Aarhus 2017_SKJULTE STEDER_web

20 17

INTRODUKTION

7 1 20

INTRODUKTION

2017

BAGGÅRDE SKABER HISTORIE

Århus rummer et hav af charmrende, baggårdsmiljøer, der hver fortæller sin historie om byen. Nogle baggårde er små fortættede rum, hvor husene tårner sig op som fascinerende, nærmest faretruende mastodonter.

Andre fremstår som kringlede labyrinter med små kældre og kroge, mens endnu andre rummer små hyggelige haver og anlæg.

1 0 2

Et tryk på en knap til google maps eller krak.dk og byen popper op set fra oven i al dens overraskende særpræg af arkitektoniske mønstre.

Her er alt det man ikke ser, når man går i gaderne. Et ekstra klik på zoomknappen, og byens tagkonstruktioner dukker frem. En tanke strejfer: hvad ser man, hvis man bestiger byens trapper og elevatorer?

Baggårdene har altid fortalt historier om legende storbybørn, skraldemænd og arbejdsfolk eller om skumle kroge, hvor mystiske pedeller holdt til. I dag er det nok lidt anderledes, men trapperne, og plankeværkerne eksisterer stadigvæk. Det i sig selv gør de fleste baggårde til spændende byrum, hvor også kulturelle events kan iscenesættes.

PÅ TOPPEN AF DET SKJULTE AARHUS

2017

Findes der skjulte terrasser eller hyggelige altaner? Eller er der ingenting?

Når sandheden skal frem, er det hverken swimmingpools eller stort anlagte haver, man vil finde på tagene i Århus, hvis man da lige ser bort fra minigolfbanen på taget af Bruuns Galleri. Men en tur op i Århus Skylines kan nok give et praj om, hvad der er på toppen af Århus.

Byens rum og flader er gadekunstnernes offentlige lærred, hvorfra hurtige signaler, kommentarer og impulser sendes ud. Tag turen rundt i gadekunstens miljøer og kig efter alt der er tegnet, malet og skrevet: streger på vejen, farveklatter på plankeværker eller malerier på gavlene. Du går tur i en tegneserie.

Måske behøver man slet ikke at stige så højt til vejrs for at finde tagkonstruktionernes hemmeligheder. I de gamle fabriksområder i midtbyen eller på havnen, findes mange fine og gamle vindeltrapper, der snor sig op mod tagryggene til afsatser og platforme. Bestiger man dem, er der ingen tvivl om, at man vil få Århus at se fra en ny vinkel.

Gavlmalerier er sædvanligvis lovlig kunst i det offentlige rum, mens vor tids Street Art (gadekunst) som oftest er af ulovlig karakter. Graffiti, tags, stencils, stickers og alt det andet, som gadekunsten i dag byder på, er derfor både elsket og hadet - og med lige god grund. De grå og triste baggårdsmiljøer og faldefærdige plankeværker får liv og bliver

PÅ TUR I EN TEGNESERIE

7 1 0 2

SJÆLLANDSGADEKVARTERET - EN OASE I MIDTBYEN

En by som Århus er fyldt med små uofficielle oaser. En fredfyldt kaj på havnen, hvor man kan fiske og kigge ud over vandet. Et forladt fodboldstadion eller en tom cykelbane, hvor man kan nyde en pilsner i ro og mag.

Eller en bænk ved søen i universitetsparken. Mulighederne er mange.

Men en af midtbyens bedst skjulte oaser ligger dog i ø-gadekvarteret.

omdannet til farvepletter og skitseblokke, der signalerer, at her sker der noget. Her ulmer subkulturen, der ofte har været trendsættende uden selv at ville det. Omvendt er gadefolk, der overdekorerer smukke arkitektoniske perler med tags, en ærgerlig pestilens tilvejebragt af en lille flok autonome sjæle med manglende helhedssyn.

I tidernes morgen var øgadekvarteret et typisk arbejderkvarter med små butikker og huse, men i 1970’erne omdannede en gruppe arkitektstuderende området omkring Sjællandsgade til en levende storbysoase, der tiltrak mange progressive kræfter.

Med omdrejningspunkt i 1970’ernes kerneværdier som åbenhed, folkeoplysning, fællesskab, demokrati,

tolerance og økologi, blev området forvandlet til et attraktivt sted, hvor kreativiteten blomstrede. Her udgav man beboerblade og samledes i beboerhuset eller i de hyggelige baggårdsanlæg over en øl og en rask snak. Senere kom Børnenes Jord - et smørhul med beplantninger og dyr, der medvirkede til at Sjællandsgadekvarteret blev en landsby i storbyen.

I tidernes morgen dukkede der af og til gårdsangere op i baggårdene, hvor de underholdt beboerne for en skilling. Desværre er den tradition en saga blot, men til gengæld huser mange baggårde spillesteder og teatre. Der er nok ikke mange der ved, at Teatret Svalegangen har sit navn fra en nu nedlagt baggård i Vestergade, der havde svalegange.

I den gamle fabriksbaggård i Klosterport lå i sin tid byens Chocoladefabrik. Baggården bærer den dag i dag præg af at have været et sted med hektisk aktivitet og virksomhed, hvor gamle vindeltrapper snor sig op ad bygningerne til de øvre pakhuse. I dag rummer baggården et væld af kulturaktiviteter.

Følgende rutebeskrivelser kan rekvireres ved at sende en mail til aarhus-kultur@suu.dk 1.

Baggårde skaber historie 2.

På toppen af det skjulte Århus 3.

På tur i en tegneserie 4.

Sjællandsgadekvarteret: En oase i midtbyen 5.

Et Netværk af smutveje 6.

Forladte steder, Ikke-steder og mellemrum 7.

Broer og tunneller som perler på snor

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Byens altaner er indbegrebet af sommer i storbyen. Her sidder folk og hygger sig med øl, kaffe eller god mad og vin, mens de kigger ud over byen eller nærområdet. En ny tanke strejfer: Hvad ville der ske, hvis beboere fra 200 altaner i Århus sang aftentttsolen ned. Kan man inddrage byens altaner og tagterrasser til stedspecifikke events?

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Fra Anholtsgade fører en trappe op mod en hvid havelåge, hvor der overraskende dukker et lille parkanlæg op. Her ligger et af kvarterets skjulte åndehuller godt gemt bag gadernes små og mellemstore huse, som danner ramme om den lille intime plet kaldet Fænøgadekarreen. Lykkeligvis har Sjællandsgadekvarteret holdt sit særpræg i ave op til i dag.

Et sted, hvor graffitimalere for alvor kan boltre sig, er på en mur bag Skousen Husholdningsmaskiner ved Spanien 61. Et sted der ligger godt skjult for omverdenen, men hvor graffiti er tilladt og får lov til at blomstre i fuld flor. Graffiti er i konstant forandring. Det, der blev malet i går, bliver måske malet over i dag.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Skjulte steder og Gemte historier i Århus.

Alle byer har nogle håndplukkede lokaliteter, der er sat i centrum, som noget ganske særligt, der byen gør et besøg værd. Seværdighederne og de pompøse højborge er byens ansigt udadtil, og sammen med de offentlige bygninger og butiksgaderne, skaber de byens pæne og udadvendte facade.

Når man kommer om bag kulisserne, dukker der ofte en perlerække af gemte historier op. Folks erindringer og syn på byen er påvirket af, hvem de er, hvor de bor og hvad de laver. Havnemiljøet er et af de områder i Århus, der rummer et hav af historier om livet og virket i et miljø, der ligger afsides hen for mange. Århus Domkirke er derimod en af byens attraktive seværdigheder.

Men får man lov til at træde om bag kulissen, hvor det ellers ikke er tilladt at komme, dukker der underjordiske gange og snævre trapper op, som fortæller historier om fortidens Århus, da kirken var en magtfaktor, der tegnede byen.

Følgende film er en del af kortlægningen af byens gemte historier: 1.Havnesnak på Aarhus Søfarts Museum.

2.En historie om miljøet på gasværkshavnen og slagterihavnen.

3.Århus Domkirke – bag om kulisserne.

Kortlægningen af de skjulte steder og gemte historier.

Borgerinddragelse har været en væsentlig faktor i denne kortlægning. Det er borgerne, der skaber byen, og ved at inddrage dem, opnår man det mest vidtfavnende resultat. Opfattelsen af, hvad skjulte steder i et byrum er, er forskellig fra person til person. Nogle af de kortlagte steder er derfor kendte af ganske få, andre af flere og endnu andre er bedst kendt af århusianere, men ikke af udefrakommende.

Fra d. 16. januar til d. 1. februar 2010 bidrog folk via Århus Stiftstidende til kortlægningen af de skjulte steder i Århus ved at sende fotos ind til en konkurrence. Konkurrencen resulterede i 296 indsendte fotos til følgende kategorier:

Stedspecifik kunst i de skæve byrum?

Der, hvor byens orden og forudsigelighed hører op, og hvor mellemrum og huller opstår, findes også muligheden for nytænkning. Disse steder giver mulighed for udvikling af kreative miljøer og kunstnerisk tænkning. Byens ufærdigheder og efterladenskaber såvel som byens skæve rum og krinkelkroge er som en katalysator for stedspecifik kunst. Lyrisk oplæsning eller sproglige tags fra byens bænke, sang fra byens altaner eller digital graffiti i baggårdene. En tanke og en mulighed, der kunne pege frem mod Aarhus 2017.

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Bag om Århus findes et netværk af snørklede smutveje, bagveje og genveje, der fører os væk fra de gængse hovedfærdselsårer, hvor folkemængden følger med strømmen. De skjulte stier bruges som regel kun af nogle få lokalkendte, da de virker som usikre mål for andre. Byens skumle smøger og gyder leder instinktivt tankerne hen på gadernes

luskebukse og stratenrøvere der, i et forsøg på at skjule sig, flittigt benytter diverse afveje. I tidernes morgen blev tyveknægte, der lå på lur ved stierne kaldt for ”stimænd”.

Ikke desto mindre ved vi godt, at der sjældent står en stimand på lur ved højlys dag, men at en tur langs de ukendte veje derimod kan føre til en ny måde at opleve byen på.

2017 I enhver by i bevægelse findes der også områder med forladte bygninger. Sådanne steder har i nyere tid skabt en storbys-tendens, der kaldes for Urban exploration. En Urbexer – som de kaldes - er en person, der trænger ind i byens tomme kontorbygninger, forladte fabrikshaller eller øde fjernvarmetunneler. Urbexerne betegnes som en slags bygnings

FORLADTE STEDER OG MELLEM

hackere, der får et kick af at trænge ind på et forladt og ofte afspærret område. Men til forskel fra BZ-erne er deres motto: Tag ikke andet end fotos, efterlad ikke andet end fodspor.

For en Urbexeren er det forladte sted selve kunstværket, mens det for BZerne er en mulighed for at skabe et samlingssted.

Skjulte tilholdssteder som broer og tunneller fortæller om de sociale og kulturelle forhold i bestemte dele af en by. Langs bugten fra Skæring til Moesgård findes flere badebroer, som erobres af fiskere, bolværksmatroser, eller folk, der bader året rundt. Disse mennesker medvirker til at skabe den intime atmosfære og gode stemning omkring broerne.

har altid virket en anelse skummelt, men i 1982 byggede man brokonstruktionen om, så man i dag kan gå ned under broen via en trappe eller en elevator til et miljø med beværtning og servering. Noget enestående er, at der under hovedbroen også løber en lille træbro hen over åen.

Ikke mange tænker over dette lille kuriosum.

Smutveje fra baggård til baggård, er noget en hver gavflab kender til.

I en baggård i Christiansgade løber en trappe op ad muren til en dør. Går man igennem døren, ender man i baggården Frederiksgade 78. Var det den vej de forlystelsessyge mænd tog, når de havde besøgt de muntre damer på Mauritza og Den Blå Fugl, som engang lå her?

Der er ikke overvældende mange forladte steder eller slumområder tilbage i Århus, hvor for eksepel kunstnere kan slå sig ned for ganske få midler, og danne grobund for et dynamisk kunstmiljø. De fleste ubrugte områder bliver i dag erstattet af kontormiljøer, shoppingcentre eller lignende erhvervsrelaterede bygninger. Men stederne findes.

Ikke-steder er neutrale eller identitetsløse områder. Eksempler på ikke-steder kan være en forladt arbejdsplads, et krater efter en nedrivning, eller en opmagasineringsplads. Ikke-steder er som renset for et egentlig indhold. Der er noget, og der er ikke noget. ikke-stedet kan let danne ramme om en scene, hvor de tilstedeværende skaber indholdet.

Det er enhver bekendt at banegårdsområdet tiltrækker folk, der vælger byens bagside. Vagabonder og graffitimalere hører til de, der kender byens smutveje ved jernbanen bedst.

Fra Sonnesgade til Ny Banegårdsgade løber en smutvej langs banen.

Her buldrer tonstunge toge forbi langs vejen, der fortsætter ind under banegården. Her skal man passe på.

Projektet er udviklet af Visuel kunstner Annette Damgaard i samarbejde med Aarhus 2017, KulturNat Århus, Århus Stiftstidende og IT-virksomheden Itide. Projektet er støttet af Statens Kunststyrelse.

Fotos: Ane Nygaard Meyer, Annette Damgaard, Kim T. Grønborg, Ejvind Hansen, Jakob Kristian Sørensen, Morten Mathiesen, Ole Laasby, Oscar Luis Levcovich, Pia Hernø, Rune Mokastet, Simona Conti, Tine Esmarch og Århus Kunstbygning

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

7 1 0 2

ET NETVÆRK AF SMUTVEJE

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

SKJULTE STEDER

Alle relevante fotos vil løbende figurere på et interaktivt kort, der kan ses på www.kulturnataarhus.dk

I denne folder opfølges kortlægningen med 7 fortællinger om byens bagside.

Til hver historie er der lavet en rute, der kan rekvireres på aarhus-kultur@ suu.dk

Miljøet under byens broer og tunneller er ofte natlige tilholds-steder og mødesteder for hjemløse og rodløse fugle. Her holder de til i ly af finurlige arkitektoniske og historiske konstruktioner. Nogen sover her.

Andre pisser deres territorium af med tags og graffiti.

Intensiteten omkring broerne skabes i høj grad i kraft af de historiske forhold og de arkitektoniske værdier, der knytter sig til stedet. Sankt Clemens Bro er, som noget helt unikt, bygningsbærende, det vil sige, at bygningskonstruktioner med butikker løfter sig op omkring broen, hvorved der skabes et rum under broen.

Rummet under Sankt Clemens Bro

1.Baggårde, 2.Altaner, trapper og tage 3.Murværker, gavlmalerier, Graffiti 4.Oaser, opholdssteder 5.Stier, gyder og smutveje 6.Forladte steder, ikke-steder, huller og mellemrum 7.Broer og tunneler 8.Huse og bebyggelser 9.Finurligheder og anderledes seværdigheder

BROER OG TUNNELLER SOM PERLER PÅ SNOR

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Baggårdene, smutvejene, de oversete oaser og mellemrummene fortæller derimod om nogle af de sociale og kulturelle forhold, der er i byen. Byens bagside er med til at afsløre, hvordan borgerne lever og agerer, da mange af de skjulte steder er kulisser for hverdagens liv og virke. Her går man bag om den formelle facade.

7 1 20

2017

2017

2017

INTRODUKTION