2017
1 0 2
INTRODUKTION
I Region Midtjylland findes ca. 530 kulturinstitutioner i kategorierne kulturhuse, biblioteker, spillesteder, teatre, festivaler, biografer, udstillingssteder og museer mm.
Ser man på de enkelte kultursektorer, findes der i alt 19 hovedbiblioteker med en række lokale filialer. På trods af en nedgang i de senere år i nogle kommuner, udgør bibliotekerne stadig en hjørnesten i det lokale kulturliv. Ser man på brugen af bibliotekerne i regionen, er det tydeligt, at dette netværk vil være uundværligt ift. at nå og engagere mange borgere i 2017.
Man kan således konstatere, at der er tale om et rigt og facetteret kulturliv, der skabes og opretholdes på basis af disse institutioner.
Der findes 18 kulturhistoriske museer, som er rygraden i regionens institutionaliserede kulturarv, samt 44 kunstmuseer og en mængde større gallerier m.m. Heri ligger netop en af regionens styrker og et enormt potentiale. Her kunne der løftes internationale tematiske udstillingsrækker, som kunne tiltrække national og international opmærksomhed.
Kulturinstitutionerne er arbejdsplads for over 4.000 personer og desuden midlertidig arbejdsplads for tusindvis af kunstnere fra regionen og resten af Danmark. Det samlede besøgstal til disse kulturinstitutioner anslås til mellem 4 og 5 millioner pr. år. Det svarer altså til 4 kulturbesøg årligt for hver af de 1.3 mio. mennesker, der bor i regionen.
Hvis man fx ser på syv markante kunstmuseer i regionen: ARoS, det nyåbnede HEART i Herning, Kunstcentret Silkeborg Bad, Museum Jorn, Horsens Kunstmuseum, Skive Ny Kunstmuseum og det kommende kunstmuseum i Randers, er der tale om i alt over 15.000m2 fremragende udstillingsareal, som kan måle sig med Louisiana, Statens Museum for Kunst og Arken tilsammen.
Der findes en mængde vækstlagsinitiativer, kortvarige initiativer og andre indsatser, der ikke kan betragtes som permanente institutioner samt aktiviteter der drives i en social, uddannelsesmæssig eller lokal kontekst. En voksende og frodig underskov båret af ildsjæle og vilje. Endelig findes der store oplevelses- og temaparker, som giver oplevelser for mange mennesker og tiltrækker turister til området.
I forhold til tiltrækningskraft er kulturarvsmuseerne vigtige for regionen, og her finder man markante institutioner som Den Gamle By, som har 5 stjerner som det eneste besøgssted af denne kategori i landet. Tilsammen trækker disse museer over 1 million besøgende om året.
De er også væsentlige spillere i det regionale kulturelle platform, men er ikke omfattet af denne analyse. Analysen er baseret på besvarelserne af spørgeskemaer fra ca. 200 kulturinstitutioner samt efterfølgende interviews og et antal fokusgruppemøder gennemført af studerende fra Afdelingen for Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet.
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
Der findes fire regionale spillesteder i regionen, Voxhall, Train og Musikcaféen i Århus samt Fermaten i Herning. Dertil kommer en række lokale spillesteder, musikfestivaler samt store musikevents i fx Horsens og Herning. Samlet set har regionen gode rammer for koncertafholdelse og en væsentlig rytmisk musikproduktion, som på mange måder kan måle sig med hovedstadsområdet.
1/8
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
KULTURINSTITUTIONER OG KULTURSEKTORER
På det klassiske musikområde indtager Århus en central plads med både Århus Symfoniorkester, Den Jyske Opera og Århus Sinfonietta. Med Viborgs Børnekulturcenter Kulturprinsen i spidsen, Århus Børnekulturhus samt en stribe fremragende børneteatre og børnekulturfestivaler i bl.a. Horsens og på Djursland har regionen et yderst veludviklet kulturudbud for børn, og her findes således en anden af regionens styrker. Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus med 8 sale, som kan rumme over 4000 mennesker samtidigt. Sammen med bl.a. Musikteatret i Holstebro, Værket i Randers, Herning Kongrescenter med dens 11.000 m2 og 9 store haller og Forum i Horsens har regionens kulturhuse tilsammen en betragtelig kapacitet. Således har regionen landets bedste infrastruktur for store arrangementer med plads til op mod 10.000 personer. Der findes 19 biografer i regionen. Herudover findes der The Animation Workshop i Viborg og Filmby Århus, som begynder at markere sig som omdrejningspunkt for filmsektoren uden for København. Endelig er der den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.
KULTURINSTITUTIONER OG FORMIDLING
KULTURINSTITUTIONER SET SOM ORGANISATIONER
KULTURINSTITUTIONER OG NETVÆRK
Ser man på institutionernes ejerforhold, er manglen på statsinstitutioner markant. I forhold til ønsket om at sikre Århus og den øvrige regions kulturelle udvikling – især i lyset af ambitionen om at være en europæisk kulturhovedstad – vil det være naturligt at se forfølge denne problemstilling nærmere.
Netværk – formelle og uformelle, faglige og tværgående anses som afgørende for at kunne agere i det kunstneriske og kulturelle landskab. Samtlige institutioner vurderer deres netværk som værende vigtige og endda afgørende. 90 % af samtlige institutioner vurderer deres lokale netværk som vigtige eller afgørende.
At kommunerne er aktive kulturbærere i regionen ses direkte af deres ejerskab af 39 væsentlige kulturinstitutioner. Der er typisk tale om kommunale biblioteker, men også kulturhuse og kulturhistoriske museer. De 48 selvejende institutioner dækker over professionelle og producerende kulturinstitutioner, såsom egnsteatre, spillesteder og kunstinstitutioner. 77 kulturinstitutioner er organiserede som foreninger. Det er tydeligst i kommuner uden for de større byområder, hvor der ofte ikke er store kulturbudgetter. Her er det kunstnerne selv samt frivillige og ildsjæle, der holder kulturlivet i gang. Der er anslået 2,500 engagerede frivillige i denne sektor, uden hvem mange institutioner måtte lukke.
65 % af institutionerne vurderer deres regionale netværk som havende ”nogen” til ”afgørende betydning”, og 75% vurderer deres nationale netværk som væsentlige. Netværk er især vigtige for de mange små biografer, teatre og udstillingssteder, der kan få væsentlig opbakning, viden mm. fra deres respektive landsorganisationer. Med hensyn til internationale kontakter og netværk er tendensen todelt. For halvdelen af institutionerne er det slet ikke vigtigt eller relevant, mens det for 50 % synes at spille en rolle. 52 kulturinstitutioner, svarende til ca. 35 %, betegner det som afgørende eller væsentligt, og 15 % mener, at det har en vis betydning. Ser man på hvad institutionerne savner, peges der på manglen af internationale kontakter og netværk, og her kan 2017 spille en overordentlig vigtig rolle. Netværk er nøglen: over 40 % af institutionerne savner et netværk. 27 % savner tværfaglige netværk, mens 7 % savner et fagligt netværk og 6% et internationalt netværk.
Teaterbilledet er broget og mangfoldigt med en række markante institutioner. Århus rummer både regionens store teater, Århus Teater, og en underskov af mindre scener samt professionelle uddannelser og festivaler. Dermed indtager Århus en markant, men bestemt ikke en samlende rolle i regionen.
Vi har identificeret 12 forskellige formidlingsværktøjer, som anvendes i kultursektoren. Det er bemærkelsesværdigt, at langt de fleste mener, at samtlige 12 værktøjer skal i spil for at sikre kommunikationen med omverden. Om man har tid, penge og adgang til disse medier er dog ikke en selvfølgelighed. Det er tydeligt at egne medier er afgørende. 95 % af institutionerne betegner deres websites som afgørende, mens over 50 % mener at både e-mails, sæsonbrochurer og mund-til-mund er afgørende. Lokale medier er vigtige, mens regionale medier og nationale medier anses som mindre vigtige. Der findes en tydelig frustration ift. de nationale medier, som har så godt som lukket for lokale redaktioner, og som konsekvens har kulturstof, der i meget høj grad koncentrerer sig om København. I fokusgruppediskussionerne udgjorde dette et væsentligt tema. Der er en klar tilbageholdenhed i forhold til anvendelsen af virale strategier, hvilket svarer meget godt til institutionernes vurdering af deres manglende kompetencer på dette felt. Værdien af kommunernes websites vurderes lavt, og hele 80 % af institutionerne vurderer, at de har ingen eller mindre betydning. Tendensen er tydelig: man anvender i stedet faglige netværk og portaler, egne redskaber samt sociale medier.
I den øvrige region er der Odin Teatret i Holstebro, Randers Egnsteater og en række andre egnsteatre samt en stribe børneteatre. Senest har Performers House i Silkeborg givet et tiltrængt pust til nyudvikling på området.
2/8
I de seneste 10 år er der kommet meget fokus på kulturformidling. Kravene til institutionernes formidling steget markant i takt med fremkomsten af nye medier, nye konkurrenter og et kulturpolitisk krav om udvidelse af besøgstal.
INSTITUTIONENS UDVIKLINGSPOTENTIALE BARRIERER / VIDEN Kulturinstitutionerne drives oftest af en ledelse i samarbejde med en bestyrelse. I de mange foreninger er det indimellem foreningens bestyrelse, der faktisk driver institutionen. Bestyrelser er nøglen i den langsigtede udvikling, og deres rolle er både at sikre at institutionerne overlever, og at der samtidig tages de rigtige strategiske beslutninger. Stærke kulturinstitutioner har sjældent svage og ineffektive bestyrelser. Bestyrelsesarbejdet er frivilligt, og mange indgår i bestyrelsesarbejdet af ren interesse. Der er generel tilfredshed med institutionernes bestyrelser. Samtidig mener 60 % af institutionerne, at der kan ske forbedringer af bestyrelsens kompetence. 35 % mener, at en anden sammensætning kan forbedre bestyrelsen. 25 % mener, at deres bestyrelser har behov for efteruddannelse, workshops og kurser, og ca. 10 % mener, at der gerne må ske en udvidelse af deres bestyrelse. Ser man nærmere på de kompetencer og den viden, som bør udvikles, peges der på flere felter: Der er tale om en vifte af kompetencer, der kunne udvikles: jura, økonomi og pr peges på som det, der er behov for blandt regionens bestyrelser. Vi har set på samme kompetencevurdering i forhold til institutionernes ansatte. Her tegnes et andet billede. Institutionerne ser kommunikation, pr og marketing som den største udfordring, hvor 75 % peger på behov for styrkelse. Samtidig markerer omkring 50 % af institutionerne et behov for forbedring på både service, teknisk kunnen, kunstnerisk indsigt og IT.
Det skal dog pointeres, at institutionerne under Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland tillægger deres fælles website og arrangementskalender overordentlig stor betydning, og at dette kunne ses som model for andre grupper af aktører.
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
3/8
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
4/8
7 1 20 Det gælder både Staten og kommunen, og det er interessant, at mange kulturinstitutioner nævner manglen på det amtslige tilskud som en væsentlig faktor. Samtidig præges tiden af en generel økonomisk nedgang, som påvirker private bidrag og købekraft hos publikum, hvilket påvirker institutionernes økonomi meget direkte.
Gode rammebetingelser for kulturvirksomheder er afgørende, og her tegner sig et billede af en vis utilfredshed over både de fysiske rammer, budgetmæssige rammer og endda over eget personale. Der er altså grund til yderligere udvikling af rammebetingelserne.
Ikke overraskende er institutionerne meget optaget af deres egen overlevelse. Derfor er strategier ift. publikumsudvikling, kultur-erhvervssamarbejde og børne-unge aktiviteter vurderet højt. Hele 70 % af institutionerne vurderer disse som meget vigtige og afgørende.
I forhold til et kulturpolitisk perspektiv kan man betragte den meget store respons på disse samfundsmæssige emner og spørgsmål som yderst tilfredsstillende. I forhold til 2017 underbygger responsen den formodning, at tværgående temaer som forbinder kulturlivet til det øvrige samfund har umiddelbar opbakning blandt regionens nøgleaktører.
Geografisk placering og set i forhold til typer af institutioner er vægtningen naturligvis ikke ligelig fordelt. Mest markant er det med emner som mangfoldighed og byrum og internationale samarbejder, som alle markerer sig med over 75 % af institutioner i Århus og næsten lige så mange i de øvrige kommuner.
55 % af kulturinstitutionerne mener, at deres bemanding til en vis grad udgør en barriere i udviklingen af deres institution. Det kan fx handle om, at de er afhængige af frivillig arbejdskraft, eller at der simpelthen er for få hænder til at drive institutionen. Der er mange faktorer, der spiller ind.
Det overrasker, at hele 25 % af kulturinstitutionerne fremhæver klima og bæredygtighed som meget vigtige/afgørende temaer. Inkluderer man vurderingen ”vigtig” er der endda tale om over 50 %.
65 % mener, at deres lokaler og lokalernes indretning er en forhindring for udvikling. Mange peger på, at de ofte skal fungere i eksisterende lokaler, som ikke er egnet til deres specifikke aktivitet. Dermed taber de både kvalitativ værdi og attraktionsværdi i forhold til publikum. Problemet er markant i landkommuner, nu hvor man typisk anvender multilokaler.
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
Vi har bedt kulturinstitutionerne om at vurdere vigtigheden af 12 temaer i forhold til de kommende 5 års strategiske udvikling.
Tager man vurderingen ”vigtig” med i optællingen, er der dog henholdsvis 60 % og 70 % af kulturinstitutionerne, der peger på international/national turisme.
Samtidig vurderes mangfoldighed, tværfagligt samarbejde, ny teknologi og kulturarv som vigtige eller afgørende temaer af 60% af institutionerne.
Endelig er det et velkendt problem, at de færreste institutioner har likvide reserver, som kunne gøre det muligt at stå imod mindre underskud. Og hvis institutionerne ikke har en ”langsigtet kontrakt med kommune/stat”, er det i stigende grad svært at sikre likviditet for at overleve.
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
Kulturinstitutionerne er stærkt optaget af verden, af tiden og af mennesker og udviser en betydelig samfundsinteresse og et stærkt engagement. Dette kan både ses som en lyst til at spille en afgørende rolle og som et oplæg til, at 2017 skal udfordre institutionerne til at engagere sig ud over deres individuelle virkefelt.
Turisme er ikke et emne, der optager de fleste institutioner. Det drejer sig om henholdsvis 15 % og 30 %, der mener, at den internationale og nationale turisme er meget vigtig eller afgørende. Her er der en klar forskel mellem de større museer, kunstmuseer, festivaler og kulturhuse, som er oplagte partnere i denne strategi.
6/8
KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
7/8
AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
50 % af institutionerne mener, at manglende økonomi og ressourcer er afgørende og 90 % af institutionerne mener, at dette er en væsentlig forhindring for deres udvikling. Dette er måske ikke overraskende, men man skal se udmeldingen i lyset af, at offentlige kulturbudgetter stort set er stagneret i det sidste årti.
Ca. 50 % peger på publikum som en begrænsende faktor, og her drejer det sig bl.a. om publikumssammensætningen. Der refereres fx oftest til manglen på unge. Derimod kan vi konstatere, at hverken mangel på viden eller mangel på interesse, kontakter og netværk opfattes som hindringer for institutionernes udvikling.
ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND KULTURKORTLÆGNING - TVÆRGÅENDE ANALYSE
Vi har forsøgt at identificere de barrierer, der forhindrer udvikling i kulturinstitutionerne i regionen, både programmæssigt og publikumsmæssigt, og der tegner sig et ret klart billede.
FREMTIDSPERSPEKTIVER
2017
2017
2017
INSTITUTIONENS UVIKLINGSPOTENTIALE BARRIERER/ PUBLIKUM RESSOURCER