/Antologi%20Mangfoldighed

//KULTUREL KORTLÆGNING

BÆREDYGTIGHED DEMOKRATI

MANGFOLDIGHED EN ANTOLOGI I 3 BIND

2017

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

2017

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

//KULTUREL KORTLÆGNING

BÆREDYGTIGHED DEMOKRATI

MANGFOLDIGHED EN ANTOLOGI I 3 BIND

Redaktion: Malene Andersen, Kasper Andersen, Kirsten Elkjær og Trevor Davies Følgende sekretariatsmedarbejdere har medvirket til bearbejdning: Tina Leth Maaberg, Erik Hjælm Kristensen, Mette Nyholm Kristensen, Naja Engsted Jørgensen og Anne Sofie Hammer Madsen Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside: www.aarhus2017.dk 1. udgave Oplag: 300 stk. i 3 bind Udgivelsesdato: 19.01.2011 Trykkeri: Kultur-og aktivitetscenter HUSET, Grafisk kopi & print, Aarhus Kontakt Aarhus 2017-sekretariatet på aarhus2017@mkb.aarhus.dk www.aarhus2017.dk Kulturforvaltningen Aarhus Kommune Vestergade 55, 4.

8000 Aarhus C

FORORD BYENS VÆRDIER - TRE ANTOLOGIER OM MANGFOLDIGHED, DEMOKRATI OG BÆREDYGTIGHED Aarhus satser på at være Europæisk Kulturhovedstad i 2017. I denne forbindelse gennemførtes der en række kortlægninger af Aarhus og Region Midtjylland. Denne antologi er en del af denne kortlægning af byen og dens udfordringer.

I de senere år er der tre begreber, der er dukket op i stigende grad, når man diskuterer bysamfund – endda samfund i det hele taget: Mangfoldighed, demokrati og bæredygtighed. De tre begreber signalerer alle, at vi befinder os i en tid, hvor der er massive udfordringer i forhold til at håndtere voldsomme forandringer, som tvinger os til at revurdere vores kulturbegreb – herunder det kulturbegreb, som er udgangspunkt for vores visioner om et fremtidigt bysamfund.

Vi har i Aarhus 2017 valgt tre arenaer, som tilsammen rummer tre supplerende dimensioner af bysamfundet. Den ene er den fysiske by - byens indretning, historie, fortællinger, arkitektur og forbindelser med natur mv. Den anden er byens skabende kraft - i form af kunst og innovation. Den tredje er byens værdigrundlag – mangfoldighed, demokrati og bæredygtighed, som er udgangspunkt for sociale processer, samvær og holdninger.

Naturligvis hænger de tre arenaer sammen og overlapper hinanden. Faktisk er de i konstant interaktion, og tilsammen beskriver de byens fysiske rammer, byens energistrøm og byens mindset.

Vi har valgt at invitere 45 personer, som til daglig beskæftiger sig med begreberne: Mangfoldighed, demokrati og bæredygtighed – såvel praktisk som teoretisk - til at bidrage til kortlægningen af disse centrale værdier – Aarhus’ værdier. De fleste har skrevet indlæg, mens andre har ladet sig interviewe.

Vi synes, at der er kommet tre yderst interessante og relevante antologier ud af denne proces. Vi synes, at der tegner sig et billede af en by, hvor vi på den ene side kan være stolte over, at der er en åben, selvkritisk - men opbyggelig interesse i ikke at hylde byens fortræffeligheder, men at bidrage til byens selvbevidsthed. Vi kan konstatere, at Aarhus faktisk har mange kvaliteter, og at byen gør et bevidst forsøg på at udvikle sig med en solid forankring og rummelighed. Men at der samtidig er en række svagheder og mangler, som man kunne arbejde med i de kommende år, hvor Aarhus kandiderer til at være Europæisk Kulturhovedstad. Faktisk tror vi på, at Aarhus kunne være en foregangsby for mange andre. Vi har et fremragende grundlag at bygge på.

Trevor Davies Projektleder, Aarhus 2017

AARHUS 2017

AARHUS 2017: KORTLÆGNING // MANGFOLDIGHED INDHOLDSFORTEGNELSE: MANGFOLDIGHED DEL 1: INDLEDNING ..................................................................................................................................... 2 DEL 2: ARTIKLER OG INTERVIEWS.............................................................................................................. 6 HAR DU HILST PÅ EN PERKER ELLER EN PÆREDANSKER I DAG? ............................................................. 6 Af Iben Baadsgaard Al-Khalil, journalist og kommunikationskonsulent .................................................. 6 MANGFOLDIGHED, BYRUM OG LOKALOMRÅDER ....................................................................................... 8 Interview med Margit Johansen, integrationskonsulent........................................................................... 8 AARHUS KULTURHOVEDSTAD 2017 KULTUREL MANGFOLDIGHED! .......................................................... 12 Keld Hvalsø Nedergaard, Medlem af Handicaprådet i Aarhus, for Ligeværd. ........................................... 12 Anne Bech Voldstedlund, konsulent for Landsforeningen Ligeværd. ...................................................... 12 AARHUS SOM MANGFOLDIG BY – INTEGRATIONENS TILSTAND I BYEN I DAG .......................................... 14 Purnima Kumarathas, formand for Aarhus Kommunes integrationsråd ................................................. 14 MANGFOLDIGHED OG IDENTITET - ET GELLERUP FOR ALLE? ................................................................... 16 Skrevet af Anett Sällsäter Christiansen. Forfatter, pædagog og beboere i Gellerup ................................ 16 KULTUR OG DIVERSITET ............................................................................................................................ 19 Af Kristian Thorn (Internationalt Sekretariat, AU) .................................................................................. 19 RELIGIØS MANGFOLDIGHED I AARHUS...................................................................................................... 21 Af René Dybdal Pedersen, Cand.mag., Ph.d., Udviklingskonsulent, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet .............................................................................................................................................. 21 LÆRDANSK – SPROGLIG MANGFOLDIGHED I AARHUS ............................................................................. 24 interview med Kirstine Alexandersen, Udviklingskonsulent hos Lærdansk Aarhus ................................ 24 TØR AARHUS SLIPPE MANGFOLDIGHEDEN LØS? ......................................................................................29 Af Luca Rasmussen (Mejlgade for Mangfoldighed).................................................................................29 KAN AARHUS BRANDE SIG SOM MANGFOLDIG BY? ................................................................................. 30 Af Rui Monteiro (Mediehus Aarhus) ...................................................................................................... 30 Mangfoldighed som teaterudtryk ............................................................................................................... 31 Interview med Søren Marcussen, Teaterchef, og Lise Ørskov, Udviklingschef, hos Opgang 2 Turnéteater ...............................................................................................................................................................32 LITERARY INTERNATIONALISM IN AARHUS ............................................................................................ 38 Af Tabish Khair ...................................................................................................................................... 38 MANGFOLDIGHEDEN MØDES I BEBOERHUSET TOUSGÅRDSLADEN ..........................................................39 Interview med Esben Trige, Formand for bestyrelsen i Beboerhuset Tousgårdsladen .............................39 DEL 3: OPSUMERING ................................................................................................................................. 42

D AARHUS 2017

DEL 1: INDLEDNING Aarhus har erklæret sig som en rummelig og inkluderende by med plads til kulturel mangfoldighed.

Aarhus 2017 har derfor valgt den mangfoldige by som tema for en af de tværgående kortlægninger. I globaliseringens tidsalder betragtes mangfoldighed som et grundelement i storbyens udvikling og vækst, bl.a. som den meget omtalte ”kreative klasses” logik af den amerikanske analytiker Richard Florida (Florida: ”Den kreative klasse – og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hverdagsliv” (2005)).

Erkendelse af mangfoldighed er på mange måder udgangspunktet for det moderne bysamfund.

Den tager afsæt i de grundlæggende demografiske, kulturelle og fysiske karakteristikker, som er både medfødte, selvvalgte og påførte. Globaliseringen har naturligvis forstærket vores opfattelse af mangfoldighed som en grundlæggende forudsætning for samfundet i den moderne tid, idet udgangspunktet for vores samfundsforståelse netop er den mangfoldige, globale virkelighed frem for den mere monokulturelle nære virkelighed.

Set med historiske briller er der dog med hundrede års videns- og kulturoverførelse, folkevandringer, immigration og emigration mm. tale om, at denne mangfoldighed, vi nu ser, også er stærkt betinget og formet af historiske bevægelser – fysiske såvel som åndelige.

Den moderne tænkning omkring det moderne bysamfund har i længere tid fremhævet mangfoldighed som en forudsætning for udvikling. Men samtidig er det storbyen og det moderne samfunds manglende forståelse og håndtering af netop mangfoldighed, der stiller især de større europæiske byer overfor udfordringer. Her har dagsordenen for længst været at skabe et sammenhængende bysamfund, men manglende viden, manglende indsats og manglende indlevelse i andre kulturnormer har præget dette.

Begrebet ”mangfoldighed” dækker ikke alene kulturel mangfoldighed (defineret gennem religion, etnicitet, nationalitet, race, normer/værdier og kulturel praksis mm.) men også seksuel mangfoldighed, social mangfoldighed og en mangfoldighed, der inkluderer både fysisk og mentalt handicappede. Der er i forhold til mangfoldighed både et aspekt af ”inklusion” og et aspekt af ”respekt for forskellighed” i forhold til livsførelse.

I forhold til 2017 er udgangspunktet den bredt definerede kulturelle mangfoldighed, hvor afsættet er i den moderne urbane kulturelle virkelighed og hvor kulturelle ”vaner” afspejler denne mangfoldighed.

Mangfoldighed i forhold til det moderne urbane samfund i Europa er nok det tema, som i de sidste 20 år har sat det mest afgørende præg på den (kultur)politiske tænkning. Dels i forhold til kulturens udvikling, og dels i forhold til genoprettelse af byer, der er klaustrofobiske og ”segregerede” frem for byer, der bevidst har udbredt mangfoldighed.

Den amerikanske sociolog Richard Sennett har kendetegnet den moderne by som ”den segregerede by” og sagt, at opgaven nu er at skabe den integrerede by. Hans udgangspunkt er, at vi har inddelt vores byer i funktioner i forhold til zoner og netop denne fysiske opdeling har skabt en bevidsthed i det 20. århundrede som har præget hele vores måde at tænke på. Vi har adskilt industrien fra kontorer, fra boliger, fra fritid, fra butikker og indkøb og fra beboelsesområder. Vi har adskilt de gående fra cyklister og fra biler. Samtidig har vi opdelt befolkningen i klasser, enklaver og ghettoer, dels via en nyindretning af byen med monotone byggerier med ensformige, sociale byggerier eller enfamiliehuse og at det forstærkes af markedsmekanismen (Sennett:”Practicing culture” (2007).

2 AARHUS 2017

Denne fysiske indretning af byen bygger på en moderne og funktionalistisk tankegang, som endelig i de sidste år er blevet udfordret af en mere humanistisk og kulturel bevidsthed. Her stilles der krav om, at storbyens kernekompetence, som netop er ”forskellighed i byen” og ”forskellighed” mellem byerne, er nøglen til en urban identitet. Forskellighed skal både kunne ses fysisk og den skal også findes i forhold til byens organisationer, virke og praksis.

Den danske kultursociolog Dorte Skot Hansen skitserer en kulturpolitisk model med tre forskellige kulturpolitiske greb i forhold til mangfoldighed. Modellen rummer begreberne: ”enhedskultur, hvor udgangspunktet er at integrere forskellighed i det allerede eksisterende”; ”det flerkulturelle, hvor udgangspunktet er en dynamisk samfundsmodel, hvor mangfoldighed understøttes og synliggøres; ”hybridkultur; som bygger på netop interaktion og dynamik mellem de forskellige samfundsgrupperinger”. På trods af at de tre begreber kan spores tilbage til henholdsvis 70´erne, 90´erne og 00’erne, er der brug for alle tre ”greb” i forhold til at fremme en positiv mangfoldighed (Hansen: ”Byen som scene – kultur – og byplanlægning i oplevelsessamfundet” (2007)).

Den amerikanske analytiker Richard Florida har om nogen placeret mangfoldighed ind i den postmoderne storbykontekst med hans mantra om de tre ”t´er ”, ”tolerance, talent, technology”.

Den overordnede vision i Aarhus Kommunes integrationspolitik er ”Aarhus – en god by for alle.

Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed”. Byen er på denne måde kendetegnet ved en rummelig og progressiv tilgang til mangfoldighed.

Ser vi primært på kulturel mangfoldighed har Aarhus et stærkt udgangspunkt. Aarhus er nemlig kendetegnet ved sin store andel af borgere med udenlandsk herkomst. De udgør således 43.785 ud af byens 306.650 indbyggere. Det er 14,3 % af den samlede aarhusianske befolkning, hvilket er en del over landsgennemsnittet på 9,5 %. Aarhus har desuden en større andel af borgere fra lande uden for EU end de øvrige danske byer, hvilket er med til at styrke byens profil som mangfoldig by.

At mangfoldighed er en europæisk prioritering, kan ses i lyset af, at 2008 var udnævnt til ”The Year of Intercultural Dialogue” af EU. Danmark har underskrevet et FN-charter om netop ”kulturelle rettigheder”. I ansøgningen til Kulturhovedstadsprojektet skal man desuden beskrive, hvordan man har sikret inddragelse af minoriteter og særlige befolkningsgrupper, og i det hele taget er dette et nøgleemne for Kulturhovedstæderne.

Ser man på tidligere Kulturhovedstæder, er denne tilgang dominerende i de senere år og naturligvis især i de byer, der selv har en ”mangfoldighedsagenda” - bl.a. København 1996, Stockholm 1998, Lille 2004, Ruhr 2010; Istanbul 2010, Marseilles 2013.

I samtlige SWOT-analyser i Aarhus blev mangfoldighed nævnt som en kvalitet ved byen, men samtidig som noget man fortsat skulle arbejde med, da denne mangfoldighed normalt har svært ved at manifestere sig i det kulturelle og det urbane landskab. Analysen af kulturinstitutioner pegede f.eks. på et behov for nye redskaber for i højere grad at kunne involvere ”minoritetsgrupper”.

Med en mangfoldig befolkning, et internationalt udsyn m.m. er mangfoldighed et centralt aspekt af kommunens helhedsstrategi med bl.a. en aktiv ”integrationspolitik”, ”medborgerskab” samt engagement i forbindelse med byfornyelse v/ Gellerup / Toveshøj. SWOT-analyserne fremhæver temaet samt Gellerup som udgangspunkt for en kulturel indsats.

Mangfoldighed er et tværgående tema i regionale udviklingsstrategier, hvor flere kommuner har interesse i at udvikle en kulturpolitik der rummer mangfoldighed Specifikke indsatser for 2013-16: Udvikling af kompetencer hos kulturinstitutioner / aktører, udvikling af platform for interkulturalitet.

3 AARHUS 2017

Byen har et ”International Community”, der forsøger at skabe kontakter for de erhvervsaktive tilflyttere. Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj har en central plads i dette tema. Det anbefales, at man sigter mod et tæt samarbejde, så Gellerup bliver en betydningsfuld arena for afvikling af 2017-projektet. Desuden kan 2017-projektet bidrage i forbindelse med udvikling af planerne.

Mangfoldighed kan fortolkes bredt eller snævert. Begrebet rummer ikke blot det at acceptere forskellighed, men også at drage fordel af forskellighed. Dels er det et spørgsmål om ”tilgængelighed” dvs. at sikre sig, at der ikke findes barrierer for deltagelse, dels er det et spørgsmål om ”inklusion” og mainstreaming, dels et spørgsmål om at kunne videreudvikle elementer af sin ”egen” kultur i en storbykontekst, og endelig er det et spørgsmål om at fremme dialog eller interkulturalitet for at undgå ”parallelle samfund”.

I Aarhus har 14 % af befolkningen indvandrerbaggrund, og denne kendsgerning udgør et essentielt aspekt af byens mangfoldighed. Der findes et stigende antal internationale studerende på universitetet, og erhvervslivet bygger i stigende grad på international kunnen. Aarhus Kommune har en fremsynet integrationspolitik, som er blevet rost. Kommunens politik bygger på begrebet ”medborgerskab”, der i sig selv bygger på et syn på det inkluderende lokalsamfund, hvor der er plads til netop mangfoldighed. Denne mangfoldighed kendetegner en klar fornyelse af ”integrationsbegreb”, som tager afsæt i det monokulturelle samfund.

Alligevel bliver Aarhus i europæisk sammenhæng betragtet som en forholdsvis homogen størrelse. Det fremgår af European Smart Cities, hvor Aarhus rangerer lavt på områderne kreativitet og mangfoldighed. På workshoppen ”Mangfoldighed og byen”, som Aarhus 2017 afholdt i juni 2009, blev fraværet af mangfoldighed i byens gadebillede også fremhævet. Bazar Vest og Globus1 blev dog fremhævet som gode og synlige eksempler på byens kulturelle mangfoldighed. Det mislykkede projekt Global City understreger desuden behovet for et globalt kultur- og videnscenter i byen.

EN BY MED MANGE INITIATIVER MED AFSÆT I MANGFOLDIGHED Der er mange, der netop peger på Aarhus 2017 som en oplagt mulighed for at få synliggjort de mange multi- og interkulturelle tiltag i byen, som f.eks. Lærdansk, Opgang2, World Music Center og Mejlgade for Mangfoldighed.

Aarhus Kommune og Aarhus Universitet står bag initiativet ”International Community” i samarbejde med en række lokale virksomheder såsom Vestas, Danisco og Bestseller. Formålet er at tiltrække international viden og arbejdskraft til byen. Projektet hjælper derfor nye aarhusianere med at skabe en hverdag i byen og opbygge et professionelt netværk. Især Aarhus Universitet har de seneste år gjort en stor indsats for at styrke sin internationale profil. Således er 2.938 ud af universitets 30.414 studerende udlændinge.

Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening har sammen udarbejdet ”Helhedsplan Gellerup og Toveshøj.” Formålet er at ændre området fra socialt udsat til åbent og attraktivt. Gellerup og Toveshøj består af 2400 almene boliger med 7377 beboere. Heraf har 87,7 % udenlandsk herkomst.

Aarhus er kendetegnet ved en høj koncentration af borgere med udenlandsk herkomst. De bidrager alle til byens kulturelle diversitet. De 8 største udenlandske nationaliteter i Aarhus er fra hhv.

Libanon, Tyrkiet, Somalia, Irak, Vietnam, Iran, Polen, Tyskland og Afghanistan.

Der ligger altså et stort kulturelt potentiale i områdets etniske, sproglige og religiøse forskelle.

Den 31. marts 2010 åbnede Gellerup Museum i en 5-værelses lejlighed på Gudrunsvej. Her fortælles historien om alle de forskellige mennesker, der har præget Gellerup og Toveshøj i de 40 år, området har eksisteret. I forlængelse heraf vil Aarhus 2017 kunne bidrage til i endnu højere grad at få 4 AARHUS 2017

åbnet op for områdets mangfoldige kultur- og foreningsliv med det formål at skabe større samspil med byens øvrige kulturinstitutioner.

Som en del af Danmarks største netværk af sprogcentre underviser ”Lærdansk Aarhus” flygtninge og indvandrere i dansk sprog, kultur og samfund, som de for en kortere eller længere periode er del af. Pt. har ”Lærdansk Aarhus” ca. 2200 kursister fra 116 nationer, hvoraf langt de fleste, nemlig 81 %, er selvforsørgende.

Teaterensemblet Opgang2 har siden 2001 arrangeret debatskabende film, foredrag og teaterforestillinger for unge, voksne og ældre om integration og mangfoldighed i Danmark. Ofte opføres teaterforestillingerne udenfor det traditionelle teaterområde med det formål også at få teateruvante publikumsgrupper i tale.

I en nedlagt varmekedelfabrik i Gellerup ligger Bazar Vest. Et multietnisk indkøbscenter med købmænd, grønthandlere, spisesteder, genbrugsbutik, møbelforretning osv. Efter en større udvidelse i 2009 dækker Bazaren nu et areal på 16000 km2 fordelt på 110 butikker med ca. 200 beskæftigede. Bazar Vest har op mod 30.000 besøgende om ugen.

I 1997 gik IndvandrerTV i luften i Mediehus Aarhus som den første flerkulturelle tv-station i Danmark. Formålet var at lade etniske minoriteter komme til orde i det danske medielandskab. Tvstationen viser diversiteten i en gruppe mennesker, man typisk betragter under ét, og fungerer således som et vindue til det multikulturelle Aarhus.

Projektet International Community blev etableret i 2008 af Erhverv Aarhus og bakkes op af bl.a.

Vestas, Danisco, Aarhus Universitet og Aarhus kommune. Siden er Arla Foods og Bestseller indgået i projektets rådgivningspanel. Der er flere end 580 medlemmer i IC. Initiativet er primært skabt til at understøtte udenlandske personer der kommer til Aarhus for at arbejde eller studere og virksomheder der satser på at tilknytte international arbejdskraft.

Kulturinstitutioner, kulturprojekter og kunstnere er naturligvis essentielle i forhold til kulturel mangfoldighed og dermed indgår det som et centralt element i kommunens gældende kulturpolitik. De er naturligvis også udgangspunktet for væsentlige dele af 2017 tænkningen. Set i relation til både SWOT analyser i Aarhus og regionen, i forhold til den landsdækkende kulturvaneundersøgelse fra 2004 og Kulturarvstyrelsens analyse fra 2008, peges der utvetydigt på, at der er behov for en indsats på flere niveauer for at sikre et mere mangfoldigt publikum, en mere mangfoldig kunst og kulturproduktion og mere mangfoldige kulturinstitutioner (i form af ledelse, medarbejdere, tænkning mm.).

I antologien er det netop mange af de ovenstående vinkler, der afspejler sig i de 15 udvalgte personers tilgang og refleksioner over ”mangfoldighed”.

5 AARHUS 2017

DEL 2: ARTIKLER OG INTERVIEWS HAR DU HILST PÅ EN PERKER ELLER EN PÆREDANSKER I DAG? // Af Iben Baadsgaard Al-Khalil, journalist og kommunikationskonsulent

Børn er så herligt farveblinde. De er komplet ligeglade med deres venners herkomst eller religion, de leger. Nå ja, så bliver de uvenner dagen efter, men i overmorgen er de pludselig bedste venner igen. Oven i købet spørger de, hvis der er noget, de vil vide, eller bare noget de undrer sig over.

Vi voksne kunne lære noget af denne væltedukkeevne – måske ikke på samme måde, men noget der ligner. Jeg har det med dværge, perkere og negere, ligesom jeg har det med nordmænd. Nogen kan jeg lide og nogen bryder jeg mig ikke meget om. Det gælder så også danskere for øvrigt.

I det hele taget kender jeg den umiddelbare antipati, men kan have, til mennesker, som ser ud, lyder og lugter anderledes, end vi er vant til. Da jeg arbejdede med flygtning som fysioterapeut, kunne jeg indimellem mærke spontan modvilje mod den patient, der kom ind ad døren. Når vi havde snakket lidt sammen, og han eller hun havde fortalt mig om sine smerter, og det han ønskede behandling for, så raslede det af ham – og jeg så ham, som et menneske, jeg skulle behandle. Efter jeg havde mødt ham et par gange, kunne jeg endda også huske hans underlige navn.

Mange andre steder i verden er forskellighed ikke noget, man tænker over, men noget man bare er. I Libanon ligger Moskeer og kirker ofte side om side, og i Beirut går kvinder med ultra lårkorte nederdele ved siden af burkaklædte kvinder på gaden, uden at nogen af dem skænker hinanden en tanke. I Danmark nedsætter vi et udvalg for at overveje, hvad vi skal gøre ved burkaerne, næsten før vi ser dem i gaden.

Også i Aarhus ser vi nogle af disse diskussioner, som primært bygger på følelser og ukendskab til hinanden. For eksempel diskussionen om hvorvidt daginstitutioner skulle servere svinekød eller ej. Ude i institutionerne – på det praktiske niveau - hvor mennesker har en hverdag sammen og kender hinanden, var det sjældent en diskussion værd. Her var det blot et spørgsmål om at finde en praksis i hverdagen, som modsvarede børnenes spisevaner i institutionen FREMTIDSMUSIK FOR INTEGRATION Da Aarhus for et par år siden vedtog en ny integrationspolitik, var det for mig at se helt exceptionelt. Der var tale om et paradigmeskifte, fra alene at se økonomisk selvstændighed som målet for integration, til at se inklusion af alle minoriteter som målet. Vi skal alle være aktive medborgere med rettigheder og pligter. En af de afgørende metoder er servicedifferentiering – et fint ord, som dækker over det fænomen, at man skal behandle alle forskelligt for at behandle dem ens.

Mange i Aarhus arbejder målrettet og bevidst med at tilpasse deres tilbud, så de inkluderer de forskellige borgergrupper. For eksempel har biblioteker tilbud, som rent faktisk interesserer de borgerne i det enkelte lokalområde. Men desværre er der også fortsat institutioner og organisationer, som operer efter devisen: ”vi behandler alle ens – og tager ikke særlige hensyn til nogen”.

DU SKAL MØDE EN FREMMED HVER DAG I min tid som netværkskoordinator i KVINFOs mentornetværk på Kvindemuseet i Aarhus så jeg, hvor effektivt fordomme nedbrydes, og hvordan gensidig kendskab udvikles til venskab.

Fælles for mange af de etnisk danske kvinder, jeg interviewede, var, at de ikke mødte kvinder med anden etnisk baggrund i deres hverdag. De havde engagementet og nysgerrigheden og søgte derfor en organiseret mulighed for at lære disse ”andre” at kende.

6 AARHUS 2017

Omvendt mødte jeg kvinder med udenlandsk baggrund, som havde boet i Danmark både 12 og 15 år uden, at have de havde besøgt et eneste dansk hjem. I starten var de mistroiske over, at der pludselig ville komme en dansk kvinde og besøge dem – endda en som kommunen ikke sendte, og som ikke fik penge for det. Senere, ville de hellere end gerne mødes – og jo mere jo bedre.

Det understreger for mig endnu engang, at det ikke er lysten, der er noget i vejen med. Men at vi i vores hverdag færdes i fastlåste cirkler – og det løser en helhedsplan for Gellerup ikke på Aarhus vegne. Det er dette ukendskab i begge lejre, som gør det muligt, at vi stadigvæk ser klammerier, hvor nogen forstår hinanden så dårligt, at de smider sten ind af andre folks døre i uenighed og tyr til fysisk vold.

SPROGLIG MANGFOLDIGHED Naturligvis er det fælles sprog i Danmark dansk. Men der er en ubevidst forskel. De færreste forventer af det udenlandske forskerpar, at de lærer sig dansk med det samme. Det er i orden, at deres børn går i international skole, og kommuner slås om, at oprette internationale skoler, fordi det er med til at tiltrække sig højt kvalificeret og efterspurgt arbejdskraft.

Heller ingen stiller sproglige krav, når vi kan spare en masse penge på bygningen af vores garage, ved at bruge polske eller tyske håndværkere. På vores – pæredanskernes -side mener vi, at det ikke er nødvendigt at lære fremmedsprog for at rejse ud og få lavet billige briller, tænder eller reagensglasbørn.

De sproglige krav ser straks anderledes ud, når vi kigger på de fattigste nytilkomne - flygtningene og familiesammenførte. De kan næsten ikke ankomme til landet, før de skal lære dansk og kunne aflægge eksamen i danske samfundsforhold.

Vi skal bevare et nuanceret syn på sprog. Sprogkundskaber er en ressource hos kommunens borgere. Vi skal sørge for, at de nytilkomne bevarer deres oprindelige modersmål. Dels gør det det lettere for dem at lære dansk, og dels er det en økonomisk ressource, når de finder deres plads på det danske arbejdsmarked. Derfor er det fremtidsmusik, når Tilst Gymnasium tilbyder undervisning på arabisk. Danske vindmøllefabrikanter kan sælge deres produkter i Iran på fløjtende persisk, når de ansætter en dygtig ingeniør med iransk baggrund.

HOLD TUNGEN LIGE I MUNDEN Vi skal blive bedre til at adskille moralske forventninger og realiteterne fra hinanden. Når lægen på sygehuset møder en desperat flygtning med et dårligt dansk, skal han hverken bruge hans børn som tolke, eller belære patienten om, at han burde forstå dansk efter 12 år i Danmark – men blot professionelt tilkalde en tolk, så diagnosen formidles præcist.

Når det handler om at forstå vanskelige informationer, er det sommetider nødvendigt, at det foregår på modersmålet. Når vi er stressede og i krisesituationer, glemmer vi en del af det vi har lært. Forestil dig bare, at du pludselig skulle opereres for en blindtarmsbetændelse på en ferie i Kina. Hver ting til sin tid – sprogindlæring foregår primært på sprogskolerne. Det burde det ikke – det skulle ske på gader og stræder. Hvornår har du sidst talt med en perker?

Aarhus behøver måske ikke at være forelsket i sine tilflyttere eller de i os, men det er nødvendigt at mønstre gensidigt engagement, kulturel forståelse og naturlige møder for at få den interkulturelle kommunikation til at lykkes.

7 AARHUS 2017

MANGFOLDIGHED, BYRUM OG LOKALOMRÅDER // Interview med Margit Johansen, integrationskonsulent.

HVORDAN SER DU BIBLIOTEKERNES ROLLE I FORHOLD TIL FORMIDLINGEN AF INDVANDRERKULTUREN TIL ET BREDT PUBLIKUM? Man kan sige, at nogle af bibliotekernes centrale og traditionelle roller er at formidle viden og være dannelsesinstitutioner. Ikke dannelse i den gamle og klassiske forstand men være med til at spille ind i det, der hedder dannelsesrummet for det enkelte menneske og i forhold til samfundet som sådan i den historiske kontekst, det er i. Og der er den historiske kontekst en anden i dag, end den var for 30-40 år siden, derfor skifter bibliotekets rolle jo også sammen med denne udvikling. Men bibliotekernes rolle er også i forhold til læring og viden, og noget af det, der er bibliotekernes nye rolle har en overskrift, der hedder "medborgercentre". Dels er der en pulje i biblioteksregi, man kan søge til etablering af medborgercentre, men medborgercenter-rammen er egentlig også noget af det, som mange biblioteker arbejder hen imod, selvom de ikke definerer sig som et.

I Medborgercenteret er biblioteket opmærksom på, at vi skal formidle viden og kompetencer indenfor vores virkeområde i forhold til de borgere, der er i lokalområdet. Og i nogle lokalområder, der har borgerne jo blandt andet etnisk minoritetsbaggrund, og der skal vi ind og tænke "jamen hvad er det, vi som bibliotek og den brede kulturinstitution skal og kan spille ind netop her i vores lokalområde og i forhold til borgerne her?".

HVORDAN SER DU BIBLIOTEKERNES ROLLE, NÅR TRADITIONEL DANSK KULTUR SKAL FORMIDLES TIL FOLK MED ANDEN ETNISK HERKOMST END DANSK? Det kommer an på, hvordan du definerer traditionel dansk kultur, det er der nok ikke særlig stor enighed om at definere. Man kan sige, at det er meget forskelligt. F.eks. har vi på flere af bibliotekerne lektiecaféer, og en af ´dem lavede en sommerskole i en uge af sommerferien sidste år, og en del af programmet for den uge var, at forældrene blev inviteret med til to eller tre udflugter til forskellige kulturinstitutioner. Det ene var et besøg til Moesgård Museum, det andet var et besøg til Steno Museet, og det tredje var til Aros, men blev aflyst pga. manglende tilmeldinger. Ideen med disse ture var at vise forældrene, hvilke kulturtilbud der er i Aarhus og som man kan bruge.

Besøgene sammen med os var en slags en introduktion til de kulturtilbud. Det, mener jeg også, kan være en del af vores opgave, og ved at tage forældrene med i forbindelse med læring, så viser vi dem, hvordan de kan bruge stederne til for eksempel læring i forhold til deres børn.

Men det er også gennem de aktiviteter, der foregår på bibliotekerne, der kan formidles dansk kultur. Det kan være danske eller udenlandske forfattere, der kommer, eller andre arrangementer og aktiviteter, der foregår på bibliotekerne. Men jeg oplever ikke, at vi ser os selv have en særlig opgave i at formidle, hvad man kan kalde traditionel dansk kultur, hvad det så end er. Men det kommer jo netop an på, hvordan man definerer dansk kultur, for i forbindelse med for eksempel julen, der er bøger om julen jo lagt frem i lange baner og mange kasser, for at vække folks opmærksomhed og nysgerrighed. Det er jo formidling af traditionel dansk kultur- julen.

HVAD ER JERES STØRSTE STYRKE SOM BIBLIOTEK I FORHOLD TIL INTEGRATIONEN? Det er, at vi er et uformelt og neutralt rum, som gerne vil borgeren og dialogen med borgeren ansigt til ansigt. Og jeg tænker, at hvis vi kigger på mange af de andre serviceydelser, der er i en kommunal virksomhed, så bliver borgeren tit mødt med krav om, at de skal kunne eller gøre et eller andet, de bliver registreret osv. Men biblioteket er det helt neutrale rum, hvor du kan komme 8 AARHUS 2017

hen og spørge: Hvordan skal det her forstås? eller: Jeg har fået den her opgave ude på SOSUskolen, og det kan jeg simpelthen bare ikke finde ud af, hvad er det jeg skal gøre eller kan du hjælpe mig med at finde noget materiale? . På biblioteket har borgerne en offentlig ansat, som faktisk er til rådighed, som de kan spørge om alt muligt, uden at det bliver registreret, og uden at nogen noterer, hvem man er. Og biblioteket er fleksibelt og rummeligt i forhold til, hvad du kan komme og spørge om.

Det er også et neutralt rum på den led, at du kan komme og bare sidde der stille og roligt, hvis man har brug for det en gang imellem. Jeg kunne f.eks. godt forestille mig, at der kunne være nogle af de større børn, som synes, det er rigtig rart at komme på biblioteket i stedet for at være derhjemme i en lidt mindre lejlighed med tre eller fire søskende, hvor det kan være svært at få rum til sig selv og ens venner. Der er biblioteket jo en gave, der kan de store børn faktisk sidde og spille spil sammen med kammeraterne fra skolen, der kan de få det rum, så de føler, at de har plads til at være. Så på den led, tænker jeg, at vi spiller en rolle i inklusionsprocessen.

Samtidig har vi på biblioteket dialogen med et andet menneske ansigt til ansigt, hvis jeg tænker det ind i forhold til andre kulturinstitutioner så er det jo unikt. De andre kulturinstitutioner har selvfølgelig også det anonyme rum, man bliver jo ikke registreret, når man køber en teaterbillet eller en biografbillet, men der har man ikke kontakten med et andet menneske, men det har man på biblioteket. Samtidig betyder inddragelsen af borgerne at de kan gå hen og give gode idéer til medarbejderen, de kan faktisk opleve, at de hurtigt omsat kan få indflydelse. Man kan sige, ”at jeg synes, det er rigtig svært at finde ud af, hvordan man sender en mail” for eksempel. Og så kan medarbejderen sige, ”at det har jeg haft tre andre indenfor de sidste 14 dage, der også synes, så vi prøver at lave et lille kursus her på biblioteket i forhold til, hvordan man gør det”. Så på den led kan de opleve, at biblioteket er et andet rum end de fleste andre offentlige institutionsrum. At det er det uformelle og anonyme rum, men hvor du alligevel har nogle medarbejdere der hører dig og relatere sig til dig som borger.

AARHUS SOM HELHED – HVOR MANGFOLDIG ER AARHUS, OG ER DER PLADS TIL ALLE? Det er jo et svært og stort spørgsmål. Det er i hvert fald det, man arbejder på med integrationspolitikken, at man vil skabe nogle rammer omkring Aarhus by, som gør, at alle kan være der. Der kan være forskellige måder at læse integrationspolitikken på. Men noget af det, som jeg tænker, er det mest progressive ved integrationspolitikken, er, at man går ind og siger ”at alle skal have lige muligheder”. Det betyder for mig, at det er en accept af, at hvis alle skal have lige muligheder, så skal man også være villig til at give dem forskellig behandling, for ellers har man ikke lige muligheder. Hvis man skal give folk lige muligheder, så er det vigtigt at informationer, skiltning og andet bliver oversat for eksempel, for ellers ryger de lige muligheder. Det er i hvert fald et vigtigt afsæt, hvis man vil snakke om inklusion.

Der hvor jeg synes, det er rigtig dejligt, at man i større omfang begynder at snakke om inklusion i stedet for integration, for den betydning, som integration meget har fået i hvert fald i politisk og medieregi er at nogen skal integreres i traditionel dansk kultur, og det bliver ligesom en envejsproces, mens inklusion mere lægger op til en mangesidet proces og rækker bredere end etniske minoriteter.

DER BLIVER I HØJERE GRAD TALE OM EN ASSIMILERING FREM FOR INTEGRATION Ja. Det med at droppe integrationsbegrebet og snakke om inklusion i stedet for, det gør det igen lettere, at tale om en fælles proces. Det er en skabelse af et nyt Aarhus. Selv elsker jeg jo at 9 AARHUS 2017

komme til London, hvor noget af det bedste ved at være der er en tur med Tuben. Der er et hav af forskellige mennesker, der bare sidder stille og roligt ved siden af hinanden og læser aviser, kigger ud i luften eller hvad de nu gør. Det kan jeg se, at det er der ved at være i Aarhus nogen steder og i nogle sammenhænge.

Så har jeg det også sådan, at det som tit skaber overskrifter og problemer med integration, det er debatten om ghettoer, som bare er sat op som noget dårligt. Jeg er antropolog af uddannelse, og der er jo store dele af den antropologiske faglitteratur, som siger, at der ikke er noget specielt dårligt ved at bo i ghettoer, tværtimod kan det være en styrke. Og faktisk bor de fleste af os i ghettoer, for mange af de ældre bor jo i samme områder, og de rige bor i samme områder, og de faglærte i de samme kvarterer. Mange bor i parcelhuskvarterne, det er jo også ghettoer, bare en anden slags ghettoer end Gellerup. Så langt de fleste af os bor i ghettoer, og men det er kun nogle af dem, der er dårlige. Men ghettoer er ikke skidt, for du er nødt til at være et sted, hvor du føler dig afslappet og tryg, når du er hjemme og har fri, for at du kan klare alle de udfordringer og krav, der bliver stillet til dig, når du så er udenfor hjemmets fire vægge. Så det nytter ikke noget, at kravet er, at man skal være på hele tiden i forhold til at agere i en anden sammenhæng og ikke kunne slappe af. Og det er der, jeg tænker, at inklusion forhåbentlig kan åbne op for den diskussion, at ”det er okay, at man snakker arabisk i bussen, når man sidder sammen med sin arabiske nabo” eller hvad det nu er. At man kommer lidt væk fra den dagsorden, der hedder, at integration handler om dansk sprog, dansk kultur osv... Jeg synes jo, det er rigtig ærgerligt, at der er kommet meldinger om, at selvom forældrene ikke har dansk som modersmål, skal de snakke dansk med deres børn derhjemme. Meget faglig viden på det område siger, at for at du skal kunne blive rigtig god til et andet sprog, dansk for eksempel, så er det faktisk rigtig vigtigt, at du er god på dit eget sprog. Så forhåbentlig, ved at snakke om inklusion, kan vi få åbnet op for den slags diskussioner igen, diskussioner der åbner og ikke lukker. Det ville forhåbentlig være med til at rykke nogle af de fastlåste positioner, der er i dag. Også så vi bliver bedre i stand til faktisk at bruge de ressourcer, som folk har og bruge det på noget, der er fremadrettet i stedet for på noget, der er bagudrettet.

HVORDAN PRÆGER MANGFOLDIGHEDEN GADEBILLEDET OG HVERDAGEN I AARHUS? Den præger ikke gadebilledet ret meget, og det kunne jeg godt tænke mig, at den gjorde noget mere. Den måde mangfoldigheden kan ses i gadebilledet er næsten alene når der i nogle af yderområderne til centrum, dukker butikker op, der har en etnisk minoritetsejer, og det så kan ses på butikken eller i udstillingsvinduet. Men hvis man kigger på centrum af byen, så synes jeg, at det er rigtig rigtig svært at se, at det er en by, som har den befolkningssammensætning, som der er i Aarhus. Jeg har spurgt lidt ind til det aspekt i forhold til det nye multimediehus, som jo skal være det ny Hovedbibliotek. Jeg synes, det er vigtigt, at når man indretter de indre rum, at mangfoldigheden tænkes ind i, for en del af brugerne er faktisk borgere med en etnisk minoritetsbaggrund.

Mangfoldigheden præger hverdagen, når man kører med bybusserne eller går på gaden, så kan man jo sagtens se, at det er en mangfoldig by befolkningsmæssigt. Jeg har boet i Aarhus siden 1979, så jeg kan også se, at byrådssammensætningen er blevet en anden. Der er kommet flere etniske minoriteter ind, der sker et ryk. Hvis man kun kigger 5 år tilbage, synes man ikke, der sker noget, men hvis man tager det store view, kan man godt se, at der er sket noget de sidste 20-30 år i Aarhus' ansigt udadtil.

Men jeg kunne rigtig godt tænke mig, at det var endnu mere synligt i gadebilledet, og at mangfoldigheden blev tænkt ind, når der blev bygget nye offentlige bygninger. Det kunne være rigtig spændende, hvis man f.eks. turde tage mellemøstligt præg ind, eller hvad ved jeg, når man skulle 10 AARHUS 2017

bygge nogle offentlige bygninger måske i decentrale områder. Det synes jeg kunne være rigtig godt.

Så har jeg jo en personlig kæphest, og det er ikke så meget ift. bybilledet, men at det er rigtig rigtig vigtigt, at vi sørger for at få historien om indvandring til Danmark og Aarhus dokumenteret også, fordi dem der kom som fremmedarbejdere i 60'erne, de er ved at være gamle og er her snart ikke mere. Så hvis vi vil sikre, at den historie også skal udtrykkes i det fysiske udtryk i byen, bliver vi nødt til dels nødt at sikre historien, og dels tænker jeg, at det kunne være rigtig dejligt, hvis det kom til udtryk på museer eller i musikken, eller på anden vis som en formuleret del af Aarhus' historier. Og det er jo en stor del af byens borgere, som har en etnisk minoritetsbaggrund.

HVORDAN PRÆGER MANGFOLDIGHED LIGE NU KULTURINSTITUTIONERNE I AARHUS? Lige det rytmiske musik vil jeg ikke kunne svare kvalificeret på, men jeg synes ikke, at det præger det ret meget. Jeg kan huske, at Svalegangen eller Aarhus Teater sidste år eller forrige år havde et program, hvor der var to-tre opsætninger, som havde et inklusions- integrationsaspekt, men det er ikke noget, som de selvfølgelig tænker ind i som en del af de diskussionstemaer eller de temaer, de vil formidle. Og hvis man kigger på skuespillerstaben og instruktørstaben osv., er det jo ikke fordi, det er overbefolket med medarbejdere med etniske minoritets baggrund, som kunne have en anden baggrund at føre ind i det der spilles. Det samme, tror jeg, gør sig også gældende i musikken, men det kender jeg mindre til. Men det er heller ikke særlig tit, at jeg har set Aros have en udstilling, som handler om mellemøstlig, asiatisk eller afrikansk kunst for eksempel, og jeg tør ikke sige, om det er fordi, der ikke er kvalificeret bud på det, men jeg har svært ved at tro, at der ikke er.

Det virker som om man tænker mere i sin egne cirkler, end man tænker i, hvad er det for en målgruppe og kontekst de som kulturinstitutioner fungerer i. Der er sikkert flere, der tænker over det i dag, fordi der er mange, der rejser, men jeg lærte noget for mange år siden da jeg var nede på den anden side af jorden og lige pludselig så, at der ikke var nyheder om Europa, hvordan kunne de lade være med at skrive noget om Europa, fordi det var jo der, det skete, var min umiddelbare tanke. Men så gik det jo hurtigt op for mig, at det jo var rimelig uinteressant hvad der sker i Europa, når man er i Australien eller på nogle af øerne ude i Stillehavet. Der skal rigtig store ting til, før man synes, det er relevant. Selvom vi snakker om en globaliseret verden i dag, kan jeg godt opleve, at det stadig er den tankegang, der er hos mange kulturinstitutionerne at vores del af verden er centrum, at det, der er interessant, det er det, der sker i vores egne og genkendelige kulturinstitutioner og kunstmiljøer. Det er der, man har kolleger, det er der, man har venner og det er den kulturudvikling, man følger med i – ”Hvad er det, der sker i USA, England og Frankrig”, og det er ikke, fordi jeg ikke tror, at der sker rigtig meget spændende der, men jeg tror også, at der må foregå rigtig meget spændende i Latinamerika og Kina lige nu, hvor der er en rivende samfundsudvikling. Japan er meget mere en mangategneserie, de kan også være fine, men der er andre ting, vi engang imellem kan trække ind. Den måde at sætte perspektiver på tænker jeg godt kunne være en større del af den samfundsforståelse, vi kigger ud i, når vi kigger ud af. For det er også det, meget kultur handler om, det er både at blive klogere på sin egen verden, men også at blive klogere på den større verden. Der synes jeg, at kulturinstitutionerne godt kunne blive bedre.

11 AARHUS 2017

AARHUS KULTURHOVEDSTAD 2017 KULTUREL MANGFOLDIGHED! // Keld Hvalsø Nedergaard, Medlem af Handicaprådet i Aarhus, for Ligeværd. // Anne Bech Voldstedlund, konsulent for Landsforeningen Ligeværd.

I 2017 skal vores by være Europæisk kulturhovedstad. Dette er en vision kommunens politikere, embedsmænd og en række af, det vi generelt opfatter som, kulturinstitutioner har.

Lad os slå fast med det samme; vi er fuldstændigt enige i denne vision. Men det der er afgørende er ikke, om vores by og region skal være kulturhovedstad, det afgørende er hvad indholdet i denne vision bliver, og hvordan hele den Aarhusianske befolkning får ejerskab til visionen.

Kultur er ikke teater Og sange og danse og spil Kultur er hele den samlede sum Af det vi erfarer os til Sådan skrev Carl Scharnberg i sit digt Kultur.

Kultur er langt mere og skal forstås langt bredere, end den forståelse der kommer til udtryk, når man for eksempel spørger byens borgere på gågaden om de er enige i, at satse på at gøre Aarhus til kulturhovedstad i 2017. Umiddelbart dannes der hos mange billeder på nethinden af eventmagere og konsulenter med fine titler der rejser rundt med powerpointshows og projektmapper. Der dukker danseteater, lysmaleri og rockkoncerter op, som det der skal vise den kulturelle mangfoldighed. Rundspørger fortæller samtidig, at borgerne giver udtryk for bekymring for, om det er de kommunale kerneydelser, der må vige for et stort anlagt kulturhovedstads projekt.

Men hovedpointen i kulturhovedstad projektet bør netop være, at kultur også er de kommunale kerneydelser, eller som Scharnberg slutter sit digt af: Kultur er også teater Og sange, danse og spil Kultur er hele den samlede sum Af det, vi kæmper os til Kultur er hele vor viden.

Vor måde at leve på.

Kultur er hele den samlede sum Af det, vi slås for at nå.

Så når Aarhus skal besvare en kulturhovedstads opgave: at fremhæve værdien af kulturel mangfoldighed i Europa, er der mulighed for netop at fremhæve det, der er særegent for Europa; at vi har en demokratisk tilgang, hvor alle kan være med. En tilgang der inddrager alle dem der lever med handicap eller funktionsnedsættelse, alle de som også har brug for en by, brug for en kultur, der rækker ud og inddrager. Aarhus kan fremvise byens mangfoldige arbejdspladser, hvor også dem, der aldrig har fået en chance i uddannelsessystemet, har arbejde. Den offentlige transport kan fremhæves, der hvor der er fuld tilgængelighed. Ligesom mangfoldigheden, når det for ek12 AARHUS 2017

sempel handler om alder og funktionsevne, vil kunne findes blandt andet i regionens lokalcentre for ældre.

Et andet krav som kulturhovedstaden skal leve op til er: at være bæredygtig og indgå som en del af byens langsigtede kulturelle og sociale strategi. Er det ikke her vi skal gøre opmærksom på: • Hvordan vi giver unge med særlige behov mulighed for uddannelse, gennem den særlige tilrettelagte uddannelse?

• Hvordan de kommunale handicapråd kan være med til at sikre de kommunale demokratiske processer også anskues ud fra en handicap vinkel?

• Boligområder, hvor mennesker lever og arbejder side om side med hinanden, uanset om man er professor eller udviklingshæmmet?

• De lokale beboerhuse som et naturligt kulturelt samlingspunkt?

Der er mange gode eksempler på kulturel mangfoldighed i bred forstand, på bæredygtighed der indgår i en langsigtet kulturel og social strategi. Lad os alle arbejde sammen om en bred og mangfoldig fortolkning af kulturopfattelsen og vise omverdenen, at Kultur er hele vor viden. Vor måde

at leve på. Kultur er hele den samlede sum. Af det, vi slås for at nå.

13 AARHUS 2017

AARHUS SOM MANGFOLDIG BY – INTEGRATIONENS TILSTAND I BYEN I DAG // Purnima Kumarathas, formand for Aarhus Kommunes integrationsråd Aarhus er på mange måder mangfoldig. Mangfoldighed er en bred vifte af kulturer, religioner og etniske ophav, men det er mere end det. Det kan også indebære forskellige handicaps, seksuel orientering, alder og køn. En udfoldelse af mangfoldigheden leder tankerne videre til overvejelser om begrebet kultur. For hvad er kultur? Kultur kan være rigtig mange ting, men er der noget kultur ikke er, så må det være statisk. Mangfoldighed skaber dynamik i kulturen, og kan være med til at flytte grænser og kulturelle rammer - kulturen og de handlinger samt præferencer vi ser som naturlige påvirkes konstant, både inde- og udefra. Dette gør sig også gældende for Aarhus, og det kan synes som om, der er flere udfordringer i forhold til integrationsindsatsen i dag, end der var for år tilbage. Det mener jeg dog ikke er tilfældet. Jeg tror udfordringerne i forbindelse med kulturmødet har eksisteret bl.a. siden de første immigranter kom til Danmark, men i dag er der formentlig mere fokus på problemstillingerne, og udfordringerne og synspunkterne er i højere grad synlige nu.

MANGFOLDIGHEDEN I AARHUS Denne mangfoldighed er på én gang med til at gøre byen stærk, men åbner samtidig op for overvejelser om de områder og indsatser hvor Aarhus har en række opgaver og udfordringer, som byen kunne blive endnu stærkere på. Med den bredt sammensatte borgerrepræsentation der er at finde i byen, er det værd at dvæle lidt ved medborgerskabet. Føler byens borgere, at de hører hjemme i Aarhus? At de har noget at byde ind med? At byen har noget at tilbyde dem? At de kan finde deres eget ståsted blandt byens øvrige borgere? For at mangfoldigheden skal være en styrke for byen, er det nødvendigt at byen i samspil medborgerne giver de bedste rammer for, at man kan være en aktiv medspiller og medborger. En præmis for at man som borger kan have et tilhørsforhold til byen og er parat til selv at bidrage aktivt må være at man føler sig hjemme, og har følelsen af at have noget af værdi at tilføre bysamfundet – og fornemmer at dette bliver anerkendt.

MULIGHED FOR AT BRUGE SIN STEMME Aarhus giver plads til, at der er højt til loftet. Mangfoldigheden får lov til at blive hørt, bl.a. i kraft af byens borgerrepræsentanter i en lang række råd, aktive lokalmiljøer, frivillige foreninger m.fl.

En af styrkerne ved Danmark er den reelle mulighed, man har for at bruge sin stemme, og Aarhus skaber i mange sammenhænge rammerne for en vedkommende borgerinddragelse. Integrationsrådet er en af de muligheder, man som borger med etnisk minoritetsbaggrund har for at komme til orde, og rådet kan bidrage til at frigive de styrker, der er blandt byens etniske minoriteter. Rådet fungerer på mange måder som et vigtigt bindeled imellem Aarhus Byråd og bysamfundet, og synergien generer forhåbentlig viden og relevans begge veje. Integrationsrådet fungerer som rådgivende organ for byrådet, bl.a. i form af høringssvar i de sager, hvor det er vigtigt at der tages højde for synspunkter og beslutninger, der har betydning for borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Samtidig har rådets medlemmer et stort bagland, og på de rigtige præmisser kan dette inddrages, og mange af byens borgere kan således mobiliseres. Som borgere har vi derfor alle en pligt til at bidrage til at skabe og synliggøre de rammer, der gør at byens borgere engagerer sig som aktive medborgere i det aarhusianske samfund.

14 AARHUS 2017

RETTIGHEDER OG PLIGTER Aarhusianernes rettigheder og lige muligheder kan dog ikke stå alene og må nødvendigvis kobles til det faktum, at alle borgere i Aarhus har både rettigheder og pligter. Alle har en pligt til aktivt at bidrage til byen og byens udvikling. Det følger nødvendigvis med den række af goder og muligheder, som byen tilbyder. Et konkret eksempel på Aarhus Kommunes målsætning om at etniske minoriteter reelt skal have de samme muligheder, rettigheder og pligter som byens andre borgere er mainstreamingen. Dette betyder at integrationspolitikken og dens målsætning om at ” Aarhus skal være en god by for alle med plads til forskellighed og mangfoldighed” skal tænkes ind overalt og på alle niveauer i Aarhus kommune. Dermed sikres det at politikere, kommunale medarbejdere osv. ikke kan ignorere de udfordringer og potentialer, der relaterer sig til gruppen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Integrationsrådet bifalder dette fokus, og står vagt om det.

En udfoldelse af den enkelte borgers rettigheder fører mig unægtelig videre til et tema, der ligger mig meget på sinde: de ”universelle” rettigheder - som alle individer i verden har krav på. Det er desværre et faktum, at disse universelle rettigheder ikke er en selvfølgelighed overalt i verden.

Har man oplevet at leve i et land med et styre, hvor individet ikke automatisk er sikret de mest basale rettigheder, er man nok ofte mere bevidst om disse. Her tænker jeg bl.a. på basale menneskerettigheder, den personlige frihed, ytringsfrihed, religionsfrihed og retten til uddannelse. I Danmark kan menneskerettigheder opfattes som en selvfølge, og vi glemmer af den grund ofte at sætte pris på dem. Jeg mener, at vi i langt højere grad bør værdsætte disse rettigheder og værdier som basale og absolutte grundvilkår for, at det enkelte individ kan udfolde sig (komma fjernet) og bidrage til samfundet. Mangfoldigheden kan være med til at minde os om menneskerettighederne, og jeg tror, at vi alle kan lære noget i den sammenhæng – f.eks. at man ikke bør tage rettigheder for givet, og at det er vigtigt at kæmpe for de essentielle værdier. Det gør også, at vi som borgere i Aarhus er nødt til at kvittere for den række af muligheder vi har ved aktivt at bidrage til fællesskabet. Universelle værdier og rettigheder er værd at bevare og værd at kæmpe for, og det gør vi bl.a. ved aktivt at bruge de rettigheder og muligheder vi har.

DET MANGFOLDIGE SAMSPIL I AARHUS Mangfoldighed kan være med til at flytte grænser, og det er nødvendigt, at vi flytter os – for at udvikle os. Vi skal give plads til, at de mange kulturer i Aarhus kan udfolde sig på fornuftig vis, og at mangfoldigheden derigennem kommer til sin ret. Herved får vi også muligheden for at komme tæt på andre kulturer og lære af andre. Fra tid til anden oplever jeg en misforstået respekt for kultur. I min optik er det ikke respekt for en given kultur at isolere kulturen og dens udfoldelsesmuligheder i en bestemt del af byen. Ingen gavner af misforstået hensyntagen og isolation – hverken kulturer eller enkeltpersoner. I stedet bør vi gå i dialog med hinanden, og skabe mulighed for at kulturer kan mødes og påvirke hinanden. Her er det oplagt at tænke bl.a. byens kulturinstitutioner, skoler og sportsfaciliteter ind.

Hvis Aarhus skal være en sammenhængende by, er vi nødt til at arbejde sammen. Som jeg ser det, er Aarhus absolut styrket igennem den mangfoldighed byen rummer på mange niveauer, og vi kan bruge hinandens forskellighed til i fællesskab at skabe de absolut bedste betingelser for byens borgere og byens udvikling. Via en fælles platform kan vi skabe en sund dynamik i Aarhus og jeg er ikke i tvivl om, at vi gennem dialogen og kulturmødet kan lære af hinanden, blive udfordret på egen selvfølgelighed, og måske (endda udelades) opdage, at vi kan gøre vores egen indsats bedre.

15 AARHUS 2017

MANGFOLDIGHED OG IDENTITET - ET GELLERUP FOR ALLE? // Skrevet af Anett Sällsäter Christiansen. Forfatter, pædagog og beboere i Gellerup Velkommen til Gellerup, der ligger i Aarhus og velkommen til mangfoldighedernes land, der på en magisk måde ofte bliver en magnet i begivenhedernes centrum, et parallel- samfund og et projekternes land.

Nogle er født ind i eventyrernes og demokratiet land, medens andre som er kommet hertil, aldrig har hørt en historie og hvor ytringsfrihed og ligestilling ikke eksisterer i de lande de engang flygtede fra.

Gellerupparken var dens oprindelige identitet og har en spændende historie og udvikling at fortælle igennem 40 år. Gellerupparken er Toveshøjs storebror og er den største afdeling af de to.

Udadtil er der ikke ret stor forskel på de to afdelinger, men internt adskiller de sig lidt fra hinanden i beboersammensætningen, herunder også identiteten og kulturen.

I det to afdelinger bor alt fra dansker, nydansker, gæster fra alverdens hjørner dør om dør, nogle flyttede ind for 40 siden andre i går, men det vi har til fælles er, at vi er borgere i Aarhus kommune.

GELLERUP 8220 Det kan være svært at forholde sig til noget, man ikke kan eller har mulighed for at forstå.. For nogle er 8220 et helt ukendt land og deres viden er ofte fortolket fra medierne. Holdninger om blokkene i Aarhus Vest er der mange af.

De unge, omtaler området Beverly Hills 8220 eller 8220 Aarhus V. Kært barn har mange navne.

Men det vi har til fælles er, at vi er naboer og vi bor i Gellerup, identiteten er 8220 - også når media dyrker os.

Media har brugt de unge drenge som talerør for ”vi alle” som bor i området og vandrehistorier bliver kun bedre og bedre for hver gang de bliver fortalt.

Problemet er tit, vi som beboere ikke altid helt kan genkende den drejning episoderne får og at nyhedsværdien tæller højere end virkeligheden.

I området bor her et flertal med muslimsk baggrund, men det er klart min fornemmelse at man praktiserer på forskellige niveauer. Kun en lille del går regelmæssigt i moské, medens andre gør som vi, der kun går i kirke ved højtider.

Et multikulturelt samlingssted er i Gellerup kirke, her findes et tæt samarbejde mellem de danske præster og områdets imamer. Temaet religion fylder ikke ret meget, det er snarere de konflikter omkring traditioner, normer og værdier der spænder ben, end det er den gældende trosretning i området. Nogle taler om segregation, der var meget markant, men tiden har ændret familiemønstrene via uddannelse og arbejde.

BØRN OG UNGE Området bærer præg af et rigt børneliv, der i statistikken siger, her bor over 3000 børn under 18 år.

Nogle af børnene har en anden etnisk baggrund, hvor man i familier taler op til tre forskellige sprog og hvor deres hverdag er præget af deres forældre har traumer fra krigsoplevelser (PSTD).

16 AARHUS 2017

Området har i længere tid arbejdet med nye fritidsaktiviteter og her mangler flere opholdssteder til børn og unge.

Forælderens syn på barnet og på dets opdragelse kan være meget nuanceret, der er stor forskel i opfattelse af hvordan man vælger at opdrage sit barn. Specielt krav og grænser prioriteres ofte først meget senere i barnets opvækst og det kan være en del traditionelle forskelle på om det er en pige eller en dreng.

I området er det børnene som er omdrejningspunktet - det fælles udgangspunkt!

“Og det kræver en landsby at opdrage et barn!”(Afrikansk ordsprog). Atmosfæren i nogle familier er en kollektiv opdragelse, medens vi i Danmark er mere vant til at opdragelse er indenfor ens familiens egne fire vægge og uden familiens indblanding.

FÆLLES VISIONER Langsomt har den nedlagte Nordgårdskolen gennemgået en forandring og bruges i dag af en børnehave, en familieskole, to projekter som Foreningernes hus og Fritids- og legepatruljen. Disse har indtaget den gamle skole, der igen har fået nyt liv.

Det formaliserede foreningsliv, er tit en jungle for mange, som mangler erfaring af foreningslivet.

Mønsterbryderen og rollemodellerne er foreningsformændene, som tit står i dilemmaer mellem deres egen kultur, bagland og det danske samfund. Værdigrundlaget, de fælles visioner og platform for indsatser i området er stærk og der findes en ånd og kamp vilje blandt de mange beboere og foreninger, men alligevel ser mange frem til den dag, hvor foreningernes arbejde vil ses som et foreningsarbejde og ikke som en forebyggende indsats af omverden.

Selvfølgelig er Gellerup ikke altid rosenrødt, ej heller verdens navle. Der findes faktorer der gør, at nogle har det svært og som er et samfundsansvar at løse. Vi har alle forskellige oplevelser af en virkelighed, men det at være beboere i en tid, kræver en anden tolerance og frem for alt forståelse for kulturer og traditioner, specielt hvor en hel verden er til stede i en og samme bydel. Hvis man vælger at se det som en positiv ting bliver det til en unik indsigt i en ellers tavs viden.

IDENTITETEN SIDDER I MENNESKET OG I OMRÅDET. Kulturen drejer rundt omkring dig og den findes lige foran dig. - grib den!!

En lørdag formiddag, høres en tromme, efterfulgt af et mandskor, der stemmer i sang. De bærer rundt på en ung mand på deres skuldre. Hvor alle ønsker ham tillykke med forstående bryllup.

En kvinde i en glitrede sari kommer gående på gangstien, hun går meget majestætisk oprejst og med en rank ryg, på hovedet har hun placeret en stor sæk ris.

At trave rundt i et rofyldt Gellerup en sen aften i et selskab med en imam og en præst, hvor vi taler om alt mellem himmel og jord - er og forbliver en meget særlig oplevelse, også for dem som vi møder af de unge på gaden og de andre frivillige.

Identitet sidder den i tøjet eller i postnummeret? – Politikkerne er ikke altid lige populære med deres udtalelser, specielt når de kommer til at generaliserer børn, unge, kvinder, mænd men frem for alt vi andre, under kategorien muslimer eller OS og DEM. De ”tre ord” kan virkelige få sat bål 17 AARHUS 2017

og brand i folks sind. Til almen dannelse og til orientering kan man bruge ordet ”VI” og ikke OS og DEM – så vil flere også være mere behjælpelige med en konstruktiv diskussion.

8000 -8220 AARHUS C Gellerup har et nærmiljø som Hasle Bakker med en enestående udsigt med over hele Aarhus og ud over Brabrand Sø, hvor 8220 tæller en stor matrikel. Der findes mange steder at gå på opdagelse, dyrke sport eller gå på naturvandringer i. Og om ikke så længe ville det være muligt at besøge Gellerup museum eller komme på Gellerup Højskole og måske kan du finde en skjult skat, hvis du er heldig i Basar vest.

Helhedsplanen vil efterhånden give den aldrende bydel nogle helt andre muligheder og forhåbentlig få en bedre sammenhængskraft og gøre den til en helhed med det resterende Aarhus.

At ændre miljøet er ikke nok, uden det kræves en indsats fra begge sidder, at nedbryde fordomme om hinanden og images ved at lade omverden komme tættere på.

Et tankeeksperiment kunne være: Gellerup har en enorm videns base af kulturer og har den fordel at kunne bidrage med initiativer.

At slippe dialogen løs og bytte kulturer med hinanden, vil måske åbne andre døre til at mangfoldiggøre en international by og give den en identitet udenfor både by- og lande grænser og for alvor sætte Aarhus på verdenskortet.

18 AARHUS 2017

KULTUR OG DIVERSITET // Af Kristian Thorn (Internationalt Sekretariat, AU) “Denmark is a little land, and in Denmark we do not understand, what the big world want us for, and then we did not learn no more”.

Sådan sang Eddie Skoller tilbage i 1970’erne. I 2010 er det heldigvis for længst gået op for os, hvad den store verden kan bruge os til, hvad vi kan bruge verden til, og ikke mindst hvorfor det er både nødvendigt og attraktivt for os at agere i den globale verden.

I den globale verden er viden, kompetencer og færdigheder meget vigtige ressourcer – og ressourcer, som vi i Danmark og i Aarhus modsat guld og diamanter faktisk har som råstof. På Aarhus Universitet er vi meget bevidste om, at vi på langt sigt skal kunne leve af den viden, vi kan producere. Viden er en vare, som i stigende grad efterspørges, og personer/institutioner/ byer som kan producere den nyeste, den bedste, den mest innovative viden, klarer sig bedst i konkurrencen ikke bare lokalt men også globalt.

Viden er mange ting og kan opstå i mange forskellige kontekster. Aarhus Universitet ser diversitet som en meget vigtig forudsætning for at skabe kvalitet i viden. Mangfoldighed i tilgange, i fagdiscipliner og i iderigdom er helt nødvendig, når der skal skabes udvikling og innovation. Derfor er evnen til at tiltrække internationalt talent i stigende grad blevet en konkurrenceparameter for såvel offentlige som private virksomheder. Det er i mødet mellem forskelligheder, når vi bliver udfordret på de indgroede selvfølgeligheder, at den nye viden opstår.

Hvis vi skal klare os i den globale konkurrence, har vi brug for mere talent, end vi selv kan levere i Danmark. Et konstant fokuspunkt for Aarhus Universitet er muligheden for at tiltrække det bedste udenlandske talent til gavn for forskning og undervisning på universitetet og til gavn for udviklingen af Aarhus som helhed. Mangfoldighed understøtter universitetets mål på alle niveauer af organisationen, og derfor arbejder Aarhus Universitet målrettet med at tiltrække talent både på studentersiden og på forskersiden.

Aarhus Universitet er hvert år vært for mere end 1.100 udvekslingsstuderende og 2.400 internationale studerende, som gennemfører en hel uddannelse på universitetet. Samtidig huser Aarhus Universitet ph.d.-studerende og medarbejdere fra mere end 40 forskellige lande.

For at kunne tiltrække internationalt talent må Aarhus som by og Aarhus Universitet som institution gøre en god figur udadtil og indadtil bane vejen for, at de internationale forskere, studerende og medarbejderes ophold her fagligt og socialt bliver en god oplevelse.

Internationalt Center ved Aarhus Universitet arbejder målrettet for at bidrage til at skabe en by, hvor internationale studerende og forskere føler sig velkomne, hurtigt får det praktiske og logistiske på plads, kommer i gang med det faglige indhold og socialt kommer til at føle sig hjemme.

Derfor sætter vi på en række forskellige fronter ind for at sikre, at praktiske forhindringer ryddes af vejen, således at fokus med det samme bliver samarbejde, udvikling og socialt samvær på tværs af kulturer.

19 AARHUS 2017

På universitetet lægger vi vægt på at skaffe internationale studerende en bolig, give rådgivning i forhold til ankomst, opholdstilladelse, informationer om at studere og arbejde i Danmark, kendskab til dansk sprog og kultur og en lang række andre praktiske forhold.

Samme tilbud gives til internationale forskere, men for denne målgruppe er der desuden en række yderligere behov, som der må tages hånd om. Internationale forskere kommer jo ofte med familie og måske børn. Derfor har Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og International Community taget initiativ til at etablere en One-Stop-Shop, hvor forskere på ét sted kan træffe samtlige relevante offentlige myndigheder og få klaret de praktiske forhold, som er nødvendige i forbindelse med deres ophold i Danmark. One-Stop-Shop er blevet taget utroligt godt imod ikke blot af internationale medarbejdere og forskere ved Aarhus Universitet, men også blandt virksomheder og disses internationale medarbejdere i hele Aarhus.

Internationale medarbejdere og internationale forskere og studerende, som kommer til Aarhus med deres familie, har desuden brug for daginstitutionspladser, international skole og internationalt gymnasium – og de har ofte brug for, at en medfølgende ægtefælle kan få et arbejde for ad den vej at føle sig hjemme og aktiv i Aarhus. Alle disse praktiske dimensioner er Aarhus Kommune, Aarhus Universitet og de store erhvervsaktører godt i vej med at løse – senest med bestræbelserne på at få etableret en international gymnasial uddannelse i Aarhus (IB).

Praktiske dimensioner er nemlig ikke alt, hvad der skal falde på plads for at understøtte kulturel diversitet på Aarhus Universitet. Den sociale integration er mindst lige så vigtig. Derfor arbejder alle aktører i International Community, Aarhus University International Club og Folkeuniversitetet også sammen om at arrangere forskellige sociale tilbud, hvor internationale og danske Aarhusianere har mulighed for at mødes og lære hinanden at kende. Disse kulturelle møder med stor diversitet er meget centrale for byens liv, for uden den sociale integration har det internationale talent ikke lyst til at blive i Aarhus.

Endnu et eksempel på tiltag i bestræbelserne på at slå bro mellem det faglige, det administrative og det sociale ses i Aarhus Universitets kommende Internationalt Center Bygning, som ikke blot skal rumme Internationalt Centers administrative aktiviteter, reception og modtageapparat mv. men som også vil komme til at indeholde en café, 32 indslusningsboliger til internationale ph.d. studerende og forskere samt en række forskellige rekreative faciliteter.

Aarhus Universitets arbejde med diversitet og talent er altså ikke blot en krusning på overfladen.

Det er en integreret del af universitetets selvforståelse og et centralt element i vores strategi for at sikre forskning og undervisning af høj kvalitet.

Viden er den eneste ressource i verden, som der bliver mere af, jo mere den bliver brugt. Gennem diversitet kan Aarhus øge sin beholdning af fremtidens råstof.

20 AARHUS 2017

RELIGIØS MANGFOLDIGHED I AARHUS // Af René Dybdal Pedersen, Cand.mag., Ph.d., Udviklingskonsulent, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet Beder man en tilfældig aarhusianer om at nævne religionerne i Aarhus, vil de fleste kunne opremse en lille håndfuld af byens lokale folkekirker – domkirken, vor frue kirke og så en eller to kirker i det lokalmiljø, den pågældende bor. Med lidt mere tid til eftertanke vil flere også kunne nævne nogle af de ikke-folkekirkelige religioner i byen: ”der er en moske i Gjellerup, et tempel i Tilst, og er det ikke noget med at Scientology har en bygning ved Vesterbro Torv, eller er de flyttet igen?”.

FLERE END MAN TROR Men hvor mange religioner har egentlig til huse i Aarhus og hvad kendetegner det religiøse miljø i byen? Indtil en gruppe forskere på Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet i 2002 satte sig for at se nærmere på og vigtigst af alt følge udviklingen af netop religion i Aarhus, var det ikke spørgsmål, som hidtil var søgt besvaret. Og hvad har de så fundet ud af? Jo, udover de godt 85 folkekirker og frikirker (63 folkekirker og godt 20 frikirker), som findes i Aarhus Stift, er det lykkes at registrere mere end 50 selvstændige religioner eller religiøse grupper i byen. Blandt disse er der godt ti muslimske bedesteder til byens godt 19.000 muslimer. Selvom det gennem flere år har været sat initiativer i gang til at etablere en fælles stormoske i byen, er det ikke endeligt besluttet, hvor den skal ligge eller hvem der skal finansiere en sådan. Udover de muslimske bedesteder huser byen også et tilsvarende antal hindu eller hinduinspirerede grupper. Det gælder fx Brahma Kumaris og ISKCON (Hare Krishna) men også et par yoga skoler som Ashtanga Yoga Shala og Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. Egentlige hindutempler som fx findes i Brande og Herning findes dog ikke i Aarhus. Det kan skyldes, at den etniske hindupopulation (indere) i Aarhus ikke er tilstrækkelig stor til at kunne etablere et sådant tempel (kun godt 400 etniske hinduer skønnes at bo i byen). Situationen er der imod en anden, når det gælder de etniske buddhister, som i dag tæller op mod 1500 personer i Aarhus. Med stigningen i antallet af især tilflyttende vietnamesiske buddhister i løbet af 1970erne og 80erne, opstod der et tilstrækkeligt stort etnisk buddhistisk miljø i byen, så man i begyndelsen af 1990erne kunne anskaffe og indrette en ældre villa i Tilst til tempel; Quang Huong templet. Selvom det ikke er muligt at finde frem til et nøjagtigt medlemstal, tyder alt dog på, at en lang række nye religioner trives godt i Aarhus i disse år. I modsætning til de førnævnte traditioner er det der knytter de godt 20 nye religioner sammen ikke en fælles teologisk kærne, men der imod deres gode evne til at spotte og omsætte tidens tendenser til ’det religiøse marked’. Med andre ord er de nye religioner dygtigst til at efterkomme efterspørgslen fra det senmoderne menneske.

Selvom de fleste ved første øjekast overaskes over, at det i en by som Aarhus er muligt at deltage i religiøse aktiviteter mere end 130 steder, så siger antallet af religioner dog kun ganske lidt om det, man kunne kalde ’religionernes liv’ i byen. Tallene i sig selv fortæller ikke om, hvad det vil sige at være religion i Aarhus, om der er forskellige typer af religioner, hvordan de enkelte religioner forholder sig til byen og til hinanden. For at få sådanne nuancer med må man dykke ned på gadeplan og se religionerne dér. Gør man det, viser det sig hurtigt, at der er stor forskel. En gåtur langs strøget i Aarhus vil illustrere det.

21 AARHUS 2017

PÅ TUR GENNEM BYEN Lad os starte dér hvor tusinder af mennesker dagligt møder byen – på hovedbanegården. Forlader man dette centrum for byens offentlige transportveje via Banegårdspladsen og begynder sin vandring gennem Ryesgade, er den første religiøse bygning man møder interessant nok ikke en folkekirke, men der imod den Romersk Katolske kirke beliggende mellem butikker, skole og biograf. Med sine mere end 3000 medlemmer er denne ’Vor Frue Kirke’ ikke bare byens største ikke-folkekirkelige menighed, det er også den menighed i byen, hvori flest nationaliteter deltager i kirkens ugentlige gudstjenester. Udover en forholdsvis beskeden gruppe af etnisk danske medlemmer består langt størstedelen af menigheden af tilflyttende katolikker – flygtninge eller indvandrere. Således er der mere end 80 forskellige nationaliteter repræsenteret i kirken. Men hvad der også er interessant ved denne kirke er, at det ikke bare er katolikker, som kommer i kirken. Tilflyttere med en anden religiøs baggrund deltager også ofte i kirkens messer og sociale aktiviteter. Fx er der således ofte lige mange vietnamesiske buddhister som vietnamesiske katolikker til stede i kirken, når de vietnamesiske katolikker hér fejrer højtider. På den måde fungerer kirken ikke kun som et religiøst men også som et kulturelt samlingssted. Og netop det er et vigtigt karakteristika for de fleste etniske menigheder i Aarhus – om buddhistiske templer, muslimske bedesteder eller kristne kirker. Disse er ikke bare steder, man kommer for at bede eller deltage i gudstjenester. Det er også steder, man kommer for at mødes, tale ens modersprog og spise den mad, man kender fra sit oprindelige hjemland.

Fortsætter man derefter videre ned ad strøget og drejer til højre ved Østergade, så er religiøse bygninger eller symboler ikke umiddelbart det første, der rammer øjet. Kvækerne, en kristen religion grundlagt i England i midten af 1600 tallet, giver sig heller ikke synderligt til kende i gadebilledet. Ikke desto mindre har kirkens Aarhus afdeling siden 1988 haft sit faste mødested midt på Østergade, hvor medlemmer i Ældrecentrets lokaler har mødtes hver anden uge til stillemeditation. Og her kommer vi til et andet udbredt kendetegn for religionerne i Aarhus. For det er netop ikke kun Kvækerne, som så at sige ’bor til leje’. Det viser sig faktisk at være mere reglen end undtagelsen. Kun ganske få har råd og medlemmer til at kunne erhverve og drive deres egne lokaler. Derfor låner eller lejer en stor del af byens religioner lokaler til deres religiøse gøremål – og ofte deles de om lokaler med andre religiøse grupper.

Det at dele lokaler med andre kan man se et eksempel på, hvis man ved Sallings parkeringshus drejer til venstre for derefter at ende i Posthussmøgen. Her ligger Lysets Hus, som efter i midten af 1990erne at have overtaget bygningen fra Metodistkirken har været byens center for spiritisme og clairvoyance. Her har gruppen siden da flere gange om ugen afholdt både offentlige og lukkede klarsynsarrangementer – arrangementer som bl.a. i kraft af en øget medieopmærksomhed i årene omkring 2000 har givet gruppen stor vækst i både deltagere og medlemmer. Trods et omfattende aktivitetsprogram er der tidspunkter i ugens løb, hvor Lysets hus lokaler ikke benyttes. Som supplement til gruppens husleje og driftsudgifter men også af hensyn til gensidig inspiration lejer Lysets Hus deres lokaler ud til andre grupper, når de ikke selv har den i brug. I tilfældet med Lysets Hus betyder det, at det dermed får karakter af at være et religiøst eller åndeligt center, hvor folk kan komme og modtage en bred vifte af religiøse tilbud. Om end et særligt tilbud er det ikke et unikt tilbud i Aarhus. Det viser sig nemlig, at flere grupper har tendens til at organisere sig sammen. Lysets Hus er ét, baggården i Mejlgade 28 er et andet og Vor Frue kirke et tredje.

Forlader man Posthussmøgen og fortsætter videre ned ad strøget ender man på Store Torv foran den 800 år gamle domkirke – Sct. Clemens kirken. Med en længde på 93 meter er det Danmarks største kirke, og har derfor også gennem århundreder fungeret som både et markant religiøst og 22 AARHUS 2017

geografisk pejlemærke for såvel byens borgere som for tilrejsende. I byens eksplosive vækst det seneste hundrede år har kirken med tiden mistet sit monopol som naturlig landekending. Andre og større bygninger ses nu i horisonten over Aarhus. Og alligevel besidder domkirken en særlig status i byen. Trods et langsomt men stødt faldende medlemstal er Domkirken stadig det religiøse centrum for mere end 230.000 Aarhusianere. Det er i Domkirken at biskoppen ordinerer de nye præster, og det er hér, at kongefamilien deltager i deres årlige julegudstjeneste. Men på samme måde som domkirken gennem årene har mistet sin rolle som naturlig geografisk pejlemærke, har samfundets udvikling de seneste årtier og væksten i antal af nytilkomne religioner præsenteret både domkirken og folkekirken i sin helhed for en hidtil uset udfordring.

Ikke længere kan domkirken tiltrække folk ved deres ugentlige gudstjenester alene. Nye aktiviteter bliver sat i værk for at ’få folk tilbage til kirken’ – ”bibelkreds, musikalsk legestue eller frokostgudstjeneste”.

AARHUS – PROVINS ELLER STORBY? Hvilket billede af det religiøse liv i Aarhus viser sig så efter en sådan vandring gennem byen? Jo, det viser bl.a., at Aarhus er en dynamisk by. En by hvor mange religioner og kulturer mødes og hvor byens borgere med tiden er blevet vante til at møde og forholde sig til forskellige livsanskuelser, til forskellige måder at se og handle i verden på. Religionerne findes ikke bare isoleret side ved side, men forholder sig til og deltager aktivt i hinandens virke. Og netop det punkt kan være vigtigt i forhold til at definere Aarhus som by. Er det en storby eller er det ikke?

Ser vi på andre provinsbyer rundt om i Danmark, bliver det hurtigt klart, at der også i disse findes en vis palet af religiøse tilbud. Men det viser sig også, at religioner dér som oftest eksisterer isolerede fra hinanden, ved siden af hinanden uden at forholde sig til andre religioners tilstedeværelse – alt andet lig hvad vi fx ser i storbyer verden over. Og her er det at Aarhus adskiller sig fra de fleste større provinsbyer i Danmark. Her forekommer der netop en udbredt grad af interaktion og er med til at gøre Aarhus til en multikulturel og multireligiøs by – på det punkt er Aarhus derfor mere i familie med København, London og Paris end Køge, Thisted og Sønderborg…

For yderligere oplysninger se: www.teo.au.dk/csr www.teo.au.dk/csr/religionidanmark

23 AARHUS 2017

LÆRDANSK – SPROGLIG MANGFOLDIGHED I AARHUS // Interview med Kirstine Alexandersen, Udviklingskonsulent hos Lærdansk Aarhus 1. HVAD ER FORMÅLET MED LÆRDANSK AARHUS? Introducere nye borgere til det danske samfund ”Jamen det er at introducere nye udenlandske borgere i Aarhus til det danske samfund. At give dem en indgang og et redskab gennem sproget til det danske samfund. Skolen er jo tit det første sted, nyankomne udlændinge i Aarhus kommer til. Så det bliver der, de får deres første netværk i Aarhus. Det er der, de føler, de har deres egen plads. Vi oplever tit, at folk er meget glad for at være her. Og ligesom synes: Der hører jeg til. Vi er en del af Dansk Flygtningehjælp og har derfor en ekspertise i at integrere udlændinge i Danmark og i det danske samfund. Det er det, vi gør, både igennem danskundervisningen og undervisning i kultur, samfundsforhold, lovgivning, arbejdsmarked, skolesystem og byen som sådan. Alt, hvad der nu kan være af interesse, når man lige kommer til landet/byen.”

2. HVEM ER MÅLGRUPPEN HOS LÆRDANSK AARHUS? Fra flygtninge til indvandrere ”Førhen hed vi Aarhus Sprogcenter med Dansk Flygtningehjælp stående nedenunder. Men nu har kursistgrupperne ændret sig fra især at være flygtninge i 1980erne og 1990erne til nu, hvor det er nye kursistgrupper, vi har at gøre med, særligt arbejdskraftindvandrere, folk fra andre EU-lande og også mange internationale studerende. Derfor var navnet Dansk Flygtningehjælp ikke noget, vores kursister rigtigt kunne identificere sig med, for de følte sig jo ikke som flygtninge. Og derfor blev navnet ændret til Lærdansk Aarhus i stedet for, for et par år siden.”

ALDERSGRUPPE OG KURSUSGRUPPER ”Vores kursist er især aldersgruppen mellem 25 til 35-40 år. Dem har vi rigtig mange af. Så det har skiftet fra primært at være flygtninge, som ofte kom med indlæringsvanskeligheder pga. traumer, et andet alfabet eller var analfabeter, og som ofte var en langsommere gruppe til at lære dansk, til nu, hvor der er meget mere fart på. Hvor folk kommer med uddannelsesbaggrunde og hurtigt vil lære dansk. De største grupper hos os er nu udlændinge, som kommer herop i studie- og arbejdsøjemed. Det er helt tydeligt. Danskuddannelserne hos os – og i resten af landet – er delt i tre: Danskuddannelse 1, 2 og 3. Hvor 1’erne er dem, der kommer uden skolebaggrund, 2’erne er dem, der har lidt skolebaggrund, og 3erne er dem, der har mest sprogligt og uddannelsesmæssigt.

Og vores afdeling 3 eksploderer, mens 1 bare bliver mindre og mindre og mindre. Det er meget sigende.”

EU ”Og så kan vi jo simpelthen direkte aflæse, når der kommer nye love eller nye lande, der bliver indlemmet i EU. Det kan nærmest direkte aflæses et halvt år efter på de kursister, vi har. Hvor Polen virkelig boostede for et par år siden til nu, hvor det også er bulgarer, rumænere og andre fra de nye EU-lande, der kommer rigtig mange af. Og vi har også rigtig mange tyskere – men også irakere og afghanere, som oftere har flygtningestatus. Så det er også spændende på den måde, at det, der sker rundt omkring i verden, kan aflæses ned i vores statistikker. Det er ret fascinerende.”

24 AARHUS 2017

3. BRUGER LÆRDANSK AARHUS DEN SPROGLIGE MANGFOLDIGHED TIL NOGET? På dansk ”Det er meget sådan, at vores kursister skal lære om dansk kultur og samfund, men vi lægger også meget vægt på den mundtlige dialog og oftest kommer den lettest i stand ved, at man trækker på det, man kender og det, man er tryg ved. Så selvfølgelig er det også en del af det. Lige nu har vi 2400 kursister nede hos os. Vi er landets absolut største sprogcenter, og kursisterne kommer fra mere end 115 nationer. Så det er jo alle mulige tænkelige afkroge af verden. Det er det virkelig.

Men al vores undervisning foregår på dansk. Og så er der selvfølgelig engelsk at støtte sig til, når det kan lade sig gøre, men der er også kursister, der ikke kan engelsk. Så det foregår mest på dansk. Vi har hvert semester et arrangement, hvor vi sætter folk sammen i sproggrupper. Hvor de på tværs af alder og uddannelse osv. kan mødes og tale om livet i Aarhus. Så det er da noget, vi er opmærksomme på, men fokus er på det danske. I pauserne kan man høre diverse sprog rundt i krogene og dansk med et hav af forskellige accenter. Det er ret fantastisk at kunne høre den der summen over det hele. Så vi er selvfølgelig klar over, at der er sproglige mangfoldighed hos os, men vi er også meget opmærksomme på, at folk kommer for at lære dansk.”

NETVÆRK ”Jeg har snakket med mange, som fortæller, at de gik nede hos os for fem-ti år siden, og som siger, at det er et genialt sted at skabe netværk. For du har folk fra hele verden med så forskellige baggrunde. Og man kommer der alle på samme præmis, altså for at lære dansk. Så det er virkelig noget, folk er opmærksomme på hos os. Tit kommer kursisterne også og har ikke andre kontakter i Danmark. Så der skabes også venskaber på kryds og tværs. Og nogle gange er det jo ret fascinerende at se grupper i en klasse, som i deres hjemlande er uvenner og fjender, men hvor man så i klasserne må sige, at det kan vi ikke tage os af her, for vi underviser alle grupper på lige vilkår. Og så fungerer det jo også. Det er ret fascinerende. Så Lærdansk bliver ofte et mødested, hvor folk også interagerer på tværs af religion og etnicitet.”

4. HVEM SAMARBEJDER LÆRDANSK AARHUS MED? ”Vi forsøger – også med dette projekt Aarhus 2017 – at få forskellige samarbejder i stand. Det kan fx være med International Community, som har kontakten til virksomhederne. Vi har også samarbejde med Frivilligcenter Aarhus, fordi de har en vigtig nøgle til foreningslivet. Så har vi det med Sex & Samfund, som kommer og underviser nogle af vores kvindelige kursister. Vi har med sportsforeninger og med ældreforeninger. Og der er også altid samarbejder med skolesystem og arbejdsmarkedet i lokalområdet. På den måde er der en informationsudveksling med byområdet og lokalområdet. Man kan ikke stå som alene lærer og forklare alt, så det er nødvendigt med de her samarbejder. Det er der en del af. Vi forsøger hele tiden at vise, hvad der er og så håber vi på, at kursisterne selv tager stafetten op og ud og kommer videre. Og det er jo det, vi hele tiden kigger på og ønsker. Det er simpelthen, at udvide de netværk, som skolen har. Vi kæmper rigtig meget med et ry der siger, at vi er et sted, hvor der kun kommer folk med arabisk baggrund, som ikke rigtig er interesserede i at kigge udenfor murene. Og det er simpelthen bare et forkert ry, som gør det svært. For vi har simpelthen så mange både unge og gamle kursister, som alle sammen er interesserede i at møde Aarhus. Og det, jeg gang på gang hører fra dem, er: Jamen hvordan? Hvordan møder vi aarhusianerne? Hvordan kommer vi ind i de her foreninger/samlinger, hvis det er det, vi ønsker. Det synes de ofte er rigtig svært. Så vi forsøger helt sikkert også at agere i Aarhus, men vi kan kun oplyse om tiltag, for vi har desværre ikke tiden og ressourcerne til at gå ud i byen og vise 25 AARHUS 2017

det hele frem. Men altså, der er også mange af vores kursister, der er enormt målrettede, og som nogle gange slet er interesserede i at skulle for meget ud. Nu skal vi bare sidde her og lære dansk!

Og det kan nogle gange være svært i forhold til dem, der gerne vil ud og opleve byen. Så det handler om at finde en balancegang. Men det er jo vigtigt, at kursisterne også føler, at de bliver en del af Aarhus. For Aarhus har brug for dem. Den demografiske udvikling er bare sådan, at vi skal finde ud af, hvordan vi får udlændinge til at synes, at Aarhus er det fedeste sted at være i Danmark - og i verden. For det er folk, der rejser, og det gør de igen, hvis de ikke føler sig tilpas.”

5. HVAD ER DET BEDSTE LÆRDANSK AARHUS KAN GIVE AARHUS? ”Vi kan introducere alle disse forskellige nye borgere til Aarhus og gøre Aarhus opmærksom på, at de er her. Fordi det er der bare mange, der ikke aner. Når jeg er ude og snakke med venner og bekendte, virksomheder, institutioner osv., så er reaktionen altid: Hold da op, jamen det anede vi ikke, og fra så mange forskellige lande. Man bruger halve og hele millioner på at rekruttere specialister fra Indien og USA, eller hvor det nu kunne være og kæmper med at fastholde dem. Og det jo kan være, at de går lige nede på Lærdansk. Der har man bare ikke kigget. Og de folk, der går nede hos i Vestergade, er jo interesserede i at blive i Danmark. De er her allerede, men mangler så at sige at få foden indenfor. Så det bedste, vi kan give Aarhus, er de der skæve vinkler, og det er mangfoldigheden i personer, kultur, skæbner og ressourcer, for de går simpelthen lige dernede. Og de vil så gerne blive en del af Aarhus. Det er jo derfor, de er flyttet hertil. Det er fordi, det er Aarhus, de vil være i. Så jeg tænker lidt: Sky is the Limit. Fordi vi har jo alle typer lige fra IT-ingeniører til kurdiske dansere til fantastiske kunstnere og musikere og også helt almindelige folk, som bare passer deres arbejde på allerbedste vis, men som måske bare ikke har et fejlfrit dansk. Der skal vi blive bedre til at sige: Jamen, det er ok. Fordi der er stadig barrierer, når man ikke taler helt fejlfrit dansk. Vi skal fortælle om Aarhus, men Aarhus skal også vide, at vi er der. Og der synes jeg, at sådan noget som 2017 er helt oplagt til at vise, at vi er en del af byen. For mangfoldigheden er bare så koncentreret både kulturelt og sprogligt og religiøst hos os.”

6. HVORDAN SER FREMTIDEN UD FOR LÆRDANSK AARHUS? Kulturelt samlingssted ”Vi ville rigtig gerne have, at Lærdansk Aarhus bliver et kulturelt samlingssted. Vi vil også rigtig gerne, at det i fremtiden var hertil, man henvendte sig, hvis man f.eks. havde en 7. klasse eller en gymnasieklasse, der talte om Cameroun eller sådan noget. For så er der sikkert folk nede hos os, der gerne vil ud fortælle om det. Så det sådan blive et mere levende sted, som Aarhus og byen bruger. Så det ikke bare lukker sig omkring sig selv. For der er så mange fine muligheder. Det er sådan noget, vi arbejde med visionsmæssigt. At åbne skolen op og lave flere arrangementer, hvor borgerne i Aarhus kan deltage. Og så ønsker vi endnu flere samarbejder med væsentlige kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner eller hvad det nu kunne være i byen. Drømmen er i højere grad at få gjort opmærksom på den sproglige og kulturelle mangfoldighed, der er hos Lærdansk og få formidlet den ud i Aarhus. Men også at få Aarhusianere til i højere grad at bruge Lærdansk som kulturelt mødested. Det er drømmen. Det er vi rigtig mange, der synes, kunne være rigtig spændende. Det er oplagt, og vi ligger jo lige i midten af Aarhus. Det må kunne lade sig gøre.”

26 AARHUS 2017

7. BÆRER AARHUS PRÆG AF AT VÆRE EN MANGFOLDIG BY? ”Nu er jeg jo nok lidt farvet, fordi jeg ser det og kigger efter det. Så der er faktisk rigtig mange, når man kigger rundt, men de forsvinder også nemt i gadebilledet.”

8. HVORDAN I FORHOLD TIL DEN SPROGLIGE MANGFOLDIGHED? ”Nej, der synes jeg måske ikke Aarhus er så meget med. Altså, når man som udlænding kommer ud i byen, så er folk meget venlige og vil gerne, men der er bare den der - og det er ikke kun Aarhus, det er Danmark som et hele – altså, den der: Helst på dansk. Engelsk kan selvfølgelig også gå. Men hvis du så skal være del af kantinesnakken, så vil det også være smart at kunne det danske. Men jeg håber, man kan blive bedre til i byen også at bruge den sproglige mangfoldighed. For vi har f.eks. mange russere, der ville være perfekte i forhold til fx venskabsbyer i Rusland eller for virksomheder som eksporterer til Rusland. Og det er da sådan noget, vi også prøver at fremme – bl.a. i samarbejde med Jobcenter Aarhus. Og så står alt jo på dansk i gadebilledet. Jeg ved ikke, hvordan de, som ikke kan dansk, egentlig klarer sig igennem. Så på den måde opfordrer man jo ikke ligefrem til mangfoldighed, hverken i sprog eller udtryk. Der kunne man godt hjælpe det på vej. Oversætte nogle af skiltene og gøre plads til det anderledes. Lave steder, hvor man faktisk gerne må stå og synge på portugisisk, eller hvad det nu lige er. Og skabe noget mangfoldigt liv.

Fordi det er her. Det er i byen, men det bliver ikke italesat eller får et rum, hvor det kan vise sig.

Det kunne være så meget mere spændende, hvis man kunne få lov til at vise og bruge sin mangfoldighed på alle mulige måder.”

9. ER KULTURINSTITUTIONERNE GODE TIL AT INDTÆNKE MANGFOLDIGHED? ”Den er lidt svær. Jeg synes, de kommer efter det, men man kan sige, at det er sjældent, at vi som sådan bliver kontaktet. Og når man tænker på, at vi har en hel ny gruppe af borgere i Aarhus, som kunne bruge de her steder. Så det er i stedet tit os, der skal presse på. Der oplever jeg lidt, at det er lukkede cirkler, hvor det er folk, der kender folk, der kender folk. Der har f.eks. været en kursist, som jeg har haft en del med at gøre. Han er kunstmaler og utrolig dygtig og ville rigtig gerne finde et sted, hvor han kunne få lov at vise, hvad han kunne. Det har virkelig været svært, men det lykkedes til sidst gennem et lille projekt. Der kunne godt lukkes mere op. Det kunne der helt klart.”

10. HVORDAN GØR MAN AARHUS MERE MANGFOLDIG? ”Jeg synes det er rigtig fint med Toldboden og International Community, hvor man ligesom har skabt et internationalt center. Det synes jeg er en rigtig god idé. Det at man ved, at der kan man gå ned, både som etnisk dansk og som ikke-dansk. Det er et sted, hvor man ved, man kan mødes, hvis man er interesseret i forskellige kulturer og sprog osv. Så gerne flere områder, som lægger op til den her interkulturelle dialog. Det synes jeg kunne styrke byen. Og hvor man ligesom sætter rammen for det. At det er i orden, at det hele ikke er på dansk og på dansk præmis. Det synes jeg kunne være rigtig spændende. Så mere synlighed og flere initiativer af den art.”

11. HVEM HAR ANSVARET FOR AT AARHUS ER EN MANGFOLDIG BY? ”Jeg tror egentlig, det er et både-og, som så meget andet. Vi som Lærdansk kan ikke løfte opgaven alene, og en enkelt lille forening kan heller ikke. Men hvis det sættes lidt på form. Og det er der, jeg synes, kommunen kan have sin styrke med et initiativ som 2017. Det er at sætte rammer og muligheder op for det, så det vil kunne lade sig gøre. For der er så mange muligheder hos os for eksempel. Hvis man inddrager skolen lidt mere som et sted, man har med i tankerne, når der skal 27 AARHUS 2017

noget nyt op at stå og/eller ønsker at sætte fokus på mangfoldighed. Så vil vi rigtig gerne hjælpe med at få det potentiale udviklet og få det foldet ud. Et fælles ansvar, som Aarhus tager. Det gør kommunen selvfølgelig allerede ved at tilbyde udlændinge danskundervisning, men også det næste løft. Det kunne helt klart være sejt, hvis hele byen kunne være med der. Og det ville gøre Aarhus virkelig attraktiv, at det sådan var stedet, hvor man i den grad blev inkluderet og var velkommen og ikke skulle kæmpe for hårdt med overhovedet at finde ud af, hvor man kunne møde en dansker, som ville snakke. Så derfor skal det komme oppefra, men også nedefra. Der er masser af muligheder, som vi også er opmærksomme på.”

12. HVAD HAR DU GJORT DIG AF TANKER OMKRING AARHUS 2017? ”Det er det der med de spontant opståede steder at mødes. Altså det med, at der åbnes op, f.eks. som i Mølleparken. Der er simpelthen bare et liv dernede på godt og ondt, som kunne være spændende at inddrage i kulturbyen. Så steder at mødes med kultur og interkultur som samlingspunkt.

Kursisterne hos os har også så mange forskellige ressourcer at kunne inddrage i sådan noget. Så der håber jeg, at man vil kunne bruge dem, for der vil kunne komme noget andet frem, end det vi normalt er vant til i Aarhus. Alle de forskellige udtryk alt efter, hvor i verden, de kommer fra. Det er så fascinerende. Men egentlig også at få øje på, hvor man er ens, f.eks. når folk får opgaven at gå ud og tage billeder af Aarhus og beskrive byen gennem billeder. Hvor meget det egentlig er det samme, de fokuserer på. Så der er også disse krydsningspunkter, hvor der bare er et eller andet universelt, vi samles om og synes om, samtidig med at der kan være forskellige vinkler på det. Jeg synes det kunne være rigtig spændende, hvis man kunne bruge det, italesætte det eller vise det frem. I forhold til 2017 er det jo også oplagt, at der sker ting nede hos os. For her er mangfoldigheden og det interkulturelle bare så tydeligt. Når folk sådan umiddelbart tænker mangfoldighed, så kan det jo være på alle mulige områder, men det her med den etniske mangfoldighed popper ofte op. Så der synes jeg, det kunne være så spændende at inddrage Lærdansk som sådan et levende sted, der lige netop viser både forskellene, men som også viser, hvor ens vi er som borgere i Aarhus. Der kunne være nogle rigtig sjove vinkler der. Og så ligger der en udfordring for vinteren 2017.

For her om vinteren ender alle bare med at tage den sorte eller grå jakke på, putte sig og komme af sted. Det er noget, vi hører gang på gang, at: Hold op, hvor er det bare meget sjovere i Aarhus, når foråret og sommeren kommer, fordi så kigger folk op og smiler og siger hej. Vi hører tit: Hvad gør de om vinteren? Hvor er danskerne henne om vinteren? Kursisterne kan simpelthen ikke finde os. Kulturhovedstaden er jo også om vinteren. Så der ligger nogle spændende udfordringer der til nogle vinteraktiviteter. ”

28 AARHUS 2017

TØR AARHUS SLIPPE MANGFOLDIGHEDEN LØS? // Af Luca Rasmussen (Mejlgade for Mangfoldighed) Aarhus er en by med potentiale og gåpåmod. Den måde som folk har støttet op om et projekt som Mejlgade for Mangfoldighed på er fantastisk. Vi har oplevet gymnasieelever, der brugte tre hele dage udelukkende på at bygge en hest, egentlig bare fordi de ville være med. Vi oplevede universitetsfolk, der lagde et utal af timer i at producere et fantastisk magasin, udelukkende fordi de ville bidrage. Alle disse positive og dejlige oplevelser skabt af folk fra nær og fjern, som samledes om lysten til kreation og mangfoldighed. Aarhus vil jo gerne, så længe man ikke dikterer, hvad der skal ske, men i stedet skaber er rum, hvor folk selv kan skabe. Det kan godt være, at hesten ikke passer fuldstændig ind i det overordnede tema på dagen, men det var virkelig fedt og bekræftende, at se et par 18-årige bruge hele weekenden på noget kreativt. Det er virkelig her Aarhus skinner, og her Aarhus kan konkurrere med København. Det der så er spørgsmålet er; om man klar til at gøre det, der skal til for at lade mangfoldigheden skinne igennem, uden at vide hvilken farve, der bryder igennem? Er man klar til for en gangs skyld at bede om noget og ikke bestemme hvad man får? Det er altid nemt at ville have kultur og mangfoldighed, men er man i så fald klar til at lade godsbanen være præcis som den er, og så se hvad den ”efterspurgte” kulturelle mangfoldighed så finder på?

Den største udfordring, som vi ser for Aarhus er at give slip. Lade kontrollen blive derhjemme, og lade drømmene og fantasien indtage byen. Der var sgu ikke noget mere irriterende i børnehaven, end når man som 5-årig knægt var i det vildeste cowboy–indianer humør. Når man så trådte ind af døren i børnehaven blev man mødt af en pædagog, der sagde ”du skal bage boller, for det er altså

bage-boller tirsdag. Denne tirsdag har været en del af planen det sidste halve år, så der er ikke noget at gøre”. Her har pædagogerne en knægt med masser af fantasi og gåpåmod, masser af lyst og glæde, men det passer altså bare ikke lige ind I planerne. Men knægten er velkommen til at lægge al energien over i bagningen, for NØJ, hvor ville det se godt ud på halvårsplanerne. Her er, som vi ser det, den problemstilling Aarhus kæmper med. Man har planer og halvårsprogrammer for at opnå rollen som mangfoldig kulturby, men har man modet og overskuddet til at give slip?

Man ønsker kulturel mangfoldighed, man ønsker brugerinddragelse og ejerskabsfølelse, man ønsker undergrund og kant, man vil have kulturel mangfoldighed, men er man klar til at lægge planerne og bollebagningen på hylden? Hvad nu hvis ”ungerne” hellere vil lege cowboys og indianere? Eller en helt ny leg, som ingen har hørt om før og derfor heller ikke ved om fungerer?

Spørgsmålet er. om man vil lade mangfoldigheden udvikle sig naturligt i sit eget tempo eller om man vil forcere, retningsbestemme og strømline, for at opnå det, i så fald, konstruerede mangfoldige image. Kulturen skal komme nede fra og op og ikke oppe fra og ned. Er vi klar til at slippe tøjlerne, og se hvor byen ender? Som vi ser det, har Aarhus alt mulig grund til succes med ønsket om en kulturel mangfoldig by, men vi skal være opmærksomme på, at alle folk har muligheden for at lave det de brænder for, for det er nu engang det, der er det sjoveste og mest motiverende.

29 AARHUS 2017

KAN AARHUS BRANDE SIG SOM MANGFOLDIG BY? // Af Rui Monteiro (Mediehus Aarhus) Den engelske by Norwich profilerer sig som ”Litteraturens by”, hvor man udviklede en ny type kreativ proces og interkulturel dialog i det offentlige rum med ’creative writing’ som omdrejningspunkt. Også London har et mangfoldigt image, hvor de mange etniske grupper bidrager til den følelse af intensitet og innovation, som præger byen. I Barcelona markedsføres dens multikulturelle befolkningssammensætningen gennem de stort anlagte festivaler, der gennemføres til glæde for såvel byens indbyggere som for tilrejsende turister. Mangfoldigheden drejer sig således både om etniske grupperinger, kulturformer og kunstnerisk udtryk, der i markedsføringen supplerer Gaudis surreelle og flertydige bygningsværker.

Og hvad med Aarhus? Her har man en kulturpolitik (2008 -2011), hvor man sætter fokus på kulturel mangfoldighed. Det hilse jeg meget velkommen, men kulturel mangfoldighed handler ikke om, at alle kulturtilbud skal være for alle, men netop, at der skal eksistere en mangfoldighed af kulturelle institutioner og aktiviteter, som kan dække de mange behov, herunder også behovet for fordybelse og for udfordring. De etniske, aldersspecifikke, eller subkulturelle kulturudtryk skal sikres plads og synlighed i bybilledet. De unge netværksprægede vækstlag mellem kunst, multimedier og kreativ industri skal have arena for udfoldelse.

Byens kulturelle, etniske og sociale forskelle må afspejles og synliggøres i byens rum og tilbud. Jo bedre muligheder borgerne har for at deltage i en mangfoldighed af kulturelle og kunstneriske tilbud og for at udtrykke sig selv æstetisk og kulturelt (her tænker jeg bl.a. på Huset, som blev reddet i sidste øjeblik) desto mere dynamisk, komplekst og oplevelsesrigt vil byen fremstå, både for Aarhusianer og for tilrejsende.

Så, kan Aarhus brande sig som mangfoldig by? Jo, det kan den, og det betyder, at der skal planlægges med kultur i den forstand, at kunst og kultur inddrages ikke kun som glasur på lagkagen, men som et integreret aspekt i andre sektorer (f. eks. integration og byplanlægning).

Lad os f. eks. tage integrationsområdet - her har Aarhus kommune præsenteret en ny integrationspolitik. Jeg mener at kulturpolitik skal linkes til integrationspolitik for at skabe noget unikt i Aarhus. Der findes allerede tiltag som agerer på tværs af de to politikker: f.eks. Opgang 2/Livsteater, som i mange år har arbejdet målrettet med kulturel mangfoldighed og som sidste år præsenterede deres projekt (MAGMA – en multietnisk producerende kulturinstitution) for byrådsmedlemmer.

Kulturel mangfoldighed kan styrkes gennem: at kunst- og kulturliv organiseres i mange forskellige regi så som offentlige, private og frivillige organisationer og gennem partnerskaber og netværk dem imellem at en mangfoldighed af kunstneriske og æstetiske oplevelser kommer til udtryk gennem mange forskellige genrer og stilarter inden for mange medier og på mange niveauer, også den mere udfordrende og komplekse at kunst og kulturscenen præges af såvel globale som lokale udtryk, og at kulturelle, sociale og etniske grupper og subgrupper får mulighed for at udtrykke sig og komme til ord Det er et kardinalpunkt, om kulturel mangfoldighed sker til glæde for byens egen borgere, eller om byen bliver en kulisse for tilrejsende. Byrummet må tænkes som en helhed, hvor behovene 30 AARHUS 2017

hos byens forskellige sociale grupperinger og segmenter medtænkes, og mulighederne og oplevelser på mange planer udfoldes – æstetisk, fysisk og socialt.

Kunst og mulighed for kulturel udfoldelse er et velfærdsgode på lige fod med uddannelse, sundhed og fysisk infrastruktur. Det offentlige – staten såvel som kommuner og regioner – har derfor pligt til at sikre lige muligheder for kunstproduktion, kulturoplevelse og kreative udfoldelse på et højt niveau til gavn for alle børn og voksne i Denmark.

Derfor bør Denmark også have en egentlig kulturlov, der beskriver statens, regionernes og kommunernes forpligtelser over for befolkning på det kulturelle og kunstneriske område. Det vil lægge i naturlig forlængelse af Danmarks nylige ratifikation af Unesco-konventionen om kulturel mangfoldighed. Og en dansk kulturlov skal naturligvis også stadfæste ansvaret for befolkningens adgang til kunst- og kulturoplevelser uafhængigt af sociale og geografiske skel.

Aarhus kan blive et forbillede på national og internationalt plan hvad angår kulturel mangfoldighed, men det kræver konkrete handlinger.

31 AARHUS 2017

MANGFOLDIGHED SOM TEATERUDTRYK // Interview med Søren Marcussen, Teaterchef, og Lise Ørskov, Udviklingschef, hos Opgang 2 Turnéteater 1. HVAD ER OPGANG2 TURNÉTEATER? Lise Ørskov: ”Opgang2 har i dag to stærke brands: Ungdomssporet og Turnéteateret. På Ungdomssporet arbejder professionelle kunstnere sammen med unge om at skabe udtryk, som i dramatik, billeder, lyrik og musik formidler livsoplevelser fra et marginaliseret ungdomsliv. Turnéteateret er et professionelt teater, der siden 2001, som et af Danmarks mest turnerende teatre, har scenekunst om og for det mangfoldige Danmark som erklæret fokusmål, vision og ambition.”

Søren Marcussen: ”Opgang2 Turnéteater så dagens lys i forbindelse med Kulturnatten i 2001, hvor tre nyskrevne forestillinger havde premiere – skrevet og instrueret af Pia Marcussen i samarbejde med mig. På det tidspunkt kunne vi ikke vide, at 2 af de forestillinger kom til at være på landsturné i over 2 år. Turnéteaterinitiativet var vores kunstneriske bud på at gå i clinch med den kendsgerning, at meget i det danske samfunds sammenhæng i årene op til årtusindskiftet havde ændret sig i kraft af den stigende indvandring fra bl.a. Mellemøsten. Og så er modstillinger og modsætninger – spændinger og fremmedangst parret med nysgerrighed et ret godt og udfordrende afsæt til skabe kunst. For mig og for det vi skaber i Opgang2 er nysgerrighed og forundring over livets mangfoldighed både grobund og motivation for at skabe kunstneriske udtryk, der kan påvirke, bevæge og sætte spørgsmål til det, livet byder på. Deraf mottoet: Rå magi – med et strejf af poesi. Og derfor Turnéteaterinitiativet. Og derfor har vi udviklet Opgang2 Turneteater, fordi vi, som dramatikere, ønsker at rive tæppet væk under fordomme og skabe scenekunst, der tematiserer livets mangfoldighed - etnicitet og diversitet: Livet er noget, vi alle har og sætter pris på.

Siden 2001 har vi arbejdet på at udvikle et teaterdramatisk udtryk i turneteateret ud fra den antagelse, at der var brug for netop dette udtryk. Og vi har spillet alle mulige steder: I kirker, fængsler kantiner, kulturhuse, boligforeninger til konferencer og i teaterforeninger og på hundredvis af folkeskoler, efterskoler, ungdomsskoler og højskoler. Så der har virkelig været brug for os, så meget, at Opgang2 Turnéteater har opført en forestilling et eller andet sted i landet hver 3. dag i træk over en periode på 9 år. Og vel at mærke primært for et teateruvant publikum. En væsentlig drivkraft har været, at vores publikum og de arrangører, som har stået for teaterarrangementerne, har meldt tilbage, at ”vi har aldrig set sådan noget teater før” eller ”vi troede ikke, at teater kunne have noget med os at gøre” og ” vi vil gerne se mere af den slags!” Det er faktisk den benzin, der har gjort, at vi har kørt på indtil nu. Der er simpelthen brug for det, vi laver – og der er efterhånden opbygget et landsdækkende kunde/og publikumsnetværk. Opgang2 Turnéteater spiller primært for et ungdomspublikum fra 16 år og opefter. Men også for alle dem, der har berøring med de unge.”

2. SÅ OPGANG2 TURNÉTEATER HENVENDER SIG MEST TIL UNGE? Lise Ørskov: ”Både ja og nej. På en måde har Turneteateret været et overlevelsesridt fra den ene produktion til den næste for at skaffe midler, for at få forestillinger ud at spille så meget som muligt og for at få så mange tilbagemeldinger, som overhovedet muligt, som kunne danne baggrund for næste ansøgningsrunde. Jeg blev genansat i Opgang2 for to år siden for at være med til at lave strategi og politik på den store mængde erfaringer, der var akkumuleret fra 2001 til 200732 AARHUS 2017

2008. Når man begynder at arbejde mere professionelt omkring grundlæggende strukturer som markedsføring og kommunikation, bliver interne diskussioner om målgruppe o.a. mere presserende. Og dér er jeg fortaler for, at vi i disse år, hvor vi forsøger at være markante i budskaberne omkring Opgang2 Turnéteater, profilerer os som et teater, der spiller forestillinger for unge og deres voksne, dvs. deres lærer, forældre og bedsteforældre.

Dermed ikke sagt, at det forbliver sådan i al evighed. Men hvis man ser på, hvordan vi afsætter, så er størstedelen af vores publikum unge mennesker. I forhold til teatrets vision er ungdomsårene også interessante, da det præcis er her, mennesker træffer livsvalg i forhold til karriere, familie, partner osv.. Og det er i ungdomsårene, at etnisk betingede forskelle begynder at have betydning.

Hvor børn kan fungere sammen og forstå hinanden, fordi man spiller foldbold, leger med dukker, spiller musik og alt sådan noget, kræver ungdomsårene beslutninger, hvor sociale forhold, kulturforhold, geografi og også etnicitet spiller en væsentlig rolle i beslutningsprocessen. Jeg oplever, at vi kan gøre en forskel ved at byde ind med kulturproduktioner, der i en fiktiv form skildrer nogle af ungdomslivets dilemmaer i en mangfoldighedsoptik. Og det er jo væsentlig, fordi det er med til at skabe grobund for en større forståelse: Hvorfor er det lige pludselig, at vi ikke bare er venner mere? Hvorfor gør hende med tørklædet, som hun gør? Hvorfor gør Ahmed med de brune øjne, som han gør? Eller hvorfor gør Jens, som han gør? For det går jo begge veje. Jeg er helt overbevist om, at der er meget brug for at forestillinger og andre initiativer, der underbygger brobygning, forståelse, dialog og mellemmenneskelig samtale.”

3. HVORDAN ARBEJDER OPGANG2 TURNÉTEATER MED MANGFOLDIGHED? Lise Ørskov ”For mig at se kan vores fokus tegnes op i en trekant, hvor det ene hjørne handler om temaer. Opgang2 Turnéteater skaber nyskrevet, egenproduceret dramatik, og de temaer, vi sætter i spil, reflekterer på en eller anden måde de mangfoldige udfordringer i Danmark. Nogle gange eksplicit, som f.eks. i forestillingen Krigskonfekt, som omhandler en flygtningeskæbne. Og nogen gange mere implicit, som i forestillingen I Kærlighedens Navn, der tematiserede kærlighedens mange ansigter, og hvor dilemmaer omkring etnisk mangfoldighed nærmest kun var noget, der foregik i hovedet på publikum. Man læste simpelthen forskellige fortolkninger ind, alt efter om en ”brun” eller en ”hvid” skuespiller fortolkede en konkret scene. Et andet hjørne af trekanten omhandler ensemblet. Vi tilstræber, at der i vores ensemble er en etnisk mangfoldighed. Og det er både blandt skuespillere, fotografer, på kontoret eller hvem, der nu er omkring produktionerne. Vi er ikke alle sammen hvide og midaldrende. Det sidste hjørne i trekanten handler om publikum, hvor vi tilstræber, at publikummet til forestillingerne også er mangfoldigt. Og det er en væsentlig pointe, at der inde i den her trekant sker noget helt særlig pga. de her tre hjørner. Det giver simpelthen et særligt teaterudtryk, at temaerne er, som de er, at ensemblet er, som det er, og at publikummet er, som det er. Det ”trekantede” fokus har betydning for, hvordan forestillingerne ser ud på manuskriptplan, i iscenesættelse og i den måde, de bliver markedsført på. Det har betydning for vores site og for at en plakat ser ud, som den gør. Site og plakat skal kunne aflæses af både unge, gamle og dem, der ikke har været i teateret før og af potentielle arrangører. Og det har betydning i forhold til vores publikum, som er alle mulige slags arrangører, der arbejder med mangfoldighedsudfordringer …”

Søren Marcussen: ”… som simpelthen har brug for, at der kommer noget andet ind ad døren, som forstærker den verden, de er i, eller som kan sætte den lidt på hovedet eller gøre noget andet ved den … ” 33 AARHUS 2017

Lise Ørskov ” Vi var for nylig til en konference hos Center for Interkultur med overskriften Kunsten at Inkludere. Og noget af det, jeg tog med derfra, var, at man som kulturinstitution virkelig skal ville mangfoldighed. Som kunstner og kulturinstitution er det på alle måder meget mere enkelt at arbejde med noget, der ligner én selv. Det er meget mere enkelt at skrive forestillinger om konflikter og dilemmaer, man kender fra sig selv. Det er meget mere enkelt at iscenesætte forestillinger med skuespillere, som er skolet indenfor den samme tradition som én selv. Det er meget mere enkelt at lave forestillinger til et publikum, der er ligesom én selv. Så hvis man som kunster eller kulturinstitution virkelig vil arbejde med det mangfoldige, så udfordrer man først og fremmest sig selv. Og hvis ikke man er nysgerrig og indstillet på den store udfordring, det er at begive sig ud på den rejse, så kan man lige så godt lade være. For så bliver det noget mærkeligt halvhjertet noget.

Og det er jo det, jeg kan se, når jeg kommer på Det Kongelige Teater eller andre kulturinstitutioner, der er blevet pålagt at arbejde med mangfoldighed af ministeriet, UNESCO eller hvor, det nu er der rammesættes fra. De har ikke nogen holdning til det mangfoldige og er virkelig i vildrede.

Og det er sgu også svært, for man kan ikke gøre det halvt. Det er min pointe. Hvis man gør det, så skal man virkelig ville det.”

Søren Marcussen: ”Den kompleksitet, Lise stiller op her, er jo ikke en kompleksitet, som jeg eller Pia Marcussen, som har skrevet og instrueret alle de turnerende teaterforestillinger, overhovedet tænkte på i 2001, da vi startede Opgang2 Turnéteater. Det er en kompleksitet, som har tegnet sig i kraft af erfaringen med at skabe, producere og turnere med forestillingerne. Drivkraften er, at vi ville det, og at der er brug for det, vi skaber. At skabe forestillinger, som har en betydning for dem, der skal modtage den, det er sådan set den helt store udfordring. Og det er sådan set derfor, jeg taler om, at en væsentlig drivkraft for Opgang2 Turnéteater har været alle de positive tilbagemeldinger fra folk, som har set vores indtil nu 15 landsturnerende forestillinger. Der har simpelthen været et indiskutabelt ønske om, at vi fortsat skaber noget, som er aktuelt lige her og nu. Og det har skærpet den kunstneriske fokusering. Nu, hvor der er gået nogle år, og hvor det i stigende grad er lykkedes for os at få økonomisk støtte til at producere forestillingerne, kan vi se, at vi har – og har haft - fat i noget væsentligt – kunstnerisk og i en kulturmangfoldig sammenhæng.

Vi er ikke økonomisk velfunderede. Aarhus Kunstråd har støttet enkeltproduktioner og Statens Kunstråd har i årenes løb støttet turnéteaterinitiativet og enkelte store produktioner indtil nu, hvor Statens Kunstråd over en 3-årig periode bakker økonomisk op om det mobile teaterinitiativ med 2 millioner kroner fra 2010- 2013. Undervejs er det også lykkedes at få støtte fra f.eks. Egmont Fonden og fra Integrationsministeriet. Og dér er vi jo ovre i sociale midler og integrationsmidler, hvor det handler om nytten, brugen formidlingen af det mangfoldige. De er interesserede i, hvordan kunst kan skabe debat og formidle holdninger, som kan føre til øget indsigt i et integrationsfremmede perspektiv, der sigter efter øget demokratisk medborgerskab.

Opgang2 Turnéteater virker og lykkes i denne sammenhæng, og det er tankevækkede og meget væsentligt for os, at vi på den måde har modtaget støtte fra Integrationsministeriet og fra eksempelvis Egmont Fonden til at skabe og især formidle kunstneriske udtryk i en samfundsmæssig sammenhæng, mens vores teater- og scenedramatiske udtryk samtidig er blevet støttet på den kunstneriske bane via ad hoc midler fra produktion til produktion af Aarhus Kunstråds Udviklingspulje og især af Statens Kunstråd. Vi gaber over et samspil, som er nødvendigt for at kunst kan spille en aktiv rolle i samfundslivet. Det fordrer nødvendigvis økonomisk opbakning – en ikke uvæsentlig faktor for, at vi kan afsætte det, vi skaber.”

34 AARHUS 2017

4. HVORDAN SER FREMTIDEN UD FOR OPGANG2 TURNÉTEATER? Lise Ørskov ”Vi har i dag to hovedprojekter. Det første er et flerårigt dialogprojekt, som undersøger, hvordan man får teaterforestillinger til at spille sammen med digitale platforme.

Det er primært til undervisningssammenhænge, hvor den digitale platform kan gå ind og supplere teateroplevelsen både før og efter forestillingen. I forestillingen I Kærligheden Navn har vi bl.a. eksperimenteret med, hvordan man kan gå ind og stemme om, hvilke scener man vil se. Forestillingen bestod af 10 såkaldte teatertracks, der som numre på en CD tematisk hang sammen, og det var dem arrangøren og publikum man kunne vælge imellem. ” Søren Marcussen: ”Og det er faktisk ret revolutionerende. Det handler jo om publikumsinvolvering. Hvordan man som lærer eller arrangør får engageret publikum i den forestilling, de skal ind og se. Og at gøre det, uden at det bliver for pædagogisk. Det handler snarere om at indskyde et dialog-supplement for at fremme interessen, dialogen og det demokratiske perspektiv, der kommer i spil, når mangfoldigheden diskuteres.”

Lise Ørskov: ”Det andet projekt kalder vi: Det mobile teaterinitiativ. I Danmark er der typisk to måder at drive teatervirksomhed på. Enten er man et teater af mursten, hvor hele ens virke udgår fra, og hvor man så kan få støtte til at drive teaterhus og producere forestillinger for. Eller man er et projektteater, der arbejder fra projekt til projekt, lejer sig ind forskellige steder og i det hele taget er nogle frie fugle. I det mobile teaterinitiativ forsøger vi at finde en tredje vej: Kan man være et moderne teater, som turnerer i hele landet og for så vidt også gerne internationalt og samtidig have en lokal forankring? Og som via særlige events og initiativer arbejder med at have en lokal forankring til eksempelvis tre boligområder i Aarhus: Gellerup, Herredsvang og Søndermarken. De næste tre år arbejder vi derfor med at få en stærkere tilknytning til de tre boligområder startende med Gellerup i 2010/2011.

Her kommer vi både konkret og strategisk til at gå i clinch med både Gellerupsekretariatet, Aarhus Kommune og Helhedsplanen. Det er meget vigtigt, at initiativerne i boligområderne spiller sammen med vores turnerende virke, at projektet ikke lukker sig om sig selv og blive et ghettoagtigt projekt. Opgang2 Turnéteater skal bygge bro og åbne vinduer mellem boligområderne og alle os andre, der bor her i Danmark.”

5. FREMTRÆDER AARHUS SOM EN MANGFOLDIG BY? Søren Marcussen: ”Personligt synes jeg ikke, at man kan sige, at Aarhus fremtræder som en åben og mangfoldig by. Lidt snævert set synes jeg, at det er ret ærgerligt, at politikerne ikke har været vågne nok i forhold til at gribe fat i turnéteaterinitiativet og udnytte potentialet. Især i forhold til, hvad det har – og kunne få - af betydning for byen. Som promotion af Aarhus simpelthen – en døråbner til byen, der vil kunne medvirke til at præsentere og projicere Aarhus som en mangfoldig by, men jeg synes, det er meget spændende, hvad der sker og hvad politikerne vil med byen i denne sammenhæng.”

6. HAR KULTURINSTITUTIONERNE ET ANSVAR FOR AT TEMATISERE MANGFOLDIGHEDEN I AARHUS? Lise Ørskov: ”Man kan sige, at kulturinstitutionerne har et ansvar, fordi de er pålagt et ansvar. Vi er som kulturinstitution pålagt et ansvar om at arbejde med mangfoldighed. Og hvis man får støtte af Aarhus Kommune, så er man helt sikkert pålagt et ansvar om at forholde sig til og arbejde med mangfoldighed på alle niveauer. Men jeg kan da godt have en forestilling om, at der er no35 AARHUS 2017

gen, som slet ikke gør det. Der er sikkert også nogen, som er meget i vildrede med, hvordan de skal gøre. Men jeg får det også mere og mere sådan, at det heller ikke er alle, der skal gøre det som kulturinstitution. Det vigtigste for mig er, at man gør op med sig selv, hvem man gerne vil have til at komme i ens kulturinstitution. Hvis man gerne vil have nogle ”brune mennesker” til at komme på ens teater, museum eller galleri, må man gå hele vejen. Og hvis ikke, så er det fint for mig. For det kræver noget helt særligt. Det kræver, at man har nysgerrigheden, viljen og modet til det. Jeg vil hellere have, at nogle få virkelig synes, at det her med mangfoldighed er spændende og interessant. Så for mig er det vigtigt, at man, når det handler om etnisk mangfoldighed, kønsmangfoldighed eller what-the-fuck-mangfoldighed, enten går hele vejen eller også lader andre gøre det hele vejen.

Især i sådan en pionerfase, som Danmark jo befinder sig i nu.”

7. SAMARBEJDER BYENS KULTURINSTITUTIONER OMKRING MANGFOLDIGHED? Søren Marcussen: ”Det ved jeg sådan set ikke. Vi kender jo til hinanden, men jeg tænker, at alle kulturinstitutioner sikkert laver noget, de synes er væsentligt, ligesom vi laver det, vi synes er væsentligt og interessant. Men jeg tror også, at vi alle sammen er fuldstændig hooked på at klare os selv. Der er ikke mange kræfter til at holde møder og alt m uligt med hinanden. Det er der simpelthen ikke tid til, for vi har at gøre med et knivskarpt udviklingsarbejde med mange slags udfordringer ikke mindst med at få det kunstneriske til at hænge sammen med det økonomiske grundlag. Sådan er det bare, og sådan tænker jeg også, at det er for de andre. Så ud fra disse grundbetingelser savner jeg ikke et større forum, hvor man kan sidde og udveksle idéer og sådan noget.”

8. HVILKE TANKER HAR I GJORT JEG OMKRING AARHUS 2017?

Søren Marcussen: ”I forhold til Aarhus 2017 ville vi kunne byde ind med sådan noget som Det Mobile Teaterinitiativ. På det mere konkrete plan vil vi også kunne byde ind i forlængelse af et projekt vi allerede er i gang med sammen med Globus 1. Vi er så småt i gang med en digital ugekalender med afsæt i Gellerup, som består af 52 små film om livet derude. De udkommer i hele 2011, så jeg tænker, at det er sådan noget, vi ville kunne arbejde videre med, hvis Aarhus bliver Kulturby i 2017.”

Lise Ørskov: ”Den digitale ugekalender går ud på, at der hele 2011 hver uge bliver releaset en lille film, som åbner vinduet ind til Gellerup.”

Søren Marcussen: ”Måske skulle man måske bruge året til at lave nogle statements omkring mangfoldighed. Hvor er vi henne lige nu? Hvor vil vi gerne hen? Hvad er mangfoldighedens historie? Hvordan kommer den til udtryk? Hvilken historie, vil vi gerne fortælle? Hvad skal der til? Hvad ville det betyde for byen? Så ville man i hvert fald med det samme sætte noget i gang hos os.

Danmark er blevet et mangfoldigt sammensat land og det giver en masse udfordringer – som det for mig at se gælder om at gribe og kaste sig ud i. Det er jo sådan, at nogle af de problemsæt, som vi kommer til at opleve fremover, sådan set allerede er pointeret, fordi man har været så famlende til at tage imod alle de fremmede, der er kommet her til. Det har vi ikke været specielt gode til, men det kan vi blive i Aarhus og i Danmark. Vi er jo rigtig mange som øver os på det.. Her kunne vi i Opgang2 Turnéteater bidrage med vores viden og erfaringer og være med til at forstærke det mangfoldige udtryk.”

Lise Ørskov: ”Inklusion og mangfoldighed kan jo være mange ting, når vi taler kunst og kultur.

Der, hvor jeg synes, det bliver interessant, er, når det fjerner sig fra folklore. Jeg synes, folklore er fint. Al respekt for det og al respekt for et projekt som [REAL]*, som stiller scener til rådighed for 36 AARHUS 2017

musik tyrkiske, afrikanske, palæstinensiske oma. rødder. musik. Den type projekter har en stor berettigelse. Men der, hvor det bliver interessant for mig, er, når man går i samproduktion. Det er, når kunstnere med forskellige baggrunde mødes og får skabt nogle helt særlige udtryk sammen. I dansen og musikken har man gjort det i mange år, så det er det, vi forsøger med Opgang2 Turnéteater. At prøve og samle nogen af os, som er danskere i dag med al vores forskellige bagage. Og simpelthen under markant kunstnerisk ledelse at skabe nogle udtryk, som vi ikke ville kunne skabe, hvis vi ikke var halvforskellige. Så det handler ikke så meget om at gå ud og vise mangfoldigheden, men derimod om at gå ud og skabe noget på baggrund af mangfoldigheden. Det gør forskellen for mig. Og det er dér, jeg synes, det bliver vigtig og er interessant.”

Opgang2 Turnéteater [REAL] [REAL] er et koncertprojekt på Musikcaféen i Aarhus. Projektet vil i løbet af 2009 og 2010 præsentere 15 unikke koncertoplevelser – alle med udgangspunkt i etniske musiktraditioner.

37 AARHUS 2017

LITERARY INTERNATIONALISM IN AARHUS // Af Tabish Khair There is something deceptive about Aarhus. It comes across as a large provincial town in very Danish settings at times. But then, if one looks closer, one is surprised to discover how multicultural and international it can be. For one, it is a lively university town; frequented, during semesters, by a large number of students and academics from places other than Denmark. This is reflected in a vibrant pub and music life in the town centre. Of Danish universities, Aarhus University has also struck me as the university with the most consistent desire to achieve and maintain an international profile.

There are other international aspects that crop up, sometimes in surprising places. One such is Bazar West: a large and colourful complex of shops and restaurants from non-European countries, and to my knowledge the only such planned multicultural shopping-dining space in Denmark. Copenhagen does not boast of anything comparable.

As someone immersed in literature, I am also surprised by how many literary connections Aarhus and the regions around it can offer. I am not talking of just the presence of Danish authors, past and present: Aarhus, as a culturally vibrant place, has historically contributed its share of notables to Scandinavian literary and cultural life. A number of major Danish writers today, even those (like Stig Dalager) who are now based in Copenhagen, come from Aarhus. But that is not what I have in mind.

I have in mind the presence of international literary links to Aarhus. One can see it in many ways, for instance the interest that Aarhus would evoke in any scholar of Shakespeare’s Hamlet, for the original ‘Hamlet’ came from these regions. Or, for that matter, the role Aarhus plays in the seminal ‘bog’ poems of the Irish Nobel Laureate, Seamus Heaney: “Some day I will go to Aarhus To see his peat-brown head, The mild pods of his eye-lids, His pointed skin cap…”

(Seamus Heaney, ‘The Tollund Man’) There was also a time when Aarhus University led Europe – that is, European countries other than UK – in what came to be called postcolonial studies, and hence saw writers like Salman Rushdie performing in town much before they became famous.

Add to this the continuing presence of international authors in Aarhus – such as the Black British novelist, Jamal Mahjoub, who lived here until recently and still commutes to the place, or the French novelist and poet, Sebastien Doubinsky. There are many others. Aarhus has surprisingly strong connections to global cultures and literatures. Its provincial face is deceptive; it is a world town in comfortable Danish garments!

38 AARHUS 2017

MANGFOLDIGHEDEN MØDES I BEBOERHUSET TOUSGÅRDSLADEN // Interview med Esben Trige, Formand for bestyrelsen i Beboerhuset Tousgårdsladen 1. HVAD ER TANKERNE BAG ET STED SOM TOUSGÅRDSLADEN? ”Den bygger vel egentlig på de der visioner, der hedder, at man skal have et sted at mødes. Altså mangfoldigheden eller udvekslingen. Dengang, vi startede op, var der jo ikke ret mange etniske grupper i området, men der var mange sociale grupper indenfor det danske system. Og det var egentlig nok det, der var basen for at starte op. Et forsøg på at lave et sted, hvor man kunne mødes, ikke bare som et boligforeningshus, men som noget bredere. Og det var jo også derfor, vi i sidste ende blev et kommunalt støttet projekt. ” 2. HVEM BRUGER TOUSGÅRDSLADEN I DAG? ”Det er i princippet alle former for etniske grupper, over tid i hvert fald. I løbet af et år er langt de fleste grupper herude inde over i en eller anden sammenhæng. De holder et foreningsarrangement eller bruger det til fester eller møder og sådan nogle forskellige private ting. Så er der vel et par håndfulde grupper, der kommer her fast og bruger lokalerne. Det er meget voksne, der bruger huset, men i weekenden er der nok 30 børn og unge. Så det er rigtig fint. Det største kontingent er tyrkiske og arabiske, og mange er irakiske. Men den der med nationaliteten, tager de ikke så nøje.

Der er specielt en irakisk og en tyrkisk gruppe, som laver noget for børn og har lektiehjælp osv. Og så har vi en tyrkisk gruppe, som vist nok er den ældste i området. Og det er jo sådanne initiativer, vi støtter op omkring og hele tiden forsøger at få fat i. Nogen, der gerne vil lave sådan et stykke arbejde – for og med andre. Og så støtter vi op ved at lægger lokaler og udstyr til. Så der er et ret stort flow af forskellige etniske grupper gennem huset. Jeg ved ikke, hvorvidt, de alle bliver hængende, nu hvor foreningernes hus på Nordgårdsskolen kommer op at stå. For det er klart. Der vil sikkert ske nogle ting i forhold til brugen af huset her. Men sådan er det jo hele tiden. Der kommer hele tiden nye grupper, og der har været mange forskellige grupper over tid. De kommer til Gellerup og flytter væk igen. Det er kun få grupper, der er her over længere tid. F.eks. bor der ikke mange vietnamesere herude. De flytter til Hasle eller Tilst. Så på den måde er de forskellige etniske grupper også separerede.”

3. HVILKEN ROLLE SPILLER TOUSGÅRDSLADEN FOR MANGFOLDIGHEDEN I AARHUS? ”Vi er jo en del af mangfoldigheden på den måde, at mangfoldigheden understøttes i den bevægelse eller det flow, der er i huset. Her møder man også hinanden på trods, kan man sige. Men man er nødt til det, hvis man vil bruge huset. Og der er jo også projekter, som man arbejder sammen om. Selve huset er sådan et projekt. Vi har lige haft generalforsamling, hvor jeg vil tro, at mere end én tredjedel af dem, som kom, var af ikke-dansk etnisk oprindelse. Så på den måde er der en bred opbakning omkring huset fra de forskellige grupper. Og jeg tror, der ville blive ramaskrig, hvis det lukkede. Også fordi lokalerne simpelthen ikke findes magen til andre steder i området.

Der er selvfølgelig Globus, men det er jo noget andet. Det er mere indrettet til sportsaktiviteter.

Det her, det er jo ideelle lokaler til møder, musik-, kultur- og foreningesaktiviteter. Så det er i høj grad et sted, hvor mangfoldigheden mødes og kan udfolde sig og komme til udtryk. Der findes andre lokaler rundt omkring, som meget er bundet op på religiøse grupper. Og det er det her slet ikke. Her kommer alle, kan man sige. Der er godt nok nogen, der vender billederne om somme tider, men det er jo så det. Så på den måde, er der et ret mangfoldigt flow i huset.”

39 AARHUS 2017

4. ER DER INTERAKTION DE ETNISKE GRUPPER IMELLEM? ”Man kan sige, at sommetider tror vi, at vi har fået hul på det, og sommetider ikke. Altså indimellem kan det sagtens lade sig gøre at samle nogle grupper og lave nogle arrangementer og arbejde i en eller anden sammenhæng. Det kan være meget forskelligt. Det kan være arrangementer, hvor man lidt udstillingsagtigt viser noget frem, hvor vi kombinerer det med noget loppemarked, men også noget med forskellige madkulturer og optræden og sådan nogle ting. Det er sådan den helt traditionelle, hvor man viser lidt af sig selv til hinanden og på den måde kommer til at snakke sammen.”

5. HVEM DELTAGER SÅ I SÅDANNE ARRANGEMENTER? ”Jamen, det er danskere. Nej, selvfølgelig kommer der og andre. Dem, der er involveret i det, deres familie og venner og dem fra deres egen gruppe. Og man går rundt og ser på, hvad et sket, og hvad de andre laver. Så man kommer selvfølgelig til at kende hinanden på den måde, og det er en stor del af det. Så det kan da godt være, at der er nogle skærmydsler i området indimellem mellem nogle enkeltgrupper, men det har som regel et helt andet udgangspunkt end det etniske.

Men derfor kan det jo godt være bundet til nogle etniske grupper, men det er jo ikke af den årsag.

Så på den måde er området herude utrolig fredeligt. Og jeg tror da, at det at man har nogle muligheder for interaktion og at lave nogle ting sammen sådan et sted som her, er en stor del af det.

Det kan godt være, vi ikke altid synes, at det er en dans på roser eller, at det bliver så godt, som det skulle være. Men det er da en katalysator i området. Det tro jeg i hvert fald på i mange sammenhænge. Især det med at man de sidste par år er begyndt at tage sig rigtig meget af børn og unge i de enkelte grupper. Det har en meget stor respekt rundt omkring i de respektive andre grupper i området. Også selvom der jo ikke kommer mange tyrkere til arabisk lektiehjælp og omvendt. Men om ikke andet, så mødes de alligevel i en eller anden sammenhæng. Den tyrkiske gruppe er den gruppe, der har gjort mest ud af det med lektiehjælp, så der kommer faktisk også andre etniske grupper. Og i grupperne som sådan, har det en stor respekt, at man gør det stykke arbejde. Så jeg tror slet ikke, det er på børne-unge-niveauet, problemet ligger i den sammenhæng.

Det er ikke det, det handler om. Det er nærmere nogle gamle traditioner, som folk slæber med alle steder fra, og som der bliver holdt fast i. Det er jo en gammel vittighed i området her, men den vender jo også den anden vej med danskere, der bor i Spanien eller USA. De er jo mere danske, end vi var i 1800-tallet. Man bevarer nogle traditioner på en anden måde og af grunde, som identitet, og man er afsondret fra ens oprindelige kulturelle baggrund.”

6. HAR TOUSGÅRDSLADEN ET ANSVAR FOR MANGFOLDIGHEDEN I AARHUS? ”Altså, vi føler et ansvar på den måde, at man lærer at lave ting sammen og lærer hinanden at kende, danskere indbyrdes og indvandrere indbyrdes og på tværs af grupperne. Det er ligesom det, der er hovedoverskriften. Og også aldersmæssigt og uddannelsesmæssigt på den anden led, kan man sige. Det er jo også en del af mangfoldigheden, at vi ligesom kan tage folk ind på det niveau, de nu er på og sige, jamen det kan godt være, du ikke kan ret meget, men kan du være her 10 timer om ugen og have en bestemt arbejdsfunktion, så er det ganske fint. Så kan både du og vi få noget ud af det. Så man ligesom også kan have folk, der sætter sig selv i gang på den måde. Så den mangfoldighed, der kommer ind og ud af det her hus, er ikke kun etnisk og religiøs. Den er også bundet op på forskellige sociale grupper. Og det er jo egentlig det skægge. Dem, som f.eks. hjælper til som frivillige og på en eller anden måde er her som del af en aftale i en forvaltningssammenhæng. De kommer jo også i kontakt med de folk, der løbende kommer her. Så det er helt 40 AARHUS 2017

nede på gulvniveau, at de her kontakter skabes. Så man kan sige, at mødet sker fra person til person. For hvis en gruppe arrangerer et eller andet, så er det begrænset, hvor mange andre etniske grupper, der kommer til det. Det er måske heller ikke altid lagt an på det, selvom det i princippet skulle være det. Men dem, der kommer i huset til dagligt, møder jo alle de her folk uanset etnisk tilhørsforhold. Og på det niveau mødes man jo bare og snakker sammen og laver aftaler osv. Det kan godt være, man ikke laver så meget i fællesskab, men man kender hinanden og ligesom tilrettelægger tingene i et fællesskab på en eller anden måde. Man ser, hvordan hinanden lever.”

7. ER AARHUS EN MANGFOLDIG BY? ”Jamen, det tror jeg nok, Aarhus er ved at være. Aarhus har været en lille storby i mange år, men så blev den pludselig noget andet. Aarhus er, selvom det går langsomt, måske nok ved at blive lidt mere metropolagtigt. Så den mangfoldighed, som rent faktisk er i Aarhus, får ligesom mere lov til at udfolde sig.”

8. HVAD KAN GRUNDEN VÆRE TIL DET? ”Jeg tror simpelthen, at tiden er moden. I Aarhus har det taget lang tid, men det har det jo generelt set i Danmark. Der er Aarhus nok ikke så forskellige fra andre steder. Det er det sammen mønstre alle steder. Jeg tror, det har noget at gøre med, at mange af de etniske grupper efterhånden er gamle i gårde, og så de spreder sig jo stille og roligt. Altså, der er mange herude, der flytter ud herfra og køber hus i Hasle, Brabrand eller Egå. Så den integration, der sker via det, er jo nok den allerstørste og allerbedste. Forså lærer man dem at kende som naboer. Det er sgu da noget helt andet, end at kende dem som nogen, der bare bor ude i Gellerup. Så på en måde har de enkelte etniske grupper fået mod på at flytte ud. Det kunne man jo også se i diskussionerne omkring den her skoleudflytning. Der var jo et eller andet sted en opbakning til at gøre det, også for at undgå de enorme koncentrationer i de to-tre skoler her i område. Så det kan da godt være, at udflytningen på mange måder ikke er særlig hensigtsmæssig, for den skaber faktisk også nogle ensomme børn. Det må man så tage hånd om, men den skaber også nogle gode kontakter på tværs.”

9. HAR DU FORSLAG TIL, HVAD MAN KAN GØRE FOR AT FREMME AARHUS IMAGE SOM MANGFOLDIG BY? ”Nu hænger der en meget stor og flot plakat herovre, som hedder helhedsplan. Der er fandeme ikke meget helhed over det. For det handler jo kun om Gellerup. Politikerne tør ikke give slip. Der er ikke politisk mod til at give lov til, at de enkelte områder kan udvikle den mangfoldighed, der rent faktisk er, og støtte op omkring den og sige: Jamen I gør det på jeres betingelser og jeres præmisser (Heldplanen for Gellerup) Det her er da i hvert fald ikke på nogens præmisser, andet end på politikernes. Men det kommer heller ikke af sig selv nedefra. Det skal støttes. Og i den udstrækning, vi kan, kan vi jo være med til at lave nogle fælles aktiviteter. Men det kræver altså mere end en husmand, der sidder og skal lave alt muligt andet også, eller en bestyrelse, som også har mange andre ansvarsområder. Så det kræver, at man giver loft. Der mangler i det hele taget nogle store armbevægelser politisk set til, at man kunne sprede de her ting ud. Men det er vist også lidt typisk for Aarhus. Jeg hørte her til morgen, at der jo stort set ikke er nogen af de her store projekter i Aarhus, der er lykkes de sidste 5 – 10 år, mens Herning, Viborg, Horsens, Vejle og Randers har lavet en masse. Godt nok i en anden skala, men der er jo muligheder her i en stor skala for at lave noget på det her område, fordi der jo netop er så mange mennesker herude. Så det handler meget 41 AARHUS 2017

om at støtte op om, men man kan ikke styre det ovenfra. Det skal man ikke forvente. Men det her store forkromede overblik. Det er der nogen, der skal prøve at have. Men det er selvfølgelig ikke dér, du skaber interaktionen eller mangfoldigheden. Så støtte op omkring de ting, der kan være gavnlige for området på områdets præmisser. Så vokser det op. Det er der slet ikke nogen tvivl om.”

10 HAR DU GJORT DIG NOGEN TANKER OMKRING AARHUS 2017? ”Aarhus 2017 handler vel ret beset om at vise mangfoldigheden. Og det, vi ville kunne gøre herude i Gellerup, det er jo lige præcis at vise, at mangfoldigheden trives i mange forskellige sammenhænge. Man kunne sagtens forestille sig, at området kunne lave nogle selvstændige initiativer i sådan en sammenhæng. Det at være del af en stor by i et område som det her, er jo også del af en større mangfoldighed i byen. Så i en eller anden udstrækning kunne det ske mange forskellige steder samtidigt. Det er jo klart, at det bliver anderledes i Risskov end i Gellerup eller Viby, men udgangspunktet, mangfoldigheden, er det samme. Det bliver ikke det samme, fordi det er forskellige mennesker, der bor der. Og det er jo det, det handler om, og det er dér, det bliver interessant. Mangfoldigheden er jo forskellig, der er ikke kun én. Det tror jeg faktisk er svært for mig eller en anden dansker at forstå. Altså, at mangfoldigheden jo ikke er noget, man bestemmer. Det kan man ikke. Mangfoldigheden er her allerede, og så kan man støtte op om den og udvikle den. Og det kan man sagtens. Det handler ikke kun om penge. Det handler lige præcis også om, at man giver politisk luft til at lade nogle ting ske. Så take it or leave it. Nogen gange går det ikke godt, andre gange skaber det bare nogle erfaringer, som skal samles op. Men jeg synes bestemt, der er et stort potentiale for at få udfoldet Aarhus som mangfoldig by. Og der er netop et potentiale for også at få samlet erfaringerne op omkring for eksempel Tousgårdsladen. Man kunne da sagtens samle nogle synteser sammen omkring, hvad der egentlig fungerer herude, og hvad der ikke fungerer. Man kan ikke opsætte præcise regler for, hvordan det skal kunne fungere, men kan formulere præmisserne for det og så arbejde ud fra dem.”

GELLERUP OG BAZAR VEST ”Det, Aarhus mangler at erkende, det er, at Gellerup er der. Det er på en måde to forskellige byer.

Det er forskellige folk, der bor der. Det er klart. Sådan er det. Inde i byen handler man en hel masse, og det gør man også i Bazaren og i City Vest. Det er organiseret på forskellige måder. Det gør man også ude i de mindre byer, hvor der bare er en købmand, ikke. Så der har man måske endnu større chance for at mødes. Men der kommer jo utrolig mange danskere over i Bazaren. Så jeg tror egentlig, man kan sige, at det er nok et af de allerbedste integrationsprojekter, der nogensinde er lavet, for der mødes man. Og de muligheder de nu også har fået for at lave nogle aktiviteter, nu er der også er et stort genbrugsland f.eks. Det er jo nogle traditioner, der er gået på tværs, og de jo har mulighed for at lave store udstillinger, til lokaler og sådan nogle ting derover, ikke. Så det kunne der komme meget meget mere spædende ting ud af. Hvorfor bruger man ikke de ressourcer, der allerede er her i massevis. Alene fordi der er så mange arbejdsløse også. Det er jo tåbeligt, ikke. Der kunne man jo få en utrolig mangfoldighed af ting op at stå, hvis man støttede under det på forskellige måder. Det er noget med at give muligheder i stedet for restriktioner.”

42 AARHUS 2017

DEL 3: OPSUMERING Aarhus kommune har sat mangfoldighed på dagsordenen. Det er vigtigt for byens udviklingsmuligheder, tiltrækningskraft og kulturelle kvaliteter at netop mangfoldighedens terminologi og politiske tænkning forfølges, men ambitionerne om at fremme byens potentiale som en mangfoldig storby kræver det rette afsæt.

Mange af indlæggene i debatten fremhæver, at indsatsen er baseret på den rette indstilling og gode hensigter. Men andre peger på, at flere dårlige erfaringer og til dels mislykkede indsatser har belastet udgangspunktet for fremtidige initiativer. Aarhus står næppe alene med denne problematik, men spørgsmålet er om man i de kommende år kan skabe en platform, hvor de mange aktører kan tage lære af fortiden og omsætte erfaringer og engagement til mere positiv og fremadrettet handling. De nævnte eksempler i indledningen er netop enkelte initiativer der kendetegner en ny proaktiv indsats der efterlyses f.eks. Bazar Vest, International Community, Indvandrer TV og Radio, Mejlgade for Mangfoldighed osv.

Kortlægningen peger også på, at mens disse initiativer er vigtige og vellykkede, er der fortsat en efterspørgsel efter nye greb, metoder i kulturlivet. Det gælder om at udvide vores kulturbegreb, udvide vores aktiviteter, udvide vores institutioner, således at de tænkes og opbygges som mere mangfoldige virksomheder. Et godt skridt på vejen kunne være at erhvervssektoren, uddannelsessektoren og kultursektoren i højere grad end i dag kunne udveksle erfaringer og samarbejde om fremtidige indsatser.

I forhold til 2017 vil det være oplagt, at mangfoldighed placeres som en central dimension af kulturlivet, i forhold til eksisterende institutioner især. Her efterlyses der mere handlekraft, større opfindsomhed og stærkere social bevidsthed. Det tredje mangfoldighedsbegreb, hybriditet, giver anledning til idéer om nye, hybride kulturinstitutioner og projekter, som kan tage afsæt i en eksplicit mangfoldighed. Her er modeller som Verdens Kulturhus i Göteborg et fremragende eksempel, der tager et globalt perspektiv som afsæt for sin virksomhed i stedet for en lokal horisont.

Netop sammenhængen mellem det internationale og det lokale udgør en interkulturalitet.

Projektet Global City lykkedes ikke, men det betyder bestemt ikke, at behovet ikke findes.

Tværtimod vidner forsøget om at der potentielt er en væsentlig rolle at spille for et mangfoldighedscenter for viden og kreativitet. Et center som forener indsatser inden for både kultur, erhverv, uddannelse og medier. Her kunne Aarhus overraske ved at finde en model der kunne realiseres i de kommende år.

Ser man på byrummet, har flere kommenteret, at den fysiske by ofte forstærker opdeling og adskillelse. De fremtidige planer for både de bynære havnearealer samt til en nytænkning omkring eksisterende byrum bør således bidrage til at fremme mangfoldighed og kulturel inklusion. Alle byens borgere skal føle et reelt tilhørsforhold til den fysiske by, og de skal have plads til at bruge byen på egne betingelser.

Denne tænkning kræver både nye samarbejder, nye designmodeller og nye procesdrevne metoder til at inddrage og aktivere borgerne. Borgerne skal ikke alene inviteres til at kommentere planerne, men også deltage i udformning og realisering af planerne. Visionen om brugerdreven innova43 AARHUS 2017

tion og planlægning forudsætter at såkaldt kulturel planlægning eller ”cultural planning” anvendes som den centrale metode. Det kræver desuden, at man er parat til at eksperimentere med utraditionelle modeller. Her er det vigtigt, at infrastruktur tænkes sammen med både den sociale og den kulturelle dimension.

Ligeledes er det indlysende, at der i langt højere grad satses på den kulturelle dimension i forhold til byfornyelse, f.eks. i ”helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj”. De utallige erfaringer fra andre storbyer peger på, at den fysiske planlægning, indretning eller ligefrem nedrivning langt fra er tilstrækkelig. Hvis man ønsker sig velfungerende lokalsamfund, skal kulturperspektivet medtages på samme niveau som det tekniske. Ikke alene den sociokulturelle forståelse for områdets befolkningsgrupper, men også kulturelle og kreative processer og aktiviteter samt den interkulturelle dialog må være væsentlige indsatsområder. Dialogen er nødvendig både internt i bysamfundet og i mødet mellem lokalsamfund og resten af verden.

Med hensyn til den producerende dimension foreligger en klar udfordring i forhold til både de kunstneriske fag, de kreative erhverv, og innovation som et bredere begreb. Man kunne forestille sig, at kompetenceudviklingsforløb igangsættes, og at sprogskoler o. lign. udvikler sig til steder hvor den kulturelle kompetence kan omsættes til projekter og aktiviteter.

Byen Aarhus er, jf. de foreliggende turistanalyser, meget ringe belyst af informationer og formidling der afspejler byens voksende mangfoldighed. Heri findes en klar udfordring. Set udefra er Aarhus i høj grad fortsat en østjysk mellemstor by midt imellem provinsialisme og den europæiske storby. Der skal satses på fortællinger om dynamik, mangfoldighed og om en by med internationalt og interkulturelt udsyn. Her vil 2017 naturligvis kunne spille en afgørende rolle.

44 AARHUS 2017

2017

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD