http://www.aarhus2017.dk/uploads/Arbejdsdokument.Metopos-090519_UDSENDT

“H VO R ER ÅR HU S? ”

AARHUS EUROPÆISK

KULTURHOVEDSTAD

ARBEJDSDOKUMENT 18.05.2009

KORTLÆGNING ÅRHUS: KICK-OFF DOKUMENT

2017

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

Læsevejledning

Dette er et forslag til kortlægningerne og samarbejdspartnere. Formålet er at give Århus Kommune og de øvrige deltagere i projektet et overblik over projektets overordnede retning i fht. tidsplan, metoder og formidlingsformer.

Dokumentet skal læses som et arbejdsdokument under fortsat revidering i forhold til aktiviteterne og aftaler med de foreslåede samarbejdspartnere.

Det endelige dokument forventes at udkomme først i juli.

2 / Arbejdsdokument 18.05.2009

Indhold

s. 4 s. 6 s. 8 s.10 s.12 s.14 s.16 s.18 s.20 s.22 s.26 s.30 s.34 s.38 s.42 s.46 s.50 s.54 s.58

Introduktion Tidslinje Deltagere Metoder til kortlægning - Metoder til at skabe overblik - Metoder til at skabe indbli - Metoder der er producerende - Formidlingsformer 10 overordnede kortlægningstemaer - Århus set indefra - Århus set udefra - Århus strategiske styrker og svagheder - Århus’ kunst- og kultursektor - Århus’ kultur- og fritidssektor - Den kreative sektor - Århus som fysisk sted - Den demokratiske by - Århus og børn og unge - Den mangfoldige by

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

3

Introduktion

Tilrettelæggelsen af de kulturelle kortlægninger af Århus, som skal afspejle byens fysiske træk, dens identitet og karakter, ressourcer, netværk og potentiale, har været et kortlægningsarbejde i sig selv. Siden opstart i efteråret 2008 er projektets form og indhold blevet udviklet på workshops, debatter og møder i et tæt samarbejde mellem Århus Kommune og en lang række sparringspartnere, som hver repræsenterer forskellige positioner i Århus’ kulturog vidensmiljøer.

Dette dokument opsummerer det arbejde, som er gennemført i den første fase - kaldet “Hvor er Århus?”

- i processen frem mod Århus Europæisk Kulturby 2017. Det skal læses som et statusdokument, som kan give Århus Kommune og de øvrige deltagere et overblik over projektets overordnede retning i fht. tidsplan, metoder og formidlingsformer. Samtidig fungerer dokumentet som et kick-off for deltagerne i de enkelte kortlægninger ved at give dem mulighed for at danne sig et overblik over de konkrete planer, som foreløbig er lagt for kortlægningerne. Således skal dokumentet tjene som oplæg til udvikling af det videre arbejde med de enkelte kortlægningsprojekter, som igangsættes i sommeren 2009.

Dokumentet er udarbejdet af metopos by- og landskabsdesign i samarbejde med sekretariatet for Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017 (ÅEK 2017).

Jacob B. Johansen om projektet:

“Det er vigtigt, at vi er mange, der sammen

er med til at løfte opgaven om at blive Kulturhovedstad i 2017. Jeg er sikker på, at alene den fælles indsats vil være med til at styrke kulturen i Århus, og det mener jeg er en utrolig vigtig og glædelig sidegevinst .

”

Trevor Davies om kulturel kortlægning:

“Kulturel

kortlægning er en metode til at afdække et områdes, en bys eller et samfunds kulturelle ressourcer. Den kulturelle kortlægning fokuserer på de materielle ressourcer såvel som immaterielle ressourcer. På sammen måde som kartografen (landmåleren)forsøger at indfange mange forskellige detaljer ved virkeligheden og kortlægge dem på en struktureret og systematisk måde, er det hensigten med den kulturelle kortlægning at give et nærbillede af et områdes kulturelle ressourcer .

”

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

5

14 TEMADAGE PÅ BYMUSEET - STARTSKUDDET 250 personer skal være med til at tegne de første toneangivende streger på det nye bykort og 1.000 engagerede mennesker skal give deres kommentarer. Temadagene arrangeres og afholdes i samarbejde med en lang række institutioner, organisationer og foreninger.

SWOT WORKSHOPS Vi finder essensen i byens styrker og svagheder både i forhold til de tværgående temaer og i den række faglige sektorer, vi tager afsæt i. Til hver SWOT workshop (Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats) inviteres 15-25 nøglepersoner til at deltage i workshoppen. Tilmelding.

OFFENTLIGE PANELDEBATTER 3-4 inviterede oplægsholdere sparker diskussion i gang og efterfølgende er der debat og dialog. Debaten skal give inspiration til de grupperinger, der skal fokusere på kortlægninger af de forskellige temaer. Gratis adgang.

Ugedag Dato

Tema

SWOT-analyse (tilmelding via email info@aarhus2017.dk)

Mandag 8. juni

HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN OG BYEN

Kl. 14 – 17

Kl. 19-21

Tirsdag 9. juni

DEMOKRATI OG BYEN

Kl. 14 – 17

Kl. 19-21

Onsdag 10. juni BÆREDYGTIGHED OG BYEN

Kl. 14 – 17

Kl. 19-21

Torsdag 11. juni

Kl. 14 – 17

Kl. 19-21

Fredag 12. juni BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN

Kl. 13 – 16

Kl. 16:30 – 18:30

Lørdag 13. juni UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN

Kl. 10 – 13

Kl. 14:30 – 17:30

MANGFOLDIGHED OG BYEN

Paneloplæg og debat (offentlig)

Mandag 15. juni BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN

Kl. 14 – 17

Kl. 19-21

Tirsdag 16. juni MUSIK OG BYEN

Kl. 14 – 17

Kl. 19-21

Onsdag 17. juni SCENEKUNST OG BYEN

Kl. 14 – 17

Kl. 19-21

Torsdag 18. juni MEDIER, FILM OG BYEN

Kl. 14 – 17

Kl. 19-21

Fredag 19. juni ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN

Kl. 13 – 16

Kl. 16:30 – 18:30

Mandag 22. juni BØRN OG BYEN

Kl. 14 – 17

Kl. 19-21

Onsdag 24. juni IDRÆT, KROP OG BYEN

Kl. 14 – 17

Kl. 19-21

Torsdag 25. juni LITTERATUR OG BYEN

Kl. 14 – 17

Kl. 19-21

NB: Det endelige program udkommer d.25. maj - læs mere på www.aarhus2017.dk

Tidslinie - Kulturby frem til 2010

Marts-april 2010

PRÆSENTATION

ÅRHUS’ STRATEGISKE STYRKER OG SVAGHEDER

ÅRHUS’ KREATIVE SEKTOR

ÅRHUS SET UDEFRA

ÅRHUS’ KULTUR SEKTOR

ÅRHUS SET INDEFRA

DEN DEMOKRATISKE BY

BØRN & UNGE

DEN MANGFOLDIGE BY

Feb. 2010

ÅRHUS’ STRATEGISKE STYRKER OG SVAGHEDER

ÅRHUS SET UDEFRA

14 TEMADAGE PÅ BYMUSEET

Juli 2009

ÅRHUS SET INDEFRA

Juni 2009

ÅRHUS SOM FYSISK BY KULTUREL KORTLÆGNING AF ÅRHUS VISIONSUDVIKLING Arbejdsdokument 18.05.2009 /

7

Deltagerne

8 / Arbejdsdokument 18.05.2009

Århus Kommune Byplanafdelingen Børn og unge Kultur og borgerservice Erhvervsafdelingen Region Midtjylland Aarhus Universitet, Afdeling for Æstetik og Kultur Aarhus Universitet, Afdeling for Antropologi og Etnografi Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet, Institut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet, Oplevelsesøkonomi Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Arkitektskolen Aarhus Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Århus Kunstakademi Byhøjskolen Folkeuniversitetet Malmø Universitet CBS Lær Dansk Århus CAVI PROKK Kulturnatten Kulturhus Århus Bymuseet Huset Global Artwork Århus Kommunes Biblioteker Filmby Århus Musikhuset Århus Børnekulturhuset ARoS Teater refleksion Århus Billed- og Medieskole Århus Kunstbygning Århus Stifttidende Visit Aarhus Erhverv Århus Pluss Leadership Global City Aarhus Frontløberne NyX Studenterhus Århus Strong Bright Hearts Metopos By- og Landskabsdesign Plot42 Foreninger, kunstnere, skoler, boligselskaber og restauranter i Århus

“AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD 2017 KAN SYNLIGGØRE UNDERGRUNDSMILJØERNE OG SKABE BEDRE GRUNDLAG FOR NETWORKING OG BEDRE SAMARBEJDE MELLEM DE FORSKELLIGE BESLUTNINGSTAGERE OG PENGEMÆND”

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

9

Metoder til kortlægning

“EN KULTUREL KORTLÆGNING AF BYEN KAN BIDRAGE TIL AT FINDE FREM TIL BYENS KULTURELLE IDENTITETER, RESSOURCER OG SAMT TIL AT SYNLIGGØRE DE UOPDAGEDE STEDER I ÅRHUS. ÅRHUSIANERNE FÅR EN MULIGHED FOR AT SE DERES BY PÅ NY!”

AARHUS

EUROPÆISK

KULTURHOVEDSTAD

10 / Arbejdsdokument 18.05.2009

2017

Metoder til at skabe overblik Introduktion til metoder De følgende sider beskriver de generelle metodiske redskaber, som vil blive anvendt i projektet. Metoderne vil blive anvendt af forskellige aktører med forskellige faglige baggrunde, og derfor vil de tre overordnede metodiske kategorier (metoder til at skabe overblik, metoder til at skabe indblik og metoder der er producerende) blive tilpasset hver kortlægning, så de passer til den aktør, der laver kortlægningen.

En oversigt over hvordan metoderne anvendes i de enkelte kortlægninger, kortlægningernes formål og forventede formidling kan ses fra side 20 og frem.

’Metoder til at skabe overblik’ dækker over en række metoder, der kan være med til at afklare overordnede spørgsmål om Aarhus. Metoderne til at skabe overblik vil ofte være med til at afklare vigtige aspekter og/eller nøglepersoner samt producere ny viden, der vil styre de næste skridt i kortlægningen.

Metoder til at skabe indblik ’Metoder til at skabe indblik’ bruges til at undersøge fokuseret fx. hvordan en institution fungere, hvordan byen opleves af en særlig målgruppe eller særlige netværks- og samarbejdsrelationer.

Metoder, der er producerende ’Metoder der er producerende’ er en række af metoder, hvor kotlægningen undersøger nogle fænomenter eller potentialer for fx. gennem workshops, byrumsinstallationer, værker eller nye samarbejder etc.

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

11

Metoder til at skabe overblik ’Metoder til at skabe overblik’ dækker over en række metoder, der kan være med til at afklare overordnede spørgsmål om Aarhus. Metoderne til at skabe overblik vil ofte være med til at afklare vigtige aspekter og/eller nøglepersoner samt producere ny viden, der vil styre de næste skridt i kortlægningen.

Metode: Temadage

Metode: Indsamling og analyse af eksisterende data

Metode: Indsamling og analyse af ny data

Formål: Indsamling af viden om specifikke emner i relation til den enkelte kortlægning

Formål: Optælling/analyse af data på baggrund af defineret fokus og eksisterende viden

Formål: Indsamling af ny data.

Hvordan: Debatter og workshops med indbudte videnspersoner, borgere og andre interessenter.

Hvordan: Anvendelse af kendte metoder for indsamling og analyse af eksisterende data/statistik

Styrker/svagheder: [++] Muligt at skabe et overblik over emner, steder, begivenheder, personer osv. som skal indgå i kortlægningen. Muligt at debattere evt. problemstillinger i kortlægningen med interessenter og borgere.

[--] Tidskrævende.

Anbefaling: Kan bruges til alle kortlægningerne Der gennemføres 14 temadage i juni og flere i efteråret efter behov

12 / Arbejdsdokument 18.05.2009

Hvordan: Kvantitativ dataindsamling via spørgeskemainterviews med et udvalgt demografisk udsnit

Styrker/svagheder: [++] Muligt at beregne: procenter, gennemsnit, sammenhænge, sansynligheder og nye trends [- -] Tidskrævende, kan være ressourcetung

Styrker/svagheder: [++] Muligt at målrette dataindsamlingen efter kortlægningsgruppens specifikke behov for viden fra et stort antal personer [- -]Tidskrævende, kan være ressourcetung

Anbefaling: Bruges i høj grad til - Århus strategiske styrker - Århus set udefra - Århus’ kultur sektor - Århus’ kreative sektor

Anbefaling: Bruges i høj grad til - Århus strategiske styrker - Århus set udefra - Århus’ kultur sektor - Århus’ kreative sektor

Metode: Rullende interviews

Metode: Århus BordKORT

Formål: Indsamling af viden fx. til analyse af byen som fysisk sted og erfaringsrum

Formål: Indsamling af viden om Århus’ fysiske rum, identitet, ressourcer, netværk og potentiale og formidling af projektet til en bred gruppe af Århusianere

Hvordan: Opmåling, og observationer fx. med brug af analysemodeller som ‘Serial vision’, Raoul Bunschotens ‘ Rhizome’ ect.

Hvordan: Caféernes hvide duge udskiftes med kort over Århus, som man kan tegne på. Der knyttes en rækkes spørgsmål til kortene

Styrker/svagheder: [++] Overblik over byen som fysisk sted og erfaringsrum [- -] Tidskrævende

Styrker/svagheder: [++] Mulighed for at formidle projektet til mange mennesker, let at sætte i gang og samle op.

[- -] Tidskrævende

Metode: Stedsanalyser

Anbefaling: Bruges i høj grad til - Århus som fysisk sted

Anbefaling: Bruges i høj grad til - Århus som fysisk sted - Århus set indefra - Århus som demokratisk by

Formål: Målrettet kvalitativ vidensindsamling med tilfældige og/eller udvalgte grupper. Udvælgelse på baggrund af tematisk fokus eller pga. gruppens position i et netværk. Fokus på relationer og uformelle netværk Hvordan: De rullende interviews, som kan vare 10 min til 2 timer, påbegyndes et tilfældigt sted. Det sidste man spørger om er, hvilke to personer, der er relevante at tale med næste gang. På et tidspunkt optræder den samme person flere gange – og kan derfor karakteriseres som en nøgleperson.

Styrker/svagheder: [++] Tilførsel af viden til kortlægningsprojektet.

Gennem metoden kommer man tæt på informanten og får mulighed for at udvide vidensindsamlingsnetværket.

[- -] Tidskrævende, kan være ressourcetung

Anbefaling: Bruges i høj grad til - Århus strategiske styrker - Århus set udefra - Århus’ kultur sektor - Århus’ kreative sektor Arbejdsdokument 18.05.2009 /

13

Metode: Dagbog/ Den Personlige fortælling

Metoder til at skabe indblik ’Metoder til at skabe indblik’ bruges til at undersøge fokuseret fx. hvordan en institution fungere, hvordan byen opleves af en særlig målgruppe eller særlige netværks- og samarbejdsrelationer.

Metode: Offentlige møder Metode: SWOT Formål: Vidensindsamling og mulighed for refleksion over temaet for interesserede borgere og andre interessenter Hvordan: Møderne kan arrangeres efter tema eller en bestemt målgruppe Styrker/svagheder: [++] Metoden engagerer folk og giver arrangørerne god mulighed for at informere og få respons [--] Data der indsamles er ikke nødvendigvis repræsentativt Anbefaling: Anvendes løbende i alle kortlægninger

14 / Arbejdsdokument 18.05.2009

Formål: Indblik i kortlægningens styrker, svagheder, muligheder og trusler.

Hvordan: Interviews/workshops med et kortlægningstemas aktører Styrker/svagheder: [++] En SWOT giver indblik i kortlægningens aktuelle position og handlingsmuligheder Kan bruges i starten af et kortlægningsforløb som afsæt for planlægning eller løbende i processen som status redskab Ikke udgiftstung. Let anvendelig [- -] Kræver opfølgning, Anbefaling: Bruges i alle kortlægninger

Formål: Indblik i Århusianernes personlige oplevelse af byen (ting, begivenheder, personer, relationer, steder, etc.)

Hvordan: Med afsæt i en ting eller et billede, som vedkommende selv har valgt, fortælles en personlig beretning om et særligt tema.

Vidensindsamlingen kan foregå via en dagbog, en blog på ÅEK 2017s website eller en talk box opstillet i det offentlige rum Styrker/svagheder: [++] Giver bidragsydere ejerskab til kortlægningen. Historierne kan give kortlægningsgruppen inspiration til nye vinkler på kortlægningen Historierne kan bruges til ÅEK 2017s website [- -] Administration af en blog og/ eller talk box er tidskrævende Anbefaling: Bruges i høj grad til - Århus set indefra Bruges i nogen grad til - Øvrige kortlægninger

Metode: Imageanalyse

Metode: Kunstnerisk fremstilling via media/billeder/fortælling

Formål: At få indblik i nationale og internationale mediers fremstilling af byen/kortlægningstemaet

Formål: Kunstnerisk fremstilling af byen ud fra et kortlægningstema. Kan udføres af borgerne selv eller professionelle

Hvordan: Scanning og læsning af medier og deres arkiver.

Hvordan: Registrering/observation/refleksion af et afgrænset felt i en kortlægning

Styrker/svagheder: [++] Kortlægningstemaet betragtes fra et overordnet og / eller udefra kommende perspektiv som kan have indflydelse på byens selvopfattelse [- -] Kræver afgrænsning, kan blive meget omfattende

Styrker/svagheder: [++] Velegnet til kortlægninger som udføres med unge eller kunstnere [- -] Kan være tidskrævende. Kræver god planlægning

Metode: Billeder af Århus Formål: Borgernes visuelle registreringer af byen ud fra et kortlægningstema Hvordan: Personer udstyres med et kamera og en notesblok. Hver gang der tages billede noteres sted, tid og en lille kommentar Styrker/svagheder: [++] Demokratisk – alle kan gøre det.

Materialet kan bruges til udstillinger og ÅEK2017s website [- -] Udgifter til fremkaldelse, print og evt. engangskameraer Anbefaling: Bruges i alle kortlægninger

Anbefaling: Bruges i høj grad til - Århus set udefra - Århus set indefra Bruges i nogen grad til - Øvrige kortlægninger

Anbefaling: Kan bruges i mange af kortlægningerne

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

15

Metode: Workshops

Metoder, der er producerende Metode: Byvandringer ’Metoder der er producerende’ er en række af metoder, hvor kotlægningen undersøger nogle fænomenter eller potentialer for fx. gennem workshops, byrumsinstallationer, værker eller nye samarbejder etc.

Formål: At udforske byens potentiale og skabe en lejlighed til diskussion Hvordan: Der arrangeres ture med bestemte temaer på bestemte steder, fx. sommerekskursioner som “urban picnics” Styrker/svagheder: [++] Skaber engagement og giver deltagerne mulighed for at komme med konstruktive inputs til kortlægningen [--] Kræver planlægning og kan være svær at dokumentere Anbefaling: Kan bruges mange af kortlægningerne men særligt til - Århus som fysisk sted - Den mangfoldige by

16 / Arbejdsdokument 18.05.2009

Formål: Målrettet vidensindsamling med interessenter, som er særligt relevante for kortlægningen. Hovedmetode til at åbne for borgerinddragelse Hvordan: Der findes mange måde man kan gennemføre en workshop - Fx Village Square, AI, World Café, SWOT med eksperter og / eller borgere Styrker/svagheder: [++] Tilførsel af viden til kortlægningsprojektet kan resultere i aktive arbejdsgrupper Workshoppen kan desuden informerer og engagerer.

[- -] Kan være udgiftstung Kræver planlægning og opfølgning Anbefaling: Kan bruges i alle kortlægningerne

Metode: 1:1 test af byen Formål: Ved at teste byens rum i 1:1 skabes nye forståelser af, hvad byen kan – både for de udøvende og for de forbipasserende.

Hvordan: En særlig gruppe aktører tester byens rum i forhold til deres interesse - fx. teater, sport, billedkunst Styrker/svagheder: [++] Tilførsel af viden til hurtig virkning og test.

Niveauet kan let justeres.

God PR mulighed.

[- -] Kan være svært at få tilladelser + omfattende at arrangere.

Anbefaling: Bruges i Århus som fysisk sted.

Metode: Konkurrencer Metode: Urban Play box Metode: Værker på tværs Formål: At skabe samarbejder på tværs af vanlige aktører ved at producere et fælles værk/en event.

Hvordan: Kan afvikles som særskilte begivenheder eller i forbindelse med noget andet. Der lægges fokus på arbejdsprocessen og organisering.

Styrker/svagheder: [++] Afprøver og skaber nye samarbejder.

God PR mulighed.

[- -] Kan være organisations tung.

Anbefaling: Bruges i høj grad til - Århus’ kultur sektor - Århus’ kreative sektor

Formål: At aktivere byens rum og gennemføre kortlægninger på stedet.

Hvordan: En stor boks bygges op med gulv og vægge. I boksen projekteres interaktive kort, hvor brugerne kan kortlægge direkte - fx. ved at uploade deres billeder, film og en kommentar til særlige steder på kortet. Billederne vises, når man bevæger sig hen over kortet.

Styrker/svagheder: [++] Den direkte interaktion giver man mulighed for at være med.

Kortet kan efterfølgende bruges på nettet. Presse og publikumsvenlig [- -] Ressourcetung at bygge op.

Anbefaling: Bruges i høj grad til - Århus’ set indefra - Århus som fysisk sted

Formål: Formidles til en stor gruppe og åbner for ikke-inviterede aktører.

Hvordan: En konkurrence udskrives med henblik på at kåre en vinder.

Der skal være en reel og interessant gevinst.

Styrker/svagheder: [++] Rammer en bred målgruppe, man kan få mange bud på et spørgsmål. Tilskuevenlig [- -] Kvaliteten af bidragene kan være svingende.

Anbefaling: Kan bruges i alle kortlægningerne. men primært til - Århus set indefra - Århus set udefra - Århus som fysisk sted - Århus og børn og unge

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

17

ÅRHUS SET INDEFRA ÅRHUS SET UDEFRA ÅRHUS’ STYRKER OG SVAGHEDER

ÅRHUS’ KUNST & KULTUR

ÅRHUS’ KREATIVE SEKTOR

ÅRHUS’ FRITID & KULTUR ÅRHUS SOM FYSISK BY

DEN DEMOKRATISKE BY BØRN & UNGE DEN MANGFOLDIGE BY

18 / Arbejdsdokument 18.05.2009

KONKURRENCER

URBAN PLAY BOX

VÆRKER PÅ TVÆRS

1:1 TEST AF BYEN

Metoder til at skabe indblik

WORKSHOPS

BYVANDRINGER

KUNSTNERISK FREMSTILLING

IMAGEANALYSE

BILLEDER AF ÅRHUS

DAGBOG/ DEN PERSONLIGE FORTÆLLING

SWOT

OFFENTLIGE MØDER

(RULLENDE) INTERVIEWS

ÅRHUS BORDKORT

STEDSANALYSER

INDSAMLING OG ANALYSE AF NY DATA

INDSAMLING OG ANALYSE AF EKSISTERENDE DATA

TEMADAGE

Metoder til at skabe overblik Metoder, der er producerende

Præsentation af kortlægningerne i marts & april 2010

“Åbent Hus” - Arkitektur - Design - Performance mm.

Medier/Aviser Lokal tv/radio

Byrum

Udstilling Workshops Debatter Urban Play Box

Rapporter/ Serie af publikationer

Webbaserede præsentationer

Ture Besøg Debatter

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

19

10 overordnede kortlægningstemaer - 80 mikrokortlægninger “ET FORMÅL MED KORTLÆGNINGERNE ER AT SKABE ET TYDELIGERE BILLEDE AF HVEM ÅRHUSIANERNE ER”

“DET ER IKKE ET FORMÅL AT SKABE ET SAMLET BILLEDE AF ÅRHUS, MEN AT SYNLIGØRE DE MANGE FORSKELLIGE BILLEDER OG POTENTIALER”

AARHUS

EUROPÆISK

KULTURHOVEDSTAD

20 / Arbejdsdokument 18.05.2009

2017

ÅRHUS SET INDEFRA ÅRHUS SET UDEFRA Kortlægningerne De mange kortlægningerne er fordelt på temaer i forhold til deres fokus. I praksis vil de overlappe supplere og flette sig sammen med hinanden på tværs. Fx. kan kortlægninger af ‘Århus som fysisk by’ også bruges til at danne et billede af Århus indefra og kortlægningen af ‘Børn og Unge’ kan bidrage til ‘Århus’ Kunst og kultur’.

ÅRHUS’ STRATEGISKE STYRKER OG SVAGHEDER

ÅRHUS’ KUNST & KULTUR ÅRHUS’ KREATIVE SEKTOR ÅRHUS’ FRITID & KULTUR ÅRHUS SOM FYSISK BY

DEN DEMOKRATISKE BY BØRN & UNGE DEN MANGFOLDIGE BY

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

21

Kortlægning Århus set indefra

AARHUS

EUROPÆISK

KULTURHOVEDSTAD

22 / Arbejdsdokument 18.05.2009

2017

Århus set indefra

“VED AT KORTLÆGGE PERSONLIGE HISTORIER KAN MAN SKABE ET NYT GRUNDLAG FOR

Byens er mere end dens krop af bygninger.

Byens praksis og fortælling, de kollektive og personlige oplevelser og erfaringer peger på, at byens kerneværdier ikke er en, men et fletværk af mange værdier. Byens kerneværdier afhænger altså af, hvem du møder, vedkommendes oplevelser den dag og de erfaringer vedkommende har med sig.

AKTIVITETER: FACTS TELL - STORIES SELL”

Kortlægningen af byens kerneværdier bygges derfor op af en række subjektive, fænomenologiske og antropologisk baserede mikrokortlægninger. Fokus er den enkeltes og gruppers oplevede og erfarede Århus, deres holdninger og synspunkter. Kortlægningerne er prioriteret ud fra et ønske om at få indblik i en stor og bred målgruppes syn på Århus via dybde interviews og debatter med udvalgte målgrupper. Det er således ikke et mål at finde en samlet identitet for byen, men snarere at synliggøre en række kerneværdier, der peger på særlige værdier, som både har betydning for forskellige Århusianere og som er med til at tegne et samlet billede af fænomenet Århus.

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

23

Tidslinje for: ÅRHUS SET INDEFRA

Juni 2009

Juli 2009

August 2009

September 2009

Oktober 2009

November 2009

December 2009

Januar 2010

Februar 2010

Marts 2010

April 2010

Maj 2010

A: ÅRHUS HISTORIER

B: BORGERNES INPUTS

C: BORGERGRUPPERS INPUTS

D: MIT ÅRHUS

D: MIT ÅRHUS

E: POSTKORT FRA ÅRHUS F: DEN USYNLIGE BY G: ÅRHUS KORT

H: BYENS POTENTIALER

I: BORGERNES KENDSKAB OG SYN PÅ BYEN 24 / Arbejdsdokument 18.05.2009

Fokus – hvad kortlægges?

Metode - hvordan?

Datagrundlag/materiale

Hvem kortlægger

Fortmidlingsmodel

A. Århus Historier Hvilke billeder og fortællinger betyder noget særligt for Århusianerne?

Metode: Den personlige fortælling

Fotos, digte, ord, musik, billeder udvælges af en målgruppe på 5- 95 år. Et udsnit af de udvalgte billeder og fortællinger udstilles i byens rum.

Kunstner/grafiker/metopos tegner kortet.

Periode: Sepember – december 2009

Artikler i Århus Stifttidende Kort + Udstilling

B. Borgernes inputs Hvilke kerneværdier tegner bydelens profil?

Metode: Workshop

Village Square: Lokal geografisk baseret workshop med 250 borgere.

Strong Bright Hearts Periode: September 2009 - maj 2010

C. Borgergruppers inputs Hvilke værdier vil særlige grupper fremhæve i Århus

Metode: Workshop

Village Square: Lokal geografisk baseret workshop med 250 borgere.

Strong Bright Hearts Periode: September 2009 - maj 2010

D. Urban picnics Hvilke steder og budskaber og hvilke debatter ønsker Århus’ borger at fremvise?

Metode: Byvandringer

Udvalgte markante Århus personligheders fortælling om Århus + debat: Fx Clement Kjærsgaard, Steffen Brandt, Nicolai Wammen, Svend Åge Madsen, LOC, Rene Toft Simonsen, Thorkild Simonsen, Keld Holm, Marie Frank.

Århus Festuge, Visit Aarhus, FO m.fl.

Periode: juli-aug. 2009 + marts-april 2010

Byvandringer + Kort + Artikler + Udstilling + TV

E. Postkort fra Århus Fotokonkurrence – skal involverer en bred skare af nye aktører

Metode: Billeder af byen

Billeder fra fotokonkurrence om nye postkort for Århus og til www.2017

Visit Aarhus + Århus Stifttidende Periode: juni - september 2009

Kort + Udstilling

F. Den usynlige by Genopdage byens skjulte rum

Metode: Byvandringer

Uopdagede steder i byen - Se også fysisk sted.

Kulturnatten Århus Periode: Kulturnatten, oktober 09

Byvandringer + Interaktive kort

G. Århus Kort En bred skare af borgere får viden om og giver deres inputs til kulturby projektet

Metode: BordKORT

Min 500 bordKORT uddeles til cafeer med spørgsmål/ bykort.

Metopos, m.fl.

Periode: juni 2009 – maj 2010 (særligt i festugen)

Udstilling

H. Byens potentialer Dybere interviews med nøglepersoner om Århus

Metode: SWOT

SWOT analyser med 20 nøglepersoner Reportager, interviews og beskrivelser udført af 20 post-grad studerende.

Metopos og 2017 Periode: juni 2009 samt løbende

Artikler + Udstilling

I. Borgernes kendskab og syn på byen

Metode: Urban Play Box

Direkte inputs fra borgere på gaden gennem den urbane boks.

2017 + CAVI Periode: Foråret 1010

Udstilling i Urban Play Box

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

25

Kortlægning Århus set udefra

AARHUS

EUROPÆISK

KULTURHOVEDSTAD

26 / Arbejdsdokument 18.05.2009

2017

Århus set udefra Kortlægningen fokuserer på den måde Århus opleves udefra i forhold til byens image, omdømme og profil. Kortlægningen indsamler oplevelser af byen fra 1000 danskere, 500 turister (før, under og efter besøg), internationale mediers dækning af Århus, 100 internationale studerende, 100 tilflyttere, 100 internationale medarbejdere, 12 internationale kunstnere som gæster byen, samt ledelser i virksomheder og – begivenheder, som har valgt eller fravalgt Århus.

I denne kortlægning er det centrale en vurdering af de positive og negative elementer, der tilsammen udgør byens attraktionsværdi eller tiltrækningsevne. Kortlægningen skal afklare, hvilke forventninger, der stilles til Århus som en attraktiv by overfor de respektive målgrupper, samt afdække de oplevelser og erfaringer, de har gjort sig i forbindelse med ophold, besøg eller tilflytning.

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

27

Tidslinje for: ÅRHUS SET UDEFRA

Juni 2009

Juli 2009

August 2009

September 2009

Oktober 2009

November 2009

A. BILLEDER AF ÅRHUS I DK

B. TURISTBILLEDER

C. VERDENSBILLEDER AF ÅRHUS

D. MØDER MED BYEN

E. MØDER MED BYEN

F. MØDER MED BYEN

G. MØDER MED BYEN

H. FLYT TIL ÅRHUS

I. UNGE MØDER BYEN 28 / Arbejdsdokument 18.05.2009

December 2009

Januar 2010

Februar 2010

Marts 2010

April 2010

Maj 2010

Fokus – hvad kortlægges?

Metode - hvordan?

Datagrundlag/materiale

Hvem kortlægger

Fortmidlingsmodel

A. Billeder af Århus i DK Hvordan ser danskerne Århus?

Metode: Kvantitativ og kvantitativ befolkningsanalyse

Spørgeskemaer og interviews med 1000 danskere

Visit Aarhus, Århus Kommune, Region Midtjylland, CBS Periode: juni – december 2009

Interaktivt kort

B. Turistbilleder Hvordan ser turisterne Århus?

Metode: Kvantitativ og kvantitativ turistanalyse

Nøgletal fra turistattraktioner (kendte og ”oversete” )+ interview med 500 turister (før, under og efter deres besøg)

Visit Aarhus + AU Oplevelsesøkonomi Periode: juni - december 2009

Interaktivt kort

C. Verdensbilleder af Århus Globale mediernes dækning af Århus

Metode: Imageanalyse

Rapportager, artikler og billeder af Århus

Visit Aarhus + evt. journalisthøjskolen Periode: august - december 2009

Kort + Artikler + Udstilling

D. Møder med byen Hvordan er internationale studerendes oplevelse af mødet med byen?

Metode: Dagbog

Notater og billeder fra 100 studerendes oplevelse af Århus

Studenterhus Århus Periode: september – december 2009

Dagbøgerne udstilles – enkelte udvælges og formidles i en samlet publikation

E. Møder med byen Hvordan er internationale tilflytteres oplevelse af mødet med byen?

Metode: Dagbog

Notater og billeder fra 100 tilflytteres oplevelse af Århus

Lær Dansk Periode: september – december 2009

Dagbøgerne udstilles – enkelte udvælges og formidles i en samlet publikation

F. Møder med byen Hvordan er internationale medarbejderes oplevelse af mødet med byen?

Metode: Interviews

Erhverv Århus – international Community Periode: september – december 2009

Dagbøgerne udstilles – enkelte udvælges og formidles i en samlet publikation

G. Møder med byen 12 kunstneres oplevelser af byen

Metode: Kunstneriske fremstillinger

12 ”værtsinstitutioner” Periode: juni 2009 – maj 2010

Kort + Artikler + Udstilling

H. Flyt til Århus Nye virksomheder og begivenheders valg af Århus

Metode: SWOT + Kvalitativ analyse

Erhverv Århus Periode: august 2009 – december 2010

Artikler

I. Unge møder byen Rapportager fra 15 unge

Metode: Dagbog - interviews

Malmø Universitet Periode: Oktober 2009

Mediepræsentation

Notater og billeder fra 100 internationales medarbejderes oplevelse af Århus

Optegnelser og værker af 12 internationale kunstnere/filosofer, journalister der gæster Århus over 10 dage

Interviews med ledelser i virksomheder og begivenheder der har valgt/fra valgt Århus

Reportager, interviews og beskrivelser udført af 15 post-grad studerende

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

29

Kortlægning Århus’ strategiske styrker og svagheder

“AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD 2017 KAN VÆRE MED TIL AT SKABE BEVIDSTHED OM BYENS VÆKSTPOTENTIALE OG STRATEGISKE STYRKER I FHT. ANDRE BYER”

AARHUS

EUROPÆISK

KULTURHOVEDSTAD

30 / Arbejdsdokument 18.05.2009

2017

“MED AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD 2017 RETTES DER FOKUS PÅ BYENS DILEMMAER - FX GELLERUP PÅ GODT OG ONDT”

Århus’ strategiske styrker og svagheder Hvis Århus skal placere sig i det internationale kulturlandskab er det vigtigt at vurdere Århus bys særpræg, styrker og potentiale i forhold til både andre større danske byer og tilsvarende byer i udlandet fra Nordic City Network og Similar Cities Network.

Der er tale om en kortlægning af byens styrker og svagheder på den kulturelle front – dvs. kunst- og kultursektoren, hvor aktivitetsniveau skal måles, samt byens kapacitet for at afholde og rumme kongresser, koncerter, events og andre kunstog kulturrelaterede begivenheder. Endvidere skal byernes profileringsevner samt byens kreative potentiale, byens mangfoldighed og åbenhed sammenlignes med data fra andre byer og ud fra individuelle oplevelser.

+ + Arbejdsdokument 18.05.2009 /

31

Tidslinje for: ÅRHUS’ STRATEGISKE STYRKER OG SVAGHEDER

Juni 2009

Juli 2009

August 2009

September 2009

Oktober 2009

A. INTERNATIONALE BY SAMARBEJDER

B. INTERNATIONALE BY SAMARBEJDER

C. SAMMENLIGNING MED DANSKE BYER

32 / Arbejdsdokument 18.05.2009

November 2009

December 2009

Januar 2010

Marts 2010

April 2010

Maj 2010

December 2010

Fokus – hvad kortlægges?

Metode - hvordan?

Datagrundlag/materiale

Hvem kortlægger

Fortmidlingsmodel

A. Internationale by samarbejder Undersøge væsentlige forskellige og karakteristika på Århus kultur og kreative sektor i forhold til relevante byer.

Metode: Kvantitativ analyse

Tal og statistikker sammenlignes med eksisterende datamateriale fra Nordic City Network (Umeaå, Stavanger, Goteborg, Tromsø, Ålborg m.fl.)o Similar Cities (Edinburgh, Utrecht, Bologne, Malmø, Ghent, Stuttgart)

Århus 2017 Nordic City Network Similar Cities Periode: august– december 2009

Rapport Møde/seminar

B. Internationale by samarbejder Opbygge viden om og sammenligne hvordan der arbejdes med samarbejder, netværk og kulturudvikling i andre internationale byer.

Metode: Interviews

Interviews med nøglepersoner sammenlignes og indhentede viden fra kortlægningerne i kultur sektoren og den kreative sektor sammenlignes med interviews og eksisterende datamateriale fra Nordic City Network og Similar Cities

Århus 2017 Nordic City Network Similar Cities Periode: august– december 2009

Rapport Møde/seminar

C. Sammenligning med danske byer Sammenligning med danske byer

Metode: SWOT samt kvantative analyse

Datamateriale fra kultursektoren : Ålborg, Odense, København, Esbjerg, Vejle.

Århus 2017 ism. de 5 byer Periode: september-oktober 2009

Rapport Møde/seminar

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

33

Kortlægning Århus’ kunst- og kultursektor

AARHUS

EUROPÆISK

KULTURHOVEDSTAD

34 / Arbejdsdokument 18.05.2009

2017

Århus’ kunst- og kultursektor Hvordan fungerer kunst- og kultursektoren i Århus? Hvor er potentialerne og barrierne? Kortlægningen skal synliggøre de formelle og uformelle netværk, samarbejdsmuligheder, de fysiske og organisatioriske rammer og sektorens viden.

Der tages afsæt i sektorerne: • Kulturarv og museer • Scenekunst • Musik • Billedkunst • Film og medier • Litteratur • Begivenheder og festivals Hver sektor kortlægges i forhold til • Publikum/brugere • Kulturinstitutioner • Kunstnerne/kulturproducenterne Der fokuseres både på den enkelte sektor/målgruppe og på relationer, samarbejder og netværk på tværs af sektor og målgrupper.

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

35

Tidslinje for ÅRHUS’ KUNST- OG KULTURSEKTOR

Juni 2009

Juli 2009

August 2009

September 2009

Oktober 2009

November 2009

A. PUBLIKUM

B. PUBLIKUM

C. PUBLIKUM

D. KULTURINSTITUTIONER, FORENINGER OG ORGANISATIONER E. KULTURINSTITUTIONER, FORENINGER OG ORGANISATIONER F. KULTURINSTITUTIONER, FORENINGER OG ORGANISATIONER

G. KUNSTNERE/KULTURPRODUCENTER

H. KUNSTNERE/KULTURPRODUCENTER

I. KUNSTNERE/ KULTURPRODUCENTER

36 / Arbejdsdokument 18.05.2009

J. NYTTEVÆRDI

December 2009

Januar 2010

Februar 2010

Marts 2010

April 2010

Maj 2010

Fokus – hvad kortlægges?

Metode - hvordan?

Datagrundlag/materiale

Hvem kortlægger

Fortmidlingsmodel

A. Publikum Undersøgelse af vaner og trends

Metode: Kvantitativ analyse

Spørgeskemainterview 1000 brugere

AU – ÆK Periode: Sep. 09 – dec. 09

Interaktivt kort + opsamling i korte artikler

B. Publikum Kritik og potentiale - situationen nu og i fremtiden

Metode: Workshop

Fem fokus/interessegrupper - publikum

AU – ÆK Periode: Sep. 09 – dec. 09

Korte artikler

Metode: Interviews

25 udvalgte publikum

AU – ÆK Periode: Sep. 09 – dec. 09

Korte artikler

D. Kulturinstitutioner, foreninger og organisationer Overblik og status over publikum, økonomi, produktioner

Metode: Stedsanalyse, kvantitative og kvalitative analyse

Spørgeskemaer og netsøgning på 50 virksomheder

AU – ÆK Periode: Sep. 09 – dec. 09

Interaktivt kort + opsamling i korte artikler

E. Kulturinstitutioner, foreninger og organisationer Kritik og potentiale - situationen nu og i fremtiden

Metode: Workshop

Fem fokus/interessegrupper - medarbejdere og ledere

AU – ÆK Periode: Sep. 09 – dec. 09

Korte artikler

F. Kulturinstitutioner, foreninger og organisationer Refleksion præmisser, strukturelle barrierer potentialer og netværk og nye samarbejder

Metode: Interviews

25 udvalgte ledere og medarbejdere

AU – ÆK Periode: Sep. 09 – dec. 09

Korte artikler

G. Kunstnere/kulturproducenter Overblik og status over antal, produktioner, faglige organisationer

Metode: Kvantitativ og kvalitativ analyse

100 Spørgeskemaer og netsøgning på 50 kulturvirksomheder.

AU – ÆK Periode: Sep. 09 – dec. 09

Interaktivt kort + opsamling i korte artikler

H. Kunstnere/kulturproducenter Kritik og potentiale – situationen nu og i fremtiden

Metode: Kvantitativ og kvalitativ analyse

Fem fokus/interessegrupper 50 personer - på tværs af sektorer

AU – ÆK Periode: Sep. 09 – dec. 09

Korte artikler

I. Kunstnere/kulturproducenter Refleksion, præmisser, potentialer, netværk og nye samarbejder

Metode: Rullende interviews

50 interviews med udvalgte kunstnere og kulturproducenter. Rullende interviews peger på ca. 50 nøglepersoner

AU – ÆK Periode: Sep. 09 – dec. 09

Korte artikler

J. Nytteværdi Hvordan og hvor meget tilfører den kulturelle sektor samfundsøkonomisk værdi

Metode: Kvantitive analyse

Analyse vedr. oplevelsesøkonomi

AU, Oplevelsesøkonomi AU, Handelshøjskolen, Periode: Sep. 09 – dec. 09

C. Publikum Refleksion præmisser, potentialer - strukturbarrierer

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

37

Kortlægning Århus’ kultur og fritidssektort

AARHUS

EUROPÆISK

KULTURHOVEDSTAD

38 / Arbejdsdokument 18.05.2009

2017

Århus’ kultur- og fritidssektor Meget kultur foregår uden for kunstens rammer og skaber en særlig sammenhængskraft i byen lokalt, som udtryk for livsstile og anvendse af det fysiske rum. Kortlægningens fokus er at skabe overblik over kultur- og fritidssektoren. Hvad består den af, hvordan hænger den sammen, hvem er nøglepersoner og hvem udvikler sektorerne? Kortlægningen skal samtidig synliggøre potentialer, netværk, samarbejdsmuligheder, viden og barrierer.

Hver kortlægning tager afsæt i sektorerne: • Idræt og sport • Folkebiblioteker • Lokale kulturcentre og beboerhuse • Foreninger og interesseorganisationer Hver sektor kortlægges i forhold til • Publikum/brugere • Kulturinstitutioner, foreninger og organisationer • Udøvere (idræt) Der fokuseres både på den enkelte sektor/målgruppe og på relationer, samarbejder og netværk på tværs af sektor og målgrupper.

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

39

Tidslinje for ÅRHUS’ KULTUR- OG FRITIDSSEKTOR

Juni 2009

Juli 2009

August 2009

September 2009

Oktober 2009

November 2009

A. PUBLIKUM

B. PUBLIKUM

C. PUBLIKUM

D. KULTURINSTITUTIONER, FORENINGER OG ORGANISATIONER E. KULTURINSTITUTIONER, FORENINGER OG ORGANISATIONER

F. KULTURINSTITUTIONER, FORENINGER OG ORGANISATIONER

G. UDØVERE (IDRÆT)

H. UDØVERE (IDRÆT)

I. UDØVERE (IDRÆT)

J. NYTTEVÆRDI 40 / Arbejdsdokument 18.05.2009

December 2009

Januar 2010

Februar 2010

Marts 2010

April 2010

Maj 2010

Fokus – hvad kortlægges?

Metode - hvordan?

Datagrundlag/materiale

Hvem kortlægger

Fortmidlingsmodel

A. Publikum/brugere Undersøgelse af Vaner og trends – sport og idræt, Århus Bibliotek, foreninger

Metode: Kvantitativ analyse

Spørgeskemainterview 500 brugere + Eksisterende rapporter og statistikker

Periode: september - december 2009

Interaktivt kort + opsamling i korte artikler

B. Publikum/brugere Kritik og potentiale - situationen nu og i fremtiden

Metode: Workshop

Fem fokus/interessegrupper - publikum Periode: september - december 2009

Korte artikler

C. Publikum/brugere Sektoranalyse

Metode: Interviews

50 individuelle interviews Periode: september - december 2009

Korte artikler

D. Kulturinstitutioner, foreninger og organisationer

Metode: Stedanalyse, kvantitative og kvalitative analyse

Spørgeskemainterview og statistikker fokus på økonomi, publikum

Periode: september - december 2009

Interaktivt kort + opsamling i korte artikler

E. Kulturinstitutioner, foreninger og organisationer Kritik og potentiale - situationen nu og i fremtiden

Metode: Workshop

Fem fokus/interessegrupper – 25 kreative medarbejdere og ledere

Periode: september - december 2009

Korte artikler

F. Kulturinstitutioner, foreninger og organisationer Refleksion: Præmisser, potentialer, netværk og nye samarbejder. Strukturelle barrierer

Metode: Interviews

25 udvalgte ledere og medarbejdere

Periode: september - december 2009

Korte artikler

G. Udøvere (idræt) Kritik og potentiale – situationen nu og i fremtiden

Metode: Kvantitativ og kvalitativ analyse

Spørgeskemaer til 50 udøvere. Udvælges gennem de rullende interviews

Periode: september - december 2009

Interaktivt kort + opsamling i korte artikler

H. Udøvere (idræt) Kritik og potentiale – situationen nu og i fremtiden

Metode: Workshop

Fem fokus/interessegrupper 50 personer - på tværs af sektorer

Periode: september - december 2009

Korte artikler

I. Udøvere (idræt) Refleksion, præmisser, potentialer og netværk. Og nye samarbejder

Metode: Rullende interviews

25 interviews med udvalgte udøvere Rullende interviews peger på ca. 25 nøglepersoner

Periode: september - december 2009

Korte artikler

J. Nytteværdi Hvordan og hvor meget tilfører den kulturelle sektor samfundsøkonomisk værdi

Metode: Kvantitive analyse

Analyse vedr. oplevelsesøkonomi

AU, Oplevelsesøkonomi AU, Handelshøjskolen, Periode: september - december 2009 Arbejdsdokument 18.05.2009 /

41

Kortlægning Den kreative sektor

AARHUS

EUROPÆISK

KULTURHOVEDSTAD

42 / Arbejdsdokument 18.05.2009

2017

Den kreative sektor Den kreative sektor befinder sig ofte i spændigsfeltet mellem kunst, kulturproduktion og benhård virksomhedsudvikling.

Kortlægningen fokuserer på de potentialer og barrierer der findes, sektorernes mødesteder, samarbejde på tværs og mulighederne for at udvikle dette og nye områder.

Hver kortlægning tager afsæt i fem sektorer: • • • • •

Arkitektur Design & Mode Gallerier & Kunsthåndværk Tv, radio & medier Nye medier

Hver sektor kortlægges i forhold til • Rammebetingelse/markedet • Virksomhederne/kulturinstitutioner • Kunstnere og skabere Der fokuseres både på den enkelte sektor/målgruppe og på relationer, samarbejder og netværk på tværs af sektor og målgrupper.

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

43

Tidslinje for: DEN KREATIVE SEKTOR

Juni 2009

Juli 2009

August 2009

September 2009

Oktober 2009

November 2009

A. RAMMEBETINGELSER

B. RAMMEBETINGELSER

C. KULTURINSTITUTIONER, FORENINGER OG ORGANISATIONER

D. KULTURINSTITUTIONER, FORENINGER OG ORGANISATIONER

E. KULTURINSTITUTIONER, FORENINGER OG ORGANISATIONER

F. KUNSTNERE OG SKABERE

G. KUNSTNERE/KULTURPRODUCENTER

H. KUNSTNERE OG SKABERE 44 / Arbejdsdokument 18.05.2009

December 2009

Januar 2010

Februar 2010

Marts 2010

April 2010

Maj 2010

Fokus – hvad kortlægges?

Metode - hvordan?

Datagrundlag/materiale

Hvem kortlægger

Fortmidlingsmodel

A. Rammebetingelser Trends og rammebetingelser for kreative virksomheder og strukturer

Metode: Kvantitativ analyse

Eksisterende rapporter og statistikker – fx arkitekturklynger (Arkitektskolen – Tine Nørgaard) (Designklynger, NYX)

Periode: september - december 2009

Korte artikler

Korte artikler

Metode: Kvalitativ analyse, SWOT

Interviews med fx vækstforum, fagorganisationer, Århus erhverv, mentornetværk

Periode: september - december 2009

B. Rammebetingelser Trends og rammebetingelser for kreative virksomheder. Skal bruges til erhvervspolitik

C. Kulturinstitutioner, foreninger og organisationer Sektoranalyse af fem sektorer

Metode: Registrering, kvantitative og kvalitative analyse

Spørgeskemainterviews og statistikker fokus på økonomi, produkter

Periode: september - december 2009

Interaktivt kort + opsamling Korte artikler

D. Kulturinstitutioner, foreninger og organisationer Kritik og potentiale- situationen nu og i fremtiden

Metode: Workshop – SWOT analyse

Fem fokus/interessegrupper – 25 medarbejdere og ledere, dels opdelt på genre og på tværs af genre.

Periode: september - december 2009

Korte artikler. Output bruges til erhvervspolitik

E. Kulturinstitutioner, foreninger og organisationer Refleksion: præmisser, potentialer, netværk og nye samarbejder

Metode: Interviews

10 udvalgte ledere og medarbejdere

Periode: september - december 2009

Korte artikler. Output bruges til erhvervspolitik

F. Kunstnere og skabere Vaner og overblik – kortlægning af den kreative løbebane

Metode: Kvantitativ og kvalitativ analyse

Registrering gennem gallerier og netværk

Periode: september - december 2009

Interaktivt kort + opsamling i korte artikler

G. Kunstnere og skabere Barrierer og potentialer – situationen nu og i fremtiden

Metode: Workshop, AI model

Fem fokus/interessegrupper 25 personer - på tværs af sektorer

Periode: september - december 2009

Korte artikler

H. Kunstnere og skabere Refleksion: præmisser, potentialer, netværk og nye samarbejder

Metode: Rullende interviews

25 interviews med udvalgte udøvere Rullende interviews peger på ca. 10 nøglepersoner

Periode: september - december 2009

Korte artikler

J. Nytteværdi Hvordan og hvor meget tilfører den kulturelle sektor samfundsøkonomisk værdi

Metode: Kvantitive analyse

Analyse vedr. oplevelsesøkonomi

AU, Oplevelsesøkonomi AU, Handelshøjskolen, Periode: september - december 2009

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

45

Kortlægning Århus som fysisk sted

AARHUS

EUROPÆISK

KULTURHOVEDSTAD

46 / Arbejdsdokument 18.05.2009

2017

Århus som fysisk sted Kortlægningen fokuserer på Århus som fysisk sted – nu og i fremtiden. Kortlægningen tager afsæt i byen som der, hvor vi færdes, køber ind, arbejder og bor, og der hvor vi cykler, vandrer og går ture. Kortlægningen vil afsøge både selve bykernen, omkringliggende områder samt parker, skove og strande. Det er både byens funktionalitet, byens geografi og miljø, men også byen som et kulturelt oplevelsessted, der kortlægges. Aspekter af byen kan være byens lys, farver og stemninger.

“AARHUS KULTURBY 2017 KAN SKABE ET MERE ÅBENT OG INTERESSANT OFFENTLIGT RUM I BYEN SAMT UDFORDRE GRÆNSERNE MELLEM FORSKELLIGE KULTURELLE MILJØER”

Fokus vil både være på byens offentlige rum, som vi i fællesskab oplever og deltager i, men på byen som erfaringsrum og herunder borgernes individuelle oplevelser af byen, dvs. Århus som deres ”egen by”. Der fokuseres derfor på at finde frem til en række fællesholdninger omkring de værdier, kvaliteter og mangler, som Århus har som by. Denne viden er væsentlig, både i forhold til byens præsentation og fremtidige udvikling.

Mht. de mere individuelle og subjektive aspekter er kortlægningen vigtig i forhold til at synliggøre forskellige gruppers (f.eks. beboere i forskellige bydele, borgere i forskellige aldersgrupper) opfattelse af byen og brug af byen for at få nuanceret viden omkring de sociale og kulturelle kredsløb i Århus.

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

47

Tidslinje for ÅRHUS SOM FYSISK STED

Juni 2009

Juli 2009

August 2009

September 2009

Oktober 2009

November 2009

December 2009

Januar 2010

Februar 2010

A. BYENS DELE OG SKALAER

B. DET FYSISKE RUM

C. DET FYSISKE RUM

D. DET FYSISKE RUM

E. BYEN SOM ERFARINGSRUM

F. BYEN SOM ERFARINGSRUM

G. FREMTIDENS BY

H. FREMTIDENS BYRUM

I. LEG MED BYEN

J. DEN KROPSLIGE BY 48 / Arbejdsdokument 18.05.2009

Marts 2010

April 2010

Maj 2010

Fokus – hvad kortlægges?

Metode - hvordan?

Datagrundlag/materiale

Hvem kortlægger

Fortmidlingsmodel

A. Byens dele og skalaer Byens sammenhænge og interaktion med nabobyer, internt mellem bydele og byrum i fht. kulturby

Metode: Registrering Workshop

Kortmateriale, feltarbejde og eksisterende materiale

Arkitektskolen Periode: september - december 2009

Kort

B. Det fysiske rum Hvordan anvendes de offentlige rum - Adfærd og aktivitet – hvilke potentialer findes for nye anvendelser

Udvalgte offentlige byrum og forbindelser i byen – både dem der har stor kollektiv betydning og de ”ukendte”

Arkitektskolen + AU Antropologi Periode: februar – juni 2010

Kort og illustrationer - Udstilling

Metode: Registrering Workshop

Offentlige byrum og forbindelser i byen – både dem der har stor kollektiv betydning og de ”ukendte”

evt. Journalisthøjskolen Periode: september - december 2009

Kort og illustrationer - Udstilling

Offentlige byrum og forbindelser i byen – både dem, der har stor kollektiv betydning og de ”ukendte”

Arkitektskolen Periode: september - december 2009

Kort og illustrationer - Udstilling

Byen, et kamera og et kort

Metopos, m.fl.

Periode: september - december 2009

Kort og illustrationer - Udstilling

500 bordkort på byens restauranter

Metopos + restauranter Periode: juli - august 2009

Kort

Fremtidsplaner for fx. Gellerup, Havnen, Lisberg + Interviews med aktører

ÅK, Boligselskaber, metopos, udvalgte kunstnere Periode: september - december 2009

Interaktivt kort +illustrationer – evt. midlertidige illustrationer

Tre fokus/interessegrupper 25 personer

Visit Aarhus, metopos, NYP, ÅK Periode: september - december 2009

Kort + illustrationer

Kunstnere og børn tester byens rum i samarbejde med arkitekter, sociologer og CAVI

Periode: september - december 2009

Kort + Billeder

Metode: 1:1 test af byens rum

Skatere, Le parkour, sportsudøvere tester byens rum i samarbejde med arkitekter og sociologer

Periode: september - december 2009

Kort + Billeder

Metode: 1:1 test af byens rum

C. Det fysiske rum Hvilke fortællinger knytter sig til de offentlige rum og hvilke potentialer og barrierer giver det.

Metode: Interviews, offentlige workshops og byvandringer

D. Det fysiske rum Hvordan giver de fysiske rammer potentialer og barrierer for byliv?

Metode: Stedsanalyse og interviews

E. Byen som erfaringsrum En fænomenologisk analyse af byens oplevede rum med afsæt i forskellige borgergrupper

Metode: Byvandring

F. Byen som erfaringsrum Et overview og en scanning af byens gode steder

G. Fremtidens by Hvordan kan de nye bydele være et potentiale for kulturby H. Fremtidens byrum Fremtidens byrums potentiale i forhold til kultur

I. Leg med byen Byens rum udfordring med en legende tilgang – hvad kan byens rum i forhold til lyssætning, leg og installationer

J. Den kropslige by Kroppens muligheder i byens rum

Metode: BordKORT

Metode: Stedsanalyser, Analyse af planmateriale + interviews Metode: Workshop

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

49

Kortlægning Den demokratiske by

AARHUS

EUROPÆISK

KULTURHOVEDSTAD

50 / Arbejdsdokument 18.05.2009

AARHUS EUROPÆISK

KULTURHOVEDSTAD

2017

Den demokratiske by Kortlægningen fokuserer på Århus som demokratisk by – i formel og uformel forstand. Nogle af de spørgsmål som kortlægningen vil beskæftige sig med er: Hvor let er det for en borger i Århus at få sine holdninger hørt via formelle demokratiske kanaler? Og hvordan får århusianerne i øvrigt indflydelse på den måde deres by og deres liv i byen udvikler sig? Hvilken rolle spiller medierne på demokratiet i Århus, og i hvor høj grad afspejler århusianernes værdier sig i den måde, byen styres på? Ved at anvende en række forskellige dataindsamlingsmetoder og formidlingsformer, sigter kortlægningen efter at få et bredt udsnit af århusianerne i tale – og bliver således en test af demokratiets vilkår i Århus i sig selv.

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

51

Tidslinje for mikrokortlægningerne fra det overordnede kortlægningstema: Den demokratiske by

Juni 2009

Juli 2009

August 2009

September 2009

Oktober 2009

November 2009

A. DEMOKRATI

B.DEMOKRATI

C. DEMOKRATI

D. DEMOKRATI

E. BYENS VÆRDIER

F. BYENS DEMOKRATISKE RAMMER

52 / Arbejdsdokument 18.05.2009

December 2009

Januar 2010

Februar 2010

Marts 2010

April 2010

Maj 2010

Fokus – hvad kortlægges?

Metode – Hvordan?

Datagrundlag/materiale

Hvem kortlægger

Fortmidlingsmodel

A. Demokrati Kortlægning af social sammenhæng mellem forskellige befolkningsgrupper i Århus

Metode: Interviews, observation, Stedsanalyse

Interviews med repræsentanter fra forskellige befolkningsgrupper i Århus udvalgt på baggrund af fx alder, profession, geografi, etnicitet

AU, Antropologi Periode: september - december 2009

Udstilling og/eller samling af korte tekster i kombination med et foto

B. Demokrati Kortlægning af social sammenhæng imellem Århus’ bydele

Metode: 1:1 test af byens rum

Bydelene og deres beboere afspejlet via forskellige kunstneriske repræsentationer (foto, film, installation, osv.)

Periode: september - december 2009

Byrumsinstallationer og/eller udstilling eller event

C. Demokrati Århus Kommune, lokalråd og rammerne for deltagelse - det formelle demokrati

Metode: Indsamling af eksisterende data + offentlig debat/workshop

Indsamling af eksisterende data om rammerne for indflydelse og deltagelse for borgerne i fht. beslutninger i kommune og lokalråd.

Århus Kommune Periode: september - december 2009

Workshop/debat

Metode: Imageanalyse

Analyse af udvalgte lokale, nationale og evt. internationale mediers dækning af Århus med fokus på udvalgte temaer, der kan afspejle demokrati i Århus

Århus Stifttidende Periode: september - december 2009

Medier/aviser/lokal radio

D. Demokrati Kortlægning af hvilken rolle medierne

E. Byens værdier Kortlægning af byens/århusianernes værdier

Metode: BordKORT

500 bordkort på byens restauranter

Metopos + restauranter Periode: september - december 2009

Kort

F. Byens demokratiske rammer Kortlægning af byens ”borgerinddragelses” proces amt andre formelle processer

Metode: Indsamling af data mm.

Analyser af praksis samt erfaringer Interviews med udvalgte personer

Århus kommune, Sekretariat for folkeoplysning Periode: september - december 2009

Rapport

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

53

Kortlægning Århus og børn og unge

AARHUS

EUROPÆISK

KULTURHOVEDSTAD

54 / Arbejdsdokument 18.05.2009

2017

“HVAD LAVER DE UNGE? AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD 2017 KAN HJÆLPE MED AT SKABE ET OVERBLIK OVER DERES INTERESSER”

Århus og børn og unge Kortlægningens fokus er at skabe overblik og indblik i børne og ungdomskultur i bred forstand. Hvad er det? Hvad oplever børn og unge som kultur og hvordan opleves byen? Det er nogen af de spørgsmål der stilles.

Kortlægningen har to lag, hvoraf det ene er overordnet og går på tværs af de forskellige kortlægninger, hvor børn og unge er en befolkningsgruppe. Det andet lag er mere konkret idet det beskæftiger sig: - dels med børn og unge og byen og spørgsmålet om, hvordan ser børn og unge på Århus som by (byens rum, faciliteter, mm.) og hvordan børn og unge vil markedsføre og brande byen - dels med børn og unge og kultur med fokus på særlige ungdomsmiljøer som vækstlag

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

55

Tidslinje for mikrokortlægningerne fra det overordnede kortlægningstema: Århus og børn og unge

Maj 2009

Juni 2009

Juli 2009

August 2009

September 2009

Oktober 2009

A. UNGDOMSVÆKSTLAG

B. UNGDOMSVÆKSTLAG

C. BØRN OG UNGE

D. BØRNEKULTUR

E. VERDENSBILLEDER

F. VERDENSBILLEDER

H. KUNST OG BYEN

I. KUNST OG BYEN

J. LEG MED BYEN 56 / Arbejdsdokument 18.05.2009

November 2009 December 2009 Januar 2010

Februar 2010 Marts 2010

April 2010 Maj 2010

Fokus – hvad kortlægges?

Metode - hvordan?

Datagrundlag/materiale

Hvem kortlægger

Fortmidlingsmodel

A. Ungdomsvækstlag Unge kommenterer byen

Metode: Rullende interviews og åbne møder og debatter

Fem åbne møder og debatter

Ungdomsorganisationer og medier Periode: september - december 2009

Åbne møder og debatter

B. Ungdomsvækstlag Netværkskortlægning - Vækstlagene

Metode: Rullende interviews, netværkskortlægning, proceskortlægning, møder mm.

1: Kortlægning af Frontløberne som et netværksbaseret vækstlag.

2: Kortlægning af en række innovative miljøer – fx.

Byhøjskolen, Århus Kunstakademi samt uformelle miljøer som f.eks. skatermiljøet.

Frontløberne, Strategy Lab ved ASB og AU Periode: september - december 2009

Artikler og/eller Webbaserede præsentationsformer – fx lommefilm, billeder og små korte beskrivelser på ÅEK 2017s website

C. Børn og Unge Kort over børn og unges bevægelse og brug af byen

Metode: Byvandring

Registreringer af børn og unges bevægelser i byen på forskellige udvalgte steder og forskellige ugedage og tidspunkter på døgnet

Aarhus Parcours + Skatere Periode: september - december 2009

Webbaserede præsentationsformer – fx lommefilm, billeder og små korte beskrivelser på ÅEK 2017s website

D. Børnekultur Analyse af byens kultursektor, som omfatter de aktiviteter og institutioner, som hører under Kultur og Borgerservice

Metode: Spørgeskemaundersøgelser, interviews, SWOT-analyse og fokusgruppeundersøgelser.

Iindsamlet data og viden

Aarhus Universitet, Kultur og Borgerservice samt de enkelte institutioner

Artikel

E. Verdensbilleder Formål: Kortlægninger af lokalområder i Århus samt kortlægninger af Århus Midtby

Metode: Bydetektiverne – feltarbejde med registrering af byen vha foto/video, skitser, noter, research omkring steder mm.

Skoleelever udarbejder bykort for 13 udvalgte skoleområder bykortlægningen sker i et samarbejde mellem byens gymnasier.

ÅEK 2017, Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Børnekulturskolerne Periode: Maj. 09 – maj. 10

Community maps

F. Verdensbilleder Bykort - Sammenligning nøgletal med 10 byer

Metode: SWOT

Nøgltal og fakta fra Nordic city Network og Similar cities

Periode: september - december 2009

Artikel

H. Kunst og byen Børn fortolker byen gennem forskellige kunstformer

Metode: Værker på værs

4 workshops a 1 uge Børn fortolker byen gennem forskellige kunstformer.

Metopos, Strong Bright Hearts m.fl.

Periode: sommer 09 (4 uger) – efterår 09

4 workshops a 1 uge

I. Kunst og byen Unge indfanger forskellige aspekter af byen – fx fysiske steder, miljøer eller situationer

Metode: Analyser med afsæt i foto, video, billedkunst, lydkunstm skrivekunst mm

Unge vejledes af forskellige kunstnergrupper og aktører

Århus Kunstakademi, Byhøjskolen, Kunst og design Periode: september - december 2009

Undervisningsforløb

J. Leg med byen Kortlægning af byens identitet set gennem børn og unges øjne

Metode: Byvandringer, stedsanalyse, 1:1 test og Urban Play Box

Leg/drifting med 25 børn/unge som registrerer ”deres by” via fotos med forklaringer

Metopos, ÅEK 2017, CAVI Periode: september - december 2009

Udstilling

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

57

Kortlægning Den mangfoldige by

AARHUS

EUROPÆISK

KULTURHOVEDSTAD

58 / Arbejdsdokument 18.05.2009

2017

Den mangfoldige by Kortlægningens fokus er at skabe overblik over kunst og kultursektorens materieller og immaterielle værdier.

Kortlægningen skal samtidig dokumentere og synliggøre potentialer, ikke-erkendte behov/viden/mangler.

Kortlægningen tager afsæt i en ”eksplicit” mangfoldighed, mangfoldighed som et tema i sig selv, dvs. ikke den mangfoldighed, som kunne være indeholdt i de andre kortlægningsprojekter. Grundlaget for kortlægningen er en bred definition og afspejling af mangfoldighed – livsstil, etnicitet, boform, osv. En del af formålet med kortlægningen er at indkredse mangfoldighedsbegrebet i forhold til Århus og at diskutere, hvordan den mangfoldighed, der registreres kan bruges til noget positivt.

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

59

Tidslinje for: DEN MANGFOLDIGE BY

Marts 2009 April 2009 Maj 2009

Juni 2009

Juli 2009

August 2009

September 2009

Oktober 2009

November 2009 December 2009 Januar 2010

A.100 PROFILER

B. 100 PROFILER

C. MANGFOLDIGE LIVSSTILE

D. MANGFOLDIGE LIVSSTILE

E. DET INTERKULTURELLE BYKORT

F. DET INTERKULTURELLE BYKORT

G. DET INTERKULTURELLE BYKORT

H. BYEN SOM KUNSTVÆRK

60 / Arbejdsdokument 18.05.2009

Februar 2010 Marts 2010

Fokus – hvad kortlægges?

Metode - hvordan?

Datagrundlag/materiale

Hvem kortlægger

Fortmidlingsmodel

A.100 profiler 100 århusianeres historier med fokus på udvalgte temaer

Metode: Interviews, bloggs, foto, rapportering

Interviews, bloggs, foto, rapportering

Global city Periode: september - december 2009

Webbaserede præsentationer på ÅEK 2017s site

B. 100 profiler 100 århusianske eksperters historier om Århus med fokus på udvalgte temaer

Metode: Event/workshop

Event/workshop med 100 personer med viden om Århus

Kulturhus Århus Periode: Marts – april 2009

Event/workshop

C. Mangfoldige livsstile Det transkulturelle Århus med fokus på forskellige livsstile

Metode: Observationer og interviews

Feltarbejde

AU, Antropologi Periode: maj- juni 2009

Udstilling eller korte artikler

Global city, Sprogskolen Periode: september - december 2009

D. Mangfoldige livsstile Det transkulturelle Århus

Metode: Interviews

Kortlæggerne udvælger et antal repræsentanter fra forskellige kulturelle miljøer i Århus og laver interviews med dem om et eller flere temaer, som kan afspejle mangfoldigheden i Århus

E. Det interkulturelle bykort Interkulturelle steder

Metode: Byvandring

Kortlæggerne udpeger hver 10 personer, som registrerer interkulturelle steder i Århus via drifting (fotos + korte kommentarer)

Indvandrerforeninger og Global City Periode: september - december 2009

F. Det interkulturelle bykort interkulturelle broer og formidlere i Århus

Metode: Interviews

Kortlæggerne udvælger hver 10 interkulturelle broer og formidlere, som de interviewer om deres rolle og indsatser i fht. at skabe interkulturelle møder i byen

Indvandrerforeninger og Global City Periode: september - december 2009

G. Det interkulturelle bykort Nøglepersoner og netværk, som bidrager til det interkulturelle flow i Århus

Metode: Interviews

Kortlæggerne udvælger hver 10 personer eller netværk, som de interviewer om deres rolle og indsatser i fht. at skabe interkulturelle møder i byen

Indvandrerforeninger og Global City Periode: september - december 2009

H. Byen som kunstværk Refleksion over byens mangfoldighed

Metode: Værker på tværs

12 kunstneres refleksion over byen med fokus på mangfoldighed

Daghøjskole, Kulturhus Århus, Kunstbygningen Periode: september - december 2009

Event og/eller webbaserede præsentationer på ÅEK 2017s site

Bykort med interkulturelle steder

Kort og/eller webbaserede præsentationer på ÅEK 2017s site

Webbaserede præsentationer på ÅEK 2017s site

Udstilling/ byrumsinstallationer/event

Arbejdsdokument 18.05.2009 /

61

62 / Arbejdsdokument 18.05.2009