Billedkunst_landskab_[1] by Aarhus 2017

AROS

Billed- og oplevelsescenter ARoS Aarhus Kunstmuseums er et spektakulært billed- og oplevelseshus for børn og voksne; en mental servicestation hvor det nysgerrige menneske kan blive både behaget og udfordret. Arkitekturen er i international klasse. Det samme er kunsten. Og begge byder på oplevelser af høj karat: Fra lys til gys, fra holdning til underholdning, fra lystvandring til udfordring. Kuben Danmarks nye internationale kunstmuseum åbnede 8. april 2004 i hjertet af Århus og er med sine 17.700 kvadratmeter fordelt over ni etager ét af Nordeuropas største. Den århusianske tegnestue Schmidt, Hammer & Lassen vandt i 1997 arkitektkonkurrencen om at tegne det nye museum i konkurrence med 109 tegnestuer fra det meste af verden. Bygningen er formet som en kube med et grundplan på 52 x 52 meter og en højde på 43 meter. Gennem kuben er lagt et kurvet snit, der udgør museumsgaden. Midt i gaden rejser en spiralformet trappe sig, og ad den kan publikum bevæge sig rundt til de forskellige gallerier og øvrige faciliteter i bygningen. Kunsten ARoS byder på næsten 7.000 kvadratmeter udstillingsareal. Tre gallerier på hver 1.060 kvadratmeter rummer værker fra den permanente samling, dvs.

AROS

Billed- og oplevelsescenter kunst fra 1770 til i dag. Her vises både de mange nyindkøb af dansk og international kunst samt en større præsentation af museets øvrige samling på i alt næsten 9.000 værker. ARoS råder blandt andet over landets fineste samling af danske modernister fra starten af 1900-tallet og over verdens største Per Kirkeby-samling foruden værker af en række fremtrædende, internationale nutidskunstnere som Bill Viola, Olafur Eliasson, Ron Mueck, Tony Oursler, James Turrell, Miwa Yanagi, Carsten Höller og Gilbert & George. De 9 rum er et særligt udstillingsafsnit i museets underetage, reserveret og specialindrettet til international lys-, video- og installationskunst. De 9 rum er et galleri in progress, dvs. at der de kommende år vil blive indrettet 1-2 nye rum med nyindkøbte kunstværker hvert år.

Shoppen, Restauranten og Cafeén Efter besøget i gallerierne har gæsten mulighed for at besøge museets ARoS Shop, der byder på bogudgivelser om kunst, design og arkitektur samt dansk og internationalt design. ART Restaurant ligger på museets øverste etage med storslået udsyn over byens tage, mens ART Café ligger i gadeplan med spændende udsigt til byens puls.

Udstillingerne ARoS byder årligt på tre store, internationalt orienterede udstillinger i det store særudstillingsgalleri samt en række mindre særudstillinger i Vestgalleriet.

Byggesum: 306 mio. kr.

Juniormuseet Udover gallerierne rummer ARoS et Juniormuseum med værksted; et sted for videbegærlige og nysgerrige børn og unge, der på en utraditionel og spændende måde har lyst til at lære mere om kunsten.

Aarhus Kunstmuseum åbnede i 1859 og kan derfor fejre sit 150års jubilæum i 2009. Facts om ARoS Bygherrer: Århus Kommune i samarbejde med Århus Amt og Aarhus Kunstmuseum

Arkitekter: Schmidt, Hammer & Lassen Byggefelt: 6.463 m2 Bebygget area: 52 x 52 meter Bruttoareal: 17.700 m2 Nettoareal: Udstillingsareal 6.775 m2 Bibliotek 280 m2 Fælleskonservering 747 m2 Publikumsfaciliteter 4.312 m2 Restaurant 350 m2

Tagterrasse 2.000 m2 Administration 586 m2 Magasiner 1.035 m2 Teknik 1.000 m2 Indlevering/opbevar. 526 m2 Juniormuseum 200 m2 Workshops 240 m2 Byggehøjde 39 meter Etager 10

AROS

Billed- og oplevelsescenter

Arrangementer Årlig har Aros tre særudstillinger og en række mindre udstillinger samt nyophængning af den faste samling. For børn/unge (aktuelle aktiviteter): VEND VERDEN PÅ HOVEDET - Jeppe Hein Junior MICHAEL JACKSON DAG BEDSTEFORÆLDREDAG TIME FOR TEENS MØRKEFEST OG LYSLEG HOLD DIN FØDSELSDAG I JUNIOR ArtXplorer Lån ARoS Familiekit

Vision Det er ARoS’ ambition at skabe og udvikle et internationalt kunstmuseum i Århus, der skal være kendt og værdsat nationalt og internationalt som et nyskabende og attraktivt kunstmuseum med høj oplevelsesværdi.

Bestyrelse Carsten Fode Bestyrelsesformand

INTERNATIONALT MUSEUM ARoS skal i hele sit virke arbejde på internationalt niveau og udbygge såvel nationale som internationale relationer.

Niels Overgaard Lehmann, Bestyrelsesmedlem

NYSKABENDE ARoS skal arbejde fremtidsorienteret og utraditionelt for dermed at sætte dagsorden for det 21. århundredes kunstmuseum OPLEVELSESVÆRDI ARoS skal være et energifelt for mødet mellem mennesker og kunst, en mental servicestation med såvel refleksive som spektakulære tilbud til alle generationer. KENDT OG VÆRDSAT ARoS skal være en attraktiv samarbejdspartner for alle interessegrupper og respekteret for sit høje kvalitetsniveau og faglige indhold.

Hans Skou Bestyrelsesmedlem

Jacob Hansen Beuschau Bestyrelsesmedlem Dan Boyter Bestyrelsesmedlem Erik Nørager Bestyrelsesmedlem, medarbejderrepræsentant Ledelse Jens Erik Sørensen Museumsdirektør, mag.art. Bjarne Bækgaard Kommunikationschef Henrik Ochsner Administrationschef

AROS

Billed- og oplevelsescenter Kunstnerisk personale Aros udstiller både danske og udenlandske kunstnere. P.T. i særudstilling: Jeppe Hein, Ben Stansbury, PAPA, René Johannsen, Søren Behncke, Michael Noer, Daniel Alban & Pierre Frandsen, Iben West, Hjortefar, Allan Otte, Anders V. Christensen & Peter W. Lassen, Ricky John Molloy, Lærke Lauta, Snarf, Sidse Carstens & Sophie Kalckar og Louise Midjord. Brigitte Mors Arrangementschef

Winnie Blom Bogholderiassistent

Martha Freud Abildgaard Arrangementsaasistent

Birthe Bohsen Bogholderiassistent

Lotte Vind Sørensen Arrangementsassistent

Sonja Christensen Personalekonsulent

Henrik Ochsner Administrationschef

Tom L. Frøstrup Vagtkoordinator

Birgit Pedersen Formidlingsinspektør

Dorte Jessen Bogholder

Kurt Hansen Teknisk chef

Evelyn Hedegaard Butikschef

Hjördís Einarsdöttir Bogholderiassistent

I alt: 17 personer

Teknisk og administrativt personale Lise Mortensen Museumsinspektør, mag.art. Marie Nipper Museumsinspektør, mag.art. Erik Nørager Pedersen Museumsinspektør Pernille Taagaard Dinesen Museumsinspektør, cand. mag.

AROS

Billed- og oplevelsescenter Publikumstal 2006-2008

AROS

Billed- og oplevelsescenter

Publikums geografiske tilhĂ¸rsforhold

AROS

Billed- og oplevelsescenter

AROS

Billed- og oplevelsescenter

ÅRHUS KUNSTBYGNING

CENTER FOR SAMTIDSKUNST

Århus Kunstbygning er en kunsthal for nutidskunst, der fungerer som en seismograf for de aktuelle tendenser inden for den nyeste kunst. Udstillingsprogrammet indeholder soloudstillinger, tematiske udstillinger, særlige udstillingsprofiler for børn og unge samt dialog-udstillinger mellem danske og udenlandske kunstnere. Med maleri, skulptur, fotografi, installation, performance, film og video vises hele spektret af nutidskunsten. Århus Kunstbygning møder som et non-kommercielt udstillingssted sit publikum med lige dele åbenhed og udfordring. Historie Århus Kunstbygning blev i 1917 stiftet som et aktieselskab, på initiativ af bestyrelsen for Århus Kunstforening af 1847. Bygningen blev tegnet af arkitekten A. Høeg-Hansen, og opført i nationalklassicistisk stil. I de følgende år spillede Århus Kunstbygning en vigtig rolle som udstillingssted for den moderne kunst, herunder Grønningen-generationens malere, samt kunstnere fra Charlottenborg. På grund af vanskelige økonomiske vilkår blev bygningen i mellemkrigsårene ofte lejet ud til andre udstillingsformål end kunst, indtil den tyske besættelsesmagt i 1940 overtog huset til bl.a. uniformslager, hestestald og flygtningelejr.

ÅRHUS KUNSTBYGNING CENTER FOR SAMTIDSKUNST

I 1955 blev Århus Kunstbygning renoveret af Århus Permanente Udstilling, som derefter brugte udstillingslokalerne i en årrække, bl.a. til udstilling af byggemateriale og som kartoffellager. I 1972 overtog Århus Kommune aktieselskabet Århus Kunstbygning, som indgik overenskomstaftale med Århus Kunstforening af 1847 om den fremtidige udstillingspraksis. Samtidig var planerne om en omfattende restaurering af bygningerne i gang ved arkitektfirmaet C.F. Møller, og i 1974 blev Århus Kunstbygning genindviet i sin oprindelige form. I 1977 blev der foran bygningerne opstillet en skulptur af Willy Ørskov. I 1993 og i 2003 er to tilbygninger blevet opført under ledelse af arkitektfirmaet C.F. Møller. Tilbygningen fra 1993 består i al sin enkelhed af en mur placeret i nogen afstand fra de gamle bygninger. Muren er formet som en del af et cirkelslag – endnu et geometrisk motiv, der indgår i helheden. Det rum der opstår mellem muren og de gamle bygninger, er udstillingsareal, der belyses med ovenlys. Tilbygningen fra 2003 er udformet ud fra samme enkle holdning og samme respekt for A. HøegHansens arkitektur. Der er i udvidelserne lagt vægt på at bevare kvaliteterne i det eksisterende anlæg og på at tilføje nye kvaliteter til et af Århus’ fineste byrum. 10

Ved årsskiftet 2005/2006 er Århus Kunstbygning overgået til en selvejende fond, Fonden Århus Kunstbygning. Fondens bestyrelse består af repræsentanter for Århus Kunstforening af 1847, Prokk, Århus Universitet, Det Jyske Kunstakademi, Institut for Æstetiske Fag, Afdeling for Kunsthistorie, Aarhus Universitet, samt en selvstændig erhvervsdrivende, der er udpeget af Rådmanden for Kultur og Borgerservice.

let mellem kunsten og børnenes egen fantasi og erfaringer. Formidlingsforløbene kan udarbejdes som længere tematiske undervisningsforløb, evt. i tæt samarbejde med den pågældende underviser. Udover den teoretiske formidling, lægger Aarhus Kunstbygning vægt på at børnene kan udfordre deres egen kreativitet. Aarhus Kunstbygning tilbyder også enkeltstående omvisninger og arrangementer for børn.

Formidling Som en kunsthal for nutidskunst, har Århus Kunstbygning en aktiv formidlingspraksis, hvor de mest aktuelle tendenser indenfor nutidskunsten undersøges, formidles og diskuteres. Aarhus Kunstbygning lægger vægt på at kunne præsentere en formidling, der integrerer nutidskunsten med teoretiske positioner og derved skabe et rum omkring vores udstillinger, der er relevant og vedkommende for publikum og for samfundsdebatten. Århus Kunstbygning tilbyder formidling af udstillinger til både voksne, unge og børn. Udover omvisninger i vores udstillinger, tilbyder Aarhus Kunstbygning løbende forskellige formidlingsarrangementer, der knytter sig til de enkelte udstillinger.

0-6 år Århus Kunstbygning tilbyder året rundt flere aktiviteter for mindre børn. Der er arrangementer for både børnefamilier og daginstitutioner.

Børn og unge Århus Kunstbygning udarbejder formidlingsforløb til skole- og gymnasieklasser. Aarhus Kunstbygning tager udgangspunkt i udstillinger og samspil-

7-12 år Knyttet til udstillingene i Århus Kunstbygning tilbyder vi workshops, kunsthold og omvisninger for børn i alderen 7-12 år. Publikum 2006: 22.690 besøgende 2007: 16.937 besøgende 2008: 21.183 besøgende Aktiviteter Kuber & Kaffe I vores bogcafé Kuber og Kaffe er der mulighed for at nyde forskellige slags te og kaffe samt udsøgte spanske, franske og italienske vine, der også kan

ÅRHUS KUNSTBYGNING

CENTER FOR SAMTIDSKUNST

købes med hjem til butikspris. Derudover har vi nybagte kager og økologisk konfekt, samt forskellige øl og vand.  Fra det tidlige forår og hen på efteråret er det muligt at sidde ude og nyde de gode tilbud fra caféen. Bogcaféen rummer desuden rig mulighed for at læse i dagens aviser samt relevante bøger, tidsskrifter og magasiner indenfor samtidskunst, kultur, æstetik, design og beslægtede fagområder. Studerende får 10 % på vores bøger og tidsskrifter. Der er desuden trådløst netværk i Kuber og Kaffe. Kuber og Kaffe, Århus Kunstbygnings bogcafé og projektrum, er indrettet med Peter J. Lassens prisbelønnede GRID-system. Gridmodulerne er iscenesat af kunstnerne Nina Jan Beier og Marie Jan Lund, der har udarbejdet et dialogfremmende koncept, hvor publikum inviteres til at skabe sit eget rum. Det multifunktionelle design giver lyst til at lege og eksperimentere eller bare slappe af.   I Kuber & Kaffe tilbyder vi vores firmamedlemmer og andre interesserede at afholde arrangementer, ligesom rummet bliver brugt til større og mindre skiftende projekter, Artist Talks, foredrag, oplæsninger, workshops, koncerter m.v. I forbindelse med de aktuelle udstillinger arrangerer Århus Kunstbygning forskellige aktiviteter. Gennem bl.a. foredrag, seminarer og Artist Talks kan

publikum få mulighed for at gå i dybden med udstillingerne. Århus Kunstbygning arrangerer desuden koncerter, forfatterbesøg samt performances med bl.a. kunstnere, der arbejder eksperimenterende og konceptuelt med lydkunst. Koncerter Århus Kunstbygning arrangerer løbende koncerter inden for jazz, klassisk og rytmisk musik. I samarbejde med Jazzselskabet Århus arrangeres flere gange om året en koncertrække i Århus Kunstbygning.  Herudover arrangerer vi koncerter med unge musikere inden for ny elektronisk musik, der har markeret sig både nationalt og internationalt. Artist Talk Artist Talk er en særlig lejlighed for publikum til at komme tæt på de udstillende kunstnere i Århus Kunstbygning. Artist Talk giver publikum et indblik i kunstnernes arbejde samt mulighed for at gå i dialog med kunstnerne og stille spørgsmål vedrørende den aktuelle udstilling og de enkelte værker. Seminarer Århus Kunstbygning arrangerer seminarer i samarbejde med andre uddannelses- og formidlingsinstitutioner om aktuelle trends og strategier inden for den nationale og internationale nutidskunst.

Kunstauktion Medlemsforeninger Århus Kunstbygning tilbyder to typer af medlemskab, der giver en række medlemsfordele. Som professionel kunstner eller kunsthåndværker kan man ansøge om optagelse i ProKK, Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere. Alle kunstinteresserede samt firmaer og foreninger kan melde sig ind i Århus Kunstforening af 1847. Samarbejder Udstillingsudvalg Bestyrelsen for Fonden Århus kunstbygning nedsætter et udstillingsudvalg på otte medlemmer. Tre medlemmer udpeges af Århus Kunstforening af 1847, tre af Prokk - Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere, et medlem udpeges af BKF (Billedkunstnernes Forbund) samt et af DK (Danske Kunsthåndværkere). Udstillingsudvalget fungerer som sparringspartner for den kunstfaglige leder. ProKK – Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere: Lars Svanholm,  Jørgen Hansen og  Anne Louise Bang. Århus Kunstforening af 1847: Joaquin Zaragoza,  Steffen Tast,  Karen Louise Juhl Christensen

ÅRHUS KUNSTBYGNING CENTER FOR SAMTIDSKUNST BKF - Billedkunstnernes Forbund: Kim T. Grønborg DK - Danske Kunsthåndværkere: Anne-Birgitte Hansen Bestyrelse Fonden Århus Kunstbygning. Fonden Århus Kunstbygning er en almennyttig fond, stiftet pr. 1. januar 2006. Formålet med Århus Kunstbygning er at drive udstillings- og formidlingsvirksomhed for nutidig dansk og international billedkunst, kunsthåndværk og design, der arrangeres af Århus Kunstbygning eller ud fra et åbent ansøgerfelt. Fonden Århus Kunstbygnings bestyrelse består af følgende repræsentanter: ProKK – Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere: Steen Rasmussen Niels Frank Århus Kunstforening af 1847: Jo Dam Kærgaard Wilhelm Halgreen Det Jyske Kunstakademi: Tanja Nellemann Poulsen

Institut for Æstetiske Fag, Afdeling for Kunsthistorie, Aarhus Universitet: Jacob Wamberg Udpeget af rådmanden for Kultur og Borgerservice: Ole Blegvad Ledelse Karin Hindsbo Kunstfaglig leder Kunstnerisk personale I starten af 2010 udsender Århus Kunstbygning et Open Call for proposals med henblik på at efterspørge ansøgninger til udstillinger i 2011. Der vil være et overordnet tema, som ansøgere bedes forholde sig til. Tema og ansøgningsfrist bliver annonceret her på siden. I 2009 har Århus Kunstbygning udsendt et Open Call for proposals for 2010 med overskriften ’Modifikationer’. Der kom 600 ansøgninger fra indog udland, hvoraf 5 er blevet udvalgt til Kunstbygningens program for 2010.

Teknisk og administrativt personale Pernille Lyngsø, Kurator og formidlingsansvarlig Katrine Sidenius, Formidler

Kristian Handberg, Kuratorassistent Kirstine Bruun, Formidler (praktikant) Katrine Hee, Publikumskoordinator Hans Jørgen Wollf Andersen, Udstillingstekniker John Nilsen  Pedel, Café og billetsalg Elisabeth Arboe Andersen, Assistent Rebekka Hjertekær Hanne Andersen Sirinat Nakphajon Omvisere Ann Louise Holm Jensen Kirsten Jensen Cecilie L. Aasaa Bogføring og revision Inge Petersen Keld Skovfoged Olsen Tilkaldevagter Poul Jørgensen Ida Caroline Schaltz Majbritt Jensen Henriette Lüthje Nielsen Irene Søndergaard Kirsten Jensen

ÅRHUS KUNSTBYGNING

– CENTER FOR SAMTIDSKUNST

Eksterne konsulenter Henrik Enemark Sørensen Oversætter Jens Møller Sørensen Fotograf I alt: 24 personer. Prispolitik Voksne: 45 kr. Pensionister, efterlønnere, studerende og grupper fra 10 pers.: 25 kr. Børn under 15 år: gratis Omvisninger:  Det er muligt at bestille en omvisning af 1-1,5 times varighed for op til 25 personer. Omvisningerne varetages af studerende fra Afdeling for kunsthistorie (Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet) eller af Århus Kunstbygnings kunstfaglige medarbejdere. Hverdag: 450 kr. Weekend: 600 kr.

Sponsorer Århus Kunstbygning er støttet af: Århus Kommune Kunstrådet, Kunststyrelsen Montana Møbler Ny Carlsbergfondet Papirsponsor: Arctic Paper Flygelsponsor: Pianoværkstedet Engangsartikler: H. Dam Kærgaard A/S Støtte til udstillinger og arrangementer i 2009: Knud Højgaards Fond Beckett Fonden Oticon Fonden Tækker Group A/S Bikubenfonden Nordisk Kulturfond Århus Stiftstidendes Fond Kaupthing Bank Badut & Kanalje idea skum Cladius Foam Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond BG Fonden Helnan Marselis Hotel Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Økonomi Århus Kunstbygning modtager et årligt driftstilskud fra Århus Kommune på 2.773.000 kr. (2008-tal). Dette beløb dækker ikke de faste løn- og driftsudgifter, hvorfor Århus Kunstbygning er afhængig af såvel støtte fra Statens Billedkunstudvalg (250.000 kr. i 2008) samt fondsmidler. I 2007 havde Århus Kunstbygning et underskud på 415.899 kr., men det er i 2008 lykkedes at vende dette til et overskud på 450.577 kr.

ÅRHUS KUNSTBYGNING CENTER FOR SAMTIDSKUNST

AARHUS KUNSTAKADEMI

Akademi for kunst, kunsthåndværk og kunstteori Århus Kunstakademi er en privat selvejende institution, der beskæftiger sig med undervisning og formidling af kunst, kunsthåndværk og kunstteori. Århus Kunstakademi består af dels grund- og fagskole, der i et fireårigt forløb tilbyder en klassisk kunstnerisk uddannelse og dels af kursussektionen med en lang række kortere kurser. På grund- og fagskolen er der omkring 110 studerende, og på kursussektionen omkring 1100 kursister hvert år. Fagskolen er opdelt I 5 fagretninger: maleri, skulptur, grafik, medie og keramik. Desuden råder Århus Kunstakademi over et børneværksted, hvor omkring 200 børn hvert år får introduktion til og erfaring med de kunstneriske processer. Den øverste myndighed på Århus Kunstakademi er generalforsamlingen hvori både lærergruppen og de studerende er repræsenteret. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse bestående af tre lærere og to studerende og to udefrakommende. Der er ansat en skoleleder, pt. Palle Vinther, der i nært samarbejde

AARHUS KUNSTAKADEMI

Akademi for kunst, kunsthåndværk og kunstteori med bestyrelsen udgør den daglige ledelse. Århus Kunstakademi har i dag tilknyttet omkring 25 lærere, der alle har et professionelt kunstnerisk virke som baggrund for undervisningen. Skolen henvender sig både til nybegyndere og til dem, der stadig har brug for et kvalificeret input og samtale med undervisere og andre udøvere. Kurserne er åbne for alle, der ønsker en solid indføring i kunstneriske discipliner. Antal elever Ca. 95 studerende på grund- og fagskolen Type aktiviteter Grundskole, Fagskole kurser, Børne/unge kurser, Weekendkurser, Aftenkurser. Undervisningen er brugerbetalt. Formål At uddanne udøvende kunstnere samt udbyde kurser

Vision “…at udvikle deltagernes kreative evner og give et solidt kendskab til materialer, værktøj og teknikker.”

Henrik Vedsted, Keld Slot, Ginette Wein, Johanna Ludvigsen, Tina Lynge, Anne Skole og diverse gæstelærer.

Bestyrelse Inge-Lise Ravn (lærer), Peter Lunding (lærer), Lene Bendt (elev), Henrik Pedersen (ekstern medlem), John Andreasen (ekstern medlem), Peter Flejsborg (ekstern medlem)

I alt ca. 20 personer

I alt: 6 personer Ledelse Palle Vinther Kunstnerisk personale Undervisere: Ulla Madsen (billedkunstner/grafiker), Dick Nyhuus (maler/billedhugger), Peter Lunding (udd. Akademiets arkitektskole, Kbh.), Else Ploug Isaksen (billedkunstner), Max Parylewicz, Annette Olesen, Thomas Andersson, Ditte Lyngkær Pedersen, Helle Hansen, Kim Holm, Jørgen Hansen,

Teknisk og administrativt personale Hanne Andersen (bogholder) Lone Skovlund (kontorassistent), Per Olesen (pedel) Benny Bidstrup (Pedelmedhjælper) Koichi (Rengøring) I alt: 5 personer Brugere Ca. 95 studerende på grund- og fagskolen

AARHUS KUNSTAKADEMI

Akademi for kunst, kunsthåndværk og kunstteori Prispolitik Grundskole: 13.624 kr. pr. semester Fagskole: - Maleri A: 9.846 kr. pr. semester - Maleri D: 9846 kr. pr. semester - Skulptur: 9.956 kr. pr. semester - Afdeling T - tværmedial kunstpraksis: 9.946 kr. pr. semester - Mediekunst: 9.946 kr. pr. semester - Keramik: 12.941 kr. pr. semester Støtte Støtte fra Århus Kommune og Folkeoplysningsloven Netværk Et udsnit af akademiets undervisere er medlemmer af diverse kunstnerforeninger (som f.eks. ProKK), da de selv er udøvende kunstnere.

SPANIEN 19C

udstillingssted

Udstillingsstedet Spanien 19C er et nonprofit kunstnerstyret udstillingssted i Århus, der viser samtidskunst af høj kvalitet. Udstillingsstedet Spanien 19C’s beliggenhed og indretning lægger op til afsøgende produktioner på stedet og i rummet. Stedet er således en katalysator for eksperimenterende og stedspecifik kunst, men også for performance og avantgardistiske lydbilleder. Dette har betydet, at det ofte er nye tiltag og retninger, der vises her, endnu før de rammer den mere etablerede kunstscene.

Udstillingsstedet Spanien 19C Kalkværksvej 5A 8000 Aarhus C 2230 8459/4072 7059 spanien19c@gmail.com www.spanien19c.dk

”Udstillingsstedet Spanien 19C har de sidste år øget deres aktivitet væsentligt både kvalitativt og kvantitativt. Udstillingsstedet udgør et aktiv for den århusianske kunstscene, hvor de udfylder en specifik position via deres dynamik, hvor kunst, der ikke altid ellers vil blive vist i Århus får en mulighed. Det er tydeligt, at udstillingsstedet betjener sig af et større og større netværk såvel nationalt som internationalt. Også lokalt gøres der brug af samarbejder og satellitter, hvilket har gjort stedet mere synligt.” (Kunstrådet, Århus Kommune)

SPANIEN 19 C udstillingssted

Formål Spanien 19C er ikke alene et udstillingsrum, det er en platform for nye tiltag, et rum for mødet mellem subkulturen og det etablerede kunstmiljø. Det er vores mål at give kunstnere mulighed for at mødes til diskussion og udveksling af tanker og idéer på tværs af faggrænser og positioner, og dermed bidrage til et levende og engageret kunstmiljø. Udstillingsrummet er i sig selv en udfordring, der stiller krav til kunstneren om indlevelse og nytænkning, men samtidig en mulighed for eksperimenter, der ikke kan lade sig gøre andre steder. Med disse begrundelser er det vigtigt for Spanien 19C at fungere som formidler af afsøgende, stedspecifik kunst, der ikke nødvendigvis kan genskabes, og at give denne kunstform et sted at udfolde sig.

Historie Udstillingsstedet har eksisteret siden 1998 og arrangerer i gennemsnit 4 til 6 udstillinger af installationskunst om året, både med danske og internationale kunstnere.

Samarbejdspartnere Künstlerhaus Bremen Musikforeningen LJUD Økonomi 3-årigt basistilskud på 300.000 kr. pr. år fra Århus Kommunes Kunstråd i perioden 2009-2011. Kontaktoplysninger Udstillingsstedet Spanien 19C Kalkværksvej 5A 8000 Aarhus C 2230 8459/4072 7059 spanien19c@gmail.com www.spanien19c.dk

GALLERI IMAGE Center for fotografi Galleri Image – Center for Fotografi er et ikke-kommercielt galleri, som har til formål at vise national og international foto- og videokunst med det sigte at udbrede kendskabet til fotografisk kunst af høj kvalitet. Galleriet har gennem årene vist fotokunst af internationale hovednavne som Duane Michals, Diane Arbus, Christer Strömholm og Martin Parr. Inden for de sidste par år har man kunnet se værker af danske fotografer som Johnny Jensen, Joakim Eskildsen, Birgitta Lund, Nicolai Howalt, Søren Lose, Astrid Kruse Jensen , Pia Arke og Ebbe Stub Wittrup på galleriet. Galleri Image har stået for store satsninger, f. eks. ”From China” med kinesisk samtidsfotografi i Århus Festuge 2003, udstillingen ”Interferences” med schweizisk samtidsfotografi i 2004 og senest ”New Adventures/Contemporary Danish Photography & Video”, som blev vist i Seoul, Korea i 2006 og turnerer i Kina i 2007. Galleriet viser ca. 10 udstillinger om året. Udstil

GALLERI IMAGE Center for fotografi lingerne ledsages næsten altid af et katalog - en vigtig dokumentation for både publikum, kunstner og historieskrivningen. I forbindelse med større gruppeudstillinger samarbejder Galleri Image med andre udstillingssteder i Århus såsom Århus Kunstbygning. Formål Foreningens formål er at udbrede kendskabet til fotografi som billedkunst. Foreningens hovedvirke er at organisere udstillinger af dansk og udenlandsk fotografi og - i det omfang, det er muligt - at drive Galleri Image, således at galleriet fremstår som et attraktivt udstillingssted for fotografi og et samlingssted for interesserede i fotografi som billedkunst. Endvidere er det foreningens formål at deltage i pædagogiske og andre udadrettede aktiviteter, der fremmer kendskabet til fotografiet som udtryksmiddel. Historie Galleri Image blev stiftet i 1977 i Århus af en kreds af fotokunstnere og fotokunstinteresserede som Skandinaviens første galleri for fotografi, og det 22

var i flere år det eneste galleri af sin art i Danmark. Gennem udstillingsarbejde i 30 år har galleriet opnået stor anseelse i internationale fotokredse. Galleri Image har været en betydelig medspiller for udviklingen, formidlingen og anerkendelsen af fotografi som en vigtig og ligeværdig kunstform herhjemme. Aktivitetstyper Udstillinger og demorum samt seminarer. I 2009 præsenterede Galleri Image 8 udstillinger og 6 demorum Kunstnere I 2010 præsenterer Galleri Image følgende udstillinger: Mette Fuglsang (DK): Untitled Interiors Hans Gindlesberger (USA): I´m in the Wrong Film Daniel Barroca (Portugal): The Covered, Erased or Destroyed Films Lucia Ganevia (Holland/Rusland): Timeless Stories Timotheus Tomicek (Østrig): SOMETHING HUMAN Hertil kommer demorummet

Samarbejdspartnere Aarhus Festuge Aarhus Kunstbygning Kulturnatten Bestyrelse Henrik Gadegaard (Formand) Peder Zeuthen (Kasserer) Charlotte Haslund – Christensen Mette Kyhl Nielsen Astrid Kruse Jensen Birgitte Hjort Jaritz (suppleant)

Udstillingsudvalg:

Beate Cegielska, leder og kurator. Astrid Kruse Jensen, kunstner Ebbe Stub Wittrup, kunstner Mette Bersang, kunstner, Filter magazine Ulrik Heltoft, kunstner, lektor Jette Lykke Jensen, cand mag i kultur og formidling, skribent Personale Beate Cegielska (daglig leder)

GALLERI IMAGE Center for fotografi

Økonomi Galleri Image modtog i 2009 driftstilskud fra Århus Kommune på 402.000 kr. og fra Statens Kunstråds Billedkunstudvalg på 200.000 kr. Øvrige tilskud udgjorde 435.230,82 kr., der både kom fra Århus Kommunes Kulturudviklingspulje, Statens Kunstråds Billedkunstudvalg og Internationale Billedkunstudvalg samt diverse fonde og ambassader.

Projekttilskud Galleri Image modtog i 2009 støtte fra Århus Kommunes Kulturudviklingspulje på 15.000 kr. til udstillingen Burden or Support, 20.000 til Porto Interior – en udstilling af Inês d’Orey, 20.000 til udstillingen Domesticated med den amerikanske fotograf Amy Stein, 25.000 til Index Glass – en udstilling af Marianna Vassileva. I 2010 har Galleri Image fået 20.000 til en udstilling af Hans Gindelsberger: I’m in

Sponsorer xprint.dk fotograf Morten Barker HEM Hans E Madsen Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck Fond Montana Illum Fondet Calamus Danmark Den Spanske Ambassade Den Polske Ambassade Aarhus Festuge Vilhelm Kiers Fond Kontaktoplysninger Galleri Image Vestergade 29 8000 Aarhus C. tlf.: 2124 5971

the Wrong Film.

Fik i 2007 tilskud fra Statens Kunstråds Billedkunstudvalg til udstillingen /Scener for…” (18.700), 2008 til ”Seminar” (10.000)

rum46 Studsgade 46, st. tv. 8000 Ă&#x2026;rhus C 8620 8625

RUM46

udstillingssted Rum46 er et udstillingssted, der de seneste år hovedsageligt har arbejdet med længerevarende, tematiske projekter, der tager udgangspunkt i det offentlige rum. Der er ofte tale om tværdisciplinære og tværæstetiske projekter, der kombinerer kunst med sociale og politiske tematikker eller problemstillinger. Disse tematiske udstillingsprojekter er et udtryk for forståelsen af kunst og det æstetiske som social kommunikation, hvor både kunstnernes, forskernes og Rum46s praksis sætter samfundsmæssige problemstillinger på spil. Via udveksling og interaktion i det sociale, politiske og kulturelle felt fremviser de involverede kunstnere, aktører og debattører nye rum og handlingsmuligheder: alternativer i forhold til det samfund, Rum46 selv er en del af. Rum46 blev stiftet i 1995 og drives nu på frivillig basis af 6 aktive medlemmer. De har forskellige baggrunde og uddannelser fra Det Jyske Kunstakademi, Rietveld Art Akademi i Amsterdam, Det Fynske Kunstakademi, Whitney Independent Study Program i New York, HDK i Berlin og Konsthögskolan i Malmö, hvilket betyder, at de tilsammen træk-

ker på en variation af kompetencer. Aktuelle aktiviteter Under titlen ”Public Space and Rhetoric” inviterer rum46 i efteråret og vinteren 2009 kunstnere, kuratorer og kunstteoretikere fra de andre nordiske lande og Baltikum til et artists-in-residence ophold på rum46. Her arbejdede 2-4 kunstnere i en periode på 2-4 uger ud fra følgende inspirationsrammen: “rum46 would like to take a critical look at communication in the public domain- How ideas are taken over, misused, and their meanings are taken out of context and distorted. What linguistic potential for making statements exists and who has the right to these statements in the public space? Everything from election posters, advertisements, information stands and other marketing material to the press, poetry, song and radio and tv productions and other publications. What place does the communal have in the public space today? What more or less hidden marketing agenda permeates the urban space?

Today one can speak of “verbal incontinence” from all sides of the political spectrum and this result in a language which is ineffective as a tool to develop democracy. Rhetoric is an activity, the linguistic attempt to convince others and in this way it is manipulative. To what degree can one say that the individual uses a language and to what degree is he or she controlled by it? What stance do we take in relation to rhetoric’s ethical dimension?” Samarbejdspartnere Rum46 samarbejder med en bred vifte af forskellige aktører: fra privatpersoner, lokale organisationer, studerende på kunstakademierne til professionelle og internationalt anerkendte udstillingssteder, kunstnere og grupper fra indog udland. Rum46 fastholder denne udvikling og tilstræber en variation af længerevarende samarbejdsprojekter til mere impulsive og individuelle enkeltdags-arrangementer og eksperimenter i deres kuratoriske praksis. Medlemmer Grete Aagaard (billedkunstner) Barbara Katzin (billedkunstner)

RUM46

udstillingssted Tanja Nellemann Poulsen (billedkunstner) 8620 8625 Sixten (kunstner i tidsbaserede og narrative medier) rum46@rum46.dk Lise Skou (billedkunstner) www.rum46.dk Ditte Lyngkær Pedersen (billedkunstner) Thorbjørn Reuter Christiansen (kunstner) Økonomi Rum46 er et ikke-kommercielt foretagende og drives ved hjælp af frivillig arbejdskraft, medlemmernes egne bidrag og støtte fra diverse fonde. Rum46 modtog i 2009 150.000 kr. i dritsstøtte fra Århus Kommunes kulturudviklingspulje samt projektstøttet til Global Alien Power of Spoken Words. Samme projekt modtog 30.000 kr. fra Statens Kunstråds Billedkunstudvalg. I 2010 modtager Rum46 120.000 i driftsstøtte fra kulturudviklingspuljen. Kontaktoplysninger Rum46 Studsgade 46, st. tv. 8000 Århus C 26

Machwerket Udstillingssted for ung samtidskunst MACHWERKET er et udstillingssted for ung samtids- og vækstlagskunst startet af de to kunsthistoriestuderende Sarah Bjørumslet og Regitze Lindø Westergaard i 2006. Som et lille nonkommercielt udstillingsrum forsøger MACHWERKET at skabe uprætentiøse, men professionelle rammer om kunsten. Udstillingsstedet breder sig indenfor forskellige kunstneriske udtryk og genrer, fra lydinstallation til maleri, men altid inden for den mindre etablerede, unge kunstscene

MACHWERKET Vestergade 62 8000 Århus C www.machwerket.dk info@machwerket.dk

Økonomi Tilskud fra Århus Kommunes kulturudviklingspulje 2009 til udstillingerne: HJEM (10.000), A Part of Me (10.000), Standing on the Shoulders of Giants (25.000), 30.000 kr. I 2010 modtager MACHWERKET støtte til udstillingen X < > X, The World is Not a Fixed Image.

Højbjerg FotoGrafiske Værksted Professionelt værksted

Højbjerg FotoGrafiske Værksted er et professionelt værksted under Kulturforvaltningen, Kultur og Borgerservice, Århus Kommune, der drives i samarbejde med værkstedets kunstfaglige leder grafikeren Inger Lise Rasmussen. Værkstedets indretning og faciliteter spænder over traditionelle grafiske dybtryksteknikker, ædeltryksteknikker, analog og digital fotografi og digital billedbehandling. Værkstedet henvender sig til professionelle billedkunstnere, fotografer, grafikere og andre udøvere indenfor de æstetiske fag. Der er plads til 5-6 personer alt efter aktiviteter. Højbjerg FotoGrafiske Værksted fungerer som et åbent forum for undersøgelser, eksperimenter og fordybelse – samt til udveksling af ideer, viden og erfaring. Værkstedets indretning og faciliteter spænder over traditionelle grafiske dybtryksteknikker, analog fotografi, ædeltryksteknikker og digital billedbehandling. Efter ønske gives der kunstnerisk rådgivning eller teknisk instruktion. Der arrangeres kortere kurser samt workshops med eksterne gæstelærere. Sam28

arbejde med andre kultur- og uddannelsesinstitutioner samt tilsvarende værksteder i indog udland udgør et vigtigt led i værkstedets faglige udvikling. Værkstedet på 150m² rummer et stort mørkekammer til små og store formater, belysningsrum til fotogravure og andet fotoarbejde, samt ætserum til grafik. Dertil et lyst trykkerum med en kobbertrykpresse på 100x80 cm og mulighed for at arbejde med forskellige former for farvegrafik. Værkstedet disponerer endvidere over en ny G4 Mac computer med professionel scanner samt farveprinter til A3 og sort-hvid laserprinter til A4. Det digitale udstyr imødekommer også behovet for, at man selv kan tilrettelægge og klargøre udstillingskataloger eller andet præsentationsmateriale til trykning. Tilmelding kan ske på time-, dag- og ugebasis eller længere efter behov. Der betales en differentieret leje pr. time beregnet efter aktivitet samt forbrug af materialer.

Kontaktoplysninger Højbjerg FotoGrafiske Værksted Oddervej 80 C 8270 Højbjerg Tel +45 8672 5439

I DO ART

Netværk for visuel kunst I DO ART er et netværk for visuel kunst, som søger at fremme de sprudlende kreative kræfter der gemmer sig i den danske undergrund. I DO ART ønsker at hjælpe kunstnere i vækstlaget med at komme ud til et publikum: ”vi ved hvor vanskeligt det er at gebærde sig på kunstscenen, hvor gåpåmod og stort talent mange gange ikke er nok; man skal kende nogen”. I DO ART har eksisteret siden 2006, og begyndte som en kunstfestival i hjertet af Århus. Siden er det blevet til i alt 3 festivaler, hvor en lang række kunstnere og musikere har deltaget og fremvist deres værker.

Som en naturlig følge af den store opbakning fra både publikum og de mange kunstnere, er I DO ART nu uviklet til et netværk. Der er behov for mere vedvarende fokus på og støtte til den danske undergrundskunst, som i allerhøjeste grad har noget at byde på. I DO ART ønsker at hjælpe de danske undergrundskunstnere til at få sparket gang i deres karrierere, men også til at blive bevidste om hvor meget de kan få ud af at samarbejde.

I DO ART

Netværk for visuel kunst I DO ART netværket er nonprofit og kører udelukkende på frivilligt arbejde. Den primære målgruppe er unge kunstinteresserede i Århus og København. Især unge som selv er aktive i miljøet. Den anden målgruppe er kunstnere, institutioner og virksomheder – netværk. Formål At hjælpe kunstnere i vækstlaget til bedre muligheder og netværk med det omkringliggende kulturmiljø. Vision Oprindeligt var deres vision at skabe en årlig kunstfestival i århus, som kunne fremme undergrundskunstnerne. Nu er I DO ART et netværk for visuel kunst, som søger at fremme de sprudlende kreative kræfter der gemmer sig i den danske undergrund, hovedsagelig i Århus og København. Antal aktiviteter I DO ART har haft 3 festivaler i Århus siden 2006 og 2 projekter i København i samarbejde med cphunfair.

F.eks. festivalen i 2007 (projektbeskrivelse): I Do Art festivalen blev første gang afholdt den 8. April, 2006, i sTUDENTERHUS åRHUS. Festivalen henvendte sig til kunstinteresserede unge. Det blev en kæmpe success, og de gentog derfor festivalen året efter, d. 6. juni, 2007. Endnu engang viste I Do Art sig at være en enorm succes, med ca. 50 deltagende kunstnere og over 500 besøgende.

I feb. og aug. 2009 samarbejdede I DO ART med cph-unfair om 2 projekter i København, der indeholdte samtidskunst, musik, performence og modedesign.

Projektets indhold: I Do Art er en 1-dags kunstfestival for-og af unge. Festivalen byder på lidt af hvert indenfor bl.a.: Musik, Film, Samtidskunst & Performance.

I april 2009 lavede de en plakatworkshop med Flirkus (frontløberne).

Sted: studenterhus Århus Samarbejdspartnere: Bikubenfonden, Choker, Studenterhus Århus, Metroexpress Idéen til I Do Art festivalen opstod ud fra en lyst til udvikling og udveksling. Muligheden for at se andre unges kreativitet er sjælden, og det synes vi er en skam. En kreativ festival opstod, og det har senere vist sig at der er et behov. – Et behov for et ”rum”, hvor der ikke hersker censur, og hvor al kunst er velkommen. Den sidste festival var i 2008.

I maj 2009 samarbejdede de med Mejlgade for Mangfoldighed omkring workshops og udsmykning til gadefesten Mejlgade for Mangfoldighed.

Samarbejder I Do Art er altid interesseret i nye spændende samarbejdspartnere, og vi ser muligheder for frugtbart samarbejde overalt! Med vores hele tiden voksende netværk af kunstnere og den store erfaring vi har i arbejdet med disse, kan vi tilbyde et givtigt partnerskab til udstillingssteder, virksomheder, festivaler, butikker, caféer eller andre som ønsker at involvere kunstnere i deres arbejde, have udstillinger i deres lokaler, eller som mangler en kreativ sparringspartner på et projekt. Partnerne: Cph-unfair Frontløberne Machwerket Galleri FEDT notAbrand

I DO ART

Netværk for visuel kunst Bestyrelse I DO ART har ingen bestyrelse. Ledelse Rikke Luna Filipsen Matias Albæk-Falk Louise Haugaard Jørgensen Jakob Steensen i alt: 4 Rikke Luna og Matias Albæk-Falk startede I DO ART, under deres tid hos Frontløberne. Kunstnerisk personale Medlemmerne af I DO ART er kunstnere, og en del af ledelsen er også selv aktive kunstnere: Kasper Hemme Matias BAF! Louise Haugaard Zuhal Kocan Jonas Højgaard Andersen Jakob Steensen Birk Kromann Maria Donvang Dennis Seide Kaldmigbaregrevaxel Steen Fagerberg Jannie Vesti

Rasmus Holten Rúna K. Tetzschner Camilla Molly Wittus Nørager Gertrud Sol jurvinart Rasmus Juul Christian Güttler Aya Fabricius Lone Ringskær egoart Mariko Von Le Søren Bang Clemmensen NEUE ARMUT MITTE Anna Valgreen Sidsel Seeberg Carlos Reyes Florez Agata L Chili

Teknisk og administrativt personale Ledelsen er selv teknisk og administrativt personale. Sponsor De har ingen officielle sponsorer, men har forskellige afhængig af projekterne. Bl.a. til den første festival: Bikubenfonden, Choker, Studenterhus Århus, Metroexpress Økonomi Har fornylig fået stillet kontor og værksteder til rådighed på Godsbanen fra kommunen.

i alt: 31

PROKK

– FORENINGEN FOR PROFESSIONELLE KUNSTNERE OG KUNSTHÅNDVÆRKERE ProKK består af et bredt udsnit af professionelle kunstnere, som alle arbejder på et højt kvalitativt og fagligt niveau med enten kunst eller kunsthåndværk. ProKK - Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere - er en selvstændig forening med tilknytning til Fonden Århus Kunstbygning. Fonden Århus Kunstbygning startede som selvejende institution per 1. januar 2006. Brugere Foreningens medlemmer, primært udøvende kunstnere og kunsthåndværkere. Antal aktiviteter Type aktiviteter Udstillinger, bl.a. Påskeudstilling i Århus Kunstbygning. Vision Foreningens formål er at støtte og udvikle udstillingsvirksomheden i Fonden Århus Kunstbygning ved at a) udpege 2 medlemmer til Fonden Århus Kunstbygnings bestyrelse og 3 medlemmer til Fonden Århus Kunstbygnings udstillingsudvalg samt ved foreningens aktiviteter.   32

Bestyrelse Formand Jo Dam Kærgaard (Århus Kunstbygning, foreningen 1847).  c) at skabe rum for en kunstnerisk dialog og styrke Næstformand Steen Rasmussen (ProKK).  og synliggøre de professionelle kunstneres arbejde.   Næstformand Ole Blegvad (Udpeget af Rådmanden). d) at samarbejde med beslægtede foreninger i indog udland. Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Niels Frank (ProKK), Vilhelm Halgreen (1847), Tanja Nellemann ProKK ønsker at støtte og udvikle udstillingsPoulsen (Det Jyske Kunstakademi), Jacob Wamberg muligheder og andre kunstneriske aktiviteter for (Institut for Æstetiske Fag). medlemmer af foreningen, samt at skabe rum for kunstnerisk dialog og at synliggøre professionelle I alt: 7 kunstneres arbejder. ProKK har base i Århus Kunstbygning og medvirker til at forme den fremtidige Ledelse udstillingsvirksomhed i Århus Kunstbygning. Der Den daglige ledelse og drift varetages af Kunstbygsidder to medlemmer fra ProKK i Fonden Århus nings leder: Kunstbygnings bestyrelse og tre medlemmer fra ProKK i Århus Kunstbygnings udstillingsudvalg. Karin Hindsbo, kunstfaglig leder, Århus Kunstbygning, Christian Dietrichsen, formand, udpeget af ProKK har, på lige fod med Århus Kunstforening af bestyrelsen. 1847, to repræsentanter siddende i bestyrelsen for Fonden Århus Kunstbygning og tre repræsentanter i I alt: 2 Udstillingsudvalget. Kunstnerisk personale Samarbejder Foreningens medlemmer: ca. 210 stk. Århus Kunstbygning, Galleri Image. Teknisk og adminstrativt personale Helle Vinter (kasser) Marianne Fossgren (revisor) b) at skabe udstillingsmuligheder og andre kunstneriske aktiviteter for foreningens medlemmer.

PROKK

– FORENINGEN FOR PROFESSIONELLE KUNSTNERE OG KUNSTHÅNDVÆRKERE Prispolitik Enkeltmedlemsskab: 300 kr. pr. år. Netværk Århus Kunstbygning. Århus Kunstforening af 1847. BKF - Billedkunstnernes Forbund. Det Jyske Kunstakademi. Institut for Æstetiske Fag, Afdeling for Kunsthistorie, Aarhus Universitet. Ambassadører Udpeget af rådmanden for Kultur og Borgerservice: Ole Blegvad. DK - Danske Kunsthåndværkere. DBF *Danske Billedkunstneres Fagforening. C-SAM * Center for Samtidskunst. Helen Lykke-Møller.

Kunstnernes påskeudstilling Århus Kunstbygning J. M. Mørks Gade 13 8000 Århus C info@kp-spring.dk www.kp-spring.dk

Kunstnernes påskeudstilling

Statsanerkendt og censureret udstilling Kunstnernes Påskeudstilling - også kaldet KP - er en af 5 statsanerkendte, censurerede udstillinger i Danmark. Kunstnernes Påskeudstilling er en såkaldt åben censureret udstilling, som giver både etablerede kunstnere og nye talenter mulighed for at præsentere deres værker for et større publikum. Alle kan indsende værker til Kunstnernes Påskeudstilling. Gennem en fra år til år skiftende censurkomité udvælges en række værker/kunstnere til at præsentere nogle af de strømninger og tendenser, der kommer til udtryk i kunsten lige nu. Indsendere får tildelt et journalnummer og er anonyme under censureringen. Den censurerede udstilling står på samme tid for tradition og fornyelse. Hvert år skabes et nyt bud på, hvor kunsten bevæger sig hen i kraft af de optagne værkers indhold og udtryk og de medier, som kunstnerne benytter sig af. Censurkomiteens medlemmer sammensætter udstillingen gennem dialog - og ud fra deres fælles kvalitetskriterier og forståelse af nutidskunsten. Herudover arrangerer foreningen også Spring, som er en udstilling, som udløber fra den censurerede Kunstnernes Påskeudstilling. Et frisk skud, der gen-

nem de seneste fem år tydeligt har understreget, at det nu 63-årige væksthus Kunstnernes Påskeudstilling er en vital institution på det danske kunstlandkort. Hvor den censurerede udstilling i sin natur er brutal - og de fleste luges skånselsløst fra – er Spring anderledes gavmild. Her bliver kandidaterne taget ind i varmen og får lov at folde sig ud. Man inviteres til Spring. Blandt de senere års udstillere ved Kunstnernes Påskeudstilling bliver disse kunstnere på ganske elitær vis udvalgt, fordi bestyrelsen finder, at lige netop de har udvist et særligt potentiale. Sådan må det være, når talent skal plejes, og når mulighederne for en spændende og seværdig udstilling skal etableres. Spring er en forårsudstilling, og som navnet ligeledes antyder, et springbræt for yngre kunstnere i begyndelsen af deres karriere. Kunstrådet i Århus begrunder deres støtte til Spring-udstillingerne på følgende vis: ”Spring er som initiativ i høj grad med til at opkvalificere Kunstnernes Påskeudstilling og det attraktive ved at være med her. På Spring får nogle få udvalgte endnu en mulighed for på lidt mere plads at vise deres kunstneriske formåen.”

Formål Kunstnernes Påskeudstilling har som tilskudsberrettiget institution til formål hvert år at arrangere en åbent censureret udstilling af nutidig billedkunst samt yde støtte som kulturformidler. Foreningen skal stedse arbejde for, at udstillingerne har et kvalitativt niveau, som kan sikre en fortsat tilskudberettigelse. Historie I 2010 arrangerer Kunstnernes Forårsudstilling KP10 og Spring10. KP10 er den 64. censurerede udstilling i foreningens historie. Aktivitetstyper Foreningen Kunstnernes Forårsudstilling præsenterer hvert år i påsken en udstilling i Århus Kunstbygnings lokaler. Samarbejdspartnere Århus Kunstbygning Bestyrelse Ina Olsen (Formand)

Kunstnernes påskeudstilling

Statsanerkendt og censureret udstilling Lizzi Holberg Holm Anne Sofie Tanderup Sanne Flyvbjerg Anne-Marie Pedersen Rune Drewsen (Suppleant) Joaquin Zaragoza (Suppleant) Personale Ole C. Hansen (forretningsfører) Censorer I 2010 er Claus Ejner, Erik Hagens, Ulla Hvejsel, Daniel Svarre og Bettina Camilla Vestergaard censorer. Censureringen foregår gennem tre runder, inden de endelige værker bliver udtaget til udstillingen og resultatet at udstillingens sammensætning er synliggjort. Der arbejdes med en enhedscensur og der findes derfor ikke nogen fastlagte kategorier til censureringen. Den samlede censurkomité tager stilling til samtlige indsendte værker. Censurkomitéen består af 5 kunstfaglige og udøvende billedkunstnere. Censurkomitéen har desuden ansvaret for opsætning af 36

udstillingen. Udstillende kunstnere På KP09 deltog i alt 77 kunstnere, blandt andre: Svend Ahnström, Bente Lindum Jensen, Mona Precht, Aage Arberg, Brian Ravnholt Jepsen, Niels Kjær Pugholm, Mona Askær, Søren Jordan, Kim Sandra Rask, Hanne Bang, Young en Kim, Bjørn Rasmussen, Morten Barker, Sina Larsen, Jakob Ring, Sandie Ruben Christensen, Line Larsen, Pernille Haug Reitz. Til Spring10 er Marianne Markvard, Niels Pugholm og Mikael Eriksen udvalgt Prispolitik Det koster 400 kr. i anmeldelsesgebyr at indsende et værk til Kunstnernes Påskeudstilling. Økonomi Statens Kunstråds Billedkunstudvalg støtte Foreningen Kunstnernes Forårsudstilling. I 2010 er det samlede støttebeløb herfra på 350.000 kr. Århus Kommunes kulturudviklingspulje støtter

Spring-udstillingerne: 2009: 75.000 kr. 2010: 50.000 kr. Sponsorer CHORA Software Design A/S Montana Kontaktoplysninger Århus Kunstbygning J. M. Mørks Gade 13 8000 Århus C info@kp-spring.dk www.kp-spring.dk

Kunstnernes p책skeudstilling

Statsanerkendt og censureret udstilling

Rio, Berlin, London... eller Århus? Carina Hellerup

1. Rio, Berlin, London… eller Århus? Berlin, Istanbul, Rio og London er blot nogle af de steder, der dukker op i samtalen, når adspurgte kunstnere bliver bedt om at sætte ord på det ideelle kunstneriske miljø. Men hvad er det, Århus mangler i forhold til disse byer, og er der noget, Århus tilbyder, som andre steder ikke har? I forbindelse med de indledende swot-workshops, som blev afholdt på Bymuseet i Århus i juni 2009, blev ordet ‘talentflugt’ nævnt flere gange (Swot-analyser, p. 89), og det er på den baggrund, at denne opgave ønsker at undersøge hvilke faktorer, der spiller en rolle for en århusiansk talentflugt eller tiltrækning. 2. Den kreative klasse I bogen ”Den Kreative Klasse” arbejder Richard Florida med begrebet den kreative klasse, som betegner den gruppe af mennesker, der overvejende arbejder med at identificere problemer, udtænke løsninger og sætte eksisterende viden sammen på nye måder (Florida, Richard: Den kreative klasse, 2005, p.29). Denne gruppe af mennesker tiltrækkes

af steder eller byer, der er kendetegnet ved særlige stedskvaliteter, kvaliteter som Florida kalder de tre T´er: Tolerance, Talent og Teknologisk udvikling. Tolerance som stedskvalitet kan tiltrække det talent, som den kreative klasse besidder. De er herefter i stand til at skabe innovation eller teknologisk udvikling (ibid., p. 9). Det er vigtigt for en by at forsøge at tiltrække eller bibeholde en stor gruppe af kreative mennesker, da det fastslås af Kristina Vaarst Andersen og Mark Lorenzen i Den danske kreative klasse, at: ”…byer med en stor bosat kreativ klasse ikke bare (har) et godt skattegrundlag, men også grobund for et dynamisk erhvervsliv, og den kreative klasse udgør en hjørnesten i både regional og national udvikling” (Andersen & Lorenzen 2009, p. 13). Hermed regnes kreativiteten ikke blot som en afgørende faktor for et velfungerende kulturliv, men også som en væsentlig medspiller for et spirende erhvervsliv og en generel udvikling i samfundet.

Medlemmer af den kreative klasse kan iflg. Florida findes i flere forskellige erhverv, fra læger til sælgere (Florida, p. 15), men denne opgave vil tage udgangspunkt i en af de mere oplagte eller selvskrevne grupper i den kreative klasse - billedkunstnerne, og undersøge disses vilkår og ønsker, i en by på vej mod at blive Europæisk Kulturhoved-stad 2017. 3. Kulturpolitikken 2008 -2011 Ambitionen om at blive europæisk kulturhovedstad 2017 er en del af en århusiansk kulturpolitisk vision, og spiller således en væsentlig rolle i kulturpolitikken for Århus Kommune 2008-2011. Kulturpolitikken blev enstemmigt vedtaget d. 5. marts 2008, og heri danner fire kulturpolitiske mål grundlag for de visioner, Århus Kommune har for det århusianske kulturliv. 3.1 De fire kulturpolitiske mål Kunstnerisk kvalitet – at kunst og kultur i Århus skal være af høj kunstnerisk kvalitet. Dette sikres gennem evalueringer foretaget efter Ønskekvistmo

Rio, Berlin, London... eller Århus? Carina Hellerup

dellen (Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011, p. 6). Kulturel mangfoldighed – at udbuddet af kunst og kultur skal være mangfoldigt, ligesom der også ønskes diversitet blandt kulturbrugerne (ibid. p. 7). Produktionsmiljøer i udvikling - at skabe gode vilkår for vækstlag, talenter, og professionelle kunstnere inden for alle genre, hvor der lægges vægt på det eksperimenterende, kreative og nytænkende, og hvor talenter og vækstlag sikres albuerum og udviklingsmuligheder (ibid. p. 7). Markant kulturel profil – at arbejde for et nationalt og internationalt kendskab til Århus, gennem et mangfoldigt kulturmiljø, markante kulturelle satsninger, en bred vifte af kulturorganisationer og institutioner. Derudover skal Århus kendetegnes ved at turde satse på det kvalitative, det nye og det kreative (ibid. p. 8). Endvidere ønsker Århus Kommune at forbedre vilkårene og de fysiske rammer for byens kunstpro40

duktion, dette gælder de professionelle kunstnere, såvel som vækstlag og talenter. Etablerede kunstnere og kulturinstitutioner forventes også at tage ansvar for at stimulere og udfolde potentialet blandt talenter og vækstlag. I kulturpolitikken vægtes også en investering i byens store og små kulturinstitutioner, som kommunen opfatter som bærende for det århusianske kulturliv, og som forventes at være med til at gøre Århus til Europæisk Kulturhovedstad 2017 (ibid. p. 7). Disse kulturpolitiske ønsker og ambitioner vil i et senere afsnit blive gjort til genstand for en sammenlignende analyse med udsagn fra dét billedkunstneriske miljø, kulturpolitikken bl.a. omhandler. Analysen vil ske ud fra et ønske om at undersøge i hvilken grad der er overensstemmelse mellem de kulturpolitiske ambitioner og en oplevet virkelighed i det billedkunstneriske miljø i Århus. 4. Metode Undersøgelsens empiriske korpus består af en spørgeskemaundersøgelse, fokusgruppeinterviews,

og enkeltinterviews. Spørgeskemaet har været udsendt elektronisk til aktører i det århusianske billedkunstneriske miljø, og har resulteret i 149 besvarelser, hvoraf 52 er fuldt færdiggjorte. De to fokusgruppeinterviews er foretaget med to deltagende i hver, henholdsvis med Annette Olesen (udøvende kunstner, underviser Århus Kunstakademi), Søren Sejr (udøvende kunstner, stud. Århus Kunstakademi) og Anja Christensen (Udøvende kunstner, bestyrelsesmedlem ProKK) og Kim Grønborg (udøvende kunstner med tilknytning til Spanien 19C). Derudover er der foretaget to enkeltpersoninterviews med Anders Reventlov Larsen (udøvende kunstner, tidligere stud. Det Jyske Kunstakademi) og Jette Geil (udøvende kunstner, formand for Kunstrådet). 5. Metodiske overvejelser I forbindelse med opgavens dataindsamling har de største forhindringer været kvantiteten af besvarede spørgeskemaer samt en manglende deltagelse ved fokusgruppeinterviews. 149 aktører i billedkunstmiljøet har påbegyndt en besvarelse af spørge-

Rio, Berlin, London... eller Århus? Carina Hellerup

skemaet, men kun 52 har færdiggjort den. Dette kan tyde på, at spørgeskemaet muligvis har været for langt og omfattende, hvorfor en kortere version med flere afkrydsningsmuligheder frem for kvalitative spørgsmål kunne være at foretrække. Dernæst kommer et manglende fremmøde ved fokusgruppeinterviews, som ideelt og intentionelt skulle have involveret fire personer i hvert interview, men som pga. sygdom, afbud og et manglende fremmøde, kun talte to personer i hvert interview. Dette er ikke ideelt, da en større gruppe naturligt havde givet flere vinkler og synspunkter på samme problemstilling, men gruppeinterviewenes berettigelse kan forsvares ved, to deltagere til trods, stadig at have den ønskede karakter af diskussion eller dynamisk samtale. Bevæggrundene for den manglende deltagelse kan være svære at klarlægge, men et muligt bud kan findes i Jørgen Ole Bærenholdt og Jon Sundbos ”Oplevelsesøkonomi – produktion, forbrug og kultur”, hvor der i henhold til Josepf Schumpeters innovationsteori refereres til begrebet kreativ destruktion. Kreativ destruktion betegner ”…

de processer, der underminerer (destruerer) de eksisterende procedurer i økonomien (heraf anden del af begrebet), mens nye og kreative processer etableres (heraf første del af begrebet)” (Bærenholdt og Sundsbo, p. 93). Bærenholdt og Sundbo forklarer, at ”taberne” i en forandringsproces er de aktører, der ikke er innovative og hænger fast i gamle mønstre og processer, og at ”vinderne” er de aktører, der er innovative og forandringsparate. Som en naturlig følge heraf føler de eksisterende miljøer sig truet af nye tiltag. I dette tilfælde kan det eksisterende miljø tænkes, at være det eksisterende billedkunstmiljø i Århus og projektet Kulturhovedstad 2017 repræsenterer det truende nye tiltag. Hertil kommer, at der indenfor billedkunstmiljøet hersker en selvopfattelse og idé om den ensomme, samfundsekskluderede kunstner, som et romantisk levn – en selvopfattelse, der i teorien ikke omfavner direkte kommunikation og kommunale tiltag. Denne antagelse bekræftes i Jette Geil, udøvende kunstner, formand Kunstrådet. Hun betegner kunstnerne som et folkefærd, der er mestre i skyttegravskrig. Heri kan ligge en forståelse af kunstneren som en person, der skyer direkte konfrontation eller kom-

munikation, hvilket også kan være en forklarende årsag til det manglende fremmøde og den manglende respons. På baggrund af de metodiske overvejelser må det derfor nævnes, at denne opgave ikke er en kvantitativ undersøgelse af de billedkunstneriske forhold i Århus, men derimod en kvalitativ undersøgelse, der har til formål at udpege nogle holdninger og tendenser, som gør sig gældende i det miljø der undersøges. 6. Analyse På baggrund af Richard Floridas teori om de tre T’er, hvor tolerance fungerer som en primær tiltrækningskraft for kreativt talent, og kulturpolitikkens formulerede visioner og hensigter, vil analysen ske ud fra et ønske om at undersøge hvilke faktorer, der spiller en afgørende rolle for en evt. århusiansk talentflugt eller talenttiltrækning samt i hvilken grad, der er overensstemmelse mellem de kulturpolitiske hensigter og en oplevet virkelighed blandt adspurgte aktører i det århusianske billedkunst

Rio, Berlin, London... eller Århus? Carina Hellerup

miljø. Analysen er inddelt i fire afsnit, hvor første afsnit bredt behandler udsagn om – og opfattelser af – det overordnede kunstmiljø i Århus, dernæst et afsnit der omhandler udsagn om tolerance og rummelighed i Århus, og derefter et afsnit, der i en mere direkte forstand behandler spørgsmålet om billedkunstnerisk talent i Århus. I det fjerde og sidste afsnit vil udsagn og holdninger fra de tre øvrige afsnit blive sammenholdt med den vision, der udtrykkes i Århus Kommunes kulturpolitik 20082011. 6.1 Om kunstmiljøet i Århus… For at tegne et overordnet billede af billedkunstmiljøet, som det opleves indefra, og derved pege på nogle af miljøets styrker og svagheder, blev de deltagende i hvert interview bedt om kort at beskrive det eksisterende kunstmiljø i Århus. Dette første afsnit vil således behandle nogle af de udsagn og holdninger, der blev tilkendegivet i forbindelse med dette spørgsmål. Anders Reventlov Larsen, udøvende kunstner, udtrykker sig om det århusianske billedkunstmiljø således:

Det er meget småt, og så er der nogle rigtig gamle nogen, der har været her i meget, meget lang tid…øhm….jamen, altså, flygtet – der er rigtig mange der skrider…. så måske er der egentlig ikke… jo, selvfølgelig er der et billedkunstnerisk miljø her, men mit indtryk er, at det er meget, meget, meget småt. Anders Reventlov opfatter miljøet som meget småt, og en konkret årsag hertil kan naturligt være Århus størrelse, der sammenlignet med København eller andre storbyer er meget lille. En anden og mere indirekte årsag kan være et manglende samarbejde de forskellige kunstinstitutioner, uddannelser og miljøer imellem, et samarbejde som Søren Sejr, udøvende kunstner, efterspørger. Et større og bredere samarbejde kunstnere og institutioner imellem ville åbne op for nye muligheder og kontakter, og gøre det muligt at benytte et ellers uudnyttet potentiale, og derved få miljøet til at syne større. Anders Reventlov beskriver også miljøet som ”flygtet”, og understøtter hermed tesen fra swot-workshoppen om en århusiansk talentflugt. Endvidere udtrykker han en opfattelse af, at en

gruppe ældre etablerede kunstnere er dominerende i kunstmiljøet - en opfattelse han deler med Søren Sejr, der udtrykker at: … problemet med de værksteder, der så er der, er også, at så står der nogen som har stået der i femogtyve år, og… altså, vi behøver nok ikke så meget plads, som de har der i forhold til… altså vi kunne måske være tyve, hvor de står otte derhenne nu, så… men sådan er det jo, det er jo klart nok, at de ikke vil tage os ind, når de har det… når de sidder så godt i det… Men det er svært for os, det er virkelig svært. I dette citat udtrykkes også en frustration over de vanskeligheder, en nyetableret kunstner oplever i forbindelse med anskaffelse af en værkstedsplads. Denne opfattelse deles af Annette Olesen, udøvende kunstner og underviser, der påpeger, at tredive værksteder i Århus ikke er tilstrækkeligt: Tredive værksteder og de ligger i periferien af Århus – de ligger i Holme, de ligger i Høj-

Rio, Berlin, London... eller Århus? Carina Hellerup

bjerg, og så ligger der ganske få inde i selve midtbyen, men det er ikke steder, der er store nok til at kunne rumme et kreativt kunstnerisk miljø. Så dvs. at det er båret af de få mennesker, der får tildelt de værksteder… Derudover påpeger hun, at ”der findes ingen slum, der findes ingen steder, hvor man kan skabe et kunstnerisk aktivt miljø, fordi det hele er sat i stand…” Denne påstand om mangel på slum i Århus, stiller Jette Geil, formand for Kunstrådet, sig kritisk overfor. Hun mener, at der findes masser af slum i Århus, og nævner bl.a. Gellerup som en oplagt mulighed for en billig værkstedsplads og mener, at tanken om slum bunder i en romantisk kunstneridé om et østberlinsk scenarie i Århus, som er forudsigeligt og ikke realistisk, da en naturlig byfornyelse starter i centrum. Problemet er, iflg. Jette Geil, ikke lokalemangel, men en manglende vilje blandt kunstnerne til at flytte sig uden for centrum. Dette er en påstand, som kan siges at blive bekræftet af, at både Annette Olesen og Kim Grønborg, udøvende kunstner, begge påpeger de eksisterende tredive værksteders perifere placering

som noget negativt. Iflg. en kommunal optegning findes der 27 værkstedspladser, men alligevel prioriterer 62,71% af 59 adspurgte aktører i billedkunstmiljøet værksteds-pladser, som værende et af de vigtigste tiltag, der kan forbedre forholdene i det billedkunstneriske miljø. Dette peger på, at de 27 kommunale værkstedpladser ikke er tilstrækkeligt, og at flere billige, centrale værkstedspladser spiller en afgørende rolle for spørgsmålet om talentflugt eller talenttiltrækning. Billige værkstedsmuligheder er iflg. Anette Olesen en af årsagerne, der har været medvirkende til, at Berlin har tiltrukket en stor skare af kunstnere de seneste år: ”Altså, det er jo ikke tilfældigt, at folk lige pludselig flytter til Berlin, halvdelen af dansk kunststand de bosætter sig i Berlin, fordi det er muligt at få nogle relativt store rum til billige penge… ”. I dette citat giver Anette Olesen også udtryk for, at hun, ligesom Anders Reventlov, har opfattelsen af, at mange kunstnere bosætter sig i udlandet, og at der i kraft heraf er tale om en talentflugt. Denne opfattelse deles med flere af de andre interviewdeltagere, og bekræftes også ved at figurere som et debatteret emne ved de swot-workshops, som blev afholdt i forbindelse

med Århus Kulturhovedstad 2017 opstartsfase. Denne opfattelse til trods svarer 31 af 53 adspurgte billedkunstaktører, at de helst vil bo i Århus, hvis de frit kunne vælge bosættelse nationalt eller internationalt. Disse tal kræver en bemærkning om, at de adspurgte alle i kraft af arbejde eller bosted, i forvejen har en eller anden form for tilknytning til Århus, og derfor kan tænkes at være tilbøjelige til at vælge Århus frem for et alternativ. I tråd hermed peger spørgeskemabesvarelserne også på relationen til familie, venner og kæreste/ægtefælle som den tungest vejende årsag til valg af bosted. En anden mere kompleks og mindre konkret årsag til dette kan være, at Århus sin størrelse og lokalemangel til trods, overordnet opfattes af flere kunstnere som et godt sted at være. Denne opfattelse skyldes flere ting, men alle de interviewede er enige om, at Århus tilbyder gode uddannelsesmuligheder, og bl.a. Anette Olesen fremhæver styrken ved at have to akademier, hvoraf det ene, Århus Kunstakademi, er forberedende, og det andet, Det Jyske Kunstakademi, repræsenterer et professionelt niveau. Jette Geil, formand for Kunstrådet, er enig med Anette Olesen, og mener, at netop

Rio, Berlin, London... eller Århus? Carina Hellerup

de mange niveauer er en styrke i det århusianske kunstmiljø. ”Vi har det hele her i Århus,” siger hun, med en reference til store professionelle institutioner som f.eks. ARoS, såvel som mindre vækstlag. Dog mener Anders Reventlov, at ”… der mangler flere ikke-kommercielle gallerier, flere gallerier som er sådan kunstner orienteret, som ikke er så meget købmandsforretningsagtige, men som ligesom er rum – udstillingsrum, i stedet for gallerier, som bare er købmandsforretninger”. Denne holdning er Kim Grønborg enig i. Han mener, at der mangler flere kunstnerstyrede udstillingssteder, da disse har andre dagsordner end kommercielle eller kuratorstyrede udstillingssteder, og at repræsentationen af begge typer er vigtig for dynamikken i kunstmiljøet. Dette kan skyldes, at et udstillingssted uden interesse i salg, kan vise kunst, der ikke skal forsøge at ”please” en evt. køber. Ikke-kommercielle udstillingssteder er på den måde med til at sikre et mangfoldigt og eksperimenterende udstillingsprogram. Flere af kunstnerne er enige om, at en styrke i det billedkunstneriske miljø er de støttemuligheder Århus Kommune tilbyder i form af legater og støttepuljer. Anders Reventlov siger: ”Dem er der jo mas44

ser af – så vidt jeg ved. Jeg ved det ikke, jeg har ikke søgt nogen endnu, men jeg har fået nogle… jeg har fået nogle priser og sådan noget..så det har jo været heldigt”. Han forsætter: … mulighederne for at arbejde som billedkunstner i Danmark, tror jeg, er rigtig, rigtig gode(…) Og i forhold til alle mulige andre steder i hele verden, så der skal man jo arbejde røven ud af bukserne… så er der ikke noget, der hedder støtte, og sådan er det med alle ting udenfor Danmarks grænser… så mulighederne, vi har alle mulighederne. En af de instanser som bl.a. er med til at skabe disse muligheder er Kunstrådet, som består af kunstfaglige folk, der er med til at uddele og fordele den kommunale støtte, og som fungerer som et mellemled mellem det kunstneriske miljø og Århus Kommune. Blandt de interviewede kunstnere er der bred enighed om, at Kunstrådet gør et godt stykke arbejde, og at dette kunstfaglige mellemled er en succes, bl.a. nævner Kim Grønborg, at man i Ålborg

med inspiration fra Århus, har ønsket at indføre samme princip. 6.2 Om tolerance i Århus… Som nævnt (i afsnit 2) fremhæver Richard Florida tolerance som en primær stedskvalitet, der er i stand til at tiltrække kreativt talent og dermed sikre innovation det pågældende sted. Betydningen af tolerance for etableringen af et kreativt miljø anerkendes også i flere udsagn fra de interviewede personer, der tilkendegiver et ønske om friere tøjler, og en større kommunal rummelighed og tolerance. I relation til et ytret ønske om mere slum i Århus, siger Anette Olesen: ”hvis man skal have et aktivt kreativt miljø, der vokser, der bevæger sig, så bliver man nødt til at sørge for, at der er nogle områder, hvor folk kan være frit, hvor man har nogle andre regler, end man ellers har”. Anette Olesen stiller i dette udsagn tolerancen eller det, at ”folk kan være frit”, som præmis for et aktivt kreativt miljø, ganske som Florida gør det. Kunstteoretiker Clement Greenberg er én blandt mange teoretikere, der mener at kunstens opgave er at udvikle kulturen,

Rio, Berlin, London... eller Århus? Carina Hellerup

og skabe en sti ved siden af det etablerede system (Greenberg, Clement: ”Avantgarde and Kitsch”, Art and Culture, 1989, p. 5). En forudsætning for dette, er netop tolerance og plads til at eksperimentere, eller som Anette Olesen udtrykker det, er der brug for nogle steder, ” hvor man har nogle andre regler, end man ellers har…”. Anders Reventlov er enig med Anette Olesen, og giver et mere konkret eksempel på en oplevelse af intolerance, der har hæmmet hans kunstneriske udfoldelse, og spillet en væsentlig rolle for hans valg om at søge udenlands: Jeg har lige været i Brasilien, hvor jeg synes, at det er ideelt for mig, for dernede der har jeg mulighed for at arbejde med maleri på gaden. Og det har jeg ikke mulighed for i Danmark, eller i Europa, for så bliver man set på som værende kriminel, hvis man har noget der minder om graffiti. Anders Reventlov forklarer endvidere, at der i Århus i 2004 blev vedtaget en nul-tolerance politik overfor graffiti og streetart og påpeger det paradoksale ved

en senere opsat stor udstilling med netop streetart, og han håber ikke: … at det kun er den der forfærdelige udstilling, som hed Icons For Now der bliver lavet, hvor Århus Kommune ligesom prøver på at få en troværdighed omkring sig selv, og sige: ej, hvor er vi bare åbne, og vi vil gerne være kulturby, kulturhovedstad, et eller andet, blablabla…. Så laver de denne her streetartudstilling i byen med gavlmalerier, samtidig med, at de i 2006… nej, siden 2004 har de en officiel nul-tolerance overfor alt i byen, der hedder graffiti eller streetart. I dette udsagn træder kunstens iboende ambivalente karakter frem, der, hvis man godtager Greenbergs ide om kunstens rolle, består i at ville skabe et alternativ til det etablerede system eller samfund, som den selv er en del af. I eksemplet ønsker Århus Kommune at vise kunst, som er nyskabende, og banebrydende, samtidig med at der forekommer visse regler og love, man ikke ønsker brudt. Dette paradoks har siden kunsten erklærede sin autonomi både været kunstens præmis og forbandelse, og

udfordringen vil derfor altid være at skabe et rum med tolerance og plads til eksperimenter mellem struktur og anarki. 6.3 Om talent i Århus… Ordet talent har været anvendt flere gange i denne opgave i forbindelse med spørgsmålet om talentflugt eller talenttiltrækning. Talent er et vanskeligt definerbart begreb, men for at kunne undersøge hvad, der tiltrækker eller frastøder et billedkunstnerisk talent, er det nødvendigt at undersøge hvad et talent er. Derfor er de interviewede personer blevet bedt om at beskrive og definere hvad et billedkunstnerisk talent består i for dem. Anette Olesen definerer det således: ”… talentet handler vel om at have noget på hjertet af en eller anden karakter der kan formidles – en materialisering af åndsarbejdet, der kan formidles billedkunstnerisk…”. For Anette Olesen består talentet altså i evnen og viljen til at kommunikere gennem værket, man skal ”have noget på hjertet”. Heri er Anja Christensen, udøvende kunstner, enig, og hun mener, at talent til dels er indadvendt, men beror på evnen til at kommunikere det indadvendte visuelt. For Kim Grønborg handler

Rio, Berlin, London... eller Århus? Carina Hellerup

talentet om evnen til at tænke nyt, og til at føre sine ideer ud i livet. Jette Geil er enig med ovenstående, og tilføjer, at talent også handler om engagement og forretningssans, et synspunkt hun deler med Anders Reventlov. Billedkunstnerisktalent er altså en kompleks størrelse, der på baggrund af ovenstående udsagn, kan sammenfattes til bl.a. at indeholde ånd, kommunikation, engagement og forretningssans. En evt. talentflugt eller talenttiltrækning må derfor bero på et steds evne til at skabe et miljø, der tilgodeser og stimulerer disse karaktertræk. Et sted, hvor der er plads til indadvendthed, samtidig med at der kommunikeres, med plads til nytænkning, og hvor ånd går hånd i hånd med en veludviklet forretningssans. Talentets kompleksitet gør det vanskeligt at sætte en finger på netop dén faktor, som er afgørende for en talentflugt eller tiltrækning, men alle kunstnerne er enige om, at talentet findes på flere niveauer, og fremhæver vigtigheden af at kigge indad og turde satse lokalt og turde skille sig ud. Anette Olesen siger: Problemet er, at vi er fem-ti år bagud, så når de har fundet kunsten dernede, og vi trækker 46

den hertil, så er den allerede et andet sted henne, og sådan vil det være indtil, man har visioner og tiltro nok til egne evner, og tør satse på noget, der ikke er set før(…)man er jo ikke interesseret i nogen lokal kunst, det er jo et skældsord, det skal være international samtidskunst. Det vil sige, at Århus tilbyder det samme, som de tilbyder i Hamburg, og hvorfor fanden skulle man tage til Århus og se sådan en udstilling, når man kan tage til Hamburg? Man er ikke interesseret i (at bakke lokal kunst op)… fordi man synes det er et fyord at have en lokal kunstner, eller at bakke op om et lokalt miljø… Anders Reventlov er enig med Anette Olesen og siger parodierende: ”nå, men Olafur Eliasson han skal op på taget af Aros, eller streetart, det gør de vist også ovre i Berlin med nogle gavle og sådan, det må vi også hellere…”. I begge citater efterlyses et større mod til at turde tænke nyt og satse lokalt, og det indikeres, at en sådan fokusering på lokalt talent kan være med til at løfte det århusianske billedkunstmiljø.

6.4 Når der går kulturpolitik i den… De foregående tre afsnit har behandlet udsagn, der alle omhandler holdninger, ønsker og oplevelser set fra aktører i billedkunstmiljøets synspunkt. Dette afsnit vil fungere som en kort opsummering af disse, og sammenligne disse oplevelser og holdninger med de rammer og visioner Århus Kommune udtrykker i kulturpolitikken 2008-2011, og som der er redegjort for i afsnit 3. Det første af fire kulturpolitiske mål er ambitionen om at sikre et udbud af kunst af høj kunstnerisk kvalitet. Dette sikres bl.a. gennem evalueringer og vurderinger foretaget af Kunstrådet. Dette arbejde anerkendes af flere af de adspurgte kunstnere, der mener at ordningen med et kunstfagligt mellemled mellem billedkunstmiljøet og beslutningstagere er en succes. Det næste kulturpolitiske mål er ønsket om kulturel mangfoldighed, der kun i nogen grad må siges at stemme overens med en oplevet virkelighed i miljøet, hvorfor flere kunstnere efterspørger flere udstillingssteder, der ikke er kommercielle, da

Rio, Berlin, London... eller Århus? Carina Hellerup

dette vil forbedre mangfoldigheden af den udstillede kunst. Dernæst ønsker Århus Kommune at fremme udviklingen i produktionsmiljøerne, hvor talenter sikres albuerum, og hvor der er fokus på det eksperimenterende, kreative og nytænkende. Dette punkt stiller flere kunstnere sig uenig i, og påpeger bl.a. en mangel på værkstedslokaler, samt en manglende kommunal evne til at turde satse og tænke nyt. Det sidste kulturpolitiske mål er visionen om at være en markant kulturel profil gennem satsning på det kvalitative, det nye og kreative. Denne vision peger igen tilbage på evnen til at turde tænke nyt og skille sig ud, og er et punkt, hvor flere af kunstnerne mener, at Århus har en stor udfordring foran sig. Endvidere ønsker Århus Kommune, at etablerede kunstnere og kulturinstitutioner tager ansvar for at stimulere og udfolde potentialet blandt talenter og vækstlag. Dette strider også imod et udtrykt ønske om et bedre og bredere samarbejde institutioner og miljø imellem.

7. Konklusion I denne del af kortlægningen undersøges hvilke faktorer, der spiller en væsentlig rolle i forhold til spørgsmålet om århusiansk talentflugt eller talenttiltrækning. I hovedtræk peger flere i billedkunstmiljøet på byens størrelse og mangel på billige, centrale værkstedsmuligheder som faktorer, der i en direkte grad påvirker overvejelser om at flytte fra Århus. Der ytres desuden ønske om et bedre samarbejde de forskellige institutioner imellem, flere ikke-kommercielle eller kunstnerstyrede gallerier, større tolerance og mod fra beslutningstageres side til at satse på lokalt talent. Kortlægningen viser også, at der samtidig med en oplevet talentflugt også er tale om en talenttiltrækning bl.a. i kraft af de gode støttemuligheder byen tilbyder, gode uddannelsesmuligheder og byens kunstneriske diversitet, der fremhæves at foregå på et professionelt niveau såvel som i vækstlag. De mange niveauer bevirker at det billedkunstneriske miljø i Århus naturligt rummer meget forskellige behov, præferencer og prioriteter, der afspejles i de interviewede personers udsagn, hvorfor den individuelle selvopfattelse og

relation til et givent niveau, kan ses som en forklarende årsag til de til tider modstridende synspunkter og opfattelser af samme emne. Et nødvendigt strukturerende greb i kortlægningen har været at inddele analysen i flere afsnit, hvilket har været en vanskelig opgave. Vanskelig fordi de fire kategorier, miljø, tolerance, talent og politik alle yder indflydelse på hinanden. Dette bekræfter Richard Floridas teori om de tre T’ers indbyrdes indflydelse, men peger samtidig på, at indflydelsen ikke nødvendigvis sker i rækkefølgen tolerance, talent, teknologi/innovation.

Rio, Berlin, London... eller Ă&#x2026;rhus? Carina Hellerup

I placeringen mellem århusianer og verdensborger Henriette Wittendorff Ipsen

1. Indledning Århus Kommune har i samarbejde med kulturforvaltningen og 2017-sekretariatet igangsat et kortlægningsprojekt af det kulturelle miljø i Århus med henblik på at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Som led i kortlægningsprocessen er forskellige workshops afholdt i foråret 2009, for at udrede hvilke potentialer, tendenser og udfordringer der er for det kulturelle område i Århus. Talentflugt blev ved disse workshops nævnt som en tendens på tværs af fagområderne, hvilket følgelig er en udfordring den kulturelle kortlægning kan beskæftige sig med. Hvorvidt der forekommer en talentflugt fra Århus eller ej, er i sig selv interessant at undersøge, men lige så interessant er det at undersøge hvad der kan ligge bag denne talentflugt – hvilke forhold der kan påvirke en kunstnerisk flugt fra byen. Et influerende forhold kunne være hvilken tilknytning den enkelte kunstner har til Århus, og i hvilken grad man som kunstnere identificerer sig med sit lokale miljø? For hvis man som kunstner ikke har en tilknytning til

det lokale miljø – hvad hindrer så én i at rejse udenlands? Disse betragtninger danner i sammenhæng med følgende citat fra forårets workshops afsæt for opgavens tese: ”Mange kunstnere bosat i Århus deltager i internationale netværk og er som sådan ligeså meget verdensborgere, som ”bare” århusianere” (SWOT opsamlingsdokument, p. 4). Men befinder de udøvende kunstnere sig i en dobbeltrolle, således at de både identificerer sig som århusianer og verdensborger? Og hvilken betydning har det for Århus som mulig Europæisk Kulturhovedstad, at byens kunstnere måske befinder sig i en dobbeltrolle mellem det lokale og det internationale miljø? Det er forhold som disse jeg ønsker at undersøge i denne del af kortlægningen, da selvidentifikationen hos de udøvende kunstnere kan være indvirkende på den omtalte talentflugt, og have langsigtede konsekvenser for Århus og kulturhovedstadsprojektet.

muligt at udnytte dobbeltrollen til byens fordel? Er det muligt at anskue kunstnernes dobbelte identifikation som led i kulturhovedstadsprojektet, således at koblingen mellem det lokale og det internationale vendes til et positivt fænomen, der ikke nødvendigvis fører til talentflugt? Med baggrund heri vælger jeg at inddrage begrebet glokalisme, da dette begreb teoretisk forener det lokale og det internationale miljø, og glokalisme kan herigennem være et potentielt middel til at mindske eller helt fjerne talentflugten.

Men hvis der, som citatet antyder, eksisterer en dobbeltrolle hos de udøvende kunstnere, er det så

I placeringen mellem århusianer og verdensborger Henriette Wittendorff Ipsen 2. Metodeovervejelser

2,2 Metodisk ramme for undersøgelser

I forbindelse med kortlægningsprojektet har der været forskellige metodiske overvejelser og beslutninger, som har haft betydning for de endelige undersøgelser og for de efterfølgende behandlinger. Følgende afsnit behandler nogle af de metodeovervejelser vi har gjort os i billedkunstgruppen samt skitserer hvilke undersøgelsesformer og hvilke personer vi har været i kontakt med.

I billedkunstgruppen har vi anvendt tre undersøgelsesmetoder, hhv. spørgeskema, fokusgruppe- og enkeltpersonsinterviews. Ud fra et strategisk og tidsbesparende hensyn har vi udført spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews som en samlet gruppe, mens enkeltinterviews er udført parvis eller alene. Denne metode er valgt, da vi ved at foretage f.eks. spørgeskemaundersøgelser i fællesskab, har kunnet undersøge tendenser og problemstillinger i det billedkunstneriske miljø. Disse har efterfølgende dannet grundlag for mere næranalytiske undersøgelser af udvalgte teser gennem enkeltpersonsinterviews.

2,1 Kortlægning som metode Den overordnede metode for vores undersøgelser er en kulturel kortlægning, der ifølge Trevor Davis, projektkoordinator for kulturhovedstadsprojektet, er ”…en metode til at afdække et områdes, en bys eller et samfunds kulturelle ressourcer” (Arbejdsdokument, p. 5). Kortlægning kan følgelig skabe overblik og udrede hvilke aktører, potentialer og problemstillinger der er tilstede på det kulturelle område i Århus (ibid., p. 35).

Rammen for denne metodiske opdeling har baggrund i teoretikeren David L. Morgan, der opsætter to metodiske parametre til at kontrollere og dirigere undersøgelser (Morgan p. xv). Morgan skelner mellem en udforskende og en forklarende undersøgelsesmetode, hvor den udforskende metode har til formål at belyse problemstillinger, mens den forklarende metode har til formål at undersøge specifikke

problemstillinger nærmere (ibid., p. 45-48). De to undersøgelsesmetoder har hver sine kompetence og ulemper, da den udforskende metode ikke behandler baggrunden for problemstillingerne (ibid., p. 47), mens den forklarende metode har risiko for at overse nye og relevante problemstillinger i kraft af det snævre undersøgelsesfokus (ibid., p. 46). Med baggrund heri kan det følgelig være en fordel at kombinere begge undersøgelsesmetoder (ibid., p. 52), hvilket vi har forsøgt i vores undersøgelser gennem den nævnte strukturering. Dog benytter vi ikke et helt så skarpt skel mellem den forklarende og den udforskende metode, som der teoretiske er lagt op til, da metoderne har tendens til at overlappe hinanden i praksis. 2,3 De konkrete undersøgelser I gruppen har vi udført to spørgeskemaundersøgelser i hhv. elektronisk- og papirform. Det første spørgeskema er en brugerundersøgelse af publikum og deres kulturvaner på udvalgte statsstøttede institutioner og gallerier, mens det andet spørgeskema er rettet mod studerende på Det Jyske Kunstakademi og Århus Kunstakademi samt

I placeringen mellem århusianer og verdensborger Henriette Wittendorff Ipsen

udøvende kunstnere i kunstnerforeningerne ProKK (Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere) og Guirlanden. Begge undersøgelser har været udforskende, men kunstnerundersøgelsen har også haft et forklarende perspektiv i sig, da denne også indeholder teseorienterede spørgsmål. I denne del af kortlægningen behandler jeg kun spørgeskemaet vedrørende kunstnerne, da brugerundersøgelsen ikke er relevant for tesen om glokalisme. 3. Dobbeltrolle hos kunstnere ”Et formål med kortlægningerne er at skabe et tydeligere billede af hvem århusianerne er” (Arbejdsdokument, p. 20) – og dermed også hvem de århusianske kunstnere er. Formålet er rammesættende for opgavens tese, da jeg ønsker at undersøge, om der reelt findes en dobbeltrolle hos de århusianske kunstnere – for identificerer de udøvende kunstnere sig som både århusianere og verdensborgere? Og hvilke konsekvenser kan denne dobbeltrolle have for talentflugtsproblematikken, og ikke mindst for kulturhovedstadsprojektet?

Min undersøgelse tager afsæt i de to fokusgruppeinterviews, enkeltpersonsinterviewet med Anders Reventlov Larsen samt interviewet som Signe Mejstrup har foretaget af Lise Skou på Rum46. De interviewede er alle udøvende kunstnere med tilknytning til Århus. Alle interviews har fulgt samme struktur, og alle er blevet præsenteret for de samme spørgsmål, således at det er muligt at sammenligne svar. De interviewede personer blev præsenteret for tre kort med påskriften: Århusianer, verdensborger samt århusianer og verdensborger. Opgaven var herefter at vælge det kort som den enkelte bedst kunne identificere sig med, hvad enten det var rent personligt eller ud fra et kunstnerisk synspunkt. Herefter blev de interviewede bedt om at forklare bevæggrundene for valget af kort, og herefter at definere begreberne århusianer og verdensborger. Denne metode er valgt, da betegnelserne dermed gives en personlig karakter, for at det derved er lettere for de interviewede personer at beskrive og forklare hvad de mener betegnelserne indeholder.

3,1 Århusianer og/eller verdensborger? Men hvordan identificerede de forskellige personer sig så? Hvilket kort vælger de, og hvilke begrundelser og tanker ligger der bag valget? – For hvornår er man egentligt århusianer og hvornår er man verdensborger? Anja Christensen (ProKK) definerer sig hurtigt som værende begge dele, både århusianer og verdensborger, hvilket hun begrunder på følgende måde: ”…fordi jeg føler mig som århusianer, men privat og kunstnerisk giver det mere mening med verdensborger – livet ville ikke give mening hvis jeg ikke kom ud i verden” (Bilag 6, p. 12). Anja Christensen vægter følgelig den lokale forankring, sin bopæl i Århus, som afgørende for følelsen af at være århusianer, mens den kunstneriske og personlige søgen mod udlandet, gør hende til verdensborger. Nogenlunde samme beskrivelse har Annette Olesen (Århus Kunstakademi), der også definerer sig som både århusianer og verdensborger: ”Århusianer fordi jeg har levet en stor del af mit liv her…men jeg føler mig i stor udstrækning som verdensborger

I placeringen mellem århusianer og verdensborger Henriette Wittendorff Ipsen

når jeg søger indhold i min tilværelse” (Bilag 5, p. 23). Dog er alle ikke lige så beslutsomme, Anders Reventlov Larsen (Det Jyske Kunstakademi) vakler en del da han bliver spurgt, og ender med at have defineret sig som både århusianer, verdensborger, menneske og bredballianer (da han er født og opvokset i Bredballe), inden han forklarer følgende: ”…men jeg er bare ikke interesseret i at sætte en titel på mig selv på den måde”. Tvivlen har følgelig baggrund i en manglende vilje til at sætte betegnelser på sig selv, da han gør det klart at det blot er titler og at han på ingen måde kan identificere sig med hverken det at være århusianer eller verdensborger, da han ikke har ét bestemt tilhørsforhold, og nærmere bor i Århus af tilfældighed. Anders R. Larsen sætter følgelig spørgsmålstegn ved betegnelserne, og problematiserer om man overhovedet som kunstner er interesseret i at hæfte sådanne betegnelser på sig selv. Det samme gør Lise Skou (Rum46), selvom hun definerer sig som både århusianer og verdensborger. For har man ikke altid en lokal forankring? Er man ikke altid århusianer, hvis man bor i Århus? Eller som Lise 52

Skou direkte formulerer det: ”…for jeg kan jo ikke sige at jeg kun er verdensborger og ikke lokalt forankret, fordi det er jeg jo i kraft af at jeg er med til at drive det her sted [Rum 46]”. Lise Skou peger her på noget relevant, for kan man overhovedet være udelukkende verdensborger, og ikke have bare en smule tilknytning til Århus? Umiddelbart måske ikke, men Anders R. Larsens manglende tilhørsforhold peger på, om end han ikke ønsker at sætte titler på sig selv, at han måske er hvad man kunne betegne som ren verdensborger? Dog ville Larsen ikke indvillige i denne definition, da han har et helt andet billede af, hvad en verdensborger er – og netop hér er problemstillingen, for hvad er en århusianer og hvad er en verdensborger? 3,2 Definitioner Med afsæt i ovenstående citater kunne det tyde på at en århusianer defineres ud fra den lokale tilknytning, mens en verdensborger repræsenterer udrejselængslen og det opsøgende i personerne. Der er dog lidt større uenighed om de bag-

vedliggende konnotationer, da de interviewede først begynder at definerer betegnelserne århusianer og verdensborger. Anders R. Larsen mener, at en århusianer er ”… hvis man elsker Århus over alt på jorden, og man aldrig nogensinde flytter ud herfra – så hvis det er verdensnavle, så tror jeg, man er århusianer,” hvor århusianer hermed nærmest bliver lig med manglende udsyn. Dette kan kobles med Kim Grønborgs udtalelser (Spanien 19c), da han fra start har betvivlet om der overhovedet findes deciderede Århuskunstnere. Grønborg mener ikke, at de såkaldte fynsmalere findes som tidligere, hvilket han begrunder med, at kunst fungerer mere internationalt. Derimod mener Grønborg, at ”… århusianer måske ikke [er] det rigtige ord, måske mere provinsiel…en provinsialisme, en sikkerhedstrang”, således at der måske nærmere er tale om en provinsialisme, som kontrast til det nationale og internationale, end en decideret århusiansk mentalitet. Men skal en århusianer kun anskues negativt, som en navlepillende og provinsiel person uden større visioner?

I placeringen mellem århusianer og verdensborger Henriette Wittendorff Ipsen

Anja Christensen giver i fokusgruppeinterviewet Grønborg ret i, at det som sådan ikke giver mening med en specifik Århuskunstner, men på den anden side pointerer hun at medlemmerne i ProKK fortsat efterspørger et lokalt udstillingssted, efter Århus Kunstbygning er blevet til kunsthal, og at det ifølge hende er tegn på, at medlemmerne trods alt har en lokal tilknytning. Men hvilken tilknytning er der så tale om, er den udelukkende geografisk som tidligere citater peger på, hvor det at have boet længe i Århus bliver lig med at være århusianer? Ifølge Anja Christensen er det måske mere en bestemt form for bevidsthed, og ikke en geografisk tilknytning, der gør, at man identificerer sig som århusianer, da hun mener at det at være århusianer er noget, som man føler sig som hele tiden, uanset hvor man er. Modsat betegnelsen århusianer, så er det hverken den geografiske tilknytning eller en bevidsthedstilstand, som de interviewede peger på, da de definerer betegnelsen verdensborger. Det er nærmere en kunstnerisk intention eller en vilje til noget større, som præger definitionerne, som Søren Sejr

(Århus Kunstakademi) beskriver i følgende citat: ”Verdensborger er man vel, når man har intentioner om noget, der er udover det lokale miljø. Og intentionen om at ramme noget i folk, udover folk i Århus”. Sejrs definition står dog i kontrast til det nærmest figurkarakteristiske billede som Anders R. Larsen giver af en verdensborger som værende en person med stramme bukser, spidse sko, der har styr på det hele og som bruger ferniseringer til at definere sig som verdensborger i selviscenesættelsens tegn. Dette billede er baggrunden for, at Anders R. Larsen på ingen måde vil identificeres som en verdensborger, selvom man ud fra følgende citat kunne betvivle det: ”…man kan jo sige at en verdensborger er jo også sådan én som ikke har noget tilhørssted – en verdensborger kunne måske godt være én, som udnytter situationer rundt omkring” . Så hvis Anders R. Larsen, modvilligt eller ej, anskues som en verdensborger, i forlængelse af det manglende specifikke tilhørssted, så er det måske muligt at være udelukkende verdensborger, uden at være det mindste århusianer? Dette på trods af at de fleste udøvende kunstnere i denne undersøgelse har en eller anden base i Århus, og

derfor føler sig både som århusianer og verdensborger. Der er følgelig tendens til, at de udøvende kunstnere i Århus befinder sig i en dobbeltrolle mellem det lokale og det internationale miljø. Det er dog afgørende i denne sammenhæng, hvordan man definerer betegnelserne, da definitionen har stor betydning for, om man kan identificere sig med disse eller ej. 3,3 Konsekvenser for talentflugten Men hvilke konsekvenser har denne dobbeltrolle så for Århus som kunstnerisk og kulturel by? Er det en fordel for byen, at de udøvende kunstnere som verdensborgere har kontakter til udlandet, eller er det en ulempe, der gør, at kunstnerne netop flytter fra Århus. Med andre ord, er dobbeltrollen hos kunstnerne medvirkende til, at der forekommer en talentflugt fra Århus? Ifølge Lise Skou kan det have en negativ konsekvens for det kunstneriske miljø i Århus, at kunstnerne befinder sig i en dobbeltrolle, da hun

I placeringen mellem århusianer og verdensborger Henriette Wittendorff Ipsen

mener, at man derved som kunstner har tendens til at lægge sine kræfter andre steder end i det lokale kunstmiljø. For ”…hvis alle andre har det ligesom mig, så […] er der jo mindre energi der bliver puttet i den lokale scene”. I kontrast til denne holdning står bl.a. Kim Grønborg og Anja Christensen, der begge mener, at dobbeltrollen kan give nye input til det kunstneriske miljø. Fra deres synspunkt er der følgelig tale om en positiv effekt, da det ville give ”… indavl ellers, hvis der ikke var nye ideer og tanker” , som Grønborg pointerer. Samme holdning kommer til udtryk i et citat fra spørgeskemaundersøgelsen af de udøvende kunstnere, hvor en kunstner vægter følgende som positivt for sit virke som kunstner: ”At befinde mig udenfor det danske kunstmiljø…at se min praksis som kulturproducent i global sammenhæng”. Der er følgelig tale om modstridende holdninger, der hver især skitserer meget forskellige senarier for det fremtidige kunstneriske miljø i Århus. Hvis man antager at Lise Skous udsagn repræsenterer de århusianske kunstnere, vil det givet vis betyde at det lokale kunstneriske miljø på sigt vil miste 54

nogle interessenter, og dermed er der måske for alvor tale om talentflugt. Modsat peger Grønborg og Christensens udsagn på, at det primært er gennem tilknytningen til det internationale miljø, at det lokale kunstneriske miljø fortsat er dynamisk, da manglende input udefra ville medføre et indspist og statisk miljø. 3,4 konsekvenser for kulturhovedstadsprojektet En dobbeltrolle hos kunstnerne har følgelig stor betydning for det lokale kunstneriske miljø, men vil dette være influerende på ønsket om at blive Europæisk Kulturhovedstad? En kulturpolitisk vision er, at ”Århus skal være kendt lokalt, nationalt og internationalt via et mangfoldigt kunst- og kulturmiljø” (Århus Kulturpolitik, p. 6), der ønskes følgelig en markant kulturel profil, hvilket skal ske gennem globalt udsyn og lokal indsigt (ibid., p. 4). Kulturpolitisk, og dermed også i 2017regi, satses der på at profilere Århus som en kunstnerisk by, hvilket skal ske gennem en kobling af det internationale og det lokale. Der satses følgelig kulturpolitisk både på det lokale og det internationale,

så med baggrund heri burde den hypotetiske dobbeltrolle hos de udøvende kunstnere være en fordel for Århus. Men spørgsmålet er, om dette er tilfældet, hvis Lise Skous holdning er almengyldig: forsvinder kunstnernes lokale tilknytning gennem deres status som verdensborger? I så fald tilføjer det måske ikke en markant kulturel profil til Århus, men måske mere til kunstneren? På den anden side er det måske gennem inspirationsrejser til udlandet, og kunstnernes status som verdensborger, at det kunstneriske miljø holdes dynamisk og gives et internationalt ry? Overordnet set kan det måske siges, at begge parter har ret, da inspiration udefra netop kan være med til at give fornyet udfordring og styrke til det lokale miljø, men dette må nødvendigvis forudsætte, at kunstnerne vender tilbage med denne inspiration, og ikke bosætter sig i udlandet. At kunstnerne altså ikke bliver fuldgyldige verdensborgere. Så måske er problematikken nærmere hvordan man kan tiltrække de udøvende kunstnere således at de har lyst til at vende tilbage til Århus igen, for som Marie Nipper (museumsinspektør på Aros)

I placeringen mellem århusianer og verdensborger Henriette Wittendorff Ipsen

nævner, så ”…skal man ikke forsøge med vold og magt at beholde folk i byen, […] men i stedet gøre det til et godt sted at være – for så tror jeg folk vil have lyst til at vende tilbage.” (Bilag 11, p. 10). Måske er der følgelig nærmere tale om manglende talentpleje eller talenttiltrækning end egentligt talentflugt, da mange kunstnere ikke kun definerer sig som verdensborgere, men også som århusianere. Som konsekvens af kunstnernes dobbeltrolle kan det derfor være nødvendigt at koble det lokale og det internationale miljø i endnu højere grad end tilfældet er nu, for at trække de udøvende kunstnere til Århus igen efter deres inspirationsrejser til udlandet. 4. Glokalisme Men hvordan kobles det lokale og det internationale i endnu højere grad end nu, hvor det direkte er et kulturpolitisk mål for Århus Kommune at få en markant kulturel profil lokalt såvel som internationalt? For selvom man kulturpolitisk ønsker at koble et globalt udsyn med en lokal indsigt, så er forholdet mellem

det lokale og det internationale måske fortsat præget af et dikotomisk forhold, der endnu ikke er fuldt sammenkoblet? Til en SWOT-workshop udtaler Marie Nipper (museumsinspektør på Aros) følgende: ”Vi har potentiale til at skabe ’glokalisme’. At koble det lokale med nationalt og internationalt udsyn” (SWOT opsamlingsdokument, p. 9). Nipper mener således at glokalisme kan være middel til at bryde det dikotomiske forhold mellem det lokale og det internationale. Med afsæt i et interview af Marie Nipper og Roland Robertsons behandling af Glocalization: time-space and homogeneity-heterogeneity undersøger dette afsnit hvordan glokalisme kan forene det lokale med det internationale og herigennem udnytte dobbeltrollen hos de udøvende kunstnerne til Århus’ fordel. 4,1 Det lokale i det globale. Det globale i det lokale. Ifølge Marie Nipper er Århus en lille by globalt set, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en dikotomisk opsæt-

ning mellem det lokale og det internationale. Der er tendens til, at det lokale miljø anskues som det traditionelle, det nære og det kendte med mangel på udsyn, mens det globale (eller internationale) miljø anskues som det store og flyvske, hvilket stemmer overens med kunstnernes definitioner af århusianer og verdensborger-betegnelserne. Denne tendens er udgangspunktet for glokalismen, da der overordnet set er tendens til at ”…we live in a world of local assertions against globalizing trends, a world in which the very idea of locality is sometimes cast as a form of opposition or resistance to the hegemonically global” (Robertson, p. 29). For at ændre denne tendens er det nødvendigt at ændre betydningen af de to begreber, lokal og global, således at begge begreber gives nye konnotationer og vendes til noget positivt. Dette kan gøres via glokalismen, da denne forsøger at koble det lokale med det globale, således at den dikotomiske tendens ændres. Men hvordan kan glokalisme implementeres i det kulturelle miljø i Århus, således at dobbeltrollen hos de udøvende kunstnere udnyttes og vendes til en fordel for byen? Ifølge Marie Nipper kan glokalis

I placeringen mellem århusianer og verdensborger Henriette Wittendorff Ipsen

men anskues som en kulturstrategisk metode ved at ”…udnytte […] de lokale potentialer, men samtidigt at tænke det ind i […] en global kontekst, f.eks. at lade sig inspirere af internationale projekter, men […] adoptere dem og omforme dem, så de bliver lokalt forankret”. Nipper pointerer hermed, at de internationale projekter skal omformes og tilpasses det lokale kunstneriske miljø, og ikke blot overføres uden bearbejdning til en århusiansk kontekst, da det globale og det lokale dermed fortsat vil være opsat som polaritet og ikke være forenet. 4,2 Glokalisme i 2017-perspektiv Det vil følgelig være en fordel at anvende glokalisme og udnytte dobbeltrollen hos de udøvende kunstnere, men hvilken betydning vil det få for Århus hvis glokalisme ikke inddrages i de fremtidige strategier for det kulturelle område? Ifølge Marie Nipper vil det først og fremmest betyde at vi vil miste en mulighed for at gøre os interessante. Forstået på den måde at Århus ikke er den eneste kulturby i Jylland, så derfor er det ”… vigtigt at vi har noget andet og noget mere”, hvor andet og mere i denne sammenhæng er glokalisme. Nipper mener følgelig at det er nødven56

digt at satse på det globale og internationale gennem glokalisme, da det kunstneriske miljø i Århus ellers ikke vil være i stand til at opnå den markant kulturelle profil på internationalt niveau. Fænomenet glokalisme bør følgelig inddrages i både de kulturpolitiske strategier, og i visionerne for kulturhovedstadsprojektet, da dette netop kan være med til at give Århus et dynamisk kulturelt miljø, hvor talenterne ikke blot søger ud, men søger ud for at finde inspiration og ideer til at arbejde videre med i det lokale århusianske kunstmiljø. 5. Afrunding Det er vanskeligt at afgøre, hvorvidt der faktisk forekommer en talentflugt fra Århus eller ej, men teser fra de forskellige workshops i foråret peger på, at det er en problemstilling der præger alle fagområder i Århus. Men hvad kan være med til at påvirke en sådan talentflugt? Med afsæt i et citat fra forårets workshops, har jeg i opgaven undersøgt om der blandt de udøvende kunstnere i Århus er tendens til at man føler sig

som både århusianer og verdensborger, da dette måske kan influere på om man søger væk fra Århus. Gennem citater fra fokusgruppe- og enkeltpersonsinterviews er det tydeligt at en stor del af de adspurgte kunstnere befinder sig i en dobbeltrolle, og identificerer sig som både århusianer og verdensborger. Der er i forlængelse heraf tendens til at betegnelsen århusianer defineres ud fra en geografiske tilknytning, mens betegnelsen verdensborger ofte repræsenterer den kunstnerisk og personlige udlængsel. Det viste sig yderligere, at det er en fordel, hvis ikke en nødvendighed, for det kunstneriske miljø i Århus, at der eksisterer en verdensborgermentalitet hos kunstnere, da udlandsrejser er med til at skabe dynamik og fornyet inspiration, og derved forhindrer, at miljøet bliver statisk og indspist. Der bør følgelig satses både kulturpolitisk og i 2017-regi på at koble det lokale med det internationale i endnu højere grad end hidtil. Koblingen af det lokale og det internationale kan ske gennem glokalisme, da denne forsøger at udviske det dikotomiske forhold mellem det lokale og det internationale, således at dobbeltrollen

I placeringen mellem århusianer og verdensborger Henriette Wittendorff Ipsen

hos de udøvende kunstnere bliver en fordel for Århus som kunstnerisk by. Et perspektiverende spørgsmål kunne dog være, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at benytte glokalisme i Århus, hvis formålet bl.a. er at mindske talentflugten? – Skal det ske gennem internationale projekter og events der trækkes til Århus, eller skal det ske gennem initiativer, der inkluderer de lokale kunstnere i mere direkte grad, såsom tværnationale samarbejder og udvekslingsaftaler måske? Dette kunne med fordel undersøges nærmere, da det givet vis har betydning for hvordan glokalisme implementeres i den århusianske kontekst. Under alle omstændigheder mener jeg dog at det er nødvendigt at inkludere glokalismetanken i både den fremtidige kulturpolitik og det fortsatte arbejde mod, at blive Europæisk Kulturhovedstad, da det må være essentielt, at den eksisterende dobbeltrolle hos de udøvende kunstnere udnyttes som et gode, frem for blot at blive anset som en trussel, der fører til en søgen mod udlandet blandt de udøvende kunstnere.

6. Metodekritik Som pendant til de indledende metodiske overvejelser, er der et par metodekritiske refleksioner, der har betydning for undersøgelsesresultaterne og den efterfølgende behandling af disse i opgaven. Grundet undersøgelsernes begrænsede omfang er der tale om tendenser og ikke endegyldige resultater for det kunstneriske miljø i Århus, og derfor er det følgelig ikke muligt at hverken af- eller bekræfte en tese om en dobbeltrolle hos kunstnerne fuldstændigt. Dertil betyder de specifikke og afgrænsede teser at ikke alle dele af undersøgelsesfeltet er blevet undersøgt, da alle valg inkluderer fravalg. I billedkunstgruppen har vi valgt, at have et fælles overordnet tema med talentflugt og vækstlag, hvor undertemaerne kan understøtte og supplere hinanden, således at tendenser og problemstillinger i miljøet alligevel bliver tydelige, som der kulturpolitisk efterspørges.

problematisk at finde interesserede, der ønskede at deltage i kortlægningsprojektet. Dette har primært haft betydning for de to fokusgruppeinterviews, da begge endte med at bestå af to personer grundet generel manglende tilbagemelding og -fremmøde. Dette er langt fra optimalt, men på den anden side har begge interviews været præget af dialog og diskussion som ved en større fokusgruppe. Dog ville flere personer sikkert give flere holdninger og dermed måske mere nuancerede diskussioner, men begge fokusgrupper har dog været udbytterige og givet store mængder både udforskende og forklarende materiale.

I forhold til mere konkret kritik af undersøgelsesmetoderne, så kan det nævnes at det har været

I placeringen mellem århusianer og verdensborger Henriette Wittendorff Ipsen 7. Litteraturliste Davis, Trevor (red.): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad, opsamlingsdokument. Delområde: Billedkunst, foto, kunsthåndværk og byen (Aarhus 2009). Morgan, David L.: Planning Focus Groups, Sage Publications, USA, 1998. Robertson, Roland: ”Glocalization: Time-Space and Homogeneity-Heterogeneity”, i Featherstone, Mike (red.): Global Modernities, Sage Publications, London, 1995. Sekretariatet for 2017: Arbejdsdokument 18.05.2009. Kortlægning Århus: Kick-off dokument, Sekretariatet for 2017, 2009 Århus Kommune (red.): Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011, Kulturforvaltningen Århus Kommune, Scanprint, 2008

Det billedkunstneriske vækstlag i Århus

Signe Mejstrup Sørensen

Det billedkunstneriske vækstlag i Århus – med fokus på I DO ART og rum46 1. Indledning Det billedkunstneriske miljø i Århus består af mange forskellige elementer, der på hver sin måde forsøger at udbrede billedkunsten til borgerne og stille spørgsmål ved selve kunsten og dens udtryk. Denne del af kortlægningen beskæftiger sig med vækstlaget, og som der ligger i ordet, er det ofte dét, der skaber nye og innovative projekter, som forsøger at udvide grænserne for kunst. Vækstlaget er dér, hvor kunstnerne kan udvikle sig og vise deres fremtidspotentiale. Hvordan står det så til i Århus, og ligger der et fokus på vækstlaget? Århus Kommune ønsker med sin kulturpolitik 200811 at sætte fokus på kulturel mangfoldighed og kunstproduktion, elementer der kan forbedre miljøet for vækstlaget. Kortlægningen af vækstlaget vil undersøge, hvordan det står til med det billedkunstneriske vækstlag i Århus, og om det lever op til kulturpolitikkens krav? Jeg tager udgangspunkt i vækstlagets

forskelligheder, og analyserer to kunstnergrupper, I DO ART og rum46, med henblik på at sammenligne disse to, for at give et indblik i hvor differeret vækstlaget egentlig er i Århus. 2. Metode Ved indsamling af empiri blev der brugt tre metoder; spørgeskema, interviews og fokusgrupper. Kortlægningen er videre inddelt i aktører; publikum, institutioner og kunstnere, hvor metoderne blev brugt forskelligt i forhold til hvert enkelt

område. Spørgeskemaerne blev hovedsageligt brugt til indsamling af empiri om publikum og vækstlaget. I forhold til mine undersøgelserne, blev spørgeskemaerne brugt til undersøgelser om aktørerne i miljøet, med vægt på vækstlaget, og omhandlede hvilke tiltag, der har indvirkning på det, positivt og negativt. De blev sendt ud til akademierne og forskellige kunstnergrupper, hvor vi fik omkring 60 svar tilbage. Det er ikke nok til at give en repræsentativ vurdering af tendenserne, men vi fik alligevel nogle rigtig gode kommentar, som vi har ladt os inspirere

af til fokusgrupperne. Der har kunne ses nogle tydelige holdninger i miljøet, og netop disse holdninger brugte vi fokusgrupperne til at uddybe. Vi afholdte tre fokusgrupper: en med publikum og to med aktører. Til min opgave havde jeg kun brug for de to fokusgrupper med aktørerne. Fokusgrupperne blev de delt op i to hovedtemaer, talentflugt og vækstlag. Og under de to temaer forsøgte vi at samle hovedaktører indenfor de områder, den ene fokusgruppe med personer fra Århus Kunstakademi, og den anden med personer fra udstillingsrum og kunstnergrupper, Spanien 19c og ProKK. Vi havde dog rigtig store problemer med at indsamle personer. Vi endte med to personer i hver fokusgruppe, hvilket på ingen måde er optimalt. I bakspejlet skulle vi dog have slået de to fokusgrupper sammen, bl.a. fordi vi alligevel ikke skelnende mellem de to temaerne, og spurgte ind til alle vores forskellige temaer i hver fokusgruppe. Den tredje metode var interviews. Mine undersøgelser omhandler to kunstnergrupper, netværket I DO ART, og udstillingsrummet rum46. For at uddybe mit analysefelt og få et bedre indblik i organisationerne, interviewede jeg Rikke Luna,

Det billedkunstneriske vækstlag i Århus Signe Mejstrup Sørensen

medejer og starter af I DO ART, og Lise Skou, kunstner fra rum46. Det største problem ved vores indsamling af empiri var mangel på repræsentativt materiale. Ud fra spørgeskemaerne kan vi ikke komme med rigtige konklusioner, kun tendenser, og det samme gælder for fokusgrupperne. 3. Vækstlaget i Århus For at kunne analysere og afgrænse det århusianske billedkunstneriske vækstlaget, er det nødven-

digt først at definere hvad et vækstlag er, og hvilke elementer det består af. Der findes ikke en entydig definition af vækstlag, og mange af de aktører jeg talte med, havde forskellige forståelser af det. Definitionen vil derfor tage udgangspunkt i fokusgruppens samt min egen forståelse af vækstlag. Fokusgruppen bestod af to etablerede kunstnere i Århus. Anja Christensen, kunstner og bestyrelsesmedlem af ProKK, og Kim Grønborg, kunstner og leder af udstillingsrummet Spanien 19C. Ifølge fokusgruppen er det svært at definere et vækstlag, idet de mener det er meget bredt, og 60

forholder sig til en masse forskellige parametre. De kom med to hovedparametre, der gør sig glædende. ” Vækstlaget er et sted mellem professionelle kunstnere og nybegyndere”, hvilket tydeligt peger mod netop det enorme brede felt, som kan siges at være vækstlaget. Yderligere, at vækstlaget må befinde sig udenfor kunstinstitutionerne, hvilket hænger sammen med den opfattelse, at det kun er etablerede kunstnere, der udstiller på kunstmuseer. Et vækstlag består mere af små selvorganiserede projekter, og af personer som selv tager initiativer hele tiden. Det er et område af kunstnere i konstant udvikling, og det er netop den udvikling som fokusgruppen mener er vigtig, til at bestemme om hvorvidt en kunstner befinder sig i vækstlaget eller ej. Det handler om, at kunstneren skal være i fortsat vækst, så på det grundlag kan etablerede kunstnere i Århus, der lever af deres kunst, stadigvæk være en del af vækstlaget. Mange af de definitioner som fokusgruppen konkluderede, er jeg selv enig i, men jeg vil alligevel bygge videre på grundlaget for et vækstlag, og især henfører teorien på det århusianske vækstlag. Når folk generelt tænker på vækstlag, har

de en tendens til at tænke unge undergrundskunstnere, der så småt er begyndt at udvikle deres karriere. Det har sin sandhed, idet udviklingen og de nye innovative ideer tit kommer fra unge nyuddannede kunstnere, der forsøger at komme frem på markedet, og i vores samtid sker det ofte kun ved at skabe spændende initiativer, som skiller sig ud fra den traditionelle forståelse af kunst. Jeg mener derfor, at innovation er hovedelementet, når der skal defineres om en kunstner eller projekter befinder sig indenfor vækstlaget. Ifølge Århus Kommunes kulturpolitik for 2008-11 lægger de stor vægt på kulturel mangfoldighed i kulturmiljøet, og de mener netop at ”kulturel mangfoldighed er kilde til kreativitet og inspiration og skaber potentiale for kunstnerisk fremskidt, nytænkning og kulturel udvikling” (Kulturpolitik 2008-11, s. 7). Her menes, at kulturel mangfoldighed kan have indflydelse på hvordan vækstlaget udformes. Kommunen mener også, at det er vigtig at have bl.a. både store og små kulturinstitutioner for at have et så bredt kulturudbud så muligt. I vækstlaget i Århus er der et rimeligt bredt

Det billedkunstneriske vækstlag i Århus

Signe Mejstrup Sørensen

udvalg af kulturtilbud og mangfoldighed. De små udstillingsrum, som er en del af vækstlaget, og som også blev fremhævet af fokusgruppen og i interviews, er rum46, Spanien 19C, Machwerket og galleri Image. Hver især har de en markant individuel kunstprofil, og de modtager alle sammen støtte fra kommunens frie midler, i større eller mindre omfang. Rum46 fokuserer på politisk og offentlig kunst, Spanien 19C på ruminstallationer, Machwerket på unge upcomning kunstnere og galleri Image på fotografi. De tilbyder altså klart en mangfoldighed af kunstarter til borgerne. Netop de udstillingsrum er lidt mere etablerede i vækstlaget. Videre i min undersøgelse fandt jeg nye tiltag, der fokuserer mere på events end traditionelle udstillinger. Splab, speciallaboratorium for kunst og offentlighed, er en del af det Jyske Kunstakademi, der vil skabe en sammenhæng mellem akademiet og omverden ved at lave arrangementer af forskellig art, som udstilling, poesioplæsning og musik. Det andet tiltag er I DO ART, der især lægger vægt på netværk og events. Disse udstillingsrum og kunstgrupper præsenterer en differentiering af vækstlaget, elementer der

hver især viser potentiale i forhold til Kommunens fokusering. 4. I DO ART I DO ART startede hos Frontløberne, og har sine rødder som en kunstfestival tilbage til 2006. De har altid prioriteret undergrundskunstnere i Århus og har siden festivalerne udviklet sig til et netværk for dem, hvor de pt. har omkring 100 kunstnere tilknyttet fra forskellige dele af landet, hovedsageligt Århus og København. Fornyeligt fik I DO ART tildelt lokaler på Godsbanen til en billig husleje indtil maj 2010, og de mener selv, at det aspekt for alvor har sagt gang i deres netværk. ”det er jo helt nyt kan man sige, men det betyder jo at vi lige pludselig kan få lov til at realisere nogle ideer som vi har haft længe.... sådan et atelierfællesskab og der gerne må være nogle værksteder, og en lille kunstbiograf og et lille bibliotek med kunstbøger, og et lille trykkeri osv.... Så det betyder rigtig meget.. og jeg tror også lidt vi tager det som et springbræt til noget videre.... at sådan nu kan vi få lov til at

vise hvad vi vil på en meget meget nem måde, og så kan det være vi kan finde noget videre i fremtiden og måske blive en del af Godsbanen fremover eller noget andet”. Ifølge Rikke Luna, der var med til at starte I DO ART, har de meget længe gået med alle mulige ideer omkring hvordan de kan videreudvikle deres netværk. De forsøger hele tiden at forholde sig til deres kunstnere samt hele miljøet, i og med lokalerne og faciliteterne er åbne for alle, og de netop ønsker deltagelse fra alle lejere af kunstmiljøet. Det er vigtigt for dem, at det ikke nødvendigvis kun er billedkunstnere, som får en del af deres fællesskab, men at folk bedre kan udvikle sig, hvis de får input fra forskellige kunstarter. Det kommer også af, at I DO ART består af personer fra forskellige uddannelser som kaospiloterne, arkitektskolen, kunsthistorie, Kolding designskole og det jyske kunstakademi. Det ligger til dem at skabe nye typer af forbindelser. Et fællesskab der er nyt i Århus-regi. Rikke Luna mener klart at I DO ART er en del af vækstlaget. De ser det hovedsageligt, fordi de kommer fra undergrunden og arbejder med

Det billedkunstneriske vækstlag i Århus Signe Mejstrup Sørensen

undergrundskunstnere, hvilket selvfølgelig også kan afgøre om man befinder sig i vækstlaget, men ikke den afgørende faktor. Bagved deres udsagn om, mener jeg, der ligger den grundlæggende ide om deres innovative aspekt. På baggrund af hvilke type projekter I DO ART formidler, vil jeg klart sige, at de tilfører noget helt nyt til miljøet. Alene at de er et netværk for kunstnere i store dele af landet, er et helt nyt tiltag. Der findes ikke lignede netværk i Århus, som virkelig forsøger at skabe et fællesskab, og netop sådan et netværk, er hvad der efterlyses af kunstnerne. I DO ART har skabt en ny base for deres egne entreprenører, samtidig med et nyt produkt med både deres festival og netværk. Dengang vi startede var der overhovedet ikke noget som mindede om I DO ART... der var ikke noget, men efterhånden er der begyndt at dukke andre festivaler op lignede I DO ART og nogle andre små tiltag. Undergrunden er vokset meget siden vi begyndte.

Som de selv peger på, har der været en udvikling siden de begyndte, hvilket kunne tyde på, at de har skabt et særligt innovationsprodukt og derved skabt et rum for andre entreprenører til at udvikle sig. Et andet punkt, hvor I DO ART skiller sig ud, er deres tætte samarbejde med de københavnske kunstnere og festivaler. De har i 2009 haft et samarbejde med cph-unfair, en københavnsk kulturfestival. Det kan ses som at trække fokus væk fra Århus, men I DO ART mener det modsatte. ”Der begynder klart mere at være et bånd mellem de to byer. Jeg synes, meget jeg har oplevet, at folk har sagt, at de vil til Århus og lave noget herover, i stedet for at vi skal tage derover”. Rikke Luna mener, at vækstlaget i Århus skal være mere åbent og trække på andre kræfter til at tilføre dem ny energi og udvikling. En innovativ tankegang, idet de ser nye muligheder i København. De ser et positivt samarbejde, ved noget der tidligere er blevet set som negativt. Som de rigtig mener, er det i kunstnernes natur at rejse ud og skabe nye forbindelser for at udvikle sig. Deres nye lokaler på Godsbanen, har kun ført til en trættere tilknytning til Århus, og et ønske om at synliggøre mulighederne i Århus.

Der findes altid en drivkraft for innovation, men hos I DO ART, er det ikke den typiske om økonomisk vækst, men derimod noget helt andet. ”Vi har alle sammen en ide om, at kunst er mega fedt, og vi vil gerne bruge mere tid på det... Vi vil gerne hæve det, men vi skal vide, at det er nogle kunstnere, som gerne vil fremad”. I DO ART er et frivilligt netværk, drevet af folk, der brænder for det de laver. De er kommet til en enighed om et fælles ønske om at udvikle kunsten i Århus. Ind til videre har de ingen udsigter til at kunne tjene penge på netværket. Det er helt andre drivkræfter, der spiller ind. Det kan dog mærkes på dem, at det ikke længere kun er en interesse i kunst, men at de virkelig vil drive I DO ART til noget større, og forsøge at udvikle samarbejdet mellem de små kulturprojekter, der findes i Århus. 5. rum46 rum46 er et udstillingsrum af et ældre dato, det går 10 år tilbage, og begyndte som et samarbejde mellem kunstnere og det jyske kunstakademi. Nu i 2009 har det forandret sig og består af 7 kunstnere, der er tilknyttet rum46 på frivillig basis. En ting, der

Det billedkunstneriske vækstlag i Århus

Signe Mejstrup Sørensen

kendetegner rum46 er, at alle kunstnerne har en privat praksis og undervisning ved siden af, hvilket betyder at de ikke kan hellige sig rum46 fuldt ud, som de ellers gerne vil. Rum46 er en del af vækstlaget, fordi de beskæftiger sig med en anden vinkel end den traditionelle kunst. Deres hovedfokus, selvom der ikke er fuldt enighed blandt gruppen, er politisk kunst, der er meget diskursiv og forsøger at stille spørgsmål til kunstens rolle. Det er selvfølgelig en vinkel, som mange andre kunstnere også arbejder med, men rum46 er unik i Århus, idet de hovedsageligt arbejder med kunsten i det offentlige rum. De er meget bevidste om ikke at være formalistiske og populistiske, og Lise mener som følge af grund, at de er innovative. ”Vi synes jo selvfølgelig, at vi selv bidrager, også innovativt, fordi at de ting vi viser ikke er kunst i traditionel stand, f.eks. maleriudstillinger og skulptur”. De er netop innovative på den måde, at de afskiller sig fra de andre udstillingsrum og gallerier i Århus, de har fundet deres egen niche, som de hele tiden forsøger at udvikle. Deres problem, som de også selv siger, ”det er ikke sådan noget stor underholdningsværdi, det er

jo meget diskursiv og det er meget diskuterede og lidt politisk, så man skal jo ligesom også ville det”. Hele deres innovative aspekt lider under, at det er et meget smalt emne og svært at formidle ud til borgerne. Det er måske også derfor, rum46 stadigvæk befinder sig i vækstlaget efter 10 år, men om ikke andet er deres kunstsyn innovation i forhold til det billedkunstneriske miljø i Århus. Et andet element der gør rum46 til innovative, er deres særlige organisatorisk innovation, med fokus på samarbejdspartnere. Rum46 har nemlig ikke et samarbejde med lokale kunstnere og udstillingsrum, men er derimod rettet mod et internationalt perspektiv. De har oprettet et artist-inresidency program med fire udenlandske gallerier, for at kunne udveksle kompetencer og skabe intern udvikling for kunstnerne. ”Det bidrager da positivt til os selv, og vi får noget ud af det, men det er jo bare ikke nok, altså selvfølgelig tror jeg det bidrager og folk får noget ud af det”(Bilag 13, s. 7). De mener, at netop det program kan udvikle rum46 så meget, at det kommer borgerne til gode gennem et fornyet kunstperspektiv. Igen kommer problematikken omkring det smalle kunstområde til syne, selvom

rum46 faktisk på det område er meget innovative i forhold til andre kunstinstitutioner i Århus. Århus Kommune giver støtte til at kunstnere fra Århus kan rejse ud, men der findes ingen andre, som har det samme program som rum46. Fra rum46’s syn er det vigtig, at borgerne ikke kun ser lokal kunst, men at de skal præsenteres for et internationalt perspektiv. Ligesom I DO ART er rum46 baseret på frivillig arbejdskraft, og et ønske om at vise et anderledes udtryk af kunsten. rum46 får dog en årlig bevilling fra kommunens frie kulturmidler på omkring 120.000 kr, et tilskud de selvfølgelig ønsker forøget hvert år. Men det er kærligheden til kunsten, der driver rum46 frem. 6. Diskussion 6.1 Sammenligning af I DO ART og rum46 Grundlæggende organisatorisk har I DO ART og rum46 ikke det store til fælles. I DO ART er et netværk for kunstnere, som også blandes med en oplevelsesbaseret vinkel i deres fokus på events. Rum46 er derimod et fysisk udstillingsrum, hvor de drivende kræfter selv udstiller samt andre internatio

Det billedkunstneriske vækstlag i Århus Signe Mejstrup Sørensen

nale kunstnere. Rum46 har vedlagt sig en bestemt profil for deres kunst, og det er det, der gør dem unikke i vækstlaget. I DO ART er specielle, ikke for deres valg af kunst, men for deres position som et netværk for undergrundskunstnere. Der findes ikke et lignende netværk, som forsøger at fremme deres kunstnere så meget som I DO ART. De to grupper arbejder med innovation på vidt forskellige måder, en kunstnerisk og den anden organisatorisk, hvilket danner grundlag for den mangfoldighed, der findes i vækstlaget og som Århus Kommune søger. Et element hvor de to grupper med rimelighed kan sammenlignes, er feltet omkring deres samarbejde. Det ses tydeligt, at de begge fokuserer på samarbejdespartnere udenfor Århus, I DO ART med et nationalt islæt og rum46 med et internationalt islæt. Netop deres samarbejde er et vigtigt element hos dem som organisation. I DO ART forsøger at skabe bedre muligheder for deres kunstnere gennem samarbejdet med de københavnske kunstnere, og rum46 ønsker at udvide kunstens potentiale ved at inddrage internationale kunstnere for at skabe et andet syn på det lokale billedkunstsmiljø. I forhold til Århus er I DO ART langt mere lokalt forankret end 64

rum46, hvilket de kan drage fordel af. Rum46 har godt set deres problem i et manglende forhold til lokal miljøet, og de ønsker at udvikle deres forhold til Århus, heri ligger et stort potentiale i deres kunstprofil omkring kunst i det offentlige rum. Det mest sammenlignelige punkt kommer gennem deres fælles drivkraft, et ønske om at give borgerne nye og spændende kunstoplevelser. I DO ART og rum46 har en dybdegående kærlighed til kunsten, som driver deres innovative initiativer. Dog viser I DO ART sig fra et lidt anden side end rum46. De kommer ikke fra det samme udgangspunkt som rum46, de har aldrig modtaget konstant støtte fra Kommunen, og har måtte arbejde sig op på en anden måde. Det er måske derfor I DO ART er mere oplevelsesbaseret, i og med det er gennem det fokus kulturprojekter kan få størst succes for tiden, da samfundet har tendens til et oplevelsesøkonomisk perspektiv. 6.2 Perspektivering Jeg har argumenteret for, at innovation er et grundlag for, om en kunstner eller kunstinstitution befinder sig i vækstlaget, men gennem vores undersø-

gelser blev der lagt vægt på hvilke muligheder, der findes i Århus for videreudvikling af kunstnerens potentiale. I kulturpolitikken ønsker Århus Kommune produktionsmiljøer i udvikling for at skabe de optimale vilkår for professionelle og vækstlag. Udvikling i produktionsmiljøerne er ensbetydende med veludviklede kunstneriske fødekæder, hvor vækstlag og talenter har rum til at udfolde sig, og hvor etablerede kunstnere og kulturinstitutioner også tager ansvar for at stimulere og udfolde potentialet blandt talenter og vækstlag. (Kulturpolitik 2008-11, s. 7) Generelt i vores undersøgelse af det billedkunstneriske miljø har der været en negativ stemning omkring mulighederne for kunstnerne i Århus. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen, hvor kunstnerne blev spurgt om hvilke tiltag der kunne forbedre miljøet, svarede 62% flere værksteder og 63% et fælles samlingssted for kunstnerne. ”....for eleverne er det umuligt at gå ud og få

Det billedkunstneriske vækstlag i Århus

Signe Mejstrup Sørensen

et billigt værksted… det findes ikke i Århus, der findes ingen slum, der findes ingen steder, hvor man kan skabe et kunstnerisk aktivt miljø”. En ting som bliver nævnt i flere fokusgrupper og interviews er billige værksteder. Det er især et element, som er vigtigt for udviklingen af vækstlaget. Vækstlaget har jo typisk ikke særlig mange penge at gøre godt for, og de kan ikke skabe deres kunst uden et atelier, et billigt atelier. Godsbanen er det tiltag fra kommunens side, der skal skabe flere værksteder for kunstnerne og være det omtalte produktionscenter. Mange af de adspurgte havde svært ved at tage stilling til Godsbanen, udadtil kunne de alle sammen se store perspektiver i projektet, men som tingene er nu, er det ikke til at vide, hvor det fører hen. Der kunne dog ses en ulempe ved at flytte fokus fra de små udstillingssteder i midtbyen, og samle meget kultur på et sted. Vil det kunne skabe en rig mangfoldighed? Et godt tiltag som allerede er kommet ud af Godsbanen, er at I DO ART fik tildelt atelierpladser til en billig husleje indtil maj. Med deres udlejning af værksteder til

unge kunstnere og iværksættere i Århus, har de allerede skabt et innovativt og stærkt udviklende miljø omkring Godsbanen, med mange nye tiltag og kunstudstillinger fra forskellige grupper. Ingen ved dog hvad der vil ske med det ny skabte miljø, når ombygningen på Godsbanen går i gang, dog føler I DO ART sig allerede hjemme på Godsbanen på deres kreativt indrettet kontorlokale. Det andet som kommunen fokuserer på, til udvikling af vækstlaget, er samarbejde med de større kulturinstitutioner. En generel konklusion fra fokusgrupperne og interviews var, at der intet samarbejde finder sted i Århus mellem kunstinstitutionerne. De mindre udstillingsrum fra vækstlaget samarbejder kun minimalt, og de har heller ikke den større forbindelse til akademierne. Dog ønsker de selv at gøre mere ved det, og der kan også ses en mindre fremgang og opmærksomhed omkring det, her fra rum46. ”Vi har lige lavet det projekt direkte demokrati med det jyske og også andre kunstnere i byen... så vi gør det indimellem og vi skal nok til at gøre det mere, for at udbrede kendska-

bet og vi vil også gerne etablere et store samarbejde med universitet”. For vækstlaget er det vigtig at få oprettet et større samarbejde mellem hinanden, da de derved kan udnytte hinandens potentialer, og have større chance for at kommunikere deres budskaber ud til borgerne. Det hjælper ikke at lukke sig inde, det fører ikke til en udvikling, der kan gavne miljøet. Ved en sådan lukkethed, ser borgerne det ofte som en form for elitær holdning overfor publikum og kunstbegrebet. Netop denne holdning føler de lokale kunstnere derimod overfor de to store kunstinstitutioner, Aros og Århus Kunstbygning. Der findes samarbejde mellem kunstbygningen og kunstnergrupper, f.eks. er ProKK tilknyttet, men det tilhørsforhold er mindsket inden for den sidste tid, hvor det er diskuteret om de skal flytte til Godsbanen. Et problem, som kommer op igen og igen, er Aros og deres ikke eksisterende forhold til de lokale kunstnere. ”Så har byen jo heller ikke bakket op om sine kunstnere, hvis man kan sige det, fordi man er jo ikke interesseret i nogen lokal kunst,

Det billedkunstneriske vækstlag i Århus Signe Mejstrup Sørensen

det er jo et skældsord, det skal være international samtidskunst”(Bilag 5, s. 4-5). Mange af kunstnerne, bl.a. fra fokusgruppen med Århus Kunstakademi, mener, at Aros skal tage mere ansvar overfor dens lokale miljø, hvilket de ifølge kulturpolitikken burde gøre, for at stimulere vækstlaget. Men de tænker ikke så meget over, at Aros også har et andet formål. Kommunen byggede Aros som et flagskib for at skabe et internationalt image af Århus, og det kan nødvendigvis ikke ske ved brug af lokale kunstnere. Derfor skal vækstlaget ikke forvente, at de bare lige kan lukkes ind på Aros, men derimod skal Aros, også for at skabe et bedre ry i byen, skabe et samarbejde på en anderledes måde, måske gennem mindre projekter med vækstlaget, for gensidig udnyttelse af hinandens potentialer. Umiddelbart tyder det ikke på, at vækstlaget har de optimale muligheder, men jeg mener alligevel, at de formår at holde et højt niveau. Det niveau bliver holdt på trods af hindringerne, fordi vækstlaget bygger på innovation, og grundstenene for den innovation, kan skabes alene af entreprenørernes virke. Det er tydeligt, at omkring I DO ART er der 66

skabt et potentiale, der kan stimulere andre entreprenører, som det ses gennem tiltagene på Godsbanen. Som følge af I DO ART’s entreprenører, har de gjort det lettere for andre entreprenører i miljøet. De har fysisk åbent dørene for nye projekter, også udenfor billedkunstsområdet, hvilket graver kulturmiljøet i Århus, i og med der kan skabes innovation indenfor et større område end kun billedkunst. Vækstlaget kan have en anden indflydelse på Århus, end direkte økonomisk. Den økonomiske vækst i dagens samfund sker gennem den kreative klasse, ifølge Richard Florida. Den kreative klasse består af den kreative kerne, kreative professionelle og bohemer, en række mennesker der genererer innovation og stimulere til økonomisk vækst i et område. For at kunne tiltrække denne arbejdskraft, er det afgørende at et samfund har tre betingelser for udviklingen, teknologi, talent og tolerance (Florida 2005, s. 257). Det billedkunstneriske vækstlaget består af bohemer, den kunstneriske klasse og den del der tiltrækker den kreative klasse. Kunstnerne og kulturlivet er med til at skabe et tolerant miljø, og i Århus er ca. 0,90 % af arbejderne bohemer (Andersen og Lorenzen 2009, s. 34). Jeg

mener, derfor det er vigtig at have et rigt vækstlag for at tiltrække økonomisk vækst gennem den kreative klasse. Florida nævner, at ”de små ting var meget bedre – et levende gadeliv...”(Florida, 2005, s. 267). Det er ikke de større institutioner, der gør forskellen, men derimod de små steder, som tit er bedre til at integrere med borgerne. I DO ART og rum46 er netop aktører, der kan bidrage til et rigere gadeliv gennem hver deres kunstinnovationer. 7. Konklusion Århus har sine styrker og svagheder, hvad angår vækstlagets muligheder for udvikling. Der er store begrænsninger for vækstlagets størrelse, da selve kulturmiljøet kun består af en meget lille del af arbejdsstyrken i Århus, under 1%. Alligevel formår vækstlaget at have skabt en mangfoldighed af tilbud, der dækker mange elementer indenfor billedkunst, både kunstnerisk og oplevelsesmæssigt. Netop denne mangfoldighed og innovation, er med til at skabe et større grundlag for andre entreprenører, til at kunne udvikle sig, som det er set ved I DO ART og deres fællesskab omkring Godsbanen. Vækstlaget har også sine svagheder. Sam-

Det billedkunstneriske vækstlag i Århus

Signe Mejstrup Sørensen

arbejde mellem instanserne er stort set ikke eksisterende, og her gælder det for alle: udstillingsrummene, akademierne og universitet. Man bør arbejde mere direkte på en forbedring på dette område, hvilket Godsbanen kunne blive et godt eksempel. Hvis flere grupper på billedkunstsområdet kunne blive tilknyttet Godsbanen, vil det skabe en mulighed for øget samarbejde. Et fysisk samlingssted, der allerede har gjort det muligt for I DO ART at udvikle et større samarbejde. Det kræver dog også gruppernes egen indsats for at udvikle potentialet. Det kan desværre ikke lade sig gøre at konkludere noget endegyldigt omkring forholdene for vækstlaget, idet vores indsamlet empiri ikke er stort nok. Der kan kun konkluderes tendenser, men alligevel tendenser der ses tydeligt på alle niveauer af vækstlaget. Og den vigtigste tendens, som alt empiri peger mod, er en forbedring af produktionsmulighederne. Der findes ikke nok billige værksteder i Århus, til at kunne give de optimale muligheder for vækstlaget. Jeg mener, at det vigtig fra Kommunens side at hjælpe med til at forbedre vækstlaget, da vækstlagets innovationer og tilstedeværelse i sidste

ende kan føre til økonomisk vækst. Som sagt ifølge Florida, er et rigt kulturliv og spændende initiativer, en af elementer for økonomisk vækst gennem den kreative klasse. Det billedkunstneriske vækstlaget i Århus er netop med til at skabe et rigt kulturliv i byen.

Det billedkunstneriske vækstlag i Århus Signe Mejstrup Sørensen 8. Litteraturliste Andersen, Kristina Vaarst og Lorenzen, Mark: Den danske kreative klasse – Hvem består den af? Hvor bor den? Hvad betyder den for det danske samfund?, Klim, Århus, 2009 Florida, Richard: Den kreative Klasse – og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hverdagsliv, Klim, 2005 (2001) Kulturforvaltningen, Århus Kommune: Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011, Århus Kommune Kulturforvaltningen, 2008 I DO ART: http://www.idoart.dk/ Rum46: http://www.rum46.dk/ Bilag Bilag 3: Elektronisk spørgeskema med kunstnere og akademierne Bilag 5: Fokusgruppe med Århus Kunstakademi Bilag 6: Fokusgruppe med Prokk og Spanien 19C Bilag 12: Interview med Rikke Luna, I DO ART 68

Bilag 13: Interview med Lise Skou, rum46 Bilag 16: Overbliksskema med I DO ART Bilag 17: Overbliksskema med rum46

I Do Art

Transkription af interview Bilag 12 Transskription af interview med I DO ART, 17-1109 Deltagere: S: Signe Mejstrup R: Rikke Luna, Frontløber og medstifter af I DO ART S: Mit første spørgsmål er, hvad jeres nye forhold er til godsbanen? Både... nu nævnte du at I var oppe og snakke med kulturhuset. R: nåå kulturhus århus.. ja vi var hernede eller jakob var her nede og mødes med os.... men i forhold til godsbanen, der blev i do art faktisk inviteret, eller en repræsentant fra i do art der blev inviteret til der møder, eller middage til 12 som blev afholdt som blev afholdt sidste år, i slutningen af året. Hvor de lavede så nogle fokusgruppemøder og hvor de filmede til arkitektkonkurrencer og det hele. Øhh og det var faktisk der vi kom og hørte om godsbanen og hvad det skulle blive... og vi skulle snakke om en masse ideer. Og der blev vi inviteret med, og det var mega hyggeligt og få lov til at lokalerne og høre

hvad folk tænkte og komme med nogle ideer selv og sådan nogle ting... Og så var det her for nylig at der skulle være de workshops omkring hvad der skulle ske med billedkunstscenen, hvor jeg så blev kontaktet af Astrid fra Urbangoods, fra oplevelsesøkonomi... om hvor hun sagde... vi kender hinanden, om vi ikke kunne... om jeg ikke lige kunne tænke mig at samle nogle folk og lave noget hyggeligt et eller andet sted på godsbanen... og så havde jeg jo set de her lokaler og havde været sådan helt huuuuu.... dengang jeg så dem... ahh og så sagde jeg hvis vi godt må bruge de her lokaler, så vil vi godt lave det her.... og det fik vi lov til.. det var så nemt.... og så gik vi i gang og blev helt vildt tændte på at få lov til at blive her... og så er det faktisk det her som er sket her i går, at vi har fået lov til at leje det her indtil maj næste år. Det er dejligt. S: hvad har det mere konkret betydet for jer, at I har fået lov til at få de her lokaler? R: det er jo helt nyt kan man sige, men det betyder jo at vi lige pludselig kan få lov til at realisere nogle ideer som vi har haft længe.... sådan et atelierfæl-

lesskab og der gerne må være nogle værksteder, og en lille kunstbiograf og et lille bibliotek med kunstbøger, og et lille trykkeri osv.... alle de gode ideer vi med at samle de her kunstnere så vi har et sted at arbejde, en arbejdsplads men også lave udstillinger og arrangementer.. det er jo.... det er kommet ret hurtig men vi har gået med ideerne ret længe og det er jo så bare fantastisk at vi kan gøre det her hvor der så samtidig så er så meget fokus i forvejen... og kulturby 2017 og godsbanen og hvad skal den blive til... at vi lige pludselig står og kan få lov til at vise den ide vi har gået med op i hovedet, at vi kan visualisere den et eller andet sted. Så det betyder rigtig meget.. og jeg tror også lidt vi tager det som et springbræt til noget videre.... at sådan nu kan vi få lov til at vise hvad vi vil på en meget meget nem måde, og så kan det være vi kan finde noget videre i fremtiden og måske blive en del af godsbanen fremover eller noget andet. S: altså nu tænker jeg... I startede jo som en festival, har I tænkt jer at lave en ny en? R: vi har tænkt på det før... der er mange der har

I Do Art

Transkription af interview spurgt os om vi skal gøre det igen... den har vi holdt 3 gange, 2006-07-08... det tager rigtig meget tid og det er ligesom om i do art er vokset sig noget større, hvor engang var så fik man nogle kunstnere så udstillede man en dag og så var der en hel masse arbejde omkring det... og nu har vi så fået kontakter og holdt kontakt til mange af de kunstnere og de folk der arbejdede, samarbejdspartnere... ligesom skabt det her netværk der så er blevet til noget nyt, og det har vi så fundet ud af vi kan bruge til noget andet... meget mere end bare en festival engang om året... så vi har snakket med folk i København om måske at samle nogle folk der over og så måske lave noget som mindede om det, men det er stadigvæk bare en ide.... vi synes ikke rigtig der er nogle steder der er vær at holde det i Århus lige nu... S: Nu tænkte jeg jo også at der manglede jo... der er jo ikke den der rigtig billedkunstneriske festival... R: ja og slet ikke for unge. S: Hvordan er jeres arbejde med kommunen, får I 70

støtte fra dem? R: ikke nu. Lige nu har vi absolut nul kroner. Men vi vil selvfølgelig inddrage kulturforvaltningen i det her, og Lars som er projektleder og Ole som vi også kender.... om bade sådan inddrage dem. Vi har sådan nogle ideer om at holde sådan nogle workshops, netværksarrangementer som også kan bruges fra kommunens side, sådan at vi ikke kun sidder her og laver vores, men at vi også samarbejder, når vi nu er her...når det nu er godsbanen er det relevant at vi laver noget sammen... det synes jeg i hvert i fald sikkert vi skal, men økonomisk får vi ikke noget. S: men har I tænkt jer at søge støtte fra puljerne? R: Ja det har vi, det gør vi... vi har bare ikke kunnet gøre det før, fordi vi ikke ved hvor vi kunne være. S: Hvordan fik I så støtte til jeres festival? R: den har vi søgt kommunen om, og fik underskuds garanti på 7000 kr... og så var der Willhelm

Krisram som støttede os med 25.000 kr. og så har det løbet rundt på det, og frontløberne og den energi de... men nu er vi så løsrevet fra frontløberne. S: Hvordan er jeres samarbejde med andre kunstnere i Århus, som ikke er en del af jeres netværk? R: altså tænker du? S: altså skoler f.eks. eller udstillingssteder, jeg ved I har samarbejde med machwerket. R: ja vi har samarbejde med machwerket, men det er ikke sådan at vi skal have... altså kunstnerne sender en ansøgning til vores netværk, og der er en masse kunstnere fra Århus.... og vi har jo holdt festivalerne i Århus, så det er jo klart at der er en del fra Århus og opland, men også fra København rundt omkring ellers.... og så er der jo selvfølgelig et galleri som machwerket, som vi har noget med, og de er interesseret i at have kontakt med os... der er sådan små steder rundt omkring, men altså så går der nogen på det jyske, så kan vi snakke med dem,

I Do Art

Transkription af interview og så kender vi nogle fra Byhøjskolen... men det er ikke sådan at vi konkret går ind og har et samarbejde med nogen lige nu. Det er sådan at vi kender folk og tager fat i folk når vi har brug for det, eller de kontakter os. S: Så det er hovedsageligt jeres eget netværk? R: jae.. ja det er jo meget denne her gruppe og så kommer der meget folk fra undergrunden, det kan være folk som også bare har brug for at.. skal bruge fem kunstnere til et eller andet... eller at have lavet en plakat... det er sådan meget, det er meget.... det er ikke sådan at vi har noget fast kørende, men mere at folk ved at der er det her I DO ART og vi har de kunstnere. S: hvad gør i for jeres egne kunstnere? R: vi har lige nu lidt over 100 kunstnere, 120-30 kunstnere, som er knyttet via en ansøgning, og så er der selvfølgelig nogen som der er med ud over, rundt omkring i landet. Der er rigtig mange i København, men hele landet, der er ikke rigtig

nogen grænser. Og der har vi sådan... der har jo været festivalerne som har været rigtig godt for kunstnerne, der er mange der fik udstilling, og så har vi faktisk kunnet følge dem bagefter og se at de faktisk er kommet videre... der er virkelig nogen som er kommet rigtig rigtig langt og har haft mange udstillinger, hvor de synes det er mega fedt, hvor de har startet med at være sådan helt arghhh det tuder jeg ikke, men det viser at det er nødvendigt at vi gør noget der... og så har vi haft et samarbejde med cph-unfair i København, og der har vi været over to gange i feb og aug nu her... så der har vi haft 10 kunstnere med over hver gang.. der har vi taget fat i nogle kunstnere eller der har været nogen som har kontaktet os for at høre om vi kan lave noget... så det er meget med at de ved, at hvis de skal vide hvor de skal udstille henne, så kan de kontakte os.... eller hvis de gerne vil være med til et eller andet, eller os så kan vi kontakte dem når vi har noget konkret. Men det er også meget tid, for vi laver det jo frivillig.. når vi skal lave et arrangement så arbejder vi hårdt omkring det og så laver vi noget engang i mellem... så har vi alle de andre løse ting rundt om... og så er der jo en mulighed som det her

(godsbanen) hvor vi kan give nogle kunstnere et meget meget billigt atelierplads sammen med det her fællesskab vi bygger op omkring det. S: men giver de penge for det? R: vi kommer til at skulle betale en husleje, og der kommer de så til at kunne leje sig ind i lokaler, og det bliver få hundred kroner om måneden... det bliver meget billigt... og der er selvfølgelig allerede nogen som har sagt at det vil de gerne. Og samtidig har Mejlgade for mangfoldighed sagt at ja det kunne være fedt at lave et kontor her oppe... og der er nogle kaospiloter der er her, som laver projekter der ikke kun er kunst... og det synes vi er fedt at have med, så det ikke kun bliver folk som kun står og maler og tegner.... så vi kan bruge det på de mange måder det kan bruges. S: nu har I nogle gallerier tilknyttet, I forsøger vel at få jeres kunstnere på de gallerier? R: Jo lige præcis... men det har vi så ikke gjort så meget det sidste stykke tid, men det er også meget

I Do Art

Transkription af interview at få kunst ud på gallerier, men gallerier har også meget deres, så gallerier... der er nogen som f.eks. galleri fedt som tog helt nye kunstnere ind, altså nogen som aldrig havde udstillet før samtidig med lidt mere kendte kunstnere, det skabte en dynamik at man både så de kendte men også de helt nye... vi forsøger meget at få de folk ud, og det galleri har vi arbejdet meget med. Det er meget i København at de her små gallerier med unge kunstnere, wonderland, med forskellige grupper af kunstnere. Så det har meget været dem egentlig og machwerket i Århus, men ikke så meget mere.. nu er der meget butikker der er begyndt at have kunst, men det er stadigvæk meget nyt og det er vi ligesom er med til at få ud. S: Hvor ser du I DO ART i forhold til miljøet i Århus, hvor I selv føler I ligger, undergrunden eller ved at arbejde sig op? R: vi har længe ligget ved frontløberne, hvor det bare var sådan noget stille og roligt noget.... vi skulle skabe et rum for unge kunstnere, og så havde vi nogle ideer om det... og så blev det kørt 72

over i festivalen som har været en kæmpe succes, mellem 600-700 gæster og 60 kunstnere, noget performencekunst osv... det har været stort tilløbsstykke... men det har været frontløberne mens vi har holdt festivalerne, vi har haft kontor dernede... og har haft alt vores netværk der! Og så er det for nylig efter 2008, at nu skulle der ske noget nyt, nu skulle vi samle det her netværk og så løsrev vi os fra frontløberne.. så nu er det hævet lidt mere op, nu er vi på vej til... det her kan blive til noget større, vi vil gerne arbejde med det noget mere seriøst... folk som var dengang var frontløbere, meget undergrund.. og nu hører vi ligesom alle sammen til en uddannelse, arbejde... nogen fra det jyske, arkitektskolen, kaospiloterne, Aros, kunsthistorie... vi har alle sammen en ide om at kunst er mega fedt, og vi vil gerne bruge mere tid på det her... vi vil gerne hæve det, og de kunstnere der skal ind har en større chance.... men vi skal vide at det er nogle kunstnere som gerne vil fremad, og det ikke bare er noget... så det hæver sig lidt stille og roligt, stadigvæk åben for mange. S: Så I vil se jer selv som en del af vækstlaget i Århus?

R: vækstlaget, klart ja! Helt sikkert. S: Hvad mener du kan forbedre forholdene for vækstlaget i Århus? R: f.eks. at der er åbenhed overfor sådan et sted her (godsbanen), at der er tilgængelighed til sådan et sted her, fordi vækstlaget har tit ikke nogen penge, og det er svært at søge penge og det er svært at finde penge, de steder hvor man an finde ressourcerne til at søge penge, eller til at finde de lokaler, for der er så mange tomme lokaler i Århus, men der er ikke tilgængelige så hellere lade dem to tomme end bruge dem... i stedet for at vækstlaget kan rykke ind og lave kontor og atelierpladser osv... som vi ønsker... og der synes jeg det er fedt at det her viser sig at være så let lige pludselig fordi der er folk der går ind, som et ansvar der går ind og siger, det tør vi godt lige at gøre det her, der kan ikke sket så meget ved det, lad os gøre det her, i stedet for at bare sige ej det kan man ikke... så klart det der med penge er det største problem for vækstlaget synes jeg. Så er der nogle folk der skal til at se... f.eks. sådan et sted her handler det ikke kun om at vi skal

I Do Art

Transkription af interview betale husleje, det handler også om at vi skal få det her sted i gang, få inspirationen tilbage.. at der pludselig er nogen som faktisk interessere sig for noget kreativt og for noget vi gerne vil have... og i forhold til 2017 skal man også til at åbne mere op, meget mere end sådan noget her, i stedet for det kun et de få der ved det ligger henne. S: Nu tænkte jeg også på rådgivning til projekter osv? R: ja helt sikkert... der har vi så heldigvis haft frontløberne som en lille base, men de er jo også et lille bitte sted... som de færreste kender... der skal være meget mere råd til rådgivning. S: Nu er I jo et netværk, men i forhold til de kunstnere i har, vil I så også se netværk som noget der kunne forbedre vækstlaget? R: helt sikkert... for så er der pludselig.... det er tit at man bare sidder med sit eget, så tror jeg de fleste tænker, at okay hvis det er det jeg ville, så skal jeg gå på... og så er der rigtig meget hvor folk bliver

holdt tilbage af familien der gerne vil have at de får en anden uddannelse... der er så mange grunde til ikke at tro på sin egen kunst, eller bare det at det er så svært at være kunstner i Danmark, mange rejser videre i hele verden... så der er mange der ikke tør at stole på deres værker og de ting de laver... og jeg også sådan noget at der kommer fokus på at komme ud med dine ting og vis hvad du kan og være med på en anden nye måde end du nødvendigvis skal gå på en skole, men prøv at se hvordan det er at udstille de ting og hvordan folk reagere på det... det er lidt lige som en starter, der er også nogen der begynder at løsrive sig igen fordi de er nået til der hvor de gerne vil og kan selv finde deres gallerier.... og så behøver de ikke det netværk... men det gør noget, der er flere der har mødt hinanden gennem netværket og festivalerne, og tænkt... hey vi skal da lave noget sammen... det synes jeg helt klart gør noget...

en lidt ny betegnelse... folk er begyndt at være ret åbne overfor hvor meget man egentlig kan bruge netværks til... og selve I DO ART vil jo ikke fungere uden at der var et netværk, og at man lige som ikke bare holder en festival, men at man holder kontakten.... hvad nu vis der var en som kan huske mig, og jeg kan huske dig... og så kan vi lave noget sammen... og så bliver det jo bygget op, og lige pludselig er der jo alle mulige folk man har holdt kontakten til, og så kan man finde ud af noget.. jeg synes det begynder at spire her i Århus, og det er derfor vi heller ikke bare sidder her alene med I DO ART, men at der kommer nogen som kender nogen og så kontakter de os og så kører det hele... jeg synes det går ret godt fremad i Århus men der skal stadigvæk noget til.

S: men mener du de netværks der er i Århus, at de er gode og store nok?

R: det hindrer at der ikke er et sted og mødes... og det er igen det vi gerne vil skabe her.. at der er åben for alle, ikke kun kunst.. vi prøver at lukke så mange forskellige folk ind så overhovedet muligt...

R: øhhh... altså jeg synes stadigvæk netværk er

S: Men er der noget negativt i Århus som hindrer netværket?

I Do Art

Transkription af interview S: så et samarbejde mellem alle kunstarter i Århus? R: ja helt sikkert.... og også gerne skoler, fordi... jeg undrer mig tit over at ikke engang skolerne i Århus samarbejder... også bare universitet er en lukket lille gruppe... men jeg kan mærke at folk er begyndt at få en interesse med f.eks. oplevelsesøkonomi, folk bygger at søge ud og i det mindre lag.... man kan se at der er noget potentiale... hvor alligevel meget lukket, folk sidder med deres eget... i stedet for hvad nu hvis nogle gik sammen og skabte noget på tværs af fag... men jeg tro det kommer... meget mere at folk skal ud og grave sig ned i nogle forskellig lag, og både møde de etablere kunstnere men også de små... S: har det en påvirkning for jeres kunstnere i Århus, at I har en så tæt tilknytning til København? R: Nej ikke rigtig. Ved cph-unfair havde vi jo 10 kunstnere med over, og jeg tror 7 af dem var fra Århus.. og det var faktisk helt vildt fedt, at prøve at have dem med over, at de lige pludselig snakkede med nogle andre der over.... det føles ikke som man 74

kom som sådan en lille, hej du er fra Århus... men at vi forsøger at få dem derover. S: men I forsøger også at få nogle kunstnere derover fra? R: ja vi har masser af kunstnere fra København og der har været en hel del til festivalerne... fordi der er så mange grupper rundt omkring der er i København, f.eks. wonderland, som har et magasin og galleri... der er så mange ting som minder om os, men de skriver så om kunstnere i København.... hvor vi har det sådan at vi kan have kontakt med så mange, fordi vi kender så mange i København, så det gør ikke noget at en kunstner ringer og spørger hvor de kan udstille i København, så ved vi også det... vi behøver ikke at skulle tage der over for nødvendigvis for at connecte de to. S: Så i det samarbejde med København stort? R: helt sikkert, også gerne andre steder, vi lukker ikke af for nogen steder i Danmark... for jeg synes det er vigtig at det ikke altid kun handler om Køben-

havn, men samtidig også kan løfte Århus men også kan få de små lag og de små byer rundt omkring med... S: Fjerner I ikke lidt fokus fra Århus, nu når de sidste projekter I har haft har været i København? R: nej det synes jeg bestemt ikke. Vi ringede til færgen, og sagde hey hvad så skal vi ikke lige have nogle kunstnere til København, og så tager Århus der over.... og så fik vi tur/retur gratis... den måde kan man jo godt køre det på... vi prøvede også på kommunen, men de var lidt mere tilbageholdene... altså sådan husk at sige, vi er altså fra Århus, unfair er jo blevet ved med at invitere os igen og igen, så de må jo kunne se at der er noget potentiale her over, f.eks. wonderland har været her over og lave arrangementer på train.... der begynder klart mere at være et bånd mellem de to byer, så nu kan man se så at der sker noget herover og noget derover... så vi kan lave noget sammen... jeg synes også meget jeg har oplevet at folk har sagt at vi vil til Århus og lave noget med jer herover, i stedet for at vi skal tage derover, og det synes jeg er mega

I Do Art

Transkription af interview spændende... S: Nu er der en fra min gruppe der har om talentflugt og der kunne man jo... R: ja, men jeg har det sådan at jeg bliver i Århus lige nu... og der er det jo rigtig rigtig spændende at pludselig have et sted hvor vi kan invitere folk over, det har vi jo ikke kunnet før, så har det været noget med, så kunne vi jo mødes et eller andet sted, der har ikke rigtig været et sted hvis i nu kommer til Århus, så kom her over og besøg os.... vi har manglet et sted, og det skal vi helt sikkert prøve af nu, helt sikkert lave noget. S: så I har måske lidt mere tilknytning til Århus efter I har fået det her sted? R: hundred hundred procent.. det er helt sikkert det vi skal arbejde med S: Kan du se en udvikling inden for undergrunden, om det billedkunstneriske er kommet mere op til overfladen?

R: øhh... ja helt sikkert. Dengang vi startede var der overhovedet ikke noget som mindede om I DO ART... der var ikke noget... kunst var sådan noget man sad og lavede der hjemme...og efterhånden er der begyndt at dukke andre festivaler op lignede I DO ART og nogle andre små tiltag... der er kommet en interesse om at bruge kunsten mere når man laver koncert eller en event af noget art eller man laver reception eller man laver en butik, der er en del af de smarte butikker der er begyndt at synes det er fedt at have kunst på væggene... det begynder at blive en blanding af at man bruger kunst meget mere end det kun er på et galleri hvor man drikker rødvin og går ud igen... der er dukket flere ting op i København.. så klart, jeg synes helt sikkert at det er vokset, kunst er blevet mere let tilgængeligt, mere noget man bruger på alle mulige mærkelige måder... S: Så du mener det er en god ide at få det samarbejde med andre kunstarter, som f.eks. musik? R: helt sikkert.... jeg synes det er mega fedt, for jo mere synligt det er jo bedre.. jo større chancer er

der for at man kan komme ud og bruge sin kunst, at det ikke kun er at stille efter meget få steder som gallerier, censurerede udstillinger..... der er stor interesse for at være kreativ, det er helt vildt dejligt. S: Hvor ser du I DO ART i forhold til kulturby 2017? R: uhh.. der er mange år til... øhhh ja, jeg ved ikke med I DO ART, men.. S: Men kan du så generelt se et udviklingspotentiale? R: men jeg synes det er vigtig, at der bliver taget fat allerede nu, og det gør det selvfølgelig også.... også at hele Århus som sagt begynder at åbne sig, netop at lavet projekter og kunstprojekter... f.eks. jeg frygter med godsbanen at det bliver alt for dyrt med husleje, og at de små folk igen bliver glemt fordi der ikke er plads til dem, og hvem skal have lov til at være her og hvem skal ik.... og hvordan skal det styres og får man lov til at sige noget eller ej... og alle de her ting. Og der tror jeg, det bliver rigtig spændende og se hvad det bliver til... der i

I Do Art

Transkription af interview 2012, det er jo om ik så lang tid... jeg tror at det er meningen at man samler næsten alt hvad der er af kreativ, kunst og kultur, her, musikcafeen og noget teater er med... og ligesom prøve at samle tingene, og så sige okay vi har et netværk der rundt omkring, og så prøver vi at samle det hele her i, og kan man det... og har alle mulighed for at være en del af det, og bliver man udelukket hvis man ikke kan... så synes jeg det er rigtig spændende, og jeg tror den vil kunne komme til at en stor pil fremad mod 2017... hvis det går i vasken så tror jeg der er et stort nederlag.... S: Hvad mener du til at alt det kreative skal samles på godsbanen? Vil det kunne ødelægge noget? R: jeg tror på den ene side at det er farligt, fordi man ikke rigtig for mulighed for at gå på opdagelse, og det kan jeg godt li nu, for så kan man gå en tur i mejlgade og så pludselig finder man et eller andet, ej det er noget hemmeligt derinde jeg kan gå på opdagelse i... men på den anden side mangler der også bare noget samarbejde, som gerne skulle komme af at folk blev mere samlet og synlig 76

for hinanden... men der er jo også altid nogen der gerne vil have at f.eks. streetart ikke skulle være lovløst, men jeg synes også det kunne være farligt at gøre det lovligt for så forsvinder alt det sjove og spændingen... det er spændende når man så endelig finder et eller andet smukt graffiti værk, der er ikke rigtig det samme... så der er lidt den der, det kunne være fedt hvis folk kendte hinanden, men igen sådan lidt så sidder de i hver sin bygning og lukker sig inde, så er det jo lige meget et eller andet sted.... det er meget psykisk der skal bygges front i. S: det er vel også lidt det de forsøger på nu, ved at I bliver inddraget nu? R: jeg ved ikke om det er os, der prøver på at se helt vildt large ud... fordi har jo ikke sådan.... det er jo bare at lokalerne er her og så spurgte vi ham som står for at have nøglerne og udleje lokalerne, fordi han skal tjene nogle penge på det, om vi må være her, og det sagde han selvfølgelig ja til... men vi vil meget gerne have hevet de folk der sidder med godsbanen noget mere med ind over det og snakke med dem om det, hvad synes de... hvordan det skal køres og hvordan ser det ud om et halvt

år... alle de her ting, så vi håber meget de har lyst til at gå, og ikke bare sige at vi bare er nogen der bare lejer det, men at de kan begyndte at se på hvordan vi arbejder med sådan et sted her... men vi er meget interesseret i at få lov til at lege med i processen, og se hvordan det skal ende....

Marie Nipper, Museumsinspektør ARoS

Transkription af interview

Transskription af interview med Marie Nipper, Museumsinspektør på Aros. Afholdt d. 26.11.09. Medvirkende: Marie Nipper (M) Henriette W. Ipsen (H) – interviewer M: Jamen jeg kan godt prøve at fortælle lidt først, hvis du hellere vil have det, omkring de tanker jeg har gjort mig. Altså det vi sad og snakkede om i den gruppe jeg var med i, det var jo selvfølgelig hvordan, altså vi var i gang med noget swot-analyse, og hvad der var af muligheder og potentialer for byen. Men også af trusler. Og der er vi jo, hvis man skal være lidt selverkendende og realistisk, måske en lille by på sådan globalt plan, ik´. M: Øh, og i Århus, eller Danmark, der er vi godt nok den anden største by, men vi er stadigvæk også en provinsby. I hvert fald hvis man sådan står fra den sjællandske. Øh he he…og øh, og kigger over imod os ik´!? Øhm, og den her tanke med glokalisme, det er sådan, jae, altså det må…altså sådan selve begrebet… Det jeg læser ind i det, er det her med

at prøve at udnytte det lokale, de lokale potentialer der er, men samtidig tænke det ind i sådan en global kontekst. F.eks. at lade sig inspirere af internationale projekter, men og, hm, sådan kan man sige, adoptere dem og omforme dem så de bliver lokalt forankret. H: Uhm… M: Så det her med at vende både sådan…det lokale og det globale begreber, kan have sådan lidt negativ klang engang imellem. Så det lokale kan ofte blive sådan et traditionelt og sådan, øh, det nære og det kendte og, øh, sådan mangel på udsyn ik. Og det globale kan tit blive det der lidt for flyvende, lidt for store, at man vil lidt for meget også, fordi vi er lille Århus i den her store verden, ik´. Man prøver at vende begge begreberne til noget positivt og se, jamen, hvad kan man finde af inspiration i udlandet, og hvad er der af muligheder for og arbejde med, ja, med andre lande, øh, og byer. Vi er f.eks. søsterby, tror jeg nok, Region Midtjylland er, med Shanghai og sådan. Der er nogle potentialer dér. Men forankre dem lokalt, så det, øh, så det tog udgangspunkt i, kan man sige, noget af det vi har i Århus, fordi vi har enormt mange institutioner som

kan nogle specifikke ting ik´. Vi har Moesgaard, vi har Den Gamle By, øh vi har jo Musikhuset, vi har Aros. Altså vi har nogle rigtige gode kernekulturinstitutioner, der, øhm, har hvad kan man sige, kapaciteten til også at lave internationalt orienteret projekter ik. Så sådan prøve at udnytte at vi faktisk har muligheden for at lave internationale projekter, men stadigvæk tilpasse dem til den lokale kontekst, så de også bliver vedrørende for et dansk publikum, øh. Og ikke kun, øh, at vi ikke kun skal orientere os udad, men også indad. H: Uhm, og indad okay. M: Ja H: Øhm, hvordan synes du sådan pt. det står til netop med glokalisme her i Århus? Er det sådan… er vi nået dertil eller, sådan? Er der langt igen, eller er det sådan…tror du det er noget der bliver brugt sådan? Har du en opfattelse af det? M: Jeg synes da faktisk at der er en gang i, altså at vi bruger det, altså, hvad kan man sige. Nu taler jeg jo fra den institution som jeg kommer fra, Aros… H: Selvfølgelig… M: …og der har vi jo rigtig mange, altså, størstedelen af vores arbejde er jo baseret på en eller

Marie Nipper, Museumsinspektør ARoS Transkription af interview

andet form for internationalt samarbejde. Særligt fordi det er den, både selvfølgelige nationale, men også den internationale samtidskunst vi gerne vil vise. Så vi synes selv vi arbejder meget internationalt, øh, ikke orienteret, fordi det er igen det at det skal også have den lokale sammenhæng og kontekst og nationale, ik, og det skal være interessant for et dansk publikum at se. Men vi har i hvert fald nogle, kan man sige, en erfaring med at arbejde internationalt. Jeg synes man kan benytte sig af, eller som jeg synes er ved at være ret godt funderet på museet. Og der vil jeg tro, at det er helt det samme for musikhuset. De arbejder jo også virkeligt bredt og med, øhm, ensembler fra verden over, ik. Så så de må også have en god erfaring med det. Øhm, der hvor jeg måske kunne tænke at man kunne gøre mere ud af det var en form for, også sådan en bymæssig samlet markedsføring, der var mere internationalt orienteret, hvor man ligesom gik sammen institutionerne og lavede nogle større, øh, arrangementer og begivenheder, der kunne få folk til. Vi har jo, vi er jo, synes jeg, Århus er en by der faktisk er ret kulturel. Altså vi har sådan en erfaring med at lave ret store kulturprojekter, øh, bl.a. festu78

gen. Det er jo noget vi laver hvert år, og har lavet i mange år. Så vi har en erfaring med at lave de her kæmpe projekter. Og prøve at bruge den erfaring, der også ligger i festugen, og lave noget lokalt med, og bruge vores erfaringer til at lave nogle internationale projekter. Prøve at koble det her med at, der er en stor, tror jeg, vilje i byen til at lave de her projekter. Og jeg synes det er lykkedes i flere, øh, omgange. Bl.a. med ”Sculpture by the Sea”, som Aros også var lidt indblandet i, som var en kæmpe publikumssucces. Og det var jo ikke, vi havde jo selvfølgelig håbet det, men det var jo ikke noget vi havde regnet med. I hvert fald ikke at det var en lige så stor succes som det var. Og det er sådan en god måde, eller et godt eksempel på, hvordan man har taget noget fra, en idé fra Australien, og ligesom puttet den ind i en lokal kontekst, som kom til at virke. Øh, og der har også, jeg kan huske for et par år siden var der en international digital kunstfestival, hvilket virkelig er marginale, og den var også, øh, ha ha, et helt vildt interessant projekt, ik, øhm. Det er så nok et projekt, der skulle være markedsført lidt mere for at det ligesom også trak rigtig mange til. Men at der altså er nogle kræfter både på institu-

tionsniveau, men også sådan ud i, kan man sige, de lokale kunst og kulturmiljø, der gerne vil være med til at lave de her store ting. H: Så det er måske netop med at få koblet dem sammen på en eller anden måde eller hvad? Altså sådan få udnyttet at der er…sådan eksisterer på flere forskellige niveauer. M: Ja, det synes jeg bestemt at det er det vi skal være bedre til. For det første måske at lave et netværk, hvor man er mere, øh kan man sige, sammensat, fordi det er jo klart at alle har jo også en travl hverdag, og det de arbejder med. Så man forholder sig tit til sin egen, til sit eget arbejde, og til det man lige sidder med. Men jeg synes vi burde være bedre til, eller kunne være bedre til at lave et samarbejde på tværs af kulturinstitutionerne, ik, øh, og også på tværs af…måske lave nogle workshops og nogle netværksgrupper, hvor det er folk fra forskellige dele af miljøet af kulturen. For ligesom mindre projekter som noget som Rum46, og øh Spanien 19c, og sådan nogle fede steder…kan godt finde inspiration af. H: Ja, for det er jo netop de…fordi nu nævner du jo sådan hvad Aros og sådan, og det er jo ret

Marie Nipper, Museumsinspektør ARoS

Transkription af interview

tydeligt at der, er det hér internationale aspekt, og sådan, som Aros forsøger at kombinere. Men har du sådan, har du opfattelsen af at de mindre institutioner, netop sådan noget som Rum46, også hvis du selv har været ude og se nogle udstillinger, altså…? M: Jeg ved i hvert fald, jamen det… H: …om det ligesom har det på samme måde, hvad skal man sige om de bruger det også? M: Jamen det tror jeg da de gør. Altså, jeg synes da jeg har set flere internationale kunstnere udstillet der, øh, så det kan man sige. De har lidt nogle andre økonomiske muligheder end… H: Bestemt… M: …Aros har, ik, øhm. Så det sætter jo også en vis begrænsning. Og selvfølgelig er det også, og det er jo også noget med at være realistisk. De lidt mere marginale projekter, som steder som ex. Rum46 kan lave – dem kan vi ikke lave på museet her, fordi vi har en forpligtelse til at ramme lidt bredere, ik. Og det kan nogle gange være svært, måske at kombinere det. Men det er fedt at der er plads til begge dele. Og man kunne også godt lave nogle større kulturbegivenheder, hvor der var plads til begge

dele, altså både til de lidt mere eksperimenterende kunstarter, til det lidt snævre, og så til det lidt mere populære. Forstået på sådan, med positivt fortegn, ha ha H: …ja ja…men du har lidt været inde på sådan, hvilke elementer vi måske skal prioritere, så, øh. Men altså, hvis vi nu forestiller os at man sådan går væk fra hele den her tanke, eller at man simpelthen ikke vil satse på det mere, hvilke konsekvenser tror du så det vil få…altså netop for en by som Århus, ik, der netop har den her provinsstatus stadigvæk jo? M: Jamen altså jeg tror at…vi vil da miste en mulighed for at få en masse turisme til byen, og gøre os selv interessante, og også i forhold til bare hovedstadsområdet. Altså vi er jo allerede i skarp konkurrence med København, ik´. Hvad alt indebærer. Og der er jo også mange andre gode kulturbyer på Jylland, altså som har en masse tilbud. Så vi skal også passe på vi ikke bare sådan ligger os og hviler på at vi er den anden største by i Danmark. Altså vi i sådan et konstant, hvad kan man sige, konkurrence med de andre byer i Jylland også, om at have de her kulturelle tilbud. Så jeg

tror da bestemt det er vigtigt at vi har noget andet og noget mere, fordi vi ligesom har de her, måske lidt…altså muligheden for at gå sammen i de her lidt større fællesskaber og lave nogle internationale projekter – det vil være ærgerligt vil jeg sige. Det (…) brugt det potentiale, men jeg tror da også bare det bliver en kedelig by, altså, øhm, og meget af den, sådan, nytænkte projekterne, der skal man da også nogle gange lige kigge lidt ud over sådan de nationale grænser for at finde inspiration. H: Helt sikkert, øhm…jeg tror lige vi sådan…overordnet den her workshop du var til med kulturhovedstadsprojektet, hvad synes du sådan ligesom der var det vigtigste der blev pointeret til den her workshop, nogle af de vigtigste pointer der kom frem? – hvis du kan huske det selvfølgelig, det er ved at være et stykke tid siden efterhånden… M: Men jeg tror, altså, det vigtigste var at, jeg synes egentlig når man begynder at kortlægge på den måde, og som vi gjorde, at der netop bliver afdækket at der ligger en masse potentiale. Altså at vi rent faktisk har rigtig mange kulturinteresserede folk i byen og som gerne vil gøre en indsats for at udvikle Århus´ kulturliv. Øhm, og nogle af de vigtig

Marie Nipper, Museumsinspektør ARoS Transkription af interview

ste pointer, jamen det var at vi for det første skal komme ud over det her lillebrorkompleks, vi nok har i forhold til København. Og prøve at, netop at, bruge nogle af de her ting som Århus netop kan byde på i forhold til, eller som hovedstaden ikke har, øhm, og at vi også er en by der har sådan et ret… altså vi har for det første en skide god beliggenhed, altså, det er jo en vildt lækker by at komme til. Og turister er altid helt vildt forundret over den her fantastiske beliggenhed mellem skov og strand, ik´. Men også at vi er en overkommelig størrelse, og derfor kan vi faktisk lave nogle kulturarrangementer der fylder noget i det offentlige rum, men som ikke bliver for store. Altså de kan skabe en nærhed i byen stadigvæk, og ligesom integreres i midtbyen i Århus, uden at det sådan skal spredes over et for stort areal. Så selve Århus, sådan rent topografiske udlægning er faktisk en fordel for os, det kan jeg huske, det talte vi meget om. Og så også, at der er den her vilje til at skabe kulturprojekter, øhm…ja det er sådan noget jeg lige kan huske H: Ja ja, jamen, det var også bare sådan lige for at…øhm, sådan hele det her kunstneriske miljø, der er i Århus er jo både, sådan på alle niveauer, det 80

nu er…hvis du skulle karakterisere det, bare sådan med et par ord, hvordan…udover det du har gjort allerede jo, hvordan vil du sådan beskrive det? M: jamen øh…det er jo dejligt alsidigt, altså, der er jo en masse forskellige muligheder og tilbud, øhm, og der må gerne komme flere. Men alligevel har man muligheden både for at opleve de mindre steder, hvor der er sådan lidt mere dynamisk udskiftning i de ting. De projekter der sker, og sådan lidt mere ad hoc øh…tilgang til kulturen. På den måde at de kan, hvis de finder et fedt projekt, så kan man lige få det ind, være sådan lidt mere, en lidt løsere struktur ik´. Men samtidig er der også de større institutioner, som bl.a. Aros, som så, fordi vi har en lidt tungere struktur at arbejde med, kan lave nogle større meget, kan man sige, langvarige og gennemarbejdede projekter. Så jeg kan godt lide at der er begge dele, øhm…Ja, jeg synes egentlig, at vi har et ret godt og varieret kulturliv. Nogle gange kunne jeg godt ønske mig at, i forhold til København er der nogle gange en, ja det er svært at beskrive, men en sådan mere kollektiv stemning omkring f.eks. fredag eftermiddag, så kunne man gå på ferniseringstur i København, hvilket bliver til sådan

en kulturbegivenhed i sig selv. Den der dynamik, det med at samle folk på steder, altså på de samme steder, er lidt svære i Århus. Jeg synes det er meget…vi er dog lidt spredte. Selvom der er mange tilbud, så er vi lidt spredte, og vi kommunikerer heller ikke så meget med hinanden om hvad der sker på de forskellige steder. Der er ikke så meget samarbejde, og det kunne jeg godt ønske lidt mere, eller i hvert fald måske også at man planlagde, så man nemlig brugte den dynamik i, at når der var noget det ene sted, jamen så var der også noget det andet sted… H: …så kunne udnytte det, eller hvad? M: Ja… H: Okay, øhm…nu siger du sådan lidt, at du egentlig godt kunne ønske dig at der var mere – men jeg ved også en af de debatter der ligesom, i hvert fald vi også snakkede om da vi var på workshoppen, om Århus netop kan holde til…kan den rumme mere egentlig…? M: Det tror jer er rigtigt. Det er en balancegang, fordi vi er stadigvæk en mindre by, og på den måde kan det være svært, øhm, for alle tilbud at slå igennem. Så det er klart, der er sådan en grad for hvor

Marie Nipper, Museumsinspektør ARoS

Transkription af interview

meget vi ligesom kan have. Men jeg tror det er mere det, hvis man sådan kunne lave nogle lidt samlede større arrangementer engang imellem, jeg efterlyser… H: Okay, så simpelthen, ja, få noget mere samarbejde mellem de forskellige parter i byen? M: Ja… H: Okay. Øhm, der er sådan en generel opfattelse af at mange af de kunstnere, der er bosat her i Århus, at de sådan netop deltager i de her internationale netværk, men også at de anser sig lige så meget som såkaldt verdensborger, som bare århusianer – tror du det er rigtigt? …eller hvordan forholder du dig til det? ...er det noget du har opfattelsen at sådan er tilfældet? Altså den her dobbeltrolle, at… M: Ja, altså det tror jeg da helt bestemt der er. Jeg tror der dog et generationsskel et eller andet sted. Øh, jeg tror at de yngre kunstnere helt klart også orienterer sig meget ud af og ser sig selv i en international sammenhæng, hvorimod jeg tror måske den ældre generation er sådan, århusbaseret kunstnere, har et større lokalt tilhørsforhold…øh…end de yngre kunstnere har. Og det er jo også det der har

været, kan man sige, ikke problemerne, for det er jo en god ting. Men alligevel, at fastholde den yngre kunstnergruppe i Århus, også i København for den sags skyld, men særligt i Århus, fordi de, kan man sige, ofte efterlyser et særligt dynamisk kulturliv, og derfor mister vi dem enten til hovedstaden eller til en by som Berlin. Og det var jo også noget af det vi diskuterede. At Berlin er en by der trækker rigtig meget, ik´, og hvordan man…det var også noget af det vi diskuterede. Hvordan kan man så gøre det mere attraktivt, f.eks. at nurse det her yngre kunstliv? Og det er netop noget af det med, at man også skal passe på at man ikke sådan domesticerer, de jo sådan lidt mere usystematiske byrum vi har, altså at man ikke netop gør det alt for pænt at være her, fordi kunstnere også ligesom ofte ønsker at der er den lidt mere rå del ik´. Og at også bare sådan at man kan få atelierplads, der er til at betale osv.. Det er jo tit det der efterlyses i Berlin f.eks.… H: ..så det er netop sådan noget med, at sådan, at måske ikke kontrollere alt på en eller anden måde, hvis man skal have de her miljøer hvor kunstnere kan… M: Helt sikkert. Jeg tror da at miljøerne i stor grad

skal være selvbærende og selvfungerende. Altså jeg tror ikke der skal være en kontrol på den måde, men jeg tror at man skal, alligevel, indtænke, og det er måske nok en lidt underlig…anden måde at kigge til en byplanlægning på. Men at man skal passe på ikke at overplanlægge den måde man udvikler byerne på, og at man ikke skal gennemtænke funktionsområderne alt for meget. Man skal også lade der være plads til at områder, ligesom, kan finde deres egne funktion. Og at der kan være plads til f.eks. kunstnermiljø, der godt vil have det på en lidt anden måde end fuldstændig gennemrenoveret fine bygninger, som koster det hvide ud af øjnene. Og det var jo bl.a. også sådan et potentiale, der var med godsbanen og det område som, vi nu også må se, når det engang bliver opført, når det bliver færdigbygget, om det kommer til at lykkedes i den henseende. Men der er f.eks…det er sådan noget jeg godt kunne tænke mig der blev udnyttet lidt. Det er f.eks. det her havneareal, der nu er gået i stå, hvor der ikke sker en skid, og vist ikke kommer til det de næste 5 år. Altså, der kunne jeg godt tænke mig at vi var lidt mere som en by som Berlin, der lige sagde ”fedt”, nu har vi det her bare område

Marie Nipper, Museumsinspektør ARoS Transkription af interview

de næste 5 år, lad os få en oppustelig kunsthal derned og lave nogle vilde fede projekter, sådan at… H:…at man også tænker lidt midlertidigt nogle gange… M: Lige præcis. Fordi jeg tror at det midlertidige faktisk er vejen til også at skabe den gode by, frem for…det er tit ved at afsøge potentialet i de forskellige steder i byen at man rent faktisk finder ud af hvordan det fungerer godt. Altså, fordi at lade dem der skal…brugerne af rummet, selv være med til at udvikle de funktioner som rummet så skal have. I stedet for at man fra byplanlæggeres side kommer og siger: ”den her del af byen skal nu være do-dodo, eller at den offentlige kunst vi skal have på store torv skal være det og det og det”. At man så i stedet for, netop prøver sig frem, og på den måde også engagerer borgerne i Århus til at tage stilling til, om de synes de projekter der er, er nogle fede projekter, nogle sjove projekter. Måske en større grad af brugerinddragelse i udviklingen af kulturen også. … men det tror jeg er et større projekt. Jeg tror det er svært at…jeg tror det er lettere sagt end gjort… H: …ja det er nok ikke lige noget man lige… 82

M: Det er ikke noget man lige gør, nej. H: Jeg tænkte sådan lidt, også det her du snakker om, at det måske netop er den yngre generation der har det her internationale tilknytning og måske føler sig lidt rodløse på en eller anden måde i et miljø som Århus. Men det må jo også netop så, på en eller anden måde, skabe nogle problemer i forhold til hvis man vil udnytte glokalismen, hvis der er den her generationsforskel? For så kunne man godt forestille sig, at det var en bestemt generation man kun kunne få fat i jo… M: Ja, det tror jeg du har ret i…Ja, men nu tror jeg mere det med glokalisme, tror jeg var tænkt på sådan et overordnet, sådan kulturstrategisk plan. Hvordan man i den sammenhæng skal tænke inden for byen, ik´. Men det er klart, at for yngre kunstnere er det sjovere at være i en by som Berlin, fordi der er flere mellemstadier. Altså en ung kunstner, nyuddannet, der bor i Århus, kommer jo ikke til at udstille på Aros som det første, men synes måske heller ikke det er det sjoveste at blive ved med at lave sine egne ting i et lille projektrum. Og den her, sådan udvikling, kan måske være svær at gennemføre i Århus. Altså udviklingen fra at være en nyud-

dannet kunstner til faktisk at etablere sig et navn. Og der kan det være en svær opgave for Århus at beholde kunstnere, altså den yngre generation, fordi det er jo klart at de gerne vil ud og prøve karrieren af andre steder… H: Ja, det er lidt den opfattelse man i hvert fald får, at det er et af de store problemer der er i Århus, netop at holde på folk, uanset om det netop er til København eller Berlin… M:…det tror jeg også. Det der så kunne, man kunne sige, det ved jeg heller ikke om nødvendigvis om vi skal, fordi det…jeg tror også at det er vigtigt at vi prøver at skabe et miljø som både kan være, altså et sted folk får en tilknytning til mens de så er her under uddannelse f.eks,. og derfor også får lyst til at vende tilbage. For jeg tror, at det er vigtigt for en by som Århus, at folk også er ude og indsamle inspiration og viden og erfaring, øh…i resten af verden eller resten af landet. Men at det så kunne være fedt at få den her viden tilbage til byen, på en eller anden måde, at få genereret det ind i byens udvikling igen. Så måske er det ikke…jeg tror ikke at man skal forsøge med vold og magt at beholde folk i byen, for det tror jer er umuligt. Men i stedet,

Marie Nipper, Museumsinspektør ARoS

Transkription af interview

særligt gøre det til et godt sted at være mens de er her under uddannelse, for så tror jeg folk vil have lyst til at vende tilbage… H: …Ja, så det er ikke talentflugt, det er noget med at få folk tilbage igen på et eller andet tidspunkt… M: Ja, f.eks… M: Men det er komplekst, fordi der er, kan man sige, idealerne og ønskemålene på den ene side, og visionerne. Men hvordan man praktisk kommer derhen, det kan nogle gange være en svær vej, også fordi i kulturmiljøet er der sindssygt mange interessenter, der skal dækkes ind, og netop som du siger, der er både kunstinstitutionerne og brugerne, og…ja det kan være svært at finde en overordnet strategi, for hvordan… H: Men spørgsmålet er også, skal det være en overordnet strategi netop for at det kan virke, eller skal det netop være noget som institutionerne og kunstnerne selv går ud og hiver fat i, ik´, for hvad er den optimale? M: Jeg tror det skal være en blandingsform, øh, og en overordnet strategi. Så mener jeg ikke, at det er én der skal komme fra rådhuset, men f.eks. én der kan komme, eller blive tydeliggjort eller ver-

baliseret, hvad skal man sige, f.eks. igennem det her projekt som I er i gang med, og det hele kulturby-17 er i gang med, det her kortlægningsprojekt. Og få snakket om det og få fundet ud af, jamen er det egentlig de samme målsætninger? Har vi de samme ønsker, eller hvilke ønsker? Og så at man netop, kan man sige, hvert inde for sit kan arbejde med det her, måske også få øjnene lidt op for hvad de andre egentlig går og…hvad de andre institutioner, de andre inspektører går og har af ideer og lyst til og forestiller om hvordan Århus skal være som by. Så jeg tror da at selve diskussionen er et stykke hen ad vejen, men ja… H: Der mangler måske det sidste? M: Ja det er jo så det…altså, og det er jo også svært. Det som jeg sidder og siger meget friskt, synes alle de store kulturinstitutioner skal lave et samarbejde. Men vi har jo hver vores interesse at pleje, og sådan er det, men jeg synes virkelig Århus har nogle rigtig gode institutioner, og nu kommer der også til at ske meget. Altså Moesgaard skal bygge om, Den gamle by udvider jo hele tiden, så på den måde har vi også nogle steder der er meget specifikke for vores by, som jeg tror har en interna-

tional appel, for folk der kommer her… H: Øhm, har du sådan nogle kommentarer, eller noget du lige…nogle sidste guldkorn der lige skal med? M: Guldkorn…jeg har faktisk lavet nogle noter, men jeg tror, jeg sikkert er kommet omkring dem… H: Nej det var også mere, hvis der var noget ud følte du brændte inde med, så skal du jo have lov til at… M: Jamen jeg synes lige jeg sad og lavede nogle noter i går aftes, om der er noget jeg brænder inde med…nej jeg har vist sagt det hele…jeg tror det var det… …. Efterfølgende citat fra samtale: Man skal passe på ”ikke at forskanse sig i en ”århushed””.

Rum46

Transkription af interview Transskription af interview med rum46, afholdt d. 11-12-09 Deltagere: S: Signe Mejstrup L: Lise Skou, billedkunstner hos rum46 S: Hvis du kan komme med en kort introduktion til hvad du selv ser rum46 er, og hvilke type projekter I laver? L: det har jo eksisteret i lidt mere end 10 år, sådan 1995. Det startede egentlig som et udstillingssted for folk som studerede på det jyske kunstakademi, men så er det så udviklet, sådan så alle bare kan komme ind og lave de projekter de gerne vil, men så har det udviklet sig sådan at i dag er der faktisk ingen studerende... og dem der driver stedet, pt er vi 8... og en af dem er formidler og de sidste 7 er alle sammen billedkunstnere, der har sin egen praksis ved siden af det her sted. Så det er drevet på frivillig basis. Og så har vi de senere år arbejdet med en vis profil, at der sådan at vi f.eks. aldrig laver en udstilling med malerier, og de værker vi udstiller er meget sjældne formalistiske, sådan populistiske 84

værker... de har sådan en politisk undertone og vi laver også mange projekter i det offentlige rum. Vi har tit diskussionsaftener, debataftener og video screening... det inden for en politisk kontekst baseret kunst diskurs. S: For at få en bedre ide om det, sådan økonomisk hvordan kører det så? L: det kører sådan at hvert år søger vi Århus Kommune om driftsstøtte, og det får vi så.... og vi får ikke ret mange penge, men vi får nok til det dækker vores husleje, og så dækker det nogle få projekter, men altså det er sådan det grund tilskud vi har... og så der udover hver gang vi har et projekt, søger vi statens kunstfond og kunststyrelsen i København om projektpenge til rejse, ophold og produktion. Så det er det der er i det, og som sagt vi får ikke løn nogen af os. S: Hvis jeg kunne høre om din egen relation her ned til, og hvor meget tid du bruger her nede? L: jeg bruger relativ meget tid hernede, i betragtning af at jeg også selv har en kunstnerisk praksis, som er det jeg lever af. Og så underviser jeg også, og det gør vi alle sammen, det er kendetegnet for os alle sammen at vi har vores egen praksis og vi

underviser, for at tjene nogle penge. Det gør også at.. det er også derfor der er brug for at vi er en forholdsvis stor gruppe, for vi kan ikke være her nede hele tiden. Fordi de fleste af os rejser også meget, med vores egne udstillinger osv. så.. det er svært at sige hvor meget tid vi bruger, men vi bruger en del tid, måske to hele arbejdsdage pr. uge. S: Har I nogle konkrete samarbejder med andre kunstnere i relation til rum46? L: ja det har vi, men ikke så meget i byen mere internationalt. Der er et samarbejde pt med Spasswasser i Berlin, og OKS i Olso, og så signal i Malmø. Så vi fire har lavet sådan et residencyprogram, hvor der så kommer fire kunstnere... vi kan hver få fire kunstnere pr. år til at være hos os... og så laver de et projekt, og så bliver det hele på et eller andet tidspunkt samlet i en publikation, som så skildre dette samarbejde. Og den overordnet titel på det her samarbejde er exstorted paradigme... det handler meget om at beskrivelse hvordan sådan nogle steder som os arbejder... for der findes jo mange af sådan nogle ikke-profit baseret selvorganiseret steder, hvor det er kunstnere der driver det... som så har lidt hårde vilkår, for så hvordan skal vi

Rum46

Transkription af interview så lige overleve... vi prøver ligesom at skildre de arbejdsmetoder og hvordan kan man arbejde, når man arbejder kollektivt. S: Så om du personligt eller andre i gruppen har mere lokale arbejdsforhold? L: Altså så har vi også lidt samarbejde indimellem med et lille forlag, [asterisk]... som indimellem bruger de vores lokaler til at lave.. have realisere på deres publikationer.. også andre samarbejder med andre som sådan kommer også siger, om de ikke må bruge lokalet til det og det, og så gør de det. S: Men I er ikke så meget selv inde over det? L: Nej, men det er vi nogen gange, men må nok sige at de nogen gange vi er inde over nogle projekter og organisere noget, er det meget med sådan et internationalt islæt. Dog har vi lige lavet et projekt, der hed direkte demokrati, hvor vi arbejdede sammen med en del studerende over fra det jyske, og det er selvfølgelig fordi vi jo også nød til at forankre det i det lokale miljø, fordi det også giver mere synlighed og mere opmærksomhed. Så derfor har vi lige lavet det med det jyske og også andre kunstnere i byen... så vi gør det indimellem og vi skal nok til at gøre det mere, for at udbrede kendskabet og

vi vil også gerne etablere et store samarbejde med universitet f.eks. fordi der er mange studerende på kunsthistorie som ikke ænder at rum46 eksistere, og der kunne man f.eks. godt få mere ud af hinanden. S: Ja vi er også selv dårlig til det på universitet. L: ja det forstår man jo også godt. Folk over på det jyske og universitet... så er man ligesom i den verden, og så er det man er optaget af, så er det man har energi til. Det forstår man godt folk ikke gør, det gjorde jeg heller ikke selv. Så derfor har vi alle sammen lidt hårde vilkår, for man vil jo egentlig gerne. S: Føler du vi skal mere til det? L: jeg føler måske også vi skal gøre noget mere... man kan sige, vi skyder måske også os selv lidt i foden, for det vi laver her nede, er måske ikke det mest populære kunst, kan man sige... det er ikke sådan noget stor underholdningsværdi, det er jo meget diskursiv og det er meget diskuterede og lidt politisk, så man skal jo ligesom også ville det. Og det vil også sige, at meget af det vi laver her nede, kræver lidt af publikum, og det er så bare nogle som ikke gider. Måske er scenen ikke stor nok for

det i virkeligheden i Århus, men det er så det vi har valgt og så må vi jo.. gøre det så godt vi kan. S: men netop fordi I er så forskellige, føler I så I får nok støtte fra kommunen af? L: Altså det gør man jo aldrig... men altså.. jeg kan sige det sådan at det vi har fået i år, har vi fået det sådan at det dækker vores husleje og så lige lidt mere, og ikke mere. Og selvfølgelig kunne man godt sige, at vi kunne jo godt ønske at kommunen kunne give os penge til at vi kunne have en ansat til at sidde her nede daglig. Det vil gøre to ting, for det første vil det gøre at vi kunne have vores udstillinger åbne mere og det kan vi jo ikke nu, fordi vi kan ikke have en udstilling der hedder... udstillingerne er altid åbne fra tirsdag til søndag fra 13-17, det kan vi ikke fordi vi kan ikke være her hele tiden, netop fordi vi har vores egen praksis. Vi kunne godt ønske os at der var en som var aflønnet til det. Det vil også gøre at vi kunne få en mere fast struktur i det om hvornår der er åben her nede. Det er det der gør, at det er svært for publikum, at man ikke helt ved hvornår der er åben her nede. Og det vil ligesom gøre at folk ved at der er åben de der dage, og de ved de holder fernisering den sidste torsdag i

Rum46

Transkription af interview hver måned. Plus sådan en medarbejder, vil kunne sende mere presse ud og hele det mere synlige apparat udadtil. Så der kunne vi godt tænke os at vi fik løn til at have en ansat, så kunne alle vi andre, gå og gøre det vi nu gør. Det vil tage en stor del af det med pressemeddelelser er et stort arbejde. S: Jeg vil høre om du selv har en ide om hvad vækstlag er? L: Ja det er sjovt, fordi jeg tror ikke jeg forstår begrebet... så hvad betyder det? Folk der gør noget så noget andet kan vokse, eller betyder det at vi beskæftiger os med noget som endnu ikke er synligt, underforstået at vi beskæftige os med kunstnere som ikke pt har en karriere men får det senere... men hvis det er sådan forstået er jeg uenig, for de fleste af de mennesker vi får her ned, har jo en god international karriere. Så derfor ved jeg ikke rigtig hvad der ligger i spørgsmålet. S: det er jo lidt svært at definere, og vi har haft lidt problemer med det. Men sådan som jeg ser det, kan det være meget bredt og man kunne nærmest sige om hvordan du ser det århusianske billedkunstneriske miljø i stedet for. Mere fordi jeg mener at det også afhænger hvor stort stedet er, nærmest 86

alt under kunstbygningen og Aros kan være en form for vækstlag. Noget som byder ind til noget nyt og innovativt, nogen som forsøger at udvide miljøet. L: Okay ja for jeg tænker sådan at umiddelbart tænker jeg sådan at det også kunne være sådan et negativt begreb... altså det med at det er nogen som sådan roder lidt rundt nede i undergrunden og de ikke rigtig har noget gennemslagskraft. S: Ja vil så se det som lidt mere positivt. L: det vil jeg da også hellere. S: Jeg beskæftiger mig med dem, som måske også ligger der nede, men de har et perspektiv der gør at de kan bidrage til miljøet i Århus. L: Ja for vi synes jo selvfølgelig at vi selv bidrager, også innovativt, fordi at de ting vi viser ikke er kunst i traditionel stand, f.eks. maleriudstillinger og skulptur. Det beskæftiger os slet ikke med. S: men når du tænker det sådan lidt på den måde som jeg forsøgt at forklare det, vil du så mene at du kan se vækstlag Århus? L: om det eksistere? Ja det gør det, men man kunne så sige... man kunne altid ønske sig mere.. det gør i kraft af rum46 og 77m3... og Spanien er her også... så der er jo nogle steder.

S: Men mener du at der er nok af det? L: nej det mener jeg ikke der er. jeg synes det er for lidt, jeg synes der skulle være mere. S: har du nogle ideer om hvad der kunne forbedre, at der kunne komme flere? L: nej fordi det hænger jo også igen sammen med... det er jo en lang historie, for det hænger jo også sammen med akademierne og det hænger jo sammen med, sådan som jeg ser det, at der er forskel på de tre akademier der er i landet. Og det i København får jo helt klart de fleste penge, de har jo helt klart også større muligheder, de fleste gallerier ligger også i København, og både kommercielle og ikke-kommercielle. det gør at de fleste kunstnere synes at de har bedre muligheder for en karriere, eller tror de har bedre muligheder for en karriere hvis de flytter til København, fordi der er flere tilbud og mere af det, flere steder at gå hen. Og det er sikkert rigtig, for hvis man bliver her er det lidt sværere, det er lidt mere en hård bold man skal bokse ind i. Men omvendt, synes jeg også at i og med meget... den kunstneriske praksis er blevet mere ikke formalistisk, der er flere og flere af sådan nogle politiske selvorganiserede steder.. det kommer der

Rum46

Transkription af interview jo mere af. Og vi har fået Internettet og facebook og den måde vi kommunikere på... på den måde er det også sådan lidt latterligt synes jeg, at det kan sagtens lade sig gøre. Vi rejser jo alle sammen meget, så er det udanset ligegyldig om man bor i århus eller københavn. Men det er så min personlige holdning. Men jeg forstår godt de unge mennesker, der lige er kommet ud af akademierne og ikke ved hvilket ben de skal stå på, så virker det nemmeste at flytte fra byen. Men kunne man så gøre noget?.. det man kunne gøre er selvfølgelig at pudse nogle flere penge i det. Men kunne søger for at der var nogle flere steder, støt nogle flere steder og måske også give uddannelsen på akademiet nogle flere penge, så folk har... så der er flere ressourcer der over os. Så der bliver trukket flere kræfter til byen. Jeg tror meget det handler om et penge spørgsmål. S: Nu er der mange fra spørgeskemaerne som siger at der er mangel på værksteder, hvad er din holdning til det? L: der må jeg sige at det ved jeg ikke, for jeg bruger ikke selv et værksted, mit værksted er min computer, men selvfølgelig kan man sige, at hvis der er det...nej jeg tror ikke det gør nogen forskel, umid-

delbart tror jeg ikke at det gør nogen forskel. Man kan så sige at hele den diskussion om godsbanen, at det skal være så fint og flot... altså det tror jeg ikke rigtig på... jeg tror det bliver for... jeg har fornemmelsen af at det bliver lidt for kommunalt... det lyder ikke så progressiv, så... jeg synes der skulle være nogle flere penge man kunne søge ved kommunen til etableringen af flere steder, som det her. Det skulle gøre os mere synlig, at det er muligt at etablere os landsborgere... S: Har I tænkt at have et samarbejde med godsbanen? L: Jo det tror jeg da gerne vi vil... hehe nu bliver vi lidt beskyldt for at være nogen som er lidt lukket og bare sidder her nede i vores egen lille verden, så vil det jo nok være meget smart at vi gjorde det, så for at vise en form for åbenhed udadtil. Så jo det vil vi da, men vi vil ikke der ned... det tror jeg ikke.. men igen det kommer lidt an på hvordan det ender med hele den diskussion med godsbanen... men igen det med at samarbejde med det sted, det kommer meget an på hvad for nogle folk som kommer til at lede det sted... det er ikke sikkert de er interesseret i et sted som det her... den form for kunst vi

repræsentere.. det kan også være der er en der det, og så vil vi jo hellere end gerne samarbejde... selvfølgelig skal man benytte sig af hinanden, når vi nu ikke er flere... og for i øvrigt det med vækstlag, der er også det sted der hedder machwerket, der er jo nogle steder. S: Hvad mener du selv jeres placering er i vækstlaget? L: Vores position?!... så det er også noget med hvordan jeg tror vi bliver set på udefra... hvordan vi tolker... der tror jeg klart vi er mere optaget af kontekstsbaseret diskursiv kunst, og mere sådan diskuterende, og så skulle jeg lige til at sige.. at mest af det vi laver er politisk orienteret, men det skal jeg passe på med... det er ikke noget vi egentlig er enige om... så der er nogen af os her nede som er meget politiske i forhold til de projekter vi gerne vil, og så er der nogen som er det lidt mindre, så derfor kan man ikke sige at det er en retningslinje, men der er noget med at alt det vi laver er mere teoretisk baseret noget mere diskursivt og mere dialog baseret, relationel æstetisk.. det er sådan lidt mere den position vi har i forhold til spanien 19c og machwer-

Rum46

Transkription af interview ket, som jeg tror er lidt mere traditionel, lidt mere formalistisk. S: Hvad mener I, I kan bidrage til i vækstlaget? L: vi håber jo selvfølgelig vi kan bidrage til en større åbenhed overfor hvad kunst også kan være, at kunst også kan være dialog, at kunst også kan være en cykeltur ude i byen, eller at kunst også kan være en der går og fejrer skrald op efter en demonstration, lige som Beuys gjorde i 73. Det tror jeg er det, at man ligesom åbner op for kunstbegrebet er, og hvad kunsten kan... og en anden ting, tror også vi adskiller os fra de andre ved den måde vi bruger det offentlig rum på... jeg tror vi mere bruger det og laver events og forskellige tinge i det offentlige rum end nogen af de andre steder. S: Hvordan mener det at jeres samarbejde med de udenlandske kunstnere og udstillingsrum bidrager til vækstlaget? L: om det gør det? Det håber jeg da! Det bidrager da positivt til os selv, og vi får noget ud af det, men det er jo bare ikke nok, altså selvfølgelig tror jeg det bidrager og folk får noget ud af det... men det er meget forskelligt, det er meget forskelligt hvor mange mennesker der kommer, der er nogen 88

gange så er der en hel masse og så næste gang er der ingen. Ja men det hele kommer ned til det med, hvis vi nu var bedre til at lave et samarbejde med akademiet og samarbejde med kunsthistorie, så vil der også være større interesse fra de folk der kommer med internationale kræfter. Det er klart at dem der sidder de steder, har en eller anden større interesse for.. høre en eller anden fra San Francisco, og måske er det nogen de også kender i forvejen i kraft af deres uddannelse. Vi skulle blive bedre til det, hvis jeg skulle blive kritisk på vores egen, blive bedre til at samarbejde med det der findes i byen, og blive bedre til at formidle, men selvfølgelig tror vi på det at det bidrager til noget, ellers vil vi jo nok være stoppet, men indimellem kan man godt blive lidt i tvivl, fordi der indimellem kommer så få, desværre. S: Er de internationale kontrakter noget som skiller jer ud, f.eks. i forhold til artist-in-residency? L: ja vi har jo det residency... os der er her nede er også uddannet i udlandet, alle af os, jeg selv fra det fynske og i new york, en fra amsterdam, malmø... det gør også at vi har netop vores eget netværk i

forhold til vores praksis og det er jo også internationalt, og det trækker vi selvfølgelig på. S: Så I har mere netværk i udlandet end lokalt? L: ja det har vi helt sikkert, om det er en forskel fra de andre, tror jeg nok, men ved til faktisk ikke... men jeg ved jo godt at man skal knytte an til der hvor man er, lokalforankret for, men på den anden side er jeg også interesseret i at det er et sted som præsenterer noget internationalt, jeg er ikke så fandens interesseret i hvad der foregår i vores lille andedam... altså der foregår så meget rundt omkring os internationalt og vi lever i en global verden, så synes jeg lige som det er mere interessant end den lokale århusscene. S: Så du synes det er meget vigtig at man får det internationale i sig? L: ja det synes jeg! S: Nu har der været det citat på swotanalyserne, hvor der blev sagt at nogle følte sig mere som verdensborger end århusianer. Så vil jeg spørge, føler du/I dig/jer mere som århusianer, verdensborger eller århusianer og verdensborger? L: jeg tror det må være begge dele... S: kan du fortælle hvorfor?

Rum46

Transkription af interview L: igen tror jeg også det er forskelligt fra person til person her nede... jeg tror der er nogen der er mere lokalforankret end andre... der er nogen, som f.eks. Tanja, hun har en fin god international karriere og udstiller alle mulige forskellige steder i verden, men hun søger også ofte støtte ved århus kommune, og får støtte til f.eks. projekter ved århus kommune... så hun er jo begge dele, vil jeg sige, for hun er også knyttet til scene her, for hun også får nogle midler, og hun har også i samarbejde med Grete, som også er her nede, lavet en del kunstprojekter på nogle skoler i byen... som er støttet via den huskunstnerordning der findes på kunststyrelsen... så de er begge to meget begge dele. Jeg er nok lidt mindre århus.. for det første bor jeg slet ikke i byen, jeg bor udenfor byen, og har nogle samarbejder i kraft af rum46 med nogle af de forskellige steder, men det er minimalt, men jeg tror de fleste af os er nok begge dele, plus minus lidt i begge lejere... eller hvad er det hvis man kun er verdensborger, hvad betyder det?... for man har jo en lokalforankring ud anset hvad... selvfølgelig kan man sige nu som Tanja og Grete, de laver projekter som er forankret i byen f.eks. på de skoler. Det har

jeg f.eks. ikke gjort... jeg har til gengæld lavet andre projekter, så sådan mere brugerinddragende og på en eller anden måde knyttet til en bestemt kontekst andre steder, men ikke i Århus. For jeg kan jo ikke sige at jeg kun er verdensborger og ikke lokalforankret, fordi det er jeg i kraft af at jeg er med til at drive det her sted. S: Det du ser dig som århusianer, er det mere bare geografisk? L: jae... det tror jeg... hun mener det hvad? Sådan tankemæssige? S: Det er det hun er ved at undersøge... L: ja for det med at jeg er århusianer, det tænker jeg ikke over, det er overhovedet ikke noget jeg går op i. det er noget, jamen her bor jeg og så... S: men kommer du fra byen af? L: næsten, jeg kommer fra en lille by der ligger en halvtimes kørsel syd fra Århus.... men.... det tror jeg også er opløst i kraft af den måde vi er begyndt at kommunikere på, i kraft af internettet, at det er nemt at arbejde sammen med en der bor i Stokholm, som jeg f.eks. gør lige for øjeblikket. Så det er sådan lidt, jeg bor her i Østjylland, lidt udenfor

Århus og jeg driver det her sted, men jeg bruger lige så meget alle mulige andre steder.... S: Men netop fordi I i rum46 har sådan et tæt forhold til udlandet, at I føler jer mere som verdensborgere end andre kunstnere i Århus? L: ej jeg synes også verdensborger er sådan lidt et negativ ord, det er sådan lidt.... nej det tror jeg egentlig ikke, der er forskel... jeg tror der er nogen, som jeg kender der er kunstnere der bor i Århus, hvis karriere er mest knyttet til Århus, men også Danmark... jeg tror ikke der er nogen... der er sikkert også nogen som kun har en karriere som er knyttet til Århus, men så tror jeg heller ikke de har så meget gennemslagskraft... men der er da nogen som er mere national baseret... dem kender jeg da nogen af.. og det ved jeg ikke... men jeg tror mange af dem vi sådan sammen lignes os med, sådan dem der er på 19c og machwerket, tror jeg da er lidt i samme kategori, uden at vide det, nu postulerer jeg jo noget... igen fordi jeg tror vores generation af kunstnere mere har den internationale sigte.. nej jeg ved det ikke.. svært spørgsmål... S: Hvad forstår du som verdensborger?

Rum46

Transkription af interview L: det sad jeg også og tænkte på fordi nu sagde jeg det med at det sådan lidt negativt. Fordi man kan jo sige at en verdensborger er jo også en som ikke har noget tilhørssted... en verdensborger kunne måske godt være en som udnytter situationer rundt omkring.. kunne man sådan, det tænker jeg også lidt når jeg hører ordet. S: Tror du måske det er derfor man vælger at sige man er begge dele? L: jae.. det er det nok. Men en verdensborger er jo også sådan en der ikke har noget tilhørsforhold, det er en der ikke har noget fast tilknytning til noget bestemt sted, tror jeg. Og som rejser rundt alle steder... men.. S: men hvad tror du konsekvenserne kunne være for miljøet i Århus, at der måske er mange der opfatter sig som begge dele? L: Ja der er konsekvenserne nok lidt negative for miljøet i Århus, fordi at... fordi at man sagtens kunne bruge mange flere kræfter, jeg kunne godt vælge at bruge 100 % af min energi på at lave kunst der udelukkende er knyttet til Århus, men det gider jeg ikke, fordi det synes jeg er uinteressant. Og hvis alle andre har det ligesom mig, så er det 90

jo klart, så er det jo mindre energi der bliver puttet i den lokale scene.. det er jo selvfølgelig ikke så positiv kan man sige. S: Men du tror ikke det kunne være positiv på den måde at borgerne får et nyt input, når I henter noget ind? L: joo det kunne man jo håbe på... jeg tror tit det er sådan med mindre byer at der er... altså det er jo svært at slås med ting der er populære og det populistiske, det som alle ligesom taler om... Olafur Eilasson... ikke et ondt ord om ham, men.... men det jeg tror det er at sådan nogle mindre byer som her, der er det meget det der får gennemslagskraft... hvor jeg tror det er sværere at komme med nogen som er anderledes eller som folk ikke forstår, eller som er progressivt eller provokerende eller hvad det nu er. så jeg tror jo mindre samfundet er, jo sværere er det. Det er måske også derfor folk flytter til København, fordi der er mere råderum. S: så har jeg sådan et afsluttede spørgsmål, kan du se nogle udviklingsperspektiver for rum46 og vækstlaget i forhold til Kulturby 2017? L: Altså hvis Århus blev kulturby? Hvad det så kunne gøre for rum46?.... forhåbentlig kunne det

gøre at vi kunne få nogle flere midler, så vi f.eks. kunne ansætte den person, som så gjorde at man kunne arbejde mere på større synlighed og sørger for mere presse, for mere formidling, for åbningstider som gør at folk ved at her er åben... måske oven i købet flytte lokaler et andet sted hen, som er mere centralt, for vi ligger også et sted... f.eks. fleste af de andre steder ligger nede i vestergade, machwerket og charlotte fogh, de ligger sådan.... det er sjældent folk går hele vejen derfra og hen til os.. og det er selvfølgelig også derfor gallerierne i de større byer, new york, ligger i sådan nogle enklaver. Der kunne man måske godt ønske sig at vi havde en anden fysisk placering, og man havde den person til ligesom, det tror jeg kunne rejse det faktisk en del. Og så gjorde at folk ligesom fik noget mere opmærksomhed for de folk som nu kommer ind. At kunne skrive noget mere om det, hvis man nu havde ressourcer til at lave et katalog hvert halve år om de kunstnere vi har haft inde over os.... alle sådan nogle ting vil vi ønske vi kunne gøre. At skabe mere fokus på den kunst vi arbejder med, og få mere opmærksomhed. S: hvad for selve vækstlaget i Århus?

Rum46

Transkription af interview L: lidt det samme tror jeg egentlig... i hvert fald tænker jeg at det værste der kunne ske er hvis kulturbyen overser at der er de der steder... så jeg synes det er vigtig at man på en eller anden måde får tænkt de steder ind i det... for det er ligesom noget der allerede er her, frem for man skal starte helt forfra med nogle nye tiltag som så skal ligge nede på godsbanen og være meget fint, men så at man tager fat i det der allerede er, og prøver at støtte op om det, nogle beføjelser eller give det nogle muligheder, noget omtale eller noget markedsføring... eller hvad ved jeg... S: Hvordan I ser jer selv som organisation internt? L: så ser vi os som en organisation med en meget flad struktur. Og nogen gange for flad, for nogle gange ved vi ikke hvem det er der har ansvaret for noget...hahaha... såå det er en flad struktur, hvor vi så holder et møde en gang om måneden, hvor alt bliver diskuteret og vi skal ikke alle 8 være fuldstændig enige om alting, men vi skal stort set være enige om at det er det vi gør og så noget. S: Men føler du at det er positivt at I alle sammen har noget?

L: Ja det synes jeg selvfølgelig det er... jeg synes det er enormt positivt og det er sådan det skal være... jeg vil ikke lave om på det, men jeg synes også nogen gange det giver noget rod, fordi vi er tit sådan lige hvem gør lige det der... hvem laver lige det... nogen gange har man ikke helt styr på tingene... og det hænger igen sammen med at vi har det her og så har vi vores praksis... S:I forhold til jeres kontrakter i udlandet, ser I jer som et netværk i forhold til dem, eller I ser jer som et netværk i forhold til det I har? L: Ja det gør vi... og har også haft mange... har også forsøgt at lave netværksbaseret strukturer, som også er lige som det her er rundt i verden, at man kan bruge hinanden... sådan at nu har de på det sted haft de folk inde over det, og kan de så blive udvekslet her til, så man har sådan en udveksling hvor vi benytter sig af hinandens ressourcer og sådan nogle ting.

Anders Reventlov Larsen, tidl. stud v. Jyske Kunstakademi Transkription af interview

Transskription, Interview Anders Reventlov Larsen (tidligere stud. Det Jyske Akademi) A: Anders Reventlov Larsen C: Carina Hellerup (interviewer) H: Henriette W. Ipsen (interviewer) A: men I forsker i kulturlivet i Århus? C:ej, jeg tror ikke lige man kan kalde det forskning – vi studerer… A: hvad årgang er I, eller semester er I? C: Vi er lige startet på kandidaten.. H: syvende semester. C: Ja… vi lægger benhårdt ud med dit tilhørsforhold til Århus? Altså om du bor her, eller om du flyttede hertil i en arbejdsrelation…? A: Jeg flyttede hertil i forbindelse med, at jeg kom ind på kunstakademiet, for fem år siden, det var kun derfor… jeg kom både ind i Odense og i Århus, og så valgte jeg Århus… C: hvorfor gjorde du det? A: fordi jeg pga. de mennesker der gik der på det tidspunkt, og jeg synes bare akademiet virkede bedre. Jeg havde nogle andre relationer, jeg havde været til nogle forskellige arrangementer i forvejen, 92

i kraft af, at jeg havde gået på byhøjskolen også – et forberedende kursus til akademiet, et halvt år inden…og så havde jeg været ovre på det Jyske, og havde en bekendt, der gik derovre også… men, øhh, det var derfor… C: men hvorfor virkede det bedre..? A: fordi jeg havde været der mere, altså, hvis jeg nu havde været mere i Odense, så havde jeg måske valgt det, men der var bare nogle arrangementer og sådan noget, som blev afholdt af nogle elever på det tidspunkt…. (gnaske, gnaske)…beklager, der er pebernødder… som nogle elever havde holdt i Splab, som er det offentlige ansigt udadtil… som jeg havde været til, og som jeg synes, virkede relevant i forhold til det, jeg synes er spændende… C: Ja… hvordan vil du beskrive det billedkunstneriske miljø i Århus? A: Det er meget småt, og så er der nogle rigtig gamle nogen, der har været her i meget, meget lang tid…øhm….jamen, altså, flygtet –der er rigtig mange der skrider…. så måske er der egentlig ikke… jo, selvfølgelig er der et billedkunstnerisk miljø her, men mit indtryk er, at det er meget, meget, meget småt… og, jeg ved heller ikke om

man kan sige, at jeg på en eller anden måde er en del af det, men man kender jo efterhånden hinanden, eller ved hvem hinanden er, og man mødes lidt til nogle ferniseringer og så videre, og man ved ligesom… der er måske fem ferniseringer i de fem gallerier der er, hver fredag eller hvornår det nu er… den første fredag i hver måned… så tager man til det, og så går man rundt og trykker lidt hænder og siger ”hej” – det er de samme mennesker, der er alle steder, men sådan er det jo også i København…sådan er det alle steder, ikk. Generelt så er kunstmiljøet meget småt i Danmark, fordi Danmark er så lille, det er egentlig ikke så meget byflugt generelt, det er også bare sådan en landeflugt… der er jo heller ikke nogen, der gider at blive i København i længden. Det er bare småt… og der sker ikke så meget i Danmark, man vil gerne væk herfra…. det er dyrt at bo i Danmark, det er svært at få værkstedspladser, også fordi der er så mange om buddet i sådan et lille land, og…. ja, efterhånden, mere og mere højre orienteret land… højere, højre, eller venstre regering… så bliver det lidt mere konservativt, og mere og mere klinisk, på en eller anden måde, og det er jo ikke så tiltalende… så vil

Anders Reventlov Larsen, tidl. stud v. Jyske Kunstakademi

Transkription af interview

man gerne til Berlin, hvor alt er billigt – billigt og bo, godt miljø, gaderne er rimelig seje, der er nok at se på - der er ikke noget at se på i Danmark , altså på den måde… der er ikke rigtig nogle miljøer på den måde, sådan, dér sker der bare noget, og dér sker der bare noget… det er mere sådan… ”hvad laver du, jamen jeg sidder derhjemme og tegner, hvad laver du –det gør jeg også…” C: Så det du siger er, at der er sådan dårlige lokale betingelser eller værkstedsmuligheder…? A: Blandt andet… C: Hvordan ser du de økonomiske støttemuligheder? A: Jamen altså, som … mulighederne for at arbejde som billedkunstner i Danmark, tror jeg, er rigtig, rigtig gode. Man kan jo være på A-kasse, hvis man har den rigtige A-kasse, så kan man være på det i lang tid, og på papiret ligner det jo så bare, at man sidder derhjemme, og er jobsøgende, og man er deprimeret over, at man ikke har noget arbejde, men det giver jo bare én en mulighed, for at sidde derhjemme og arbejde fuldtid med sin kunstpraksis, og så få nogle penge samtidig. Det er jo ret fantastisk. Og i forhold til alle mulige andre steder i

hele verden, så der skal man jo arbejde røven ud af bukserne, og arbejde røven ud af bukserne med sin kunst… så er der ikke noget, der hedder støtte, og sådan er det med alle ting udenfor Danmarks grænser… så mulighederne, vi har alle mulighederne, det har I jo også, i forhold til… vi får jo gratis uddannelse, og gratis alting, så når vi er færdige med en uddannelse, så får vi også gratis penge, fordi vi er færdige med en uddannelse. C: Ja, men jeg tænkte sådan mere legater, eller puljer eller sådan nogle steder, hvor man kan søge støtte til konkret projekter og sådan noget…? A: Dem er der jo masser af – så vidt jeg ved. Jeg ved det ikke, jeg har ikke søgt nogen endnu, men jeg har fået nogle… jeg har fået nogle priser og sådan noget..så det har jo været heldigt. Men jeg ved ikke om det er let at få, jeg har aldrig søgt nogen legater. Og jeg kender egentlig heller ikke nogle, der har gjort, men jeg skal til at søge et artistin-recidency i Rio….. så må vi se om jeg får det – jeg ved ikke om det er let…. C: Og såeh… uddannelsesmuligheder? Synes du det…? A: tre akademier… det er ret meget i forhold til, at

det er sådan et lille bitte land, så der er også en overflod af kunstnere, tror jeg – det er jo det jeg siger, der er mange om buddet. Plus der også er en masse autodidakte mennesker, og kunstner er jo ikke en beskyttet titel – desværre.. he. C: Men nu siger du, at der er mange om buddet, og alligevel siger du, at miljøet er utroligt lille… hvordan tror du det hænger sammen? A:det er fordi i forhold til, når jeg ser på det, så er der jo mange om buddet i forhold til scenen, i forhold til hvor mange gallerier der er, altså i forhold til, hvor meget der egentligt sker, og så i kraft af at der bliver uddannet tredive hvert år ved det kongelige, og der bliver uddannet ti hvert år ved det Jyske, og at der bliver uddannet ti hvert år ved det Fynske, så hvad… det er jo mange om buddet hvert år, på en scene der allerede er mega-pakket… gallerierne er ligesom fyldt op, de har ligesom de mennesker de skal… derfor flytter folk ud af landet, fordi det er så lille ….er mit indtryk… C: Så der mangler udstillingssteder? A: mmmhhh…. på en eller anden måde ikk, for der er jo dem der er, og de er jo meget gode… jeg synes faktisk det er okay som det er…. tror jeg…..

Anders Reventlov Larsen, tidl. stud v. Jyske Kunstakademi Transkription af interview

Der mangler flere ikke-kommercielle-gallerier, flere gallerier som er sådan kunstner orienteret, som ikke er så meget købmandsforretningsagtige, men som ligesom er rum –udstillingsrum, i stedet for gallerier, som bare er købmandsforretninger, det handler bare om, at okay, du laver noget , som jeg tror, at jeg kan sælge, lav det de næste ti år, eller indtil det ikke kan sælge mere… og find på noget nyt, som kan sælge.. Der mangler sgu noget, hvor det ikke er kommercielt…. H: Er det generelt, eller er det kun i Århus du tænker på der? A: Det er generelt. Det er der sker nogle fede ting… når kunstnere kan få lov til, ikke at tænke på argh, okay der skal være noget mere rødt – det solgte godt sidste gang… jeg skal jo også have penge på bordet… Hvis folk de bliver inviteret, og siger hey, I har frie hænder, til at lave noget i det her rum, og det I tjener, det må I bare få, fordi vi har støtte fra kommunen eller vi har støtte fra et eller andet… C: mmmh… Hvis du skal beskrive det ideelle kunstneriske miljø, hvordan ser det så ud? A: he, he… at vi bliver betalt af staten, for at få lov til at lave det vi laver, statsautoriseret kunstner, på 94

en eller anden måde.. eller i hvert fald, at det er lettere for os… at det ville være lettere for os, at øhm… Altså, det er rimelig let, på en eller måde, men det er også stadigvæk svært, fordi…. Altså, det er jo ikke let, for man sidder jo derhjemme, og arbejder hele tiden, og det er jo ret hårdt og ret nederen, egentlig, for man har jo ikke nogen arbejdsgiver eller noget, og det er de færreste mennesker, der efter en femårig uddannelse gerne vil arbejde gratis, men det gør vi jo, fordi vi vil gerne udstille… og der er jo ikke nogen udstillingssteder, der giver os penge for at udstille. Det ser man ligesom… jamen, det er jo bare løn nok i sig selv, at man… ej, hvor dejligt, at du spørger mig om jeg vil udstille. Det er jo bare… og så måske sælger jeg noget. Eller også bliver jeg tvunget til at håbe på, at jeg sælger noget – eller tvunget til at lave noget, som jeg håber på at jeg kan sælge, for det bliver jeg nødt til at have i tanken, for man skal jo, ligesom, hvis man vælger, at det er ens arbejde… På en eller anden måde, en…. Jeg ved ikke, hvordan det skal være, men en støtte fra kunstrådet eller whatever, der allerede gør det, men støtter gallerierne, udstillingsstederne noget mere, sådan at man kunne

få en eller anden form for løn, mens man udstiller på… ja, udstillingssteder. I stedet for bare at få ikke noget løn… kun tilbuddet om at udstille, og så håbe på at…åhhh, jeg håber, at jeg laver noget, der kan sælges… H: Findes det her ideelle…. A: Jeg svarede ikke på spørgsmålet, egentlig… H: Nå, men vil du ikke svare på det så…he..? A: Jo,jo… drømme, drømmen, drømme…. det ideelle kunstmiljø… C: Hvis du skal være lidt mere realistisk, end at I skal have… A: Ja, ja, det skal vi jo heller ikke, fordi jeg vil jo også gerne… Jeg har lige været i Brasilien, hvor jeg synes, at det er ideelt for mig, for dernede der har jeg mulighed for at arbejde med maleri på gaden. Og det har jeg ikke mulighed for i Danmark, eller i Europa, for så bliver man set på som værende kriminel, hvis man har noget der minder om graffiti eller whatever, så bliver man nødt til at gemme sig, og man bliver nødt til at … eller også skal man kalde sig selv for streetartkunstner, og så kun udstille ting inde på gallerierne, og så sælger man pga. ens titel… man kan ikke lave noget ude

Anders Reventlov Larsen, tidl. stud v. Jyske Kunstakademi

Transkription af interview

i byen, og jeg siger ikke, at jeg er streetartkunstner - det er bare et eksempel. Jeg siger bare, at jeg synes det er et paradoks, at jeg skal tage til en af verdens farligste byer, for at blive accepteret…. At det jeg laver, det er, at jeg gerne vil male ude på gaden. Dèt kunne være ideelt for mig, at der var et helt andet samfundssyn på… øhm, på ting i det offentlige rum. At det ikke er så konservativt, at det ikke kun er reklamer der bliver plads til, at der ikke er plads til så mange andre… at der så meget bureaukrati…. og det kun er den der forfærdelige udstilling, som hed Icons For Now der bliver lavet, hvor Århus kommune ligesom prøver på at få en troværdighed omkring sig selv, og sige; ej, hvor er vi bare åbne, og vi vil gerne være kulturby, kulturhovedstad, et eller andet, blablabla…. Så laver de denne her streetart –udstilling i byen med gavlmalerier, samtidig med, at de i 2006… nej, siden 2004 har de en officiel nul-tolerance overfor alt i byen, der hedder graffiti eller streetart. Dét vil jeg mene, at hvis man ser på hele Europa, eller i forhold til resten af verden, bare den ene ting… så fortjener Århus på ingen måde at blive kulturhovedstad, fordi at… de kan jo ingenting… altså, det er så tvetydigt det

hele, det er bare sådan noget, griber rundt til højere og venstre og sådan… åhh, fuck, jamen hvad skal vi gøre… nå, men Olafur Eliasson han skal op på taget af Aros, eller streetart, det gør de vist også ovre i Berlin med nogle gavle og sådan, det må vi også hellere… Det er bar sådan noget famlen, for at få en eller anden credibillity indenfor den pulje, eller hvem det er der skal bedømme det der… Der sker så meget andet alle mulige andre steder, som er meget mere attraktivt. Alle dem jeg kender, i kunstmiljøet, er bare sådan… kulturhovedstad –come on, mand! C: Nu siger du at det bliver sådan en famlen, men man har jo rent faktisk armslængdeprincippet, - kunstrådet, hvor det er kunstfaglige folk der sidder… hvad synes du om det? A: Kunstrådet? C: Ja, for eksempel… A:Dem tror jeg på… jeg tror, at de er gode, jeg tror de har en god kompetence – det er jeg ret sikker på. Det er også dem, jeg vil søge ved om artist- inrecidency programmet. Der sker da også noget i Århus, fordi nede på godsbanen for eksempel, der har jeg lige søgt om et værksted… der er der lige

blevet mulighed for at være medlem af et værksted. Billigt værksted. Hvor der skal til at være… der er nogen der har taget et initiativ til, at der skal til at være sådan et kunstnerkollektiv dernede, og øhh, der har jeg været nede og søge om at få en værkstedplads, og det har jeg fået, og det er så ret fantastisk… og det er så indtil maj, hvor kommunen så har en plan for hele det område, hvor det nærmest skal rives ned hele lortet, og SÅ skal der bygges en kulturting, og det er det, der er problematisk, for hvorfor ikke bare f.eks. give… øhm, sige okay vi har en masse forladte bygninger… gør med dem hvad I vil… kom til Århus, vi har en masse forladte bygninger rundt i hele byen, og slå det op alle mulige steder, slå det op i Berlin, I kan bo her gratis… kom og lav noget kunst, gør hvad fanden I vil, kreative mennesker, ind i de her bygninger. Så skal der nok ske noget – og det er jo også der der sker, når de siger det der med godsbanen… men det der med, at så er det til maj, fordi så skal det struktureres, og så skal det være forskellige..og der skal designskolen ligge, og dadadada…. Og det er dét, der er attaktivt i fx Berlin, at der bare sker nogle ting, eller i London, hvor der ikke er nogen tomme bygninger

Anders Reventlov Larsen, tidl. stud v. Jyske Kunstakademi Transkription af interview

der får lov til at stå, fordi det bare er okay at rykke ind i dem…ellers står de bare og forfalder. Her er det meget økonomisk, og folk vil hele tiden rykke ned, og det skal være meget dikdikdidkdik –struktureret. Der er ikke noget frihed på den måde… -kun indenfor ordnede forhold. Dét mangler… C: Nu har du nævnt nogen svagheder ved Århus – kan du nævne nogle styrker? A: ……det er en styrke, at vi har fået det der nede på godsbanen nu.. det tror jeg er meget godt. C: det var dén styrke…? A: at det ikke er så stort, at man kender hinanden – det er ret nemt at holde styr på, hvem der ligesom er i Århus kunstmiljø. Men det gør det også meget indspist, tror jeg. C: det kan så både være en ulempe og en fordel…. Øhm, hvis du skal beskrive din rolle i miljøet? A: ….det ved jeg ikke… C: Er du en iværksætter, eller er du undergrund…. A: det ved jeg sgu ikke hvad jeg er.. C: det ved du ikke…? A: Billedkunstner…endnu én..he, he. C: okay… nu hopper vi sådan lidt i det…hvordan vil du definere et billedkunstnerisk talent? Hvis du skal 96

forholde dig til definitionen af talent? A: ….. det ved jeg ikke… det er næsten umuligt at svare på, synes jeg… C: altså, hvis der er tale om talentflugt, hvad er så tilbage…? Hvem er det der flygter? A: det er ikke sikkert, at det er talentflugt, men der er i hvert fald en masse mennesker som laver alle mulige ting, som tager væk. For at få bedre arbejdsvilkår… andre steder. Men der er sikkert også en masse af dem, som man synes er dårlige… men øhhh… på en eller anden måde, så er det bare et arbejde…. og en uddannelse. Og man kommer igennem et eller andet nåleøje, når man søger ind på akademiet. Men altså, hvis man gerne vil arbejde med sin kunst, så skal man nok kunne gøre det..så gør man det lige meget hvad, om man kommer ind på akademierne eller ej. Og så skal man nok finde ud af, at Danmark ikke er jordens navle… Og København er heller ikke verdens navle, selvom der er mange der tror det… øhm… kunstnerisk talent – det ved jeg ikke hvad er… H: Men bliver man et talent gennem uddannelse eller gennem eksponering, eller… hvad er det sådan der….?

A: altså, jeg tror at dem, der bliver til noget, det er dem som også har sådan et forretningsgen, businessmen. Man fatter noget, man går ud og trykker de rigtige hænder,de rigtige mennesker, og man går ud og kører det sådan fuldstændig som en forretning. Olafur Eliasson – hardcore businessmand. Hatten af for det, han er for vild. Jeppe Hein – business. Altså, alle de der mennesker, de er udad, de eksponerer, og de fatter at det er en verden, hvor det handler om penge, og det handler om køb og salg – og det gør det bare! Derfor kan det godt være, at der er en masse mennesker som sidder, som har det store talent – det har de også, men øhm..man kan sidde i sin garage i tyve år, jo… og aldrig nogensinde komme ud, og så kan man måske være den bedste kunstner i verden – ham ser vi bare aldrig, fordi han ikke tør gå ud. Så kan det være, at der er nogen der heldige at finde hans ting, år han er død. Det er jo klichéen… C: Hvordan synes du at Århus er med til at støtte eller udvikle talenter… udover godsbanen? A: altså, vi har et kunstakademi – det er jo godt. Og et konservatorium. Og et elektronisk konservatorium – som vist er det eneste i Europa – det

Anders Reventlov Larsen, tidl. stud v. Jyske Kunstakademi

Transkription af interview

er i hvert fald meget småt – der går fire elever der… og der er vildt mange ansøgere hvert år, fra hele Europa, har jeg hørt. Der kommer kun fire ind, hvert andet år. Der sker der i hvert fald et eller andet på en eller anden lydscene. …..Hvad gør Århus for sine talenter?…- det ved jeg faktisk ikke… De øh..jo, jeg deltog i en udstilling i forbindelse med World Out Games i København, og der var der jo den her venue…. Hvor Århus ligesom blev repræsenteret indenfor sådan en kategori der hed One Love City. Det var Kulturhus Århus, der var ude og tage en masse folk i Århus, inklusiv mig… det må jeg sige, det er da godt...- at de så indad, og tog alle os der boede i Århus, eller fra Århus, eller uddannet fra kunstakademiet, og gav os hotel i to uger og en check på titusinde kroner, og så kunne vi lave hvad vi ville… dét synes jeg er virkelig stort, og det er da at gøre noget for sine talenter… gøre noget for de kunstnere som er… tak for det Århus. Tak for det Kulturhus Århus. Meget godt – Kulturhus Århus, de er seje… Jeg tror også, at det er dem der har noget at gøre med den der godsbanen…. C: Har du overvejet at flytte? A: Ja, det har jeg. Jeg er lige flyttet tilbage, faktisk.

C: Hvorfra? A: Det er fordi, jeg har ikke boet nogen steder siden 9. Maj, bare boet rundt omkring i min bil og sådan… men så fik jeg, da jeg var i Brasilien, så fik jeg tilbuddet om at flytte ind i en lejlighed, når jeg kom hjem, hvis jeg ville det i en tre måneders tid. Og det ville jeg jo gerne, jeg var ret træt af ikke at bo nogen steder. Øhm, nu er det også blevet lidt koldt.. men det var bare sådan et tilfælde, at jeg egentlig flyttede tilbage. Og jeg regner med at flytte igen om et halvt års tid… nedadgående… bare væk fra Danmark. C: Pga. din karriere? A: Ja. …business, politics…ud og trykke de rigtige hænder, he, he. H: men du har slet ikke nogle overvejelser om hvor det skal være henne? A: jov, Brasilien, Rio… C: Også selvom du ikke får dit artist-in-recidency? A: hvis jeg får det, så skal jeg i hvert fald bo der i 2 måneder, og så må vi ligesom se om… om det kan give mig noget eller om det er for fucked at bo der eller hvad der sker, øhm, fordi det er rimelig hardcore at være dernede, altså det er verdens farligste

by at være i, det er rimelig…ret stressfaktor at være der, men jeg er også meget fascineret af at være dér, derfor kunne jeg godt tænke mig at være der igen, og så er det en mulighed – en rigtig fed mulighed, og hvis jeg får det artist-in-recidency til så ligesom at være der på en helt anden måde…og hvis det så viser sig brugbart og fedt, og jeg får nogle gode kontakter eller sådan noget, så bliver jeg der nok – hvis der er nok arbejde, så bliver jeg dér, hvis der ikke er, så tager jeg hjem igen. Så tager jeg et andet sted hen.. C: så Rio er det du mener der kommer tættest på det her ideelle billedkunstmiljø? A: det ved jeg faktisk ikke, fordi jeg ved ikke så meget om scenen, kunstscenen, jeg ved bare at der sker noget, nogle ting som jeg kan bruge til noget C: uhm… H: øhm…har du sådan nogle internationale forbindelser eller netværk? A: uhm, det har jeg…jeg har malet graffiti i 14 år, så det er også meget igennem det, at der er rigtig mange graffitimalere der… laver billedkunst, fordi man ligesom – det er bare blevet en naturlig vej at man har valgt dét i forhold til sin graffitibaggrund

Anders Reventlov Larsen, tidl. stud v. Jyske Kunstakademi Transkription af interview

eller design eller what ever, og så igennem det, når jeg har været ude at rejse, så sørger jeg altid for at prøve og …fordi graffitinetværket det er jo verdensomspændende, så der kan man bare gå ind og søge på folk og skrive en mail til dem og sige ”hey, du laver nogle fede ting, skal vi ikke mødes, og kender du nogle dér og dér og dér?”, ”Ja det gør jeg”, ”Kender du måske nogle dér?”, ”Ja, det gør jeg fordi jeg laver også det og det og det”, ”fint nok”, så på den måde har jeg et kæmpe netværk – verdensomspændende netværk i form af graffiti, men som så også forgrener sig til billedkunst og den anden vej tilbage, så ja… og man har altid netværk på den måde, altid nogle man kan skrive til, altid nogle der kender nogle der kender nogle, om det så er i New York, Australien eller Rio eller Bassel, alle mulige steder jeg har rejst, så der er altid nogle mennesker man kan skrive til, som kender nogle der kender nogle, så ja, jeg har et ret stort netværk – men også i kraft af at jeg havde et galleri i Århus, og i det, gennem det der fik jeg også et stort netværk – det giver en autoritet at sige, at man har et netværk, næsten, at sige ”hey, du laver nogle fede ting, jeg har et galleri, vil du ikke udstille i Århus?”, ”jov, jov, 98

det vil jeg gerne…” H: hvad giver de internationale netværk dig i forhold til sådan lokale netværk… A: det giver mig mulighed for at rejse, mulighed for at komme ud og se nogle andre ting, det giver mig mulighed for at vise mine ting til nogle mennesker, som man ikke går op og ned ad hele tiden, som har et helt andet syn, som kommer fra en helt anden kultur, og det… ja en eksponering, jo flere der ved hvem man er, jo bedre er det… jo flere folk der har set hvad man laver, jo bedre er det, fordi så er der flere der snakker om én og så kan det være at der er flere og flere mennesker der vil udstille éns ting – på den måde får man et bredere publikum… det vil jeg gerne have. Jeg vil gerne leve af det jeg laver… H: selvfølgelig… A: og det gør på sin vis lever jeg nogenlunde… men jeg kan leve af ikke så meget lige nu H: øhm, vi laver lige endnu et skift, men øhm… hvis vi nu sådan siger at vi har 3 fiktive kort, bliver det så nu her, hvor der på det ene kort står der århusianer, på det andet kort der står der verdensborger og på det tredje kort der står der århusianer og verdensborger, hvilket kort vil du vælge til at beskrive dig

selv med? A: menneske! Uh…ha ha, det ved jeg ikke, så skal jeg næsten sige verdensborger…ha ha… H: verdensborger? A: det ved jeg ikke… H: men hvorfor så netop verdensborger? A: århusianer så, men jeg er ikke århusianer...altså jeg har ikke noget forhold til Århus, jeg føler mig ikke som århusianer, så.. H: så du føler dig mere som en verdensborger? A: jeg føler mig som en bredballianer, ja det gør jeg meget… H: okay, øhm.. A: der her jeg boet i 20 år, så det har nok noget med det at gøre… H: men hvornår tror du så man er århusianer, er det når man… er det sådan kun pga. geografi eller er der også andre forhold der sådan spiller ind? A: det er hvis man elsker Århus over alt på jorden, og man aldrig nogensinde flytter ud herfra, så hvis det er verdensnavle, så tror jeg man er århusianer, ligesom københavnere der også synes at det er verdensnavle og aldrig flytter derfra..men øh, nu kommer jeg fra en lille bitte bitte by, som har gjort at

Anders Reventlov Larsen, tidl. stud v. Jyske Kunstakademi

Transkription af interview

jeg bliver nødt til at flytte ud til alle mulige steder i hele Danmark i en meget ung alder, fordi jeg gerne ville ud og se hvad der skete, så jeg føler ikke jeg har noget tilhørsforhold til… sådan rigtigt til noget sted… H: og derfor verdensborger eller hvad? A: det ved jeg ikke… ja måske, det kan vi godt kalde mig… H: men hvis du skal kalde dig en af dem? A: så vil jeg hellere kalde mig dansker, århusianer… H: men hvornår tror du man sådan... hvis du nu skal definere, hvornår er man så verdensborger? A: er det ikke bare for at få en eller anden betegnelse på sig? Dem der synes at de er vildt internationale og gerne vil fortælle alle folk, at de er vildt seje og rejser rundt over det hele, sådan en eller anden titel man kan give sig selv ”Årh, jeg er verdensborger”, det er ikke så jysk at kalde sig selv for verdensborger, så vil jeg hellere kalde mig selv for jyde… C: hvorfor egentlig? A: det kan jeg bare bedre lide, det er ikke så… det er mere nede på jorden C: uhm… du synes der er nogle forkerte konnotatio-

ner til… A: der er… når jeg hører det der så forestiller jeg mig sådan en mand i helt stramme bukser og spidse sko, der har styr på det hele, det kører bare for ham, og måske så laver han lidt design, og så laver han lidt elektronisk musik, og så går han og siger til alle ferniseringerne at han er verdensborger og sådan noget, så der er nogle folk der skal spørge hvor han bor…det kan jeg ikke associere mig selv med… C. nej okay… H: tror du man kan være begge dele, altså være både århusianer og verdensborger? A: det kan man sikkert godt… men jeg er bare ikke interesseret i at sætte en titel på mig selv på den måde C. det kan man godt fornemme H: så hopper vi lige videre… øhm, der har været sådan en masse workshops i forbindelse med det her kulturhovedstadsprojekt, og til en af de workshops, der blev der nævnt en tese der hedder at mange kunstnere der er bosat i århus, de deltager ligeså meget i internationale netværk og er ligeså meget netop verdensborger som ”bare” århusianer

– tror du det er rigtigt? Eller hvad mener du om det? A: så er spørgsmålet om hvordan man definere det, ordet kunstner, fordi der er jo alle mulige forskellige strømninger i den her by, der er jo musikere, min fornemmelse er at musikscenen er rigtig stor i Århus, fordi der sker alle mulige ting, Musikcafeen og alle mulige steder, og der kommer rigtig mange udefra, så på den måde er der rigtig mange musikere…altså sådan folk der arrangerer koncerter og alt muligt, der er rigtig meget netværk udadtil, så hvis de også er under den hat der hedder kunstnere og sådan noget, så tror jeg det er rigtigt, men jeg ved ikke… men altså, jeg tror også der er nogle billedkunstnere i Århus, og det er der da også, gallerister og sådan noget der har alle mulige udstillinger med folk fra udlandet og ting og sager der sker med folk fra udlandet, så det tror jeg er rigtig nok – men om det er sådan generelt, Århus er bare stedet hvor det sker – det er det altså ikke overhovedet, der er altså lang vej endnu, og jeg… som Århus ser ud nu, så synes jeg ikke… så er der meget, meget, meget lang vej for det der kulturhovedstad i forhold til min mening, fordi det nytter… altså jeg kan godt se hvad det er kommunen de gør ik´også, Århus

Anders Reventlov Larsen, tidl. stud v. Jyske Kunstakademi Transkription af interview

hvad de gør – de prøver ligesom at vise udadtil ”vi er bare så pisse åbne, og vi øhm, der sker bare så meget her”, men i virkeligheden hvad er det så lige der sker?! SÅ er der lidt gavlmalerier, og der er lidt ”okay så laver vi noget åbent kunstværksted og sådan noget”, og det er også rigtig godt, man må tage det man kan få, men altså… det der med… det er meget den udstilling som også blev (…??) :”Årh det er også fordi vi skal have…”, jeg er bare sur over selve tvetydigheden i det, I viser noget udadtil, og så bagefter så står de sådan her med krydsede fingre sådan: vi vil ikke rigtigt, vi tør ikke helt at give slip… og det er der jo ikke nogle kommuner der tør! C: nu siger du lang vej, hvad skal der helst ske på den vej – du siger der er lang vej til at være kulturhovedstad… A: gøre noget drastisk, gøre noget der rykker, gøre noget med noget kant, invitere nogle mennesker til at male ydersiden på Aros, eller gøre et eller andet drastisk, gøre noget der giver opmærksomhed, gøre noget der rigtigt vækker opmærksomhed, i stedet for bare at gøre et eller andet latterligt, som f.eks. er at invitere nogle okay mennesker til at udstille i Århus på nogle forskellige gavle rundt 100

omkring, og så det eneste man snakker om det er… det er en meget lang historie, en meget lang… hvor lang tid har i? C.: jamen øh… gå i gang… A: det kommer bare til at handle om rigtig mange ting, i forhold til hvad jeg synes om nogle forskellige ting… orker I at høre noget? C. jamen det er jo det vi øhm… er interesserede i… A: okay. I forhold til at Århus, jeg starter med nultolerancen, som der er blevet… ved I noget om det? Nultolerance for graffiti i Århus? C: har i hvert fald hørt om det er kommet, men jeg ved ikke hvad det indebærer… A: det indebærer at de lukkede samtlige lovlige vægge i Århus, de lukkede den ældste lovlige væg i Danmark, som har eksisteret i…ja, hvis…i over 25 år, hvis det havde været åben endnu, men 20 år, det var for 5 år siden, ik´…og på det tidspunkt der var Århus kendt i hele Europa, af alle mulige graffitimalere, også som den dag i dag, og også på det tidspunkt, lever af at lave kunst også og komme til Århus for at male på den her væg og så videre så videre så videre…der var virkelig et mega fedt blomstrende graffitimiljø i Århus, omkring den her

væg, så kommer der så en masse mennesker og siger at ”nu skal vi lukke hele lortet”, fordi at han kunne få nogle stemmer på det, så bliver det hele malet gråt, og der bliver hængt..altså det er jo, det er jo…det er så, lige før det er en dårlig film eller noget…det hele bliver malet gråt og så bliver der hængt skilte op hvor der står ”Graffitihærværk bliver meldt til politiet” – på den væg – på den eneste lovlige væg der er i Århus! -Som er blevet besøgt igennem de sidste 20 år af folk fra hele Europa, af folk fra USA, og folk fra..der er folk der er kommet til Århus…så lukker de det, så går der 5 år, ”Uh, nu skal vi invitere en masse streetartkunstnere til Århus”, fordi streetart er blevet noget man skal gøre hvis man er en by der gerne vil profilere sig kulturelt i den her verden… og det er de samme mennesker, det er også graffitimalere som også går ud og vælter rundt i byen, og tagger om aftenen når de er blevet lidt for fulde og sådan noget…ik´, men de bliver bare kaldt streetartists, når de arbejder, og så er det okay det hele. OG jeg synes bare at det er meget problematisk, at den her snak slet ikke kom op under deres ophold i Århus – hvordan kan man, hvordan kan en by, der officielt har nul-tolerance

Anders Reventlov Larsen, tidl. stud v. Jyske Kunstakademi

Transkription af interview

politik over for alt, og det betyder altså at det er alt der har noget som helst med graffiti ik´, noget som helst som muligt, hvordan kan en by der har det, med god samvittighed eller… det burde være så åbenlyst tvetydigt at journalister og folk burde tage fat i det og sige ”hey borgmester, hvad er det der sker hér? Hvorfor er der ikke nogen væg der skal åbne, hvorfor er… har I ændre politik eller støtter i nu graffitimalere? Og hvad med det som Zeus lavede nede på havnen, som var ulovligt også, hvad med alle de tags hvor der står Zeus over hele Århus – er det også en del af det, eller hvad sker der? Hvorfor kan vi 30 graffitimalere der rent faktisk er i Århus, hvorfor kan de ikke få lov at male nogle lovlige vægge? Hvorfor skal de flytte… hvorfor skal de skride ud af byen igen og igen og igen, når det er okay at der kommer nogle fra USA eller det og det og det, og Paris og alt muligt”, altså den der tvetydighed – det gør mig sur… og det er det der gør at Århus har lang vej igen også, fordi at… og man ved ikke hvad man går glip af, der er ikke nogle der ved noget om de her ting… hvor kom jeg fra? Hvad var det jeg ville med det her? C: altså jeg spurgt efter hvorfor der var lang vej til at

blive kulturby… A: jamen det er hele… øhm, det er hele… C: men er det meget symptomatisk for Århus den her eller hvad? A: ja, det er det meget, at man smadrer noget der er så grundlæggende godt for en by, vil jeg mene, ik´, man smadrer noget fuldstændig – ligesom at man til maj smadrer Godsbanen, som på det tidspunkt, til maj, der har det fået mega meget grobund, der sker alle mulige ting dernede går jeg ud fra, dernede, det vil jeg i hvert fald gerne være med til at gøre en masse for… der bliver holdt foredrag, der bliver holdt arrangementer, der bliver holdt udstillinger, der bliver holdt alle mulige ting dernede fra nu af og indtil magj, og til maj kommer bulldozerne og fjerner hele lortet – og SÅ skal det til at være rigtigt… kultur… det er det der er problemet, ligesom stenbroen er det, der sker alle mulige ting, da da da og det hele kører bare, og der sker alle mulige ting i Århus – ”væk med det, nu skal det være ordentligt”, nu kommer kommunen ind og nu skal der være kultur… og det er jo sådan alle byer gør – fordi det er politikere, man bruger sig selv – det handler jo kun om magtstruktur, det handler om at profilere sig selv

indenfor politik ved at gøre ”nu skal jeg vise jeg gør noget, nu skal vi rydde det her og så skal vi vise at der sker noget kultur i byen for borgernes skyld” – men borgerne ved da godt hvad der sker! De går jo ture, oppe ved stenbroen dengang den fandtes, så på graffitien, så på alle mulige ting, mødte menneskerne der var det ”Ej, det ser godt ud, fedt”, ”jeg går forbi her hver dag og tager billeder også sådan, det er dejligt”, ” vi ved godt at I ikke er nogle vandaler der vælter rundt i byen også sådan – det er jo løgn, det der står i avisen bla bla bla”, og så lukker de hele lortet, og 14 dage senere at stenbroen lukker, så steg toggraffitien i DSB Århus 40 %, og 1 år efter sagde DSB Århus, at de opgav kampen mod graffiti – og det var bare en lille bitte notits, det bliver overhovedet ikke sagt i forbindelse med at stenmuren er lukket, der bliver kun sagt: dårlig graffiti er lig med mere eller mindre ulovlig graffiti, og det viser sig gang på gang at det er det ikke… så det er også meget med graffiti jeg snakker om, i forhold til, fordi der er så mange mennesker der maler graffiti, som også er i kunstmiljøer og i kreative miljøer, designskolen og arkitektskolen i Århus og… altså alle kreative uddannelser, den dag i dag, alle

101

Anders Reventlov Larsen, tidl. stud v. Jyske Kunstakademi Transkription af interview

designskoler alle tegnestuer og arkitektstuer og alle steder, alle…. hele det danske miljø og hele det kreative miljø i hele verden er fuldstændig infiltreret af graffitimalere, så derfor har det også meget meget at sige… at der er et miljø, og at der er muligheder for det også, fordi så kommer alt det andet også helt automatisk, vil jeg mene C: ja… A: det kan man bare se i Berlin… giver det mening det jeg siger? H: ja ja… A: er det spændende? Ha ha Kan I bruge det til noget? C: ja H: ork, øhm…så har jeg tænkt på, nu vi du godt nok ikke definere dig selv som århusianer, i forhold til det vi… men altså har begrebet århuskunstner – er det noget du er stødt på, sådan? A: næ… H: nej? Det er nemlig blevet brugt en del i den er, på det seneste også i forskellige interviews osv, øhm, men det vare sådan mere…altså sådan… A; nok fordi altid når folk spørger hvor jeg er fra, så siger jeg Bredballe, lige meget hvor jeg har boet 102

henne… H: jamen det kunne godt være, også ude i det lokale miljø at du sådan er stødt på det? Øhm, men tror du det ligesom, anser du det som et negativt eller positivt begreb? A: det er fint nok. H: det er okay at blive kaldt århuskunstner? A: ja, hvis man har det godt nok med det… C: ville du selv studse over, hvis der blev lavet en artikel i avisen og der stod århuskunstner…? A: så vil jeg sige ”jeg er ikke fra Århus, jeg er da ikke århuskunstner så” C: nej okay… H: tror du det indeholder nogle muligheder eller nogle begræsninger det her begreb, altså… A: næ, det kommer an på hvad man ligger i det… H: du ser ikke…jamen hvad vil du ligge i det? A: jeg vil bare sige, jamen jeg er ikke fra Århus, jeg er ikke århuskunstner, videre…men det kan være at der er nogle der vil være meget patriotiske og sige ”uh, jeg er århuskunstner, jeg vil kun lave ting i Århus” og sådan noget… hvis det er det det betyder, så tror jeg ikke at vedkommende…altså hvis han kun laver ting i Århus, så kan det godt være at

han bliver super sej i Århus, men ikke fordi det skal handle om at være superstar, men forstå mig ret, at man kun er ét sted, og man profilerer sig ud fra det sted man kun er, så kommer man jo ikke ud over noget, så er det jo begrænsende, men… C. så for dig, der giver det ikke nogle associationer til hverken noget negativt eller noget positivt eller nogle bestemte ord, altså… A: næ, C. …som man knytter til Århus? A: ikke til nogle bestemte mennesker, næ, nej…det gør det ikke… H. hvad tror du sådan, i forhold til den tese vi snakkede om før med at kunstnerne i Århus både er århusianer og verdensborger, tror du det har nogle konsekvenser? A: det lyder som noget en politiker har sagt… eller sådan en eller anden kulturhus Århus person kunne jeg forestille mig, altså… H: ja, jeg ved desværre ikke hvem der har sagt det faktisk… A: det gad jeg godt vide.. H: men sådan,hvilke konsekvenser tror du det har for Århus som kunstnerisk by, hvis der er den her

Anders Reventlov Larsen, tidl. stud v. Jyske Kunstakademi

Transkription af interview

dobbeltrolle hos kunstnerne? A: jeg tror egentlig kunstnerne er ligeglade, man laver bare det man laver, alt det der bliver tillagt én pga. at der skal være kulturhovedstad, det tror jeg er egentlig er ligegyldigt, der sker det der sker, og lige meget hvad der sker for kommunens side af, så dem der rykker ud, de rykker ud, altså lige meget hvor attraktivt nogle prøver at gøre det, hvis det ikke virker, så er det ligegyldigt! Så skal de nok skride alligevel… H: men kan man ikke gøre noget for at udnytte at man måske har en dobbeltrolle? A: jov man kan jo bruge Århus rigtigt rigtigt meget til det man kan, man kan jo prøve at tage alt det fra Århus som der er godt, og det er også det jeg prøver på, jeg prøver på at gå rundt og prøver på at få alt det ud af Århus jeg kan overhovedet nu, fordi jeg bor her, nu, så skal jeg jo gøre det. Men samtidigt prøver jeg også udadtil, prøver at få et netværk, prøver at holde mit netværk ved lige, og prøver at møde nye mennesker, og prøver at få nogle udstillingsaftaler ud over, og på den måde, hvis man… hvis der står på ens cv at man har udstillet alle mulige steder, altså at man er ansøger til et galleri

et eller andet sted i Danmark, så ser det godt ud på cv´et at man har været udstillet alle mulige steder i ude i Europa eller andre steder, og den anden vej rundt også, hvis man udstiller alle mulige steder i ens eget land, og sender det ud, altså jo… så er det jo godt, jo flere steder man har været er jo godt… H: kunne du finde på at flytte tilbage til Århus igen, hvis du tager af sted nu her? A: jeg tænker egentlig ikke så meget over hvor jeg bor, jeg har bare øh, det er et tilfælde jeg bor her nu, hvis der var nogle der havde ringet til mig før at min veninde havde ringet til mig, og sagt at jeg kunne bo der, hvis der var nogle der havde ringet til mig og sagt ”hey, jeg har et sted i København, vil du bo der”, så havde jeg sagt ja til det… H: så det er ikke så meget selve miljøet der egentlig har… A: overhovedet ikke, det er fuldstændig tilfældigt, kun fordi at hun spurgt om jeg ville bo der, at der var en mulighed for at bo der lige når jeg kom hjem fra Brasilien, så jeg sagde ja det vil jeg gerne, hvis der var nogle der havde sagt: vil du bo i København, vil du bo i Odense, så havde jeg sagt ja til det, fordi Danmark er så lille, det er fuldstændig ligegyldigt

hvor man bor, det tager 3 timer max. at tage et sted hen, lige meget hvor du bor henne – det er jo ingen tid, og man kan jo… hvis du vil se en udstilling i Odense, så tager man til Odense, det tager jo ingen tid, altså Danmark er én stor by, det synes jeg, så jeg er fuldstændig ligeglad hvor jeg bor henne i Danmark… H: så for dig, så er det, hvad skal man sige, Danmark som ét sted, og så udlandet, eller sådan…? A: ja H: ja, okay… tror du der er forskel imellem så, hvis netop Berlin, og du har nævnt Rio også, Bassel… er der forskel imellem de steder? A: og Danmark? H: nej, internt imellem de steder, de miljøer som du lige har nævnt dér? A: jeg kender ikke miljøerne, jeg er bare fascineret af de forskellige steder, og det man ikke kender er jo spændende, det kan jo være, at jeg finder ud af, at det er mega kedeligt at være de, hvis jeg flytter derhen, men øhm… det er ikke mit indtryk H: nej… C. så har vi bare sådan et afrundende spørgsmål, nu har vi forholdt os lidt kritisk til kulturhovedstads

103

Anders Reventlov Larsen, tidl. stud v. Jyske Kunstakademi Transkription af interview

projektet, men kan du se nogle muligheder i det her projekt? A: ja, hvis Århus de bruger… hvis Århus reelt gør det for at give muligheder for kunstnere i Danmark, eller hvis de gør det for at profilere sig selv, jeg tror de gør det for at profilere sig selv – jeg tror, altså… selvfølgelig gør de alle mulige ting, kommer til at ville gøre alle mulige ting, men man bliver bare ligesom nødt til at gøre det af hjertet, og ikke for at få en eller anden titel, for at få flere turister til byen, og det bliver spændende at se… jeg håber da at de gør det reelt, det gør de nok ikke – for jeg stoler ikke på politikere… ha ha… C: men kan du mærke, at der er kommet en eller anden, altså er det blevet nemmere tror du at få nogle ting igennem? Og sætte fokus på kulturlivet i Århus…? A: jamen f.eks. der sker jo det der med Godsbanen, det er det eneste tiltag jeg har opdaget, her inden for et stykke tid, det er jo fantastisk! Virkelig fantastisk, og der sker alt muligt nede på Godsbanen, det er godt, rigtig godt… C: altså flere af den slags… A: …flere af den slags ting, mange mange, mange 104

flere, og lad være med at lave nogle planer, er hedder til ”vi rydder hele lortet til maj”, det gør de jo fordi de er bange for at det kører af sporet, men jeg håber da bare vi kan overbevise dem om, at når der så sker, at så når det er til maj, jamen så at de skal ind og argumenter for at ”nu skal I alle sammen ud, det hele skal ryddes” og sådan noget, ”nu skal vi bygge et rigtigt kultursted, nu skal I ikke lege mere her nu”, at vi ligesom siger ”prøv at høre her, der er jo sket det at… prøv at se den her stak af ting vi har lavet hernede , det her kan godt fortsætte, vi behøver ikke et eller andet nyt fancy smart sted, de her lokaler er fantastiske, og de er også flotte, og der er flot bygning, så hvorfor kan vi ikke bare få lov til at blive? Hvor det ikke gør noget at vi spilder maling på gulvet… SMS´er: (modtaget lige efter interviewet fra Anders Reventlov Larsen) Nr. 1: Hvis man gerne vil have kunstnere til en by, skal det var billigt at bo der, billige bar faciliteter. Gode billige værkstedsmuligheder. Følelsen af mangfoldighed. Jeg har selv overvejet at flytte til

Fredericia, fordi, de har ungdommens hus og det er billigt at bo der. Nr. 2: Alle de faktorer, gør at folk kommer strømmende af sig selv. Der hvor kunstnerne er, der åbner gallerierne. Af sig selv. Den eneste grund til at det sker i Berlin er fordi det er så vildt billigt, at bo der. Nr. 3: Tror faktisk det er umuligt, at skabe et kunstnerisk miljø, kunstigt – men godsbanen er måske en start…

Jette Gejl, Formand for Kunstrådet Transkription af interview

Bilag 10 Telefoninterview med Jette Geil, formand Kunstrådet J: Jette Geil Carina Hellerup (interviewer) Hvordan vil du kort forklare hvad Kunstrådet er? J: Kunstrådet er et forsøg på at skabe forbindelse mellem miljø og det politiske niveau. Det er en kunstfaglig mellemregning mellem miljø og beslutningstagere. En udveksling mellem kunstnere og politikere. Miljøerne beslutter selv. Hvad består dit arbejde for Kunstrådet i? J: Formand for Kunstrådet. Lede møder og tage initiativ. Tage stilling til ansøgninger, herunder ansøgninger om basismidler og kulturudviklingspuljer. Hvordan vil du beskrive det billedkunstneriske miljø i Århus? J: det er ideelt. Det handler om engagement. At man har nogle fokuserede og engagerede mennesker omkring sig både nationalt og internationalt.

Århus giver så vidt muligt tilfredstillende arbejdsbetingelser. Nogle gange må man lave noget andet end lige billedkunst (red. andre relaterede projekter) – det går i spænd. Det er først og fremmest vigtigt med et godt lokalt netværk, nogle store institutioner, f. eks. Aros, som har et højt kunstnerisk niveau, som smitter af på det resterende kunstmiljø, og så er det vigtigt at have føling med internationalt højt niveau. Det er også vigtigt, at der findes forskellige miljøer, både hvad angår niveau og bredde. Citat: ”Vi har det hele her i Århus”. Hvordan vil du definere et billedkunstnerisk talent? J: Det er en person der har et engagement, noget på hjerte og forståelse. En der er i stand til at disponere sine resurser, så man ikke går i stå. Det er også en med forretningssans, der er god til at ansøge og samarbejde. Man skal se at kunsten ikke er et isoleret element i samfundet. At man investerer sine resurser i et miljø. Erfaringer bliver diskuteret, det er i sproget at ting aktiveres, og udvikles i samarbejde med andre.

På hvilke områder er Århus med til at udvikle/ støtte talenter og hvilke forhindringer ser du? J: Godt med det Jyske Akademi, værksteder og KP spring, lidt mere prætentiøst. Ordentlig afgangsudstilling. Kunstrådet støtter gallerierne, især nonprofit gallerierne, de viser en lidt mere skæv talentmasse. Forhindringer: Et manglende fokus på opkommende kunst. Svært at skaffe penge. Manglende føling med engagement – det kan være at man er fem år foran det kommunale system. Kommunen mangler at få øjnene op for f.eks. Lynfabrikken, som peger på ”superstars”, skaber begivenheder, og har selv krævet opmærksomhed fra kommunen. Kommunen skal have modet til at give frie midler, så up-comming kunst har noget at lege med. Meget af Kunstrådets budget går til institutioner, som er faste poster i budgettet. Hvis disse kunne tages ud, ville det være godt. Hvilke tiltag fra kunstrådets side, tror du har størst betydning for billedkunstmiljøet? J: I Kunstrådet er der ikke et fast program, dvs.

105

Jette Gejl, Formand for Kunstrådet Transkription af interview

støtter ansøgninger med engagement, ikke fast bestemte ansøgere. Vurderer ud fra Ønskekvistmodellen. Ser ikke på om man er ”top of the pops”. Støtter fordi det er vigtigt med et pluralistisk miljø. Kunsten skal have krop og bund. I forbindelse med swot-workshops på Bymuseet blev ordet ”talentflugt” nævnt flere gange – hvad mener du om det? ”Selvfølgelig sker der en talentflugt, det er overhovedet ikke overraskende!”. Det sker på baggrund af en global ting, men omvendt er der også mange der flytter til Århus. Der er tale om talentdeling – en slags udveksling. Det handler om at sende talenterne af sted med en rød hotline til Århus, så de ved at de altid kan komme tilbage til Århus, og investere deres talent og erfaringer her igen. At skabe en platform man kan vende tilbage til. 63% af 50 adspurgte kunstnere i Århus siger, at de helst vil bo i Århus…hvad mener du om det? J: I Århus er tingene overskuelige, der er en god spændvidde, tilpas stor til modsætninger, konkurrence og overraskende begivenheder. Gode jobmu106

ligheder. Forvaltningen er god. Flere kunstnere mener, at der er for lidt slum og for få værkstedsmuligheder – hvad mener du om det? J: Man har sådan en romantisk tanke om slum, som sådan et slags Øst Berlin. Det er en forudsigelig retorik som falder tilbage. Århus vil altid blive pænere fra midten og ud, det er naturligt. Bare tag ud i Gellerup, der er masser af slum. Godt at Godsbanen bliver skabt under ordnede forhold, som er tænkt som et produktionsværksted. Lad anarki være udenfor. Århus skal gerne være en blanding af tunge institutioner og up-comming kunst. Hvis der er noget kunstnere er gode til, så er det skyttegravskrig. Hvad skal der til for at Århus kan blive kultur hovedstad 2017? J:En ordentlig røvfuld penge, der er allerede enormt meget energi, kompetence og kommunalt engagement. F.eks. 100 mio.- det er ikke vildt mange penge, når man tænker på hele budgettet. Det er ikke talent, engagement eller publikum der mangler,

men penge, så man har råd til at eksperimentere.

Fokusgruppe: Kunstakademierne

Transkription

Bilag 5 Transskription af fokusgruppeinterview, Afholdt: 30-11-09 Deltagere: C: Carina Hellerup H: Henriette Wittendorff A: Anette Olesen, Billedkunster og underviser på Århus Kunstakademi S: Søren Sejr, Studerende ved Århus Kunstakademi SR: Søren Rumby, Billedkunstner og underviser på Århus Kunstakademi C: Først og fremmest tak fordi I er kommet. Få, men godt. Vi vil gerne have en hyggelig samtale, eller diskussion om de muligheder der ligger i Århus sådan rent kunstnerisk. Og vi vil egentlig starte med at spørge om, hvad jeres tilhørsforhold til Århus er? – om I er vokset op her, eller om I er flyttet hertil pga. arbejde – hvorfor I er i Århus? S: Men, øh..jeg bor faktisk i Silkeborg..he, he…men går på akademiet i Århus, og har boet i Århus på et tidspunkt, og flytter nok også tilbage igen, men mit

problem er ligesom også, at jeg ligesom mangler noget miljø i Århus at komme tilbage til, og selvfølgelig også være med til at skabe ikk`… så jeg bor i Silkeborg..he, he. C: Hvor du så er opvokset…? S: Nej, jeg kommer oprindeligt fra Lemvig… vestkysten… C: Okay… men er der større muligheder i Silkeborg…? S: Jeg har læst til lærer først, jeg er uddannet lærer i Silkeborg, og min kæreste går så på seminariet i Silkeborg , så der bor vi lidt endnu… C: Og hvad med dig? A: Jeg bor i Århus, jeg har et sommerhus i Ebeltoft, men har adresse i Århus, og har boet her altid… C: Og har boet her altid…? A: Nej, jeg kommer fra København, men jeg kom på akademiet i Århus og flyttede herover, og så blev jeg her, mand og børn… så blev jeg her. Har boet her i tredive år… Jeg gik på det Jyske Akademi, tog afgang i firserne, jeg tror det var enogfirs… S: -det er så der, jeg er født…ha, ha… H: Sådan er det jo engang imellem… C: Det er godt med lidt spændvidde i fokusgrup-

pen… he. A: ja, det tror jeg også… C: Hvordan ville I sådan kort beskrive det billedkunstneriske miljø i Århus? – Jeg tænker på lokale og værkstedsmuligheder, økonomiske og udannelsesmuligheder… sådan lidt det hele.? A: Altså, jeg kan jo bare sige, at erfaringen har vist at, der er ikke rigtig nogen… kommunen har godt nok nogle værksteder, det er en ganske lille… jeg ved ikke om det er tyve eller.. S: Det er tredive værksteder. A: Tredive værksteder og de ligger periferien af Århus – de ligger i Holme, de ligger i Højbjerg, og så ligger der ganske få inde i selve midtbyen, men det er ikke steder, der er store nok til at kunne rumme et kreativt kunstnerisk miljø. Så dvs. at det er båret af de få mennesker, der får tildelt de værksteder. Jeg har i flere år haft dem, eller man kan have dem i otte år, jeg har haft et værksted i otte år i Holme, men jeg vil ikke sige, at de er noget kunstnerisk miljø – det ligger simpelthen for langt væk. Og jeg vil også sige, at rigtig mange af de elever – jeg har også undervist i rigtig mange år, at for eleverne er det umuligt at gå ud og få et billigt

107

Fokusgruppe: Kunstakademierne Transkription

værksted… det findes ikke i Århus, der findes ingen slum, der findes ingen steder, hvor man kan skabe et kunstnerisk aktivt miljø, fordi det hele er sat i stand – muligvis fordi byen også rummer en arkitektskole, og de er helt vilde for at lave byfornyelse alle mulige vegne. Men det trænger også kunstnerne ud, kunstnerne har ingen økonomi, og de har ikke råd til at give tohundrede pr kvadratmeter, eller hvad var I skulle give…? S: Jeg ringede ned på havnen, der stod nogle bygninger tomme, og vi sagde hvem vi var og hvor vi kommer fra og hvad vi vil bruge det til, og han sagde en pris på totusinde pr kvadratmeter, he, altså det er jo cirka totusinde i måneden, vi har råd til at give for at være der… C: Ja S: Og det står sådan set bare tomt et eller andet sted, så det er meget, meget svært… vi har været rundt over hele byen næsten, og vi har snakket med kommunen, og hvem der nu sidder på tildelingen af pladser, vi har været så langt ude som at sige; okay, nu har vi en ide med nogle flytbare huse, og se om vi kunne få et stykke grund, og så lave et miljø deromkring… også dernede ved det 108

eksisterende miljø nede på havnen, der er nogle ældre kunstnere, der står i et rigtig fint lokale dernede. Og så er der også et stykke grund ved siden af, der er noget parkeringsplads og noget, hvor vi så var henne og snakke med dem, om vi kunne eventuelt få lov at placere nogle husvogne på den grund, men det kunne ikke lade sig gøre, for det var parkeringsplads og… der var meget i vejen. Og problemet med de værksteder, der så er der, er også at så står der nogen som har stået der i femogtyve år, og… altså vi behøver nok ikke så meget plads, som de har der i forhold til.. altså vi kunne måske være tyve, hvor de står otte derhenne nu, så… men sådan er det jo, det er jo klart nok at de ikke vil tage os ind, når de har det… når de sidder så godt i det… Men det er svært for os, det er virkelig svært. SR: Må jeg supplere? H: Ja SR: der er to instanser i Århus kommune, der er Fritids og kulturforvaltningen, og så er der den tekniske forvaltning. Kulturforvaltningen har tredive værksteder, og det er så det, som man så taler om i Århus, der går på skift. Så havde man teknisk forvaltning, og de har nogle værksteder nede omkring

havnen, ned omkring det gamle slagteri og andre steder, men de skal, og det har man vedtaget i Århus byråd, de skal lejes ud til markedsværdi, og det vil sige at det er det der svarer til en kontorbygning osv. Og det er der jo ingen nyetablerede kunstnere, der ligesom har mulighed for at kunne starte sådan lige… så det er svært… S: men vi er stadigvæk på udkig… SR: kommunens indstilling til det, er der ikke rigtig… H: mmm…nu har I sådan ligesom beskrevet nogle af de her problemer der er, med et måske manglende kulturelt miljø i Århus, men hvis der nu skulle være et ideelt kunstnerisk miljø, hvordan ser det så ud? A: Altså det er jo ikke tilfældigt, at folk lige pludselig flytter til Berlin, halvdelen af dansk kunststand de bosætter sig i Berlin, fordi det er muligt at få nogle relativt store rum til billige penge – kunstnere bliver aldrig nogensinde rige, så man er nødt til at flytte efter de billige lokaler, for det er der man kan udfolde sig, for det er der man kan skabe den frie kunst, for den frie kunst bliver ikke skabt i palæer man bygger, altså… så derfor så bliver man nødt

Fokusgruppe: Kunstakademierne

Transkription

til at sørge for at der nogle områder, hvis man skal have et aktivt kreativt miljø, der vokser, der bevæger sig, så bliver man nødt til at sørge for, at der er nogle områder , hvor folk kan være frit, hvor man har nogle andre regler, end man ellers har; det kan være i forhold til brandmyndighederne… Vi snakkede med ham der De Linde, og han ville egentlig gerne stille nogle af sine boliger til rådighed, men han havde ikke råd til først at sætte dem i stand, og lav brandsikring og alt muligt, og så samtidig leje dem ud til billige penge, for så sad han jo selv med… så det har noget at gøre med at acceptere, at kunst skabes i andre miljøer, end andre erhvervsmæssige ting - end arkitektur f.eks …. der er ikke prestige i kunst på den måde, og det skal der heller ikke være. Og kunstnere er egentlig også ret nøjsomme personer, så de kan sagtens finde sig i at vaske hænder i koldt vand… det er ikke det afgørende. Det er jo det der fandtes i Berlin, der fandtes masser af store bygninger, og de fik jo bare lov til at rykke ind, så derfor har man set meget af samtidskunsten de sidste ti år, den kommer jo fra Berlin… Og store dele – eller dele af dansk kunstliv er flyttet, fordi de kan få rum til at udfolde sig…

C: Hvordan så med støttemuligheder? Nu har I snakket meget om problemerne med at finde lokaler…. men hvordan ser i sådan jeres støttemuligheder, uddannelsesmuligheder og netværksmuligheder i Århus? S: Altså, jeg vil sige at den eneste kontakt jeg har med det Jyske Akademi, det er en udstilling jeg har lavet, eller vi har lavet sammen, hvor vi blev inviteret til at lave noget sammen på et galleri, eller så har vi slet ingen kontakt med dem, og det er måske også lidt træls faktisk, fordi også med henblik senere på et miljø, så er man nødt til at have nogle, man kan sparre med, der er i samme miljø, på samme niveau, eller andet sted, og der synes jeg, at det har været svært, altså, de virker som to meget lukkede instanser, og det er i hvert fald ikke sådan, at man bare lige går ned og banker på døren og siger ”hej, har du lyst til at lave noget sammen med mig”. C: Hvordan tror det kan være… fordi man kan sige, at Århus er jo sådan en lille by… A: Det er det der er galt! Det er det der mindreværdskomplekser, og så tror man, at når man kommer ind på et statsanerkendt, så er man mere end

dem der ikke går på et statsanerkendt akademi – hvis man har en lille form for succes, så er man bedre end dem, der ikke har en lille form for succes, så derfor arbejder institutionerne ikke rigtig sammen. Og har ikke gjort det på noget tidspunkt. Så har byen jo heller ikke bakket op om sine kunstnere, hvis man kan sige det, fordi man er jo ikke interesseret i nogen lokal kunst, det er jo et skældsord, det skal være international samtidskunst. Det vil sige at Århus tilbyder det samme, som de tilbyder Hamburg, og hvorfor fanden skulle man tage til Århus og se sådan en udstilling, når man kan tage til Hamburg? Man er ikke interesseret i … fordi man synes det er et fyord at have en lokal kunstner, eller at bakke op om et lokalt miljø, og det tror jeg har noget at gøre med jer – kunsthistorikere, fordi I markedsfører jer selv, i stedet for at markedsføre kunsten. I har alle sammen også en strategi for, hvor I vil placeres, det er jer der er formidlere, ikk. Og I formidler stort set det samme hele landet rundt, så det er jo et problem mellem kunsten og kunstneres interesseområder, og så kunsthistorikere, formidlere og institutionernes interesse. Og der er ikke måske den helt store dialog, eller dialog… der er ikke overens

109

Fokusgruppe: Kunstakademierne Transkription

stemmelse mellem nogen ting. S: Det kan man også bare se med kunstbygningen…. A: Jo, jo… der er blevet lavet kunsthaller hele landet rundt, fordi nu skal man lave kunsthaller – det har man set i udlandet, så det skal vi også have herhjemme… Problemet er, at vi er fem-ti år bagud, så når de har fundet kunsten dernede, og vi trækker den hertil, så er den allerede et andet sted henne, og sådan vil det være indtil, man har visioner og tiltro nok til egne evner, og tør satse på noget der ikke r set før, men sådan fungerer det ikke… og det tror jeg også hænger sammen med kunstformidlernes rolle i alt det her…. og mangel på forståelse for miljøet, eller mangel på tiltro til en anden tilgang til billedkunst end den intellektuelle, end den I har. Det ville være rigtig godt, hvis de kunne begynde at arbejde sammen. C: Og det mener du ikke, at de gør nu? A: Ej, det mener jeg ikke… C: Okay… A: Nogen gør jo, det bliver sådan så kategorisk, C: Nåeh, jamen det var bare en opsummering… A: Ejjj, jeg synes tit vi har været ude for… ejj, det 110

mener jeg sgu egentlig ikke… og jeg tror det er fordi, I er jo også presset på jeres erhverv, I skal jo også hele tiden ud og have cv`er, så I kan få det næste job I gerne vil have, I sidder jo tit i en stilling og egentlig markedsfører jer selv, I bliver jo bedømt på de udstillinger I laver, og så kan I komme til Tate Modern, hvor alle gerne vil være, eller et andet sted… C: I stedet for at skabe noget selv..? A: Ja, I stedet for at have en anden vision… - i stedet for at afvikle sig selv lidt, altså, selvafvikling i forhold til ens egne ambitioner, og så måske kigge lidt på området og det ansvar det er at være formidler af noget. Det er et ansvar for hele vores kulturområde, kunst er jo ment som en form for kommunikation. Og man skal passe på at man ikke går ind og moraliserer omkring… og man skal jo også passe på at man ikke tager det som gidsel i ens egen interesse, ikk? Giver det mening? C: Ja, det synes jeg… øhm, ja… men det du var inde på, var også lidt… du efterspurgte også lidt et tættere samarbejde mellem de forskellige institutioner… S. Altså bare generelt, altså at få et miljø… da jeg

kom hertil 2001, da var jeg sådan meget opsøgende, altså, hvor skal jeg gå hen, altså jeg malede også dengang, hvor skal jeg gå hen og finde nogle steder, hvor der er folk der arbejder? - jeg fandt det aldrig. Altså, jeg havde virkeligt svært ved at finde ud af, hvor fanden sker der noget henne her… altså, også i de kredse, som jeg kom i på det tidspunkt… hvor skal jeg lige gå hen… og der kunne jeg nok savne, at her sker det, det er også ligesom I er ved at kortlægge det nu… Her er et sted, hvor du kan gå hen, og der er dét og dét og dét… C: Men det ville måske også blive løst, når lokaleproblemerne… S: Det er jo dét, det er nok der det bunder mest. A: Altså, der skal også tilføres en eller anden form for økonomi, og så skal der være nogle steder, hvor folk kan vise deres ting også. Det har man jo også i storudstrækning nedlagt, tidligere var der Kunstnernes Hus, som blev nedlagt, og så har der været kunstbygningen, som ikke er nedlagt, men lavet om til en kunsthal, hvor en kunsthistoriker sidder og styrer, så billedkunstnerne er sat fuldstændig af, og det betyder sikkert, at Århus kunstbygning kommer til at indeholde rigtig mange udstillinger, som man også

Fokusgruppe: Kunstakademierne

Transkription

kan se andre steder… fordi man laver en strategi for et hus, i stedet for at tage det som en forpligtigelse… der er også en lokal forpligtigelse til at inddrage og få byen aktiv. Mange af de udstillinger… der er jo gabende tomt… så laver man Montanareoler i den ene ende og skumgummipuder i den anden, og så står der syv langtidsledige kvinder, der skal have ni måneder for at komme på understøttelse, og laver kaffe. Men kunsten har noget med liv at gøre, og det kan jo ikke nytte noget at man ligger alle institutioner øde, fordi man skal lave stor international kunst. Man bliver også nødt til at få kunsten til at tale, sådan som jeg ser det. Og det er en fare ved den situation, der er nu… S: men det er også… det gab der er, fra de instanser til os, som unge kunstner, kan man sige… der var jo også… du snakkede om, at på din (A) tid, der var da jo også kunstanmeldere, der kom ud og så de der udstillinger rundt omkring… det var en måde at blive hørt på, hvordan skal vi lige blive hørt i dag på samme måde? Til at de instanser kan gå ud finde os i dag for at lave en udstilling med os i kunstbygningen for eksempel, altså der ser jeg også et kæmpe problem, ikke – fordi kunst-

anmeldere på avisen de findes ikke længere som sådan, i forhold til hvad de gjorde dengang. Altså, jeg ved godt, at der er kommet Internet og sådan noget..”her er min hjemmeside – har du lyst til at lave en udstilling med mig?”… det virker jo heller ikke. A: Der bliver nødt til at være muligheder, for at folk kan vise deres ting i byen, og i et bredt forum – alle folk vil aldrig nogensinde komme ind i gallerierne, og det er ganske få gallerier, der nu selv er toneangivende for hvem, der kan lave udstillinger, og der er også okay, at der er et professionelt niveau, men der bliver også nødt til at være nogle steder, hvor der er nogle der interesseret i en bredere formidling af noget…. fordi kunst bliver lavet på kunst, det vil sige, at det er vigtigt, at der er en bred orientering i forhold til hvad, der er god kunst, og god kunst kan være meget – det behøver ikke nødvendigvis at ligge i samtiden, man kan godt lave god kunst selvom man er firs, der er sådan en meget stor moralisering omkring hvad kunst skal, som kommer meget fra institutionerne, og det er stort set det samme alle vegne, det vil sige at kunsten bliver meget smal – den skal kunne rumme mere,

synes jeg, og så får vi en ret kedelig kunstscene…. sådan, som jeg ser det. Og det går ud over miljøet og muligheden for den generation, der skal komme efter…. Der er nødt til at være nogle muligheder – også selvom det ikke bliver verdenskunst, der bliver nødt til at være nogle muligheder på forskellige niveauer, så man kan have et vækstlag…. og det er der ikke, sådan som det ser ud nu, fordi man har lukket de muligheder. Det er synd for…. S: - for mig! ....he, he A: he, ja, altså, for folk, der vil noget med det på et andet led ikke… C: Ja… nu snakker I meget om lukkede muligheder, hvis I skal prøve og…. hvis I skal nævne nogle positive ting ved Århus, hvad er så mulighederne i Århus? Eller hvad kunne man evt. arbejde videre med? Hvad ser I som styrker ved Århus? A: Styrken er jo at man stadigvæk har to akademier, og den ene er statsanerkendt, og det rigtige akademi, og det andet, hvor vi kommer fra er under fritidsloven, men jeg vil stadig vove den påstand, at hvis vi begyndte at line op, hvor mange af de kunstnere, der er aktive på kunstscenen i dag, professionelle aktive billedkunstnere, så har en del af

111

Fokusgruppe: Kunstakademierne Transkription

dem gået gennem Århus kunstakademi, for det er der man starter, og jeg har også selv sendt mange af mine elever på rigtig mange forskellige skoler, og som er en del af det aktive billedkunstmiljø, som er i dag, både her og i København. Jeg vil så også sige, at mange af dem er flyttet til København… Så skolen er absolut en medvirkende årsag til, at der er så mange som er interesseret i kunst, og derfor er det væsentlig god ting ved Århus, at der eksisterer sådan en skole, der har som ambition at arbejde med kunst under fritidsloven på et vist niveau… det vil jeg sige… det er med til at højne bevidstheden om kunst og forholdet til kunst i byen, det er en god ting ved Århus, at det er muligt. …..Søren? –Du kan ikke rigtig lige hive noget op ad hatten? …ha, ha….. S: Nej, men altså, jeg flyttede jo hertil igen, der må jo være en grund til at jeg flyttede hertil igen… men det er jo lige så meget fordi jeg har en ambition om at være med til at skabe et miljø, altså vi har jo været rundt og kigge på nogle bygninger, det er jo kommet så langt, at det ikke er kommunen længere, men det er privat, også det med at vi skulle søge de værkstedspladser – jeg kunne få en i 20011, men det er altså til sommer jeg står og mangler noget… 112

så nu er jeg selv på banen, og rundt og ringe til forskellige, og håber at finde et sted, hvor vi kan være nogle stykker, og også hvor der er lidt plads til, at vi kan få nogle andre ind… og der tænker jeg også både lidt, nogle fra det Jyske og nogle som har ambitioner på et kunstnerisk…. jah, også lever for at skulle fremme det kunstneriske talent….. der ligger, jeg ved der er mange dygtige, både nede fra os og også fra det Jyske…. i håb om at de ikke flytter…he, he… C: så du tænker også at de to uddannelser er en styrke for Århus? S: Helt sikkert, helt sikkert… men altså som sagt, kunne jeg godt tænke mig noget mere samarbejde mellem de to… men ikke bare de to, men også musikkonservatoriet for eksempel, og alle de der… Jer for eksempel… Det kunne være fedt, hvis der var et sted, hvor vi mødtes en gang om måneden eller sådan noget, og diskuterede hvordan scenen nu, eller hvad kan vi gøre for at fremme det her miljø… drikke en øl, he, he. C: Og det kan man måske også sige… det er underligt, at der ikke er et større samarbejde, Århus størrelse taget i betragtning….

S: Jamen også igen, nu snakker I netværk, altså det ville være en fremragende måde at få et netværk på…. I formidler os, og vi formidler jer, som sådan….. SR: det ville jo gøre for jer, at I ville få en gren ned i mulden, i stedet for at I uddanner jer til at sidde højt oppe… så ville I jo på den måde komme ned og høre hvad er det egentlig der foregår, og samtidig kunne vi andre ligesom komme op, og få lidt at vide af jer… vi snakkede lig om da vi kørte herop, der talte du (A) om, at Kørner havde været heroppe og holde foredrag… det synes vi jo er lidt ærgerligt, at der ikke er en udveksling, sådan at man ikke inviterer akademierne og nogle af de andre til at høre det foredrag…. men det ville jo være en god anledning, til at komme på tværs, og byen er jo ikke ret stor… det burde være en fordel med byens størrelse… at man ligesom kan hurtigt komme rundt og… A: I virkeligheden kunne man måske ønske at det lå under samme tag… at man havde et institutionsområde, som her, men hvor man også havde akademier , hvor man prøvede at integrere tingene… også fysisk…. H: sådan at akademier rent fysisk kom op i det kvar-

Fokusgruppe: Kunstakademierne

Transkription

ter.. A: Yes. S: Men ellers så er det jo bare information…. en samlet instans, der sørger for at sende information rundt de forskellige steder, det …altså..jeg tror folk har så travlt i dag, at det kører …. H: Jeg kunne egentlig godt lige tænke mig at høre… Annette du sagde før, at øhh… at det kunstneriske miljø fandtes i Berlin, er det fordi det er ved at rykke videre…? A: Ja, det tror jeg… jeg tror det er af flere årsager, fordi… det er også det jeg hører fra de kollegaer, der har boet der, at nok er der stadigvæk billige boliger at få, men der er ingen til købe tingene, og det at have et værksted er jo kun én del af hele forløbet, altså du skal jo også kunne afsætte dine værker, og det er jo et problem… det er det jo for alle, der har selvstændig virksomhed… så jeg tror det er ved at flytte videre, H: Har I sådan nogle bud på ….? S: Budapest A: Budapest, ja. H: Det er det nye? Okay… A: Jeg tror Istanbul… det er der Øst og Vest mødes,

og der er rigtig mange…. jeg tror kunstnere begynder at tage stilling, til hele den integrationskamp, og jeg tror, at der er rigtig meget interesseområde omkring dialog mellem de to måder at tænke på, og jeg tror måske at kunstnerne søger den vej hen, for at lave noget forståelse, for at lave noget bro….. i forhold til deres arbejde… så jeg kunne forestille mig Istanbul, var et sted, hvor kunstscenen kunne bevæge sig hen… også fordi at det er billigt, og det er relativt nemt , det er nærmest ligeså billigt at tage til Istanbul som Berlin… det er enkelt at komme dertil, og jeg har også indtryk af at Statens kunstfond har lige lavet et opholdslegat i Istanbul, som man kan søge som billedkunstner, og få arbejdsro…. Og så er der Martin Erik Andersen, der lige har haft en udstilling i Horsens, hvor han netop arbejder med forståelse… så jeg tror, at det er et emne som kunstnerne forhåbentligt også vil begynde at inddrage i deres værker, og måske også begynde at arbejde med noget forståelse… det er det… hvad hedder det… identitet… det er et spørgsmål om identitet i en samtid, i forhold til os, som er vesterlændinge og de mere… de lande…. Ja, det var det.. jeg kan ikke lige….

H: Nej…. men det var også bare lige for at høre… C: Så vil vi egentlig godt høre, hvordan jeres selvforståelse er… hvordan jeres rolle er i miljøet –du har været lidt inde på, at du godt kunne tænke dig at være lidt en iværksætter…. S: Nej, men iværksætter som sådan… jo, men det er jo fordi der mangles et sted… jeg har brug for et sted at være. Så det er af rent egoistiske årsager.. kan man sige… men, ja –både og….. C: okay…. og du (A) underviser også…? A: Ja… S: Og udøvende kunstner, på allerhøjeste niveau… A: ja, og udstiller…. C: Øhm, vi har sådan et overordnet tema der hedder talentflugt, og så kunne vi godt tænke os at høre hvordan I vil definere billedkunstnerisk talent – hvad er et billedkunstnerisk talent? S: Talent? Shit man… C: Jae…I må godt lige få 30 sek. til at tænke over det… A: det var satans…det ved jeg sgu ikke – man ved det når man ser det… C: ja, jamen det er sådan meget i forhold til den her talentflugt kan man sige at der er så meget om

113

Fokusgruppe: Kunstakademierne Transkription

at folk tager til København eller Berlin eller sådan noget, men hvad er det så der er tilbage? Er der ikke noget talent tilbage i Århus, kan man sige, altså…? Og hvad består den her talentmasse af? A: Altså de mest sejlivede er vel tilbage!? C: uhm… A: …men der vil vel altid være talent tilbage, der vil også altid være folk der tager kampen op, med noget, og tror på noget, måske også folk der er meget naive og tænker at det forandrer sig næste sæson – det er bare ikke…jeg har gjort det i 30 år, men det er bare det…ej spøg til side, der vil jo altid være nogle der forsøger at skabe noget, det ligger jo i selve det at være kunstner, man har jo nogle længsler efter ting der kunne se anderledes ud… man har jo også en tro på at det at skabe kunst og se på kunst og formidle nogle ting omkring tilværelsen, at det vedkommer andre - ellers holder man jo op med at lave det. Og det er jo lidt uafhængigt af i virkeligheden hvor man bor, det er jo det personlige incitament til at arbejde med billedkunst, ik´… C: så talentet handler om at kommunikere klart, eller…? A: det kunne det godt være, talentet handler vel om 114

at have noget på hjertet af en eller anden karakter, der kan formidles – en materialisering af åndsarbejdet der kan formidles billedkunstnerisk…via tro… S: det tror jeg, det tror jeg er fuldstændig rigtigt det du siger…en materialisering af åndsarbejdet, det tror jeg dækker det bedst… A: der er selvfølgelig folk, altså vi …jeg er jo maler, så jeg er jo klassisk uddannet og arbejder med maleri, men der er jo også installation – der er jo mange typer kunst, og der er jo også politisk kunst der kan gå ind på andre områder og gå mere direkte i dialog med noget, der er mange måder, der er konceptuel kunst, der er mange måder at arbejde med kunst på ik´, så det er meget svært at sige hvad der lige præcis er talentet, men talentet er vel dybest set at man gerne vil i dialog med sine medmennesker og prøve at formidle noget man tror på og synes er kvalitet. C: ja…hvordan øh, ja hvordan italesættes det her talent, eller hvad skal man sige, er det sådan gennem eksponering eller er det gennem netværk eller hvordan iscenesættes eller italesættes det her, altså hvordan gør man opmærksom på det her talent? S: jeg tror talent skal gøre opmærksom på sig selv i

først omgang…altså der skal jo…det er jo også det jeg siger, der skal jo være nogle til at se det man laver, og så…altså den der forståelse, dvs. at man kan sagtens være talent og så sidde i 80 år og så have siddet derhjemme og så først blive opdaget som 80-årig, hvad kan man sige, øh, jamen øh…det er sgu svært at forklare… A: der er jo forskellige måder for hvordan man kan angribe det på, men det er klart når man, alt efter hvad man beskæftiger sig med billedkunstnerisk, altså hvad det er for et valg man har taget i forhold til udtryksmetode og udtryksmedie eller middel eller…materiale, altså det er klart at når man er maler, så er det meget væsentligt at man har nogle steder at vise sine billeder, det er jo der…det ville jo være den logiske ting, så kan der jo være andre, hvor man har brug for nogle penge for at realisere nogle værker, det kan være…der er jo meget… det er meget afhængigt af hvad det er ens målsætning er i forhold til det man laver, ik´…altså jeg…i mit vedkommende, jeg har aldrig nogensinde selv været god til…hvis jeg ikke var stødt ind i nogle der havde kunne se noget i mit, altså…jeg har været heldig, der er nogle malerier jeg har udstillet, så har

Fokusgruppe: Kunstakademierne

Transkription

jeg været fået en god omtale i aviserne, så har jeg fået nogle priser, jamen er du inde i miljøet så laver du udstillinger som bliver set og som nogle reagerer på og køber noget, og så…kører det ligesom… på en måde en vis tid, og så sker der noget andet, så skal man måske ud…det ved jeg ikke…det er meget svært at sige præcist, livet er jo en mærkelig affære, altså du kan jo ikke lave et karriereforløb… du kan jo fuldstændig miste lysten til at arbejde med billedkunst på et tidspunkt, det er jo ikke et…det er jo ikke en viden du tilegner dig og så kan du bare male billeder herfra og til du dør, sådan foregår det jo ikke… C: nej… A: det er jo en langsom og stadig, øh, proces hele tiden… C: øhm, hvilke områder i Århus mener I er med til at støtte og udvikle de her talenter der er, nu bliver I igen tvunget til at være lidt positive… A: jamen det er akademierne… S: ja det skulle jeg lige til at sige… C: akademierne ja… SR: og så har… C: der er ikke…ja undskyld…

SR:…og så har vi lidt kultur, hvad hedder det… A: så er der nogle kulturpenge… SR: penge ja… A: kulturlegater som Århuskunstnere kan søge til materiale og den slags, og så er der de værksteder man har lavet, som selvfølgelig også hjælper, og så er der en eller anden kultur, kommune kultur… kommune et eller andet der render rundt og køber værker, kunstforening-agtigt noget, vil jeg tro… C: er det nogle…de der støtte ordninger, er det noget I benytter jer af? A: ja, jeg har fået 2 legater… S: jeg har ikke søgt noget endnu – men det gør vi C: okay… A: men jeg har også boet her i 30 år… C: det er rigtigt S: 2 på 30 år…phew A: men jeg har heller ikke søgt så mange andre steder, vil jeg så sige, jeg kunne jo søge hvis jeg syntes… C: ja, altså det kræver det jo selvfølgelig… A: de er der trods alt ik´ C: jamen det var også sådan ligesom for at… spørge ind til hvad der findes rent faktisk af støtte…

S: der findes mange legater, det gør der, det er også et (ca. 31.33), men Århus kommune har ikke så, nej ikke direkte så meget direkte Århus…det er vel over det hele ik´… A: Århus kommune har særskilt noget, et beløb af penge der går til billedkunstområdet, hvor man kan søge, og det er der ikke alle kommuner der har, så det er positivt for Århus at de har det, det synes jeg…så sidder det der kunstråd og deler ud, og man søger ind til, finder ud af om man er værdig eller ej nogle skal jo dele det ud, så det er vel, altså, det er vel i orden… C: ja, jamen det lyder godt…øhm, har I overvejet at flytte? A: ja! C: hvorfor og hvorhen? A: jeg synes helt ærligt at de udstillinger man kan se i Århus, nu har vi lige været på studietur til København for en måned siden og på 2 dage der ser man jo mere relevant end man ser, altså…jeg synes… S: jeg synes København har været det bedste sted vi har været af alle de der… A: altså der er bare meget mere at se på…

115

Fokusgruppe: Kunstakademierne Transkription

S: ja… C: pga. flere udstillingssteder? Eller mere talent eller? A: jae…men også selvfølgelig fordi, du kan jo sådan set, ting som statens kunstfond, det er jo dem der sidder på pengene, Ny Carlsberg Fonden og sådan noget, hvor tit er de i Århus? De er sgu aldrig i Århus! Jeg har siddet i akademirådet og delt legater ud, hver gang jeg ville sige…hvis jeg kendte nogle kunstnere her fra og jeg så sad med mine kollegaer, og sagde: ”skal vi ikke give dem” –”dem kender vi ikke, det har vi aldrig set noget til, det tror jeg ikke kan komme på tale” C: nej. Så er det selvfølgelig svært A: det er da svært, hvis du prøver at gå tilbage og se de sidste 30 år hvor mange jyder har fået , hvor mange århus…, altså hvor mange har fået penge fra Statens Kunstfond? Det vil ikke være mange – hvor mange jyder er på livsvarig ydelser? Det vil ikke være mange…det fleste har i hvert fald, hvis de er, så har de en stor del af deres karriere i København – sådan er det bare. Hvor tit kommer Ny Carlsberg fonden over og ser en udstilling i Århus? Det er ikke så tit, eller hvor tit har vi Statens Kunst116

fond på besøg? Ikke så tit, og det er jo, altså det er jo derfor at jeg har sagt…hvis jeg har haft nogle elever jeg synes havde noget talent: ”tag til København” – det er bedst! Og det har også vist sig i stor udstrækning, det er det der har gjort at de klarer sig bedre… C. …men det er jo så en ond cirkel, kan man jo sige, fordi hvis talentet bliver ved med at flytte til København, så kommer Ny Carlsberg Fondet jo heller ikke hér… A. så må byen jo gøre noget! Men må jo vedtage at man vil have billedkunst hér, Man vil gøre noget… hvor mange skulpturer, hvor mange udsmykninger, hvor meget…altså hvornår er der sidst blevet stillet en skulptur op i Århus? Sidst det var…den største dialog vi havde var med Prins Henrik, det var da vældigt som han fyldte! Hvornår har man…altså, hvornår er man blevet taget alvorlig som f.eks. billedhugger her i byen? Jeg kan ikke huske det… S: og de havde Sculptures by the Sea, men altså… A: det var en kæmpe medieflow du, hvor mange… S: men der er mange mennesker der så det trods alt, vil jeg sige, men det var så også udenlandske kunstnere de fleste af dem, ik´

A: jov, og et er så…så skal vi have en rejse til Australien, og så skal vi vælge alle de her…altså det er noget helt andet alt det, jeg tænker bare på i daglig, altså hvordan får man en by til at fungere? – Det gør man ved at have aktive billedkunstnere der kan på en eller anden måde leve af det – jeg har kollegaer oppe i Thisted, og sådan nogle steder, hele byen er fuld af skulpturer – så kan man diskutere om man kan lide dem eller ej, det er en anden snak, men der er et ønske om at stille noget op i gaderne, og bruge de kunstnere der er, og nogle andre kunstnere der ikke er derfra – men der er et ønske om at bruge kunstnere, det er der ikke i den her by… S: at de så stiller noget op alligevel, det er så… A: jeg har boet her i 30 år, og jeg har…jeg kan kun huske ganske få, hvor…der er kommet den der forfærdelige af Lemmertz nede på Pustervig, som at han selv mente var en vittighed, man undrer sig over at det er det eneste – men det er så noget andet, det er en personlig ting. Så er der kommet den der nede fra musikhuset, Billes, og så har Erik Warming en stående, og så er der den der grisebrønd, den der lidt vulgære med alle de pattegrise,

Fokusgruppe: Kunstakademierne

Transkription

det er nu også noget andet, der står jo der – men ellers så er der jo ikke, altså og hvis det er så går det gennem statens kunstfond for byen vil ikke selv betale noget, og når det i forvejen er sådan at mange af de kunstnere der bor her, måske ikke er så højtprofileret i forhold til i København, så vælger man jo nogle af dem man kende fra København, og så er det dem der kommer til at udsmykke Århus – for byen vil ikke af med pengene. SÅ man bliver nødt til at sige, at det vil vi gerne, vi vil gerne have et aktivt billedkunstnerisk miljø, vi vil gerne bruge nogle af de kunstnere som vi synes…og det bliver man jo nødt til at, også fra institutionernes side, så kan det jo ikke nytte noget at man hele tiden synes de er bedre ovre i København, for det er jo også en del af problemet, at det synes institutionerne også C: men hvis du skulle, har overvejet at flytte, så var det København eller hvad, at du ville flytte til? A: nej, altså nu flytter jeg jo mest til Ebeltoft, he he… C. det er godt… A: men altså, jeg…jeg er jo en spytklat fra pensionsalderen, så det betyder ikke så meget for mig, det der betyder noget for mig, det er at jeg har haft

rigtig mange folk igennem hænderne, det betyder noget synes jeg, det at der er et kunstnerisk miljø, det er et alternativ til mange andre måder tilværelsen fungere på -kunst kan byde ind med nogle andre værdinormer, og det synes jeg er vigtigt, som menneske, og et samfund der ikke har plads til kunst, det er et fattigt samfund, så derfor så er jeg selvfølgelig interesseret i at blande mig i sådan en diskussion, ikke fordi at jeg selv, synes at jeg har så særlig meget til gode, men fordi jeg synes det er et fattigt samfund der ikke gør plads til folk, der tænker anderledes, og som giver mulighed for at få en anden værdinorm end den der bliver sat af tv, medier og hvad fanden der ellers, hvad vi ellers bliver præsenteret for – jeg synes kunsten er måske vigtigere end den nogensinde har været før, som en alternativ måde at tænke livet på, og ikke så meget selv at få en karriere på, og det er jo ligesom det man ser både indenfor kunstnerkredse og formidlerkredse, at det er det folk sætter i højsæde, det er deres karriere…og der synes jeg ligesom man skal tilbage til det som var visionen omkring mennesket og menneskets måde at leve på, og kvaliteter i livet, frem for den der meget karriereminded-network-et

eller andet, hvem er jeg og nu skal du se at vi har alle sammen talent, 5 minutters fame her, det var… så derfor synes jeg det er vigtigt C: ja…har du (Søren) overvejet at flytte? S: ja…det havde jeg også, men så blev det lige Århus, fra Silkeborg til Århus, men jeg havde da haft både Berlin og Bruxelles, har jeg haft, det ligger også sådan centralt – der er ikke så langt til London og ikke så langt nedad heller, så øh…men øh…jeg tror det var både familiært og så også det at jeg ser stadig at der er muligheder her i Århus… C: ja… A: også fordi at du jo har gennem din uddannelse skabt et lille netværk ik´, altså det at gå på et akademi er jo også med til at man møder nogle som man kan…så man er jo begyndt at skabe en form for miljø… S: det er rigtigt…jamen bare det at jeg har lært folk at kende også på det jyske også, og sådan…det øh…det er da det, der er derfor… A: det er jo en god ting, for ellers ville du jo sikkert overveje alle mulige andre byer end Århus… S: …så kunne jeg lige så godt blive i Silkeborg… altså jeg har lige så mange kammerater i Silkeborg,

117

Fokusgruppe: Kunstakademierne Transkription

men det er bare ikke inden for noget…så øh… C: okay… H: øhm… C: det ved jeg ikke, har I brug for en lille pause eller skal vi bare køre på? H: nej? A: vi sige jo bare hvad vi synes… C: jamen det er godt… H: har i sådan nogle internationale forbindelser og netværk i sådan benytter jer af? – nu når vi sådan er inde på det også… S: altså jeg har lige været i Kenya, øh, og har da… fik da nogle kontakter til nogle kunstnere dernede hvis det er det du tænker på, men om jeg benytter mig af dem – ikke endnu, men vi skal på studietur til Amsterdam nu her, og der ved jeg at ham jeg snakkede med er dernede på det tidspunkt, så lur mig om vi ikke skal ind og se hvad han laver og besøge ham, så øh…evt. også som udveksling, og der var faktiske snak om, nogle af de andre vi var ude at besøge – de skulle komme hér, altså i relation til noget højskole, men det er noget andet, men også lige så meget…så øh, jov, lidt… A: nej, jeg har ikke gjort noget ud af det… 118

H: nej? Okay… A: jeg har haft rigeligt at gøre her… H: med lokale netværk i stedet for? A: jeg har egentlig ikke noget netværk, det vil jeg ikke sige, men altså jeg…det er jo sådan når du arbejder professionelt med billedkunst, så arbejder du alene, og for at du overhovedet kan lave udstillinger er du nødt til at bruge meget tid alene i værkerne, med værkerne, det er der du ligger dit arbejde, og det er jo det jeg gør, jeg laver mine værker, og når jeg har gjort det, jamen så udstiller jeg… C: men det kræver vel også en form for netværk at få udstillet, kan man sige… A: altså jeg har haft galleri, altså jeg har udstillet… men det kan jo så også være min egen bagdel, for nu to af de steder jeg har udstillet har været lukket, så nu står jeg jo…der skal jeg jo ud i et eller andet, og der har jeg kontakt med en i Hamborg, en gallerist i Hamborg, men altså om det…jeg har ikke, jeg føler ikke at jeg absolut skal til udlandet, men jeg er også en anden generation, jeg tænker jo heller ikke verden så stor som jeg tror Søren gør… S: altså vi snakkede jo London i stedet for, altså hvis, fordi at det måske er blevet så indspist her-

hjemme et eller andet sted, at det…at der er mulighed for at komme ind derovre noget større, og også måske at have en chance for at leve af det, hvorimod herhjemme er det ret svært, i forhold til…også med gallerierne et eller andet sted, for vi har snakket om at man er nødt til at…som markedsføring og niveausættende er man nødt til at have et galleri, men så 50% skal af bagefter, det er jo…det er meget svært , altså et billede til 10.000 får jeg 2500 for ik´og det tager man jo, det tager måske…ja det er jo ikke til at sige hvor lang tid det tager at lave et billede, sommetider tager det 1 år, sommetider tager det 10 min., altså… A: jamen, det er svært at leve af at være kunstner… S. så…det er jo… C: og hvordan er det bedre i London? A: priserne er 4 gange så store C: okay, det er øh… S: sådan noget i den stil, jae…men jeg ved ikke om det er løsningen, men det er, det kunne være en mulighed at søge derover, men altså som Anette også siger, det er jo et…det der med at have brug for at arbejde med sine værker i en vis periode, det at bare arbejde og så udstille dem bagefter, jeg tror

Fokusgruppe: Kunstakademierne

Transkription

det er…altså for mig er det jo ikke for pengenes skyld at jeg vælger den vej her, det er lige så meget den her…der er lige så meget processen og det at få lov at arbejde med sine ting, altså…og kunne få lov at få noget respons på det man laver ik´, det er jo alfa omega, så må det andet jo hvis man er heldig komme oveni engang A: altså jeg tror i dag, bliver man nødt til at tænke anderledes end min generation har gjort ik´, jeg tror da at vi, vi tænkte squ ikke en skid over noget… C: hvad tænker du på? A: jamen jeg tænker f.eks. på at brede sig lidt ud udstillingsmæssigt, altså jeg tror ikke det er nogen dårlig ide at have sine antenner længere ude end vi havde, eller jeg havde, altså det jyske den gang… altså København havde, der var de unge og de vilde, de jeg gik på det jyske der var de unge tunge, der var fandme rendme – det var tungt ik´ og der, altså på den måde der tror jeg da at øh, jeg tror det er mere rigtigt at være at søge, at være mere opsøgende, og det vil jeg også anbefale eleverne, og jeg…helt klart at være mere opsøgende end jeg selv har været, jeg har været… S: du har været heldig som du selv siger…

A: jeg er sgu rendt ind i, jeg har tænkt –det gør vi! S: det sjove er for din årgang, jeg snakkede med Lars Vagn, også en billedkunstner der bor i København, han siger at akkurat det samme du, ”jeg har været heldig”, han er ikke uddannet noget sted overhovedet, men er så kommet med i de unge vilde på et tidspunkt, jamen jeg har været heldig, jeg tror det er sådan for din generation…meget heldig, jeg tror ikke på det, altså I må have været dygtige samtidig med ik´… A: altså man kan så sige at det har været en, ligesom tilfældigheder måske i højere grad har jeg været heldig at rende ind i nogle tilfældigheder eller et eller andet, hvor jeg tror I simpelthen skal gøre noget for det på en anden måde – jeg vil anbefale jer at gøre noget mere for det end øh…så er der… men sådan er det jo, det ene er…sådan er det jo stadigvæk, hvis du laver en udstilling og der er nogle der kan lide den, så ringer der et galleri 14 dage efter, fordi de vil alle sammen gerne have 50%, sådan er det…jeg synes det er fedt der går 50% fra bare for at have åbent 3 uger…det kan jeg godt forstå, så det øh…det er en vis, en vis udstrækning der kører tingene jo af sig selv…

S: men det ville bare være så fedt, hvis man kunne gå uden om gallerierne, kan man sige, men det er bare møg svært, altså hvis man skriver på… A: ja netop fordi kunstbygningerne de laver kunsthaller og det lige pludseligt ikke er ”fint” at invitere, altså…man skal have en helt anden struktur udstilling…der udelukker hele miljøet, altså…det har vi jo sidst set i Charlottenborg og også nede i Kunstbygningen, hvor man smider gruppeudstillingerne ud, Jyllland, Guirlanden der tidligere har hørt til,som faste elementer ned i Århus Kunstbygning… S: Korner i København, ik´… A: Korner i København, Grønningen, altså store dele af dansk aktiv billedkunst, hvor billedkunsterne er samlet, og hvor billedkunstnerne selv sætter dagsordenen for hvad der skal vises og hvem der er hvad og…billedkunstnerne markerer sig, det har man smidt ud fordi nu skal vi kurateres – jeg vil fandme ikke kurateres, jeg har gjort 30 år på at dygtiggøre mig, der kommer ikke nogle og siger ”nu skal du lave blomster for det passer ind i det her”, det vil jeg overhovedet ikke finde mig i, det er da fuldstændigt uværdigt hvis jeg skal…jeg vil da selv bestemme hvad jeg skal arbejde, så jeg…og det,

119

Fokusgruppe: Kunstakademierne Transkription

der er, det er der jeg mener at der må være…at der må opstå, at der må komme en bedre dialog mellem formidler og billedkunstnere, og der må også komme en forståelse selvom at kunsthistorie og formidlerrollen er en relativ ung uddannelse, så bliver man nødt til at forstå at kunst bliver skabt på kunst, og at der er en kulturarv at bære, så det kan ikke nytte noget at man sige at alt over 80, det vil vi ikke se på, man bliver nødt til at komme ud over det der med samtidskunst og alle de mærkelige bobler man putter ting ind i, fordi der findes bare god og dårlig kunst, og det det handler om det er at finde den gode kunst, og det er uanset om vedkommende er 80 og maler billeder eller om vedkommende er 17 og 37 og laver lydinstallationer, hvis vi skal have et rigt samfund, så skal alting repræsenteres, og der er det ligesom om at der mangler altså noget forståelse for at det er er kredsløb, og for at det er et helt kredsløb… S: det er rigtig nok, det lyder meget stjernefikseret et eller andet sted også, ja, der er få enkelt der sidder på magten og midlerne, og så er det en stor brede… A: nu skal vi have en Olafur Eliasson som vanille120

krans i forskellige farver som vi kan gå rundt på, for ellers så…så har Århus sådan en, og så tror man at folk kommer valfartende fra hele Europa for at se den… S: hvad var det – var det ikke 50 millioner den kostede… A: jamen jeg ved ikke…ideen er at han har stående i Berlin en der er meget mere spektakulært, så hvorfor fanden skulle man tage til Århus for at se en, man kan bare have briller på i forskellige farver, så ser man det samme… C: men tror I ikke det kan have en positiv, altså det er jo kan man sige med til sådan at markere Århus sådan udeomkring, eller hvad skal man sige, tror I ikke det kan skabe noget positivt fokus på Århus´ kunstneriske miljø som… SR: jamen vi har jo ikke noget kunstnerisk, undskyld, A: nej, det tror jeg simpelthen ikke… C: okay… S: altså Olafur… C: eller som kulturby f.eks.? A: nej, altså Olafur Eliasson er sådan, altså…nej han er…der er jo ikke noget vision i det, det er jo

bare en kransekage figur, det er jo ligesom når man sætter en ridderstatue af Kong Christian d 4., det er jo… S: det er meget æstetisk i forhold til…jamen hvad øh… A: æstetisk..?! hvorfor helvede skal man stå op og se Århus i lyserødt?! Jamen helt ærligt… S: jeg vil også sige…jeg synes det kunne have været givet bedre ud de penge… C: ja A: eller man kan sige, hvorfor er der ikke noget mod, når vi nu endelig vil manifesteres, hvorfor vil de så manifesteres med det de gør i Berlin og Düsseldorf og alle…for han er jo en ældre succes, hvorfor tør man ikke at sige shit man, vi laver en rutchebane hele vejen ned i havnen, så kan folk smide sig der, altså hvorfor…hvor er modet henne til at lave noget der så er spektakulært? Hvis det er det vi snakker om, ik´?! For det er der jo ikke, man tager jo noget der sådan tilnærmelsesvist er sikkert, og på den måde bliver det til dels og en gentagelse af hvad man kan se andre steder… S: så burde man have lavet en… A: og det er det der hele tiden sker i Århus, for der

Fokusgruppe: Kunstakademierne

Transkription

er ikke noget mod…til at tage op over det der… S: så burde man have lavet en…konkurrence ligesom med det der arkitektkonkurrence med havnen A: det har vi haft så tit… C. det er da en god ide… A: så kommer, så alle de der kompromiser man hele tiden laver, altså før der er en eller anden der har mandsmod og tør også at investere sin egen stilling og at…det er pisse populistisk, der er ingen der har en mening om noget som helst, for så bliver de nok fyret, eller også så ligger de under dem der har pengene eller også så er deres karriere…det er så populistisk det hele, der er ikke rigtig nogle der tør at gå ind og sige ”det kan godt være at vi fandme pisser på det, men nu gør vi noget der er helt anderledes end det man kan opleve andre steder”, man gentager det der har været en succes andre steder, og på den måde bliver det hele ens S: grundlag af succes(?) A: ja, hvor mange steder gider man rejse rundt for at se Olafur Eliasson altså? H: for nu at få sådan, ja lige vende tilbage til det sådan det lokale overfor det internationale, så sådan rent pædagogisk så har jeg lige lavet 3 kort

her, hvor der på det ene står århusianer, på det andet der står der verdensborger og på der tredje der står der århusianer og verdensborger, øh – hvilket kort vil I vælge til at beskrive jer selv med? Skal vi sådan holde dem op, hvis I kan læse det derovre også selvfølgelig? A: hvad kriterier skal vi sige det ud fra? H: jamen det kan vi også diskutere bagefter jo, hvis I i sådan lige umiddelbart…hvad for et prædikat… A: så vil jeg sige århusianer og verdensborger… S: det samme hér H: fordi, hvorfor er det så I vælger det kort – hvad gør at man definerer sig som det ene eller det andet? A: altså jeg føler mig som århusianer fordi jeg har levet så stor en del af mit liv her, altså derfor…mine børn er vokset op her, jeg har 3 børn, og går i… altså bor her stadigvæk 2 af dem, så derfor føler jeg mig som århusianer, men jeg føler mig i stor udstrækning som verdensborger når jeg søger indhold i min tilværelse, altså hvis jeg søger…hvis jeg gerne vil se nogle gode udstillinger så er det sjældent Århus jeg finder dem i, der er altså, så derfor er man jo verdensborger…vi rejser jo rundt for at se

gode udstillinger, det er man jo nødt til hvis man er kunstinteresseret S: jeg tænker… med mit vedkommende. Jeg ved godt jeg bor i Silkeborg, men meget af mit netværk er I Århus og så mine gode kammerater hjemmefra… os det kunstneriske miljø vi forhåbentlig får, men også de kontakter er derigennem, plus Kenya...haha. altså på den måde verdensborger. Og som du siger, vi har rejst meget rundt. A: Øh... Så jo, du rejser jo efter de store udstillinger. Det er jo det man tænker. Man vil jo gerne se den og den kunstner, så må man sgu til London, til Tyskland, til København. Altså det er jo ikke lige Århus de falder ned. H: Nu udlægger I den altså lidt, sådan som jeg hører jer, når man er århusianer så kobler i den meget på den geografiske placering. Er der andre forhold som gør at man er århusianer, hvis I nu skulle sætte et par ord på. Hvornår er man århusianer og hvornår er man verdensborger netop? Netop så får I lov til at definere det, som I spurgte om. S: Verdensborger er man vel, når man har intentioner om noget, der er udover det lokale miljø. Og om intention om at ramme noget i folk udover folk i

121

Fokusgruppe: Kunstakademierne Transkription

Århus. Så det beskriver det jo. A: Egentlig, er jeg slet ikke interesseret i geografi. Jeg er sådan set lidt ligeglad med alt det der Århus og verdensborger. Det er egentlig ikke så meget det... det er når man siger ikgo. Nu er jeg jo københavner, det er jo sproget...ikgo. S: Godt man er vestjyske... A: Så kom da ned der fra. Nå så tænker man det er da fra Århus. H: men det kan da netop også være andre ik, netop som søren siger. Andre parametre, netop geografi, altså hvis det er kunstens intentioner, det kunne godt være. Altså om der er andre parametre der ligesom også spiller ind? A: ja H: for det behøver netop ikke være geografi. A: det ved jeg ikke. Altså Århus er en sød by. Den ligger jo fantastisk. Den har egentlig en god størrelse os. Der har været rigtig meget gang i musikscene her os... på en positiv måde... der egentlig tidligere os har været rigtig gode koncerter. Det har været hyggeligt... det har været godt at gå til koncert i Århus. Det har været et godt publikum, der er jo miljøer her, der er meget levende. Med universi122

tetsby... der er jo også mange gode ting at sige om Århus, synes jeg. Det synes jeg da bestemt, den ligger jo pragtfuldt. Med strand, den ligger hensigtsmæssigt i forhold til andre steder i verden. C: Nu nævner du musikscene som sådan blomstrende i forhold til den kunstneriske eller billedkunstneriske scene, hvad tror du der er forskel? Hvorfor tror du musikken har det lettere i Århus i forhold til billedkunsten? A: Altså jeg tror man har en politisk prioriteret musikscene, man stillede hele det der koncertanlæg, man stillede lokaler til rådighed, man prioriterede spillesteder og der kom nogle folk til som ligesom gav byen stolthed. Man markedsførte kunstnere... det har sikkert også noget med at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og man var stolt af det, og man gav dem muligheder med Gnags, tv2, shit og chanel. Og alle de folk... der var et miljø hvor de mødtes og ligesom... sådan er det jo med alt kunst.. lige pludselig er der jo nogle hoveder der mødes, der har samme interesse så flytter man kunsten eller man flytter musikken eller man højne noget. Der er jo derfor at miljøer er vigtige for at man kan løfte hinanden. Der var der på et tids-

punkt en masse musikinteresserede i Århus, der fik nogle steder at mødes og så blev det til noget. C: så du mener ikke den opblomstring også er i dag? A: ikke helt på samme måde. jeg tror måske mere at der er en masse god undergrunds... altså jeg tror der er rigtig meget godt musik i Århus... det er min helt klare overbevisning, men den er jo ikke så højtprofileret som den var dengang, der gik det jo ind og virkelig blev Danmarks navne, hvis man kan sige det sådan. S: det er de stadigvæk. A: det er de stadigvæk. C: Men det mener du er en politisk... hvad skal man sige? A: jeg mener også det er et spørgsmål om politisk vilje, det mener jeg afgjort. Og så tror jeg også der klart er mange flere der forstår musik... billedkunst er ikke et område folk synes de behøver at sætte sig ind i... de kan jo selv male... så hvorfor fandme de går jo alle sammen selv til maling. Så det er ikke et område man synes man behøver indsigt i... smag er tilstrækkeligt. C: det var et lille side hop.

Fokusgruppe: Kunstakademierne

Transkription

H: jamen grunden til jeg egentlig spurgte jer om det her med århusianer og verdensborger, er fordi at i forbindelse med det her 2017-projekt der er der blevet lavet en række workshops, hvor forskellige personer er blevet inviteret til at deltage. Og en af de her teser der blev nævnt til den her workshop, det er ” at mange kunstnere der er bosat i Århus, de deltager i internationale netværks og de er som sådan ligeså meget verdensborger som bare århusianer”... hvad mener I om det? Er det noget I sådan er enige i eller? S: At de er ligeså meget verdensborger som de er århusianer? A: det tror jeg da os de er. S: det tror jeg da os de er. A: altså de der internationale netværks, har jeg simpelthen ikke kendskab til, det kan jeg ikke udtale mig om. Det er da muligt... altså jeg ved at nogen af de unge, de udstiller jo i udlandet... jeg ved at der er nogen der lige har været i Ungarn og udstille... så det tror jeg er rigtig nok. Det er så kunne være interesseret at vide hvad de så får ud af det, ikgo. For det er jo ikke svært at skaffe at sin en udstilling... du kan jo sagtens, du kan jo sagtens rende

ned og skaffe en... men at få dig en eksistens ud af det.. det er en hel anden problematik....... jeg må sige det kan jeg simpelthen ikke svare, jeg er ikke i stand til at give noget ordentligt svar på det. Det må du spørge nogle af dem der har de der udvekslinger, om det er noget der giver prestige, penge eller hvad. S: hvad tænker du der? Altså at udstille i udlandet? A: jamen jeg tænker på.... prøv lige at læse det op en gang til H: at mange kunstnere der er bosat i Århus, de deltager i internationale netværks og de er som sådan ligeså meget verdensborger som bare, gåseøjne, århusianer. A: altså jeg kender sgu ikke ret mange... altså det kan godt være... jeg kender rigtig mange kunstnere her i Århus... og ja alle de kunstnere der deltager i de internationale netværks... ja det kunne jeg da godt tænkte mig at finde ud af... hvad er det ... der er nok nogen af det jyske, der har nogle udstillingsmuligheder... så tager de til Berlin og bor en uge der og bor en uge her hjemme og så udstiller de.. men hvad de rent faktisk får ud af de ting.. om de bruger dem til søge statens kunstfonds penge for eller

hvordan de rent faktisk får skabt eksistens, det er jo interessant. S: vi havde da diskussionen den anden dag... da vi snakkede om at det gav prestige at have udstillet i udlandet... A: jaja S: man kan jo skrive New York på sit cv. Det var det vi snakkede om, at vi vil tage et billede med i flyveren og så tag til New York og så stille den op på gaden, nu har jeg udstillet i New York. Et eller andet sted så er det jo.... A: der er nogen.. jeg kender os nogen der, er anerkendte århusianske billedkunstnere udstiller... men sådan som det bliver stillet op der, så er det jo hver anden... det tror jeg simpelthen ikke på. Altså det må jeg sige, altså hvis de gør det, så gør de det for egen regning og fordi de på en eller anden måde, jeg tror ikke de får en eksistens ud af det. Det tror jeg simpelthen ikke på. Vi snakker jo om bærbare kunst, ik... at kunstneren skal ha, det er det vi snakker om. H: jojo A: Det tror jeg simpelthen ikke på. H: men man kunne måske os forestille sig at, nu

123

Fokusgruppe: Kunstakademierne Transkription

ved jeg ikke, for jeg har ikke deltaget i den... det er et af de workshop der har været i forbindelse med det her projekt. A: Hvem sad der?... hvem var inviteret der? H: det er desværre en unavngiven kilde, så derfor kan jeg heller ikke... A: det er en kilde? H: ja de har været sådan en... K: Der var mange til det, sådan 25 forskellige. Jeg var til det, og jeg ved heller ikke hvem der har sagt det. H: så de har taget nogle referater.... så er det jo desværre ikke alle de har fået. A: der har stået en eller anden, der har synes at verdenen hang sådan sammen.... H: det kan godt være.. men jeg tænker det.. det kunne jo være det netop hænger sammen med det vi snakkede om tidligere, at folk flytter ud til berlin? A: ja ja.. H: Eller hvordan... hvis det bliver forstået på den måde så? A: jamen jeg tror... det var jo det jeg sagde allerede for ti år siden, hvis jeg skulle give mine elever et godt råd, så var det flyt væk... og det vil jeg stadig124

væk sige, flyt væk. C: men det er vel også stadigvæk et udtryk for at du ikke har en, hvad skal man sige, udelukkende lokal interesse, fordi så vil du vel opfordre dem til at blive her. A: det er også en realisme. Jeg har boet her i tredive år, jeg kan jo se hvordan det er gået mange af mine kolleger. Så det er jo også et... hvad kan man sige... jeg tror der kan være en forskel på at snakke med mig og snakke med en ung som lige har gået ned fra det jyske... de tror stadigvæk på deres projekt. S: altså jeg vil sige, jeg er glædeligt naiv, jeg tror på projektet... A: og jeg sidder som gammelsur... og tænker ja det er godt, det kommer aldrig til at ske... og det er forskellen på alder, ik. At jeg... og derfor synes jeg det er rigtig at være orienteret bredere, det er den eneste chance der er... det er at gå uden om. S: men jeg tænker et eller andet sted, at nu er jeg glædeligt naiv, jeg tænker et eller andet sted at jeg sagtens kunne have base her, men så stadigvæk have forbindelser til de der, sådan set selv gøre, rundt omkring... du snakkede om udenlandsophold,

så kan man lave en udveksling, hvor man tager tre uger det ene sted og tre uger det andet sted, måske. Men stadigvæk have en base hvor man arbejder fra. Og det kunne sagtens være århus og det kunne sagtens være miljø i århus. A: jaja... der er tusind måder at arbejde på. SR: det er jo ikke ens betydende med at folk skal flytte et andet sted hen for at få et eksistens grundlag og når du siger det, er det ikke ens betydende med at du ikke gerne vil ha at der er et miljø i århus. A: nej bestemt ikke. SR: du vil jo gerne arbejde for at der kom et miljø i århus. A: helt sikkert helt sikkert.... det har gjort... det har været en stor del af min bevæge grund til at undervise så mange år... det har da været, at jeg synes det i mange år, var maleriet jo ikke anset.. der er jo hele tiden folk som gerne vil lære at male. Og jeg synes det er interessant at undervise, der er noget formidlende, dels formidler du jo selv noget af det du er optaget af og dels er der jo også en gensidig.. jeg bliver jo også klogere hele tiden.. det er jo en udveksling... så det gør at jeg hele tiden er orienteret om hvad der sker, det synes jeg da er vigtig, det

Fokusgruppe: Kunstakademierne

Transkription

er da rart. Det er da dejligt... men jeg vil da gerne... der er kræfter i byen, der er gode kræfter, der er gode kunstnere, der er rigtig gode folk, så jeg vil da gerne se at noget af det ligesom formidler sig ud i handlinger og liv. Det kunne jeg da rigtig godt tænke mig. H: Søren nu nævner du at sagtens kan se dig selv som at du har en base her i århus og så tager du lige lidt ud osv. men bliver man så ikke mere århusianer end man bliver verdensborger? Eller hvordan? Er du lige meget begge dele, hvis du ser dig selv i den situation? S: Jeg tror det er meget vigtig, at man har brug for... brug for... det har jeg, personligt har brug for at have den base et eller andet sted... jeg kunne ikke... os med familie og alle de ting, jeg kunne ikke... være ren verdensborger vil jeg sige. Det tror jeg simpelthen ikke på.. det kan godt være at det kommer til at gå ud over noget på et tidspunkt, men jeg har sådan en, det skal nok kunne forenes. Nej jeg ser stadigvæk mig som århusianer og verdensborger. H: hvilke konsekvenser tror i sådan det har for århus som kunstnerisk by, hvis den her tese, hvis vi

antager den er rigtig, at folk de netop har denne her dobbelte tilknytning? S: jeg tror ikke det vil gøre noget. Det tror jeg ikke.. jeg tror det vil være positiv et eller andet sted.. det med at folk vil komme ud og se noget, og så tager det med hjem og arbejder med her hjemme, så vil der hele tiden være sådan et dynamisk miljø, hvis der bare var det sted, kunne vi sige at nu kan vi være her... nu er der plads til 80 kunstnere eller hvor mange der nu er, der står og arbejder... H: men det forudsætter så at folk vender tilbage eller hvad? S: ja A: der er eksistens, der skal være penge i det et eller andet sted... folk skal kunne leve.. der skal være nogen som gider at udstille deres værker... der skal være nogen som gider at købe deres værker H: men jeg mener hvis du netop ser det som inspirationsture eller rejser på en eller anden måde når man tager ud, så forudsætter det vel at folk at kommer tilbage igen til byen og bruger den inspiration de ligesom har hentet med for at det kan være en fordel for byen.

S: for mit eget vedkommende ser jeg det som at det er base her... det er jo ikke for at... altså hvis man havde et sted hvor der er plads til et eller andet antal, hvor der var nogen der arbejdede... hele tiden et arbejdende miljø... os hvor folk kunne komme ind fra gaden og se nogle ting, måske være med i nogle af tingene... knap så lukket som det er nu vil jeg sige. Men.... det er da rigtig, hvis folk flytter ud, men jeg tænker lige så meget, at hvis der kom nogle fra københavn og vil have kontakt og det første sted de vil komme hen som kunstner så var det ned til os, så kunne man få, for et eller andet sted tror jeg at man flytter sig lige så meget ved samtale som ved os at se verden hele tiden.. os at have en forståelse... den kontakt du får der... så måske næste gang du er i københavn, så er du over at se deres arbejde... altså sådan lige have det der netværk som sådan, med nettet og forskellige ting, men jeg siger ikke ... jeg holder bare på at jeg sagtens kunne have base her... det. H: nu har i sådan nævnt blandet andet økonomi, at der skal være det her, en eller anden form for miljø her, men har i sådan... er der andet man sådan i århus kan gøre for netop at udnytte at der netop er

125

Fokusgruppe: Kunstakademierne Transkription

denne dobbeltrolle hos kunstnerne? A: det skulle være brug af kunstnerisk viden... H: på hvilken måde tænker du? A: Jamen jeg tænker på når man køber kunst ind, i stedet for at have en eller andens amtsborgermesters kone som godt kan li lilla, til at rende rundt med checkhæfte, så kunne man måske gøre brug af kunstnerisk.... kunstnerne... have tillid til at de måske har en viden... de kan godt finde ud af at pege på noget ordentlig kvalificeret værk...f.eks. kunne man jo.. når man laver sådan by the sea der, så kunne man gøre brug af kunstnerne i større udstrækning til at sidde... måske man kunne have tillid til at kunstnerne godt en gang imellem kunne selv lave kuratering udstilling, måske endda interessant at se hvem de vil pege på frem for museumsinspektørerne.. S: Gallerierne... A: og gallerierne... for det er tit de kunstnere de ved godt hvor de gode kunstnere er. det ved de udmærket... de gode kunstnere er ikke altid dem der er synlige... de er tit ikke i stand til.. eller mange gange.. eller ofte... eller nogen gange ikke i stand til... det er særlinge der render rundt på siden af 126

samfundet, som slet ikke er i stand til at markedsføre sig selv... det er ikke deres interesse de ligger et andet sted.... dem kender kunstnerne tit og ofte... det gør formidlerne ikke og de er slet ikke i stand til at opføre sig ordentligt til at taffelselskab... så der kan være mange måder man ligesom kan anvende kunstnere i processer eller i bestyrelser, firmaer, kunstforenings arbejde, udsmykning, konsulenter, farvesætninger.. gør brug af de kunstnere der er.. det vil være den allerstørste, lad dem bruge deres evner... deres uddannelse, det vil jeg synes var den allerstørste ting, simpelthen gør brug af kunstnere. Giv dem den respons på at de har taget sådan en lang uddannelse, dygtiggjort sig, brugt så mange år af deres liv på at dygtiggøre sig så man i samfundet kan bruge dem. Det vil jeg synes var fedt for fremtiden hvis man gjorde det, hvis man værdsætte folk... ikke nok med at man gav dem mulighed for at tage en uddannelse på 5 år og så en studiegæld på 150.000 bag efter, men at man også brugte deres uddannelse... det synes jeg var fedt. H: Skal man opfordre i endnu højere grad end du har gjort det til at man netop rejser ud? A: Ja det synes jeg, det bliver man nød til, hvis man

skal være realistisk omkring hvad tingene kræver i dag, så der er jo.. I ved det jo lige så godt som mig, at selve kerne af hvem der er kunstnere i dag , hvem der bliver vurderet som samtidskunstnere som kan leve af den, den er ufatteligt lille og den bliver jo støbt af ganske få personer som kører rundt og giver hinanden legater, eller tildeler hinanden... det er jo fuldstændig et lukket kredsløb, så hvis man ikke lige tilhøre det kreds løb, så vil jeg da sige det.... gå ud og skab jer en karriere et andet sted... og så når i kommer hjem bliver i modtaget med kys og åbne arme... for hvis i kan klare jer i udlandet så synes vi det er fantastisk. Jeg tror ikke per kirkeby ikke var blevet per kirkeby hvis ikke han havde haft en gallerist sammen med base i tyskland.. det var han da aldrig... han var en kætter. C: så er det bare sådan lige et afsluttede spørgsmål, nu er det jo i forbindelse med kulturby 2017 vi vil spørge om det her... kan I fortælle hvilke muligheder i kan se i forbindelse med det her projekt 2017? S: jae.. A: der er mulighed foren masse kulturarbejdere... til at få noget mere stabilt arbejdsforløb til 2017.

Fokusgruppe: Kunstakademierne

Transkription

C: kulturarbejdere? A: Ja sådan nogle folk som arrangere kunsten, og strikker workshops sammen... alle dem der ligger sådan ovenover det aktive miljø, de får en masse at lave for der skal laves en masse ting... men hvad det rent faktisk vil betyde, det ved jeg sgu ikke. Det kommer an på om man vil investere i det, hvis det bare skal være sådan en kransekage ting, se århus og så det lige så hurtig lægger sig, så har det jo ingen betydning... så er det jo bare gejl. C: I ser ikke at det er en mulighed for at få sat... nu bliver I f.eks. med jeres problemer med værksteder lokaler bliver jo italesat... S: Vi bruger det jo.... i det samtaler vi har haft bruger vi det jo som død og helvede... jeg argumentere jo som død og helvede på grund af 2017... om de har noget undergrund eller opland.. eller hvad siger man... A: ja det viser sig jo at være sådan noget... godsbanen viser jo sig at være det soleklare eksempel på hvad de ønsker sig, man ønsker jo ikke et sted for aktive kunstnere. Søren var jo nede til det møde der.. man vil jo ikke engang høre at det bliver sagt, fordi man skal have administration ind og man skal

have arkitekter ind, og man skal have glasbure ind og man skal have prestige ind. Det bliver jo sådan. C: så i mener ikke godsbanen er et bud på et værested? S: Nej A: nej... der kommer ingen kunstnere der ind. Hvordan skulle vi få råd til det... hvordan befinder du dig i sådan et ny i stand sat glas helvede... hvis du godt kan li at fedte med lidt terpentin og så den... der er ingen kunstnere der ønsker sig sådan noget der... C: nej S: jo vi vil da godt ha det, hvis vi kan være der i husleje... der er til at betale og vi må klatte på gulvet.... det er jo.. A: med en administration i den ene nede og en økonomisk cafe i den anden... det er jo ikke.. det vil aldrig skabe.. det er jo allerede gået det projekt der og sådan sker det garanteret også for kulturby 2017, for der er altid nogen der kan se nogle andre interesser i det... kunsten anarkisme er der ikke rigtig nogen der kan indeholde og specielt sådan nogle politikere der. SR: Jeg synes det er fantastisk, der sad tre personer der nede... er der nogen som har været der

nede... H: ikke denne her gang, har været der tidligere... SR: den dag sad der 3 personer der nede, en kvinde fra Finland, en kvinde fra Amsterdam som har lavet et projekt dernede, og en der var på et lignede projekt i England... alle tre uafhængig af hinanden sagde at man skulle skabe godsbanen på omkring de kunstarter man gerne vil have ind, de var i en periode på 3 år, og de 3 så var gået, så var nogle af de kunstarter faldet ud fordi de ikke følte at det var sådan et sted der var vær at være, men når de tre år var gået, så havde de skabt miljøet, og så kunne man sætte arkitekterne ind. A: Så kunne man definere... SR: så kunne man ud fra det definere det projekt. Det sagde de alle tre uafhængig af hinanden. Men Århus gør det omvendte, man sætter arkitekterne ind og bruger 115 mio og så kan kunstnerne få lov at komme ind. S: de gætter på hvad det er for noget man gerne vil være i. SR: og det er skitsen af det, og det vi har prøvet på at... det projekt her i 2017 det vil vi prøve at udnytte til alleryderste konsekvens hvis vi kan, og vi vil også

127

Fokusgruppe: Kunstakademierne Transkription

være fræk og så vil vi udnytte det til at se om vi kan skabe nogle værksteder, væresteder hvor vi kan skabe et miljø. S: det er sgu ikke let... skal jeg hilse og sige.. SR: det kommer ikke gratis.. men vi vil prøve A: altså forudsætningerne for at sådan noget skal lykkes, det er jo netop at man høre på brugerne, men kan jo ikke forestille sig at man bygger et plejehjem uden at man spørger de gamle vel... men man kan sagtens forestille sig at man bygger et hus til kunstnerne uden at høre på kunstnerne, fordi kunstnerne bliver ikke hørt... der er ingen der har interesse i at høre kunstnerne C: Men altså det vi håber på er også at prøve på her, er også netop at sætte ekstra fokus på kulturlivet i Århus gennem 2017. A: det er også fedt.. det er også derfor vi er kommet.. SR: det er også derfor jeg var så hurtig til at skrive til Henriette...

128

Fokusgruppe: Vækstlag Transkription af interview

Bilag 6 Fokusgruppeinterview, afholdt d. 03.12.09 Fokusgruppeinterviewet har karakter af en samtale, da diktafonens optagelser desværre ikke var brugbare. Nedenstående er noter fra under interviewet. Medvirkende: Anja Christensen, bestyrelsen i ProKK (A) Kim Grønborg, tilknyttet Spanien 19c (K) Signe Mejstrup (S) – interviewer Carina Hellerup (C) - interviewer Hvad er dit tilhørsforhold til Århus? A: Født og opvokset + bor K: Flyttet hertil, 30 år siden, pga. ”komme hjemmefra”, hvorfor Århus? Få kontakter, nemt at få et sted at bo, fra Grenå Hvordan vil du beskrive det billedkunstneriske miljø i Århus? A: Bredt K: Værkstedsmuligheder er sløjt A: Men kommer an på sammenligningsgrundlaget,

kommunen har mange lokaler K: Men også meget run på? A: ”Blå hest”, stor udskiftning, hvor det store lokale ikke er lejet ud. Dog første gang jeg har hørt om det K: Ikke længere i byen. Ingen slum. Perifært værksteder, ikke mange tilbage A: Havnen + møllestien K: Hele den anden side af Jægergårdsgade (mod havnen), ellers ikke ret meget A: Det der mangler er slumbyggeri, der ikke er istandsat K: Stort hus i Mejlgade, som Kramer ville istandsætte, over for kunstakademiet, har været besat. Det hele er blevet ødelagt Økonomiske muligheder, ex. støtte fra kommunen? K: Svært at se, fint nok pga. penge på Spanien (19c, red..), men generelt indtryk af at kulturudviklingspuljen fungerer godt, sammenlignet med andre steder. Positivt med kunstrådet pga. fagfolk og ikke politikere, A: Mulighederne er rimelig gode K: Undervist i Ålborg, med inspiration fra Århus

kommunes kunstråd, Ålborg ønsker at indføre det Hvordan ser det ideelle kunstneriske miljø ud? A: Der findes ikke et idealt miljø K : Der findes forskellige interesser, vil altid være nogle der er kørt ud på sidespor, svært at stille alle tilfredse, egentlig et liberalt hverv, ikke muligt at give alle muligheder – hvor er grænsen ml. aftenskole og (…), dvs. det handler også om faglighed/”talent” A: For nogle er det ligegyldigt Fordele/ulemper?: A: Mangler efteruddannelsesmuligheder, for kunstnere, ex. ift. digitale medier eller forretning K: Svært at lave fordi det er et lille område i Århus, har været på digitalt kursus, kun 10-12 mennesker fra hele landet A: Ja måske for lille område K: Måske skal det op på et andet niveau end lokalt, men ved ikke hvad der mangler – der er måske nogle der synes at der mangler udstillingsmuligheder, især nogle der er kunstnerstyret og ikke kuratorstyret, pga. andre dagsordner! A: Klart en svaghed – medlemsmøder – hver eneste gang nogle der snakker om det, især efter at

129

Fokusgruppe: Vækstlag Transkription af interview

Kunstbygningen er blevet til kunsthal, ikke længere direkte udstillings”ret” Skal man gå tilbage til ”kunstnernes hus”? A: Ikke nødvendigvis, men mange medlemmer synes det nok K: Uden tilknytning til lokal miljøet – lillebror til Aros uden samme pengekasse, kan fjerne en dynamik, kun de små steder tilbage, ikke det niveau man kan komme op på , måske mangler der et sted mere A: Efter kunsthal, ingen forpligtelser overhovedet. Går en tidsmæssighed tabt, pga. skal søge 2-3 måneder før, går spontane projekter tabt

Godsbanen? A: Måske en mulighed, men mange interesser blandet sammen, så stort spørgsmålstegn K: Spændende hvad der kommer til at ske… Ikke kunstnernes hus, hvorfor? A: ikke i den oprindelige form, K: Sad interesseorganisationer der bekrigede hinanden – ingen kriterier for hvad der kunne udstilles – stort spænd i kvalitet. Fokus på intern 130

strid og ikke fokus på gode løsninger og udstillinger, nogle mener at det måske ville have løst sig selv, men hvis og hvis…ifm. hvad der kan mangle: f.eks. en form for sekretariat, hvor kunstsalg og kunstbygninger forlanger professionelle nsøgninger før man kommer i betragtning – mangler hjælp til dette = sætte deres projekter ind i den sammenhæng for at få det videre (som med embedsmænd…) A: Håber det kan blive muligt på godsbanen. Århus uden samlende organ, kunne være interessant med dette, ex. C-sam., ProKK mv., kunne tage sig af udveksling internationalt K: I Tyskland, har künstlerhaus, hvor kunstnere + atelier er koblet sammen, med service til dem der har atelierplads i den givne periode eller (Betania?) A: Kommer gæstelejligheder på godsbanen K: Model der er interessant at kigge på A: Ikke afsat midler til drift på godsbanen Får i atelierplads på godsbanen? A: En gruppe der skulle varetage interesser på godsbanen Positivt og negativt ift. godsbanen?

K: Handler om hvordan det kommer til at fungere, udvikling med repræsentanter fra alle grupper for at få puslespil til at gå op – står mere enige over for kommunen, modsat tidligere, hvor kommunen nærmest kunne stille folk overfor hinanden, A: Kommunen ikke taget nogle valg K: Fokus oprindeligt på billedkunst, teater og lyrik, men kun teater der fik tildelt lokaler Samarbejde med godsbanen på Spanien 19c? K. Ikke konkret, ser hen ad vejen, hvordan det bliver organiseret, egentligt fint pga. så autonomt som man kan blive Hvordan vil I definere et billedkunstnerisk talent? A: Én der har et stort visuelt potentiale K: Nytænkning + gåpåmod, at kunne gå i gang, ikke vente på at tingene kommer A: Talent er én ting, mange der ikke udnytter det K: Kræver at man gør noget selv Afhængig af eksponering/omtale? K: Mere interessant hvis folk bare laver noget,

Fokusgruppe: Vækstlag Transkription af interview

eksponering ikke altid det vigtigste, kan nogle gange bare være fordi man er god til at opsøge, rent kunstneriske…aviser kan godt lige events, og noget der er flot ud, men skel til det kunstneriske A: Talent er noget indadvendt, ikke noget med omverdenen at gøre, evne til at føre det ud i en visuel form, alt det andet komme ved siden af K: at omsætte sine ideer til praksis På hvilke områder er Århus med til at udvikle/ støtte talenter? K. Akademierne, andre krav end tidligere til kunstnere K: også fra udstillingsstederne, men mere akademiseret, ikke så mange muligheder mere, ift. understøttelse… Dårlig ting? K: Forskelligt hvad folk synes, dobbelthed at det er svært at få folk til at forstå at det koster noget, kulturlivet levede at det gratis arbejde – manglede accept, men også mulighed for at eksperimenter og arbejde frit, vildere ting der var muligt, det der er den dårlige ting, pga. skal lave ansøgninger og

leve af det pga. krav – spekulere hvordan markedsføringsdelen kommer ind + kundefokus A: Mere interessant at vi får løn for det arbejde vi gør gratis i stedet for overførselsindkomst K: Dobbelthed, pga. flere kunne komme frem udenom akademierne, ikke muligt længere, netværk er på akademierne ikke udenfor længere Positivt/Negativt? K: Begge dele, kan gøre ensretning af kunsten på akademierne hvor folk følger en undervisning, hvor det alternative ikke har store muligheder A: kommer også strømninger på akademierne Har du overvejet at flytte? A: Nej, vil altid komme tilbage, både fagligt, familie og sociale netværk K: København eller udlandet, pga. ex. København større mulighed for eksponering og nemmere med visse midler når man er i København, udlandet pga. miljøet. London eller Berlin. Hvad kan de? K: Internationale strømninger dukker tidligere op

dér, flere ting at vælge imellem, flere indput at få, København: ikke noget særligt dér, i stedet Hamborg hvis det skulle være Har du internationale forbindelser/netværk? A: Ja, men ikke nogle jeg bruger kunstnerisk K: Rejst rundt i Spanien, for at besøge kunstnere, messer – kontakter Muligheder? K: Præsentere kunstnere der ellers ikke ville komme til Århus, prøve at vise noget som man ikke normalt ser, og forhåbentlig den anden vej også Bestemte strømninger? K: Ja, men svært at se disse strømninger Hvordan vil I definere et billedkunstnerisk vækstlag? A: Et sted ml prof og nybegyndere K. Udenfor institutioner A: Er det det? Hvis man er kommet ud fra akademierne stadig vækstlag K: Ja, men stadig ikke inde på insitutioner, mere

131

Fokusgruppe: Vækstlag Transkription af interview

små selvstyrede/selvorganiserede projekter osm de søger kunsthaller, ingen dynamik hvor der kommer nogle, tager mange initiativer selv hele tiden Hvad er er ideelt vækstlag? A: I høj grad, men blandet vækstlag, med både græsrødder og andre med ”buske” K: Enormt bredt lag, svært at skille det fra hinanden, hvad der er godt og skidt, og hvad der kan blive til noget, men jo flere muligheder der er for vækstlag – jo flere kommer der, svært at pege på hvem der har styrken A: Hvor længe kan man være i vækstlaget? Principielt kan man bliver der under hele karrieren! Selv stadig en del af vækstlaget, men ikke det helt unge Ift ProKK? A: En god blanding, etablerede og ikke-etablerede, men forskel på om man er prof eller ej, ift økonomi er der en lille del af Århus der er prof i den henseende, de fleste har en sidebeskæftigelse Kriterier for et vækstlag, ift økonomi? K: Svært, hvis man skal skære det ud, så er det nok 132

mere at man lige er startet, når man har arbejde i nogle år, finder man et eller andet niveau, man kan selvfølgelig altid blive bedre, men ift. økonomi, Finder man et niveau A: Kan man være en del af vækstlaget mens man lever af det? K: Ja det ved jeg ikke! A: Flere der lever af det økonomi, men som stadig er en del af vækstlaget fordi i fortsat vækst Noget at gøre med at nå ud? K. Nej, måske mere, men ikke kun Århus problem, at aviser skærer kultursektionen væk, man kan være heldig at få en omtale, der er en underlig skisma med muligheder, men svært at få det formidlet ud til de alm. Borgere, kunst sker kun på Aros, det der sker udenom…måske fordi der er nogle der er bange for at tage stilling Ændre det? A: I medierne? Ikke kun i medierne, men i hele samfundsdebatten at få kunst ind Er kunst blevet uinteressant eller mediernes

problem? A: Tidligere har kunst haft en automatisk plads i medierne, men nu større konkurrence, har ”sovet i timen”, har ikke været vigtigt for os at forklare hvorfor kunst er vigtig, kommer ikke på dagsordenen før vi sætter det er Ift.Carina Christensen og kunst ud til folk? K: Kun hvis der sættes midler til, ikke nogle sammenhæng i det overhovedet, hvordan i et storcenter med støj, vil være ting der ikke ville blive lagt mærke til, pga. kunst ikke fungere på de samme principper A: Ikke nok at få det på offentlig dagsorden… K. Også aviserne, mangler folk til at dække det, de færreste der er gode til formidlingsdelen, mangler at blive taget alvorligt, journalisten skal vide noget om billedkunst Workshops: behov for en fælles hjemmeside med formidling? K: Det har man jo med Kunsten.nu… A: Måske mere information K: Men kun de interesserede der går derind, og

Fokusgruppe: Vækstlag Transkription af interview

sådan ville det også være med en mere århusbaseret…men afhænger af hvordan folk bruger nettet…bruger det selv specifikt A: Tror det er en dybere forståelse, pille ved hvorfor kulturen skal prioriteres frem for ex. børn og ældre, give befolkningen forståelse af hvor vigtig kultur er for sammenhængskraften i samfundet K. Lidt forståelse, i forbindelse med bl.a. grundkurser, man kan håbe på at det kan have en virkning A: Stort problem at kunststillingen (?) har isoleret sig, der skabes kløft hvis det ex. er eksperimenterende, ikke behov for at formidle bredt K. Sammenligning med bred formidling af kernefysik, skal det formidles bredt? Svært at formidle med mindre man har et vist fagligt niveau A: Det skal man heller ikke, men så kan Hr .og Fru Jensen ikke forstå hvorfor der skal penge til kulturen K: Men det kan de på andre områder… A: Ja, fordi det har de inde på deres dagligdag…. Hvordan opfatter I jeres placering i vækstlaget? K: Nok mere en parallel, end specielt vækstlag,

nogle gange er jeg privilegeret, men er i perioder, pt. ikke råd til at lave andet end kunst. På Spanien 19c varierer det, både helt nye og…mange niveauer der fungere i forlængelse af hinanden –prøver at give mulighed for at folk fra vækstlaget kan komme til Spanien som en del af vækstlaget? K: Det ville jeg gerne have det var Kan samarbejde mellem kunstnergrupper, udstillingsstederne/ og institutionerne hjælpe vækstlaget? A: Kunsthallen, fordi vi bor der, men C-sam = nyt, men ellers begrænset som forening Mere enkelt? A: Ja. A: Kommer ifm med andre netværk, men ikke direkte, meget individuelt K: Nogle gange arrangeret en fælles ting med image, snakker om det, men ikke blevet til noget, uformelle kontakter, ikke blevet til noget pga. ingen fælles strategier, kontakter med rum46 via henvendelser, ikke med Aros, bliver kun orienteret om hvad

der sker, de lever i deres egen verden – hvad får man ud af at løbe dem på dørene? Hvordan mener I Århus Kommune hjælper/ bidrager til vækstlaget? A: Nej, gør de det? Måske via kulturpuljer… K: Puljer bedre end andre steder, men netop hvis godsbanen kan blive et levende sted, så er der en mulighed der, men det der mangler er at små teatre rundt omkring, risiko for slagsmål der mindre om kunstnernes hus, ved sammenlægning ryger der dynamik rundt omkring A: Kulturmidler ikke øremærket, henvender sig ikke umiddelbart til det underste vækstlag, ex. helt ny i vækstlaget, kræver at man er i stand til at søge puljer, måske noget andet man har behov for, ex. arbejdsmuligheder… 3 kort: hvilket identificerer i jer som: århusianer eller verdensborger? A: Begge dele K: Puh, jamen… på en måde…svært at føle sig specielt knyttet til Århus, har dagligdag, men rent århusiansk kunstner, kunst fungerer mere inter

133

Fokusgruppe: Vækstlag Transkription af interview

nationalt, findes ikke de lokale ”Fynsmalere” som tidligere Findes der ingen Århuskunstnere? A: Jov, det tror jeg… K. Ikke specielt, folk påvirkes af brede ting, forskellige steder, ikke en specielt…måske en speciel stemning, måske når man kommer udefra, ex. i arbejdsmetoder, ikke indtryk af at det er så forskelligt, ex. Sverige ikke så anderledes ift Spanien 19 c, mere forskel fra sted til sted alt efter hvem der er inkluderet A: Århuskunstner giver ikke umiddelbart så meget mening, men når medlemmer efterspørger lokalt sted, så fordi de har en tilknytning til Århus K: Men mere privat end kunstnerisk? A: Men hvis man efterspørger et konkret sted… behov i Århus, hvorfor så ikke bare søge i andre byer, hvis man ikke er knyttet til Århus K: Måske magelighed? A: Pga. stærk tilknytning til Århus, ex. netværk, måske også tilknytning til andre steder Hvorfor vælger I det kort? A: Fordi jeg føler mig som århusianer, men privat og 134

kunstnerisk giver det mere mening med verdensborger, livet ville ikke give mening hvis jeg ikke kom ud i verden Begge dele på én gang eller noget man skifter imellem? A: Verdensborger der bor i Århus, måske mere praktiske årsager der har påvirkning K: Åbenhed og lukkethed, hvis det er nok det der er her… Så er man århusianer? K. Århusianer måske ikke det rigtige ord, måske mere provinsiel A: Hvis ens behov kan dækkes her, så er man vel århusianer? K: Men vel det samme som randrusianer, en provinsialisme…en sikkerhedstrang, det kendte, ikke så mange udfordringer hvis man kun går i det daglige Men ikke knytte til Århus? K. Nej, mere en speciel slags menneske… (…) K: Måske mere som DF bruger, måske mere myter

som folk bruger Skifter man mellem at være århusianer og verdensborger? K. Ja, i Århus er man på hjemmebane, ved hvordan man skal begå sig, ved hvor tingene er, ikke samme mulighed for at orientere sig Geografiskdefineret? K: ja… A. Mere bevidsthedsmæssigt, som jeg føler mig hele tiden, uanset hvor jeg er Tese fra workshop, at mange kunstnere i Århus føler sig lige så meget som verdensborger, som ”bare” århusianer – er det rigtigt? K. Tror jeg en stor del gør A: Ja, mange med internationale netværk fagligt Også jer? K. Så småt efterhånden A: Ikke prale med… Konsekvenser ved at være både verdensborger

Fokusgruppe: Vækstlag Transkription af interview

og århusianer? A: Positivt for kunstmiljøet at der er afstikkere K: Altid positivt med nye indput, på alle niveauer A: Ville hurtigt dø ellers K. Give indavl ellers hvis der ikke var nye ideer og tanker Er det muligt at udnytte kunstnernes dobbeltrolle? A: Ikke fra kommunal side, men måske mere regionalt, ex. vandreudstillinger, men ikke som sådan ikke kommunen K: Folk skal selv tage initiativ til det Hjælpes på vej? A: F.eks. udveksling på godsbanen, fremme samarbejde begge veje K: F.eks. penge med fra stedet, gør det muligt at invitere folk, specifikke steder hvor vi ved at folk er tilknyttet. Men hvem skal tage initiativer, på embedsmandsplan kan det blive…

nogle totalløsning A: Tit, meget lokaler, ex. stor hjælp at få lokaler fra kommunen til forskellige relationer, både udstilling og værksted Hvilke muligheder ser I i forbindelse med kulturby 2017-projektet? A: Som et stort potentiale rent tværfagligt samarbejdsmæssigt, håber på mere samarbejde på tværs, hvor godsbanen også er et led i den retning, skulle gerne vare ved længere end 2017, men kræver at kommunen er villig til at støtte økonomisk, så det interessante niveau kan nås K: Skulle gerne række ud over 2017, initiativer der rækker videre, 2017 til at vise frem og få internationale indput, for eller bliver det tomme olymiadebyer, det kan man ikke rigtig bruge til noget, bruge det til at genere noget der fortsætter A: aAbejde videre, så der ikke i 2016 bliver sat en masse i gang, det tager tid

Jf. artikel om den nye kulturrådmand der udtaler at kortlægningsprojektet skal under Århusfestuge? K. Misforstået A: Ville være uheldigt K. Århus festuge genereret til ingenting, temaer men ingen forholder sig til det, øl, fisse og hornmusik, bliver igen noget spektakulært, kan ikke bruges til noget, penge hældes ud A: 2017 på mange måder noget andet end festugen, ville være noget helt andet, synd

Bureaukratisk? K: Ja, jo flere muligheder der er, jo bedre, men ikke

135