Kulturforvaltningen, Aarhus Kommune
COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C
Kortsigtede Effekter af ansættelser i Aarhus2017 fond og Aarhus 2017 projekter
Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 www.cowi.dk
Notat
Indholdsfortegnelse 1
Indledning
1
2
Overordnet metode
4
3 3.1
Arbejdsmarkedseffekter vedr. ansættelser i fonden og på projekterne 5 Effekter af ansættelse af dagpengemodtagere i Aarhus2017 5
4 4.1
Arbejdsmarkedseffekter vedr. afledt beskæftigelse 8 Effekter af ansættelser på det private marked ifm. Aarhus2017 8
5
Konklusion og perspektivering
11
Bilagsfortegnelse Bilag A: Teknisk bilag til arbejdsmarkedsmodel
13
Bilag B: Udspecifikation af Tabel 3.1
15
1
Indledning
Danmark har værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Aarhus Byråd har besluttet, at Aarhus er kandidat til titlen, og Aarhus Kommune samarbejder med Region Midtjylland og kommunerne i regionen om den kommende ansøgning, der skal afleveres d. 30. september 2011. Som værtskommune må Aarhus Kommune forventes at påtage sig en betydelig andel af kulturhovedstadsprojektets finansiering. Aarhus Kommune ventes i august 2011 at tage stilling til kommunens samlede bidrag til projektet. Kultur og Borgerservice har indstillet, at Aarhus Kommune yder et samlet bidrag på 100 mio. kr., hvilket ventes at generere en samlet budgetramme for projektet på 500 mio. kr.1 I en rapport, som Aarhus Kommune udarbejdede i marts 2011, blev der præsenteret tre scenarier for den økonomiske ramme for projektet: henholdsvis 300, 400 og 500 mio. kr. Såfremt Aarhus får titlen som Europæisk Kulturhovedstad overgår ansvaret for kulturhovedstadsprojektet til en selvstændig fond. Projektnr.
1
"Europæisk Kulturhovedstad 2017, Forslag til budget og finansiering for Aarhus2017" http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Kultur-ogBorgerservice/Kulturforvaltningen/Publikationer/2011/K2017-rapport-LW8A6EXR.ashx
Dokumentnr. Version
1
Udgivelsesdato
31. august 2011
Udarbejdet
SLAR, JETH
Kontrolleret
JPK, SLAR
Måling af de Kortsigtede Effekter ved Gennemførelse af Aarhus2017
2 / 15
Idet der endnu ikke er taget politisk beslutning om Aarhus Kommunes bidrag eller den samlede budgetramme for 2017-projektet, belyser dette notat scenarierne med budgetrammer på hhv. 300 og 500 mio. kr. for fonden. På grund af Aarhus Kommunes forventede betydelige økonomiske bidrag til 2017-projektet er det yderst relevant at belyse de samfunds- og kommunaløkonomiske konsekvenser forud for en ansøgning. Rapporten "Økonomisk Måling af de Kortsigtede Turismeeffekter ved Gennemførelse af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017" blev udarbejdet i foråret 2011 og dækkede de økonomiske effekter, som projektet vil have i form af at tiltrække gæster og turister. Nærværende notat belyser effekterne af ansættelser i hhv. Aarhus2017 fonden og på Aarhus2017 projekterne. Afgrænsningen af rapporten er skitseret i følgende figur.
.
Måling af de Kortsigtede Effekter ved Gennemførelse af Aarhus2017
3 / 15
Figur 1-1 Finansiering og Samfundsøkonomi i Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017. Videreudvikling af figur 3.1 fra "Europæisk Kulturhovedstad 2017, Forslag til budget og finansiering for Aarhus 2017"
LINE modellen
Arbejdsmarkedsmodellen
Region Kommunen
Region
Nationalt
Kommunen
Kortsigtede effekter af gæster • Omsætning • Bruttoværditilvækst • Beskæftigelseseffekt • Offentligt provenu
Offentlige tilskud
Nationalt
Kortsigtede effekter af ansættelser i Aarhus2017 fond og projekter
• • • •
Aarhus2017 fondens budget
Kvalitativ udvikling af kultur og kreative erhverv
Omsætning Bruttoværditilvækst Beskæftigelseseffekt Offentligt provenu
Programaktiviteter
Tilskud fra sponsorer og fonde
Varigt omsætningsløft, branding effekter, øget tiltrækningskraft o.l.
• • • •
Omsætning Bruttoværditilvækst Beskæftigelseseffekt Offentligt provenu
Tilskud fra fonde, sponsorer og offentlige myndigheder De projektansvarliges egne ressourcer
Anlægsprojekter
Kortsigtede effekter af ansatte i anlægsprojekter • Omsætning • Bruttoværditilvækst • Beskæftigelseseffekt • Offentligt provenu
Offentlige myndigheder
Værdi af anlæg • Salgsværdi • Brugsværdi • Oplevelsesværdi • Tidsbesparelser
.
Måling af de Kortsigtede Effekter ved Gennemførelse af Aarhus2017
2
4 / 15
Overordnet metode
COWI har udviklet arbejdsmarkedsmodeller til at beregne de kommunaløkonomiske effekter af aktiveringsindsatser, nedbringelse af sygefravær mv. Disse modeller er her tilpasset denne kontekst, hvor der er beskæftigelseseffekter som følge af hhv.: •
Ansættelser i Aarhus2017 fonden og på Aarhus2017 projekterne.
•
Øget beskæftigelse i den private sektor som følge af, at de ansatte øger deres forbrug.
•
Øget beskæftigelse i den private sektor som følge af gæsternes forbrug.
Det er en grundlæggende antagelse i beregningerne, at disse ansættelser vil reducere antallet af personer på arbejdsløshedsdagpenge - enten direkte eller indirekte. Der er taget udgangspunkt i de konkrete lønbudgetter for Aarhus2017 fonden, mens der for ansættelser i Aarhus2017 projekterne er taget udgangspunkt i, at der ansættes specialarbejdere til mindsteløn; denne analyse foretages i afsnit 3. Ligeledes i afsnit 3 beskrives effekterne i den private sektor af de ansattes øgede forbrug. I afsnit 4 analyseres arbejdsmarkedseffekterne fra de ansættelser, der opstår som en afledt effekt af den aktivitet, som Aarhus2017 genererer på de private markeder; jf. notatet "Økonomisk Måling af de Kortsigtede Turismeeffekter ved Gennemførelse af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017" udarbejdet af COWI i april 2011. Her er det også en grundlæggende antagelse at ansættelserne, direkte eller indirekte, reducerer antallet af personer der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Derudover antages det, at gennemsnitslønnen for disse ansættelser er 20.000 kr. per måned; dette er et afrundet gennemsnit af aflønningen af personer ansat i den private servicesektor, som for eksempel kokke, tjenere, hotelassistenter, rengøringspersonale mv.2 Det skal bemærkes, at det IKKE er forudsat, at der vil blive ansat personer direkte fra dagpenge. Derimod er der tale om, at der genereres mere beskæftigelse generelt, hvilket reducerer antallet af personer på dagpenge. (For at forenkle forklaringer i bilaget er det dog her forklaret som om, at de ansatte kommer fra en periode på dagpenge) Udover de direkte effekter i forbindelse med færre overførselsindkomster, ændret skattegrundlag m.v. er der også en effekt af, at de personer, der vil få en større indtægt, øger deres forbrug. Denne effekt er beregnet ved at indtaste det forøgede forbrug i LINE modellen; se nedenfor. Dette gælder kun for de, under punkt 1) ovenfor, skabte ansættelser, da de afledte effekter fra de, under punkt 2), generede ansættelser allerede er medtaget i analysen i notatet "Økonomisk Måling af de Kortsigtede Turismeeffekter ved Gennemførelse af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017". Den samfundsøkonomiske analyse baseres på LINE modellen, som er den bedst kendte og mest beskrevne model til effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder.3 LINE modellen er opbygget af AKF4 og Lektor Lise Lyck, CBS, og anbefales af VisitDenmark.
2
Lønniveau for de forskellige faggrupper er indhentet fra 3F, Fagligt Fælles Forbund Se "Effektmåling af Sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder, september 2007 af Wonderful Copenhagen, Sport Event Danmark og VisitDenmark, p. 2-3 4 AKF står for Anvendt Kommunal Forskning, http://www.akf.dk/ 3
.
Måling af de Kortsigtede Effekter ved Gennemførelse af Aarhus2017
3
5 / 15
Arbejdsmarkedseffekter vedr. ansættelser i fonden og på projekterne
Effekterne af ansættelserne måles først og fremmest i årsværk samt i en nettoændring for de kommunale og offentlige kasser som følge af færre overførselsindkomster, ændret beskatningsgrundlag m.v. Overførselsindkomsterne er for en stor del finansieret af stat og kommune, hvorfor nettoeffekten er begrænset ved, at personerne overgår til ansættelse i Aarhus2017 fonden og på Aarhus2017 projekterne, idet disse også for den største del er finansieret af kommuner og stat. Se nærmere beskrivelse af antagelser og beregningsmetoder i "Teknisk bilag til arbejdsmarkedsmodel"
3.1
Effekter af ansættelse af dagpengemodtagere i Aarhus2017
Tabel 3-1 - De beregnede arbejdsmarkedseffekter ifm. ansættelser til Aarhus2017, kr.
Projekterne 300
Aarhus 2017 fonden300
Projekterne 500
Aarhus 2017 fonden500 89,00
73,00
652,74
326,37
Lønudgifter
46.390.000 39.010.000
225.000.000
112.500.000
Kommunal Nettoændring
17.069.141 14.215.982
105.820.045
52.910.022
Statslig nettoændring
12.468.374 10.406.960
63.323.680
31.661.840
I alt
29.537.514 24.622.942
169.143.725
84.571.863
Ansatte årsværk
Note: En udspecificeret version af tabellen kan findes i Tabel B.5-2 Tabellen viser, at kommunerne i Region Midtjylland ved ”scenario 500” over en 6 årige periode vil opnå en nettobesparelse på 105 millioner som følge af beskæftigelsen i projekterne og 17 mio. via beskæftigelsen i fonden. Dette under forudsætning af, at merbeskæftigelsen vil reducere antallet af personer på dagpenge tilsvarende. Under de samme forudsætninger kan der blive en statslig gevinst på hhv. 63 og 12 mio. kr. via beskæftigelsen i projekter og fond. For de kommunale og statslige kasser er der umiddelbart to modsatrettede effekter: 1
Det er umiddelbart negativt, at medarbejderne går fra forholdsvis "billige" dagpenge til forholdsvis "dyr" løn.
.
Måling af de Kortsigtede Effekter ved Gennemførelse af Aarhus2017 2
6 / 15
Derimod er det positivt, for de kommunale og statslige kasser, at der en betydelig privat og regional medfinansiering af lønnen.
Det fremgår af resultaterne, at det umiddelbart er en god forretning for kommune og stat, at der sker ansættelser i Aarhus2017 fonden og på projekterne. Ved scenarie 500 vil der samlet set være en umiddelbar besparelse (netto) for kommunerne på ca. 123 mio. kr. Nedenfor ses de positive effekter fordelt på kommuner: Tabel 3-2 - De beregnede kommunale arbejdsmarkedseffekter fordelt på kommune, kr.
Projekterne 300
Projekterne 500
Aarhus 2017 finden300
Aarhus 2017 fonden500 11.843.889
9.864.146
Randers
731.915
609.573
4.537.502
2.268.751
Viborg
720.791
600.309
4.468.542
2.234.271
Silkeborg
683.489
569.242
4.237.285
2.118.642
Herning
660.832
550.372
4.096.826
2.048.413
Horsens
633.093
527.269
3.924.856
1.962.428
Holstebro
440.740
367.069
2.732.366
1.366.183
Skanderborg
221.324
184.329
1.372.098
686.049
Favrskov
179.711
149.672
1.114.118
557.059
Hedensted
177.598
147.912
1.101.021
550.510
Syddjurs
159.870
133.147
991.115
495.557
Norddjurs
147.341
122.712
913.439
456.719
Ringkøbing-Skjern
112.856
93.992
699.649
349.825
Skive
92.961
77.422
576.311
288.155
Odder
83.894
69.871
520.101
260.050
Ikast-Brande
77.849
64.837
482.627
241.314
Aarhus
73.426.123 36.713.061
.
Måling af de Kortsigtede Effekter ved Gennemførelse af Aarhus2017
7 / 15
Struer
43.419
36.161
269.173
134.587
Lemvig
42.080
35.046
260.876
130.438
Samsø
15.488
12.899
96.018
48.009
I alt
17.069.141 14.215.982 105.820.045 52.910.022
Tabellen viser, at effekten er størst i Aarhus Kommune, men også at der er positive effekter for alle kommuner. Da ansættelserne giver anledning til øgede indtægter, vil det også give anledning til øget forbrug. COWI har beregnet den samfundsøkonomiske effekt heraf ved hjælp at LINE modellen, således at det øgede forbrug er brugt som input heri. Tabel 3-3 Dynamiske effekter af ansættelser i Aarhus2017 fond og på Aarhus2017 projekter
Projekterne300
Projekterne500
Aarhus 2017 fonden300
Beskæftigelse (årsværk)
Region Midtjylland
Aarhus 2017 fonden500
Omsætning
14.324.613
12.228.999
47.477.833
23.738.917
14,3
12,2
47,5
23,7
20,2
17,2
66,9
33,5
5.873.091
5.013.890
19.465.912
9.732.956
859.477
733.740
2.848.670
1.424.335
5.013.614
4.280.150
16.617.242
8.308.621
572.985
489.160
1.899.113
949.557
4.870.368
4.157.860
16.142.463
8.071.232
National effekt
Total Kommune Provenu (mio. kr.)
Stat
Region Midtjylland
Værditilvækst (mio. kr.)
Region Midtjylland
.
Måling af de Kortsigtede Effekter ved Gennemførelse af Aarhus2017
8 / 15
National effekt 7.162.306
6.114.500
23.738.917
11.869.458
Som det fremgår, er der umiddelbart positive effekter ved ansættelserne. Ved en samlet budgetramme på 500 mio. kr. i 2017-fonden vil kommunerne under ét opnå en provenugevinst (skat) på ca. 3,7 mio. kr. (859.477 kr. + 2.848.670 kr.) ved den øgede beskæftigelse, der genereres i fonden og via projekterne, som fonden støtter. Tilsvarende vil staten få en provenugevinst på knap 22 mio. kr. (16.617.242+5.013.614), idet staten blandt andet via moms og afgifter inkasserer en stor del af det øgede forbrug. Det fremgår at effekterne, sammen med de økonomiske effekter af at tiltrække gæster til Aarhus2017, som beskrevet i notatet "Måling af de Kortsigtede Turismeeffekter ved Gennemførelse af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017" af COWI, april 2011, betyder en god økonomisk effekt for kommunerne. Samlet set vil skattegevinsten for de 19 kommuner i Region Midtjylland være på ca. 46 mio. kr. (før indregning af udligning mellem kommunerne).
4
Arbejdsmarkedseffekter vedr. afledt beskæftigelse
Som nævnt ovenfor i afsnit 3, så måles effekterne af ansættelserne først og fremmest i årsværk samt en nettoændring for de kommunale og offentlige kasser som følge af færre overførselsindkomster, ændret beskatningsgrundlag m.v. I afsnit 3 sker denne beregning på de direkte ansættelser, som sker i fond og på projekter. Se nærmere beskrivelse af antagelser og beregningsmetoder i "Teknisk bilag til arbejdsmarkedsmodel". Imidlertid sker der også ansættelser i den private sektor som følge af den beskæftigelse der genereres af gæsternes forbrug. LINE modellen beregner ikke effekterne på sparede overførselsindkomster heraf. Derfor har COWI indsat de generede årsværk i arbejdsmarkedsmodellen.
4.1
Effekter af ansættelser på det private marked ifm. Aarhus2017
Tabel 4-1 - De beregnede arbejdsmarkedseffekter ifm. private ansættelser til Aarhus2017, kr.
Aarhus 2017300
Aarhus 2017500
Ansatte årsværk
1.468,45
871,97
Gns. løn per årsværk
240.000
240.000
20.000
20.000
Gns. månedsløn Kommunal besparelse (dagpenge)
292.427.305 173.644.694
.
Måling af de Kortsigtede Effekter ved Gennemførelse af Aarhus2017 Kommunal tabt indtjening (statsrefusion og skat af dagpenge) Kommunal merindtægt (skat af arbejde)5 Kommunal Nettoændring Statslig besparelse Statslig tabt indtjening Statslig merindtægt6 Statslig nettoændring I alt
-152.622.482
-90.627.940
0
0
139.804.823
83.016.754
55.195.371
33.732.104
-25.616.191
-15.655.081
0
0
29.579.181
18.077.023
9 / 15
169.384.004 101.093.777
For de kommunale og statslige kasser er der umiddelbart to modsatrettede effekter: 1
Det er umiddelbart negativt, at medarbejderne går fra forholdsvis "billige" dagpenge til forholdsvis "dyr" løn.
2
Derimod er det positivt, for de kommunale og statslige kasser, at lønnen finansieres af private virksomheder.
Det fremgår af resultaterne, at det umiddelbart er en god forretning for kommune og stat, at der sker ansættelser på det private arbejdsmarked som følge af Aarhus2017. Den samlede nettoændring for kommunerne er – ved ”scenario 500” - et overskud på ca. 140 mio. kr. som udgør de penge, som kommunerne sparer i dagpenge fratrukket statsrefusion og skat af dagpenge. Nedenfor ses de positive effekter fordelt på kommuner. Som det ses sparer Aarhus Kommune ved ”scenario 500” knap 100 mio. kr. på overførselsindkomster, hvilket næsten svarer til den kommunale investering. Det samme billede gør sig gældende for de andre kommuner blot i mindre målestok.
5
Værdien er nul, da skatteindtægterne er medregnet via LINE modellen i rapporten "Økonomisk måling af de Kortsigtede Turismeeffekter ved Gennemførelse af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017". Den version af LINE modellen, der blev anvendt regnede værdien af øget beskæftigelse ud ved "at opfinde en ekstra person til arbejdsmarkedet". Dvs. skatteindtægterne af den ekstra person blev medregnet i rapporten men ikke den besparelse der kan ligge i, at personen i virkelighedens verden kunne komme fra en overførselsindkomst. 6 Samme som ovenstående
.
Måling af de Kortsigtede Effekter ved Gennemførelse af Aarhus2017
10 / 15
Tabel 4-2 Besparelser på overførselsindkomster fordelt på kommuner, kr.
Aarhus 2017300
Aarhus 2017500
Aarhus
97.007.388 57.603.438
Randers
5.994.750
3.559.710
Viborg
5.903.642
3.505.610
Silkeborg
5.598.116
3.324.187
Herning
5.412.547
3.213.996
Horsens
5.185.348
3.079.084
Holstebro
3.609.883
2.143.565
Skanderborg
1.812.755
1.076.423
Favrskov
1.471.925
874.036
Hedensted
1.454.620
863.760
Syddjurs
1.309.418
777.538
Norddjurs
1.206.795
716.601
Ringkøbing-Skjern
924.346
548.881
Skive
761.396
452.121
Odder
687.134
408.024
Ikast-Brande
637.626
378.625
Struer
355.620
211.169
Lemvig
344.659
204.660
Samsø
126.855
75.327
I alt
139.804.823 83.016.754
.
Måling af de Kortsigtede Effekter ved Gennemførelse af Aarhus2017
5
11 / 15
Konklusion og perspektivering
De effekter der beregnes er udtryk for, at offentlige kasser, fonde og private sponsorer midlertidigt går sammen om at finansiere nogle jobs. Det er specielt andelen af privat/ekstern medfinansiering, der er afgørende for, hvor god den kommunale og statslige økonomi i projektet bliver, men også den omsætning, som gæsterne genererer, har betydning. Som resultaterne i kapitel 3 og 4 viser, så er den private/eksterne medfinansiering stor nok til, at det bliver en relativt god forretning for både kommuner og stat. Tabel 5-1 Effekter på kommunale provenuer
Kommunalt provenu, mio. kr.
Alle kommuner i regionen
Aarhus Kommune
Øget skatteprovenu genereret af flere gæster
42
29
Reduceret dagpengebetaling som følge af øget omsætning generet af flere gæster
140
97
Reduceret dagpengebetaling som følge af ansættelser i Aarhus2017 fond og projekter
123
85
4
3
Dynamiske effekter af ansættelserne (via øget forbrug)
En afgørende forudsætning for resultaterne er, at antallet af beskæftigede i både fonden og på projekterne reducerer antallet af personer på overførselsindkomster tilsvarende - enten direkte (ved at de ansatte kommer direkte fra overførselsindkomster) eller indirekte (ved at de ansatte efterlader en ledig stilling, som herefter bliver besat, hvorved antallet af personer på overførselsindkomster i sidste ende reduceres, netto). I praksis vil det typisk være sådan, at hvis ansættelserne sker i en periode med højkonjunktur og fuld beskæftigelse eller der rekrutteres fra faggrupper med meget lav ledighed, så vil udgifterne til overførselsindkomster ikke reduceres særligt meget. Faktisk vil der være en negativ påvirkning af økonomien, idet større efterspørgsel efter arbejdskraft vil skabe lønstigninger og dermed inflation - fænomenet benævnes ofte "overophedning". Hvis der derimod rekrutteres i perioder med normale eller lave konjunkturer fra faggrupper med en vis ledighed, så vil udgifterne til overførselsindkomster falde. COWI vurderer, at de fleste funktioner vil kunne udføres af faggrupper, der typisk har en vis ledighed. Den økonomiske situation om seks år er svær at spå om, men historisk set er perioder med fuld beskæftigelse (som f.eks. 2006 og 2007) relativt sjældne. Dog tales der i disse år om, at mangel på arbejdskraft vil blive et problem i fremtiden qua den demografiske udvikling. I denne rapport beregnes det ikke, hvordan effekten af faldende dagpengeudgifter påvirker det kommunale bloktilskud. Alt andet lige vil det være sådan, at hvis dagpengeudgifterne i kommunen og arbejdsmarkedsregionen falder, så falder kommunens beskæftigelsestilskud også. Denne effekt kan vise sig at udhule den positive dagpengeeffekt markant. En korrekt beregning af denne effekt vil kræve yderligere analyser.
.
Måling af de Kortsigtede Effekter ved Gennemførelse af Aarhus2017
12 / 15
Nærværende rapport forholder sig ikke til, om investeringen i Aarhus2017 er bedre end andre investeringer som f.eks. i infrastruktur, uddannelse, sundhed, velfærd eller lignende. Rapporten forholder sig heller ikke til, hvorledes sponsorer og fonde vil reagere, hvis titlen som Europæisk Kulturhovedstad ikke tilfalder Aarhus. Det er derfor heller ikke muligt at sige, hvorvidt man af anden vej vil kunne få de samme resultater, som beskrevet i kapitel 3. Dermed er hovedkonklusionen fra arbejdsmarkedsmodellen, at der er en forholdsvis sikker positiv effekt, som dog måske kunne have været opnået på anden vis. Afslutningsvist konkluderes det, at der er en positiv effekt for kommune- og statskasser ved at ansætte personer i Aarhus2017 fonden og på Aarhus2017 projekterne. Det skyldes hovedsageligt tre forhold: 1
Det skaber en større samlet beskæftigelse, hvorfor antallet af dagpengemodtagere antages at falde.
2
Dagpengene er for en stor del finansieret af kommuner og stat.
3
Der er et væsentligt bidrag fra region, private og EU til ansættelserne i Aarhus2017 fonden og på Aarhus2017 projekterne.
Derudover er der også en mindre samfundsøkonomisk gevinst i at de personer, der oplever en højere indkomst, vil øge deres forbrug. Ydermere er der en større arbejdsmarkedseffekt fra de arbejdspladser, der skabes på det private arbejdsmarked.
.
Måling af de Kortsigtede Effekter ved Gennemførelse af Aarhus2017
13 / 15
Bilag A: Teknisk bilag til arbejdsmarkedsmodel Indledning Dette bilag beskriver omkostningsfordelingen ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge (Adagpenge). For at gøre beskrivelsen mere simpel, så 1) vil der ikke blive skelet til hvem der udbetaler A-dagpengene, men derimod til hvem der rent faktisk bærer omkostningen. Og 2) ses kommunerne og jobcentrene som én enhed, der benævnes Kommunen. Effekterne ved Ansættelse af A-dagpengemodtager En person der modtager A-dagpenge modtager 3.830 kr. om ugen, hvis personen tjente mere end 20.032 kr. om måneden, da vedkommende var i arbejde. Hvis A-dagpenge modtageren tjente mindre end 20.032 kr. om måneden, så er ydelsen 90 % af vedkommendes løn før ledighedens indtræf; dog maksimalt 3.830 kr. om måneden. Omkostningerne til A-dagpenge afholdes af Kommunen. I 2010 var der i Aarhus Kommune 18.167 personer der modtog A-dagpenge, og omregnet til fuldtidspersoner var der 4.908 modtagere af Adagpenge (svarende 3,1 % af arbejdsstyrken). Kommunen modtager en refusion fra den danske stat (Staten), som svarer til 50 % af Adagpengebeløbet hvis modtageren er aktiv, og 30 % af beløbet hvis modtageren er passiv. I 2010 var der er i Aarhus Kommune en aktiveringsgrad på 28,4 %; der er dog en risiko for at denne falder per 1. januar 2011 pga. af ændrede regler. Staten modtager et bidrag fra A-kasserne på 918 kr. per person, der er indmeldt i A-kasserne; dette svarer til 24 % af A-dagpengebeløbet. Hvis en person der modtager A-dagpenge kommer i arbejde, så sparer både Kommunen og Staten de ovennævnte udgifter. Samtidig så bortfalder Kommunens refusion fra Staten, mens Staten fortsat modtager bidraget fra A-kasserne. Ydermere opnår Kommunen et øget skattegrundlag, når en person overgår fra A-dagpenge til ordinær ansættelse svarende til forskellen mellem A-dagpenge beløbet og lønnen. Og slutteligt bortfalder Kommunens udgift til aktivering af A-dagpengemodtageren, og dermed også den statslig refusion på 50 % i forbindelse hermed. Beskrivelsen ovenfor er summarisk illustreret i Figur A.5-1 herunder.
.
Måling af de Kortsigtede Effekter ved Gennemførelse af Aarhus2017
14 / 15
Figur A.5-1 - Pengestrømmene mellem det Offentlige og A-dagpenge/løn modtageren
.
Måling af de Kortsigtede Effekter ved Gennemførelse af Aarhus2017
15 / 15
Bilag B: Udspecifikation af Tabel 3-1 Tabel B.5-2 - De beregnede arbejdsmarkedseffekter ifm. ansættelser til Aarhus2017, kr.
Aarhus 2017 finden300
Projekterne500
Projekterne300
Aarhus 2017 fonden500 89,00
73,00
652,74
326,37
Lønudgifter
46.390.000
39.010.000
225.000.000 112.500.000
Kommunal besparelse
17.723.460
14.537.220
129.986.945
64.993.473
-10.136.330
-8.314.068
-67.842.263
-33.921.132
9.482.011
7.992.830
43.675.363
21.837.681
17.069.141
14.215.982
105.820.045
52.910.022
7.089.384
5.814.888
45.495.431
22.747.715
-2.878.912
-2.361.355
-21.114.445
-10.557.222
8.257.902
6.953.428
38.942.695
19.471.347
Statslig nettoændring
12.468.374
10.406.960
63.323.680
31.661.840
I alt
29.537.514
24.622.942
169.143.725
84.571.863
Ansatte årsværk
Kommunal tabt indtjening Kommunal merindtægt Kommunal Nettoændring Statslig besparelse Statslig tabt indtjening Statslig merindtægt
.