Dans Granhoej by Aarhus 2017

AARHUS TEATER

Den østjyske landsdelsscene Aarhus Teater, den østjyske landsdelsscene, er opført i slutningen af 1890’erne på initiativ af en kreds af teaterinteresserede borgere i Århus. Teatret er placeret midt i Danmarks næststørste by og indtager i kraft af sin historie og størrelse en plads blandt landets førende kulturinstitutioner - som sådan har teatrets virke en betydning for kulturlivet, som rækker langt ud over de nære by- og kommunegrænser. Aarhus Teater driver to uddannelser: Skuespillerskolen og Dramatikeruddannelsen, hhv. 32 skuespillerelever og 6 dramatikerelever. Desuden huser Aarhus Teater praktikelever fra teaterteknikeruddannelsen på Århus Tekniske Skole. Aarhus Teater har et af landets største ensembler af fastansatte skuespillere. Teatret har egen snedker-, maler- og skræddersal samt rekvisitværksted. Lys- og lydafdelingerne er udstyret til produktion af meget høj kvalitet. Aarhus Teater er støttet af Kulturministeriet. Teaterloven forpligter Aarhus Teater til at spille et alsidigt repertoire af klassisk og nyt med særlig hensyntagen til dansk dramatik. Aarhus Teater har en årlig omsætning på 85 mill. kr. Det statslige tilskud udgør 65 millioner kr. Teatret sælger ca. 90.000 billetter pr. sæson.

AARHUS TEATER

Den østjyske landsdelsscene Vision Aarhus Teater vil skabe morgendagens teater. Et teater der producerer vedkommende oplevelser og kommunikerer med sit publikum. Et teater der skaber debat og tør have holdninger. Aarhus Teater skal være hele byens teater. »Aarhus Teater - dit teater! Der findes mange smukke og fantastiske teatre rundt om i verden. Teatre, hvor store historier fortælles af store skuespillere, og hvor væggene emmer af levet liv. Det kan være La Scala i Milano, Peter Brookes Thèâtre des Bouffes du Nord i Paris eller selveste Epidauros, teaterkunstens oprindelsessted i Grækenland. Det kan også være Volksbühne i Berlin. Eller Aarhus Teater! Alle besidder de en sjælefuld skønhed, som kun de fineste teatre har.

mennesker, som brænder for at fortælle historier for jer. Det er meget vigtigt for mig, at alle finder en forestilling i repertoiret, som de synes er spændende. Et generøst reprtoire fyldt med fantasi, leg og fortællelyst. Forestillinger, som har noget på hjerte og vil forandre verden til det bedre - eller blot underholde for en stund. Repertoiret i sæson 09/10 byder på musik, humor, provokerende og nødvendigt teater fortalt af nogle af Danmarks bedste skuespillere. Velkommen til Aarhus Teater - dit teater!« - Stefan Larsson, teaterdirektør.

Ved teatrets indvielse i 1900 var Store Scene husets eneste. På Store Scene spilles oftest musicals, klassikere og familieforestillinger. Frem til 1955 var Store Scene teatrets eneste. Teatret har nu fire andre scener: 1. Scala: 270 pladser. 2. Stiklingen, ca. 100 pladser. 3. Studioscenen, ca. 100 pladser. 4. Cabaretscenen, ca. 80-100 pladser.

Tænk at der findes et så udsøgt teater i Århus! Og tænk at denne juvel mellem havet og domkirken er vores fælles sted, ja, måske vor bys demokratiske centrum. Jeg glæder mig til, og føler en vis ydmyghed overfor, at skulle virke og skabe inden for disse mytologiske rammer de kommende fire år. At opdyrke det bedste teater sammen med mine medarbejdere. For Aarhus Teater er et hus fyldt med begavede > Direktør Henning Kærsgaard (V), teaterdirektør Stefan Larsson (H).

Scener Aarhus Teater har 5 faste scener: Store Scene med plads til ca. 700, Scala med plads til 270 og Studio og Stiklingen med fleksible scenerum og plads til mellem 80 og 100 publikummer. Der findes desuden en lille cabaretscene i Scala Foyer. Ind imellem benyttes også andre af teatrets sale til teater, ligesom den lille scene som ligger i teatrets cafe, Cafe Hack.

AARHUS TEATER

Den østjyske landsdelsscene Antal aktiviteter Omkring 15 forestillinger pr. sæson, fordelt på de 5 scener.

Teatret skal som led i sin virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.

Repertoire Repertoirets alsidighed og omfang kan ses af denne oversigt for 2006/2007:

I sæsonen 2006/2007 opnåede Aarhus Teater hele fem nomineringer til Reumert Prisen (den danske teaterverdens årlige prisuddeling). Det drejede sig om Christian Lollike som Årets Dramatiker (”Nathan”), Merete Voldstedlund som årets Bedste Kvindelige Hovedrolle (”Folkemordet” og ”Rene Linier”), Rolf Heim som Årets bedste Instruktør (”Nick Cave Teaterkoncerten”) og Årets Bedste Forestilling hvor både ”Nick Cave Teaterkoncerten” og ”Nathan” blev nominerede. ”Nick Cave” fik prisen som Årets bedste Forestilling.

Forestillingskategori: Opførelser:

Tilskuere:

Musikforestillinger Familieforestillinger Komedie og farce Drama Ballet Revy Børneforestillinger Gæstespil / Turne Øvrige arrang. Realiseret Budget 2006/07

9.202 18.697 21.594 21.349 6.997 9.053 747 500 5.744 93.883 91.570

38 34 70 172 17 43 10 7 54 445 415

MÅLSÆTNING OG MÅLOPFYLDELSE Aarhus Teaters kunstneriske målsætning er i henhold til teaterlovens § 11 at bidrage til at dække teaterbehovet i landsdelen ved opførelse af et alsidigt repertoire, bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere.

Desuden modtag Madeleine Røn Juul en pris fra teatertidsskriftet Teater1. Bestyrelse Udpeget af kulturministeren: • Bestyrelsesformand: Peter Parbo, konsulent, og bl.a. tidligere økonomidirektør og direktør for TV 2 • Lisbeth Holsteen Jessen, hospitalsdirektør, Regionshospitalet Horsens • Johannes Flensted-Jensen (S), medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland og tidligere amtsborgmester i Århus Amt

Udpeget af Kunstrådet: • Peter Westphael, teaterleder, Randers Egnsteater • Malene Lei Raben, advokat og tidligere bl.a. direktør for spillestedet Vega Udpeget af Århus Kommune: • Marc Perera Christensen (K), kulturrådmand, Århus Kommune Udpeget af teatrets medarbejdere: • Andreas Carlsen (det teknisk administrative personale) • Lars Høy (skuespillerne) Bestyrelsens medlemmer beskikkes af kulturministeren for 4 år ad gangen. Umiddelbar genbeskikkelse kan kun finde sted én gang. Kulturministeren udpeger en formand blandt bestyrelsens medlemmer. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af perioden. Bestyrelsen sammensættes i overensstemmelse med lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den offentlige forvaltning. Bestyrelsen udpeger en næstformand blandt bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsen tegnes af formanden og i dennes fravær af næstformanden. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

AARHUS TEATER

Den østjyske landsdelsscene Ledelse Teaterdirektør Stefan Larsson Direktør Henning Kærsgaard CV - Stefan Larsson Teaterdirektør Aarhus Teater Stefan Larsson. Født 1964 i Stockholm, Sverige, Skuespiller og instruktør. Afgående teaterchef for Dramatens eksperimental-scene Elverket. Gift med skuespilleren og instruktøren Jacqueline Ramel. Sammen har de tre børn. Stefan Larsson begyndte sin skuespillerkarriere som statist hos Ingmar Bergman på Kungliga Dramatiska Teatern (Dramaten) i Stockholm, hvor han i perioden 1984–1990 også arbejdede som instruktørassistent og rekvisitør – og desuden fik små skuespillerroller: ”Jeg arbejdede i alle tænkelige afdelinger på teatret; det var mit universitet.” I begyndelsen af 1990’erne var Stefan Larsson en central del af det progressive Teater Galeasen i Stockholm. Herefter arbejdede han som skuespiller på Sveriges største scener, blandt andet med Ingmar Bergman i Schillers ”Maria Stuart” og Lars Norén i ”Personkreds 3:1”. Desuden har han medvirket i tv-serier og spillefilm.

I 1997 debuterede han som instruktør med Lars Noréns Rumäner og har siden iscenesat omkring 30 forestillinger, de fleste på Dramaten og mange på Store Scene. Herudover har Stefan Larsson introduceret meget nyskrevet og europæisk dramatik i Sverige. I 2002 blev han udnævnt som kunstnerisk chef for Dramatens eksperimental-scene Elverket, hvor han har haft succes med at trække et stort publikum til den moderne dramatik. I 2004- 2008 var Stefan Larsson fast medlem af Dramatens dramaturgiat. I dag sidder han i Ingmar Bergman Festivalens kunstneriske råd. CV - Henning Kærsgaard Direktør Aarhus Teater Henning Kærsgaard Født 1949. Opvokset ved Brønderslev i Nordjylland Mangeårig direktør i Danske Bank. Gift med Jette Kærsgaard, afdelingsleder i Tinglysningsretten. Sammen har de to børn. I 1968 begyndte Henning Kærsgaard som bankelev i Landmandsbanken i Aalborg, der senere blev en del af Danske Bank. Han har været 40 år i banken, hvor han i mere end 34 år har arbejdet som chef. De seneste 17 år har Henning Kærsgaard bestridt topposter i Danske Bank Koncernen; blandt andet var han fra 1990-1995 erhvervscenterdirektør i Danske Bank Jylland Nord, fra 1995- 1999 centerfilialdi-

rektør på Vestfyn og endelig 1999-2007 område- og viceregionsdirektør i Jylland Øst. Henning Kærsgaard har haft budget-, regnskabsog personaleansvar for Danske Banks region i Jylland Øst med 40 afdelinger og 450 medarbejdere og har således brede kompetencer inden for økonomi, regnskab, budget, human ressource og ledelse. De seneste 1 1⁄2 år har han brugt sine evner på bestyrelsesarbejde og som mentor for erhvervsledere. Henning Kærsgaard er blandt andet næstformand og medlem af formandskabet i Hjerteforeningens hovedbestyrelse, bestyrelsesmedlem i Hjertebarnsfonden og Kronprinsesse Marys Fond. Kunstnerisk personale Fast ensemble bestående af 19 skuespillere. 1 husdramatiker (Christian Lollike). Herudover et antal gæsteskuespillere, som optræder i de enkelte forestillinger. Ifølge teatrets producent Mikkel Rønnow ser tallene sådan ud for sæsonen 2008/09: Instruktører, scenografer, kapelmester, mv.: 48 Gæsterspillere og dansere: 52 Elever: 21 Statister: 7 Musikere: 7 Der er typisk tale om 3 mdr. ansættelsesforhold.

AARHUS TEATER

Den østjyske landsdelsscene Teknisk og administrativt personale Administration: 6 personer, Arkiv: 1 Billetsalg: 6 personer Dramaturgiat: 3 personer Frisør og Make-up: 8 personer IT: 3 personer Lys og Lyd: 8 personer Malersal: 4 personer Salg og marketing: 5 personer Producenter: 2 personer Regi: 4 personer Rekvisitafd.: 2 personer Sceneteknik: 13 personer Skræddersal: 9 personer Smede- og snedkerværksted: 6 Stabsfunktioner: 2 personer Vagt: 3 personer Servicepersonale: 19 personer Suffli: 3 personer i alt: 107 personer. Sponsorer Hovedsponsorer: Ceres, Sparkassen Kronjylland Mediepartner: Jyllandsposten Eventsponsor: Danske Bank

Aktuel økonomi Tidligere bestyrelsesformand Kim Andersen udtaler: ”Aarhus Teater kommer ud af regnskabsåret 2008/09 med et underskud på 5,8 mio.kr. mod et budgetteret overskud på 1,75 mio.kr. Der har været et markant fald i salget af teaterbilletter. I sæsonen var der kun 76.000 betalende gæster mod ca. 90.000 året før. Billetindtægterne er faldet med 2,1 mio.kr. Teatret har været ramt af, at mange forestillinger har måttet aflyses samt af sygdom blandt skuespillerne. Der har været en række budgetoverskridelser og manglet omkostningsstyring. Aarhus Teaters bestyrelse finder regnskabsresultatet meget utilfredsstillende. Der er mange forklaringer på det dårlige resultat, men det er ikke acceptabelt. Bestyrelsen har drøftet en økonomisk genopretningsplan, som er udarbejdet af teatrets nye direktion. Planen har medført en række fratrædelser på teatret, ligesom direktionen har foretaget besparelser og omkostningsreduktioner. Bestyrelsen har tiltrådt denne plan.

Disse tiltag slår imidlertid ikke igennem i regnskabet lige med det samme. Et teater er i den forstand at sammenligne med en supertanker; det tager tid at vende udviklingen. Derfor vil der også opstå et betydeligt underskud i indeværende regnskabsår. Vi forventer i denne sæson et underskud på 4,2 mio. kr. Sammenlagt med tidligere overførte underskud vil teatret komme ud af regnskabsåret 2009/10 med en samlet negativ egenkapital på 11,6 mio.kr. Genopretningsplanen vil herefter slå fuldt igennem og der vil være balance i økonomien og egenkapitalen vil blive genoprettet i løbet af de kommende tre regnskabsår. Det bliver en stor opgave for den nye direktion, som ikke er ansvarlig for den dårlige økonomi. Det bliver et langt sejt træk. Vi har i bestyrelsen fuld tillid til den nye daglige ledelse og genopretningsplanen. Samtidig er det vigtigt at understrege, at de iværksatte besparelser ikke medfører, at teatrets aktivitetsniveau kommer på vågeblus. Men direktionen vil fremover have større fokus på økonomistyring og daglig ledelse. Bestyrelsen og direktionen er enige om, at Aarhus Teater imidlertid ikke blot kan spare sig ud af den vanskelige økonomiske situation. Vi skal fortsat have stor fokus på den kunstneriske udvikling og fortsat være teatret for alle århusianere. De kunst

AARHUS TEATER

Den østjyske landsdelsscene neriske ambitioner vil være høje. Aarhus Teater vil fortsat lave kvalitetsteater med en fin balance mellem folkelighed og provokerende dramatik. Publikum vil få ligeså mange forestillinger at vælge imellem som i dag.

Da daværende bestyrelsesformand Kim Andersen (V) præsenterede et dundrende underskud på 5,8 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 1,75 mio. kr. i regnskabsåret 2008/2009, pegede også han på et bredere repertoire som en del af løsningen.

Det endelige regnskab for 2008/09 færdigbehandles på bestyrelsens møde den 21. december 2009.”

»Vi har nok været lidt ambitiøse i vurderingen af publikumspotentialet på nogle forestillinger. Det kan godt være, at repertoiret har været lige lovlig smalt i forhold til, hvad publikum i Østjylland har ønsket,« sagde Kim Andersen. »Vi vil nok se en lidt anden balance mellem folkeligt teater og provokerende dramatik.«

- tidligere bestyrelsesformand Kim Andersen, 9. november 2009. Fremtidsperspektiver »Det repertoire, som Stefan Larsson kommer med, er nok bredere, end det har været de seneste år,« siger direktør Henning Kærsgaard, som står for den økonomiske del af ledelsen på Aarhus Teater. »Jeg skal ikke blande mig i det kunstneriske, for det har jeg ikke forudsætningerne for, men hvis repertoiret henvender sig til en bredere gruppe, så sælger vi også flere billetter. Vi kan godt have en smal forestilling på en af de små scener, men hvis der ikke kommer nogen mennesker i Store Sal med plads til 700 mennesker, så har vi en udfordring. Da teatret i sin tid præsenterede store musicals, var der fyldt i Store Sal, mens der ikke rigtig kom nogen og så Don Carlos i den aktuelle sæson.«

Stefan Larsson vil endnu ikke afsløre, om sæsonprogrammet for 2009/2010 bliver bredere, end det publikum har oplevet på Aarhus Teater de seneste år. »Jeg vil ikke tale om repertoiret endnu, det er alt for tidligt. Men jeg har fra første dag sagt, at jeg vil præsentere teater for alle århusianere, og det gælder endnu,« siger teaterdirektøren, som afviser, at teatrets økonomiske krise påvirker det kommende sæsonprogram. »Der er ingen krise i repertoiret,« fastslår Stefan Larsson.

Prispolitik På Aarhus Teater kan du købe billetter til mandage med 50% rabat. Unge under 20 år og studerende, uanset alder, kan købe billetter til ½ pris til alle forestillinger på Aarhus Teater. Grupper på minimum 10 personer får rabat - jo flere personer, jo større rabat. Rabatten gælder A- og B-billetter Rabat pr. billet ved bestilling af 10-29 billetter 10 kr. Rabat pr. billet ved bestilling af 30-49 billetter 20 kr. Rabat pr. billet ved bestilling af 50-100 billetter 30 kr. Rabat pr. billet ved bestilling af 100+ billetter 40 kr. Er du over 65 år og går i teatret tirsdag eller onsdag, får du 30 kr. i rabat pr. billet.

AARHUS TEATER

Den Ă¸stjyske landsdelsscene Fordeling af billetter i teatersĂŚsonen 06/07 i antal solgte billetter. Billetter solgt i alt: 90.965 Fordeling af billetter 16.000 14.000

Antal billetter

12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0

Budget

Realiseret

AARHUS TEATER

Den østjyske landsdelsscene Fordeling af billetter i teatersæsonen 07/08 i kroner Billetter solgt i alt: 100.058 Billetindtægter i alt: 11.193.646 kr. ex. moms.

Økonomi

3.500.000 3.000.000 2.500.000

Kr.

2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0

Budget

Realiseret

AARHUS TEATER

Den østjyske landsdelsscene

af billetter Fordeling af billetterFordeling i teatersæsonen 07/0807.08

Fordeling af billetter 06.07 Fordeling af billetter i teatersæsonen 06/07

Forpremiere 1%

Mandage 6%

Øvrige 5%

Forpremiere 1% Øvrige 4%

Skoler 11% Medlemmer 27%

Grupper 4%

Medlemmer 22%

Skoler 10% Grupper 4%

Inviterede 11%

Inviterede 9%

Personale 7%

Standard 22%

Personale 7%

Standard 22% Ung/Stud 12%

Ung/Stud 15%

Standard

Ung/Stud

Personale

Inviterede

Grupper

Skoler

Medlemmer Forpremiere Øvrige

Standard

Ung/Stud

Personale

9 Inviterede

Grupper

Skoler

Mandage

Forp

1981/1982 1982/1983 1983/1984 1984/1985 1985/1986 1986/1987 1987/1988 1988/1989 1989/1990 1990/1991 1991/1992 1992/1993 1993/1994 1994/1995 1995/1996 1996/1997 1997/1998 1998/1999 1999/2000 2000/2001 2001/2002 2002/2003 2003/2004 2004/2005 2005/2006 2006/2007 2007/2008

AARHUS TEATER

Den østjyske landsdelsscene

Forestillinger / Aktiviteter i alt

Antal

Forstillinger / aktiviteter i alt Århus Teater

10 Fors1llinger / ak1viteter i alt Århus Teater

0 Årstal

2008/2009

2007/2008

2006/2007

2005/2006

2004/2005

2003/2004

2002/2003

2001/2002

2000/2001

1999/2000

1998/1999

1997/1998

1996/1997

1995/1996

1994/1995

Antal (enhed: tusind)

1993/1994

1992/1993

1991/1992

1990/1991

1989/1990

1988/1989

1987/1988

1986/1987

1985/1986

1984/1985

1983/1984

1982/1983

1981/1982

AARHUS TEATER

Den østjyske landsdelsscene

Publikum

Århus Teater

160

140

120

100

40 Århus Teater

0 Årstal

ÅRSREGNSKAB 2006/07

RESULTATOPGØRELSE FOR PERIODEN 01.07.2006 - 30.06.2007

AARHUS TEATER

Den østjyske landsdelsscene

Regnskab

Note

INDTÆGTER 1. TILSKUD Århus Amt Driftstilskud Særligt driftstilskud (Abonnementsordningen) Andre amter Særligt driftstilskud (Abonnementsordningen) Kulturministeriet Driftstilskud Særligt driftstilskud (Abonnementsordningen)

2. 3. 4. 5.

17.055 700

2006/07 t.kr.

16.575 700

480 0

259

209

125

27.100 1.350

45.200 2.100

44.333 2.100

867 0

65.264

63.833

1.431

11.159 289 1.802

8.927 219 100 1.733

9.668 290 1.715

-741 -71 100 18

FORESTILLINGSINDTÆGTER I ALT

13.250

10.979

11.673

-694

998 471 219 293 253

998 1.067 218 387 457

1.380 600 225 250 200

-382 467 -7 137 257

2.234

3.127

2.655

472

INDTÆGTER I ALT

78.463

79.370

78.161

1.209

UDGIFTER Kunstnerisk personale Teknisk personale og håndværkere Servicepersonale Administrativt personale Pensioner Sociale ydelser Lønrefusioner

22.297 16.655 7.240 4.501 3.857 1.077 -1.155

21.139 16.702 8.175 4.802 4.165 1.150 -1.209

22.205 16.146 6.962 4.733 3.836 1.160 -550

1.066 -556 -1.213 -69 -329 10 659

PERSONALEUDGIFTER I ALT

54.472

54.924

54.492

-432

Vareforbrug og tjenesteydelser Personalets efteruddannelse Tjenesterejser Møder og repræsentation Bygninger, tekniske anlæg og inventar Finansiering og afskrivninger

14.434 353 368 227 2.437 3.327

14.075 266 487 301 3.399 3.705

14.590 200 360 220 2.864 3.683

515 -66 -127 -81 -535 -22

ØVRIGE UDGIFTER I ALT

21.146

22.233

21.917

-316

UDGIFTER I ALT

75.618

77.157

76.409

-748

2.845

2.213

1.752

461

EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER RESULTAT, der foreslås overført til næste år

Afvigelse

2006/07 t.kr.

62.979

RESUTAT FØR EKSTRAORDINÆRE UDGIFTER

Nick Cave – Teaterkoncert, 2007 (Thomas Bang, Foto: Jan Jul)

Budget

2006/07 t.kr.

TILSKUD I ALT

ØVRIGE INDTÆGTER I ALT

17. 18. 19. 20. 21. 22.

32.920 1.350

Regnskab

Billetsalg Program og annonceindtægter m.m. Årets Reumert 2007 Samarbejdspartnere

6. Udleje af lokaler (skolerne m.m.) 7. Andre lejeindtægter Bidrag for administration (skolerne) 8. Særlige arrangementer 9. Andre indtægter

10. 11. 12. 13. 14. 15. 16.

2005/06 t.kr.

23. Information og marketing 24. Administration 25. Bygninger, tekniske anlæg og inventar 22.11.07 / RR / rr

579

2.266

2.213

1.752

461

Nick Cave – teaterkoncert (Thomas Bang og Marie Dalsgaard, Foto: Jan Jul) Reumertkomiteens begrundelse for valg af ”Nick Cave Teaterkoncerten” som årets teaterforestilling 2007: ”Nick Cave Teaterkoncerten på Aarhus Teater blev en rå, stærk og medrivende oplevelse. 16 brutale ondskabsfulde og kulsorte sange om kærlighed, svigt og død, sat på scenen af et bundt talentfulde skuespillere og et sejt orkester, svejset til en ubrydelig og uafviselig scenisk enhed af en instruktør med eminent sans for kroppens sprog. Det var originalt og overrumplende musikteater, når det er allerbedst.”

Svalegangen Rosenkrantzgade 21 8000 Ă&#x2026;rhus C

SVALEGANGEN

et lille storbyteater

Svalegange Svalegangen er i dag et såkaldt ”Lille Storby Teater”, men sådan har det ikke altid været. Tre unge skuespillere og en teaterinteresseret antikvarboghandler startede teatret op i 1963 i et lille lokale i Vestergade i Århus. I dag er Svalegangen provinsens fjerde største teater og har udover sine faste produktioner i Rosenkrantzgade også en omfattende turnévirksomhed rundt i hele landet. Svalegangen har flerårig kontrakt med Århus Kommune omkring drifts- og produktionstilskud. Svalegangen har en flerårig kontrakt med Kunstrådets scenekunstudvalg på teatrets nationale turnéforpligtelser. Historie Svalegangen blev etableret i 1963 af den teaterinteresserede antikvarboghandler Finn Bøckmann og de tre unge skuespillere Preben Harris, Gyrd Løfqvist og John Hahn-Petersen som kunstneriske frontløbere. Teatret havde i begyndelsen til huse i en gammel lagerbygning i Vestergade med plads til omkr. 55 publikummer. Forestillingerne begyndte først kl. 22.30, da skuespillerne var engagerede på Aarhus Teater, og derfor først skulle nå at spille der hver aften.

Finn Bøckmann ønskede, at Svalegangen skulle være et kulturcentrum. Det blev afspejlet i skuespillernes store idealisme og ønske om at skabe et alternativ til det mere etablerede teater- og kulturliv. Desuden blev der udstillet moderne kunst i teatrets lokaler. Den dag i dag mødes Svalegangens publikum af moderne kunst i teatrets billetcafé. Dengang som nu har Svalegangen ønsket at fremme ny dramatik. I teatrets første sæson arbejdede man med tekster af Klaus Rifberg, Svend Aage Madsen og Benny Andersen.

Svalegangen samarbejder fortsat med unge kunstnere, dels for at hjælpe dem på vej, dels for hele tiden at have fingeren på pulsen. Frem til sæson 08/09 samarbejder Svalegangen med teatergruppen Von Baden, der arbejder med nyere dansk og udenlandsk dramatik. I Svalegangens 5. sæson i 1966 rykkede teatret til større faciliteter i Rosensgade nr. 11. I 1970’erne vandt den flade ledelsesstruktur indpas og alle havde indflydelse på repertoiret. Teatret havde nu et fast ensemble og aktivitetsniveauet kaldte på nye lokaliteter. Op gennem 1970’erne spil

SVALEGANGEN Et lille storbyteater

lede man på scener rundt omkring i byen og i 1982 lykkedes det at få tildelt Kasinobygningen i Rosenkrantzgade.

dramatik med en bred appel som nyere udenlandsk dramatik. I særdeleshed angloamerikanske forfattere.

Svalegangens ledere: Waage Sandø (1970-1975). Hans Rosenquist (1976 ), Palle Jul Jørgensen (1976-1987), Lasse Dehle (1987-1990), Lis Vibeke Kristensen (1990 –1995) og Niels Andersen (1995 2010).

Svalegangen ser det som sin fornemste opgave at kombinere viljen til åbenhed og eksperimenter med faste og præcise rammer. Svalegangen er i dag et moderne og interessant teater, som følger med tiden.

Bestyrelsen for Svalegangen bestod ved starten i 1963 af tre medlemmer. Senere blev den udvidet med to personalerepræsentanter. Efterhånden som kommunen støttede mere og mere, fik de også plads i bestyrelsen, så den på nuværende tidspunkt består af seks personer. To som udpeges af byrådet, to personalerepræsentanter og to repræsentanter, som udpeges blandt teaterinteresserede borgere i Århus.

Teatret har igennem årene overvejende produceret forestillinger til et voksenpublikum. I det nye årtusinde har Svalegangen udviklet sig til at være landets fjerde største teater uden for hovedstaden, kun overgået af landsdelsscenerne i Århus, Aalborg og Odense.

Svalegangen nu Svalegangens nuværende leder, Niels Andersen, der satte sig i chefstolen i 1995, har sammen med det faste administrative og tekniske personale i høj grad gjort Svalegangen til et teater, der i dag er i en rivende udvikling. Teatret har placeret sig markant mellem Aarhus Teaters mere traditionelle repertoire og så de eksperimenterende teatergrupper i byen. Det er lykkedes ved at satse på såvel ny dansk 16

Svalegangen arbejder vedholdende med at fastholde teatret som moderne kunstform og er kendetegnet ved den udvikling og dynamik, som teatret har gennemgået. Særligt de senere sæsoner har bevirket, at Svalegangen har taget springet fra et ”lille storby teater” til et markant og moderne scenekunstcenter. Svalegangen har et stort udbud af egenproduktioner og gæstespil samt en forpligtelse som nationalt turnéteater. Svalegangen er et velfungerende hus, hvor alle teatrets funktioner, inkl. værksteder og administration, er samlet under et tag.

Scener Svalegangen har 3 scener: 1) Teatersalen med plads til knap 200 publikummer, 2) Foyerscenen med plads til 70 3) Dukketeatret med 20 pladser. Aktiviteter Svalegangen har årligt 6 egenproduktioner, hvoraf de 4 indgår i teatrets nationale turnéforpligtelse. Svalegangen er blandt de teatre i landet, der har størst erfaring med co -produktioner og samarbejdsprojekter. Teatret producerer årligt 2 forestillinger i samarbejde med andre teatre. I sæsonen 2009/2010 har teatret 13 forestillinger på programmet. Antal opførelser (2009/2010) Egenproduktioner: 130 14.154 tilskuere Gæstespil: 63 4.764 tilskuere Salg af forestillinger: 66 13.200 tilskuere

SVALEGANGEN

et lille storbyteater

Formål Svalegangens formål er at kombinere viljen til åbenhed og eksperimenter med faste og præcise rammer. Svalegangen er et moderne og interessant teater, som følger med tiden, og arbejder med moderne kunstformer. Vision Svalegangen tiltrækker både yngre og modne tilskuere og sætter et nyt perspektiv på deres tilværelse ved at udfordre de rigtige meninger og fylde kendte teaterformer med magi og overraskelse. Det betyder at • Svalegangen siger noget væsentligt om dagens samfund. • Svalegangen holder konstant et kunstnerisk højt niveau. • Svalegangen udfordrer intellektet. • Svalegangen overrasker æstetisk. • Svalegangen er usnobbet og ligetil. • Svalegangen er både byens og hele landets teater. • Svalegangen indgår aktivt i Århus’ kulturelle liv.

»Svalegangen vil være med til at præge dansk teaterliv med oplevelser, som både taler til hjertet og hjernen... oplevelser, som kan være smukke og skæve, voldsomme, komiske, rørende eller insisterende. Mest af alt skal vores forestillinger dog være tankevækkende og have en holdning. De skal forholde sig til det samfund, som omgiver os. På den måde bidrager Svalegangen både til udviklingen af det moderne voksen teater og til at sikre byens teaterpuls. Teatrets centrum er ikke kun det, der sker på scenen. Det handler også om publikums oplevelse. Derfor glemmer vi aldrig, at vores publikum kommer for at høre gode historier og for at blive udfordret og overrasket. Vi tror på, at de gode teateroplevelser tiltrækker publikum.« – Niels Andersen, Teaterchef.

Niels Andersen, Teaterchef

SVALEGANGEN Et lille storbyteater

Bestyrelse Lektor og Journalist Erik Farmann Formand Cand. scient. pol. Morten Pless Næstformand Regionschef Grethe Breum Direktør Ole Riis Hansen Kriminalassistent Harald Kvist Lektor Poul Erik Nielsen Advokat Lars Salling Turnékoordinator Vibeke Illum Juul Ledelse TEATERCHEF Niels Andersen ADMINISTRATIONSCHEF Lone Wessel TEKNISK CHEF Steffen Ilfeldt DUKKETEATERDIREKTØR Per Brink Abrahamsen Kunstnerisk personale Svalegangen har ikke fastansatte skuespillere eller instruktører, men læggere hus til en række teaterkunstnere. Medvirkende i teatersæsonen 2009/2010: 61 (skuespillere, instruktører, scenografer, m.m.) 18

Teknisk og administrativt personale DRAMATURGIAT (SÆSON 09/10) Hans Rønne Lene Skytt Mai Valentin

ELEKTRIKER Mogens Jensen

PR OG KOMMUNIKATIONSANSV. Emilie Brøgger

AMBASSADØR Louise Henriksen

ADMINISTRATION Helle Tolstrup

BARPERSONALE Stine Guldborg Pil Rix Rossed

SCENEMESTER Jesper Folke Olsen BELYSNINGSMESTER Ib Asp TONEMESTER Anton Bast TURNÉKOORDINATOR Vibeke Illum Juul SKRÆDDERSALSLEDER OG REGISSØR Bodil Buonaventzen BILLETKONTORSLEDER Annemarie Lai Jensen

TEKNISK ASSISTENT Henrik Bonde

RENGØRING Sara Smed Lea B. Rønne Anna Therese Lyst Rubin Christina P. Pedersen Michelle Jung Rasmussen Lønudgifter Lønmåneder: Udgifter: Scene 174,5 5.347.221 kr. Administration 79 2.530.226 kr. I alt 253,5 8.778.749 kr. Publikum ca. 32.118 publikummer i sæson 2008/09

SVALEGANGEN

et lille storbyteater

Publikumsundersøgelse (2004/2005) Primære grupper og antal: 66 % af abonnenterne er 51 år eller derover. I forhold til det samlede publikum udgør denne gruppe hele 44% af de besøgende. Disse publikummer har overvejende en mellemlang videregående uddannelse, og størstedelen er kvinder.

I samarbejde med Århus Amt skabte Svalegangen ungdomsteaterfestivalen ”Don’t look back” i 2006.

Til gengæld udgøres knap halvdelen, dvs. 43%, af løssalgspublikummet af personer under 35 år, og 23% af det samlede billedsalg bliver solgt med ungdomsrabat.

2009 bød på ILT09 – Internationalt Levende Teater. En ny international teaterfestival i Århus som blev arrangeret af Kulturhus Århus, Gruppe 38 og Svalegangen.

Samarbejder Svalegangen har tradition for have mange samarbejdsprojekter med andre teaterinstitutioner, som f.eks. Teatret (Hans Rønne), Teater Møllen, Mungo Park, Husets Teater og et ”artist in residence”-projekt med teatergruppen von Baden.

Prispolitik TEATERSALEN Løssalg kr. 160,Abonnementspris kr. 120,Unge under 21 år kr. 75,Studerende/elever (med gyldigt studiekort) kr. 75,Seniorer (fyldt 65 år) kr. 135,-

Svalegangen har desuden stor erfaring og kompetence med diverse teaterfestivaller. Teatret har i samarbejde med Kulturhus Århus realiseret Århus Scenekunstfestival i 1996 og 1997, festivalen ”Narren” i 2001 og 2002 samt festivalen ”In Between” i 2005. Svalegangen har arrangeret og produceret festivalerne ”Alene på scenen” i 2000 og 2001.

I 2008 samarbejdede Svalegangen med Gruppe 38, Århus Festuge, Jysk Musikkonservatorium og den franske Groupe Zur om den spektakulære installationsforestilling UPSIDE DOWN TOWN.

FOYERSCENEN Løssalg kr. 140,Abonnementspris kr. 100,Unge under 21 år kr. 70,Studerende/elever (med gyldigt studiekort) kr. 70,Seniorer (fyldt 65 år) kr. 115,Fortællerscenen kr. 75,-

DUKKETEATER Voksne kr. 60,Børn under 12 år kr. 30,GRUPPERABAT Ved samlet køb på mindst 10 billetter til samme forestilling: Teatersalen Antal personer i gruppen 10 - 49 personer kr. 145,- pr. billet 50 - personer kr. 140,- pr. billet Foyerscenen Antal personer i gruppen 10 - 49 personer kr. 125,- pr. billet 50 - personer kr. 120,- pr. billet Sponsorer ZCOO – Hovedsponsor Jyllandsposten – mediepartner Ajour – sølvsponsor Frugt på solsiden – materialesponsor Digitaltrykkeriet – sølvsponsor Postdanmark – annoncør i programbogen.

SVALEGANGEN Et lille storbyteater

Ny chef pr. 1/4 2010 Ung, anerkendt iscenesætter er Svalegangens kommende teaterchef. Instruktør Per Smedegaard (35 år) er udnævnt som teatret Svalegangens kommende teaterchef. Per Smedegaard, der for øjeblikket er bosiddende i Aalborg, vender hermed tilbage til Århus, der var hans ungdoms teaterby, hvor han i 1990’erne var en engageret mand i byens dramatiske vækstlag. I sin ansøgning har Per Smedegaard lagt vægt på følgende: »Lysten til at lede Svalegangen, fordi han brænder for at sikre provinsens teater et højt kunstnerisk niveau. vil sammen med personalet løfte den ansvarsfulde opgave, det er at skabe meningsfulde forestillinger. vil gerne have den kunstneriske produktion og et kunstnerisk udviklingsarbejde i huset.« »Det har altid været en drøm at blive en del af Svalegangen, lige siden jeg som ung var en del af det eksperimenterende teatervækstlag i Århus. Det er et teater, som har fingeren på pulsen – det er usnobbet og ligetil. Mine tanker for teatret er, at skal bevæge sig i nye retninger, men stadig videreføre turnétraditionen og de gode historier på scenen. Teatret skal fortælle de historier, der rør os i dag,« udtaler Per Smedegaard 20

Per Smedegaard sætter sig i stolen fra 1. april 2010 og har derved et overlap på tre måneder med nuværende teaterchef Niels Andersen, som har ledet Svalegangen siden 1995. Der har i alt været femogtyve ansøgere til stillingen som Svalegangens nye teaterchef. CV – Per Smedegaard Per Smedegaard, f. 1974. Uddannet instruktør fra Statens Teaterskole i 2003 og blev herefter tilknyttet Aalborg Teater som fast dramaturg og instruktør indtil 2006. Har især markeret sig i det danske teaterliv med sin interesse for den nyeste dramatik og været tilknyttet Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater som både underviser og instruktør siden 2003. Per Smedegaard har iscenesat flere forestillinger bl.a. på Det Kongelige Teater, Odense Teater og Aalborg Teater, hvor han bl.a. også har taget del i Transformator (Aalborg Teaters eksperimentalscene). Per Smedegaard har bl.a. iscenesat: Spindelvæv på Det Kongelige Teater, Den arabiske nat (2004), Jeg skal kraftemne ikke dø på dato (2008) begge på Aalborg Teater, Den førstefødte på Teater Grob (2003), Diamond Dust Shoes på Café Teatret (2005) og Terrorisme (2005) og Drengene i skyggen (2007) på Odense Teater samt Cimbrertyrens nosser (2009) på Jomfru Ane Teatret.

Formand for bestyrelsen Erik Farmann siger: »Per Smedegaard er en anerkendt iscenesætter af i sær ny, dansk dramatik. Han er en ung og kunstnerisk begavet mand med en god energi, som passer godt til Svalegangens ånd. Bestyrelsen har lagt vægt på, at han både vil fastholde Svalegangens sikre position som provinsens fjerde største teater (ca. 34.000 publikummer) og samtidig vil forny teatret ved at skabe oplevelser som tiltrækker nye segmenter. Han bliver et frisk rusk, men ikke en tornado der fejer alting af banen.«

SVALEGANGEN

et lille storbyteater

Populærmusik fra Vittula (Sæson 2009/2010)

Foto: Morten Fauerby

SVALEGANGEN Et lille storbyteater

Svalegangen forestillinger 2007/2008 Antal forestillinger

SVALEGANGEN

et lille storbyteater

DEN JYSKE OPERA

Musikdramatiske forestillinger Den Jyske Opera har hjemsted i Musikhuset i Århus, men er derudover hele landets opera med en omfattende turnevirksomhed. Siden Musikhuset blev opført har Den Jyske Opera skabt en tradition for særforestillinger, herunder den første danske produktion af Wagners Nibelungens Ring (1987-), men også af nye operaværker som Skriftestolen (Niels Marthinsen, opført 2007). Den Jyske Opera er støttet af Staten og af Århus Kommune og har en årlig omsætning på omkring 46 mio. kr., hvoraf det statslige tilskud udgør 35 mio. kr. Den Jyske Opera har siden 2005 været ledet af den dirigentuddannede Giordano Bellincampo. Formål Den Jyske Opera skal i henhold til teaterloven bidrage til at dække behovet for teater- og musikdramatiske forestillinger i hele landet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere og komponister m.v. Vision Hele landets opera Den Jyske Opera skal producere operaforestillinger på højeste nationale niveau med internationalt snit. Med base i Musikhuset Århus skal de store forestillinger spille rundt i hele landet på de bedste spillesteder og tilbyde hele Danmarks befolkning det

DEN JYSKE OPERA

Musikdramatiske forestillinger klassiske operarepertoire i opsætninger af højeste kvalitet. Hele landets opera for børn og unge Den Jyske Opera skal fastholde og udbygge sin status blandt Danmarks førende B&U operaproducenter. Forestillingerne skal være kendetegnet ved højt kunstnerisk ambitionsniveau, levende musikledsagelse og højt vokalt og dramatisk niveau.

Den Jyske Opera skal dyrke og udbygge sit tætte netværk af samarbejdspartnere, i Århus og nationalt.

2003 La Bohème opføres med stjernerne Angela Gheorghiu og Roberto Alagna, med en stor sponsor- og fondsstøtte.

Internationalt Den Jyske Opera skal pleje og udbygge sit internationale netværk, både med operahuse og uddannelsesinstitutioner for at højne kvaliteten af forestillinger ved konkrete samarbejder og for at udveksle erfaring og viden på alle områder

2006 Skriftestolen, uropførelse af Niels Marthinsen (Reumertpris for Årets Opera), opføres i Århus samt på Operaen i København, hvilket blev begyndelsen på et årlig gæstespil på Operaen/Det Kongelige Teater.

Opera formidles til alle Den Jyske Opera skal udbygge sin førerposition på formidlingsområdet. Opera som kunstform skal på begavet vis formidles til børn, unge og voksne i Århus-området.

Historie 1947 Den Jyske Opera grundlægges. I de første 35 år var scenen bl.a. Aarhus Teater, Helsingør Theater (i Den Gamle By), Gellerupscenen samt diverse århusianske sportshaller.

Hele landets operakor Den Jyske Operas kunstneriske personale skal tilbyde sin viden og sit talent til hele Danmark. Koret skal samarbejde med ensembler, orkestre og institutioner i hele Danmark, også ved at tilbyde praktikpladser for sangstuderende fra Konservatorierne med det formål at højne niveauet hos kandidaterne. Koret er en naturlig del af Den Jyske Operas forestillinger for alle målgrupper og afholder koncerter i Århus og på turne.

1977- Den Jyske Opera bliver et turnerende operakompagni, der med de 5 landsdelsorkestre og Den Jyske Operas Kor opfører 2 operaer hvert år.

Kultursamarbejde i hele landet

1990- Udvikling og opførelse af forestillinger til børn og unge i hele Danmark.

1982- Musikhuset Aarhus indvies og traditionen med stort anlagte augustforestillinger, der kun opføres i Århus, begynder. 1987- Den første danske produktion af Wagners Nibelungens Ring siden 1912 opføres.

2007 Sæsonen bød på 51 opførelser med fuldt besat symfoniorkester, 4 liedkoncerter, 16 korkoncerter samt en CD indspilning med Den Jyske Operas Kor. Derudover 86 børneforestillinger. 2008 Den Jyske Opera er med til at profilere Århus som national og international kulturby. Det sker gennem alliancer med kultur- og uddannelsesinstitutioner for at kunne talentudvikle og skabe oplevelser af internationalt format. (Koncerter med bl.a. som Angela Gheorghiu, Bryn Terfel, Roberto Alagna og Bo Skovhus).

DEN JYSKE OPERA

Musikdramatiske forestillinger Aktivitetstyper - Opera (min. to store turnerende forestillinger pr. sæson) - Børneopera (min. en hver eller hver anden sæson) Koncerter - Ny musikdramatik (en mindre turnerende forestilling hver eller hver anden sæson) - Forestillingsintroduktioner, foredrag og workshops. Aktiviteter I sæsonen 2007/2008 opførte Den Jyske Opera 120 forestillinger, hvoraf de 53 foregik i Århus. Herudover er der afholdt 60 andre aktiviteter, primært koncerter med Den Jyske Operas kor og børne- og ungdomsaktiviteter.

Øvrige aktiviteter Koraktiviteter 16 Liedkoncerter Helsingør Theater 4 Samarbejdskoncerter 2 B&U aktiviteter 42 Bestyrelse Charlotte Sahl-Madsen (administrerende direktør for Danfoss Universe) Uffe Elbæk (tidligere formand for kulturudvalget, Århus Kommune) Tove Tolstrup (fhv. medlem af Århus Byråd) Lars Waage (operasanger) Elisabeth Linton (Sceneinstruktør) Ole Rasmussen (cand. mag) Palle Kjeldgaard (Musikchef for Ålborg Symfoniorkester) Birgitte Holt Nielsen (børneoperaproducent, medarbejderrepræsentant) Ledelse Giordano Bellincampi (operachef) Peter Pade (studienleiter) Tonny Borup Mortensen (administrationschef) Søren Holm (teknisk chef)

Kunstnerisk personale Solister, instruktører, scenografer m.m. ansættes til den enkelte produktion. I sæsonen 2009/2010 har Den Jyske Opera tilknyttet: 47 solister, 4 dirigenter, 5 instruktører, 5 scenografer, 2 lysdesignere, 2 kostumedesignere, 1 koreograf, 3 tekstforfattere, 1 arrangør, 4 musikere 1 komponist i alt: 75 personer Det Jyske Operakor (24 professionelle sangere under ledelse af Søren Kinch Hansen) Birgitte Holt Nielsen (børneoperaproducent) I sæsonen 2009/2010 har Den Jyske Opera tilknyttet følgende solister: Francesca Patanè, Mark Delevan, Antonella Palombi, Jan Lund, Stephen Richardson, Jørn Pedersen, Erik Bekker Hansen, Jan Flemming Jensen, Mathias Hedegaard, Hans Dueholm, Morten Wang, Robert Bøgelund Vinther,

DEN JYSKE OPERA

Musikdramatiske forestillinger Jesper Brun-Jensen, Jakob Christian Zethner, Bolette Bruno Hansen, Jens Søndergaard, Elsebeth Dresig, Agnete Munk Rasmussen, Lina Valentiejute, David Danholt, Sune Hjerrild, Ivan Dimitrov, Robert Hyman, Eline Denice Risager, Susanne Vinther, Gertrud Lei Møller, Jens Bové, Morten Hesteng Byrialsen, Carsten Gottholt, Bjarne Holm Bidstrup, Thomas Späth, Niels Jørgen Riis, Signe Asmussen, Andrea Pellegrini, Janne Berglund, Ingela Brimberg, Klara Ek, Ole Hedegaard, Jesper Brun Jensen, Ulla Christensen, Jakob Næslund Madsen, Merete Hegener, Mikkel Stubbe Teglbjærg, Joseph Calleja, Sergei Nakarianov, Palle Kjeldberg (konferencier), Nino Machaidze Dirigent: Tobias Ringborg, Søren Kinch Hansen, Giordano Bellincampi, Giancarlo Andretta. Teknisk og administrativt personale 4 formidlings- og pr-medarbejdere. 1 skræddersalsleder 3 økonomimedarbejdere 3 produktionsledere 1 korchef Publikum Den Jyske Opera havde i 2007/2008: 20.397 tilskuere til deres forestillinger i Århus. Den Jyske Operas Venner er en forening for særligt interesserede. 28

Prispolitik Løssalg til forestillingerne i Musikhuset 645-305 kr. Unge under 25 år og studerende: 585-245-kr. Børneoperaer i Musikhuset voksne 80 kr., børn 40 kr. Indgår i Musikhusets abonnementsordning, hvor der kan opnås 40 kr. i rabat pr. forestilling ved køb af minimum tre forestillinger. Medlemmer af Den Jyske Operas Erhvervsklub får 20 pct. rabat, mens medlemmer af ARoS Klubben får 15 pct. rabat Grupper på 20-49 personer får 10 pct. grupperabat. Grupper på 50 og derover får 20 pct. rabat. Billetterne sælges via billetnet.dk eller Musikhusets billetsalg (8940 4040). Salg af turnerende forestillinger ligger hos formidlerne. Økonomi Staten 2008: 35.700.000 kr. 2009: 38.900.000 kr. 2010: 39.000.000 kr. 2011: 38.900.000 kr. Århus Kommune 1.500.000 årligt i 2008-2011

Medlemmer af erhvervsklub 2007/2008 Morgenavisen Jyllandsposten Jyske Bank A/S Cornator A/S CSC Scandihealth A/S Dansk Erhvervsprojekt A/S Grundfos A/S Jacob Bar BQ Drift A/S Kannike Holding A/S Falck A/S Recommended A/S Olav de Linde Formuepleje Trip Trap Fordeling af billetter (Århus 2007/2008):

DEN JYSKE OPERA

Musikdramatiske forestillinger

DEN JYSKE OPERA

Musikdramatiske forestillinger

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Judith Gorski

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Af Judith Gorski Indledning Århus har et vidtforgrenet og mangfoldigt børneteatermiljø. I denne del af rapporten undersøges relationen mellem to af de centrale aktører på området, nemlig de to små storbyteatre Gruppe 38 og Filuren. Baggrunden er et politisk ønske om at skabe et stærkt og synligt børneteater i byen. Rapporten belyser, hvordan teatrene selv ser på mulighederne for samarbejde. Analysen er blevet til via flere besøg på teatrene, overværelse af flere forskellige forestillinger, interviews af teatrenes ledere Steen Mourier, Filuren, og Bodil Alling, Gruppe 38, debat i en fokusgruppe bestående af 5 repræsentanter fra de to teatre samt en spørgeskemaundersøgelse. Fokus-gruppen blev sammensat med grundlag i Hagedorn-Rasmussens og Sundbos teori om, at hver enkelt aktør/medarbejder er vigtige repræsentanter for institutionen/teatret som sådan. Deltagerne i fokusgruppen for Filuren var skuespiller Mikkel Stubbe Teglbjærg (uddannet

på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2000 og tilknyttet Filuren som skuespiller på flere forestillinger), Jacques Rahr Knudsen (projektmedarbejder Filuren og Jysk Skolescene) og Christina Meiling (producent på Filuren). For Gruppe 38 deltog Jacob Holm Kirkegaard (skuespiller hos Gruppe 38 og indehaver af Teater Spektakolo) og Johanne Møller (frivillig hos Gruppe 38). SWOT: Scenekunst og byen Onsdag 17. juni 2009 deltog jeg i SWOT-mødet på Bymuseet i Århus, hvor man diskuterede Scenekunst og byen. Ved SWOT-mødet var følgende institutioner repræsenteret: Filuren, Den Jyske Opera, Opgang 2, Quonga netværket, Teater Kollision, Granhøj Dans, Strategy Lab, ASB, Archauz, Entré Scenen, Kulturhus Århus, Teater Katapult, Danseværket, Svalegangen, Mediehus Århus, Sport Århus Event, Institut for Æstetiske Fag ved Aarhus Universitet, Kulturforvaltingen Århus Kommune og Randers Kommune. En stor del af det århusianske teatermiljø deltog altså i SWOT’en, og de fik til opgave på tværs af tilhørs- og ansættelsesforhold at diskutere positive og negative sider – styrker, svagheder, muligheder og trusler – ved scenekunsten i Århus.

Blandt Århus’ styrker og muligheder på scenekunstområdet nævnes i SWOT’en eksempelvis: 1. “En mangfoldighed af scenetyper og scenekunsttilbud” 2. “Uformelt lokalt netværk” 3. “Overskuelighed” 4. “Højt vidensniveau” 5. “Der er stærke potentialer i samarbejdet mellem institutionerne. Der er mulighed for, at det kunne komme til at kendetegne byen” 6. “Århus Kommune satser på den skabende kunst” 7. “Mangfoldighed i kunstnerisk udtryk” 8. “Der samarbejdes på tværs” 9. “Der er samarbejdsvilje mellem de fleste scener og institutioner” 10. “Vi skal arbejde med vores selvopfattelse. Samarbejde indenfor scenekunst og tværfaglige projekter skal prioriteres” 11. “Vi skal basere scenekunsten på produktionsbaseret kulturpolitik frem for oplevelseskulturpolitik”. (SWOT opsamlingsdokument, s. 134-142)

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Judith Gorski

Men i samme åndedrag nævnes følgende svagheder: 1. “Vi skal fokusere på, hvad vi selv har, ikke hvad de andre har” 2. “Byen har en god kulturpolitik, men mangler måske handling og realisering. Der er mere hensigtserklæring end handling” 3. “Økonomiske rammer er ikke tilstrækkelige i forhold til den arbejdsmængde, der ligger i projekterne” 4. “Manglende risikovillighed” 5. “Kun penge til Business as usual svækker på sigt den kunstneriske udvikling” 6. “Byen har tendens til at lukke sig om sig selv” 7. “Manglende transparens, svag kommunikation [mellem forskellige led og interessenter i scenekunstmiljøet].” (Ibid., s. 140-143) Truslerne beskrives blandt andet som følger: 1. “Oplevelses-økonomi [er en trussel], hvis der ikke indføres andre værdinormer end tælleprincippet” 2. “Lukning af institutioner og nedskæringer” 3. “Selvoptagethed omkring egne projekter” 4. “Fastholdelse af gamle vaneforestillinger” 5. “Kunstnerflugt” 6. “Pænhed og manglende risikovillighed”

7. “Den røde lampe lyser for udvikling af scenekunsten”. (Ibid., s. 142) Endelig beskrives en tendens til, at følgende tankegang og bekymringer præger miljøet: 1. “Hvis der skal ske noget nyt, så er der noget andet, der skal lukkes. Det er en trussel, der lægger op til indbyrdes konkurrence” 2. “Hvis der ikke sættes penge af til det lange seje træk, dør den kunstneriske udvikling og realitetssans” 3. “Der samarbejdes ikke på tværs af magistraterne. Det er et stort problem. Det er en kæmpe forhindring for skabelse af scenekunst” 4. “Hvordan gør man kulturværdierne op?” 5. “Århus lider under kunstnerflugt og uambitiøse politikere og for lave kulturmidler”. (Ibid., s. 134135) Det er bemærkelsesværdigt, at flere af punkterne på den positive og den negative side synes at beskrive forskellige sider af den samme problematik. Det gælder også for samarbejdsrelationerne mellem de forskellige aktører, der både fremhæves som en styrke og en svaghed. Interessant for SWOT-mødet var det, at flere af repræsentanterne for de mange teatre og

scener i Århus under debatten efterlyste større sammenhæng mellem byens kulturpolitiske visioner og den konkrete, oplevede virkelighed på teatrene. I den sammenhæng var det klart, at de kulturpolitiske målsætninger opleves mest frugtbare, hvis de kan forbinde sig med teatrenes eget kunstneriske arbejde. Sker det ikke, opleves de som udefrakommende og som opgaver, der tager energi og ressourcer fra det kunstneriske arbejde. Det er vigtigt at fremhæve, at de to børneteatre, som jeg har samarbejdet med i tilblivelsen af denne analyse, med stor ihærdighed og seriøsitet tager disse opgaver på sig. Dog oplever teatrene til tider, at de skal opfinde et engagement for projekter, som de er forpligtede på uden at have et ejerskab for projektet og den vision, der ligger bag. I forhold til denne konflikt mellem de udefrakommende krav og den indre nødvendighed bliver spørgsmålet om indbyrdes samarbejde og konkurrence undersøgt i det følgende. SWOT’en pegede på, at de eksisterende samarbejdsformer både havde positive og negative sider. Når dette spørgsmål om forholdet mellem udefrakommende målsætninger og det, som teatrene betegner som indre nødvendighed er særligt interessant i denne sammenhæng, er det fordi dette spørgsmål

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Judith Gorski

også er relevant i forhold til Århus 2017-projektet. Det er afgørende, at det mangfoldige teaterliv deltager aktivt i at gøre Århus kvalificeret til titlen Europæisk Kulturhovedstad 2017. Det vil uundgåeligt kræve af teatrene, at de i perioden frem mod 2017 forholder sig til den politiske vision i deres egne strategier og visioner, og dermed får den inkorporeret i deres udviklingsplaner, ifald de skal være kvalificerede og engagerede aktører i projektet. Ligeledes er det af væsentlig betydning med en generel politisk bevidsthed omkring forholdet mellem politiske visioner og teatrenes praksis. Det kan således være frugtbart at overveje, hvad kommunalpolitikere og scenekunstmiljøets aktører i fremtiden hver især skal bidrage med i denne visionsproces. Et mere vidtrækkende samarbejde og bedre kommunikation mellem samtlige instanser skal sikre, at miljøet ikke som nævnt i SWOT’en oplever som: • god kulturpolitik uden handling og realisering • mere hensigtserklæring end handling • at de økonomiske rammer ikke altid er tilstrækkelige i forhold til den arbejdsmængde, der ligger i projekterne • for meget Business as usual • manglende transparens

•

svag kommunikation [mellem magistraterne; mellem scenekunstmiljøet og politikerne].

I denne artikel vil jeg undersøge forholdet mellem samarbejde og synlighed. Det vil jeg gøre med udgangspunkt i, at SWOT’en beskriver især samarbejdet som modsætningsfyldt. Samtidig har der fra kulturpolitisk hold været fokus på netop disse punkter: Med udgangspunkt i forskellen mellem konkurrence, sameksistens og samarbejde vil jeg se nærmere på, hvordan de to børneteatre oplever dette forhold indbyrdes og i forhold til det kommunale niveau. Kunstrådets evalueringer Århus Kunstråds evalueringer fra 2003 og 2007 peger på, at børneteatermiljøet i Århus er præget af sameksistens: De forskellige teatre har forskellige profiler og forskellige måder at synliggøre sig på – og så har de i øvrigt ikke særligt meget til fælles. Dette bidrager på den ene side til en kunstnerisk mangfoldighed, som er en styrke for byen, men samtidig peger Kunstrådet på, at samarbejde kunne bidrage til en kunstnerisk udvikling. Desuden betragter Kunstrådet det manglende samarbejde som en hindring i forhold til at opnå en større synlighed for det samlede århusianske børneteaterlandskab.

De to begreber synlighed og samarbejde går igen i Århus Kommunes Kulturpolitik for perioden 20082011. Nedenstående citater har i særdeleshed ansporet min undersøgelse: Et bedre og mere vidtforgrenet samarbejde mellem alle teatrene i Århus er ønskeligt, for Århus har en rigdom i et varieret tilbud til børn og unge med høj kvalitet og mange forskellige teaterformer. – Kunstrådets evalueringer, 2007, s. 85 Dermed fremsætter Kunstrådet en vision om aktive samarbejder mellem teatrene i Århus. Jeg ønsker at gøre opmærksom på en væsentlig iagttagelse: denne efterlysning stemmer ikke overens med flere af udtalelserne udtalt af teatrenes egne aktører til SWOTmødet, som beskrevet på s. 4-5, hvor det udtales at: “Der er stærke potentialer i samarbejdet mellem institutionerne” og “Der samarbejdes på tværs, og der er samarbejdsvilje mellem de fleste scener og institutioner.” I Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 er der ligeledes fokus på synlighed og samarbejde. Visionerne for Århus beskrives blandt andet som følger:

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Judith Gorski

Kunsten og kulturen skal være synlig for borgerne.- Århus Kommunes Kulturpolitik 20082011 s. 6 Visionen [om at blive kulturhovedstad] kan kun realiseres, hvis byen løfter i flok. En lang række personer, organisationer, virksomheder og foreninger uden for den kommunale organisation besidder viden, kompetencer og ressourcer, som er afgørende brikker i det store puslespil. (Ibid., s. 10) Og endelig er det et kulturpolitisk mål for scenekunsten, at den skal: […] styrkes og udvikles gennem en indsats, der koncentrerer sig om de fire indsatsområder, der blev foreslået af Teatertænketanken: ’Synlighed’, ‘Talentudvikling’, ’Det samarbejdende teatermiljø’ og ’Det internationale’. Indsatsen skal koncentreres om realiseringen af miljøets egne forslag. (Ibid., s. 20) De to største aktører på børneteaterområdet i Århus er Filuren og Gruppe 38, og det er derfor interessant at se på, hvordan de forholder sig til disse visioner.

Filuren Filurens styrke er blandt andet det arbejde, der finder sted i Teaterskolen og Dramacenteret, og Kunstrådet betoner, at Filuren står stærkt for så vidt angår synlighed i publikums øjne. (Kunstrådets evaluering, 2007, s. 47) Filuren har det, jeg vil betegne som en vis kendis-effekt og dermed en komfortabel synlighed grundet beliggenheden i et århusiansk kulturelt flagskib: Musikhuset Aarhus. ”Filurens fysiske placering i Musikhuset er et vigtigt aktiv for teatrets synlighed, ligesom også teatrets lange levetid i Århus gør, at mange næsten sætter lighedstegn mellem Filuren og børneteater.” (Ibid., s. 46) Filuren beskriver i teatrets selvevaluering sig selv som et nødvendigt teater; et teater, der genfremstiller de store fortællinger for at vise de alternative tilgang til verden og det, den overfladiske, hurtige børnekultur ofte tilbyder børn og unge. Hos Filuren tilbydes publikum, ifølge Kunstrådets evaluering, 2007: ”Teater, der skal give anderledes og vigtige oplevelser til publikum”. Filuren opfordres i evalueringen fra 2007 til at arbejde med at bryde ud af det forudsigelige og traditionelle. Problemet er, ifølge Kunstrådet, at

der i forestillingerne for sjældent opstår ”[...] ekstra liv, forundring og magi.” (Ibid., s. 47), ligesom teatret evalueres til at være en smule lukket om sig selv: “Det virker som om, Filuren har nok i sig selv.” (Ibid., s. 48) Filuren har siden evalueringen i 2007 arbejdet seriøst med kritikpunkterne fra evalueringen. Der er skabt grobund for fornyelse med ansættelsen af Steen Mourier som ny kunstnerisk leder. Ligeledes arbejdes der målrettet på blandt andet kommunikationsområdet. Filuren har i skrivende stund fået udarbejdet en kommunikationsstrategi og ansætter fra næste sæson en kommunikationsmedarbejder til at bringe denne strategi i handling. Steen Mourier beskriver det som ”en absolut nødvendighed for at drive et professionelt teater i dag”. Gruppe 38 er ifølge Kunstrådets evaluering kendetegnet ved “egenart, kvalitet, satsning og kunstnerisk udvikling” og er således et teater, der ønsker at præsentere børn og voksne for oplevelser, der kan forandre og bidrage til den enkeltes refleksion. Gruppe 38 har status som kulturelt fyrtårns i Århus, og det er begrundet med teatrets internationale arbejde, der både indbefatter co-produktioner og en omfattende turnévirksomhed.

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Judith Gorski

Kunstrådet efterlyser hos Gruppe 38 mere synlighed og noterer sig, at ”et mere vidtforgrenet samarbejde” med de øvrige teatre i Århus er ønskeligt. (Ibid., s. 85) Det foreslås blandt andet af Kunstrådet, at Gruppe 38 prioriterer at spille flere forestillinger på den stationære scene i Mejlgade. Kunstrådet beskriver hvordan “den ulige konkurrence fra byens traditionelle scener gør det sværere at være synlige nok, og det er en stor hindring for teatrets afsætning af forestillingerne.” (Ibid., s. 84) Synlighed og samarbejde er en overordnet kulturpolitisk satsning som også går igen i Kunstrådets evalueringer af Filuren og Gruppe 38. Dette har været udgangspunktet for mine interviews og fokusgrupper, hvor jeg har undersøgt, hvordan de to teatre selv ser forholdet mellem samarbejde, sameksistens og konkurrence. Samarbejde? Spørgsmålet er, hvad der menes med efterlysningen af et vidtforgrenet samarbejde. Teatrenes ledere og de medarbejdere, som jeg har mødt, har udtrykt udtalt enighed om, at samarbejde er væsentligt. Samtidig bliver der også peget på, at forudsætningen for et godt samarbejde er, at det ikke dikteres:

Man skal vælge sig sin samarbejdspartner selv. Det skal ikke dikteres. Det er bestemt ikke lykkeligt.(Bodil Alling, Gruppe 38) Da jeg under interviewet præsenterede Steen Mourier for Kunstrådets ønske om fokus på et bedre og mere vidtrækkende tværgående samarbejde mellem teatrene i Århus, var hans umiddelbare svar: Det giver ikke nogen særlig mening. Jeg ved ikke, hvad vi skulle samarbejde omkring. Det er jo ikke sådan, at vi slet ikke samarbejder. Vi kender hinanden, og netværket er jo i orden. (Steen Mourier, Filuren)

for eksempel åbnet op for de salsløse teatre. [Blandt andet Teater O og Teater Refleksion] [...] Vi skal passe på den provinsielle tankegang. I næste sæson har jeg et samarbejde med Teater Vestvolden, fordi der er en nødvendighed og en kunstnerisk idé i det. Jeg arbejder også sammen med et amerikansk teater, og jeg arbejder sammen med et tjekkisk teater osv. (Steen Mourier) Ved interviewet af Bodil Alling spurgte jeg om det samme: Hvordan hun som teaterleder ser på Kunstrådets efterlysning af et mere vidtforgrenet samarbejde, og hvorvidt der er uhensigtsmæssige barrierer i forhold til et samarbejde mellem eksempelvis Gruppe 38 og Filuren? Alling svarede:

Steen Mourier bifalder ligeledes Bodil Allings idé om, at samarbejdspartnere er relationer, institutionen selv bør vælge:

Der er ingen barrierer. Men vi har aldrig følt, at det ville være oplagt at lave noget sammen. [...] Der kunne være en pointe i et teknisk samarbejde. Jeg kan dog ikke se, hvordan vi skal kunne samarbejde. Vi vælger samarbejdspartnere ud fra, hvorvidt der er et eller andet brændpunkt, man kan tage afsæt i. Det kan være nok så besværligt at arbejde sammen på grund af forskellighed, men det lader sig gøre,

Det [samarbejdet] må opstå af nogle praktiske kendsgerninger eller af en anden indre kunstnerisk nødvendighed. Mangfoldighed og forskelligartetheden - skulle den nivelleres ud ved, at man for eksempel laver forestillinger sammen? En af mine strategier er i stedet at åbne op for nogle flere gæstespil. Jeg har

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Judith Gorski

hvis der er et fælles fikspunkt, og hvis vi vil hen til noget, der ligger i nærheden af hinanden. Der er min oplevelse, at det, som vi [Gruppe 38 og Filuren] ser i hinanden, er enormt forskelligt. Helt ned i detaljen. Det er to vidt forskellige genrer. (Bodil Alling) Jeg spurgte Bodil Alling, hvorvidt hun tror, at Kunstrådet og politikerne tænker, at det er oplagt med et øget samarbejde mellem de århusianske børneteatre Alling svarede: Vi har spurgt dem [politikerne og Århus Kom-

munes kulturmagistrat] om, hvorfor det er så indlysende, at bare fordi der er to forskellige teatre her i byen, der laver børneteater, så er det indlysende, at de skal slås sammen? Hvorfor er det ikke indlysende, at der skal være to forskellige [teatre]? Hvorfor slår man så ikke bare alle teatrene ind under en hat og så videre? Ingen kunne svare - bortset fra at der måske kunne være en administrativ gevinst. (Bodil Alling) De to teaterledere synes altså enige om, at det kræver en højere grad af kunstnerisk fællesskab at skabe

et godt samarbejde. Her er det ikke tilstrækkeligt, at der er tale om to teatre med samme målgruppe (børn), der ligger i den samme by. Til gengæld fremgår det, at begge teatre er villige til at samarbejde og at det allerede foregår i stor stil – blot med andre samarbejdspartnere på lokalt, nationalt og internationalt niveau. Dette er samarbejder, der af teatrene beskrives som udsprunget af gensidige behov mellem partnerne og igen: en indre nødvendighed. Dette udblik går igen i fokusgruppen, hvor der efterlyses en højere grad af politisk vilje til at fokusere bredere end kun på det lokale: Århus har tendens til at være en for provinsiel by, fordi man tror, at konkurrencen eksisterer internt. Men det er ikke engang et tema på teatrene. Teatrene kigger ud af, og politikerne kigger indad og forventer, at alt skal ske inden for Århus 8000. [...] Vi kigger hele tiden den vej [mod København]. Enten er vi misundelige, eller også synes vi, at vi bestemt gør det bedre. Det er underligt, at vi altid kigger den vej. Hvorfor kigges der ikke mod Hamborg eller helt andre steder? [...] Århus bør forsøge at være sig selv i stedet for at forsøge at være et nyt København. (Fokusgruppe)

Synlighed I et forsøg på at få anskueliggjort, hvordan synlighed kan forstås i relation til kunst- og kulturinstitutioner, vil jeg i det følgende inddrage begreber fra en oplevelsesøkonomisk optik. Kunstrådets og politikernes ønske om et øget samarbejde og synlighed kan i den forbindelse ses som en bestræbelse på at mobilisere allerede eksisterende kreative ressourcer, der i nye samspil kan generere endnu mere. Spørgsmålet er dog, hvad der allerede genereres, og hvordan de synergier, som allerede eksisterer i teatermiljøet, bedst muligt kan ses, opleves, kortlægges og evalueres. I artiklen Ledelse af mennesker i oplevelsesvirksomheder (Bærenholdt og Sundbo 2007, s. 111-133) opholder Peter Hagedorn-Rasmussen og Jon Sundbo sig ved temaet ledelse i forhold til en strategisk forståelse af oplevelsesvirksomhedens eget flerstrengede, komplekse potentiale. Hagedorn-Rasmussen og Sundbo beskriver det således, at der er brug for et ressourcebaseret syn på denne type foretagender forstået som ”fokus på at integrere ledelse af de menneskelige ressourcer i virksomhedens strategiske udvikling” (ibid., s. 112). Hagedorn-Rasmussen og Sundbo argumenterer for, at oplevelsesvirksomheder i mindre

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Judith Gorski

grad end tidligere kan undsige sig at være inddraget i markedsøkonomien, og at denne udvikling har medført et behov for, at oplevelsesvirksomhederne må følge med denne udvikling og blive mere strategiske i deres adfærd. (Hagedorn-Rasmussen og Sundbo, 2007, s. 112). Formålet er i den sammenhæng først og fremmest at være i stand til at blive synlige og tiltrække flere publikummer. Hagedorn-Rasmussen og Sundbos fremhæver, at oplevelsesvirksomheder i dag gennem deres markedsføring bør prioritere at blive mere kendte ved en intensiveret vægt på virksomhedens menneskelige ressourcer: Oplevelsesvirksomheder bliver i stigende grad strategiske i deres adfærd. Deres produktion og udvikling bliver bestemt af strategien. Dermed bliver ledelse af de menneskelige ressourcer også af strategisk interesse. Ledelsen foretager en vurdering eller analyse af markedet eller brugerkredsen og tager beslutning om, hvilken form for oplevelse virksomheden vil udvikle. […] Ledelsen tager stilling til de interne ressourcer – typer af medarbejdere, kultur, værdier og traditionel profil. Strategi er kombinationen af de eksterne markeds-

muligheder […] og de interne ressourcer. (Ibid., s. 113) Ovenstående beskriver således nogle væsentlige komponenter i oplevelses-virksomheden. Den samlede sum af faktorer skaber et eller flere koncepter, som i denne rammesætning kan være forestillinger, dramaundervisning eller lignende tiltag. Begrebet koncept beskrives af Hagedorn-Rasmussen og Sundbo som noget, der: […] repræsenterer en bredere forståelsesramme – i oplevelses-økonomien en mental

rejse. Et koncept er en samlet, overordnet idé om produktet, markedssegmentet og den måde, hvorpå produktet skal leveres. Konceptet lægger op til innovationer inden for strategien og konceptets rammer. (Ibid., s. 113)

Hagedorn-Rasmussen og Sundbo gør på denne måde opmærksom på, at de strategiske valg tegner virksomhedens image og har derfor en vigtig afsmittende virkning på, hvordan virksomheden fremstår over for markedet, som her er de samlede kulturudbud lokalt, nationalt og eventuelt internationalt. Det

interessante for en kulturinstitution i denne forbindelse er, at Hagedorn-Rasmussen og Sundbo definerer begreberne strategi, koncept og eksponering i forhold til virksomhedens allerede eksisterende kultur og værdigrundlag, og at de fremdragne begreber er funderet i en forståelse for, at de ansattes værdier bringes i spil, når en virksomhed eksponeres. Derfor er ledelsen af medarbejderne i oplevelsesvirksomheden af vital betydning for eksponeringen og dermed synligheden af teatret i kulturlandskabet. Eller sagt med andre ord: lederen må, ifølge Hagedorn-Rasmussen og Sundbo, gøre sig bevidst, at moderne markedsføring og branding af et teater er nødvendig og kræver viden om organisationens eksisterende kultur og indsigt i, at de ansatte er bærere af et potentiale i forhold til teatrets eksponering. Det vil sige, at teatrets produktioner/forestillinger naturligvis stadig er af central betydning for teatrene, men at ”den enkelte oplevelse […] bliver underordnet den strategiske eksponering. […] Den kunstneriske kreative udfoldelse er blevet endnu vigtigere, men er underordnet det strategiske eksponeringsprincip.” (Ibid., s. 114) Dermed tildeler Hagedorn-Rasmussen og Sundbo samtlige af teatrets medarbejdere, således også teknikere, administrative medarbejdere, billetsælgere etc., rollen som bærere af oplevelsesproduktionen og fastslår dermed, at det

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Judith Gorski

er nødvendigt at fokusere på mere end performerne – stjernerne – kaldet de kreative. Hagedorn-Rasmussen og Sundbo opridser 4 centrale roller i oplevelses-produktionen:

Roller Ledelsen

Metaforer for rollerne Bagmændene

Performerne (Skuespillere, manuskriptforfattere etc.)

Stjernerne

Kunder

Tilskuerne

Teknisk hjælpepersonale (Teknikere og markedsførere)

Vandbærerne

Figur 6.1. Fire roller i oplevelsesøkonomien Hagedorn-Rasmussen og Sundbo ræsonnerer, at stjernerne ofte har tendens til at overskygge de øvrige roller. De konkluderer, at der ofte er et massivt fokus på stjernerne som dem, der skaber muligheden for succes. Men et teaters vækstpotentialer fordrer en bredspektret indsats i hele oplevelses-produktionen, fordi: ”Det må række udover den enkelte performance […].” (Ibid., s. 112) Alle rollerne må i fremtiden spille sammen – og også tilskuerne indgår på sin vis i oplevelsesproduktionen, og derfor er ”[…] måden, publikum og oplevelsesproducenterne spiller sammen på afgørende for succes.” (Ibid., s. 117). Det er nødvendigt at fokusere bredt og at afkode teatrets samlede oplevelsesproduktion ud fra en bevidsthed om, at eksponering også finder sted i en kompleks interaktion mellem umiddelbart synlige og usynlige aktører. At bringe alle disse faktorer strategisk i spil stiller krav 38

til ledelsen på teatrene for så vidt angår de professionelle ledelsesredskaber. I forhold til synlighed fremhæver fokusgruppen, at denne problematik primært forstås lokalt som en århusiansk kendis-faktor ud fra en idé om, at man skal kunne standse enhver person på strøget, som prompte skal kunne svare på, hvem eller hvad Filuren eller Gruppe 38 er. Kunstrådet finder det måske lidt besynderligt, at alle i Århus ikke ved, at der findes et teater nede i Mejlgade, der hedder Gruppe 38, når det er et teater, der bliver inviteret til Operahuset i Sidney, Broadway i New York og så videre. Det er jo fuldstændigt vanvittigt, at det ikke er noget, borgerne i Århus ved. Men hvad

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Judith Gorski

skal man sige? Det ville være rigtigt, hvis alle vidste det. Men det er på en eller anden måde en utopi. Jeg kan ikke se løsningen på den synliggørelse. For det er en del af hele vores varemærke at være noget andet end for hvem som helst i hele verden. Dermed ikke være sagt, at det ikke er for hvem som helst. Alle kan jo komme her. Men jeg forventer ikke, at alle kommer her. For vi laver jo ikke en glad musical engang imellem, og vi opfylder ikke på den vis folks forventninger til teater. Og jeg vil ikke opfylde det. Men jeg ville da meget gerne have, at alle segmenter fandt vej herned. [...] Det er ok at efterlyse, at vi skal være mere synlige. Men man må acceptere, at det går ekstremt langsomt. Så kommer der for eksempel tre damer herind, som skal ind og se den forestilling, vi præsenterer i samarbejde med Svalegangen. Og de anede ikke, at det her var her. De vil sige det til andre og medbringer måske seks veninder næste gang, de skal herned. I den langsommelighed fastholder vi, at vi er det her. Bliver vi noget andet og større, er det slut. (Bodil Alling)

Steen Mourier tilslutter sig denne indfaldsvinkel:

Svalegangen og såmænd også ARoS-folkene, at det er så vigtigt for os, at der kommer så mange mennesker, som vi overhovedet kan proppe ind. Det er da en fryd! Og det er da ikke kun for at få billetbudgettet til at passe. Det er da fordi, det da ikke er noget ved at spille teater for en halvtom sal. Motivet skabes jo derfor af sig selv til at blive synlig. (Steen Mourier)

Efterlysningen af synlighed kan skyldes, at hvis man spørger ude i byen, hvem for eksempel Gruppe 38 er, så kan maks. 7 % svare. Men så kunne man også i samme åndedrag spørge dem, om de kan nævne to politikere, som sidder i kulturudvalget. Det ville måske kun 3 % kunne svare på. Men det har jo intet at gøre med, at teatret ikke laver noget, der er godt. Men i virkeligheden gør vi på Filuren, Gruppe 38, Svalegangen, Det Kongelige Teater og for så vidt alle steder, ALT for at være synlige.

Teatrene har altså en stor vilje til at nå sit publikum, og den virkelighed, jeg mødte på Filuren og Gruppe 38 lever således op til fordringerne til den moderne oplevelsesvirksomhed, som er

Vi gør alt for at få så mange mennesker som muligt ind at se forestillingerne. (Steen Mourier)

Filuren og Gruppe 38 spillede i sæsonen 2008/2009 med en belægningsgrad på mellem 80 og 96 %. Samlet set spillede teatrene på de stationære scener og for Gruppe 38s vedkommende også på nationale og internationale turnéer inkluderende teatrenes gæstespil forestillinger for i alt 36.498 publikummer. Man skal jo forstå, at jeg og mine nærmeste kollegaer, og det er jo det samme for Gruppe 38,

beskrevet i dette afsnit. Samtidig var teatrene dog godt selv klar over, at de muligvis i højere grad og langt mere effektivt kunne eksponere sig. Men dette er en meget dyr øvelse, som vil fordre mere personale samt ressourcer, ifald en konkret mærkbar forbedring skal iværksættes på dette område. Århus Kunstråd er bevidst herom: “En større bevilling vil kunne frigøre meget mere af Gruppe 38s store udviklingspotentiale. [...] Et lidt større personale ville betyde [...] større synlighed.” (Århus Kunstråds evaluering, 2007, s. 84)

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Judith Gorski

Fokusgruppen supplerer i følgende citat: PR og annoncering er dyrt. Hvad får man ud af det? Man slås i forvejen for at få pengene til at slå til at producere for. [...] Ingen udover Aarhus Teater kan købe de der kæmpe kampagner. Det er simpelthen for dyrt. Så det handler også om penge. At brande sig selv meget mere mærkbart kan godt lade sig gøre, men det er tid og økonomi, som simpelthen nærmest er ikkeeksisterende. (Fokusgruppe) Diskussionen må ligeledes dreje sig om, hvad man

vil opnå med en større synlighed. Hvis man tror og forventer, at det udelukkende handler om traditionelle konkurrenceparametre og at vise, at det enkelte teater er bedre end de andre teatre og har meget bedre forestillinger etc., satser man med stor sandsynlighed forkert. Medarbejderne beskriver teatrenes konkurrence-problematik således: Vi konkurrerer ikke med hinanden sådan set. Vi manøvrer alle i et forholdsvist lille farvand her i byen. [...] Vi skal måske i stedet i fællesskab [samtlige teatre i Århus] gøre os helt klart, hvem vores målgruppe er og hvem, vi reelt

konkurrerer mod. Konkurrerer vi mod den nye Lille Per-film? De [det potentielle publikum] kan gå i biografen, de kan gå på skaterbanen, de kan gå på skøjtebanen, de kan gøre alt muligt. Så det er det felt, man skal diskutere – i det offentlige rum. Hvordan husker folk én? […] Ønsketænkningen ville måske være, at familier vælger teatret lige såvel som biografen. [...] Men det er jo en spøjs diskussion den der med, hvordan man får folk i teatret. Du kan jo ikke tvinge nogen; de er jo nødt til at have lyst til at gå i teatret. [...] Det handler om at lave nogen gode forestillinger – selvfølgelig lave god PR – men altså, man kan ikke bare beslutte sig for at lave en kultforestilling for eksempel. Man kan ikke beslutte sig for at lave en succes. Gør det så godt, du kan, og så må det generere sig selv. (Fokusgruppe)

Teatrenes kerneydelse Betegnelsen den indre nødvendighed har samtlige deltagere af interviews og fokusgruppe anvendt, når de skulle beskrive, hvordan de prioriterer deres arbejde. Begrebet beskriver den nødvendige indsigt og den kreative åre, som forestillinger og idéer udspringer af hos de udøvende scenekunstnere samt

hos teaterledere og medarbejdere på teatrene. Men hvad kan den æstetiske oplevelse bidrage med set i et individ- og samfundsorienteret perspektiv? Hvad er det, teatrenes medarbejdere brænder efter at give til publikum? Fattet i korthed har det siden kulturministeriets oprettelse i 1961 været en grundopfattelse, at kunsten og kulturel kan tilføre mennesker dannelse og bidrage til at gøre den enkelte til en kvalificeret demokratisk samfundsborger. Men kunst (her: scenekunst) skal kunne mere end at danne og klargøre til medvirken i det danske demokratiske samfund. Hvilken betydning kan den æstetiske oplevelse siges at have? Jeg vil til forståelse af, hvordan æstetiske oplevelser kan være befordrende for det moderne menneskes udvikling og selvforståelse anno 2010, kort inddrage dr.phil. og kulturteoretiker ved Aarhus Universitet Henrik Kaare Nielsen. Den verden, som alle individer befinder sig i, uafhængigt af om han/hun lever i Rio de Janeiro, Paris, New York eller Århus, præges af kompleksitet, usikkerhed/risici og voksende krav til individet. Dette stiller, ifølge Kaare Nielsen, den enkelte over for nogle udtalte – i et historisk perspektiv nye – udfordringer.

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Judith Gorski

Kaare Nielsen opstiller tre autonome handlingsrationaler (Kaare Nielsen 1993, s. 24-25) i det sociale liv, hvor det er det tredje, som har vores interesse: det kaldes det æstetisk-ekspressive rationale. Dette væsentlige handlingsrationale understøttes af de kulturinstitutioner, som producerer kunst og kultur. Det æstetisk-ekspressive handlingsrationale søger mod forandring og overskridelse, og de individuelt kendetegnende søgeprocesser og de vanskeligheder, der er knyttet til det at være menneske i en hurtig og kompleks verdensorden, søges udforsket og forstået netop her, og en teaterforestilling kan således bidrage til den enkeltes forståelse af sig selv og sin egen livs-

situation. Teaterets produktion af æstetiske oplevelser udgør dermed et vigtigt tilbud til den enkeltes individuelle søgeproces. Dorte Skot-Hansen beskriver i Byen som scene - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet (1997) selvsamme problematik: Den oplevelse, publikum får i kunstens rum (som kan være et museum, et teater, et galleri eller en biograf), kan kaldes en kunstnerisk eller en æstetisk oplevelse. Når den er stærkest, fungerer den som “en fortætning af nuet

eller som kreative øjeblikke, hvor vore forestillinger bryder sammen, og vi ser en mangfoldighed af betydning” (Dorte Skot-Hansen, 2007, s. 12.)

At formidle og tage sig af samfundets største problemer. - Mand, lærer og dramaunderviser, 36 år. At formidle tidsånden, men også trække tråde til fortiden. - Kvinde, lektor, 67 år.

Disse betragtninger understøttes af de deltagende i spørgeskemaundersøgelsen, som ved spørgsmålet: “Hvad er kunst/kulturens vigtigste opgave for dig?” har svaret:

At folk kan udtrykke sig, som de vil. - Kvinde, skoleelev, 14 år.

Sætte livet i perspektiv! Reflektere/tænke over tingene. Ikke blot bevidstløst at følge med i den stressede hverdag. Men tænksomt.

At glæde, overraske og stille spørgsmål. Kvinde, socialrådgiver, 63 år.

- Kvinde, lærer, født 56 år.

At underholde og mane til eftertanke. - Mand, translatør, 48 år.

At holde folk reflekterende. At alle får gode oplevelser. - Kvinde, sygeplejerske, 51 år.

At formidle livet og udtrykke det. - Kvinde, skoleleder, 35 år.

Underholde, medrive, tvinge til refleksion. - Kvinde, ergoterapeut, 52 år. At udvide min tankeverden. - Kvinde, pædagogmedhjælper, 21 år.

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Judith Gorski

Afslutning Begge mine interviews og fokusgruppemødet indledte jeg med følgende spørgsmål til deltagerne: “Hvis Århus samlet set skulle tildeles en pris på børneteaterområdet, hvad skulle prisen da uddeles for?” Jeg fik følgende samklingende svar: Mangfoldighed og stor forskellighed. Spændet mellem meget forskellige teatre er en meget stor styrke for byen. En forskelligheds-pris. (Fokusgruppe) Det er spændende, at [børne]teatrene er så vidt forskellige i deres udgangspunkt. [...] Hvis det [det målrettede arbejde og de politiske visioner] skulle lykkes og nærme sig dette, kunne det være en pris eller en markering af det, der faktisk eksisterer her i byen af forskellig art, og af hvordan visioner former sig på børne- / ungdoms-teaterområdet i videste forstand. Det målrettede arbejde med at få dem [publikum] til at se teater og støde ind i og bruge teater... og Gellerupscenen, Filurens store teaterpædagogiske afdeling og også Opgang 2, der også arbejder med børn og unge mennesker på anden måde end bare at sætte dem ned... det

er markant stærkt i Århus. Og der er visioner om at gøre det endnu stærkere... og her taler vi altså ikke om økonomi. Men der er kvaliteter dér, og det skulle man give en pris for at fortsætte. (Steen Mourier)

mister kernekunder og hvor oplevelsesproduktion ikke længere er noget, som kun er forbeholdt kunst- og kulturinstitutionerne. Teatrene står overfor en vanskelig opgave, hvis de skal fastholde deres publikum og derfor vil en fælles markedsføringsstrategi mellem teatrene i Århus være en interessant idé.

Sin stædige eksistens! - Og Århus har mange forskellige og stærke scener. (Bodil Alling)

Fokusgruppens diskussioner om netop denne kompleksitet mundede ud i en interessant diskussion, hvor alle deltagende satte sig helt frem i stolen og lod sig rive med:

Kodeordene for, hvad de to børneteatre samlet set vurderer som den kendetegnende århusianske styrke,

er: forskellighed og mangfoldighed. Teatermedarbejderne på samtlige niveauer siger samstemmende, at politikerne og de selv, må acceptere en vis langsommelighed i forbindelse med synliggørelse, med mindre flere ressourcer tildeles et sådant indsatsområde. Kommunalpolitikere, medarbejdere i kulturforvaltningen samt ikke mindst teatermedarbejderne må holde sig for øje, at deres institutioner ikke kun konkurrerer med hinanden og jagter publikum og opmærksomhed inden for Århus’ egen kulturelle og traditionelle jagtrevir. Kulturen og kunsten står i øjeblikket over for ganske nye, komplekse problemstillinger, hvor teatret

Man kunne lave en fælles kommunal kam-

pagne. En fælles kampagne! Til at brande al scenekunsten i Århus. Der kunne sættes fokus på: hvad er teater i det hele taget og highlighte hvert enkelt teater, dets særlige egenart og teatrets bidrag til Århus’ kulturliv. Så ville man endelig bevæge sig væk fra en provinsiel konkurrence-tænkning – hvor det forventes, at man er i opposition, til en form for ressourcetænkning. Det fordrer dog at få politikerne med på idéen. Der sidder jo allerede nu et levende, brændende og aktivt miljø - et helt landskab af mindre fraktioner, som allerede nu VIL noget helt inde fra deres inderste. De er sat i gang

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Judith Gorski

af en indre nødvendighed. [...] Her er et spændende fællesskab at søge. [...] JA! Den fedeste form for samarbejde kunne være et fælles kulturfremstød i Århus: Kulturby Århus - et tog, man skal hoppe på. (Fokusgruppe) I dette citat ses den vilje til samarbejde, som efterlyses fra kommunalpolitisk hold. Her ser teatrene en mulighed for at mødes på en måde, der samtidig giver mulighed for at bevare den værdifulde forskellighed, som er kendetegnende for det århusianske børneteatermiljø.

Litteraturliste: • Hagendorn-Rasmussen, Peter og Jon Sundbo (2007), Ledelse af mennesker i oplevelsesvirksomheder i Oplevelsesøkonomi – Produktion, forbrug, kultur af Jørgen Ole Bærenholdt og Jon Sundbo (red.), s. 111-133. • Nielsen, Henrik Kaare (2007), Konsument eller samfundsborger? Kritiske essays, Klim, Århus s. 17-59. • Nielsen, Henrik Kaare (1993), Identitet i bevægelse i Kultur og Modernitet, Århus Universitetsforlag, Århus, s. 23-102. • Skot-Hansen, Dorte (2007), Byen som scene –

• •

kultur og byplanlægning i oplevelsessamfundet, Bibliotekarforbundet, Frederiksberg. Kulturforvaltningen i Århus, Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011. SWOT ANALYSER – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad, opsamlings-dokument.

Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus Judith Gorski

Det lille hus, Fotograf: Steen Jøker Dohn

FILUREN

Teater for børn og deres voksne Filuren er et teater for børn, unge og deres voksne. Teatret ligger i hjertet af Århus, i Musikhuset Århus, med en sal med plads til 200 tilskuere. Filuren beskrev i Århus Kunstråds evaluering sig selv som: ”Et nødvendigt teater, der giver anderledes og vigtige oplevelser til publikum. Professionalisme og kompetence. Producent af gennemtænkte og gennemarbejdede forestillinger. Et sted, der genfremstiller de store fortællinger for at vise de alternative tilgang til verden og det, den overfladiske, hurtige børnekultur ofte tilbyder.” Formål Filuren henvender sig til: - børnefamilier - daginstitutioner - skoler Filuren præsenterer forestillinger og sikrer f.eks. via Dramatikværket og Filurens teaterskole talentudvikling af kommende scenekunstaspiranter i Århus. Via samarbejder og konkret arbejde med børn og unge at give næring til mange forskellige ’scenekunstniveauer’. Filuren har iværksat en udviklingsplan for 20082011.

FILUREN

Teater for børn og deres voksne Vision - At nå ud til et bredt publikum via ’bredspektret’ formidlingsarbejde. - At skabe familieteatertraditioner (Eks. forestillingen Jul på slottet som nu spiller 3. sæson op til jul for fulde huse.) - At samarbejde med Aarhus Symfoniorkester: præsentere musikforestillinger og på sigt musicalforestillinger. - Filuren har en vision om at yde et markant bidrag til byens skærpede kulturprofil frem imod 2017. »Billederne, ordene, lydene, musikken, fortællingen pirrer altsammen til fantasien i den enkelte tilskuer i teatersalen. I barnet, den unge, den voksne. Men hvad der gør teateroplevelsen endnu større er, at man bagefter kan tale sammen om den fælles oplevelse. Den slags fælles stunder kan klassen og skolen hente i byens største børne-, ungdoms- og familieteater FILUREN, der ligger lige i hjertet af Musikhuset Aarhus.« – Steen Mourier, Teaterleder.

Arrangementer Filuren præsenterer hver sæson 2-3 egenproduktioner og 4-5 gæstespil (fra ind- og udland) Repertoireplaner for kommende sæsoner: Romeo og Julie, West Side Story, Nyskreven Musical, Prinsesse i Himmel Mund, Danmarkshistorien – en teaterkoncert, Beatles Manifestet, Molbohistorier, Cykel-symfoni, Jul på slottet, Installationskunst, Guldaldermalerier, Instrueret symfonisk koncert. Aktivitetstyper Filuren er: Scenekunst, teaterforestillinger for børn og deres voksne. Derudover rummer Filuren flere aktiviteter vedrørende: - Jysk Skolescene (En forening bestående af Aarhus Teater, Filuren, Gruppe 38 og Teater Refleksion.) - Teaterpædagogisk Afdeling/Filurens Teaterskole - Forum– og debatteater (Gratis teater, som spilles ude på kommunens skoler og institutioner) - Udvikling af ny dramatik til opførelse af børn og unge. Samarbejdspartnere Aarhus Symfoniorkester Den Jyske Opera Musikhuset Aarhus ’Sals-løse’ teatre i Århus m.fl.

Teaterkontaktlærere, ca. 250 i Region Midtjylland. Århus Børnekulturhus Aros Filuren søger inspiration og samarbejde med teaterfolk og trupper uden for Danmarks grænser: Drak Teatret (Tjekkiet) Under the Table Teatre (USA) Tivoli Friheden Kulturskoler i Århus m.fl. Bestyrelse Formand Evar Gjørup (indstillet af Filuren) Jacob Keelland (indstillet af Filuren) Pia L. Jensen (udpeget af Århus Kommune) Ditte Bødker (udpeget af Århus Kommune) Uffe Blaabjerg (medarbejderrepræsentant) Morten Smidt (medarbejderrepræsentant) Ledelse Sten Mourier, Teaterleder Kunstnerisk ledelse: Sten Mourier og Christina Meiling Forretningsfører Tina Therkildsen Teknisk chef/Produktionsleder (teknik og værksted) Uffe Blaabjerg

FILUREN

Teater for børn og deres voksne Kunstnerisk personale Teaterskolens elever Gæsteskuespillere Følgende skuespillere, som står på scene i nærværende sæson: Helle Halsbroe, Niels Ellegaard, Eline Denice Risager, Jacob Næslund Madsen, Katrine Beck Ibsen, Hassan Preisler, Hans Dueholm, Merete Hegner, Mikkel Stubbe Teglbjærg. i alt 9 personer. Teknisk og administrativt personale Sune Tønning Sørensen, Afdelingsleder, Filurens Teaterskole Malene Hedetoft, Projektleder for DramatikVærket Christina Meiling, Producent Uffe Blaabjerg, Produktionsleder Morten Smidt, Lyd- og lysdesigner Tina Therkildsen, Forretningsfører Jacques Rahr Knudsen, Projektmedarbejder Jesper Jepsson, Teknikerelev. i alt 8 personer. Publikum Besøgstal 2008/2009: 21.000 tilskuere. Gennemsnitlig belægning: 80 %

Prispolitik Løssalgspris fra 45 kr. op til 105 kr. (inkl. gebyr) Grupperabat ved køb af 10 billetter eller mere – fratrækkes som hovedregel 15 kr. pr. billet. Billetter købes på www.billetnet.dl eller gennem Musikhusets billetsalg på 8940 4040, hos Filuren på tlf. 8940 9150 eller via teater@filuren.dk Ved at købe gennem Jysk skolescene og skolernes teaterrepræsentant spares 15 kr. på hver billet. Der kan også ydes rabat, hvis en hel familie ønsker at se en forestilling og bestille billetterne samlet. Økonomi Filuren er en selvejende institution med en flerårig driftsaftale med Århus Kommune. Teatrets tilskud 2009: 4,4 mill. kr. Teaterpædagogisk afdeling (Filurens Teaterskole) har en flerårig drifts-aftale med kommunen. Fik i 2009 850.000 kr. fra Kulturforvaltningen og 175.000 kr. fra Børn - og Ungeforvaltningen. Dramatikværket er et flerårigt projekt igangsat i 2008. Projekttilskud fra Region Midtjylland, Århus Kommune og foreninger. Samlet drift 2009: 525.000 kr.

Forumteater Som et særligt tilbud har Filuren tre turnerende forum/debatforestillinger om aktuelle problemstillinger i sæsonen 2009/2010. Forumteater er en speciel teaterform, hvor publikums holdninger og værdier til teaterstykkets tematikker inddrages. I nogle stykker bliver publikum en del af forestillingen, mens de i andre rådgiver og vejleder rollerne på scenen. Dramatikværket Dramatikværket er et projekt, der er under udvikling på Filurens Teaterskole for Børn. Dramatikværket vil på bestilling få professionelle dramatikere til at udvikle og skrive dramatik, der skal spilles af børn og unge. Sådan dramatik eksisterer der ikke meget af i dag, fordi det ikke falder professionelle dramatikere lige for at skrive til denne målgruppe - med andre ord: den skal bestilles. Dramatikværket er en naturlig videreudvikling af Filurens Teaterskole for børn. Dramatikværket udvikler stykker, der både i sprog, form og tematik udfordrer og fanger børn og unge. Startskuddet på DramatikVærket lød i september 2008 med et pilotprojekt. Frem til jul 2008 udviklede og skrev dramatikeren og børnebogsforfatteren Sally Altschuler i samspil med en gruppe børn

FILUREN

Teater for børn og deres voksne stykket Mand over bord. Dette stykke blev i foråret 2009 sat op i to fortolkninger af elevhold på Filurens Teaterskole for Børn. Dramatikværket støttes af Børnekulturhuset, Århus Århus Kommune, Kulturudviklingspuljen DATS – Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Vilhelm Kiers Fond Region Midtjylland Filurens Teaterskole Filurens Teaterskole har eksisteret siden 2001 og har i dag omkring 200 børn i alderen 5-18, der forår og efterår går til teater hver uge. Teaterskolen har et bredt udbud af teatertræning, både østligt og vestligt, klovnetræning, fysisk teater, improvisation, tekstlæsning og instruktion. For de allermindste har teaterskolen en Teaterlegestue, hvor de 5-7-årige kan lege sig ind i teaterverdenen – og hvert forår er der et teaterhold kun for drengene! Underviserne på Teaterskolen har både teaterfaglighed og pædagogisk faglighed. Underviserne har ofte skuespilleruddannelser fra ind- og udland er uddannede dramapædagoger fra seminarierne, har dramapædagogiske overbygninger på læreruddannelser eller er dramaturgiuddannede fra universitetet. 48

Det lille hus, Fotograf: Steen Jøker Dohn

GRUPPE 38

Internationalt børneteater Gruppe 38 er et professionelt teater, der har eksisteret siden 1972. Teatret fik i 1980 status som egnsteater – kaldes nu ’lille storbyteater’. I starten havde teatret adresse i et nedslidt baghus i Frederiksgade 34 i Århus, indtil det i 1988 overtog det tidligere auktionslokale i Mejlgade. Pr. 1. juli 2004 overtog Gruppe 38 den gamle sæbefabrik i Mejlgade 55, hvor Statens Film Central sidst har haft til huse. Med ’fabrikken’ har teatret fået samlet alle sine aktiviteter under ét tag og samtidig fået udvidet en smule. Lokalerne i sæbefabrikken giver en meget stemningsfuld ramme omkring teatret, skønt beliggenheden i en baggård for enden af Mejlgade ikke kan siges at bidrage til teatrets (logistiske) synlighed i Århus. Teatret har en omfattende turnévirksomhed såvel i Danmark som i udlandet. Turnéerne er bl.a. på det seneste gået til Australien, Kroatien, Norge, Canada, USA, Tyskland, Estland, Skotland og Japan. Der spilles på tysk og engelsk, ligesom fransk har været forsøgt. Formål Teatrets mål er at producere og præsentere forestillinger lokalt, nationalt og også internationalt med en for teatret kendetegnende egenart og kvalitet. Hos Gruppe 38 ønsker man at præsentere teater både for børn og voksne.

GRUPPE 38

Internationalt børneteater Teatret har ’kulturel fyrtårnsstatus’, som, ifølge Århus Kunstråd, er funderet i teatrets internationale strategi inkluderende turneer i udlandet, forestillingernes egenart og ikke mindst flere Reumert-nominerede og -vindende forestillinger. Vision Teatret har en vision om at vise kvalitetsteater til så mange som muligt til så billige billetpriser som muligt. Gruppe 38 vil genkendes på en særegen kunstnerisk profil og på det sofistikerede og komplekse i det enkle, for derved at skabe uforudsigelige oplevelser med ganske få og enkle virkemidler. Teatrets vision er at præsentere kunst/forestillinger, der kan forandre, skabe kontemplation og dermed bidrage til små og store tilskueres identitetsprojekter ved at give oplevelser, der vender det sædvanlige og velkendte ’på hovedet’. Scener Gruppe 38 har én stationær scene i Århus, Mejlgade 55B.

Primær målgruppe Gruppe 38’s interessenter er primært børnefamilier, skoler og daginstitutioner. Men man forsøger dog pt. at vinde terræn hos andre segmenter og har bl.a. samarbejdet med teatret Svalegangen. Den aktuelle sæson præsenterer også en del forestillinger for store børn/teenagere. Teatret er motiveret af et eksplicit ønske om at blive tænkt på som mere og andet end børneteater. Den internationale teaterfestival i Århus i juni 2009 ’ILT09’ var et eksempel på et sådant samarbejdsinitiativ med andre teatre i Århus og Kulturhus Århus. Aktiviteter Teatret producerer én ny produktion om året og spiller derudover tidligere forestillinger på Mejlgadescenen, andre steder i Danmark samt i udlandet. Gruppe 38 præsenterer også gæsteforestillinger, ofte ’fundet og handlet’ på danske børneteaterfestivaler i løbet af året, hvor hele personalet ofte er deltagende i udvælgelsen.

Samarbejder Teatret ved Hans Rønne (Århus) Teater2Tusind (Svendborg) Teater Refleksion (Århus) Svalegangen (Århus) Kulturhus Århus Jysk Skolescene & teaterkontaktlærere (ca. 250) fordelt på hele regionen Bestyrelse Formand Anette Eggert (administrator for Teatret v/ Hans Rønne) Peter Storgaard (advokat) Bo Abrahamsen (udpeget af Århus Byråd) Else Kronman (udpeget af Århus Byråd) Søren Søndberg - (næstformand og ansat på Gruppe 38) Meike Mervig (ansat i administrationen hos Gruppe 38). Ledelse Kunstnerisk leder: Bodil Alling Kunstnerisk personale Bodil Alling Søren Søndberg Joakim Eggert Jakob Kirkegaard Claus Mandøe (Fra De Røde Heste) Peter Seligmann (Teater2Tusind)

GRUPPE 38

Internationalt børneteater Gæsteskuespillere på gæsteforestillingerne. i alt: 6 personer + gæster. Teknisk og administrativt personale Henrik Gadebjerg (økonomi og personale) Meike Kerstine Mervig (pr, udlandsturné) Charlotte Aaby (pr, indlandsturné) Søren La Cour (Værksted/teknik) Joakim Eggert (Skuespiller + filmoptagelse, scapes og lignende forestillingsmateriale). Claus Helbo (Scenografi, plakater og sæsonprogrammer) Johanne Møller (Rengøring) Frivillige: Bl.a. Johanne Møller, Sigrid Moses, Judith Gorski (Undervisningsmateriale). Publikum Salg af forestillinger/billetsalg for sæson 2008/2009: Gæstespil – belægning: 95,39 % 2602 fordelt på 34 opførelser. Egne forestillinger – belægning: 96,81 % 5016 fordelt på 87 opførelser Turné indland – belægning: 100 % 4080 fordelt på 60 opførsler Tourné udland: 3800 fordelt på 45 opførsler

Økonomi Gruppe 38 har i perioden 2008-2009 fået tilskud på kr. 3.843.900 kr. fra Århus Kommune. Øvrige tilskud i perioden ligger på ca. kr. 600.000 kr., herunder tilskud til international teaterudveksling (turnéer mv.) samt billetrefusion. Driftstilskuddet er blevet opskrevet til kr. 4.242.100 kr. (En stigning på kr. 500.000 kr. i forhold til det beløb, der oprindeligt blev bevilget for den indeværende kontraktperiode, i henhold til 2005-2006 sæsonen.) Herudover ansøger teatret om tilskud til bandt andet teater- og sceneteknik, rejsemidler og projektstøtte. Gruppe 38 har over en stabil periode ligget på ca. 500.000 kr. pr. sæson i en ’ekstraordinær’ kapitaltilstrømning fra eksempelvis Kunstrådets Scenekunstudvalg, Region Midtjylland samt fra lokale, århusianske puljer. Prispolitik Billetpris: 60 kr. – Der ydes studie/kollegarabat – 30 kr./forestilling – Abonnentordning – 3. forestilling købt inden for sæsonen koster 40 kr. – Refusionsordning til skoler/institutioner.

Vigtige årstal 1972: Gruppe 38 etableredes af to fritidspædagoger. 1983: der opstod der en uforsonlig strid i teatertruppen om den kunstneriske linje, og gruppen deltes i to enheder. De tilbageblevne aktører bevarede det oprindelige navn ’Gruppe 38’. Blandt de tilbageblevne var den nuværende kunstneriske leder Bodil Alling. Det ’nye Gruppe 38’ skrinlagde på dette tidspunkt en kompromisløs pædagogisk og social målsætning for at give sig hen til at udvikle på et nyt betydningsbærende formsprog og fokus på dramaturgiske, æstetiske potentialer i teatrets forestillinger. 1988: Gruppe 38 overtog det gamle auktionslokale i Mejlgade og fik endelig en stationær scene. 1996: teatret modtog prisen Årets Børneteater af Danmarks Teaterforeninger. 1998: Bodil Alling modtog Horsens Kommunes Børneteaterpris samt anerkendelse af Statens Kunstfond for sit kunstneriske virke hos Gruppe 38. 1999: Reumertnominering for forestillingen Hans og Grete. 2001: Reumertnominering for En lille sonate. 2003: Den lille pige med svovlstikkerne fik Årets Reumert (Årets Børneteater). 2006: Du må være en engel, Hans Christian blev tildelt Årets Reumert (Årets Børneteater).

GRUPPE 38

Internationalt børneteater børneteater

Tilskuertal Århus 2007/2008 Hans og Grethe Ved siden af Bukseknappen Du må være en Engel … Poul Sine Høns Lykkelige glimt (Frankrig, ca.-‐tal) Skrible (Frankring) Det hungrende bæst NatCirkus Farvel hr. Muﬃn Iliaden Tænk engang Blah blah blah 0

100 200 300 400 500 600 700 800 900 EgenprodukZoner

> Peter Seligmann i ”Bukseknappen” (Foto: )

Gæstespil

GRUPPE 38

Internationalt børneteater

Turnéfores*llinger 2007/2008 En lille sonate Ved siden af Den lille pige med svovls@kkerne Du må være en Engel… Hans og Grethe Poul Sine Høns Udland

Indland

GRUPPE 38

Internationalt børneteater

54 Bodil Alling i ”Du må være en engel, Hans Christian”

TEATER REFLEKSION Animationsteater

Teater Refleksion turnerer verden rundt med sine animationsforestillinger, og fra 2010 får teatret også en længe ventet synlig position i Århus, når premieren på H. C.’s Ventesal – noget så sjældent som en dukkeforestilling for voksne – markerer flytningen fra Sintrupvej i Brabrand til teatret nye lokaler på Frederiksgade 72B, 8000 Århus. Det bliver Danmarks første scene med en dukke- og animationsteaterprofil. ”Det betyder, at vi fremover kan vise vores egne forestillinger oftere end tidligere, og at vi nu for alvor får hjemmebane og hjemmepublikum i Århus. Fremover vil vi desuden fokusere på dukke- og animationsteater for både voksne og børn, og vi håber at kunne give publikum helt nye, kulturelle oplevelser i den sammenhæng,” siger teaterleder Bjarne Sandborg. Århus Kommunes Kunstråd beskriver teatret: ”Teater Refleksion har i dag en kunstnerisk profil, der kan beskrives som enestående. Kunstrådet opfatter teatret som en betydende og vigtig aktør. Begrænsninger er svære at få øje på.” Vision Teater Refleksion stræber efter at levere teater af højeste kvalitet – både hvad angår indhold og udtryk. Teatrets særkende er brugen af dukker og animationer på scenen, hvor dukken står som

TEATER REFLEKSION Animationsteater

centralt objekt og medie. Ofte er det eksistentielle temaer der tages op i en atmosfære af ro, koncentration og nærvær, som giver både børn og voksne rum til fordybelse. Formålet er at inspirere, udfordre og opmuntre publikum til at tage de udfordringer op, som opstår i en til tider kompliceret og uoverskuelig verden – og at agere kompetent og meningsfuldt herpå. Det gøres ved at tale til både sanser og intellekt og fordrer et åbent og nysgerrigt sind, der er indstillet på indlevelse og opsat på oplevelse – netop, som man ser det hos børn. Når Teater Refleksion producerer teater er det først og fremmest kendetegnet af en frugtbar udforskning af animationens mange muligheder. Til hver enkelt forestilling søges nye veje. Hver forestilling får sit helt eget levendegjorte udtryk. Men forestillingerne er altid koncentreret om fordybelsen i det magiske, og derfor er nærværet en af de væsentlige ingredienser, som børnene – og de voksne – får lov til at mærke på krop og sjæl. Aktivitetstyper Teater Refleksion producerer animationsforestillinger, primært for et børnepublikum. Forestillingerne spilles stationært og på turne såvel nationalt som internationalt. I sæsonen 2009/2010 spiller teatret følgende forestillinger: H. C.s ventesal (premiere februar 2010, voksne), Den grimme ælling (2009, 5-8 år og voksne), MAK-VÆRK (2008, 5-9 år), Kas56

semadsen (2007, 5-10 år), Himmelsange (2006, 2-4 år og voksne), Farvel hr. Muffin (fra 6 år og op) Hertil kommer gæstespillet En mærkelig have af Madam Bach (3-8 år, spiller på Gruppe 38). Teatret har en markant international turneaktivitet, der i perioden 2007-2009 tæller: • VulkanFestival (Stockholm, Sverige) 2009 • Dublin International Theatre Festival (Dublin, Irland) 2009 • Baboro (Galway, Irland) 2009 • Sonar Festival (Louisburgh, Irland) 2009 • KinderKinder Festival (Hamburg, Tyskland) 2009 • Figurteaterfestival (Kristiansand, Norge) 2009 • Kopergietery (Gent, Belgien) 2009 • International Arts Carnival (Hong Kong, Kina) 2009 • Kijimuna Festiva (Okinawa, Japan) 1009 • TACTAN Festival (Osaka, Japan) 2009 • ZA-Koneji (Tokyo, Japan) 2009 • SCHÂXPIR (Linz, Østrig) 2009 • Lakeside Int. Children’s Theatre Festival (Nottingham, England) 2009 • Imaginate (Edinburgh/UK) 2009 • Ottawa Int. Children’s Festival (Ottawa, Canada) 2009 • Teatralia (Madrid, Spanien) 2009 • Fidena (Bochum, Tyskland) 2008 • Draiocht Festival (Dublin, Irland) 2008/2009 • ASSITTEJ World Congress 2008 (Adelaide, Australien)

• Sydney Opera House (Sydney, Australien) 2008 • CAPEL, Luxemborg 2007 • Scene bunte wähne (Østrig and Tjekkiet) in 1999/2001/2007 • Danish Children’s Theatre Festival (New Victory Theatre - New York, USA) 2007 • Tour of Japan (Kochi, Kumamoto, Nagoya, Osaka og Kyoto, Japan) 2007 • Tour of the USA (Pittsburgh, San Antonio, Fayetteville og Sommerville, USA) 2007 Samarbejdspartnere Gruppe 38 Teater My Entréscenen Svalegangen De røde heste Stuffed Puppet Theatre

TEATER REFLEKSION Animationsteater

Bestyrelse Teater Refleksion er en forening, der ledes af en styrelse bestående af tre medlemmer.

Prispolitik Løssalg 60 kr. Abonnement 40 kr.

Ledelse Bjarne Sandborg (teaterleder)

H. C.’s ventesal: Løssalg 110 kr. Abonnement 80 kr. Løssalg studerende 60 kr. Til turne sælges hele forestillinger for mellem 4800 kr. og 7500 kr.

Kunstnerisk personale Mariann Aagaard er fast tilknyttet dukkemager og scenograf Til de aktuelle forestillinger i 2009/2010 er der tilknyttet følgende freelance kunstnere: 9 dukkeførere/spillere, 3 instruktører, 3 scenografi/ dukkemagerassistenter, 6 manuskriptforfattere, 4 komponister/lydkonsulenter, 2 lysdesignere og 2 konsulenter. Teknisk og administrativt personale 1 administrator 1 PR og marketingsmedarbejder 1 bogholder 1 tekniker 1 praktikant Publikum Teater Refleksion spiller omkring 200 forestillinger pr. sæson. Det maksimale publikumstal til den enkelte forestilling varierer mellem 40 (Himmelsange) og 80 tilskuere

Økonomi Teater Refleksion modtager driftstilskud fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg og fra Århus Kommune I 2009 er Århus Kommunes tilskud på ca. 1,6 mio. kr. Scenekunstudvalget: 2008/2009: 2.100.000 (drift og 1produktion samt turnevirksomhed) 2009/2010: 1.500.00 (drift og 1 produktion efter eget valg) 2010/2011: 1.600.000 (drift, produktion af Skabelsen samt internationale aktiviteter) Wilhelm Hansen Fonden har ydet 50.000 kr. til produktionen af H. C.’s ventesal (2010)

TEATER REFLEKSION Animationsteater

GELLERUPSCENEN

teater for og med børn og unge Gellerupscenen har eksisteret siden 1984 med den specielle profil, at der er amatørskuespillere på scenen og professionelle på de andre funktioner. Gellerupscenen arbejder for at give deltagerne de bedste muligheder for kompetenceudvikling, både når det drejer sig om teaterskolens undervisning og scenens teaterproduktion. Hvert år kommer en række af Gellerupscenens deltagere videre inden for kunst, kultur, film, musik og teater. Hermed er Gellerupscenen et betydningsfuldt led i fødekæden for det århusianske teater- og kulturliv. Gellerupscenen arbejder med integration som element i alle produktioner og skaber kulturel udveksling ved at give andre kulturer end dansk plads på scenen. Samtidig præsenterer Gellerupscenen dansk kulturarv og værdier for et publikum med anden baggrund end dansk. Gellerupscenen oplever, at flere fra lokalområdet, mænd, kvinder og børn, kommer i teatret end tidligere. Samtidig kommer en stor del af publikum uden for lokalområdet, når vi viser debatskabende teater med integrationstemaer. Gellerupscenen Gudrunsvej 80 8220 Brabrand Postbox 1526 8625 0366 www.gellerupscenen.dk post@gellerupscenen.dk

Mål 1. Udvikle teatrets egenproduktioner 2. Fastholde og udbygge familie- og ungdomspublikummet 3. Styrke samarbejdet med kunst-, kultur- og uddannelsesinstitutioner

GELLERUPSCENEN

Teater for og med børn og unge 4. Fastholde position som rådgivningscenter 5. Udvikle kulturrum, hvor forskellige generationer og kulturer kan mødes 6. Give mulighed for lokal kultur 7. Udvikle Teaterskolen for Unge i Århus 8. Styrke vækstlaget for børn 9. Samarbejde inden for børne- og ungdomskulturen i Århus Vision Gellerupscenen vil prioritere børn og unge samt mødet på tværs af kulturer og generationer. Gellerupscenen skal fortsat være talentfabrik og kulturelt mødested, der giver oplevelser og skaber debat. Gennem sine aktiviteter ønsker Gellerupscenen at være en hjørnesten i lokalområdet og at bringe resten af Århus til Gellerup. Gellerupscenen arbejder på at forbedre og udbygge sine tilbud til børn og unge og vil gerne samle flere aktiviteter i deres regi. Det er et særkende for Gellerupscenen, at der er synergi mellem teatrets mange teaterproduktioner, undervisning, arrangementer og aktiviteter. Aktivitetstyper Teaterskole for børn og unge fra 12 til 25 år. Fremvisning af teaterskolens forestillinger. Gæstespil.

Fysiske rammer Gellerupscenens forestillinger spiller oftest på den store scene, der kan rumme op til 400 tilskuere. Herudover har Gellerupscenen en prøvesal, der kan anvendes til opførelser for op til 40 tilskuere, et værksted, en systue og en foyer. Samarbejdspartnere Kulturhus Århus Børnekulturhuset BUPL Aarhus Festuge Sundhedshus for unge Kvindemuseet Teaterskolen for Børn Århus Musikskole Danseværket Århus Billed- og Medieskole Den Jyske Opera Bestyrelse Jette Vennekilde (formand) Bent Nielsen Lone Wendelin Torben Dreier Karen Margrethe Sørensen Ledelse Bo Cornelius (Belysningsmester/rekvisitter)

Lisbet Lautrup Knudsen (PR & teaterkonsulent, instruktør) Hans Strandmark (Scenemester) Hans Helmuth Ebbesen (Tonemester) Kunstnerisk personale (2009/2010) Undervisere: Tine Høst, Erik Schøler, Isabelle Reynaud, Charlotte Prip og Lisbet Lautrup Knudsen Koreograf og koncept: Brian Degn Instruktør: Chadi Abdul Karim, Lisbet Lautrup Knudsen, Henrik Krogh Manuskript: Morten Lundgaard Scenografi: Per Victor, Jan Danebod Lysdesign: Morten Ladefoged Lyddesign: Ole Jürgensen Kapelmestre: Keld Haaning Ibsen, Emil Holmgren Dansere: Rami Al-Saadi & Jon Bülow Stage Plakat: Dorthe Stricker I 2008/2009 udgjorde personale tilknyttet scenen i alt 77,5 lønmåneder Administrativt og teknisk personale Susanne Stenskov Nielsen (Administration) Christian Vestergaard (Teaterteknikerelev) Kirsten Møller Pedersen (Flexjob, kostumer, all round) Kirsten Østergaard Jensen (Flexjob, all round)

GELLERUPSCENEN

teater for og med børn og unge I 2008/2009 udgjorde det administrative personale i alt 25 lønmåneder Publikum I 2008/2009 havde Gellerupscenen et tilskuertal på 6618 til sine egenproduktioner samt 4546 til samarbejdsprojekter og gæstespil Prispolitik Deltagerbetaling for teaterskolens kurser er mellem 1000 og 1500 kr. Billetter til Gellerupscenens forestillinger koster mellem 50 og 110 kr. alt efter forestillingen. Der ydes generelt en rabat på 5 kr. pr. billet ved køb af minimum 15 billetter. Til efterårsproduktion er hverdage billigdage. Billetter bestilles via Gellerupscenens billetkontor (8625 0366) eller post@gellerupscenen.dk, samt på Billetnet (udvalgte forestillinger) Økonomi Sponsorer Nordeafonden

Haiku (Cantabile 2, gæstespil på Entré Scenen, december 2009)

Den kunstneriske fødekæde

Morten Roesen

Den kunstneriske fødekæde Af Morten Roesen

I Århus Kommunes satsningsområder i kulturpolitikken for perioden 2008-2011 er ”Styrkelse af teaterområdet” et af punkterne. Her lyder målet: Århus skal være en af Nordeuropas mest tiltrækkende og dynamiske teaterbyer med en mangfoldighed af scener, grupper og kunstnere. Alle skal med hver sit kunstneriske særpræg være en væsentlig del af byens liv [...] Teatermiljøet skal have optimal mulighed for at opretholde og udvikle kunstneriske fødekæder og for at samarbejde og udveksle erfaringer og forestillinger på globalt plan. (Kulturforvaltningen, 2008 s. 20) I denne del af kortlægningen undersøges den kunstneriske fødekæde som bidrager til den scenekunstneriske mangfoldighed i Århus. Udgangspunktet er, at en række institutioner på forskellig vis er med til at skabe rammerne om den del af det scenekunstneriske miljø, der kan betegnes som vækstlag. Katapult, Entréscenen, Svalegangen og Kulturhus Århus

er platforme for det professionelle uafhængige scenekunstmiljø og de ikke-etablerede scenekunstnere, som gennem disse steder har mulighed for at producere. I artiklen inddrages en række interviews med nøglepersoner fra den mere etablerede del af dette scenekunstmiljø. Men først en præsentation af de forskellige institutioner på området. Teater Katapult Teater Katapult har en kunstnerisk profil der tager udgangspunkt i det tekstbaserede narrative teater. Teatret har levet en omtumlet tilværelse de senere år, men Århus Kommune yder fra 2009 atter driftsstøtte til teatret. Som begrundelse bruges blandt andet det argument, at Katapult har hjulpet unge kunstnere som var på vej op og at: ”Katapult skabe et ”hus” fortrinsvis for vækstlaget [...]” og arbejder med ”teaterforestilling fra vækstlagsniveau til det professionelle niveau.”(Kulturforvaltningen 2008, s. 50). En stor del af teaterfolkene på Katapult er del af det semiprofessionelle vækstlag, men også professionelle freelance teaterfolk spiller på Teater Katapult. Den professionelle nyopstartede gruppe Teateriet spillede i efteråret forestillingen: Wake up and smell the coffee,

som var en monolog af Kenneth Andersson, instrueret af Nikolaj Mineka, begge uddannede fra Skuespillerskolen v. Aarhus Teaters skuespillerskole årgang 2008. Katapult rummer således både den ikke-professionelle del af vækstlaget – dem der endnu ikke lever af at være scenekunstnere og som ikke har en scenekunstnerisk uddannelse – og de professionelle, der søger rammerne for en mere eksperimenterende scenekunst. Entré Scenen Også Entré Scenen har på det seneste fået øget sit kommunale driftstilskud. Begrundelsen er: ”[...]at Entré Scenen er en væsentlig del af fødekæden, vækstlaget og netværket i teaterlivet i Århus” (ibid., s. 49). Her er det vigtigt at pointere, at Entré Scenen er en professionel scene, og at vækstlag i den forbindelse først og fremmest betegner det ikke-etablerede og det eksperimenterende. Kommunen beskriver samtidig Entré Scenen som ”[...] et centralt og afgørende sted for fremtidens teater, hvor nye og endnu ikke skabte kunstformer kan få de optimale vækstbetingelser og præsenteres for publikum.”(ibid.) Vækst sættes altså her i forbindelse med den kunstneriske fornyelse, som Entré Scenen

Den kunstneriske fødekæde Morten Roesen

arbejder målrettet med, eksempelvis i LABORATORIET: “Laboratoriet, som har eksisteret i nogle år, er et tilbud til det professionelle teatermiljø. […] Ambitionen er at skubbe grænserne for scenekunst mod mere tidssvarende udtryk”(Århus Kommunes Kunstråd, s. 37). Junge Hunde er et andet tiltag hos Entré Scenen, som understøtter det eksperimenterende – her gennem international udveksling: ”Entré Scenen vil med Junge Hunde forny det kendte netværk til optimal hjælp til unge kunstnere i alle europæiske lande. Junge Hunde vil formidle kontakter og samarbejder på tværs af grænser i Europa.”(ibid.) Når John Andreasen (formand for Entré Scenens bestyrelse) skal forholde sig til begrebet vækstlag, fremstiller han det på denne måde: Jeg er interesseret i vækst. Det er ikke noget bestemt lag, der ligger et eller andet sted. For mig kan vækst foregå mange steder, og det kan ske på samme tid, og det kan ske ved at inspirere på tværs af en helt masse ting, og det vil sige, jeg har svært ved termen vækstlag, som kan have mange betydninger.

Svalegangen I den officielle kulturpolitik, som bygger på Kunstrådets evaluering fra 2007 fremhæves: ”Svalegangens evne til at samarbejde lokalt, nationalt og internationalt, dets engagement i forhold til talentpleje”(s. 49). Det mest markante eksempel herpå er Svalegangens samarbejde med teatergruppen Von Baden. Og her kan man tage fat i begrebet fødekæde som kommenen bruger det. Von Baden fik som vækstlagsgruppe lov til i sin tid, at spille på Entré Scenen og senere fik de en 3-årig talent- og udviklingsaftale med Svalegangen. Teaterchef Niels Andersen mener, at en forholdsvis etableret kulturinstitution har et vist ansvar for, at ville være med til at udvikle det lokale vækstlag. Derfor ønsker han at give dele heraf plads på Svalegangen og derigennem være med til at opkvalificere det. Som han siger om Von Baden-samarbejdet: Et af succeskriterierne det var, at når vi var færdige, så skulle Von Baden gerne kunne stå på egne ben og selv være i stand til at søge penge fra de statslige midler, for eksempel hos scenekunstudvalget og så videre og det lykkedes. (Niels Andersen)

Niels Andersen påpeger, at talentudvikling også indgår i de udviklingsmål, kommunen og Svalegangen er blevet enige om for de næste fire år. Dette kræver dog eksterne midler, som da Kunstrådet i Århus medfinansierede Von Baden projektet i tre år. Kulturhus Århus: Kulturhus Århus, er en central spiller i det århusianske scenekunstlandskab. Kulturhus Århus stiller både lokaler og projektkontorer til rådighed for scenekunstgrupper, som ikke har et fast sted at være. Det drejer sig om professionelle grupper som Secret Hotel, Von Baden, Teater freezeProductions og SCENEagenturet, som alle har projektkontorer på Brobjergskolen og i Officersbygningen. Udover de professionelle scenekunstfolk arbejder Kulturhus Århus også med at skabe muligheder for det semiprofessionelle vækstlag. Som Astrid Guldhammer, børnekulturkonsulent fra Børnekulturhuset, mener, har de altid været gode til at tage godt imod folk, og som hun siger: ”Kulturhus Århus skal man ikke underkende som ”vækstlagsjordmoder”. Den nuværende situation er den, at Kulturhus Århus skal gentænke rammerne for sit virke i forbindelse med etableringen af produktionscentret på Godsbanen.

Den kunstneriske fødekæde

Morten Roesen

Vækstlagsproblemet Når kommunen i sin kulturpolitik forholder sig til problematikken omkring vækstlag og fødekæde, så er det et springende punkt at forholde sig til de scenekunstnere, der over en årrække ikke opnår driftsstøtte på trods af en kunstnerisk udvikling. Ifølge Guldhammer er der en masse god vilje fra kommunen, men dynamikken har vanskelige vilkår, og der stilles store krav til teatergrupperne, før de får mulighed for at opnå mere stabile produktionsvilkår. Barbara Simonsen fra Det Andet Teater og kunstnerisk leder af LABORATORIET på Entré Scenen leverer en kritik af de manglende etableringsmuligheder, og peger på, at det er en medvirkende årsag til talentflugten, som blandt andet Kulturhus Århus’ oprettelse skulle forhindre: Århus er ikke specielt god til at sikre, at de bedste talenter bliver i byen, når de rykker videre fra vækstlaget. Der er masser af plads og ressourcer til en, når man er ny og ikke koster så meget og bare skal bruge nogle øvelokaler og en minimal sjat at producere for – men når man er blevet dygtigere, vil mere, kan mere og bliver dyrere og mere krævende, så er det svært

at komme videre. Mange af de dygtigste kunstnere og bedste projekter hutler sig igennem i en årrække, indtil de kører trætte og flytter til København [...] (Barbara Simonsen)

mere erfarne del af vækstlaget, men ingen af stederne kan tilbyde stabile produktionsvilkår.

Uddannelse og udvikling En af de faktorer, der er en væsentlig for, hvordan vækDerfor giver Simonsen også en skarp kritik af den stlaget i Århus ser ud, er, de scenekunstneriske uddankommunale forståelse af den ikke-institutionelle nelser i byen. John Andreasen peger på nedlæggelsen scenekunst, som er medvirkende til, at det er vanskeligt af Nordisk Teaterskole var ”et stort tab for byen” både i at gå fra at være et talent i det uetablerede vækstlag til forhold til talentudvikling, men også fordi skolen tiltrak at etablere sig som professionel scenekunstner. I den mange højt kvalificerede gæstelærere til byen. Denne forstand er kulturpolitikken medvirkende til, at grupper funktion er ifølge Andreasen delvis overtaget af Entré som har arbejdet professionelt i en lang årrække fastScenen, der stadig henter gæstelærere ind med henholdet i vækstlagskategorien. Som hun udtrykker det: blik på kunstneriske udviklingsprocesser gennem tiltag som Junge Hunde og LABORATORIET. Andreasen Det er også frustrerende om og om igen af kommener dog, at det er begrænset hvor mange resmune og institutioner at blive kaldt vækstlag og sourcer Entré Scenen kan bruge på det, netop pga. nyt talent, når man er ved at være gråhåret og manglen på støtte. Simonsen udtaler om sit arbejde i har arbejdet fuldt professionelt i en årrække – LABORATORIET: blot fordi man ikke har en scene eller et driftsbudget, eller måske blot fordi disse instanser Vores vigtigste mål for byen, vi har hjemme i, simpelthen ikke forstår det nye scenekunster at hente ny inspiration hjem. Det gør vi ved landkort, der er vokset frem de sidste 10-15 år. at vende scenekunstens processer og metoder, (Barbara Simonsen) bl.a. med internationale gæstekunstnere, som samarbejder med danske, eller ved at hente Såvel Kulturhus Århus som Entré Scenen udfylder en viden hjem [...] (Barbara Simonsen) væsentlig funktion i forhold til den professionelle og

Den kunstneriske fødekæde Morten Roesen

GITIS Scandinavia var også et eksempel på en alternativ teaterskole i Århus som i 2009 måtte lukke efter manglende anerkendelse fra staten, og manglende kommunal støtte. Selvom GITIS Scandinavias æstetik var anderledes end det performance-orienterede, som Simonsen snakker om, kan man stadig bruge lukningen af GITIS som eksempel på, at der ikke er rum for den diversitet, de lokale kunstnere efterspørger. Hvis der ingen steder er, hvor der bliver dyrket noget nyt, øger det risikoen for, at talenterne flygter til København. Også Barbara Simonsen peger på, at det er et tab for Århus, at de alternative teaterskoler er lukkede: I 90’erne havde Århus et rigtigt spændende performance-miljø på vej frem, og så valgte man at skære en af dets hovedpulsårer over ved at lukke Nordisk Teaterskole. [...] Lige nu er der NUL alternative teaterskoler i Århus, nul steder at rekruttere performere med moderne og anderledes kompetencer i forhold til de alm. skuespillerskoler. (Barbara Simonsen) De uafhængige scenekunstnere Netop i forhold til den professionelle del af det ikkeetablerede scenekunstmiljø passer vækstlagstermen dårligt, og �� Christine Fentz, ordfører i foreningen Uaf-

hængige Scenekunstnere (US) 2005-2009 �� foretrækker da også begreberne ”Det institutionelle miljø” og ”Det ikke-institutionelle miljø”. Disse er inspireret af Sveriges kulturbegreber, og Fentz trækker desuden Norges kulturpolitik ind i diskussionen. Her er der i det, der svarer til den danske teaterlov, indført begrebet såkaldt kunstnerisk ligestilling, således at det ”Ikkeinstitutionelle felt” benævnes som lige så vigtigt som ”Det institutionelle felt”: ”[...] det sætter et fokus på at begge felter er nødvendige[...]”(Christine Fentz) I modsætning til begreber som ikke-etablerede og vækstlag, der implicerer, at de kunstnere, der befinder sig her er i en venteposition i forhold til det etablerede, så rummer begrebsparret institutionelt og ikkeinstitutionelt muligheden for også at se fordelene i at fastholde et ikke-institutionelt scenekunstmiljø som et supplement til det institutionelle. Fentz peger på, at der er klare fordele ved at være i det ikke-institutionelle felt: ”Er der nogen der har tænkt på, at det er i det frie felt det er fedt at være, fordi det er der, man kan bevæge sig hurtigere, når man ikke har et hus på ryggen?”(Christine Fentz) Som hun påpeger, har man som fri scenekunstner nogle andre handlemulighed og man kan flytte sig fra

projekt til projekt. Dette afspejler sig i Fentz’ egne projekter, som løbende afvikles rundt omkring i verden. Fentz mener altså, at der ligger en fejltolkning i den måde begrebet vækstlag bliver brugt på. Dette gælder især, når man bruger det om de professionelle, frie scenekunstnere, som er medlem af Uafhængige Scenekunstnere. For at kunne skelne mellem de forskellige dele af det, der samlet betegnes som vækstlaget, foreslår Fentz, at vækstlagsbetegnelsen reserveres de semiprofessionel. Altså folk, der er på vej til at etablere sig som professionelle scenekunstnere enten indenfor det institutionelle felt eller det ikke-institutionelle felt. Det er altså gennemgående, at aktørerne i den professionelle del af vækstlaget finder betegnelsen utilfredsstillende. En fastholdelse af erfarne scenekunstnere i vækstlagsgruppen bliver på den måde et symptom på et teatersystem, hvor den ikke-institutionelle del af scenekunstmiljøet har dårlige produktionsbetingelser. Denne frustration om at blive kaldt vækstlag fik i et møde i 2002 Fentz til at holde en brandtale med kollegaerne i ryggen, som startede SAFSA (Sammenslutningen Af Frie Scenekunstnere Aarhus). Dette var en af forløberne for Uafhængige Scenekunstnere, der

Den kunstneriske fødekæde

Morten Roesen

blev stiftet i maj 2005, og inkluderer hele landet, hvoraf omkring en femtedel af medlemmerne er bosiddende i Århus. Det, der var fællesnævneren for at stifte SAFSA, var at medlemmerne havde ens produktionsvilkår. Efter at Kulturministeriets UdviklingsFond blev nedlagt efter regeringsskiftet i 2001, begyndte scenekunstfolket i Århus at se en idé i at tale sammen Det, der gik op for os, var: Uanset hvad vi synes om hinandens æstetik og det er sikkert nogle gange sådan helt på kvalmeniveau, så har vi samme produktionsvilkår; frie midler, det ikkeinstitutionelle.” (Christine Fentz) US’ formål er at tale det frie professionelle miljøs sag og skabe opmærksom på vilkårene for den uafhængige scenekunst: Vi har været til foretræde for Folketingets Kulturudvalg, som var meget lydhøre, og planen var simpelthen at fortælle om de mennesker, der ikke er synlige på grund af mursten. Vi ville fortælle om deres betydning for det fælles, sam-

lede scenekunstlandskab [...] men midler bliver der jo ikke bare flere af. (Christine Fentz)

scenekunstnere kunne komme ind og benytte sig af institutionernes faciliteter:

Det fluktuerende miljø Ifølge Fentz er det karakteristisk, at der er opstået en større dynamik mellem det institutionelle og det ikkeinstitutionelle scenekunstfelt. En del scenekunstnere arbejder både inden for murerne på institutionerne, for eksempel på Det Kongelige Teater og laver i andre perioder sine egne projekter. Fentz beskriver derved miljøet og hele scenekunstlandskabet i dag mere horisontalt end vertikalt. Her er der plads til en større fluksus ind og ud af institutioner, som hun også mener trods alt har fået mere gennemtrængelige mure. Internt i det frie miljø er der også en meget fleksibel organisering. Man grupperer sig på hele tiden på ny, på tværs af allerede eksisterende grupper og man skaber hele tiden nye samarbejder. Flere grupper som Secret Hotel arbejder også med varierende kunstneriske udtryk fra projekt til projekt.

En bedre dynamik mellem de traditionelle og de nyskabende vil givetvis være gavnligt for hele miljøet (Barbara Simonsen) Simonsen mener også at det kunne være: spændende, hvis Århus turde kalde den uafhængige scenekunst sit flagskib. (Barbara Simonsen) Epilog Århus Kommunes kulturpolitik formulerer eksplicit en strategi om at støtte vækstlaget og den kunstneriske fødekæde. Til det formål eksisterer en række forskellige institutioner, der hver især opfylder en funktion i forhold til den del af scenekunstmiljøet, der ikke arbejder indenfor institutionsteatrets rammer:

Fentz nævner eksempler fra udlandet, hvor man prøver at hive de frie scenekunstnere ind i institutionerne. Simonsen har imidlertid en drøm om, at fri

- Teater Katapult sørger for, at teatervækstlaget har et sted at spille og hjælper dem samtidig med at videreudvikle sig. Desuden giver Katapult de professionelle mulighed for at spille og synliggøre sig.

Den kunstneriske fødekæde Morten Roesen

- Entré Scenen er en åben professionel scene, som varetager blandt andet LABORATORIET og Junge Hunde Festival som er med til at fastholde en udvikling af scenekunstområdet i Århus og på internationalt plan. - Svalegangen er et institutionsteater som har inviteret scenekunstgrupper ind i huset, i et forsøg på at viderebringe dem til at kunne klare sig selv. - Kulturhus Århus er samlingspunkt for både det professionelle scenekunstmiljø og vækstlagsmiljøet. Denne del af kortlægningen peger på, at der opstår et spænd mellem de nystartede scenekunstnere, som stadig er på vej til at etablere sig som professionelle kunstnere og de, der allerede har vist deres værd og som ønsker mere stabile rammer for deres kunstneriske arbejde. I den forbindelse er det værd at pege på, at Århus stadig ikke har fundet den model, der netop sikrer en sammenhængende fødekæde og sikrer, at talentmassen i vækstlagsmiljøet får mulighed for at videreudvikle sig som professionelle inden for de ikke-institutionelle produktionsmiljøer.

ENTRÉ SCENEN

Eksperimenterende scenekunst Entré Scenen har siden sin start i 1991 udviklet sig fra at være en lokal eksperimenterende scene for amatører og semiprofessionelle, til at være en professionel åben scene for moderne scenekunst, hvor teatergrupper og dansekompagnier kan leje sig ind. Entré Scenen er også arrangør af forestillinger, køber gæstespil eller indgår i samarbejde med potentielle grupper eller enkeltpersoner. Entré Scenen er et rum for professionel og eksperimenterende scenekunst. Formål At styrke den eksperimenterende scenekunst, og give det bedst mulige betingelser for udvikling. Vision Entré Scenen vil med Junge Hunde forny det kendte netværk til optimal hjælp til unge kunstnere i alle europæiske lande. Junge Hunde vil formidle kontakter og samarbejder på tværs af grænser i Europa. Desuden er målet at afholde et årligt teatertræf/festival i Århus og andre nordiske byer med fokus på udvikling af kunstneriske forskelligheder. Laboratoriet er et tilbud til det professionelle teatermiljø. Ambitionen er at skubbe grænser for scenekunst mod tidssvarende udtryk via dokumenterede

ENTRÉ SCENEN

Eksperimenterende scenekunst

Bestyrelse John Andreasen (formand), Ann Sofie Oxenvad (næstformand), Heidi Reidel Sørensen (kasserer), Jens A. Schmidt og Malco Oliveros. Ledelse Jesper de Neergaard, kunstnerisk leder, Instruktør. Administrativ leder: Jette Skjoldborg Kunstnerisk personale Teatret lægger hus til ca. 20 forestillinger om året. forsøg, som kunstnere ansøger om eller bliver opfordret til at lave. Development of New Art (DNA) skal være med til at udvikle talenter i et stort europæisk samarbejde. Overordnet er ambitionen at blive et Lille Storby Teater, så de økonomiske forhold er sikrede.

Samarbejder Junge Hunde: En sammenslutning mellem 15 teaterhuse i Europa. Er med til at udvikle unge talenter, både nationalt og internationalt.

Teatret har mange gæsteforestillinger fra danske og udenlandske teater- og performancegrupper, som f.eks. Cantabile 2 (DK), Forced entertainment (UK), Pan Pan Theatre (IR), Jamie Adkins (Can).

DEVELOPMENT OF NEW ART (DNA): et kulturprojekt styret af organisationerne: New Web (Czech Republic), Katedra Kultury (Poland), Entré Scénen (Denmark), A4 (Slovakia), L1 (Hungary), Glej Theatre (Slovenia). Og projektet er støttet af EU Program Culture.

Teknisk og adminstrativt personale Tekniker: Jeppe Hemdorff Nissen  Grafisk layouter: Mai Staunsager Tekniker: Jeppe Hemdorff Nissen Teatermedarbejdere: Sigrid Aakvik Bogholder: Frede Søgaard Webmaster: Ture Gjørup

DNA støtter talentfulde unge, der har et lovende potentiale.

Publikum 4080 billetter solgt i efteråret 2009

ENTRÉ SCENEN

Eksperimenterende scenekunst

Laboratoriet For anden sæson i træk arbejder LABORATORIET på en interviewrække med nogle af Europas mest spændende og originale scenekunstnere. Kunstnere som Heiner Goebbels, Jan Fabre, Wayne Traub, Eugenio Barba, Lotte van den Berg, Staffan Holm og Palle Granhøj og grupper som Forced Entertainment og Gob Squad har stillet op til åbenhjertige interviews om deres arbejdsmetoder, erfaringer og utopiske ønsker til prøveprocessen. I denne sæson afsluttes interviewrækken og samles i en vidensbank på LABORATORIETs hjemmeside til glæde for alle, der interesserer sig for scenekunstens metoder og nye veje. LABORATORIET er et åbent forum for danske og nordiske scenekunstnere, der ønsker at gennemføre et eksperiment eller en undersøgelse inden for scenekunst. Eksperimenterne involverer ofte internationale og utraditionelle samarbejder og altid sparring fra LABORATORIETs ansatte eller konsulenter. Se projekter og dokumentation fra tidligere eksperimenter på www.laboratoriet.org Kontakt os på: laboratoriet@laboratoriet.org Kunstnerisk leder for laboratoriet: Barbara Simonsen Haiku (Cantabile 2, gæstespil på Entré Scenen, december 2009).

ENTRÉ SCENEN

Eksperimenterende scenekunst Laboratoriet (fortsat) Projektleder og informationsansvarlig: Deborah Vlaeymans Projektleder: Isabelle Reynaud Kunstnerisk rådgiver: Jesper de Neergaard Råd/tænketank: Rolf Alme, Erik Exe Christoffersen, Kim Eden, Klaus Hoffmeyer, Janek Szatkowski, Jette Lund, Catherine Poher, Trine Rytter Andersen LABORATORIET er støttet af Kulturkontakt Nord, Århus Kommunes Kulturudviklingspulje, Statens Kunstråds Scenekunstudvalg og Wilhelm Hansen Fonden. Prispolitik Priserne varierer fra forestilling til forestilling, men ligger omkring 150 kr. for en billet. Rabatter: – 40% rabat for unge under 25 år, samt pensionister (dog ikke hvis billetprisen er 60 kr. eller derunder). – 1/2 PRIS for studerende. Sammen med de øvrige teatre i Århus har Entré Scenen indført halv pris for studerende. – Rabat ved gruppe på minimum 10 personer. – 100 kr. pr. sæson for at være medlem med 50% rabat til alle forestillinger (dog ikke hvis normalprisen er 60 kr. eller derunder).

Entré Scenen

Aktivitetsoversigt 09/10

Forestilling

Kunstnere/producent

Vanart Long Life Verwilderung Disposable Darlings Completely Simultaneous Junge Hunde Festival Sauna'en Mastercopy The Spontaneous Sculpture Inside Out - Outside In Myldretider Instrumentet Ovartaci Colina The Absolute All Ego Show Spectacular Sommerfugleeffekter

Kofoed & Netterstrøm New Riga Theatre/Århus Festuge Frank Lüdecke Out of Joint Production WeGo Entré Scenen FÅR 302 LiminalDK Banality Dreams dadadans Det Andet Teater Limfjordsteatret Teater freeze Production Laboratoriet Stuart Lynch Forced Entertainment Wunderland

antal opførelser

antal billetter

5 3 1 6 8 9 2 3 3 6 3 2 13 1 2 2 15

226 300 76 140 299 540 139 100 168 292 181 165 1010 20 60 120 244

4080

NB. Det er kun forestillinger markeret med * der indgår i Entré Scenens billetindtægter. De øvrige er enten co-produktioner, hvor scenen er stillet til rådighed eller almindelig udleje i begge tilfælde er billetindtægten overført til kunstnerne.

* *

* * *

ENTRĂ&#x2030; SCENEN

Eksperimenterende scenekunst

Teater Katapult Rosensgade 11 8000 Ă&#x2026;rhus C

KATAPULT

Teater for samtidsdramatik Katapult er teater for samtidsdramatik. På scenen kan man opleve såvel egenproduktioner, som håndplukkede gæstespil samt de allerbedste stykker fra vækstlaget. I Café Sanatoriet, som er en lille café i teatrets stueetage afholdes der kulturelle debataftner, storytelling og fredagsbar med quizzer, livemusik og poesi. Vision Katapult skal være kendt for sin til tider kontroversielle, men altid vedkommende og altid tekstbårne samtidsdramatik. Katapults vision rummer en tredeling, hvor Katapult deles i tre afdelinger: En teaterdel med egenproduktioner, en dramatikudviklingsdel (DRAMATIKERLAB) og en oplevelses- og formidlingsdel, bla. AudioMove. Teatrets chef, Torben Dahl, udtaler: ”Vi har startet workshops op for dramatikertalenter og professionelle reading-forløb Vi har ambitioner om igen at lave en festival for ny dansk dramatik – og på sigt er målet at blive et decideret Center for udvikling af ny dansk dramatik. Samarbejdspartnere pt. er VIA University College og Danske Dramatikere”.

AudioMove-delen, Katapults prisvindende nyskabelse, bla. støttet af Statens Kunstfond – samarbejder med erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, samt turist og oplevelsesindustrien om at skabe nye måder at lave lærings- og informationsforløb på. oplevelses og formidlingsdelen bliver til en virksomhed under teatret, som på sigt skal fungere på helt markedsmæssige vilkår uden støtte af nogen art. Formål Opsætningerne ved Katapult skal være vedrørende for den enkelte person og kunne provokere, så det rykker noget ved publikum. Baggrund 1994: Fem mennesker fra forskellige teatre i Århus og Ålborg danner en studiegruppe med fokus på konflikten i Bosnien. Hensigten var at skrive og producere en forestilling, der skulle afsløre konfliktens virkelige bødler. Projektet viste sig dog for omfattende, og blev droppet, men gruppen bestod. 1995: Katapult stifter en forening, der vil skabe og spille ny dansk dramatik. Den gamle studiegruppe omdannes således til projektstøttet teatergruppe. 1996:Teatergruppen Katapult har formelt adresse i Torben Dahls privat, og året går fortrinsvist med at organisere og planlægge teatrets idé og den første

KATAPULT

Teater for samtidsdramatik forestilling. Den 31. maj kan Katapult præsentere sin første urpremiere: Jernlady af Tym Andersen, der vises på Brobjergskolen og instrueres af Torben Dahl selv. 2000: Katapult får projektkontor hos Kulturhus Århus på Brobjergskolen. Dermed kan foreningens bookingvirksomhed udbygges, og Oplysningskredsen Katapult udnyttes til kurser og uddannelse indenfor instruktion og skriveteknik. 2001: Et meget ”administrativt” år for Katapult. Foreningen får sin første medarbejder på kontor. Der indledes forhandlinger med Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning om Katapults eventuelle overtagelse af Byens Åbne Scene. Forhandlingerne falder godt ud, og det besluttes fra Kommunens side, at det er Teater Katapult, der fra 1. januar 2002 skal drive teatret i Rosensgade. 2002: Den 17. maj åbnes teatret af kulturrådmand Torben Brandi – og hele Århus’ teaterkulturverden er til stede ved en gigantisk event og fest, der varer hele dagen og natten med. Der oprettes et dramaturgiat. Umiddelbart efter sommeren kommer Katapults første deciderede trykte program på gaden (og teaterhusetsførste trykte program siden Svalegangen i 1981), og Katapult starter den første halvårssæson – trods få økonomiske midler - med hele to egenproduktioner og en co-produktion. Ikke mindst 76

Lars Kaalunds I en kælder vækker stor opsigt, fordi forestillingen har så stor indvirkning på publikum, at nogle græder og en enkelt kaster op umiddelbart efter en af forestillingerne! Det første program byder på i alt ni premierer, og hertil kommer storytelling, foredrag, lyrikoplæsnig, musik og stand-up i teatrets café. 2007: Katapult er stadig døden nær af økonomisk iltmangel. Driftsbudgettet ligger fortsat på 200.000 kr. Men trods økonomisk trængsel er der livstegn på teatret, der arbejdes benhårdt på atter at vende modgang.

2008: Det kommunale tilskud vender tilbage og Katapult åbner igen delvist scenen. Byen får således igen en åben scene for vækstlaget, men uden Katapults egenproduktioner mangler broen mellem vækstlaget og det professionelle stadig. 2009: Katapult rejser sig igen for alvor Nye sponsorer er kommet til og stærkt hjulpet på vej af faste støttemidler fra kommune, forskellige tilskud fra Statens Kunstråd samt tilskud til Audio Move fra Statens Kunstfond.

KATAPULT

Teater for samtidsdramatik Fremtidsperspektiver Efterårssæsonen præsenteres på et pressemøde, hvor teatret også afslører ny designlinje, virksomhedsstruktur m.m. Egenproduktion med støtte fra Scenekunstudvalget, der har finanskrisen som tema. Stykket har ur-premiere ultimo januar 2010. Efter en pause på 2-3 år begynder Katapult igen at stå for udvikling af ny dansk dramatik. Kunstrådet har støttet teatret med 60.000 kr. til et reading og udviklingsforløb. Scener Katapults teatersal med plads til ca. 54 publikummer. Foyerscenen med plads til ca. 30 – 35 personer. Arrangementer Ca. 9 teaterforestillinger årligt. Ca. 4 historiefortællings arrangementer i efterårshalvåret. Deltagelse i 2-3 festivaler årligt. Fredagscafé hver fredag inden for seasonen. Aktivitetstyper Scenekunst, teaterforestillinger, historiefortælling, festival, fredagscaféer, kulturdebataftner, musik, audiomove, dramatikervæksted.

Samarbejdspartnere Århus Festuge Aarhus Teater Alexandra Instituttet Innovation Lab Visit Horsens Moesgård Museum Visit Århus Idrætssamvirket Århus Silkeborg Kunstmuseum Dansk Forfatterforbund Animationsværkstedet i Viborg Mmex Airplay Niras Konsulenterne Bestyrelse Gitte Skytte, formand Elisabeth Wedderkopp, næstformand Martin Lai Anderse Lene Rikke Bresson Sven Ole Schmidt Jakob D.A. Nicolaisen Anne Grethe Linnet, suppleant Forretningsudvalg Gitte Skytte Torben Dahl Elisabeth Wedderkopp

Ledelse Teaterchef Torben Dahl Projektleder AudioMove Eva Mikkelsen Kunstnerisk personale Vækstlagsgrupper og professionelle teatergrupper. Aktuelle eksempler: LilleLab, Lysander, Teater Gelderak og Rune Green. Der er ingen fastansatte skuespillere eller instruktører på teatret. Teknisk og adminstrativt personale Repertoireudvalg Thomas Kragebæk Louise Kirkegaard Torben Dahl Morten K. Roesen Mette Marie Bitsch Regnskab og administration Thomas Kragebæk Kommunikation og PR Dorthe Greve Vestager

Katapult publikumstal forår 2009 Graense-‐lose: Læ-‐re-‐streg-‐er

KATAPULT

Stormen: Gengangere

Teater for samtidsdramatik Dramaturger Louise Kirkegaard Mette Marie Bitsch Teater- og driftmedarbejder Steen Lauge Mikkelsen Salg og reception Inger Boysen Lys og lyd Mogens Knudsen Praktikant Nadja Schäfer Ud over Katapults faste personale hjælper en række frivillige til i baren og i billetsalget. Publikum 835 solgte billetter i foråret 2009 Prispolitik Løssalg mellem 60 og 100,- kr. Studerende/elever (med gyldigt studiekort) kr. 60 – 70, Medlemskab af Klub Katapult Erhverv: Særtilbud på forestillinger. Firmaarrangement på teatret. 78

Porcelænsdukken: Parasit Det Kommende Teater: Nærvær og næsten Claus Damgaard Hvid Støj: CUT// Goateatsbox: Det 0erneste rum 0

100

150

200

250

Katapult publikumstal forår 2009

Særarrangement/foredrag før eller efter forestillingerne. Mulighed for billetreservationer før billetsalget frigives. Sponsorer Katapult er støttet af Århus Kommune, Region Midtjylland og Kulturministeriets provinspulje Sponsorer: Tuborgfondet Carlsberg Skybrud.dk Merkur Bank Delta Grafisk Olivers Diner

Økonomi Budgetforlig den 17. september 2009 betyder, at Katapult nu runder en driftsøkonomi på 1 million kr. plus husleje. Økonomien består nu årligt af 400.000 fra Kulturministeriet og 435.000 fra Århus Kommune. Derudover har teatret 175.000 årligt frem til og med 2010 fra nogle såkaldt konverterede amtsmidler.

KATAPULT

Teater for samtidsdramatik

Archauz Valdemarsgade 1, 8000 Ă&#x2026;rhus C

ARCHAUZ

koreografiske center Archauz blev etableret efter enstemmig beslutning i Århus Byråd den 27. juni 2007. Her blev det vedtaget at kunstnerisk leder og koreograf Jens Bjerregaard fra og med den 1. juli 2007 varetager driften af Koreografisk Center Archauz. Archauz er støttet af Århus Kommune, samt flere private fonde. Koreografisk Center Archauz Skandinaviens første koreografiske center, som er etableret efter et fransk forbillede og skal skabe regional forankring for den moderne dans. Formål Målet for Archauz er at formidle og præsentere den allerbedste europæiske dans på husets to scener. Herudover er målet at opdyrke den moderne dans som bredt anerkendt kunstart i Århus, Region Midtjylland og Danmark.

> Iconic/Ironic feat. Lars Dahl Pedersens ”Running Sculpture” På billedet: Kang Ma og Eve Garnier. Foto: Kim Glud

Ud over samarbejdet med Mancopy Dansekompagni opdyrker Archauz vækstlaget i moderne dans ved at tilbyde kunstnerisk uddannelse for unge dansere. Kernen i ungdomsarbejdet er U-Kompagniet, der giver unge dansere i alderen 13-21 år chancen for at træne dans som kunstart på et højt kunstnerisk niveau.

ARCHAUZ

koreografiske center Vision Som et kraftcenter for koreografi og dans ønsker Archauz at: − udvide bredden i og øge værdien af dansk kultur. − producere forestillinger af høj international kaliber i samspil med huskompagniet Mancopy Dansekompagni. Archauz vil repræsentere essensen af innovativ scenekunst samt bidrage til udviklingen af moderne dans. − Stimulere og styrke udviklingen af talentmassen indenfor moderne dans. Dette sker blandt andet ved træningstilbud for professionelle dansere, artists in residence samt en stor kontaktflade med dansens øvrige aktører. − Udbrede kendskabet til og sikre publikum bedre muligheder for at opleve moderne dans som en alsidig og interessant kunstart.

> Jens Bjerregaard, Kunstnerisk leder.

Scener Archauz råder over to scener: A1 – 200 pladser A2 – 70 pladser Indgang til begge scener sker gennem Café Lobby, der ligger ud til Valdemarsgade. Aktiviteter Som scene præsenterer Archauz hvert år omtrent 100 forestillinger af kunstnerisk førende dansekompagnier fra hele verden. Det sker med gæstespil og co-produktioner. En del af forestillingerne (25 %) produceres af huskompagniet Mancopy Dansekompagni. Typer Scenekunst, danseforestillinger, seminarer og dansearrangementer. Bestyrelse Bo Steffensen – formand Sander Jensen – næstformand (selvstændig kommunikationsrådgiver og journalist). Karsten B. Dressø (forstander for Musik og Teaterhøjskolen I Toftlund). Jens Boutrup. Kim Glud. I alt 5 personer.

ARCHAUZ

koreografiske center Ledelse Kunstnerisk leder: Jens Bjerregaard Daglig leder: Henrik Jeppesen Kunstnerisk personale Huskompagnier: Mancopy Dansekompagni U-Kompagniet Andet: Gæstespil Teknisk og administrativt personale Pressechef: Chresten Ibsen Leder, U-Kompagniet: Louise Friis Projektleder: Camilla Grunnet Kommunikationsansvarlig: Line Hauger Chefdesigner: Kim Glud Teknisk manager: Peer Mariboe Scenetekniker: Sten Baadsgaard Lønudgifter (2007/2008) Lønmdr. 96,5 Gager og honorarer 3.120.881 kr. Publikum 1.167 tilskuere i sæson 2007/08 Under festugen 2009 havde Archauz besøg af 1355 gæster. Amour Espace, Foto: Ursula Kaufmann

ARCHAUZ

koreografiske center

Archauz )lskuere 2007/2008

Prispolitik Alm. pris: 50-120 kr. Studerende: 30-45 kr.

AICC

Sponsorer Lasertryk.dk Best Western – Hotel Oasia

U_name_it

Økonomi Støtte: 190.000 kr. årligt de næste fem år fra EU til udvikling af europæisk dans. 100.000 kr. fra Region Midtjyllands Kulturpulje til U-Kompagniet. Tilskud (2007/2008) Tilskud Århus Kommune Tilskud Århus Kunstråd Tilskud tekniske anlæg Tilskud Kunstråd/AICC Andre tilskud Refusion flexjob

4.086.682 50.000 0 135.000 161.000 69.106

Tilskud i alt:

4.501.788

Namshe + Cacao

Romeos Julia

Kasmal

To Dream

Aber Dabei

Wego

100

150

200

250

Archauz Elskuere 2007/2008

300

350

400

GRAN Dansekompagni Granhøj Dans er et internationalt anerkendt dansekompagni som siden grundlæggelsen i 1989 i Århus har præsenteret forestillinger baseret på Palle Granhøjs obstruktionsteknik. Siden 2008 har Granhøj Dans haft adresse i det gamle missionshus på Klosterport 6 i Århus, hvor egne forestillinger også opføres. Palle Granhøj beskriver selv sin arbejdsmetode: “My method is the starting point of every production. Let me give you some examples of the work with the obstruction technique: In a defined phrase of movements the dancer is held back by another person by holding his/her hand and must at the same time carry out as much of the original phrase as possible. By doing so a new phrase is created which again could be obstructed. And so on...” Kunstrådet beskriver Granhøj Dans som: ”Granhøj Dans skaber ret åbne og tilgængelige forestillinger, som tiltaler en forholdsvis bred målgruppe. (…) Totaloplevelsen er præget af en sikker stilsans, opbygget gennem adskillige års praksis på stedet.”

GRAN Dansekompagni Formål Granhøj Dans arbejder i disse år med at konsolidere den massive kunstneriske anerkendelse, som kompagniet har opnået de seneste år.

LookOut festival, Skt. Petersburg, Rusland Theaterlabor im Tor 6, Bielefeld, Tyskland Les Brigittines, Bruxelles, Belgien Atheneum, Helsinki, Finland.

Granhøj Dans bestræber sig på at udvide det internationale netværk, som danner baggrund for hhv. præsentation og udvælgelse af forestillinger, men også udvikling af større internationalt støttede samarbejdsprojekter.

2006: Les Hivernales, Avignon, Frankrig Teatro Garcia de Resende, Evora, Portugal Elektrana Theatre, Ljubljana, Slovenien Bærum Kulturhus, Bærum (Oslo) Norge Dancing the World Festival, Newcastle Upon Tyne, England Reykjavik Arts Festival, Reykjavik, Island Tanec Praha Festival, Prag, Tjekkiet Malta Festival, Poznan, Polen Full Moon Festival, Pyhäjärvi, Finland.

Aktivitetstyper Granhøj Dans producerer typisk en ny forestilling pr. sæson. Workshops for professionelle dansere Forelæsninger. Turne i Danmark og internationalt. 2007: Dansstationen, Malmø, Sverige Pusterviks Teatern, Gothenburg, Sweden Dansescenen, Stockholm, Sweden Tanec Praha Festival, Prag, Tjekkiet 86

2005: Tanec Praha, Prag, Tjekkiet Berner Tanztage, Bern, Schweiz Kuopio Dance Festival, Kuopio, Finland Les Brigittines, Bruxelles, Belgien

2004: Les Hivernales, Avignon, Frankrig Festival Tanz Tranzit, Kaliningrad, Rusland International Baltic Ballet Festival, Riga, Letland New Baltic Dance`04, Vilnius, Litauen Festival NCL/EUROPE, Newcastle, England Grand Theatre, Groningen, Holland Tanec Praha Festival, Prague, Tjekkiet Festival Cour des Capucine, Luxembourg, Luxembourg, Full Moon Festival, Pyhäjärvi, Finland Biennale de la Danse de Lyon, Lyon, Frankrig Mâcon Scene Nationale, Mâcon, Frankrig Internationale Tanzmesse NRW, Düsseldorf, Tyskland, Pusterviks Teatern, Göteborg, Sverige Suzanne Dellal Centre for Dance and Theatre, Tel Aviv, Israel. Samarbejdspartnere Theaterlabor, Tyskland Les Brigittines Festival, Belgien Vsarts, New Mexico, USA Medlem af Trans Dance Europe Network (støttet af EU Culture 2000)

GRAN Dansekompagni Bestyrelse Jens Evald (formand) Henrik Garlick Jensen Helle Engelbrechtsen Uffe Elbæk Erling Nielsen Birthe Pedersen

Lønudgifter (2007/2008) Lønmdr. 73,9 Udgifter 2.163.827 kr.

Økonomi Statens Kunstråds Scenekunstudvalg 2.750.000 (projektstøtte i tre år fra 2009/2010)

Publikum I sæsonen 2007/2008 havde Granhøj Dans 50 opførelser.

Århus Kommune 1.500.000 kr. årligt (2009/-2011/12)

Ledelse Kunstnerisk leder: Palle Granhøj Designer: Per Victor

Billetindtægter 22.464 kr. (2007/2008) 210.759 kr. (2006/2007)

Kunstnerisk personale Ansættes til den enkelte forestilling.

Prispolitik Ordinære billetter 150 kr. Studerende og unge under 21 år: 75 kr.

I de tre forestillinger, der er aktuelle i sæsonen 2009/2010, medvirker i alt 6 forskellige dansere, 3 musikere/komponister og 1 lysdesigner.

Medlemskab af Club Granhøj Dans: 25 kr. Medlemskabet giver mulighed for gratis forestillinger.

Sponsorer Sophies Tøjhus Thorsen Møbler Tækker Forestillingsstatistik 2007/2008 Aline Alene ObstrucSong W [doubleyou] - undertow I alt

Indland 25 0 0 25

Udland 5 1 17 23

Administrativt og teknisk personale Manager: Malco Oliveres PR & Marketing: Mads Møller Andersen Administrator: Elisabeth Wedderkopp

GRAN Dansekompagni

W [doubleyou] - undertow Foto: Per Victor

GRAN Dansekompagni

Danseværket Vester Allé 3C 8000 Århus C

DANSEVÆRKET netværk for danseteater

Danseværket Danseværket fungerer som et samlende kraftcenter for dans for både børn, unge og voksne i Århus og Østjylland. Det er en organisation for moderne dans som scenekunst for såvel ”nye” danseinteresserede som professionelt udøvende dansere, koreografer og danseundervisere. Danseværket er en forening med hjemsted i Århus som arbejder for at udbrede, udvikle og forankre dans i Århus og Østjylland. Danseværket har nær kontakt til det århusianske miljø for moderne dans og ser det som sin fornemmeste opgave hele tiden at være lydhør over for udviklingen og sikre en konstant tilpasning af deres indsatser, så de tilgodeser de behov, dansemiljøet har. Mange års erfaringer og samarbejde med miljøets aktører har givet Danseværket den nødvendige erfaring og ekspertise til at udfylde netop denne funktion. Danseværket er et unikt center for moderne dans. Her kan alle henvende sig og få hjælp og vejledning

fra et lille, men erfarent personale og indhente oplysninger om, hvad der sker på dansefronten. Danseværket er en levende og uundværlig organisme i byens danse- og performancemiljø. Formål Danseværkets vigtigste virkefelt vil de kommende år være støtte, udfordring og udvikling af miljøets professionelt uddannede talenter i overgangen fra projektbaseret ”vækstlag” til kontinuerligt professionelt producerende niveau. Ligeledes vil de fortsat være parat til at gribe og udfordre de professionelle dansere og koreografer, som ønsker at slå sig ned i Århus. Vision Danseværkets kunstneriske visioner er at kvalificere og opgradere det kunstneriske niveau i det århusianske dansemiljø – at have kunstnerisk rummelighed, så koreograferne kan bevare deres forskelle og unikke kunstneriske udtryk, at bevare plads til skæverter og endelig at have risikovillighed og skabe plads til det eksperimenterende og at facilitere det fremadrettede – morgendagens dans.

Danseværket mener, at dans skal være en del af de opvoksende generationers kulturdannelse. Det søges virkeliggjort ved opsøgende arbejde, ved visninger og forestillinger og samvær med professionelle. At åbne de unges øjne for at dansen kan skabe identitet. Dans er sjov, udtryksfuld, sensuel og letforståelig og kan også fortælle historier om menneskers måde at være i verden på. Der er også grobund for berigende samvær i dansens verden, uanset baggrund. Danseværkets historie I 1986 oprettedes Foreningen Ny Dans, en interesseorganisation af aktive dansere. Foreningens mål var at få især ny dans til at leve i Århus. Der var daglig træning forestået af gæstelærere og øvelokaler til foreningens medlemmer, og der arrangeredes diverse danseevents i byen. I 1991 ændredes foreningens navn til Danseværket, og i 1993 ansatte bestyrelsen den første administrative leder, som i 2000 ansattes på fuld tid. Danseværket flyttede i 1999 til

DANSEVÆRKET

Netværk for danseteater Officersbygningen i Kulturhus Århus’ lokaler. Aktivitetstyper Danseværkets bestræbelser for at styrke, udvikle og forankre et voksende dansemiljø i Århus og Østjylland fordeler sig p.t. på følgende områder: 1. Være produktionsramme, mødested og netværks- og udviklingscenter for lokale dansere, koreografer, undervisere og relevante institutioner 2. Arrangere samarbejdsprojekter og udveksling med såvel danske som udenlandske danseinstitutioner og kompagnier 3. Understøtte en hel og sammenhængende fødekæde for dansen i Århus 4. Indsamle og formidle viden om dans, formidle dans til alle danseinteresserede samt jobs til dansemiljøets aktører

Samarbejdspartnere Fællesrådet for Moderne Dans Dansens Hus Børnekulturhuset Århus 92

Århus Musikskole Århus Billedskole Teaterskolen for Børn Kultursamvirket Nordic Dance Meeting Entré Scenen Granhøj Dans Balletakademiet Sun Studio Bestyrelse Fem medlemmer, Christine Fentz er formand. Personale Daglig ledelse: Charlotte Mors Assistent. Helle Khazén Økonomi Danseværket modtager i 2009 200.000 kr. i driftsstøtte fra Århus Kommunes Kulturudviklingspulje. Herudover modtager Danseværket støtte til Dansefabrikken fra Statens Kunstråds pulje til forsøg med Kunstskoler. Festivalerne Connections har i 2007 og 2009 modta-

get støtte fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg. Kontaktoplysninger Danseværket Vester Allé 3C 8000 Århus C 8613 1923 www.dansevaerket.dk info@dansevaerket.dk