Festival_og_event[1] by Aarhus 2017

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

Maja Krowicki Hansen, Maria Schiønning, Stefan Steen Olsen, Kathrine Arlander, Mette Wallin og Peter Boesen.

Indledning Ønsket med den kulturelle kortlægning af Århus er at skabe overblik over de kreative miljøer, kulturaktører og ressourcer, der gemmer sig overalt i byens kroge. Der skal kastes lys over kulturens potentialer, ikke blot som kultur i sig selv, men i lige så høj grad for byens generelle udvikling. Århus er præget af et rigt kulturliv, der spænder vidt og præsenterer byen fra mange forskellige vinkler. Kortlægningen handler om at synliggøre disse og udforske hvordan vi, som by, på bedste vis kan mobilisere de kræfter, der utvivlsomt agerer på den kulturelle scene. Denne antologi har byens festivaler og events som omdrejningspunkt. Den består af seks forskellige bidrag, der alle vil præsentere forskellige cases, plukket ud af det mangfoldige udbud, Århus har at byde på. Festivaler og events er kulturarrangementer af en helt særlig karakter. Deres særpræg ligger blandt andet i deres afgrænsede og flygtige form, som implementerer en særlig intensiv og komprimeret præsentation af kunsten,

kulturen og kreativiteten. Under en festival eller event konsumeres meget kulturel data på kort tid. Det er en fælles tese for denne antologi, at den særlige form som festivaler og events antager, fremlægger en særlig udfordrende, opåbnende og måske endda (rituelt) ophøjet atmosfære - et nu eller aldrig, som bidrager til den intensive oplevelse blandt deltagerne. Derfor er der også andre praksisser forbundet med festivaler og events end med mere fortløbende kulturtilbud. For deltagerne kan det blandt andet give sig til udtryk i en anden forventningshorisont og en større nygerrighed overfor nye oplevelser. For arrangørerne betyder det mulighed for at afprøve nye tiltag at eksperimentere og turde fejle. Festivaler og events opsætter midlertidige ”rum” i hverdagen, hvor folk kan mødes og sammen forundres og overaskes. Både festivaler og events dyrker i deres form det rummelige og pluralistiske, hvilket skaber udgangspunkt for arrangementstyper der giver mulighed for, at enhver, på tværs af alder, køn, etnicitet og socioøkonomiske forhold, kan finde et kulturtilbud af interesse. Festivalens og eventens form indbyder til en uformel deltagelse, der kan skabe øjenåbnende oplevelser hos ellers ikke-kulturinteresserede. Dette skaber god grobund for kulturel mangfoldighed. Mangfoldighed på kulturens område er dog ikke kun kendetegnet ved diversiteten i brugerne og tilbuddene, men i ligeså høj grad ved

diversitet hos projektmagerne. Et væsentligt aspekt ved de kortlagte festivaler og events er, at de netop har dette i højsædet. Deres organisering er kendetegnet ved gode muligheder for inddragelse af frivillig borgeraktivitet, en tanke om co-produktion der medtænker den enkelte som en medproducent af festivalen eller eventen. Det brede og mangfoldige udvalg af mindre festivaler og events fungerer samtidig som mødested for en masse af byens kulturaktører. Deres ofte tvær-kulturelle dagsorden skaber rum for netværk på tværs af ellers afgrænsede kulturelle- og kunstneriske områder, de skaber rum for at nye former for samarbejde kan opstå og for at skøre idéer kan afprøves. De er derfor en vigtig ressource for udviklingen af byens kulturelle aktører. Det er her de oftest starter deres karriere som frivillige, og det er her de opøver og udvider deres kunstneriske og kulturelle kompetencer. At festivaler og events er præget af en høj grad af frivillighed og kompetenceudvikling må dog på ingen måde ses som en forringelse af deres kulturelle eller kunstneriske kvalitet. Tvært imod. De frivillige projektmagere er ildsjæle, som lægger et væsentligt stykke arbejde i et kulturelt tiltag, fordi de har lysten til det. Denne kvalitetsfaktor må ikke undervurderes. Disse ildsjæle har motivationen som drivkraft og er styret af et indre drive om at gøre Århus et sjovere, bedre og mere interessant sted at være. Det er vigtigt, at man ikke driver rovdrift på disse

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

kulturelle ressourcepersoner – de skulle nødig brænde ud for tidligt. De mange festivaler og events er dog ikke kun til gavn for de kulturaktører og deltagere, der umiddelbart er en del af dem. En væsentlig pointe i denne antologi er, at denne type kulturarrangementer er en vigtig ressource, der bidrager til engagement og interesse for det større kulturelle billede i Århus. Det er endnu en tese i den samlede antologi; at de mindre tiltag oftest har en positivt afsmittende effekt på de større og mere etablerede tiltag.

Metode og cases

Udgangspunktet for antologien har været research og afsøgning af de festivaler og events der udspringer af den kreative kulturelle sektor i Århus. I denne undersøgelse er der foretaget en række kvalitative samtaleinterviews og fokusgruppeinterviews med diverse markante kulturaktører. Samtaleinterviewene er præsenteret i de repræsentative artikler mens de fælles fokusgruppeinterviews præsenteres i det følgende: Fokusgruppeinterview 1, d. 8.12.2009 1. Anna Margrethe Andersen, frontløber og daglig leder af F16 ved Frontløberne 2. Line Bering Sørensen, kreativ chef ved Øst for Paradis 2

3. Andreas Halsteen Lemche, dj og eventmaker 4. Jonatan Marcussen, kulturaktør og en del af gruppen Under Århus Fokusgruppeinterview 2, d. 9.12.2009 1. Henning Winther, medstifter og arrangør af Århus Took It 2. Michael Callesen, projektleder ved SPOT festivalen 3. Theis Smedgaard, medejer og arrangør af Danmarks Grimmeste Festival Liste over interviews 1. Interview m. Alexander C. Nitze 30/11/09 2. interview m. Cecilie V. Veje 04/12/09 3. Interview m. Elisabeth Sandberg 17/11/09 4. Interview m. Gunnar Madsen 16/11/09 5. Interview m. Hanne Staalnacke 23/11/09 6. Interview m. Henning Winther 2/12/12 7. Interview m. I DO ART 19/11/09 8. Interview m. MFM 27/11/09 9. Interview m. Oppenheimers Eftermiddag 25/11/09 10. Interview m. Ská vi lege 24/11/09 11. Interview m. Theis Smedegaard 5/11/09 12. Interview m. Åge Stockholm 17/11/09 13. korrespondance med Lars Bo Christiansen 16/11/09

Antologien tager særligt udgangspunkt i kulturaktørerne; hvad der driver dem og får dem til at yde et stykke arbejde for den by de er bosat i. Udfordringen indenfor festivaler og events har været det særligt uhåndgribelige i dette felt. De er karakteriseret af et tværgående element og en flygtighed, der til tider gør dem svære at afgrænse. Af samme årsag har arbejdet med dem ikke kunnet læne sig op ad empiriske statistikker og mere kvantitative dataindsamlinger, og som tvunget greb heraf går antologien i højere grad ind og analyserer på et endnu nyt og udefinerbart felt og kommer med et bud på, hvordan man i fremtiden kan anskue dette. De kortlagte festivaler og events er kendetegnet ved: - - - - - -

At være netværksdannende indenfor det Århusianske kulturliv At have en vis grad af lokal forankring At bidrage til kulturel mangfoldighed på 3 niveauer: brugere, genrer og eventmagere At være enkeltstående og uafhængige At adskille sig markant i form og indhold At rumme oplevelsesøkonomiske perspektiver

Sidstnævnte parameter forholder sig til forfatternes faglige baggrund som studerende ved kandidatuddannelsen

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

i oplevelsesøkonomi ved Aarhus Universitet. Den oplevelsesøkonomiske vinkel er væsentlig i forhold til festival- og eventgenren. Den er netop i sin kerne kendetegnet ved inddragelse, deltagelse og co-produktion og kan derfor bidrage til en forståelse af det særlige, der gør festival og events til en uvurderlig størrelse ikke bare i det århusianske kulturlivs videre udvikling, men også i byens videre udvikling. Derudover ses oplevelsesøkonomien også i forhold til den merværdi, som tillægges og opstår ved disse kulturelle arrangementer.

Pecha Kucha Night, Præsentationsevent

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

Oplevelsesøkonomien og Århus

Siden Joseph Pine og James Gilmore satte oplevelsesøkonomien på den aktuelle dagsorden i midten af 1990’erne, er der kommet en dybere forståelse for de, til tider lidt uhåndgribelige, men dog centrale merværdier som skal knyttes til et produkt for at skabe større relationering mellem bruger og produkt. Oplevelsesøkonomien sætter dog ikke kun fokus på relationen mellem produkt og forbruger men foreslår i lige så høj grad en ny måde at anskue væsentlige værdier og ressourcer i vores samfund. John Thackara beskriver hvorledes en by bør balancere med lige mange ’Hard assets’; fænomener og faciliteter såsom kulturattraktioner, naturskønhed, infrastruktur, bygninger, osv. og ’Soft assets’; menneskelige ressourcer, sociale bånd, traditioner, individuelle og kollektive erindringer, begivenheder, miljøer, uddannelse osv. for at skabe de bedste betingelser for menneskers sociale integration (Thackara 2006). Hvis byen er produktet med mange ’Hard assets’, så er kulturaktørerne i byen blandt andre og i særdeleshed, dem der kan give byen merværdi og ’Soft assets’. Med baggrund i Pierre Bourdieus begreber social, økonomisk og kulturel kapital (Wilken 2006) kan vi se, at det er menneskets natur at oparbejde disse kapitalreserver, for derefter at profilerer sig på dem i sociale sammenhænge. Byen er i sin natur et produkt af de mennesker

der bor i den, og derfor er det århusianerne, der i samspil definerer Århus kulturelt indadtil og udadtil. Vi kan lige så godt se på byen, som det den er – en levende organisme. Derfor skal en by have puls, udfordring, input og output. Der skal skabes kulturel kapital, for at en by som Århus kan differentiere sig fra andre byer. Det er bl.a. igennem byens mange professionelle og ikke mindst frivillige kulturaktører, at byen får den essentielle innovative kulturelle virksomhed der kan sætte vægt bag ordene og for alvor kan gøre Århus til kulturby, og ikke mindst europæisk kulturhovedstad. Derfor skal disse kræfter plejes og opdyrkes bl.a. gennem den oplevelsesøkonomiske tankegang. Antologien tager derfor også sit afsæt i Richard Floridas teorier om den Kreative Klasse (Florida 2005b), der peger på realiseringen af hvert enkelt individs kreativitet, som den væsentligste ressource for et samfunds velbefindende og videre fremdrift. Florida tager udgangspunkt i det, han kalder de tre T’er (Florida 2005b, s. 6): Teknologi, Talent og Tolerance og mener, at det er i kombinationen af disse, at en bys (økonomiske) vækst ligger. Teknologien repræsenteres gennem innovation af produkter og metoder, talentet gennem de personer der har den menneskelige kapital til at tænke og agere kreativt (uafhængigt af uddannelsesniveau) og tolerance gennem åbenhed, diversitet og inklusion (Florida 2005a).

Charles Landrys teorier om kreative byer er ligeledes udgangspunktet for flere af antologiens artikler. Landry beskæftiger sig med byers udvikling og ser folket som byens vigtigste ressource. En kreativ by er for ham et sted, hvor mennesker kan tænke, planlægge og agere ud fra fantasi og forestilling (imagination). En lang række kreative ressourcer skal ifølge Landry tænkes ind i det urbane billede, for at optimere muligheden for at problemløse, og være omstillingsparate for fremtidens udfordringer (Landry 2006, s. 386).

Antologiens artikler

Artikel ét, Mulighedernes by, har fokus på den sociale kapital, som festivaler og events, i stil med artiklens cases Oppenheimers Eftermiddag og Mejlgade for Mangfoldighed, bidrager med til byen. Den lægger vægt på, at det ikke blot er Århus’ image, der kan høste på et livligt og skabende kulturmiljø, men at det i lige så høj grad er byens borgere, både de aktive kulturaktører og det deltagende publikum, der skal være omdrejningspunktet for byens udvikling. Det er artiklens pointe, at kulturlivet bliver skabt nedefra og at dette miljø derfor skal gives muligheder frem for forhindringer. Artikel to, SPOT on!, omhandler SPOT festivalen, der er et vigtigt element i Århus kulturmiljø. SPOT fungerer

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

som en stor netværksplatform, hvor netværkerne går på

kryds og tværs af hinanden, privat som professionelt. Før, under og efter festivalen sker der noget helt specielt med

byrummet i Århus - det er transformeret og kreativt approprieret. Disse approprieringer og de spontane arrangementer, etableret af forskellige kreative mennesker, skal der værnes om, da disse er essensen af Århus fremtid. Pointen er, at mens SPOT løber af stablen, skal der være

fokus på talenter indenfor forskellige områder i Århus for

derigennem at fortælle budskabet om at Århus er mange facettet ud til hele verden.

Artikel tre, Blue Days, undersøger festivalen af samme navn, som forbinder erhvervslivet med den århusianske

kulturscene, fordi det er en virksomhed som er afsender

for festivalen. Konceptet er populær kultur hvor man binder restaurationerne i Århus sammen med koncerter, løbende over 3 dage. Blue Days adskiller sig fra festivaler

Artikel fire, More is more, omhandler de tre cases Pecha

Artikel seks, Kulturel Bæredygtighed, koncentrerer sig om Kucha, I DO ART og Ska’ vi lege? De er alle tiltag, som er to markante århusianske events, Who’s The Pussy Now drevet af frivillige fra det unge vækstlag i Århus. I artiklen og MISK MASK, og ikke mindst menneskene bag. Begge undersøges deres fælles tilgang til kulturliv, kreativitet events er skabt af ildsjæle der oprindeligt kommer fra det og innovation som en særlig forståelse af synergien i århusianske vækstlagsmiljø. Ved at fokusere på deres erfaringer og problemstillinger med at være skabende den kollektive udveksling. Med lån fra IT-feltet beskrives kulturaktør i Århus kommer artiklen frem til inspirationsdenne som en ’Open Source’- tilgang, der bygger på forslag til løsningsmuligheder for disse problemstillinger, vidensdeling og netværk. Samtidig belyses de problemog dermed er den retningsgivende for vejen mod et Århus atikker, som findes mellem de kommunale strukturer og med større mulighed for at tiltrække den kreative klasse denne tilgang som det, der dræber motivationen hos det og øge muligheden for økonomisk vækst. unge vækstlag. Det pointeres, at man fra byens officielle side er nødt til at turde tage flere chancer og have tillid til at disse frivillige kræfter handler i byens bedste interesse. Artikel fem, Kultur med street credit, belyser to festivaler i forhold til kulturaktørernes ageren i kulturlivet. Derudover vil begge festivaler blive analyseret med vægt på at frem-

som vi normalt kender dem, da denne festival foregår i

hæve den merværdi, de skaber for kulturlivet i Århus.

rykker ved en række parametre, som ikke kun skaber en

diskuteret i artiklens tredje afsnit med henblik på at finde

færdes i byrummet. Begreber som loose space, appro-

deres arbejde nu og i fremtiden. Det fremtidige perspektiv

Blue Days skaber i Århus’ byrum. Festivalen medvirker til

på, hvordan kulturaktørernes indsats kan understøttes.

Århus midtby. Netop at festivalen foregår i Århus midtby,

Vejen fra idé til selve udførelsen af festivalerne vil blive

anderledes oplevelse for publikum, men også dem der

frem til hvilke muligheder og tiltag, som kan understøtte

priering og transformation kan bruges om den forandring,

rundes af i en visionær konklusion, der giver konkrete bud

at rykke på den opfattelse, vi normalt har af vores byrum.

Mejlgade for Mangfoldighed Arrangement der involverer det meste af den sydlige del af Mejlgade (fra Randersvej til Graven) Varighed 1 dag (9. maj, 2009). Locations Den sydlige del af Mejlgade og gadens baggårde, cafeer, spillesteder, etc. Har tidligere fundet sted i baggården ved Kaospiloterne/Frontløberne. ”This is bigger than just Mejlgade. It’s about Århus,

and the values of the people living here. It is a street festival, an experience, a way of bringing people together in a new way. It is an eye opener for what a city could be, and the hidden possibilities in public spaces. We want to take over the streets and create an distortion in everyday life, to hopefully get the debate going, or at least have plant a seed in peoples minds.” Publikummer 5.000-6.000 (kilde Århus politi).

Formål “Vi ønsker at skabe en fest med plads til forskellighed, så folk over 30 år kan også få noget ud af det” ”We want the day to inspire people to include and create themselves. We’re providing the frames, but there would be no event without the people. (Therefore our hope is for it to evolve into a selforganizing organisim, where you can’t see the difference between artist and inhabitant. We’re all creators.)” Antal aktiviteter 2009: 21 musikere/DJ’s, men derudover også mange andre former for kunstnerisk underholdning, som f.eks. dans, workshops, billedkunst og afterparty (som i 2009 blev holdt på Studenderhuset). Vision • Be self-organizing - creating a space where people take initiative. • Letting the event grow, evolve and expand. • Someday becoming the biggest street festival in Denmark.

Ledelse 6 personer Performere 21 musikere/DJ’s I Do Art Soma Educat - Business for change in Africa. Ska’ vi lege Büro Detours Byhøjskolen Sweet city Viva La Renovation Run For Cover

Teknisk og administrativt personale Ledelse og frivillige (1.600 medlemmer på facebookgruppe). Prispolitik Gratis Økonomi Budget på 100.000 kr.

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

Mulighedernes By Muligheder der skaber social kapital og social kapital der skaber vækst Maja Krowicki Hansen

Designekspert, John Thackara, anvender begre-

skrivelse, Google-group). Ydermere er det begge endags-

bymæssige indhold (Thackara 2006, s. 79). Termen hard

Århus’ status udadtil og byens kulturliv indadtil, trods den

berne soft asset og hard asset for at beskrive en regions

asset refererer til fænomener og faciliteter som kulturattraktioner, indkøbsmuligheder, naturskønhed, transportfa-

events, som har vist sig at have en betydning både for begrænsede varighed.

Oppenheimers Eftermiddag har et ry for, at kunne

ciliteter, infrastruktur, bygninger, museer osv. Soft asset

spotte ”de rigtige” upcoming bands inden for den danske

cer; menneskelig kunnen, sociale bånd, traditioner, festi-

at lave radiohit på radiohit på et nationalt plan så vel som

rummer fænomener som diverse menneskelige ressourvaler, begivenheder, miljøer, muligheder for udannelse,

musikscene, altså dem som senere i deres karriere formår international. Eksempler på disse succeshistorier, som

Byer har i århundreder konkurreret om status og image.

etc. (Ibid., s. 79). Thackara opfordrer til at designe for

byvåben, byporte, kirker eller flag, som sidenhen har

fokus på byens menneskelige netværk, altså den bløde

varemærker, som typisk huser museer, rådhuse eller

s. 81).

nelle brug af arkitektur som varemærke blevet suppleret

sociale netværk, har været en stor motivationsfaktor for

valer etc. Nutidens byer forsøger at manifestere sig gen-

interesse falder på hhv. musikeventen Oppenheimers

fik folk til at revurdere storbror/lillebror-forholdet mellem

lige delområder, både kommercielle events som Verdens-

De fokuserer begge meget på netværk, men på to forskel-

gadefest af denne kaliber? Lige præcis den dag, d.9. maj

vedstad, men også unikke events, der positionerer byen

kontakt mellem danske upcoming bands og branchen,

unikke events er grundlaget for den følgende artikel. Jeg

Mangfoldighed ser sig selv som ramme for mødet mellem

Traditionelt har man anvendt materielle symboler som

både hård og blød infrastruktur. Ved at have ligeså meget

udviklet sig til et fokus på fremtrædende arkitektoniske

infrastruktur, designer man for byens sociale kapital (Ibid.,

andre offentlige bygninger. På det sidste er den traditio-

Netop denne sociale kapital, altså værdi igennem

af en række kulturelle events; sportsbegivenheder, festi-

mit valg af cases til udarbejdelse af denne artikel. Min

nem tilbagevendende events inden for kulturens forskel-

Eftermiddag og gadefesten Mejlgade for Mangfoldighed.

udstilingen, De Olympiske Lege eller Europæisk Kulturho-

lige niveauer; Oppenheimers Eftermiddag er den direkte

på dens individuelle fordele og kompetencer. Netop disse

altså pladeselskaber, journalister, etc., og Mejlgade for

tager udgangspunkt i to events fra Århus, som jeg synes indeholder og repræsenterer byens bløde værdier.

byens forskelligheder: ”a way of bringing people together

in a new way” (Mejlgade for Mangfoldigheds projektbe-

gennem årene har optrådt til Oppenheimers Eftermiddag,

er; The Blue Van (2001), Vincent Van Go Go (2004) og Dúné (2004). Der er hvert år ca. 200 bands, der søger om at deltage til Eftermiddagen, hvoraf kun seks bliver nøje

udvalgt. Er Oppenheimer gode til at spotte de nye talenter? Eller bliver de ”de nye talenter”, fordi de optræder til Oppenheimers Eftermiddag?

Mejlgade for Mangfoldighed var det, der i 2009

København og Århus; ville København kunne afholde en

2009, kunne de hvert fald ikke. Mens Mejlgade var fyldt med 7000 glade kulturelskere, skabte 300 københavnske

demonstranter uro og hærværk i København. Var det kun pga. denne ekstreme forskel, at Mejlgade for Mangfoldighed blev set som så stor en succes? Var det bare en tilfældighed, som ikke kan skabes igen?

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

Jeg vil i her argumentere for, hvorfor Oppenheimers Eftermiddag og Mejlgade for Mangfoldighed er events, der sætter Århus på landkortet. Jeg vil fremlægge hvad det er, der gør, at disse dage bidrager exceptionelt til det århusianske kulturliv samt hvorfor og hvordan, de hver i sær gør noget for byens fællesskab. Min hypotese er derfor: Events som Oppenheimers Eftermiddag og Mejlgade for Mangfoldighed er med til at generere liv og fællesskab i det århusianske kulturmiljø, der som følge af dette motiverer til et kreativt og skabende miljø for kulturaktører, så vel som borgere. Jeg ser to primære aspekter, som et spirende og aktivt kulturliv gavner; 1) Århus som brand og 2) immate-

riel merværdi for Århus’ borgere. Disse to hænger unægteligt sammen, men jeg vælger at fokusere på sidstnævnte og tager udgangspunkt i, hvordan disse events påvirker byens fællesskab samt helhedsoplevelse som borger. Min research omkring emnet omfatter desk research af de to cases, deltagelse i og observation af begge events samt interview med relaterede personer: Marie Weiergang fra Oppenheimers Eftermiddag og Esben Weile Kjær & Rune Finseth fra Mejlgade for Mangfoldighed. Desuden er der hentet information fra fokusgruppeinterview 1 d. 8.12.2009. Netop netværks-aspektet har haft stor betydning for mit valg af cases til denne artikel. Ud over at bedømme

dem objektivt, som havende betydning for Århus, har jeg ligeledes sat mine kriterier efter, hvilke events, der har haft betydning for mig, både som kulturinteresseret og som borger i Århus.

Oppenheimers Eftermiddag

Musikforeningen Oppenheimer afholder årligt endagsfestivalen Oppenheimers Eftermiddag på spillestedet Voxhall. Arrangementet fungerer som en kombineret festival og showcase, og er for deltagerne en oplagt mulighed for at komme ud til et stort, nyt publikum samt få kontakter til musikbranchen. Til selve arrangementet inviteres bookere,

pladeselskaber, managers, musikpressen m.fl. for at skabe kontakt mellem de deltagende bands og musikbranchen. For publikum gøres eventen til en tværæstetisk oplevelse, da der udover den musikalske kvalitet bliver optrådt med forskellige kulturelle indslag, som præsenteres mellem de optrædende bands. Oppenheimers Eftermiddag kunne i 2009 fejre 10-års jubilæum. Det er sjældent, at en frivillig-baseret, uafhængig organisation kan bryste sig af så lang en levetid med en kontinuerligt stigende succeskurve. Den overordnede vision for Oppenheimer er at fremme ny dansk kvalitetsmusik. Foreningens arbejde ligger i at formidle ny musik og kunst til et bredt publikum og skabe solide netværk indenfor den danske kulturbranche.

Mejlgade For Mangfoldighed

Mejlgade for Mangfoldighed udsprang på grund af racistisk motiverede overfald, der hærgede forskellige cafeer, restauranter, institutioner og mennesker i 2005. Gadens beboere og andre initiativtagende personer tilknyttet gaden startede eventen for igen at sætte fokus på gadens unikke karakter. 2009 var et banebrydende år for Mejlgade for Mangfoldighed, da projektgruppen bag fik lukket gaden for trafik og indtog et endnu større areal end tidligere. Mejlgade for Mangfoldighed vil mødes med folk på gaden, for på gaden er alle lige og her kan forskellighed mødes (Mejlgade for Mangfoldigheds projektbeskrivelse, Google-group). Mangfoldighed er i den grad katalysatoren bag konceptet; projektgruppen figurerer som arrangører i den forstand, at de skaber rammerne for eventen. Der bliver lagt op til, at alle der har interesse, institutioner såvel som borgere, kan deltage i projektet, involvere sig og tage ansvar. Og det omhandler ikke kun beboere og tilknyttede til Mejlgade, men hele Århus. Formålet med eventen er at plante et frø i menneskers tanker og starte en debat om mangfoldighed samt udfordre det offentlige rum med kreative midler.

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

Relationering

Kulturen bliver påvirket af de mennesker som agerer i den. Kulturen er mennesker; ”mennesker” i flertal. Fællesnævneren for de to cases, præsenteret i denne artikel, er netværk. De bidrager begge til det tidligere nævnte begreb social kapital, som er afgørende for en bys mangfoldige succeskriterium (Thackara 2006, s. 81). Social kapital er ligeledes ét begreb ud af sociologen, Pierre Bourdieus, tre kapitalformer, økonomisk, kulturel og social kapital. Bourdieu bruger disse kapitalformer til at afdække den sociale verdens praksis, hvor man først investerer energi, tid og penge i at opbygge sin kapital og derefter profilerer sig på den (Wilken 2006, s. 66). Disse kapitalformer er altså med til at positionerer mennesker i forhold til hinanden, alt afhængig af hvilket felt man bevæger sig indenfor. Til dette kan jeg knytte et oplevelsesøkonomisk begreb; relationering. Igennem vores forbrug danner vi relationer til andre; forbrug i en bred forstand, altså de symboler vi bærer eller de praksisser vi udøver, fx at deltage i events som Oppenheimers Eftermiddag eller Mejlgade for Mangfoldighed (Storey 2003, s. 78). Mennesker læser hinandens identitet ud fra forbrug, og finder derved en relation til hinanden som personer eller grupper.

Begge cases fokuserer meget på netværk. De fleste af deres visioner og formål bunder i at skabe en platform for udvikling af netværk og sociale bånd. Oppenheimers Eftermiddags visioner er at fremme ny, dansk kvalitetsmusik, og dette gøres gennem netværk. De udvalgte kunstnere får lov at præsentere deres musik for den inviterede branche, og formålet med eftermiddagen er, at der på stedet bliver skrevet pladekontrakter. Men netværket opererer på flere niveauer og omhandler ikke blot de optrædende musikere. Arrangørgruppen, Musikforeningen Oppenheimer, er en dynamisk organisation, der vægter et ungt og tværfagligt crew til foreningsarbejdet (Oppenheimers ansøgning til kommunen 2009). Det er vigtigt for dem, at alle får noget nyttigt ud af arbejdet, fx erfaring, som kan bruges til nye tiltag i det århusianske kulturmiljø. At bestyrelsen ofte har udskiftning i medlemmerne, ser Marie Weiergang, nuværende formand, som deres grundlag for foreningens lange levetid (Interview med Marie Weiergang, 25.11.09). Modsat mange andre kulturtiltag, så er Oppenheimers Eftermiddag ikke én eller to personers hjertebarn, men et fælles projekt for alle frivillige. Alle har medbestemmelse og ansvar, og man vælger selv sin opgave ud fra interesse og kompetencer. ”Som frivillig der er det jo vigtigt, at man kan identificerer sig med foreningens formål” (Interview med Marie Weiergang, 25.11.09). Den hyppige udskiftning i organisationen

giver eventen konstant fornyelse og netværket spreder sig som ringe i vandet, da tidligere medlemmer kommer ind under betegnelsen ”Oldenheimers” og herefter fungerer som konsulentnetværk for fremtidige events (Oppenheimers ansøgning til kommunen 2009). Formålet med Mejlgade for Mangfoldighed er at fremme kulturel mangfoldighed samt skabe netværk mellem kulturelle aktører i Århus (Mejlgade for Mangfoldigheds projektbeskrivelse, Google-group): ”Det drejer sig ikke kun om at feste […] det handler også om mangfoldighed” (Interview med Esben Weile Kjær & Rune Finseth, 27.11.09). Projektgruppen bag eventen ønsker at udfordre mangfoldigheden i Århus og se hvad denne kan

skabe. De mener det er vigtigt, at der kommer et modspil til institutionerne for de etablerede kunstnere, som fx ARoS, og til dette opstiller de en platform, hvor Århus’ kulturaktører kan indtage byrummet og gøre deres kreativitet offentlig, for i byrummet passer alt kunst ind (Interview med Esben Weile Kjær & Rune Finseth, 27.11.09). De mener ikke, at denne form for offentlig kreativitet er anerkendt i Århus: ”Folk har et behov for at udtrykke sig og møde hinanden” (Interview med Esben Weile Kjær & Rune Finseth, 27.11.09) og det burde byen ikke sætte begrænsningerne for, men derimod borgerne selv. Det er dette, der giver dem drivet til at stable et sådan projekt på

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

benene; fordi de ser et behov for det blandt de århusianske kulturaktører. Efter Mejlgade for Mangfoldighed 2009 er formålet med arrangementet begyndt at sætte sine spor i Mejlgade, eftersom de kreative institutioner er begyndt at arbejde sammen. De kreative skoler har blandt andet afholdt et brobygningsmøde. Projektgruppen bag eventen er ikke i tvivl om, at kulturmiljøet er meget stærkere når de står sammen og har muligheden for at lave mange bedre kulturelle tiltag, hvis de forstår den måde de kan bruge hinanden på og samarbejde tværfagligt (Interview med Esben Weile Kjær & Rune Finseth, 27.11.09). Målet for Mejlgade for Mangfoldighed 2010 er at få

involveret så mange mennesker som muligt og få samarbejdet til at inddrage hele Århus, frem for kun Mejlgade: ”Mejlgade er centralnerven i hele det her projekt, fordi det er den ældste gade i Århus. Hvis vi kan gå ind og rykke ved rygraden af Århus, så kan hele kroppen forhåbentlig følge med.” (Interview med Esben Weile Kjær & Rune Finseth, 27.11.09) Mejlgade for Mangfoldighed er ikke et endags arrangement, det er et langtidsprojekt, der sætter rammerne og giver muligheden for et samarbejde på tværs af kulturmiljøet i Århus, og som én gang i året fejrer dette netværk med en gadefest, der inviterer alle borgere i Århus til et kig indenfor i det kreative miljø (Interview med Esben Weile Kjær & Rune Finseth, 27.11.09).

Begge cases er altså projekter, der sætter rammer, som derved giver de individuelle aktører, institutionerne og diverse brancher muligheden for at skabe netværk på forskellige niveauer. Ved at skabe rammerne kan folk selv udtrykke det de føler de har behov for i takt med deres identitetsskabelse.

Transformation

Identitet er ikke noget vi har, men noget vi skaber. �� Identitetsskabelse sker via en transformation af selvet, hvor vores fortællinger og de praksisser, vi omgås, er med til at skabe det, vi søger: ”Our identities may seem grounded in the past, but they are also about becoming who we want

to be or being who we think we should be in particular contexts” (Storey 2003, s. 86). �� Oppenheimers Eftermiddag og Mejlgade for Mangfoldighed sætter rammerne, som giver mulighed for denne transformation for borgere i Århus, både kulturaktører og publikum. For det er ikke kun kunstnerne og aktørerne, som bruger disse events til identitetsskabelse og iscenesættelse af sig selv, det er lige så meget det mere passive publikum, som via deltagelse viser omverdenen, at deres identitet afspejler de værdier, som disse events projekterer. Ifølge Richard Florida er det netop denne type arrangementer, der skal tiltrække den Kreative Klasse. Den Kreative Klasse søger byer med tolerance, jf. de tre T’er (Florida 2005a, s. 11):

”[…] altså en atmosfære, hvor kunst og kultur og mange forskellige mennesketyper og nationaliteter kan sameksistere. Selvom skæve eksistenser, etniske kulturtilbud, og avantgardekunstnere ikke føder direkte ind i erhvervslivets innovationsprocesser, er de en uundværlig del af kreativitetens fødekæde, fordi de tiltrækker den Kreative Klasse og inspirerer den i dens kreative processer” (Florida 2005a, s.11). Med efterspørgsler om deltagelse hos både Oppenheimers Eftermiddag og Mejlgade for Mangfoldighed tyder det på, at Århus huser denne kvalitet i rigelige mængder. Musikforeningen Oppenheimer får årligt 200 ansøgninger fra bands, der ønsker at deltage til eftermiddagen, selvom de ikke får betaling for det (Interview med Marie Weiergang, 25.11.09). Og hos Mejlgade for Mangfoldighed har man, ud over den i år overvældende store interesse fra alt lige fra kulturaktører til store sponsorer til politikere, spottet en uforløst kreativitet: ”Der er alle de her mennesker, med alle de her utrolige fantastiske tanker og drømme, som ikke bliver set, eller som ikke får mulighed for at komme ud med det de gerne vil, […] men det, at de sådan kan få lov til at komme ud med alt

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

det, det skaber bare et utroligt glad og positiv atmosfære.” (Interview med Esben Weile Kjær & Rune Finseth, 27.11.09). Der bliver altså, i begge cases’ tilfælde, skabt en platform, hvor deltagerne kan komme ud med det, de brænder for og på den måde gennemgå en transformation. Der bliver skabet et sted for individer, der søger inspiration og identitetsskabelse via arrangementernes værdier.

Stedsintensivering

Michel De Certeau argumenterer for, at en oplevelse bliver større, hvis man er på stedet og oplever det med kroppen: Kroppen-i-verden (De Certeau 1984, s. 93). Nogle, fx bydesignere, har bestemt hvordan byen skal se ud, men vi laver en kropslig tilegnelse ved at indtage steder kreativt og bruge dem i vores daglige praksis, og derved gøre steder og byer til vores egne. Specielt Mejlgade for Mangfoldighed udnytter dette begreb til sit fulde; hele ideen bag konceptet handler om at tage gaden tilbage og skabe nye associationer for den. Gaden har en historie, og eventen afholdes på det autentiske sted, hvilket intensiverer helhedsoplevelsen for alle deltagere. På et mere mentalt plan formår Oppenheimers Eftermiddag dog også at drage nytte af denne intensivering, nemlig via live musik-

ken. Live musik er en intensiverende oplevelse i sig selv, men i og med, at den musik du bliver præsenteret for, ikke i forvejen er blevet hypet, bliver du nødt til selv at tilegne dig musikken, indtage lyden og danne din egen mening om det. Det er ligeledes events, som begge formår at give publikum noget ekstra og dermed ikke bare være endnu en musikfestival eller endnu en undergrundsfest. For det første kombinerer de musikken med andre tværæstetiske tiltag, som fx dans og poesi (og meget mere), og for det andet forstår de at forkæle publikums helhedsoplevelse med en kunstnerisk udsmykning, der afspejler eventens værdier og på den måde skabes den røde tråd.

Det er bemærkelsesværdigt, at to parter, jf. Århus Kommune og kulturaktørerne, der har præcis de samme visioner og drømme for præcis den samme by ikke er i stand til at drage den optimale nytte af hinanden. Ikke sagt, at der ikke bliver forsøgt – men det er en kamp! Men når det endelig sker, så kommer der noget rigtig godt ud af det, men det er tidsaspektet der trykker. Trods de samme visioner og den samme interesse for byen så bliver der opereret på to forskellige niveauer; kommunen har lange processer og kulturaktørerne arbejder med nye tiltag fra time til time: ”Det er for bureaukratisk og for besværlig. Hvis man skal arbejde sammen med kommunen tager det for lang tid og processerne er for lange i det hele taget, så

man giver op før tid.” (Fokusgruppeinterview 1, 08.12.10). Dette giver holdningen ”det er nemmere at få tilgivelse Konklusion end tilladelse” hos kulturaktørerne. Det er en ærgerlig Det er på mange måder en kvalitet, at politikere og bysty- konsekvens for alle parter. Det er vigtigt, at denne tid blirer verden over har fået øje på de potentialer, der er i at ver prioriteret, da det er det der skal til for at løfte Århus styrke byens image gennem det kreative undergrunds- fra bunden. De unge kulturaktører arbejder hurtigt og der miljø. Men hvorfor er det så så svært? skal Århus følge med, fordi ”Der bliver ikke noget Aros, der Landry mener, at for at skabe en kreativ by, skal bliver ikke nogle kendte musikere, der bliver ikke noget af man have en kombination af top-down og bottom-up alt det der, uden at vækstlaget bliver kildet under hagen, tilgangen, hvor kulturaktører udfordrer og forsøger at bliver motiveret og får nogle ordentlige levevilkår.” (Fokusændre status quo, og hvor den offentlige ledelse imøde- gruppeinterview 1, 08.12.10). kommer dette med fleksibilitet og villighed til at ændre i Løsningen til dette, kunne være noget i stil med reglementet . Det er her, Århus kan forbedre sig. Den Elektroniske Million (Den Elektroniske Million er et

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

udvalg, der hvert år får stillet 800.000 kr. til rådighed fra kommunen, som kunstnere og aktører fra den elektroniske og hip hop-genren kan søge. Støtten kan omfatte rejser, transport, underskudsgaranti, etc. ), bare i et større omfang. Pointen med Den Elektroniske Million er, at pengene allerede er givet ud, og derfor ikke kræver den lange ansøgnings-proces. Et mellemled mellem Kommunen og kulturaktørerne, så ansøgninger om ressourcer blev simplificeret og kontakten med Kommunens folk blev konkretiseret, ville afkorte processen og give kulturaktørerne større muligheder for udvikling af tiltag til byens kulturliv. Det er ligeledes her, der er en interessant forskel på artiklens to cases, nemlig i deres samarbejde med Kommunen. Musikforeningen Oppenheimer er utrolig glade for samarbejdet, og får, om man så må sige, ’hvad de peger på’, hvor i mod Mejlgade for Mangfoldighed er i opstartsfasen i opbygningen af det gode samarbejde. Marie Weiergang mener selv, at deres gode samarbejde skyldes den goodwill der ligger hos både Voxhall og Oppenheimers eftermiddag hos Kommunen (Interview med Marie Weiergang, 25.11.09), men skal en sådan goodwill tage 10 år om at opbygges? Hos Mejlgade for Mangfoldighed er situationen som sagt en anden; da de i 2009 søgte ressourcer hos Kommunen fik de at vide, at Kommunen ikke kunne se vigtigheden af projektet (Interview med Esben Weile Kjær & Rune Finseth, 27.11.09). Denne vigtighed

beviste de dog med fuld overlegenhed, da eventen blev en stor succes, og efterfølgende blev brugt af politikere i valgkampagner til byrådsvalget 2009. Kommunen bliver nødt til at stole på, at kulturaktørerne vil byen det bedste – ellers ville de ikke lægge så mange kræfter i det, som de gør. ”Selve troen på, at vækstlaget i byen tror på sig selv, den tror jeg er meget afgørende. Det skal man opfordre folk til; at de skal tro på sig selv, til at leve deres projekter ud, og det er ret vigtigt at politikere og andre […] siger ”ja” engang i mellem og giver dem nogle chancer. Kig på byer som Berlin og

andre, hvor man faktisk tør at tage chancer. Vi er meget konforme i den her by og det er vi simpelthen nød til at gøre op med hvis der skal ske noget som helst.” (Fokusgruppeinterview 1, 08.12.10). Det er vigtigt, at Århus udnytter de kompetencer byen har, frem for bare at kopiere hvad andre storbyer gør. Det er påfaldende og sørgeligt hvor ens mange byer i øjeblikket tænker, når de forsøger at komme på verdenskortet. I Danmark er adskillige byer ved at falde over hinanden i forsøgene på at lave spektakulære idrætshuse og oplevelsescentre, gerne placeret ved havnen, hvis man er så

heldig at have en sådan, med håb om en Guggenheimeffekt. En af Thackaras hovedpointer er, at det handler om at tage udgangspunkt i mennesker frem for teknologi, så man designer mennesket tilbage i centrum (Thackara 2005, s. 4). Et steds karakteristiske identitet og autenticitet er altså ikke noget, der ”bare er der,” men er noget der i høj kan blive og bliver konstrueret af de mennesker der færdes der. Derfor skal man modtage projekter som Oppenheimers Eftermiddag og Mejlgade for Mangfoldighed med kyshånd, fordi de netop forsøger at bevare og/eller skabe denne identitet. Begge arrangementer har klart og tydeligt bevist, at der hos borgerne i Århus, både aktører og publikum, er en nødvendighed for disse kul-

turelle tiltag. Det er ligeledes væsentligt at belyse det tværfaglige aspekt, der finder sted i udarbejdelsen af denne form for arrangementer. Oppenheimers Eftermiddag er meget bevidste om, at deres medlemmer skal få nogle konkrete læringer og erfaring ud af deres involvering i foreningen, og Mejlgade for Mangfoldighed indeholder et enormt tværfagligt samarbejde mellem uddannelser, erhvervsliv og kulturliv, der ikke bare skaber netværk og nye samarbejder men ligeledes bringer det realistiske aspekt ind i uddannelsesverdenen. Mange af de tiltag, som fx hjemmeside, udsmykning, etc., bliver lavet som skoleprojek-

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

ter på hhv. Universitetet, Arkitektskolen, Kaospiloterne og andre skoler i Århus. Århus bliver Kulturhovedstad 2017 fordi byen er unik, og Århus er unik fordi den indeholder en lang række kulturaktører, der lever og ånder for byen og ser det som deres mission, at gøre det til et spændende og oplevelsesrigt sted. ”Vi bliver jo ikke kulturhovedstad 2017 ved at vi har ARoS, det har alle andre middelstore byer alligevel, vi bliver det på grund af vi kan en helt masse andre ting i vækstlaget.” (Fokusgruppeinterview 1, 08.12.10). Disse Kulturaktører skal have de muligheder, de har brug for, for at udøve deres mission.

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

SPOT on! Maria Schiønning

Kreativitet har de senere år været et varmt samtaleemne, når snakken er faldet på byer og sikringen af disses fremtidige succes og vækst. Charles Landry bruger begrebet The Creative City. Han karakteriser kreativitet hos byens borgere som en vigtig ressource for en bys udvikling. ”The creativity of those who live in and run cities will determine future success” (Landry: 2000, s. xiii). For at hjælpe denne

kreativitet på vej er det vigtigt at samle de kreative sjæle og give dem rum til udfoldelse for derigennem at skabe et kreativt miljø, der kan tiltrække flere kreative mennesker, som ifølge Landry er en vigtig ressource for byen. ”At the heart of creativity are creative people and organizations who have particular attributes: when these come together in one area they establish a creative milieu” (Landry: 2000, s. xv) Kreative byer skal værne om og vedligeholde tilblivelsen af nye kreative talenter gennem udvikling af en platform, hvor disse kan slå deres folder og udvikle sig. Disse kreative miljøer og netværk hjælper med til fremtidig succes og udvikling, så byen ikke går i stå og dvæler ved det allerede eksisterende.

Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan musikfestivalen SPOT påvirker Århus og byens rum, mens den står på. Hvordan den skaber netværk mellem almindelig mennesker, kunstnere og de professionelle? Samt om man kan udnytte gæsternes tilstedeværelse i byen på en fordelagtig måde, mens festivalen løber af stablen. Min hypotese er således: SPOT’s kreative appropriering af byrummet er med til at transformere Århus, mens festivalen står på. SPOT nedbryder grænser mellem de professionelle og almindelige mennesker, for derigennem skabe og opretholde netværk i kulturlivet i Århus, Danmark og resten af verden. SPOT er ligeledes med til at positionere Århus som en by, der går forrest hvad angår upcoming musik, som med stor sandsynlighed bliver en succes i fremtiden. Artiklen bygger på interviews med Gunnar Madsen, formand for ROSA og SPOT, d.16. november 2009, Elisabeth Sandberg designer, kultur og musikelsker samt hyppig gæst på SPOT, d. 17. november 2009. Fokusgruppeinterview med Thies Smedegaard, medejer og arrangør af Danmarks Grimmeste Festival, Michael Callesen, Projektleder for SPOT og Henning Winter, stifter og arrangør af Aarhus Took It, d. 9 december 2009, samt research og uformelle samtaler med diverse folk omkring SPOT og min egen genererede viden og indtryk opbygget gennem min deltagelse på SPOT de sidste fire år.

SPOT festivalen

SPOT er en musikbranche festival, der har ROSA (Dansk Rock Samråd) som hovedarrangør og leverer musik indenfor mange forskellige genre fx rock, pop, metal, jazz, hiphop, singer/songwriter, R&B, electronica o.s.v. Festivalens musikere er nationalt etablerede orkestre og kunstnere, der satser internationalt, samt nye bands der er udvalgt blandt en lang række ansøgere, der gerne vil slå igennem nationalt og internationalt. Det er ambitionen på SPOT at skabe en formidlingsplatform mellem nationale/internationale musikformidlere, branchefolk, medier og den danske og nordiske musik scene. På den måde vil festivalen være grobund for etablerede musikeres udvidelse af rækkevidde til områder, de gerne vil påvirke og være en del af og være grobund for de nyetablerede musikeres kommende succes på markeder af national eller international karakter. SPOT har fire overordnede mål: 1. At fokusere primært på den nyere danske og nordiske musikproduktion 2. At bygge bro mellem de kunstneriske ambitioner og musikkens erhvervsmæssige potentiale 3. At understøtte og udvikle musikkens folkelige og kulturelle egenskaber

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

4. At bidrage til udviklingen af internationale netværk gennem udveksling af koncerter og kulturelle og erhvervsmæssige erfaringer. SPOT har hvert år omkring 4.500 gæster, herunder 3.400 betalende og næsten 500 brancherepræsentanter fra ind - og udland. SPOT leverer ca.110 koncerter fordelt på 3 dage i maj måned. Festivalen finder sted i Århus, og er centreret omkring Ridehuset, musikhuset, Officerspladsen, AROS, men også med koncerter og events på Voxhall, Brobjergskolen, Studenterhus Århus, Musikcaféen, ArcHauz, Århus kunstbygning og Train. SPOT finder som sagt sted i hjertet af Århus.

Udvælgelsen af musikere sker gennem en ansøgningsrunde, hvor alle ansøgninger bliver vurderet af en international fagkyndig gruppe, der vurderer kvaliteten af det indleverede materiale og i fællesskab finder de frem til den kommende SPOT festivals repertoire. I udvælgelsen bliver der lagt vægt på, i hvor høj grad den/de ansøgende musikere vil kunne skabe interesse fra såvel indland som udland. SPOT har igennem årernes løb været springbræt for mange musikere og været med til at skabe opmærksomhed omkring deres arbejde og fremme deres succes. ”[…]næsten ligegyldigt hvor vi kommer i det musikalske danske landskab, så er SPOT i dag en reference for mange” (Interview med Gunnar Madsen, 16.11.2009).

Det er næsten blevet mere reglen end undtagelsen, at upcoming danske navne indenfor de genrer SPOT repræsenterer lægger vejen forbi festivalen på et tidspunkt. Mange kan sende en stor tak til SPOT, fordi festivalen har været netop den platform der skulle til for at skabe kontakt med pladeselskaber, journalister, anmeldere osv., som har været medvirkende til netop deres succes. “The SPOT Festival in general is one of the best festivals I’ve ever been to for a couple of reasons: I’m struck by the variety of what’s here, and actually of how many bands, that I didn’t knew before, that I’ve since become big

fans of [….]The Blue Van, Under Byen, The Raveonettes, The Figurines. They’re all bands that I saw here at SPOT for the first time” (David Fricke, Senior Editor, Rolling Stone Magazine (US))

mere koncentreret om musikken […] man kommer virkelig for at opleve musikken” (Elisabeth Sandberg, 17.11.2009). Flere af de orkestre der spiller på SPOT er ukendte for mange hvilket gør, at overraskelsesmomentet kommer til at spille en stor rolle, når man som gæst begiver sig rundt. Der kan spores en vis tilfredsstillelse i, at man ikke ved, hvad der venter i næste rum, på næste scene, eller hvem man støder på, på vejen derhen. ”SPOT handler netop om, at man vandrer rundt og opdager ny musik, man ikke vidste man gik og manglede […] dansk musiklivs vigtigste festival” (Information 06/07). Opdagelsen af det nye og ukendte det store energiboost som leveres af de veloplagte musikere gennem deres vilje til at nå deres mål samt de mange gæster, som i næsten ligeså høj grad brænder for musikken, er nogle af de mange faktorer, der er med til at skabe den helt unikke stemning på hvert års SPOT festival. David Fricke, Senior Editor, Rolling Stone udtaler:

Noget af det der gør SPOT speciel og med til at skille den ud fra andre festivaler er, at det fysiske festivalområde er forholdsvis lille. Det er meget nemt at komme rundt til de forskellige scener hvilket betyder, at man får hørt rigtigt meget forskelligt musik på meget kort tid. Det at man shopper rundt mellem de forskellige koncerter er med til at intensivere oplevelsen af festivalen: ”Ved SPOT er det

“(But) I was not prepared for the quality of the commotion that hit me at SPOT. The festival had everything I like about the concert experience: a dynamite setting (Denmark in the spring), convenience (multiple stages within spitting distance of each other), down-to-earth hospitality (a great crew running the whole affair); and

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

jubilant, knowledgable and inquisitive audiences [….] Be there. �� Or lose out” (David Fricke, Senior Editor, Rolling Stone (US) i omslaget til cd’en ”Rocking - Music from Denmark)

Netværk

En stor del af SPOT festivalens omdrejningspunkt er at pleje og skabe nye netværk, hvilket er forholdsvis nemt fordi festivalens areal er lille og alle taler med alle. SPOT er centreret på et forholdsvis lille område, hvilket er medvirkende til, at man støder på de samme mennesker igen og igen, og efter nogle dage kan man næsten føle man kender dem, man kan relaterer sig til dem. Da festivalen er specialiseret, vil man også møde de samme mennesker år efter år. Man bliver indskrevet i et fællesskab som skabes én gang om året, og folk vender tilbage år efter år for at opleve den unikke stemning, der bliver skabt på SPOT. ”Der hersker en fantastisk atmosfære på SPOT, som man bør værne om. Det er måske den bedste af sin slags” (David Barat, fransk musikagent, til JP Århus i forbindelse med SPOT 10). Publikum opbygger netværk både privat og professionelt. Elisabeth Sandberg fortæller hvordan hun, udover at høre musik, også har skabt et netværk gennem SPOT: ”Det er blevet en fast tradition, og man mødes med de samme mennesker hvert år […] et samlingssted for musikelskere” (Interview med Elisabeth 16

Sandberg 17.11.2009). Så der er ingen tvivl om, at folk kommer for at mingle, netværke og nyde musikken. ”Man tager ikke på festival for at mænge sig med dem, der er noget ved musikken, men det er bare sådan lidt mere på lige fod, på lige vilkår, det synes jeg er rigtigt godt at der er sådan en åbenhed omkring det” (Interview med Elisabeth Sandberg 17.11.2009). Det at der ikke findes et VIP område på festivalen, giver alle muligheden for at socialisere med alle, publikum som kunstnere som journalister som pladeselskaber. Der bliver både skabt netværk imellem de professionelle musikere, pladeselskaber og journalister men ligeledes netværk mellem alle de frivillige medarbejdere, der er

med til at stable arrangementet på benene ”Du får ikke sådan noget skabt uden at du har en masse ulønnede med, det er en illusion” (Interview med Gunnar Madsen 16.11.2009), og mellem andre kulturaktører i Århus. Theis fra Danmarks grimmeste festival siger om emnet: ”Der er virkelig gode samarbejdsmuligheder, hvis man vil lave noget, så er der virkelig opbakning” (Fokusgruppeinterview 2, 9.12.2009) Så de karakterer af netværk der bliver skabt kan have mange forskellige udformninger, og fælles for dem er, at de både er af national og international format. De udenlandske gæster synes også at kunne se fordelene ved SPOT, og de muligheder festivalen giver for at skabe nye netværk:

”For mig er SPOT Festivalen som et stort juletræ med en kæmpe stabel gaver foran. Organiseringen er perfekt, atmosfæren er cool, man kan nemt møde de mennesker, man skal møde. Det er virkeligt en begivenhed, man ikke må gå glip af” (Jean-Pierre Moya, indehaver af den franske radiostation Rockomondo) Hvis der skal peges på, hvad det er ved SPOT, der gør det nemt for gæsterne at netværke, må det uden tvivl blive det forholdsvis lille areal, festivalen bliver holdt på, men ligeledes det at Århus har den størrelse den har, gør det nemmere for gæsterne at rende ind i hinanden. Det, at festivalen bliver holdt på det niveau, gør, at man ikke bliver spredt for alle vinde, det er medvirkende til en mere intensiv festival oplevelse.

Byrummet

Før, under og efter SPOT, sker der en intensivering af byens rum, i og med festivalen er placeret så centralt i Århus, som den er. Lyden af musikken, en summen fra de mange ekstra mennesker og duften af mad og øl er alt sammen med til at ændre atmosfæren i Århus midtby, de dage festivalen står på. ”Kropslig sansning og materialitet former oplevelsen […]” (Michael Haldrup 2006, s. 109). Området omkring Ridehuset er transformeret, og flere af

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

bygningerne har fået frataget deres normale funktion, og fået tildelt en ny. Man har nogle år kunnet høre koncerter på Aros, hvilket man ikke normalt forbinder stedet med. De fysiske rammer i bybilledet kan opfordre, forhindre og strukturere bestemte handlinger. Der opfordres til at udvise bestemte praksisformer, og det er igennem disse handlinger, at mennesker formgiver og efterlader spor i omgivelserne, der skaber betydninger og muligheder. Ser man kreativt på disse indkodede praksisformer og skaber sine egne, som SPOT gør ved at ændre på de praksisformer der fx finder sted på Aros, ja så ser man byen og dens materialitet gennem en ny optik og får på den måde en helt anden oplevelse af byens rum og dets bygninger.

SPOTS kreative appropriering af Århus midtby, og dermed en stedsintensivering af byrummet, kan betegnes med begrebet Loose space, som er et fænomen der kan opstå i offentlige rum og bliver til i kraft af brugernes kreative approprieringer af stedet. ”It is people’s actions which make a space loose, with or without official sanction and with or without physical features that support those actions.” �� (Franck og Stevens 2006, s. 2) Franck og Stevens beskriver et loose space således: ”Many urban spaces possess physical and social possibilities for looseness, being open to appropriation, but it is people, through their

own initiative, who fulfil these possibilities. The emergence of a loose space depends upon: first, people’s recognition of the potential within the space and, second, varying degrees and creativity and determination to make use of what is present, possibly modifying existing elements or bringing in additional ones” (Franck og Stevens 2006, s. 11)

det er i deres kreative approprieringer, at byens rum får en helt ny betydning. “Loose spaces give cities life and vitality. In loose spaces people relax, observe, buy or sell, protest, mourn and celebrate. Loose spaces allow for the chance encounter, the spontaneous event, the environment of diversity and the discovery of the unexpected” (Franck og Stevens 2006, s. 4)

Gennem menneskers kreative approprieringer af Århus, kan der opstå forskellige aktiviteter, som stedet ikke i sig selv lægger op til, og som er med til at gøre stedet loose. Byrummet bliver indtaget og gjort til deres eget gennem

de aktiviteter og praksisformer, de finder passende. Fx er aktiviteter der normalt foregår i det private med til at gøre et sted loose. Man flytter praksisformer fra et sted til et andet ved eksempelvis, som under SPOT, at benytte byrummet omkring musikhuset og Ridehuset på en anden måde, end det er tiltænkt. Der bliver indtaget mad, danset, sunget, hængt ud osv. både indenfor det indrammede festivalområde, men i ligeså høj grad udenfor området og omkring i byen. Man kan sige, at aktiviteter, der går ud over dagligdagens gøremål, er med til at gøre et sted loose, fx gennem leg, afslapning, underholdning og socialt samvær. Gæsterne og borgerne bruger dermed byens rum anderledes, mens festivalen står på, end de plejer, og

Det at dele af Århus midtby bliver til et “loose space”, er som sagt med til at skabe mere liv og bevægelse både på

festivalområdet, men også rundt om i resten af byen. ”Fedt at man går inde i byen for at komme rundt til de forskellige steder, og at man ikke skal med bussen” (Interview med Elisabeth Sandberg 17.11.2009). De mange gæster kan mærkes i bybilledet, i og med nogle scener er placeret andre steder end ved Ridehuset og musikhuset. Der kan tit ses en folkevandring i retning af forskellige spillesteder, som intensiverer stedet og giver en anden oplevelse af byrummet end normalt. ”Der er bare mere energi, og man føler, at der sker alt muligt alle vegne, og det gør der normalt også […] det samler ligesom bare byen på en anden måde. Stederne får nyt liv og en ny betydning” (Interview med Elisabeth Sandberg 17.11.2009). Oplevelsen af

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

Århus, mens SPOT står på, er anderledes end normalt, hvilket skyldes en stor blanding af forskellige faktorer, men samlet kan man sige ”[…] oplevelse og rum produceres samlet som effekter af en hybrid praksis, der trækker objekter, teknologier, praksisser, og sociale relationer sammen i et konstituerende net af relationer” (Michael Haldrup 2006, s. 108). Kultur er rigdommen af ressourcer, der viser, at et sted er unikt og karakteristisk (Landry 2000, s. 6). Sådan beskriver Charles Landry begrebet kultur, når det skal ses i forhold til byer. Århus består af mange ressourcer af den ene og den anden art, og som der i større eller mindre grad er fokus på under SPOT. Disse ressourcer

indebærer et særligt stort antal unge, byens størrelse taget i betragtning, hvilket gør sig gældende i bybilledet under SPOT. ”Byen lader op til SPOT, de ved den kommer. Der er fx opstået en masse efterfester, som SPOT ikke har noget med at gøre” (Michael Callesen, projektleder på SPOT, fokusgruppeinterview 2 9.12.2009). Det som Michael udtaler, er en meget god indikation af, at de unge vil noget. De vil drage nytte af de ekstra mange menneskers tilstedeværelse, og hvis de ikke selv er en del af SPOT, ja så laver de deres egne spontane arrangementer, præcis som Henning Winter udtaler, ”[…] bands som ikke er inviteret til SPOT, laver deres egne koncerter ude i byen, fordi de ved der er mange pladeselskaber tilstede”

(Henning Winter, stifter af Aarhus Took It, fokusgruppeinterview 2 9.12.2009). De unges kreative energier er vigtige for Århus, og dem skal der værnes om. Det er dem, der skaber byens fremtid, og for at de har mulighed for det, så kræver det nogle rammer at arbejde indenfor, et rum for kreativt udfoldelse.

Konklusion

SPOT-festivalens tilstedeværelse har en stor betydning for Århus. Det er en vigtig kulturinstitution, der er med til at sætte Århus på landkortet, men i ligeså høj grad også på verdenskortet. Der er en vis blåstempling forbundet med

at være udvalgt til at spille på festivalen og en stor sandsynlighed for sikring af fremtidig succes. Århus kommune har vurderet SPOT til at være af særlig høj karat, og dermed også særlig betydningsfuld for Århus ”Festivalen vurderes at have en høj kunstnerisk kvalitet. Ved siden af Roskilde festival og Danish Music Awards er SPOT Festivalen den begivenhed i Danmark, der tiltrækker den største gruppe af fagligt relevante personer indenfor den rytmiske musik” (Århus kommunes kulturpolitik 2008-2011, s. 49)

SPOT har udviklet en særlig form, når det gælder afholdelse. Festivalens format er unik og helt speciel indenfor sin genre, og den tiltrækker, hvert år, mange mennesker fra nær og fjern. Det er vigtigt, at denne form bevares, og at man ikke falder i fælden, at alt skal være ”højere og vildere”. For det er netop festivalens størrelse, intensitet og intimitet, der er med til at skabe det unikke. Ligeledes er det vigtigt, som SPOTs projektleder udtaler, at ”Man skal bevare grundværdierne i festivalerne […] venskabsånden der driver værket” (Michael Callesen, fokusgruppeinterview 2 9.12.2009), at holde fødderne solidt plantet på jorden, og huske på visionen bag festivalen. Ifølge Charles Landry handler det at tænke kreativt om byer ikke kun om

at forny men også om at vedligeholde det allerede eksisterende ”Creativity is not only about a continuous invention of the new, but also how to deal appropriately with the old” (Landry 2000, s.7). Det, der fungerer på bedste vis, skal man altså ikke ændre på, bare for at skabe fornyelse. Alt i alt fungerer SPOT ret godt. Gæsterne er vilde med festivalen, og glæder sig hvert år til at lægge vejen forbi Århus den weekend i maj. Det er en festival, som betyder meget for rigtigt mange mennesker, både privat og professionelt, og sådan skal det blive ved med at være. Festivalen går ikke ubemærket hen. Den påvirker hele byrummet i Århus, mens den står på, og opfattelsen af dette er ændret for en tid. SPOT er jo ikke bare indenfor

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

indhegningen ved Ridehuset og Musikhuset, SPOT er i hele byen! Tankerne bag SPOT om, at der skal ”spottes” nye talenter, figurerer i hele byen gennem diverse spontane arrangementer, der er stablet på benene af kreative mennesker, der har et budskab, de gerne vil have ud, eller der har et håb om at blive ”spottet”. De prøver at udnytte den ekstra mængde mennesker, der er i byen på det pågældende tidspunkt for at gøre opmærksom på dem selv, og de har fat i noget at det rigtige. Hvorfor ikke udnytte alle de menneskers tilstedeværelse i Århus, nu hvor de alligevel er her? Byen er ved at svømme over af kreative ressourcer så hvorfor ikke hjælpe dem på vej ved at tilbyde rummet og platformen for udfoldelse af den kreativitet de besidder? Det er den kreativitet, der skal sikre byens fremtid, hvilket projektleder Micheal Callesen på SPOT også påpeger, når han siger ”Gå ind og boost de gode idéer. Værn om iværksætterne og påskøn dem tidligt nok” (Michael Callesen, projektleder SPOT, fokusgruppeinterview 2 9.12.2009). Man kan bygge videre på visionen bag SPOT og det at spotte nye talenter. Der findes jo talenter alle steder i Århus og indenfor alle områder. Den weekend i maj skal der være fokus på alt upcoming inden for mange forskellige genrer. SPOT on Art, SPOT on Architecture, SPOT on Skaters, SPOT on Design osv. Der skal tilbydes rum, scener, udstillingssteder osv. i byen til alle de kreative sjæle,

der brænder for at formidle deres idéer og visioner ud til hele verden. På den måde vil det blive formidlet ud til hele verden, at Århus har mange facetter, f.eks. at byen god til at formidle upcoming musik, og er i stand til at formidle og opfostre talenter indenfor mange andre områder og brancher. Det er et karakteristika ved byens borgere, der er fremtidens ressourcer som Charles Landry også beskriver ”Human cleverness, desires, motivations, imagination and creativity are replacing location, natural resources and market access as urban resources” (Charles Landry 2000, s. xiii). Det er disse ressourcer der skal værnes om, og hjælpes på vej gennem anerkendelse og påskønnelse.

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

Festival / Event: SPOT festival Musikbranchefestival der præsenterer musik indenfor rock, pop, metal, folk, verdensmusik, jazz, hiphop, singer/ songwriter, r&b, electronica o.s.v. Dansk Rocksamråd (ROSA) har siden SPOT 02 i 1995 været arrangør af SPOT-festivalen. Fra 2010 er SPOT en selvstændig organisation, der modtager 1.850.000 mio. kr. fra Statens Kunstråds Musikudvalg. SPOT Festivalen bæres og støttes af et meget stort udsnit af det danske musikliv indenfor rock, pop og beslægtede genrer. Festivalens performere er nationalt etablerede orkestre og kunstnere, der satser internationalt samt nye bands udvalgt blandt en lang række ansøgere Dato Slutningen af maj (2010: 20-22 maj) Kontakt SPOT festival Saltholmsgade 22, 8000 Århus C www.spotfestival.dk spot@rosa.org Tlf: 86 12 84 44

Genre Musikbranchefestival Afholdt 15 gange, første gang 1994 Publikum Godt 4.500 mennesker – herunder 3.400 betalende gæster og næsten 500 brancherepræsentanter fra indog udland Locations Århus (centreret omkring Ridehuset og musikhuset, men også med koncerter og events på Voxhall, Brobjergskolen, Studenterhus Århus, Musikcaféen, Archauz, Train.

Antal aktiviteter Omkring 110 koncerter fordelt på 3 dage, torsdag, fredag og lørdag Type Koncerter Koncept SPOT Festivalen bæres og støttes af et meget stort udsnit af det danske musikliv indenfor rock, pop og beslægtede genrer.

SPOT Festivalen har fire overordnede mål: • At fokusere primært på den nyere danske og nordiske musikproduktion • At bygge bro mellem de kunstneriske ambitioner og musikkens erhvervsmæssige potentiale • At understøtte og udvikle musikkens folkelige og kulturelle egenskaber • At bidrage til udviklingen af internationale netværk gennem udveksling af koncerter og kulturelle og erhvervsmæssige erfaringer Formål SPOT Festivalens ambition er at skabe en formidlingsplatform for den danske og nordiske musik. Repertoire og programlægning dikteres primært af viljen til at støtte op om nyere bands og kunstnere, der kvalitetsmæssigt kan begå sig på det internationale marked.

Præsentationerne omfatter såvel debutanter som mere etablerede kunstnere, der skønnes at være af interesse for enten nationale eller internationale musikformidlere, branche- og kulturfolk eller medier. Målet er ”at tilgodese kvaliteten i bredden” (Rosa)

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

Samarbejder Gaffa, DR-P3, Musikhuset, Stibo grafic, Koda, Archhouse ASA CAPA Rental JazzDanmark Danske Bank Det Jyske Musikkonservatorie DK4 DPA Soundco DSB Wildcard DUP – Danske Uafhængige Pladeselskaber Dicentia ersgard&laursen Europcar Fatter Eskil Folkemusikkens Fælles Sekretariat In-Demand Kgl. Danske Ambassade i Spanien, Madrid Kgl. Norske Ambassade, København Labelkollektiv Lyd+Litteratur makemusic.net Mayday Music Metal Royale midk.dk Musikcaféen

MusikParlamentet OffDay Oppenheimers Eftermiddag PopUp Productions RMF rockaarhus.dk SeeLite A/S SNYK – Sekretariater for Ny Kompositionsmusik Soundforce Stereo Studio Studenterhuset Aalborg sTUDENTERHUS åRHUS Train Way Up North VoxHall World Music Denmark

Sponsorer Hovedsponsor: TDC play, MXD – Music Export Denmark, Heineken, DFDS Seaways. Sponsor: DMP, DJBFA, Dansk artist forbund, DPA, Kunstrådet, Århus Kommune. Billetpriser Partoutbillet kr. 495,- (+ gebyr) Enkeltdagsbillet kr. 285,- (+ gebyr) Åbningsaften kr. 100,- (+ gebyr)

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

Royal Unibrew, Blue Days Festival Stefan Steen Olsen

Introduktion

Festivaler er efterhånden meget udbredt i Danmark, og med jævne mellemrum dukker der en ny festival op. Festivalerne har hver deres charme og bruger forskellige parametre til at give deres publikum nogle gode oplevelser. De festivaler, denne rapport kortlægger, er alle fra

kulturaktører i Århus. Dette afsnit om ”Blue Days Festival” adskiller sig fra de øvrige, da der er tale en festival lavet af en kommerciel virksomhed. Med dette afsnit søges klarhed på følgende hypoteser: Kulturlivet i Århus kan drage nytte af Blue Days, selvom festivalen har et kommercielt formål. Det har ingen betydning for oplevelsen, at Blue Days er et branding/promotion tiltag. Blue Days koncept matcher de krav kulturhovedstad 2017 stiller.

Feltet

Som nævnt i introduktionen adskiller Blue Days sig fra de øvrige festivaler rapporten kortlægger, og det gør den ved, at det er en virksomhed der står som afsender af festivalen, nemlig Royal Unibrew A/S. Fordi det er en virksomhed, der er afsender af denne festival, gør det kortlægningen interessant, da det ikke er de gængse incitamenter der ligger til baggrund for skabelsen af festivalen. Med gængse incitamenter skal forstås de ting, der som regel motiverer en kulturaktør til at lave netop den event, og det ligger oftest inden for dennes interesseområde, som f.eks. organisationen, som står bag SPOT-festival, som ånder og lever for rockmusikken. Blue Days Festivalen er interessant i det oplevelsesøkonomiske felt, da man inden for oplevelsesøkonomien beskæftiger sig med immateriel merværdiskabelse. Derfor er det interessant at afklare, hvad Blue Days bringer til den århusianske kulturscene og den århusianske befolkning. Hvilken værdi giver det Århus, at der er en stor virksomhed som vil skabe nogle oplevelser og arrangementer for byen?

Blue Days festivalen

certer. Arrangementerne er lavet af Royal Unibrew for at Århus om nogle gode oplevelser, som både er sjovt, hyggeligt og som folk vil huske. Mantraet er således Royal Beer samler byen. Festivalen og de tilhørende arrangementer rundt omkring i byen er noget som Royal Unibrew og deres kunder samarbejder om. De steder hvor Royal Unibrew bliver forhandlet, er der således tilbud på Royal øl hvis man fremviser rabat kuponer som bliver uddelt af event/ sample piger, desuden bar byens superligahold AGF, Blue Days logo på deres hjemmebanetrøjer, da de spillede på hjemmebane. AGF er sponsoreret af Royal Unibrew. Ligesom på byens barer kunne man også opnå rabat på øl på Energi Arena, og derved formåede Blue Days også at trække byens beboere ud i den del af byen. Ud over barene og Energi Arena, var der også rabat på Royal øl i de store supermarkeder i byen. Den musikalske del af Blue Days foregik på Bispetorv i Århus Centrum, hvor lokale kunstnere som Carpark North, Ufo & Yepha, Oh No Ono m.fl. sørgede for underholdningen. Netop at det er lokale kunstnere, der blev brugt, er også med til at skabe følelsen af, at Blue Days er en lokalt event, der er dybt forankret i Århus by.

Blue Days er en tredages festival, hvor der på forskellige lokaliteter i Århus er konkurrencer, tilbud på øl og kon-

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

Samarbejdspartnere

Royal Unibrew har ikke selv stået i spidsen for Blue Days, men er blot afsenderen af eventen. Derfor har de allieret sig med SPOT festivalarrangøren ROSA (Dansk rock samråd), der via deres sponsorat fra Royal Unibrew har forpligtiget sig til at hjælpe med tilblivelsen af Blue Days. Netop det, at Royal Unibrew har kunnet benytte sig af Rosa´s kompetencer, har været medvirkende til at Blue Days kunne blive stablet på benene med kort varsel. Under Århus festuge i 2009 var Blue Days også at finde i samarbejde med Skanderborg festival og Århus Festuge på Klostertorv i Århus midtby, under navnet Århus SMUKfestuge. Her var der ligeledes tilbud på øl

som under Blue Days. Ud over de mange barer, caféer og Energi Arena i Århus som Royal Unibrew samarbejder med, har de også haft kampagner kørende i knap 50 supermarkeder. Derved har Blue Days været meget synlig i det århusianske bybillede, om end man færdes nede i byen, handler i sit lokale supermarked eller ser en fodboldkamp på Energi Arena.

Bagtanker?

”Som jeg nævnte vil vi gerne stable et kvalitetsarrangement på banen – som alle i Århus og omegn kan nyde godt af. Men det handler selvfølgelig også om at gøre

opmærksom på Royal Export. Det er del af vores mere langsigtede strategi om at forsøge at gøre Royal Export til musikken og byens øl, og det er også derfor det er øllen, der er afsender af arrangementet”. (Lars Bo Christiansen, Marketing manager Royal Unibrew.) Enhver virksomhed, der laver nogle events, skal som regel også have et udbytte ud af det. Royal Unibrew håber, at de kan styrke deres brand i Århus, da de i slutningen af november 2008 var nødt til at lukke fabrikken og flytte den til Faxe på Sjælland. På grund af flytningen har det et behov for at blive i den århusianske bevidsthed, og det gør de ved at lave kvalitetsarrangementer som kæder deres produkt sammen med musikken.

Lars Bo Christiansen fastholder også, at det i første omgang handler om at samle byen. Men selvfølgelig vil de gerne opnå at ølsalget styrkes i Århus: ”Vi ser det som meget mere end blot reklame. Vi vil som nævnt gerne bidrage med kvalitetsarrangementer i byen, som både århusianerne og vi selv får noget ud af. Det bedste vil jo være, hvis århusianerne går hjem med en glad fornemmelse efter Blue Days og tænker, at de har haft nogle sjove dage – med både musik og øl!” (Lars Bo Christiansen, Marketing manager Royal Unibrew.)

Det er dog en meget naturligt for virksomheder at tænke i anderledes baner, når de må flytte deres virksomheder andetstedshen for at fastholde deres kunder og gøre dem opmærksomme på, at de stadig findes. Charles Landry skriver således: “Old industries are disappearing and the value added in the cities is created less through what is manufactured and more through intellectual capital applied to products, processes and services” (Landry 2000, s.13). Netop det faktum, at Ceres er en 152 år gammel institution, som har haft stor betydning for og indflydelse på kulturlivet i Århus, efterlader unægtelig et tomrum i århusianernes bevidsthed: ”Vi ved godt, at Ceres-bryggeriet er en institution i Århus. Det var derfor heller ikke en nem beslutning at flytte bryggeriet – men øllet er stadig den samme, og vores tilhørsforhold til Århus er på ingen måde mindsket”. (Lars Bo Christiansen, Marketing manager Royal Unibrew.) Derfor er det vigtigt, at Royal Unibrew igen gør sig bemærket i Århus, og udnytter den kulturelle kapital der findes i Århus, jævnfør deres samarbejde med SPOT arrangørerne ROSA. Kulturel kapital er den værdi eller ressource som Århus har opbygget gennem tiderne i form af alle de

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

forskellige kulturelle tiltag, der findes i byen og gør den til et attraktivt sted at lave et kulturelt arrangement.

Frivillige.

Den vilje, der findes i Århus til at være frivillig hjælper, er en næsten livsvigtig ressource for, at festivalerne i Århus kan overleve (Interview med Gunnar Madsen 16.11.2009). Dette er noget, de fleste festival- og eventarrangører kan nikke genkendende til. For Blue Days vedkommende er det ikke anderledes, og i 2009 var det organisationen for frivillige medhjælpere ”RÅ MÆDL” og frivillige fra ROSA, som leverede medarbejdere til baren ved scenen på

Bispetorv. Den store mængde af frivillig arbejdskraft, der hersker i Århus, er blot en af de faktorer, der er med til at puste liv i den århusianske kulturscene. For Århus har det den effekt, at det er muligt at realisere flere projekter, end hvis denne ressource og velvillighed ikke fandtes. Det, at der findes så mange frivillige i Århus, hænger utvivlsomt sammen med de mange store uddannelsesinstitutioner i byen. Der findes desuden en stor opbakning omkring det århusianske kulturliv hos byens studerende.

Blue Days 2017

Blue Days har kun været afholdt én gang, men ifølge Lars Bo Christiansen er det noget, de arbejder på at afholde igen. ”Det er vigtigt for os at have tæt kontakt med vores kunder og give dem noget ekstra end blot en god øl eller vand. Det mener vi, at vi gør bedst ved fortsat at bidrage til udviklingen af Århus – og samle byen om kvalitetsarrangementer som fx vores kommende Blue Days, som vi håber, kan blive en tilbagevendende begivenhed i Århus”. (Lars Bo Christiansen, Marketing manager Royal Unibrew.)

Med den målsætning Royal Unibrew har på at blive musikkens øl i Århus, er det en nødvendighed at Blue Days eller lignende arrangementer bliver afholdt, og det er Lars bo Christiansen godt klar over jf. ovenstående citat. Hvorvidt Blue Days også er at finde på programmet i 2017, er svært at sige endnu, da festivalen endnu ikke er rodfæstet i den århusianske kultur. Men den populær kultur som festivalen repræsentere, kan vise sig at blive en vigtig del af kulturen i Århus og de festivaler der finder sted i byen, for størstedelen af de andre festivaler og events i denne rapport er målrettet et specifikt segment.

Blue Days henvender sig til et bredt segment og som Lars Bo Christiansen udtrykker det, alle unge under 40 år.

Netværk

Som sagt er Blue Days kun blevet afholdt én gang indtil videre. Alligevel er det lykkedes dem at få etableret et samarbejde med både ROSA og Skanderborg festival, hvilket har givet dem et godt udgangspunkt for fremtidige events. Samarbejdet er som før nævnt opstået af, at Royal Unibrew er leverandører til begge festivaler, ellers havde det svært at stable Blue Days på benene så hurtigt. Det er dog ikke svært at danne netværk i Århus (Fokusgruppe

2). Fra 1980´erne og frem til nu er der kommet et meget bedre samarbejde i branchen, og det har desuden skabt en bedre stemning og god opbakning fra de andre udbydere. Dette er selvsagt en vigtig del for en by som Århus med et så varieret udbud af festivaler og events, da man godt kunne have en formodning om, at der hersker en form for konkurrence blandt arrangørerne, som vil gøre, at de ikke var så velvillige til at dele deres kompetencer med andre og især ikke tilkommere.

Et andet byrum

Når en festival som Blue Days sættes i værk, kan den ikke undgå at gøre noget ved det byrum, som folk normalt færdes i til dagligt. Skilte og reklamer gør hele tiden

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

folk bevidste om at der foregår noget ekstraordinært, når de færdes i Århus centrum. Festivalen tiltrækker et stort publikum og giver samtidig en masse nyt liv i gadebilledet. Normalt forventer man ikke, at festivaler afholdes i midten af en storby, men på store pladser uden for byerne, omkring i landet (Roskilde festival, Skanderborg festival, Samsø festival ect.), og derfor giver det også publikum, men også den ikke deltagende, en oplevelse ud over det sædvanlige, at festivalpladsen som man kender den, er skiftet ud med en helt ny ramme, som er byrummet. Når man bruger et byrum som normalt har andre praksisser, og flytter praksisformer andetstedsfra ind i det, sker der en appropriering, dvs. at den festivalplads, som vi normalt kender, bliver flyttet ind i en helt ny ramme (Århus midtby). Derved kan man også tale om, at byrummet er blevet intensiveret, da den under festivalen danner rammen om noget helt andet, end hvad byrummet normalt bruges til, og derved sker der også en transformation af byrummet for en kort stund, og praksisformerne bliver pludseligt ændret. Det er netop denne appropriering, der er grunden til at Blue Days er speciel. Hele den her appropriering skaber et Loose space, og det betyder, at byrummet ikke længere er et sted hvor man har nogle faste rutiner og praksisser, men et sted som er ”fri for fortolkning”. ”Loose space is a space apart from the aeshetically and behaviorially controlled and homoge-

neous ”themed” environments of leisure and consumption where nothing unpredictable must occur”. (Franck & Stevens 2006, s. 3)

Konklusion

Blue Days er en festival der adskiller sig fra de øvrige festivaler i denne rapport, fordi den er arrangeret af en kommerciel virksomhed. Idet den er arrangeret af en virksomhed og ikke en aktør inden for den århusianske kulturscene, kan festivalen opfattes som et kommercielt arrangement uden kant. Men Royal Unibrew har allieret sig med skaberne af én af de største festivaler i Århus, SPOT, som har hjulpet dem med at stable et gennemført arrangement på benene – et arrangement der rykker ved den gængse opfattelse af musikfestivaler i byrummet. Ved at afholde festivalen i Århus midtby har man formået at transformere midtbyen til en festivalplads. Dette har bragt noget anderledes liv ind i bybilledet, idet Royal Unibrew også har samarbejdet med byens restaurationer og barer om at udbyde billige øl. På den måde er det lykkedes dem at lave et arrangement, der inddrager store dele af midtbyen. Blue Days har potentialet til at blive en vigtig festival for byen, fordi den har en stor virksomhed i ryggen. Det er en stor fordel for Royal Unibrew, at den århusianske befolkning fortsat opfatter bryggeriet som en vigtigt institution i det århusianske kulturliv, fordi de kan markedsføre deres produkt som ”byens øl”. Målet med denne kortlæg-

ning har været at vise, at Blue Days godt kan gøre sig gældende på kulturscenen i Århus, og ved at have allieret sig med lokale arrangører og frivillige er det lykkedes. Om Blue Days får betydning helt frem til 2017 kommer an på, hvor dybt de kan forankre sig i den århusianske kultur, men med deres navn er de allerede godt på vej.

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

More is More Om netværk og ’Open Source’ i de kreative vækstlag Kathrine Arlander

”Cities have one crucial ressource – their people.“

Således definerer Charles Landry en bys folk som dens afgørende ressource (Landry 2000, s. xiii). De der bor i byen, definerer den. De afgør, hvad og hvordan byen er og kommer til at være i fremtiden. Hvordan sikrer man så, at byens vigtigste ressource også er en stærk ressource? For byen handler dette ikke om, at ”de rigtige folk” er der, det handler i langt højere grad om, at de rigtige vilkår er til stede, for at byens borgere kan udleve deres maksimale potentiale og blive en stærk ressource. De tre cases i denne artikel er alle tiltag, som forsøger at skabe og forbedre disse vilkår. Det er tiltag som på hver deres måde, indenfor hvert deres felt, forsøger at skabe rum for, at byens afgørende ressource kan udvikle sig og derigennem udvikle byen. De er alle kendetegnede ved samme drivkraft, nemlig interesse. Frivillighed og lyst

er nøgleordet bag deres eksistens, og de er skabt og drevet af personer, der dyrker en passion og som samtidig forfølger den samme gennemgående erkendelse af et behov – behovet for netværk mellem de endnu uetablerede innovative og kreative unge i det kulturelle vækstlag i Århus. Formålet med denne artikel er, ud fra de tre cases, at undersøge, hvordan de mindre etablerede organisationer bidrager til et innovativt og netværksdannende potentiale for Århus som kulturby. Hvordan er de med til at skabe rum for engagerede kulturaktører? Hvordan påvirker disse organisationer den mere etablerede kultursektor? Hvilke værdier, tankegange, arbejdsmetoder og strategier gør sig gældende for dem, og hvordan kan disse være med til at løfte dem samlede århusianske kulturmasse? Min hypotese er, at der i Århus findes mange små ikke-professionelle foreninger og organisationer. De er ofte drevet ud fra personlig interesse og gennem en særligt innovativ og netværksdannende strategi. Den tilgang disse foreninger og organisationer har, kan ses som et stort potentiale for de mere etablerede kulturorganisationer og for udviklingen af Århus’ kreative potentiale. Det er nødvendigt ikke blot at støtte dem, men også at drage positivt nytte af dem for udviklingen af Århus som by. Jeg vil identificere, hvad det er, der gør sig særligt gældende for de 3 cases og samtidig nå frem til en visio-

nær konklusion om, hvad byen bør gøre for at støtte tiltag som disse – altså konkrete anbefalinger eller strategier for hvordan man skaber bedst mulige rammer for deres fortsatte arbejde. Undersøgelsen bygger på en omfattende research af de tre og lignende tiltag. Den tager udgangspunkt i interviews med hhv. Rikke Luna Fillipsen og Louise Haugaard fra I DO ART, Thor Rigtrup Larsen fra Ska’ vi lege, samt fokusgruppeinterview nr. 1 (beskrevet i indledningen). Desuden er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Pecha Kucha Night d. 8. december 2009 med det primære mål at finde ud af, hvad de deltagende bruger tiltaget til.

De tre cases I DO ART - netværk for visuel kunst

I DO ART har eksisteret siden 2005 og er et kunstnernetværk med rod i Århus. De står blandt andet bag I DO ART festival, en 1-dags kunstfestival for og af unge. I DO ART begyndte som denne festival, men har – som en naturlig følge af den store opbakning og efterspørgsel fra både publikum og de mange kunstnere – omdannet sig til et netværk, der i dag omfatter mere end 100 kunstnere fra hele landet. I DO ART holder til på den gamle godsbanegård, hvor de har fået en midlertidig tilladelse til at udnytte

Bluedays Gratis musikfestival mhp. at brande byens øl, Royal Unibrew. Arrangør Royal Unibrew Formål/koncept Give århusianerne gratis koncert og promote royal beer, kæde de forskellige beværtninger sammen. Varighed 3 dage Publikum Primært unge mennesker fra Århusegnen (musikprogrammet henvender sig mest til det unge segment).

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

de tomme lokaler til fælles værested og atelier under navnet I DO ART Studios.

Ska’ vi lege?

Ska’ vi lege? beskriver sig selv som en Århus-baseret legestue for kreative studerende og beslægtede sjæle. De har eksisteret siden 2007 og afholder løbende events af bred genremæssig kalibre, alle med det formål at inspirere til kreativt og kulturelt fællesskab. Ska’ vi lege? er opstået som erkendelse af et behov for netværk på tværs af de kreative uddannelsesinstitutioner i Århus og har dermed et meget tværkunstnerisk og tværkulturelt islæt. De arrangerer alt fra juleklip, ande-ræs i Århus å og sommerhygge i Botanisk have, til tværæstetiske festivaler og workshopaftener, der giver de studerende mulighed for at få indblik i andre studier. Foreningen har ikke noget fysisk tilholdssted.

Pecha Kucha Århus

Pecha Kucha er et verdensomspændende projekt som siden 2009 også har eksisteret i Århus. Pecha Kucha er en præsentationsevent der bygger på en særlig udviklet præsentationsteknik i form af 20x20 sekunders varighed. 10-15 projektmagere får i løbet af en aften mulighed for at fremlægge deres særegne projekt i løbet af 6 minutter og

40 sekunder og kan herefter få feedback og inspiration fra både hinanden og det fremmødte publikum. Pecha Kucha Århus fungerer i praksis som en projektgruppe, der kun mødes i forbindelse med forestående events. Præsentationsaftenerne har som en del af konceptet ikke nogen fast fysisk forankring men skifter fra gang til gang. De har tidligere fundet sted på Lynfabrikken i Vestergade og blev senest afviklet i Apostolsk Kirke på Nørreallé.

Arbejdsform og strategier: ’Ad hoc’ og ’Open Source’

De tre projekter er alle defineret ved at være foreninger

drevet af ulønnede personer. De er kendetegnede ved en ensartet opstart i kraft af enkelte events, der efterfølgende har udviklet sig til en mere foreningsbaseret form. Fælles for dem alle er også, at de styrer efter samme agenda at samle de kreative og innovative kræfter og skabe rum og mulighed for udveksling og udvikling blandt de deltagende. Målgruppen er for alle tre cases unge i Århus, ofte under uddannelse, men de er samtidig bevidste om at være åbne for alle, som måtte have interesse. Deres arbejdsmetoder er kendetegnet af en vis ’ad hoc’ tilgang, som i praksis giver sig til udslag ved, at det typisk er de foreningsmedlemmer, der på et givent tidspunkt har det tidsmæssige og personlige overskud, som

tager beslutninger og arrangerer events. ’Ad hoc’ tilgangen er en følge af det frivillige aspekt. Initiativerne sker udenfor aktørernes dagligdag (deres studier), men er i høj grad defineret af de interesser, studiet fører med sig. Som eksempel herpå kan nævnes eksistensgrundlaget for Ska’ vi lege?, som bygger på et studiemæssigt behov. Aktørerne arbejder kun med tiltagene, når motivationen og inspirationen er der – når den ikke er der, er det andre, som tager styringen. Denne arbejdsform kan næppe betegnes som en direkte strategi fra de tre foreninger, men på trods af den forholdsvise uorganiserede form er de involverede langt fra ubevidste om, hvilke potentialer den som metode indeholder: ”[…] det er ret svært at have én strategi og tænke ret langsigtet. Det kommer meget an på, hvilke folk der er der, og om de har travlt med deres eksamensperioder, og hvad de synes er sjovt. Det har også været en af de store udfordringer […] Vi kunne selvfølgelig godt bruge nogle flere erfaringer, men omvendt synes jeg også, det har været ret fedt, at folk bliver kastet ud i det og skal prøve at klare det selv. Der kommer nogle ret kreative løsninger ud af det tit.” (Interview med Thor Rigtrup Larsen, 24.12.09)

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

Formen giver plads til stor fleksibilitet og tillader et større råderum for skæve idéer. Gennem den konstante vekslen mellem aktører sikrer den, at arbejdet såvel som foreningerne aldrig bliver statisk, men altid opererer efter interessen for at se hvilke tiltag, de andre kommer med. I denne interesse skal hentes en af de konkrete strategier, som gør sig gældende for alle cases. Med lån fra softwareindustrien kan man betegne denne gennemgående strategi som en slags ’Open Source’-strategi (dvs. et initiativ, hvori softwareudviklere gennem et princip om transparens og fri adgang deler og udvikler software i fællesskab). ’Open Source’ bygger på en forståelsesform, der handler om at dele viden med hinanden frem

for at holde viden bundet til den enkelte. I stedet for at vi som personer fokuserer på at omsætte vores ekspertise til en monetær værdi (en økonomisk kapital ifølge Pierre Bourdieu), er der fokus på den værdi, de sociale relationer i videndelingen giver, og hvordan disse kan være med til at akkumulere mere værdi i en fælles pulje. Målet med de tre cases er at dele ud af personlig kreativitet og innovation for derigennem at bidrage til en form for synergieffekt. Der hersker ingen frygt for at man stjæler hinandens idéer, men derimod en tilgang om at ’more is more’, dvs. jo mere du giver, des mere får du igen. Dette kan fra et traditionelt (kapitalistisk) økonomisk rationale synes noget idealistisk, men faktum er, at vi i for-

hold til mere uhåndgribelige ressourcer som kreativitet og innovation, ikke længere udelukkende kan læne os op ad dette økonomiske rationale. Det er selvsagt en præmis, som vores samfund med rod i industrialiseringen bygger på, men det er ikke længere nok. Sociologen Adam Arvidsson og økonomen Nicolai Peitersen præsenterer i online-bogen Etical Economy Book teorien om den etiske økonomi, hvis primære rationale og værdi ligger i evnen til at skabe væsentlige sociale relationer, som har en betydning – det de kalder logic of matter. Med udgangspunkt i de interventioner informations- og kommunikationsteknologien (af forfatterne forkortet ’Ict’) har bidraget til, forklarer de, hvordan man er begyndt at investere i en kollektiv intelligens:

”With the spread of Icts, knowledge workers tend to work ever more with processes of collective intelligence: Their value depends less on their own private skills and more on their ability to organize and give shape to social processes of collective intelligence that can transpire inside as well as outside of the firm.” (Arvidsson og Peitersen, kap.1, s. 12) Dyrkelsen af en kollektiv intelligens kan sammenlignes med den måde de tre cases dyrker en kollektiv kreativitet.

Ifølge Richard Florida adskiller de menneskelige ressourcer eller den menneskelige kapital, såsom kreativitet eller viden, sig fra industrialiseringens råmaterialer i det, at de er transient flows og ikke fixed stocks (Florida 2005b, s. 7). De er ressourcer som konstant bevæger sig i takt med de mennesker, som er deres ophavskilde, og finder sig ifølge Florida (med udgangspunkt i hans teori om de tre T’er) tilpas de steder hvor der er råderum for tolerance, åbenhed og diversitet. Kreativitet, betegnet som en ressource, der er karakteriseret af transient flow eller flygtighed, er væsentlig for de tre cases. De bygger på en underforstået tilgang om, at kreativitet ikke er en ressource, der kan eller skal tages patent på. Den enkeltes kreativitet bliver større af, at man deler den, og den kan ikke stjæles, for den hæfter sig til en personlig kapital, som er iboende aktørerne. I Pecha Kuchas tilfælde er denne forståelse inkorporeret i selve konceptet, der i bund og grund fungerer som et slags ’Open Source’ franchise-projekt, hvor alle der har lyst kan oprette deres udgave af konceptet. I selve eventens udførelse holder oplægsholderne heller ikke kortene ind til kroppen, men lufter idéer og får sparring på dem. De kommer til Pecha Kucha med samme formål som de tilhørende: ”Jeg bruger Pecha Kucha til at følge med i andre fag end mit eget, at åbne mine øjne for andre måder at arbejde og tænke på. Det er en anderledes måde at

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

lære på – viden i en light-udgave.” (23-årig arkitektstuderende og Pecha Kucha deltager d. 8.12.2009). At skabe netværk, blive inspireret og bidrage til en fælles pulje af kreativitet og innovation er afgørende for dem.

Netværk og communities: Om at dyrke weak ties

Netværk er et centralt begreb og står indskrevet i formålet hos alle tre projekter. Et netværk er kendetegnet ved personer, som man har en løsere relation til end eksempelvis venner. Det er sociale bånd, som er væsentlige, men som ikke nødvendigvis indgår i ens dagligdag eller privatliv. Ifølge Florida har den sociale struktur, vi indgår i, ændret sig. Han skelner mellem strong ties (stærke sociale bånd) og weak ties (svage sociale bånd) (Florida 2005b, s. 31). Florida beskriver strong ties som sociale bånd, der er tætte, men som følge af dette samtidig kan være karakteriseret af en vis ekskluderende egenskab. Weak ties er derimod kendetegnet ved en løsere struktur og tillader derved større inklusion. Det er disse løsere sociale bånd, de tre projekter dyrker. I forlængelse af det inkluderende fællesskab ligger Floridas tredje T, tolerance, og med tolerance følger diversitet. Og det er netop det, disse tiltag gør brug af. Jo større diversitet, des større grobund for kreativitet. For hver del-

Pecha Kucha Festival / Event: Pecha Kucha Night - Præsentationsevent efter særlig udviklet præsentationsteknik i form af 20x20 sekunders varighed

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

tager er en anderledes vinkel, en anderledes tilgang og det er heri de tre cases finder deres styrke: ”Det er fedt at se et sted med så stor mangfoldighed.” (25-årig Digitalt Design studerende og Pecha Kucha deltager 8.12.2009). Florida betegner weak ties som mere effektive end strong ties. Individet har mulighed for at dyrke flere weak ties end strong ties. Men weak ties kræver samtidig en vis eksponering for at fungere. Når de sociale bånd florerer i periferien og ikke i den nære dagligdag, er der brug for metoder til at skabe opmærksomhed omkring dem. Her er Floridas første T, teknologi, en væsentlig forudsætning. De tre cases gør alle tre brug af den teknologiske udvikling og internettet er en vigtig ressource i deres formidlingsstrategi. Særligt er communities som Facebook med til at udbrede de events, som finder sted. Communities som disse dyrker selv de løsere sociale bånd og er platform for netværk. For I DO ART gav dette sig eksempelvis til udslag ved, at de kun fire dage efter oprettelse af gruppen I DO ART studios havde fået over 800 medlemmer. Til deres åbningsreception (annonceret gennem Facebook) havde de fuldt hus, og fik i løbet af den første uge mere end 50 ansøgninger til deres 11 studios – en pointe som i øvrigt synliggør et stort behov for fysiske locations i vækstlaget. Dette kan løses gennem strategien om mental byfornyelse, som der redegøres nærmere for i artikel seks: ”Kulturel bærdygtighed”.

Mobilisering af kræfter: Balancen mellem ’mig’ og ’vi’

Trods at de er knap så etablerede, er disse foreninger langt fra ubetydelige. Det, de foranstalter og sætter i værk, gør en forskel – ikke bare for de 40.000 studerende i Århus, men også for det samlede århusianske kulturliv. Netværkene rækker ud over uddannelsesinstitutionerne og kommer også til at fungere som formidlingsorgan mellem kultur- og erhvervsliv. Eksempelvis har I DO ART flere gange hjulpet med at skabe kontakt mellem private erhverv og kunstnere tilknyttede netværket. Hos deltagerne og iværksætterne i foreningerne eksisterer en personlig agenda med tiltagene. Flere af aktørerne pointerer, at de er med for at få erfaringer og udvide deres cv. Men for mange har det også et større potentiale; Gennem deltagelse skaber de en gensidig udveksling med byen. Deres identitet som person, såvel som borger, oparbejdes og styrkes gennem deres bidrag: ”I stedet for bare at være en studerede som bor her og bruger byen – en slags forbruger af byen – så skaber jeg mening for mig selv ved at være i den her by og lave nogle ting selv. […] jo mere jeg engagerede mig i byen, jo mere følte jeg også at jeg fik igen…sådan lidt ’det her er min

gade, det er min café, det er mit sted’.” (Interview med Thor Rigtrup Larsen, 24.12.09) Gennem aktivt at være medskaber af byen, tilegner aktørerne sig deres omgivelser. De skaber et vedvarende tilhørsforhold og bliver samtidig et aktiv for byen. De events, de tre projekter igangsætter, bidrager løbende til at mobilisere byens kræfter. På den måde går aktørerne fra at være isolerede ressourcepersoner til at være en samlet og større ressource: ”Det handler om de fællesskaber som bliver skabt. De er en ressource for byen. I og med du

laver et fællesskab, så skaber du også noget, som er større end de personer, som er i det […] det er dér, hvor ressourcerne er – i at du får mobiliseret de kræfter, som er rundt omkring.” (Interview med Thor Rigtrup Larsen, 24.12.09) Netværket og de løse sociale bånd skaber den stærke ressource. Gennem ’Open Source’ tankegangen fostrer de en udveksling mellem den enkelte borger og byen som helhed. De forstår at drage nytte af hinanden, at skabe en balance mellem det ’mig’ og det ’vi’ byen består af. Selvom resultaterne af de mindre events ikke nødvendigvis synes

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

at påvirke byen i det større omfang, så har foreningerne et mål om at bidrage til noget i et større perspektiv. Charles Landry har i sine teorier redegjort for begrebet civic creativity, som en tilgang til at revitalisere det fælles offentlige rum vi lever og begår os i. Kombinationen af det offentlige (civic) som noget værdigt, nødvendigt og borger-rettet og det kreative som noget spændende, fremadrettet og foretagsomt skal være det, der kan løfte samfundet fremover. Landry beskriver kernen i civic creativity som “ […] the confluence point between individual self-interest and collective desires, where being ’me’ and being ’us’ at the same time is possible.” (Landry 2000, s. 190). De strategier de tre cases gør brug af, dyrker dette

rende. Som pointeret af deltagerne i det gennemførte fokusgruppe-interview, så går der ofte meget kort tid, fra en idé opstår, til den er realiseret. Dette er blandt andet en effekt af det vidtrækkende samarbejde som findes på tværs af vækstlaget og som styrkes gennem netværk og ’Open Source’-kulturen. Denne hurtigt opererende foretagsomhed opstiller samtidig en væsentlig problematik, som synes at være gennemgående i alle gennemførte interviews:

Dyrk det spæde – og høst på samlet plan

Der findes en diskrepans mellem det kommunale bureaukrati og det kreative iværksættende vækstlag - en træghed som forårsager, at flere at de unge kulturaktører mister troen på, at byen (kommunen) vil dem og deres projekter det bedste. De frivillige kulturaktører synes eks. alle at være bevidste om, at der er midler at søge, når de skal gennemfører deres events, men langt de fleste er også enige om, at midlerne er svært tilgængelige. At

spænd mellem det individuelle og det fælles. Det er kernen i deres eksistens og en tilgang, som er mulig på flere niveauer end i vækstlagene.

Men hvordan drager man så positivt nytte af tiltagene i vækstlaget? Og hvordan støtter man bedst muligt op om det arbejde, de gør? At direkte overføre ’ad hoc’ tilgange til mere etablerede institutioner kan ikke siges at være løsningen. Disse har selvsagt brug for mere strukturerede strategier, som gør langtidsplanlægning muligt. Men én væsentlig ting er vigtig at lære af de mindre etablerede; deres evne til at være foretagsomme og hurtigt reage-

”Der er en time fra man får en idé, til man gør noget. […] hvis man skal arbejde sammen med kommunen, tager det for lang tid og processerne er for lange i det hele taget. Så man giver op før tid og så finder man andre uligheder – eksempelvis i private sponsorater.” (Fokusgruppeinterview 1, 8.12.2010)

inddrage private sponsorer må på mange måder ses som en positiv udvikling. På denne måde skabes der en større sammenhæng mellem kultur og erhvervsliv i det generelle bybillede. Men hvis midlerne udelukkende skaffes herigennem, har det den ærgerlige konsekvens, at kommunen ikke i nær så høj grad får indblik i de projekter, som gennemføres i byen. Dermed mister man væsentlige informationer og erfaringer, som holdes i den enkelte forening og ikke gavner det samlede kulturliv. Der er brug for fladere strukturer, som de frivillige ildsjæle kan overskue. Strukturer, som ikke tager fokus fra de konkrete projekter og dræber motivationen. Dette gør sig ikke kun gældende i økonomiske forhold, men også hvad angår tilladelser i forbindelse med events. Dette er en pointe, Charles Landry deler, når han kommenterer: “If bureaucracies want to keep pace, they need to develop flatter structures which nurture motivation, loyalty and trust and so unleash talent, responsibility and risk taking” (Landry 2000, s. 36). �� Hvis vi vil mangfoldigheden og diversiteten i Århus, er der brug for større råderum og hurtigere procedurer. Man skal turde satse på, at de frivillige ildsjæle handler i byens bedste interesse og dermed turde satse på en folkelig kreativitet med målet om at skabe noget bedre. For at blive Kulturhovedstad er det væsentligste, at der skabes et fælles mindset som både aktører, borgere

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

og kommune er enige om, og hvori der er tillid til, at alle parter går 100 % ind for målet. Analysen af de tre cases har vist, at dette ikke er tilfældet. Gennemgående er det, at mange tvivler på den politiske opbakning: ”Det virker som om, at det ikke er hele kommunen, der er interesseret i at blive kulturby” (Fokusgruppe interview 1, 8.12.2010). Et bud på vejen til at blive en kulturby er, at have fokus på de mange visionære individer, som allerede opererer i Århus. Der skal skabes en større tillid til, at de vil byens bedste, og at deres strategier omkring ’Open Source’ og netværk formår at skabe sammenhæng på tværs af organisationstyper og størrelser. ”Man skal vide hvad man har og så ellers bare rykke. Det er ret simpelt… for vi har de ressourcer der skal til – det er min klare overbevisning” (Fokusgruppeinterview 1, 8.12.2010). De tre cases er alle kendetegnet ved mennesker, som gør det, de gør, fordi de ikke kan lade være. De frivillige og ildsjælene har den vigtigste indgangsvinkel; lysten og motivationen til at forbedre og dele, denne skal Århus støtte op om og fodre med tillid. Folket er den største ressource byen har – det er vigtigt at vi investerer i den allerede i dens spæde opstart.

I DO ART begyndte som en kunstfestival i hjertet af Århus. Som en naturlig følge af den store opbakning og efterspørgsel fra både publikum og de mange kunstnere er I DO ART nu uviklet til et netværk. Efter overgangen til netværk har I DO ART udvidet deres aktiviteter til ikke kun at gælde festivalen, men også andre kulturelle netværksarrangementer. Der er lige nu ikke planer om endnu en festival i Århus. I DO ART netværket deltager til gengæld i mange andre kunstfestivaler og kunstneriske/kulturelle tiltag. Seneste har de blandt andet være til: CPH Unfair - et fire-dages event med kunstperformance, modeshows, film og fester. De udgav i denne forbindelse et zine (minimagasin) omkring forskellige kunstere og tiltag repræsenteret ved CHP-Unfair. Mejlgade For Mangfoldighed – en tværkulturel 1 dags gadefest FLirkus – 20 års jubilæet for organisationen FrontLøberne Den 12. og 13. december 2009 afholder I DO ART netværket I DO ART MaRKET, hvor netværkets medlemmer og andre interesserede har mulighed for at sælge deres kunst.

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

I DO ART FESTIVAL Festivalen varer 1 dag Netværket er fortløbende aktivt Genre: Kunstfestival, tvær-/multikulturel (dog med fokus på visuel kunst) I DO ART festival er afholdt 3 gange, første gang den 8. April 2006. Netværket: Primært unge uetablerede, men alle er velkomne. Seneste I DO ART festival havde ca. 600 betalende gæster Kommende aktiviteter • Kreativt “julemarked” i december • Månedlige ferniseringer med forskellige kunstnere • I DO ART udstillinger • Fremvisning af kunstfilm • Draw more club – en klub med focus på den skabende process i tegning • Div. workshops • Foredrag/oplægsaftner • Networking nights • Spring Show

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

I DO ART Formålet med I DO ART netværket (og I DO ART festivalen) er at give unge kunstnere et solidt netværk indenfor kunstverdenen, således at de aktivt kan arbejde med deres karriere i faget. Samtidig søger I DO ART at øge interessen for al den fantastiske kunst, der bliver skabt i den danske undergrund og for alle de talenter, som venter i vækstlaget. Dette skal gøres ved at tydeliggøre de forskellige kreative aktører for hinanden og inspirere dem til i højere grad at samarbejde. I DO ART ønsker at fremme de sprudlende kreative kræfter der gemmer sig i den danske undergrund og

hjælpe kunstnere i vækstlaget med at komme ud til et publikum, fordi de ser et problemfelt i hvor vanskeligt det er at gebærde sig på kunstscenen, hvor gåpåmod og stort talent mange gange ikke er nok; hvor man er nødt til at skal kende nogen… Der er behov for mere vedvarende fokus på og støtte til den danske undergrundskunst, som i allerhøjeste grad har noget at byde på. I DO ART håber at netværket kommer til at hjælpe de danske undergrundskunstnere til at få sparket gang i deres karriere, men også til at blive bevidste om hvor meget de kan få ud af at samarbejde.

Vision Visionen er at blive et omfattende værktøj, som gør det nemmere for visuelle kunstner og andre kreative aktører landet over at gebærde sig i kunstnermiljøet og bruge hinanden internt.

Bestyrelse I DO ART har ingen bestyrelse. Ledelse Rikke Luna Filipsen Matias Albæk-Falk Louise Haugaard Jørgensen Jakob Steensen Rikke Luna og Matias Albæk-Falk startede I DO ART, under deres tid hos Frontløberne. Kunstnerisk personale Medlemmerne af I DO ART er kunstnere, og en del af ledelsen er også selv aktive kunstnere: Kasper Hemme Matias BAF! Louise Haugaard Zuhal Kocan Jonas Højgaard Andersen

Jakob Steensen Birk Kromann Maria Donvang Dennis Seide Kaldmigbaregrevaxel Steen Fagerberg Jannie Vesti Rasmus Holten Rúna K. Tetzschner Camilla Molly Wittus Nørager Gertrud Sol jurvinart Rasmus Juul Christian Güttler Aya Fabricius Lone Ringskær egoart Mariko Von Le Søren Bang Clemmensen NEUE ARMUT MITTE Anna Valgreen Sidsel Seeberg Carlos Reyes Florez Agata L Chili

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

Pecha Kucha Night - Præsentationsevent efter særlig udviklet præsentationsteknik i form af 20x20 sekunders varighed

Oplæg med power point-præsentation af 6 min. 40 sek varighed (20 frames af 20 sekunders varighed).

Brugere

Koncept Pecha Kucha Night, udtænkt af Astrid Klein og Mark Dytham (Klein Dytham arkitektur), blev skabt i 2003 som et sted for unge designere til at mødes, netværke, og vise deres arbejde frem offentligt. Pecha Kucha Night særlige egenskab er den patenterede præsentationsteknik, som fokuserer på præcision. Hver oplægsholder er tilladt 20 billeder af 20 sekunders varighed – i alt 6 minutter og 40 sekunders berømmelse før næste oplægsholder er på. Det holder præsentationerne kortfattede, interessen

Location Det er en vigtigt del af konceptet, at arrangementet ofte skifter locations (f.eks. Lynfabrikken i Vestergade), for at bevare interessen hos publikum.

Pecha Kucha (som er japansk for samtale) udfolder et behov for et forum, hvor kreative arbejdende på let og uformel vist kan præsentere deres projekter, uden at skulle leje et galleri eller gennem et magasin el. lign. Efterspørgslen for dette synes at være globalt, Pecha Kucha Night findes nu i over 100 byer verden over.

Varighed: 1 aften Genre Projekt-præsentationer indenfor alle kreative temaer Afholdt 2 gange, første gang afholdt blev i marts 2009 og anden gang i december 2009.

Åben for alle interesserede, folk/designere der er interesserede i hvad andre kreative mennesker laver. Ca. 80 publikummer pr. arrangement (typisk 20-40 årige, mange studerende).

Aktiviteter 10-12 oplæg pr. gang.

oppe, og giver flere mennesker mulighed for at vise, hvad de kan.

Vision At skabe rum og mulighed for at kreative aktører kan dele deres visioner med andre. Vil gerne udvide antal deltagere, men stadig bevare intimiteten. Kortlægge Århus kreative potentiale, møde hinanden, arbejde sammen på tværs Ledelse Projektgruppe bestående af: Thea Green, Studerende i plevelsesøkonomi Nikolaj Sørensen, Studerende i oplevelsesøkonomi

Astrid Holm, designstuderenede i tekstildesign ved Kolding designskole Performere Oplægsholdere Teknisk og administrativt personale Tekniker tilknyttet, samler oplæg og styrer det tekniske Dj (forskellige fra gang til gang). De modtager et symbolsk honorar på 1000,Budget 5000 kr.

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

Pecha Kucha Festival / Event: Pecha Kucha Night - Præsentationsevent efter særlig udviklet præsentationsteknik i form af 20x20 sekunders varighed

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

Kultur med ’Street Credit’ Mette Wallin Sørensen

Indledning

Bygninger, pladser, mennesker og begivenheder er med til at skabe steder, aktivitet og kreativitet i byrummet. Steder praktiseres af mennesker med forskellige relationer til disse materielle substanser samt mennesker imellem. Et byrum byder på mange forskellige platforme, som

indbyder til interaktion eller blot beskuelse. Ifølge John Thackera (Thackara 2005) består et byrum af soft assets og hard assets, hvor hard assets er de faste konstellationer som huse, kirker, indkøbscentrer og bygninger, der skaber den materielle ramme, som former byrummet. Soft assets er de begivenheder, festivaler og events som afholdes i byrummet på specifikke tidspunkter, hvor nogle bliver afholdt en gang og andre kontinuerligt. Begge former for assets er tidsprægede, enten bevidst som fx festivaler eller ubevidst, som bygninger, der nedrives eller forfalder med tiden. Netop denne bestemte tidsperiode er en af de faktorer, der kendertegner soft asset samt den sociale interaktion mellem deltagerne.

Charles Landry forfatter til “Creative City: A toolkit for urban innovators” sætter fokus på byplanlægning og vigtigheden af kreative ressourcer i byrummet. Han mener, at selvom byer har (hard assets) universiteter, god infrastruktur, sygehuse osv. skal en by også rumme (soft assets) kreativitet for at bevare og tiltrække den kreative arbejdskraft i form af kulturaktører. Den kreative arbejdskraft er med til at skabe en immaterielmerværdi i et kulturelt byrum, hvilket kræver en medvilje og samarbejde fra byens andres sektorer (Landry 2000). Det er især den kommunale sektors samarbejde, der er vigtig for at understøtte og muliggøre de kulturelle vækstlag, som de kreative kræfter står bag. Kulturlivet i Århus byder på mange forskellige former for soft asset, som dannes gennem et stort netværk af kulturaktører og frivillige medhjælpere. Denne artikel vil fokusere på to festivaler, Danmarks Grimmeste Festival (DGF) og Århus Took It (TI), som hver har sin plads og profil i kulturlivet i Århus. Bag disse festivaler står en række kulturaktører, der hver bidrager med hver deres interesse for musiklivet og for at tilføre Århus mangfoldighed i udbuddet af kulturtilbud. Formålet med artiklen er at kortlægge begge festivaler med primær fokus på en kvalitativ research, der giver indsigt i kulturaktørens kulturelle holdninger samt tilgængeligheden og barrierer i forhold til at være kultu-

raktør i Århus. Derudover vil der fokuseres på, det unikke, som festivalerne repræsenterer samt den værdi som festivalerne tilfører kulturlivet. Værdi er denne sammenhæng anvendt i en oplevelsesøkonomisk sammenhæng, med fokus på immateriel merværdi, som tager udgangspunkt i kulturelle strategier som relationering og stedsintensivering. Nedenfor er der opstillet tre hypoteser på baggrund af en omfattende research af begge festivaler, samt Århus kulturpolitik. Gennem artiklen vil disse blive analyseret og diskuteret og til sidst ende med en fremtidsperspektiveret konklusion med kulturby 2017 som omdrejningspunkt. Hypoteser: 1. DGF og TI forandrer og stedsintensiverer byrummet samt stedsoplevelsen og skaber relationering mellem kulturaktørerne, deltagerne og artisterne. 2. Der er et stabilt netværk og samarbejde mellem kulturaktørerne i Århus, hvor erfaring deles og nye idéer opstår. 3. Århus Kommune og kulturaktørerne samarbejder omkring arrangementer i Århus og skaber dermed mangfoldighed blandt kulturtilbud.

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

Den sidste hypotese udspringer fra et af de mål, som beskrives i Århus’ kulturpolitik 2008 -2011: ”I Århus Kommune er kulturel mangfoldighed et overordnet kulturpolitisk mål. Der ønskes en mangfoldighed i forhold til udbuddet af kunst- og kulturtilbud i forhold til de udøvende kunstnere og i forhold til det publikum, som deltager i byens kulturelle aktiviteter og tilbud” (Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 s.14)

Metode og opbygning af artiklen

Analysen af hypoteserne er udarbejdet på baggrund af fire dybdegående interviews, samt et fokusgruppeinterview. 1. DGF: Interview med Theis Smedegaard d. 5-1109, samt mail korrespondance. Interview med Åge Stockholm d. 17-11-09, begge medejere af enkeltmandsfirmaet og arrangører af Danmarks Grimmeste Festival. 2. TI: Interview med Henning Winther d. 2-12-09, stifter og arrangør af Århus Took It. Interview med Hanne Staalnacke d. 23-11-09 formand for Århus Took It. 3. Fokusgruppeinterview 2, d. 9-12-09

Artiklen vil først præsentere begge festivaler med henblik på den specifikke festivaloplevelse, de repræsenterer og hvordan denne bidrager til det århusianske kulturliv. Derefter vil kulturaktørens kreative arbejdskraft samt netværk og samarbejde i det århusianske kulturmiljø blive belyst, men henblik på at finde frem til tilgængeligheden af information og viden for nye kulturaktører.

Danmarks Grimmeste Festival: Et fristed i en tværkulturel bydel.

DGF begyndte i 2004 og afholdes i Brabrand i en baghave på en privat beboelsesejendom, hvor blandt andre

Åge Stockholm, medejer af DGF, bor. Festivalen forløber over tre dage med mulighed for overnatning på en mark som er omdannet til en campingplads ved siden af festivalpladsen. I 2009 blev alle billetter solgt, hvilket svarer til 2800 personer, hvor både unge under og over 18 år deltog. Det svarer næsten til en fordobling af gæster fra det forrige år Udover at være en musikfestival, afholdes der også en skate-konkurrence og andre aktiviteter, som fx at spille Guitar Hero i en opstillet campingvogn. Formålet med festivalen er, som Theis Smedegaard beskriver den, ”We give people, what they dont know they want” (interview med Theis Smedegaard d. 5.11.09) det gælder både i forhold til musikgenren, men også festivaloplevelsen,

som de former ud fra stedets omgivelser og muligheder. Festivalen er ikke en mainstream festival, som fx Skanderborg festival, der rummer store og kendte musiknavne og henvender sig til et bredt publikum, men i stedet beskrives musikken således ”mainstream-musikken er skubbet i baggrunden. I stedet præsenteres publikum for nogle af Danmarks fedeste upcoming bands, den dunkle undergrund og de mere eksperimenterende musikere.” (Ibid.) Festivalen startede som en privat havefest, men har gennem årene udviklet sig til en festival, hvor kendte og upcoming musikere optræder og deltager i arrangementet. Festivalen er intim og personlig på grund af størrelsen og de hjemlige omgivelser, som baghaven repræsenterer med den hjemmelavede materialitet, som festivalens fysiske rammer består af. På gårdspladsen står en hjemmebygget skaterampe, og rundt om er der siddepladser i forskellige højdeniveauer bygget af træpaller. Baghaven er omgivet af hjemmebyggede barer med håndmalede skilte, der informerer om priser eller viser vej. Denne ramme og opbygning af festivalen skabes af arrangørerne og kaldes ifølge Stuart: Encoding, Decoding. Encoding af stedet og oplevelsen. Denne encoding er med til at påvirke deltagernes decoding, altså den afkodning de selv foretager af stedet og oplevelsen. Afkodning er forskellig fra person til person, men alle som deltager på festivalen bliver en del af den ramme og oplevelses som skabes med deres tilste-

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

deværelse. Ifølge Michael Haldrup (Haldrup 2006) skabes steder og oplevelsesrum af materialiteten og menneskers kropslige deltagelse ud fra praksisformer. Disse praksisformer påvirkes og styres blandt andet af regler for, hvad der er tilladt eller ikke tilladt på de givne steder. Ofte er disse regler ikke synligt dikteret på festivaler men skabes implicit af den encoding, som er tillagt stedet, hvilket medfører et frirum, hvor nye praksisformer opstår. Hos DGF er stemningen hjemlig på grund af omgivelserne og materialiteten, hvilket smitter af på deltagernes ageren under festivalen. Mange af musikerne optræder ikke kun professionelt, men også som deltagere i festivalen, når de ikke står på scenen. Hierarkiet mellem musikerne, arrangørerne og deltagerne er udlignet, hvilket er med til at skabe en fællesskabsfølelse. Carpark North, dansk band og tidligere deltager på DGF, udtaler sig om festivalen således: ”Hvor publikum er på fornavn med arrangørerne. Hvor folk støtter ligeså meget op om festivalen som om koncerterne. Hvor bands bliver booket, fordi de kan andet end at være kendte. Dette er i sandhed Danmarks Grimmeste og mest fantastiske Festival”.

Arrangørernes encoding af stedet er med til at skabe en personlig relation til stedet samt til de andre deltagere. Stedet er ikke nogens, men en fælles platform, som alle værner om. Siden DGS startede har arrangørerne sjældent oplevet uroligheder eller hærværk, som ellers ofte opstår, når større mængder mennesker er samlet og påvirket af alkohol. Hellere ikke bydelen Brabrand, der er kendt som et udsat område, viser tegn på uroligheder. ”Der er ingen, som maler graffiti på gården fx” […]” I alle de seks år, er der ingen, der har malet eller tegnet på noget som helst derude” [...] ”Jeg tror det er fordi, at folk respek-

terer de ting der er” […] ”Det er et fristed” (Interview med Åge Stockholm 17-11-09) DGF formår at skabe et rum, hvor den kulturelle oplevelse ikke kun handler om musik men i ligeså høj grad om samværet og mangfoldigheden. Med DGF får stedet og bydelen en anden betydning og beviser, at kulturel mangfoldighed kan mødes uden modstand fra omgivelserne og deltagernes side i form af arrangørens encoding af oplevelsen. Denne niche festival formår at udtrykke sig med deres personlige præg og skabe noget unikt, som ikke ses tilsvarende i andre byer, netop på grund af omgivelserne. Arrangørerne bag DGF inviterer til fest og samvær i deres

egen baghave med det formål at skabe en festival, som de selv ville tage til, hvis de selv var deltagere.

Århus Took It: En festival, som ”tager” respekten til byen

I år 2009 have TI tiårs jubilæum, med en festival, der gennem 10 år har været tro mod hip hop genren og dens deltagere. Festivalen afholdes på spillestedet Train i Århus og forløber over tre dage. Musikgenren er hip hop og rapmusik, hvor både nogle af de største og mindste danske og udenlandske navne gæster festivalen. I starten var formålet med TI at vise, at en by som Århus kunne rumme en nichefestival og tiltrække deltagere fra hele Danmark til dette arrangement. TI har gennem tiden formået at tiltrække nogle af de største rapmusikere fra hele verden og vokset sig større med udvidelser af kapaciteten og andre arrangementer end musik. I hip hop miljøet er ”respekt” et ord som gives til mennesker og bydele, som formår at udtrykke deres mening og holdning gennem rapmusikken. Henning Winther forklarer, hvordan Århus Took It opstod og hvilken betydning navnet Århus Took It har ”vi skulle vise hele Danmark at vi kunne gøre det, at lave noget, som folk vil sige hey det var fedt” […] vi tager respekten” (interview med Henning Winther d. 2.12.09).

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

Udover at være en musikfestival som forløber om aften/natten, er der om dagen også flere arrangementer, som relaterer sig til hip hop genren. Blandt andet vises der dokumentarfilm, afholdes workshops og paneldiskussioner med emner som ”rap og integration”. TI understøtter hip hop miljøet i Århus ved ikke kun at tilbyde musik og fest men også en dagsorden, der belyser, hvordan rapmusik er et middel til at skabe integration i udsatte områder i Århus. Når der ikke afholdes TI, er Henning Winther involveret i andre arrangementer, blandt andet rapskolen i Gellerup, hvor unge med anden etnisk baggrund lærer at udtrykke sig gennem rapmusik, sammen med kendte rapmusikere fra hip hop miljøet i Århus. ”Jeg er virkelig engageret i netop den musikstil og jeg har et kæmpe netværk, fordi jeg selv har været aktiv musiker” udtaler Henning Winther (Ibid.) Han forsøger dermed at give sin erfaring og passion for musikken videre ved at integrere og bygge bro mellem minoriteterne i bydele omkring Århus. Hvert år inviterer han udvalgte fra rapskolen til at optræde på TI sammen med de andre allerede etablerede rapmusikere. Her får de en chance og mulighed for at blive set og hørt med de talenter, Henning Winther videregiver.

Ligesom DGF er hierarkiet mellem de optrædende og deltagerne udlignet på grund af det sammenhold, som findes blandt hip hop tilhængere. Sammenholdet opstår

på baggrund af en fælles passion for musikken og kan ifølge Cova defineres som en tribe eller community, med en fælles diskurs. ”These neo-tribes are inherently unstable, small–scale, affectual and not fixed by any of the established parameters of modern society; instead they can held together through shared emotions, styles of life, new moral beliefs and comsumption practices” (Cova, B & Cova, V 2001, s. 67) Diskursen i dette community bygger, som citatet antyder,

på en fælles ideologi og tilgang til verden. Det er netop det, som kommer til udtryk både verbalt men også gennem praksisformer, som ses under TI. Håndtegn og sproget er en del af diskursen og udtryk internt men også overfor andre communities. Medlemmerne i communitiet står sammen, selvom der samtidig foregår interne verbale kampe mellem bydelene alt efter hvem, som tager eller får respekten gennem rapmusikkens udfoldelser. Sammen med Henning Winther er Hanne Staahlnacke en ivrig ildsjæl når det gælder denne gruppe eller dette community. Udover at være formand for TI hjælper hun også andre kulturaktører med sin erfaring, som professionel og frivillig kulturaktør i Århus gennem mange år.

Hun ser potentiale i at tilbyde og støtte unge menneskers ideer for at skabe bedre forhold og mulighed for mangfoldigheden i kulturmiljøet. ”Store hjælper små i de her selvorganiserings fora. Det synes jeg er så smukt” (interview med Hanne Staahlnacke d. 23.11.09). Udover at tilbyde musik til kulturlivet i Århus tilføres der, som beskrevet ovenfor, en række andre værdier, som fokuserer på helt andre aspekter. Arrangørerne bag skaber med deres interesser nye muligheder for unge mennesker i Århus. De giver dem ikke blot en musikfestival, men en festival, hvor der er plads til alle, som har lyst til at indskrive sig i det community, fællesskabet repræsenterer. Derudover holder arrangørerne fast i deres publikum ved at tilbyde dem arrangementer som enkeltstående koncerter året rundt.

Drivkraften bag det århusianske kulturliv

Selvom disse to festivaler ikke påvirker byrummet i et større omfang, er de med til at skabe et bidrag til det kulturelle udbud. Frivillige er en af de største drivkræfter bag den kreative arbejdskraft i Århus og derfor bør der værnes og støttes op om det fra de forskellige interessenters side. Artiklens to arrangementer giver på ingen måde økonomisk fortjeneste til aktørerne, tværtimod bruger de masser af frivillige arbejdstimer på planlægning. Det er ildsjæle, som

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

brænder for deres interesser og for at give deres publikum en særlig oplevelse. Mellem disse ildsjæle findes et uofficielt netværk og samarbejde blandt de etablerede, som allerede kender hinanden, men som ny kulturaktør er det svært at finde vej. Kulturelle arrangementer kræver økonomiske midler og indsigt i hvilke påbud og restriktioner, som gør sig gældende, når fx en festival afholdes. I nogle tilfælde kan disse restriktioner sætte en stopper for hele ideen inden den bliver til virkelighed. Århus Kommune bidrager med økonomiske midler til særlige arrangementer i form af underskudsgarantier og andre økonomiske fonde, som kan søges, men vejen til støtte er ofte besværlig og lang. Henning Winther, som har været kulturaktør gennem mange år, beskriver det således: ”Det er udfordringen at finde ud af, hvad det er for puljer, og hvordan man kan bruge dem” (interview med Henning Winther d. 2.12.09) Dette medfører ofte, at flere arrangementer kun eksisterer i to år og derefter må opgive. DGF er en af de festivaler, som har mødt denne form for modstand, der kunne have været undgået, hvis informationen om restriktioner og økonomisk støtte var mere tilgængelig. ”Vi er jo på en eller anden måde selvlærte i vores egen festival. Vi har jo bare gjort, hvad vi et eller andet sted synes der skal gøres, og så

har vi fundet ud af, at det der det er helt langt væk, så det skal vi altså gøre bedre næste år. F.eks. med sådan noget som brandtilsynet og politiet, der har vi ikke spurgt os til råds. De første par år vidste vi jo ikke, hvilke tilladelser vi skulle have. Det undersøgte vi jo så efter vi fik et inddrag, om at det skulle vi have styr på”. (interview med Theis Smedegaard d. 5.1.2009) Hvert år kræver meget tid og planlægning for, at festivalerne kan afholdes. Begge festivaler søger underskudsgaranti for at dække nogle af de økonomiske ressourcer, hvis budgettet overskrides. Med en stab på 253 frivillige afholdes DGF, med de tre medejer i spidsen og ansvarlige for alt planlægningen. Som medejer hæfter de hver især med deres personlige formue, hvis økonomien ikke rækker til, eller hvis uforudsete regninger skal dækkes. Andre arrangementer, som fx TI eksisterer gennem en forening, hvor andre regler gælder i forhold til økonomien. Foreninger har større mulighed for at søge puljer og fonde, som udbydes af private sponsorer eller kommunen. Det kræver dog et omfattende arbejde og indsigt i udfyldelning af ansøgninger og i det hele taget at finde frem til udbyderne af støtten. Åge Stockholm medejer af DGF har dog den indstilling, at hvis arrangementerne ikke kan løbe rundt af sig

selv, er det fordi de ikke er gode nok. ”Hvis det ikke kan bære sig selv, så er det ikke meningen, at det skal være der” (interview med Åge Stockholm d. 7.11.09) Han mener også, at det er for besværligt at spørge kommunen om økonomisk hjælp og opgav allerede på forhånd under planlægning af DGF. Dette sker også for andre arrangører, hvis planer må opgives på grund af besværligheder og eller uvidenhed omkring feltet. De etablerede foreninger gennemgår stadig mere omfattende restriktioner, som skal være på plads inden kulturelle arrangementer iværksættes, hvilket skaber uoverensstemmelser blandt dem og myndighederne. Dette medfører i nogle tilfælde, at de kreative kræfter flytter fra Århus og til større byer, hvor tilgængeligheden af kreative udfoldelser synes at være nemmere, hvilket medfører at Århus, hvert år mister kulturelle arrangementer til andre byer. DGF og TI har begge erfaring gennem henholdsvis seks og ti år. Stadig møder de, til tider, modstand fra forskellige myndigheder, der kræver ændringer i planlægningen. Det er ofte svært at forudse, da der ikke findes en manual eller konkret tilgængelig information om, hvilke regler, der skal følges. Aktørerne bag DGF og TI er ihærdige, men det kræver en del menneskelige ressourcer og samarbejde at nå i mål hvert år.

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

Konklusion

Denne artikel har fokuseret på to festivaler i Århus, som begge er den del af det store kulturelle perspektiv. De bidrager til udviklingen af Århus som kreativ by i forhold til soft asset, hvilket er med til at skabe en kulturel mangfoldighed. Begge festivaler sætter fokus på andre bydele end kun Århus centrum og lader kulturelle arrangementer blive en del af ellers udsatte områder. Michael Callesen, projektleder fra SPOT festivaler udtaler sig om DGF således ”Det er en helt unik oplevelse” og beskriver videre, hvordan det er at gå fra baghaven (festivalpladsen) og gennem bydelens miljø, hvor han på vejen mødte en muslimsk præst. Han nævner, at sådan en oplevelse skal man rejse langt for at finde andre steder. Festivalerne er med til at skabe kulturel mangfoldighed i centrum og de ydre bydele af Århus, som understøtter integrationen af grupper af anden etnisk baggrund. Kulturel mangfoldig er netop et af de mål, som kulturpolitikken omfatter, og allerede den dag i dag rummer Århus mangfoldighed som spænder fra musik, kunst og kulturtilbud osv. Det bør man værne om: ”Urban planners need to pay as much attention to social networks as soft

infrastructure as they do now to the hard infrastructures of roard and railways” (Thackara 2006, s. 81). Gennem kortlægningen blev det tydeligt, at vejen fra idé til udførelse til tider meget lang og træg, især som ny kulturaktør. For at værne om de allerede etablerede kulturaktører og samtidig tiltrække nye, som i fremtiden bliver i Århus, bør kommunen samle et netværk af erfarne aktører og nøglepersoner, som skal dele ud af deres erfaring til glæde for andre. Jo tættere samarbejde der er blandt aktørerne og myndighederne, jo større fokus vil der opnås på soft asset i forhold til en kreativ by. For at opnå målet om at blive Kulturby 2017, bør der sættes ind nu og ikke

starte den dag i dag i samarbejde med de eksisterende kreative kræfter og samtidig have fokus på nye ildsjæle, der begge skal bære kulturlivet i fremtiden. Det handler om at bane vejen og dele erfaring til glæde og gavn for kulturaktørerne, som givet vis løber ind i den samme modstand. Rundt om i kulturmiljøet findes en masse information, som bør gøres tilgængelig og forenes med kommunen og myndighedernes restriktioner via et fysisk sted. Et sted hvor ildsjæle kunne mødes og lade sig inspirere, så nye projekter opstår og bidrager til kulturby 2017.

blot fokusere på året 2017. Det er en proces, som skal oparbejdes gennem de næste år og fortsætte efter 2017 forklarer Henning Winther og udtaler, at det ikke er en god idé at brænde en masse penge af på ét år. Han mener også, at der bør værnes om aktørerne op til 2017 med sin udtalelse: ”Jeg kan også se, at man har brændt en masse ildsjæle fuldstændig af i 2017, så der bare ikke er nogen tilbage, som gider at lave noget som helst”. Michael Callesen fortsætter: ”Jeg tror hele strategien er, at man bygger op”. Netop det ”at bygge op” kunne være svaret på, hvordan Århus bliver kulturby 2017. Opbygningen skal allerede

Danmarks Grimmeste Festival Fotos: Michael Boe Laigaard ÂŠ2009

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

Kulturel Bæredygtighed Peter Boesen

Valget

Baggrunden for denne artikel er en kulturelt kortlægning, der er lige dele dragende, nødvendig og interessant som frustrerende, uoverskuelig og svær at placere i den større sammenhæng. Det er nødvendigt at få et bredtfavnende overblik over Århus’ kulturelle lag, idet byen officielt har en ambition om at være en kulturby, og fordi Århus i samarbejde med region Midtjylland ansøger om at blive Europæisk Kulturhovedstad 2017. Den kulturelle og kreative by avler kreative mennesker, og det er ifølge Richard Florida kreativiteten, der skal skabe økonomisk vækst: ”De seneste årtier har en række gradvise forandringer i vores økonomi og samfund ført til en fundamental ny måde at arbejde og leve på. Jeg har kaldt den tidsalder, vi er på vej ind i, for den kreative tidsalder, fordi den centrale faktor, der driver os fremad, er kreativitetens fremkomst som vor økonomis fremmeste drivkraft. Samfundets drivkraft er altså ikke blot teknologi eller

information, men også og især menneskelig kreativitet.” (Florida 2008, s 34). Med det in mente er det en investering i fremtiden, at byen kender dens kultur og kulturelle ressourcer i detaljer, sådan som en kulturel kortlægning skal bidrage til. For at afgrænse det uoverskuelige felt er der taget en række valg i arbejdet med denne artikel. Udgangspunktet er således det kulturelle segment som i faget Kulturel Kortlægning er betegnet som ”festivaler og events”. Det betyder, at det er et lille udsnit af det kulturelle billede, der tegner Århus, der ligger til grund for artiklen. Yderligere er der fokuseret på to specifikke events og ikke mindst menneskene bag disse, nemlig MISK MASK (MM) ved Alexander Christian Nitze (ACN) og Who’s The Pussy Now (WTPN) ved Cecilie Vad Veje (CVV). Valget er faldet på disse to personer og deres events ud fra kriterierne om lokal forankring, at eventene har en markant størrelse, at begge eventmagere oprindeligt er startet som frivillige iværksættere, at begge har et ønske om fornyelse af Århus’ kulturliv, samt at eventene kan profilere Århus udadtil. Målet med artiklen er at tage erfaringer og input fra dette koncentrerede felt og derudfra komme med anbefalinger, der generelt kan gøre Århus en stærkere kulturby. Hypotesen for denne artikel lyder således: Århus vil kunne styrke byens kulturelle profil, som first mover, innovativ og

attraktiv ved at nurse de frivillige kulturaktører. Byen skal aktivt investere i disse kulturelle ressourcer for at indkassere den nødvendige kulturelle (og på længere sigt økonomiske) kapital, der skal til for at kunne kalde sig kulturhovedstad.

Kulturel Bæredygtighed

For at binde denne artikel sammen med den kulturelle kortlægnings udgangspunkt fremhæves i følgende afsnit de emner, som artiklens indhold kan belyse. Den kulturelle kortlægning har som formål at: ” […] skabe overblik over de kreative miljøer i Århus, herunder hvilke kulturak-

tører, -ressourcer og potentialer, der eksisterer.” (Århus Kommune, Kulturel Kortlægning af Århus styrkepositioner 2008, s. 3). Af vores arbejde med den kulturelle kortlægning fremgår det at Århus har et godt og aktivt kulturliv. Men netop når snakken falder på ressourcer, som i vækstlagets tilfælde er repræsenteret stærkest i form af de mange frivillige ildsjæle, fremgår det, at Århus har svært ved at bibeholde de kulturelle ressourcer. De ressourcer som byen i princippet har været med til at skabe. Disse frivillige projektmagere og iværksættere har et personligt forhold til Århus og skaber kulturarrangementer med hjertet, men samtidigt føler de ikke, at de møder den nødvendige hjælp fra byens officielle side. Det betyder som oftest, at de forlader byen, inden de er 30 og ender

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

med at placere deres ressourcer, ideer og kreativitet i en anden by. Derfor får Århus aldrig det optimale udbytte af de kulturelle ressourcer byen er med til at udklække og dette må betragtes som problematisk i henhold til Århus’ kulturpolitiske ambition. ”Et af endemålene med den kulturelle kortlægning er at give det officielle Århus ” […] et værktøj til støtte og udvikling af det kulturelle miljø i Århus” (Ibid. s. 3). Samtidigt vil kortlægningen være med til ” […] at sætte fokus på samspillet mellem blandt andet kultur, uddannelse, erhverv, turisme og det sociale liv, og ikke blot betragte kultur som et afgrænset område.” (Ibid. s. 5).

Jeg vil komme med et bud på værktøjer, hvormed Århus Kommune kan tage hånd om de frivillige kulturelle ressourcer, således at ressourcer, byen selv har været smeltedigel for ikke automatisk søger væk. Disse værktøjer kan i sidste ende også fordre et samspil på tværs af den kulturelle sektor, uddannelsessektoren, erhvervssektoren etc. Jeg vil beskrive tanken bag som kulturel bæredygtighed. Tilsvarende at miljømæssig bæredygtighed bygger på et gennemgående hensyn til naturen, og at vi skal bygge vores velstand nu og i fremtiden på et andet grundlag end nedbrydning af ressourcer, så er målet med

kulturel bæredygtighed at bibeholde, pleje og genbruge de kulturelle ressourcer byen i forvejen har. Dette skal kommunen gøre ved at lade sig inspirere af tiltag som København Kommunes ProjektVærkstedet, og tankerne bag mental byfornyelse. Begge bliver beskrevet senere i artiklen. Empirien til denne artikel er baseret på desk research på de udvalgte emner, samt kvalitative interviews. 1. Interview med ACN, d. 30.11.09 kl. 17-18 per telefon. 2. Interview med CVV, d. 04.12.09 kl. 14-15 på Oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet. 3. Fokusgruppeinterview 1, d. 08.12.09.

Præsentation Who’s The Pussy Now

”Tanken bag er at skabe en fest, som ingen andre har skabt. Det som ingen andre har kunnet give os selv! […] Vi er ikke en månedsklub – vi er en lystklub. Vi gør det af hjertet og derfor gør vi det, når vi har lyst.” (Interview med CVV 04.12.09).

WTPN er en klubevent i Århus, der ønsker at give den faste klubgænger en ny oplevelse af at gå på klub i kombinationen af musik, kunst og fest. Fokus er på helheden

og det er magtpåliggende for arrangørerne bag; CVV, Simon Bergkjær og Alexander Benjamin Vinther at give deres publikum musikalske og konceptuelle oplevelser som sætter spor i deres erindring. ”Vi er jo en klub, der kan trække mellem 12-1500 mennesker, og det kan man kun qua, man har et virkeligt tæt forhold til sit publikum. Som vi plejer at sige, så er publikum kernen i alt, for hele WTPN, derfor handler det også om at have et meget, meget personligt forhold til dem […] og lade dem vide at vi er taknemmelige overfor dem, over at de støtter op og kommer tidligt, og ikke boykotter prisen når der er lidt dyre DJ’s, og det jeg mener med at gøre det personligt, handler også om at lade dem vide at vi gør det her for at give Århus noget nyt, og ikke for at tjene penge.” (Interview med CVV 04.12.09).

WTPN startede som et nyt klub tiltag i Århus i 2007 og fra den oprindelige idé opstod er arrangementet vokset fra at holde til i Café Paradis med plads til 150-200 gæster til at høre hjemme i kapacitetsstærke locations som Train eller Ridehuset. Personer der optræder i WTPN’s netværk er eksempelvis Rikke Luna fra I Do Art og Esben Weile Kjær fra Mejlgade For Mangfoldighed. Frontløberne og

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

Present Aarhus er tiltag som WTPN også betragter som deres samarbejdspartnere. Den musikalske og kunstneriske profil trækker både på nationale og internationale navne fra den elektroniske scene, lige fra berlinske Sick Girls og franske dOP til hele det danske Artrebels Crew. En fundamental ambition for WTPN er at være de første i Århus til at præsentere genrens navne. I 2008 blev WTPN udnævnt til årets danske klubevent af det danske livsstilsmagasin COVER. Ovenstående viser, at WTPN på ganske kort tid har placeret sig som et ganske særligt kulturtiltag i sin genre i Århus. WTPN har fået et stort publikums opmærksomhed, interagerer med andre dele af Århus kulturliv samt profilerer Århus udadtil.

Cecilie Vad Veje

”The creative city approach […] is to see how the pool of cultural resources identified can contribute to the integrated development of a locality” (Landry 2000, s. 175).

CVV (f. 1986) er med sit virke i det århusianske kulturelle vækstlag, en sådan kulturel ressource for Århus. Udover at være bagkvinde for WTPN er Veje bl.a. medstifter af den kulturelle guide Eventuelt.org, hun er ansat som underground mediaplanner ved det skandinaviske marketing bureau Very.dk, hun er skribent for livsstilsmaga-

sinet Cover, hun sidder i udvalget for den elektroniske million i Århus, hun er medskaber af ”De Gyldne Damers Klub” på Sway i Århus og senest er hun involveret i en ny onsdagsklub på RUST i København. CVV er indbegrebet af ildsjælen, der, fordi hun har passionen med i det hun laver, frivilligt skaber kulturevents der knytter sig til Århus, da det er her hendes hjerte ligger. CVV selv giver udtryk for at passionen og ærligheden baner vejen for at nye kulturelle muligheder opstår: ”Vi har en autenticitet eller ærlighed over vores koncept, der gør at vi måske kan overtale kunstnerne med hjertet, i stedet for penge – det vil

”Der er mange der har rigtig, rigtig svært ved at komme frem, plus at der heller ikke er nogen i Århus der kan lære folk hvordan de skal lave en klub. […] Det er også et kæmpe, kæmpe problem i Århus, at der ikke bliver appelleret til at starte noget.” (Interview med CVV 04.12.09). Alarmklokkerne bør ringe hos alle, der er interesserede i en mangfoldig kulturby, når de frivillige kulturaktører ytrer sig sådan. At værne om mangfoldigheden og indbyde det kreative talent til at mobilisere sig er en pointe som Florida understreger:

sige de synes det er et fedt koncept, og så vil de gerne spille lidt billigere og de ved at det ikke hedder luksushotel, men at sove hjemme hos mig på en madras.” (Interview med CVV 04.12.09).

”Men virkeligt succesrige samfund gør alt for at være åbne og omfavnende, og de steder, der er bedst til at mobilisere deres indbyggeres kreative talent, er dem, der ikke blot tolererer forskelle, men som aktivt inddrager en mangfoldighed af mennesker i samfundet. Det at opfordre til en mangfoldighed af forskellige ideer og indtryk handler ikke om politisk korrekthed – den økonomiske vækst kræver det.” (Florida 2008, s 44).

CVV er en lille brik i det store kulturelle billede der tegner Århus, men ingen samlet struktur er stærkere end det svageste led og derfor er det artiklens sigte at påpege de problematikker, som hun fremhæver, når samtaleemnet er kultur i Århus. At søge løsninger på disse problematikker kan være en del af at skabe en stærkere kultur og dermed et stærkere Århus.

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

Præsentation MISK MASK

MM ønsker at rykke ved publikums horisont. Det er her, man møder spændingsfeltet mellem det kvalitetsbevidste kommercielle og det nye fremadskuende, og som navnet antyder, præsenterer MM ikke en enkelt genre, men vender sig mod alt fra singer/songwriter-musikken henover verdensmusik til hård elektro. Det er et koncept, der skabes ud fra de kvalitetskrav og den mavefornemmelse som ACN besidder. ACN er som ekstern arrangør hyret af det århusianske regionale spillested Train til at udvikle, arrangere og afvikle klubkonceptet MM. Oprindeligt blev ACN ansat i en etårig stilling, uden at hverken Train eller ACN selv vidste, hvad han skulle lave. Train

havde blot spottet, at ACN i kraft af sin fortid som medejer af Chokoladefabriken - et århusiansk klub- og koncertkoncept, der eksisterede fra 2005 og to et halvt år frem, havde markeret sig som talentfuld aktør og en kulturel ressource for byen. Dette ville Train investere i med henblik på lave en klub i klubben, at nå et nyt publikum og tilegne sig nye værdier igennem ACNs netværk og evner. ”Vi prøvede at skabe det lidt mere hjemmeligt og give et tilhørsforhold til publikum og det der med at man har en facebookprofil hvor folk kan skrive til én […] prøve at være lidt i kontakt med

sit publikum […] og det lader til at fungere.” (interview med ACN 30.11.09). MM blev afviklet første gang i 2008 og fungerer som natklub én gang om måneden, men har derudover koncertarrangementer løbende. Kapaciteten er 1500 publikummer og det er ACN, der står som afsender af arrangementet, men i tæt samarbejde med Trains ledelse. Derudover nævner han samarbejdspartnerne Present Aarhus, Musikcaféen (spillested i Århus), Club Dish (århusiansk klubkoncept), Klub Stuka (århusiansk klubkoncept) og ikke mindst Ole Jørgensen, som ACN fremhæver som en vigtig støtte og dialogpartner i processen omkring MM (interview med ACN 30.11.09). Ole Jørgensen er ansat i Århus Kommunes Kulturforvaltning og er ansvarlig for bl.a. Puljen for Elektronisk Musik og Kulturarrangementspuljen, samt kontaktpersonen for Konsulenten for Elektronisk Musik: ”Der er jo en intimitet i Århus, som der ikke er i København […] og noget der er unikt, tror jeg, netop er det der med at folk faktisk samarbejder på kryds og tværs, og det er noget jeg har snakket med spillestedsfolkene (i Kbh.) om, at de er ret fascinerede over hvor godt spillestederne i

Århus snakker sammen.” (interview med ACN 30.11.09). MM og ACN har et ønske om at række ud til byens andre kultur locations og indlede samarbejde med andre aktører. Eksempelvis har MM haft samarbejde med Musikcaféen, Lobby (århusiansk café) og Øst For Paradis (biograf), hvor disse er blevet inviteret med til at påvirke MM på Train. Et muligt samarbejde med Århus Teater om afvikling af koncerter på teateret har også været på planlægningsstadiet. MM og ACN er en unik konstellation i århusiansk kulturliv, da man her har kombineret det nye unge vækstlagstalent med en økonomisk velfunderet platform og professionelle rammer via Train.

Alexander Christian Nitze

ACN (f. 1985) er et arketypisk eksempel på learning by doing. Han begyndte sin løbebane i det kulturelle felt som en del af Frontløberne i Århus, hvor han efter eget udsagn fik støtte, vejledning og en form for undervisning i at være aktør i kulturen. Men det er op til den enkelte at føre det lærte ud i livet og det lykkedes for ACN og hans to kompagnoner bag Chokoladefabriken at stable et succesfuldt koncept på benene - vel at mærke uden at have nogen særlig erfaring med feltet. Da de valgte at lukke Chokoladefabriken, gik der ikke mere end et halvt år, førend ACN

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

var blevet headhuntet af Train, som gav ham frie hænder til at skabe det som endte med at være MM. I dag leverer han igennem sit firma Alexander Music ApS konceptet MM til Train og dermed har han, modsat tidligere hvor han var ansat direkte på Train, også muligheden for at udvikle koncepter for andre på markedet. ”Jeg kan rigtig godt lide at lave ting i Århus, for der føler jeg at jeg kan gøre en forskel, og jeg føler at det bliver værdsat […] der er en stolthed i at komme fra byen, og der er nogle fantastiske miljøer nede i Mejlgade f.eks. […] og det er i Århus at jeg har følelserne med i det.” (interview med ACN 30.11.09).

Som med CVV er der tale om en kulturaktør, der drives af en passion for byen Århus og en brændende lyst til at gøre en forskel. ”[…] at få lavet et sted hvor de her folk (de frivillige kulturaktører) kan komme og de kan lege – jeg tror virkelig at det er nødvendigt. For det kan jeg også se på de folk der lige er et par år yngre end mig, de begynder også at flytte fra Århus nu, nogle af de folk som har ild i røven og laver fede ting, og de ville bare blive i byen,

eller chancen var i hvert fald langt større, hvis de havde et sted”. (interview med ACN 30.11.09). Det sted, som ACN efterspørger, er et sted, som skal danne ramme for de frivillige kulturaktørers projekter og tiltag. Et sted, hvor de arrangementer der er for små og ikke pengestærke nok til de eksisterende kulturhuse i byen, kan afvikles. ACN foreslår selv en model, hvor Train går ind som partner med kommunen, og bestyrer den ramme, hvor aktørerne kan skabe deres events. Han nævner muligheden for, at de penge som kommunen giver ud via kulturarrangementspuljen, puljen for elektronisk musik eller den elektroniske million ville kunne bruges mere effektivt, hvis et sådant sted eksisterede, eksempelvis fordi aktørerne ikke hver gang skal leje lydanlæg, udstyr og lokaler, og pengene dermed kan blive brugt på det essentielle, nemlig indholdet af arrangementet.

Problematikken

”Det er samfundets evne til at realisere hvert enkelt individs kreative potentiale, der skal betragtes som en væsentlig ressource for samfundets velbefindende” (Florida 2005b). Artiklen søger at belyse, hvilke vilkår denne realisering har i Århus. Ud fra mine interviews i forbindelse med denne artikel har jeg valgt at fokusere på to problemstillinger, hvortil jeg vil komme med inspirations-

oplæg til mulige løsninger. Den ene problemstilling er behovet for råd, støtte og vejledning til de kræfter, der er rede til at arbejde for kulturen i Århus på frivillig basis, fordi de har idéer og ønsker at gøre en forskel, men ikke har den fornødne erfaring. Denne erfaringsdannelse kan Århus Kommune eksempelvis være katalysator for, således at vi som by optimerer vores kulturelle ressourcer i stedet for at miste dem. De fysiske rammer er den anden problemstilling i denne artikel. Der efterspørges et sted, der kan danne rammen for et kreativt iværksættermiljø. En fleksibel ramme hvor de kan afvikle og afprøve idéer. Dette med henblik på at give optimale arbejdsvilkår for aktørerne, men også for at de penge, der eksempelvis bliver ansøgt Århus Kommune, i højere grad bliver brugt til indholdet i de kulturelle projekter i stedet for rammerne omkring. Disse problemstillinger blev yderligere ytret i vores fokusgruppeinterview, hvor deltagerne blandt andet gav udtryk for ønsket om et samlet offentlig organ, der med passende træffetider kunne give kulturaktørerne en mulighed for at møde alle de relevante myndigheder, når der søges tilladelser i forbindelse med kulturarrangementer. Der var et ønske om flere kulturelle mødesteder for byens borgere og der blev udtrykt behov for flere officielle tiltag, der mobiliserer lyst til at engagere sig i byen, tiltag der kan motivere menneskets kreative potentiale i Århus.

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

Løsningsmuligheder

Hvorfor skal vi finde løsninger og forbedre forholdene for de kulturaktører, der er omtalt i denne artikel? Svaret er, at de er en ganske særlig kulturel ressource. Florida deler den kreative klasse op i tre grupperinger: den kreative kerne, som skaber nye ideer; de kreative professionelle, som ikke skaber men benytter den nyeste viden; og sidst er der bohemerne, som skaber det kunstneriske miljø, som tiltrækker den øvrige kreative klasse (Andersen og Lorenzen 2009, s. 20). Lige netop vækstlagets eventmagere placerer sig yderst interessant i Floridas grupperinger, dels i den kreative kerne og dels i bohemerne. Det gør dem i Florida’ske termer særligt værdifulde, idet de både er skabere af nye koncepter, produkter og ideer og dermed potentielle arbejdspladser, men også udspringer af og er en del af det udøvende kunstneriske miljø, som er essentielt for en by. Jeg vil bruge den sidste del af artiklen til at udpege projekter, der er sat i værk andre steder i Danmark, som kunne være inspiration til Århus Kommune i forhold til at skabe bedre levevilkår ikke blot for de frivillige kulturaktører, men hele det kulturelle felt – jf. Floridas definition af den kreative klasse som værende et segment af arbejdsstyrken der ikke skal ses som nogen politisk klasse, eller eksklusiv klub. Der er som udgangspunkt et kreativt

potentiale i alle mennesker (Andersen og Lorenzen 2009, s. 18).

ProjektVærkstedet

I 2005 tog Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune initiativ til at starte et samlet rådgivningssted. ProjektVærkstedet er rettet mod det frivillige segment i København. Det vil sige foreninger, projektgrupper, ildsjæle mv., der arbejder med idræt, kultur, events, sociale aktiviteter mm. Der findes lignende tiltag i Århus Kommune, eksempelvis Kulturhus Århus, men den vejledning der søges skal målrettes til flere segmenter og derfor have en større kapacitet end Kulturhus Århus har

mulighed for at tilbyde. Her er et uddrag af de vigtigste erfaringer Københavns Kommune har gjort sig i forhold til ProjektVærkstedet: 1. Projektmagere kan henvende sig ét sted uanset deres problem. Dvs. de skal ikke sætte sig ind i alle kommunale strukturer og ordninger for at få den nødvendige hjælp og støtte. Projektmagere oplever, at de får en bred og samlet rådgivning på én gang, hvorved Københavns Kommune brandes som en attraktiv, åben og udviklingsparat instans. 2. At konsulenterne tilknyttet ProjektVærkstedet videndeler og udvikler på tværs af områder og såle-

des ved, hvilke kompetencer der ligger i kommunen. 3. At afdelingerne i Kultur- og Fritidsforvaltningen og andre forvaltninger udnytter hinandens kompetencer ligesom der vidensdeles på tværs af afdelinger. (Evaluering af ProjektVærkstedet i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune, 2008) Alene i 2009 har der været 200 rådgivningsmøder i ProjektVærkstedet, som har én fuldtidsansat konsulent, samt tre konsulenter tilknytte fra andre instanser i kultur- og fritidsforvaltningen (bilag 4). Fordelen ved at samle tværfaglige rådgivningskompetencer ét sted er primært, man har

en bred viden om kultur, integration, foreningslovgivning mv., og man indenfor disse områder kan rådgive om alt fra fundraising, PR, regnskab, projektplanlægning, afvikling, foreningsjura, samt henvise til relevante kontakter og netværk o. lign.

Mental byomdannelse

I 2009 udgav Indenrigs- og Socialministeriet publikationen: Mental Byomdannelse – midlertidig anvendelse som kickstarter af en omdannelsesproces, udarbejdet af tegnestuen Metopos. Grundlæggende er idéen at man revitaliserer et urbant område ved at involvere tre parter, kommunen, vækstlaget og grundejerne. Dernæst sørger man for, at alle parter kan bidrage til projektet, men også inkas-

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

sere en fortjeneste. Kommunen skal give de nødvendige tilladelser og økonomiske støtte: ”Det betyder dog, at der skal opbygges en kultur ved myndigheder, politikere og grundejere, som giver rum og plads til initiativerne – både rent fysisk og ved at løsne midlertidigt på regulativer” (Metopos 2009, s. 6) – til gengæld får de revitaliseret et byområde og dermed skabt et kreativt miljø som tiltrækker den kreative klasse. De frivillige kulturaktører skal investere deres arbejdskraft og kreativitet i stedet til fordel for alle parter, til gengæld får de en ramme at være i - en ramme som er fleksibel og billig. Grundejerne skal midlertidigt give grunden og bygninger fri til det kulturelle formål, til gengæld er der mulighed for at øge grundens attraktionsværdi og mulighed for imagepleje ved at trække på kulturelle kapital projektet giver området. Potentielt kan grundens værdi øges, da denne strategi kan være startskuddet til et nyt attraktivt byområde. Idéen bag mental byomdannelse blev sat i værk i Aalborg med pilotprojektet Platform 4 der åbnede i juli 2008. I en fireårig periode har de involverede parter valgt at samarbejde om at skabe en rugekasse for teknologi og kunst, samtidigt med at man revitaliserer byrummet. Idéen er interessant, fordi den er tidsbegrænset og på den måde lige så flygtig som det felt, der tegner festivaler og events,

for nye økonomiske og kreative samarbejder som kan leve videre og evt. skabe mere permanente tiltag. Beskrivelsen af ProjektVærkstedet er tænkt som inspiration til en bedre kommunikation mellem kommune og de frivillige kulturaktører men med henblik på at nå ud til hele det kulturelle felt, at motivere flere til at blive i eller slå sig ned i Århus og mobilisere flere til at skabe kreativt. Tankerne bag mental byomdannelse og midlertidig anvendelse vil kunne være vejen til en økonomisk rentabel og kulturel nærende løsning på problemstillingen vedrørende de frivillige kulturaktørers mangel på et sted. Men dette vil netop ikke kun være en fordel for de frivillige kulturaktører men for alle involverede parter. Det handler om at udnytte de kulturelle ressourcer man allerede har i Århus by mere effektivt og med fokus på at skabe kulturel og økonomisk profit. Eksisterende bygninger og eksisterende ildsjæle skal plejes og genbruges inden mulighederne forsvinder – det er kulturel bæredygtighed.

samtidigt er der i konceptet muligheden for at bane vejen

Festivaler og Events i Århus Det flygtiges mangfoldighed

Litteraturliste Andersen, Kristina Vaarst & Lorenzen, Mark: Den Danske Kreative Klasse, hvem består den af?, hvor bor den? Hvad betyder den for det danske samfund? (Forlaget Klim Århus, 2009). Cova, B & Cova: Tribal aspect of postmodern consumption; the case of French in-line roller skater (European Management Journal vol. 17, nu. 3, 1999). De Certeau, Michel: The Practice of Everyday Life (Berkeley and Los Angeles: University of California Press, 1984). Florida, Richard: Den Kreative Klasse – og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hverdag (Forlaget Klim, Århus, 2005a) Florida, Richard: Cities and the creative class (Routledge, Oxon, 2005b). Florida, Richard: Den Kreative Klasses Flugt – Den nye globale konkurrence om talent (Forlaget Klim Århus, 2008.)

Franck, Karen A. & Stevens: Loose Space (Taylor & Francis Ltd. Quentin, 2006). Haldrup, Michael et.al: Universitetsforlag, 2006).

Rumlig

praksis

(Roskilde

Landry, Charles: The creative city (Earthscan Publications Ltd, London, 2000). Lnadry, Charles: The Art Of City-Making (Earthscan London, 2006). Storey, John: Inventing Popular Culture (Blackwell Publishing Ltd, Blackwell, 1993). Stuart, Hall: Encoding, Decoding, in During Simon: Cultural Studies Readeer, USA: Routledge (1999) Thackara, John: In The Bubble: designing in a complex world (MIT Press, Massachusetts Institute of Technology, 2006). Wilken, Lisanne: Pierre Universitetsforlag, 2006).

Bourdieu

(Roskilde

Festivaler og Events i Århus

Det flygtiges mangfoldighed

Interview med Danmarks Grimmeste Festival Mail fra Theis Smedegaard til Mette Wallin Sørensen Hvad er festivalens formål / koncept / vision? Svar: - På Danmarks Grimmeste Festival er mainstream-musikken skubbet i baggrunden. I stedet præsenteres publikum for nogle af Danmarks fedeste Up-coming bands, den dunkle undergrund og de mere eksperimenterende musikere. Smuk fest og mange større virksomheder køre efter sloganet ” Give the people what they want” Vi vender den lidt rundt mener vi og siger ” Give the people what they dont now they want”

Formålet er at afholde en kvalitets festival, som holdes så billigt som muligt i billetpris og barpriser for publikum. At kunne præsenterer nogle artister, som folk nødvendigvis ikke kender, samtidig med at give nogle artister en chance for at spille på en musik festival, som de måske ikke ville kunne få på andre festivaler. Holde en mindre hyggelig festival som er i vores ånd/ vores personlighed. Vi har bygget en festival op, som vi ville tage til hvis vi var gæster. Lidt Citater fra nogle af de optrædende

Carpark North Citat om festivalen. ”Hvor publikum er på fornavn med arrangørerne. Hvor folk støtter ligeså meget op om festivallen som om koncerterne. Hvor bands bliver booket, fordi de kan andet end at være kendte. Dette er i sandhed Danmarks Grimmeste og mest fantastiske Festival.”

var blevet svære for dem at sælge billetter pga. De mange nye mindre undergrunds festivaler. En festival for de musik interesserede. Der er kun 39 % af Smuk festivals gæster der køber billetten pga. Musikken. Deres brugerundersøgelse 2008) Jeg tror vores ligger noget højre.

Vincent van gogo ”Vi glæder os altid til Den Grimmeste - vi ved, at det bliver en kæmpe positiv oplevelse hvert år. Det er somom, der er styr på alt - på en utroligt afslappet måde - go stil!!!!” TILDE

- Hvad er titlen på den opgave fra Handelshøjskolen du viste mig og kan jeg evt. få navene på de studerende? Svar: Kommunikation, Sociale medier ? Louise wendelbo og Nina

Hyggeligt, ærligt, sjovt!

Vi gør alt for at skabe en hyggelig atmosfære på festivalen indenfor de rammer og midler vi har. Det er en vigtig del af konceptet. Håndskrevne skilte, skæve og selvbyggede bar osv. - Hvilken festivalgenre vil du sige at det er? Svar: Det er vel i genren en Alternativ festival, en moderne festival. De små/mindre festivaler bliver mere og mere populære pga. Af deres lidt anderledes opbygning og program. Flere af de store festivaler udtalte i for sommeren at det

Kontakt louisewendelbo@gmail.com

- Har i empirisk materiale i form af puplikumsundersøgelser eller andet? Svar: De lavede en masse undersøgelser. Prøv at skriv til Louise. Tror ikke det et problem at få det hele fra hende. THEIS

Festivaler og Events i Ă&#x2026;rhus Det flygtiges mangfoldighed

Festivaler og Events i Ă&#x2026;rhus

Det flygtiges mangfoldighed

Festivaler og Events i Ă&#x2026;rhus Det flygtiges mangfoldighed

Festivaler og Events i Ă&#x2026;rhus

Det flygtiges mangfoldighed

Festivaler og Events i Århus Aarhus Festuge

Århus Festuge Festugen er én af Nordeuropas største og mest ansete kunst- og kulturfestivaler med et program, der tæller stort set alle kunstarter fra dans, teater, udstillinger, klassisk og rytmisk musik over opera, børnekultur, sport og underholdning. På grund af størrelsen er Århus Festuge synlig i hele landet, og det giver den en central rolle i profileringen af Århus som kulturby. ”Festugens særpræg er den komprimerede og massive manifestation, som finder sted overalt i byens rum såvel inden- som udendørs. Intentionen om at forene det kvalificerede lokale med det kvalificerede internationale i forening med samarbejdsintensiteten skaber nogle helt særlige vilkår og udfordringer. Når disse vilkår og disse udfordringer løses ideelt, vil Festugen opleves som en meningsfuld og udfordrende helhed med en skarp profil og et fælles fokus omkring et givent tema.” (Århus Kunstråd, 2007) Festugen er sensommerens centrale kulturbegivenhed i Århus. Festugen skal styrke samarbejdet på tværs af kulturlivet i Århus samt brede festivalen ud over hele byen. Derfor samarbejder byens kulturinstitutioner omkring produktion og afvikling af det kunstneriske indhold, ligesom der samarbejdes med kommune, erhvervsliv, idrætsfor60

eninger, skolevæsen og interesseorganisationer omkring events og branding. Festugen er en institution med forbindelser og samarbejder lokalt, nationalt og internationalt. Den store bredde i kunst- og kulturudbuddet gør som beskrevet netværket mangfoldigt og stort. Festugens store styrke som lokal aktør i det kulturelle landskab er dens udadvendthed. Med udgangspunkt i de mange samarbejder med andre aktører skabes også grundlaget for synergi og udvikling. Formål Fonden Århus Festuge har til formål at tilrettelægge og gennemføre en kulturfestival under betegnelsen Århus Festuge hvert år i slutningen af august/begyndelsen af september. Festivalen sigter på at styrke kulturens placering i samfundet og især sigte på at fremme nye initiativer samt afspejle aktuelle tendenser, medens man stadigvæk fastholder værdifulde kulturelle traditioner. Århus Festuge skal være en international festival, hvor man kan møde det bedste indenfor kunst og kultur fra andre lande, Danmark og Århus. Kendetegnet ved Festugen skal være kunst- og kulturop-

levelser af høj kvalitet, men samtidig også en skarp profil og nytænkning således at Festugens kunst- og kulturtilbud kan tiltrække, udfordre og overraske. Festivalen tilrettelægges og præsenteres i samarbejde med byens øvrige kulturinstitutioner og aktive kulturudøvende. Udover at være en international festival har Festugen en rolle som “scene” og udstillingsvindue for de dygtigste lokale kulturkræfter. Festivalen henvender sig til et stort og bredt lokalt publikum og henvender sig samtidig til et tilrejsende publikum fra det øvrige Danmark og udland. Festugen skal både være “Verdens vindue til Århus” og “Århus’ vindue til verden.” Ved at invitere dansk og international deltagelse i festivalen og ved at invitere amatører såvel som professionelle inden for de forskellige kulturområder, skal festivalen bidrage til kulturudveksling og gensidig inspiration og samarbejde blandt de deltagende institutioner og medvirkende. Vision Århus Festuges vision er at forene den folkelige byfest med den kvalitetsbevidste og udfordrende kunstfestival.

Festivaler og Events i Århus Aarhus Festuge

Historie Århus Festuge blev etableret i 1964 og afholdt første gang i 1965. Festugen har tradition for at vælge et nyt tema hvert år. Temaet for Århus Festuge 2010 er Naboer. I 2009 var temaet Fremtiden er nær!, i 2008 var temaet Åben by og i 2007 satte Festugen fokus på dans og bevægelse under titlen I BEVÆGELSE. I 2006 var temaet WOMANIA, et tema der handlede om kunst- og kulturoplevelse af kvinder, for kvinder eller med kvinder. I 2005 var temaet Mit livs eventyr, et temavalg, der relaterede sig til fejringen af 200 års jubilæet for H.C. Andersens fødsel. Opgaver Bestyrelsen har den overordnede ledelse af fondens virksomhed og det økonomiske ansvar for Festugen. Til varetagelse af de daglige ledelsesfunktioner udpeger bestyrelsen en kunstnerisk leder og en administrativ leder. Den kunstneriske leder har ansvaret for Festugens kunstneriske indhold og tegner Festugen udadtil. Den administrative leder har ansvaret for Festugens administration og overfor bestyrelsen det overordnede ansvar for Festugens økonomi. Der udarbejdes en “kul-

turkontrakt” for Århus Festuge hvor forpligtigelsen til samarbejde med det lokale kulturliv fremgår, herunder Festugens rolle som “scene” og udstillingsvindue for de dygtigste lokale kulturkræfter. Kontrakten følger de øvrige kulturkontrakter pt. 4 år med ekstern evaluering. �� Herudover drøftes og evalueres Festugen årligt med kommunens kunstråd ligesom Festugen løbende evalueres i samråd med Festugens sponsorer. Festugens bestyrelse orienteres om tilbagemeldingerne. Aktivitetstyper Festugen danner hvert år ramme om en storstilet kulturevent med mangeartede kulturelle tilbud og oplevelser: Stort set alle genrer inden for teater, dans, musik, sang, gøgl, nycirkus, billedkunst, litteratur, idræt, scenekunst og underholdning findes i en typisk festuge. I alt afvikles omkring 600 arrangementer i løbet af festugen, heraf står Århus Festuge selv som arrangør af ca. 100 arrangementer. Et lille udpluk af de mange aktiviteter under Århus Festuge i 2009 er: Forestillinger af Socíetas Rafaello Sanzio, Pan Pan Theatre, Seoul Metropolitan Dance Theatre, en 24 timers jazzkoncert, koncerter med internationale talenter som

Mongrel, Sophie Hunger og Ebony Bones, en række koncerter henvendt til teenagere under programmet Smells like Teens, Festugekoncert i samarbejde med Århus Symfoniorkester og Den Jyske Opera, foredrag med blandt andre Suzanne Brøgger, Niels Haugsgaard og Katrine Winkel Holm, Den Røde Rute, som er en oplevelsesrig tur gennem Århus, skabt i samarbejde med kunstnere som Søren ’Papfar’ Behncke og Bjørn Kromann-Andersen. I Børnenes Univers præsenteres professionelle teaterforestillinger og der er workshops med dans og musik. Samarbejdspartnere Archauz Bauhaus Bibliotekerne i Århus’ Litteraturformidling BUSTER - Københavns Internationale filmfestival for Børn og Unge DAF Den Sydkoreanske Ambassade Det Italienske Konsulat Det Jyske Musikkonservatorium DJBFA DKF DMF DPA

Festivaler og Events i Århus Aarhus Festuge

DR Ejendomsforvaltningen Århus Kommune EL:CON Entré Scenen Ervervsarkivet Ernst & Young FO-Århus FU-området i Århus Kommune GAFFA Herlev Hospital IKEA Kluntz A/S Kulturministeriets andel af tipsog lottomidlerne Kulturministeriets pulje til kultur i hele landet Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Århus Kommune Malling & Schmidt Moderne Dans på Turné Musikhuset Aarhus Musikskolen Kucheza Musikskolen Laura

Nordisk Film Odense Universitetshospital Radisson SAS Scandinavia Hotel Red Barnet Rigshospitalet Scenagenturet SSP i Århus Kommune Stibo A/S Sunship Tivoli Friheden Toneart TV2 | ØSTJYLLAND Veksø Vilhelm Kiers Fond VoxHall Økologisk Landsforening Øst for Paradis Århus Cykelby Århus Kommune Århus Musikskole Århus Universitetshospital Århus Politi, Århus Brandvæsen og øvrige myndigheder

Bestyrelse Århus Festuge er organiseret som en fond. Fondens bestyrelse består af: · Borgmesteren (formand) · Kulturrådmanden · To medlemmer af byrådet (udpegning sker i forbindelse med konstituering mhp. at sikre en repræsentativ fordeling af pladserne) · 2 repræsentanter for Kulturlivet · 2 repræsentanter for Erhvervslivet · 1 repræsentant for Uddannelsesinstitutionerne i byen. I 2009 var det følgende personer: Formand Nikolai Wammen, kulturrådmand Jacob B. Johansen, byrådsmedlem Hans Skou, byrådsmedlem Niels Brøchner, Astrid Gade Nielsen, Heine Bach, Mette Davidsen-Nielsen, Nina Smith, Sissel-Jo Gazan Ungdomsråd 12 piger og drenge i alderen 13-16 år er blevet udvalgt til Århus Festuges ungdomsråd, der bl.a. skal komme med bud på musikalske navne til SMELLS LIKE TEENS – en minifestival kun for de 13-17-årige, som finder sted i Ridehuset under Festugen i september. 2009 er andet år i træk, Århus Festuge sammensætter

Festivaler og Events i Århus Aarhus Festuge

et ungdomsråd, og det sker for at involvere og engagere de unge og samtidig sikre kvaliteten inden for de arrangementer, som henvender sig til målgruppen. Ud over at komme med forslag til SMELLS LIKE TEENS-bands, kan ungdomsrådet være med til at skrive programteksterne til koncertrækken, komme med input til Ridehusets udsmykning og pege på populære gadgets, som Festugen kan lade sig inspirere af. Ungdomsrådet mødtes første gang den 1. april 2009 kl. 15.30. Mødet er det første i en række af møder henover foråret og sommeren, og ungdomsrådet ophæves først, når Festugen slutter i september. Ledelse Folmer Kristensen (direktør) Anders Dahlstrup (sponsor- og administrationschef) Personale Kristine Kloch (sponsorkoordinator/fundraiser) Ingvald Birk (teknisk ansvarlig) Henrik Mortensen (konsulent Spejlteltet) Micha Schaarup (producent) Katrine Bering Lisbjerg (producent) Line Hedeboe Børch Jensen (kommunikationsansvarlig) Charlotte Pasgaard (pressemedarbejder)

Randi Schmidt (grafisk designer) Tuija Maidell (fuldmægtig) Hertil kommer 5-6 assistenter i forskellige job- og praktikordninger samt 70-80 frivillige Publikum Århus Festuge tiltrækker publikum fra såvel Århus som resten af landet og udlandet. Prispolitik Århus Festuge har hvert år en række gratis arrangementer som eksempelvis den uofficielle åbning i rådhushallen. Billetprisen varierer efter arrangementstype og kunstnernavn. Sponsorer Hovedsponsorer: Magasin, Nordea fonden, Royal Beer, Århus Media. Sponsorer: AAK Aarhus Karlshamn, AFA JCDecaux, Alexandra Instituttet, Bruun’s galleri, CABO communications, Falck, FOA, JA Film, Jyske Bank, KMD, LETT advokatfirma, Mefisto, Real Kredit, NRGI, Salling og Scanprint

Økonomi (2008) Omsætning Resultat Egenkapital Kommunalt tilskud Statsligt tilskud Sponsorer mv.

18,1 mio. kr. 431.873 kr. 1.451.721 kr. 7,45 mio. kr. 2,1 mio. kr. 5,9 mio. kr.

Kontaktoplysninger Århus Festuge Officerbygningen Vester Allé 3 8000 Århus C 8730 8300 www.aarhusfestuge.dk mail@aarhusfestuge.dk

Festivaler og Events i Ă&#x2026;rhus Aarhus Festuge