Film_og_nye_medier[1]

Film og nye medier

Innovation af film og nye medier i Århus Indledning Denne del af kortlægningen beskæftiger sig film og nye medier i Århus. I forbindelse med Århus 2017-projektet ønsker vi at belyse de udviklingsmuligheder, der findes indenfor netop disse områder. Vi ser områderne film og nye medier som særligt vigtige, da teknologierne i brug her peger i retningen af fremtidige udviklings- og innovationsmuligheder for en by som Århus.

Tese og hovedspørgsmål Kulturel mangfoldighed og en stærk kreativ klasse er en forudsætning for innovation. Vores tese er, at innovation indenfor film og nye medier styrker mangfoldigheden og det kreative potentiale i det århusianske kulturliv.

Hvordan kan innovation indenfor film og nye medier i Århus styrke mangfoldigheden og det kreative potentiale i kulturlivet?

Empirisk genstandsfelt Fire udvalgte cases indenfor film og nye medier i Århus: To produktion og to distribution.

Nye medier

Film

Produktion

CAVI

Filmby Århus

Distribution

Audio Move Lommefilm

Kortlægningen åbner med en undersøgelse af det kulturelt innovative potentiale i det gensidige udviklingsamsarbejde mellem kunstnere og forskere indenfor den institutionelle ramme, der findes på CAVI og netværket TEKNE. Spørgsmålet er, hvorledes CAVI befordrer innovationen af nye medier ved at facilitere et krydsfelt mellem it-forskning og digital kunstpraksis.

Øst for Paradis

Perspektiv Undersøgelsen er foretaget i forbindelse med valgfaget Kulturel Kortlægning, efterår 2009.

Undersøgelsens resultater påregnes en særlig relevans for de involverede organisationer og Århus 2017-projektets interessenter.

Empiriske metoder Kvantitative spørgeskemaundersøgelser af brugerne i Øst for Paradis.

Kvalitative interviews af de fire cases ledelse og kreative personer.

Kvalitative fokusgruppeundersøgelser af udvalgte personer hos de fire cases.

Kortlægningens opbygning Vi præsenterer indledningsvis det metodiske udgangspunkt og de fælles teoretiske afsæt i henholdsvis innovation, oplevelsesøkonomi og den kreative klasse.

Efterfølgende foretages en analyse af Filmby Århus og to udvalgte virksomheders potentiale for innovation og tiltrækning af kreative kræfter gennem specialiserings- og klyngekompetencer med udgangspunkt i et kompetenceklyngeperspektiv, der sammenstillet med undersøgelser vil belyse Filmbyens potentialer, vækst- og innovationsmuligheder som en erhvervsklynge af kreative kompetencer.

Med udgangspunkt i casene Audio Move og Lommefilm undersøges de muligheder, som mobilteknologien giver for at skabe en ny og anderledes kulturformidling og -produktion.

Kortlægningen diskuterer, hvordan mobiltelefonen kan bruges til at imødekomme de kulturpolitiske målsætninger om at skabe kulturel mangfoldighed.

1

Film og nye medier

Innovation af film og nye medier i Århus Mediets fordele og ulemper diskuteres, og fremtidige udviklingsmuligheder påpeges.

I det sidste individuelle afsnit præsenteres en analyse af de århusianske biografers mulighed for tiltrækning af Den kreative klasse, og herigennem innovation, til Århus med særlig vægt på artcinemaen Øst for Paradis.

Innovation af film og nye medier Vores kortlægning af oplevelsesøkonomiens udvikling og potentiale i Århus er anlagt med et særligt fokus på innovation. Dette fokus følger overfladisk af den fælles aktualitetstematik i begreberne innovation og betegnelsen nye medier, men mere afgørende spiller innovation en vigtig rolle for understøttelsen af en kreative klasse, der igen er innovativ dynamo i oplevelsesøkonomien. Innovation som drivkraft er det samfundsøkonomiske perspektiv af oplevelsesøkonomien, som det begrebsliggøres af Pine & Gilmore:»[T]he experience economy will grow: through the »gales of creative destruction«« (Pine 1998, s. 105). Kreativ destruktion er en citering af økonomen J. A. Schumpeters innovationsteori, der indikerer den evolutionære inspiration til Pine & Gilmores tanker om oplevelsen (ibid., s. 97f) som

seneste udvikling i markedsøkonomiens fødekæde af konkurrenceparametre. De stiller ligesom Schumpeter for snart 80 år siden en makroøkonomisk diagnose, der tillader en forståelse af, hvordan økonomiske faktorer flytter samfundet. I det følgende vil vi derfor søge at operationalisere Schumpeters innovationsteori i forhold til analysearbejdets oplevelsesøkonomiske og organisatoriske vilkår.

Innovation og oplevelsesvirksomheder Den antydede kobling af oplevelsesøkonomien og Schumpeters tanker søges testet af Darmer og Hansen (2007) i en undersøgelse af empiriske eksempler på innovativ praksis i henholdsvis musik- og sportsbranchen. Kritikken af Schumpeters innovationsteori lyder her, at den primært økonomiske definition af innovation er mangelfuld overfor den meget sammensatte produktion af oplevelser.

Samtidig understreges det dog, at Schumpeters fokus på entrepreneurer og deres motivation stadig er et yderst relevant afsæt for diskussionen af innovation i oplevelsesvirksomheder (ibid., s. 108f).

Entrepreneurens rolle er den centrale i forhold til innovation, dersom det er hos den enkelte entrepreneur den kreative destruktion af eksisterende

praksis finder sted. Omvæltning i et felt eller en branche finder dog ikke sted ved enkeltstående pionerindsatser, men efterhånden som den såkaldte sværm af entrepreneurer tilføres kompetencer og kapacitet og kan danne en kritisk masse. Schumpeter tænkte oprindeligt den enkelte entrepreneur som en forretningsmæssig ildsjæl, der var interesseret i den økonomiske vækst, men i høj grad motiveret af sin kreative ekspressivitet og ikke kun profit. Hans eget perspektiv er bundet til industrialiseringens maskuline forretningskultur, når Schumpeter beskriver kreativitet: »It is not to enjoy the fruit of their deeds that these men create. They create, because they can not do different.« (Citeret i Darmer og Hansen 2007, s. 98) Den gængse iværksætterbetegnelse for en virksomhedsgrundlægger er således ikke dækkende for innovationens personifikation, dersom kreativ destruktion gør innovation til en kvalitativ effekt og ikke blot en aktivitetsforøgelse (Sundbo 1994, s.

172). Selvom det vigende profitmotiv er afgørende for den yderligere risikovillighed, som innovationen kræver, er entrepreneneurrollen hos Schumpeter i sidste ende forretningsorienteret. Det er her Darmer og Hansens studier påpeger at »andre motiver end profit kan være den bærende innovationskraft« (2007, s. 109) og de konkluderer at innovation må

3

Film og nye medier

Innovation af film og nye medier i Århus undersøges med blik for mere end forretningsmæssig forbedring i både hensigt og resultat. Desuden sår studierne tvivl om hvorvidt innovation er strengt afhængig af en entrepreneurindsats nedefra gennem dannelsen af revolutionære sværme. De slår fast at entrepreneurindsatsen er en analytisk frugtbar indgang til innovation på et område, men at innovation ofte vil udvikles mere inkrementelt end Schumpeters model foreskriver (ibid., s. 103f).

Schumpeters fem aspekter benytter vi produkt, proces, marked og organisation og betragter det fabriksorienterede input som indeholdt i produkt og proces, da oplevelsesproduktion kun i ringe grad defineres af råstoffer i materiel forstand.

Innovativ praksis Darmer og Hansens komparative analyse af innovation i brancher eller organisatoriske felter (ibid., s. 95f) giver anledning til en løs definition af vores sigte på produktion og distribution af film og nye medier i Århus som et organisatorisk felt. Til forskel fra det teoretiske ærinde med komparativt fokus på branchestrukturer, byder vores problemformuleringen at vi belyser feltets særlige innovative egenskaber.

Med henblik på at deduktion vil vores undersøgelse derfor gå ned i skala og inddrage den enkelte organisation og entrepreneur. Til dette formål indeholder Schumpeters innovationsbegreb en nyttig opdeling af entrepreneurindsatsen på driftsmæssige virksomhedsaspekter (ibid., s. 94), der tillader en nærmere karakteristik af innovativ praksis. Af

Hvis innovationen omfatter væsentlige forbedringer i den kunstneriske eller informative kvalitetet af det indhold, der tilbydes en medieforbruger, da er der tale om en produktinnovation. Heroverfor betegner procesinnovation væsentlige forbedringer i tekniske eller kunstneriske produktionsmetoder, platforme eller kundskaber, som anvendes for at tilvejebringe indholdet. Organisatoriske innovationer ofte er mere uhåndgribelige, idet de betegner ændringer i en organisations generelle sociale strukturer herunder arbejdsrutiner og samarbejdsmodel. Rent udadvendte tiltag i en kulturproduktion falder gerne under kategorien markedsinnovation, der dækker over rent strategiske ændringer i produktets distribution og mediestrategi. Denne firedeling benyttes ligeledes af Forsknings- og Innovationsstyrelsens

4

En anskueliggørelse af denne modellering af Schumpeters innovationstyper kan med fordel for kortlægningens organisatoriske felt ske med udgangspunkt i kulturproduktion:

virksomhedsvejledning (2009, Appendix), hvis organisering af aspekterne i to dimensioner vi benytter i vores kortlægningsmodellen for innovationsindsatsen i organisationer.

Innovation og det kulturelle felt I det ovenstående bemærkes den etymologiske relation mellem feltet nye medier og begrebet innovation, men i den sammenhæng betragter vi dog ikke en indbygget ulige fordeling af innovativt potentiale i film og nye medier som sammensat undersøgelsesfelt.

Forskellene på de to områder ligger i faglige og teknologiske strukturer: Betegnelsen nye medier peger ikke på noget principielt nyskabende ved feltet, men mere på den midlertidige mangel på en institutionalisering af de kulturgoder, der beror på et teknologisk interface, men ikke kan defineres som film. Filmmediet har sine holdepunkter i en relativt sammenhængende teknologisk udvikling, der er konsolideret af uddannelses-, produktions-, og forbrugsinstitutioner.

Film og nye medier

Innovation af film og nye medier i Århus Det vi kalder nye medier inddrager blandt andet filmmediet på samme vis som filmen inddrog dramaturgien, musikken og fotokunsten. De nye interfaces med den digitale teknologis muligheder er i udvikling, hvorfor fællesbetegnelsen også påpeger muligheden for yderligere uddifferentiering. Om end film ud fra dette teknologiske fokus italesættes som gammelt medie, er det ingen indikation for at filmproduktion vil være mindre innovativ som kulturproduktion. I forlængelse heraf kan det overordnet fremhæves, hvorledes en nyhed ikke i sig selv er innovativ, dersom definitionen af innovation bygger på kreativitet i tilvirkelsen og en destruktiv relation til det bestående.

Oplevelsesøkonomi I en analyse, der beskæftiger sig med innovation i et højtudviklet, moderne velfærdssamfund, er oplevelsesøkonomien et begreb, der uundgåeligt må inddrages. For at forstå teorien og dets tankesæt, må der imidlertid først ses på det samfund begrebet tager afsæt i.

Et historisk rids Allerede i 1992 gør den tyske sociolog Gerhard Schulze sig betragtninger omkring oplevelsessamfund eller overflodssamfund. Denne type samfund kendetegnes ved en»søgen mod oplevelser og umiddelbar behovstilfredsstillelse (...), der strukturerer den kulturelle orientering.« (Bille og Lorenzen 2008, s. 28).

Oplevelsesorienteringen i samfundet er således ikke ny, og årsagerne kan findes i en række modernitetsbetingede og modernitetsbetingende faktorer, som ikke skal nævnes her. Endvidere fastslår Schulze, at måderne denne oplevelsestrang forvaltes på, er gruppespecifikke - et faktum, der vil blive tydeliggjort i kortlægningen af Øst for Paradis.

I 1999 går Joseph Pine og James Gilmore skridtet videre med italesættelsen af The Experience Economy. Her ligger fokus på den markedsmæssige udnyttelse af oplevelsestendenserne i samfundet, og virksomheder introduceres til, hvordan iscenesættelsen af oplevelser kan generere økonomisk værdi. (Bille og Lorenzen 2008, s. 29)

Siden da, er mængden af litteratur om emnet vokset støt - ikke mindst i dansk regi. En endegyldig

afgrænsning er man imidlertid ikke nået til endnu, og som et muligt redskab til profitskabelse anvendes begrebet og dets tankesæt i dag i mange andre brancher og sammenhænge end i den oprindelige virksomhedskontekst. Indenfor den offentligt støttede kunst og kultur har det traditionelt været andre incitamenter og værdier, der har været bevæggrund for at tilbyde befolkningen oplevelser, men høje besøgstal som legitimeringsgrundlag, samt krav om kvantificerbare resultater har medført, at oplevelsesøkonomien også her, er blevet et aktuelt begreb.

Bud på definitioner : oplevelser og oplevelsesøkonomi Det, at oplevelsesøkonomien er blevet et vægtigt parameter for både kultur- og erhvervsaktører, har ført til flere forskellige, mere nuancerede definitioner og udvidelser af begrebet.

I sine bredeste definitioner karakteriseres oplevelsesøkonomien som:»markedsværdien af oplevelser eller kommercialisering af oplevelser : enten i form af oplevelsesprodukter/-ydelser eller oplevelseselementer knyttet til andre produkter eller serviceydelser.« (Bille og Lorenzen, 2008, s.14). Eller 5

Film og nye medier

Innovation af film og nye medier i Århus hos Bærenholdt og Sundbo som:»Betegnelsen for en samfundsmæssig rettethed mod oplevelser som et legitimt selvstændigt økonomisk mål i forbrugernes tilværelse. (Bærenholdt og Sundbo, 2007, s. 30-31) Selvom sidstnævnte sætter begrebet ind i en samfundsmæssig kontekst og inddrager forbrugeren, lider begge udspil imidlertid under det faktum, at oplevelsen er en subjektiv forankret størrelse, og derfor vanskeligt definerbar.

I vores undersøgelsesfelt, film og nye medier i Århus, indgår mange forskellige aktører, institutioner og virksomheder med – dels forskellige funktioner og visioner, dels forskellige økonomiske grundlag.

Forskellighederne til trods, har de dog alle det til fælles, at de producerer, distribuerer eller skaber rammer om oplevelser - med større eller mindre vægt på økonomisk værdiskabelse. I vores kontekst rummer oplevelsesbegrebet således både oplevelser, der indbefatter en egenbetaling for brugeren samt oplevelser, der finansieres på anden vis.

Oplevelsesområder og non-market værdier I en mere facetteret tilgang til oplevelsesøkonomien indkredses en række oplevelsesområder, der tager højde for elementet af kunstnerisk kreativitet i produktionen samt hensigten med oplevelsen. Af relevans for vores undersøgelsesfelt er de kreative 6

oplevelsesområder, som beskrives som Områder, hvor kunstnerisk kreativitet er afgørende i produktionen, og som har oplevelse som et primært mål. Disse områder består først og fremmest af de mere traditionelle kunst- og kulturområder, dvs. teater, opera og dans, billedkunst, fotografi, museer, litteratur, film og video samt computerspil. (Bille og Lorenzen 2008, s.15).

Til definitionen på oplevelsesøkonomi knytter der sig som nævnt et krav om markedsøkonomisk værdiskabelse. Flere af vores cases er dog også koncentreret om skabelsen af non-market værdier, -

dvs. værdier, som ikke umiddelbart omsættes på et marked, men som alligevel repræsenterer betydelige værdier, som i fald de blev omsat til penge, også ville give et væsentligt økonomisk afkast. (Bille og Lorenzen 2008, s. 16) Betydningen af disse værdier kommer bl.a. til udtryk i Regeringens kultur- og erhvervspolitiske redegørelse; Danmarks Kreative Potentiale fra 2000. Her ligger fokus på kultur og kunst, herunder oplevelsesproduktion, som middel til at forsyne regioner og byer med»et levende miljø, øget livskvalitet, bedre oplevelser og en stærkere profil udadtil« (Kulturministeriet og Erhvervsministeriet 2000, s. 6) Disse værdier fungerer også som implicitte rationaler i alle vores respektive cases - fra en

mere kortsigtet forbrugseffekt, primært fra turisme, som det blandt andet er tilfældet i Audio Move - til de mere langsigtede effekter, hvor produktion af oplevelsesprodukter kan skabe arbejdspladser (Filmby Århus og CAVI), og kulturudbud (Øst for Paradis og Lommefilm) kan tiltrække den kreative klasse og deres familier.

Den kreative klasse indenfor film og nye medier Århus Kommunes Århus 2017-projekt sigter mod at gøre Århus til Europæisk Kulturhovedstad i 2017. For at dette kan lykkes må projektet blandt andet overveje, hvordan Århus' kultursektioner og

kulturpersonligheder samler og udnytter kreative kræfter og kompetencer bedst. Kreativitet er et nøgleord for Århus 2017-projektet, der kan optimere projektets muligheder og potentialer. Denne opgave undersøger innovationsmulighederne indenfor film og nye medier i Århus gennem brugen af kreativitet og kreative kræfter. Disse kreative mennesker skal ikke kun med deres kreativitet bidrage til innovation og teknologi, men også sætte gang i erhvervslivet, så Århus 2017-projektet kan inddrage erhvervslivet i kulturen.

Film og nye medier

Innovation af film og nye medier i Århus Byer og regioners øgede målsætninger om at tiltrække borgere, der kan bidrage til et områdes kultur- og erhvervsliv - og derigennem lægge flere skattekroner i kommunekassen - ses i stigende grad rundt om i Danmark. Århus 2017-projektet har - ud over at give byen og regionen et stort kulturelt »boost« - til hensigt at tiltrække såvel turister som potentielle borgere til området for at gøre byen mere attraktiv for flere mennesker og på flere planer.Denne opgave undersøger, hvilke kreative mennesker det er, der enten tiltrækkes af eller bidrager til innovationen indenfor film og nye medier i Århus. Kortlægningen undersøger både byens kreative mennesker på bruger-, distributions- og produktionsplan. For at finde ud af, hvad der karakteriserer kreative mennesker, hvem de er, og hvordan de med kreativitet bidrager til innovation, er det relevant at afklare teorien om Den kreative klasse, og hvordan begrebet bliver forstået og benyttet i denne opgaves undersøgelser og analyse.

Den kreative klasse Begrebet Den kreative klasse blev skabt af den amerikanske økonomiprofessor Richard Florida i ønsket om at sætte tal på kreativitet. I Den Kreative Klasse (Florida 2002) introducerer og udfolder

Richard Florida sine teorier om det, han kalder den kreative tidsalder. Bogen har vagt stor interesse, da den kombinerer erhvervsrelateret økonomisk tænkning (om højteknologisk innovation, eksport og konkurrenceevne) med en blød individrelateret værdidebat (om kreativitet og tolerance) samt en politisk samfundsmæssig debat (om byplanlægning, national politik, og den globale Vidensøkonomi).

Floridas pointe er, at jo længere vi kommer ind i Vidensøkonomien, jo mere afhænger velstand af sammenhængen mellem tre faktorer (de tre T'er): Teknologi, Talent og Tolerance. Innovation af nye produkter og metoder (Teknologi) bliver vigtigere

steder (byer) med et internationalt miljø, kunstneriske tilbud, kulturel autenticitet, og, frem for alt, en åben og inkluderende atmosfære, hvor forskellige mennesketyper og nationaliteter, både bohemer, skæve eksistenser og tekniske begavelser, kan eksistere sammen og inspirere hinanden (Tolerance).

Hvis erhvervslivets konkurrenceevne skal styrkes og byers og landes velfærd sikres for fremtiden, må erhvervslivet og de rette politiske instanser forstå denne sammenhæng og begynde at bejle til den kreative klasse. Florida vender dermed en række traditionelle tænkemåder på hovedet. Ifølge hans undersøgelser er fremtidens tendens, at erhvervslivet

og vigtigere for erhvervslivet, og det er bestemte typer af mennesker (Talent), der foretager denne innovation. Denne kreative klasse af mennesker, som er vant til at nytænke og skabe til gavn for ikke bare sig selv, men også erhvervslivet, præges af ganske bestemte værdier: De tænker globalt, sætter pris på kunst, kvalitet og autenticitet, og på at lade sig inspirere af andre kreative mennesker i deres arbejde og fritid. Den kreative klasses fremmarch har ikke kun at gøre med, hvilke vilkår man byder den i form af uddannelse, skat og løn, men også med, hvilke muligheder den har for at udfolde sig kreativt i erhvervslivet og samfundet - og for at bosætte sig

løber efter arbejdskraften, ikke omvendt, og at bløde værdier er forudsætningen for økonomisk udvikling, ikke omvendt. At det nu ikke kun er for eksempel ingeniører, teknikere, kemikere og programmører, men en bredere klasse af kreative mennesker med mange forskellige baggrunde, der skaber økonomisk innovation, har både skabt stor interesse og debat i Nordamerika, hvor Floridas forskning har fundet sted.

I Den Kreative Klasses Flugt (Florida 2005) udvikler Ricard Florida sin argumentation ved at forklare, hvordan de samme forhold, som er afgørende for regional økonomisk udvikling, udveksling af talent og frisættelse af kreativitet, udspiller sig på den globale

7

Film og nye medier

Innovation af film og nye medier i Århus scene. I Europa har Floridas forskning tiltrukket sig mere og mere opmærksomhed på grund af hans tanker om kreativitet og kreative klasser. Men spørgsmålet er, om den kreative klasse er lige så stor - og lige så vigtig for innovation og konkurrenceevne i Danmark som i Nordamerika?

Den danske kreative klasse Spørgsmålet undersøges i Den danske kreative klasse (Vaarst Andersen & Lorenzen 2009), hvis formål er at vurdere relevansen ved Richard Floridas teori om den kreative klasse i en dansk kontekst ud fra omfattende datamateriale, om hvem der

tilhører den danske kreative klasse, hvor de bor, og hvordan de påvirker der danske samfund økonomisk.

Analysen giver et indblik i en dansk model baseret på social og geografisk sammenhængskræft for den danske kreative klasses betydning og dynamik i et velfærdssamfund.

Den danske kreative klasses konklusion på analysen er, at teorien om den kreative klasse fungerer i Danmark. Der er en klar sammenhæng mellem teknologisk og økonomisk udvikling, tilstedeværelsen af den kreative klasse, og bestemte faktorer, der tiltrækker den kreative klasse til 8

bestemte steder. I Danmark er den kreative klasse, som omfatter ca. 43% af arbejdsstyrken, meget skævt fordelt geografisk. Det er kun de to store byer, København og Århus, der rigtigt trækker den kreative klasse til. Her tiltrækkes de af etnisk mangfoldighed, tilstedeværelsen af kunst- og underholdningsaktiviteter, samt velfærd. Konklusionen er endvidere, at den kreative klasse har en tydelig effekt for økonomisk udvikling. (Vaarst Andersen & Lorenzen 2009, s. 32-46) Analysens materiale opstiller data for den kreative klasse i Århus. Disse er relevante at inddrage i

kortlægningens analyse af innovation af film og nye medier i Århus, da kortlægningens kontekst (undersøgelse af kultursektoren i Århus Kommune) i høj grad berører den kreativitet og innovation, der er knyttet til kulturen. Ifølge undersøgelsesresultaterne scorer især Århus højt på ranglisten over byer med flest kreative. (Vaarst Andersen & Lorenzen 2009, s.

32) Den kreative klasse er altså i høj grad til stede i Århus, hvilket vil bruges som udgangspunkt for dele af kortlægningens analyseafsnit.

Cavi

Christian Bach Holm CAVI: Krydsfelt for digital forskning og kunstnerisk praksis Af Christian Bach Holm

I Århus’ politisk vedtagne visioner for udvikling af byen op til perioden som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 forbindes “levende brug af ny teknologi” med et ønske om “et kunst- og kulturliv, der er nyskabende, eksperimenterende, og som tør gå i front” (Århus 2017 2009). Dette er ikke desto mindre en målsætning med flere år på bagen i det omfang, at den danske regerings redegørelse for Danmarks kreative potentiale fra 2000 udstikker en strategi med vægt på “Kulturens rolle som lokomotiv for ny teknologi og nye produkter”(Regeringen 2000). I kølvandet denne opfordring åbnede i 2001 et Center for Avanceret Visualisering og Interaktion (benævnt CAVI) ved Århus Universitet “with the objective to do research and support education concerning new visualisation and interaction techniques” (CAVI 2009).

Det højteknologiske udstyr til rådighed på CAVI har siden da faciliteret udviklingen af eksperimentelle visuelle flader til kunst- og formidlingsprojekter.

Morten Lervig fra CAVI er inddraget i Kulturhus Århus’ projekterede udvidelse af kulturhuset som

produktions- og ressourcecenter frem mod år 2017. I denne sammenhæng indkapsler han CAVIs kulturelt dynamiserende rolle i nedenstående udtalelse, der peger på vigtigheden af en ambitiøs teknologisk platform i mål med de oplevelsesøkonomiske ambitioner for kulturlivet: Den fysiske og teknologiske opgradering, ledsaget af en ressoursemæssig styrkelse af det indholdsmæssige, vil tilføre Århus en pulserende, nyskabende enhed, der vil blive arnested for innovativ tænkning indenfor det kunstneriske og kulturelle område - nye anvendelser af digitale teknologier i denne sammenhæng, er noget jeg forventer mig meget af. En central brik i forhold til Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017. (Kulturhus Århus 2009) Problemformulering Opfattelse af en gensidighed i udviklingen i relevant teknologiske forskning og det kulturelle produktionsniveau understøttes af kortlægningens teoretiske ramme. Her kædes kultur og teknologi sammen konkret sammen i Richards Floridas kreative arbejdsstyrke, hvor Schumpeters innovationsteori anskueliggør entrepreneurindsatsens afgørende

betydning for udvikling på tværs af alle felter. I kraft af kortlægningens mandat til undersøgelse af den kulturlivets dynamik i Århus og nærværende interesse for produktionsmiljøet indenfor nye digitale medier giver teoriernes fokus på aktører anledning til at undersøge CAVIs egen institutionalisering af et arnested for innovativ tænkning indenfor det kunstneriske og kulturelle område.

Delundersøgelsen kan således arbejde ud fra en problemformulering, der med CAVI som case undersøger, hvorledes innovation indenfor nye medier kan faciliteres som et organisatorisk krydsfelt mellem forskningsbaseret udvikling af digital visualiseringsteknologi og dens anvendelse i kunstnerisk formgivning.

Arbejdet er efter en omtale af undersøgelsens empiriske grundlag disponeret i tre analytiske faser: Som åbning analyseres den innovative karakter af CAVIs institutionelle ramme, hernæst konkretiseres dette overordnede perspektiv gennem eksempler på kunstnerisk og teknisk innovative projekter og afslutningsvis diskuteres det resulterende organisatoriske billede af CAVI

9

Cavi

Christian Bach Holm Empiri I første omgang tager kortlægningen af institutionen CAVI og herunder den kunstorienterede aktivitet omkring TEKNE-initiativet udgangspunkt i desk research, hvis hovedpunkter er repræsenteret i de tilknyttede overbliksskema. CAVI er valgt som en institution med stor lokal betydning for den kunstneriske produktion indenfor de nye digitale medier. I kraft af offentlig finansiering til at bedrive forskning i brugen af sådanne medier repræsenterer CAVI en unik facilitering af digitale kunst som adgangspunkt til kostbart udstyr på ikke-kommercielle vilkår. Ligesom CAVI har konceptet TEKNE afsæt i Alexandra Instituttets formidling af it-forskning og primært, det betegner et netværk og et afledt produktionsinitiativ for samarbejder med henblik på digital kunst. Finansieringen af netværkets formelle rammer er udløbet, men i CAVIs regi realiserer produktionsinitiativet TEKNE Productions fortsat projekter med særlige oplevelsespotentialer.

Inddragelsen af TEKNE konceptet favner ikke formelt kortlægningens empiriske felt, men betoner blot den kunstnerisk relevante del af CAVIs omfangsrige aktiviteter indenfor nye medier. Udvælgelsen af århusbaserede kunstnere med et engagement i de CAVI forskningsbaserede produktioner med henblik

10

på interviews, er således sket ud fra netværkets tilknyttede kunstnere.

Undersøgelsens primære data vedrørende kulturproduktionens innovative praksis ved CAVIs er indhentet gennem skriftlige interviews.

Interview-spørgsmålene hertil er tilrettelagt ud fra kortlægningens interesse for innovation, og gennem tre tematiske tempi søges en profil af innovatøren og CAVIs rolle: Primært udbeder interviewet en beskrivelse af et konkret eksempel på et projekt, hvorigennem de tre respondenter mener at have deltaget i innovation. Denne beskrivelse tager i sin opdeling stilling til kortlægningens innovationstypologi, og søger herved at operationalisere det teoretiske innovationsemne. Herfra spørges ind til henholdsvis organisationens og de tilknyttede kunstneres opfattelse af motivation og kreativitet i en række spørgsmål, med henblik på at matche og uddybe deres respektive perspektiver på den innovative praksis.

Interviewene inddrager nøglepersoner i CAVIs lokale engagement i kunstneriske projekter: Signe Klejs har været kunstnerisk drivkraft produktioner, der har udviklet de æstetiske potentialer i CAVIs interaktive interfaces særligt med hensyn

til teatral anvendelse. Interessen for kunstnerisk brugerdynamik i hendes virke lokalt og internationalt afspejler en uddannelse som Interaktivt Medie Designer fra Kolding Designskole. (Klejs 2009) Jette Gejl er som CAVIs Artist in residence fast tilknyttet særligt TEKNEs produktioner og har således løbende erfaring med CAVIs teknologiske og forskningsmæssig ressourcer i sit billedkunstneriske virke. Hun har stor lokal forankring gennem en uddannelse fra Det Jyske Kunstakademi, løbende tilknytning til Århus Universitets Afdeling for Kunsthistorie som praksisunderviser frem til en aktuel formandspost for Århus Kommunes Kunstråd. (Gejl Christensen 2009).

Disse to kunstner repræsenterer således forskellige grader af organisatoriske tilknytning til CAVI og trods en fælles kunstnerisk interesse i nye digitale medier danner baggrunde indenfor design og billedkunstner forskellige kunstfaglige og tekniske indgangsvinkler.

Afdelingschef Morten Lervig har ansvaret for CAVIs eksterne aktiviteter, hvilket indebærer den daglige koordination af CAVIs facilitering af projekter indenfor digital kunst og oplevelse. En uddannelse indenfor Multimedia Arts afspejler hans engagement og forskningsinteresse indenfor feltet digitale oplevelser,

Cavi

Christian Bach Holm der yderligere næres gennem et aktivt virke som musiker og varetagelsen af en række relaterede kulturelle råds- og bestyrelsesposter. (Kulturhus Århus 2009) Hans input er således inddraget med henblik på det teknologisk fokuserede forskningsog udviklingsarbejde såvel som det internt organisatoriske ledelsesperspektiv.

CAVI som arnested for innovativ tænkning indenfor det kunstneriske og kulturelle område Måderne, hvorpå innovativ tænkning kan kanaliseres organisatorisk, fremgår af kortlægningens firedelte innovationsbegreb (Bilag CH1), der generelt har dannet grundlag for kortlægning af innovation praksis og inddrages her som analytisk perspektiv på CAVIs virke. I kraft af sin status som offentlig institution kan CAVIs produktion anskues ud fra dens formelt berammede målsætninger. Jeg anfører i delundersøgelsens indledning centrets mission om forskning og formidling af nye visualiserings- og interaktionsteknikker, hvilket i sammenknytningen af forskning og nyhedsprædikatet i sig selv taler til en gængs forståelse af innovativ praksis. Men som anført i forbindelse med kortlægningens empiriske afgrænsning, betegner innovation ikke blot nyhedsværdi, men kvalificerer en indsats for at skabe

nye vilkår på et felt. Dersom CAVIs mission sigter primært på teknologiens anvendelsesmuligheder frem for skabelsen af nyt teknologisk indhold og i det teoretiske perspektiv må centrets indsats betragtes orienteret mod procesinnovation.

I forhold til kulturproduktionen er CAVI således indrette til at udbygge rækkevidden af den digitale teknologi og indpode den i producenternes æstetiske værktøjskasse og i deres publikums forventninger.

Det strategiske lag heri kan betragtes som en art markedinnovation, men i modsætning hertil er målsætningens orienteret mod non-market værdierne forskning og formidling. CAVIs relation til erhvervsøkonomiske vilkår må betragtes som indirekte i kraft af den offentlige finansiering, men som indledningen viste ligger bag i denne finansiering en klar forpligtigelse på oplevelsesøkonomiske målsætninger. Forsknings- og kulturmidler tillader CAVI den purisme, at koncentrere sig om sit processuelle mandat uden hensyn til et produktperspektiv ud fra erhvervsøkonomisk overlevelse. I et oplevelsesøkonomisk perspektiv ligger centrets funktionalisering i forhold til kulturproduktionens processer i forlængelse af den samfundsmæssig rettethed mod oplevelser som et legitimt selvstændigt økonomisk mål i forbrugernes tilværelse.

Mødet mellem forsknings- og kulturmidler afspejler den organisatoriske dualitet, som ligger i CAVIs foreningen af teknologiske og æstetiske målsætninger. Der etableres en gensidige afhængighed mellem forskere og kunstnere som indholdsmæssigt vidt forskellige felter ud fra de oplevelsesøkonomiske fællesmål. Et fællestræk for de to grupperinger i CAVIs organisation kan betragtes i forskningen og kunstens respektive fordringer på en ikke-kommerciel samfundsrelevans og derigennem en i det mindste principielle respekt for autonomien af felternes målsætninger. Denne fordring kan relateres til en yderligere fælles hænger sammen med kunstner- og forskerrollens kreative position indenfor deres vidensfelter. Dersom både forsker og kunstner arbejder således ud fra institutionaliserede forventninger til produkternes samfundsrelevans og en vis kreative destruktion af deres felter.

Kunstneriske og nye anvendelser af digitale teknologier Gennem min interviewrække har jeg opnået beskrivelser af tre angiveligt innovative projekter, der kan belyse CAVIs kulturproduktioner generelt. Derudover vil jeg her karakterisere den forskningsmæssige og kunstneriske praksis

11

Cavi

Christian Bach Holm de repræsenterer ved hjælp af ovenævnte innovationstypologi.

Morten Lervigs beskrivelse af den innovative praksis på CAVI eksemplificerer projektet Mejlbystenen, der er “en digital iscenesættelse af en Runesten på Randers Kulturhistoriske Museum” skabt i et omfattende samarbejde: “Under min (CAVI´s) projektledelse blev der udviklet ideer inspireret at oplevelsesorienterede anvendelser af nye teknologier, koblet med kulturhistorisk viden - og et produktionshold bestående af programmører, 3D grafiker, Animatorer, tekniker, komponist og producer, som samlet producerede installationen”.

Installationens unikke udformning og dens evne til at supplere museets publikum fra uvante målgrupper fremhæves som nyskabende ved projektet.

Produktinnovationen i kulturhistorieformidling som interaktiv oplevelse og markedsinnovationen i dens strategiske betydning for museets publikumsappel er ikke at fornægte for CAVIs partnere i projektet.

Ikke desto mindre vil jeg med henblik på CAVIs eget perspektiv karakterisere udviklingen af Mejlbystenen primært som en procesinnovation. Centrets primære 12

egeninteresse i projektet fremgår af Morten Lervigs udlægning af projektets teknologiske dimension: “Vi anvender vor teknologi Avanceret 3D projektion”.

Ud fra CAVIs fokus på de nye visualiseringsog interaktionsteknikker kan den æstetiske bearbejdningsproces med henblik på anvendelse indenfor kulturformidling betragtes af primær betydning.

Kunstneren Jette Gejl beskriver sit seneste arbejde på CAVI med 3D stereoskopi i værket Hyperkinetic Kayak, der “involverer realtime publikuminteraktion med kajak og passivstereo virtual reality”. Denne installation indgår i den aktuelle klima udstilling RETHINK på Moesgaard Museum, der er kurateret af TEKNE Productions og er ligeledes produceret af en kunstnerisk og teknisk sammensat gruppe under CAVIs projektledelse. Med hensyn til samarbejdet og den processuelle innovationen er projektet lig Mejlbystenen og Jette Gejl fremhæver her “Koblingen af interaktion og det 3D stereoskobiske element” som særligt nyskabende.

Interaktionsdesigner Signe Klejs illustrerer sin praksis ved CAVI ud fra projektet HoneyMoon, der beskrives som “en virtuel, interaktiv opera i 3D ”.

Produktionen kombinerede æstetiske input fra komponist, interaktionsdesigner og operasangere

med de teknologiske kompetencer og hardware ved CAVI. Kunstnerisk fremhæves det at dette projekt også formådede at skubbe til kulturproduktionens publikumsstrukturer, dersom “operagenren pludselig blev tilgængelig i et allestedsnærværende medie”.

Den processuelle nyskabelse beskrives som “nye mediale kontruktioner, der var udenfor alle parters erfaringsfelter”, hvorved den kvalificeres innovativt som overskridelse af de kompetencers institutionelle baggage.

I sammendrag fremstår den innovative indsats i CAVIs kulturproducerende projekter procesorienteret, hvilket ligger i forlængelse af den formelle forventning til institutionen. Processuel kreativitet som overordnet modus udtrykkes i Morten Lervigs beskrivelse af organisationens tilgang til målretning: “da vi arbejder med innovation og ideudvikling er den stabile udvikling jo netop at hele tiden gøre tingene anderledes”. Heri afspejles klart en institutionaliseringen af den innovative praksis gennem ophøjning af processuel dynamik til selvstændig målsætning for produktionen.

Grobunden for denne institutionalisering eller implicitering af metodisk refleksivitet kan betragtes i aktørernes relation til henholdsvis forskningens videnskabelighedsidealer og kunstverdenens

Cavi

Christian Bach Holm originalitetskrav. Hertil fremhæver Morten Lervig den kreative fordring indlagt i arbejdsområdet, dersom “anvendelse af digitale materialer - og der er rigtig meget nødvendig udforskning og eksperimenteren”.

I forhold til spørgsmålenes fokus på produktionsprojekter er det dog værd at fremhæve Signe Klejs’ mere eksterne organisatoriske perspektiv på CAVIs positive åbenhed “overfor en mere abstrakt dialog med kunstnerne” som modificerende. Det enkelte projekts innovative indsats, vil i dette aspekt ikke indkapsle tværfaglig åbenhed som strukturelt indlagt organisatorisk innovation.

Den organisatoriske ramme om mødet mellem kunst og forskning Interviewundersøgelsen adresserer CAVIs organisatoriske vilkår for innovationens udfoldelse, gennem spørgsmål om arbejdets situation, motivation og kreativitet til henholdsvis kunstnernes operative perspektiv og den administrative repræsentant.

Morten Lervig fremhæver særlig tværfagligheden i CAVIs aktiviteter som “grundlæggende præmis og ofte meget givende” faktor i udviklingen af nyskabende løsninger. Denne position bestyrkes af Signe Klejs : “Her når man[…] ud over sine egne grænser og kan derfor skabe innovative tanker/

projekter. Alle fagligheder har brug for modspil for at udfolde sig. Især CAVI har brug for «professionelle» æstetiske ressourcer for at honorere den profil de repræsenterer.” Heraf betragter jeg særligt ideen om modspil som beskrivende for tværfaglighedens synergiske effekt, der spejles i Schumpeters begreb om entrepreneursværmen. Innovationens kreative destruktion opnår gennemslagskraft i takt med, at entrepreneurerne formår at udbrede dens relevans over flere samfundssystemer. CAVIs indragelse af æstetiske ressoucer bevirker i denne henseende, at centrets teknologisk missionerende målsætning kan opfyldes med hensyn til kulturproduktion. I forlængelse heraf ligger Signe Klejs’ indtryk af det arbejdet med at skabe grundlaget for interaktiv opera som ny genre som “en tung proces ind imellem, hvor man kunne ønske sig en mere kortlagt erfaring i brug af tværmediale processer”. Her fremstår et interessant perspektiv på innovationsprocessens kollektivitet i den dragne forbindelse mellem overskridelsen af individets faglige horisont og skabelsen af innovative kvalitet. Et moment af faglig udfordring er fra dette synspunkt nødvendig for at et givent projektudvikler sig kreativt og den innovative praksis opstår, hvor institutionaliserede fagligheders løsningshorisonter er gensidigt utilstrækkeligt frem for sammenfaldende.

Distinktionen mellem oplevelsesproduktionens kunstneriske stjerne og tekniske vandbærer i Hagedorn-Rasmussen og Sundbos terminologi (2007: 114ff) opløses i det omfang, at forskere og kunstnere ved CAVIs har lige muligheder for at udøve, vedligeholde og udvikle deres discipliner.

Leveringspresset på “hurtige innovationer og tilpasning af produktionen”(2007: 119) kan i dette perspektiv betragtes fordelt i en gruppe med med lighed af Schumpeters entrepreneursværm. I overenstemmelse med entrepreneurens ildsjæl betegnes den kreative udfoldelse af Jette Gejl som den eneste interesse i arbejdet ved CAVI. Signe Klejs forklarer i forlængelse heraf, at hendes

13

“kreativitet har en betydning i kommercielle produkter. Der skabes merviden/-værdi fordi mit fokus er oplevelse og immersion fremfor bundlinie”.

Omend CAVIs produktion har den omtalte afstand til profitmotivet, er dens forankringer i forsknings- og kunstinstitutionerne ikke fuldt homogene, dersom Morten Lervig parallelt med den kreative udfoldelse fremhæver, at CAVIs projekter tilrettelægges med stor vægt på faglig håndværksmæssighed i arbejdet.

Hermed indikeres den de teknologiske kompetencers

Cavi

Christian Bach Holm mere konkrete og kvantificerbar videns- og produktopfattelse, der kan modstilles Jette Gejls selvbeskrivelse: ”Nytænkning, åbenhed, at kunne se nye løsningsmuligheder osv og realisere dem er mine spidskompetencer. Især i samarbejde med fagfolk som har kompetencerne på deres område.”

Denne frugtbare arbejdsdeling mellem de institutionelt differentierede fagligheder ved CAVI vil jeg udlægge som indicium for en autonomisering af innovationsbegrebet, dersom det hæves over

det enkelte felts handlingshorisont. Den innovative praksis må herudfra forstås som en udøvers adgang til et perspektiv på sit felts begrænsninger og herigennem muligheden for at agere innovativt i det.

Opsamling Opsamlende for delundersøgelsen vil jeg fremhæve casens eksemplificering af faciliteringen af innovation indenfor nye medier, gennem integrationen af den teknologiske udvikling af udtryksformer og den kunstnerisk brug af disse i kulturproduktionen. CAVIs organisatoriske vilkår understøtter en særlig kreativitet gennem faglig udfordring, hvor kunstnere og forskere 14

trods en differentieret mål- og behovsstruktur kan udøve og udvikle egne fagligheder. Således ligger centret inde med et særligt innovativt potentiale for det århusianske kulturliv i det det omfang, at centret i sine kulturproduktioner institutionaliserer samarbejde i sværme sammensat af innovatører fra både tekniske og kunstneriske felter. Perspektivet i denne undersøgelse ligger især i tværfaglighed som nøglen til procesinnovation, dersom sammenstødet mellem faglige horisonter givet muligheden for immersion kan geare den faglige selvrefleksivitet.

Cavi

Innovation af film og nye medier i Århus Cavi Center for avanceret visualisering og interaktion Aarhus Universitet Åbogade 34 D 8200 Århus N www.cavi.dk Et forsknings og produktionscenter for interaktionsdesign, ideudvikling,oplevelsesorienteret anvendelse og teknologisk udvikling af visualisering og interaktionsdesign.

Brugere CAVI er primært en produktionsfacilitet for forskere fra særligt Århus Universitets afdelinger for informationsvidenskab, datalogi og dramaturgi. Uddannelsesforløb ved universitetet kan desuden give studerende adgang til faciliteterne.

Cavi Center for avanceret visualisering og interaktion Aarhus Universitet Åbogade 34 D 8200 Århus N www.cavi.dk

Forskningsprojekter henter i større eller mindre grad ressourcer fra samarbejde med erhvervsvirksomheder med interesse i produktinnovation på feltet.

Herudover varetager CAVI for Kulturministeriet det nationale opdrag for digital kunst og digitale oplevelser – det foregår i aktiviteten TEKNE Produktion.

15

Cavi

Innovation af film og nye medier i Århus CAVI har i størrelsesorden 150 besøg om året med i alt omkring 2500 gæster.

CAVI driver www.digitalexperience.dk Aktiviteter Ud over de skiftende tekniske kompetencer fra forskerne råder CAVI konkret over højteknologiske faciliteter: Et 3D panorama, som er en mindre forevisningssal med et “ large stereo-scopic 3D display” Et virtuelt studie, der tillader interaktiv blanding af 3D modellering og filmoptagelse.

Et performance lab, hvor diverse former for performance kan integreres med lyd, lys og billede, og som i øvrigt bruges til en lang række projekter indenfor kunst, kultur, design m.m.

Indenfor det kunstneriske felt har CAVI nyligt været involveret i blandt andet: • Peter Møller-Nielsen and Jette Gejl Kristensen’s 3D installation ’Room #1-3 Meets’, der tematiserer mødet mellem interessefelterne hos henholdsvis en billedkunstner og en datalogiforsker. Af dette samarbejde er seneste udsprunget et værk til RETHINK-udstillingen på Moesgaard museum ved navn ’Hyperkinetic

16

Kayak’.

• En række digitale scenografier, herunder operainstallationen ’HoneyMoon’, opførslen af en række sangcykler af Den Jyske Opera og demonstrationer af stereoskopisk visualisering af opera og brug af motion capture i ballet.

• En række midlertidige interaktive facader på Musikhuset og Ridehuset, herunder ‘Running Sculpture’ I samarbejde med Archauz • Brugen af interaktiv visualisering i teater i projektet ’Hyperopticon’ i samarbejde med Afdeling for Dramaturgi ved Århus Universitet • Christian Lollikes stykke “Nathan (uden titel)” blev i 2007 opført i Århus Domkirke med en interaktiv digital scenografi skabt af CAVI i samarbejde med Århus Teaters scenograf.

• Det kulturhistoriske formidlingsprojekt ‘Mejlbystenen’ og i relation hertil MMExprojektet der tilsigter udvikling af digitale formidlingsløsninger til særligt museer.

CAVI fokuserer på medicin, kunst, kultur og oplevelser, og på tværs af teknologier arbejdes der metodisk med understøttelse af innovationsprocesser og brugerinddragelse i designprocesser.

Formål Indsatsområdet Avanceret Visualisering og Interaktion varetages af CAVI, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion, og blev i 2001 etableret gennem et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Center for IT-forskning og Alexandra Instituttet.

Vision Indsatsområdet beskæftiger sig også med visualisering inden for blandt andet kommunikation, forskningsformidling, læring, branding og marketing. I fremtiden vil man have særligt fokus på det oplevelses- orienterede område og brugerdreven innovation. Indsat-

CAVI beskæftiger sig med 3D-visualisering inden for et bredt spektrum af områder, og i 2003 besluttede CAVIs bestyrelse, at centeret skulle have digital kunst og kultur som et særligt indsatsområde. Målet for CAVI er inden for dette område at blive et nationalt produktions-, ressource- og kompetencecenter for digital kunst, til gavn for både forskning, undervisning, kunstnere og kulturinstitutioner. Den grundlæggende ide er gennem produktion at lave undersøgelser og skabe værker til offentlig præsentation og med baggrund heri at opbygge kompetencer og teknologiske ressourcer, der fastholdes og udvikler sig gennem forskningsaktiviteter og de efterfølgende produktioner.

Cavi

Innovation af film og nye medier i Århus som rådet vil desuden beskæftige sig med nye former for interaktion, hvor det digitale er en integreret del af den fysiske verden.

Samarbejder TEKNE Produktion er i dag en selvstændig aktivitet med faglig forankring i DIEM, Arkitekskolen Århus, Center for Digital Æstetik Forskning og CAVI. Financieringnen kommer fra Kulturministeriet. TEKNE Netværket har i dag ikke nogen finansiering og er derfor i en slags dvaletilstand.

Kunstneren Jette Gejl Kristensen er desuden blevet udnævnt som CAVI’s ’Artist in residence’ og står således til rådighed for produktionerne under TEKNE CAVI har gennem årene haft samarbejde med en lang række eksterne aktører bl.a. Lego, BIG, Ingvar Cronhammar, Den Jyske Opera, Århus Teater, AROS, Smidt, Hammer og Lassen, 3XNielsen, Peter Schaufuss Balletten, Kattegatcentret, Kronborg, Vejle Museum, Randers Kulturhistoriske Museum, Moesgaard, Jyllands Posten, Salling, Århus Universitets Hospital, Københavns Amt, Region Midt, Region Nord, Zentropa m.fl.

Bestyrelse CAVI er del af Århus Universitet Sponsorer CAVI modtog eksempelvis i 2005 en nyindstiftet pris for “Et Dynamisk Forskningsmiljø” på 100.000 kr. fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (det tidligere Humanistiske Forskningsråd). Økonomi CAVI er del af Århus Universitet, hvis bevillinger til drift findes på finansloven.

Derudover har CAVI modtaget projektbaseret støtte til flertallet af sine forskningsprojekter, der inddrager deltagende virksomheder økonomisk.

17

TEKNE TEKNE er et tværfagligt og tværinstitutionelt netværk, der arbejder for at skabe vidensdeling, formidling, produktion og partnerskaber indenfor digital kunst og oplevelser og TEKNE Produktion er den kunst- og oplevelsesproducerende enhed herunder.

TEKNE Aarhus Universitet Åbogade 34 D 8200 Århus N www.cavi.dk

Brugere Kerneaktører: • Aarhus Kommune • Arkitektskolen Aarhus • ARoS • Det Jyske Kunstakademi • Det Jyske Musikkonservatorium • Die Asta • LEGO • Moesgård Museum • Rambøll Management • Region Midtjylland • Skive Kunstmuseum • TC Electronic • Zentropa Interaction Blandt de tilknyttede kunstnere kan nævnes: • Signe Klejs • Jette Gejl Kristensen der desuden er udnævnt som

TEKNE

Innovation af film og nye medier i Århus CAVI’s ’Artist in residence’, som står til rådighed for produktionerne under TEKNE. Antal Aktiviteter TEKNE-netværkets ’stand by’-tilstand betyder, at der ikke er regelmæssige aktiviteter, men ”på ad hocbasis”.

“TEKNE Produktion er i dag en selvstændig aktivitet med faglig forankring i DIEM, Arkitekskolen Århus, Center for Digital Æstetik Forskning og CAVI. Financieringnen kommer fra Kulturministeriet. TEKNE Netværket har i dag ikke nogen finansiering og er derfor i en slags dvaletilstand – en revitalisering af TEKNE netværket vil formentlig ske, men det er ikke klart hvilken form og hvilket indhold det vil få.”

(Afdelingschef ved CAVI Morten Lervig) TEKNE har seneste været involveret i blandt andet: • Peter Møller-Nielsen and Jette Gejl Kristensen’s 3D installation ’Room #1-3 Meets’, der tematiserer mødet mellem interessefelterne hos henholdsvis en billedkunstner og en datalogiforsker • Det kulturhistoriske formidlingsprojekt ‘Mejlbystenen’ og i relation hertil MMExprojektet der tilsigter udvikling af digitale formidlingsløsninger til særligt museer.

• TEKNE foretog kurateringen af udstillingen ’ENTER ACTION’ på Aros og til Mariko Mori udstillingen sammesteds leverede TEKNE formidlingsteknologi.

• Den internationale konference ’The Aesthetic Interface’ blev afholdt i maj 2007 og fokuserede på mødet mellem kultur og teknologi.

• Netværkshjemmeside og portal til forsknings- og kunstmiljøer ”I regi af TEKNE Produktion vil kunstnere, oplevelsesproducenter, teknikere og programmører arbejde med kunstneriske og oplevelsesmæssige produktioner, hvor brugen af digitale materialer og IT-teknologier er afgørende for udviklingen og resultaterne. Her vil operasangerens stemme blive omdannet til 3D-grafik i realtid, klimaforskernes datafiler blive til multimediekunst og scenografens drøm om højteknologisk scenografi, der fungerer, blive til virkelighed.

Typer af aktiviteter • Matchmaking på tværs af faggrupper og organisatoriske skel (kunstnere, virksomheder, kulturinstitutioner, teknikere og forskere).

• Workshops for henholdsvis kunstnere og virksomheder • Kompetenceudvikling i form af efteruddannelse og kurser.

• Seminarer, konferencer, gå-hjem-møder m.m.

• Etablering af forsknings- og udviklingsprojekter.

• Produktion af henholdsvis digital kunst og digitale oplevelser.

• Faciliteter til at producere værker og oplevelser inden for bl.a. visualisering, 3D, interaktionsdesign, elektronisk lyd og musik.

• Idéudvikling for kunstnere.

• Innovationsprocesser for virksomheder.

• Elektronisk nyhedsbrev og oversigt over pulje- og ansøgningsfrister.

TEKNE Produktion vil tage initiativ til en række større og mindre produktioner. Fokus vil ligge på avancerede anvendelser af nye teknologier, og oplevelsesdimensionen vil være en væsentlig parameter i udvælgelsen af de projekter, der arbejdes med.

Herudover vil TEKNE Produktion stå for en række mere procesorienterede forløb, hvor kunstnere og oplevelsesproducenter vil få mulighed for at arbejde med nye teknologier.

19

TEKNE

Innovation af film og nye medier i Århus Formål Netværkets formål er at etablere et forum, hvor man kan mødes, blive opdateret med ny teknologisk viden, finde samarbejdspartnere til kunstneriske og kommercielle projekter, få hjælp til at udvikle projekterne og få adgang til workshops, seminarer, udstillinger, gåhjem-møder m.m. Her kan digitale kunstneres kreativitet bringes i spil i forhold til it-forskeres know-how og virksomheders kommercielle behov.

og faggrænser gennem netværksdannelse og projektudvikling • at bidrage til teknologisk innovation gennem de kreative eksperimenter, som kunstnere kan bidrage med • at udnytte samarbejdets potentialer i en forretningsmæssig henseende, så der skabes vækst i de kulturelle erhverv og inden for oplevelsesøkonomien

TEKNE Produktion vil danne ramme om en kompetenceopbygning og udveksling af ideer og viden mellem vidensinstitutionerne på den ene side og kunstnerne og andre oplevelsesproducenter på den anden.

TEKNE Produktion skal både skabe færdige værker og produktioner af høj kvalitet, og også danne grundlag for, at flere får indblik i og kommer til at anvende de særlige muligheder, som de nye teknologier giver.

Netværket skal organiseres med en styregruppe, en netværkskoordinator samt fire faggrupper. Alexandra Instituttet skal stå for den daglige drift af netværket, og gennem netværkskoordinatoren skabe kontakt mellem it-forskningen og netværkets medlemmer fra erhvervslivet. Netværket har fire hovedaktører, som hver besidder kernekompetence inden for digital kunst og kultur. De fire aktører skal hver varetage en faggruppe i netværket.

Vision TEKNE: ” Missionen med netværket er: • at bidrage til at fremme digital kunst og oplevelser • at bistå i produktionen af digitale kunstværker og kulturtilbud • at styrke det tværfaglige og tværæstetiske samarbejde på tværs af institutioner

Disse fire er: • Center for Avanceret Visualisering og Interaktion (CAVI) varetager området ”Visualisering og interaktion”. CAVI, der bl.a. råder over en 3D-biograf og et virtuelt studie, fik i 2005 Forskningsrådet for Kultur og Kommunikations pris for sit dynamiske forskningsmiljø.

20

[Fagområdet ledes af professor Kim Halskov.]

• Dansk Institut for Elektronisk Musik (DIEM), der er organiseret under musikkonservatoriet i Århus, varetager området ”Elektronisk musik og lyd”.

DIEMs formål er at forbedre vilkårene for produktion, undervisning, forskning og opførelse af elektronisk musik i Danmark.

[Fagområdet ledes af professor Wayne Siegel.]

• Center for Digital æstetik-forskning står for ”Digital æstetik”. Centeret fik i 2005 IT-Forum Midtjyllands Initiativpris for festivalen Read_me 2004.

[Fagområdet ledes af lektor Søren Pold.]

• Arkitektskolen Aarhus repræsenterer fagområdet ”Byrumsdesign og interaktion”.

[Fagområdet ledes af lektor Svend Erik Søfelt.]

Netværkets styregruppe vil ud over repræsentanter for de fire vidensinstitutioner bestå af virksomhedsrepræsentanter samt en repræsentant for Alexandra Instituttet.

Styregruppe: TEKNE ledes af en styregruppe, der er sammensat af repræsentanter fra kunst- og kulturlivet, erhvervslivet og forskningsverdenen. Medlemmerne i styregruppen er:

TEKNE

Innovation af film og nye medier i Århus • Direktør Ole Lehrmann Madsen, Alexandra Instituttet A/S • Prodekan Arne Kjær, Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet • Konstitueret Rektor Astrid Elbek, Det Jyske Musikkonservatorium • Rektor Staffan Henriksson, Arkitektskolen Aarhus • Museumsinspektør Gitte Ørskou, ARoS • Direktør Asta Wellejus, Zentropa Interaction • Chefkonsulent Anders Christian Ulrich, Rambølls Center for Oplevelsesøkonomi • Komponist Fuzzy • Afdelingschef Erik Sejersen, Region Midtjylland • Museumsdirektør Rasmus Vestergaard, Skive Kunstmuseum • Billedkunstner Jesper Rasmussen, lektor på Det Jyske Kunstakademi • Direktør Olav Gjerlufsen, LEGO • VP, Product Management Uffe Kjems Hansen, TC Electronic

Støtte - Region Midtjylland - Århus Kommune - Kulturministeriet Virksomheder betaler kontingent for medlemsskab i TEKNE

Økonomi Den oprindelige bevillingsanbefaling fra rapporten ’Digital kunst og kultur i Aarhusregionen’ udarbejdet af ’It-raad Midt’ i 2006 på 3,6 mio. kr. over 3 år blev udfyldt af Århus Kommune og Århus Amt. I ”Tillægsaftale for perioden 1. januar – 31. december 2007 til kulturaftale mellem Kulturministeren og Aarhus Kommune.” blev det samlede budget for TEKNE udvidet med bl.a. 2 mio. fra Kulturministeriet til produktionsinitiativet og budgettet lød herefter på 7,9 mio. i perioden 2006-08.

Første bevillingsperiode for TEKNE udløb d. 1. maj 2009, og der er pt. ikke finansiering til at føre netværket videre.

Af ”Kulturaftale mellem kulturministeren og Kulturregion Aarhus for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2012” fremgår det at TEKNE Produktion i den kommende periode vil have et budget på 1,2 mio. kr. Hvoraf halvdelen stammer fra Kulturministeriet og resten fra Aarhus Universitet og andre lokale uddannelsesinstitutioner.

21

Filmby Århus

Kasper Mechlenborg Olesen Filmby Århus: specialiserings- og klyngekompetencer Af Kasper Mechlenborg Olesen Med udgangspunkt i Filmby Århus ønskes i denne del af kortlægningen en analyse af erhvervsparken og to udvalgte firmaers potentiale for innovation og tiltrækning af kreative kræfter ved at udnytte specialiserings- og klyngekompetencer. Filmby Århus undersøges som en tematisk erhvervspark med fokus på to af stedets firmaer Radiator Film og SynVision som cases. I undersøgelsen af Filmby Århus tages der udgangspunkt i et kompetenceklyngeperspektiv, der sammen med kvalitative interviews og en fokusgruppeundersøgelse med sekretariats- og firmalederne skal belyse Filmbyens potentialer, vækst- og innovationsmuligheder som en erhvervsklynge af kreative kompetencer. Herigennem analyseres erhvervsparkens firmaspecialiseringer, hvilke vækstpotentialer de repræsenterer, og hvordan stedet kan tiltrække kreative kræfter, talenter og kompetencer. Formålet med undersøgelsesprojektet af Filmby Århus er at bidrage med en analyse af innovationspotentialerne i stedets enkelte firmaspecialiseringer og som en kreativ kompetenceklynge.

22

Først præsenteres Filmby Århus og virksomhederne Radiator Film og SynVision. Herefter vil kompetenceklyngeperspektivet blive uddybet med henblik på at koble denne teori og teorien om Den danske kreative klasse sammen med undersøgelserne af casene. Dette skal føre til en analyse af, hvordan Filmbyens potentialer indenfor specialiserings- og klyngekompetencer kan medvirke til at skabe kreativitet og innovation i Filmby Århus.

Filmby Århus I 1998 besluttede Dansk Film Institut og Århus Kommune at støtte film- og mediebranchen i Århus med det formål at skabe vækst og arbejdspladser, så branchen gennem film- og medieproduktion kunne synliggøre byen kulturelt. Derfor blev erhvervsparken Filmby Århus etableret i 1999 med to professionelle filmstudier og attraktive lejemål for 50-60 virksomheder i filmbranchen og beslægtede erhverv.

Målet var at opnå synergi i klyngen af virksomheder og skabe gode vilkår for udviklingen af fremtidens medievirksomheder. Filmby Århus råder over i alt 12.000 m2, der udgør kontorer og produktionslokaler for virksomheder i de audiovisuelle brancher, og to professionelle filmstudier og tilhørende produktionsfaciliteter. Filmby Århus skal medvirke til at samle, fokusere og skabe fremdrift og vækst i

produktion med levende billeder.

Filmby Århus ønsker at rette sig mod hele filmerhvervet i regionen og forholde sig åbne og aktive overfor alle aktører i de audiovisuelle brancher, samt mod hele det danske filmerhverv og mulige samarbejdspartnere i resten af verden, primært i Europa. Gennem Den Vestdanske Filmpulje støtter Århus Kommune produktionen af film. Målet er at styrke produktionen af kunstnerisk interessante film, der skaber udvikling i det regionale produktionsmiljø.

Støtten gives til produktioner, der tiltrækker investering udefra, og som tiltrækker, fastholder og udvikler talenter, arbejdspladser eller virksomheder i området. Søren Poulsen, leder af Filmby Århus, fortæller i et interview: Målet for Filmby Århus er at opbygge kreative erhverv, der fostrer innovation og skabelse. Århus skal være et attraktivt sted og et vigtigt element indenfor den audiovisuelle branche, der tilbyder et kreativt indhold og kommercielt potentiale, så mulighederne skabes for, at unge kan skabe karriere indenfor branchen.

Det skal også være en attraktiv region med attraktive arbejdspladser, der giver regionen en positiv identitet.

I en Strategi- og udviklingsplan for Filmby Århus

Filmby Århus

Kasper Mechlenborg Olesen 2008-2011 fra 2007 præsenterer Filmby Århus med undersøgelser fra Rambøll Management visioner og strategier til at virkeliggøre ønskede forbedringer for erhvervsparken inden for en 5-10-årig horisont. Det ønskes, at Århus og Vestdanmark bliver et attraktivt og nyskabende audiovisuelt produktionsmiljø, der leverer betingelserne for at udvikle audiovisuelt indhold og brugen af nye medier, som har et internationalt anerkendt niveau. Og her ses Århus og Filmby Århus som den naturlige motor for visionen om at skabe et vestdansk produktionsmiljø for kreative audiovisuelle produktioner. Udbyttet af den vestdanske satsning er afhængig af den økonomiske styrke i de partnerskaber, som kommuner, regioner og stat indgår om produktionsstøttemidlerne, der skal få den vestdanske mediekultur til at accelerere frem mod en mangfoldig og kritisk masse af kompetencer og faciliteter. Strategiplanen opstiller tre mulige scenarier med forskellige kapitalgrundlag, antal produktioner, statsstøtteordninger, fremtidsperspektiver, potentialer og satsningsområder. De tre satsningsforslag på enten 5, 15 eller 30 mio. kr. årligt til én, fem eller ti store spillefilm eller projekter vil skabe forskellige muligheder for udviklingen af mediebranchen i Vestdanmark indenfor produktion, formidling og uddannelse.

Eftersom at denne opgave beskæftiger sig med film- og nye medier i Århus, og Filmby Århus udlejer faciliteter til film- og medievirksomheder, er det relevant for denne analyses fokus at udvælge en medievirksomhed og en filmvirksomhed beliggende i Filmby Århus for at undersøge begge virksomheders specialiseringskompetencer og potentialer i en kompetence-klynge. Derfor følger her en præsentation af de to udvalgte virksomheder.

Radiator Film Filmselskabet Radiator Film, der blev stiftet i 2000 af filmproducenterne Stefan Frost og Henrik Underbjerg, producerer fiktions- og dokumentariske film. Virksomheden har -fokus på helheden i filmproduktionerne, og ønsker at præsentere filmpublikummet for film, skabt af en kombination af artistisk integritet og samarbejde, da disse elementer ses som essentielle for at skabe gode film. Radiator Film fokuserer kun på produktioner og projekter indenfor film. Virksomheden sig af benytter Den Vestdanske Filmpulje, Filmby Århus’ faciliteter og samarbejdsmulighederne med andre virksomheder, men arbejder i hele Danmark samt udlandet. Radiator Film er den eneste virksomhed i Filmby Århus, der laver spillefilm til de store filmmarkeder.

SynVision SynVision er en lille multimedievirksomhed stiftet i 2003, der beskæftiger sig med webdesign, film- og grafikopgaver. Virksomheden indehaves af multimediedesigner Peter Gramstrup Jensen, og har et bredt netværk af samarbejdspartnere og freelancere. Kernekompetencerne er hjemmesideløsninger, der tilpasses kundens behov.

SynVision løser mange typer webopgaver, lige fra visitkorthjemmesider, webshops, CMS- og Flashhjemmesider. Virksomheden har også erfaring med filmproduktion, og har været involveret i forskellige filmprojekter, såsom virksomhedsfilm der præsenterer virksomheder, og dvd-film der underviser eller informerer.

Analyse Analysen vil sammenstille indsamlede undersøgelser i form af interviews og fokusgruppeundersøgelse med teori om Den danske kreative klasse - med særlig fokus på kompetenceklyngeperspektivet - for at analysere casenes specialiserings- og klyngekompetencer, og potentialerne for at skabe kreativitet og innovation i Filmby Århus. Først uddybes kompetenceklyngeperspektivet og hvordan begrebet vil blive benyttet i analysen.

23

Filmby Århus

Kasper Mechlenborg Olesen Kompetenceklyngeperspektivet Hvor urbanitetsteori hylder diversitet, fokuserer teori om kompetenceklynger på fordelene ved specialisering. Kompetenceklynger er geografiske områder, hvor erhvervslivet har særlig styrke inden for få beslægtede brancher, og hvor arbejdsstyrken er specialiseret inden for få beslægtede fag. De er vigtige for regional udvikling og økonomisk vækst, fordi de erhvervsvirksomheder, som indgår i klynger, ofte har større konkurrenceevne end andre virksomheder inden for samme brancher.

Dette skyldes, at i klyngerne er virksomheder og støtteorganisationer med et bestemt teknologisk eller andet branchefokus så sammenklumpet, at de kan nyde godt af hinanden. For at elementerne i en kompetenceklynge kan spille sammen, kræves det, at de tilhører den samme eller få beslægtede brancher og ligger forholdsvis tæt geografisk.

Hvis en virksomhed er en del af en klynge, lærer den typisk mere effektivt gennem interne processer, leverandører, kunder og arbejdsstyrken.

Kompetenceklynger skaber en lokal synergieffekt eller positive eksternaliteter. En region eller by med en klynge, der eksempelvis er meget specialiseret inden for film og nye medier, kan tiltrække kreative inden for undergruppen den kreative kerne.

24

Kompetenceklyngeperspektivet står til en vis grad i modsætning til Richard Floridas opfattelse af den kreative klasse (Florida 2002; Florida 2005).

Den Kreative Klasses Flugt (Florida 2005) blev skrevet som et modspil til den forherligelse af kompetenceklyngers potentiale, der i begyndelsen af dette århundrede dominerede debatten om regional udvikling. (Vaarst Andersen & Lorenzen 2009, s. 23) Richard Florida, som er ivrig efter at lægge distance til kompetenceklyngeperspektivet, lægger især vægt på stedskvalitet forbundet med diversitet i byer. (Ibid., s.

24) Men der er også stedskvalitet forbundet med den specialisering, der finder sted i kompetenceklynger, som er relevant for den kreative klasse. (Vaarst Andersen & Lorenzen 2009, s. 23-26) Filmby Århus' specialiserings- og klyngekompetencer Flere og flere instanser indser i disse tider de potentialer og kompetencer, der kan lægge i at være en klynge af specialiseringer. En kompetenceklynge kan skabe en speciel synergi mellem aktørerne, som kan fostre forøget kreativitet, produktivitet, innovation og tiltrække kreative kræfter. Og tiltrækning af kreative kræfter skaber gennem et område, region eller en bys øget diversitet, udvikling, aktiviteter og kreativitet, et øget skattegrundlag. Denne økonomiske

og kreative gevinst er eftertragtet for mange regioner og byer, da den nye afgørende faktor i den globale økonomi er mennesker - talenter. (Florida 2008, s. 17) Med en Strategi- og udviklingsplan for 2008-2011 ønsker Filmby Århus at skubbe til udviklingen af den kreative av-sektor i Århus og Vestdanmark. Målet er, at Århus, Vestdanmark og Filmby Århus skal skabe et kommercielt stærkt produktionsmiljø ved hjælp af samarbejde, netværk og partnerskaber, der bidrager til økonomisk og kulturel vækst i regionen.

Filmby Århus' mission er at skubbe til udviklingen af et audiovisuelt produktionsmiljø, der er innovativt, kreativt og kulturbærer af regionens værdier. Lederen for Filmby Århus, Søren Poulsen, fortæller i et interview, at Filmby Århus skal skabe forudsætninger for innovation ved at skabe muligheder, som andre kan samle op. Potentialerne i Filmby Århus skal realiseres gennem match-making og en højere grad af netværk mellem parterne. Et eksempel er Filmby Århus' EU-støttede brancheudviklingsprojekt First Motion, som skal være med til at »puste til gløderne« ved hjælp af case studies, som skal øge rådgivningsaktiviteten i arbejdet med kreative processer og digital distribution. Filmby Århus ønsker med projektet at lave en »manual« for,

Filmby Århus

Kasper Mechlenborg Olesen hvordan man får maksimal synergi ud at være en kompetenceklynge. Målet er at skabe en mangfoldig sammensætning af virksomheder og forskellighed indenfor virksomhederne, som skal have samme overordnet vision uden at være ens. Søren Poulsen fortæller, at der i Filmby Århus' opstart ikke var en decideret filmbranche i Århus eller regionen. Og firmaerne i filmbranchen havde på det tidspunkt samme forretningsmodel, det vil sige, at de var ens men samtidig »konkurrenter«, da firmaerne havde samme interessefællesskab. Filmby Århus ønsker at udnytte forskelligheden i firmaernes specialiseringer, da det er her, dynamikken findes og skabes. Her, de uudnyttede potentialer ligger. Firmaerne har både en fælles viden og individuel, unik viden. Det skaber efter Søren Poulsens mening ingen overdreven dominans i klyngen.

Som den eneste virksomhed i Filmby Århus, der laver spillefilm til de store markeder, markerer Radiator Film sig med en unik specialisering. Som indehaver af Radiator Film, Henrik Underbjerg, udtrykker det i et interview, så har virksomheden intet teknisk udstyr til filmproduktion, kun »hovederne«, altså kreative tankegange. Han ser Filmby Århus som et stort »indkøbscenter«, hvor firmaer lejer sig ind

og tilbyder hvert noget. Men Filmby Århus' brede sammensætning er en fordel, da den er vigtig for at der skabes synergi på stedet. Det er samtidig en fordel at kunne tilbyde forskellige kompetencer, da der skabes større sandsynlighed for at finde samarbejdspartnere. For at Radiator Film kan være med til at fremme innovationen indenfor filmproduktion, mener Henrik Underbjerg, at der kan skabes opmærksomhed på flere platforme, og bygges større interesse. Han mener dog også, at man bliver nød til at have et kritisk blik på de forretningsmodeller, der benyttes i branchen. Radiator Film er en aktiv medspiller i det tværregionale satsningsprojekt Cross Media, som er et netværksinitiativ på tværs af medier i Region Nord- og Midtjylland. Og dette projekt er en måde, hvorpå Radiator Film kan udvikle nye forretningsmodeller, der kan skabe øget diversitet på markedet i form af f.eks. mobilt indhold, spil, merchandise og lignende former. Ønsket med Cross Media er at afprøve disse formers indhold, og finde potentialerne i projektet ved at bruge specialiseringer, der skaber dynamik. Branchen skal blive bedre til at udnytte dette univers bedre, og danne flere platforme.

I den forbindelse ser Henrik Underbjerg økonomi og kreativitet som lige vigtige faktorer for innovationen.

Radiator Film markerer sig som en af kraftigste og

mest markante virksomheder i Filmby Århus på grund af virksomhedens renomme og resultater, samt Henrik Underbjergs indflydelse for stedet, blandt andet i forbindelse med Cross Media-projektet og i kraft af en post i et Advisory Board nedsat af Århus Byråd, der fungerer som en parringspartner i udviklingen af Filmby Århus.

Som et eksempel på den modsætning, som virksomhederne i Filmby Århus repræsenterer i forhold til specialiseringsområde, størrelse og indflydelse, ses SynVision. Den enmandsejet medievirksomhed har ikke samme store indflydelse i Filmby Århus som f.eks. Radiator Film, men SynVision har alligevel stor gavn af at være beliggende i Filmby Århus. Ejer Peter Gramstrup Jensen fortæller i et interview, hvordan virksomhedens referenceramme er blevet større, da den har »fingeren på pulsen« i Filmby Århus.

Beliggenheden er blevet en del af virksomhedens profil og markedsføring, da det udstråler seriøsitet.

Samtidig skaber beliggenheden en synergieffekt, da halvdelen af SynVisions omsætning er fra folk, der har været eller er omkring Filmby Århus. Derudover benytter virksomheden andre firmaers kompetencer, lige som andre firmaer i Filmby Århus låner

25

Filmby Århus

Kasper Mechlenborg Olesen SynVisions tekniske udstyr. Peter Jensen mener, at virksomhedens specialiseringsområde kan gavne Filmby Århus' profilering udadtil, og vise stedets diversitet. Den lille nichevirksomhed har i høj grad et netværk på grund af Filmby Århus, som Peter Jensen betragter som et åbent miljø i forhold til kompetencer og specialiseringer. For Filmby Århus' udnyttelse af potentialet som en kreativ klynge med forskellige erhvervskompetencer er vigtig for skabelsen af et kreativt miljø, og viser stor diversitet. Da SynVision udfører kundebaseret og -dikteret opgaver, hvor kunderne ikke efterspørger kreative løsninger men lav pris, bliver virksomheden nød til at differentiere sig i forhold til markedskonkurrenternes priser.

Kreativt og innovativt arbejde er på grund af tidspres og efterspørgsel ikke i særlig stor grad muligt.

Kreativiteten udfoldes dog gennem Peter Jensens egne projekter som f.eks. Windsurf-film.

Strategi- og udviklingsplanen for Filmby Århus 2008-2011, det storsatsende tværregionale projekt Cross Media, samt andre projekter og initiativer viser, at der for tiden er interesse og opbakning fra regional- og kommunalpolitisk side til at afsætte midler, der kan skabe rammer for udviklingen indenfor film og nye medier i Århus og Vestdanmark. En af

26

hovedkonklusionerne fra en rapport udarbejdet af Rambøll Management i 2005 fastslår, at Danmark og dermed Århus har et betydeligt kreativt potentiale - hvilket bakkes op af undersøgelserne af Den danske kreative klasse i Århus - og rummer de erhvervsmæssige forudsætninger for at opnå en særlig position inden for film, animation, nye medier og spil - også internationalt. Et område, der for alvor vil positionere sig stærkt i oplevelsesøkonomien de næste 10 år. For i Århus eksisterer der betydelig styrke inden for audiovisuel produktion. Det ønsker Filmby Århus sammen med byen og regionen at udnytte til at placere sig stærkt på området. Ikke mindst erhvervslivet skal spille en central rolle, da der i høj grad er et stærkt kommercielt potentiale i at gøre Århus til et audiovisuelt kulturcentrum.

Undersøgelserne af Den danske kreative klasse fastslår, at teorien om den kreative klasse fungerer i Danmark, da der en klar sammenhæng mellem teknologisk og økonomisk udvikling, tilstedeværelsen af den kreative klasse, og bestemte faktorer, der tiltrækker den kreative klasse til bestemte steder. Og Århus er en af de byer i Danmark, hvor den kreative klasse er stærkest repræsenteret. (Vaarst Andersen & Lorenzen 2009, s. 42) Da Filmby Århus udelukkende

huser kreative film og nye medier-erhverv, har stedet en unik mulighed for at positionere sig stærkt som en kompetenceklynge. Det er dog ikke nok, at Filmby Århus kun samler specialiseringsområderne for at vise diversitet. Virksomheder som Radiator Film og SynVision må tænke innovativt - tænke anderledes, ud af boksen - og være visionære for at de individuelt og ikke mindst samlet som en kompetenceklynge bryder igennem og manifesterer sig i den audiovisuelle branche. Henrik Underbjerg, Radiator Film, udtaler i en fokusgruppeundersøgelse, at det centrale er at gendefinere platformen for det indhold, hans virksomhed producere, og versionere på en spændende måde i forhold til at kunne sælge det.

Spil og film kan gøres spændende ved at være kritisk overfor de eksisterende måder at 'pakke' et produkt, og der må tænkes i nye baner. I den innovative proces er planlægning og analyse helt centralt for processen, men inspirationen er afgørende, da der skal en kim til, at de gode idéer kan fødes. Der er ikke nogen formel for, hvordan man innovere bedst, da der altid vil være forskellige måder at innovere på. Henrik Underbjerg: »Vi sætter os ikke ned og innoverer. Vi prøver at gøre det hele tiden. Det er helt integreret.« Men forudsætningerne for innovation gennem kreativitet og teknologiske hjælpemidler

Filmby Århus

Kasper Mechlenborg Olesen er bestemt til stede i de to udvalgte virksomheder i Filmby Århus.

Delkonklusion Det at være en del af en klynge kan give en virksomhed nogle helt unikke fordele. Hvis en virksomhed er en del af en klynge, lærer den typisk mere effektivt gennem interne processer, leverandører, kunder og arbejdsstyrken. En kreativ klynge må have fokus på og inspirere specialiseringsområderne til kreativitet. Man kan sjældent bede nogle om at sætte sig ned og være innovative. Flere faktorer spiller her ind: Et områdes eller en bys tiltrækningskræft på den kreative klasse, attraktivitet i at bebo og arbejde et bestemt sted, og rammerne der sættes for kreativ udfoldelse. Århus og Filmby Århus opfylder i høj grad disse kriterier, hvilket skaber forudsætningerne for innovativt arbejde og skabelse. Filmby Århus har blandt andet etableret et Væksthus for nystartede virksomheder inden for klyngen. For det er stedets specialiseringer som Radiator Film og SynVision, der gennem kreativitet og nytænkning producerer de udbud og produkter, som styrker Filmby Århus' status som en kreativ kompetenceklynge. Stedet skal være introverte ved at skabe fysiske steder, der tiltrækker og fostrer kreativitet og interesse, samt være ekstroverte

ved at skabe tråde lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Derigennem vil Filmby Århus blive et sted med stort innovativt og kreativt potentiale, blandt andet med henblik på Århus 2017-projektet.

27

Filmby Århus Filmbyen 23 8000 Århus C

Filmby Århus

Innovation af film og nye medier i Århus Filmby Århus Filmbyen 23 8000 Århus C T +45 89 40 48 73 F +45 89 40 48 52 E office@filmbyaarhus.dk (hovedpostkassen) H www.filmbyaarhus.dk Filmby Århus er et projekt og et sted - en sjæl og en krop. Kroppen ligger på havnefronten i Århus by, hvor den toner frem som flere store bygninger, der ligger som skibe i dokken. Filmbyen disponerer således over et stort antal attraktivt placerede kvadratmeter, som Århus Kommune har dedikeret til filmproduktion og beslægtede erhverv.

I dag råder Filmbyen over i alt 12.000 m2 , hvoraf de 10.000 bruges til kontorer og produktionslokaler for virksomheder i de audiovisuelle brancher. De resterende 2.000 m2 udgør to professionelle filmstudier og tilhørende produktionsfaciliteter. Filmby Århus’ sjæl lader sig imidlertid ikke begrænse til havnefronten.

Ideen med Filmby Århus er, at stedet skal medvirke til at samle, fokusere og skabe fremdrift og vækst i produktion med levende billeder. Denne opgave kan ikke udføres i filmbyen alene. Det fordrer, at Filmby

Historisk • 1997 Oprettelse af Den Østjyske Filmfond.

• 1998 DFI og Kulturrådmanden arbejder for etablering af Filmby Århus.

• 1999 Foreningen Filmby Århus etableres.

• 1999 Filmby Århus får en projektorganisation.

• 2000 Reservation af Midtkraftgrunden til Filmby formål • 2001 Byrådet vedtager 1. anlægsbevilling på 5 mio. kr.

• 2002 Den Østjyske Filmfond erstattes af Den Vestdanske Filmpulje • 2002 Byrådet vedtager 2. anlægsbevilling på 65 mio. kr.

• 2003 Byrådet vedtager 3. anlægsbevilling vedr. etablering af ny bygning • 2004 Fuld udlejning i Filmbyen • 2004 Den Vestdanske Filmpulje bevilges 2. mio. kr. fra Erhvervspuljen • 2006 Byrådet vedtager afdragsfrihed og organisationsform • 2007 Præsentation af strategi og udviklingsplan for 2008 - 2011

Århus løfter blikket og retter sig mod hele filmerhvervet i regionen og forholder sig åbne og aktive overfor alle aktører i de audiovisuelle brancher. Stedet retter også blikket mod hele det danske filmerhverv og mod mulige samarbejdspartnere i resten af verden, primært i Europa.

Formål Århus Kommune ønsker at støtte film- og mediebranchen i at skabe vækst og arbejdspladser.

Og at branchen gennem film- og medieproduktion synliggør byen kulturelt. Derfor har byrådet i Århus skabt en erhvervspark med to professionelle filmstudier og attraktive lejemål for virksomheder i filmbranchen og beslægtede erhverv. Målet er at opnå synergi i klyngen af virksomheder og at skabe gode vilkår for udviklingen af fremtidens medievirksomheder.

Gennem Den Vestdanske Filmpulje støtter Århus Kommune produktionen af film. Målet er at styrke produktionen af kunstnerisk interessante film, der skaber udvikling i det regionale produktionsmiljø.

Støtten gives til produktioner, der tiltrækker investering udefra, og som tiltrækker, fastholder og udvikler talenter, arbejdspladser eller virksomheder i området.

29

Filmby Århus

Innovation af film og nye medier i Århus Fakta • Filmby Århus modtager ikke et kommunalt driftstilskud. Økonomien er derfor afhængig af de indtægter som lejere betaler for lokaler og • studier.

• Filmby Århus havde 96 udlejningsdage i studie 1 og 97 udlejningsdage i studie 2 i 2008. 21 % var til kommercielle arrangementer, der bidrager til at skabe overskud til filmstøtte.

• Lejen skal følge markedslejen, så den ikke er • konkurrenceforvridende.

• Filmby Århus stiller studierne til rådighed for ikkekommerciel vækstlagsfilm, uden betaling. Eksempelvis for Jyskfilm, Super 8 og • lignende.

• Filmstudierne kan stilles frit til rådighed for filmproduktion som en del af støtten fra Den Vestdanske Filmpulje.

• Filmby Århus rummer en række kontorfællesskaber hvor nystartede eller små virksomheder kan leje sig ind på fleksible vilkår.

• Filmby Århus arbejder sammen med ledelsen på Århus Filmværksted for at styrke sammenhængen mellem talentudvikling of den professionelle branche.

30

•

Filmby Århus har årligt et overskud på ca. en million kroner på erhvervsparken, der bruges til filmstøtte og filmfremmende formål. Overskuddet supplerer den støtte Århus Kommune giver til Den Vestdanske Filmpulje.

Vision Filmby Århus er styret af såvel erhvervspolitiske og kulturpolitiske visioner om at skabe vækst og mangfoldighed indenfor filmproduktion i Århus Kommune.

Filmbyen har som sigte, at Århus-området skal være på forkant med udviklingen indenfor det audiovisuelle erhvervsområde i en tid, hvor ord som videnssamfund og oplevelsesindustri fyger om ørerne på os.

Det primære fokus er på at skabe vækst og kreativitet indenfor produktion til film, tv og nye medier, således at Århus både indadtil og udadtil opleves som en by med store ambitioner og muligheder indenfor de kreative kulturerhverv. Det er det overordnede mål de næste 5 år at medvirke markant til at tilføre byen og regionen en naturlig andel af den danske produktion og af den historiefortælling og formidling, der foregår på biografernes store lærreder og alverdens skærme.

Vi er båret af en viden og overbevisning om, at der i Århusområdet er store ressourcer, opfindsomhed og

potentialer indenfor de mange forskellige kreative, tekniske og organisatoriske funktioner, som indgår i udvikling og fremstilling af fiktionsfilm, dokumentarfilm, tvprogrammer, reklamefilm, spil og andre spændende audiovisuelle produkter. Vores mission i Filmby Århus er at udføre et arbejde, der kan skubbe til udviklingen i de audiovisuelle brancher, primært indenfor levende billeder. Det vil vi gøre gennem skabelse af kontakter og netværk, gennem formidling af viden og informationer og gennem initiativer, der kan tiltrække nye aktører på banen. Dette ser vi som et vigtigt grundlag for at fremelske nye kompetencer og styrke handlekraften. Vi driver en tematisk erhvervspark for de levende billeders industri med 10.000 m2 erhvervslejemål. Sammen udgør de mange små og mellemstore virksomheder et kreativt og mangfoldigt miljø, hvori ideer kan udveksles og udvikles. Vi medvirker til at udvikle den nødvendige infrastruktur for de levende billeders industri, idet vi driver to professionelle filmstudier og tiltrækker vigtige leverandører af teknisk udstyr til film- og videooptagelser. Som noget helt nyt tilbyder vi et filmarbejderregister over professionelle filmfolk i Østjylland. Overblik over professionelle ressourcer er en afgørende faktor, når det gælder om at gennemføre en produktion af høj kvalitet. Vores arbejdsindsats i

Filmby Århus

Innovation af film og nye medier i Århus Århus og i regionen retter sig mod følgende mål: • Flere gode spillefilm • Flere reklamefilm • Flere dygtige film-, video- og tv-folk • Fleksible og professionelle forhold for film og tv produktion i det offentlige rum • Bedre kontakter til nationale og internationale aktører i den audiovisuelle industri • Flere muligheder for at dygtiggøre sig for professionelle film- og tv-folk • Mere opmærksomhed på filmerhvervets grundvilkår og profilerende potentialer • Flere penge til filmproduktion • Mere kontakt mellem av-virksomheder og det øvrige erhvervsliv.

Brugere Erhvervslejemål: Filmby Århus råder over en række flotte og velindrettede kontorlokaler, som udlejes til virksomheder med tilknytning til film-, tv-, Av- og multimediebranchen. Den store mangfoldighed af firmaer bidrager til at skabe et kreativt miljø, hvor ideer udvikles og udveksles. Spændende og konstruktive samarbejdsforhold skabes på tværs af firmaer, og mulighederne for at benytte sig af hinandens ressourcer er mange. De åbne og lyse kontorlokaler

på en af Århus’ mest attraktive adresser med udsigt over havnearealerne udgør gode rammer for virksomheder, der ønsker vækst og innovation i et miljø præget af nytænkning og med særlig fokus på værdierne af netværk. Der er kontorlejemål på alt mellem 80 og 400 m2. De fleste ligger dog i størrelsesordenen 120-220 m2. Er behovet ikke til eget lokale, er der mulighed for i stedet at leje én eller flere pladser i et større kontorfællesskab sammen med andre firmaer i samme situation. Som lejer i Filmby Århus får man samtidig virksomheder • Summit04 - IT-konference med udstillinger, konference og gallamiddag • Advodan - Kick Off-fest for ca. 400 personer. Planlægning og afvikling af hotelovernatning, teambuilding og efterfølgende gallamiddag • Innovation Lab – udstillinger og foredrag om fremtidens hjem.

Mødefaciliteter Filmbyen 21, 1. sal Et godt arbejds- og opholdsrum med mødebord og arbejdsbord. Vindue til studie 1.

Plads til 8 personer. Trådløst Internet.

Mulighed for at låne whiteboard og flipover (oplyses ved bookning). Tilhørende tekøkken og toiletfaciliteter.

Filmbyen 21, 2. sal Mødelokale med stort arbejdsbord og sofa. Plads til 8 personer. Trådløst Internet.

Mulighed for at låne whiteboard og flipover (oplyses ved bookning) To baderum og to toiletter.

Filmbyen 21, 3. sal Stort og lækkert mødelokale på 164 m2. Mødebord med plads til 20 personer og en blød afdeling til de mere uformelle samtaler. Trådløst Internet. Whiteboard, flipover og lærred. Mulighed for at leje projektor. Stort tekøkken og toiletfaciliteter.

Filmby Århus’ mødelokaler er lyse og indbydende og har en fantastisk udsigt over byen og det rå havnemiljø.

Mødelokalerne bruges til: Møder, Kurser, Seminarer, Minikonferencer, Foredrag, Receptioner.

Mødelokalerne benyttes flittigt af interne firmaer med kontor i Filmby Århus, men udlejes også gerne til eksterne firmaer, der ønsker at afholde møder i anderledes rammer. Mødelokalerne kan lejes samlet eller hver for sig, alt efter dit behov. mulighed for enkelt og billigt at leje Filmbyens mødelokaler, produktionslokaler og filmstudier. Herudover kan der lejes et lagerrum i kælderen eller et depotrum med stuetemperatur. Det er Filmby Århus’ mål, at de

31

Filmby Århus

Innovation af film og nye medier i Århus mange forskelligartede virksomheder i Filmbyen kan medvirke til at tegne stedet udadtil og give stedet en stærk profil i den danske filmbranche.

Udlejning til arrangementer Filmby Århus ligger centralt og åbent placeret på Århus Havn og bygningen rummer to professionelle og top moderne filmstudier; Studie 1 (576 m2) og Studie 2 (267 m2) med tilhørende produktionslokaler.

Udover at danne rammen om film- og TV-relaterede projekter, er Filmby Århus’ studier, med en kapacitet på 950 gæster i vores største studie, også velegnede til events og konferencer.

Filmbyen yder service på udlejning af lokaler, men påtager ikke at arrangere og afholde events og konferencer.

32

Type af aktiviteter Efteruddannelse og inspiration: 1. Corporate Film - levende billeder tegner fremtidens virksomheder.

2. MIDTEN - de logiske skridt 3. Fundraising 4. Co-produktion 5. Filmarbejderregisteret 6. FILM-X Århus (manuskriptskrivning, Instruktion og skuespil, lydoptagelse og lydredigering, special effects og keying, filmklipning).

Samarbejder Den Vestdanske Filmpulje Filmby Århus arbejder side om side med Den Vestdanske Filmpulje - fælles for de to projekter er det langsigtede mål at forbedre mulighederne for film og tv-produktion i den vestdanske region.

Advisory Board Byrådet besluttede i 2006, at der skulle nedsættes et Advisory Board, som skal fungere som en sparringspartner i den videre udvikling af Filmby Århus Helle Trap Friis, selvstændig virksomhedsrådgiver Bente Steffensen, sekretariatsleder Erhverv Århus Henrik Underbjerg, indehaver Radiator Film, Jan Bayer Schmidt-Sørensen, erhvervschef Århus Kommune, Erik Sejersen, afd. leder erhverv Region Midtjylland, Per Krogh Simonsen, human ressource DR Jylland

Filmby Århus

Innovation af film og nye medier i Århus Organisering og drift Filmby Århus er en decentral kommunal enhed under Århus Kommunes Kulturafdeling, hvilket betyder at organisationen principielt er underlagt Århus Kommune. At enheden er decentral betyder, at Filmby Århus i mange henseender er selvforvaltende i henhold til de retningslinier og aftaler der er udstukket af Byrådets beslutninger og evt. præciseret i aftaler mellem Filmby Århus og Kulturforvaltningen.

Filmby Århus er således ejet af Århus Kommune og bliver drevet af en selvstændigt arbejdendeorganisation, som har 5 medarbejdere på fuld tid, hvoraf den ene er leder af Filmby Sekretariatet.

Følgende fuldtidsstillinger udgør Filmby Århus’ medarbejderressourcer: • Administrativ og filmfaglig leder • Medarbejder m. ansvar for daglig drift i Filmpuljen, kommunikation og div. projektledelse • Medarbejder m. ansvar for jura, erhvervsudlejning, driftsaftaler og div. Projektledelse • Kontorassistent m. ansvar for udlejning af studier, operationel økonomistyring, kundebetjening, etc. (p.t. barselvikar) • Medarbejder m. ansvar for studier samt bygningsdrift og –vedligeholdelse.

Økonomi BUDGET FOR FILMBY ÅRHUS 2006 - 2009 Angivet i tkr. 2006 2007 2008 2009 Administration 1.547 1.547 1.547 1.547 Bygninger 1.941 1.941 2.066 2.191 Studiedrift 432 432 432 432 Renter 3.882 3.882 3.882 3.882 Udgifter i alt 7.802 7.802 7.927 8.052 Lejeindtægter -7.873 -7.933 -7.935 -8.024 Studieleje -271 -398 -498 -623 Andet -502 -502 -502 -502 Indtægter i alt -8.646 -8.833 -8.935 -9.149 Budg. overskud 844 1.031 1.008 1.097

33

Mobiltelefonen som medie Nanna Kirkegård Olesen

Mobiltelefonen som medie for formidling og produktion af kunst og kultur Af Nanna Kirkegård Olesen

Argumenterne for at undersøge emnet nærmere er således talrige, og formålet med opgavens tredje del er derfor at belyse nedenstående problemstilling:

Indledning

Problemformulering

Fra mobiltelefonen i Danmark i 1980erne gik fra at være slæbbar til at blive bærbar i 1990erne, er der sket meget med den teknologiske udvikling (Henriksen 2007). Bevægelsen fra tungt apparat til håndholdt computer er gået stærkt, og i dag har 95 % af den danske befolkning en mobiltelefon (Danmarks Statistik 2007). Alene denne enorme udbredelse taget i betragtning, synes det oplagt at udnytte mediet i kunst- og kulturformidlingen.

I forlængelse af dette argument, er der sket en ændring i det moderne menneskes værdier og måder at skabe en egen identitet på. Gennem valg og fravalg af produkter og kulturtilbud definerer vi os selv, og oplevelser er i denne sammenhæng blevet et helt centralt begreb (Jantzen og Vetner 2007, SkotHansen 2007). Samtidig har man, i kraft af mobiltelefonens udbredelse, mulighed for at imødekomme kulturpolitiske målsætninger om at skabe kulturel mangfoldighed ved at formidle kultur til flere nye brugergrupper.

34

Hvilke muligheder giver mobilteknologien for at skabe en ny og anderledes kulturformidling og –produktion, og hvordan kan mobiltelefonen bruges til at imødekomme de kulturpolitiske målsætninger om at skabe kulturel mangfoldighed?

Teori og metode Med henblik på at belyse problemstillingen bedst muligt, tager opgaven udgangspunkt i to konkrete cases; Audio Move og Lommefilm. Begge cases beskæftiger sig med mobiltelefonens anvendelighed – med henholdsvis et kunstnerisk og didaktisk perspektiv – og med afsæt i kvalitative interviews med de ansvarshavende hos de to institutioner, samt et fokusgruppeinterview med eksperter og involverede på feltet, vil mediets styrker og svagheder i konteksten blive belyst.

Med afsæt i teori af Henrik Kaare Nielsen og Dorte Skot-Hansen undersøges det efterfølgende, hvilke

rationaler, der italesættes i henholdsvis den nationale og lokale kulturpolitik i dag. Til dette brug inddrages de overordnede målsætninger i henholdsvis Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 og Kulturministeriets nyeste strategi Kultur for alle. Fokus i denne sammenhæng, vil specielt være på begrebet kulturel mangfoldighed, som det defineres i nedenstående afgrænsning. Med det formål at nuancere forståelsen af vilkårene for at skabe kulturel mangfoldighed i dag, bringes oplevelsesøkonomien hernæst på banen, og de divergerende incitamenter for at formidle kultur problematiseres. Slutteligt, vil fremtidige udviklingsperspektiver på området blive fremdraget.

Da både Lommefilm og Audio Move selv er i gang med at lave brugerundersøgelser, er der i dette tilfælde ikke foretaget selvstændige publikumsanalyser.

Visit Århus, som har foretaget en spørgeskemaundersøgelse baseret på dramaet Hikuins Blodhævn, har stillet deres foreløbige tal til rådighed, og disse vil blive inddraget, hvor det har sin relevans.

Afgrænsning I Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 figurerer begrebet kulturel mangfoldighed som et af de overordnede kulturpolitiske mål. Her skelnes mellem en publikumsdimension, en kunstnerdimension og en udbudsdimension (Århus Kommune 2008, s.6-8). I

Mobiltelefonen som medie Nanna Kirkegård Olesen

nærværende opgave fokuseres specifikt på publikumsdimensionen, og når begrebet benyttes, er det med udgangspunkt i, en hypotese om, at kultur – afgrænset som en særskilt sektor i samfundet1 – er berigende for den enkeltes liv og hverdag, samt at antallet af aktive kulturbrugere har betydning for den lokale sammenhængskraft i en by. Kultur indbefatter i nærværende opgave også film lavet af Lommefilms brugere, selvom det primære formål er didaktisk I opgaven gives kun en kort, introducerende beskrivelse af de to cases. For en mere uddybende fremstilling henvises til overbliksskemaer og interviews.

Gennemgang af to cases Audio Move Det interaktive formidlingskoncept Audio Move, der udvikles i et samarbejde mellem Teater Katapult og Alexandra Instituttets Center for Interactive Spaces, blev lanceret i 2004 i forbindelse med Århus Festuge. Siden da, har konceptet udviklet sig til ikke kun at koncentrere sig om dramatiserede byvandringer, men også specialudviklede narrative forløb henvendt til erhvervslivet og uddannelsessektoren. Til forskel fra det klassiske radiodrama som Audio Move tager afsæt i, så involveres brugeren både mentalt

og fysisk. Vha. en mobiltelefon med et downloadet program og et sæt hovedtelefoner ledes man rundt mellem forskellige lokationer, og med mobiltelefonens kamera kan man scanne tags, som er en form for stregkoder, der er placeret på ruten. Hvert tag udløser en ny scene i dramaet, og inden scenens afslutning ledes brugeren videre til næste tag.

En unik produktion koster ca. 300.000 kr. og pengene bruges bl.a. til professionelle instruktører, lydstudie mv. Det specielle ved Audio Move er, ifølge Teaterleder på Teater Katapult Torben Dahl, som er producent på konceptet, at det er enestående indenfor sin genre. Audio guides benyttes i dag på museer og i flere storbyer,2 men den dramatiserede byvandring med kunstnerisk islæt er unik for Århus. Endvidere fremhæver Torben Dahl, at man med Audio Move kan få en individuel kunstoplevelse, hvor mange andre kulturtilbud lægger op til, at man får en oplevelse i fællesskab med andre. At oplevelsen er individuel, har dog både fordele og ulemper, og man forsøger derfor også at skabe sociale stykker, hvor flere personer fx skal løse opgaver sammen, og således får mulighed for at dele kulturoplevelsen.

Lommefilm Firmaet Lommefilm, som ejes og drives af Mar

tin Spenner og Kasper B. Olesen, har siden 2006 beskæftiget sig med film optaget på mobiltelefonen.

Med en vision om at skabe tilgængelighed og involvere og aktivere Lommefilms brugere i en given problematik, udarbejder de to partnere undervisningsmateriale og afvikler konkurrencer, workshops og festivals. Til forskel fra Audio Move, så er Lommefilm innovativ med et didaktisk fokus, og målgruppen er skoleelever, primært i alderen 12-17 år, og deres undervisere. Efter at have skudt en film med mobiltelefonen, oploades denne til Lommefilms hjemmeside, der fungerer som et online community, dvs. et virtuelt fællesskab, hvor klassekammerater, forældre, venner osv. har mulighed for at kommentere og stemme på filmen. Som et eksempel på en konkurrence kan nævnes Sluk solariet, som blev gennemført i samarbejde med Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse for første gang i 2008. Her gav skoleelever fra hele landet deres personlige bud på advarsler imod solariebrug, og kampagnen mundede ud i en filmfestival, hvor den bedste filmidé blev kåret. For at skabe opmærksomhed omkring projektet og samtidig løfte det brugergenererede indhold, bestod førstepræmien af fire dage med et professionelt filmhold, og efterfølgende blev den konverterede lommefilm vist som forfilm i Nordisk Films biografer og som spot i DR-

35

Mobiltelefonen som medie Nanna Kirkegård Olesen

programmet OBS!.

Forretningsmodellen i Lommefilm er den, at kunden eller partneren – i ovenstående tilfælde Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden – betaler for afholdelsen af workshops, som skolerne derfor kan tilbydes gratis.

Det der gør Lommefilm til et specielt idékoncept er, at brugerne selv fungerer som skuespillere, instruktører og filmproducenter og dermed selv genererer hele indholdet.

Mobiltelefonens styrker og svagheder Mobiltelefonens styrke som medium for både formidling og produktion af henholdsvis teaterfortællinger og film, er først og fremmest dens demokratiske fordele i forhold til tilgængeligheden. Det er, som statistikkerne også bekræfter, et medium alle har – i følge Martin Spenner – helt ned i 3.klasse. Herudover ligger der en stor fordel i, at man uanset om man lader sig lede rundt i byen af Audio Move eller optager en film, er uafhængig af tid og, i tilfældet Lommefilm, også rum. Det, at Internettet og mobiltelefonens funktioner er tilgængelige overalt, og på alle tider af døgnet, skaber en helt unik fleksibilitet og mulighed for at tænke kultur og læring på nye måder.

Mobiltelefonens fordele i en teateroplevelse/ byvandring Specifikt i tilfældet Audio Move, har mobiltelefonen den fordel, at den giver mulighed for en differentieret formidling. Til forskel fra en traditionel guidet byvandring, så kan man som bruger, pga. konceptets interaktive udformning, vælge og fravælge lokationer og informationer og fungere således som medproducent med indflydelse på oplevelsens udformning. Herudover, pointerer Torben Dahl, at Audio Move er oplagt som didaktisk redskab, i det, det imødekommer flere forskellige læringsstile i kraft af sin appel til både den sproglige, visuelle/rumlige, intrapersonelle og kropslige intelligens.3 Betydningen af netop den kropslige aktivitet fremhæves også hos en af udviklerne af konceptet, Karen Johanne Kortbek, som deltog i fokusgruppeundersøgelsen. Hun anfører; ”En oplevelse kan virke mere nærværende og håndgribelig, når brugeren føler sig som hovedpersonen og selv kan bevæge sig i oplevelsesrummet med sin krop” (Kortbek 2009, s.52)

Mobiltelefonens fordele i forhold til produktion af film I forhold til produktion af film, så giver mobiltelefonens

36

størrelse og det, at selve kameraet ligeledes er småt, muligheder for at lave nye og flere forskellige vinkler i sin film. I modsætning til et større kamera, drager det desuden fordel af at være let transportabelt, hvilket medfører, at man altid kan medbringe sin telefon og filme med det samme, hvis en spændende situation skulle opstå. Dette giver nogle unikke dokumentariske fordele, og Martin Spenner fremhæver endvidere, at mobilen kan virke mindre intimiderende for dem der filmes, end det er tilfældet med et stort kamera.

Mobilfilmen er dog stadig et nyt fænomen, og Lommefilms brugere er således med til at definere en helt ny genre, hvorfor man kan tale om brugerdrevet innovation. (Fuglsang 2007, s. 70) Udfordringer og svagheder At udnytte mobiltelefonens funktioner, som konstant fornys og udvikles, i en ny formidlings- og produktionssammenhæng, har forventeligt også skabt udfordringer for de involverede. Fx nævner Torben Dahl, at det har krævet meget af dramaturgerne at skulle tænke scener ind i et offentligt rum, og også teknikken i dramafortællingen har voldt flere af de brugere, der har svaret på Visit Århus’ distribuerede spørgeskema, problemer.

Mobiltelefonens kamera har også sine begræn-

Mobiltelefonen som medie Nanna Kirkegård Olesen

sninger. Med mindre man er i besiddelse af en avanceret telefon, der er i stand til at optage i HD-kvalitet, så fremstår mobilfilmene særdeles grovkornede.

Lommefilms konkurrenceoplæg lyder derfor på film af maksimum halvandet minuts varighed. Men, en ældre mobiltelefon er dog, i følge Martin Spenner, ingen hindring for at vinde en konkurrence i og med, man fra Lommefilms side “...hylder den gode idé”, frem for filmtekniske færdigheder.

Kulturpolitikkens betydning for den kulturelle mangfoldighed At skabe kulturel mangfoldighed i befolkningen kræver et varieret kulturudbud, der imødekommer mange forskellige brugergruppers interesser. I denne sammenhæng spiller kulturpolitikkens prioriteringer en essentiel rolle.

Fra Kulturministeriets oprettelse i 1961 og frem til i dag har kulturen og kulturpolitikken haft mange forskellige formål.4 Ifølge kulturteoretiker Henrik Kaare Nielsen er status i dag, at der er to grundlæggende forskellige perspektiver at forvalte kultur ud fra; et dannelsesperspektiv og et konkurrenceperspektiv (Fihl Jeppesen 2009, s.1-4). Mens dannelsesperspektivet har rødder i Julius Bomholts tanker om at

ruste befolkningen åndeligt for således at myndiggøre hvert enkelt individ og skabe et stærkt demokrati, så fokuserer konkurrenceperspektivet på kulturens anvendelighed i en økonomisk kontekst. En lignende kategorisering foretager Dorte Skot Hansen, som udover dannelse og økonomisk vækst også betragter underholdning og social forandring som rationaler i kulturpolitikken (Skot-Hansen 2005).

Ser man tilbage på de sidste ti års kulturpolitiske udspil, så er det fortrinsvis konkurrenceperspektivet, der er blevet lagt vægt på, og kunst og kultur har været et middel til at opnå et, som oftest, økonomisk mål.5 Betragter man de aktuelle kulturpolitiske udspil, ser det imidlertid ud som om, der er ved at ske et værdiskifte.

kulturinstitutionernes tilgængelighed der prioriteres.

(Kulturministeriet, 2009). En lignende tendens kan ses i Århus Kommunes nyeste kulturpolitik, hvor man udover kunstnerisk kvalitet, udvikling af produktionsmiljøer som nævnt også vægter kulturel mangfoldighed på forskellige niveauer. Det økonomiske rationale er dog stadig til stede, og for at synliggøre sig nationalt som internationalt, lægges der vægt på, at byen skal have en markant kulturel profil (Århus Kommune 2008). Fokus i begge publikationer er dog på borgeren, som igen betragtes som en kulturbruger, frem for forbruger.

Synet på borgeren som potentiel konsument er imidlertid stadig aktuelt i flere sammenhænge. Dette ses bl.a. i oplevelsesøkonomien, som i modsætning til kulturpolitikken, karakteriseres ved kun at have ét enkelt overordnet formål, nemlig økonomisk profitskabelse.

I den nyeste kulturpolitiske redegørelse Kultur for alle lægges der vægt på, at hele den danske befolkning skal have adgang til kulturen. Motivet for denne udmelding er bl.a. undersøgelsen af Danskernes kultur- og fritidsvaner fra 2004, som viste, at en tredjedel af befolkningen, herunder unge, nydanskere og socialt udsatte stort set ikke benytter kulturen (Kulturministeriet 2009, s.10). Således er dannelse og social forandring igen kommet på dagsordenen, og i Kulturministeriets nye udspil, er det brugerinddragelse, kunst i det offentlige rum og

Incitamenter for oplevelsesøkonomien vs. det offentligt støttede kulturliv I bogen Oplevelsesøkonomi: produktion, kultur, forbrug konstateres det, at ”Oplevelser er centrale for dannelse af identitet og mening i livet, og derfor også

37

Mobiltelefonen som medie Nanna Kirkegård Olesen

for hvordan fællesskaber og samfund formes”. (Bærenholdt og Sundbo 2007, s.13). Af denne grund, er det centralt, hvilket incitament, der ligger til grund for at ville give folk oplevelser.

Om oplevelsesøkonomien er efterspørgsels- eller udbudsstyret, er der diskussion om i den nyere forskning. (Bærenholdt og Sundbo 2007, s.21). Oplevelsernes kunstneriske indhold diskuteres derimod ikke. Fokus i oplevelsesøkonomien er på kunden, som skal have en oplevelse for at blive tilfreds og være villig til at betale en høj pris for oplevelsen.

Flere steder fremhæves det, at film og nye medier spiller en helt central rolle i oplevelsesøkonomien.

(Astman og Hansen 2008) Denne branche rummer dog mange forskellige aktører, med vidt forskellige forretningsmodeller og formål. Adskillige institutioner indenfor film og nye medier modtager offentlig støtte, således fx Audio Move, som støttes af Århus Kommune og Kulturministeriet via Teater Katapult. Incitamentet for at give offentlig støtte har været, at skabe et varieret kulturudbud og dermed også give plads til kunst og kultur med en smallere appel, som ikke kan eksistere på markedets præmisser. (Duelund 1995, s.32).

Problematisk bliver det derfor, når offentligt støttede kulturtilbud alligevel skal legitimere sig ud fra økono-

38

misk formåen og høje besøgstal, ikke mindst fordi en vækst i beskæftigelsen på områder med en betydelig offentlig finansiering generelt vil være forbundet med samfundsøkonomiske udgifter i højere grad end indtægter (Bille og Lorenzen 2008, s.83-84)

Fremtidige udfordringer og udviklingsperspektiver Udfordringer Vil man tilbyde borgerne et varieret kulturliv og dermed skabe grundlag for en kulturel mangfoldighed blandt publikum, er det – både, når det gælder mobilbaserede tiltag såvel som andre kulturtilbud – essentielt, at legitimeringsgrundlaget ikke bliver det samme som i det økonomiske rationale og i oplevelsesøkonomien. Derimod må det offentligt støttede kulturliv vurderes på andre præmisser, som fx non-market værdier, og indhold, kvalitet og formål må til stadighed diskuteres. Dette er en vigtig udfordring for kulturpolitikken.

I den specifikke case Audio Move, er en af fremtidens udfordringer bl.a. […] at udnytte og udforske det store scenografiske, fortællemæssige og

oplevelsesmæssige potentiale, som teknologien giver, for at give os nye oplevelser eller nye måder at tænke dramaer eller byrum på. (Kortbek 2009, s.52) En udfordring for Lommefilm, der ikke har at gøre med den teknologiske udvikling, er, ifølge Martin Spenner, at få presseopmærksomhed omkring tiltag og arrangementer. Han udtaler; ”Jeg synes jo godt, man kan lave landsdækkende projekter, selvom de har udgangspunkt i Århus, men det er pressen ikke altid enige i.”

Konkrete udviklingsperspektiver og -idéer Af konkrete projekter på tegnebrættet, nævner Torben Dahl teknologiske platforme med permanente tags.

Her skal man vha. mobiltelefonen kunne koble sig på forskellige events, guides el.lign. og selv vælge, hvad man vil opleve eller udforske. Disse platforme kunne også benyttes fra kommunalt hold til at informere borgerne, men kommunen har endnu ikke givet grønt lys for projektet. Teater Katapult har desuden fået tilskud fra Statens Kunstfond til at lave et projekt kaldet Zoner. Udgangspunktet her, er Hovedbanegården i København, hvor man via mobiltelefonen kan koble sig på fire forskellige Audio Move dramaer (Teater

Mobiltelefonen som medie Nanna Kirkegård Olesen

Katapult 2009).

En måde at skabe opmærksomhed omkring Århus og ressourcerne indenfor film og nye medier i byen, kunne være ved at distribuere lokale kortfilm produceret eller optaget i Århus, fx på nettet med mulighed for at download til mobiltelefonen.

Under Århus Festuge i 2009 var det muligt, ud fra en oversigt på internettet, at downloade kulturarrangementer til kalenderen i sin mobiltelefon. Dette betød bl.a., at man kunne modtage påmindelser forud for arrangementerne, og blive ledt hen til arrangementet, hvis telefonen havde en indbygget GPS-modtager.

Dette tiltag kunne med fordel udvides, så borgere og turister også uden for festugen fik mulighed for at sammensætte deres egen kulturkalender på en fælles portal over kulturelle arrangementer (Århus Festuge 2009).

Et oplagt sted at formidle og reklamere for nye tiltag kunne være i byens nye Multimediehus, hvor der lægges op til, at mangfoldighed, oplevelser og kultur skal være kerneværdier.

Der er dog ingen grund til at opfinde den dybe tallerken på ny. Lokationsbaseret mobilteknologi er et

område, der er inde i en rivende udvikling – også i mange andre lande end Danmark. Derfor er det vigtigt at lade sig inspirere af andre tiltag. Her kan fx nævnes Yellow Arrow projektet der startede i 2004. Projektet, der betegnes som et ”…global public art project of local experinces” går i korte træk ud på, at der på forskellige kendte og ukendte lokationer i 467 byer over hele verden er placeret gule klistermærke-pile påtrykt en sms-kode. Ved at sende en sms til Yellow Arrows nummer indeholdende den specifikke kode, får man tilsendt fakta, en personlig historie eller lignende om stedet (Yellow Arrow [s.a.]).

Delkonklusion og anbefalinger for Århus 2017 Mobiltelefonen som platform tilbyder nogle helt unikke fordele i forhold til formidling og produktion af kunst og kultur – først og fremmest på grund af tilgængeligheden. Med kulturtilbud, der kan downloades til mobiltelefonen er man uafhængig af tid og i nogle tilfælde også rum, og mediet drager endvidere fordel af at kunne skabe en differentieret formidling, der aktiverer brugeren på en ny måde og skaber personlige oplevelser. Således giver mobiltelefonen mange nye muligheder, for at imødekomme befolkningsgrupper med forskellige forudsætninger og behov, og derved øge antallet af kulturbrugere. I en lærings

sammenhæng har mobilmediet ligeledes flere styrker – blandt andet fordi, det appellerer til flere forskellige læringsstile.

I Århus findes to projekter, der som de første i landet er nyskabende på hver deres specifikke område.

Disse kan være med til at skabe en kulturel mangfoldighed samt markedsføre byen såfremt der, økonomisk og politisk, støttes op om deres initiativer. Som det fremføres i opgaven, er det i denne forbindelse vigtigt, at ikke alt bliver vurderet ud fra et økonomisk rationale. Hvis den offentligt støttede kunst og kultur skal differentiere sig fra det rent markedsfinansierede er det andre legitimeringskrav, der må i spil og diskussioner om kvalitet, indhold og formål må løbende finde sted.

Som nævnt udvikler mobilteknologien sig med stormskridt. Derfor er det et særdeles vigtigt medie at være opmærksom på i forbindelse med Århus 2017. Der vil uden tvivl ske meget teknologisk på 8 år, og der kan ligge et stort potentiale for byen, hvis man vel at mærke, prioriterer forskningen og formidlingen af området.

39

Mobiltelefonen som medie Nanna Kirkegård Olesen

Noter 1. Jf. Arne Martin Klausens værdiorienterede kulturbegreb, som beskrevet i Mia Fihl Jeppesen: Kulturen, kunsten og kronerne: kulturpolitik i Danmark 1961-2001, [København]: Akademisk Forlag 2002, s. 22 2. Se bl.a. podwalks i København: http://www.cphx. dk/#/324874/ 3. Se bl.a. Bruce Campbell: De mange intelligenser: en praksisguide til differentieret undervisnings, [Virum]: Dansk psykologisk forlag, 2009 4. Se bl.a. Mia Fihl Jeppesen: Kulturen, kunsten og kronerne: kulturpolitik i Danmark 1961-2001,

[København]: Akademisk Forlag 2002 5. Se bl.a. Danmarks kreative potentiale (2000), Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien (2003) m.fl.

40

Audiomove

Innovation af film og nye medier i Århus Audiomove Projektleder Eva Mikkelsen Katapult Rosensgade 11 AudioMove er et interaktivt, narrativt formidlingskoncept, der henvender sig til erhvervslivet, turisterhverv og uddannelsessektoren. AudioMove er specialudviklede forløb, hvor et bestemt tema eller emne bliver formidlet gennem en dramatiseret fortælling og en interaktiv teknologisk platform.

Brugeren af AudioMove bliver selv involveret i et dramatisk handlingsforløb, så vedkommende forvandles til hovedkarakteren i sit eget teaterstykke.

Man kommer som bruger “ind i hovedet” på en anden person og lader det andet menneskes tanker, erindringer og følelser udspille sig for sit indre. Dette gør oplevelsen langt stærkere end normalt og fjerner filteret mellem fiktion og virkelighed. Brugeren går rundt i byens rum, på en direktionsgang eller sidder på en café mens lyttedramaet udfolder sig, både i øregangen og sindet. AudioMove forholder sig til det sted hvor brugeren er, så oplevelsen bliver mere nærværende og speciel.

41

Audiomove

Innovation af film og nye medier i Århus Formål At skabe en oplevelses- og formidlingsramme, der sætter den informationsteknologiske udvikling i dialog med den dramatiske indlevelse.

Vision At give folk en kunstnerisk/dramatisk oplevelse og at tjene penge. At det kan være et alternativt læringsredskab. At udfordre folk som har autopiloten slået til, hvilket stemmer overens med Katapults eget formål.

smagsdommerne på DR2.

Efter de to succeser i Århus Festuge, begyndte Teater Katapult at tænke i, hvordan man kunne udvikle konceptet således, at man både ramte et bredere publikum, men også inddrog en læringsproces i samspil med det dramatiske forløb.

Historie Som ren kulturel oplevelse har Teater Katapults nyskabelse AudioMove været kendt siden 2004 i forbindelse med Århus Festuge. Det, at flytte teaterforestillingen ud i det offentlige rum, blev en stor succes. Dengang hed AudioMove ”AudioGuideTeater” og Teater Katapult satte hele tre stykker op. Konceptet blev dengang beskrevet, som det mest nytænkende tiltag under Århus Festuge.

Traditioner og ny teknologi AudioMove er en videreudvikling af det klassiske radiodrama, en måde at formidle en historie på ved hjælp af lyd. Det der i høj grad adskiller AudioMove konceptet fra netop det klassiske radiodrama er, at tilhøreren involveres både fysisk og mentalt i fortællingen. AudioMove henvender sig derfor i højere grad til forestillingsevnen end radiodramaet gør. Teknologien gør det endvidere muligt at involvere publikummet i højere grad således, at brugeren får lov til at bevæge sig fysisk rundt mellem forskellige steder, mens dramaet udspiller sig i ørene.

Efter succesen fra 2004 fik Teater Katapult blod på tanden og forsøgte sig igen med et nyt teaterstykke i 2007, denne gang Korridor af Michael Monberg.

Igen var det Århus Festuge, som dannede rammen for opførelsen, og Korridor fik gode anmeldelser af

Brugere Erhvervslivet AudioMove Business er sidste skud på stammen, inden for AudioMovekonceptet. Business-delen er udviklet til at være en ny kommunikationsplatform,

42

som kan brugestil forskellige former for formidling og læring både internt og eksternt i virksomheder og organisationer.

AudioMove Business bliver altid skræddersyet og tilpasset til den specifikke virksomhed og deres behov for formidling. Derved kan virksomheden præsentere en helt ny og innovativ kommunikationsplatform, der formidler virksomhedens vigtigste værdier til brugeren.

Som altid, når det gælder AudioMovekonceptet er det dramatiske forløb i centrum. Men AudioMove Business er udviklet så det bliver en unik og faktuel fortælling om den pågældende virksomhed. Virksomheden bestemmer selv hvilke elementer, der skal indgå i fortællingen, og om den skal målrettes medarbejdere, kunder, partnere eller andre. Således bliver virksomheden en aktiv part i skabelsen af AudioMove produktionen.

Turisterhverv Audiomove Tourism udspringer fra det originale koncept Audiomove Theater. Som navnet antyder, er dette koncept dog rettet mod turisten som primær målgruppe. Opleveren er i centrum, og er i høj grad

Audiomove

Innovation af film og nye medier i Århus en aktiv deltager i dramastykket. Der lægges vægt på, bliver selve ruten, og dét opleveren ser. Som for eksempel i Gama af Bjørn Rasmussen, hvor Horsens’ gader, stræder og seværdigheder spiller en central rolle i fortællingen. Opleveren kommer simpelthen på en gåtur rundt til mange af byens attraktioner i form af en interaktiv byvandring. Det dramatiske forløb bliver i AudioMove Tourism også krydret med fakta om de forskellige steder, som brugeren besøger undervejs. Den oplevelse brugeren får er altså en guidet tur rundt i byen med stor underholdningsværdi og indlevelse. AudioMove Tourism adskiller sig nemlig fra den traditionelle Audioguide, fordi den netop indeholder en dramatisk fortælling, hvor man selv er hovedpersonen.

Denne skabelon kan derfor overføres til museer, parker, historiske bygninger og lignende turistattraktioner. Det er med andre ord en ny måde at fremvise seværdigheder på. Undervisningssektoren AudioMove konceptet kan også bruges i et læringsforløb.

Et eksempel på dette er ”De udvalgte”, som Katapult i samarbejde med Alexandra Instituttet har udviklet for Idrætssamvirke. Det er en AudioMove Education, hvor elever i 6. – 8. klasse bevæger sig rundt i et naturom-

råde og laver forskellige biotopundersøgelser i forbindelse med fagene natur/teknik og biologi. Der er øvelser indlagte i fortællingen, og dermed bliver eleverne involveret i læringsprocessen på et andet niveau end i den almindelige undervisning. Fordi at brugeren bliver hovedperson i fortællingen bevirker det, at oplevelsen af et læringsforløb bliver helt anderledes. Brugeren får en mission, som skal løses, og dette gør, at brugeren kan binde læringselementerne sammen med en fortælling og derved blive underholdt samtidig med, at der sker en indlæring.

Igen er det gennemgående tema en dramatisk fortælling, som det ses fra Audiomove Theater, dog med fokus på, at fortællingen indeholder både fakta og læringselementer.

Festuge 2007 – Handler om stress, overflade og multi-tasking kontra stilhed, fordybelse og nærvær.

Bl.a. anmeldt i Smagsdommerne på DR2 og MetroXpress) 2004 Mist af Aleksa Okanovic 2004 Myg marcherer i Sødt blod af Bjørn Rasmussen 2004 En tur i byen af Svend Åge Madsen Samarbejder Om produktion og udvikling: Alexandra Instituttets Center for Interactive Spaces Innovation Lab.

Aktiviteter 2009 Kampen om Gullestrups sjæl af Anna Bro (Lanceres d.15.november i Gullestrup ved Herning).

2009 Hikuins blodhævn af Maria og Svend Åge Madsen (Krimigåde om vikingetiden) 2009 De udvalgte af Mia Brandstrup Andersen (Interaktivt læringsforløb i naturvidenskab) 2008 Gama - På sporet af ukendt land af Bjørn Rasmussen (Psykologisk skattejagt situeret i Horsens) 2007 Korridor af Michael Monberg (Lanceret på Århus

Om læringsforløb I folkeskolen: Idræts Samvirke Om Hikuins Blodhævn: Moesgård Museum, Visit Århus, Katapult og Midtjysk Turisme, Fuls Fæller og MortenMusicus.dk, m.fl.

Ledelse Alexandrainstituttet – Center For Interactive Spaces: Kaj Grønbæk (Projektleder) Katapult: Eva Mikkelsen (projektleder), Torben Dahl (producent)

43

Audiomove

Innovation af film og nye medier i Århus Kunstnerisk personale Intro/outro: Lone Dam Hikuin Holger: Ø. Kristensen If: Stefania Omarsdóttir Ølwir: Martin Greis Flen: Espen Smed Slaver (dk): Kim Veisgaard Slaver (eng): Hans Dueholm Smeden: Lars Lohmann Kirkens mand: Ove Pedersen Toke: Lennart Hansen Garveren: Jens Pedersen Sydekonerne (dk): Birthe Niilonen Sydekonerne (eng): Merete Overgaard, Dorthe Hansen Carlsen.

Heimdal: Hother Bøndorf Aasa: Kaja Kamuk Thyre: Trine Sørensen Sigbrit: Claudia Hoyda Tossefegge: Niels Ellegaard Stor-Biarke: Ejnar Hans Jensen

44

Teknisk og administrativt personale Chefudvikler: Frank Allan Hansen Programmører: Esben Agerbæk Black, Nicolaj Christensen og Raphael Dobers Grafisk designer: Liselott Stenfeldt Interaktionsudvikler: Karen Johanne Kortbek InfoGalleri: Inge Mølgaard Økonomi En produktion koster ca. 300.000 kr.

Øst for Paradis

Lene Grønborg Poulsen Den kreative klasse og Øst for Paradis Af Lene Grønborg Poulsen

Indledning Denne del af kortlægningen vil præsentere en analyse af de århusianske biografers mulighed for tiltrækning af den kreative klasse, og herigennem innovation, til Århus. Vægten vil i afsnittet blive lagt på en indledende kortlægning af det århusianske biograflandskab.

Eftersom det er afsnittets tese, at biografen Øst for Paradis i større udstrækning tiltrækker den kreative klasse, vil fokus derfor blive lagt på en analyse af netop denne biograf. Slutteligt præsenteres fokusgruppens holdninger til biografen. Afsnittets problemformulering lyder derfor således: Med det århusianske biograflandskab og i særdeleshed Øst for Paradis som case, vil denne del af kortlægningen kortlægge det århusianske biografmarked.

Hvilke potentialer har især Øst for Paradis for tiltrækning af Den kreative klasse og herigennem innovation til Århus?

Kortlægningen bygger på (1) en spørgeskemaundersøgelse i Metropol og Øst for Paradis, (2) interview med Kreativ chef og kommunikationsmedarbejder Line Bering Sørensen fra Øst for Paradis og (3) fokusgruppeinterview med biografens brugere.

Biograflandskabet i Århus I Århus eksisterer der tre distributører af film til det store lærred. Det drejer sig om Nordisk Film, som har biograferne Biocity på Sct. Knuds Torv og Metropol på Trøjborg, CinemaxX som har biograf i Bruuns Galleri samt Øst for Paradis, som holder til i Paradisgade.

Mens Biocity og CinemaxX kan forstås som direkte konkurrenter til hinanden, idet de begge markedsfører sig på store lærreder, god lyd, effekter og god benplads. Metropol og Øst for Paradis kan til en vis grad også sammenlignes, idet de viser film, som en gang imellem overlapper. Metropol viser mainstream samt de populære kunstfilm mens Øst for Paradis viser et spektra af film fra de populære- til de helt smalle kunstfilm.

Den kreative klasse i Århus Richard Florida opdeler Den kreative klasse i en gruppe af bohemer, der innoverer kunstnerisk, en kreativ kerne, der innoverer teknisk, samt en gruppe

af kreative professionelle, der ikke nytænker helt så meget, men anvender og kombinerer ny viden i en stor del af deres arbejdstid. (Vaarst Andersen og Lorenzen, 2009, S. 20). I denne undersøgelse ser jeg det derudover som fordelagtigt at udvide denne kategorisering med en gruppe af Potentielt kommende innovative, som er studerende, der har mulighed for at blive en del af Den kreative klasse. Denne sidstnævnte gruppe er også relevant for Århus, hvis byen vil fremstå som attraktiv studieby. Samtidig er det ønskværdigt at denne gruppe får et tilhørsforhold til byen, så de har lyst til at blive boende efter endt uddannelse.

Brugertal fra de forskellige biografer I forhold til teorien om Den kreative klasse er det vigtigt at se på hvilke mennesker, der bruger hvilke biografer.

Denne undersøgelse har dog kun indsamlede tal fra Metropol Århus samt Øst for Paradis. Vi har talt med de ansvarlige ledere på Biocity og CinemaxX. CinemaxX: CinemaxX havde i 2009 ca. 600.000 gæster. Desuden oplyser supervisor Jacob Skriver at CinemaxX i julen havde 63% af markedsandelen på det århusianske biografmarked.

Biografen har ikke selv brugerundersøgelser, der 45

Øst for Paradis

Lene Grønborg Poulsen fastslår hvilke publikumsgrupper, som benytter biografen. Dog understreger supervisor Jacob Skriver, at det er alle slags mennesker både alders- og uddannelsesmæssigt, som kommer i biografen, da filmene rammer bredt og forskelligt.

Biocity har gennemført egne brugerundersøgelser, som de dog ikke ønsker at videregive til fulde. Dog forklarer Jacob Elkjær, salgs og marketing direktør i Nordisk Film, at alle aldersgrupper og uddannelsesniveauer benytter biografen. Kvinder mellem 20-25 står dog frem som en gruppe, de er særligt gode til at ramme i Biocity, forklarer han.

I 2009 havde Nordisk Film i alt 53.7600 gæster i Århus.

Nordisk Film sælger ca. halvdelen af samtlige biografbilletter i Danmark – det vil sige 5,4 millioner i 2007.

Udsnit af vores publikumsundersøgelse på Øst for Paradis (10 forestillinger i perioden oktober-november), der bl.a. viser, at 95 ud af 123 publikummer går i biografen mere end fire gange om året.

46

Øst for Paradis

Lene Grønborg Poulsen Øst for Paradis Hvis vi starter med at se på uddannelse, er det tydeligt, at brugerne af Øst for Paradis typisk har en relativ høj uddannelsesgrad.

I denne ovenstående figur ser vi publikums uddannelsesgrad i procent. Det bliver altså tydeligt at hele 34,88% har taget, eller er i gang med en lang videregående uddannelse, mens 28,69 % har taget (eller er i gang med) en mellemlang videregående uddannelse. Det vil sige at 68,75 % af de adspurgte i vores undersøgelse om Øst for Paradis har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Disse tal siger dog ikke noget om, hvorvidt de stadig er aktive på arbejdsmarkedet. Ligeledes indikerer tallene, at der er mange studerende, som benytter biografen (22,48%).

47

Øst for Paradis

Lene Grønborg Poulsen Hvis man ser på uddannelsesniveauet for spørgeskemaets respondenter kan man se, at 78 ud af 118 kan betegnes som værende indenfor en udvidet forståelse af Den kreative klasse.

Som man kan se i dette diagram tilhører 66% af deltagerne i vores undersøgelse en udvidet forståelse af Den kreative klasse. Vores tal peger altså i retningen af, at biografen Øst for Paradis virker tiltrækkende på Den kreative klasse. Ligeledes indikerer tallene fra Metropol, at det måske kan dreje sig om en særlig type af film, som appellerer til Den kreative klasse.

48

Analyse af Øst for Paradis Analysen bygger på interview med Line Bering Sørensen, Kreativ chef og kommunikationsansvarlig i Øst for Paradis.

Organisation Øst for Paradis er kendetegnet ved en flad organisationsstruktur. Line Bering Sørensen beskriver Øst for Paradis som en organisation delt i to med kontoret og biografdelen, der begge har leder af biografen Line Daubjerg Christensen direkte over sig. Selv er hun ansat i en tidsbegrænset stilling, hvor Forsknings- og Innovationsstyrelsen betaler en del af hendes løn. Hun skal derfor stoppe til 1.juli. Før og efter vil det derfor være en praktikant, som tager sig af alle kommunikations- og presseopgaver. Derfor er det også, som hun understreger, svært at lave langsigtede kommunikationsstrategier, når en ny person normalt overtager opgaven hvert halve år.

Målgruppe Øst for Paradis har ikke en fast defineret målgruppe.

Dog understreger Line Bering Sørensen, at hun fornemmer, at biografen tiltrækker folk med høj uddannelse på tværs af alle andre sociologiske skel. »Det er den kulturelle/uddannelsesmæssige elite, samt de studerende og dem over 50«, forklarer Line

Bering Sørensen, som desuden mener, der er flest kvinder som bruger biografen.

Selvforståelsesanalyse Selvforståelsesanalysen er herunder delt op i to mærkesager, som kendetegner Øst for Paradis: 1. Passionen, ikke profit, driver værket 2. At skabe den særlige filmoplevelse (både indholdsmæssig samt i forhold til omgivelserne.)

Passion driver værket Line Bering Sørensen understreger i interviewet, at medarbejderne virkelig brænder for organisationen.

Det handler altså om en lyst til at vise film, de kan lide, frem for et ønske om at skabe økonomisk overskud.

Og det kan godt være, at det ikke er en overskudsforretning, folk herinde kæmper virkelig, og de har jo sat pant i deres huse for at det her skal køre, og det gør de pga. ildhu, og det passer ikke helt ind i vores kapitalistiske samfund... men det gør de virkelig.

- Line Bering Sørensen Herudover lægger hun afstand til byens andre biografer, som bliver forstået som mere kommercielle og mainstream. (Bilag LGP10) I stedet ser biografen

Øst for Paradis

Lene Grønborg Poulsen sig selv som én blandt mange kulturinstitutioner i Århus, og det er også her de finder deres samarbejdspartnere til for eksempel arrangementer som A night in Paradis eller visninger af nye film fra Super 8 eller filmværkstedet.

grad af kompleksitet, der kan skræmme folk væk.

Dette er dog ikke noget, de har tænkt sig at ændre på, da netop dette krav gør, at de aldrig bliver ligegyldig underholdning, mener hun.

At skabe den særlige filmoplevelse Det blev gennem interviewet tydeligt, at biografen især forstår sig selv som et sted, der giver publikum særlige eller anderledes filmoplevelser end andre steder i byen. Analysen vil herfra forsøge at indfange, hvad det er, der præcist menes, når Line Bering Sørensen definerer biografturen i Øst for Paradis som særlig eller anderledes.

Omgivelserne Omgivelserne er desuden vigtige i biografens forståelse af en særlig og anderledes filmoplevelse. Her drejer det sig om, at stedet for dem fremstår mere hyggeligt og autentisk, end de andre biografer.

Film I forhold til, hvilke film der vises, er det her tydeligt, at stedet definerer sig selv som en biograf, der viser smalle kvalitets-film. Kodeordet er her kompleksitet og berigende oplevelser. Således handler det altså om, at deres film kræver lidt mere af publikum, men samtidig, ifølge Line Bering Sørensen, giver ekstra store oplevelser igen.

[...] vi er hyggelige, vi er ikke så polerede.

F.eks.: Ja, ja, der er hul i trappen, og så er der et hul i trappen, men det er ikke det vigtigste der foregår, det er jo filmen....[...]...altså for folk så er det sådan en forlænget dagligstue, og sådan er det bare, folk de kan ligesom kravle ind i sådan en oprindelighed nede ved os, som netop bare ikke er sådan en stopfodring af et eller andet mainstream produkt.

- Line Bering Sørensen

Dog er Line Bering Sørensen også meget opmærksom på, at ligesom det er Øst for Paradis' styrke, er det også deres svaghed, at filmene rummer en større

Her bliver det tydeligt, at Line Bering Sørensen ser Øst for Paradis som et mere autentisk sted i den forstand,

at de brænder for det de laver, og netop ikke går mainstream-vejen.

Vision Øst for Paradis' vision er præget af den turbulente tid biografen har været igennem med både økonomiske problemer og manglende politisk opbakning. Line Bering Sørensen definerer da også visionen som »at hænge fast i neglene«, og hun understreger, at det har været svært for biografen at se langt ud i fremtiden i en tid med politisk samt økonomisk usikkerhed. Derfor er visionen hos biografen bare at fortsætte med at kæmpe og tage én dag af gangen.

De næste par år vil selvfølgelig vise, hvorvidt biografen har fået så meget sikker grund under fødderne, at de kan begynde at tænke mere visionært og strategisk langsigtet – noget en kulturorganisation på et trængt marked især har brug for.

2017 og Øst for Paradis Line Bering Sørensen understreger, at det er svært for en organisation med så kortsigtede mål og visioner som Øst for Paradis at forholde sig til 2017-projektet.

Derfor har hun ikke sat sig ind i projektet endnu: ”Så vi har ligesom ikke - eller det er lige som visionerne - vi tager lige to år ad gangen. Og så virker 2017 jo 49

Øst for Paradis

Lene Grønborg Poulsen lidt langt ude i fremtiden.” Dog understreger hun, at 2017-projektet kan bidrage til frugtbart samarbejde mellem byens kulturinstitutioner. Et samarbejde som hun synes, Øst for Paradis har været gode til at få sat i gang (for eksempel med A night in Paradise), men som 2017-projektet måske kunne sætte yderligere skub i.

Fokusgruppe om Øst for Paradis Herunder følger en analyse med fokus på, hvad der fremstår som særligt ved Øst for Paradis, der især ser ud til at tiltrække den gruppe af personer, som tilhører Den kreative klasse. Fokusgruppen består af fire drenge og to piger. Fire er i undergruppen Kreative professionelle, en er i undergruppen Den kreative kerne og en i undergruppen Potentielt kommende innovative.

Filmenes indhold Det bliver hurtigt tydeligt, at gruppen af deltagere går i Øst for Paradis, fordi biografen tilbyder de mere smalle film, som man typisk ikke kan se andre steder i Århus. Det giver dem en mere berigende oplevelse, idet filmene ofte tilbyder flere fortolkninger, er mere konplekse eller ekstentielle, og derfor bliver en længerevarende oplevelse, man bagefter bruger tid på at tænke over og fordøje.

50

Der er nogle menneskelige oplevelser, alle de andre det er jo tit effektfilm, det er ikke skuespillet eller personen, som er i fokus.

Hvis man vil have en lille knugende intim oplevelse, så er det eneste sted at komme.

- fokusgruppe.

Dog understreger gruppen også, at de ikke altid har lyst til at gå i Øst for Paradis. Fordi filmene er mere smalle og anderledes, kræver de også mere af dem som tilskuere, og nogen gange vil de også bare gerne underholdes. Som for eksempel Dorte understreger i fokusgruppen, så kræver det, at man er

i det »intellektuelle humør« for at gå i Øst for Paradis.

Eller som Kenneth forklarer, så handler det for ham i virkeligheden bare om, hvorvidt man vil underholdes i en mainstream biograf, eller om man vil udfordres i Øst for Paradis. Alle er dog enige om, at der skal være plads til begge dele. Mainstreamfilm, mener gruppen, har dog ikke noget at gøre i Øst for Paradis, som bør beholde sin smalle profil stramt. Hvis det drejer sig om de store film, vil de alligevel altid foretrække en af de andre biografer, som tilbyder bedre billede og lyd.

I modsætning til Øst for Paradis selv (jf. Line Bering Sørensens kommentarer), så sammenligner fokusgruppen ikke Øst for Paradis med byens andre

kulturinstitutioner. De tænker oftest, at de gerne vil ind og se en film, og derefter vælger de biografen.

Ligeledes betyder det ikke så meget for dem, hvorvidt filmen kan betegnes som kunst eller ej. Derfor foreslår gruppen også, at Øst for Paradis burde være på Kino. dk. Denne idé afviser Line Bering Sørensen dog, da hun ikke mener, det passer til Øst for Paradis profil. Her spores derfor en fejltolkning af dele af publikummet.

Line Bering Sørensen forstår generelt publikum som nogen, der vælger at gå i Øst for Paradis for biografens skyld, mens denne fokusgruppe netop forklarer, at de først tænker, at de vil se en film, og derefter vælger den biograf, filmen går i.

Omgivelserne Fokusgruppen deler primært biograferne i Århus op i to grupper. Der er de små og hyggelige med caféer: Metropol og Øst for Paradis, og så er der de store med god lyd og komfort: Biocity og CinemaxX, hvor især sidstnævnte opfattes som for stor, industriel og klinisk.

I forhold til Øst for Paradis er de især utilfredse med indgangspartiet, som bliver betegnet som »et hul i jorden« samt svært at finde rundt i første gang, man er der. Det er først, når man kommer ind i caféen,

Øst for Paradis

Lene Grønborg Poulsen understreger fokusgruppen, at man opdager, hvor hyggeligt der er. Der er desuden andre forventninger til udvalg og service i caféen, som fokusgruppen opfatter som helt i tråd med forståelsen af Øst for Paradis.

At tingene går lidt langsommere, at sodavanden kommer direkte og lidt lunken fra kassen, og at forskellige varer kan være udsolgt, ser fokusgruppen som en af de charmerende ting ved biografen, der passer til den hyggelige stemning. Susanne beskriver det som, at hun går ned i et andet »mode« - en anden sindstemning, hvor det hele ikke behøver gå så hurtigt eller være så fint. Og på denne måde kan man påpege, at der er fin overenstemmelse mellem Line Bering Sørensen og fokusgruppens opfattelse af, at Øst for Paradis forstås som et mere autentisk, hyggeligt og upoleret sted, hvor ting tager den tid, de nu engang skal tage. Dette kan pege i retningen af, at Den kreative klasse, der i et liv med fart, arbejde/studie og spænding sætter pris på det, der fremstår enkelt og autentisk, og som netop giver et eftertænksomt pusterum i en travl hverdag.

Delkonklusion Konkluderende om undersøgelsen af biografernes potentiale for tiltrækning af innovative kræfter til Århus,

kan det siges, at Øst for Paradis ser ud til at have relativ stor tiltrækningskraft på Den kreative klasse og på folk med et højt uddannelsesniveau generelt.

Ligeledes peger resultaterne fra Metropol på, at det kan være de særlige smalle film, som tiltrækker denne gruppe, frem for biografen. På baggrund af de meget små indsamlede tal, kan kortlægningen dog ikke konkludere noget sådan præcist.

I forhold til Øst for Paradis' tiltrækning af kreativt potentiale til byen vil det være i Århus Kommunes samt 2017 projektets interesse at satse på biografen.

i den forbindelse uambitiøst og meget lidt kontruktivt at Øst for Paradis´ visioner er yderst minimale. (jf. afsnit om visioner) Desuden virker det også meget lidt visionært og fremadsynet, at biografen efter sommeren ikke vil have en fast person til at stå for kommunikation og pr, og at dette arbejde skal varetages af en skiftende praktikant.

Hvis Århus ønsker en artcinema, der kan tiltrække og bibeholde innovative kræfter i Århus, peger dette afsnits resultater derfor i retningen af, at biografen har brug for både økonomisk og politisk tryghed for at udvikle mere langsigtede og visionære strategier, der i

Der er en stor repræsentation af både dem som sidste ende kan gavne byen.

Richard Florida betegner som Den kreative klasse, samt dem, som kortlægningen her vælger at kalde De potentielt kommende innovative. Denne opgave peger derfor på, at dette kan være en givende udbygning af Richard Floridas model. De potentielt kommende innovative er vigtige for en by som Århus, hvis den ønsker at fremstå som en populær studieby. Set ud fra innovationsvinklen kan man plædere for at De potentielt kommende innovative er en relevant gruppe for byens udvikling. Kan man få dem til at få et ejerskab overfor byen, er sandsynligheden for at de bliver i Århus stor, hvilket kommer byen til gode.

Set i lyset af disse afdækkede potentialer virker det

51

Ă˜st for Paradis Paradisgade 7-9 8000 Ă…rhus C

Øst for Paradis

Innovation af film og nye medier i Århus Øst for Paradis Paradisgade 7-9 8000 Århus C Billet tlf: 86 19 31 22 Kontoret tlf: 86 11 64 44 Mail: paradis@paradisbio.dk Øst for Paradis er den eneste artcinema i Århus.1 Biografen viser typisk smallere film/kunstfilm fra alle egne af verden – dog især fra andre lande end Danmark og USA (Hollywood). I dag er Øst for Paradis organiseret med biografdel og filmimportdel i hver sit anpartsselskab med Line Daubjerg Christensen som direktør.

Formål At være den biograf i Århus, som viser til de mindre med kvalitetsmæssigt store nichefilm, som ikke får plads andre steder. ”I Øst for Paradis elsker vi film. Vi håndplukker film fra hele verden og viser dem i vores stemningsfyldte biograf i Århus. Fordi vi ikke kan lade være.” (biografens hjemmeside).

Vision “Jeg tror visionen er ret lille på Øst for Paradis.

Altså visionerne er ret små, og det kan måske være en fejl. Men indtil for få år siden har det simpelthen været et spørgsmål om overlevelse.

Lige nu går det faktisk ok, idet vi har fået kommunal opbakning, i hvertfald i de første par år med forøget støtte. Lige nu hænger vi fast i neglene.”

- Line Bering Sørensen, kommunikationsmedarbejder (Øst for Paradis)

Begge måtte dog gå af, da biografen blev afsløret i svindel med EUmidler og en ny struktur blev oprettet.

I 2007 satte den unge producer og datter af Ole Bjørn Christensen - Line Daugbjerg Christensen sig således i direktørstolen.

Historie Øst for Paradis blev grundlagt i 1978 af John Rosendorff, Flemming W. Larsen og Uffe Sloth Andersen. De syntes, Århus manglede en biograf for de anderledes film, der ikke fandt vej til byens øvrige biografer.

Efter københavnsk forbillede blev en hyggelig café etableret i forbindelse med de fire biografsale, hvor publikum kunne tale om filmene over en god kop kaffe.

I foråret 2009 var der igen forlydender om lukning af biografen. Med daværende rådmand i spidsen og på opfordring af en evaluering biografen, kom til til diskussion om etablering af en kommunalt støttet art cinema i det nye kulturprojekt på havnen.

Samme år gennemgik biografen en større renovering.

Lukningstruet Efter Line Daubjerg Christensen kom til stod biografen overfor en ny række problemer.

I 1981 trådte John Rosendorff og Flemming W. Larsen ud af selskabet. Ind på banen kom Ole Bjørn Christensen, som sammen med Uffe Sloth Andersen drev biografen frem til 2007.

Øst for Paradis ønskede dog ikke at flytte lokalitet.

Da Jacob Bundsgaard Johansen tiltrådte som ny kulturrådmand fik han dog talt parterne til rette, og en aftale kom i stand mellem ejeren af ejendommen, kommunen og Øst for Paradis. Fremtidsplanerne byder derfor på endnu en omgang renovering i Paradisgade.

53

Øst for Paradis

Innovation af film og nye medier i Århus Organisation Øst for Paradis er som kedetegnet ved en flad organisationsstruktur. Kendetegnet ved en sådan struktur er få eller i det ekstreme tilfælde ingen mellemledelse, således at de ansatte rapporterer direkte til den øverste ledelse.

Ledelse Line Daubjerg Christensen Teknisk og administrativt personale Kontor: 6 – heraf 3 på fuld tid.

Biograf: ca. 22 1 bogholder 6 operatører 7 faste barvagter 8 afløsere Biografen har desuden en ny praktikant hvert halve år.

Brugere Målgruppe: Øst for Paradis har ingen officiel nedskrevet, defineret målgruppe. De er dog opmærksomme på at den faktor, som gør, at folk kommer i biografen er høj uddannede - på tværs af alle andre sociologiske skel. Desuden mener de, at det aldersmæssigt

54

drejer sig om er studerende samt især kvinder.

Publikumsundersøgelser: Øst for Paradis har ikke selv gennemførte publikumsundersøgelser. Vores publikumsundersøgelse peger dog på, at de besøgende primært er personer som har taget (eller er i gang med) en mellemlang eller lang videregående uddanelse samt folk som har taget eller er i gang med gymnasielle eller handelsgymnaersielle uddannelser.

Prispolitik Ca. 65 kroner for en biografbillet.

Tilskud Århus kommune har tidligere støttet Øst for Paradis med en halv million kroner om året. Det beløb hæves efter den nye aftale fra 2009 med 200.000 kroner om året. (Dette beløb svarer dog til en tilsvarende huslejestigning, da ejeren af bygningen vil hæve huslejen efter ombygning og modernisering).

Det højere tal for 2009 forklarer biografen selv primært ud fra ”heldige” film i foråret som ”Vicky, Christina, Barcelona” samt ”Klassen”, som trak mange århusianere i biografen.

Netværk Støttegruppen Paradisets Engle: Paradisets Engle A/S ledes af en bestyrelse på fire personer: - Marius Lyhne-Knudsen (formand), lektor, cand. oecon.

- Leif Leer Sørensen (næstformand), kommunikationschef, arkitekt MAA - Else Kayser, formand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland - Hans Kjellund, advokat (H) (www.paradisbio.dk)

Antal aktiviteter Øst for Paradis viser lidt over 10 film hver dag (i snit).

Det vil sige ca. 3650 film om året.

Ambassadørkorps : Der er 17 personer, som hænger plakater ud på alle uddannelsesinstitutioner i Århus.

Desuden er Den kreative klasse (Florida) godt repræsenteret i biografen.

Publikumstal Billettal 2008: 61.000 Billettal 2009: ca. 80.000

Konklusion

Innovation af film og nye medier i Århus Samlet konklusion Med udgangspunkt i kortlægning af den Kulturelle kortlægning af Århus i efteråret 2009 og i forbindelse med Århus Kulturby 2017-projektet har denne opgave undersøgt institutionaliseringer i byen indenfor film og nye medier. Undersøgelsens tematiske fokus på vilkårene for innovation udgik fra en teoretisk tese om, at kulturel mangfoldighed og en stærk kreativ klasse er en forudsætning for en innovativ praksis, der i sig selv er en dynamo for oplevelsesøkonomien samt kulturel kreativitet og mangfoldighed i et bysamfund.

Kortlægningens tilgang til dette problem går gennem en anskueliggørelse af den innovative praksis i århusianske institutioner, der som cases repræsenterer de mediemæssige og funktionelle strukturer indenfor film og nye medier.

CAVI belyser som case, hvorledes innovation indenfor nye medier kan faciliteres gennem integrationen af den teknologiske udvikling af udtryksformer og den kunstneriske brug af disse i kulturproduktionen.

Centrets organisatoriske ramme om denne procesinnovation fremstod befordrende for et særligt tværfagligt krydsfelt mellem tekniske og æstetiske kompetencer, der rykker potentialet af digital visualiserings- og interaktivitetsteknologi ud fra en

gensidig udvikling af felternes horisonter. Således fremhæver denne del af kortlægningen betydningen af nærværende og tilgængelig teknologisk udvikling for Århus som kunstnerisk produktionsmiljø, samt perspektivet i en udvidet forståelse af kulturproduktionen gennem med forskningsbaserede målsætninger.

Med afsæt i to konkrete cases, Audio Move og Lommefilm som begge er innovative inden for deres specifikke område, argumenteres der i kortlægningens tredje afsnit for, at mobilmediet, i kraft af dets tilgængelighed, indeholder nogle unikke potentialer for didaktisk såvel som kunstnerisk og kulturel formidling og produktion. Mediet kan, såfremt forskning og formidling på området prioriteres økonomisk såvel som politisk, bidrage til at skabe en kulturel mangfoldig blandt byens borgere, samt være med til at markedsføre byen nationalt og internationalt.

Argumentationerne i Den danske kreative klasses undersøgelser af potentialerne i kompetenceklyngeperspektivet er til en vis grad blevet afprøvet i analysen af Filmby Århus’ specialiseringsog klyngekompetencer. De to udvalgte virksomheder har forskellige strukturer, visioner og forhold til erhvervsparken. De fokuserer i høj grad på økonomisk gevinst i produkterne, men vedkender, at dette ikke kan opnås uden en vis form for kreativ og innovativ tankegang. Filmby Århus har igangsat projekter og initiativer, der skal medvirke til at øge stedets potentiale og udvikling. Filmby Århus har gode forudsætninger for at definere sig stærkere som en kreativ kompetenceklynge, der ikke kun sætter aftryk i Århus og Vestdanmark, men også ud over disse områder. Århus 2017 bør bakke op om Filmby Århus’ arbejde for at blive en stærkere kompetenceklynge, så det kan blive et endnu stærkere ‘flagskib’ indenfor film og nye medier nationalt og internationalt.

Kortlægningens sidste afsnit præsenterede en analyse af de århusianske biografers potentiale for tiltrækning af Den kreative klasse og herigennem innovation til Århus med fokus på artcinemaen Øst for Paradis. I den forbindelse ser Øst for Paradis ud til at have stor tiltrækningskraft på Den kreative klasse og på folk med et højt uddannelsesniveau generelt.

Endelig blev der gjort opmærksom på det hul, som findes mellem de store potentialer for tiltrækning af innovativ arbejdskraft og Øst for Paradis´ mangelfulde visioner. Afsnittet konkluderede, at såfremt Århus ønsker en artcinema, der kan tiltrække og bibeholde innovative kræfter i Århus, bør biografen opnå både økonomisk og politisk tryghed for at udvikle mere langsigtede og visionære strategier, der i sidste ende

55

Konklusion

Innovation af film og nye medier i Århus kan gavne byen.

Opsummerende, kan det konkluderes, at der i Århus er store udviklingspotentialer i kraft af nyskabende produktionsmiljøer og innovative distributører af film og nye medier. På grund af faktorer som udbredelse og tilgængelighed, har audiovisuelle medier en stærk eksponeringskraft, og såfremt området støttes og prioriteres økonomisk og politisk, kan det bidrage positivt til byens kulturelle mangfoldighed, samt være med til at brande og markedsføre Århus lokalt, nationalt og internationalt.

Kildehenvisninger

Metode Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo: Klassisk og moderne samfunds teori, Hans Reitzel, 2007 Halkier, Bente: Fokusgrupper, Forlaget Samfundslitteratur og Roskilde Universitetsforlag, 2002 Krueger, Richard: Developing Questions for Focus Groups, Sage, London, 1997 (Uddrag) Kvale, Steiner: InterView – En introduktion til det kval56

itative forskningsinterview, Hans Reitzels forlag, 1997 Skot-Hansen, Dorte: “Why Urban Cultural Policies?” in Jill Robinson (red.) EUROCULT21 Integrated Report, Helsinki: EUROCULT21, Eurocities, 2005, s.

31-40 Undervisningsnoter om erkendelsesinteresser, undervisning ved Henrik Kåre Nielsen, Kulturel Kortlægning ES09, Aarhus Universitet, fredag 13. november 2009

Innovation Darmer, Per og Hansen, Lars Bo: ”Innovation i oplevelsesøkonomiens virksomheder” in Bærenholdt, J. O. og Sundbo, Jon (red.): Oplevelsesøkonomi – produktion, forbrug, kultur, Samfundslitteratur, 2007, s.

89-110 Forsknings- og Innovationsstyrelsen: “Forskning, udvikling og innovation i små og mellemstore virksomheder”, Analyse og Evaluering 21/2009,10-07-2009 http://www.fi.dk/filer/publikationer/2009/Forskning,_ udvikling_og_innovation/index.htm Pine, II B J og Gilmore, James H: Welcome to the

Experience Economy in Harvard Business Review, July-August 1998, s. 97-105 Sundbo, Jon: Tre grundopfattelser i innovationsteorien, Ledelse og Erhvervsøkonomi, Bind 58, 3, 1994 http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/leo/leo_0058-PDF/ leo_0058_84079.pdf

Oplevelsesøkonomi Bille, Trine og Lorenzen, Mark: Den danske oplevelsesøkonomi: afgrænsning, økonomisk betydning og vækstmuligheder, Frederiksberg: Samfundslitteratur 2008 Bærenholdt, Jørgen Ole og Sundbo, Jon (red.): Oplevelsesøkonomi: produktion, forbrug, kultur, Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur 2007 Kulturministeriet og Erhvervsministeriet:” Danmarks kreative potentiale: kultur- og erhvervspolitisk redegørelse”, 2000, http://www.kum.dk/graphics/kum/ downloads/Publikationer/Danmarks%20kreative%20 potentiale/Danmarks_kreative_potentiale.pdf (20.12.2009)

Konklusion

Innovation af film og nye medier i Århus

Den Kreative Klasse Florida, Richard: The Rise of the Creative Class, New York: Basic Books, 2002 Florida, Richard: Den kreative klasses flugt, Århus: Klim, 2005 Vaarst Andersen, Kristina & Lorenzen, Mark: Den danske kreative klasse, Århus: Klim, 2009 Individuelle afsnit

CH: CAVI Kulturhus Århus: Eksperten mener, Fremtidens Kulturhus projektets hjemmeside, offentliggjort 09-062009 (04-01-2010) http://www.kulturhusaarhus.dk/ kulturhusaarhus/KulturhusAarhus.nsf/links/A6B8FB1B 8B4F2F1DC12575D000311BE9 CAVI: Organization, The Centre for Advanced Visualization and Interaction hjemmeside, 2009 (04-012010)

http://www.cavi.dk/organization.php

slitteratur 2007, s. 111-134

Århus 2017: Visionen, Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017 projektets hjemmeside, 2009 (04-01-2010)

KMO: Filmby Århus

http://www.aarhus2017.dk/om-projektet/om-projektet/

Florida, Richard: The Rise of the Creative Class, New York: Basic Books, 2002

Klejs, Signe: CV, Kunstnerens’ hjemmeside, 2009 (04-01-2010)

Florida, Richard: Den kreative klasses flugt, Århus: Klim, 2005

http://www.cygne.dk/#post5

Vaarst Andersen, Kristina & Lorenzen, Mark: Den danske kreative klasse, Århus: Klim, 2009

Gejl Christensen, Jette: CV, TEKNE Productions’ hjemmeside, 2009 (04-01-2010)

Hjemmesider: Filmby Århus: http://www.filmbyaarhus.dk/, 04-012010

http://www.tekneproduktion.dk/wp-content/ uploads/2008/04/cv-jette-gejl-kristensen.pdf Regeringen: Danmarks kreative potentiale - Del 3: Den kreative alliance - kap 6, Kultur- og erhvervspolitisk redegørelse november 2000 http://www.oem.dk/ publikationer/html/kulturerhv/del3_6.htm

Kreativeklasse.dk: http://www.kreativeklasse.dk/, 04-01-2010 Radiator Film: http://www.radiatorfilm.dk, 04-01-2010

Hagedorn-Rasmussen, Peter og Sundbo, Jon: ”Ledelse af mennesker i oplevelsesvirksomheder” in Bærenholdt, J. O. og Sundbo, Jon (red.): Oplevelsesøkonomi – produktion, forbrug, kultur, Samfund-

Region Midtjyllands Cross Media: http://www.rm.dk/ regional+udvikling/vækstforum/indsats områder/ oplevelsesøkonomi/cross+media, 04-01-2010

57

Konklusion

Innovation af film og nye medier i Århus SynVision: http://www.synvision.dk, 04-01-2010

NKO: Lommefilm og Audio Move

in Kulturforvalternes nyhedsbrev, nr.32, december 2009, http://www.kulturforvalterne.dk/media/KonkurrenceEllerDannelse.pdf (31.12.2009)

Astman og Hansen: Invitation til konferencen ”Film og nye medier – Oplevelsesøkonomi og vækst”, 2008, http://www.iktforum.dk/dk/20080428_01.htm (21.11.2009)

Fuglsang, Lars: ”Flowmiljøer i oplevelser: publikums position i nye innovationsdynamikker” in Bærenholdt og Sundbo: Oplevelsesøkonomi: produktion, forbrug, kultur, Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur 2007

Bille, Trine og Lorenzen, Mark: Den danske oplevelsesøkonomi: afgrænsning, økonomisk betydning og vækstmuligheder, Frederiksberg: Samfundslitteratur 2008

Henriksen, Lars: ”Mobiltelefonens forrygende historie”, 2007, http://www.kristeligt-dagblad.dk/ artikel/260774:Historie--Mobiltelefonens-forrygendehistorie?all=1 (27.12. 09)

Bærenholdt, Jørgen Ole og Sundbo, Jon (red.): Oplevelsesøkonomi: produktion, forbrug, kultur, Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur 2007

Jantzen, Christian og Vetner, Mikael: “Oplevelsens psykologiske struktur” in Bærenholdt og Sundbo (red.).Oplevelsesøkonomi: produktion, forbrug, kultur, Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur 2007, s.27-49

Danmarks Statistik: ”Nøgletal om informationssamfundet – Danske tal 2007”, http://www.dst.dk/Statistik/ ags/IT/Noegletal/NinfoDK2007.aspx (27.12.2009) Duelund, Peter: Den danske kulturmodel: en idepolitisk redegørelse, Århus: Klim 1995, s.27-39 Fihl Jeppesen, Mia: ”Konkurrence eller dannelse” 58

Kortbek, Karen Johanne: ”Interaktive audiodramaer i byens rum”, in Christoffersen, E. E. (red.) Peripeti, vol. 11, 2009, s.43-54 Kulturministeriet: ”Kultur for alle – kultur i hele landet”, 2009,

http://www.kum.dk/sw90786.asp (21.12.2009) Skot-Hansen, Dorte: Byen som scene: kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet, Frederiksberg: Bibliotekarforbundet 2007 Skot-Hansen, Dorte: “Why Urban Cultural Policies?” in Jill Robinson (red.) EUROCULT21 Integrated Report, Helsinki: EUROCULT21, Eurocities, 2005, s.

31-40 Teater Katapult: ”Præsentation af Zoner”, 2009: http:// www.kunst.dk/statens-kunstfond/kunst-i-det-off-rum/ open-call/open-call-1-frist-15109/open-call-idebank/ zoner/ (3.1.2010) Yellow Arrow: ”Yellow arrow about”, [s.a.]: http://yellowarrow.net/v3/about.html (3.1.2010) Århus Festuge: “Media”, 2009: http://www.aarhusfestuge.dk/da/node/9 (05.1.2010) Århus Kommune: ”Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011”, 2008: http://www.aarhuskommune.dk/ files/aak/aak/content/filer/magistratens_4._afdeling/fritids_kulturforvaltningen/kultur_pdf/hjemmeside_2008/kulturpolitik/kulturpolitik_2008_11/KUL-

Konklusion

Innovation af film og nye medier i Århus TURPOLITIK_med_bilag_-_ENDELIG_VERSION_-_ PDF.pdf (20.12.2009) Hjemmesider I relation til Audio Move: http://www.katapult.dk/page18.aspx http://www.visitaarhus.com/danmark/da-dk/menu/turist/hvad-sker-der/hikuin/hikuin.htm http://www.experimentarium.dk/forsiden/udstillingerne/ hovedudstillingen/ego-trap/ http://www.lifepilot.dk/company/dk/index.jsp http://www.michaelvaleur.dk/index.htm I relation til Lommefilm: http://www.lommefilm.dk/ http://www.brightgreenyouth.org/page94.aspx http://www.slagelsebib.dk/archive/KALENDER/Bibliotekskalenderen_Boern.pdf http://www.aarhus.dk/default. asp?id=1277&AjrDcmntId=9124 http://headstartnetwork.ning.com/ http://seismonaut.dk/about/

LGP: Øst For Paradis

Undervisningsslides, Faget Strategisk kommunikation ved Anna Karina Kjeldsen, Institut for æstetiske fag, Aarhus Universitet

Dreehsen, Louise Lyck: «CinemaxX køber sig ind på Kino.dk», http://www.business.dk/medier-reklame/ cinemaxx-koeber-sig-ind-i-kino.dk, set d. 5/1-2010

Vaarst Andersen, Kristina & Lorenzen, Mark: Den danske kreative klasse, Århus: Klim, 2009

Kotler, Niels G.; Kotler, Philip og Kotler, Wendy I: “Choosing a Mission and a Core Strategy”, kap. 4, i: Museum Marketing and Strategy, Jossey-Bass, 2008 Krøyer, Birgitte: “Øst for Paradis nu med dokumentar”, http://aoa.dk/byen-rundt/artikel/oest-paradis-nu-meddokumentar, set d. 3/2-2010 Lammers, Anders Høeg: Paradis med nye fristelser, JP-Århus, 18/12-2009

Würtz , Hanne og Broberg, Mads Bonde: KRISEN I ØST FOR PARADIS: Øst for Paradis ser fremad, JPÅrhus, 24/1-2008 Århus Kommunes Kulturforvaltning: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. placering af og driftsforhold for en art cinema i Århus, Januar 2009

Hjemmesider: www.paradisbio.dk http://www.kino.dk/Biografer/BioCity-Aarhus.aspx http://www.cinemaxx.dk/aarhus/index.asp http://www.kino.dk/Biografer/CinemaxX-Aarhus.aspx http://www.kino.dk/Biografer/Metropol-Aarhus.aspx http://www.danske-biografer.dk http://www.nordiskfilm.dk/Film/Biografer/ http://www. Biozonen.dk

Nørskov, Peter: Paradiset bevares, Århus Onsdag, 2/9-2009 Nørskov, Peter: Vilje til at redde biograf, Århus Onsdag, 1/7-2009 Skot-Hansen, Dorte: “Why Urban Cultural Policies?” in Jill Robinson (red.) EUROCULT21 Integrated Report, Helsinki: EUROCULT21, Eurocities, 2005, s.

31-40

59

CinemaxX Århus M.P. Bruunsgade 25 8000 Århus C

CinemaxX

Innovation af film og nye medier i Århus CinemaxX Århus M.P. Bruunsgade 25 8000 Århus C Tlf.: 70 12 01 01 Mail: aarhus@cinemaxx.dk

Efter Nordisk Films køb af Sandrew Metronomes biografer er CinemaxX i dag eneste store konkurrent.

Cinemaxx driver tre multiplex-biografer i Danmark alle i tilknytning til butikscentre. Ud over Odense og København ligger den sidste i Århus.

Biograf: CinemaxX Århus, beliggende i Bruuns Galleri, er en del af en tyskejet kæde. Biografen har 8 sale, 2000 pladser og to af Jyllands største lærreder.

Profilmæssigt ligger biografen især i konkurrence med Biocity. Den slår på god siddekomfort, lækker lyd og billeder samt den nyeste biografteknologi. Biografen viser primært de store danske samt udenlandske film.

CinemaxX Århus, i Bruuns Galleri, åbnede i oktober 2003 med 8 sale og 2000 pladser.

Biografens historie CinemaxX er en tyskejet biograf kæde, der blev grundlagt i 1977.

Kæden består af 46 biografer i Tyskland og Danmark med over 88.000 sæder i alt. Virksomheden har hovedsæde i Hamburg.

Ved sit indtog på det danske marked i 2000 brød CinemaxX de monopollignende tilstande som Nordisk Film biograferne havde opnået gennem mange års opkøb på det danske biografmarked.

slår hvilke publikumsgrupper, som bruger biografen.

Dog understreger supervisor Jacob Skriver, at det er alle slags mennesker, som kommer i biografen, da filmene rammer bredt og forskelligt. Derfor er deres målgruppe også alle i Århus-området, og han mener, at de rammer alle alderssamt uddannelsesgrupper.

Fakta: I løbet af syv uger så 85.000 århusianere filmen ”Avatar” i 3D (Kilde: CinemaxX).

Formål At tilbyde gode biografoplevelser i Århus.

Ledelse Carsten Siebert Jacob Skriver, supervisor

Vision At tilbyde de bedste og største biografoplevelser med komfort og teknologi i Århus.

Teknisk og administrativt personale Personale hos CinemaxX I Århus: Biografen har 90 medarbejdere fordelt på fire afdelinger: Billet:

25 Kontor/koncession:

25 Piccoloer = ungarbejdere 25 Operatører:

10

Antal aktiviteter Biografen kører ca. 300 forestillinger om ugen.

Brugere CinemaxX havde i 2009 ca. 600.000 gæster.

Desuden oplyser supervisor Jacob Skriver at CinemaxX i julen havde 63% af markedsandelen på det århusianske biografmarked.

Biografen har ikke selv brugerundersøgelser, der fast-

61

BioCity Århus Skt. Knuds Torv 15 8000 Århus C Tlf.:70 13 12 11 Biograf: BioCity Århus har 9 sale. Biografen var Danmarks første THX-godkendte biografkompleks med sale opkaldt efter biografer, der har ligget i Århus gennem tiderne. Biografen kan vise film i 3D. BioCity i Århus er den ene af byens to Nordisk Film Biografer. Nordisk Film biograferne består af 17 moderne biografer i Danmark og én i Norge med i alt 117 sale og mere end 18.000 sæder.

BioCity Århus Skt. Knuds Torv 15 8000 Århus C

Biografens historie: Biografen åbnede i 1995 med 5 sale. Det var Danmarks første THX kompleks. Biocity blev udvidet i 1998 med yderligere 4 sale til i alt ni sale alle THX godkendt. Salen 1 er i august 2004 udstyret med udstyr til digital filmforevisning og fra december 2009 DIGITAL 3 D.

Biocity

Innovation af film og nye medier i Århus Antal aktiviteter Biocity har omkring 300 forestillinger om ugen.

Vision “Egmonts vision er at være den mest attraktive mediekoncern for medarbejdere, samarbejdspartnere og forbrugere. Hos Nordisk Film har de fortolket dette som ønsket om at være den mest attraktive leverandør af underholdning indenfor film, tv, spil og musik.

De ser sig selv som en virksomhed med vidtrækkende historiske rødder og en stærk kultur. Men samtidig er vi en virksomhed, der stormer fremtiden i møde og altid er på forkant med udviklingen. Kun med tilfredse og forskellige medarbejdere, der løfter i fælles flok, kan Nordisk Film eksistere. Det kan godt være, at Nordisk Film er den mest producerende filmmaskine i Norden gennem tiderne. Men som arbejdsplads fremhæver de, at de aldrig har haft maskinelle ambitioner.

Vi er stolte af vores isbjørn. Og vi er stolte af hver især at være isbjørne” (Egmont)

Brugere Nordisk Film havde i alt i 2009: 53.7600 gæster i Århus.

Nordisk Film sælger ca. halvdelen af samtlige biografbilletter i Danmark – det vil sige 5,4 millioner i 2007.

Målgruppe: Biocity viser de store mainstreamfilm, påpeger Jacob Elkjær (biograf og marketingsdirektør for Nordisk Film i Århus). Derfor er målgruppen er alle I Århus. Om målgruppen forklarer han: “Biocity henvender sig til alle I Århus. I forhold til CinemaxX, som vi sammenligner os med, har vi en anelse bedre fat i det lidt ældre publikum, det er mere kvindeligt. Groft sagt er vi gode til kvinder mellem 20-25 år, mens CinemaxX er gode til drenge mellem cinemaxx 13-20 år”. (Jacob Elkjær).

Økonomi Biografen ønsker ikke at opgive specifikke oplysninger omkring økonomi. Dog er oplysningerne for Egmont koncernen, som ejer Nordisk Film og dermed Biocity offentlige tilgængelige: Årsregnskab Egmont koncernen 2008 Nøgletal (mio EUR)

2008 Nettoomsætning

1.565 Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA)

100 Resultat før skat (EBT) 15 Resultat efter skat (EBT) 3 Egenkapital

382 Balancesum

1.112 Donationer

6

Ledelse Jacob Elkjær, Salg og marketing direktør.

Jens Schaefer, Biografchef Teknisk og administrativt personale Biocity i Århus har 60 ansatte.

63

Metropol Ă…rhus Tordenskjoldsgade 21 8200 Ă…rhus N Tlf.: 70 13 12 11

Metropol

Innovation af film og nye medier i Århus Metropol Århus Tordenskjoldsgade 21 8200 Århus N Tlf.: 70 13 12 11 Biograf: Metropol af en Nordisk Film biograf med placering på Trøjborg. Biografen rummer 5 sale med i alt 548 sæder. Biografens profil er at vise de populære mainstram film men også de populære kunstfilm.

Desuden er Metropol værter for Gay and Lesbian Filmfestival. Biografen er derfor i sin profil den som ligger Øst for Paradis nærmest. Samtidig supplerer den Biocity (også nordisk Film biograf i Århus) fint, eftersom denne slår på de store mainstramfilm og god lyd og moderne teknologi.

Målgruppe: Jacob Elkjær (biograf og marketingsdirektør for Nordisk Film i Århus) påpeger, at Metropol viser smallere film end deres biograf Biocity. Derfor er det også et mere modent publikum. I forhold til uddannelse ser det dog ikke anderledes ud end i Biocity.

“Biocity det kan godt være sådan lidt fis og ballade, Metropol er mere rolig og med en tilknytning til universitetet. Metropol viser de lidt mindre film. Metropol har ikke den rigtige kapacitet til de store film, fordi biografen er for lille.”

- Jacob Elkjær (biograf og marketingsdirektør for Nordisk Film i Århus)

Formål At tilbyde gode og hyggelige biografoplevelser i Århus.

Brugere Nordisk Film havde i alt i 2009: 53.7600 gæster i Århus. Nordisk Film sælger ca. halvdelen af samtlige biografbilletter i Danmark – det vil sige 5,4 millioner i 2007.

65

Lommefilm

Innovation af film og nye medier i Århus Lommefilm, Århus v. Martin Spenner Vestergade 49B 8000 Århus C Lommefilm har som de første i Danmark arbejdet med film optaget på mobiltelefonen. I flere år har Lommefilm afviklet filmkonkurrencer, workshops, festivaler, udviklet undervisningsmateriale og i det hele taget afprøvet mulighederne for dette nye medie. Udgangspunktet er, at dyrt og teknisk krævende udstyr ikke er en forudsætning for at fortælle, hvad man har på hjertet.

Lommefilm arbejder først og fremmest med brugergenereret indhold. Det vil sige film, som er skabt af brugere, der som udgangspunkt er amatører. Lommefilms rolle er dels at sætte brugerne i gang, dels at støtte processen så de film, de modtager, kvalificeres.

Desuden er de meget opmærksomme på, at brugerne får en god oplevelse, når de arbejder med mediet.

Lommefilm som redskab Lommefilm har stor succes med at bruge film på telefonen som læringsværktøj. De unge, som Lommefilm arbejder med, er generelt meget begejstrede for at arbejde med Lommefilm, og underviserne bekræfter,

66

at mediet aktiverer og involverer de unge, hvilket også er deres helt overordnede erfaring.

Formål At skabe aktive medproducenter frem for passive konsummenter og fokusere på mobilkameraets positive brug (frem for fx “happy slapping”).

Vision Den overordnede vision er at skabe tilgængelighed, involvering og aktivering – herunder at gøre det så nemt og tilgængeligt som overhovedet muligt at kunne arbejde med film i undervisningen. At udbrede forståelsen af, at det ikke er så svært at arbejde med mobiltelefoner. Endvidere er det et mål at gøre de fleste af projekterne landsdækkende.

Ledelse Lommefilm tegnes af Martin Spenner og Kasper B. Olesen, henholdsvis cand. mag i Kulturformidling og cand. mag. i Film- og Medievidenskab. Begge har en baggrund inden for film og undervisning hos integrationsprojektet ”Salaam DK”.”

Brugere Skoleelever og lærere

Aktiviteter Pt. 3 igangværende projekter: • “Sluk Solariet”: En mobilfilmkonkurrence med budskabet: lav en film, hvor du advarer dine kammerater om, hvor farligt det er at tage sol. Løber fra 19.oktober – 10. november.

• “Vindens Dag”: Opgaver om vindmøller og vindenergi med forskellige sværhedsgrader. Sitets (lommefilm.dk) brugere nominerer de bedste videoer og en jury vælger de endelige vindere. 12.november 09.

• “Skyd en bog”: Invitation til elever i alle landets 5.-10. klasser om at indsende anmeldelser af udvalgte bøger ”skudt” med mobilen.

Alle indsendte anmeldelser deltager i konkurrencen om at vinde årets ”Årets Reuter”, som uddeles til den bedste anmeldelse ved en stor event i Den Sorte Diamant i København. ”Skyd en bog” er en del af læselystkampagnen under Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Tidligere projekter: • “Det store frikvarter” (2009): Skoleelever filmede 90 sekunders film om en af deres bedsteforældre.

• “60 sekunder til at løse verdens største problem”: Konkurrence om deltagelse i klimacampen Bright

Lommefilm

Innovation af film og nye medier i Århus

• •

Green Youth i Sønderborg 2009. “Øjeblikket” (Konkurrence 2008).

“Go ahead punk – make my video” (2007): Mulighed for at skyde en musikvideo til et af 3 danske bands: Band Ane, The Fashion og The River Phoenix.

Sponsorer/tilskud Århus Kommune, Nordisk Film Fonden, Det Danske Filminstitut, Kræftens Bekæmpelse, Børnekulturhus Århus, Århus Festuge, Filmby Århus, Tuborg Fonden, Deluca Film, MetroXpress og forlaget GeGe.

Desuden afholdelse af: • Lommefilmfestivalen 2008 • ”Skru ned for solen mellem 12 og 15”.+ en åben konkurrence. Landsdækkende event, med workshops i Danmarks 5 største byer. Samarbejde med Århus Kommunes Biblioteker (Henrik Fink Isaksen) og Århus Festuge.

Samarbejder • Om Sluk solariet: Tryg Fonden, Kræftens Bekæmpelse • Om Vindens Dag: Forlaget Matematik, @ventures, Eviden, Danmarks Matematiklærerforening, Vestas, Frederiksen • Om Skyd en Bog: Styrelse for Bibliotek og Medier, Det Danske Filminstitut • Om Lommefilmfestivalen: Århus Kommunes Biblioteker

67