Godsbanen by Aarhus 2017

En kortlægning af Godsbanens potentialer Indledning....................................................................................................... 2 Kortlægningens anbefalinger.......................................................................... 3 Del 1 Introduktion til kortlægningen af Godsbanen......................................... 5 1.1 Baggrund for kortlægning af Godsbanen i forhold til 2017.................... 5 1.2 Metodiske refleksioner - dataindsamling og fremgangsmåde ............... 7 1.3 Opsamling........................................................................................... 11 Del 2 Kortlægning af interessenter ............................................................... 11 2.1 Produktionscentrets aktive interessenter ............................................ 14 2.2 Alternative interessenter ..................................................................... 16 2.2.1 Virtuel kortlægning ....................................................................... 16 2.2.2 Nuværende brugere af Godsbanen.............................................. 20 2.3 Opsamling........................................................................................... 22 Del 3 Kortlægning af potentiale og udfordringer ........................................... 22 3.1 Fra interessenter til potentialer............................................................ 22 3.2 Brugerinddragelse............................................................................... 25 3.2.1 Processen .................................................................................... 25 3.2.2 Fremtidige brugere af Godsbanen................................................ 28 3.2.3 Publikum....................................................................................... 30 3.3 Samarbejde og synergi ....................................................................... 32 3.3.1 Nye samarbejder mellem Godsbanens aktører ............................ 33 3.3.2 Samarbejde i forhold til vækstlag ................................................. 36 3.3.3 Eksterne samarbejder .................................................................. 38 3.4 Internationalt potentiale....................................................................... 39 3.5 Opsamling........................................................................................... 41 Del 4 Perspektiver på mulige indsatsområder .............................................. 42 4.1 Godsbanen som fusionsproces........................................................... 42 4.2 Fremtidige samarbejder og organisering ............................................ 44 4.3 Perspektiv 2017: etableringen af et kreativt miljø................................ 46 Del 5 Afslutning ............................................................................................ 48 Litteraturliste og bilagsoversigt Bilagsmateriale

s.1 af 51

En kortlægning af Godsbanens potentialer Indledning ”Om 10 år sprudler Godsbanen af liv og virkelyst. Godsbanen er blevet et helt centralt omdrejningspunkt for produktion af kunst og kultur i Århus. Der vil være et væld af forskellige typer af kunstnere og kulturproducenter. Samtidig er godsbanen et udstillingssted for en lang række af de ting, som Århus er rigtig god til. Selv om vi er to år efter 2017, så har kulturhovedstadsprojektet sat et stærkt aftryk på det samlede kulturliv i Århus.” (Udtalelse Jacob Bundsgaard Johansen, mail, d. 26. november 2009) Således lyder rådmand Jacob Bundsgaard Johansens fremtidssyn på det kommende produktionscenter på Godsbanen, hvorved han understreger Godsbanens betydning for kulturmiljøet og for byen som helhed. Godsbanen er derfor særdeles interessant i forhold til en kortlægning af kultursektoren i Århus. Kortlægning af Godsbanen adskiller sig fra de øvrige kortlægninger ved at beskæftige sig med en endnu ikke eksisterende organisation. I stedet tager denne kortlægning udgangspunkt i processen omkring etableringen af Godsbanen samt de muligheder, dette giver for at kortlægge alternative, tværkunstneriske aspekter i den kulturelle sektor samt en mangfoldighed af kulturaktører. Kortlægningen sigter at afdække Godsbanens interessenter – både de, der aktivt involverer sig eller bliver inddraget i processen og de mere ”usynlige” interessenter. Samtidig kortlægges også de potentialer og udfordringer, som projektet omkring Godsbanen rummer. Dette leder frem til et blik på nogle indsatsområder, der kunne være relevante både i forhold til den forestående etableringsproces og i et mere langsigtet perspektiv i forhold til Godsbanens rolle i det århusianske kulturmiljø. Undersøgelse er således struktureret omkring fire overordnede dele: 1) baggrunden for kortlægningen af Godsbanen

s.2 af 51

2) en kortlægning af Godsbanens interessenter 3) en kortlægning af Godsbanens potentialer og udfordringer 4) et fremtidigt perspektiv på mulige indsatsområder Allerførst vil rapporten imidlertid præsentere et opsamlende perspektiv på nogle af de anbefalinger, som undersøgelsen er nået frem til. Hvis der ønskes et kort overblik over faktuelle informationer om Godsbanen henvises til bilag 4.

Kortlægningens anbefalinger Kortlægningen af Godsbanen har vist sig at rumme en række anbefalinger i forhold til håndteringen af de potentialer og udfordringer, der er forbundet med etableringen og realiseringen af produktionscentret. På baggrund af rapportens kortlægning

interessenter,

brugerinddragelse,

samarbejder

internationalt udblik tegner der sig et billede i forhold til anbefalinger, der med fordel kan opstilles kronologisk. Det retter sig mod a) processen nu og her, b) når Godsbanen står færdig og c) i et fremtidigt perspektiv med særligt fokus på 2017-projektet. Men først kan der fremhæves en generel anbefaling, der er aktuel til enhver tid på Godsbanen og derfor er relevant for alle tre perioder. Generel anbefaling: -

Brugerinddragelse som et centralt element på samtlige af de områder, hvor brugerne har mulighed for at få reel indflydelse. Det er vigtig at indflydelseselementet altid er til stede, så man ikke mister brugernes tillid, og at der hver gang er nogle overordnet rammer for måden, hvorpå man inddrager brugerne. Brugerinddragelse er relevant både i forhold til etableringsprocessen, den fremtidige organisering af Godsbanen, men derudover også i forhold til andre initiativer i forbindelse med 2017projektet.

s.3 af 51

Anbefalinger nu og her: -

Man bør også være opmærksom på de pilotprojekter og det potentiale, de interessenter, der måske ikke får base på Godsbanen i 2012, rummer. Kendskabet til disse kan være givende i forhold til andre kulturelle initiativer – fx. i forhold til et 2017-perspektiv.

Det er vigtigt med respekt og forståelse for konsekvenserne af de forandringer, de forskellige aktører undergår i forbindelse med at rykke ind på Godsbanen. Forandringer kan blandt andet forekomme i forhold til organisatorisk og kulturel identitet både hos institutionerne og hos de enkelte individer.

Man skal være opmærksom på, at den kommende kultur på Godsbanen allerede i den igangværende etableringsproces er ved at blive dannet. Derfor er det vigtig at fokusere på de relationer og den kommunikation, der eksisterer i de nuværende aktiviteter og samarbejder – fx. i et initiativ som den etablerede Mellemgruppe.

Anbefalinger til når produktionscenteret er en realitet: -

Fokus på stabilisering og lokal forankring skal etableres. Samtidig skal den

kommende

organisation

sikre

rammerne

for

dynamisk

produktionscenter i udvikling. Det kan fx. sikres ved at lade 10% af de fysiske faciliteter står til rådighed for kortere projekter. -

Man bør tage højde for, at de forskellige interessenter arbejder ud fra nogle forskellige præmisser, som er specifikke for de enkelte kunstarterne men også for de århusianske kulturmiljøers særegne karakteristika.

Der skal skabes en balancegang mellem de relevante institutioners egne profiler og den overordnede profil for produktionscentret.

At fremme en synergi gennem samarbejder og interaktion med allerede eksisterende aktiviteter og festivaler i Århus og understøtte muligheder for nye samarbejder og initiativer internt på Godsbanen.

s.4 af 51

Fremtidige anbefalinger – på vej mod 2017: Når den lokale forankring er ved at stabilisere sig, kan man med fordel

arbejde mere målrettet i forhold til internationale samarbejder og samarbejder med fx. uddannelsesinstitutioner, kreative erhverv og andre kulturinstitutioner – lokalt, nationalt og internationalt. Det kreativt miljø, der skabes på Godsbanen, kan ses som en katalysator

og et erfaringsgrundlag i forhold til at udbrede et kreativt miljø til resten af byen.

Del 1 Introduktion til kortlægningen af Godsbanen 1.1 Baggrund for kortlægning af Godsbanen i forhold til 2017. Man kan spørge sig selv, hvorfor det er interessant at kortlægge Godsbanen nu, hvor den endnu ikke er etableret? Men det er det af flere årsager. For det første er Godsbanen et af de aktuelle projekter i Århus, som skal være med til at ”forvandle bybilledet og styrke Århus som en levende, skabende og internationalt orienteret storby”1. Derfor er det relevant at se på, hvordan Godsbanen allerede i et tidligt stadie udvikler sig i forhold til stedets politiske visioner og 2017’s visioner. Samtidig er kortlægningen af Godsbanen i et 2017perspektiv med til at sætte fokus på, at Århus tør tænke nyt og innovativt i forhold til udvikling af kultur- og kunstproduktion generelt. For det andet fortages denne kortlægning i relation til en større kulturel kortlægning af kultursektoren i Århus. I den forbindelse har Godsbanen en væsentlig rolle at indtage, eftersom det nye produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur rummer et, for de fleste, endnu ukendt eller udefineret potentiale, der kan bidrage til realiseringen af de mangler og efterspørgsler, de øvrige

kortlægninger

enkeltkunstarterne

peger

på.

Også

denne

sammenhæng kan Godsbanen spille en vigtig rolle i forhold til arbejdet hen mod Århus som Europæisk Kulturby i 2017. Flere af de SWOT-analyser, der blev 1

Informationsmappen: 2017 Århus Europæisk Kulturhovedstad, paper om Aktuelle projekter i Århus, s. 2

s.5 af 51

udarbejdet i forhold til de forskellige kunstarter i perioden 8.-25. juni 2009, peger også på Godsbanen som en kilde til nye muligheder.2 For det tredje har etableringen af Godsbanen et tværkunstnerisk udgangspunkt, hvor flere kunstarter kommer til at udfolde sig under samme tag. Det skaber et potentiale for tværkunstneriske samarbejder, bedre udnyttelse af diverse ressourcer, nye og inspirerende netværk mv. Denne kortlægning af Godsbanen er derfor relevant i forhold til en kortlægning på tværs af kunstarter. Godsbanen skaber som sagt en række nye potentialer, men selvfølgelig også nye udfordringer, hvilket vil blive uddybet, analyseret og diskuteret i denne rapport. For det fjerde giver en kortlægning af Godsbanen mulighed for at få et overblik over de kulturaktører i Århus, der har interesse i det kommende produktionscenter på Godsbanen. Disse interessenter er blevet kortlagt ud fra en hypotese om, at der er nogle aktive interessenter, men også en række mindre synlige interessenter, der endnu ikke har engageret sig i den igangværende etableringsproces, men på anden måde udviser interesse i Godsbanen. Denne kortlægning går således på tværs af kunstarterne og ser på de potentialer og udfordringer, der tilbydes det århusianske kulturliv i kraft af etableringen af Godsbanen – både nu, i realiseringen og i fremtiden. Det overordnede kortlægningsprojekts formål er bl.a.: -

at se på potentiale og behov for kultursektorens udvikling

at se på sammenhæng mellem kulturudbuddet og dets brug/anvendelse og hvordan det kan udvides/udvikles.

at se på hvordan kulturlivet organiseres, og hvordan man kan understøtte dets udvikling gennem viden/organisering

at få et output, der ud over 2017-projektet kan anvendes af kommunen, fx med henblik på identificering af samarbejdsflader.3

http://www.aarhus2017.dk/processen/kulturel_kortlaegning/temadage_pa_bymuseet_juni_2009/ den 04.01-2010) 3 Disse formål er hentet fra handoutet 2017 kortlægningsprojekt – institut for Æstetiske Fag, Efteråret 2009, s. 2 – udleveret torsdag d. 03.09-1009

s.6 af 51

Denne kortlægning af Godsbanen forholder sig i mere eller mindre grad til alle disse forhold, og kortlægningen kan med fordel anvendes i forhold til følgende områder, som det overordnede kortlægningsprojekt også fremhæver: -

som baggrund for drøftelser/forslag med henblik på en strategisk indsat i forbindelse med Århus kommunes kulturplan 2012-2016 samt øvrige kommuners kulturplaner og Århus Europæisk Kulturby 2017

som afsæt for specifikke indsatser, som kan styrke kulturlivet

som basis for individuelle ”visions/strategiplaner” for institutioner / sektorer.4

Det tværgående perspektiv og de nye potentialer, der tilbydes kulturlivet i Århus, synes derfor at underbygge relevansen af at kortlægge Århus’ kommende produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på Godsbanen. 1.2 Metodiske refleksioner - dataindsamling og fremgangsmåde Kortlægningen af Godsbanens potentialer er speciel, fordi den som sagt tager udgangspunkt i en endnu ikke etableret institution. Det giver naturligvis nogle andre

præmisser

for

kortlægning

dataindsamling

end

øvrige

kortlægninger af kultursektoren, der typisk tager udgangspunkt i allerede eksisterende organisationer eller arrangementer. I dette afsnit følger en præsentation af det materiale, der ligger til grund for undersøgelsen og dertilhørende metodiske overvejelser. Overordnet kan man opdele materialet i to dele: 1) allerede eksisterende, officielle dokumenter i relation til Godsbanen såsom kulturpolitiske indstillinger og rapporter, og 2) empirisk materiale, genereret i forbindelse med kortlægningen. Sidstnævnte lader sig igen inddele i flere underkategorier: Interessentinddragelse i form af brugerundersøgelse, interviews og workshops; Statistisk dataindsamling i forhold til antallet af interessenter, repræsentation af kunstarter og ressourcer; samt egne observationer af interessenter og brugere af Godsbanen indsamlet i forbindelse med deltagelse i bl.a. offentlige seminarer og møder omkring etableringen af produktionscenteret.

Ibid., s. 3

s.7 af 51

Materialet er indsamlet for at foretage en kortlægning på flere niveauer: 1) Overblik over interessenter og brugere i forbindelse med Godsbanen, (kvantitativt aspekt) 2) Indblik i forskellige kulturaktørers interesse i Godsbanen herunder udøvere såvel som forvaltere og politikere, (kvalitativt aspekt) Helt konkret består det empiriske baggrundsmateriale genereret i forbindelse med kortlægningen af følgende: -

Publikumsundersøgelse: Institut for Æstetiske Fag har i forbindelse med kortlægningen

kultursektoren

Århus

foretaget

række

publikumsundersøgelser. I forbindelse med Godsbanen blev der særligt uddelt spørgeskemaer til kulturarrangementet One Love City Remix på Godsbanen under KulturNatten, 25 besvarelser -

Afholdelse af internationalt seminar om Godsbanens organisering d. 28. og

29.

oktober

2009

indeholdende

internationale

nationale

oplægsholdere samt workshop for interessenter. I alt deltog 72 personer og 6 oplægsholdere -

Interviews med tre nøglepersoner i forhold til etableringen af Godsbanen.

Data

fra

fire

onlinefora

med

tilknytning

til

Godsbanen.

Facebookgrupperne ”Godsbanen”, ” Godsbanen ♥ Vækstlaget”, ”I DO ART STUDIOS” og ”Instituttet for B.U.K. F.” -

Information om ansøgere og optagne på I DO ART STUDIOS, som i perioden november 2009 til maj 2010 administrer en række mindre kunstnerstudier

på

den

øverste

etage

Godsbanens

gamle

administrationsbygning. 32 ansøgere heraf halvdelen optaget. -

Kulturhus Århus optegnelser over tidligere og nuværende brugere af Godsbanen.

Registrering af tilmeldte til nyhedsbrevet fra godsbanen.dk administreret af Kulturforvaltningen. 170 tilmeldte

Beskrivelse af ”Instituttet” beliggende i Godsbanens anneks mod syd, administreret af Bureau Detours i perioden august 2009 til sommeren 2010

s.8 af 51

Deltagerobservationer af offentlige arrangementer i forbindelse med etableringen af Godsbanen: •

Offentligt møde under titlen: Hvor er godsbaneprojektet nu - og hvad er de næste skridt? tirsdag d. 26. maj 2009 kl. 19.00-21.00, arrangeret af Kulturforvaltningen

•

Offentligt møde omkring organisationen af Kulturproduktionscenteret på Godsbanen tirsdag d. 8. september 2009 fra kl. 19.0021.00 arrangeret af Kulturhus Århus. Tema: Kreativ ledelse af Kulturproduktionshuset på Godsbanen

•

Visionsworkshop om produktionscenteret på Godsbanen, tirsdag d. 24. november 2009 kl. 13.00-19.00, arrangeret af Teater Katapult

•

Møder i Mellemgruppen til Godsbanen

•

Besøg på I DO ART STUDIOS og Bureau Detours’ ”Instituttet”

Som det fremgår af overstående har vi, som del af den generelle kortlægning på Institut for Æstetiske Fag, foretaget en mindre publikumsundersøgelse via spørgeskemaer i anledningen af arrangementet One Love City Remix på Godsbanen under KulturNatten d. 9. oktober 2009. Det siger sig selv, at det er vanskeligt at kortlægge publikummet til en endnu ikke etableret institution. Samtidig er det endnu ikke fastlagt, i hvilken grad Godsbanen skal være åben for

publikum,

hvordan

fordelingen

mellem

produktionscenter

præsentationsscene bliver. Undersøgelsen vil derfor ikke i sig selv danne grundlag for en analyse, men er interessant i sammenstilling med de publikumsundersøgelser, der er blevet lavet i sammenhæng med de øvrige kortlægninger på Instituttet, fordi de kan give nogle indikationer om et potentielt publikum på stedet. Som mange af de øvrige kortlægninger af kultursektoren i Århus rummer denne også en inddragelse af de udøvende kulturaktørers perspektiv. Men i stedet for fokusgrupper blev der i denne sammenhæng arrangeret et åbent, internationalt seminar bestående af både internationale og nationale oplæg og debatter samt en række workshops for interessenter fordelt på fem temaer

s.9 af 51

omhandlende organiseringen af Godsbanen. Denne form er valgt for at komplimentere udgangspunktet for den overordnede kortlægning, som det fremgår af projektbeskrivelsen Kortlægning af Århus – som grundlag for forberedelse til Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017:

•

der

arbejdes

indenfor

rammen

Århus

kommunens

borgerinddragelsesmodel, og at der inviteres til deltagelse i processen •

at der arbejdes med utraditionelle kreative processer i udformning og realisering5 Kortlægningen af Godsbanens potentialer adskiller sig også ved at

beskæftige sig med mindre synlige kulturaktører med interesse i eller forbindelse til Godsbanen. Disse er selvsagt vanskelige at dokumentere på traditionel vis, fordi de ikke markerer sig som øvrige interessenter ved at deltage aktivt i den politiske proces og de brugerinddragende arrangementer, der har været omkring Godsbanen. Derfor er kortlægningen af Godsbanen blevet suppleret med en virtuel kortlægning via. bl.a. Facebook, hvor særligt fire fora er interessante i forhold til Godsbaneprojektet. Som tidligere nævnt, er der foretaget tre uddybende interviews med nøglepersoner i forbindelse med etableringen af Godsbanen. Der er tale om afgående Kulturrådsformand Jacob Bundsgaard Johansen, i kraft af rollen som formand for den politiske styregruppe for Godsbanen, Lars Davidsen, projektleder for Godsbanen på Kulturforvaltningen samt Jette Sunesen, kulturmedarbejder på Kulturhus Århus. De tre er centrale, fordi de på forskellig vis har et indgående kendskab til vilkårene for et produktionscenter på Godsbanen:

Jacob

Bundsgaard

Johansen

som

repræsentant

fra

det

kulturpolitiske miljø omkring Godsbanen, projektleder Lars Davidsen i kraft af et overblik over processen omkring etableringen af et produktionscenter og Jette Sunesen fra Kulturhus Århus i kraft af Kulturhus Århus’ mangeårige erfaring med tværkunstneriske projekter og samarbejde med en række af de kommende

Århus 2017, Projektbeskrivelse: Kortlægning af Århus – som grundlag for forberedelse til Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017, p. 4

s.10 af 51

brugere af produktionscenteret. Samtidig er både Kulturforvaltningen og Kulturhus Århus interessante, fordi begge i fremtiden skal indgå i på Godsbanen. Kulturforvaltningen flytter ind på Godsbanens øverste etage, og det er bestemt, at Kulturhus Århus’ ressourcer skal indgå i driften af det fremtidige produktionscenter: ”En krumtap i en fremtidig driftsorganisation for produktionscenteret på Godsbanen vil være de ressourcer – personalemæssige, økonomiske og fysiske - der i dag findes hos Kulturhus Århus.” (Kulturen på skinner, 2008, s. 3). 1.3 Opsamling Det er således fordelagtigt at kortlægge Godsbanen i forhold til et 2017perspektiv med henblik på at afdække tværkulturelle aspekter af kultursektoren og et centralt, nyt mulighedsfelt for en række kulturaktører. Netop i kraft af den igangværende proces er der en stor mængde datamateriale, som er relevant i forhold til kortlægningen, og som giver mulighed for at få et indblik i en bred skare af kulturaktører. Den følgende del vil fokusere på disse kulturaktører.

Del 2 Kortlægning af interessenter I denne del vil der blive set nærmere på hvilke interessenter, der gør sig gældende i forbindelse med Godsbanen. Eftersom produktionscenteret er et langsigtet projekt i et dynamisk, udviklende kulturmiljø, hvor kulturaktører udvikler sig, nye aktører opstår og andre forsvinder, vil det nødvendigvis betyde, at stedets interessenter ligeledes vil udvikle og ændrer sig, hvilket også påpeges i byrådsindstillingen Rammerne for Kulturproduktionscentret for scene, billedkunst og litteratur på Godsbanegården: ”Verden kan/vil se anderledes ud om 3 år (eller 10 år), herunder kan andre lejere være mere relevante, set i forhold til indholdet på Godsbanen og kerneprincippet kulturelle kompetencer.” (Byrådsindstilling 26. maj 2008, s. 10). Eksempelvis er en af de politiske visioner med stedet at gøre produktionscenteret attraktivt internationalt (Byrådsindstilling 26. maj 2008, s. 5), hvilket vil betyde, at også internationale

s.11 af 51

interessenter med tiden vil melde sig på banen. Denne kortlægning vil imidlertid være et billede af den nuværende interessentsituation særligt med fokus på de århusianske interessenter, og kan dermed give et praj om Godsbanens potentialer for udvikling, hvilket vil blive behandlet i del 3. De

kulturpolitiske

grundlag

for

produktionscenteret

peger

på,

Godsbanen er tiltænkt at dække et bredt spekter af interessenter. I ovenfor nævnte

byrådsindstilling

beskrives målgruppen

for

produktionscenterets

brugere således: ”Med produktionscenteret skabes professionelle produktionsvilkår for kunstnere,

kulturgrupper,

kulturentreprenører

andre

kulturorganisationer, der arbejder inden for scenekunst, billedkunst og

litteratur

i spændingsfeltet

mellem

disse

kunstarter.”

(Byrådsindstilling 26. maj 2008, s. 4). Desuden fremgår det, at produktionscenteret skal rumme tværkunstneriske produktioner,

grundforskning

læringsmiljøer

for

talentudvikling

(Byrådsindstilling 26. maj 2008, s. 4). I Århus Kommunes Kulturpolitik 20082011 pointeres det yderligere: ”Centerets faciliteter skal i vidt omfang være til rådighed for udøvende på alle niveauer.” samt, at der er tale om at stimulere både kulturproduktion og -formidling (Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011, s. 12). Derudover nævnes det i kulturforliget Kulturen på skinner – frem mod 2017, at der ligeledes vil være tale om udleje af lokaler til kreative erhverv (Kulturen på skinner, 2008, s. 3). På den officielle hjemmeside for Godsbaneprojektet www.godsbanen.dk udlægges det i den forlængelse af Kulturforvaltningen, som: ”Produktionscentret skal altså fungere som et mødested ikke bare mellem kunstarter, men også kultur, erhverv og uddannelse.”6 I overensstemmelse med produktionscenterets p.t. brede profil jf. det politiske grundlag, eksisterer der også i realiteten en bred skare af kulturaktører, med forskellige baggrunde og forskellige intentioner i forhold til stedet, for hvem 6

http://www.godsbanen.dk/produktionscentret/indhold/, 05-01-2010

s.12 af 51

Godsbanen har fanget interesse. Denne kortlægning har foretaget en undersøgelse af 222 interessenter på baggrund af datamateriale fra Kulturforvaltningens nyhedsbrev om Godsbanen, notering af medlemmer af Mellemgruppen

(en

uafhængig

sammenslutning

interessenter

til

Godsbanen), registrering af deltagere til det åbne, internationale seminar Godsbanen – på sporet af en levende organisation afholdt 28.-29. oktober 2009 samt deltagere til den åbne visionsworkshop om Godsbanen 24. november 2009. Netop disse kulturaktører må formodes at have en større interesse i processen omkring Godsbanen, eftersom de aktivt følger eller tager del i processen. Det statistiske materiale viser dog ikke, hvorvidt aktørerne er interesseret i at etablere sig i det kommende produktionscenter. Eksempelvis findes en række aktører indenfor arkitektur og byggeri, som er tilmeldt nyhedsbrevet, hvilket formodentlig er knyttet til interessen i den arkitektkonkurrence, der har været

udskrevet

forbindelse

med

den

fysiske

udformning

produktionscenteret. Samtidig er også aktører som ARoS og Filuren repræsenteret, der ikke er aktuelle i forhold til at indgå som fast bestanddel i produktionscenteret, men som kunne være interesseret i at få indblik i mulige samarbejder eller konkurrenceforhold. Der er således flere måder at være interessent på i forhold til produktionscenteret.

s.13 af 51

I ovenstående diagram er interessenterne forsøgt placeret i forskellige kategorier for at skabe et overblik over bredden. Kategoriseringen er foretaget i henhold til undersøgelsesområderne for den øvrige kortlægning suppleret med kategorier,

som

særligt

gældende

for

Godsbaneprojektet

(fx

mangfoldigt

interessentgrundlag

for

arkitektur/byggeri).7 Undersøgelse

vidner

produktionscenteret. Samtidig er det også tydeligt, at der er en markant forskel i antallet af interessenter indenfor de forskellige kunstarter fx scenekunst overfor litteratur.8 Dette er dog ikke ensbetydende med, at litteraturmiljøet i Århus ikke er særligt interesseret i projektet, eller at der ikke er potentialer for at udvikle et livligt litteraturmiljø på Godsbanen. I de følgende afsnit vil perspektivet på interessenter i forhold til Godsbanen blive udvidet og uddybet yderligere både i forhold til markante interessenter og mere skjulte, alternative interessenter.

2.1 Produktionscentrets aktive interessenter En række interessenter har som sagt vist deres direkte interesse i Godsbanen i form af at tage aktiv del i selve etableringsprocessen og de tiltag, der har været i den forbindelse. Før det første er der de institutioner, det er blevet besluttet skal flytte ned på Godsbanen, nemlig Kulturforvaltningen, Teater Katapult, Entréscenen, Filmværkstedet, HUSET, Musikcaféen samt Kulturhus Århus’ ressourcer. De fem sidstnævnte har hver især været gennem en proces, hvor de har afholdt en række møder med Kulturforvaltningen om, i hvilken form de 7

I enkelte tilfælde kan det være problematisk at henføre en interessent til én kategori, da nogle indgår i flere sammenhænge fx Jette Sunesen, som både er kulturmedarbejder på Kulturhus Århus (tværgående kulturudbud) og aktiv i Litteraturen på Scenen (litteratur) i sådanne tilfælde er foretaget en vurdering af interessentens primære tilknytningsområde i forhold til Godsbanen. Samtidig forekommer en kategori med ubekendte som skyldes, at det har været umuligt at identificere en række aktører alene ud fra deres mailadresse, som det eneste datagrundlag Kulturforvaltningen har på deres nyhedsbrev. 8 Interessenterne er i dette diagram repræsenteret i kraft af individer, hvilket kan være problematisk, fordi man fx indenfor billedkunsten oftest er interessent i kraft af egen person, hvorimod individerne indenfor scenekunsten oftest repræsenterer en gruppe eller institution, og dermed kunne gruppen/institutionen anskues som interessent. Vi har valgt at lave opgørelsen på individniveau, fordi vi også mener, det afspejler et engagement. Hvis man opgør interessenter på organisationsniveau, tegner der sig dog stadig samme overordnede billede.

s.14 af 51

skal indgå i produktionscenteret. Alle processer har været forskellige, og hver institution har sine individuelle potentialer og udfordringer i forbindelse med at skulle flytte ned på Godsbanen. Dette skaber en kompleksitet, men også et større mulighedsfelt i forhold til Godsbanens samlede potentialer og udfordringer, hvilket vil blive uddybet yderligere i del 3. For det andet er der en række øvrige kulturaktører, der deltager i processen og har interesse i den kommende Godsbane. Denne gruppe af interessenter er kortlagt med udgangspunkt i deltagerne ved to tidligere omtalte, offentlige arrangementer, der har været arrangeret i løbet af efteråret 2009: Internationalt seminar om organiseringen af Godsbanen d. 28.–29. oktober og Visionsworkshoppen d. 24. november, samt den selvorganiserede interessegruppe, Mellemgruppen, der blev etableret før sommerferien 2009 med det formål ”[…] at diskutere løsningsmodeller og forslag til følgende emner: •

Organisation

•

Økonomi/finansiering

•

Udnyttelse af m2.”

(Facebookgruppe: Godsbanen, kommentar af Sanne Ransby d. 17.08.09). For ikke at lave en lang opremsning af navne og institutioner er der udarbejdet et samlet interessentkatalog, som er vedlagt som bilag 1, hvor samtlige deltagere og interessenter fremgår. Overordnet kan man sige, at arrangementerne og Mellemgruppen har en høj repræsentation af deltagere/medlemmer fra de ovenstående seks institutioner, der skal flytte ind på Godsbanen, men også en række andre markante netværk, enkeltkunstnere og øvrige interesserede har deltaget aktivt i processen. Ud over disse aktive interessenter, der i høj grad repræsenterer kulturmiljøet, eksisterer der en politisk styregruppe, der blev etableret på baggrund af det brede politiske forlig, som ligger bag finansieringen og realiseringen af Godsbanen (Jacob Bundsgaard Johansen, 6.50). Gruppen består af en repræsentant fra hvert parti i byrådet, hvilket skal sikre en fortsat bred politisk opbakning til projektet. ”Det er den politiske styregruppes opgave at sørge for, at man opfylder de politiske visioner, der er lagt op til skal

s.15 af 51

realiseres, og at sørge for, at projektet er på sporet og skrider planmæssigt frem.” (Ibid., 7.00) Kulturforvaltningens rolle i projektet er, udover at skulle flytte ned på Godsbanen, at agere facilitator og moderator mellem netop det politiske niveau og de mange interessenter samt være bindeled i forhold til myndighedsforhold, Teknik og Miljø, lokalplangrundlag, brandmyndigheder og arkitektkonkurrence. (Lars Davidsen, 0.25). Det er således Kulturforvaltningens rolle at holde sammen på de mange tråde, der konstant bliver spundet i forbindelse med etableringen af Godsbanen.

2.2 Alternative interessenter Det er som tidligere nævnt ikke alle interessenter, der markerer sig aktivt i den officielle debat omkring Godsbanen. Der er flere kulturaktører, som på anden og mindre åbenlys vis udtrykker deres interesse for Godsbanen og derfor er vanskeligere at kortlægge. Ikke desto mindre vil vi i det følgende forsøge at skitsere disse. 2.2.1 Virtuel kortlægning I forsøget på at udvide perspektivet på interessenter i forbindelse med Godsbanen er det interessant at kaste et blik på fire onlinefora på sitet facebook, der alle har en særlig tilknytning til Godsbanen. Tilsammen dækker de fire fora 1777 profiler, hvilket, til trods for at flere personer går igen på tværs af grupperne, er et udtryk for stor bevågenhed omkring Godsbanens udvikling. En del af gruppernes medlemmer er også markante i den officielle debat omkring Godsbanens fremtid, eksempelvis repræsentanter fra ProKK, Katapult, Kulturforvaltningen, HUSET m.fl.. Men størstedelen af medlemmerne deltager ikke i de offentlige møder og arrangementer i forbindelse med udviklingen af produktionscenteret, og det er derfor vanskeligt at sige noget om, på hvilket plan disse interessenter ønsker at engagere sig i Godsbanen. De forskellige gruppers profiler kan imidlertid give nogle indikationer på forskellige typer af interessenter.

s.16 af 51

Godsbanen Medlemmer: 406 pr. 09/01-2010 Gruppen er oprettet af dramatiker og instruktør Thomas Trier og administreres tillige af leder af Danseværket Charlotte Mors, billedkunstner og medlem af ProKK Sanne

Ransby samt skuespiller

mm.

Stephan Vernier fra Theatret Thalias Tjenere.9 Formålet med gruppen er, at udbyde et: ”Forum til information og udveksling af tanker, ideer og visioner om det kommende produktionscenter, Godsbanen i Århus”10. Gruppen er oprettet i forlængelse af at åbent møde d. 10. december 2008 på Arkitektskolen arrangeret af Kulturforvaltningen med henblik på orientering om processen omkring Godsbanen.11 http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=39536162191&ref=search&sid=5459348 24.3039747217..1

Godsbanen ♥ Vækstlaget Medlemmer: 263 pr. 09/01-2010 Gruppen er oprettet af Rikke Luna Fillipsen fra I DO ART – netværk for vækstlags-/undergrundsaktører indenfor visuel kunst12. Baggrunden for oprettelsen af gruppen er en offentlig workshop om produktionscenteret

på

Godsbanen

for

alle

interesserede vækstlagsaktører, der blev afhold af I DO ART og Quonga (netværk for vækstlagsteater) i Århus d. 5. marts på Frontløberne.13 http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=53177603591&ref=ts

http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?v=info&ref=search&gid=39536162191, 09/01-2010 10 Ibid. 11 Ibid.

s.17 af 51

I DO ART STUDIOS Medlemmer: 889 pr. 09/01-2010 Oprettet af Rikke Luna Filipsen fra I DO ART og tillige administreret af Matias Albæk-Falk, elev på Kolding Designskole, Louise Haugaard, elev på Det Jyske Kunstakademi, Esben Valløe, elev på Kaospiloterne, Abdul Dube, elev på Kaospiloterne,

Sofie

Kondrup,

aspirant

til

Kunstakademierne,

Seva

Grigorakis, musiker i bandet Artificial Limbs samt Jakob Kudsk Steensen, stud. mag. Kunsthistorie. Gruppen er oprettet i november 2009 i forbindelse med, at hovedkræfterne bag I DO ART fik mulighed for at leje den øverste sal af den gamle administrationsbygning på Godsbanen og i den anledning iværksatte I DO ART STUDIOS som en række mindre studier og projektpladser. I den forbindelse blev der arrangeret åbent hus for alle interesserede udøvende kulturaktører, som herefter kunne ansøge om at blive optaget som lejer (32 ansøgere, godt halvdelen optaget.) http://www.facebook.com/group.php?v=photos&ref=ts&gid=53177603591#/group.php?gid=180 694092798&ref=ts

”I Do Art er et netværk for visuel kunst, som søger at fremme de sprudlende kreative kræfter som gemmer sig i den danske undergrund.”, http://idoartnet.blogspot.com/ 13 http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?v=info&ref=ts&gid=53177603591, 09/012010

s.18 af 51

Instituttet for B.U.K.F Medlemmer: 219 pr. 09/01-2010 Oprettet og administreret af Bureau Detours - et kunst- og arkitekturfællesskab bestående af bl.a. arkitekter, designere, lyd entusiaster, lyskunstnere, håndværkere, anlægsgartnere og billedkunstnere. Bureau Detours har siden sensommeren 2009 holdt til i den sidste lade på det sydlige baneanlæg på Godsbanen, hvor de har oprettet, hvad de kalder ”Instituttet”: en sammensmeltning af projektkontorer og produktionsfaciliteter/ værksteder, hvor også nye aktører har kunnet tilslutte sig. Initiativet blev skudt i gang med projektet One Love City arrangeret af Kulturhus Århus til World Outgames i København. Instituttet har forestået en række åbne arrangementer på Godsbanen bl.a. Vinterlounge. Bureau Detours hjemmeside: www.detours.biz http://www.facebook.com/group.php?v=app_2373072738&ref=ts&gid=164200956447#/grou p.php?v=wall&ref=ts&gid=164200956447

Selvom internetmediet og særligt fora som disse på facebook typisk karakteriseres som flygtige tiltag og mindre forpligtende fællesskaber, er den udbredte interesse i Godsbanen alligevel bemærkelsesværdig, fordi stedet endnu ikke er realiseret, og der som sådan ikke er noget konkret, der tiltrækker stedet opmærksomhed i form af et fast udbud af arrangementer, lækre faciliteter, en spændende profil eller lignende. Men netop det mulighedsfelt, Godsbanen repræsenterer i kraft af de endnu løst definerede visioner og strategier for stedet, kan være årsagen til den brede interesse. De to sidstnævnte grupper, som p.t. er aktuelle på Godsbanen, er dog med til at tiltrække stedet en væsentlig del af opmærksomheden. Til trods for, at det er vanskeligt at danne et fuldkomment billede af interessenterne,

der

repræsenteret

i facebookgrupperne,

tyder

gennemgang af medlemmerne på, at flere er aktører med en eller anden form for tilknytning til det kulturelle felt. Medlemmerne repræsenterer ligeledes mange forskellige baggrunde indenfor det kulturelle felt (musik, visuel kunst,

s.19 af 51

scenekunst, litteratur, projektorganisering, kulturformidling) samt forskellige erfaringshorisonter fra upcommings til garvede kulturaktører med mange års erfaring i branchen og fra vækstlag til professionelle. 2.2.2 Nuværende brugere af Godsbanen Som facebookgrupperne også vidner om, danner Godsbanen p.t. rammer for forskellige projektbaserede aktiviteter fx. seminarer, workshops, fester, mindre events, produktionsfællesskaber samt de føromtalte møder vedrørende det fremtidige produktionscenter på Godsbanen. I den forbindelse viser sig ligeledes en anden gruppe af interessenter i forhold til Godsbanen. Siden maj 2009 har Kulturforvaltningen forestået udlejen af Godsbanens lokaler, således at forskellige kulturaktører har kunnet tage stedet i brug, inden ombygningen til det nye produktionscenter går i gang i sommeren 2010.14 På baggrund af oplysninger fra Kulturforvaltningen, Bureau Detours og I DO ART er der lavet en opgørelse over aktører, som har brugt og bruger Godsbanen til kreativ udfoldelse i denne periode. Opgørelsen findes i bilag 1, s.10. Oplysningerne tegner et billede af en meget mangfoldig gruppe, der placerer sig indenfor et bredt spekter af kunstneriske og kulturelle hverv: arkitektur, illustration, scenekunst, billedkunst, musik samt tværkunstneriske tiltag og hybridformer. Der er repræsenteret både professionelt udøvende kunstnere, arkitekter, grafikere samt studerende, aspiranter til kunstneriske uddannelser og aktører, der arbejder frivilligt med kunstnerisk udfoldelse som en bibeskæftigelse. Eksempelvis arbejder aspiranter til Kunstakademierne side om side med professionelle kunstnere fra Det Jyske Kunstakademi i I DO ART STUDIOS på øverste etage i Godsbanens gamle administrationsbygning. Særligt initiativer som I DO ART STUDIOS og Bureau Detours er interessante i forhold til Godsbanens fremtid. I DO ART STUDIOS, fordi de i et mindre format fungerer som en art produktionscenter, hvor kulturaktører med forskellige, kunstneriske baggrunde efter åben ansøgningsprocedure arbejder side om side med hinanden i forsøget på også at skabe et netværk mellem aktørerne. Bureau Detours, fordi de samtidig med etableringen af ”Instituttet”,

http://www.godsbanen.dk/processen, 09/01-2010

s.20 af 51

som base for deres kunstneriske praksis, også arbejder på at etablere et kulturelt mødested, hvor andre aktører har mulighed for at afholde kulturelle arrangementer og aktiviteter (bilag 1, s.12). I den forlængelse kan de to foretagender ses som en slags pilotprojekter, som muligvis kan generer en erfaring, der også kan være interessant for det fremtidige produktionscenter. Generelt rummer de aktører, der har gjort brug af Godsbanen, en kvalitet i kraft af deres evne til at skabe omfattende aktiviteter og nye initiativer i løbet af ganske kort tid. Til trods for deres mangfoldige udtryk synes de alligevel at dele en nysgerrighed, iværksætterånd eller nødvendighed, der gør, at de opsøger muligheden på Godsbanen samt en fleksibilitet, der gør, at de kan rykke ind på Godsbanen i den forholdsvis korte tidsperiode og tilpasse sig et sted, der endnu ikke rummer særligt prangende faciliteter. Størstedelen af de aktører, der har brugt Godsbanen til kulturelle aktiviteter det seneste år, deltager heller ikke i den offentlige debat omkring etableringen af produktionscenteret. Det kan selvfølgelig skyldes, at de ikke er interesserede i det færdige produktionscenter i kraft af de faciliteter, der udbydes, eller fordi de har andre kunstneriske eller profileringsmæssige intentioner end det billede, der tegner sig af stedet. Det kan dog også være betinget af, at deres interesse i produktionscenteret er begrænset af økonomiske, tidslige eller andre ressourcemæssige forhold, eller i værste fald kan det hænge sammen med, at de ikke har tillid til, at de åbne og brugerinddragende møder og arrangementer har nogen reel effekt. I hvert fald udviser flere af disse en tilgang, hvor de prioriterer at handle og koncentrere sig om deres kunstneriske projekter frem for at deltage direkte i den kulturpolitiske debat. Deres engagement i Godsbanen kan i stedet spores i, at de er opsøgende i forhold til en eller anden form for produktionslokaler og for fleres vedkommende interessen for at skabe et netværk til andre udøvende kulturaktører.

s.21 af 51

2.3 Opsamling Kortlægningen af interessenter peger på, at Godsbanen allerede inden dens åbning appellerer til en mangfoldig skare af kulturaktører på forskellige niveauer og inden for forskellige kunstgenre. Der er aktører, som aktivt engagerer sig i den igangværende etableringsproces, hvilket blandt andet rummer de århusianske kulturinstitutioner, det er besluttet skal indgå på Godsbanen. Der er aktører, der pt. benytter sig af muligheden for at leje faciliteterne indtil ombygningen går i gang, og derudover har Godsbanen sit helt eget virtuelle liv,

Del 3 Kortlægning af potentiale og udfordringer 3.1 Fra interessenter til potentialer Efter at have kortlagt bredden og mangfoldigheden i forhold til Godsbanens interessenter bliver det relevant at kaste et analyserende blik på hvilke potentialer, de forskellige interessenter ser i etableringen af produktionscenteret på Godsbanen, og hvilke udfordringer og eventuelt konflikter, der er forbundet hermed. Selvom der viser sig en tendens til forholdsvis stor enighed om, at Godsbanen rummer mange potentialer, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de forskellige interessenter er enige om, hvordan potentialerne bør afvejes og realiseres. Netop sidstnævnte aspekt danner grobund for nogle interessante analyser. En naturlig konsekvens af den brede interesseskare er, at det akkumulerede antal af øjnede muligheder og potentialer er tilsvarende stort.15 Det er derfor nødvendigt at afgrænse denne analyse i forhold til det indsamlede datamateriale men til dels også ud fra et relevanskrav for 2017-projektet, som er aftager af denne kortlægning. På baggrund af nedenstående opsamling fra kortlægningens datamateriale er tre fokusområder udset til nærmere analyse:

Flere af disse potentialer kom særligt frem i følgende 3 workshops fra seminaret Godsbanen – på sporet af en levende organisation. Se: Urban//Goods - Extended version 2009.

s.22 af 51

1. Brugerinddragelse 2. Samarbejde og synergi 3. International profilering Herunder

mest

fremtrædende

potentialer,

som

kortlægningens

datamateriale beror på, opstillet i en kort opsamling: 1) Kulturpolitiske indstillinger: Byrådsindstillingen Rammerne for kulturproduktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på Godsbanegården supplerer med følgende forventede effekter af etableringen af Godsbanen: ”Effekterne forventes bl.a. at være en mere innovativ kunst- og kulturproduktion, en fortsat udvikling af de kulturelle kompetencer i kunst- og kulturmiljøet og styrkelse af kvaliteten af de kunst- og kulturtilbud, der produceres i byen.” ”Effekten for byens kulturbrugere ventes at være kunstneriske og kulturelle oplevelser og tilbud af højere kvalitet og med mere innovative og flere tværdisciplinære udtryk, for derigennem at tiltrække flere og nye brugere og øge det kulturelle engagement.” ”Endelig ventes en betydelig styrkelse af Århus’ position og synlighed inden for de tre kunstgenrer i national og international sammenhæng, hvilket vil medvirke til at styrke Århus’ ambitioner om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, og at dette efterfølgende bliver en succes.” (Byrådsindstillingen 26. maj 2008, s. 4) 2) Interviews Lars Davidsen, projektleder på Kulturforvaltningen: • at skabe større og bredere opbakning kunstnerisk og i befolkningen, hvilket tilmed vil skabe en stærkere politisk legitimitet (Ibid.,11.10)

s.23 af 51

• at stå stærkt indholdsmæssigt i forhold til kunstnerisk grundforskning og udveksling af kulturelle kompetencer (Ibid.,12.50) • at skabe en international profilering fx. via gæsteboligerne (Ibid., 14.04) Jakob Bundsgaard Johansen, formand for den politiske styregruppe: • at bruge hinandens kompetencer og kreativitet til at skabe ting på kryds og tværs (Jakob Bundsgaard Johansen, 11.48) • at skabe en klarere international profil (Ibid., 13.15) Jette Sunesen, kulturmedarbejder på Kulturhus Århus: • ved at man er flere, når man et helt andet sted hen end hvis man havde været alene. Det skaber en synergieffekt (Jette Sunesen, 11.18) • at styrke samarbejdsmulighederne. Det fysiske nærvær øger kendskabet til hinandens kompetencer og ressourcer (Ibid., 12.35) • at sælge Århus som kulturby ude i den store verden – være ambassadører for hinanden (Ibid., 13.30) 3) Workshops fra seminaret: • at inspirere hinanden og dyrke en fælles passion (Urban//Goods, 2009, s. 18) • at skabe en fælles, stærk kommunikationsplatform både internt, men også eksternt. (Ibid. s.24) • at samarbejde om de fælles produktionsmæssige behov, der eksistere på tværs af kunstarterne. (Ibid. s. 24) • at medbestemmelse og brugerinddragelse kan være centrale elementer i organisationsstrukturen (Ibid. s. 17) Det er som nævnt med udgangspunkt i ovenstående opsummering af forskellige interessenters udsagn om Godsbanens potentialer, at de tre fokusområder er udset. De vil blive uddybet og analyseret i det følgende.

s.24 af 51

3.2 Brugerinddragelse Et centralt element i processen omkring etableringen af produktionscenteret på Godsbanen har været brugerinddragelse. Det er samtidig et aspekt, de forskellige interessenter har ytret ønske om, skal fungere som et styrende princip for produktionscenterets fremtidige virke. I dette afsnit vil potentialer og udfordringer i forhold til brugerinddragelse derfor blive undersøgt nærmere. 3.2.1 Processen I overensstemmelse med Århus Kommunes model for borgerinddragelse16 har den

kulturpolitiske

ambition

for

processen

omkring

realiseringen

produktionscenteret på Godsbanen været: ”Der lægges op til en åben og innovativ proces, der skal lede frem til den endelige fastlæggelse af indholdet og organiseringen under hensyntagen til tidligere beslutninger. Der vil være fokus på den aktive inddragelse og deltagelse, for såvel borgerne, kunstnerne og kulturinstitutionerne, samt andre relevante aktører.” (Byrådsindstilling 26. maj 2008, s. 2). I den forbindelse har Kulturforvaltningen bl.a. tilknyttet Ph.d. ved CBS, Søren Friis Møller, som proceskonsulent med fokus på brugerinddragelse og brugerdreven innovation (Ibid. s. 8 f.), og forvaltningen har samtidig været med til at facilitere en række åbne arrangementer, hvor interesserede har kunnet deltage i debatten omkring produktionscenteret.17 Men den åbne proces er ikke

”Borgerne skal opleve, at der er givet reelle muligheder for at deltage i debatter gennem kommunens tilrettelæggelse af hensigtsmæssige planprocesser. Borgerne skal tillige opleve, at der gives den nødvendige og tilstrækkelige information ved inddragelse i planlægningen. Målet er at opnå et for alle parter mere tilfredsstillende forløb, der giver grundlag for en højere grad af forståelse og om muligt accept, når beslutningen er truffet.” Århus Kommune, Århusmodel for borgerinddragelse, 2004, s. 4 17 12 til middag, start oktober 2008; Offentlige møde på Arkitektskolen arrangør: Kulturforvaltningen, 11. december 2008; Offentligt møde på Godsbanen, 25. maj 2009, arrangør: Kulturforvaltningen; Offentligt møde om Kreativ ledelse af Kulturproduktionshuset på Godsbanen, 8. september 2009, arrangør: Kulturhus Århus; Internationalt seminar: Godsbanen på sporet af en ny organisation, 28.-29- oktober, 2009, arrangør: Urban//Goods; Visionsworkshop om produktionscenteret på Godsbanen, 24. november 2009, arrangør: Teater Katapult.

s.25 af 51

uproblematisk.

Lars

Davidsen,

Kulturforvaltningens

projektleder

på

Godsbaneprojektet udtaler i den forbindelse: ”Vi prøver at få så mange med ind omkring processen, også fordi så bliver opmærksomheden skærpet, og så får vi også [red.: skabt] den her ejerskabsfornemmelse. Det giver selvfølgelig mange flere udfordringer, mange flere diskussioner og mange flere konflikter og mange flere spørgsmål og mange flere af alting, men jeg tror på sigt, at det er det helt rigtige at gøre.” (Lars Davidsen, 03.40) Grundparadokset ved en brugerinddragende metode er således skitseret: Den åben proces rummer mange forskellige interessenter og i den forlængelse også mange til tider modstridende interesser, men samtidig eksisterer potentialet for at skabe en større ejerskabsfornemmelse blandt de involverede aktører. De mange interessenter, der har meldt sig under den åbne proces, vil ikke alle blive aktuelle i forbindelse med realiseringen af produktionscenteret i 2011/2012, både fordi centeret ikke kan rumme så mange, fordi medlemmerne ikke nødvendigvis er kvalificerede brugere af produktionscenteret, og fordi de muligvis ikke har de fornødne økonomiske ressourcer til at indgå i det. I sådanne tilfælde kan den brugerinddragende proces være med til at skabe et spændingsfelt mellem et engagement i processen og en frygt for udelukkelse fra projektet. Et potentiale, som kan afhjælpe dette, ligger dog i, at det store arbejde, der er lagt i de brugerinddragende processer og det kendskab til en række af kulturlivets aktører, der i den forbindelse er erhvervet, ikke går tabt, når produktionscenteret åbner. Det arbejde og de erfaringer bør derimod videretænkes i forhold til det fremtidige kulturpolitiske arbejde og i forhold til 2017-projektet. Men det er ikke alene de åbne møder, der har fungeret brugerinddragende i forbindelse med etableringen af et produktionscenter på Godsbanen. I byrådsindstillingen

Rammerne

for

Kulturproduktionscenteret

for

scene-,

billedkunst og litteratur står der:

s.26 af 51

”I forbindelse med lokalplanfasen og den efterfølgende byggeperiode vil der blive arbejdet med inddragelse af byen/borgerne/kultur- og uddannelses-institutioner mv. for derigennem at ’gøde jorden’ for den fremtidige bydel og det kommende kulturproduktionscenter. Dette kunne f.eks. være i form af kulturarrangementer på stedet.” (Byrådsindstilling 26. maj 2008, s. 12) I den forbindelse har Godsbanen som tidligere omtalt siden maj 2009 dannet rammerne for forskellige former for kulturprojekter. Udover, som tidligere nævnt at indfri et potentiale om øget opmærksomhed omkring Godsbanen, har initiativerne også bidraget til en udvikling af aktørernes kompetencer indenfor kulturproduktion, i og med de har fået stillet et mulighedsrum til rådighed, som de ikke før har haft adgang til. Fx har et initiativ som I DO ART STUDIOS skabt mulighed for, at nye netværk og synergier kunne opstå mellem en række forskellige kulturaktører samt givet initiativtagerne erfaring i forhold til kulturorganisering af projektkontorer og samarbejder. Dette kan ses som et eksempel på at udnytte og dyrke nogle kulturelle kompetencer18, hvilket i forhold til det selve produktionscentret er udnævnt til kerneprincip ” […] nu og fremover for de aktiviteter, det indhold og den organisering, der skal være på Godsbanen” (Byrådsindstilling 26. maj 2008, s. 1). Disse aktører har ligeledes udvist et potentiale i forhold til, at kunne skabe megen kulturel aktivitet på kort tid og ud af meget lidt, idet projekterne hverken har haft adgang til privilegerede kunstneriske

faciliteter

eller

særlige

økonomiske

bevillinger

til

deres

pilotprojekter. I forhold til 2017 ligger der således et potentiale og en udfordring i at sikre den videre udvikling af disse aktører, når deres lejemål på Godsbanen ophører. Samtidig har de midlertidige tiltag på Godsbanen vist, at der for visse kulturaktører også er et stort potentiale i alene at have et fysisk sted og mulighedsrum til rådighed - også selv om der ikke er tale om meget mere end en billig leje og de tomme lokaler. 18

”Med kompetencer menes først og fremmest at kunne noget (mere), forpligte sig på udvikling og på at tilføre noget. Med kulturelle kompetencer menes f.eks. interkulturelle kompetencer ift. samfundet, kreative og innovative kompetencer ift. erhverv/markedet, og selvrealisering og identitetsskabelse ift. den enkelte borger/bruger.” (Byrådsindstilling 26. maj 2008, s.7 f.)

s.27 af 51

3.2.2 Fremtidige brugere af Godsbanen Ikke bare i forhold til processen omkring etableringen af et produktionscenter på Godsbanen spiller brugerinddragelse en central rolle, også i forhold til stedets fremtidige virke har efterspørgslen på brugerinddragelse været udbredt. Det internationale seminar om Godsbanens organisering afholdt d. 28. og 29. oktober 2009 i forbindelse med denne kortlægning viste, at både de 72 kulturaktører, der deltog, samt de internationale oplægsholdere vægtede inddragelsen af brugerne i den kommende organisation på Godsbanen højt. De internationale oplægsholdere bestod af Paul Bogen, freelance konsulent og projektleder med mangeårig erfaring indenfor kulturhuse i Europa, Eva de Klerk, medstifter af NDSM Værftet i Amsterdam samt Pia Ilonen, husarkitekt på Kaapeli – The Cable Factory i Helsinki. En af konklusionerne fra oplægsholdernes input lyder: ”Ejerskabsfornemmelse

skal

opnås

via

brugerinvolvering

brugerstyring. Dette gælder såvel i planlægningsprocessen som i den kommende drift af Godsbanen.” (Urban//Goods, 2009, s. 3) Dette begrundes med Paul Bogens påmindelse om: ”A building is just walls & a roof […] It’s the people that make an organisation” (Urban//Goods – Extended version, 2009, s. 7). På seminaret blev der desuden afholdt ni workshops fordelt på fem forskellige temaer omhandlende organiseringen af produktionscenteret, og gentagne gange blev ord som brugerinddragelse, medbestemmelse, åbenhed og gennemsigtighed anvendt som ønskværdige målsætninger for forholdet mellem

kulturaktørerne og 19

produktionscenteret.

den

overordnede

organisering og

drift

Dette ønske bliver også tydeligt i workshopdeltagernes

visualiseringer af et worst case scenarie for Godsbanens fremtidige organisering, der viser modsætningen i form af en topstyret, afvisende ledelse, der træder kulturaktørerne og deres idéer under fode:

Se bl.a. Urban//Goods - Extended version, 2009, s. 29, 31, 32, 45.

s.28 af 51

Brugerinddragelsen og det engagement, som denne har potentiale for at skabe, er da også af afgørende betydning for produktionscenterets fremtid vurderer projektleder Lars Davidsen fra Kulturforvaltningen: ”Hvis man sådan ser to, tre, fem år frem, eller hvor lang tid man ser frem - hvis der ikke bliver skabt noget ejerskab til stedet, så bliver det op ad bakke hele vejen. Så risikerer man måske at stå med noget, som egentlig aldrig rigtig lykkedes. Så det hele [red.: gælder om], i forhold til alle interessenter, interne som eksterne og alle mulige andre, at få skabt en eller anden ejerskabsfornemmelse i forhold til stedet, og sørge for, at man føler og oplever, at man får indflydelse på stedet og kan se sig selv i det fremtidige sted, og politikerne kan se perspektiverne i stedet.” (Lars Davidsen, 02.02) Udfordringerne

ved

benytte

brugerinddragelse

forhold

til

produktionscenterets virke er imidlertid, at det kræver tillid til brugerne og respekt for værdien af aktørernes forskellige udmeldinger samt mod og tålmodighed til at turde tage de konflikter, der kommer. Derudover følger med indflydelsen også et større ansvar blandt brugerne. Hvis alt dette skal lykkes stiller det særlige krav til den interne kommunikation på stedet. 20

Se Urban//Goods, 2009, s. 24 for uddybende eksempler på af dette.

s.29 af 51

Under seminaret kom deltagerne med en række mere konkrete initiativer for, hvordan brugerinddragelse kan implementeres i hverdagen på Godsbanen. Der blev bl.a. nævnt koncepter som open source (Urban//Goods, 2009 s. 6) og participatory design (Urban//Goods – Extended version, 2009, s. 47) og tiltag som åbne døre (Ibid. s. 45), flad struktur (Ibid.), adgang til ledelse (Ibid. s. 46), brugerstyret café (Ibid. s. 43) og ”Jævnligt åbne møder hvor der kan spørges ind”

(Ibid.

48)

blev

anbefalet

fra

deltagerne

side.

forhold

til

implementeringen af brugerinddragelse i produktionscenterets drift er det desuden en force, at der allerede i etableringsfasen er skabt en tradition og kutyme for brugerinddragelse. Endnu et af de potentialer, der kan ligge i at involvere brugerne i stedets organisering, er, at man derved får udnyttet de kulturelle kompetencer, som stedets brugere besidder jf. det politiske styringsprincip for Godsbanen, og dermed får skabt en organisation, der ikke alene i form af de enkelte kulturprojekter men i forhold til hele organisationens profil får tilført stedet en særlig dimension af kreativitet, innovation og fokus på udvikling. Endelig

kan

der

også

opstå

nogle

spændinger

mellem

den

ejerskabsfornemmelse, som brugerinddragelsen har til formål at generere, og det krav om fornyelse og udvikling, som flere gange er blevet nævnt som væsentlig i forhold til sikringen af produktionscenterets succes.21 Derfor ligger der en opgave i at sikre, at ejerskabsfornemmelse ikke bliver lig besiddertrang og frygt for nye inputs. I forhold til at undgå en statisk og forandringsforladt organisation lyder Paul Bogens tre musts: •

”A shared VISION

•

The ”right” people with PASSION

•

No fear of CHANGE” (Urban//Goods - Extended version, 2009, s. 10)

3.2.3 Publikum En anden form for brugerinddragelse er muligheden for, at almene borgere kan bruge Godsbane til privat, kreativ udfoldelse, hvilket har været på tale i kulturpolitikken for Århus Kommune 2008-2011, som i forbindelse med 21

Se bl.a. Byrådsindstilling 26. maj 2008, s. 10 og Kulturen på skinner, 2008 s. 3

s.30 af 51

produktionscenteret nævner: ”[…] det skal sikres, at der vil være faciliteter til rådighed for kunstnerisk produktion mv. på alle niveauer, således at Godsbanen bliver et åbent miljø i forhold til byens borgere både som udøvende og som publikum.” (Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011, s. 12). Særligt HUSET er blevet fremhævet som konkret forsøg på at imødekomme dette. I kulturforliget Kulturen på skinner – frem mod 2017, skriver man om HUSETS værkstedsfunktioner: ”Husets værkstedsfunktioner udgør et væsentligt aktiv for byen. Værkstedsfunktionerne

understøtter

borgernes

kreative

udfoldelsesmuligheder og giver mulighed for, at byens borgere selv kan deltage i kulturaktiviteter og kunstproduktion.” (Kulturen på skinner, 2008, s. 3) Forligspartierne

enige

om,

værkstedsfunktionerne

herunder

driftsøkonomien i tilknytning hertil - skal indgå i det nye produktionscenter på Godsbanen og skabe koblingen mellem det professionelle kreative kunstmiljø og byens borgere (Ibid.). I forlængelse heraf har der til de åbne møder omkring produktionscenteret

været

gentagne

diskussion

forholdet

mellem

Godsbanens åbenhed overfor borgerne og kunstnernes mulighed for arbejdsro. En af oplægsholderne til seminaret d. 28. og 29. oktober 2009, Pia Ilonen fra Cable Factory, fremhæver, som en af de tre væsentligste fokuspunkter i forhold til at sikre en succesfuld og dynamisk organisation,: ”Keep it a workplace.” (Urban//Goods – Extended version, 2009, s. 11). På Cable Factory i Helsinki har man sikret dette ved en opdeling, der hedder 50% til public space overfor 50% private space en løsning, som i forhold til Godsbanen støttes af workshopdeltagere på seminaret (Ibid. s. 42). Muligheden for at inddrage borgerne som brugere på Godsbanen rummer et interessant eksperiment også i forhold til publikummer på Godsbanen. I forbindelse med den generelle kortlægning af kulturmiljøet i Århus er der udarbejdet

publikumsundersøgelser

indenfor

billedkunsten,

litteraturen,

scenekunsten, film og nye medier, rytmisk musik og Godsbanen. Det samlede

s.31 af 51

data viser, at publikummer til de kulturelle arrangementer i Århus i overvejende grad også selv ynder at udfolde sig kreativt/kunstnerisk. Knap 70% af de 381 adspurgte publikummer er selv udøvende på et eller andet niveau indenfor musik, litteratur, billedkunst, kunsthåndværk, teater eller film & video. Publikumsundersøgelse for billedkunst, film & nye medier, Godsbanen, litteratur og scenekunst Dyrker du en eller flere af følgende aktiviteter i din fritid?(sæt gerne mere end et kryds) 1. spiller, synger eller laver selv musik 2. arbejder selv med film og video 3. spiller selv teater, eller er på anden måde aktiv i amatørteater 4. skriver selv i fritiden, f.eks. artikler, digte, romaner eller noveller 5. arbejder selv med billedkunst og/eller kunsthåndværk 6. nej Total

Antal Procent 108 24,27% 26

5,84%

6,97%

71 72 137 445

15,96% 16,18% 30,79% 100,00%

I forlængelse heraf kan man se inddragelsen af borgerne som aktører på Godsbanen som et eksperiment indenfor kulturinstitutioner i Århus, hvor man både rummer professionel og mere hobbybaseret udøvelse af kultur, med mulighed for derigennem også at tiltrække sidstnævnte som publikum.

3.3 Samarbejde og synergi ”Som en rød tråd gennem processen, går ønsket om at finde en form, det kan gøre Projekt Århus K [red.: produktionscenteret på Godsbanen] til noget mere end summen af faktorerne.” (Søren Friis Møller, 2005, s. 47). Således skriver Godsbaneprojektets tilknyttet konsulent, Søren Friis Møller, i rapporten PROJEKT ÅRHUS K - Kulturelt produktions- og formidlingscenter Godsbanen, udgivet af Kulturforvaltningen Århus Kommune i 2005. I den forlængelse er denne

kortlægning

gentagne

gange

stødt

på

formodningen

om,

produktionscenteret rummer muligheden for at skabe noget ekstra til byen, til kunsten og kulturmiljøet. Afgående formand for den politiske styregruppe, Jacob Bundsgaard Johansen, uddyber dette aspekt:

s.32 af 51

”Tanken er jo at skabe et sted, hvor man får gode rammer omkring projekter indenfor scenekunst, billedkunst og litteratur - så bliver der også et spil. [red.: Vi skal] både skabe nogle rammer for kunstarter individuelt, men også nogle rammer for, hvordan de forskellige kunstarter kan arbejde sammen og skabe noget nyt på kryds og tværs. Så det er et ønske om at få så mange folk derned som overhovedet muligt, der har noget på hjertet rent kunstnerisk for at se, om man ikke kan få sød musik til at opstå i nogen af de samarbejder.” (Jacob Bundsgaard Johansen, 10.17) Intentionerne er således at skabe mulighed for en synergieffekt i kraft af mødet mellem de forskellige kulturaktører, og dette kobles oftest til at etablere samarbejder mellem de forskellige aktører. Potentialet og samtidig de udfordringer, der kan være i forhold til samarbejde på Godsbanen, vil derfor blive undersøgt nærmere i det følgende. 3.3.1 Nye samarbejder mellem Godsbanens aktører I forbindelse med det internationale seminar d. 28.-29. oktober 2009 blev der afholdt en række workshops med særligt fokus på, hvordan de forskellige kunstarter og kulturaktører kan bruge hinanden på Godsbanen, og hvilke behov de

deler

forhold

Workshopdeltagerne

til

pegede

udvikling, på,

kommunikation der

kunne

være

og et

produktion. fordelagtigt

tværkunstnerisk samarbejde i forhold til:

•

At inspirere hinanden og dyrke en fælles passion

•

At skabe fælles synlighed og kontakt til publikum

•

At sparre/danne fællesskab om administration/markedsføring

•

At skabe nyt ved hjælp af nye netværk – også tværkunstnerisk

•

At facilitere udvikling

•

At skabe kvalitet (Urban//Goods, 2009, s. 19) Desuden blev muligheden for et organisatorisk samarbejde i forhold til

vidensudveksling, workshops og kurser fremhævet (Urban//Goods, 2009, s. 24).

s.33 af 51

Det var dog også en væsentlig pointe fra workshopdeltagerne, at de forskellige kunstarter er betinget af meget forskellige præmisser i forhold til bl.a. produktionsvilkår, videreformidlingen/præsentationen af deres kunst og dermed også forholdet til publikum. Fx har litteratur ikke nødvendigvis et fysisk nærværende publikum i modsætning til scenekunst. Scenekunst, musik og film er ofte teambaserede projekter i modsætning til billedkunst, og samtlige kunstarter har forskellige funktionelle behov. I forhold til samarbejder på produktionscenteret

det

således

vigtigt

være

opmærksom

på

kunstarternes differentierede behov og vilkår indenfor produktion og formidling. Samtidig er det dog også vigtigt at sætte fokus på de særlige, århusianske forhold indenfor de forskellige kunstarter med henblik på at afdække behovene og uudnyttede potentialer for samarbejder. De øvrige kortlægninger kan således være med til at kortlægge styrker og svagheder ved de kunstneriske miljøer og dermed pege på områder, hvor samarbejde kunne fremme udviklingen, samt på hvilke samarbejder, der allerede er velfungerende, og som man kan lære af og bør værne om. Men også indenfor enkeltkunstarterne kan der være forskel på præmisserne for samarbejde i forhold til, om der er tale om en institution, et netværk eller enkeltpersoner. Eksempelvis rummer en institution flere ressourcer og derfor også typisk flere forskellige kompetencer indenfor eksempelvis PR, økonomi end en enkeltkunstner, som kan have behov for at samarbejde eller sparer med andre om dette. En udfordring for etablering af nye samarbejder er desuden de forudindtagede forventninger og opfattelser, som de forskellige aktører kan stille med overfor hinanden. Eksempelvis viste en workshop på det tidligere omtalte internationale seminar, at der eksisterer en række fordomme imellem aktørerne såsom:

•

De professionelle gider ikke vækstlaget.

•

Vækstlag er kun unge mennesker.

•

Der er altid nepotisme i administrationen.

•

Al ledelse er korrupt. (Urban//Goods, 2009, s. 18)

s.34 af 51

Udfordringen i forhold til at skabe nye samarbejder bliver derfor at komme fordommene til livs og skabt tillid, åbenhed og nysgerrighed overfor hinanden. Endnu en udfordring, der opstår, når en række kulturaktører skal samarbejde

skabelsen

fælles

produktionscenter,

det

spændingsfelt/konfliktfelt, der kan opstå mellem at skabe en samlet profil for Godsbanen samtidig med at bevare kulturaktørernes særegne identitet. Jacob Bundsgaard Johansen fra den politiske styregruppe beskriver det således: ”Man skal være meget opmærksom på, at der kommer en række kulturinstitutioner ind og skal være hernede, som har haft deres fuldstændige selvstændighed andre steder, og som nu skal ind i nogle rammer, hvor nogle ting jo ligger fast, og hvor man skal sørge for at få et godt samarbejde op at køre. Derfor er det vigtigt, at man hurtigt får skabt et stort ejerskab hos de institutioner, der kommer ind, og også at de har mulighed for at skabe sig nogle selvstændige profiler indenfor rammen for produktionscenteret på Godsbanen. Det er både en stor og en vanskelig opgave.” (Jacob Bundsgaard Johansen, 18.09) Et eksempel på dette kunne være institutioner som Entré Scenen og Teater Katapult, der p.t. begge har udsigt til at flytte ned på produktionscenteret side om side med hinanden. Eftersom begge aktører har flere sammenlignelige karakteristika, såsom at de begge har fungeret som etablerede institutioner med hver deres scene indenfor samme kunstneriske felt, opstår der et naturligt spændingsfelt mellem på den ene side muligheden for samarbejde i kraft af, at de opererer indenfor samme område og med sammenlignelige målgrupper. På den anden side er institutionerne i indbyrdes konkurrence, og ønsker derfor at opretholde og styrke deres særegne profil. Som påpeget i del 2: Kortlægning af interessenter lægger det politiske grundlag op til en mangfoldighed af kulturaktører på Godsbanen. Pia Ilonen fra Cable Fabrik fremhæver tilmed diversiteten som ét af tre væsentlige

s.35 af 51

indsatsområder i forhold til at sikre udviklingen i et produktionscenter (Urban//Goods, 2009, s. 5). For at sikre et givtigt samarbejde er det derfor vigtigt at tage højde for diversiteten mellem de forskellige aktører og at tydeliggøre

på

hvilke

områder,

det

fordelagtigt

samarbejde

tværkunstnerisk og indenfor enkeltkunstarterne. Jette Sunesen fra Kulturhus Århus peger i den forbindelse på, at det i forhold til kultursamarbejder er vigtigt at få afstemt forventningerne (Jette Sunesen, 10.47), hvilket må siges at være centralt også på Godsbanen eftersom mange er enige i, at produktionscenteret rummer mange potentialer, mens der er forskel på, hvordan potentialerne vægtes. 3.3.2 Samarbejde i forhold til vækstlag I

Århus

Kommunes

Kulturpolitik

for

2008-2011

står

der,

produktionscenterets funktioner er at bidrage til ”[…] et stimulerende læringsmiljø for talentudvikling og sikring af den kulturelle fødekæde.” (Århus Kommunes Kulturpolitik, 2008-2011, s. 12). I den forlængelse er det derfor interessant at se på det samarbejdspotentiale, der ligger i forhold til talentudvikling og vækstlag på Godsbanen. Jette Sunesen fra Kulturhus Århus udtaler i den forbindelse: ”I Århus er det vigtigt, at vi sætter fokus på det, vi er gode til, og som er omkring talentudvikling og vækstlag.” (Jette Sunesen, 18.28). Hermed peger hun på et interessant potentiale i forhold til kulturmiljøet i Århus, som også er relevant i forhold til byens udvikling frem mod Europæisk Kulturby i 2017. Jacob Bundsgaard Johansen fra den politiske styregruppe peger på, at byens profil og sammensætning danner et godt grundlag, der understøtter dette potentiale i kraft af størrelsen, kulturmiljøet, de mange uddannelsesinstitutioner og tiltrækningen af nye mennesker, og dermed også muligheden for tilførslen og styrkelsen af nyt talent. Han udtaler: ”Det, der adskiller Århus fra de nogle af da andre byer med kulturpolitiske ambitioner, det er jo, at vi rent faktisk har et kunstnerisk miljø, som hele tiden fornyer sig, og hvor der hele tiden kommer nye til. Hvor man ligesom får det skabt fra bunden både i kraft af de forskellige uddannelser, der er, men også i kraft af, at vi

s.36 af 51

har en størrelse, som gør, at der er et levende miljø, og det skal vi forstå og værne om, og udvikle. Derfor skal unge upcomming kunstnere også have mulighed for at prøve kræfter og arbejde sammen med etablerede kunstnere. Det (red.: Godsbanen) vil være et af de steder, hvor det kan lade sig gøre.” (Jacob Bundsgaard Johansen, 23.42) Hermed peger Jacob Bundsgaard Johansen på muligheden i et samarbejde mellem en form for vækstlag eller upcomming kunstnere og mere etablerede kulturaktører på Godsbanen. Generelt observeres det, at dette emne rummer en større debat blandt de udøvende kulturaktører og en definitionsproblematik i forhold til, hvad er vækstlag? - og hvem er vækstlag? - samt balancen mellem at fokusere på dygtiggørelse af allerede etablerede kunstneres virke og sikring af upcommings. Denne diskussion vil ikke blive uddybet yderligere her. Det kan dog nævnes, at der på workshops til det internationale seminar blev nævnt muligheden for en slags mentorordninger (Urban//Goods – Extended version, 2009, s. 31,45). Men debatten omkring samarbejde og vækstlag/talentudvikling på Godsbanen handler dog ikke alene om, hvordan etablerede kunstnere kan samarbejde med nye talenter på Godsbanen, men også om, hvordan produktionscenteret kan skabe rammerne for samarbejde indenfor vækstlaget. I forlængelse af de øvrige kortlægninger af litteratur, scenekunst og billedkunst i Århus, blev der også foretaget en spørgeundersøgelse blandt miljøernes vækstlagsaktører (se bilag 2). Undersøgelsen viser, at flere peger på nogle behov for udvikling, som et produktionscenter på Godsbanen kunne imødekomme. Fx. mener knap 76 % af de adspurgte indenfor billedkunstvækstlaget, at man bør prioritere et fælles samlingssted i form af fx et hus for kunst og kunstperformance for at forbedre forholdene for det billedkunstneriske miljø. Desuden mener de, at særligt rådgivning i praktiske og økonomiske anliggender - fx fondsansøgning, udstillings- og støttemuligheder samt værksteds- og atelierpladser er væsentlige for udvikling. Samtidig er det interessant, at det i forhold til udvikling er vigtigere at prioritere sparring med

s.37 af 51

andre billedkunstnere end muligheden for professionel sparring i form af en slags mentorordning - fx. med (billed)kunstnere. I forhold til scenekunstområdet er der ikke gennemført helt sammen undersøgelse, men i forhold til spørgsmålet: Hvad mener du Århus mangler på kunst/kulturområdet? er der stor efterspørgsel efter særligt fysiske rammer i forhold til produktion, fremvisning og arbejde. I forhold til litteraturen er det dog ikke så meget fysiske faciliteter i form af skrivepladser, der ønskes en satsning i forhold til. Stort set alle de andre tilspurgte områder synes dog væsentlige i forhold til at forbedre forholdene for litteraturmiljøet særligt skrivekurser, et samlingssted for litteratur og muligheden for professionel sparring i form af en slags mentorordning. Således afspejler vækstlaget på samme måde som det øvrige kulturmiljø, at der indenfor de forskellige kunstarter er forskel på behovene for udvikling og dermed også for, hvad der er givtigt at samarbejde om i forhold til et produktionscenter. 3.3.3 Eksterne samarbejder Tematikken omkring samarbejder på Godsbanen gør sig også gældende i forhold til en mere ekstern orientering. Jacob Bundsgaard Johansen understreger planerne om, at produktionscenteret skal indgå i en kulturel akse i forlængelse af Musikhuset, Ridehuset, Officersbygningen, ARoS, Bymuseet og Den Gamle By (Jacob Bundsgaard Johansen, 01.34), og på den måde skabe et flow mellem det omkringliggende byområde. I den forbindelse er det også væsentligt,

det

kulturelle

miljø

på

produktionscenteret

ikke

bliver

selvtilstrækkeligt, men forsætter samarbejder med eksterne partnere både i forhold til resten af byen og internationalt. Disse aspekter vil blive uddybet i det følgende afsnit Internationalt potentiale samt i del 4. Dog kan det her nævnes at Pia Ilonen fra Cable Factory i forbindelse med sit oplæg til det internationale seminar kom med det input, at 10 % af den samlede kapacitet er nok i forhold til at hellige udlejning på kortere tids basis og derved sikre en udvikling af stedet (Urban//Goods, 2009, s. 5). Dette kan i hvert fald være en måde at skabe en kontakt og et samarbejde i forhold til det øvrige kulturmiljø.

s.38 af 51

3.4 Internationalt potentiale ”Det (Godsbaneprojektet) skal være et ambitiøst projekt, der nytænker rammerne og indholdet i kulturproduktion og gør, at Århus substantielt har noget anderledes at byde på såvel i 2017 som årene fremover, der gør at udlandet rejser til Århus for at lære af dette.” (Byrådsindstilling 26. maj 2008, s. 5) Beslutningen om at ansøge om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 har givet Århus Kommunes kulturpolitik et endnu større fokus på det internationale område. I forhold til Godsbanen er der også en forholdsvis bred enighed hos interessenterne om, at internationalt udblik og indblik er et af de områder, hvor sammenlægningen af flere kulturinstitutioner og kunstarter tilvejebringer et stort potentiale. En skarp international profilering af Godsbanen og det århusiansk kulturliv i øvrigt er således en kulturpolitisk målsætning i forbindelse med etableringen af produktionscentret. Dette internationale fokus har allerede været inddraget i etableringsprocessen, hvor en delegation på 17 mand bestående af den politiske styregruppe, repræsentanter fra Kultur og Borgerservice, Teknik og Miljø, Realdania samt ekstern konsulent, Søren Friis Møller, var på studietur i Amsterdam den 30. september til 1. oktober 2008 for at lade sig inspirere af forskellige kulturinstitutioner i den hollandske hovedstad. En studietur, der har bidraget til nogle gode erfaringsudvekslinger til gavn for Godsbaneprojektet.22 Derudover var det internationale seminar Godsbanen – på sporet af en levende organisation også et eksempel på, hvordan international erfaring og inspiration kan indhentes i forbindelse med Godsbanen. Under seminaret var det tydeligt, at de internationale (og nationale) oplæg blev brugt som inspiration til den efterfølgende kulturdebat og de efterfølgende workshops. Især rådene om at arbejde med en flad struktur, hvor brugerne selv investerer kræfter i projektet og derved opnår en ejerskabsfornemmelse for stedet (Urban//Goods, 2009, s. 5), fremstår som centrale værdier i de fleste konklusioner fra

Læs afrapporteringen fra studieturen her: http://www.aarhuskommune.dk/portal/borger/kultur_fritid/kultur/amsterdam_2008

s.39 af 51

seminarets fem workshoptemaer. Med direkte inspiration fra Pia Ilonen fra The Cabel Factory i Helsinki blev der udviklet et konkret koncept om Altid åben, aldrig færdig i workshoppen Modeltog, hvilket blandt andet byggede på den tidligere omtalte idé om 50/50 opdeling (halvt offentligt brug, halvt kunstnerisk brug), som på The Cable Factory (Ibid. s. 21). Oplægsholdernes råd omkring gennemsigtighed, vision og passion (Ibid. s. 6) blev også taget med ud i de forskellig workshops, hvor en tur gennem workshoppen Behovsmetroen resulterede i fremkomsten af fælles behov for gennemsigtig struktur med adgang til ledelsen, vidensudveksling på flere niveauer, fleksibilitet, åbenhed, demokrati, tillid og klare mål (Ibid. s. 24). Således er der allerede et fokus på international

erfaringsudveksling

den

nuværende

organisatoriske

etableringsproces. Når Godsbanen er en realitet i 2011/12 skal det internationale fortsat være et indsatsområde. Som det ovenstående citat antyder, så skal udlandet trækkes til Århus for at lade sig inspirere, men Århus skal også til udlandet. De potentialer, Godsbanen rummer på det internationale område, er blandt andet, at de forskellige brugere på stedet kan udnytte hinandens netværk og agere ambassadører for hinanden og stedet, når de rejser ud (Jette Sunesen, 14.23). Herudover skal de planlagte gæsteboliger, der bliver indrettet i selve hovedbygningen give mulighed for fx at trække udenlandske kunstner til Godsbanen i kortere og længere perioder og dermed også udveksle, så århusianske kunstnere kan komme til udlandet. Ifølge projektleder Lars Davidsen, er det i udgangspunktet planen, at disse boliger skal være økonomisk tilgængelige: ”Man har bevidst ikke gået ind i de økonomiske udregninger og sagt, at man skal have en eller anden gigant indtægt på det. Altså praktisk talt har man jo sagt, at det forventer man nærmest går i nul.” (Lars Davidsen, 15.25). Nogen af udfordringerne i forhold til den internationale profilering kan dog være for det første at få skabt en kultur- og kunstproduktion af særegen kunstnerisk kvalitet, hvilket selvfølgelig er helt grundlæggende for, at udenlandske kunstnere og kulturhuse får øjnene på for Godsbanen i Århus. For det andet bliver det vigtig at udnytte, udveksle og samarbejde omkring de

s.40 af 51

internationale initiativer, som de forskellige kommende brugere allerede arbejder med, fx Entré Scenen, der har et repertoire, der både rummer udenlandske co-produktioner, udenlandske gæstespil, Junge Hunde festivalen, der samarbejder med 15 forskellige udenlandske teaterhuse samt ”DNA (Developing New Art)”, som er et EU-støttet udvekslingsprojekt mellem teatre fra en række europæiske lande, hvor der blandt andet arbejdes med artists in residencies23. I 2009 alene bød Kulturhus Århus også på en række opsigtsvækkende internationale arrangementer i samarbejde med andre århusianske kulturinstitutioner, fx Sculpture by the Sea og den nye internationale teaterfestival ILT - International Levende Teater24. Musikcaféens mange udenlandske optrædener og Århus Filmværksteds deltagelse i en lang række internationale filmfestivaler viser også, at den kommende Godsbane alene i kraft af de institutionelle brugere allerede har et enormt stort internationalt netværk. Hertil kommer de øvrige brugeres netværk og samarbejdspartnere. Dét er i sig selv et potentiale, og udfordringen bliver derfor at kunne udnytte dette potentiale bedst muligt. I Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 bliver et internationalt formidlingscenter på Godsbanen eksempelvis nævnt som en mulighed (Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 s. 12).

3.5 Opsamling Med baggrund i de forskellige interessenter (politikere, forvaltere og udøvere) tegner, der sig et billede af særligt tre markante potentialer for Godsbanen: brugerinddragelse,

samarbejde/synergi

samt

international

profilering.

Brugerinddragelse har været brugt i forbindelse med processen omkring Godsbanen, og fremhæves også af flere interessenter, som ønskværdig i forhold til Godsbanens fremtidige virke og organisering. Metoden kan skabe ejerskabsfornemmelse for stedet, men er samtidig kompleks i forhold til den mange interessenter og holdninger, der kommer på banen. Samarbejde er ligeledes et centralt element i forhold til at skabe synergi på Godsbanen, men det er nødvendigt at være opmærksom på de forskellige præmisser og 23 24

http://www.entrescenen.dk/, 10/01-2010 www.kulturhusaarhus.dk - nyhedsbrev, dec. 09, 09/01-2009

s.41 af 51

særkender, som kunstarterne i det århusianske kulturmiljø rummer samt at udnytte allerede eksisterende samarbejde – også internationalt. Godsbanen internationale potentiale fremhæves af mange interessent både i form af international promovering, mulighed for internationale gæster og udveksling.

Del 4 Perspektiver på mulige indsatsområder I denne kortlægning er Godsbanens interessenter, potentialer og udfordringer blevet kortlagt. Afslutningsvist bliver det derfor interessant at kaste et perspektiverende blik på nogle indsatsområder, man med fordel kunne fokusere på i forhold til det fremtidige produktionscenter på Godsbanen. Disse anbefalinger skal ikke anskues som endelige konklusioner, men er konkrete anbefalinger

baseret

på

kortlægningens

datamateriale

samt

enkelte

organisationsteoretiske perspektiver. 4.1 Godsbanen som fusionsproces I forlængelse af kortlægningen af især Godsbanens samarbejdspotentialer vil dette afsnit give et kort perspektiv på, hvorfor nogle af de nævnte udfordringer blandt andet opstår. Der er som sagt en række allerede eksisterende kulturinstitutioner i Århus, som skal flytte ned på Godsbanen og i fremtiden fungere sammen under ét tag. Det betyder at disse institutioner har indvilliget i at undergå en markant organisatorisk forandringsproces, som for de flestes vedkommende ikke kan undgå at påvirke institutionernes medarbejdere, arbejdsmiljøet, de daglige arbejdsopgaver osv. både nu i etableringsfasen, men også når Godsbanen bliver en realitet i 2011/2012. I del 3 er nogle af de potentialer, som de forskellige interessenter ser i forbindelse med etableringen af Godsbanen, fremhævet. Selv samme potentialer afføder også en række udfordringer forbundet med at blive realiseret. Man kunne vælge at henstille disse udfordringer til personlige intriger og de enkelte institutioners særegne interesser, hvilket ofte sker i forbindelse med forandringsprocesser. Men det ville ikke være konstruktivt. For hvis vi ser

s.42 af 51

den kommende Godsbane som en form for fusionsproces25, så kan problematikken anskues på et mere nuanceret og konstruktivt niveau. Der har hidtil i fusionsprocessen været et udpræget fokus på ydre, fysiske strukturer, indholdsmæssige

strukturer

det

kommende

forår

2010

på

organisationsstrukturer. Det er et vigtigt aspekt at have for øje i en fusion, men det er bestemt ikke det eneste, man skal have et skarpt fokus på. I artiklen Struktur forgår – kultur består skriver professor ved Handelshøjskolen i Århus, Steen Hildebrandt: ”Det [vanskelige ved en fusion] er kemi, kultur og at realisere alle de synergieffekter, der på papiret er så åbenlyse, og som man derfor altid taler meget om i forbindelse med fusioner. Struktur og rationaliserings- og synergieffekter er én ting. Noget andet er kulturen [...] Kultur går dybt ind i de enkelte menneskers hjerter og hjerner – i nævnte rækkefølge.” (Hildebrandt, 2004) De forskellige institutioner og deres medarbejdere, der nu skal arbejde under samme tag på Godsbanen, kommer således fra hver deres kultur. En organisations kultur er de værdier, følelser, holdninger, oplevelser, traditioner, myter og historier, der har været med til at gøre institutionen og medarbejderne til det, de er i dag. Det er derfor et meget vanskeligt område at forandre og ændre på. ”Der er typisk på kulturdimensionen, at fusioner fejler, også fordi kulturen er det, der hindrer mange af de interne synergifordele i at blive realiseret. Derfor skal organisationskulturen være i front, når man arbejder med fusioner.” (Hildebrandt, 2004)

Fusion forstås her som en proces hvor flere mindre virksomheder (her institutioner) forenes til en større virksomhed. Jvf. den oprindelige definition fra fysikkens verden: Fusion betegner i fysik en proces hvor flere lette atomkerne sammensmeltes til én tungere, hvorved der frigøres energi (Nudansk Ordbog, 1999, s. 377)

s.43 af 51

I forhold til de kulturelle anliggender så vil Godsbanefusionen ændre institutionernes individuelle kultur i forskellig grad, og en ny organisationskultur vil opstå på Godsbanen. I den nuværende etableringsfase er det således ikke unaturligt, at der kan opstå modstad og konflikter mellem de involverede parter. For p.t. eksisterer der ingen klar og enkel vision for, hvad det er for en organisation, de enkelte medarbejdere og institutionerne skal arbejde under og hvilke værdier, der vil komme til at præge stedet. Det skaber forståeligt nok frustrationer hos de involverede. Disse frustrationer er reelle og skal håndteres med respekt og handling fra Godsbaneprojektets ledelse og øvrige involverede, ellers er der (jf. citatet ovenfor) en stor risiko for, at de kulturelle anliggender og udfordringer vil spænde ben for de mange potentialer og synergieffekter, som er beskrevet i de foregående afsnit. At lede en sådan fusionsproces er ikke nemt, hverken for den overordnede projektledelse eller for lederne på de enkelte institutioner. Den overordnede processtyring har som allerede nævnt, løbende allieret sig med ekstern assistance af konsulent Søren Friis Møller i forhold til fastlæggelsen og gennemførslen af de overordnede principper for indhold og organisation (Byrådsindstilling 26. maj 2008, s. 8). I kulturforliget Kulturen på skinner – frem mod 2017 er der i den forbindelse afsat kr. 0,5 mio. i 2009 og kr. 3 mio. fra 2010 og frem. ”Frem til stedet går ’i drift’ anvendes midlerne bl.a. til ingeniørhonorar, honorar

til eksterne

konsulent

vedr.

indhold,

organisering,

afholdelse

workshops, inddragelse af byen/borgerne osv.” (Ibid. s.16) En lignende ekstern hjælp til håndteringen af fusionsprocessen kunne være nødvendigt at indhente internt hos de relevante kulturinstitutioner. Desværre er det svært at forestille sig, at de økonomiske forhold på institutionerne står mål med de ydelser, der kunne blive nødvendige.

4.2 Fremtidige samarbejder og organisering I forhold til fremtidige samarbejder, som kortlægningen har vist rummer et stort potentiale, så kan det fremmes på forskellige niveauer. For det første vil Godsbanen som en samlet institution, der repræsenterer en mangfoldighed af kunstneriske udtryksmuligheder, kunne indgå i samarbejder med allerede

s.44 af 51

eksisterende festivaler og events i Århus såsom teaterfestivalen ILT, SPOTfestivalen, Århus Festuge, KulturNatten og lignende. For det andet kan de nævnte festivaler og events være katalysator for igangsætningen af nye og interessante samarbejder internt på Godsbanen. Derudover eksisterer mulighed for at igangsætte helt nye events på Godsbanen, som er nytænkende og eksperimenterende, fx i form af efterspurgte samarbejder med uddannelsesinstitutioner eller andre kreative erhverv. Med inspiration fra det internationale seminars oplæg af Claus Visby, bestyrelsesformand for Smukfest i Skanderborg, er den frivillige arbejdskraft også et emne, som i fremtiden med fordel kunne undersøges nærmere. Smukfest beskæftiger årligt omkring 10.000 frivillige i forbindelse med festivalen, og har derfor stor erfaring med dette område, men også andre humanitære organisationer, der arbejder professionelt med frivillig arbejdskraft kunne være interessante at hente inspiration eller sparring fra. Frivilligaspektet er interessant, fordi en række af de institutioner, der rykker ned på Godsbanen allerede er afhængige af frivillige som en væsentlig arbejdskraft, og fordi frivillige spiller en afgørende rolle i forhold til flere større kulturarrangementer i Århus såsom Århus Festuge, KulturNatten og SPOT-festivalen og derfor også kunne tænkes at blive aktuelt på Godsbanen. I et internationalt perspektiv vil netværk og udveksling med andre lignende produktionscentre i verden også være nødvendigt, og et netværk som Trans Europe Halles kunne eksempelvis være en mulighed for international erfaringsudveksling enten i kraft af fuldt medlemskab eller ved blot at være ”friends” med netværket.26 Her ligger der muligvis en force i, at HUSET, som også rykker ned på Godsbanen, allerede er medlem.27 Den fremtidige organisering er endvidere et område, der rummer nogle interessante perspektiver i forhold til at realisere flere af de kortlagte potentialer. I forhold til brugerinddragelsesaspektet synes det særlig vigtigt, at man tænker på, hvordan man vil benytte sig af brugerinddragelse på Godsbanen. Seminaret viste, at det er ekstremt givtigt at sætte nogle rammer op for det ”emne” man inddrager brugerne i forhold til (Urban//Goods, 2009, s. 3). Kunstnere og 26 27

http://www.teh.net/ - se: How to join, 09/01-2010 http://www.teh.net/TEHMembers/tabid/168/Default.aspx, 09/01-2010

s.45 af 51

kulturelt orienterede mennesker kan ifølge lektor ved Æstetik og Kultur, Henrik Kaare Nielsen, karakteriseres ved at handle ud fra et æstetisk-ekspressivt rationale, motiveret af det at overskride rammer og skabe forandring (Henrik Kaare Nielsen, 1993, s. 81). Det vil sige, at hvis der ikke er nogle rammer at spille bolden op ad, risikerer man, at det kreative potentiale, som brugerne besidder, ikke bliver udnyttet optimalt. At facilitere sådanne brugerinddragende processer i forhold til diverse tiltag eller beslutningsprocesser i den kommende drift/organisation på Godsbanen kan bl.a. udvikles gennem samarbejde med studerende, konsulenter, iværksættere eller andre ressourcer, der har kompetencer indenfor kreative processer. I forhold til organiseringen på Godsbanen og de førnævnte muligheder for konkrete samarbejder, bliver det vigtig, at der er en opdateret og velfungerende intern kommunikation28. Et velfungerende kommunikationssystem internt i en organisation (men også eksternt i forhold til omverden) er ikke omkostningsfrit. Det kræver nogle personalemæssige ressourcer, som det kunne være fordelagtigt at prioritere, hvis man vil realisere stedets målsætninger og potentialer. Endelig synes kortlægningens korte afsnit om helt lokale/interne udfordringer i forbindelse med fusionsprocesser sammenholdt med de internationale visioner at pege på det fordelagtige ved at koncentrere sig om den lokale forankring og om at etablere Godsbanes profil, inden man fokuserer på en international promovering af stedet. Det stemmer også godt overens med, at det internationale fokus, formodentligt, automatisk vil intensiveres frem mod 2017, hvis Århus skulle gå hen og blive Europæisk Kulturby.

4.3 Perspektiv 2017: etableringen af et kreativt miljø Forfatteren til bogen The Creative City – A Toolkit for Urban Innovators, Charles Landry, definerer et kreativt miljø således:

Dette behov blev også påpeget i seminarets workshop, Behovsmetro, hvor flere umiddelbare forslag blev fremlagt i forbindelse med kommunikationslinjen (Se Urban//Goods - Extended version, s. 45-48). Endvidere bliver dette kort påpeget i afsnit 3.2.2 Fremtidige brugere af Godsbanen.

s.46 af 51

“A creative milieu is a place – either a cluster of buildings, a part of a city, a city as a whole or a region – that contains the necessary preconditions in terms of ‘hard’ and ‘soft’ infrastructure to generate a flow of ideas and inventions. Such a milieu is a physical setting where a critical mass of entrepreneurs, intellectuals, social activists, artists, administrators, power brokers or students can operate in an open-minded, cosmopolitan context and where face to face interaction creates new ideas, artefacts, products, services and institutions and as a consequence contributes to economic success.” (Landry, 2000 s. 133) Produktionscenteret på Godsbanen kan ses som et forsøg på at skabe dette kreative miljø, hvor man både skaber en ”hård infrastruktur” i form af faciliteterne på produktionscenteret og en ”blød infrastruktur” gennem fokus på netværk og interaktion mellem aktørerne på Godsbanen. Dette sker med det formål, at samle forskellige kreative aktører og gennem inspiration, samarbejde og udveksling at skabe en synergi, som afføder nye idéer, projekter og ny kunst. Samtidig lægger Charles Landrys beskrivelse af det kreative miljø op til, at der ikke er væsentlig forskel på, om der er tale om et kreativt miljø i en institutionel kontekst eller en hel by. De grundlæggende præmisser for etableringen af et kreativt miljø er således de samme, hvad enten der er tale om

produktionscenter

som

Godsbanen,

kreativ

bydel

det

omkringliggende nordlige baneanlæg jf. helhedsplanen29, en kulturel akse, der sammenbinder Godsbanen med de øvrige kulturinstitutioner i området, eller om det gælder etableringen af et kreativt miljø for en hel by eller region som eksempelvis Europæisk Kulturby 2017. Derfor bliver Godsbaneprojektet også særlig interessant i forhold til målet om Århus som Europæisk Kulturby i 2017. Først og fremmest er intentionerne med produktionscenteret i sig selv at skabe et kreativt miljø og dermed optimale vilkår for udviklingen af et livligt århusiansk kulturmiljø frem mod 2017. Det skal ske i kraft af at producere mere og endnu bedre kunst, at styrke det internationale aspekt, som er indtænkt i 29

http://www.godsbanen.dk/byudvikling/, 09/01-2010

s.47 af 51

produktionscenteret, samt en mere markant profilering af kulturen i Århus. Samtidig har processen omkring etableringen af produktionscenteret og en kortlægning af denne været med til at pege på nogle andre udviklingspotentialer i forhold til 2017, som rækker ud over produktionscenteret. Eksempelvis har den brugerinddragende metode vist sig givtig og afgørende i forhold til at skabe engagement blandt kulturaktører, og man har gjort sig nogle erfaringer omkring forskellige former for brugerinddragelse. På den baggrund er det derfor oplagt at indtænke brugerinddragelse i iværksættelsen af fremtidige kulturprojekter i forbindelse med 2017, hvilket man fra sekretariatets side også allerede har taget fat på. Desuden har man i kraft af processen omkring produktionscenteret og kortlægningen heraf opnået kendskab til en række kulturaktører, som ikke nødvendigvis rykker ind på Godsbanen, når produktionscenteret står færdigt i 2011/12. Denne viden og indsigt er noget, der ikke bør gå tabt, men kan eksempelvis bidrage i forhold til andre tiltag i forbindelse med 2017-projektet. Endelig kan produktionscenterets videre proces og virke give nogle erfaringer i forhold til, hvordan man generelt skaber et kreativt miljø i form af sikring af ”hård” og ”blød” infrastruktur og i forhold til samarbejder, organisering, profilering mm., som kan bruges i forhold til at skabe et kreativt miljø, der omfatter hele byen og regionen, nemlig 2017-projektet.

Del 5 Afslutning Etableringen af et produktionscenter på Godsbanegården er et ekstraordinært og centralt projekt for kultursektoren i Århus, der rummer en mængde af nye muligheder og potentialer for kulturlivet i Århus. Samtidig er det en yderst kompliceret proces, der for mange kulturinstitutioner/-aktører rummer en høj grad af usikkerhed og krav om forandring, som det bliver en udfordring af imødegå på tilfredsstillende vis. Denne kortlægning har fremhævet en række interessante forhold i den forbindelse, og det bliver spændende at følge processen frem til Godsbanen ’åbner’ i 2011/12, frem mod 2017-projektet og i fremtiden herefter.

s.48 af 51

Litteraturliste og bilagsoversigt Litteraturliste Hildebrandt, Steen, Struktur forgår – kultur består, (Hildebrandt, 2004) Landry ,Charles, The Creative City – A Toolkit for Urban Innovators, Earthscan, London, 2000 (Charles Landry, 2000) Nielsen, Henrik Kaare, Kultur og Modernitet, Århus Universitetsforlag, Århus, 1993 (Henrik Kaare Nielsen, 1993) Politiske indstillinger og rapporter Friis, Søren, PROJEKT ÅRHUS K - Kulturelt produktions- og formidlingscenter Godsbanen, Århus Kommune, 2005 (Søren Friis Møller, Århus K, 2005) Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 Byrådsindstilling: Rammerne for Kulturproduktionscentret for scene-, billedkunst og litteratur på Godsbanegården, den 26. maj 2008 (Byrådsindstillingen, 26. maj 2008) Kulturen på skinner – Frem mod 2017, Århus Kommune, 2008 (Kulturen på skinner , 2008) Århusmodel for borgerinddragelse, Århus Kommune, 2004 2017 Århus Europæisk Kulturhovedstad, paper om Aktuelle projekter i Århus, 2009 – Informationsmappe udleveret ved semestrets start. Projektbeskrivelse: Kortlægning af Århus – som grundlag for forberedelse til Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017, Århus 2017,

s.49 af 51

Andre rapporter: Urban//Goods, Godsbanen – på sporet af en levende organisation, 2009 (Urban//Goods, 2009) (Er vedlagt som bilag 6) Urban//Goods, Godsbanen – på sporet af en levende organisation, Extended version, 2009 (Urban//Goods - Extended version 2009). (http://dl.dropbox.com/u/2763950/Extended_Version_Godsbaneseminar.pdf) Hjemmesider: http://www.kulturhusaarhus.dk - nyhedsbrev, dec. 09, 09/01-2009 http://www.entrescenen.dk/, 10/01-2010 http://www.aarhus2017.dk/processen/kulturel_kortlaegning/temadage_pa_bymu seet_juni_2009/ den 04.01-2010 http://www.godsbanen.dk/produktionscentret/indhold/, 05-01-2010 http://www.godsbanen.dk/processen, 09/01-2010 http://www.godsbanen.dk/byudvikling/, 09/01-2010 http://idoartnet.blogspot.com/ http://www.teh.net/ - se: How to join, 09/01-2010 http://www.teh.net/TEHMembers/tabid/168/Default.aspx, 09/01-2010 Facebookgrupper: http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=39536162191&ref=searc h&sid=545934824.3039747217..1 http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?gid=53177603591&ref=ts http://www.facebook.com/group.php?v=photos&ref=ts&gid=53177603591#/grou p.php?gid=180694092798&ref=ts

s.50 af 51

http://www.facebook.com/home.php?#/group.php?v=info&ref=ts&gid=53177603 591, 09/01-2010 http://www.facebook.com/group.php?v=app_2373072738&ref=ts&gid=1642009 56447#/group.php?v=wall&ref=ts&gid=164200956447 Interviews: Lars Davidsen, den 18. November 2009 Jacob Bundsgaard Johansen, den 20. november 2009 Jette Sunesen, den 26. November, 2009 Bilagsoversigt: Bilag 1 – Interessentkatalog Bilag 2 – Vækstlagsundersøgelse af scenekunst, billedkunst og litteratur Bilag 3 – Mail fra Jacob Bundsgaard Johansen, d 26. November 2009 Bilag 4 – Oversigtsanalyse af Godsbanen Bilag 5 – Interviews (vedlagt som CD-rom) Bilag 6 – Urban//Goods, Godsbanen – på sporet af en levende organisation.

s.51 af 51