SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Hukommelse, tradition, kulturarv og byen
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktion
Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven. I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles. Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning. SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”. Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med. Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet. Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum. I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn. I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.
Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”. Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles. Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017. Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau. Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.
LITTERATUR OG BYEN
IDRÆT, KROP OG BYEN
BØRN OG BYEN
ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN
MEDIER, FILM OG BYEN
SCENEKUNST OG BYEN
MUSIK OG BYEN
BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN
UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN
BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN
MANGFOLDIGHED OG BYEN
DEMOKRATI OG BYEN
HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN
TEMAER:
Trevor Davies, projektleder 2017
BESKRIVELSE AF SWOT:
introduktion
Citater fra debatten ved bordene
SWOT kort
Opsummering
Referat af paneldebatten
Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN Introduktion
Tilgangen til emnet var at undersøge dels de forskellige lag, der findes i en bys måde at forvalte og formidle sin fortid på, og dels hvordan der netop er forskel på en bys kulturarv (der oftest varetages af kulturinstitutioner, museer mm.), byens traditioner (som udtryk for folkeliv, ritualer og særlige kendetegn indenfor fx arkitektur/byggekunst, kunsthåndværk mm.) og endelig byens hukommelse (som bl.a. er personlige erfaringer og fortællinger, der overgives mundtligt). Byens fysiske struktur er i sig selv en levende ”kulturformidling”. Ser man på spørgsmålet om en bys identitet, er fortiden naturligvis ét essentielt element, og dette aspekt er tilmed centralt i byens image. Men afspejler dette image et fælles image? Og føler alle, at de har en aktie i denne ”hukommelse”, der danner grundlaget for byen? Forstår Århus at trække på sine mange, gode og levende traditioner? At bygge videre på disse, og udvikle dem? Der er ingen tvivl om, at Århus på den lange historiske bane er rigtig godt med. Der bliver taget kvalificeret hånd om vores fælles fortid af Moesgård Museum, Den Gamle By og Bymuseet. Senest med markeringen af 100-året for Landsudstillingen 1909 kastes der fornyet lys på betydningen af aktiviteter og idéer, som er knap så fjerne i tid. Flere kommenterede et manglende byarkiv, der skulle danne kerne i den historisk formidling, og det berørte alle 13 lokalområder i Århus Kommune. Århus har en lang historie at trække på, som højskoleforstander Jørgen Carlsen siger i aftenens debat. Men netop det, at ikke alle århusianere nødvendigvis har det samme forhold til vores historie, forpligter til at brede perspektivet ud, og åbner samtidig forhåbentlig op for øget dialog. Eller gør det? Der blev spurgt til, om vi forstår at lytte til de mangfoldige stemmer, som giver deres meninger til kende i Århus? Og hvis ikke, hvad skal der så til for, at vi bliver bedre til at lytte efter? Den levende tradition, som omgiver os i vores dagligdag og ved højtider er karakteriseret ved en rigdom af musik, teater og billedkunst, der udmøntes i en lang række festivaler og masser af kulturelle tilbud og kunstneriske produktionsmiljøer. Er disse mange initiativer i stadig udvikling, eller måske præget af begyndende ’metaltræthed’? Kunst og kultur står jo netop centralt i den underbevidste ”fælles hukommelse” og i de traditioner, som præger byens kalender. Når byen omformes, hvordan bliver historien så samlet op? Hvilken betydning får de kommende store initiativer som Multimediehuset på havnen og produktionscentrene på Godsbanen og i Vester Allé 15? Hvor er havnens historie? Godsbanens historie? Eller for den sags skyld Husets historie, som i sig selv repræsenterer 30 års unik kulturhistorie, og dermed en hel generation i byen.
Deltagere
Tilknytning
Bord
Martin Reiter Edelberg Niels Løgager Nielsen
Antropologi Støtteforeningen for Århus Byarkiv Århus Stiftstidende Statsbiblioteket Kulturproducent
1
Peter Nørskov Tonny Skovgård Jensen Lars Søgaard Mads Daugbjerg Mads Rosendahl Thomsen Marie Kruse Larsen Martin Lai Andersen Anne Lise Kühlmann Connie Jantzen Hanne Teglhus Jeanette Varberg Leif Dehnits Svend Erik Christiansen ‘ Lone Mørk Louise Jensen
Aarhus Universitet AU inst. For Æstetiske fag Folkeuniversitetet i Århus Århus 2017 AU inst. For Æstetiske fag Bymuseet Steno Museet Moesgard Museum Historisk Samfund for Århus Stift De 22 lokalhistoriske arkiver Socialistisk Folkeparti i Århus NyX
1 1 1 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 3
Forstår vi at udnytte de store vidensressourcer i uddannelsesbyen Århus optimalt? Er der kreativt ”hul igennem” mellem ”bjerget” og byen? Lider byen alligevel under det klassiske ”lillebrorkompleks” som landets andenstørste by i forhold til hovedstaden? Den måde, vi omtaler os selv på, bygger på byens samlede bevidsthed. Der var enighed blandt SWOT-deltagerne om, at hvis man interesserer sig for byens fortid, ligger den lige for næsen af en i bymidten. Og man kan stadig søge byens tidløshed, hvis man vandrer langs skov og strand syd for byen. Aarhus Universitet er måske et af det 20. århundredes vigtigste tiltag for byen. Århus kan med rette kalde sig en vidensby, og energien fra bjerget genererer til stadighed ny hukommelse til byen. Århus har opbygget stærke traditioner for musikfestivaler, og man evner at lytte til undergrunden og de nye trends. På museumssiden har byen to fantastisk stærke kort: Mosegaard Museum og Den Gamle By, som hver især evner at formidle væsentlige aspekter af Danmarks fortid til den brede befolkning. Begge institutioner tager markante initiativer i disse år, og med Den Moderne By i Den Gamle By trækker man byens bevidsthed ind i industrialiseringens og modernismens tid. Samtidig vil Moesgårds ny udstillingsrum rumme helt nye muligheder for at formidle nye fortolkninger af verdens historier.
BORD 1 Undertema: Hukommelse
BORD 2 Undertema: Tradition
Der savnes imidlertid et museum, der magter at være en integreret del af byens nutidige netværk, og som samtidig fortæller byens historie. Og der savnes ligeledes et byarkiv med fokus på lokal kultur, og her gives bolden op til Bymuseets fremtidsplaner. De teknologiske platforme for virkelig at være nyskabende på museums- og arkivområdet udvikles i Århus, og dette burde udnyttes i højere grad. Her er vidensbyen Århus for svagt markeret via museumsverdenen. Netop formidling af byen via internetportaler mm. mangler en historisk dimension, der ikke udelukkende fokuserer på enkelte aspekter, primært af interesse for turister. Flere af byens store festivaler har efterhånden så mange år på bagen, at det er på høje tid med nytænkning og videreudvikling – 60’ernes og 80’ernes univers er allerede langt væk. Der er fare for, at bybilledet i Århus bliver ’for pænt’. Det gamle Århus må ikke glemmes eller pakkes ind som et museum. Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -
-
-
Der blev opfordret til, at Bymuseet, der pt. ligger underdrejet i forbindelse med forberedelserne til en permanent udstilling, må styrkes, nytænkes og fx sammenlægges med et egentligt byarkiv. Er dette ikke muligt, kunne man overdrage opgaven til Den Gamle By. Diversitet er en styrke, men der skal arbejdes og ’netværkes’, for at det ikke løber ud i sandet og i stedet skaber opsplitning i bysamfundet. Og netop diversitetens historier er vigtige at indsamle og synliggøre i et storbysamfund - pt. er historierne marginaliserede. Der skæves til Göteborg, som netop har skabt et Verdenskulturhus med bragende succes hos borgerne. Man savner en strategisk løbende fortælling om byen op mod Århus 2017, som kunne være med til at give et nuanceret historisk syn på byen. Golden Days i København blev nævnt som en mulig model, men man muligvis kunne satse på andre temaer. Her kan det netop lancerede ”17. århundrede- projekt”, der tager udgangspunkt i Århus som vidensby, danne et muligt udgangspunkt.
S
W
O
T
BORD 3 Undertema: Kulturarv
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN Citater fra debatten ved bordene
STYRKER BORD 1 – HUKOMMELSE ”Toldboden og dens funktioner er en stor styrke for Århus.” (Peter Nørskov) ”Århus’ status som vidensby”. BORD 2 - TRADITION ”Der er kommet en masse nye begivenheder, festivaler ogg initiativer, der peger p g fremad. Som fx Recession Festivalen.” ”DER ER KOMMET EN MASSE NYE BEGIVENHEDER, FESTIVALER OG INITIATIVER, DER ER PE ER P PEGER EG R FREMAD. EG R MAD SOM FX (Marie Kruse Larsen) ”Solid tradition siden 70-erne for dialog mellem det politiske niveau og de kunstneriske miljøer.” RECESSION R E S F FESTIVALEN.” VA N (Martin Lai Andersen) ”En styrke, at Domkirken muliggør og lukker nye aktiviteter ind.” ”SOLID TRADITION SIDEN 70-ERNE FOR DIALOG MELLEM DET POLITISKE NIVEAU O OG GD DE EK KUNSTNERISKE U NER S MILJØER.” (Mads Daugbjerg) ”Musikhuset, og området omkring det er et bankende kulturelt hjerte.” (Lars Søgaard, kulturproducent) ”Festugen er med til at skabe fælles hukommelse i Århus.” BORD 3 - KULTURARV ”Universitetet er en stor styrke for Århus, også hvad angår den æstetiske sammenhæng mellem bygningerne.” (Hanne Teglhus) ”Man er i stand til at tage g imod ogg indoptage p g nyskabelser. y Undergrunden. g Byen y har ungg kant og g alternativt entrepreneurship.” p p
”UNIVERSITETET ER EN STOR STYRKE FOR ÅRHUS, OGSÅ HVAD ANGÅR DEN ÆSTETISKE SAMMENHÆNG MEN EN N ÆN MELLEM NHÆNG M BYGNINGERNE.” G ” SVAGHEDER BORD 1 - HUKOMMELSE ”Festugen har lukket sig om sig selv og er stivnet i sin form.” (Peter Nørskov) ”Upcoming bands mangler muligheder for at markere sig.” (Peter Nørskov) ”Der er en tendens til, at man fokuserer på vikingetiden, og nu også 1909. Men hvad med alt det, der ligger imellem?” (Niels Løgager Nielsen) Der mangler vilje i Kulturudvalget til at støtte vores projekter. Alting skal altid foregå med frivillig arbejdskraft.” (Niels Løgager Nielsen) ”FESTUGEN HAR LUKKET SIG IG G OM SIG SELV OG ER R STIVNET STI TIV VN V N T I SIN S N FORM.” OR RM.” R M.”” BORD 2 - TRADITION ”Lidt usynlighed. Mangler synliggørelse af byens historie.” ”Der mangler nogle interessante begivenheder i og omkring Musikhuset. Scandinavian Center er stort og flot, og så sker der bare intet.” (Hanne Teglhus), Steno Museet ”UPCOMING BANDS MANGLER MULIGHEDER FOR RA AT TM MARKERE ARKERE E SIG.” G ”Vi skal væk fra det der med Smilets By.”
BORD 3 - KULTURARV ”Vi mangler et større kommunalt engagement i museumsvirksomhed og bevarelsen af kulturarven, også byens størrelse taget i ”DER MANGLER NOGLE INTERESSANTE BEGIVENHEDER I OG OMKRING MUSIKHUSET. USET ET T. SCANDINAVIAN SC AVIA AV VIIA AN N CENTER CE CE EN NTER N TER ER ER betragtning.” ”Der er ikke nok synlighed omkring ruterne gennem byens grønne og historiske områder.” STORT OG FLOT, FLO FL OT T, OG OG SÅ Å SKER DE DER D ER E R BAR B BARE AR RE INTET.” NTE N ET.”” (Hanne Teglhus)
MULIGHEDER BORD 2 - TRADITION ”Brug Gellerupmiljøets anderledeshed som noget positivt i forhold til mangfoldighed.” ”Styrk synergien mellem forretningslivet og kulturlivet. Det er nødvendigt at byens erhvervsliv spiller med i den kulturelle udviklingsproces.” (Mads Daugbjerg)
”VI MANGLER ET STØRRE KOMMUNALT ENGAGEMENT EMEN EM ENT I MUSEUMSVIRKSOMHED MU MUS SE EU E UM UM MS SVIR R SO RK RKSOMHED SOMH OM ED O OG GB BEVARELSEN EV EVA VA AREL A RELLS AF REL KULTURARVEN, RVE RV VE EN, OGSÅ OG OGS GSÅ SÅ B BYENS YEN ENS EN S ST S STØRRELSE TØ TØ ØR RREL RRELS RE R LSE LSE T TA TAGET AGE A G GET ET T I BET B BETRAGTNING.” ET TR RA R AGT A GT TN NIIING
”Der burde være en brugerdreven internetplatform til at formidle og skabe byens historie.” (Mads Rosendahl Thomsen) ”Der burde være en stor, ordentlig moské i Århus.” (Marie Kruse Larsen)
BORD 3 - KULTURARV ”Der burde være bedre mulighed for at komme lynhurtigt ud til rekreative områder” (Hanne Teglhus) TRUSLER ””DER ”D DER DE D R BU BURDE URDE VÆ V VÆRE ÆRE EE EN NS STOR, TOR OR, R, OR O ORDENTLIG RD DE EN N LIG LIG G MO M MOSKÉ O K KÉ É I ÅR Å ÅRHUS.” BORD 1 - HUKOMMELSE ” Talentmassen har en tendens til at forsvinde ud af Århus på et tidspunkt. Vi mangler noget til at fastholde den.” (Peter Nørskov) BORD 2 - TRADITION ”Der er ikke rigtig nogen større virksomheder, der for alvor tegner Århus udadtil.” (Lars Søgaard)
” TALENTMASSEN HAR EN TENDENS TIL AT FORSVINDE U UD D AF ÅR ÅRHUS RH HUS US S PÅ P ET ET T TIDSPUNKT. DS S UNKT T. V T VII MAN M MA MANGLER NGLER NO NOGET OG GE TIL AT G FASTHOLDE F FA AS A STHO S THO TH HO OLDE DEN.”
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN SWOT kort
Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN Opsummering
STYRKER BORD 1 - HUKOMMELSE ”Landsudstillingen 1909 sætter også Århus på landkortet i dag. Det, at vi tør gribe tilbage til 1909.” ”Universitetet og de studerende tilfører hele tiden byen ny hukommelse.” ”UNIVERSITETET OG DE STUDERENDE TILFØRER Ø E HELE T TIDEN BYEN EN N NY YH HU HUKOMMELSE.” U O E ”Byens beliggenhed ved skov og strand. Naturen i Århus – vidner om vores historie.” BORD 2 - TRADITION ”Festivalerne: Jazzfestival, Festuge og SPOT.” ”Man er i stand til at indoptage det nye, undergrunden. Her er noget ung kant og alternativt iværksætteri.” ”Bispetorv er et eksempel på et sted, som folk kommer igennem, og hvor der skabes tradition.” BORD 3 - KULTURARV ”MAN ER I STAND TIL AT INDOPTAGE DET NYE, UNDERGRUNDEN. HER ER NOGET OG GE G ET E T UN UNG NG KANT TO OG A ALTERNATIVT IV ”Universitetet – både som monument og som ressource aff ffaglig li viden id og mange studerende.” t d d ” IVÆRKSÆTTER V R ”Århus’ hukommelse ligger inden for volden. Her findes fokus på vikingetiden, middelalderbyen, Domkirken og bykernen her omkring.” ”Der er et mangfoldigt museumslandskab og et ”kulturarvs-forvaltningsnetværk”.” SVAGHEDER BORD 1 - HUKOMMELSE ”Der er ikke et museum, der fortæller byens historie.” ”Århus lider af et lillebror-syndrom i forhold til København.”. g ”Festugen virker som om, den er stivnet ogg stagneret lidt.”
”SMILETS BY” ER ET EKSEMPEL PÅ EN LIDT KIKSET, LILLEBRORAGTIGT SLOGAN-FIKSERING (VI TROEDE, D ,D DE DET ET VAR E RA AFSKAFFET). K DET SIGNALERER NA NA ALE AL LER ER ”LALLEGLADHED”.” ”LLLA A L ADH
BORD 2 - TRADITION ”Smilets by” er et eksempel på en lidt kikset, lillebroragtigt slogan-fiksering (vi troede, det var afskaffet). Det signalerer ”lallegladhed”.” ”Der mangler mangfoldighedsnetværk- og tænkning. Århus bør beskrive sig selv og ses i et større perspektiv.Århus er for usynlig og der mangler en synliggørelse af byens historie.” ”Havnen er et stort, perifert sted, som der ikke gøres nok ved.”
BORD 3 - KULTURARV ”DER MANGLER ET BYARKIV OG FOKUS PÅ LOKAL KULTUR. HVAD ER ÅRHUS’ EGEN GEN EN NK KULTUR KULTURARV?” ULLT UL TU UR RA A ”Der mangler et byarkiv og fokus på lokal kultur. Hvad er Århus’ egen kulturarv?” ”De statslige institutioner får for meget opmærksomhed. Der mangler fokus på det lokale.” MULIGHEDER BORD 1 – HUKOMMELSE ”Diversitet og fleksibilitet, etnisk, aldersmæssigt og økonomisk.”
”Der er potentiale indenfor initiativ og idérigdom, der kan næres og plejes.” ”Århus kunne gøres til en festivalernes by.” ”Der kommer endelig en filmuddannelse i Århus.” ”Der er en voksende tendens til, at yngre kunstnere bliver i Århus, der så ikke bare bliver en station på vejen.” ”Rap-o-phonia var et eksempel på noget, vi opfandt selv, i stedet for bare at importere noget udefra.”
”RAP-O-PHONIA VAR ET EKSEMPEL PÅ NOGET, VI OPFANDT SELV, I STEDET FOR R BA BARE AR RE E AT AT IM IIMPORTERE MPOR MPO RT TERE E NO N NOGET OG OGE O ET ET UD UDEFRA.” DEFR
BORD 2 - Tradition ”Århus er både en handels- og kulturby. Man burde udnytte synergien mellem forretnings- og kulturlivet. Det modsatte er en trussel. IKEA tiltrækker rigtigt mange. Det er nødvendigt, at byens erhvervsliv er med. Der kunne oprettes en kulturinstitution i forlængelse af Bazar Vest for at skabe synergi. Vi bør kombinere det kommercielle og det kulturelle.” ”Skov og strand bør ikke bare være perifere randområder. Kan vi genopfinde nogen smukke ruter der forbinder dem med byen? Måske en styrkelse af cykelturismen. Der skal være nogle lommer rundt omkring, og de skal være forbundne. Med Domkirken som byens centrum og derfra mulighed for nemt at komme videre ud i periferien. Det offentlige rum bør ikke blive for privatiseret med for mange spærrelinier.” ”Havnen – bademuligheder og skovtursdage. Der var i gamle dage i Århus en tradition for at drage ud forskellige steder og holde fester på fx Varna og Skovmøllen.” BORD 3 - Kulturarv ”Bymuseet burde være et aktivt netværksskabende sted.” ”Andre steder i verden har andre måder at have en erindringsæstetik på.” ”Kreativitet i nye måder at erindre på kan have en stærk identitetsskabende kraft.” ”Moderne teknologi som platform. Der er et behov for at arkivere fortællinger om byen. Skabe en platform, fx en art Wikipedia, hvor folk også kunne lægge deres personlige historier ud.”
TRUSLER BORD 1 - Hukommelse ”Vi mangler erfaringsopsamling. Mangfoldighed og nichekulturer kan være et problem i forhold til den fælles bevidsthed. Er der mangel på sammenhængende fornemmelse?” ”Der er mure mellem grupperingerne. At Århus er en studieby skaber en høj grad af aldersmæssig, økonomisk og etnisk mangfoldighed med mange forskellige livsperspektiver i byen. Spørgsmålet er, om de kan nå hinanden – eller færdes man kun inden for den gruppering, man kender bedst? Det er i spillet mellem forskellighederne, at nye Hvordan får man samlet p g y tingg kan opstå. p op og skabt muligheder og netværk?” ”DET MÅ IKKE BLIVE FOR PÆNT. VED GENÅBNING AF FÅ ÅEN ÅEN, EN SL SLE SLETTER LETTER MA MAN AN N SPORENE ENE ENE EN NE A AF F ET ET ”G ””GA ”GAMMELT, A , BESKIDT” B
ÅRHUS. VED KOMMERCIALISERING AF HAVNEN RISIKERER ER VI V ET T FLADT FLADT FLAD ADT DT T HAV HAVNEOMRÅDE, HAV V RÅD RÅ DE E,, DER DE ER LIGNER LIG LIG G ALLE LLLE MULIGE LLE ANDRE AN NDRE NDR RE HAVNE.”
BORD 2 - Tradition ”Det må ikke blive for pænt. Ved genåbning af Åen, sletter man sporene af et ”gammelt, beskidt” Århus. Ved kommercialisering af havnen risikerer vi et fladt havneområde, der ligner alle mulige andre havne.” ”Privatisering af det offentlige rum, som fx havnen, og manglende forbindelser i byen.” ”En by uden et logo.” ”Den traditionelle historiefortælling.” BORD 3 – Kulturarv ”Den lokale kulturarvsstruktur (arkiver og museer) afspejler en splittet byhistorie.” ”Der er en fare for et meget sterilt fremtidsbillede, i stedet for at kaste noget mere forskellighed ind i billedet.”
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
SWOT 1: HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN Referat af paneldebatten
Jørgen Carlsen Vi skal finde et fundament, som vi kan skabe mulighed for en Kulturhovedstad på. Vi skal undgå, at det hele bliver en del af varmluftsindustrien, altså dér, hvor man bare siger, at man er verdensmester i det hele, simpelthen. Derfor har jeg taget udgangspunkt i noget, som egentlig er et kendt arkitektfirmas slogan: ”No more bullshit – more content”. For at kunne fundere forhåbningerne på at blive Kulturhovedstad i fremtiden, skal vi fundere det på noget, vi selv tror på, og som vi nærer følelser for, eller, for nu at være rigtig dyr, har kærlighed til: ”It’s all about love!” Vi får kun profileret denne by i samme omfang, som vi nærer kærlighed til den. Derfor er det nødvendigt, at vi hæfter os ved det, som fremkalder en varm følelse, og at vi ikke bliver ofre for en form for projektmageri, der siger, at vi skal bruge nogle specifikke smarte tricks. For det kan man gøre så mange steder. Én af de store besyngere af København var jo Poul Henningsen. Han elskede byen, og det var ikke fordi, han ikke kunne se, at der var en masse ærgerlige ting, irriterende ting også. Lidt af den samme kærlighed tror jeg, man skal have frem i forhold til Århus. I Inger Christensens store digt ”Det” taler hun om ”en by, der er blød som en krop”. Senere kom der faktisk et tidsskrift for arkitektur og byplanlægning på Århusforlaget Modtryk, netop med titlen Blød By. Og fremfor at trække de gamle travere af stalden - ”smilets by”, ”verdens mindste storby”, osv. – for mig at se er de lidt for fortærskede, fortrampede og udtrådte – så burde man måske tænke på, om Århus kan forstås som en blød by. Underforstået: En by, der ikke først og fremmest er karakteriseret ved forbenet struktur og repetitiv reproduktion. Selvfølgelig skal tingene fungere: der skal spises, der skal arbejdes, der skal transporteres, der skal handles ind, og der skal soves. Men: Har Århus som by nogle kvaliteter, som peger ud over de reproduktive funktioner? Og det vil jeg faktisk mene, at den har, endog i usædvanlig stor grad. Jeg mener, Århus er, og i endnu højere grad er ved at blive, en vidunderlig smuk by. Beliggenheden kunne næsten ikke være bedre. Vi har omkransende skove. Byen ligger i en dalslugt, nærmest nede i en gryde, så man bevæger sig op - på Højbjerg i den ene side og på universitetsbjerget i den anden. Og så har den jo en havn, der nu er ved at blive transformeret til et leveområde og kultursted, med bl.a. det nye Multimediehus, som står færdigt i 2015, hvis alt går vel. Altså to år før Kulturhovedstadsåret. Og så har byen en karakter, der gør, at man ikke bare skal skynde sig videre gennem den. Og selv hvis man skal skynde sig videre, så er der stadig noget smukt og berigende ved den. Fx. er det en cykelby, mere end de fleste byer. Og den kunne være det endnu mere. Jeg ved, at det ny Multimediehus lægger meget vægt på en stor cykelparkering, og det er jo helt klart fremtiden: En CO2-neutral og meget sund trafikform i byerne. På et tidspunkt boede jeg med min familie i Risskov og cyklede ind til universitetet i Århus, hvor jeg var ansat. Jeg cyklede langs stien neden for Risskov. Det er så smukt, så det næsten kunne være løgn. Og hvad sker der så, idet man drejer ind til byen? Under skovvejen er der bygget en cykeltunnel, som jeg tror er anlagt i 30erne. En tunnel udelukkende til cykler, endda på et tidspunkt, hvor biltrafikken vel ikke var særlig dominerende – det signalerer et eller andet. Den signalerer, at vi skal passe på det liv, der er. Vi skal skelne mellem den hårde og den bløde trafik, og vi vil gerne skærme livet i denne sammenhæng og samtidig skabe skønhed. En anden ting, der slog mig, var da jeg som studerende var ansat på Statsbiblioteket som studentermedhjælper. Når der så var spisepause, tog vi elevatoren helt op til 17. etage, hvor der var en lille afsats, hvor man kunne spise sin madpakke. Og hvis man
I PANELET: Jørgen Carlsen, Forstander Testrup Højskole Torben Dreier, Leder FO Århus
sad der en sommerdag eller en forårsdag var det ret bemærkelsesværdigt, hvordan hele byen så ud som en skov deroppefra. Der var umådeligt meget grønt. Ikke bare i Universitetsparken, men også når man så hen mod træerne mange andre steder. De havde store kroner, og husene så nærmest ud som om de lå som undskyldninger mellem alle træerne. Byen var nærmest indsvøbt i grønt. Et sted, som ikke bare er præget af den jernhårde urbane funktionssammenhæng, som selvfølgelig også skal til. Altså, den er ikke præget af businesstænkning i den forkortede version, hvor det først og fremmest handler om, at her skal tjenes penge, og helst så mange som muligt og så hurtigt som muligt. Men den er præget af, at man gerne vil skabe et sted for kollektiv livsudfoldelse. Vi lever jo ikke bare for at arbejde. Vi arbejder vel også for at leve. Det, man bruger livet til, er jo forskellige former for ikke absolut nødvendige aktiviteter, kulturelle og rekreative aktiviteter, og også kreative aktiviteter. Og på denne måde bliver Århus i hele sit set-up nærmest et sted for det, sociologen Richard Florida har været inde på i sin noget diskuterede bog om ”den kreative klasse”. En boblende kreativitet har i de seneste 40 år eller mere karakteriseret Århus: rockscenen, baggårdsteater, ja, på mange forskellige områder. Det interessante er, at selvom denne kreativitet ikke er målrettet direkte mod økonomisk gevinst, så kan den meget vel vise sig at rumme innovations-muligheder, som gør, at man netop genererer en hel masse nye energier, som faktisk kan være produktive, også i økonomisk forstand. Århus har lige så meget styrke til at blive Kulturhovedstad, som vi elsker den. Altså, jo mere kærlighed, jo mere styrke. Man kunne sige: Folkets kærlighed, Århus’ styrke. Torben Dreier Der er blevet talt om begrebet ”en by for alle”, og i den forbindelse synes jeg, man med fordel kunne tage udgangspunkt i nogle af de mange fantastiske og spændende grupper, der har styrker og gør en forskel her i byen. Man kunne nævne De Splittergale, eller Billedsporet, eller Imago og i det hele taget kunstdelen ude i Risskov. Alene inden for denne specifikke gruppe – personer, der har sindslidelser – er alt fra musik, over teater og performance, til billedkunst osv. dækket. Flere af dem rejser også til udlandet og viser, at handicapgrupper kan gøre en forskel og sætte nye rammer for hvordan, man tilgår kultur. Hvis vi taler om den målgruppe, man med et kærligt begreb har kaldt de sent udviklede, kan man nævne en gruppe som ’Øl, Pølser & Popcorn’. I forbindelse med en kortlægning bør vi undersøge, hvordan sådanne grupper kan spille os ind på banen i forhold til kultur og sætte en dagsorden dér. Begrebet ”rødder, puls og viden” er Århus Kommunes gode plusord. Jeg synes, de rummer så meget energi, også i forhold til 2017, så jeg synes, de bør være et omdrejningspunkt. Det bør være de ting, man forfiner. Jeg vil godt fremhæve noget, som gør mig stolt af at være indbygger i byen, nemlig den aktuelle skulpturudstilling ved stranden, Sculpture by the Sea. Det er genialt, og det er flot på en sådan måde at gøre noget, hvor vi sprænger de rammer, som vi traditionelt tænker os ind i. Jeg tror, at hele skulptur- og kunstområdet vil få kronede dage, og at der vil komme en hel bølge af ønsker om at støtte og bakke op bag denne idé. Og jeg tror, der vil komme et folkekrav om, at sådan noget skal vi gentage. Hvis det sker, så har vi da i den grad sat en ny dagsorden, som kan være med til at spille bolden på banen i forhold til 2017. En anden ting, man kunne tage fat i er noget, som Festugen ikke har levet ordentligt ud, men som man kunne leve meget mere ud i forhold til 2017, nemlig alle de fantastiske rum, der findes i byen. I forbindelse med KulturNatten i efteråret har man været gode til at bryde grænserne for hvilke rum, der er anvendelige. Det bør være en del af forberedelserne til 2017, at få spottet hvilke steder, vi kan lege med. Dér tror jeg, vi kan skabe nogle overraskelser. Man kan hente inspiration fra andre ting, der har foregået gennem tiderne, fx baggårde, hvor man spiller klassisk musik, osv., og skabe rum for overraskelser. Da min kone og jeg var i New York sidste år, lod vi være med at tage hverken busser eller undergrundsbane. I stedet gik vi, og hele tiden lod vi os rive med af, at der hele tiden skete noget nyt. Vores vej blev hele tiden ændret, fordi det var oplevelsen, det kom til at handle om, i stedet for de planer, vi havde lagt for hvad, der skulle ske en given dag.
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture
Diskussion TREVOR DAVIES: Jørgen, den tanke, du havde om ”soft city”, fik mig til at tænke på Italo Calvinos bog Usynlige Byer, om hvordan man kan aflæse en by gennem dens lyde, farver og andre ting. Og det er en fantastisk måde at få et forhold til byen på. Det er en lignende opgave, vi har nu: At få afdækket nogle bagvedliggende og gemte ting. Noget af det, der blev diskuteret ivrigt i eftermiddags, er fx den mangfoldighed, som du talte om, Torben. At vi skal være bedre til, at den mangfoldighed huskes og integreres i vores fælles hukommelse på en ordentlig måde, og at den ikke blot fremhæves i ny og næ, når vi synes vi har behov for den. Det blev også nævnt som et problem, at vi overkoncentrerer bestemte ting bestemte steder. Det kan være et problem, når en ting eller en historiefortælling ikke er så spektakulær, at den nemt lige kan koncentreres ned til en Grauballemand eller lignende, men måske er den alligevel vigtig. Hvor er Gellerups hukommelse, fx ? Hvis det lykkes at få spredt de folk, så er det måske godt for byen, men det er måske dårligt for det aspekt af den fælles hukommelse. TORBEN DREIER: Her i den første fase er 2017 lidt af en elefant i størrelse og omfang, som er svær at tygge sig igennem. Den næste del af fasen bliver at skære den i skiver, der gør det muligt, at få inviteret folk ind og give dem ejerskab til, at denne del bliver løftet af forskellige grupper. For ellers kan vi gøre det her så skræmmende stort, at det ikke er muligt at gennemføre, eller hvor det kun er en udvalgt skare, der får lov til at gøre det. Og så mister vi de grupper af svage, som måske ikke er de synlige. Fx i forhold til det kulturelle. TREVOR DAVIES: Vi skal også se på os selv med internationale øjne. En by som Göteborg har fx Verdenskulturmuseet. For de har turdet at tænke Göteborg ind i en global sammenhæng, og ikke bare Göteborg i en Göteborgsammenhæng. Man kan nogle gange med Århus føle, at alting sker i en Århuskontekst. Man går ikke ud fra Århus for at finde en anden kontekst. For enten er man bange for København eller noget andet. Hvorfor kan vi ikke tage et mere europæisk eller globalt syn på os selv? Det savner jeg lidt. Det er rigtigt nok, at vi skal huske mangfoldigheden, men vi skal også respektere vores mangfoldige fortid, som ligger lige så meget i Tyrkiet som i Risskov, i princippet. Hvordan får vi den koblet på? JØRGEN CARLSEN: Jeg kan nævne i hvert fald et eksempel på, at vi tænker internationalt, nemlig World Music Center, som er en udbygning af Århus Musikskole. De er så vidt jeg ved det første sted i Skandinavien, der overhovedet tænker i den slags. Men det er så også meget karakteristisk, at de har måttet kæmpe for midler på statsligt niveau. Der har de haft meget svært ved at trænge igennem, på grund af den kulturpolitik, der har været ført de senere år. Det er fint nok med et verdensmuseum i Göteborg, men jeg synes på den anden side ikke, at det i sig selv er provinsialisme at lave et museum for den kultur, man selv er en del af. Jeg tror ikke, du skal forestille dig, at der bliver ret meget vikingemuseum i Tyrkiet nogensinde. Vi er ligesom nødt til at koncentrere os om det, der er vores historie, og som vi har nogle specielle forudsætninger for at kunne vise. Der er en stor etnografisk samling i forbindelse med Moesgård, som jo egentlig altid har installeret sig i et globaliseringsperspektiv. Hvis ikke vi bevarer de danske sange, eller hvis vi kun bevarer Grauballemanden og intet andet – så er der nok ikke så mange andre, der gør det. Der kan også være noget provinsielt i at ville være international. Samtidig giver det jo heller ingen mening at operere med en form for etnocentrisk dybdeforståelse af historien, al den stund, at de fleste århusianere kun har været her i måske en hel eller halv generation. I dag føler jeg mig som århusianer, men indtil jeg kom til byen i 1968, var jeg sønderborgenser. Hvis vi ser på Gellerup, så har der jo boet mennesker fra 70’erne og frem, og de føler sig sikkert også som århusianere, ved siden af hvad de ellers føler sig som. Men de kan jo ikke på samme måde være forpligtede på Grauballemanden. Det interessante er ikke, hvor meget man deler rødderne, men hvor meget man arbejder sammen videre ind i en fremtid. Det har jeg også altid syntes, var det vigtige hvad angår integrationsproblematikken. I og med, at et menneske ikke er født i Danmark og måske heller ikke er vokset op her, vil det jo heller aldrig nogensinde komme til at tænke sådan varmt på Gorm den Gamle. Jeg ville næsten synes, det var perverst, hvis man gjorde. Men det betyder jo ikke, at man ikke samtidig kan samarbejde om, hvor vi skal hen, hvad vi skal med det danske samfund, og hvordan vi i fællesskab skaber et sted til gavn og glæde for os alle sammen. Angående det at ville være international: Der er ingen grund til at prøve at imitere alle mulige andre kulturer, som nok er bedre til at være dem selv, end vi er til at prøve på at være dem. Det gælder også, når man tænker på mange af de kendteste danskere. H.C. Andersen er fynbo
hele vejen igennem. Carl Nielsen skrev Min fynske barndom. Johannes V. Jensen skrev Himmerlands-historierne. Og da han fik Nobelprisen engang i 30erne sagde han, at alt han egentlig havde lavet var en beskrivelse af Himmerland. Da Thomas Mann fik Nobelprisen var det for hans første roman, som beskriver en Lübeckerfamilie. Det er tit sådan, at hvis man går i dybden, så når man også ud i bredden. Men hvis man hele tiden navigerer i overfladen, når man ingen steder. TREVOR DAVIES: De overskrifter, vi skal finde, skal være noget, som vi godt kunne tænke os at dyrke. På den måde skal de være udfordrende frem for afspejlende. Noget, vi finder væsentligt og gerne vil investere i. Når vi så er nået dertil, er det nogle andre spørgsmål, der skal stilles, og nogle andre overskrifter, der gør sig gældende. Og der er stadig ting, vi ikke har gjort. Fx er mangfoldigheden ikke synlig i denne by. Den er synlig – og ghettoiseret – i Gellerup. Men den er ikke synlig i midtbyen, som ser ud som den gjorde, da jeg kom hertil i 1970. For vi har ikke givet mangfoldigheden lov til at præge den. Men centrum bør hele tiden afspejle det perifere. Den udveksling er afsindigt vigtig. JØRGEN CARLSEN: Man skal huske ikke at bruge en overskrift som en hurra-agtig etikette. Det skal ikke være et mål, det skal være en tilstandsbetegnelse. En betegnelse på noget, som allerede findes. Ellers bliver vi et stykke totalteater, hvor vi bare skal indrette os på et eller andet, som man ikke får folk med på alligevel. Man skal ned i de dybere lag og være en smule ærlig, også for sig selv. Det handler om det, man nærer kærlighed til. Hvis man ikke selv tror på det, kan man heller ikke forlange, at andre skal. Og så skal man passe på ikke at lade det hele underlægge sig en form for eventmaking, så det kun får projektkarakter. Se bare på EXPO i Hannover, der var en fuser. Der skal være nogle varige goder, der kommer ud af sådan et kulturhovedstadsår. PETER NØRSKOV: Vi skal nok ikke bilde os ind, at Verden eller Europa, vil lægge særligt meget mærke til, hvis Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Vi kan håbe, at vi bliver det. Men hvem kan huske hvem, der var Kulturhovedstad for to år siden? Så jeg er enig med Jørgen i, at det her skal vokse organisk ud af, hvad vi har og brænder for i forvejen. Vi skal fokusere på at skabe et ejerskab til det her, med vores vidt forskellige udgangspunkter. Det er utroligt vigtigt, at århusianerne får ejerskab til projektet, og det synes jeg kortlægningsprojektet er et glimrende tiltag i retning af. TREVOR DAVIES: Ja, det er vigtigt, at det ikke ses som en konkurrence, og at det ikke er markedsbestemt. Men er der overensstemmelse med den kulturarv, som vores institutioner formidler, de traditioner, vi har eller ikke har, og den fælles hukommelse, som vi mener, vi er en del af? Er der en harmonisk, logisk sammenhæng mellem disse, eller mangler der noget? ANNELIS KUHLMANN: Hvis vi kigger på periferien, så er der faktisk mange små enklaver, som nærmest har status af små centre, hvor der sker koncentreret aktivitet. Fx de boligkareer, hvor der er stærkt koncentrerede befolkningsgrupper, som måske ikke er dem, der har repræsentation gennem nogen institution i klassisk forstand. De har boligblokke, måske nogle mødelokaler og nogle græsplæner. De har et eller andet nærvær eller noget, som skaber en slags centrumfølelse. Samtidig sker der det inde i centrum, at der bygges nogle paladser, som bliver en slags ikke-steder, hvor der ikke ligesom er et rigtigt liv. Det er i den grad konstrueret. Det paradoks, der er mellem den slags samtidigt tilstedeværende typer af centre. De burde måske flirte lidt mere med hinanden. PETER NØRSKOV: Det sker for sjældent, at grænserne mellem kulturer og kunstarter nedbrydes her i byen. Vi har stadigvæk, på trods af, at vi har en stor mangfoldighed i byen, svært ved at inddrage visse grupper. Gudskelov har vi i Århus nogle forudsætninger. Vi starter ikke på bar bund. Vi har en Festuge. Vi har en række festivaler i byen, der kan bygges oven på. Jeg synes, man i høj grad skal bruge Festugen til, frem mod 2017, at finde ud af, hvad det er for nogle ben, vi skal stå på. Vi har faktisk alle forudsætninger for at gøre det rigtigt. Der er en fare for, at Festugen udvikler sig til en række lukkede fester, rettet mod hver deres afgrænsede alderssegment. Man lukkede Univers, som om det på en eller anden måde var noget farligt, at vi her havde mulighed for at møde hinanden på tværs. Lad os da lukke op for blusset og lad os møde hinanden.
Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk
Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk