http://www.aarhus2017.dk/uploads/Idraet_krop_byen

SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Idræt, krop og byen

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktion

Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven.

I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles.

Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning.

SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”.

Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med.

Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet.

Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum.

I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn.

I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.

Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”.

Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles.

Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017.

Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau.

Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.

LITTERATUR OG BYEN

IDRÆT, KROP OG BYEN

BØRN OG BYEN

ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN

MEDIER, FILM OG BYEN

SCENEKUNST OG BYEN

MUSIK OG BYEN

BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN

UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN

BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN

MANGFOLDIGHED OG BYEN

DEMOKRATI OG BYEN

HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN

TEMAER:

Trevor Davies, projektleder 2017

BESKRIVELSE AF SWOT:

introduktion

Citater fra debatten ved bordene

SWOT kort

Opsummering

Referat af paneldebatten

Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 12: IDRÆT, KROP OG BYEN Introduktion

Idræts- og sportssektoren er i en forandringsproces. På den ene side oplever man stigende professionalisering omkring eliteidræt og forøget fokus på idræt som oplevelser/events. Men selv om samspillet med medierne inviterer til en markant stigende interesse for idræt, er det måske en passiv interesse – som tilskuer?

I den anden ende af skalaen ser man i stigende grad idræt som en integreret del af ungdomskulturen, hvor street-basket, skatere, klatrere og hiphoppere sammen med musikken danner en street-kulturbevægelse. Byen i sig selv er på vej til at blive en idrætsbane, og derfor er planerne om en idrætsrambla og andre bevægelsesruter i byen centrale.

Imellem disse to poler finder der en stigende grad af uorganiseret idrætsudøvelse sted. Ofte med individet i centrum, på bekostning af de traditionelle foreningsbaserede aktiviteter.

Samtidig er sundhed blevet et centralt begreb i dagens Danmark, hvor kropskulturens wellness-bølge placerer kroppen på (selv) oplevelsesdagsordenen.

DGI har som konsekvens af disse tendenser også gennemtænkt sine aktiviteter, herunder de nye kropskultur-centre, hvor der er vidtfavnende aktiviteter for alle aldre og samfundslag.

På trods af, at idræt næsten ikke har figureret i tidligere Kulturhovedstadsprogrammer, er der derfor al mulig grund til at se de oplagte tværgående relationer mellem byrum, ungdomskultur, naturoplevelser og sundhed som afsæt for en innovativ programtænkning. Århus har historisk tradition for et omfattende og organiseret idrætsliv. Med såvel bredde som elite, hvor alle aldersgrupper tager del. Deltagelse og selvorganisering er langt større end i København og mange andre byer i Danmark. Århus har i forhold til sin størrelse mange foreninger indenfor området og pga. den omgivende natur helt unikke forhold for idræts- og sportsudøvelse.

Netop natur og vand giver gode muligheder for selvorganiseret idrætsøvelse.

I det hele taget er det vigtigt, at man satser på en mere fysisk aktiv befolkning. Statistikken viser i disse år et fald i idrætsudøvelse, især når folk kommer i 40’erne, hvor man har så meget andet at se til i tilværelsen. Mens dyrkningsintensiteten stiger, når man igen har tid efter årene på arbejdsmarkedet. De seneste undersøgelser peger på, at folk i højere grad end tidligere fortsætter med at dyrke en eller anden form for idræt til langt efter pensionsalderen.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Finn Lyck Peter Kjærgård Rasmus Korsaa Steffen Wich Verner Møller Claus Rasmussen

Sport Århus Events Atletion Sportzlife ESAA Institut for Idræt, AU Sundhed & Omsorg, Århus Kommune Idrætshøjskolen i Århus Idræts Daghøjskolen IDA Idrætscentrene, Århus Kommune Hasle Bakker Århus Kommunes Idrætscenter Århus Kommunes Idrætscenter Sport og Fritid, Århus Kommune DGI Sportzlife Center for Idræt og Arkitektur, KU Coastzone DGI, Østjylland Sport og Fritid, Århus Kommune Idrættens Analyseinstitut

1 1 1 1 1

Henrik Løvschall Lars Lerche Palle Konnerup Helge Meier Jacob Lauesen Johanne Munch Niels Rask Søren Møller Christine Stitz Karen Thorkenholdt

Århus står stærkt som idrætsby. Her er et solidt fundament at bygge videre på og udvikle. Men idrætsverdenen har bestemt også arvegods at gøre op med, som kræver både nytænkning og nye organisationsformer.

Lotte Bülow Madsen, Lotte Jensen Sanne Lindberg

Netop fordi der er tale om vidt forskellige former for idræt og sport, savnes der synergi mellem de mange aktiviteter og projekter.

Henrik Brandt

2 2 2 2 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4

Svage befolkningsgrupper svigtes, og der er for få åbne faciliteter for de uorganiserede udøvere og nye idrætsformer. Her er de unges ønske om en skaterpark et centralt punkt, hvor ungdomspolitik og idrætspolitik kunne mødes.

Talentmassen er stor – også blandt unge fra universitetet og de andre uddannelsesinstitutioner. Men man må også lære at inkludere den multietniske del af befolkningen og street-kulturen.

Der var enighed om, at der må gøres en større indsats for bred formidling og motivering i det hele taget.

Vi lever i en eventkultur, og ’tivoliseringen’ af idrætten er faretruende. Mange vælger at se på sport som underholdning i stedet for selv at deltage aktivt.

Planerne omkring en multihal har været diskuteret meget, og indtil videre er planerne sat på stand by. I den forbindelse er det nærliggende at tænke regionalt, hvor Herning og andre byer allerede er nået vidt. Spørgsmålet er, om ikke regional konkurrence burde afløses af regionalt samarbejde. Her er der allerede gode erfaringer at hente fra internationale stævner i regionen.

Der er brug for en øget vidensdeling omkring det organisatoriske. Større gennemskuelighed i forhold til kommunen. Fokus på det multikulturelle og den uorganiserede idræt i det hele taget.

Foreningslivet kan ikke løfte alle de aktuelle udfordringer alene, og der er brug for nye samarbejdsformer mellem det offentlige og foreningerne for at udvikle nye driftsformer og netværk.

BORD 1 Undertema: Elite/professionel sport/oplevelsesøkonomi

BORD 2 Undertema: Sundhedsorienteret idræt/fitness-sektoren/ institutioner

Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

Århus bør sikre støtte til samarbejde på tværs af kultur, idræt og viden for at skaffe store internationale konkurrencer, messer og events til byen.

-

Der bør initieres en tværgående indsats, hvor byens torve og ruter indgår i en større samlet plan for, hvordan byrum kan anvendes til idræt og bevægelse. Her er ”Bevæg Århus” et oplagt startpunkt.

-

Der bør udvikles flere måder at støtte den uorganiserede idræt på, for at sikre at den ikke alene baseres på kommercielle vilkår.

-

Der bør udvikles en integreret ungdomskulturpolitik, hvor idræt, kultur, byrum og rammer forholdes til hinanden indbyrdes.

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Foreningsidræt

BORD 4 Undertema: Selvoganiseret idræt/livsstilsidræt

Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 12: IDRÆT, KROP OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 – ELITE ”Der findes en ”elite-identitet” i Århus, når man ser byen udefra - en ggod by, y, at være elite-udøver i.” ”DER FINDES EN ”ELITE-IDENTITET” I ÅRHUS, NÅR Å MAN SER R BYEN UDEFRA DE EF FRA F RA R A - EN E GOD G BY, AT ”Der er en god frivilligtradition i Århus.” ”Vi vil gerne være bedst i Århus, og der er ikke modstand mod eliten” (Verner Møller) VÆRE V VÆ ÆRE RE E ELITE-U TE”God opbakning og økonomisk hjælp til afvikling af store events fra kommunal side.” ”Ved afvikling af store events kan man regne med, at der står store styrker af frivillige klar til at hjælpe til” (Finn Lyck) BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Mange nye borgere giver indspark og fornyelse, der også giver et ungt fokus på trends.” ”Århus har både store og små og skæve sportslige- og idrætsorienterede uddannelsesinstitutioner og samtidig uddannelser som fx Frontløberne, Peter Sabro Seminariet m.fl.” ”MANGE NYE BORGERE GIVER INDSPARK OG FORNYELSE, NYE NY YEL ELSE, LLS SE, S E, DER D OGSÅ SÅ GIVER ET UNGT N ”Hasle Bakker er et rigtig godt initiativ, og som sådan en katalysator for andre nye initiativer.”

FOKUS OK PÅ TREND ND D BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Byen byder på mange muligheder; skov, strand, vand, DGI-Huset.” ”Et spændende projekt på vej: DGI Underground – en formidlingsplatform og et mødested for street- og uorganiserede aktiiteter i bred forstand.” ”Den store ungdomspopulation i byen giver et godt grundlag for opblomstring af de mere skæve aktiviteter.” ”Der er stor åbenhed i byen i forhold til undergrundsaktiviteter og den frie idræt i det hele taget.”

”DER MANGLER PUBLIKUMSTRADITION. FOLK ER SIMPELTHEN FOR SVÆRE AT BEGEJSTRE! J TR RE! E! DE D DER ER ER IKKE KK N NOGEN WAUVSVAGHEDER EFFEKT ELLER NOGET ENGAGEMENT, NÅR DET ER STORE, INTERNATIONALT KENDTE E VERDENSSTJERNER V ENSS EN SST STJ TJ ER E R INDENFOR, D OR R, DER R BORD 1 – ELITE KOMMER TIL BYEN. DER ER NÆRMEST TRADITION FOR RM MA MANGEL ANG A N PÅ PÅ BEGEJSTRING!” E JJST N ”Vi er trætte af projekt efter projekt, ord og projekter, der går i sig selv igen. Vi mangler l fforankring k i og llangsigtet i t t ttænkning.” k i ” (Steffen Wich) ”En vis grad af konservatisme i klubberne gør det svært at gennemføre ændringer.” ”Der mangler samlet formidling.” ”Der mangler publikumstradition. Folk er simpelthen for svære at begejstre! Der er ikke nogen wauv-effekt eller noget engagement, når det er store, internationalt kendte verdensstjerner indenfor, der kommer til byen. Der er nærmest tradition for mangel på begejstring!” (Finn Lyck) BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Vi ser i bakspejlet samtidig med at vi udvikler os med 100 km i timen, og det er vigtigt at se frem og ikke slæbe historien med – ikke tænke og gøre som vi plejer.” ”Der er for lidt samarbejde mellem politikere, erhverv og idrætsorganisatonerne. Der mangler følelse for fælles mål og retning.”

”Det helt svage klientel er der ingen, der lytter til. Den sociale ulighed går igen i foreningerne. Der er en utidsvarende forventning til, hvad foreningerne og uddannelsesinstitutionerne kan løse.” ”Vi vil alt det, de andre også vil – i stedet for at gå ind og dyrke det, som er specielt for Århus. Det styrker ”lillebror-tendensen”. ”De uorganiserede idrætsudøvere har svært ved at komme til fadet.”

”VI VIL ALT DET, DE ANDRE OGSÅ VIL – I STEDET FOR AT GÅ IND OG DYRKE DET, ET, T, SO T S SOM OM M ER ER SPECIELT SP S T FO F FOR OR RÅ ÅRHUS. HU US D DET ET STYRKER S TY TYR RK KE ER E R ”L ””LILLEBROR-TENDENSEN”.

LLILLE LLLLE EBR ROR RO OR R-T -TE TE ENDEN E NDEN E

BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Der er for få fleksible og alternative faciliteter uden for forenngslivet. Der er en hård konkurrence for den uorganiserede idræt ift. den etablerede idræt om støtte og opmærksomhed. Det er svært at trænge igennem, når man er uden for de formelle strukturer.” (Lotte Jensen) ”Der er hård konkurrence om støtte og opmærksomhed mellem den uorganiserede og den etablerede idræt.” ”Koblingen mellem idræt og kultur er alt for svag.”

MULIGHEDER BORD 1 – ELITE ”Idrætten skal rendyrke sine ønsker – hvad er det vi ønsker os mere af – vi ønsker os mere af al ting, men vi udlever det ikke.” ”Vidensdeling og vidensspredning kunne foregå gennem en portal, som fx Sportzlife.dk, der er under opbygning.” ”Der er en generel vilje til events fra kommunens side. Jo mere professionelt det tilrettelægges, jo større bliver muligheden for erhvervsstøtte. Det er idrættens opgave, hvilke muligheder, der er.” ”DER ER HÅRD DK KO KONKURRENCE ON NKUR N NK UR URRE RR RE ENCE O E OM M STØ S ST STØTTE TØ ØTTE TE OG GO OPMÆRKSOMHED PMÆ MÆR R MELLEM MELL ELLE EM M DEN

UORGANISEREDE UO U OR RG R GA G ANISE AN NISE ER E REDE OG OG DEN DE ETABLEREDE ED DE IDRÆT.” ID ID DR RÆ R Æ ”

TRUSLER BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Århus er for selvfed – vi mener, at vi er verdens mindste storby og derfor ikke behøver at gøre ret meget.Folk efterlyser underholdning frem for deltagelse.” ”Vores foreningskultur kan ikke løfte alle de udfordringer, vi står over for.” ”Konkurrencen med andre byer – både nationalt og internationalt, hvad angår ressourcer og økonomi”.

””KOBLINGEN KOBL KO BLIINGE B GEN EN MELLEM MEL ELLLEM IDRÆT IDR RÆ ÆT T OG G KULTUR KULTU KU TU UR R ER R ALT A ALLT LT FOR FOR S SVAG.”

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 12: IDRÆT, KROP OG BYEN SWOT kort

Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 12: IDRÆT, KROP OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 – ELITE ”Århus har en eliteprofil.” ”Både bredden og eliten har respekt for hinanden.” ”Der er forskellige klubber og mange lokale klubber, men der er mulighed for at samle alle om fælles initiativer i byen.” y ”BÅDE BREDDEN OG ELITEN ITE E HAR AR RESPEKT SPEK SP EKT T FOR RH HIN ”Byens beliggenhed ved strand og skov.”

BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Store foreninger løfter idræt og sundhed.” ”Århus har mange gode uddannelsesinstitutioner, der arbejder med idræt og sundhed.” ”Byen har gode rammer og unikke naturforhold for udøvelse af idræt.”

BORD 3 - FORENINGSIDRÆT ”Vi har nogle uddannelsesinstitutioner og et universitet, der ser positivt på idræt.” ”Der er mange traditionelle anlæg og nogle store foreninger – også i forstæderne, som kan løfte sociale opgaver, som mindre foreninger ikke kan.” ”DGI UNDERGRUND PÅ VEJ, SOM PLATFORM ATFO FO OR RM R MF FOR O OR RS ST STREET-AKTIVITET RE RE T ”Der er mange institutioner, mange frivillige, stor bredde og høj aktivitet.”

FO BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Den selvorganiserede idræt har mange muligheder i skov og strand, og der er startet en del street-aktiviteter. Det er ofte og mest de unge, der prøver sig selv af gennem nye bevægelsesformer.” ”DGI Undergrund på vej, som platform for street-aktiviteter i bred forstand”. ”Århus er en levende og ungdommelig by med de kvaliteter, der er i at være en uddannelsesby. Der er fokus på foreningslivet, og Århus har naturen - både skov og strand.”

SVAGHEDER BORD 1 – ELITE ”Der er mangel på synergi i og mellem de mange projekter, der er i sving. Mange dukker op og dør igen uden at blive implementeret.” ”Moderne eliteidræt har svære kår.” ”Det er svært at gennemføre ændringer i de måder, der samarbejdes og organiseres på. Der er en stor grad af konservatisme i klubberne.” ”DET ER SVÆRT AT GENNEMFØRE ÆNDRINGER I DE MÅDER, DER SAMARBEJDES OG ORGANISERES NISE ISE SERES S PÅ PÅ. Å DER E ER R ”Specialiserede faciliteter.”

EN STOR GRAD D AF KONSERVATISME N SM S ME M E I KLUBBERNE.” UB R

BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Der trænger til en renovering af de gamle idrætsanlæg både brug og teknisk.” ”Magistratsstyringen.” ”Der er for lidt samarbejde mellem idrætsforeningerne, erhverv og politik.” ”Der er social ulighed indenfor idræt – de svage svigtes.”

BORD 3 - FORENINGSIDRÆT ”Århus er en stor og tung sektoropdelt kommune.” ”Fare for nørdernes vagtparade blandt frivillige.” ”Ghettoisering – de svage i forhold til foreningsdannelse.” ”Renoveringsmodne anlæg.”

FOR IDRÆ

E SV SV VA A AG GE G E SV SV VIGTES IG GTE ES.

”ÅRHUS ER EN ST S STOR TO OR OG OG T TU TUNG UNG S U SE SEKTOROPDELT EK KTORO TO OR RO OPD OP PDE DE ELT TK KOMM KOMMUNE.” M

BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Den brugerorganiserede idræt er ikke særlig synlig i forhold til den organiserede. Dette virker også ind på økonomi.” ”Der er meget få åbne faciliteter – steder hvor man kan gå ind fra gaden.” ”FARE FA AR RE FOR RE FO FOR R NØ N NØRDERNES ØR RD DE ER RN NE ES S VA V VAGTPARADE AG A GTPA PA P ARA AD A DE B BLA BLANDT AN A NDT ND DT F FRIVILLIGE.” RIV VILL ”Konkurrencen mellem den uorganiserede og det etablerede foreningsliv.” ”Økonomi, politik, drift og langsigtet planlægning.”

GENERELLE KOMMENTARER ”Når fodbolden klarer sig dårligt er det svært for de øvrige idrætsgrene at få de gode resultater ud til offentligheden.” ”Der findes store områder, hvor der ikke er nogen, der dyrker idræt.” ”FORTIDENS NS AR NS ARGU A ARGUMENTER GU GU UM ME M ENT EN NT TE ER ER B BE BENYTTES EN NYT NY YT TT TE ES E S TI T TIL IILL AT T LLØSE ØSE F FREMTIDENS RE R EM EN EM N PROBLEMER ROBL BLLEM – ”Fortidens argumenter benyttes til at løse fremtidens problemer – vi slæber en unødvendig historie med os.”

VII SLÆ V SLÆBER S L ÆB ÆBE BER E EN N UN U UNØDVENDIG NØDV NØ VEN END ND G HIST H HISTORIE IST ISTORIE MED M D OS.” MULIGHEDER BORD 1 – ELITE ”Der er en stor talentmasse – også blandt unge fra universiteterne, der kan motiveres til idrættens verden.” ”En ”Hvem, hvad og hvor” – guide, og en organisation til at bistå folk, der ønsker at arrangere idrætsevents o.l.” ”Videndeling og videnspredning.” ”EN PRIORITERING AF FAMILIEN, AMILIEN LIEN EN SÅ FACILITETERNE ETE TER T TE ER RNE NE INDR IN IND INDRETTES NDR RETTES E ET TIL DER DERES RES S BEHOV.” BEHOV” B H V. BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”En prioritering af familien, så faciliteterne indrettes til deres behov.” ”Prioritere vores naturtilgang ved at forbinde eksisterende stier. En sammenbinding og udnyttelse af eksisterende faciliteter.” ”Udnytte det multikulturelle.” ”SÆTTE FOKUS PÅ DET MULTIKULTURELLE ULLLTI U LT TIK IKUL KULTU LTU LTUR TURE RELLE – I LIG RELLE LLIGHED IG GHED M ME MED E ED D VE V VER VERDENSMUSIK, ER RDEN R DENS D ENS NSM SM MUSI USI SIK IK IK K, BLO BLOT PÅ BORD 3 - FORENINGSIDRÆT ”Nye offentlige og private samarbejder om bl.a. udvikling af nye driftsformer og netværk, af socialøkonomisk tankegange. Vores foreningskultur kan ikke løfte alle de udfordringer vi står overfor. ”Sætte fokus på det multikulturelle – i lighed med verdensmusik, blot på idrætsområdet.” ”Løfte nogen af de arrangementer, der allerede findes , og forbedre samarbejdet med medierne.” ”Lokalcentre – bestående af idræt, bibliotek m.m..”

IDRÆTSOMRÅDET.” ID IIDRÆ DRÆTS D RÆT ÆTS TS SOMRÅ O DET”

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Inddrage IT mere i formidling og træning (måling af sig selv), og indrette IT-legepladser.” ”Festival for alternative idræts- og sportsformer.” ”Dannelse af netværk mellem erhvervsliv, kommune og borgere.” ”Udnyttelse af byens rum og ledige arealer.”

TRUSLER BORD 1 – ELITE ”Konservatisme og vanetænkning.” ”Tivolisering af begivenheder i bytte for sponsorater.”

”DER ER FOR MANGE BOLDE I LUFTEN, U T OG F FOR FÅ BLIVER VER VE R SPA SPARKET PA P A K I MÅL.”

BORD 2 – SUNDHEDSORIENTERET ”Forebyggelse betales ikke.” ”Der er for mange bolde i luften, og for få bliver sparket i mål.”

BORD 3 - FORENINGSIDRÆT ”Andre byer og lande opruster – fx Herning.” ”At folk efterlyser underholdning frem for deltagelse.”

”AT FOLK EFTERLYSER UNDERHOLDNING DNIN NG FREM FOR F RD DELTAGELSE.”

BORD 4 – SELVORGANISERET IDRÆT ”Manglende mediedækning af det uorganiserede felt.” ”MANGLENDE MEDIEDÆKNING I ÆKNING NG AF DET D TU UO UORGA UORGANISERED OR RG GA S G ”Den uorganiserede street-idræt formår ikke at søge tilladelser til afholdelse af events på gader og pladser.” ”Lang responstid i kommunen.”

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 12: IDRÆT, KROP OG BYEN Referat af paneldebatten

Henrik Brandt Nogle af strukturerne i det organiserede idrætsliv fra 20’erne er her stadig, men der er alle mulige bud på organisatorisk forandring. Statistikken viser, at dyrkningsintensiteten falder, når folk er i 40’erne. Her har man andet at se til. Intensiteten stiger igen, når man får tid til det. De mest populære idrætstyper er vandreture, jogging, fitness og gymnastik.

Børn mellem 7 og 12 år dyrker meget sport. Her spiller foreningerne en vigtig rolle. Stederne, hvor voksne og børn dyrker sport, er meget forskellige. Århus har forholdsmæssigt mange flere idrætsforeninger end København. Det, idrætten kan i dag, er at hjælpe med at støtte og fremme integration, både hvad angår forskellig etnicitet, men også på tværs af sociale skel generelt.

Tidligere var fokus på foreningerne stærkere.

Søren Møller Der er forskelle på ”sted” og ”rum”. I et rum – det kan fx være et stadion i en hvilken som helst by – kan man placere en hvilken som helst event eller produktion. Det kan man for så vidt også på et sted. Men til forskel fra rummet, har stedet i sig selv en karakter, som er udviklet og vokset over tid, ofte i byer eller områder, der har et særligt udviklingspotentiale. Århus er et sådant ”sted”. Byen har så også et af de mest problematiske steder i Danmark, nemlig Gellerup. Dette er så til gengæld alle tiders chance for at gøre noget nyt. Sculpture by the Sea og Idrætsramblaen er eksempler på aktiveter og events, der som idéer i princippet kan foregå hvor som helst – men som, hvis de placeres de rigtige steder, vil antage noget af dette steds karakter og dermed blive unikke. At købe sig til dette unikke, som man gør fx i Horsens, er ikke anbefalelsesværdigt.

Som andre unikke muligheder kan man fx nævne etableringen af et windsurfing-center for enden af Mærsk Terminalen, med en beliggenhed praktisk talt ude i midten af bugten. Travbanen bør også kunne videreudvikles. Den har en god beliggenhed, men hvor mange borgere kender til den? Tænk heste på en hel anden måde. Det 20. århundrede har været præget af opdelinger og atter opdelinger. Nu skal vi så bryde ned og samle igen. Århus må skærpe profilen for de 13-30årige. At finde og definere de enestående begivenheder er den vigtige prioritering.

Henrik Løvschall Århus kan slappe af, for nu ligger Multihallen altså i Herning! Og byen kan koncentrere sig om sine unikke muligheder.

Idræshøjskolen har sat fokus på det internationale, og eliten er tilbage igen. Ramblaen bør realiseres. Og vi er på Idrætshøjskolen ved at skabe et internationalt sejlsportscenter i samarbejde med Aarhus Universitet.

Diskussion TREVOR DAVIES: Hvilken tilgang kræver det, at realisere sådanne idéer?

NIELS RASK: Ramblaen er levende som idé. Men den er ikke finansieret. Nu er idéer afhængige af initiativer, der allerede har

I PANELET: Henrik Brandt, direktør, Idrættens Analyseinstitut Søren Møller, formand, DGI Henrik Løvschall, forstander, Idrætshøjskolen Århus

ben at gå på, som fx street-aktiviteter. Jeg tror stadig på ambitionen om en rambla.

TREVOR DAVIES: Ramblaen er en ny måde at tænke infrastruktur på.

SØREN MØLLER: Man kan løbe, cykle og sejle fra Ballehage til Den Permanente. Og nu skal hele havnen alligevel reorganiseres.

FINN LYCK: Havnebyrummet omkring Multimediehuset – hvad med det?

TREVOR DAVIES: Vi må begynde at aftegne og indarbejde denne rute.

SØREN MØLLER: Man kunne kombinere noget virtuelt med noget real-time gennem transcenderende aktiviteter, som fx Katapults AudioMove Teater.

UKENDT DELTAGER: Indtænk også den sociale og demokratiske dimension. Den sociale ansvarlighed skal med, så mindrebemidlede samfundsgrupper ikke bliver holdt ude fra det nye.

SØREN MØLLER: Nu kan vi genskabe bugten, fordi havnen nu ligger i bugten. Folk vil gerne bevæge sig i byrummet. Det kan stadig nås at tænke i nyt byggeri på havnen. Byg livet ind i havnen.

HENRIK BRANDT: Man bør involvere foreningerne, spørge hvordan de vil bruge disse arealer, og tænke ud af boksen.

TREVOR DAVIES: Ramblaen skal give energi undervejs og udgøre en serie af punkter, der genererer aktiviteter. Spørgsmålet er, om Multimediehuset vil give noget til omverdenen, eller i stedet suge energi til sig. Med tanker som disse placerer idrætten sig centralt i 2017-projektet. At tænke idrætten ind i en idé om byen i forandring er et originalt idrætspolitisk udgangspunkt. Det kræver en kortlægning af mulighederne for idrætten i byen...

Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk