http://www.aarhus2017.dk/uploads/Kortlaegning1_4_SWOT

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // INTRODUKTION Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven.

I processen frem mod 2012 skal Århus og regionens styrker, potentialer og udfordringer kortlægges, tidens store emner skal diskuteres, og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles.

Som en del af denne proces er der gennemført en række tematiske SWOT-analyser i Århus og regionen. Sekretariatet for Aarhus 2017 har i Århus afholdt 13 tematiske workshops i juni 2009 og i regionen har 16 kommuner fra november 2009 til marts 2010 gennemført SWOT-analyser af 7 temaer. Det følgende kapitel om SWOT-analyser i Århus og Region Midtjylland er en fortættet og kortfattet udgave af 2 større publikationer. I det følgende opsummeres hovedpointer fra workshops’ene i henholdsvis Århus og regionen.

SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med. Samlet set har der deltaget knap 1000 personer tilsammen i SWOT-workshops’ene i Århus og regionen. Deltagerne er kunstnere, erhvervsaktører, frivillige organisationer, medarbejdere i kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, kommuner m.fl.

SWOT-analyserne i Århus og regionen har kickstartet projektets første fase – kortlægningen. Der er gennemført over 20 undersøgelser af byen og regionen, som viser tilstanden på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan området skal udvikle sig frem mod 2017.

[Trevor Davies, projektleder, Aarhus 2017]

SWOT WORKSHOPS I ÅRHUS // INTRODUKTION I Århus blev der i juni 2009 afholdt 13 tematiske SWOT-workshops som optakt til den kulturelle kortlægning.

Temaerne for SWOT-workshops i Århus var: 1. Hukommelse, tradition, kulturarv og byen, 2. Demokrati og byen, 3.

Mangfoldighed og byen, 4. Byrum, fysisk identitet, arkitektur og byen, 5. Ungdom, vækstlag og byen, 6. Billedkunst, foto, kunsthåndværk og byen, 7. Musik og byen, 8. Scenekunst og byen, 9. Medier, film og byen, 10. Arkitektur, design, mode, kreative erhverv og byen, 11. Børn og byen, 12. Idræt, krop og byen og 13. Litteratur og byen.

Foruden indgående arbejde med temaerne i SWOT-workshops’ene blev temaerne også drøftet ved tilsvarende 13 debataftener.

I alt deltog 625 personer med deres erfaringer og høje vidensniveau på disse 13 workshops og debataftener i Århus.

Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Arbejdet med specifikke vinkler under det overordnede tema var valgt for at sikre, at workshoppen inkluderede flere perspektiver inden for emnet.

Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum.

Denne kortfattede udgave af resultaterne fra SWOT-analyserne i Århus er bygget på konklusioner og udsagn fra gruppe- og plenumdiskussioner. Hertil afrundes hvert tema med enkelte konkrete forslag.

PROGRAMMET FOR HVER ENKEL DAG 14.00-14.10 Generel introduktion v/Trevor Davies - status for projektet, dagens tema 14.10-14.20 Introduktion til SWOT v/ Metopos - dagens program, formål 14.20-15.30 SWOT session 1 Grupper identificerer: - styrker - svagheder Grupper fremlægger og diskuterer resultat 15.30-15.50 Pause 15.50-17.00 SWOT session 2 Grupper identificerer - muligheder - trusler Afsluttende debat - Hvad er de væsentligste pointer fra dagens workshop, som skal bringes videre til kortlægningsgrupperne?

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.1 INTRODUKTION

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // DELTAGERE DELTAGERE VED 1. SWOT-ANALYSE HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN Annelis Kuhlmann, AU/ Dramaturgi Hanne Teglhus, Steno Museet Jeanette Varberg, Moesgaard Museum Leif Dehnits, Historisk Samfund for Århus Stift Lone Anete Mørk, Socialistisk Folkeparti i Århus Louise Jensen, NyX Mads Daugbjerg, AU, Inst. f. antropologi og etnografi Mads Rosendahl Thomsen, AU/ Æstetiske fag Marie Kruse Larsen, Folkeuniversitetet i Århus Peter Nørskov, Århus Stiftstidende Svend Erik Christiansen, De Lokalhistoriske Arkiver Tonny Skovgård Jensen, Statsbiblioteket Martin Lai Andersen, Konsulent, Aarhus 2017 I panelet under aftenens debat af temaet: Jørgen Carlsen, forstander Testrup højskole Torben Dreier, leder FO Århus DELTAGERE VED 2. SWOT-ANALYSE DEMOKRATI OG BYEN Jens Forchammer, Århus Kommunes Fællesråd Lone Anete Mørk, Socialistisk Folkeparti i Århus Lone Hedelund, Gellerup Bibliotek Peter Bjerregaard, AU/ Etnografi Poul Henning Bartholin Domprovst, Århus Stift Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Sten Tiedemann, Folkeuniversitetet i Århus Therese Isho, Socialistisk Folkeparti i Århus Vibeke Hansen, AU/ Æstetik og Kultur Anne-Katrine Haansbæk, Aarhus 2017 Esben Trige, Tousgårdens Venner I panelet under aftenens debat af temaet: Roger Buch, lektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Poul Henning Bartholin, domprovst, Århus domkirke Lone Hedelund, afdelingsbibliotekar, Gellerup og Hasle biblioteker DELTAGERE VED 3. SWOT-ANALYSE MANGFOLDIGHED OG BYEN Ann Katrin Dybdahl, Kvindehuset i Århus Anne Weber Carlsen, Facilitator Frans van der Woude, Global City Århus Jørgen Carlsen, Testrup Højskole

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.2 DELTAGERE

Jørgen Skov, Bazar Vest Kirstine Alexandersen, Lærdansk Århus Lea, AU/ Antropologi og Etnografi Louise Staal-Thomsen, AU Margit Johansen, Integrationskonsulent Ole Jessen, Århus Stiftstidende, Dagbladet Djursland Osman Öztoprak Pernille, Kvindeinformationscafeen Sappho Richard, ingeniør Rui Monteiro, Mediehus Århus Ruth Morell, Huset Signe Davidsen, Sport Århus Events Sonja Mikkelsen, Forstadskonsulenterne, Århus Kommune Søren Marcussen, Opgang 2 Torben Dreier, FO Århus Tove Jørvang, Ældresagen Martin Reiter Edelberg, AU/ Antropologi og Etnografi Conny Jørgensen, Musikcafeen+ROSA I panelet under aftenens debat af temaet: Rui Monteiro, indvandrerpolitiker, Tv-tilrettelægger, Mediehus Århus Jørgen Skov, chef for Bazar Vest og tidligere byrådsmedlem for SF Sonja Mikkelsen, konsulent, Borgmesterens afdeling, Århus Kommune og tidligere leder af projektet Urban 2, Gellerup Søren Marcussen, teaterleder, Opgang 2 DELTAGERE VED 4. SWOT-ANALYSE BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN Annette Damgaard, Kulturnat Århus Bente Lykke Sørensen,De Bynære Havnearealer Grith Bech-Nielsen, Institut for Arkitektonisk Kulturarv, Arkitektskolen Aarhus Hans Felthusen, Inst.Arkitektur og Æstetik, Arkitektskolen Aarhus Jonatan Marcussen, Under Århus Keld K. Ghozati, Exners Tegnestue Kristine Jensen Arkitekt, Kristine Jensens Tegnestue Lars Davidsen, Århus Kommune, Kulturforvaltningen Lisbeth Errboe Svendsen, Århus Kommune, Planlægning og Byggeri Lone Koefoed Hansen, AU/ Æstetiske fag Mads Frederiksen, KRADS ARCHITECTURE Michael Troelsen, Århus Kommune, Ledelsessekretariatet, Teknik og Miljø Morten Breinbjerg, AU/ Inst. for Informations- og Medievidenskab Niels-Peter Mohr, Århus Kommune, Teknik og Miljø, Kommuneplanlægning

Rune Nielsen, Kollision Søren Leth, Sleth Modernism Tina Broberg, Strategy Lab/ ASB Trine Lybech Madsen, Akademisk Arkitektforening Østjylland Kirsten Elkjær, Visit Aarhus Events Birgitta Schøndorf, Arkitekt I panelet under aftenens debat af temaet: Niels-Peter Mohr, afdelingsarkitekt, Planlægning og Byggeri, Århus Kommune Kristine Jensen, arkitekt, Kristine Jensen Tegnestue Rune Nielsen, arkitekt, Kollision, assisterende professor ved institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet og projektleder ved Digital Urban Living (CAVI) Annette Damgaard, KulturNat Århus DELTAGERE VED 5. SWOT-ANALYSE UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN Camilla, Fotografisk skole Carl Damm, Strong Bright Hearts Grethe Krarup, Århus Kommune, Kulturforvaltningen Hanne Staahlnacke, Skate Music Park Julie Poulsen, MINDSPOT Kirstine Jacobsen, MINDSPOT/bibliotekerne Lone Lindequist, Byhøjskolen Martin Hansen, VIA University College Merle Maria, Frisch FLirkus Søren K. Lauridsen, VIA University College, Performing Art Thien Do, MINDSPOT Tina Broberg, Strategy Lab/ ASB Christian Dietrichsen, Frontløberne, FLirkus I panelet under aftenens debat af temaet: Christian Detrichsen, Frontløberne, m.m.

Hanne Staahlnacke, projektleder, SkateScene Jonatan Marcussen, Under Århus DELTAGERE VED 6. SWOT-ANALYSE BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN Anja Christensen, Prokk Barbara Katzin Beate Cegielska, Galleri Image Faranak Sohi, Billedkunstner

Jesper Rasmussen, Det Jyske Kunstakademi Joaquin Zaragosa, Billedkunstner Jonas Palm, Billedkunstner Karina Rask Nordtorp, AU/ Æstetiske Fag Kim Grønborg, Spanien 19c + c-sam Lars Møller Witt, Galleri MøllerWitt Lone Lindequist, Byhøjskolen Louise Haugaard Jørgensen, Byhøjskolen Marie Nipper, ARoS Ole Bak Jakobsen, KUNSTEN.NU Palle Vinther, Århus Kunstakademi Peder Stougaard, Dansk Plakatmuseum Signe Meisner Christensen, AU/ Æstetiske fag Sverre Tveito Holmen, Billedkunstner Søren Elgaard Trine Rytter Andersen, Kunstner/ kurator Bodil Nielsen, Global Artwork

Louise Jensen, NyX Marianne Bedsted, Musikhuset Aarhus Ole Jørgensen, Århus Kommune, Kulturforvaltningen Palle Kjeldgaard, Århus Symfoniorkester Robert Ulrich, Musikcafeen Sine Maria Vinther, Rock Århus Steffen Rasmussen, Strange Ears/Metal Royale/Under Århus Thomas B. Jørgensen, LJUD Thomas Lassen, Strange Ears, Metale Royale Thomas Winther, Det Jyske Musikkonservatorium

I panelet under aftenens debat af temaet: Ole Bak Jakobsen, kunsten.nu Trine Rytter Andersen, kunstner, kurator, skribent Kim Grønborg, leder af Spanien 19C. billedkunstner Lone Lindequist, forstander Byhøjskolen

DELTAGERE VED 8. SWOT-ANALYSE SCENEKUNST OG BYEN Christina Meiling, Teatret Filuren Christine Fentz, Danseværket Gitte Skytte, Opgang 2 Helga Hjerrild, Randers Kommune Jens Bjerregaard, Archauz Jesper de Neergaard, Entré Scenen Jette Sunesen, Kulturhus Århus John Andreasen, Dramaturgi, Aarhus Universitet Judith Gorski Lena Øvig, Århus Kommune, Kulturforvaltningen Mads Thygesen, AU/ Dramaturgi Malco Oliveros, Granhøj Dans Martin Robert Nielsen, Kulturhus Århus Niels Andersen, Svalegangen Pia Buchardt, Kulturhus Århus Rui Monteiro, Mediehus Århus Signe Davidsen, Sport Århus Events Tina Broberg, Strategy Lab/ ASB Tonny Borup Mortensen, Den Jyske Opera Torben Dahl, Teater Katapult Astrid Moth, Quonga Helga Rosenfeldt-Olsen, Quonga

DELTAGERE VED 7. SWOT-ANALYSE MUSIK OG BYEN Anne Sofie van Nord, Offday Eventbureau Astrid Elbek, Det Jyske Musikkonservatorium Benny Morthorst, World Music Denmark Bjarke Svendsen, Voxhall og LJUD.dk Carsten Hering Nielsen, Dansk Amatør-Orkesterforbund (DAO) og European Brass Ba Carsten Ortmann, Danmarks Radio Christian Vuust, Det Jyske Musikkonservatorium Dominik Falenski, Århus Musikskole Ilse Bagge Vestergaard, Musikhuset Aarhus Jacob Edut, Rock Århus Jens Klüver, Klüvers Big Band Jesper Mardahl, DJM Jørn Okbo, Århus Jazzklub Kasper Hemmer Pihl, Århus Sinfonietta Kim Mikkelsen, SF Lars Kiehn, DMF Lene Ethelberg Jensen, Musikforeningen MONO Lene Kryel, RMT

I panelet under aftenens debat af temaet: Palle Kjeldgaard, chef, Århus Symfoniorkester Astrid Elbek, prorektor, studieleder og docent, Det Jyske Musikkonservatorium, formand for bestyrelsen for Voxhall Bjarke Svendsen, foreningen LJUD, medlem af bestyrelsen for voxhall Jakob Edut og Sine Maria Vinther, koncertarrangører, rock

I panelet under aftenens debat af temaet: Jesper de Neergaard, kunstnerisk leder, EntréScenen Christine Fentz, instruktør og dramaturg, Secret Hotel; ordførende for Uafhængige Scenekunstnere Torben Dahl, teaterchef, Teater katapult Jens Bjerregaard, kunstnerisk leder, Koreografisk Center Archauz DELTAGERE VED 9. SWOT-ANALYSE MEDIER, FILM OG BYEN Line Arlien-Søborg, Det Danske Filminstitut Steen Risom, Filmby Århus/ Den Vestdanske Filmpulje Christian Ulrik Andersen, AU/ Informationsvidenskab Erik Bjerre, Filmby Århus/Film-X Henrik W. Jørgensen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Karen Rais-Nordentoft, Aarhus Filmfestival Kim Halskov, AU/ Digital Urban Living + CAVI Lars Kiehn, DMF Lars Lyngsdal, Århus Kommune, Kulturforvaltningen Line Gerstrand, Knive Konsulent Michael Persson, Poetklub Århus Peter Ole Pedersen, AU/ Æstetiske fag Rui Monteiro, Mediehus Århus Steen Risom, Filmby Århus/ Den Vestdanske Filmpulje Steffen Moestrup, DK4 Tina Broberg, Strategy Lab/ ASB Aage Rais-Nordentoft, Fourhands Film Bodil Sohn, Billedkunstner I panelet under aftenens debat af temaet: Lars Lyngsdal, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Karen Rais-Nordentoft, leder, Aarhus Filmfestival Kim Halskov, professor, ph.d., Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Rui Monteiro, indvandrerpolitiker, og Tv-tilrettelægger, Mediehus Århus DELTAGERE VED 10. SWOT-ANALYSE ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIV ERHVERV OG BYEN Allan Kirkeby, Unity Studios Anders Geert-Jensen, Designit Anders Troelsen, AU/ Æstetiske fag Astrid B. Steffensen, AU/ Æstetiske fag Birthe Havmøller, Billedkunstner Christian Lausten Sørensen, Århus Kommune, Erhverv, By og Viden Christina L. Sørensen, Århus Kommune, Erhverv, By og Viden

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.2 DELTAGERE

Connie Jantzen, Bymuseet Århus Jacob Møller, Kiloo Jens Severin, Salling Jesper Green Frost, Federation of Danish Textile and Clothing Jonatan Marcussen, Under Århus Jørgen Rasmussen, Arkitektskolen Aarhus Kasper Frandsen, Schmidt Hammer & Lassen Knud Jantzen, BYI Århus Kommune Lars Davidsen, Århus Kommune, Kulturforvaltningen Lasse Schuleit, Lynfabrikken Lone Anete Mørk, Socialistisk Folkeparti i Århus Louise Jensen, NyX Maria Funch Mogensen, NyX Peter Bertelsen, POB, Århus Kommune Tina Broberg, Århus School of Business Tobias Løssing, Kollision Trine Lybech Madsen, Akademisk Arkitektforening Østjylland Julius Nørbo, NyX Anders Toft, Toft Arkitektur Dorrit Bøilerehauge, Videncenter for Design og Business Morten C. Lervig, Cavi – TEKNE I panelet under aftenens debat af temaet: Lasse Schuleit, leder, Lynfabrikken Anders Toft, Toft Arkitektur Morten Lervig, CAVI Dorrit Bøilerehauge, Videnscenter for Design og Business DELTAGERE VED 11. SWOT-ANALYSE BØRN OG BYEN Birgit Pedersen, ARoS Erik Foged, Børnekulissen Gunnild Bak de Ridder, Århus Musikskole Hanne Algot Jeppesen, Århus Billed- og Medieskole Karen Marie Demuth, Landsforeningen Børn, kunst og billeder Kirsten Dyhrberg, Grønne Borgerservice og Biblioteker Laura Ræsgaard, Cyberhuset i Mejlgade Lene Juul Langballe, Den Jyske Opera Lisbet Lautrup Knudsen, Gellerupscenen Lone Jensen, Kulturhus Århus Malene Bundgaard, Cyberhuset i Mejlgade Malene Hedetoft Dramatikværket, Filurens teaterskole for børn Mariann Aagaard, Teater Refleksion

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.2 DELTAGERE

Marianne Katborg, Århus Kommune, Videncenter for rådgivning og specialpædagogik Niels Jensen, Cirkus Tværs Per Weile Bak, Århus Symfoniorkester Pernille Stentoft Rui Monteiro, Mediehus Århus Sune T. Sørensen, Filuren Teis Trane, Århus Kommune, Videncenter for Integration Therese Isho, Socialistisk Folkeparti i Århus Aage Rais-Nordentoft, Fourhands Film Irena Kjærgaard, Århus Kommune, Børn og Unge Jens Krogsgaard, Kunstrådet Århus, Den Jyske Opera I panelet under aftenens debat af temaet: Mariann Aagaard, scenograf og dukkemager, Teater Refleksion Sune Sørensen, teaterskoleleder, Teaterskolen for børn / Filuren Gunnild Bak de Ridder, projektudvikler, World Music Center / Århus Musikskole DELTAGERE VED 12. SWOT-ANALYSE IDRÆT, KROP OG BYEN Christine Stitz, Sportzlife Claus Rasmussen, Århus Kommune, Sundhed og Omsorg Finn Lyck, Sport Århus Events Helge Meier, Hasle Bakker Henrik Brandt, Idrættens Analyseinstitut Henrik Løvschall, Idrætshøjskolen i Århus Jacob Lauesen, Århus Kommunes Idrætscentre Johanne Munch Nielsen, Århus Kommunes Idrætscentre Karen Thorkenholdt, KU/ Center for Idræt og Arkitektur Lars Lerche, Idræts Daghøjskolen IDA Lotte Bülow Madsen, Coastzone Lotte Jensen, DGI Niels Rask, Århus Kommune, Sport og Fritid Palle Konnerup, Århus Kommunes Idrætscentre Peter Kjærgård, Atletion Rasmus Korsaa, Sportzlife Sanne Lindberg, Århus Kommune, Sport og Fritid Steffen Wich, ESAA Søren Møller, DGI Verner Møller, AU/ Institut for Idræt

I panelet under aftenens debat af temaet: Henrik Brandt, direktør, Idrættens Analyseinstitut Søren Møller, formand, DGI Henrik Løvschall, forstander, Idrætshøjskolen Århus DELTAGERE VED 13. SWOT-ANALYSE LITTERATUR OG BYEN Birgitte Klit Kjær, Konsulent, Aarhus 2017 Christina Faaborg, Århus Litteraturfestival Vild med ORD Dorthe Larsen, Tranbjerg Bibliotek Jørn Erslev Andersen, AU/ Æstetik og Kultur Lene Rikke Bresson, Team Bresson ApS Lise Dilling, Poetklub Århus Lise Kloster Gram, Århus Kommunes Biblioteker Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen LIPS Michael Persson, Poetklub Århus Robert Christensen, Litteraturen på Scenen LIPS Rolf Hapel, Bibliotekerne, Århus Kommune Stig Pedersen, Litteraturfestival, Vild med ord og Forlaget Siesta Søren Jessen, Kunstrådet Århus Britta Bitsch, Bibliotekerne, Århus Kommune I panelet under aftenens debat af temaet: Peter Laugesen, forfatter Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen Dorthe Larsen, afdelingsleder, Tranbjerg bibliotek Michael Persson, poetklub Århus

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.2 DELTAGERE

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN Tilgangen til emnet var at undersøge dels de forskellige lag, der findes i en bys måde at forvalte og formidle sin fortid på, og dels hvordan der netop er forskel på en bys kulturarv (der oftest varetages af kulturinstitutioner, museer mm.), byens traditioner (som udtryk for folkeliv, ritualer og særlige kendetegn indenfor fx arkitektur/byggekunst, kunsthåndværk mm.) og endelig byens hukommelse (som bl.a. er personlige erfaringer og fortællinger, der overgives mundtligt). Byens fysiske struktur er i sig selv en levende ”kulturformidling”.

Ser man på spørgsmålet om en bys identitet, er fortiden naturligvis ét essentielt element, og dette aspekt er tilmed centralt i byens image. Men afspejler dette image et fælles image? Og føler alle, at de har en aktie i denne ”hukommelse”, der danner grundlaget for byen?

Forstår Århus at trække på sine mange, gode og levende traditioner? At bygge videre på disse, og udvikle dem?

Der er ingen tvivl om, at Århus på den lange historiske bane er rigtig godt med. Der bliver taget kvalificeret hånd om vores fælles fortid af Moesgård Museum, Den Gamle By og Bymuseet. Senest med markeringen af 100-året for Landsudstillingen 1909 kastes der fornyet lys på betydningen af aktiviteter og idéer, som er knap så fjerne i tid.

Flere kommenterede et manglende byarkiv, der skulle danne kerne i den historisk formidling, og det berørte alle 13 lokalområder i Århus Kommune. Århus har en lang historie at trække på, som højskoleforstander Jørgen Carlsen siger i aftenens debat. Men netop det, at ikke alle århusianere nødvendigvis har det samme forhold til vores historie, forpligter til at brede perspektivet ud, og åbner samtidig forhåbentlig op for øget dialog. Eller gør det?

Der blev spurgt til, om vi forstår at lytte til de mangfoldige stemmer, som giver deres meninger til kende i Århus? Og hvis ikke, hvad skal der så til for, at vi bliver bedre til at lytte efter?

Den levende tradition, som omgiver os i vores dagligdag og ved højtider er karakteriseret ved en rigdom af musik, teater og billedkunst, der udmøntes i en lang række festivaler og masser af kulturelle tilbud og kunstneriske produktionsmiljøer. Er disse mange initiativer i stadig udvikling, eller måske præget af begyndende ’metaltræthed’? Kunst og kultur står jo netop centralt i den underbevidste ”fælles hukommelse” og i de traditioner, som præger byens kalender.

Når byen omformes, hvordan bliver historien så samlet op? Hvilken betydning får de kommende store initiativer som Multimediehuset på havnen og produktionscentrene på Godsbanen og i Vester Allé 15? Hvor er havnens historie?

Godsbanens historie? Eller for den sags skyld Husets historie, som i sig selv repræsenterer 30 års unik kulturhistorie, og dermed en hel generation i byen.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.3 HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN

» »

UNIVERSITETET OG DE STUDERENDE TILFØRER HELE TIDEN BYEN NY HUKOMMELSE. ”SMILETS BY” ER ET EKSEMPEL PÅ EN LIDT KIKSET, LILLEBRORAGTIGT SLOGAN-FIKSERING (VI TROEDE, DET VAR AFSKAFFET). DET SIGNALERER ”LALLEGLADHED”.

» »

DER MANGLER ET BYARKIV OG FOKUS PÅ LOKAL KULTUR. HVAD ER ÅRHUS’ EGEN KULTURARV? RAP-O-PHONIA VAR ET EKSEMPEL PÅ NOGET, VI OPFANDT SELV, I STEDET FOR BARE AT IMPORTERE NOGET UDEFRA.

»

DET MÅ IKKE BLIVE FOR PÆNT. VED GENÅBNING AF ÅEN, SLETTER MAN SPORENE AF ET ”GAMMELT, BESKIDT” ÅRHUS. VED KOMMERCIALISERING AF HAVNEN RISIKERER VI ET FLADT HAVNEOMRÅDE, DER LIGNER ALLE MULIGE ANDRE HAVNE.

Forstår vi at udnytte de store vidensressourcer i uddannelsesbyen Århus optimalt? Er der kreativt ”hul igennem” mellem ”bjerget” og byen?

Lider byen alligevel under det klassiske ”lillebrorkompleks” som landets andenstørste by i forhold til hovedstaden?

Den måde, vi omtaler os selv på, bygger på byens samlede bevidsthed.

Der var enighed blandt SWOT-deltagerne om, at hvis man interesserer sig for byens fortid, ligger den lige for næsen af en i bymidten. Og man kan stadig søge byens tidløshed, hvis man vandrer langs skov og strand syd for byen.

Aarhus Universitet er måske et af det 20. århundredes vigtigste tiltag for byen. Århus kan med rette kalde sig en vidensby, og energien fra bjerget genererer til stadighed ny hukommelse til byen. Århus har opbygget stærke traditioner for musikfestivaler, og man evner at lytte til undergrunden og de nye trends.

På museumssiden har byen to fantastisk stærke kort: Moesgaard Museum og Den Gamle By, som hver især evner at formidle væsentlige aspekter af Danmarks fortid til den brede befolkning. Begge institutioner tager markante initiativer i disse år, og med Den Moderne By i Den Gamle By trækker man byens bevidsthed ind i industrialiseringens og modernismens tid. Samtidig vil Moesgårds nye udstillingsrum rumme helt nye muligheder for at formidle nye fortolkninger af verdens historier.

Der savnes imidlertid et museum, der magter at være en integreret del af byens nutidige netværk, og som samtidig fortæller byens historie. Og der savnes ligeledes et byarkiv med fokus på lokal kultur, og her gives bolden op til Bymuseets fremtidsplaner.

De teknologiske platforme for virkelig at være nyskabende på museums- og arkivområdet udvikles i Århus, og dette burde udnyttes i højere grad. Her er vidensbyen Århus for svagt markeret via museumsverdenen. Netop formidling af byen via internetportaler mm. mangler en historisk dimension, der ikke udelukkende fokuserer på enkelte aspekter, primært af interesse for turister.

Flere af byens store festivaler har efterhånden så mange år på bagen, at det er på høje tid med nytænkning og videreudvikling – 60’ernes og 80’ernes univers er allerede langt væk. Der er fare for, at bybilledet i Århus bliver ’for pænt’.

Det gamle Århus må ikke glemmes eller pakkes ind som et museum.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG • Der blev opfordret til, at Bymuseet, der pt. ligger underdrejet i forbindelse med forberedelserne til en permanent udstilling, må styrkes, nytænkes og fx sammenlægges med et egentligt byarkiv. Er dette ikke muligt, kunne man overdrage opgaven til Den Gamle By. • Man savner en strategisk løbende fortælling om byen op mod Aarhus 2017, som kunne være med til at give et nuanceret historisk syn på byen. Golden Days i København blev nævnt som en mulig model, men man muligvis kunne satse på andre temaer. Her kan det netop lancerede ”17. århundrede- projekt”, der tager udgangspunkt i Århus som vidensby, danne et muligt udgangspunkt.

• Diversitet er en styrke, men der skal arbejdes og ’netværkes’, for at det ikke løber ud i sandet og i stedet skaber opsplitning i bysamfundet.

Og netop diversitetens historier er vigtige at indsamle og synliggøre i et storbysamfund - pt. er historierne marginaliserede. Der skæves til Göteborg, som netop har skabt et Verdenskulturhus med bragende succes hos borgerne.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.3 HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // DEMOKRATI OG BYEN

”Efter min opfattelse svækker mange forskellige faktorer demokratiet i dag. Kulturhovedstads-projektet kan for mig at se være med til at udvikle demokratiet og føre det frem til en position, hvor det vil vise sig at være levedygtigt i mange år fremover. Vi lever i dag i et videnssamfund, og Århus er i meget høj grad en vidensbåret by. Det er der et stort potentiale i, også med henblik på at udvikle demokratiet både som styreform og som kultur. Der er brug for at bryde institutionsgrænser ned”, sagde domprovst Poul Henning Bartholin i aftenens debat.

Konceptet om et demokratisk bysamfund er naturligvis en stor dagsorden. Emnet ”demokrati” er brugt og misbrugt i tidens samfundsdebat om det danske samfund, som traditionelt har en styrke i dets åbenhed, dets satsninger og fælles løsninger. For slet ikke at tale om dets selvaktiverende samfundsstruktur med andelsbevægelse, friskoler og i det hele taget en decentral og fri tankegang.

Men hvordan kan en by udvikle en demokratisk praksis og engagere folk på kryds og tværs af bysamfundets klassiske opdelinger?

Hvor funktionelt er demokratiet i Århus? Forstår vi – borgere og politikere - at få det optimale ud af demokratiet?

Eller er vi mere eller mindre låst fast i vanetænkning og bureaukrati?

Hvordan sikrer vi en kultur, som netop er udtryk for vores demokratiske principper, og hvordan går det med ”demokratisering af kultur” og ”demokratisk kultur” i den postmoderne storby? Der er mange eksempler på, at Århus er karakteriseret ved åbenhed og udvikling.

Byens nye mantra ”Viden, puls og rødder” er ikke bare floskler, der tages frem ved særlige lejligheder. Det udtrykker et ønske om en søgende og bevægelig identitet, der på den ene side udvikler sig og hele tiden konfronterer nye grænser, og samtidig er bevidst om rødder – uanset hvilken slags rødder.

Det at engagere sig i samfundet, er dog på mange måder for nedadgående, hvis man ser på den formelle deltagelse i samfunds-styrende organer, som lokalråd, skole- og institutions-bestyrelser mm. Der efterlyses nye modeller og motivation. Samtidig er der enormt bred interesse og engagement i tidens brændende spørgsmål, som klima, miljø og markante enkeltsager. Lukningen af Huset motiverede fx tusinder til at manifestere deres utilfredshed med sagens forløb. Her er et klassisk eksempel på konflikt mellem borgerinddragelse / brugerdreven innovation og det formelle politiske system.

SWOT-deltagere mente, at byens borgere har rig mulighed for at engagere sig i, hvad de brænder for. Hvad enten der er tale om professionelle aktiviteter eller ”blot” fritidssysler. Borgerinddragelse fungerer også med god effekt, og modellen anvendes flittigt.

Der blev peget på visionsprocessen omkring havnens fremtid, og ser man på kravene til Aarhus 2017-processen, er der lagt op til en løbende dialog om byens fremtid, der i sig selv er friholdt fra snævre interesser og sektoriel tænkning. Muligvis kan Aarhus 2017 anvendes som Danmarks største brugerdrevne innovationsproces, og som sådan være

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.4 DEMOKRATI OG BYEN

» »

ÅRHUS EVNER AT SKABE LEVENDE RUM.

HAVNEN PÅ SPIL” – ”FOR NOGLE ÅR SIDEN VAR DER EN DEBAT OM, HVAD HAVNEN SKAL BRUGES TIL – EN STOR, VELLYKKET OG VÆSENTLIG DISKUSSION, HVOR BORGERINDDRAGELSE LYKKEDES.

»

DER ER FOR FÅ SAMLENDE MANGFOLDIGE BYRUM. HVOR HAR VI VORES MARKEDSPLADS? HVOR GÅR VI HEN?

»

DER ER ET STYKKE VEJ FRA ”UNIVERSITETSBY” TIL ”VIDENSBY”. VI SKAL HAVE DEN VIDEN UD, OG FÅ DEN BRAGT I SPIL. EN DEMOKRATISERING AF DEN VIDEN, SOM ER PÅ UNIVERSITETET. DER ER POTENTIALE OG ENERGI OMKRING DET, DER FOREGÅR DÉR. DET HØJAKADEMISKE ER BEGYNDT AT BLIVE MEGET MERE DEMOKRATISK OG FOLKELIGT.

med til at afsøge nye alliancer og tanker.

I et sandt og moderne demokrati vil der altid foregå en dialog på kryds og tværs af samfundet. Kritiske røster peger her på, at der er bureaukrati og mangel på demokratisk forpligtelse, åbenhed og dialog i en række sammenhænge – svage punkter/områder, der kræver øget opmærksomhed. Det være sig indenfor byplanlægning, børne- og ungeområdet eller det institutionelle kulturliv. Man lukker sig om sig selv. Og det bliver byen ikke stærkere af, snarere mere provinsiel.

Det er vigtigt ikke at glemme engagementet i byens liv.

Her kommer imidlertid også en række bud på, hvordan byen kan undgå den vanetænkning, som uvægerligt også følger med en større by i udvikling.

Byens mange vidensinstitutioner skal fortsat arbejde på at blive bedre til at komme ud i byen. Dele deres viden og lade sig inspirere af vækstlag og innovative miljøer. De mange foreninger i byen er et væsentligt potentiale. Her er plads til at udvikle viden. Ikke bare på det akademiske plan.

Der er plads i byen til nysgerrighed indenfor de forskellige kunstarter. Men der savnes også åbenhed for nye ideer og tiltag. ”Borgerdreven innovation” er en af de vigtigste byggesten i moderne demokrati, men hvordan kan dette princip anvendes i hele kultur-verdenen? Her mangler der både modeller, incitament og engagement fra flere kultur-institutioner. I det hele taget kunne man godt spørge kulturinstitutionerne om deres syn på demokratisk forpligtelse i relation til deres virke.

Hvis vi savner nye demokratiske spillerum, må vi selv opfinde dem. Byen savner samlende byrum, hvor borgerne kan mødes. Hvor har vi vores markedsplads, spørges der.

Byens rum og forvaltningen heraf er vigtigt, hvis byen skal fungere og opfattes som åben og aktiv. Samtidig med, at livsholdninger og livsstil skal være synlige i byen og skabe interaktion.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG • Der bør satses på at etablere nogle flere samarbejder mellem forskere, kunstnere og erhvervslivet for at skabe nye udviklingsfelter • Byen bør i højere grad træde i karakter i forhold til den globaliserede virkelighed. Vi er på rette kurs med World Music Center og Bazar Vest som levende eksempler på, hvordan demokratiske principper kan være med til at skabe nye muligheder for borgerne. Kan principperne overføres til andre steder?

• Man skal være med til at sikre, at de etablerede kulturelle institutioner åbner mere op for dialog med borgerne/publikum/kunstnere i byen.

• Fokus på den demokratiske byplanlægning – gældende praksis skal fornys.

• Kan man forestille sig, at Århus kunne stille sig i spidsen for udviklingen af en ny moral og etisk kodeks for byen - byggende på gensidig respekt, frihedsbegreber og medmenneskelig forståelse?

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.4 DEMOKRATI OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // MANGFOLDIGHED OG BYEN Mangfoldighed er et af tidens altdominerende mantraer, og begrebet blev anvendt i samtlige SWOT-analyser. I sin bredeste definition omfatter mangfoldighed ikke alene det etniske, men også det kulturelle, sociale, erhvervsmæssige og værdimæssige grundlag for samfundet. Dette kommer til udtryk i forskellige former for sprog, livs- og samfundsformer, værdigrundlag og sociale karakteristika.

I denne SWOT er det kulturel mangfoldighed, der er rammen, dvs. den mangfoldighed som omfatter befolkningsgruppers kulturelle baggrund, etniske oprindelse, religion og værdigrundlag.

Snævert handler det bl.a. om den mangfoldighed, der efterhånden er i det danske samfund, og som afspejles i kulturlivet. Både set fra brugernes synspunkt og set fra kulturproducenternes synspunkt. En kerneproblemstilling er, om kulturinstitutionerne er tilstrækkeligt åbne. Samtidig handler det om, hvorvidt byen giver tilstrækkelig mulighed for, at denne mangfoldighed kan udtrykke sig som en del af byens kulturliv.

På et andet niveau handler det om, hvordan byen som sådan fungerer i forhold til mangfoldighed. Her er byens rum, byens bydele og byens medier væsentlige platforme, hvor mangfoldighed naturligvis skal sikres, for at byen kan fungere som en åben, dynamisk og positiv interaktion for udveksling af engagement og holdninger. Århus har ambitioner om, at byen skal brande sig som en mangfoldig by – både etnisk, kulturelt og socialt. Det er afgørende for dens placering internationalt - både i forhold til at tiltrække arbejdskraft, tiltrække unge studerende og tiltrække erhvervsturister og begivenhedsturister. ”Århus skal brandes gennem kunstnerisk og kulturel mangfoldighed. Kulturel mangfoldighed skal organiseres gennem forskellige organisationer, der kommer til udtryk globalt og lokalt. Byens kulturelle og kunstneriske mangfoldighed skal være til glæde for både byens borgere og for tilrejsende”, udtalte Rui Monteiro under debatten. Spørgsmålet er, om byen formår dette. Ikke alene at være mangfoldig; men at håndtere mangfoldighed og omsætte mangfoldigheden positivt og produktivt. ”Gellerup har udviklet sig til en by i byen. Gellerup er “noget andet”. Århus burde have Gellerup som venskabsby”, sagde Jørgen Skov, leder af Bazar Vest, som er en af byens største kulturelle succeser i de senere år, og som viser, at der kan tænkes radikalt, bæredygtigt og kulturelt.

Det blev understreget, at ”[v]i skal ende med et mere åbent og inkluderende Århus som resultat af 2017”, som Sonja Mikkelsen udtrykte det. ”Nye kulturelle infrastrukturer og netværk. Socialt og mentalt. Etablerede institutioner har deres netværk, undergrunden har sit, og etniske grupper har deres. Det skulle være forbudt at leve i egne netværk. Der skal mere interaktion mellem de kulturelle netværk. Hvorfor skabe små nye samfund over det hele, hele tiden?” var et opråb for åbenhed i yderst konsekvens.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.5 MANGFOLDIGHED OG BYEN

»

ÅRHUS ER IKKE ÉN HELHED, MEN MANGE HELHEDER. BYEN ER PRÆGET AF FORSKELLIGHEDER, DER DANNER BAGGRUND FOR, AT MAN FLYTTER SIG FRA ET STED TIL ET ANDET, SOM ER ANDERLEDES END DER, HVOR MAN KOM FRA.

» » » » »

DER ER FOR LANGT TIL BAZAR VEST.

MANGLEN PÅ ET VERDENSKULTURCENTER, DER MANIFESTERER EN ANDEN FORM FOR TÆNKNING. DE STORE KULTURINSTITUTIONER SKAL OPFORDRES TIL AT MEDTÆNKE MANGFOLDIGHED. SE PÅ SÆRPRÆG - SOM MULIGHEDER.

OMRÅDET OMKRING MUSIKHUSET, OFFICERSBYGNINGEN OSV. ER EN STOR – UFORLØST – KULTUREL MULIGHED. MAN BØR GØRE DET TIL DET KULTURELLE CENTRUM, SOM DET LIGNER, MEN SOM DET IKKE ER ENDNU.

»

PARALLELUDVIKLING I STEDET FOR FÆLLESUDVIKLING.

Der blev sagt meget rammende, at ”[b]orgerne isolerer sig og er uvidende om byens mangfoldighed”, men man kan også se dette udsagn som et tegn på tidens lukkethed.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG

En af de vel nok største udfordringer for byen i vor tid må være at rumme mangfoldighed. Mangfoldighed, som denne kommer til udtryk igennem globalisering. Ikke mindst, hvad angår etnicitet og befolkningssammensætning.

• Der savnes åbenhed fra de større kulturelle institutioners side overfor ’verdenskulturen’.

Der lyder en opfordring til i højere grad at medtænke mangfoldighed i programplanlægningen.

Vi er alle inkluderet i en fælles hovedstrøm, vi er borgere i den samme by, men der er stadig for langt til Bazar Vest – dette paradoks var nok essensen i dagens overvejelser.

Der var enighed om, at set fra et kunstnerisk synspunkt har Århus en mangfoldighed, som svarer til langt større byer.

Den kunstneriske mangfoldighed blomstrer i undergrunden og på de små og store scener. Denne åbne holdning er et centralt værdigrundlag.

• Tanken om et ”verdenskulturhus ” burde holdes i live og gennemtænkes, således at energien fra Global City og netværket kan fortsætte.

På den formelle front anerkendte man Århus Kommunes progressive integrationspolitik som et nødvendigt politisk værktøj for et bysamfund, der skal favne alle. Men deltagelse i kulturlivet eller i civilsamfundet i det hele taget afspejler ikke denne mangfoldighed i samfundet – der skal en større indsats til.

En del deltagere citerede Global Citys visionære målsætning som basis for at tænke større, og som en kobling mellem det globale og det lokale i forhold til viden, uddannelse, kreativitet mm. Som en oplagt vision og som noget, der var på manges ønskeliste over muligheder.

• Det er vigtigt, at Aarhus 2017 kortlægger de kreative kræfter og de kunstnere, der bor og arbejder i Århus, og afspejler den mangfoldighed, som i højere grad skal inddrages i det offentligt støttede kulturliv.

Der blev spurgt til, hvor alle århusianerne egentlig mødes – på tværs af etnicitet? Mindeparken og Moesgaard Strand? Århus Festuge? Her har vi hver vores adfærdsmønstre. Men ét er vi da fælles om: at nyde de rekreative områder, som i praksis er vores ”fælleseje”.

Igen blev Bazar Vest fremhævet som et eksempel på, at kulturel mangfoldighed kan lykkes. Kunne man forestille sig en tilsvarende bazar i den indre by?

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.5 MANGFOLDIGHED OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN Omkring temaet byens fysiske identitet blev deltagere fra et bredt felt tiltrukket, og ser man på samtlige SWOTworkshops, var byrum nok et af de meste centrale emner, og det indgik som diskussion i stort set alle temadage. Der var såvel folk, der engagerer sig professionelt med byrum og den mere æstetiske dagsorden, som kulturinstitutioner, der ønskede at udvide deres aktiviteter til byrummet, samt personer og aktiviteter, der i forvejen aktivt bruger byrummet.

Byrummet er - mener mange - fremtidens kulturhus, og derved er diskursen omkring byrummet for alvor gået fra at være et spørgsmål om at tage afsæt i funktionelle kriterier og opgaver, til at være et krydsfelt, hvor mangfoldighed, kreativitet, social interaktion, såvel som krav om æstetik og funktion udstilles. Det er ganske enkelt der, hvor byerne i højere og højere grad markerer sig, og hvor alle lag i samfundet skal kunne finde ”deres eget sted”.

Krav om fast og formel repræsentation bliver dermed overhalet af krav om dynamik, sanselighed, interaktion og leg.

Og dermed er netop byrummet centralt i Aarhus 2017-tankesættet, fordi her er noget, som er fælles, og som skal udvikles over de kommende år.

Ser man på enkelte greb som eksempelvis genåbningen af Århus Å, midlertidige udstillingsrum langs strandkanten, hvor hele byen transformeres og får tiltrængt PULS og nye oplevelsesmuligheder, så ser man netop, hvordan sammenhængen mellem havn, skov og vand træder i karakter gennem kunsten.

Der var enighed om, at en kvalitet i Århus er den relativt intense bystruktur, der findes i bymidten, samt den uformelle tone og praksis i byen. Byen kendetegnes ved klart definerede kvarterer, som er med til at give byen et præg af mangfoldighed. Også vekselvirkningen mellem den gamle bykerne, havnearealerne og de grønne lunger i byen medvirker til at skabe en dynamisk sammenhæng.

Samtidig var der kritiske røster om den manglende håndtering af kvalitet i det offentlige rum og manglende æstetik og brugsmæssige guidelines. Byen mangler både robuste byrum, som kan håndtere store samlede arrangementer, og byrum, der giver ro og plads.

Enkelte store pladser dominerer i byen, men mangler helt at være brugs- og brugerorienterede, eksempelvis Europa Plads, Banegårdspladsen, Bispetorv.

Der lød også kritik omkring æstetik generelt. Bl.a. Strøget og indfaldsvejene til byen stod for skud. Den kommende arkitekturplan ses her som et væsentligt og nødvendigt strategisk udspil.

Der mangler rum og plads til uformelle aktiviteter og spontane aktiviteter. For mange bygninger er afskåret fra byen, og den gennemgående æstetik er 70´er-præget, forvirret og kedelig.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.6 BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN

» »

MEJLGADE OG MILJØ OM MEJLGADE ER ET LANDSKENDT UNGDOMSMILJØ MED SÆREGEN ”KANT” ENSIDIG BRUG AF STEDER. EN ÅBEN PLADS, DER FX KUN BRUGES TIL AT VENTE PÅ BUSSER, ER LIDT SPILD AF MULIGHED FOR LIV I BYRUMMET.

» » »

CENTRUMSFOKUSERING – TIL FESTIVALER. AT BLIVE STORBY!

JERNBANEN VÆK FRA HAVNEN – DER SKER EN HELT FYSISK, MEN OGSÅ MENTAL OVERSKÆRING NÅR JERNBANEN LØBER VED KYSTVEJEN.

»

LAVERE HUSLEJE TIL VÆKST AF SKÆVE OG TVÆRFAGLIGE IDÉER I UDVALGTE OMRÅDER, FX MULTIMEDIEHUSET.

»

PLANÆSTETIK FREM FOR LIV.

Angående ønsket om at være ”storby” var havnens mulighed for at tilføje et afgørende element til byen absolut centralt. Samtidig blev det nævnt, at byen præges af bydele som er ”afskåret” fra bymidten, og her var det ikke overraskende, at Gellerup var et centralt emne.

Byens dynamik har meget at gøre med det høje antal studerende i byen og de mange kreative erhverv, der er koncentreret i den indre by. Spørgsmålet omkring kreative zoner blev debatteret en del, samt at sikre mulighed for fortsat at kunne finde bygninger med billig husleje.

Skrækvisionen for Århus Havn var en havn renset for alt, der ikke passer ind i den postmoderne arkitekturverden.

Referencer til visse havneløb i København (Kalvebod Brygge kontra den anden side – Islands Brygge) blev fremhævet her.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG • Forslag om at fremme varieret brug af byrummet kunne indgå i en samlet byrumsstrategi. Udskrivning af idékonkurrencer om udvalgte centrale og decentrale byrum.

• Forenkling af brugstilladelser til byrummet og opfordring til kulturinstitutioner om at medtænke byrum i deres aktiviteter. Projekter som ”Sculpture by the Sea” og ”Mejlgade for mangfoldighed”, der udfolder sig i byens rum og skaber sociale rum og nye anvendelsesmuligheder på kortere og længere sigt, giver også helt anderledes bud på skulptur og kunst i byrummet, som ellers ofte skaber modstand.

• En opfordring til at se anderledes på kunst og nye medier i byrummet. Et tema som ”den digitale by” kunne udvikles til at være et kendetegn for Århus. Her går eksempelvis Århus Festuge i front med utraditionelle byrumsprojekter, som skaber nye møder og samtalerum i byen.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.6 BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN Med mere end 30.000 studerende sætter ungdommen sit markante præg på undervisningsbyen Århus. Med Aarhus Universitet, Arkitektskolen Århus, Danmarks Journalisthøjskole m.fl . har byen et landsdækkende renommé, et pulserende byliv og et konstant flow af viden, som skal styrke byen fremover.

Ved siden af det deciderede studiemiljø, men også integreret i dette, finder man vækstlagsmiljøerne, hvor kreative ungdomsuddannelser, Frontløberne og Kaospiloterne har været med til at give Århus ’storby-kant’.

Ungdoms- og vækstlagsmiljøer er næsten pr. definition flygtige miljøer, som det blev udtrykt under aftenens debat.

Det kræver omstillingsparathed at forholde sig til disse miljøer, som jo ofte ser sig selv i et modsætningsforhold til ”det etablerede”.

Det er idérige og ofte skabende miljøer sammensat af unge, der vil selv og kan selv. Og det i en blanding, der i Århus kan spænde endda meget vidt: fra studiemiljøerne og uddannelsesverdenen til Street-kulturen, autonome …. og alle tænkelige hybrider/ sammensætninger derimellem.

Ungdoms-, uddannelses- og vækstlagsmiljøerne udgør de første led i de mange fødekæder, der danner grundlag for udviklingen indenfor de fleste kunstformer – teater, musik, billedkunst, litteratur mm.

Af de mere tidssvarende initiativgrupper på området træder især Frontløberne tydeligt frem som veteraner på feltet – nu med 20 år på bagen.

Dette, at byen kan huse de mange vækstlag, er medvirkende til, at borgerne til stadighed kan nyde godt af en sprudlende scene med kunstnere og ildsjæle på vej op - og på vej til at finde deres egne udtryk. Her ser vi faktisk et af de vigtigste grundlag for den Kulturhovedstad, vi bor i, og som man ofte kan henfalde til at tage for givet. Århus fremstår på kunst- og kulturområdet som en ung og dynamisk by, der hele tiden er i udvikling. Med festivalerne, musikmiljøerne, spillestederne, de unge teatergrupper og den lydhøre kulturpolitik. Dette image har en selvforstærkende effekt, som i sig selv tiltrækker flere unge, der gerne vil bosætte sig og studere i Århus.

Kritiske røster fra ungdomsmiljøerne efterlyser mere holdspil, åbenhed og fleksibilitet fra bystyret/ kommunen: Det forekommer stadig uigennemskueligt og unødigt komplekst at trænge igennem med ansøgninger om støtte til aktiviteter. Det efterlyses, at Aarhus 2017 kan være med til at åbne for en mere tværgående tænkning og sikre det kreative engagement og medspil fra ungdommen i byen.

Der savnes også huse med helt åbne rammer til nye aktiviteter – tomme bygninger, som vil kunne anvendes til projekter, væresteder og kreative væksthuler i byen. Man savner Berlins åbenhed og råhed!

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.7 UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN

»

VI ER MANGE STUDERENDE, MEN FLERE KUNNE DELTAGE. I QUONGA OG TEATER KOLLISION ER DER MANGE UNGE.

»

NÅR MAN HENVENDER SIG TIL POLITIKERNE, SKAL MAN SIGE: ”DET ER DET HER, VI VIL LAVE, ER I MED OS?” I STEDET FOR AT SIGE: ”DET VIL VI GERNE LAVE, MÅ VI FÅ LOV?

»

ET UNGDOMSFORUM, DER TALER OG HANDLER PÅ DE UNGES VEGNE, BYGGER BRO MELLEM DE UNGE OG DET ETABLEREDE OG SYNLIGGØR UNGE SOM EN RESSOURCE FOR BYEN.

»

HVIS DET MAN LAVER PÅ UNIVERSITET, HAVDE RELATION TIL DET, DER FOREGÅR UDE I VIRKELIGHEDEN, KUNNE DET MÅSKE OGSÅ FÅ DE STUDERENDE TIL AT VÆRE MERE AKTIVE DERUDE.

»

OMSTRUKTURERE KOMMUNALE TILSKUDSORDNINGER. DET ER SVÆRT, MEN RIGTIGT AT RÅBE OP OM.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG • Kreative vækstzoner med lav husleje og mulighed for en høj grad af selvorganisering foreslås. Her ser man på Amsterdam-modellen, hvor kommunen, bygningsejere (af ofte tomme bygninger) og ungdoms- og kunstnerforeninger indgår fællesaftaler. Her ser man på udviklingen i Mejlgade som et inspirerende forbillede.

• Vækstlagsentreprenører, som gives vide rammer til at agere i miljøerne. Her kunne man udpege et antal unge ”entreprenører” fra kommunens side / Aarhus 2017.

• Skabelse af et netværk/ sekretariat, hvis formål det er, at få de bureaukratiske veje til projektstøtte gjort mere gennemskuelige.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.7 UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN I denne workshop samles et vidtfavnende område, der omfatter alt fra maleri, skulptur, multimedie, performance og installation.

Grundlaget for et bredt, originalt og nyskabende kunstnerisk miljø er til stede i Århus. Miljøet har et stort potentiale, der rækker ud over byens grænser. Der findes en række ungdomsuddannelser, som yder en stor indsats for at motivere unge talenter, og der findes to officielle kunstuddannelser, et frodigt kunstnermiljø og markante kunstinstitutioner.

Det er svært som by at manifestere sig i en stærkt internationaliseret kunstverden. Der var mange deltagere, der fremhævede, at byen stadig har tendens til provinsialisme og ”tilbageståenhed” overfor København – et klassisk problem for et lands andenstørste by.

Mange kunstnere bosat i Århus deltager i internationale netværk og er som sådan ligeså meget verdensborgere, som ”bare” århusianere. Det lokale kombineres løbende med inspiration, input og ideer udefra. Nutidig kunst kender ingen grænser og er på én og samme gang både lokal og international.

Kunsten skal imidlertid også nå sit publikum og spille en rolle i samfundet – være aktivt deltagende i at forklare og definere samfundet. Her kan det være svært for den almindeligt kunstinteresserede borger at følge med i, hvad der egentlig sker rundt omkring i de kunstneriske miljøer i byen.

På ”fl agskibene”, som ARoS kan man følge med. For pressen deltager gerne på dette niveau, og ARoS manifesterer sig godt i den danske bevidsthed.

Men der bliver hurtigt meget stille i medierne, hvad den lokalt baserede kunst angår. Billedkunstnerne kunne sikkert vinde mere opmærksomhed ved simpelthen at stå mere sammen og dele ressourcer omkring formidling i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Som tilstandene er nu, udsultes mange såkaldt smalle kunstoplevelser.

Den Århus-baserede webportal kunsten.nu er dog godt i gang med at ændre den gammelkendte medievirkelighed, og man efterlyser mere opbakning hertil. Portalen er et eksemplarisk eksempel på og forbillede for en ”kunstportal”.

De mange store og små kunstinstitutioner fra græsrod til top er en styrke. Som videns- og kunstby er der et bredt grundlag for mange samarbejdsrelationer til kunstnere og universitet. I Århus er der gode muligheder for synergi og støtte til projekter.

Kunstmiljøet savner imidlertid en fælles organisering og fokusering på fælles behov, ønsker og krav. Blandt andet nævnte man ”et centralt kommunikationsnetværk”- og at et egentligt billedkunstsekretariat ville være et stort fremskridt.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.8 BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN

»

GODE MULIGHEDER FOR ØKONOMISK HJÆLP TIL PROJEKTER, ISÆR UDVIKLINGSPULJEN OG DE FRIE MIDLER.

»

LILLEBRORKOMPLEKS – DER ER MANGEL PÅ SELVTILLID OG SELVSTÆNDIGHED, OG VI SAMMENLIGNER OS MED KØBENHAVN.

»

UPROFESSIONEL ORGANISERING FØRER TIL, AT FORSKELLIGE INTERESSER IKKE ORGANISERES, SAMLES OG SKABER SYNERGI.

Godsbaneprojektet indtager en central plads i kunstnernes tanker om fremtiden. Her er der mulighed for at skabe et enestående miljø for kunstnere, men omkostningerne ved institutionalisering og fælles profil er dog problematisk for de kunstnere, der er vant til individuelle løsninger. Her vil organisationsform, økonomi og profil være afgørende elementer.

Kunsten i Århus er i hård konkurrence med den dominerende oplevelsesøkonomi og eventkulturen, hvilket ikke gør det lettere at trænge igennem med den nye, eksperimenterende kunst.

Der var flere, der så en mulighed for, at byrummet i endnu højere grad udnyttes til kunstneriske projekter. Ligesom de nye digitale medier også skaber lovende kommunikationsmuligheder.

Der efterlyses initiativer og projekter af mere blivende karakter. Idéer, som ikke bare ”popper op” og er væk igen i morgen.

Hvem styrer egentlig på området, spørges der? Er kuratorernes æra ved at rinde ud? Og hvem eller hvad står i så fald klar til at overtage? Der var i hvert fald idéer nok til at øve sig på.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • Der efterspørges et fælles billedkunstsekretariat, som kan assistere med at skaffe midler, strukturere og formidle projekterne. Den enkelte kunstner kan have svært ved på egen hånd at navigere i de komplekse systemer.

• Der kunne oprettes ”Artists in Residence” programmer i Århus og skabes mulighed for rejsestipendier for lokale kunstnere.

• Det er afgørende, at Godsbaneprojektet fungerer som katalysator for de mange forskellige behov og ønsker i miljøet. Dette kræver dels, at miljøet selv formulerer og organiserer sig, dels at der er en visionær og progressiv ramme og ikke mindst en troværdig faglig dialog mellem projektledelsen og kunstnerne.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.8 BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // MUSIK OG BYEN Århus har en veletableret og velfortjent status som en stærk og markant musikby. Især indenfor den populære rytmiske musik har byen medvirket til at sætte dagsordenen på landsplan. En mangeårig status, der rækker helt tilbage til 70’erne og 80’erne. Generation har afløst generation, og her er derfor naturligvis en masse erfaringer og ballast at trække på, og at bygge videre på.

Byens kulturpolitik har været en aktiv faktor og medspiller i at bakke op om især den levende musik med banebrydende støtteordninger og dialog med miljøerne.

Den rytmiske musik står stadig højt på dagsordenen med især det kommende rytmiske produktionscenter som endnu et flagskib, der snart sættes i søen.

Fra klassisk hold kunne man – oveni glæden/euforien over den nye koncertsal - godt ønske sig en konklusion på, og politisk vilje til, den længe ventede udvidelse af orkestret til fuld symfonisk størrelse.

Hvordan går det så aktuelt i dag? Hvor ligger styrkerne, der kan bygges videre på? På hvilke områder står scenen i stampe? Hvor kan vi udvikle os hen indenfor de kommende år?

De musikalske vækstlag i byen lever og har det rigtig godt. Der menes at være flere orkestre i Århus pt. end nogensinde før. Alligevel forekommer miljøet overskueligt, og der er gode netværk.

Formidlingen og samarbejdet med pressen har også gode kår, ikke mindst grundet de to Århus-forankrede musikmagasiner, Gaffa og Geiger.

»

DER ER EN MANGEÅRIG MUSIKTRADITION OG STÆRK MUSIKKULTUR I BYEN. DER FINDES ET STÆRKT KREATIVT MILJØ MED STOR ERFARING, OG MANGE LOKALE ILDSJÆLE OG STÆRKE ORGANISATIONER.

» » »

MEGEN MUSIKVIDEN PÅ GRUND AF BYENS MUSIKUDDANNELSER OG DET KREATIVE MUSIKMILJØ.

GODE RAMMER GENERELT, MEN MUSIKSKOLERNE MANGLER FOR ALVOR PLADS. GODE STØTTEORDNINGER, MEN DER ER FOR MEGET DRYPPERI OG IKKE NOK STORE PENGEREGNSKYL.

» »

DER MANGLER RUM TIL FRIE AKTØRER, - RUM MED BASISNØDVENDIGHEDER.

Med tre regionale spillesteder samt en lang række andre store og små scener for levende musik, kombineret med særlige tilskudsordninger er der solide rammebetingelser for den rytmiske musik i byen.

”GLOKALISME” - UDNYTTE DET INTERNATIONALE POTENTIALE OG STYRKE INTERNATIONALE SAMARBEJDER – F.EKS. ÅRHUS - BERLIN.

Dog har jazzmusikken, såvel som verdensmusikken, længe savnet et spillested dedikeret til disse vigtige genrer. Et sådant spillested etableres i forbindelse med det kommende Produktionscenter for Rytmisk Musik i Vester Allé 15.

NETVÆRK ER EN LØFTESTANG PÅ TVÆRS. MAN SKAL TÆNKE UD AF BOKSEN, - TÆNKE GRANDIOST.

Røster fra vækstlaget og up and coming-scenen slår desuden til lyd for, at der mangler en eller flere fuldstændig åbne scener med de nødvendigste faciliteter, hvor nye bands kan ”gå lige ind” og spille. I stedet for, som nu, at skulle gennem programlæggere og booking-folks filtre og nåleøjer.

UDFORDRENDE AT UDVIKLE STREET-KULTUREN, AT BEVARE FØDEKÆDEN.

Århus bør satse på at øge det musikalske udsyn. Både hvad angår kontakten til herboende internationale musikere og ensembler, og der bør også satses på at videreudvikle forbindelserne og kontakten til musikalske scener og miljøer i 3.verdenslande.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.9 MUSIK OG BYEN

» » »

SVÆRT AT FÅ MUSIKERNE TIL AT BLIVE PÅ MUSIKSKOLERNE, ISÆR BLANDT NICHEINSTRUMENTERNE.

Den klassiske musik har også generelt gode rammer, med god kommunikation ensemblerne imellem. Men i begyndelsen af ’fødekæden’ er der problemer, da der for alvor mangler plads på musikskolerne.

Organisatorisk og forretningsmæssigt savnes der indenfor den rytmiske musik en professionel tilgang, især på udgivelsessiden. Ingen større pladeselskaber findes mere i byen. Der savnes generelt en bedre kobling mellem musik og erhverv.

Der blev udtrykt bekymring for, at der ikke gøres nok for at vække musikinteressen hos børn og unge. Det er blevet sværere at komme til at spille – i folkeskolerne såvel som på musikskolerne, hvor der er lange ventelister. I det lange løb er dette ikke godt for udviklingen af talentmassen, og for meget talent går til spilde.

Miljøerne ser en spændende mulighed i at udvikle et fælles sted for vidensopsamling og -deling: en netværksportal.

Her kunne udnyttelse af ressourcer og viden optimeres.

Der er et udtrykt ønske fra mange sider om i højere grad at udnytte det internationale potentiale og styrke internationale samarbejder i det hele taget.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • Der er store forhåbninger til de muligheder, de to kommende produktionscentre åbner op for. Her tænkes især på åbningen af et spillested for jazz og verdensmusik i Produktionscentret for Rytmisk Musik.

En scene, som byen har savnet længe.

• Opbygning af en fælles webportal til deling af ressourcer og viden.

• Der efterlyses en eller flere scener/spillesteder med det nødvendigste udstyr og mulighed for bardrift - til brug for præsentation af up coming bands.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.9 MUSIK OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // SCENEKUNST OG BYEN Scenekunst omfatter teater, dramatik, dans, performance, børne- og ungdomsteater, cirkus og i stigende grad tværfaglige aktiviteter, der finder sted, hvor der er et ”performativt” element. Vi valgte at inkludere musikdramatik i musiktemaet.

Til stede var en bred skare af aktører fra hele miljøet omfattende både de uafhængige kunstnere/grupper, byens faste teatre - herunder Århus Teater, Svalegangen, Den Jyske Opera, Entré Scenen, Katapult, Filuren og byens to danseteatre Archauz og Granhøj Dans. Herudover omfatter miljøet Kulturhus Århus, Danseværket, Quonga og de toneangivende uddannelsesinstitutioner i byen v/ Århus Teater og Institut for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske Fag på Aarhus Universitet. Århus har fortsat et renommé som hjemsted for innovativ scenekunst. Megen debat i de senere år har talt om nedgang i antal producerende teatre/artister, og det dominerende diskussionsemne er pt., hvorvidt Godsbanen kan fungere som primus motor i en revitalisering af scenen som sådan.

Samtidig er tiden løbet fra ensembler; scenekunsten er nu præget af enkeltstående projekter, freelance-kunstnere og mere kortvarige forløb. Herunder følger bl.a. manglende synlighed som et kerneemne. Århus har et veludviklet miljø for scenekunst med stærke uddannelser, progressive institutioner, en række af engagerede og ambitiøse skabende kunstnere/ kunstneriske ledere, og der samarbejdes godt på kryds og tværs.

Samtidig er der dog bekymring mht. manglende ressourcer, og der savnes en kulturpolitisk handlingsplan for området. Især risikerer måske dansen at forblive betragtet som en ’mikrokunstform’, når der prioriteres.

» » »

DER ER POTENTIELT ET STORT OG NYT PUBLIKUM FORDI ÅRHUS ER EN UDDANNELSESBY. FRIE KULTURMIDLER – KUNSTRÅD OG KUNSTFAGLIGHED. MANGLENDE BREDDE I UDBUD AF PROFESSIONELLE UDDANNELSER INDENFOR SCENEKUNST.

»

ØKONOMISKE RAMMER, DER IKKE ER TILSTRÆKKELIGE I FORHOLD TIL DEN ARBEJDSMÆNGDE, DER LIGGER I PROJEKTERNE.

» » » »

KULTURBUDGETTETS ANDEL AF DET SAMLEDE BUDGET ER FOR LAVT. EN DANSESTRATEGI SAVNES.

Resultatet er, at mange aktører føler, at det er ”business as usual”, og at man hverken udnytter det potentiale, man har, eller får løst en række presserende problemer. Herunder frie midler til at virkeliggøre nyskabende projekter, en bedre formidling af sektoren til publikum og både øve-, produktions- og forestillingsrum.

VI SKAL BYGGE KULTURPOLITIKKEN PÅ KVALITET OG IKKE ANTAL AF KUNSTNERE.

Under debatten var der et klart opråb til politikerne om at se på de reelle produktionsvilkår, man arbejder under, og samtidig erkende, at i de sidste syv-otte år er der hverken fra stat eller kommune taget markante tiltag.

DE PROFESSIONELLE FRIE MILJØERS OG KOMMENDE GENERATIONERS MULIGHEDER LIGGER I GODSBANEN. PRODUKTIONSRAMMER ER ESSENTIELLE.

Derfor var det ikke overraskende, at Godsbaneprojektet blev nævnt som den væsentligste potentielle forbedring, idet det skal kunne tilbyde en ny platform for mindre scener og projekter.

Samtidig var der en udpræget bekymring for, at Godsbanen ikke kunne tiltrække og udvikle det kreative potentiale, og at det ville blive et ”udlejnings-bofællesskab”.

Et andet væsentligt fremtidsperspektiv var det internationale, som mange mente skulle integreres i form af work-

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.10 SCENEKUNST OG BYEN

»

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ KUNSTNERFLUGT? REELT ER DER IKKE FLERE MULIGHEDER I UDLANDET, MEN VI TROR DET.

shops, udviklinger, co-produktioner mm. Der er ligeledes behov for en strategi på området.

Betegnelsen ”kreativ virksomhed” som en betegnelse også for teatre blev lanceret med henvisning til behov for at tænke innovativt på nye måder og ikke lade sig ’indsnævre’ i forhold til teaterverdenen.

De mest markante trusler, man ser for sig, er, at den oplagte synergi og samspillet synes at udeblive i Århus, hvorved man mister et afgørende element af byens potentiale, som der ellers er tradition for at holde i hævd.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • Godsbaneprojektet tænkes fortsat som en dynamisk platform. Man bør allerede nu udvikle strategier, organisationsformer og profil/ brand for stedet. Derudover bør man se på individuelle behov, således at man er i stand til at sikre en helhedsplan frem for en ”indretningsplan” alene. Desuden bør der skabes mulighed for at sikre plads til vidensinstitutioner og andre former for kreativt tænkende virksomheder.

• Se på muligheden for at fokusere på en dansestrategi for Århus som et vigtigt delelement.

• Se konkret på muligheder for at skabe en pulje til at fremme internationale/ interkulturelle aktiviteter, der kan være med til at udvikle samarbejde med internationale producere, festivaler, kunstnere, residencies mm. Dette kunne evt. indgå som et element i Aarhus 2017’s samlede strategi.

• At man i forbindelse med kortlægningen af scenekunstområdet ser på formidlingsaspektet. Herunder om der er behov for, og fordele ved, at der skabes en ”kulturportal” eller evt. en ”scenekunstportal”. (a la www.kunsten.nu)

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.10 SCENEKUNST OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // MEDIER, FILM OG BYEN Vi valgte at definere temaet bredt, og derfor deltog repræsentanter fra de producerende og formidlende film- og mediemiljøer, såvel som lokalradio og -tv samt Danmarks Journalisthøjskole. Der var dog ikke repræsentanter fra dagbladsverdenen eller DR/TV2 til stede.

Medie- og til en vis grad filmområdet er koncentreret i København; men på trods af dette faktum kan man godt definere medier/film som en af byens stærke sider. Dette blev bekræftet bredt.

På mediesiden står byen markant stærkt, mens der på filmsiden stadig er et stykke vej at gå. Der findes dog allerede væsentlige brikker for at nå dertil: Filmby Århus, som efterhånden er ved at skabe en platform for filmbranchen, og Århus Filmværksted, som fortsat er med til at udvikle og udbrede filmmediet. Der findes en række velfungerende nichefilmfestivaler, en art cinema, et antal private produktionsfirmaer og Den vestdanske filmpulje, som er afgørende for investorer i filmproduktion.

På medie- og kommunikationssiden finder vi store private og offentlige medievirksomheder, herunder DR og TV2 Østjylland, samt uddannelserne på Aarhus Universitet og Danmarks Journalisthøjskole og endelig forskning i digitale medier og kommunikation, hvor Alexandra Instituttet spiller en afgørende rolle.

Generelt ser man et stort vækst- og udviklingspotentiale i de mange forskellige institutioner og i koncentrationen af medier - med stærke vidensmiljøer i Århus og tilmed et godt samarbejde mellem forskning og produktion. Århus har udviklet en førerposition i forhold til de digitale medier og nye kommunikationsmønstre, og der er udviklet et enestående miljø omkring CAVI/ Katrinebjerg.

På filmsiden var der mange, der mente, at Århus forsøger at gabe over alt for meget – og der blev opfordret til en prioritering. Der er en fornemmelse af, at man spænder ben for sig selv, og at for mange dagsordener blokerer for udvikling. I stedet for at opfatte sig selv som en storby, der kan det hele, må byen definere sine specifikke kendetegn.

Under alle omstændigheder savnes der et bud på en samlet filmpolitik. I forhold til den kommunale kulturpolitik er det en udfordring, og her skal der afgjort tænkes regionalt.

Der er uudnyttet potentiale i filmsatsningen. Rammerne for miljøet er blevet prioriteret, men der er for få penge til produktion, og nogle deltagere pegede på, at støtten er markedsorienteret frem for kunst- og udviklingsorienteret.

Om dette behøver at være et ”enten-eller”, er naturligvis et centralt spørgsmål.

Flere syntes, at der savnes en egentlig filmuddannelse i byen, som vil kunne være medvirkende til at fastholde unge kreative talenter i byen. Der mangler også et mere formelt netværk, der kan sammenbinde et i grunden meget opsplittet område med markant forskellige vilkår for bl.a. DR/TV2 i forhold til uafhængige producenter mv.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.11 MEDIER, FILM OG BYEN

» »

DE MANGE INSTITUTIONER GØR, AT BYEN HAR ET STORT VÆKSTPOTENTIALE. DEN VESTDANSKE FILMPULJE OG FILMBYEN ER EN STOR STYRKE FOR BYEN. DE KUNNE DOG UDNYTTES BEDRE.

»

FILM OG MEDIER ER PÅ MANGE MÅDER FORÆLDEDE BEGREBER. FX I FORHOLD TIL, HVORDAN DE UNGE FORBRUGER MEDIER.

» »

STØTTEN ER MARKEDSORIENTERET, FREM FOR KUNST- OG UDVIKLINGSORIENTERET. DER SKAL VÆLGES. HVAD MED FX AT VÆLGE, OM MAN VIL HAVE ET PROFESSIONELT SYMFONIORKESTER ELLER OM MAN VIL LAVE FILM I ÅRHUS?

» » » »

FÆLLES STRATEGI OM, HVORDAN MAN KOMMER FRA TALENT TIL ARBEJDSPLADS. MANGLENDE KOMMUNIKATION MELLEM MILJØET OG DET POLITISKE NIVEAU. PRODUCENTDØD. UDEN PRODUCENTER, INGEN FILM. DER ER INGEN PRESSEDÆKNING PÅ KULTUREN I ÅRHUS.

Flere påpegede, at byen skal blive bedre til at formidle og skabe øget synlighed for lokalt producerede film. Der mangler en stor og bred kvalitetsfestival, der kunne markere sig i byen og være med til at udvikle et større publikum.

De nichefilmfestivaler, der findes, kan knap nok fastholde deres eksistens. Man savner derudover muligheder for de øvrige nichefestivaler, samt at agere sammen.

Filmby Århus har været en meget stor satsning for byen og har været midtpunkt for en løbende debat og kritik igennem årene. Muligvis er tiden inde til at sikre en bearbejdning af det oprindelige koncept, hvor man evt. kunne gentænke og redefinere dens opgave. Multimediehuset åbner i 2015, og en sammentænkning er påkrævet.

Der bør foretages nogle konkrete valg. Sat på spidsen bliver der spurgt, om byen ønsker et fuldtalligt symfoniorkester eller en satsning på produktion af spillefilm, som det blev konkluderet i opsamlingen.

Flere idéer fremkom med henblik på at understøtte det kreative produktionsmiljø – et miljø, som har brug for større synlighed lokalt. Man kunne vise lokalt producerede film offentligt i byrummet fx ved anvendelse af ny teknologi, så byens borgere fik en bedre fornemmelse for, at der bliver lavet film i Århus.

Der blev også udtrykt ønske om i højere grad at deltage i netværk på tværs af faggrænser gennem de nye medier, som fx www.kunsten.nu.dk

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • En langsigtet film- og mediepolitik for Århus Kommune savnes.

• En styrkelse af netværk og kommunikation omkring film (website/formelt netværk).

• En række residencies for filmskabere og producenter, og rejselegater kunne oprettes med det samme.

• En ny større festival baseret på ’klynge-tankegang’ som omdrejningspunkt for opbakning omkring de gode lokalfilmfestivaler kunne overvejes.

• En fortsat opbakning til undervisning og formidling til børn og unge på alle niveauer.

• Der bør holdes fast i at have en markant art cinema i eget regi i og udviklet i forhold til Øst for Paradis.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.11 MEDIER, FILM OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIV ERHVERV OG BYEN

» » » » » »

SWOT-workshoppen tog udgangspunkt i de klassiske, kreative erhverv, som sammen med kultursektoren udgør et væsentligt afsæt for byens kulturelle udvikling. Her findes en række fag, der understøttes af kreative uddannelser med kunstnerisk islæt, men som først og fremmest skal realiseres indenfor en markedsøkonomi.

STÆRKE ERHVERVSKLYNGER ISÆR INDENFOR ARKITEKTUR OG DESIGN.

Der tales meget om, at disse kreative erhverv er afhængige af at være synlige og af at agere og arbejde både i forhold til klynger og i forhold til tværgående klynger og netværk.

RIGTIG MANGE (U)FORMELLE NETVÆRK OG FAGLIGE MILJØER.

Alle fag er stærkt internationalt orienterede, og dermed er internationale traditioner og forbindelser meget afgørende.

De kreative fag er gået fra at være af perifer interesse til at være langt mere centralt placeret i kommunernes udviklingsplaner. I Århus, som andre steder, er det både det erhvervsmæssige potentiale og det kreative potentiale, der er drivkraften bag ønsket om at skabe bedre rammebetingelser for de kreative fag.

Med 2000 arkitekter og formentlig mellem 1000 og 2000 professionelle i de øvrige fag udgør området et afgørende potentiale for Århus.

SWOT-deltagerne kom fra alle hjørner af området - fra enmandsvirksomheder til de store arkitekt- og designvirksomheder, som er kernen i miljøet, fra netværk og landsorganisationer samt fra uddannelsesinstitutionerne, eksempelvis Arkitektskolen Århus.

Refleksionerne over byens styrker gik på, at der er stærke klynger indenfor arkitektur og design med henvisninger til undersøgelsen af Arkitekturklyngen i Århus, der fremhæver Arkitektskolens nøgleplacering.

Med Tekos udviklingsplaner i Århus er potentialet for design og mode forøget væsentligt.

Et tilsvarende miljø er skabt omkring Katrinebjerg, hvor forskning, undervisning og kunstnere tager afsæt i nye medier som udtryks- og kommunikationsform.

Der var bred enighed om, at byens ansigt, appel og tiltrækningskraft var essentiel for de kreative erhverv. Man mente, at der var en mulig konflikt eller uoverensstemmelse mellem ønsket om at være en ”kreativ by” og byens markedsføring som et venligt og familievenligt besøgsmål. Spørgsmålet om manglende karakter og ”cutting edge” blev fremhævet.

En dominerende problemstilling er ”tab” af kreativitet, når unge forlader byen efter endt uddannelse. Der efterlystes bedre iværksætterordninger og vejledning.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.12 ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIV ERHVERV OG BYEN

DER ER INGEN STØRRE TALENTFLUGT INDENFOR ARKITEKTUR OG DESIGN. DER ER MANGEL PÅ KULTURELLE FIXPUNKTER. DER ER FOR ENSARTET BYARKITEKTUR. DER SKAL SÆTTES FOKUS PÅ KREATIVITET OG IVÆRKSÆTTERI ALLEREDE I BØRNEHAVEALDEREN. NYE MØDESTEDER – INTERNET I MIDTBYEN, UFORMELLE ARBEJDSSTEDER/PLADSER, INDDRAGELSE AF DE STUDERENDE.

» »

ÅRHUS VÆLGER IKKE, MEN VIL FORTSAT DET HELE. BYEN BLIVER FOR PÆN, CENTRALISERES OG MILJØER FORSVINDER.

Der var stor interesse for at søge flere tværgående samarbejdsforløb i byen, hvor byens tæthed med hensyn til størrelse og uformelle netsværkskarakter kunne udnyttes. Og der lød en opfordring til både virksomheder og offentlige partnere om, at der skal mere konkret handling til for at skabe fremdrift.

Endelig var der klare opfordringer til, at byen er nødt til at prioritere, og her savner man en mere håndfast holdning, således at man ikke forsøger at holde alt og alle i gang samtidig.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • Se på mulighederne for at skabe flere kreative centre som ”Lynfabrikken”. Anvende denne tankegang i en mere strategisk plan med henblik på at skabe kreative mødesteder (fx Gellerup, De Bynære Havnearealer).

• En opfordring til både Borgmesterens Afdeling og Kulturforvaltningen om at gå sammen omkring en specifik udviklingsplan for de kreative erhverv med afsæt i den forestående Kortlægning af Århus 2009.

• Bruge erfaringer fra ”Creative Amsterdam” og ”Creative Berlin” for at skabe konkrete platforme, som internationalt kan være med til at åbne døre for det kreative Århus.

• Tankerne omkring AND (Arkitektur, Ny teknologi og Design) kan blive helt centrale i forhold til at skabe bedre rammer for arkitektur og design, men kan også være med til at styrke Århus’ renommé som en kreativ by.

• At man fastholder de nævnte fag som udgangspunkt for en detaljeret kortlægning ift.

2017.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.12 ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIV ERHVERV OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // BØRN OG BYEN Århus Kommune har et klart ønske om at skabe optimale muligheder for børns trivsel, og børnekultur fylder meget i byens kulturliv.

En talstærk række af byens kunst- og kulturinstitutioner deltog i workshoppen sammen med egentlige børnekulturinstitutioner og repræsentanter fra Børn- og Unge-forvaltningen, Århus Kommunes Biblioteker mm. Udover byens rammer og muligheder for at understøtte det skabende og legende barn gennem kultur, diskuterede vi desuden, hvordan byen fungerer fysisk for børn.

Den gennemgående holdning blandt deltagerne var, at mens Århus har virkelig gode forudsætninger for at kunne udvikle en fremragende platform for børnekultur og på trods af, at der findes en række markante børnekulturcentre og institutioner, er der en række grundlæggende problemstillinger, som trænger til at blive tacklet.

Byens størrelse giver mulighed for at realisere et mangfoldigt udbud af projekter til børn. Det være sig på teater- eller musikområdet, billedkunst mm.

Imidlertid er byens geografiske udstrækning en hæmsko for tilgængeligheden. Den skaber en transportmæssig og mental afstand til mange aktiviteter. Der er ikke plads til den store variation i tilbud i lokalsamfundene. Der er ikke lige tilgængelighed til hverken faciliteter eller aktiviteter, og den geografiske og sociale skævhed er en blokering. For børn er geografisk nærhed altafgørende for deltagelse og aktivering.

Der meldes generelt om manglende midler og savn af et politisk fokus og commitment. Resultatet er, at der er for høj brugerbetaling, og dette skaber grundlag for social ulighed. Der savnes viden og bevidsthed om værdien af kulturel og æstetisk dannelse for børn. Århus kendetegnes ved, at der findes gode faglige – formelle som uformelle - netværk for de voksne aktører på børneområdet. Børnekulturnetværket er både engageret og bevidst om dets rolle og ansvar. Her er mange engagerede og dygtige ildsjæle med høje kvalitetsfordringer og stor viden. Børnekulturhuset og bibliotekerne er generelt en styrke, der støtter projekter både centralt og decentralt.

Synlighed er et centralt emne, og det blev debatteret meget. Synlighed for professionelle imellem, men i særdeleshed for børneinstitutioner og borgere generelt. Hvor finder man en oversigt over arrangementer, undervisning, projekter mm.?

Mange taler for, at en fælles børneportal på nettet ville løse mange kommunikationsproblemer. Der blev også peget på introduktion af den norske model med en ”Kulturel Rygsæk” til alle børn. Magistratsstrukturen opleves generelt som en hæmsko - især hvad opretholdelse af fødekæden angår - og her var der et opråb til Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice til at samordne indsatsområder.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.13 BØRN OG BYEN

» » »

BØRNEKULTURHUSET TAGER INITIATIV OG SAMLER RESSOURCER. GODE NETVÆRK FOR DE, DER ARBEJDER FOR OG MED BØRN – BÅDE DE FORMELLE OG UFORMELLE. BYENS STØRRELSE GIVER MULIGHED FOR AT REALISERE PROJEKTER, DER GIVER EN MANGFOLDIGHED AF TILBUD TIL BØRN.

» »

MANGLENDE MIDLER GIVER FOR HØJ BRUGERBETALING – SOCIAL ULIGHED. MANGLENDE FOKUS PÅ BØRNEKULTUR – FYSISKE RAMMER, LIGEGLADE MEDIER, DE PROFESSIONELLE SYNES IKKE, DER ER PRESTIGE I AT ARBEJDE MED BØRN.

» » » » »

MANGLENDE VIDEN OM VÆRDIEN AF KULTUREL OG ÆSTETISK DANNELSE. EN ”KULTUREL RYGSÆK” TIL ALLE BØRN.

FLERE ”FRIE” (VOKSENFRIE) OPLEVELSESMULIGHEDER. BYENS MELLEMRUM. KNYTTE BØRNEKULTUR TIL ALLE DE KUNSTFAGLIGE INSTITUTIONER. MANGLENDE PLADS TIL BØRNS EGEN KULTUR.

Der savnes plads til børns egen kultur. Børnene kunne bruge flere ”frie” (voksenfrie) oplevelses-muligheder. Og man kunne vælge at knytte børnekultur til alle kunstfaglige institutioner i byen.

Et egentligt børnekulturcenter blev også efterlyst med udgangspunkt i Brobjergskolen.

Byens fysiske planlægning og indretning burde i højere grad indtænke børnenes behov. Der mangler både utraditionelle pladser og aktivitetssteder, ruter og mulighed for at skabe større mobilitet i byen. Forslag om gratis bustransport i forbindelse med kultur- og undervisningsaktiviteter blev fremlagt. En egentlig ”børneguide” eller et ”kørekort” til Århus var en oplagt måde at synliggøre og informere om aktiviteter på.

Børnene skal på banen! Vi skal have dem ind og skrive på væggene – hvad er det, de gerne vil?! Århus burde være mere imødekommende overfor tilrejsende børnefamilier, der ønsker at opleve byen.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • I forbindelse med udvikling af ”kulturportal” bør behov for at etablere en samlet, fælles børnekultur-portal/website undersøges.

• Idéen om en ”kulturel rygsæk” kunne udvikles.

• Tanken om et centralt beliggende børnekulturhus burde fremmes og understøttes.

• Aarhus 2017’s kortlægningsaktiviteter burde tage afsæt i børnenes egne holdninger og undersøgelser, og man foreslår en fælles indsats, som omfatter lokale ”kortlægninger” via bl.a. skolerne, hvor Magistratsafdelingen for Børn og Unge involveres.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.13 BØRN OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // IDRÆT, KROP OG BYEN

» » »

Idræts- og sportssektoren er i en forandringsproces. På den ene side oplever man stigende professionalisering omkring eliteidræt og forøget fokus på idræt som oplevelser/events. Men selv om samspillet med medierne inviterer til en markant stigende interesse for idræt, er det måske en passiv interesse – som tilskuer?

BÅDE BREDDEN OG ELITEN HAR RESPEKT FOR HINANDEN.

I den anden ende af skalaen ser man i stigende grad idræt som en integreret del af ungdomskulturen, hvor streetbasket, skatere, klatrere og hiphoppere sammen med musikken danner en street-kulturbevægelse. Byen i sig selv er på vej til at blive en idrætsbane, og derfor er planerne om en idrætsrambla og andre bevægelsesruter i byen centrale.

DGI UNDERGRUND PÅ VEJ, SOM PLATFORM FOR STREET-AKTIVITETER I BRED FORSTAND

Imellem disse to poler finder der en stigende grad af uorganiseret idrætsudøvelse sted. Ofte med individet i centrum, på bekostning af de traditionelle foreningsbaserede aktiviteter.

DET ER SVÆRT AT GENNEMFØRE ÆNDRINGER I DE MÅDER, DER SAMARBEJDES OG ORGANISERES PÅ. DER ER EN STOR GRAD AF KONSERVATISME I KLUBBERNE.

Samtidig er sundhed blevet et centralt begreb i dagens Danmark, hvor kropskulturens wellness-bølge placerer kroppen på (selv) oplevelsesdagsordenen.

DGI har som konsekvens af disse tendenser også gennemtænkt sine aktiviteter, herunder de nye kropskultur-centre, hvor der er vidtfavnende aktiviteter for alle aldre og samfundslag.

På trods af, at idræt næsten ikke har figureret i tidligere Kulturhovedstadsprogrammer, er der derfor al mulig grund til at se de oplagte tværgående relationer mellem byrum, ungdomskultur, naturoplevelser og sundhed som afsæt for en innovativ programtænkning. Århus har historisk tradition for et omfattende og organiseret idrætsliv. Med såvel bredde som elite, hvor alle aldersgrupper tager del. Deltagelse og selvorganisering er langt større end i København og mange andre byer i Danmark. Århus har i forhold til sin størrelse mange foreninger indenfor området og pga. den omgivende natur helt unikke forhold for idræts- og sportsudøvelse. Netop natur og vand giver gode muligheder for selvorganiseret idrætsøvelse.

I det hele taget er det vigtigt, at man satser på en mere fysisk aktiv befolkning. Statistikken viser i disse år et fald i idrætsudøvelse, især når folk kommer i 40’erne, hvor man har så meget andet at se til i tilværelsen. Mens dyrkningsintensiteten stiger, når man igen har tid efter årene på arbejdsmarkedet. De seneste undersøgelser peger på, at folk i højere grad end tidligere fortsætter med at dyrke en eller anden form for idræt til langt efter pensionsalderen. Århus står stærkt som idrætsby. Her er et solidt fundament at bygge videre på og udvikle. Men idrætsverdenen har bestemt også arvegods at gøre op med, som kræver både nytænkning og nye organisationsformer.

Netop fordi der er tale om vidt forskellige former for idræt og sport, savnes der synergi mellem de mange aktiviteter og projekter.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.14 IDRÆT, KROP OG BYEN

» »

DER ER SOCIAL ULIGHED INDENFOR IDRÆT – DE SVAGE SVIGTES. FORTIDENS ARGUMENTER BENYTTES TIL AT LØSE FREMTIDENS PROBLEMER – VI SLÆBER EN UNØDVENDIG HISTORIE MED OS.

» »

EN PRIORITERING AF FAMILIEN, SÅ FACILITETERNE INDRETTES TIL DERES BEHOV. SÆTTE FOKUS PÅ DET MULTIKULTURELLE – I LIGHED MED VERDENSMUSIK, BLOT PÅ IDRÆTSOMRÅDET.

» »

DER ER FOR MANGE BOLDE I LUFTEN, OG FOR FÅ BLIVER SPARKET I MÅL. AT FOLK EFTERLYSER UNDERHOLDNING FREM FOR DELTAGELSE.

Svage befolkningsgrupper svigtes, og der er for få åbne faciliteter for de uorganiserede udøvere og nye idrætsformer.

Her er de unges ønske om en skaterpark et centralt punkt, hvor ungdomspolitik og idrætspolitik kunne mødes.

Talentmassen er stor – også blandt unge fra universitetet og de andre uddannelsesinstitutioner. Men man må også lære at inkludere den multietniske del af befolkningen og street-kulturen.

Der var enighed om, at der må gøres en større indsats for bred formidling og motivering i det hele taget.

Vi lever i en eventkultur, og ’tivoliseringen’ af idrætten er faretruende. Mange vælger at se på sport som underholdning i stedet for selv at deltage aktivt.

Planerne omkring en multihal har været diskuteret meget, og indtil videre er planerne sat på stand by. I den forbindelse er det nærliggende at tænke regionalt, hvor Herning og andre byer allerede er nået vidt. Spørgsmålet er, om ikke regional konkurrence burde afløses af regionalt samarbejde. Her er der allerede gode erfaringer at hente fra internationale stævner i regionen.

Der er brug for en øget vidensdeling omkring det organisatoriske. Større gennemskuelighed i forhold til kommunen.

Fokus på det multikulturelle og den uorganiserede idræt i det hele taget.

Foreningslivet kan ikke løfte alle de aktuelle udfordringer alene, og der er brug for nye samarbejdsformer mellem det offentlige og foreningerne for at udvikle nye driftsformer og netværk.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • Århus bør sikre støtte til samarbejde på tværs af kultur, idræt og viden for at skaffe store internationale konkurrencer, messer og events til byen.

• Der bør initieres en tværgående indsats, hvor byens torve og ruter indgår i en større samlet plan for, hvordan byrum kan anvendes til idræt og bevægelse. Her er ”Bevæg Århus” et oplagt startpunkt.

• Der bør udvikles flere måder at støtte den uorganiserede idræt på, for at sikre at den ikke alene baseres på kommercielle vilkår.

• Der bør udvikles en integreret ungdomskulturpolitik, hvor idræt, kultur, byrum og rammer forholdes til hinanden indbyrdes.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.14 IDRÆT, KROP OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // LITTERATUR OG BYEN Forfatterens og dermed litteraturens rolle og synlighed i samfundet er under forandring i forhold til den traditionelle form.

Samtidig er hele formidlings- og læringsområdet under konstant revurdering med hensyn til bl.a. brug af nye medier sammenkoblet med en ny opfattelse af vidensoverførsel i samfundet generelt og et langt mere individuelt udgangspunkt i definitionen af borgere, brugere eller kunder.

Bibliotekernes funktion i samfundet er under radikal forandring. Netop planerne omkring Multimediehuset i Århus som fremtidens storbybibliotek åbner for enestående udviklingsperspektiver, hvor individuel læring, oplevelse og social interaktion kommer på dagsordenen.

Litteratur nævnes som en af de tre kunstarter, der skal danne basis for Godsbaneprojektet. Multimediehuset ved havnen åbner i 2015. Dermed er der udsigt til nye væsentlige platforme, hvor litteraturen kan styrkes. Samtidig er ansættelsen af en litteraturkonsulent også et vigtigt fremskridt, som bør prioriteres.

SWOT-workshoppen forsøgte både at se på den skabende og formidlende litteratur, bibliotekets nye rolle og den debatskabende og demokratiske funktion, som litteratur fortsat har.

Litteraturmiljøet har organisationer med en høj kvalitet, som fx Litteraturen På Scenen og Poetklub Århus. Byen er overskuelig, og man kender hinanden. Mange forfattere er i dialog med deres læsere/ publikum gennem oplæsninger og debat i fora som ovennævnte organisationer – og der afholdes arrangementer bl.a. på nogle af byens spillesteder, på bibliotekerne, på Lynfabrikken og ved litteraturfestivaler.

Men der er et ønske blandt mange forfattere – etablerede, som up and coming – og fortsat et behov for et fælles samlende hus, et ”litteraturhus” med forfatterværksteder og forfatterskole. Modeller findes der mange af, bl.a. i Tyskland og England. Et sted, som i højere grad kunne sætte fokus på litteraturen, og hvor man kunne samle kræfterne og deles om sine erfaringer med kolleger og læsere. Huset vil kunne placeres på Godsbanen eller i det kommende Multimediehus.

Håndtering af Godsbanen i forhold til litteraturområdet er svært, da der er tale om et skrøbeligt miljø baseret på individuelle kunstnere, der ofte arbejder isoleret. Derfor er tanken om et hus eller en platform i et hus nærliggende som en ramme for viden, profilering og sociale aktiviteter.

På trods af, at der er kulturpolitisk opbakning fra Århus Kommune, savnes der en klar holdning fra kommunen. Efter gennemførelse af en større undersøgelse af litteraturen i byen for nogle år siden, savnes der en opfølgning og en klar stillingtagen. Der er en klar fornemmelse blandt forfattere af at blive ”marginaliseret”.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.15 LITTERATUR OG BYEN

» »

IT-BYEN SKABER NOGLE GODE MULIGHEDER FOR LITTERATUREN. KULTURPOLITISK OPBAKNING. (MEN KUN EN HALV SIDE OM LITTERATUREN I DEN KULTURELLE HANDLINGSPLAN)

»

DER MANGLER EN STÆRK LITTERATURPROFIL FOR ÅRHUS. ET ENKELT FOKUSOMRÅDE KAN GIVE MULIGHED FOR AT BRANDE BYEN LITTERATURMÆSSIGT.

» »

LITTERATUREN ER UTROLIGT USYNLIG I DE LOKALE MEDIER. ÅRHUS BØR BLIVE ET STED, HVOR MAN SOM BARN OG UNG KAN VÆLGE AT GÅ PÅ FORFATTERSKOLE, LIGESOM MAN KAN GÅ PÅ MUSIKSKOLE.

» » » »

ET LITTERATURCENTER. DER MANGLER EN SAMLENDE INSTITUTION MED ANSAT PERSONALE. ETABLERING AF ET STED – MED PRODUKTION, FORMIDLING, SCENE, BOGCAFÉ O.L. FOR MANGE ”SMÅ HOP PÅ STEDET” I STEDET FOR EN SAMLET INDSATS. DER ER ET FRAFALD AF ILDSJÆLE. DET ER OFTE ENKELTPERSONER, DER TRÆKKER LÆSSET. STØRSTEDELEN AF ALT ARBEJDET ER BASERET PÅ FRIVILLIGE.

Der findes i Århus et ungt vækstlag samt i det hele taget mange, der arbejder med ord og kommunikation, og således kunne begrebet ”litteratur” udvides. Litteratur er udgangspunkt for teater, musik, film/medier samt reklame- og kommunikationsindustri, og forbindelse til disse områder er vigtigt.

Der sker meget omkring de nye IT-baserede medier og elektroniske platforme i kraft af institutioner som Alexandra Instituttet og CAVI. Flere deltagere var optaget af en mulig netportal for litteratur.

Der efterlyses internationalt vingefang. Dette kunne være i form af et sted, der kan opfylde forskellige internationale funktioner, som fx Husets Forlag tidligere tog sig af.

Vild med Ord var et godt initiativ, men samtidig viste det, hvor svært det er at tiltrække mange mennesker til kvalitetsarrangementer.

I Århus mangler litteraturen i det hele taget medspillere i form af forlag, oversættere og undervisning. Der netværkes udenfor byen med fx Berlin og Norge. Litteraturen lever på tværs af territorier.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • En konkret opfølgning på den eksisterende rapport om litteratursektoren, og der opfordres til en litteraturpolitik.

• Det er afgørende for det litterære miljø, at der laves en platform for forfattere mm., og at denne platform inddrages i processen omkring Godsbanen: Det kunne evt. være starten på et litteraturhus, hvor samarbejdet i miljøet koordineres.

• Mulighed for ”Artists in Residence”-programmer samt rejsestipendier for forfattere.

Den internationale gennemstrømning af forfattere bl.a. via universitetet bliver slet ikke markeret nok i medierne. Og det er en skam! Der er behov for mere holdspil og mindre klatspil fra pressen. Forbindelsen mellem universitetet og litteraturmiljøet i byen bør styrkes.

Det er ikke tilfredsstillende i det lange løb at satse på, at det er frivillige ildsjæle, der påtager sig de store opgaver.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.15 LITTERATUR OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // OPSAMLING / STYRKER

ÅRHUS ER EN VIDENSBY

Tema: hukommelse, tradition og kulturarv

”Aarhus Universitet – måske et af det 20. Århundredes vigtigste tiltag for byen: Århus kan med rette kalde sig en vidensby”

ÅRHUS ER GOD TIL BORGERINDDRAGELSE

Tema: Demokrati

”Byen har udviklet velfungerende borgerinddragelsesmodeller og brugerdrevne institutioner.”

ÅRHUS HAR TRADITION FOR EN AKTIV KULTURPOLITIK

Tema: Kunst

”Århus har stærke traditioner for at kultur markerer sig i kommunes politik og har bl.a. et selvstændigt Kunstråd der styrker kunstens kvalitet”

ÅRHUS HAR OPTIMAL BELIGGENHED I FORHOLD TIL NATUREN

Tema: Byrum, fysisk identitet og arkitektur

”Byens vekselvirkning mellem grønne arealer, tæt bykerne, synlige fysiske historie med havn og å samt naturområder i nær afstand til centrum.”

ÅRHUS HAR UNG ”PULS” OG ”KANT”

Tema: Ungdom og vækstlag

”Århus’ høje antal studerende og vækstlagsmiljøerne giver byen ’storby-kant’.”

ÅRHUS SATSER PÅ DE KUNSTNERISKE PRODUKTIONSMILJØER

Tema: Billedkunst, foto og kunsthåndværk

”Kunstmiljøet har mange stærke aktører, og nye netværksmodeller som eks. kunstportal på internettet og det kommende produktionsmiljø på Godsbanen ses som styrke for fremtidens Århus.”

ÅRHUS HAR STÆRKE MUSIKMILJØER

Tema: Musik

”Veletableret, mangeårig status på landsplan som markant musikby med gode spillesteder og festivaler (SPOT)”

ÅRHUS HAR GODE NETVÆRK OG KONTAKTER PÅ TVÆRS

Tema: Scenekunst

“Netværker, kontakter og fælles projekter kendetegner byen på tværs af sektorer pga. byens størrelse.”

ÅRHUS HAR INTERNATIONAL STYRKE PÅ OMRÅDET FOR NYE MEDIER

Tema: Medier og film

”Miljøet omkring digitale medier står meget stærkt – CAVI / Alexander Institut - både på uddannelses- og vidensområdet og på udviklingsområdet i privat og offentligt regi.”

ÅRHUS MARKERER SIG PÅ DE KREATIVE ERHVERV

Tema: Arkitektur, design, mode og kreative erhverv

”De kreative fag dvs. arkitektur, mode, design, nye medier er centralt placeret i byens udviklingsplaner og er et meget internationalt orienteret felt med stærke netværk udadtil.”

ÅRHUS HAR EN RÆKKE MARKANTE OG FORNYENDE KULTURINSTITUTIONER

Tema: Kulturarv

”Århus har bl.a. AROS, Kvindemuseet, Moesgård, Den Gamle By m.fl. der alle er gode til at forny sig”

ÅRHUS ER EN BY FOR BØRNEFAMILIER

Tema: Børn

”Børnekultur fylder meget i byens kulturliv – der findes markante børnekulturcentre, -institutioner og børnekulturfaglige netværk.”

ÅRHUS ER EN OPTIMAL BY FOR SPORTSUDØVELSE

Tema: Idræt og krop

”Århus’ natur er unik med henblik på idræts- og sportsudøvelse.” + ”Århus har tradition for et omfattende og organiseret idrætsliv.”

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.16 OPSAMLING - STYRKER, SVAGHEDER, MULIGHEDER OG TRUSLER

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // OPSAMLING / SVAGHEDER ÅRHUS SAMMENLIGNER SIG MED KØBENHAVN

Tema: Hukommelse, tradition og kulturarv

”Muligvis har vi et lillebrorkompleks overfor hovedstaden.”

ÅRHUS UDNYTTER IKKE LOKALOMRÅDERNES POTENTIALE

Tema: Demokrati

”Vi har for mange lukkede enklaver og miljøer. Der skal meget til for at række os hen til steder, vi normalt ikke kommer.”

ÅRHUS’ KULTURINSTITUTIONER ER FOR MONOKULTURELLE

Tema: Mangfoldighed

”De store kulturinstitutioner mangler en ’mangfoldighedsstrategi’.”

ÅRHUS HAR CENTRALE BYRUM UDEN OPTIMAL FUNKTIONALITET

Tema: Byrum, fysisk identitet og arkitektur

”Århus har for mange udefinerede pladser uden brugerorientering.”

ÅRHUS MANGLER FLEKSIBILITET IFT. MIDLERTIDIGE EVENTS

Tema: Ungdom og vækstlag

”Der er unødigt komplekse ansøgningsprocedurer mht. støtte til aktiviteter og mere risikovillighed savnes.”

ÅRHUS ER IKKE SYNLIG NOK I NATIONALE MEDIER

Tema: Billedkunst, foto og kunsthåndværk

”De landsdækkende medier ser ikke på, hvad der sker i Århus.”

ÅRHUS SAVNER MERE KVALITATIV KULTURFORMIDLING

Tema: Musik

”Der er mangel på kvalificeret kulturjournalistik. De enkelte kulturredaktioner besidder ikke nok viden om kulturens fagområder.”

ÅRHUS’ KULTURELLE NETVÆRK ER FOR SPORADISKE

Tema: Scenekunst

”Forskellige netværksinitiativer løber ud i sandet: Foyernetværket fører ikke til samarbejde. Ligeså med samarbejdet i forbindelse med Kulturnatten.”

ÅRHUS VIL DET HELE

Tema: Film og medier

”Der er en fornemmelse af, at man spænder ben for sig selv, og at for mange dagsordener blokerer for udvikling.

I stedet for at opfatte sig selv som storby, der kan det hele, må byen definere sine specifikke kendetegn.”

ÅRHUS ER FOR PÆN

Tema: Arkitektur, design, mode og kreative erhverv

”Der mangler storbykarakter og cutting edge.”

ÅRHUS’ KULTURTILBUD ER KONCENTRERET I CENTRUM

Tema: Børn

”Byens geografiske udstrækning er en svaghed i forhold til udbredelsen af tilbud til børn. Der er både transportafstand og mental afstand, og mindre børn kan ikke færdes selv.”

ÅRHUS MANGLER ÅBNE FACILITETER

Tema: Idræt og krop

”Svage befolkningsgrupper svigtes, og der er for få åbne faciliteter for de uorganiserede udøvere og nye idrætsformer.

Der mangler sammentænkning med ungdomspolitik – idræt, kultur og byrum er relevante for hinanden.”

ÅRHUS OPLEVER TALENTFLUGT

Tema: Litteratur

”Der er frafald af ildsjæle. Det er ofte enkeltpersoner, der trækker læsset. Størstedelen af alt arbejdet er baseret på frivillige.”

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.16 OPSAMLING - STYRKER, SVAGHEDER, MULIGHEDER OG TRUSLER

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // OPSAMLING / MULIGHEDER ÅRHUS KUNNE BLIVE BEDRE TIL AT FORMIDLE SIN DIVERSITET

Tema: Hukommelse, tradition og kulturarv

”Der ønskes et netværk med henblik på formidling af diversiteten i byen i dag – kommer mangfoldigheden af stemmer til orde?”

ÅRHUS’ VIDENSMILJØER KUNNE BLANDE SIG MERE MED VÆKSTLAGET

Tema: Demokrati

”Vidensinstitutionerne skal mere ud i byen, dele viden og lade sig inspirere af vækstlag og innovative miljøer.”

ÅRHUS SKAL BRUGE VESTBYENS POTENTIALE MERE

Tema: Mangfoldighed

”Samarbejde mellem Århus Vest og Øst er vigtigt – man kunne fx køre events samtidig. Man skal binde bydelene mere sammen infrastrukturelt.

Et globalt kulturhus i byen kunne være en mulighed. Og et mere åbent og inkluderende Århus som følge af 2017-projektet.”

ÅRHUS KUNNE LÆGGE BYRUMMENES FUNKTION UD TIL BORGERNE

Tema: Byrum, fysisk identitet og arkitektur

”Man kunne udskrive idékonkurrencer om brugen af bestemte byrum, og man bør arbejde på at fremme mere varieret brug af byrummene.”

ÅRHUS KUNNE SATSE PÅ KREATIVE ZONER I BYEN

Tema: Ungdom og vækstlag

”Man kunne lave kreative vækstzoner med lavere husleje og høj grad af selvorganisering.”

ÅRHUS KUNNE MARKERE SIG PÅ ”ARTISTS-IN-RESIDENCE”

Tema: Billedkunst

”Der skal være mulighed for større samarbejde med andre byer, mellem institutionerne og internationalt.”

ÅRHUS KUNNE SYNLIGGØRE SINE INTERNATIONALE TALENTER MERE

Tema: Musik

”Der er behov for forøget udsyn, hvad angår kontakt til herboende internationale musikere samt videreudvikling af netværkskontakt til musikalske miljøer i tredjeverdenslande.”

ÅRHUS KAN SATSE MERE PÅ DET INTERKULTURELLE

Tema: Scenekunst

”Det internationale perspektiv er vigtigt, en idé kunne være en pulje til at fremme internationale/ interkulturelle tiltag og aktiviteter.”

ÅRHUS KAN BINDE KUNSTMILJØERNE BEDRE SAMMEN I NETVÆRK

Tema: Medier og film

”Byen er opdelt i fraktioner – de forskellige kunstarter arbejder ikke sammen.”

ÅRHUS KAN STØTTE IVÆRKSÆTTERI MERE

Tema: Arkitektur, design, mode og kreative erhverv

”Der skal sættes tidligere fokus på undervisning i iværksætteri – allerede i gymnasiet.”

ÅRHUS KUNNE HAVE ET SAMLET ”ALT FOR BØRN”-SITE

Tema: Børn

”en fælles oversigt over samtlige arrangementer, undervisning, projekter osv. i hele Århus kunne øge synligheden og tilgængeligheden.”

ÅRHUS KAN SAMARBEJDE MERE MED REGIONENS KULTURTILBUD

Tema: Idræt og krop

”Der bør være mere samarbejde fremfor konkurrence, hvad angår planer om fx multihal, hvervning af internationale konkurrencer, messer, events osv.”

ÅRHUS MARKERER SIG PÅ BIBLIOTEKERNES ROLLE I KULTURLIVET

Tema: Litteratur

”Bibliotekerne har en central rolle i litteraturformidlingen. Multimediehuset i Århus åbner for enestående udviklingsperspektiver indenfor læring, oplevelse og social interaktion.”

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.16 OPSAMLING - STYRKER, SVAGHEDER, MULIGHEDER OG TRUSLER

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // OPSAMLING / TRUSLER ÅRHUS KAN BLIVE FOR OPDELT GEOGRAFISK I MILJØER

Tema: Hukommelse, tradition og kulturarv

”Byen kan blive for pæn og steril og mangle synlig forskellighed og diversitet. Kommercialisering af havnen kan fx få den til at ligne enhver anden havn.”

ÅRHUS’ INSTITUTIONER KAN LUKKE SIG FOR MEGET INDE

Tema: Demokrati

”Det er en trussel, hvis institutionerne glemmer at engagere sig i byens liv. Dette er et tegn på provinsialisme.”

ÅRHUS KAN BLIVE FOR HÆMMET AF MENTALE BARRIERER

Tema: Mangfoldighed

”Måske er der for få mennesker i Århus til at være en egentlig storby med kritisk masse. Der er mentale barrierer mellem mennesker og enklaveagtige grupperinger i ’livsstile’.

Paralleludvikling frem for fælles udvikling.”

ÅRHUS’ BYLIV KAN BLIVE FOR PLANLAGT

Tema: Byrum, fysisk identitet og arkitektur

”Planæstetik og pænhed frem for liv er en trussel: eksempelvis kan havnen blive renset for alt, hvad der ikke passer ind i en moderne arkitekturverden.”

ÅRHUS KUNNE OVERSE DE UNGES ØNSKER

Tema: Ungdom og vækstlag

”Manglende inddragelse af unge, fx i forbindelse med store projekter som Multimediehuset, vil være en trussel.”

ÅRHUS KUNNE BLIVE FOR KOMMERCIELT ORIENTERET

Tema: Billedkunst

”Kunsten i Århus er i hård konkurrence med oplevelsesøkonomien og eventkulturen – ny eksperimenterende kunst er truet.”

ÅRHUS’ NYE PRODUKTIONSMILJØER BLIVER FOR DYRE FOR BRUGERNE

Tema: Musik

”Produktionsmiljøerne på Godsbanen og Vester Allé 15 må ikke blive huslejebaserede. Der vil mistes potentielle brugere (kunstnere).”

ÅRHUS UDNYTTER IKKE MULIGHEDER FOR SAMARBEJDE PÅ TVÆRS

Tema: Scenekunst

”Der samarbejdes ikke nok på tværs af magistratsafdelingerne. Den oplagte synergi og samspillet i byen udebliver.”

ÅRHUS TØR IKKE PRIORITERE INDSATSERNE

Tema: Medier og film

”Manglende mod til at prioritere politisk er en trussel.”

ÅRHUS’ KREATIVE MILJØER ER GEMTE

Tema: Arkitektur, design, mode og kreative erhverv

”Placering af miljøer i klynger kan bevirke, at man lukker om sig selv. Der kunne være flere kreative mødesteder. Platforme, hvor man rent faktisk kan mødes, og som rummer både design, business og politik på ét sted.”

ÅRHUS UDNYTTER IKKE ARKITEKTERNES KOMPETENCER LOKALT

Tema: Børn

”Manglende plads til børns egen kultur er en trussel. Vi mangler at få nogle af byens fantastiske arkitekter på banen i børnesammenhænge.”

ÅRHUS KAN FOKUSERE FOR MEGET PÅ BREDDEN OG DE STORE EVENTS

Tema: Idræt

”Tendensen mod kommercialisering og ’tivolisering’: større publikum, færre udøvere, er en trussel.”

ÅRHUS KAN MISTE TALENT OG PRODUCERENDE KULTURAKTØRER

Tema: Litteratur

”Det er en trussel, at markedskræfterne samles i København.”

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.16 OPSAMLING - STYRKER, SVAGHEDER, MULIGHEDER OG TRUSLER

SKIVE

01

19. NOV. 2009 RANDERS RANDERS EGNSTEATER

02

23. NOV. 2009 SILKEBORG. PERFORMERS HOUSE

03

24. NOV. 2009 VIBORG PALETTEN

04

25. NOV. 2009 HOLSTEBRO MUSIKTEATRET

05

26. NOV. 2009 HORSENS VOLA ACADEMY

06

27. JAN. 2010 HERNING CARL-HENNING PEDERSEN OG ELSE ALFELTS MUSEUM

07

25. FEB. 2010 LYSTBÆKGAARD IKAST-BRANDE, LEMVIG, STRUER, RINGKØBING-SKJERN

08

09. MARTS 2010 KULTURRING ØSTJYLLAND SLØJFEN

RANDERS LEMVIG

03 STRUER

04

01

VIBORG SYDDJURS

HOLSTEBRO

FAVRSKOV

08

HERNING

07 RINGKØBINGSKJERN

NORDDJURS

06

SILKEBORG IKASTBRANDE

02

ÅRHUS SKANDERBORG

HORSENS

05

ODDER

SAMSØ HEDENSTED

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // INTRODUKTION I udfoldelsen af det regionale perspektiv i Aarhus 2017 satsningen er der indledt et samarbejde med Region Midtjylland og en række midtjyske kommuner om forberedelsesprocessen frem til 2011, hvor Århus skal ansøge EU om titlen.

Som en del af denne proces er der gennemført otte tematiske SWOT analyser i regionen med det formål at få lokale aktørers input til en art ”tilstandsrapport”, der indgår i kulturhovedstadssatsningens første fase: den kulturelle kortlægning. SWOT analyserne satte fokus på i alt syv temaer, som de deltagende kommuner har anset som væsentlige at få belyst: Kulturarv, kunst, kreative erhverv, den fysiske by, mangfoldighed, ungdom og kultur-natur.

350 nøgleaktører fra hele regionen har bidraget til at tegne et mangfoldigt billede af Region Midtjylland, som kan danne grundlag for det videre forløb.

Hver by behandlede 5-6 temaer og deltagerne blev opdelt i grupper efter tema. Første del af workshoppen analyserede den nutidige situation – ”styrker” og ”svagheder”. Hver deltager reflekterede individuelt over emnet i fem minutter. Herefter havde gruppen 15 minutter til at drøfte ”styrker” i forhold til temaet. Hver gruppe skulle udvælge tre-fire ”styrker” til fremlæggelse i plenum. Herefter gentog de øvelsen med ”svagheder”.

Ved plenumdebatten fremlagde hver gruppe sine bud på ”styrker” og ”svagheder”. De øvrige deltagere havde herefter mulighed for at supplere og udfordre de fremlagte synspunkter. Efter at have debatteret den nutidige situation gik deltagerne tilbage i grupperne for at drøfte fremtidsscenarier i form af ”muligheder” og ”trusler”.

Resultatet af gruppearbejdet blev igen fremlagt og drøftet i plenum.

De endelige udsagn fra hver workshop blev samlet på plancher og vist på udstillingen ”Her er Aarhus!” i Ridehuset i foråret 2010 sammen med resultaterne af de øvrige kortlægninger. Den 25. marts 2010 blev der afholdt en opsamlingsworkshop under udstillingen i Ridehuset, hvor deltagere fra de otte workshops udvalgte og diskuterede Styrker, Svagheder, Muligheder og Trusler på tværs af regionen.

Ud over at indgå i processen frem mod 2017 har SWOT analyserne leveret gode og konstruktive input til den enkelte kommunes egen proces.

For Aarhus 2017 sekretariatet har det været en meget værdifuld og lærerig tur rundt i regionen. Der har vist sig markante forskelle men også bemærkelsesværdigt mange ligheder mellem kommunerne, og vi er blevet en del skarpere på, hvilke temaer der skal bæres videre i det regionale samarbejde om Aarhus 2017.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.1 INTRODUKTION

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS Otte workshops, 16 kommuner og ca. 350 deltagere.

Det er et omfattende og komplekst materiale, der står tilbage efter de regionale SWOT analyser. En del af resultatet kan vanskeligt måles eller vises frem. Det er de gode diskussioner, de tværfaglige møder og ikke mindst den enorme videndeling, der har fundet sted. Vil man være kulturhovedstad, er det vigtigt, at mennesker med forskellige ståsteder og forskellige opgaver formår at arbejde sammen. Og et af formålene med SWOT analyserne var netop at prøve at belyse mulige samarbejdsfelter på tværs af institutioner, kommuner og faggrænser.

På den opsamlende workshop i Ridehuset den 25. marts 2010 gik deltagerne på jagt i samtlige SWOT plancher for at finde de udsagn, der enten gik igen i flere kommuner eller som af andre årsager var særligt interessante.

De udvalgte udsagn blev herefter drøftet og udfordret i plenum, og det er i vid udstrækning disse drøftelser, der ligger til grund for følgende opsamling.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.1 INTRODUKTION

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // DELTAGERE RANDERS Allan Midtgaard, Makers Kommunikation Anders Høgstrup, Randers Kommune Anja Tofthøj Warrer, Dynamoen Anne Mette Svenningsen, Randers Kommune Benediks Skov-Petersen, Nørhald Kunstforening Bjarne Riis Nygaard, Dynamoen Charlotte Rønneberg, Randers Ungdomsskole Christian, Randers Ungdomsskole Claus Hansen, SSP Claus Ørsted, Cykelbørsen Conny Nielsen, borger Dorte Eiersbo, Gaia Outsider Art Dorthe Hjort, Randers Kunstforening Ebbe Marxen, VMB Arkitektfirma Else Norvin Madsen, AOF Eva B. Koch, Ungemiljøet Finn Sørensen, Randers Ungdomsskole Helga Hjerrild, Randers Kommune Henrik Bernberg, Randers Kommune Henrik Bille Krebs, Ungemiljøet Inge Mikkelsen, Bureau Substans Inger Skamriis, Randers Bibliotek Jens Erik Thomsen, Randers Musikskole Jørgen Schmidt-Jensen, Randers Museum Keld Jørgensen, Randers Kommune Lars Boelskifte, Historisk Samfund Lars Mathiasen, Dynamoen Leif Bressum, Tante Olga Lisbeth Nielsen, Kastalia Lone B. Clausen, Randers Kommune Mai Kjer, FOF Bifrost Maria Fangel, keramisk designer Mette Berthelsen, Randers Eventsekretariat Mette Gadegaard, Designhøjskolen Mette Geertsen, Randers Kommune Mitten Ferrar, kunstner Peder Vagn Poulsen, Sparekassen Kronjylland Per Kjærsgaard, kunstner Peter Lauenborg Nielsen, Café Von Hatten Peter Sabro, Korby Randers Peter Westphael, Randers Egnsteater Pia Græsbøll Ottesen, billedhugger Søren Jangaard, Dansk Innovation Tina Degn, VisitRanders

Tina Knudsen Jensen, Lokalhistorisk Arkiv Tine Eibye, Randers Egnsteater Tone Lassen, Randers Kommune Tove Schou Pedersen, Handicaprådet Ulla Kjærvang, Kjærvang Arkitekter SILKEBORG Allan Agerbo, Performers House Anne-Mette Juhl, Silkeborg Kommune Arne Juhler, Silkeborg Kunstmuseum Birgit Bieling, Silkeborg Kommune Christian Nørgaard, Ungdomsskolen Claus Sante, Erhverv Silkeborg Dina Dinsen, Ungdomsskolen Flemming Stentz Poulsen, Silkeborg Kommune Ghita Warrer, Silkeborg Kommune Gregers André Pilgaard, Silkeborg Kommune Grethe Koch Juhler, Idræt om Dagen Hanne Arent, Lokalhistorisk Arkiv Hanne Bach Pedersen, Børnekultursamrådet Henrik H. K. Jensen, Silkeborg Kommune Henrik Kamp Ditlev, Arkitekthuset Iben From, Silkeborg Bad Jan Formann, Erhverv Silkeborg Julie Wissing Friis, Silkeborg Kommune Jørgen Thyde, AOF Karen Margrethe Boe, Silkeborg Museum Kirsten Tolstrup, Silkeborg Kunstmuseum Kjeld Dalsgaard, Silkeborg Museum Lars Kristensen, Ungdomsskolen Lis Tavlov, Lokalhistorisk Arkiv Marie Birch Basse, Silkeborg Kommune Mette Thue, Silkeborg Kommune Michael Andersen, Silkeborg Turistbureau Michael Hübertz, Billedkunstsamråd Mike H. Rasmussen, Musiksamrådet Mogens Larsen, Silkeborg Bibliotek Niels Arent, Funder-Lysbro Lokalråd Niels Kaas, Jysk Musik- og Teaterhus Peter Birk, tidl. Stadsbibliotekar Peter Mouritsen, Lokalhistorisk Arkiv Pia Poulsen, Bestseller Steffen Juul Hansen, Riverboat Jazz Festival Steffen Lange, Midtjyllands Avis Svend Jacobsen, Silkeborg Kommune

Thomas Møller Ørum, Erhverv Silkeborg Tove Bitsch Andersen, Silkeborg Kommune Troels Witter, Silkeborg Kommune Ulla Voss Gjesing, Den Kreative Skole VIBORG Anders Kristensen Anne-Marie Fledelius, Viborg Kommune Annemette Myrhøj, Viborg Centralbibliotek Claus Reiche, Kulturprinsen Flemming Pedersen, Kulturelt Samråd Hanne Sørensen, Hvolris Hans Henrik Jakobsen, Viborg Kunstforening Hans Jagd Henrik Holm, Musikskolen Iben Overgaard, Skovgaardmuseet Jesper Raahauge, Borgerhuset Stationen Karen Lintrup, Brænderigården Karl Engelbrecht, Viborg Kommune Kristian Johansen, Bruunshåb Lars Munkø, Viborg Kommune Marianne Fauerholdt, Viborg Kommune Michael Reventlow Mourier, KPF Arkitekter Mona Pedersen, Kulturprinsen Ole Capion, Viborg Innovationsfond Pauli Lydersen, Viborg Ungdomsråd Peter Q. Rannes, Hald Hovedgård Rikke Schmidt, Stiftsmuseet Susanne Mecklenborg, Åbne AtelierDøre Søren Hartly Thorkild Andreasen, Carte Blanche Torben Teglgaard, Viborg Kommune HOLSTEBRO Anders Leth Damgaard, Billedkunstnerisk Grundkursus, Ann Bodilsen, Holstebro Museum Bo Boysen Larsen, Holstebro Kommune Camilla Dalager, Belsac Charlotte Borchhorst, Orkesterefterskolen David, Grundkursus i Scenekunst, Nordvestjysk TalentCenter Dorte Storper, Holstebro Kommune Esben Graugaard, Holstebro Museum Find Gravesen, VIA University College Flemming Vistisen, Musikdramatisk Teater Henrik Hoffmeyer, Landsforeningen for Bygningsog

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.2 DELTAGERE

Ingrid Hvas, Vestjysk Fortælleteater Ivan Jakob Vedsø Vigtoft, designer Jakob Vengberg Sevel, Holstebro Kunstmuseum John Mikkelsen, Proff Art Jørn Madsen, Holstebro Idrætsråd Kent Sommer, Balletskolen i Holstebro Kirsten Marie Hagstrup, Holstebro Bibliotek Landskabskultur Louise Kongsted, Billedkunstnerisk Grundkursus Marianne Jørgensen, Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland Niels Ole Ørgaard, Holstebro Kommune Niels Sparvath, Holstebro Kommune Niklas Morgenstern, Kulturhuset Nordvestjysk TalentCenter Nordvestjysk TalentCenter Ole Nielsen, Holstebro Museum Paul M. Cederdorff, kunstner Peter Høgsberg, Holstebro Kommunes Skolebiblioteker Rasmus Byskov, Holstebro Kommune Simon, Grundkursus i Scenekunst, Nordvestjysk TalentCenter Solveig Mogensen, Nørrelandsskolen Svend Ørgaard, Holstebro Handelsskole Søren Taaning, Billedkunstnerisk Grundkursus Ulrik Skeel, Odin Teatret Vibeke Holmbo, Holstebro Kommune Vita Debel, Holstebro Bibliotek HORSENS Andreas Boesen, byrådsmedlem Anne Bjerrekær, Horsens Museum Anne Louise Mørk, Horsens Gymnasium Annemette Glyngø, VIA Merkantil Bent Riis, fotograf Bo Vestergaard, Horsens Kommune Bodil Møller Knudsen, Byarkivet Claus Fisker Andersen, kunstner Claus Hagedorn-Olsen, Horsens Kunstmuseum Dorthe Rasmussen, CityHorsens Gitte Østergaard, VIA Erhvervsuddannelser Gry Dinesen, Designstudie Hanne Damgård, Horsens Kommune Heidi Mølgaard, Horsens Kommune Helle Laursen, Horsens Kommune Henning H. Jensen, DGI Sydøstjylland

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.2 DELTAGERE

Henning Nørbæk, Horsens Kommune Ingvard Nørgaard, Horsens Kommune Jan Torp, Komediehuset Jannik Broz, Billedskolen Jeppe Vind, Musikstedet Jessie Mogensen, kulturudvalget Jørn Steffensen, Horsens Musikskole Karim Tounsi, studerende Karin Elbæk, RUMarkitekterne Kenni Hede, bruger Musikstedet Kim Kyed, Ungdomsskolen Lene Bjarke Skov, Horsens Kommune Lene Glyngø, Sprogcenter Midt Lene Kamilla Hansen, VisitHorsens Lene Krogh, Horsens Kommune Lene Rikke Bresson, Team Bresson Marianne Hejlsberg, Spirit Aps Martin Esbensen, Bedre Bymiljø i Horsens Mogens Svenning, arkitekt Birk & Svenning Morten Nielsen, Horsens Kommune Nikolaj Christensen, Ungdomsskolen Nikolaj Monberg, Horsens Kommune Ole Gregersen, kulturudvalget Ole Puggaard, Danmarks Industrimuseum Ole Wolf, Horsens Kommune Pia Wilmer, City Horsens og Gadeteaterfestival Robert Hansen, Designstudie Saliem H. Bader, kulturudvalget Signe Maria Schmidt, Horsens Kommune Ulla Lampe, kunstner Slottet Vibeke Holdt, Horsens Kommune Vibeke Johansen, Horsens Bibliotek HERNING Admir Muratovic, Get2sport Aksel Fyhn, Arkitec A/S Anja Harbo Voller, Erhvervsrådet Anne Andersen, KFUM spejder Anne Rasmussen, Birk Campus Anni Jeppesen, Børneskolen Bifrost Bjarne Meldgaard, Herning Fotomuseum Brian Bruhn, Fermaten Camilla Møller Petersen, Ungdomshuset Kontrast Chr. Rahbek, Lokalhistorisk Arkiv Kibæk David Hansen, Studenterhuset Birk

Doris Frederiksen, Lokalhistorisk Arkiv Herning Gagendran Sisurendran, Vores Holtbjerg Hanne Lundgren Nielsen, CHP & EA Museum Ida Mie Kjellstrøm, A New Hope Jakob Knudsen, Parkour Herning Jan Thinggaard, Café Poulsen Jann Ringtved, Herning Kommune Jens Holt, Hjemstavnshuset Arnborg Jonas , Rytmisk Musik Herning Jaan Bonde, Team Teatret Kirsten Marie Kjær, Herning Billedskole Kristine Holm Jensen, Textilforum Laura Jepsen, Herning Kommune Lena Baungaard, Lene Mikkelsen, kulturelt samråd Marianne Helstrup, Teatergruppen Mariekiks Mette Berggreen, Herning Kommune Morten Mathiasen, Herning Folkeblad Peter Albek, Egetæpper Peter Troelsen Peter Vestergaard, Kulturellen René Foshammer, Teatergruppen Replikken Rune Krøjgaard, Studerende Steen Gyldendal Olsen, El Corazon Søren Brøcker, Avila VESTJYSKE KOMMUNER [Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande] Agnethe Maagaard, Maagaard Glas Anne-Marie Helfer, forfatter og fortæller Bent Nielsen, Kongensgaard Efterskole Bente Jensen, Kunstpakhuset Berit Kiilerich, Lystbækgaard Dennis Hensel, kunstner RISKKUNSTDK Dorthe Frydendahl, Holmsland Klit Turistforening Finn Pajbjerg, Nordvestjysk Fjordkultur Flemming Jørgensen, Struer Kommune Gerd Rathje, Museet for Religiøs Kunst Gunnar Thorup, billedkunstner Hans Morten, maler af bogbus bl.a.

Ingeborg Svennevig, Lemvig Kommune Jean-Francois Thierion, keramiker Jens Chr. Jensen, billedkunstner Jens Erik Petersen, Landdistriktsrådet i Ikast-Brande Kommune

Jesper Kallesøe, digter Jette Sørensen, Ansatz Kommunikationsbureau Julie K. Olsen, LAG-koordinator, Ikast-Brande Kommune Jytte Gottlieb Turistchef, Ikast-Brande Kommune Karen Havskov Jensen, ET4U Kim Clausen, Ringkøbing-Skjern Museerne Kim Vennevold, Ungerådet og Ungdomsskolen Struer Kirsten Borre, Lemvig Musikskole Klavs Weiss, ET4U Lars Ebbensgaard, Lemvig Gymnasium Lasse Øland, Nordvestjysk Fjordkultur Linda Stenholdt Jensen, Kulturremisen Lisbeth Daugbjerg, lærer og BUKS næstfmd.

Marianne Vistisen, Lemvig Kommune Marie-Louise Birch-Jensen, Ikast-Brande Kommune Susanne Aaes, glaskunstner Søren Poulsen, Klosterlund og Vester Palsgaard Museer Thomas Borup Jensen, Skovrider i Klosterheden Tove Lauridsen, Billedskolen Tryllestaven Ulla Fløe Andersen, Ringkøbing-Skjern Kommune Ulrich Helledie, Struer Går Live KULTURRING ØSTJYLLAND [Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Samsø, Skanderborg, Odder] Alfred Borg, formand Danmarks Naturfredningsforening lokalafdeling, Favrskov Anders Baslund, Syddjurs Billedkunstråd Bent Nielsen, arkitekt Bo Jacobsen, Liv i forsamlingshusene Camilla Smidt, Væksthuset for Kunstnerspirer, Odder Carsten Langkilde, kunstner Charlotte Persson, Norddjurs Ungdomsskole Claus Frederik Sørensen, Renæssancearkæolog Gl. Estrup Daniel Skjødt, Norddjurs Ungdomsskole Egil Jørgensen, bestyrelsesmedlem Landsbysamvirket, Skanderborg Hanne Smedegård, Favrskov Landsbyråd Hans J. Pedersen, Kulturelt Samvirke, Favrskov Helle Reinholdt, Skanderborg Museum Inger Nehm, Favrskov Kommune Ingrid Lankstead, Samsø Kommune Irene Bartholin Poulsen, Sløjfen og Hadsten Bibliotek Jesper Simonsen, Skanderborg Kommune Jon Bahl, Kunstrådet Odder Kommune Julie Heebøl Clausen, Skanderborg Musikskole

Kaj Hansen, leder Naturcenter Norddjurs Karen Just, LAG Djursland Kristian Krog, Ebeltoft Kulturhus Lars Andersen, naturvejleder Favrskov Friluftsliv Lars Aastrup Jensen, Art House of Djursland Line Rothmann, Væksthuset for Kunstnerspirer, Odder Lone Bording Jensen, museumsformidler Gl. Estrup Brita Mosdal, Djursland Museum Marianne Purup, Søhøjlandets Turistforening Marie Christensen, leder Den Økologiske Have, Odder Marie Marqvard, Ulstrup Slot Mette Sandahl, Favrskov Musikskole Ole F. Olsen, kunstner Peter Hesselberg, Gammel Estrup Herregårdsmuseet Peter Jeppesen, centerleder FDF Sletten Peter Kromann-Andersen, Odder Kommune Peter Studstrup, Favrskov Kommune Pia Frandsen, Glasmuseet i Ebeltoft Poul Nørgaard Jensen, leder af Favrskov Lokalarkiver Rikke Kroier, landskabsarkitekt Norddjurs Kommune Skjold Fink, eget konsulentfirma Steen Rågård, arkitekt Thorkild Petersen, Kulturelt Samvirke/Kunstudvalget, Favrskov

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.2 DELTAGERE

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS / KUNST KUNST [Randers, Silkeborg, Viborg, Holstebro, Horsens, Herning, Vestjyske Kommuner, Kulturring Østjylland] Regionen har en stærk infrastruktur inden for kunst. På samtlige workshops fremhævede deltagerne de mange institutioner med gode rammer til formidling af kunsten. Som supplement til kunstinstitutionerne er der en række kulturhuse og der kommer stadig flere til. Disse fungerer ofte som en kombination af bibliotek, galleri, spillested, forsamlingshus m.v. og udgør dermed et kulturelt knudepunkt i lokalsamfundet. Regionen har mange udøvende kunstnere på forskelligt niveau, og der er såvel et stærkt vækstlag samt nogle flotte fyrtårne. Generelt italesættes naturen som en stor styrke i forhold til den udøvende del af kunstfeltet og særligt i landdistriktskommunerne understreges stilhed og rum til at skabe som en helt afgørende styrke.

En gennemgående svaghed er det manglende politiske fokus på og prioritering af kunstfeltet. Mange af kommunerne har forsvindende små kulturbudgetter, hvilket svækker institutionerne, men også den gødning af vækstlaget, der er nødvendig, hvis man skal opretholde fødekæden og sikre nytænkning inden for feltet. Der er alt for få fuldtidsbeskæftigede inden for kunstens verden.

Hvordan kan man så styrke kunstfeltet og skabe større synlighed på trods af knappe ressourcer? Flere nævner en fælles indgang i form af en internetportal som en mulighed. Der er også en bred erkendelse af, at samarbejde på tværs – både på tværs af kunstarter, institutioner og grænser – kan bidrage til udvikling og synliggørelse af feltet. En højere grad af international orientering anses for helt nødvendig. Vi skal hente international inspiration frem for at kopiere hinanden. Dette skal bl.a. ske ved at indgå i internationale netværk og samarbejdsprojekter. Endelig er der bred enighed om, at kunst og kultur med og af de unge skal have langt mere plads end tilfældet er i dag.

Blandt truslerne for den videre udvikling af kunsten i regionen nævnes mange steder et skisma mellem på den ene side en manglende politisk vilje ift. kunsten og forståelse af kunstens muligheder og på den anden side kunstfeltets egen mangel på gennemslagskraft – både ift. det politiske niveau og ift. medierne. I relation til den manglende synlighed i medierne nævnes også afstanden mellem centrum og periferi. I takt med at redaktionerne samles i de større byer, bliver det stadigt mere vanskeligt for kunsten i yderområderne at råbe medierne op.

Samtlige kommuner nævner talentflugt som en trussel. I regionen flygter de unge talenter til Århus og i Århus flygter talenterne videre til København eller udlandet. Der er dog enighed om, at denne flugt er helt nødvendig for de unge talenters udvikling; problemet opstår, hvis ingen af dem vender tilbage igen.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.3 KUNST

»

JEG HAR LÆST KOMMUNENS KULTURSTRATEGI. ALDRIG HAR JEG LÆST NOGET SÅ LØST. DET ER SIMPELTHEN FOR UMODIGT. [Lene Rikke Bresson]

» »

VI VIL HAVE EN PROFESSIONEL ANMELDER MED EN PERSONLIG MENING. [Per Kjærsgaard Jensen] DER SKAL ARBEJDES PÅ AT FÅ KULTUREN TYDELIGERE IND I DET STRATEGISKE ARBEJDE MED UDVIKLINGEN AF KOMMUNEN, BL.A. I RELATION TIL TURISME.

»

DER ER MANGLENDE POLITISK VIDEN OG INDSIGT OM DET LOKALE KULTURLIV OG KULTURENS VÆRDI.

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS / KULTURARV KULTURARV [Randers, Silkeborg, Viborg, Holstebro, Horsens, Herning, Vestjyske Kommuner, Kulturring Østjylland] På kulturarvsfeltet er der, som inden for kunsten, mange aktører – museer, foreninger, lokalhistoriske arkiver og frivillige. Især det stærke foreningsliv og de mange lokalhistoriske arkiver fremhæves som styrker. Mange kommuner betoner det gode samarbejde mellem de forskellige grupper – særligt fremhæves samarbejdet mellem amatører og professionelle inden for feltet.

Regionen rummer en rigdom af historiske bygninger og kulturlandskaber, som giver et godt udgangspunkt for spændende kulturarvsformidling. Der er en stor og ekspanderende viden på området, men i den forbindelse også en markant udfordring ift. formidling og videreførelse af denne viden – især i forhold til den næste generation er det en udfordring med kulturarvens lidt ”støvede image”.

Dette leder frem til svaghederne, hvor manglende formidling og innovation beskrives som et udbredt problem. Der er ikke nok midler til at løfte opgaverne og det politiske fokus på kulturarv er fraværende. Qua de mange foreninger og frivillige er en stor del af kulturarvsformidlingen uden for museerne baseret på ildsjælenes engagement. Men ildsjælene slides, og der er en stor bekymring ift om næste generation vil kunne mobilisere et tilsvarende engagement. Der er ikke tilstrækkeligt fokus på tværfaglighed og tværinstitutionelt samarbejde.

Inden for kulturarven ligger der således en stor mulighed i at fokusere på tværgående samarbejder. Det drejer sig både om samarbejde mellem institutioner og kommuner, men også politisk. Det tværgående samarbejde kan handle om udvikling af nye værktøjer og metoder til formidling, og flere steder fremhæves fælles markedsføring og information via en samlet portal som en oplagt mulighed.

Hvis formidlingen af kulturarven ikke når ud over rampen, forbliver feltet ”støvet” og lidt usynligt. Dette betyder i sidste ende tab af viden, da det vanskeliggør rekruttering. Kulturarven interesserer bare ikke de unge.

»

DER ER STADIG EN LEVENDE DIALEKT I VESTJYLLAND, SOM FÅR OS, DER FORSTÅR DEN, TIL AT SMILE OG ANDRE TIL AT UNDRES. [Ingeborg Svennevig]

» »

HVORDAN SKABER MAN STÆRKE KULTURELLE BÅND, SOM KAN GIVE PLADS TIL ANDRE? [Peter Sabroe] REKRUTTERINGEN AF FRIVILLIGE ER IKKE FREMTIDSSIKRET. DER KAN BLIVE ET PROBLEM VED GENERATIONSSKIFTET FRA NUVÆRENDE FRIVILLIGE TIL YNGRE. [Lis Tavlov]

»

SYNLIGGØR DET USYNLIGE. HVOR LÅ DEN GAMLE KIRKE FX? FORTÆL HISTORIEN DIREKTE ‘PÅ STEDET’ OG UD PÅ ALLE PLATFORME. [Ole Nielsen]

»

DER MANGLER EN STRATEGI FOR HVORDAN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE BLIVER INFORMERET OG INDDRAGET I KULTURARVEN. [Bodil Møller Knudsen]

»

INTERNETTET KAN RISIKERE AT SKABE EN SITUATION, HVOR FOLK BLIVER HJEMME VED COMPUTEREN, FORDI AL HISTORIE KAN FORMIDLES HJEMMEFRA.

»

HER ER ET MANGLENDE TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. [Iben Overgaard]

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.4

KULTURARV

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS / KREATIVE ERHVERV KREATIVE ERHVERV [Randers, Silkeborg, Viborg, Holstebro, Horsens, Herning, Vestjyske Kommuner, Kulturring Østjylland] De kreative erhverv i regionen præges af et stort og mangfoldigt vækstlag – der er rigtig mange små iværksættere. Kendetegnende for disse er en høj grad af handlekraft. Man venter ikke på evt. støtteordninger og erhvervsfremmetiltag, men går bare i gang.

De kreative erhverv har gode fysiske rammer. Der er i de senere år sket en mentalitetsændring i relation til samarbejde på tværs og indgåelse i netværk. Både kommuner og region er engagerede i udviklingen af de kreative erhverv, hvilket betegnes som en stor styrke. Mange steder nævnes naturen som en styrke i relation til at tiltrække virksomheder.

»

DET SKAL VÆRE LETTERE AT SAMARBEJDE MED POLITIKERNE; PLADS TIL AT LAVE HURTIGE PROJEKTER, SMÅ LYNSUCCESER. [Hanne Smedegård]

»

DER ER EN UKOORDINERET OG SPREDT INDSATS I FORHOLD TIL AKTØRERNE INDEN FOR DE KREATIVE ERHVERV. [Tine Eibye]

»

De kreative erhvervsaktører peger på manglende kreativt netværk/forum og manglende koordinering som en stor svaghed. Derudover peges der på talentflugt til de større byer og udlandet med deraf kommende braindrain – især i landdistrikterne. De ofte små erhvervsaktører er ikke synlige nok og mindreværdskomplekser bevirker, at visionerne tabes.

DER KAN ETABLERES ET ‘CREATORS CORNER’ I DET NEDLAGTE SLAGTERI MED DETS RUSTIKKE RAMMER.

På næsten samtlige workshops påpegede man mulighederne i kommunernes omdannelsesområder – fx havnene. De tomme grunde og gamle industribygninger udgør et potentiale ift. de kreative erhverv – især vækstlaget. Ved at stille fysiske rammer til rådighed kan man skabe nye mødesteder for de kreative erhvervsaktører – også på tværs af brancher - og dermed udfordre faggrænserne. En anden mulighed er afholdelsen af en regional talentfestival, hvor de kreative talenter spottes og viden bæres videre.

ERHVERVET MÅ IKKE SIDDE OG VENTE PÅ, AT KOMMUNEN TAGER INITIATIV OG GIVER EN POSE PENGE.

Også de kreative erhverv peger på manglende synlighed som en central trussel. Der ligger et stort potentiale hos disse aktører, men gennemslagskraften mangler.

»

[Lene Kamilla Hansen]

»

VIRKSOMHEDERNE SØGER KREATIVE LEVERANDØRER UDENBYS, HVIS DET FAGLIGE NIVEAU IKKE ER HØJT NOK. [Marianne Hejlsberg]

»

DER MANGLER OVERORDNET SAMARBEJDE INDEN FOR KREATIVE ERHVERV, FX ET WEBSITE, EN FÆLLES PLATFORM OG MERE SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV OG KOMMUNE OMKRING ØKONOMI. [Ulrich Helledie]

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.5 KREATIVE ERHVERV

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS / DEN FYSISKE BY DEN FYSISKE BY [Randers, Silkeborg, Viborg, Holstebro, Horsens, Herning] De seks kommuner, der har behandlet temaet på deres workshops, fremhæver alle den bynære natur – de grønne og blå områder - som en stor styrke. Derudover fremhæves flere steder den historiske by, de historiske bygninger og indbyggernes bevidsthed om historien som en styrke ift. byens identitet. Der ligger et stort formidlingspotentiale i det historiske perspektiv.

Flere byer fremhæver utydelighed i byrummets organisering som en stor svaghed. Byen vender ryggen til – fx til den besøgende eller til naturen – og de bedste pladser i byen bruges til parkering og handel. Det betyder også, at byen stort set er død fra lørdag kl. 13.30, når butikkerne lukker. Infrastrukturen er indrettet til biler, der dominerer bybilledet på bekostning af cyklister og gående trafikanter. Politikerne mangler mod og visioner, når det kommer til byplanlægningen og er i stedet optaget af at få rejst bautasten.

Der ligger således store muligheder, hvis man åbner byrummet op. Der skal i højere grad gives plads til midlertidige projekter – fx lysprojekter. En anden måde at åbne op på er gennem bedre formidling via inddragelse af ny teknologi og web 2.0. Parkeringspladserne skal væk fra solsiden og naturen skal i endnu højere grad drages ind i byrummet. Endelig skal vi have aktivitetsskabende kunst i byrummet, så borgerne kan interagere direkte med byen.

En trussel ift. at realisere byrummenes potentialer er manglende politisk mod – både ift. at tænke visionært og ift. at inddrage alle de relevante aktører i processen. Der skal være rum til initiativ og kreativitet, men krav om lighed bevirker, at der smøres et tyndt lag leverpostej ud over det hele.

»

VI SKAL GØRE RANDERS TIL ET LABORATORIUM FOR BYUDVIKLING. PÅ ALLE TOMTER SKAL DER OPSTILLES TELTE OG STILLADSER MED MIDLERTIDIGE AKTIVITETSMULIGHEDER INDEN FOR KULTUR, HISTORIE OG INTEGRATION.

»

VI HAR MASSER AF BYNÆR NATUR I KRAFT AF SKOVEN OG SØEN. DET GIVER OS NYE MULIGHEDER. [Henrik H.K. Jensen]

»

HISTORIEN PRÆGER BYEN OG ER SAMMEN MED ÅEN OG BYENS RUM MED TIL AT GIVE EN FÆLLES FORTÆLLING OM HOLSTEBRO SOM KULTURBY. [Søren Taaning]

»

’DEN TOMME BY’ ER EN TRUSSEL – EFTER LUKKETID, I WEEKENDERNE OG VED VIRKSOMHEDSLUKNINGER. [Esben Graugaard]

»

DER ER FOR MEGET FOKUS PÅ HUSENE OG FOR LIDT PÅ HVAD DER SKER MELLEM DEM. [Ole Wolf]

»

VI SKAL MOTIVERE TIL BYIDRÆT. VI MANGLER LEGEPLADSER I BYMIDTEN, OG VI SKAL TILLADE OVERRASKELSER. [Henning Nørbæk]

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.6 DEN FYSISKE BY

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS / MANGFOLDIGHED MANGFOLDIGHED [Randers, Silkeborg, Horsens, Herning]

»

VI MANGLER SUBKULTURER. DER SKAL VÆRE MERE PLADS TIL DEM, VI IKKE VIL SE PÅ.

[Hanne Bach Pedersen]

Som en helt afgørende styrke inden for mangfoldighed i regionen nævnes de mange foreninger og diversiteten i disse.

Især i landdistriktskommunerne står foreningslivet stærkt. Naturen er også mangfoldig – vestkysten, søhøjlandet, hede, bøgeskove, ”bjerge” og åer – grøn, blå og hvid. I denne sammenhæng ser man mangfoldighed i forhold til lokalområdernes historie og geografiske placering. Der er også en mangfoldighed af kulturinstitutioner – mange steder halter det til gengæld med plads til den ikke-institutionaliserede kultur.

Definerer man mangfoldighed ud fra et globalt perspektiv, hvor man vurderer ud fra bredere kulturelle, etniske, sproglige og religiøse parametre, er billedet knap så positivt. Under svagheder nævnes bl.a. intolerance – det mentale frirum er for småt til at mangfoldigheden for alvor kan blomstre. I de vestlige kommuner fremhæves pendlervilkåret som en barriere for mangfoldighed i befolkningssammensætningen. Der mangler nicher til det anderledes og der mangler især risikovillighed. Alt bliver så pænt og strømlinet, og der er ikke rum til de ”vilde” kulturelle udtryk. Endelig påpeges en mangel på international bevidsthed som en væsentlig svaghed.

De vestjyske kommuner fremlagde idéen om et landdistriktsuniversitet som en vej til at integrere by og land og overkomme problemet med braindrain. Et multikulturhus med plads til alle aldersgrupper og nationaliteter kan også være med til at styrke og synliggøre mangfoldigheden. Det er mangfoldigheden, der gør os rige – der er al for megen fokus på den kreative klasse. Kommunerne skal derfor prioritere risikovillige midler til det anderledes og til grænsesøgende aktiviteter. Hvis mangfoldigheden skal dyrkes, skal vi væk fra landsbymentaliteten med ”nok i os selv”. En anden trussel er præstationskultur – krav om effektivitet og målbare resultater udelukker nogle grupper fra aktiv deltagelse. Det er en trussel, hvis subkulturerne udelukkes og derfor lukker sig helt om sig selv. De politiske beslutningsprocesser skal åbnes op og der skal større fokus på de marginaliserede grupper i den videre udvikling.

»

DER BØR OPRETTES EN KOORDINATORORDNING MED MENTORER TIL HJÆLP FOR ETNISKE MINORITETER, SÅ DISSE GRUPPER KAN BLIVE EN DEL AF KULTURLIVET OSV. [Dina Dinsen]

»

DET SKABER GOD DYNAMIK OG OPMÆRKSOMHED, AT KULTURLIV, ERHVERVSVIRKSOMHEDER 0G DE MANGE FRIVILLIGE SAMARBEJDER OM ARRANGEMENTER I BYEN.

»

STIGENDE INTOLERANCE, NEGATIVE HISTORIER OG TABTE RESSOURCER BØR UNDGÅS.

»

ENSPORETHED MEDFØRER MANGEL PÅ GENSIDIG INSPIRATION. GODT AT BLIVE TVUNGET TIL MANGFOLDIGHED I STEDET TIL AT KUN AT VÆLGE ÉN KANAL (DAB-RADIO).

»

MANGFOLDIGHEDEN SKAL SYNLIGGØRES. JEG HAR EN VISION, DER HEDDER GLOBALIA. DET ER EN GLOBAL LANDSBY, SOM REPRÆSENTERER HELE VERDEN, OG SOM SKAL VÆRE ET MIDDEL TIL SYNLIGGØRELSE AF DE ETNISKE MINORITETER OG ET TRÆKPLASTER FOR MULIGE NYE TILFLYTTERE OG TURISTER. DET SKAL VÆRE ET STED I SILKEBORG, HVOR MAN KAN BESØGE HELE VERDEN MED FX STANDE OG BODER. [Michael Andersen]

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.7 MANGFOLDIGHED

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS / UNGDOM UNGDOM [Randers, Silkeborg, Viborg, Holstebro, Horsens, Herning, Vestjyske Kommuner, Kulturring Østjylland] Mange kommuner er meget optaget af dette tema, fordi det på mange måder er nøglen til fremtidsudvikling. Som udgangspunkt er der generel enighed om, at der er en stor talentmasse – et stort potentiale i de mange kulturelt sultne unge i regionen. I mange kommuner er der et rigt foreningsliv med gode rollemodeller – dog domineret af idrætsforeninger – og flere kommuner har et godt udbud af kreative skoler, hvor talentmassen kan dyrkes. De fleste kommuner fremhæver gode og alsidige uddannelsesinstitutioner som en styrke.

Mange kommuner oplever, at de unge søger væk. Det skyldes bl.a. manglende udfoldelsesmuligheder og rammer til de alternative aktiviteter. Det skyldes også, at mens mange kommuner har været meget fokuseret på børnekultur, så er der et ”hul” ift. tilbud til de 16+ årige.

Der er en skævvridning i tilbuddene mellem sport/idræt og kunst/kultur. Der er gode faciliteter til idræt, men de mange kreative talenter mangler øvelokaler. Det er en stor svaghed, at beslutningstagere og administratorer mangler indsigt i ungdomslivet og de unges kultur, og at de unge ikke i tilstrækkelig grad inddrages i beslutningsprocesserne.

Flere kommuner nævner en regional formidlingsportal specifikt målrettet de unges kulturaktiviteter som en oplagt mulighed for at synliggøre ungdomskulturen. Som supplement hertil kunne man indføre en årlig ungdomskulturfestival.

Hvis de unge for alvor skal på banen, skal vi have flere ”ja-kontorer”, hvor projekter kan gennemføres uden at drukne i bureaukratiske processer. I det hele taget var skismaet mellem manglende rammer og for veldefinerede rammer centralt for drøftelserne af ungdomskultur i regionen. Næsten samtlige kommuner efterlyste et ungdomshus, hvor de unge selv sætter dagsordenen og får lov til at prøve kræfter med forskellige projekter.

En afgørende trussel er netop ”pædagogvældet”, der tager initiativet fra de unge. Det er også en trussel, hvis man tror, at rammerne skaber indholdet og hvis man er angst for at give en del af magten fra sig. Så udfordringen er at definere rammerne så tilpas løst, at der er plads til at de unge kan udfolde deres aktiviteter. Det er også en trussel, hvis man tror at ungdomspolitik er det samme som børnepolitik. Der skal større fokus på de unges kultur, hvis man vil forhindre braindrain, især når man tager den demografiske udvikling i betragtning.

»

DE UNGE HAR EN RIGTIGT DÅRLIG DEMOKRATISK BEVIDSTHED. VED SIDSTE UNGEVALG DELTOG KUN 13 PROCENT AF EN UNGDOMSÅRGANG. [Kim Kyed]

»

DER ER MANGEL PÅ REVNER OG SPRÆKKER TIL GRÆSRODSMILJØER. DER ER MANGEL PÅ RAMMER FOR EKSPERIMENTERENDE, UFORMELLE KREATIVE VÆRKSTEDER OG UDFORDRENDE UDERUM. [Ghita Warrer]

»

DER MANGLER NOGET KOMMUNALT MOD. MAN HAR BERØRINGSANGST OVERFOR DET, DER STRITTER. MAN TØR IKKE SKABE RAMMER, HVOR DE KAN UDFOLDE SIG. [Thorkild Andreasen]

»

BYRÅDET SKAL TURDE BRUGE NOGLE PENGE PÅ TING, SOM IKKE NØDVENDIGVIS GIVER OVERSKUD PÅ BUNDLINJEN INDEN FOR 12 MDR. [Lisbeth Daugbjerg]

»

DET AT BØRN SER NOGEN, DER KAN EN MASSE PÅ NOGLE FORSKELLIGE OMRÅDER, OG AT DE FÅR SNUSET TIL NOGET ER VÆRDIFULDT, FORDI DE SENERE I LIVET FÅR SUNDE INTERESSER OG MULIGHEDER. [Vita Debel]

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.8

UNGDOM

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS / NATUR-KULTUR NATUR-KULTUR [Vestjyske Kommuner, Kulturring Østjylland] Dette tema blev drøftet af de mindre øst- og vestjyske kommuner. Der er enighed om, at god plads er en styrke både i øst og i vest. Der er fokus på benyttelse og beskyttelse af naturen – hvorvidt de to nationalparker udgør en styrke eller en svaghed i den forbindelse, var der bred uenighed om.Naturen i regionen er stor, unik og alsidig med markante forskelle mellem øst og vest. Der er mange muligheder for at benytte naturen til rekreative oplevelser. Der er mange ildsjæle, som tager initiativ til aktiviteter i naturen og mange kunstnere, der bruger naturen i deres virke.

I Vestjylland er en stor del af skovene statsejede, hvilket betyder at de er tilgængelige for alle. Og så er der ro!

En afgørende svaghed er det manglende samarbejde på tværs af kommunerne og institutionerne. Formidlingen og markedsføringen af de mange muligheder er utilstrækkelig. Det er ikke nok med en blå, rød og grøn rute. En samlet formidling ville give større synlighed og styrke feltet. Der mangler guides og andre formidlingstjenester, som brugerne kan interagere med – gerne via internettet og mobiltelefonen. Den intensiverede landbrugsdrift går ud over miljøet – især vandmiljøet. Der er i det hele taget manglende fokus på naturpleje.

Man kunne med fordel inddrage frivillige i naturpleje og formidling af naturen. I Østjylland er der et problem med tilgængelighed, fordi private lodsejere ikke vil tillade offentligheden at få adgang til deres arealer.

En mulighed for at forbedre formidlingen er at lave en naturens pendant til Kultunaut, hvor kommuner, organisationer og frivillige kan samle formidling og arrangementskalender. Man kan lave tværgående oplevelsespakker i naturen og bruge kunsten til at vise naturen på en anderledes måde. Og så skal naturen i langt højere grad ind i turistformidlingen.

Deltagerne var enige om, at vi har alt for lidt respekt for naturen - vi tager den for givet. Det betyder, at der tages for lidt medansvar, når vi benytter naturen. Det manglende medansvar gælder også for landbruget i sin nuværende form.

Blandt truslerne nævnes også svag politisk bevågenhed og manglende medindflydelse. Der er alt for langt mellem interessenter og beslutningstagere og en træghed i det politiske system. Det giver ikke flere ildsjæle, og netop ildsjælene er en af regionens store styrker.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.9 NATUR-KULTUR

»

DER MÅ ALTID VÆRE EN AFVEJNING MELLEM BENYTTELSE OG BESKYTTELSE AF NATUREN. [Rikke Kroier]

»

HER ER ET SÆRLIGT FOLKELIGT LIV, FX ER DER I LEMVIG KOMMUNE OPRETTET EN FORENINGEN TIL GLÆDEN OVER AT KORNET GROR OG ÉN TIL MARKSTENENES BEVARELSE. SÅDANNE TILTAG ER MEGET KARAKTERISTISK FOR OMRÅDET.

»

DER MANGLER PLEJE AF NATUROMRÅDER, OG RUINERNE I LANDSKABET ER SKÆMMENDE. DET KAN VI IKKE VÆRE STOLTE AF, NÅR VI GERNE VIL PROMOVERE OMRÅDET. MAN KAN SE FORFALDET I LANDSBYERNE.

»

DER ER MANGE ILDSJÆLE OG MEGEN FRIVILLIGHED OMKRING KULTUR- OG NATURLIV. DET ER DET DER BÆRER TINGENE I REGIONEN. BÅDE I FORM AF FORENINGER OG INDIVIDUELLE ILDSJÆLE, DER BRÆNDER FOR TINGENE.

»

HER ER MANGE AKTØRER INDEN FOR KULTUROMRÅDET, DER FORSØGER AT SAMLE OP EFTER AMTERNES FORSVINDEN. MEN NATUREN ER NOK DET DER HAR SAVNET AMTET MEST.