Kreative Erhverv 2 - Analyserapport by Aarhus 2017

KortlĂŚgning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

Analyserapport Del 2

Analyse udarbejdet af Konsulentfirmaet NyX for Kulturby 2017 og Region Midtjylland 2009-2010

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Indholdsfortegnelse 2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE .................................................................................... 3 2.1. KREATIV SEKTOR ..................................................................................................................................... 7 2.1.1. Segmenteringsfiltre for kreativ sektor ............................................................................................ 7 2.1.2. Virksomhedernes alder ................................................................................................................... 8 2.1.3. Virksomhedernes forretningsområder ............................................................................................ 9 2.1.4 Virksomhedsstørrelse ..................................................................................................................... 13 2.1.5. Hvordan er det gået med økonomien og beskæftigelsen de seneste 3 år? .................................. 15 2.1.6. Benchmark gruppe – ”Vækstgruppen” ......................................................................................... 16 2.1.7. Behov for styrkelse af virksomhedernes interne forretningsmæssige fundament? ..................... 17 2.1.8. Behov for kompetenceudvikling .................................................................................................... 19 2.1.9. Vægtning af ny viden / nye kompetencer som fremtidigt indsatsområde ................................... 23 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE ............................................................................................ 24 2.2.1. Segmenteringsfiltre for Mode‐ og livsstilsvirksomhederne .......................................................... 24 2.2.2 Grundlæggende virksomhedskarakteristika ................................................................................... 26 2.2.3. Hvordan er det gået med økonomien og beskæftigelsen de seneste 3 år? .................................. 29 2.2.4. Benchmark gruppe – ”Vækstgruppen” ......................................................................................... 31 2.2.5. Behov for styrkelse af virksomhedernes interne forretningsmæssige fundament? ..................... 31 2.2.6. Behov for kompetenceudvikling .................................................................................................... 34 2.2.7. Vægtning af ny viden / nye kompetencer som fremtidigt indsatsområde ................................... 37 3. TEMAER ....................................................................................................................................................... 39 3.1. SAMARBEJDE ........................................................................................................................................ 39 3.1.1. Resumé .......................................................................................................................................... 39 3.1.2. Virksomhedernes samarbejdspartnere ......................................................................................... 41 3.1.3. Virksomhedernes formål med samarbejde ................................................................................... 46 3.1.4. Samarbejdspartneres geografiske lokalisering .............................................................................. 52 3.1.5. Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt ............................................................................... 55 3.1.6. Barrierer ........................................................................................................................................ 58 3.1.7. Samarbejdspotentialer .................................................................................................................. 60 3.2. NETVÆRK .............................................................................................................................................. 63 3.2.1. Resumé .......................................................................................................................................... 63 3.2.2. Udbredelsen af forskellige former for netværksaktiviteter .......................................................... 67

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

3.2.3. Virksomhedernes formål med netværksdeltagelse ...................................................................... 73 3.2.4. Virksomhedernes udbytte af netværksdeltagelsen ...................................................................... 77 3.2.5. Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt ............................................................................... 84 3.2.6. Barrierer / Udviklingsbegrænsninger ............................................................................................ 86 3.2.7. Potentialer – behov for udvikling af forskellige rammebetingelser .............................................. 87 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING ................................................................ 92 3.3.1. Resumé .......................................................................................................................................... 92 3.3.2. Kreativ sektor ................................................................................................................................. 93 3.3.3. Mode‐ og livsstilsvirksomhederne ............................................................................................... 109 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING ........................................................................... 119 3.4.1. Resumé ........................................................................................................................................ 119 3.4.2. Kreativ sektor ............................................................................................................................... 122 3.4.3. Mode‐ og livsstilsvirksomhederne ............................................................................................... 138 3.5. VEDVARENDE IVÆRKSÆTTERVILKÅR – ”EN VERDEN AF SMÅ VIRKSOMHEDER” ............................... 151 3.5.1. Kreative iværksættere i Region Midtjylland og Århus ................................................................. 152 3.5.2. Iværksætteres og små virksomheders behov .............................................................................. 156 3.6. RAMMEBETINGELSER ......................................................................................................................... 159 3.6.1. Styrkelse af viden og kompetencer ............................................................................................. 159 3.6.2. Virksomhedsrådgivning ............................................................................................................... 167 3.6.3. Behov for centraliseret formidling af arbejdskraft ...................................................................... 178 3.6.4. Behov for styrkelse af netværksrelationer og udbygning af samarbejdsrelationer .................... 179 3.6.5. Fysiske rammer ............................................................................................................................ 185 3.6.6. Offentlig indkøbspolitik ............................................................................................................... 188

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE

Resumé: Forretningsområder: Virksomhederne i de kreative brancher er generelt aktive på mere end ét hovedforretningsområde, og når det gælder virksomhedernes faktiske aktivitet, fylder navnlig Kommunikationsdesign/grafisk design, indret‐ ningsdesign, nye medier og medierådgivning relativt set langt mere i det samlede billede, end det afspejles i den formelle branchekodning af virksomhederne. Eksempelvis er der kun 14 % af virksomhederne, der er registreret som grafisk design virksomheder, men i praksis er det mere end 3 gange så mange af virksomhederne, som betragter dette som et af deres hoved‐ forretningsområder. Dette hænger navnlig sammen med at næsten ¾ af reklamebureauerne angiver at ha‐ ve grafisk design som et af deres hovedforretningsområder. Tilsvarende billede gælder for indretningsdesign, hvilket hænger sammen med, at næsten en tredjedel af arkitektvirksomhederne angiver at have dette som et af deres hovedforretningsområder. I lyset af at ikke mindst produktdesign og grafisk design brancherne er karakteriseret ved en stor overvægt af meget små virksomheder, er det relevant at stille spørgsmålet: Evner virksomhederne i praksis at favne både i bredden og i dybden – både at være specialiserede og samtidig tilbyde en bred vifte af ydelser? Deltidsansatte og fast tilknyttede freelancere De kreative virksomheder genererer beskæftigelse i et omfang, som rækker et godt stykke ud over antallet af fuldtidsansatte medarbejdere. Gennemsnitligt har næsten 1/5 af virksomhederne i kreativ sektor mellem 1 og 4 deltidsansatte. Kun 10 % af de mindste virksomheder har deltidsansatte, mens dette gælder for 45 % af virksomhederne med 5 eller flere fuldtidsansatte. Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne har 1/3 af virksomhederne mellem 1 og 4 deltidsansatte. Andelen af virksomheder med over 4 deltidsansatte stiger klart med virksomhedsstørrelsen. Mens det i kreativ sektor kun er 4 % af virksomheder med 5 eller flere fuldtidsansatte, som har mere end 4 deltidsansatte, så er deltidsansatte i større mængder væsentligt mere udbredt blandt mode‐ og livsstilsvirk‐ somhederne. Her er det 33 % af virksomheder med 5‐19 ansatte og 43 % af virksomhederne med 20 eller flere fuldtidsansatte, som har flere end 4 deltidsansatte.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Udvikling i økonomien siden 1/1 2007 Godt 1/3 af virksomhederne angiver, at den økonomiske udvikling har været meget god eller god, mens halvdelen svarer at den havde været acceptabel og godt 1/10 vurderer, at den havde været dårlig. Dette gør sig gældende for såvel kreativ sektor som mode‐ og livsstilsvirksomhederne. I kreativ sektor er andelen af virksomheder med en meget god eller god udvikling i økonomien størst blandt virksomheder med 5 – 19 ansatte (41 %). Kun 6 % af virksomhederne i denne kategori har haft en negativ udvikling de seneste år mod 12 % af virksomheder med ingen eller kun 1 fuldtidsansat medarbej‐ der. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der til gengæld stor branchevariation. Indenfor Møbler og Interiør er det 63 % af detailvirksomhederne, som har haft en meget god eller god udvikling i økonomien, mod kun 19 % af fremstillings‐/engrosvirksomhederne. Indenfor Beklædning og Accessories er andelen af virksomheder med en positiv udvikling i økonomien der‐ imod gennemsnitlig og stort set den samme for fremstillings‐/engrosvirksomhederne (34 %) og detailvirk‐ somhederne (33 %). Behov for styrkelse af virksomhedernes interne forretningsmæssige fundament Overordnet set er det kun 9 % af virksomhederne i kreativ sektor, som har en professionel bestyrelse. Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der dobbelt så mange. Andelen af virksomheder indenfor kreativ sektor, som har en professionel bestyrelse er stigende med virk‐ somhedsstørrelse. Mens det kun er 2 % af virksomheder med ingen eller 1 fuldtidsansat, som har en pro‐ fessionel bestyrelse, gælder det 50 % af virksomhederne med 10 eller flere ansatte. Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der klare forskelle branchegrupperne imellem. Således gør fremstillings‐/ engrosvirksomhederne i højere grad brug af en professionel bestyrelse. Indenfor Beklædning og Accessories gælder det 28 % og indenfor Møbler og Interiør 31 % af virksomhederne. Blandt detailvirk‐ somhederne gælder det derimod kun 7 % indenfor Beklædning og Accessories og 6 % indenfor Møbler og Interiør. For såvel kreativ sektor som for mode‐ og livsstilsvirksomhederne er det karakteristisk, at andelen for iværksættere er markant lavere end for etablerede virksomheder.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft I kreativ sektor stiger andelen af virksomheder, som angiver, at besvær med at skaffe kvalificeret arbejds‐ kraft i høj eller nogen grad udgør en begrænsning for virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder, med virksomhedsstørrelse: 0‐1 ansat 8 % 2‐19 ansatte 19 % 20 eller flere 40 % For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er andelen mere konstant omkring et gennemsnit på 15 %. Behov for kompetenceudvikling Interessant er det, at kun 25 % af virksomhederne i kreativ sektor mener, at behov for kompetenceudvik‐ ling udgør i høj eller nogen grad udgør en begrænsning for virksomhedens udviklingsmuligheder, samt at 24 % slet ikke anser dette for at være en udviklingsbarriere. Også på dette punkt viser der sig at være en størrelsesrelateret variation i besvarelserne: 0‐4 ansatte 5‐19 ansatte 20 eller flere

I høj / nogen grad 24 % 32 % 50 %

Slet Ikke 26 % 14 % 0 %

Dette rejser uundgåeligt spørgsmålet, om navnlig de mindre virksomheder har en realistisk vurdering af, hvad der skal til for at opnå større konkurrencedygtighed. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er udgangspunktet det samme. 21 % mener, at behov for kompeten‐ ceudvikling i større grad udgør en begrænsning for virksomhedens udviklingsmuligheder, og 30 % mener slet ikke, at dette er tilfældet. Mens andelen af virksomheder i kreativ sektor, som anser kompetenceman‐ gel for at være en udviklingsbarriere, stiger i takt med øget virksomhedsstørrelse, gør det modsatte sig gældende for mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Hvor er der et væsentligt behov for kompetenceudvikling? Når virksomhederne imidlertid mere konkret blev spurgt om, på hvilke områder de oplever at have et væ‐ sentligt behov for kompetenceudvikling, tegner der sig et noget andet billede. I kreativ sektor er der navnlig stor efterspørgsel efter flere fagspecifikke og ny teknologi relaterede kompe‐ tencer. I begge tilfælde gælder det næsten halvdelen af virksomhederne. Dernæst kommer markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer samt forretningskompetencer mere generelt. Knap 1/3 af virksomhederne har peget på disse to former for kompetencer. Knap 1/4 af virksomhederne peger på samarbejds‐ og videndelingskompetencer som et udviklingsområde.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Endelig er det kun 1/6 af virksomhederne som oplever behov for udvikling af deres innovationskompeten‐ cer. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der navnlig efterspørgsel efter markeds‐ og salgsrelaterede kom‐ petencer (41 %), forretningskompetencer (27 %) og designkompetencer (22 %). Kun omkring 10 % efterlyser kompetenceudvikling inden for ny teknologi, innovation og samarbejds‐ og videndeling. Vækstgruppen I kreativ sektor adskiller Vækstgruppen sig fra Øvrige gruppen, hvad angår andelen af virksomheder, som vurderer, at der er væsentligt behov for udvikling af de forretningsmæssige kompetencer. Forretningsmæssige kompetencer

Vækstgruppen

Øvrige

44 %

29 %

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

2.1. KREATIV SEKTOR På baggrund af data fra den web‐baserede spørgeskemaundersøgelse er det muligt at tegne et mere nuan‐ ceret billede af virksomhederne indenfor det vi herefter under ét vil betegne kreativ sektor ‐ med under‐ stregning af at der heri ikke ligger andet end behovet for formidlingsmæssig forenkling. I rapportens Del 1 Afsnit 1.2 Afgrænsning af kortlægningsfeltet er der redegjort for, hvad denne samlebetegnelse omfatter.1 I Afsnit 3 i denne del af rapporten behandles de fem tværgående hovedtemaer: samarbejde, netværk, innovation/vidensourcing, kunder/markeder og rammebetingelser. I den forbindelse er der i analysen af datagrundlaget anvendt en række segmenteringsfiltre. 2.1.1. Segmenteringsfiltre for kreativ sektor Virksomhedsalder Hvad angår virksomhedernes alder opereres der med to grupper:  

Iværksættervirksomheder: virksomheder, som er etableret 1/1 2007 eller senere Etablerede virksomheder: virksomheder, som er etableret før 1/1 2007

Virksomhedernes branchekodning Hvad angår virksomhedernes forretningsområde følger segmenteringen virksomhedernes formelle bran‐ chekode. Dette for at sikre overensstemmelse med såvel det CVR‐register baserede øjebliksbillede af virk‐ somhedsbasens kerne2 som de ligeledes branchekodebaserede statistisk genererede erhvervsøkonomiske nøgletal for denne.3 Kun de seks kreative hovedbrancher, som i deres helhed er omfattet af undersøgelsen, indgår i segmente‐ ringer af datamaterialet på grundlag af branchekodning. Undtagelse er i et vist omfang gjort for Nye Medier. Ganske vist gælder det for denne gruppe som for de øvrige i den supplerende virksomhedsbase for kreativ sektor, at den kun indeholder et begrænset antal re‐ spondenter. Resultaterne for denne gruppe er imidlertid på flere punkter så markant afvigende fra gen‐ nemsnittet for de seks kreative hovedbrancher, at det i et vist omfang er fundet relevant at nævne dem. Det afgørende er, at tallene for Nye Medier opfattes indikativt, dvs. at der i det enkelte tilfælde ikke lægges for stor vægt på tallenes præcise størrelse.

I rapportens Del 4 Afsnit 5.1.1. præsenteres virksomhedsbasen for kreativ sektor i tal, og der redegøres endvidere for spørgeskemaundersøgelsens svarprocenter og repræsentativitet. 2 Se rapportens Del 3 Afsnit 4.1 3 Se rapportens Del 3 Afsnit 4.2. – 4.10

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Virksomhedernes geografiske placering Hvad angår virksomhedernes geografiske placering er regionen i forbindelse med dataanalysen blevet ind‐ delt i fire geografiske delområder.    

Århus Kommune Kulturring Østjylland: Favrskov, Skanderborg, Odder, Samsø, Syddjurs og Norddjurs kommuner Kulturbyerne: Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg Vestkommunerne: Ikast‐Brande, Lemvig, Ringkøbing‐Skjern, Skive, Struer.4

Virksomhedsstørrelse Virksomhedernes inddeling i forskellige størrelseskategorier er baseret på virksomhedernes egne oplysnin‐ ger vedrørende antal fuldtidsansatte medarbejdere. Af hensyn til i videst muligt omfang at kunne sætte spørgeskemaundersøgelsens resultater i relation til det CVR‐baserede øjebliksbillede af virksomhedsbasens kerne5, er størrelsesintervallerne fastlagt i overensstemmelse med den i CVR‐registeret anvendte inddeling. I det følgende samt i behandlingen af de tværgående temaer i Afsnit 3 er resultaterne af segmenteringen inddraget i præsentationen i det omfang, der viste sig at være signifikante forskelle mellem forskellige segmenter. 2.1.2. Virksomhedernes alder Virksomhederne fordeler sig på henholdsvis iværksættere og etablerede som følger:

Antal Iværksættervirksomheder 171 Etablerede virksomheder 351 I alt kreativ sektor 522

Andel i % 32,8 % 67,2 % 100,0 %

Virksomhederne blev spurgt, om ejeren er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Mens dette er tilfældet for 80 % af de etablerede virksomheder, gælder det kun for 60 % af iværksætterne.

Besvarelserne fra Hedensted kommune er som følge af deres begrænsede antal – 4 virksomheder ‐ medtaget i den‐ ne kategori. 5 Rapportens Del 3 Afsnit 4.1.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

2.1.3. Virksomhedernes forretningsområder Branchekodningen baserer sig på virksomhedernes primære forretningsområde. Mange af virksomhederne er imidlertid aktive på mere end ét forretningsområde. Det er således særdeles relevant at se på, hvordan virksomhedernes faktiske aktivitet forholder sig til deres formelle branchemæssige kategorisering. Tager man udgangspunkt i branchekodningen, får man følgende fordeling: Kreativ sektor Virksomhedernes fordeling på det formelle primære forretningsområde (branchekoden) Reklamebureauvirksomhed 25,9 % Arkitektvirksomhed 22,4 % Industrielt design/Produktdesign (inkl. modedesign) 17,2 % Kommunikationsdesign og grafisk design 13,8 % PR og Kommunikationsrådgivning 9,2 % Indretningsarkitekter og rumdesign 5,6 % Reklamefilm og –foto 2,9 % Nye Medier 1,9 % Medierådgivning, reklameplads i medier 0,8 % TOTAL 100 % Når virksomhederne bliver bedt om at angive deres maksimalt tre væsentligste forretningsområder, får man imidlertid følgende fordeling: Andel af virksomhederne, der angiver at have hovedforretningsområde indenfor: Grafisk design/kommunikationsdesign 45,4 % Reklamedesign/planlægning af reklamekampagner 30,7 % Industrielt design/produktdesign (inkl. modedesign) 23,9 % Arkitektvirksomhed (bygninger el. landskab) 23,6 % PR og Kommunikationsrådgivning 15,7 % Indretningsarkitekter og rumdesign 15,1 % Nye Medier 14,0 % Reklamefilm/‐foto 5,7 % Medierådgivning, reklameplads i medier 5,4 % TOTAL 179,5 % Som det fremgår, er virksomhederne gennemsnitligt set aktive på 1,8 hovedforretningsområder, og når det gælder virksomhedernes reelle aktivitet, fylder navnlig Kommunikationsdesign/grafisk design, indretnings‐

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

design, nye medier og medierådgivning relativt set langt mere i det samlede billede, end det afspejles i den formelle branchekodning af virksomhederne. Mens det således kun er ca. 14 % af virksomhederne, der er registreret under branchekoden for grafisk de‐ sign er det i praksis mere end tre gange så mange af virksomhederne, som betragter dette som et af deres hovedforretningsområder. Dette hænger navnlig sammen med, at næsten ¾ af reklamebureauerne angiver at have dette som et af deres hovedforretningsområder. Tilsvarende gælder for indretningsdesign, hvilket hænger sammen med, at næsten en tredjedel af arkitekt‐ virksomhederne angiver at have dette som et af deres hovedforretningsområder, jf. brancheoversigterne nedenfor. Ligeledes illustrerer oversigten den igangværende brancheglidning indenfor Nye Medier, som er blevet fremhævet i blandt andet en rapport om området udarbejdet af DAMVAD6. Kun knap 2 % af virksomheder‐ ne er formelt registreret indenfor IT‐relaterede branchekoder, men i praksis er det 7 gange så mange af virksomhederne, der har Nye Medier som et hovedforretningsområde. Som det ses af brancheoversigterne nedenfor, gælder det eksempelvis 1/5 af reklamebureauerne. Herudover viser besvarelserne generelt, at der – undtagen når det gælder arkitektvirksomhed – reelt er langt flere virksomheder, som er aktive inden‐ for de til branchekoderne knyttede forretningsområder, end et CVR‐ eller statistisk baseret billede er i stand til at afspejle. Virksomhedsalder og forretningsområde Blandt iværksættervirksomhederne er der en overrepræsentation af følgende forretningsområder i forhold til billedet for allerede etablerede virksomheder: Andel af virksomheder, som angiver at have hovedforretningsområde indenfor: Mode – beklædning/accessories Medierådgivning PR og Kommunikation

Iværksættere Etablerede virksomheder 10,5 % 8,2 % 22,8 %

3,4 % 4,0 % 12,3 %

Branchevariation – de enkelte branchers forretningsområder Besvarelserne for virksomhederne indenfor hver af de seks kreative hovedbrancher viser, at navnlig design‐ virksomhederne er meget diversificerede, mens PR og Kommunikationsvirksomhederne omvendt gennem‐ snitligt holder sig til et primært hovedforretningsområde. 6

Analyse af erhvervet film og nye medier i Region Midtjylland og Region Nordjylland, DAMVAD november 2008

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

I det følgende er kun medtaget forretningsområder, som spiller en hovedrolle for mere end 5 % af virksom‐ hederne. Arkitektvirksomhederne ‐ andel som har hovedforretningsområde indenfor: Arkitektvirksomhed – bygninger 76,9 % Arkitektvirksomhed – landskab /haver 34,2 % Indretningsarkitektvirksomhed/rumdesign 29,9 % Industrielt design/produktdesign (ekskl. modedesign) 15,4 % Kommunikationsdesign/grafisk design 9,4 % TOTAL 165,8 % Produktdesignvirksomhederne – andel som har et hovedforretningsområde indenfor: Kommunikationsdesign/grafisk design 41,1 % Industrielt design/produktdesign (ekskl. mode) 34,4 % Design af møbler/belysning/interiør 33,3 % Design af beklædning/accessories 21,1 % Indretningsdesign 13,3 % Nye Medier 10,0 % Strategisk Design 7,8 % Reklamedesign, planlægning af reklamekampagner, markedsføring 7,8 % TOTAL 168,8 % Grafisk design virksomhederne – andel som har hovedforretningsområde indenfor: Kommunikationsdesign/grafisk design 88,9 % Reklamedesign/ planlægning af reklamekampagner, markedsføring 43,1 % Nye Medier 20,8 % PR og Kommunikationsrådgivning 9,7 % Indretningsdesign 6,9 % Design Møbler/belysning/interiør 6,9 % Design beklædning/accessories 6,9 % Industrielt design/produktdesign i øvrigt 5,6 % TOTAL 181,9 %

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Indretningsarkitekter og rumdesign – andel som har hovedforretningsområde indenfor: Indretningsdesign 82,8 % Design møbler/belysning/ interiør 37,9 % Arkitektvirksomhed (bygninger) 20,7 % Kommunikationsdesign / grafisk design 17,2 % Industrielt design / produktdesign (ekskl. mode) 17,2 % Design beklædning/accessories 10,3 % Strategisk design 10,3 % TOTAL 196,4 % Reklamebureauerne – andel som har hovedforretningsområde indenfor: Reklamedesign/ planlægning af reklamekampagner, markedsføring 76,3 % Kommunikationsdesign/ grafisk design 74,8 % PR og Kommunikationsrådgivning 29,6 % Nye Medier 20,7 % Medierådgivning/ reklameplads i medier 11,1 % Reklamefilm/‐foto 8,1 % Strategisk design 5,9 % TOTAL 226,5 % PR og Kommunikationsvirksomheder – andel som har hovedforretningsområde indenfor: PR og Kommunikationsrådgivning Reklamedesign/planlægning af reklamekampagner, markedsføring Kommunikationsdesign / grafisk design Nye Medier Medierådgivning/ reklameplads i medier TOTAL

56,3 % 20,8 % 14,6 % 12,5 % 10,4 % 114,6 %

I lyset af at der ikke mindst indenfor produktdesign og grafisk design brancherne er så stor en overvægt af meget små virksomheder, kan man med rette stille spørgsmålet: Evner virksomhederne i praksis at favne både i bredden og i dybden – både at være specialiserede og samtidig tilbyde en bred vifte af ydelser?

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

2.1.4 Virksomhedsstørrelse Antallet af fuldtidsansatte Tabellen nedenfor viser virksomhedernes fordeling på virksomhedsstørrelse (antal fuldtidsansatte), dels samlet set, dels for fire geografiske delområder. Virksomhedernes størrelsesmæssige fordeling – antal fuldtidsansatte 0‐1 2‐4 5‐9 10‐19 20+

Alle

66 % 14 % 8 % 4 % 2 %

Århus Kulturringen 63 % 14 % 10 % 5 % 3 %

76 % 15 % 1 % 0 % 0 %

Kulturbyerne Vestkommunerne 67 % 11 % 9 % 5 % 1 %

56 % 22 % 12 % 2 % 2 %

Fuldtidsansatte ‐ geografisk variation Kulturringens kommuner adskiller sig fra de øvrige områder ved at være repræsenteret med en relativt større andel af helt små virksomheder med ingen eller kun 1 fuldtidsansat – mere end ¾ af respondenterne i dette geografiske område. Til gengæld er der ingen virksomheder med 10 eller flere fuldtidsansatte. Vestkommunerne er kendetegnet ved at have en relativt mindre andel af helt små virksomheder og til gen‐ gæld en større andel af virksomheder med mellem 2 og 9 fuldtidsansatte. Århus Kommune har den største andel af virksomheder med 10 eller flere fuldtidsansatte. Fuldtidsansatte ‐ virksomhedsalder Næppe overraskende er andelen af virksomheder med 0 fuldtidsansatte markant større blandt iværksæt‐ tervirksomhederne end blandt de etablerede virksomheder (54 % sammenholdt med 33 % af etablerede). Til gengæld er der langt færre virksomheder med 5 eller flere fuldtidsansatte (1,2 % mod 21 % af etablere‐ de). Noget mere overraskende er det, at andelen af virksomheder med 1‐4 fuldtidsansatte stort set er den samme for iværksættere som for etablerede. Antallet af deltidsansatte Virksomhedernes besvarelser viser imidlertid, at de genererer beskæftigelse i et omfang, som rækker et godt stykke ud over antallet af fuldtidsansatte medarbejdere. Nedenstående tabel giver en oversigt over andelen af virksomheder indenfor de forskellige størrelseskate‐ gorier, som beskæftiger henholdsvis mellem 1 og 4 deltidsansatte og mere end 4 deltidsansatte.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Gennemsnitligt har næsten 1/5 af virksomhederne mellem 1 og 4 deltidsansatte. Andelen af virksomheder med deltidsansatte stiger klart med virksomhedsstørrelsen. Kun 10 % af de mindste virksomheder har del‐ tidsansatte, mens dette gælder for godt 40 % af virksomheder med 5 eller flere fuldtidsansatte. Andel af virksomheder med deltidsansatte Virksomhedsstørrelse 0‐1 ansat 2‐4 ansatte 5 eller flere ansatte I alt

Andel som har 1‐4 deltidsansatte

Andel som har > 4 deltidsansatte

10 % 26 % 41 % 19 %

0 % 0 % 4 % 1 %

Antallet af fast tilknyttede freelancere Mens andelen af virksomheder, som har flere end 4 fast tilknyttede freelancere klart stiger med virksom‐ hedsstørrelsen, er billedet for så vidt angår andelen af virksomheder med mellem 1 og 4 fast tilknyttede freelancere ikke i samme grad størrelsesafhængigt. Det generelle billede er, at 33 % af virksomhederne i et eller andet omfang udvider deres organisation med fast tilknyttede freelancere – varierende fra 28 % af de mindste virksomheder til 46 % af virksomheder med 5 eller flere ansatte. Andel af virksomheder med fast tilknyttede freelancere Virksomhedsstørrelse Andel som har Andel som har 1‐4 freelancere > 4 freelancere 0 el 1 ansat 24 % 4 % 2‐4 ansatte 38 % 6 % 5 eller flere ansatte 35 % 11 % I alt 28 % 5 % Når udgangspunkt tages i den samlede beskæftigelse – såvel fuldtids‐ som deltidsansatte og freelance medarbejdere – er konklusionen således, at den reelle størrelsesforskel mellem virksomhederne stiger me‐ re end de formelle størrelsesintervaller afspejler. Særligt vedrørende iværksættere Interessant er det, at mens andelen af iværksættervirksomheder, som har 5 eller flere fast tilknyttede free‐ lancere er betydeligt lavere end for etablerede (3 % sammenholdt med 11 %), er andelen af virksomheder, som har 1‐4 fast tilknyttede freelancere stort set den samme for iværksættere og etablerede (henholdsvis 27 % og 28,5 %)

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

2.1.5. Hvordan er det gået med økonomien og beskæftigelsen de seneste 3 år? Udvikling i økonomien siden 1/1 2007 Virksomhederne blev bedt om at vurdere udviklingen i deres økonomi de seneste 3 år. Godt 1/3 (35 %) fandt, at denne havde været meget god eller god, ca. halvdelen (48 %) at den havde været acceptabel og godt 1/10 (11 %) vurderede, at den havde været dårlig. Branchevariation Der er imidlertid forskelle brancherne imellem. Mens det er 50 % af PR og Kommunikations‐ virksomhederne, som har haft en meget god eller god udvikling i økonomien, gælder det kun for 28 % af virksomhederne i indretningsdesignbranchen. Her er der relativt flere end gennemsnitligt (14 %), som har haft en dårlig udvikling i økonomien. Reklamebureaubranchen skiller sig omvendt ud ved at have relativt få virksomheder (4 %), hvis økonomi har udviklet sig dårligt de seneste år. Virksomhedsstørrelsens betydning Når det gælder virksomhedsstørrelse er andelen af virksomheder med en meget god eller god udvikling i økonomien størst blandt virksomheder med 5 – 19 ansatte (41 %). Kun 6 % af virksomhederne i denne ka‐ tegori har haft en negativ udvikling de seneste år mod 12 % af virksomheder med ingen eller kun 1 fuldtids‐ ansat medarbejder. Virksomhedsalderens betydning Bemærkelsesværdigt er, at svarfordelingen for iværksætterne – virksomheder som er etableret indenfor de seneste 3 år – er næsten fuldstændigt sammenfaldende med billedet for etablerede virksomheder. Udvikling i beskæftigelsen siden 1/1 2007 Virksomhederne blev også bedt om at oplyse, om antallet af beskæftigede i virksomheden er steget, faldet eller har været uændret over de seneste 3 år. Knap 2/3 (63 %) har haft uændret beskæftigelse, godt 1/5 (21 %) af virksomhederne har øget antallet af be‐ skæftigede og knap 1/10 (9 %) har reduceret antallet af beskæftigede i virksomheden. Branchevariation Mest fremad er det gået indenfor Kommunikation i bred forstand (reklamebureauerne, PR og kommunika‐ tionsvirksomhederne, grafisk design og Nye Medier), hvor det gennemgående er ca. 26 % af virksomheder‐ ne, som har oplevet stigende beskæftigelse – mod gennemsnitligt 15 % for arkitektvirksomhederne, indret‐ ningsdesign og produktdesign. Den store andel af virksomheder med ingen eller kun 1 ansat har selvsagt en stor indflydelse på svarforde‐ lingen. Ser man bort fra disse virksomheder, stiger andelen af virksomheder, som angiver, at de har haft vækst i beskæftigelsen til omkring 40 % ‐ vel at mærke i alle størrelseskategorier.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Geografisk variation Også rent geografisk er der forskelle. I Århus og området ”Vestkommunerne” er det ca. 27 % af virksomhe‐ derne, som har haft beskæftigelsesfremgang mod henholdsvis 13 % og 16 % i Kulturbyerne og Kulturringen. 2.1.6. Benchmark gruppe – ”Vækstgruppen” Som en af flere metoder i analysen af det omfattende datamateriale blev der ‐ med de to ovenfor behand‐ lede spørgsmål som filter ‐ etableret en benchmark gruppe af virksomheder, hvis besvarelser af spørge‐ skemaet i de tematiske afsnit på flere punkter vil blive anvendt som målestok for sammenligning, vurdering og perspektivering. Denne benchmark gruppe består af virksomheder, som i deres besvarelse af spørgeskemaet har angivet, at de siden 1/1 2007 har haft vækst, såvel økonomisk som i antal ansatte. Anvendelsen af begge disse måle‐ punkter har baggrund i Erhvervs‐ og byggestyrelsens definition af en vækstvirksomhed, som hviler på op‐ fyldelse af et sådant dobbelt kriterium. Det er ikke muligt at fastlægge, om benchmark virksomhederne falder ind under Erhvervs‐ og byggestyrel‐ sens definition, idet de af Erhvervs‐ og byggestyrelsen opstillede kriterier specifikt kræver, at virksomheden har opnået en gennemsnitlig vækst i antal ansatte og omsætning på mindst 60 pct. fra etableringsåret og 5 år frem. Kortlægningens formål har imidlertid ikke været at udpege vækstvirksomheder i overensstemmelse med formelle definitioner men at opnå større indsigt i, hvilke potentialer de kreative erhverv rummer, hvilke barrierer der er for realisering af disse potentialer, samt hvorledes de bedst overvindes. I så henseende er virksomheder, der i løbet af de seneste tre år har haft økonomisk fremgang og ansat flere medarbejdere, en relevant benchmark gruppe – i nogle sammenhænge. Benchmark gruppen, herefter betegnet ”Vækstgruppen”, er derfor anvendt selektivt, dvs. hvor det er ble‐ vet vurderet at være relevant med henblik på at belyse og perspektivere nærmere bestemte forhold og problemstillinger. Vækstgruppen i analysen af kreativ sektor består af i alt 62 virksomheder: 24 virksomheder, som har svaret, at den økonomiske udvikling siden 1/1 2007 har været Meget god (MG) samt at antallet af ansatte er øget i perioden. 38 virksomheder, som har svaret, at den økonomiske udvikling siden 1/1 2007 har været God (G) samt at antallet af ansatte er øget i perioden.7 Gruppen af virksomheder, som har svaret, at de har haft en acceptabel eller en dårlig økonomisk udvikling, eller at deres medarbejderantal er uændret eller faldet i perioden, betegnes Øvrige. Øvrige gruppen i ana‐ lysen af kreativ sektor består af 426 virksomheder. 7

I grafiske fremstillinger er også brugt forkortelsen MG/G

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Det er vigtigt at påpege, at enkeltmandsvirksomheder med 0 ansatte er underrepræsenteret i Vækstgrup‐ pen, og at der omvendt er relativt flere virksomheder i denne gruppe, som har 2 eller flere ansatte. Som det vil blive synliggjort i det følgende, er der på mange punkter et sammenfald mellem de forskelle i svarprofi‐ ler man får, når man segmenterer besvarelserne gennem henholdsvis et Vækstgruppe filter og efter virk‐ somhedsstørrelse. Dermed aktualiseres spørgsmålet om årsagssammenhænge. Eksempelvis i relation til be‐ tydningen af at have en professionel bestyrelse: I hvor høj grad har henholdsvis virksomhedens størrelse og/eller eksistensen af en professionel bestyrelse været udslagsgivende for den positive økonomiske udvik‐ ling i økonomi og beskæftigelse? Eller stærkt simplificeret: Bliver man større, fordi man har en professionel bestyrelse eller får man en professionel bestyrelse, når man er blevet større? Mest sandsynligt rummer det nuancerede svar elementer af begge, hvortil kommer en mængde andre årsagsfaktorer. Det afgørende er imidlertid, at hvor MG/G filteret er blevet fremhævet som relevant, er forskellene i svarprofiler så markan‐ te, at den størrelsesmæssigt forskellige sammensætning af Vækstgruppen og Øvrige gruppen ikke alene er tilstrækkelig til at give udslaget. 2.1.7. Behov for styrkelse af virksomhedernes interne forretningsmæssige fundament? Andel af virksomheder, som har en professionel bestyrelse Overordnet set er det kun 8,6 % af virksomhederne, som har en professionel bestyrelse. På dette punkt er der ingen markante forskelle brancherne imellem. Derimod er andelen for iværksættere (ca. 2 %) langt lavere end for etablerede virksomheder (12 %) Ser man på virksomhederne i Vækstgruppen, stiger andelen af virksomheder med en professionel bestyrel‐ se imidlertid til 19,4 %, mens den i Øvrige gruppen er nede på 6,6 %. Sammenhængende hermed er andelen af virksomheder, som har en professionel bestyrelse, stigende med virksomhedsstørrelse. Mens det kun er 2 % af virksomheder med ingen eller 1 fuldtidsansat, som har en professionel bestyrelse, gælder det 50 % af virksomhederne med 10 eller flere ansatte. Antal fuldtidsansatte % del med en professionel bestyrelse 0 eller 1 2 % 2‐4 11 % 5‐9 33 % 10+ 50 % På dette punkt er der også geografisk variation. Således ligger andelen af virksomheder med en professio‐ nel bestyrelse på ca. 10 % i Århus kommune og i Kulturbyerne er den til gengæld nede på ca. 3‐4 %. Andel af virksomheder, som har en skriftligt formuleret forretningsstrategi 37 % af virksomhederne har en skriftligt formuleret forretningsstrategi.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Der er dog en klar størrelsesmæssig variation: Antal fuldtidsansatte % del med en skriftlig Forretningsstrategi 0 eller 1 29 % 2‐4 49 % 5‐9 56 % 10‐19 73 % 20+ 80 % Endvidere er der forskel på Vækstgruppen og Øvrige gruppen. Således er det 48 % af Vækstgruppen, som har en skriftlig strategi mod kun 35 % af Øvrige. Betydning af organisering og ledelsesstruktur 42 % af virksomhederne angiver, at organisering og ledelsesstruktur i høj eller nogen grad har haft positiv indflydelse på deres udvikling de seneste 3 år. En sammenligning af Vækstgruppen med Øvrige gruppen viser også på dette punkt en markant forskel. Så‐ ledes er det 69 % af Vækstgruppen, som peger på betydningen af organisering og ledelsesstruktur mod kun 40 % af Øvrige. Betydning af kvalificeret arbejdskraft Tilsvarende gør sig gældende for betydningen af adgang til kvalificeret arbejdskraft. 85 % af virksomheder‐ ne i Vækstgruppen angiver, at adgang til kvalificeret arbejdskraft i høj/nogen grad har haft positiv indflydel‐ se på virksomhedens udvikling mod kun 47 % af Øvrige. Andelen af virksomheder, som i høj/nogen grad trækker på ekstern viden og kompetencer via ansættelse af specialister på projektbasis, stiger markant, når virksomhederne når op på 2 ansatte eller derover: Rekrutterer specialkompetencer på projektbasis: Antal ansatte I høj/nogen grad Slet ikke 0 eller 1 11 % 67 % 2 eller flere ansatte 25‐30 % 41 %

Tilsvarende – men mindre markant – øges andelen af virksomheder, som trækker viden/kompetencer ind via ansættelse af udenlandsk arbejdskraft med virksomhedsstørrelse, nærmere bestemt når virksomheden har mere end 4 ansatte.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Ansætter udenlandsk arbejdskraft Antal ansatte 0 eller 1 2‐4 5‐9 10‐19 20+

I høj/nogen grad

Slet ikke

3 % 7 % 14 % 18 % 10 %

82 % 73 % 54 % 73 % 50 %

En sammenligning af Vækstgruppen med Øvrige gruppen viser, at brug af udenlandsk arbejdskraft er mere udbredt i førstnævnte gruppe. Bundlinjen er imidlertid, at der generelt er tale om meget få virksomheder, som gør brug af udenlandsk arbejdskraft. Ansætter udenlandsk arbejdskraft I høj/nogen grad Vækstgruppen: 10 % Øvrige: 4 %

Slet ikke 65 % 80 %

Andelen af virksomheder, som angiver, at besvær med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i høj eller nogen grad udgør en begrænsning for virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder, stiger også med virksom‐ hedsstørrelse: Besvær med at skaffe kvalificeret arbejdskraft Antal ansatte I høj/nogen grad 0‐1 ansat 8 % 2‐19 ansatte 19 % 20 eller flere 40 % 2.1.8. Behov for kompetenceudvikling Interessant er det, at kun 25 % af virksomhederne mener, at behov for kompetenceudvikling i større grad udgør en begrænsning for virksomhedens fremtidige udviklingsmuligheder, samt at 24 % angiver, at behov for kompetenceudvikling slet ikke udgør nogen udviklingsbarriere. Mens det kun er 16 % af virksomhederne i Vækstgruppen, der slet ikke anser behov for kompetenceudvik‐ ling for at udgøre en begrænsning, gælder det for 25 % af Øvrige gruppen. Også på dette punkt viser der sig at være en størrelsesrelateret variation i besvarelserne:

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Behov for kompetenceudvikling udgør en begrænsning Antal ansatte I høj / nogen grad Slet Ikke 0‐4 ansatte 24 % 26 % 5‐19 ansatte 32 % 14 % 20 eller flere 50 % 0 % Dette rejser uundgåeligt spørgsmålet om navnlig de mindre virksomheder har en realistisk vurdering af, hvad der skal til for at opnå større konkurrencedygtighed. Hertil kommer, at vurderingen af behovet for kompetenceudvikling rent geografisk set til en vis grad falder med afstanden til Århus: Århus Kulturring Kulturbyer Restgruppe

I høj / nogen grad

Slet Ikke

29 % 26 % 21 % 17 %

19 % 19 % 31 % 34 %

Hvor er der et væsentligt behov for kompetenceudvikling? Når virksomhederne i kreativ sektor imidlertid mere konkret blev spurgt om, på hvilke områder de oplever at have et væsentligt behov for kompetenceudvikling, tegner der sig et noget andet billede. Her var der mu‐ lighed for at sætte mere end et kryds.

Procentdel med væsentligt behov for kompetenceudvikling 50

Fagspecifikke kompetencer

Kompetencer inden for ny teknologi

45 40 32

35 30

Innovationskompetencer (eks. brugerdreven eller åben innovation)

25 20

Samarbejds‐ og videndelingskompetencer (eks. tværfaglige relationer) Forretningskompetencer (strategi, ledelse, HR, finansiering, økonomi, jura m.v)

10 5 0

Kreativ sektor

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer (eks. internationalisering, analyse af marked og kundebehov)

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Størst er efterspørgslen efter flere fagspecifikke og ny teknologi relaterede kompetencer. I begge tilfælde gælder det næsten halvdelen af virksomhederne. Dernæst kommer markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer samt forretningskompetencer mere generelt. Knap 1/3 af virksomhederne har peget på disse to former for kompetencer. Knap 1/4 af virksomhederne peger på samarbejds‐ og videndelingskompetencer som et udviklingsområde. Endelig er det kun 1/6 af virksomhederne som oplever behov for udvikling af deres innovationskompeten‐ cer. Virksomhedsalder og kompetencebehov Der er ikke den store forskel i besvarelserne for henholdsvis iværksættere og etablerede virksomheder. Det gælder generelt ‐ også for iværksættere ‐ at tyngden i det af virksomhederne oplevede kompetenceudvik‐ lingsbehov ligger i faglige kompetencer og kompetencer indenfor ny teknologi. Dernæst følger de mere for‐ retningsmæssige. Vækstgruppen Vækstgruppen adskiller sig primært fra Øvrige gruppen, hvad angår andelen af virksomheder, som vurde‐ rer, at der er væsentligt behov for udvikling af de forretningsmæssige kompetencer. Vækstgruppen Forretningsmæssige kompetencer 44 %

Øvrige 29 %

Virksomhedsstørrelse og kompetencebehov Virksomheder med 5‐9 ansatte skiller sig ud ved i højere grad end gennemsnittet at efterspørge Forretningskompetencer Innovationskompetencer

5‐9 ansatte

Gennemsnit

54 % 28 %

32 % 17 %

Virksomheder med 10‐19 ansatte følger trop, når det gælder innovationskompetencer: Innovationskompetencer

10‐19 ansatte 27 %

Gennemsnit 17 %

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Virksomheder med 20 + ansatte skiller sig ud ved i højere grad end gennemsnittet at efterspørge 20+ ansatte Kompetencer indenfor ny teknologi 70 % Markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer 80 %

Gennemsnit 44 % 33 %

Branchevariation Arkitektvirksomhederne Fagspecifikke kompetencer Innovationskompetencer

Arkitekter 58 % 27 %

Gennemsnit 46 % 17 %

Produktdesign 44 % 39 %

Gennemsnit 33 % 32 %

Produktdesign Markeds‐ og salgsrelaterede Forretningskompetencer Reklamebureauerne Blandt reklamebureauerne er der relativt flere end gennemsnitligt, som efterspørger kompetencer indenfor ny teknologi.8 Ellers er reklamebureauerne generelt kendetegnet ved, at færre end gennemsnitligt vurde‐ rer, at de har behov for kompetenceudvikling, navnlig hvad angår markeds‐ og salgsrelaterede kompeten‐ cer og forretningsmæssige kompetencer: Markeds‐ og salgsrelaterede Forretningskompetencer

Reklamebureauer 23 % 23 %

Gennemsnit 33 % 32 %

PR og kommunikationsvirksomhederne På dette punkt er der sammenfald med PR og Kommunikationsvirksomhederne, som på alle punkter scorer lavere end gennemsnittet hvad angår andel af virksomheder, som har behov for kompetenceudvikling.

Der er dog kun tale om en lille afvigelse fra gennemsnittet.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

2.1.9. Vægtning af ny viden / nye kompetencer som fremtidigt indsatsområde Også når virksomhederne bliver spurgt, hvilken vægt de vil tillægge ny viden/nye kompetencer som ind‐ satsområde fremover, bl.a. via rekruttering, efteruddannelse, rådgivning etc., stiger andelen af virksomhe‐ der, som i større grad har fokus på kompetenceudvikling, her til 43,5 % Når virksomhederne derimod bliver spurgt, hvilken vægt de vil tillægge ny viden/nye kompetencer som indsatsområde fremover, bl.a. via rekruttering, efteruddannelse, rådgivning etc., stiger andelen af virksom‐ heder, som i større grad har fokus på kompetenceudvikling til 43,5 %. Det er generelt kendetegnende for undersøgelsens resultater, at det har betydning, fra hvilken vinkel et givet forhold eller tema anskues. Som det vil blive tydeliggjort i afsnittet vedrørende rammebetingelser, får man forskellige billeder afhængigt af, om man spørger, hvorvidt manglen på ”noget” udgør en begrænsning for virksomhederne, eller om man spørger, hvorvidt virksomhedernes kunne have glæde af mere af samme ”noget”. Vækstgruppen Kendetegnende for Vækstgruppen er, at andelen af virksomheder, som vægter ny viden/nye kompetencer som indsatsområde i de kommende år, er større i denne gruppe end i Øvrige gruppen. Vækstgruppen Øvrige

I høj / nogen grad

Slet ikke

58 % 42 %

10 % 15 %

Virksomhedsstørrelse og vægtning af ny viden/nye kompetencer som indsatsområde Igen ses en størrelsesrelateret variation: 0‐4 ansatte 5‐19 ansatte 20+

I høj / nogen grad

Slet ikke

41 % 65 % 80 %

16 % 9 % 0 %

Branchevariation Kun to brancher skiller sig ud. Blandt virksomhederne indenfor Nye medier er andelen, som tillægger ind‐ hentning af ny viden/nye kompetencer, helt oppe på 70 %. I den anden ende ligger PR og kommunikations‐ virksomhederne, hvor andelen ”kun” er på 31 %. De øvrige brancher ligger meget tæt omkring gennemsnit‐ tet for alle virksomheder med andele omkring de 43 %.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.1. KREATIV SEKTOR

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE På tilsvarende vis som for kreativ sektor, er det muligt at give en mere nuanceret beskrivelse af virksomhe‐ derne indenfor det vi herefter med en samlebetegnelse vil kalde mode‐ og livsstilsvirksomhederne – igen med understregning af at der heri ikke ligger andet end behovet for formidlingsmæssig forenkling. Som anført i rapportens Del 1 Afsnit 1.2 Afgrænsning af kortlægningsfeltet, omfatter denne undersøgelse ikke alle mode‐ og livsstilsrelaterede brancher men kun to konkrete mode‐ og livsstilsområder: beklæd‐ ning/accessories og møbler/interiør. Endvidere omfatter undersøgelsen kun et udsnit af de virksomheder, som er registreret indenfor branchekoder, som dækker beklædning/accessories og møbler/interiør. Det er ikke indenfor denne kortlægnings rammer muligt med udgangspunkt i CVR registeret at opstille en udtømmende virksomhedsbase over alle mode‐ og livsstilsvirksomheder indenfor de to udvalgte mode‐ og livsstilsområder, idet de spreder sig over en meget lang række branchekoder for beklædning/accessories og møbler/interiør, der hver især også indeholder virksomheder, som ikke kan henregnes til mode‐ og livsstils‐ området. Af samme grund er der heller ikke – som for de 6 kreative brancher9 ‐ tegnet et kvantitativt CVR‐baseret øjebliksbillede eller foretaget en statistisk baseret erhvervsøkonomisk analyse for mode‐ og livsstilsvirk‐ somhederne. Netop den store spredning bevirker, at der ikke vil fremkomme kvalificerede kvantitative da‐ ta, som specifikt kan relateres til de to konkrete mode‐ og livsstilsområder, der er genstand for undersøgel‐ se. Opbygningen af den supplerende virksomhedsbase for disse to mode‐ og livsstilsområder er således ikke sket på grundlag af CVR registeret, men via desk research med udgangspunkt i TEKOs database over mode‐ og livsstilsvirksomheder. 10 2.2.1. Segmenteringsfiltre for Mode og livsstilsvirksomhederne Virksomhedsalder Hvad angår virksomhedernes alder opereres der med to grupper:  

Iværksættervirksomheder: virksomheder, som er etableret 1/1 2007 eller senere. Etablerede virksomheder: virksomheder, som er etableret før 1/1 2007

Virksomhedernes forretningsområder Hvad angår virksomhedernes forretningsområder, er virksomhederne inddelt i tre hovedgrupper, hvoraf de to største hver især er sammensat af to undergrupper. 9

Rapportens Del 3 Se Rapportens Del 4 Afsnit 5.1., hvor virksomhedsbasen er præsenteret i tal, og hvor der er redegjort for udvælgel‐ seskriterier samt spørgeskemaundersøgelsens svarprocenter og repræsentativitet. 10

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Beklædning og accessories: Beklædning og accessories; fremstillings‐ og engrosvirksomheder med 34 virksomheder. Virksomhederne omfatter en bred vifte af virksomhedstyper ‐ fra store modekoncerner med flere brands til små enmands‐ virksomheder med egne nicheprodukter. Medarbejdermæssigt spænder de fra 7 virksomheder med 0 an‐ satte til en enkelt med over 1000 ansatte. Af virksomhederne i denne gruppe har 72 % kunder i Europa og 13 % kunder i øvrige udland. Beklædning og accessories; detailvirksomheder med 43 virksomheder. Virksomhederne omfatter virksom‐ heder med egen produktion og butikker samt agenturer og tøjbutikker. Medarbejdermæssigt spænder de fra 13 virksomheder med 0 ansatte til 1 enkelt med 100‐199 ansatte. Af virksomhederne i denne gruppe er størstedelen kun aktive på det danske marked. 19 % har kunder i Europa og 7 % i øvrige udland. Beklædning og accessories omfatter i alt 80 virksomheder. Møbler og interiør: Møbler og interiør; fremstillings‐ og engrosvirksomheder med 27 virksomheder. Virksomhederne spænder fra små keramikere over interiørvirksomheder til store møbelvirksomheder. Medarbejdermæssigt spænder de fra 8 virksomheder med 0 ansatte til en enkelt med 200‐499 ansatte. Af virksomhederne i denne gruppe har 54 % kunder i Europa og 15 % kunder i øvrige udland. Møbler og interiør: Detailvirksomheder med 16 virksomheder. Virksomhederne spænder fra et enkelt firma der selv skaber produkterne, over store boligforretninger/møbelhuse til små specialbutikker og web‐ shops. Medarbejdermæssigt spænder de fra 2 virksomheder med 0 ansatte, til en enkelt med 100‐199 an‐ satte. Virksomhederne i denne gruppe er primært på det danske marked, da kun 6 % sælger til Europa og ingen angiver at have salg til øvrige udland. Møbler og interiør omfatter i alt 43 virksomheder. Varehuse; med detailsalg af beklædning/accessories og/eller møbler/interiør med 3 virksomheder.11 Virksomhedernes geografiske placering Hvad angår virksomhedernes geografiske placering, er der ikke tilstræbt en ligelig geografisk repræsentati‐ on ved udvælgelsen, hvorfor der i det følgende kun er foretaget geografisk segmentering i tilfælde, hvor en indikativ fremstilling er vurderet formålstjenlig. 11

På grund af denne gruppes begrænsede størrelse indgår den ikke i branchesegmenteringer foretaget i det følgende. Branchesegmenteringerne omfatter således kun de fire førstnævnte branchegrupper. I grafiske fremstillinger forkor‐ tet til: BA Fremstilling/Engros, BA Detail, MI Fremstilling/Engros og MI Detail.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Virksomhedsstørrelse Virksomhedernes inddeling i forskellige størrelseskategorier er baseret på virksomhedernes egne oplysnin‐ ger vedrørende antal fuldtidsansatte medarbejdere. I det følgende samt i behandlingen af de tværgående temaer i efterfølgende afsnit er resultaterne af seg‐ menteringen inddraget i præsentationen, i det omfang der viste sig at være signifikante forskelle mellem forskellige segmenter. 2.2.2 Grundlæggende virksomhedskarakteristika Virksomhedsalder Virksomhederne fordeler sig på henholdsvis iværksættere og etablerede som følger: Iværksættervirksomheder Etablerede virksomheder I alt mode‐ og livsstilsvirksomheder:

Antal

Andel i %

31 92 123

25 % 74 % 100 %

Virksomhederne blev spurgt, om ejeren er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Mens dette er tilfældet for 78 % af de etablerede virksomheders vedkommende, gælder det kun for 36 % af iværksætterne. Virksomhedernes forretningsområder Inddelingen af virksomhederne i de 4 branchegrupper baserer sig på virksomhedernes primære forret‐ ningsområde ifølge branchekoden. Mange af virksomhederne er imidlertid aktive på mere end ét forret‐ ningsområde. Det er således særdeles relevant at se på, hvordan virksomhedernes faktiske aktivitet forhol‐ der sig til deres formelle branchemæssige kategorisering. Tager man udgangspunkt i branchekodningen, får man følgende fordeling: Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Virksomhedernes fordeling på det formelle primære forretningsområde (branchekoden) BEKLÆDNING & ACCESSORIES Fremstilling/Engros 26 % BEKLÆDNING & ACCESSORIES Detail 35 % MØBLER & INTERIØR Fremstilling/Engros 21 % MØBLER & INTERIØR Detail 13 % Når virksomhederne bliver bedt om at angive deres maksimalt tre væsentligste forretningsområder, får man imidlertid følgende fordeling:

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Andel af virksomhederne, som angiver at have hovedforretningsområde indenfor: Beklædning 58,5 % Sko 22,8 % Andre lædervarer 8,9 % Smykker og bijouteri 24,4 % Indretningsdesign, rumdesign (herunder dekora‐ 0,8 % tørvirksomhed, butiksindretning) Møbler 13,8 % Belysning 4,9 % Tæpper 5,7 % Gardiner og andre boligtekstiler 6,5 % Brugskunst (glas, keramik m.v.) 16,3 % Andet interiør 4,9 % Total: 167,5 % Som det fremgår, er virksomhederne gennemsnitligt set aktive på 1,7 hovedforretningsområder. Virksomhedsalder og forretningsområde Blandt iværksættervirksomhederne er der en overrepræsentation af følgende forretningsområder i forhold til billedet for etablerede virksomheder: Andel af virksomheder, som angiver at have hovedforretningsområde inden for: Beklædning Sko Andre lædervarer Smykker og bijouteri Andet interiør

Iværksættere

Etablerede virksomheder

77,4 % 38,7 % 16,1 % 41,9 % 6,5 %

52,2 % 17,4 % 6,5 % 18,5 % 4,3 %

Beklædning, smykker og andre lædervarer er forretningsområder, der ikke kræver så store start investerin‐ ger og er derfor dominerende blandt iværksættere. Når det gælder sko, er det især detailvirksomhederne, der fylder, da mængden af sko‐fremstillingsvirksomheder er meget begrænset.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Virksomhedsstørrelse Antallet af fuldtidsansatte Tabellen nedenfor viser virksomhedernes fordeling på virksomhedsstørrelse (antal fuldtidsansatte) 0‐4 5‐19 20+ Ikke svaret:

58 % 12 % 17 % 13 %

Sammenlignet med kreativ sektor er der således blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne væsentlig flere virksomheder i 20+ gruppen. Som nævnt er denne undersøgelse imidlertid baseret på en selektiv udvælgel‐ se, og resultatet kan derfor ikke bruges som håndfast indikator, når det gælder de pågældende mode‐ og livsstilsbrancher generelt. Virksomhedsalder Næppe overraskende er andelen af virksomheder med 0 fuldtidsansatte større blandt iværksættervirksom‐ hederne (36 %) end blandt de etablerede virksomheder (21 %). Til gengæld er der væsentlig færre iværk‐ sætter virksomheder med 5 eller flere ansatte – 13 % mod 35 % af de etablerede. Andelen af virksomheder med 1‐4 ansatte stort set er den samme for iværksættere som for etablerede, henholdsvis 36 % for iværk‐ sættere og 33 % for de etablerede. Deltidsansatte og fast tilknyttede freelancere Virksomhedernes besvarelser viser imidlertid, at de genererer beskæftigelse i et omfang, som rækker et godt stykke ud over antallet af fuldtidsansatte medarbejdere. Nedenstående tabel giver en oversigt over andelen af virksomheder indenfor de forskellige størrelseskate‐ gorier, som beskæftiger henholdsvis mellem 1 og 4 deltidsansatte og mere end 4 deltidsansatte. Gennem‐ snitligt har 1/3 af virksomhederne mellem 1 og 4 deltidsansatte. Andelen af virksomheder med over 4 del‐ tidsansatte stiger klart med virksomhedsstørrelsen. Andel af virksomheder med deltidsansatte Virksomhedsstørrelse (Antal fuldtidsansatte) 0‐4 5‐19 20+ I alt

Andel som har 1‐4 deltidsansatte

Andel som har > 4 deltidsansatte

28 % 40 % 33 % 33 %

0 % 33 % 43 % 13 %

Mens det i kreativ sektor kun er 4 % af virksomhederne med 5 eller flere fuldtidsansatte, der har over 4 del‐ tidsansatte, gælder det 76 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Her er det især detailbrancherne, der an‐ vender deltidsansatte.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Andel af virksomheder med fast tilknyttede freelancere Virksomhedsstørrelse (Antal fuldtidsansatte) 0‐4 5‐19 20+ I alt

Andel som har 1‐4 freelancere

Andel som har > 4 freelancere

20 % 33 % 38 % 26 %

3 % 7 % 10 % 4 %

Når det gælder udbredelsen af brug af freelance arbejdskraft, er billedet meget lig det, der sås for kreativ sektor.12 2.2.3. Hvordan er det gået med økonomien og beskæftigelsen de seneste 3 år? Udvikling i økonomien siden 1/1 2007 Virksomhederne blev bedt om at vurdere udviklingen i deres økonomi de seneste 3 år. Godt 1/3 (34 %) fandt, at denne havde været meget god eller god, ca. halvdelen (46 %) at den havde været acceptabel og godt 1/10 (13 %) vurderede, at den havde været dårlig, hvilket er tilsvarende fordelingen for kreativ sektor. Der er imidlertid forskelle branchegrupperne imellem. Figuren nedenfor viser ‐ for hver af de 4 branche‐ grupper ‐ hvor stor en % del af virksomhederne, der har haft henholdsvis en positiv og en negativ udvikling i økonomien.

Udvikling i virksomhedernes økonomi siden 2007 i % 70 63 60 50 34

30 20

Positiv udvikling

27 19

Negativ udvikling

‐ BA Fremstilling/ Engros

BA Detail

MI Fremstilling/ Engros

MI Detail

Se Afsnit 2.1.4. ovenfor.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Indenfor Møbler og Interiør er det 63 % af detailvirksomhederne, som har haft en meget god eller god ud‐ vikling i økonomien, mod kun 19 % af fremstillings‐/engrosvirksomhederne. Indenfor Beklædning og Accessories er andelen af virksomheder med en positiv udvikling i økonomien der‐ imod stort set den samme for fremstillings‐/engrosvirksomhederne (34 %) og detailvirksomhederne (33 %). Blandt fremstillings‐/engrosvirksomhederne indenfor Møbler og Interiør er der med 27 % relativt flere end gennemsnitligt (13 %), som har haft en dårlig udvikling i økonomien, og omvendt relativt færre end gen‐ nemsnitligt blandt detailvirksomhederne indenfor dette felt (6 %). Derimod er det relativt få af fremstillings‐/engrosvirksomhederne indenfor Beklædning og Accessories, hvis økonomi har udviklet sig dårligt de seneste år (6 %), mens andelen blandt detailvirksomhederne indenfor dette felt er noget højere (14 %). Det er vigtigt at understrege, at Møbler og Interiør ‐ Detail gruppen kun består af 16 virksomheder, så den høje score, når det gælder den økonomiske udvikling, kan delvist være et udslag af, at de økonomisk mest trængte virksomheder måske har valgt ikke at besvare spørgeskemaet. Karakteristisk for denne gruppe er imidlertid samtidig, at 44 % af virksomhederne angiver, at deres produkter hører hjemme i det dyre seg‐ ment. Der kan således være en anden faktor i spil. Medens også mode‐ og livsstilsprodukter generelt set har været ramt af den økonomiske krise, har flere producenter givet udtryk for, at forbrugerne køber færre produkter men af bedre kvalitet. Virksomhedsstørrelsens betydning Når det gælder virksomhedsstørrelse, er andelen af virksomheder med en meget god eller god udvikling i økonomien størst blandt virksomheder med 5 – 19 ansatte (40 %). Omvendt er det imidlertid blandt virk‐ somhederne med 0‐4 ansatte, at færrest (11 %) har oplevet en dårlig udvikling i økonomien. Der er dog kun tale om en meget spinkel tendens til, at andelen af virksomheder med dårlig udvikling i økonomien stiger med virksomhedsstørrelse. Blandt virksomhederne med 5‐19 ansatte er det 13 %, der har oplevet en nega‐ tiv udvikling, og blandt virksomheder med over 20 ansatte er det 14 %. Virksomhedsalderens betydning De etablerede og iværksætterne ligger tæt op ad hinanden, når det gælder andelen af virksomheder, som har oplevet en positiv udvikling i økonomien siden 2007. For de etablerede ligger andelen på 36 %, mens den for iværksætterne udgør 29 %. Forskellen er mere markant, når man ser på andelen af virksomheder, som har haft en negativ udvikling i økonomien. Dette gælder 19 % af iværksætterne mod kun 11 % af de etablerede. Udvikling i beskæftigelsen siden 1/1 2007 Virksomhederne blev også bedt om at oplyse, om antallet af beskæftigede i virksomheden er steget, faldet eller uændret over de seneste 3 år. 42 % har haft uændret beskæftigelse, knap 1/3 (31 %) af virksomhederne har øget antallet af beskæftigede, og 16 % har reduceret antallet af beskæftigede i virksomheden.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Branchevariation Detailhandlen har oplevet den største stigning i antal medarbejdere. 38 % af detailvirksomhederne inden for Møbler og Interiør og 35 % af detailvirksomhederne indenfor Beklædning og Accessories har oplevet en stigning i antal medarbejdere. For fremstillings‐/engrosvirksomhederne er andelen henholdsvis 25 % indenfor Beklædning og Accessories og 31 % indenfor Møbler og Interiør. I tråd hermed er der også relativt flere blandt fremstillings‐ /engrosvirksomhederne, som har haft fald i antallet af ansatte. Det gælder således 27 % af fremstillings‐ /engrosvirksomhederne indenfor Møbler og Interiør og 22 % af fremstillings‐/engrosvirksomhederne inden‐ for Beklædning og Accessories. En relativt stor andel af virksomheder med ingen eller kun 1 ansat indvirker selvsagt til en vis grad på svar‐ profilen, når det gælder udvikling i beskæftigelsen. I denne størrelseskategori er det således kun 18 %, der har haft vækst i beskæftigelsen. De øvrige ligger væsentligt højere. 2.2.4. Benchmark gruppe – ”Vækstgruppen” Vækstgruppen i analysen af mode‐ og livsstilsvirksomhederne består af i alt 24 virksomheder: 10 virksomheder, som har svaret, at den økonomiske udvikling siden 1/1 2007 har været Meget god (MG), samt at antallet af ansatte er øget i perioden. 14 virksomheder, som har svaret, at den økonomiske udvikling siden 1/1 2007 har været God (G) samt at antallet af ansatte er øget i perioden.13 Gruppen af virksomheder, som har svaret, at de har haft en acceptabel eller en dårlig økonomisk udvikling, eller at deres medarbejderantal er uændret eller faldet i perioden, betegnes Øvrige. Øvrige gruppen i ana‐ lysen af Mode‐ og livsstilsvirksomhederne består af 88 virksomheder, idet 11 virksomheder ikke har afgivet oplysninger om deres økonomiske/beskæftigelsesmæssige udvikling. 2.2.5. Behov for styrkelse af virksomhedernes interne forretningsmæssige fundament? Andel af virksomheder, som har professionel bestyrelse Overordnet set er det 18 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, som har en professionel bestyrelse. Det er altså dobbelt så mange som for kreativ sektor.

I grafiske fremstillinger er også brugt forkortelsen MG/G.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Branchegrupperne i mellem er der imidlertid store udsving. Således gør fremstillings‐/ engrosvirksomhe‐ derne i højere grad brug af en professionel bestyrelse. Indenfor Beklædning og Accessories er det 28 % og indenfor Møbler og Interiør er det 31 %. Blandt detailvirksomhederne gælder det derimod kun 7 % inden‐ for Beklædning og Accessories og 6 % indenfor Møbler og Interiør. Andelen for iværksættere (7 %) er langt lavere end for etablerede virksomheder (22 %). Ser man på virksomhederne i Vækstgruppen, stiger andelen af virksomheder med en professionel bestyrel‐ se imidlertid til 25 %, mens den i Øvrige gruppen er nede på 15 %. Sammenhængende hermed er andelen af virksomheder, som har en professionel bestyrelse, stigende med virksomhedsstørrelse. Mens det kun er 6 % af virksomheder med 0‐4 fuldtidsansatte, som har en professi‐ onel bestyrelse, gælder det 57 % af virksomhederne med 20 eller flere fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte 0‐4 5‐19 20+

% del med en professionel bestyrelse

Ialt

6 % 33 % 57 % 18 %

Andel af virksomheder, som har en skriftligt formuleret forretningsstrategi 43 % af virksomhederne har en skriftligt formuleret forretningsstrategi. To af branchegrupperne afviger fra dette gennemsnit. Hele 53 % af fremstillings‐ engrosvirksomhederne indenfor Beklædning og Accessories har en nedskrevet forretningsstrategi. Omvendt gælder det kun 25 % af detailvirksomhederne indenfor Møbler og Interiør. Der er en lille forskel på Vækstgruppen og Øvrige gruppen. Således er det 50 % af Vækstgruppen, som har en skriftlig strategi mod 42 % af Øvrige gruppen14. På dette punkt er der også en klar størrelsesmæssig variation, som i store træk følger kreativ sektor:

Antal fuldtidsansatte 0‐4 5‐19 20+

Andel med skriftlig forretningsstrategi 31 % 53 % 76 %

Når der er så lille en forskel mellem gennemsnittet på 43 % for mode‐ og livsstilsvirksomhederne samlet set og de 42 %, der gæl‐ der for Øvrige gruppen, på trods af en Vækstgruppe‐andel på 50 %, som øjensynligt burde trække gennemsnittet højere op, skyldes det, at der er 11 virksomheder, som falder udenfor opdelingen i Vækstgruppe og Øvrige, da de har undladt at svare på spørgsmåle‐ ne vedrørende deres økonomiske/beskæftigelsesmæssige udvikling, men som indgår i gennemsnitsberegningen. Dette forhold gør sig selvsagt gældende overalt, hvor der for mode‐ og livsstilsvirksomhederne foretages sammenligninger mellem Vækstgruppen og Øvrige gruppen.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Betydning af organisering og ledelsesstruktur 50 % af virksomhederne angiver, at organisering og ledelsesstruktur i høj eller nogen grad har haft positiv indflydelse på deres udvikling de seneste 3 år. Én af branchegrupperne skiller sig imidlertid markant ud fra dette gennemsnit. Således angiver hele 75 % af fremstillings‐/engrosvirksomhederne indenfor Beklædning og Accessories, at organisering og ledelsesstruk‐ tur i høj eller nogen grad har haft positiv indflydelse på deres udvikling de seneste 3 år.15 67 % af Vækstgruppen tillægger organisering og ledelsesstruktur større betydning mod 50 % af Øvrige gruppen. Betydning af kvalificeret arbejdskraft 55 % af virksomhederne angiver, at adgang til kvalificeret arbejdskraft i høj/nogen grad har haft positiv ind‐ flydelse på virksomhedens udvikling de seneste 3 år. 79 % af Vækstgruppen tillægger adgangen til kvalificeret arbejdskraft større betydning mod kun 51 % af Øvrige gruppen. Andelen af virksomheder, som i høj/nogen grad trækker på ekstern viden og kompetencer via ansættelse af specialister på projektbasis, stiger markant, når virksomhederne når op over 20 ansatte: Rekrutterer specialkompetencer på projektbasis Antal ansatte 0‐4 5‐19 20+ I alt

I høj/nogen grad 10 % 7 % 24 %

Slet ikke 80 % 47 % 38 %

11 %

70 %

Tilsvarende øges andelen af virksomheder, som trækker viden/kompetencer ind via ansættelse af uden‐ landsk arbejdskraft, når virksomheden når op på mere end 20 ansatte. Ansætter udenlandsk arbejdskraft Antal ansatte I høj/nogen grad 0‐4 7 % 5‐19 7 % 20+ 24 % I alt 9 % 15

Slet ikke 76 % 73 % 19 % 67 %

For de øvrige branchegrupper ligger andelen på mellem 40 og 46 %

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

En sammenligning af Vækstgruppen med Øvrige gruppen viser, at brug af udenlandsk arbejdskraft er mere udbredt i førstnævnte gruppe ‐ 13 % mod 8 % af Øvrige. Bundlinjen er imidlertid, at der generelt er tale om meget få virksomheder, som gør brug af udenlandsk arbejdskraft. 15 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne angiver, at besvær med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i høj eller nogen grad udgør en begrænsning for deres fremtidige udviklingsmuligheder. En sammenligning af Vækstgruppen med Øvrige gruppen viser, at andelen af virksomheder, som oplever et uopfyldt behov for kvalificeret arbejdskraft er større i førstnævnte: Vækstgruppen Øvrige

25 % 14 %

2.2.6. Behov for kompetenceudvikling Interessant er det, at kun 21 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne mener, at behov for kompetenceudvik‐ ling i høj eller nogen grad udgør en begrænsning i deres udviklingsmuligheder, samt at 30 % slet ikke anser dette for at være en udviklingsbarriere. Billedet er meget lig det, der tegnede sig for kreativ sektor.16 Mens Vækstgruppen for kreativ sektor generelt var kendetegnet ved en mere udbredt oplevelse af behov for kompetenceudvikling, gør det modsatte sig imidlertid gældende for vækstgruppen blandt mode‐ og livs‐ stilsvirksomhederne. I sidstnævnte Vækstgruppe er det således kun 8 % af virksomhederne, der angiver, at behov for kompeten‐ ceudvikling udgør en begrænsning af betydning, mens det i Øvrige gruppen er 27 % Samtidig er det næsten halvdelen af virksomhederne i vækstgruppen (46 %), der slet ikke anser behov for kompetenceudvikling for at være en udviklingsbarriere, sammenlignet med 24 % af virksomhederne i Øvri‐ ge gruppen. Også den virksomhedsstørrelsesrelaterede variation i besvarelserne står i modsætning til billedet for krea‐ tiv sektor. Ansatte

0‐4 5‐19 20+

I høj/nogen grad Kreativ Mode‐ og sektor livsstilsvirk‐ somhederne 24 % 32 % 50 %

24 % 20 % 19 %

Slet ikke Kreativ Mode‐ og sektor livsstils‐ virksom‐ hederne 26 % 31 % 14 % 7 % 0 % 48 %

Se Afsnit 2.1.8. ovenfor.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

I kreativ sektor stiger andelen af virksomheder af virksomheder, som oplever kompetencemangler som en hindring for udvikling, i takt med øget virksomhedsstørrelse. Det er derimod det modsatte billede der gør sig gældende for mode‐ og livsstilsvirksomhederne! Hvor er der et væsentligt behov for kompetenceudvikling? Når mode‐ og livsstilsvirksomhederne imidlertid mere konkret blev spurgt om, på hvilke områder de ople‐ ver at have et væsentligt behov for kompetenceudvikling, tegner der sig følgende billede. Her var der mu‐ lighed for at sætte mere end et kryds.

Procentdel med væsentligt behov for kompetenceudvikling 41

45 40

Tekniske kompetencer, logistik, processtyreing

35 30 25 20 15

Designkompetencer

Ny teknologi

22 Innovationskompetencer

14 10

Samarbejds‐ og vidensdeling Forretningskompetencer (strategi, HR, finansiering)

5 ‐

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne

Markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer

Størst er efterspørgslen på markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer (41 %). Herefter følger forretnings‐ kompetencer (27 %) og designkompetencer (22 %). Kun omkring 10 % efterlyser kompetenceudvikling inden for ny teknologi, innovation samt samarbejde og videndeling. Mode‐ og livsstilsvirksomhederne adskiller sig mest markant fra kreativ sektor med hensyn til efterspørgs‐ len efter kompetencer indenfor ny teknologi. Her er tallet for kreativ sektor 42 %. Men også i relation til samarbejde‐ og videndeling er der forskel. Her er tallet for kreativ sektor 23 %. Til gengæld efterspørger mode‐ og livsstilsvirksomhederne markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer i no‐ get større grad end kreativ sektor, hvor andelen udgør 32 %.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Virksomhedsalder og kompetencebehov Der er flere områder, hvor der er markante forskelle på iværksætterne og de etablerede virksomheder. Fælles for begge grupper er dog, at efterspørgslen er størst – og på samme niveau – når det gælder mar‐ keds‐ og salgsrelaterede kompetencer, forretningskompetencer og designkompetencer.

Markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer Forretningskompetencer Designkompetencer

Iværksættere

Etablerede

39 % 29 % 19 %

42 % 26 % 23 %

Vækstgruppen Vækstgruppen adskiller sig primært fra Øvrige gruppen, hvad angår andelen af virksomheder, som vurde‐ rer, at der er væsentligt behov for udvikling af de mere forretningsmæssige og kommercielle kompetencer: Vækstgruppen Øvrige Markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer 33 % 46 % Forretningskompetencer 21 % 27 % Når ovenstående tal sammenholdes med Vækstgruppens svarprofil på det generelle spørgsmål om behov for kompetenceudvikling, tegner der sig umiddelbart det billede, at vækstvirksomhederne tilsyneladende finder, at det går så godt, at der ikke er behov for at investere væsentlige ressourcer i kompetenceudvik‐ ling. Virksomhedsstørrelse og kompetencebehov Virksomhederne i størrelseskategorien 5‐19 ansatte skiller sig ud ved i højere grad end gennemsnittet at efterspørge følgende kompetencer: 5‐19 ansatte Designkompetencer 47 % Forretningskompetencer 40 % Innovationskompetencer 27 % Markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer 53 %

Gennemsnit 22 % 27 % 11 % 41 %

Virksomheder med 20 + ansatte skiller sig ud ved i lavere grad end gennemsnittet at efterspørge 20+ ansatte Markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer 24 %

Gennemsnit 41 %

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Branchegruppernes særlige behovskendetegn

BA Fremstilling/Engros

Gennemsnit

38 %

22 %

BA Detail

Gennemsnit

14 % 54 %

22 % 42 %

Designkompetencer Designkompetencer Markeds‐ og salgsrelaterede

MI Fremstilling/Engros

Kompetencer inden for ny teknologi Innovationskompetencer

Gennemsnit

19 % 23 %

9 % 11 %

MI Detail

Gennemsnit

13 % 0 % 25 %

22 % 10 % 42 %

Designkompetencer Kompetencer inden for ny teknologi Markeds‐ og salgsrelaterede 2.2.7. Vægtning af ny viden / nye kompetencer som fremtidigt indsatsområde Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er det 24 %, som i større grad vil lægge vægt på ny viden/nye kompetencer som indsatsområde de næste 2 år, dvs. en andel nogenlunde svarende til de 21 %, som gav udtryk for at manglende kompetencer var en udviklingsbegrænsning. Dette står i kontrast til kreativ sektor, hvor der er en væsentlig øgning – fra 25 %, der mener at behov for kompetenceudvikling, udgør en begrænsning til 44 %, som vil have det som indsatsområde fremover. Dette peger ret entydigt på, at kun ca. hver fjerde af mode‐ og livsstilsvirksomhederne i større grad har fo‐ kus på kompetenceudvikling. Virksomhedsstørrelse Der er en mindre størrelsesrelateret variation: 0‐4 ansatte 5‐19 ansatte 20+

I høj / nogen grad 20 % 33 % 29 %

Slet ikke 38 % 20 % 5 %

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Branchegrupperne Fremstillings‐/engrosvirksomhederne indenfor Møbler og Interiør skiller sig ud ved i højere grad end gen‐ nemsnitligt at vægte opbygning af ny viden/nye kompetencer de kommende år, 35 % mod gennemsnittet på 24 %. Detailvirksomhederne planlægger ikke i samme grad at lægge vægt på viden og kompetenceopbygning. Andelen af detailvirksomheder, som har svaret slet ikke, udgør 42 % indenfor Beklædning og Accessories og 44 % indenfor Møbler og Interiør.

2. UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF VIRKSOMHEDERNE ‐ 2.2. MODE – OG LIVSSTILSVIRKSOMHEDERNE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

3. TEMAER

3.1. SAMARBEJDE 3.1.1. Resumé Erhvervsstrukturen inden for kreativ sektor er domineret af mange små virksomheder. Når det sammen‐ holdes med virksomhedernes ambition om at dække flere forskellige forretningsområder, peger det på nødvendigheden af at koble kompetencer mellem virksomheder, med henblik på at kunne levere helheds‐ løsninger til stadigt mere professionelle kunder. For den enkelte virksomhed er det svært at besidde alle de nødvendige kompetencer, der modsvarer kundernes samlede behov. Det er derfor væsentligt, at analysere eksisterende tværgående sammenhænge ‐ og se nærmere på det ud‐ viklingspotentiale, der ligger i endnu uudnyttede synergier ‐ mellem brancherne indbyrdes og med andre brancher. Mange analyser har påpeget, at de kreative erhvervs muligheder for at vokse forudsætter større samarbejde og interesse i at indgå i forpligtende samarbejdskonstellationer og egentlige partnerskaber med andre virksomheder. Kunder som den langt vigtigste samarbejdspartner Undersøgelsen viser, at de kreative virksomheders foretrukne samarbejdspartnere er deres kunder. Mens det således er 79 % af virksomhederne, som tillægger deres kunder stor betydning som samarbejds‐ partnere, er det kun godt ¼ af virksomhederne, som tillægger samarbejdsrelationer med virksomheder i andre kreative brancher en sådan betydning. Dog er der faktisk yderligere 30 % af virksomhederne, som gi‐ ver udtryk for, at samarbejde med virksomheder inden for andre kreative brancher spiller en vis rolle, og en næsten lige så stor en andel, som giver udtryk for, at de i et vist omfang samarbejder med virksomheder i helt andre brancher end de kreative. Også for mode‐ og livsstilsvirksomhederne er samarbejdsfokus i altovervejende grad på kunderne. 83 % til‐ lægger deres kunder stor betydning som samarbejdspartnere. Mode‐ og livsstilsvirksomhederne adskiller sig fra kreativ sektor ved i endnu mindre udstrækning at lægge vægt på samarbejde med andre end kun‐ derne. Kun 13 % tillægger samarbejde med virksomheder inden for egen branche større betydning, og når det gælder samarbejde med virksomheder i de kreative brancher og med virksomheder i andre brancher er andelene helt nede på henholdsvis 5 % og 2 %. Det er interessant at holde disse tendenser op imod Vækstgruppens prioritering af samarbejde med såvel egen branche som andre kreative brancher. I Vækstgruppen er der en signifikant højere andel, der samar‐ bejder på tværs. Det giver grundlag for at etablere strategiske alliancer og til tider udvikle nye produkter og forretningsområder med andre virksomheder.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Virksomhedernes formål med samarbejde I tråd med samarbejdsstrategiernes udprægede kundefokus, er det den konkrete opgaveløsning, der fylder mest som primær begrundelse for samarbejde. Interviewene med de kreative virksomheder tegner et bille‐ de af, at samarbejdets kerne altovervejende er fokus på kundebehov med dertil hørende strategisk og øko‐ nomisk ramme, samt planlægning og procesledelse af en holdindsats baseret på en veldefineret arbejdsde‐ ling mellem forskellige specialkompetencer. Samarbejdet organiseres dermed som oftest på en måde, hvor berøringsfladerne er koncentreret om det operationelle, og hvor muligheden for skabelse af udviklings‐ mæssige synergieffekter derfor er forholdsvis begrænsede. Herudover er det imidlertid omkring 40 % af virksomhederne, som samarbejder med andre virksomheder om fælles produktudvikling og ca. 1/4 om fælles forretningsudvikling, dvs. fælles udvikling af et forret‐ ningsområde, fælles markedsføringsindsats, fælles eksporttiltag, fast underleverandørforhold eller lignen‐ de. Sammenlignet med kreativ sektor er samarbejde omkring konkret opgaveløsning langt mindre udbredt blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Her er det kun 22 % af virksomhederne, som i større grad samar‐ bejder med andre herom mod 52 % af virksomhederne inden for kreativ sektor. Også samarbejde omkring fælles produktudvikling spiller en mindre rolle blandt mode‐ og livsstilsvirksom‐ hederne end tilfældet er for kreativ sektor. 25 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne samarbejder i større grad med andre herom. Derimod er andelen af virksomheder, som i større grad samarbejder med andre om fælles forretningsudvikling den samme som for kreativ sektor, ca. ¼ af virksomhederne. Potentialer for øget samarbejde Når virksomhederne inden for kreativ sektor vurderer potentialet i udbyggede samarbejdsrelationer, teg‐ ner der sig imidlertid et opløftende billede. Således er det næsten 3/4 af virksomhederne, som mener, at en styrkelse af brobygningen mellem de kreative brancher og andre brancher vil styrke deres udviklingsmulig‐ heder. Igen er mode‐ og livsstilsvirksomhederne i noget mindre grad sikker på, at øget brobygning med kreative såvel som andre brancher vil styrke deres forretning. Knap halvdelen vurderer, at det ville være en mulighed. Indsatsområder de næste 2 år. Når det gælder samarbejdsstrategier er det tydeligt, at virksomhederne i kreativ sektor generelt prioriterer nærområdet (Danmark) frem for udbygning af internationale samarbejdsrelationer. Andel af virksomheder i kreativ sektor, som i større grad vil prioritere: Øget samarbejde med eksterne danske partnere Øget samarbejde med eksterne udenlandske partnere

44 % 19 %

Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der – uden tvivl med baggrund i en udpræget forretningsmæs‐ sig frem for udviklingsmæssig tilgang til valg af samarbejdspartnere – en anden prioritering, når det gælder samarbejdspartneres geografiske placering.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Andel af mode‐ og livsstilsvirksomheder, som i større grad vil prioritere: Øget samarbejde med eksterne danske partnere 19 % Øget samarbejde med eksterne udenlandske partnere 24 % Selvom en vis krydsbefrugtning mellem de kreative brancher og mode‐ og livsstilsvirksomhederne kunne være ønskelig, så de kreative virksomheder tilegnede sig en større åbenhed for internationale netværk og samarbejder samtidig med, at mode‐ og livsstilsvirksomhederne blev mere synlige i danske udviklingspro‐ jekter, så vurderes det ikke at være et realistisk scenarie. Der ses ganske vist tendenser til at modevirksom‐ heder, på grund af krisen, åbner op for mere strategiske partnerskaber, men det er udelukkende indenfor egen branche. Udgør samarbejdsrelaterede faktorer en barriere? 27 % af virksomhederne inden for kreativ sektor peger på, at mangel på egnede og/eller villige samarbejds‐ partnere udgør en væsentlige barriere, og for iværksætterne er det hver tredje, der finder, det er et pro‐ blem. I betragtning af at andelen af samarbejdsorienterede mode‐ og livsstilsvirksomheder generelt er lavere end for kreativ sektor, er det næppe overraskende, at det kun er 20 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, der peger på, at manglende samarbejdspartnere udgør en barriere. 3.1.2. Virksomhedernes samarbejdspartnere Kreativ sektor Som andre erhverv har virksomhederne i kreativ sektor samarbejdsrelationer med en bred vifte af forskelli‐ ge aktører. Undersøgelsen viser, at de kreative virksomheders foretrukne samarbejdspartnere er deres kunder. Mens det således er 79 % af virksomhederne, som tillægger deres kunder stor betydning som samarbejdspartne‐ re, er det kun godt ¼ af virksomhederne, som tillægger samarbejdsrelationer med virksomheder i andre kreative brancher en sådan betydning. Lidt flere – 28 % ‐ peger på, at samarbejde med virksomheder inden‐ for egen branche spiller en stor rolle. For samarbejde med virksomheder i helt andre brancher end de krea‐ tive er andelen imidlertid helt nede på 12 %. Der er imidlertid et helt spektrum af kontakt og berøringsflader mellem en position, hvor bestemte former for samarbejdsrelationer er veletablerede og spiller en stor rolle, og det andet yderpunkt, hvor der ikke er nogen form for samspil eller kontakt overhovedet. Det er derfor vigtigt at påpege, at der faktisk er yderligere ca. 30 % af virksomhederne, som giver udtryk for, at samarbejde med virksomheder i andre kreative brancher spiller en vis – om end ikke markant – rolle, og næsten lige så stor en andel – 25 % ‐ som giver udtryk for, at de i et vist omfang samarbejder med virk‐ somheder i helt andre brancher end de kreative.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Samarbejde med videninstitutioner spiller en meget begrænset rolle. Således er det kun ca. 7 % af de krea‐ tive virksomheder, der har samarbejde af større betydning med universiteter og andre højere uddannelses‐ institutioner, og hele 40 % har slet ikke samarbejde med videninstitutioner. Andelen af virksomheder med en vis mere begrænset kontaktflade til videninstitutioner udgør 15 %. Som et eksempel på en af flere grunde til at samarbejde kan være vanskeligt, nævner Søren Frahm, Creative Director fra Artlinco A/S, Horsens17: Her skal eleverne rapportere hver 14. dag, om hvad de laver, på deres skoleblog, sådan at alle kan følge med i, hvad alle laver. Som leverandør af produktudvikling kan vi ikke løbende fortæl‐ le alle, hvad vi går og laver – så er vi færdige som leverandør – måske endda som virksomhed. VIA ser sig så meget som en uddannelsesinstitution, frem for at de skal forberede nogle elever på den virkelige verden. Og når vi står med en opgave, så er det nu den skal udføres ‐ der dur det ikke at sige; ”det må vente til efterårssemesteret”, så er tiden forpasset. For det tredje, så skal vi ikke bruge nogle tilfældige elever, vi skal bruge nogle af dem, som kan det opgaven handler om… Vi har ikke tid til at undervise eller oplære… Andel af virksomhederne, som tillægger samarbejde med forskellige kategorier af samarbejdspartnere henholdsvis stor betydning og slet ingen betydning Samarbejde med:

% del, som % del, som ikke tillæg‐ tillægger stor ger nogen betydning betydning overhovedet Kunder 79 % 2 % Virksomheder i samme branche 28 % 12 % Virksomheder i andre kreative brancher 26 % 13 % Virksomheder i andre brancher 12 % 23 % Videninstitutioner 7 % 40 % Kommuner 12 % 50 % Regioner 7 % 58 % Branchevariation Indenfor indretningsdesign og PR og Kommunikation er det en noget mindre andel af virksomheder, som tillægger samarbejde med virksomheder i samme branche stor betydning, ca. 20 %. Med hensyn til samar‐ bejde med virksomheder i andre brancher scorer arkitekterne lavest med 7,7 %. Det er bemærkelsesvær‐ digt lavt i relation til kompleksiteten i de opgaver arkitekterne står overfor. Imidlertid har flere arkitektvirk‐ somheder i vore interviews givet udtryk for, at ændringer er på vej. Samspillet mellem arkitekter, ingeniø‐ 17

Artlinco A/S er en virksomhed der tilbyder helhedsløsninger inden for samtlige aspekter af produktudvikling og industriel design. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 5‐9 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

rer, producenter og leverandører (af f.eks. ny teknologi, nye produkter og materialer) rummer store mulig‐ heder for gensidig befrugtning. Således har tidens stærke fokus på bæredygtighed intensiveret samarbejdet med andre faggrupper og løftet det op på et højere konceptuelt niveau. Et eksempel er Team+, et tværfagligt rådgiverteam bestående af det århusianske arkitektfirma Arkitema K/S, Leif Hansen Engineering A/S & Thornton Thomassetti USA, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S, Faktor 3 ApS (Industrielt Design), DONG Energy og Boligforeningen Ringgården som i samarbejde med den norske entreprenørvirksomhed BAU‐HOW har vundet den internationale arkitektkonkurrence BOLIG+, et ambitiøst initiativ med fokus på udvikling og realisering af sunde, fleksible og energineutrale boliger af høj arkitekto‐ nisk kvalitet. Anna Kathrine Bisgaard, Kreativ leder for projektet, Arkitema udtaler: Der har været et utrolig tæt og godt samarbejde i TEAM+, hvor alle har bidraget til det fælles mål: At skabe en arkitektur, der fokuserer ligeværdigt på kWh, kroner og kvalitet. Vi mener, at have fundet en løsning, hvor disse succeskriterier samvirker optimalt og på mange måder bliver hinandens forudsætninger. Vi har således haft stor fordel af et team med firmaer, der fagligt og forretningsmæssigt dækker meget bredt: Firmaer med viden om energisystemer, arkitektur, brugeradfærd, ingeniørkunst, solcelledesign, præfabrikation, byggelogistik og økonomi. Betydning af virksomhedsstørrelse Hvad angår samarbejde med virksomheder i samme branche eller andre kreative brancher, er andelen af virksomheder, som tillægger disse former for samarbejde større betydning, ikke størrelsesafhængig. Andelen af virksomheder, som angiver, at sådanne samarbejdsrelationer slet ingen rolle spiller, er imidler‐ tid faldende med virksomhedsstørrelsen. Denne andel udgør henholdsvis 14 og 17 % af virksomheder med 0‐1 ansatte, mens den for virksomheder med 10 eller flere ansatte er faldet til 0 %. Når det gælder samarbejde med andre brancher end de kreative er det bemærkelsesværdigt, at andelen af virksomheder, som tillægger dette stor betydning, ligger på mellem 11 og 16 % for virksomheder med op til 19 ansatte, mens den ligger på 0 % for virksomheder med 20 ansatte eller derover. Andelen af virksomheder, som peger på kommunerne som en central samarbejdspartner, stiger entydigt med virksomhedsstørrelsen. Således gælder dette kun for 9 % af virksomheder med 0‐1 ansatte, mens an‐ delen for virksomheder med 10 eller flere ansatte er oppe på omkring 30 %. Når det gælder samarbejde med regioner og videninstitutioner, skiller kun de største virksomheder sig ud, idet andelen af virksomheder med 20 ansatte eller derover, som tillægger disse samarbejdsrelationer større betydning er oppe på 30 % mod et gennemsnit for øvrige virksomheder på omkring 7 %. Geografisk variation I ”Vestkommunerne” er der relativt set flest virksomheder, som tillægger samarbejde med kommunen stor betydning – knap 20 % af virksomhederne. I ”Kulturbyerne” gælder det kun for godt 8 %. Medregnes de virksomheder, som tillægger samarbejde med kommuner en vis betydning, er det henholdsvis 37 % og 23 %

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

af virksomhederne i de to områder, som i et eller andet omfang orienterer sig samarbejdsmæssigt mod det kommunale system. Tilsvarende er andelen af virksomheder i ”Vestkommunerne”, som tillægger samarbejde med regioner stor betydning, også over gennemsnittet ‐ nemlig 17 %. I de øvrige områder ligger andelen på mellem 4 – 7 %. Vækstgruppen

Hvor stor betydning har følgende kategorier af samarbejdspartnere for virksomheden? 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

37%

37% 26%

25% MG+G Øvrige

Samme branche

Andre kreative brancher

I forhold til Øvrige gruppen markerer Vækstgruppen sig ved, at en signifikant større andel af virksomhe‐ derne tillægger samarbejde med virksomheder i samme branche og i andre kreative brancher stor betydning. Derimod er der ikke forskel, hvad angår andelen af virksomheder, som samarbejder med virksomheder i andre brancher end de kreative. Her er det som nævnt de største virksomheder, som skil‐ ler sig ud ved kun i meget begrænset omfang at ha‐ ve fokus på samarbejde som rækker ud over de kre‐ ative brancher.

Mode og livsstilsvirksomhederne Også for mode‐ og livsstilsvirksomhederne er fokus ‐ når det gælder samarbejde ‐ i altovervejende grad er på kunderne. 83 % tillægger deres kunder stor betydning som samarbejdspartnere. Mode‐ og livsstilsvirk‐ somhederne adskiller sig imidlertid fra kreativ sektor ved i endnu mindre udstrækning at lægge vægt på samarbejde med andre end kunderne. Kun 13 % tillægger samarbejde med virksomheder indenfor egen branche større betydning, og når det gælder samarbejde med virksomheder i de kreative brancher og med virksomheder i andre brancher er andelene helt nede på henholdsvis 5 % og 2 %. Samarbejde med:

% del, som til‐ lægger stor betydning Kunder 83 % Virksomheder i samme branche 13 % Virksomheder i andre kreative brancher 5 % Virksomheder i andre brancher 2 % Videninstitutioner 1 % Kommuner 3 % Regioner 7 %

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

% del, som ikke til‐ lægger nogen betyd‐ ning overhovedet 2 % 22 % 26 % 41 % 62 % 68 % 68 %

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

I forhold til virksomhederne i kreativ sektor er andelen af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, som slet ikke tillægger de forskellige former for samarbejdsrelationer nogen betydning, gennemgående næsten dobbelt så stor. Når man medregner andelen af virksomheder, som tillægger samarbejde med virksomheder i andre kreati‐ ve brancher en vis – om end ikke markant – betydning, er det sammenlagt ca. 58 % af virksomhederne i kreativ sektor, som i et eller andet omfang spiller sammen med virksomheder i andre kreative brancher. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne bliver det kun til i alt 29 %. Næsten 2/3 af modevirksomhederne giver udtryk for, at samarbejde med videninstitutioner er fuldstændigt uden betydning. Kun 1 % tillægger denne samarbejdsdimension nogen større vægt. Et eksempel er Metro‐ pol ApS18, Århus, hvis COO, Flemming Hyldahl fortæller: Nu er vi jo en virksomhed, der for et par år siden var 30, nu er vi 100. Inden for vores brancher er vi en af de meget få, der har den såkaldt mellemstore størrelse, og de fleste af de store i vo‐ res branche ligger langt væk fra Århus. Vi har derfor et godt samarbejde med uddannelsesinsti‐ tutionerne, bl.a. med TEKO, hvorfra vi får praktikanter. Fint indbyrdes give‐and‐take forhold. Vi bliver aflastet for nogle opgaver, men i den aflastning ligger der heldigvis også nogle gevinster til de studerende (praktikanterne). God kontakt til uddannelsesledere, som i øvrigt kunne ud‐ bygges, men vi er kun lige ved at vænne os til at have denne størrelse. Når man bliver uddannet fra f.eks. TEKO, kigger man automatisk mod Århus, der ligger geografisk godt. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne er opstået på grund af åbenlyse fordele, men det er endnu ikke ordentligt udbygget ‐ det burde vi gøre. Samarbejdet er i første omgang baseret på ”aflastnings karakter”, men danner grobund for yderligere udvi‐ delse af samarbejdet. Branchegruppeforskelle Når det gælder betydningen af samarbejde med virksomheder i egen branche, er der imidlertid en signifi‐ kant forskel mellem virksomhederne inden for beklædning/accessories og virksomhederne indenfor møb‐ ler/interiør. Således er det 16 % af virksomhederne i førstnævnte gruppe, som tillægger et sådant samar‐ bejde stor betydning, mens dette kun gælder for knap 5 % af sidstnævnte gruppe. Betydning af virksomhedsstørrelse Samarbejde med kommuner og regioner spiller relativt set en større rolle for virksomheder med over 20 ansatte. Her stiger andelen af virksomheder, som tillægger denne samarbejdsrelation stor vægt, til 10 %. Blandt de mellemstore virksomheder med 5 til 19 ansatte er andelen, som tillægger samarbejde med virk‐ somheder i samme branche stor betydning, særligt lav – kun 7 %. I denne gruppe er der slet ingen virksom‐ heder, for hvem samarbejde med virksomheder i andre kreative brancher har stor betydning. 18

Metropol ApS er en skandinavisk modevirksomhed som dækker over 5 stærke brands; St Martins, S'nob, Suit, Margit Brandt og Noblesse, der distribueres verden over. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 100‐199 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Geografisk variation Blandt virksomhederne i Århus er der signifikant flere virksomheder (11 %), som tillægger samarbejde med andre kreative virksomheder større betydning, end blandt virksomhederne i Regionens øvrige områder, hvor andelene ligger på mellem 0 % (”Vestkommunerne”) og 4 % (”Kulturringen”). Vækstgruppen I forhold til Øvrige gruppen markerer Vækstgruppen sig ved at have en dobbelt så stor andel af virksomhe‐ der, som lægger stor vægt på samarbejde med virksomheder i egen branche (21 % mod 10 % for Øvrige) og i andre kreative brancher (8 % mod 4 % for Øvrige). Også når det gælder forholdet til kommuner, regioner og videninstitutioner er Vækstgruppen klart mere samarbejdsorienteret end Øvrige gruppen. Det er således 4 % af virksomhederne i Vækstgruppen, som til‐ lægger samarbejde med videninstitutioner stor betydning, mod et rent 0 % for Øvrige gruppen. Bundlinjen er dog, at det generelt er meget få af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, som er samarbejdsorienterede i større grad. 3.1.3. Virksomhedernes formål med samarbejde Kreativ sektor I tråd med samarbejdsstrategiernes udprægede kundefokus, er det den konkrete opgaveløsning, der fylder mest som primær begrundelse for samarbejde. Gennemsnitligt 52 % af virksomhederne angiver, at de i større grad samarbejder med andre herom. Når det gælder konkret opgaveløsning i fællesskab, er det ge‐ nerelle billede fra interviewene, at samarbejdets kerne altovervejende er fokus på kundebehov med dertil hørende strategisk og økonomisk ramme samt planlægning og procesledelse af en holdindsats baseret på en veldefineret arbejdsdeling mellem forskellige specialkompetencer. Samarbejdet organiseres dermed som oftest på en måde, hvor berøringsfladerne er koncentreret om det operationelle, og hvor muligheden for skabelse af udviklingsmæssige synergieffekter derfor er forholdsvis begrænsede. Herudover er det imidlertid 39 % af virksomhederne, som har mere end sporadisk samarbejde med andre virksomheder om fælles produktudvikling og ca. 25 % om fælles forretningsudvikling, dvs. fælles udvikling af et forretningsområde, fælles markedsføringsindsats, fælles eksporttiltag, fast underleverandørforhold el‐ ler lignende. Branchevariation Samarbejde omkring fælles forretningsudvikling er mest udbredt og højst prioriteret blandt PR og kommu‐ nikationsvirksomhederne og reklamebureauerne. Hvad angår fælles produktudvikling er der færre variationer brancherne imellem. Størst er andelen af virk‐ somheder med fokus på denne form for samarbejde i designbrancherne.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Til gengæld er der netop i PR og kommunikationsbranchen og i produkt‐ og indretningsdesignbrancherne relativt færre virksomheder, som samarbejder med andre omkring konkret opgaveløsning i fællesskab. Her er det reklame‐ og grafisk design samt arkitektbranchen, som løfter gennemsnittet. Men forandringer er undervejs, eksempelvis i PR og kommunikations branchen, hvor udviklingen indenfor ny teknologi og nye formidlingsplatforme er med til at presse branchen ind i nye konstellationer: Jakob Krag, Kreativ direktør, Kompagniet Marketing og Kommunikation A/S19, Horsens, fortæller: Kunderne bliver irriterede, hvis vi siger til dem, at det kommunikative og det tekniske bliver for‐ delt på to leverandører, fordi de så er utrygge ved, om vi vil sige; ”det er ”de andre”, der er skyld i det”, hvis den ene eller den anden del ikke fungerer. Derfor siger kunderne, at de vil have én og samme leverandør. Det er de krav, som kunderne stiller i dag. Med forbehold for at der er tale om en begrænset respondentgruppe, skal det tilføjes, at virksomhederne indenfor Nye Medier i relation til alle de tre nævnte former for samarbejde ligger langt over gennemsnittet for de 6 kreative brancher. 30 % samarbejder i høj grad med andre om fælles forretningsudvikling og fælles produktudvikling. Medtages de virksomheder, som har svaret i nogen grad stiger andelene til henholdsvis 50 % og 70 %. Hvad angår konkret opgaveløsning ligger Nye Medier på niveau med reklamebranchen.

I hvor høj grad bruger virksomheden sine samarbejdspartnere til fælles forretningsudvikling?

I hvor høj grad bruger virksomheden sine samarbejdspartnere til fælles produktudvikling?

35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

I nogen grad I høj grad

Kompagniet Marketing og Kommunikation A/S er et full‐service reklamebureau, som løser marketing‐ og kommunikationsopga‐ ver for det offentlige og det private erhvervsliv. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 5‐9 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

I hvor høj grad samarbejder virksomheden med andre om konkret opgaveløsning? 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

I nogen grad I høj grad

Som figurerne viser, er arkitektbranchen den branche, som har den mindste andel af virksomheder som samarbejder med andre om fælles forretningsudvikling og fælles produktudvikling. Til gengæld er samar‐ bejde omkring konkret opgaveløsning meget udbredt i branchen. Dette er sammenfaldende med resulta‐ terne i en undersøgelse af gennemført af Rambøll i Region Hovedstaden20, hvori det allerede i 2005 blev fremhævet, at arkitektbranchen er i en forandringsproces. I takt med at flere aktører får indflydelse på de‐ signprocessen, bliver evnen til at samarbejde med andre faggrupper stadigt vigtigere. Rapporten pegede i forlængelse heraf på en række branchesvagheder:    

manglende tradition for produktudvikling (sker i tilbudsfasen) ‐ når arkitektbranchen ikke efter‐ spørger nye produkter, har leverandørerne heller ikke noget incitament arkitektens selvforståelse er, at arkitekten tegner hele projektet manglende åbenhed overfor andre brancher og forretningsmodeller tværfaglighed bliver ikke ansat for voldsomt vigtigt af ”rigtige” arkitekter, men mere af ingeniører indenfor faget.

Ovenstående resultater tyder på, at også arkitektbranchen i Region Midtjylland som helhed betragtet er præget heraf. 20

Oplevelsesøkonomi i Hovedstadsregionen, Rambøll Management 2005

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Virksomhedsstørrelse Som illustreret i Afsnit 3.1.2., dækker mange kreative virksomheder et bredt spektrum af forskellige ydel‐ ser. Specielt de mindre virksomheder oplever, at deres kompetencer og ressourcer ikke slår til. Behovet for at samle flere kompetencer gennem tættere samarbejde ville i denne gruppe forekomme særligt relevant. Undersøgelsen viser imidlertid, at den store andel af virksomheder med 0‐1 ansatte trækker gennemsnittet ned på dette punkt. Blandt virksomheder med mere end 1 ansat stiger andelen, som samarbejder med an‐ dre virksomheder med henblik på fælles forretningsudvikling til 36 % og når det gælder samarbejde om konkret opgaveløsning til 60 %. Andel af virksomheder, som samarbejder med henblik på:

Forretningsudvikling Produktudvikling Konkret opgaveløsning Sparring (gensidig rådgiv‐ ning/videnudvekskling)

I større grad Slet ikke 0 – 1 fuld‐ Mere end 0 – 1 fuld‐ Mere end tidsansat 1 fuld‐ tidsansat 1 fuld‐ tidsansat tidsansat 23 % 36 % 49 % 26 % 37 % 47 % 37 % 18 % 49 % 60 % 24 % 8 % 41 %

43 %

27 %

14 %

Billedet for så vidt angår de større virksomheder er imidlertid mere nuanceret. Når man sammenligninger andelen af virksomheder i de forskellige størrelseskategorier, som har svaret henholdsvis i høj grad og i no‐ gen grad, får man følgende billeder for brug af samarbejdspartnere til henholdsvis fælles forretningsudvik‐ ling og fælles produktudvikling.

I hvor høj grad bruger virksomheden sine samarbejdspartnere til fælles produktudvikling?

I hvor høj grad bruger virksomheden sine samarbejdspartner til fælles forretningsudvikling?

60%

50%

40%

30%

20% 10% 0%

20% I nogen grad I høj grad

10% 0%

I nogen grad I høj grad

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Som det ses af figurerne ovenfor, scorer virksomheder med 10‐19 ansatte over gennemsnittet, hvad angår såvel fælles forretningsudvikling som fælles produktudvikling, og virksomheder med 2‐4 ansatte over gen‐ nemsnittet med hensyn til samarbejde om fælles produktudvikling. At der ikke er flere af de mindre virksomheder, som orienterer sig mod samarbejde med andre om fælles produkt‐ og forretningsudvikling er i høj grad en svaghed. De gennemførte interviews vidner om, at der blandt de mindre virksomheder er en bevidsthed om, at det er svært at besidde alle de nødvendige kompe‐ tencer, der modsvarer kundernes samlede behov. Virksomhederne tager imidlertid kun i begrænset om‐ fang konsekvensen heraf. I betragtning af udfordringernes omfang er det relativt få, som indgår i strategi‐ ske samarbejdskonstellationer med henblik på at skabe synergi mellem parternes respektive kompetencer og optimere udnyttelsen af disse i udviklingen af nye produkter og forretningen som helhed. En væsentlig barriere i denne forbindelse er uden tvivl manglen på forretningsmodeller, strategiske kompetencer og en prioritering af ressourcer anvendt på henholdsvis kort og langt sigt. Vækstgruppen Vækstgruppen er kendetegnet ved, at andelen af virksomheder, som samarbejder med andre virk‐ somheder om fælles forretningsudvikling, er dob‐ belt så stor som i Øvrige gruppen. Når det gælder andelen af virksomheder, som gør det i særlig høj grad, er den næsten 3 gange så stor. Også samarbejde om fælles produktudvikling er klart højere prioriteret i Vækstgruppen end i Øvrige gruppen. Andelen af virksomheder, som høj grad bruger deres samarbejdspartnere til dette formål, er dobbelt så stor som i Øvrige gruppen (24 % mod 12 % i Øvrige gruppen)

I hvor høj grad samarbejder virksomheden med andre om fælles forretningsudvikling? 50% 40% 30%

25,8% I nogen grad

20% 16,4% 10%

I høj grad

21,0% 7,3%

0% MG/G

Øvrige

Mode og livsstilsvirksomhederne Sammenlignet med kreativ sektor er samarbejde omkring konkret opgaveløsning langt mindre udbredt blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Her er det kun 22 % af virksomhederne, som i større grad samar‐ bejder med andre herom mod 52 % af virksomhederne indenfor kreativ sektor. Også samarbejde omkring fælles produktudvikling spiller en mindre rolle i mode‐ og livsstilsbrancherne end tilfældet er for kreativ sektor. 25 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne samarbejder i større grad med an‐ dre herom mod 39 % af virksomhederne indenfor kreativ sektor. Derimod er andelen af virksomheder, som i større grad samarbejder med andre om fælles forretningsudvik‐ ling den samme som for kreativ sektor, ca. ¼ af virksomhederne.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Branchegrupperne Der er imidlertid en væsentlig undtagelse fra ovennævnte generelle billede: Når det gælder samarbejde omkring fælles forretningsudvikling er fremstillings‐/engrosvirksomhederne indenfor beklædning/ accessories væsentligt mere samarbejdsorienterede end såvel de øvrige mode‐ og livsstilsvirksomheder som virksomhederne indenfor kreativ sektor. I denne gruppe er det således ca. 38 % af virksomhederne, som har mere end sporadisk samarbejde med andre sammenholdt med kun 12 % af fremstillings‐ og en‐ grosvirksomhederne indenfor møbler/interiør og 25 % af virksomhederne indenfor kreativ sektor. Som et eksempel på forretningssamarbejde fortæller Flemming Hyldahl, COO fra Metropol ApS: Jeg må være ærlig og tilstå, at jeg har meget svært ved at forestille mig, hvordan vi kan drage fordele af at trække netværk ind i virksomheden. Det bedste jeg kan komme i tanke om, er den måde vi har udviklet vores forretning på. Det tror jeg er noget, som en lidt mindre virksomhed måske kunne lære noget af. Vi har udviklet os meget igennem partnerskaber. Når man er lille, så er knaphedsfaktoren ofte ressourcer. Man har måske potentialet til at kunne mere, men man har simpelthen ikke arm‐ og benkræfter nok til at gøre det. Vi har arbejdet meget med vo‐ re kunder. Vi har åbnet en række tøjbutikker. Vi har ikke haft kræfter til selv at etablere alle bu‐ tikkerne, bygge dem, lave forretningskoncepterne og så fremdeles. Så vi har lavet partnerska‐ ber. Vi gør det også på andre forretningsområder i dag. Vi er begyndt at producere nogle møb‐ ler og home & living ting. Vi trækker eksterne partnere ind til at designe det. Nogle af vore kun‐ der tager vi simpelthen ind og giver medejerskab på projekterne. Det minimerer noget risiko, og vi udnytter hinandens styrker. Det har faktisk fungeret rigtig godt. De sidste 1 ½ års krise har sandsynligvis medvirket til en øget interesse i at etablere forpligtende samarbej‐ der/partnerskaber flere steder i mode‐ og livsstilssektoren: ”Der er bestemt mange flere, der er interesseret i at dele platform med os. Vi taler med en hel del virksomheder, der gerne vil indgå i strategiske samarbejder og få del i vores set up, admini‐ stration og logistik”21, forklarer Stella Novas direktør Henrik Spandet‐Møller og forsætter ”mo‐ devirksomhederne efterspørger typisk ledelseskompetencer.” Virksomhedsstørrelse Ligesom for kreativ sektor er der en sammenhæng mellem samarbejdsorientering og virksomhedsstørrelse. Som tabellen nedenfor viser, er enkeltmandsvirksomhederne generelt mindre samarbejdsorienterede end virksomheder med mere end 1 ansat. Blandt virksomheder med 10 eller flere ansatte stiger andelen af virksomheder, som samarbejder med an‐ dre om fælles forretningsudvikling til 37 %. Når det gælder samarbejde omkring konkret opgaveløsning, er det navnlig de største virksomheder, som skiller sig ud. 43 % af virksomheder med 20 eller flere ansatte samarbejder med andre herom. 21

Kilde: Børsen d. 21. august 2009 ‐ Små spillere i modebranchen presses sammen.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Andel af virksomheder, som samarbejder med henblik på:

Forretningsudvikling Produktudvikling Konkret opgaveløsning Sparring (gensidig rådgiv‐ ning/videnudvekskling)

I større grad Slet ikke 0 – 1 fuld‐ Mere end 0 – 1 fuld‐ Mere end tidsansat 1 fuld‐ tidsansat 1 fuld‐ tidsansat tidsansat 25 % 28 % 53 % 35 % 20 % 31 % 61 % 28 % 18 % 28 % 57 % 40 % 20 %

24 %

59 %

33 %

De små modevirksomheder skal optimeres gennem samarbejde, så de får fordelene ved stordrift. På den måde kan de styrke konkurrenceevnen. Sådan lyder budskabet i et nyt forslag fra Fashion Accelerator, mo‐ detænketanken under Væksthus Hovedstadsregionen og Væksthus Midtjylland. Peter Koppel, der er pro‐ jektleder på Fashion Accelerator, fortæller, at de små og mellemstore virksomheder har behov for at få for‐ retningsdelen helt ind under huden. Også i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil22 mener eksportchef Michael Hillmose, at tiden er moden til samarbejder. Han mener, at de svære tider i branchen gør det vigtigere end nogensinde at tænke forretning. Michael Hillmose understreger: Man kan ikke længere bare sidde alene i en kælder med en symaskine. Det er i høj grad de små, der vil bukke under. Men de vil stå langt stærkere, hvis de får en forretningsmæssig forståel‐ se.23 Dermed opfordrer han de små til, at se på deres brand og overveje, hvad der kan gøre deres koncept inte‐ ressant for opkøb.

3.1.4. Samarbejdspartneres geografiske lokalisering De kreative brancher Undersøgelsen viser, at geografisk nærhed ikke generelt er en afgørende parameter, når det gælder valg af samarbejdspartnere. På dette punkt peger resultaterne i retning af, at Danmark er ét sammenhængende ”nærområde” for samarbejdsrelationer. Andelen af respondenter, som i større grad har samarbejdspartnere i henholdsvis kommunen, i regionen og i DK i øvrigt, ligger i alle tre tilfælde omkring de 50 %. 22

Dansk Mode & Textil er en arbejdsgiverforening og brancheorganisation for branchens handelshuse, producenter og leverandører til branchens virksomheder. 23 Kilde: Børsen Onsdag 5. august 2009 / Sektion: 1 ‐ Små spillere tvunget til alliancer

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Andelen af virksomheder, som i større grad har samarbejdspartnere i henholdsvis Europa eller det øvrige udland, ligger langt lavere ‐ på henholdsvis 17 % og 12 %. For halvdelen af virksomhederne har internatio‐ nale samarbejdsrelationer slet ingen betydning. Branchevariation Arkitektvirksomhederne adskiller sig fra de øvrige brancher ved en højere grad af lokal orientering. 68 % af virksomhederne i denne branche prioriterer samarbejdspartnere indenfor kommunegrænsen, mens det omvendt kun er 11 %, der har samarbejdspartnere i Europa og endnu færre (8 %), som har samarbejds‐ partnere i øvrige udland. Iværksættere Virksomheder etableret indenfor de seneste 3 år har en vis overvægt i retning af lokal placering af samar‐ bejdspartnere i forhold til etablerede virksomheder, men forskellene i andelen af henholdsvis iværksætter‐ virksomheder og etablerede virksomheder, som har samarbejdspartnere i Danmark udenfor Region Midt‐ jylland og i udlandet er lille. Virksomhedsstørrelse Også når det gælder omfanget af internationale samarbejdsrelationer, er der en markant forskel på det sto‐ re antal virksomheder med 0‐1 ansatte og virksomheder med mere end 1 ansat. For virksomheder med 2 ansatte eller derover stiger andelen med europæiske samarbejdsrelationer af betydning således til 38 % og andelen med samarbejdspartnere i det øvrige udland til 20 %. Andel af virksomheder, som i større grad har samarbejdspartnere i: Europa Øvrige udland

0‐1 ansat Mere end 1 ansat 15 % 7 %

38 % 20 %

Geografi Århus virksomhederne skiller sig ud fra virksomhederne i regionens øvrige områder ved i relativt større grad at finde deres samarbejdspartnere indenfor kommunegrænsen, og i relativt mindre grad udenfor. 71 % af Århus virksomhederne vælger således samarbejdspartnere indenfor kommunegrænsen mod et gennemsnit på ca. 56 %. Kun godt 40 % af virksomhederne har samarbejdspartnere udenfor kommune‐ grænsen mod et gennemsnit på ca. 50 %. Til sammenligning er det 68 % af virksomhederne i Kulturringens kommuner, som i mere end sporadisk om‐ fang har samarbejdspartnere lokaliseret i en af Regionens øvrige kommuner, og 56 % af virksomhederne i Vestkommunerne, som i større grad har samarbejdspartnere i Danmark udenfor Region Midtjylland.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Vækstgruppen

I hvor høj grad har virksomheden samarbejdspartnere i Danmark udenfor Region Midtjylland?

70%

I Vækstgruppen er der en markant større andel af virksomheder end i Øvrige gruppen, som i høj grad har samarbejdspartnere i Danmark udenfor Region Midtjylland.

60% 50%

27,4%

40% 20%

I høj grad

37,1%

10%

15,5%

0% MG/G

30%

25%

Tilsvarende gælder andelen af virksomheder, som i større grad har samarbejdspartnere i henholdsvis Europa og det øvrige udland.

20%

Øvrige

Andel af virksomheder, som i større grad har samarbejdspartnere i udlandet

I nogen grad

30,5%

30%

23% 17%

15%

11%

MG/G Øvrige

10% 5% 0% Europa

Øvrige udland

I lyset af denne forskel forekommer det ikke hensigtsmæssigt, at virksomheder i Århus i så høj grad nedprioriterer samarbejdspartnere lokaliseret udenfor Århus. Det rejser uundgåeligt følgende spørgsmål: Gør den relativt store koncentration af virksomheder indenfor kommunegrænsen virksomhederne ”dovne” i forhold til opdyrkning af potentielt værdifulde samarbejdsrelationer til aktører i det øvrige Danmark og i udlandet? Mode og livsstilsvirksomhederne Mode‐ og livsstilsvirksomhederne adskiller sig fra kreativ sektor ved i væsentligt større omfang at have relationer til samarbejdspartnere i Europa udenfor Danmark. 36% af virksomhederne har europæiske samarbejdspartnere mod kun 17 % indenfor kreativ sektor.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Virksomhedsstørrelse Som nedenstående tabel viser, er der også blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne en sammenhæng med virksomhedsstørrelse, idet der blandt virksomheder med 0‐1 ansatte er relativt færre, som har internatio‐ nale samarbejdsrelationer. Andel af virksomheder, som i større grad har samarbejdspartnere i: Europa Øvrige udland

0‐1 ansat >1 ansat 29 % 2 %

38 % 14 %

Geografisk variation Som det var tilfældet indenfor kreativ sektor, er der også blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne i Århus en større tilbøjelighed til at vælge samarbejdspartnere indenfor kommunegrænsen, end blandt virksomhe‐ derne i regionens øvrige områder. Andel af virksomheder, som i høj grad har samarbejdspartnere indenfor hjemkommunen: Århus Kulturringen Kulturbyerne Vestkommunerne

56 % 44 % 38 % 31 %

Vækstgruppen For Vækstgruppen er det særligt karakteristisk, at en forholdsmæssigt stor andel af virksomhederne i denne gruppe i høj grad prioriterer samarbejde med aktører i Asien – 38 % mod kun 9 % i Øvrige gruppen. 3.1.5. Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt Kreativ sektor Virksomhederne blev bedt om at foretage en vægtet prioritering af deres indsatsområder de næste 2 år. Når det gælder samarbejdsstrategier er det tydeligt, at virksomhederne generelt prioriterer nærområdet (Danmark) frem for udbygning af internationale samarbejdsrelationer. Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere: Øget samarbejde med eksterne danske partnere Øget samarbejde med eksterne udenlandske partnere

44 % 19 %

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Branchevariation Indretningsdesignvirksomheder er mere end gennemsnitligt motiveret for øget samarbejde med eksterne danske partnere. Her er andelen oppe på 66 %. I den anden ende ligger produktdesign og PR/kommunikation, hvor andelene kun er på ca. 35 %. Virksomheder indenfor Nye Medier er mere end gennemsnitligt motiveret for øget internationalt samar‐ bejde. Her er andelen oppe på 50 %. I den anden ende ligger grafisk design virksomheder med en andel på kun 12 %. Virksomhedsstørrelse Når det gælder den fremadrettede samarbejdsstrategi viser resultaterne ikke umiddelbart nogen sammen‐ hæng med virksomhedsstørrelse. Geografisk variation Virksomhederne i Vestkommunerne skiller sig ud ved i mindre omfang at prioritere samarbejde med eks‐ terne udenlandske partnere – 10 % af virksomhederne mod et gennemsnit på 19 %. Vækstgruppen

Kreativ sektor Andel af virksomheder, som i større grad vil prioritere øget samarbejde med eksterne partnere de næste 2 år

Også hvad angår virksomhedernes fremadrettede perspektiv er Vækstgruppen ”frontløber” såvel med hensyn til planer om øget samarbejde med ekster‐ ne partnere som med blik for mulighederne i den internationale dimension.

60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

58% 41% 31% 17% Vækstgruppen Øvrige gruppen

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Mode og livsstilsvirksomhederne Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der – uden tvivl med baggrund i en udpræget forretningsmæs‐ sig frem for udviklingsmæssig tilgang til valg af samarbejdspartnere – en anden prioritering, når det gælder samarbejdspartneres geografiske placering. Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere: Øget samarbejde med eksterne danske partnere 19 % (kreative brancher: 44 %) Øget samarbejde med eksterne udenlandske partnere 24 % (kreative brancher: 19 %) Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at andelen af virksomheder, som prioriterer udbygning af internatio‐ nale samarbejdsrelationer ikke er meget større end den relativt lave andel af virksomheder, som prioriterer udbygning af nationale relationer. Branchegruppeforskelle Herfra gælder imidlertid én væsentlig undtagelse, idet andelen af fremstillings‐ og engrosvirksomheder in‐ denfor beklædning/accessories, som prioriterer øget samarbejde med eksterne udenlandske partnere er helt oppe på 44 % mod kun 18 % af øvrige mode‐ og livsstilsvirksomheder. Et eksempel er Metropol ApS, hvis COO Flemming Hyldahl udtaler: Såfremt Århus ønsker at styrke det lokale samarbejde, så handler det i høj grad om incitament og incitamentsstyring. Det offentlige er nødt til at skabe et incitament for at få de private virk‐ somheder til at deltage i den nødvendige networking mellem offentligt og privat. I det her glo‐ bale samfund, hvor du kan samarbejde med virksomheder i Kina og Bangladesh, så er man nødt til at skabe et stærkt incitament til at springe på cyklen i stedet for flyet. Den form for international fokus er meget mindre udbredt i de kreative brancher, hvor kun 19 % af virk‐ somhederne prioriterer øget samarbejde med eksterne udenlandske partnere. Virksomhedsstørrelse Modsat kreativ sektor gælder det for mode‐ og livsstilsvirksomhederne, at andelen af virksomheder med øget samarbejde på programmet de næste 2 år er betydeligt mindre blandt de mindste virksomheder med ingen eller kun 1 fuldtidsansat end for virksomheder med mere end 1 ansat. Især mange af de mellemstore virksomheder med mellem 2 og 19 ansatte har fokus på øget samarbejde med danske partnere. Den relative betydning af samarbejde med udenlandske partnere stiger derimod først markant, når virksomhederne når op på 10 eller flere ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Geografisk variation Kulturringens virksomheder skiller sig ud fra virksomhederne i regionens andre områder ved, at relativt færre af dem (13 % mod et gennemsnit på 24 %) orienterer sig mod øget samarbejde med udenlandske partnere. Vækstgruppen Også blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er Vækstgruppen i høj grad frontløber såvel med hen‐ syn til planer om øget samarbejde med eksterne partnere som med blik for mulighederne i den in‐ ternationale dimension.

Mode‐ og livsstilsvirksomheder Andel som i større grad vil prioritere øget samarbejde med eksterne partnere de næste 2 år 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

42%

38%

21% 15% Vækstgruppen Øvrige gruppen

3.1.6. Barrierer Kreativ sektor Virksomhederne blev bedt om at angive, i hvor høj grad en række samarbejdsrelaterede faktorer udgør en begrænsning for deres fremtidige udviklingsmuligheder. 27 % af virksomhederne pegede i denne forbindelse på, at mangel på egnede og/eller villige samarbejds‐ partnere udgør en væsentlige barriere. For iværksætterne finder hver tredje, at det er et problem. Et citat fra Bent Brokjær, Direktør for reklamebureauet Simpatico24, anskueliggør problemet: Vi har mange, der henvender sig og byder sig til. Det gør de i kraft af, at mange af dem er free‐ lancere, der kommer og siger, prøv nu at se her: Jeg kan lave de her karikaturtegninger, eller jeg kan lave de her specielle ting, hvis det er noget for jer. Men de har ikke ligesom analyseret 24

Simpatico A/S er et full‐service reklamebureau fra Århus. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 20‐49 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

det, vi har lavet og målrettet deres henvendelse til det, så de kan sige; ”Hvis nu I havde brugt mig, så kunne vi have lavet det på den måde ”. Branchevariation 37 % af produktdesignvirksomhederne finder, at det er vanskeligt at finde rette samarbejdspartnere, og at dette udgør en væsentlig barriere for videreudvikling af deres virksomhed. Dermed ligger denne branche en del over gennemsnittet på 27 %. Om dette udtaler møbeldesigner Hans Sandgren Jakobsen, Hans Sandgren Jakobsen Design25: Jeg har ikke kunnet finde de rigtige europæiske samarbejdspartnere trods flere initiativer. Vi har forsøgt at komme i gang med nogle italienere og tyskere samt et firma fra Østrig. Det er nogle, jeg er blevet introduceret til. Jeg var blevet introduceret for italieneren gennem en ven, og vi lavede nogle forslag til dem. For Tyskland og Østrig var introduktionen gennem underle‐ verandører, men heller ikke her fik vi succes ud af det. Jeg har ikke mistet troen på, at det skal lykkes, og det er bare et spørgsmål om at finde den rigtige. Der er jo mange ting, der skal gå op i en højere enhed for at det kan lade sig gøre. Mode og livsstilsvirksomhederne I betragtning af at andelen af samarbejdsorienterede mode‐ og livsstilsvirksomheder generelt er lavere end for de kreativ sektor, er det næppe overraskende at også relativt færre virksomheder i denne kategori pe‐ ger på eksistensen af samarbejdsrelaterede barrierer. 20 % af virksomhederne peger på, at mangel på egnede og/eller villige samarbejdspartnere udgør en væ‐ sentlige barriere, og 11 % af virksomhederne på for lidt tværfagligt samarbejde. Per Weiss, Art Director, Innovation Randers A/S26 peger på, at de designere, der henvender sig, ikke er klædt godt nok på til den opgave at få synliggjort, at de kan gøre en forskel, såfremt de og deres produkter blev integreret i Innovations portefølje: Innovation skal leve af produktudvikling og have en sikker kommerciel hånd i forhold til de pro‐ cesser. Derfor er enhver kreativ sparring interessant for os. Innovation arbejder primært ”in‐ house”, men vi værdsætter, når eksterne designere fra tid til anden uopfordret henvender sig med produktidéer. Dog undrer det mig, at henvendelserne ofte mangler en grundlæggende for‐ ståelse for Innovations aktiviteter. En målrettet og kvalificeret henvendelse, forudsætter at man aftaster og forstår vores forretningsgrundlag: Arbejdsmetode, markedsfokus, distributi‐ 25

Hans Sandgren Jakobsen er en selvstændig møbeldesigner med base i Grenaa. Er ligeledes designer for Lightyears. Hans Sand‐ gren Jakobsen Design er en enkeltmandsvirksomhed registreret indenfor produktdesign i størrelseskategorien 1 ansat. 26 Innovation Randers A/S er en møbelfremstillingsvirksomhed, hvis mål er at skabe møbler, der gør en forskel i hverdagen. De har forhandlere i det meste af Europa og er registreret i størrelseskategorien 50‐99 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

onsniveau, slutbrugerdefinition etc. På et sådant grundlag vil man kunne argumentere for sin henvendelse, aftvinge respekt, og åbne dialog. Der er selvfølgelig ofte tale om designere med en produktidé, som mangler en producent. Men selv i den situation bør man for sin egen skyld lave sine grundlæggende analyser, da selv det bedste design, i kommerciel forstand, vil have det meget svært i den forkerte kontekst. Virksomhedsstørrelse Blandt virksomheder med over 20 ansatte er det relativt set få (14 %), der anser mangel på samarbejds‐ partnere som en væsentlig barriere. For 0‐4 ansatte er det 23 % og for 5‐19 ansatte er det 20 %. Altså en faldende tendens i takt med at virksomhederne bliver større og dermed får flere ressourcer og kompeten‐ cer in house. Når det gælder mangel på tværfagligt samarbejde, er det gruppen med 5‐19 ansatte der ligger højest med 13 %. I gruppen med under 5 ansatte er det 9 % og i gruppen med 20 eller flere ansatte kun 5 %, der mener, at for lidt tværfagligt samarbejde udgør en barriere. At det er gruppen med 0‐4 ansatte, der har den største andel af virksomheder, som ser en væsentlig udvik‐ lingsbarriere i vanskeligheder med at finde samarbejdspartnere, har givetvis flere årsager. En af dem er ifølge Lars Therkildsen fra Metopia I/S27, Århus: Det er min erfaring fra Lynfabrikken, at rigtig mange enmandsvirksomheder kæmper for at få nok arbejde til at få egen virksomhed til at løbe rundt, og derfor har svært at finde overskud til at starte samarbejde op. Mit bud er, at de mange små virksomheder, som måske kunne gå sammen om at lave noget samarbejde, ikke har kapaciteten til at gennemføre det i praksis, og så er der et spring op til dem, der er store nok til at klare/tage det hele selv – og som derfor ik‐ ke behøver samarbejde med eks. de små. 3.1.7. Samarbejdspotentialer Når virksomhederne bliver bedt om at vurdere potentialet i udbyggede samarbejdsrelationer, tegner der sig imidlertid et opløftende billede. Således er det næsten 3/4 af virksomhederne, som mener, at en styr‐ kelse af brobygningen mellem de kreative brancher og andre brancher markant vil styrke deres udviklings‐ muligheder. Et eksempel på et brobygningsinitiativ er Væksthus Midtjyllands KLYNGEmidt projekt. Et af projekterne er ”Fremtidens hjælpsomme bolig” ‐ der skal forbedre ældres vilkår ved hjælp af ny teknologi. Alle muligheder for at gøre hverdagen nemmere skal ganske enkelt udnyttes. 27

Metopia I/S er en film‐ og spilvirksomhed bestående af to iværksættere. De har lavet opgaver for flere store spillere og har udviklet spillene Pixeline DS og Flunkerne. Derudover har de lavet kortfilm, dokumentarfilm og musikvideoer m.m. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 0 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Vi har inden for de sidste par år forsøgt at komme i dialog med de myndigheder, der står for opførelsen af ældreboliger. Det har dog været umuligt at kunne overbevise dem om, at der kommer en fremtid, der bliver mere krævende, og at det vil afspejle sig i boligens krav til im‐ plementering af systemer, der kan kommunikere sammen via en platform – eller en ”open plan”, fortæller Kaare Sølvsten fra arkitektfirmaet Seier ‐ Sølvsten28, der er en af de fem virk‐ somheder i netværket. De øvrige er Open Care Development i Århus, Jensen Engineering Services, der ligeledes har adresse i År‐ hus, Striib Consulting, der holder til i Mårslet, og C5 Surface Technology fra København. Alle firmaer har forskellige kernekompetencer, der sammen udgør en perfekt kombination i forsøget på at skabe ”Fremtidens hjælpsomme bolig”. Netværket eller klyngen, som man kan kalde det, er en sammensætning med viden, der kan lø‐ se de kommende opgaver, så man helt kan minimere fejlene i et sådant projekt. Vi kan sammen løfte den viden, det kræver for at udføre det rigtige projekt, vi kan trænes i at tænke på tværs af fagene, og vi kan få nye ideer ved at dele viden. Og når vi præsenterer nye tiltag, har vi en sikkerhed for, at alle idéer bag kan gennemføres, forklarer Kaare Sølvsten. De virksomheder, der deltager, har gensidig respekt for de enkeltes viden. Relationerne er rigtig gode, og lysten til at udvikle ny viden er stor. Kun det tunge offentlige system sætter grænser for, hvor langt vi kan gå, tilføjer han. ”Fremtidens hjælpsomme bolig” er et illustrativt eksempel på en udvikling indenfor arkitektbranchen, hvor tendensen er et mere intensiveret samarbejde med andre faggrupper. Tættere samarbejde mellem produ‐ center, leverandører og arkitekter om udvikling af nye kreative og forretningsmæssige koncepter er med til at skabe innovation i både arkitektur og associerede brancher. For PR og kommunikationsbranchen er den hastige teknologiske og markedsmæssige udvikling driveren i forhold til øget samarbejde på tværs af brancher. Det kommer blandt andet til udtryk i vores undersøgelse ved at omkring 1/3 af virksomhederne i større grad samarbejder med andre om fælles udvikling af et for‐ retningsområde, mens dette generelt kun gælder for 1/4 af virksomhederne i de kreative brancher som helhed. Samarbejdet kan føre til mere formelle partnerskaber/fusioner, som i tilfældet med Aros Kommunikation, der i 2009 købte sig ind i det lille dynamiske new media bureau Attention8. Aros Kommunikation arbejder med integreret kommunikation på tværs af de gængse grænser for reklame og PR og har de seneste år haft fokus på holdningsbearbejdende kampagner, bl.a. sundhedskampagner, trafikkampagner og svindbekæm‐ pelse i detailhandlen.29 Attention8 havde gennem flere år været virksomhedens samarbejdspartner på websites, webbannere, videoløsninger og animation. Den strategiske alliance har tilført Aros Kommunikati‐ on værdifuld viden om nye medier og Attention8 erfaring og ekspertise indenfor strategi og forretning. 28

Seier‐Sølvsten A/S er et århusiansk arkitektfirma, der beskæftiger sig både med traditionel arkitektur, indretningsar‐ kitektur og design. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 5‐9 ansatte. 29 Aros Kommunikation A/S er et århusiansk reklamebureau registreret i størrelseskategorien 10‐19 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Jesper Brink, Attention8 udtaler30: Samarbejdet har professionaliseret vores arbejde og gjort os mere strømlinede, og det kan vi allerede se på tallene. Vores omsætning i år til dato er på højde med hele sidste år – trods kri‐ sen. Region Midtjyllands produktdesignbranche er en mindre branche, men med store potentialer. Dens styrke ligger i tre hovedområder:   

Design indtænker brugeren og arbejder i helheder og koncepter Anvendt strategisk og tidligt i værdikæden medvirker det til at skabe innovation i andre brancher Design er nytænkende – kan skabe det tidligere usete og har som sit primære drive at indlejre æstetik, brugervenlighed og oplevelsesindhold i produkter og services. Produktdesign virksomhederne spænder over et bredt arbejdsfelt. Industrielt design, kommunikationsde‐ sign, strategisk design, møbler og beklædningsdesign er nogle af de væsentligste områder. En britisk undersøgelse31 har afdækket, at virksomheder i det øvrige erhvervsliv, der samarbejder mest med de kreative erhverv, er 12 % mere produktinnovative end øvrige virksomheder. Det ovenfor omtalte ek‐ sempel fra KLYNGEMidt projektet viser en af de muligheder, der kan tages i anvendelse, når potentialet i et tættere samarbejde mellem kreative og øvrige brancher skal realiseres.

http://www.aroskommunikation.dk/om%20os/new%20media%20partner/pressemeddelelse.aspx NESTA (2008): ”Creating Innovation – do the creative industries support innovation in the wider economy ?” (her gengivet fra Erhvervs‐ og Byggestyrelsen publikation(2008): ”Vækst via oplevelser” 31

3. TEMAER ‐ 3.1. SAMARBEJDE

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

3.2. NETVÆRK 3.2.1. Resumé Et gennemgående tema i mange analyser af de kreative erhverv, herunder også mode‐ og livsstilsfeltet, er, at der er behov for netværk – ikke mindst blandt de mindre virksomheder. Analyserne nævner det store potentiale, der ligger i krydsbefrugtning mellem brancherne, fordi produkterne ofte supplerer hinanden, men i høj grad også trækker på samme inspirationskilder. Netværk udgør i forvejen en af de væsentligste veje til mange former for udbytte: Ny viden, nye kunder, nye samarbejdspartnere og medarbejdere samt bidrag til forretningsudvikling. Undersøgelsen af kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne her i Region Midtjylland bekræfter disse konklusioner. Imidlertid er det vigtigt at understrege, at der efterspørges netværksplatforme ”på en ny måde”. Virksomhedernes bevidsthed om den store potentielle værdi, der ligger i netværksudbygning, er langt større og mere udbredt i såvel kreativ sektor og blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne, end omfan‐ get af virksomhedernes nuværende faktiske netværksdeltagelse og prioritering mellem forskellige former for netværk tilsiger. Den generelle vurdering er, at de netværksformater, der eksisterer i dag skal innoveres, hvilket vil øge udbyttet af deltagelse i dem. Den positive nyhed er således, at der er stort potentiale for værdiskabelse gennem indsatser, som sigter på at imødekomme virksomhedernes erkendte behov for flere og kvalitativt styrkede netværksforbindelser – herunder ikke mindst håndtering af problemstillingen; optimering af anvendelsen af begrænsede ressour‐ cer. Udbredelsen af forskellige former for netværk Virksomhederne prioriterer i overvejende grad deltagelse i personlige og uformelle netværk, såvel i kreativ sektor som blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Samtidig er det også tydeligt, at deltagelse i alle former for netværk er mindre udbredt blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne end blandt virksomhederne inden for kreativ sektor. Hertil kommer at 1/3 af mode‐ og livsstilsvirksomhederne slet ikke deltager i netværk, mens dette kun gælder for 14 % af virksomhederne inden for kreativ sektor. Som helhed betragtet har mode‐ og livsstilsvirksomhederne deltagelse i brancheinterne netværk som en klar anden prioritet. Blandt virksomhederne inden for kreativ sektor er der en højere grad af tværgående orientering. Her er andelen af virksomheder, som prioriterer deltagelse i netværk med andre brancher (kreative såvel som øvrige brancher) lige så stor som andelen af virksomheder med fokus på brancheinter‐ ne netværk. Generelt adskiller iværksættervirksomhederne inden for kreativ sektor sig ikke meget fra de etablerede virksomheder, når det gælder deltagelse i forskellige typer netværk. Det er tankevækkende, at andelen af iværksættervirksomheder, som er aktive i netværk med andre iværksættere, ikke er større – 29 % mod 17 % af etablerede virksomheder. Hvortil kommer, at prioriteringen af iværksætternetværk tilsyneladende i et vist omfang sker på bekostning af deltagelse i aktørmæssigt bredere brancheinterne netværk og temabase‐

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

rede netværk. Relativt færre iværksættere end etablerede virksomheder er aktive i disse sidstnævnte for‐ mer for netværk. Virksomhedsstørrelse spiller en rolle for udbredelsen af forskellige former for netværksaktiviteter, idet an‐ delen af virksomheder, som deltager i de forskellige former for netværksaktivitet generelt stiger med virk‐ somhedsstørrelsen. Der gælder dog to væsentlige undtagelser herfra ‐ personlige netværk og iværksætter‐ netværk. Her er andelen relativt konstant uanset virksomhedsstørrelse. I lyset af den almindeligt anerkendte betydning af netværksaktiviteter ikke mindst for de små virksomhe‐ der, er det bekymrende, at det blandt de mindste mode‐ og livsstilsvirksomheder med 0‐4 ansatte er tæt på halvdelen (42 %), som oplyser, at de slet ikke deltager i netværk. Formål med netværksdeltagelse Når det gælder den relative betydning af forskellige formål med netværksdeltagelse, er der i udpræget grad sammenfald mellem virksomhederne indenfor kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Det mest udbredte formål med netværksdeltagelse er inspirationsindhentning og erfaringsudveksling. I anden række kommer kommercielle formål (mersalg, nye kunder etc.), og herefter brug af netværk som platform for etablering af samarbejdsrelationer/ forretningsudvikling. Generelt gælder det, at jo større virksomhederne er, jo mere målrettet bruges netværk. De størrelsesmæs‐ sige ”tærskler” varierer, men der er en tydelig sammenhæng mellem stigende virksomhedsstørrelse og an‐ del af virksomheder, som bruger netværk til de mere direkte udbytteorienterede formål: rekruttering, kommercielle formål, organiseret videndeling og forretningsudvikling. Hvad angår de mere ”diffuse/løse” netværksformål gælder det imidlertid for kreativ sektor, at andelen af virksomheder, som investerer tid i netværksaktivitet med henblik på inspiration/erfaringsudveksling og so‐ ciale formål gennemgående ikke er mindre for de små virksomheder end for de større. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne spiller størrelse derimod også en rolle, når det gælder brug af net‐ værk til inspirationsindhentning og erfaringsudveksling. Også almindelig sparring og erfaringsudveksling gennem netværk er markant mindre udbredt blandt de mindste virksomheder med 0‐4 ansatte end blandt virksomheder med 5 eller flere ansatte. Uudnyttet potentiale for udbytte af netværksdeltagelse Resultaterne synes at underbygge, at virksomhederne i relativt vid udstrækning får det, de går efter. Der må derfor umiddelbart – navnlig for de mindre virksomheder og ikke mindst for mode‐ og livsstilsvirksom‐ hedernes vedkommende – konstateres at være et stort uudnyttet potentiale for konkret forretningsmæs‐ sigt udbytte gennem netværk. Her kan Vækstgruppen anvendes som inspiration, idet mere end halvdelen af virksomhederne i Vækstgruppen, deltager i netværk med etablering af samarbejdsrelationer og anden form for forretningsudvikling for øje. Deres vurdering er, at de får dækket deres formål godt ind gennem deltagelsen.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Brug netværk klogt Undersøgelsens resultater underbygger, at det centrale er en prioriteret anvendelse af de ressourcer, som investeres i netværk. Den implicitte opfordring til de mindre virksomheder er således: Brug mindre af jeres tid på netværksaktiviteter med sociale formål og generel inspiration for øje, og mere af jeres begrænsede ressourcer på netværksaktivitet målrettet mere kommercielle formål som nye kunder, salg, udvikling af samarbejdsrelationer og jeres forretning. Der er behov for at vende netværksformålspyramiden på hove‐ det. Øget netværksdeltagelse fremover: Virksomhederne blev spurgt, i hvilket omfang de vil vægte øget netværksaktivitet som indsatsområde de næste 2 år. Her er det generelle billede det samme som for øget samarbejde: Kreativ sektor er kendetegnet ved i hvert fald på kort sigt, at prioritere nærområdet på bekostning af den internationale dimension. I kreativ sektor er der således dobbelt så mange virksomheder, der vægter ud‐ bygning af netværksaktivitet i Danmark, som virksomheder der vægter udbygning af international net‐ værksaktivitet. 23 % af virksomhederne i kreativ sektor angiver, at mangel på egnede netværksplatforme i væsentlig grad udgør en begrænsning for deres fremtidige udviklingsmuligheder. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne gør det sig kun gældende for 12 %. Efterspørgslen efter tiltag til styrkelse af netværk er relativt set større for kreativ sektor end for mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Men den overordnede prioritering er den samme for de to sektorer. Størst er an‐ delen af virksomheder, som efterspørger styrket brobygning til andre brancher/potentielle kunder. Det er imidlertid karakteristisk, at efterspørgslen efter styrkelse af netværk på tværs af de kreative erhverv og på tværs af virksomhedsstørrelse ikke er meget mindre. Vigtigt er det også at tilføje, at andelen af virksomheder, som slet ikke ser udviklingsmuligheder i styrkelse af de tre førstnævnte samarbejdsdimensioner, er helt nede på 5 % for kreativ sektor og på 12‐15 % for mo‐ de‐ og livsstilsvirksomhederne. Iværksættervirksomhederne scorer endnu højere end de etablerede med hensyn til efterlysning af styrket samarbejde mellem store og små kreative virksomheder. Samlokalisering med andre kreative aktører Tidligere analyser af de kreative erhverv har peget på de muligheder, der kan ligge i at udvikle fysiske ram‐ mer, som understøtter og inspirerer til styrkede forbindelser. Virksomhederne blev derfor bedt om at be‐ svare følgende spørgsmål: I hvilken grad vil udvikling af muligheder for samlokalisering med andre kreative brancher kunne understøt‐ te virksomhedens udviklingsmuligheder? Resultaterne tyder på, at også virksomhederne selv ser potentialer i fysisk nærhed.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

3.2.2. Udbredelsen af forskellige former for netværksaktiviteter Generelt Virksomhederne blev bedt om at angive, hvilke former for netværksaktiviteter de deltager i for nuværende. Jakob Jensen, indehaver, Jakob Reklamefoto ApS32 fortæller: Vi er meget fokuserede på at udsprede vores budskab – også via netværk. Vi deltager ikke selv i formaliserede netværk, men vi er åbne for netværksrelationer. Vi holder arrangementer for branchen. Tilbyder lokaler til at dyrke netværk. Meget vigtigt for os, for lige pludselig møder du en person, du gerne vil samarbejde med. Det overordnede billede Undersøgelsen viser, at de personlige/uformelle netværk generelt set spiller langt den største rolle ‐ såvel for virksomhederne indenfor kreativ sektor som for mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Samtidig er det også tydeligt, at deltagelse i alle former for netværk er mindre udbredt blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne end blandt virksomhederne indenfor kreativ sektor. Hertil kommer at 1/3 af mode‐ og livsstilsvirksomhederne slet ikke deltager i netværk, mens dette kun gælder for 14 % af virksomhederne indenfor kreativ sektor. Som helhed betragtet har mode‐ og livsstilsvirksomhederne deltagelse i brancheinterne netværk som en klar anden prioritet. Blandt virksomhederne indenfor kreativ sektor er der en højere grad af tværgående orientering. Her er andelen af virksomheder, som prioriterer deltagelse i netværk med andre brancher (kreative såvel som øvrige brancher) lige så stor som andelen af virksomheder med fokus på brancheinter‐ ne netværk. Former for netværk

Personlige (uformelle) netværk Brancheinterne netværk Netværk med deltagelse af andre brancher (eks. potentielle kunder) Netværk på tværs af de kreative erhverv Iværksætternetværk Temabaserede netværk Digitale netværksplatforme Netværk med udgangspunkt i videninstitu‐ tioner Virksomheden deltager ikke i netværk

Kreativ sektor

65 % 35 %

Mode‐ og livsstilsvirk‐ somheder 48 % 26 %

36 %

15 %

33 % 21 % 16 % 17 %

14 % 8 % 8 % 5 %

13 %

6 %

14 %

33 %

Jakob Reklamefoto ApS er en århusiansk virksomhed registreret i størrelseskategorien 10‐19 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Branchevariation Kreativ sektor I kreativ sektor skiller arkitektbranchen skiller sig ud ved at have en højere grad af deltagelse i branchein‐ terne netværk (44 %) og netværk med udgangspunkt i videninstitutioner (17 %) Indretningsdesign skiller sig ud via højere grad af deltagelse i netværk på tværs af kreative erhverv (48 %) og netværk med andre brancher (55 %). Nye Medier har i det hele taget generelt større grad af deltagelse i netværk – navnlig hvad angår netværk på tværs af kreative erhverv (60 %), temabaserede netværk (40 %), iværksætternetværk (50 %) og digitale netværksplatforme (40 %). Det er imidlertid som på andre punkter vigtigt at holde sig for øje, at denne un‐ dersøgelse kun omfatter et begrænset udsnit af virksomheder indenfor dette felt. Mode‐ og livsstilsvirksomhederne

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Andel af fremstillings‐ og engrosvirksomheder, som deltager i ...

Som det fremgår af figuren til højre adskiller fremstillings‐ og engros virksomhederne inden‐ for møbler/interiør sig fra deres modstykke indenfor beklæd‐ ning/accessories ved generelt at være mere netværksoriente‐ rede.

40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

38,5% 30,8% 28% 19%

19,2% 15,4% 9%

Møbler og interieur Beklædning og accessories

Katja Just Schack, ejer, Madame Pom Pom33, Århus, fortæller følgende om sine erfaringer med netværk:

Nu har jeg været i branchen i mange år, så jeg havde heldigvis en masse netværk jeg kunne trække i, da jeg havde brug for en sælger. Men som nystartet, så er det enormt svært det med netværk, hvilken automat kan man lige trække det i? Du skal huske at netværke, du skal huske at netværke. Ja, men hvordan? Er der et forum, hvor jeg kan gå hen, og hvad kan jeg gøre? Det kan jeg godt forestille mig, at præcis en person, der er dygtig og kreativ og har lavet noget fedt, har svært ved at finde ud af. 33

Madame Pom Pom I/S fremstiller og sælger smykker/accessories og indgår således i branchegruppen fremstilling/en gros ‐ beklædning/accessories. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 0 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Detailvirksomhederne indenfor såvel beklædning/accessories som møbler/interiør har generelt en meget lavere grad af netværksdeltagelse end fremstillings‐ og engrosvirksomhederne. Stort set ingen af virksom‐ hederne deltager i netværk på tværs af kreative erhverv, netværk med udgangspunkt i videninstitutioner, temabaserede netværk eller digitale netværk. Udover de personlige/uformelle netværk, som også for de‐ tailvirksomhederne står øverste på prioriteringslisten, er det således kun brancheinterne netværk og net‐ værk med deltagelse af andre brancher, som spiller en rolle – vel at mærke en noget større rolle blandt de‐ tailvirksomhederne indenfor møbler/interiør end blandt detailvirksomhederne indenfor beklædning og ac‐ cessories.

25%

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Andel af detailvirksomheder, som deltager i... 25%

25% 20%

16%

15%

12%

10%

Møbler og interieur Beklædning og accessories

5% 0% Brancheinterne netværk

Netværk med andre brancher/potentielle kunder

Virksomhedsalder Iværksættervirksomhederne indenfor kreativ sektor Generelt adskiller iværksættervirksomhederne indenfor kreativ sektor sig ikke meget fra de etablerede virksomheder, når det gælder deltagelse i forskellige typer netværk. Ikke så overraskende med én undta‐ gelse: der er relativt flere, som deltager i iværksætternetværk. Mere tankevækkende er det, at andelen af iværksættervirksomheder, som er aktive i netværk med andre iværksættere, ikke er større – 29 % mod 17 % af etablerede virksomheder. Hvortil kommer, at prioriterin‐ gen af iværksætternetværk tilsyneladende i et vist omfang sker på bekostning af deltagelse i aktørmæssigt bredere brancheinterne netværk og temabaserede netværk. Relativt færre iværksættere end etablerede virksomheder er aktive i disse sidstnævnte former for netværk. Andel af virksomheder, som deltager i: Brancheinterne netværk Temabaserede netværk Iværksætternetværk

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Iværksættere 31 % 11 % 29 %

Etablerede 38 % 19 % 17 %

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Vækstgrupperne Kreativ sektor I kreativ sektor er Vækstgruppen i markant grad frontløber, når det gælder omfanget af netværksdeltagelse blandt virksomhederne.

50% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

Kreativ sektor Vækstgruppen er frontløber i brug af netværk

32%

47% 30%

50%

35% 27% 21% 11%

14%

26% 17%

Vækstgruppen Øvrige

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Tilsvarende gør sig ikke i samme omfang gældende blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Her adskiller Vækstgruppen sig dog fra Øvrige gruppen på to punkter. I Øvrige gruppen er der en langt større andel af virksomheder, som slet ikke deltager i netværk (39 % mod 25 % af Vækstgruppen). I Vækstgruppen er to former for netværk markant mere anvendt end i Øvrige gruppen – netværk med del‐ tagelse af andre brancher og iværksætternetværk. Forskellen i omfanget af deltagelse i iværksætternetværk bliver særligt interessant, når det tilføjes, at der faktisk er relativt færre iværksættervirksomheder i Vækstgruppen (17 %) end i Øvrige gruppen (31 %).

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Andel af virksomheder, som deltager i to typer netværk 25%

25% 17%

20% 15% 10%

13% 7%

Vækstgruppen

Øvrige

Betydning af virksomhedsstørrelse Kreativ Sektor Sammenhængende hermed skal det understreges, at virksomhedsstørrelse indenfor kreativ sektor generelt – og formentlig næppe overraskende – spiller en rolle for udbredelsen af forskellige former for netværksak‐ tiviteter, idet andelen af virksomheder, som deltager i de forskellige former for netværksaktivitet generelt stiger med virksomhedsstørrelsen. Der gælder dog to væsentlige undtagelser herfra ‐ personlige netværk og iværksætternetværk. Her er andelen relativt konstant uanset virksomhedsstørrelse. Mest markant er sammenhængen med størrelse, når det gælder brug af de fire former for netværk, som indgår i tabellen nedenfor. Andelen af virksomheder, som slet ikke deltager i netværk, ligger for virksomheder med op til 10 ansatte på mellem 12 og 18 %, mens den for virksomheder med over 10 ansatte er faldet til 3 %. Andel af virksomheder i forskellige størrelseskategorier, som deltager i: Antal Branche‐ Kreative Netværk Temaba‐ fuldtids‐ netværk netværk med andre serede ansatte brancher netværk 0 – 1 29 % 29 % 30 % 14 % 2 – 4 37 % 30 % 36 % 11 % 5 – 9 49 % 42 % 63 % 28 % 10 – 19 68 % 55 % 73 % 32 % 20 + 70 % 70 % 90 % 50 % Mode‐ og livsstilsvirksomhederne For mode‐ og livsstilsvirksomhederne tegner der sig et noget andet og meget mere sammensat billede:

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Andel af virksomheder i forskellige størrelseskategorier, som slet ikke deltager i netværk I lyset af den i indledningen nævnte almindeligt anerkendte betydning af netværksaktiviteter ikke mindst for de små virksomheder, er det bekymrende, at det blandt de mindste mode‐ og livsstilsvirksomheder med 0‐4 ansatte er tæt på halvdelen (42 %), som oplyser, at det slet ikke deltager i netværk. For de mellemstore og større virksomheder med mellem 5 og 50 ansatte gælder det kun for 17 % og for de største virksomhe‐ der med 50 eller flere ansatte er andelen et rent 0 %. Om deltagelse i erhvervsnetværk forklarer Gitte Lyng, designer, Wonder Who – made in Aarhus34: Det lyder simpelthen så kommercielt, at jeg har svært ved at kombinere det med, at jeg er kunstner og er tro imod det produkt, jeg producerer. Svært ved at kunne finde ud af, hvad jeg skulle bruge sådanne platforme til. Dér bliver det en barriere, fordi jeg tror jeg vil møde menne‐ sker, som ikke forstår, at jeg måske mere er kunstneren, end jeg tænker det kommercielt og stort og produktion. Derfor tror jeg sådan umiddelbart jeg møder modstand; hvad ville jeg kun‐ ne få ud af at bruge sådan en platform? Andet end hvis det var på kunstakademiet eller andre steder, hvor man tænker kreativt. Andel af virksomheder i forskellige størrelseskategorier, som deltager i forskellige typer af netværk For virksomheder med 5 eller flere ansatte er det mere end halvdelen, som deltager i brancheinterne net‐ værk mod kun 14 % af virksomheder med 0‐4 ansatte. Mens de mindste og de største virksomheder prioriterer netværk med andre kreative brancher lidt højere end netværk med andre brancher end de kreative, gælder det modsatte for de mellemstore virksomheder med 5‐19 ansatte. Deltagelse i vidennetværk stiger allerede, når virksomhederne når op på 5 ansatte, mens deltagelse i tema‐ baserede og digitale netværk først øges, når virksomhederne når op på 20 eller flere ansatte. Antal Branche‐ Kreative Netværk fuldtids‐ netværk netværk med andre ansatte brancher 0 – 4 14 % 14 % 11 % 5 – 19 53 % 7 % 33 % 20+ 52 % 19 % 14 % Geografisk variation Vestkommunerne skiller sig ud på to punkter.

Tema‐ baserede netværk 7 % 0 % 24 %

Viden‐ baserede netværk 1 % 13 % 19 %

Digitale netværk 6 % 0 % 10 %

Wonder Who – made in Aarhus er en familievirksomhed, der designer, fremstiller og sælger unika strik. Hvert en‐ kelt tøjstykke afspejler et stykke historie. Virksomheden er registreret som enkeltmandsvirksomhed med 0 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Indenfor kreativ sektor i dette område af Region Midtjylland er omfanget af deltagelse i netværk med ud‐ gangspunkt i videninstitutioner markant lavere (7 %) end gennemsnittet for regionens kreativ sektor som helhed (13 %). Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne i Vestkommunerne er andelen af virksomheder, som slet ikke del‐ tager i netværk, kun halvt så stor som gennemsnitligt for hele regionen. (15 % mod et gennemsnit på 33 %). Navnlig er det relativt flere af virksomhederne i de pågældende kommuner, som deltager i brancheinterne netværk (39 % mod et gennemsnit på 26 %) 3.2.3. Virksomhedernes formål med netværksdeltagelse Generelt Når det gælder den relative betydning af forskellige formål med netværksdeltagelse er der i udpræget grad sammenfald mellem virksomhederne indenfor kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Det mest udbredte formål med netværksdeltagelse er inspirationsindhentning og erfaringsudveksling. I anden række kommer kommercielle formål (mersalg, nye kunder etc.) og herefter brug af netværk som platform for etablering af samarbejdsrelationer/ forretningsudvikling. I så henseende forklarer Søren Frahm, Creative Director, Artlinco A/S: Jeg synes, at det kunne være inspirerende at høre mere fra andre ‐ ikke konkurrerende virk‐ somheder ‐ reklamebureauerne, f.eks. høre hvordan deres vinkel er på at få nye kunder, opga‐ ver, og hvordan de løser dem ‐ det kunne jo være, at man kunne lære noget. Jeg vil gerne høre på reklamefolk, arkitekter, ergoterapeuter ‐ hvad det nu skulle være ‐ og diskutere problemstil‐ linger åbent. Jeg har ikke nogen problemer med at komme med en case og fortælle om, hvor‐ dan vi har gjort, og hvordan vi gør, hvordan vi har tænkt, men det har jeg i det tilfælde, hvor der er konkurrerende virksomheder til stede. I lyset af den mere begrænsede netværksdeltagelse blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er det imidler‐ tid ikke overraskende, at relativt færre mode‐ og livsstilsvirksomheder forfølger de nævnte formål gennem netværksrelationer. Andel af virksomhederne, som deltager i netværk med henblik på: Formål med netværksdeltagelse

Inspiration/erfaringsudveksling Kommercielle formål (kundekon‐ takt, markedsføring og salg etc.) Etablering af samarbejdsplatfor‐ me/forretningsudvikling Sociale formål Organiseret videndeling Rekruttering af arbejdskraft

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Kreativ sektor 71 %

Mode‐ og livsstilsvirk‐ somheder 51 %

55 %

33 %

43 %

28 %

36 % 20 % 6 %

19 % 14 % 4 %

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Branchevariation Kreativ Sektor Når det gælder kreativ sektor, er brugen af netværk til kommercielle formål (72 %) og som platform for samarbejde/forretningsudvikling (59 %) særligt udbredt blandt indretningsdesignvirksomhederne. Dette gælder også virksomheder indenfor nye medier. 80 % af disse virksomheder peger på disse to formål med netværksdeltagelse. Journalist og producer samt ejer af Click Film ApS35, Mikael Johnsens oplevelser med netværk: Jeg ser det som en god ide med nogle netværk, hvor man mødes med andre kreative fag. Men jeg tror også, når man nu tilhører det kreative fag, at man også bør mødes med nogle med en helt anden baggrund, altså produktionsvirksomheder eller finansielle virksomheder. Altså møde nogle, som er et andet sted fra. Nu er jeg med i sådan et salgsnetværk, og der mødes vi hver uge i et par timer. Det er ikke, fordi jeg lige nu kan sige, at det har givet nogle opgaver. Men det tror jeg kommer hen af vejen, for det er gavnligt, fordi der kommer nogen fra helt andre brancher. Nye medier skiller sig også ud ved i højere grad end det generelt er tilfældet at anvende netværk til rekrut‐ tering af arbejdskraft (30 %). Igen skal der dog tages forbehold for det begrænsede antal respondenter in‐ denfor dette område. Mode‐ og livsstilsvirksomhederne I tråd med den forskel som blev illustreret i figuren ovenfor på side 68, ses også når det gælder formål med netværksdeltagelse en væsentlig branchemæssig forskel på fremstillings‐ og engrosvirksomhederne, idet deltagelse i netværk med kommercielle formål er markant mere udbredt indenfor møbler/interiør (46 %) end indenfor beklædning/accessories (22 %). Derimod er andelen af detailvirksomheder, som deltager netværk med henblik på kundekontakt, markeds‐ føring og salg, stort set den samme indenfor de to områder, ca. 30 %. Betydning af virksomhedsstørrelse Generelt gælder det, at jo større virksomhederne er, jo mere målrettet bruges netværk. De størrelsesmæssige ”tærskler” varierer, men der er en tydelig sammenhæng mellem stigende virksom‐ hedsstørrelse og andel af virksomheder, som bruger netværk til de mere direkte udbytteorienterede for‐ mål: rekruttering, kommercielle formål, organiseret videndeling og forretningsudvikling. 35

Click Film ApS er et århusiansk filmproduktionsselskab, der arbejder med alt inden for ide, tilrettelæggelse, foto og redigering. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 1 ansat.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Kreativ sektor – andel af virksomheder, som deltager i netværk med henblik på: Rekrut‐ Kommer‐ Forret‐ Organiseret Antal tering cielle for‐ ningsud‐ videndeling fuldtids‐ mål vikling ansatte 0 – 1 3 % 50 % 37 % 21 % 2 – 4 7 % 59 % 51 % 18 % 5 – 9 14 % 79 % 58 % 16 % 10 – 19 18 % 77 % 50 % 32 % 20 + 40 % 100 % 100 % 40 % Mode‐ og livsstilsvirksomhederne – andel af virksomheder, som deltager i netværk med henblik på:

Antal fuldtids‐ ansatte 0 – 4 5 – 19 20+

Rekrutte‐ ring

4 % 0 % 10 %

Kommer‐ cielle formål

30 % 47 % 48 %

Forret‐ ningsud‐ vikling

21 % 40 % 48 %

Organise‐ ret viden‐ deling

13 % 13 % 29 %

Hvad angår de mere ”diffuse/løse” netværksformål gælder det for kreativ sektor, at det betydningsmæs‐ sige omfang af informationsudveksling/sparring og sociale relationer ikke i samme grad er størrelsesafhæn‐ gigt. Kreativ sektor – andel af virksomheder, som deltager i netværk med henblik på: Antal Inspiration/ Sociale fuldtids‐ erfaringsud‐ formål ansatte veksling 0 – 1 70 % 37 % 2 – 4 67 % 26 % 5 – 9 74 % 40 % 10 – 19 73 % 27 % 20 + 90 % 50 % Artlincos Creative Director, Søren Frahms tanker om den form for netværk: Jeg synes, at det kunne være spændende at samle skabende, kreative virksomheder i et net‐ værk. Hvis det var nogen af de kreative erhverv, altså arkitekter, reklamefolk, musikere måske… Kreativitet er jo mange ting. Et netværk, hvor man kan snakke om de her ting, så kan det give rigtig meget tror jeg. Fordi der er stor forskel på, hvordan man griber en proces an.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

I bund og grund så tror jeg, at man kunne få rigtig meget ud af en eftermiddag med et stykke kage og noget kaffe, og så egentlig ikke en ret stor agenda. Det kan være det hedder proces en dag; hvordan er det I griber sådan nogle ting an, eller hvordan er det I håndterer jeres kunder, eller hvordan får I jeres penge ud af folk i de her dage, hvor de vil have det hele gratis etc.. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne spiller størrelse derimod også en rolle, når det gælder brug af net‐ værk til inspirationsindhentning og erfaringsudveksling. Også almindelig sparring og erfaringsudveksling gennem netværk er markant mindre udbredt blandt de mindste virksomheder med 0‐4 ansatte end blandt virksomheder med 5 eller flere ansatte. Mode‐ og livsstilsvirksomheder – andel af virksomheder, som deltager i netværk med henblik på: Antal fuldtids‐ ansatte 0 – 4 5 – 19 20 +

Inspiration/ erfaringsud‐ veksling 44 % 73 % 76 %

Sociale formål 20 % 20 % 14 %

Geografisk variation Kreativ sektor For kreativ sektor er der geografisk variation, hvad angår brugen af netværk som platform for samarbej‐ de/forretningsudvikling og til rekruttering af arbejdskraft. Andel af virksomheder i kreativ sektor, som bruger netværk til: Vestkommunerne Århus Kulturbyerne Kulturringen Gennemsnit

Forretningsudvikling

Rekruttering

56 % 46 % 38 % 34 %

7 % 8 % 3 % 2 %

43 %

6 %

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne For mode‐ og livsstilsvirksomhederne viser resultaterne, at der navnlig i Vestkommunerne er en over gen‐ nemsnitlig brug af netværk til videnopbygning og organiseret videndeling. Andelen af virksomheder i dette område af Region Midtjylland, som bruger netværk til disse formål, er på henholdsvis 62 % og 23 %. Til sammenligning udgør de tilsvarende andele i Kulturbyerne 46 % og 10 %.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Vækstgrupperne Kreativ sektor Mens Vækstgruppen for mode‐ og livsstils‐ virksomhederne ikke har en signifikant profil på dette punkt, er det tydeligt, at Vækstgruppen for kreativ sektor i højere grad end Øvrige gruppen til‐ stræber brug af netværk til rekruttering af arbejds‐ kraft og til forretningsudvikling.

Kreativ Sektor Andel af virksomheder, som bruger netværk med henblik på 55%

60% 50%

41%

40% 30%

20%

20% 4%

10%

Vækstgruppen Øvrige gruppen

3.2.4. Virksomhedernes udbytte af netværksdeltagelsen Generelt Virksomhederne blev efterfølgende spurgt om, i hvor høj grad de rent faktisk har opnået forskellige former for udbytte gennem deres netværksdeltagelse. Andel af virksomhederne, som i større grad har opnået forskellige former for udbytte: Udbytte/formål Inspiration Ny viden Nye kunder Mersalg Nye samarbejds‐ partnere Bidrag til forret‐ ningsudvikling Nye medarbejdere

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Kreativ sektor Udbytte 66 % 61 % 53 % 43 %

Formål 71 % 55 %

41 %

Mode‐ og livsstils‐ virksomhederne Udbytte Formål 47 % 51 % 41 % 37 % 33 % 32 % 24 %

43 % 32 % 11 %

38 % 24 %

6 %

10 %

4 %

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Resultaterne synes at underbygge, at virksomhederne i relativt vid udstrækning får det de går efter. Der må derfor umiddelbart – navnlig for de mindre virksomheder og ikke mindst for mode‐ og livsstilsvirksom‐ hedernes vedkommende – konstateres at være et stort uudnyttet potentiale for konkret forretningsmæs‐ sigt udbytte gennem netværk. Iværksætter Søren Lauge Boll, medejer, Metopia I/S har et bud på en forklaring: Det mindset, der er hos de virksomheder, der vokser, er, at de skal finde nye steder at sælge de‐ res ting og udvide deres netværk. Det er med til, at de rent faktisk aktivt leder efter muligheder for at udvide deres netværk. Hvorimod virksomheder, der ikke vækster eller tænker, at vi skal ud og springe rammerne, de mangler ifølge dem selv ikke et større netværk, fordi det slet ikke er i deres tankegang. Vækstgruppen for kreativ sektor Som det blev vist ovenfor i Afsnit 3.2.3., er der i Vækstgruppen for kreativ sektor en forholdsmæssigt stor andel af virksomheder, som bruger netværk med henblik på rekruttering og etablering af samarbej‐ de/bidrag til forretningsudvikling. Rekruttering gennem netværk

Kreativ sektor Rekruttering gennem netværk

29%

30%

Det er således 20 % af Vækstgruppens virksomheder mod kun 4 % af Øvrige, som bruger netværk med henblik på rekruttering af nye medarbejdere. Karak‐ teristisk er det imidlertid for begge grupper, at an‐ delen af virksomheder, som i større omfang finder nye medarbejdere gennem netværk, rent faktisk er større end andelen af virksomheder, som målrettet gik efter et sådant resultat.

25%

20%

20% 15% 10% 5% 0%

Rekrutteringsfo rmål

4% Fundet nye medarbejdere i større grad

Forretningsudvikling gennem netværk Mere end halvdelen af virksomhederne i Vækstgruppen (55 %) deltager i netværk med etablering af samarbejdsrelationer og anden form for forretningsudvikling for øje. Dette gælder for en noget mindre andel af Øvrige gruppen. Andelen af virksomheder, som rent faktisk i mere end sporadisk omfang har fundet nye samarbejdspartnere gennem netværk, modsvarer for begge gruppers vedkommende nogenlunde andelen af virksomheder, som bevidst har tilstræbt dette resultat. Lidt færre virksomheder har

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

konstateret, at der rent faktisk i større grad er opnået bidrag til udvikling af forretningen, men der er ikke desto mindre en tydelig sammenhæng mellem bevidst efterspørgsel og udbytte også på dette punkt. Kreativ Sektor Forretningsudvikling gennem netværk 60%

55%

57%

50% 40% 40%

41%

38% 31%

30%

Andel af virksomheder, som bruger netværk som samarbejdsplatform/med henblik på forretningsudvikling Fundet nye samarbejdspartnere i større grad

20% I større grad opnået bidrag til forretningsudvikling

10% 0% Vækstgruppen

Øvrige

Branchevariation Kreativ Sektor Tidligere blev det nævnt, at indretningsdesign og Nye medier i større omfang end de øvrige kreative bran‐ cher tilstræber brug af netværk til kommercielle formål og som platform for samarbejde/forretnings‐ udvikling. Når det gælder opnåelse af disse former for udbytte af netværksdeltagelsen, er der imidlertid en væsentlig forskel mellem de to brancher. Mens virksomhederne indenfor Nye Medier således klart scorer højere end gennemsnittet for de kreative brancher på begge punkter, er andelen af virksomheder indenfor indret‐ ningsdesign, som henholdsvis finder nye samarbejdspartnere og opnår bidrag til forretningsudvikling, kun gennemsnitlig. Robert Hansen, medindehaver, Designstudie A/S36, Horsens kommer med følgende bemærkning: I bund og grund handler det jo også om opgaver, noget der kan komme noget konkret ud af, så man kan sende en faktura, for i det hele taget at kunne overleve. Den synes jeg er enormt vigtig at have med. Man kan godt mærke at tingene bliver mere urolige, når vi begynder at tale om det, som vi jo i bund og grund alle sammen ved, at det handler om, at få sendt den her faktura ud for nogle opgaver. 36

Designstudie A/S arbejder med indretning, design og rådgivning og er registreret i størrelseskategorien 1 ansat.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Noget kunne tyde på, at de kreative brancher måske kan lære noget af virksomhederne indenfor Nye Me‐ dier. Andel af virksomheder, som i større grad har fået: Nye medier Indretningsdesign Gennemsnit Nye kunder 70 % 60 % 53 % Nye samarbejdspartnere 70 % 45 % 41 % Bidrag til forretningsudvikling 60 % 31 % 32 % Dermed sættes der fokus på et forhold, som umiddelbart er selvindlysende men ikke desto mindre vigtigt at understrege eksplicit, nemlig at omfanget af virksomhedernes engagement i og forventninger til, hvad netværk kan bidrage til, ikke i sig selv er en garanti for udbytte på et givet punkt. Jakob Krag, kreativ direktør, Kompagniet Marketing og Kommunikation A/S: Hvad folk ellers render til af såkaldte netværk og spilder tid og penge på, det er ganske utroligt. Der findes en masse af de der meget løst formulerede netværk, hvor folk har det hyggeligt og rart, men der kommer ikke rigtig noget ud af det, fordi der mangler et fagligt indhold. Når det mangler, er det også fordi mange er bange for at komme ud med de der hårde og provokeren‐ de budskaber eller noget, der virkelig kunne rykke, fordi hvis man selv sidder inde med noget, der virkelig kunne rykke, så holder man det for sig selv. Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Dette illustreres i endnu højere grad af resultaterne for mode‐ og livsstilsvirksomhedernes udbytte af net‐ værk. Der er andre faktorer i spil end formålsbevidsthed og forventninger, herunder det i Afsnit 3.2.2. be‐ handlede aspekt af virksomhedernes netværksstrategi – nemlig spørgsmålet om, hvilke former for netværk virksomhederne frekventerer, og hvilken prioritet de tillægger dem. Hertil kommer yderligere en faktor – nemlig måden netværkene bruges på. Mere simpelt kan man – selvsagt for såvel de kreative branchers som for mode‐ og livsstilsvirksomhederne vedkommende, men især for sidstnævnte ‐ stille spørgsmålene: Er virksomhederne tilstrækkeligt skarpe, når det gælder valget af de rette netværk til opnåelse af givne for‐ mål? og Givet at netværket i øvrigt er hensigtsmæssigt, bruger de det på en måde, som i tilstrækkeligt omfang reali‐ serer det potentiale for udbytte, som netværket rummer? Disse og andre forhold er givetvis med til at forklare det relativt sammensatte billede man får, når man ser på forholdet mellem efterspørgsel og udbytte indenfor de fire mode‐ og livsstilsområder. Se figuren neden‐ for.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Den udprægede forskel mellem fremstillings‐ og engrosvirksomheder indenfor henholdsvis beklæd‐ ning/accessories og møbler/interiør, når det gælder andelen af virksomheder, som har kommercielle for‐ mål med netværksdeltagelsen, afspejles således kun til en vis grad i resultaterne for kommercielt udbytte af netværksdeltagelse. Hertil kommer, at der blandt detailvirksomhederne er forholdsmæssigt flere virksomheder, som opnår nye kunder og/eller mersalg gennem netværksdeltagelse, selv om der rent faktisk er forholdsmæssigt færre, som angiver bevidst at bruge netværk med disse resultater for øje. Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Brug af netværk til kommercielle formål 56%

60% 50%

50%

46%

40%

42% 31%

30%

35%

31% 27%

22%

30%

22%

Andel af virksomheder, som bruger netværk til kommercielle formål

19%

20% Andel af virksomheder, som i større grad har fået nye kunder gennem netværk

10% 0% Fremstilling og Fremstilling og Detail ‐ møbler Detail ‐ engros ‐ engros ‐ og interieur beklædning og Møbler og beklædning og accessories interieur accessories

Andel af virksomheder, som i større grad har opnået mersalg gennem netværk

Vækstgruppen for mode og livsstilsvirksomhederne Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Udbytte af netværksdeltagelse 50%

Vækstgruppen for mode‐ og livs‐ stilsvirksomhederne adskiller sig markant fra Øvrige gruppen, når det gælder udbytte af netværks‐ deltagelse.

50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

50%

46%

35%

33%

28%

Vækstgruppen Øvrige

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Betydning af virksomhedsstørrelse – Kreativ Sektor Som det blev anført ovenfor i Afsnit 3.2.3., er der ikke mindst for kreativ sektor en udpræget tendens til, at andelen af virksomheder med målrettede konkrete formål med netværksdeltagelse stiger med øget virk‐ somhedsstørrelse. Nedenstående tabeller viser, at dette afspejles i omfanget af udbytte. Udbytte i form af nye medarbejdere ‐ brug af netværk til rekruttering Antal Andel af virksomheder, Andel af virksomheder, fuldtids‐ som i større grad har op‐ som bruger netværk med ansatte nået nye medarbejdere henblik på rekruttering 0 – 1 5 % 3 % 2 – 4 11 % 7 % 5 – 9 30 % 14 % 10 – 19 36 % 18 % 20 + 70 % 40 % Udbytte i form af nye kunder ‐ brug af netværk til kommercielle formål Antal fuldtids‐ ansatte

Andel af virksomheder, som i større grad har op‐ nået nye kunder

Andel af virksomheder, som bruger netværk med henblik på kundekon‐ takt, markedsføring og salg… 50 % 59 % 79 % 77 % 100 %

0 – 1 49 % 2 – 4 56 % 5 – 9 70 % 10 – 19 91 % 20 + 100 % Udbytte i form af mersalg ‐ brug af netværk til kommercielle formål Antal fuldtids‐ ansatte

0 – 1 2 – 4 5 – 9 10 – 19 20 +

Andel af virksomheder, som i større grad har op‐ nået mersalg

39 % 43 % 58 % 73 % 80 %

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Andel af virksomheder, som bruger netværk med henblik på kundekon‐ takt, markedsføring og salg 50 % 59 % 79 % 77 % 100 %

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Udbytte i form af nye samarbejdspartnere ‐ brug af netværk som samarbejdsplatform Antal fuldtids‐ ansatte 0 – 1 2 – 4 5 – 9 10 – 19 20 +

Andel af virksomheder, Andel af virksomheder, som i større grad har fået som bruger netværk med nye samarbejdspartnere henblik på samarbej‐ de/forretningsudvikling 37 % 37 % 45 % 51 % 51 % 58 % 59 % 50 % 90 % 70 %

Det er værd at bemærke, at forholdet mellem andel af virksomheder, som har et givet formål med deres netværksaktiviteter, og andel af virksomheder, som i større grad opnår udbytte af netværksdeltagelsen på det pågældende punkt, gennemsnitligt betragtet er nogenlunde konstant uanset virksomhedsstørrelse. Så det kan godt være, at det kvantitative omfang af netværksaktivitet i små virksomheder pr. definition må være mindre end i større virksomheder som følge af ressourcemæssige begrænsninger Resultaterne for virksomhedsstørrelse viser imidlertid, at det centrale er en prioriteret anvendelse af de ressourcer som investeres i netværk. Som resultaterne for formål med netværksdeltagelse viste, er andelen af virksomheder, som investerer tid i netværksaktivitet med henblik på inspiration/erfaringsudveksling og sociale formål gennemgående ikke mindre for de små virksomheder end for de større. Den implicitte opfordring til de små virksomheder er således: Brug mindre af jeres tid på netværksaktivite‐ ter med sociale formål og generel inspiration for øje og mere af jeres begrænsede ressourcer på netværks‐ aktivitet målrettet mere kommercielle formål som nye kunder, salg, udvikling af samarbejdsrelationer og jeres forretning. Der er behov for at vende netværksformålspyramiden på hovedet. I denne forbindelse siger Kaare Bækgård, indehaver, Idesign37: Min erfaring er, at partnerskabsmuligheder opstår ud fra netværk. Jeg ser mange selvstændige, som har et sådant netværk, hvorfra de kan begynde at lave sådanne relationer. Men jeg kom‐ mer ud af en familie af journalister, så jeg har ikke rigtig de kontakter. Så det er ikke åbenlyst for mig at gøre det på den måde. Og det er ikke ligegyldigt, hvem ”man sidder sammen med”. Hvis det drejer sig om det rent faglige, så gælder det om at sidde med nogen, der er så tæt på én selv som muligt. Og omvendt, hvis det drejer sig om komplementære kompetencer – eks. salg. Dette resultat harmonerer med konklusionerne i Rambøll’s rapport fra 2005 om Oplevelsesøkonomi i Ho‐ vedstadsregionen, som peger på, at ikke mindst designbrancherne med mange små virksomheder generelt 37 Idesign er et århusiansk produktdesignfirma, som bl.a. tilbyder formgivning og udvikling af møbler og indretnings‐ løsninger. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 0 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

er dårlige til at tænke i netværk. Tilsvarende understreges det i rapporten Dansk Design – en erhvervsøko‐ nomisk analyse fra 200338, at sociale netværk spiller en stor rolle i designbrancherne, men at gennemførte interviews viser, at eksistensen af socialt netværk ikke automatisk fører til, at man konkret samarbejder på en måde, hvor man drager nytte af hinandens viden, kompetencer og kapacitet. I samme rapport under‐ streges det, at virksomhederne har brug for faglig og kommerciel videndeling, som rækker udover gensidig inspiration og erfaringsudveksling om designspecifikke emner med fagfæller. Betydning af virksomhedsstørrelse Mode og livsstilsvirksomhederne For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der ikke som for kreativ sektor en konstant sammenhæng mellem antallet af virksomheder, som har et givet formål med deres netværksaktiviteter og antallet af virksomhe‐ der, som i større grad opnår den pågældende form for udbytte. Tværtimod synes succesraten at være stort set størrelsesuafhængig. Her tyder resultaterne således ikke på, at spørgsmålet om prioritering af begræn‐ sede ressourcer ‐ eller størrelsesrelaterede fordele om man vil ‐ er det afgørende aspekt. Som ovenfor nævnt synes der i langt højere grad at være en kombination af andre faktorer ‐ brancherelate‐ rede såvel som virksomhedsspecifikke i spil – og en mere tilbundsgående eksplorativ undersøgelse af navn‐ lig Vækstgruppens netværksstrategier men også af forskellen i netværksstrategier mellem virksomheder in‐ denfor henholdsvis møbler/interiør og beklædning/accessories vil være oplagt. 3.2.5. Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt Generelt Virksomhederne blev spurgt, i hvilket omfang de vil vægte øget netværksaktivitet som indsatsområde de næste 2 år. Her er det generelle billede det samme som for øget samarbejde: Kreativ sektor er kendetegnet ved i hvert fald på kort sigt at prioritere nærområdet på bekostning af den internationale dimension. Her er der således dobbelt så mange virksomheder, der vægter udbygning af netværksaktivitet i Danmark, som virksomheder, der vægter udbygning af international netværksaktivitet. Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne vægtes de to former for netværksaktivitet derimod nogenlunde ligeligt. I begge tilfælde er det ca. 1/6 af virksomhederne, der i høj eller nogen grad satser på øget aktivitet. Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere øget netværksaktivitet de næste 2 år Nationalt Internationalt

Kreativ sektor

Mode‐ og Livsstilsvirksomheder

41 % 20 %

17 % 15 %

Udgivet af Erhvervs‐ og Boligstyrelsen

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Branchevariation Tidligere analyser har peget på, at designbrancherne er kendetegnet ved at have ”svage internationale net‐ værk og samarbejdsrelationer”.39 I lyset heraf er det positivt, at produktdesign‐ og indretningsdesignbran‐ cherne i Region Midtjylland faktisk scorer højere end de øvrige kreative brancher, når det gælder priorite‐ ring af udbygning af internationale netværk. Godt 30 % af virksomhederne i disse to brancher har svaret, at dette i større grad udgør et indsatsområde de næste 2 år, mens det kun gælder for henholdsvis 13 % og 16 % af arkitektvirksomhederne og reklamebureauerne. Et eksempel på udbytte af deltagelse i et internationalt netværk er Ohmatex, som er en pioner indenfor in‐ telligente tekstiler. Ohmatex viser, at mindre danske virksomheder med succes kan indgå i netværk med store eu‐ ropæiske koncerner under EU´s forskningsprogram med udvikling af intelligente lysende teksti‐ ler. Kontrakten kommer i forlængelse af en anden prestigefuld opgave, hvor Ohmatex i samar‐ bejde med institut for Idræt ved Århus Universitet skal udvikle en strømpe, der måler astronau‐ ters muskelaktivitet under længerevarende ophold i rummet.40 Endvidere er der for mode‐ og livsstilsvirksomhederne markant forskel på fremstillings/engros‐ virksomhederne og detailvirksomhederne, når det gælder fremadrettet prioritering af internationale net‐ værk.

25%

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Prioritering af øget international netværksaktivitet

25% 19%

20% 15% 10%

5% 0% Fremstilling/engros ‐ beklædning og accessories

Detail ‐ beklædning og accessories

Fremstilling/engros ‐ møbler og interieur

Detail ‐ møbler og interieur

I høj eller nogen grad

39 40

Se bl.a. rapporten Dansk Design – en god forretning, udgivet af Vækstfonden, juni 2006 Børsen d. 15/3 2010

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Virksomhedsstørrelse For kreativ sektor er der ikke på dette punkt markante forskelle på de forskellige virksomhedsstørrelseska‐ tegorier. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er tendensen, at de største virksomheder med 20 eller flere ansatte har en anden prioritering end de mindre og mellemstore virksomheder. Således er det 29 % af disse virk‐ somheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere øget international netværksaktivitet mod kun 7 % af virksomheder med 5‐19 ansatte. Til gengæld er det kun 10 % af virksomheder med 20 eller flere ansatte, som vægter øget national netværksaktivitet i samme grad mod 20 % af virksomheder med 5‐19 ansatte. De mindste virksomheders prioritering viser imidlertid, at det i hvert fald ikke udelukkende er et spørgsmål om den større mængde af ressourcer, der følger med øget virksomhedsstørrelse. Andel af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, som i høj eller nogen grad vil vægte øget netværksaktivitet de næste 2 år Antal fuldtidsansatte I Danmark 0– 4 20 % 5–19 20 % 20+ 10 %

Internationalt 15 % 7 % 29 %

3.2.6. Barrierer / Udviklingsbegrænsninger Mangel på egnede netværksplatforme 23 % af virksomhederne i kreativ sektor angiver, at mangel på egnede netværksplatforme i høj eller nogen grad udgør en begrænsning for deres fremtidige udviklingsmuligheder. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne gør det sig kun gældende for 12 %. Branchevariation Mens der ikke ses at være nogen nævneværdige branchemæssige forskelle på mode‐ og livsstilsvirksomhe‐ derne på dette punkt, er der blandt de kreative brancher især én branche, som skiller sig ud fra de øvrige. Andelen af indretningsdesignvirksomheder, som peger på denne begrænsning, udgør 38 %. Robert Hansen, medindehaver, Designstudie A/S: Netværk skal også handle om rådgivning. En overskrift kunne være, hvordan man yder den bedste rådgivning i forhold til klienter/kunderne, og om hvordan vi kan styrke vores rådgivning sammen og individuelt.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Virksomhedsstørrelse Mens der i kreativ sektor ikke ses at være nævneværdig forskel på virksomhederne i de forskellige størrel‐ seskategorier på dette punkt, er billedet for mode‐ og livsstilsvirksomhederne et andet. Her er der blandt de største virksomheder med 20 eller flere ansatte slet ikke er nogen, som angiver, at mangel på netværksplatforme udgør en hindring. Derimod er det 22 % af virksomheder med mellem 2‐19 ansatte, som oplever denne barriere. Blandt de mindste virksomheder med 0‐1 ansat er andelen kun halvt så stor, nemlig 10 %. Når så stor en andel af de mindste virksomheder slet ikke deltager i netværk, synes baggrunden således kun i relativt begrænset omfang at skulle søges i manglen på egnede netværk. Geografisk variation På mode‐ og livsstilsområdet skiller Kulturringens kommuner sig ud fra Region Midtjyllands øvrige områder ved at have en større andel af virksomheder, som i større grad oplever mangel på egnede netværksplat‐ forme som en barriere ‐ 22 % mod et gennemsnit på 12 %. Mangel på internationalt netværk 15 % af virksomhederne i kreativ sektor og 12 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne angiver, at mangel på internationalt netværk i høj eller nogen grad udgør en begrænsning for deres fremtidige udviklingsmulig‐ heder. Branchevariation Blandt de kreative brancher ligger andelen af produktdesignvirksomheder og indretningsdesignvirksomhe‐ der over gennemsnittet på omkring 25 %. Virksomhedsstørrelse I kreativ sektor er det især de mindre virksomheder, som peger på denne begrænsning. For de større virk‐ somheders vedkommende (10 eller flere ansatte) er andelen nede på mellem 5 og 10 %. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er billedet det samme, som når det gælder mangel på egnede net‐ værksplatforme. Blandt de største virksomheder med 20 eller flere ansatte er det kun 5 %, som angiver, at mangel på internationalt netværk udgør en hindring, mod 22 % af virksomheder med mellem 2‐19 ansatte. Blandt de mindste virksomheder med 0‐1 ansat er andelen på 12 %. 3.2.7. Potentialer – behov for udvikling af forskellige rammebetingelser Behov for styrkelse af netværksforbindelser/brobygning Virksomhederne har forholdt sig til, i hvilken grad en styrkelse af netværk/brobygning på nedenstående områder vil forbedre deres muligheder.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Andel af virksomheder, som har svaret, at styrkelse af netværk på de nævnte områder i høj eller nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder

Med andre brancher end de kre‐ ative – herunder potentielle kunder Med andre kreative brancher Mellem små og store virksom‐ heder indenfor samme branche eller på tværs af brancherne Med den kulturelle sektor

Krea‐ tiv sektor

Mode‐ og livsstilsvirk‐ somhederne

73 %

55 %

64 %

45 %

62 %

43 %

50 %

33 %

Efterspørgslen efter tiltag til styrkelse af netværk er relativt set større for kreativ sektor end for mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Den overordnede prioritering er imidlertid den samme for de to sektorer. Størst er andelen af virksomheder, som efterspørger styrket brobygning til andre brancher/potentielle kunder. Dog er efterspørgslen efter styrkelse af netværk på tværs af de kreative erhverv og på tværs af virksom‐ hedsstørrelse ikke er meget mindre. Vigtigt er det også at tilføje, at andelen af virksomheder, som slet ikke ser udviklingsmuligheder i styrkelse af de tre netop nævnte samarbejdsdimensioner, er helt nede på 5 % for kreativ sektor og på 12‐15 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne. For samarbejde med kultursektoren gælder det 10 % af virksomhederne i kreativ sektor mod 26 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Iværksættervirksomhederne scorer endnu højere end de etablerede med hensyn til efterlysning af styrket samarbejde mellem store og små kreative virksomheder. Det må således konkluderes, at bevidstheden om den store potentielle værdi, der ligger i netværksudbyg‐ ning ikke bare med fag‐ og branchefæller men på kryds og tværs af størrelse, brancher og sektorer, er langt større og mere udbredt i såvel kreativ sektor som blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne, end omfanget af virksomhedernes nuværende faktiske netværksdeltagelse og prioritering mellem forskellige former for netværk tilsiger. Den meget positive nyhed er således, at der er stort potentiale for værdiskabelse gennem indsatser, som sigter på at imødekomme virksomhedernes erkendte behov for både mere og navnlig kvalitativt styrkede netværksforbindelser. Branchevariation ‐ Kreativ sektor Det er relativt færre virksomheder indenfor PR og kommunikation, som tillægger styrkede netværksrelatio‐ ner indenfor de kreative brancher stor betydning – både hvad angår samarbejde på tværs af brancherne (54 %) og samarbejde på tværs af virksomhedsstørrelse (41 %). Det samme gælder samarbejde med kultur‐ sektoren. Her er andelen nede på 33 %.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Omvendt er indretningsdesignbranchens virksomheder mere end gennemsnitligt stærkt motiveret for ud‐ bygget netværk med andre brancher end de kreative (93 % af virksomhederne), mellem små og store virk‐ somheder (76 % af virksomhederne) og for samarbejde med kultursektoren (62 % af virksomhederne). Branchegruppeforskelle ‐ Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Detailvirksomhederne indenfor møbler og interiør er mindre end gennemsnitligt motiveret for udbygning af de forskellige former for tværgående erhvervsnetværk. Her er andelen nede på 25 %, både når det gælder netværk med andre kreative brancher, og når det gælder netværk med andre brancher end de kreative. Virksomhedsstørrelse – specifikt vedrørende netværk mellem små og store virksomheder Blandt såvel mode‐ og livsstilsvirksomhederne som virksomhederne i kreativ sektor falder efterspørgslen efter styrkede netværksrelationer mellem små og store virksomheder med stigende virksomhedsstørrelse. For kreativ sektor er det således 63 % af virksomhederne med færre end 20 fuldtidsansatte, som i høj eller nogen grad ser fordel i udbygning af sådanne forbindelser mod 40 % af virksomheder med 20 eller flere an‐ satte. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne falder graden af motivation allerede mærkbart på et lavere størrel‐ sestrin. Mens det således er 53 % af virksomhederne med 0‐9 ansatte, som efterspørger styrkede forbin‐ delser mellem små og store virksomheder, gælder det kun 25 % af virksomheder med 10 eller flere ansatte. Det gælder dog for begge sektorer, at de lavere andele for større virksomheder ikke modsvares af en tilsva‐ rende forøgelse af andelen af virksomheder, som slet ikke ser fordel i sådanne alliancer, men af en større andel, som kun tillægger sådant samarbejde på tværs af virksomhedsstørrelse begrænset betydning for de‐ res udvikling. Så alt tyder på, at der blandt flertallet af de større virksomheder generelt er en åbenhed over‐ for denne form for forbindelser – givet naturligvis overbevisende argumentation for interessesammenfald og muligheder for gevinster for begge parter. Virksomhedsstørrelse – specifikt vedrørende netværk med den kulturelle sektor Andelen af virksomheder i kreativ sektor, som er motiverede for styrkelse af forbindelserne til den kulturel‐ le sektor, er relativt konstant uanset virksomhedsstørrelse. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne gælder det derimod, at det oplevede behov for styrket brobygning på dette område falder markant allerede ved 5 fuldtidsansatte. Mens det således er 41 % af virksomheder‐ ne med 0‐4 ansatte, som i større grad tillægger dette betydning, gælder det kun for 17 % af virksomheder‐ ne med 5 eller flere ansatte. Herfra gælder dog en enkelt undtagelse, idet efterspørgslen igen stiger mar‐ kant, når man ser på de allerstørste virksomheder med 100 eller flere ansatte. Her er andelen igen oppe på 40 %. Det er vigtigt ikke at lægge for meget i det præcise tal, da denne virksomhedsgruppe er af begrænset størrelse, men forskellen er så stor, at der næppe kan være tvivl om tendensen.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Og resultaterne tyder på, at der skal noget mere til at overbevise mange af de mellemstore virksomheder om fordelene ved styrket brobygning på dette punkt. Således er det mere end 1/3 af virksomheder med 5 eller flere fuldtidsansatte, som slet ikke tillægger netværksforbindelser til kultursektoren nogen betydning. Samlokalisering med andre kreative aktører Tidligere analyser af de kreative erhverv har peget på de muligheder, der kan ligge i at udvikle fysiske ram‐ mer, som understøtter og inspirerer til styrkede forbindelser. Virksomhederne blev derfor bedt om at be‐ svare følgende spørgsmål: I hvilken grad vil udvikling af muligheder for samlokalisering med andre kreative brancher kunne understøt‐ te virksomhedens udviklingsmuligheder? Resultaterne tyder på, at også virksomhederne selv ser potentialer i fysisk nærhed.

I større grad I mindre grad Slet ikke Ikke svaret

Andel af virksomheder Kreativ Mode‐ og sektor livsstil 49 % 39 % 23 % 20 % 18 % 28 % 10 % 13 %

Der er således indenfor begge sektorer – men mest udpræget for mode‐ og livsstilsvirksomhederne ‐ en markant forskel på andelen af virksomheder, som i større grad ser fordele i muligheder for samlokalisering med andre kreative brancher (henholdsvis 49 % for kreativ sektor og 39 % for mode‐ og livsstil), og andelen af virksomheder, som angiver at de for nuværende deltager i netværk på tværs af de kreative erhverv (hen‐ holdsvis 33 % for kreativ sektor og 14 % for mode‐ og livsstil). Geografisk variation I kreativ sektor er andelen af virksomheder med dette behov større blandt virksomhederne i Vestkommu‐ nerne end blandt virksomhederne i regionen i øvrigt. 56 % af virksomhederne i dette område har svaret i høj eller nogen grad. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er billedet det modsatte. Her er det kun 23 % af virksomhederne i Vestkommunerne, som angiver at udvikling af rammer for samlokalisering mellem kreative virksomheder i større grad vil styrke deres udviklingsmuligheder. Branchevariation Blandt de kreative brancher skiller designvirksomhederne sig ud ved at 55‐60 % af virksomhederne inden‐ for produkt‐, grafisk‐ og indretningsdesign har svaret, at de i større grad vil profitere af bedre muligheder for samlokalisering med andre kreative.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Virksomhedsstørrelse Kreativ sektor Efterspørgslen er noget større blandt de mindste virksomheder med 0‐1 ansat (52 %) end generelt blandt større virksomheder (45 %). Sidstnævnte andel påvirkes imidlertid klart i opadgående retning af, at andelen for virksomheder med 10‐19 ansatte er helt oppe på 59 %. Dermed er også sagt, at andelen er betydeligt mindre i de øvrige størrelseskategorier. Det er ikke muligt på grundlag af en undersøgelse som denne at konkludere noget endeligt, men et oplagt videre undersøgelsespunkt vil være spørgsmålet om, hvorvidt netop de mellemstore virksomheder med 10‐19 ansatte generelt ser særlige fordele i samlokalisering med mindre virksomheder? Der henvises herved til resultaterne vedrørende sammenhæng mellem virksom‐ hedsstørrelse og motivation for styrket brobygning mellem store og små virksomheder. Andelen af iværksættere, som i større grad ser fordele i samlokalisering (58 %), er ikke meget større end andelen af etablerede (46 %). Her som på andre punkter af sammenligning mellem iværksættere og etable‐ rede virksomheder spiller det uden tvivl en central rolle for den begrænsede forskel i resultaterne, at 60 % af de etablerede virksomheder, som har besvaret spørgeskemaet har 0‐1 ansat. Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er efterspørgslen klart størst blandt de mindste virksomheder med 0‐4 ansatte. 48 % af virksomhederne i denne størrelseskategori mener i større grad at se fordele i mulighe‐ der for samlokalisering med andre kreative. For virksomheder med 5 eller flere ansatte er andelen nede på 33 %.

3. TEMAER ‐ 3.2. NETVÆRK

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER VIDENSOURCING 3.3.1. Resumé Region Midtjyllands kreative sektor er karakteriseret ved stort innovationsfokus. Knap 60 % af virksomhe‐ derne angiver, at innovation i større grad har haft positiv indflydelse på virksomhedens udvikling de seneste tre år. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er det 46 %. Et højt innovationsniveau er vigtigt inden for de kreative brancher, da virksomheder er under konstant pres for nytænkning. Skiftende forbrugertrends, nye teknologier, globalisering m.m. stiller krav om kontinuerlig innovation i forhold til forretningsmodeller, produkter og processer. Videninstitutionernes betydning Ny viden er afgørende for de kreative virksomheders innovation. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne hele tiden søger og har adgang til ny viden. I det lys er det bemærkelsesværdigt, at videninstitutioner gene‐ relt ikke har en særlig stor betydning som innovationskilde. Kun 14 % af virksomhederne angiver, at de i væsentlig grad henter ny viden fra universiteter og videninstitutioner. 60 % svarer, at de slet ikke henter ny viden eller nye kompetencer herfra. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er det generelle billede, at videninstitutioner, såsom universiteter, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og andre videncentre, spiller en meget lille rolle som direkte kil‐ de til ny viden, og dermed som direkte leverandør af input til innovationen inden for de undersøgte bran‐ cheområder. Dette siger selvfølgelig ikke i sig selv noget om, i hvilket omfang den viden, som de pågælden‐ de institutioner besidder og genererer, når aktørerne ad andre kanaler. Nogle af de barrierer, virksomhederne fremhæver, er ressourcemæssige begrænsninger samt manglende indsigt i, hvad der er at hente, og hvor virksomheden specifikt skal henvende sig for at få del i forskning og ny viden. Positivt er det derfor, at mange af virksomhederne synes at være meget bevidste om eksistensen af et ikke fuldt udnyttet potentiale for tilførsel af ny viden, og at de giver udtryk for behov for et styrket samspil med videninstitutioner. 32 % af virksomhederne i de kreative brancher tillægger videninstitutioner meget stor eller stor betydning for udfoldelse af sektorens potentiale. Kun 4 % anser videninstitutioner for at være helt uden betydning i denne sammenhæng. Andre videnkilder Blandt eksterne videnkilder spiller samarbejde med andre virksomheder og netværk klart den største rolle for virksomhederne i kreativ sektor. Der er således en grad af uoverensstemmelse mellem den store be‐ tydning virksomhederne tillægger samarbejde og netværk som kilder til viden og det forhold, at en stor del af virksomhederne ikke i højere grad bruger samarbejde og netværk mere målrettet og afstemt efter mængden af til rådighed værende ressourcer. Når det gælder omfanget af vidensourcing fra forskellige kilder blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne, er billedet til en vis grad et spejl af de brancheforskelle, som ses i forbindelse med virksomhedernes fokus på

3. TEMAER ‐

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

innovation, idet vidensourcingniveauet overordnet set er højere blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhe‐ derne end blandt detailvirksomhederne. Når det gælder spørgsmålet om fremadrettet fokus på innovation og forretningsudvikling, er der stor over‐ ensstemmelse mellem mode‐ og livsstilsvirksomhederne og kreativ sektor. For begge sektorer gælder det, at ca. halvdelen af virksomhederne i større grad vil lægge vægt på innovati‐ on de næste to år. 3.3.2. Kreativ sektor Innovations betydning for virksomhedernes udvikling de seneste 3 år Virksomheder er under konstant pres for nytænkning. Det gælder i særligt høj grad for de kreative bran‐ cher, hvor skiftende forbrugertrends, nye teknologier, globalisering m.m. stiller krav om kontinuerlig inno‐ vation i forhold til forretningsmodeller, produkter og processer. I så henseende er det umiddelbart positivt, at Region Midtjyllands kreativ sektor er karakteriseret ved stort innovationsfokus. Gennemsnitligt 59 % af virksomhederne angiver, at innovation i høj eller nogen grad har haft positiv indflydelse på virksomhedens udvikling de seneste 3 år. Branchevariationer Indretningsdesign‐ og produktdesignbrancherne ligger klart over gennemsnittet på dette punkt med andele på omkring 75 % af virksomhederne. Også PR og Kommunikationsbranchen placerer sig i den høje ende med en andel på 68 %41. I den anden ende befinder arkitekterne sig, idet det ”kun” er ca. 50 % af arkitektvirksomhederne, som til‐ lægger innovationen en sådan grad af positiv betydning for virksomhedens udvikling. Andelen af virksom‐ heder i denne branche, som tillægger innovation en høj grad af betydning er helt nede på 20 % mod ca. 30 % i gennemsnit for kreativ sektor. Men også indenfor reklame og grafisk design er andelene lavere end i de øvrige designbrancher og kom‐ munikationsbrancherne.

Virksomhederne indenfor Nye Medier ligner meget PR og kommunikationsbranchen, men forbehold må her som i øvrigt tages for denne gruppes begrænsede størrelse.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Kreativ Sektor Betydning af innovation for virksomhedens udvikling de seneste 3 år 80% 70% 60%

35%

36%

50% 40%

33%

30% 20%

37%

10%

27%

26%

31%

41%

29%

20%

35%

27%

I nogen grad I høj grad

Virksomhedsstørrelse Når man ser på virksomhedernes besvarelser gennem et størrelsesfilter, er det interessant at bemærke, at andelen af virksomheder med en særlig høj grad af innovationsfokus de seneste år stiger, indtil man når op på 20 eller flere ansatte, hvorefter den falder ret markant igen.

Kreativ Sektor Betydning af innovation for virksomhedens udvikling de seneste 3 år 100% 90% 80% 70% 60%

29%

50%

36%

21%

41%

70%

40%

I nogen grad I høj grad

30% 20%

32%

26%

10%

41%

35%

20%

0% 0‐1

2‐4

5‐9

10‐19

20+

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Til gengæld ser man, at andelen af virksomheder med nogen grad af innovationsfokus stiger betydeligt ved udvidelse til mere en 1 ansat, falder igen, når virksomhederne når mellemstørrelse på 5‐9 ansatte for så at stige igen i størrelseskategorien 10‐19 ansatte42. Ved 20 ansatte eller derover er det samlet set stort set alle virksomhederne, for hvem innovation har haft mere end sporadisk betydning, men karakteristisk er, at in‐ novation for langt de fleste større virksomheder har haft nogen men netop ikke en høj grad af betydning. En mulig fortolkningsdimension kan være: 



 

at virksomhedens begrænsede ressourcer for mange af de mindste virksomheder opleves som en begrænsning i mulighederne for iværksættelse af innovative tiltag, men at denne barriere betyde‐ ligt mindskes ved udvidelse med bare én eller nogle få yderligere medarbejdere at en del virksomheder i kategorien 5‐9 ansatte når en konsolideringsfase, hvor aktivitetsudvidelse på grundlag af afprøvede produkter, forretningsmodeller og organisationsformer tillægges størst prioritet at virksomheder med 10 eller flere ansatte i højere grad rent ressourcemæssigt oplever mulighe‐ den for et både og, og dermed muligheden for at ”rykke” rent innovationsmæssigt samt at stort set alle de største virksomheder – allerede i kraft af større ressourcer – har muligheden for og vælger at fastholde et vist vedvarende innovationsfokus, men at prioriteringen af indsatser ofte falder ud til fordel for fokus på at kapitalisere værdien af eksisterende succesrige koncepter og produkter og fastholde og styrke et veletableret brand43

Vækstgruppen Virksomhederne i Vækstgruppen er kendetegnet ved at have en større andel af virksomheder, som angiver, at innovation i høj grad har haft betydning for virksomhedens udvikling de seneste 3 år – 39 % mod 28 % for Øvrige.44 Når man medtager andelen af virksomheder, som angiver, at innovation har haft nogen be‐ tydning udgør de respektive andele henholdsvis 73 % og 59 %. Drift kontra udvikling – uddrag af interviews Under de i forbindelse med denne undersøgelse gennemførte interviews var virksomhederne således også hurtige til at aflive enhver forestilling om de kreative brancher som rene innovationslegepladser. 42

Andelen af virksomheder for hvem innovation slet ikke har spillet nogen rolle de seneste 3 år følger samme bevæ‐ gelse – blot mod modsat fortegn. Den falder således fra 15 % i størrelseskategorien 0‐1 ansat til 4 % i størrelseskate‐ gorien 2‐4 ansatte, stiger igen til 12 % i størrelseskategorien 5‐9 ansatte for så at falde igen til 4 % i størrelseskategori‐ en 10‐19 ansatte. 43 Også når virksomhederne spørges fremadrettet om, hvor høj prioritet de forventer at tillægge innovation de næste 2 år, er der størrelsesbetinget variation. I størrelseskategorierne 0‐1 ansat og 5‐9 ansatte er der henholdsvis tæt på 20 % og tæt på 10 % af virksomhederne, som slet ikke vil lægge vægt på innovation. I de øvrige kategorier er der ingen el‐ ler stort set ingen som har svaret slet ikke. Herudover er tendensen en gradvis stigning i andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil vægte innovation, fra 52 % af virksomhederne med 0‐1 ansatte til 90 % af virksomhederne med 20 eller flere ansatte. 44 Ser man udelukkende på de virksomheder i Vækstgruppen, hvis økonomiske udvikling de seneste 3 år har været meget god, er andelen af virksomheder, som har haft en høj grad af innovationsfokus endnu større nemlig 46 %.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Udviklings‐ og udfoldelsestrang går hånd i hånd ‐ og ikke altid i takt – med det allervigtigste: kundens behov og ønsker og den økonomiske ramme. Kreativitet er imidlertid ikke sådan at holde nede, så virksomhederne finder veje… M2 Film er et eksempel på en sådan virksomhed, hvilket følgende citat illustrerer. Mads Munk, CEO, M2 Film ApS45, Århus: Grundplatformen i vores forretning er reklamebranchen. Vore kunder er reklamebureauerne. Vi tolker deres behov ud fra strategien og leverer byggesten som underleverandører. Så vi er et stykke ned i fødekæden og arbejder derfor inden for en given overordnet ramme. Hos os er re‐ spekten for kunden i højsædet – vi laver film til vore kunder ikke til os selv. Men når det er sagt, er innovation i høj grad drivkraft i det daglige arbejde, hvor ”der er tid og luft til det i budgettet”. Med Mads Munks ord: Vi sætter altid overliggeren så højt som muligt. Vi har et princip om, at vi altid laver to versio‐ ner – en til show reel og så den, som kunden har bestilt. Og i 9 ud af 10 tilfælde, siger kunden: Nå ja, det er egentlig federe. Det er den version vi vil have. Unity Studios ApS er et eksempel på en virksomhed inden for Nye Medier. Allan Kirkeby, Studio Director, Unity Studios ApS46, Århus, blev stillet følgende spørgsmål vedrørende ba‐ lanceringen mellem drift og udvikling: Har I udviklet produkter selv – eks. i forbindelse med en opgave for en kunde – hvor I har tænkt, at her var der noget af en sådan værdi, at det kunne udvikles med henblik på udbredelse til et større marked? Allan Kirkeby svarede: Ja, det har vi forsøgt, men det er hele tiden endt med, at der er kommet kundekontrakter, som har været mere lukrative, og derfor er det blevet sat på hold gang på gang. Så vi har faktisk en del produkter liggende, som vi endnu ikke har kastet ressourcer efter at lancere eller sælge vi‐ dere. Det er jo spørgsmålet om at investere pengene rigtigt, og der skal salg til. Hertil kommer, at det at producere sit eget produkt kræver en betydelig forudgående investering i produktion, en investering, som medfører en meget stor risiko specielt i spilbranchen. Og vores investering vil i givet fald bestå af mandetimer, som vi jo kun har i overskud, når de ikke allerede er blevet solgt til de kunder, vi servicerer. Hidtil har der været størst strategisk værdi i at imødekomme 45

M2Film ApS er en reklamefilmsproducent og i miljøet kendt som ”klassens frække dreng”. Virksomheden er regi‐ streret i størrelseskategorien 20‐49 ansatte. 46 Unity Studios ApS blev etableret i 2008 som et søsterselskab til Unity Technologies ApS. Ydelser omfatter hele ska‐ laen fra small‐scale udvikling af kode moduler til full‐scale projekt udvikling. Virksomheden er registreret i størrelses‐ kategorien 5‐9 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

efterspørgslen fra den type verdenskendte kunder, som henvender sig til os. Der er tale om henvendelser, som vi bare ikke kunne sige nej til. Hvor det af mange forskellige årsager bedre kan betale sig at arbejde for dem end at forsøge at lave vores eget. Når det gælder forskellige fonde og lignende finansieringskilder, rammer vi altid ind i den barri‐ ere, som består i en uforholdsmæssig mængde administrativt arbejde i forhold til de penge man får ud af det. Så det bliver et spørgsmål om lavthængende frugter. Hvis vi nu sad og trille‐ de tommelfingre, og ikke havde noget at lave, så ville vi måske have fokuseret mere på at etab‐ lere vores egne produkter og få dem finansieret, men det har vist sig, at vores værdi og vores mulighed for at øge værdien af Unity Studios har ligget i at øge kendskabet til os rundt omkring i verden, og i at få leveret produkter, som har givet os en stærk track record. Der har simpelt‐ hen ligget en bedre forretning i at arbejde for andre virksomheder. Virksomhedernes vidensourcing nationalt Som det fremgår af tabellen nedenfor, er de videns‐/kompetencekilder, der har størst betydning for virk‐ somhederne i kreativ sektor, fortrinsvis samarbejde med andre virksomheder (52 %), netværk (48 %) og in‐ ternt genereret viden, mens navnlig offentlige aktører ikke har nær samme betydning. Blandt eksterne videnkilder spiller samarbejde med andre virksomheder og netværk klart den største rolle. Der er således en grad af uoverensstemmelse mellem den store betydning virksomhederne tillægger sam‐ arbejde og netværk som kilder til viden‐ og kompetenceopbygning og det forhold, at en stor del af virksom‐ hederne som beskrevet i afsnittene vedrørende samarbejde og netværk ikke i højere grad bruger samar‐ bejde og netværk mere målrettet og afstemt efter mængden af til rådighed værende ressourcer. Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj eller nogen grad og slet ikke henter ny viden eller nye kompetencer

Samarbejde med andre virksomheder Netværk Egen udviklingsaf‐ deling Konferencer, semi‐ narer og lign. Efteruddannelse Private konsulenter Specialister ansat på projektbasis Videninstitutioner Brancheorganisati‐ oner

I høj grad eller i no‐ gen grad 52 %

Slet ikke

48 % 48 %

17 % 32 %

38 %

23 %

33 % 17 % 16 %

32 % 50 % 59 %

14 % 10 %

57 % 59 %

15 %

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Branchevariationer Generelt er brancheforskellene forholdsvis små, når det gælder andelen af virksomheder, som tillægger de forskellige i tabellen anførte videnkilder henholdsvis en høj grad og nogen grad af betydning. Der er dog to væsentlige undtagelser. Ny viden via samarbejde med andre virksomheder Blandt PR og Kommunikationsvirksomhederne ligger andelen af virksomheder, som angiver at de i høj eller nogen grad henter ny viden via samarbejde med andre virksomheder, en del under gennemsnittet, nemlig 37 %. Omvendt ligger arkitektvirksomhederne i top på dette punkt, idet ca. 60 % angiver, at samarbejde er en væsentlig kilde til ny viden. Dette understreger Anders Kærsgaard, partner, Årstiderne Arkitekter47, Silkeborg, på følgende vis: Bæredygtighed fylder rigtig meget i vores branche lige nu, og her kommer ingeniøren jo pludse‐ lig ind som den, der påvirker processen og medvirker til, at vi skaber nye kreative løsninger. Når det handler om varmetabsrammen, dvs. om at tænke kreative løsninger i forhold til isolering osv., så kommer ingeniøren nu ind meget tidligere end før, hvor de først kom med, når vi havde lavet en skitse og så begyndte at snakke om, hvordan vi kunne få det til at hænge sammen og blive til en bygning. Hvis vi og ingeniørerne ikke tænker bæredygtighed helt fra første skitse, så bliver der ikke nogen bæredygtighed, så bliver det ikke bæredygtigt. Fordi det kræves der sim‐ pelthen, når du går i gang med et hus, som skal være et passivhus. I Afsnit 3.1. om Samarbejde blev det vist, at mens andelen af arkitektvirksomheder, som samarbejder med andre om fælles produkt‐ eller forretningsudvikling, var den laveste blandt de 6 brancher, er det til gengæld hele 60 % af arkitektvirksomhederne, som i høj eller nogen grad samarbejder med andre virksomheder om‐ kring konkret opgaveløsning. Det må således formodes, at det navnlig er via den fælles opgaveløsning, at arkitekterne oplever, at der sker en opbygning af ny viden i virksomheden. Ny viden via deltagelse i danske netværk Det andet punkt, hvor der ses en udpræget branchevariation, er når det gælder andelen af virksomheder, som i høj grad henter ny viden via deltagelse i danske netværk. Navnlig er der meget stor forskel på de tre designbrancher i graden af vidensourcing ad denne vej. Kun 9 % af produktdesignvirksomhederne oplever, at de i høj grad får ny viden via deres netværksdeltagelse mod 35 % af indretningsdesignvirksomhederne. Heller ikke mange af arkitektvirksomhederne oplever, at netværk er en primær kilde til ny viden. Til gen‐ gæld har virksomhederne indenfor Nye Medier på dette punkt en svarprofil, som i høj grad ligner indret‐ ningsdesignvirksomhedernes. Dette giver anledning til en interessant observation. I Afsnit 3.2. om Netværk blev det under 3.2.3. Virk‐ somhedernes formål med netværksdeltagelse fremhævet, at målrettet brug af netværk som platform for 47

Årstiderne Arkitekter A/S er et arkitektfirma, som tilbyder alle former for arkitektrådgivning i alle byggeriets faser, såvel arkitek‐ tonisk, teknisk, tidsmæssigt samt økonomisk. Virksomheden har kontorer i Danmark, Norge og Sverige og er registreret i størrelses‐ kategorien 50‐99 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

samarbejde/forretningsudvikling og til kommercielle formål netop var særligt udbredt i indretningsdesign‐ branchen og blandt virksomhederne indenfor Nye Medier. Heri synes der at ligge stof til underbygning af en antagelse om et mål af sammenhæng mellem brug af netværk til specifikke håndfaste formål og sub‐ stans i udbyttet, herunder udbytte i form af ny viden.

Kreative brancher Andel af virksomheder, som i høj grad henter ny viden via netværk 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

35% 30% 26% 19% 13%

19%

Vækstgruppen Denne pointe understreges yderligere, når man ser på Vækstgruppens svarprofil. I Afsnit 3.1. Samarbejde og Afsnit 3.2. Netværk blev det understreget, at Vækstgruppen er kendetegnet ved i højere grad end Øvrige gruppen  at samarbejde med andre virksomheder om fælles forretningsudvikling og fælles produktudvikling  at bruge netværk som platform for forretningsudvikling Som figuren viser, oplever Vækstgruppen tilsva‐ rende i langt højere grad end Øvrige gruppen at hente ny viden såvel via samarbejde med andre virksomheder som via netværksdeltagelse.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

Kreativ sektor Andel af virksomheder, som i høj grad henter ny viden via samarbejde og netværk 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

34% 29%

13%

16% Vækstgruppen Øvrige

Via samarbejde

Via netværk

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Ny viden via samspil med videninstitutioner Som det blev anført i Afsnit 3.2. Samarbejde, angiver kun 7 % af virksomhederne i kreativ sektor, at viden‐ institutioner har stor betydning som samarbejdspartnere. 15 % tillægger dem nogen betydning i denne kontekst. En ting er imidlertid konkrete samarbejder med videninstitutioner – et andet aspekt er information og vi‐ den fra disse. Ny viden er afgørende for de kreative branchers innovation, og det er derfor afgørende, at virksomhederne hele tiden søger ny viden. Undersøgelsens resultater tyder dog på, at videninstitutioner heller ikke mere generelt set har særlig stor betydning som kilde til ny viden i virksomhederne. Kun 14 % af virksomhederne i kreativ sektor angiver, at de i høj eller nogen grad henter ny viden og/eller nye kompetencer fra videninstitutioner såsom universite‐ ter og GTS. Næsten 60 % af virksomhederne har svaret, at de slet ikke henter ny viden eller nye kompeten‐ cer herfra. Billedet er helt det samme for virksomhedernes brancheorganisationer. Heller ikke disse fungerer som vi‐ denskilde i særligt stort omfang. Virksomhedsstørrelse Det er her værd at minde om, at kun de største virksomheder med 20 eller flere ansatte tillagde egentlige samarbejdsrelationer med videninstitutioner større betydning end gennemsnittet (30 % mod 7 % i gennem‐ snit). Når det gælder vidensourcing fra videninstitutioner mere generelt, bliver billedet mere nuanceret ved ind‐ dragelse af virksomhedernes forskellige størrelse. Træk på offentlige videninstitutioner er generelt mere udbredt blandt såvel de mellemstore som de største virksomheder. Kun ca. 10 % af virksomheder med op til 4 ansatte henter i høj eller nogen grad viden herfra. For virksomheder med mellem 5 og 19 ansatte fordobles denne andel til godt 20 %, mens den for de største virksomheder med 20 eller flere ansatte er oppe på 60 %.48 Dette illustreres med stemmer fra to store virksomheder i henholdsvis design‐ og arkitektbranchen: Claus Jepsen, Director Product Design, Designit A/S, Århus49 Vi prøver, så godt vi kan, at engagere os med de institutioner, som leverer råstof til vores pro‐ cesser. Vi har en dialog med og et aktivt engagement i forhold til dem, vi opfatter, som de vig‐ 48

Måske ikke så overraskende spiller også efteruddannelse og deltagelse i konferencer og lignende en relativt større rolle for de større virksomheder. Andelen som tillægger dette stor betydning som kilde til videntilførsel og kompeten‐ ceudvikling stiger til henholdsvis over 50 % og over 60 %, for virksomheder med 10 ansatte eller derover. Tilsvarende gælder for ansættelse af specialister på projektbasis. Kun 11 % af virksomheder med 0‐1 ansatte anvender denne form for viden/kompetencetilførsel. Mens andelen stiger til mellem 25 og 30 % for virksomheder med 2 ansatte eller der‐ over. 49 Designit A/S er et af Europas største og mest internationale designfirmaer, der arbejder med strategisk design. Virk‐ somheden er registreret i størrelseskategorien 50 – 99 ansatte og har også afdeling i København.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

100

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

tigste spillere på den bane. Det foregår tit ved, at vi er timelærere eller involveret i dele af pro‐ jekter ‐ som censor eller mentor. Det kan også være i forhold til OPP innovationsprojekter (of‐ fentlig/private partnerskaber), hvor vi indgår i alliancer med uddannelsesinstitutioner. Vi sam‐ arbejder således med studerende, men især med ph.d.’er. Thomas Carstens, Partner, Arkitema K/S, Århus50 Vi har samarbejde dels med Arkitektskolen, men også lidt med Ingeniørhøjskolen. Jeg sidder som Kulturministeriets repræsentant i Skolerådet på Arkitektskolen. Som alle mine partnere er jeg censor på Arkitektskolen i både Århus og København. Ligesom Designit er vi fra tid til anden timelærere, og vi har altid praktikanter i huset. Qua at man bor i Århus og er uddannet fra samme sted, hvor lærerne er de samme, er adgangen meget let begge veje. Gamle forbindelser holdes ved lige. Vores tidligere direktør Per Feldthaus startede den første masteruddannelse på Arkitektskolen. Vækstgruppen

Kreativ Sektor Andel af virksomheder, som henter ny viden fra videninstitutioner

I Vækstgruppen er andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad henter ny viden fra videninsti‐ tutioner højere end i Øvrige gruppen. Vigtigt er dog at understrege, at der stadigvæk generelt set er ta‐ le om begrænset udbredelse af tættere samspil med videninstitutioner.

16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0%

15%

9% 7% Vækstgruppen Øvrige

I høj grad

I nogen grad

Virksomhedsalder Iværksættervirksomhederne adskiller sig fra de etablerede virksomheder ved at der for så vidt angår føl‐ gende kilder til ny viden er relativt set markant flere iværksættere, som slet ikke benytter sig af muligheden for at opbygge/indhente ny viden fra den pågældende kilde. 50

Arkitema K/S er en af Danmarks største arkitekttegnestuer. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 100‐ 199 ansatte og har også afdeling i København.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

101

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Andel af virksomheder, som slet ikke indhenter ny viden fra følgende kilder VIDENKILDER Ansættelse af specia‐ lister på projektbasis Videninstitutioner Egen udviklingsafde‐ ling Efteruddannelse

IVÆRKSÆTTERE ETABLEREDE 68 % 54 % 64 % 41 %

53 % 28 %

39 %

28 %

Når det gælder træk på private rådgivere og brancheorganisationer er forskellen væsentligt mindre. Andel af virksomheder, som slet ikke indhenter ny viden fra følgende kilder VIDENKILDER IVÆRKSÆTTERE ETABLEREDE Private rådgivere 55 % 47 % Brancheorganisationer 64 % 57 % Virksomhedernes vidensourcing internationalt Den relative betydning af forskellige internationale kilder til ny viden og nye kompetencer er i høj grad sammenfaldende med de nationale kilder. Men omfanget af international vidensourcing er meget mindre end omfanget af vidensourcing i Danmark. Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj eller nogen grad og slet ikke henter ny viden eller nye kompetencer via VIDENKILDER

I høj grad eller i nogen grad 15 %

Slet ikke

Samarbejde med andre 59 % virksomheder Netværk 14 % 59 % Konferencer, seminarer 11 % 61 % og lign. Efteruddannelse 6 % 74 % Ansættelse af uden‐ 5 % 77 % landsk arbejdskraft Videninstitutioner 4 % 72 % Private konsulenter 4 % 74 % Brancheorganisationer 2 % 78 % Virksomhedsstørrelse Når det gælder international efteruddannelse, deltagelse i internationale konferencer og ansættelse af udenlandsk arbejdskraft er virksomhedsstørrelsen udslagsgivende for udbredelsen.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

102

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Til gengæld er virksomhedsstørrelse ikke i nær samme grad som på nationalt plan afgørende for omfanget af vidensourcing via samarbejde med udenlandske virksomheder, deltagelse i internationale netværk samt fra udenlandske videninstitutioner m.v. Virksomhedsalder Når det gælder international vidensourcing halter iværksætterne kun meget lidt efter de etablerede virk‐ somheder. Brugen af internationale videnkilder er lige begrænset i begge grupper. Vækstgruppen

Kreativ Sektor Andel af virksomheder, som henter ny viden via samarbejde med udenlandske virksomheder

Virksomhederne i Vækstgruppen skiller sig markant ud fra Øvrige virksomheder ved i langt højere grad at opbygge ny viden via samarbejde med udenland‐ ske virksomheder.

18%

20% 15%

13% 9%

10%

Øvrige I høj grad

Vækstgruppen

I nogen grad

Virksomhedernes fremtidsplaner på kortere sigt med hensyn til innovation og videntilførsel Virksomhederne blev bedt om at angive, i hvilken grad de vil vægte henholdsvis innovation og tilførsel af ny viden nye kompetencer i de kommende 2 år. Alt andet lige synes det på forhånd berettiget at forvente en vis sammenhæng mellem planer for innovati‐ on og behov for viden‐ og kompetencetilførsel. For kreativ sektor samlet set er der da også stort set sammenfald mellem andelen af virksomheder, som i et eller andet omfang vil lægge vægt på innovation 78 %, og andelen af virksomheder, som i et eller andet om‐ fang vil lægge vægt på viden‐ og kompetencetilførsel 75 %. Imidlertid er det påfaldende, at tyngden i vægtningen af videnopbygning relativt set ikke følger mønsteret i vægtningen af selve innovationsindsatsen. Generelt er det 55 % af virksomhederne, som i høj eller nogen grad vægter innovation, mens det er 44 % af virksomhederne, som i høj eller nogen grad vægter videnop‐ bygning. Dette har altovervejende sin begrundelse i, at det er knap 25 % af virksomhederne, som vil lægge en høj grad af vægt på innovation, men kun halvt så mange, nemlig 13 %, som vil give viden – og kompetenceop‐

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

103

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

bygning tilsvarende høj prioritet. Eller formuleret lidt mere jordnært: Blandt mange af virksomhederne sy‐ nes vægtningen af vidensopbygningen ”at halte en grad eller to efter” vægtningen af selve innovationsmål‐ sætningen. Andel af virksomheder, som vil vægte innovation og opbygning af ny viden de næste 2 år

I høj I nogen grad grad 24 % 31 %

I mindre Slet ikke grad 23 % 13 %

Ikke svaret 9 %

Innovation/ forretningsudvikling Tilførsel af ny viden/nye 13 % 31 % 31 % 14 % 11 % kompetencer Branchevariation Reklamebureauerne Reklamebureauerne ligger meget tæt op ad det ovenfor viste gennemsnit for brancherne. Derimod bliver billedet mere nuanceret, når man ser på de øvrige brancher. Arkitektbranchen Når det gælder fremadrettet fokus på innovation og forretningsudvikling spejler arkitektbranchen på dette punkt det historiske perspektiv, idet andelen af arkitektvirksomheder, som i høj grad vil vægte innovation er en del lavere end gennemsnittet for de 6 brancher, og andelen som slet ikke vil lægge vægt på innovati‐ on samtidig den højeste blandt de 6 brancher. Til gengæld skiller arkitektbranchen sig ud fra de øvrige brancher ved at antallet af virksomheder, som i et eller andet omfang prioriterer videnopbygning, faktisk er større end den samlede mængde af virksomheder, som i et eller andet omfang prioriterer innovation / for‐ retningsudvikling. Resultatet er for branchen samlet set, at den relative vægtning af videnopbygning følger selve innovationsmålsætningen noget tættere end det gennemsnitligt er tilfældet. Innovation/ forretningsudvikling Tilførsel af ny viden/nye kompetencer

I høj I nogen grad grad 14 % 34 % 8 %

39 %

I mindre Slet ikke grad 23 % 19 % 32 %

10 %

Ikke svaret 10 % 11 %

Produktdesign Produktdesignbranchen er kendetegnet ved at have en meget høj andel af virksomheder, som vil lægge en høj grad af vægt på innovation. Imidlertid går dette ikke hånd i hånd med en tilsvarende højere vægtning af viden‐ og kompetenceopbygning. Tværtimod følger produktdesignvirksomhederne på dette punkt gen‐ nemsnittet, hvorfor den ovenfor nævnte tendens til relativ nedprioritering af videnopbygning bliver særligt

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

104

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

udpræget for indenfor produktdesign. Således er det 37 % af produktdesignvirksomhederne, som vil lægge en høj grad af vægt på innovation, mens det kun er 16 % af virksomhederne, som tillægger viden‐ og kom‐ petenceopbygning tilsvarende høj prioritet. Innovation/ forretningsudvikling Tilførsel af ny viden/nye kompetencer

I høj I nogen grad grad 37 % 27 % 16 %

29 %

I mindre Slet ikke grad 20 % 8 % 29 %

13 %

Ikke svaret 8 % 13 %

Indretningsdesign Indretningsdesignbranchen har ligesom produktdesignbranchen en stor andel af virksomheder, som vil lægge en høj grad af vægt på innovation, og er den af de 6 brancher, som samlet set har den største andel af virksomheder med mere end begrænset fokus på innovation, nemlig 76 %. I endnu højere grad end for produktdesign ses imidlertid tendensen til relativ nedprioritering af tilførsel af ny viden/nye kompetencer, som i hvert fald for en udenforstående betragtning kan være en særdeles væsentlig kilde til netop innovati‐ on.51 I høj I nogen I mindre Slet ikke Ikke grad grad grad svaret Innovation/ 35 % 41 % 17 % 4 % 3 % forretningsudvikling Tilførsel af ny viden/nye 10 % 35 % 41 % 4 % 10 % kompetencer Grafisk design Ud fra en gennemsnitsbetragtning ligner grafisk designbranchen umiddelbart arkitektbranchen, idet andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil vægte innovation de næste 2 år, er den samme, nemlig 48 %. Andelen af virksomheder, som slet ikke vil vægte denne dimension, er næsten lige så stor som i arkitekt‐ branchen ‐ nemlig 17 %. Grafisk design adskiller sig imidlertid fra arkitektbranchen på et meget væsentligt punkt, nemlig ved at have en dobbelt så stor andel af virksomheder, som i høj grad vil vægte innovation og forretningsudvikling. Gan‐ 51

Dette giver anledning til at skele til Vækstgruppen, der lige som produkt‐ og indretningsdesignbrancherne har en stor andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil vægte innovation, nemlig 64 %. Denne gruppe har imidlertid en tilsvarende høj andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil vægte tilførsel af ny viden/nye kompetencer, nemlig 58 %.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

105

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

ske vist er denne andel ikke helt så stor som indenfor produkt‐ og indretningsdesign, men til gengæld er den relative nedprioritering af videnopbygningen i forhold til selve innovationsmålsætningen mindre mar‐ kant indenfor grafisk design branchen end indenfor produktdesign. Innovati‐ on/forretningsudvikling Tilførsel af ny viden/nye kompetencer

I høj I nogen grad grad 29 % 19 % 19 %

27 %

I mindre Slet ikke grad 28 % 17 % 33 %

15 %

Ikke svaret 7 % 6 %

PR og Kommunikationsbranchen PR og kommunikationsbranchen har ligesom arkitektbranchen en meget lav andel af virksomheder, hvis strategi på kortere sigt omfatter en høj grad af vægt på innovation og forretningsudvikling. For PR og kommunikationsvirksomhederne er der imidlertid ikke tale om et spejlbillede af den vægtning virksomhe‐ derne gav udtryk for hidtil at have lagt på denne dimension af deres forretning. Mens det således var 68 % af virksomhederne, som gav udtryk for, at innovation i høj eller nogen grad har haft betydning for virksomhedens udvikling de seneste 3 år, er det kun 56 % af virksomhederne, som i høj eller nogen grad vil vægte innovation og forretningsudvikling de kommende 2 år. Hertil kommer at der blandt den således reducerede mængde af innovationsorienterede virksomheder kun er en meget lille andel, som fremadrettet i høj grad vil satse på innovation og forretningsudvikling – nemlig 10 %. Hvilket står i skarp kontrast til, at mere end 3 gange så mange, nemlig 35 %, i tilbageblik gav udtryk for, at innovation i høj grad har haft betydning for virksomhedens udvikling de seneste 3 år.52 Innovati‐ on/forretningsudvikling Tilførsel af ny viden/nye kompetencer

I høj I nogen grad grad 10 % 46 % 8 %

23 %

I mindre Slet ikke grad 27 % 11 % 29 %

25 %

Ikke svaret 6 % 15 %

De i undersøgelsen deltagende virksomheder indenfor Nye Medier indtager en position som frontløber, når det gælder fremadrettet fokus på innovation og forretningsudvikling. 90 % af virksomhederne vil i høj eller nogen grad lægge vægt på denne dimension. De 70 % i høj grad. Ligesom for de øvrige brancher er der imidlertid færre, som til‐ lægger videnopbygning tilsvarende vægt. 30 % af virksomhederne vil i høj grad prioritere denne dimension, hvilket er relativt set flere end i nogen af de øvrige brancher, men ikke desto mindre relativt lavt i forhold til det udprægede in‐ novationsfokus blandt virksomhederne. 20 % af virksomhederne har slet ikke planer om tilførsel af viden eller nye kompetencer de kommende 2 år.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

106

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Behov for et styrket samspil med videninstitutioner Undersøgelsen viser, at mange virksomheder er bevidste om, at der eksisterer et potentiale for tilførsel af ny viden, og de giver udtryk for ønsket om et styrket samspil med videninstitutioner. Positivt er det derfor, at mange af virksomhederne synes at være meget bevidste om eksistensen af et ikke fuldt udnyttet poten‐ tiale for tilførsel af ny viden, og at de giver udtryk for behov for et styrket samspil med videninstitutioner. Virksomhedernes vurdering af videninstitutionernes generelle betydning for deres udvikling 32 % af virksomhederne tillægger videninstitutioner meget stor eller stor betydning for udfoldelse af de kreative branchers potentiale. Kun 4 % anser videninstitutioner for at være helt uden betydning i denne sammenhæng. Navnlig indretningsdesignvirksomhederne og produktdesignvirksomheder med mode‐ og livsstilsprodukter som et hovedforretningsområde tillægger videninstitutionerne særligt stor betydning. Her er andelen af virksomheder, som har svaret meget stor eller stor betydning på henholdsvis 48 % og 41 %.53 Virksomhedernes vurdering af potentialet i visse former for indsatser i relation til styrket samspil med videninstitutioner Branchespecifik videnoverførsel 30 % af virksomhederne mener, at styrkelse af branchespecifik videnoverførsel fra videninstitutioner i høj eller nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. Hertil har Thomas Pedersen, Partner, KPF Arkitekter A/S54, Viborg, følgende kommentar: Vi har haft samarbejde med det kreative iværksættermiljø omkring Animationsskolen, som har lagt grunden til en erhvervsklynge med skolen som udgangspunkt. Vi opdagede dets eksistens, da vi lavede studenterhus for hele campus. Den kreative del af undervisningsmiljøet er meget præget af dets eksistens. De har været med til at udvikle en ny måde at tænke staldbyggeri på. Vi har anvendt arkitektskolen flere gange, og i forbindelse med et lærerseminarium tog vi fat i det pædagogiske universitet. Sidste år, hvor vi arbejdede med Hanstholm Havn havde vi et samarbejde med hydraulisk institut i Hørsholm, i kraft af en fagspecifik udfordring, hvor man så siger; der er noget vi ikke har forstand på, hvem tager vi fat i, som kan hjælpe os her. Det er nok kendetegnende for vores branche, at vi ved, at vi ikke at vi har forstand på alting, men vi er rigtig gode til at vide, hvor vi henter den viden, når vi mangler den. 53

Se også rapporten Dansk Design – en god forretning, udgivet af Vækstfonden, juni 2006, hvoraf det fremgår, at mange designvirksomheder efterlyser spredning af branchespecifik information, herunder om forskning og udvikling. Virksomhederne oplever ikke at de i tilstrækkelig grad får opfyldt deres behov for sådan information via deres norma‐ le netværk. 54 KPF Arkitekter A/S er en arkitektvirksomhed med kontorer i Viborg, Århus og Aalborg. Virksomheden ligger i størrel‐ seskategorien 50‐99 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

107

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Ca. ¼ af virksomhederne angiver, at de slet ikke har et uopfyldt behov i så henseende. PR og kommunikationsvirksomhederne skiller sig ud ved en lavere efterspørgsel. Her er andelen, som i høj eller nogen grad efterspørger branchespecifik viden kun ca. halvt så stor som gennemsnittet, 16 %, og an‐ delen som slet ikke tillægger sådanne tiltag nogen betydning på 33 %. De største virksomheder skiller sig ikke blot ud ved for nuværende i højere grad end øvrige virksomheder at trække på videninstitutioner. Også den fremadrettede efterspørgsel efter mere branchespecifik videnover‐ førsel er dobbelt så stor i denne størrelseskategori som i de øvrige. Hele 60 % af virksomhederne med 20 eller flere ansatte har svaret, at styrket branchespecifik videnoverførsel i høj eller nogen grad vil have posi‐ tiv indvirkning på deres udviklingsmuligheder. Muligheder for samlokalisering 38 % af virksomhederne ser et udviklingspotentiale i muligheder for samlokalisering med videninstitutio‐ ner. Ca. 1/5 ser intet potentiale i samlokalisering. Størst er andelen af virksomheder, som angiver, at mulig‐ heder for samlokalisering i høj eller nogen grad vil have positiv indvirkning på deres udviklingsmuligheder, i indretningsdesignbranchen (55 %) og i arkitektbranchen (46 %). Talentudviklingsprogrammer 23 % af virksomhederne angiver, at talentudviklingsprogrammer i samarbejde med uddannelsesinstitutio‐ ner i høj eller nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. 27 % ser ikke noget perspektiv i sådanne programmer.55 To brancher skiller sig noget ud fra gennemsnittet på dette punkt. Således er efterspørgslen større end gennemsnitlig blandt produktdesignvirksomhederne med en andel på 33 % og klart mindre end gennemsnitlig blandt PR og Kommunikationsvirksomhederne med en andel på kun 8 %. Virksomhederne i Vestkommunerne skiller sig ud fra de øvrige områders virksomheder ved at have en sig‐ nifikant højere end gennemsnitlig andel af virksomheder 39 %, som ser et udviklingspotentiale i talentud‐ viklingsprogrammer. 55

Generelt harmonerer resultaterne af denne undersøgelse således – når det gælder behovets relative omfang ‐ med den nyligt gennemførte bredere undersøgelse af videnserviceerhvervene i Region Midtjylland, som fandt at 33 % af videnservicevirksomhederne gav udtryk for et behov for tættere samarbejde med videninstitutioner.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

108

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

3.3.3. Mode og livsstilsvirksomhederne Innovations betydning for virksomhedernes udvikling de seneste 3 år Gennemsnitligt angiver 46 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, at innovation i høj eller nogen grad har haft positiv indflydelse på virksomhedens udvikling de seneste 3 år. Der er imidlertid navnlig en markant forskel på fremstillings‐/engrosvirksomhederne og detailvirksomhe‐ derne, men herudover indenfor begge kategorier af virksomheder en vis forskel på andelen af innovations‐ orienterede virksomheder indenfor henholdsvis beklædning/accessories og møbler/interiør.

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Betydning af innovation de seneste 3 år 80%

73%

70% 60%

53%

50%

39%

40%

28%

30%

I høj/nogen grad

20% 10% 0% FE ‐ Beklædning

FE ‐ Møbler

Detail Beklædning

Detail Møbler

Branchegruppen fremstillings‐/engrosvirksomheder indenfor møbler og interiør ligger således på niveau med indretnings‐ og produktdesignbrancherne, som var de to kreative brancher med den højeste andel af innovationsorienterede virksomheder, 75 %. En af årsagerne kan være, at det er den videntunge del af virk‐ somhederne der er tilbage i Danmark, så udviklingsaktiviteterne finder sted her. Branchegruppen fremstillings‐/engrosvirksomheder indenfor beklædning og accessories ligger derimod på niveau med arkitektbranchen, som var den af de 6 kreative brancher, som har den laveste andel af innova‐ tionsorienterede virksomheder, 50 %. Detailvirksomhederne ligger væsentligt under niveauet for fremstillings‐/engrosvirksomhederne. Indenfor beklædning og accessories angiver således kun godt ¼ af virksomhederne, at innovation har spillet en rolle af betydning de seneste 3 år. Ligesom for fremstillings‐/engrosvirksomhederne er andelen af innovations‐ orienterede virksomheder noget højere indenfor møbler og interiør.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

109

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

I analysen ”Livsstilsbrancher i Danmark”56 er der en dokumenterbar sammenhæng mellem vækst og inno‐ vation indenfor træ‐ og møbelindustrien samt tekstil‐ og beklædningsindustrien. Der er to forhold, som har statistisk signifikant betydning for om virksomhederne har en årlig vækst i omsætning i de sidste 3 år på mindst 5 %, og det er: ”Produktinnovation” og ”Virksomhedernes generelle vurdering af om de er innovati‐ ve”. Analysen påviser en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes evne til at introducere nye pro‐ dukter og det at have en årlig vækst på 5 % eller mere. Tilsvarende gør sig gældende for virksomheder der introducerer forskellige typer af innovationer (procesinnovation, organisatoriske innovationer, markedsfø‐ ringsinnovation etc.) I nærværende undersøgelse er gruppen af Vækstvirksomheder relativt lille, men også ses en sammenhæng mellem innovation og vækst. Virksomhedernes vidensourcing nationalt Når det gælder omfanget af virksomhedernes vidensourcing/kompetenceopbygning via forskellige kilder, er billedet til en vis grad et spejl af de brancheforskelle, som ses i forbindelse med virksomhedernes fokus på innovation, idet vidensourcingniveauet overordnet set er højere blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhe‐ derne end blandt detailvirksomhederne.57 Derimod ses der indenfor henholdsvis fremstilling/engros og detail ikke generelt at være særlig stor forskel mellem de to mode‐ og livsstilsområder. Her er det snarere forskelle i den relative vægtning af forskellige videnkilder som træder i øjnene. Endelig er det generelt for alle mode‐ og livsstilsvirksomhederne, at de har de samme fire kilder til ny viden øverst på prioriteringslisten som de kreative brancher, men i en markant anden rækkefølge. Mens de krea‐ tive brancher således vægter samarbejde og netværk højest som kilder til ny viden, viger disse hos mode‐ og livsstilsvirksomhederne entydigt pladsen til fordel for messer, konferencer, seminarer og lignende samt egen udviklingsafdeling. Fremstillings‐ og engrosvirksomhederne Fælles for fremstillings‐ og engrosvirksomhederne er således,  at de to absolut vigtigste kilder til ny viden/kompetencer er virksomhedens egen udviklingsafdeling samt konferencer, seminarer og lignende. Omkring 2/3 af virksomhederne opbygger i høj eller no‐ gen grad ny viden i egen udviklingsafdeling og knap ½ af virksomhederne henter i høj eller nogen grad ny viden via konferencer etc. 56

Dilling‐Hansen og Jensen (2008): Livsstilsbrancher i Danmark. Potentiale for omstilling fra traditionel produktions‐ virksomhed til livsstilsproduktion. Århus Universitet. Analysen er baseret på 222 virksomheders besvarelse af spørge‐ skema. 57 Dette dækker dog over en række væsentlige nuancer vedrørende bestemte typer videnkilder. Disse er fremhævet nedenfor under Detailvirksomhederne.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

110

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport



at de to næsthøjest prioriterede kilder ‐ samarbejde og netværk ‐ relativt set spiller en mere be‐ grænset rolle. For begge videnkilder gælder det, at kun ca. ¼ af virksomhederne i høj eller nogen grad henter ny viden ad disse kanaler. For kreativ sektor var andelen dobbelt så stor, nemlig ca. 50 %. at træk på videninstitutioner er meget begrænset.

Herudover skiller de to mode‐ og livsstilsområder vande, idet 



fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor beklædning/accessories i højere grad trækker på specialister ansat på projektbasis fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor møbler/interiør i højere grad trækker på private konsulenter og efteruddannelse

Andel af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne, som i høj eller nogen grad henter ny viden eller nye kompetencer via..

Beklædning/ Møbler/ Accessories Interiør Egen udviklingsafdeling 59 % 69 % Konferencer, seminarer 47 % 46 % og lign. Samarbejde med andre 25 % 23 % virksomheder Netværk 25 % 27 % Brancheorganisationer 16 % 15 % Private konsulenter 13 % 27 % Specialister ansat på 22 % 8 % projektbasis Efteruddannelse 6 % 19 % Videninstitutioner 9 % 4 % Detailvirksomhederne Som allerede nævnt har detailvirksomhederne de fire højest prioriterede videnkilder til fælles med fremstil‐ ling/engrosvirksomhederne. Karakteristisk er imidlertid den særligt store betydning messer, konferencer, seminarer og lignende har for detailvirksomhederne, hvor de indtager en klar førsteplads som kilde til ny viden. Omfanget af detailvirk‐ somhedernes vidensourcing ad denne vej er fuldt på niveau med fremstillings‐ og engrosvirksomhedernes og synes i vidt omfang at træde i stedet for en intern udviklingsafdeling.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

111

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Herfra er der et langt stykke ned til samarbejde med andre virksomheder og netværk som kilder til ny viden og nye kompetencer. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at detailvirksomhederne på dette punkt faktisk ikke adskiller sig fra fremstillings‐ og engrosvirksomhederne. Også for detailvirksomhederne ligger andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad henter ny viden via samarbejds‐ og netværksrelationer på om‐ kring 20‐25 %, endog med en tendens til lidt større brug netværk indenfor møbler og interiør. Fælles for alle detailvirksomhederne er, at brugen af specialister ansat på projektbasis og træk på viden‐ institutioner er meget begrænset. Herudover skiller de to mode‐ og livsstilsområder imidlertid vande, idet detailvirksomhederne indenfor møbler og interiør i signifikant højere grad end detailvirksomhederne indenfor beklædning og accessories angiver at trække på private konsulenter, brancheorganisationer og efteruddannelse.58 Andel af detailvirksomhederne, som i høj eller nogen grad henter ny viden eller nye kompetencer via..

Beklædning/ Accessories

Møbler/ Interiør

70 %

63 %

26 %

31 %

21 %

25 %

14 % 5 % 5 % 7 %

32 % 19 % 19 % 13 %

5 %

6 %

2 %

6 %

Konferencer, seminarer og lign. Egen udviklingsafdeling Samarbejde med andre virksomheder Netværk Private konsulenter Brancheorganisationer Efteruddannelse Specialister ansat på projektbasis Videninstitutioner

Ny viden via samspil med videninstitutioner For mode‐ og livsstilsvirksomhederne ligesom for kreativ sektor er det generelle billede, at viden‐ institutioner, såsom universiteter, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter og andre videncentre spiller en meget lille rolle som direkte kilde til ny viden og dermed direkte leverandør af input til innovationen in‐ denfor de undersøgte branchegrupper. Dette siger selvfølgelig ikke i sig selv noget om, i hvilket omfang den viden de pågældende institutioner besidder og generer måtte nå aktørerne ad andre kanaler. Tilkendegivelser under flere af interviewene tyder på, at det begrænsede direkte samspil med videninstitu‐ tioner for mange af de mindre virksomheders vedkommende navnlig skyldes en blanding af ressourcemæs‐ 58

Mens det således er ca. 80 % af detailvirksomhederne indenfor beklædning/accessories, som slet ikke henter ny vi‐ den via private konsulenter og brancheorganisationer, gælder det kun for ca. 45 % af detailvirksomhederne indenfor møbler/interiør. Endvidere er det 70 % af detailvirksomhederne indenfor beklædning/accessories, som slet ikke hen‐ ter ny viden via efteruddannelse mod kun 31 % af detailvirksomhederne indenfor møbler/interiør.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

112

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

sige begrænsninger og manglende indsigt i, hvad der er at hente, eller hvor man mere specifikt skal gå hen for at få det. Og kortlægningen byder på flere eksempler, der peger på et stort uudnyttet potentiale. For Søren Kruckow Velling, som står bag møbeldesign og ‐engrosvirksomheden 8000c59, Århus, var det så‐ ledes en øjenåbner og en meget positiv oplevelse at komme i nærkontakt med Dansk Teknologisk Instituts møbellaboratorium: Jeg troede, jeg skulle over og være sammen med sådan nogle hvide kitler, der ville gøre alt for at ødelægge mit produkt. Jeg kom egentlig bare for at købe en testydelse, og så viste det sig at blive en udviklingsproces, hvor de bød ind med nogle virkelig gode elementer, så det endte med at blive et bedre produkt. Ikke fordi jeg ikke kunne have beholdt det, jeg kom med, men de havde nogle super erfaringer, som løftede resultatet – og den ene af dem satte mig faktisk i kontakt med en af de designere, som jeg nu arbejder meget sammen med. Videninstitutioner kan også få en effekt gennem deres analyser og forskning. Et eksempel herpå nævner Per Weiss, Art Director, Innovation Randers A/S: Jeg har igennem 20 år arbejde opnået respekt for den betydning trendrapporter, og trendseminarer spiller i forhold til markedsudviklingen. I kommerciel forstand bliver trends først attraktive, når de får bredde. Det er meget vigtigt at erkende, at trendbureauerne hjælper alle de kreative hjerner med at definere en ramme, som kan indfri den kommercielle forpligtelse. Såfremt der er nok, der tager en given trendforecast til efterretning, har den i sagens natur en tendens til at blive en selvopfyldende profeti. Virksomhedernes vidensourcing internationalt Overordnet set er omfanget af international vidensourcing mindre, end når det gælder vidensourcing i Danmark. Dog er niveauforskellen når det gælder fremstillings‐ og engrosvirksomhederne langt fra så mar‐ kant som for kreativ sektor, hvilket falder i tråd med en større andel af eksportorienterede aktører. Ligesom for kreativ sektor gælder det for mode‐ og livsstilsvirksomhederne, at den relative betydning virk‐ somhederne i de fire branchegrupper tillægger forskellige internationale kilder til ny viden og nye kompe‐ tencer langt hen ad vejen er sammenfaldende med vægtningen af de tilsvarende nationale kilder. I endnu højere grad end for national vidensourcing gælder det, at andelen af virksomheder, som i større grad trækker på internationale kilder generelt er højere blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne end blandt detailvirksomhederne.

8000c’s kollektion er udviklet i samarbejde med de danske arkitekter Morten Kokkendorff og Lars Frank Nielsen samt møbeldesigner Hee Welling. Virksomheden er registreret som enkeltmandsvirksomhed med 0 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

113

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Derudover gælder det for international vidensourcing blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne – ligesom for virksomhedernes nationale vidensourcing, at forskelle mellem virksomhederne indenfor beklædning/ accessories og virksomhederne indenfor møbler/interiør navnlig er at finde i forskellig vægtning af visse af kilderne til ny viden. Tilsammen bevirker ovennævnte forhold, at der i hver af de fire branchegrupper er nogle af videnkilderne, som i praksis synes at være helt uden betydning. Fremstillings‐ og engrosvirksomhederne Blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne er der, når det gælder international vidensourcing, et ud‐ præget sammenfald i de to branchegruppers vægtning af de fire primære videnkilder. Andel af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne, som i høj eller nogen grad henter ny viden eller nye kompetencer via…

Beklædning /Accessories

Møbler/ Interiør

Internationale messer, 44 % 50 % konferencer og lign. Egen udviklingsafdeling 28 % 31 % Samarbejde med uden‐ 25 % 19 % landske virksomheder Internationale netværk 13 % 12 % Ansættelse af uden‐ 25 % 8 % landsk arbejdskraft Efteruddannelse i ud‐ 3 % 12 % landet Private konsulenter 0 % 4 % Udenlandske viden‐ 0 % 4 % institutioner Internationale bran‐ 3 % 0 % cheorganisationer Omkring halvdelen af virksomhederne henter i høj eller nogen grad ny viden på internationale messer, kon‐ ferencer og lignende, og ca. 30 % gennem egne afdelinger / repræsentationer i udlandet. Mens andelen af virksomheder, som henter ny viden via samarbejde med udenlandske virksomheder, er på niveau med omfanget af vidensourcing via samarbejde med danske virksomheder, er andelen af virksom‐ heder, som trækker på internationale netværk i forbindelse med videnopbygning kun halvt så stor som for vidensourcing via nationale netværk.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

114

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Herudover skiller de to branchegrupper vande, idet 



en større andel af fremstillings‐/engrosvirksomhederne indenfor beklædning og accessories angiver i høj eller nogen grad at hente nye kompetencer ind via ansættelse af udenlandsk arbejdskraft, mens omvendt en større andel af fremstillings‐/engrosvirksomhederne inden for møbler og interiør angiver at be‐ nytte sig af international efteruddannelse.

Detailvirksomhederne Detailvirksomhederne er kendetegnet ved, at den altovervejende kilde til ny international viden er interna‐ tionale messer, konferencer og lign. På trods heraf er det dog kun ca. 1/5 af virksomhederne, som i større grad henter ny viden ad denne vej. Herudover er det ca. hver tiende detailvirksomhed indenfor beklædning/accessories, som i større grad hen‐ ter ny viden via repræsentation i udlandet. De øvrige kilder til ny viden er i internationalt regi næsten uden betydning blandt detailvirksomhederne. Dette gælder også videnopbygning via samarbejde med udenlandske virksomheder og internationalt net‐ værk. Internationale messer, konferencer og lign. Egne afdelinger/ repræsentanter i udlandet Samarbejde med uden‐ landske virksomheder Internationale netværk Private udenlandske konsulenter Udenlandske viden‐ institutioner

Beklædning/ Accessories

Møbler/ Interiør

21 %

19 %

12 %

0 %

7 %

6 %

5 %

6 %

5 %

0 %

6 %

Fremtidsplaner på kortere sigt med hensyn til innovation og videntilførsel Når det gælder spørgsmålet om fremadrettet fokus på innovation og forretningsudvikling, er mode‐ og livs‐ stilsvirksomhedernes svarprofil i udpræget grad sammenfaldende med svarprofilen for kreativ sektor. For begge sektorer gælder det, at ca. halvdelen af virksomhederne i høj eller nogen grad vil lægge vægt på innovation de næste 2 år.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

115

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er tendensen til relativ nedprioritering af videnopbygning imidler‐ tid mere udpræget end for kreativ sektor. Andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil lægge vægt på ny viden og nye kompetencer er således kun halvt så stor som andelen af virksomheder med en til‐ svarende grad af innovationsfokus, nemlig 25 %.60 Andel af virksomheder, som vil vægte innovation og opbygning af ny viden de næste 2 år

I høj grad

Innovation/ forretningsudvikling Tilførsel af ny viden/nye kompetencer

I mindre grad 24 %

Slet ikke

24 %

I nogen grad 27 %

20 %

Ikke sva‐ ret 5 %

5 %

20 %

32 %

30 %

13 %

Der er imidlertid en væsentlig forskel på fremstillings‐/engrosvirksomhederne og detailvirksomhederne, når det gælder andelen af innovationsorienterede virksomheder. 65 % af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne vil i høj eller nogen grad lægge vægt på innovation de næ‐ ste 2 år. Hermed er virksomhederne i disse to branchegrupper på niveau med produktdesignbranchen, når det gælder fremadrettet innovationsorientering. Dette gælder imidlertid ikke med hensyn til den fremad‐ rettede vægtning af videnopbygning. Kun 28 % af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne vil i større grad lægge vægt herpå de næste 2 år mod 49 % af produktdesignvirksomhederne med hovedforretningsområde indenfor design af mode‐ og livsstilsprodukter. Andelen af detailvirksomhederne, som i høj eller nogen grad vil lægge vægt på innovation er langt mindre end blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne – nemlig 37 %. Derimod er forskellen mellem de to ty‐ per af virksomheder langt mindre når det gælder fokus på videnopbygning, idet 23 % af detailvirksomhe‐ derne i høj eller nogen grad vil lægge vægt herpå. Behov for et styrket samspil med videninstitutioner Virksomhedernes vurdering af videninstitutionernes generelle betydning for deres udvikling Også mode‐ og livsstilsvirksomhedernes blev bedt om at give udtryk for deres vurdering af videninstitutioners generelle betydning for udviklingen indenfor egen branche og generelt for udfoldelse af de kreative erhvervs potentiale.

For kreativ sektor gjaldt det 44 % af virksomhederne.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

116

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Mest iøjnefaldende i denne for‐ bindelse er umiddelbart, at en meget stor andel af detailvirksomhederne har angivet ikke at kunne tage stilling hertil. Således er det 50 % af detail‐ virksomhederne inden for møb‐ ler/interiør og 35 % af detailvirksom‐ hederne inden for beklæd‐ ning/accessories, som har svaret ”ved ikke” på dette spørgsmål.

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Videninstitutioners betydning 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

59% 35% 16%

40% 31%

31% 14%

Meget stor/stor Nogen/begrænset

For detailvirksomhedernes vedkommende synes den første barriere i forhold til udvikling af de muligheder, som ligger i et tættere samspil, således at være manglende bevidsthed om eksistensen og karakteren af så‐ danne muligheder.61 Andelen af virksomheder, som specifikt har givet udtryk for, at videninstitutioner er helt uden betydning, er således – ligesom for kreativ sektor ‐ meget lav. I alle fire branchegrupper ligger den på 5‐7 %. De i diagrammet viste forskelle mellem branchegruppernes vurdering af videninstitutionernes betydning skal ses i lyset heraf. Virksomhedernes vurdering af potentialet i visse former for indsatser i relation til styrket samspil med videninstitutioner Branchespecifik videnoverførsel Når det gælder efterspørgsel efter styrket branchespecifik videnoverførsel fra videninstitutioner danner fremstillings‐ og engrosvirksomhederne inden for de to mode‐ og livsstilsområder fælles front med en svar‐ profil, som ligner svarprofilen for kreativ sektor. 26 % af virksomhederne angiver, at dette i høj eller nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. Omvendt er der 26 %, som ikke mener, at det vil have nogen betydning overhovedet. 61

Det er vigtigt at understrege, at virksomhederne i denne forbindelse ikke kun blev bedt om at tage stilling til vide‐ ninstitutioners betydning som drivkraft for udvikling af egen branche og de kreative erhverv generelt men samtidig også til andre offentlige aktørers betydning, herunder erhvervsråd, væksthus, kommuner og regioner. Detailvirksom‐ hedernes samlede svarprofil tyder på, at billedet af de kreative erhverv som en samlet sektor med indbyggede poten‐ tialer for positiv vekselvirkning mellem de forskellige aktørgrupper, generelt vækker mindre genklang hos detailvirk‐ somhederne end blandt såvel fremstillings‐ og engrosvirksomhederne som virksomhederne i kreative brancher.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

117

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

I tråd med det lavere vidensourcing niveau, som kendetegner detailvirksomhederne, er der relativt set langt færre detailvirksomheder, som efterspørger mere branchespecifik videnoverførsel. Kun 14 % af de‐ tailvirksomhederne angiver, at dette i høj eller nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. 39 % ser intet potentiale deri. Muligheder for samlokalisering Modsat billedet for kreativ sektor, er det kun meget få af mode‐ og livsstilsvirksomhederne ‐ 11 % ‐ som ser et udviklingspotentiale af en vis karat i muligheder for samlokalisering med videninstitutioner. Dette gæl‐ der på tværs af alle fire branchegrupper. Talentudviklingsprogrammer Mens talentudviklingsprogrammer i samarbejde med videninstitutioner tilsyneladende i høj grad har appel til fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor beklædning/accessories, er der kun meget begrænset efterspørgsel på dette punkt blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor møbler/ interiør. Inden for beklædning/accessories er det således hele 41 % af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne, som mener, at sådanne programmer i høj eller nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. Indenfor møbler/interiør er andelen kun på 8 %. Blandt detailvirksomhederne er tilslutningen lidt højere men ikke meget – med en andel på 16 % inden for beklædning/accessories og 13 % inden for møbler/interiør.

3. TEMAER ‐ 3.3. INNOVATION OG INNOVATIONSKILDER ‐ VIDENSOURCING

118

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING 3.4.1. Resumé De kreative brancher er i overvejende grad business‐to‐business erhverv. De leverer hovedsageligt produk‐ ter og services til erhvervslivet og skaber derved værditilvækst for andre produkter og ydelser (eks.: Et shoppingcenters arkitektur, indretningen af kontorlokaler, brandingkampagner, tøjdesign m.v.) Derfor har 85 % af virksomhederne i større grad andre private erhvervsvirksomheder som deres kunder. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er billedet mere broget. For fremstillings‐ og engrosvirksomhederne er det i overvejende grad de private virksomheder, der er kunderne, mens det naturligt nok er privatperso‐ ner, der er slutbrugerne for detailvirksomhederne. Gennemsnitligt angiver 37 % af virksomhederne i kreativ sektor, at de i større grad har salg til den offentlige sektor. Kun en meget lille andel af mode‐ og livsstilsvirksomhederne har offentlige myndigheder eller andre offentlige institutioner som kunder. 41 % af virksomhederne i kreativ sektor giver udtryk for, at de i større grad oplever manglende offentlig ef‐ terspørgsel efter deres produkter/ydelser som en begrænsning for deres fremtidige udviklingsmuligheder. En offentlig erhvervspolitik på markedsbaserede principper ville med fordel kunne prioritere indkøb fra iværksættere og små og mellemstore virksomheder, som endnu ikke er velkonsoliderede og kendte leve‐ randører. Markedet – og dets manglende forståelse for produkternes værdi Virksomhederne i de kreative brancher giver i varierende grad udtryk for, at (potentielle) erhvervskunders manglende forståelse for den værdi deres ydelser kan tilføre kundens produkter er en væsentlig barriere for øget salg. Således er det 80 % af virksomhederne i kreativ sektor, som i et eller andet omfang oplever erhvervskunders manglende forståelse for deres produkter/ydelser som en begrænsning for deres udvik‐ lingsmuligheder. Dermed kaster Region Midtjyllands kreative sektor lys på det helt centrale forhold, at deres kreative og in‐ novative potentiale kun kan udfoldes og vedblive med at blomstre i en tæt alliance med det øvrige er‐ hvervsliv. Det er kun på meget få områder, at kreativitet kan ”stå alene” og generere nye innovative pro‐ dukter og ydelser. På så godt som alle områder, er kundenærhed afgørende i produktudvikling og design såvel som i markedsføring og kommunikation. Succes i erhvervslivet generelt afhænger i stadigt stigende grad af evnen til at innovere og udnytte nye ide‐ er og muligheder før konkurrenterne. Virksomhedernes evne til at innovere afhænger omvendt af adgang til de nødvendige kreative færdigheder. Hvis Region Midtjylland skal udvikle og fastholde en dynamisk, in‐ novativ og konkurrencekraftig erhvervskultur, er det afgørende, at der for alvor sættes gang i en positiv spi‐ ral, hvor udviklingen af et blomstrende kreativt miljø understøttes. Tilsvarende skal det kreative miljø gea‐ res til at lytte intenst til og reagere målrettet på de største, mest ambitiøse og dynamiske virksomheders ef‐ terspørgsel efter kreativt input. Men de kreative brancher skal også opnå større indsigt i de barrierer – vir‐ kelige såvel som oplevede – der er for en højere grad af innovation gennem brug af de kreative branchers ydelser i små og mellemstore danske virksomheder.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

119

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Eksempelvis viser undersøgelser, at efterspørgslen på designydelser stiger proportionalt med aftagervirk‐ somhedernes størrelse. Da det danske erhvervsliv imidlertid er præget af en overvægt af små og mellem‐ store virksomheder (SMV’er), betyder det, at antallet af erfarne designbrugere er relativt begrænset62. Her‐ til kommer, at mange – ikke mindst små og mellemstore virksomheder ‐ fortsat fokuserer på effektivisering via omkostningsreduktion frem for på øgede indtjeningsmargener gennem innovation i produktudvikling og design. Spørgsmålet er imidlertid, hvis banehalvdel bolden ligger på. Hvem – hvis ikke brancherne selv ‐ skal få po‐ tentielle nye kunder blandt de mindre virksomheder til at se lyset? Når det gælder virksomhederne egen vurdering af, i hvilket omfang begrænsninger i deres kendskab til marked, trends og kundebehov udgør en mulig hindring for fremtidige udviklingsmuligheder, er den gen‐ nemsnitlige svarprofil meget ens for kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Under 1/5 af virk‐ somhederne anser dette for at være en barriere af nogen egentlig betydning. Faktisk mener omkring 40 % af virksomhederne, at de slet ikke oplever blinde vinkler på dette punkt. Det gælder altså for alle de under‐ søgte brancher, at et overvældende flertal af virksomhederne enten slet ikke eller kun i mindre grad mener, at elementer af manglende viden om potentielle kundegruppers markedsmæssige, økonomiske og øvrige forretningsmæssige virkelighed kan udgøre en medvirkende årsag til manglende erobring af nye kun‐ der/markeder. Betydning af markedsføring Kun 15 % af virksomhederne i kreativ sektor angiver, at markedsføringstiltag har haft en væsentlig betyd‐ ning for virksomhedens udvikling de seneste 3‐år. Derimod har mode‐ og livsstilsvirksomhederne generelt mere fokus på markedsføring. Således er det 24 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, for hvem markedsføring har haft en væsentlig betydning. Mens mar‐ kedsføring slet ingen rolle har spillet for 22 % af virksomhederne i kreativ sektor, gælder det kun 9 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne. I interviews har flere af brancherne peget på, at der er en vis implicit tradition for, at det ikke er helt com‐ me il faut at konkurrere åbenlyst. Nedprioritering af markedsføringen af ressourcemæssige eller andre år‐ sager er imidlertid ikke anbefalelsesværdigt, hvilket understreges yderligere af, at andelen af virksomheder i Vækstgruppen, for hvem markedsføring i høj grad har spillet en rolle, er helt oppe på 32 %. Udvikling af markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer Undersøgelsen afdækker heldigvis også nogle muligheder for udbredelse af kendskab til de kreative er‐ hvervs kvaliteter. Blandt de virksomheder indenfor kreativ sektor, som angiver, at de har behov for kompe‐ tenceudvikling, er det 33 %, der peger på behovet for at tilegne sig markeds‐ og salgsrelaterede kompeten‐ cer. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er andelen på 41 %. 62

Rambøll Management (2005): Oplevelsesøkonomi i Region Hovedstaden

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

120

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Internationale perspektiver Såfremt en vurdering af dansk design, arkitektur og modes tilstedeværelse på internationale arenaer var baseret på medier som aviser og tv, ville det sikkert give et positivt indtryk. For vi har fyrtårne, med et in‐ ternationalt marked. Men kortlægningen af kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomheder i Region Midt‐ jylland viser, at der er store uudnyttede potentialer for en større international repræsentation af Midtjyl‐ lands kreative output. 16 % af virksomhederne indenfor kreativ sektor angiver, at de i større grad har europæiske kunder, og 9 % angiver, at de i større grad har kunder udenfor Europa. Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er andelen af fremstillings‐ og engrosvirksomheder, som har salg til europæiske lande, på over 60 %. Når det gælder salg til Øvrige udland ligger andelen på 14 %. Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at virksomhederne i kreativ sektor i særlig høj grad har været i gang med at forberede sig på en mere aktiv internationalisering. Kun 5 % af virksomhederne vurderer, at opkvalificering af virksomhedens internationale dimension har spillet en rolle for deres udvikling de sidste 3 år. For hele 69 % har det ingen betydning haft overhovedet. Tilsvarende er det kun ca. 10 % af virksomhederne, som angiver, at opdyrkning af nye markeder i udlandet har spillet en sådan rolle. For 61 % har der slet ikke været tale om opdyrkning af nye markeder. Overordnet set har kun ca. 10 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne angivet, at opkvalificering af virksom‐ hedens internationale dimension i større grad har spillet en rolle. Denne andel er ganske vist dobbelt så stor som for kreativ sektor, men dog i betragtning af eksportens relativt større betydning for mode‐ og livs‐ stilsvirksomhederne forbavsende lille. For hele 57 % har det ingen betydning haft overhovedet. Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt For kreativ sektor som helhed tyder virksomhedernes prioritering af indsatser på henholdsvis det danske og udenlandske markeder for de kommende 2 år ikke på nogen grundlæggende ændring i forhold til den hidtidige strategi. Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere følgende indsatsområder de næste 2 år: I Danmark I Udlandet Øget salg på eksisterende 75 % 23 % Markeder Opdyrkning af nye markeder 60 % 19 % Det kan af mange grunde anbefales, at der udvikles initiativer, der styrker virksomhedernes motivation og kompetencer til at øge deres tilstedeværelse på markeder udenfor Danmark.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

121

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

3.4.2. Kreativ sektor Betydningen af forskellige kundegrupper Nedenstående tabel viser overordnet set andelen af virksomheder indenfor kreativ sektor, som henholdsvis i større grad, i mindre grad og slet ikke sælger til forskellige kundegrupper. Andel af virksomheder, som har salg til Private virksomheder Private organisationer, privatpersoner forbrugere Den offentlige sektor

I høj/nogen grad

I mindre Slet ikke grad

Ikke svaret

85 %

9 %

4 %

2 %

45 %

27 %

20 %

8 %

37 %

31 %

24 %

8 %

Erhvervskunderne Ikke overraskende for en business‐to‐business sektor er andelen af virksomheder, som i større grad har salg til andre private erhvervsvirksomheder, helt oppe på 85 %. Kun ca. 4 % har slet ikke salg til virksomheder. Branchevariation For reklamebranchen (herunder reklamefilm og –foto) og grafisk design er andelen af virksomheder, som i større grad sælger til private virksomheder meget tæt på 100 %, mens den for arkitekt‐ og produktdesign‐ virksomhederne ligger på omkring 75 %. Blandt produktdesignvirksomhederne er der endvidere en noget større andel end gennemsnitligt, som slet ikke sælger til andre virksomheder, nemlig 11 %. Virksomhedsstørrelse Det er altovervejende blandt de mindste virksomheder med 0‐1 ansat, at man finder de aktører, som slet ikke eller kun i mindre grad sælger til virksomheder. Ved en virksomhedsstørrelse på 10 eller flere ansatte er der ingen virksomheder i disse to svarkategorier. Ikke udnyttet potentiale Noget tyder imidlertid på, at virksomhederne i høj grad oplever et uudnyttet potentiale i forhold til er‐ hvervslivet generelt. Således er det 80 % af virksomhederne, som i et eller andet omfang oplever erhvervskunders manglende forståelse for deres produkter/ydelser som en begrænsning for deres udviklingsmuligheder. 44 % i større grad. Ser man bort fra de mindste virksomheder med 0‐1 ansat, stiger tallene til henholdsvis 90 % og knap 50 %.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

122

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Indenfor indretningsdesign og nye medier er det næsten alle virksomheder, som i et eller andet omfang peger på denne barrieres betydning. Heraf henholdsvis 60 % og 90 % i større grad. Den offentlige sektor Gennemsnitligt angiver 37 % af virksomhederne, at de enten i høj eller i nogen grad har salg til den offent‐ lige sektor. Branchevariation Dette dækker dog over en større variation, idet andelene indenfor arkitektbranchen og PR og Kommunika‐ tionsbranchen udgør 51 % og 48 %. Omvendt er det kun ca. 1/5 af produktdesignvirksomhederne, der har den offentlige sektor som en primær kundegruppe. I denne branche finder man også den største andel af virksomheder, som slet ikke har salg til offentlige kunder – 37 % mod et gennemsnit for kreativ sektor på 24 %. Betydning af virksomhedsstørrelse Når det gælder størrelsesrelateret variation, peger resultaterne i retning af det samme billede, som tegnes i flere tidligere analyser af de kreative erhverv. Ikke bare stiger andelen af virksomheder, som i høj eller no‐ gen grad har kunder i den offentlige sektor, med virksomhedernes størrelse. Jo større virksomhederne er, i desto højere grad har de gennemsnitligt betragtet salg til offentlige kunder. Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj grad eller i nogen grad har kunder i den offentlige sektor Antal fuldtids‐ ansatte 0 – 1 2 – 4 5 – 9 10 – 19 20 +

I høj grad

11 % 15 % 19 % 36 % 50 %

I nogen grad 21 % 29 % 25 % 32 % 40 %

I høj eller nogen grad 32 % 44 % 44 % 68 % 90 %

Barrierer for salg til det offentlige 41 % af virksomhederne giver udtryk for, at de i større grad oplever manglende offentlig efterspørgsel efter deres produkter/ydelser som en begrænsning for deres fremtidige udviklingsmuligheder. Kun godt 1/4 me‐ ner slet ikke, at dette udgør en begrænsning. 27 % af virksomhederne ser en markant barriere i mangel på åbne konkurrencer/udbud. Til gengæld er det 40 %, som slet ikke ser nogen begrænsning heri.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

123

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Der ligger givetvis et udviklingspotentiale i mere offentlig efterspørgsel af ydelser fra de kreative erhverv, ikke mindst gennem større villighed til at entrere med mindre og endnu ikke afprøvede aktører. Private organisationer, privatpersoner Gennemsnitligt angiver ca. 45 % af virksomhederne i kreativ sektor, at de i høj eller nogen grad sælger til private organisationer og/eller den almindelige forbruger. Branchevariation Også her er der store udsving, når man ser på enkelte brancher. Således er det 71 % af arkitektvirksomhe‐ derne, der har private som en primær kundegruppe, og ca. 55 % af indretningsdesignvirksomhederne samt de produktdesignvirksomheder, som har møbel og/eller modedesign som er primært forretningsområde. I den anden ende ligger reklamebureauerne, hvoraf kun 22 % i større grad sælger til private. Betydning af virksomhedsstørrelse Undtagen når det gælder de største virksomheder med 20 eller flere ansatte, hvor salg til private aktører falder markant i betydning, er der generelt ikke den store forskel på andelen af virksomheder i de forskelli‐ ge størrelseskategorier, som har private organisationer/privatpersoner kunder som en væsentlig kunde‐ gruppe. Allerede for virksomheder med 10 – 19 ansatte falder denne kundegruppe dog i relativ betydning. Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj grad eller i nogen grad sælger til private organisationer/ privatpersoner Antal fuld‐ tidsansatte 0 – 1 2 – 4 5 – 9 10 – 19 20 +

I høj grad 28 % 18 % 23 % 9 % 0 %

I nogen I høj eller grad nogen grad 19 % 47 % 22 % 40 % 21 % 44 % 32 % 41 % 20 % 20 %

De uudnyttede potentialer betydning af viden om kundebehov, kommunikation og markedsfø ring Udfordringen Virksomhederne i kreativ sektor peger på potentielle erhvervskunders manglende forståelse for den værdi, deres ydelser kan tilføre kundens produkter, som en væsentlig barriere for øget udvikling af deres virksom‐ hed.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

124

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Undersøgelser viser, at efterspørgslen på designydelser stiger proportionalt med aftagervirksomhedens størrelse. Da det danske erhvervsliv imidlertid er præget af en overvægt af små og mellemstore virksomhe‐ der, betyder det, at antallet af erfarne designbrugere/købere er relativt begrænset.63 Dette forstærkes af, at små og mellemstore virksomheder kun i begrænset omfang satser på innovation i produktudvikling og design. Barriererne kan sammenfattes som følger:   

En begrænset forståelse af hvor og hvordan en højere grad af kreativitet kan gøre en forskel i virk‐ somheden En manglende tillid til at investeringen i form af tid, penge og forstyrrelse af driftens rutiner vil give afkast En manglende viden om, hvordan man skal gribe det an og hvor man skal henvende sig

Af den efterhånden noget ældre rapport ”Dansk Design – en erhvervsøkonomisk analyse” fra 200364 frem‐ gik det, at ”markedsføring er det område, hvor brugerne og ikke‐brugerne af designydelser giver størst ud‐ tryk for, at de synes, at designerne bør gøre en større indsats. En del af ikke‐brugerne angiver direkte, at de formentlig har behov for at bruge designere men ikke ved, hvordan de skal gribe det an og hvem de skal henvende sig til.” Designfirmaerne havde ifølge rapporten i hvert fald dengang generelt en meget passiv markedsføringsstra‐ tegi. En stor del af dem fungerede reelt som ”hus‐designere” for en lille fast kundekreds baseret på person‐ lige relationer, hvilket selvsagt er ensbetydende med et sårbart kundegrundlag. Endvidere blev det tilføjet, at ”nogle mener, at designbranchen ikke bliver præsenteret på måde som er indbydende for potentielle kunder”. I en anden rapport – ”Dansk Design – en god forretning”65 udtrykkes dette svage punkt som følger: ”Ideologiske designere og produktvirksomheder snakker ofte hver sit sprog. Mange designvirk‐ somheder er ikke trænet i at tænke sig selv/deres produkter ind i en større fødekæde. Og de, som er, har svært ved at kommunikere budskabet til erhvervslivet.” Der er sket meget indenfor designfeltet de sidste 5‐10 år – også når det gælder brobygning og udbygning af samspil mellem de kreative erhverv og det mere traditionelle erhvervsliv. Virksomhedernes tilkendegivelser i denne undersøgelse tyder imidlertid på, at de fortsat oplever eksistensen af et stort uudnyttet potentiale. Dette gælder ‐ som vist ‐ ikke bare for designbrancherne, men for den kreative sektor som helhed, og den‐ ne synes således fortsat at stå overfor en stor udfordring i at få styrket og målrettet kommunikation og samspil mellem de kreative erhverv og potentielle nye kundegrupper i erhvervslivet. 63

Rambøll Management (2005):Oplevelsesøkonomi i Region Hovedstaden Udgivet af Erhvervs‐ og Boligstyrelsen 65 Udgivet af Vækstfonden, juni 2006 64

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

125

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Søren Lauge Boll, Metopia I/S har følgende opfattelse: Jeg tror også, at vi lider lidt af det, som mange kreative virksomheder lider under; kreative folk kan ikke lide at sælge. Folk kan ikke lide at gå ud og sige, se her, det her er vi skide dygtige til, vil I ikke godt købe vores produkt. Og så ringe op til den næste, hør her, vi er pissedygtige, vil I ikke godt købe vores produkt. Altså dybest set, så er det nok det værste, vi selv kan forestille os, og jeg tror, at mange kreative har det på den måde, det er hårdt at sælge. Jeg tror, at der skal et andet mindset til, hvis man selv vil bygge en stor virksomhed op, for så skal man også kunne lide at sælge. Behov for mere viden og/eller kompetenceudvikling? – Ikke i særlig høj grad hvis man spørger virksomhederne selv Spørgsmålet er imidlertid, i hvor høj grad virksomhederne er bevidste om, hvad der skal til. Virksomhedernes egen vurdering af deres markedskendskab Undersøgelsen viser, at andelen af virksomheder, som oplever eget manglende kendskab til marked, trends og kundebehov som en begrænsning af større betydning, gennemgående er relativt lille ‐ og vel at mærke stort set den samme i alle seks kreative brancher og for alle kategorier af virksomhedsstørrelse, nemlig gennemsnitligt ca. 18 % af virksomhederne. Eneste undtagelse er PR og Kommunikationsbranchen, hvor andelen er helt nede på 10 %. Andelen af virksomheder, som slet ikke oplever blinde vinkler på dette punkt, ligger gennemsnitligt på 40 %. Heller ikke her er der nogen forskel af betydning mellem små og større virksomheder. Dog er der en vis branchevariation mellem ca. 30 % for arkitekter og produktdesign i den ene ende og godt 50 % for PR og kommunikationsvirksomhederne og indretningsdesignvirksomhederne i den anden. Disse mindre variationer skal dog ikke skygge for den grundlæggende pointe: Det gælder for alle de 6 krea‐ tive brancher, at et overvældende flertal af virksomhederne enten slet ikke eller kun i lille grad mener, at elementer af manglende viden om potentielle kundegruppers markedsmæssige, økonomiske og øvrige for‐ retningsmæssige virkelighed samt heraf afledte kundebehov, terminologi og mindset kan udgøre en med‐ virkende årsag til manglende erobring af nye kunder/markeder. Virksomhedernes vurdering af behov for kompetenceudvikling Vigtigt er det imidlertid, at andelen af virksomheder, som angiver, at de har behov for kompetenceudvik‐ ling, hvad angår markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer (eks. internationalisering, analyse af marked og kundebehov) er en del større, nemlig 33 %. Størst er andelen af andelen af virksomheder, som mener at have behov for kompetenceudvikling på dette område, indenfor produktdesign (44) % og grafisk design (40 %) og omvendt lavest inden for reklame‐ og kommunikationsbrancherne med ca. 25 %.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

126

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Kun blandt de allerstørste virksomheder er andelen af virksomheder, som vurderer, at der er et markeds‐ og salgsrelateret kompetenceudviklingsbehov, en hel del større end den generelle tredjedel. Hvor stor en rolle har markedsføring spillet de seneste 3 år? Selv hvis man følger virksomhedernes vurdering og lægger til grund, at det ikke i særligt høj grad er et vi‐ den‐/kompetencegab, som skiller dem fra potentielle nye kunder, resterer stadigvæk behovet for at skabe opmærksomhed og øget bevidstgørelse i erhvervslivet generelt om det værdiskabelsespotentiale, som kan ligge gemt i de kreative branchers ydelser. Virksomhederne blev derfor blandt andet spurgt, i hvor høj grad de med positiv effekt har iværksat egentli‐ ge markedsføringstiltag de seneste 3 år. Gennemsnitligt ser svarprofilen ud som følger: I høj grad 15 % I nogen grad 27 % I mindre grad 25 % Slet ikke 22 % Ikke svaret 11 % Det er således mindre end halvdelen af virksomhederne, som angiver, at markedsføringstiltag i mere end sporadisk omfang har haft betydning for virksomhedens udvikling over den 3‐årige periode. Betydningen af virksomhedsstørrelse Som det ses af tabellen nedenfor, stiger betydningen af markedsføring klart med virksomhedsstørrelse, hvilket måske giver mening ud fra en ressourcemæssig betragtning, men er bekymrende, når man tænker på, at markedsføring navnlig for de mindste virksomheders vedkommende er så afgørende for at opnå en vis kendskabsgrad i markedet. Andel af virksomheder, for hvem markedsføring har gjort henholdsvis en mærkbar forskel og slet ingen forskel de seneste 3 år: Mærkbar forskel Slet ingen forskel (i høj eller i nogen grad) 0 – 1 ansat 38 % 28 % 2 – 4 ansatte 47 % 6 % 5 – 9 ansatte 58 % 14 % 10+ ansatte 72 % 0 %

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

127

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Som det ses af figuren til højre går skellet frem for alt mellem de mindste virksomheder med 0‐1 ansat og virksomheder med bare 2 eller flere ansatte. Mens det således er tæt på 30 % af de mindste virk‐ somheder, som har svaret, at markedsføring slet in‐ gen betydning har haft de seneste 3 år, gælder det kun gennemsnitligt 7 % af virksomheder med 2 eller flere ansatte. Omvendt er det kun 12 % af de mind‐ ste, for hvem markedsføring i høj grad har haft be‐ tydning, mens dette med meget begrænset variati‐ on gælder for ca. 22 % af virksomhederne i hver af de øvrige størrelseskategorier.

Kreativ Sektor Betydning af markedsføring de seneste 3 år 28%

30% 25%

22%

20% 0‐1 ansatte 15%

12%

10%

2 eller flere ansatte

5% 0% I høj grad

Slet ikke

Vækstgruppen Det har været nævnt, at der i nogle af brancherne er en vis implicit tradition for, at det ikke er helt comme il faut at konkurrere åbenlyst. At nedprioritering af markedsføringen af ressourcemæssige eller andre årsager imidlertid ikke er anbefalel‐ sesværdigt, understreges yderligere af, at andelen af virksomheder i Vækstgruppen, for hvem markedsfø‐ ring i høj grad har spillet en rolle, er helt oppe på 32 %. Kundernes geografiske placering – virksomhedernes grad af internationalisering Hjemmemarkedet Hjemkommunen Ca. 60 % af virksomhederne har i høj eller nogen grad kunder i hjemkommunen. Navnlig to brancher er mindre lokalt orienterede. PR og kommunikation med knap 40 % samt Nye Medier med 30 % – for sidstnævnte branches vedkommende med det tidligere nævnte forbehold for stikprøvens begrænsede størrelse. Virksomhederne i Kulturringen er mindre lokalt orienterede end virksomhederne i regionens øvrige områ‐ der. Her er det kun ca. 40 % af virksomheder, som i høj eller nogen grad har kunder i hjemkommunen. Region Midtjylland udenfor hjemkommunen Ca. 65 % af virksomhederne har i høj eller nogen grad kunder i Regionen udenfor egen kommune.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

128

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Også her er andelen lavere for PR og kommunikationsvirksomhederne med 48 % samt for virksomhederne indenfor Nye Medier med 40 %, om end i lidt mindre grad end når det gælder kunder indenfor hjemkom‐ munen. Tydeligt bliver, at virksomhederne i Kulturringen navnlig finder deres kunder i Regionen udenfor hjem‐ kommunen. 74 % har i høj eller nogen grad deres kunder her. Danmark udenfor Region Midtjylland Gennemgående er det 60 ‐ 70 % af virksomhederne, som i høj eller nogen grad har kunder i Danmark uden‐ for Region Midtjylland. Arkitektvirksomhederne skiller sig dog ud ved at være relativt mere lokalt orienterede. Kun ca. 48 % har danske kunder udenfor Region Midtjylland. Virksomhederne i Vestkommunerne er lidt mindre orienterede mod det danske marked udenfor Region Midtjylland end virksomhederne i andre dele af regionen. 51 % angiver i større omfang at have kunder i øvrige DK. For designbrancherne i bred forstand bekræftes det billede, som tegnes i tidligere analyser, jf. bl.a. rappor‐ ten Dansk Design – en erhvervsøkonomisk analyse: Danmark er ét sammenhængende nærområde for af‐ sætning. Der er ikke tendens til, at designerne og deres kunder ligger geografisk tæt på hinanden. Markeder i udlandet Langt større er udsvingene brancherne imellem, når vi bevæger os ud over Danmarks grænser: Kreativ sektor Andel af virksomheder, som i høj Europa eller nogen grad har europæiske kunder Gennemsnitligt angiver ca. 16 % af virksomhederne, 40% at de i mere end sporadisk omfang har kunder i Eu‐ 40% ropa uden for Danmark. 31% 35% 30% 24% Tallene svinger imidlertid fra kun godt 9 % af rekla‐ mebureauerne og 12 % af arkitekterne som de mindst europæisk orienterede brancher over ca. 24 % for produktdesign (herunder møbel og modede‐ sign) og 31 % af indretningsarkitekter/‐designere op til ca. 40 % af virksomhederne indenfor Nye Medier.

25% 20% 15% 10% 5% 0%

13%

17%

15% 10%

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

129

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Øvrige udland Gennemsnitligt angiver ca. 9 % af virksomhederne, at de i mere end sporadisk omfang har kunder udenfor Europas grænser. Her svinger andelen af eksportorienterede virk‐ somheder fra kun 3 – 6 % for reklamebureauer, gra‐ fisk design og arkitekter over ca. 14 ‐17 % for pro‐ duktdesign‐ (herunder møbel‐ og modedesign), ind‐ retningsdesign‐ og kommunikationsvirksomheder op til ca. 30 % for virksomhederne indenfor Nye Medier.

Kreativ sektor Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad har kunder udenfor Europa

30%

30% 25% 20% 15% 10% 5%

17%

15% 7%

15%

Uudnyttede eksportpotentialer Ifølge rapporten Oplevelsesøkonomi i hovedstadsregionen (Rambøll 2005) mener flere af arkitektbranchens aktører, at det i fremtiden bliver endnu vigtigere, at de danske tegnestuer internationaliseres. Eksportstati‐ stikken for arkitekterne for perioden 2005‐2007 viser i så henseende en positiv stigende tendens i udvikling af eksport pr. ansat – om end fra et meget lavt niveau.66 Imidlertid bekræfter vores undersøgelse generelt konklusionen i den pågældende rapport, nemlig at i hvert fald arkitektbranchen i Region Midtjylland som helhed ikke er særligt internationalt orienteret. I rapporten Dansk Design – en god forretning (Vækstfonden 2006) blev der ligeledes peget på et uudnyttet potentiale i grafisk design som eksportvare, idet det var vurderingen, at mange flere af de mellemstore virksomheder kunne blive internationalt orienterede. Dette vil imidlertid kræve et udpræget skift i fokus, en opmærksomhed på at opnå større indsigt i kulturelle forskelle og udvikling af et internationalt mindset. Hertil kommer et behov for at favne en vis bredde i designområder for at kunne levere totalløsninger til kunderne. Heller ikke den midtjyske grafisk design branche synes imidlertid endnu at have bevæget sig ret langt i retning af at tage denne opfordring til efterretning. Som eksportstatistikken for grafisk design for pe‐ rioden 2005 – 2007 viser, ligger eksport pr. fuldtidsansat i virksomhederne i Århus Kommune på et meget lavt niveau uden synlige tegn på stigning. For øvrige Region Midtjylland er der imidlertid en begyndende

Se rapportens Del 3 Afsnit 4.5.6.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

130

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

positiv udvikling af spore, idet eksport pr. fuldtidsansat her er firedoblet – om end fra et meget lavt niveau – fra 23.000 kr. til 102.000 kr.67 Om end produktdesignbranchen er kommet en hel del længere, når det gælder niveauet for eksport pr. fuldtidsansat, var tendensen for perioden 2005‐2007 et fald i Århus og stagnation i Øvrige Region Midt.68 Der er ikke tvivl om, at produktdesign i Region Midtjylland i langt højere grad end for nuværende burde kunne generere eksport og nye arbejdspladser. Der er næppe heller tvivl om, at denne branche i så hen‐ seende fortsat hæmmes af den meget store overvægt af meget små virksomheder. Thomas Jensen, partner, Design Partners ApS69, Århus, er moden til at gå internationalt og er bekendt med de muligheder, som eksempelvis ambassaderne kan tilbyde, men alligevel tøves der: Jeg tror på, at når du går ind i eksport, så er du nødt til at gøre det 100 %, og du er nødt til at være derude. Du skal bruge en rimelig mængde ressourcer på det. Derfor er det vigtigt, at bag‐ landet er i orden. Jeg tror egentlig ikke, at tiden er der til, at vi tør tage den chance. Jeg synes, det er vigtigt lige nu at fastholde de kunder, som vi har herhjemme, og vinde de markedsande‐ le, som jeg kan se, vi vinder i øjeblikket. Det tror jeg egentlig, er den strategi, vi har valgt på den korte bane. Det er at sikre, at vi stadigvæk er her, frem for at dø ved at tage en chance i udlandet. Som det blev anført i Afsnit 3.1. Samarbejde70 er det kun en begrænset del af virksomhederne, som samar‐ bejder med andre om fælles forretningsudvikling og en i forhold til de andre kreative brancher meget lille andel, som samarbejder med andre om fælles opgaveløsning. Der er i høj grad behov for en udvidelse og styrkelse af videnoverførslen og for konsolidering i færre, men større enheder, partnerskaber eller alliancer, som via fordelene ved en bredere vifte af kompetencer samt ikke mindst economies of scale i fælles admi‐ nistration og markedsførings‐ og salgsindsats, kan mobilisere ressourcerne til at finde kunder i udlandet og påtage sig større opgaver. Vigtigt er det at understrege, at denne udfordring ikke kun gælder i eksportmæssig henseende. Internatio‐ nalisering er generelt et helt centralt fokusområde i forhold til designbranchens konkurrencedygtighed. Og‐ så virksomhedernes kunder i Danmark bliver i stadigt højere grad internationaliserede og orienterede med et globalt marked. Branchens modstykke i andre lande er på tilsvarende vis blevet gjort opmærksom på be‐ hovet for at orienterede sig mod udenlandske markeder, herunder det danske. I den ovenfor nævnte rapport Oplevelsesøkonomi i Hovedstaden peges der – navnlig for så vidt angår de‐ signbrancherne ‐ på den øgede internationale konkurrence på det danske marked, som hænger sammen med kundernes stigende internationalisering. På daværende tidspunkt var det anslået ca. 40 % af de danske virksomheders køb, som gik til udenlandske designvirksomheder. 67

Se rapportens Del 3 Afsnit 4.7.6. Se rapportens Del 3 Afsnit 4.6.6. 69 Design Partners ApS er en virksomhed, der arbejder med industrielt design og produktdesign med stor fokus på kompleks produktinnovation. Derudover beskæftiger de sig med strategisk design, kommunikation og branding. Virk‐ somheden er registreret i størrelseskategorien 5‐9 ansatte. 70 Se nærmere Afsnit 3.1.3. Virksomhedernes formål med samarbejde 68

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

131

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Der er i høj grad tegn i såvel sol som måne på, at hvis ikke nogle af de små virksomheder går sammen og skaber større og mere slagkraftige organisationer, får produktdesignvirksomhederne generelt svært ved at klare konkurrencen fra udenlandske designvirksomheder også på det danske marked. I denne sammenhæng er ikke mindst behovet for styrkelse af virksomhedernes forretningsmæssige kompe‐ tencer afgørende. Det er et centralt kendetegn for de succesfulde designvirksomheder som Designit, Artlin‐ co m.v., at deres succes i høj grad udspringer af, at de tidligt har sikret tilførsel af forretningskompetencer og strategiske kompetencer til virksomheden samt satset på bredde i kompetence‐ og ydelsespalet. Ikke mindst eksportstatistikkerne for Region Syddanmark og Region Hovedstaden viser, at der i høj grad er et potentielt marked for dansk indretningsdesign i hvert fald på nogle dele af det internationale marked.71 Indretningsdesignbranchen er som ovenstående figurer viser også relativt set i front, når det gælder ande‐ len af virksomheder med udenlandske kunder. Alt tyder imidlertid på, at denne andel kunne være langt større, og i så henseende ligger der et stort potentiale i bevidstgørelse af det store flertal af virksomheder‐ ne om mulighederne i en langt større grad af international orientering og i etablering af de rette rammebe‐ tingelser for fremme af indsatser i denne retning. I så henseende er det positivt, at indretningsdesignbran‐ chen generelt ligger over gennemsnittet, når det gælder erfaringer med samarbejde om fælles produkt‐ og forretningsudvikling. Der ligger store muligheder gemt i udbygning af samarbejdsrelationer mellem indret‐ ningsarkitekter, møbeldesignere og mode‐ og livsstilsvirksomhederne indenfor møbler og interiør. I det hele taget gælder det for såvel produktdesign indenfor mode som for indretningsdesign, at potentialet for gensidig drivkraft og herigennem udvikling og vækst, der ligger i en udbygning af samarbejdet mellem iværksættere og etablerede – eller små og store om man vil ‐ langt fra er udnyttet. Betydning af virksomhedsstørrelse At ”strength lies in numbers”, når det gælder internationalisering, ses, når man inddrager dimensionen virksomhedsstørrelse. Mens der ikke ses markante forskelle, når det drejer sig om afstand til kunder inden‐ for Danmarks grænser, spiller virksomhedsstørrelse tilsyneladende en rolle, når det gælder salg udenfor Danmarks grænser. Det er imidlertid tankevækkende, at progressionen ikke er større. Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj eller nogen grad og slet ikke har udenlandske kunder Antal fuld‐ tidsansatte 0 – 1 2 – 4 5 – 9 10 ‐ 19 20+

I EUROPA I ØVRIGE UDLAND I høj eller Slet ikke I høj eller Slet ikke nogen grad nogen grad 13 % 37 % 7 % 50 % 16 % 32 % 11 % 48 % 26 % 21 % 19 % 37 % 27 % 14 % 9 % 32 % 30 % 20 % 20 % 20 %

Se rapportens Del 3 Afsnit 4.8.6.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

132

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Umiddelbart tyder tallene på, at størrelsen har begrænsende indflydelse på eksportmuligheder indtil virk‐ somheden når over 4 ansatte. Men herefter synes der i højere grad at være tale om et tilvalg eller fravalg af internationale markeder. Vækstgruppen I forlængelse heraf skal det bemærkes, at Vækstgruppen ikke skiller sig ud fra de Øvrige, hvad angår graden af international orientering. På baggrund heraf er det nærliggende at indtage rollen som djævelens advokat og pege på, at der kan ligge en fristende sovepude i, at det for de mest konkurrencedygtige virksomheder i høj grad er muligt at opnå fremgang på den korte bane ved primært at satse på erobring af større markedsandele på hjemmemarke‐ det, men at der er en vis risiko for, at man derved går glip af muligheden for at opnå et forspring i internati‐ onalisering, som kan vise sig afgørende på den lange bane. Er virksomhederne bevidste om behovet for øget internationalisering og i gang med at løfte op gave Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at virksomhederne i kreativ sektor i særlig høj grad er i gang med at imødegå denne udfordring. Virksomhederne blev bedt om at angive, i hvor stort et omfang internationalisering har haft betydning for virksomheden de seneste 3 år. Kun ca. 5 % af virksomhederne har svaret, at opkvalificering af virksomhedens internationale dimension i høj eller nogen grad har spillet en rolle. For hele 69 % har det ingen betydning haft overhovedet. Tilsvarende er det kun ca. 10 % af virksomhederne, som angiver, at opdyrkning af nye markeder i udlandet har spillet en sådan rolle. For 61 % har der slet ikke været tale om opdyrkning af nye markeder. Endnu mere bekymrende er, at virksomhedsstørrelse tilsyneladende kun spiller en relativt begrænset rolle på dette punkt. Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad har haft fokus på internationalisering de seneste 3 år Antal fuld‐ tidsansatte

Opkvalificering af in‐ Opdyrkning af nye ternational dimension markeder i udlandet I høj eller Slet ikke I høj eller Slet ikke nogen grad nogen grad 0 – 1 3 % 72 % 8 % 64 % 2 – 4 6 % 63 % 11 % 47 % 5 – 9 16 % 70 % 19 % 72 % 10 ‐ 19 14 % 64 % 14 % 59 % 20 eller flere 20 % 60 % 30 % 30 %

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

133

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Som det ses, er navnlig andelen af virksomheder, for hvem øget internationalisering ingen betydning har haft for udviklingen gennemgående meget høj uanset virksomhedsstørrelse Branchevariationen er meget begrænset og tilsvarende forskellene mellem iværksættere og etablerede virksomheder. Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt For brancherne som helhed tyder virksomhedernes prioritering af indsatser på henholdsvis det danske og udenlandske markeder for de kommende 2 år ikke på nogen grundlæggende ændring i forhold til den hidti‐ dige strategi. Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere følgende indsatsområder de næste 2 år I Danmark I udlandet Øget salg på eksisterende markeder 75 % 23 % Opdyrkning af nye markeder 60 % 19 % Branchevariation Positivt er det at konstatere, at andelen af virksomheder, som fremadrettet i høj eller nogen grad priorite‐ rer eksport, er større end andelen af virksomheder, som for nuværende i høj eller nogen grad har kunder i udlandet, og at dette gælder for alle de 6 kreative brancher.

Andel af virksomheder, som de næste 2 år i høj eller nogen grad vil prioritere Øget salg på eksisterende udenlandske markeder Opdyrkning af nye udenlandske markeder 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

41%

31% 29%

16% 15%

23%

20%

18% 17%

16% 11%

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

134

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil vægte øget aktivitet på det internationale marked, er størst indenfor produktdesign – og indretningsdesign, hvor også den aktuelle andel af eksportorientere‐ de virksomheder er størst. Med forbehold for det begrænsede antal respondenter i denne kategori skal det dog bemærkes, at virk‐ somhederne indenfor Nye Medier mere end matcher de to designbrancher på dette punkt. 60 % af virk‐ somhederne indenfor Nye Medier vil i høj eller nogen grad vægte øget salg på eksisterende udenlandske markeder og 40 % opdyrkning af nye markeder i udlandet. Allan Kirkeby, Studio Director, Unity Studios ApS, fortæller: Jeg kunne sagtens forestille mig, at vi på sigt har en afdeling i Asien eller USA, der er lige så tung, som her i DK. Men vi er meget pragmatiske anlagt i den forstand, at vi jo er selv‐ finansierede, selvom vi har et relativt stort søsterselskab, så vi vækster ikke så meget ud fra en stor strategisk plan om et eller andet ultimativt mål. Vi vækster ud fra, hvad vi har af opgaver. Vigtigt er det at bemærke, at den udbredte vægtning af den internationale dimension ikke modsvares af en lavere andel af virksomheder, som vil vægte det nationale marked. Der satses således tilsyneladende på begge heste i de tre fremhævede brancher. Spørgsmålet er, om det for navnlig de mindre virksomheders vedkommende er for ambitiøst. Imidlertid afspejler det uden tvivl det dilemma, som netop gør mange virk‐ somheder tilbageholdende med iværksættelse af internationalt orienterede indsatser. Man ved hvad man har … og ønsket om ikke at tabe terræn i forhold til en allerede vunden position på hjemmemarkedet gør formentlig, at virksomhederne enten afstår fra eksporttiltag ud fra en bekymring for, om ressourcerne slår til i forhold til både at fastholde den nationale kundebase og samtidig vinde internationalt terræn, eller vo‐ ver pelsen og forsøger at gabe over begge dele. Alt tyder som nævnt på et behov for øget konsolidering i større enheder med flere samlede ressourcer. Reklamebureauerne danner undtagelse fra det generelle billede, idet de overhaler arkitektvirksomhederne, når det gælder fremadrettet fokus på øget eksportaktivitet. Mens andelen af arkitektvirksomheder, som for nuværende har eksport i større omfang til henholdsvis Europa og øvrige udland er på 13 og 7 % mod kun 10 og 3 % for reklamebureauerne, er billedet det omvendte, når det gælder virksomhedernes fremtidsplaner. Her er det 20 og 16 % af reklamebureauerne, som satser på henholdsvis øget salg på eksisterende uden‐ landske markeder og opdyrkning af nye udenlandske markeder mod henholdsvis 16 og 15 % for arkitekt‐ virksomhederne. Virksomhedsstørrelse Når det gælder planer om at øge nationale markedsandele, er der en forskel på virksomheder i forskellige størrelseskategorier, idet en meget stor andel af de større virksomheder (10 ansatte eller derover) i høj el‐ ler nogen grad har planer om øget salg på eksisterende danske markeder (andelen varierer mellem 85 % og 100 %) samt om opdyrkning af nye markeder i DK (andelen varierer mellem 80 % og 90 %).

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

135

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Hvad derimod angår det internationale marked, er andelen af virksomheder, som satser på henholdsvis øget aktivitet på eksisterende udenlandske markeder og opdyrkning af nye udenlandske markeder gen‐ nemgående den samme uanset virksomhedsstørrelse. Der er således på tværs af virksomhedsstørrelse et påtrængende behov for at øge virksomhedernes grad af internationalisering og eksport af kreative ydelser.

Betydning af forskellige tiltag for virksomhedernes udviklingsmuligheder En række tidligere analyser har peget på, at en del af baggrunden for, at det går relativt trægt med interna‐ tionaliseringen indenfor de kreative brancher kan skyldes mangel på internationaliserings‐ og eksportråd‐ givning særligt målrettet disse brancher. Endvidere har en række tidligere analyser understreget det positive i, at nutidens studerende indenfor de kreative fag er internationalt orienterede i højere grad end tidligere men samtidig peget på det langt fra fuldt ud udnyttede potentiale, der ligger såvel i en højere grad af udveksling af studerende som i flere an‐ sættelser af udenlandske medarbejdere, der kan være med til at tilføre de kreative virksomheder nye og andre kompetencer. Virksomhederne blev derfor bedt om at give udtryk for, i hvor høj grad de mener, at initiativer på de nævn‐ te områder vil kunne forbedre deres udviklingsmuligheder. Overordnet set er resultaterne imidlertid ikke voldsomt opløftende på dette punkt. Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj/nogen grad eller slet ikke mener, at tiltag på følgende om‐ råder vil kunne forbedre deres udviklingsmuligheder

I høj eller nogen grad

Slet ikke

Bedre internationaliserings‐ og eksport‐ 25 % 34 % rådgivning Internationale udvekslingsordninger for 19 % 38 % medarbejdere i de kreative brancher Internationale udvekslingsordninger for 15 % 45 % studerende indenfor de kreative erhverv Der er vel at mærke ikke nævneværdig forskel på iværksættere og etablerede virksomheder på dette punkt. Noget kunne tyde på, at der er en sammenhæng mellem den generelt begrænsede internationale oriente‐ ring og det tilsvarende relativt begrænsede antal virksomheder, som oplever uopfyldte behov i relation til international rådgivning udveksling. Et nødvendigt første skridt ligger dermed uden tvivl i ændring af virksomhedernes mindset/ambitioner.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

136

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Virksomhedsstørrelse Ovenfor blev det pointeret, at andelen af virksomheder med planer om øget internationalisering er relativt størrelsesuafhængig. Når det gælder vurdering af betydning af rådgivning og udvekslingsordninger i den forbindelse skiller de største virksomheder med 20 eller flere ansatte sig imidlertid ud. Her er det på alle tre punkter en dobbelt så stor andel af disse virksomheder, som vurderer, at de pågældende tiltag i høj el‐ ler nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. Alt tyder således på, at der blandt de største virksomheder, hvor spørgsmålet om prioritering af ressourcer relativt set udgør en mindre barriere end for de mindre virksomheder, er en oplevelse af, at der er et uud‐ nyttet eksportpotentiale, som blandt andet den rette form for rådgivning og eller kompetenceudveksling kunne bidrage til at forløse. Branchevariation Den antydede hypotese om sammenhæng mellem graden af allerede eksisterende international orientering og oplevede behov for styrkede rammebetingelser på dette punkt synes bekræftet af branchevariationen. De ovenfor angivne gennemsnit er nemlig ikke fuldt ud brancherepræsentative for så vidt angår produktde‐ signvirksomheder (herunder mode og livsstilsdesign) og indretningsdesignvirksomheder, som netop er de relativt mest eksportorienterede brancher. Produktdesignvirksomheder efterspørger i langt højere grad end de øvrige brancher bedre internationalise‐ rings‐ og eksportrådgivning. 43 % af disse virksomheder tillægger dette større betydning. Indretningsdesignvirksomhederne efterspørger i langt højere grad end de øvrige brancher internationale udvekslingsordninger. 35 % af disse virksomheder angiver, at medarbejderudveksling i høj eller nogen grad vil kunne gøre en forskel, og 28 % tillægger studenterudvekslingsprogrammer en sådan betydning. Til gengæld indtager PR og kommunikationsbranchen en særstilling ved, at andelen af virksomheder som tillægger de pågældende initiativer større betydning i alle tre tilfælde er meget lav, hvilket er bemærkelses‐ værdigt i lyset af, at branchen er relativt gennemsnitlig når det gælder graden af eksportorientering. Andel af PR og Kommunikationsvirksomheder, som henholdsvis i høj/nogen grad eller slet ikke mener, at tiltag på følgende områder vil kunne forbedre deres udviklingsmuligheder Rådgivning Medarbejderudveksling Studenterudveksling

4 % 0 % 6 %

Umiddelbart kan der tænkes at være en vis sammenhæng med, at PR‐ og Kommunikationsvirksomhederne primært har fokus på øget salg på eksisterende udenlandske markeder og til gengæld den laveste andel af virksomheder, som prioriterer opdyrkning af nye markeder i udlandet de næste 2 år.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

137

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Hertil kommer imidlertid, at såvel denne branches samlede svarprofil på spørgsmål vedrørende rammebe‐ tingelser og ikke mindst de gennemførte interviews med forskellige kommunikationsvirksomheder giver indtrykket af en branche, hvis billeder af mulige veje til målet kun i meget begrænset omfang omfatter elementer af offentligt iværksatte rammebetingelser.72 3.4.3. Mode og livsstilsvirksomhederne Indledning Under læsningen af dette afsnit vedrørende mode‐ og livsstilsvirksomhederne og deres kunder og marke‐ der, er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at undersøgelsen af denne sektor ikke ligesom for de seks kreative brancher har sit udgangspunkt i en virksomhedsbase, der omfatter alle virksomheder indenfor de undersøgte brancher, men derimod i et bredt udsnit af virksomheder indenfor de fire forskellige bran‐ chegrupperinger, som er beskrevet i Afsnit 2.2. Uddybende karakteristik af mode‐ og livsstilsvirksomheder‐ ne. Det er således vigtigt, at de angivne svarprocenter kun tillægges vægt som elementer i de forskellige svar‐ profiler, som til sammen tegner et overordnet billede af virksomhedernes kunde og markedsorientering – her set primært gennem et branche‐, virksomhedsstørrelses‐ og Vækstgruppefilter – alt efter relevans og signifikans. Betydningen af forskellige kundegrupper Fremstillings‐ og engrosvirksomhederne Som det ses i tabellen nedenfor sælger fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor beklædning og ac‐ cessories alt overvejende til andre virksomheder. Kun en meget lille andel af virksomheder i denne gruppe har offentlige myndigheder eller andre offentlige enheder som kunder, og det vel at mærke kun i mindre grad. Derimod er det 25 % af virksomhederne, som i større grad har salg til privatpersoner og 12 % i mindre grad. For fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor møbler og interiør er billedet radikalt anderledes. Her er andelen af virksomheder, som har privatpersoner som en primær kundegruppe ikke meget mindre (65 %) end andelen af virksomheder, der i større grad sælger til andre virksomheder (73 %). Hertil kommer, at ca. en tredjedel (35 %) har den offentlige sektor som primær kundekategori, og at yderli‐ gere ca. en tredjedel (34 %) i mindre grad sælger til den offentlige sektor. 72

Se Afsnit 3.6

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

138

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Fremstillings‐ og engrosvirksomheder Fremstillings‐ og engrosvirksomheder indenfor beklædning/accessories indenfor møbler/interiør Private Privatpersoner Den Private Privatpersoner Den virksomheder – forbrugere offentlige virksomheder – forbrugere offentlige – herunder sektor – herunder sektor butikker butikker

I høj/i nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke svaret I alt

88 %

25 %

0 %

73 %

65 %

35 %

12 %

23 %

8 %

34 %

0 %

63 %

88 %

4 %

23 %

27 %

0 %

4 %

100 %

0 % 100 %

100 %

Detailvirksomhederne Tabellen nedenfor viser den relative betydning af de tre overordnede kundekategorier for detailvirksomhe‐ derne.

Høj/nogen grad Mindre grad Slet ikke Ikke sva‐ ret I alt

Detailvirksomheder indenfor Detailvirksomheder indenfor beklædning/accessories møbler/interiør Private Privatpersoner Den Private Privatpersoner Den virksomheder – forbrugere offentlige virksomheder – forbrugere offentlige – herunder sektor – herunder bu‐ sektor butikker tikker 26 %

86 %

5 %

31 %

88 %

25 %

18 %

7 %

21 %

44 %

0 %

44 %

49 %

5 %

65 %

19 %

12 %

25 %

0 %

6 %

100 %

7 % 100 %

2 % 100 %

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

9 % 100 %

6 % 100 %

139

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Ikke så overraskende har langt den overvejende del af detailvirksomhederne indenfor begge branchegrup‐ per en klar hovedkundegruppe – den private forbruger. Allermest udpræget gælder dette indenfor be‐ klædning og accessories. Her det kun 5 % af butikkerne, som slet ikke sælger til privatpersoner mod 12 % af møbel‐ og interiørbutikkerne. Herudover skiller de to branchegrupper imidlertid til en vis grad vande, idet såvel andelen af butikker med virksomheder som en primær kundegruppe og andelen af butikker med den offentlige sektor som en pri‐ mær kunde er langt større indenfor møbler og interiør end indenfor beklædning og accessories. Betydning af kendskab til marked, trends og kundebehov samt markedsføring Virksomhedernes vurdering af eget markedskendskab Når det gælder virksomhedernes egen vurdering af, i hvilket omfang begrænsninger i deres kendskab til marked, trends og kundebehov udgør en mulig hindring for fremtidige udviklingsmuligheder, er den gen‐ nemsnitlige svarprofil meget ens for kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Samlet set er det kun 14 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, som anser dette for at være en barriere af nogen egentlig betydning. Katja Just Schack, ejer, Madame Pom Pom fortæller: For mit vedkommende er det enormt vigtigt for min markedsføring, at jeg kommer til at være i de rigtige butikker. Det kan godt være, at jeg bliver tilbudt at sælge til en stor kæ‐ debutik, men jeg vælger at takke nej, for at holde mit produkt tro mod det, jeg laver. Det ville ødelægge de 40 andre butikker. Så det er jo enormt vigtigt, at man ikke bare kun tænker i mængder, men at man tænker de rigtige steder. Det gælder også i udlandet. Så kan det godt være, at man siger, at der er et marked der, som jeg godt kunne tænke mig at komme ind på, men det kan hurtigt gå ud over noget andet, man har kørende for mit vedkommende. Fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor møbler og interiør udgør en undtagelse på dette punkt, idet andelen her er oppe på ca. 31 % Behov for kompetenceudvikling indenfor markedsføring og salg Ligesom for kreativ sektor er der imidlertid en væsentligt større andel af virksomheder, som angiver, at de i et eller andet omfang har behov for kompetenceudvikling indenfor markeds‐ og salgsrelaterede kompeten‐ cer. For mode‐ og livsstilsvirksomhederne er denne andel højere end gennemsnitligt for de kreative brancher – nemlig ca. 41 %.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

140

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Branchegruppeforskelle Dog ses en vis variation de 4 branchegrupper imellem. Andel af virksomheder, som angiver at have behov for kompetenceudvikling indenfor markeds‐ og salgs‐ relaterede kompetencer Beklædning /Accessories ‐ Detail Beklædning /Accessories ‐ Fremstilling /Engros Møbler/ Interiør ‐ Fremstilling/ Engros Møbler /Interiør ‐ Detail Gennemsnit Mode‐ og livsstilsvirksomhederne

54 % 44 % 35 % 25 % 42 %

Generelt ses der således at være en væsentligt større efterspørgsel efter markeds‐ og kunderelateret kom‐ petenceudvikling indenfor beklædning/accessories sektoren end indenfor møbler/interiør. Navnlig for fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor møbler/interiør er dette omvendte forhold lidt af et para‐ doks, da vi netop blandt disse virksomheder ser den højeste andel, som oplever begrænsninger i deres markedskendskab som en mærkbar barriere for deres fremtidige udvikling. Hvor stor en rolle har markedsføring spillet de seneste 3 år? Mode‐ og livsstilsvirksomhedernes svar på spørgsmålet om, i hvor høj grad markedsføring har haft positiv indflydelse på virksomhedens udvikling de seneste 3 år, viser, at der generelt er mere udbredt fokus på markedsføring i denne sektor end i kreativ sektor. Således er det 63 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, for hvem markedsføring har haft en vis større be‐ tydning. For 24 % af virksomhederne endog i høj grad. De tilsvarende tal for kreative brancher er på hen‐ holdsvis 42 % og 15 %. Mens markedsføring slet ingen rolle har spillet for 22 % af virksomhederne i kreative brancher gælder det kun 9 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Vækstgruppen Selv på baggrund af den relativt store vægt på markedsføring er der yderligere inspiration at hente hos Vækstgruppen, der i endnu større grad end Øvrige gruppen anvender markedsfø‐ ringstiltag, der virker.

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Betydning af markedsføring de seneste 3 år 42% 40% 45% 40% 33% 35% 24% 30% 25% 20% 12% 15% 10% 0% 5% 0%

I høj grad I nogen grad Slet ikke

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

141

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Betydning af virksomhedsstørrelse Derimod er der modsat billedet for de kreative brancher ikke nogen forskel af betydning mellem virksom‐ heder i forskellige størrelseskategorier. Kundernes geografiske placering – virksomhedernes grad af internationalisering Hjemmemarkedet Fremstillings‐ og engrosvirksomhederne Næppe overraskende er nærhed til kunderne ikke en afgørende parameter, når det gælder fremstillings‐ og engrosvirksomhederne. Tværtimod er andelen af virksomheder, som har primære kundegrupper i Danmark udenfor Region Midtjylland, større end andelen af virksomheder med primære kundegrupper indenfor Regionen. ⅔ af virksomhederne i branchegruppen møbler/ interiør baserer i større grad deres forretning på kunder udenfor Regionen. I branchegruppen beklædning/accessories gælder det næsten alle virksomhederne. Andel af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne, som i høj/nogen grad har kunder i Hjemkommunen Øvrige Region Midtjylland Øvrige Danmark

FE – Beklædning FE ‐ Møbler /Accessories /Interiør 50 % 54 % 56 % 50 % 91 % 65 %

Detailvirksomhederne Nærhed til kunder spiller selvsagt en større rolle for detailvirksomhederne. Vigtigt er dog at understrege, at nærhed her i høj grad skal forstås som midtjyske kunder. Hertil kommer, at det immervæk er over halvdelen af butikkerne indenfor beklædning og accessories, som i større grad har kunder fra det øvrige Danmark. For møbel‐ og interiør butikkerne er andelen noget mindre. Andel af detailvirksomhederne, som i høj eller nogen grad har kunder i

Detail ‐ Beklædning /Accessories Hjemkommunen 84 % Øvrige Region Midtjylland 81 % Øvrige Danmark 58 %

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

Detail ‐ Møbler /Interiør 81 % 94 % 38 %

142

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Markeder i udlandet Fremstillings‐ og engrosvirksomhederne Andelen af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor beklædning/accessories, som i høj eller nogen grad har eksport til andre europæiske lande, er noget højere – 72 % ‐ end indenfor møbler interiør – 54 %. Til gengæld er det 12 % af virksomhederne indenfor møbler og interiør, som i høj eller nogen grad har eks‐ port til Nordamerika mod kun 6 % af virksomhederne indenfor beklædning og accessories. Endelig er der ikke relativt set den store forskel på de to branchegrupper, når det gælder eksport til Asien og resten af verden. Under alle omstændigheder er det tydeligvis det europæiske marked, som for nuværende spiller langt den største rolle, når det gælder virksomhedernes eksport. Andel af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne, som i høj eller nogen grad har kunder i udlandet

FE – FE – Beklædning Møbler /Accessories /Interiør Europa 72 % 54 % Nordamerika 6 % 12 % Asien 6 % 4 % Øvrige Udland 13 % 15 % Detailvirksomhederne Blandt detailvirksomhederne er det udelukkende europæiske kunder, som fylder i det samlede billede. Her er der dog en væsentlig forskel på de to branchegrupper, idet det er 19 % af butikkerne indenfor beklædning/ accessories, som i større grad sælger til kunder fra Europa udenfor Danmark, mens dette kun gælder for 6 % af butikkerne indenfor møbler/interiør. Geografisk variation Rent geografisk ses det omvendte billede i forhold til virksomhedernes grad af orientering mod kunder i hjemkommunen, idet graden af orientering mod eu‐ ropæiske kunder stiger med afstanden fra Århus. Baggrunden skal med al sandsynlighed findes i allere‐ de ovenfor under ”Hjemmemarkedet” nævnte. for‐ hold.

Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad har kunder i Europa udenfor Danmark Århus Kulturringen Kulturbyerne Vestkommunerne

26 % 22 % 48 % 69 %

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

143

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Øget internationalisering som fokusområde de seneste 3 år Virksomhederne blev bedt om at angive, i hvor stort et omfang internationalisering har haft betydning for virksomheden de seneste 3 år. Overordnet set har kun ca. 10 % af virksomhederne angivet, at opkvalificering af virksomhedens internati‐ onale dimension i høj eller nogen grad har spillet en rolle. Denne andel er ganske vist dobbelt så stor som for de kreative brancher, men dog i betragtning af eksportens relativt større betydning for mode‐ og livs‐ stilsvirksomhederne forbavsende lille. For hele 57 % har det ingen betydning haft overhovedet. Andelen af virksomheder, som har prioriteret opdyrkning af nye markeder i udlandet, er større – nemlig på 28 %. For 43 % af virksomhederne har der imidlertid slet ikke været tale om opdyrkning af nye udenlandske markeder/ kundegrupper. Branchegruppeforskelle Det er væsentligt at understrege, at detailvirksomhederne i høj grad trækker ned i det samlede billede. Hvad angår fremstilling og engros, er det således 19 % af virksomhederne inden for beklæd‐ ning/accessories og 15 % af virksomhederne inden for møbler/interiør, som i høj eller nogen grad har haft fokus på international opkvalificering af virksomheden. Det er dog stadigvæk en meget stor andel af virksomhederne, som slet ikke har viet denne dimension no‐ gen opmærksomhed. Indenfor møbler og interiør gælder det næsten 2/3 af virksomhederne. Dette forhold bliver særligt tankevækkende, når det tilføjes, at det immervæk er henholdsvis 56 % af virk‐ somhederne indenfor beklædning/accessories og 39 % af virksomhederne indenfor møbler/interiør, som har prioriteret opdyrkning af nye markeder i udlandet. Endelig skal det påpeges, at andelen af fremstillings‐ og engrosvirksomheder indenfor møbler og interiør, som slet ikke har prioriteret opdyrkning af nye markeder i udlandet (39 %), er dobbelt så stor som indenfor beklædning og accessories (19 %). At der blandt detailvirksomhederne indenfor de to områder er langt færre, som har prioriteret øget inter‐ nationalisering, er allerede sagt. Det kan dog undre, at ingen af detailvirksomhederne indenfor møbler og interiør har tillagt øget internationalisering mere end minimal betydning. At det kun er 5 % af detailvirksomhederne indenfor beklædning/accessories, som har haft en sådan priori‐ tering, forekommer også særligt lavt, når det ihukommes, at det immervæk er 19 % af disse virksomheder, som angiver i større grad at basere deres forretning på kunder fra Europa udenfor Danmark.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

144

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad har haft fokus på internationalisering de seneste 3 år Opkvalificering af in‐ Opdyrkning af nye ternational dimension markeder i udlandet I høj eller i I høj eller i nogen grad Slet ikke nogen grad Slet ikke

Branchegruppe

FE – Beklædning /accessories FE – Møbler / interiør Detail – Beklædning / accessories Detail – Møbler /interiør

19 %

41 %

56 %

19 %

15 %

62 %

39 %

5 %

61 %

12 %

56 %

0 %

75 %

0 %

75 %

Virksomhedernes fremtidsplaner på kort sigt Fremstillings‐ og engrosvirksomhederne Når det gælder det danske marked, er det karakteristisk, at mens omkring 4/5 af fremstillings‐ og engros‐ virksomhederne indenfor de to områder satser på øget salg på eksisterende markeder, er det kun 3/5, som satser på opdyrkning af nye danske markeder. Derimod er der for så vidt angår udenlandske markeder en nogenlunde ligelig vægtning af de to typer ind‐ satser. 75 % satser på opdyrkning af nye udenlandske markeder og 70 % på øget salg på eksisterende uden‐ landske markeder. Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere følgende indsatsområder de næste 2 år I Danmark FE –Beklædning FE – Møbler / Accessories / Interiør

I Udlandet FE –Beklædning FE – Møbler / Accessories / Interiør

Indsatsområde Øget salg på eksi‐ 84 % 73 % 75 % 62 % sterende markeder Opdyrkning af nye 66 % 50 % 81 % 69 % markeder Detailvirksomhederne Når det gælder planer om øget aktivitet på det danske marked, er det for begge grupper af detailvirksomheder som for fremstillings‐ og engrosvirksomhederne kendetegnende, at andelen af virksomheder, som i den fremadrettede strategi prioriterer øget salg på eksisterende markeder er større

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

145

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

(gennemsnitligt 68 %) end andelen af virksomheder, som satser på opdyrkning af nye markeder (gennemsnitligt 42 %). Blandt detailvirksomhederne er det imidlertid butikkerne indenfor møbler og interiør, som har en lidt højere andel af aktører, som vægter øget aktivitetsniveau i Danmark i deres strategiske prioritering. Derimod er andelen af detailvirksomheder indenfor beklædning og accessories, som vægter øget aktivitetsniveau i udlandet, en hel del større end indenfor møbler og interiør– både når det gælder øget salg på eksisterende udenlandske markeder og i endnu højere grad, når det gælder opdyrkning af nye udenlandske markeder. Således er det faktisk hver femte detailvirksomhed indenfor beklædning og accessories, som prioriterer opdyrkning af nye udenlandske markeder indenfor de næste 2 år, mens dette kun gælder for 6 % af møbel og interiør butikkerne. Den forholdsvis lave andel for detailvirksomhederne indenfor møbel og interiør skal imidlertid ses i lyset af, at ingen af disse virksomheder har angivet hidtil (dvs. indenfor de seneste 3 år) at have tillagt international opkvalificering eller opdyrkning af nye markeder i udlandet nogen vægt af betydning. For 6 % af detailvirksomhederne er der således tale om et klart skift i fokus. Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere følgende indsatsområder de næste 2 år

Indsatsområde Øget salg på eksi‐ sterende markeder Opdyrkning af nye markeder

I Danmark I Udlandet Detail – Detail – Detail – Detail – Beklædning Møbler / Beklædning Møbler / / Accessories Interiør / Accessories Interiør 65 %

75 %

14 %

6 %

40 %

50 %

21 %

6 %

Geografisk variation Tabellen nedenfor viser variationerne i virksomhedernes fremtidsplaner afhængigt af geografisk placering. Disse giver anledning til følgende observationer I Århus står en række virksomheder tilsyneladende på spring til at iværksætte en international satsning, idet navnlig andelen af virksomheder, som angiver at have planer om opdyrkning af nye udenlandske markeder er en del større end andelen af virksomheder, som aktuelt i større grad har kunder i udlandet. Derimod er andelen af virksomheder i Kulturringen med planer om øget aktivitet på udenlandske markeder lavere end andelen af virksomheder, som for nuværende i mere end sporadisk omfang baserer deres forretning på udenlandske kunder.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

146

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

I Kulturbyerne og Vestkommunerne er der et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem andelen af virksomheder med planer om øget eksport og andelen af virksomheder, som allerede aktuelt i større grad baserer deres forretning på udenlandske kunder. Andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad vil prioritere følgende indsatsområder de næste 2 år Øget salg på eksisteren‐ de markeder i Danmark Opdyrkning af nye mar‐ keder i Danmark Øget salg på eksisteren‐ de markeder i udlandet Opdyrkning af nye mar‐ keder i udlandet

Århus Kulturringen Kulturbyerne

Vestkom‐ munerne

66 %

65 %

79 %

77 %

47 %

48 %

77 %

32 %

17 %

48 %

62 %

42 %

17 %

52 %

69 %

Betydning af forskellige tiltag for virksomhedernes udviklingsmuligheder Også mode‐ og livsstilsvirksomhederne blev bedt om at angive, i hvor høj grad de mener, at en række tiltag med henblik på øget internationalisering ville kunne have positiv indvirkning på deres udviklings‐ muligheder. Fremstillings‐ og engrosvirksomhederne Bedre internationaliseringsrådgivning Fælles for fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor de to områder er, at omkring 30 % af dem slet ikke tillægger udvikling af bedre internationaliseringsrådgivning rettet mod deres brancher nogen betyd‐ ning. Derimod er der meget stor forskel på de to områder, når det gælder de resterende virksomheders vurde‐ ring af den grad af nytte de ville kunne drage af bedre eksportrådgivning. Således giver over halvdelen af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor beklædning og accessories udtryk for, at bedre rådgivning vil have mærkbar positiv effekt, mens dette kun gælder for ca. ¼ af virksomhederne indenfor møbler og in‐ teriør. Internationale udvekslingsordninger for medarbejdere og studerende Når det gælder vurderingen af den potentielle værdi af internationale medarbejderudvekslingsordninger, er forskellen på de to mode‐ og livsstilsområder endnu mere markant.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

147

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Her er det næsten halvdelen af virksomhederne indenfor beklædning og accessories, som mener, at sådan‐ ne ordninger vil have positiv indflydelse på deres udvikling, mens dette kun gælder for 15 % af virksomhe‐ derne indenfor møbler og interiør. Omvendt er det næsten halvdelen af sidstnævnte virksomheder, som slet ikke tillægger sådanne ordninger nogen betydning mod kun ca. 1/5 af virksomhederne indenfor be‐ klædning og accessories. Derimod er de to branchegrupper meget enige i den værdi de tillægger internationale udvekslingsordnin‐ ger for studerende. Kun ca. hver tiende virksomhed mener, at sådanne ordninger vil kunne have positiv indflydelse på deres udvikling, mens tæt på halvdelen slet ikke ser noget potentiale deri. Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj/nogen grad eller slet ikke mener, at tiltag på følgende om‐ råder vil kunne forbedre deres udviklingsmuligheder

I høj grad eller i nogen grad FE – FE– beklædning møbler/ /accessories interiør

Slet ikke FE – beklædning /accessories

FE– møbler/ interiør

Bedre internationalise‐ rings‐ og eksportrådgiv‐ 56 % 27 % 13 % 31 % ning til mode‐ og livsstils‐ virksomheder Internationale udvekslingsordninger for 41 % 15 % 19 % 46 % medarbejdere i mode‐ og livsstilsbrancherne Internationale udveks‐ lingsordninger for stude‐ 13 % 12 % 41 % 46 % rende Detailvirksomhederne Blandt detailvirksomhederne er det kun meget få, som ser nogen større værdi i de nævnte former for in‐ ternationaliseringstiltag. Indenfor møbler og interiør er der således ingen, der tillægger udvekslingsord‐ ninger mere end minimal betydning, og om end der er nogle tilhængere indenfor beklædning og accesso‐ ries, er skaren meget begrænset. Andelen af detailvirksomheder indenfor henholdsvis beklædning og møbler, som efterspørger bedre inter‐ nationaliseringsrådgivning, svarer meget præcist til andelen af virksomheder indenfor de to modesekto‐ rer, som i forvejen angiver at have planer om opdyrkning af nye udenlandske markeder, dvs. henholdsvis ca. 20 % af detailvirksomhederne indenfor beklædning og 6 % af detailvirksomhederne indenfor møbler.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

148

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj/nogen grad eller slet ikke mener, at tiltag på følgende om‐ råder vil kunne forbedre deres udviklingsmuligheder

Bedre internationalise‐ rings‐ og eksportrådgiv‐ ning til mode‐ og livs‐ stilsvirksomheder Internationale udveks‐ lingsordninger for med‐ arbejdere i mode‐ og livsstilsbrancherne Internationale udvekslingsordninger for studerende

I høj grad eller i nogen grad Detail– Detail – beklædning møbler/ /accessories interiør

Slet ikke Detail – beklædning /accessories

Detail – møbler/ interiør

19 %

6 %

37 %

63 %

12 %

0 %

51 %

69 %

7 %

0 %

63 %

75 %

Geografisk variation Rådgivning Det er allerede mere end én gang nævnt, at man skal være varsom med at lægge mere i svarprofilerne end de kan bære. På baggrund af det samlede billede, som de i dette afsnit præsenterede segmenteringer af besvarelserne danner, forkommer det ikke desto mindre at være en legitim antagelse, at der blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er en sammenhæng mellem virksomhedernes aktuelle grad af international orientering og omfanget af deres oplevede behov for bedre internationaliserings‐ og eksportrådgivning. Eller sagt på en anden måde. Der er ikke umiddelbart noget der tyder på, at et oplevet fravær af tilstrækkelige rådgivningsforanstaltninger er det, der står imellem virksomhederne og f.eks. en beslutning om at prøve kræfter på et større europæisk marked. Derimod synes noget at tyde på, 



at der navnlig hos virksomheder på tærsklen til internationalisering opstår en bevidsthed om den værdi, der i den forbindelse kunne ligge i styrkede rammebetingelser i form af f.eks. specialiseret rådgivning og deraf følgende oplevelse af behov for sådan rådgivning at behovet for sådanne støtteforanstaltninger i et vist omfang også aktualiseres blandt virksomheder, som allerede har eksportmæssigt fodfæste, men samtidig planer om udbygning af dette i nye retninger.

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

149

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Når man ser på den geografiske variation i efterspørgslen efter bedre internationaliserings‐ og eksportrådgivning til mode‐ og livsstilsvirksomheder, er det i hvert fald bemærkelsesværdigt, at denne efterspørgsel 



relativt set er størst i Århus, hvor der som anført i afsnittet ovenfor er det største spænd mellem andelen af virksomheder, som aktuelt har eksport til europa 26 %, og andelen af virksomheder, som har planer om opdyrkning af nye markeder i udlandet 42 %. relativt set er mere begrænset i Kulturbyerne og Vestkommunerne med langt større andele af virk‐ somheder, som allerede i større grad baserer deres forretning på eksport til navnlig andre europæi‐ ske lande, med et udpræget sammenfald mellem disse andele og andele af virksomheder med planer om øget eksport samt med en efterspørgsel, som niveaumæssigt følger forskellen i andelen af eksportorienterede virksomheder i de to områder.



relativt set er mindst i Kulturringen med den laveste andel af allerede eksportorienterede virksom‐ heder og en andel af virksomheder med planer om øget eksport, som er endnu lavere.

Internationale udvekslingsordninger Når det gælder efterspørgsel efter internationale udvekslingsordninger for medarbejdere og studerende synes der imidlertid at være et samspil med en anden årsagsfaktor. Det er næppe tilfældigt, at motivatio‐ nen i denne retning er mest markant i regionens største by – Århus, hvor international arbejdskraft og in‐ ternationale studerende allerede i høj grad har indtaget hver deres platform i byens liv og bevidsthed. Posi‐ tivt er det imidlertid at konstatere, at navnlig Kulturbyerne men også i et vist omfang Vestkommunerne føl‐ ger trop, når det gælder udvekslingsordninger for medarbejdere. Andel af virksomheder, som henholdsvis i høj/nogen grad eller slet ikke mener, at tiltag på følgende om‐ råder vil kunne forbedre deres udviklingsmuligheder Vestkom‐ Århus Kulturringen Kulturbyerne munerne Bedre internationaliserings‐ og eksportrådgivning til mo‐ 34 % 22 % 25 % 39 % de‐ og livsstilsvirksomheder Internationale udvekslings‐ ordninger for medarbejdere i 24 % 9 % 19 % 15 % mode‐ og livsstilsbrancherne Internationale udvekslings‐ 16 % 4 % 4 % 8 % ordninger for studerende

3. TEMAER ‐ 3.4. KUNDER, MARKEDER OG INTERNATIONALISERING

150

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

3.5. VEDVARENDE IVÆRKSÆTTERVILKÅR – ”EN VERDEN AF SMÅ VIRKSOMHE DER” Der er to grunde til at have en høj grad af fokus på de kreative iværksættere.73 For det første udgør de fødekæden til fortsat vækst indenfor de kreative brancher og rummer samtidig en stor underskov af underleverandører / deltidsansatte for den mere etablerede del af den kreative sektor. For det andet udviser spørgeskemaundersøgelsens resultater en høj grad af sammenfald i svarprofilerne for henholdsvis iværksættere og etablerede virksomheder med 0‐1 ansatte. Selvom sidstnævnte gruppe er ovre de første etableringsår, så er deres forretningsmæssige profil, deres markedsfokus, vidensourcing mønstre samt samarbejds‐ og netværkspraksis meget lig iværksætter‐ virksomhedernes. Da 79 % af iværksætterne har enten ingen eller kun en fuldtidsansat, og da de besvarede spørgsmål dækker rigtig mange aspekter af virksomhedernes strategi, prioriteringer, relationer m.v., er det en nærliggende hypotese, at en stor del af baggrunden for det nævnte sammenfald skal søges i fællesnævneren mikrovirk‐ somhed, med hvad deraf følger af tilsvarende sammenfald i vilkår for virksomhedsdrift og deraf afledt mindset. Denne antagelse kan udlægges på to forskellige måder. 

Enten at selve det at forblive en mikrovirksomhed er ensbetydende med vedvarende drift på iværk‐ sættervilkår.



Eller at den faktor, som frem for nogen anden definerer den kreative iværksætters vilkår, netop er den ressourcebegrænsning, som ligger i at være mikrovirksomhed.

Uanset hvordan man ser på det, så giver de mange fællestræk anledning til en konstruktiv konstatering. Inden for de kreative brancher er det ikke bare nystartede virksomheder, som ville kunne nyde godt af eksi‐ sterende relevante og formålstjenlige initiativer til fremme og understøtning af iværksætteri. Der er indbyggede economies of scale i udvikling af på en gang målrettede men samtidig fleksible initiativer til fremme af iværksætternes vækstmuligheder, idet sådanne initiativer også vil kunne adresseres til små kreative virksomheder mere generelt. Der er med andre ord en meget stor potentiel målgruppe (60 % af de kreative virksomheder), såfremt initiativerne udformes og tilrettelægges på en måde, som tager højde for, at det selvfølgelig i praksis gør en forskel, om man har drevet sin virksomhed i et par år eller været på ba‐ nen i måske 10 eller flere – ikke mindst i på det subjektive plan. Ethvert initiativ vil selvsagt skulle imple‐ menteres med fornøden indlevelse heri.

Der er ikke foretaget en særskilt analyse af iværksætterne blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne, idet det ikke in‐ denfor denne undersøgelses rammer er muligt at få opstarts‐ og overlevelsesrater for denne branchekodemæssigt set meget brede gruppe af virksomheder.

3. TEMAER ‐ 3.5. VEDVARENDE IVÆRKSÆTTERVILKÅR – ”EN VERDEN AF SMÅ VIRKSOMHEDER”

151

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

På enkelte områder er der en vis forskel på profilerne: Sammenholdt med det generelle billede for virksomheder med 0‐1 ansatte, er der blandt iværksætterne en lidt større andel, som giver udtryk for i høj grad; ‐ ‐ ‐

at orientere sig mod rådgivning og netværk, at have planer om øget aktivitetsniveau at have positive forventninger til virksomhedens udvikling de kommende to år

Selvom forskellene er relativt små, giver det samlet set et indtryk af, at der blandt iværksættervirksomhe‐ derne er en mere udbredt energi og tro på et vækstperspektiv. Uden at dette har været gjort til genstand for særskilt undersøgelse, er det her værd at minde om, at ca. 1/5 af iværksættergruppen har to eller flere fuldtidsansatte. Såfremt det imidlertid primært måtte være dette delsegment, som tegner sig for det nævnte dynamiske aspekt, er det blot så meget desto mere grund til at tage skridt til at give mikrovirksomheder uanset alder, som måtte være gearet til det, support til vide‐ re udvikling. Som grundlag for en vurdering af ‐ ‐

om der eksisterer et iværksætterfelt af betydning i Region Midtjylland, og om der er tale om en virksomhedsgruppe, som man med fordel kan udvikle erhvervsfremmeinitia‐ tiver til

har vi analyseret opstartslyst og overlevelsesrate og sammenstillet det med øvrige regioner i Danmark, samt med andre brancher end de kreative.74 3.5.1. Kreative iværksættere i Region Midtjylland og Århus Opstartslyst De 6 kreative brancher i Region Midtjylland har pæne væksttal for opstart af nye virksomheder. Der er en stigning i antallet af nystartede kreative virksomheder på landsplan i perioden fra 2003 til 2007 på 25 %. For Region Midtjylland er tallet 41 % og for Århus er det 31 %. 74

De i dette afsnit præsenterede statistiske data relaterer sig udelukkende til virksomhedsbasens kerne, dvs. de 6 kre‐ ative hovedbrancher, som i deres helhed er omfattet af undersøgelsen. Se nærmere rapportens Del 1 Afsnit 1.2 Af‐ grænsning af kortlægningsfeltet.

3. TEMAER ‐ 3.5. VEDVARENDE IVÆRKSÆTTERVILKÅR – ”EN VERDEN AF SMÅ VIRKSOMHEDER”

152

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Antal nystartede virksomheder indenfor de 6 kreative brancher: 2003 2004 2005 2006 2007 i % siden 2003 Hele landet 615 717 822 774 766 25 Region Midtjylland 107 153 161 153 151 41 Århus 54 74 77 65 71 31 Region Hovedstaden 348 363 445 411 453 30 Stigningen er et resultat af forskellige udsving gennem årene, hvor især 2004 medførte opstart af et større antal virksomheder. For Århus og Region Midtjylland er 2004 niveauet ikke nået siden hen, medens Region Hovedstaden har haft et mere kontinuerligt stigende antal nystartede virksomheder. For øvrige brancher er stigningstakten i antallet af opstartende virksomheder imidlertid større for både Re‐ gion Midtjylland med 50 % og for Århus med 47 %. Sammenholdes sidstnævnte med stigningen på 31 % for de kreative brancher i Århus, er det bemærkelsesværdigt, at der er en lavere stigningsgrad for antallet af nystartede virksomheder i de kreative brancher, i betragtning af at de kreative brancher i hvert fald i sidste del af perioden har oplevet en væsentligt større stigning i beskæftigelsen, end tilfældet er for øvrige bran‐ cher. Som nærmere beskrevet i rapportens Del 3 Afsnit 4.3.3. steg beskæftigelsen i de 6 kreative brancher i Region Midtjylland med 20,7 % i perioden 2005‐2007, mens den for øvrige brancher kun steg med 8,7 % Iværksætterlysten synes således at halte væsentligt efter periodens stigende efterspørgsel efter ydelser fra de 6 kreative brancher. Nedenstående figur viser for årene 2003 – 2007 antallet af nystartede virksomheder indenfor de 6 kreati‐ ve brancher i procent af antallet af nystartede virksomheder indenfor øvrige brancher

Kreative iværksættere i % af iværksættere i andre brancher 8 7 6

Århus

Region Hovedstaden Hele landet

% 4

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Region Sjælland

0 2003

2004

2005

2006

2007

3. TEMAER ‐ 3.5. VEDVARENDE IVÆRKSÆTTERVILKÅR – ”EN VERDEN AF SMÅ VIRKSOMHEDER”

153

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Århus har i årene 2003 – 2005 haft en klar overrepræsentation af kreative iværksættere i forhold til iværk‐ sættere indenfor øvrige brancher sammenlignet med resten af landet. I 2004 udgjorde antallet af iværksæt‐ tere indenfor de 6 kreative brancher således 7,2 % af antallet af iværksættere indenfor øvrige brancher. I 2007 lå andelen under niveauet for Region Hovedstaden. På positivsiden skal dog nævnes, at Region Midtjylland samlet set i 2007 var tilbage på niveauet for 2003 med en andel på 3,2 %, hvilket er klart bedre end de tre øvrige regioner, der alle lå væsentligt under ni‐ veauet for 2003. Tilbage står imidlertid spørgsmålet: Hvad skal der til for at Århus og Region Midtjylland igen oplever en iværksætterlyst som i årene 2004 – 2005? Overlevelsesrate for iværksættere indenfor de kreative brancher i Region Midtjylland En faktor der uden tvivl påvirker iværksætterlysten er mængden og karakteren af gode historier, som kolle‐ gaer, pressen og netværket fortæller om succeser og vanskeligheder ved at være iværksætter. En statistisk indikator for iværksætternes omsætning af gode idéer til gode forretningsidéer er overlevelsesraterne. Figuren nedenfor viser de kreative iværksætteres overlevelsesrate set ud fra et 2007 perspektiv. Af de virk‐ somheder, der blev opstartet i øvrige Region Midtjylland (altså eksklusiv Århus) i 2003, er det 53 %, som stadig er i drift i 2007. Af de virksomheder, der blev opstartet i øvrige Region Midtjylland i 2004, er det 61 %, som stadig er i drift i 2007 etc.

Overlevelsesrater - 6 kreative brancher 80

Århus

70 60

Øvrige Region Midtjylland

Region Hovedstaden

Øvrige regioner

30 2003

2004

2005

2006

Som det fremgår, har øvrige Region Midtjyllands kreative iværksættere klaret sig bedre end landets øvrige kreative iværksættere. Århus iværksætternes overlevelsesrate er derimod på niveau med Region Hoved‐ staden og de øvrige regioner.

3. TEMAER ‐ 3.5. VEDVARENDE IVÆRKSÆTTERVILKÅR – ”EN VERDEN AF SMÅ VIRKSOMHEDER”

154

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

For Århus er der et bemærkelsesværdigt fald i overlevelsesrate for virksomheder, der er startet i 2004. Netop det år var som anført ovenfor karakteriseret ved et stort antal nye virksomheder i såvel Region Midt‐ jylland som i Århus. I Århus startede 74 virksomheder op, hvoraf 1/3 allerede lukkede igen i 2005. På den ene side et udtryk for at deres ide/produkt/forretningskoncept ikke var tilstrækkelig markedsmodent. På den anden side et udtryk for at 26 iværksættere ikke var tilstrækkeligt rustet til at vurdere, om deres ide var forretningsmæssig bæredygtig, eller ikke var tilstrækkeligt kompetente til at føre den ud i livet. Overlevelsesrate for kreative iværksættere sammenlignet med overlevelsesrate for øvrige iværk sættere Sammenholdes overlevelsesraten for de kreative iværksættere med de øvrige branchers iværksættere, fås et mere nuanceret billede af, hvorledes vilkårene for opstart af nye virksomheder generelt har været i det midtjyske i årene 2003 – 2007. For Århus ser det således ud:

Overlevelsesrater - Århus

Århus -kreative

70 Århus -øvrige

60 50 40 2003

2004

2005

2006

For virksomheder opstartet i 2003 er der en meget lille forskel mellem de 6 kreative brancher og øvrige brancher. Efter 2004 er det ikke lykkedes at opnå overlevelsesrater for de 6 kreative brancher, som mat‐ cher overlevelsesraterne for øvrige brancher. At der imidlertid her er tale om et Århus fænomen tydeliggø‐ res af nedenstående figur:

3. TEMAER ‐ 3.5. VEDVARENDE IVÆRKSÆTTERVILKÅR – ”EN VERDEN AF SMÅ VIRKSOMHEDER”

155

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Overlevelsesrater - Århus og øvrige Region Midtjylland 90

Århus -kreative

80 70

Øvrige Region Midtjylland -kreative

Århus -øvrige

50 40 2003

2004

2005

2006

Øvrige Region Midtjylland -øvrige

De kreative iværksættere i øvrige Region Midtjylland oplever ganske vist et dyk i overlevelsesrate for 2005 virksomhederne, men det ”indhentes” tilfredsstillende i de følgende år. I 2007 er forskellen på 4 % mellem de kreative og de øvrige brancher. I Århus ligger overlevelsesraterne for de kreative iværksættere derimod i hele perioden væsentligt under overlevelsesraterne for de øvrige iværksættere. I 2007 udgør forskellen 10 %. 3.5.2. Iværksætteres og små virksomheders behov Virksomhedsrådgivning Indledningsvis et par kommentarer fra nogle iværksættere om erfaringer med den offentlige iværksætter‐ service: Katja Just Schack, ejer, Madame Pom Pom Når man først har prøvet så mange gange at henvende sig til kommunen eller de her væksthu‐ se, og har erfaret, at der er lang vej til brugbar rådgivning, så giver man lidt op. Nogle af mine venner ville åbne en netbutik med børnetøj for to år siden og lånte en masse penge og søgte hjælp til opstart. De fik kontakt til én eller anden gut, som de holdt møder med. Men det var en slags revisor, som kun kunne råde dem mht., hvad de skulle gøre med pengene og den slags ting. Men de havde jo også behov for at få rådgivning om, hvad man egentlig gør, når man vil det her, og hvad der skal til, for at sælge det. Og det gik desværre skidt, fordi de manglede det her med, at det var noget de skulle brænde for, i stedet for bare at have lyst til at have en butik. Man kan ikke bare have en webbutik for at have en webbutik eller et firma for at have et firma. Og det fik de bare slet ikke rådgivning om forinden. Det at nogen kan være kritiske og sige; prøv at hør, det er altså ikke nok bare at åbne en side, du skal også have den fede vare at sælge, du skal vide, hvem der også sælger den vare, brænder du for de her T‐shirts, har du de rigtige forbindelser er markedet stort nok m.m. Men

3. TEMAER ‐ 3.5. VEDVARENDE IVÆRKSÆTTERVILKÅR – ”EN VERDEN AF SMÅ VIRKSOMHEDER”

156

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

den slags rådgivning fik de slet ikke, og det er ærgerligt, når der ikke er nogen, der kan stoppe folk, så de ikke mister en masse penge. Kaare Bækgaard, indehaver, Idesign.li: Der findes garanteret hundrede gange flere muligheder end jeg kender til, men man tager jo fat i et hjørne og så finder man ud af det hen af vejen. Jeg tog f.eks. fat i Væksthus Midtjylland, fordi jeg havde en opfindelse eller et produkt jeg gerne ville have lidt hjælp til at komme ud med, og kom til at snakke med én. Men han begyndte at snakke sådan noget ABC 1. klasses forretningsdrift, så han var overhovedet ikke på det plan, hvor jeg kunne bruge ham til noget. Så tænker man; ej, det her, gider jeg ikke. Mens 70 % af de etablerede virksomheder i kreativ sektor angiver, at rådgivning fra offentlige erhvervs‐ fremmeinitiativer slet ikke har nogen betydning, gælder det ”kun” 47 % af iværksætterne i denne sektor. Når det tilføjes, at 1/4 af iværksætterne giver udtryk for, at denne form for rådgivning har haft en positiv indflydelse på deres virksomheds udvikling, bliver det tydeligt, at der er elementer, som det er værd at byg‐ ge videre på og udvikle. I lyset af de ovenfor beskrevne overlevelsesrater og mængden af tilkendegivelser i forbindelse med gennemførte interviews, står det imidlertid klart, at der er behov for rådgivningsinitiativer, som er mere målrettet de kreative branchers iværksættere og deres karakteristika. Kun 9 % af iværksæt‐ terne giver udtryk for, at det ikke vil have nogen betydning for deres virksomheds udviklingsmuligheder, så‐ fremt rådgivningsydelser blev mere skræddersyet til udvikling og drift af kreative virksomheder. Netværksaktiviteter Kun meget få af iværksætterne har en professionel bestyrelse, som kan medvirke til at trimme strategien i forhold til markedet og virksomhedens ressourcer. Derimod angiver knap 30 %, at de i væsentlig grad har hentet bidrag til deres forretningsudvikling gennem netværksaktiviteter.

Procentdel af kreative iværksættere, som angiver, at netværk / brobygning på følgende områder vil forbedre virksomhedens udviklingsmuligheder

Iværksætterne beskriver netværk som betydningsfulde for deres virk‐ somheds videre udvikling. Højest scorer netværk med andre brancher med 75 %, efterfulgt af netværk på tværs af de kreative brancher med 71 %.

80 70 60 50 40 30 20 10 0

75,4

71,3

68,4 53,8

Med andre brancher

3. TEMAER ‐ 3.5. VEDVARENDE IVÆRKSÆTTERVILKÅR – ”EN VERDEN AF SMÅ VIRKSOMHEDER”

På tværs af Små og store Kreative kreative virksomheder erhverv og brancher indenfor de den kulturelle kreative sektor brancher

157

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Når dette sammenholdes med, at 44 % af iværksætterne indenfor kreativ sektor har planer om at øge deres nationale netværksaktiviteter de næste to år, synes det umiddelbart at give grundlag for den konklusion, at der skal etableres en række forskellige netværksplatforme, så iværksætternes viden‐, kompetence‐ og for‐ retningsudviklingsbehov kan dækkes ind af den vej. I Afsnit 3.2 Netværk blev betydningen af den fokuserede netværksanvendelse understreget. Iværksætter‐ virksomhederne har begrænsede ressourcer, hvorfor det er særdeles vigtigt, at netværksaktiviteterne mål‐ rettes mere kommercielle formål som nye kunder, salg, udvikling af samarbejdsrelationer og forretningen som helhed. Udfordringen er at skabe netværk der har kommercielt fokus og udbytte, samtidig med at det tiltrækker iværksætterne og større etablerede virksomheder indenfor såvel de kreative brancher som øvrige bran‐ cher! Kompetenceudvikling 63 % af iværksættervirksomhederne i kreativ sektor vurderer, at de har behov for kompetenceudvikling, hvilket svarer til andelen af etablerede virksomheder. Imidlertid er der en væsentlig anden prioritering, når det gælder ny viden/nye kompetencer som fremtidigt indsatsområde. Her er fordelingen: I høj/i nogen grad Slet ikke Iværksættere: 39 % 14 % Alle virksomheder med 5‐19 ansatte: 65 % 9 % Med andre ord: 63 % af iværksættervirksomhederne vurderer, at de har behov for kompetenceudvikling, men kun 39 % tillægger det større prioritet blandt fremtidige indsatsområder. Procentdel af iværksættervirksomheder, som har et væsentligt behov for kompetenceudvikling indenfor: Figuren til højre viser de kreative iværksætteres svarpro‐ fil på spørgsmålet om, på hvilke områder de mener at have et væsentligt behov for kompetenceudvikling. Først på tredje og fjerde pladsen kommer markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer samt forretnings‐ kompetencer med henholdsvis 37 % og 34 %. De faglige kompetencer vægtes højere. Når betydningen af priori‐ tering af ressourcer tænkes ind, er det en nærliggende tanke, at iværksætterne i noget mindre grad vil være til‐ bøjelige til at opsøge initiativer, der kan styrke deres mere kommercielle kompetencer.

3. TEMAER ‐ 3.5. VEDVARENDE IVÆRKSÆTTERVILKÅR – ”EN VERDEN AF SMÅ VIRKSOMHEDER”

Behov for kompetenceudvikling 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

47,4

38,6

36,8

33,9 22,8 11,7

158

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

3.6. RAMMEBETINGELSER 3.6.1. Styrkelse af viden og kompetencer Overblik over omfanget af efterspørgslen efter viden og kompetencetilførsel indenfor kreativ sektor Nedenstående figur sammenfatter for kreativ sektor virksomhedernes relative vægtning af forskellige typer af indsatser med henblik på styrkelse af deres viden og kompetencer.

Efterspørgsel efter ordninger med henblik på viden‐ og kompetencetilførsel ‐ herunder rådgivning Skræddersyede rådgivningstilbud

60% 53%

Mere samlet rådgivningsservice

50% Mentor‐ og videnpilotordninger

40%

Centraliseret formidling af freelance arbejdskraft

35% 35% 35% 30%

30% 23% 20%

Videnoverførsel fra Videncentre

25%

Talentudviklingsprogrammer

19% 15%

10% 0% Andel af virksomheder, som har svaret i høj eller nogen grad

Internationaliserings‐ og eksportrådgivning Internationale udvekslingsordninger ‐ medarbejdere Internationale udvekslingsordninger ‐ studerende

Virksomhedsrådgivning Mere end halvdelen af alle virksomhederne giver udtryk for, at rådgivningstilbud, som er skræddersyede til udvikling og drift af kreative virksomheder ”i høj eller i nogen grad” vil forbedre deres udviklingsmulig‐ heder. Dette gælder vel at mærke uafhængigt af, om der er tale om iværksættervirksomheder eller etable‐ rede virksomheder. Færre peger på et behov for en mere samlet rådgivningsservice. Her er andelen noget højere blandt iværk‐ sættervirksomhederne 41 % mod 32 % af de etablerede virksomheder. Det samme billede fås for mentor‐ og videnpilotordninger. Hertil kommer, at det er 22 % af iværksætterne, som mener i høj grad at kunne drage fordel af sådanne ordninger mod 12 % af de etablerede. Det er imidlertid værd at bemærke, at det – både når det gælder en mere samlet rådgivning og mentorord‐ ninger ‐ immervæk er 1/3 af de etablerede virksomheder, som giver udtryk for behov og/eller interesse.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

159

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Her – som i det hele taget, når det gælder rammebetingelser – er det vigtigt at holde sig for øje, at virkelig‐ heden i de kreative brancher er, at begrænsede ressourcer ikke kun er et vilkår under opstart. Som analy‐ sen af de i undersøgelsen deltagende virksomheder viser, har knap 60 % af de etablerede virksomheder med 3 eller flere år på bagen stadigvæk ingen eller kun 1 fuldtidsansat.75 Også centraliseret formidling af specialiseret arbejdskraft står relativt højt på ønskelisten hos såvel iværk‐ sættere som etablerede med 35 %. Viden fra videninstitutioner Som beskrevet i Afsnit 3.3 Innovation og Innovationskilder ‐ Vidensourcing viser undersøgelsens resultater, at videninstitutioner ikke aktuelt har særlig stor betydning som direkte kilde til viden‐ og kompetenceop‐ bygning i de kreative virksomheder.76 Kun 14 % af virksomhederne henter i høj eller nogen grad ny viden og/eller nye kompetencer fra videninstitutioner såsom universiteter og GTS. En væsentlig del af baggrunden herfor synes at være, at den umiddelbart tilgængelige eller formidlede vi‐ den ikke foreligger i en form, som er tilstrækkeligt målrettet virksomhedernes behov. I hvert fald er det ty‐ deligt, at mere end dobbelt så mange virksomheder i kreativ sektor giver udtryk for en bevidsthed om, at mere direkte brancherelevant viden ville kunne bidrage positivt til deres udvikling.77 Kun 24 % afviser direk‐ te, at en sådan videntilførsel ville have nogen betydning. Kun lidt flere ‐ 27 % ‐ er helt afvisende overfor talentudviklingsprogrammer i samarbejde med videninstitu‐ tioner, mens 23 % ser et egentligt potentiale i sådanne tiltag. En række udtalelser under interviewene tyder på, at der er en grundlæggende motivation i kreativ sektor for et udbygget samspil, men at dette vil kræve et mål af kulturændring på videninstitutionernes side. Mogens Svenning, Direktør, Arkitekterne Birch & Svenning A/S:78 Jeg tror, at det er utroligt vigtigt for byen med den kraft, der ligger i at have alle de unge men‐ nesker. Der er 1000 studerende her i byen, og der er ikke så meget fokus på det fra byens side, og det er egentlig utroligt. Vi har også selv fornøjelse af, at vi har den her uddannelsesinstituti‐ on i Horsens. Vi bruger de mennesker, der bliver uddannet her, og vi har været derude og un‐ 75

Se Afsnit 2.1. De største virksomheder med 20 eller flere ansatte udgør her en undtagelse. Se Afsnit 3.3.2. ovenfor. 77 De største virksomheder skiller sig ikke blot ud ved for nuværende i højere grad end øvrige virksomheder at trække på videninstitutioner. Også den fremadrettede efterspørgsel efter mere branchespecifik videnoverførsel er dobbelt så stor i denne størrelseskategori som i de øvrige. Hele 60 % af virksomhederne med 20 eller flere ansatte har svaret, at styrket branchespecifik videnoverførsel i høj eller nogen grad vil have positiv indvirkning på deres udviklingsmulighe‐ der. 76

Arkitekterne Birch & Svenning A/S er en af Horsens´ store og veletablerede arkitektfirmaer. Virksomheden er registreret i stør‐ relseskategorien 10‐19 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

160

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

dervise. Men det er ikke sådan, at vi går ud og siger: Kan I ikke hjælpe os med en konkret opga‐ ve. Der bliver det vanskeligt. Jeg kunne sagtens forestille mig, at det kunne lade sig gøre, men det ville kræve, at de ikke i så høj grad kiggede indad, men blev i stand til at frigøre sig mere fra fokus på skoledrift og undervisning. Internationaliseringsstøtte Netop de tre internationalt orienterede initiativer – specifik internationaliserings‐ og eksportrådgivning samt internationale udvekslingsordninger for henholdsvis medarbejdere og studerende – er de mindst ef‐ terspurgte initiativer. Heller ikke på dette punkt er der nogen væsentlig forskel på iværksættere og etable‐ rede virksomheder. Som allerede fremhævet i Afsnit 3.4 Kunder, Markeder og Internationalisering tyder resultaterne på, at der er en sammenhæng mellem den generelt begrænsede internationale orientering og det tilsvarende relativt begrænsede antal virksomheder, som oplever uopfyldte behov i relation til international rådgivning og ud‐ veksling. I samme afsnit blev det på positivsiden konstateret, at andelen af virksomheder, som fremadrettet i høj el‐ ler nogen grad prioriterer eksport, er større end andelen af virksomheder, som for nuværende i høj eller nogen grad har kunder i udlandet, og at dette gælder for alle de 6 kreative brancher, som i deres helhed er omfattet af undersøgelsen. Oplevelsen af et behov for horisontudvidelse via eksempelvis internationaliseringsrådgivning eller udveks‐ lingsprogrammer synes imidlertid at følge efter en allerede truffet beslutning om at prøve kræfter med et større internationalt marked, frem for at blive opfattet som et element i en afklaringsproces frem mod en eventuel beslutning herom. I hvert fald er der et bemærkelsesværdigt sammenfald mellem niveauet for efterspørgslen efter sådanne tiltag og andelen af virksomheder, som angiver at øget salg på eksisterende udenlandske markeder eller opdyrkning af nye markeder i udlandet allerede indgår i planerne for de kommende to år.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

161

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Kreativ sektors vurdering af behovet for kompetenceudvikling Figuren nedenfor anskuer virksomhedernes behov ud fra en intern synsvinkel. Den viser, hvor stor en pro‐ centdel af virksomhederne indenfor kreativ sektor, der har et væsentligt behov for kompetenceudvikling på forskellige områder.79

Hvor er der et væsentligt behov for kompetenceudvikling 50

Fagspecifikke kompetencer

44 Kompetencer inden for ny teknologi

40 35

25 20

Innovationskompetencer (eks. brugerdreven eller åben innovation) Samarbejds‐ og videndelingskompetencer (eks. tværfaglige relationer) Forretningskompetencer (strategi, ledelse, HR, finansiering, økonomi, jura m.v)

10 5 0 Kreativ sektor

Markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer (eks. internationalisering, analyse af marked og kundebehov)

Størst er efterspørgslen efter flere fagspecifikke og ny teknologi relaterede kompetencer. I begge tilfælde gælder det næsten halvdelen af virksomhederne. Flere af de i interviewene deltagende virksomheder gav udtryk for savnet af en formaliseret faglig uddan‐ nelse for bestemte kategorier af kreativ arbejdskraft. Jakob Krag, kreativ direktør ‐ Kompagniet Marketing & Kommunikation A/S, Horsens: Vi mangler virkelig noget på uddannelsessiden. I det hele taget er den branche, jeg repræsente‐ rer, karakteriseret ved at være ureguleret i ekstrem grad. Vi har grundlæggende to grupper af medarbejdere – de handelshøjskoleuddannede, der ofte står for kontakt til kunder, har det strategiske overblik og kan lave forretningsplaner og andet i den kategori, og så de kreative kræfter. Men her har vi som branche det problem, at der ikke er nogen formaliseret uddannelse i Danmark. Nogle bliver uddannet fra kunsthåndværkerskolen i Kolding på designlinie og lig‐ nende, og der er diverse sporadiske kurser... Danske Reklamebureauers brancheforening havde en formaliseret 4‐årig uddannelse, men den gik nedenom og hjem, fordi folk selv skulle betale. 79

Bemærk, at der her var mulighed for at sætte mere end et kryds.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

162

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Vi mangler en fødekilde til den kreative del. En kanalisering af folk, der kommer med de mær‐ keligste baggrunde og med stor interesse for at tegne og arbejde med billeder. Jeg tror virkelig, man kunne slå igennem som region eller by, hvis man fik etableret en kreativt orienteret ud‐ dannelse rettet mod markedsføring og kommunikation. Søren Frahm, Creative Director – Artlinco A/S: Det er en stor udfordring for os – at finde de rette medarbejdere. Dem der har den rette balan‐ ce mellem kreativitet og teknik – og dem der har talent. Det er jo ofte folk, som bliver væk i det eksisterende formaliserede uddannelsessystem. Dem, der sidder i matematiktimerne og kon‐ centrerer sig om at tegne, fordi de brænder for det. Som måske ikke har sprogøre eller egner sig til et højt teoretisk abstraktionsniveau, men som er fantastiske til at udtrykke sig visuelt, grafisk og være teknisk kreative. Næststørst er efterspørgslen efter markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer samt forretningskompeten‐ cer mere generelt. I begge tilfælde er det knap 1/3 af virksomhederne, som har peget på disse to former for kompetencer. Thomas Jensen, Partner, Design Partners ApS: Kompetenceudvikling inden for salg og markedsføring ville kunne bidrage til, at vi tjener nogle flere penge per medarbejder. Sådan nogle som os, der er uddannet til at være kreative, vi er ik‐ ke de bedste forretningsfolk. Det må vi bare erkende. Men det kunne være skønt, hvis vi fik nogle muligheder for at blive dygtigere til det her. En af måderne kunne være, at der kom noget relevant efteruddannelse for de kreative brancher. Vi har prøvet at se, hvad vi kunne finde af uddannelser, men de kurser, som har været udbudt, har ikke været relevante for os. Navnlig blandt de mindre virksomheder var der imidlertid nogle, som gav udtryk for tvivl om, hvorvidt til‐ bud om kompetenceudvikling er tilstrækkeligt. Robert Hansen, medindehaver, Designstudie A/S: Tilbud om kompetenceudvikling indenfor salg og markedsføring kunne muligvis hjælpe lidt, men i bund og grund, så er det jo ikke, fordi vi ikke kender betydningen af salg – tværtimod går det mere og mere op for mig, hvor vigtig den del er. Men jeg tror ikke, vi på én gang kan være supersælgere, rigtig gode formgivere, toptunede rådgivere og projektledere. Jeg tror mere på vigtigheden af at komme i kompagniskab med nogen, der kan det, vi ikke selv kan. Når man er nystartet mangler man bare typisk overblik over muligheder på det punkt, og så kunne det væ‐ re pokkers rart, hvis der var en matchmaker, f.eks. et væksthus.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

163

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Når det gælder generelle forretningskompetencer var der flere af de større virksomheder, som fremhæve‐ de værdien af en professionel bestyrelse og/eller en administrativ leder. Thomas Pedersen, Partner, KPF Arkitekter A/S: Vi bruger meget vores bestyrelse. Den har det strategiske sigte og har fået den opgave at sætte sig ud over dagligdagen og rugbrødet. Hos os er den sammensat af bl.a. en opfinder, bankdi‐ rektør, iværksætter, en tidligere B&O direktør, etc. Anders Kjærsgaard, Partner, Årstiderne Arkitekter A/S: Vi har nu fået en anderledes uddannet administrativ leder. Det er ekstremt provokerende. Før var det en af os, som stod for den opgave. Nu er det én med nyt fokus, som ikke kan tegne en streg. Det kan hjælpe på forretningen, men også med at provokere os konstruktivt. Han kan komme med indspark. Nogle af de nye tiltag trækker på helt andre fag. Det er måske der den største nytænkning kan skabes. Det er sværere at få i et netværk. Det forhold at de kreative iværksættere ikke har så stor en overlevelsesrate som iværksættere indenfor an‐ dre brancher, bør give anledning til overvejelser, om hvorvidt den rette professionelle bestyrelse ‐ eller evt. en ansat administrativ mellemleder ‐ for nogle af de kreative iværksættere kan være en vej til styrkelse af overlevelsesevnen. Det største udbytte vil kunne opnås, hvis bestyrelsen for en mindre kreativ iværksættervirksomhed ikke kun koncentrerer sig om strategi på overordnet niveau men også kan fungere som tæt sparringpartner for virksomheden i forhold til den daglige drift. Herved vil bestyrelsen kunne tilføre virksomheden nogle af de manglende forretningsmæssige kompetencer og netværksforbindelser, som er mange kreative iværksætte‐ res akilleshæl i de første år af den nye virksomheds liv. De gennemførte interviews med iværksættere tyder imidlertid på, at to forudsætninger skal være opfyldt, hvis denne model skal blive en succes. Den ene er, at de kreative iværksættere i et vist omfang indstiller sig på at give slip på den fulde kontrol med hjertebarnet, noget mange ejerledere viger tilbage fra. Den anden blev udtrykt således af Robert Hansen, medindehaver, Designstudie A/S: Som nystartet virksomhed har vi et stort behov for råd og vejledning – navnlig med hensyn til, hvordan vi kan sælge og formidle det, vi kan. Men for os som kreative iværksættere er det helt afgørende, at bestyrelsen har den rette evne til at sætte sig ind i, hvad vi er for nogle.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

164

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Overblik over omfanget af efterspørgslen efter viden og kompetencetilførsel blandt mode og livsstilsvirksomhederne Nedenstående figur viser mode‐ og livsstilsvirksomhedernes relative vægtning af de forskellige typer af ind‐ satser med henblik på styrkelse af deres viden og kompetencer.

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Efterspørgsel efter ordninger med henblik på viden‐ og kompetencetilførsel 50% 40%

Skræddersyede rådgivningstilbud

49%

Mere samlet rådgivningsservice Mentor‐ og videnpilotordninger 34% 24% 20%

20%

21%

Talentudviklingsprogrammer

18%

16%

10% 0%

Centraliseret formidling af freelance arbejdskraft Videnoverførsel fra Videncentre

29%

30%

Internationaliserings‐ og eksportrådgivning Internationale udvekslingsordninger ‐ medarbejdere Internationale udvekslingsordninger ‐ studerende

Andel af virksomheder, som har svaret i høj eller i nogen grad

Virksomhedsrådgivning Ligesom for virksomhederne i kreativ sektor står skræddersyede rådgivningstilbud øverst på listen hos mo‐ de‐ og livsstilsvirksomhederne. Også her er det ca. halvdelen af virksomhederne, som ser et markant poten‐ tiale i en rådgivning tilpasset netop deres virkelighed. Tilsvarende er det ligesom for kreativ sektor ca. en tredjedel af modevirksomhederne, som gerne så en me‐ re samlet rådgivningsservice. Derimod er efterspørgslen efter mentorordninger og navnlig centraliseret formidling af specialiseret ar‐ bejdskraft mere begrænset end blandt virksomhederne i kreativ sektor. Viden fra videninstitutioner Som beskrevet i Afsnit 3.3 Innovation og Innovationskilder ‐ Vidensourcing er det generelle billede for mo‐ de‐ og livsstilsvirksomhederne ligesom for kreativ sektor, at videninstitutioner, såsom universiteter, God‐ kendte Teknologiske Serviceinstitutter og andre videncentre aktuelt spiller en meget lille rolle som direkte kilde til ny viden og dermed direkte leverandør af input til innovationen indenfor de undersøgte branche‐ områder. Afhængigt af branchegruppe er det kun mellem 2 og 9 % af virksomhederne, som i høj eller nogen grad trækker på videninstitutioner som viden‐ og dermed innovationskilde.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

165

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Ligesom for kreativ sektor er det imidlertid langt flere, som ser et potentiale i en mere branchespecifik for‐ midling af viden fra relevante videninstitutioner. Gennemsnitligt 20 % angiver, at dette i høj eller nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. 80 Efterspørgslen efter talentudviklingsprogrammer i samarbejde med videninstitutioner ligger på samme ni‐ veau.81 Internationaliseringsstøtte Gennemsnitligt betragtet er efterspørgslen efter de internationalt orienterede initiativer på niveau med bil‐ ledet for kreativ sektor. 29 % af virksomhederne angiver, at bedre internationaliserings‐ og eksportrådgiv‐ ning i høj eller i nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. Som beskrevet i Afsnit 3.4 Kunder, Markeder og Internationalisering dækker dette imidlertid over en mar‐ kant variation. Således giver over halvdelen af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor beklæd‐ ning og accessories udtryk for, at bedre rådgivning vil have mærkbar positiv effekt, mens dette kun gælder for ca. ¼ af fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor møbler og interiør. Blandt detailvirksomhederne er efterspørgslen meget lavere med andele på henholdsvis 19 % indenfor be‐ klædning og accessories og kun 6 % indenfor møbler og interiør. Når det gælder vurderingen af den potentielle værdi af internationale medarbejderudvekslingsordninger, er forskellen på de to modeområder endnu mere markant. Her er det også næsten halvdelen af virksomhederne indenfor beklædning og accessories, som mener, at sådanne ordninger vil have positiv indflydelse på deres udvikling, mens dette kun gælder for 15 % af virk‐ somhederne indenfor mode og interiør. Igen er efterspørgslen meget lav blandt detailvirksomhederne. Indenfor møbler og interiør er der således ingen, der tillægger udvekslingsordninger mere end minimal betydning, og om end der er nogle tilhængere indenfor beklædning og accessories, er skaren meget begrænset. I en grafisk fremstilling, som kun havde fremstillings‐ og engrosvirksomheder indenfor beklædning og ac‐ cessories for øje, ville efterspørgslen efter internationaliseringsrådgivning således være fuldt på niveau med behovet for mere branchespecifik rådgivning. Det kan således ikke understreges for meget, hvor centralt det er at gå specifikt, prioriteret og konkret til værks i indsatsen for at imødekomme de kreative erhvervs behov. 80

Som også nævnt i Afsnit 3.3. er efterspørgslen større blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne end blandt de‐ tailvirksomhederne. 81 Her er der i endnu højere grad forskel på de fire branchegrupper. Blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne indenfor beklædning er det således hele 41 %, som mener, at sådanne programmer i høj eller nogen grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. Indenfor møbler og interiør er andelen kun på 8 %. Blandt detailvirksomhederne er til‐ slutningen lidt højere men ikke meget – med en andel på 16 % indenfor beklædning/accessories og 13 % indenfor møbler/interiør.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

166

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Mode og livsstilsvirksomhedernes vurdering af deres behov for kompetenceudvikling Nedenstående figur viser, hvor stor en procentdel af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, der har et væsent‐ ligt behov for kompetenceudvikling på forskellige områder.

Behov for kompetenceudvikling 45

40 35 30 25

27 22

Designkompetencer Tekniske kompetencer, logistik, processtyreing Ny teknologi Innovationskompetencer

20 15

14 10

Samarbejds‐ og vidensdeling 10

5 ‐

Mode‐ og livsstilsvirksomheder

Forretningskompetencer (strategi, HR, finansiering) Markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer

Størst er efterspørgslen på markeds‐ og salgsrelaterede kompetencer (41 %). Herefter følger forretnings‐ kompetencer (27 %) og designkompetencer (22 %). 3.6.2. Virksomhedsrådgivning Aktuel betydning af forskellige rådgivningsydelser for virksomhedernes udvikling Når det gælder aktuel brug af forskellige former for rådgivning med positiv effekt, er der et bemærkelses‐ værdigt sammenfald mellem kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne. De har således tre primære rådgivningsinstanser til fælles – og i nævnte rækkefølge: privat konsulentråd‐ givning, offentlige erhvervskontorer/væksthuse og brancheorganisationer. Generelt er det dog en relativt begrænset andel af virksomhederne, som gør brug af disse ydelser. De to sektorer skiller imidlertid vande, når det gælder træk på rådgivning fra videninstitutioner – et forhold, som allerede er mere uddybende beskrevet i Afsnit 3.3. Innovation og Innovationskilder ‐ Vidensourcing, idet samspillet er mere udbredt i kreativ sektor end blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Overordnet set er konklusionen imidlertid – som i nævnte afsnit – at videninstitutioner i forhold til begge sektorer kun i meget begrænset omfang indtager rollen som direkte rådgivende instans og videnleverandør. Der er således samlet set et stort spænd mellem virksomhedernes aktuelle træk på forskellige rådgivende instanser og det potentiale, som de ser i udvikling af rådgivning tilpasset deres situation og behov.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

167

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Andel af virksomheder, som angiver, at adgang til følgende rådgivende ydelser i høj/nogen grad eller slet ikke har haft positiv indflydelse på virksomhedens udvikling de seneste 3 år:

Privat konsulent Offentligt erhvervskontor/væksthus Brancheorganisationer Uddannelses‐/forskningsinstitutioner Mentorordning Godkendte teknologiske serviceinsti‐ tutter (GTS‐institutter) Rådgivning til bestyrelsen

KREATIV SEKTOR I høj/ nogen grad 19 % 14 % 8 % 8 % 5 % 2 %

Slet ikke

2 %

82 %

54 % 61 % 66 % 69 % 76 % 78 %

MODE‐ OG LIVSSTILS‐ VIRKSOMHEDERNE I høj/ Slet nogen ikke grad 14 % 57 % 9 % 67 % 7 % 63 % 1 % 73 % 1 % 80 % 2 % 76 % 1 %

76 %

Branchevariation – Kreativ sektor Hvad angår branchemæssige forskelle indenfor de kreative brancher er det værd at bemærke følgende: Andelen af indretningsdesignvirksomheder, som aktuelt tillægger tre former for rådgivning væsentlig be‐ tydning er højere end gennemsnittet. Indretningsdesign Gns Kreative brancher Private konsulenter 28 % 19 % Brancheorganisationer 14 % 8 % Rådgivning gennem mentorordning 21 % 5 % Omvendt er der relativt færre indretningsdesignvirksomheder, som tillægger rådgivning fra det offentlige erhvervsservicesystem betydning. Her er andelen kun 7 % mod et gennemsnit for kreativ sektor på 14 %. Til gengæld er andelen af virksomheder indenfor produktdesign, som tillægger rådgivning fra erhvervs‐ fremmesystemet større end gennemsnittet, 21 %. For de virksomheder indenfor Nye Medier, som har be‐ svaret spørgeskemaet er andelen helt oppe på 50 %. Hvad angår den i forvejen begrænsede rolle, som GTS rådgivning spiller for de kreative erhverv, er det vig‐ tigt at bemærke, at denne efterspørgsel stort set udelukkende hidrører fra arkitektvirksomheder (7 %) og virksomheder indenfor Nye Medier (20 %). For de øvrige brancher udgør andelen af virksomheder, som til‐ lægger denne form for rådgivning nogen betydning 0 % Endelig skal det bemærkes, at andelen af reklamebureauer, som tillægger forskellige former for rådgivning betydning, er lavere end gennemsnittet, undtagen når det gælder rådgivning fra private konsulenter og rådgivning til bestyrelsen, hvor efterspørgslen svarer til gennemsnittet.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

168

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Iværksættere / etablerede virksomheder indenfor de kreative brancher Iværksættervirksomhederne i kreativ sektor tillægger visse former for rådgivende ydelser større betydning end de etablerede virksomheder. Særligt markant er forskellen, når det gælder rådgivning fra offentlige er‐ hvervsfremmeaktører. Næsten 70 % af etablerede virksomheder angiver, at denne form for rådgivning slet ikke har nogen betydning mod 47 % af iværksætterne. Andel af virksomheder, som angiver, at adgang til følgende rådgivende ydelser i høj eller nogen grad har haft positiv indflydelse på virksomhedens udvikling de seneste 3 år: Private konsulenter Offentlige erhvervskontorer/ væksthuse Uddannelses‐ og forskningsinstitutioner Mentorordninger

Iværksættere 25 % 26 % 12 % 8 %

Etablerede 15 % 8 % 6 % 4 %

I et vist omfang er der uden tvivl et sammenfald mellem forskelle på iværksættere og etablerede og betyd‐ ning af virksomhedsstørrelse, men kun et vist, for det er immervæk stadig 59 % af de etablerede virksom‐ heder, som angiver, at de har 0 eller 1 ansat. Det kan således overraske, at andelen af virksomheder med 0‐ 1 ansatte, som efterspørger rådgivning fra offentlige erhvervskontorer ikke generelt er større end vist ne‐ denfor. Betydning af virksomhedsstørrelse indenfor kreativ sektor Brugen af navnlig to former for rådgivning varierer klart med virksomhedsstørrelsen. Rådgivning fra offentlig erhvervsfremme   

16 % med 0‐1 ansatte angiver, at denne form for rådgivning i høj eller nogen grad har haft betyd‐ ning 12 % af virksomheder med 2‐9 ansatte 0 % af virksomheder med 10 eller flere ansatte

Rådgivning til bestyrelsen    

0 % af virksomheder med 0‐4 ansatte 9 % af virksomheder med 5‐9 ansatte 18 % af virksomheder med 10‐19 ansatte 0 % af virksomheder med 20 eller flere ansatte

Branchegruppeforskelle – mode‐ og livsstilsvirksomhederne Brugen af såvel private konsulenter som offentlige erhvervskontorer er måske ikke så overraskende relativt mere udbredt blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne end blandt detailvirksomhederne.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

169

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Derimod er andelen af virksomheder, som gør brug af brancheorganisationer, meget ens på tværs af bran‐ chegrupperne. For de øvrige rådgivningsinstansers vedkommende hidrører efterspørgslen udelukkende fra fremstillings‐ og engrosvirksomhederne. Iværksættere / etablerede virksomheder blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne Modsat billedet for kreativ sektor er der ikke forskel på iværksættere og etablerede, når det gælder omfan‐ get af træk på de tre højest prioriterede rådgivningsinstanser – private konsulenter, offentlige erhvervskon‐ torer og brancheorganisationer. Derimod er der ingen af iværksætterne, som har oplevet positiv effekt af rådgivning til bestyrelsen, mens 10 % af de etablerede virksomheder har modtaget et sådant bidrag til deres udvikling. Dette har givetvis sin naturlige forklaring i, at kun 7 % af iværksætterne har en professionel bestyrelse mod 22 % af de etablerede virksomheder. Mulige forklaringer på den begrænsede brug af rådgivningstilbud Det overordnede billede Virksomhederne blev bedt om at vurdere, i hvilket omfang der ligger en begrænsning af deres udviklings‐ muligheder i henholdsvis  

at de har for lidt kendskab til det eksisterende udbud af rådgivning at de eksisterende rådgivningstilbud ikke matcher deres behov

Svarprofilerne på dette spørgsmål er meget ens for kreativ sektor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Generelt for begge sektorer er, at det – både når det gælder manglende kendskab og manglende match – er ca. 1/3 af virksomhederne, som vurderer, at der slet ikke er noget problem. Også andelen af virksomheder, som vurderer, at der ligger en barriere af betydning i disse forhold, er me‐ get ens for de to sektorer. Godt ¼ af virksomhederne peger på manglende kendskab til rådgivning som en begrænsning af væsentlig betydning, og ca. 1/5 af virksomhederne på manglende match mellem udbud og efterspørgsel.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

170

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Rådgivningsrelaterede begrænsninger

KREATIV SEKTOR I høj / Slet ikke nogen grad

For lidt kendskab til muligheder Manglende match med behov

MODE‐ OG LIVSSTILSVIRK‐ SOMHEDERNE I høj/ Slet ikke nogen grad

26 %

29 %

28 %

33 %

20 %

29 %

17 %

34 %

Betydning af virksomhedsstørrelse – kreativ sektor Manglende kendskab gør sig i højere grad gældende som en begrænsning blandt de mindre virksomheder end blandt de større. Andel af virksomheder, som vurderer, at manglende kendskab udgør en reel begrænsning 0 ‐ 4 ansatte 5 – 19 ansatte 20 eller flere ansatte

28 % 15 % 0 %

Resultaterne viser til gengæld, at andelen af virksomheder, som tillægger manglende match mellem behov og rådgivningstilbud, tilsyneladende er stort set den samme uanset virksomhedsstørrelse, dvs. ca. 20 %. Branchevariation – kreativ sektor Når det gælder manglende kendskab skiller produktdesignvirksomhederne sig markant ud fra de øvrige brancher. 37 % af virksomhederne angiver, at dette er en væsentlig begrænsning og kun 17 % at det slet ik‐ ke er en begrænsning. Betydning af virksomhedsstørrelse – mode‐ og livsstilsvirksomhederne Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne som i kreativ sektor er tendensen klar ‐ manglende kendskab gør sig i højere grad gældende som en begrænsning blandt de mindre virksomheder end blandt de større. Blandt de mindste virksomheder er det således hele 43 %, som tillægger denne faktor væsentlig betydning. Heroverfor står kun 14 %, af virksomhederne med 20 eller flere ansatte. Bemærkelsesværdigt er også, at de mellemstore virksomheder med 5‐19 ansatte skiller sig ud, når det gæl‐ der manglende match, med en andel på 27 %, som tillægger det væsentlig betydning og ingen virksomhe‐ der, der anser det for at være uden betydning. Branchegruppeforskelle – mode‐ og livsstilsvirksomhederne

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

171

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Manglende kendskab som begrundelse er klart mest udbredt blandt fremstillings‐ og en gros virksomhe‐ derne indenfor beklædning og accessories, idet 38 % i denne branchegruppe tillægger dette væsentlig be‐ grænsende betydning. Med hensyn til manglende match skiller detailvirksomhederne indenfor møbler og interiør sig ud, idet in‐ gen virksomheder i denne branchegruppe anser dette for at være en væsentlig begrænsning. Virksomhedernes rådgivningsbehov generelt I Afsnit 3.6.1. ovenfor blev det anført, at det generelle for billede for såvel kreativ sektor som for mode‐ og livsstilsvirksomhederne er, at  ca. halvdelen af virksomhederne i høj eller nogen grad efterspørger mere skræddersyede rådgiv‐ ningstilbud,  godt 1/3 af virksomhederne i høj eller nogen grad efterspørger en mere samlet informations‐ og rådgivningsservice Når det gælder virksomhedernes vurdering af deres behov i relation til rådgivning, viser der sig således en markant forskel på ”efterspørgslens omfang” afhængigt af, om der spørges ud fra en barriere synsvinkel el‐ ler en udviklingspotentiale synsvinkel.82 Variationer – kreativ sektor I kreativ sektor er denne efterspørgsel gennemgående uafhængig af virksomhedsstørrelse. Derimod er der branchevariation på to væsentlige punkter Efterspørgslen efter mere skræddersyet rådgivning er størst blandt designvirksomhederne (såvel produkt‐ grafisk som indretningsdesign), idet over 60 % af designvirksomhederne – størst er andelen i mode‐ og livs‐ stilsdesign feltet med 70 % ‐ i høj eller nogen grad angiver at have et behov herfor. Efterspørgslen efter mere samlet information og rådgivning er også større blandt produktdesignvirksom‐ hederne og grafisk design virksomhederne end i de øvrige brancher med andele på omkring 50 %. Variationer – mode‐ og livsstilsvirksomhederne Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne falder efterspørgslen efter såvel mere skræddersyet som mere samlet rådgivning imidlertid med virksomhedsstørrelse – om end ikke voldsomt. Også her er der branchevariation, idet 82

Se ovenfor, hvor det er anført, at ca. 1/4 af virksomhederne peger på manglende kendskab til rådgivning som en begrænsning af væsentlig betydning, og ca. 1/5 af virksomhederne på manglende match mellem udbud og efterspørg‐ sel.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

172

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport



efterspørgslen efter mere skræddersyet rådgivning er ca. dobbelt så stor blandt virksomhederne indenfor beklædning og accessories ‐ med en andel på 60 % ‐ som blandt virksomhederne indenfor møbler og interiør med ca. 30 %. efterspørgslen efter mere samlet information og rådgivning er større blandt detailvirksomhederne med en andel på 42 % end blandt fremstillings‐ og engrosvirksomhederne med en andel på 29 %.

Virksomhedernes vurdering af det offentlige erhvervsfremmesystems betydning som rådgivende instans Også når det gælder vurderingen af potentialet i den offentlige erhvervsrådgivning, er der en høj grad af sammenfald i svarprofilerne for de to sektorer. Meget stor eller stor betydning Nogen betydning Begrænset eller ingen betydning Ikke svaret

KREATIV MODE‐ OG SEKTOR LIVSSTIL 25 %

19 %

25 %

20 %

26 %

29 %

26 %

32 %

Branchevariation – kreativ sektor I kreativ sektor får erhvervsfremmesystemet relativt flest stemmer blandt indretningsdesignvirksomheder‐ ne. Her er andelen, som vurderer, at den offentlige erhvervsfremme har meget stor/stor betydning, på 35 %. Som det er blevet påpeget ovenfor er netop virksomhederne i indretningsdesignbranchen kendetegnet ved aktuelt at score særligt lavt på aktuel brug af rådgivning fra offentlig erhvervsfremme, men omvendt ved i særlig høj grad at give udtryk for et behov for mere skræddersyet rådgivning. Det forekommer således be‐ rettiget at lægge til grund, at ikke mindst indretningsdesignbranchen giver udtryk for et uopfyldt behov for branchetilpassset rådgivning og for at have forventninger til erhvervsfremmesystemet i den forbindelse. Branchegruppeforskelle ‐ mode‐ og livsstilsvirksomhederne Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er det fremstilling og engros, som scorer højest, når det gælder vurderingen af den offentlige erhvervsfremmes betydning. 28 % af virksomhederne i disse to branchegrup‐ per tillægger den meget stor eller stor betydning og 24 % nogen betydning. For detailvirksomhederne er de tilsvarende andele på 12 % og 15 %.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

173

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Ligesom det var tilfældet for indretningsdesignbranchen er brugen af offentlige erhvervskontorer meget begrænset blandt detailvirksomhederne, hvilket står i kontrast til den store andel af detailvirksomhederne, som giver udtryk for et behov for mere samlet rådgivning. Modsat indretningsdesignvirksomhederne scorer detailvirksomhederne imidlertid ikke særligt højt, når det gælder erhvervsfremmesystemets betydning for egen og i det hele taget modebranchernes fremtidige ud‐ vikling. Noget tyder på, at detailvirksomhederne langt fra betragter de offentlige erhvervskontorer som selvskrevne leverandører af de ydelser, som i givet fald kunne tilgodese deres behov for rådgivning. Eksempler fra virksomhedernes ønskeseddel Rådgivning vedrørende ny teknologi Jakob Krag, Kreativ direktør, Kompagniet Marketing & Kommunikation A/S: Vi kunne godt tænke os, at der var en form for rådgivning på teknologiområdet – altså indenfor kommunikationsteknologi. En ting er, at vi skal betale i dyre domme for at insourcing, værre er den svingende kvalitet. Det kan være svært at vide, hvor man skal gå hen. Der ville det være en stor hjælp, hvis der var en eller anden instans, der havde føling med området, hvor man kunne gå hen og få uvildig rådgivning, og måske blive introduceret til nye muligheder. Det kunne være et slags GTS institut, ligesom teknologisk institut med særligt sigte på kommunikationsteknolo‐ gier, men de skulle ikke arbejde ligesom dem. Erhvervsfremmesystemet som formidler, matchmaker, katalysator Katja Just Schack, ejer, Madame Pom Pom: Behovet opstår jo altid i forbindelse med, at man gerne vil lidt videre med nogle ting. Det er jo der, vi skal hen. (Målretning af rådgivning/networking, red.). Jeg mangler ‐ lad os nu bare næv‐ ne et eller andet ‐ en producent til noget plast, jeg skal have lavet. Så kan jeg gå på nettet, og så vælter det ind over mig fra hele verden, og jeg aner ikke, hvad det er for noget. Jeg kunne egentlig bedre forestille mig, at jeg kunne henvende mig til én, der har siddet og samlet en hel masse tråde, indenfor design og tøj og smykker og så videre, og så har prøvet at samle op på, hvem der er gode til træ osv. Som kunne sige til mig: du kan prøve at gå den vej, der er fire pro‐ ducenter, om hvem vi ‐ via andres erfaringer – ved, at de kan deres kram. Det skal være meget mere konkret. Fordi, når man er selvstændig, så er ens energi jo også hele tiden fremadrettet, man er grundlæggende i ”scanning for opportunities mode”, og hvem man lige kan snakke med osv. Det må godt være sådan; jeg skal bruge ham her, der skal lave plast, har i noget jeg kan bruge dér? Vi har erfaring med i Europa, i verden, whatever.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

174

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Mogens Svenning, Direktør, Arkitekterne Birch & Svenning Jensen A/S: Som arkitekt drømmer jeg også om, at væksthuset har øjnene åbne for de muligheder, der er ude i markedet. De har måske en større berøringsflade, end jeg og firmaet har, og kunne vide‐ regive informationer om muligheder. Hvis de kunne oparbejde en kommunikations‐ og måske formidlingsrolle, så vi og andre fik flere opgaver – også hos hinanden. Ideen er, at den potenti‐ elle samarbejdspartner også får glæde af det. Det kunne navnlig være et muligt svar på det problem, de nye og endnu ikke så afprøvede små virksomheder står overfor – nemlig at de ofte bliver fravalgt alene på den konto og derfor har svært ved at få foden indenfor. Et væksthus el‐ ler lignende formidlende instans kunne hjælpe med at formidle kontakten til nogen, der kan hjælpe med de ting, man ikke kan klare selv. Det samme gælder selvfølgelig også for os – vi er jo også ude og hente assistance ind imellem. Robert Hansen, medindehaver, Designstudie A/S: Vi har jo endnu ikke en portefølje af referencer, vi kan gå ud og sælge os på. Vi er meget bevid‐ ste om, hvor vigtigt det er at lave en strategi for virksomheden og at komme ud og sælge os selv. Vi kan det bare ikke. Fordi det ikke primært er det, vi er gearet til. Og fordi, hvis vi er ude og sælge, så kan vi ikke tegne, og har vi ikke nogle tegninger vi kan sælge, så kan vi heller ikke sende de fakturaer ud, der skal til for at holde virksomheden kørende. Jeg kunne godt ønske mig, at der var nogen, der ville påtage sig at hjælpe med at formidle det vi kan og bidrage til at give os det nødvendige troværdighedsstempel. Være en slags garant for os. Robert og Gry kan altså sagtens løfte den her opgave for jer. De har endnu ikke de store referencer – det siger sig selv – for de er lige startet, men de har dokumenteret, at kompetencerne er til stede. Drømmen om en fysisk og/eller virtuel markedsplads Jacob Møller, CEO, Kiloo ApS83, Århus: Gennem Cross Media projektet forsøger vi blandt andet at finde midler til en Cross Media mar‐ kedsplads, hvor man parrer virksomheder. F.eks. var der en filmproducent i styregruppen, som havde en biograffilm, der var aktuel næste år. Han kunne måske synes, at det ville være inte‐ ressant at lave noget til, lad os bare sige Nintendo DS eller måske mobiltelefon, som et led i forgreningen indenfor Cross Media, som han jo gerne vil facilitere. Men at finde de mennesker, han skal spille sammen med i den forbindelse, det er en enormt tidskrævende proces. Så hvis man i regionen kunne facilitere et arrangement, hvor man kunne komme og sige. Jeg har den her film, der kommer i biografen, og jeg søger en partner indenfor det, det og det område. Der 83

Kiloo ApS udvikler spil til trådløse platforme, primært Iphone. Virksomheden vandt en konkurrence udskrevet af Nokia i 2002 med spillet Popstar. De har bl.a. opdateret spillet Whac a mole og skabt Zenses til iPhone. Deres iPhone App's er et bevis på, hvordan man kan kombinere stærke brands med den innovative mobile platform. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 5‐9 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

175

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

er udsigt til finansiering. Kom herover og snak med mig. Men hvis det skal kunne give resultat, bliver det let et spørgsmål om aktualitet og dermed om frekvens, hvor ofte man afholder det, om det er kvartalsvis eller halvårligt. Allan Kirkeby, Studio Director, Unity Studios ApS: Jeg synes, at det kan være svært at finde ud af, hvilke virksomheder, der findes i Århus. Vi har ganske vist selv en hjemmeside, og det har de andre virksomheder også, men der findes ikke et eller andet centralt sted hvor man kan sige; her har du alle spilvirksomhederne. Her har du f.eks. alle dem, der laver animationer. Hvis jeg søger på et eller andet, så findes der alle mulige ucertificerede (registreringsdataba‐ ser), hvor jeg kan vælge mellem 2000 aktører, hvoraf nogle ikke eksisterer længere, og andre er enkeltpersoner, der tror de er spilvirksomheder. Det kunne være rart, hvis der var nogle mini‐ mumskriterier for optagelse i et centralt register. Det ville være interessant for mig at være re‐ præsenteret et sted – en portal måske, hvor det hed sig, at her finder du virksomheder, som du kan tage seriøst. Søren Kruckow Velling, indehaver, 8000c: Jeg synes, at det ville være oplagt med en god ”fredagsbar” for de kreative brancher, hvor man kunne komme ind og hænge cv’er op på væggen og så med et signal om: I må gerne kontakte mig og så kunne man headhunte og snakke på kryds og tværs. Det er jo ikke kun det med, at man kan hjælpe hinanden med at finde underleverandører, det er jo også at promovere pro‐ dukterne. En arkitekt og jeg havde en ide om at lave en møbelmusikvideo, hvor produkterne blev præsenteret på en ny måde. Tilsvarende kunne man promovere tøj og smykker sammen. Der kunne man jo godt lave et netværk af nogle små kreative virksomheder, om det så er smykker eller tøj eller møbeldesign, eller hvad det er. Der synes jeg da, at man kan hjælpe hin‐ anden helt vildt meget. Katja Just Schack, ejer, Madame Pom Pom: Nu tænker jeg også helt konkret faktisk, hver gang alle de sælgere, jeg kender, kommer og skal sælge til min butik og alle butikker inde i Århus og Jylland. De mangler et sted at være hver gang, det kunne være et showroom. Der er rigtig mange firmaer, der kommer hver februar og hver august/september. Hvorfor går man ikke som kommune ind og tilbyder nogle af de flotte steder, der er i Århus, bygninger hvor man i forvejen har ét eller andet kørende; det her rum i tre‐fire dage, herfra kunne firmaerne stille deres kollektioner op, og kunder fra hele Jylland kan komme og disponere, altså at man går ind og laver et samarbejde mellem kommune og er‐ hverv. Der er nogle super flotte steder, og man kunne på den måde komme lidt mere ind under huden på hinanden. Altså, det var noget helt konkret, som jeg synes kunne være godt.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

176

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Mentorordninger, videnpilotordninger og lign. Som anført under Afsnit 3.6.1. udgør andelen af virksomheder, som i høj eller nogen grad ser et udviklings‐ potentiale i mentorordninger og lignende  

ca. 1/3 af virksomhederne i kreativ sektor ca. 1/4 af mode‐ og livsstilsvirksomhederne

Efterspørgslen varierer imidlertid med virksomhedsstørrelse og afhængigt af brancher. Virksomhedsstørrelse Andel af virksomheder, som i høj eller i nogen grad efterspørger mentorordninger, videnpilotordninger el. lign. Kreativ Mode‐ og sektor livsstils‐ virksom‐ hederne 0‐1 ansat 40 % 37 % 2‐4 ansatte 36 % 23 % 5‐9 ansatte 19 % 10‐19 ansatte 14 % 10 % 20 – 49 ansatte 0 % 50 + ansatte ‐‐‐‐‐‐ 0 % Kreativ sektor Ligesom det var tilfældet for efterspørgsel efter mere skræddersyet og mere samlet rådgivning generelt, har designbrancherne den største andel af virksomheder, som i høj eller nogen grad mener at kunne drage fordel af mentorordninger. Særligt stor er efterspørgslen i indretningsdesignbranchen med en andel på næ‐ sten 60 % af virksomhederne.

Kreativ sektor Efterspørgsel efter mentorordninger 59%

60%

Arkitektbranchen 48%

50%

Produktdesign

43%

Grafisk Design

40% 31% 30%

26%

29%

30%

Indretningsdesign Reklamebureauer

20%

PR og Kommunikation

10%

Nye Medier

Andel af virksomheder, som har svaret i høj elller i nogen grad

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

177

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne er der derimod ikke signifikant store forskelle de fire branchegrupper imellem. Spørgsmålet om mulighed og vilje blandt de større virksomheder til at spille en mentorrolle i forhold til iværksættere indenfor egen branche blev bragt på bane under flere af interviewene og blev som oftest mødt med positive tilkendegivelser. Således blandt andet fra Per Weiss, Art Director, Innovation Randers A/S: Jeg er bestemt positiv omkring deltagelse i en mentorordning, da jeg er overbevist om det gensidige udbyt‐ te. Tid er mit største problem i denne sammenhæng, og det er følgelig vigtigt, at ordningen gives en form, som ikke er for tidskrævende, og som samtidig har mulighed for fleksibel afvikling. 3.6.3. Behov for centraliseret formidling af arbejdskraft Efterspørgslen efter centraliseret formidling af arbejdskraft er langt større i kreativ sektor end blandt mo‐ de‐ og livsstilsvirksomhederne. 35 % af virksomhederne i kreativ sektor vurderer, at en sådan ordning i høj eller nogen grad vil forbedre de‐ res udviklingsmuligheder mod kun 16 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Variationer – kreativ sektor Indenfor de kreative brancher er det navnlig de mindre virksomheder, som ikke bare i absolut forstand – da der er så mange af dem ‐ men også i relativ forstand tegner sig for den største del af dette behov. Ande‐ len falder således med stigende virksomhedsstørrelse 0‐1 ansat 2‐4 ansatte 5‐9 ansatte 10 + ansatte

39 % 33 % 26 % 19 %’

Herudover varierer andelen af virksomheder, som i høj/nogen grad efterspørger centraliseret formidling af arbejdskraft til en vis grad med geografisk placering. Vestkommunerne Århus Kulturbyerne Kulturringen

44 % 38 % 32 % 25 %

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

178

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Variationer – mode og livsstilsvirksomhederne Efterspørgslen efter centraliseret formidling af arbejdskraft er større blandt fremstillings‐ og engrosvirk‐ somhederne – 22 % ‐ end blandt detailvirksomhederne – 10 %. Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne som helhed falder efterspørgslen efter sådanne ordninger endvi‐ dere med afstanden til Århus. Århus Kulturring Kulturbyer Vestkommunerne

21 % 17 % 15 % 8 %

3.6.4. Behov for styrkelse af netværksrelationer og udbygning af samarbejdsrelationer Behov for netværk – overordnet set84 Som det var tilfældet i relation til behov for rådgivning, er der er en forskel på det indtryk man får af virk‐ somhedernes uopfyldte behov for netværksrelationer, alt efter om man spørger ud fra en barriere synsvin‐ kel eller en udviklingspotentiale synsvinkel. Af Afsnit 3.2. Netværk fremgik det således, 

at 23 % af virksomhederne i kreativ sektor og 12 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne angiver, at mangel på egnede netværksplatforme i høj eller nogen grad udgør en begrænsning for deres frem‐ tidige udviklingsmuligheder.

På spørgsmålet om i hvilken grad styrkelse af netværk/brobygning på en række områder ville forbedre virk‐ somhedernes udviklingsmuligheder, fik man imidlertid følgende billede

Styrkelse af relationer vil i høj eller nogen grad forbedre virksomhedens udviklingsmuligheder 80%

Med andre brancher end de kreative

73% 64% 62%

70% 60%

50%

50% 40%

55%

Med andre kreative brancher

45% 43% 33%

30% 20% 10% 0% Kreativ sektor

Mellem små og store virksomheder indenfor samme branche eller på tværs af brancher Med den kulturelle sektor

Mode‐ og livsstil

I Afsnit 3.2. Netværk er der under 3.2.7. Potentialer – behov for udvikling af forskellige rammebetingelser en gen‐ nemgang af variationerne i efterspørgslen efter udbyggede netværksrelationer afhængigt af branche og virksomheds‐ størrelse.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

179

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Efterspørgslen efter tiltag til styrkelse af netværk er relativt set større for kreativ sektor end for mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Men den overordnede prioritering er den samme for de to sektorer. Størst er an‐ delen af virksomheder, som efterspørger styrket brobygning til andre brancher/potentielle kunder. Det er imidlertid karakteristisk, at efterspørgslen efter styrkelse af netværk på tværs af de kreative erhverv og mellem små og store virksomheder ikke er meget mindre. Vigtigt er det også at tilføje, at andelen af virksomheder, som slet ikke ser udviklingsmuligheder i styrkelse af de tre førstnævnte samarbejdsdimensioner, er helt nede på 5 % for kreativ sektor og på 12‐15 % af mo‐ de‐ og livsstilsvirksomhederne. For samarbejde med kultursektoren gælder det 10 % af virksomhederne i kreativ sektor mod 26 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Iværksættervirksomhederne scorer endnu højere end de etablerede med hensyn til efterlysning af styrket samarbejde mellem små og store kreative virksomheder. I Afsnit 3.2. Netværk blev det på baggrund heraf konkluderet, at bevidstheden om den store potentielle værdi, der ligger i netværksudbygning ikke bare med fag‐ og branchefæller men på kryds og tværs af stør‐ relse, brancher og sektorer, er langt større og mere udbredt i såvel kreativ sektor som blandt mode‐ og livs‐ stilsvirksomhederne, end omfanget af virksomhedernes nuværende faktiske netværksdeltagelse og priori‐ tering mellem forskellige former for netværk tilsiger. Hertil kan nu føjes, at vurderingen af netværksudbygning som et positivt potentiale også er langt større end vurderingen af manglende netværksudbygning som en begrænsning. Det forekommer derfor berettiget at konkludere, at der er et stort potentiale for værdiskabelse gennem indsatser, som sigter på at understøtte virksomhedernes erkendte behov for såvel bredere som kvalitativt styrkede netværksforbindelser – herunder ikke mindst for håndtering af problemstillingen optimering af anvendelsen af begrænsede ressourcer. Der er imidlertid barrierer, som skal overvindes, når det gælder etablering af samarbejde med andre – ek‐ sempelvis med henblik på mersalg. Søren Kruckow Velling, indehaver, 8000c: Selv om jeg bare er ”ham sælgeren”, har jeg jo nogle produkter, som jeg føler, at jeg har været med til at skabe. Jeg ville nok være nervøs for, om en samarbejdspartner ville kunne formidle det budskab, som jeg gerne vil ud med ‐ den centrale fortælling – og levere den her ”110 pro‐ cent indlevelse”. Jeg synes, at det er svært. Hvem skal man committe sig til. Tillid spiller jo en enorm rolle. Jeg har bl.a. talt med en meget større virksomhed indenfor erhvervsmøbler, om hvordan man kunne gøre det. Kunne de blive en distributør for mig, hvad angår alt udenfor Danmarks grænser? Så jeg ligesom kom ind under deres paraply, sådan at de kunne have mig med som det kreative element, der supplerede deres produkter. Men igen er man bange for at blive den alt for lille i den slags samarbejde. Samtidig er jeg meget bevidst om, at det netop er det, der er problemet ved at være så lille. Det giver nogle begrænsninger med hensyn til vækst, hvis du hele tiden selv vil have fingrene i det hele. Det er for mig at se i mestringen af den balancegang at hele kunsten at vækste som

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

180

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

iværksætter ligger. For jeg kan godt se, at jeg skal blive meget større, før det bliver en ordentlig forretning. Klip fra interviews vedrørende temaet netværk på tværs af de kreative brancher Innovation – vidensourcing via tværfaglige netværk i Viborg? Thomas Pedersen, KPF Arkitekter A/S, Viborg: Ja, men jeg har ikke umiddelbart bud på en model. Man bliver jo mere opmærksom på andre muligheder, jo mere man kommer ud i andre sammenhænge. Vi deltager i tværfaglige tema‐ bårne netværksaktiviteter, eks. børnekulturby i Viborg. Derigennem lærte jeg, hvad animations‐ folkene har gang i. Det kan også være mødet her i dag. Det opstår, når man har noget at mø‐ des om. Jeg har altid meget ud af det, når jeg deltager i tværgående aktiviteter, som det her i dag. Det skal være på rundbordsmaner for at batte noget. Jeg sidder lige nu og tænker på et eksempel. Hvis du nu sagde – vi skal have sammensat en idegruppe til Kulturby 2017, kunne I tænke jer at være med? Og jeg sagde ja, så ville jeg jo møde en bredt sammensat skare, og dermed ‐ fordi det jo var en helt anden opgavetype, som ikke direkte har noget med vore re‐ spektive virksomheder at gøre, men hvor man kunne trække på nogle af de kompetencer, vi har i kraft af vore fag – ville vi kunne lære noget af hinanden og sammen kunne bidrage med mere, end vi kunne enkeltvis. Men det skal være en konkret opgave ‐ ikke en kaffeklub. Der skal være så få, at der er mulighed for en fri og åben, men samtidig konstruktiv og målrettet debat uden formel mødeledelse. Allan Feldthusen, Kreativ direktør, Byro A/S85, Viborg: Mange netværk mister deres værdi – fordi de bliver for store. Erhvervsklubber – de må ikke bli‐ ve for store, 20‐25 deltagere højest. Nøglen er faglighed kombineret med en kommerciel di‐ mension. Et forum for de kreative i Horsens? Helge Birkwald, Horsens Erhvervsråd: Hvis man skabte et forum for de kreative, ville der så være fornøden opbakning til det? Det ville jo strække sig over mange forskellige fagområder. Vi har i Horsens med stor succes skabt et fo‐ 85

Byro A/S er et dynamisk reklamebureau, der udvikler og skaber gode idéer, som flytter holdninger og varer. Kender kunderne indgående, både danske forbrugere, internationale virksomheder, offentlige instanser etc. Deres kompeten‐ cer er: strategi og branding, visuel identitet, markedsføring, grafisk produktion, live, ord, farver, lyd og billeder. Virk‐ somheden er registreret i størrelseskategorien 10‐19 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

181

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

rum for topledelse, som hedder Breakpoint – et samlingspunkt for erhvervsledere på øverste niveau i de lokale virksomheder. Man kunne på tilsvarende måde lave et forum for de kreative fag, og blandt andet bygge på en række fælles events. Det skulle i givet fald inddrage mange forskellige lokalt forankrede kreative virksomheder, så det for alvor kunne blive en fælles plat‐ form, som kunne fungere som sparringpartner for erhvervsråd og kommune i det hele taget. Det kræver, at der er opbakning fra 25‐30 aktører fra start, så den bliver bæredygtig og så der er noget at mødes om. Mogens Svenning, Direktør, Arkitekterne Birch & Svenning A/S: Ideen er god, men jeg ved ikke om den er bæredygtig. Vi har brug for et forum, som ligger udenfor erhvervet, ligesom Dansk Design Center gør i København. ID‐Forum skulle genrejses, men med en lidt anden profil. Jeg synes, at man skulle inddrage Erhvervsrådet, som kunne sæt‐ te nogle partnere sammen og planlægge bredere forløb med indbyggede temadage, som kan give kontakter på tværs af brancher. Det tror jeg helt sikkert, at man ville sætte tid af til. Men det er svært for almindelige erhvervsfolk selv at skulle være igangsættende, fordi der typisk mangler tid, penge og erfaring. Søren Frahm, Creative Director, Artlinco A/S: Det er vigtigt, at der ikke bliver for mange deltagere. Nu sidder vi og snakker her rundt om bor‐ det, og det kan vi få rigtig meget ud af, men hvis der lige pludselig sidder 30, og der står en på en talerstol og fortæller et eller andet, så får det mere underholdningens karakter. Så er man tilbøjelig til at sætte sig tilbage, tror jeg. Personligt har jeg ingen problemer med, at det offent‐ lige stod som initiativtager. Jeg ville have større betænkeligheder, hvis det var Vestas eller Fritz Hansen, som arrangerede. Jeg har været til den type arrangementer, og de er super farvede. Tværfaglige netværk indenfor Nye Medier Allan Kirkeby, Studio Director, Unity Studios ApS: Vi har de sidste 5‐10 år deltaget i forskellige tiltag, hvor der også har været kommunalfolk in‐ volveret. Når jeg ikke synes, at det har fungeret, så er det fordi det har været for diffust anlagt. Mange af den slags tiltag har favnet for bredt. De folk, der var ansvarlige har været dygtige til at lave netværk, men de har ofte begrænset branchekendskab og har derfor tænkt: ”vi skal dække multimedia bredt” men kun haft det forhåndenværende input at arbejde med. Nogle har sagt ”vi skal lave fede animationer, andre ”vi skal have mere uddannelse” og atter andre ”vi skal skaffe midler fra kommunen”, og så har de ligesom prøvet at skyde i alle retninger. Jeg kan huske noget der blev lavet af IT Forum – en gruppe, der hed spil og animationsnetværk tilbage omkring 2002. Til de to første møder i den gruppe dukkede der nogle mennesker op,

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

182

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

som jeg var interesseret i, specielt på det første kickoff møde, nogle ledere, som kunne få ting til at ske. Men i den videre proces, fordi folk ikke havde tid, eller fordi interessen faldt, så be‐ gyndte de forskellige personer med indflydelse at falde fra, og så begyndte man også at sprede invitationerne mere ud i netværket, og så blev det uddannelsesinstitutionerne, som tog over. De var ved at etablere "DADIU" på det tidspunkt, og så blev det bare trukket meget i den ret‐ ning. Så begyndte der også at dukke græsrodsfolk/privatpersoner op, som egentlig enten bare ledte efter et job eller bare havde et stort mål af entusiasme men ikke noget konkret at byde ind med. Som jeg ser det, underminerede man sig selv. Man skal have mere øje for, hvem man sigter på, og så måske lave nogle mindre grupper. Fra et kommunalt synspunkt kan jeg godt se, at det kan være problematisk, fordi man så ville skulle investere i 10 mindre grupper, i stedet for at forsøge at tage det hele over en bred kam. For det første tror jeg, at man skal fokusere på enten ledere eller medarbejdere, og hvis man fokuserer på medarbejdere, skal man fokusere på enten de kreative eller projektlederne og ikke forsøge at rumme alle på en gang. For måske er det interessant for lederne første gang, så an‐ den gang dukker lederen også op, men hans tid er stram, og han har forretning for øje, og så viser det sig, at foredraget den dag handler om, hvordan man designer et ansigt. Så sidder le‐ deren og føler, at han spilder sin tid, og så gider han ikke komme til de næste arrangementer. Klip fra interviews vedrørende temaet netværk med andre brancher end de kreative Allan Kirkeby, Studio Director, Unity Studios ApS: På CEO niveau kunne netværk med andre typer af servicevirksomheder være meget, meget re‐ levant, andre softwareservicevirksomheder. Og reklamevirksomheder, fordi de kunne være vo‐ res potentielle kunder, og vi kunne også være deres kunder. Samt telekommunikation. Emner man kunne tage op er: Kontrakter, kunder, produkter, der sælger, timepriser, cases, der gik godt eller galt, hvordan man bygger sin egen IP etc. Hans Sandgren Jakobsen, Hans Sandgren Jakobsen Design: Jeg har blandt andet været med i et atypisk netværk på Djursland. Det er sådant et metalnet‐ værk, hvor der er nogle metalvirksomheder, som blandt andet har ønsket min deltagelse. Det har jeg nu deltaget i gennem en årrække efterhånden. Det har været meget spændende. Vi mødes 5 gange om året og hører om tværfaglige emner. Noget med drift af virksomheder. Det har betydet, at jeg faktisk er gået med i et tværfagligt projekt, som regionen støtter i opstarts‐ fasen med konsulenttimer. Under KLYNGEmidt er jeg med i et højbedsprojekt sammen med en tømrer og en maskinfabrik, hvor jeg har lavet designet, og de så hver deres del. 86 86

http://www.designbedet.dk/

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

183

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Søren Frahm, Creative Director, Artlinco A/S: Der er faktisk rigtig mange virksomheder, som har et ønske om at komme videre. Men de ved ikke, hvad de skal gøre, og når de kigger på tallene for de sidste par regnskabsår... Hverdagen er fyldt med drift, så der mangler tid til at tænke på, hvad virksomheden skal leve af om 2 år. Jeg kunne godt tænke mig, at væksthuset kunne være en katalysator, som kunne hjælpe med at åbne deres øjne, så det bliver tydeligt for dem, at det ikke er udgifter, men investeringer der er tale om. Et nyt design, et nyt produkt, en reklamekampagne, en ny indretning kan forlænge en virksomheds liv, hvis det bliver lavet rigtigt. Kunderne skal ha’ god oplevelse af, hvem virk‐ somheden er, og hvad de står for – virksomhederne glemmer at de bliver vurderet på mere end funktion og pris – men på helhedsindtrykket. Der mangler demonstrationer af det store potentiale – succeshistorier, hvor et nyt design eller en ny kampagne gør en kæmpe forskel. Der er masser af muligheder og meget talent i regio‐ nens virksomheder, men hvis viljen ikke er til stede, og hvis man ikke forstår, hvad det er man skal igennem, og den investering det vil kræve for at lykkes, så bliver det svært. Iværksætterens stemme Kaare Bækgaard, indehaver, Idesign.li: Jeg tror nok, at de, der har det største behov, hvad det angår, det er nok dem, der er mindst til‐ bøjelige til at række ud efter det. Om jeg ville have en kommerciel tilgang … en kommerciel til‐ gang er jo forudsætningen for, at vi overhovedet kan eksistere, så det er da utroligt vigtigt at være kommerciel, det er der overhovedet ikke nogen tvivl om, at jeg ville. Sidste år da jeg star‐ tede op ikke, så tænkte jeg, at jeg har for lidt at lave, jeg laver en præsentation af nogle af de her opfindelser, som jeg har i hovedet eller i skuffen. Jeg havde ni forskellige, som jeg tog ud og præsenterede for en hel masse mennesker. Efter min mening havde alle ni potentiale nok til at blive til rigtige produkter, men jeg kunne bare ikke ramme ind i de rigtige mennesker, de rigtige steder, så derfor var det en masse renden på dørene, og nu har jeg af økonomiske årsager tænkt, at det er uholdbart. Jeg kan ikke bruge mere tid. Det var for naivt at tro, at jeg kunne lø‐ be rundt og få folk til at sige jaaah, det er en god idé og sådan noget, så nu kører jeg efter no‐ get, som giver penge indenfor et overskueligt tidsrum. Jeg blev måske bare lidt skræmt, fordi jeg tænkte at; når det er så kæmpestort et arbejde bare at få én idé igennem, så jeg ville være nødt til at fokusere enormt meget på dét. Så nej jeg blev ikke klogere, jeg blev bare brændt.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

184

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

3.6.5. Fysiske rammer Byrum, kulturudbud og infrastruktur Generelt Hvad angår de forskellige aspekter af fysiske rammer, der er spurgt til, er billedet meget ens for kreativ sek‐ tor og mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Gennemgående er det 

at omkring halvdelen af virksomhederne slet ikke eller kun i mindre grad tillægger de nævnte aspekter af deres fysiske ramme betydning, fordelt nogenlunde ligeligt mellem de to svarmulighe‐ der  At omkring en tredjedel i høj eller nogen grad tillægger de nævnte aspekter betydning KREATIV SEKTOR MODE‐ OG LIVS‐ STILSVIRKSOMHE‐ DERNE I høj/ I mindre I høj/ I mindre nogen grad/ nogen grad/ grad slet ikke grad slet ikke Attraktivt byrum 36 % 48 % 34 % 42 % Stort og varieret kul‐ 36 % 49 % 33 % 54 % turudbud Forbedret infrastruk‐ 30 % 54 % 35 % 48 % tur Kreativ sektor – geografisk variation Relativt færre af Kulturringens virksomheder tillægger et attraktivt byrum stor betydning – 25 %. Størst er andelen i Århus – 40 %. Virksomhederne i Vestkommunerne skiller sig ud fra de øvrige ved en lidt større andel af virksomheder, som tillægger stort og varieret kulturudbud (44 %), og en større andel af virksomheder, som tillægger for‐ bedret infrastruktur stor betydning (41 %) Kreativ sektor ‐ branchevariation Indretnings‐ og produktdesignvirksomhederne skiller sig ud, idet andelen af virksomheder i disse to bran‐ cher, som tillægger de nævnte forhold stor betydning ligger nærmere de 50 %.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

185

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Omvendt betyder attraktivt byrum og kulturudbud generelt meget lidt for PR og kommunikationsvirksom‐ heder samt respondenterne indenfor Nye Medier. Her udgør andelen af virksomheder, som tillægger disse forhold betydning, kun 10 %. Kreativ sektor ‐ virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse spiller tilsyneladende ikke den store rolle for virksomhedernes syn på de fysiske rammer. Dog med den undtagelse, som er set før, at der er relativt flere blandt de største virksomheder, som tillægger et stort og varieret kulturudbud og en forbedret infrastruktur stor betydning. Mode‐ og livsstilsvirksomhederne – geografisk variation Attraktivt byrum spiller relativt set en mindre rolle for virksomhederne i Vestkommunerne. Her er andelen af virksomheder, som tillægger dette væsentlig betydning, nede på 23 %. Stort og varieret kulturudbud spiller relativt set en større rolle for virksomhederne i Kulturringen og om‐ vendt en mindre rolle for virksomhederne i Vestkommunerne. Andelen af virksomheder, som tillægger det‐ te væsentlig betydning, er på 43 % i Kulturringen mod 23 % i Vestkommunerne. Når det gælder ønsket om forbedring af infrastrukturen, er der en markant forskel på behovets omfang i Århus og Kulturbyerne på den ene side og Kulturringen og Vestkommunerne på den anden. Andel af mode‐ og livsstilsvirksomhederne, som tillægger forbedret infrastruktur væsentlig betydning Århus Kulturbyerne Kulturringen Vestkommunerne

47 % 40 % 22 % 8 %

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne ‐ branchegruppeforskelle Detailvirksomhederne indenfor beklædning og accessories skiller sig ud, idet andelen af virksomheder, som tillægger de nævnte tre forhold væsentlig betydning ligger højere end gennemsnittet. Attraktivt byrum Stort og varieret kulturudbud Forbedret infrastruktur

51 % 47 % 44 %

Mode‐ og livsstilsvirksomhederne ‐ virksomhedsstørrelse Når det gælder virksomhedsstørrelse, er billedet for mode‐ og livsstilsvirksomhederne det modsatte af ten‐ densen for de kreative brancher. Her er det de mindre virksomheder med 0‐4 ansatte, som tillægger de fy‐ siske rammer størst betydning.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

186

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Attraktivt byrum spiller en væsentlig rolle for 49 % af virksomhederne med 0‐4 ansatte. For virksomheder med 5 eller flere ansatte er andelen kun på ca. 20 %. Stort og varieret kulturudbud tillægges væsentlig betydning af 34 % af virksomhederne med 0‐4 ansatte mod kun 17 % af virksomhederne med 5 eller flere ansatte. Derimod er forskellen mindre markant, når det gælder behovet for forbedret infrastruktur. 38 % af virk‐ somhederne med 0‐4 ansatte tillægger dette væsentlig betydning mod 25 % af virksomheder med 5 eller flere ansatte. Samlokalisering I Afsnit 3.2. Netværk blev det understreget, at der i såvel kreativ sektor som blandt mode‐ og livsstilsvirk‐ somhederne er mange, der ser en væsentlig grad af udviklingspotentiale i samlokalisering med andre krea‐ tive brancher end virksomhedens egen, nærmere bestemt 49 % af virksomhederne indenfor kreativ sektor og 39 % af mode‐ og livsstilsvirksomhederne. Som det også blev beskrevet i nævnte afsnit, er der imidlertid forskelle afhængigt af geografi, branche og virksomhedsstørrelse. Disse kan sammenfattes som følger87 



I Vestkommunerne er efterspørgslen blandt virksomhederne i kreativ sektor større end gennem‐ snitligt for regionen men omvendt er efterspørgslen blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne min‐ dre end gennemsnitlig for regionen Designbrancherne – såvel produkt‐, grafisk‐ som indretningsdesign – har en større end gennem‐ snitlig efterspørgsel. Når det gælder virksomhedsstørrelse, er der indenfor kreativ sektor indikationer i retning af et muligt interessesammenfald mellem visse af de mindste virksomheder med 0‐1 ansat og visse af de mellemstore virksomheder med 10‐19 ansatte, idet efterspørgslen i disse to størrelseskategorier er større end gennemsnitlig. Blandt mode‐ og livsstilsvirksomhederne går der en skillelinje mellem de mindre virksomheder med 0‐4 ansatte og virksomhederne med 5 eller flere ansatte, idet efterspørgslen er større i først‐ nævnte størrelseskategori – om end ikke voldsomt større. Således er der stadigvæk er en tredjedel af virksomhederne i sidstnævnte størrelseskategori, som ser et væsentligt udviklingspotentiale i samlokalisering.

Flere af iværksætterne har gjort sig deres erfaringer med forskellige former for samlokalisering – erfaringer, som andre kan drage nytte af. 87

Der henvises til Afsnit 3.2.7. Potentialer – behov for udvikling af forskellige rammebetingelser

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

187

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Kaare Bækgaard, indehaver, Idesign.li: Jeg har gjort mig nogle tanker om det, fordi jeg startede i et kontorfællesskab i Mejlgade med en flok mennesker, som dels var lidt yngre end mig, dels var indenfor det kreative område ‐ ikke indenfor mit specifikke område men beslægtede. Jeg tænkte, at der måtte kunne ske en eller anden form for afsmitning, en form for udveksling mellem os, som kunne medføre en synergi. Men det viste sig: nej, det sker ikke. For selvom vore arbejdsområder er beslægtede, så er der ikke en tilstrækkelig nærhed. De kan ikke sætte sig ind i de problemstillinger, som jeg sidder og vender og omvendt. Så derfor flyttede jeg i stedet sammen med én, der decideret arbejder in‐ denfor det samme område, og så begyndte synergieffekten at opstå. Så hvis det drejer sig om det rent faglige, så gælder det om at sidde med nogen, der er så tæt på én selv som muligt. Hvis det derimod drejer sig om komplementære kompetencer – f. eks. salg – så skal der helt andre matchmakingstrategier til. 3.6.6. Offentlig indkøbspolitik Flere af de interviewede virksomheder, herunder navnlig arkitektfirmaer, havde konstruktive eksempler og forslag, når det gælder det offentliges muligheder for på forskellig vis at medvirke til øget innovation i de kreative brancher. Anders Kjærsgaard, Partner, Årstiderne Arkitekter A/S: Det store spørgsmål er, om det er muligt at opdrage kunderne til at betale mere upfront for selve udviklingselementet – den kreative kernekompetence? Det vi er allerbedst til – det gi´r vi væk. Nogle kunder er udenfor pædagogisk rækkevidde. I et vist segment er der kun fokus på prisen. Det er simpelthen en del af tidsånden. I stort omfang er der reelt tale om en pris og cv‐ konkurrence. Vi har været for dårlige til at opdrage opdragsgiverne. Og krisen har forstærket problemet. Tidligere fik man et vist reelt vederlag for at deltage i en konkurrence. Det er nu presset ned til det uanstændige. Brancheorganisationerne er ikke ret gode til at varetage med‐ lemsinteresser på dette område. Men der er også en modsat tendens. Efter at have smagt medicinen nogle gange, er nogle af kunderne blevet klogere. I får det her for det (en rimelig betaling red.), hvad kan I så tilbyde. Det var eksempelvis tilfældet i forbindelse med et boligprojekt i Vejle. Der blev fastsat et hono‐ rar, og vi skulle derfor kun konkurrere på kreativitet. Så der foregår en vis selvopdragelse via selverkendelse. Ingen tvivl om at der suboptimeres, når der kun konkurreres på pris. Mikkel Frost, Partner, Cebra A/S, arkitekter MAA, Århus: Giv chancen til nyopstartede firmaer – gød vækstlaget. Århus er slem på det punkt, København giver flere chancer. Jeg bliver stadig mødt med, at vi er unge og nye ‐ tør vi nu prøve dem. Vi har fået Nykredits arkitektur pris og den gyldne løve i Venedig. Vi har ligesom bevist, at vi kan noget, men vi bliver stadig mødt med: Arh, vi prøver alligevel med de sædvanlige, så er vi sikre

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

188

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

på vores investering. Den møder vi meget i Århus, men i København. Aaj, er I nye, hvor spæn‐ dende. Hvem er I? Prøv med den her lille opgave, og så ser vi hvordan det går. Hvis vi ikke havde fået alle de chancer i København, så ved jeg ikke, om vi havde været her. Kø‐ benhavns Kommune har været meget gode til at sige, at med et lille nyt firma, så får vi en me‐ get bedre ydelse. Når man er lille og ny, er man typisk parat til at lave det billigere og give den ekstra gas. Det er en win‐win, hvor de unge får noget at lave og kommunen eller entreprenøren får en billigere ydelse og en større indsats. Det kunne man godt lære noget af i Århus. Men det gælder også den anden vej. Mikkel Frost, Partner, Cebra A/S88:

Inviter firmaer udefra ind på banen i Århus – såvel københavnske som udenlandske Det vi ser, er, at århusianske arkitektfirmaer har lettere ved at få opgaver i København, end de køben‐ havnske firmaer har ved at få opgaver i Århus. Der hersker sådan lidt en form for provinsiel pro‐ tektionisme i Århus, som gør, at vi er tilbøjelige til at forsøge at holde fremmede firmaer væk fra vores opgaver. Det er noget mærkeligt noget, for jeg tror i virkeligheden, at det ville kunne kick starte vores miljø, hvis vi var meget mere åbne. De (københavnerne) kommer her bare ikke. Det er som om Århus Kommune hellere vil prækvalificere de lokale firmaer, og det kan man også mærke, når man kommer til Vejle. Så taler vi alle sammen om, at vi skal finde en lokal samarbejdspartner, ellers så kommer vi ikke med i konkurrencen. Det har Århus lidt af det der, og det skal vi bare ud over. Vi skal åbne op og invitere folk ind udefra. Anders Kjærsgaard, Partner, Årstiderne Arkitekter A/S: Vi vandt en konkurrence i Billund. Det drejede sig om et projekt, vi faktisk selv havde taget ini‐ tiativet til, blandt andet i kraft af en medarbejder, som kom fra Billund. Han havde et ønske om at transformere byen til mere end Lego og Lalandia og fik frit løb til at udvikle sin ide til en visi‐ on for Billund – en by, som var blevet bange for sit eget brand. Med assistance fra MindFolio i London blev det til ”Capital of Children”. Først efterfølgende besluttede byen at udskrive en konkurrence. Så vi koblede konkurrencen sammen med alt det, vi allerede havde lavet. Men Mindfolio kunne vi ikke have undværet. En overskrift som den kunne vi ikke selv have fundet på.

Cebra A/S blev grundlagt i 2001 af arkitekterne Mikkel Frost, Carsten Primdahl og Kolja Nielsen og har vundet en række priser, herunder Golden Lion Award 2006 og Nykredits Arkitekturpris 2008. De står bag den årlige Cebra‐pris for afgangsprojekterne ved Arkitektskolen i Århus. Virksomheden er registreret i størrelseskategorien 10‐19 ansatte.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

189

Analyse af de kreative erhverv i Region Midtjylland: Del 2 – Analyserapport

Som arkitekter er vi ved at undergå en transformation. Vi er ikke længere kun reaktive – vi er nødt til at udvikle. En tendens, som den offentlige sektor kan yde et vægtigt bidrag til at fremme.

3. TEMAER ‐ 3.6. RAMMEBETINGELSER

190