Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad budget og finansiering

EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017 Forslag til budget og finansiering for Aarhus 2017

Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling & Kultur og Borgerservice Marts 2011

Side 2

Indhold 1.

Resume .................................................................................................................................... 4

2.

Indledning ................................................................................................................................ 8 2.1 Rapportens opbygning .......................................................................................................... 9 2.2 Sammenfatning: Tidligere kulturhovedstæders økonomi ............................................................ 9 2.2.1 Budgetstørrelser ..................................................................................................... 10 2.2.2 Kulturhovedstædernes udgiftstyper ........................................................................... 11 2.2.3 Kulturhovedstædernes finansiering ............................................................................ 12 2.2.4 Muligheder for at sammenligne tidligere kulturhovedstæders økonomi ............................ 14 2.3 EU-krav vedrørende økonomi ............................................................................................... 15

3.

De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne .......................................... 16 3.1 Projektets strategiske og programmæssige bredde ................................................................. 17 3.1.1 Strategiske mål ...................................................................................................... 17 3.1.2 Programmæssig bredde ........................................................................................... 18 3.2 Projektets geografiske rækkevidde ....................................................................................... 19 3.3 Projektets organisering ....................................................................................................... 19 3.3.1 Fondens ansvarsområde og opgaver .......................................................................... 20 3.3.2 En ”decentral” programmodel ................................................................................... 21 3.3.3 Personale- og ressourceforbrug i fondens sekretariat ................................................... 21 3.4 Projektets økonomiske rammer ............................................................................................ 22 3.4.1 Fondens budget vs. øvrige midler til kulturhovedstadsprojektet ..................................... 22

4.

Finansieringsprincipper – Aarhus 2017 .................................................................................. 24 4.1 Bidragsydere til Aarhus 2017 ............................................................................................... 24 4.2 Finansieringsprincipper ....................................................................................................... 24 4.2.1 Princip nr. 1 - Det lokale bidrag er grundstenen i finansieringen .................................... 27 4.2.2 Princip nr. 2 – Den relative fordeling af bidragene fra de lokale myndigheder................... 27 4.2.3 Princip nr. 3 – Model for beregning af de enkelte kommuners bidrag .............................. 29 4.2.4 Princip nr. 4 – Bidrag fra Staten ................................................................................ 30 4.2.5 Princip nr. 5 - Bidrag fra EU, fonde og sponsorer ......................................................... 32 4.2.6 Princip nr. 6, 7 og 8 – Bidrag og udgiftstyper .............................................................. 33

5.

Tre finansierings- og budgetforslag – Aarhus 2017 ................................................................ 35 5.1 Finansieringsfordeling og budgetramme – tre alternative modeller ............................................ 36 5.2 Model 1: Budgetramme 500 mio. kr. ..................................................................................... 38 5.3 Model 2: Budgetramme 400 mio. kr. ..................................................................................... 40 5.4 Model 3: Budgetramme 300 mio. kr. ..................................................................................... 41 5.5 Sammenligning af de tre budgetmodeller............................................................................... 42 5.5.1 Konsekvenser for den overordnede udgiftsfordeling ..................................................... 42 5.5.2 Konsekvenser for programmet - overordnet ................................................................ 44 5.5.3 Konsekvenser for projektets udviklingsperspektiv ........................................................ 45

Side 3

5.5.4 Konsekvenser for projektets aktivitetetsniveau og synlighed ......................................... 45 5.5.5 Konsekvenser for publikum og projektets folkelige bredde ............................................ 46 5.5.6 Konsekvenser for projektets vækstperspektiv ............................................................. 46 5.5.7 Alternativ strategi ................................................................................................... 47

Litteraturliste .................................................................................................................................. 48

BILAG 1: Spørgsmål vedrørende økonomi i ansøgningsskemaet til Europæisk Kulturhovedstad ..... 49 BILAG 2: Samarbejde i forberedelsesårene 2008-2011 ................................................................... 53 BILAG 3: Model til beregning af de øvrige kommuners bidrag ......................................................... 57 BILAG 4: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 500 mio. kr. ) ............................................ 62 BILAG 5: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 400 mio. kr. ) ............................................ 65 BILAG 6: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 300 mio. kr. ) ............................................ 68 BILAG 7: Kulturhovedstad 2017 - vækstperspektiver ...................................................................... 71

Side 4

1. Resume Indledning (afsnit 2) Baggrund

Danmark er i 2017 vært for Europæisk Kulturhovedstad, og Aarhus er kandidat til titlen.

Ansøgningsfristen er fastsat til d. 30. september 2011.

EU's krav til

Det er et krav fra EU, at ansøgningen indeholder detaljerede oplysninger om projektets

økonomi

økonomi. Der skal redegøres detaljeret for såvel finansieringsplanen (indtægtssiden) og projektets budget (udgiftssiden) – herunder for, hvordan indtægter og udgifter fordeler sig over projektperioden.

Rapportens

Formålet med denne rapport er - forud for fremsendelsen af ansøgningen - at skabe det

formål og ind-

nødvendige grundlag for de politiske drøftelser og beslutninger i Aarhus Kommune, Region

hold

Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen vedrørende Aarhus 2017-projektets økonomi.

Rapporten indeholder et forslag til otte finansieringsprincipper. Finansieringsprincipperne beskriver forventninger til, hvem bidragsyderne til kulturhovedstadsprojektet er, størrelsesforholdet mellem de forskellige tilskudsgiveres bidrag, og hvornår de enkelte tilskud forventes at falde. Med afsæt i finansieringsprincipperne præsenteres tre forskellige finansieringsog budgetmodeller. Rapporten indeholder desuden en sammenfatning vedrørende tidligere kulturhovedstæders budgetter og finansiering.

De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne (afsnit 3) Rapportens afsnit 3 beskriver de overordnede rammer for Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017. Finansierings- og budgetmodellerne tager afsæt i disse rammer: Projektets ind-

Aarhus Byråd har fastlagt seks strategiske mål for Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017

holdsmæssige

og forventes i april/ maj 2011 at vedtage et overordnet tema og en overordnet program-

og strategiske

struktur for Aarhus 2017. De strategiske mål og programstrukturen understreger, at pro-

bredde

jektet strategisk og indholdsmæssigt rækker langt ud over den traditionelle kunst- og kultursektor. Projektet vil også arbejde med erhvervsudvikling, byudvikling og fokusere på emner som demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed. De strategiske mål understreger, at projektet skal være en driver i Aarhus og Region Midtjyllands udvikling og vækst; at Aarhus 2017 derfor ikke er en investering i kunst og kulturudvikling alene, men en investering i by- og regionsudvikling i et bredere perspektiv.

Projektets geo-

Aarhus Byråd har besluttet, at Aarhus 2017 skal søges gennemført i et tæt regionalt sam-

grafiske række-

arbejde, som involverer dels Region Midtjylland, dels kommunerne i regionen. Der er i

vidde

perioden 2009-2011 opbygget et samarbejde med såvel Regionen som de øvrige kommuner om forberedelserne af Aarhus 2017. Det forudsættes derfor, at kulturhovedstadsprojektet vil omfatte aktiviteter i hele regionen, og at både Region Midtjylland og kommunerne står bag ansøgningen og bidrager økonomisk til projektet.

Projektets or-

Aarhus Byråd har besluttet, at ansvaret for at gennemføre Kulturhovedstadsprojektet Aar-

ganisering

hus 2017 placeres i en fond, såfremt Aarhus får titlen som Europæisk Kulturhovedstad.

Projektets øko-

Projektperioden for Aarhus 2017 omfatter årene 2013-2018 – dvs. seks budgetår: Fire år

nomiske ram-

op til kulturhovedstadsåret, selve året samt det efterfølgende år. De finansierings- og bud-

mer

getforslag, der præsenteres i rapporten, vedrører den økonomi, som den kommende 2017fond disponerer over i denne seksårige budgetperiode.

Side 5

Finansieringsprincipper – Aarhus 2017 (afsnit 4) Bidragsydere til

Finansieringen af et kulturhovedstadsprojekt deles typisk mellem de nationale myndighe-

Aarhus 2017

der, værtsbyen, andre lokale myndigheder, regionale myndigheder, EU samt private bidragsydere, herunder fonde og sponsorer.

På nuværende tidspunkt (marts 2011) er der endnu ikke taget stilling til Aarhus Kommunes samlede økonomiske bidrag til projektet eller givet bindende tilsagn fra Regionen eller de øvrige kommuner i regionen. Kulturministeriet har meddelt, at der ikke kan forventes en afklaring af Statens bidrag før tidligst på udpegningstidspunktet ultimo 2012. Bidrag fra fonde og sponsorer ventes ligeledes først afklaret, når udpegningen er en realitet.

Finansierings-

En finansieringsplan for Aarhus 2017 må derfor udarbejdes med afsæt i en række forvent-

principper

ninger. På den baggrund er der opstillet otte finansieringsprincipper. Principperne beskriver hvem bidragsyderne til kulturhovedstadsprojektet er, hvordan størrelsesforholdet mellem de forskellige tilskudsgiveres bidrag er, og hvornår de enkelte tilskud forventes at falde.

De væsentligste finansieringsprincipper er: 1)

Det lokale bidrag (fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen) er grundstenen i finansieringen og er det første, der fastlægges.

2)

Det lokale bidrag deles som udgangspunkt ligeligt mellem Aarhus Kommune på den ene side - og Region Midtjylland og de øvrige kommuner på den anden side.

3)

De øvrige kommuners bidrag til kulturhovedstadsprojektet fastlægges med afsæt i en model, der bl.a. tager afsæt i kommunens indbyggertal og hvilken ”klynge”, kommunen tilhører.

4)

Staten dobler det samlede lokale bidrag til fonden op

5)

Det samlede bidrag fra EU, private og offentlige fonde samt sponsorer udgør op imod en tredjedel af det samlede økonomiske bidrag til fonden.

Aarhus Kommunes tilskud til den kommende 2017-fond er udslagsgivende for, hvor store tilskud der kan forventes fra de øvrige bidragsydere.

Finansieringsprincipperne er bl.a. udarbejdet med afsæt i internationale erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder og med afsæt i dialog med Region Midtjylland og kommunerne i regionen.

Tre finansieringsmodeller og budgetforslag – Aarhus 2017 (afsnit 5) Tre finansie-

På baggrund af finansieringsprincipperne er der opstillet tre konkrete finansieringsforslag –

ringsmodeller

tre modeller. Modellerne tager udgangspunkt i tre mulige bidrag fra Aarhus Kommune -

og budgetram-

henholdsvis 100, 80 og 60 mio. kr. De tre modeller viser, at bidraget fra Aarhus Kommune

mer for Aarhus

femdobles, så at den samlede budgetramme bliver henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr.:

2017 Tre finansieringsmodeller. Aarhus 2017. Mio. kr. (2011-priser) Fondens samlede finansiering og budgetramme

1. Aarhus Kommune 2. Region Midtjylland 3. Øvrige kommuner i regionen 4. Staten 5. EU 6. Fonde og sponsorer I alt

Model 1 Model 2 Model 3 100 80 60 55 45 35 45 35 25 200 160 120 20 18 16 80 62 44 500 400 300

Side 6

Vurdering af de

Kultur og Borgerservice vurderer, at en budgetramme på 300 mio. kr. er et absolut mini-

tre budget-

mum for Aarhus 2017 projektet. Projektet har regional rækkevidde, en projektperiode på 6

rammer

år (2013-2018) og en programmæssig bredde, der omfatter det traditionelle kunst- og kulturområde såvel som programområder som bæredygtighed, demokrati og deltagelse, mangfoldighed, kreativitet i bredere forstand mv.

EU lægger betydelig vægt på, at projektet skaber varige effekter, at det virker som katalysator på mellemlangt og langt sigt, og at projektet samtænkes med byens og regionens øvrige strategiske satsninger. Aarhus Byråd har vedtaget, at kulturhovedstadsprojektet skal understøtte en strategisk udvikling af regionen, bidrage til at skabe økonomisk vækst, og at projektet skal have en bred folkelig appel og deltagelse.

Disse ting fordrer, at projektet har et vist volumen. På den baggrund vurderer Kultur og Borgerservice, at en budgetramme på 500 mio. kr. er hensigtsmæssig.

Budgetforslag

I afsnit 5.2-5.4 præsenteres et budgetforslag for hver af de tre budgetrammer.

I budgetterne fordeles udgifterne over de seks budgetår og på de tre hovedposter: Programudgifter; PR- og marketingsudgifter samt udgifter til løn og administration.

På denne baggrund er finansieringsbehovet i de enkelte år beregnet, og der er opstillet et forslag til finansieringsfordeling over de seks budgetår. Detailbudgetter findes i bilag 4-6.

Model 1 Budgetramme 500 mio. kr.

Budget og finansieringsfordeling Aarhus 2017 (budgetramme 500 mio. kr. ), 2011-priser 2013

2014

2015

2016

2017

2018

15

19

19

83

214

25

PR, marketing og kommunikation ialt

3

3

7

22

24

2

61

Løn, administration mv. ialt

7

11

11

14

14

7

64

26

33

38

119

252

34

500

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I ALT

35

33

70

184

157

21

500

17 10 0 12 0 0 39

17 10 0 12 0 0 39

17 15 15 14 0 10 71

25 15 15 80 11 40 186

12 5 15 79 9 30 150

12 0 0 3 0 0 15

100 55 45 200 20 80 500

Programudgifter i alt

I alt - mio. kr.

Finansieringsbehov i alt Finansieringsfordeling 1. Aarhus Kommune 2. Region Midtjylland 3. Øvrige kommuner i regionen 4. Staten 5. EU 6. Fonde (off. og private) samt sponsorer Finansiering i alt

Model 2 Budgetramme 400 mio. kr.

Mio. 375

Budget og finansieringsfordeling Aarhus 2017 (budgetramme 400 mio. kr. ), 2011-priser 2013

2014

2015

2016

2017

2018

Programudgifter i alt

7

11

11

48

191

16

285

PR, marketing og kommunikation ialt

2

2

6

20

24

2

56

Løn, administration mv. ialt

6

9

10

13

14

6

59

16

22

27

82

229

24

400

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I ALT

21

22

46

153

141

16

400

12 8 0 9 0 0 29

12 8 0 9 0 0 29

12 13 12 9 0 7 53

18 13 12 65 11 30 149

13 3 11 65 7 25 124

13 0 0 3 0 0 16

80 45 35 160 18 62 400

I alt - mio. kr.

Finansieringsbehov i alt Finansieringsfordeling 1. Aarhus Kommune 2. Region Midtjylland 3. Øvrige kommuner i regionen 4. Staten 5. EU 6. Fonde (off. og private) samt sponsorer I alt

Mio.

Side 7

Model 3

Budget og finansieringsfordeling Aarhus 2017 (budgetramme 300 mio. kr. ), 2011-priser

Budgetramme 300 mio. kr.

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Programudgifter i alt

3

3

8

28

145

13

200

PR, marketing og kommunikation ialt

2

2

5

14

22

2

45

Løn, administration mv. ialt

5

7

9

13

14

6

55

10

12

22

55

181

21

300

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I ALT

11

14

32

114

115

15

300

7 5 0 7 0 0 19

7 5 0 7 0 0 19

7 10 8 7 0 5 37

12 13 8 48 11 15 107

16 2 9 48 5 24 104

11 0 0 3 0 0 14

60 35 25 120 16 44 300

I alt - mio. kr.

Finansieringsbehov i alt Finansieringsfordeling 1. Aarhus Kommune 2. Region Midtjylland 3. Øvrige kommuner i regionen 4. Staten 5. EU 6. Fonde (off. og private) samt sponsorer I alt

Mio.

Sammenligning

De tre modeller viser, hvordan kulturhovedstadsprojektet kan gennemføres inden for bud-

af de tre bud-

getrammer på henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr. Alle tre modeller tager afsæt i, at der

getmodeller

gennemføres aktiviteter i hele regionen, og at projektperioden omfatter alle seks år, 20132018 – jf. de forudsætninger, der blev beskrevet i afsnit 3.

De tre modeller er imidlertid ikke neutrale i forhold til deres effekter.

-

Jo mindre budgettet og dermed programrammen er, des vanskeligere er det at realisere projektets mål om at projektet skal fungere som katalysator for udvikling og vækst i Aarhus og Regionen. Dette skyldes bl.a., at der, når budgetrammen reduceres, må reduceres væsentligt i programaktiviteterne – herunder særligt i de udviklingsrettede aktiviteter i årene 2013-2016.

-

Jo mindre programrammen er, des færre aktiviteter vil der foregå rundt i regionen. Det betyder, at projektet bliver mindre synligt. Dermed svækkes borgernes engagement og deltagelse, sponsormulighederne og mulighederne for at tiltrække turister

-

Ønsket om at tiltrække alle samfundslag og publikumsgrupper – og dermed styrke projektets folkelighed – er vanskeligere at realisere, des mindre programrammen er. Dels er det ikke muligt at gennemføre så mange gratis arrangementer, dels er det vanskeligere at præsentere et mangfoldigt program, der appellerer til forskellige grupper.

Bilag Bilag 1

Indeholder en oversigt over de spørgsmål til økonomien, der skal besvares i ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad.

Bilag 2

Beskriver samarbejdet i forberedelsesårene 2008-2011 mellem Aarhus Kommune og de øvrige forventede bidragsydere: Region Midtjylland, kommunerne i Regionen, Staten, EU, Fonden og sponsorer.

Bilag 3

Indeholder en model til beregning af de enkelte kommuners bidrag til 2017-fonden

Bilag 4-6

Indeholder detailbudgetter for hver af de tre budgetrammer.

Bilag 7

Indeholder beskrivelse af de potentielle vækstperspektiver ved Aarhus 2017

Side 8

2. Indledning Danmark er i 2017 vært for Europæisk Kulturhovedstad. Én dansk by skal udpeges til titlen, og Aarhus er kandidat. Ansøgningsfristen er fastsat til d. 30. september 2011.

Aarhus Kommune offentliggjorde i september 2010 rapporten ”Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder”. Denne rapport indeholdt en generel introduktion til Europæisk Kulturhovedstad og redegjorde for de krav, der stilles fra EU til kandidatbyernes ansøgninger i forhold til økonomi, budget og finansiering 1 . Rapporten indeholdt derudover en redegørelse for tidligere kulturhovedstadsprojekters budgetter og finansieringsplaner. Endelig beskrev rapporten nogle af de økonomiske effekter, der er forbundet med at være Europæisk Kulturhovedstad. Rapporten kan downloades på Aarhus Kommunes hjemmeside www.aarhuskommune.dk samt på www.aarhus2017.dk.

Nærværende rapport fokuserer på økonomien i forbindelse med kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017.

Formålet med rapporten er, at 1. belyse de krav, der stilles fra EU til økonomien i et kulturhovedstadsprojekt 2. opstille finansierings- og budgetforslag for kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 3. skabe grundlag for de politiske beslutninger om Aarhus 2017-projektets økonomi forud for fremsendelsen af ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Rapporten tager afsæt i: • Den handlingsplan for forberedelsesårene 2008-2012, som Aarhus Byråd vedtog i januar 2009 • De internationale erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder • De formelle krav fra EU til Europæiske Kulturhovedstæder • De indledende drøftelser med Region Midtjylland og kommunerne i Regionen vedrørende den fremtidige økonomi

1 Siden rapportens offentliggørelse er kravene fra EU ændret. Der stilles nu flere og mere detaljerede krav til beskrivelserne af budgetter og finansieringsplaner. Der redegøres for de nye krav i afsnit 2.3 samt bilag 1 i denne rapport.

Side 9

2.1 Rapportens opbygning Hovedformålet med rapporten er et opstille forslag til budget og finansiering for kulturhovedstadsprojektet.

Rapporten indledes (i afsnit 2) med en kortfattet beskrivelse af tidligere kulturhovedstæders økonomi. Afsnittet er et resume af hovedkonklusionerne fra rapporten ”Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder”. Dernæst beskrives de krav, der stilles fra EU i forhold til beskrivelse af projektøkonomien i ansøgningen.

Afsnit 3 beskriver de overordnede rammer, som finansierings- og budgetmodellerne i rapporten tager afsæt i. Dvs. projektets indholdsmæssige, geografiske og organisatoriske rammer. Desuden afgrænses projektøkonomien.

I afsnit 4 opstilles otte finansieringsprincipper. Principperne er et forslag til, hvordan finansieringen af Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 kan sammensættes.

På baggrund af finansieringsprincipperne opstilles i afsnit 5 tre finansierings- og budgetmodeller med budgetrammer på henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr.

De tre modeller sammenlignes, og der diskuteres hvilke betydning de tre modeller har for bl.a. program, projektets langsigtede udviklingsperspektiv, projektets synlighed, publikumstilstrømning og projektets vækstperspektiv.

Rapporten indeholder derudover syv bilag, der fungerer som uddybende baggrundsmateriale i forhold til rapportens enkelte dele.

2.2 Sammenfatning: Tidligere kulturhovedstæders økonomi Aarhus Kommune offentliggjorde i september 2010 rapporten ”Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder”.

Rapporten beskrev: 1. Formålet og baggrunden for Europæiske Kulturhovedstæder 2. Udvælgelsesprocessen for Europæiske Kulturhovedstæder 3. De formelle krav, som EU stiller til ansøgningen 4. Tidligere Kulturhovedstæders økonomi - herunder budgetstørrelser, udgiftsfordeling og finansiering. Desuden vurderedes sammenligneligheden på tværs af byer og muligheden for at anvende disse oplysninger i forbindelse med fastlæggelse af finansiering og budget for Aarhus 2017.

5. Effekter ved et værtskab for Europæisk Kulturhovedstad.

Side 10

I dette afsnit sammenfattes konklusionerne vedrørende de tidligere kulturhovedstæders økonomi (dvs. punkt 4).

En væsentlig hovedkonklusion i rapporten er, at det er vanskeligt at foretage valide sammenligninger af de tidligere kulturhovedstæders økonomi. Dette skyldes en række metodiske problemer (se afsnit 2.2.4 herunder). Sammenligninger og konklusioner skal derfor drages med stor forsigtighed.

2.2.1 Budgetstørrelser

Ved sammenligninger af kulturhovedstædernes budgetter fokuseres alene på det budget, som er administreret af kulturhovedstadsorganisationen. Budgettet dækker selve kulturhovedstadsåret og typisk en periode på tre til fem år forinden.

Kulturhovedstædernes budgetter har varieret meget i perioden 1985-2010. Figur 1.1 viser variationen i de tidligere kulturhovedstæders budgetstørrelser.

Figur 2.1: Kulturhovedstædernes budgetter (Euro), 1985‐2010 (årets priser) 160.000.000

140.000.000

120.000.000

100.000.000

80.000.000

60.000.000

40.000.000

20.000.000

Tallin 2011

Turku 2011

Pécs 2010

Istanbul 2010

Essen 2010

Linz 2009

Vilnius 2009

Stavanger 2008

Sibiu 2007

Liverpool 2008

Patras 2006

Luxembourg 2007

Lille 2004

Cork 2005

Graz 2003

Genoa 2004

Bruges 2002

Salamanca 2002

Porto 2001

Rotterdam 2001

Santiago de C 2000

Prague 2000

Reykjavik 2000

Cracow 2000

Helsinki 2000

Brussels 2000

Bergen 2000

Bologna 2000

Weimar 1999

Avignon 2000

Stockholm 1998

Thessaloniki 1997

Copenhagen 1996

Lisbon 1994

Luxembourg 1995

Antwerp 1993

Dublin 1991

Madrid 1992

Paris 1989

Glasgow 1990

Berlin 1988

Amsterdam 1987

Athens 1985

Florence 1986

0

Palmer 2004/2007

Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Note: Udgifterne er ikke prisfremskrevet, ligesom der ikke er korrigeret for forskelle i pris‐ og lønniveauer landene imellem.

Til dato har Liverpool (2008) haft det største budget på ca. 1,1 mia. kr. (2008 priser). Ser man på de seneste 5 år, ligger byer som Vilnius (Litauen, 2009), Sibiu (Rumænien, 2007) og Cork (Irland, 2005) i den laveste ende, med budgetter på henholdsvis 185 mio. kr., 118 mio. kr. og 100 mio. kr. (årets priser).

Side 11

Forskellene i budgetterne kan ikke forklares med ”objektive faktorer” som byernes størrelse, indbyggertal, den lokale myndigheds samlede budget eller landets BNP. Variationen er i høj grad et udslag af de konkrete politiske beslutninger i den enkelte værtsby. Herunder bl.a. beslutninger om projekternes ambitionsniveau og målsætninger; kulturprogrammets indhold, sammensætning, type og tidsmæssige og geografiske rækkevidde, kulturhovedstadsorganisationens ansvarsområde og organisering. En del af forklaringen på de store forskelle i budgetrammerne kan desuden tilskrives forskellige metodiske problemer (se afsnit 2.2.4).

2.2.2 Kulturhovedstædernes udgiftstyper

I perioden 1995-2004 har værtsbyerne i gennemsnit fordelt deres budget således: Udgifterne til selve kultur- og aktivitetsprogrammet har udgjort ca. 63% af de samlede udgifter; PR- og marketingsudgifterne udgjorde ca. 14%, og endelig har udgifterne til løn og administration udgjort ca. 15% af de samlede udgifter.

Andre udgifter har udgjort 8%. Gennemsnittet dækker over en stor variation.

Figur 1.2 illustrerer den gennemsnitlige udgiftsfordeling.

Figur 2.2: Udgiftsfordeling. Gennemsnit for Europæiske kulturhovedstæder i perioden 1995‐2004 Andet 8,0%

Løn og administration 15,1%

PR og Marketing 14,3%

Program 62,6%

Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder

Side 12

I rapporten er der udvalgt fire værtsbyer, som er særligt interessante at sammenligne med Aarhus (København 1996, Stockholm 1998, Stavanger 2008 og Linz 2009) 2 . Tabel 1.1 viser de fire udvalgte værtsbyers udgiftsfordeling.

Tabel 2.1: Udgiftsfordeling. Fire udvalgte Kulturhovedstæder. Pct.

Programudgifter PR og marketing Løn, adm. og overheads Andet I alt

København 1996 (fonden) 76,8 12,3 10,9 ‐ 100

Stockholm 1998 70,73 22,89 6,38 ‐ 100

Stavanger 2008 56,36 17,92 21,56 4,16 100

Linz 2009

61,71 19,40 16,80 2,09 100

Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder

Programudgifterne varierer fra 56% til 77% i de fire byer. Udgifterne til PR og marketing varierer fra 12% til 23%, mens løn og administrationsudgifter i disse byer har udgjort mellem 6% og 22%.

2.2.3 Kulturhovedstædernes finansiering

Finansieringsmæssigt kan der også iagttages stor variation byerne imellem.

Figur 1.3 illustrerer den gennemsnitlige finansieringsfordeling for kulturhovedstæderne i perioden 1995-2004.

De offentlige bidragsydere (værtsbyen, regionen, landet og EU) har i gennemsnit finansieret 78% af udgifterne. Private bidragsydere (sponsorer og fonde) har finansieret gennemsnitligt 13%, og 9% af midlerne er kommet fra ”andre kilder”.

2

De fire byer blev udvalg af følgende årsager: København var kulturby i 1996 og er den hidtil eneste danske by der har haft titlen. Derudover belyses to andre nordiske cases: Stockholm 1998 og Stavanger 2008. De nordiske lande har væsentlige fællestræk for så vidt angår organiseringen på kulturområdet, offentlig kulturstøtte mv., hvorfor det er særligt relevant at belyse disse cases. Linz og Stavanger er desuden interessante ud fra et aktualitetsprincip, idet begge byer netop har haft titlen. Desuden er både Linz og Stavanger provinsbyer, ligesom Aarhus, og begge byer har gennemført kulturhovedstadsprojektet i tæt samarbejde med den omkringliggende region. Rent demografisk er casene også interessante i en Aarhus-kontekst. Om end byernes størrelse og indbyggertallet i opland/region ikke er fuldt sammenlignelige med Aarhus, ligner de dog Aarhus betydeligt mere end mange af de andre tidligere Kulturhovedstæder.

Side 13

Figur 2.3: Finansieringsfordeling. Gennemsnit for Europæiske kulturhovedstæder i perio‐ den 1995‐2004 Andet 9% Privat 13%

Offentlig 78%

Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder

Ser man på de fire udvalgte byer - København 1996, Stockholm 1998, Stavanger 2008 og Linz 2009 - har de samlede offentlige bidrag udgjort mellem 51% og 90%, de private bidragsydere har finansieret mellem 6% og 21%. Andre finansieringskilder udgør mellem 3% og 39%. Se tabel 1.2.

Tabel 2.2: Finansieringsfordeling. Fire udvalgte Kulturhovedstæder. Pct.

1. Offentlige bidrag i alt By (værtskommune) Regionale myndigheder Staten EU 2. Private bidrag i alt 3. Andet i alt

København 1996 (det samlede budget) 51,3

Stockholm 1998

Stavanger 2008

Linz 2009

21,7 0,9 9,5

90,31 49,37 9,94 29,48 1,52 6,87

71,57 21,32 16,24 30,46 3,55 21,48

89,54 29,12 29,12 29,12 2,18 5,88

39,2

2,83

6,95

4,57

28,8

I alt 100 100 100 100 Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Note: For København er det ikke kulturbyfondens finansiering, men finansieringen af de samlede udgifter til hele kulturhoved‐ stadsprojektet, der er vist. Valide data foreligger ikke på tilstrækkelig deltaljeret niveau for fonden.

Det offentlige bidrag kommer fra såvel lokale, regionale som statslige myndigheder. Staten har - i de fire udvalgte byer - finansieret knap en tredjedel af det samlede budget (varierende fra 22% til 30%). De lokale og regionale myndigheder (typisk værtsbyen, omkringliggende kommuner samt regionen) har tilsammen finansieret mellem 29% og 58% af det samlede budget.

Side 14

2.2.4 Muligheder for at sammenligne tidligere kulturhovedstæders økonomi

Sammenligninger af de tidligere kulturhovedstæders økonomi er behæftet med en vis usikkerhed, og konklusioner skal drages med forsigtighed. Årsagerne til, at det er vanskeligt at sammenligne tidligere kulturhovedstæders økonomi, er følgende: For det første har de ydre vilkår for kulturhovedstæderne varieret.

Byer, der har haft titlen som Europæisk Kulturhovedstad, har haft meget forskellige rammer: Kravene til indhold og udformning af projekterne er ændret flere gange i løbet af de 25 år, og projekternes planlægningshorisont er blevet stadig længere. I dag går kulturhovedstæderne typisk i gang 6-9 år før kulturhovedstadsåret, mens Athen i 1985 kun havde en 7 måneders forberedelsesperiode.

Byernes størrelse og karakteristika har også en stor betydning for projekternes finansieringsgrundlag og budgetstørrelse, og her er der også stor variation byerne i mellem.

For det andet har byerne organiseret kulturhovedstadsprojekterne meget forskelligt.

Nogle byer har anvendt en ”centraliseret model”, hvor alle udgifter til kulturhovedstadsprojektet er kanaliseret gennem kulturhovedstadsorganisationen, mens andre byer har haft en mere ”decentral tilgang”, hvor offentlige bidragsydere, private sponsorer mv. i langt højere grad har bidraget direkte til specifikke projekter eller organisationer/institutioner. Den forskellige organisering betyder, at budgetternes størrelse skævvrides, når der sammenlignes byerne imellem.

For det tredje er kulturhovedstadsprojekterne meget forskellige.

Formålet med Europæisk Kulturhovedstad er formuleret meget bredt og åbner op for en lang række fortolkningsmuligheder. Den enkelte by har forholdsvis stor frihed, når det gælder tilrettelæggelsen af det konkrete projekt. Derfor er der stor variation i projekternes formål, visioner og mål, de valgte organisationsformer og økonomimodeller, programmets indhold samt projekternes geografiske og tidsmæssige udstrækning. Disse forhold påvirker i høj grad budgetternes størrelse og projekternes finansieringsmuligheder.

Endelig for det fjerde er der en række øvrige metodiske problemer, der knytter sig til det foreliggende datamateriale.

Datakvaliteten og dataomfanget varierer betydeligt fra by til by. Desuden er der et fravær af standardiserede metoder til at opstille budgetter og opgøre omkostninger; det er med andre ord forskelligt, hvilke udgifter, de enkelte byer har medregnet i deres projektbudget. Endelig er der forskelle i pris- og lønniveauer og købekraft landene imellem såvel som hen over de 25 år, der fokuseres på.

Det har ikke været muligt at korrigere for disse problemer i datagrundlaget.

Side 15

2.3 EU-krav vedrørende økonomi I rapporten ”Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder” blev der redegjort for de krav, der stilles til beskrivelserne af økonomi, budget og finansiering i ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad.

Siden rapportens offentliggørelse i september 2010 er der ændret i disse krav.

Da Kulturministeriet indkaldte ansøgninger den 1. december 2010 blev et nyt ansøgningsskema offentliggjort 3 .

Antallet af spørgsmål, der vedrører økonomi, er forøget i forhold til tidligere, og der stilles større krav til detaljeringsgraden af disse oplysninger. Der skal nu redegøres detaljeret for både udgifts- og indtægtssiden, og det er nyt, at det skal beskrives, hvordan udgifter og indtægter forventes at fordele sig over projektperioden (dvs. årene før og under selve kulturhovedstadsåret). Samtidig kræves en højere detaljeringsgrad i forhold til finansieringskilderne.

Alle spørgsmål vedrørende økonomi, som skal besvares i forbindelse med fremsendelse af ansøgningen den 30. september 2011, fremgår af bilag 1.

3 Ansøgningsskemaet kan hentes på Kulturministeriets hjemmeside http://kum.dk/Documents/Kulturpolitik/Kultursamarbejde/Internationalt/Ans%C3%B8gning%20om %20at%20blive%20Europ%C3%A6isk%20Kulturhovedstad%202017.pdf

Side 16

3. De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne Før der kan opstilles konkrete budget- og finansieringsforslag for Aarhus 2017, beskrives de overordnede rammer for projektet. Det gælder bl.a. projektets indholdsmæssige og strategiske bredde, projektets geografiske rækkevidde, projektets organisering og forhold vedrørende budgetperioden mv. Disse forhold er af stor betydning for projektets finansieringsmuligheder og budget.

De fleste af disse rammer er allerede vedtaget via beslutninger i Aarhus Byråd.

De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne er: 1. Projektets indholdsmæssige og strategiske bredde Det er vedtaget seks overordnede strategiske mål for kulturhovedstadsprojektet. Hermed er det besluttet, at Aarhus 2017 indholdsmæssigt skal fange langt mere end kunst- og kultursektoren i snæver forstand. Kulturhovedstadsprojektet skal være en driver i forhold til byens og regionens kulturelle udvikling og vækst. Målene understreger, at byudvikling, erhvervsudvikling og turismeudvikling også er en del af projektet; og at projektet skal bygge på en synergi mellem kunst og kultur på den ene side og resten af samfundet på den anden side. Programmet forventes at indeholde projekter indenfor ti brede programtemaer, som bl.a. omfatter en række forskellige sektorområder f.eks. idræt, kunst, byudvikling, kreative erhverv mv., og emner såsom demokrati, deltagelse, bæredygtighed og mangfoldighed.

2. Projektets geografiske rækkevidde Aarhus Byråd har besluttet, at Kulturhovedstadsprojektet skal søges gennemført med stærk regional forankring. Der er opbygget et tæt samarbejde med Region Midtjylland og kommunerne i Regionen i årene 20092011. Det forudsættes, at Region Midtjylland og kommunerne i regionen bakker op om ansøgningen og deltager i projektet i årene 2013-2018.

Regionen og kommunerne vil få indflydelse på udvikling og gennemførelse af programaktiviteterne, og det er en grundlæggende forudsætning, at der er programaktiviteter over hele regionen. Det forudsættes endvidere, at Regionen og kommunerne bidrager økonomisk til projektet 3. Projektets organisering Aarhus Byråd har besluttet, at ansvaret for kulturhovedstadsprojektet placeres i en fond, såfremt Aarhus udpeges som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Fonden skal være funktionsdygtig senest fra d. 1. januar

Side 17

2013. Fonden får ansvaret for at forberede og gennemføre kulturhovedstadsbegivenheden samt at afslutte projektet. Projektperioden er årene 2013-2018.

Fonden ledes af en bestyrelse. Det forudsættes, at fondsbestyrelsen nedsætter et sekretariat, som får ansvaret for den daglige ledelse af projektet og de praktiske opgaver. Det forudsættes, at fondens sekretariat vil bestå dels af en basisstab, der aflønnes af fonden, dels af ”udlånte medarbejdere”, der udlånes fra og aflønnes af Region Midtjylland, Aarhus Kommune og øvrige kommuner.

Endelig forudsættes en forholdsvis decentral programmodel, der indebærer, at fonden kun håndterer ganske få projekter selv og primært fungerer som tilskudsgiver.

4. Projektets økonomiske rammer De finansierings- og budgetforslag, der præsenteres, vedrører alene de midler, som 2017-fonden disponerer over. Projektperioden er afgrænset til perioden 2013-2018. Det vil sige, at der er tale om seks budgetår. Ændres der i disse forudsætninger, vil det få væsentlig betydning for de opstillede budget- og finansieringsforslag.

Der redegøres nærmere for de enkelte forudsætninger herunder.

3.1 Projektets strategiske og programmæssige bredde Projektets indholdsmæssige bredde har en væsentlig betydning for projektets finansieringsmuligheder.

Projektets strategiske mål og programmæssige bredde illustrerer, at Aarhus 2017 er et projekt, som indholdsmæssigt rækker langt ud over den snævre kunst- og kultursektor.

3.1.1 Strategiske mål

Aarhus Byråd har i februar 2009 fastlagt de overordnede strategiske mål for kulturhovedstadssatsningen. De strategiske mål er: •

2017 skal styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet, og programmet skal bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed

•

2017 skal øge synlighed og tiltrækningskraft nationalt og internationalt samt udvikle europæisk kultursamarbejde og dialog

•

2017 skal anvende kreativitet, innovation, viden og eksperimenter som brændstof for menneskelig udvikling og økonomisk vækst

•

2017 skal fremme et mere aktivt medborgerskab gennem en bred og aktiv deltagelse samt fremme et samfundsgavnligt engagement fra erhvervslivet, kultursektoren samt forskningsog uddannelsessektoren

Side 18

•

2017 skal underbygge udviklingen af åbne og medlevende bymiljøer, der fremmer fællesskab med plads til forskellighed

•

2017 skal fungere som platform for tværfagligt samarbejde om bysamfundets udfordringer og fremme visionen om en bæredygtig fremtid – lokalt såvel som globalt

De strategiske mål understeger 2017-projektets indholdsmæssige bredde: Projektet er tænkt som en driver i forhold til byens og regionens udvikling og i forhold til at skabe vækst. Projektet placerer innovation, kreativitet og eksperimenter som kernen i denne udvikling. Målene understreger, at byudvikling, erhvervsudvikling og turismeudvikling også fanges af projektet; og at projektet skal bygge på en synergi mellem kunst og kultur på den ene side og resten af samfundet på den anden side.

Aarhus 2017 er derfor ikke en investering alene i kunst- og kulturudvikling. Der er tale om et bredere byudviklingsprojekt, som er med til at fremme udvikling og vækst i hele regionen på kort og længere sigt.

3.1.2 Programmæssig bredde

Aarhus Byråd ventes i april 2011 at vedtage et overordnet tema og en overordnet programstruktur for kulturhovedstadsprojektet. Der lægges i beslutningsoplægget op til et program med ti programtemaer. Figur 3.1 viser programstrukturen, hvor de ti programtemaer samles i tre overordnede programområder.

Figur 3.1: Forventet programstruktur. Aarhus 2017 PROGRAMSTRUKTUR: 3 PROGRAMKLYNGER OG 10 TEMAER

RETHINK THE FUTURE / GENTÆNK FREMTIDEN

DEN KREATIVE SEKTOR

DEN DIGITALE BY

DEN SKABENDE KUNST

KREATIVITET

BÆREDYGTIGHED

MANGFOLDIGHED

DEMOKRATI

VÆRDIER

DEN LEGENDE BY

NATURLANDSKABER

KULTURARV

DEN ÅBNE BY

BYEN

Side 19

Under hvert programtema vil der være en række konkrete projekter. Jævnfør temaerne vil disse projekter inkludere en række forskellige sektorområder eksempelvis idræt, byudvikling, kreative erhverv mv., ligesom der sættes fokus på emner så som demokrati og deltagelse, bæredygtighed og mangfoldighed.

Projektets indholdsmæssige bredde har en væsentlig betydning for projektets finansieringsmuligheder. Alt andet lige styrkes finansieringsmulighederne med et indholdsmæssigt bredt projekt.

3.2 Projektets geografiske rækkevidde Der har været et tæt samarbejde med Region Midtjylland og kommunerne i regionen i forberedelsesårene 2009-2011 (se bilag 2 for en beskrivelse heraf).

Det forudsættes derfor, at kulturhovedstadsprojektet i årene 2013-2018 gennemføres med en stærk regional forankring.

Det betyder, at Region Midtjylland og kommunerne i Regionen står bag ansøgningen og deltager i projektet i årene 2013-2018. Regionen og kommunerne får indflydelse på udvikling og gennemførelse af projektet, og der vil være programaktiviteter over hele regionen. Projektets befolkningsgrundlag vil dermed være ca. 1,25 mio. mennesker. Desuden ligger der i forudsætningen, at Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen bidrager økonomisk til projektet.

Projektøkonomien i et ”rent Aarhus projekt” vil være meget forskelligt fra et ”regionalt projekt”. Dels vil programbudgettet være betydeligt større i et regionalt projekt, dels vil det samlede budgetmæssige grundlag være væsentligt større.

Dette skyldes flere forhold: For det første vil flere lokale myndigheder kunne bidrage. For det andet vil et større lokalt bidrag og et langt større befolkningsgrundlag forventes at medføre et større statsligt bidrag. For det tredje vil et projekt med en større geografisk udbredelse betyde, at flere erhvervsvirksomheder (sponsorer) motiveres til at bidrage. For det fjerde forventes muligheden for at opnå fondsmidler at være større ved et større projekt.

De enkelte kommuner ventes i juni 2011 at træffe endelig beslutning om deres deltagelse i kulturhovedstadsprojektet i årene 2013-2018. Regionsrådet forventes at træffe beslutning om Region Midtjyllands engagement og deltagelse i projektet senest i august 2011.

3.3 Projektets organisering Aarhus Byråd har besluttet, at ansvaret for kulturhovedstadsprojektet organisatorisk skal placeres i fond – dvs. en selvstændig juridisk enhed. Fonden skal væ-

Side 20

re funktionsdygtig senest fra d. 1. januar 20134 . Fonden får ansvaret for at forberede og gennemføre kulturhovedstadsbegivenheden samt at afslutte projektet.

Projektperioden er således årene 2013-2018.

Fonden ledes af en bestyrelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om bestyrelsens sammensætning eller fondens interne organisering i øvrigt. I det følgende forudsættes det dog, at fonden nedsætter et sekretariat, der får ansvaret for den daglige ledelse af projektet og de praktiske opgaver.

Aarhus Kommune ventes at stifte fonden senest medio 2012. Beslutning om fondsbestyrelsens sammensætning og godkendelse af fondens vedtægter forventes ligeledes truffet senest medio 2012. Det forudsættes, at fonden er bundet af den ansøgning, som fremsendes og godkendes af EU - herunder blandt andet det overordnede program, som præsenteres i ansøgningen, og ansøgningens budget og finansieringsforslag. Desuden forventes det, at fonden indgår en kontrakt/aftale med den myndighed, som skal varetage tilsynsopgaven.

3.3.1 Fondens ansvarsområde og opgaver

Fondens opgaver vil bl.a. omfatte: • at udarbejde projektets endelige program med afsæt i ansøgningen • at rejse en stor del af projektets finansiering via fundraising, etablering af sponsoraftaler mv.

• at yde tilskud og varetage tilskudsadministration: dvs. at træffe beslutning om, hvilke eksterne projekter og aktiviteter, der skal være en del af programmet, og hvilken støtte de enkelte projekter skal tildeles samt at varetage de efterfølgende opgaver med at udbetale tilskud og godkende regnskaber mv.

• at rådgive de eksterne projektansvarlige • at forberede, planlægge og gennemføre et mindre antal projekter, aktiviteter og arrangementer, som er en del af programmet • at planlægge og gennemføre markedsføring, PR og kommunikation i forhold til hele kulturhovedstadsprojektet • sekretariatsbetjening af bl.a. bestyrelse, embedsmandsudvalg, programudvalg samt repræsentantskab • økonomistyring af fondens økonomi, herunder bogføring, løbende budgetlægning og budgetopfølgning, årlig regnskabsaflæggelse mv.

• at koordinere med og samarbejde med de forskellige offentlige myndigheder (kommuner, region, stat og EU).

• intern personaleadministration, lønudbetaling, personaleledelse mv.

4

Beslutningen om en fondskonstruktion blev truffet i Aarhus Byråd d. 9. februar 2011. Det blev samtidig besluttet, at fondsbestyrelsen sammensættes med såvel politiske repræsentanter som med repræsentanter fra civilsamfundet med relevante kompetencer.

Side 21

3.3.2 En ”decentral” programmodel

Det forudsættes, at 2017-projektet gennemføres ud fra en forholdsvis decentral programmodel. Det indebærer, at organisationen kun håndterer et mindre antal projekter selv (f.eks. åbningsarrangementet, store strategiske projekter etc.), og således primært fungerer som tilskudsgiver. Dette har bl.a. betydning for sekretariatets størrelse og sammensætning.

3.3.3 Personale- og ressourceforbrug i fondens sekretariat

Antallet af medarbejdere i fondens sekretariat er ét blandt flere væsentlige forhold, der påvirker fondens samlede udgifter.

Der er i forberedelsesprocessen drøftet en model, der bygger på, at Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen kan udlåne medarbejdere til fondens sekretariat 5 .

Af hensyn til udarbejdelsen af budgetmodeller i denne rapport forudsættes det, at det lykkes at indgå en aftale om, at bl.a. Region Midtjylland, Aarhus Kommune og øvrige kommuner udlåner personale til fonden.

Det forudsættes dermed, at sekretariatet bemandes med to ”personaletyper”: dels sekretariatets egen basisstab, dels udlånte medarbejdere. Basisstaben omfatter de medarbejdere, som ansættes og aflønnes af fonden. Basisstaben omfatter sekretariatets ledelse/direktion samt personale inden for de tre hovedområder: administration og økonomi, PR, markedsføring og kommunikation samt program.

Forudsætningen om udlån har stor betydning for budgetforslagene: Det er alene udgiften til sekretariatets basisstab, der medtages i budgetterne, idet det er forudsat, at de udlånte medarbejdere aflønnes af de udlånende organisationer. De udlånte medarbejdere kan derfor også betragtes som et indirekte økonomisk tilskud til fonden.

Det er væsentligt at påpege, at såfremt udlånsmodellen ikke gennemføres, vil der være behov for en større basisstab. Med andre ord vil fondens udgift til aflønning af personale stige.

5

Aarhus Byråd besluttede i forbindelse med valg af selskabsform d. 9. februar 2011, at fondens sekretariat skal søges opbygget med mulighed for udlån af medarbejdere fra bl.a. kommunale og regionale arbejdspladser. Det blev samtidig besluttet, at muligheder og konsekvenser i forbindelse med udlån af medarbejdere til fonden skal analyseres nærmere. Aarhus Kommune vil i løbet af foråret og sommeren analysere udlånsmodellen. I den forbindelse undersøges det også, om udlånsmodellen evt. kan suppleres med at f.eks. Aarhus Kommune tilbyder at løse specifikke opgaver for fonden eksempelvis økonomiopgaver såsom bogføring og økonomistyring og/eller personaleopgaver såsom lønudbetaling.

Side 22

3.4 Projektets økonomiske rammer De tre finansierings- og budgetforslag, der opstilles i afsnit 5, er den økonomi, som fonden disponerer over til kulturhovedstadsprojektet.

Det vil sige, at budgetrammen svarer til de midler, som fonden modtager fra offentlige og private tilskudsgivere, og som fonden vil anvende til programaktivitet og drift.

Projektperioden er afgrænset til perioden 2013-2018 – dvs. seks budgetår.

3.4.1 Fondens budget vs. øvrige midler til kulturhovedstadsprojektet

Det er væsentligt at være opmærksom på, at fondens budget ikke er de eneste midler, der kan forventes anvendt i forbindelse med kulturhovedstadssatsningen.

Fondens budget vil kun udgøre en delmængde af den samlede økonomi, der ventes anvendt på kulturhovedstadsaktiviteter.

Figur 3.1 illustrerer forholdet mellem fondens budget og de øvrige midler, der ventes anvendt i forbindelse med kulturhovedstadsprojektet.

Figur 3.1: Kulturhovedstadsprojektets økonomi – forholdet mellem fondens budget og øvrige midler, der anvendes på kulturhovedstadssatsningen

Offentlige tilskud

Programaktiviteter

2017-fondens budget

Tilskud fra fonde, sponsorer og offentlige myndigheder De projektansvarliges egne ressourcer

Tilskud fra sponsorer og fonde Anlægsprojekter

Offentlige myndigheder

Den grønne kasse viser fondens budget.

Fondens budgetramme vil bestå af tilskud fra offentlige og private bidragsydere (de to kasser yderst til venstre).

Fondens budget ventes opdelt i tre hovedudgiftstyper:

Side 23

1) Programudgifter (illustreres med pilen, der går fra væk den grønne kasse og over til den ovale figur ”programaktiviteter”; 2) PR, marketing og kommunikation samt 3) Løn til fondens medarbejdere samt øvrige administrationsudgifter.

Den stiplede ramme indfanger den samlede økonomi, der forventes anvendt på kulturhovedstadsprojektet: •

Programaktiviteter (den øverste ovale kasse): Kulturhovedstadsprogrammet vil indeholde en række konkrete projekter og aktiviteter, eksempelvis koncerter, events, udstillinger mv. Fonden vil selv planlægge og gennemføre en mindre del af disse projekter, mens ansvaret for størsteparten af programaktiviteterne vil være placeret hos eksterne projektansvarlige, f.eks. kulturinstitutioner, foreninger, uddannelsesinstitutioner, organisationer mv.

Fonden yder tilskud til det enkelte projekt/den enkelte projektansvarlige (illustreret ved pilen fra den grønne kasse til den øverste ovale figur). For størsteparten af projekterne vil fondens tilskud kun udgøre en del af projektets samlede budget. Det forventes, at den enkelte projektansvarlige selv bidrager med egne ressourcer og/eller rejser yderligere eksterne midler - f.eks. via. fonde, sponsorater eller offentlige puljer og støttemuligheder (illustreret ved de to øverste kasser yderst til højre).

Det betyder, at programaktiviteternes samlede budgetramme vil være betydeligt større end fondens programbudget. Fonden genererer med andre ord aktiviteter for en værdi, der er større end fondens programbudget.

Med afsæt i erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder kunne et kvalificeret bud være, at fondens programbudget genererer programaktiviteter, hvis samlede budget er dobbelt så stort som fondens programbudget.

•

Anlægsprojekter: Ud over programaktiviteterne kan kulturhovedstadsprojektet også tænkes at give anledning til større anlægsprojekter i Regionen. Projekter, der igangsættes eller fremrykkes med afsæt i kulturhovedstadssatsningen - eksempelvis investeringer i fysisk infrastruktur, nye bygninger til kulturformål, byomdannelse etc. Erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder viser, at mange byer/regioner vælger at bruge kulturhovedstadstitlen som springbræt til også at igangsætte anlægsprojekter.

2017-fonden forventes ikke at anvende midler til anlægsprojekter. Beslutninger om og det økonomiske ansvar for større anlægsprojekter er typisk et offentligt anliggende. Eventuelle anlægsprojekter, som gennemføres i forbindelse med kulturhovedstadssatsningen er derfor ikke omfattet i de budgetforslag, som præsenteres i denne rapport.

Side 24

4. Finansieringsprincipper – Aarhus 2017 I dette afsnit identificeres de forventede bidragsydere til kulturhovedstadsprojektet. Dernæst præsenteres otte finansieringsprincipper. Finansieringsprincipperne er et forslag til, hvordan finansieringen af Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 kan sammensættes.

Finansieringsprincipperne er grundlaget for de efterfølgende finansierings- og budgetforslag, der præsenteres i afsnit 5.

4.1 Bidragsydere til Aarhus 2017 Finansieringen af et kulturhovedstadsprojekt deles typisk mellem de nationale myndigheder, værtsbyen, regionale myndigheder, EU samt private bidragsydere, herunder fonde og sponsorer.

Idet det forudsættes, at kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 gennemføres i et regionalt samarbejde, skal der opstilles en finansieringsmodel, der omfatter følgende parter: • Aarhus Kommune • Region Midtjylland • De deltagende kommuner i Region Midtjylland • Staten • EU • Offentlige og private fonde • Sponsorer (private erhvervsvirksomheder) I bilag 2 findes en beskrivelse af samarbejdet med de enkelte parter i forberedelsesårene 2008-2011.

4.2 Finansieringsprincipper Der er på nuværende tidspunkt (marts 2011) ikke taget stilling til Aarhus Kommunes økonomiske bidrag til Aarhus 2017 eller givet bindende tilsagn om deltagelse eller finansielt bidrag fra Regionen eller de øvrige kommuner i regionen.

Tilsvarende udestår fortsat udmeldinger fra Staten vedrørende det statslige bidrag ligesom bidrag fra fonde og sponsorer også er uafklaret.

Opstilling af en finansieringsplan må derfor tage afsæt i en række plausible forventninger og principper.

Med afsæt i de internationale erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder, og med afsæt i de foreløbige drøftelser med bl.a. de øvrige kommuner og Region Midtjylland er der opstillet otte finansieringsprincipper. Principperne er et forslag til,

Side 25

hvordan finansieringen af Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 kan sammensættes. Finansieringsprincipperne fremgår af boksen herunder:

Finansieringsprincipper Aarhus – Europæisk Kulturhovedstad 2017 Det lokale bidrag: Aarhus Kommune, Region Midtjylland og øvrige kommuner

1.

Det lokale bidrag, som kommer fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen, udgør grundstenen i finansieringen og er det første, der fastlægges.

2.

Det lokale bidrag deles som udgangspunkt ligeligt mellem Aarhus Kommune på den ene side - og Region Midtjylland og de øvrige kommuner på den anden side.

3.

De øvrige kommuners bidrag til kulturhovedstadsprojektet fastlægges med afsæt i en særlig model.

Modellen tager afsæt i, at kommunerne kan opdeles i tre naturlige klynger: a) de seks store bykommuner; b) kommunerne, der samarbejder via Kulturaftalen Kulturring Østjylland samt Hedensted Kommune og c) de øvrige midt- og vestjyske kommuner.

Den enkelte kommunes bidrag beregnes ud fra tre faktorer: Kommunens indbyggertal; hvilken ”klynge”, kommunen tilhører samt et forholdstal i forhold til Aarhus Kommunes bidrag, der fastlægges for hver klynge.

Modellen fastlægger den enkelte kommunes minimumsbidrag.

Det statslige bidrag:

4.

Det samlede lokale bidrag til fonden modsvares af et tilsvarende statsligt bidrag til fonden.

Bidrag fra EU, private og offentlige fonde samt sponsorer:

5.

Det samlede bidrag fra EU, private og offentlige fonde samt sponsorer udgør op imod en tredjedel af det samlede finansielle bidrag til fonden.

Øvrige forudsætninger

6.

Udgifterne til ”administration og løn” finansieres primært af Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Staten

7.

Udgifterne til ”PR, marketing og kommunikation” finansieres primært af Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Staten, men der kan også rejses en vis andel sponsormidler hertil

8.

Udgifterne til ”program” finansieres af alle projektets bidragsydere (Aarhus Kommune, Region Midtjylland, øvrige kommuner, Staten, offentlige og private fonde, EU samt sponsorer)

Side 26

Principperne gennemgås og uddybes i afsnit 4.2.1 - 4.2.6.

Indledningsvis skal tre ting bemærkes: For det første lægges der op til, at det offentlige har ansvaret for at tilvejebringe størstedelen af de fornødne midler til projektet. Dette har også været tilfældet ved langt størsteparten af tidligere kulturhovedstadsprojekter. De offentlige myndigheder finansierede i gennemsnit 78% af udgifterne for kulturhovedstæderne i perioden 1995-2004. I de fire særligt udvalgte kulturhovedstæder (København 1996, Stockholm 1998, Stavanger 2008, Linz 2009) finansierede det offentlige mellem 51% og 90% af det samlede budget. (Aarhus Kommune 2010).

For det andet lægges der med finansieringsprincipperne op til ”en-tredjedelsmodel”, hvor de lokale myndigheder bidrager med 1/3 af finansieringen, Staten bidrager med 1/3 af finansieringen og den sidste 1/3 er ekstern finansiering fra private og offentlige fonde, sponsorer samt EU. For det tredje kan principperne ses som udtryk for en forventet ”tidsrækkefølge”: • Det lokale bidrag er det første, der kan og skal fastlægges.

• Det statslige bidrag er det næste, der forventes afklaret.

• Fundraising og indgåelse af sponsoraftaler forventes igangsat i forbindelse med fremsendelse af ansøgningen, men størstedelen af bidragene fra sponsorer og fonde ventes først bevilget i årene lige op til og i selve kulturhovedstadsåret.

• Endeligt vil finansieringsmulighederne – den realiserede finansiering – være bestemmende for, hvordan budgettet sammensættes – dvs. fordelingen mellem de forskellige udgiftsposter.

Side 27

4.2.1 Princip nr. 1 - Det lokale bidrag er grundstenen i finansieringen

Det lokale bidrag, som kommer fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen, udgør grundstenen i finansieringen og er det første, der fastlægges.

Der stilles ikke fra EU's side et krav om, at der på ansøgningstidspunktet er givet et bindende finansieringstilsagn fra de lokale myndigheder.

Som initiativetager til kandidaturet og som eventuel kommende værtsby bør Aarhus Kommune være den første til at fastlægge sit økonomiske bidrag til Kulturhovedstadsprojektet. Et finansielt tilsagn fra Aarhus Kommune vil desuden være af væsentlig betydning for at kunne indgå aftaler om medfinansiering fra Region Midtjylland og de øvrige kommuner.

Et stærkt økonomisk engagement fra Aarhus Kommune styrker endvidere betingelserne for at maksimere det statslige bidrag og bidragene fra private sponsorer samt offentlige og private fonde.

Eftersom det ikke er et krav fra EU's side, at der på ansøgningstidspunktet er givet bindende finansieringstilsagn fra de lokale myndigheder, er det heller ikke et krav, at de enkelte kommuner og Regionen har anvist finansieringen af deres bidrag 6 .

4.2.2 Princip nr. 2 – Den relative fordeling af bidragene fra de lokale myndigheder

Det lokale bidrag deles i udgangspunktet ligeligt mellem Aarhus Kommune på den ene side – og Region Midtjylland og de øvrige kommuner på den anden side.

Der lægges op til, at Region Midtjylland og de øvrige kommuner i Regionen tilsammen bidrager med et beløb, der svarer til Aarhus Kommunes bidrag.

Som eventuel kommende værtsby må Aarhus Kommune påtage sig en betydelig del af udgifterne for kulturhovedstadsprojektet. Der er flere begrundelser herfor. For det første er det Aarhus, der får titlen som Europæisk Kulturhovedstad.

Det er dermed også Aarhus, der kan forventes at opnå den største synlighed og opmærksomhed som følge af projektet. For det andet vil en stor del af program6

Regeringens aktuelle krav om nul-vækst i kommunerne giver alle involverede kommuner en udfordring i forhold til deres bidrag til kulturhovedstadsprojektet, idet bidragene ventes at være ”nye midler”.

Med andre ord, så er det vigtigt for Aarhus Kommune (og de øvrige kommuner samt Regionen) at staten indgår konstruktivt i en dialog om en friholdelse af nul-vækst i forhold til kulturhovedstadsprojektet. Der er tale om en national opgave, som Danmark har påtaget sig at løfte, desuden vil der ikke være tale om en permanent budgetudvidelse, men derimod om et midlertidigt løft i udgifterne.

Side 28

aktiviteterne være i Aarhus. Om end der vil være programaktiviteter i hele regionen, vil en stor del af aktiviteterne være placeret i Aarhus. Endelig, for det tredje, må Aarhus forventes at skulle finansiere en forholdsvis stor andel af de ikke-programrelaterede udgifter (dvs. udgifter til løn, administration, PR, marketing og kommunikation), da en række af de øvrige bidragsydere primært formodes at ville bidrage direkte til programaktiviteter og konkrete projekter.

Sammenligninger Tidligere værtsbyer/værtskommuner har i gennemsnit bidraget med ca. 16% af den samlede finansiering (i perioden 1995-2004). De regionale myndigheder og øvrige lokale myndigheder (f.eks. andre kommuner) har i gennemsnit bidraget med ca. 9% af den samlede finansiering (Aarhus Kommune 2010).

I de fire udvalgte kulturhovedstæder, som er særligt relevante at sammenligne Aarhus 2017 med, har de lokale myndigheder bidraget således: •

København (1996): De deltagende kommuner og amter bidrog med i alt 31% af den samlede finansiering til Kulturbyfonden. Det er ikke muligt med afsæt i det foreliggende datamateriale at redegøre for de enkelte kommuners og amters bidrag.

•

Stockholm (1998): Stockholm Kommune bidrog med 49% af den samlede finansiering.

Den regionale myndighed Stockholm Län finansierede knap 10 % af budgettet.

•

Stavanger (2008): Projektet var baseret på en finansieringsmodel, hvor henholdsvis Staten, de lokale myndigheder (Stavanger Kommune, Sandnes Kommune og Fylkeskommunen Rogaland) og private bidragsydere hver skulle bidrage med en tredjedel af finansieringen.

Regnskabet viste, at de lokale myndigheder samlet set bidrog med 37,5% af den samlede finansiering: Stavanger Kommunes andel udgjorde 21% af den samlede finansiering.

Fylkeskommunen Rogaland bidrog med 8% og Stavangers nabokommune Sandnes bidrog tilsvarende med 8%.

•

Linz (2009): Linz Kommune finansierede 30% af det samlede budget, da Linz i 2009 var kulturhovedstad. Delstaten Oberösterreich bidrog med en tilsvarende andel.

Side 29

4.2.3 Princip nr. 3 – Model for beregning af de enkelte kommuners bidrag

De øvrige kommuners bidrag til kulturhovedstadsprojektet fastlægges med afsæt i en særlig model. Modellen tager afsæt i, at kommunerne kan opdeles i tre naturlige klynger: a) de seks store bykommuner; b) kommunerne der samarbejder via Kulturaftalen Kulturring Østjylland samt Hedensted Kommune og c) de øvrige midt- og vestjyske kommuner.

Den enkelte kommunes bidrag beregnes ud fra tre faktorer: Kommunens indbyggertal; hvilken ”klynge” kommunen tilhører samt et forholdstal i forhold til Aarhus Kommunes bidrag, der fastlægges for hver klynge.

Modellen fastlægger den enkelte kommunes minimumsbidrag.

Finansieringsprincip nr. 3 beskriver hovedtræk i en model til beregning af bidragene fra de enkelte kommuner; eksklusiv Aarhus.

Der lægges op til en model, hvor kommunerne opdeles i tre klynger. Klyngerne tager afsæt i eksisterende samarbejdskonstellationer kommunerne imellem i form af de kulturaftaler, som er indgået med Kulturministeriet: 1. De større bykommuner: Randers, Viborg, Silkeborg, Holstebro, Horsens, Herning; 2. Kulturring Østjylland: De seks østjyske kommuner omkring Aarhus: Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Skanderborg, Odder og Samsø. I denne klynge medregnes også Hedensted Kommune, der dog ikke indgår i det eksisterende kultursamarbejde.

3. De øvrige midt- og vestjyske kommuner: Lemvig, Struer, RingkøbingSkjern, Ikast-Brande og Skive.

Modellen indebærer, at kommunerne i klynge 1 bidrager relativt mere end kommunerne i klynge 2, der igen bidrager relativt mere end kommunerne i klynge 3.

Konkret lægges der op til følgende model: • • •

Hver kommune i klynge 1 bidrager som minimum med et beløb pr. indbygger, der svarer til 20% af Aarhus Kommunes bidrag pr. indbygger.

Hver kommune i klynge 2 bidrager som minimum med et beløb pr. indbygger, der svarer til 10% af Aarhus Kommunes bidrag pr. indbygger.

Hver kommune i klynge 3 bidrager som minimum med et beløb pr. indbygger, der svarer til 5% af Aarhus Kommunes bidrag pr. indbygger.

Modellen er blevet drøftet i den regionale styregruppe for Aarhus 2017 i flere omgange på møder i 2010 og 2011, hvor der er tilslutning til modellen. Modellen er desuden præsenteret på et politisk møde for borgmestre og kulturudvalgsformænd i Region Midtjyllands Kommuner i november 2010.

Side 30

Bidragene fra de enkelte kommuner er bl.a. med til at sikre en geografisk spredning af programaktiviteterne i Regionen: Det forventes, at fonden yder tilskud til/gennemfører programaktiviteter i den enkelte kommune svarende til det beløb, den enkelte kommune har bidraget med. Dertil kommer, at der gennemføres en række tværgående/regionale programaktiviteter. Det ligger derfor i modellen, at jo større tilskud den enkelte kommune yder til fonden, des flere programaktiviteter forventes i den pågældende kommune.

Bilag 3 indeholder oplysninger om de enkelte kommunes indbyggertal og konkrete beregninger af de enkelte kommuners bidrag.

4.2.4 Princip nr. 4 – Bidrag fra Staten

Det samlede lokale bidrag til fonden modsvares af et tilsvarende statsligt bidrag til fonden.

Der lægges op til, at de statslige myndigheder bevilger et beløb til kulturhovedstadsfonden, der svarer til det samlede lokale bidrag fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige kommuner i Region.

Kulturministeriet har på et informationsmøde d. 25. februar 2011 meddelt, at Staten ikke træffer beslutning om det statslige bidrag før efter udpegningen i slutningen af 2012.

Finansieringsprincip nr. 4 baserer sig derfor på følgende: Europæisk Kulturhovedstad – en national begivenhed For det første er der tale om en national begivenhed, som Staten forventes at medfinansiere. Danmark er udpeget som værtsnation for Europæisk Kulturhovedstad i 2017, og det ligger således fast, at en dansk by får titlen.

Det statslige bidrag til øvrige europæiske kulturhovedstæder For det andet viser erfaringer fra tidligere Kulturhovedstæder, at Staten typisk har betalt en stor del af kulturhovedstadsprojekterne: De nationale myndigheder har i gennemsnit bidraget med 44% af kulturhovedstædernes samlede finansiering i perioden 1995-2004. Gennemsnittet dækker over en variation fra 18% til 78%.

I de fire udvalgte kulturhovedstæder finansierede Staten følgende andel: • København 1996: 25% • Stockholm 1998: 29% • Stavanger 2008: 30% • Linz 2009: 29% (Aarhus Kommune 2010).

Side 31

Det statslige bidrag til Kulturby ´96 Da København var udnævnt som Kulturby i 1996 tog finansieringsmodellen også afsæt i ”en tredjedels-model”, hvor henholdsvis Staten; amter og kommuner samt sponsorer og fonde hver skulle bidrage med en tredjedel af finansieringen.

Ifølge det oprindelige budgetudspil svarede det til et statsligt bidrag på 250 mio. kr. (Kulturbysekretariatet 1993).

Regnskabet for Kulturby ´96 viser, at Staten bevilligede 105 mio. kr. til kulturbyfonden, hvoraf 5 mio. kr. var øremærket administration og løn. Derudover bidrog Staten med 146 mio. kr., som gik direkte til statsinstitutionernes aktiviteter og fysiske rammer i forbindelse med kulturbyåret – dvs. uden om fonden.

Det samlede statslige bidrag i 1996 er derfor opgjort til 249 mio. kr. (1996priser) (Aarhus Kommune 2010).

Det statslige bidrag til H.C. Andersen året i 2005 I 2005 blev 200-året for H.C. Andersens fødsel fejret. Begivenheden kan betegnes som den største danske kulturbegivenhed inden for de seneste år, og en sammenligning af finansieringen er derfor relevant.

Ansvaret for at begivenheden var placeret hos ”H.C. Andersen 2005 Fonden”.

Fonden havde et budget på ca. 220 mio. kr. 7 Staten bidrog med i alt 78 mio. kr. til markeringen af 200 året. Heraf var 68 mio. kr. bevilliget til fonden, mens 10 mio. kr. var øremærket til international turismemarkedsføring og bevilget til VisitDenmark.

Det statslige bidrag til fonden udgjorde således 31% af fondens samlede budget.

7

Dette fremgår af materiale fra H.C. Andersen 2005 Fonden: ”Økonomisk oversigt primo 2005 H.C. Andersen 2005 Fonden”, http://kum.dk/Nyheder-ogpresse/Pressemeddelelser/2005/Maj/Kulturministerens-kommentarer-til-H-C-Andersen-2005Fondens-redegorelse/

Heraf fremgår det, at det samlede budget var 230.525.000 kr.

Statens samlede bidrag udgjorde 78 mio. kr. Bidrag bestod af 65 mio. kr. fra Kulturministeriet, 2,2 mio. kr. fra Undervisningsministeriet, 0,8 mio. kr. fra Integrationsministeriet samt 10 mio. kr. fra Økonomi- og Erhvervsministeriet – midlerne fra Økonomi- og Erhvervsministeriet var øremærket international turismemarkedsføring og indgik ikke i fondens budget.

De øvrige offentlige bidragsydere var Odense Kommune (25 mio. kr.), Fyns Amt (15 mio. kr.), Københavns Kommune (20 mio. kr.), Århus Kommune (7,5 mio. kr.), Københavns Amt/Gladsaxe Kommune (1,7 mio. kr.), Vestsjællands Amt (2,4 mio. kr.) Esbjerg Kommune (0,3 mio. kr.) og Aalborg kommune (0,5 mio. kr.).

Bikubenfonden bidrog med 80 mio. kr.

Side 32

4.2.5 Princip nr. 5 - Bidrag fra EU, fonde og sponsorer

Det samlede bidrag fra EU, private og offentlige fonde samt sponsorer udgør op imod en tredjedel af det samlede finansielle bidrag til fonden.

Der lægges op til at EU, private og offentlige fonde samt private erhvervsvirksomheder bidrager med op i mod en tredjedel af den samlede finansiering.

Den Europæiske Union Den Europæiske Union medfinansierer kulturhovedstadsprojekterne via en ”pris til ære for Melina Mercouri”. Prisen er på 1,5 mio. Euro (svarende til ca. 11 mio. kr.). Prisen tildeles kulturhovedstæderne senest tre måneder inden kulturhovedstadsåret, forudsat byen har opfyldt de forpligtelser, der er fastsat i udvælgelsesfasen og forudsat, at byen har fulgt henstillingerne fra juryen og overvågnings- og rådgivningsudvalget. Det kan bemærkes, at der ikke er tale om en automatisk støtte fra EU, samt at tilsagnet om støtte falder på et meget sent tidspunkt.

Derudover kan EU yde støtte f.eks. via EU's kulturprogram og EU's interregprogram 8 . Det vil være muligt at søge støtte herfra til de projekter, som fonden selv gennemfører.

EU har i gennemsnit bidraget med 1,6% af den samlede finansiering til kulturhovedstæderne i perioden 1995-2004 (Aarhus Kommune 2010).

Fonde samt private sponsorer Der eksisterer en lang række offentlige og private nationale og internationale fonde, som støtter forskellige almennyttige, kunstneriske, kulturelle og samfundsmæssige formål. Kulturhovedstadsprojektet vil falde inden for en række af disse fondes formål 9 .

Det er en afgørende forudsætning for kulturhovedstadsprojektets gennemførelse, at der etableres et tæt samarbejde med det private erhvervsliv i hele Region 8

EU's kulturprogram: Det nuværende kulturprogram omfatter perioden 2007-2013 og har et samlet budget for hele perioden på 400 mio. euro (svarende til ca. 400 mio. kr. årligt). Et forslag til et nyt kulturprogram for perioden 2014-2020 er under udarbejdelse.

EU's interreg IV program dækker årene 2007-2013 og har et samlet budget for perioden på 7,8 mia, euro.

Anden støtte fra EU: Afhængigt af hvilke konkrete projekter, der iværksættes under Kulturhovedstadsprogrammet, vil der eventuel også være mulighed for at opnå støtte fra EU's Socialfond og Regionalfond. Programmerne for både EU's Socialfond og EU's Regionalfond dækker årene 20072013. Region Midtjyllands Vækstforum har indstillingsret i forhold til de midler under de to fonde, der er øremærket Region Midtjylland. Midler fra disse to fonde medregnes derfor som udgangspunkt ikke under EU's bidrag.

9 Aarhus Kommune har udarbejdet en foreløbig bruttoliste over fonde, der vil være relevante at søge.

Når der ligger et endeligt programforslag for kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 kan der foretages en mere konkret vurdering af de enkelte fondes relevans.

Side 33

Midtjylland, men også med virksomheder med national og international rækkevidde. Erhvervslivet forventes at bidrage betydeligt til finansiering af kulturhovedstadsprojektet 10 .

Det er stadig for tidligt at opstille detaljerede forventninger til størrelsen af bidraget fra henholdsvis fonde og sponsorer. Støtten herfra vil i høj grad være betinget af det konkrete programindhold. Som udgangspunkt anslås det, at bidraget fra fonde og sponsorer deles ca. 50/50.

Det skal bemærkes, at finansieringsprincippet lægger op til at EU, fonde og sponsorer tilsammen bidrager med op i mod en tredjedel af den samlede finansiering. Fordi der forud for ansøgningsfristen er stor usikkerhed om bidraget fra disse parter budgetteres der i de konkrete finansieringsforslag mere forsigtigt.

Det eksterne finansieringsbidrag fra EU, fonde og sponsorer er således derfor fastsat til at udgøre 20% af den samlede finansiering i de tre finansieringsforslag.

I gennemsnit har den private sektor (sponsorer og fonde) bidraget med 13% af finansieringen for kulturhovedstæderne i perioden 1995-2004. Gennemsnittet dækker dog over en variation på 0,05% - 69% (Aarhus Kommune 2010).

4.2.6 Princip nr. 6, 7 og 8 – Bidrag og udgiftstyper

6) Udgifterne til ”administration og løn” finansieres primært af Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Staten 7) Udgifterne til ”PR, marketing og kommunikation” finansieres primært af Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Staten, men det forventes også, at der kan rejses sponsormidler i et mindre omfang hertil 8) Udgifterne til ”program” finansieres af alle projektets bidragsydere – dvs.

Aarhus Kommune, Region Midtjylland, øvrige Kommuner, Staten, offentlige og private fonde, EU samt sponsorer De sidste tre finansieringsprincipper beskriver, hvilke bidragsydere der kan forventes at bidrage til finansiering af forskellige udgiftstyper.

10

I forbindelse med ansøgningen om at blive Kulturhovedstad skal der bl.a. redegøres for den forventede sponsorstrategi. Dette arbejde pågår frem mod ansøgningsfristen. En mulig strategi er bl.a. at operere med forskellige sponsortyper, eksempelvis hovedsponsorer, programområdesponsorer, projektsponsorer og serviceydelsessponsorer.

Opgaven med at udarbejde den detaljerede sponsorstrategi og indgå sponsoraftaler ligger dog hos den kommende 2017-fond. Bindende aftaler forventes således også først at kunne indgås, når en udpegning har fundet sted i 2012.

Side 34

Finansieringsprincip nr. 6 Det forventes – jf. princip nr. 6 – at kulturhovedstadssekretariatets drift, administration og aflønning af medarbejdere hovedsageligt må forventes finansieret via bidrag fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Staten. Det er vurderingen, at det vil blive vanskeligt at opnå private sponsorater og fondsmidler, der kan anvendes til denne udgiftstype.

I forbindelse med Kulturby ´96 blev der fastlagt et selvstændigt budget til administrations- og lønudgifter til kulturbysekretariatet. Udgifterne blev finansieret af Kulturbyfondens stiftere (dvs. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt). Herudover bidrog Kulturministeriet med 5 mio. kr. svarende til ca. 12% af det oprindelige budget til administration og løn.

Finansieringsprincip nr.7 Det er vurderingen, at det vil være muligt at indgå sponsoraftaler vedrørende kommunikation, markedsføring og PR. Omvendt vurderes det vanskeligt at opnå fondsmidler hertil, hvorfor det primært vil være Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Staten, der forventes at bidrage til finansiering af denne udgiftstype.

Finansieringsprincip nr.8 Udgifter til programmet – dvs. konkrete aktivitet og projekter – forventes det, at alle bidragsydere vil være interesserede i at medfinansiere.

Side 35

5. Tre finansierings- og budgetforslag – Aarhus 2017 Herunder præsenteres tre forslag til finansieringsfordeling og budgetter for Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017.

De tre modeller baserer sig på de otte finansieringsprincipper.

Finansierings- og budgetforslagene er udarbejdet i tre trin: 1. Der tages afsæt i tre forskellige niveauer af bidrag fra Aarhus Kommune henholdsvis 100 mio. kr., 80 mio. kr. og 60 mio. kr.

På baggrund heraf – og med afsæt i finansieringsprincipperne - beregnes de øvrige parters finansieringsbidrag. Dermed findes den samlede finansiering til kulturhovedstadsfonden – dvs. en samlet budgetramme.

2. Med afsæt i hver budgetramme opstilles et budget, hvor udgifterne fordeles på de tre hovedposter (lønudgifter, administration og overheads; PR, marketing og kommunikation samt Programudgifter) samt over de seks budgetår 2013-2018.

3. Endeligt beregnes finansieringsbehovet de enkelte år, og der opstilles et forslag til de enkelte parters finansieringsbidrag fordelt over de seks år.

Finansieringsforslagene Det er finansieringsprincipperne fra afsnit 4, der danner grundlag for de tre konkrete forslag.

Det er væsentligt at bemærke, at finansieringsprincipperne er forventninger.

Dvs. at der er en risiko for, at det ikke lykkes at realisere de opstillede finansieringsbidrag fra de forskellige bidragsydere. Selvom Aarhus Kommune ”kickstarter” investeringerne er det ikke givet, at dette vil resultere i en budgetramme af den størrelse, der er angivet i de enkelte forslag.

Desuden er det væsentligt at være opmærksom på, at der fortsat er flere uafklarede forhold, som også kan påvirke finansieringsmulighederne. Eksempelvis det endelige programindhold.

Side 36

5.1 Finansieringsfordeling og budgetramme – tre alternative modeller Tabel 5.1 viser tre konkrete forslag til, hvordan en konkret finansiering af Aarhus 2017 kan sammensættes. Der er tale om tre forskellige budgetrammer.

Tabel 5.1: Tre finansieringseksempler, Aarhus 2017. Mio. kr. (2011‐priser) Fondens samlede finansiering og budgetramme for perioden 2013‐2018.

1. Aarhus Kommune 2. Region Midtjylland 3. Øvrige kommuner i regionen 4. Staten 5. EU 6. Fonde og sponsorer I alt

Model 1 Model 2 Model 3 100 80 60 55 45 35 45 35 25 200 160 120 20 18 16 80 62 44 500 400 300

Bidrag fra Århus Kommune De tre modeller tager afsæt i bidrag fra Aarhus Kommune på henholdsvis 100 mio. kr., 80 mio. kr. og 60 mio. kr.

Bidrag fra Region Midtjylland, de øvrige kommuner og Staten Region Midtjyllands, de øvrige kommuners og Statens bidrag følger direkte af finansieringsprincipperne. Beregningen af den enkelte kommunes bidrag fremgår af bilag 3.

Bidrag fra Den Europæiske Union Det forudsættes i alle tre modeller, at EU medfinansierer projektet via Melina Mercouri prisen på 1,5 mio. euro, svarende til ca. 11 mio. kr. Derudover forventes det, at det lykkes at opnå midler fra f.eks. EU's kulturprogram. Jo mindre det samlede programbudget er, des mindre programaktiviteter kan der søges midler til. Det forudsættes derfor, at det lykkes fonden at få bevillinger på henholdsvis 9 mio. kr., 7 mio. kr. og 5 mio. kr. fra f.eks. EU's kulturprogram i de tre forskellige modeller.

Bidrag fra sponsorer og fonde Bidragene fra sponsorer og fonde er anslået til henholdsvis 80 mio. kr., 62 mio. kr. og 44 mio. kr. i de tre eksempler. Jo mindre projektets programbudget er, des færre aktiviteter og des færre sponsor- og fondsmidler kan der forventes.

Samtidig er der en forventning om, at des flere (og større) programaktiviteter, der afvikles rundt i Regionen, des større er sandsynligheden for at engagere lokale sponsorer.

Side 37

Ifølge finansieringsprincip nr. 5 er det forhåbningen, at op i mod en tredjedel af finansieringen kan rejses via EU, sponsorer og fonde.

I de tre finansieringsmodeller udgør bidraget fra disse tre parter imidlertid kun 20% af den samlede finansiering. Det skyldes, at der hersker stor usikkerhed om bidragene fra disse parter før ansøgningsfristen, og der er således budgetteret forsigtigt 11 .

Den samlede budgetramme Som det fremgår af tabel 5.1 er der opstillet tre modeller – med budgetrammer på henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr.

Modellerne viser, hvordan bidraget fra Aarhus Kommune femdobles via de øvrige parties bidrag.

Et tilskud fra Aarhus Kommune på 100 mio. kr. vil resultere i en samlet budgetramme på 500 mio. kr. (model 1). Bidrager Aarhus Kommune med 60 mio. kr (model 3) forventes en samlet budgetramme på 300 mio. kr.– dvs. en budgetramme, der er 200 mio. kr. mindre end i model 1.

Vurdering af budgetrammerne En budgetramme på 300 mio. kr. vurderes at være et absolut minimum for et projekt, der baserer sig på de forudsætninger, der er præsenteret i afsnit 3.

Dvs. et projekt - med en regional rækkevidde - en projektperiode på 6 år (2013-2018) - en programmæssig bredde, der omfatter det traditionelle kunst- og kulturområde såvel som programområder som bæredygtighed, demokrati og deltagelse, mangfoldighed, kreativitet i bredere forstand mv.

- som er baseret på strategiske mål bl.a. vedrørende strategisk udvikling, økonomisk vækst og bred deltagelse, tværfagligt samarbejde mv.

Model 3 – med en budgetramme på 300 mio. kr. – må således betragtes som et minimumsbudget. Omvendt er det forventningen, at model 1 – en budgetramme på 500 mio. kr. – kan danne rammen om et projekt, som sikrer kort- og langsigtede resultater og genererer en positiv udvikling for hele Regionen.

I de følgende afsnit opstilles budgetter med afsæt i de tre budgetrammer – og efterfølgende foretages en sammenligning af de tre modeller.

11

Såfremt det lykkes at rejse en tredjedel af den samlede finansiering fra EU, fonde og sponsorer, øges de samlede budgetrammer med henholdsvis 100 mio. kr., 80 mio. kr. og 60 mio. kr. for de tre modeller. Dette resulterer i budgetrammer på henholdsvis 600 mio. kr. 480 mio. kr. og 360 mio. kr.

Side 38

5.2 Model 1: Budgetramme 500 mio. kr.

Den første model har en samlet budgetramme på 500 mio. kr.

Med afsæt heri er der opstillet et konkret budget for Aarhus 2017, se tabel 5.2.

Udgifterne fordeler sig på tre udgiftstyper.

Tabel 5.2: Budget Aarhus 2017. Mio. kr. (Budgetramme 500 mio. kr.) (2011‐priser) Programudgifter i alt

2013

2014

2015

15

19

3

3

PR, marketing og kommunikation ialt Løn, administration mv. ialt I alt - mio. kr.

2016

2017

2018

Mio.

19

83

214

25

375

7

22

24

2

61

7

11

11

14

14

7

64

26

33

38

119

252

34

500

Der budgetteres med, at der ud af den samledes budgetramme på 500 mio. kr. kan anvendes 375 mio. kr. på programaktiviteter – svarende til 75% af det samlede budget.

Udgifter til PR, marketing og kommunikation er vurderet til 61 mio. kr. svarende til 12%, mens udgifter til løn og administration er vurderet til 64 mio. kr. svarende til 13% af det samlede budget. Bilag 4 indeholder et detailbudget for hver af de tre udgiftsposter.

Tabel 5.3 viser fondens finansieringsbehov i de enkelte år samt forslag til finansieringsfordelingen over de seks budgetår. Finansieringsbehovet er udtryk for fondens forventede likviditetsbehov de enkelte år 12 .

Tabel 5.3: Finansieringsbehov og finansieringsfordeling. Aarhus 2017. Mio. kr. (Budget‐ ramme 500 mio. kr.) (2011‐priser) Finansieringsbehov i alt Finansieringsfordeling 1. Aarhus Kommune 2. Region Midtjylland 3. Øvrige kommuner i regionen 4. Staten 5. EU 6. Fonde (off. og private) samt sponsorer Finansiering i alt

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I ALT

35

33

70

184

157

21

500

17 10 0 12 0 0 39

17 10 0 12 0 0 39

17 15 15 14 0 10 71

25 15 15 80 11 40 186

12 5 15 79 9 30 150

12 0 0 3 0 0 15

100 55 45 200 20 80 500

Finansieringsfordelingen er opstillet med afsæt i en forventning til, hvornår bidragene fra de enkelte bidragsydere kan forventes at falde i løbet af projektperioden 2013-2018, jf. også finansieringsprincip 6,7 og 8.

12

Finansieringsbehovet er beregnet således: Fonden forventes at afholde ca. 50% af programudgifterne året inden programaktiviteterne finder sted. Dvs. at 50% af programudgifterne i det enkelte år, skal være til rådighed året forinden.

Side 39

Bidrag fra fonde og sponsorer Som det fremgår af tabel 5.3 vurderes det, at bidrag fra fonde og sponsorer forventes at falde sent i budgetperioden. Det skyldes bl.a., at fonde og sponsorer primært forventes at bidrage til medfinansiering af konkrete programaktiviteter.

Størstedelen af disse afvikles i selve kulturhovedstadsåret.

Arbejdet med at rejse sponsor- og fondsmidler igangsættes først for alvor, når fonden er stiftet og er funktionsdygtig, dvs. i 2013. Desuden forventes det, at der skal foreligge konkrete programforslag og beskrivelse af konkrete programaktiviteter, før der kan rejses fonds- og sponsormidler.

Bidrag fra EU Midlerne fra EU forventes tilsvarende udbetalt forholdsvis sent i budgetperioden.

Melina Mercouri prisen fra EU (11 mio. kr.) tildeles først i månederne op til selve kulturhovedstadsåret og forventes derfor først udbetalt i slutningen af 2016 og/eller i starten af 2017. De øvrige EU midler (fra EU's kulturprogram) kan betragtes som fondsmidler, hvorfor der gælder de samme forventninger til tidspunktet for udbetalingen som for øvrige fondsmidler.

Bidrag fra de øvrige kommuner De øvrige kommuner forventes at bidrage til programaktiviteter. Budgettet baserer sig på en forventning om, at bidragene fra de øvrige kommuner først falder i årene 2015-2017. Dette skal betragtes som et forslag, der skal drøftes og aftales med de enkelte kommuner. Det er også en mulighed, at kommunerne fordeler deres tilskud over hele budgetperioden.

Bidrag fra de øvrige Aarhus kommune, Region Midtjylland og Staten Tilbage er bidrag fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Staten. Disse tre bidragsydere forventes at have hovedansvaret for at finansiere udgifterne til løn, administration samt PR, marketing og kommunikation. Derfor forventes disse bidragsydere også at medfinansiere udgifterne allerede fra det første budgetår, 2013.

Model 2 og 3 bygger på de samme forventninger til, hvornår de enkelte bidragsyderes tilskud til fonden falder.

Side 40

5.3 Model 2: Budgetramme 400 mio. kr.

Model 2 har en samlet budgetramme på 400 mio. kr.

Med afsæt heri er der opstillet et konkret budget, se tabel 5.4. Et detaljeret budget findes i bilag 5.

Tabel 5.4: Budget Aarhus 2017. Mio. kr. (Budgetramme 400 mio. kr.) (2011‐priser) 2013

2014

2015

2016

2017

2018

7

11

11

48

191

16

285 56

Programudgifter i alt

Mio.

PR, marketing og kommunikation ialt

2

2

6

20

24

2

Løn, administration mv. ialt

6

9

10

13

14

6

59

16

22

27

82

229

24

400

I alt - mio. kr.

Ud af en budgetramme på 400 mio. kr. er der budgetteret med en forventet udgift på 285 mio. kr. til programaktiviteter – svarende til 71% af det samlede budget. Udgifter til PR, marketing og kommunikation er vurderet til 56 mio. kr. svarende til 14%, mens udgifter til løn og administration er vurderet til 59 mio. kr. svarende til 15% af det samlede budget.

Tabel 5.5 viser fondens finansieringsbehov i de enkelte år og indeholder forslag til finansieringsfordelingen over de seks budgetår.

Tabel 5.5: Finansieringsbehov og finansieringsfordeling. Aarhus 2017. Mio. kr. (Budget‐ ramme 400 mio. kr.) (2011‐priser) Finansieringsbehov i alt Finansieringsfordeling 1. Aarhus Kommune 2. Region Midtjylland 3. Øvrige kommuner i regionen 4. Staten 5. EU 6. Fonde (off. og private) samt sponsorer I alt

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I ALT

21

22

46

153

141

16

400

12 8 0 9 0 0 29

12 8 0 9 0 0 29

12 13 12 9 0 7 53

18 13 12 65 11 30 149

13 3 11 65 7 25 124

13 0 0 3 0 0 16

80 45 35 160 18 62 400

Side 41

5.4 Model 3: Budgetramme 300 mio. kr.

Model 3 har en samlet budgetramme på 300 mio. kr.

Med afsæt heri er der opstillet et konkret budget, se tabel 5.6. Et detaljeret budget findes i bilag 6.

Tabel 5.6: Budget Aarhus 2017. Mio. kr. (Budgetramme 300 mio. kr.) (2011‐priser) 2013

2014

2015

2016

2017

2018

Programudgifter i alt

3

3

8

28

145

13

200

PR, marketing og kommunikation ialt

2

2

5

14

22

2

45

Løn, administration mv. ialt

5

7

9

13

14

6

55

10

12

22

55

181

21

300

I alt - mio. kr.

Mio.

Der budgetteres med, at der ud af den samlede budgetramme på 300 mio. kr. kan anvendes 200 mio. kr. på programaktiviteter - det svarer til 67% af det samlede budget. Udgifter til PR, marketing og kommunikation er vurderet til 45 mio. kr. svarende til 15%, mens udgifter til løn og administration er vurderet til 55 mio. kr. svarende til 18% af det samlede budget.

Tabel 5.7 viser fondens finansieringsbehov i de enkelte år og indeholder forslag til finansieringsfordelingen over de seks budgetår.

Tabel 5.7: Finansieringsbehov og finansieringsfordeling. Aarhus 2017. Mio. kr. (Budget‐ ramme 300 mio. kr.) (2011‐priser) Finansieringsbehov i alt Finansieringsfordeling 1. Aarhus Kommune 2. Region Midtjylland 3. Øvrige kommuner i regionen 4. Staten 5. EU 6. Fonde (off. og private) samt sponsorer I alt

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I ALT

11

14

32

114

115

15

300

7 5 0 7 0 0 19

7 5 0 7 0 0 19

7 10 8 7 0 5 37

12 13 8 48 11 15 107

16 2 9 48 5 24 104

11 0 0 3 0 0 14

60 35 25 120 16 44 300

Side 42

5.5 Sammenligning af de tre budgetmodeller De tre modeller viser, hvorledes kulturhovedstadsprojektet kan gennemføres inden for budgetrammer på henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr. I dette afsnit foretages en sammenligning af de tre modeller. Sammenligningerne indeholder dels en beskrivende del, dels vurderinger. Vurderingerne er Kultur og Borgerservices vurderinger.

Alle tre modeller tager afsæt i, at der gennemføres aktiviteter i hele regionen, og at projektperioden omfatter alle seks år, 2013-2018 – jf. de overordnede rammer, der blev beskrevet i afsnit 3.

5.5.1 Konsekvenser for den overordnede udgiftsfordeling

Tabel 5.8 – og figur 5.1 - viser den overordnede udgiftsfordeling for hver af de tre modeller.

Tabel 5.8: Sammenligning af udgiftsfordelingen ved de tre modeller. Aarhus 2017 (2011‐ priser) Model 1 Model 2 Model 3 Mio. k r. % Mio. k r. % Mio. k r. % 75% 71% 67% 375 285 200 12% 14% 15% 61 56 45 13% 15% 18% 64 59 55 100% 100% 100% 500 400 300

Programudgifter i alt PR, marketing og kommunikation ialt Løn, administration mv. ialt I alt - mio. kr.

Mio. kr.

Figur 5.1: Sammenligningen af udgiftsfordelingen ved tre modeller. Aarhus 2017.

500 450 400

375

350 285

300

Programudgifter

250 200

PR, marketing og kommunikation

150

Løn, administration mv.

200

100

61 64

56 59

45 55

Model 1 (500 mio. kr.)

Model 2 (400 mio. kr.)

Model 3 (300 mio. kr.)

50 0

Som det fremgår, kan der afsættes den største andel af det samlede budget til egentlige programaktiviteter i model 1: Ved en budgetramme på 500 mio. kr.

Side 43

(model 1) anslås det, at 75% af den samlede budgetramme kan anvendes til program mod kun 67% ved en budgetramme på 300 mio. kr. (model 3).

Det skyldes, at en række basisudgifter til løn, administration, PR og marketing kun kan reduceres marginalt i takt med, at det samlede budget reduceres. Omkostningerne - i form af udgifter til lønninger, administration, PR og marketing ved at gennemføre et betydeligt større program øges altså kun marginalt i forhold til et program med betydeligt færre aktiviteter.

• Udgifter til PR, marketing og kommunikation Det er vurderingen, at de grundlæggende markedsføringstiltag og kommunikationsopgaven kun kan reduceres marginalt, selvom antallet af programaktiviteter falder. Derfor slår en betydelig budget- og programreduktion ikke automatisk igennem i forhold til PR-, marketings- og kommunikationsbudgettet.

Selvom den samlede budgetramme er reduceret med 200 mio. kr. (svarende til 40%) i model 3 sammenlignet med model 1, er udgiften til PR, marketing og kommunikation kun reduceret med 26% - fra 61 mio. kr. til 45 mio. kr.

• Udgifter til løn, administration mv.

En række af de basale opgaver, som fondens sekretariat skal løse, skal opretholdes uanset budgetrammens størrelse. Det gælder f.eks. budget- og regnskabsopgaverne, sekretariatsbetjening af bestyrelse, repræsentantskab, embedsmandsudvalg, samarbejde og koordination med de offentlige samarbejdspartnere, sponsor- og fundraising, tilskudsadministration mv. Udgifterne til fondens medarbejdere kan derfor ikke reduceres proportionalt med en reduktion i budgetrammen.

Tilsvarende gælder udgifter til f.eks. lokaler, el, vand, varme, IT-udstyr mv.

Det er desuden forudsat, at projektet gennemføres indenfor en decentral programstruktur. Det betyder, at eksterne partnere har ansvaret for at planlægge og gennemføre størstedelen af de enkelte programaktiviteter. En reduktion i programrammen vil derfor ikke medføre en tilsvarende reduktion i fondens udgifter til aflønning af personale. Sekretariatet skal stadig opretholde en koordinerende funktion omend omfanget af denne reduceres.

Udgiften til løn og administration er vurderet at være 9 mio. kr. mindre i model 3 sammenlignet med model 1 – hvilket svarer til en reduktion på 14%. Det vil sige noget mindre end reduktionen på 40% i den samlede budgetramme.

Side 44

• Programudgifter Når den samlede budgetramme reduceres, er det derfor først og fremmest programudgifterne, der kan skæres ned på.

Når man sammenligner model 1 og model 3 er forskellen i den samlede budgetramme på 200 mio. kr.. Budgetrammen er altså reduceret med 40% i model 3.

Programudgifterne er imidlertid reduceret med 47% - fra 375 mio. kr. til 200 mio. kr.

5.5.2 Konsekvenser for programmet - overordnet

Programrammen i de tre modeller er på henholdsvis 375, 285 og 200 mio. kr.

Tabel 5.9 viser, hvordan de afsatte programmidler forventes fordelt tidsmæssigt i de tre modeller (for yderligere detaljering henvises til bilag 4, 5 og 6). Som det fremgår, er der stor forskel på, hvor stor en andel af programbudgettet, der anvendes i årene før, under og efter selve kulturhovedstadsåret 2017.

Tabel 5.9: Sammenligning af programudgifterne ved de tre budgeteksempler. Aarhus 2017 (2011‐priser)

Programudgifter perioden 2013-2016 Programudgifter 2017 Programudgifter 2018 I alt - mio. kr.

Model 1 Model 2 Model 3 Mio. k r. % Mio. k r. % Mio. k r. % 37% 27% 21% 137 78 42 57% 67% 73% 214 191 145 7% 6% 7% 25 16 13 100% 100% 100% 375 285 200

• Programudgifter i 2017 EU stiller som krav, at der er betydelige programaktiviteter i selve kulturhovedstadsåret 2017. Der skal leveres et program, som dækker hele året, og der stilles krav til kvalitet i programmet. Det er dermed givet, at en forholdsvis stor del af programrammen skal anvendes i selve kulturhovedstadsåret.

Det er Kultur og Borgerservices vurdering, at en programramme på minimum ca.

145 mio. i året 2017 (som angivet i model 3) er nødvendig for at kunne præsentere et interessant program i selve kulturhovedstadsåret – særligt, når det forudsættes, at der skal være aktiviteter i hele Region Midtjylland.

Jo mindre den samlede programramme er, des færre programmidler kan der anvendes i de fire forberedelsesår og i det efterfølgende år, 2018.

• Programudgifter i forberedelsesårene 2013-2016 samt i 2018 Jo større den samlede programramme er, des flere midler kan der afsættes til aktiviteter i forberedelsesårene 2013-2016 og i 2018.

Aktiviteterne i disse år understøtter hele projektets mål om strategisk udvikling og varige effekter. Kultur og Borgerservice vurderer, at jo mindre programram-

Side 45

men er, des vanskeligere vil det være at opretholde dette mål, og projektet svækkes betydeligt med hensyn til dets strategiske sigte.

I model 3 er der afsat 42 mio. kr. til aktiviteter i de fire år 2013-2016 fordelt med henholdsvis 3 mio. kr.; 3 mio. kr. 8 mio. kr. og 28 mio. kr. i hvert af de fire år (se bilag 6). Der er altså tale om yderst begrænsede programmidler i første år, når der samtidig er tale om midler til aktiviteter i hele regionen.

Tilsvarende reduceres programrammen betydeligt i året 2018. Året efter kulturhovedstadsåret betragtes normalt som kritisk i forhold til at fastholde varige effekter mv. Det er derfor afgørende, at der i budgettet er afsat midler til at videreføre udvalgte aktiviteter i 2018. Dette styrker mulighederne for at fastholde udviklingen samtidig med, at der skabes rum for politisk beslutning i forhold til de mere langsigtede satsninger.

5.5.3 Konsekvenser for projektets udviklingsperspektiv

Et væsentligt udgangspunkt for kulturhovedstadsprojektet – og programopbygningen – er, at projektet bl.a. skal bidrage til at styrke og udvikle kunst- og kultursektoren i Aarhus og Region Midtjylland.

I programopbygningen arbejdes der derfor med, at projektet både skal bidrage til at løse nuværende problemer og udfordringer, styrke kultursektorens mange institutioner og aktører generelt og skabe et stærkt grundlag for udøvende og producerende kunstnere, innovatører og igangsættere.

Projektet er altså ikke tænkt som en ren show-case i 2017. Årene 2013-2016 er centrale for projektets udviklingsperspektiv - disse år er tænkt som en udviklingsplatform. Den foreløbige programlogik bygger derfor på, at der foretages væsentlige ”investeringer” i udvikling i disse år.

I model 1 er der afsat 137 mio. kr. til aktiviteter i de fire forberedelsesår, mens der i model 3 kun er afsat 42 mio. kr. til aktiviteter i de fire år.

I model 3 vil det være nødvendigt at prioritere tiltag og projekter i perioden 2013-2016, der retter sig direkte mod kulturhovedstadsåret – f.eks. festivaler og andre projekter, der opbygges over årene. Konsekvensen er derfor, at størsteparten af den mere udviklingsrettede aktivitet ikke kan gennemføres. Kultur og Borgerservice vurderer, at der dermed sker den en betydelig svækkelse af muligheden for at realisere udviklingsmålsætningen.

5.5.4 Konsekvenser for projektets aktivitetetsniveau og synlighed

Det er forudsat, at man i alle tre modeller fastholder samme programmæssige bredde – dvs. de samme programområder. Idet der er betydeligt færre programmidler i model 3 er konsekvensen, at der vil være betydeligt færre pro-

Side 46

gramaktiviteter inden for de enkelte programområder sammenlignet med i model 1. Det betyder, at projektet vil blive betydeligt mindre synligt i årene op til 2017. Jo mindre synligt projektet er, des vanskeligere er det at sikre borgernes engagement, rejse sponsorindtægter, og tiltrække turister mv.

5.5.5 Konsekvenser for publikum og projektets folkelige bredde

Der vil også være en markant forskel i projektets ”oplevelsesværdi” for regionens borgere i de tre modeller.

Model 3 (med det mindste budget) vil betyde færre aktiviteter samlet set. Antallet af aktiviteter i den enkelte kommune vil være markant mindre.

I programopbygningen arbejdes der pt. med, at en del af aktiviteterne skal være gratis. Dette skyldes bl.a. et ønske om at tiltrække alle samfundslag og en bred vifte af forskellige publikumsgrupper – herunder grupper, der normalt ikke er kultur-brugere.

Et højt aktivitetsniveau og en stor spredning af gratis aktiviteter i hele regionen styrker projektets folkelige bredde. Kultur og Borgerservice vurderer, at dette er vanskeligere, jo mindre programbudgettet er.

5.5.6 Konsekvenser for projektets vækstperspektiv

Det er - bl.a. i rapporten ”Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder” beskrevet, hvilke økonomiske effekter et kulturhovedstadsprojekt kan generere.

Kultur og Borgerservice vurderer at de samfundsmæssige effekter – herunder projektets mulighed for at skabe vækst og afledte økonomiske effekter – reduceres med en mindre budgetramme. Kultur og Borgerservice vurderer således også, at projektets økonomiske nytteværdi svækkes, såfremt model 3 vælges frem for model 1.

Til brug for den kommende ansøgning til titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 har Aarhus Kommune – i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere igangsat analysearbejder, der bl.a. skal vurdere turismepotentialet, de samfundsmæssige effekter, potentielle vækstperspektiver og turistmæssige effekter ved et værtskab for Europæisk Kulturhovedstad. Resultaterne ventes bl.a. indarbejdet i den officielle ansøgning og offentliggøres løbende.

I bilag 7 findes nogle overordnede overvejelser om projektets vækstperspektiver.

Side 47

5.5.7 Alternativ strategi

De tre økonomiske modeller forudsætter alle, at projektet har den samme programmæssige bredde, samt at projektperioden omfatter alle seks år, 2013-2016 - jævnfør tidligere beslutninger og forudsætninger (se afsnit 3).

Såfremt model 3 vælges kan det overvejes, om der skal ændres i disse to forudsætninger.

Dvs. at det - for det første – om projektperioden skal forkortes, således at der f.eks. ikke afvikles aktiviteter i 2013 (og 2014) – ligesom det kan overvejes at udskyde stiftelse af fonden til et senere tidspunkt.

For det andet kan det overvejes, om der skal ændres i projektets programmæssige bredde – således at projektet får færre programområder.

Disse valg har naturligvis betydelige konsekvenser, som bør medtages i overvejelserne inden beslutningerne træffes.

Side 48

Litteraturliste Aarhus Kommune (2010): ”Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder” Diverse materiale fra EU's officielle hjemmeside vedrørende Europæisk Kulturhovedstad: www.ec.europa.eu/culture Erhvervsministeriet og Kulturministeriet (2000): ”Danmarks kreative potentiale – kultur- og erhvervspolitisk redegørelse 2000” EU (2010): “European Capitals of culture: The Road to Success. From 1985 to 2010” H.C. Andersen 2005 Fonden: ”Økonomisk oversigt primo 2005 H.C. Andersen 2005 Fonden” - http://kum.dk/nyheder-ogpresse/pressemeddelelser/2005/maj/kulturministerens-kommentarer-til-h-candersen-2005-fondens-redegorelse/ Impact 08 (2010) “Creating an impact: Liverpool’s experience as European Capital of Culture”.

Kulturbysekretariatet (1993): ”Kulturby ´96 Handlingsplanen” Kulturministeriet (2011): ”Ansøgning om at blive Europæisk Kulturhovedstad” http://kum.dk/Documents/Kulturpolitik/Kultursamarbejde/Internationalt/Ans%C 3%B8gning%20om%20at%20blive%20Europ%C3%A6isk%20Kulturhovedstad% 202017.pdf Palmer/Rae associates (2004): “European Cities and Capitals of Culture. Study Prepared for the European Commission PART I” Palmer/Rae associates (2004): “European Cities and Capitals of Culture. Study Prepared for the European Commission PART II” Regeringen (2003): ”Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien – 5 nye skridt på vejen” Region Midtjylland (2011): Kommunestatistik – www.rm.dk

Side 49

BILAG 1: Spørgsmål vedrørende økonomi i ansøgningsskemaet til Europæisk Kulturhovedstad På kulturministeriets hjemmeside - www.kum.dk - findes det ansøgningsskema, som kandidatbyer til titlen som Europæisk Kulturhovedstad skal besvare.

Alle spørgsmål, der vedrører økonomi, er gengivet herunder:

•

•

Hvad har været det almindelige årlige kulturbudget i byen de sidste 5 år? (Udfyld venligst tabel‐ len nedenfor)

Almindeligt årligt Almindeligt budget for kultur i årligt budget byen (i % af det År for kultur i samlede årlige byen (i Euro) budget for byen) ‐4

‐3

‐2

‐1

aktuelt

Forklar det samlede planlagte budget for det europæiske kulturhovedstadsprojekt (dvs. midler, der specifikt er afsat til projektet).

Samlede udgifter Driftsudgifter (i Driftsudgifter (i Anlægsudgifter (i Anlægsudgifter (i

(i euro) i budget euro) %) euro) %)

[Hvis byen planlægger at bruge midler fra det almindelige årlige kulturbudget til at medfinansie‐ re det europæiske kulturhovedstadsprojekt, skal det beløb angives, som planlægges at blive overført fra det almindelige årlige kulturbudget for det år, i hvilket ansøgningen indgives og til og inklusive Kulturhovedstadsåret: i euro]

Side 50

Samlede indtægter i budget (i euro)

Fra den offentlige Fra den offentlige Fra den private sektor (i euro) sektor (i %) sektor (i euro)

Fra den private sektor (i %)

Indtægter fra den offentlige sektor Stat By Region EU Andre

•

I euro

%

Forklar venligst driftsbudgettet for det europæiske kulturhovedstadsprojekt. a) samlede driftsudgifter.

Driftsud‐ Program Program Reklame Reklame Lønnin‐ gifter (i udgifter (i udgifter (i og mar‐ og ger, over‐ euro) euro) %) kedsfø‐ markeds‐ head, ring føring (i admini‐ (i euro) %) stration (i euro)

b) tidsplan for forbrug af driftsbudget.

Tidstabel for Program Program forbrug udgifter (i udgifter (i euro) %)

Venligst præciser: planlagt beløb, tilsagn,

Lønnin‐ ger, over‐ head, admini‐ stration (i %)

Andet (Præciser venligst)

Reklame og mar‐ kedsfø‐ ring (i euro)

Reklame og markeds‐ føring (i %)

Lønnin‐ ger, over‐ head, admini‐ stration (i euro)

Lønnin‐ ger, over‐ head, admini‐ stration (i %)

Andet (Præciser venligst)

År ‐5*

År ‐4*

År ‐3*

År ‐2*

År ‐1*

Kulturbyår

År +1*

Senere

Side 51

•

Samlede anlægsudgifter til europæisk kulturhovedstad:

Anlægsudgifter (i Dækning af udgifter til Bymæssig fornyelse ny kulturel (renovering af pladser, euro) infrastruktur eller parker, gader, udvikling opgradering af eksiste‐ af offentlige rum osv. (i rende faciliteter (inklu‐ euro) sive museer, gallerier, teatre, koncerthuse, kunstcentre osv. (i euro)

• • •

Infrastruktur (investe‐ ringer i undergrunds‐ baner, tog stationer, havne, veje osv.) (i euro)

Hvis det er relevant, så indsæt venligst en tabel her, som præciserer, hvilke beløb, der vil blive brugt på hvilke typer af anlægsudgifter i løbet af årene fra ansøgningen om det euro‐ pæiske kulturhovedstadsår indgives til selve hovedstadsåret.

Har de offentlige finansielle myndigheder (by, region, stat) allerede vedtaget eller givet finansiel‐ le tilsagn? Hvornår vil de gøre det?

Redegør for byens plan for inddragelse af sponsorer i projektet?

Ifølge hvilken tidsplan vil indtægter blive modtaget af byen og/eller det organ, der er ansvarlig for at forberede og implementere kulturhovedstadsprojektet, hvis byen modtager titlen som Eu‐ ropæisk Kulturhovedstad?

a) Forbrug af indtægter til dækning af driftsudgifter

Indtægtskilde År ‐5* År ‐4* År ‐3* År ‐2* År ‐1* kulturbyår EU

Stat

By

Region

Sponsorer

Andre

Side 52

b) Forbrug af indtægter til dækning af anlægsudgifter

Indtægtskilde År ‐5* År ‐4* År ‐3* År ‐2* År ‐1* kulturbyår

EU

Stat

By

Region

Sponsorer

Andre

• Hvilket beløb af det almindelige samlede årlige budget regner byen med at bruge til kultur efter det europæiske kulturhovedstadsår (i euro og i % af det samlede årlige budget)?

• Hvilken andel af budgettet er øremærket til kommunikation?

Side 53

BILAG 2: Samarbejde i forberedelsesårene 20082011 I dette bilag beskrives samarbejdsrelationerne i forberedelsesårene 2008-2011 om kulturhovedstadsprojektet.

1. Region Midtjylland Regionsrådet i Region Midtjylland besluttede i januar 2009 på baggrund af en indstilling fra Vækstforum at bevilge 1 mio. kr. til 2017-projektets forberedelse i årene 2009 og 2010. Regionen bevilgede efterfølgende yderligere 500.000 kr. til at gennemføre dels et internationalt seminar, dels to regionalt dækkende analyser i perioden 2009 - 2010.

Region Midtjylland har herudover – fra 1. januar 2009 - stillet en medarbejder fra afdelingen Regional Udvikling til rådighed for 2017-projektet.

I 2011-2012 har regionen afsat en ramme på ca. 4 mio. kr. til at arbejde med 2017 projektet. Hovedvægten vil i de sidste to år af forberedelsesfasen dels fokusere på det regionale samarbejde i forbindelse med selve ansøgningsprocessen og dels på en række strategiske samarbejdsprojekter.

Det regionale samarbejde om 2017-projektet er forankret i en Regional Styregruppe. Afdelingschef for Regional Udvikling, Erik Sejersen, er formand. (Mere om den regionale styregruppe i afsnit 2) 2. Øvrige Kommuner i Region Midtjylland På nuværende tidspunkt – marts 2011 – er der dialog mellem de 19 kommuner i Region Midtjylland om et samarbejde vedrørende Aarhus 2017.

Det nuværende samarbejde med de øvrige kommuner i regionen om 2017projektet er opbygget i tre ”klynger”. De tre klynger tager afsæt i eksisterende samarbejdskonstellationer kommunerne imellem i form af de kulturaftaler, som er indgået med Kulturministeriet.

1) De større bykommuner: Randers, Viborg, Silkeborg, Holstebro, Horsens, Herning); 2) Kulturring Østjylland: De seks østjyske kommuner omkring Aarhus: Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Skanderborg Odder og Samsø 3) De øvrige midt- og vestjyske kommuner Lemvig, Struer, RingkøbingSkjern, Ikast Brande.

Side 54

1) De seks store bykommuner I starten af 2009 blev der indledt administrative drøftelser med de seks store bykommuners kulturforvaltninger, og der blev i maj 2009 afviklet en regional præsentationskonference, hvor en bred vifte af aktører fra kommunerne, kulturmiljøet mv. fra hele regionen deltog.

Daværende kulturrådmand i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard Johansen rettede efterfølgende - i slutningen af maj 2009 - skriftlig henvendelse til kulturudvalgene i de seks kommuner med opfordring til et formelt samarbejde om 2017 herunder etablering af en regional styregruppe. Dette medførte, at Byrådene i de seks kommuner vedtog at indgå i et samarbejde om 2017-forberedelserne.

Fire af de seks kommuner (Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens) besluttede samtidig hver at afsætte 100.000 kr. i hvert af årene 2009 og 2010 til 2017aktiviteter. Midlerne forvaltes af kommunerne selv. De to øvrige kommuner (Herning og Holstebro) valgte en økonomisk ”ad hoc løsning”, hvor der bevilges midler ad hoc.

2) Kommunerne i ”Kulturring Østjylland” samt de Midt- og Vestjyske kommuner Sideløbende med at samarbejdet med de seks store bykommuner tog form, blev der indledt en dialog med de seks kommuner i ”Kulturring Østjylland” samt med de fire midt- og vestjyske kommuner; Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande.

I august 2009 blev der således afholdt politiske møder mellem daværende kulturrådmand Jacob Bundsgaard Johansen og kulturudvalgene i kommunerne.

Samtlige kommuner sagde efterfølgende ja til et samarbejde om forberedelserne til 2017-projektet.

Ud af regionens 19 kommuner har 17 kommuner således været aktivt involveret aktivt i forberedelsesprocessen 2009-2010.

Skive Kommune orienterer sig kulturpolitisk nordpå bl.a. via sin kulturaftale med Kommunerne Mors og Thisted. Fra januar 2011 er Skive Kommune dog gået ind i samarbejde om 2017 i klyngen med de øvrige midt- og vestjyske kommuner i Region Midtjylland. Skive har også deltaget i 2017-aktiviteter inden dette.

I februar 2011 er der indledt dialog med Hedensted Kommune med henblik på at afsøge samarbejdsmulighederne om 2017. Dermed er alle kommuner i Region Midtjylland involveret i forberedelserne af kandidaturet til Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Side 55

Kort over de 19 kommuner i Region Midtjylland

Kilde: www.rm.dk

Regional styregruppe Samarbejdet med Region Midtjylland og kommunerne i regionen er forankret i en regional styregruppe, der blev konstitueret på et møde i september 2009.

Erik Sejersen, afdelingschef i Regional Udvikling i Region Midtjylland, er formand. Kulturchef Ib Christensen, Aarhus Kommune, er formandssuppleant.

Kommunerne er i styregruppen repræsenteret på kulturchefniveau.

I 2009 og 2010 har de seks store bykommuner hver haft én repræsentant i styregruppen, mens kommunerne i Kulturring Østjylland har valgt at lade sig repræsentere ved Favrskov Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune har repræsenteret de øvrige midt- og vestjyske kommuner.

Fra januar 2011 er samtlige kommuner indbudt til at deltage i styregruppen med henblik på at styrke dialogen, så beslutninger i den enkelte kommune kan tages på et tilstrækkeligt belyst grundlag.

I november 2010 inviterede Region Midtjylland og Aarhus Kommune desuden til et møde for alle borgmestre og kulturudvalgsformænd i regionen for at indlede den politiske dialog om 2017-samarbejdet. Der er planlagt et tilsvarende møde i april 2011.

4. Staten Kulturministeriet har på et informationsmøde om Europæisk Kulturhovedstad 2017 d. 25. februar 2011 meddelt, at der ikke træffes beslutning om det statslige bidrag til 2017-projektet inden ansøgningsfristen d. 30. september 2011 – formentlig også først efter en udpegning har fundet sted i efteråret 2012.

Side 56

5. EU EU yder et finansielt bidrag til hver Europæisk Kulturhovedstad gennem sit Kultur-programmet. Siden 2010 har dette bidrag været i form af Melina Mercouri prisen.

Denne pris får værtsbyen dog ikke automatisk. Værtsbyen skal bl.a. opfylde de forpligtelser, den påtog sig i løbet af udvælgelsesfasen, og følge anbefalingerne fra kontroludvalget. Det fremgår af EU's retningslinjer, at Melina Mercouri prisen udbetales 3 måneder før kulturhovedstadsåret til det organ, som er ansvarlig for kulturhovedstadsprojektet og bør bruges til finansieringen af de projekter, som er en del af programmet.

6. Sponsorer samt offentlige og private fonde Samarbejdet med erhvervslivet om 2017-projektet er primært forankret i 2017 Videns- og kontaktforum, som blev nedsat i starten af 2010. I dette forum sidder knap 60 repræsentanter fra erhvervslivet, kultursektoren, uddannelses- og vidensinstitutioner samt øvrige civilsamfund. Forummet dækker hele Region Midtjylland. Af de 60 personer kommer 15 fra erhvervslivet. Forummet har til opdrag at kvalificere beslutninger i processen og bidrage med kontakt til og viden om og fra deres organisationer og sektorer. Der er ikke på nuværende tidspunkt tale om en sponsorgruppe. Målet er derimod, at gruppen bl.a. vil fungere som ambassadørkorps.

Desuden er der etableret samarbejde med bl.a. Erhverv Aarhus om 2017projektet. Erhverv Aarhus har bl.a. sat fokus på 2017-projektet ved Aarhus Konference i maj 2010, hvor mere end 100 erhvervsrepræsentanter deltog.

Side 57

BILAG 3: Model til beregning af de øvrige kommuners bidrag Tabel 1: Indbyggertal i kommunerne i Region Midtjylland pr. 1. januar 2010

Kommuner Samsø Odder Lemvig Struer Norddjurs Ikast-Brande Syddjurs Hedensted Favrskov Skive Holstebro Skanderborg Ringkøbring-Skjern Horsens Herning Silkeborg Viborg Randers Aarhus

Indbyggertal pr.

1. januar 2010 4.010 21.721 21.790 22.483 38.148 40.312 41.392 45.982 46.529 48.137 57.056 57.303 58.439 81.957 85.548 88.481 93.310 94.750 306.650

Region Midtjylland Hele landet

1.253.998 5.534.738

Kilde: Region Midtjyllands kommunestatistik - rm.dk

Tabel 2: Finansieringsprincipperne

Kommunerne i klynge 1 bidrager som minimum med et beløb pr. indbygger, der svarer til 20% af Aarhus Kommunes bidrag pr. indbygger.

Kommunerne i klynge 2 bidrager som minimum med et beløb pr. indbygger, der svarer til 10% af Aarhus Kommunes bidrag pr. indbygger.

Kommunerne i klynge 3 bidrager som minimum med et beløb pr. indbygger, der svarer til 5% af Aarhus Kommunes bidrag pr. indbygger.

Side 58

Tabel 3: Beregning af finansieringsnøgler (kr. pr. indbygger for hver af de tre klynger)

(2011‐priser)

Bidrag Eksempel 1: Aarhus Kommunes bidrag:

100.000.000

Indbyggertal 306.650

Klynge 1: 20% af Aarhus Kommunes bidrag pr.indbygger Klynge 2: 10% af Aarhus Kommunes bidrag pr.indbygger Klynge 3: 5% af Aarhus Kommunes bidrag pr.indbygger Eksempel 2: Aarhus Kommunes bidrag:

80.000.000

60.000.000

Klynge 1: 20% af Aarhus Kommunes bidrag pr.indbygger Klynge 2: 10% af Aarhus Kommunes bidrag pr.indbygger Klynge 3: 5% af Aarhus Kommunes bidrag pr.indbygger

326 65 33 16

306.650

Klynge 1: 20% af Aarhus Kommunes bidrag pr.indbygger Klynge 2: 10% af Aarhus Kommunes bidrag pr.indbygger Klynge 3: 5% af Aarhus Kommunes bidrag pr.indbygger Eksempel 3: Aarhus Kommunes bidrag:

Finansier ingsnøgl e: Kr. pr. indbygger

261 52 26 13

306.650

196 39 20 10

Side 59

Tabel 4: Finansieringseksempel 1: Finansieringsbidrag fra øvrige Kommuner forudsat bidrag fra Aarhus Kommune på 100 mio. kr.

(2011‐priser)

Indbyggertal Klynge 1: De store bykommuner Holstebro Horsens Herning Silkeborg Viborg Randers I alt Klynge 2: Kulturring Østjylland Samsø Odder Norddjurs Syddjurs Hedensted Favrskov Skanderborg

Finansieringsnø Finansieringsgle: Kr. pr. bidrag

57.056 81.957 85.548 88.481 93.310 94.750 501.102

65 65 65 65 65 65

3.708.640 5.327.205 5.560.620 5.751.265 6.065.150 6.158.750 32.571.630

4.010 21.721 38.148 41.392 45.982 46.529 57.303 255.085

33 33 33 33 33 33 33

132.330 716.793 1.258.884 1.365.936 1.517.406 1.535.457 1.890.999 8.417.805

16 16 16 16 16

348.640 359.728 644.992 770.192 935.024 3.058.576

Klynge 3: De øvrige midt- og vestjyske kommuner Lemvig 21.790 Struer 22.483 Ikast-Brande 40.312 Skive 48.137 Ringkøbring-Skjern 58.439 I alt 191.161 I ALT - fra de øvrige kommuner Afrundes til

44.048.011 45.000.000

Side 60

Tabel 5: Finansieringseksempel 2: Finansieringsbidrag fra øvrige Kommuner forudsat bidrag fra Aarhus Kommune på 80 mio. kr.

(2011‐priser)

Indbyggertal Klynge 1: De store bykommuner Holstebro Horsens Herning Silkeborg Viborg Randers I alt Klynge 2: Kulturring Østjylland Samsø Odder Norddjurs Syddjurs Hedensted Favrskov Skanderborg

Finansieringsnø Finansieringsgle: Kr. pr. bidrag

57.056 81.957 85.548 88.481 93.310 94.750 501.102

52 52 52 52 52 52

2.966.912 4.261.764 4.448.496 4.601.012 4.852.120 4.927.000 26.057.304

4.010 21.721 38.148 41.392 45.982 46.529 57.303 255.085

26 26 26 26 26 26 26

104.260 564.746 991.848 1.076.192 1.195.532 1.209.754 1.489.878 6.632.210

13 13 13 13 13

283.270 292.279 524.056 625.781 759.707 2.485.093

Klynge 3: De øvrige midt- og vestjyske kommuner Lemvig 21.790 Struer 22.483 Ikast-Brande 40.312 Skive 48.137 Ringkøbring-Skjern 58.439 I alt 191.161

I ALT - fra de øvrige kommuner Afrundes til

35.174.607 35.000.000

Side 61

Tabel 6: Finansieringseksempel 3: Finansieringsbidrag fra øvrige Kommuner forudsat bidrag fra Aarhus Kommune på 60 mio. kr.

(2011‐priser)

Indbyggertal Klynge 1: De store bykommuner Holstebro Horsens Herning Silkeborg Viborg Randers I alt Klynge 2: Kulturring Østjylland Samsø Odder Norddjurs Syddjurs Hedensted Favrskov Skanderborg

Finansieringsnø Finansieringsgle: Kr. pr. bidrag

57.056 81.957 85.548 88.481 93.310 94.750 501.102

39 39 39 39 39 39

2.225.184 3.196.323 3.336.372 3.450.759 3.639.090 3.695.250 19.542.978

4.010 21.721 38.148 41.392 45.982 46.529 57.303 255.085

20 20 20 20 20 20 20

80.200 434.420 762.960 827.840 919.640 930.580 1.146.060 5.101.700

10 10 10 10 10

217.900 224.830 403.120 481.370 584.390 1.911.610

Klynge 3: De øvrige midt- og vestjyske kommuner Lemvig 21.790 Struer 22.483 Ikast-Brande 40.312 Skive 48.137 Ringkøbring-Skjern 58.439 I alt 191.161

I ALT - fra de øvrige kommuner Afrundes til

26.556.288 25.000.000

Side 62

BILAG 4: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 500 mio. kr. ) Tabel 1: Budget Aarhus 2017. Mio. kr. (budgetramme 500 mio. kr.) (2011‐priser) Programudgifter i alt PR, marketing og kommunikation ialt Løn, administration mv. ialt I alt - mio. kr.

2013

2014

2015

2016

2017

2018

15

19

19

83

214

25

Mio. 375

75%

%

3

3

7

22

24

2

61

12%

7

11

11

14

14

7

64

13%

26

33

38

119

252

34

500

100%

Tabel 2: Programudgifter. Aarhus 2017. Mio. kr.. (budgetramme 500 mio. kr)

(2011‐priser) A: KULTURUDVIKLING Kompetenceudvikling Formidlingsudvikling Internationale partnerskaber Netværksdeltagelse Seminarer/konferencer Kulturudvikling i alt B: TEMATISKE FOR-PROJEKTER Forprojekt 1 Forprojekt 2 Forprojekt 3 Tematiske forprojekter i alt C: PROGRAMTEMAER Programtema 1 (KUNST) Programtema 2 ( BY) Programtema 3 (VÆRDIER) Reserve Mikrorprojekter (lokalprojekter) Overgangspulje - videreførte projekter Åbninger mv.

Programtemaer i alt Programudgifter i alt (A+B+C) Programudgifter i 2013-2016 mio. kr.

Andel af programudgifterne i det enkelte år Andel af programudgifter 2013-2016

2013

2014

2015

2016

2017

2018

1,25 1,25 1,25 1,25 1,25 6,25

1,25 1,25 1,25 1,25 1,25 6,25

1,25 1,25 1,25 1,25 1,25 6,25

1,25 1,25 1,25 1,25 1,25 6,25

0 0 0 0 0 0

0 0 0 0 0 0

5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 25,00

3 3 3 9

3 3 3 9

3 3 3 9

3 3 3 9

0 0 0 0

0 0 0 0

12,00 12,00 12,00 36,00

0 0 0 0 0 0 0 0

0 0 0 0 4 0 0 4

0 0 0 0 4 0 0 4

30 20 10 0 4 0 4 68

105 54 30 7,5 6 0 11 213,5

0 135,00 0 74,00 0 40,00 2,5 10,00 2 20,00 20 20,00 0 15,00 24,5 314,00

15,25

19,25

19,25

83,25 213,50

24,50 375,00

4%

137 5% 37%

5%

22%

57%

7%

I alt

100%

Side 63

Tabel 3: PR, marketing og kommunikationsudgifter. Aarhus 2017. Mio. kr. (budgetramme 500 mio. kr.) (2011‐priser) A: Markedsføring i Danmark Designkoncept Udstillinger mm.

Løbende foldere / information Program Annoncering, medier Web Presse Formidlings/informationscenter Århus+Kbh. Distribution Medier i byrum Byrum / container mm.

Temamarkedsføring Dokumentaion og evaluering Dansk markedsføring i alt B: International markedsføring Designkoncept International presse Oversættelser mm.

Int materiale / planher/foldere mm.

Int. program Int. annoncering Informationscenter Int. turisme profileriing Int. rejser /ophold presse International marketing i alt PR, marketing og kommunikation ialt(A+B)

2013

2014

2015

2016

2017

2018

i alt

1 0,125 0,125 0 0,125 0,5 0 0 0 0 0,25 0 0,125 2,25

0,25 0,125 0,125 0 0,125 0,5 0 0 0 0 0,25 0 0,125 1,50

0 0,1 0,25 0,5 0,5 0,25 0,25 0 0 0 0,25 0 0,125 2,23

0 0,25 0,25 3 1,25 0,5 0,25 1 0,5 0,75 0,5 0,75 0,25 9,25

0 0,25 0,25 3 3,5 0,5 0,25 1,5 0,5 1,5 1,5 2 0,5 15,25

0 0,1 0 0 0 0,125 0 0 0 0 0 0 1 1,23

1,25 0,95 1,00 6,50 5,50 2,38 0,75 2,50 1,00 2,25 2,75 2,75 2,13 31,70

0,25 0 0,125 0,25 0 0 0 0,125 0,125 0,88

0,125 0,25 0,125 0,25 0 0 0 0,5 0,125 1,38

0 0,25 0,25 0,5 1 1,5 0 1 0,25 4,75

0 0,5 0,25 1,5 2,5 5 1 2 0,3 13,05

0 0,5 0,25 0,5 2 1,5 1,5 2 0,5 8,75

0 0,1 0,25 0 0 0 0 0,5 0 0,85

0,38 1,60 1,25 3,00 5,50 8,00 2,50 6,13 1,30 29,65

3,13

2,88

6,98

22,30

24,00

2,08

61,35

Tabel 4: Løn og administrationsudgifter. Aarhus 2017. Mio. kr. (budgetramme 500 mio. kr.) (2011‐priser) A: Lønudgifter: Udgifter til aflønning af personalet Lønudgifter i alt B: Øvrige administrations og driftsudgifter: IT udstyr, kommunikation mm.

Lokaler mm.

Møbler, inventar mv.

Administrationsudgifter Rejser og internationalt samarbejde Møder, konferencer mm.

Diverse Evaluering Øvrige adm- og driftsudgifter i alt I alt

2013

2014

2015

2016

2017

2018

i alt

5,34 5,34

8,35 8,35

8,35 8,35

9,63 9,63

9,63 9,63

5,09 5,09

46,38 46,38

0,25 0,25 0,10 0,25 0,10 0,25 0,50 0,25 1,95 7,29

0,15 0,25 0,10 0,50 0,25 0,25 0,50 0,25 2,25 10,60

0,15 0,50 0,10 0,75 0,25 0,50 0,50 0,25 3,00 11,35

0,25 0,50 0,15 1,00 0,75 0,75 0,50 0,25 4,15 13,78

0,25 0,50 0,15 1,00 0,75 0,25 0,75 0,75 4,40 14,03

0,00 0,25 0,00 0,25 0,13 0,13 0,50 0,75 2,00 7,09

1,05 2,25 0,60 3,75 2,23 2,13 3,25 2,50 17,75 64,13

Side 64

Tabel 5: Anslået personalebehov – antal årsværk. Aarhus 2017 (budgetramme 500 mio. kr.)

Fondens medarbejdere - antal årsværk Direktør 1. Adm., økonomi og strategisk samarb 2. Kommunikation, PR, marketing 3. Program I alt

2013 1 4,5 2 2 9,5

2014 1 6 4 5 16

2015 1 6 4 5 16

2016 1 7 6 5 19

2017 1 7 6 5 19

2018 1 4 2 2,5 9,5

i alt 6,00 34,50 24,00 24,50 89,00

2013 2,5 0 0 2,5

2014 6,5 1,5 1,5 9,5

2015 8,5 3 3 15

2016 11,5 4 3,5 19

2017 11,5 4 3,5 19

2018 6,5 2 1,5 10

i alt 47,00 14,50 13,50 75,00

2013 1,5 1 0 2,5

2014 5,5 2,5 1,5 9,5

2015 10 3,5 1,5 15

2016 12,5 5 1,5 19

2017 12,5 5 1,5 19

2018 8 1 1 10

i alt 50,00 18,00 7,00 75,00

Udlånte medarbejdere - antal årsværk 1. Adm., økonomi og strategisk samarb 2. Kommunikation, PR, marketing 3. Program I alt Udlånt fra Aarhus Kommune Region Midtjylland Øvrige Kommuner I alt

Side 65

BILAG 5: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 400 mio. kr. ) Tabel 1: Budget Aarhus 2017. Mio. kr. (budgetramme 400 mio. kr.) (2011‐priser) 2013

2014

2015

2016

2017

2018

Programudgifter i alt

7

11

11

48

191

16

285

71%

PR, marketing og kommunikation ialt

2

2

6

20

24

2

56

14%

Løn, administration mv. ialt I alt - mio. kr.

Mio.

%

6

9

10

13

14

6

59

15%

16

22

27

82

229

24

400

100%

Tabel 2: Programudgifter. Aarhus 2017. Mio. kr.. (budgetramme 400 mio. kr.)

(2011‐priser) A: KULTURUDVIKLING Kompetenceudvikling Formidlingsudvikling Internationale partnerskaber Netværksdeltagelse Seminarer/konferencer Kulturudvikling i alt B: TEMATISKE FOR-PROJEKTER Forprojekt 1 Forprojekt 2 Forprojekt 3 Tematiske forprojekter i alt C: PROGRAMTEMAER Programtema 1 (KUNST) Programtema 2 ( BY) Programtema 3 (VÆRDIER) Reserve Mikrorprojekter (lokalprojekter) Overgangspulje - videreførte projekter Åbninger mv.

Programtemaer i alt Programudgifter i alt (A+B+C) Programudgifter i 2013-2016 mio. kr.

Andel af programudgifterne i det enkelte år Andel af programudgifter 2013-2016

2013

2014

2015

2016

2017

2018

0,75 0,75 0,75 0,75 1,25 4,25

0,75 0,75 0,75 0,75 1,25 4,25

0,75 0,75 0,75 0,75 1,25 4,25

1 1 1 1 1,25 5,25

0 0 0 0 0 0

0 0 0 0 0 0

3,25 3,25 3,25 3,25 5,00 18,00

1 1 1 3

1,5 1,5 1,5 4,5

1,5 1,5 1,5 4,5

1,5 1,5 1,5 4,5

0 0 0 0

0 0 0 0

5,50 5,50 5,50 16,50

0 0 0 0 0 0 0 0

0 0 0 0 2,5 0 0 2,5

0 0 0 0 2,5 0 0 2,5

15 12 6 0 2,5 0 3 38,5

95 45 30 7 5 0 9 191

0 110,00 0 57,00 0 36,00 2 9,00 2 14,50 12 12,00 0 12,00 16 250,50

7,25

11,25

11,25

48,25 191,00

16,00 285,00

3%

78 4% 27%

4%

17%

67%

6%

I alt

100%

Side 66

Tabel 3: PR, marketing og kommunikationsudgifter. Aarhus 2017. Mio. kr. (budgetramme 400 mio. kr.) (2011‐priser) A: Markedsføring i Danmark Designkoncept Udstillinger mm.

Løbende foldere / information Program Annoncering, medier Web Presse Formidlings/informationscenter Århus+Kbh. Distribution Medier i byrum Byrum / container mm.

Temamarkedsføring Dokumentaion og evaluering Dansk markedsføring i alt B: International markedsføring Designkoncept International presse Oversættelser mm.

Int materiale / planher/foldere mm.

Int. program Int. annoncering Informationscenter Int. turisme profileriing Int. rejser /ophold presse International marketing i alt PR, marketing og kommunikation ialt(A+B)

2013

2014

2015

2016

2017

2018

i alt

1,00 0,10 0,10 0,00 0,10 0,50 0,00 0,00 0,00 0,00 0,10 0,00 0,13 2,03

0,25 0,10 0,10 0,00 0,10 0,50 0,00 0,00 0,00 0,00 0,25 0,00 0,13 1,43

0,00 0,10 0,20 0,50 0,50 0,25 0,25 0,00 0,00 0,00 0,25 0,00 0,13 2,18

0,00 0,20 0,20 3,00 1,25 0,50 0,25 1,00 0,50 0,75 0,50 0,75 0,25 9,15

0,00 0,25 0,25 3,00 3,50 0,50 0,25 1,50 0,50 1,50 1,50 2,00 0,50 15,25

0,00 0,10 0,00 0,00 0,00 0,13 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 1,00 1,23

1,25 0,85 0,85 6,50 5,45 2,38 0,75 2,50 1,00 2,25 2,60 2,75 2,13 31,25

0,00 0,00 0,10 0,10 0,00 0,00 0,00 0,10 0,10 0,40

0,10 0,10 0,10 0,15 0,00 0,00 0,00 0,50 0,10 1,05

0,00 0,20 0,25 0,25 0,75 1,00 0,00 1,00 0,25 3,70

0,00 0,30 0,25 1,50 2,50 3,00 1,00 2,00 0,30 10,85

0,00 0,50 0,25 0,50 2,00 1,50 1,25 2,00 0,50 8,50

0,00 0,10 0,20 0,00 0,00 0,00 0,00 0,20 0,00 0,50

0,10 1,20 1,15 2,50 5,25 5,50 2,25 5,80 1,25 25,00

2,43

2,48

5,88

20,00

23,75

1,73

56,25

Tabel 4: Løn og administrationsudgifter. Aarhus 2017. Mio. kr. (budgetramme 400 mio. kr.) (2011‐priser) A: Lønudgifter: Udgifter til aflønning af personalet Lønudgifter i alt B: Øvrige administrations og driftsudgifter: IT udstyr, kommunikation mm.

Lokaler mm.

Møbler, inventar mv.

Administrationsudgifter Rejser og internationalt samarbejde Møder, konferencer mm.

Diverse Evaluering Øvrige adm- og driftsudgifter i alt I alt

2013

2014

2015

2016

2017

2018

i alt

4,46 4,46

6,69 6,69

7,64 7,64

9,15 9,15

9,63 9,63

4,61 4,61

42,18 42,18

0,20 0,25 0,10 0,20 0,10 0,25 0,25 0,25 1,60 6,06

0,15 0,25 0,10 0,40 0,20 0,25 0,40 0,25 2,00 8,69

0,15 0,50 0,10 0,75 0,20 0,30 0,40 0,25 2,65 10,29

0,25 0,50 0,15 1,00 0,75 0,75 0,50 0,25 4,15 13,30

0,25 0,50 0,15 1,00 0,75 0,25 0,75 0,75 4,40 14,03

0,00 0,25 0,00 0,25 0,13 0,10 0,20 0,75 1,68 6,29

1,00 2,25 0,60 3,60 2,13 1,90 2,50 2,50 16,48 58,65

Side 67

Tabel 5: Anslået personalebehov – antal årsværk. Aarhus 2017 (budgetramme 400 mio. kr.)

Fondens medarbejdere - antal årsværk Direktør 1. Adm., økonomi og strategisk samarb 2. Kommunikation, PR, marketing 3. Program I alt

2013 1 3 2 1,5 7,5

2014 1 5 2,5 4 12,5

2015 1 5,5 4 4 14,5

2016 1 7 6 4 18

2017 1 7 6 5 19

2018 1 3,5 2 2 8,5

i alt 6,00 31,00 22,50 20,50 80,00

2013 2,5 0 0 2,5

2014 6 1 1 8

2015 7,5 2,5 2,5 12,5

2016 11 3,5 2,5 17

2017 11 3,5 3 17,5

2018 5,5 2 0,5 8

i alt 43,50 12,50 9,50 65,50

2013 1,5 1 0 2,5

2014 4,5 2,5 1 8

2015 8 3 1,5 12,5

2016 11 4,5 1,5 17

2017 11 5 1,5 17,5

2018 6,5 1 0,5 8

i alt 42,50 17,00 6,00 65,50

Udlånte medarbejdere - antal årsværk 1. Adm., økonomi og strategisk samarb 2. Kommunikation, PR, marketing 3. Program I alt Udlånt fra Aarhus Kommune Region Midtjylland Øvrige Kommuner I alt

Side 68

BILAG 6: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 300 mio. kr. ) Tabel 1: Budget Aarhus 2017. Mio. kr. (budgetramme 300 mio. kr.)

(2011‐priser)

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Programudgifter i alt

3

3

8

28

145

13

200

67%

PR, marketing og kommunikation ialt

2

2

5

14

22

2

45

15%

Løn, administration mv. ialt I alt - mio. kr.

Mio.

%

5

7

9

13

14

6

55

18%

10

12

22

55

181

21

300

100%

Tabel 2: Programudgifter. Aarhus 2017. Mio. kr.. (budgetramme 300 mio. kr.)

(2011‐priser) A: KULTURUDVIKLING Kompetenceudvikling Formidlingsudvikling Internationale partnerskaber Netværksdeltagelse Seminarer/konferencer Kulturudvikling i alt B: TEMATISKE FOR-PROJEKTER Forprojekt 1 Forprojekt 2 Forprojekt 3 Tematiske forprojekter i alt C: PROGRAMTEMAER Programtema 1 (KUNST) Programtema 2 ( BY) Programtema 3 (VÆRDIER) Reserve Mikrorprojekter (lokalprojekter) Overgangspulje - videreførte projekter Åbninger mv.

Programtemaer i alt Programudgifter i alt (A+B+C) Programudgifter i 2013-2016 mio. kr.

Andel af programudgifterne i det enkelte år Andel af programudgifter 2013-2016

2013

2014

2015

2016

2017

2018

0 0 0 0 1 1

0 0 0 0 1 1

0,5 0,5 0,5 0,5 1 3

1 1 1 1 1 5

0 0 0 0 0 0

0 0 0 0 0 0

1,50 1,50 1,50 1,50 4,00 10,00

1 1 0 2

1 1 0 2

1,5 1,5 0 3

1,5 1,5 0 3

0 0 0 0

0 0 0 0

5,00 5,00 0,00 10,00

0 0 0 0 0 0 0 0

0 0 0 0 0 0 0 0

0 0 0 0 2 0 0 2

8 5 3 0 2 0 2 20

75 30 25 5 3 0 7 145

0 83,00 0 35,00 0 28,00 2 7,00 1 8,00 10 10,00 0 9,00 13 180,00

3,00

3,00

8,00

28,00 145,00

13,00 200,00

2%

42 2% 21%

4%

14%

73%

7%

I alt

100%

Side 69

Tabel 3: PR, marketing og kommunikationsudgifter. Aarhus 2017. Mio. kr. (budgetramme 300 mio. kr.) (2011‐priser) A: Markedsføring i Danmark Designkoncept Udstillinger mm.

Løbende foldere / information Program Annoncering, medier Web Presse Formidlings/informationscenter Århus+Kbh. Distribution Medier i byrum Byrum / container mm.

Temamarkedsføring Dokumentaion og evaluering Dansk markedsføring i alt B: International markedsføring Designkoncept International presse Oversættelser mm.

Int materiale / planher/foldere mm.

Int. program Int. annoncering Informationscenter Int. turisme profileriing Int. rejser /ophold presse International marketing i alt PR, marketing og kommunikation ialt(A+B)

2013

2014

2015

2016

2017

2018

i alt

1,00 0,05 0,05 0,00 0,05 0,20 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,13 1,48

0,25 0,10 0,10 0,00 0,10 0,30 0,00 0,00 0,00 0,00 0,10 0,00 0,13 1,08

0,00 0,10 0,20 0,40 0,50 0,30 0,25 0,00 0,00 0,00 0,20 0,00 0,13 2,08

0,00 0,20 0,20 2,50 1,00 0,50 0,25 0,75 0,40 0,50 0,30 0,75 0,25 7,60

0,00 0,25 0,25 3,00 3,00 0,50 0,25 1,50 0,50 1,50 1,50 2,00 0,50 14,75

0,00 0,10 0,00 0,00 0,00 0,13 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 1,00 1,23

1,25 0,80 0,80 5,90 4,65 1,93 0,75 2,25 0,90 2,00 2,10 2,75 2,13 28,20

0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,10 0,10

0,10 0,00 0,10 0,15 0,00 0,00 0,00 0,00 0,10 0,45

0,00 0,10 0,20 0,20 0,60 0,80 0,00 0,50 0,25 2,65

0,00 0,20 0,20 1,50 1,75 1,00 0,50 0,75 0,30 6,20

0,00 0,50 0,25 0,50 2,00 1,50 0,75 1,00 0,50 7,00

0,00 0,10 0,20 0,00 0,00 0,00 0,00 0,20 0,00 0,50

0,10 0,90 0,95 2,35 4,35 3,30 1,25 2,45 1,25 16,90

1,58

1,53

4,73

13,80

21,75

1,73

45,10

Tabel 4: Løn og administrationsudgifter. Aarhus 2017. Mio. kr. (budgetramme 300 mio. kr.) (2011‐priser) A: Lønudgifter: Udgifter til aflønning af personalet Lønudgifter i alt B: Øvrige administrations og driftsudgifter: IT udstyr, kommunikation mm.

Lokaler mm.

Møbler, inventar mv.

Administrationsudgifter Rejser og internationalt samarbejde Møder, konferencer mm.

Diverse Evaluering Øvrige adm- og driftsudgifter i alt I alt

2013

2014

2015

2016

2017

2018

i alt

3,83 3,83

5,34 5,34

6,45 6,45

9,15 9,15

9,63 9,63

4,61 4,61

39,00 39,00

0,20 0,20 0,10 0,20 0,10 0,20 0,20 0,25 1,45 5,28

0,15 0,20 0,10 0,30 0,20 0,20 0,30 0,25 1,70 7,04

0,15 0,50 0,10 0,75 0,20 0,30 0,40 0,25 2,65 9,10

0,25 0,50 0,15 1,00 0,75 0,75 0,50 0,25 4,15 13,30

0,25 0,50 0,15 1,00 0,75 0,25 0,75 0,75 4,40 14,03

0,00 0,25 0,00 0,25 0,13 0,10 0,20 0,75 1,68 6,29

1,00 2,15 0,60 3,50 2,13 1,80 2,35 2,50 16,03 55,03

Side 70

Tabel 5: Anslået personalebehov – antal årsværk. Aarhus 2017 (budgetramme 300 mio. kr.)

Fondens medarbejdere - antal årsværk Direktør 1. Adm., økonomi og strategisk samarb 2. Kommunikation, PR, marketing 3. Program I alt

2013 1 2 2 1 6

2014 1 4 2,5 2 9,5

2015 1 5 3 3 12

2016 1 7 6 4 18

2017 1 7 6 5 19

2018 1 3,5 2 2 8,5

i alt 6,00 28,50 21,50 17,00 73,00

2013 2 0 0 2

2014 5 1 1 7

2015 6,5 2 2 10

2016 10 3 1,5 14,5

2017 10,5 3 2,5 16

2018 5 1 0 6

i alt 39,00 10,00 6,50 55,50

2013 1 1 0 2

2014 4,5 2 0,5 7

2015 7 3 1 11

2016 8,5 4 1,5 14

2017 9,5 5 1,5 16

2018 5 1 0 6

i alt 35,50 16,00 4,50 56,00

Udlånte medarbejdere - antal årsværk 1. Adm., økonomi og strategisk samarb 2. Kommunikation, PR, marketing 3. Program I alt Udlånt fra Aarhus Kommune Region Midtjylland Øvrige Kommuner I alt

Side 71

BILAG 7: Kulturhovedstad 2017 - vækstperspektiver De Europæiske Kulturhovedstæder er blandt Europas største kulturbegivenheder, både hvad angår omfang og budgetter.

Tidligere undersøgelser har vist, at et kulturhovedstadsprojekt kan have betydelige økonomiske effekter. I afsnit 2 og 3 herunder beskrives udvalgte eksempler fra tidligere kulturhovedstæder 13 .

Der indledes med generelle bemærkninger vedrørende kulturen som vækstdriver.

1. Kultur som vækstdriver Det er anerkendt blandt både forskere, professionelle og politikere, at kulturen spiller en væsentlig rolle i forhold storbyernes og regionernes udvikling.

I rapporten ”Danmarks kreative potentiale” (Erhvervsministeriet og Kulturministeriet 2000) blev kulturen som vækstdriver beskrevet på følgende måde:

13

•

Kultur er i sig selv et interessant væksterhverv, der skaber arbejdspladser, eksport og innovation. Det skyldes ikke mindst en enorm global efterspørgsel efter underholdning og produkter, der kan bidrage til den enkeltes livsstil og identitet.

•

Kultur er samtidig som dynamo i den regionale udvikling – den globale konkurrence har skabt et intenst kapløb mellem regioner og storbyer om at tiltrække virksomheder, dygtige medarbejdere og turister. I de senere år har kultur udviklet sig til et af de erhvervsvilkår, som regioner for alvor satser på i konkurrencen. Også i Danmark er der behov for at tænke strategisk omkring kulturens rolle i den regionale konkurrence.

•

Kultur er en væsentlig kilde til innovation og kreativitet i erhvervslivet – virksomheder konkurrerer i stigende grad på bløde værdier som kreativitet, livsstil og design. Et tættere samspil mellem virksomheder og kulturliv kan være med til at tilføre danske virksomheder ny dynamik.

For en uddybning heraf henvises bl.a. til rapporten ”Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder” (Aarhus Kommune 2010)

Side 72

Kulturen som væksterhverv En række forskellige analyser kortlægger og dokumenterer specifikke resultater af konkrete investeringer i kultursektoren.

I Danmark skabte kultur- og oplevelsesøkonomien i 2001 en værditilvækst på små 62 mia. kr., ca. 5,3 % af det samlede BNP i Danmark (Regeringen 2003).

Derudover er kultursektoren i sig selv interessant, da den beskæftiger en voksende del af arbejdsstyrken i det postindustrielle videns-/oplevelsessamfund.

Den kulturelle og kreative sektor har desuden en afsmittende og positiv effekt på en lang række producerende og formidlende virksomheder. Kulturen er således med til at skabe vækst og spiller dermed en vigtig rolle i et større økonomisk kredsløb.

Kulturerhvervet i Danmark omsatte i 2000 for 75 mia. kroner; det har næsten 60.000 ansatte, rummer 14.000 virksomheder og har en eksport på 15 mia. kroner. Endvidere udviser kulturerhvervet vækstrater langt over gennemsnittet i dansk erhvervsliv (Erhvervsministeriet og Kulturministeriet 2000).

Kulturen som dynamo i den regionale udvikling Kulturens tiltrækningskraft over for turister er afgørende for storbyernes og regionernes økonomi. Bosætning påvirkes positivt af et aktivt kulturliv, ligesom virksomheders valg af placering i høj grad er afhængig af, hvilke kulturtilbud et område kan tilbyde. Her er bl.a. hensynet til at tiltrække, fastholde og tilfredsstille veluddannet arbejdskraft, herunder også internationale medarbejdere væsentligt.

Kulturen som kilde til innovation og kreativitet Det er generelt accepteret, at nøglen til vækst i disse år i høj grad er forbundet med evnen til at sikre innovation i både processer, services og produkter. ”Merværdien” er nøglen til de fremtidige globale markeder.

Europæiske Kulturhovedstæder – stadig større fokus på vækst Kulturhovedstadsprojektet har siden lanceringen i 1985 udviklet sig fra at være en stor tematisk festival eller begivenhed til i stigende grad at fungere som anledning til og strategisk platform for en integreret investering i kultursektoren og byudvikling generelt med henblik på at styrke tiltrækningspotentiale, stimulere vækst og fungere som centralt redskab i byens branding. De fleste byers motivation for at gennemføre et kulturhovedstadsprojektet er dermed ofte forbundet med en målsætning om at bidrage til udvikling og vækst.

Side 73

2. Turisme – Erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Byer, der havde titlen som Europæisk Kulturhovedstad i perioden 1995-2004 oplevede i gennemsnit en stigning på knap 13 % i antallet af overnattende besøgende i Kulturhovedstadsåret sammenlignet med det foregående år (Palmer/Rae 2004).

Liverpool, der var kulturhovedstad i 2008, oplevede en stigning på 34% i antallet af besøgende til byen i sammenligning med det foregående år. Den omkringliggende region, Merseyside, konstaterede samtidig en stigning i turismen på 19% (Impact 08 2010). 35% af alle besøg i Liverpool i 2008 var motiveret af Kulturhovedstadsbegivenheden og ville ikke have fundet sted uden denne.

Som følge af øget efterspørgsel forøgede byen også sin hotelkapacitet. I perioden 2006-2008 steg antallet af hotelværelser i Liverpool med over 1.200 (Impact 08 2010).

3. Omsætning – Erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Nogle tidligere kulturhovedstæder har vurderet, at hver euro, der investeres i begivenheden, kan generere yderligere 8-10 euro (EU 2010: Vejledning) I Liverpool, der har gennemført en af de til dato mest seriøse og grundige analyser af kulturhovedstadsprojektets effekter, har man beregnet en tilsvarende effekt: Kulturhovedstadsprojektet ”Liverpool 08” havde en budgetramme på ca. 1 mia. kr. De økonomiske gevinster til Liverpool-regionen er beregnet til ca. 6,8 mia. kr. Her er alene tale om de direkte økonomiske effekter som følge af forbruget fra de besøgende, der var i Liverpool på grund af kulturhovedstadssatsningen (Impact 08 2010).

4. Kommende analyser af potentielle vækstperspektiver, turisme mv.

Til brug for den kommende ansøgning til titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 har Aarhus Kommune – i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere igangsat analysearbejder der bl.a. skal vurdere turismepotentialet, de samfundsmæssige effekter, potentielle vækstperspektiver og turistmæssige effekter ved et værtskab for Europæisk Kulturhovedstad.

Resultaterne ventes bl.a. indarbejdet i den officielle ansøgning og offentliggøres løbende.