http://www.aarhus2017.dk/uploads/Kulturhovedstadseffekter

Europæisk Kulturhovedstad 2017 Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder

Århus Kommune Kultur og Borgerservice & Borgmesterens Afdeling september 2010

Indhold Indhold ............................................................................................................................................. 2 1. Indledning..................................................................................................................................... 4 1.1 Resumé ................................................................................................................................ 5 2. Europæisk Kulturhovedstad – historik og baggrund .................................................................... 11 2.1 Hvad er Europæisk Kulturhovedstad? ..................................................................................... 11 2.1.1 Formål .................................................................................................................... 11 2.1.2 Titlens betydning ...................................................................................................... 11 2.1.3 Tidligere kulturhovedstæder ...................................................................................... 12 2.2 Hvordan udpeges Europæiske Kulturhovedstæder? .................................................................. 14 2.2.1 Tidligere udvælgelsesprocedure.................................................................................. 14 2.3 Udpegning af en dansk by til titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 ................................. 15 2.3.1 Udpegningsprocessen ............................................................................................... 15 2.3.2 Tidsplan for den danske udvælgelsesproces ................................................................. 16 3. Tidligere kulturhovedstæders økonomi ....................................................................................... 17 3.1 Sammenligning – problemer og udfordringer ........................................................................... 18 3.1.1 Kildemateriale .......................................................................................................... 18 3.1.2 Metodiske problemer ................................................................................................ 18 3.1.3 Analysens forudsætninger – overordnede afgræsninger og valg ..................................... 21 3.2 Udgiftstyper ........................................................................................................................ 22 3.3 Aktivitets- og driftsudgifter (program, administration, PR, løn mv.) ............................................ 23 3.3.1 Aktivitets- og driftsbudgetternes delkomponenter ......................................................... 24 3.4 Finansiering ........................................................................................................................ 26 3.4.1 De offentlige bidragsydere ......................................................................................... 26 3.4.2 Privat finansiering..................................................................................................... 28 3.5 Anlægsudgifter .................................................................................................................... 29 3.6 Cases ................................................................................................................................. 30 3.6.1 Case 1: København 1996 .......................................................................................... 32 3.6.2 Case 2: Stockholm 1998 ........................................................................................... 41 3.6.3 Case 3: Stavanger 2008 ............................................................................................ 43 3.6.4 Case 4: Linz 2009 .................................................................................................... 45 3.6.5 Sammenfatning på caseanalyserne ............................................................................. 47 4. Ansøgningen: Formelle krav til økonomi, budget og finansieringsplan samt caseanalyser .......... 49 4.1 De formelle krav til økonomi, budget og finansiering i ansøgningen ............................................ 49 4.2 Case-analyser: Økonomiafsnit i tidligere kandidatbyers ansøgninger .......................................... 51 4.2.1 Valg af cases ........................................................................................................... 51 4.3 Case 1: Marseilles ................................................................................................................ 52 4.3.1 Organisation og økonomiske principper ....................................................................... 52

4.3.2 Udgifter................................................................................................................... 52 4.3.3 Finansiering ............................................................................................................. 53 4.4 Case 2: Umeå...................................................................................................................... 54 4.4.1 Udgifter................................................................................................................... 55 4.4.2 Finansiering ............................................................................................................. 55 4.4.2 Umeås anden ansøgning ........................................................................................... 55 4.5 Sammenfatning på caseanalyser ............................................................................................ 55 5. Europæisk Kulturhovedstad – effekter og effektmåling ............................................................... 57 5.1. Økonomiske effekter - Europæiske Kulturhovedstæder ............................................................ 57 5.1.1 Effekter generelt ...................................................................................................... 57 5.1.2 Økonomiske effekter generelt .................................................................................... 58 5.1.3 Eksempel på effektmåling: Salamanca 2002 ................................................................ 61 5.1.4 Eksempel på effektmåling: Liverpool 2008 ................................................................... 63 5.2 Input-output-modeller på det kulturelle område....................................................................... 67 5.2.1 Eksempel: Model til effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder .................. 68 5.2.2 Eksempel: Effektmåling af IOC kongressen .................................................................. 72 5.3 Sammenfatning - effektmålinger ............................................................................................ 73 Litteraturliste .................................................................................................................................. 75

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 4

1. Indledning Danmark har i 2017 værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad. En dansk by skal udpeges til titlen, og Århus er kandidat.

Formålet med denne rapport er at belyse nogle af de økonomiske perspektiver ved at være Europæisk Kulturhovedstad.

Det er målet at indsamle viden om, hvordan andre Europæiske Kulturhovedstæder har løst opgaven for så vidt angår økonomien. Hvilke økonomiske rammer har de andre byer opereret ud fra? Hvordan er projektøkonomien skruet sammen? Hvilke parter har bidraget til projekternes finansiering, og hvilke erfaringer foreligger på det økonomiske plan? Dette er nogle af de spørgsmål, rapporten vil give svar på. Derudover vil rapporten belyse de økonomiske effekter, der er forbundet med at være Kulturhovedstad.

Denne information er et væsentligt afsæt, når et budget og en finansieringsmodel skal opstilles i forbindelse med ansøgningen fra Århus om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Rapporten har et snævert økonomisk fokus. Rapporten forholder sig kun i begrænset omfang til øvrige væsentlige aspekter af kulturhovedstadsprojekterne; herunder projekternes indhold (kulturprogrammerne og kulturaktiviteter), organisationsforhold, kommunikation, sociale aspekter, succeskriterier, effekter i bredere forstand etc.

Rapporten er udarbejdet af Århus Kommunes Magistratsafdeling for Kultur og Borgerservice i samarbejde med Borgmesterens Afdeling.

Rapportens opbygning Rapportens to første afsnit omfatter en generel introduktion til Europæisk Kulturhovedstad, herunder formål, udpegningsprocedurer og tidsplan for udvælgelse af den danske by, der skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017. I rapportens tredje afsnit analyseres tidligere kulturhovedstæders økonomi, herunder budgetternes størrelse, udgiftssammensætningen samt kilder til finansieringen af projektet. Afsnit fire indeholder en beskrivelse af de formelle krav fra EU, der stilles i forhold til økonomien i et kulturhovedstadsprojekt på ansøgningstidspunktet.

Endelig belyses i afsnit fem nogle af de økonomiske effekter, der er forbundet med at være Europæisk Kulturhovedstad, og forskellige metoder til at måle økonomiske effekter præsenteres.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 5

1.1 Resumé Introduktion til Europæisk Kulturhovedstad Europæisk Kulturhovedstad blev lanceret af EU's ministerråd i 1985 og havde oprindeligt til hensigt at bringe de europæiske befolkninger tættere på hinanden.

Initiativet har udviklet sig gennem årene, men formålet har været det samme: At fremhæve de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed samt deres fællestræk og medvirke til at give de europæiske borgere større forståelse for hinanden samt at øge bevidstheden om at tilhøre samme europæiske fællesskab.

I 2010 har initiativet eksisteret i 25 år. De Europæiske Kulturhovedstæder er blandt Europas mest ambitiøse kulturprojekter, både hvad angår omfang og størrelse og med budgetter, som langt overgår andre kulturbegivenheder. Der er stor prestige forbundet med titlen, og næppe nogen anden europæisk kulturbegivenhed er mere kendt blandt EU's befolkning.

En undersøgelse fra 2004 konkluderer bl.a., at kulturhovedstadsbegivenheden har væsentlige effekter for byen og den omkringliggende region – kulturelt, socialt, økonomisk og turistmæssigt. Et kulturhovedstadsprojekt kan med fordel anvendes som redskab til at skabe kulturel forandring, og projektet kan fungere som effektiv katalysator for byudvikling og –forandring (Palmer/Rae 2004).

I 2010 har 42 byer i Europa haft titlen. Danmark har én gang tidligere haft værtskabet, nemlig i 1996 (København). I 2017 skal endnu en dansk by bære titlen som Europæisk Kulturhovedstad.

Udpegningsprocedurerne har ændret sig gennem de 25 år. Når en dansk by skal udpeges til 2017-titlen vil det ske på grundlag af en national konkurrence. Interesserede kandidatbyer skal fremsende en ansøgning i september 2011. En jury, der består af syv europæiske og seks danske medlemmer, vil vurdere kandidatbyernes projektforslag, og en udpegning vil ske i efteråret 2012.

Tidligere kulturhovedstæders økonomi – Metodiske problemer Det er yderst vanskeligt at foretage en valid sammenligning af tidligere kulturhovedstæders økonomi. En række forhold betyder, at konklusioner skal drages med stor forsigtighed. Sammenligningsproblemerne falder i fire grupper.

For at kunne sammenligne økonomien i de forskellige kulturhovedstadsprojekter fokuseres alene på det budget, som kulturhovedstadsorganisationen i den enkelte by har administreret. Dette vurderes at være det mest valide sammenligningsgrundlag. Problemet med denne afgræsning er, at byerne har organiseret projekterne meget forskelligt, hvilket er den første store metodiske fejlkilde: Nogle byer har anvendt en ”centraliseret model”, hvor alle udgifter til kulturhovedstadsprojektet er kanaliseret gennem kulturhovedstadsorganisationen, mens

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 6

andre byer har haft en mere ”decentral tilgang”, hvor offentlige bidragsydere, private sponsorer mv. i langt højere grad har bidraget direkte til specifikke projekter eller organisationer/institutioner. Herved skævvrides budgetternes størrelse, når der sammenlignes byerne imellem.

For det andet har en række ”ydre vilkår” varieret. I løbet af de 25 år Kulturhovedstæderne er afviklet, er der bl.a. sket store justeringer i de krav, der stilles til kulturhovedstadsprojekternes udformning og indhold, ligesom længden af planlægningsperioden har varieret. Desuden har byer af meget forskellig størrelse haft titlen, og meget forskellige ”bytyper” (fra små provinsbyer over kulturmetropoler til store millionbyer og hovedstæder) har løftet opgaven. Disse ydre vilkår har stor betydning for byernes muligheder for at tilrettelægge og gennemføre kulturhovedstadsprojekterne – herunder også for projekternes finansieringsmæssige muligheder.

For det tredje vanskeliggøres sammenligningerne af en række væsentlige metodiske problemer. Datakvaliteten og dataomfanget varierer betydeligt fra by til by. Desuden er der er et fravær af standardiserede metoder til at opstille budgetter og opgøre omkostninger; det er med andre ord forskelligt hvilke udgifter, byerne medregner. Endelig er der forskelle i pris- og lønniveauer og købekraft landene imellem såvel som hen over de 25 år, der fokuseres på. Det har ikke været muligt at korrigere herfor. Alle budgettal angives i årets priser.

Det fjerde, som vanskeliggør en sammenligning af byernes budgetter, er at kulturhovedstadskonceptet kan fortolkes meget bredt. De enkelte byer har stor beslutningsfrihed i forhold til stort set alle aspekter af projektet – hvorfor der kan konstateres stor variation projekterne imellem på stort set alle områder. Der er ed andre ord stor variation i projekternes formål, projekternes geografiske og tidsmæssige omfang, kulturprogrammernes indhold, organisationsmodellerne og de valgte budgetter og finansieringsmodeller. Disse forhold påvirker i høj grad budgetternes størrelse og projekternes finansieringsmuligheder.

Tidligere kulturhovedstæders økonomi – Budgetter og finansiering Når kulturhovedstædernes budgetter belyses, sammenlignes alene de udgifter, der er administreret af kulturhovedstadsorganisationen. Disse omfatter kun aktivitets- og driftsudgifterne (dvs. at anlægsudgifter ikke er medtaget).

Aktivitets- og driftsudgifterne omfatter udgifter til selve kultur- og aktivitetsprogrammet, PR og marketing samt løn og administration. Aktivitets- og driftsudgifterne afholdes typisk i selve kulturhovedstadsåret samt i tre til fem år forinden.

Kulturhovedstædernes budgetter (aktivitets- og driftsudgifterne) har varieret meget i perioden 1985-2010. Til dato har Liverpool (2008) haft det største budget på ca. 1,1 mia. kr. Ser man på de seneste 5 år, ligger byer som Vilnius (Li-

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 7

tauen, 2009), Sibiu (Rumænien, 2007) og Cork (Irland, 2005) i den laveste ende, med budgetter på henholdsvis 185 mio. kr., 118 mio. kr. og 100 mio. kr. (årets priser).

Forskellene i budgetterne kan ikke forklares med ”objektive faktorer” som byernes størrelse, indbyggertal, den lokale myndigheds samlede budget eller landets BNP. Variationen er i høj grad et udslag af de konkrete politiske beslutninger i den enkelte værtsby. Herunder bl.a. beslutninger om projekternes ambitionsniveau og målsætninger; kulturprogrammets indhold, sammensætning, type og tidsmæssige og geografiske rækkevidde, kulturhovedstadsorganisationens ansvarsområde og organisering. Dette er en konsekvens af, at kulturhovedstadskonceptet har en bred formålsformulering, og at konceptet giver beslutningstagerne i den enkelte by stor frihed til at tilrettelægge indholdet og projektets rammer i øvrigt. En del af forklaringen på de store forskelle i budgetrammerne kan desuden tilskrives de førnævnte metodiske problemer.

I perioden 1995-2004 har værtsbyerne i gennemsnit fordelt deres aktivitets- og driftsudgifter således: Udgifterne til selve kultur- og aktivitetsprogrammet har udgjort ca. 63% af de samlede udgifter; PR- og marketingsudgifterne udgjorde ca. 14% og endelig har udgifterne til løn og administration udgjort ca. 15% af de samlede udgifter. Andre udgifter har udgjort 8%.

Der er udvalgt fire værtsbyer, som er særligt interessante at sammenligne med Århus (København 1996, Stockholm 1998, Stavanger 2008 og Linz 2009). For disse fire varierer programudgifterne fra 56% til 77%. Udgifterne til PR og marketing varierer fra 12% til 23%, mens løn og administrationsudgifter i disse byer har udgjort mellem 6% og 22%.

Finansieringsmæssigt kan der også iagttages stor variation byerne imellem. I perioden 1995-2004 har offentlige bidragsydere (værtsbyen, regionen, landet og EU) i gennemsnit finansieret 78% af udgifterne. Private bidragsydere (sponsorer og fonde) har finansieret gennemsnitligt 13%, og 9% af midlerne er kommet fra ”andre kilder”.

Ser man på de fire udvalgte byer (København 1996, Stockholm 1998, Stavanger 2008 og Linz 2009) har de samlede offentlige bidrag udgjort mellem 51% og 90%, de private bidragsydere har finansieret mellem 6% og 21%. Andre finansieringskilder udgør mellem 3% og 39%.

Det offentlige bidrag kommer fra såvel lokale, regionale og statslige myndigheder. I de fire udvalgte byer har staten finansieret knap en tredjedel af det samlede budget (varierende fra 22% til 30%). De lokale og regionale myndigheder (typisk værtsbyen, omkringliggende kommuner samt regionen) har tilsammen finansieret mellem 29% og 58% af det samlede budget.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 8

Ansøgningen: Formelle krav til økonomi, budget og finansiering I den ansøgning, der skal fremsendes for at komme i betragtning som Europæisk Kulturhovedstad, skal der redegøres for projektets økonomi. Der stilles dog ikke høje krav til detaljeringsgraden af det budget og den finansieringsplan, der skal vedlægges. Det er heller ikke et krav, at der på ansøgningstidspunktet er indgået bindende aftaler om finansiering med de lokale eller regionale myndigheder eller øvrige bidragsydere. Erfaringer fra tidligere ansøgerbyer viser, at der er stor forskel på, hvor grundigt økonomien belyses i ansøgningerne, og hvor mange bindende aftaler, der er indgået med de forskellige bidragsydere om finansieringen på ansøgningstidspunktet. To caseanalyser af henholdsvis Marseilles og Umeås ansøgninger fra 2007 og 2008 eksemplificerer dette. Økonomiske effekter og effektmålinger De Europæiske Kulturhovedstæder er blandt Europas største kulturbegivenheder, både hvad angår omfang og budgetternes størrelse. Spørgsmålet om, hvilke effekter de enkelte byer (samt regioner og lande) har opnået ved at gennemføre projekterne, er derfor naturligt at rejse. Økonomiske effekter er blot nogle de af de effekter, Europæiske Kulturhovedstæder typisk genererer. Begivenheden har ofte positive effekter på en række områder, deriblandt byernes image, sociale og socioøkonomiske forhold, turismen, byudviklingen generelt, det kulturelle område mv.

Eksempler på systematiske og valide økonomiske effektmålinger ved tidligere kulturhovedstæder er begrænsede. Evalueringer og effektmålinger har i ringe grad været en integreret del af kulturhovedstadsprojekterne; dataindsamlingen er i mange tilfælde er blevet betragtet som en byrde og er ikke blevet prioriteret; de målinger, der er foretaget har i stor udstrækning kun fokuseret på snævre økonomiske indikatorer og har udeladt de økonomiske effekter, som er vanskeligere at opgøre - eksempelvis de afledte økonomiske effekter af forandringer i byens image, mediedækningen osv.

Der eksisterer altså ikke et samlet billede af, hvilke økonomiske effekter Kulturhovedstæderne har skabt på kort, mellemlangt og langt sigt – om end der i litteraturen er bred enighed om, at projekterne har betydelige samfundsøkonomiske effekter.

Langt størstedelen af Kulturhovedstæderne oplever en øget turisttilstrømning i Kulturhovedstadsåret og evt. i årene op til. Kulturhovedstæderne i perioden 1995-2004 har i gennemsnit oplevet stigning på 12,7% i antallet af overnattende besøgende i Kulturhovedstadsåret sammenlignet med det foregående år.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 9

Eksempler – Salamanca (2002) og Liverpool (2008) Et ambitiøst forskningsprojekt har beregnet de økonomiske effekter i forbindelse med den spanske by Salamancas værtskab i 2002. Beregningerne baserer sig på en input-outputmodel med indbyggede multiplikatoreffekter, og modellen vurderer de økonomiske effekter i et bredere perspektiv. Konklusionen er, at ”investeringer” på knapt 2 mia. kr. på driften (290 mio. kr. i direkte udgifter til selve kulturprogrammet og 1,8 mia. kr. i privat forbrug i form af overnatninger, forplejning mv.) og ca. 900 mio. kr. på anlæg genererede en samlet økonomisk effekt for byen, regionen, Spanien (og omverdenen) på godt 5 mia. kr.

Liverpool var Kulturhovedstad i 2008. Under forskningsprogrammet ”Impact 08” har Liverpool gennemført et af de hidtil nok mest ambitiøse og seriøse analysearbejder mhp. at vurdere og kortlægge effekter ved værtskabet (økonomiske, miljømæssige, sociale, politiske og kulturelle effekter). Analyserne viser, at værtskabet har haft betydelig økonomisk effekt for Liverpool og regionen Merseyside. De økonomiske gevinster til Liverpool-regionen er beregnet til ca. 6,8 mia. kr.

Liverpool havde i kulturhovedstadsåret 2008 i alt 27,7 mio. besøgende, mens omegnen Merseyside (inkl. Liverpool) kunne registrere i alt 75,1 mio. besøgende, svarende til stigninger på hhv. 34% og 19% i sammenligning med foregående år. 35% af alle besøg i Liverpool i 2008 (svarende til i alt 9,7 mio. besøg) var helt eller delvist motiveret af Kulturhovedstadsbegivenheden, hvilket genererede en meromsætning på 6.400 mio. kr. Publikumstallet til aktiviteterne i kulturhovedstadsprogrammet er opgjort til ca. 10 mio. i kulturhovedstadsåret 2008. Liverpools Kulturhovedstadsprojekt genererede 2,1 mio. overnatninger, svarende til en stigning på 26% i forhold til året før. Byen øgede samtidig udbuddet af hotelværelser med over 1200 over en treårig periode, men holdt en gennemsnitlig belægningsgrad på 86% i weekender og 76% samlet set.

Input-outputmodeller – estimering og måling af økonomiske effekter Analyser af økonomiske effekter bygger ofte på såkaldte ”input-output modeller”. I hvor høj grad er disse anvendelige og relevante i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad 2017? Hvad kan modellerne forudsige om de samfundsøkonomiske effekter ved et Europæisk Kulturhovedstadsværtskab?

Et dansk eksempel på en input-outputmodel er udviklet af VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark. Modellen kan estimere/beregne de samfundsøkonomiske effekter af en enkeltstående begivenhed med erhvervsmæssigt, kulturelt eller sportsligt indhold. Modellen beregner effekter i form af bruttoværditilvækst, beskæftigelseseffekt og provenueffekt ved en given begivenhed.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 10

Modellen har blandt andet været anvendt i forbindelse med IOC kongressen i København i 2009. Modellen beregnede i dette tilfælde, at kongressen bl.a. skabte 17.000 udenlandske overnatninger i København og genererede en udenlandsk omsætning på 64 mio. kr. De samfundsøkonomiske effekter blev beregnet til en forøget værditilvækst på 53 mio. kr., hvoraf 34 mio. kr. tilfaldt København; en øget beskæftigelse svarende til godt 116 årsværk; heraf 80 i København og øgede offentlige provenuer på tilsammen 20 mio. kr. – heraf knap en mio. kr. til København.

Modellen har den styrke, at den kan beregne bruttoværditilvæksten og samtidig vurdere fordelingen af gevinsterne mellem kommune, region og stat.

Modellens store svaghed i denne sammenhæng er imidlertid, at den – som mange lignende modeller - er udviklet mhp. at vurdere effekter af en enkeltstående begivenhed/event, som f.eks. ICO kongressen. Et kulturhovedstadsprojekt består af en række af begivenheder og tiltag af meget forskellig karakter, og begivenhederne strækker sig over et helt - eller typisk flere - år. En anden svaghed er, at modellens anvendelighed er størst, når det gælder vurdering af effekten af afholdte begivenheder, idet det derved er muligt at måle på (f.eks. via spørgeskemaer eller interviews) de nødvendige variable/input. Ønskes modellen anvendt til at estimere effekter ved en fremtidig begivenhed, skal der i stedet foretages en række antagelser, hvilket forøger usikkerheden. Her er det især et problem, at begivenhedens indhold endnu ikke er fastlagt (programmet for Europæisk Kulturhovedstad 2017 kendes endnu ikke), hvorfor det er meget vanskeligt at fastlægge modellens helt afgørende parametre (deltagerantal og deltagertyper).

Selvom input-output modeller kun i mindre grad tidligere er anvendt i forbindelse med Europæiske Kulturhovedstæder, tyder de øvrige erfaringer og analyser på, at store kulturinvesteringer, som Europæiske Kulturhovedstæder, har en positiv effekt på samfundsøkonomien. En effekt, der er langt større end selve investeringen. Et væsentligt element udgøres af en stigning i antallet af besøgende, og den omsætning som en øget turisttilstrømning medfører.

En del af den kommunale investering i et kulturhovedstadsprojekt vil således også komme tilbage til kommunekassen i form af øgede skatteindtægter og stigende beskæftigelse. Tilsvarende vil øvrige parter (det lokale erhvervsliv, andre kommuner, regionen og staten m.fl.) også opleve en positiv gevinst.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 11

2. Europæisk Kulturhovedstad – historik og baggrund Dette afsnit indledes med en generel introduktion til Europæisk Kulturhovedstad, herunder initiativets overordnede formål og betydning. Dernæst følger i afsnit 2.2 en beskrivelse af, hvorledes de Europæiske Kulturhovedstæder er blevet udvalgt gennem de seneste 25 år, og i afsnit 2.3 redegøres for de gældende retningslinjer for udpegning af Europæiske Kulturhovedstæder samt den gældende tidsplan for udpegning af den kommende danske kulturhovedstad.

2.1 Hvad er Europæisk Kulturhovedstad?

Athen var i 1985 den første ”Europæiske Kulturby”. Siden har initiativet udviklet sig til en meget populær og synlig begivenhed, og titlen er nu ændret til ”Europæisk Kulturhovedstad”. 42 byer har haft titlen til og med år 2010.

2.1.1 Formål Europæisk Kulturhovedstad blev lanceret af EU's ministerråd i 1985 og havde oprindeligt til hensigt at bringe de europæiske befolkninger tættere på hinanden.

Selvom initiativet har udviklet sig over årene, har formålet været det samme: ”At fremhæve de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed samt deres fællestræk og medvirke til at give de europæiske borgere større forståelse for hinanden samt at øge bevidstheden om at tilhøre samme europæiske fællesskab” (EU retsakt 1999).

Europæisk Kulturhovedstad er et stærkt brand, men er samtidig bredt defineret.

Konceptet lægger op til, at den enkelte værtsby selv opstiller mere specifikke mål og selv former indholdet i det enkelte projekt (ECOTEC 2009).

2.1.2 Titlens betydning I 2010 har initiativet eksisteret i 25 år. Der er næppe nogen anden europæisk kulturbegivenhed, som er mere kendt blandt EU's befolkning.

De Europæiske Kulturhovedstæder er blandt Europas mest ambitiøse kulturprojekter, både hvad angår omfang og størrelse og med budgetter, som langt overgår andre kulturbegivenheder (EU 2010).

En undersøgelse fra 2004 konkluderer bl.a., at kulturhovedstadsbegivenheden har væsentlige effekter for byen og den omkringliggende region – kulturelt, socialt, økonomisk og turistmæssigt. Et kulturhovedstadsprojekt kan med fordel an-

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 12

vendes som redskab til at skabe kulturel forandring, og projektet kan fungere som effektiv katalysator for byudvikling og –forandring (Palmer/Rae 2004).

Der er stor prestige forbundet med titlen, og i flere lande er der stor intern konkurrence om at få tildelt værtskabet. I Frankrig var otte byer kandidat til 2013titlen, og fire svenske byer kæmpede om at få tildelt værtskabet i 2014.

2.1.3 Tidligere kulturhovedstæder I 2010 har 42 byer haft titlen som Europæisk Kulturby/Kulturhovedstad. De første 15 år blev der udpeget én by hvert år. I anledning af årtusindeskiftet fik ni byer titlen. EU Parlamentet og Kommissionen besluttede i 1999, at der fra og med 2005 skulle udpeges to byer fra to forskellige lande hvert år. Der blev samtidigt udpeget værtslande frem til og med 2019. Figur 1.1 giver et overblik over de tidligere og kommende kulturhovedstæder.

Figur 1.1: Tidligere og kommende Europæiske Kulturhovedstæder 1985: Athen (Grækenland) 1986: Firenze (Italien) 1987: Amsterdam (Holland) 1988: Vestberlin (Vesttyskland) 1989: Paris (Frankrig) 1990: Glasgow (Skotland) 1991: Dublin (Irland) 1992: Madrid (Spanien) 1993: Antwerpen (Belgien) 1994: Lissabon (Portugal) 1995: Luxembourg (Luxembourg) 1996: København (Danmark) 1997: Thessaloniki (Grækenland) 1998: Stockholm (Sverige) 1999: Weimar (Tyskland) 2000: Avignon (Frankrig), Bergen (Norge), Bologna (Italien), Bruxelles (Belgien), Helsinki (Finland), Krakow (Polen), Prag (Tjekkiet), Reykjavík (Island), Santiago de Compostela (Spanien) 2001: Rotterdam (Holland), Porto (Portugal) 2002: Brügge (Belgien), Salamanca (Spanien) 2003: Graz (Østrig) 2004: Genoa (Italien), Lille (Frankrig) 2005: Cork (Irland) 2006: Patras (Grækenland) 2007: Luxembourg (Luxembourg) & Sibiu (Rumænien) 2008: Liverpool (Storbritannien) & Stavanger (Norge) 2009: Linz (Østrig) & Vilnius (Litauen) 2010: Essen (Tyskland) & Pécs (Ungarn) & Istanbul (Tyrkiet) Kommende kulturhovedstæder 2011: Turku (Finland) & Tallinn (Estland) 2012: Guimaraes (Portugal) & Maribor (Slovenien) 2013: Marseilles (Frankrig) & Kosice (Slovakiet) 2014: Umeå (Sverige) & Riga (Letland)

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 13

Fra 2015 og til 2019 er kun værtslandene udpeget 2015: Belgien & Tjekkiet 2016: Spanien & Polen 2017: Danmark & Cypern 2018: Holland & Malta 2019: Italien

Der bliver ikke stillet krav til byernes størrelse. Som det fremgår af figur 1.2 har byer af meget varierende størrelse også haft værtskabet.

Figur 1.2: Tidligere kulturhovedstæders indbyggertal, 1995 – 2010 samt Århus

1.600.000

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

0

By

Kilde: Palmer/Rae 2004 og www.wikipedia.com

Flere har, ifølge Palmer/Rae (2004), forsøgt at undersøge forholdet mellem byernes indbyggertal, karakteristika og deres oplevelse af og effekterne ved at være kulturhovedstad. Men det har ikke været muligt at finde entydige sammenhænge.

Det står derimod klart, at alle byer har haft udfordringer. Eksempelvis har større byer haft vanskeligheder med at skabe tilstrækkelig synlighed omkring begivenheden. Mindre byer har haft vanskeligheder med at tiltrække ressourcer, har haft problemer med utilstrækkelige faciliteter og transportproblemer (f.eks. fravær af lufthavne og togforbindelser). Forskelle nationerne imellem har også betydning for eksempelvis muligheden for at tiltrække private og offentlige midler etc. (Palmer/Rae 2004)

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 14

Ud over forskelle i byernes forudsætninger kan der også konstateres store forskelle i måderne, byen har grebet projektet an på. Kulturhovedstadskonceptets brede formål åbner op for en lang række fortolkninger, og erfaringerne viser, at byerne har skabt meget forskellige projekter i løbet af de sidste 25 år (Palmer/Rae 2004).

Byernes overordnede formål med kulturhovedstadsprojektet, deres programmæssige fokus og indhold, valg af organisationsform, projekternes geografiske rækkevidde, budgetstørrelses- og finansieringsmuligheder varierer således betydeligt (Palmer/Rae 2004; EU 2010).

Alle disse forhold er væsentlige at have in mente, når der foretages sammenligninger mellem byerne. En mere uddybende diskussion af disse forhold følger i afsnit 3.

2.2 Hvordan udpeges Europæiske Kulturhovedstæder?

Siden 1985, hvor den første Europæiske Kulturhovedstad blev udpeget, har procedurerne for udvælgelse af byer ændret sig flere gange.

2.2.1 Tidligere udvælgelsesprocedure Valget af kulturbyer var i perioden 1985-1994 primært et nationalt anliggende.

Dette resulterede ofte i, at hovedstæder (f.eks. Athen, Dublin, Madrid), historiske kulturcentre (f.eks. Firenze) og store ”metropolitan centres” (F.eks. Glasgow, Antwerpen) blev valgt. På dette tidspunkt var forberedelsestiden forholdsvis kort, og byerne kunne i kraft af deres status som hovedstad eller kulturmetropol benytte titlen til at ”fremvise” deres eksisterende kulturliv, kulturinstitutioner, seværdigheder og lignende.

I årene 1995-2004 afhang beslutningen også af en national nominering, men eftersom de fleste landes hovedstæder på dette tidspunkt allerede havde haft titlen, fik andre typer af byer nu værtskabet. Heriblandt mindre provinsbyer, industribyer, havnebyer mv. (Palmer/Rae 2004).

Begivenheden var oprindeligt baseret på en mellemstatslig aftale, indtil Europaparlamentet og Rådet for Den Europæiske Union i 1999 besluttede, at begivenheden skulle være en egentlig fællesskabsaktion (EU retsakt 1419/1999/EF).

Udnævnelsesprocedurerne blev samtidig ændret. Det blev bl.a. besluttet, at byerne som minimum skulle have fire års forberedelsestid, og der blev stillet krav om, at programmet skulle indeholde en europæisk dimension, ligesom udpegningen fremefter skulle foretages af EU-institutionerne og ikke af medlemsstaterne alene.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 15

I 2005 blev en særlig rotationsordning vedtaget (EU retsakt 649/2005/EF).

Værtslandene frem til og med 2019 blev udpeget, og det blev besluttet, at der i denne periode skulle udnævnes to kulturhovedstæder hvert år grundet udvidelsen af EU. Året efter – i 2006 - blev den seneste udnævnelsesprocedure vedtaget (EU retsakt 1622/2006/EF). Det er disse retningslinjer, der gælder, når den danske vært for 2017 skal findes.

2.3 Udpegning af en dansk by til titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 Ifølge den vedtagne rotationsordning har både Danmark og Cypern værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Der skal udpeges én dansk og én cypriotisk by.

Udvælgelsesproceduren følger af EU-retsakten 1622/2006/EF. Byer, der skal have titlen fra 2013 og frem, udpeges efter disse retningslinjer. På nuværende tidspunkt (september 2010) er der pt. udpeget fire byer efter de nye retningslinjer: 2013: Marseilles (Frankrig) og Kosice (Slovakiet) 2014: Umeå (Sverige) og Riga (Letland).

De to værtsbyer - i henholdsvis Belgien og Tjekkiet - som skal være kulturhovedstad i 2015 udpeges i efteråret 2010.

2.3.1 Udpegningsprocessen Udnævnelsesprocessen foregår således: 1. Indkaldelse af ansøgninger Senest seks år før kulturhovedstadsåret (dvs. senest ultimo 2010) skal den danske myndighed (Kulturministeriet) indkalde ansøgninger. Ansøgningsfristen er ti måneder.

2. Første udvælgelsesrunde – Første møde i juryen.

Ansøgningerne behandles af en udvælgelsesjury, der består af 13 medlemmer.

Heraf er seks udnævnt af værtslandet og syv er udpeget af EU-institutionerne.

Juryen udarbejder en rapport og laver en liste over hvilke byer, der går videre til anden udvælgelsesrunde.

3. Anden udvælgelsesrunde – Andet møde i juryen Byer, der går videre til anden runde, får nu nogle måneder til at ændre og forbedre ansøgningen. Den endelige ansøgning præsenteres på et møde i juryen

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 16

senest ni måneder efter det første udvælgelsesmøde. Juryen udarbejder herefter endnu en rapport, hvori der anbefales én by.

4. Endelig udnævnelse På baggrund af juryens rapport udarbejder værtslandet en indstilling til EUinstitutionerne. Kommissionen behandler indstillingen og laver en henstilling, hvorefter Rådet for Den Europæiske Union officielt udpeger de to byer, der skal være Europæisk Kulturhovedstad fire år senere.

5. Overvågning Efter udnævnelsen overvåges byen af et overvågnings- og rådgivningsudvalg.

Dette består af de syv medlemmer, der er udpeget af EU i forbindelse med udvælgelsesprocessen. Overvågningen består dels af en midtvejsovervågning to år inden kulturhovedstadsåret, dels en afsluttende overvågning senest 8 måneder inden året.

2.3.2 Tidsplan for den danske udvælgelsesproces Kulturministeriet har, på baggrund af disse regler, i juli 2010, offentliggjort den overordnede tidsplan for den danske udvælgelsesproces. Tidsplanen fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1: Tidsplan for den danske udpegningsproces – Europæisk Kulturhovedstad 2017 Medio november 2010

Indkaldelse af ansøgninger

Maj-juni 2011

Udpegning af de 6 danske eksperter til juryen

Medio september 2011

Frist for indsendelse af ansøgninger

Medio december 2011

Juryen foretager den første udvælgelse af kandidatbyer

Ultimo august 2012

Jurymedlemmer aflægger de foreløbigt udvalgte byer besøg

Primo september 2012

Juryen udarbejder henstilling om den endelige udvælgelse af en by. Rapport med begrundelse offentliggøres

November 2012

Rådet udpeger formelt Danmarks Europæiske Kulturhovedstad

Kilde: Kulturministeriets hjemmeside: hhtp://kum.dk/da/Kulturpolitik/Kultursamarbejde/Internationalt/Europaisk-Kulturhovedstad/Tidsplan

Kulturministeriet har endnu ikke offentliggjort, hvorledes udpegning af de danske jurymedlemmer kommer til at foregå.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 17

3. Tidligere kulturhovedstæders økonomi Formålet med dette afsnit er at give et overblik over de overordnede økonomiske aspekter, der knytter sig til afvikling af Europæisk Kulturhovedstad. Afsnittet indeholder en analyse af budgetter fra tidligere kulturhovedstæder og giver blandt andet svar på følgende spørgsmål: Hvor store har budgetterne været?

Hvad er pengene brugt til? Og hvordan har de forskellige byer finansieret projekterne?

Der indledes i afsnit 3.1 med en diskussion af de metodiske problemer, der er forbundet med en analyse af kulturhovedstædernes økonomi. Der redegøres bl.a. for en række forhold, som vanskeliggør sammenligninger mellem de forskellige byers budgetter og som har konsekvenser for hvilke konklusioner, der kan drages på baggrund af analyserne. Desuden redegøres der for de afgrænsninger, der er foretaget forud for analysen.

I afsnit 3.2 redegøres for de to overordnede hovedtyper af udgifter, der knytter sig til gennemførelse af et kulturhovedstadsprojekt: Anlægsudgifterne samt projektets aktivitets- og driftsudgifter.

I afsnit 3.3 belyses de Europæiske Kulturhovedstæders aktivitets- og driftsudgifter. Disse omfatter udgifterne til kulturprogrammet, administration og løn samt PR og marketing. Der gives et overblik over variationen i størrelsen af de forskellige byers budgetter, og det analyseres, hvordan byerne har fordelt deres budgetter på de tre overordnede udgiftsposter.

Dernæst følger i afsnit 3.4 en analyse af, hvordan de forskellige byer har finansieret deres kulturhovedstadsprojekt, herunder størrelsen af forskellige offentlige og private parters bidrag.

Afsnit 3.5 omfatter en kortfattet redegørelse for de anlægsudgifter, de forskellige byer har haft i forbindelse med kulturhovedstadsprojekterne.

Afsnit 3.6 omfatter fire caseanalyser. Her foretages en nærmere analyse af såvel udgifts- som indtægtssiden i forhold til fire udvalgte kulturhovedstæder: København (1996), Stockholm (1998), Stavanger (2008) og Linz (2009). Der argumenteres for, hvorfor disse byer er særligt interessante i forhold til Århus 2017kandidatur.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 18

3.1 Sammenligning – problemer og udfordringer 3.1.1 Kildemateriale Det væsentligste kildemateriale er Palmer/Rae-rapporten fra 2004: ”European Cities and Capitals of Culture, Part I & II”. Rapporten er den første store sammenlignende analyse af Europæiske Kulturhovedstæder. Rapporten var bestilt af EU Kommissionen og havde til formål at analysere tidligere kulturhovedstæder, herunder bl.a. projekternes organisation, økonomi, program samt de økonomiske, turistmæssige og sociale effekter. Rapporten fokuserer på kulturhovedstæderne i perioden 1995-2004. Denne periodeafgrænsning er også anvendt i størstedelen af analyserne i dette afsnit. I det omfang, det har været muligt at tilvejebringe pålideligt materiale for perioden 1985-1994 samt fra årene 2005 og frem, omfatter analyserne også disse perioder.

Til brug for de fire caseanalyser i afsnit 3.6 er der i det omfang det har været muligt indhentet særskilt materiale fra de enkelte byer.

3.1.2 Metodiske problemer En sammenligning af tidligere kulturhovedstæders økonomi er ikke uden problemer. Der knytter sig en række væsentlige problemer og fejlkilder til en sådan sammenligning. Nedenfor diskuteres nogle af disse forhold, som overordnet set betyder, at konklusioner skal drages med stor forsigtighed.

1) YDRE VILKÅR En række ”objektive faktorer” eller ”ydre vilkår” har påvirket byernes muligheder for at tilrettelægge og gennemføre kulturhovedstadsprojekterne. De ydre vilkår har ikke været de samme over tid, ligesom en række by- og landespecifikke vilkår også har haft betydning for det enkelte kulturhovedstadsprojekt.

Krav til kulturhovedstadsprojekternes udformning De første års kulturhovedstadsprojekter var baseret på mellemstatslige aftaler, og der blev i ringe grad udstukket særlige krav til kulturbyerne. I dag er kulturhovedstadsprojektet baseret på en EU-retsakt, og der stilles krav til en række forskellige aspekter, herunder ansøgning, forberedelsesårene, programmets indhold, kommunikationsstrategi etc.

Særlige krav blev også stillet til byerne, der fik titlen i år 2000, hvor hele ni byer blev udpeget i anledning af årtusindeskiftet. De ni byer skulle bl.a. koordinere en del af deres program, og det var en udbredt opfattelse, at der var mindre prestige forbundet med titlen, når den skulle deles af så mange byer samtidig. Byerne havde større vanskeligheder ved at opnå synlighed og opmærksomhed. Budgetterne for 2000-kulturhovedstæderne er også blandt de laveste (Palmer/Rae 2004).

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 19

Planlægningshorisonten Byernes planlægningshorisont har været meget forskellig. Planlægningsperiodens længde har bl.a. betydning for programmets sammensætning, mulighederne for at indgå samarbejdskonstellationer, og dermed også finansieringsmulighederne og budgetternes størrelse. Eksempelvis havde Athen i 1985 kun 7 måneder til at planlægge begivenheden. I perioden 1995-2004 brugte byerne typisk ca. 3 år (Palmer/Rae 2004). I dag er planlægningshorisonten meget længere: Kulturhovedstæderne er nu garanteret minimum 4 års forberedelsestid fra udpegningstidspunktet, og idet udpegningen foregår på baggrund af en national konkurrence går kandidatbyerne typisk i gang 6-9 år før kulturhovedstadsåret.

Byernes størrelse og karakteristika De byer, som har haft Kulturhovedstadstitlen, er meget forskellige. Nogle byer er hovedstæder med millioner af indbyggere, andre små provinsbyer; nogle er store historiske kulturmetropoler, andre er industribyer; nogle byer har store og rige erhvervsliv, mens andre byer har store sociale problemer. Disse forhold – og andre ”bykarakteristika” – har naturligvis stor betydning for projekternes finansieringsgrundlag og budgetstørrelse.

2) DE ENKELTE BYERS KONKRETE BESLUTNINGER VEDRØRENDE PROJEKTET Kulturhovedstadskonceptets brede formål åbner op for en lang række fortolkningsmuligheder. Den enkelte by har forholdsvis stor frihed, når det gælder tilrettelæggelsen af det konkrete projekt.

En uafhængig evaluering af de Europæiske Kulturhovedstæder sammenligner Europæisk Kulturhovedstad med en anden stor international event, De Olympiske Lege. Begge er stærke brands; men hvor De Olympiske Lege har et klart og veldefineret indhold, som værtsbyen i ringe grad kan påvirke, defineres indholdet i De Europæiske Kulturhovedstæder i høj grad af værtsbyen selv. Europæisk Kulturhovedstad er, hvad værtsbyerne gør det til, konkluderer analysen (ECOTEC 2009). Konsekvensen er, at der er stor variation projekterne imellem. Et forhold der i sig selv kan forklare en ikke ubetydelig del af variationen i økonomien projekterne imellem.

Formål, visioner og mål Palmer konkluderer, at alle kulturhovedstæder har opstillet egne mål med at blive kulturhovedstad. Formålene varierer fra ønsker om kulturel udvikling, øget kreativitet, ønsker om øget turisme, bedre fysisk infrastruktur til mål om økonomisk vækst, bedre international synlighed og social udvikling (Palmer/Rae 2004).

Byernes motivation påvirker programmet og måden, hvorpå begivenheden tilrettelægges – herunder også de økonomiske forudsætninger for projektet.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 20

Valg af organisationsform og økonomimodel Projekternes organisering varierer fra by til by. De fleste byer har valgt at lade en selvstændig organisation have ansvaret for kulturhovedstadsbegivenheden. Men i enkelte tilfælde har den lokale/regionale offentlige myndighed stået for kulturhovedstadsprojektets gennemførelse.

Der er store forskelle på størrelsen af den enhed, der har forestået begivenheden, ligesom ansvarsområderne har varieret.

Endelig er projektøkonomien blevet administreret meget forskelligt: Nogle byer har anvendt en ”centraliseret model”, hvor alle udgifter til kulturhovedstadsprojektet er kanaliseret gennem kulturhovedstadsorganisationen, mens andre byer har haft en mere ”decentral tilgang”, hvor offentlige bidragsydere, private sponsorer mv. i langt højere grad har bidraget direkte til specifikke projekter eller organisationer/institutioner. Den sidstnævnte model betyder, at budgettet forekommer betydeligt mindre i sammenligning med de projekter, hvor udgifterne er kanaliseret gennem kulturhovedstadsorganisationen. Dette er en af de helt store fejlkilder, idet det netop er de budgetter, som organisationerne har forvaltet, der sammenlignes.

Programmets indhold samt geografiske og tidsmæssige udstrækning Afsættet for programudviklingen i de enkelte byer har været meget forskelligt; målene har varieret og har bl.a. omfattet vidt forskellige ting så som ønsker om at tiltrække bestemte målgrupper eller nye publikumsgrupper; lokal talentudvikling; en generel kulturel udvikling; at højne turisttilstrømningen osv. (Palmer/Rae 2004). Eftersom byerne har opstillet forskellige mål kan der også iagttages store variationer i programindholdet. Nogle programmer er præget af store events, mens andre har et mere kunstnerisk eller eksperimentelt snit. Nogle programmer er udviklet i tæt samarbejde med det lokale kunst- og kulturmiljø og indeholder mange lokale projekter og initiativer, mens andre byers programmer i højere grad baserer sig på internationale kunstnere.

Projekternes geografiske udstrækning varierer også. Selvom titlen som kulturhovedstad tildeles en bestemt by, har mange byer valgt at sprede programelementer ud over bygrænsen, så omkringliggende forstæder, nabobyer/nabokommuner og i visse tilfælde også regionen og evt. hele landet inddrages.

Kulturprogrammernes tidsmæssige udstrækning varierer tilsvarende. Byerne i perioden 1995-2004 havde programmer, der varede fra 9 til 13 måneder – i de senere år ses det i større og større grad, at byerne vælger også at lade programmet omfatte årene op til selve kulturhovedstadsåret, således at en række aktiviteter allerede finder sted i årene forinden.

Ved siden af kulturprogrammerne har byerne også i varierende omfang investeret i kulturel infrastruktur (anlægsprojekter) – lige fra om- og nybygning af kulturfaciliteter til byudviklingsprojekter, trafikale infrastrukturprojekter mv.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 21

Disse forhold – 1) udgangspunktet for programlægningen og programindholdet og 2) programmets geografiske udstrækning og 3) programmets tidsmæssige udstrækning – har naturligvis betydning for budgetternes størrelser og for de potentielle finansieringskilder.

3) ØVRIGE PROBLEMER Ud over de ydre vilkår og de beslutninger, der er truffet i tilknytning til de enkelte projekter, knytter der sig også en række andre metodiske problemer til tværgående analyser af kulturhovedstædernes økonomi.

Varierende datakvalitet Datagrundlaget varierer betydeligt fra by til by – både hvad angår omfang og kvalitet (Palmer/Rae 2004). Hvor der for nogle byer foreligger et meget omfangsrigt, detaljeret og gennemarbejdet datamateriale, foreligger der for andre byer kun sparsomme oplysninger. Dertil kommer det forhold, at det er mere end 20 år siden de første kulturhovedstæder blev gennemført, hvilket i sig selv udgør et problem i forhold til dataindsamling.

Inflation og forskelle i prisniveau i de forskellige lande Data for de enkelte byer foreligger i det pågældende års prisniveau. Der er altså ikke korrigeret for inflation. Der er heller ikke korrigeret for de store forskelle, der eksisterer i landendes prisniveau, lønninger og købekraft.

Dette er to meget væsentlige forhold, der skal tages højde for, når der foretages sammenligninger byerne imellem og over tid.

Fravær af standardiseret regnskabsrapportering En sidste væsentlig fejlkilde kan henføres til, at der ikke findes standardiserede metoder til at opstille budgetter og opgøre omkostningerne. Byerne har bl.a. ikke afrapporteret på samme typer udgiftsposter, ligesom det er forskelligt, hvilke udgiftstyper, der medtages i budget og regnskab.

3.1.3 Analysens forudsætninger – overordnede afgræsninger og valg 1) Tidsperioden Analyserne i det følgende fokuserer hovedsageligt på perioden 1995-2004, da det er denne afgrænsning, der også er foretaget af Palmer/Rae i rapporten fra 2004. I forbindelse med analysen er der indsamlet yderligere data fra forskellige byer, ligesom øvrige kilder er anvendt m.h.p. at minimere sammenligningsproblemerne. I det omfang det har været muligt at udvide tidsperioden med valide data er dette forsøgt.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 22

2) Budgettet - Hvad er et kulturhovedstadsbudget?

Som beskrevet i afsnit 3.2.1 har projekternes organisering varieret fra by til by.

De fleste byer har dog placeret ansvaret for kulturhovedstadsbegivenheden hos en selvstændig organisation.

For at kunne sammenligne budgetterne fokuseres i det følgende alene på det budget, som kulturhovedstadsorganisationen i den enkelte by har administreret.

Det er den metode, som er anvendt i de officielle rapporter (Palmer/Rae 2004, Palmer & Richards 2007 og Palmer og Richards 2009), og som alt andet lige udgør det mest sammenlignelige grundlag.

Valget er dog ikke uden problemer. Når der alene fokuseres på det budget, som kulturhovedstadsorganisationen administrerer, har det den konsekvens, at de udgifter og indtægter, som er ”gået uden om” organisationen ikke medregnes.

Dette forhold er en af de helt store problemkilder, fordi byerne har gennemført kulturhovedstadsprojekterne på meget forskellig vis: Nogle byer har anvendt en ”centraliseret model”, hvor alle udgifter til kulturhovedstadsprojektet er kanaliseret gennem kulturhovedstadsorganisationen, mens andre byer har haft en mere ”decentral tilgang”, hvor offentlige bidragsydere, private sponsorer mv. i langt højere grad har bidraget direkte til specifikke projekter eller organisationer/institutioner. Den sidstnævnte model medfører alt andet lige, at den pågældende bys budget forekommer mindre i sammenligning med de andre byer.

Dertil kommer det forhold, at nogle byer har anvendt en stor grad af frivillig ulønnet arbejdskraft, ligesom nogle byernes offentlige myndigheder i varierende omfang har udlånt personale til kulturhovedstadsorganisationen eller har varetaget opgaver for organisationen.

3.2 Udgiftstyper I forbindelse med gennemførelse af kulturhovedstadsprojekter sondres mellem to hovedtyper af udgifter:

Aktivitetsog driftsudgifter

Anlægsudgifter

Et kulturhovedstadsprojekt

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 23

Aktivitets- og driftsudgifter (”operating expenditure”) omfatter udgifter til kultur- og aktivitetsprogrammet, PR og marketing samt løn, administration mv.

Anlægsudgifter omfatter udgifter til infrastruktur (f.eks. investeringer i veje, jernbaner, stationer mv.), byudvikling (renovering af pladser, parker, lys) samt nye kulturinstitutioner (f.eks. museer, teatre, koncertbygninger, kunstcentre mv.)

Det er normalt aktivitets- og driftsudgifterne, der henvises til, når der tales om budgetstørrelsen på et kulturhovedstadsprojekt.

3.3 Aktivitets- og driftsudgifter (program, administration, PR, løn mv.)

Aktivitets- og driftsudgifterne – som typisk forvaltes af en selvstændig kulturhovedstadsorganisation - omfatter udgifterne i selve kulturhovedstadsåret samt i årene op til. For de fleste byers vedkommende er der tale om en periode på tre til fem år. Figur 3.1 viser tidligere kulturhovedstæders aktivitets- og driftsudgifter. Ikke overraskende viser figuren en betydelig variation.

Figur 3.1: Kulturhovedstædernes aktivitets- og driftsudgifter (Euro), 1985-2010 (faste priser) 160.000.000

140.000.000

120.000.000

100.000.000

80.000.000

60.000.000

40.000.000

20.000.000

Palmer 2004/2007

Kilde: Palmer/Rae 2004; Palmer & Richards 2007 Note: Udgifterne er ikke prisfremskrevet, ligesom der ikke er korrigeret for forskelle e i pris- og lønniveauer landene imellem.

Tallin 2011

Turku 2011

Pécs 2010

Istanbul 2010

Essen 2010

Linz 2009

Vilnius 2009

Stavanger 2008

Sibiu 2007

Liverpool 2008

Patras 2006

Luxembourg 2007

Lille 2004

Cork 2005

Graz 2003

Genoa 2004

Bruges 2002

Salamanca 2002

Porto 2001

Rotterdam 2001

Santiago de C 2000

Prague 2000

Reykjavik 2000

Cracow 2000

Helsinki 2000

Brussels 2000

Bergen 2000

Bologna 2000

Weimar 1999

Avignon 2000

Stockholm 1998

Thessaloniki 1997

Copenhagen 1996

Lisbon 1994

Luxembourg 1995

Antwerp 1993

Dublin 1991

Madrid 1992

Paris 1989

Glasgow 1990

Berlin 1988

Amsterdam 1987

Athens 1985

Florence 1986

0

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 24

Det er væsentligt at bemærke, at der er tale om faste priser. Der er med andre ord ikke foretaget prisfremskrivning, og dermed taget højde for den prisudvikling, der er sket i løbet af de 25 år. Der er heller ikke korrigeret for de generelle forskelle i landenes pris- og lønniveau.

Til dato har Liverpool (2008) haft det største budget på 1,1 mia. kr. (2008priser). Ser man på de seneste 5 år, ligger byer som Vilnius (Litauen, 2009), Sibiu (Rumænien, 2007) og Cork (Irland, 2005) i den lave ende, med budgetter på henholdsvis 185 mio. kr., 118 mio. kr. og 100 mio. kr. (årets priser).

Forklaringer på store forskelle i driftsudgifterne I forsøget på at forklare variationen i budgetternes størrelse konstaterer Palmer/Rae (2004), at der ikke er sammenhæng mellem aktivitets- og driftsudgifternes størrelse og ”objektive faktorer” som byernes størrelse, indbyggertal, den lokale myndigheds samlede budget eller landets BNP. Budgetternes størrelse skal derimod bl.a. ses i sammenhæng med projekternes ambitionsniveau projekternes målsætninger kulturhovedstadsorganisationens ansvarsområde og organisering, kulturprogrammets indhold, sammensætning, type og tidsmæssige rækkevidde, projekternes geografiske rækkevidde - dvs. i hvilket omfang byerne har samarbejdet med en omkringliggende region de politiske omgivelser de praktiske finansieringsmuligheder Dertil kommer de øvrige metodiske problemer, som blev diskuteret i afsnit 3.1, som kan forklare en del af variationen.

En uafhængig evaluering fra 2009 konkluderer, at kulturhovedstadskonceptets brede formålsformulering og konceptet i øvrigt giver beslutningstagerne i den enkelte by stor frihed til at tilrettelægge indholdet og projektets rammer i øvrigt. ”ECOC [Europæiske Kulturhovedstæder] is largely what the title holders chose to make of it” (ECOTEC 2009). Budgetstørrelsen er derfor også i høj grad et resultat af konkrete politiske beslutninger (jævnfør de fem første bullets herover).

3.3.1 Aktivitets- og driftsbudgetternes delkomponenter Aktivitets- og driftsudgifterne opdeles normalt i tre hovedkomponenter: Programudgifter (kulturprojekter og begivenheder), PR og marketing (kommunikation, reklame, tryksager, presse, markedsføring mv.) og Lønudgifter, administration og overheads (udgifter til aflønning af de medarbejdere, der

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 25

er tilknyttet kulturhovedstadsorganisationen samt diverse administrationsudgifter).

Palmer/Rae har i rapporten fra 2004 beregnet, at byer, som har været kulturhovedstad i perioden 1995-2004 i gennemsnit har fordelt deres aktivitets- og driftsudgifter således (se også figur 3.2): Programudgifter: 62,6 % Dvs. egentlige kulturaktiviteter og begivenheder. Gennemsnittet dækker over en stor variation. Bergen (2000) anvendte således kun 44,1% af de samlede udgifter til programmet, mens Lille (2004) anvendte 79,5%.

PR og marketingsudgifter: 14,3% Varierende fra 7,2% (Bergen 2000) til 23,4% (Graz).

Løn og administration: 15,1% Dette gennemsnit dækker over en variation, hvor Helsinki (2000) brugte den mindste andel, svarende til 5,4 % af de samlede udgifter til løn og administration, mens Bergen (2000) anvendte 48,8% Andet: 8%

Figur 3.2: Den gennemsnitlige fordeling af kulturhovedstædernes aktivitets- og driftsudgifter, 1995-2004 Andet 8,0%

Løn og administration 15,1%

PR og Marketing 14,3%

Program 62,6%

Kilde: Palmer/Rae 2004

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 26

3.4 Finansiering Ligesom budgetstørrelserne og sammensætningen af kulturhovedstædernes aktivitets- og driftsudgifter varierer, er der store forskelle på, hvordan finansieringen er sammensat.

Udgifterne til kulturhovedstadsprojekt deles normalt mellem offentlige bidragsydere (herunder værtsbyen - dvs. de lokale myndigheder, de regionale myndigheder, staten samt EU) og private bidragsydere (sponsorer og fonde).

Figur 3.3 viser den overordnede finansieringsfordeling. Som det fremgår, blev kulturhovedstadsprojekternes udgifter - i perioden 1995-2004 - gennemsnitligt finansieret således: 78 % af midlerne kom fra offentlige kasser (lokale, regionale, statslige myndigheder samt EU), 13% af budgettet blev finansieret via private midler, og 10% kom fra ”andre kilder”.

Figur 3.3: Den gennemsnitlige finansieringsfordeling, Europæiske Kulturhovedstæder 1995-2004 Andet 9%

Privat 13%

Offentlig 78%

Kilde: Palmer/Rae 2004

I de følgende afsnit belyses finansieringssammensætningen yderligere.

3.4.1 De offentlige bidragsydere For kulturhovedstæderne i perioden 1995 – 2004 udgør det offentlige bidrag i gennemsnit 78% af den samlede finansiering. Gennemsnittet dækker dog over en stor variation, hvilket er illustreret i tabel 3.1.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 27

Tabel 3.1: Andelen af Kulturhovedstædernes aktivitets- og driftsbudget, som blev finansieres af offentlige bidragsydere, 1995-2004 Den offentlige finansieringsandel

Antal byer

Under 50%

2

50 – 69%

4

70 – 89%

11

90% og derover

4

I alt

21

Kilde: Palmer/Rae 2004

Den højeste offentlige finansieringsandel var i Thessaloniki (Grækenland) i 1997, hvor de offentlige myndigheder finansierede 99% af udgifterne. I den anden ende af finder vi Santiago de Compostela (Spanien), som var kulturhovedstad i år 2000; her blev kun 31% af finansieringen hentet hjem via offentlige kasser.

De offentlige bidragsydere omfatter værtsbyen/værtskommunen (den lokale myndighed), regionale myndigheder, staten, samt EU. Tabel 3.2 og figur 3.4 herunder illustrerer, hvordan den offentlige finansiering har været fordelt mellem de forskellige offentlige myndigheder i perioden 19952004.

Tabel 3.2: Den relative fordeling af de offentlige finansieringsbidrag; kulturhovedstæder 1995-2004 – gennemsnit og variation Variation

Gennemsnit

Nationale myndigheder

23-99%

57 %

Lokale (by) myndigheder

1 – 68%

20 %

Regionale myndigheder

6-59 %

11 %

EU

0,3 – 16 %

2 %

Andre & uspecificeret

-

11%

I alt

-

100 %

Kilde: Palmer/Rae 2004

De nationale myndigheder tegnede sig i gennemsnit for godt halvdelen af det samlede offentlige finansieringsbidrag. Værtsbyerne/værtskommunerne bidrog i gennemsnit med ca. en femtedel af den samlede offentlige finansiering, og de regionale myndigheder bidrog med ca. en tiendedel. I gennemsnit bidrog EU med 1,5 % af det samlede offentlige bidrag. Derudover kommer ca. 11% fra andre offentlige instanser.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 28

Figur 3.4: Den relative fordeling af de offentlige finansieringsbidrag; Europæiske Kultur hovedstæder 1995-2004 100%

90%

80%

70%

60%

50%

EU - Bidrag By - Bidrag

40%

Region Bidrag Land - Bidrag

30%

20%

10%

0%

Kilde: Palmer/Rae 2004

3.4.2 Privat finansiering Den private sektor yder også betydelige bidrag til de europæiske kulturhovedstæder – dels via sponsorater og dels via private fonde.

Den private sektor finansierer i gennemsnit 13% af kulturhovedstædernes driftsudgifter i perioden 1995-2004. Igen er der dog tale om meget stor variation.

Eksempelvis dækkede Thessaloniki (Grækenland) i 1997 kun 0,05% af udgifterne via private midler, mens Santiago de Compostela (Spanien) i 2000 fik dækket 68,7 % af udgifterne via private sponsorater og fonde. Tabel 3.3 illustrerer variationen i det private finansieringsbidrag.

Tabel 3.3: Andelen af Kulturhovedstædernes aktivitets- og driftsbudget, som blev finansieres af private bidragsydere (sponsorer og fonde), 1995-2004 Den private finansieringsandel

Antal byer

Under 15%

6

15-19 %

5

20-24 %

4

25% eller derover

4

I alt

19*)

Kilde: Palmer/Rae 2004 *) Der foreligger ikke oplysninger for samtlige byer

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 29

Variationen kan tilskrives mange faktorer.

For det første har nogle byer medtaget både kontante sponsorater og ”in-kind” sponsorater. For det andet er skattestrukturerne i de forskellige lande meget forskellige. Eksempelvis vedtog Spanien en ny fordelagtig lovgivning forud for, at Santiago og Salamanca i henholdsvis 2000 og 2002 skulle være Europæisk Kulturhovedstad, således at private virksomheder, der ønskede at sponsorere begivenhederne, fik særligt gunstige skattevilkår. En del af variationen skyldes også – for det tredje - den store forskel i byernes sponsorstrategier. Palmer konstaterer, at mange byer kun har haft meget overfladiske eller ikke-eksisterende sponsorstrategier, og at mange byer påbegyndte arbejdet med at indgå sponsoraftaler meget sent i forberedelsesprocessen (Palmer/Rae 2004). Derudover må en del af variationen igen tilskrives den usikkerhed, der følger af de forskellige opgørelsesmetoder og øvrige metodiske problemer diskuteret i afsnit 3.1.

Analysen viser desuden, at det private bidrag for de fleste byers vedkommende hovedsageligt omfatter sponsorater – der forekommer en underrepræsentation af bidrag fra private fonde (Palmer/Rae 2004).

Palmer konstaterer desuden, at de private sponsorer kommer fra en række forskellige sektorer, bl.a. finanssektoren, luftfart, fødevaresektoren, bilindustrien, hotel- og restaurationsbranchen, transportsektoren, mediesektoren etc., og at der ikke er én sektor, der synes at være dominerende, når man ser byerne under ét (Palmer/Rae2004).

3.5 Anlægsudgifter I forbindelse med afvikling af kulturhovedstadsprojekterne gennemfører mange byer typisk også flere større eller mindre anlægsprojekter.

Anlægsprojekterne omfatter: Nye eller udvidede bygninger/kulturinstitutioner (museer, gallerier, teatre, koncerthaller, kunstcentre mv.)

Byudvikling (renovering af pladser, parker, gader, belysning mv.)

Infrastruktur (investeringer i veje, jernbaner, stationer mv.)

Projekterne udspringer i varierende grad af selve kulturhovedstadssatsningen.

Palmer har i sin rapport fra 2004 forsøgt at opgøre, hvor store anlægsudgifter, de enkelte kulturhovedstadsprojekter har medført. Han bemærker, at opgørelsen er behæftet med betydelig usikkerhed.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 30

Anlægsprojekterne er for størstepartens vedkommende finansieret af de offentlige myndigheder, og midlerne er typisk ikke kanaliseret gennem kulturhovedstadsorganisationen.

Det betyder, at det i høj grad har været op til den enkelte by at vurdere hvilke anlægsprojekter, der ”medregnes” som en del af kulturhovedstadssatsningen.

Det er eksempelvis forskelligt, hvorvidt byerne har medtaget anlægsprojekter, som var vedtaget inden udnævnelsen. Nogle byer har medtaget projekter, som blev fremskyndet pga. kulturhovedstadsåret, og andre byer har medregnet allerede vedtagne og delvist igangsatte projekter ud fra en argumentation om, at projekterne ikke var gennemført, med mindre byen var udnævnt til Kulturhovedstad.

I Palmers opgørelse foreligger der kun oplysninger for 13 af de 21 byer i perioden 1995-2004. Blandt disse byer varierer anlægsudgifterne fra 57,7 mio. kr.

(Bologna, Italien) til 1,72 mia. kr. (Thessaloniki, Grækenland). (faste priser)

3.6 Cases I det følgende sættes fokus på fire udvalgte cases: København (1996), Stockholm (1998), Stavanger (2008), Linz (2009) Disse byer er interessante som afsæt, når en økonomisk model for Århus 2017 skal fastlægges.

København var kulturby i 1996 og medtages som den hidtil eneste danske case.

Ud over København belyses to andre nordiske cases: Stockholm 1998 og Stavanger 2008. De nordiske lande har væsentlige fællestræk for så vidt angår organiseringen på kulturområdet, offentlig kulturstøtte mv., hvorfor det er særligt relevant at belyse disse cases. Linz og Stavanger er desuden interessante ud fra et aktualitetsprincip, idet begge byer netop har haft titlen. Desuden er både Linz og Stavanger provinsbyer, ligesom Århus, og begge byer har gennemført kulturhovedstadsprojektet i tæt samarbejde med den omkringliggende region.

Rent demografisk er casene også interessante i en Århus-kontekst. Om end byernes størrelse og indbyggertallet i opland/region ikke er fuldt sammenlignelige med Århus, ligner de dog Århus betydeligt mere end mange af de andre tidligere Kulturhovedstæder.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 31

Figur 3.5 viser indbyggerantal for henholdsvis by, region og land for de fire cases samt Århus. ”By” refererer til indbyggertallet i værtskommunen. ”Region” refererer til indbyggertallet i den/de omkringliggende regionale enhed(er), som har bidraget økonomisk til projektets gennemførelse. ”Land” er indbyggertallet i værtslandet.

Tabel 3.4: Oversigt over værtskommuner og region for fire udvalgte kulturhovedstæder samt Århus ”By” ”Region”

København Københavns kommune Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt

Stokholm Stockholm Kommune Stockholm Län

Stavanger Stavanger Kommune Rogaland fylkeskommune

Linz Linz by Delstaten Oberösterreich

Århus Århus Kommune Region Midtjylland

Kilde: Palmer/Rae 2004

Figur 3.5: Indbyggertal fem udvalgte Kulturhovedstæder 10.000.000 9.000.000 8.000.000 7.000.000 6.000.000 By

5.000.000

Region Land

4.000.000 3.000.000

2.000.000 1.000.000 0 Copenhagen 1996

Stockholm 1998

Stavanger 2008

Linz 2009

Århus

Kilde: Palmer/Rae 2004; Palmer & Richards 2007; www.wikipedia.com

I det følgende analyseres de fire cases enkeltvis med fokus på de enkelte kulturhovedstadsprojekters økonomi (aktivitets- og driftsudgifter samt finansiering).

Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget prisfremskrivninger. Alle budget- og regnskabstal angives derfor i det pågældende års prisniveau.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 32

3.6.1 Case 1: København 1996 Kilder: Kulturbysekretariatet (1993): ”Kulturby 96 Handlingsplanen” Socialforskningsinstituttet Fridberg, Torben og Inger Koch-Nielsen (1997): ”Konsekvensanalyse af Kulturby 96” Davies, Trevor (1998):”European City of Culture. Copenhagen 96”.

Palmer/Rae (2004):”European Cities and Capitals of Culture – City reports. Study Prepared for the European Commission. Part II” Dataproblemer Det er væsentligt at bemærke, at de forskellige kilder, der er anvendt til caseanalysen af København 1996 ikke på alle punkter er enige for så vidt angå projektets økonomi. En del af variationen – men ikke det hele - i datagrundlaget kan tilskrives en tidsfaktor: Socialforskningsinstituttets rapport er fra 1997, hvor de endelige regnskabstal for Kulturby ´96 ikke har været tilgængelige, mens Davies rapport fra 1998 har kunnet medtage disse. Palmer (2004) baserer sine analyser på begge rapporter. Ud over divergens rapporterne imellem forekommer der også divergens i opgørelserne internt i rapporten fra 1998. Grundet disse dataproblemer vil der også i fremstillingen i det følgende forekomme uoverensstemmelser. Derudover skal det bemærkes, at opgørelsesmetoderne i kildematerialet også vanskeliggør sammenligning med de øvrige cases.

Baggrund København var Europæisk Kulturby (som det hed på daværende tidspunkt) i 1996. Projektet gik under navnet Kulturby ´96.

Det var Københavns Kommune, der tog initiativet, men kommunen valgte allerede i 1991 at invitere Frederiksberg Kommune samt Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt til at deltage. Relativt tidligt var der enighed om, at projektet skulle omfatte hele hovedstadsområdet, samt at projektet skulle gennemføres i en selvstændig enhed uden for de kommunale økonomiske og organisatoriske rammer.

Projektet kom til at involvere hele Hovedstadsregionen: Tre amter (Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt) med i alt 50 primærkommuner og med i alt 1,7 mio. indbyggere (svarende til 33% af Danmarks befolkning).

Valget af København som kulturby i 1996 skete ikke på samme måde, som det vil være tilfældet for valg af den danske kulturhovedstad i 2017. På daværende tidspunkt udpegede de enkelte medlemsstater selv kulturbyerne, i modsætning til i dag, hvor udpegningen foretages af en jury med såvel europæiske og nationale medlemmer og på baggrund af en national konkurrence mellem forskellige kandidatbyer.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 33

Organisation Københavns Kulturby Fond 96 - en erhvervsdrivende fond - blev stiftet 1. januar 1992 af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt. Til at varetage kulturbyprojektets forberedelse og gennemførelse blev der etableret et kulturbysekretariat.

Baggrunden for at gennemføre projektet i regi af en selvstændig enhed, var ønskerne om, at projektet skulle have en vis størrelse og en selvstændig profil, samt det forhold at projektet skulle omfatte hele hovedstadsområdet. Ønsket om at sikre projektet selvstændig ledelse, økonomi og identitet var ligeledes begrundet i ønsket om at give projektet den nødvendige styrke og gennemslagskraft bl.a. i forhold til den brede offentlighed, kunst- og kulturlivet, erhvervslivet mv. Økonomi Som det vil fremgå i det følgende, er København-casen meget kompleks for så vidt angår økonomien.

Det samlede billede for Kulturby´96 økonomien kan opdeles således: 1. Kulturbyfondens eget budget 2. Det samlede Kulturby 96 budget Kulturbyfondens eget budget (ad 1) er den afgræsning, som er anvendt i de øvrige cases og i analyserne ovenfor. Dvs. den økonomi, som er administreret af kulturbyorganisationen.

Som det vil fremgå nedenfor, giver datamaterialet ikke mulighed for en opdeling på udgifts- og indtægtssiden, som er direkte sammenlignelig med de øvrige cases. Analyserne i det følgende vil derfor også omfatte ”den samlede Kulturby 96 økonomi” (ad 2) – dvs. midler som er anvendt til at gennemføre projektet, men som ikke er gået igennem kulturbyfonden. Dette valg bunder også i, at der blev anvendt en meget kompleks finansieringsmodel i København, som kun kan belyses, når den samlede projektøkonomi belyses. Desuden er det hensigtsmæssigt – m.h.p. en fremtidig Århus2017 projektøkonomi - at få et samlet overblik over, hvor meget meget de enkelte parter (kommuner, amter, staten mv.) bidrog med til gennemførelsen af kulturhovedstadsprojektet i København i 1996.

Udgifter Kulturbyfondens økonomi er opgjort til 434,7 mio. kr. (Palmer 2004; Socialforskningsinstituttet 1997), mens den samlede projektøkonomi er opgjort til godt 1 mia. kr. (Davies 1998 og Palmer 2004: 1.144 mia. kr. - Socialforskningsinstituttet 1997: 1.069 mio. kr.)

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 34

De to figurer herunder illustrerer udgifterne fordelt på de tre hovedposter.

Figur 3.6 viser fordelingen af midler, der blev administreret af Kulturbyfonden (434,7 mio. kr.). Som det fremgår, anvendte fonden ca. 77% til program og aktiviteter; ca. 12% blev anvendt til PR og marketing, mens udgifterne til løn og administration udgjorde ca. 11%.

Figur 3.6: Fordelingen af aktivitets- og driftsudgifterne, København 1996 (kulturbyfondens økonomi, 434,7 mio. kr.)

Fordeling af Aktivitets- og driftsudgifter København 1996 - Fondens økonomi

Lønninger, administration mv.

11%

PR og marketing 12%

Programudgifter 77%

Lønninger, administration mv.

PR og marketing

Programudgifter

Kilde: Palmer 2004; Socialforskningsinstituttet 1997

Den efterfølgende figur 3.7 viser udgiftsfordelingen i det samlede kulturbybudget (ca. 1 mia. kr.). Medtages også den økonomi, som er gået uden om fonden, fremgår det, at programmet udgør 93% af de samlede udgifter. Dette skal dog tages med forbehold, idet der bl.a. i disse programudgifter er medregnet de deltagende institutioners eget bidrag, hvilket i nogle tilfælde også forventes at omfatter udgifter til PR og marketing samt udgifter til løn og administration.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 35

Figur 3.7: Fordeling af aktivitets- og driftsudgifter, København 1996 (den ”samlede kulturbyøkonomi”, 1 .144 mio. kr.)

Fordeling af Aktivitets- og driftsudgifter København 1996 - Samlede økonomi

Lønninger, administration mv.

4% PR og marketing 3%

Programudgifter 93% Lønninger, administration mv.

PR og marketing

Programudgifter

Kilde: Palmer 2004: 1.144 mia. kr. Davies 1998; 1144 mio. kr.

I det følgende redegøres nærmere for de enkelte udgiftsposter.

1)

Administration og lønudgifter - kulturbysekretariatet

De samlede udgifter til administration og lønninger til personalet i kulturbysekretariatet er opgjort til 51 mio. kr. for den seksårige periode 1992-1997 (Davies 1998). Denne udgiftspost udgjorde ca. 11% af kulturbyorganisationens samlede udgifter (se figur 3.6).

I forbindelse med stiftelsen af Kulturbyfonden i 1992 blev der fastlagt et selvstændigt budget til administrations- og lønudgifterne til selve kulturbysekretariatet. Udgifterne blev finansieret primært af Kulturbyfondens stiftere (dvs. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt). Kulturministeriet bidrog desuden med 5 mio. kr. over en femårig periode. Endelig blev 9 mio. kr. finansieret af fondens øvrige budget.

Det oprindelige budget til administration og løn blev fastlagt, inden projektets omfang og indhold var fastlagt, og det var en forudsætning, at administrationsudgifterne skulle holdes adskilt fra programbudgettet. De realiserede udgifter viste imidlertid, at det var nødvendigt at hente finansiering til løn og administration fra programøkonomien svarende til 9 mio. kr. som anført ovenfor.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 36

Tabellen nedenfor illustrerer, hvorledes udgifterne til administration og løn fordelte sig over den seksårige periode. Som det fremgår, blev en tredjedel af lønog administrationsudgifterne anvendt i selve kulturhovedstadsåret (1996), mens 2/3 af midlerne blev anvendt i forberedelsesårene.

Tabel 3.6: Udgifter til drift af kulturbysekretariatet (administration og lønudgifter), København (1996) for perioden 1992-1997 1992

1993

1994

1995

1996

1997

I alt

Mio. kr.

2,5

5,0

10,5

11,0

17,5

4,5

51

Andel i procent

5%

10%

21%

22%

34%

9%

100 %

Kilde: Davies (1998)

2) Programudgifter samt udgifter til PR og Marketing Af kulturbyfondens udgiftsramme på 434,7 mio. kr. blev ca. 53,6 mio. kr. anvendt til PR og marketing, svarende til ca. 12% (se figur 3.6).

Programudgifterne udgjorde 45% af de samlede udgifter svarende til 333,9 mio. kr. (se figur 3.6).

I det følgende redegøres nærmere for den oprindelige budget- og finansieringsmodel samt den realiserede finansiering mv.

Finansiering – den foreslåede og den realiserede finansieringsmodel Ca. 1½ år efter kulturbyfondens stiftelse – i maj 1993 - udgav kulturbysekretariatet en handlingsplan for Kulturby ’96 (Kulturbysekretariatet 1993). Handlingsplanen fastlagte mål og strategier for kulturbyprojektet, men muliggjorde samtidig fleksibilitet og ændringer. I forhold til økonomien blev dette også tilfældet.

Med handlingsplanen blev der fremlagt forslag om en budgetramme for Kulturbyfonden til program og aktiviteter samt PR og marketing på i alt 750 mio. kr. – ud over det selvstændige budget, der var afsat til administration og løn. Jævnfør ovenfor endte kun 434,7 mio. kr. med at gå gennem fonden.

Budgettet var planlagt finansieret ud fra et ”en tredjedels-princip”, hvor følgende parter hver skulle finansiere 250 mio. kr.: Staten (1/3), Amter og kommuner (1/3) samt sponsorer og fonde (1/3). Forslaget lød således: Statens bidrag på 250 mio. kr. skulle bevilges over tre år i en statslig pulje.

Offentlige og private fonde og støtteordninger skulle bidrage med 150 mio. kr., og erhvervsvirksomheder skulle via sponsorater bidrage med 100 mio. kr. I alt 250 mio. kr.

De deltagende amter og kommuner skulle via en fælles (amts)kommunal pulje – bevilget over tre år – tilsvarende bidrage med i alt 250 mio. Der

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 37

blev lagt op til en fordelingsnøgle mellem de deltagende amter og kommuner, således at der skulle betales en højere andel til fællespuljen, jo nærmere man var København K. Desuden blev der lagt op til, at halvdelen af de (amts)kommunale midler skulle forblive lokalt i kommunerne og amterne på øremærkede konti, mens den anden halvdel skulle indgå i kulturby 96 fonden.

Tabel 3.7 viser den foreslåede finansieringsmodel for Kulturby 96, som blev præsenteret i Handlingsplanen fra 1993.

Tabel 3.7: Handlingsplanens (1993) forslag til finansieringsmodel for Kulturby 96 Mio. kr.

Mio. kr.

Andel

-

250

33% 33%

1. Staten 2. Amter og Kommuner

-

250

- Københavns Kommune

100

-

- Københavns Amt + Kommunerne i Kbh Amt

100

-

- Frederiksberg Kommune

18

-

- Frederiksborg Amt + Kommunerne i Fr.borg Amt

20

-

- Roskilde Amt + Kommunerne i Roskilde Amt

13

-

-

250

- Offentlige og private fonde og støtteordninger

150

-

- Erhvervsvirksomheder/sponsorer

100

3. Sponsorer og Fonde

I alt

33%

750

100%

Kilde: Kulturbysekretariatet (1993): ”Kulturby 96 Handlingsplanen”

Som beskrevet ovenfor endte kulturbyfonden med at administrere 434,7 mio.

(Palmer 2004; Socialforskningsinstituttet 1996, Davies 1998).

Når Kulturbyfonden kom til at administrere en mindre del af midlerne end foreslået i handlingsplanen fra 1993, skyldtes det blandt andet, at en række af parterne, der bidrog til kulturbyaktiviteterne, valgte at disponere midlerne selv og yde støtten direkte til de enkelte kulturbyprojekter: I det følgende redegøres for de enkelte parters finansielle bidrag til Kulturhovedstadsprojektet – herunder hvor meget, der blev administreret af Kulturbyfonden, og hvor meget de enkelte parter bidrog med ”uden om” fonden.

Statens bidrag Af statens bidrag gik ca. 100 mio. kr. gennem Kulturbyfonden, dvs. væsentligt mindre end foreslået i Handlingsplanen fra 1993. Dette bundede i et statsligt ønske om selv at disponere en betydelig del af finansieringen. En del af statens øvrige bidrag blev bundet til ”statens lokalpulje” (100 mio. kr.), der gik direkte til statsinstitutionernes aktiviteter i forbindelse med kulturbyåret og til direkte investeringer i statsinstitutionernes fysiske rammer. Endvidere blev yderligere 46

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 38

mio. kr. ydet i form af støtte til Færgen Kronborg og af forskellige ministeriers bidrag til enkeltprojekter. Desuden bidrog staten med ca. 5 mio. kr. til administration. Det samlede bidrag fra staten kan således opgøres til ca. 250 mio. kr.

(Davies 1998).

Amter og Kommuners bidrag Amter og Kommuner bidrog med i alt 246 mio. kr. til programmer og projekter.

Heraf blev halvdelen, 123 mio. kr., administreret af kulturbyfonden, mens den anden halvdel blev allokeret til en (amts)kommunal fællespulje, der hovedsageligt skulle anvendes til lokale projekter. Disse midler blev administreret lokalt.

Amter og kommuner bidrog herudover med ca. 46 mio. kr. til kulturbyfondens administration. Endelig finansierede de oprindelige fondsstiftere et samlet underskud på ca. 30 mio. kr. (Davies 1998).

Det samlede lokale bidrag til Kulturby ´96 projektet kan dermed opgøres til ca.

330 mio. kr.

De enkelte amter og kommuners andel af finansieringen blev fordelt ligeligt i forhold til indbyggertallet i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Frederiksborg Amt og Roskilde Amt bidrog med en faktor 0,5 og kommunerne i det enkelte amt bidrog tilsammen med halvdelen af amternes bidrag, mens amtskommunen bidrog med den anden halvdel. Kommunernes bidrag blev fordelt i forhold til deres indbyggertal.

Sponsorer og fonde Forventningen om at sponsorer og fonde skulle bidrage med i alt 250 mio. kr. kom nogenlunde til at holde stik. Fonde og sponsorer bidrog med i alt 258 mio. kr. Heraf ca. 118 mio. kr. fra egentlige sponsorer (det private erhvervsliv), 98 mio. kr. fra diverse offentlige og private fonde, 13,5 mio. kr. fra EU og resten fra diverse kultur- og støtteordninger, herunder udenlandske ambassaders og kulturinstitutioners bidrag (Socialforskningsinstituttet 1997).

Af det private sponsorbidrag udgjorde ca. 40% ”kontante sponsorater”, mens de resterende 60% var ”in kind” (dvs. services, tjenesteydelser, materialer etc.).

Mere end 300 forskellige private virksomheder bidrog med sponsorater i meget forskellige størrelser (Davies 1998).

På grundlag af det foreliggende materiale er det ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel af hhv. sponsorbidraget og fondsbidraget der gik gennem kulturbyfonden. Dette afspejler sig også i figur 3.8, hvor kategorien ”andet privat” omfatter såvel sponsorbidrag, fondsbidrag fra private og offentlige fonde og EU's bidrag. Øvrigt I forbindelse med opgørelsen af den samlede projektøkonomi for Kulturby´96 skal der indregnes et beløb svarende til ca. 95 mio. kr. i form af egenfinansiering fra de institutioner og projekter, som bidrog med projekter, og som fik støtte fra Kulturbyfonden. De bagvedliggende finansieringskilder fra disse bidrag kan ikke yderligere specificeres.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 39

Finansieringsfordelingen Tabel 3.8 samt figur 3.8 og figur 3.9 viser finansieringsfordelingen ved Kulturby ’96. Dels Kulturbyfondens indtægtsgrundlag, dels den samlede kulturbyøkonomi.

Tabel 3.8: Finansieringsfordelingen ; København 1996 Mio. kr.

Kulturbyfonden (kilde: Socialforskningsinstituttet 1997) Mio. kr.

Mio. kr. %

Den samlede kulturby økonomi (Kilde: Davies 1998)

Mio. kr.

%

1. Offentlige bidrag i alt By (værtskommune) Regionale myndigheder Staten EU- generel støtte EU – projektstøtte

123

31

333,0

29

100 -

25 -

251,0 4,2 6,3

22

-

-

44,0 66.0

9

-

-

126,0 232,7 95,0

39

178 401 33

44 100 -

1..158,2 -

100 -

1

2. Private bidrag i alt Sponsorer – kontant Sponsorer – in-kind 3. Andet i alt Billetsalg Fonde mv. *) Egenfinansiering fra deltagende instit. og org.**) Andet – samlet Samlede indtægter

Underskudsdækning

Kilde: Palmer 2004 *) inklusiv støtte fra diverse private danske fonde (f.eks. Nationalbankens Jubilee Fond, Augustinus Fonden, Velux Fonden) og støtte fra UNESCO, SOROS Fonden, Rockefeller Fonden. **) inklusivt bidrag fra diverse europæiske regionale, bilaterale og nationale institutioner, (f.eks. Nordisk Råd, Den Svenske Kulturfond, Goethe Instituttet)

I forhold til fondens indtægtsgrundlag (venstre kolonne) ses det, at 25% blev finansieret af staten (100 mio. kr.). De deltagende kommuner og amter bidrog med 31 % af fondens samlede indtægter. Kulturbyfondens øvrige indtægter (”Andet – privat”) kom fra private og offentlige fonde, private sponsorer og EU. Datamaterialet muliggør ikke nærmere specificering inden for denne kategori.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 40

Figur 3.8: Finansieringsfordelingen, København 1996 (kulturbyfonden)

Fordeling af Finansiering København 1996 - Fondens økonomi

Land - Bidrag 25% Andet Privat 44%

By og Region Bidrag 31% Land - Bidrag

By og Region Bidrag

Andet Privat

Kilde: Palmer /Rae 2004 Bemærkning: ”Land – bidrag” omfatter det statslige bidrag til kulturbyfonden (100 mio. kr.). By og regionsbidraget omfatter det samlede kommunale og regionale bidrag til kulturbyfonden (123 mio. kr.). ”Andet privat” er en restkategori, der bl.a. omfatter bidrag fra fonde og sponsere og EU-bidrag (178 mio. kr.) Det foreliggende datagrundlag muliggør ikke en adskillelse af denne kategori.

Figur 3.9: Finansieringsfordelingen, København 1996 (den samlede kulturbyøkonomi, 1 mia. kr.)

Fordeling af Finansiering København 1996 - Samlede økonomi

Andet Bidrag 39%

Land - Bidrag 22%

By og Region Bidrag 29%

Privat - Bidrag 9%

Land - Bidrag

By og Region Bidrag

Kilde: Davies 1998; Palmer/Rae 2004.

EU - Bidrag 1% EU - Bidrag

Privat - Bidrag

Andet Bidrag

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 41

3.6.2 Case 2: Stockholm 1998 Kilder: Palmer/Rae (2004):”European Cities and Capitals of Culture – City reports. Study Prepared for the European Commission. Part II” Baggrund Stockholm var i 1998 den første svenske by, som fik titlen som Europæisk Kulturhovedstad. Stockholm Kommune havde på det tidspunkt ca. 735.000 indbyggere. Kommunen er en del af Stockholms Län, som på daværende tidspunkt havde knap 1,8 mio. indbyggere, svarende til 20% af Sveriges befolkning.

Organisation Kulturhovedstadsåret blev gennemført af en uafhængig organisation, der var 100 % ejet af Stockholm Kommune. Økonomi De samlede aktivitets- og driftsudgifter for det stockholmske kulturhovedstadsår udgjorde 404,48 mio. kr. Udgifterne var fordelt over 4 år (1996-1999).

Udgifter Figur 3.10 viser fordelingen af udgifterne på de tre hovedposter. 71% af udgifterne gik til programmet, 23% blev anvendt til PR og marketing. Udgifter til løn, administration, overheads mv. udgjorde 6%.

Figur 3.10: Fordelingen af aktivitets- og driftsudgifter; Stockholm 1998

Fordeling af Aktivitets- og driftsudgifter Stockholm 1998

Andet 0%

Lønninger, administration mv.

6%

PR og marketing 23%

Programudgifter 71%

Lønninger, administration mv.

Kilde: Palmer/Rae 2004

PR og marketing

Programudgifter

Andet

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 42

Finansiering Stockholm Kommune var den klart største bidragsyder til kulturhovedstadsprojektet. Kommunen bidrog med 200 mio. kr. - svarende til 49% af det samlede indtægtsgrundlag.

Den svenske stat finansierede knap en tredjedel af budgettet, mens Stockholm Län (regionen) stod for knap 10 %.

Sponsorindtægterne var knap 28 mio. kr. og udgjorde dermed knap 7% af de samlede indtægter.

Bidraget fra EU var 6,1 mio. kr., svarende til 1,5% af de samlede indtægter.

De sidste 3 % af indtægterne kom fra fonde, billetsalg, merchandise mv.

I dette tilfælde udgjorde de samlede offentlige bidrag således 90% af de samlede indtægter. Projektet blev afsluttet med et overskud på ca. 700.000 svenske kroner.

Figur 3.11 viser finansieringsfordelingen.

Figur 3.11: Finansieringsfordeling; Stockholm 1998

Fordeling af Finansiering Stockholm 1998

Privat - Bidrag Andet Bidrag 7% 3%

Andet Privat 3%

EU - Bidrag 1% Land - Bidrag 29%

By - Bidrag 48%

Land - Bidrag

Kilde: Palme/Rae 2004

Region Bidrag 9%

Region Bidrag

By - Bidrag

EU - Bidrag

Privat - Bidrag

Andet Bidrag

Andet Privat

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 43

3.6.3 Case 3: Stavanger 2008 Kilder: Stavanger (2003): “European Capital of Culture – The Application” ECOTEC (2009): ”Ex-post Evaluation of 2007 & 2008 European Capital of Culture” Baggrund Den norske havneby Stavanger er en af de mindste byer, der har været vært for Europæisk Kulturhovedstad. Byen fik titlen, inden EU besluttede, at det kun er byer inden for Den Europæiske Union, der kan have titlen. Stavanger er Norges fjerdestørste by og har ca. 120.000 indbyggere. Stavangerregionen er - målt pr. indbygger - blandt de rigeste i Europa. Siden 1970´erne, hvor der blev opdaget olie i Nordsøen, har byen haft en stærk olie- og petroleumsindustri.

Kulturhovedstadsprojektet Stavanger 2008 blev gennemført i et samarbejde mellem Stavanger Kommune, Sandnes Kommune og den omkringliggende region (fylke) Rogaland.

Fylkeskommunen Rogaland – der består af 26 kommuner - har ca. 417.000 indbyggere, svarende til 8% af Norges befolkning. Geografisk strækker Rogaland sig over et meget stort område; det tager således 7½ time i bil at komme fra syd til nord i fylket.

Organisation Ansvaret for gennemførelse af kulturhovedstadsprojektet Stavanger 2008 var placeret hos en uafhængig organisation, der var ejet af Stavanger Kommune, Sandnes Kommune og Rogaland Fylkeskommune. Økonomi Ansøgning: Rammebudget og finansieringsplan Ifølge Stavangers ansøgning fra 2003 blev budgettet for Stavanger 2008 (årene 2004-2009) fastlagt til 317,2 mio. kr.

Projektet var baseret på en finansieringsmodel, hvor udgifterne skulle finansieres ligeligt mellem tre parter - Staten, Kommuner/region samt private bidragsydere.

Dvs. samme model, som blev foreslået af Kulturbyfonden i København (1996).

Det kommunale/regionale bidrag skulle deles mellem Stavanger Kommune (50%), Sandnes Kommune (255) og Rogaland Fylke (25%).

Regnskab - Udgifter De totale drifts- og aktivitetsudgifter for Stavanger 2008 blev opgjort til 284,9 mio. kr. I figur 3.12 ses fordelingen af udgifterne på de fire hovedposter:

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 44

Figur 3.12: Fordelingen af aktivitets- og driftsudgifter; Stavanger 2008

Fordeling af Aktivitets- og driftsudgifter Stavanger 2008

Andet 4% Lønninger, administration mv.

22%

Programudgifter 56% PR og marketing 18%

Lønninger, administration mv.

PR og marketing

Programudgifter

Andet

Kilde: ECOTEC (2009)

De samlede udgifter var fordelt således: Programudgifter udgjorde 56%; udgifter til lønninger, administration mv. 22%, og udgifter til PR og Marketing endte på 18%. Kategorien ”Andet” (4%) omfatter sponsorrelaterede aktiviteter, evaluering og dokumentation.

Finansiering De samlede indtægter for Stavanger 2008 (årene 2004-2008) var 291,6 mio. kr.

Figur 3.13 viser finansieringsfordelingen. Som det fremgår, bidrog den norske stat med 30% af finansieringen (88,8 mio. kr.), mens værtskommunen Stavanger finansierede 21 %. Sandnes Kommune og Rogaland Fylkeskommune bidrog hver med 8% af de samlede indtægter. Bidraget fra EU udgjorde ca. 10 mio. kr. svarende til 3,5%.

De offentlige bidragsydere finansierede i alt 72% af projektets indtægter.

Stavanger adskiller sig fra øvrige cases ved sponsorbidragets store andel af indtægterne. Om end det ikke helt lykkedes at nå det ambitiøse mål om at hente en tredjedel af indtægterne via kommercielle aftaler, viser resultatopgørelsen, at Stavanger 2008 fik finansieret 21% af udgifterne via sponsorater. Dermed ligger Stavanger også væsentligt over gennemsnittet på ca. 13% for de Europæiske Kulturbyer i perioden 1995-2004 (Palmer 2004).

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 45

De resterende 7% af indtægterne kom fra billetsalg, merchandise, kursgevinster mv.

Figur 3.13: Finansieringsfordeling; Stavanger 2008

Fordeling af Finansiering Stavanger 2008

Andet Privat 7% Andet Bidrag 7% Land - Bidrag 28% Privat - Bidrag 20%

EU - Bidrag 3% Region Bidrag 15%

By - Bidrag 20% Land - Bidrag

Region Bidrag

By - Bidrag

EU - Bidrag

Privat - Bidrag

Andet Bidrag

Andet Privat

Kilde: ECOTEC (2009)

Selv om de samlede udgifter blev højere end oprindeligt budgetteret, var slutresultatet et overskud på ca. 6 mio. kr. Dette var primært resultat af en succesfuld sponsorstrategi og et stort billetsalg. Overskuddet blev efterfølgende delt mellem 2008-organisationens ejere (Stavanger Kommune, Sandnes Kommune og Rogaland Fylkeskommune).

3.6.4 Case 4: Linz 2009 Kilder: Linz (2004): “Linz 2009. Application for European Capital of Culture” www.linz09.at/en/budget.html (The Buisness Plan) Baggrund Linz har ca. 189.000 indbyggere og er Østrigs tredjestørste by. Linz er hovedbyen i den østrigske delstat Oberösterreich, som har 1,4 mio. indbyggere. Linz samarbejdede med delstaten Oberösterreich om kulturhovedstadsprojektet.

Organisation Organisationen “Linz 2009 GmbH” havde ansvaret for at planlægge og gennemføre kulturhovedstadsåret.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 46

Økonomi Drifts- og aktivitetsudgifter for Linz 2009 blev i december 2009 opgjort til 508,2 mio. kr. (www.linz09.at/en/budget.html).

Figur 3.14 viser udgiftsfordelingen. Programudgifterne udgjorde 62% af de samlede udgifter, udgifter til PR og marketing tegnede sig for knap en femtedel af udgifterne, mens lønninger, administration mv. udgjorde 17% af de samlede udgifter. 2% af udgifterne gik til ”andet”.

Figur 3.14: Fordelingen af aktivitets- og driftsudgifter; Linz 2009

Fordeling af Aktivitets- og driftsudgifter Linz 2009

Andet 2%

Lønninger, administration mv.

17%

Programudgifter 62%

PR og marketing 19%

Lønninger, administration mv.

PR og marketing

Programudgifter

Andet

Kilde: www.linz09.at/en/budget.html

Finansiering Linz har – i forbindelse med afvikling af kulturhovedstadsåret – opereret ud fra en finansieringsmodel, der tog afsæt i et ligeligt bidrag fra hhv. Linz by, delstaten Oberösterreich samt den østrigske republik. Hver af disse offentlige parter står for en finansieringsandel på 28% af de samlede indtægter.

EU har bidraget med godt 2% af de samlede indtægter (11 mio. kr.).

Den samlede offentlige andel af finansieringen udgør dermed 90%.

Knap 30 mio. kr. – svarende til 6% - kom fra private sponsorer.

Billetsalg, merchandise mv. finansierede knap 5% af udgifterne.

Figur 3.15 viser finansieringsfordelingen.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 47

Figur 3.15: Finansieringsfordeling; Linz 2009

Fordeling af Finansiering Linz 2009

Privat - Bidrag 6%

Andet Privat 4%

Andet Bidrag 4%

EU - Bidrag 2%

Land - Bidrag 28%

By - Bidrag 28% Region Bidrag 28%

Land - Bidrag

Region Bidrag

By - Bidrag

EU - Bidrag

Privat - Bidrag

Andet Bidrag

Andet Privat

Kilde: www.linz09.at/en/budget.html

3.6.5 Sammenfatning på caseanalyserne I dette afsnit sammenfattes resultaterne fra de fire caseanalyser. Sammenligninger på tværs af byerne foretages med stor forsigtighed, jf. de metodiske problemer og fejlkilder, der blev skitseret i afsnit 3.1 i denne rapport.

Udgifter I tabel 3.9 vises udgiftsfordelingen for de fire udvalgte kulturhovedstæder.

For Københavns vedkommende er der medtaget to kolonner. I første kolonne angives de udgifter, som blev administreret af kulturhovedstadsorganisationen – dvs. samme opgørelsesmetode, som er anvendt i de andre tre cases. Kolonnen ”København 1996 (det samlede budget)” angiver udgiftsfordelingen i forhold til de samlede udgifter. Ved sammenligningen af de fire cases tages afsæt i den første kolonne.

Som det fremgår, er udgiften til programmet den klart største udgiftspost for alle fire kulturhovedstæder. De fire kulturhovedstadsorganisationer har anvendt mellem ca. 56% og ca. 77% af deres samlede udgifter til programmet. (Til sammenligning udgjorde programudgiften for samtlige Kulturhovedstæder i perioden 1995-2004 i gennemsnit 62%, jf. afsnit 3.3.1.)

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 48

PR og marketing er i de fleste tilfælde den næststørste udgiftspost. Varierende fra ca. 12% til ca. 23%. (gennemsnittet for Kulturhovedstæderne i perioden 1995-2004: 14%).

Udgiften til løn, administration og overheads varierer fra ca. 11% til ca. 22% af de samlede udgifter (15% i gennemsnit for Kulturhovedstæderne 1995-2004).

Tabel 3.9: Fordelingen af fire udvalgte kulturhovedstæders drifts- og aktivitetsudgifter, i pct.

København 1996 (fonden) Programudgifter PR og marketing Løn, adm. og overheads Andet I alt

76,8 12,3 10,9 100

København 1996 (det samlede budget) 92,5 3,1 4,5 100

Stokholm 1998

Stavanger 2008

70,73 22,89 6,38 100

Linz 2009

56,36 17,92 21,56 4,16 100

61,71 19,40 16,80 2,09 100

Finansiering Tabel 3.10 nedenfor viser finansieringsfordelingen mellem de forskellige offentlige og private bidragsydere i de fire kulturhovedstæder.

Det fremgår, at det samlede offentlige bidrag har varieret fra ca. 51% til ca.

90%. Værtskommunen, eventuelle øvrige samarbejdskommuner, regionen og staterne har således finansieret langt størstedelen af kulturhovedstadsprojekterne. (Til sammenligning udgjorde det offentlige bidrag for alle Kulturhovedstæder 1995-2004 i gennemsnit 78%). De private bidrag fra sponsorer varierer fra ca.

6% til ca. 21% (gennemsnittet for kulturhovedstæderne 1995-2004: 13%).

Tabel 3.10: Finansieringsfordelingen for fire udvalgte tidligere kulturhovedstæder, i pct.

1. Offentlige bidrag i alt By (værtskommune) Regionale myndigheder Staten EU 2. Private bidrag i alt Sponsorer – kontakt Sponsorer – in-kind 3. Andet i alt Billetsalg Merchandise Andet Egenfinansiering fra deltagende institutioner I alt

København 1996 (det samlede budget) 51,3 28,8 21,7 0,9 9,5 3,8 5,7 39,2

Stokholm 1998

Stavanger 2008

Linz 2009

90,31 49,37 9,94 29,48 1,52 6,87

71,57 21,32 16,24 30,46 3,55 21,48

2,83

6,95

100

100

10,9 20,1

89,54 29,12 29,12 29,12 2,18 5,88 4,57 1,66 0,72 2,19

8,2 100

100

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 49

4. Ansøgningen: Formelle krav til økonomi, budget og finansieringsplan samt caseanalyser Dette afsnit har til formål at præsentere de formelle krav til økonomien, der stilles på ansøgningstidspunktet.

I afsnit 4.1 præsenteres de krav, der skal være opfyldt, for at en kandidatby kan komme i betragtning til Europæisk Kulturhovedstad. Der fokuseres på de krav, der stilles til projektøkonomien og beskrivelserne heraf.

Afsnit 4.2 indeholder to caseanalyser. De to cases har til formål at illustrere, hvordan to tidligere kandidatbyer - Marseilles og Umeå - har beskrevet økonomien i deres ansøgninger om at blive Europæisk Kulturhovedstad.

4.1 De formelle krav til økonomi, budget og finansiering i ansøgningen For at komme i betragtning som Europæisk Kulturhovedstad skal der indsendes en formel ansøgning, som skal behandles af den nedsatte udvælgelsesjury.

Ansøgningen skal indeholde et besvaret ansøgningsskema, som ledsages af en mere uddybende ansøgning. Der er ingen formkrav til ansøgningen. Blot forventes det, at de besvarelser, der er angivet i skemaet uddybes. Ansøgningsskemaet skal anvendes i både første og anden udvælgelsesrunde. Besvarelsen af visse spørgsmål er frivillige i første udvælgelsesrunde.

Spørgsmålene dækker alle aspekter af kulturhovedstadsbegivenheden og falder inden for følgende syv hovedområder: 1) Grundlag (Bl.a.: Hvorfor ønsker byen at deltage i konkurrencen; hvad er det væsentligste mål med udpegelsen; inddrager byen et omkringliggende område; hvordan integreres aktionen i byens og eventuelt regionens langsigtede kulturelle udvikling; er der særlige målgrupper mv.)

2) Strukturen i programmet (En redegørelse for selve programmet i kulturhovedstadsåret; hovedbegivenheder og projekter) 3) Tilrettelæggelsen og finansiering af aktionen (se tabel 4.1 nedenfor) 4) Byens infrastruktur (Bl.a.: Hvilke fordele har byen i forhold til tilgængelighed; hvor mange turister kan byen huse, hvilke projekter har byen planlagt i forhold til infrastruktur og turistinfrastruktur; byfornyelse)

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 50

5) Kommunikationsstrategi (Bl.a.: Hvilken kommunikationsstrategi er planlagt) 6) Bedømmelse og overvågning af aktionen (Har byen til hensigt at iværksætte et særligt system til overvågning og bedømmelse af programmets effekter og den finansielle forvaltning) 7) Yderligere oplysninger Projektøkonomien skal beskrives i henhold til en række spørgsmål – se tabel 4.1 herunder.

Tabel 4.1: Spørgsmål om økonomi, som skal besvares i ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad Har De allerede opnået støtte fra de lokale/regionale politiske myndigheder? Eller påtænker De at søge den senere?

Hvordan ser det planlagte budget for aktionen ud?

Anfør det samlede planlagte budget for tilrettelæggelsen af kulturhovedstadsåret.

Anfør kilderne til finansieringen og deres respektive betydning for budgettet?

(Dette spørgsmål uddybes i forbindelse med den endelige udvælgelse).

Har byens budgetmyndigheder allerede vedtaget eller truffet finansieringsforpligtelser? Hvornår vil dette finde sted?

Anfør de planlagte udgifter for aktionens program i snæver forstand.

Anfør de planlagte udgifter til infrastrukturer (kulturelle og turistmæssige infrastrukturer, herunder byfornyelse).

Redegør for byens plan for inddragelse af sponsorer i aktionen. Hvilket beløb skønnes sponsorernes bidrag at udgøre?

Efter hvilken tidsplan indgås der forpligtelser for disse udgifter, hvis byen udpeges til kulturhovedstad? (Besvarelse frivillig i forbindelse med den foreløbige udvælgelse).

Hvilken kommunikationsstrategi har byen planlagt vedrørende aktionen som europæisk kulturhovedstad?

(Dette spørgsmål uddybes i forbindelse med den endelige udvælgelse, især hvad angår mediestrategien og strategien for inddragelse af offentligheden og borgerne. I forbindelse med den endelige udvælgelse skal der især tages hensyn til planlagte/eksisterende partnerskaber med den skrevne presse og den audiovisuelle sektor for at inddrage medierne i aktionen og planlægning af strategien).

Hvilken andel af budgettet er øremærket til kommunikation?

Hvorledes påtænker byen at udnytte den eventuelle tildeling af prisen til ære for Melina Mercouri? (nærmere oplysninger om denne pris findes i afsnit VI i Vejledning for kandidatbyer i forbindelse med Den Europæiske Kulturhovedstad). (Besvarelse frivillig i forbindelse med den foreløbige udvælgelse).

Kilde: www.ec.auropa.eu

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 51

Som det fremgår af tabel 4.1, skal der redegøres for såvel udgifts- som indtægtssiden, men der stilles ikke høje krav til detaljeringsgraden af det budget og den finansieringsplan, der skal fremsendes som en del af ansøgningen.

Det er heller ikke et krav, at der på ansøgningstidspunktet er indgået bindende aftaler om finansiering med de lokale/regionale myndigheder eller private parter – jf. spørgsmål i første, anden, tredje og fjerde bullet.

I ”Vejledningen for kandidatbyer i forbindelse med Den Europæiske Kulturhovedstad” fremgår det dog, at ”ansøgningen bør indeholde et realistisk budget med et stærkt engagement fra de lokale, nationale og private kilder” (www.ec.europa.eu/culture).

4.2 Case-analyser: Økonomiafsnit i tidligere kandidatbyers ansøgninger I dette afsnit gives eksempler på, hvorledes to kandidater til kulturhovedstadstitlen - Marseilles og Umeå - har beskrevet økonomien i deres ansøgninger.

Formålet er at belyse, hvor meget økonomien fylder i den samlede ansøgning, hvordan økonomien er præsenteret og struktureret, herunder detaljeringsgraden og indholdet i budgetter og finansieringssammensætningen, samt hvor meget og hvilke dele af finansieringen, der er ”på plads” på ansøgningstidspunktet.

4.2.1 Valg af cases Marseilles skal være Kulturhovedstad i 2013 og blev udpeget 2008. Umeå skal være Kulturhovedstad i 2014 og blev udpeget i 2009.

De to byer er valgt, fordi de har været underlagt de nye udpegningsregler, som også vil gælde for den danske udpegningsproces til 2017-titlen. Begge kandidatbyer opnåede titlen og er dermed interessante, fordi deres ansøgninger har tilfredsstillet de opstillede krav. Umeå er desuden interessant som et nordisk eksempel.

Begge byer var i konkurrence med flere andre kandidatbyer: I Frankrig var Marseilles én blandt otte kandidatbyer. Umeå var i konkurrence med tre andre svenske kandidatbyer.

Afsender af Umeås ansøgning var Umeå By. Ansøgningen er godkendt af Byrådet. Marseilles ansøgning blev fremsendt af ”Marseilles-Provence 2013 Association”, en uafhængig organisation oprettet i forbindelse med Marseilles kandidatur.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 52

4.3 Case 1: Marseilles 4.3.1 Organisation og økonomiske principper Marseilles ansøgning er fremsendt af ”Marseilles-Provence 2013 Association”, en uafhængig organisation, der blev oprettet i januar 2007.

Organisationen ledede og koordinerede aktiviteterne i forbindelse med ansøgningsfasen, og blev grundlagt af Marseilles by, Marseilles provinsen, en privat organisation/klub, der omfatter de 60 største virksomheder i regionen samt ”The chamber of Commerce and Industry of Marsilles-Procence”. Disse parter udgør også organisationens bestyrelse.

Organisationens medlemmer omfatter, ud over grundlæggerne, en lang række andre parter, deriblandt omkringliggende byer og regioner, uddannelsesinstitutioner, non-profit organisationer, kunst- og kulturinstitutioner etc.

Marseilles ansøgning indeholder en beskrivelse af hovedprincipperne i det charter, som kulturhovedstadsorganisationen opererer ud fra. Det fremgår bl.a., at budgettet bygger på et princip om at centralisere økonomien i projektet, således at der kan leveres et sammenhængende projekt. Desuden indeholder charteret et princip om, at kulturhovedstadsbudgettet skal være ”nye midler”. Der må med andre ord ikke ske reduktion i eksisterende budgetter for at finansiere kulturhovedstadsprojektet.

4.3.2 Udgifter Marseilles første ansøgning fra 2007 er et omfattende værk på ca. 270 sider inklusiv appendix. Økonomiafsnittet fylder 5 sider.

Marseilles har budgetteret med samlede udgifter på i alt 725,2 mio. kr. (98 mio. euro, 2007-priser).

Det angives i ansøgningen, hvorledes udgifterne forventes fordelt på fire hovedposter: Organisation (18 mio. euro); marketing og PR (6 mio. euro); projekter (5 mio. euro) samt program (69 mio. euro).

Det er desuden specificeret, hvorledes udgifterne – inden for hver af de fire hovedposter – forventes fordelt over en femårsperiode (2009: 6,12%; 2010: 7,14%; 2011: 9,18%; 2012: 22,45% og 2013 (kulturhovedstadsåret): 55,10%).

Programposten på 69 mio. euro (70% af budgettet), er yderligere specificeret og fordelt på syv hovedprogramelementer, som er, er detaljeret udfoldet i ansøgningen.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 53

Budgettet bærer præg af høj detaljeringsgrad og er udfoldet detaljeret både i forhold til de forskellige udgiftsposter og i forhold til den tidsperiode, budgettet omfatter.

4.3.3 Finansiering Marseilles ansøgning bærer også på finansieringssiden præg af at være gennemarbejdet. Desuden er finansieringsforslaget baseret på formelle aftaler mellem en række involverede parter.

I finansieringsplanen er finansieringskilder anført og finansieringsfordelingen mellem disse fremgår: EU, Staten, en række byer og regioner som er medlemmer af kulturhovedstadsorganisationen samt private partnere. Det fremgår eksplicit, at billetindtægter ikke er medtaget som finansieringskilde, fordi omfanget af disse er umulige at anslå på ansøgningstidspunktet.

Kulturhovedstadsorganisationens medlemmer har godkendt det samlede budget for kulturhovedstadsprojektet, og har ”taken note of” finansieringsfordelingen.

Det fremgår videre, at det er målet, at organisationens medlemmer - inden ansøgning nr. 2 fremsendes – skal underskrive et samarbejdscharter.

En yderligere detalje i ansøgningen er, at budgettet for ansøgningsårene 2007 (hvor første ansøgning afleveres) og 2008 (hvor anden ansøgning afleveres) også er medtaget i ansøgningen. Medlemmerne af organisationen har bidraget økonomisk til forberedelserne i 2007 og forventes at gøre det samme i 2008 (de to ansøgningsår).

Involvering af private parter i projektet Marseilles ansøgning er et eksempel på, at et partnerskab med erhvervslivet er indgået allerede inden udnævnelsen, og at partnerskabet rækker langt videre end en sponsoraftale. Ansøgningen indeholder en gennemarbejdet strategi for involvering af det private erhvervsliv – en strategi, som allerede er delvis implementeret.

Centrale aktører fra det private erhvervsliv er blandt grundlæggerne af organisationen; de har underskrevet en deklaration, hvoraf det bl.a. fremgår, at de anser kultur som et bærende element i udviklingen af regionen. De har forpligtet sig til organisationen og har tilkendegivet, at de ønsker at være ambassadører for projektet. Direktøren for en privat organisation (Chamber of Commerce and Industry of Marseilles-Provence (CCIMP)) er udpeget som leder af kulturhovedstadsorganisationen, og erhvervslivet deltager aktivt og direkte i både udviklingen af ansøgningen og i konkrete projekter i programmet.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 54

Økonomisk har de private parter også forpligtet sig: Det private erhvervsliv havde allerede inden fremsendelsen af ansøgningen bidraget økonomisk med 90.000 euro i 2007 og 50.000 euro i 2008. Desuden har de private parter, som er blandt medlemmerne af kulturhovedstadsorganisationen, godkendt finansieringsfordelingen for selve projektet – dvs. at det private erhvervsliv forventes at bidrage med 15% af finansieringen - svarende til 14,7 mio. euro (109 mio. kr.)

De private partnere har desuden udarbejdet forslag til en konkret sponsorstrategi.

4.4 Case 2: Umeå Umeås første ansøgning fra oktober 2008 har et omfang af 111 sider. Heraf udgør 40 sider dog kun fotos fra Umeå. Ansøgningen er opbygget i 7 hovedafsnit og tre appendix. Opbygningen følger slavisk den struktur, der fremgår af ansøgningsskemaet, jf. afsnit 4.1 herover.

Ansøgningens del III (organisation og økonomi) fylder 5 sider, hvoraf de tre sider vedrører budget og finansiering.

Ansøgningens budget og finansieringsplan er meget overordnet beskrevet. Udgifterne er opdelt på to poster og finansieringsmæssigt angives fire kilder: Se tabellen herunder:

Tabel 4.2: Udgiftsposter og finansieringsplan – Umeå 2014 Umeå 2014 – budget og finansieringsplan

Mio. svenske kr.

Indtægter Umeå by

100

Regionen, EU og Billetindtægter

90

Statslige myndigheder og samarbejdspartnere

170

Private finansieringskilder

50

I alt

410

Udgifter Kulturprogram og projektomkostninger

300

Marketing, Information, administration og evaluering

110

I alt

410

Kilde: Umeås ansøgning (2008)

Det anføres i ansøgningen, at Umeå har planlagt anlægsprojekter for en samlet sum af 7 mia. svenske kroner frem til kulturhovedstadsåret 2014.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 55

4.4.1 Udgifter Ansøgningen angiver ikke, hvorledes udgifterne forventes fordelt fra udpegningen i 2009 til kulturhovedstadsåret 2014. De to hovedudgiftsposter er heller ikke specificeret yderligere. Der er altså tale om et meget lidt udfoldet budget.

4.4.2 Finansiering Det fremgår af ansøgningen, at beslutningen om Umeås kandidatur blev truffet af Umeås City Council 3½ år inden ansøgningsfristen. I forbindelse med, at City Council behandlede indholdet i byens ansøgning, besluttede Umeå City Council samtidig at forpligte sig til de 100 mio. skr. Denne beslutning blev truffet i oktober 2008 - umiddelbart inden ansøgningen blev fremsendt (også oktober 2008).

Umeå havde på ansøgningstidspunktet ikke indgået nogen aftaler i forhold til de øvrige finansieringskilder. Det fremgår eksplicit af ansøgningen, at der er tale om estimater.

Ansøgningen indeholder en sponsorstrategi (dette er et krav til ansøgningen).

Denne er dog kortfattet (fylder under en halv side) og fokuserer primært på, at det er væsentligt at få engageret den private sektor. Der er på ansøgningstidspunktet ikke indgået sponsoraftaler eller andre typer af samarbejdsaftaler eller partnerskaber med det private erhvervsliv. Det fremgår, at dette er en opgave, som påbegyndes, såfremt Umeå udpeges, og som vil blive løst af den fremtidige kulturhovedstadsorganisation, som på ansøgningstidspunktet heller ikke er nedsat endnu.

4.4.2 Umeås anden ansøgning I Umeås anden ansøgning (fra juni 2009) fylder økonomien under en halv side.

Der opereres med samme budget og finansieringsplan, som fremgik af første ansøgning – og hverken budget eller finansieringsplan er specificeret yderligere.

Af nye oplysninger er, at Umeå City Council har fundet finansiering til de 38 mio. skr. af de budgetterede 100 mio. Desuden har man truffet beslutning om, hvorledes finansieringen af de resterende 62 mio. skr. skal findes.

4.5 Sammenfatning på caseanalyser De to byer, Marseilles og Umeå, har søgt om og har begge opnået at blive udpeget som Europæisk Kulturhovedstad.

Marseilles skal være Kulturhovedstad i 2013 og Umeå i 2014. Byerne har i udpegningsprocessen været underlagt de samme udpegningsregler, som også vil gælde for Danmark, når der skal findes en dansk Kulturhovedstad til 2017.

Som caseanalyserne viser, er ansøgningerne meget forskellige, for så vidt angår økonomibeskrivelserne.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 56

Marseilles ansøgning bærer præg af et stort forarbejde. Budgettet er detaljeret og knytter sig tæt til det programforslag, som er indeholdt i ansøgningen. På finansieringssiden er Marseilles også allerede på ansøgningstidspunktet langt. En selvstændig organisation med en meget bred vifte af samarbejdspartnere er etableret og fungerer som afsender af ansøgningen. Centrale hovedprincipper for såvel budget og finansiering er vedtaget blandt denne brede kreds af partnere, som også har bidraget økonomisk til forberedelsesårene.

Umeås ansøgning er et eksempel på, hvor ”minimalistisk” økonomien kan beskrives i ansøgningen – uden at dette tilsyneladende er en hindring for at få titlen som kulturhovedstad. Juryens udtalelse efter første ansøgningsrunde indeholdt ingen bemærkninger til økonomien, derimod betegnes Umeås ansøgning som ”stærk”, bl.a. fordi forberedelserne har været undervejs i flere år, og fordi kulturhovedstadssatsningen er et kerneelement i byens økonomiske og udviklingsmæssige strategi. Samtidig illustrerer casen, at en by kan blive udpeget, selv om der ikke er andre finansieringskilder på plads end byens eget bidrag.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 57

5. Europæisk Kulturhovedstad – effekter og effektmåling De Europæiske Kulturhovedstæder er blandt Europas største kulturbegivenheder, både hvad angår omfang og budgetternes størrelse. Spørgsmålet om, hvilke effekter, de enkelte byer (samt regioner og lande) har opnået ved at gennemføre projekterne, er derfor naturligt at rejse. Formålet med dette afsnit er at se nærmere på de økonomisk relaterede effekter ved Europæiske Kulturhovedstæder samt at diskutere mulighederne for at estimere og måle effekterne ved et kulturhovedstadsprojekt.

Afsnit 5.1 indledes med en redegørelse for i hvilket omfang, der er gennemført effektanalyser i tidligere kulturhovedstæder. Dernæst følger en præsentation af de effekter, der er opgjort i forlængelse af kulturhovedstadsprojekterne i Salamanca (2002) og Liverpool (2008). Disse byer har igangsat større forskningsprojekter m.h.p. at analyse effekterne ved kulturhovedstadsprojekterne.

Afsnit 5.2 indeholder en diskussion af muligheden for at måle økonomiske effekter via såkaldte input-output(outcome) modeller. Der præsenteres et eksempel på en dansk model, der er udviklet til at estimere og måle effekter af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder. Modellens styrker og svagheder drøftes, og modellens relevans i forhold til Europæisk Kulturhovedstad 2017 vurderes. Afslutningsvis præsenteres et eksempel, hvor modellen er anvendt – nemlig i forbindelse med IOC-topmødet for den Internationale Olympiske Komité.

I afsnit 5.3 sammenfattes hovedkonklusioner fra de foregående afsnit.

5.1. Økonomiske effekter - Europæiske Kulturhovedstæder Kulturhovedstadsprojekterne udgør oftest en betydelig investering både for private og offentlige bidragsydere. Det er derfor også meget relevant at fokusere på effekterne ved et værtskab.

5.1.1 Effekter generelt Det oprindelige formål bag de Europæiske Kulturhovedstæder har ikke vedrørt økonomiske forhold. Det er formuleret således: ”At fremhæve de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed samt deres fælles træk og medvirke til at give de europæiske borgere større forståelse for hinanden samt at øge bevidstheden om at tilhøre samme europæiske fællesskab” (EU retsakt 1999).

En generel vurdering af effekterne ved et Europæiske Kulturhovedstadsprojekt bør derfor ikke begrænses til de økonomiske aspekter. I den eksisterende litteratur (Palmer/Rae 2004; ECOTEC 2009; Impact 08 2010 m.fl.) peges på en række

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 58

områder, der normalt fokuseres på, når effekterne ved Europæiske Kulturhovedstæder undersøges: Byernes image, f.eks. befolkningens selvopfattelse, byens image og ry i lokal, national og international sammenhæng Omtale; f.eks. mediedækning og øvrig omtale af byen nationalt og internationalt Sociale og socioøkonomiske effekter; f.eks. befolkningens deltagelse i sociale og kulturelle aktiviteter, inklusion/integration Fysiske forandringer, f.eks. ny infrastruktur, nye bygninger, byomdannelse generelt Økonomiske effekter; f.eks. øget turisme, øget omsætning, nye jobs, samfundsmæssige effekter og provenu Kulturelle effekter: f.eks. nye kulturinstitutioner, nye kulturelle tilbud og aktiviteter, nye netværk og samarbejder, talentudvikling, kulturel udvikling generelt, nye publikumsgrupper, større besøgsantal Andre ”bløde” effekter: Kompetenceudvikling, øget kreativitet, styrket samarbejde mellem forskellige sektorer (f.eks. kultur og erhverv) Når der i det følgende primært fokuseres på de økonomiske effekter, er det således væsentligt at holde sig for øje, at disse kun er en del af de samlede effekter.

5.1.2 Økonomiske effekter generelt Det er en yderst vanskelig opgave at vurdere de økonomiske effekter ved så store og komplekse projekter som kulturhovedstadsprojekter.

Der er flere årsager hertil. Projekterne strækker sig typisk over flere år. Der er ikke tale om én begivenhed men en række af kulturbegivenheder, sociale tiltag og processer, fysiske forandringer, byudvikling osv. Projekterne har mange forskellige mål. Effekterne på kort sigt er ikke nødvendigvis de samme som på længere sigt. De direkte økonomiske effekter af kulturhovedstadsprojektet kan være vanskelige at isolere. Endelig er pålidelige effektmålinger meget ressourcekrævende, bl.a. fordi det forudsættes, at dataindsamlingen igangsættes tidligt, foregår løbende, og fordi analyserne må fortsætte over en lang årrække, hvis de langsigtede effekter skal dokumenteres.

Eksemplerne på systematiske og valide effektmålinger ved tidligere kulturhovedstæder er også begrænsede. Palmer/Rae konkluderer, at evalueringer og effektmålinger i ringe grad har været en integreret del af kulturhovedstadsprojekterne; at dataindsamlingen i mange tilfælde er blevet betragtet som en byrde og ikke er blevet prioriteret, og at de målinger, der er foretaget, i stor udstrækning kun har fokuseret på snævre økonomiske indikatorer og har udeladt de økonomiske effekter, som er vanskeligere at opgøre - eksempelvis de afledte økonomiske effekter af forandringer i byens image, mediedækningen osv. (Palmer/Rae 2004).

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 59

I flere tværgående rapporter om de Europæiske Kulturhovedstæder (Palmer/Rae 2004 og Palmer & Richards 2007) forsøger forfatterne at dokumentere erfaringerne fra kulturhovedstæderne i perioden 1995-2007. Fordi datagrundlaget er begrænset og af meget svingende kvalitet, konkluderer forfatterne imidlertid, at det ikke er muligt at give noget samlet billede af de økonomiske effekter på kort, mellemlangt og langt sigt.

Rapporterne præsenterer alternativt besøgstal fra kulturhovedstæderne og de afledte økonomiske effekter heraf – i det omfang dette er blevet beregnet i de forskellige byer. Resultaterne er præsenteret i tabel 5.1.

Tabel 5.1: Besøgstal og afledte økonomiske effekter ved tidligere kulturhovedstadsprojekter By

År

Skønnede antal besøgende Kulturhovedstad

Ekstra besøEkstra gende - omSkønnede Besøgende - besøgende sætning relateantal totalomsætning - omsætret til Kulturhobesøgende ning vedstad – i alt Mio. kr. (årets priser) 111

LUXEMBOURG

1995

1.100.000

COPENHAGEN

1996

6.900.000 10.000.000

THESSALONIKI

1997

1.500.000

STOCKHOLM

1998

19.800.000

WEIMAR

1999

7.000.000

AVIGNON

2000

BERGEN

2000

BOLOGNA

2000

BRUSSELS

2000

CRACOW

2000

HELSINKI

2000

PRAGUE

2000

REYKJAVIK

2000

SANTIAGO DE COMPO.

2000

PORTO

2001

1.300.000

ROTTERDAM

2001

2.250.000

1.500.000

333 466

5.400.000 10.000.000 1.400.000

1.221

BRUGES

2002

1.600.000

3.600.000

SALAMANCA

2002

1.900.000

3.000.000

GRAZ

2003

2.800.000

GENOA

2004

2.800.000

LILLE

2004

9.000.000

CORK

2005

1.300.000

LUXEMBOURG

2007

3.300.000

LIVERPOOL (til okt. 2008) 2008

10.000.000

545

182

577

134

324

79

1.422

296

916

166

Kilde: Palmer/Rae (2004); Palmer & Richards (2007) Bemærkning: De skønnede omsætningstal stammer fra de enkelte værtsbyer. Der er stor forskel på opgørelsesmetoderne. Det typiske er dog, at vurderingerne indeholder omsætning i forhold til overnatning, forplejning og kulturelle aktiviteter.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 60

De skønnede omsætningstal er beregnet af de enkelte kulturhovedstæder. Der er stor forskel på de opgørelsesmetoder, der ligger til grund. Sammenligninger mellem byerne vanskeliggøres derfor. Det typiske er dog, at vurderingerne indeholder omsætning i forhold til overnatning, forplejning og kulturelle aktiviteter.

En anden svaghed ved beregningerne i tabel 5.1 er, at opgørelsen alene siger noget om den skønnede totalomsætning. Der er ikke foretaget beregninger i forhold til provenufordelingen mellem eksempelvis private virksomheder, staten, regionen og kommunen.

Tabel 5.2 illustrerer udviklingen i antallet af udenlandske turister for udvalgte Kulturhovedstæder.

Tabel 5.2: Udviklingen i antallet af udenlandske turister; udvalgte Kulturhovedstæder

Kilde: Palmer & Richards (2007) Note: ECOC angiver kulturhovedstadsåret; ECOC -1 angiver året før kulturhovedstadsåret; ECOC+1 er året efter kulturhovedstadsåret.

Tabellen viser, at Kulturhovedstæderne har konstateret en positiv udvikling i antallet af udenlandske turister i selve hovedstadsåret. Tabellen viser ikke de længerevarende effekter på turisttilstrømningen.

Palmer har beregnet, at Kulturhovedstæderne i perioden 1995-2004 i gennemsnit oplevede stigning på 12,7% i antallet af overnattende besøgende i Kulturhovedstadsåret sammenlignet med det foregående år (Palmer/Rae 2004).

Palmer & Richards beskriver med udgangspunkt i et casestudie i Lille, at der kan være en tendens til et fald i antallet af turister året efter selve værtskabet (Palmer & Richards (2007). Rapporten har dog ikke bud på, hvorledes besøgstallene (bl.a. som følge af den betydelige opmærksomhed og besøgsvækst i værtsåret) udvikler sig på lidt længere sigt.

Rapporten konkluderer, at der er forskelle på, hvorfra de besøgende til de enkelte kulturhovedstæder kommer. Generelt rapporterer byerne dog, at ca. 30-40% af de besøgende er fra lokalområdet; 10-20% er dagsturister fra et større regionalt område; 20-30% er besøgende fra det pågældende land og ca. 10-20% er udenlandske besøgende (Palmer/Rae 2004).

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 61

5.1.3 Eksempel på effektmåling: Salamanca 2002 I 2002 havde Salamanca i Spanien værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad.

Salamanca havde 156.006 indbyggere; mens der i regionen Castilla y Leon boede 2.480.369. Kulturhovedstadsprojektets budget og finansieringssammensætning fremgår af tabel 5.3.

Tabel 5.3: Salamanca 2002: Budget og finansiering; mio. kr.

Udgif-

Lønnin-

Marke-

Pro-

ter

ger

ting

gram

Mio.

19,8

27,2

171,2

71,5

289,7

Ind-

Land –

Region

By -

EU -

Privat -

Andet

Samlede ind-

tæg-

Bidrag

Bidrag

Bidrag

Bidrag

Bidrag

Bidrag

tægter

55,5

55,5

55,5

0,0

109,9

13,2

289,7

Andet

Driftsudgif-

Anlægsudgif-

ter i alt

ter: 344,1

kr.

ter Mio. kr.

Kilde: Palmer (2004); Palmer & Richards (2007)

I forlængelse af Salamancas værtskab blev der udarbejdet en systematisk analyse af de økonomiske effekter af dette værtskab. European Urban and Regional Studies udarbejdede i regi af Valladolid Universitet analysen ”The Economic Impact of Cultural Events: A Case-Study of Salamanca 2002” (Herrero, L.C. og flere 2006).

Rapporten opstiller en model for vurdering af den økonomiske effekt ved kulturhovedstadsprojektet i Salamanca i 2002.

Modellen bygger på en række antagelser om besøgssammensætning og sektorspecifikke multiplikatoreffekter. Effekten af input fra forskellige bidragydere herunder den omsætning i form af billetkøb, overnatninger, forplejning m.v., som projektet medførte – vurderes via multiplikatoreffekter, og modellen beregner værdien af den samlede satsning. Modellen er illustreret i figur 5.1.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 62

Figur 5.1: Model til beregning af de økonomiske effekter ved Salamancas værtskab for Europæisk Kulturhovedstad 2002

Kilde: Herrero, L.C. og flere (2006)

Rapporten konkluderer, at ”investeringer” på knapt 2 mia. kr. på driften (290 mio. kr. til kulturprogrammet; 1,8 mia. kr. i privat forbrug) og ca. 900 mio. kr. på anlæg genererer en samlet økonomisk effekt for byen, regionen, Spanien (og andre) på godt 5 mia. kr.

Bemærkninger til analysen Analysen inddrager såkaldte ”sektorspecifikke mulitiplikatoreffekter”. Multiplikatoreffekt er et økonomisk fagudtryk, der beskriver de afledte konsekvenser, som en vækstfremmende politik har på den totale samfundsøkonomi.

Der er bred enighed om, at store kulturinvesteringer - som eksempelvis Europæiske Kulturhovedstæder - har en positiv effekt på samfundsøkonomien. En effekt, der er langt større end selve investeringen.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 63

Multiplikatoreffekter og størrelserne af disse er imidlertid meget omdiskuteret inden for den økonomiske og samfundsvidenskabelige forskning. Der er med andre ord uenighed om, hvor stor effekten er. Der er også uenighed om, hvordan multiplikatoreffekterne varierer i forhold til investeringens karakter.

Det er altså vanskeligt at sammenligne afkastet fra kulturelle investeringer med andre offentlige investeringer.

En svaghed ved analysen fra Salamanca er, at den ikke giver noget bud på fordelingen af den samfundsøkonomiske effekt mellem de forskellige sektorer - altså hvor stor effekten er for de forskellige offentlige kasser (stat, region og kommune), de private virksomheder osv. Det er med andre ord heller ikke muligt at konkludere, hvor stor en andel af de offentlige investeringer, der så at sige ”hentes hjem” igen.

Modellen fra Salamanca er dog interessant, idet den forsøger at vurdere effekterne i et bredere perspektiv.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at modellen ikke er direkte overførbar til en dansk kontekst, idet der er forskelle imellem Spaniens og Danmarks afgifts- og skattestruktur, hvilket giver effektforskydninger imellem de forskellige niveauer (by, region, nation) i modellen.

5.1.4 Eksempel på effektmåling: Liverpool 2008 Liverpool var Kulturhovedstad i 2008.

Der blev i forbindelse med Liverpools udpegning etableret det nok hidtil mest ambitiøse og seriøse analysearbejde i forhold til at vurdere og kortlægge effekterne ved værtskabet. ”Impact 08” var et 5-årigt forskningsprogram, der gennemførtes af University of Liverpool og Liverpool John Moores University. Formålet var at evaluere de økonomiske, miljømæssige, sociale, politiske og kulturelle effekter ved Europæisk Kulturhovedstad 2008 i Liverpool. Impact 08 blev afsluttet i midten af 2010.

Vurderingerne fra Impact 08 er, at værtskabet som Kulturhovedstad har haft betydelig økonomisk effekt for Liverpool og regionen Merseyside.

Herunder redegøres for nogle af de dokumenterede effekter – effekter som er direkte eller indirekte økonomiske effekter (Impact 08 2010; Impact 08 2009a og Impact 08 2009b) Samlet økonomisk effekt Ved udgangen af 2008, rapporterede Liverpool Culture Company, at de økonomiske gevinster til Liverpool-regionen var £ 800 mio. - ca. 6,8 mia. kr.

Dette er baseret på skøn fra de tilgængelige oplysninger om den globale me-

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 64

diedæknings værdi, besøgendes forbrug, og den del af aktiviteten ved ”Echo Arena og Kongrescenter”, der direkte kan henføres til kulturhovedstadsprogrammet.

Besøgende i alt I 2008 havde Liverpool 27.700.000 besøgende. Omegnen Merseyside (inkl.

Liverpool) kunne registrere i alt 75,1 mio. besøgende. Dette svarer til en stigning på hhv. 34% og 19% i sammenligning med foregående år.

Besøg motiveret af kulturhovedstadsprojektet I 2008 var 35% af alle besøg i Liverpool helt eller delvist motiveret af Kulturhovedstadsbegivenheden – svarende til i alt 9,7 mio. besøg. Dette genererede en meromsætning på £ 758,8 mio. (svarende til 6.400 mio. kr.).

Hotelovernatninger Det anslås, at Liverpools Kulturhovedstadsprojekt genererede 2.160.000 overnatninger. Det svarer til en stigning på 26% i forhold til 2007.

Figur 5.2 illustrerer fordelingen af overnatninger på hoteller for Liverpool og omegn.

Figur 5.2: Fordelingen af hotelovernatninger i Merseyside (Liverpoolregionen); Liverpool 2008

Kilde: Impact 08 (2010)

Udbud i hotelværelser I perioden 2006–2008 steg antallet af hotelværelser i Liverpool med over 1.200. Udbuddet blev mødt af en stigende efterspørgsel. Belægningsgraden var gennemsnitligt 86% i weekender og 76% samlet set.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 65

Internationale delegationer 291 officielle internationale delegationer besøgte Liverpool i perioden 20052008 m.h.p. at lære om byens tilgang til kulturdreven byudvikling og erfaringerne med værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad. Af de 291 delegationer besøgte 117 byen i selve kulturhovedstadsåret 2008.

Besøgende på kulturinstitutioner De syv største attraktioner i Liverpool og Merseyside oplevede en væsentlig besøgsstigning i 2008: De syv attraktioner havde 50% flere besøgende i 2008 sammenlignet med 2004. Figur 5.3 viser udviklingen i perioden 20042009.

Figur 5.3: Udviklingen i besøgstal på de syv største attraktioner i Liverpool og Merseyside

Kilde: Impact 08 (2010)

Erhvervsbæredygtigheden Erhvervsbæredygtigheden er forbedret: Antallet af nystartede virksomheder er steget med 13,8 % i 2007 og antallet af konkurser i Liverpool faldet fra 2006 til 2007.

Virksomheders syn på Liverpool 68% af virksomhederne i Storbritannien fandt, at Kulturhovedstadsprojektet havde haft en positiv betydning for Liverpools image.

Virksomhederne i regionen fik desuden et mere positivt syn på Liverpool og omegnen. Således mente kun 15% af de adspurgte virksomheder i North West Region (hvor Liverpool ligger) i 2009, at området er et dårligt sted at gøre forretninger – mod 40% af de adspurgte i 2004.

Den kreative sektor Den kreative sektor i Liverpool voksede i perioden 2004-2008 med 8% og

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 66

beskæftigede dermed 3-4% af den samlede arbejdsstyrke.

Publikumstal – Kulturhovedstadsprogrammet Kulturhovedstadsprogrammet havde ca. 10 mio. publikummer i 2008. Samlet set var der ca. 18 mio. publikummer i perioden 2005-2008, som programmet dækkede. Se tabel 5.4.

Tabel 5.4 Publikumsantal til Kulturhovedstadsprogrammet; Liverpool 2008

Kilde: Impact 08 (2010)

Medieomtale Mediedækningen i lokale og nationale medier er steget betydeligt i perioden 2000–2008.

Figur 5.5 viser udviklingen i antallet af artikler, der har omtalt Liverpools kulturhovedstadsprojekt. Figuren viser også karakteren af omtalen (negativ/neutral/positiv/udefineret). Som det ses var der meget medieomtale i 2003, hvor Liverpool blev udnævnt, og efter et fald i 2004 og 2005 steg omtalen igen frem til 2008.

Figur 5.4: Antal og ”tonen” i nationale artikler, der nævner Liverpools Kulturhovedstadsprojekt

Kilde: Impact 08 (2010)

Bemærkninger Liverpools forskningsprogram er yderst interessant for Århus. Erfaringerne herfra både i forhold til metode og hvilke effekter, der har været mulige at måle, bør følges og anvendes i en Århus sammenhæng.

Der er foretaget en række analyser og undersøgelser under forskningsprogrammet Impact 08, og der er udgivet en lang række rapporter. Grundet det om-

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 67

fangsrige materiale vil Århus Kommune, Kultur og Borgerservice, fortsat analysere dette. Ovenstående skal derfor kun betragtes som en første sammenfatning og præsentation.

5.2 Input-output-modeller på det kulturelle område Måling og estimering af økonomiske effekter bygger ofte på såkaldte ”inputoutput modeller” eller ”input-output-outcome modeller”.

Sådanne modeller er anvendt både i dansk og international kontekst.

Måling af økonomiske effekter på det kulturelle område via såkaldte input-output (og evt. outcome) modeller er ikke nogen enkel eller ligefrem øvelse. Det er nok muligt at opstille variabelsammenhænge og beregne bud på multiplikatoreffekter. Udfordringen består imidlertid i at anvende disse modeller i konkrete sammenhænge og at afdække de relevante og tilstrækkelige variable til at frembringe valide vurderinger af effekter/output.

Mange input-output-modeller på det kulturelle område er udarbejdet med henblik på at analysere effekten af en enkeltstående begivenhed/event. Et kulturhovedstadsprojekt består af en række begivenheder og tiltag af meget forskellig karakter, og begivenhederne strækker sig over et helt - eller typisk flere år. Derfor kommer mange simple input-outputmodeller typisk til kort.

Desuden egner mange af modellerne sig bedst til at vurdere effekten af faktisk afholdte begivenheder/events. Dette skyldes bl.a., at det i disse tilfælde er muligt rent faktisk at måle på/afdække (f.eks. via spørgeskemaer eller interviews) de nødvendige variable/input.

Når man ønsker en vurdering af en fremtidig begivenhed er man selvsagt nødsaget til at gøre en række antagelser, hvilket forøger usikkerheden. Hvis man samtidig ønsker at vurdere effekten af en begivenhed, hvor indholdet endnu ikke er fastlagt (hvilket pt. er tilfældet ved Europæisk Kulturhovedstad 2017, da programmet endnu ikke er fastlagt), forøges udfordringerne/usikkerheden yderligere.

Endelig skal det bemærkes, at der er forskel på, om modellerne alene inddrager kortsigtede effekter eller om de mere langsigtede effekter også vurderes.

I afsnit 5.2.1 beskrives et eksempel på en dansk udviklet model, der kan forudsige og vurdere de økonomiske effekter ved sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder. I afsnit 5.2.2 beskrives et eksempel på en begivenhed, hvor modellen er anvendt: IOC-kongressen i København i 2009.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 68

5.2.1 Eksempel: Model til effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmark udarbejdede i 2007 vejledningen ”Effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder”.

Vejledningen indeholder en model til vurdering af de samfundsøkonomiske effekter ved enkeltstående begivenheder med erhvervsmæssigt, kulturelt eller sportsligt indhold.

Modellen beregner effekter i form af bruttoværditilvækst, beskæftigelseseffekt og provenueffekt i forhold til en ”nul-situation”, dvs. en situation uden den pågældende begivenhed.

Modellen kan anvendes både som prognose- og opfølgningsredskab. Dvs. at den både kan bruges til at estimere effekter, før en begivenhed afvikles, og til at beregne effekterne, efter begivenheden er afholdt. Præcisionen og nøjagtigheden er dog lavest, når modellen anvendes som prognoseværktøj, hvilket skyldes, at en række input-faktorer baseres på antagelser frem for egentlige målinger.

VisitDenmark, Wonderful Copenhagen og Sport Event Danmarks model beregner effekterne bl.a. på baggrund af oplysninger om deltagerantal og deltagertyper ved en given begivenhed. Det er derfor væsentligt at vide noget om begivenhedens karakter, herunder hvor mange og ikke mindst hvilken type besøgende (eks. feriebesøgende eller konferencegæster), der forventes.

Når deltagerantallet og typerne kendes, kan omsætningen beregnes. Dernæst beregner modellen de økonomiske effekter i form af bruttotilvækst, beskæftigelse og provenuet for henholdsvis statskassen og kommunekassen.

Tabel 5.5 illustrerer modellens forskellige forbrugs- og omsætningsantagelser.

Tabel 5.5: Modellens forbrugs- og omsætningsantagelser Døgnforbrug

Danske deltagere

Udenlandske deltagere

(2006*) Overnatning

Ja

Nej

Ja

Nej

”Ferierejsende”

1.247 kr.

341 kr.

1.128 kr.

477 kr.

Konferencedeltagere

2.324 kr.

-

3.093 kr.

-

* Det har ikke været muligt at få opdaterede prisniveauer. Wonderful Copenhagen har oplyst, at vejledningen som prognosemodellen netop er under opdatering.

Kilde: VisitDenmark m.fl. (2009)

Tabellen viser, hvor stort døgnforbrug forskellige typer af deltagere forventes at have – og dermed hvilken omsætning de forskellige deltagertyper genererer.

Eksempelvis ses det, at en dansk ferierejsende, der deltager i en given begiven-

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 69

hed, men som ikke overnatter, i gennemsnit forventes at bruge 341 kr. En udenlands konferencedeltager, der overnatter i forbindelse med en given begivenhed, antages at have et døgnforbrug på 3.093 kr.

Antagelserne om deltagerforbrug baserer sig på en mængde spørgeskemaundersøgelser af besøgendes konkrete forbrugsmønstre.

Såfremt der i forbindelse med en konkret analyse ønskes en specifik beregning af deltagernes døgnforbrug, beskriver modellen også, hvilke forbrugskomponenter der skal belyses - f.eks. forbrug i forhold til dagligvarer i detailhandel (fødeog drikkevarer, tobak), restaurant, café og lignende, forlystelser, attraktioner og lignende, lokal transport, varige forbrugsgoder (shopping), overnatning, øvrige vare- og tjenesteydelser.

Nedenfor opstilles som illustration et regneeksempel på modellens effektvurdering. Eksemplet er baseret på en omsætningsantagelse på 100 mio. kr. Udgangspunktet er altså en fiktiv begivenhed, hvor deltagerne – via deres døgnforbrug – har genereret en omsætning på 100 mio. kr.

Tabel 5.6: Regneeksempel – Bruttoværditilvækst ved omsætning på 100 mio. kr.

Kilde: VisitDenmark m.fl. (2009)

Som det fremgår af tabel 5.6 vil en omsætning på 100 mio. kr. tilvejebringe en bruttoværditilvækst varierende fra 34 mio. kr. (værtsregional effekt = summen af kommuner i regionen) til 70 mio. kr. (hvoraf 55 mio. kr. udgør værtsregional effekt) afhængig af om der er tale om danske eller udenlandske besøgende og om disse overnatter eller ej. Bruttoværditilvæksten betegner den del af omsætningen, der resterer til aflønning af arbejdskraft og forrentning efter afholdelse af faste udgifter. Værditilvæksten af begivenhedsskabt deltageromsætning udgør generelt en forholdsvis stor andel af omsætningen, da deltagernes efterspørgsel primært består af serviceydelser (med en stor andel af arbejdskraft).

Modellen opstiller desuden et mål for beskæftigelseseffekten. Tabel 5.7 viser modellens effektvurdering ved en deltageromsætning på 100 mio. kr.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 70

Tabel 5.7: Regneeksempel – Beskæftigelseseffekten ved omsætning på 100 mio. kr.

Som det fremgår af tabel 5.7 vil beskæftigelseseffekten ved en omsætning på 100 mio. kr. være mellem 100 og 191 årsværk afhængig af om der er tale om danske eller udenlandske besøgende og om disse overnatter eller ej.

Endelig kan modellen opgøre fordelingen af provenueffekten. Som tabel 5.8. illustrerer, vil mellem 34 og 41 mio. kr. ved en omsætning på 100 mio. kr. ende i de offentlige kasser (kommunale og statslige) i form af moms, skatter og afgifter.

Tabel 5.8: Regneeksempel – Provenueffekten ved omsætning på 100 mio. kr.

Bemærkninger - vurdering af modellen En af modellens styrker er, at den kan anvendes til at vurdere bruttoværditilvæksten (den socioøkonomiske effekt) og til at vurdere fordelingen af effekten mellem kommune, region og stat.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 71

Modellens svaghed er omvendt, at den ikke i samme grad som eksempelvis modellen fra Salamanca illustrerer sammenhængen mellem ”investeringsniveauet” og effekten.

Modellens anvendelighed i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad 2017 Der er flere udfordringer, såfremt modellen ønskes anvendt i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad.

For det første er modellen udviklet med henblik på at analysere effekten af en enkeltstående begivenhed/event. Et kulturhovedstadsprojekt består af en række begivenheder og tiltag af meget forskellig karakter, og begivenhederne strækker sig over et helt - eller typisk flere - år.

Et andet problem er, at der på nuværende tidspunkt ikke er klarhed over programmet (dvs. begivenhedens karakter og indhold). Det er derfor yderst vanskeligt at estimere de helt afgørende parametre i modellen; besøgsantal og deltagertyper.

Med disse metodiske problemer in mente forsøges modellen alligevel anvendt til et regneeksempel, der kan illustrere, hvilke økonomiske effekter Europæisk Kulturhovedstad 2017 i Århus kunne have.

Et estimat over de forventede besøgstal udarbejdes med afsæt i tidligere Europæiske Kulturhovedstæders besøgstal. For 17 udvalgte kulturhovedstæder i perioden 1995-2005 (se evt. tabel 5.1) udgør det gennemsnitlige besøgstal godt 3,5 mio. Flertallet af byerne skønner et besøgstal på mellem 1,3 mio. og 3 mio.

Det antages her, at antallet af besøgende kan sættes lig antal ”besøgsdøgn”.

Regneeksemplet for 2017 projektet tager udgangspunkt i et besøgstal på 2,5 mio., svarende til et gennemsnitligt besøgstal på 6.666 pr. dag. I tabel 5.9 er de besøgende forsøgt fordelt på henholdsvis danske og udenlandske gæster og med og uden overnatning. Fordelingen er et udtryk for en antagelse til brug for det konkrete regneeksempel og er ikke underbygget.

Tabel 5.9: Et Regneeksempel på døgnforbrug ved 2,5 mio. deltagere til Europæisk Kulturhovedstad 2017 Døgnforbrug (2006)

Danske deltagere Ja

Nej

Udenlandske deltagere Ja

Nej

Overnatning ”Ferierejsende” (%)

15%

70%

10%

5%

Antal Konferencedeltagere (%) Antal

375.000 -

1.750.000 -

250.000 -

125.000 -

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 72

Med afsæt i disse antagelser forventes en samlet omsætning på ca. 1,4 mia. kr.

Tabel 5.10 viser de økonomiske effekter, Europæisk Kulturhovedstad 2017, vil have, såfremt den deltagergenererede omsætning er 1,4 mia. kr.

Tabel 5.10: Regneeksempel på effektvurdering og –fordeling ved omsætning på 1,4 mia. kr.

Beskæftigelse (årsværk)

Provenu (mio. DKK)

Værtsregional effekt National effekt Total

1.848 623 120

Kommuner***

Stat Værtsregion* Værtsregional effekt Værditilvækst (mio. DKK) National effekt *Summen af kommunale provenuer indenfor regionen ***Summen af kommunale provenuer udenfor værtsregionen Kilde: VisitDenmark m.fl. (2009)

23 97 56 635 227

Modellen beregner således – jf. tabel 5.10 - at Europæisk Kulturhovedstad 2017 i Århus (såfremt projektet genererer en omsætning på 1,4 mia. kr. som følge af 2,5 mio. besøgende) vil resultere i, at beskæftigelsen på landsplan vil øges med 623 årsværk og med 1.848 årsværk i regionen. Begivenheden vil generere et samlet provenu på 120 mio. kr. Dette fordeler sig med 97 mio. kr. til statskassen, 23 mio. kr. til kommunekasserne i de kommuner, der ligger udenfor værtsregionen og 56 mio. kr. til kommunerne i værtsregionen.

5.2.2 Eksempel: Effektmåling af IOC kongressen København var vært for afvikling af IOC-topmødet i 2009. Her mødtes den Internationale Olympiske Komité bl.a. for at afgøre, hvor de Olympiske Lege i 2016 skal afvikles.

Kongressen blev afholdt i Bella Center i København i perioden 1.–9. oktober 2009. Udover kongressen i Bella Center blev der afholdt en række sidearrangementer på Rådhuspladsen for delegerede, gæster og lokale københavnere.

Koordineringsgruppen for IOC nedsatte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Sport Event Denmark, VisitDenmark og Wonderful Copenhagen til at gennemføre en effektmåling af IOC kongressens betydning for København og Danmark.

Analysen har følgende hovedkonklusioner i forhold til kongressens økonomiske effekter: o

De godt 4.000 tilrejsende udenlandske delegerede, gæster (primært supportere fra de 4 kandidatlande), medie- og sikkerhedsfolk, vurderes at have

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 73

skabt 17.000 udenlandske overnatninger i København o

Kongressen var karakteriseret af eksklusivitet med hensyn til indkvartering, forplejning, konferencefaciliteter og aktiviteter. Med udgangspunkt i et døgnforbrug pr. delegeret på 5.500 kr. og et døgnforbrug på 1.750 kr. for øvrige deltagere, vurderes begivenheden at have skabt en udenlandsk omsætning på over 64 mio. kr. Heraf repræsenterer de delegerede alene de 50 mio. kr.

o

Med udgangspunkt i omsætningen på 64 mio. kr. er de samfundsøkonomiske effekter vurderet til: o

En forøget værditilvækst på 53 mio. kr. - heraf de 34 mio. i København

o

En øget beskæftigelse svarende til godt 116 årsværk – heraf de 80 årsværk i København

o

Øgede offentlige provenuer på tilsammen 20 mio. kr. - heraf knap en mio. kr. til København (Skatteprovenu er ekskl. selskabsskatter)

5.3 Sammenfatning - effektmålinger Som ovenstående illustrerer, er det en yderst kompleks opgave at gennemføre en grundig og valid effektmåling af en begivenhed som Europæisk Kulturhovedstad.

Dels er der tale om en begivenhed, der strækker sig over et helt år (og typisk også flere år forinden, såfremt programmet er udvidet til disse år), dels vil processen indeholde aktiviteter af meget forskellige karakter. Der er med andre ord ikke tale om én begivenhed men netop en række af begivenheder, tiltag, forandringer mv.

Der har desværre ikke i forbindelse med de tidligere Europæiske Kulturhovedstæder været tradition for at opgøre effekter systematisk og sammenligneligt.

Undtagelser er Liverpool 2008 (forskningsprogrammet Impact08), der må betegnes som meget ambitiøst samt Salamanca 2002.

Researchen i forbindelse med udarbejdelse af afsnit 5 har vist, at der næppe er nogen tvivl om, at der er positive samfundsøkonomiske gevinster ved store kulturelle begivenheder og europæiske kulturhovedstadsprojekter.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 74

På baggrund af analysen er det muligt at bidrage med følgende foreløbige og forsigtige konklusioner: o

Erfaringerne fra tidligere Europæiske Kulturhovedstæder viser, at titlen medfører positive samfundsøkonomiske effekter

o

Et væsentligt element af de positive samfundsøkonomiske konsekvenser udgøres (ikke overraskende) af en stigning i turismen. Erfaringerne fra tidligere Europæiske Kulturhovedstæder viser en gennemsnitlig stigning i antallet af besøgende på 12% (Kulturhovedstadsåret sammenlignet med foregående år)

o

En andel af det kommunale tilskud til et eventuelt 2017-projekt vil komme tilbage til kommunekassen i form af øgede skatteindtægter og stigende beskæftigelse – omvendt kan man fra en snæver kommunal betragtning ikke forvente, at hele investeringen kommer direkte tilbage i form af øgede indtægter til kommunekassen. En del af det forventede provenu vil således tilfalde andre sektorer (det lokale erhvervsliv, regionen, andre kommuner og staten).

Selv om det er vanskeligt at forudsige og opgøre værdien af kulturelle satsninger, kan praksis udgøre en indikator for, at der kan være god økonomisk fornuft i at foretage kulturelle investeringer. Mange europæiske byer har således også gennem de senere år haft bevidste strategier i forhold til at anvende kultur- og sportsevents som vækst- og brandingværktøjer.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 75

Litteraturliste Diverse materiale fra EU's officielle hjemmeside vedrørende Europæisk Kulturhovedstad : www.ec.europa.eu/culture Davies, Trevor (1998): ”European City of Culture. Copenhagen 96”.

ECOTEC Research and Consulting (2009): “Ex-post Evaluation of 2007 & 2008 European Capitals of Culture” ERM Economics (2003): “European Capital of Culture 2008. Socio-Economic Impact Assessment of Liverpool's Bid” Eskildsen, Kasper (2007): ”Esbjerg. Europæisk Kulturhovedstad 2017? - en analyse af forudsætninger og perspektiver”. Syddansk Universitet EU-retsakt 1999: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE nr.

1419/1999/EF af 25. maj 1999 om en fælleskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2005-2019 EU-retsakt 2005: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 649/2005/EF af 13. april 2005 om ændring af afgørelse nr. 1419/1999/EF om en fællesskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2005-2019 EU-retsakt 2006: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 1622/2006/EF af 24. oktober 2006 om en fællesskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2007-2019 EU (2010): “European Capitals of culture: The Road to Succes. From 1985 to 2010”.

Herrero, L.C og flere (2006): “The Economic Impact of Cultural Events. A CaseStudy of Salamanca 2002, European Capital of Culture”.

Impact 08 (2007): “Impacts 08 - The Liverpool Model. European Capital of Culture Research Programme. Baseline Report 2006/07” Impact 08 (2009a) Langen, F. & Beatriz Garcia: “Measuring the Impacts of Large Scale Cultural Events: A Literature Review” Impact 08 (2009b): “Impact 08 – Core messages 2007 and early 2008 data”

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 76

Impact 08 (2009c): ”Methodology for Measuring the Economic Impact of Liverpool’s Year as European Capital of Culture 2008” Impact 08 (2010) “Creating an impact: Liverpool’s experience as European Capital of Culture” Kommissionen for EU (2009): “Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europaparlamentet og Regionsudvalget. Efterfølgende evaluering af aktionen vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad i 2007 (Luxemburg og Sibiu) og 2008 (Liverpool og Stavanger)” Kulturbysekretariatet (1993): ”Kulturby 96 Handlingsplanen” Kulturministeriet (2010): ”Procedure for udvælgelse af Den Europæiske Kulturhovedstad i Danmark 2017” – www.kum.dk Linz (2004): “Linz 2009. Application for European Capital of Culture” Linz (2009): www.linz09.at/en/budget.html (the Business Plan) Marseilles (2007): ”Marseilles-Provence 2013. European and Mediterranean. Application to become the European Capital of Culture under the tutelage of Albert Camus, who would hav been 100 years old in 2013” (ansøgning 1) Marseilles (2008): ”Marseilles-Provence 2013. European and Mediterranean. Application to become the European Capital of Culture under the tutelage of Albert Camus, who would have been 100 years old in 2013” (ansøgning 2) Palmer/Rae associates (2004): “European Cities and Capitals of Culture. Study Prepared for the European Commission PART I” Palmer/Rae associates (2004): “European Cities and Capitals of Culture. Study Prepared for the European Commission PART II” Palmer & Richards (2007): “European Cultural Capital Report“ Palmer & Richards (2009): “European Cultural Capital Report 2” Richards, Greg (2002): “The European Cultural Capital Event: Strategic Weapon in the Cultural Arms Race?”

Socialforskningsinstituttet, Fridberg, Torben og Inger Koch-Nielsen (1997) ”Konsekvensanalyse af Kulturby 96”.

Århus Kommune - Kulturforvaltningen| | september 2010 | Side 77

Sport Event Danmark: ”Cost Benefit Analyse VM idrætsgymnastik 2006” Stavanger (2003): ”European Capital of Culture. The Application”. (ansøgning 1) Stavanger (2004): ”Open Port. European Capital of Culture. The Application. Part 2”. (ansøgning 2) Umeå (2008): ”A bid from Umeå to become the EU's Northernmost European Capital of Culture Ever. Curiosity and Passion – the Art of Co-Creation” (ansøgning 1) Umeå (2009): ”Clarifying and Deepening Umeå’s bid to become the EU's Northernmost European Capital of Culture Ever. Curiosity and Passion – the Art of Co-Creation. Part 2” (ansøgning 2) Varbanova, Lidia (2007): “Research mapping / Annotated bibliography”, labforculture.org VisitDenmark m.fl. (2009): ”Effektmåling af IOC kongressen – en turistøkonomisk analyse, medieevaluering og meningsmåling” Wonderful Copenhagen m.fl. (2007): ”Effektmåling af sports-, kultur- og erhvervsbegivenheder” Wonderful Copenhagen m.fl. (2008): ”Festivalen som trækplaster – en turismeøkonomisk analyse af Danmarks største kulturfestival ´08”