http://www.aarhus2017.dk/uploads/Litteratur_byen

SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Litteratur i byen

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktion

Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven.

I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles.

Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning.

SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”.

Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med.

Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet.

Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum.

I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn.

I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.

Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”.

Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles.

Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017.

Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau.

Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.

LITTERATUR OG BYEN

IDRÆT, KROP OG BYEN

BØRN OG BYEN

ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN

MEDIER, FILM OG BYEN

SCENEKUNST OG BYEN

MUSIK OG BYEN

BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN

UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN

BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN

MANGFOLDIGHED OG BYEN

DEMOKRATI OG BYEN

HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN

TEMAER:

Trevor Davies, projektleder 2017

BESKRIVELSE AF SWOT:

introduktion

Citater fra debatten ved bordene

SWOT kort

Opsummering

Referat af paneldebatten

Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 13: LITTERATUR I BYEN Introduktion

Forfatterens og dermed litteraturens rolle og synlighed i samfundet er under forandring i forhold til den traditionelle form.

Samtidig er hele formidlings- og læringsområdet under konstant revurdering med hensyn til bl.a. brug af nye medier sammenkoblet med en ny opfattelse af vidensoverførsel i samfundet generelt og et langt mere individuelt udgangspunkt i definitionen af borgere, brugere eller kunder.

Bibliotekernes funktion i samfundet er under radikal forandring. Netop planerne omkring Multimediehuset i Århus som fremtidens storbybibliotek åbner for enestående udviklingsper-spektiver, hvor individuel læring, oplevelse og social interaktion kommer på dagsordenen.

Litteratur nævnes som en af de tre kunstarter, der skal danne basis for Godsbaneprojektet. Multimediehuset ved havnen åbner i 2015. Dermed er der udsigt til nye væsentlige platforme, hvor litteraturen kan styrkes. Samtidig er ansættelsen af en litteraturkonsulent også et vigtigt fremskridt, som bør prioriteres.

SWOT-workshoppen forsøgte både at se på den skabende og formidlende litteratur, bibliotekets nye rolle og den debatskabende og demokratiske funktion, som litteratur fortsat har.

Litteraturmiljøet har organisationer med en høj kvalitet, som fx Litteraturen På Scenen og Poetklub Århus. Byen er overskuelig, og man kender hinanden. Mange forfattere er i dialog med deres læsere/ publikum gennem oplæsninger og debat i fora som ovennævnte organisationer – og der afholdes arrangementer bl.a. på nogle af byens spillesteder, på bibliotekerne, på Lynfabrikken og ved litteraturfestivaler.

Men der er et ønske blandt mange forfattere – etablerede, som up and coming – og fortsat et behov for et fælles samlende hus, et ”litteraturhus” med forfatterværksteder og forfatterskole. Modeller findes der mange af, bl.a. i Tyskland og England. Et sted, som i højere grad kunne sætte fokus på litteraturen, og hvor man kunne samle kræfterne og deles om sine erfaringer med kolleger og læsere. Huset vil kunne placeres på Godsbanen eller i det kommende Multimediehus.

Håndtering af Godsbanen i forhold til litteraturområdet er svært, da der er tale om et skrøbeligt miljø baseret på individuelle kunstnere, der ofte arbejder isoleret. Derfor er tanken om et hus eller en platform i et hus nærliggende som en ramme for viden, profilering og sociale aktiviteter.

På trods af, at der er kulturpolitisk opbakning fra Århus Kommune, savnes der en klar holdning fra kommunen. Efter gennemførelse af en større undersøgelse af litteraturen i byen for nogle år siden, savnes der en opfølgning og en klar stillingtagen. Der er en klar fornemmelse blandt forfattere af at blive ”marginaliseret”.

Deltagere

Tilknytning

Bord

Lene Rikke Bresson Lise Kloster Gram Stig Pedersen Birgitte Kjær Christina Faaborg

Forfatter Århus Kommunes Biblioteker Forlaget Siesta Århus 2017 Århus Litteraturfestival Vild med ORD Litteraturen på Scenen Medlem af Kunstrådet Århus Tranbjerg Bibliotek Afdelingen for Æstetik og Kultur, AU Poetklub Århus Litteratur på Scenen Poetklub Århus Århus Kommunes Biblioteker Århus 2017 Statsbiblioteket Århus

1 1 1 2

Robert Christensen Søren Jessen Dorthe Larsen Jørn Erslev Andersen, Lise Dilling Mathias Kokholm Michael Persson Britta Bitsch Martin Lai Andersen Rolf Hapel

2 2 2 3 3 3 3 3 4 4 4

Der findes i Århus et ungt vækstlag samt i det hele taget mange, der arbejder med ord og kommunikation, og således kunne begrebet ”litteratur” udvides. Litteratur er udgangspunkt for teater, musik, film/medier samt reklame- og kommunikationsindustri, og forbindelse til disse områder er vigtigt.

Der sker meget omkring de nye IT-baserede medier og elektroniske platforme i kraft af institutioner som Alexandra Instituttet og CAVI. Flere deltagere var optaget af en mulig netportal for litteratur.

Der efterlyses internationalt vingefang. Dette kunne være i form af et sted, der kan opfylde forskellige internationale funktioner, som fx Husets Forlag tidligere tog sig af.

Vild med Ord var et godt initiativ, men samtidig viste det, hvor svært det er at tiltrække mange mennesker til kvalitetsarrangementer.

I Århus mangler litteraturen i det hele taget medspillere i form af forlag, oversættere og undervisning. Der netværkes udenfor byen med fx Berlin og Norge. Litteraturen lever på tværs af territorier.

BORD 1 Undertema: Formidling

BORD 2 Undertema: Organisatorisk

Den internationale gennemstrømning af forfattere bl.a. via universitetet bliver slet ikke markeret nok i medierne. Og det er en skam! Der er behov for mere holdspil og mindre klatspil fra pressen. Forbindelsen mellem universitetet og litteraturmiljøet i byen bør styrkes.

Det er ikke tilfredsstillende i det lange løb at satse på, at det er frivillige ildsjæle, der påtager sig de store opgaver.

Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

En konkret opfølgning på den eksisterende rapport om litteratursektoren, og der opfordres til en litteraturpolitik.

-

Det er afgørende for det litterære miljø, at der laves en platform for forfattere mm., og at denne platform inddrages i processen omkring Godsbanen: Det kunne evt. være starten på et litteraturhus, hvor samarbejdet i miljøet koordineres.

-

Mulighed for ”Artists in Residence”-programmer samt rejsestipendier for forfattere.

S

W

O

T

BORD 3 Undertema: Kunstnerisk indhold

BORD 4 Undertema: Rammebetingelser

Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 13: LITTERATUR I BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 - FORMIDLING ”IT-byen gør, at man i Århus er vant til afprøvning af nye medier, ny teknologi og former bl.a. i formidling. Og Århusianerne er vant til disse afprøvninger fra andre områder, som fx teater. Litteratur er en del af bybilledet.” (Lene Rikke Bresson) ”Bibliotekerne er en stor hovedbastion i Århus, der er mange bibliotekarer, og de er væsentlige aktører i formidlingen af litteratur. Forlagene er nødt til at se til deres bundlinje, mens bibliotekerne kan arbejde for synliggørelsen af litteraturen.” (Stig Pedersen) BORD 2 - ORGANISATORISK ”Poetklub Århus’ poetry slams, hvor man kan komme ind fra gaden. Afholdes bl.a. på Katapult og Gemmestedet. At dette overhovedet findes i Århus er en styrke.” (Birgitte Kjær) ”Byen har mange unge, litteraturinteresserede pga. universitetet. Vi har få, men meget aktive foreninger, der opererer med et højt kvalitetsniveau. Litteraturfestivalen er kommet tilbage, efter at bogmessen døde … Århus er stor nok til at rumme sådan et arrangement.” (Søren Jessen) ”Det er en styrke, at vi har Lynfabrikken , som et sted til at afholde litteraturarrangementer. Det tiltrækker det unge publikum, at det foregår dér.” (Birgitte Kjær) BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Pga. byens placering i den ”officielle” periferi, er der mere eksperimenteren og leg i udtrykkene. Sikkert fordi, man ikke behøver leve op til at høre til i ”centrum for litteraturen” – dvs. København.” ”De mange genrer komplementerer hinanden og der er plads til dem alle – på alle niveauer.” ”Byen repræsenterer børnelitteratur af høj kvalitet – forfattere og illustratorer.

BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Bibliotekerne gør meget for vækstlaget.” ”Gode vækstlag igennem mange år.”

”KØBENHAVN ER KENDT FOR BOGMESSEN, HORSENS ER KENDT D FOR KRIMIMESSE SE E–O OG Å ÅRHUS R US BØR ØR OGSÅ OGS O GSÅ G GS SÅ S Å LAVE EN SAMLET FÆLLES SATSNING, MEN MAN KAN IKKE VÆRE Æ KENDT FOR DET HELE. HELE HE H ELE. VI V KUNNE K N SÆTTE SÆ ÆT ÆTT Æ TTE TT TE TE FOKUS PÅ FX BØRNENE, DIGTE ELLER NOGET ANDET, VI SKAL BLOT T TAGE ET VALG. VIL VIL M MAN AN HA HAVE ME M MERE ERE ER R FOKUS PÅ LITTERATUREN SKAL MAN SATSE A PÅ EN ENKELT ELT E LT TING/OMRÅDE.” T TIN TING/OM NG/O N G/O OM MR RÅ ”

SVAGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”Der mangler forståelse for en fælles formidling i byen, der arbejdes ikke sammen om udbredelse af litteraturen. Hvis vi var bundet bedre sammen, ville det give en bedre formidlingssituation.” (Stig Pedersen) ”København er kendt for bogmessen, Horsens er kendt for Krimimesse – og Århus bør også lave en samlet fælles satsning, men man kan ikke være kendt for det hele. Vi kunne sætte fokus på fx børnene, digte eller noget andet, vi skal blot tage et valg. Vil man have mere fokus på litteraturen skal man satse på en enkelt ting/område.” (Lene Rikke Bresson) ”Som forfatter savnes der et sted, hvor man kan sidde og skrive, mødes o.l. Et åbent værksted med mulighed for at invitere

publikum og andre kunstnere” ”Husets Forlag havde i gamle dage en støttefunktion i forhold til det litterære miljø. Sådan er det desværre ikke mere.”

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Der mangler et sted, hvor man kan gå hen og virkelig opleve litteraturen, som et alternativ til fjernsynet.” ”Litteraturen er usynlig i de lokale medier.” ”Der er for lidt samarbejde, og miljøet har en tendens til at være lukket omkring sig selv.” (Christina Faaborg) ”Der mangler et samlingspunkt for litteraturen i Århus – også så den almindelige borger ved, hvor man kan gå hen og opsøge fx arrangementer.” (Søren Jessen) ”LITTERATUREN TE ERA RATU RATU UR U R N ER ER TO T TOT TOTALT OTALLT L US U USYNLIG SY LIG I M S SYNL MED MEDIERNE”.

DIE E ” Der er ikke rigtigt nogen forbindelse mellem forfattermiljøet og dramatikere.” (Birgitte Kjær) BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Litteraturen er totalt usynlig i medierne”. ”Manglende kritisk masse” ”Mange er slet ikke opmærksomme på de puljer, der faktisk findes at søge midler gennem.” ”Der bliver ikke stillet nok krav til litteraturen fra Århus, på samme måde som der bliver stillet krav i København.”

BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Det er som om de store forfattere holder sig fra storbyen – de bor på Lolland og Mols…” ”Der mangler et sted, hvor forfattere kan skrive. Et sted, hvor de kan sidde samlet, koncentreret. Måske er der håb her på Godsbanen.”

MULIGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”De mange forfatter-blogs, man ser, er et tegn på, at der er ved at komme mere dialog ind i processen.” ”Man kunne oprette litteraturskoler, både for forfattere og læsere.” ”MAN KUNNE OPRETTE R TTE E LITTERATURSKOLER, LLIT IT IT TTER TE ERAT ATUR TURS RSKO OLLE L R, R, BÅDE BÅ ÅDE E FOR FOR FORFATTERE FO FORFA RFA RFATT AT ATTER TTERE ERE ER RE E OG OG LLÆSERE.” ÆS S ”Århus som litteraturens hovedstad.”

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Entréscenen kunne være et sted, hvor forfattere kunne samarbejde på tværs med andre…” ”Litteraturen bør tænkes noget mere ud i det offentlige rum.” ”Århus burde have en samlende institution for litteratur med ansat, aflønnet personale, så det ikke er baseret på – og afhængig af – frivillig arbejdskraft.” (Robert Christensen) ””ÅRHUS ”Å ÅR RH R HU H US SS SOM OM LLI LITTERATURENS IT TT TE ER RAT RAT TUR URE U REN EN NS S HO HOVEDSTAD.” OV OV VEDS ”Der er nogle huller i fødekæden, der skal lukkes.” ”Hvis Stiften havde en virkelig stærk kulturredaktion, så ville der komme gang i sagerne.” (Søren Jessen) BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”DER BURDE OPRETTES ET SAMARBEJDE RB R BEJ BE EJD JDE M ME MELLEM ELLLE EM U UNIVERSITETET N VER RSITE ETE ET TET OG OG B BYEN YEN Y O OMKRING MKRING ”Man kunne oprette en årlig, kulturkritisk litteraturpris, der uddeles af en gruppe fra f universitetet.”

LLITTERATURFORMIDLING ITTE TERATURF A RFORM MIID DLLI D LIING NG OG O PRODUKTION.” ROD KTION. ”Der burde oprettes et samarbejde mellem universitetet og byen omkring litteraturformidling og produktion.”

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Etablering af et tekstproduktionssted og workshop for forfattere. Et sådant sted skal have sit eget klart markerede brand.” ”Man kunne fokusere noget mere på den sproglige mangfoldighed og multietnisk litteratur i Århus.” ”Vi har brug for et bredere litteraturbegreb, der kan omfatte mange flere former for kommunikation.”

TRUSLER BORD 1 - FORMIDLING ”Der er huller i fødekæden.” ”MAN KUNNE FOKUSERE NOGET MERE PÅ DEN SPROGLIGE MANGFOLDIGHED OG MULTIETNISK L LITTERATUR RAT ATUR UR I ÅR Å ÅRHUS.” RH HUS.” ”Det er trussel, hvis man ikke får markedsføring koblet sammen med litteraturformidlingen i grupper og foreninger, der mødes omkring bøger.” ”Markedskræfterne samles i København.” ”En stærk profil må ikke være entydig. Der skal være en balancegang, men man kan ikke dække alt. Der skal være gennemslagskraft.” ”MARKEDSKRÆFTERNE ÆFTE E SAMLES SA AM M ES I K KØBENHAVN.” B AV VN V N ”Mediernes manglende interesse og ønske om, at skrive anmeldelser og artikler om litteratur.”

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Der er for mange fokusområder i Århus indenfor kulturområdet.”

BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Det er trussel, hvis ikke man gør sig synlig politisk og mediemæssigt.”

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 13: LITTERATUR I BYEN SWOT kort

Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 13: LITTERATUR I BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - FORMIDLING ”IT-byen skaber nogle gode muligheder for litteraturen.” ”Der er et stort læsende publikum blandt de mange studerende.” ”Bibliotekerne og Litteratursiden har en central rolle.”

BORD 2 - ORGANISATORISK ”IT-BYEN SKABER NOGLE GODE MULIGHEDER IG DE DER FOR F R LLITTERATUREN.” T R URE EN.” ”Århus har organisationer med en høj kvalitet, der gør noget for litteraturen. Der er initiativer som fx Litteraturen på Scenen.” ”Gode muligheder for samarbejde. Byen er overskuelig, og man kender hinanden. Samarbejdet kan også være en slags stiltiende accept af, hvad hinanden gør.” ”Børnekulturhus Århus er et vigtigt sted og en vigtig aktør, der laver nogle institutionelle rammer, der sikrer at børnelitteraturen også styrkes og formidles.” ”KULTURPOLITISK OPBAKNING. (MEN KUN EN HALV ALLV A LV S SI SIDE IDE DE D EO OM LITTERATUREN TT TE A ID DEN N BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Mange muligheder for at indgå i tætte og åbne kulturelle samarbejder.” ”Der er færre aktører, så man er tvunget til at søge samarbejde på kryds og tværs, og det kan der komme tværmedialt indhold ud af.” ”Kulturpolitisk opbakning. (Men kun en halv side om litteraturen i den kulturelle handlingsplan.” ) ”Mulighed for gennemstrømning og spændende åbninger fra uddannelsesinstitutionerne.” ”Positive ”periferi”-vilkår for det litterære miljø.”

KULTURELLE KU K LT TU UR HANDLINGSPLAN AN L AN A N

BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Århus har en styrke af studerende og mange andre, der arbejder med ord og kommunikation. Et ungt vækstlag er en stor fordel.” ”Der er arenaer for litteraturen, fx Lynfabrikken. Sådanne steder har vi flere af end i mange andre byer.” ”Århus er ’first mover’ på rigtig mange elektroniske platforme, i kraft af Alexandra, CAVI osv. Der ligger elektroniske muligheder i fx Litteratursiden og Info-galleriet.” ”Kulturhandlingsplanen nævner og markerer litteraturen, men kunne gøre det mere tydeligt og omfattende.”

SVAGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”DER MANGLER EN STÆRK LITTERATURPROFIL FOR ÅRHUS. ET ENKELT FOKUSOMRÅDE R KAN GIVE V MULIGHED E FOR FO OR O RA AT TB BRANDE R NDE ”Der mangler en stærk litteraturprofil for Århus. Et enkelt fokusområde kan give mulighed for at brande byen litteraturmæsBYEN LITTERATURMÆSSIGT.” TE T ERA RA AT TUR TURMÆSSIGT.” R ÆS Æ S ” sigt.” ”Der er brug for et koordineret samarbejde. Et sted at være for både modtager og afsender, med forfatterværksteder og skoler, hvor læser og forfatter kan møde hinanden i processen. Fx i Multimediehuset på havnen. Det kunne blive et stort aktiv.”

”Litteraturen er utroligt usynlig i de lokale medier.” ”Hvorfor tage til Hald Hovedgård og præsentere sine ting? Der er ikke noget større publikum – de sidder i Århus.” Århus skal se sig selv som en jysk hovedstad for litteratur. I Tyskland laver de huse, hvor man kan producere. Det skabende sted skal ind i billedet. ”LITTERATUREN ER UTROLIGT LIG IGT U USYNLIG SY S YNL I DE LO LLOKALE OK O KALE KA LE M MED MEDIER.” DIER D ER.”” BORD 2 - ORGANISATORISK ”Vi savner en koordinerende instans. Måske som i LiteraturHaus i København, hvor der også er åbent for andre medier og udtryk.” ”Der mangler generelt penge til kulturen.” ”I Litteraturen på Scenen kommer folk ind et år eller to, og går så videre. Der mangler en institution, som samler.” ”Forfattere og illustratorer kan søge i den kulturpolitiske pulje, men der er bare ikke mange, der ved det, og derfor ikke mange, der gør det.” ”Der mangler noget i fødekæden på litteraturområdet.” ”Der mangler en litterær profil og bedre formidling.” ”Der skal være nogle institutionelle ting, vi kan støtte op omkring. Måden en forfatter ønsker at møde sit publikum på i dag, er anderledes.” ”Det er svært at få overblik over, hvad der sker i byen. Der mangler et samlingspunkt.”

”BRANCHEN ER I OPBRUD. FORFATTEREN SKAL VE VENDE EN ENDE ND DE SIG IG G TI T TIL LS SELV ELV E LV AT AT F FO FORMIDLE ORMIDL IDLLE LE S SIN IN N LLITTERATUR. IT TT T T DER ER ER ER BRUG BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD FOR S F FOR SM SMÅ MÅ KOLLEKTIVE KO K KOLLE OLLLEK LEKT KTIIV VE E FORLAG, FOR ORL ORLL AG AG HV H HVOR VOR M MAN A ARBEJDER R SAMMEN.” SAM S MM ME E ” ”Der er manglende støtte til litteraturen. Man har en idé om, at man bare kan bruge frivillige, nyttige idioter, di t der d gør arbejdet b jd d t alligevel. Vi mangler en formuleret litteraturstøtte med formulerede visioner og en ordentlig portion penge.” ”Støtte kan gives institutionelt og gennem serviceydelser. Som i Odense med ansættelse af en litteraturkoordinator eller i Esbjerg med en forfattergrundskole med ansatte forfattere, der bl.a. skal lave en festival.” ”Vi har for flere år siden arbejdet for en koordinering. Brian Mikkelsen gav grønt lys og ville betale halvdelen, men da kommunen skulle finde nogle penge, skete der ikke mere.” ”Der mangler et sted. På fx Godsbanen kunne der både sidde forlagsredaktører, magasinredaktører med udadvendt formidling og producerende forfattere.” ”Branchen er i opbrud. Forfatteren skal vende sig til selv at formidle sin litteratur. Der er brug for små kollektive forlag, hvor man arbejder sammen.” ”Der er stor international gennemstrømning i Århus. Byens litteraturfestivaler er internationale. Man kunne med fordel også arbejde mere med ’writers-in-residence’. Der går en lind strøm af internationalt anerkendte forfattere og Nobelpristagere gennem universitetet, på forskellige humanistiske fag og sprogfag. Der er mange arrangementer, men der kommer aldrig nogen, udover vores egne studerende. Det står ingen steder, at det sker.”

BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Der er en manglende kritisk masse af forfattere, og vi mangler et vidensproduktionssted. Et eksperimenterende lab for tekstproduktion.” ”Litteraturen har ikke medietække i Århus.” ”Der er få eller ingen muligheder for økonomisk support til forfattere og vækstlag i Århus.” ”Det er som om, litteraturen ikke er synlig i byen. Det hænger sammen med, at vi ikke har et samlingspunkt i byen.” ”Man bør også overveje: Er vi nødt til at ville det hele?”

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

MULIGHEDER BORD 1 - FORMIDLING ”Vi har slået et meget stort brød op: Vi vil gerne have Århus, som litteraturens hovedstad.”

Der sidder en gruppe og arbejder med at etablere en form for forfatterskole.” ”Århus bør blive et sted, hvor man som barn og ung kan vælge at gå på forfatterskole, ligesom man kan gå på musikskole.” ”Et litteraturcenter.” ”Vi vil gerne have bedre samarbejde på tværs. Hverken forlag, boghandler eller andre arbejder særligt tæt sammen.” ”Vi har brug for en fælles koordineret formidling.” ”Litteratursiden er startet i Århus, men er nu landsdækkende. Man kunne have sider med foredrag og anmeldelser også. Det hele kan så flettes sammen på ét sted.”

T

O TER ER ER OM M MAN KAN GÅ Å PÅ MUSIKSKOLE.” US OLE LE ”

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Det kunne være fedt, at lave nogle arrangementer, hvor litteraturen kan komme ud til folk. Se hvad ’Sculpture by the Sea’ har gjort. Kunne man lave sådan noget, der bare var halvt så stort på litteratursiden, kunne det virkelig være stort.” ”Der mangler en samlende institution med ansat personale.” ”DER MANGLER EN SAMLENDE D INSTITUTION ON N MED M ANSAT ME N A P PERSONALE.” SON E. BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Skabe forbindelser mellem universitetet og byen, der både kunne sprede og højne kvaliteten.” ”Få etableret nogle samarbejder og nye institutioner, også i forbindelse med en skriveskoleting. En form for ’creative writing’ og ’uncreative writing’ vil kunne give gensidig inspiration.” ”Der foregår nogle spændende ting på den litterære scene.” ”Universitetet i samarbejde med Hald Hovedgård kunne være interessant.” ”Hvis vi skal have et brand, skal vi lave noget, der kan skabe prestige.” ”Etablering af et sted – med produktion, formidling, scene, bogcafé o.l.”. ”ETABLERING AF ET STED – MED PRODUKTION, FORMIDLING, F RMIDLI FO DL G SCENE, NE BOGCAFÉ O O.L.”.

OL ”Kulturpolitik med Multimediehus, Århus 2017, Godsbanen, Litteraturpris med internationalt islæt.”

BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Vi mener, at etableringen af et center for tekstproduktion - en workshop, ville være en rigtig god idé.” ”Der er behov for en kulturkoordinator.” ”Etableringen af en litterær kulturindsats er nødvendig.” ”Der er behov for en årlig begivenhed, en årlig litteraturfestival, som har en event-karakter. Det skal være noget andet end bogmessen. Det skal være noget, som fokuserer på litteratur.” ”Der bør være en særlig pulje til litteratur, i stedet for kulturpuljen.”

TRUSLER BORD 1 - FORMIDLING ”Manglende prioritering af litteraturen i medierne.” ”For mange ”små hop på stedet” i stedet for en samlet indsats.” ”FOR MANGE ”SMÅ HOP PÅ STEDET” I STEDET FOR EN SAMLET SAM SAM AM MLET LET ET INDSATS.” NDS S ” ”København er dér, hvor markedskræfterne samles. Det er sagt lidt som en provokation, men det er også den virkelighed, der gælder lige nu.”

BORD 2 - ORGANISATORISK ”Der er huller i fødekæden.” ”Stiftstidende gider jo ikke at skrive om kultur og slet ikke om litteratur.” ”Litteraturen visner og dør pga. konkurrence fra andre medier og pga. dårlig økonomi. Som udgangspunkt ville det være fedt, ”MÅSKE ER DER FOR LIDT PRESTIGE RES RE EST TIG GE I AT GE AT SATSE PÅ Å LIT LLITTERATUR?” IT TTERATUR?” T RAT AT R?” hvis man sådan kunne slå rigtigt ud med armene og have økonomien til at gøre det.”

BORD 3 – KUNSTNERISK INDHOLD ”Der er en manglende gennemførelse af kulturpolitikken og de initiativer, der ligger der.” ”Måske er der for lidt prestige i at satse på litteratur?” ”Der er et frafald af ildsjæle. Det er ofte enkeltpersoner, der trækker læsset. Størstedelen af alt arbejdet er baseret på frivillige.”

BORD 4 - RAMMEBETINGELSER ”Der er mangel på politisk og mediemæssig opmærksomhed omkring litteraturen.” ”DER ER ET FRAFALD AF ILDSJÆLE. DET ET T ER ER O OF OFTE FTE FT TE E ENKELTPERSONER, K LT KE KEL TP T PE P ER ER RS SO ON NE NER ER R, D DE DER ER TR T TRÆKKER RÆ ÆKK K R LÆ LLÆSSET. ÆS Æ SSE S ”Der er mangel på fælles fodslag i miljøet.” ”Stilhed, talentflugt, usynlighed og isolation.

STØRSTEDELEN RST RSTEDELEN RS STE TED EDE DE ELE E LE EN AF AF ALT AL A T AR A ARBEJDET RB BEJ BE EJJD JDET ER ER BA BASERET ASER SERET ERE E ET PÅ ET PÅ F FRIVILLIGE.” RIV VILL

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 13: LITTERATUR I BYEN Referat af paneldebatten

Indledning ved forvaltningschef for Borgerservice og Bibliotekerne Rolf Hapel om bl.a. udviklingen inden for e-bogen og dens udfordringer for bogbranchen.

Peter Laugesen Det, der er brug for, er en række funktioner, der fungerer internationalt, som det Husets Forlag tidligere bl.a. tog sig af. På Husets Forlag opstod også Litteraturen på Scenen. Forfatterskolen var ofte i Århus dengang med intensive kurser og optræden.

Og her kom også internationale forfattere, som forlaget oversatte og udgav. Det bør tages op igen. Oversættelse er en væsentlig og nødvendig funktion, som giver læseren mulighed for at stifte bekendtskab med forfatterskaber fra hele jorden. Litteraturen er nemlig ikke stedsafhængig, og man kan ikke tale om en særlig århusiansk, eller for den sags skyld københavnsk, litteratur.

Mathias Kokholm Litteraturen på Scenen udspringer af, og har samme praksis som, Husets Forlag. Vi arrangerer en månedlig oplæsning på Lynfabrikken med tre danske forfattere og bruger denne ramme til at kaste lys på up-and-coming forfattere. Desuden står LIPS for to store festivaler, én for litteratur og én for musik, samt den internationale poesifestival Verbale Pupiller, som også indeholder en skandinavisk bogmesse for små forlag, der afholdes for anden gang nu i oktober.

Vil Amazons e-bogslæser Kindle revolutionere den eksperimenterende litteratur? Måske. Den danske bogbranche er i opbrud.

Man har opgivet den gængse filosofi med ”gyngerne og karrusellerne”, og forlag, der tidligere har udgivet meget ”smal” litteratur har droslet ned her. Husets Forlag er et lokalt eksempel og ligeledes Borgen. Den unge, eksperimenterende litteratur skal finde nye distributionsformer. De små kunstnerdrevne ’do-it-yourself’-forlag er den herskende måde nu i dag.

Markedsvilkårene er ændrede, og det må man tage højde for i Århus. I dag udspiller litteraturen sig på langt flere scener og via andre distributionsformer end tidligere, for at nå sine læsere. Byen savner et produktions- og projektcenter til at binde disse aktiviteter sammen og skabe mulighed for gæstende forfattere. I Århus mangler litteraturen i det hele taget medspillere i form af forlag, oversættere og undervisning. Der netværkes udenfor byen med fx Berlin og Norge. Litteraturen lever på tværs af territorier.

Dorthe Larsen I TV-udsendelsen ”Ordet og bomben” møder Jes Stein Petersen den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk i Istanbul. Stein foretager en voxpop på gaderne i Istanbul og spørger tilfældige forbipasserende, om de kender forfatteren. Det gjorde de, og de havde alle stærke meninger om forfatterskabet. Noget lignende kunne næppe finde sted i Århus. Her har ingen forfatter så vigtig en rolle.

Ikke desto mindre betyder litteratur meget for borgerne i byen. Fx har netop Pamuks bog ”Sne” været udlånt over 800 gange.

Biblioteket har 336.000 hits på sit website hver uge.

Der samarbejdes mere og mere med miljøerne udenfor biblioteksverdenen. Borgernes tilværelse bliver mere og mere kompleks.

Oplevelsesøkonomien giver kamp om deres opmærksomhed. Sculpture by the Sea er et aktuelt eksempel. Som en følge af kommercialiseringen står stadig færre bøger for det samlede bogsalg og udlån. Læserne ønsker stadig mere samtale om, hvad de læser, og de yngre forfattere ønsker mere dialog.

I PANELET: Peter Laugesen, forfatter Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen Dorthe Larsen, afdelingsleder, Tranbjerg Bibliotek Michael Persson, Poetklub Århus

Biblioteket har hentet megen inspiration fra byens facetterede, litterære miljø. Det er bibliotekets ønske at skabe mere interesse for den smalle litteratur. Vi har lavet en del anderledes litterære events i samarbejde med miljøet med succes, bl.a. omkring hiphop-miljøet. Vi afholder bogcaféer på bibliotekerne i samarbejde med Chr. F. Møllers boghandel m.fl., hvilket er meget inspirerende. Det er vigtigt at kende til strategien bag boghandel og forlagsvirksomhed. Her er tale om en tovejsproces, der giver de litterære aktører indblik i bibliotekernes arbejde og omvendt. Man får øje på nye muligheder, og samarbejde på tværs kan i højere grad synliggøre litteraturen og tiltrække flere brugere og læsere. Jeg har ikke svært ved at forestille mig et produktionssted for litteraturen.

Michale Persson Poetklubben har arrangeret Poetry Slam og Spoken Word i Århus. Er det poesi eller pop? Her møder man sit publikum. Ord og litteratur er på én gang både usynlige og meget synlige i vores samfund. Poesien forgrener sig i andre kunstformer. Hvad er kultur? Dele af litteraturmiljøet går efter det færdige produkt. Poetklubben går mere efter processen og autenticiteten. Kan man ikke kombinere disse to tilgange, det akademiske, formelle og det hyggelige?

Der er albuerum og plads til at lege i Poetklubben. Vi samarbejder med alle, og vores aktiviteter er meget efterspurgte. Men ildsjælene i miljøet brænder ud efter tre, fire eller fem års aktivitet, og det er ærgerligt. De to grupper LIPS og Poetklub Århus komplementerer hinanden fint. Hvad vi har brug for, er et sted med åben struktur a la Huset for litteratur og poesi. Det skal være åbent og uformelt.

Hvis verdens øjne skal rettes mod Århus, hvad er det så, de skal se? Det bør være engagement. Der mangler et sted, og Godsbanen ville være et fint supplement. Men litteraturen mangler sit helt eget sted. Der er en litteraturpolitik i byen, men den kunne være langt mere omfattende. Det handler ikke om hvor meget man får, men om hvad man gør.

Diskussion PETER LAUGESEN: Det lokale er en væsentlig drivkraft. Litteraturen vil bære præg af, at den er skabt i Århus, men ellers er den som sådan global. Der er noget, som digtere over hele jorden har til fælles. Århus-tilgangen til litteratur er lidt mere afslappet end i København. I Danmark er magtcentret København, og derfor er stemningen mere anspændt her. Det vil aldrig blive aktuelt i Århus.

PETER NØRSKOV: ”Århus – bøgernes by” er nævnt to gange i kulturhandlingsplanen. Dette kan ikke rigtigt ses i virkeligheden.

Det samme gælder et litteraturhus på Godsbanen. Hvor er miljøet henne i debatten? Kulturredaktionen på Århus Stiftstidende hører ikke meget til det. Der savnes koordinering, og man ville stå stærkere, hvis man slog sig sammen. Her i byen har vi landets to største krimiforlag, Modtryk og Klim. Hvorfor er krimifestivalen så i Horsens? Der har været forsøg på at afholde bogmesser her i byen, men det har ikke været de store succeser – heller ikke det seneste initiativ, Vild med Ord. Der synes at mangle en evne til at generere den interesse, litteraturen har fortjent. Er der berøringsangst over for girafferne? Det må indses – ellers knækker man nakken. Århus må finde sin egen niche og profil. Der er to gode initiativer på vej: Godsbanen og Multimediehuset.

Husk at sørge for en åben del, også i sidstnævnte.

MATHIAS KOKHOLM: Der ligger en flot programerklæring, som blev udarbejdet af litteraturmiljøet og Århus Kommune, men det blev kun til en halv side i kulturhandlingsplanen. Og der er ikke sket noget endnu. Miljøet arbejder i underskud ressourcemæssigt. Der er ligeledes udarbejdet en stillingsbeskrivelse for en litteraturkonsulent. Men der bliver ikke fulgt op på det. Det må vel skyldes, at litteraturen ikke er attraktiv nok. Medierne, dvs. Stiften og JP Århus, finder åbenbart ikke interessant materiale på litteraturscenen. Du glemmer måske, Peter, at bladet og du som kulturredaktør er medspillere på litteraturscenen.

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

PETER LAUGESEN: Jeg tegnede abonnement på Stiften for at følge med i litteraturscenen, men fandt ikke nogen dækning og opsagde abonnementet efter to måneder. Man opbygger ikke noget fra toppen – det kommer fra jorden. Man bygger heller ikke et højhus fra oven. Vi kan ikke trække på samme hammel. Der er fx langt fra, hvor jeg befinder mig til hvor forlaget Modtryk befinder sig i dag. Pressen bør tage sig sammen. Den har været helt enormt dårlig på det litterære område i de seneste mange år.

MATHIAS KOKHOLM: Jeg synes nu, vi trækker på samme hammel. Og de netværksrelationer, der findes i dag, bliver stærkere fremover. Det er meget forskellige ting, vi vil og har lyst til. Sats på dér, hvor tingene bliver til.

TREVOR DAVIES: At man har en litteraturpolitik på kommunalt plan er noget forholdsvist nyt. Tidligere blev dette varetaget af bibliotekerne.

MATHIAS KOKHOLM: Der er ikke forfattere og forlag nok i byen.

TREVOR DAVIES: Århus forsøger at opretholde et niveau, som vi ikke er mange nok til. Udfordringen er Godsbanen og Multimediehuset. Forhold jer til det nu. Det er sidste udkald for sådanne muligheder. Kommunen har ikke rykket på handlingsplanen. I, litteraturmiljøet, må etablere et forum, man kan spille bold opad.

BRITTA BITSCH: Der er kommet et nyt felt til, det performative. Litteraturens scener er ikke institutionaliserede. Århus bør satse på en litteraturfestival og ikke en messe. Dyrk nicherne med up-and-coming vækstlagsforfattere.

MATHIAS KOKHOLM: Det er vigtigt med en institution for at profilere og koordinere miljøet. Lad os komme i gang.

DORTHE LARSEN: Vi vil mangfoldighed, men vi kan ikke fastholde denne, hvis vi ikke gør ”noget mere”.

TREVOR DAVIES: Vi er nødt til at lære af de fejl, vi har begået med Huset og Husets Forlag, når vi skal skabe og forme Godsbanegården. Det første halve til hele år er afgørende. Her en chance for nybrud, og det er uhyre vigtigt at gribe denne chance. Læren fra Godsbanen kan også bruges i Multimediehuset.

ROLF HAPEL: Et sted som De Balie i Amsterdam er en stor inspirationskilde.

MATHIAS KOKHOLM: Vi har ikke rigtigt nogle eksempler på, hvordan et litterært produktionscenter ser ud.

PETER NØRSKOV: Glem ikke de andre platforme, som Stiften opererer på, fx Alt om Århus-websitet, hvor der er mere omtale af kunst og kultur. I øvrigt ville et århusiansk San Cataldo eller Hald Hovedgård med artists-in-residence på Godsbanen kunne generere følgeeffekter.

TREVOR DAVIES: Godsbanen kunne være et center for udveksling med kunstnere fra miljøer i andre byer, som fx Beijing.

Anerkendelsen af og respekten for litteratur, og også billedkunst, må tilbage i Århus. Et middel kunne være, at man hvert år giver et antal kunstnere en eller to månedslønninger – en slags borgerlig anerkendelse, til at advokere for deres område.

Man kunne søge DIVA-midler for at invitere kunstnere til byen frem til 2017, og for egne kommunale midler kunne man sende århusianske forfattere ud i verden.

Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk