Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Indledning Anne Steen Himmelstrup
Gennem mange år har der været talt om, at Århus skal være ”litteraturens by”. Århus har da også på mange måder et sprudlende litterært miljø. Det tæller blandt andet to litteraturfestivaler – Vild med ORD og Verbale Pupiller, og hver måned trækker oplæsningsarrangementer fulde huse på LYNfabrikken. Samtidig har det skrivende vækstlag i Århus også mulighed for at optræde med egne digte på den Åbne Scene. Litteraturarrangementerne i Århus er populære. Vores kortlægning viste, at over 95 procent af de adspurgte til et litteraturarrangement ville anbefale det til andre. Ifølge byens litterære aktører er der alligevel lang vej igen, før Århus kan kalde sig ”litteraturens by”, og det skyldes en lang række faktorer, som vi vil sætte fokus på i denne kortlægning. Med Kulturpolitikken 2008-2011 fik Århus for første gang en selvstændig politik for litteraturområdet. Det kulturpolitiske udspil blev mødt med begejstring af det århusianske litteraturmiljø, men
begejstringen er nu vendt til skuffelse, efter at det har vist sig, at ingen af initiativerne i det kulturpolitiske udspil er blevet til noget. Den i litteraturmiljøet meget ønskede litteraturkoordinator endte i prioriteringsgruppe 2 og forudsætter dermed en budgetudvidelse, hvilket ikke er sket. Derfor mener man i litteraturmiljøet, at den megen snak om litteraturen de senere år ikke har medført de store ændringer eller tilføjelser, og at den ikke kan mærkes i praksis. ������������� I kortlægningens første del, ”Århus Kommunes litteraturpolitik”, behandles tesen om, at kommunens satsning på en styrkelse af litteraturområdet langt fra har haft den gennemslagskraft, som man har lagt op til fra politisk hold, og som man håbede på fra litteraturmiljøets side. Kommunen satser på at udvikle det litterære miljø med fokus på talentudvikling, og visionen er at vægte den skabende proces frem for den mere performative del, der allerede synes at trives fint med oplæsninger og litteraturfestivaler. I anden del af kortlægningen, ”Skrivende i Århus”, behandler vi blandt andet den tese, at mange skrivende mødes i et interessefællesskab omkring litteraturen i litteraturforeningerne, og derfor står talentpleje ikke i et modsætningsforhold til det at dyrke den formidlende
del. Tværtimod viser kortlægningen, at arrangementerne er med til at fastholde og udbygge kredsløbet af skrivende i byen. En af de centrale problemstillinger for det århusianske litteraturmiljø er, at der ikke er nogle institutioner eller samlet koordinering, så derfor er litteraturområdet kendetegnet ved at være meget fragmenteret og usammenhængende. De litterære aktører i Århus vil gerne arbejde mere sammen, men de mangler en platform at gøre det ud fra. I ”Litteraturens rum i Århus” diskuterer vi, hvordan et samlingssted for litteratur vil være produktivt for miljøet og skabe netværk og erfaringsudveksling. Et samlingssted vil samtidig kunne bidrage til at gøre litteraturen mere synlig for folk uden for litteraturmiljøet. Vi undersøger desuden, hvordan og i hvilke rammer litteraturarrangementer i Århus optræder, og hvordan de litterære aktører mener, at rammerne for litteraturen i Århus kan optimeres. En anden central problemstilling i forhold til litteraturen i Århus er, at langt de fleste litterære aktører i Århus arbejder på frivilligt basis. Uden disse litterære
1