Litteratur_landskab_[1]

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Indledning Anne Steen Himmelstrup

Gennem mange år har der været talt om, at Århus skal være ”litteraturens by”. Århus har da også på mange måder et sprudlende litterært miljø. Det tæller blandt andet to litteraturfestivaler – Vild med ORD og Verbale Pupiller, og hver måned trækker oplæsningsarrangementer fulde huse på LYNfabrikken.

Samtidig har det skrivende vækstlag i Århus også mulighed for at optræde med egne digte på den Åbne Scene. Litteraturarrangementerne i Århus er populære. Vores kortlægning viste, at over 95 procent af de adspurgte til et litteraturarrangement ville anbefale det til andre. Ifølge byens litterære aktører er der alligevel lang vej igen, før Århus kan kalde sig ”litteraturens by”, og det skyldes en lang række faktorer, som vi vil sætte fokus på i denne kortlægning.

Med Kulturpolitikken 2008-2011 fik Århus for første gang en selvstændig politik for litteraturområdet. Det kulturpolitiske udspil blev mødt med begejstring af det århusianske litteraturmiljø, men

begejstringen er nu vendt til skuffelse, efter at det har vist sig, at ingen af initiativerne i det kulturpolitiske udspil er blevet til noget. Den i litteraturmiljøet meget ønskede litteraturkoordinator endte i prioriteringsgruppe 2 og forudsætter dermed en budgetudvidelse, hvilket ikke er sket. Derfor mener man i litteraturmiljøet, at den megen snak om litteraturen de senere år ikke har medført de store ændringer eller tilføjelser, og at den ikke kan mærkes i praksis. ������������� I kortlægningens første del, ”Århus Kommunes litteraturpolitik”, behandles tesen om, at kommunens satsning på en styrkelse af litteraturområdet langt fra har haft den gennemslagskraft, som man har lagt op til fra politisk hold, og som man håbede på fra litteraturmiljøets side. Kommunen satser på at udvikle det litterære miljø med fokus på talentudvikling, og visionen er at vægte den skabende proces frem for den mere performative del, der allerede synes at trives fint med oplæsninger og litteraturfestivaler. I anden del af kortlægningen, ”Skrivende i Århus”, behandler vi blandt andet den tese, at mange skrivende mødes i et interessefællesskab omkring litteraturen i litteraturforeningerne, og derfor står talentpleje ikke i et modsætningsforhold til det at dyrke den formidlende

del. Tværtimod viser kortlægningen, at arrangementerne er med til at fastholde og udbygge kredsløbet af skrivende i byen.

En af de centrale problemstillinger for det århusianske litteraturmiljø er, at der ikke er nogle institutioner eller samlet koordinering, så derfor er litteraturområdet kendetegnet ved at være meget fragmenteret og usammenhængende. De litterære aktører i Århus vil gerne arbejde mere sammen, men de mangler en platform at gøre det ud fra. I ”Litteraturens rum i Århus” diskuterer vi, hvordan et samlingssted for litteratur vil være produktivt for miljøet og skabe netværk og erfaringsudveksling. Et samlingssted vil samtidig kunne bidrage til at gøre litteraturen mere synlig for folk uden for litteraturmiljøet. Vi undersøger desuden, hvordan og i hvilke rammer litteraturarrangementer i Århus optræder, og hvordan de litterære aktører mener, at rammerne for litteraturen i Århus kan optimeres.

En anden central problemstilling i forhold til litteraturen i Århus er, at langt de fleste litterære aktører i Århus arbejder på frivilligt basis. Uden disse litterære

1

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen ildsjæle ville litteraturmiljøet i Århus være ikke-eksisterende. ”Frivillighed og litteraturens rum på nettet” beskæftiger sig derfor med de progressive og negative følger, som den store grad af frivillighed i litteraturmiljøet medfører. Tesen er, at den store grad af frivillighed gør det vanskelligt at fastholde, udvikle, koordinere og vedligeholde de menneskelige ressourcer i litteraturmiljøet. Delafsnittet behandler desuden litteraturmiljøets ønske om en velfungerende litteraturportal, der med en arrangementskalender kunne skabe større synlighed og give et overblik over de forskellige arrangementer i byen. I det århusianske litteraturmiljø er der de senere år (gen)opstået en række mindre forlag. Tesen er, at forlagskulturen har ændret sig (de senere år), og det er blevet sværere at debutere på de store forlag. De små forlag er med til at udfylde dette tomrum, og dermed udgør byens små forlag et vigtigt led i forhold til udvikling og pleje af litterære talenter.

Desuden har mange litterære aktører i forbindelse med kortlægningen diskuteret perspektiverne i et kommunalt støttet ”Byens Forlag”, som kunne give redaktionel og distributionsmæssig sparring til 2

byens skrivende. Mange af litteraturmiljøets visioner knytter sig til det kommende produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur – Godsbanen.

Det gælder blandt andet visionen om en koordinerende funktion i form af et litteraturcenter eller en litteraturkoordinator, der kunne fungere som et udgangspunkt for at samle miljøet og øge mulighederne for samarbejde. Men det bliver samtidig en stor udfordring af få litteraturen til at fungere på Godsbanen.

Litteraturen har ikke nogle institutioner, sådan som de fleste andre kunstarter har, og derfor mangler miljøet et oplagt samlingspunkt for sine aktiviteter.

Derudover er der ikke nogle lønnede folk i litteraturmiljøet, som kan påtage sig opgaven at tale litteraturens sag på Godsbanen. I afsnittet ”Godsbanen” viser vi, hvordan Godsbanen samtidig kan være vigtig og meget afgørende for udviklingen af litteraturmiljøet i Århus, hvis de rette betingelser er til stede. Mange litterære aktører har i forbindelse med kortlægningen udtrykt ønske om et overblik over litteraturmiljøet i Århus. Selvom miljøet er forholdsvis småt, har ingen et reelt overblik over, hvilke aktører der arbejder med hvad. Vi har forsøgt at give en introduktion til nogle forskellige centrale aktører samt en række af byens

skrivende lige fra vækstlagsforfattere til etablerede forfattere. Portrætterne giver et indblik i, hvordan de forskellige aktører forholder sig til problematikker som kulturpolitikken og Godsbanen, og så giver de forskellige bud på de skrivendes behov og ønsker.

Portrætterne giver naturligvis ikke noget udtømmende overblik over det århusianske litteraturmiljø, men de kan være med til at give et billede af, hvilke problemstillinger der er aktuelle for litteraturmiljøet.

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Metode Sif Hellerup Madsen

I kortlægningen af litteraturområdet er vi gået frem efter en tre-delt metode. I kortlægningens første fase indsamlede vi spørgeskemaer, i anden fase afholdt vi interviews og sidste fase var to fokus-gruppeinterviews.

Spørgeskemaundersøgelse Vi uddelte skemaer til litterære arrangementer og udformede desuden et web-baseret spørgeskema.

Det web-baserede spørgeskema lagde vi ud på relevante konferencer på Aarhus Universitets intranet og sendte ud med forskellige litterære foreningers elektroniske nyhedsbreve. Vi fik 45 besvarelser på vores web-baserede spørgeskemaer.

Herudover uddelte vi spørgeskemaer til et bredt udsnit af de litterære arrangementer, som fandt sted i løbet af efteråret 2009. To gange oplevede vi at få en svarprocent på 100. Det var på Hjortshøj

Bibliotek, hvor samtlige 7 publikummer svarede på et spørgeskema og til et forfatterarrangement på Hovedbiblioteket i forbindelse med Danske Banks Litteraturpris, hvor alle 14 publikum svarede. Til Verbale Pupiller i Kunstbygningen, efterårets største litterære arrangement med 1.000 besøgende, indsamlede vi 27 svar. Til LIPS’ oplæsningsarrangement på LYNfabrikken fik vi indsamlet svar fra ti personer, hvilket var ca. 1/4 af de fremmødte. Vi fik i alt samlet 72 spørgeskemaer ind. Heraf blev langt de fleste, 56%, indsamlet til LIPS’ arrangementer (Verbale Pupiller og LYNfabrikken).

Selvom vi flere steder opnåede en svarprocent på 100, er vores samlede antal svar stadig så relativt lavt, at vi har valgt ikke at gøre vores spørgeskemaresultater til genstand for en selvstændig analyse.

De vil i stedet fungere som supplement og virke beeller afkræftende i forhold til vores resultater fra interviews og fokusgrupper.

teraturarrangementer og skrivekurser, forlæggere, og medarbejdere i Kulturforvaltningen. Disse mennesker har vi valgt at kalde litterære aktører. I kraft af de mange interviews mener vi at have fået et yderst repræsentativt billede af, hvem de litterære aktører i Århus er, og hvordan de ser litteraturen i Århus’ styrker og svagheder.

Fokusgrupper Vi har afholdt to fokusgruppe-interviews med litterære aktører. Fokusgrupperne var på henholdsvis seks og syv personer. I første fokusgruppe diskuterede vi hovedsagligt det litterære vækstlag, mens anden fokusgruppe koncentrerede sig om litterære arrangementer. Vi mener, at vores fokusgruppers sammensætning, størrelser og interviewenes længde på omkring to og en halv time har givet kvalitative diskussioner om litteraturmiljøet i Århus.

Interviews Vi interviewede 26 mennesker, der beskæftiger sig med litteratur i Århus – skrivende, både professionelle forfattere og fra vækstlaget, arrangører af lit

3

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Århus Kommunes litteraturpolitik Anne Steen Himmelstrup

Århus Kommune fik for første gang en selvstændig politik på litteraturområdet med Kulturpolitikken 2008-11. Det nye politiske fokus på litteraturområdet blev modtaget med begejstring og spænding af litteraturmiljøet, blandt andet af foreningen Litteratur i Århus, der blev oprettet under Litteraturen på Scenen med det formål at arbejde for, at Århus skulle have en markant litteraturpolitik. Foreningen skriver i et læserbrev i 2007: Med udkastet til en kulturpolitik har Århus Kommune alle tiders mulighed for aktivt og innovativt at støtte udviklingen af det litterære miljø i byen og dermed give Århus en synlig litterær profil, der på enestående vis kan sætte byen på det nationale og globale landkort som en sprudlende litteraturby.1 1

Harrits, Cecilie: “Århus gør - måske - noget ved litteraturen”, Århus Stiftstidende. 09.2007 4

Med den nye litteraturpolitik ønskede man fra kommunal side at sætte fokus på talentudvikling og den skabende proces, da litteraturområdet er præget af præsentation og formidling af litteratur. En kortlægning af litteraturområdet fra 2006 pegede desuden på, at litteraturmiljøet i Århus er meget fragmenteret og samarbejdet mellem de forskellige aktører meget begrænset. En af kortlægningens centrale anbefalinger blev derfor, at kommunen forsøgsvis skulle ansætte en litteraturkoordinator til dels at samle og koordinere aktiviteterne i litteraturmiljøet, dels arbejde med talentudvikling. Forslaget blev medtaget som et initiativ i Kulturpolitikken 2008-2011, hvilket skabte forventning i litteraturmiljøet: Forslaget om ansættelse af en litteraturkoordinator er et stort skridt i retning af at skabe et sammenhængende litteraturmiljø, der både kan sikre formidling og produktion af litteratur i byen og varetage den målrettede talentudvikling, der er så afgørende for skabelsen af et innovativt og mangfoldigt litteraturmiljø (ibid.)

Initiativet endte dog i prioriteringsgruppe 2, hvilket vil sige, at en realisering forudsatte en budgetudvidelse. Derfor er initiativet alligevel ikke blevet til noget, og litteraturmiljøet er fortsat uden en litteraturkoordinator. Tesen er, at Århus Kommunes satsning på en styrkelse af litteraturområdet langt fra har haft den gennemslagskraft, som man har lagt op til fra politisk hold, og som man håbede på fra litteraturmiljøets side. Det betyder, at litteraturmiljøet fortsat kæmper med de samme problemstillinger, som dengang litteraturpolitiken blev vedtaget. Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 Århus Kommune har som bekendt den kulturpolitiske vision, at Århus i 2017 skal være Europæisk Kulturhovedstad. Det er derfor ambitionen, at Århus skal profileres som en international kulturby. Århus Kommune formulerer i Kulturpolitikken for 20082011 en række satsningsområder, og ”styrkelse af litteraturområdet” er et af dem. Satsningsområderne vurderes i forhold til fire parametre – kunstnerisk kvalitet, kulturel mangfoldighed, produktionsmiljøer i udvikling og markant profil. Man ønsker med Kulturpolitikken 2008-2011 at styrke litteraturområdet især

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen med henblik på kunstnerisk kvalitet og produktionsmiljøer i udvikling.

Kulturforvaltningen gennemførte i 2006 en kortlægning af byens litteraturmiljø, der udmøntede sig i rapporten Litteraturområdet i Århus Kommune og rapportens resultater kom til at danne baggrund for kommunens udarbejdelse af en politik for talentudvikling i Århus Kommune.

Kortlægning af litteraturområdet 2006 Rapporten Litteraturområdet i Århus Kommune fra 2006 indeholder dels en kortlægning af de aktører, der på det tidspunkt var aktive i det århusianske litteraturmiljø, dvs. frivillige foreninger, offentlige institutioner og kommercielle aktører og eksempler på arrangementer og aktiviteter, og dels et idékatalog udarbejdet af en litteraturpolitisk tænketank, der var nedsat til formålet. Tænketanken bestod af et bredt udsnit af aktører indenfor det litterære felt i Århus – repræsentanter for litteraturforeninger, forfattere, undervisere m.fl. Desuden rummer rapporten en række anbefalinger til, hvordan Århus Kommune kan udvikle det litterære miljø og understøtte talen-

tudviklingen inden for litteraturområdet. I rapporten findes også tænketankens beskrivelse af det århusianske litteraturmiljø. Tænketanken mener, at der eksisterer et relativt stort og aktivt vækstlag af skrivende børn, unge og voksne på området, og at Århus samtidig er hjemsted for en række etablerede forfattere, som på forskellig vis tager del i byens aktiviteter, men at mellemlaget mellem disse to grupper synes at være begrænset.

Tænketanken beskriver litteraturmiljøet som fragmenteret. De forskellige grupper i byen er kun i begrænset omfang i dialog og interaktion med hinanden. En anden måde det giver sig udslag på er, at netværket mellem de forskellige lag i den litterære fødekæde (fra skriveinteresserede børn over potentielle og udøvende talenter til etablerede forfattere) er dårligt udbygget, og der blev efterlyst en dialog på tværs af grupperingerne i fødekæden for at styrke både talentudviklingen og sammenhængen i byens litteraturmiljø. Desuden blev fraværet af overblik over litteraturmiljøet understreget af alle parter i tænketanken – ingen synes at have et samlet overblik over aktiviteter, muligheder og aktører på området, og det blev fremhævet som et problem, da mange på den

måde går glip af muligheder. Et af problemerne i den sammenhæng er fraværet af et centrum for litteraturen – byen har hverken et fysisk centrum eller en organisation, der samler eller repræsenterer miljøet.

Tænketanken kom som sagt med et helt katalog af idéer til, hvordan det århusianske litteraturmiljø kunne styrkes. På baggrund af disse idéer valgte styregruppen og arbejdsgruppen bag kortlægningen fire forslag ud som anbefalinger til den fremtidige litteraturpolitiske strategi på litteraturområdet i Århus Kommune. De fire anbefalinger var; en litteraturkoordinator, en litteraturskole for børn, et aktivt og deltagende litteraturmiljø og styrkelse af skrivelysten hos børn gennem skole og biblioteker.

Litteraturpolitikken i Århus I kortlægningen fra 2006 står der om anbefalingen af en litteraturkoordinator:

”Det anbefales, at Århus Kommune afsætter økonomiske midler, således at der i en forsøgsperiode på to år kan ansættes en litteraturkoordinator.”

5

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Desuden står der, at ”tænketankens forslag om en litteraturkoordinator vurderes at være et relevant – og helt nødvendigt – første skridt i den fortsatte udvikling af det litterære miljø i Århus”.

I Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 ønsker man en styrkelse af litteraturområdet. Det hedder under rubrikken ”mål”: Århus Kommune ønsker at udvikle det litterære miljø i byen med særligt fokus på talentudvikling. Målet er et aktivt og kreativt litteraturmiljø inden for alle litterære genrer og lag, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere stimuleres og udvikles.

Af de anbefalinger, som kom ud af tænketankens arbejde og kortlægningen fra 2006, er litteraturkoordinatoren taget med som et initiativ. I Kulturpolitikken 2008-2011 erklærer Århus Kommune et ønske om at afsætte midler til en toårig ansættelse af en litteraturkoordinator, hvis 6

væsentligste opgave ville blive at styrke områEn litteraturkoordinator kan betyde rigtig det med fokus på talentudvikling. Midlerne indgik meget. En del af problemet i Århus er, at der dog i prioriteringsgruppe 2, dvs. at en ansættelse ikke er samling på tingene. Vi kan ikke alle forudsatte en budgetudvidelse, og det er ikke sket. sammen arbejde sammen, vi er forskellige, ”Litteraturkoordinatoren har det politiske niveau og det er også det, der er styrken, men vi kan i hvert fald været mere interesseret i end noget af etablere en kontakt de forskellige aktører imeldet andet, for den ligger i prioriteringsgruppe 2. Men lem – forlag, universitetet, biblioteket – og få indtil videre er det uvist, hvad der sker med den,” kontinuerlige samarbejder op at køre. siger Line Wagener fra Kulturforvaltningen.

Projektleder på litteraturfestivalen Vild med ORD Stig Litteraturkoordinator Petersen mener, at Århus kan en hel del på litteraSom i 2006 viser også denne kortlægning, at øns- turområdet, men at byen kunne meget mere, hvis der ket om en litteraturkoordinator er stort. Alle litter- var en mere samlende interesse for at gøre noget for aturaktører, som er involveret i at arrangere litteratu- litteraturen, ”Der skal gøres mere for udviklingen af rarrangementer af den ene eller den anden art, har nye initiativer sammen. Vi bør have en fælles platpeget på en litteraturkoordinator som et vigtig tiltag på form og en litteraturkoordinator ansat,” mener Stig litteraturområdet. Det gælder ledelsen af/bestyrelsen Petersen. i Poetklub Århus, Vild med ORD og LIPS, men også en lang række andre litterære aktører og skrivende Ifølge Johannes Bech Dalsgaard, der er medlem af har peget på litteraturkoordinatoren i interviews og Poetklub Århus’ bestyrelse, har det litterære vækstfokusgrupper i forbindelse med denne kortlægning. lag og de litterære projekter i Århus generelt mere Som daglig leder af LIPS Mathias Kokholm formul- der samler det end skiller det ad. ”Litteraturen i Århus erer det: vil generelt have gavn af en større grad af erfaringsudveksling og samarbejde i forbindelse med større

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen arrangementer som fx festivaler, så alle aktører inddrages og alle kræfter kan bruges, hvor der er behov for det,” siger Johannes Bech Dalsgaard. De fleste aktører inden for det litterære felt ser Godsbanen som det oplagte sted for en litteraturkoordinator, og derfor tages tråden til litteraturkoordinatoren op i afsnittet om litteraturen på Godsbanen.

Bevillinger til litteraturområdet 2009-2010 I Århus Kommune er der flere muligheder for at søge støtte til litteraturprojekter. Litteraturområdet adskiller sig fra andre kunstarter som fx dans, scenekunst og musik, ved at der ikke ydes faste driftstilskud til nogen institutioner eller foreninger. Al støtte gives via puljer og til konkrete projekter. Kulturforvaltningen administrerer tre puljer: Kulturudviklingspuljen (KUP), Kulturarrangementspuljen (KAP) og Initiativpuljen. Kulturudviklingspuljen er den pulje, hvor de fleste litterære initiativer henter støtte. Puljen støtter både professionelle initiativer og produktioner på et højt kvalitativt niveau samt opkvalificeringen af de kulturelle vækstlag. Det er også muligt at søge Basistilskud, som er en selvstændig pulje. Modsat KUP, som er projekt- eller et-årige bevillinger, er basistil-

skud kendetegnet ved at være flereårige bevillinger.

Der er endnu aldrig givet bevillinger til foreninger eller institutioner på det litterære felt fra denne pulje.

Der er tre årlige ansøgningsrunder til KUP og KAP– i oktober, februar og maj. Kunstrådet foretager den kunstfaglige vurdering af ansøgningerne til Kulturudviklingspuljen og ansøgninger om basistilskud, og så indstiller Kunstrådet til rådmanden (KUP) og Byrådet (Basistilskud).

Århus Kommunes Kunstråd består af syv fagkyndige eksperter inden for forskellige kunstarter.

Medlemmerne for det nuværende Kunstråd er nedsat for perioden 2008-2012, og for litteraturområdet sidder forfatter og illustrator Søren Jessen.

For at give et indblik i hvilke områder af det litterære felt Århus Kommune støtter økonomisk og med hvor meget, gives i det følgende en oversigt over Kulturudviklingspuljens bevillinger og afslag på litteraturområdet i 2009-10 med de nyeste først. Nogle af udtalelserne fra Kunstrådet i forbindelse med bevillingerne er taget med, fordi de siger noget centralt om, hvorfor litterære initiativer prioriteres.

Ved 1. puljerunde 2010 med ansøgningsfrist i oktober 2009 ser fordelingen på litteraturområdet således ud: LIPS ansøgte om 30.000 kr til udstillingen i forbindelse med Verbale Pupiller 2009 og fik hele beløbet.

I begrundelsen fra Kunstrådet hedder det: “Udstillingen i forbindelse med ”Verbale Pupiller ’09” var en sjælden gennemarbejdet og helstøbt oplevelse, som skabte dialog mellem billedkunst, eksperimenterende bogudgivelser og performance. Ansøgningen imødekommes derfor med det fulde beløb”.

LIPS ansøgte også om 435.700 kr. i driftstilskud for 2010 og fik bevilget 150.000 kr. Kunstrådets begrundelse lyder: ”Litteratur på Scenen arbejder med formidling af litteratur til borgere i Århus. (…) Kunstrådet påskønner det drive og engagement, som Litteratur på Scenen udviser.”

Foreningen Vild med ORD har fået bevillinger i flere omgange til den første festival i 2009. Foreningen fik ekstraordinært ekstra bevillinger fra både Kulturudviklingspuljen (i alt 65.000 kr) og Kulturarrange

7

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen mentspuljen (i alt 125.000 kr i underskudsgaranti) på grund af ændringer i projektets budget og finansierings-muligheder, oplyser Line Wagener fra Kulturforvaltningen.

“Vild med ORD er et stort arrangement, der er med til at sætte Århus på det litterære landkort. Dog ikke uden visse startvanskeligheder.

Således var Ridehuset ikke et velegnet sted til et arrangement af denne karakter, men det er man tilsyneladende klar over og har valgt at henlægge årets bogmesse til Toldboden på havnen. Der skal flere publikummer gennem tælleapparaterne i år, og det kræver bedre markedsføring og et mere interessant program.”

I forbindelse med ansøgning om ekstrabevilling udtaler Kunstrådet: ”Nu hvor programmet er på plads og omfanget af festivalen ligger fast, er det glædeligt at se, at niveauet af inviterede forfattere er højt,

8

og det vil Kunstrådet gerne støtte med et yderligere beløb på 30.000 kr.”

Der var ikke andre ansøgninger fra litteraturfeltet i denne ansøgningsrunde.

To forlag fik afslag på støtte. Det ene var forlaget Armé, det andet var forlaget Edition After Hand, som ansøgte om støtte til reetablering og produktionsstøtte. Y Aarhus Poetry Club fik desuden afslag på en ansøgning om 34.000 kr. Ved 3. puljerunde med ansøgningsfrist i maj 2009 ansøgte LIPS om 20.000 kr til en udgivelse og fik beløbet med følgende begrundelse:

I 2. runde 2009 med ansøgningsfrist i februar 2009 fik forlaget/tidsskriftet *(asterisk) 55.000 kr. (ansøgte beløb var 85.300 kr.) I Kulturudviklingspuljens 1. puljerunde 2009 med ansøgningsfrist i oktober 2008 ansøgte Poetklub Århus om 90.000 kr. til videreførelse og udvikling af foreningens aktiviteter og fik bevilget 35.000 kr. Kunstrådet skriver:

”Kunstrådet har fulgt oplæsningerne på LYNfabrikken med interesse og har noteret sig det alsidige program af både unge og mere anerkendte og erfarne forfattere. Vi finder idéen om udgivelse af en dokumentation af oplæsningsrækken spændende og lægger særligt vægt på, at forfatterne får frit råderum over form og fortolkning og at almanakken derved bliver et nyt litterært skrift i sin egen ret snarere end en direkte gengivelse af de tidligere oplæsninger på LYNfabrikken”

”Poetklub Århus lægger et herligt aktivitetsniveau og en stor entusiasme for dagen, og det vil Kunstrådet gerne støtte. Poetry Slam arrangementerne er for eksempel et godt tiltag, der formår at samle et stort publikum. Det er dog efter rådets mening vigtigt, at man i Poetklubben er bevidst om at forsøge at højne det kunstneriske niveau – eksempelvis i tidsskriftet M gasin”.

Denne ansøgning fra oktober 2008 er den seneste, som Poetklubben har indsendt.

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Forlaget Armé fik også her afslag. Forlaget havde ansøgt om 25.000 kr. til initiativer og aktiviteter i 2008/2009.

Kasernebladet Visir fik afslag på en ansøgning om 50.000 kr til udvikling og videreførelse og Y Aarhus Poetry Club fik også afslag. Foreningen havde ansøgt om 5.160 kr. til engelsk poesi på festivalen Vild med ORD. I oversigten over Kulturudviklingspuljen er det slående, hvor lidt litteraturen fylder i forhold til de andre kunstarter. Samtidig er det de samme ansøgere, der går igen i de forskellige puljerunder.

“Det er meget få ansøgninger, der kommer fra litteraturområdet. Det er typisk de samme ansøgere, der går igen på litteraturområdet, det er LIPS, Poetklubben og nogle få andre.

Og der er Kunstrådet jo meget opmærksomme på at blive ved at støtte op om de foreninger, selvfølgelig også fordi de synes, at de gør det godt. Men der er bare ikke ret mange ansøgninger fra litteraturområdet” - Line Wagener fra Kulturforvaltningen.

Ansøgninger fra Edition After Hand og Forlaget Armé er blevet afvist, mens forlaget/tidsskriftet *(asterisk) fik bevilget nogle midler. Ifølge medlem af Kunstrådet, Søren Jessen, er der ikke specielle retningslinier for, om forlag kan ansøge om bevillinger: ”Alt bliver først og fremmest vurderet på den kunstneriske kvalitet. Når det er sagt, er der dog desværre også kunstnerisk solide projekter, der ikke får, fordi midlerne er begrænsede.

Vi håber så, de vil søge igen, og at vi vil kunne støtte i næste runde.”

- Søren Jessen.

Ingen evalueringer af litteraturen I Århus Kommune er det som hovedregel kun institutioner, der modtager et fast driftstilskud på over 1 million kr. årligt, der bliver evalueret. Da der ikke er nogle aktører på litteraturområdet, der modtager fast driftstilskud eller får midler i den størrelsesorden, bliver de altså heller ikke evalueret. Og det er ærgerligt, mener man blandt andet i LIPS.

”Vi vil gerne have vores arrangementer evalueret. Jeg er sikker på, at vi vil få gode evalueringer. Og netop evalueringer er med til at gøre os mere synlige i forhold til det politiske niveau” - Jette Sunesen fra LIPS. Litteraturmiljøets holdning til litteraturpolitikken Generelt udtrykker mange litterære aktører skuffelse over, hvad der reelt er kommet ud af den kulturpolitiske indsats på litteraturområdet. ”Der har været meget snak om litteraturen i Århus fra den kommunale side de senere år, uden de store ændringer eller tilføjelser. Snakken har selvfølgelig skabt en synlighed, og det er naturligvis positivt, men det kan ikke mærkes i praksis, mener Mathias Kokholm, der er daglig leder af LIPS og kunstnerisk leder af Verbale Pupiller. I forhold til kommunens støtte til konkrete litterære arrangementer er mange litterære aktører forholdsvis positive. De er glade for, at kommunen støtter op om de litterære initiativer, men de mener samtidig, at midlerne er alt for begrænsede. Mathias Kokholm mener også, at kommunen er god til at støtte op økonomisk i forbindelse med arrange

9

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen menter, men at der samtidig ligger nogle begrænsninger i Århus: Der er ikke en tilstrækkelig forståelse for at støtte større projekter. Århus kommune har bidraget med et forsvindende lille beløb i puljen til Verbale Pupiller. I Århus vil man støtte alt, og så støtter man ingen. Ingen kan leve af det eller etablere sig tilstrækkeligt på den baggrund. Man burde sortere halvdelen fra og så bakke op om et enkelt bæredygtigt projekt.

Problemet er, at man i Århus vil have det hele, men man vil ikke betale for det.

- Mathias Kokholm

Ved fokusgrupperne i forbindelse med vores kortlægning udtalte flere litterære aktører dog, at selv små beløb kan have stor betydning.

Formand for LIPS, Robert Christensen, har været engageret i foreningen siden den blev stiftet i 1996.

Han synes, at kommunen skylder litteraturmiljøet en større opbakning: ”Vi er ret stakåndede i LIPS. Det arbejde, vi laver, lykkes rigtig godt med det kunstneriske, men med lobby- og administration10

sarbejdet er det svært.” Ifølge Robert Christensen er Århus Kommune ”meget afventende og uklar i forhold til at føre deres litteraturpolitik ud i livet, blandt andet i kraft af for lave bevillinger og økonomisk opbakning til litteraturmiljøet.” Medlem af Århus Kommunes Kunstråd, forfatter Søren Jessen, beskriver Århus Kommunes rolle i forhold til litteraturen som præget af “stor velvillighed og sympati. Det kan dog af og til knibe med midlerne.”

Konklusion I Kulturpolitikken 2008-2011 hedder det, at meget af aktiviteten på litteraturområdet er rettet mod præsentation og formidling af litteratur, og derfor er det afgørende for områdets udvikling, at fokus rettes mod den skabende proces. Ifølge det kulturpolitiske udspil vil litteraturkoordinatorens væsentligste opgaver være at arbejde for en styrkelse og udvikling af området med særligt fokus på talentudvikling. Det eneste politiske initiativ fra Århus Kommunes side, som skulle dyrke talentudviklingen og arbejde på at udvikle den skabende proces, nemlig ansættelsen af en litteraturkoordinatoren, er ikke blevet en realitet.

De projekter og initiativer på litteraturområdet, som fik midler gennem Kulturudviklingspuljen i 2009-2010, handler alle om præsentation og formidling af litteratur. Det vil altså sige, at der ikke er sket den udvikling på litteraturområdet, som man i det kulturpolitiske udspil fandt ”afgørende for områdets udvikling”.

Det litterære felt har fortsat udviklet sig og nye, litterære initiativer er dukket op, men det skyldes snarere et engageret litteraturmiljø og ikke et målrettet kulturpolitisk fokus.

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Skrivende i Århus Anne Steen Himmelstrup

I Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 står der, at der findes ”et stort og aktivt vækstlag af skrivende børn, unge og voksne”. I vores kortlægning vil vi være mindre skråsikre i forhold til at vurdere, om der er mange eller få, for det er meget svært at få et reelt overblik over, hvor mange mennesker, der skriver i Århus. Hvis man som skrivende ikke har fået udgivet noget og heller ikke deltager i skrivekurser eller er aktiv i litterære foreninger, er der få chancer for at blive opdaget af sådan nogen som os og registreret i en kortlægning. At skrive er ofte en ensom proces, der foregår derhjemme, og der er altså ingen steder, man kan slå ”skrivende i Århus” op.

Hvad vi har registreret er, at folk i Århus, ganske som det sikkert er tilfældet i andre byer, udfolder deres skrivelyst på forskellig vis. Nogle skriver for sig selv og skrivebordsskuffen, men mange har også et ønske om at få teksterne udgivet.

Andre optræder med deres tekster, fx til Poetklub

Århus’ Åbne Scene, hvor enhver kan stille sig op og få respons fra publikum en gang om måneden.

For nogle er det at skrive en social aktivitet, for andre er det præget af en indre nødvendighed.

Tesen er derfor, at de skrivendes behov og ønsker er meget forskellige, og det er man nødt til at tage højde for i den litteraturpolitiske indsats. Man kan altså ikke favne alle, men er nødt til at være fokuseret i sin indsats. I erkendelse af, at det ikke er muligt at sige noget samlet om de skrivende i Århus, hverken de professionelle forfattere eller det såkaldte vækstlag, har vi valgt at inkludere en række små-portrætter af et udpluk af de skrivende i Århus (bilag 1). Portrætterne tæller både unge skrivende, der endnu ikke har fået udgivet deres første digt til forfattere, som har været professionelle gennem mange år. Portrætterne kan være med til at give et billede af de forskellige behov, de skrivende har. Nogle ønsker sig flere tilbud i form af sparring og skrivekurser, mens andre mener, at man selv bør opsøge den kritik, man ønsker. Portrætterne er også med til at vise, hvor de skrivende mødes i fælles visioner – fx omkring Godsbanen, hvor langt de fleste er positive overfor

at skulle deltage i det kommende produktionscenter i én eller anden form, selv de professionelle forfattere.

De skrivende er udvalgt efter et tilgængelighedsprincip. Udover de allerede etablerede forfattere har vi kontaktet skrivende, som vi har fået kontakt til gennem netværk, vi har været brugt i forbindelse med kortlægningen, dvs. primært LIPS og Poetklub Århus. Det betyder også, at de adspurgte skrivendes svar (sandsynligvis) ikke er repræsentative for de skrivendes holdning generelt. Man kan formode, at folk, som er engageret i litterære foreningers arbejde, er mere inde i problematikkerne omkring fx kulturpolitikken eller Godsbanen end mange andre. Det ser vi dog som en fordel for vores kortlægning. De skrivendes engagement i litteraturforeninger og forskellige kulturelle initiativer peger også på en anden interessant problemstilling nemlig den, at aktivt skrivende ofte er engageret i og søger sammen omkring litterære og kulturelle aktiviteter. Det er måske ikke så mærkeligt, men det er alligevel vigtigt at holde sig for øje i forhold til den kulturpolitiske indsats.

Århus Kommune satser med sin Kulturpolitik 2008-2011 på at udvikle det litterære miljø med fokus på talentudvikling, og visionen er at vægte

11

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen den skabende proces frem for den mere performative del, der allerede synes at trives fint med oplæsninger og litteraturfestivaler. I Poetklub Århus er det oplagt, at de engagerede også skriver, fordi de fleste aktiviteter er rettet mod at de skrivende kan læse op eller få respons på deres tekster. I Litteraturen på Scenen (LIPS) arbejder man med oplæsninger og litteraturarrangementer og –festivaler, og her er mange af de aktive også selv skrivende, selvom man kan sige, at arbejdet i LIPS ikke direkte drejer sig om at udvikle egen skrivefærdighed, som det langt hen ad vejen er tilfældet i Poetklub Århus. Ifølge forfatter, Carsten René Nielsen, findes der flere forfattertalenter i miljøet omkring LIPS. Det leder frem til en anden tese, nemlig den at mange skrivende mødes i et interessefællesskab omkring litteraturen i litteraturforeningerne, og derfor står talentpleje ikke i et modsætningsforhold til det at dyrke den performative del med oplæsnings- og litteraturfestivaler. Tværtimod. Hvis man vil fokusere på talentpleje, skal man samtidig støtte arrangementerne, for de er med til at fastholde og udbygge kredsløbet af skrivende i byen.

12

Byens litterære kredsløb I kortlægningen af litteraturmiljøet fra 2006 hedder det, at der eksisterer et aktivt vækstlag af skrivende i Århus, og at byen samtidig er hjemsted for et antal etablerede forfattere, men at mellemlaget mellem disse to grupper synes at være begrænset.

Med udgangspunkt i de tre her skitserede kategorier - vækstlag, mellemlag og etablerede forfattere - vil vi give et bud på de forskelliges behov, og hvordan man med fordel kan forsøge at efterkomme dem. ”Vækstlaget” er en betegnelse, som specielt det politiske niveau synes meget glade for. I litteraturmiljøet er man mere i tvivl om betegnelsens berettigelse, og hvad den egentlig dækker over. I denne kortlægning dækker begrebet over dem, der interesserer sig for at skrive, men som ikke har udgivet noget. ”Mellemlaget” er de skrivende, der er kommet et stykke vej i forfatterkarrieren, har udgivet lidt men endnu ikke er etableret som forfattere.

De etablerede forfattere har udgivet en del og kan leve af, eller burde kunne leve af, at skrive (Poul Borums definition af en forfatter, gengivet af forfatteren Carsten René Nielsen under interview i forbindelse med kortlægningen).

Grænsen mellem de forskellige kategorier er naturligvis ikke knivskarp, og selvom opdelingen kan virke for kategoriserende i forhold til denne kunstproduktion, kan den også være produktiv i forhold til at kortlægge de forskellige behov, de skrivende har – og hvordan de skrivende kan udvikle sig og bruge hinanden.

Skrivekurser på bibliotekerne for det unge vækstlag Det litterære vækstlag rummer både børn, unge og voksne, som interesserer sig for at skrive. På Århus Kommunes Biblioteker har man afholdt flere populære skrivekurser for børn og unge, fx i form af sommerskoler. I sommer afholdt Højbjerg Bibliotek skriveværkstedet ”Skrivekløe og Sneengle” for 10-14-årige børn hver dag en uge i sommerferien.

Journalist Birthe Rahbæk-Birkebæk stod i spidsen for projektet, og hun mener, at biblioteket er et godt sted af formidle vækstlagets litteratur som supplement til den elitære litteratur. ”Den giver måske andre nybegyndere, altså unge med skriveflair og –lyst, inspiration til at komme i gang”. Birthe Rahbæk-Birkebæk mener, at børn udvikler deres skrivelyst og –talent

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen gennem en kombination af faktorer – ved professionel support, opfordring til at skrive og læse prosa og lyrik, skrevet både af professionelle forfattere og af andre fra det litterære vækstlag, som de kan identificere sig med. Litteraturkonsulent ved Århus Kommunes Biblioteker, Lise Kloster-Gram, oplyser, at bibliotekerne arbejder på flere tiltag i forhold til skrivekurser, bl.a. sms-digtning rettet mod de unge.

Endnu er det dog uvist præcis, hvilke der bliver til noget, da man mangler at få afklaret finansieringen. Skriveværksteder for børn og unge er en rigtig god idé, mener den professionelle forfatter, Carsten René Nielsen, som selv har undervist børn og unge både på skoler og højskoler. Han understreger dog, at udgangspunkt skal være, at børnene lærer noget om litteratur ved selv at skrive og ikke fordi man på den måde kan fremelske den nye Peter Laugesen eller Svend Åge Madsen.”At skrive litteratur er ikke et spørgsmål om teknik, det er et spørgsmål om talent simpelthen, og den smule talent, der er til enhver given tid, vil udfolde sig alligevel.” Hvis talentet er der, kan en målrettet litteraturpolitisk indsats til gengæld være med til at bevare noget af talentet i Århus, mener han.

Vækstlaget ønsker skrivekurser Interviews, fokusgrupper og spørgeskemaundersøgelser i forbindelse med kortlægningen har vist, at ønsket om sparring, skrivekurser og –workshops for vækstlaget er meget dominerende i det århusianske litteraturmiljø. Alligevel findes der ingen steder, hvor forfatterspirer kan gå hen efter sparring på deres tekster.

Formand for LIPS, Robert Christensen, kan fortælle om stor tilslutning til tidligere afholdte skrivekurser.

Fra 2003 og tre år frem var han med til at køre udsolgte forfatter- og skrivekurser i Århus. ”Jeg fornemmede et meget stort behov hos de skrivende. Det var nogle ret vellykkede kurser, og jeg synes, de repræsenterede noget, som man bør arbejde videre med.” Efter kurserne blev der oprettet skrivegrupper, så mange skrivende fandt sammen og fortsatte med at mødes og give kritik på hinandens tekster. Lise Dilling fra Poetklub Århus’ bestyrelse fortæller, at der er mange af Poetklubbens medlemmer, som efterspørger skrivekurser. Poetklub Århus har tidligere afholdt workshops på Huset, hvor mange forskellige aldersgrupper mødes for at læse højt, give kritik på hinandens tekster og skrive videre. Men på trods af den store efterspørgsel stoppede Poetklubben med

at arrangere skriveworkshops, da Huset lukkede i 2007. Lise Dilling håber, at det kommende produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur - Godsbanen kan være en del af løsningen. Robert Christensen fra LIPS peger også på Godsbanen som et muligt sted at arbejde videre med skrivekurser. ”Det kunne samle litteraturmiljøet i Århus. Det er vigtigt, at det er noget, man ved er der, og som sker hele året.” Men både Robert Christensen og Lise Dilling er meget opmærksomme på, at lokaler langtfra er hele løsningen. Tid, overskud og økonomi er forudsætninger, og derfor kan de to foreninger ikke længere drive skrivekurser på frivillig basis.

Mellemlaget af skrivende Mellemlaget er som sagt måske den del af den litterære fødekæde, som er mindst udbygget. Det kan blandt andet hænge sammen med, at denne gruppe satser på en professionel forfatterkarriere og derfor er villig til at forfølge drømmen og flytte efter den.

Ifølge daglig leder af LIPS, Mathias Kokholm, betyder det, at der en talentmasse, der hele tiden ryger ud af byen. “Når de skrivende når et vist niveau, rykker mange til København. Det er der, størstedelen

13

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen af de litterære institutioner, forlag og Forfatterskolen ligger.” Det betyder ifølge Kokholm, at hvis man vil have et litterært kredsløb, som holder sig selv i gang, må man gøre det interessant at blive boede i Århus.

Derfor må man tilføre noget til Århus. Og det gør man blandt andet ved at lave arrangementer som Verbale Pupiller: ”Det er det, som gør, at det er interessant for skrivende at bo her og for andre skrivende at komme hertil og se den her by - at der er folk, der er gale nok til at hente store og fantastiske digtere til fra nær og fjern hertil. Det er afgørende.”

- Mathias Kokholm Ved de litterære arrangementer, vi besøgte under kortlægningen, spurgte vi blandt andet i spørgeskemaet til, hvilke aktiviteter folk dyrkede i fritiden. Over en tredjedel (34,65 procent) af de adspurgte svarede, at de skrev selv, hvilket er med til at bekræfte tesen om, at de skrivende mødes omkring de litterære arrangementer. Hvis man vil styrke det litterære kredsløb, er det altså vigtigt at holde fast i at dyrke den performative del af litteraturen. På den 14

måde er man også med til at gøde og fastholde den skabende del af litteraturen. Det gælder nok i høj grad for dette mellemlag, der søger et interessant litterært miljø.

De etablerede forfattere I endnu højere grad end i de andre kategorier af skrivende er det svært at sige noget generelt om de etablerede forfattere. De etablerede forfattere udtrykker ikke som sådan nogle behov i forhold til støtte af egen skrivevirksomhed. I stedet efterlyser de en bedre indsats i forhold til at skabe et dynamisk litteraturmiljø. Louis Jensens idéer til, hvor Århus med fordel kunne udvikle sin indsats på litteraturområdet er blandt andre: ”Flere oplæsninger, både med lokale og folk udefra. Lokale udgivelser, tidsskrifter for unge talenter. Og gamle også. Et miljø omkring litteraturen.”

Kortlægningen fra 2006, vores portrætinterviews og meldinger fra litteraturmiljøet tyder dog på, at mange af byens forfattere er eller har været engageret i byens litterære miljø, fx som under-

visere på skrivekurser. Louis Jensen, der selv har undervist på skriveværksteder, svarer blandt andet, at han kunne forestille sig at bruge Godsbanen som rum til at mødes med andre, der skriver, og til at give råd til dem, der er på vej. Søren Jessen, der er forfatter og illustrator og desuden medlem af Århus Kommunes Kunstråd mener, at man skal arbejde på at udvikle et samarbejde mellem etablerede og ikke etablerede skrivende og mellem børn og forfattere. Mange endnu ikke etablerede skrivende har i forbindelse med vores kortlægning udtrykt ønske om professionel sparring, og derfor vil det være oplagt at bruge byens etablerede forfattere. De er en kæmpe ressource, og hvis man kunne formå at udnytte denne ressource i forhold til skrivekurser, inspirationsoplæg eller mentorordninger, som det blev foreslået i 2006-kortlægningen, kunne det løfte litteraturmiljøet i Århus og tilføre en ny professionalisme.

Konklusion Den litterære fødekæde i Århus tæller både det uetablerede vækstlag af børn, unge og voksne, mellemlaget som er på vej i en forfatterkarriere

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen og de etablerede forfattere. De skrivendes behov er naturligvis forskellige, og de afhænger et langt stykke hen ad vejen af, hvor i fødekæden de skrivende befinder sig. De uetablerede i det skrivende vækstlag ønsker ofte bedre muligheder for skrivekurser og sparring, mens mellemlaget, der allerede har fået udgivet noget, i højere grad selv opsøger kritik. Til gengæld viser interviews i forbindelse med kortlægningen, at dette mellemlag af forfattertalenter ønsker mere opbakning til litterære initiativer som oplæsninger, festivaler, forlag og tidsskrifter.

Det er altså væsentligt i den kulturpolitiske indsats at holde sig for øje hvilken del af den litterære fødekæde, man ønsker at støtte og med hvilket formål. Vil man tiltrække, udvikle og pleje det litterære vækstlag gennem skrivekurser og –workshops, eller vil man holde på de forfattertalenter, som byen rummer, ved at tilbyde et interessant og professionelt litteraturmiljø, fx omkring Godsbanen?

Det ene behøver, og bør, ikke udelukke det andet, men når man taler talentpleje er det altså vigtigt at huske, at det kan gøres på flere måder. Kortlægningen har vist, at mange skrivende mødes i arbejdet med litteraturen i de frivillige foreninger. Derfor

står talentplejen ikke i et modsætningsforhold til den formidlende del af litteraturmiljøet. De to ting nærer hinanden, og et interessant og dynamisk litteraturmiljø med hyppige oplæsninger og interessante arrangementer er altså en væsentlig del af dyrkelsen af de skrivende talenter. Derfor er det vigtigt fortsat at støtte og udvikle den del af litteraturmiljøet, hvis man ønsker at fastholde og måske endda tiltrække litterære talenter til byen.

De etablerede forfattere er en vigtig ressource, som sagtens kunne inddrages og bruges i den aktive udvikling af litteraturmiljø. Der er altså en lang række punkter, hvor man med fordel kunne sætte ind for at udvikle de skrivendes vilkår i Århus. Men den slags opstår ikke af sig selv. Hvis initiativerne skal iværksættes og ikke mindst vedligeholdes, kræver det en styret indsats og koordinering, og så er vi igen tilbage ved en opgave, som en litteraturkoordinator kunne løfte.

15

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Litteraturens rum i Århus Sif Hellerup Madsen

Denne del af kortlægningen af litteraturmiljøet i Århus vil fokusere på litterære arrangementer. I vores fokusgruppe-interviews med litterære aktører indledte vi med en fælles brainstorm over, hvordan litteraturmiljøet i Århus kan karakteriseres. Det gik igen i begge vores fokusgrupper, at litteraturmiljøet er mangfoldigt og overvejende professionelt, men samtidig blev det også gentaget, at miljøet kan opfattes som ukendt og lukket.

Vi undersøger, hvordan og i hvilke rammer litteraturarrangementer i Århus optræder med udgangspunkt i de to litterære foreninger Litteraturen På Scenen (LIPS) og Vild med ORD og deres brug af rum til arrangementer. Vi ser desuden på, hvordan de litterære aktører mener, at rammerne for litteraturen i Århus kan optimeres og gøres mere synlige og åbne. Afslutningsvis perspektiverer vi til et kommende litterært arrangement, ”Litteraturarrangement ved Brabrandsøen” (foreløbig titel), som vil 16

blive afholdt af LIPS. Dette vil være et eksempel på, hvordan litteraturmiljøet konkret arbejder med synliggørelse og tilgængelighed. Denne del af kortlægningen af litteraturområdet vil behandle og diskutere følgende teser: Århus rummer mange forskelligartede og interessante litterære arrangementer, men der mangler en kontinuitet i forhold til hvor, disse finder sted. Dette gør litteraturarrangementer mindre synlige og tilgængelige.

De litterære aktører i Århus vil gerne arbejde mere sammen, men mangler en platform at gøre det ud fra. Et samlingssted for litteratur vil være produktivt for miljøet og skabe netværk og erfaringsudveksling.

Dette vil også gøre litteraturen mere synlig for folk uden for litteraturmiljøet.

At bringe litteraturen ud i nye rammer og i samspil med andre kunstneriske genrer vil virke produktivt og synliggørende for miljøet. Dog kan litteraturmiljøets frivillige fundering gøre, at sådanne arrangementer

kun stables på benene, når arrangørerne har ekstra overskud og ressourcer. Århus rummer kvalitetsmæssigt stærke litteraturarrangører, men litteraturmiljøets spredning og dets frivillige fundering skaber en fare for, at kompetencer og erfaringer tabes på gulvet.

The Power of Place Placeringen af et litteraturarrangement er vigtig for arrangementets succes. Richard Florida skriver i sintekst The Power of Place om, at steder kan tiltrække kreative, oftest højtuddannede, mennesker og dermed give mulighed for en øget regional økonomisk vækst. Dette er en tendens, der også ses af vores spørgeskema-undersøgelse besvaret af publikummer til litterære arrangementer i Århus. Her var langt størstedelen (57%) af de adspurgte i gang med, eller havde afsluttet, en længerevarende uddannelse.

Ifølge Florida skal steder bl.a. vise befolknings-diversitet, tolerance og åbenhed overfor nye idéer for at tiltrække kreative mennesker. Samtidig skal disse steder have en unik og autentisk atmosfære, fx ved

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen at mikse nye og gamle, samt urbane og historisk funderede karakteristika. Steder bliver på denne måde mere end blot et geografisk område. De steder, man opsøger, bliver en måde at vise sin status og kreative identitet på. At vælge sted og placering for et litteraturarrangement er dermed vigtigt for at tiltrække et engageret og tilbagevendende publikum. Har stedet en god atmosfære og stemning i sig selv, vil dette indvirke positivt på publikumstiltrækningen.

Generelt om rammer for litterære arrangementer I fokusgruppe 2 i forbindelse med kortlægningen blev det diskuteret hvilke forskellige rum og rammer, der generelt fungerer bedst til litteraturarrangementer. Her blev det nævnt, at en god kommunikation og opbakning fra stedets personale er væsentlig. Derudover var aktørerne enige om, at stedet skulle have en god lyd og have café- eller bar-faciliteter, samt at det skulle være muligt at lukke støj og larm ude fra stedet. Det blev også fremhævet i fokusgruppen, at stedet for et godt litteraturarrangement skulle indeholde en form for ægthed, autenticitet og intimitet og ikke ligne en offentlig institution. Dette stemmer overens med Floridas teori om attraktive steder og

kan også udledes af vores web-spørgeskema-undersøgelse besvaret af litteratur-interesserede i Århus.

Her blev en god stemning og hyggelige omgivelser betegnet som vigtigst til at skabe et godt litteraturarrangement. Dette blev vægtet markant højere, end at stedet i forvejen var kendt af publikum, eller at stedet gav mulighed for at netværke.

LIPS og Verbale Pupiller Verbale Pupiller er både en international festival for ny poesi, en publikationsmesse for små, og i en eller anden form, uafhængige og idealistiske forlag, samt en kunstudstilling, der afholdes hvert andet år. Verbale Pupiller arrangeres af frivillige aktører i foreningen LIPS og blev afholdt første gang i 2007 i Pakhuset, men flyttede i 2009 til Kunstbygningen, hvor arrangementet fandt sted d. 22-25. oktober.

Verbale Pupiller præsenterede i år ca. 40 digtere, 30 kunstnere og 40 små forlag. Arrangementet var en blanding af oplæsninger, performances, udstilling, seminar, bogmesse, koncerter m.m. Verbale Pupiller udvidede i år arrangementet med en ekstra dag og udvidede også sit fokus fra skandinaviske aktører til et mere internationalt fokus med deltagere fra

bl.a. Nordamerika, Tyskland, Frankrig og Østrig. Verbale Pupiller blev af arrangørerne betegnet som en publikumssucces med omkring 1500 besøgende til festivalens arrangements-række, hvilket er væsentligt mere end de foregående år. Verbale Pupiller blev endvidere rost i pressen fx. af kritikeren Lars Bukdah for, modsat Københavns Bogmesse, at være ”... den rigtige, ambitiøse, viltre bogmesse...”, og prist som “New Århus!”2 LIPS’ brug af rum Verbale Pupiller flyttede som tidligere nævnt i 2009 fra Studenterhus Århus til Århus Kunstbygning.

Ifølge daglig leder af LIPS, Mathias Kokholm, skete dette bl.a. for at nå ud til en målgruppe, der ikke kun var studerende, og for at optimere tilgængeligheden til arrangementet, da Kunstbygningen ligger mere centralt. Mathias Kokholm mener, at: ”... rammerne for et litteraturarrangement er ufattelig vigtige. Særligt når man laver ting, der er så fokuserede, som vi gør”. Derfor mener han, at det er vigtigt, at rammerne for et arrangement har noget i sig selv, og at 2 Bukdahl, Lars: ”Poesiforbi: Bogmiséren”, Weekendavisen, 13/11.2009 & Bukdahl, Lars: ”Populær- vs. Pupillærlitteratur”, Weekendavisen.dk, 25/10.2009.

17

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen det er et sted, som folk forbinder med noget. Mathias Kokholm fremhæver i samme forbindelse, hvordan det med LIPS’ oplæsningsrække på LYNfabrikken er blevet trendy at gå til lyrikoplæsning også i kraft af LYNfabrikkens gode omdømme. Robert Christensen, formand for LIPS, supplerer om LYNfabrikken: ”Folk kan godt lide at komme her, så strategisk er det ret godt til litteratur. Der er noget over stedet, som man ikke finder på enhver anden café.”

Verbale Pupillers placering i Århus Kunstbygning og oplæsningsrækkens placering på LYNfabrikken passer til LIPS professionelle og kreative profil. Ud fra Floridas teori vil disse arrangementer især tiltrække publikum, der ser dette som kvaliteter, der passer overens med deres egen identitet. Vores spørgeskema-undersøgelse viser samme tendens blandt gæster til forskellige LIPS-arrangementer.

Her er 89% af publikum kunstnerisk aktive i deres fritid, hovedsageligt indenfor litteratur, musik og billedkunst.

Verbale Pupiller Mathias Kokholm, daglig leder af LIPS, mener, at Verbale Pupillers besøgsmæssige succes til dels

18

skyldes, at LIPS med deres oplæsningsrække på LYNfabrikken siden 1996 har fået etableret et navn og fået fat på et trofast publikum.

Mathias Kokholm understreger det vigtige i, at oplæsningerne på LYNfabrikken er et månedligt arrangement, der har kørt over flere år: ”Det er væsentligt, at man har det her kontinuerlige udbud af litterære aktiviteter, der etablerer en platform i byen”.

Mathias Kokholm mener, at det er nødvendigt på denne måde at bygge litterære arrangementer op fra bunden, for at arrangørerne undervejs kan tilegne sig nødvendige kompetencer og faglighed og samtidig tiltrække et publikum.

Vild med ORD Vild med ORD er en litteraturfestival, der første gang løb af stabelen d. 6.-15. marts 2009. Festivalen er drevet af frivillige kræfter, bl.a. projektlederne Stig Petersen og Christina Faaborg Jensen. Vild med ORD bestod i 2009 af forskellige aktiviteter rundt om i Århus i de syv første dage, bl.a. oplæsninger og fortællinger på biblioteker, caféer og scener med et besøgsantal på omkring 2000 mennesker. Derud-

over stod Vild med ORD d.13. marts for Børnenes Bogdag og to efterfølgende messedage i Ridehuset.

Børnenes Bogdag var godt besøgt med omkring 1000 publikummer, mens der på messedagene kun mødte ca. 800 mennesker op. Dette levede ikke op til arrangørernes forventede 2000 besøgende. Vild med ORD præsenterede i 2009 oplæsninger, oplæg og debatter med omkring 90 forfattere, poeter o.lign.

Heraf var kun et par udenlandske, men det er Vild med ORDs ønske at trække flere til i 2010 og markere sig som en international festival. Vild med ORD havde på messedelen 14 stande med små og mellemstore forlag, hvilket i antal ikke levede op til arrangørernes forventninger og derfor skal udvides i 2010.

Arrangørerne bag Vild med ORD ønsker at appellere bredt til børn og voksne i alle aldre og formidle både bred og smal kvalitetslitteratur. Derudover ønsker Vild med ORD at give publikum indsigt i bøgers tilblivelse ved at præsentere forskellige genrer, forfattere og forlag. Vild med ORD har ikke et samlet indholdsmæssigt tema, men vægter i stedet en arrangements-form, hvor publikum kan deltage aktivt. Dette sker bl.a. ved at inddrage publikum i en direkte dialog med fx forfattere og give de

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen besøgende mulighed for selv at bidrage med underholdningen på festivalen. Vild med ORD ønsker på denne måde at vise litteraturens diversitet og at skabe et rum, hvor publikum også kan møde nye og ukendte forfattere og få dem ind under huden.

Vild med ORD fik i 2009 et mindre underskud, som Århus Kommune har været med til at dække.

Vild med ORDs brug af rum Vild med ORD flytter i 2010 fra Ridehuset til Studenterhus Århus. Projektleder Christina Faaborg siger om dette: Selvom Ridehuset tilbød en fair pris og central beliggenhed, så var det et meget stort, koldt rum. Det krævede meget arbejde og mange penge at omdanne rummet til noget intimt og hyggeligt – hvilket vi anså for vigtigt i forbindelse med afholdelse af en litteraturfestival og bogmesse. Vi vil gerne tilbyde musikalsk underholdning om aftenen og Pakhuset er helt ideelt pga. selve lokalet og studenterhusets ekspertise inden for området.

Her vægtes en intim og hyggelig atmosfære samt et kompetent og hjælpsomt personale. At Ridehuset ikke var velegnet til Vild med ORD nævnes også af Kunstrådet i forbindelse med deres bevillinger til litteraturområdet 2009-2010.

At starte et stort arrangement op Århus har indtil videre ikke haft så stort et held med at være vært for store litteraturarrangementer. Foreningen bag Bogforum i København afholdt i 2006 og 2007 et lignende arrangement i Musikhuset Århus: Bogdage. Da Bogdage blev afholdt for anden gang tiltrak arrangementet lidt over 3500 mennesker. Til sammenligning talte Bogforum i år ifølge deres hjemmeside omkring 25.000 publikummer. Bogdage blev dermed aldrig en større publikumssucces og lukkede i 2007.

Det bliver fremhævet af flere litterære aktører, bl.a. daglig leder af LIPS, Mathias Kokholm, og bibliotekernes litteraturkonsulent, Lise Kloster Gram, at det er afgørende, at et stort litteraturarrangement i Århus differentierer sig markant fra Bogmessen.

Ifølge projektleder for Vild med ORD Stig Petersen adskiller Vild med ORD sig fra Bogmessen ved sit

eksplicitte publikums-inddragende fokus og ved at præsentere både digtoplæsninger, poetry slam, forfatterdialoger, interviews og musikalsk-litterære arrangementer.

Til trods for at Århus har fået nogle skrammer i forsøget på at arrangere store bogfestivaller, udtaler flere litterære aktører sig positivt om Vild med ORDs litteraturarrangementer: “Jeg kan godt se en fremtid for store litteraturarrangementer i Århus”, siger Lise Kloster Gram. Hun mener, at en klar profil for sådan et arrangement er vigtig, og at det kan tage flere år at få et stort arrangement ordentligt funderet. Line Wagener fra Kulturforvaltningen udtaler om Vild med ORD, at Kunstrådet er opmærksom på også at støtte litterære foreninger i deres vorden: “Det skal jo vokse op nede fra på en eller anden måde“. Derfor bakker Århus Kommune fortsat op om Vild med ORD trods festivalens startvanskeligheder.

Om kontinuiteten i litteraturmiljøet Et litteraturarrangements placering er altså yderst vigtig for, at arrangementet virker og tiltrækker et fast publikum. Der er både nogle helt generelle faciliteter, som skal være på plads mht. lyd og personale m.m.,

19

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen og samtidig skal stedet også rumme en bestemt hyggelig og autentisk atmosfære. Det er vigtigt at pointere, at kontinuitet i en arrangements-række og dennes brug af et bestemt sted er vigtigt for at tiltrække et publikum og gøre arrangementet synligt. Derfor er etableringen af litteraturarrangementer en længerevarende og erfaringsdannende proces, hvor det især er vigtigt at have en fast profil og adskille sig markant fra andre arrangementer.

Litteraturen mangler et samlingssted Som det er blevet beskrevet i ovenstående afsnit, flytter litteraturarrangementer i Århus meget rundt.

De forskellige litterære foreninger har afholdt litteraturarrangementer flere forskellige steder, og det er yderst sjældent, at en forening gennem en længere række arrangementer har holdt fast ved, og været tilfreds med, ét bestemt sted. Dette fremhæver Lise Dilling fra PoetKlub Århus’ bestyrelse også som en af foreningens vanskeligheder: Generelt er det et problem, at vi ikke har et sted at være. Det kan vi mærke ved, at der nogle gange ikke er plads nok til, at alle kan 20

være der og at lydudstyret er ikke i orden. For mig ville det optimale være, at vi havde et fast sted, evt. også hvor Litteraturen På Scenen kunne holde til, så man kunne inspirere hinanden. Så ville man man heller ikke kunne blive forvirret over, hvor et arrangement foregår.

- Lise Dilling.

Daglig leder af LIPS, Mathias Kokholm, er inde på samme problemstilling: ”Litteraturen har altid været gæst. Det er vigtigt, at man forædler og optimerer en litterær formidlings-platform, og funderer den i sin egen ret”. Ifølge Mathias Kokholm, Lise Dilling fra Poetklub Århus og Christina Faaborg fra Vild med ORD kan arrangørernes kompetencer bruges på tværs af de litterære foreninger, hvis litteraturen får sit eget sted i Århus, hvor de litterære aktører kan samles og udveksle erfaringer. Et samlet sted for litteraturen i Århus ville både virke produktivt og netværksskabende for det litterære miljø og samtidig give miljøet mere synlighed. Etableringen af et sted for litteraturen eller et litteraturhus blev allerede nævnt i Kortlægningen af Litteraturområdet fra 2006.

Her blev et fysisk centrum for litteraturen vægtet højt

for at kunne give overblik over de litterære aktører i Århus og give mulighed for dialog og sparring mellem dem. Det blev endvidere fremhævet, at et litteraturhus kunne være en base for litterære arrangementer og på den måde give en større synlighed til miljøet.

De litterære aktører tilslutter sig, at et samlingssted for litteraturen vil have en gavnlig effekt på sparring og kompetence-udvikling. Dog problematiserer aktørerne i begge vores fokusgruppe-interviews, at når litteraturarrangementer i Århus udelukkende drives af frivillige kræfter, kan disse kompetencer tabes på gulvet efterhånden som litteraturmiljøets nøglepersoner søger steder hen, hvor de bliver betalt for deres arbejde.

Litteraturen ud i byrummet Aktørerne på litteraturområdet var i begge vores fokusgruppe-interviews enige om, at det er vigtigt at gøre litteraturen mere synlig, dog uden at gå på kompromis med fagligheden eller produktet. En af måderne at gøre dette på er at bringe litteraturen ud på utraditionelle steder, ud på gaden, ud i bylivet.

Som bestyrelsesmedlem i LIPS Jette Sunesen formulerer det:

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen ”Vi [LIPS] har altid slået på, at det er vigtigt, at man også tager litteraturen ud af universitetet og biblioteket, så vi har arbejdet meget med andre rum og andre sammenhænge. At lave nogle lidt anderledes arrangementer, det giver rigtig meget til litteraturen, det sætter en anden stemning. Man skal også have det der andægtige væk fra litteraturen, så folk i højere grad tør komme. Der bliver sat et andet fokus på litteraturen, og så er det også tit nemmere at få pressen til at skrive om det.”

- Jette Sunesen, LIPS

”Litteraturformidling kan godt blive for ens: oplæsning, forfatterportrætter, almindelige udstillinger med bøger i montrer. Det skal også gøres, men man kan ikke forvente, at folk, der ikke interesserer sig for litteratur, synes, det er spændende. Vi kan godt være mere provokerende, være oppe i hovedet på folk.”

- Lise Kloster Gram

Dette er ifølge Lise Kloster Gram også noget, bibliotekerne ønsker at udnytte for at tiltrække et større publikum. Dette var fx grundlaget for projektet Læseheste og hundehoveder i varmestuen på Århus LIPS har ifølge Jette Sunesen fx eksperimenteret Fiskerihavn 2007 (arrangeret i et samarbejde melmed at udnytte nye rammer for litteraturarrange- lem Aarhus Kommunes Biblioteker og Testrup Højmenter med Permanent Poesi, oplæsningsarrange- skole). Her fortalte forfatterne Carsten Jensen og menter på badeanstalten Den Permanente og med John Andersen om maritim litteratur, og arrangeprojektet Poesi i Bevægelse, hvor digte bl.a. blev mentet blev et mindre tilløbsstykke, hvor halvdelen vist i busser og biografer og trykt på postkort. Litte- af publikum var folk, der ofte gik til litteratur-arrangeraturkonsulent for bibliotekerne, Lise Kloster Gram, menter, og den anden halvdel var folk, der normalt formulerer ligeledes om brug af utraditionelle steder kom på havnen. til litteraturarrangementer:

Litteraturen i samspil med andre kunstarter En vigtig tendens i nyere litteratur er at blande litteraturen med andre kunstarter. På den måde kan tekst og ord fx fungere sammen med billede og lyd og give en forstærket sansemæssig oplevelse. Jette Sunesen, bestyrelsesmedlem i LIPS, udtaler: ”Der er også folk, der arbejder i spændingsfeltet mellem billedkunst og litteratur og udstiller digte på mange forskellige måder. Det brugte vi fx til Permanent Poesi på Den Permanente.

Da fik vi digte vist på vandet og på badehusene derude, på træværket og stranden. Der blev en hel billed-collage til de her oplæsninger. Der er mange formidlingsmåder, man kan arbejde med. Jeg synes, det fælles-æstetiske skal være et indsatsområde, fx spændingsfeltet mellem litteratur og billedkunst, eller litteratur og musik, som vi også arbejder med”.

- Jette Sunesen, LIPS Den tværæstetiske litteratur er især i fokus i Århus til Verbale Pupiller og til musik- og litteraturfestivallen Lyd+Litteratur, som arrangeres i et samarbejde

21

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen mellem LIPS og pladeselskabet og musiktidsskriftet Geiger Records.

Litteraturarrangement ved Brabrandsøen D. 4. juni 2010 vil LIPS i samarbejde med foreningen KulturGas stable et større gratis litteraturarrangement på benene ved Brabrandsøen. Ifølge formand for LIPS, Robert Christensen, og bestyrelsesmedlem i LIPS, Jette Sunesen, vil arrangementet præsentere seks forfattere og tre bands, der alle på en eller anden måde arbejder med tekst og tematiserer arrangementets placering og omgivelserne. LIPS regner med at arrangementet vil tiltrække 3-400 mennesker.

LIPS ønsker med arrangementet at rykke litteraturen ud til et nyt sted. På denne måde trækker arrangementet LIPS’ traditionelle publikum væk fra midtbyen og giver dem en anderledes oplevelse i nye omgivelser. Samtidigt vil LIPS tiltrække et nyt publikum fra lokalområdet og præsentere dem for, hvad den performative litteratur kan. LIPS ønsker at supplere deres mere smalle og fokuserede litteraturarrangementer med bredt funderede projekter. Det kommende litteraturarrangement ved Brabrandsøen 22

er sådan et projekt, der eksperimenterer med at vise litteraturen i nye rammer og i samspil med andre genrer. Dette kan have en berigende effekt i forhold til vise, at litteratur også er en performativ og levende kunstart.

Realisering af utraditionelle litteraturarrangementer Som vores kortlægning har vist, har litteraturmiljøet arbejdet med at bringe litteraturen ud i nye rammer og i samspil med andre genrer og vil også gøre det i fremtiden. Det blev også allerede anbefalet i Kortlægningen af Litteraturområdet 2006 for at øge interessen for litteratur i bred forstand. Men selvom det fremgik af begge vores fokusgruppe-interviews, at det litterære miljø ønsker at bruge uudnyttede rum og skabe større tilgængelighed for nye typer af publikum, blev det dog problematiseret, at denne type arrangementer stemmer dårligt overens med et litteraturmiljø, der udelukkende arbejder på frivillig basis. Det er både muligt og givende at lave opsigtsvækkende og utraditionelle litteraturarrangementer i Århus, men det kræver et vist ekstra overskud fra de

frivillige arrangører, hvorfor sådanne projekter nogle gange må syltes.

Konklusion For at et litteraturarrangement skal fungere kræver det at forskellige generelle faciliteter tilgodeses, samt at stedet for arrangementet har en tiltrækkende atmosfære og stemning. De to cases LIPS og Vild med ORD har helt konkret vist, hvordan litterære arrangementer i Århus drager nytte af at bruge steder, som er attraktive i sig selv. Desuden viste vores kortlægning, at LIPS igennem en årrække har skabt sig et kernepublikum, der trofast kommer til deres arrangementer. LIPS ønsker at udvide dette publikum og stabler derfor større og bredere arrangementer på benene, når foreningens frivillige bagmænd har kræfter til det. Vores kortlægning viste, at det tager tid at opbygge et godt litteraturarrangement, derfor slås Vild med ORD endnu med at få etableret sig og markeret sin profil.

Generelle faciliteter der fungerer, atmosfære og en tydelig profil, er kvaliteter, som de litterære arrangementer flytter rundt efter at kunne optimere.

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Disse skift i placeringen af arrangementer gør litteraturen mindre tilgængelig og synlig. Som det både blev fremhævet i Kortlægningen af litteraturområdet fra 2006 samt af de litterære aktører fra vores kortlægning i 2009, kan en løsning på dette være at skabe et samlingssted for de litterære aktører, hvor der også er plads til at afholde arrangementer. Dette vil give mulighed for erfaringsudveksling internt i litteraturmiljøet og samtidig en ekstern synlighed i forhold til publikum, hvilket må siges at være nødvendigt for at udbrede litteraturen i Århus. Et samlingssted for litteraturen kunne fx være en form for litteraturhus og kan helt oplagt tænkes ind i Godsbane-projektet.

Et andet vigtigt element i udviklingen af litteraturarrangementer er at udnytte utraditionelle rammer og genre-mix. Dette kan give mere synlighed til miljøet og skabe fokus på litteraturens performative potentiale. Begge dele bliver i større eller mindre grad allerede brugt af de litterære aktører i Århus, men det må fremhæves, at litteraturmiljøets frivillige fundering kan være en stopklods for, at disse arrangementer bliver ført ud i livet.

Vores kortlægning har således vist, at litteraturmiljøet i Århus både har kompetencer og vilje til at lave gode, kontinuerlige og nyskabende arrangementer, men at dette modarbejdes af, at de litterære aktører udelukkende arbejder frivilligt.

23

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Frivillighed og litteraturens rum på nettet Maria Louise Christensen

Indledning Denne del af kortlægningen beskæftiger sig særligt med frivillighed og litteraturens rum på nettet.

Begge disse aspekter af litteraturmiljøet er svært håndgribelige. Først og fremmest er frivillighed et fænomen, der er svært at kortlægge og katalogisere.

Dette skyldes til dels, at de frivillige sjældent ved præcis, hvor mange timer de bruger i deres forening eller institution, men også at frivillighed på det kulturelle område ikke har nogen særlig status, hverken i akademisk eller politisk optik; det er noget, vi tager for givet. Eftersom internettet som udgangspunkt ikke er et begrænsende medie, er litteraturens rum på nettet ikke geografisk afgrænset.

Dette vanskeliggør naturligvis kortlægningen, og det giver ikke nødvendigvis mening at tale om deciderede århusianske litteratursider. Alligevel vil jeg argumentere for, at der er brug for en lokal forankret litteraturportal på nettet. Frivillighed og 24

litteraturens virtuelle rum er vigtige aspekter at få dækket kortlægningen. Langt de fleste interviews i forbindelse med vores kortlægning kom nemlig hurtigt til at dreje sig om, hvilke progressive og negative følger den store grad af frivillighed har.

Flere af de interviewede kredsede desuden om tanken om en velfungerende arrangementskalender på nettet, idet en sådan kalender ville kunne gøre byens litterære aktiviteter og arrangementer mere synlige og lettilgængelige.

Dette leder frem til følgende teser: Den store grad af frivillighed gør det vanskelligt at fastholde, udvikle, koordinere og vedligeholde de menneskelige ressourcer i litteraturmiljøet.

En velfungerende netportal kan gøre det litterære miljø mere tilgængeligt.

Frivillighedens forcer og farer I 2005 skrev Richard Florida i Den kreative klasse, at den globale økonomiske konkurrence i fremtiden kommer til at dreje sig om at ”mobilisere, tiltrække og

fastholde menneskeligt kreativt talent” (Florida 2008, s. 4). De menneskelige ressourcer indgår altså i en virksomheds eller bys konkurrencemæssige potentiale. Når de fleste aktører i litteraturmiljøet er frivillige, bliver fastholdelse, udvikling og koordination vanskelig. Ligesom forskellige personalegruppers adfærd og kompetencer må inddrages i en virksomheds udvikling, skal de aktive i Århus’ kulturliv naturligvis også inddrages i byens kulturelle udviklingsplaner. Århus’ kulturelle udvikling kan ikke skabes ved kun at fokusere på oplevelser, publikum eller marked. Derfor synes vi, det er vigtigt at beskæftige os med de menneskelige ressourcer i denne kortlægning.

En rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, viser tydeligt, at det ulønnede, frivillige arbejde indtager en dominerende rolle inden for feltet ‘kultur og fritid’. Rapporten viser, at kun 15% af den samlede arbejdsmængde i denne sektor bliver udført af lønnet arbejdskraft. Ikke overraskende bliver næsten halvdelen af det samlede ulønnede arbejde altså udført indenfor ‘kultur og fritid’. Den største grad af frivillighed findes dog helt specifikt indenfor ‘kunst og kultur’, og samtidig har

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen foreninger eller organisationer på ‘kunst og kultur’området lettest ved at rekruttere nye frivillige (ibid., s. 87). Ud fra denne korte statistiske gennemgang kan man fremhæve, at der tilsyneladende ligger en stærk vilje og måske en form for indre nødvendighed til grund for at ville være frivillig inden for kunst og kultur. Dette stemmer fint overens med Lise Dilling fra Poetklub Århus’ udsagn: ”Jeg bruger vel omkring 10 timer i ugen på frivilligt arbejde. Min motivation er, at det er spændende og sjovt – dét er vigtigt for mig.”

- Lise Dilling Incitamentet for frivillighed på det kulturelle område er ikke overraskende interessebestemt. At lysten driver værket er en enorm styrke, som helt klart er den olie, der får de litterære tandhjul til at glide. I Kortlægning af Litteraturområdet fra 2006 påpegede flere af miljøets aktører dog, at ”det er urealistisk at tro, at de frivillige foreninger kan lægge væsentligt flere ressourcer i arbejdet med at styrke og udvikle miljøet end de gør i dag” (s. 26). Jette Sunesen fra Kulturhus Århus mener, at ”folk har en vis portion energi,

de kan lægge i det, og man skal også have job og studie, så det er sådan en fritidsbeskæftigelse, og det er dét, det spinder om hele tiden.” I forhold til frivillighed er der altså ikke meget, hvis overhovedet noget som helst, der har ændret sig siden 2006. Med andre ord er litteraturmiljøets eksistensvilkår tilsyneladende ikke forbedret siden 2006.

I Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 står der i afsnittet ”Styrkelse af litteraturområdet”, at målet er ”et aktivt og kreativt litteraturmiljø inden for alle litterære genrer og lag, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere stimuleres og udvikles” (s. 27). Det er vores erfaring, at der allerede er et aktivt og kreativt litteraturmiljø i Århus. Naturligvis kunne det blive endnu mere aktivt og kreativt, hvilket fx idérigdommen i forhold til Godsbanen vidner om. I kortlægningen fra 2006 fremhævede man, at ”der i forvejen trækkes hårdt på de frivillige kræfter i litteraturmiljøet”(ibid.), hvilket kunne være en forklaring på, at miljøet ikke er mere aktivt og synligt. Robert Christensen, der er formand for LIPS og helt ekstraordinært har været aktiv i miljøet i 11 år, udtaler, at ”det er et hårdt slid at skubbe noget i gang”. Sådan er det selvfølgelig altid med nye tiltag

og initiativer; de skal netop skubbes i gang, og det er dét, som kræver kræfter og vilje. Litteraturmiljøet i Århus har kræfter og vilje, netop fordi det er lysten, der driver værket. Det er en styrke, som er værd at påskønne. Bagsiden af medaljen er, at projekter og arrangementer i høj grad synes at være afhængige af enkelte fremtrædende bagmænd; uden de frivillige ildsjæle ville litteraturmiljøet i Århus være ikkeeksisterende. Mathias Kokholm, daglig leder af LIPS, påpeger, hvor skrøbelig frivillighed er: ”Frivilligheden, som er i disse projekter, er en skrøbelig ressource, utilregnelig; den slipper op. Det er vigtigt, at der er udskiftninger hele tiden. Ellers dør tingene ud, og man taber en masse ved det - erfaringer tabes.”

I SWOT-workshop nr. 13, ”Litteratur i byen”, blev ”frafald af ildsjæle” angivet som en af truslerne mod miljøets rammebetingelser. Her blev det igen påpeget, at det ”ofte [er] enkeltpersoner, der trækker læsset.

Størstedelen af alt arbejdet er baseret på frivillige.” (s. 227). Truslen ved frivillighed blev også berørt i interviewet med bibliotekernes litteraturkoordinator Lise Kloster Gram: ”Det er SÅ baseret på frivillighed, i Århus! Alt, alt, alt for meget! Der er ingen job

25

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen inden for litteratur i Århus. Det kan man ikke med tre børn! Når man ikke er studerende med SU mere, brænder man ud.” En virksomhed gør ofte meget for at fastholde de dygtigste medarbejdere, fordi det giver en tilfreds medarbejderstab, der føler sig påskønnet. Richard Floridas pointe er, at det i sidste ende styrker konkurrenceevnen og øger den økonomiske indtjening. Selvom man naturligvis ikke kan overføre virksomhedsstrategi til kulturpolitik i forholdet 1:1, bør Århus Kommune overveje, hvad man netop kan gøre for at hjælpe med at fastholde, udvikle og koordinere de menneskelige ressourcer i litteraturmiljøet. Ikke mindst fordi stimulering og udvikling af vækstlag, talenter og professionelle jo netop indgår som mål i kulturpolitikken 2008-2011.

SFI’s rapport om frivillighed fastslår, at den frivillige deltagelse afgøres af individets socioøkonomiske status, interesser og ressourcer:

26

Human kapital: uddannelse

Frivillig deltagelse

Social kapital: netværk

Kulturel kapital: Frivillighed som værdi

Rapporten udlægger den marginalisering, der bliver en naturlig følge af frivillig deltagelse. Rapporten konkluderer, at den typiske frivillige er etnisk dansk og enten har eller er i gang med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. I SWOT-workshoppen blev universitetet og de studerende fremhævet som en særlig styrke for litteraturmiljøet. Det er også hovedsagligt i dette segment, at litteraturmiljøets typiske frivillige findes. Vores påstand er, at dette især skyldes to ting. For det første har studerende i vid udstrækning mulighed for at være frivillige, fordi de har – eller kan tage sig – tiden til det.

Herudover har de studerende incitamentet og en høj socioøkonomisk status i form af høj human kapital

(højt uddannelsesniveau), god social kapital (studiet giver typisk et godt socialt netværk). Samtidig spiller den kulturelle kapital også ind; frivillighed har værdi for studerende, fordi der ofte er tale om frivillig deltagelse inden for et felt, hvor der er en vis form for studie- og (især) interessemæssig relevans.

Den typiske fordom, som også kom frem i vores pilot-fokusgruppe, er, at litteraturmiljøet er elitært og usynligt. Dette kan til dels bunde i den høje grad af frivillighed. Den uddannelsesmæssige faktor burde ikke spille ind her, idet pilot-fokusgruppen bestod af kunsthistorie-studerende, altså personer med samme uddannelsesmæssige niveau som den typiske frivillige i litteraturmiljøet. På den anden side kan opfattelsen netop skyldes, at man aktivt skal opsøge miljøet for at vide, at det findes. Det kan skyldes, at litteraturen mangler en platform – både virtuelt og fysisk. Til trods for alle farerne ved frivillighed gav daglig leder af LIPS, Mathias Kokholm, ved vores første fokusgruppe udtryk for, at litteraturmiljøet ikke må blive alt for styret og institutionaliseret. Miljøets anke mod den høje grad af frivillighed skal altså ikke ses som en klagesang, snarere tværtimod; de beskæftiger sig med litteratur,

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen fordi de kan lide det. Men de er også realistiske. De mangler stadig, som i 2006, ressourcer, og mange af de ønsker og idéer miljøet har, ligger ikke langt fra de, der er at finde i Kortlægningen af Litteraturområdet fra 2006. Alligevel har Århus et frivilligt litteraturmiljø, der besidder en høj grad af professionalisme. Verbale Pupiller er blevet til siden 2006-kortlægningen. I 2009 blev festivalen afholdt for anden gang, og det var ”så fedt, at det var til at græde over”, selvom det er ”arrangeret af lutter, højt flammende ildsjæle” (Lars Bukdahl, weekendavisen d. 25/10). Verbale Pupiller – der havde flere internationale, specielt nordiske, oplæsere, udstillere og gæster – er et eksempel på, at frivillige kan skabe noget, der rækker ud over byens grænser. Men samtidig gør frivilligheden miljøet skrøbeligt. Lige nu brænder ildsjælene stærkest og klarest hos Litteraturen på Scenen.

Poetklub Århus er mellem bestyrelser, lidt svær at komme i kontakt med og virker i det hele taget trængt – og det på trods af, at deres arrangementer på fx Café Gemmestedet kan trække 65 gæster, selvom der slet ikke er plads til så mange i det lokale, de får stillet til rådighed. Dette fortalte tidligere formand

og nuværende bestyrelsesmedlem af Poetklubben, Lise Dilling.

Når fundamentet under et kunstnerisk miljø udelukkende baserer sig på frivillighed, er miljøets byggesten de menneskelige ressourcer; enkeltpersoners ivrige, interessedrevne arbejdsindsats. Sådan fungerer litteraturmiljøet i Århus – på godt og ondt.

Det er enkeltpersoner i miljøet, som arbejder med en imponerende ildhu, der har fået skabt sig selv en særlig position og fået sat Århus på landkortet som stedet, hvor der er plads til litteratur. Som en sidebemærkning bør nævnes, at litteraturkritikken også har en særlig position i Århus i kraft af Passage og Standart, hvis redaktører og skribenter ligeledes arbejder på frivilligt basis. De frivillige aktører betyder, at der hersker en omsiggribende begejstring og idérigdom i miljøet. Men frivilligheden fordrer også, at der hele tiden må tilføjes nye kræfter, for at lysten til at søsætte projekter kan vedligeholdes. Der findes en stor kreativ talentmasse i litteraturmiljøet.

Dette kan skyldes Universitetet og de studerende, der interesserer sig for og tager sig tid til litteraturen.

Som bibliotekernes litteraturkoordinator Lise Kloster-

Gram også påpegede, bliver studerende færdiguddannede og får måske familier, hvilket ikke levner megen tid eller overskud til at engagere sig frivilligt i miljøet. Hvis de frivillige ildsjæle brænder ud eller flytter fra byen, tabes store dele praktisk erfaring og tiltrækningskraft. Der sker en såkaldt kulturel brain drain. Udfordringen for litteraturmiljøet i Århus er derfor at fastholde, udvikle og koordinere de menneskelige ressourcer. Dette er årsagen til, at litteraturmiljøet flere gange har ytret ønske om en form for koordinerende instans.

Litteraturens virtuelle rum: tilgængelighed og synlighed I essay-samlingen A Room of One’s Own fra 1929 skrev Virginia Woolf de berømte ord: ”a woman must have money and a room of one’s own if she is to write fiction”. Egentlig er det jo ret enkelt. For at starte en virksomhed har man også brug for kapital og fysiske rammer. Som tidligere vist i denne kortlægning har litteraturmiljøet i Århus ikke noget egentligt tilholdssted. Dette er især bemærkelsesværdigt, fordi de andre kunstarter, der også er mere institutionaliserede, har lokaler. Hvis man fx har lyst

27

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen til at gå til en koncert i Århus, er det forholdsvis let at finde ud af hvilke kunstnere, der spiller hvor og hvornår. Voxhall, Train, Musikcaféen og Fatter Eskil har alle overskuelige hjemmesider, og det er let at finde frem til deres spillekalender.

Litteraturmiljøet bliver af udefrakommende opfattet som lidt usynligt og svært tilgængeligt. En af vores overordnede teser er, at dette netop skyldes, at litteraturen ikke er særlig institutionaliseret, ikke har nogle lokaler, og ikke har en fungerende, samlende arrangementskalender på nettet. Min tese i forbindelse med litteraturens virtuelle rum er derfor, at en velfungerende litteraturportal på nettet ville gøre det litterære miljø mere synligt og lettere tilgængeligt.

Bibliotekerne i Århus har udviklet siden www.littaros. dk, og i litteraturmiljøet er der bred enighed om, at idéen om en samlende arrangementskalender er særdeles god. Desværre kan www.littaros.dk ikke kaldes velfungerende. Dette skyldes flere ting.

Især i vores anden fokusgruppe blev det diskuteret, hvad en velfungerende litteraturportal på nettet skal indeholde. Lise Dilling fra Poetklub Århus var hurtigt inde på, at det vigtigste er at kunne se ”hvilke arrangementer, der foregår – samlet ét sted” Lise 28

Kloster Gram litteraturkonsulent for bibliotekerne tilføjede ”Jamen det findes, den er bare ikke så fin endnu”. Herefter blev www.littaros.dk diskuteret.

Robert Christensen påpegede, at ”den virker jo bare ikke. Den er alt, alt for kompliceret og vil for meget.

Det skulle bare holdes til arrangementer, synes jeg”. Han foreslog dog senere, at en velfungerende litteraturportal også godt kunne indeholde en præsentation af de litterære foreninger i Århus: ”jeg synes det er meget, meget vigtigt at den bliver formidlende. Så der også er nogle interviews og artikler, der afdækker hele miljøet, som det er nu.

Det kunne en koordinator lave det første halve år, afdække miljøet fuldstændigt og præsentere det. Det kunne give synlighed!” Morten Mathiesen, tidligere arrangør af Booktenders, påpegede, at det også er vigtigt, ”at man kan mærke, at der er nogle brugere, at der sker noget.” Christina Faaborg fra Vild med ORD tilføjede, at ”det kunne være rigtig fedt, hvis man kunne kommentere på arrangementerne”.

Studerende og publikumsrepræsentant, Rasmus Riiskjær, hentede inspiration fra Musikcaféens hjemmeside: ”de har sådan noget ”Musikcaféen Live”, hvor de lægger optagelser fra koncerter ud, kun

som lydfiler indtil videre. Det kunne man også gøre med videoklip fra oplæsninger” Han fremhævede i denne forbindelse forlaget Anbliks hjemmeside, hvor der ligger videoklip med forfattere.

I Kortlægning af Litteraturmiljøet fra 2006 figurerer et forslag om en ”lokal litteraturportal eller litteraturhjemmeside” (s. 28). Her oplistes i fem punkter forslag til, hvad en sådan portal kunne indeholde.

Littaros opfylder nogenlunde to af disse fem punkter, nemlig punktet ”en litteraturkalender med samtlige litteraturaktiviteter i byen” og ”et debatforum”.

Grunden til, at vi skriver ’opfylder nogenlunde’ er, at kalenderen desværre ikke indeholder samtlige litteraturaktiviteter, fx ikke de arrangementer som litteraturhistorisk foredragsforening Variant afholder, og dermed skaber siden ikke det ønskede overblik.

Vores publikumsundersøgelse ved forskellige litteraturarrangementer viser også, at hele 30% af de adspurgte havde hørt om arrangementerne fra venner eller bekendte, mens kun knap 14% havde læst om dem på nettet. Littaros giver også mulighed for debat, men ved at klikke på fanebladet Fora kan man se, at den seneste aktivitet i debatforummet

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Littaros var d. 19. Januar 2009, altså før siden blev åbnet op for gæster. Forummet Littaros har desuden kun fire medlemmer, hvilket kan ses i forhold til, at Poetklub Århus’ facebookgruppe har 118 medlemmer, Poeter Uden Grænsers facebookgruppe har 110 medlemmer, Oplæsninger på Lynfabrikkens facebookgruppe har 517 medlemmer og Vild Med ORDs facebookgruppe har hele 583 medlemmer (d. 8/1, 2010). Nogle er højst sandsynligt medlem af flere af ovenstående grupper, således at der er lidt overlap. Men ikke desto mindre tegner de forskellige facebookgrupper alligevel et tydeligt billede af hvor mange, der er interesserede i at kunne diskutere og få oplysninger om litteraturmiljøet i Århus. Fire ud af 25, som i publikumsundersøgelsen har besvaret spørgsmålet ‘Hvad mener du Århus mangler på kunst/kulturområdet?’, svarer specifikt, at de savner synlighed, bedre pr. og mere information om, hvad der foregår. Robert Christensen udtalte, at ”udseendemæssigt er jeg meget ked af Littaros.

Jeg ville ønske, man kunne nedlægge den og starte forfra” De andre i fokusgruppen stemte i; der var bred enighed om, at især designet, der betyder utrolig meget for en hjemmesides brugbarhed,

virkelig spænder ben for Littaros. Anja Nalholm Nielsen, der er redaktør for Littaros, har da også kun haft fem ugentlige timer til at vedligeholde og opdatere hjemmesiden. I 2010 er hun blevet tildelt 10 timer pr. uge, og ved årets udgang vil man fra lokalbibliotekernes side beslutte, om initiativet skal fortsætte. Anja Nalholm Nielsen medgiver, at ”kalenderen skal mere i fokus,” og hun håber, ”at Littaros bliver en vigtig del af det litterære miljø i Århus”, idet hun selv problematiserer, at man som litteraturinteresseret må ind på de enkelte litterære foreningers hjemmesider for at finde ud af, hvad der foregår.

Allerede i 2006 ytrede litteraturmiljøet ønske om en litteraturportal. De fem punkter, man dengang fremhævede som eksempler på, hvad en sådan portal kunne indeholde, fremhæves stadig som forslag. Især er litteraturmiljøet interesseret i en side med en velfungerende arrangementskalender, der også præsenterer litteraturmiljøets forskellige forgreninger og linker til deres hjemmesider.

Herudover bør det være muligt at debattere eller kommentere på arrangementer, her fremhæves vigtigheden af, at siden ‘lever’. 30% af de adspurgte

publikummer havde hørt om arrangementet fra venner og bekendte, hvilket netop ’bekræfter’ miljøets ‘usynlighed’. Kulturmaskinen i Odense, der til og med 2009 også havde en litteraturdel, er et godt eksempel på en brugervenlig internetportal, der indeholder en overskuelig arrangementskalender.

I 2009 blev www.litteratursiden.dk, der netop har et overskueligt og brugervenligt design, kåret til årets bibliotek. Dette vidner om, hvor vægtig en formidlingsplatform internettet er blevet.

Bibliotekernes projekt Frivillige Litterater søger at skabe en virtuel platform for litteraturen. Med en frivillig redaktion vil de udvikle Littaros og en LyrikWiki.

Således kædes frivillighed sammen med litteraturens virtuelle rum. En velfungerende litteraturportal på nettet ville sandsynligvis gøre litteraturmiljøet mere synligt og lettere tilgængeligt. Denne velfungerende litteraturportal kunne være Littaros, men kun hvis designet bliver mere overskueligt og siden mere professionel.

29

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Opsamling og konklusion

Vi har hermed tydeliggjort, at de litterære aktører hovedsagligt arbejder frivilligt, og at der derfor er en ressourcemangel, som litteraturmiljøet påpegede i kortlægningen fra 2006. I miljøet er der bred enighed om, at man ofte mangler både tid og overblik, hvorfor nogle af de mere organisatoriske aspekter flyder. Det er fra kommunal side værd at overveje, om ”et aktivt og kreativt litteraturmiljø inden for alle litterære genrer og lag, hvor vækstlag, talenter og professionelle kunstnere stimuleres og udvikles” (Kulturpolitik 2008-2011, s. 27), er en realistisk målsætning, hvis det er op til de frivillige ildsjæle at opfylde den.

Allerede i 2006-kortlægningen er der udlagt en række forslag til, hvad der kunne styrke det litterære miljø.

Mange af disse forslag og ønsker er stadig gyldige her i 2009/2010. Siden 2006 er Verbale Pupiller kommet til som ny litteraturfestival, LIPS’ oplæsninger på LYNfabrikken oplever stigende publikumsinteresse, Vild Med ORD er blevet søsat, og Poetklub Århus har holdt flere velbesøgte arrangementer.

Hermed er det kun rimeligt at konkludere, at ”de 30

eksisterende ikke-kommunale aktører tager ansvar for videreudviklingen af det litterære miljø i byen”, sådan som anbefaling 5.3 fra 2006-kortlægningen lyder. Desværre halter det med opfyldningen af de fremtidige anbefalinger, der er specifikt afhængig af Århus Kommunens indsats. Ansættelse af en litteraturkoordinator blev i 2006 vurderet at være ”et relevant – og helt nødvendigt – første skridt for den fortsatte udvikling af det litterære miljø i Århus” (2006, s. 35). Derfor er det overraskende, at en litteraturkoordinator i Kulturpolitik 2008-2011 kun indgår i prioriteringsgruppe 2, især når målsætningen er, at litteraturmiljøet skal være ambitiøst og bredt favnende. Konklusionen er, at en koordinator eller koordinerende gruppe netop kunne være med til at opfylde målsætningen fra Kulturpolitikken, fordi en sådan person eller gruppe helt konkret ville kunne arbejde med, hvordan udviklingen, koordineringen og fastholdelsen af de menneskelige ressourcer kunne varetages. Vores publikumsundersøgelse viste at knap 1/3 af gæsterne til de litterære arrangementer hører om dem fra venner og bekendte. Word of mouth er altså uhyre vigtigt for litteraturarrangementer i Århus, og miljøet efterlyser selv en velfungerende

arrangementskalender på nettet. En litteraturportal med præsentation af miljøets forskellige foreninger og en overskuelig arrangementskalender ville netop kunne være med til at synliggøre miljøet for nye interesserede.

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen At eksperimentere og debutere - de lokale forlags betydning for litteraturen i Århus Line Kristensen

Denne del af kortlægningen beskæftiger sig med de lokale forlag og deres betydning for litteraturmiljøet i Århus. Byen har en hel del forlag, dels de større som Klim, Modtryk og Hovedland og de mindre som Armé, Geiger Records og Jorinde & Joringel.

I løbet af kortlægningen er dog det flere gange blevet nævnt, at forlagene er en del af litteraturen, som ofte glemmes - også i den tidligere kortlægning fra 2006. Derfor sætter vi fokus på forlagene og lægger hovedvægten på de små. De ønsker og visioner om at etablere et slags ”Byens forlag”, der i løbet af kortlægningen er kommet frem, vil også blive behandlet.

At skelne mellem de århusianske forlag som henholdsvis store og små giver ikke nødvendigvis mening, da det ikke kun er et forlags størrelse, der er afgørende for dets betydning litteraturmiljø. Forlagstyperne vil blive uddybet yderligere, men kort kan det

nævnes, at det der benævnes ”de små forlag” ofte er små uafhængige forlag, som ikke kan klare sig på rene markedsvilkår. De er ofte kunstnerdrevne og koncentrerer sig om den såkaldte smalle litteratur.

De store forlag er byens etablerede, private og rent kommercielle forlag, der udgiver et bredt udvalg af litteratur. Denne skelnen stemmer desuden overens med den, der i løbet af vores kortlægningsproces er kommet til udtryk i litteraturmiljøet. Byens litterære aktører kan dog sagtens være engageret i såvel de små som de større forlag. Fx er Kasper Kaufmann, redaktør ved Armé, også ansat på forlaget Klim, og på samme vis er Robert Christensen både redaktør ved Husets Forlag og Geiger og endvidere involveret i LIPS. I denne del af kortlægningen behandles og diskuteres følgende teser:

terende forfattere at blive udgivet. Hermed udgør byens små forlag et væsentligt led i en litterær fødekæde, som bør medtænkes når byen ønsker at pleje talenter og vækstlag.

Selvom det i dag er forholdsvis nemt selv at printe sin egen bog, så mangler såvel den redaktionelle proces og distributionsdelen, som forlagene traditionelt har taget sig af. Da Husets Forlag ikke længere er i tilknytning til Huset, og altså er overgået fra kommunalt til privat regi, har byen mistet et væsentligt led i litteraturmiljøet – nemlig punktet mellem vækstlag og de professionelle. Derfor efterlyser flere af de litterære aktører, at Århus igen får et kommunalt støttet forlag, som kun varetager skønlitteratur og prioriterer at udgive debutanter.

Forlagskulturen har ændret sig i de seneste år, og det er blevet sværere for forfattere at debutere på de større forlag. Samtidig er flere mindre forlag opstået eller genopstået. De små forlag udfylder et tomrum, for de er netop det sted, hvor det er lettere for debu

31

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Århus’ store forlag - Etablerede, men uengagerede?

Flere af landets større forlag er placeret i Århus, og i dette afsnit præsenteres byens store, etablerede forlag ganske kort.

1.

2.

3.

4.

5.

Forlaget Klim udgiver årligt ca. 60 nye titler, hvoraf halvdelen er faglitterære, mens den anden halvdel er skønlitterære. Forlaget udgiver bl.a. danske oversættelser af Haruki Murakami, Jonathan Lethem og Helene Uri. Forlaget Klematis udgiver hobbybøger, kogebøger, illustrerede børnebøger samt billedfagbøger for børn og unge.

Forlaget Modtryk udgiver både skøn- og faglitteratur samt undervisningsmateriale og udgiver bl.a. oversættelser af Stieg Larsson, Jan Guillou og Arne Dahl.

Forlaget Hovedland har fokus på fagbogsområdet, men udgiver også både dansk og oversat skønlitteratur.

Husets Forlag, der i antal udgivelser, og ansatte er væsentligt mindre end de andre forlag, udgiver skønlitteratur såvel som faglitteratur

32

og opprioriterer verdenslitteraturen. Forlaget udspringer af byens åbne værksteds- og kulturhus Huset, men er i dag drevet privat. Forlaget støtter andre kulturprojekter i byen som Øst for Paradis og Geiger Records.

Klim, Hovedland, Modtryk, Husets Forlag og Klematis udgør tilsammen Århus’ store forlag, idet vi har valgt at se bort fra de forlag, som udelukkende koncentrerer sig om faglitteratur og undervisningsmateriale. De nævnte forlag arbejder, som det ses, i høj grad med oversat litteratur. På spørgsmålet om hvorvidt byens forlag føler sig forpligtede over for det lokale vækstlag, svarede Robert Christensen, redaktør på Geiger Records og Husets Forlag, at han generelt ikke mener, at byens større forlag, heller ikke Husets Forlag, arbejder med vækstlagsforfattere i Århus. Den litterære forening Poetklub Århus har tidligere udgivet en antologi med lokale forfattere, men udover dette initiativ mener Robert Christensen ikke at forlagene hverken plejer eller benytter sig af det lokale vækstlag. Endvidere mener han heller ikke, at de århusianske forlag som sådan har det som et egentligt mål.

Generelt har vi i løbet af kortlægningsprocessen mødt den holdning fra de litterære aktører, vi har interviewet, at byens store forlag ikke rigtig spiller en rolle i det lokale litteraturmiljø. De betragtes ikke som en egentlig del af miljøet og er heller ikke engagerede i de litterære arrangementer i byen. Dog kan personer ansat i de store forlag godt være engageret i byens øvrige litteraturmiljø jf. Kaufmann og Christensen.

Robert Christensen mener, at de store forlag kan bidrage til byens øvrige litterære miljø på flere måde. Han mener bl.a., at det faktum, at de fleste af byens store forlag tager praktikanter ind, burde udnyttes bedre af forlag såvel som kommunen og Aarhus Universitet. Han foreslår, at praktikken formaliseres på en måde, så den indgår i et seminar eller et undervisningsforløb, hvor man fx kunne arbejde for et forlag og komme ind som en gruppe af redaktører.

På den måde ville man knytte båndene i det lokale litteraturmiljø tættere sammen, og samtidig knytte de kommercielle og etablerede forlag samt universitetet til de mere vækstlagsprægede dele af miljøet Aktørerne, vi har beskæftiget os med, arbejder i høj grad frivilligt og er engagerede i byens litterære

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen foreninger, de litterære arrangementer og små forlag, Det betyder, at for at kunne svare mere entydigt på hvorvidt de store forlag er uengagerede i det lokale litteraturmiljø, ville man i en videre kortlægning skulle inddrage disse og se på, hvilken ressource de er for Århus.

Byens små forlag Århus har flere små forlag, og mange af dem er opstået eller genopstået inden for de seneste år. Det er ikke muligt at lave en komplet liste over byens små forlag. Derfor har vi medtaget de væsentligste: 1. Forlaget Jorinde & Joringel blev stiftet i 1971 og genopstod efter 20 års pause i 2009. Forlaget koncentrerer sig om digte og udgiver i høj grad kendte og anerkendte digtere som F.C. Jac og Vagn Lundbye, men opfordrer alle til at sende manuskripter til forlaget, da ”de læser alt, og udgiver det, de mener, fortjener at blive det.”

2. De første initiativer til forlaget Armé blev taget i 2006, og forlaget har siden da udgivet en håndfuld bøger. Flere af disse er skrevet af forlagets

egne redaktionsmedlemmer. Forlaget betragter sig selv som et ambitiøst DIY-foretagende, som har til formål at fremme den smalle kunst, og som altid er på jagt efter nye kunstnere.

3. Forlaget *[asterisk], der startede i 2002, arbejder tværæstetisk og drives af Mathias Kokholm samt billedkunstnerne Anders Visti og Lasse Krogh Møller. Indtil videre har forlaget udgivet knap 30 skønlitterære bøger, og de udgiver endvidere et tidsskrift ca. 10 gange årligt. Redaktionsmedlemmerne udgiver også selv bøger på forlaget.

4. Mathias Kokholm har netop overtaget forlaget Edition After Hand efter forfatteren Peter Laugesen og billedkunstneren Henrik Have.

5. Pladeselskabet og forlaget Geiger Records, der udspringer af musiktidsskrifter Geiger, udgiver pladeserien Lyd+Litteratur, hvor musik, lydkunst og litteratur knyttes. I 2009 udgav de bl.a. forfatter Lone Hørslev samt sanger og sangskriver Solveig Sandness’ album En af de sjældne.

Lyserød Lyseblå Beige og i 2008 forfatter, dramatiker og musiker Claus Beck-Nielsens ”Freedom on the March.”

Selvom disse forlag både varierer i størrelse og form, har de stadig en del fælles træk. Flere af forlagene arbejder tværæstetisk, fx hvor redaktionen består af litterater såvel som folk fra andre kunstarter som billedkunst. Det tværæstetiske er kernen i Geigers udgivelser og forlaget Armé har også udgivet en cd.

Flere af forlagene er kædet sammen med tidsskrifter som *[asterisk] og Geiger, og mange af forlagene er kunstnerdrevne, altså udgiver redaktionsmedlemmerne også deres egne bøger på forlaget. Men et helt overordnet træk, som de små århusianske forlag har tilfælles, er den såkaldte gør det selv-ånd eller DIY-ånd (do-it-yourself-ånd), som den kaldes blandt de litterære aktører.

Alternativ publicering DIY-ånden og de seneste års ændringer i forlagsbranchen og –kulturen opridses i dette afsnit. I december 2009 gjorde Lars Bukdahl en status over den smalle litteratur. Han skriver bl.a.: ”at tjekke forlagsnavnet hjælper ikke, eftersom kun afdøde stjerner har en chance, en meget lille én, for at udkomme på store forlag(s

33

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen underforlag). […] Ser man på de seneste års hypersmalle danske litteratur: poesi og eksperimenterende prosa og hybriditet og alt under 120 sider, er der for første gang siden de tidlige halvfjerdsere udkommet lige så mange eller flere ikke-slette værker på så små og småbitte og deciderede undergrundsnedgravede forlag end på de store og mellemstore” (Bukdahl, Lars: ”Hurra: amerikanske tilstande” in Joakim Jakobsen (red): Weekendavisen Bøger, nr. 53, 31. december 2009, s. 4) Forlagskulturen har ændret sig de seneste år. ���� Forlagsbranchen er i opbrud, og uafhængigheden og gør det selv-tanken er genopstået. De små forlag genoptager, som Bukdahl også indirekte henviser til, forlagsstrategien fra 1960- og 70’erne. Samtidig med at nye forlag opstår, genopstår gamle forlag dog også. Et sådant er Jorinde & Joringel. Forlaget startede som et anarkistisk forlag, hvor udgivelserne ikke var underlagt nogen form for selektion, hverken politisk eller kvalitetsmæssigt. Det skriver Henning Mortensen, som startede forlaget i 1970, i Standart ( nr. 4, 23. årgang, s. 22 f.). Med tiden indførte forlaget 34

dog kvalitetsudvælgelse og blev et sted, hvor anerkendte forfattere som Dan Turéll, Peter Laugesen og Jens Smærup Sørensen kunne udøve diverse skrifteksperimenter. Kurt Harrits ledte forlaget, da det blev sat på pause, og nu hvor det er genopstået, har hans datter Cecilie Harrits overtaget redaktionsposten. I dag ser forlaget, der hele tiden har vægtet poesien og ����������������������������������������������� eksperimentet���������������������������������� højt, stadig sig selv som i opposition til den såkaldte bestsellerisme. Cecilie Harrits mener, at netop forlagenes krav om bestsellere er en af de største forhindringer, når man ønsker at debutere som forfatter.

En af de nye tendenser i forlagskulturen er den alternative publicering. Forlagsredaktør Mathias Kokholm, som er og har været engageret i flere forskellige forlag, forklarer denne tendens. Han mener, at de små forlag er et felt i litteraturmiljøet, hvor det rykker, og hvor tingene vil ske. De små forlag vil spille en endnu større rolle om fem år. Man debuterer ikke længere på de store forlag som Gyldendal men i stedet på et af de mindre forlag eller i et litterært tidsskrift. Dette skyldes ifølge Kokholm, at for de store forlag skal hver enkel titel være en god forretning. Forstået på den måde, at hver enkel bog,

forlaget udgiver, skal have et kommercielt potentiale i sig selv. Dermed er de store forlag blevet mere selektive i forhold til hvilke forfattere og bogprojekter de antager, hvilket i høj grad er gået ud over den smalle litteratur. Ifølge Kokholm støtter de små forlag i højere grad de nye talenter. Han siger bl.a. : ”De små forlag fungerer som steder, hvor du kan debutere og eksperimentere, men med tiden håber jeg da også, at vi kan udgive hele forfatterskaber.” For de små forlag skal, ifølge Kokholm, ikke bare fungere som rugekasse. De netværker og samarbejder og distribuerer litteratur på en hel anden måde end de store forlag. ”Vi er i mere direkte kontakt med vores brugere, så vi kan få tingene ud i verden. Jeg kender folk rundt omkring i norden, som kan videreformidle litteraturen, som er fokuseret om et begreb om kvalitet og samhørighed,” siger Kokholm. Ifølge ham er det helt væsentlig, at der findes lokale forlag, for et forlag er, som han siger, ikke bare en virksomhed.

De har nemlig en stor betydning for det lokale kredsløb, der er i en by som Århus. På spørgsmålet om, hvad det betyder for hans forlag, at de har til huse i Århus svarer han, at det har stor betydning, da det

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen er her, der er opbakning, netværk ”og det hele”. Han uddyber: ”Men jeg føler ikke en særlig forpligtelse i forhold til Århus mere end jeg føler en forpligtelse for resten af verden. Og jeg forstår lige så meget tingene i en international sammenhæng som i en dansk. Men der er ligesom hele tiden de her forskellige niveauer i de her ting, og det er klart, at der er en selvforståelse og en ramme om tingene som knytter sig til Århus, og det er selvfølgelig nødvendigt, at man har det, uanset hvor man er.”

- Mathias Kokholm Kokholm har, som det fremgår, overtaget forlaget Edition After Hand, der blev startet i 1970’erne af Peter Laugesen og Henrik Have, og da vi interviewer ham, har han netop søgt kommunen om tilskud til forlaget. Tilskuddet, som han påpeger, at han forventer at få, skal gå til udgivelsen af ti bøger i 2010, hvoraf to af forfatterne er debutanter fra Århus. I forbindelse med Kokholms overtagelse er Edition After Hand flyttet til Århus fra Vestjylland, og han ønsker at

fundere forlaget i Århus med receptioner og aktioner, og altså også på den måde knytte forlagsprojektet til byen (Som det også er nævnt i afsnittet Bevillinger til litteraturområdet 2009-2010 fik Edition After Hand afslag fra Kunstrådet på den økonomiske støtte til reetablering og produktionsstøtte). Kokholm arbejder i lokalt, nationalt og internationalt perspektiv, og det er for ham nødvendigt med forskellige fokaliseringer. Så der ligger en begrænsning i, at kommunens fokus primært er lokalt. Ifølge Kokholm handler det for kommunen om at få Århus på landkortet og ikke om, hvad der sker i den litterære verden. Han mener, at der er en manglende forståelse i forhold til større projekter, og at kommunen bør støtte udgivelse af lokale forfatter, men altså også i høj grad støtte forlags projekter og litterære aktiviteter, som sådant, med et bredere geografisk og litterært perspektiv.

At de små forlag i Århus er et vigtigt led i byens litterære kredsløb fremgik også af vores fokusgruppeinterviews. Kasper Kaufmann, der er redaktør ved Klim og Armé og tidligere bestyrelsesmedlem i Foreningen af Unge Forlagsfolk (FUF), efterlyser mere økonomisk støtte til de små selvstændige for-

lag. På den måde kunne man forbedre det litterære vækstlag i Århus. Han bliver bakket op af de andre i fokusgruppen, der mener at scenelitteraturen, sådan set, har det godt i Århus. Der er mange muligheder for at læse op, mens det at blive udgivet – bare i et tidsskrift – har langt dårligere vilkår. Litteraturmiljøet efterlyses altså bedre vilkår for at stimulere og udvikle det skrivende vækstlag, hvilket er et af kommunens mål i kulturpolitikken for litteraturområdet.

Kaufmann forklarer de kommercielle vilkår og visioner for Armé således: “Armé har som erklæret mål at udgive det, som vi synes er godt, og ikke nødvendigvis det, som man kan tjene penge på. Det betyder, at vi får en masse henvendelser fra dem, som har forsøgt sig hos de store forlag, men har fået at vide, at ”der er ingen penge i at sælge jer.” Så kommer de til os, og så siger vi ”vi vil gerne udgive jer, men vi har ikke råd. Vi er nødt til at vente på, at vi har fået solgt nogle flere bøger, af dem vi allerede har lavet, før vi kan få lavet nogle flere.”

- Kasper Kaufmann

35

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen I fokusgruppen er der et udbredt ønske om større støtte til de ikke-kommercielle eller semikommercielle kunstnerdrevne forlag i byen. Kasper Krejberg, redaktør ved Litteraturmagasinet Standart, foreslår oprettelse af en kunstlitteraturfond, og Kokholm supplerer ”Man kan udgive en digtsamling og få den trykt for 5.000 kr. i et oplag som svarer til de store forlag. Hvis man kunne søge en pulje med små ikkefastlagte beløb, ville det have en stor betydning. For små beløb kan gøre meget for en enkel titel.”

De penge som de små forlag tjener på én udgivelse går videre til et nyt projekt. Kaufmann fortæller, at Armé kører rundt ved hjælp af en kassekredit, og sådan starter de fleste små forlag, siger han. I løbet af fokusgruppeinterviewet bliver det flere gange nævnt, at netop det kommercielle aspekt ved de små forlag, og deres status som virksomheder er et stort problem i forhold til økonomisk støtte fra kommunens side. I Kaufmanns optik gør forlagets CVRnr. det svært for dem at modtage støtte fra kommunen. Derfor efterlyser han og flere af de øvrige fokusgruppedeltagere flere og bedre muligheder for også at støtte den slags virksomheder. Når et forlag som Armé udgiver en bog, får den CVR-nr. og ISBN36

nr. Det betyder at det Kongelige Bibliotek, Odense Centralbibliotek og Statsbiblioteket har den. Bogen indgår hermed i bibliotekssystemet og får en lektørudtalelse, altså øges tilgængeligheden og synligheden. Det er små formelle aspekter, som alligevel har en væsentlig betydning. Det vil altså sige, at selvom det kan være en hæmsko i forhold til kommunen, er det altså helt afgørende for de små forlag, at de har status af virksomhed. Robert Christensen siger: ”Selvom det måske kan virke sært, at kommunen støtter en privat virksomhed, som et forlag, så er det det, der er brug for, ligeså vel som man støtter spillesteder og teatre.”

De små forlag udspringer af et ønske om uafhængighed og om at gøre det selv. De udgiver ikke bøger med det formål at tjene penge, men ønsker at dyrke og pleje det litterære vækstlag og prioriterer den smalle litteratur. Men en fuldstændig økonomisk uafhængighed, uden kommunalstøtte, gør i høj grad de små forlags visioner uladsiggørlig.

”Byens forlag” Litteraturmiljøets visioner for de små forlag og ideen om et ”Byens forlag” udspringer i høj grad af de samme ønsker, mangler og behov. Flere gange er det blevet nævnt at behovet for professionel sparring for de skrivende ikke bliver dækket, som situationen ser ud i dag. Mads Mygind, der er engageret i LIPS og Verbale Pupiller, og selv er skrivende, efterlyser et sted, hvor man går gennem en redaktionel proces, når man sender sine digte ind. For det findes desværre ikke i Århus i dag. Til dette formål foreslår andre i fokusgruppen oprettelse af et århusiansk skønlitterært tidsskrift, hvor den skrivende får feedback og kritik inden værket/digtet udgives.

Forlagsredaktøren Mathias Kokholm er enig i, at der mangler et punkt mellem vækstlag og professionelle, men mener i højere grad at dette kunne dækkes af et (kommunalt støttet) forlag, som kun varetager skønlitteratur og prioriterer at udgive debutanter. Litteraturmiljøet i Århus er mangfoldigt, og i disse år er der både masser af personligt engagement og nye spændende initiativer, men der er også et tomrum, som kunne udfyldes af en institution, som varetager professionaliseringen.

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Et sådant forlag skulle i så fald tage tråden op fra Husets Forlag, fra da det var en del af Husets værksteder og fungerede som et forlag, hvor vækstlaget kunne få vejledning. Robert Christensen siger følgende om sine ideer for ”Byens forlag”: ”Et sted, hvor folk kan gå hen og få hjælp og vejledning til at udgive egne bøger, enten gennem eget forlag eller det, der så en gang hed Husets Forlag. En form for byens forlag, det synes jeg, der mangler. På litteraturområdet mangler vi, at byen går ind og støtter op omkring udgivelseskanalerne og dermed giver bedre muligheder, for at lokale forfattere kan få udgivet sine ting. Og det er ikke nok, at man selv kan printe sine ting, for det som forlagene kan, det er jo også hele distributionsdelen.”

Der efterlyses altså muligheder for at komme ind i en åben produktion og få læst sine tekster igennem og gennemgå en redaktionel proces. Et sted, hvor man kan få udgivet en bog eller komme til at fungere som redaktør. Selvom teknologien i dag betyder, at det er både nemt og billigt at udgive sine egne bøger,

er det ikke forfatterens rolle at sælge sine egne bøger. Det er heller ikke nødvendigvis noget han/ hun er god til. Cecilie Harrits, redaktør ved Jorinde & Joringel, mener at debut-begrebet er under afvikling med internettets mange muligheder for publikation, men et forlag fungerer som en mere kompleks maskine, hvor forfatterens tekst kommer ind i den ene ende og ud i den anden. Den maskine mangler vi, ifølge Christensen, i Århus, og han mener ikke at et af byens allerede eksisterende forlag kunne varetage den funktion. ”Byens forlag” skulle startes op fra grunden. Endvidere mener han, at det ikke nødvendigvis kun skulle være et decideret forlag. Han taler om muligheden for at etablere det, han kalder, et litterært formidlings center. Her skulle der arbejdes innovativt og på flere niveauer, og centrets virke skulle ikke lade sig begrænse af bogen som medie, men i stedet skulle der tænkes i hjemmeside, tidsskrifter, oplæsninger og også gerne udstillinger. Det vil altså sige, at stedet skulle fungere såvel som forlag, formidlingskanal, udstillingssted og udgive både bøger og tidsskrifter.

I forhold til initiativer fra Husets Forlag, som kunne genoptages nævner Kokholm forlagets

arbejde med oversat litteratur, som fik væsentlig betydning for byens vækstlag. Husets forlag udgav SO, Serien for Oversat litteratur, som blev knyttet sammen med de århusianske litteraturfestivaler.

Forlaget fandt yngre forfattere i miljøet som skulle oversætte bøgerne, og teksterne blev formidlet på scenen. Dermed opstod der rotation og synlighed i det århusianske litteraturmiljø, og denne forlagsmodel kunne igen finde sin berettigelse i Århus, mener Kokholm. Han efterlyser altså, at den litterære begivenhed forplanter sig og at lokale forlag fx dukker op til et arrangement som Verbale Pupiller for at høre en udenlandsk forfatter læse op og ønsker at oversætte dennes bøger. Den opgave må byens mindre forlag tage på sig, hvis ikke byen igen får et kommunalt støttet forlag.

Alt i alt viser ideerne om ”Byens forlag” en stor åbenhed og fleksibilitet i forhold til de litterære aktørers ønsker og visioner for forlagsområdet. I løbet af kortlægningen har de vist en initiativrigdom og hittepåsomhed, som det er op til kommunen at støtte og pleje, og meget af det, som er kommet frem kunne integreres i Godsbaneprojektet og bør medtænkes i Århus fremtidige kulturpolitik på litteraturområdet.

37

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Opsamling og konklusion I løbet af kortlægningen er det kommet frem at ingen af de århusianske forlag – store som små – føler sig specifikt forpligtet på at udgive lokale forfattere eller på at pleje det lokale vækstlag. De store forlag i byen spiller en væsentlig rolle inden for forlagsbranchen, men blandt de litterære aktører, vi har beskæftiget os med i kortlægningen, anses de ikke for at være en del af det lokale litteraturmiljø eller for at bidrage til dette.

De små forlag i Århus fungerer på helt andre vilkår og med andre visioner end de store forlag. De arbejder lokalt, nationalt og internationalt og til trods for, at de små forlag ikke har det som et egentligt mål, er det dog dem, der i høj grad er i dialog og netværker med det litterære vækstlag. De små forlag udfylder en vigtig rolle i en forlagsbranche, der er i stadig forandring. Når de store forlag i stigende grad satser på bestsellere og den brede litteratur, bliver der mere og mere brug for de små forlag, som et sted hvor vækstlagsforfattere kan eksperimentere og debutere. Derfor er de små forlag afgørende for byens litteraturliv og bør i højere grad inkluderes i kommunens kulturpolitik også i form af økonomisk 38

støtte. For de små forlag er det altså ikke et mål i sig selv at udgive lokale forfattere. De vægter seriøsiteten og kvaliteten højere end det lokale, men de har brug for kvalificeret sparring og kritik på lokalt plan.

Derfor efterlyser det århusianske litteraturmiljø netop at byen igen får et kommunalt støttet ”Byens forlag”, som varetager distributionen og den redaktionelle proces og opprioriterer lokale forfattere og pleje af vækstlaget.

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Godsbanen Anne Steen Himmelstrup

Århus Kommune er i gang med at etablere et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur – Godsbanen. Processen omkring hvordan stedet skal organiseres og hvilke aktører, der skal indgå som en del af det kommende produktionscenter er i fuld gang men langt fra afsluttet. I efteråret 2010 tages de politiske og forvaltningsmæssige beslutninger om organiseringsformer, og senest i 2012 ventes produktionscenteret at stå klar.

Indenfor andre kunstarter er der allerede truffet beslutninger om bestemte kulturinstitutioner, som skal rykke til det nye produktionscenter, fx indenfor scenekunsten. På litteraturområdet er det stadig meget uvist, hvilke aktører der kommer til at være i det kommende produktionscenter. Vores kortlægning har vist en stor interesse fra litteraturmiljøet i forhold til Godsbanen men også en stor usikkerhed i forhold til projektet. Ligesom man fra litteraturmiljøets side

har svært ved at se, præcis hvilken rolle litteraturen skal spille på Godsbanen, er man også fra forvaltningens side usikre på litteraturens placering. ”Jeg er meget spændt på at se, hvilken betydning Godsbanen får for litteraturen. Det er måske lidt tydeligere hvilken betydning, det kan komme til at få for nogle af de andre kunstarter. De små litteraturforeninger er jo hængt meget op på få personer,” siger Line Wagener fra Kulturforvaltningen.

Kortlægningens tese er, at litteraturen risikerer at blive den usynlige kunstart på Godsbanen.

Litteraturen har ikke nogle institutioner, sådan som de fleste andre kunstarter, så litteraturmiljøet mangler et oplagt samlingspunkt for sine aktiviteter.

Derodover er der ikke nogle lønnede folk i litteraturmiljøet, som kan påtage sig opgaven at tale litteraturens sag på Godsbanen. Tesen er formuleret ud fra de problematikker, som de litterære aktører har præsenteret i forbindelse med kortlægningen. Samtidig ses Godsbanen af aktørerne som en mulighed for, at litteraturen kan komme ud af sin ”til tider skyggetilværelse”, som det formuleres i et arbejdspapir udarbejdet af LIPS, hvis den får en central placering på Godsbanen og i Århus. Netop fordi

litteraturen i forvejen lever lidt en skyggetilværelse sammenlignet med andre kunstarter, så er den anden tese, at hvis litteraturen får de rette betingelser, og hvis der tilføres midler til et litteraturcenter eller til ansættelsen af en litteraturkoordinator, har litteraturmiljøet potentiale til at udvikle sig meget under Godsbanens rammer.

Den politiske vision bag Godsbanen I Kulturpolitikken 2008-2011 præsenteres Godsbanen som et produktionscenter, der skal skabe ”professionelle produktionsvilkår for kunstnere, kulturgrupper og relevante kulturorganisationer”, og centerets faciliteter skal ”i vidt omfang være til rådighed for udøvende på alle niveauer.” Desuden regner man med, at der ”skabes gode rammer for kunstnerisk grundforskning, stimulering og udvikling af de kunstneriske arbejdsprocessor, interdisciplinære produktioner, et stimulerende læringsmiljø for talentudvikling og sikring af den kulturelle fødekæde”. Herudover er der i Kulturpolitikken lagt op til, at driftsorganisationen skal løse en række opgaver, der støtter de producerende kunstnere, blandt andet med rådgivning og vejledning ved at opbygge netværk lokalt, nationalt

39

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen og internationalt og forestå og evt afvikle projekter.

Om det ender med at blive driftsorganisationens endelige funktion er endnu uvist, da arbejdet med at afklare organiseringsformerne endnu ikke er afsluttet. Men ifølge Line Wagener fra Kulturforvaltningen bliver der ikke nogen særlig driftsorganisation hverken for litteraturen, scenekunsten eller billedkunsten. Århus Kommune sætter nogle rammer ved at stille bygninger til rådighed, men derudover er det op til aktørerne selv at udfylde disse rammer.

Ingen midler og ansættelser Der vil ikke blive tilført ekstra midler til litteraturområdet i forbindelse med Godsbanen, som det ser ud nu. Der vil altså heller ikke være penge til ansættelser. “De penge, der er i Godsbanen nu, er til rammerne. Der er ikke nye penge i forhold til at etablere nye aktiviteter og tiltag. Hvis der er politisk interesse for at støtte litteraturområdet fx med en litteraturkoordinator, så er det noget, der vil komme op ved et budgetforlig og blive sat penge af til, men ellers kan der ikke forventes noget yderligere, hvilket jo er lidt trist for litteraturområdet”, siger Line Wagener fra Kulturforvaltningen.

40

I litteraturmiljøet tror man ikke meget på Godsbaneprojektet, hvis der ikke tilføres midler. “Hvis ikke der er nogen penge til det, så bliver det ikke et professionelt produktionscenter. Det bliver ikke kvalitetslitteratur, og det bliver ikke noget, der på nogen måde sætter Århus på landkortet,” mener forfatter Carsten René Nielsen.

Jette Sunesen, der sidder i bestyrelsen for LIPS og til daglig arbejder på Kulturhus Århus mener heller ikke, at Godsbanen vil løfte litteraturen, hvis ikke der også tilføres midler: ”Så sker der ikke så meget nyt. I princippet kan man også få et projektkontor billigt på Kulturhus Århus. Hvis man laver et produktionscenter som Godsbanen, skal man gøre det, fordi der skal ske noget nyt – der er jo ikke nogen grund til at lave det, hvis det bare skal være, som der har været hele tiden. Jeg synes, det kræver en øget form for organisering, som kræver mindst én person ansat.”

- Jette Sunesen.

Det synspunkt, at der skal ansættes folk på Godsbanen, hvis litteraturen skal løftes, går igen i kortlægningen. Både i interviews og i fokusgrupperne fremhæves det gang på gang, hvor vigtigt det er, at der bliver tilført midler til mindst én ansættelse som del af Godsbanen, hvis det skal have nogen effekt på litteraturområdet. Robert Christensen, formand for LIPS, formulerer det således: ”Godsbanen holder kun, hvis der sker noget nyt, og hvis der bliver ansat nogle folk til at være dér. Det er fint, at vi som litteraturmiljø bliver tænkt ind, men vi har ikke tid til at være der, sådan som det ser ud nu, fordi vi stort set laver det i vores fritid. Det er meget vigtigt, at der bliver tilført nogle midler til nogle ansættelser og at området på en eller anden måde professionaliseres, og at der bliver skabt nogle rammer for den viden, der bliver opsamlet i miljøet.”

- Robert Christensen.

Et af litteraturmiljøets centrale problemer og udfordringer i forbindelse med Godsbanen er som sagt, at

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen litteraturen ikke har en fælles koordinering eller talerør.

Jette Sunesen har derfor påtaget sig at igangsætte og koordinere litteraturens ønsker og krav i forhold til Godsbanen. I første omgang arbejder hun i LIPSregi, hvor bestyrelsen allerede har afholdt et par møder og formuleret et arbejdspapir om litteraturens mulige engagement på Godsbanen. På lidt længere sigt er det planen at arrangere et seminar om litteraturen på Godsbanen, hvor byens øvrige litterære aktører indkaldes. Jette Sunesen står i spidsen for arrangementet, der vil blive afviklet i løbet af foråret.

Litteraturmiljøets visioner for Godsbanen Interview og fokusgrupper i forbindelse med kortlægningen har vist, at det på litteraturområdet er LIPS, der er længst fremme i processen omkring Godsbanen.

Men kortlægningen har også afsløret en stor interesse og nysgerrighed over for Godsbane-projektet fra stort set alle litterære aktører lige fra foreninger og festivaler til skrivende, og idéerne og ønskerne til det kommende produktionscenter er mange og forskellige.Som det påpeges i arbejdspapiret fra LIPS, er der meget fokus på præsentation af litteraturen i Århus med oplæsningsarrangementer og litterære

festivaler. Sideløbende med denne indsats skal der på Godsbanen sættes fokus på den skabende proces. ”På Godsbanen skal man jo ind og arbejde med talentudvikling, og man skal arbejde på alle niveauer,” siger Jette Sunesen fra LIPS. Både i LIPS’ arbejdspapir og i fokusgrupperne fremføres idéen om et decideret litteraturcenter på Godsbanen som central.

En litteraturkoordinatorfunktion er tænkt ind som en del af litteraturcenteret, der blandt mange ting ifølge LIPS’ oplæg kan være med til at:

- skabe netværk mellem folk, der arbejder med litteraturen (forfattere, forlag, kritikere, litterater, tidsskrifter) - have fokus på talentudvikling og yde rådgivning og sparring i forhold til forfattertalenter og etablerede forfattere - tilbyde viden og indsigt på litteraturområdet til Århus Kommune om kulturmiljøer og kunstmiljøer både i Århus, men også regionalt og internationalt

- skabe synlighed for den århusianske litteratur og sikre, at litteraturen får en plads i kulturdebatten.

Litteraturcenterets funktion er på mange måder identiske med de arbejdsopgaver, som en litteraturkoordinator var tiltænkt både i kortlægningen fra 2006, i Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 og i litteraturmiljøets ønsker. Men det giver sig selv, at et litteraturcenter med en sekretariatsfunktion vil kunne favne bredere og løfte flere opgaver end en litteraturkoordinator. Men igen og igen understreges det fra litteraturmiljøets forskellige aktører, at midler til ansættelser er helt afgørende for, at der sker en udvikling på litteraturområdet. I Poetklub Århus ser man også idéen om et litteraturcenter som en vigtig del af feltets udvikling. Bestyrelsesmedlem Johannes Bech Dalsgaard mener, at hvis Århus for alvor skal markere sig på litteraturområdet, skal der mere end en litteraturkoordinator til, og det kunne blandt andet ske med oprettelsen af et litteraturcenter: Det skulle i udgangspunktet være et sted, der på én gang kunne forbedre oplæsningslitteraturen og den trykte litteratur, begge dele med fokus på vækstlaget, og mulighed for en mere

41

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen professionel åben scene, bedre muligheder for mindre forlag og tidsskrifter og på sigt også mulighed for undervisning.

Konkrete idéer til litteraturen på Godsbanen Idéerne til hvad litteraturen på Godsbanen kan have gavn af er mange og forskellige. Her følger et udpluk af de mange idéer, som er kommet frem gennem vores kortlægning i interviews, fokusgrupper, møder og i LIPS’ arbejdspapir: • • • •

• • •

42

”Byens Forlag”, der kan give sparring på redaktionelle processer Forskellige forfatterskolemodeller: Forfattergrundkursus (FGK) - en ungdomsuddannelse som i Esbjerg.

Overbygning til Forfatterskolen - en forfatterskolemodel med mulighed for specialisering. Evt. tværfagligt samarbejde med Det Jyske Kunstakademi eller en international skrivelinie.

Litteraturtidsskrift.

Skriveværksteder med computere og printere.

Scene til formidling af litteraturen, fx oplæsninger eller koncerter, der mikser lyd, musik og litteratur.

• •

• • • •

udstillingsrum for litterær samtidskunst.

Litteraturcenter – et sekretariat der kunne varetage pratiske funktioner og udvikle litteraturmiljøet i forhold til talentpleje og –udvikling og samle og koordinere miljøet.

Litteraturkoordinator.

Skrivekurser, workshops og inspirationsoplæg – alt sammen på kontinuerlig basis.

Mentorordning.

Forfatterrefugium for danske men især udenlandske forfattere og oversættere, hvilket kunne give en positiv afsmitende effekt på byens litteraturliv fra forfattere og universitet til forlag og litteraturinteresserede.

Vidensdeling på Godsbanen En af de helt centrale tanker bag Godsbanen er, at et tværæstetisk produktionscenter vil kunne generere en synergieffekt mellem de forskellige aktører, og at der vil foregå en vidensdeling både på tværs af kunstarterne og naturligvis også indenfor de enkelte kunstarter.

Som nævnt tidligere er litteraturområdet meget fragmenteret, og derfor kan det helt oplagt have en positiv effekt at samle forskellige litterære aktører det samme sted. ”Det handler jo om ikke at se hinanden som konkurrenter. Der er stor forskel på LIPS, Poetklubben og dem, der laver Vild med ORD – selvom de laver en bogfestival, er det jo noget helt andet end Verbale Pupiller fx, så på den måde er der ingen konkurrence, og man kan kun tilføre hinanden noget” - Jette Sunesen.

Poetklub Århus ser meget positivt på et øget samarbejde de litterære initiativer imellem. Poetklub Århus er ikke så aktiv i øjeblikket, som foreningen tidligere har været, og det skyldes blandt andet, at man bruger en del energi på overhovedet at finde nye kræfter, der er interesserede i at lægge arbejde i foreningen. Hvis Poetklubben skal overleve, for slet ikke at tale om at udvikle sig, er der enten brug for flere nye kræfter eller en højere grad af samarbejde mellem Poetklubben og andre litterære initiativer i

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Århus, mener Johannes Bech Dalsgaard, der sidder i bestyrelsen for Poetklub Århus: ”Litteraturmiljøets største svaghed er, at en masse mennesker går rundt og gør det samme og først og fremmest på grund af manglende kommunikation er nødt til at genopfinde den dybe tallerken igen og igen”.

- Johannes Bech Dalsgaard Mathias Kokholm, der er daglig leder af LIPS og kunstnerisk leder af Verbale Pupiller og gennem mange år har arbejdet med litterære arrangementer fortæller, at de folk, som samarbejder om litteraturprojekter, sidder meget spredt, og megen aktivitet foregår hjemme hos de forskellige aktører. Derfor kunne et fysisk rum på Godsbanen få stor betydning.

“At man kan møde folk, som siger: prøv at gå hen til dem, de har gang i noget, som kunne være interessant for dig. Det kan man ikke i dag. Det der med at sidde ét sted og producere tingene, at have et rum, som hedder Verbale Pupiller, ville være fantastisk. Så ville alt være

tilgængeligt der, og det ville være lettere at få udveksling med andre mennesker og få flere koblet på” -Mathias Kokholm.

I kulturpolitikken er visionen, at Godsbanen skal skabe rammer for kunstnerisk grundforskning. Den grundforskning kan ifølge Mathias Kokholm bestå af en udveksling af kompetencer og faglighed i forhold til at lave litterære arrangementer. Det handler både om strategiske og teoretiske overvejelser i forbindelse med arrangementerne, men det handler også om nogle fuldstændig lavpraktiske ting, forklarer han. Her vil Godsbanen være et oplagt sted at overlevere viden.

Konklusion Litteraturmiljøet i Århus er kendetegnet ved nogle stærke litteraturforeninger og interessante oplæsningsrækker, progressive småforlag og indtil flere litteraturfestivaler. Men som det går igen i denne og i den tidligere kortlægning fra 2006, ser byens litterære aktører dengang som nu miljøets fragmenterede organisering som det største problem. Gods-

banen kan være den oplagte løsning på det problem, men det kræver mere end lokaler at samle litteraturmiljøet. Uden en samlende og formidlende instans er det meget sandsynligt, at produktionscenteret ingen effekt vil have på et litteraturmiljø, der udelukkende er baseret på frivillighed, og som derfor ikke vil have overskuddet til selv at organisere en samlet koordinering. Ifølge de litterære aktører er en ansættelse af en litteraturkoordinator ikke nok på længere sigt, hvis litteraturområdet skal udvikles, og hvis der skal ske en aktiv indsats i forhold til talentudvikling, men det vil være en god – og helt nødvendig – start på den udvikling. Mange litterære aktører har i forbindelse med kortlægningen udtrykt skepsis overfor Godsbanens berettigelse, hvis der ikke tilføres noget nyt, fx i form af ansættelser. Man kan derfor frygte, at centrale litterære aktører vil holde sig væk, og at den ønskede effekt derfor helt vil udeblive.

Med øget fokus på den skabende proces lægger litteraturmiljøets visioner for Godsbanen sig fint i forlængelse af de politiske visioner, som skitseres for både Godsbanen og udvikling af litteraturmiljøet i Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011.

Spørgsmålet er, om kommunen selv er rede til at

43

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen følge op på sine visioner på vegne af litteraturen og det kommende produktionscenter Godsbanen ved at tilføre de nødvendige ressourcer, for at projektet skal lykkes.

44

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Konklusion Maria Louise Christensen

Litteraturen bliver let den usynlige kunstart i byen, hvilket skyldes en kombination af forskellige ting. For det første har litteraturen ikke noget rum eller hus, hvor man kan se, hvad der foregår i det århusianske litteraturmiljø. Der er heller ikke nogen internetportal, hvor man kan finde samlet information om litterære arrangementer og foreninger. Herudover bliver der ikke evalueret på litteraturarrangementer, hvilket også gør litteraturområdet usynligt for politikerne. På denne måde bliver litteraturens påståede usynlighed en selvforstærkende proces. I denne kortlægning har vi derfor for alvor sat spotlight på litteraturmiljøet ved at gennemgå og diskutere litterære arrangementer og deres placering, litteraturens virtuelle rum og frivillighed, Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011, de lokale forlags betydning og litteraturens fremtidige perspektiver på Godsbanen.

I forhold til litterære arrangementer er konklusionen, at det er vigtigt, at et litteraturarrangement

foregår et sted, hvor der er en tiltrækkende atmosfære og stemning. Det tager tid at opbygge et godt litteraturarrangement, hvorfor Vild med ORD endnu slås med at få etableret sig og skabt en markant profil. LIPS har igennem en årrække skabt sig et kernepublikum, der trofast kommer til arrangementerne. I denne kortlægning fremhæves, at de litterære foreninger i Århus også ønsker mere synlighed, hvorfor de af og til gør opmærksom på sig selv ved at holde litteraturarrangementer i utraditionelle rammer, som fx det kommende arrangement ved Brabrandsøen. Århus har et aktivt og kreativt litteraturmiljø, men pga. den store grad af frivillighed halter det med at fastholde og koordinere de menneskelige ressourcer. Det inkluderede statistiske materiale fra SFI viser, at en høj grad af frivillighed kan medføre marginalisering, idet det især er mennesker med høj socioøkonomisk status, der bliver frivillige. Det blev i kortlægningen tydeliggjort, at litterære arrangementer i Århus er yderst afhængige af deres kernepublikum, idet vores spørgeskemaundersøgelse viste, at knap 1/3 af publikum hører om litterære arrangementer fra venner og bekendte. En velfungerende litteraturportal på nettet, der har et overskueligt og

brugervenligt design, ville gøre litteraturmiljøet mere synligt og let tilgængeligt for nye interesserede. Litteraturmiljøet foreslog, at siden fx kunne indeholde en præsentation af de forskellige litterære foreninger i Århus, men fremhævede især nødvendigheden af en samlet arrangementskalender, der løbende opdateres. I Kortlægning af Litteraturområdet 2006 foreslog man at ansætte en litteraturkoordinator, fordi en sådan koordinerende instans ville kunne løse mange af de organisatoriske problemer, miljøet støder på.

De litterære aktører efterlyser stadig en mere samlet indsats i forhold til en udvikling af området. Det eneste politiske initiativ til at nå Kulturpolitikkens mål, nemlig ansættelse af en litteraturkoordinator, er ikke blevet en realitet. Dette er tilmed det eneste forslag fra 2006-kortlægningen, der har fundet vej ind i Kulturpolitik 2008-2011. Alle de projekter og initiativer på litteraturområdet, som fik midler gennem Kulturudviklingspuljen i 2009-2010 handler om præsentation og formidling af litteratur.

Kortlægningen af de århusianske forlag viser, at de små forlag udfylder en væsentlig plads mellem vækstlag og professionelle. Det er i dag nødvendigt at debutere på et mindre forlag for senere

45

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen at blive antaget på de større forlag, fordi der er stor fokus på, at hver enkelt bog skal være rentabel i sig selv. For at pleje byens litterære vækstlag og undgå talent- og forfatterflugt til København er det afgørende for litteraturmiljøet i Århus, at byens små forlag også tænkes ind i kulturpolitikken. Endvidere bør man overveje igen at have et kommunalt støttet ”Byens forlag”, som varetager distributionen og den redaktionelle proces og opprioriterer lokale forfattere og pleje af vækstlaget, dette kunne evt. tænkes ind i Godsbanen. Vores kortlægning har netop vist en stor interesse fra litteraturmiljøet i forhold til Godsbanen.

Der er dog også stor usikkerhed i forhold til projektet. Litteraturen har ingen institutioner, sådan som de fleste andre kunstarter, og mange af de litterære aktører påpeger, at det kan betyde, at litteraturen bliver den usynlige kunstart på Godsbanen. Dels fordi litteraturen mangler et oplagt samlingspunkt for sine aktiviteter, og dels fordi der ikke sidder lønnede folk i litteraturmiljøet, som kan påtage sig den opgave at tale litteraturens sag på Godsbanen. Med øget fokus på den skabende proces lægger litteraturmiljøets visioner for Godsbanen sig fint i forlængelse af de politiske visioner, som skitseres for både Godsbanen 46

og udvikling af litteraturmiljøet i Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011. Spørgsmålet er, om kommunen selv er rede til at følge op på sine visioner på vegne af litteraturen og det kommende produktionscenter Godsbanen ved at tilføre de nødvendige ressourcer, for at projektet skal lykkes. Ifølge de litterære aktører er en ansættelse af en litteraturkoordinator ikke nok på længere sigt, hvis litteraturområdet skal udvikles og hvis der skal ske en aktiv indsats i forhold til talentudvikling, men det vil være en god – og helt nødvendig – start på den udvikling.

Kortlægning af litteraturområdet i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Litteraturliste Bukdahl, Lars: ”Hurra: amerikanske tilstande” Weekendavisen, nr. 53, 31/12 2009 Bukdahl, Lars: ”Poesiforbi: Bogmisèren”, Weekendavisen, 13/11.2009. Fundet på Infomedia (8/1 2010) Bukdahl, Lars: ”Populær- vs. Pupillærlitteratur”, Weekendavisen.dk, 25/10.2009. Fundet på Infomedia (8/1 2010) Davies, Trevor m.fl. (red.) SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad, 2009 Florida, Richard: “The Power of Place”, IN The Rise of the Creative Class, BasicBooks 2002 Florida, Richard Den kreative klasses flugt – den nye globale konkurrence om talent, KLIM 2008

Hagedorn-Rasmussen, Peter og Sundbo, Jon ”Ledelse af mennesker I oplevelsesvirksomheder”, In: Oplevelsesøkonomi – produktion, forbrug, kultur, Forlaget Samfundslitteratur 2007

Harrits, Cecilie: “Århus gør - måske - noget ved litteraturen”, Århus Stiftstidende.09.2007, fundet via Infomedia Kulturpolitik 2008-2011, Århus Kommune, Kulturforvaltningen, Kultur og Borgerservice 2008 Litteraturområdet i Århus Kommune. Kortlægning og anbefalinger til fremtidige satsningsområder, Århus Kommune, Kultur og Borgerservice, Kulturforvaltningen Juni 2006 Mortensen, Henning: ”Skrifteksplosion” in Bjerregaard, Poul m.fl. (red): Standart, nr. 4, 23. årgang

Franck, Karen A. & Quentin Stevens: “Loose Space”, Routledge 2007

47

Portrætter af skrivende i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Carsten René Nielsen (f. 1966) Forfatter. Ni digtsamlinger på Borgens Forlag samt en bog med udvalgte prosadigte i USA. Tidligere redaktør og udgiver af litteraturtidsskriftet Ildfisken.

Arbejder lige nu i projektansættelse på Kulturhistorisk Museum i Randers og skriver (skønlitterære) tekster til en særudstilling, der åbner marts 2010.

Hvad har hjulpet dig som skrivende?

At læse en masse poesi; særligt (ældre) fransk og (nyere) amerikansk poesi.

Føler du dig som en del af et litterært miljø i Århus?

Ikke rigtigt, men jeg kender da de fleste af de skønlitterære forfattere her og de andre aktive i det litterære leben.

Hvilke tilbud til skrivende kunne Århus med fordel satse på, hvis byen vil udvikle sin indsats på litteraturområdet?

Skriveværksteder for børn og unge.

Er det muligt at spotte og udvikle nye talenter 48

gennem en målrettet indsats?

Nej. Men hvis talentet er der, kan en målrettet litteraturpolitisk indsats måske være med til at bevare noget af talentet i Århus.

Hvad skal der til for at skabe større fokus på litteraturen i Århus?

At der ansættes en koordinator, der tager sig af litteraturområdet.

Portrætter af skrivende i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Christian Djurhuus (f. 1980) Skriver digte og korte prosaiske fortællinger. Har udgivet både digte og prosa i små århusbaserede antologier samt større tidsskrifter og medvirket i tidsskriftet Trappe Tusind. Studerer Litteraturhistorie og er engageret i foreningen Litteraturen på Scenen.

Hvad har hjulpet dig som skrivende?

Som kreativt skrivende har man brug for et kritikbaseret forum. Sådan et forum har jeg fundet omkring og efter skrivelinjen på Testrup.

Hvilke tilbud kunne du ønske dig som skrivende?

Jeg mener, man selv bør opsøge den kritik, som man gerne vil have. Skrivekurser af 1-2 dages varighed rykker ikke ved noget – man lærer allerhøjest et par skriveøvelser. Et længere forløb af ’professionel sparring’ er det eneste, der virker (forudsat talentet er til stede). Når der skal et længere forløb til, er det fordi, kritik i høj grad er baseret på tillid, og det tager selvsagt tid at etablere en sådan.

Hvad skal der til for at skabe større fokus på litteraturen i Århus?

Vil man støtte litteraturen i Århus, skal man gøre det for litteraturens skyld – ikke for Århus’. Det hjælper ikke, at man tænker: ’hvordan kan vi gøre Århus synlig?’. Man skal tænke: ’hvordan kan vi gøre litteraturen synlig?’. Af det sidste spørgsmål kan et biprodukt være, at Århus bliver sat på landkortet som et litterært centrum – ikke af det første. Derfor er det et problem, hvis man arbejder sig frem mod en bestemt dato for at blive Kulturhovedstad. Man risikerer at glemme kunsten og kulturen i ren iver efter at opnå kulturel prestige. Hvis man vil understøtte litteraturen i Århus, skal man altså fokusere på og engagere de forskellige initiativgrupper og foreninger, der allerede findes.

49

Portrætter af skrivende i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Henrik Giversen Medlem af bestyrelsen i Poetklub Århus. Arrangør af Poeter Uden Grænser på Teater Katapult.

Hvilke tilbud kunne du ønske dig som skrivende?

Fysiske rammer i form af fx skrivestuer, workshops og kontormiljøer. Det kunne være på Godsbanen i omgivelser, hvor også udøvere inden for andre kunstneriske genrer har deres gang. Det kunne skabe en synergieffekt.

Hvordan kan man styrke det litterære vækstlag i Århus?

Ved at forbedre infrastrukturen, så-at-sige. Så der både er udfoldelsesmuligheder for neden i form af åbne scener og små udgivelser, og samtidig mulighed for at komme af med sine ting længere oppe på stigen, hvis man når dérop. Det kunne fx være interesserede forlag og etablerede scener.

50

Hvor er det vigtigst at styrke indsatsen i forhold til litteraturmiljøet i Århus?

Der må være velvilje og lydhørhed over for de eksisterende aktører. Vækstlagsmiljøer er forholdsvis skrøbelige, særligt i en by af Århus’ størrelse.

De er meget afhængige af dem, der er med, og disse kan på et tidspunkt løbe tør for kræfter, skal ha’ færdiggjort deres uddannelse eller flytte fra byen. Et fungerende miljø kan således hurtigt forsvinde.

Portrætter af skrivende i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Johannes Bech Dalsgaard (f. 1990) Arbejder i øjeblikket på sin tredje digtsamling – de to første blev udgivet privat i begrænset oplag.

Sølv ved DM i Poetry Slam 2008 og guld ved Århus Open Poetry Slam 2008. Aktiv i Poetklub Århus siden 2005, medlem af bestyrelsen og står for Åben Scene.

Hvordan vil du beskrive dit eget virke som skrivende?

Jeg har været aktivt skrivende i mange år. Jeg har tidligere været meget aktiv som ”spoken word-poet” og har foruden deltagelse i en række forskellige klassiske oplæsningsarrangementer også optrådt med musik i en del sammenhænge. Efterfølgende er jeg blevet mere fokuseret på den rent skriftlige poesi men læser stadigvæk engang imellem op på den åbne scene samt i enkelte andre sammenhænge.

Har du benyttet dig af sparring ­fx i form af rådgivning/tekstkritik/skrivekurser?

Meget tidligt i min skrivning deltog jeg i et kursus arrangeret af Poetklub Århus. Jeg husker det som

inspirerende at møde andre skrivende, men først og fremmest var den aften afgørende for mig, fordi den introducerede mig for Poetklubben og gjorde, at jeg efterfølgende begyndte at deltage i den åbne scene, og endnu senere poetry slam osv. Derudover har jeg enkelte gange deltaget i Digterrum, som er et arrangement i Poetklubbens regi, hvor skrivende mødes og diskuterer hinandens tekster.

Jeg altid følt mig inspireret af den kreative energi i sådanne sammenhænge og af at se på andres tekster, mere end jeg egentlig har fået noget konkret ud af kritikken.

Hvilke tilbud kunne du ønske dig som skrivende?

Som skrivende ville jeg ønske, at ”græsrodsoplæsningen” havde bedre kår i Århus – i øjeblikket er Poetklubbens Åbne Scene dominerende, og den har ikke de bedste vilkår eller særligt mange ressourcer til rådighed. Derudover ville jeg ønske, at Århus havde et alternativ til Poetklubbens M gasin, hvis man var interesseret i at få trykt sine tekster.

51

Portrætter af skrivende i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Louis Jensen, forfatter (f. 1943).

Skriver i alle genrer for både børn og voksne. Har siden 1993 levet som forfatter. Har været engageret forskellige steder: i Statens Kunstfonds litterære udvalg, i Kunstfondets repræsentantskab, i Århus Kommunes Kunstråd og i en periode medlem af tidsskriftet Passages redaktion.

være værksteder, en cafe, et bibliotek og trykkeri som i gamle dage i Huset.

Kunne du selv forestille dig at bruge Godsbanen?

Ja, som rum til at mødes med andre der skriver. At give råd til andre der er på vej.

Hvad har hjulpet dig som skrivende?

At der fandtes tidsskrifter som fx Hvedekorn, Fredag og Eksil. At komme der var afgørende. Et skub i troen på at kunne skrive. Og selvfølgelig, måske vigtigere, samtaler med andre skrivende, udveksling af tekster, kritik, opmuntring. Per Højholt en særlig vigtig mentor og opmuntrer.

Er det muligt at spotte og udvikle nye talenter gennem en målrettet indsats?

Ja, helt sikkert. Værksteder for unge der har lyst til at skrive. Der er mange. Jeg kender dem fra skriveværksteder. Nogle er helt klart talenter.

Hvilke tilbud til skrivende kunne Århus med fordel satse på, hvis byen vil udvikle sin indsats på litteraturområdet?

Flere oplæsninger, både med lokale og folk udefra.

Lokale udgivelser, tidsskrifter for unge talenter. Og gamle også. Et miljø omkring litteraturen. Det kunne Godsbanen bruges til. Mere konkret kunne der

Hvad skal der til for at skabe større fokus på litteraturen i Århus?

Tv, radio, talentkonkurrencer, tidsskrifter, digte i stiften, lokalaviserne, store interview med debutanter, endnu ikke udgivne talenter.

Louis Jensen (Foto: Thomas Knoop)

52

Portrætter af skrivende i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Mads Mygind (f. 1984).

Lyriker. Er udgivet i diverse danske tidsskrifter og har bidraget til to antologier, senest Oplæsninger På Lynfabrikken 2006-2009. Medlem af Litteraturen På Scenen igennem fire år, har været med til at starte Verbale Pupiller, oplæsningsrækken på LYNfabrikken mm. Studerer Nordisk på Aarhus Universitet.

Hvad har hjulpet dig som skrivende?

At læse og læse og læse. Og selvfølgelig diskutere det jeg har læst med ligesindede - dels med andre i de foreninger jeg har været medlem af, dels under mit ophold på Testrup Højskoles skrivelinje, dels med andre skrivende.

Hvilke tilbud kunne du ønske dig som skrivende?

Det ville være godt med en samlende instans for de muligheder, der kunne være. Professionel sparring, oplysning om hvordan man tilrettelægger et manuskript, kontakter et forlag osv. ville for mange være givende. Arbejdsophold- eller støtte ville være altafgørende. Jeg har været på refugieophold på

Hald Hovedgaard, hvilket har været fantastisk. Et eventuelt samarbejde mellem Århus og andre byer/ lande om arbejdsophold er helt oplagt og ville give vanvittig meget til de skrivende.

Hvordan kan litteraturen bruge det kommende produktionscenter på Godsbanen?

Både som et samlingspunkt, fysisk og administrativt, men også som et sted man kan skrive og trykke bøger og arrangere oplæsninger. Der er virkelig mange muligheder.

Hvad skal der til for at skabe større fokus på litteraturen i Århus?

Litteraturen skal tages alvorligt. Der skal investeres både penge og energi i det. Godsbanen er et oplagt sted at starte. Brug nogle af de kræfter i byen der faktisk ved noget om litteraturen. Prioritér det højt.

Det er muligt at gøre Århus til landets progressive og førende litteraturby.

53

Portrætter af skrivende i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Martin Petersen (f. 1950).

Forfatter. Har fået udgivet 13 romaner, heraf 9 for unge og 4 for voksne. En del, men ikke alle, er historiske romaner. Er aktiv nu og da for Dansk Forfatterforening, når der skal være møder og lignende i Århus.

Hvad har hjulpet dig som skrivende?

Livet! Min skrivegruppe, som består af forfatterne Søren Jessen, Lise Helledie og jeg. Skrivegruppen er startet på privat initiativ, og vi har været 3-4 folk i den gennem en hel del år. Vi mødtes tidligere måske 4-5 gange om året, nu lidt sjældnere. Vi sender manuskripter - eller dele af manus - rundt til hinanden, og så mødes vi når nogen “har noget”.

Også til andre litteraturarrangementer. Vi er - og skriver - meget forskelligt. Og magter at gi’ nådesløs, men kærlig kritik.

Og de traditionelle kontorfællesskaber er dyre, og jeg kan heller ikke bruge en sådan plads året rundt.

Har du gjort dig nogle tanker om, hvordan litteraturen kan bruge Godsbanen?

Nej, men det lyder da godt. Jeg har undertiden manglet gode og billige mødelokaler i et godt miljø, når jeg har været med til at arrangere noget for Børne og ungdomsgruppen i Dansk Forfatterforeningen.

Kunne du selv forestille dig at bruge Godsbanen – hvordan?

Sikkert nok, men det vil selvfølgelig komme an på, hvordan den bliver.

Hvilke tilbud kunne du ønske dig som skrivende?

Måske en “skrivestue”. Jeg har nogen gange lyst til at “komme på arbejde” i stedet for at sidde hjemme.

54

Martin Petersen Foto: Søren Holm/Chili Foto

Portrætter af skrivende i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Nana Roemer Dorph-Petersen (f. 1967).

Forfatter og forlægger. Skriver digte og salmer og har udgivet 4 digtsamlinger på eget forlag, Ravnens forlag, og lagt digte ud på digte.dk. Er aktivt medlem i Poetklub Århus.

Hvad har hjulpet dig som skrivende?

Digte.dk, hvor jeg har fået digte ud og respons med det samme. Poetklubbens Digterrum med poeten Lars Hougaard Clausen i spidsen har også været en stor hjælp. Huset har hjulpet mig med trykning af bøgerne, det sted er livsnødvendigt for at litteraturen i Århus kan blomstre. Desuden har jeg generelt fået meget opbakning rundt omkring, blandt andet fra mange præster, som køber mine bøger og bruger mig til foredrag. Jeg er nystartet salmedigter og har fået en salme sunget til gudstjenester ved flere lejligheder.

være meget mere opmærksom på undergrundens talenter. Litteraturfestivaler, hvor man blander oplæsningerne med både kendte ukendte på samme tid, så de mindre kendte blev hørt.

Hvad skal der til for at skabe større fokus på litteraturen i Århus?

Man skal turde satse på nye talenter, blande talenterne og arrangere og reklamere for oplæsningsaftener på en ny måde. Jeg synes meget, byen glemmer undergrunden og satser på det sikre.

Hvilke tilbud kunne Århus med fordel satse på, hvis byen vil udvikle sin indsats på litteraturområdet?

Der skulle være langt flere muligheder for oplæsninger, og både forlag, byen og biblioteker skulle

55

Litterære aktører i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Vivi Nielsen (f. 1979) Har fået udgivet 4 digte i Hvedekorn og har haft en masse digte i Poetklubbens blad M gasin. Arbejder på en digtsamling, en novellesamling og vrøvlevers til børn, som skal blive til en roman. Aktiv i Poetklub Århus’ bestyrelse, styrer Åben Scene på Café Gemmestedet.

Hvordan vil du beskrive dit eget virke som skrivende?

Jeg drømmer om at turde springe mere ud i at skrive. Jeg er lidt ked af, at jeg ikke prioriterer det højere, for det er jo skrivning, jeg brænder mest for, men troen på talentet kan jo svigte en sårbar digtersjæl af og til... Jeg er mest af alt digter og mest af alt digter indenfor det skrevne ord. Det har taget mig mange års tilløb, før jeg stillede mig bag mikrofonen - og jeg er stadig ikke tryg der - trods det at jeg har læst op mange steder mange gange efterhånden, både i Århus og København.

56

Har du benyttet dig af sparring – fx i form af rådgivning/tekstkritik/skrivekurser?

Ja, lidt og kun lidt, bl.a. fra Forlaget Borgen, Testrup Højskole og digterbekendte og venner, men jeg leger meget med stil, form og sprog, så jeg føler hele tiden, at der sker noget nyt.

Hvilke tilbud kunne du ønske dig som skrivende?

At få udgivet mine digte og sidenhen noveller - og roman(er) - og ja, i virkeligheden drømmer jeg om at kunne leve af det, at kunne få lov til at skrive hver dag. Det er virkelig en drøm.

Hvordan kan man styrke det litterære vækstlag i Århus?

Bedre PR, samarbejde indenfor de forskellige kulturelle initiativer i byen ville hjælpe på det og en økonomisk satsning. Digte har jo ikke et stort publikum, så det er svært indenfor den genre.

Litterære aktører i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Peter Alsted (f. 1977).

Uddannet fra Forfatterskolen for Børne- og Ungdomslitteratur. Har udgivet romanen Sorte Scener (2007) på Husets Forlag. Født og opvokset i Århus men nu bosat i København, Hvad er de vigtigste forudsætninger for at udvikle et spirende litterært miljø?

Ambitioner hos de skrivende, masser af frivilligt arbejde med at planlægge oplæsninger, både private og offentlige. “Piratoplæsninger” i København er et glimrende eksempel på et vellykket og populært litterært initiativ.

Hvordan kan man styrke det litterære vækstlag i Århus?

Lave flere arrangementer og dyrke de litterære fællesskaber online, på fx sns-sites (social network sites som fx facebook, ning, twitter). Det kræver at nogen gør en indsats for, at det bliver vedligeholdt kontinuerligt.

Hvordan vil du beskrive din tilknytning til litteraturmiljøet i Århus?

Jeg har ikke den helt store tilknytning udover at kende et par forfattere og være udgivet på et århusiansk forlag, og jeg har været i Århus et par gange og læse op.

Hvilke tilbud/muligheder er der som forfatter i Kbh i forhold til Århus?

Piratoplæsning som ovenfor nævnt, flere bogcafeer og spillesteder med koncerter og oplæsninger hver uge, flere kurser både privat, hos aof/hof og hos de to forfatterforeninger, som begge holder til i KBH, derudover holder de altid deres sociale arrangementer i KBH, ligeledes gør de to forfatterskoler.

Litterære aktører i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Lise Dilling (f. 1987).

Skriver digte og nogle få noveller. Har ikke fået noget udgivet, men har haft nogle digte i poetklubbens blad M gasin. Tidligere formand for Poetklub Århus, nu medlem af bestyrelsen. Har stået for foreningens Åbne Scene. Læser Litteraturhistorie på Aarhus Universitet.

Hvad har hjulpet dig som skrivende?

Det har hjulpet mig at udføre øvelser - som fx at skrive alt, hvad man kan i 5 minutter uden at holde pause, og så bruge de dele af det, der er brugbare.

Det har også hjulpet at skrive i forskellige omgivelser. Og at få respons fra andre. Det har også hjulpet meget at læse andres digte og så bare skrive, hvad der lige falder én ind - altså hvad disse digte umiddelbart får én til at tænke på.

Kunne du selv forestille dig at bruge Godsbanen?

Jeg vil helt klart gerne bruge den - som arbejdssted (altså bare at sidde og skrive for mig selv der), til at møde andre, der skriver og udveksle ideer med dem. Jeg ville også synes, det var rigtig dejligt, hvis 58

der kom skriveworkshops og evt. undervisning i at skrive gode digte (fx en “hjælpelærer”).

Litterære aktører i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Stig Petersen (f. 1952) Projektleder på Litteraturfestivalen Vild med ORD og har eget lille forlag, Siesta, gennem godt fire år.

Hvad kan Århus på det litterære område?

En hel del i kraft af forskellige aktører fra biblioteker til boghandlere, forlag, forfattere, litteraturfolk fra Universitetet og forskellige foreninger, som står bag en række arrangementer. Meget mere, hvis der var en mere samlende interesse for at gøre noget for litteraturen, for udvikling af nye initiativer… sammen.

Vi bør have en fælles platform og en litteraturkoordinator ansat.

Hvordan vil du beskrive Århus Kommunes rolle i forhold til litteraturen?

Nødvendig initiativtager til at få skabt samarbejde og en økonomisk saltvandsindsprøjtning både i forhold til litteraturkoordinator, forfatterskole og andre initiativer i forbindelse med Multimediehus og Godsbanen.

Hvad skal der til, for at Godsbanen bliver et interessant sted for litteraturen?

Give plads og råderum til mange forskellige initiativer og aktører, sikre at der er nogen, som tager ansvar for spændende arrangementer, som trækker opmærksomhed til stedet, men også andre, som står for forfatterskole, skriveværksteder og skrivepladser o.s.v.

Kunne det få en betydning for litteraturen, hvis Århus blev Europæisk Kulturhovedstad 2017 – og hvordan?

Jo, hvis litteraturen reelt prioriteres højere af Århus Kommune, at der bevilges midler til arrangementer, som sætter Århus på litteraturens landkort som Vild med ORD, at der arbejdes aktivt for samarbejde og udvikling af initiativer i årene op til, men også efter.

Litterære aktører i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Lars Hougaard Clausen.

Formand for Poetklub Århus, redaktør af M gasin.

Skriver digte og salmer.

Hvilke tilbud kunne du ønske dig som skrivende?

Skrivekurser er ofte en god igangsætter. Jeg underviser selv på Galloskolen. Her skriver jeg med på mine egne skriveøvelser. Det kan være overraskende, hvor meget en øvelse kan sætte i gang.

Hvordan kan man styrke det litterære vækstlag i Århus?

Samarbejde mellem vækstlaget og skoler, gymnasier og universitet. Samarbejde mellem aktørerne. Udbygge det nærliggende netværk.

Hvad kendetegner litteraturmiljøet i Århus?

Eksperimenterende, meget er endnu i sin vorden.

Det er en styrke, at der er så mange forskellige foreninger. Men det er en svaghed, at der ikke samarbejdes mere.

60

Litterære aktører i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Mathias Kokholm (f. 1983) Daglig leder af Litteraturen på Scenen, stifter og kunstfaglig leder af den internationale poesifestival, publikationsmesse & udstilling Verbale Pupiller (afholdt 2007 & 2009 & 2011), redaktør på kunstpublikations-forlaget * [asterisk], medejer/redaktør på Edition After Hand, som udgiver ny dansk litteratur, oversat samtidslitteratur, bogobjekter og meget andet.

Hvordan vil du beskrive Århus Kommunes rolle i forhold til litteraturen?

Man må fra Århus Kommunes side indse, at det litterære felt opererer på nogle andre præmisser end de andre kunstarter i byen – kunstarter som kan siges at have en mere performativ praksis og dermed synlighed. Litteraturen i Århus bæres primært gennem selvorganiserede grupper. Der er altså ikke et sted at tale fra, en selvejende institution med tilstrækkeligt format og økonomisk eller administrativt overskud.

Hvilke områder kan Århus med fordel satse på, hvis byen vil udvikle sin indsats på litteraturområdet?

Hvis man vil et lokalt funderet litterært kredsløb, må der satses på ”institutioner”, som kan varetage en professionalisering af vækstlaget. Et forlag/tidsskrift som udgiver og formidler kvalificeret ny dansk litteratur.

En uddannelsesinstitution – en forfatterskolemodel hvor mit bud ville være et internationalt & tværdisciplinært snit. Vi mangler en professionalisering, det manglende led som kan sætte folk udover deres vækstlagsplacering.

Hvad skal der til, for at Godsbanen bliver et interessant sted for litteraturen?

Det er naturligvis essentielt, at de bærende kræfter i det lokale litteraturmiljø flytter ind. Spørgsmålet er så blot, hvorfor det skulle være mere interessant med et skrivebord der, frem for de respektive skrivebordes nuværende placering. Det er naturligvis interessant at samles og udvide sit netværk med de andre kunstmiljøer på Godsbanen. Men det er

ikke nok. Godsbanen skal altså tilføje noget til det litterære felt, der må oprettes en institution eller organiseres et mulighedsfelt som endnu ikke eksisterer.

Litterære aktører i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Søren Jessen (f. 1963) Skriver og illustrerer børnebøger, billledbøger, ungdomsromaner eller romaner for voksne. Sidder i Århus Kommunes Kunstråd 2008-2012. Har tidligere siddet i Statens Litteraturråd og i Kulturministeriets Illustratorprisudvalg. Laver skrive- og tegneværksteder for børn og unge på skoler og biblioteker.

Hvad har hjulpet dig som skrivende?

Mange ting. Stædighed, at skrive meget, at læse meget, at lytte til og kigge på omverdenen som den udfolder sig. Men jeg er selvlært og har bare prøvet mig frem, skridt for skridt.

Hvad kan Århus på det litterære område?

Ret meget. Vi har mange gode forfattere. Vi har meget velbesøgte litteraturarrangementer på Lynfabrikken og til poetryslam for eksempel, og der er mange litteraturstuderende, som giver den slags arrangementer liv. Dog er det ærgerligt, at det er svært at få en årlig, bred bogmesse op at stå - som Vild med ORD. Det burde byen være stor nok til, synes jeg.

62

Hvordan vil du beskrive Århus Kommunes rolle i forhold til litteraturen?

Stor velvillighed og sympati. Det kan dog af og til knibe med midlerne.

Hvad er litteraturens største udfordring i Århus?

At få lidt mere samling på miljøet. Men det tror jeg, Godsbanen vil kunne hjælpe med til. Et samlet miljø vil også bedre kunne lave tiltag, der bemærkes.

Hvad skal der til, for at Godsbanen bliver et interessant sted for litteraturen?

At det bliver brugt, og at der bliver skabt det rigtige miljø, som er attraktivt for en bred vifte af bogmennesker lige fra den almindelige boglæser over vækstlagsforfattere til etablerede forfattere.

Litterære aktører i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Lise Kloster Gram (f. 1981).

Litteraturkonsulent for Århus Kommunes Biblioteker siden 1/6 2009.

Hvilke områder kan Århus med fordel satse på, hvis byen vil udvikle sin indsats på litteraturområdet?

Jeg tror, vi skal satse på den genreoverskridende og den performative litteratur. Og så skal vi udnytte, at Århus er stor nok til at have en række forskellige litterære aktører og samtidig lille nok til, at alle aktørerne kan indgå i et samlet netværk.

Hvor kunne det være frugtbart at etablere eller udvikle samarbejde på litteraturområdet?

Umiddelbart synes jeg tankerne om et litteraturcenter på Godsbanen lyder som en særdeles attraktiv idé. Et litteraturcenter, der understøtter byens litterære aktører, leverer en samlet koordinering og selv skaber en række initiativer kan komme til at spille en afgørende rolle for udviklingen af byens litterære aktører og den overordnede profilering.

Hvad er litteraturens største udfordring i Århus?

At det litterære miljø i så udpræget grad af båret af frivillighed.

Litterære aktører i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Robert Christensen (f. 1973).

Formand for Litteraturen på Scenen 2002-2010, stifter og kunstnerisk leder af Lyd+Litteratur-festivalen, redaktør på Husets Forlag og Geiger Records, der bl.a. udgiver Lyd+Litteratur-serien. Har desuden stiftet paraplyorganisationen Litteratur i Århus (som pt. er inaktiv) Hvad kan Århus på det litterære område?

Der er en håndfuld dedikerede ildsjæle, der formår at få litteraturen til at indgå i frugtbare alliancer med andre kunstformer.

Hvad skal der til for at skabe større fokus på litteraturen i Århus?

Måske en hjemmeside, der samler hele miljøet om at formidle deres forskellige arrangementer.

Hvordan vil du beskrive Århus Kommunes rolle i forhold til litteraturen?

Meget afventende og uklar i forhold til at føre deres litteraturpolitik ud i livet, bl.a. i kraft af for lave bevillinger og økonomisk opbakning til litteraturmiljøet.

64

Hvad er litteraturens største udfordring i Århus?

At samle sig og få genereret flere midler, så der kan blive fastansat en eller flere folk i miljøet. Ellers siver de erfaringer, bl.a. Litteraturen på Scenen har oparbejdet, ud af miljøet.

Litterære aktører i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Birthe Rahbæk-Birkebæk (f. 1957).

Journalist med suppleringsuddannelse I Børne- og Ungdomskulturstudier. Har afholdt flere skrivekurser i samarbejde med Århus Kommunes Biblioteker, senest sommerkurset “Skrivekløe og Sneengle”, et skriveværksted på Højbjerg Bibliotek for 10-14årige.

Hvad er de vigtigste erfaringer, du har med fra skriveværkstederne?

Biblioteket er et godt sted at formidle vækstlagets litteratur som supplement til den elitære litteratur.

De unge skribenters glæde ved at skrive sammen med andre og deres motivation for at give hinanden support er også en vigtig erfaring. Erfaringsudveksling omkring skriveprocesser betyder meget for motivationen.

Kan man arbejde målrettet med talentudvikling hos vækstlaget?

Gennem kontinuerlige skriveforløb og kvalificeret faglig support. Mulighed for erfaringsudveksling, fx om skriveprocessen, blokering, inspiration etc.

Ved at give de unge mulighed for at møde professionelle forfattere, dels læse op og dels fortælle om deres erfaringer med at skrive.

Hvad skal der til for, at Århus bliver “litteraturens hovedstad”?

Fokus på det litterære vækstlag tidligt, fx mulighed for at deltage i skriveværksteder fra 10 års alderen.

Formidling af de unges digte i grundskolen, fx i dansktimerne kan måske inspirere nye børn og unge til at tilmelde sig skriveværkstederne. Skabe tradition for at formidle vækstlagets litteratur som pendant til den etablerede litteratur, i kulturinstitutioner, skoler etc.

Litterære aktører i Århus Maria Louise Christensen, Anne Steen Himmelstrup, Line Kristensen og Sif Hellerup Madsen Cecilie Harrits (f.1975).

Forlægger på Jorinde & Joringel siden 2008.

Tidligere medlem af LIPS og Litteratur i Århus.

Hvad kan Århus på det litterære område?

Som Danmarks næststørste by bør Århus naturligt spille en central rolle i udviklingen af litteraturen og opdyrkning af nye talenter.

Hvilke områder kan Århus med fordel satse på, hvis byen vil udvikle sin indsats på litteraturområdet?

være muligt at tiltrække et større – og mere mangfoldigt – publikum.

Hvordan vil du beskrive Århus Kommunes rolle i forhold til litteraturen? Århus Kommunes støtte til LIPS og andre frivillige litteraturorganisationer er afgørende for miljøet i byen. Så kommunens rolle er meget vigtig – og det er klart, at flere penge og mere politisk bevågenhed ville fremme litteraturens vilkår yderligere.

Talentudvikling (fx forfatterskole) og den unge litteratur, der ikke hører til på de store københavnske forlag.

Hvad skal der til for at skabe større fokus på litteraturen i Århus?

Et litteraturhus og en synlig litteraturkoordinator ansat fx i Kulturforvaltningen ville være gode steder at starte for at få fokus på litteraturen i byen.

Desuden er fokus på – og samarbejde med – de andre kunstarter en af de måder, hvorpå det kunne

66

LITTERATUREN PÅ SCENEN

Litteratur i Århus

Foreningen Litteraturen på Scenen har siden 1996 arrangeret oplæsninger m.m. med danske og udenlandske forfattere. Det er blevet til over hundrede arrangementer - hovedsageligt i Århus, men også i Odense og København.

Den sidste torsdag i hver måned præsenterer Litteraturen på Scenen et oplæsningsarrangement på LYNfabrikken med tre forfattere. I efterårssæsonen 09 løber rækken fra september til og med december.

Litteraturen på Scenen har stået bag ”Permanent Poesi” med oplæsning og lyskunst en juniaften på badeanstalten Den Permanente og ”Poesi i Bevægelse”, hvor digtene blev revet ud af deres normale sammenhæng og vist i bl.a. busser og biografer og trykt på postkort. Desuden har Litteraturen på Scenen stået bag ”Nordisk Litteratur Festival”, der præsenterede film, diskussioner og oplæsninger med forfattere fra hele norden. Festivalen blev dokumenteret i form af et tidsskrift, der præsenterede festivalen med digte, prosastykker, artikler og interviews med de deltagende forfattere.

Aktiviteter Ca. 1 oplæsning pr. måned Typer: Tilbagevendende aktiviteter: Litteraturen på Scenen arrangerer oplæsningsrækker på LYNfabrikken, typisk er det tre skønlitterære prosaister eller lyrikere, der læser op.

67

Litteraturen på Scenen etablerede i 2007 festivallen Verbale Pupiller som afholdes hvert andet år. Verbale Pupiller indeholder to projekter: 1) en international festival for ny poesi 2) en publikationsmesse for små-forlag (small presses).

Begge projekter er særligt funderet i det nordiske.

Formål Mulighed for at stifte bekendtskab med nye navne, unge kometer, samt at (gen-)opleve flere af dansk litteraturs sværvægtere.

Vision LIPS vil formidle litteratur, oftest gerne på utraditionelle måder og på den måde engagere et nyt publikum. Desuden ønsker LIPS at få flere penge til litteraturen i Århus.

Samarbejder Litteraturen på Scenen har siden 1996 arrangeret en lang række oplæsningsarrangementer, bl.a. i samarbejde med Dansk PEN, Dansk Forfatterforening, Forfatterskolen, Århus Festuge og Danske Skønlitterære Forfattere.

LIPS samarbejder endvidere med Aarhus Universitet, FGK Esbjerg, Århus Kunstbygning, Geiger og Lynfabrikken.

LYNfabrikken er butik, kaffebar og kontorhotel og lidt mere til. LYNfabrikken er en platform for inspiration og netværk. LYNfabrikken har til huse i en gammel fabriksbygning i Vestergade.

Litteraturen på Scenen (LIPS) arrangerer oplæsningsrækker på LYNfabrikken, typisk er det tre skønlitterære prosaister eller lyrikere, der læser op.

På LYNfabrikkens kontorhotel sidder pt. to, der arbejder indenfor text and creative concepts: Rune Lunell og Sune Busk Forlaget Clockwise A/S holder til/har c/o-adresse på LYNfabrikken LYNfabrikken Vestergade 49B 8000 Aarhus C Telefon: (+45) 87 3000 75 E-mail: info@remove-this.lynfabrikken.dk

LITTERATUREN PÅ SCENEN

Litteratur i Århus

Bestyrelse Torben Agersnap Robert Christensen (formand) Christian Djurhuus (suppleant) Christoffer Ugilt Jensen Stine Sommerlund Jette Sunesen (kasserer) Rasmus Steffensen (suppleant) Ledelse Torben Agersnap Robert Christensen (formand) Christian Djurhuus (suppleant) Christoffer Ugilt Jensen Stine Sommerlund Jette Sunesen (kasserer) Rasmus Steffensen (suppleant)

Kunstnerisk personale Oplæsninger på LYNfabrikken efteråret 2009 bl.a.: 3/9 Mette Moestrup Kristian Leth Jeppe Brixvold 24/9 (Verbale Pupiller) Olga Ravn Rasmus Halling Nielsen Bjørn Friis Thomsen Asta Olivia Nordenhof

Teknisk og adminstrativt personale Torben Agersnap Christian Djurhuus (suppleant) Christoffer Ugilt Jensen Rasmus Steffensen (suppleant) Prispolitik Medlemskab: 100kr/årligt og gratis adgang til arrangementer, Ellers 30kr i døren/arrangement på LYNfabrikken.

Sponsorer Århus Kommune og puljer fra Kulturministeriet

29/10 Das Beckwerk Harald Voetmann Ea Jeppesen 26/11 Lone Aburas Pablo Llambías Merete Pryds Helle 17/12 Asger Schnack Peter-Clement Woetmann Anne-Louise Bosmans

69

VILD MED ORD Litteraturfestival

Vild med ORD er en litteraturfestival, der afholdes i Århus én gang om året, første gang i 2009. Festivalen arrangeres af frivillige kræfter i foreningen Vild med ORD. Aktiviteter Der er cirka 40-50 oplæg på scenerne i løbet af lørdag og søndag.

Typer Oplæggene består af oplæsninger, debat, dialog, foredrag om litteratur. Både med forfattere, universitetslektorer, journalister osv.

Formål Vild med ORD bringer de besøgende bag om bogen og tættere på forfatter, og den litterære verden. Dialogen er omdrejningspunktet og inddragelsen af publikum er væsentlig.

Vild med ORD søger at præsentere litteraturen og forfatterne som højst vedkommende i debatter om, hvor vi i et historisk perspektiv bevæger os hen i tidens medievirkelighed.

Publikum skal have mulighed for at ”komme ind under huden” på litteraturen, og både forstå hvordan forfattere arbejder og tænker, men også forstå forfattere som en bred front, der realiserer en både politisk, etisk og bevidsthedsmæssig kritik.

70

Publikum I 2009 var der cirka 1.000 besøgende i Ridehuset og 1.000 børn til børnedagen. Rundt omkring i byen til arrangementerne var der et par hundrede.

Primær målgruppe: Målgruppen er bred og retter sig mod børn og voksne i alle aldre. Der er noget for alle på festivalen.

Ledelse Der er en flad struktur og styregruppen står derfor samlet for ledelsen. Dog uddeles der blandt styregruppens medlemmer forskellige ansvarsområder.

Vision At skabe eftertanke og give publikum noget med hjem.

At tiltrække publikum og få dem til at blive og høre et oplæg, som de ikke normalt ville have hørt. At forlagene skal præsentere sig på bogmessen og give publikum mulighed for at møde folkene bag bogen. At skabe en samlet festival i Århus.

Stig Petersen, forlagsredaktør, projektleder for festivalen 2009.

Samarbejder Poetklub Århus, Litteraturen på scenen, Kulturby 2017, trykkeriet Scanprint, reklamebureauet Par NO1, Arkitektskolen Bestyrelse Vild med ORD har en lille styregruppe, der består af medlemmer som har været med fra starten, samt nye, der har vist interesse og kompetencer indenfor festivalen.

Hensigten er at holde styregruppen under 10 personer.

Derudover er der en stor baggrundsgruppe bestående af forlag, biblioteker, boghandlere mm., der står til rådighed som sparringspartnere.

Kristian Skov, litteraturstuderende.

Cecilie Clemensen, litteraturstuderende.

Carsten Puggård, Cand. mag. i Nordisk, Filosofi og Historie. Underviser i Kultur og dansk som andetsprog.

Christina Faaborg Jensen, cand.mag i litteraturhistorie, projektleder for festivalen 2009.

Sverre Kaels, litteraturstuderende.

Lars Hougaard Clausen, Cand. theol. 2000. Siden 2001 redaktør af tidsskriftet M gasin, som udgives af Poetklub Århus.

Marie Hastrup, cand.mag i litteraturhistorie Bjarke Kirkegaard Nielsen, Har grunduddannelsen i Nordisk. Er idémand bag Odense Lyrikfestival Kunstnerisk personale Det optrædende på litteraturfestivalen er alle forfattere: Kim Blæsbjerg, Thomas Boberg, Carsten Boe, Stig Dalager, Kristian Ditlev Jensen, Elsebeth Egholm, Rune Engelbrecht Larsen, Jesper Fabricius, Jes Fenger, Lars

VILD MED ORD litteraturfestival

Frost, Per Gammelgaard, Trisse Gejl, Mikkel Grøn & Eyefix, Peter Grønlund, Steen Harvig, Lotte Heise, Mikkel Hvid, Hugo Hørlych Karlsen, Lone Hørslev, Carsten Jensen, Martin Johs. Møller, Sherry Jones, Rigmor Kappel Schmidt, Thomas E. Kennedy, Thabish Khair, Ove Korsgaard, Laugesen/Singvogel, Jørgen Lindgreen, Harvey Macauley, Viggo Madsen, Mikkelmodulerermarius, Kirsten Molly Søholm, Svend Åge Madsen, Peter Mortensen, Morten Okbo, Søren Olsen, Inge Pedersen, The poet bastards, Dan Ringgaard, Mads Rosendahl Thomsen, Henriette Rostrup, Lakambini Sitoy, Nicolaj Stochholm, Chili Turéll, Angelique Umuqvaneza, Knud Vilby, Abdul Wahid Pedersen, Leif Wivelsted, Børnedag: Kirsten Ahlburg, Susan Bach Andersen, Ann Bøtker, Thierry Capezzone, Tommy Duus, Niels Henningsen, Anne Iversen, Louis Jensen, Lene Kaaberbøl, Karl Nielsen, Katrine Louise Nielsen, Lise Stegger Teknisk og administrativt personale 2009 festivalen afvikledes med hjælp fra 40 frivillige.

Prispolitik Priserne sættes lavt for at imødekomme så mange som muligt.

Pris for stand for forlagene: 4000 plus moms.

Entre: voksne 60 kr.

Studerende: 40 kr.

I 2009 endvidere Århus Stifttidende som sponsor, samt en række mindre sponsorater: Danske Bank, Statens Kunstråd, Århus Kommune.

Der arbejdes aktivt på at skaffe flere sponsorer til 2010.

Publikumsundersøgelse Der er foretaget en rundspørge blandt de deltagende forlag og frivillige i 2009, det foreligger dog ikke som en endelig rapport, men resultaterne er medtaget i forberedelsen af næste års festival.

Kommunikationsmedier nyhedsbrev: www.vildmedord.dk fanside: www.facebook.com Poetklub Århus og Litteraturen på Scenens mailinglister benyttes endvidere.

Netværk Litteraturen på scenen, Poetklub Århus, Århus Universitet Økonomi I 2009 var budgettet på 500.000 I 2010 har festivalen et foreløbigt budget på 1.250.000, fonde søges stadig.

Sponsorer Trykkeriet scanprint, reklamebureauet ParNo1.

71

VERBALE PUPILLER Poesifestival

Verbale Pupiller er en poesifestival, publikationsmesse og udstilling.

Oprindeligt er poesifestivallen funderet i et skandinavisk perspektiv, men bestræber sig på ikke at lade sig begrænse af geografien, fordi poesien bevæger sig – både fra en diskurs til en anden, blandt andre medie og kunstarter.

Publikationsmessen huser små og mellemstore forlag, samt tidsskrifter fra Skandinavien, som alle opererer med et ønske om en eller anden form for uafhængighed og idealisme. Således er der tale om aktører som har en vilje til at etablere et alternativ til det eksisterende kredsløb og offentligheden. Udstillerne er alle primært funderet indenfor arbejdet med billedkunst og/eller litteratur. Mange af de deltagende forlag og tidsskrifter er kunstnerdrevne platforme eller at betragte som værktøjer for produktion og distribution af kunstnerisk materiale. Hermed placerer de fleste sig et sted mellem kunst og formidling.

Udstillingen havde i 2009 havde værker fra 28 danske og udenlandske billedkunstnere. Kunstnerne arbejder i deres værker alle med forskellige bogmæssigheder i form af tekst, bog-lighed, narration, o.lign, og trækker således referencer til såvel bogen, litteraturen, skriften - og resten af arrangementet Verbale Pupiller. Installeringen af udstillingen giver mindelser om den måde bøger opstilles og ordnes på; efter forskellige, måske ikke altid helt gennemskuelige, systematikker og principper.

73

VERBALE PUPILLER Poesifestival

Aktiviteter Poesifestival, publikationsmesse og udstilling som afholdes hvert andet år over tre dage.

Afholdt første gang i 2007.

Type Poesifestival, udstilling og publikationsmesse Formål At præsentere poesi, publikationer og kunstobjekter i sammenhæng og i samme rum i en tredages periode.

Vision Verbale Pupiller er en publikationsmesse, en poesifestival og en udstilling på en og samme tid. Således præsenteres det hele i et totalrum for kunst, litteratur, kritik og formidling, hvor samtalen omkring tingene har flere koordinater at pejle efter. Idéen er at erfaringer og perspektiver således udveksles på tværs af geografi og kunstform, mellem aktører, kunstnere og publikum.

Bestyrelse Mathias Kokholm (stifter af VP, kunstnerisk & administrativ leder) Mads Mygind (stifter af VP & kurator af poesifestival) Christoffer Ugilt Jensen (stifter af VP & kurator af poesifestival) Anders Visti (kurator af udstilling & publikationsmesse, samt webansvarlig) Lasse Krog Møller (kurator af udstilling & publikationsmesse, samt layoutansvarlig)

74

Ledelse Mathias Kokholm Mads Mygind Christoffer Ugilt Jensen (stiftere af VP) Kunstnerisk personale Skiftende performere, listen er fra Verbale Pupiller 2009 Digtere: Khal Allan (Danmark), Lene Asp (Danmark), Annelie Axén (Sverige), Charles Bernstein (USA), Ann Cotten (Tyskland), Er de Sjældne (Danmark), Tua Forsström (Finland), Niels Frank (Danmark), Claus Handberg (Danmark), Johan Jönson (Sverige), Karl Larson (Sverige), Ursula Andkjær Olsen (Danmark), Thorodur Poulsen (Færørene), Cia Rinne (Finland), Palle Sigsgaard (Danmark), Morten Søndergaard (Danmark), Anja Utler (Tyskland), Jan Erik Vold (Norge), Peter Waterhouse (Østrig), Rom Winkler (Tyskland), Eiríkur Örn (Island) Udstillere: Monica Aasprong, Jacob Borges, Anders Bonnesen, Jan Bäcklund, Jesper Fabricius, Signe Frederiksen, Gudrun Hasle, Ulrik Heltoft, Peter Holst Henckel, Kasper Hesselbjerg, Hilarius Hofstede, Amel Ibrahimovic , Elsebeth Jørgensen, Jane Jin Kaisen, Jeuno JE Kim, Jacob Nielsen & Jonas Seeberg, Jørgen Michaelsen, Lasse Krog Møller, Karen Petersen, Anne-Mette Schultz, Kirstine Strømberg, Torben Ribe, Cia Rinne, Svend-Allan Sørensen, Christian Vind, Anders Visti og Pernille Kapper Williams.

Udstillende forlag/tidsskrifter: Apparatur, Arena, ARK, A Shoal of Mackerel, * [asterisk], Bokbål, Dada Invest, diafrag art & publishing, Distribusjon, Den blå port, Edition, Edition After Hand, Fingerprint, Forlaget Attåt, Geiger Records, hurricane publishing, Koordinat, Kønst, Litlive, OEI, OEI editör, Rönnels Antikvariat, Space Poetry, Standart, Torpedo Teknisk og administrativt personale Christian Djuurhus Lasse Juhl Nielsen Mads Mygind Christoffer Ugilt Jensen Mathias Kokholm

VERBALE PUPILLER Poesifestival

Prispolitik Det er gratis at komme ind til udstillingen/publikationsmessen. Der er oplæsninger i løbet af dagen – disse er gratis.

Oplæsningerne/koncerterne om aftenen koster 45 kr. for voksne, 25 kr. for studerende.

Sponsorer Nordisk kulturfond Kunststyrelsen Århus Kommune Kulturgesellschaft in Aarhus/DK Goethe-institut Dänemark Kommunikationsmedier www.verbalepupiller.dk http://blog.verbalepupiller.dk Netværk Samarbejdspartnere: Århus Kunstbygning Forfatterskolen Litlive Lyd + Litteratur Århus Universitet Århus Kommunes Biblioteker LYNfabrikken Edition After Hand

75

POETKLUB ÅRHUS Forening for poesi

Poetklub Århus Forening for poesi, primært henvendt til dem, som skriver selv. Arrangør af en lang række forskellige initiativer vedrørende poesi.

Typer af arrangementer Mange forskellige – de vigtigste tæller: Åben Poetisk Scene, hvor alle kan få lov at læse op på scenen af egen lyrik og Digterrum, hvor poeterne mødes og læser højt og debatterer digtene. Desuden udgiver Poetklub Århus fire gange årligt hvad de selv betegner som undergrundsbladet »M gasin«.

Formål Foreningen Poetklub Århus arbejder for at styrke poesien i Århus og omegn, blandt andet ved at give de skrivende en platform at komme ud med sin poesi fra og nå et publikum.

Vision »Vi sætter en ære i at ryste støvet af poesien. Mange af vores arrangementer involverer publikum i en eller anden grad. Publikum skal tage stilling, selv skrive eller måske bare underholdes. Der findes rigeligt med tør poesi andre steder. Men vi syntes poesi skal være folkeligt og underholdende.«(Poetklub Århus’ hjemmeside).

Poetklub Århus har som mål at favne alle. Som der står I beskrivelsen af arrangementet Åben Poetisk Scene den 17/11 2009 på Café Gemmestedet: »Debutanter og gengangere læser op side om side på Århus’ mest inklusive, åbenarmede litterære scene, hvor vi klapper omtrent lige meget af alle« 76

Bestyrelse og ledelse Lise Dilling Michael Persson Lars Hougaard Clausen (Formand) Kenneth Jensen Linda Nørgaard Avijaja Knudsen Henrik Giversen Sverre Kaals Performere Medlemmer og andre, som har lyst til at deltage i foreningens arrangementer.

Teknisk og administrativt personale Kun frivillige.

Prisforberedelse Medlemskab koster 200 kr årligt. Medlemskabet giver adgang til foreningens arrangementer, desuden får medlemmerne bladet M gasin, som udgives af Poetklub Århus, tilsendt.

Økonomi Poetklub Århus’ økonomi er baseret på betalende medlemmer, på indtægter fra arrangementer og tilskud fra Århus Kommunes Frie Pulje, som går til præmier ved arrangementer, transport af optrædende fra København og omkostninger ved afholdelse af arrangementer.

Jorinde & Joringel Forlag

Jorinde & Joringel blev stiftet i 1971 af Henning Mortensen og er efter 20 års dvale i luften igen.

Cecilie Harrits er cand.mag. i litteraturhistorie og har (stort set) overtaget driften af forlaget efter sin far, co-redaktør og daglige administrator Kurt Harrits, som også har udgivet digte på forlaget.

Forlaget udgiver udelukkende digte/digtsamlinger.

Forlaget er navngivet efter et eventyr af brødrene Grimm.

Tidligere har forlaget udgivet bl.a.: Poul Borum, Per Højholt, F.P. Jac, Louis Jensen, Peter Laugesen, Vagn Lundbye, Viggo Madsen, Henning Mortensen, Peter Nielsen, Vagn Steen, Jens Smærup Sørensen og Dan Turèll.

Forlagets hjemmeside er stadig under konstruktion.

Aktiviteter Forlaget udgiver digtsamlinger og deltager bl.a. i publikationsmesser som Verbale Pupiller.

Formål At udgive digtsamlinger.

Flere af disse har også tidligere udgivet på forlaget.

Ingerlise Vikne IV har lavet seriens omslag.

Vision Det er forlagets mål igen at blive en sprudlende distributionskanal for eksperimenterende tekster og digte. De ønsker at skabe en litterær platform, hvor det er litteraturen - og ikke økonomien - der er i centrum.

Teknisk og administrativt personale Ledelsen

De opfordrer alle digtere til at sende dem manuskript på manuskript. De læser alt og udgiver det, de mener fortjener at blive det.

Serien sælges for 360 kr. ved henvendelse til forlaget (400 kr. i boghandlen).

Ledelse Cecilie Harrits (er ved at overtage ledelsen efter Kurt Harrits).

Prispolitik Jorinde & Joringels første serie i 21 år udkom den 1. oktober 2009

Hvert hæfte kan købes for 80 kr. stykket.

Kunstnerisk personale I forlagets nye serie bidrager følgende digtere: Karsten Bjarnholt, Niels Hav, Erik Helger, F.P. Jac, Vagn Lundbye, Kemal Özer , Annelise Nielsen, Kirsten Nørgaard, Mogens Bynkou Nielsen, Henning Mortensen og Viggo Madsen.

77

Jorinde & Joringel Forlag

78