http://www.aarhus2017.dk/uploads/Mangfoldighed_byen

SWOT ANALYSER - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Mangfoldighed og byen

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT - ÅRHUS 2017 EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktion

Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven.

I dette opløb skal Århus’ styrker, potentiale og udfordringer kortlægges, tidens store emner diskuteres og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles.

Denne publikation er resultat af 13 tematiske SWOT-workshops, som sekretariatet for Århus 2017 afholdt i juni 2009 som optakt til årets ambitiøse kulturelle kortlægning.

SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”.

Hver dag deltog mellem 16 og 32 fagligt kompetente personer i en SWOT-workshop, og efterfølgende debatterede tre til fire oplægsholdere dagens tema med publikum. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med.

Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet.

Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger hver især, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger, for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum.

I publikationen har vi valgt at vise deltagernes SWOT-kort, som de tog sig ud efter hver dag: kortene er simpelthen fotograferet under hver workshop. Vi citerer udsagn både fra gruppediskussioner (oftest med personnavn angivet) og fra den fælles fremlæggelse, hvor udsagnene dog er citeret anonymt, da de udtrykker gruppens fælles udsagn.

I hvert afsnit giver vi desuden en opsummering af pointerne og konklusionerne af de enkelte SWOT-workshops.

Århus Kommune har et slogan, der hedder ”Viden, puls og rødder”.

Denne SWOT-publikation kan ses som det første spadestik til at finde frem til netop, hvad byens viden, puls og rødder består af, og hvordan de kan styrkes og udvikles.

Disse 13 workshops og 13 debataftener er startskuddet til Kortlægning af Århus - en hel stribe af undersøgelser af byen, som den fremstår i dag på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan byen skal udvikle sig frem mod 2017.

Vi inviterede en bred skare af kulturaktører til at deltage i disse 13 workshops og debataftener. Vi vil takke gerne takke de 625 personer, der tog sig tid til at dele ud af deres erfaringer og høje vidensniveau.

Vi mener, at med denne publikation har vi skabt en masse gode input til de mere dybtgående kortlægninger, der nu skal i gang i dette efterår.

LITTERATUR OG BYEN

IDRÆT, KROP OG BYEN

BØRN OG BYEN

ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIVE ERHVERV OG BYEN

MEDIER, FILM OG BYEN

SCENEKUNST OG BYEN

MUSIK OG BYEN

BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN

UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN

BYRUM, FYSISK IDENTITET OG BYEN

MANGFOLDIGHED OG BYEN

DEMOKRATI OG BYEN

HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN

TEMAER:

Trevor Davies, projektleder 2017

BESKRIVELSE AF SWOT:

introduktion

Citater fra debatten ved bordene

SWOT kort

Opsummering

Referat af paneldebatten

Hvert enkelt SWOT tema præsenteres fortløbende, og indholdet er struktureret ud fra følgende punkter: - Introduktion til SWOT temaet - Citater fra debatten ved bordene - Fotos af de udfyldte SWOT kort - Citater fra opsummeringen - Referat af paneldebatten

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYEN Introduktion

Mangfoldighed er et af tidens altdominerende mantraer, og begrebet blev anvendt i samtlige SWOT-analyser. I sin bredeste definition omfatter mangfoldighed ikke alene det etniske, men også det kulturelle, sociale, erhvervsmæssige og værdimæssige grundlag for samfundet. Dette kommer til udtryk i forskellige former for sprog, livs- og samfundsformer, værdigrundlag og sociale karakteristika.

I denne SWOT er det kulturel mangfoldighed, der er rammen, dvs. den mangfoldighed som omfatter befolkningsgruppers kulturelle baggrund, etniske oprindelse, religion og værdigrundlag.

Snævert handler det bl.a. om den mangfoldighed, der efterhånden er i det danske samfund, og som afspejles i kulturlivet. Både set fra brugernes synspunkt og set fra kulturproducenternes synspunkt. En kerneproblemstilling er, om kulturinstitutionerne er tilstrækkeligt åbne. Samtidig handler det om, hvorvidt byen giver tilstrækkelig mulighed for, at denne mangfoldighed kan udtrykke sig som en del af byens kulturliv.

På et andet niveau handler det om, hvordan byen som sådan fungerer i forhold til mangfoldighed. Her er byens rum, byens bydele og byens medier væsentlige platforme, hvor mangfoldighed naturligvis skal sikres, for at byen kan fungere som en åben, dynamisk og positiv interaktion for udveksling af engagement og holdninger. Århus har ambitioner om, at byen skal brande sig som en mangfoldig by – både etnisk, kulturelt og socialt. Det er afgørende for dens placering internationalt - både i forhold til at tiltrække arbejdskraft, tiltrække unge studerende og tiltrække erhvervsturister og begivenhedsturister. ”Århus skal brandes gennem kunstnerisk og kulturel mangfoldighed. Kulturel mangfoldighed skal organiseres gennem forskellige organisationer, der kommer til udtryk globalt og lokalt. Byens kulturelle og kunstneriske mangfoldighed skal være til glæde for både byens borgere og for tilrejsende”, udtalte Rui Monteiro under debatten. Spørgsmålet er, om byen formår dette. Ikke alene at være mangfoldig; men at håndtere mangfoldighed og omsætte mangfoldigheden positivt og produktivt. ”Gellerup har udviklet sig til en by i byen. Gellerup er “noget andet”. Århus burde have Gellerup som venskabsby”, sagde Jørgen Skov, leder af Bazar Vest, som er en af byens største kulturelle succeser i de senere år, og som viser, at der kan tænkes radikalt, bæredygtigt og kulturelt.

Det blev understreget, at ”[v]i skal ende med et mere åbent og inkluderende Århus som resultat af 2017”, som Sonja Mikkelsen udtrykte det. ”Nye kulturelle infrastrukturer og netværk. Socialt og mentalt. Etablerede institutioner har deres netværk, undergrunden har sit, og etniske grupper har deres. Det skulle være forbudt at leve i egne netværk. Der skal mere interaktion mellem de kulturelle

Deltagere

Tilknytning

Bord

Frans van der Woude Helga Rosenfeldt-Olsen Lea

Global Artwork Quonga Institut for Antropologi og Etnografi, AU Århus Stiftstidende/ Dagbladet Djursland Toprak Kvindeinformationscafeen Sappho Mediehus Århus Huset Ældresagen Århus 2017 Kvindehuset i Århus Tousgårdens Venner LærDansk Århus AU Integrationskonsulent Institut for Antropologi og Etnografi, AU Ingeniør, Irland Sport Århus Events Forstadskonsulenterne Arkitekt Global Artwork/ Huset Musikcafeen CAVI Global City/Citizens

1/2 1/2

Ole Jessen Osman Öz Pernille Rui Monteiro Ruth Morell Tove Jørvang Vibeke K. Hansen Ann Katrin Dybdahl Esben Trige Kirstine Alexandersen Louise Staal-Thomsen Margit Johansen Martin Reiter Edelberg Richard Signe Davidsen Sonja Mikkelsen Birgitta Schöndorf Bodil Nielsen Conny Jørgensen Morten Lervig Anne Weber Carlsen

1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 1/2 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 3/4 5 5 5 5

netværk. Hvorfor skabe små nye samfund over det hele, hele tiden?” var et opråb for åbenhed i yderst konsekvens.

Der blev sagt meget rammende, at ”[b]orgerne isolerer sig og er uvidende om byens mangfoldighed”, men man kan også se dette udsagn som et tegn på tidens lukkethed.

En af de vel nok største udfordringer for byen i vor tid må være at rumme mangfoldighed. Mangfoldighed, som denne kommer til udtryk igennem globalisering. Ikke mindst, hvad angår etnicitet og befolkningssammensætning.

Vi er alle inkluderet i en fælles hovedstrøm, vi er borgere i den samme by, men der er stadig for langt til Bazar Vest – dette paradoks var nok essensen i dagens overvejelser.

Der var enighed om, at set fra et kunstnerisk synspunkt har Århus en mangfoldighed, som svarer til langt større byer. Den kunstneriske mangfoldighed blomstrer i undergrunden og på de små og store scener. Denne åbne holdning er et centralt værdigrundlag.

På den formelle front anerkendte man Århus Kommunes progressive integrationspolitik som et nødvendigt politisk værktøj for et bysamfund, der skal favne alle. Men deltagelse i kulturlivet eller i civilsamfundet i det hele taget afspejler ikke denne mangfoldighed i samfundet – der skal en større indsats til.

BORD 1 Undertema: Livsstil

BORD 2 OG 5 Undertema: Kultur

En del deltagere citerede Global Citys visionære målsætning som basis for at tænke større, og som en kobling mellem det globale og det lokale i forhold til viden, uddannelse, kreativitet mm. Som en oplagt vision og som noget, der var på manges ønskeliste over muligheder.

Der blev spurgt til, hvor alle århusianerne egentlig mødes – på tværs af etnicitet?

Mindeparken og Moesgaard Strand? Århus Festuge? Her har vi hver vores adfærdsmønstre. Men ét er vi da fælles om: at nyde de rekreative områder, som i praksis er vores ”fælleseje”.

Igen blev Bazar Vest fremhævet som et eksempel på, at kulturel mangfoldighed kan lykkes. Kunne man forestille sig en tilsvarende bazar i den indre by?

Der kan peges på enkelte, konkrete forslag: -

S

W

O

T

Der savnes åbenhed fra de større kulturelle institutioners side overfor ’verdenskulturen’. Der lyder en opfordring til i højere grad at medtænke mangfoldighed i programplanlægningen.

-

Tanken om et ”verdenskulturhus ” burde holdes i live og gennemtænkes, således at energien fra Global City og netværket kan fortsætte.

-

Det er vigtigt, at Århus 2017 kortlægger de kreative kræfter og de kunstnere, der bor og arbejder i Århus, og afspejler den mangfoldighed, som i højere grad skal inddrages i det offentligt støttede kulturliv.

BORD 3 Undertema: Anvendelse og målgrupper byen i øjenhøjde

BORD 4 Undertema: Etnicitet

Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYEN Citater fra debatten ved bordene

STYRKER BORD 1 – LIVSSTIL ”Godsbanen ser jeg som en stor fremtidig mulighed for Århus” (Helga Rosenfeldt-Olsen))

”GLOBAL CITY HAR VÆRET ET AF DE MERE R V VISIONÆRE R PROJEKTER KT KT TE TER ER D DE E SENERE EN ÅR.” BORD 2 – KULTUR ”Græsrodsfestivalerne inden for musik og kultur er en styrke.” ”Global City har været et af de mere visionære projekter de senere år.” (Ole Jessen) BORD 3 – BYRUM ”Bazar Vest er en stor styrke.” (Anne) BORD 4 – ETNICITET ”Kvindehuset i Viby er en styrke.”

BORD 5 ”SPOT festivalen.” (Morten Lervig)

””BAZAR BA B AZ A ZA AR R VE VEST EST ER EN STOR T

SVAGHEDER BORD 2 – KULTUR ”Der er mange lukkede kulturinstitutioner. (Fx Aros, Århus Teater og Musikhuset.) De er ikke så åbne for mangfoldighed.”

BORD 3 – BYRUM ”Der er for langt til Bazar Vest.” ”Festugen når ikke bredt nok ud.” (Sonja Mikkelsen) BORD 5 ”Der er mange positive ting ved Bazar Vest, men der er også et element af ghettoisering over det.”

(Birgitta Schöndorf) ”Tingene er for adskilte fra hinanden. Også geografisk. Det er som om, hvert sted har sin funktion, og så blander de sig ikke med hinanden.”

”DER ER FOR LANGT AN NGT GT T TIL B BAZAR A A VE VEST.” EST EST ES ST.” T” T .””

MULIGHEDER BORD 1 – LIVSSTIL ”Som tyrker tror jeg ikke, man bruger mange af de eksisterende kulturinstitutioner. Jeg tror, man føler sig lidt udenfor. Men jeg tror, man kunne udvikle interessen ved som institution at søge mere udad.” (Osman) BORD 2 – KULTUR ”Et stort problem er det jerntæppe, der adskiller midtbyen og Århus Vest. Her er et kulturliv med nogle koncerter og andre begivenheder, arrangeret af foreninger i Århus Vest, som andre i byen slet ikke ved foregår. Det kunne være en kulturel berigelse, hvis man i højere grad kunne få de ting til at smelte sammen. Kulturpolitisk vil man gerne have mangfoldighed, men det kræver, at man får de tingg til at hænge g bedre sammen.” ((Ole JJessen))

”ET STORT PROBLEM ER DET JERNTÆPPE, DER ADSKILLER MIDTBYEN OG ÅRHUS VEST. HE HER ER R ER ER E ET K KULTURLIV ULLLTURL TU UR RLIV L V ME M D NO MED NOGLE N OG GLE KO GL K KONCERTER ON NCER N C R RT T OG BORD 4 – ETNICITET ANDRE BEGIVENHEDER, ARRANGERET AF FORENINGER I ÅRHUS S VES VE V VEST, EST, S SOM SOM A ANDRE ND ND DRE RE I BYEN RE BY B YEN SLET YEN SL SLET ET T IKKE IK IKK I KE E VED VE VED D FOREGÅR. FOR ”Først og fremmest handler det om publikumsudvikling, når vi præsenterer andre etniske gruppers musik. Vi vil gerne give alle borgere lyst til at benytte de her tilbud. Forhåbentlig får vi erfaring, vi kan give til andre koncertarrangører og andre kulturinstitutioner.”

(Conny Jørgensen) ”Der er et stort potentiale i al den diversitet, der er i Århus. Der er så mange forskellige grupper. Men det er ikke altid, man gør sig den ulejlighed at komme ud og møde hinanden.” (Martin Reiter Edelberg) ”Vi skal tænke lidt som en slags Trivial Pursuit: Man må kun være med, hvis man har en ost i alle farver!”

BORD 5 ”Vi kunne godt bruge et interkulturelt udviklingsorgan, der kan arbejde koncentreret med kultur og integration.” (Bodil Nielsen) TRUSLER BORD 3 – BYRUM ”Der bor faktisk for få mennesker i Århus. Vi har ikke den kritiske masse, der kan gøre det til en rigtig storby.” (Sonja Mikkelsen) BORD 4 – ETNICITET “De barrierer, vi skal have fjernet, er først og fremmest mentale.” (Signe Davidsen) ”Der er både ydre og indre mangfoldighed. Har jeg en livsstil eller flere forskellige livsstile? Er man i Århus nødt til at rette ind efter en bestemt livsstil? Så hvad er mangfoldighed i Århus egentlig i forhold til livsstil? Vi har nævnt som en trussel, at man kan komme derhen, hvor man kun identifiderer sig med én livsstil. Dér er byen netop et sted, hvor man kan lade sig insprirere af andre livsstile. Der må skabes forbindelser mellem forskellige enklaver af livsstile.”

(Martin Reiter Edelberg)

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYEN SWOT kort

Ă…rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYEN Opsummering

STYRKER BORD 1 - Livsstil ”Århus har festivaler og messer, som vi selv er medskabende i, og som skaber netværk.” ”Gode lokaler og faciliteter.”

BORD 2 - Kulturliv ”De små vækstlag, som arbejder for mangfoldighed.” ”Global Citys arbejde for et verdenskulturhus, evt. på Godsbanen.” ”Århus Kommune arbejder med et godt integrationspolitisk princip om mainstreaming. I stedet for at snakke om ”dem” og ”os selv”, skal vi alle have en fælles ramme. At være inkluderende ogg medtage g minoritetsgrupper g pp i en udvidet hovedstrøm.”

”ÅRHUS ER IKKE ÉN HELHED, MEN MANGE HELHEDER. BYEN ER PRÆGET GE G ET AF AF FORSKELLIGHEDER, K LG DER BORD 3 - Byrum DANNER BAGGRUND FOR, AT MAN FLYTTER SIG FRA ET STED TIL ET AN A ANDET, NDET T, S SOM ER A ANDERLEDES N E E END ”Bazar Vest er et sted, hvor kulturel mangfoldighed er lykkedes.”

DER HVOR D R MAN A KOM FR FR ”Latinerkvarteret og Mejlgade er hyggelige områder, hvor husene er vinde og skæve og ældgamle, så der er noget Århushistorie.” ”Århus har mange parker, og der er et utroligt fedt udeliv.”

BORD 4 - Etnicitet ”Mindeparken og Moesgård er steder, hvor man kan mødes på tværs af skel på en ligeværdig måde, og hvor man kan opholde sig og gøre, som man vil, og samtidig se hvordan andre gør.” ”Århus praktiserer et ønske om at være åben, om at gå på tværs af etniske, religiøse skel osv.” ”Århus er ikke én helhed, men mange helheder. Byen er præget af forskelligheder, der danner baggrund for, at man flytter sig fra et sted til et andet, som er anderledes end der, hvor man kom fra.”

BORD 5 ”Mangfoldighed ses ved Århus Festuge, kulturelle undergrundscener, de små aktører og ungdomsmiljøerne.” ”Bazar Vest er en Århushistorie, der manifesterer et fælles ønske om mangfoldighed.”

SVAGHEDER BORD 1 - Livsstil ”Der er manglende politisk fokus på sundhedsfremme. Det er for kortsigtet tænkning.” ”Der mangler beboer- og kulturhuse, og man burde udnytte de eksisterende bygninger bedre.” ”Manglende politisk fokus.”

BORD 2 - Kulturliv ”Der er mange store kulturinstitutioner fx Aros, Århus Teater og Musikhuset, der ikke er åbne, og som mangler en mangfoldighedsstrategi.” ”Århus mangler et verdenskulturhus, som det i Göteborg.” ”Tolerance/intolerance. Hvis tolerance forekommer som en slags pænhed eller angst.” ”Et stort problem er det jerntæppe, der adskiller midtbyen og Århus Vest. Her er et kulturliv med nogle koncerter og andre begivenheder, arrangeret af foreninger i Århus Vest, som andre i byen slet ikke ved foregår.”

”DE DER ER FO FOR LLA ANGT AN NG TI NGT T L BA A AZAR V

BORD 3 - Byrum ”Initiativer, der startede med gode intentioner, har det med at lukke sig om sig selv. Som fx Festugen.” ”Der er en generel holdning om, at ’det er ikke vores opgave at integrere’.” ”Århus er en opdelt by, der mangler integration.” ”Der er for langt til Bazar Vest.”

BORD 4 - Etnicitet ”En fremherskende dem-og-os-holdning.” ”Geografi - ghettodannelser. Er det holdningen, der fører til ghettodannelser, eller omvendt?”

”MANGLEN PÅ ET VERDENSKULTURCENTER, RCE CEN CE EN NT TER, T TE R,, DER DER R MANIFESTERER MA M AN NIF N IF FE EST ST TER TE RE RER RE ER R EN EN ANDEN AND N EN N FORM FOR T TÆNKNING. ÆN NK K BORD 5 ”Mange gamle, stivnede kulturinstitutioner.” ”Manglen på et verdenskulturcenter, der manifesterer en anden form for tænkning. ”Mangfoldigheden er usynlig.” ”Manglen på en rigtig flot arkitektonisk udført moské for den muslimske befolkning.”

MULIGHEDER BORD 1 - Livsstil ”Specifikke samarbejder mellem Århus Vest og Øst, fx nogle events, der kører begge steder samtidig. Fx en kaligrafi-udstilling.” ”Hvis folk skal med, kan man finde nogle kunstarter, som repræsenterer dér, hvor folk kommer fra. Så kan man få begge parter til at komme til noget fælles.”

”DE STORE KULTURINSTITUTIONER ER SKAL S OPFORDRES OPFORDR O ORDR RES S TIL AT M ME MEDTÆNKE ED DT TÆNKE TÆ ÆN Æ ÆNKE N NK NKE M MANGFOLDIGHED.” OLD OL LDIG IGHED GH G HED H D” BORD 2 – Kulturliv ”Vi skal oprette et ”interkulturelt værksted/ en udviklingsplatform”, der fremmer mangfoldighed i forhold til kulturinstitutioner osv.” ”De store kulturinstitutioner skal opfordres til at medtænke mangfoldighed.” ”Skabe mulighed for samarbejder mellem Århus vest og Midtbyen.” ”Vi skal skabe overblik over kunstnerisk potentiale hos folk med anden etnisk/kulturel baggrund.”

BORD 3 - Byrum ”Vi skal binde bydele sammen, evt. med letbane, så der kan opstå synergi mellem dem.” ”Give mulighed for kaotiske strategier og fleksibilitet.” ”Nye kulturelle infrastrukturer og netværk. Socialt og mentalt. Etablerede institutioner har deres netværk, undergrunden har

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

sit og etniske grupper har deres. Det skulle være forbudt at leve i egne netværk. Der skal mere interaktion mellem de kulturelle netværk. Hvorfor skabe små nye samfund over det hele, hele tiden?”

BORD 4 - Etnicitet ”Vi skal tænke lidt som en slags Trivial Pursuit: Man må kun være med, hvis man har en ost i alle farver!” ”Borgerinddragelse – platform for deltagelse.” ”Se på særpræg - som muligheder.” ”Først og fremmest handler det om publikumsudvikling, når vi (ROSA) præsenterer andre etniske gruppers musik. Vi vil gerne give alle borgere lyst til at benytte de her tilbud. Forhåbentlig får vi erfaringer, vi kan give videre til andre arrangører og institutioner.”

””SE PÅ SÆRPRÆG P -S SOM O MULIGHEDER.” ER.” ER R”

BORD 5 ”Et globalt kulturelt udviklingsprojekt eller globalt kulturhus i Gellerupområdet, der inkluderer det kulturelle potentiale, som kunstnere fra andre steder i verden, har.” ”Området omkring Musikhuset, Officersbygningen osv. er en stor – uforløst – kulturel mulighed. Man bør gøre det til det kulturelle centrum, som det ligner, men som det ikke er endnu.” ”Vi ser et stort potentiale i de unge og frivilligmiljøerne og deres engagement og ønske om at bakke op, uden at det nødvendigvis skal lønnes. ”Den nye teknologi skal sikre mangfoldighed.”

TRUSLER ”OMRÅDET OMKRING MUSIKHUSET, OFFICERSBYGNINGEN OSV. ER EN STOR – UFORLØST – KULTUREL ULLTU UR U RE R E M EL MUL MULIGHED. L GH HE HE ED D. M MAN A BØ BØR GØRE ØRE ØR Ø RE D BORD 1 - Livsstil TIL DET KULTURELLE CENTRUM, SOM DET T LLIGNER, IIG IGN GNE GN G NE ER R,, ME R MEN MEN EN SO SOM O DET IIKKE E ER ”Kroniske livsstile i enklaver.” ”Borgerne isolerer sig og er uvidende om byens mangfoldighed.”

BORD 2 – Kulturliv ”Paralleludvikling i stedet for fællesudvikling.” ”Den væsentlige trussel er monokulturel frem for flerkulturel tankegang.”

BORD 3 - Byrum ”Der bor faktisk for få mennesker i Århus. Vi har ikke den kritiske masse, der kan gøre den til en rigtig storby.” ”Modet svigter politikerne, så integrationspolitik ikke gennemføres.” ”Bureaukrati som barriere for nye aktiviteter.”

BORD 4 - Etnicitet ”Institutionalisering – at tingene lukker om sig selv igen.”

BORD 5 ”Inerti: At tingene kører, som de plejer. At dem, der altid har bestemt, stadigvæk bestemmer.”

”PARALLELUDVIKLING L I STEDET T FO FOR FOR FÆLLESUDVIKLING.” ÆLL SUD IKLING.” N .

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

SWOT 3: MANGFOLDIGHED OG BYEN Referat af paneldebatten

Rui Monteiro Kan Århus brande sig som en by med mangfoldighed – både etnisk, kulturelt og socialt? Århus skal brandes gennem kunstnerisk og kulturel mangfoldighed. Kulturel mangfoldighed skal organiseres gennem forskellige organisationer, der kommer til udtryk globalt og lokalt. Byens kulturelle og kunstneriske mangfoldighed skal være til glæde for både byens borgere og for tilrejsende.

Kunstnerisk og kulturel udfoldelse er et velfærdsgode på linje med alle andre velfærdsgoder. Derfor er det kommunens pligt at sikre kulturel udfoldelse. En dansk kommune skal stadfæste adgang til kulturelle oplevelser uafhængigt af sociale tilhørsforhold.

Jørgen Skov I 70’erne var det mest eksotiske pizzariaer. I dag bor der 14-15.000 af anden etnisk baggrund end dansk i Gellerup! Den udvikling er gået fantastisk hurtigt. Som indvandrer bosætter man sig der, fordi man har bekendte, kulturelle fællesskaber og fordi, der er noget, man genkender – andre værdier, end dem vi danskere har lært. Der er meget forskellige værdinormer i Gellerup, der adskiller sig fra de normer, etniske danskere har.

Gellerup har udviklet sig til en by i byen. Gellerup er “noget andet”. Århus burde have Gellerup som venskabsby. Hvis Gellerup ikke inddrages i fællesskabet med Århus vil der være en stor gruppe mennesker, der marginaliseres. Man skal lave et bindeled, ellers kan man glemme alt om relationer til Europa, fordi det er det svageste led, der sætter dagordenen. Det er ikke de store institutioner. Det er i Gellerup, dynamikken ligger. Man skal betragte det som et privilegium at komme til Gellerup og fx opleve bazaren.

Bazaren er et erhvervsbaseret integrationsredskab. Men den er også en markedsplads, der sikrer det essentielle møde mellem mennesker i et utjekket, kaotisk, grimt miljø. Markedspladsen er et byrum, hvor der er interaktion mellem enkeltpersoner og grupper, og hvor der også sker en udveksling mellem etniske danskere og indvandrere.

Mindreværdsgrupper bliver mere og mere udbredte og mere og mere voldsomme. De slås som mod en mur, der udgøres af det danske samfund. I Gellerup lever forskellige kulturer side om side, selvom de indbyrdes er meget forskellige. Der findes fx fire forskellige kulturelle institutioner, der lever side om side – med døgnåbent – uden ballade. Det er også de eneste fire kulturelle tilbud i Gellerup.

Man skal holde op med at belære folk. Man skal sige: hvad kan vi lave i fællesskab? Hvordan skaber vi i fællesskab et rum med andre? Hvorfor flytter sekretariatet for 2017 ikke ud til Gellerup? Hvorfor laver Gellerupscenen noget, som kunne foregå alle mulige andre steder end i Gellerup?

I PANELET: Rui Monteiro, indvandrerpolitiker, TVtilrettelægger, Mediehus Århus Jørgen Skov, chef for Bazar Vest og tidligere byrådsmedlem for SF Sonja Mikkelsen, konsulent, Borgmesterens Afdeling, Århus Kommune og tidligere leder af projektet Urban 2, Gellerup Søren Marcussen, teaterleder, Opgang 2

Sonja Mikkelsen Jeg vil prøve at være handlingsorienteret. Det er vigtigt at fokusere på de ressourcer, der befinder sig i Vestbyen og have øje for de traditioner, som kommer til udtryk i hverdagslivet. Det er kulturelle udtryk, som betyder meget for beboerne i hverdagen: dansen, litteratur, musikalitet, avancerede kunstneriske udtryk, som vi ikke kender til, fordi de befinder sig inden for ”siloen”.

Der er mange kvinder, der udtrykker sig kulturelt, og det er muligt at mobilisere de positive kræfter. Det vil være godt at invitere de ressourcer, der findes i Vestbyen sammen med andre tilsvarende ressourcer andre steder i Århus, og derved bruge 2017 til at bygge bro mellem de forskellige grupperinger ved at mobilisere og anerkende ressourcerne.

Vi skal eksponere forskellige kulturelle baggrunde på en positiv måde. Og vi skal mobilisere den kunstneriske undergrund og de kulturelle institutioner og udvikle en ny mental infrastruktur. Det er en udfordring, at få de store kulturinstitutioner med til at tage ansvar for den nye integrationspolitik. De fleste midler er båndlagte til de store kulturinstitutioner. Men de skal udfordres og ikke udfordre folket, som de selv tror. De kreative erhverv skal udfordres til at skabe et byrum med plads til den kulturelle mangfoldighed. Kunne man bruge Moesgård som murbrækker, fordi de har været involveret i samarbejde med Vestbyen før?

Søren Marcussen Vi starter i 2001 med at forholde os til mangfoldighed. Vores forestillinger er forestillinger, der indeholder livets historier. Vi er Danmarks mest turnerende teater. I dag spiller vi hver tredje dag året rundt et sted i Danmark. Vores kunstneriske udtryk har en rækkevidde, som holder.

Kunsten skal spille en central rolle der, hvor livet folder sig ud. Basen er Århus, men vi bringer vores forestillinger ud i hele landet.

Vi oplever, at man er uvidende, angste og fremmede overfor hinanden. Teater og kunst skal ind der, hvor mennesker mødes, hvor de lever og har deres hverdag, f.eks. i Gellerup, i kirker, på skoler, i Vollsmose, i Vridsløselille…

Vi skal formidle ved at tage udgangspunkt i en trekant bestående af: 1. Publikum sammensat af dem, der er kommet til landet og dem, der altid har boet her.

2. Dem, der skaber forestillingen, som forholder sig tematisk til det mangfoldige.

3. Forestillingens indhold, der også forholder sig til mangfoldigheden og det, der foregår i vores samfund Vores benzin til at holde ”Opgang 2” kørende i syv et halvt år er de tilbagemeldinger, projektet har fået. I årenes løb er vi blevet bekræftet i, at vores kunstneriske udfoldelse har en værdi for andre – bl.a. har Kunstrådet bakket op. Men der er stor forskel på den understøttelse vi har fået fra byen og den økonomi, der skal til for at drive virksomheden.

Vi spiller for 15-16 årige, alle mulige steder, også på plejehjem. Vi spiller for dem, som kan bruge forestillingerne til noget. På den måde har vi fået et nyt publikum. Nu er vi godt brandet, har fået satspuljemidler og støtte. Vi er unikke i Danmark, men byen giver kun ad hoc støtte. Vi laver forestillinger om det, der sker lige nu. Vi spiller selv mange penge ind og tror på, at det har en betydning. Vi har præsenteret kommunen for MAGMA og kan ikke forstå, at byen ikke har taget det her meget mere alvorligt, end den har. Vi synes mangfoldighed skal markeres hele vejen igennem og ikke kun i forbindelse med 2017.

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture

Diskussion…

RUI MONTEIRO: Kulturpolitikken hviler på mangfoldighed.

SONJA MIKKELSEN: Vi skal være handlingsorienterede.

JØRGEN SKOV: Vi skal tage udgangspunkt i den virkelighed, der findes.

SØREN MARCUSSEN: Det kan lade sig gøre, selvom man er mindre i størrelse, at bryde igennem usynlige mure med noget, som der er behov for, så der kan ske en forandring for mennesker. Tør byen overlade et udviklingsarbejde til Opgang 2? Det kunne udvikle sig fra afbrænding til branding.

UKENDT DELTAGER: Skulle man sende en ansøgning: Gellerup som kulturby i samarbejde med Århus?

TREVOR DAVIES: Århus har tre rum: Gellerup, havnen og midtbyen.

SONJA MIKKELSEN: Bazar Vest er et mandeområde – undtagen hvad angår de somaliske mænd. Mændene pisser territoriet af. Det er kvinderne, man kan samarbejde med. For det gælder deres familie og børnenes fremtid. De somaliske kvinder er fantastisk stærke. Kunne man få Bymuseet til at lave Gellerups historie?

UKENDT DELTAGER: De arbejder på det. Kunne man lave en mere levende, beskrivende og interaktivt fortællende Gelleruphistorie? Ville det være interessant? Århus er stolt af mangfoldighed, og det kan synliggøres ved en manifestation af denne mangfoldighed igennem en fortælling af Gellerups historie.

JØRGEN SKOV: Byen skal først og fremmest anerkende Gellerup. Den socialdemokratiske model til løsning af problemerne har spillet fallit. Det er lappeløsninger. Man betragter det ikke som et sted med muligheder.

Det er vigtigt med identifikation. Det kan ske igennem et samarbejde, der, med baggrund i Gellerup, udvikler kunstneriske projekter, der er netværksbaserede. Det vil være en god idé at skabe netværksrelationer, hvor der kan skabes samarbejdsmuligheder med henblik på at danne basis for at frembringe ”Gellerup-fortællinger”, og derved give Gellerup en stemme gennem et kunstnerisk projekt.

UKENDT DELTAGER: Man kunne lave en antologi for Gellerup.

UKENDT DELTAGER: ”Gellerup-fortællinger” kan danne grundlag for langt større fremtidsprojekter.

UKENDT DELTAGER: Det er i hukommelsen fremtiden ligger.

SONJA MIKKELSEN: ”Gellerup-historier” skal være mere end en øjenåbner for århusianerne. Århusianerne skal inddrages og forstyrres. Det er heller ikke nok, at vise Gellerup-historier. Århusianernes danske kultur skal også frem i lyset, for den har vi glemt.

SØREN MARCUSSEN: Kunne det være en idé, at lave en Århusfilm a la PH’s Danmarksfilm? At skabe en ny Århushistorie, for de gamle var ikke så flatterende.

SONJA MIKKELSEN: Vi skal ende med et mere åbent og inkluderende Århus, som resultat af 2017. Det skal ikke være et finkulturelt projekt. Vi skal have forløst nogle spændinger og bearbejde dem gennem fortællinger. Vi kan ikke tage ejerskab på, hvor processen skal føre hen.

JØRGEN SKOV: Gellerup er meget konkret. Vi får det, hvis vi gør det. Noget for noget. Vi vil gerne have folk ud i Gellerup til debatter for at opleve virkeligheden og prøve at forstå, hvad der foregår. Det er noget helt andet end disse rene lokaler på Bymuseet. Børnene fra Gellerup møder et møgforkælet Stautrup og vender hjem til Tyrkiet! Forskellene bliver større og større og ender til sidst med en eksplosion, hvis der ikke gøres noget.

Redaktionen, som har stået bag SWOT-workshops, debataftener og denne publikation: Trevor Davies, projektleder Århus 2017 Anne-Katrine Haansbæk, projektmedarbejder Århus 2017 Martin Lai Andersen, projektkonsulent, SWOT-workshops og debataftener i juni 2009 Martin Nielsen, informationsmedarbejder, Århus 197 Hanne Wellendorf, projektkonsulent, Århus 2017 Lene Øster, projektmedarbejder Århus 2017 / Region Midtjylland samt metopos by- og landskabsdesign Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form. http://aarhus2107.dk

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017Aarhus European Capital of Culture Vestergade 55,4 8000 Århus C Kontakt: 87133353/40228559 www.aarhus2017.dk