Musik[1]

Den rytmiske livemusik i Århus

Indledning

Den rytmiske livemusik i Århus – mangfoldighed, talent og profilering Af Simon Mikdal Andersen, Ditte Marie Agergaard Kristensen, Martin Arthur Andersen og Anne Jensen.

1. Indledning Hvad er en kulturhovedstad? Hvordan lyder den? Og vækker den genklang? At en by med 300.000 indbyggere stiler mod at blive europæisk kulturhovedstad er der ikke noget prætentiøst i – byen er stor nok; både Stavanger og Graz har gjort det før Århus. Men ambitionen kræver et benarbejde, som nødvendigvis må deles ud på mange mennesker. Denne antologi er en gren af den kortlægning af Århus’ kulturelle områder som skal ligge til grund for en større strategisk indsats frem mod 2017. Selve ambitionen om at blive kulturhovedstad kalder på en interesse for mangfoldigheden i byen; en interesse, som nærmest skal forstås som et kritisk spørgsmål til mangfoldigheden – for hvad er en kulturhovedstad? En hovedstad kan være en metropol, hvis den bare havde næsten dobbelt så stort et indbyggertal som Århus; men ordet hovedstad må dog betegne, at byen er hovedsæde for noget; central i en vis forstand, og denne forstand

er altså i denne sammenhæng kulturen. Kultur forstås i Århus 2017-projektet som mange forskellige ting, men måske særligt som en overskrift for kunstarterne scenekunst, billedkunst, litteratur og musik. Musik indtager en særlig status, idet musik har en plads i de fleste menneskers liv og dermed er en relativt synlig kulturel genre. Vi har valgt at forstå ambitionen om at gøre Århus til kulturhovedstad som et ønske om at afdække og udfolde en byens mangfoldighed, og skal man tale om musikalsk mangfoldighed, er spørgsmålet om genrer centralt. Mere specifikt har vi fokuseret på rytmisk musik med særligt henblik på livemusikken, da det er på scenen, vi mener, at mangfoldigheden bliver synlig og målbar i forhold til et projekt som dette.

Jeg ser musiklivet i Århus som enormt sprudlende og kreativt. Der sker utroligt mange ting […] Man kan altid finde et arrangement indenfor de fleste genrer, publikum er nysgerrige, og arrangørerne tænker skævt. (Steffen Rasmussen, indehaver af Strange Ears).

2. Metode Vi har via online spørgeskemaer spurgt til århusianernes tilfredshed med udbuddet af musik og musikalske genrer i Århus – hvad der er størst efterspørgsel

på, størst mangel på og mest brug for. Vi har valgt at fokusere på de to spillesteder Musikcaféen og Fatter Eskil og gennemført publikumsundersøgelser på de to steder, fordelt på to dage. Det statistiske materiale, der kom ud af vores publikumsundersøgelser på Musikcaféen og Fatter Eskil samt online-spørgeskemaundersøgelsen, har ikke vist sig at være repræsentativ nok for et vægtigt materialegrundlag grundet manglende svar. Blandt undersøgelsernes respondenter er der en kraftig overvægt af unge studerende, og dette har ligeledes haft en effekt på resultaterne. Man kunne her indskyde, at lige netop denne gruppe respondenter er en af de befolkningsgrupper i Århus, som enten er en del af eller meget tæt på byens musikalske vækstlag.

Således er udvalgte svar inddraget og anvendt, men brugen af spørgeskemaundersøgelserne er ikke det primære fokuspunkt.

Vi har desuden gennemført fokusgruppeinterviews med to grupper af væsentlige repræsentanter for det århusianske musikmiljø, samt individuelle interviews med særligt udvalgte personer. Størstedelen af arbejdet bygger hovedsageligt på de kvalitative resultater fra henholdsvis fokusgrupperne og de forskellige personinterviews med medlemmer af det århusianske musikmiljø. Der lægges således vægt på udsagn fra prominente og kompetente aktører inden for det århu-

1

Den rytmiske livemusik i Århus Indledning

sianske musikmiljø – det være sig ledere, arrangører, udøvende musikere eller teknisk hjælpepersonale.

Hertil er det vigtigt at understrege, at disse aktører også skal anses for medlemmer af publikumsgruppen.

Fokusgrupper 23.11.09 Peter Vuust, hjerneforsker og musiker Houssam Zamzam, musiker Ejner Dam, forpagter af Fatter Eskil og musiker Mads Bøgedahl, production manager på Train Robert Ulrich, souschef på Musikcaféen 25.11.09 Jeppe Moeskjær, tilknyttet bl.a. Gaffa og Bridgewater Jimmi Riise, direktør for RecArt Live og musiker Michelle Birkballe, musiker Jakob Edut, journalist og eventmager Ole Rosenstand Svidt, musikjournalist på Gaffa Conny Jørgensen, souschef på ROSA

3. Teori: Florida og den kreative klasse Richard Florida undersøger den nye globale konkurrence om talent og de udfordringer, denne konkurrence fører med sig for USA og resten af verden. Dette sker blandt andet ud fra et globalt kreativitetsindeks, der er 2

baseret på målestokke for teknologi, talent og tolerance (Florida 2005, p. 29). Florida beskriver, hvordan byer over hele verden øger deres evne til at konkurrere om talent og udnytte deres egne kreative menneskers energi. Han hævder endvidere, at det i sidste instans vil være disse byer og ikke blot landene, der vil tiltrække eller frastøde den globale kreative kapital (ibid., p. 29).

Richard Florida definerer ikke kreativ kapital som antallet af mennesker uddannet til kreative fag eller ved hjælp af indeksering af befolkningens uddannelsesniveau, som mange andre ellers har gjort det før ham, men som et parameter for, hvor de kreative jobs befinder sig (Florida 2005, p. 39). Dette er netop udtryk for, at skabes de rigtige betingelser for vækst og udvikling, vil kreative mennesker også finde vej og sætte i gang. Den kreative klasse definerer han som ”[…] fra arkitekter, folk i underholdningsindustrien, ingeniører og videnskabsfolk til kunstnere, forfattere og ledere, administrationer, analytikere, sundhedspersonale, erhvervsfolk og jurister […]” (Florida 2005, p. 35).

Teorien om den kreative klasse tager udgangspunkt i, at medlemmerne af denne specielle klasse på et overordnet plan defineres som mennesker på arbejdsmarkedet, der modtager løn for at arbejde

med innovation. I forbindelse med musikalske talenter og vækstlag kan det være problematisk ureflekteret at antage, at disse talenter og vækstlagsmedlemmer også er en del af den kreative klasse, da mange udøver musik eller på anden måde arbejder frivilligt med kunstformen uden at anse det som et decideret erhverv og uden direkte at få nogen løn for deres indsats. Der er givetvis en del talenter og medlemmer af vækstlaget, som vil være en del af den kreative klasse, men dette er altså ikke en selvfølge. På trods af det giver Floridas teori mange brugbare perspektiver. Det er antagelsen her, at flere af de samme parametre og omstændigheder i forbindelse med Floridas betragtninger om talenter også gør sig gældende for de musikalske talenter og vækstlag, der ikke nødvendigvis er en del af den kreative klasse. Økonomisk magt vil ikke længere opstå i lande som følge af disse landes naturressourcer, produktionsdygtighed, militære dominans videnskabelige eller teknologiske overlegenhed. I dag drejer konkurrencebetingelserne sig om en central akse, og dette er en nations evne til at mobilisere, tiltrække og beholde menneskeligt kreativt talent.

(Florida 2005, p. 16).

Voxhall

Regionalt spillested VoxHall har eksisteret siden 1999, hvor det blev ombygget fra det tidligere Husets Musikteater, der har præsenteret livemusik siden 1972. VoxHall er et moderne og professionelt spillested, der fra bunden er bygget med henblik på den optimale koncert-oplevelse for publikum og kunstnere.

VoxHall kan rumme 500 publikummer og indeholder hovedsalen, café-område og en let tilgængelig balkon.

Med 6 meter til loftet er der ikke ét sted i huset, hvor udsynet ikke er sikret, når bands spiller på den 14 x 5 m store scene. VoxHall prøver at inspirere det danske musikmiljø ved at præsentere originale navne under de bedste forhold. Dette kan kun lade sig gøre ved hjælp af VoxHalls nysgerrige publikum og de ca. 30 ildsjæle, der arbejder frivilligt.

VoxHall samarbejder med en lang række lokale og nationale kræfter om at præsentere de mest interessante bands og kunstnere. VoxHall har gennem årene introduceret mange helt nye bands fra ind- og udland og på den lokale front har VoxHall taget en række initiativer for at synliggøre de lokale talenter. Seneste tiltag er Musik Aarhus, der med musik-magasin, website, release-koncert og radioprogram skaber et samlet hele for at gøre så meget som muligt for udvalgte kun-

VoxHall Vester Allé 15 8000 Århus C

3

Voxhall

Regionalt spillested stnere fra Århus og omegn, samt fortælle om nyheder fra det århusianske musikmiljø.

Musikalsk vil VoxHall, i sin egenskab af klubscene, primært præsentere nyskabende og grænsesøgende musik fordelt over flere hoved-genrer, der spænder fra DJ’s og elektronisk musik over pop, rock og metal til hip-hop, verdensmusik og jazz. Generelt er det vores mål at præsentere de bedste bands fra så mange genrer som muligt og der vil ikke blive pillet ved VoxHall’s målsætning om at den musikalske kvalitet altid vil være i højsædet.

På VoxHall skal man være 18 år for at købe alkoholiske drikke i baren, men ellers er ung som gammel velkommen på VoxHall. Publikummer der har brug for en professionel hjælper ved besøg på VoxHall , kan medbringe hjælperen uden ekstra omkostning. Der gives ikke gratis adgang for medlemmer af pressen uden forudgående aftale. VoxHall giver ikke studierabat.

Med mindre andet er nævnt åbnes dørene på en koncertaften kl. 20.00 og VoxHall lukker senest kl. 02.00.

Formål VoxHall skal danne ramme om booking, præsentation

4

og formidling af kvalitetspræget og nyskabende musik med hovedvægten på den rytmiske musiks område og udtryk.

VoxHall har i aftaleperioden to centrale virkeområder, defineret ved driften af to genremæssigt adskilte scener. I det følgende anvendes disse termer: ”VoxHall 1” og ”VoxHall 2”. ”VoxHall 1” refererer til det eksisterende VoxHall og ”VoxHall 2” refererer til den endnu ikke etablerede scene på Vester Allé 15. ”VoxHall” refererer til den samlede organisation. Som regionalt spillested vil VoxHall stræbe efter at sammensætte et program med en høj kunstnerisk kvalitet, der afspejler nuet frem for fortiden. Afspejler nuet med respekt for traditionen. VoxHall fortsætter, videreudvikler og har en ambition om, at profilen – om muligt – skærpes yderligere til glæde for koncertgængere i området, da VoxHall fortsat vil forsøge at udfordre og anspore publikum gennem gode og anderledes koncertoplevelser.

VoxHall 1 er et kunstnerisk og kvalitetsbevidst spillested, hvor de seneste trends eller nybrud på den rytmiske musikscene afspejles. Et centralt begreb er i denne sammenhæng originalitet. Hovedvægten ligger

på rockgenren, med alle genrens under- og nichegenrer, men der præsenteres også orkestre fra andre genrer. I praksis betyder det, at VoxHall 1 sammensætter et program, hvor internationale, nationale og lokale kunstnere tilsammen udgør en god musikalsk buket, der består af større, middelstore og mindre orkestre.

Publikum ca. 15.000 publikummer årligt.

VoxHall 1 henvender sig primært til aldersgruppen 15-35 år. Denne profil er overensstemmende med VoxHall 1s ambition, idet spillestedet udover aldersgruppen forsøger at henvende sig til de musikalsk udadvendte og opsøgende kunder, som primært anvender internettet til at finde ny musikinspiration. Med VoxHall 2 er ambitionen at skabe en national scene, som er klar til ibrugtagelse primo 2010. Det vil være en scene, hvor både internationale, nationale og lokale orkestre vil kunne udfolde talentet.

VoxHall 2 er ikke tænkt som et lille VoxHall 1, men som en selvstændig scene. Med andre ord en scene med sit eget indhold og sin egen særegne profil. VoxHall forventer, at VoxHall 2 under driftsperioden etablerer sig som en scene, der i lighed med Vox-Hall 1, nyder lokal, national og international anerkendelse gennem

Voxhall

Regionalt spillested et professionelt, engageret og kvalitetsbevidst arbejde, hvor fokus vil være på sammensætningen af et kunstnerisk relevant koncertprogram.

På VoxHall 2 vil der blive fokuseret på at præsentere navne, der alle repræsenterer et højt musikalsk niveau indenfor hhv. jazz, verdensmusik og folkemusik. I begrænset omfang præsenteres desuden mindre nichegenrer. I samspil med eksterne arrangører vil det skabe et sammenhængende og varieret musikudbud, der både vil tage udgangspunkt i traditionen og rødderne i de respektive genrer samt i de nye musikalske trends og strømninger. VoxHall 2 lægger, inden for de genremæssige forpligtelser, rum til arrangørforeningernes og andre arrangørers forskellige musikalske aktiviteter – nutidige såvel som mere traditionelt funderede – og til sine egne arrangementer, der vil tilstræbe det spændende og nyskabende, det være sig i form af en særlig tilgang til musikken, en speciel energi, musikalsk eventyrlyst; musik som vil noget med sin samtid. Samlet tilstræbes en kunstnerisk linje, der vil give et varieret og interessant musikudbud på nationalt niveau.

VoxHall 2 henvender sig til et publikum inden for alle alderskategorier med interesse for jazz, verdensmusik

og folk. VoxHall giver dermed Århus et unikt regionalt spillested for hele det rytmiske musikliv, hvor mangfoldigheden tilgodeses gennem et genrebredt koncertprogram, som henvender sig til mangfoldige publikumssegmenter.

Spillestedets omverdensanalyse VoxHalls naturlige musikalske virkeområde omfatter Århus Kommune med 300.000 indbyggere samt et større opland, der bringer det musikalske virkeområde op på i alt ca. 700.000 indbyggere. Dertil 3 kommer et ikke nærmere opgjort nationalt og internationalt opland.

Det er VoxHalls ambition at lave arrangementer, som tiltrækker et publikum på nationalt plan.

Organisationen vil forsat have og stille stor etiske og moralske krav til sig selv og sin omverden, hvilket indbefatter tilregnelighed, oprigtighed og professionalisme.

VoxHall har gennem årene opbygget et værdifuldt corporate brand, og VoxHall vil omsætte dette i nye samarbejdsrelationer og alliancer, hvor publikum, musikbranche, kunstnere, sponsorer og presse i fællesskab udgør en frugtbar og produktiv platform for spillestedets virksomhed.

Det regionale spillested VoxHall er ét af tre regionale spillesteder i Århus Kommune. De tre regionale spillesteder varetager veldefinerede kulturpolitiske opgaver på scenen for rytmisk musik i Århus. Opgaver, som samlet er til glæde for regionens borgere. Den rytmiske musikscene finder hele tiden nye udtryksformer, som udfordrer lyttere og koncertpublikum. VoxHall vil fortsat være en professionel organisation, hvilket eksterne samarbejdspartnere vil opleve.

5

Voxhall

Regionalt spillested Ledelse TOM FJEDERHOLT (Musikchef) Performere 95 koncerter årligt.

• Små koncerter (K1) er koncerter med under 70 solgte billetter.

• Mellemstore koncerter (K2) er koncerter med mellem 71 og 200 solgte billetter.

• Store koncerter (K3) er koncerter med over 200 solgte billetter.

I de fire aftaleår forventes der årligt afholdt minimum følgende antal koncerter på VoxHall 1:

2009 2010 2011 2012 Små koncerter (K1) 20 20 20 20 Mellemstore koncerter 50 45 45 40 Store koncerter (K3) 25 30 30 35 Koncerter i alt pr. år 95 95 95 95

Teknisk og administrativt personale KENNETH ANDERSEN (teknik) NILS ÅKESSON (Pressmanager) MARKETING-MANAGER: MIKAEL LARSEN (Marketing manager) MARTIN BUDDE (Regnskab) SØREN HERMANSEN (Produktion manager) 30 frivillige Økonomi Spillestedets virksomhed finansieres af offentlige driftstilskud, egenindtægter og eventuelt bidrag fra private fonde og sponsorer. Dertil kommer eventuelt supplerende offentlige eller private tilskud til særskilt definerede projekter.

Det forventede årlige tilskud fra Kunstrådets Musikudvalg udgør i 2009: VoxHall 1: 1.340.000 kr. i 2009-2012 VoxHall 2: 425.000 kr. i 2009; 825.000 kr. i 2010-2012 Det årlige tilskud fra Århus Kommune udgør i 2009: VoxHall 1: 1.660.700 kr. i 2009-2012 VoxHall 2: 773.900 kr. i 2009-2012

6

Det statslige tilskud kan ikke overstige udgifterne til spillestedets koncertdrift, herunder løn til fuldtidsansat leder, kunstnerhonorar, kontraktlige følgeudgifter til kunstnerne, provision, KODA/Gramex, markedsføring, udgifter til teknisk personale, lyd, lys, instrumenter mv., øvrige direkte produktionsomkostninger, almindelig indvendig vedligeholdelse af spillestedet samt reparation og opdatering af eget lyd- og lysudstyr.

Anlægsudgifter kan ikke medregnes.

Tilskud udbetales normalt i fire årlige rater, kvartalsvis forud. Med mindre anden særskilt aftale foreligger, er det en forudsætning for udbetaling af tilskud, at budgetter, regnskaber og årsrapport er indsendt rettidigt, samt at aftalens vilkår i øvrigt er overholdt. Tilskuddene vil årligt blive pris- og lønfremskrevet efter de almindeligt gældende regler for henholdsvis stat og kommune. Tilskudstilsagnet gives under forudsætning af, at der i aftaleperioden ikke gennemføres offentlige besparelser, som rammer kulturområdet.

Train

Regionalt spillested

Train Som det største af de regionale spillesteder i Århus er Train en genrebred scene og præsenterer både internationale, nationale og lokale kunstnere. Train blev etableret i 1998 og har siden starten haft en ambition om at drive et 100 procent professionelt spillested, som primært præsenterer professionelle kunstnere med et højt kunstnerisk niveau. Det er ambitionen at være ”den anden betydningsfulde klubscene i Danmark” set i et internationalt og nationalt perspektiv.

Train arbejder for at være provinsens mest intime scene for de større internationale navne, den samarbejdsvillige og innovative scene, provinsens mest besøgte live klub.

Train Toldbodgade 6 8000 Århus C 8613 4722 www.train.dk train@train.dk

Train understøtter og arbejder med at styrke det samlede rytmiske miljø i spillestedets virkeområde, bl.a. via forskellige samarbejder og co-produktioner, ligesom spillestedet yder konsulentbistand til aktører på alle niveauer.

Train er aktiv inden for de musikpolitiske organisationer og miljøer, ligesom Train er aktiv inden for det uddannelsesmæsige område.

7

Train

Regionalt spillested Train har et bredt netværk der favner såvel byens kulturliv i bred forstand som erhvervs- og studiemiljøet.

Via dette netværk har Train løbende et klart billede af byens aktuelle udvikling og har samtidig mulighed for løbende at bevæge sig i nye aktuelle retninger. Byens musikere/management m.m. har generelt en åben tilgang til Train, bedst afspejlet ved, at spillestedets løbende bruges til opøvning til tourner (også selvom disse ikke omfatter Train), fotoseancer til brug på covers, mødeaktivitet, lydprøver o.s.v. Det er prioriteret fra Trains side at have et åbent og imødekommende miljø, der tiltrækker byens musikere m.m. Via denne åbenhed er der også en fortløbende dialog, der sikrer information, der måtte relevant for at sikre, at Train fastholder og udvikler sin attraktivitet over for musikmiljøet i byen.

Formål Trains virke sigter overordnet mod skabelsen af kulturel mangfoldighed gennem præsentationen af koncerter med en meget stor genre spredning, der afspejler den aktuelle samfundsudvikling, og som samtidig betyder en differentieret pr og markedsføring, der er rettet mod relevante målgrupper for en given koncert.

Train arbejder i den henseende målrettet med de

8

nyeste teknologier og medier, der til stadighed sikrer en optimering af formidlingen af de enkelte koncerter over for en given målgruppe i Trains musikalske virkeområde.

Målsætninger 1. Train præsenterer regional, national og international rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet.

2. Train fokuserer på udvikling og nytænkning, herunder på at udvikle nye koncertformer, sprænge eksisterende koncertrammer og skabe nye oplevelser.

3. Train bidrager til at udvikle og understøtte rytmiske vækstlag der, hvor de findes, samt på spillestedet.

4. Train medvirker til øget dialog og samarbejde mellem genrer, musikmiljøer, institutioner, kunstarter, erhvervsliv m.fl. med henblik på at positionere den rytmiske musik samt øge den kulturelle interaktion i virkeområdet.

5. Train informerer effektivt og inviterende om spillestedets aktiviteter i hele dets virkeområde og formidler herunder musik som en god og udviklende oplevelse for områdets borgere og kulturliv, også med fokus på børn, unge og

mangfoldighed.

6. Train bidrager til, at dansk musik indgår i et nationalt og internationalt kredsløb.

7. Trains aktiviteter varetages, ledes og administreres professionelt og udviklingsorienteret.

Et regionalt spillested skal som minimum have en fuldtidsansat leder, der har det daglige kunstneriske og administrative ansvar.

Fysiske rammer Der er plads til 750-850 tilskuere til Trains koncerter. I de samme lokaler drives der også natklub – her er der plads til 1600 gæster. I den tilstødende Kupé er der loungebar og klubscene.

Aktivitetstyper Train præsenterer 130-150 koncerter om året og har et årligt billetsalg på omkring 45.000.

Train

Regionalt spillested Bestyrelse Formand Chris Anker Pedersen. Train er drevet af det private aktieselskab CAP Rock A/S

Publikum I 2008 var det samlede publikumstal på 60.975 tilskuere til 120 koncerter.

Ledelse Direktør Peder Næsborg

Trains meget brede publikumsprofil appellerer til alle musikinteresserede mellem 10 og 70 år. Publikum er dog overvejende mellem 18 og 60 år.

Personale Sekretær: Randi Westring Dyg Regnskabsassistent: Lene Berg Rasmussen Økonomiansvarlig: Dorthe Skytte Presse og webansvarlig: Jakob Domini Grafisk designer og marketing: Lisbeth Neigaard Production manager: Mads Bøgedal Sound engineer: Kim Johansen Driftschef: Mesut Dursun Booker: Mikkel Dyekjær Booking assistent (live og DJ): Alexander Nitze DJ booker og promoter: Bertram Zanjani Hertil kommer en lang række timelønnede ansatte (180 i 2007)

Kontaktoplysninger Train Toldbodgade 6 8000 Århus C 8613 4722 www.train.dk train@train.dk

Prispolitik Billetprisen varierer og ligger mellem 60 og 300 kr (+ gebyr).

Billetter kan købes via www.ebillet.dk og i Stereo Studios butikker. Økonomi Train er støttet som regionalt spillested og modtog i 2008 853.200 kr. fra Århus Kommune og 853.117 kr. fra Statens Kunstråds Musikudvalg.

I 2009 modtager Train 1.340.000 kr. fra Statens Kunstråds Musikudvalg og 906.500 kr. fra Århus Kommune.

9

MUSIKHUSET AARHUS

Musik- og kulturhus

Musikhuset Aarhus er byens store kulturhus. Årligt besøger 700.000 gæster Musikhuset, enten som tilskuer til et af de ca. 1.200 arrangementer, i Restauranten eller blot på gennemgang i husets store tilgængelige arealer. Stedet rummer fire selvstændige kulturinstitutioner, der bidrager med arrangementer. Herudover udbyder Musikhuset selv forskellige former for kulturarrangementer: rytmiske og klassiske koncerter, dans, stand up, shows, musicals, film, udstillinger samt forskellige erhvervsarrangementer.

Musikhuset er en bredt funderet kultur- og underholdningsinstitution, der præsenterer musikalske genrer i videste forstand, som ellers ikke ville blive præsenteret i Århus, samt forestillinger, der alene på grund af størrelsen og de tekniske krav ikke ville kunne vises andre steder i byen. Det drejer sig bl.a. om store internationale opsætninger.

Musikhuset Thomas Jensens Allé 8000 Aarhus C

Musikhuset ser sig som sig en højst professionel kulturinstitution, hvis størrelse og kompetencer gør institutionen til et centralt kulturhus, ikke bare for Århus, men for hele regionen. Gennem sit efterhånden forholdsvis lange liv har Musikhuset opbygget stor erfaring og internationalt netværk, så det er muligt at skaffe de ønskede forestillinger og andre aktiviteter.

13

MUSIKHUSET Musik- og kulturhus

Formål

Musikhuset skaber og leverer mangfoldige totaloplevelser af høj kvalitet i et levende og åbent Musikhus

kunstnerisk kvalitet. Huset skal derigennem fremstå

Det var kulminationen på næsten 60 års debat og

kulturlandskab.

vedstad.

som et fyrtårn i det nationale, nordiske og europæiske

med format, og dermed bidrager vi til Aarhus Kommu-

Samtidig ønsker Århus Kommune, at de fælles fysi-

1) Mangfoldig – på tværs af genrer, alsidig og for alle.

for samarbejder og fælles tiltag, der kan bidrage til at

nes kulturpolitiske vision:

2) Totaloplevelser – fokus på publikums oplevelser som helhed, sammenhæng og synergi

3) Levende – dynamisk, aktiv, fingeren på pulsen, gejst og energi

ske rammer for de fem kulturinstitutioner danner basis styrke den enkelte institution, det samlede hus og de

aktiviteter og kulturtilbud, der er tilgængelige for publikum.

4) Åben – tilgængelig, imødekommende og dialog

Historie

og professionalisme

den 5. juni 1979. Grundstenen i Foyeren blev nedlagt

Vision

lested – inkl. et rør med grundstensdokumentet.

5) Format – kvalitet, kant, personlighed, ansvarlighed

Med fem forskellige kulturinstitutioner i samme hus, vil Musikhuset Aarhus være et kendt kulturelt kraftcenter nationalt og internationalt. Musikhuset Aarhus vil berige, begejstre og bevæge.

Århus Kommune ønsker, at det udvidede Musikhus

med sin unikke blanding af koncerthus, konservatorium, kongrescenter og hjemsted for fem forskellige kulturinstitutioner bliver kulturelt kraftcenter i byen

med velbesøgte arrangementer og aktiviteter af høj 14

Det første spadestik til Musikhuset Aarhus blev taget

den 11. maj 1981 af daværende borgmester Orla Hyl-

politisk tovtrækkeri om et koncerthus i den jyske ho

Allerede fra 1923 har der været lagt konkrete planer

på bordet om et nyt musikhus – dengang i Vennelystparken. Men først i slutningen af 70’erne blev drøm til virkelighed: Daværende kulturrådmand Thorkild

Simonsen fik i december 1976 flertal i byrådet til at udskrive en arkitektkonkurrence.

Vinderne blev arkitekterne Kjær & Richter, der med

den endelige byrådsbeslutning i december 1977 om

opførelse af Musikhuset langt om længe kunne gå til værket.

Musikhuset Aarhus kostede 115 mio. kr. og blev ude-

Et nyt musikhus

huset hører under Magistratens 4. afdeling.

sikhuset Aarhus, og allerede året efter - 18. august

lukkende finansieret af Århus Kommune, hvor Musik-

I sommeren 2004 vedtog byrådet en tilbygning til Mu-

2005 - tog daværende kulturrådmand Torben Brandi

Fredag den 27. august 1982 blev Musikhuset Aarhus indviet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.

Ca. 150.000 århusianere deltog i festlighederne omkring et 1,5 km langt kaffebord specielt stillet op til lejligheden i Frederiks Allé.

Nielsen det første spadestik til byggeriet. Tilbygnin-

gen er på ca. 17.000 kvm., og med det eksisterende musikhus fra 1982 på ca. 16.000 kvm. får Århus et

hus af en anseelig størrelse. Den samlede anlægssum er på knap 285 mio kr. Byggeriet er finansieret

igennem lejeindtægter fra en række nye beboere, der

MUSIKHUSET AARHUS

Musik- og kulturhus

15

MUSIKHUSET Musik- og kulturhus

over sommeren og efteråret 2007 flytter ind i huset på langvarige lejekontrakter.

Arkitektkonkurrencen blev vundet af det århusianske arkitektfirma C.F. Møller, og tilbygningen er holdt i det samme formsprog som det eksisterende hus. De gule tegl, de lyse gulvfliser og søjlerne fra Foyeren går igen i det nye byggeri.

Som et nyt element i arkitekturen er den nye tilbygning omkranset af et bredt kobberbånd, der i øjeblikket patinerer fra laksefarvet til mørkerødt – og som med tiden bliver irgrønt, som man ser det på kirketage og på Århus Rådhus.

Adgangen til den nye tilbygning går gennem den eksisterende Foyer, gennem en passage mellem Store Sal og Lille Sal – kaldet Strøget – over en bred bro og trappe til den nye publikumsfoyer i tilbygningen – kaldet Torvet. Herfra er der adgang til de nye sale – og for de nye beboere til arbejdslokaler og kantine.

Den nye bygning blev taget i brug i efteråret 2007.

Udbygningen af Musikhuset Aarhus i 2007, havde ikke kun til formål at opføre en række nye scener til byen. Det er også visionen at samle en række bety-

16

dende århusianske kulturinstitutioner under samme tag.

Aktiviteter Afvikler og arrangerer kulturarrangementer inden for alle genrer samt udlejer sale og lokaler til både kulturelle forestillinger og til en række større og mindre erhvervsarrangementer.

I alt var der 1486 arrangementer i Musikhuset Aarhus i 2008, heraf stod Musikhuset Aarhus selv for 266.

Fysiske rammer Musikhuset er på over 33.000 m2, og har 6 sale og det store foyerområde, der ud over Restaurant Richter også kan rumme 700 siddende eller 1000 stående tilskuere. Store sal har 1588 pladser, Symfonisk Sal har 1184 pladser + 100 korpladser, Rytmisk Sal er en multifunktionel sal med plads til 465 siddende tilskuere og op til 1000 stående, Lille Sal har 324 pladser, Børneteatersalen (som er Filurens hjemscene) har 150 pladser og Kammermusiksalen har 120 pladser.

MUSIKHUSET AARHUS

Musik- og kulturhus

Arrangører 2008

120

Eksterne Erhverv; 60 arrangører; 52 100

Musikhusets egne; 266 80

Uds=llingsdage; 274 Musikhuset gra=sarrangementer ; 331

60

Interne Lejere; 165

Rundvisninger; 130

Konservatoriet gra=sarrangementer ; 188

40

20

0 Musical

Eksterne

Dans

Teater

Intern leje

Rytmisk musik Klassisk musik

NRGi ARENA

Film

Samarbejder

Show

Teater for børn

Opera

Andet

Musikhusets egne

17

MUSIKHUSET Musik- og kulturhus

Beboere Det Jyske Musikkonservatorium Den Jyske Opera Aarhus Symfoniorkester Teatret Filuren Samarbejdspartnere Århus Festuge Danske Kultur- og Kongrescentre Nordisk Koncerthusråd DKBMotor Aarhus Internationale Jazzfestival Århus Revyen Institutionsform Musikhuset Aarhus er en kommunal institution under Århus Kommune. Musikhuset Aarhus arbejder inden for de målsætninger, der er vedtaget af Byrådet, men har en decentral status, der indebærer, at direktøren dels har et selvstændigt ansvar for Musikhusets kunstneriske profil, dels har kompetencen til at træffe økonomiske beslutninger inden for den givne budgetramme. I det nye hus er Musikhuset Aarhus således formelt udlejer og bygningsforvalter på bygningen som sådan – mens de øvrige institutioner lejer sig ind på langtidskontrakter.

18

Musikhuset Aarhus ejes af Aarhus Kommune og administreres af Magistratens 4. afdeling, Kultur- og Borgerservice Ledelse Direktør Marianne Bedsted Administrationschef Bodil Grønlund Sørensen Personale Organisatorisk er Musikhuset Aarhus opdelt i en teknisk afdeling, en programafdeling og en serviceafdeling.

Omkring 130 medarbejdere har deres daglige gang i

Musikhuset. Det vil sige: Musikhusets teknik, serviceog administrations-personale (ca. 45 fastansatte og 85 freelancere).

Hertil kommer medarbejdere hos husets faste lejere inkl. Restaurant Richter, der er bortforpagtet.

Publikum Musikhuset havde et billetsalg i 2008 på 228.092 og et samlet besøgstal på 437.000.

Prispolitik Musikhusets ordinære billetpriser varierer mellem 655 og 135 kr. (2009/2010) alt efter arrangementstype, sal og placering i salen.

Abonnementsrabat En rabat på 40 kr. pr. billet udløses ved køb af billetter til mindst tre forestillinger på én gang. Man kan i løbet af den samme sæson supplere med flere forestillinger.

Studierabat Studerende tilbydes rabat på 60 kr. pr. billet på udvalgte forestillinger.

Gyldigt studiekort skal fremvises ved afhentning af billet. Kan udelukkende købes ved henvendelse i billetsalget 89 40 40 40.

Børne- og ungdomsrabat Børn og unge under 25 år tilbydes rabat på 60 kr. pr. billet på udvalgte forestillinger.

MUSIKHUSET AARHUS

Musikhuset Aarhus indtægter 2008 Sponsorer Topsponsorer (2009/2010): Morgenavisen Jyllandsposten Pressalit Danske Bank Ceres Hovedsponsorer (2009/2010): Realkredit Danmark Ernst & Young Digital House Europcar Aparte A. Enggaard A/S Entreprenør- og byggefirma youSee Holst, advokater Nordea, Nordea Danmark-fonden Stibo

Musik- og kulturhus

Økonomi Musikhuset modtager alene et meget lille driftstilskud fra Århus Kommune under 0,5 mio. kr. årligt. Til gengæld har Århus Kommune finansieret den gamle musikhusbygning og stillet grunden til rådighed uden betaling. Århus Kommune yder et anlægstilskud på 5,5 mio. kr. årligt til særligt vedligehold af Musikhuset.

8% 8%

19%

3%

De samlede indtægter var i 2008 på knap 43 mio. kr.

18%

41%

3%

Salsleje

Salg af personale

Billetprovision

Huslejeindtægter

Forpagtningsafgi= Restaurant

Sponsorer

Andre indtægter

19

Musikcaféen

Regionalt spillested Musikcaféen er et af Danmarks 17 regionale spillesteder, med tilskud til musikpræsentation og drift fra Århus Kommune og Statens Kunstråd. Publikumskapacitet er 200 stående gæster (mindre v. møblering).

Musikcaféen har åbent i forbindelse med koncerter/ arrangementer, mellem 3 og 4 aftener om ugen, ca.

120 arrangementer om året. Åbningstiden er normalt 20.30 til senest 02.00, med mindre andet er anført ud for de enkelte arrangementer.

Foruden de fastansatte består Musikcaféens stab af 2 IT-ansvarlige, 2 baransvarlige, 3 afviklere samt 25 til 30 frivillige (bar, entré, garderobe og teknik).

Spillestedet er organiseret som en forening / selvejende institution med bestyrelse.

Musikcaféen Mejlgade 53 8000 Århus C

Aktiviteter Musikcaféen har 3-4 koncerter og arrangementer om ugen, ca. 120 arrangementer om året.

Musikcaféens programprofil er rettet mod præsentation af nye talenter fra den lokale, nationale og internationale musikscene og mere etablerede navne fra nichegenrer. Vægtningen af den enkelte genre

21

Musikcaféen

Regionalt spillested veksler, baseret på vurderinger af kvalitet, aktualitet, publikumsinteresse, udbud, økonomiske muligheder og differentieringen de århusianske scener imellem, men kvalitet og fornyelse er vigtige parametre. Stedet har et særligt fokus på den elektroniske livescene og dens nærliggende hybrider, på de smallere og eksperimenterende præsentationer indenfor både elektronisk musik, rock, pop, jazz, støj etc. Vi finder krydsfelter mellem musik og andre kunstarter som litteratur, poesi, multimedie, billedkunst etc. interessante og væsentlige og har løbende fokus på udvikling og samarbejdsrelationer på dette felt.

Formål Som den primære århusianske scene for talentudvikling samt eksperimenterende og smallere arrangementer prioriterer Musikcaféen i meget høj grad samarbejde og ko-produktion. Dette bringer koproducenternes specialiserede viden i spil, og er samtidig den bedste måde til sikring af det størst mulige besøgstal til koncerterne.

Vision Musikcaféens erfaringer og kompetencer kombineres med de enkelte musikmiljøers viden og engagement, og medvirker gennem skræddersyede samarbejder til

22

at højne det kunstneriske kvalitetsniveau, kvalificere afviklingen af arrangementerne og sikre, at informationer om arrangementerne kommer de rigtige steder hen.

Samarbejder • MUSIKCAFÉEN LIVE www.live.musikcafeen. dk Musikcaféens live arkiv af koncerter fra spillestedet, og led i Musikcaféens talentudviklings arbejde.

• MUSIKCAFÉEN [REAL] www.real.musikcafeen. dk Musikcaféens nye projekt; [REAL], vil i løbet af 2009-2010 præsentere 15 unikke koncertoplevelser alle med udgangspunkt i specifikke etniske musiktraditioner. Musikcaféen har ofte dannet ramme om smalle genrer og nye musikalske tendenser i Århus, og [REAL]s ikke vestlige musikalske sigte kommer netop i forlængeslse af dette.

• CLUB BRUTAL • www.clubbrutal.dk • Musikcaféens samarbejdspartner omkring den månedlige metalklub, Brutal.

• FREKVENS • www.frekvens.dk • Spændende internetmagasin for alternativ rock og pop. Stiller jævnligt DJ’s til rådighed ved kon-

• • • • • •

• • •

• • • • • • • • •

certer på Musikcaféen.

KLUB ARROGANT www.myspace.com/klubarrogant Præsenterer eksperimenterende musik indenfor et væld af genrer på Musikcaféen.

KULTURGYNGEN www.kulturgyngen.dk Musikcaféens nabo og samarbejdspartner. Råder bl.a. over en glimrende økologisk restaurant, Gyngen.

LJUD www.ljud.dk Musikcaféens samarbejdspartner omkring en lang række koncerter med banebrydende og stilskabende musikere i forskellige genrer. Er medarrangør af mini festivalen Elektronisk Jazzjuice.

MUSIKKALENDEREN www.musikkalenderen.dk Sponsorerer eksponering af Musikcaféens program på portal og i trykt kalender.

PIANOKOMPAGNIET www.pianokompagniet.dk Stemmer og vedligeholder Musikcaféens klaver.

PROTOTYPE www.myspace.com/prototybe Musikcaféens samarbejdspartner omkring den

Musikcaféen

Regionalt spillested

• • • • • • • • •

• • • • • • • • •

månedlige klub for elektronisk musik, Prototype.

Er medarrangør af mini festivalen Elektronisk Jazzjuice.

SPILLESTEDER DK www.spillesteder.dk Sammenslutning af spillesteder i Danmark som Musikcaféen er medlem af.

STATENS KUNSTRÅD www.kunst.dk/musik Yder tilskud til Musikcaféens drift.

SUN SHIP www.sunship.dk Musikcaféens samarbejder med jazzklubben Sun Ship, der én eller flere gange månedligt arrangerer koncerter med moderne jazz.

TRAIN www.train.dk Regionalt Spillested i Århus sammen med Voxhall og Musikcaféen.

TUBORG www.tuborg.dk Leverandør til Musikcaféen.

TUBORGFONDET www.tuborgfondet.dk Tuborgfondet har generøst doneret Musikcaféens lyd- og lysmiksere.

• • • • • •

VOXHALL www.voxhall.dk Regionalt Spillested i Århus sammen med Train og Musikcaféen. ÅRHUS KOMMUNE www.aarhus.dk/kommune Yder tilskud til Musikcaféens drift.

IT-ansvarlige, 2 baransvarlige, 3 afviklere samt 25 til 30 frivillige (bar, entré, garderobe og teknik).

Bestyrelse FORMAND: MORTEN LERVIG (afdelingsleder, CAVI/ Aarhus Universitet) NÆSTFORMAND: CONNY JØRGENSEN (souschef, ROSA) HENRIK MUNCH (komponist og underviser) AAGE STOKHOLM (festival arrangør) MORTEN EMERY (udviklingschef, DBA)

Økonomi Det årlige tilskud fra Kunstrådets Musikudvalg udgør i 2009: 1.400.000 kr.

Det årlige tilskud fra Århus Kommune udgør i 2009: 1.036.000 kr.

Ledelse SPILLESTEDSLEDER: GITTE NIELSEN SOUSCHEF, PR/MARKEDSFØRING: ROBERT ULRICH Teknisk og administrativt personale TEKNISK LEDER: KENNETH GRAAKJÆR Foruden de fastansatte består Musikcaféens stab af 2

23

MusikcafĂŠen handlings- og koncertplan

Det Jyske Musikkonservatorium

Musikkonservatorium

Det Jyske Musikkonservatorium er det største danske konservatorium, som huser både klassisk og rytmisk musik. Konservatoriet ser det som sin naturlige opgave at ruste de studerende bedst muligt til beskæftigelse ikke alene i det nuværende musikliv men også i det fremtidige. Derfor lægges der stor vægt på en stærk kunstnerisk profil og på mobilitet, pædagogisk nytænkning og internationalisering. Det Jyske Musikkonservatorium er en statslig institution.

Kulturministeren fastsætter regler for styrelse af konservatoriet og udnævner rektor.

Det Jyske Musikkonservatoriums kunstneriske profil er ikke en statisk størrelse, men bliver til i et stadigt samspil mellem de studerende, lærerkorpset og gæstelærere på højeste internationale niveau, og udmønter sig i en lang række koncerter på konservatoriet, i byen og på turnéer – ca. 200 på årsbasis – og mange markante CD-udgivelser. Konservatoriet nyder godt af sin placering i uddannelses- og kulturbyen Århus, hvis mange musikscener og festivaler konservatoriet er med til at præge, både alene og i samspil med samarbejdspartnere i Aarhus Symfoniorkester, Klüvers Big Band og de mange regionale ensembler, der bor inden for bekvem afstand.

Det Jyske Musikkonservatorium Skovgaardsgade 2C 8000 Århus C 8713 3800

25

Det Jyske Musikkonservatorium Musikkonservatorium

Det Jyske Musikkonservatoriums pædagogiske profil bygger dels på det bedste fra mesterlæretraditionen og den gamle europæiske universitetstradition og dels på fornyende initiativer med udspring i den seneste pædagogiske forskning. Konservatoriet benytter sig af den viden, mennesker igennem 500 års vestlig musikhistorie har akkumuleret om, hvorledes man spiller på et musikinstrument, og hvordan man lærer andre at spille på et musikinstrument – uden at traditionen bliver snærende og handlingslammende.

Der kommer hele tiden nye fag og nye metoder til; udviklingen af de rytmiske uddannelser krævede i sin tid udvikling af nye pædagogiske koncepter.

En særlig afdeling af konservatoriet er DIEM, Danmarks nationale center for elektronisk musik. DIEM råder over to professionelle lydstudier, der er særligt designet til kunstnerisk arbejde og forskning inden for den elektroniske musik.

Formål Det Jyske Musikkonservatorium varetager den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik samt fremmer musikkulturen i Danmark.

Konservatoriet udøver kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed, forskning samt efteruddan-

26

nelse inden for det musikfaglige område.

Det Jyske Musikkonservatorium bidrager internationalt til et rigt og mangfoldigt musikliv.

Vision Det Jyske Musikkonservatorium er musikkonservatoriet for kunst, oplevelse og læring. Konservatoriets uddannelsesniveau skal måle sig med de internationalt bedste. Derfor fokuseres der på fire strategiske indsatser, som skal sikre, at visionen realiseres: 1. Større og mere bæredygtige faglige miljøer 2. Højere kvalitet i uddannelserne 3. Øget fokus på beskæftigelse 4. Styrket internationalisering Historie Set i forhold til de fleste andre uddannelsesinstitutioner har Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) et ualmindeligt bredt uddannelsesspektrum. Her uddannes både komponister og udøvende musikere, herunder kirkemusikere og -sangere, til det professionelle musikliv og musikpædagoger til alle niveauer inden for musikundervisningen. DJM er i dag landets næststørste konservatorium med 350 fuldtidsstuderende og 200 undervisere i Århus og Silkeborg.

Det Jyske Musikkonservatorium blev grundlagt i 1927 af Johan Nilsson. Der var ingen fastansatte lærere.

Nilsson havde sit hovederhverv som kgl. kammermusikus, sangunderviseren Thøger Rasmussen var folkeskolelærer og koncertsanger, mens undervisningen i orgel blev varetaget af domorganisten og andre organister ved århusianske kirker. Først med dannelsen af Århus By-Orkester i 1930 kunne konservatoriet tilbyde undervisning i blæseinstrumenter, idet man nu kunne rekruttere lærere herfra. Det samlede antal elever svingede mellem 80 og 100 til efter 2. verdenskrig, kun omkring en fjerdedel var egentlige konservatoriestuderende.

D. 13. marts 1944 blev DJM en selvejende institution, og i 1955 kom DJM for første gang på finansloven.

Frem til begyndelsen af 1960erne skete der en fortløbende udvikling og udvidelse af konservatoriets fagkreds og eksamener: musikpædagogisk eksamen i 1944, solistklasser i 1951, som kunne afsluttes med diplomeksamen, et kursus, der forberedte organister til kantoreksamen og endelige et erhvervsmusikerkursus. I 1954 kom en også eksamen i kordirektion til. I 1958 startedes bygningen af et egentligt konservatorium på Fuglesangs Allé 26, Århus V, og huset stod klart i 1961. I samme periode søgte konservatoriets

Det Jyske Musikkonservatorium

Musikkonservatorium

bestyrelse af forvandle DJM til en statsinstitution, og det lykkedes i 1963.

Tage Nielsen blev rektor for DJM i 1963, og dette blev starten på en ny æra, hvor den ny musik kom til at spille en stadig større rolle – sideløbende med at den klassiske musikalske arv fortsat spillede en hovedrolle. Det kom til udtryk, da DJM for første gang blev hjemsted for den 23. udgave af Ung Nordisk Musikfest i 1968. Mens dette afspejlede den ny musiks indtog på konservatoriet, var det ifølge konservatoriets rektor ikke desto mindre en kendsgerning, at langt størstedelen af befolkningen ikke fik tilfredsstillet deres musikalske behov ved hjælp af den musik, som man på konservatoriet betragtede som den centrale.

Derfor var der brug for en kraftig indsats på den pædagogiske front, en bred indsats, der ikke mindst skulle sigte på de yngste aldersklasser. Dette var bevæggrunden for at indrette en helt ny uddannelse i ”Almen Musikpædagogik” eller blot AM, som blev søsat i 1972. AM blev en helt ny musikpædagogisk uddannelse af tre års varighed.

I 1991 blev den rytmiske musiklæreruddannelse oprettet i snævert samarbejde med AM. Erik Bach blev rektor for DJM i 1992, og samme år påbegyndtes

konservatoriets længe ventede tilbygning. Men samtidig – i perioden fra 1993 til 1997 – blev antallet af studiepladser sat i vejret med 75 pladser for at ende på 257. Dette betød, at Erik Bach efter nybygningen stod færdig i 1996 kunne afrunde 1997 med ordene: ”Den nye tilbygning og udvidelsen på Jens Baggesensvej har netop skabt baggrund for nye aktiviteter og for flere studerende og lærere. Hvad vi ikke kunne forudse var, at de nye faciliteter slet ikke var tilstrækkelige til alle aktiviteterne og til det boom af studerende, der er kommet i de sidste par år. ”Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet” fra 1994 gjorde Center for Rytmisk Musik og Bevægelse (CRMB) i Silkeborg til en afdeling af DJM fra årsskiftet 1996. Med Steen Brandt Nielsen som leder blev CRMB oprettet som en forsøgsordning, der begyndte i efteråret 1987 med et efteruddannelsesprogram, og i 1988 indledte 20 studerende en 4-årig musikpædagoguddannelse.

I februar 2001 blev Henrik Svane ny rektor for Det Jyske Musikkonservatorium, og hermed starter et nyt kapitel i konservatoriets historie. Hidtil har vækst, mangfoldighed og pædagogik syntes at være tre gode stikord til DJMs 75-årige historie. Vækst i fysisk forstand forstået som økonomisk vækst, vækst i studen-

terantal, vækst i lærerkræfter, vækst i de fysiske rammer, vækst som organisation. Og der er også vækst i musikalsk forstand forstået som vækst i antallet af musikgenrer og musikpædagogiske tilgange.

I maj 2003 blev Ulrik Spang-Hanssen konstitueret rektor på Det Jyske Musikkonservatorium. I juni 2004 flytter konservatoriets rytmiske afdeling i Silkeborg til Århus og vil fremover have til huse på Jens Baggesensvej 90B - sammen med de øvrige rytmiske uddannelser.

Den 1. september 2004 tiltrådte Finn Schumacker som rektor for konservatoriet, der den 1. august 2007 kunne rykke til nye lokaler i en stor tilbygning til Musikhuset Aarhus i Århus centrum. Den 1. februar 2008 tiltrådte Thomas Winther som rektor for Det Jyske Musikkonservatorium. (Uddrag af tekst af Claus Møller Jørgensen)

Aktivitetstyper Det Jyske Musikkonservatoriums aktiviteter: 1. Uddannelse 2. Forskning, udvikling, kunstnerisk og almen kulturel virksomhed (FOKU)

27

Det Jyske Musikkonservatorium Musikkonservatorium

I tilknytning til uddannelserne afholder konservatoriet en række koncerter. I 2008 afholdt Det Jyske Musikkonservatorium 304 koncerter i Musikhuset Aarhus og i konservatoriets egne koncertsale. ��������������� Rama (musikkonservatoriets årlige musikfestival): 1000-1500 besøgende.

Fysiske rammer Konservatoriet har en række dobbelthøje rum, der anvendes til undervisning. Desuden findes en Kammermusiksal med plads til omkring 100 publikummer.

Derudover råder konservatoriet over en lang række dage i Musikhuset Aarhus’ Rytmiske Sal, Lille Sal, Foyer og Caféscene, ligesom der er afsat et antal spilledage i den nye Symfoniske koncertsal.

Endvidere har konservatoriet 100 undervisnings- og øvelokaler af forskellig størrelse, der fungerer som daglig arbejdsplads for undervisere og studerende. Vi har tillige en række særlige faciliteter som bibliotek, nodebibliotek, diskotek, lytterum og kantine.

Samarbejdspartnere Musikhuset Aarhus AEC – sammenslutningen af europæiske konservatorier

28

Nordisk Konservatorieråd GLOMUS Aarhus Symfoniorkester Klüvers Big Band Den Jyske Opera Randers Kammerorkester Kochs skole Aarhus Universitet Center for Kultur og Udvikling Ledelse Rektor Thomas Winther Prorektor Astrid Elbek Kunstnerisk personale Kunstfagligt personale 125 personer.

Administrativt og teknisk personale Studieadministration: 6 Reception: 3 Bibliotek: 8 Informationsafdeling: 3 IT: 4 Lydteknisk afdeling: 5 Økonomisk afdeling: 3 Teknisk afdeling: 3

Det samlede antal årsværk på Det Jyske Musikkonservatorium var i 2008 på 82,8.

Studerende Antal aktive finansårsstuderende indenfor normeret studietid 320 (2004) 327 (2005) 302 (2006) 279,5 (2007) 298,5 (2008) Internationalisering 21 udenlandske studerende på DJM i 2008, mens 15 studerende fra DJM var på ophold i udlandet. Økonomi Det Jyske Musikkonservatorium modtog i 2008 en nettoudgiftsbevilling på 53,6 mio. kr. fra staten Sponsorer Musikhuset Aage Jensen Kontaktoplysninger Det Jyske Musikkonservatorium Skovgaardsgade 2C 8000 Århus C

Fatter Eskil spillested

Fatter Eskil er et værtshus og spillested for rytmisk musik.

Fatter Eskil Skolegade 25 8000 Århus C

Fatter Eskil blev grundlagt af den nu afdøde musiker Eskil Holten i 1973 og er siden blevet kendt for at have livemusik mange dage om ugen, særligt jazz, blues og jamsessions. Fatter Eskil oplevede som mange andre spillesteder i byen en krise i 1990’erne og måtte lukke i februar 1995, men åbnede allerede et halvt år senere med nye ejere.

Udover livemusikken er stedet kendt for sin natbar fra kl. 02-05, hvor musikken leveres af en duo og stedet omdannes til et Nattespillested.

Fatter Eskil forpagtes af Jeppe Lund Pedersen, May-Britt Hansen og Ejner Miranda-Dam. Kort om institutionen Fatter Eskil er et værtshus og spillested for rytmisk musik.

Stedet blev grundlagt af den nu afdøde musiker Eskil Holten i 1973 og er siden blevet kendt for at have livemusik mange dage om ugen, særligt jazz, blues og jamsessions. Fatter Eskil oplevede som mange andre spillesteder i byen en krise i 1990’erne og måtte lukke i februar 1995,

30

Fatter Eskil

spillested

men åbnede allerede et halvt år senere med nye ejere.

Udover livemusikken er stedet kendt for sin natbar fra kl. 02-05, hvor musikken leveres af en duo og stedet omdannes til et Nattespillested.

Publikum Et musikopsøgende og musik-entusiastisk publikum, hovedsagligt i alderen 18 – 50.

Aktiviteter Ca. 400 arrangementer om året.

Type Koncerter, jamsessions, singer/songwritersessions, releaseparties, kurser, quiz-aftener etc.

Formål ”At være stedet for musikere og musikelskere”.

Samarbejder Festugen, Jazz festival, Blue Days, ROSA, Byens bedste spillested 09, Swap-projekt, hvor bands fra København spiller på Fatter Eskil og bands fra Århus spiller på f.eks. Drop-in, Lades Kælder og Stengade 30 i København. Fatter Eskil afvikler også eksamener/afgangskoncerter for konservatoriet og MGK. Ledelse Tina Jørgensen har ejet Fatter Eskil siden 1997.

Teknisk og administrativt personale Der er ansat 19 bartendere og ca.10 dørmænd.

Endvidere er der tilknyttet adskillige musikere, som ved hver jamsession fordeler værtsrollen mellem sig:

Tina Jørgensen ejer endvidere Tinas Grill og Gbar. Fatter Eskil forpagtes af Ejner Miranda-Dam, Jeppe Lund Pedersen og May-Britt Hansen.

Kunstnerisk personale Nationale og internationale kunstnere. Solister og bands indenfor diverse genrer.

Kim Bahnsen - Trommeslager (Jam-ansvarlig) Mark Chemnitz - Pianist (Fastansat) Torsten Christensen - Guitarist (Fastansat) Mikkel Bøggild - Guitarist (Fastansat) Anders Fromberg - Bassist Casper Panduro - Guitarist Jens Kristian Dam - Trommeslager Henrik Møller - Bassist Jesper Andersen - Trommeslager Jacob Skytte - Bassist Lydtekniker Søren Flecks står for alt det tekniske vedrørende lydudstyr på Fatter Eskil.

Vision Det er Fatter Eskils ambition at skabe gode rammer for musikere og musikelskere. Et sted hvor folk kan komme for at dyrke deres passion for musikken.

Der er meget fokus på Fatter Eskil som et traditionsrigt sted med en intim atmosfære, men vigtigst af alt er at musikken spilles live.

31

Fatter Eskil spillested

Sponsorer Modern Drums TC electronic DMF – Dansk Musiker Forbund

Økonomi Fatter Eskil er tarif-støttet, det vil sige, at hver gang Fatter Eskil udbetaler en tarif til musikere, bliver de støttet med tilsvarende beløb.

Netværk Dansk Musiker Forbund

Ved Jamsessions betales de udefrakommende musikere, som deltager aktivt i jamsessionen, med øl-billetter.

Priser Der er altid fri entre til jam om onsdagen.

Ellers betales der som regel entre til arrangementerne torsdag, fredag og lørdag. Entre: 30120 kr.

32

Fatter Eskil betaler Tina Jørgensen omkring 80.000 kr. månedligt for leje af stedet.

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

4. Mangfoldighed i musikudbuddet i Århus

konventioner, befordre enestående oplevelser for herigennem at berige musik- og kulturlivet.

Martin Arthur Andersen

4.1. Kvalitets- og mangfoldighedsskismaet

Genremæssig mangfoldighed er et interessant begreb.

Vi har i gruppen haft en stiltiende konsensus om, at genremæssig mangfoldighed er ønskværdigt for det århusianske musikliv. Feltet er problematisk; kommercielle og æstetiske interesser støder sammen, ligesom der kan findes ganske mange bud på, hvordan man bør inddele musikgenrer. Genrer fusionerer og blandes til stadighed, og der findes næppe en præcis definition på, hvornår en given genre bør betragtes som en særegen del af musikfeltet. Undertiden synes en meget nidkær genreinddeling blot at forvirre snarere end at skabe overblik. En klassisk diskussion blandt musikkonsumenter er, hvorvidt et givent band skal kategoriseres som f.eks. rock eller pop.

Genrer er i sagens natur idealtyper, og ganske få bands vil uproblematisk kunne bestemmes som værende genre-rene. Netop behandlingen og fortolkningen af forskellige genrer giver, sammen med den håndværksmæssige formåen, et band dets unikke udtryk, der i gunstige tilfælde er med til at udfordre

Det kan med rimelighed hævdes, at genremæssig mangfoldighed slet ikke er ønskværdigt, upåagtet af om den by det måtte dreje sig om, er europæisk kulturbykandidat eller ej. Hvorfor forcere en mangfoldighed i kulturen, hvis der ikke er et ønske hos konsumenterne om dette? Her berører vi en helt grundlæggende problematik i dansk kulturpolitik: armslængdeprincippet overfor det frie marked.

Siden Kulturministeriets oprettelse i 1961 har man i Danmark valgt at støtte kunst og kultur der – på trods af høj kvalitet – ikke har kunnet klare sig på markedsvilkår. Man har med andre ord valgt en model, hvor man prioriterer noget kultur frem for noget andet. I praksis fastlægger politikerne den økonomiske ramme, og autonome udvalg af kunstkyndige træffer de afgørende beslutninger om tildeling af midler. Den væsentlige pointe er, at man indirekte på det politiske niveau prioriterer genremangfoldighed indenfor musikområdet; et tydeligt eksempel på dette er de såkaldte regionale spillesteder. Disse er udpeget af Kunstrådets musikudvalg; et råd under Kunststyrelsen, der igen henhører under Kulturministeriet. En

del spillesteder søger hvert år om at blive regionale spillesteder, da det økonomiske råderum som følge heraf udvides, hvilket naturligvis øger mulighederne for at præsentere forskellige kunstnere. Kunstrådets musikudvalg lægger vægt på kvalitet hos ansøgeren, men der tages også hensyn til den samlede nationale struktur med hensyn til behovet for genrespecifikkeog genrebrede spille-steder. Det bemærkes altså, at genrefordeling her indgår som et væsentligt parameter i hensyn til fordelingen af støttekroner. Det andet parameter handler om kvalitet, hvilket jo både er ganske naturligt, og tillige meget ukontroversielt; et synspunkt ikke mange vil være uenige i. Det interessante er imidlertid, hvordan kvaliteten måles og af hvem denne måling foretages. Hvad angår genremangfoldigheden kan det måske undre, at den figurerer som en specifik målsætning. Hvorfor lader man ikke bare markedet bestemme? Er det ikke netop en essentiel attribut ved kapitalismen, at majoriteten sørger for, at kun det stærkeste, det mest interessante og de produkter af den højeste kvalitet overlever?

4.2. Kvalitetsmodellerne

Kvalitet er et multidimensionalt begreb, der anvendes i forskellige betydninger i forskellige sammenhænge.

Det er i definitionen nødvendigt at tage højde for tre

33

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

centrale karakteristika: objektafhængighed, subjektsafhængighed og kontekstafhængighed (Christiansen, p. 140).

I daglig tale kan begrebet kvalitet anvendes neutralt i betydningen beskaffenhed, om end det oftere benyttes positivt ladet i betydningen god egenskab.

De gode egenskaber ved eksempelvis en brugsgenstand lader sig relativt nemt definere ud fra objektive funktionalitetsmæssige hensyn. Det er f.eks. en god egenskab ved en kniv, hvis denne er skarp og forbliver sådan, idet den skal bruges til at skære med.

I et kunstøjemed kompliceres kvalitetsbegrebet dog betragteligt, idet vi ikke kan bestemme kunstens gode egenskaber ud fra stringente fornufts-hensyn. Herunder gives to bud på at definere kvalitet i kunst. Den første model, Ønskekvisten, er netop udviklet specifikt med kunstevaluering for øje i Århus. Den anden model, Parameterteorien, er medtaget, idet denne fra et filosofisk udgangspunkt søger at konkretisere samtalen omkring kvalitet i kunst yderligere. Parameterteorien skal således anskues som en metarefleksion i disciplinen kvalitetsvurdering, et interessant alternativ til det aktuelt benyttede værktøj samt illustrere kompleksiteten i den i udgangspunktet banale målsætning om høj kvalitet i det århusianske musikliv.

34

4.3. Ønskekvisten

skal formulere succeskriterierne ud fra modellens kerHvordan beslutter man, hvilke teatre, der skal have nebegreber: Villen, Kunnen og Skullen.

Modellen udgør en struktur for analyse og vuroffentlig støtte? Hvordan skelner man det ene danseprojekt fra det andet? Hvordan tager man stilling til dering af kunstnerisk kvalitet, der kan nuancere diskussionen, løfte denne op over postulatniveau og musikalsk kvalitet? (Langsted m.fl., p. 7). involvere tværfaglig vurdering. Modellen kan bruges Med ovenstående spørgsmål indledes Ønskekv- på enkeltværker og institutioners samlede liv. Den kan isten, en håndbog med det formål at løse problema- bruges i stillingtagen til ansøgninger samt i evaluerintikken omkring evalueringen af kulturinstitutioner og gen af det, der er blevet tildelt støtte.

Hvad er det vi snakker om, når vi diskuterer kun-projekter med fokus på kvaliteten i det kunstneriske arbejde. Ønskekvisten er et forsøg på at konkretisere stnerisk kvalitet? Dette er iflg. Ønskekvisten etablerinog kvalificere den ofte abstrakte samtale omkring gen af et samtalerum om kunstnerisk kvalitet – altså etablering af nogle kernepunkter, der indgår i en stilkvalitet i kunst. Ønskekvisten er tænkt som en konkret hånd- lingtagen til, om noget har kunstnerisk kvalitet eller bog til, hvordan bl.a. kulturpolitikere og fagkyndige i ej. Ud fra dette kan der ikke etableres et egentligt kunstråd kan skabe et samtalerum omkring kvalitet. karaktersystem, og resultatet bliver således ikke et Modellen er udviklet af professor i dramaturgi Jørn talmæssigt kvantitativt udtryk, der kan bruges til samLangsted i samarbejde med lektor Charlotte Rørdam menligning (Langsted m.fl., p. 7-11). Forfatterne har Larsen og cand.mag. Karen Hannah Århus Kom- en væsentlig pointe, der betones kraftigt: Kunstnerisk mune og armslængderådene Statens musikråd og kvalitet er ikke lig med kvantitet, dvs. kvalitet er ikke Teaterrådet. Modellen er tænkt anvendelig ved plan- altid lig med publikumssucces (Langsted m.fl., p. 12). lægning og prioritering i kulturpolitik, ved indgåelse af Forfatternes påstand er derfor, at publikumssucces og kontrakter og ved evaluering af kulturinstitutioner og kunstnerisk kvalitet er vidt forskellige dimensioner ved projekter. Den arbejder ikke med indbyggede målbare kunst, der kun tilfældigt hænger sammen.

Der er to forskellige niveauer på spil, når der succeskriterier, og det er derfor heller ikke ligegyldigt, hvem der deltager i evalueringsprocessen, da disse diskuteres kunst: et konfliktniveau og et konsen-

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

susniveau. På konfliktniveauet udspilles de daglige kampe, traditionen søger at holde fast, mens nye kunstretninger præsenterer sig. Under dette niveau er konsensusniveauet, der danner ramme om de grundlæggende enigheder, og gør det muligt at diskutere på konfliktniveauet. Kunstnerisk kvalitet er i Ønskekvisten bestemt ud fra en kombination af Villen, Kunnen og Skullen af flg. grunde: Villen Dette har at gøre med engagement, en kommunikationsvilje hos performeren, en indre glød og et mærkbart ønske om at få noget sagt, vist eller spillet. Faldgruppen kan være, hvis viljen styres af en privat ambition, eller hvis evnerne ikke slår til.

Den Villen, der er interessant, er den, som manifesterer sig i de gennemførte handlinger.

Kunnen Dette handler om evner og færdigheder, håndværksmæssig formåen, en overbevisende udfoldelse af menneskelige evner. Kunstnerisk Kunnen defineres som professionalisme. Den bedømmende instans skal fremdeles være en kender for at aflæse forskelle og niveauer i den kunstneriske præstation.

Skullen Dette har at gøre med nødvendighed, samspil med tiden, dialog med publikum og en øjenåbnende effekt. Kunsten må forholde sig til sit publikums livssituation på godt og ondt og tilføre noget anderledes, hvilket ofte kræver mod og satsning at præstere.

Forfatterne mener altså, at kunstnerisk kvalitet kan bestemmes ud fra et samspil imellem disse tre ovenstående faktorer, ikke forstået sådan, at de nødvendigvis skal vægtes lige højt for at udgøre det perfekte kunstværk, men at man i anvendelsen af modellen bliver bevidst om, hvad man lægger vægt på i forskellige udsagn om kunstnerisk kvalitet.

4.4. Parameterteorien

David Favrholdt fremsætter et forslag til en definition af kunst og kunstværk. Dette forslag er ikke så stringent tænkt som evalueringsværktøj, omend Favrholdt selv nævner dets mulige anvendelighed ved praktiske beslutninger (Favrholt p. 116). Parameterteorien adskiller sig fra ønskekvistmodellen ved at fokusere på kunstværket og dets kvaliteter alene, og vil således ikke kunne benyttes i eksempelvis evalueringen af en institution.

Grunden til at Favrholdt finder det nødvendigt med en definition af kunst er bl.a. for at kunne tale om kunst på en mere forståelig måde end før, altså en kvalificering af samtalen, hvilket også var incitamentet for Ønskekvisten. Ifølge Favrholdt findes der en mængde træk ved alle kunstværker. Trækkene kan variere i styrkegrad, og måske er der enkelte træk, alle kunstværker har. Det er disse træk, Favrholdt kalder parametre. Favrholdt står i modsætning til institutionsteoretikerne, der mener, at hvad som helst kan udnævnes til et kunstværk, men pointen er netop, at det er muligt at afgrænse kunst i forhold til pseudoaktiviteten ikke-kunst. Selve aflivningen af institutionsteorien er Favrholdts personlige bevæggrund for at søge definitionen af kunst.

I Ønskekvisten er målet at skabe en ramme eller et samtalerum, hvori man kan diskutere kvalitet.

Favrholdt tager skridtet videre og mener, at man inden for hvert parameter kan tildele et kunstværk et antal point (f.eks. mellem 1 og 10) og på denne måde bestemme dets niveau og kvalitet. At sætte absolutte værdier på ikke fysisk målelige størrelser forsvarer Favrholdt med, at man allerede gør netop dette f.eks. i vurderingen af kunstskøjteløb, dans eller ved eksaminer. Favrholdt er dog ikke ude på at lave en

35

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

absolut skala til at rangordne kunstværker men blot at eksplicitere vurderinger af kunst.

I ovenstående har vi altså to bud på vurderingen af kunst henholdsvis Ønskekvisten og Parameterteorien. Førstnævnte er et værktøj til bedømmelse af kvalitet i kunst udviklet med fokus på den praktiske applikation. Hos Favrholdt er fokus på selve definitionen af kunst i en filosofisk søgen, der munder ud i en række parametre. Her kan det enkelte værk diskuteres med fokus på kvaliteten inden for fastere rammer, end hvis værket blot bedømmes ud fra et overordnet kvalitetsparameter, hvor samtalen let antager en abstrakt karakter. For både Langsted og Favrholdt er det altså væsentligt at kvalificere samtalen omkring kunst. Det er her centralt, at begge fokuserer på identiske aspekter i kunsten, hvorfor man kunne tænke sig, at disse var af universalistisk karakter, hvilket netop er pointen hos Favrholdt.

Har det almindelige menneske overhovedet en chance for at vurdere kvalitet i kunst og kultur? I hvert fald kan vi iagttage, at selv for den del af markedet, hvor kvalitet er bestemt af objektive faktorer, bliver kvaliteten ikke nødvendigvis prioriteret. Eksempelvis sælges der enorme mængder af discountvarer på trods af alternativer i form af fødevarer af højere kvalitet. Hvorfor man politisk adfærdsregulerer befolkningens valg i form af

36

støtte til økologi, spiritusafgifter etc., og det debatteres fortløbende, om man bør intensivere denne regulering.

Kvalitet er altså ikke nødvendigvis den primære faktor, når mennesket foretager valg eller fravalg, økonomi, bekvemmelighed mv. spiller også ind. Undertiden vælger vi kvalitet fra, selvom vi ikke er i tvivl om, at vi får et ringere produkt. Mht. kunst og kultur bliver denne problematik kompliceret væsentligt, ikke alene kan folk af og til forventes at fravælge kvalitet, men måske kan de slet ikke identificere denne. Forfølger vi tankegangen fra ønskekvistmodellen og parameterteorien, forholder det sig netop således, og faktisk er der ikke engang enighed omkring de elementer, der skal indgå i kunst, før denne kan siges at besidde høj kvalitet.

Hvor konkret kan man tillade sig at være i diskussionen omkring kvalitet i kunst? De ovenstående modeller viser, at feltet er komplekst. I Århus benytter man ønskekvistmodellen, men der er alternativer.

Imidlertid er kvalitet ikke nødvendigvis den eneste faktor, der skal tages i betragtning i vurderingen af kunst.

Diversitet – det vi inden for det rytmiske musikfelt har valgt at kalde genremangfoldighed – er måske ligeså væsentligt. Vi har valgt at vægte kvalitet og mangfoldighed som de væsentligste aspekter i diskussionen omkring den rytmiske musikscene i Århus, men en

række andre egenskaber kan være væsentlige, f.eks. hvorvidt musikken udfolder sig på et geografisk for snævert område? Forefindes en diskrepans imellem musikkonsumenternes efterspørgsel og det aktuelle udbud? Er der spillesteder nok?

4.5. Good business is the best of art

Dette afsnits titel er inspireret af maleren Andy Warhol, i forlængelse af dette er det fristende at citere tidligere kulturminister Brian Mikkelsen: Markedet kan vurdere, om noget er kvalitet eller ej. Det er til fordel for kunsten og kulturen. I hvert fald populærkunsten og kulturen. Så skal nogle mennesker ikke sidde i Statens Kunstfond og give kunstneren penge. (Bøggild, p. 37) Det er ikke sikkert, at Brian Mikkelsen har ret i ovenstående. Der bemærkes i hvert fald en ganske tydelig disharmoni i forhold til kvalitetsmodellerne. En anden, mere latent, problematik er dog de frie markedskræfter i en mangfoldighedsoptik. Hvad betyder f.eks. globaliseringen for kulturlivet? Professor ved Leeds Metropolitan University Franco Bianchini forsker i globaliseringens konsekvenser for kulturen, der – ifølge ham – har medført en krise i urban kreativitet og lokalt særpræg. Bianchini har desuden samarbejdet med The

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

Liverpool Culture Company fra 2003-2008, et projekt der var med til at danne en del af programmet for Liverpool, da byen var europæisk kulturhovedstad i 2008.

Bianchini peger på opblomstringen af den multietniske europæiske by som befordrende for kunstnerisk, kulturel, social, økonomisk kreativitet og innovation med rødder i autentisk lokalt særpræg.

Denne multietniske udvikling giver altså mulighed for at modvirke den voksende kulturelle standardisering i de europæiske byer med citadels of entertainment, non-places og andre aspekter af den oplevelsesøkonomiske medaljes bagside (Bianchini p. 19-20).

Bianchini nævner flere strategier, der kan følges for at opnå en positiv udvikling. Én strategi benævner han interkulturalisme, her anerkendes kulturelle grænser ikke som noget statisk, men som noget dynamisk; en tilgang der søger at optimere dialog, udveksling og gensidig forståelse imellem mennesker med forskellige kulturelle baggrunde. Dette kræver en kulturpolitik, der prioriterer støtte til initiativer, hvor kulturer med Bianchinis ord forurener hinanden og hybridiserer (ibid., p. 28).

4.6. Århus i et 2017-perspektiv

I forbindelse med det århusianske kandidatur og diskussionen om dette gør to niveauer sig gældende,

et teoretisk og et empirisk niveau. Begge niveauer er væsentlige, men det er vigtigt at sondre mellem dem, ligesom det er vigtigt at anskue samspillet mellem de to niveauer. Fremdeles skal der primært tages et empirisk udgangspunkt i vores fokusgruppeinterviews med relevante personer fra det århusianske musikmiljø. ”Vi er ikke en metropol, vi er en stor by i provinsen, og det er det. Lev med det.”���������������������� (Robert Ulrich, souschef på Musikcaféen). Dette blev bemærket af Robert Ulrich, souschef på Musikcaféen, og det er netop vigtigt at holde sig for øje, at Århus hverken er af samme beskaffenhed som f.eks. København eller Berlin. Det er en by med ca. 300.000 indbyggere, og mange spillesteder – hvoraf tre er regionale – der primært er beliggende i den centrale bydel. Sådan er byens fysiske karakter, og det skal ikke glemmes i sammenligningen med andre byer. Der var hos fokusgrupperne generel enighed om, at der er scener nok i byen, så det er altså ikke de fysiske rammer, der er et problem i Århus. Derimod kan de bureaukratiske og logistiske omstændigheder ved livemusikken have en negativ karakter i byen; Peter Vuust, musiker og hjerneforsker, forklarer, hvor simpelt det kan gøres i f.eks. Berlin: ”Der er lige præcist det med, at så stiller man fire borde op og køber et fadølsanker, så er der en café og så er

der nogen der spiller. Det savner jeg lidt her.” (Peter Vuust, hjerneforsker og musiker). Ejner Miranda-Dam, forpagter af Fatter Eskil, supplerer: ”Generelt set synes jeg, det er vigtigt at sørge for, at de penge, der er, går direkte til spillestederne. Ting som fungerer enormt simpelt, skal ikke bureaukratiseres. Der er tendens til at over-administrere.”(Ejner Miranda-Dam, forpagter af Fatter Eskil). Her belyses to problemer: Dels at det kan være svært at stable et arrangement på benene, da mange regler skal overholdes med hensyn til støj, alkohol, brandfare mv. Dermed kvæles det spontane og adhocratiet og dermed dynamikken og kreativiteten hos initiativtagere og arrangører. Endvidere er det bekosteligt at opretholde et bureaukrati og såfremt dette tillige er unødigt, bliver det kulturelle afkast herfor mindsket.

Den bureaukratiske balancegang i forhold til livemusik er ikke nem. Der er implicit et større kontinuerligt evalueringsarbejde i at anvende Ønskekvist-modellen: En løbende udskiftning af personer er vigtig for at undgå kunstnerisk stagnation, og alt skal diskuteres.

Det synes dog svært at effektivisere dette arbejde uden at give køb på de kvalitative målsætninger. Med det kulturpolitiske koncept omkring de regionale spillesteder pågår også her et løbende arbejde for at sikre kvalitet og mangfoldighed. Det er en tidstypisk tendens

37

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

i den offentlige sektor med et ekstensivt evalueringsarbejde og meget konkrete målsætninger, der beror på en New Public Management-ideologi (Ejersbo og Greve 2002). Denne form for kontraktstyring er bl.a. udskældt for at tage for meget tid fra det egentlige arbejde, idet de hyppige og gennemgribende evalueringer er yderst tidskrævende. Som udtrykt af Mads Bøgedahl, Production Manager på Train: ”Vi er presset af det med frekvens. I vores regionale kontrakt står, at vi skal pumpe 110 koncerter ud om året, uanset om vi vil det eller ej. Det vil vi godt, men det er bare også et spørgsmål om midler og tid.”

- Mads Bøgedahl, production manager på Train.

Her antyder Mads Bøgedahl et muligt sammenstød mellem kvalitet og kvantitet. Det virker rimeligt at antage, at en kvantitativ målsætning om f.eks. 110 koncerter på et år ikke nødvendigvis afspejler et meningsfuldt billede af, hvad der bør præsenteres ud fra kvalitative kriterier.

I en by af Århus’ demografiske karakter synes størrelsen af et spillested at være udslagsgivende i

38

forhold til genreprofil. Mads Bøgedahl: ”Det er meget kapaciteten, der afgør, hvad man gør. Et stort lokale kræver et stort orkester.” Derfor er der da også stor forskel på, hvilke bands spillestederne Train og Musikcaféen kan præsentere med økonomisk mening, og således at publikumsantallet nogenlunde stemmer overens med spillestedets kapacitet. For spillestedet handler det ifølge Robert Ulrich om: ”At skabe loyalitet overfor sit publikum er vigtigt. En af mulighederne er stilbevidsthed, profil. Vi har altid fokuseret på noget, der kunne kaldes vækstlag eller niche, men via en bred genrespredning, et bestemt niveau af et orkesters liv.”

- Robert Ulrich, souschef på Musikcaféen.

Igen med demografien in mente er det symptomatisk, at Musikcaféen er et spillested med en relativt skarp profil. Her er billedet et lidt andet for et spillested af Trains størrelse, idet kapaciteten ganske enkelt fordrer et fokus på mainstream-musik, større udenlandske navne og populær kopimusik.

Et andet demografisk særkende ved Århus er byens kulturelt kompakte karakter, som udtrykt af Peter Vuust: ”En af de ting, der er fabelagtige ved Århus er, at den er så koncentreret. Så mange spillesteder. Århus har en rigtig god størrelse, og lokalitetsmæssigt en fordel.”

- Peter Vuust, musiker og hjerneforsker Conny Jørgensen, souschef på ROSA, har dog et lidt andet syn på netop dette: ”Jeg synes det er vigtigt at udvikle noget infrastruktur, så man kan få gang i nogle flere bydele.

Gør noget, så det ikke er så mærkeligt at komme ud over den ringvej. Man skal tænke i publikum og hvad der gør det nemmere for publikum at nå oplevelserne.”

- Conny Jørgensen, souschef på ROSA Netop disse to divergerende holdninger synes at belyse problematikken ganske fint: Skismaet omkring demokratisering af kulturen på mikroplan. Det væsentligste at pege på i denne sammenhæng er vigtigheden af øget infrastruktur, såfremt kulturen decen-

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

traliseres. Det kan virke banalt, men offentlige transportmidler til og fra kulturtilbud, der foregår uden for centrum, er essentielle, hvis publikum skal animeres til at frekventere disse.

En sidegevinst ved decentralisering kan være en større interaktion imellem forskellige befolkningssegmenter, således at kulturen ikke udelukkende udfolder sig i en osteklokke placeret i centrum, men derimod optimeres gennem bydelenes vekselvirkning, hvilket skaber en synergieffekt med et integrationsperspektiv. Dette er et væsentligt aspekt ifølge Jimmi Riise, direktør for RecArt Live: ”Alt for integration. Hvis man kan gøre integration til en del af dette projekt ville

det være rigtigt godt.” Ganske mange musikere med anden etnisk herkomst er bosiddende i Århus og en øget integration, bl.a. gennem decentralisering og initiativer som REAL, kan være medvirkende til, at disse bliver mere aktive på den århusianske scene, hvorved Bianchinis skrækscenarie undgås.

At nydanskere undertiden mangler føling med musiklivet, kan musiker Houssam Zamzam tjene som eksempel på: Det er første gang, jeg hører sådan en samtale om musikken her i Århus. Det synes jeg er rigtig fedt – tænk at der er nogen, der sidder og snakker om, hvordan vi skal få de ukendte musikere

frem, det troede jeg slet ikke der var. Jeg har heller ikke kendt til alle de projekter, der er i gang.

Slutteligt skal Ejner Miranda-Dam citeres for følgende i forhold til 2017-projektet:

- Houssam Zamzam, musiker Følgende er nogle af Robert Ulrichs vigtige pointer omkring det aktuelle billede af musiklivet og forholdet imellem Århus og København: Billedet ikke er det samme inden for alle genrer.

Den teknologiske udvikling har gjort, at man ikke er afhængig af centre på samme måde som før.

Altså at hele pladebranchen er i København […]

Metalscenen har hovedpunkt i Jylland, forskellige steder i Jylland og det er fordi, at mange af orkestrene har kontrakt med udenlandske pladeselskaber, fordi der ikke er nogen danske, sådan for alvor, og så kan det jo være lige meget, hvor man bor henne. Teknologien gør det muligt at distribuere musik, så du ikke er afhængig at skulle flytte til København. Igen den elektroniske genre, hvor man i mindre omfang er afhængig af det der med branche, og at det nødvendigvis skal være dansk-baseret det hele.

Det er nemt at lave et arrangement, hvor man propper en masse penge ind, men det er ikke det, det går ud på. Det det går ud på er at få nogle kunstnere til at føle sig tiltrukket af Århus og føle, at de har det godt i Århus og føle, at de har mulighederne for at udøve noget. Det er den måde, vi arbejder videre efter 2017 og frem mod 2017, så man ikke bare får et arrangement og det er fint – og hvad så?[…] Eksempelvis har man i Irland, eller Dublin, det sådan, at man ikke betaler skat som kunstner. – genial ide hvis man vil tiltrække dem – det er jo også et valg. Hvad er det, man gerne vil have ind i byen?

- Ejner Miranda-Dam, forpagter af Fatter Eskil

4.7. Konkrete tiltag i mangfoldighedens lys

Nedenfor er beskrevet to ganske forskellige initiativer, der dog har det tilfælles, at begge er med til at styrke den genremæssige mangfoldighed i Århus.

Rock Århus startede op i efteråret 2008, mens REALs første koncert blev afviklet i foråret 2009, det er altså to højaktuelle tiltag og det er netop sådanne, der kan være med til at markere Århus på den nationale musikscene.

- Robert Ulrich, souschef på Musikcaféen.

39

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

4.8. REAL

REAL er et nyere projekt på det regionale spillested Musikcaféen i Århus. Projektet har en ganske unik karakter, der ikke fungerer på markedsvilkår og har fået tildelt støtte af Statens Kunstråd efter initiativ af blandt andre Conny Jørgensen, der også har deltaget i et af vores fokusgruppeinterviews. REAL vil i løbet af 2009-2010 præsentere 15 unikke koncertoplevelser alle med udgangspunkt i specifikke etniske musiktraditioner. Musikcaféen har ofte dannet ramme om smalle genrer og nye musikalske tendenser i Århus, og REALs ikke-vestlige musikalske sigte ligger netop i forlængelse af dette. Ønsket er at øge tilgængeligheden af musik, der oftest ikke finder vej til de etablerede kulturinstitutioner og hermed bidrage både som inspirationskilde samt skabe enestående musikoplevelser. REALs formål er at sikre repræsentationen af musik fra andre traditioner og herigennem bidrage til et rigere kulturliv.

En væsentlig målsætning for REAL er at øge de kulturelle tilbud for det eksisterende koncertpublikum, samt at henvende sig til befolkningssegmenter, der i mindre grad benytter de offentligt støttede kulturinstitutioner. På længere sigt er det hensigten at videreformidle REAL-konceptet og derved dele erfaringer med andre interesserede spillesteder og kulturinstitutioner.

40

Musikalsk bredde og høj kunstnerisk kvalitet sikres ved hjælp af eksisterende kontakter og netværk, ligesom et større opsøgende arbejde er iværksat. Kunstnerne udvælges primært blandt Østjyllands flerkulturelle musikere, og hver koncert forberedes i tæt samarbejde med disse, med respekt for den kultur hvori musikken har sin oprindelse.

Et initiativ som REAL er lige præcis et eksempel på det Bianchini forstår som interkulturalisme, og han nævner da også Danmark som det første land i en række, hvor han mener, der kan spores signifikante interkulturelle eksperimenter. Ved at trække på inspiration fra lokale kulturers rigdom modstås fristelsen

til blot at imitere andre byer. REAL er i forlængelse af dette en lokal skræddersyet strategi, der forhåbentligt spreder sig konceptuelt til andre spillesteder arrangementer mv. og kan blive ved med at udfordre de standardiserede kulturvaner.

I forbindelse med 2017 virker det meningsfuldt at profilere Århus gennem eksperimenterende og unikke tiltag. REAL har således også samarbejdet med spillestedet Train om en koncertaften i REAL-regi. Endvidere er der et projekt i støbeskeen, der skal bringe REAL rundt i landet, ligesom REAL har ydet konsulentbistand ved et arrangement i Globus1 i Gellerup, hvilket forfølger tankegangen om decentralisering og

integration fra fokusgrupperne. Projektets akilleshæl har vist sig at være kvalitetsvurderingen af de enkelte kunstnere, musiktraditionerne er ganske forskellige fra de vestlige, og en kvalificeret bedømmelse af kunstnerne efter ønskekvistmodellen eller lignende er ganske vanskelig – her savnes en instans, der kan være med til at sikre en homogen høj kvalitet.

4.9. Rock Århus

Af foreningens hjemmeside fremgår det, at Rock Århus har til formål at styrke rockmusikken og give spillerum for upcoming rock samt at gøre rockscenen mere gældende i Århus. Foreningen planlægger og udfører

arrangementer med rod i rockens grundidéer. Arrangementerne er typisk koncerter. Foreningens økonomi baseres hovedsageligt på projektmidler og støtte fra organisationer, og foreningen er non-profit. Den siddende bestyrelse er ansvarlig for, at foreningens midler anvendes i overensstemmelse med foreningens formål. De enkelte bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for økonomien.

Rock Århus har megen hands on-erfaring med rockmusikken i Århus, hvorfor vi har fundet det relevant at spørge ind til deres virke, herunder bevæggrunden for foreningens eksistens og de største udfordringer. Desuden har vi bedt Rock Århus om at komme

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

med konkrete forslag til forbedringer af den århusianske livescene. Vi har fået et fyldestgørende svar af Rock Århus, der er meget væsentligt i forbindelse med 2017-projektet.

4.10. Afslutning

Gennem interkulturalisme-inspirerede initiativer som f.eks. REAL kan Århus skille sig ud og markere sig musikkulturelt. Et fokus på integration synes at have mange fordele, også i et rytmisk musikøjemed. Lokale kræfter der virker på græsrodsniveau er til stede, hvilket manifesteres igennem Rock Århus. Bureaukratiet er undertiden for massivt, og dette kan virke dræbende

for kreativiteten på det spontane og beskedne niveau, her kan der måske med fordel skeles til Berlin. Kontraktstyring benyttes til at målrette kulturen efter ganske specifikke hensigter, men faldgruben er overflødig administration samt kvantitet frem for kvalitet. Spillesteder er der nok af, omend disses overvejende centrale beliggenhed er som et tveægget sværd; det kan være en fordel at applicere decentralisering her, dette dog kun såfremt infrastrukturen også styrkes.

41

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

5. Mangfoldighed – Iværksættere og arrangører Anne Jensen

Idet vi forstår ambitionen om at gøre Århus til kulturhovedstad som et ønske om at afdække og udfolde byens mangfoldighed, hvor spørgsmålet om genrer er centralt, er det oplagt at se på, om mulighederne for at skabe mangfoldighed i byen overhovedet er til stede.

Som foregående afsnit viste, er der blandt de adspurgte enighed om, at det i forhold til at mangfoldiggøre det århusianske musikliv ikke er spillesteder, der er mangel på. For at opnå større genremangfoldighed kunne man i stedet se på de mennesker, som arrangerer koncerterne – har de gode nok betingelser?

Imødekommes nyskabende tiltag? Påskønnes iværksætternes idéer? Og er Århus en tilgængelig by for tilrejsende kreative mennesker?

Den kreative gruppe, som denne kortlægning drejer sig om, skal forstås mere snævert end Floridas definition af den kreative klasse, idet vi her helt specifikt taler om musikere, musikproducere, koncertarrangører

42

mv., hvilket er et felt, som i høj grad er præget af autodidakte mennesker. Muligheden for vækst er dog lige stor, om vi taler om fagligt uddannede eller selvuddannede; det afgørende er, om grundlaget er til stede og er tilgængeligt (Andersen og Lorenzen, p. 46).

Denne del af teksten vil sætte fokus på de grupper af aktive indenfor musikmiljøet – særligt den rytmiske livescene – som kan bidrage til større mangfoldighed og større nysgerrighed overfor nytænkning.

Vi vil definere grupperne og eksemplificere dem i forhold til Århus-scenen, samt se på betingelserne for deres virke i byen. Vi vil inddrage Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 og planerne for at gøre Århus til Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Herudover vil vi fremsætte og diskutere nogle konkrete tiltag der kan skabe udvikling, blandt andet et forslag om en central informationsinstans for nyopstartede aktører i musikmiljøet i Århus.

5.1. Iværksættere og arrangører

De to centrale grupper, som behandles i denne sammenhæng, er overlappende og svære at definere skarpt. Der arbejdes ud fra prædikaterne iværksættere og koncertarrangører, hvor den sidste kategori skal forstås mere etableret og den første altså som en gruppe i opstartsfasen, der med tiden kan afføde fast-

lagte eller tilbagevendende initiativer. Iværksætterne er typisk yngre mennesker, der har idéer og motivation til at starte noget op – enkeltarrangementer som f.eks. koncerter, flerdages-arrangementer så som festivaler eller måske foreninger med planer om løbende at afholde lignende arrangementer. Iværksætterne omgiver sig gerne med åndsfæller, som engagerer sig aktivt i det iværksættende arbejde eller som støtter op om nye initiativer. På den måde opstartes også mange foreninger og grupper. Meget af markedsføringen foregår via internettets sociale medier som Facebook og Myspace, hvor venner inviterer flere venner, og hvor nyhedsbreve og invitationer hurtigt sendes videre.

I Århus er eksemplerne på iværksættere mange – der er enkeltpersoner, som ikke har profileret sig videre, men som f.eks. gennem en forening eller etableret organisation har taget initiativ til noget nyt – her kunne nævnes Amnesty International Århus’ støttekoncerter i forbindelse med mærkedage som Kvindernes internationale kampdag eller andre arrangementer som Løb for menneskerettigheder; et stafetløb, som blev afholdt i Århus og København, da der var OL i Kina. PULS-festivalen, som indtil videre kun har været afholdt én gang i maj 2007, var også frugten af enkeltpersoners initiativ, men kun realiseret med stor støtte fra DMF i Århus og via et unikt samarbejde mellem

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

så godt som alle spillesteder, kulturorganisationer og arrangørforeninger i Århus. Foreninger i Århus tæller f.eks. Rock Århus, Århus Bluesforening og Musikforeningen Oppenheimer, men også det som indehaveren Steffen Rasmussen kalder et 360 graders booking-, PR-, management- og eventfirma, nemlig Strange Ears, kan nævnes i denne sammenhæng. Strange Ears består af én indehaver og to deltidsansatte, og aktiviteterne er bl.a. PR-pakker til vækstlagsmusikere, management for upcoming bands, pladeselskabs-virksomhed og månedlige koncerter. Sidstnævnte arrangeres på forskellige spillesteder i Århus, hvor Strange Ears fungerer som ekstern arrangør.

Under arrangør-kategorien falder de mere etablerede spillesteder, hvoraf mange desuden indgår i forskellige samarbejder om at stable koncerter på benene udenfor spillestedets egne lokaler. Det gælder blandt andre Musikcaféen og koncertrækken REAL samt Voxhall og sideprojektet MusikAarhus.

Studenterhus Århus har fast flere eksterne arrangører tilknyttet, som fylder koncertkalenderen ud, mens mindre caféer og barer som Escobar og FairBar trods den begrænsede plads løbende finder rum til live-musik og upcoming kunstnere.

Der er naturligvis mange flere koncertarrangører og foreninger i Århus, end de her nævnte.

Spillestederne fungerer typisk ret stabilt, hvor flere foreninger og live-initiativer på mindre steder eller steder, som ikke i forvejen har en musikprofil, ofte drives på frivillig basis og derfor ikke nødvendigvis kan mønstre den samme stabilitet eller regelmæssighed i arrangementerne.

5.2. Iværksætteres og arrangørers vilkår i Århus

Som det skitseres i ovenstående, er der store forskelle i arbejdsbetingelserne for Århus’ arrangører og iværksættere. Det er ikke ligegyldigt, om man har et lokale at afholde koncerter i, faste kommunikationskanaler,

sådan, at jo større spillestedet er, des flere udgifter er der. Musikeraflønning er f.eks. en variabel, idet mange upcoming bands gerne spiller gratis, og hvor dét kan være en fordel for de uafhængige arrangører, så er spillesteder, som modtager honorarstøtte fra kommunen, bundet op på at give en fastsat tarif til musikerne.

Honorarstøtte er den kommunale støttepulje, som hedder Spillestedskontoen. Den er på Århus Kommunes liste over støttepuljer, som kan søges til kulturelle formål. De som derudover har relevans i denne forbindelse er følgende: Koncertarrangører kan som udgangspunkt søge Initiativpuljen, som yder støtte

Alle aktører er imidlertid afhængige af, at arrangementet økonomisk set giver mening, og det er gerne

både til enkeltpersoner og foreninger til at afholde mindre, offentlige, kulturelle arrangementer i Århus. Puljen var i 2009 på 952.000 kr. Er arrangementet af en mere fortløbende karakter, kan Kulturudviklingspuljen søges.

Det er en pulje, der støtter projekter, som arbejder med at opkvalificere kulturlivet i Århus. Det er således ikke enkeltstående koncerter, som støttes, men tilbagevendende begivenheder eller foreninger, der arbejder med koncertrækker; i 2009 blev f.eks. Metal Royale og Aarhus Took It støttet af denne pulje. Støtte til festivaler i Århus gives typisk i form af underskudsgaranti gennem Kulturarrangementspuljen, som i 2009 havde et budget på 3.125.100 kr.

43

et godt netværk, lønnede medarbejdere eller om man skal leje sig ind hos et spillested, kontakte en masse forskellige pr-kanaler, eller overhovedet ved, hvem man skal ringe til når der fx. skal skaffes lyd og lys: Hvis man er på god fod med spillestederne, kan man jo som regel få lov at afholde events hos dem og ligeledes gøre brug af deres pr, men hvis man er ny, kan det godt være svært at finde et ordentligt sted til sine arrangementer.

- Steffen Rasmussen

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

Både foreninger og enkeltpersoner kan søge, men grundet krav om en vis størrelse og desuden at arrangementet helst skal inddrage internationale kunstnere, er det kun få enkeltpersoner der søger. Aarhus Took It og Metal Royale blev blandt andre sammen med Aarhus Vocal Festival og Pop Revo støttet af denne pulje i 2009. Det flerårige Basistilskud gives til etablerede kulturprojekter, som forventes at kunne bidrage yderligere til kulturlivet i Århus. Tilskuddet var i 2009 på 536.000 kr. og er ikke let at få, idet det ydes som fast støtte i to eller tre år. Således var den sidste musikinstans, som blev tilgodeset, Blood, Sweat, Drum’n’Bass Big Band tilbage i 2007. Århusianske bands kan selv søge om støtte til indspilning, transport, PR mv., via Orkesterkontoen, som i 2009 kunne fordele 682.000 kr. Mere specifikt kan der søges om støtte til elektronisk musik; afholdelse af koncerter eller bandudgifter som ovenstående gennem Elektronisk Musikpuljen, hvilket kan ses som et udtryk for, at denne genre prioriteres højt i Århus Kommune.

Som iværksætter eller arrangør er der således flere muligheder, men som nyopstartet, ikke-etableret koncertarrangør kan midlerne sagtens vise sig begrænsede. Førnævnte Strange Ears har indtil nu i 2009 modtaget 50.000 kr. og har afholdt flere koncerter hver måned. Beløbet er inklusiv tilskud til driftsomkost-

44

ninger men uden den honorarstøtte, som firmaet netop har opnået.

Vores eneste mulighed for at udvikle os og lave nye ting, er således støtte fra de forskellige puljer, senest tarif-støtten, og det sørger for at vi stadig er her, og kan bidrage til kulturlivet.

- Steffen Rasmussen Strange Ears har fokus på upcoming musikere, hvilket som bekendt ikke nødvendigvis er et profitabelt marked, hvorfor hjemmeside-erklæringen Here the music is always first, not the profits i teorien lige så vel kunne være opstået af nød som af ideologi. Der er

desuden den risiko for nye aktører, at de ikke er bevidste om mulighederne for støtte. Peter Vuust hentyder til dette, idet han påpeger, at støtteordninger skal være simple og ikke må ændres hele tiden, og at det i øvrigt kan være svært at finde ud af, hvad man bliver bedømt på. Om opstarten af Strange Ears siger Steffen Rasmussen: Først langt henne i processen, da jeg havde sat mig i en del gæld for at lave arrangementerne, fandt jeg ud af at der kunne søges penge og opnås støtte. Havde man haft en form for manual eller guide, som var let at falde over,

som fortalte om mulighederne, havde det sparet mig for en masse tid og penge.

- Steffen Rasmussen

5.3. Informationsinstans – et forslag til udvikling

Vilkår for nye aktører handler ikke kun om finansieringsmuligheder og velfungerende støtteordninger. En lige så væsentlig faktor er den information, som stilles til rådighed for tilflyttere, nye i musikmiljøet eller blot nyopstartede foreninger, bands og mindre firmaer. Er denne informationen god, tilstrækkelig og synlig nok?

Ejner Miranda-Dam har fremsat den holdning, at unge eller nye musikere i Århus ikke har tilstrækkeligt adgang til information om arbejdsgange, hjælpeinstanser, udviklingsmuligheder og gode kontakter i Århus.

Hvordan informerer man de nye, unge aktører om, hvordan man kommer i gang? Der er jo en masse nye musikere, som har den energi, der skal til. Der tror jeg, at det er ret utilgængeligt i Århus lige nu. Jeg tror der bliver brugt meget tid på at genopdage ting, som andre allerede har fundet ud af, i stedet for at bruge tid på at lave musikken.

- Ejner Miranda-Dam.

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

Dem, der vil noget i byen og som har energi til at starte noget op, skal altså støttes og deres vej frem skal faciliteres, og ifølge Ejner Miranda-Dam er der ingen grund til at opfinde den dybe tallerken igen og igen. Man kan imidlertid indenfor musikmiljøet se en tendens til, at doit-yourself-attituden tages for bogstaveligt, således at alle bør kæmpe samme kamp for at ”fortjene” succes: ”Jeg har ikke noget imod, at det er lidt svært. Man skal selv skabe sin egen succes – der er sgu’ ikke nogen der skal stå og give dig den. Man skal selv gøre noget for det.” (Ejner Miranda-Dam) Det kan diskuteres, om ikke denne indstilling bør erstattes af fælles fodslag, som f.eks. teatrene, der har den fælles kamp mod andre genrer for øje i højere grad end en intern kamp?

Jeg synes på den ene side, at vi mangler en kommunikativ instans, som nyopstartede kan henvende sig til, men det er en balancegang.

For det er der jo lidt i forvejen - Conny Jørgensen Informationsinstansen kan tilknyttes kommunen, som også organisatorisk er ansvarlig for den, og henvende sig til alle nye musikere, koncertarrangører og iværksættere i Århus; alle nye aktører i det århusianske musikmiljø, som i opstarten har brug for hjælp.

Lige fra hvordan får jeg lavet en plakat, til hvordan får jeg lavet noget presse, hvordan kontakter jeg spillesteder. Der er alle de der ting, som man kunne få hjælp til, som man ellers skal ud og opsøge andre orkestre for at få det at vide, hvilket mange ikke gør. Hvorfor skal man bruge tre uger på at skrive de samme adresser ind, som tusinder af orkestre har gjort? Det kunne også være: ”Jeg er arrangør, jeg vil lave en koncert med mit band. Hvordan gør jeg det?

godt sammen med den planlagte drift af Caféscenen på Produktionscentret, som muligvis skal forestås af Music Management.

Instansen vil hjælpe musikmiljøet til at skabe succes, hvorfor den er en vigtig del af Århus som kulturhovedstad. Omvendt vil Århus Kommune kunne trække på den viden og ekspertise, som en sådan instans vil opbygge. Dette behov konkretiserer Esben N. Andersen, som er musiker og studerende på Det Jyske Musikkonservatorium:

- Ejner Miranda-Dam Der er et arbejde i gang med Produktionscentret for Rytmisk Musik, hvilket vil være et oplagt sted at placere instansen rent fysisk. Instansen kan informere om støtteordninger, puljer og ansøgningsfristerne til disse.

Den kan afholde arrangementer, hvor interesserede kan komme og få en snak på tværs af genrer, niveauer osv. Den skal kommunikere direkte med miljøerne og vide, hvem der er vigtige at kontakte for de forskellige aktører. Det vil således være en stor hjælp for nye århusianske musikfolk, idet den vil facilitere benarbejdet. Man kan sagtens medtænke flere aktører i den praktiske udformning af en sådan støtteinstans; én mulighed er foreslået af Jimmi Riise: ”Hver studerende fra Music Management skulle have fire studerende fra Konservatoriet, som de coachede og vejledte i deres karriereudvikling.” Dette ville desuden hænge

Fra Kulturforvaltningens side kunne man tilknytte én eller anden, som havde fingeren på pulsen. Én der vidste hvad der foregik i byen rent musikalsk og som kunne se hvad det interessante ligesom var, og som kunne fungere som en mellemvej imellem koncert-foreningerne, de enkelte bands og så Kulturforvaltningen. Én som ikke udelukkende sad med kommunens interesser og heller ikke suverænt med ansøgernes interesser, men placerede sig i midten. Det er som om kommunen og talentmassen overhovedet ikke kan tale sammen – vi taler vidt forskellige sprog og der er ingen forståelse imellem de to lejre. Der kunne man virkeligt godt bruge en mellemmand/-kvinde til at forklare dels kommunen, hvad det er for nogle ting der foregår på musikscenen for talentmassen og hvor det ville være rigtigt at sætte pengene ind for at få afkast af det, og omvendt at fortælle musikerne, at ”det

45

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

kan godt være I synes, at kommunen er nogle assholes, men I bliver lige nødt til at forstå, hvordan det fungerer – fordi det er svært, og hvis I vil have noget ud af det, så skal I gøre det på den og den måde.

- Esben N. Andernsen En sådan reciprok informationsinstans vil imødekomme det kulturpolitiske mål nummer tre i Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 om at skabe gode vilkår for udvikling for vækstlag, talenter og professionelle kunstnere, og på samme tid sikre byen indsigt i, hvad der foregår i miljøerne og hvor det ville give mening at yde økonomisk støtte på et givet tidspunkt. Instansen vil evt. kunne integreres i de fagkyndige råd, som vurderer ansøgere og fordeler kommunens frie midler.

Århus Kommune har i samarbejde med Aarhus Universitet fået udviklet et instrument til vurdering af kunstnerisk kvalitet – kaldet Ønskekvisten – som anvendes af kulturpolitikere og kunstfagfolk, blandt andet i forbindelse med fordelingen af de frie midler. Ønskekvisten skal hjælpe til at vurdere den enkelte ansøgning; det enkelte projekt, men tager ikke hensyn til, hvilke områder der kunne have brug for en ekstra indsats eller – som en del af en samfundstendens – har potentiale til hurtig udvikling, hvis de støttes på det rigtige tidspunkt. De fagkyndige rådsmedlemmer forsøger at

46

besøge alle de støttede projekter i løbet af året og har desuden en forpligtigelse til at holde sig opdaterede på det kulturelle område, idet de samlet er udpeget som repræsentant for en bred indsigt i kulturlivet. Med hjælp fra en instans, som hele tiden har fingeren på pulsen i forhold til de bevægelser, der sker indenfor musiklivet i Århus, vil rådene være bedre rustet til både at holde sig opdateret og foretage indstillinger til Kulturforvaltningen, bl.a. gennem evalueringer og høringssvar.

5.4. Fælles koncertkalender – et forslag til udvikling

I forlængelse af ovenstående forslag nævner flere

repræsentanter fra musikmiljøet og desuden mange musikbrugere, at der er brug for en velfungerende, samlet koncertkalender i Århus: ”Et fælles kalendersystem kunne være fantastisk.” (Steffen Rasmussen, indehaver af Strange Ears). Behovet er ikke udtryk for, at der ikke findes tilsvarende kalendere; de er bare enten ikke brugervenlige, ikke Århus-specifikke eller bliver af den ene eller den anden grund ikke brugt af arrangørerne, hvorved de bliver ineffektive og mister deres eksistens-berettigelse. Fakta er, at rigtig mange århusianere, som søger en koncert i Århus, må tjekke op til flere hjemmesider og ofte går ind på spillestedernes egen koncertkalendere, før de har et

nogenlunde overblik. Nogle eksisterende kalendere er: Musikkalenderen (udgives også på tryk, ligesom Filmkalenderen, Teaterkalenderen og Kunstkalenderen, der alle findes samlet på www.byenkalder.dk og dækker nationalt), CAST Aarhus Culture Guide (udgives kun på tryk og indeholder al slags kultur, dog med en tendens til at have højkulturelle ambitioner), Kultunaut. dk (Danmarks største elektroniske kulturkalender; indeholder alle kulturelle genrer på nationalt plan), Alt om Århus – AOA.dk (mere en infoportal end en kalender; indeholder mange forskellige genrer), GAFFA Live (dækker nationalt) samt Musikaarhus.com (rummer en mulighed for at uploade arrangementer til hjemmesiden).

Jeg synes virkelig, at man skal bruge lang tid på at finde ud af, hvad der sker i byen. Hvis jeg er i humør til at høre en koncert, så skal jeg igennem femten forskellige hjemmesider fra forskellige spillesteder for at se, hvad der sker, og det ender tit med, at jeg bare opgiver på den tredje.

- Esben N. Andernsen Af ovenstående kalendere er GAFFA Live det bedste bud på en samlet oversigt over de musikudbud, der kan findes i Århus. Man skal bare klikke sig ind på område og dato. Musik Aarhus har ingen søgefunktion, men en åben kalender på forsiden. Ingen af de to

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

er dog udtømmende i forhold til alt det, der faktisk sker i Århus. Som citatet ovenfor viser, er der altså stadig plads til en fælles hjemmeside, der kunne give overblik over alle musikudbud i Århus.

Det magasin der hedder Musik Aarhus, er netop et forsøg på at skabe en sådan kalender. Det eneste der mangler for at det kan fungere, det er at arrangørerne indtaster arrangementer – det er meget nemt. Hvem som helst, der bare ligner noget der har med rytmisk musik at gøre, kan taste et arrangement ind - det er bare med at komme i gang.

- Robert Ulrich Det der gør, at Musik Aarhus ikke er løsningen, er muligvis, at siden er startet op og overordnet administreret af spillestedet Voxhall. Desuden er det ikke hensigtsmæssigt, at arrangører skal taste alle koncerter ind én for én.

Et eksempel til forfølgelse kunne være LYLO (Les Yeux, Les Oreilles) fra Paris, som hver eller hver anden måned udkommer i trykt form, omdelt på 400 steder i Paris og Île-de-France og desuden på nettet. LYLO indeholder stort set alle arrangementer, lige fra store stadionkoncerter til hverdagskoncerter med

i kategorierne Rock, Reggae, Jazz, Verdensmusik, Techno, Groove (~funk), Sange (visesange og singer/ songwriter) og Børn. Grupperingerne må nødvendigvis tilpasses århusianske forhold, og det kan diskuteres, hvor meget det betyder at udgive noget på tryk i dag.

Kalenderen kunne evt. kobles på den ovennævnte informationsinstans eller – såfremt det etableres – på det musikmediecenter, som er foreslået oprettet under Produktionscentret for Rytmisk Musik.

Hvis man fik et mere samlet sted, hvor seriøse folk kunne få oprettet en eller anden administratorprofil så de selv kunne gå ind og tilføje deres egne arrangementer […] det ville bare betyde så meget!

Det er et mål, at der findes såvel store som små kulturinstitutioner, smalle såvel som bredt appellerende kulturtilbud og store begivenheder såvel som små eksperimenter.(ibid., p. 7) At sikre en bred vifte af musiktilbud kræver velfungerende støtteordninger, som tilgodeser både de etablerede koncertarrangører og de mindre foreninger og motiverede enkeltpersoner. Århus Kommune har med Kulturforliget Kulturen på skinner – frem mod 2017 taget dette forhold seriøst og formuleret en levesætning, der lyder: De kulturelle fyrtårne skal fortsat lyse, men der skal også satses på underskoven (”vækstlaget”) og på kulturproduktion, lige som mangfoldigheden i såvel det århusianske bysamfund som i det århusianske kulturliv – både genremæssigt og inden for hver enkelt genre – fortsat skal dyrkes (ibid., p. 1).

- Esben N. Andersen

5.5. Frem mod 2017

”Århus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed såvel i det udbud af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, som blandt de udøvende kunstnere.” (Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011, p.

6). Dette er et af de kulturpolitiske mål i Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011. I forhold til udbuddet af kunst- og kulturtilbud lyder det videre:

ukendte bands på små udkantscaféer, og er inddelt

Mulighederne for kommunal støtte skal ifølge forliget være mangfoldige og tilgængelige, og der skal desuden fastlægges et princip for tildeling af støtte, som beskrives som ”tydeligt, direkte og demokratisk.”(ibid., p. 2). Der er enighed om, at et mangfoldigt kulturliv tager hensyn til hele fødekæden, hvorfor særligt de mindre iværksættere og smallere udbydere må støttes

47

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

eksplicit, hvis tesen om, at mangfoldighed er et kernepunkt i ambitionen om at gøre Århus til kulturhovedstad, skal underbygges med handling.

Når det kommer til vækstlagsmusikken, er Århus i vores øjne mulighedernes by.

Modsat de andre store byer er kulturpolitikken forholdsvist visionær i forhold til vækstlagene.

Hovedgrundlaget for vækstlagets store eksistens i Århus er, at […] Kulturforvaltningen er i besiddelse af både forståelse for, hvad der foregår i Århus, og ligeledes giver plads og rum til dem, som arbejder med vækstlagene.

- Steffen Rasmussen.

Iværksætterånden skal støttes, så århusianerne ikke bare finder det musikudbud, de søger efter, men får lige så gode muligheder for at opleve de impulsive, måske mere snævre initiativer. Det vil således blive lettere at give århusianerne en oplevelse, de ikke på forhånd vidste, at de gerne ville have.

Noget af det, som vores online-spørgeskemaundersøgelse viser, er, at genreudbuddet indenfor musik i Århus ikke er utilfredsstillende. Den genremæssige mangfoldighed er rent faktisk til stede, men det der kan være svært, er at få øje på den. Synligheden af de mange forskellige musikalske udbud i byen er

48

ikke overbevisende: ”Musikmiljøet i Århus kan forbedres ved f.eks. at lave en samlet netportal, der rummer alle musikarrangementer.” (anonym respondent i online spørgeskema). Også for nye århusianere vil det give en mere direkte adgang til musiklivet at have én samlet oversigt, og kalenderen vil således ikke blot imødekomme en snæver skares behov, men bidrage til opfyldelse af flere af målsætningerne i kulturpolitikken og kulturforliget, hvor mangfoldighed også forstås som kulturel mangfoldighed; og dermed, at så mange af byens borgere som muligt skal have nem adgang til kultur. Vores publikumsundersøgelser viser tydeligt, at brugere af musik også har interesse i f.eks. litteratur og vice versa, hvorfor målet må være at få flere til overordnet at bruge kultur. Spillestederne bør altså ikke bekæmpe hinanden – og i virkeligheden heller ikke de andre kulturgenrer – men i stedet have fokus på at tiltrække helt nye publikummer.

Der er mange gode projekter i gang i Århus lige nu, og det gælder om at få tænkt dem igennem og sammen, således at byen fremstår som en helhed.

Der er en idé i at tænke i fødekæder – fra start til slut – og at sikre, at der ikke opstår huller. Dette imødegås f.eks. ved at etablere instanser som den foreslåede informationsinstans, der skal informere og støtte nye musikere, iværksættere, koncertarrangører, foreninger

etc. i at føre deres ambitioner og idéer ud i livet. Floridas forstår kreative byer som dem, der har forstået at skabe et miljø, hvor kreative hjerner kan udfolde sig. Når han nævner de tre T’er som centrale, så er det i en erkendelse af, at teknologi og talent skal være til stede, men det der udløser den kreative energi og sikrer udviklingen, er tolerance.(Florida 2002, p. 249).

Tolerance er det begreb, som skal gennemsyre miljøet, og er altså en betingelse for, at kreative mennesker tiltrækkes, men i lige så høj grad for, at de talenter, vi allerede har i byen, udvikles. Derfor skal vilkårene først og fremmest være gunstige.

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

6. Musikalske talenter og vækstlag Simon Mikdal Andersen Diversiteten og mangfoldigheden på den rytmiske live‐ scene i Århus opretholdes og udvikles af byens mange etablerede såvel som nye solister og bands. Et spændende, livligt og florerende musikliv beror sig på, at der kontinuerligt kommer nye artister og talenter til, og at disse har gode muligheder for at øve, udvikle sig og komme ud at spille deres musik for et publikum. Byen bør altså være i besiddelse af et tilstrækkeligt antal øvelokaler og spillesteder, der kan imødekomme disse

behov.

Det er klart, at dette ikke er de eneste faktorer i forbindelse med udviklingen af det musikalske vækstlag, hvorfor en undersøgelse af hvilke andre forhold i byen, der hjælper til fortsat at sikre udviklingen af nye musikere og dermed en stærk musikkultur, er central.

Gælder det om at forsøge at fastholde talenter i Århus, om at udvikle de fysiske rammer og muligheder for talenter, eller om på anden måde at hjælpe dem med deres karrieremæssige udvikling?

I denne del af kortlægningen behandles nogle af de konkrete tiltag vedrørende den videre udvikling af det århusianske musikmiljø foreslået af fokusgruppemed-

lemmer, spørgeskemarespondenter og interviewpersoner. Disse forskellige tiltag fungerer som forslag til hvordan man kan styrke betingelserne for de musikalske talenter og vækstlag i Århus frem mod en eventuel status som Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

vist sig, at antagelserne i arbejdshypotesen ikke udelukkende eller nødvendigvis skal ses i et negativt og fastklamrende perspektiv.

6.2. En naturlig fraflytning

Floridas teori, og ikke mindst Kristina Vaarst Andersen, Mark Lorentzen og Trine Billes applicering af teorien på danske forhold, kaster et meningsgivende lys over flere af resultaterne fra fokusgrupperne og de forskellige personinterviews, som vil blive gennemgået og bearbejdet senere i nærværende tekst. De musikal-

Udgangspunktet i arbejdshypotesen om det musikalske vækstlag i Århus var, at talentflugt er et væsentligt problem for byens musikmiljø. Denne antagelse viste sig i løbet af fokusgrupperne og de forskellige personinterviews ikke at skulle ses som et problem, men snarere som en naturlig del af mange musikeres karrieremæssige udvikling. Dette bakkes delvist op af Vaarst Andersen, og Lorentzen og Trine Billes under-

49

6.1 Teoretisk ramme

ske talenter og vækstlag må anses, hvis ikke som en allerede integreret del, så i hvert fald som aspiranter til medlemskab af den kreative klasse.

Det er specielt Floridas definition af talenter som et flyvsk og yderst mobilt folkefærd, der har givet anledning til en hypotese om, at Århus er en springbrætsby, og at der sker en kontinuerlig talentflugt fra byen. Ud fra denne hypotese antages det ligeledes, at Århus er en by, hvor talenter uddanner sig og opøver vigtige egenskaber og kompetencer for derefter at flytte væk fra byen, således at Århus ikke nyder gavn af disse talentfulde mennesker, når de bliver en inkorporeret del af den kreative klasse. Det har dog

søgelse af den danske kreative klasse. Deres resultater fastslår, at der er mange spændende jobs i Århus, men at der samtidigt er færre karrieremuligheder end f.eks. i København (Vaarst Andersen & Lorentzen, p.

41).

En konstant sammenligning med større byer som København og Berlin opfattes af mange som et tilbagevendende element, der resulterer i et mindreværdskompleks, hvor man kontinuerligt lægger vægt på, hvad det er disse større byer kan og har, som Århus ikke er i besiddelse af. I stedet for at lave disse sammenligninger skal man fokusere på, hvad det er Århus allerede kan og se på, hvordan man kan fast-

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

holde, forbedre og udvikle disse elementer. Første trin i denne proces er, som blandt andre Robert Ulrich udtrykker det, at man skal begynde at være realistisk omkring, hvad Århus er, og hvilken størrelse byen har: ”Vi er ikke en metropol, vi er en stor by i provinsen, og det er det. Lev med det!” Man skal altså i udgangspunktet være realistisk omkring forventningerne til en by med cirka 300.000 indbyggere. For en by af denne størrelse er det ganske naturligt, at der ikke er opbygget en ligeså stor musikindustri og base i forhold til det professionelle musikmiljø. Vækstlagsmusiker og studerende på Det Jyske Musikkonservatoriums kandidatuddannelse i elektronisk musik Esben N. Andersen er én af dem, som vi har snakket med, der udtrykker dette forhold klarest: Jeg tror, at der ville kunne komme en meget mere positiv stemning omkring det århusianske musikmiljø, og at byen ville kunne brande sig selv meget mere på det, hvis der kom flere nye bands og man gjorde opmærksom på, at det var dét, man satsede på, fordi man kan ikke konkurrere med København eller større byer som Berlin eller London om at være de professionelle musikeres sted. Slår man igennem i Danmark, så er det lidt et behov at være i København, fordi det er bare der, hvor det meste sker. Jeg synes slet ikke man skal se det som et nederlag, hvis man bliver nødt til at satse på niveauet under.

50

Hvis Århus kunne få et ry af at være en by for det musikalske vækstlag kunne det være superfedt – både for byen og for selve talentmassen. Det ville også gøre, at der er mange flere af de her unge musikere, som måske bor i Esbjerg eller Fåborg, som ville vælge at tage til Århus i første omgang i stedet for f.eks. København. Det er bare en naturlig ting, at man på et tidspunkt vil søge noget større, men det kan godt være at man kan udskyde det tidspunkt, hvis man føler, at det er et miljø, der bliver plejet mere end det er tilfældet nu.

- Esben N. Andersen.

En af de vigtigste pointer fra citatet i forhold til nærværende kontekst er, at man i Århus ikke på musikområdet som det første skal markedsføre sig selv som en by for de nationalt og internationalt etablerede professionelle musikere, men snarere som en by for de musikalske talenter og vækstlag. Det er i udgangspunktet misvisende at sammenligne en by med cirka 300.000 indbyggere med byer, som har væsentligt større indbyggertal, og samtidigt ligestille de to. Andersen, Lorentzen og Bille fremhæver, at Århus og i særdeleshed København er de eneste to byer i Danmark, hvor man kan tale om deciderede storbytendenser. Forholdet mellem de to byer er dog langt fra én til én:

Erhvervsmæssigt har Århus alle de basale nødvendigheder, en virksomhed har brug for – på nær førerpositionen i Danmark. Når det gælder vidensinstitutioner, kvalificeret arbejdskraft og kompetenceklynger, kan Århus også konkurrere med København, og byens mindre størrelse spiller ikke den store rolle i den sammenhæng.

Men når det gælder penge, magt og internationale relationer, er Århus nummer to. (Andersen og Lorentzen, p. 42) Århus er og bliver altså højst sandsynligt ved med at være nummer to, og resultaterne tyder på, at der skal en generel mentalitetsændring til i opfattelsen af Århus – og denne skal nedfælde sig hos byens forskellige kulturelle aktører såvel som hos den almene befolkning.

Hvordan denne markedsføring mere konkret kan finde sted, bliver gennemgået i sidste del af kortlægningen af musikmiljøet i Århus.

6.3. Et stærkere samarbejde imellem de musikalske uddannelser

Det positive er, at Århus er yderst konkurrencedygtig, når det gælder vidensinstitutioner. I forhold til at uddanne sig inden for musikken er der gode muligheder i byen, og nogle af de absolutte spydspidser på dette område er Det Jyske Musikkonservatorium, Music Managementuddannelsen og musikvidenskabsuddan-

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

nelsen på Aarhus Universitet. Der er en høj human kapital i Århus, og dette kan have en tiltrækkende effekt på den kreative klasse (Vaarst Andersen & Lorentzen, p. 37). Århus defineres ofte som en forholdsvis ung by, grundet uddannelsernes konstante tiltrækning af unge studerende fra hele landet. De mange tilflytninger til byen er samtidig med til at fodre det musikalske vækstlag og sørge for en livlig aktivitet på dette område.

Spørgsmålet er så, om man er god nok til at varetage disse unge vækstlagsaktører, og om man til fulde udnytter det store potentiale, der er på musikuddannelserne?

I forbindelse med en af fokusgrupperne har det vist sig, at de studerende på Konservatoriet, som må anses for at være en væsentlig del af det musikalske vækstlag, og som deciderede talenter inden for deres respektive felter, ikke har ry for at være en specielt integreret eller synlig del af det øvrige århusianske musikliv. Belægget for denne betragtning skal findes i de studerendes snævre specialiseringer og uddannelsens generelle tendens til at være lukket omkring sig selv.

Det er et stort problem, at når man går på den skole, så kigger man indad og ikke så meget ud ad. Det vil sige, at de koncerter man arrangerer,

er for medstuderende. Der sidder rigtigt mange musikere i skumle lokaler rundt omkring i Århus, som de konservatoriestuderende kunne lære rigtigt meget af og omvendt.

og så ville man kunne bruge Musikhuset meget mere.

- Jimmi Riise.

- Jimmi Riise.

Jimmi Riise er selv tidligere konservatoriestuderende, men hans betragtning bakkes op af flere nuværende studerende på den århusianske musikuddannelse. Et tiltag, som eventuelt kan råde bod på dette, er forslaget om et øget samarbejde mellem Musikhuset og Det Jyske Musikkonservatorium. Grundet Konservatoriets forholdsvis nye geografiske placering i byen har det fået større mulighed for at benytte sig af Musikhusets Rytmiske Sal – en mulighed, der dog kunne udnyttes langt mere og langt bedre.

Det ville være rigtig oplagt, at Konservatoriet, som en udklækningsinstans for nye musikere, gik ind og var primus motor i forhold til det frie musikliv i Århus. At man blandede kortene der.

- Conny Jørgensen Hvis direktøren for Musikhuset var en medspiller i forhold til vækstlaget, ville det være super fedt,

Her lægges der blandt andet op til en bedre udnyttelse af Det Jyske Musikkonservatoriums koncertarrangementer i Rytmisk Sal. Som det forholder sig i øjeblikket, er det forholdsvis svært for den gængse koncertgænger at få øje på disse arrangementer, og dermed går mange glip af oplevelser, som ville have interesse og kunne berige de publikummer, som ikke umiddelbart har nogen tilknytning til Konservatoriet. En måde

hvorpå man kan lukke det øvrige århusianske musikliv ind i uddannelsesinstitutionens isolerede verden, er ved at arrangere koncerter med musikere fra både Konservatoriet og solister og bands uden direkte tilknytning til stedet. Således vil man kunne trække et større og bredere publikum til arrangementerne. Man kan lave samarbejder imellem uddannelsesstedet og nogle af de mange forskellige koncertforeninger og -arrangører såsom øvelokaleforeningen MONO og koncertforeningen Rock Århus.

Præmissen for at et sådant tiltag skal kunne realiseres er, at der er én eller flere ildsjæle, som kan få sådanne projekter og samarbejder ført ud i livet. Det kræver altså et personligt og tidskrævende engage-

51

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

ment fra personer, der kan fungere som praktiske bagmænd.

En anden måde hvorpå man kan få mere ud af de musikalske uddannelser samtidig med at man har en positiv indvirkning på vækstlaget og den kreative klasse, er ved at etablere et samarbejde imellem Music Management-uddannelsen og de andre dele af Det Jyske Musik-konservatorium. Som det ser ud nu, er der ikke et eksisterende samarbejde mellem de to grene. Studerende fra både Music Management-uddannelsen og fra andre konservatorieuddannelser peger entydigt på, at et samarbejde er ikke-eksisterende: Jeg har aldrig nogensinde hørt eller set noget om Music Management nede på Konservatoriet, og jeg ved slet ikke, om det er en del af Konservatoriet – så det er da et klart tegn på, at samarbejdet slet ikke er godt nok. Og det er jo ikke fordi de forsøger at sætte os sammen med nogen fra Music Management, som eventuelt har taget nogle fag og kunne fortælle os om hvad der er godt at gøre. Så det synes jeg overhovedet ikke at det lader til, man udnytter på nogen måde.

- Esben N. Andersen.

Her ligger der et stort uudnyttet potentiale. Et eventuelt øget samarbejde mellem de forskellige uddannelsesretninger vil kunne gavne samtlige studerende og øge kvaliteten af arbejdet med og af de musikalske talenter.

En række fokusgruppedeltagere fremsatte et bud på, hvordan et sådant konkret tiltag kan tage sig ud: Hver studerende fra Music Management skulle have fire studerende fra Konservatoriet som de coachede og vejledte i deres karriereudvikling.

Det kunne være en super fed ting.

- Esben N. Andersen.

- Rimmi Riise. […] og så kunne man knytte nogle supervisorer til. Der er jo masser af den slags folk i Århus.

- Conny Jørgensen.

Forslaget går altså ud på, at hver studerende fra Music Management-uddannelsen skulle have fire studerende fra Konservatoriet som de coachede og vejledte i deres karriereudvikling. Hertil skulle der være tilknyttet en række kvalitative supervisorer. At der er et behov og lyst til samarbejdet lægges der ikke skjul på: Jeg er jo primært musiker og sådan er det også for alle andre på Konservatoriet, og det er jo

52

seriøst et fuldtidsarbejde også at være sin egen manager. Jeg synes tit, at det kan være uoverskueligt, men det er præmissen i øjeblikket, at hvis man vil frem, så er det fint at lave god musik, men man skal fandeme også være dygtig rent markedsføringsmæssigt, og det sier også rigtigt mange fra. […] Man ville få så meget ud af at snakke med én, der vidste noget om hvordan man kommer videre med et musikprodukt, så det ikke bare går i glemmebogen. Det er da sådan noget jeg mangler.

I første omgang kan man køre det som en forsøgsor-

dning for derefter at gå over til et vedvarende samarbejde, men realiseringen af dette tiltag kræver en del administrativt arbejde, og dermed også tid, samt eventuelle omrokeringer i af de forskellige uddannelsesforløb. Hertil skal medregnes en tilpasningsfase og læringsproces før tiltaget kører optimalt, men på sigt kan det potentielle udbytte få en markant positiv effekt på de studerende, talenterne og på selve det musikalske vækstlag og musikmiljø i Århus.

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

6.4. Et lille professionelt spillested for vækstlaget

Som anvist tidligere er det de færreste af vores fokusgruppemedlemmer, der mener, at Århus har brug for endnu et spillested. Denne overbevisning deles dog ikke af nogle af de øvrige musikere og koncertarrangører, vi har snakket med. De mener i allerhøjeste grad, at et lille professionelt ledet spillested vil kunne gavne den musikscene i Århus, hvis det kan komme til at fungere som en decideret base for talentfulde vækstlagsmusikere. Specifikt er det Esben N. Andersen og en af initiativtagerne til koncertforeningen Rock Århus, Sine Maria Vinther, der har givet udtryk for vigtigheden af et sådant spillested, men deres synspunkt bakkes op af en del anonyme respondenter i vores online-spørgeskemaundersøgelse. I forbindelse med spørgsmålet om, hvordan det århusianske musikmiljø kan forbedres, lyder nogle af anonyme besvarelser fra online-spørgeskemaerne således: Ved at lave nogle spændende spillesteder med sjæl og som tør have spændende ting på programmet. Spillesteder som ikke dyrker fankulturen, men i stedet fremmer nye oplevelser med ny spændende musik.

Jeg synes der mangler et lille rockspillested - en café eller noget med lidt undergrundsstemning, men med kvalitetbands.

Ovenstående diagram viser, hvor mange respondenter fra vores online-spørgeskema, der benytter århusianske spillesteder med en specifik vækstlagsprofil. Spillestederne, som benyttes mindst 1-3 gange årligt, er udvalgt på baggrund af svar fra online-spørgeskemaet. De i alt 102 respondenter har haft mulighed for at angive flere svar.

Jeg synes der mangler et sted, hvor det er nemt at komme til at spille (evt. på døren), hvor udstyret er i orden og hvor man behandles ordentligt.

Det vigtige er at det får en atmosfære af åbenhed, kreativitet og lyst til at eksperimentere.

Ud fra disse besvarelser tegner der sig et ønske om et mindre spillested med en undergrundsstemning og atmosfære, der lægger op til at være eksperimenter-

Esben N. Andersen understreger vigtigheden af et lille århusiansk vækstlagsspillested med gode rammer: Ud fra et musisk synspunkt, så er lyden i Århus generelt virkelig skidt. Hvis du skal have god lyd, så skal du op i steder som Voxhall og Train, og de er på ingen måde startersteder for nye musikere. (...) Der mangler et sted som er rimeligt småt, kan præsentere en god lyd og som bliver kørt nogenlunde professionelt, så man ikke som musiker behøver at stå for alting selv. Det kunne jeg rigtigt godt tænke mig. Også et sted som kunne virke som base for mange af de her koncertforeninger – et sted hvor de ved, at de kunne tage hen og arrangere koncerter.

ende. En anden væsentlig faktor i denne sammenhæng er kvalitet – kvalitet i forbindelse med både optrædende og stedets audioudstyr. I forbindelse med små velansete spillesteder med en specifik vækstlagsprofil fremhæves ofte Musikcaféen. Her har man et koncertsted med en passende kapacitet, god lyd og godt lydudstyr, samt mange forskellige genrer repræsenteret på koncertprogrammet. Som udtrykt af nogle af vores interviewpersoner er problemet dog, at behovet for et sådant spillested overstiger hvor meget Musikcaféen kan få plads til i programmet. At Musikcaféen er et velbesøgt vækstlagsspillested bakkes yderligere op af vores online-spørgeskemaundersøgelse:

Der bliver altså fra flere aktører i det århusianske musikliv ytret ønske om etableringen af et nyt vækst-

53

- Esben N. Andersen.

lagsspillested, der kan fungere som flagskib og base

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

for den musikalske talentmasse og de mange forskellige frivillige og interessebaserede koncertforeninger i byen. Dette på trods af, at nogle af vores fokusgruppemedlemmer ikke ser etableringen af endnu et spillested som et primært indsatsområde. I den forbindelse er det nærliggende at se på mulighederne for eventuelle ændringer af et allerede eksisterende spillested, således at dette kan leve op til de fremsatte ønsker samtidigt med, at man ikke skal ud og opføre et helt nyt koncertsted for det musikalske vækstlag i Århus.

Realiseringen af et sådant tiltag kræver en privat indsats af velegnede bagmænd og teknisk hjælpepersonale. I et mere generelt lys kræver mange af de forskellige problemstillinger fremlagt i nærværende tekst engagerede ildsjæle for at blive løst, men hvordan kan man opfordre disse personer til at investere deres tid og evner i at føre tiltagene ud i livet og dermed styrke det århusianske musikmiljø? Én af løsningerne kunne være ved en mindre omfordeling af støttekronerne til musiklivet i Århus.

6.5. Revidering af støttekroner til musikken i Århus

Hvis Århus ender med at få tildelt titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017, er det nødvendigt allerede nu at sætte fokus på vilkårene for det musikalske væk-

54

stlag, da fremtiden for store dele af byens musikliv afhænger af en gunstig udvikling af netop dette vækstlag. I forbindelse med den nuværende kommunale fordeling af penge til musikken i Århus udtrykker specielt Esben N. Andersen en foruroligende utilfredshed. Han er utilfreds med skævvridningen af tildelt støtte, som giver sig udslag i, at den klassiske musik samt forskellige Århus-forankrede musikalske koryfæer fylder overskyggende meget på de kommunale budgetter i forhold til den rytmiske musik. Dette er en af hans vigtigste mærkesager, og nedenfor er et udsnit af et længere interview, hvor han redegør for sine synspunkter vedrørende emnet: Er der noget man kan gøre for at forbedre musikmiljøet i Århus?

Jeg synes, at fordelingen af kommunekronerne til musikken er fuldstændigt skævvredet, og at de er ekstremt konservativt fordelt. Men det er overhovedet ikke noget Århus står alene om – sådan er det overalt. Hvis Århus vil gøre sig forhåbninger om at udvikle sig til at kunne blive Europæisk Kulturhovedstad 2017, så skal den her fordeling af penge revideres. […] Jeg kan samtidigt se, at det ikke kun er et problem for Århus, men at det også er et nationalt problem, at der bliver satset utroligt meget på gamle ting.

F.eks. fylder den symfoniske musik så latterligt

meget på budgetterne. Og jeg kan da godt forstå, at det er noget dyrt shit at holde gang i, og at det selvfølgelig også skal være der. Jeg er jo også selv musikalsk mangfoldig nok til, at jeg måske engang vil ind og se Klüvers Big Band, så selvfølgelig skal de også være der. Det er bare så latterligt at se, hvor meget der så er tilbage til det, der rent faktisk er innovativt og udviklende.

- Esben N. Andersen.

Hvordan skulle disse små økonomiske gulerødder så fordeles?

Det er svært, for man vil aldrig kunne komme til at give denne støtte lige så direkte som f.eks. i forbindelse med Aarhus Symfoniorkester, og måske heller ikke kunne se et lige så håndgribeligt afkast af pengene. Men det jeg tænker det er, at man fra Kulturforvaltningens side kunne tilknytte en eller anden som havde fingeren på pulsen.

- Esben N. Andersen.

Afslutningsvis lægger Esben N. Andersen op til, at selvsamme melleminstans imellem Århus Kommune og det musikalske vækstlag, som er blevet foreslået i afsnit 5.3., kan agere som vejledende enhed i forbindelse med tildelinger af en eventuel opprioriteret støtte til den alternative og rytmiske musik. At der er

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

idé i at revidere fordelingen af støttekroner, således at flere kommunale midler går til den smalle og mere alternative del af det århusianske musikliv, bakkes op af online-spørgeskemaundersøgelsen, hvor en af respondenterne, i forbindelse med spørgsmålet om, hvordan musikmiljøet i Århus kan forbedres, svarer således: Flere støttekroner til smalle koncerter. Bedre vilkår for de mange frivillige arrangører, der samarbejder med etablerede spillesteder og lign.

Vigtigt med politisk opbakning om projekter, der ikke umiddelbart hiver et stort publikum, men som sætter byen på landkortet rent kunstnerisk.

Med flere midler til større offentligt fokus, promovering og formidling af genrer, der normalt betragtes som smalle og utilgængelige kunne man med stor sandsynlighed tiltrække et solidt publikumsgrundlag. Dette vil samtidig give byen en betydelig grad af kulturel/undergrunds/visions-credit. Der er allerede basis, ikke mindst via de mange frivillige arrangører, som i den grad har fingeren på pulsen, for at fremhæve Århus som en særligt interessant musikby - et minimum af ekstra støttekroner til disse vil sandsynligvis kunne gøre en stor forskel. Udover de regionale spillesteder bør man tage dette vækstlag langt mere seriøst end det p.t. er tilfældet. Gør man ikke det, mister man en unik mulighed for at trække på uvurderlige kræfter, der allerede er i Århus, og som vil blive der, hvis de får et

råderum at udfolde sig via. Hvad ville Århus de seneste 6-7 år have været uden: Ljud, Sun Ship, Prototybe, punkundergrunden, reggaegræsrødder, SOPA, beboerhusene, osv.?

Som det ser ud nu, er en sådan omfordeling af de kommunale støttekroner dog ikke et klargjort politisk satsningsområde. Som ét af de øverste prioriteringspunkter i forbindelse med budgetforliget 2009 i Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 finder man faktisk en gradvis forøgelse af den kommunale støtte til den symfoniske musik i kraft af planerne om en udvidelse af Aarhus Symfoniorkester, hvis støtte ønskes udvi-

didatur til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er det således af yderste vigtighed at sikre musiklivet gunstige betingelser for udvikling.

Vores fokusgruppeinterviews peger på, at de fysiske rammer faktisk er til stede for de århusianske talenter, samtidigt med at andre enkeltpersoner inden for musikmiljøet har ytret ønske om et professionelt vækstlagsspillested, der kan agere base for mange af de koncertforeninger, der er i byen. Udfordringen i Århus er at opnå en maksimal udnyttelse af de eksisterende steder og institutioner samt at sørge for, at tilgangen til dem er synlig.

det med 750.000 kroner i løbet af 2009, 1.500.000 kroner i 2010, 1.875.000 kroner i 2011 og 2.500.000 kroner i 2012. En udvidelse af Kulturudviklingspuljen og Spillestedskontoen, som kunne have en positiv indvirkning på mulighederne for det musikalske vækstlags betingelser i Århus, findes i prioriteringsgruppe 2 og tiltænkes kun en årlig finansiel støtteforøgelse på én million kroner.

6.6. Afslutning

De musikalske talenter og vækstlag spiller en stor rolle i forhold til mængden, mangfoldigheden og kvaliteten af byens musikliv. Med blikket rettet mod Århus’ kan-

55

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

7. Århus – ”det værdifulde stop på vejen” Ditte Marie Agergaard Kristensen […] Århus er måske et rigtigt værdifuldt stop på vejen. Måske er det egentlig os, der får lov til at opleve noget, mens det faktisk er rigtigt nyt, og rigtig sådan friskt og sprødt.

- Conny Jørgensen.

En kortlægning tager udgangspunkt i et ønske om indsigt. I forhold til vores medvirken i Kulturhovedstad 2017-projektet handler det mere specifikt om en indsigt i det århusianske musikmiljø. Dette medfører dog samtidigt et indblik i byens karakter, dens interessenter, historie og selvforståelse.

Som foregående del viser, bliver det i forbindelse med kortlægningen iøjnefaldende, at det i mange henseender kunne være hensigtsmæssigt for Århus at sætte fokus på byens nuværende renommé og selvforståelse, da dette synes at give anledning til megen diskussion og ligefrem frustration blandt byens interessenter. Kulturhovedstad 2017 har betydet en fornyet opmærksomhed på, hvad Århus var, hvad den er, og hvad den kan blive.

56

Derfor vil denne fjerde og sidste del se mere overordnet på Århus som kulturby, men stadig med udgangspunkt i de spørgeskemaundersøgelser og interviews, der er udviklet i forhold til feltet musik. Teoretikere som Søren Buhl Hornskov, Doreen Massey og Richard Florida vil blive inddraget i forhold til deres tanker og teorier om henholdsvis placebranding, A Global Sense of Place og den kreative klasse. Afslutningsvist vil der blive perspektiveret til Århus’ kulturpolitik 2008-2011 og intentionen om at gøre Århus til europæisk kulturhovedstad 2017. Nærværende del vil forsøge at anskueliggøre måden, hvorpå Århus som provinsby og måske kommende kulturhovedstad på nuværende tidspunkt profilerer sig. Hvordan positionerer og differentierer Århus sig? Hvilke symboler og associationer knyttes der til byen? Og hvordan kunne det være hensigtsmæssigt at brande og profilere Århus fremover – internt såvel som eksternt?

7.1. Teoretisk ramme

Der er med globaliseringen sket store forandringer i vores måde at leve, arbejde og tænke på. Vores livsstil og fritid, de former for samfund vi vælger at leve i, og de personlige og familiemæssige identiteter, vi konstruerer, har gennemgået en stor transformation indenfor bare de sidste årtier. Richard Florida betegner den tidsalder, vi er på vej ind i, som kreativitetens tidsalder; en tidsalder, hvor kreativitetens fremkomst er vores økonomis mest signifikante drivkraft. Samfundets drivkraft er ikke længere blot teknologi og information, men også og især menneskelig kreativitet. Det er ifølge Florida; ”[…] mennesker, der designer produkterne, det er mennesker der starter nye virksomheder, det er mennesker, der skaber musikken.” (Florida 2005, p.

34) Disse kreative mennesker har dog brug for steder, byer, lande hvorfra de, indenfor de bedst mulige rammer, kan udvikle deres idéer. Nøglen til vækst er derfor ifølge Florida at forstå, hvorfor nogle steder er bedre end andre til at generere, tiltrække og holde på de afgørende produktionsfaktorer som teknologi og talent. Her mener han, at svaret ligger i stedets åbenhed, mangfoldighed og tolerance eller mangel på samme (ibid.).

Brandingresearch viser ifølge Hornskov, at vores oplevelser af steder har en række forskellige

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

udgangspunkter og kvaliteter. Vi oplever steder via deres repræsentation gennem medier, ved førstehåndsoplevelser, gennem fordomme fra mennesker omkring os etc. Derfor må strategier til at ændre de forestillinger mennesker har af steder, intervenere i alle aspekter af denne massive baggrund, hvad Hornskov betegner som ”this cultural complex as a whole.”

(Hornskov, p. 317) Place-branding har som følge heraf adopteret kulturen som et af de vigtigste elementer i processen. Ved en branding af et sted må man derfor ifølge Hornskov hele tiden være bevidst om, at de sociale og kulturelle forhold, som influerer på denne proces, besidder en vigtig dynamik. Branding må bal-

ancere sociale kræfter med kommunikative strategier.

I de fleste tilfælde formår en branding imidlertid ikke at anerkende potentialer og udfordringer ved de sociale kræfter, hvilket ofte resulterer i en tabt kamp i forsøget på at skabe, hvad betegnes som kulturel autenticitet.

(Hornskov, p. 318). Ambitionen for place-branding skal med Hornskov ses som en ny form for autenticitet, en genskrivning af historien om stedet.(Hornskov, p.

323). I forhold til place-branding, så handler autenticitet her om at fremhæve det interessante, der allerede er, styrke det og bruge det frem for noget andet, på den mest troværdige måde. Place-branding kan ifølge Hornskov ikke drøftes uden inddragelse af kulturindus-

7.2. Århus som brandpunkt?

trien. Han forklarer, at det at ”sælge” et sted indbefatter en bevidst manipulation af kulturen. Kultur er i forhold til place-branding det, der konstrueres i og omkring brandingprocessen, men også det, der benyttes til at definere sociale fænomener i forhold til deres grad af autenticitet (Hornskov, p. 320).

Globalisering har betydet en ændret forståelse af tid og sted. Vi kommunikerer, rejser og handler på tværs af tid og sted. Dette betyder, at steder mere end nogensinde betyder noget forskelligt for forskellige folk på forskellige tidspunkter i deres liv. Derfor kan man ikke skabe en succesfuld place-branding ved at tænke sted som noget statisk. Steder kan i dag, blandt andet

med afsæt i Massey, betragtes som noget dynamisk og foranderligt. I A Global Sense of Place beskrives det, hvordan globaliseringen og adskillelsen af tid og rum betyder, at sted fremover må tænkes som et progressivt koncept.(Massey, p. 156) Massey beskriver, hvordan det ikke længere er givende at betragte steder som værende i besiddelse af én essentiel identitet, ej heller at anskue steder som værende funderet på en tilbageskuende, indadvendt historie. Det er ikke længere hensigtsmæssigt ”to be drawing lines around a place”.(Massey, p. 152)

”Smilende, livsglad og imødekommende. Sådan kender vi vores by – og sådan vil vi kendes i omverdenen.” I 2006 udviklede LL Gruppen A/S en byprofil for Århus.

Det er en komplet beskrivelse af byen og området, set ud fra en kulturel, politisk, erhvervsmæssig og turistmæssig synsvinkel. Byprofilbogen er et udtryk for, hvad LL Gruppen A/S og Århus Kommune mener er værd at vide om Århus. Hvad kan byen? Hvad står den for? Og hvad har den at tilbyde? Byprofilen benyttes blandt andet som et salgsmedie for kommunen, når der skal tiltrækkes nye borgere og virksomheder, og for virksomhederne, når de skal tiltrække den rette arbejdskraft. Siden 1938 har Århus været kendt som Smilets By, og i 2006 blev dette slogan udviklet til også at indbefatte et logo. Det er blevet til på baggrund af Århus Kommunes arbejde med branding af byens særlige kendetegn: viden, puls og rødder.

Århus Kommune er i fællesskab med en lang række repræsentanter fra bysamfundet blevet enige om, at netop dette logo udtrykker og forstærker byens livsglade og venlige profil. Men hvor er byens borgere henne i afdækningen af disse særlige kendetegn og udviklingen af en profil? Er de ikke væsentlige i forhold til deres syn på den by, de lever i?

57

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

Man kan selvfølgelig her hævde, at i og med at bogen hovedsageligt er tiltænkt udefrakommende, så er byens borgere ikke blevet inddraget i processen, da de jo allerede har valgt at bosætte sig i byen. Bogen har kun et begrænset antal bidragsydere, bestående af folk fra kommunen og folk fra de etablerede organisationer i Århus, da det øjensynligt er hurtigere at skabe en byprofil uden at skulle spørge, hvad den almene århusianer mener. Men hvis Århus Kommune nu havde valgt at inddrage befolkningen i profiludviklingen, så var der måske kommet mere opmærksomhed omkring denne byprofil, som de færreste århusianere antageligt kender til. Der kunne her have været etableret en interessant dialog mellem Århus Kommune og indbyggerne om den by, de lever i. En dialog, der kunne have skabt en fælles interesse i profileringen af Århus både nationalt og internationalt. I sammenhæng med teksten af Hornskov, så kunne place-branding være et redskab til at puste nyt liv i Århus’ renommé både internt og eksternt.(Hornskov, p. 321) En place-branding kunne være midlet til at organisere og opmuntre til deltagelse i forbindelse med en potentiel bearbejdning af Århus’ renommé og selvforståelse. Og endvidere skabe muligheden for at fostre nye rum for produktive kulturelle relationer, intenderet såvel som uintenderet.

58

Hornskov ser nærmere på Britain re-branded, hvor England sidst i 1990’erne forsøgte at forny sit image. Aktørerne bag idéen til denne fornyelse var en række offentlige og private institutioner med en interesse i at puste nyt liv i landets omdømme – internt såvel som eksternt. Med afsæt i alt, hvad der bidrog til et dårligt image, udformede en rådgiver for regeringen, Mark Leonard, et overblik over, hvilke konkrete ændringer, der burde foretages og hvordan. Hvordan kunne man ændre opfattelsen af England fra at være et kedeligt, utidssvarende, arrogant og selvtilstrækkeligt sted?

Mark Leonard fremlagde 12 principper og en række konkrete tiltag i forhold til en ambition om forbedring af

den britiske identitet. (Hornskov, p. 322) Først og fremmest skulle regeringen i dialog med folket, og sammen skulle de diskutere den britiske identitet. Til dette formål blev der etableret et brand-space: ”[...] where people can go to absorb values, vocabulary, imagery and re-energize their conceptions of the national brand.” (Hornskov, p. 322) Etableringen af et såkaldt brand-space, hvor der er mulighed for at diskutere et land eller en bys identitet, kompetencer, værdier etc., kan betragtes som en ressource, der gør det muligt for offentligheden at deltage aktivt i udviklingen af en branding af deres nation eller by. Dette kræver dog ifølge Hornskov en central instans til at koordinere og

sikre konsistens i alle scenarier under et re-brandingprojekt. Denne re-branding of Britain kan ses som et eksempel, hvor det lykkedes rådgivere at overbevise regeringen om at arbejdet omkring etableringen af en ny identitet skulle foregå i et nyt center af regeringens netværk, og at det bedste brandingresultat ville kunne opnås med befolkningens deltagelse. Brandingen af et helt land er dog et yderst omfattende projekt, hvilket betød at udviklingen af konceptet omkring re-branding Britain var meget nemmere end selve operationaliseringen. Ovenstående er dog stadig et praktisk eksempel på, hvad Hornskov betegner som en inkluderende, kulturdrevet tilgang til place-branding.

7.2.1. Place-branding af Århus

En stærk og troværdig place-branding af Århus med udgangspunkt i byens borgere kunne være med til at styrke borgernes identifikation med den by, de bor i og samtidigt styrke byens eksterne image. Århus har i forhold til kulturområdet – men også mere overordnet – brug for noget at være fælles om, som ikke blot er et logo eller nogle særlige kendetegn, der bliver borgerne pålagt ovenfra. Århus Kommune har igennem en længere brandingproces siden 2004 blandt andet hæftet prædikatet vidensby på sig, men eftersom så mange byer i disse

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

år betegner sig selv vidensbyer, så er det ikke noget, der er med til at fremhæve det unikke ved Århus. Endvidere er denne branding blevet kombineret med det nye smilende logo under det gamle slogan Smilets By. Det betyder samtidigt, at brandingen for mange kommer til at fremstå ligegyldig, idet den ligner alle andres og ikke gør ikke nogen egentlig forskel. Der synes at mangle en sammenhæng mellem visionen, strategien og det der rent faktisk iværksættes.

Det er med udgangspunkt i en inkluderende, kulturdrevet place-branding vigtigt, at alle deltager i brandingprocessen, og at alle bevidstgøres om, hvilken værdi en ny branding ville kunne tilføre Århus. I forlængelse af kortlægningen for Kulturhovedstad 2017 er det med afsæt i spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews blevet klart, at Århus internt trænger til at italesætte byens selvforståelse. Hvordan opfatter århusianerne Århus? Og hvordan betragtes Århus eksternt i et nationalt og internationalt perspektiv? Her kunne place-branding være et redskab til at hjælpe med at opbygge en klar og markant identitet indadtil og en klar profil udadtil. Førhen har Århus Kommune, som set ovenfor, gradvist forsøgt at etablere et i forvejen bestemt brand overfor byens interessenter. Dette synes dog ikke at have haft den store gennemslagskraft, da der med afsæt i Hornskov ikke har været fokus

på at integrere befolkningen i brandingprocessen, og fordi udgangspunktet for brandingen ikke har virket troværdigt. Man kunne sige, at udfaldet af eksempelvis byprofilen fra 2006 er en forceret autenticitet, som har meget lille appel i forhold til et potentiel engagement internt. Byprofilen indeholder også allerede nu i 2010 en masse fejl og mangler, og netversionen er ikke udformet, så den jævnligt opdateres.

Det vigtige i en brandingproces er ifølge Hornskov at bevare en processuel åbenhed i stedet for at fiksere brandet. Han forklarer, at i forbindelse med brandingen af Region Øresund forsøgtes autenticitetens magt begrænset, men dette betød, at brandet

der brandes. Indbyggerne i Århus kan betragtes som brand-ambassadører, og de vil formodentlig ikke være tilbøjelige til at brande noget, de ikke kan stå inde for eller har indflydelse på. Kulturen i og omkring et brand skal ikke forceres i forhold til et fikseret brand; det skal opstå af sig selv ved en åben, processuel branding.

Endvidere er det vigtigt, at de forskellige institutioner og interessenter i og omkring region Midtjylland støtter op om place-brandingen. Det er før set, at place-branding ikke har fået succes pga. at store interessenter i en region ikke har indoptaget og benyttet brandet, eller fordi der i forvejen har været så mange brands i regionen fra forskellige regionale organisationer inden-

59

ikke naturligt fik lov til at udvikle sig og vinde indpas.

Hermed reduceredes brandingen til kun at være et logo, og så er det svært at opretholde den oprindelige entusiasme associeret med den originale udformning af brandingen, hvor målet var at etablere en regional identitet. Denne statiske branding betyder, at aktører mister interessen, og at brandet reduceres til kun at have betydning i organisatorisk sammenhæng.

Branding kan forsøge at opbygge en bestemt ramme, indenfor hvilken kultur kan forekomme, men en sådan ramme vil ikke kunne iværksætte en processuel åbenhed, hvis ikke den opbygges i fællesskab med de mennesker, der dagligt skal være til stede i det

for turisme, private virksomheder, offentlige instanser etc. De har alle haft deres eget logo og varemærke, hvilket har resulteret i, hvad Hornskov betegner som a storm of symbolic white noise; et patchwork af regionale grafiske identiteter, som i konflikt med hinanden har kæmpet om dominans. Place-branding er ikke bare et symbol eller et logo; det er: ”[...] a long-term strategy of belonging, demanding to be continually energized, communicated and valuated. It is what people make it. If they make nothing of it, it is nothing.”(Hornskov, p.

326). En succesfuld place-branding af Århus kan derfor kun ske, hvis borgerne inddrages. Byens borgere kan lige såvel som kommunen være med til at identifi-

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

cere, hvilke kvaliteter i byen, der har størst potentiale, og som skal tydeliggøres yderligere. De skal have lov til at deltage, støtte og vise engagement i forhold til byens branding. Dette betyder, at brandet skal være rummeligt, idet det skal kunne imødekomme mangfoldige behov, men samtidigt skal det selvfølgelig også appellere til turisten, virksomheden og den potentielle tilflytter på en vedkommende og relevant måde. Man kan i forlængelse af Hornskov sige, at hvis mennesker identificerer sig med byens brand, så vil de tilføre det energi og engagere sig i dets udvikling.

7.2.2. Kan Århus flytte fokus?

”Århus er blevet sådan lidt bange for at gøre tingene selv, og køre deres egen stil.” Dette fastslog musikeren Michelle Birkballe under et af vores fokusgruppeinterviews. Udsagnet kom til udtryk i en diskussion om det at sætte det århusianske musikmiljø overfor det københavnske.

Ytringen blev fulgtes op af Jacob Edut fra Rock Århus: Jeg er træt af at høre folk, der piber om at det hele sker i København, det er rigtig nok, men altså man bliver bare nødt til selv at gøre noget… gå ud og vis, at Århus rent faktisk har noget at byde på, det er der i hvert fald mange på den anden side af bæltet, der glemmer.

60

- Jabob Edut.

Der er altså enighed om, at Århus mangler en bevidsthed og opmærksomhed omkring dets kompetencer og muligheder. Et fokus på, hvad Århus kan og vil, men også en dialog om hvad der kunne forbedres. Jimmi Riise fastslog, som mange af de andre deltagere i fokusgruppen, at: Vi er en provinsby, og der er bare nogle faktorer, der får folk til på et tidspunkt at ville flytte væk.

Det kan vi ikke gøre noget ved. Uanset hvor mange penge, man pumper ind i kulturen, kan man ikke sørge for at det ikke sker.

- Jimmi Riise.

I forhold til dette foreslog Conny Jørgensen, at positionen som det midlertidige sted eventuelt kunne anskues som en positiv egenskab og et særligt kendetegn ved Århus; […] måske er det også noget med, at Århus faktisk er utrolig værdifuld, meget værdifuld sådan set fra et kunstnerisk talentudviklingsmæssigt perspektiv […] Århus er måske et rigtigt værdifuldt stop på vejen. Måske er det egentlig os, der får lov til at opleve noget, mens det faktisk er rigtigt nyt, og rigtig sådan friskt og sprødt. […]

Det er måske noget med at holde fast i, hvad er

det aktørerne i musiklivet herovre vil, og hvad er for det ting man vil stimulere, og der kan du jo stimulere nogle skridt på en karrierevej på forskellig vis og måske er det det, vi er gode til herovre,[…] det er faktisk en talentudvikling.

- Conny Jørgensen.

Conny Jørgensen flytter hermed fokus fra konkurrencen mod København og frygt for talentflugt til et fokus på Århus som det værdifulde stop på vejen. Byen hvor talenterne dyrkes, styrkes og sættes fri. Hun kunne hermed med inddragelsen af Massey siges at tænke Århus som et ikke-afgrænset eller lukket sted. Århus

lider i forhold til denne tanke ikke et tab, men bliver derimod et led i, hvad man kunne kalde et kreativt kredsløb eller netværk. ”Instead then, of thinking places as areas with boundaries around, they can be imagined as articulated moments in networks of social relations and understandings.”(Massey, p. 154) Det kunne altså med afsæt i dette være hensigtsmæssigt at tænke Århus ikke som et afgrænset område, men som et netværk af sociale relationer og forståelser. En afgrænsning er ifølge Massey ikke nødvendig for en konceptualisering af stedet. De fleste af vores interviewdeltagere omtaler den tilbagevendende negative positionering af Århus i forhold til de større byer som København og Berlin,

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

hvilket som nævnt i den forrige del ofte resulterer i et mindreværdskompleks, hvor man kontinuerligt lægger vægt på, hvad det er disse større byer kan og har, som Århus ikke er i besiddelse af. Denne positionering synes med afsæt i interviews og teori ikke at være hverken nødvendig eller givtig for Århus.

Definition in this sense does not have to be through simple counterposition to the outside; it can come, in part, precisely through the particularity of linkage to that ”outside” which is therefore itself part of what constitutes the place.

(Massey, p. 155) Steder har ifølge Massey ikke kun én unik identitet.

Det betyder dog ikke, at steder ikke besidder det unikke, men at steder har forskellig betydning for forskellige mennesker, og at steder kontinuerligt reproduceres. I en re-branding af Århus kunne det derfor, i eksempelvis en musikalsk kontekst, være interessant for Århus at fremhæve den talentmasse, der allerede er, men som på nuværende tidspunkt ikke betragtes som noget specielt unikt for lige netop Århus, formodentlig på grund af dennes flygtighed. Den flygtige talentmasse forekommer dog netop at være noget helt unikt ved Århus.

Jeg tror klart, at det Århus skal slå sig op på, er at være en by for talentmassen snarere end en by for de professionelle, fordi så snart man slår igennem, så bliver det altså nødvendigt at være det største sted. Man skal lægge langt mere vægt på at støtte den her talentmasse og på en eller anden måde gøre det til byens varemærke. Det er bare en naturlig ting, at man på et tidspunkt vil søge noget større, men det kan godt være, at man kan udskyde det tidspunkt, hvis man føler, at det er et miljø, der bliver plejet mere end det er tilfældet nu.

- Esben N. Andersen.

Med inddragelsen af Massey, så er dét Århus mangler ”a global sense of the local, a global sense of place” (Massey, p. 156) Århus skal ikke sammenligne sig selv med København eller nogen andre steder for den sags skyld. Der synes ikke at være brug for en hovedstad mere eller endnu et afgrænset sted. Der er i et nationalt og globalt perspektiv brug for et sundt og velfungerende kredsløb, et lokalt miljø, der på bedst mulig vis udveksler og indgår som en uundværlig del af det globale. Musikmiljøet i Århus har som det tydeligt fremgår af vores undersøgelser en masse unikke områder, som på den rigtige måde kan fremhæves, dyrkes og styrkes. En sådan styrkelse kunne ske via en place-

dét at blive Europæisk Kulturhovedstad 2017 vise sig at være et betydningsbærende tiltag. Århus må, som blandt andre Esben N. Andersen og Conny Jørgensen påpeger, fokusere på de kompetencer, byen i forvejen besidder, og udvikle dem, i stedet for at positionere sig i forhold til København og Berlin. Der er brug for en by, hvor blandt andet det musikalske talent og vækstlag plejes og det kreative potentiale frugtbargøres. De kreative og ambitiøse kunne søge noget større og fortsat udvikles, uden for byskiltet. Århus skal i forlængelse af Florida blive i stand til at opdyrke og udnytte borgernes fulde kreative kapaciteter på en måde, der gør byen i stand til at konkurrere effektivt. For at forblive innovativ må man blive ved med at tiltrække de skarpeste og mest kreative hjerner. Dette er en af grundene til, at Århus, med afsæt i ovenstående, bør investere i en videreudvikling af talentbasen, og dette gælder både talenter opvokset i Århus, men også folk, der flytter til fra andre steder i landet og udlandet. For sagen er ifølge Florida, ” […] at der, hvor talentet søger hen, vil innovation og økonomisk vækst med sikkerhed opstå.”(Florida 2005, p. 17)

branding, og som et vigtigt led i denne proces kunne

61

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

7.3. Profilering af Århus i forhold til Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 og Århus 2017

Byer såvel som lande må ifølge Florida erkende, at alle mennesker er kreative og herefter arbejde for at udbygge et fuldt ud kreativt samfund. Der skal skabes en bevægelse væk fra primært at fokusere på produktion i den kreative tidsalder til også at etablere en kreativ social struktur. Århus Kommune ønsker ifølge Kulturpolitikken 2008-2011 en by, der er kendetegnet ved et stærkt kulturmiljø såvel som et stærkt erhvervsliv, og at samspillet mellem kulturinstitutioner og erhvervsvirksomheder til stadighed er i vækst og under udvikling. Der er altså en bevidsthed om, at en udveksling mellem de forskellige interessenter er det mest hensigtsmæssige for udviklingen. Det kunne imidlertid i lyset af en place-branding og Floridas kreative klasse fremover være interessant for Århus at sætte større fokus på etableringen af nogle gode vilkår og rammer for befolkningen og herunder også den kreative klasse.

Opmærksomheden på de mennesker, der arbejder og lever i byen skal øges. Økonomisk magt vil ikke længere opstå i lande som følge af disse landes naturressourcer, produktionsdygtighed, militære dominans, videnskabelige eller teknologiske overlegenhed. I 62

dag drejer konkurrencebetingelserne sig om en central akse, og dette er en nations evne til at mobilisere, tiltrække og beholde menneskeligt kreativt talent. (Florida 2005, p. 16) Florida taler her om den kreative klasse. Medlemmer af den vil ifølge ham søge derhen, hvor teknologi, tolerance og talent er. I kulturpolitikken fra Århus Kommune står der i visionen for fremtiden netop, at kulturen giver Århus puls via kulturel mangfoldighed, globalt udsyn og lokal indsigt, levende brug af ny teknologi og vækstlag og talentudvikling. Her er de tre T’er repræsenteret: Tolerance i form af den kulturelle mangfoldighed, teknologien der skal bruges levende og talentet der

skal udvikles. Det er dog vigtigt at kommunikere dette ordentligt ud, så det ikke bare forbliver imponerende intentioner nedskrevet i en kulturpolitik. Århus Kommune synes generelt i forhold til kulturområdet at have mange vigtige betragtninger; blot er kommunikation af dem ikke tydeligt og befolkningen inddrages ikke optimalt.

Et mangfoldigt kulturliv med et varieret udbud af kulturtilbud kan styrke erhvervsvirksomheders muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Samtidig kan erhvervslivet høste gevinster af et stærkt samspil med kulturaktører i form af bidrag til forandrings-, inno-

vations- og udviklingsprocesser i forbindelse med produktion og design, ledelse og organisation samt markedsføring og imagepleje. (Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011, p. 36)

7.3.1. Kulturhovedstad 2017 For at blive kulturhovedstad skal borgerne opleve kunsten og kulturen som identitetsskabende, som et element i at opnå større indsigt i og forståelse af samtiden. For den enkelte borger i Århus skal det være tydeligt, at man bor i en kommune og en by, hvor kunst og kultur indtager en væsentlig position, og hvor kunsten og kulturen er for borgerne. (ibid., p. 4) Kulturhovedstad 2017 kan vise sig at blive et betydningsbærende tiltag for en succesfuld branding af Århus, hvis det nyttiggøres på den rigtige måde. Her tænkes der blandt andet på, at projekter, der med støtte fra kommunen etableres i og omkring kulturhovedstaden, ikke bør betragtes som sekundære i forhold til promoveringen af Århus som kulturhovedstad 2017 men som det primære. Projekterne bør altså ikke som deres hovedopgave promovere regionen og kulturhovedstad 2017; det er nærmere regionen og Kulturhovedstad 2017, der skal støtte de lokale projekter.

Kulturhovedstaden bør i udgangspunktet være til gavn for kulturen og dernæst (hoved-)staden, velvidende at

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

disse dog i reglen ikke kan adskilles, og at der selvfølgelig vil blive iværksat kulturhovedstadsflagskibe kun med promovering for øje. Opbakningen til kulturen i det førnævnte vil formodentlig også automatisk betyde en positiv profilering og økonomisk fortjeneste for Århus; den er bare ikke så eksplicit som et flagskib.

For Århus kan rollen som kulturhovedstad hjælpe med at etablere byen som en uundværlig del af et dynamisk og kreativt kredsløb. At være kulturhovedstad synes netop at betone vigtigheden af relationer, Århus skal derfor i denne sammenhæng ikke betragtes som et afgrænset område, men som et brændpunkt i et netværk af kreative interessenter. Århus bliver

dermed et sted, hvor det lokale integreres i det globale og det globale i det lokale. At Århus bliver kulturhovedstad kan i forlængelse af Hornskov betyde, at der investeres symbolsk kapital i byen, hvilket ville kunne skabe opmærksomhed omkring byen, både internt og eksternt. Præsenteret og struktureret på den rigtige måde kan Kulturhovedstad 2017 gå hen at blive, hvad Hornskov betegner som the first mover. ”The brand needs a first mover; it needs someone to invest symbolic capital in to draw others along.” (Hornskov, p.

326) Århus Kommune siger i sammenhæng med dette, at visionen om Kulturhovedstad 2017 ikke kun er et kulturprojekt. Der skal også satses på byudvikling

og byrummenes æstetik, på integration og erhvervsudvikling, på turisme og infrastruktur og på udvikling af internationale kontakter og samarbejder. Faktorer, der alle sammen er afgørende for, at Århus ikke blot fremstår, men også fungerer som en markant og moderne by i udvikling – ”og en god by for alle.”

7.4. Delkonklusion

Det gennemgående fokus på Århus som det værdifulde stop på vejen, er i nærværende kontekst formuleret i forhold til musikmiljøet, men denne formulering behøver ikke kun at vedrøre musikområdet. Århus er den by i Danmark med flest studerende i forhold til

skabes en mulighed for deres deltagelse i et kreativt kredsløb.

Den kreative klasse kunne med Århus – det værdifulde stop på vejen – stimuleres og styrkes til at møde resten af verden. Dette kan betyde, at de kreative mennesker spreder ordet om Århus videre til kolleger, familie, venner etc. Eller at de, når de har draget nok viden og inspiration fra et andet led i kredsløbet, vender tilbage og giver fornyet energi til Århus.

I lyset af ovenstående burde Århus Kommune se nærmere på den tidligere branding og de særlige kendetegn – viden, puls og rødder – som de mener

indbyggertallet, og de fleste af disse vil sikkert kunne blive enige om, at Århus er en uundværlig del af deres udviklingsforløb. For de mennesker der allerede er besluttet på at blive i Århus vil en branding og etablering af Århus som et værdifuldt stop på vejen blot betyde, at deres by – mere end før – appellerer til kontinuerlig udvikling og åbenhed for inspirerende inputs. Århus kan blive en mere dynamisk by ved at være mere end blot et afgrænset område med et byskilt; et åbent sted, med et netværk, der rækker langt ud over byskiltet. Århus skal ikke, som Florida skriver, forsøge at fastholde de kreative mennesker; der skal nærmere

udmærker Århus. En ramme der skal etableres af Århus Kommune og byens interessenter. Der skal pustes nyt liv i Århus, hvilket eventuelt kunne ske via en stærk og troværdig place-branding. Der skal i forlængelse af Florida skabes de rigtige betingelser for vækst og udvikling, så den kreative klasse har lyst til at være i Århus. Århus skal være et lukrativt sted for tilflyttere, men Århus skal også give byens borgere de bedst mulige vilkår, ved blandt andet at udnytte det talent, byen allerede besidder. Århus har mange kompetencer, men de bliver bare på nuværende tidspunkt ikke kommunikeret og udnyttet optimalt. Det at være Smilets By med de særlige kendetegn viden, puls og

63

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

rødder synes ikke at hænge sammen. Der er brug for en samlet idé, der giver mening og retning for størstedelen af byens interessenter.

Med afsæt i denne opgave tyder det på, at det måske ville tjene Århus bedre i et globalt perspektiv at sætte fokus på sine fødder, da det er disse, og ikke de statiske rødder, der skal bære Århus ind i fremtiden.

8. Konklusion Med blikket rettet imod Århus’ kandidatur til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er det af yderste vigtighed at sikre kulturlivet gunstige betingelser for

udvikling. Et af de kulturpolitiske mål i Århus Kommunens Kulturpolitik 2008-2011 er, at Århus skal være kendetegnet ved kulturel mangfoldighed, både hvad angår udbuddet af kunst og kultur, der er tilgængeligt for borgerne, men også i forhold til de udøvende kunstnere. Endvidere er det et mål, at der findes store såvel som små kulturinstitutioner, smalle såvel som bredt appellerende kulturtilbud og store begivenheder såvel som små eksperimenter.

I første del af nærværende tekst blev det pointeret hvordan kulturstandardisering synes at være en fare for mange europæiske storbyer, men at Århus besidder muligheden for at skille sig ud og markere 64

sig musikkulturelt. Et øget fokus på integration, i et rytmisk musikøjemed, kunne bl.a. have mange fordele for byen. Fra tid til anden synes bureaukratiet i Århus dog at være for massivt, hvilket kan virke dræbende for kreativiteten på det spontane og beskedne niveau.

Modsat de andre store byer er kulturpolitikken for Århus dog forholdsvist visionær i forbindelse med vækstlagene. Hovedgrundlaget for vækstlagets store eksistens i Århus er ifølge et af vores interview, at Kulturforvaltningen er i besiddelse af både forståelse for, hvad der foregår i Århus, og ligeledes er i stand til at give plads og rum til dem, som arbejder med vækstlagene.

At sikre en bred vifte af musiktilbud kræver velfungerende støtteordninger, som tilgodeser både de etablerede koncertarrangører og de mindre foreninger og motiverede enkeltpersoner. Dette forhold har Århus Kommune taget seriøst med Kulturforliget Kulturen på skinner – frem mod 2017. Her er der fokus på at de kulturelle fyrtårn fortsat skal lyse, men at der også skal satses på underskoven, kulturproduktionen og mangfoldigheden i det århusianske bysamfund såvel som i det århusianske kulturliv.

I anden del fremgår det, at iværksætterånden fremover skal støttes, så århusianerne ikke kun finder de musik-

tilbud, de søger efter, men får lige så gode muligheder for at opleve de impulsive, måske mere snævre initiativer. Det vil således blive lettere at give århusianerne en oplevelse, de ikke på forhånd vidste, at de gerne ville have. I forhold til vores online-spørgeskemaundersøgelse bliver det klart at genremæssige mangfoldighed rent faktisk er til stede, men at det der kan være svært, er at få øje på den. Synligheden af de mange forskellige musikalske udbud i byen er ikke overbevisende.

Hvordan dette kan forbedres er der flere bud på, men generelt er der enighed om at en samlet netportal, der rummer alle musikarrangementer vil være en optimal løsning. Dette vil også betyde, at nye århusianere vil få en mere direkte adgang til musiklivet. Én samlet oversigt vil således ikke blot imødekomme en snæver skares behov, men bidrage til opfyldelse af flere målsætninger i kulturpolitikken og kulturforliget, hvor mangfoldighed også forstås som kulturel mangfoldighed; og dermed, at så mange af byens borgere som muligt skal have nem adgang til kultur. Spillestederne bør heller ikke bekæmpe hinanden – og i virkeligheden heller ikke de andre kulturgenrer. Vores publikumsundersøgelser viser tydeligt, at brugere af musik også har interesse i f.eks. litteratur og vice versa. Derfor må målet være at få flere til at bruge kultur. Der er mange gode projekter i gang i Århus lige nu, og det gælder om at

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

få tænkt dem igennem og sammen, således at byen fremstår som en helhed.

I den tredje del bliver det tydeligt at udfordringen i Århus er at opnå en maksimal udnyttelse af de eksisterende steder og institutioner samt at sørge for, at tilgangen til dem er synlig. Vores fokusgruppeinterviews peger på, at de fysiske rammer faktisk er til stede for de århusianske talenter, samtidigt med at andre enkeltpersoner inden for musikmiljøet har ytret ønske om et professionelt vækstlagsspillested, der kan agere base for mange af de koncertforeninger i byen. Vores online-spørgeskemaundersøgelse viser ydermere, at

spillesteder med en specifik vækstlagsprofil er forholdsvis velbesøgte. Århus er i forbindelse med kunst- og kulturlivet tit udsat for at blive sammenlignet med større byer som København og Berlin. En ofte fremsat påstand er, at talenter fra Århus flygter til disse eller lignende byer og at man således skal bruge kræfter på at forsøge at fastholde de talentfulde kunstnere i byen. Vores resultater pointerer dog, at en konstant sammenligning med større byer er en ugunstig måde at tænke kulturliv på, og at dette kun fører til et mindreværdskompleks, som kan have negative konsekvenser. I en erkendelse af, at Århus har den størrelse, den har, bør det faktum

at kunstnere nogle gange flytter fra byen i stedet ses som et ganske naturligt element. Århus er god til at frembringe og udvikle talenter og vækstlag – dette er en yderst positiv egenskab, som man ikke skal være bange for at bryste sig af og facilitere.

Derfor sætter den fjerde og sidste del af teksten fokus på Århus som det værdifulde stop på vejen. Her bliver det påpeget, at Århus synes at have brug for en ny ramme at arbejde indenfor – en ramme, der skal etableres af Århus Kommune og byens interessenter.

Der skal pustes nyt liv i Århus, hvilket kan ske via en stærk og troværdig placebranding. Der skal skabes de rigtige betingelser for vækst og udvikling, så den

kreative klasse har lyst til at være i Århus. Byen skal være et lukrativt sted for tilflyttere, men også give byens borgere de bedst mulige vilkår, ved bl.a. at udnytte det talent byen allerede besidder. For de mennesker, som allerede er besluttet på at blive i Århus, vil en placebranding og etablering af Århus som et værdifuldt stop på vejen, blot betyde at deres by, mere end før, appellerer til kontinuerlig udvikling og åbenhed for inspirerende inputs. Århus kan blive en mere dynamisk by ved at være mere end blot et afgrænset område med et byskilt, men et åbent sted med et netværk, der rækker langt ud over bygrænsen.

65

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

Litteraturliste

Florida, Richard. Den kreative klasses flugt, dansk oversættelse. 2005. Forlaget Klim, Århus 2008

Andersen, Kristina Vaarst and Lorenzen, Mark. Den danske kreative klasse. Århus 2009

Johnsen, Poul Pilgaard: En Dandy kvikker bestandig.

Weekendavisen Nr. 52 KULTUR p. 1. 2007.

Bianchini, Franco. A Crisis in Urban Ceativity and Local Distinctiveness? The Nordic Journal of Cultural Policy.

Vol. 10, nr. 2. 2007.

Langsted, Jørn mfl.: Ønskekvisten – en håndbog i evaluering af teater, dans og musik. Århus 2005.

Buhl Hornskov, Søren: On the management of authenticity: Culture in the place branding of Øresund in Place Branding and public diplomacy. Vol. 3, 2007 Bøggild, Johannes: Historisk opgør med dansk kulturpolitik. Mandag Morgen 2002 Nr. 10 s. 36-39.

Christiansen, Lars Møller: Kontrakter og kvalitet. Den offentlige sektor på kontrakt (red. Niels Ejersbo & Carsten Greve), København 2002 s. 139-157.

Favrholdt, David, Æstetik og filosofi - seks essays.

København 2003.

Florida, Richard. The rise of the creative class, Basic Books, NY, 2002

66

Massey, Doreen: A global sense of place in Space, place and gender. Polity Press and Blackwell Publishers, Cambridge Oxford, 1994

Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 Kulturforliget Kulturen på skinner – frem mod 2017 Rapport om organisering af Produktionscentret for Rytmisk Musik

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

Rockmusik er en lidenskab for mange - også i Århus.

Af Jakob Edut og Sine Maria Vinther Århus er på mange måder en lille ’storby’. Byen rummer en dynamisk musikalsk undergrund, med fokus på forskellige genrer. Rockmusikken er stærkt repræsenteret i byen, til dels i form af tilhængere og spirende bands. I bylivet samles mange rock-entusiaster på The Billabong Bar og Escobar i Skolegade, da de er de eneste barer i Århus, der gør noget ud af at spille den musik. Disse to steder er propfyldte og små-kaostiske hver weekend. Vi befandt os i en vennegruppe, hvor vi

var trætte af at føle os som ”hjemløse” rock-entusiaster i en ellers farverig by, der har miljøet og talenterne til en solid rockscene.

På det grundlag dannede vi foreningen ROCK ÅRHUS, som har til mål at forbedre rockscenen i Århus og gøre det nemmere for undergrundsbands at få spillejobs. Vi er non-profit, så al overskud går til vores kommende projekter. Vi gør det alle af ren og skær kærlighed til musikken.

Vores første projekt var et releaseparty for Guns N’ Roses’ ”Chinese Democracy”, hvor vi præsenterede to upcoming Århusianske rockbands for et stort set udsolgt VoxHall. Siden har vi holdt store og små kon-

certer, tilmed et par der var gratis og en støttekoncert i samarbejde med Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk. Vi har været stagemanagers på Blue Days og SPOT Festivalens rytmiske scene i Musikhuset og stagehands for Bruce Springsteen, da han spillede i Herning. For tiden arbejder vi på at udgive en CD med det bedste fra den århusianske undergrund, og er desuden blevet bedt om at hjælpe igen til SPOT Festivalen 2010.

Koncerter med lokale bands er der efterhånden en del af, da arrangører som Strange Ears, Rock Med, Club Brutal, Kælepunk og selvfølgelig ROCK ÅRHUS tager sig kærligt af byens musikere.

ROCK ÅRHUS prøvede for nylig en ny strategi ved at leje sig ind hos den frivillige forening Vestergade 58, som har nogle gode lokaler til koncerter midt i byen.

Foreningen forlangte kun ti kroner per gæst og betaling af dørmand som hyre af stedet. Men det var for godt til at være sandt. Det var en uheldig oplevelse med et personale som var upassende overfor gæsterne, kringlede systemer som ikke må effektiviseres, uansvarlighed og til sidst et større beløb der manglede fra vores pengekasse, som ingen kunne redegøre for.

Så vi føler os nødsagede til at leje os ind ved de større steder, hvor man så kan sige at vi ”betaler” for deres professionalisme.

67

Århus’ metalscene er af en pæn størrelse. Train har en håndfuld metal koncerter om året, dog ikke så meget fra den blødere ende af skalaen. Club Brutal og Metal Royale sørger for en stabil scene og har en fast publikumsskare.

Spillestederne er hovedsageligt Studenterhuset og Musikcaféen. For lidt større arrangementer er VoxHall et populært sted, og af vores egen erfaring ved vi, at det er et yderst velfungerende sted at leje sig ind som arrangør. Derimod virker Train utilgængelig og nærmest kryptisk i den beskedne information de vil videregive.

Det er dog ikke den eneste udfordring vi er stødt på undervejs.

Vi har været ude for at skulle rykke en koncert på 24 timer. ROCK ÅRHUS havde et samarbejde med Frontløberne under deres FLirkus projekt på Godsbanerne. Vi har blevet lovet en scene, og vi havde fire bands klar samt 200 tilmeldte gæster på Facebook.

Aftenen før fik vi at vide, at de ingen spiritusbevilling havde længere, og kort efter at de ingen scene havde, fordi brandmyndighederne havde lukket stedet. De tilbød os en løsning der omhandlede et par campingvogne og en presenning, uden de havde fået

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

tilladelse af kommunen til en udendørskoncert i et tæt beboet område.

Vi takkede nej, og benyttede os af vores eget netværk og fik stablet koncerten på benene på stedet Under Construction, der ligger under det tidligere XL. Aftenen blev en blændende musikalsk succes såvel som en god fest.

Problematikken i planlægningsfasen er oftest at finde stedet at afvikle koncerterne. De to gyldne spørgsmål er: Hvilken størrelse sted passer det givne arrangement? Og har vi råd til at leje stedet ud fra forventet fremmøde og billetpris? Og så er der puslespillet med at finde en dato der passer både spillested og arrangør.

I det store hele er det altid arrangøren, der sætter noget på spil. Det er dem, der står for økonomien, og som står tilbage med et eventuelt underskud. I mine øjne kunne det være et godt tiltag at lade spillestedet blive lejet ud gratis eller med et kommunalt tilskud, når det omhandlede eksterne arrangører. Ejerne vil altid tjene penge på salget i baren, og derudover er det begrænset, hvor mange arbejdstimer, der skal lægges, når der er en ekstern arrangør inde over. Billigere/ gratis udlejningssteder vil give Århus flere kulturelle arrangementer, da flere arrangører vil turde tage chancen. Især når en forening som ROCK ÅRHUS prøver

68

at holde billetpriserne på et absolut minimum for at få større fremmøde blandt de unge, der ikke har råd til dyre billetpriser.

Kommunens initiativpulje giver dog en god støtte i form af underskudsgaranti. ROCK ÅRHUS har ansøgt om garantien tre gange, og kun haft brug for den en gang. Det er en særdeles rar støtte at have, som gør det mere attraktivt at kaste sig ud i større projekter. Dog kunne man ønske, at tildelingen af garantien i højere grad svarede overens med det budget man angiver.

En anden form for hjælpende hånd har vi haft i ROSA, som giver os vejledende støtte og spændende arbejdsopgaver. ROSA er efter vores mening en yderst hjælpsom institution af hårdtarbejdende iværksættere.

Vi har haft en del samarbejde med dem, bl.a. Blue Days og SPOT festival. Dog kan man ikke søge sponsorstøtte til arrangementer ved ROSA, da de har få midler at gøre med.

Dansk Musiker Forbund derimod gav ved et tilfældigt møde udtryk for, at de ville give os økonomisk støtte, men de har siden været svære for os at komme i kontakt med.

Hvis man ser bort fra forplejning og kørsel, har vi har kun betalt ganske få bands for at spille, da vi oftest ikke har midlerne til det. Langt de fleste bands går ikke

så meget op i betaling, som de går op i at få en scene at spille på, heldigvis. Vi ville dog helst gerne kunne betale dem, da vi har dannet foreningen for at hjælpe netop bandsene. I forhold til den problematik blev vi præsenteret for en god idé til et møde i juni 2009 omkring Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017. En såkaldt halv-tarif ordning, som efter sigende før har været på tale. Kommunen betaler halvdelen af bandtariffen og resten betaler arrangøren/spillestedet. Det ville helt klart give musikerne bedre forhold. Dog skal det ikke være alle bands, der får denne hjælp tildelt.

Kun dem der har potentiale og er seriøse. Der skal selvfølgelig være nogen, der afgør, hvem der fortjener

det. På rockscenen har ROCK ÅRHUS fingeren på pulsen og er kompetente til træffe de beslutninger, hvis det skulle blive tilfældet.

På det seneste har der været debat om hvorledes Århus skulle droppe gigantkoncerter med omkring 80.000 tilskuere. Hvis der kan findes en erstatning for Vestereng, så kan vi ikke se hvorfor man skulle droppe det, da det er en god indtægtskilde og en af de bedste måder at markedsføre en by på.

En anden væsentlig ting som Århus mangler for kunne måle sig med andre europæiske byer, er en koncertsal, hvor der er plads til 3.000-5.000 tilskuere.

Som Århus er nu, kan man vælge mellem at spille for

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

700 gæster på Train eller VoxHall, eller mange tusinde på Athletion. Så er der selvfølgelig Skandinavian Congress Center der kan rumme nogle tusinde, dog er det vist mest beregnet til konferencer og ikke koncerter.

Blandt musikere har stedet et ry for at have dårlig akustik. Musikhuset ligger også inde med en attraktiv Rytmisk Sal, men kontakten mellem Musikhusets ledelse og vækstlaget indenfor den rytmiske musik er nærmest ikke eksisterende. Desuden er der heller ikke længerevarende tradition for rockkoncerter i Musikhuset.

Train og VoxHall er attraktive steder for kunstnere, dog er de begrænset af deres størrelse, endda på trods af, at VoxHall lige har udvidet. En rytmisk koncertsal på størrelse med det berømte og velbesøgte Brixton O2 Academi i London ville være et godt sats efter vores mening. Det ville kunne give københavnske Vega konkurrence omkring de større internationale navne, og det kræver ikke de samme anstrengelser som gigantkoncerter.

Unge I Århus rejser meget til andre byer for at opleve koncerter, og somme tider endda til udlandet. Der er stor interesse for at tage til koncerter inden for alle musikgenrer, men et problem for mange er manglende information om kommende koncerter.

Koncertkalenderen er dårligt opdateret og bliver derfor ikke anvendt af de fleste. Den eneste måde at under-

søge det på er at tjekke alle spillesteders hjemmesider, men det er tidskrævende og kan føles uoverskueligt.

Mere fokus på løbende information og bedre overblik vil bestemt ikke skade.

Vi i ROCK ÅRHUS er tilfredse med vores hidtidige arbejde, selvom det til tider har kostet blod, sved og tårer. Vi har brændt fingrene på samarbejdspartnere som ikke tager deres opgave så seriøst, som vi gør. For os er det vigtigt at vise de musikere vi arbejder med, at vi vil afvikle deres koncerter på professionel vis. Også selvom vi gør det på frivillig basis.

Det er vores indtryk, at det vil gavne mange spillesteder, hvis de satsede mere på eksterne arrangører og

Vi håber I kan bruge vores erfaringer og glæder os til at se hvilke kulturelle tiltag I foretager jer i forbindelse med Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

69

Held og lykke fra ROCK ÅRHUS!

generelt er lettere tilgængelig for udefrakommende.

For os som forening, har vi brug for støtte fra kommunen, før vi kan lønne musikkerne – for hvorfor skal upcoming musikere ikke have nogen hyre, når de spiller på VoxHall, når mere etablerede navne altid kan hente tariffer eller mere på større spillesteder?

ROCK ÅRHUS mener, at der er et levende undergrundsmiljø og en rockscene, der kan understøtte en større og professionel koncertsal i Århus.

En koncertsal som vil sørge for, at flere unge fra hele landet rejser mere til Århus for at få musikalske oplevelser.

Den rytmiske livemusik i Århus Mangfoldighed, talent, profilering

Interview med Steffen Rasmussen, Strange Ears, 04.01.2010 1. Hvordan er mulighederne for et bureau som Strange Ears i Århus?

Når det kommer til vækstlagsmusikken er Århus igennem vores øjne mulighedernes by. Modsat de andre store byer, er kulturpolitikken først og fremmest forholdsvis visionær i forhold til vækstlagene.

Hovedgrundlaget for vækstlagets store eksistens i Århus, er at samtlige ansatte hos Kulturforvaltningen i Århus er i besiddelse af både forståelse for hvad der foregår i Århus, og ligeledes giver plads og rum til

forhindringer stødte du ind i?

Vores start var noget turbulent. Ikke mindst fordi det egentligt blot startede som et enkelt-arrangement ved navnet “Strange Ears”, som så ligeså stille blev til mere og mere. Først langt vejs i processen, da jeg havde sat mig i en del gæld for at lave arrangementerne, fandt jeg ud af at der kunne søges penge og opnås støtte. Havde man haft en form for manual eller guide som var let at falde over som fortalte om mulighederne, havde det sparet mig for en masse tid og penge. Forhindringerne var især underskud, mangel på info om hvordan tingene hang sammen og kontraktudformning.

2. Hvor let eller svært var det at starte op? hvilke

3. Hvordan er betingelserne generelt for iværksættere og koncertarrangører i Århus? Hvad er de største forhindringer? (Tilladelser, der skal indhentes, økonomi, PR....lukkethed...?)

Betingelserne generelt er rigtigt, rigtigt gode, med underskudgarantier, udviklingspuljer, tarifstøtte, osv.

Udfordringen kan være at vide at disse puljer eksisterer. Herudover ligger der en udfordring i forhold til steder at afholde arrangementerne. Hvis man er på god fod med spillestederne kan man jo som regel få lov at afholde events hos dem og ligeledes gøre brug af deres pr, men hvis man er ny kan det godt være

dem som arbejder med vækstlagene. Hvis støtten og vejledningen var præget af bureaukrati og lukkethed, ville vi slet ikke have så mange aktører som vi.

Strange Ears har oplevet enormt meget opbakning, goodwill og støtte i Århus - både fra kommune og publikum, og derfor har mulighederne for os været rigtigt gode. Økonomisk er det dog utroligt hårdt. Vi havde dog ikke overlevet uden byens støtte, men samtidig så vi gerne større muligheder for barindtjening, hvilket ville hjælpe enormt.

70

svært at finde et ordentligt sted til sine arrangementer.

Herudover er byen jo af begrænset størrelse, også publikumsmæssigt, og derfor er det svært at undgå konkurrence, og da århusianere er meget personlighedspræget af de genrer de hører, er det tæt på umuligt at have to ting i byen sammen aften indenfor samme genre. Et fælles kalendersystem kunne være fantastisk.

4. I “Mer Monitor” skriver du, at Strange Ears ikke er en overskudsforretning - hvad holdes bureauet overhovedet kørende på? Indtægter fra...? Støttepuljer (Initiativpuljen? Flere?)?

Ja, det er det bestemt ikke. Vi overlever hovedsageligt på en stor kassekredit, især foråsaget af de første par års underskud. Vores eneste mulighed for at udvikle os og lave nye ting, er således støtte fra de forskellige puljer, senest tarif-støtten, og det sørger for at vi stadig er her, og kan bidrage til kulturlivet. Herudover er vi selvfølgelig afhængige af entréindtægter, promotion-kampagner, pladesalg, osv. Men vores overlevelse ville helt sikkert være langt mere sikret, hvis man kunne lave arrangementer i midtbyen hvor man også selv kunne sælge alkohol, uden først at skulle leje et helt tomt sted som f.eks. ridehuset, som er alt for dyrt at få op og stå.

Den rytmiske livemusik i Århus

Mangfoldighed, talent, profilering

5. Hvordan ser du musikmiljøet i Århus?

Jeg ser musiklivet i Århus som enormt sprudlende og kreativt. Der sker utroligt mange ting, hvadenten det er flirkus på godsbanen eller metalfestival på Voxhall. Man kan altid finde et arrangement indenfor de fleste genrer, publikum er nysgerrige og arrangørerne tænker skævt. Herudover vokser det stadig og der sker en masse nyt hele tiden. Udfordringen er at holde det i live, især nu hvor flere steder er i krise, og er begyndt at ændre vilkårene for arrangørerne.

Resultatet er f.eks. at det fremover er enormt svært at lave en indtægt på studenterhus århus i entreen.

6. Hvad kan i dine øjne gøre Århus til en kulturhovedstad?

Jeg tror at en understøtning af den udvikling som allerede er i Århus er hovedpointen. Herudover tror jeg man skal have større fokus på at få skabt nogle rammer hvor arrangørerne kan skabe mere omsætninger i form af bl.a. bar, uden først at skulle leje scene, gear, etc. ind. Ligeledes tror jeg det ville være godt at få samlet byens aktører i et samlet netværk, med medlemsfordele, etc.

71

Musikinstitutioner i Århus Kortlægning

MONO MONO er en århusiansk kulturinstitution som administrerer driften af øvelokalehuset MONORAMA. Huset består af 40 øvelokaler, et fællesområde med scene ”Ægget”, samt et studie - primært for den rytmiske musik. MONO arbejder samtidig for at skabe koncerter og events i mange forskellige sammenhænge omkring byens upcomingmiljø.

MONORAMA er hjemsted for godt og vel 600 musikere som øver i noget nær døgndrift. Foreningen har kontor i huset.

MONO tilbyder øvelokaler i forskellige prisklasser alt efter plads og øvetid. F.eks. et 5-mands-band i et lokale til 215,- kr. pr. mand om måneden.

Mer’ Monitor! er MONOs musikermagasin, og udgives i samarbejde med og med støtte fra ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere). Magasinet henvender sig til musikere og bands på vej... På vej mod hvad er op til den enkelte, ikke desto mindre vil vi med bladet gerne hjælpe på vej, med de muligheder ’miljøet’ tilbyder. Om det er jobmuligheder, gode råd, 72

inspirerende historier fra andre bands, foredrag, støttemuligheder etc.

MONO blev oprettet i tæt samarbejde med Århus Kommunes Kulturforvaltning, og har status af at være Danmarks første officielle kulturinstitution, hvis virke er centreret omkring øvelokaler for den rytmiske musik. Der er en spredning over en mangfoldig, musikalsk vifte lige fra fusions-funk, partypop til syrerock og tung heavy-metal.

Bestyrelse Lasse Dahl Christensen (formand) Rene Husted (næstformand) Dan Hjernø (kasserer) Leif Nielsen (sekretær) Claus Bongo Winther Anders Frodo S. Mikkelsen Lone Amtoft Jacobsen Personale Musikforeningen MONO har pr. 01-01-2009 to fastansatte medarbejdere som står for den daglige drift af foreningen og øvehuset MONORAMA.

Lene Ethelberg Jensen, daglig leder.

Ricco Andie Jensen, projektkoordinator.

Foreningen har en fastansat rengøringsmand Henrik Dannevang og en fast tilknyttet elektriker Anders Pedersen.

Sponsorer Modern Drums Tuborg Fondet Århus Lavpris Tømmerhandel Kontaktoplysninger Musikforeningen MONO Tomsagervej 25 8230 Aabyhøj 8612 1444 www.mono.dk mono@mono.dk

Musikinstitutioner i Århus Kortlægning

Århus Sinfonietta Århus Sinfonietta har eksisteret siden 1990. Siden oprettelsen har ensemblet markeret sig som et af landets førende ensembler for samtidsmusik. Udover en lang række koncerter rundt omkring i Danmark er gennem ensemblets levetid også blevet til flere anmelderoste cd’er, der dokumenterer især nulevende danske komponisters arbejde med sinfoniettagenren.

Århus Sinfoniettas kunstneriske ledelse prioriterer original musik fra alle tider og steder i kunstnerisk kompromisløse fortolkninger.

”Århus Sinfonietta er stadig det stærkeste kort inden for ny musik i Århus og har som sådant en stærk andel i den ny musiks status og tilsyneladende opblomstring i Århus. Ensemblet lever fuldt ud op til ligeledes at være et nationalt støttet musikensemble, og til sikring af ensemblets videre kunstneriske udvikling og koncertaktiviteter er det afgørende og uomgængeligt også at støtte lokalt.”

(Kunstrådet i Århus’ begrundelse for basisstøtte) I 2005 blev Århus Sinfonietta sammen med Concerto Copenhagen, Vokalensemble Ars Nova, Athelas Sinfonietta og New Jungle Orchestra af Kunststyrelsen udnævnt til specialensemble for ny og klassisk musik.

Som specialensemble indgår Århus Sinfonietta i 2008 i en række spændende kunstneriske samarbejdsprojekter rundt omkring i Danmark – flere af disse på tværs af mere traditionelle genreskel – men altid med den indlevede og kunstnerisk kompromisløse fortolkning i centrum.

Baggrund I kraft af sin størrelse på 16 til 20 musikere rummer sinfoniettaen en lang række musikalske muligheder: Orkestrale klangvirkninger, intimt kammermusikalsk sammenspil og solistisk udfoldelse – sinfoniettaen åbner mulighed for snart sagt alle musikkens udtryk.

Gennem historien har sinfonietta-besætningen appelleret til komponister på kryds og tværs af musikalske tilhørsforhold. Repertoiret for sinfonietta består derfor af en række unikke værker, som hver på deres måde er placeret mellem orkester- og kammermusik – et sammensat og inspirerende repertoire for både musi-

kere og publikum. Århus Sinfonietta arrangerer blandt andet koncerter i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium og AUT – Århus Unge Tonekunstnere.

Ledelse Erik Kaltoft (kunstnerisk leder) Kasper Hemmer Pihl (ensemblechef) Økonomi Århus Sinfonietta modtager i 2010 500.000 kr. i støtte fra Statens Kunstråds Musikudvalg. Århus Kommune yder et basistilskud på 75.000 kr. i 2008, 2009 og 2010.

Kontaktoplysninger Århus Sinfonietta Vester Allé 3 8000 Århus C 4253 8845 www.sinfonietta.dk aarhus.sinfonieatta@gmail.com

73

Musikinstitutioner i Århus Kortlægning

Kulturgyngen Kulturgyngen er et kulturelt aktivitetscenter i hjertet af Århus. Det er en forening, der fungerer som et uddannelses- og jobtræningsprojekt.

Centret består af: Gyngen - Café, restaurant & scene - byens eneste statskontrollerede økologiske køkken

Kultursats - Reklamebureau Som koncertarrangør modtager Kulturgyngen honorarstøtte fra Statens Kunstråds Musikudvalg. I 2009 var støtten på 46.200 kr. Gyngen er støttet af Århus Kommunes kulturforvaltning, Statens Kunstråds Musikudvalg, Tuborgfondet og Carlsberg.

Kontaktoplysninger: Kulturgyngen Mejlgade 53 8000 Århus C 8619 2255 www.kulturgyngen.dk

74

Musikinstitutioner i Århus Kortlægning

Aarhus Jazzklub Aarhus Jazzklub er byens glade jazzforening, som har til formål at præsentere traditionel jazz, zigeunerjazz og gammel swingmusik.

Danmarks bedste musikere, lokale favoritter og nye overbevisende talenter sørger for, at det sker på bedste vis.

Jørgen Nielsen (booker) Holger Hansen (dørudvalgsformand) Ole Gjermandsen (inspirator) Ellen Ruge Ravn (sekretær/arkivar) Kontaktoplysninger Kasserer Jesper Ravn Thomas Thaarupsvej 10 8230 Aabyhøj

Aarhus Jazzklub har næsten 500 medlemmer, og arrangerer 28-30 koncerter om året Prisen for medlemsskab er kr. 250,- pr. år.

Entre priser: kr. 50-60 Ikke medlem: kr. 75-100 Århus Jazzklub modtager honorarstøtte fra Statens Kunstråds Musikudvalg (53.625 kr. i 2009) og støtte fra Århus Kommunes Kulturforvaltning. Størstedelen af Århus Jazzklubs koncerter afholdes på bodegaen Hos Anders, Frederiksgade 25, 8000 Århus.

Bestyrelse Jørn Okbø (formand) Bjarne Søgaard (næstformand/programdistribution) Jesper Navne (kasserer)

75

Musikinstitutioner i Århus Kortlægning

Jazzselskabet i Århus Jazzselskabet er en forening, med snart 35 år på bagen, hvis formål er at støtte og fremme interessen for jazz især i Århus. Som medlem får du rabat på alle Jazzselskabets arrangementer og alle jazzkoncerter arrangeret af Musikhuset Aarhus. Du får tilsendt medlemsbladet med koncertoplysninger mv. samt mulighed for at deltage i sommerfest, julefrokost og jazzture. Og frem for alt hjælper Århus til et bedre og mere spændende jazzmiljø.

Jazzselskabet arrangerer årligt 20-30 koncerter, yderligere uddeler Jazzselskabet hvert år i januar Gaffelpris, og der holdes sommerfest, julefrokost og fødselsdagsfest samt arrangeres jazzrejser til udlandet.

Medlemmer af Jazzselskabet Århus får rabat på foreningens arrangementer. Et medlemskab koster 150 kr. årligt og 100 kr. for studerende.

Bestyrelsen 1. Jes Halding - formand (medlem af PR gruppen) 2. Sarah Gram - næstformand (medlem af PR udvalget, web-ansvarlig, nyhedsbrev (email) ansvarlig) 76

3. Albert Meier - menig (medlem af PR udvalget, ansvarlig for jazzselskabets medlemsblad og og økonomi/kasse ansvarlig) 4. Herbert ”Herbie” Meinke - menig (medlem og tovholder i festudvalget, 1. sekretær og økonomi/kasse ansvarlig) 5. Olga Witte - menig (medlem og tovholder i bookingudvalget og sms-ansvarlig) 6. Claus Behrens - menig (medlem af bookingudvalget) 7. Morten Haugshøj - menig (medlem af bookingudvalget) 8. John Nehen-Hansen - suppleant (medlem af bookingudvalget) 9. Uffe Adelørn - suppleant (medlem af PR udvalget) Kontaktoplysninger Jazzselskabet i Århus Montanangade 58, 4. tv 8000 Århus C 3082 5626 jazzselskabet@gmail.com www.jazzselskabetaarhus.dk

Musikinstitutioner i Århus Kortlægning

Studenterhus Århus Studenterhus Århus modtog i 2009 170.775 kr. i honorarstøtte fra Statens Kunstråds Musikudvalg.

Studenterhus Århus er et socialt tværfagligt mødested for studerende på de videregående uddannelser i Århus, hvor de studerendes kompetencer bringes i spil i krydsfeltet mellem uddannelse, kultur og erhvervsliv med det formål at skabe vækst og udvikling i Århus og den omgivende region.

Kontakt Studenterhus Århus Nordhavnsgade 1 8000 Århus C 8618 3021 info@studenterhusaarhus.dk www.studenterhusaarhus.dk

77

Musikinstitutioner i Århus Kortlægning

Aarhus Unge Tonekunstnere Aarhus Unge Tonekunstnere – forkortet AUT – er en hæderkronet institution i det århusianske musikliv. Vi er en forening, som arbejder for udbredelsen af kendskabet til den ny musik - specielt den lokale. Det sker gennem forskellige tiltag, men først og fremmest gennem koncertaktiviteter.

AUT arrangerer årligt koncerter, hvor hovedvægten i repertoiret er lagt på den ny musik og navnlig på musik af komponister fra landsdelen. Vores festival for ny musik - CRUSH - finder hvert år sted sidst i november.

Et af de nyere tiltag i AUT er en studiegruppe for ny musik med base på DJM. Studiegruppens aktiviteter giver unge musikere og komponister bedre muligheder for at stifte bekendtskab med den ny musik.

AUT har eksisteret siden 1966.

AUT’s koncerter er offentlige, og der er normalt entré på kr. 70,Medlemmer af AUT har dog fri entré ved alle foreningens arrangementer, ligesom de får gratis adgang til de fleste koncerter med Århus Sinfonietta. AUT sender nyhedsbrev til medlemmerne om koncerter mv. per mail.

Som medlem af AUT støtter du den ny musik i Århus.

78

Både i forhold til koncertarrangementer, men også i form af den ny musiks vækstlag, som plejes af AUTs studiegruppe for ny musik. Studiegruppens aktiviteter giver unge musikere og komponister bedre muligheder for at stifte bekendtskab med den ny musik.

Medlemskontingentet er kr. 150,- om året.

AUT modtager i 2010 tilskud til koncertvirksomhed fra Statens Kunstråds Musikudvalg til 9 koncerter, i alt 55.000 kr., samt tilskud fra Århus Kommunes Kulturudviklingspulje på 30.000 kr.

Aarhus Unge Tonekunstnere

v/ forretningsfører Anders Eskildsen Finlandsgade 18C, 1. -2 8200 Århus N Telefon: 8250 7863

Musikinstitutioner i Århus Kortlægning

Århus Musikforening Århus Musikforening arrangerer klassiske kammerkoncerter, der præsenteres i Musikhusets lille sal.

Bestyrelsen består af Mogens Kilian (formand), Ulrik Mogensen (kasserer), Mikael Esmann, Peter Hokland og Thomas Vorup-Jensen.

I 2010 modtager Århus Musikforening 20.000 kr. fra Statens Kunstråds Musikudvalg til afholdelse af 7 koncerter. www.aarhusmusikforening.dk aarhusmusik@yahoo.dk

Gl. Egå Jazzklub Gl Egå Jazzklub er en forening med formålet ”at fremme interessen for jazz-, beat- og folkemusik”, som det så smukt er formuleret i vedtægterne af 20. marts 1977. Dette formål er i nu over 25 år blevet opfyldt gennem koncerter og musikarrangementer med et væld af dygtige professionelle musikere indenfor snart sagt alle genrer.

Klubben drives af en samling entusiastiske frivillige ulønnede personer under slogan’et: Publikum ud af midtbyen!

Gl. Egå Jazzklub modtager i 2010 støtte til koncertvirksomhed fra Statens Kunstråds Musikudvalg til 6 koncerter, i alt 16.000 kr.

Århus Folkemusikhus Foreningen blev stiftet i 1983 af en håndfuld unge mennesker. De syntes, at den traditionelle danske spillemandsmusik var bedre end det, som man hørte på diskoteker og restauranter. Foreningen har støt udviklet sig siden da, og i dag er vi ca. 275 medlemmer.

Gennem musikken og dansen dyrker vi her den gamle samværsform. Den er lige så levedygtig og nærværende for vor tids mennesker, som den var for tidligere generationer.

Folkemusikhusets aktiviteter foregår i et sort bjælkehus Viborgvej 53. Her 1. 1 sal på 120 m² med et godt dansegulv.

2. dans hver anden fredag eller søndag i lige uger.

3. kurser i dans og musik.

Gl. Egå Jazzklub Egå Forsamlingshus Egå Mosevej 6 Gl. Egå 8622 5931, billetbestilling 2855 1569 (kl. 19-20) www.gej.dk

Medlemskab koster 225 kr., og 100 kr. for unge under 25 år. Århus Folkemusikhus modtager i 2010 10.000 kr. i tilskud til koncertvirksomhed fra Statens Kunstråds Musikudvalg.

79

Geiger

Musiktidsskrift Geiger Musiktidsskriftet Geiger, der har hovedsæde i Århus, har eksisteret siden december 1999. Den ansvarshavende redaktion består af seks personer, der sikrer at enhver udgivelse, formidling og handlen, som knyttes i Geiger regi, sker i overensstemmelse med ovenstående manifest. Udover redaktionen er en lang række skribenter, teknikere og assistenter tilknyttede. Geiger formidler sine aktiviteter via webportalen geiger.dk samt tidsskriftet Geiger, der er gratis og udkommer 3-4 gange om året i et oplag på 5000. Tidsskriftet omdeles til branchefolk, kulturinstitutioner, biblioteker, musikforretninger, uddannelsesinstitutioner, caféer og spillesteder. Derudover er der mulighed for, at privatpersoner kan abonnere på bladet.

Formål Geiger formidler musik med kunstnerisk tyngde og holdbarhed på en dybdeborende, kvalificeret og engageret måde - både som tidsskrift, koncertarrangør og pladeselskab (fra efteråret 2006). Geiger dækker den musik, der går imod midterstrømmen - både den obskure og den anerkendte, den traditionsbevidste og den grænsesøgende. Vi giver indblik

80

i de seneste udviklinger, men går i lige så høj grad bagom og introducerer de bands og genrer, som danner forudsætning for det, der sker her og nu. Geigers musikalske kerneområder er den alternative rock, den elektroniske musik samt afarter med relation til disse.

Geiger lader sig ikke begrænse af rigide genrerammer, men bevæger sig gerne ud, hvor musikalske arter befrugter hinanden og nye toner opstår. Geiger er et modspil til enhver overfladisk behandling af musik. Målet er at give det rum og spalteplads, der skal til for at kunsten – både dens små og store tiltag – kan få den opmærksomhed den fortjener. Vi sætter tempoet ned - giver os tid til at lytte og være selektive i en tid, hvor holdbarhed og aktualitet nemt forveksles.

Andre aktiviteter Geiger fungerer også som koncertarrangør og har stået bag arrangementer i Århus og København. Vi arrangerer de årligt tilbagevendende ‘Lyd+Litteratur’festivaler, der præsenterer kunst i spændingsfeltet mellem musik og litteratur, og ‘Øjne og Ører’-festivalerne, der præsenterer musik- og videokunst. Vi har arrangeret koncerter med bl.a. Acid Mothers Temple, Scanner, Simon Finn, Pita, Max Richter, Billy Childish, Efterklang, AGF, Asmus Tietchens, Thomas Köner og mange flere.

Geiger er desuden et pladeselskab. Geiger Records udgiver - i samarbejde med Litteraturen på Scenen - Lyd+Litteratur-serien, der præsenterer forfattere og musikere, der arbejder sammen. Læs mere om Lyd+Litteratur-udgivelserne på www.lydpluslitteratur. dk og Geiger Records på www.myspace.com/geigerrecords.

Geiger er medlem af Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter.

Ansvarshavende redaktion Peter Tapdrup Andersen Robert Christensen Martin Hornsleth Niklas Steffensen H. Rasmus Steffensen Skribenter Sara Bindeballe Ras Bolding Jakob Bækgaard Mads K. Christiansen Jannik Juhl Christensen Lars Mikael Døring Jesper Elving

Geiger

Musiktidsskrift Jannik Gorm Hansen Thomas Kyhn Hjørnet Bjarke Broby Hunnerup Rune H. Jensen Thomas Bjørnsten Kristensen Jakob Langkjær Mette Tapdrup Mortensen Martin Nielsen Lars Siersbæk Nilsson Henrik Pedersen Noe Christoffer Hillgaard Pedersen Simon Holm Pedersen Steffen B. Pedersen Martin Petersen Rasmus Elm Rasmussen Espen Strunk Christian Hagen Thomasen Signe Hansen van Zundert Øvrigt personale Webmaster Kasper Rosengreen Nielsen Bladlayouter Kajsa Gullberg Distribution og priser Du kan finde Musiktidsskriftet Geiger i de større byer i Danmark, i Oslo, Norge, og i Malmö, Sverige.

PRIVATKUNDER Abonnement på fire numre af Geiger koster 120 kr. inkl. porto og ekspedition.

INSTITUTIONSABONNEMENT Fire numre af Geiger koster 160 kr. plus forsendelse for institutioner. Det seneste nummer koster 40 kr. plus forsendelse på 20 kr.

UDLANDSABONNEMENT I Skandinavien og resten af Europa koster et fire numres abonnement 160 kr. inkl. porto. Det seneste nummer koster 20 kr. pr. blad + 25 kr. i forsendelse. I resten af verden koster et abonnement på fire numre 220 kr. Prisen for det seneste nummer er 20 kr. + forsendelsespris på 40 kr.

ABONNEMENTSTILBUD: 4 BLADE + audioPoesi en antologi.

Kontaktoplysninger Musiktidsskriftet Geiger Saltholmsgade 22 8000 Århus C info@geiger.dk www.geiger.dk

81