5. Vision om en bæredygtig/grøn kultur
Emner: Klima, natur og miljø, energi, økonomi, resurser, livsværdier, kultursyn, glokal tænkning, byen som bæredygtig enhed Greb: At markere 2017 som et skridt på vejen mod 2030, at gennemføre 2017 som et CO2 neutralt projekt, at demonstrere en kulturel tilgang til bæredygtighed i programmet og at præsentere eksemplariske projekter Perspektiver: Specifikke tematiske kunst- / kulturprojekter med en grøn/bæredygtig vinkel, grøn kreativitet/design/løsning af morgendagens opgaver Relevante aktører: Uddannelsesinstitutioner, forsyningsselskaber, fødevarevirksomheder, kulturinstitutioner, boligselskaber, kommunernes tekniske forvaltninger, erhvervsliv, vidensinstitutioner, interesseorganisationer, grønne virksomheder, grønne butikker/restauranter m.fl. EU-relevans: Der er ingen formelle miljøkrav i forbindelse med Kulturhovedstadsprojektet, men det er yderst relevant i forhold til EU’s generelle agenda. Ingen tidligere kulturhovedstad har erklæret sig som ”green capital of culture” Århus-relevans: Århus kommunes satsning på at være CO2 neutral i 2030, en styrke inden for bæredygtig arkitektur og byggeri, Regional relevans: En styrke inden for bæredygtig teknologi, (en mulighed for at inddrage bl.a. økologisk landbrug og natur, grøn turisme), regional strategi for udvikling af bæredygtighed, tema i erhvervs- og udviklingsstrategier Specifik indsats 2013-16: Det grønne kort udvikles, projekt om ”grøn kreativitet / design” udvikles
Uddybning Oprindelig var bæredygtighed ikke medtaget i kortlægningens tværgående temaer (mangfoldighed og demokrati). Der har dog vist sig en stor interesse for emnet, som manifesterede sig i løbet af SWOT-workshops både i Århus og i regionen, og i indspil fra de 200 kulturinstitutioner i kulturanalysen mener 50 % at emnet er vigtigt eller afgørende i de kommende år.
1
Hertil kommer den almene interesse skabt på baggrund af Klimatopmødet COP15 i december 2009, samt Århus Kommunes mål om at være CO2-neutral i 2030. Samtidig er der en stigende erkendelse af, at løsningerne ikke alene er af teknologisk art. Der er behov for en ændret ”kulturel forståelse” for at bæredygtighed integreres i vores hverdagslige tænkning og praksis. Der er tale om bæredygtighed som paradigme, herunder et nyt ansvarsbegreb, en ny erkendelse. Emnet markerer storbyen som en storforbruger af naturens resurser, og her er det oplagt med projekter, der arbejder med både elementerne og med forholdet mellem land/by interaktion. Både kunsten og kultursektoren har i disse år en fornyet åbenhed og interesse for emnet, og tanken om, at kulturinstitutionerne selv arbejder med bæredygtighed i forhold til deres egne virksomheder, er yderst relevant. I regional sammenhæng er det en strategisk styrke, at der findes markante virksomheder og institutioner, som arbejder med ny grøn teknologi, herunder VESTAS og den kommende forskningsenhed NAVITAS samt Agrotech og regionens satsning på ”grøn innovation” er yderst relevant. Udfordringen bliver at fokusere på netop de forsøgsprojekter og strategier, der kan spille sammen med kulturhovedstadssatsningen. Emnet knytter Århus til både Europa og de mange netværk og tiltag, der gøres for at finde frem til bæredygtige løsningsmodeller, og samtidig knytter emnet an til en global dagsorden. Emnet kan involvere ganske mange borgere og er et krydsfelt mellem offentlige, civil/folkelige og kommercielle interesser.
2