Kortlægning_AarhusSetUdefra

ÅRHUS SET UDEFRA // INTRODUKTION Denne kortlægning omfatter primært Århus set i en national og international sammenhæng og den bygger primært op eksisterende analyser og data.

Vi har set på Århus i forhold til både de fem største danske kommunebyer og regionens større byer for at sammenligne Århus på kulturområdet herunder kulturbudgetterne.

Vi har dog primært valgt at fokusere på Århus som en by set i en europæiske kontekst og her er det tal og statistikker fra Eurostats der benyttes i forhold til analysen European Smart Cities som blev gennemførte i 2008 og hvor en række mellemstore byer sammenlignes.

Den anden vinkel har været at se på Århus i den turistmæssige kontekst og her er det en række analyser som er gennemført af Region Midtjylland i 2009, rapporten ”Experience Design in City Tourism” samt Visit Aarhus´ strategi der danner grundlag for turisme 2010, der sammenligner turisternes oplevelser i 14 nordiske byer.

Endelig har vi inviteret et hold studerende fra masterprogrammet, kultur- og medieproduktion på Malmø Højskole til at se på byens kreative aktører. De har gennemført over 60 interviews.

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / INTRODUKTION OG KONKLUSIONER Rapporten ”Århus set udefra” beskæftiger sig med Århus fra en europæisk, nordisk og dansk vinkel ud fra en række forskellige temaer, som kulturaktivitet og kulturinstitutioner, turisme, økonomi, mennesker, uddannelse, bæredygtighed og miljø samt kulturbudgetter.

Der indgår fire delrapporter i ”Århus set udefra”. Smart Cities-benchmarkingen er lavet af Wiens Universitet, hvor Århus opnår en andenplads ud af 70 mellemstore byer i Europa. Derfor er det interessant at uddybe Århus’ styrker i forhold til de generelle konklusioner fra benchmarkingen og også for at blive klogere på Århus’ svage sider.

Den anden del af rapporten er en sammenligning af mellem-store kultur- og vidensbyer i Europa. Denne rapportdel er lavet på baggrund af en analyse af Eurostats database. Her gås i dybden med en af Århus’ styrker, nemlig den store gruppe af unge og veluddannede i byen og den udvikling, der kan spores gennem analysen af databasen.

Den tredje del af rapporten ser på danske byers kulturbudgetter, herunder specielt en sammenligning af kulturbudgetter mellem de største danske byer. Dertil kommer en sammenligning mellem midtjyske byers kulturbudgetter og perspektiverne i forhold til udviklingen af Århus’ kulturbudget og kulturhovedstadssatsningen.

Den fjerde del af rapporten omfatter opsummering af en række analyser og rapporter der ser på turismen i Region Midtjylland og Århus Kommune. Heri indgår konklusionerne fra rapporten ”Turismens Vækstpotentiale i Region Midt”, som blev gennemført i foråret 2010, analysen ”Attraktioner og Events i Region Midt i et Samfundsmæssigt Perspektiv”, Visit Aarhus’ strategi for turisme 2010 og endelige rapporten ”Experience

Design in City Tourism”, der sammenligner turisternes oplevelser i 14 nordiske byer.

Tematisk konklusion: ØKONOMI Samlet set er den velgearede århusianske økonomi, der er international og innovativ, fleksibel og produktiv et af Århus’ bedste kort sammenlignet med andre mellemstore byer i Europa, viser Smart City-undersøgelsen.

For Århus vil det være centralt at fastholde den høje internationale indlejring af virksomheder i Århus, hvilket betyder en kontinuerlig indsats for at fastholde og udbygge incitamenter for øge attraktionen ved at lave virksomhed i Århus. Iværksætteri er samtidig fortsat et væsentligt indsatsområde for Århus Kommune, idet det er en af akilleshælene i den århusianske økonomi.

Der er en række muligheder for at øge væksten i de kreative erhverv f.eks. at styrke netværket mellem aktørerne i Århus og regionen.

Tematisk konklusion: MENNESKENE OG VÆRDIER I Århus er menneskene veluddannede, deltagende, dynamiske og videbegærlige, viser byprofilen i Smart Cities-analysen. Som helhed har indbyggerne en høj viden og interesse for europæiske forhold samt en høj deltagelse i demokratiet og en generel deltagelse i samfundet som helhed. Det er de karakteristika, der ligger til grund for at Århus indtager førstepladsen blandt 70 andre vidensbyer i mellemlaget i Europa.

Samtidig har indbyggerne i Århus også markante miljøvenlige holdninger sammenlignet med indbyggerne i de andre byer, men med en relativ lav placering som nr. 20 i Smart Cities-indekset, er det her, der skal satses i de kommende år.

Meget tyder på at byen grundlæggende er stærk hvad angår dens demokratiske struktur og det kunne være et af de mest oplagt værdier at anvende og fremhæves i forhold til Kulturhovedstad 2017.

Den sociale og etniske pluralitet er lav sammenlignet med de øvrige byer i undersøgelsen. Der er målt på antallet af udlændinge og folk der er født i udlandet. Det er et vigtigt parameter, fordi det er afgørende for Århus kontinuerligt at kunne tiltrække og fastholde ressourcestærke immigranter for at bibeholde sin styrkeposition på parametre som økonomi og mennesker.

Tematisk konklusion: KULTURAKTIVITET I forhold til antallet af kulturelle aktiviteter ligger Århus neutralt placeret efter indekseringen i Smart Cities-undersøgelsen, hvor kulturvaner måles på antal museumsbesøg, antal bog- og medielån samt teaterbesøg.

Det indikerer, at der er muligheder for at øge århusianernes kulturaktivitet, og at det samlet set vil være med til at øge århusianernes livskvalitet målt i forhold til andre europæiske vidensbyer. Her kan et kulturhovedstadsprojekt ses som en meget relevant tilgang til at øge århusianernes kulturaktivitet og dermed optimere Århus’ position blandt vidensbyer.

Imidlertid viser det sig, at når der måles direkte på Eurostats tal i ”Komparationen af Europæiske kultur- og vidensbyer”, er befolkningen i Århus meget kulturaktive også efter europæisk målestok.

Det høje kulturaktivitetsniveau i Århus har baggrund i flere forskellige tendenser. For det første er en relativ stor andel af studerende på højt niveau. For det andet 7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

er en meget stor gruppe højtuddannede i hele befolkningen. For det tredje knytter den fine placering sig an til den omfattende livslange læringssektor i Danmark.

Aftenskole, folkeuniversiteter, folkeoplysning, videreuddannelse mv. giver danskerne ualmindeligt gode muligheder for at lære hele livet igennem.

Udfordringen ligger muligvis i at brede nysgerrigheden ud fra de mere traditionelle kulturtiltag og aktiviteter, sådan at nysgerrigheden over for avantgarde og subkulturelle tiltag også oplever stor søgning.

Der kan et byudviklingsprojekt som Godsbanen spille en afgørende rolle, men samtidig kan det næppe stå alene.

At øge paletten i kulturudbuddet og ikke mindst kulturnysgerrigheden i befolkningen kan ses som en særdeles relevant rolle for en Kulturhovedstads-satsning, koblet med en stærk profilering af kvaliteten af de eksisterende kulturinstitutioner.

Tematisk konklusion: KULTURBUDGETTER Kommunernes udgifter er ikke i sig selv entydige, men det er nærliggende at se på Århus’ ambitioner om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 i sammenhæng med, at kulturområdet ikke er højt prioriteret i Århus Kommune sammenlignet med andre danske byer. Århus står svagere end byer som Randers, Holstebro, Viborg, Herning, Ålborg, Odense og Esbjerg når budgettal for kulturaktiviteter omregnes til udgifter per borger.

Ser man dette i en større sammenhæng er der mange faktorer der spiller ind bl.a. det store bidrag fra frivillige organisationer og foreninger, statsstøtte til de centrale museer, teatre mm., et aktivt erhvervsliv samt et vækstlag der ”gør det selv”. Disse faktorer er med til at [Peder Stougård]

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

give større aktivitet i Århus men samtidig er det tydeligt at den forholdsvis begrænsede kommunale støtte faktisk forhindrer både nytækning, kvalitet og formidling i kultursektoren og det faktum er blevet fremhævet af mange lokale aktører og er uden tvivl problematisk på længere sigt.

Det kan i hvert fald gøre det sværere at indfri forventningerne til en kulturhovedstadssatsning indenfor de eksisterende budgetter.

Tematisk konklusion: MANGEL PÅ INTERNATIONAL SYNLIGHED OG BEVIDSTHED I alle fire rapporter der bidrager til en analyse af turisme nævnes der, at kultursektoren spiller en for lille rolle i forhold til dens potentiale. Samtidig er det tydeligt, at kultursektoren er ikke tilstrækkelig profileret og at Århus såvel som kultursektoren i sin helhed er relativ usynlig. Heri ligger der en store udfordring i den kommende år som ikke alene påvirker turistsektor men også påvirker den alm. formidling og engagement i regionen.

Samtidig skal man ikke underkende opgaven ved at markedsføre en ”region” som ikke i sig selv er en kulturel enhed. Region Midt er naturligvis meget ”usynlig” i de internationale markeder og det er forståeligt. Derfor er andre tematiske netværksbaserede profileringer absolut nødvendige og sammentænkning og samarbejde er nøgleordene i arbejdet.

Samtidig peger samme analyse på, at der mangler en naturlig international dimension af kultursektoren – i forhold til at udtænke deres aktiviteter/produkter og i forhold til marketing/formidling.

Tematisk konklusion: TURISME Flere af rapporterne peger på, at turisme er et område, hvor Århus såvel som Region Midtjylland er under pres.

I analysen af Smart Cities-benchmarkingen kommer det frem, at Århus har mulighed for at forbedre sig især på attraktioner som turistmål sammenlignet med de øvrige europæiske mellemlagsbyer. Som det fremgår af delrapporten om ”Turisme i Region Midtjylland og Århus” har storby-turismen i Århus i længere tid været under pres i forhold til antallet af overnatninger. Det er således faldet over de seneste fem år.

Rapportens anden del viser, at Århus har en relativt lille hotelkapacitet sammenlignet med de øvrige mellemlags-byer i Europa, og samtidig viser det sig, at søgningen af turister til Århus er lav sammenlignet med andre byer på Århus’ niveau.

laveste rangeringer i mange af de enkelte undersøgelser.

Det betyder grundlæggende, at der skal arbejdes med selve destinationen, og den skal forbedres på afgørende felter. Først og fremmest fortællingen om byen selv, om byens historie og de historiske museer. Det er en oplevelse, som er afgørende for halvdelen af turisterne, og som der burde være gode muligheder for at løfte via de historiske museer af høj kvalitet, der er i Århus.

Samtidig skal Århus’ ambitioner om at blive international arkitekturby indfries på en måde, der er med til at skærpe oplevelsen af bylivet og byrummene og levere mere interessant og markant moderne arkitektur, som indfrier turisternes forventninger til oplevelser af nye, moderne og anderledes steder i byen. De mange events, som er karakteristiske for Århus er en afgørende styrke i forhold til at have et interessant byliv.

Der ligger et stort potentiale i at Århus kan komme til at stå stærkere på turismeområdet og især erhvervsturismeområdet viser delrapporten ”Turisme Reigion Midtjylland og Århus”. Byens eksisterende kapacitet på sport og eventområdet viser, at der muligheder for kontinuerligt at etablere events af international karakter med mange besøgende i Århus med øget erhvervsturisme såvel som større kulturprojekter af international karakter.

Det kan være en del af en løsning i forhold til at vende udviklingen på turismeområdet, hvor Århus og Region Midtjylland har store udfordringer. Et kerneelement i en positiv udvikling kan være byudviklingsprojekter.

Dog savnes sammenhæng med erhvervsturismen.

Problemet er, at det er meget afgrænsede oplevelser i tid og rum, og at der mest er tale om underholdning.

Det er afgørende at flytte de besøgendes oplevelser til også i høj grad at være oplevende i forhold til atmosfæren, byen og byrummene. Udviklingen af byrum og fortællingen af byen i sig selv, er afgørende for at turisterne får en mere udforskende tilgang til byen og dermed længere og mere afkastgivende ophold til byen.

Der skal skabes en fortælling og dermed en branding af en by, der har sine historiske rødder med sig, hvor der kan opleves en unik atmosfære, markant moderne arkitektur og et væld af attraktive events, der kalder på en unik oplevelse som turist.

Byprofilen udarbejdet på baggrund af ”Experience Design in City Tourism” viser, at der er rigtig mange elementer i turistoplevelsen af Århus by, der skal arbejdes med. I forhold til 14 byer i Østersøregionen har Århus de

Kulturhovedstadssatsningen er i høj grad relevant for skabelsen af byens identitet og samtidig synliggøre den i Europa. Der er lang vej endnu kan man konkludere.

[Peder Stougård]

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / EUROPEAN SMART CITIES Århus er en af Europas fremmeste mellemstore byer i relation til at være ung vidensby. Det fremgår af en analyse foretaget af Wiens Universitet, kaldet ”European Smart Cities – benchmarking medium-sized cities (2007)”, lavet med professor Rudolf Giffinger i spidsen. Studiet er lavet i et samarbejde mellem flere forskellige afdelinger på Wiens Universitet og Ljubljana Universitet, samt Delft Universitet.

I undersøgelsen kommer Århus ind på en imponerende andenplads efter Luxemburg, som har naturlige fordele, da byen samtidig er regeringsby. Analysens liste over ”kloge byer” indeholder flere byer, som Århus normalt sammenligner sig med, bl.a. Turku ( 5), Tampera (6), Eindhoven (7), Linz (8), og Salzburg (9).Montpelier (11) k, Innsbruck(12), Graz (13), Groningen (14), Ghent (16 ), Lubjiana (17), Mastricht (18), Brugge (21), Umea (24) mm.

MOBILITET – ÅRHUS NR. 9 Lokal tilgængelighed

Århus’ placering

Offentlig transportnetværk per indbygger Tilfredshed med adgang til offentlig transport Tilfredshed med kvaliteten af offentlig transport

Høj

International tilgængelighed

International tilgængelighed

Neutral

Adgang til IKTinfrastruktur

Bredbåndsadgang i husholdninger

Meget høj

Bæredygtige, innovative og sikre transport systemer

Grøn mobilitetsandel Trafiksikkerhed Brug af økonomiske biler

Lav

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Samlet set er det en yderst relevant undersøgelse at dykke et lag dybere ned i for at analysere Århus’ styrker og svagheder. Undersøgelsen dækker en række områder, som viser Århus’ styrker såsom økonomi og unge, veluddannede mennesker, og hvor Århus som by har interesse i fortsat at ligge i den europæiske top. Samtidig kan det også give nogle gode indikationer på, hvor Århus har mulighed for at forbedre sig sammenlignet med en række byer, der kan ses som Århus’ dirkete konkurrenter, fordi de er af sammenlignelig størrelse og ligeledes vidensbyer.

Selvom Århus over hele linjen er særdeles højt placeret på listen, er der en stor variation i i de placeringer som Århus indkasserer indenfor de forskellige dimensioner, der indgår i analysen. Seks dimensioner indgår i analysen: økonomi, mobilitet, mennesker, miljø og bæredygtighed, demokrati og livskvalitet. Indenfor

MILJØ OG BÆREDYGTIGHED – ÅRHUS NR. 20

Århus’ placering

Attraktivitet af naturlige betingelser

Solskinstimer Andel af grønne områder

Neutral

Forurening

Smog i sommerhalvåret Partikelforurening Åndedrætssygdomme

Lav

Miljøbeskyttelse

Bestræbelser på naturbeskyttelse Mening om naturbeskyttelse

Meget høj

Bæredygtig ressource management

Effektiv brug af vand (brug pr BNP) Effektivt brug af elektricitet (brug per BNP)

Høj

dimensionen ”mennesker” er der eksempelvis stor variation i byens placering på de enkelte faktorer indenfor dimensionen. Byens førsteplads på dimensionen mennesker skyldes et generelt højt uddannelsesniveau, stor fleksibilitet og muligheder for livslang læring. Men Århus scorer dårligt på både kreativitet, social og etnisk mangfoldighed samt åbenhed. Analysen giver byen flotte plusser, men peger således også på, hvor Århus kunne udvikle sig.

Der findes omkring 600 byer i Europa med mellem 100.000 og 500.000 indbyggere. Disse byer tegner sig for i alt 120 mio. indbyggere og dermed 60% af samtlige europæere, der bor i byer. Globalisering, transformation af tidligere østeuropæiske lande og den løbende europæiske integration har sat fokus på, hvordan storbyerne klarer sig i evig konkurrence med hinanden.

Dette understøttes af den kendsgerning, at fordelingen af viden, medier og kapital er alt andet end lige i Europa.

DEMOKRATI – ÅRHUS NR. 6

Århus’ placering

Deltagelse i beslutningstagning

Byrådsmedlemmer per indb.

Indbyggernes politiske aktivitet Vigtighed af politik for indb.

Andel af kvindelig rep. i byrådet

Høj

Offentlig og social service

Kommunens udgifter pr indbygger i PPS Andel af børn i børnehaver Tilfredshed med kvaliteten af skolerne

Høj

Gennemsigtighed i Governance

Tilfredshed med gennemsigtighed Tilfredshed med indsats mod korruption

Meget høj

Tabellerne viser kriterierne for udvælgelse af byerne i Smart Cities undersøgelsen, som er fungerende urbane områder i Europa, befolkningstal mellem 100.000500.000, mindst et universitet, samt et oplandsområde på mindre en 1,5 mio. mennesker.

Der tages udgangspunkt i seks parametre: Økonomi, befolkning, styreform og demokrati, mobilitet, miljø og livskvalitet. Århus’ flotte placering skyldes at Århus generelt placerer sig rigtigt højt sammenlignet med andre europæiske byer. Aalborg og Odense er også med i undersøgelsen og scorer ligeledes højt og lander på hhv.

ØKONOMI - ÅRHUS NR. 2 Innovative spirit

Iværksætteri

image og trademarks

Århus’ placering

Forskning- og udviklings andel i % af BNP Ansættelsesrate indenfor videnssektorer Patentansøgninger

Høj

Andel af selvstændige og registrerede nye virksomheder

Lav

Vigtighed som beslutningstagende center

Meget Høj

Produktivitet

BNP per ansat

Høj

Fleksibiliteten af arbejdsmarkedet

Arbejdsløshedsrate Andelen af deltidsansatte

Høj

International indlejring

Virksomheder med hovedkvarter i byen Luftpassagerer Luftfragt

Meget høj

en 4. og 5. plads i undersøgelsen. Det er på økonomien og livskvalitet at Århus slår Odense og Aalborg.

På miljøområdet får alle tre danske byer en relativt dårlig placering, som hhv. 25., 26. og 50. plads. Det tyder på, at der er muligheder for forbedringer på det område.

Det er centralt at forholde sig til de steder, hvor der er muligheder for forbedring, fordi konkurrencen mellem byerne ikke bliver mindre i fremtiden og områder med dårligere placering kan indikere nogle muligheder for udvikling, der kan bringe Århus komparativt længere fremad.

MENNESKER - ÅRHUS NR. 1

Århus’ placering

Niveau af kvalifikationer

Vigtighed af videnscenter Befolkningsandel af ISCED 5-6

Meget høj

Forkærlighed for livslang læring

Boglån per indbygger Deltagelse i livslang læring Deltagelse i sprogkurser

Social og etnisk pluralitet

ÅRHUS’ PLACERING PÅ DE SEKS PARAMETRE I SMART CITIES ANALYSEN Økonomi

2

Mennesker

1

Demokrati

6

Mobilitet

9

Miljø & Bæredygtighed

20

Livskvalitet

12

SMART LIVING – ÅRHUS NR. 12

Århus’ placering

Kulturelle aktiviteter

Biograf-/museums-/teaterbesøg per person

Neutrallav

Meget høj

Sundhedsbetingelser

Forventet levetid Hospitalssenge/læger per indb.

Tilfreds med sundhedssystemet

Høj

Andel af udlændinge og fødte personer i udlandet

Neutral

Individuel sikkerhed

Kriminalitetsrate Dødsfald grundet overfald

Neutral

Fleksibilitet

Opfattelse af få nyt job

Meget høj

Kvalitet af boligforhold

Boliger over minimumstandard Gns. antal m2 bolig per person

Høj

Kreativitet

Beskæftigelse i kreative erhverv

Neutral

Uddannelsesfaciliteter

Høj

Kosmopolitanisme, openmindedness

Stemmeprocent ved EU-valg Viden om EU Immigrationsvenligt miljø

Høj

Antal studerende per indbygger Tilfreds med adgang og kvalitet

Attraktion som turistmål

Vigtighed som turistmål Overnatninger per år per indb.

Lav

Deltagelse i det offentlige liv

Stemmeprocent ved lokalvalg Deltagelse i frivilligt arbejde

Høj

Social sammenhængskraft

Opfattelse af fattigdom Fattigdomsrate

Meget høj

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / DANSKE KOMMUNERS KULTURBUDGETTER Som man kunne forvente viser 6-by nøgletallene at København har det største kulturbudget i kroner og øre.

Men samtidig er det interessant at bemærke, at Århus, Aalborg og Odense har kulturbudgetter på nogenlunde samme størrelse, på trods af at Århus har et indbyggertal, der er betydeligt større end de to andre kommuner.

Odense kommunes kulturbudget på 143,1 mio. kr. er endda større end Århus Kommunes, på trods at der er 113.000 færre indbyggere i Odense kommunen.

Ser man på kulturbudgetter opgjort per indbygger i kommunerne er Københavns kulturbudget langt det laveste med 369 kr. per indbygger. Det skyldes først og fremmest, at staten påtager sig ansvaret for en række kulturinstitutioner, hvorfor Københavns Kommune indirekte kan ”undgå” en række udgiftsposter. Århus Kommunes kulturbudget på 455 kr. per indbygger er markant lavere end både Randers, Aalborg og Odenses kulturbudgetter.Det drejer sig om en forskel på mellem 135-309 kr. per indbygger om året. Hvis Århus skulle satse ligeså meget som Odense på kulturområdet, ville det dreje sig om 92 mio. kr. om året. Selv hvis Århus vælger at tage efter Randers’ niveau som er 135 kr. per indbygger mere om året, drejer det sig om 42 mio. kroner mere årligt. Århus Kommunes kulturbudget for museer er lavere end alle de øvrige kommuner og det afspejler blandt andet, at staten bidrager med væsentlige tilskud til byens to store kulturarvsmuseer, Den Gamle by og Moesgaard Museum, samt ARoS. Samtidig kan det også ses som et udtryk for, at de øvrige kommuner prioriterer deres bymuseer og byarkiver højere end det sker i Århus. På teaterområdet er budget7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

tet i Århus lidt højere end de øvrige kommuner, undtagen København. Det afspejler byens mange teaterensembler og teaterprojekter og mindre scener. Andre kulturelle udgifter omfatter blandt andet musik og film, samt puljer og såkaldt frie midler. Her er det markant at Århus, næstefter København, har langt de laveste antal midler afsat hertil.

KONKLUSION Niveauet for kulturaktivitet i en kommune er naturligvis et resultat af mange faktorer, herunder den kommunale investering i kulturlivet. Det er f.eks. også afhængig af følgende faktorer:

Ved en sammenligning med en række større midtjyske kommuner som Herning, Holstebro og Silkeborg ses det, at både Herning og Holstebro har større kulturbudget per indbygger end Århus, især Holstebro har en betydelig satsning med 715 kr. per indbygger om året. Det vidner også om, at netop et samarbejde med disse kommuner giver god mening i og med at samtlige af disse kommuner rangerer højt hvad angår kultursatsning.

»

Randers indgår i begge disse opgørelser over kommunale budgetter på kulturområdet. I sam-menligningen med de største bykommuner i Danmark fremgår det, at Randers’ kulturbudget per indbygger beløber sig til 590 kr. per indbygger i 2009. I den opgørelse der fremgår af ”Nøgletal 2009” fremgår det at Randers’ kulturbudget beløber sig til 471 kr. per indbygger, når man lægger budgetposterne på de enkelte kulturområder sammen, som det er gjort her. Den opgørelse giver et betydeligt lavere beløb per indbygger. På den ene side siger det noget om hvor svært det er at sammenligne kommunale budgetter på tværs. Samtidig sandsynliggør dette også, at en række midtjyske kommuner har kulturbudgetter, der opgjort per indbygger højst sandsynligt overgår Århus. De midtjyske kommuner kan således anses for at være en række meget kulturaktive kommuner, som er særdeles relevante samarbejdspartnere i forhold til en kulturhovedstadssatsning.

»

» »

udnyttelse af markedet i forhold til kommercielle aktiviteter og arrangementer vækstlags- og græsrodstiltag der først og fremmest bygger på egne initiativer uden offentlige tilskud statslige investeringer i kultursektor kulturlivets effektivitet i forhold til brug af offentlige ressourcer

Det er dog i denne sammenhæng værd at understrege at Århus Kommune på den ene side kan være glad for at den investering kommunen fortager sig kan opretholde et så højt aktivitetsniveau og højt kvalitetsniveau i kommunen som der faktisk er tale om. Derimod viser de mange meldinger som kunstnere og kulturinstitutioner er fremkommet med i både SWOT-analyser og i analyser af kulturinstitutionerne, at der er en generel bekymring i kulturlivet der føler sig presset i både daglig drift og med hensyn til mulighed for udvikling og udvidelse.

Kommunernes udgifter er ikke i sig selv entydige, men det er nærliggende at se på Århus’ ambitioner om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 i sammenhæng med, at kulturområdet ikke er højt prioriteret i Århus Kommune sammenlignet med andre danske byer. Det kan gøre det sværere at indfri forventningerne til en kulturhovedstadssatsning indenfor de eksisterende budgetter. Samtidig indikerer kulturbudgetterne for de danske kommuner at Århus blot ved at hæve kulturbudgetniveauet til Randers-niveau stort set vil kunne finansiere byens andel af en normal Kulturhovedstadssatsning.

DANSKE BYER

Indbyggere

Befolkningstæthed (befolkning/km2)

Kulturbudget i alt i mio. kroner

Kulturbudget opgjort i kroner pr. indbygger

Århus

300.711

641

136,8

455

Odense

187.410

171

143,1

764

Aalborg

196.176

152

126,5

645

Esbjerg

114.211

126

71,6

627

Randers

94.153

616

55,6

590

København

514.649

5.848

189,9

369 [6-by nøgletallene 2009]

MIDTJYDSKE BYER

Indbyggere

Kulturbudget i mio. kroner

Kulturbudget opgjort i kroner pr. indbygger

Herning

88.217

46.8

528

Holstebro

57.267

40.9

715

Horsens

81.565

34.1

418

Silkeborg

88.016

36.5

415

Skive

48.300

21.4

444

Viborg

92.823

44.3

477

Randers

94.221

44,4

471 [Nøgletal 2009, Herning kommune]

[Peder Stougård]

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / TURISME I REGION MIDTJYLLAND OG ÅRHUS TURISMENS VÆKSTPOTENTIALE I REGION MIDTJYLLAND Turismen i Region Midtjylland er under pres, men regionen har mulighed for at vende minus til plus gennem en fokuseret og ambitiøs indsats. Det forudsætter politisk prioritering og mod til at vælge til og vælge fra. Sker det ikke, vil turismen med stor sandsynlighed fortsat ligge underdrejet. Analysen viser, at turismens krise i regionen langt fra alene kan forklares med udefrakommende forhold som valutakurser og finanskrise. Problemerne hænger først og fremmest sammen med, at turismeproduktet i regionen har en ringe konkurrenceevne.

Der er FIRE KERNEPROBLEMER: » Manglende synlighed. Regionen har ikke internationale fyrtårne, der som LEGOLAND i sig selv er en driver for kendskab og kan trække turister til. I et marked, hvor konkurrenterne hele tiden forbedrer sig, og hvor kommunikationen bliver stadig mere intens, er regionens tilbud ganske enkelt ikke synlige nok. Selv regionens stærkeste aktører har hver for sig vanskeligt ved at løfte en international markedsføringsindsats. » Værdikæderne er svage. Turismeprodukter er komplekse, fordi mange aktører som oftest spiller sammen om at skabe den samlede oplevelse.

Regionen er generelt præget af svage værdikæder. » Kapacitet under kritisk masse. På en række punkter synes regionen at mangle kritisk masse i turismeudbuddet. Mest udtalt er kapacitetsproblemerne på hotelområdet og inden for erhvervsturismen – navnlig mht. kongresfaciliteter. » Svag tradition for planlægning af turisme. Midtjyllands tradition for planlægning af turisme er 7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ikke stærk. Region Midtjylland har etableret et forholdsvist lille turismeselskab, der sætter strategiske rammer og initierer indsatser, der operationelt gennemføres lokalt. Dermed har man lagt sig an på, at der er en meget tæt sammenhæng mellem turismeudvikling og den fysiske planlægning, som er forankret i kommunerne. Der er imidlertid i mange kommuner ikke tradition for planlægning med sigte på turisme.

Afgørende for turismens potentiale er samtidig, at Region Midtjylland besidder en række RESSOURCER OG GRUNDLÆGGENDE GODE FORUDSÆTNINGER for at kunne forbedre præstationerne og skabe vækst via turismen. » Regionen har provinsens bredeste udbud af attraktioner. » Den har en attraktiv natur. » Den har mange meget loyale gæster. » Den har stærke geografiske centre for turismen – noget der erfaringsmæssigt er en styrke for hele den region, centrene ligger i. » Samtidig er der en åbenhed over for nytænkning, og man har bl.a. gjort en stor indsats for at opdyrke nye muligheder i grænseområdet mellem turisme og andre oplevelseserhverv.

MULIGHEDERNE FOR AT SKABE NY TURISMEMÆSSIG VÆKST vurderes i særlig grad at ligge inden for tre områder: » Højtforbrugende ferieturister (især voksne og især voksne tyskere i segmentet ”det gode liv”) – disse søger allerede i dag regionen i stigende omfang.

Potentiel omsætningsvækst 1/4 mia.kr. » Erhvervsturister (især kongresser) – regionen, som rummer landets næststørste by, fylder i dag

»

slet ikke sin naturlige position ud som Danmarks ubestridte nummer to inden for erhvervsturisme bredt og i særdeleshed inden for kongresser. Samlet set er det vurderingen, at der kan ligge potentiel årlig omsætnings-vækst inden for mødeturismen på ca. 1 mia. kr. Øget omsætning på eksisterende gæster: Regionen har et gennemsnitligt døgnforbrug pr. overnattende gæst, der ligger under landsgennemsnittet. Det synes ikke urealistisk at øge omsætningen på eksisterende gæster inden for alle højtforbrugende motivbaserede målgrupper med ca. ¼ mia. kr.

Konkret er anbefalingen herudover at sætte ind på fire UDVALGTE INDSATSOMRÅDER. » En regional PR-enhed skal bidrage til at løfte regionens synlighed. Den bør være koblet tæt til udviklingsindsatsen. PR-arbejdet vil også være et internt redskab til at fremme samarbejdet og den internationale tænkning i regionen, som også betyder at man bliver bedre til at se på sig selv ude fra. » En målrettet indsats for at videreudvikle få stærke feriesteder som drivere for den samlede turismeudvikling. Det handler om udvikling af nye modeller til finansiering af udvikling og markedsføring, tilpasning af de planmæssige rammer, så der bliver mulighed for at investere og udvikle på feriestederne, udvikling af turismemæssig infrastruktur og oplevelsesudbuddet på feriestederne. » Et stærkt partnerskab om erhvervsturisme skal styrke regionens muligheder på møde- og kongresområdet. Der skal arbejdes aktivt for at afklare mulighederne for at etablere en større kongresfacilitet i Århus. Indsatsen, som i dag er

»

forankret i kommunalt funderede strukturer og tidsbegrænsede projekter, skal samles og løftes Et styrket indsalg til gæster bør fremover være en hovedmission for regionens turistbureauer og -informationer m.fl. Disse aktører bør i endnu højere grad omstille sig fra at være præsenterende/informerende til at blive sælgende/kanaliserende. Det kræver nogle langt stærkere kommercielle platforme end hidtil – fx fællesbilletter, vouchersystemer, fordelskort, loyalitetsprogrammer, brugerklubber m.v.

UDGANGSPUNKTET: HVOR STÅR VI NU? Med en omsætning på 12,1 mia. kr. i turismen i 2006 er Region Midtjylland den tredjestørste turismeregion i Danmark, kun overgået af Region Hovedstaden (29,7 mia. kr.) og næsten på niveau med Region Syddanmark (14,5 mia. kr.).

Men turismen i Region Midtjylland er aktuelt i krise. Og tilbagegangen er ikke et nyt fænomen: Turismen har gennem en årrække været kendetegnet ved stagnation og tabt terræn.

På landsplan udgjorde turismeforbruget i 2006 1,9 pct. af det samlede indenlandske forbrug af varer og tjenesteydelser. I Region Midtjylland var andelen 1,5 pct., lavest af alle regioner i Danmark. Også målt på værditilvækst og beskæftigelse har turismen som selvstændigt erhverv relativ lille betydning for Region Midtjylland.

På væsentlige områder har væksten i en årrække været under landsgennemsnittet, og internationalt er regionen gået mere tilbage end landet som helhed.

Dertil kommer, at regionen på de motivbaserede

højtforbrugende segmenter af turister, der af VisitDenmark er udpeget som de mest perspektivrige, også ligger et godt stykke under det umiddelbart forventelige. Kun på ét segment ”sjov, leg og læring”, ligger regionen på niveau med Danmark som helhed: 23 pct. På alle andre områder har regionen væsentlig lavere andele.

Det er bemærkelsesværdigt, at Århus igennem en årrække har tabt terræn internationalt og klarer sig dårligere end sammenlignelige europæiske byer. ICCA har i en årrække opgjort antallet af internationale foreningsmøder i en lang række byer i verden. Her er Århus i den seneste måling nummer 111 på listen med 14 møder, mens København er nummer 11 med 82 møder. Århus er i øvrigt aktuelt den næstdyreste hotelby i Norden, kun overgået af Bergen.

Turismen i Region Midtjylland er altså kendetegnet ved en række strukturelle krisetegn. Men det er kun en del af billedet. Regionen besidder nemlig også en række styrker, der kan udgøre afsættet for at vende udviklingen og tegne en ny fremtid.

Både Vest- og Østjylland er stærke brands på det danske feriemarked. Analyser dokumenterer, at både Vest- og Østjylland står stærkt i danskernes ”feriebevidsthed” .

Således har regionen to destinationer, der især er stærke drivere i turismen – Ringkøbing-Skjern og Djursland. For danskere er naturoplevelser og landskab de vigtigste grunde til at vælge ferie i Jylland. Men besøg på attraktioner mv. er også en vigtig faktor.

Destinationerne ved Vestkysten i regionen trækker alene 26 pct. af samtlige udlændinges feriehusovernatninger i Danmark.

Regionen har også en god basis af attraktioner. Hele 43 pct. af de 4- og 5-stjernede attraktioner i provinsen ligger i Region Midtjylland mod blot 17 pct. i Nordjylland og 28 pct. i Syddanmark.

Region Midtjylland har en af tre jyske attraktioner på den danske top 10-liste. Med 550.000 besøgende er Djurs Sommerland klart den største attraktion i regionen og nummer 7 på listen. Faarup Sommerland ligger på samme niveau, men begge er langt efter LEGOLAND, der har et besøgstal på ca. 1,6 mio. LEGOLAND er det eneste virkeligt markante internationale fyrtårn i landsdelen med betydning som ”reason to go” for mange udlændinge.

Selv hos en stærk attraktion som Djurs Sommerland er kun omkring hver tiende gæst fra udlandet. Horsens og senest Herning har haft succes med at opbygge en profil som arrangører af store koncerter. Men heller ikke her er andelen af udenlandske gæster højere. En analyse har estimeret den samlede andel af udenlandske gæster ved attraktioner og events i regionen til 15 pct. Samlet er det dog en styrke i regionen, at den kan byde på en bred vifte af attraktioner.

Sammenfattende kan man sige, at turismen i Region Midtjylland står i et kritisk vadested – med mange ressourcer og muligheder, men med svigtende resultater. Det er en krise, der ikke bare kan forklares med udefra kommende forhold som den finansielle krise, dårlige konjunkturer og en stærk dansk valuta.

Valuta kan forklare noget i den aktuelle situation, men kun en del. Stagnationen skyldes heller ikke mindre efterspørgsel efter den type turismeprodukter, som regionen tilbyder. Danskerne og andre nordeuropæere rejser mere end nogensinde både privat og i jobsammenhæng.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / ATTRAKTIONER OG EVENTS I REGION MIDTJYLLAND BESØGSTAL De 20 attraktioner, som der er udført ABS-beregninger for, repræsenterer samlet set et besøgstal på over 2,1 mio. besøgende. Den største har over ½ mio. årlige gæster, og den mindste har under 10.000 årlige gæster.

SUMMARY AF ANALYSEN GENNEMFØRT FOR REGION MIDT AF JYSK ANALYSE A/S 2008/2009 Attraktioner & events spiller en stor rolle i samfundet og som turistmagnet.

Region Midtjylland, og i særdeleshed den østlige del af regionen, er karakteriseret ved en stor koncentration af attraktioner og events sammenlignet med den øvrige del af landet. Samlet er der i størrelsesordenen 265 attraktioner og events, der dækker følgende typer: Lokale kulturhistoriske museer, Landsdækkende kulturhistoriske museer, Kunstmuseer, Forlystelsesparker, Dyreparker/zoo/akvarium, Festivaler/events.

I denne del af analysen deltager 34 attraktioner og events, hvilket således svarer til knap 10 % af det samlede antal attraktioner og events i Midtjylland. De deltagende attraktioner og events repræsenterer godt 25 % af det samlede antal gæster. Herudover har i alt 20 attraktioner/events leveret tilstrækkelige regnskabsoplysninger til at kunne gennemføre beregningerne i ABS-modellen.

Den samlede afledte omsætning eksklusiv overnatningsomsætningen for de deltagende attraktioner og events udgør 492 mio. Når dette tal reguleres for overnatningsomsætningen, svarer det til ca. 6% af den samlede turismeomsætning i Midtjylland, som andrager knap 12 mia. kr. Den samlede omsætning eksklusiv overnatningsomsætningen for samtlige attraktioner og events i Midtjylland opgøres til ca. 1,6 mia. Når dette tal reguleres for overnatningsomsætningen, svarer det til ca. en femtedel af den samlede turismeomsætning i Midtjylland. Beregningerne på antallet af arbejdspladser, som omsætningen giver anledning til, viser at man også skal beregne og inddrage den effekt, publikum har på omsætningen og arbejdspladser uden for attraktionen.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ATTRAKTIONER

Antal

Besøgstal

Lokale kulturhistoriske museer

5

333.000

Landsdækkende kulturhistoriske museer

7

669.000

Kunstmuseer

3

288.000

Forlystelsesparker

2

777.000

Festivaler/events

2

51.000

Total

20

2,1 mio.

I tabellen kan man se, at museerne udgør den største andel af deltagere, nemlig 16 ud af de 20 deltagende attraktioner, der er udført ABS-beregninger for. Man kan også se, at forlystelser er repræsenteret med 2, der til gengæld har et samlet besøgstal på 777.000.

Hvis man sammenligner de deltagende attraktioner med en samlet oversigt over attraktioner og besøgstal i Region Midtjylland, som er udarbejdet til formålet, fremgår det, at festivaler og events er underrepræsenteret i undersøgelsen i forhold til sammensætningen i Region Midtjylland. I analysen med ABS-beregninger indgår endvidere ikke attraktioner med fokus på dyr, til trods for at området har et stort udbud af disse.

[Peder Stougård]

OMSÆTNING Den samlede afledte omsætning skabt af de attraktioner, der indgår i undersøgelsen, er således på 492 mio. kr. Nedenfor er vist den samlede afledte omsætning for hver type af attraktioner i Region Midtjylland.

ATTRAKTIONER

Antal

Besøgstal

Lokale kulturhistoriske museer

90

1.107.926

Landsdækkende kulturhistoriske museer

58

2.675.699

Kunstmuseer

13

473.716

Forlystelsesparker

11

914.040

ATTRAKTIONER

Omsætning

Festivaler/events

77

1.523.844

Lokale kulturhistoriske museer

208 mio.kr.

Dyreparker/Zoo/akvarier

16

925.905

Landsdækkende kulturhistoriske museer

543 mio.kr.

Total

265

7,6 mio.

Kunstmuseer

105 mio.kr.

Forlystelsesparker

259 mio.kr.

Festivaler/events

318 mio.kr.

Dyreparker/Zoo/akvarier

188 mio.kr.

Total

1.621 mio.kr.

Det fremgår også, at lidt under 10 % af attraktionerne i Region Midtjylland har deltaget i undersøgelsen. Disse 10 % repræsenterer til gengæld ca. 25 % af gæsterne.

Der er med andre ord en overrepræsentation af store attraktioner.

OMREGNEDE BESØGSTAL Nedenfor er vist det samlede besøgstal for de forskellige typer og de omregnede besøgstal.

LOKALE KULTURHISTORISKE MUSEER

Antal (omregnet til hele)

Årligt besøgstal

Besøgstal 1.107.926

Endagsturister

0,33

366.437

Overnattende turister

0,05

57.412

Omregnet til turistbesøg

0,38

423.850

Som det fremgår af tabellen, så har de lokale kulturhistoriske museer i Region Midtjylland et samlet estimeret brutto besøgstal på 1.107.926.

Samlet er den afledte regionale omsætning fra attraktionernes publikum således beregnet til ca. 1,6 mia. kr.

De deltagende attraktioners afledte omsætning på 492 mio. kr. udgør i forlængelse heraf 30% af den samlede afledte omsætning. Overnatning indgår ikke i ABSmodellens omsætningstal, og det betyder, at det afledte regionale omsætningstal ikke direkte kan sammenlignes med den samlede turistomsætning i Region Midtjylland på knap 12 mia. kr.

Reguleres de 1,6 mia. kr. imidlertid for overnatning, svarer den afledte attraktions- og eventbaserede omsætning i Midtjylland, ifølge beregninger foretaget af Midtjysk Turisme, til ca. en femtedel af den samlede turismeomsætning i regionen (dvs. ca. 2,4 mia.kr.).

omsætning er beregnet som den samlede turistskabte omsætning/det totale antal årlige gæster Attraktionens egen omsætning (entre, mad/drikke, souvenir etc.) indgår ikke i denne beregning. Omsætningen, der beregnes med udgangspunkt i det gennemsnitlige døgnforbrug, er forskellene i omsætning/gæst bestemt på baggrund af attraktionens betydning for, at turisten er i området.

Det skal understreges, at attraktionernes egne ansatte ikke indgår direkte i disse tal. Det er alene et beregnet antal arbejdspladser skabt på baggrund af omsætningen i turisterhvervet.

Med 265 kulturattraktioner i regionen findes der et solidt grundlag for at kultursektoren kan bidrage betydeligt som en attraktionsværdi for turister i og til regionen.

Med skønnet 20% af omsætningen, svarende til ca. 2,4 mia.kr., er det allerede en betydelig faktor.

Men meget tyder på at der findes uudnyttede potentialer. Ikke alene denne analyse men også 2017-sekretariatets egne kulturinstitutionsanalyser bekræfter at turismepotentialet langt fra er udnyttet. Mange institutioner har ikke medtaget turisme i deres handlings-planer. Desuden er det tydeligt at kulturinstitutioner ofte arbejder løsrevet fra både geografiske eller tematiske netværk som vil kunne optimere dette potentiale.

I tabellen er vist den beregnede omsætning pr. gæst i hver af de 6 attraktionstyper. Den gennemsnitlige 7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / VISITAARHUS’ TURISME STRATEGI 2010 - 2017 VisitAarhus har lanceret en ny strategi, der skal løfte turismen i byen i de kommende år. Strategien bygges op i tre faser, der kan ses som parallel til Kulturhovedstadsopbygningen:

VIDEN, PULS OG RØDDER Analysen tager afsæt i byens tre kerneværdier: viden, puls og rødder. Blandt de meste væsentlige styrker som byen har nævnes bl.a.

2009 2010-2013 2014-2017

VIDEN » at Århus har procentvis den største koncentration af studerende i Danmark. 12% af indbyggerne er studerende på en kort, mellemlang eller en lang videregående uddannelse. » at Århus har en stor tilgang af vidensvirksomheder med højtkvalificeret internationale medarbejdere, eksempelvis Vestas og Google. » at det nye Universitetshospital i Skejby ligger i Århus. » at århusianske arkitektfirmaer i 2006 stod for 55 % af den samlede danske eksport af arkitekturydelser.

Herudover huser Århus 4 af Nordens 10 største tegnestuer. » at Århus har INCUBA Science Park – Danmarks bedste hjemsted for innovationsvirksomheder. » at ombygningen af Århus Havn vil være en af Danmarks mest spændende byfornyelser, der vil sætte et stort aftryk på fremtidens Århus. » at Aarhus Universitet på to uafhængige undersøgelser er i Top 100 over verdens 17.000 universiteter.

Strategisk tænkning, reorganisering Udvikling og nye koncepter International vækst og positionering

Udgangspunkt for den nye vision er, at andelen af udenlandske turister er faldet drastisk i Århus, fra 40% i 1992 til ca. 20% i 2009. Det er stort set fra alle udenlandske destinationer, at antallet af gæster er nedadgående. Det er kun i kraft af en stigning af antallet af besøgende fra Danmark, at det samlede overnatningstal stiger totalt set.

Konklusionen i strategigruppen har været, at Århus ikke har realiseret sit potentiale som værtsby. Byens størrelse og kvalitet kan bære et meget større og stærkere turisterhverv, der i langt højere grad kan være en ressource for byens internationalt orienterede erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt kulturorganisationer.

Visit Aarhus tager udgangspunkt i et bredere syn på byens målgrupper når der skal tiltrækkes turister, således at der fremadrettet arbejdes med begrebet ”gæster” og ikke ”turister”. Dette indbefatter således også målgrupper, som tidligere ikke har haft relevans for turismebranchen f.eks. studerende og kortere varende erhvervsophold i byen.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

PULS » at Århus med Den Gamle By har en international attraktion og at AROS og ÅrhusFestuge er attraktioner med international appeal. Musikhuset og Moesgaard har et internationalt potentiale.

» »

»

»

at Århus tiltrækker nationale og internationale sportevents og konkret har manifesteret sig som Danmarks sejlads by nr. 1. at Århus har et meget stort udbud af kulturaktiviteter på vækstlagsniveau, der i dag primært henvender sig til lokale og regionale målgrupper. at Århus har et varieret udbud af special- og mærkevarebutikker. Kombinationen af flere storcentre og hyggelige shoppinggader med specialprodukter. Århus har over de seneste år øget den samlede omsætning væsentligt i.f.t. provinsbyerne i Vestdanmark. Denne position skal ikke blot intensiveres på nærmarkedet, men også anvendes til at manifestere Århus internationalt. at Århus har mulighed for at manifestere sig som Danmarks musikby nr. 1 qua det mangfoldige og talentfulde musikliv i byen – fra græsrod over 8210 til en SPOT-festival med international appeal.

RØDDER » at man kan nå det meste til fods, hvilket værdsættes af gæsterne i dag. » at der er kort afstand til skov, strand og vand. » at Århus har Moesgaard Museum og Den Gamle By. » at byen ligger smukt ved vandet, hvor hele havnearealet over de næste 15 år vil give Århus en ny og unik identitet.

VISION, MISSION, MÅLSÆTNING OG STRATEGI VISION ”Århus skal manifestere sig internationalt og kendes og anerkendes, som en af Skandinaviens bedste byer at besøge samt arbejde, studere og bo i” MISSION ”Turismen i Århus skaber resultater for byen, regionen og landet ved at positionere Århus som en passioneret videns- og oplevelsesby med kvalitetsoplevelser for dets borgere og gæster” MÅLSÆTNING » 3 gange flere beskæftigede indenfor turisme branchen - målet er 16.000 » 3 internationale Århus-ikoner » 3-dobling af turismeomsætningen fra i dag ca. 1 mia. til 3 mia. kr. » 3 gange så mange hotelværelser – målet er 4.500 » Strategi bygger på en treleddet tilgang » » »

RELATION TIL 2017 Set i relation til 2017 er det naturligvis væsentligt at sikre at de to satsninger ses sammen – og endda ses sammen med byens erhvervsstrategi.

Det er naturligvis en udfordring byen står overfor, men netop satsningen på Kulturhovedstadsprojektet i 2017 giver en tidsmæssig ramme for og et tydeligt fokus for denne satsning.

Satsninger på både ’ikoner’ og på internationale medier og marketingskampagne vil være vigtige at afstemme.

2017 vil som en regional indsats give mulighed for at se bredere på turismen og se sammenhæng i temaer, målgrupper mm.

Viden: som en universitetsby, en studenterby, en erhvervsby Puls: bygger på kulturel by, en shopping by, en mangfoldig by Rødder: bygger på en kulturhistorisk by, en urban landsby, en ny by.

[Peder Stougård]

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / EXPERIENCE DESIGN IN CITY TOURISM På de vigtigste grunde til at besøge en by fra en turists synspunkt klarer Århus sig relativt dårligt sammenlignet med 14 nordiske og baltiske byer; Aarhus, Vilnius, Uppsala, Turku, Tampera, Tallin, Stockholm, Riga, Reykjavik, Oslo, Malmø, København, Helsinki, Bergen.

Gennem over 5000 interviews og 2500 geninterview af turister i 14 nordiske byer belyser undersøgelsen ”Experience Design in City Tourism” turistoplevelsen i Norden på en meget grundig og nyskabende måde.

BEGRUNDELSE FOR AT BESØGE BYEN Der er lang vej til toppen af turistdestinationer i Norden for Århus på nogle af de vigtigste motivationer til at opleve, såsom byen og dens historie og slet ikke vigtige attraktioner som udgør et grundlæggende problem for byen.

I følge tabellen går det den forkerte retning for Århus - byen og dens historie er tilsyneladende ikke vigtige attraktioner og det er et grundlæggende problem.

Omvendt ses det på motivationen ”Nye, moderne og anderledes steder” at det er en motivation, der nævnes hyppigt. Koblet sammen med at forskellige former for events som at gå i teatret, se udstillinger og gå til koncerter, så tegner der sig en profil af at det er moderne oplevelser der er i centrum for Århus, som turistby.

Det hænger også godt sammen med Århus’ ambition om at blive en arkitektby i international klasse, hvilket giver muligheder for 2017 i forhold til at skabe et sammenhængende moderne, internationalt image af Århus.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

HVILKE AKTIVITETER FORETAGER TURISTER SIG Århus markerer sig ikke som en traditionel turistby i forhold til hvad turister foretager sig. Turister i Århus besøger i meget mindre grad turistattraktioner, markante gader og åbne pladser, sightseeing tour eller køber souvenirs end turister i andre nordiske byer. For Århus’ vedkommende er det kun på lån eller leje af cykler, at der indkasseres en flot placering som første plads. I forhold til besøg på museer indkasseres en 9. plads, hvilket trods alt viser, at nogle af Århus’ mange gode museer tiltrækker sig turisternes opmærksomhed.

Samlet set er det et billede af tilfredsheden hos turister, der besøger Århus, der peger på at der i høj grad er brug for forbedringer på oplevelsen af Århus som by, byrummene og de oplevelser der er betalt for. Det er elementer i en ferieoplevelse, der for en stor dels vedkommende er indenfor rækkevidde af, hvad byen har muligheder for at rette op på. Placeringernes lidenhed indikerer, at der er behov for handling på kort sigt.

FORVENTNINGER TIL BYEN Når man ser på hvorvidt turisters forventninger til byen stemmer overens med turisternes oplevelse af byens værdier, falder resultatet for Århus’ vedkommende meget blandet ud. Det bedste resultat er, at Århus opnår en placering som nummer 4 i forhold til at blive opfattet som rig på events. Det er en flot placering, for det er direkte efter de tre største hovedstæder i undersøgelsen, nemlig Stockholm, København og Helsinki. Det indikerer, at der er et stort potentiale i Århus kulturelt set.

Men samtidig viser undersøgelsen, at der tilsyneladende ikke er nogen sammenhæng med at byen opfattes som kulturel og samtidig rig på events. Stadig får Århus dog en fornuftig mellemplacering på elementer som

TURISTERS BEGRUNDELSE FOR AT BESØGE BYEN

Århus’ placering

Atmosfære

12

Arkitektur og design

14

Historie

14

Afslapning

14

Bruge tid med familie og venner

6

Shopping

3

Event

1

Natteliv

1

Placeringerne vægter således at 1 er højest og 14 er lavest

TILFREDSHED MED FERIEELEMENTER

Århus’ placering

Mennesker, som byen er oplevet med

7

Byen i sig selv

11

Steder du besøgte

13

Mennesker du mødte

9

Anbefalinger du fulgte

13

Oplevelser du betalte for

10

Steder du spiste

7

Stedet du boede

12

Placeringerne vægter således at 1 er højest og 14 er lavest

moderne, kulturel og charmerende (henholdsvis 6, 8 og 9). I forhold til elementer som romantisk, grøn, ren, historisk er placeringerne dog forholdsvist tæt på bunden og kalder på nogle forbedringer.

Sammenhængen mellem turisters motivation for at tage af sted og opleve byen - og byens evne til at leve op til forventningerne.

INSPIRATIONSKILDER TIL DESTINATIONER

Århus’ placering

Anbefalinger

7

Internettet generelt

13

Guidebøger

14

Placeringerne vægter således at 1 er højest og 14 er lavest

STEMMER FORVENTNINGERNE TIL BYEN OVERENS MED TURISTERNES OPLEVELSE?

Århus’ placering

Historisk

10

Charmerende

9

Kulturel

8

Grøn

11

Ren

11

Dyr

7

Unik

13

Moderne

6

Rig på events

4

Romantisk

12

Lille

10

Placeringerne vægter således at 1 er højest og 14 er lavest

I det følgende bliver turisters motivation for at besøge Århus holdt op mod i hvilken grad byen levede op til forventningerne analyseret i det første afsnit. I det andet afsnit bliver de motiver turister har for at opleve byen analyseret i forhold til i hvor høj grad oplevelserne har indfriet de besøgendes forventninger.

I hvilken grad lever faktorer, der motiverer turister til at besøge byen op til forventningerne i Århus?

Generelt set er Århus ikke højt vurderet som turistdestination i Norden. Der er lave forventninger til byen på kernemotiver til at besøge en by. På en kerneparameter overrasker Århus rigtigt positivt, og det er atmosfæren i byen. Der er relativt lave forventninger til byens atmosfære i forhold til gennemsnittet af byer i Norden, men dog stadig lige over 40 %.

Tilfredsheden med atmosfæren i Århus ligger noget over gennemsnittet, hvilket er rigtigt godt, fordi atmosfære er en kerneparameter og samtidig en faktor som er svær at indfange og ændre på, hvis byen ikke har det. Der kan være en sammenhæng med at det lader til at besøgende i relativt høj grad kommer i kontakt med menneskene i Århus, dvs. besøger venner og familie eller har ønske om at komme i kontakt med lokale. Begge dele har besøgende i Århus en rigtig positiv oplevelse af.

Hvis man kigger på kernefaktorer som ”byens historie” og ”arkitektur” ligger Århus under gennemsnittet

sammenlignet med de øvrige nordiske byer i undersøgelsen i forhold til både motiv for at besøge byen og forventningsopfyldelse. I relation til ”byens historie” er der 25 %, der har det som motiv til at besøge Århus og den oplevelse lever kun middelmådigt op til forventningerne hos de besøgende. Det samme gør sig gældende for arkitektur, hvor kun 25 % af turisterne til Århus har arkitektur som en del af deres motiv for at besøge byen. Den generelle oplevelse af arkitekturen i byen er omkring middel generelt, men det er lavt i forhold til de øvrige byer i undersøgelsen, hvor langt de fleste har rigtig gode oplevelser af arkitekturen i byen.

HVORDAN LEVER OPLEVELSER I ÅRHUS OP TIL TURISTERS FORVENTNINGER? Samlet set mangler Århus at udvikle på de væsentligste grunde, der motiverer til at turister søger oplevelser i en by. På en lang række faktorer ligger Århus højt sammenlignet med andre nordiske byer, men det er ikke faktorer som at vide mere om byens historie, se byens historiske museer og besøge markante turistattraktioner eller afslapning/opladning. På de vigtige faktorer leverer Århus ikke varen for turisterne, dvs. at de besøgende oplever ikke at de forventninger og motivationer de havde helt bliver indfriet.

Der er en række mindre væsentlige faktorer, hvor de besøgende trods alt har forholdsvist høje forventninger til Århus, såsom ”se nye, moderne og anderledes steder”, ”gå på attraktive restauranter” og ” bruge tid med venner og familie”. Men desværre er tendensen den, at forventningerne ikke helt bliver indfriet. Der er nogle få undtagelser som at feste og lave sjov og opleve undergrundsmiljøer, men det er langt fra kerneområder for turister generelt.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Gennemsnit for alle 14 byer

Forventning til Århus

Atmosfære

52 %

Lav

Byens historie

40 %

Arkitektur og design af byen

MOTIVATION TIL AT BLIVE TURIST

Tilfredshed med oplevelsen

TILFREDSHED MED FERIEELEMENTER

Århus’ placering

Mennesker, som byen er oplevet med

7

Høj

Byen i sig selv

11

Lav

Lav

Steder du besøgte

13

43 %

Lav

Lav

Mennesker du mødte

9

Anbefalinger fra familie og venner

20 %

Lav

Lav

Anbefalinger du fulgte

13

Besøge folk, du kender

17 %

Høj

Høj

Oplevelser du betalte for

10

Lære lokale at kende

17 %

Høj

Høj

Steder du spiste

7

Natteliv

10 %

Høj

Middel

Stedet du boede

12

Lave omkostninger ved ophold i byen

4,5 %

Lav

Høj

Lave omkostninger ved transport til byen

8%

Middel

Middel

Vide mere om byen og dens historie

60 %

Lav

Lav

Se nye, moderne og anderledes steder

40 %

Høj

Middel

Se byens historiske museer

40 %

Middel

Lav

Besøge markante turistattraktioner

44 %

Lav

Lav

Afslapning og opladning

33 %

Lav

Lav

Gå på attraktive restauranter

29 %

Høj

Middel

Bruge tid med familie og venner

25 %

Høj

Middel

Se det kulturelle liv, f.eks. teatre

25 %

Høj

Lav

Feste og lave sjov

22 %

Høj

Høj

Shopping

18 %

Høj

Middel

Besøge trendy in-places

14 %

Middel

Lav

Opleve undergrundsmiljøer

12 %

Høj

Høj

Egen interesse/hobby

7%

Høj

Lav

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Den sidste tabel viser sammenhængen mellem de motivationer, som turisterne havde til at opleve byen, og hvordan oplevelsen lever op til deres forventninger.

Tendensen i forhold til at opleve byen og dens historie er, at Århus ligger til den lave side sammenlignet med de øvrige nordiske byer. Her er det under 50 % af turisterne, der angiver det som en grund til at opleve noget i byen modsat gennemsnittet der ligger omkring 60. Der er en meget lav grad af tilfredshed med oplevelsen af byen, modsat de andre byer i undersøgelsen, hvor langt de fleste ligger over middel med nogle få undtagelser.

Men samtidig er det værd at holde fast i at det er en oplevelse af byen som omkring 50 % af turisterne i Århus søger, og derfor er det et vigtigt punkt at lave en indsats for, når turisterne har en lav grad af forventningsopfyldelse på dette punkt. Det er relativt set mere

vigtigt end shopping, fordi det kun er 25 % af turisterne, der søger shopping som oplevelse, selvom Århus klarer sig relativt godt på dette punkt.

Derfor er det et vigtigt indsatsområde at rette op på turisters oplevelse af Århus som by og byens historie, sammenlignet med langt den overvejende del af de øvrige turistoplevelser.

Tendensen i forhold til at se byens historiske museer er ikke tilfredsstillende, idet der er en forholdsvis stor interesse for at opleve historiske museer (40 %), men der er samtidig en relativt meget lav oplevelse af at forventningerne bliver indfriet.

Det er et problem, som det tyder på kan hænge sammen med oplevelsen af byen og dens historie, men det er problematisk at sige ud fra denne undersøgelse alene.

Men samlet set indikerer de to oplevelser, at der er noget at vinde ved at lave en klarere profil på byens historie og oplevelsen af de historiske museer, kan det måske i endnu højere grad gøres tilgængelig for turister.

At opleve nye, moderne steder er noget af det som en relativt stor del af turisterne ønsker at opleve under deres ophold i Århus (41 %). Desværre lever byen ikke helt op til de høje forventninger - Århus får kun middel karakter.

Koblet sammen med interessen for at opleve undergrundsmiljøer, hvor besøgende i høj grad oplever at deres forventninger bliver indfriet, tyder det på at der er et potentiale for Århus at udvikle videre på.

Samlet set for alle byer ligger de fleste byer samlet omkring gennemsnittet med 25 %, der gerne vil opleve det kulturelle liv og middel til høj forventningsopfyldelse.

I forhold til interesse for kulturelle oplevelser er der høje forventninger til Århus sammenlignet med gennemsnittet af byerne i undersøgelsen. Der er dog samtidig en meget lav grad af forventningsopfyldelse.

Det kan være et udtryk for at turisterne har været meget opsatte på den kulturelle oplevelse og dermed er meget svære at tilfredsstille. Men det er en bekymrende trend, der ligger op til at der skabes høj kvalitet i kulturlivet i Århus, men samtidig også at der skabes kulturelle oplevelser, der også er rettet mod at modtageren kan være turist.

I relation til at feste og lave sjov er Århus atypisk sammenlignet med de øvrige byer i undersøgelsen. De ligger tæt placeret omkring 20 % i forhold til at feste og lave sjov vurderes som årsag til at besøge Århus, og de får varierende tilfredshed/forventningsopfyldelse.

Men Århus ligger helt for sig selv med omkring 35 % af turister, der har angivet det som en vigtig motivation til at opleve noget. Samtidig er det en oplevelse, hvor turisterne angiver at de i høj grad får forventningerne indfriet.

Århus’ placering

Motivation for turister i Århus

Højest rangeret by

Højest rangering i%

Byen og dens historie

14

46 %

Riga

74, 8

Vigtigste attraktioner

12

36,6 %

Riga

63,6

Nye, moderne og anderledes steder

5

42,1 %

Helsinki

49,3

Se historiske museer

6

39,1 %

Uppsala

56,5

Afslapning og opladning

14

26,2 %

Riga

40,2

Shopping

1

39,6 %

Århus

39,6

Attraktive restauranter/cafeer

2

36,6 %

Riga

42,2

Gå i teatret, udstillinger ol

1

37,1 %

Århus

37,1

Møde lokale

6

25,7 %

Vilnius

37,9

Natteliv og fest

1

34,7 %

Århus

34,7

Besøge trendy steder

4

14,9 %

København

18,1

MOTIVATIONER TIL AT OPLEVE BYEN

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / KONKLUSION INTERNATIONALE SYNLIGHED Rapporten undersøger desuden byernes synlighed i forhold til de internationale kontaktflader hvor potentielle rejsende kan få information.

Synlighed på websider, turistorganisationernes egne websider, Facebook og andre sociale medier mm. er i høj grad med til at tiltrække og informere potentielle turister om byen.

Af de 12 medier der undersøges ligger Århus langt nede i forhold til de øvrige byer og deres synlighed i forhold til de respektive medier – faktisk i flere målinger ligger byen lavest (bl.a. City Web, brochurer, web 2,0, internettet total set, rejsebrochurer mm.).

Det eneste punkt, hvor Århus ligger højere end nr. 10 er i forhold til betalte turistannoncer i fagblade / medier. Til gengæld viser undersøgelsen at under 5 % af turisterne lader sig lokke med denne form for betalt annoncering.

Det tyder på at Århus er meget usynlig internationalt set og at der er behov for at iværksætte en langt mere proaktiv og opfindsom kontaktflade i forhold til omverdenen og at der konkret mangler langt bedre indhold og en større bevidsthed om målgrupper og om konkrete tiltag.

KONKLUSION Generelt set er Århus lavt vurderet som turistdestination i Norden. Der er lave forventninger til byen, hvad angår kernemotivet til at besøge Århus.

På et kerneparameter overrasker Århus rigtigt positivt, nemlig atmosfæren i byen. Oplevelsen af byen og dens historie er dårligere i Århus sammenlignet med de øvrige nordiske byer. Det er oplevelsen af byen som omkring 50 7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

% af turisterne i Århus søger, og derfor er det et vigtigt punkt at lave en indsats for. Det er relativt set mere vigtigt end shopping, fordi det kun er 35 % af turisterne, der søger shopping som oplevelse, selvom Århus klarer sig relativt godt på dette punkt. Derfor er det et vigtigt indsatsområde at rette op på turisters oplevelse af Århus som by og byens historie sammenlignet med langt den overvejende del af de øvrige turistoplevelser.

Der er rigtig mange elementer i turistoplevelsen af Århus by, der skal arbejdes med.

Samtidig skal Århus’ ambitioner om at blive international arkitekturby indfries på en måde, der er med til at skærpe oplevelsen af bylivet og byrummene og levere mere interessant og markant moderne arkitektur, som indfrier turisternes forventninger til oplevelser af nye, moderne og anderledes steder i byen.

Tendensen i forhold til at besøge byens historiske museer er ikke tilfredsstillende, idet der er en forholdsvis stor interesse for at opleve historiske museer (40 %). Men samlet set indikerer de to oplevelser, at der er noget at vinde ved at lave en klarere profil på byens historie og oplevelsen af de historiske museer, kan måske i endnu højere grad gøres tilgængelig for turister.

De mange events, som er karakteristisk for Århus er en afgørende styrke i forhold til at have et interessant byliv.

Dog savnes sammenhæng med erhvervsturismen.

Problemet er, at det er meget afgrænsede oplevelser i tid og rum, der mest er underholdning.

At opleve nye, moderne steder er noget af det som en relativt stor del af turisterne ønsker at opleve under deres ophold i Århus (41 %).

Byen lever ikke helt op til de høje forventninger. Koblet sammen med interessen for at opleve undergrundsmiljøer, hvor besøgende i høj grad oplever en at deres forventninger bliver indfriet, tyder det på at der er et potentiale for Århus at udvikle videre på.

I forhold til interessen for kulturelle oplevelser er der høje forventninger til Århus sammenlignet med gennemsnittet af byerne i undersøgelsen. Der er dog samtidig en meget lav grad af forventningsopfyldelse.

Det kan være et udtryk for at turisterne har været meget opsatte på den kulturelle oplevelse og dermed er meget svære at tilfredsstille.

Det er afgørende at flytte de besøgendes oplevelser til også i høj grad at være oplevende i forhold til atmosfæren, og til byen og byrummene. Udviklingen af byrum og fortællingen om byen i sig selv, er afgørende for at turisterne får en mere udforskende tilgang til byen og et længere og mere afkastgivende ophold i byen. En fortælling og dermed en branding af en by, der har sine historiske rødder med sig, hvor der kan opleves en unik atmosfære, markant moderne arkitektur og et væld af attraktive events, der kalder på en unik oplevelse.

Ser man mere generelt på potentialet for byen som en ”oplevelse” i sig selv, er planerne med Århus Havn og Gellerup oplagte som stærke elementer i de kommende år. Ligeledes er planerne omkring en mere udfordrende anvendelse af de mange byrum og naturrum der enten mangler karakter eller som blot ikke er blevet aktiveret.

I denne forbindelse kan den kommende Arkitekturpolitik være et vigtigt element, såvel som den kommende ”Temaplan for byens rum”.

[Peder Stougård]

[Peder Stougård]

[Peder Stougård]

[Peder Stougård]

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // MALMÖ UNIVERSITET / INTRODUKTION Det var en brokig skara studenter från masterprogrammet, kultur- och medieproduktion på Malmö Högskola som anlände till Århus central en lördag i november 2009. Fem av oss är från Sverige och fyra är från Danmark med olika kompetenser och bakgrunder men med en viktig gemensamt nämnare att vi inte var närmare bekanta med Århus. Vi blev inbjudna av Sekretariatet för kulturby Århus för att bidra med en utifrånkommande blick av Århus inför ansökan till Kulturhuvudstad 2017.

VÅRT ARBETE I vår publikation som slutligen blev ett snapshot i ord och bild fokuserade vi på fyra områden kulturlivet, de interkulturella, det hållbara och näringsliv. Utifrån dessa fyra teman har vi sett på och undersökt Århus som stad. Varje tema i sig var intressant att undersöka men det är i dess brytpunkter som vi tror att möjligheterna ligger för att skapa en kreativ stad - inte som en kliché utan som en dynamisk, öppen stad i samklang med sina invånare och omvärlden.

METOD Utifrån vår insamlade fakta om Århus, SWOT-anlaysen som gjorts inför kulturhuvudstadsansökan samt utifrån våra fyra teman valde vi ut 60 relevanta respondenter till våra intervjuer. Urvalet gjordes med tanken på diversitet när det gäller kön, ålder och befattning. Vi har använt en kvalitativ metod i form av entimmes långa djupintervjuer som grund till vår rapport.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.3 MALMÖ UNIVERSITET

ÅRHUS SET UDEFRA // MALMÖ UNIVERSITET / KONKLUSIONER ÅRHUS SOM KUVÖS Vårt material ger indikationer på att Århus fungerar som en grogrund för unga musiker. Vissa anser att det innebär att man hela tiden måste återskapa kulturlivet gång på gång medan andra talar om att det är helt naturligt att för Danmarks största stad att agera språngbräda till en fortsatt karriär i Köpenhamn. Potentialen för kulturhuvudstad 2017 kan vara att skapa ramar för ett nätverk som kan rymma samtliga skikt i Århus och som kan agera kuvös och växthus för goda idéer som kan inkorporeras som en parameter för kulturhuvudstaden samtidigt som Århus statuerar exempel för omvärlden.

»

MAN ER NØDT TIL AT BESTEMME SIG FOR, OM KULTURÅRET SKAL VÆRE NOGET FOR NOGEN ELLER ALT FOR ALLE [Gitte Skytte]

SAMARBETE En stor utmaning inför Kulturhuvudstad 2017 som framkommit i vårt material är att man inom alla sektorer efterlyser ett bättre samarbete mellan olika parter. Inom hållbarheten talas det om bristande kommunikation och samarbete mellan kommunen och ”oss andra”. Kan man inför Kulturhuvudstad 2017 dra nytta av stadens storlek och utnyttja den potential som en mindre stad har med ett brett och sammansatt nätverken till att skapa bättre samarbete? Vad skulle hända med utbudet till kulturhuvudstad 2017 om grupper som vanligtvis inte mötes skulle börja göra något ihop?

Materialet pekar på att många inte ser sig som delaktiga inför ett framtida kulturhuvudstadsår. Samtidigt som den finns en rädsla för att kulturhuvudstaden kommer att innebära finkultur, så finns det motsatta; att kulturhuvudstaden kommer sträva efter att tillfredställa så många smaklökar som möjligt så att det till slut bara blir en smaklös smet kvar. Kulturhuvudstadens utmaning blir att blanda högt och lågt, kommersiellt och avantgard med ambitionen att skapa något för alla men utan att anpassa allt till alla.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.3 MALMÖ UNIVERSITET

ÅRHUS SET UDEFRA // MALMÖ UNIVERSITET / KULTURLIV

Kategorin Kulturliv har tittat närmre på det som vi sorterar under den kulturella sektorn. Framförallt har vi fokuserat på samspelet mellan kulturinstitutioner och mindre aktörer, där vi upplevde fanns en klyfta.

Generellt ser man en styrka i de unga i Århus eftersom de är framtidens kulturkonsumenter och utövare. Men vi ser två olika synsätt, ett där man anser att de unga idag är väldigt fokuserade på studier och mindre kulturellt intresserade. Man upplever att de unga inte deltar i de olika kulturarrangemang Århus kommun utför.

plevs som ett hinder för att genomföra sina idéer, men att de unga kulturintresserade finns. Kanske främst inom i undergrundsmiljön där många är verksamma, men miljö rymmer inte mycket rum för nya iniativ.

Utmaningen för Århus kommun är således att hitta en väg för att nå dem. ”Det er gået helt ned af bakke de sidste 10 år, når det kommer til de forskellige subkulturer. Århus kommune støtter ikke op med rum til de unges behov, kræfter og energi.” [Hanne Staahnacke]

”De unge og studerende i byen er en kæmpe energi kilde, som vi ikke får fat i. I dag er der meget mere disciplin på studierne og ude i arbejdslivet, så unge vil være hurtigere færdige ” [Jens Folmer Jespen]

Den alternativa kulturen och subkulturer är en styrka för Århus där det finns en stor utmaning att bevara och utveckla dess potential.

Samtidigt möter vi en annan uppfattning bland unga kulturproducenter som menar att det byråkratiska up-

Att Århus är en musikstad vill man gärna ta med sig till ett eventuellt Kulturhuvudstadsår. Men 2017 känns

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.3 MALMÖ UNIVERSITET

avlägset för de flesta aktörer idag, och framförallt kanske hur man tidsmässigt ska hinna ta sig an ett så stort evenemang. ”Det är svårt att kunna vara med och säga vad man tycker på grund av att man varken har tid eller råd. Det är viktigt att ha med sig alla de som jobbar inom institutionerna. Så varför inte ge ett anslag till all de som är med och jobbar fram planerna för Århus kulturstad 2017, det ger ju engagemang från vår sida. […] Jag tycker även att Århus stad ska se till vad vi är bra på och boosta det istället för att titta på andra städer och härma dem” [Lasse Schuleit]

ÅRHUS SET UDEFRA // MALMÖ UNIVERSITET / INTERKULTUR

Kan Århus ses som en interkulturell stad? Vi har sökt efter det kreativa Århus med fokus på det interkulturella. Interkultur innebär att kulturerna integreras utan att assimileras, de ska bidra till staden utan att landa i att bli enbart exotiska inslag. Multikulturell är det vedertagna begreppet för en stad med mångfald av kulturer, något fler och fler större städer har idag.

Men begreppet interkultur syftar till kulturerna integreras i staden. mening att förutom etniciteter även inkludera minoriteter. I rapporten Århus – Et Kulturelt Snapshot fokuserar vi på tre områden inom det interkulturella. Först segrationen mellan Århus city och Gellerup, vilket inte är ett nytt dilemma, men oerhört påtagligt för den utomkommande blicken. Vi menar att en kreativ stad som en stad som kan hantera mångfald på ett konstruktivt vis. Som vi har pekat på i vår rapport det många goda social och kreativa iniativer för att

sudda ut dem/oss-känslan och skapa samklang mellan Gellerup och Århus. Men konklusionen är ändå att de kan ses som två parallella samhällen. Vi såg även en intern segration i Gellerup mellan olika grupper, där vi tror det finns kreativa potential att öppna upp.

Det finns en tilltro till Helhetsplanen i Gellerup som förändrar Gellerup fysiskt, men hur Kulturhuvudstaden 2017 kan vara en tillgång är inte helt tydligt. ”Ska vi bli ett levande museum eller få folk att komma från deras hemland? alla killarna sitter i bilarna och lyssnar på sin musik. Det är en länk till deras hemland. Är det för att hålla fast i sin bakgrund. Några av de populära från Turkiet skulle vi kanske kunna få hit men vad skulle det betyda?” [Helle Hansen] Vi uppmärksammar kulturinstitutionernas roll i en pågående diskussion om kulturens roll i samhället. Det

finns en kritik mot att man satsar på byggmaterial men glömmer innehållet. Man upplever att diskussionerna om kulturens värde (frånsett det ekonomiska) har stagnerat. ”Århus lider af samme problem som resten af verden.

Der er en tredjedel af befolkningen, som ikke benytter sig af de kulturudbud byen har. En stor udfordring for politikerne og kulturinstitutionerne er at få bedre fat om byens multikulturelle grupperinger. vi skal satse på børn og unge, da det er dem, der kommer til at bruge kulturtilbuddene senere.” [Peter Nörskov] En annan minoritet i samhället är homo/bi/transsexuella och handikappade. Deras integration i Århus kollar vi närmre på i rapporten. Gayvärlden i Århus verkar haft sina glansdagar under 1980-talet och nu hamnat lite i skymundan.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.3 MALMÖ UNIVERSITET

ÅRHUS SET UDEFRA // MALMÖ UNIVERSITET / HÅLLBAR

Det gröna Århus kännetecknas av en “lysande görn ande” som vill utnyttja teknologi, näringsliv och tillväxt. Den går hand i hand med innovation och skapar ett fundament för en allsidig grön klass.

Vi ser den gröna klassen som tongivande för en visionär framtid i Århus. Ett bra exempel på det är Philip Hahn Petersen, student på Kaospiloterna.

Hans vision är: “År 2017 eftersträvar man att öka den biodiversiteten i allt man gör. Det är så man skapar välstånd. Det är det man nätverkar för, det är det man strävar efter, det är det man utbildar sig till.”

Många av respondenterna talar om ett paradigmskifte genom ett ökat miljöintresse. I dag är långt många fler engagerade i miljöfrågor än för 10-15 år sedan. Vi ser det som en stor potential att sammankoppla det kunnande 7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.3 MALMÖ UNIVERSITET

som finns i väletablerade företag med det nytänkande och den kreativitet som finns i nystartade verksamheter och i studentmiljöer. Århus har som vision att vara CO2 neutralt år 2030. Men flera av respondenterna är missnöjda med kommunens insats i miljöarbetet och flera nämner att det finns ett gap mellan vision och praktik.

Företagare, gräsrötter och ideella organisationer har haft problem när de ska samarbeta med kommunen, politikerna anses ha en likgiltig inställning till ett samarbete. Många efterlyser därför ett bättre samarbete mellan organisationer vad det gäller miljöfrågor.

Många talar om en ”vi och dom” uppdelning där ”vi” är företag och organisationer och ”dom” är kommunen.

Många av respondenterna jämför Kulturhuvudstaden 2017 med Århus festuge och ser det som ett kommersiellt jippo och den allmänna inställningen till festugen är att den är sval och trist. Hur får man Kulturhuvudstaden

att framstå som något helt annat än festugen?

Det finns generellt två grupperingar under hållbarhetsparaplyet, de som anser att hållbarhetsstrukturerna ska komma ovanifrån (trickle down) och de som anser att den ska komma underifrån (bubble op), att initiativ sker frivilligt och får möjlighet att bubble op. Här ses det som en fördel att kommunen håller sig passiv då det är viktigt för stadens utveckling att initiativ sprids utan att kommunen dikterar reglerna.

Vi tror på att den gröna klassen kommer att växa sig stark och breda ut sig över Århus och övriga Danmark och att många kommer vilja vara en del av den gröna klassen.

ÅRHUS SET UDEFRA // MALMÖ UNIVERSITET / NÄRINGSLIV

Vi har intervjuat personer i ledande ställning från allt från små företag på mejlgade i södra delen av Århus till multinationella företag i stadens utkant.

Vi har funnit att det är lätt för näringslivet att samarbeta med kommunen men att det eftersöks ett närmare samarbete med kultur och finans på det politiska planet. ”Jag tror inte Kulturhuvudstaden kommer att vara intresserad av Bazar Vest.” [Olav de Linde] För oss som utomstående gav Bazar Vest som är en multikulturell inomhusmarknad i stadsdelen Gellerup en bit utanför Århus stad oss ett starkt intryck. Vi anser att det är en viktig plats i Århus som språngbräda för integrationen i staden då många kulturer möts här.

- Men vad kan man göra för att framhäva Bazar Vest ännu mer?

Hamburg lyfts fram som en viktig framtida samarbet-

spartner för näringslivet. Men skulle inte kultursektorn också samarbeta med Större städer i högre utsträckning än vad som görs idag?

Man kan jämföra staden med en kropp, där infrastrukturen är skelettet och samarbetet är blodomloppet och integrationen är immunförsvaret med ett starkt immunförsvar är kroppen välmående. Ett kulturhuvudstadsår kan förbättra kopplingen till andra städer nationellt och internationellt.

Kan man jämföra städer med människor och säga att tillsammans är vi starka, städer som människor?

Många av de intervjuade inom näringslivet tror att Kulturhuvudstaden kommer bli högkulturell. De menar att många sektorer måste engageras och inte bara kultursektorn.

Kulturinitiativet måste lyftas fram så att allmänheten uppmärksammar den. När Köpenhamn blev Kulturhu-

vudstad 1996 och Stockholm 1998 så var det inte klart för befolkningen vad en Kulturhuvudstad innebär.

Det finns en tydlig distinktion mellan näringslivet och kultursektorn. Men hur kan man engagera näringslivet i kulturhuvudstaden och få dem som att delta i projekt som kan intressera båda lägren och minska avståndet dem emellan? Kulturhuvudstaden bör engagera så många sektorer som möjligt och inte vara för högkulturellt utan rikta sig till en stor publik.

Många anser att Århus utveckling går för långsamt och att viktiga beslut tar lång tid att fatta. Flera anser att utvecklingen av stadens infrastruktur måste gå snabbare för att möta framtidens utveckling.

Kulturhuvudstadens inverkan är inte begränsad till just år 2017. Arbetet och samarbetet har redan börjat och kommer att pågå fram tills att det eventuella kulturhuvudstadsåret infinner sig.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.3 MALMÖ UNIVERSITET