4. Vision om den europæiske by
Tema: Nye forbindelser, nye samarbejder, ny inspiration og nye fællesskaber Greb: At skabe væsentlige internationale programmer samt varige forbindelser mellem kulturinstitutioner, virksomheder og kommuner til europæiske partnere m.m. Perspektiver: Involvering i/af europæiske netværk, co-produktioner med europæiske partnere, udvekslingsprogrammer igangsættes, europæiske / internationale programmer i 2017 Relevante aktører: Større kulturinstitutioner, kreative virksomheder, Borgmesterens Afdeling (Erhverv og By), turistorganisationer (VisitAarhus, Midtjysk Turisme m.fl.), oplysningsorganisationer, Aarhus Universitet, Studenterhus Aarhus, Det danske Kulturinstitut, International Community, internationale erhvervsvirksomheder, europæiske kulturnetværk, regionens EU-kontor i Bruxelles, regionens internationale afdeling, vidensinstitutioner m.fl. EU relevans: absolut prioritet at Kulturhovedstadsprogrammer ”præsenterer den europæiske kultur” samt skaber varige netværksforbindelser og partnerskaber i Europa. Århus relevans: prioritet blandt større / centrale kulturinstitutioner at arbejde internationalt, Århus kommunes internationale profilering, turisme strategi, Regional relevans: Region Midtjyllands internationale strategi baseres på en europæisk platform, udvikling og vækst i regionen gennem internationalt samarbejde, fornyelse af venskabsby tradition, udvikling af kultursektorens internationale dimension og kulturaktørers internationale engagement er en prioritet Specifik indsats 2013-16: Overvejes.
Uddybning En klar forudsætning for Århus som Europæisk Kulturhovedstad er netop, at byen træder ind i det europæiske rum. Heri ligger både store udfordringer, men også vejen til både en ny selvforståelse for byen og dermed en lang række oplagte muligheder. Et afgørende parameter for udpegning af Kulturhovedstad er netop en strategi fra de deltagende byer/regioner om, hvordan man vil udvikle den europæiske dimension. Samtlige kulturhovedstadsprojekter har et europæisk/ internationalt aspekt i deres programflade i form af deltagelse i festivaler, udstillinger, koncerter mm. Omfanget varierer fra
1
ca. 2 % - 25 % af programmet. En kritik af de hidtidige kulturhovedstadsprojekter (Palmer Report 2005) har været, at de ikke udnytter den viden, der findes i de øvrige kulturhovedstæder, og at de ikke arbejder strategisk for at skabe holdbare og produktive relationer. De fleste kulturhovedstæder oplever, at titlen gør dem langt mere synlige i Europa, men det er de færreste, der ser sig i stand til at anvende denne platform optimalt. Heri ligger en udfordring, og netop samspillet med både kulturinstitutioner, byer og netværk står i centrum af denne vision. Visionen om Århus som europæisk by betyder naturligvis ikke, at den ikke fortsat skal være dansk. Men det er en nødvendig erkendelse, at den globale kontekst er altafgørende for mellemstore og store byer i Europa. Århus er en del af flere ”kultur-rum”, både danske, nordiske, europæiske og globale. SWOT-analyserne og kortlægningerne i såvel Århus som i Region Midt peger på, at kultursektoren som sådan mangler en international dimension, at kommunernes internationale by-by relationer ofte er uklare, at deltagelse fra regionen i internationale netværk og konferencer generelt er lav, at udnyttelsesgraden af EU-programmer er relativt lav, at det europæiske eller internationale perspektiv ikke integreres på strategisk niveau i kultursektoren, og endelig at mange kreative erhvervsvirksomheder slet ikke kan overskue at arbejde internationalt. Samtidig står Århus over for selv at skulle agere mere internationalt, og også her er der behov for en stærkere profilering, stærkere kommunikation og stærkere internationale relationer. Der er således en oplagt mulighed for synergi mellem kommuner, region og 2017, som om noget bliver et markant brohoved til Europa. At tænke og agere internationalt i det 21. århundrede er ikke at tænke interNATIONALT, men interCITY og interKULTURELT. Begge greb er afgørende for både økonomisk vækst og menneskelig vækst. Og at tænke sig selv som en europæisk by frem for en stor dansk provinsby kan være et væsentligt parameter i denne omdannelsesproces. Århus har brug for at være mere imødekommende over for det europæiske og globale, og samtidig har Århus noget at byde ind med i forhold til Europa og verden. Temaet er både oplagt som et ”udviklingstema fra 2013-2016” og som et programtema i 2017.
2