Kortlægning1_5_Kulturprojekter

KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER I ÅRHUS // INTRODUKTION Århus Kommune har allerede vedtaget en række anlægsinvesteringer over de kommende år som skal forbedre rammerne for kunst og kultur i byen og dermed underbygge Aarhus 2017-satsningen. Det gælder det nye produktionscenter for rytmisk musik, Promus, indretningen af Godsbanen til et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur og det nye multimediehus som skal erstatte hovedbiblioteket.

Der er desuden planer for et børnekulturcenter ved Brobjergskolen og et ønske om et center for Arkitektur og Design. Herudover findes to andre markante satsninger, nemlig udvidelsen af Moesgård Museum og en ny ”bydel” til Den Gamle By, nemlig Den Moderne By. Århus skal også i de kommende år tage fat i to omfattende satsninger, den ene en helhedsplan for Gellerup og den anden en omdannelse af de bynære havnearealer.

Både kulturinstitutionerne samt satsningerne på de bynære havnearealer og området Gellerup og Toveshøj vil give oplagte muligheder for en central platform for kultur i de kommende år og samtidig vil kultur være med til at præge byens udvikling.

Herudover forventes det, at Aarhus 2017 ligeledes vil omfatte flere byudviklingsprojekter i øvrige kommuner i Region Midtjylland.

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.1 INTRODUKTION

RANDERS PROMUS // PRODUKTIONSCENTER FOR RYTMISK MUSIK BAGGRUND FOR PROJEKTET Den oprindelige beslutning om at etablere et produktionscenter for rytmisk musik, kaldet Promus, kan føres tilbage til Århus Kommunes kulturpolitik 2004-2007.

Heri vurderedes det, at der i Århus var et behov for at skabe et miljø, der samler de organiserede kræfter og nye initiativer inden for den rytmiske musik. Beslutningen om at placere produktionscentret for rytmisk musik på Vester Allé 15 hang sammen med den samtidige beslutning om også at etablere et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur i den gamle Godsbanegård.

VISIONEN Visionen bag Promus er at skabe en ramme, hvor alle former for rytmisk musik kan dyrkes og nye vildtvoksende musikalske udtryk kan opstå på tværs af konventioner. Det er forhåbningen, at dette vil skabe endnu mere liv og vokseværk i byens i forvejen meget aktive rytmiske musikmiljø, hvilket også gør Århus mere attraktiv for det lokale, nationale og internationale musikmiljø i det hele taget.

BYGNINGEN Produktionscentret er rykket ind i Aktivitets- og Kulturcenter Husets gamle bygninger.

Bygningerne gennemgik frem til marts 2010 en omfattende renovering og udvidelse. De daværende 1415 m2 blev udvidet til ca. 2300 m2. Heraf er ca. 580 m2 afsat til produktionscentrets faciliteter, mens resten er blevet fordelt på lokaler til de fastboende organisationer og det nye spillested.

Den originale bygning bestod af tre adskilte bygninger, hvoraf hovedbygningen blev bygget i 1877.

Ved renoveringen af de to bygninger er den oprindelige

arkitektoniske sammenhæng mellem de tre bygninger bevaret. Hovedbygningens facade har således i det store hele bevaret sit udtryk, mens harmonien mellem de to sidebygninger er blevet genoprettet.

Mens hovedbygningen hovedsageligt er blevet renoveret indvendigt, har sidebygningen imidlertid gennemgået en mere omfattende forandring. Til den oprindelige bygning er der blevet opført en stor tilbygning ned mod Århus Å. Det er her det nye spillested og produktionscenterets laboratorier ligger.

Ud over de faste brugere af produktionscentret kan aktører på alle niveauer i det rytmiske musikmiljø få tilgang til de forskellige funktioner og faciliteter, som centret indeholder. Der er altså tale om en bred vifte af brugere, hvis tilknytning til stedet kan spænde lige fra længerevarende lokaleleje til et hastigt besøg på husets café.

INDHOLD Promus er indrettet med en række faciliteter og funktioner, der har til hensigt at give de århusianske musikere en række nye, spændende produktionsmæssige muligheder samlet under ét tag. Faciliteterne er tilgængelige for alle aktører i det rytmiske musikmiljø.

Promus indeholder produktionslaboratorier, projektpladser, rådgivning samt en café.

BRUGERE Det er en blanding af faste og mere løst tilknyttede brugere, der har deres daglige gang i Produktionscentret for Rytmisk Musik.

De statsassocierede musikorganisationer, som havde hjemme i Saltholmsgade 22, Århus C, er alle flyttet ind i det nye produktionscenter. Dansk Rock Samråd (ROSA), Levende Musik i Skolen og Folkemusikkens Fællessekretariat er således nu hjemhørende i Vester Allé 15.

Derudover har Klüvers Big Band også fået fast plads i centret. De har hér mulighed for at benytte det nye spillested, døbt ATLAS, til øvefacilitet. ATLAS er opført til at varetage specielt genrene jazz, world- og folkmusik.

Visualisering af 3XN

PROMUS Konkurrence- og forhandlingsforløb: maj 2008 - dec. 2008 Opførelsesår for ombygning/nybygning: 2010 Byggesum: 27 mill. dkk Bruttoetageareal: 2300 m2 Finansiering: Århus Kommune Bygherre: Århus Kommune Totalentreprænør: Jorton A/S Arkitekter: Cubo og Kirstine Jensens Tegnestue Ingeniør: Rambøll

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.2 PROMUS

GODSBANEN // PRODUKTIONSCENTER FOR SCENEKUNST, BILLEDKUNST OG LITTERATUR BAGGRUND Det har i efterhånden en del år været en politisk målsætning for Århus Kommune at lave et kulturproduktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur i den gamle godsbanegård. Denne målsætning har nu udmøntet sig i et konkret projekt, der skal sikre, at Århus omkring årsskiftet 2011/2012 får et helt nyt produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur.

Valget af den gamle godsbanegård i Skovgaardsgade som rammen for det nye kulturhus har hele tiden været oplagt.

Både hovedbygningens karakteristiske arkitektur, de enorme arealer i de to varehaller og anlæggets centrale place-

PRODUKTIONSCENTERET PÅ GODSBANEN Konkurrence- og forhandlingsforløb: 2008 - 2010 Opførelsesår: 2010-2012 Byggesum: 115 mill. dkk Bruttoetageareal: 10.500 m2 Finansiering: Århus Kommune og Realdania Bygherre: Århus Kommune Totalentreprænør: Hans Ulrik Jensen A/S Arkitekter: 3XN, Exners Tegnestue og Nord arkitekter aps Ingeniør: Søren Jensen

ring i nær tilknytning til flere af byens mest markante kulturinstitutioner betyder, at godsbanebygningerne er et ideelt sted for placeringen af et nyt kulturelt kraftcenter. For i kraft af det nye centers fokus på produktionen af kunst er der tale om en ny type kulturcenter, hvor forventningen er, at det vil forbedre betingelserne for kunstproduktion i Århus i mange år fremover og derigennem give hele kulturlivet i byen yderligere et løft.

VISIONEN Visionen bag produktionscentret er at skabe et sted, hvor produktionen af kunst står øverst på dagsordenen.

Produktionscentret skal med andre ord være med til at stimulere og udvikle de kunstneriske arbejdsprocesser og tværkunstneriske produktioner, ligesom det også skal styrke den kulturelle grundforskning. Derudover er det også et vigtigt mål, at produktionscentret skal underbygge de kulturelle fødekæder og danne ramme for læringsmiljøer og talentudvikling, så både etablerede kunstnere og vækstlaget kan drage nytte af det nye center.

Fugleperspektiv af bygningskomplexet. Cubo

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.3 GODSBANEN

INDHOLD Produktionscentret vil helt konkret være centreret omkring de tre kunstarter; scenekunst, billedkunst og litteratur, men frem for alt vil det dog blive et tværkulturelt hus. Derfor er det en helt overordnet målsætning at få skabt nogle rammer, som stimulerer det tværkunstneriske og tværfaglige samarbejde. Ad denne vej er det forhåbningen, at også nye forgreninger inden for kunstproduktionen vil udvikle sig. Dette skal hjælpe med at holde Århus helt i front, når det kommer til produktionen af banebrydende kunst, der er helt på højde med sin tid.

Der er det besluttet, at flere eksisterende kulturinstitutioner flytter ned på Godsbanen. Disse er teatrene Entréscenen og Katapult, Husets værkstedfunktioner, Filmskolen og Musikcafeen. I kraft af deres erfaring kan disse institutioner aktivt bidrage med kompetencer, viden og udvikling.

BRUGERE Godsbanen vil også indeholde flere gæsteboliger til internationale kunstnere for at styrke kulturudvekslingen og etableringen af netværk mellem århusianske og udenlandske kunstnere via ”artists-in-residence”programmet. Programmet gør det muligt for kulturaktører i det århusianske kulturliv at invitere udenlandske kunstnere og kulturpersonligheder til at opholde sig og arbejde i Danmark i kortere eller længere perioder.

Kulturproduktionscentret skal være et arnested for udvikling af kulturelle kompetencer blandt kunstnere, kulturentreprenører og andre, som får deres virke og gang i centret. Produktionscentret skal altså fungere som et mødested ikke bare mellem kunstarter, men også mellem kultur, erhverv og uddannelse. Virksomheder og

uddannelsesinstitutioner skal således kunne anvende faciliteterne i samspil med de kulturelle brugere. Centerets faciliteter skal være multifunktionelle og fleksible, så de kan bruges af forskellige brugere på forskellige tidspunkter og til forskellige formål.

Kun på denne måde kan det blive et decideret dynamisk kraftcenter, der stimulerer den innovative kulturproduktion og kulturformidling i Århus.

Samtidig er det hensigten, at produktionscentret skal indgå i et aktivt samspil med de omkringliggende byområder. Det skal ikke være en indadvendt institution, men et livgivende omdrejningspunkt, der giver puls til de nye byrum, som i kraft af projektets byudviklingsdel vil skyde op på de omkringliggende banearealer.

FORVENTET EFFEKT Det nye produktionscenter forventes bl.a. at resultere i en mere innovativ kunst- og kulturproduktion, en fortsat udvikling af de kulturelle kompetencer i kunst- og kulturmiljøet og en styrkelse af kvaliteten af de kunstog kulturtilbud, der produceres i byen.

BYUDVIKLING PÅ GODSBANEAREALERNE Godsbanearealerne består formelt set af to områder – de sydlige arealer, som DSB ejer, og de nordlige arealer, som Århus Kommune har købt af DSB. Visionen for byudvikling på godsbanearealerne er at skabe en sprudlende bydel med mange forskellige aktiviteter i både byrum og i nye og gamle bygninger.

Godsbanearealerne skal være et spændende sted i sig selv, men også et interessant forbindelsesled mellem midtbyen og de omkringliggende bydele – og ikke mindst mellem de mange kulturinstitutioner i nærområdet.

Helhedsplanen for området skal derfor indeholde bud på en etapevis omdannelse, der fortsat muliggør, at de dele af arealet, der ikke skal bebygges, kan bruges til midlertidige aktiviteter indtil den fysiske omdannelse skal i gang. Den detaljerede Helhedsplan for de nordlige arealer forventes at være færdig i 2011.

De mange brugere af byens kulturudbud vil kunne få flere kunstneriske og kulturelle oplevelser af en mere nyskabende, udfarende og tværgående karakter end tidligere og af en højere kvalitet. På denne vis vil man også kunne tiltrække flere og nye brugere af kulturen og i det hele taget styrke byens kulturelle kredsløb.

Endelig er det en klar forventning, at etableringen af produktionscentret vil resultere i en betydelig styrkelse af Århus’ position og synlighed inden for de tre kunstgenrer i såvel national som international sammenhæng.

Visionen for området, af Nord Arkitekter aps

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.3 GODSBANEN

URBAN MEDIA SPACE ÅRHUS // MULTIMEDIEHUS OG HAVNEBYRUM Med Multimediehuset får århusianerne et helt nyt og fremtidssikret hovedbibliotek med fri og lige adgang til viden og kultur.

En medieverden i konstant udvikling stiller store krav til et moderne mediehus. Derfor skal Århus’ nye mediecentrum være et rummeligt og fleksibelt hus med plads til de nyeste medieformer og informationsteknologier.

Men bygningen skal ikke kun give udvidede muligheder for udlån af bøger, musik, film og multimedier; ligeså centralt er det, at huset har gode rammer for opholdsog oplevelsesdimensioner, fordybelse og læring.

ET NATURLIGT MØDESTED Multimediehuset kommer til at ligge på De Bynære Havnearealers sydlige bastion netop der, hvor Århus Å flyder ud i havet. Husets placering midt på det nye, centrale havnetorv gør det til et attraktivt samlingssted for borgere og besøgende – og til et sted, hvor mulighederne for oplevelse og viden er let tilgængelige for både børn og voksne.

BIBLIOTEK OG BORGERSERVICE I ÈT HUS Biblioteket er husets kerne, men Multimediehuset vil foruden Borgerservice også blive hjemsted for andre aktører, der kan styrke Multimediehuset som naturligt krydsfelt for viden, vækst og udvikling.

DEL AF BYENS CENTRALE NYE HAVNEBYRUM Multimediehuset åbner i 2014. Det indgår som en del af et større projekt, der også indbefatter åbningen af den sidste del af Århus Å samt byens nye centrale havneplads, som spænder fra å-udløbet til området ved Nørreport.

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.4 URBAN MEDIA SPACE ÅRHUS

BAGGRUND Med byrådets beslutninger i 2003 og 2004 om realiseringen og placeringen af Multimediehuset har Århus Kommune satset stærkt på Århus som vidensby. Byrådsbeslutningen om realiseringen af Multimediehuset bygger dels på erhvervshandlingsplanen Vækst II, dels på en række forudgående analyser og undersøgelser, der samstemmende har peget på behovet for et nyt hovedbibliotek.

Det eksisterende Hovedbibliotek i Århus har i mange år været underdimensioneret i forhold til det eksisterende aktivitetsniveau. Da det blev bygget i 1934, var bøger det afgørende medie. Siden har medieverdenen ændret sig drastisk, udlånet og antallet af trykte udgivelser er steget voldsomt og den tid, der bruges på film, TV og multimedier, er vokset eksplosivt.

Borgernes behov for livslang læring i vidensamfundet stiller nye krav til bygningen. Den skal ikke kun være ramme om udlån af medier. Den skal også understøtte læring og oplevelse. Multimediehuset skal give brugerne muligheder for såvel fordybelse og koncentration som samspil og videndeling. Der vil være krav om plads til nye medieformer samt opholds-, væren- og oplevelsesdimensioner. Krav, der ikke kan opfyldes i de eksisterende fysiske rammer.

MED MENNESKET SOM UDGANGSPUNKT Multimediehuset skal opføres med tanke på frem-tiden, er det et vilkår, at en endnu mere eksplosiv udvikling inden for medier og informationsteknologi vil finde sted.

Bygningen skal derfor have en indbygget fleksibilitet over for teknologi, medier og kulturformer.

Man skal forstå og erkende, at fremtidens teknologier i bedste fald kun kendes få år inden de markedsføres.

Fugleperspektiv af Multimediehuset og Havnepromenaden Visualisering af smidt hammer lassen architects

NYT CENTRALT HAVNEBYRUM OG MULTIMEDIEHUS I ÅRHUS Konkurrence- og forhandlingsforløb: 2008 - 2009 Opførelsesår: 2009-2014/15 Byggesum: 1.8 mia. dkk Bruttoetageareal: 60.000 m2, heraf 30.000 m2 parkering De nye Havnebyrum: 83.000 m2 Finansiering: Århus Kommune og Realdania/Realea A/S Bygherre: Århus Kommune Arkitekt: schmidt hammer lassen architects Landskabsarkitekt: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Entreprænør: NCC Ingeniør: Alectia

Derfor er det ikke teknologien, men mennesket, der er konstanten i forhold til udviklingen af bygningen.

UDVIKLINGSPROJEKTER Der bliver hele tiden arbejdet på og tænkt over, hvad Multimediehuset skal indeholde af forskellige funktioner og oplevelser for brugerne.

Multimediehuset skal være et åbent læringscenter, fremtidens bibliotek og et oplevelsescenter for børn og voksne. Ved at prioritere mangfoldighed og tværfaglighed bliver Multimediehuset i stand til at udgøre et dynamisk og inspirerende udviklingsmiljø, der giver unikke muligheder for innovation. Et miljø, hvor borgerne mødes på tværs af alder, social og kulturel baggrund, og hvor professionelle mødes på tværs af fagligheder.

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.4 URBAN MEDIA SPACE ÅRHUS

Børnebiblioteket

Indgangen under bygningen

Set mod nord

Borgerservice og bibliotek

KIk fra å-udmundingen

Set mod syd

Øverste etage

Set fra havet

Visualiseringer af smidt hammer lassen architects

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.1 INTRODUKTION

DE BYNÆRE HAVNEAREALER // EN NY BYDEL I ÅRHUS HISTORIE DET BEGYNDTE VED VANDET ...

I løbet af de næste 15-20 år forvandles De Bynære Havnearealer til en ny, attraktiv bydel, der for alvor knytter de eksisterende byrum sammen med havnen. Men vandet og havnen har altid haft en central betydning for Århus – faktisk lige siden den tidligste vikingetid, hvor byens navn var Aros, som på olddansk betyder åmundingen.

I begyndelsen tjente Århus Å som den vigtigste kanal for skibstrafik til og fra byen. Efterhånden som skibene blev større og flere, måtte de lægge til ved bredden, og i 1861 kunne den første egentlige kysthavn tages i brug.

Siden er Århus Havn ekspanderet gradvist frem til i dag, hvor den indtager positionen som Danmarks største og mest travle containerhavn. Åen løber stadig gennem det centrale city og er i dag samlingspunkt for et pulserende by- og natteliv.

EN NY BYDEL Udviklingen af De Bynære Havnearealer er godt i gang i Århus – Danmarks næststørste by og et af de hurtigst voksende vækstcentre i Skandinavien.

Den indre og nordlige del af byens gamle industrihavn bliver i løbet af de kommende 15-20 år omdannet til en ny bydel – en mangfoldig, levende del af city med erhverv, boliger, uddannelses- og forskningsinstitutioner, butikker mv.

Det visionære og storstilede byudviklingsprojekt har allerede skabt international opmærksomhed. De Bynære Havnearealer vil samlet rumme 800.000 etagekvadratmeter til boliger og kommercielle formål samt offentlige institutioner.

Fuldt udviklet vil det samlede område repræsentere en

værdi på 3-4 milliarder euro. Hermed er der lige nu mulighed for at investere i nogle af europas mest attraktive placeringer i en by i dynamisk udvikling.

VISION De Bynære Havnearealer forvandles til en levende, mangfoldig og attraktiv del af city, som alle kan være stolte af, og som vil sætte Århus på landkortet, både nationalt og internationalt.

Omdannelsen til ny bydel sker med omtanke for mennesker, miljøet, arkitektur og infrastruktur såvel som kommercielle og økonomiske interesser. Den nye bydel vil have en befolkningstæthed og en sammensætning, der er sammenlignelig med de fleste andre dele af Århus midtby.

De nordlige områder omdannes til boliger og erhvervslejemål. Den centrale havneplads, som forbinder byen og bugten, bliver en attraktiv del af city i Århus. To bastionsbebyggelser vil huse en række uddannelses- og forskningsinstitutioner, byens nye hovedbibliotek mv. og dermed medvirke til daglig aktivitet i de centrale områder af De Bynære Havnearealer.

BY, BUGT OG BEFOLKNING Visionens første grundelement er udviklingen af det centrale havnebyrum som en attraktiv del af Århus City, der i området fra Domkirken skaber forbindelse mellem byen og bugten.

Visionens andet grundelement er en promenadestrækning, der markerer byens oprindelige kystlinje og forbinder bugt og by. Promenaden snor sig i en række rekreative oaser fra skoven og De Bynære Havnearealer i nord til by- og å-miljøet i syd.

De Bynære Havnearealer, visioner

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.5 DE BYNÆRE HAVNEAREALER

BAGGRUND Helhedsplanen for De bynære Havnearealer tager udgangspunkt i arkitekter MAA Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesens vinderforslag, der indeholdt ideen om to grundelementer: en promenadestrækning og et havnebyrum.

Udover kombinationen af byliv og rekreative områder, er mangfoldighed i boligmassen en stor prioritet. Derfor har Århus Byråd besluttet, at 25 procent af boligerne i første udbudsetape bliver almene. Den nye bydel får tidssvarende infrastruktur af høj kvalitet, og den kollektive trafikbetjening bliver en attraktiv og naturlig forbindelse til og fra bydelen.

Visionen er, at De Bynære Havnearealer skal være et levende centrum – for alle. Et centrum skabt med respekt for mennesker, miljø, arkitektur, infrastruktur, erhverv og økonomi.

FRA UDBUD TIL NY BYDEL Med de konkrete rammer for udbud og opførelser på plads, kunne første del af de attraktive havnearealer sættes til salg. Første udbudsetape gjaldt den nordøstlige del af Pier 4, og de første udbudsrunder af etapen fandt sted i løbet af 2006, 2007 og 2008. Hermed er de første, visionære byggerier besluttet: Navitas Park, Light*House, Z-Huset, Isbjerget og SHiP. Efterhånden som byens nye, maritime bydel vokser frem, vil havnefronten prydes af i alt 800.000 etagekvadratmeter spændende erhvervs- og boligbyggeri, foruden et væld af pladser, promenader og kanaler – til glæde for byen og alle dens borgere.

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.5 DE BYNÆRE HAVNEAREALER

Multimediehuset Navitas Park

Light*House Isbjerget

Z-huset

SHIP

3D-oversigtskort over De Bynære Havnearealer

MOESGÅRD MUSEUMS UDBYGNING // ”ET MODERNE ELVERHØJ”

ET NYT OG STØRRE MUSEUM I dag er herregården Moesgård hjemsted for både Moesgård Museum og størstedelen af Aarhus Universitets Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik. Begge institutioner har vokseværk, og efterhånden er pladsen blevet for trang for begge parter.

Dertil kommer, at museet gerne vil kunne vise langt mere af de enestående og omfattende arkæologiske og etnografiske samlinger frem for offentligheden. Derfor er der i de senere år blevet arbejdet intenst med at planlægge og skaffe støtte til opførelsen af en ny museumsbygning, der vil komme til at ligge nord for herregården, på bakken bag ved Stavkirken.

skiftende særudstillinger, og der vil som noget centralt blive taget udgangspunkt i en kulturel dialog med udviklingslandene.

VINDERPROJEKTET I efteråret 2005 vandt Henning Larsens Tegnestue arkitektkonkurrencen om at tegne en ny museumsbygning.

Vinderprojektet er en 15.500 kvadratmeter stor bygning, der spiller hensynsfuldt sammen med herregårdens omgivelser og rejser sig fra landskabet som et ”moderne Elverhøj”.

Formidling til børn stiller helt specielle krav. På det nye museum vil man arbejde på at tilfredsstille børnenes videbegærlighed og oplevelsestrang på alle niveauer i formidlingen. Ikke nødvendigvis med deres eget museum eller egne udstillingslokaler, men således at der i alle udstillingerne er elementer, der specielt er rettet mod at fange børnenes opmærksomhed, ligesom en stor del af undervisningen og aktiviteter vil være tilrettelagt for børn.

FRA ISTID TIL MIDDELALDER I det nye museum præsenteres resultaterne af museets mangeårige arkæologiske virksomhed - herhjemme og i udlandet, i en fortællende form.

Begivenheder, der tegner sig i det arkæologiske materiale, vil blive søgt genskabt som en del af den fremadskridende fortælling om livet i Danmark fra slutningen af den sidste istid for ca. 15.000 år siden frem til og med middelalderen.

I de etnografiske udstillinger konfronteres den besøgende med fremmede kulturer og med andre måder at tænke og agere på, end vi er vant til i den vestlige verden. Den kulturelle baggrund for vore dages konfliktsituationer rundt om i verden vil blive belyst gennem

PUBLIKUM Museet henvender sig til det brede publikum. Dets primære målgruppe er børn og voksne, der kommer uden særlige forudsætninger. Men også amatørarkæologer og fagligt velorienterede skal kunne hente ny viden. Opgaven er derfor at lave udstillinger og fortælle historier, der kan fænge og forstås umiddelbart, samtidig med at de i deres formidlingsform giver mulighed for at trænge dybere ned i emner, der måtte have særlig interesse.

Museets samlinger, de originale genstande, og den forskning, der ligger bag, er grundlaget for formidlingen og udgangspunktet for de historier, der skal fortælles.

Derudover skal publikum have mulighed for gennem forskellige aktivitetstilbud at forme besøget efter individuelle ønsker – gerne som en heldagsoplevelse.

Museet skal derfor ud over udstillingerne kunne tilbyde aktiviteter til voksne og børn, med plads til både indlæring, leg og fordybelse under anvendelse af de seneste museologiske og formidlingsteknologiske landvindinger.

Kik indefra af Henning Larsens Tegnestue

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.6 MOESGÅRDS MUSEUMS UDBYGNING

BYGNINGEN Ankomsthallen vil være centralt placeret. Den er museets omdrejningspunkt, hvor de besøgende orienteres om de oplevelser, der venter – med fokus på udstillingerne, men også med en klar præsentation af øvrige kulturtilbud og serviceydelser.

I ankomsthallen får den besøgende desuden en kort præsentation af Moesgård som herregård med omgivende park, skov og strand. Det vil indbyde til vandreture ad snoede stier gennem oldtidslandskaber fra forskellige perioder med rekonstruktioner af forhistoriske huse, side om side med grave og kultanlæg.

Området mellem det nye museum og herregården tænkes anvendt til et kulturhistorisk eksperimentarium, hvor der arbejdes med rekonstruktioner og fortidens teknologi.

Dette område er samtidig bindeled mellem det nye museum og herregårdsmiljøet med tilhørende park og skov, således at oplevelsen af herregårdsanlægget forbliver en integreret del af museumsbesøget.

Tegning af bygningen i landskabet af Henning Larsens Tegnestue

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.6 MOESGÅRDS MUSEUMS UDBYGNING

MOESGÅRD MUSEUMS UDBYGNING Konkurrence- og forhandlingsforløb: 2004-2005 Opførelsesår: 2010-2014 Byggesum: ca. 400 mill dkk Bruttoetageareal: 15.500 m2 Finansiering: Århus Kommune og Realdania/Realea A/S Bygherre: Århus Kommune Arkitekt: Henning Larsens Tegnestue Landskabsarkitekt: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Ingeniør: COWI

HELHEDSPLAN FOR GELLERUP OG TOVESHØJ // EN ATTRAKTIV BYDEL Mange beboere i Gellerup og Toveshøj er glade for deres bydel. Boligerne matcher huslejen, og det sociale engagement lever i foreningerne.

Men samtidig er flertallet af beboerne ikke i arbejde – og en stor, social og jobmæssig indsats har indtil nu ikke kunne ændre ved dette. Når kun få voksne er i job, kniber det for eksempel med at skabe rollemodeller, der kan vise vejen for børn og unge.

Udenlandsk forskning viser, at når boligområder er fysisk lukkede omkring sig selv og kun rummer boliger, er der større risiko for, at de ender som ghettoer.

Derfor må der tænkes nyt, hvis Gellerup og Toveshøj skal være en integreret bydel i Århus. Det kræver, at området ikke kun rummer boliger, men også erhverv, butikker og kultur i et omfang, der gør en forskel. Og det kræver, at bydelen åbnes fysisk mod resten af byen. Derfor gennemfører Brabrand Boligforening og Århus Kommune i fællesskab Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj. Helhedsplanen kombinerer som den første i Danmark store fysiske forandringer med arbejdspladser, erhvervsliv, kulturliv, social indsats og arbejde for en tryggere bydel.

BAGGRUND Gellerup og Toveshøj har siden opførelsen sidst i 1960’erne udviklet sig til at være et socialt udsat boligområde. Der har løbende været en massiv social indsats i området, men det har ikke været nok til at ændre udviklingen. Udenlandske erfaringer har vist, at man kan vende udviklingen i et udsat boligområde ved at ændre de fysiske rammer. Som lignende bebyggelser i Danmark og udlandet lukker Gellerup og Toveshøj sig om sig selv.

Der er ingen gennemgående veje, og området indeholder stort set ikke andre funktioner end almene boliger.

Danske eksperter er enige i, at fysiske årsager til ghettorisering kan fjernes eller reduceres væsentligt. Derfor er radikale fysiske forandringer vejen frem for at kunne skabe en åben, attraktiv bydel med erhverv, uddannelsesinstitutioner, ejer- og lejeboliger, gode friarealer og et velfungerende net af sikre veje og stier.

VISIONEN Projektet er det første af sin art i Danmark og indebærer, at Gellerup og Toveshøj om 20 år vil se markant anderledes ud end i dag. Området skal åbnes op, så Gellerup bliver en del af Århus og Århus bliver en del af Gellerup.

PROJEKTET INDEHOLDER BL. A.: » Flere arbejdspladser » En renere og mere tryg bydel » En ny bygade » En ny bypark » Nyt vejsystem » Nye kvarterer » Flere boligtyper TRYGHEDSPAKKEN I Helhedsplanen er der foreslået nedrivning af 3 blokke samt omdannelse af 2 blokke. Det betyder, at planen vil berøre nogle af beboerne i Gellerupparken og i Toveshøj.

For at sikre disse beboere tilbyder Brabrand Boligforening og Århus Kommune en tryghedspakke.

I Tryghedspakken får beboerne en garanti for, at de ikke skal fraflytte området mod deres vilje. Alle de beboere, der bor i en af de berørte blokke, vil blive tilbudt en anden bolig i området af samme størrelse og stand.

Beboere, der hellere vil flytte fra området og få en bolig et andet sted i byen, vil få hjælp til det.

Sådan kunne den nye byplan tage sig ud

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.7 HELHEDSPLAN FOR GELLERUP OG TOVESHØJ

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.1 INTRODUKTION Visualisering af JWH arkitekter

Efter vedtagelse af dispositionsplanen vil der blive sat navne på de blokke, der skal nedrives eller omdannes.

HELHEDSPLAN FOR GELLERUP OG TOVESHØJ Konkurrence- og forhandlingsforløb : 2010-2030 Opførelsesår for ombygning/nybygning: 2010-2030 Byggesum : Afklares løbende Areal : 75 hektarer Finansiering : Århus Kommune, Brabrand Boligforening og Socialministeriet og støttet lån fra Landsbyggefonden samt jordsalg, fonde og investorer Bygherre : Århus Kommune og Brabrand Boligforening Total entreprænør: Jorton A/S Arkitekter: JWH Arkitekter og Creo Arkitekter A/S i samarbejde med Birk Nielsen Landskabsarkitekter, Forstadskonsulenterne og Via Trafik Ingeniør: COWI

Brabrand Boligforening garanterer, at der er boliger nok til de beboere, der ønsker at blive boende i området. Der er altså ingen beboere, der bliver tvunget væk fra området mod deres vilje på grund af Helhedsplanen.

EN PROCES I FLERE FASER Forandringer tager tid, og Helhedsplanen strækker sig over en tyveårig periode. Projektet er dog opdelt i flere faser, og der vil løbende ske forandringer:

Fase 1: Forbedringer i bydelen, hvor der ryddes op i de grønne områder, bedre belysning etableres, og der skabes flere kulturaktiviteter.

Fase 2: Større fysiske forbedringer, hvor arbejdet med bygaden, de nye kvarterer og byparken begynder senest i 2013.

Fase 3: Bygges der løbende nyt, og lejligheder lægges sammen og forbedres.

Visualiseringer af JWH arkitekter

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.7 HELHEDSPLAN FOR GELLERUP OG TOVESHØJ

BØRNEKULTURCENTER // FRA SKOLEGÅRD TIL KULTURLANDSKAB VISION En gammel, nedslidt skolegård på Brobjergskolen i det centrale Århus skal forvandles til et sprudlende, humoristisk aktivitets- og kulturlandskab med medieog oplevelsesrum og sanselige oaser for børn og unge.

Indretningen af skolegården er første skridt i realiseringen af en kulturpolitisk vision om et center for kunst og kultur med børn og unge i hjertet af Århus. Visionen er, at et sådant center for kunst og kultur skal fungere som et kraftcenter for børnekulturen i kommunen og være et naturligt forum for udvikling og udveksling af viden og kreativitet.

Disse og en række andre tiltag iværksættes løbende i forlængelse af byens forberedelser til kandidaturet som Europæisk Kulturby 2017 og med ambitionen om at markere sig som børnekulturhovedstad i årene fremefter. I forbindelse med 2017 satsningen vil der generelt være stor opmærksomhed på udviklingen af nye byrum med henblik på at skabe nye arenaer for kulturelle og kreative aktiviteter, der inddrager byens borgere og besøgende aktivt.

CENTRAL PLACERING I BYEN Den centrale beliggenhed midt i Århus er krumtappen i omdannelsen af Brobjergskolen og skolegården til et center for kunst og kultur for og med børn og unge.

Denne plan står centralt i en nylig offentliggjort vision for Århus som børnekulturhovedstad. Det gælder dels om at øge børnekulturens status, og i den forbindelse spiller en placering i umiddelbar nærhed af de store kulturinstitutioner som Musikhuset Aarhus, ARoS – Århus Kunstmuseum og med Ridehuset og Officersbygningen som naboer og Århus Rådhus som genbo, en stor rolle.

Placeringen er vigtig for at udvikle samarbejdet omkring formidlingen til børn og unge institutionerne imellem.

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.8 BØRNEKULTURCENTER

Endelig tilfredsstiller den centrale placering behovet for at kunne benytte sig af det kommende centers faciliteter med offentlig transport, idet Brobjergskolen er placeret få hundrede meter fra banegård og bustrafik.

VISIONEN FOR DET KOMMENDE CENTER FOR KULTUR MED BØRN OG UNGE ER AT: »

Etablere et regionalt fyrtårn, der styrker Århus’ position på det børnekulturelle landkort

»

Opnå større synergi i samarbejdet mellem de mange aktører i det børnekulturelle felt

»

Præsentere den professionelle børnekultur

»

Skabe et rum for præsentation af børns egne kunstbidrag

»

Styrke og videreudvikle kommunens børnekulturelle miljø med udgangspunkt i et børnekulturelt oplevelseshus

»

Øge kendskabet til børnekulturområdet og øge kendskabet til Århus

I forlængelse af denne vision skal gamle skolegård også omdannes, så den fungerer som et fysisk udfordrende og arkitektonisk inspirerende samlingspunkt for centrets børn, besøgende og ansatte. Indretningen og faciliteterne i den nye skolegård skal understøtte og danne et udendørs supplement til aktiviteterne i det kommende center for kunst og kultur med børn og unge. Den skal være et sanseligt oplevelses- og læringsrum med plads til løbende forandring.

CENTRAL BYPARK Samspillet med de andre grønne områder i nærheden skal ses i forlængelse af visionerne om på sigt at etablere én sammenhængende central park bestående af den nuværende Musikhus´ have og Rådhus Parken. Det kan bl.a. indebære, at trafikken på Frederiks Allé omjusteres. I den forbindelse vil skolegården supplere de øvrige grønne områder som et særligt tilbud til børn, unge og børnefamilier. En central park midt i Århus kulturelle centrum forventes at tiltrække større udendørs kulturelle begivenheder og mange besøgende til området.

En væsentlig del af centrets aktiviteter vil henvende sig til skoler og institutioner. Gennem besøg i centret kan skoleklasser og institutioner tage inspiration til arbejdet med den kreative dimension med sig hjem i lokalmiljøet. De mange forskellige aktører i centret vil sikre, at der i dagligdagen er børn i forskellige aldre, som besøger centret og dermed skolegården. Der vil altså på Brobjergskolen være et naturligt forum for udvikling af nye tilbud og oplevelser for børn og unge.

Stemningsbillede af visionen

DEN MODERNE BY // UDVIDELSE AF DEN GAMLE BY HISTORIE Den Gamle By er et statsanerkendt, landsdækkende kulturhistorisk specialmuseum organiseret som selvejende institution.

Den Gamle By blev grundlagt i forbindelse med Landsudstillingen i Århus anno 1909 og blev efterfølgende flyttet til sin nuværende placering i Botanisk Have, hvor museet åbnede i 1914. Museets navn var dengang Den gamle Borgmestergård, og foruden denne enestående renæssancegård bestod museet også af den lille havepavillon og af et 7-fags renæssancehus - alle fra Århus, samt et bulhus fra Kolding-egnen.

foregået i kølvandet på industrialiseringen. I bykvarteret kommer museets gæster til at opleve 1900-tallets historie frem til 1974 fortalt i troværdige gademiljøer, butikker, boliger og værksteder - med fokus på 1920erne og 1970erne.

ET LEVENDE MUSEUM I dag er Den Gamle By en 5-stjernet seværdighed i verdensklasse under protektion af Hendes Majestæt Dronningen. Der er 75 historiske bygninger samt haver, udstillinger, boliger, butikker og værksteder.

Museet er et levende billede af livet, som det var i de gamle danske byer. Her kan man opleve en købstad som på H.C. Andersens tid, hvor eventyret venter lige om hjørnet. Man kan møde fortidens mennesker, se deres stuer og køkkener, nyde duften i deres haver, eller prøve gammeldags lege og gå på opdagelse i museets store udstillinger.

Den Gamle By er ligeledes hjemsted for Dansk Plakatmuseum, Det danske Urmuseum og et stort legetøjsmuseum.

De fleste af husene i den moderne bydel er oprindeligt opført rundt omkring i danske byer. De nedrivningsdømte huse er nænsomt nedtaget af museumsfolk for at blive genopført i Den Gamle By. Enkelte af husene er rekonstruktioner enten af eksisterende huse eller af for længst forsvundne huse, men opført med historisk korrekte håndværksteknikker.

1974-KVARTERET Det andet skæringsår for den moderne bydel er 1974.

1974-kvarteret kommer til at ligge i den nye karré, som opføres i forlængelse af den eksisterende gamle by. 1974 er en slags slutpunkt på højkonjunkturen, som blev indledt i 1958, og som blev afsluttet med oliekrisen i 1973.

1927-KVARTERET Den Gamle By er i færd med at genskabe et bybillede som det kunne se ud i 1927. Kvarteret kommer til at ligge i en eksisterende del af Den Gamle By og vil dermed markere overgangen til 1974-kvarteret. Populært sagt skal museets gæster bevæge sig rundt i en dansk by, omtrent som da Mads Skjern kom til Korsbæk i tv-serien ”Matador”.

Den første butik i 1974-kvarteret, radio/tv-forretningen Pouls Radio, blev åbnet i juni 2010. I løbet af de kommende år vil den blive fulgt af bl.a. en broderiforretning, et konditori, en bagerbutik, et minimarked, en gynækologklinik og et jazzværtshus. Dertil vil der blive indrettet en række lejligheder, som skal vise almindelige danskeres hjem i årene frem til 1974. I baggården vil man kunne opleve et typisk baggårdsværksted samt lokummer i gården.

BAGGRUND FOR DEN MODERNE BY Den Gamle By er i fuld gang med at etablere et bykvarter, som det typisk er vokset frem i de danske provinsbyer i takt med industrialiseringen ca. 1880-1940.

Kvarteret kommer til at ligge i forlængelse af den eksisterende Den Gamle By i dens nuværende form. På den måde bliver det en byudvidelse, som den kunne være

BYGNINGERNE Arkitektonisk er det målet med den moderne bydel i Den Gamle By at samle og vise et dækkende udsnit af de bygningstyper, som især blev opført i provinsbyerne samt i en vis udstrækning i stationsbyer og større landsbyer i perioden fra 1870 til 1940.

DEN MODERNE BY Grundareal: 5.600 m2 Bruttoetageareal: 4.380 m2 Opførelsesår : 2008-2015 Byggesum: 217 mio. kr.

Finansiering : En lang række private fonde. Størstedelen, nemlig 161 mio, kr. er doneret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål.

Bygherre : Den Gamle By Arkitekt: Den Gamle Bys Tegnestue Ingeniør : Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S

I 1927-kvarteret kan man allerede nu besøge en isenkræmmer, en boghandler og et købstadsmuseum. Der arbejdes desuden ihærdigt på genskabelse af et troværdigt gademiljø fra 1920erne med el- og telefontråde over hustagene, fortove langs vejene, elektriske gadelamper og cykler i cykelstativer ved kantstenene.

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.9 DEN MODERNE BY