Kortlægning_DenFysiskeBy

DEN FYSISKE BY // INTRODUKTION Den fysiske by indtager en central plads i den samlede tænkning i forhold til 2017. Dels i forhold til rammerne for kunst og kultur og dels i forhold til byens fremtidige byudviklingsprojekter. De initiativer redegøres for andetsteds i rapporten.

Kortlægning af den fysiske by tager afsæt i at udvide borgenes kendskab til deres by. Det er byen som oplevelsesrum der er i fokus. Byens offentlige pladser og torve, byens gyder, stræder og gemte åndehuller, byens parker og grønne strækninger, byens horisonter og profiler.

De steder vi kender og elsker, men også de steder som trænger til at udnyttes eller som ligger ubenyttede hen. Byrummet er fremtidens kulturrum og der hvor byens mangfoldighed manifesteres og hvor vi leger, løber, spiller, fester, møder og demonstrerer. Man skal kunne mærke byen puls, byens rødder og historie og mærke byens fremtid og drømme når man bevæger sig igennem byen.

På denne måde lægges der op til at byen kortlægges ud fra forskellige synsvinkler og med forskellige hensigter, der både rokker ved denne gængse billede af Århus og den gængse måde at beskrive byen. Rapporten byder på dokumentation fra 9 forskellige kortlægninger, fra det legende til det strategiske.

Det strategiske bygger på et samarbejde med Teknik og Miljø / Planlægning og Byggeri som er ansvarlig for at netop at udvikle en rammeplan for byens rum som skal iværksættes i de kommende år.

Kortlægningerne har involveret ca. 120 studerende fra Århus Arkitektskole, og flere hundrede borgere har selv tegnet ruter, kommenteret byen og indsendt fotos af deres hemmelige steder. Arkitektskolens studerende har både arbejdet med 12 strækninger i Århus og 12 udvalgte byrum i bymidten for at komme med oplagte ideer til forbedringer af de centrale steder som kendetegner Århus på godt og ondt.

Hertil har vi startet et langsigtet projekt med at tegne oplevelses- og kulturruter igennem byen med afsæt i bl.a. musik, litteratur mm., som skal udvikles i de kommende år.

DEN FYSISKE BY // BAGGRUND BYENS RUM MED NI PERSPEKTIVER I løbet af det seneste år er der gennemført ni meget forskellige kortlægninger af Århus by som fysisk sted.

Kortlægning af Århus som fysisk sted er en kortlægning af det Århus vi kan se og røre ved, det Århus vi kan være i og den oplevelse, vi har, når vi er i Århus’ byrum. Oplevelsen af Århus byrum vil være forskellig afhængig af, hvem du spørger. Alligevel finder vi nogle fællestræk, og vi kan ved at stykke en række forskellige svar sammen skabe en mosaik med nogle fælles billeder.

Metopos By- og Landskabsdesign har stået for at udvikle metode samt en række kortlægninger. Analyser er blevet gennemført i samarbejde med hold fra Arkitektskolen Aarhus og Miljø og Teknik, Århus Kommune som er ansvarlig for temaplanen.

Kortlægningen er delt op i ni mindre kortlægninger, hver med forskelligt perspektiv. De er udført af forskellige brugere af byen og med fokus både på byens dele, på ruter, på strækninger og på byrum.

Et formål er at få en differentieret fortælling om Århus, set både fra en faglig og analytisk vinkel på den arkitektoniske kvalitet i byens rum og i forhold til, hvordan Århus opleves af byens borgere og besøgene.

Et andet formål er at skabe opmærksomhed om sammenhængen mellem indsatsen for at blive kulturhovedstad og udviklingen af byens rum.

Et tredje formål er at involvere forskellige parter i diskussionen om byens rum, herunder borgere og ikke mindst byens studerende.

SWOT, SOMMER 2009 SWOT-analysen, der blev gennemført i sommeren 2009, viste, at byens rum er centralt for mange diskussioner om Århus. Både professionelle, kulturinstitutioner og

personer, der bruger byens rum aktivt pegede på at byens rum i fremtiden er byens kulturrum. Det betyder, at vi skal bevæge os fra at fokusere alene på form og funktion til rum med dynamik, sanselighed, interaktion og leg.

Byens rum markerer sig i højere og højere grad som identitetsbærende for byen. Men det stiller samtidig spørgsmål til, hvordan samfundets mange lag og de forskellige bylivsværdier kan finde plads i byen, samt hvordan byen i fremtiden er differentieret og hvordan vi opfordrer til en mangeartet brug af byen.

I Århus betyder den intense bystruktur omkring den gamle kerne, at der findes et klart fælles centrum for byen. De forskellige bykvarterer viser deres styrke gennem forskellige karakteristika, men bliver ofte overset som en del af byen og steder, med stor gennemstrømning. Fx bliver Ikeas p-plads og Banegårdspladsen bliver ikke betragtet som egentlige byrum, men som trafikale rum. Det betyder, at vi skal udfordre den måde, vi ser på byens rum og hvad byens rum kan og skal.

En af byens store forcer er de mange arkitektstuderende, der har deltaget i kortlægningsarbejdet. De er både en del af den professionelle faglige stand, men også en del af byens vækstlag, meningsdannere og brugere. Vi bør bruge de studerende til at etablere en ny generation af arkitekter, der arbejder med byens rum – ikke alene, men i samarbejde med byens borgere og andre faggrupper. SWOT analysen blev den første kortlægning af Århus som fysisk by – set fra en engageret professionel stand og aktive brugere af byens rum. Deres anbefalinger blev brugt som afsæt for de efterfølgende kortlægninger. (Den samlede SWOT-analyse kan downloades på www.aarhus2017.dk)

KORTLÆGNINGERNE AUGUST 2009 - MARTS 2010 I de følgende otte kortlægninger af Århus som fysisk by blev bolden spillet videre med forskellige fokus.

Fælles for kortlægningerne var den betragtning, at byen skal ses som værksted og testfelt for nye typer byrum.

Kortlægningerne blev opdelt i to temaer:

Det oplevede Århus – byens som erfaringsrum set fra borgere og besøgende Kortlægningen fokuserer på den måde, man oplever byens rum som individ -hvor er de særlige kvaliteter og barrierer for at bruge byen?

+ Kortlægning af Århus - nye potentialer på kendte steder Kortlægningen fokuserer på en faglig betragtning og undersøgelse af rummenes kvaliteter set i en bymæssig kontekst, hvor byens rum er fælles referenceramme.

I kortlægningerne er der sat fokus på både at undersøge de formelle repræsentative rum og de uformelle rum som ofte knytter sig til borgernes hverdag og er de rum som besøgende bevæger sig i, men ikke bliver omtalt i turistbrochurerne.

2 DEN FYSISKE BY // 2.1

BAGGRUND

1. DET OPLEVEDE ÅRHUS – BYENS SOM ERFARINGSRUM SET FRA BORGERE OG BESØGENDES PERSPEKTIV Velkommen til bords 100 kort blev fordelt til 10 forskellige cafeer i Århus – fra Musikhuset til Bazar Vest. Hvert kort blev udformet som en borddug med spørgsmål om Århus.

Resultat: En 1x1 m. stor bog med svar fra århusianerne om deres by.

Tegne- og kortlægningsworkshop for børn Børn tegner deres oplevelse af et af byens centrale rum: Banegårdspladsen.

Resultat: 50 børnetegninger af banegårdspladsen og Park Allé.

Skjulte steder Byens borgere blev inviteret til at indsende fotos af byens skjulte steder, for at sætte byen i et nyt perspektiv.

Resultat: ca. 200 fotos af byen.

Kultur- og bevægelsesruter – byens steder i et oplevelsesmæssigt perspektiv Forslag til nye ruter i Århus baseret på nye læsninger af byen, den samlede kortlægning, workshops og inputs fra udstillingen i Århus.

Resultat: 13 forslag til ruter i Århus.

2 DEN FYSISKE BY // 2.2 BAGGRUND

2. KORTLÆGNING AF ÅRHUS - NYE POTENTIALER PÅ KENDTE STEDER Arkitektskolens workshop I – strækninger 50 arkitektstuderende undersøger byens strækninger gennem arkitektoniske kortlægninger af, hvordan de ser ud idag og hvad deres potentialer er for fremtiden Resultat: 11 kortlægninger af udvalgte stærkninger i Århus.

Arkitektskolens workshop II – pladser 50 arkitektstuderende undersøger byens steder og pladser gennem en kortlægning af deres rumlighed, deres brug og deres identitet og giver på den baggrund anbefalinger for fremtiden Resultat: 14 kortlægninger af udvalgte byrum i Århus.

Arkitektskolens workshop III – Frit Spil: Midlertidig kulturhovedstad på Århus Havn 16 arkitektstuderende skaber et deres bud på, hvordan havnen kan bruges som et kulturbærende rum i byen.

Det er en 1:1 kortlægning, der gennem forslag til brug peger på stedets kvaliteter.

Resultat: 1:1 undersøgelse af havnens potentialer som byrum.

Temaplanen – en samlet strategi for udvikling af byens rum Temaplanen skal være med til at skabe et overblik over byens rum – hvilke typer har vi, hvad kan de, og hvad vil vi gerne med dem. Gennem analyser af en række forskellige byrumstyper vurderes deres potentialer.

Udgangspunktet er det enkelte steds fysiske rammer og dets praksis – altså hvordan stedet bruges.

Byrumsstrategien samles i 4 overordnede temaer: Bevægelse, Arrangementer, Handel og Refleksion.

RESULTATER De ni kortlægningerne peger på et komplekst billede af byen.

Det er lykkedes at få involveret de studerende i debatten om byensrum, vi har fået svar fra borgere i meget forskellige kvarterer om deres mening om byen. Endnu flere borgere har sendt deres billeder af hemmelige steder ind, børn har peget på hvad deres drømme er for byens rum og kommunens embedsfolk er blevet involveret i den viden kortlægningerne har produceret og tager det videre i deres fremtidige udvikling af byens rum.

MEN HVAD ER DET SÅ VI SKAL TAGE MED VIDERE? Vi skal tage med videre at ønskerne og vurderingen af byens rum er lige så mangfoldig som der er mennesker i Århus. Det peger på at byens rum skal være både mangeartede og åbne i forhold til fleksibel brug.

Vi skal tage med videre at byens rum ikke alene bliver skabt af nye belægninger, men at mange af de steder som folk holder af har andre og mere grundlæggende kvaliteter. Latinerkvarteret og Mejlgade bliver nævnt fordi de er mangfoldige og hyggelige, skovene og vandet nævnes som steder at gå tur.

Vi skal tage med at de studerende på arkitektskolen entydigt peger på at de rum som mange færdes i og bruger dag har potentialer for at blive særlige steder -også set i et kulturelt perspektiv.

Vi skal tage med videre at kun få efterspørger en renere by, mens at ”pulsen i Århus” både fremhæves og efterspørges i byen. At der efterspørges en alsidig brug af byen, hvor kulturlivet bliver mere synligt.

DEN FYSISKE BY // BORDKORT 300.000 BORGERE = 300.000 MENINGER Århus’ borgere fra alle kvarterer, med alle baggrunde og i alle aldre har haft mulighed for at give deres bud på, hvad det allerbedste ved Århus er, hvad byen mangler, og hvad den skal være i fremtiden, og hvor den er mangfoldig.

[Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

100 kort blev fordelt til 10 forskellige cafeer i Århus – fra Musikhuset til Bazar Vest. Hver kort blev udført som en borddug med spørgsmål om Århus. I ro og mag og i dialog med hinanden svarede gæsterne på spørgsmål som:”Hvad er det mest århusianske ved Århus? Hvor er Århus´hotspots?”

Bordkortene blev placeret på et udvalg af Århus’ spisesteder, caféer og restauranter i løbet af sommeren 2009: Valhalla, Tivoli Friheden A/S, Hos Sofies Forældre, Musikhuset, Fairbar, Café Svej, Lynfabrikken, Café Roma Bazar Vest, Indien Restaurant Bazar Vest & Café Drudenfuss.

Her har personalet været med til at introducere gæsterne for idéen om at kortlægge Århus ved hjælp af de særlige bordduge i projektet ’Velkommen til bords’.

Spisestedernes besøgende har svaret på spørgsmålene,

2 DEN FYSISKE BY // 2.3 BORDKORT

noteret svaret på dugen, og de har markeret udvalgte steder på luftfotoet af Århus. De har altså været med til at kortlægge steder i Århus, som er helt særlige i dag og steder, som kan blive noget særligt i fremtiden.

På tværs af svarene ses byens kompleksitet. Der peges på Mejlgade, Latinerkvarteret, skovene, stranden, havnen og Godsbanearealet som steder, der er særligt identitetsskabende for Århus. Set fra et overordnet perspektiv er det ”oprindelige steder” og steder med kulturarv. Men også steder som Strøget, kaffebaren Baresso, Åen, Aros og Musikhuset nævnes som steder, der er vigtige for byens identitet. Byen beskrives på en gang som rummelig og mangfoldig, med en stærk lokal ånd, og der opfordres til at se mod Europa frem for at sammenligne sig med København. Fælles for mange af svarene er, at de efterspørger synlighed af de studerende i byens liv og kultur og ikke mindst efterspørges plads til spontanitet og puls i byens rum.

2 DEN FYSISKE BY // 2.3 BORDKORT

DEN FYSISKE BY // BØRNEWORKSHOP / TEGNE- OG KORTLÆGNINGSVÆRKSTED FOR BØRN BYENS RUM SET FRA ET BARNEPERSPEKTIV At skulle nå bussen, toget på små ben. At vente efter en lang dag i børnehaven. At sidde stille, når der er uro i benene. At gå pænt når man har lyst til at hoppe. ”Rød mand - stå. Grøn mand - gå”. Byen oplevet fra 1 ,10 m er anderledes end set fra 1,75 m.

[Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

I glaspavillionen på Park Allé i august 2009 tegnede børn deres oplevelse af et af byens centrale rum: Banegårdspladsen og Park Allé. I ugens løb kom børnene ind og tegnede deres tegninger i glaspavillionen. Børnene blev bedt om for det ene at tegne, den måde de oplever byrummene i dag og for det andet hvordan de drømmer om at de kunne se ud. Der var en vejleder, der guidede dem igennem processen og bagefter blev deres tegninger sat på kortet. Ved dagens afslutning blev alle tegningerne hængt op som en uro, som udviklede sig og blev større med mængden af tegninger. I uroen kunne alle se deres egne og andres tegninger.

Tegningerne af byrummene idag afbilder trafikken, detaljer på busserne, venten ved stoppestedet, de mange togskinner og viser derigennem, hvad der er i fokus i byen når man er barn - hvad man ser fra 1,10 m. Mens tegningerne af deres drømme viser grønne bakker, legepladser og zoologisk have og peger på en type anden by - set fra et barneperspektiv.

Kortlægningen udfolder vores syn på byens aktiviteter og byrum. Børnenes besvarelser stiller spørgsmål til om vi kan vi tage højde for at byens opleves anderledes som barn når vi arbejder med byens rum. Den peger på at vi måske nogle steder skal overveje om der også skal være plads til fx. leg ved busstoppestedet og om vi med små indsatser kan skabe byrum, der også rumme børns perspektiv?

2 DEN FYSISKE BY // 2.4 BØRNEWORKSHOP

2 DEN FYSISKE BY // 2.4 BØRNEWORKSHOP

KAPITEL X / TEMA X 10

KAPITEL X/ TEMA X 11

DEN FYSISKE BY // SKJULTE STEDER BYENS IDENTITET OG FORANDRING Alle byer har nogle håndplukkede lokaliteter, der er sat i centrum som noget ganske særligt, der gør byen et besøg værd. Seværdighederne og de pompøse højborge er byens ansigt udadtil, og sammen med de offentlige bygninger og butiksgaderne skaber de byens officielle og udadvendte facade.

Baggårdene, smutvejene, de oversete oaser, mellemrummene og krinkelkrogene fortæller derimod om nogle af de sociale og kulturelle forhold, der er i byen.

Byens bagside er med til at afsløre, hvordan borgerne lever og agerer, da mange af de skjulte steder er kulisser for hverdagens liv og virke. Her går man bag om den formelle og tjenstlige facade. Når vi rejser ud, vil vi gerne vide, hvem vi besøger og ikke kun hvad vi besøger. Et større fokus på byens intime miljøer kan være med til at sætte fokus på, hvem århusianerne er?

Fotodokumentationen af byens skjulte rum viser en by og en kultur, der er i kontinuerlig forandring. Hvad vi ser i dag, er måske væk, renoveret, malet over eller omformet i morgen.

RESEARCH-FORLØBET Kortlægningen af byens skjulte steder udspringer fra KulturNat Århus, hvis grundtanke er at belyse hele Århus-samfundet som kultur og livsform. Kulturnattens hovedmotiv er at trække de gemte talenter frem af skabene, at gå bagom tæppet, åbne de lukkede døre og highlighte de mørke kældre og lofter.

Kulturnatten er på den måde den årlige event, der giver byens borgere mulighed for at gå på opdagelse i egen by. Det faldt derfor naturligt for Kulturnattens ledelse at indgå i et samarbejde med Aarhus 2017 om at kortlægge

2 DEN FYSISKE BY // 2.5 SKJULTE STEDER

byens skjulte og oversete byrum.

I forbindelse med KulturNat Århus 2009 blev der trykt en kortlægningsvejledning, som blev uddelt til nattens gæster og byens borgere for herved at inspirere dem til at gå på opdagelse i de skjulte byrum. Sideløbende hermed fik KulturNat Århus (i samarbejde med It-virksomheden Itide og Aarhus 2017) lagt et interaktivt kort på kulturnattens hjemmeside, hvor fotos af byens skjulte rum løbende er blevet lagt ind. Kulturnattens interaktive kort vil i løbet af 2010 blive overdraget til Aarhus 2017.

Borgerinddragelse har generelt været en væsentlig faktor i denne kortlægning. Det er borgerne, der skaber byen, og ved at inddrage dem opnår man det mest vidtfavnende resultat. Borgernes medvirken i undersøgelsen viser endvidere, hvordan man aflæser sin egen by.

Resultatet af undersøgelsen skal samtidig ses som en formidling af byen til borgerne og de besøgende.

Research-forløbet har sit afsæt i følgende grundlæggende processer: en fotokonkurrence og et udsendt spørgeskema.

Fotokonkurrencen løb af stablen 16. januar – 1. februar 2010 og resulterede i sammenlagt 296 indsendte fotos taget af 19 mænd og 17 kvinder, hvoraf nogle har boet i Århus hele livet, mens andre er tilflyttere fra andre byer og andre lande. Opfattelsen af, hvad skjulte, gemte og glemte steder i et byrum er, er forskellig fra person til person. Nogle af de kortlagte steder er derfor kendte af ganske få, andre af flere og endnu andre er bedst kendt af århusianere, men ikke af udefrakommende. De indsendte fotos dækker derfor bredt og alsidigt.

Spørgeskemaet tog udgangspunkt i, hvorvidt en inddragelse af byens bagside og skjulte rum kan give byen mere kant i event- og turistøjemed. I alt 31 personer fra byens kultur- og erhvervsliv såvel som andre borgere svarede på i alt 26 spørgsmål. Rapporten indeholder endvidere nogle løst skitserede idéer til, hvordan byens skjulte og glemte rum kan tænkes ind i en fremtidig event og turiststrategi, der peger frem mod Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Følgende er et sammendrag af en større rapport med fotos og ruter.

DER ER BRUG FOR ET BRUD PÅ HVERDAGENS RUTINEBLIK En by, der ikke tør invitere sine gæster om bag kulissen er i fare for at fremstå som en lukket og identitetsløs by.

Byen bliver først rigtig interessant, hvis man løfter en flig af sløret for de indre miljøer, der ligger gemt bag byens facade. Men succesen beror dog på en balancegang, hvor der ikke må afsløres mere, end at mystikken fastholdes og ikke mindre end at byen bliver vedkommende.

Hektiske storbyer har brug for hemmelige åndehuller, som kun få kender til. Glemte oaser bør derimod belyses, netop fordi de er glemte eller oversete. På lignende måde bør historiske, smukke og gamle baggårde vises frem med stolthed, imens private og lukkede baggårde naturligvis tilhører privatlivet.

Research-forløbet har vist, at interessen for byens intime miljø og små sociale rum er ganske stor. De positive kommentarer og henvendelser har langt oversteget de kritiske, hvilket viser, at der er et behov for at se Århus i et nyt perspektiv og gerne med det urbane rum og byens bagside som omdrejningspunkt.

Den eskalerende udvikling indenfor street art, hvor skattejagt efter gadens kunstværker nu har fundet plads, understreger, at der er et behov for at bruge byen på en nærværende og medmenneskelig måde. Det falder godt i tråd med den generelle udvikling inden for geocaching og couchsurfing (se faktaboks), men også Street View på Google og gadefotos på krak.dk viser, at der er et stigende behov for at nærlæse de intime og fortrolige miljøer.

Interessen for de små, intime miljøer er fortrinsvis en storbytendens, hvilket i sig selv er indlysende, da små byer er overskuelige og forholdsvis nemme at aflæse.

På regional plan kan undersøgelsen af det århusianske nærmiljø derfor bedst overføres til andre større byer i regionen, der ligesom Århus har baggårde, oaser, stier, bagveje, broer, tunneler og andre krinkelkroge, der ligger skjult bag byens facade. Dog kan et regionalt geocachingprojekt, hvor skatte ligger gemt på skjulte steder i regionens byer og landområder, være et bindeled mellem kommunerne og byerne med 2017 for øje. Skattene kunne være gemt ved skjulte seværdigheder eller på steder, der relaterer til kulturbyprojekter i hele regionen.

Men skattene kunne også være kulturelle events i sig selv.

Inddragelse af byens skjulte rum i et fremtidsperspektiv Der findes mindst to relevante måder, hvorpå man kan inddrage byens skjulte og oversete rum: Eventtænkning og Fremvisning.

Eventtænkning Ved eventtænkning forstås, at de skjulte byrum - baggårde, glemte oaser, tagterrasser, broer, tunneller og forladte steder – i højere grad tages i brug som scener i forbindelse med festivaler – herunder Aarhus 2017.

Byens skæve rum og finurlige krinkelkroge er som en katalysator for stedspecifik kunst så vel som for øjebliksoplevelser eller microevents.

»

En brochure, et hæfte eller en bog med ruter, anvisninger og beskrivelser af de skjulte steder kan være en god og indførende selvhjælps-guide.

»

Skiltning eller symboler på gaden i form af en klar markering i belægningen, på fliserne eller i murværket., der viser, at her er en skjult seværdighed, en metode der bibeholder overraskelsesmomentet.

Man føler trods den lille hjælp, at man selv har fundet noget.

GEOCACHING Skattejagt ved hjælp af GPS. Skattene, der kan være placeret hvor som helst i verden, består som regel af en dåse eller en boks med små ting. Via GPS’en finder man skatten, og bytter en af tingene ud med en anden, hvorefter man noterer i en logbog og på nettet, at man har fundet skatten.

COUCHSURFING Via internettet finder man gratis overnatningsmuligheder på gulv, i sofa eller i forladte rum. En couchsurfer opholder sig som regel et par dage et på sted før han/hun tager videre til det næste hus.

Fremvisning » En fremvisning af byens skjulte rum kan foretages ved en guidet byvandring eller ved ”hjælp-til-selvhjælp”. Byvandring med guide er den klassiske form for fremvisning, hvor man får en god og informativ oplevelse i flok.

AASE CARSTENSEN

2 DEN FYSISKE BY // 2.5 SKJULTE STEDER

DEN FYSISKE BY // SKJULTE STEDER / EN KORTFATTET NÆRLÆSNING AF DE INTIME MILJØER BYENS FORLADTE STEDER, IKKE-STEDER, HULLER OG MELLEMRUM. Det hænder, at århusianske kunstnere viser stedspecifik eller eksperimenterende events i forladte pakhuse, bunkere eller kornsiloer. Men det forbliver som regel ved det intime og hyggelige. Der kunne ligge et stort potentiale i at udvikle et koncept, der sætter fokus på radikalt anderledes kulturoplevelser i byens ”ikke-steder”, overskudsrum eller forladte steder. Til eksempel kan nævnes Velodromen / Århus Cykelbane i Stadionskovene, der kun anvendes sporadisk, men som er en oase med atmosfære, hvortil eksperimenterende og tværæstetiske events med rette kunne udvikles.

BYENS GLEMTE OASER Århus by og omegn er spækket med små, skjulte oaser, fristeder og små åndehuller, der ikke er åbenlyse for alle, og som derfor kun nydes af de borgere, der ved hvor de er. De små, skjulte oaser er livsnødvendige i en hektisk storby. Man bør derfor ikke iscenesætte byens små tilflugtssteder med mindre, der er tale om sporadiske microevents, der kan leve over alt uden at ødelægge intimiteten. Men Århus har også en række glemte oaser, der ofte bliver forbigået af byens borgere. Århus Havn, Vennelystparken og Universitetsparken er nogle af oaser, der med fordel kunne ”highlightes” i event- og festivalsammenhænge.

BAGGÅRDE FORTÆLLER HISTORIE Byens baggårde er med til at afsløre, hvordan borgerne lever og agerer, da mange af de skjulte steder er kulisser for hverdagens liv og virke. Her går man bag om den formelle byfacade. Århus rummer i kraft af sin alder et hav af charmerende, særprægede eller mystiske baggårdsmiljøer, der hver fortæller sin historie om byen.

Nogle baggårde er små fortættede rum, hvor husene

2 DEN FYSISKE BY // 2.5 SKJULTE STEDER

tårner sig op som fascinerende, nærmest faretruende mastodonter. Andre fremstår som kringlede labyrinter med små kældre, kroge og vindeltrapper, mens endnu andre rummer små hyggelige haver og anlæg. At gå på opdagelse i byens baggårde er en anderledes måde at se byen på, og baggårdene kunne med fordel inddrages i eventsammenhænge i højere grad end det sker nu.

ET SPROG AF VISUELLE TEGN OG FINURLIGHEDER Mange bygninger signalerer deres funktion gennem et sprog af visuelle tegn. En kringle fortæller, at her bor en bager, et fad er tegn på en frisør og et kors angiver en kirke. De små visuelle finurligheder er en del af byens identitet, der samtidig udgør en slags alternative seværdigheder. Andre bud på alternative ruter og fokusemner er byens underjordiske stisystemer, bunkere i skrænterne, beskyttelsesrum, så vel som kirkegårde - for eksempel den jødiske kirkegård og Nordre Kirkegård. Noget er let tilgængeligt, mens andet er så skjult, at offentlig tilgængelighed vanskeliggøres.

PÅ TUR I EN TEGNESERIE Sætter man fokus på byens malerier, tegninger, skriblerier og plakatvirvar, sluses man ind i en fiktiv verden.

Byens rum og flader er gadekunstnernes offentlige lærred, hvorfra hurtige signaler, kommentarer og impulser sendes ud. Man går tur i en tegneserie. Gavlmalerier er sædvanligvis lovlig kunst i det offentlige rum, mens vor tids graffiti og street art som oftest er af ulovlig karakter. Graffiti og gadekunst er derfor både elsket og hadet - og med lige god grund. De grå, triste og støvede baggårdsmiljøer og faldefærdige plankeværker får liv og bliver omdannet til farvepletter og skitseblokke, der signalerer, at her sker der noget. Her ulmer subkulturen, der ofte har været trendsættende uden selv at ville det. Gadekunst og gavlmalerier er i dag en så stor del af

vores bykultur, at den det falder naturligt, at tænke det i fremtidens kulturby.

ET NETVÆRK AF SMUTVEJE, BAGVEJE OG GENVEJE Bagom Århus findes et netværk af snørklede smutvej, bagveje og genveje, der fører os væk fra de gængse hovedfærdselsårer, hvor folkemængden følger med strømmen. En vandring ad byens snævre gyder og stier inkluderer skjulte oplysninger om historiske, sociale og kulturelle forhold netop her. Byens skumle, charmerende og overraskende smutveje står nærmest til disposition for en turiststrategi i form af en slags alternativ ”Margueritrute” - eller en ”Stenbrosrute”.

BROER OG TUNNELER SOM PERLER PÅ SNOR Miljøet under broerne langs åen og jernbanestrækningen såvel som i tunnellerne under byens større veje er ofte natlige tilholdssteder og mødesteder for byens rodløse fugle. Her holder de til i ly af finurlige arkitektoniske og historiske konstruktioner. Nogle sover her. Andre “pisser deres territorium af” med tags og graffiti. Mange tunneler har i øvrigt en unik ekkobetonet rumklang, der udgør et potentiale i forhold til lyd-events. Et udvalg af tunneller kunne omdannes til alternative kulturtunneller med lydarrangementer.

PÅ TOPPEN AF ÅRHUS Der er ingen tvivl om, at man leder efter skjulte steder, hvis man er på udkig efter et liv på toppen af de århusianske tage. I takt med at landområderne affolkes, bliver byerne fortættede. Det er derfor en nærliggende tanke, at fremtidens Århus vil komme til at sætte et større fokus på byens tagrygge og deres anvendelsesmuligheder.

Sightseeing fra skylines, Rappellingdans, te-selskaber på tagterrasser, lys-kommunikation mellem byens højeste bygninger, events fra altaner og meget mere.

DEN FYSISKE BY // SKJULTE STEDER / BAGGÅRDE SKABER HISTORIE

[Clement Lindhard Olsen]

[Ejvind Hansen]

[Morten Mathiesen]

[Ane Nygaard Meyer]

[Pia Hernø]

[Jørgen Hansen]

[Hanne Wasniovski]

[Anna Karnov]

[Annette Damgaard]

2 DEN FYSISKE BY // 2.5 SKJULTE STEDER

DEN FYSISKE BY // KULTUR- OG BEVÆGELSESRUTER RUTER SKABER NYE MENTALE BILLEDER AF BYEN Kultur- og Bevægelsesruterne vil indeholde en række ”traditionelle” såvel som “utraditionelle” ruter, som resultatet af de mange optegnelser fra borgerne, forskellige aktører samt Kommunens Kulturforvaltning og Teknik og Miljø.

[Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

Det er målet at formidle nye bevægelsesmønstre gennem Århus med udgangspunkt i forskellige tematiske ruter. Således skabes en ny guide til de mange oplevelser som Århus kan tilbyde.

Kultur- og Bevægelsesruterne giver byens borgere og besøgende en anledning til at lære byen at kende på en ny måde.

KULTURRUTER Kulturruter kan defineres i forhold til kunstsektorer; såsom musik, design, arkitektur, kunsthåndværk mm., hvor virksomheder, gallerier og oplevelsessteder medtages på ruten.

Kulturruter kan også omfatte kulturarvsruter med specifikke historiske spor eller mere utraditionelle ruter, som f.eks. mangfoldighedsruten.

BEVÆGELSESRUTER Bevægelsesruter kan defineres i forhold til måden, man bevæger sig på; såsom gåruter, cykelruter, løberuter, skaterruter, ridestier mm.

Bevægelsesruter kan også baseres på naturens mangfoldighed, f.eks grønne og blå ruter eller kystruten, bjergruten og skovruten.

2 DEN FYSISKE BY // 2.6 KULTUR- OG BEVÆGELSESRUTER

At kultur- og bevægelsesruterne her i beskrivelsen er delt op er alene for overskulighedens skyld - de to typer ruter forventes under udviklingen at flette sig sammen. Således kan man forestille sig en løbetur, der følger en kulturarvsrute eller danseevents på en rute, der har fokus på musik. Ruterne vil giver mulighed for at opdage steder i Århus, man ellers ikke kender eller bruger. Det er ikke tanken, at der skal være et bestemt antal ruter. De kan udvikles og kombineres over tid og dermed skabe nye fysiske og mentale netværk, der arbejder med forståelsen af Århus som by.

FORLØB OG PROCES Udviklingen af kultur- og bevægelsesruterne startede op med en workshop for forvaltningerne i Århus Kommune. Informationerne blev samlet med de input, der er kommet fra SWOTen i juni 2009 og de øvrige kortlægninger.

Ved udstillingen i Ridehuset i marts 2010 blev de første forslag til ruternes temaer og indhold lagt op til videreudvikling og kommentarer.

Resultatet blev en lang række kort, der pegede på nye steder og små historier, der bør indgå i ruterne. Til højre ses et udpluk, mens de efterfølgende opslag viser de forslag, der blev lagt ud i Ridehuset.

»

RUTERNE KAN UDVIKLES OG KOMBINERES OVER TID OG DERMED SKABE NYE FYSISKE OG MENTALE NETVÆRK, DER ARBEJDER MED FORSTÅELSEN AF ÅRHUS SOM BY.

2 DEN FYSISKE BY // 2.6 KULTUR- OG BEVÆGELSESRUTER

3T bP\\T][PVcT Z^ac SP]]Ta Tc ]Tc PU _d]ZcTa b^\ dSb_Í]STa Tc eÍ[S PU QTeÍVT[bTb\d[XVWTSTa X ¬aWdb >VbÌ ^_[TeT[bTa]Tb ZPaPZcTaTa Ta \P]VU^[SXVT ^V STc eX[ eÍaT ^_ cX[ ST] T]ZT[cT Pc ]ST bX] UPe^aXcadcT VT]]T\ QhT] 3TccT Z^ac Ta Q[^c Tc QdS dS PU \P]VT \d[XVT _Ì ¬aWdb Zd[cda ^V QTeÍVT[bTbadcTa

:D;CDA 14E­64;B4BADC4A

:d[cdaPae

3T\^ZaPcX <P]VU^[SXVWTS

1TeÍVT[bT 8SaÍc

<dbXZ

1X[[TSZd]bc

3TbXV] <^ST

0aZXcTZcda 1had\

5X[\ <TSXTa

CTPcTa BRT]T

;XccTaPcda

1ßa] ;TV

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

0A^B

1XQ[X^cTZTc

BZ^[T\PaZT]

5aTSTaXZbQYTaV 5aXcXSbZ[dQ

1ßa]T]Tb 7db

:^acTc eXbTa QhT]b ^UUT]c[XVT [TVT_[PSbTa ^V X]bcX cdcX^]Ta b^\ WPa Tc bÍa[XVc Qßa]T_a^VaP\ 7Pa eX ^eTabTc Qßa]TeT][XVT UPRX[XcTcTa. 4[[Ta WPa Sd XSTTa cX[ We^a ^V We^aSP] ¬aWdb ZP] U^aQTSaT bXV X U^aW^[S cX[ Qßa]T]T. 5Pc T] _T] ^V VXe SXc QdS

1¿A= >6 ;46

;P]VT]Íb :[dQQTa]T

6P\[T 1h

BcT]^

:eX]ST\dbTTc

:d[cdaX]bcXcdcX^]Ta \TS _a^VaP\ U^a Qßa]

;TVT_[PSbTa ^V Qßa]TeT][XVT ^\aÌSTa

;TVT_[PSbTa b^\ hcQPaT T[T\T]cTa X QhT]) bP\[ bT[e [TVT_[PSbTa

CT\PcXbZT X]SST[X]VTa PU [TVT_[PSbTa]T) TZbT\_T[eXb ]Pcda[TVT_[PSbT] Q^[SQP]T] TcR

<PaZTaX]VTa PU bÍa[XVT [TVT_[PSbTa b^\ Ta b_Í]ST]ST U^a QTbcT\cT P[STabVad__Ta

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

8]bcXcdcX^]Ta U^a Qßa]TPZcXeXcTcTa bP\c _ÍSPV^VXbZ [TSTST [TVT_[PSbTa

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

BZP]bT]

368 7dbTc

<XScQhZ[dQQT]

1ßa]T]Tb 9^aS

7^eTSQXQ[X^cTZ

:^acTc eXbTa ^aVP]XbPcX^]Ta ^V bcTSTa STa _Ì U^abZT[[XV eXb XbRT]TbÍccTa [XccTaPcdaT] X ¬aWdb ¬aWdb [TeTa S^V ^VbÌ X [XccTaPcdaT] b^\ X]b_XaPcX^]bZX[ST U^a T] aÍZZT U^aUPccTaT <T] Z^acTc Ta _Ì X]VT] \ÌST Ud[SbcÍ]SXVc eX[ Sd VTa]T cX[UßYT bcTSTa T[[Ta U^acÍ[[X]VTa bÌ UPc _T] ^V _P_Xa ^V cTV] [ßb

;8CC4A0CDA

;XccTaPcda _Ì V^SbQP]T]

;hS ;XccTaPcda

:d[cda ^V ÍbcTcXZ

BcPcbQXQ[X^cTZcTc

EX[S \TS ^aS) ;XccTaPcdaUTbcXeP[

<d[cX\TSXTWdbTc

AdcTa

1^VZ[dQQTa Q^VRPUTTa

;XccTaPcda _Ì adcT]) AdcTa PZZ^\_PV]XTaTc PU cTZbTa [haXZ ^V UhbXbZT \PaZTaX]VTa Ug PU ÌaWdbXP]bZT U^aUPccTaTa b^\ 0bcaXS 6YTbX]V 2PabcT] AT]Ð =XT[bT] ;XbT 7T[[TSXT T[[Ta ;T]T AXZZT 1aTbb^]

5X]STb STa WXbc^aXTa X QhT]b ad\ STa Ta bÍa[XVc cX[Z]hccTc cX[ [XccTaPcdaT].

¬aWdb X [XccTaPcdaT]) BeT]S ¬VT <PSbT]b ¬aWdb Ug X cdVc ^V dcdVc X \T[[T\cXST] 4[bTQTcW 4VW^[\b ¬aWdb Ug ^\ Y^da]P[XbcT] 3XRcT BeT]SbT] 8]VTa F^[Ub ¬aWdb Ug ^\ \^aSTc X <PabT[XbQ^aV bZ^eT]

0]TZS^cTa

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

?d]ZcTa _Ì adcT]) BÍa[XVT bTaeÍaSXVWTSTa.

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

EP]VbVPPaS Q^VRPUT

?^TcZ[dQ) ?^Tcah B[P\ < VPbX] ¬QT] ?^TcXbZ BRT]T 3XVcTaad\ ^V ?^TcTa dST] VaÍ]bTa

3P]bTbcdSXTc SZ

0aRWPdi

CTPcTaZ^[[XbX^]

BeP[TVP]VT]

¬aWdb CTPcTa

A^bT]cTPcTaTc

CTPcTa :PcP_d[c

6ßV[TabZ^[T]

6ad__T "'

>UUT]c[XVT Qhad\ cX[ _TaU^a\P]RT ^V dSU^[ST[bT

6ßV[Ta]Tb U^aTcadZ]T ^_eXb]X]VbbcTSTa

AdcTa

CTPcTaUTbcXeP[ X VPSTa]T

¬aWdbXP]Ta]T b^\ bcPcXbcTa X QhT]b b_X[

7Pe]T] b^\ Ð] bc^a bRT]T

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BRT]Ta bP\c cTPcTa ^V SP]bT^aVP]XbPcX^]Ta

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

:d[cdaBcPcX^]T]

:d[cdaWdb ¬aWdb

5X[daT]

3P]bT]b 7db 3P]bTeÍaZTc

CTPcTa AT TZbX^]

4]caÐ BRT]T] 3P]bTPZPST\XTc

¬aWdb UPe]Ta \P]VT cTPcTa ^V SP]bT^aVP]XbPcX^]Ta 7e^aSP] ZP] SXbbT X]SVÌ X Tc X]b_XaTaT]ST ]TceÍaZ ^V bZPQT UP]cPbcXbZT ^_[TeT[bTa U^a Q^aVTa]T. :P] QhT]b ^UUT]c[XVT ad\ QadVTb b^\ bcTS U^a dSU^[ST[bTa]T. 5Pc T] _T] ^V VXe SXc QdS

C40C4A B24=4

3Tc :^\\T]ST CTPcTa

3T] 6P\[T 1h) 7T[bX]Vßa CTPcTa

6aP]WßY 3P]b

7P]ST[bWßYbZ^[T] :^\\d]XZPcX^] [X]XT]

2X]T\PgG

<d[cX\TSXTWdbTc

<TSXTWdbTcb Ce BcPcX^] ¬aWdb 5X[\eÍaZbcTS [Pe SX] TVT] [\ ¬aWdb 5X[\UTbcXeP[

5X[\QhT] 5X[\QhT]

¿bc U^a ?PaPSXb

5X[\Z[dQQTa

BTaXT[[T eXST^^_cPVT[bTa PU ¬aWdb \X[YßTa

?a^YTZcX^]Ta X QhT]b ^UUT]c[XVT ad\

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BÍa[XVT X]bcXcdcX^]Ta

1X^VaPUTa AdcTa

B[PVcTaWP[ " T] P[cTa]PcXe QX^VaPU^_[TeT[bT

<Tca^_^[

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

¬aWdb BcXUcbcXST]ST

1X^2Xch

5^daWP]Sb 5X[\

¬aWdb BcdST]cTa]Tb 5X[\Z[dQ

9^da]P[XbcWßYbZ^[T]

3A

5X[\ ^V <TSXTZd[cdaT] bcÌa bcÍaZc X 0PaWdb \TS 8C WdbTc ^V 5X[\QhT] b^\ P]ZTa_d]ZcTa ^V STc ]hT <d[cX\TSXTWdb b^\ UaT\cXST]b _[PcU^a\ 7Pa Sd XSÐTa cX[ We^aSP] 0PaWdb ZP] UPbcW^[ST ^V dSQhVVT X]cTaTbbT] ^\ZaX]V [\ ^V \TSXT. 5Pc T] _T] ^V VXe SXc QdS

58;< <4384A

Ce0PaWdb [^ZP[ cebcPcX^]

8C WdbTc) 20E8 C4:=4

8]bcXcdc U^a X]U^a\PcX^]b \TSXTeXST]bZPQ

8C QhT]

CE! ¿bcYh[[P]S

¬aWdb CTPcTa

¬aWdb 3^\ZXaZT

<d[XV adcT

CTV]TbcdT

B_^c _Ì PaZXcTZcdaT]) bÍa[XV UPaeTaXV ^V \ÌbZT bZd[_cdaT[ QT[hb]X]V PU QhT]b eXVcXVbcT QhV]X]VbeÍaZTa

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BcaP]S_PaZT]

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

BZP]bT_PaZT]

BcaP]S_PaZT]

BZc ?Pd[b :XaZT_[PSb

1add]b 6P[[TaX

¬aWdb :PcTSaP[bZ^[T C^[SQ^ST]

;P]VT[X]XT_PaZT] :[X]cTVPPaST]

AXXb BZ^e BhS

0aZXcTZcda bZPccTYPVc) VÌ _Ì YPVc X QhT]b VPSTa ^V Qhad\ ^V ]S UaT\ cX[ STcb bÍa[XVT UhbXbZT ZPaPZcTaXbcXZP 7e^a ]STb QhT]b WT\\T[XVT Qhad\.

BT QhT] UaP ^eT]) ÌQ]X]V PU WdbcPVT bÌ \P] ZP] Z^\\T ^_ ^V SP]]T bXV X]ScahZ PU We^aSP] QhT] Ta ^aVP]XbTaTc bT ST] UaP Tc WT[c ]hc _Tab_TZcXe

¬Q]T cTV]TbcdTSPVT) \d[XVWTS U^a Pc QTbßVT QhT]b cTV]TbcdTa We^a ST ST[cPVT]ST cTV]TbcdTa eXbTa Pc ST X]eXcTaTa X]ST]U^a eTS _Ì\P[TST ]ßV[Ta _Ì SßaT]T

BP]Zc ?Pd[b 6PST

:^acTc X[[dbcaTaTa ]^V[T PU ST \Tbc bXV]X ZP]cT QhV]X]VbeÍaZTa ^V Qhad\ X ¬aWdb bP\c Z^]RT]caPcX^]T] PU QhT]b dcP[[XVT cTV]TbcdTa :^acTc Ta XZZT Ud[SbcÍ]SXVc \T] d]STa dSPaQTYST[bT 7Pa Sd Z^\\T]cPaTa T[[Ta eX[ Sd VTa]T cX[UßYT QhV]X]VTa T[[Ta ad\ bÌ UPc _T] ^V _P_Xa ^V cTV] [ßb

0A:8C4:CDA 1HAD<

?dbcTaeXV

CaßYQ^aV

¿bcQP]TVÌaST]

0aZXcTZcbZ^[T] ¬aWdb

¿VPSTa]T

:aÍUcT]b 1TZÍ\_T[bT

¬aWdb 7^eTSQP]TVÌaS

AÌSWdbTc

AXSTWdbTc

<ß[[T_PaZT]

9ÍVTaVÌaSbVPST

<dbXZWdbTc

0A^B

D]XeTabXcTcb_PaZT]

:eX]ST\dbTTc STc VP\[T aÌSWdb

4aWeTabPaZXeTc cXS[ BcPcbQXQ[X^cTZ

¬aWdb ¬

EÍZbcWdbTc

ETbcTaeP]V

¬aWdb D]XeTabXcTc

;h]UPQaXZZT]

AWTX]^ AT_dQ[XR

?Ì Z^acTc Ta \PaZTaTc bcTSTa b^\ PUb_TY[Ta QhT]b X]bcXcdcX^]Ta QdcXZZTa ^V TaWeTae b^\ Z]hccTa bXV cX[ cT\PTc z3TbXV] ^V <^ST{ :^acTc Ta XZZT Ud[SbcÍ]SXVc eX[ Sd VTa]T cX[UßYT SX]T h]S[X]Vb QdcXZZTa UPe^aXc bW^__X]VadcT T[[Ta bY^eT STbXV]dSbcX[[X]VTa bÌ UPc _T] ^V _P_Xa ^V cTV] [ßb

34B86= <>34

=PdYP ;h]VT ;h]VTbT] PaRcXR STbXV]Tab

8]]^ePcX^] ;PQ

20E8 C4:=4

1hWßYbZ^[T]

\PST Qh \PZTab

3T ZT]ScTb h]S[X]Vb \^STQdcXZZTa

:aTPcXeT TaWeTae XSÐaXVT U^[Z

2PcfP[Z adcT]

<^STQ[PST]Tb U^aTcadZ]T bcTSTa

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BÍa[XVT X]bcXcdcX^]Ta TaWeTa \\

:^\\TaRXT[c AdcTa

1TbcbT[[Ta

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

CWT EXRbW^_

BZ^[T] U^a QX[[TSZd]bc) :d]bc 3TbXV]

BW^T{bWX 1Pa

3TbXV]Xc

0aZXcTZcbZ^[T]

:^acTc eXbTa dSSP]]T[bTb ^V ZdabdbbcTSTa X ¬aWdb We^a STa PaQTYSTb \TS QX[[TSZd]bc 3TacX[ Ta T] ST[ PU QhT]b VP[[TaXTa \PaZTaTc >VbÌ ¬aWdb VPe[\P[TaXTa T[[Ta \P[TaXTa X STc ^UUT]c[XVT ad\ 7ePS WPa eX ^eTabTc. 5Pc _P_Xa ^V _T] ^V VXe ^b SXc QdS

18;;43:D=BC

0A^B 0A^B

:d]bcQhV]X]VT]

EÍaZbcTSbbZ^[T]

BZ^[T] U^a Zd]bc ^V STbXV]

AdcTa

6P[[TaX 6Pe[\P[TaX ^V P]STc

?a^YTZcX^]Ta PU Zd]bc _Ì QhT]b UPRPSTa ST] dZT]ScT Qh 8bRT]TbÍccTb

DST]Sßab PaQTYST]ST eÍaZbcTSTa) \ÌbZT X]ScPVTa VP[[TaXTa ^V Zd]bcWÌ]SeÍaZTaT QhT]b ad\ eTS bÍa[XVT [TY[XVWTSTa

3Tc ^UUT]c[XVT ad\ b^\ dSbcX[[X]VbeX]SdT) dSbcX[[X]V PU Zd]bceÍaZTa ad]Sc ^\ZaX]V X QhT] :P] d]STaeXb]X]VbX]bcXcdcX^]Ta]T VT]]T\UßaT UaT\[ÍVVT[bTa ^V bcPcdb\ßSTa d]STa ÌQ]T U^aW^[S dST]U^a bÌ P[[T ZP] [hccT _Ì ^V bT \TS.

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

8]bcXcdcX^]

8]bcXcdcX^]

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

0PaWdb :d]bcPZPST\X

3Tc 9hbZT :d]bcPZPST\X

1hWßYbZ^[T]

<dbXZWdbTc BRP]SX]PeXP] 2T]cTa

0PaWdb C^^Z 8c

E^gWP[[

?^_ ATe^

AÌSWdb_PaZT]

AXSTWdbTc

;X[[T C^ae

CaPX]

¿eT[^ZP[T ^V P]STc

?PZWdb &&

¬aWdb X \dbXZZT]) ¬aWdb WPa U^bcaTc \P]VT \dbXZP[bZT _Tab^][XVWTSTa b^\ ZP] SP]]T Vad]S[PV U^a T] bÍa[XV \dXbZadcT) STaTb b_X[[TbcTSTa STaTb Q^[XVTa T[[Ta ST bcTSTa b^\ ST bh]VTa ^\

7e^aSP] [hSTa ¬aWdb{ b^d]ScaPRZ. Qhad\\T]Tb QPVVad]Sb\dbXZ

5TbcXeP[

4[TZca^]XbZ 9PiiYdXRT

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

B_X[[TbcTS

B_X[[TbcTS

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

5TS 5aTSPV

4[TZca^]XbZ 9PiiYdXRT

0PaWdb 9Pii 5TbcXeP[

>__T]WTX\Tab 4UcTa\XSSPV

?PZWdbTc

<dbXZRPUÐT]

A42TbbX^] 5TbcXeP[

Bc^aT C^ae

6h]VT]

5PccTa 4bZX[

¿bc U^a ?PaPSXb

7^b 0]STab

B?>C 5TbcXeP[

1XQ[X^cTZTc

ETbcTaVPST $'

:^acTc eXbTa ¬aWdb{ b_X[[TbcTSTa QÌST ST _Ta\P]T]cT ^V \XS[TacXSXVT 3Tc eXbTa ^VbÌ ]^V[T PU P[[T UTbcXeP[Ta]T ^V \d[XVWTSTa]T U^a Pc ßeT 7e^aSP] bZP[ ¬aWdb{ ]ÍbcT eT]dT eÍaT. 7e^a Zd]]T STc eÍaT UTSc Pc WßaT \dbXZ. >V We^a bZP[ \P] Zd]]T ßeT STc. 5Pc _T] ^V _P_Xa ^V VXe Tc QdS

<DB8:

BX\^]bT]b 7PeT

3P]\PaZb 6aX\\TbcT 5TbcXeP[

3T] 1^aVTa[XVT

ET]]T[hbc_PaZT]

CaßYQ^aV 1TQ^TaWdb

1^cP]XbZ 7PeT

8SaÍcbU^aT]X]VT] 0B0

4c QaTSc b_TZcad\ PU QdcXZZTa RT]caT ^V U^aT]X]VTa Ta aT_aÍbT]cTaTc X]ST] U^a cT\PTc z1TeÍVT[bT ^V 8SaÍc{ X ¬aWdb :P] SX] h]S[X]Vb b_^ac ShaZTb X Tc ]TceÍaZ \TS P]SaT b_^acbVaT]T. 7e^aSP] ZP] QTeÍVT[bT ^V XSaÍc \P]XUTbcTaT bXV X QhT]b \P]VT ^UUT]c[XVT _PaZTa ^V _[PSbTa. 7eX[ZT] Ta SX] U^aTcadZ]T bß]SPVbadcT. 5Pc T] _T] ^V VXe SXc QdS

5Xc]Tbb SZ

8]bcXcdc U^a 8SaÍc 0D

BZßYcTQP]T

BPX[X]V ¬aWdb

¬aWdb A^Z[dQ

AdcTa

;TVTSPV X _PaZT]

BZßYcTQP]T

:PYPZ ^V ZP]^ _Ì ÌT]

3hZZTacdaT [P]Vb WPe]T]

?Ì eP]STc X STc Vaß]]T T[[Ta X [dUcT]

<PaPcW^] _Ì bcaßVTc

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BÍa[XVT X]bcXcdcX^]Ta ^V U^aT]X]VTa

1dcXZZTa

0PaWdb <^c^aQÌSZ[dQ

BTY[Z[dQQT] 1dVcT]

¬aWdb BTY[Z[dQ

¬aWdb BcdST]cTa A^Z[dQ

B_^acbShZZTaZ[dQQT] |:ePZ}

AXXbbZ^e DSbXVcT] caÍ]X]VbaTSbZPQTa

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

BcPSX^]

368 WdbTc

5Xc]Tbb SZ

AdVQh =^aS ;PSXTb

¬aWdb D]XeTabXcTcb B_^ac

?PaZadcT]

¬aWdb CPTZf^] S^ :[dQ

@dPcaT 5^aRT 3XeX]V 0_B

¬aWdb 1^f[X]VWP[

14E­64;B4 83A­C

3T] Q[Ì AdcT

BZhccTZ[dQQT] 3B1 0B5

5PSX 5^aT]X]VT] PU SP]bZT Xbb_PaZTaT

1^f[X]V =^aS

5C;5 5^aT]X]VT] cX[ ;P]VcdabTY[PSbT]b 5aT\\T

¬aWdb :PaPcT BZ^[T

<^cX^]badcT] 6d[ AdcT

1TQ^TaWdbTc X BRc 0]]PVPST

1[Ì :^ab

6^SbQP]T]

7dbTc

D WdbTc

3T\^ZaPcXTc ^V ÌQT]WTST] U^a \P]VU^[SXVWTS

]STb ^UcT X e^aTb WP]S[X]VTa ^V cP]ZTa :^acTc WTa _TVTa _Ì ^aVP]XbPcX^]Ta ^V bcTSTa STa _Ì U^abZT[[XV eXb XbRT]TbÍccTa ST\^ZaPcX ^V \P]VU^[SXVWTS X ¬aWdb <T] Z^acTc Ta _Ì X]VT] \ÌST Ud[SbcÍ]SXVc eX[ Sd VTa]T cX[UßYT bcTSTa T[[Ta U^acÍ[[X]VTa bÌ UPc _T] ^V _P_Xa ^V cTV] [ßb

0]TZS^cTa

CX[ hccTaT eXbTa STaTb ¬aWdbadcTa

1TaTc]X]VTa UaP _Tab^]Ta WeXb PaQTYST WPa bÍa[XV U^Zdb _Ì \P]VU^[SXVWTS ^V ST\^ZaPcX Ug AD<#% ^V Zd]bc]TaT] 5aP]b eP] STa F^dST

<ßSTbcTSTa ]TceÍaZ ^aVP]XbPcX^]Ta Ug 6[^QP[ RXch

1TVXeT]WTSTa T[[Ta bh\Q^[Ta X QhT]b ad\ STa Ta bÍa[XVc cX[Z]hccTc cX[ \P]VU^[SXVWTS T[[Ta ST\^ZaPcX.

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

<P]VU^[SXVWTS bÍa[XVT bcTSTa

3T\^ZaPcX bÍa[XVT bcTSTa AdcTa

8]cTa]PcX^]P[ 2^\\d]Xch BcdST]cTaWdb :^]VaTb Z^\_P]XTc

:eX]ST\dbTTc

EPa\TbcdT]

AD<#%

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

BcXUcT]

AÌSWdbTc

=6>

z1Í]ZT]{

5aT[bT]b 7Ía

1TQ^TaWdbTc X Bß[hbcVPST

1ßa]T]Tb Y^aS

7^eTSQXQ[X^cTZ

;Ía 3P]bZ

34<>:A0C8 >6 <0=65>;386743

1^cP]XbZ 7PeT

D]XeTabXcTcb_PaZT]

5^[ZTd]XeTabXcTcTc

7TaQTaV

Musikhuset + haven

Børnenes Jord

Skt. Johannes Kirke

Moesgård Museum

Vikingemuseet

Infrastruktur

Den immaterielle kultur i form af historien, fortællinger og minder

Ruter

Fortidsminder

Havnen og Industrien

Havnen

Bestemte perioder gennem tiden

Bygningsværker eller landskaber

RUTERNE KUNNE FX. VISE:

Særlige steder

SIGNATURFORKLARING:

Strandparken

Bydelen Frederiksbjerg

Rådhuset

Åen

Besættelsesmuseet

Den historiske bymidte

Grenåbanen

Nordre Kirkegård

Århus Domkirke + Store Torv

Gavlmaleri: Atomkraft? Nej tak!

Vor Frue Kirke

Sct. Pouls Kirke

Århus Museum

Biblioteket

Kulturarv kan tolkes på mange måder og kan i princippet være ALT. Det dækker eksempelvis bygninger, landskaber, fortidsminder, genstande etc.

Her er emnet åbnet med nogle eksempler. Hvad synes du er væsentligt i Århus’ kulturelle arv?

Fat en pen og tegn en kulturarvsrute ind på et kort.

KULTURARV

Sankt Markus Kirke

J.E. Schmalfeldts Cigarfabrik

Ingerslev Boulevard

Godsbanen

Byhistorisk Museum

tidligere Ceres bryggeri

Den Gamle By

Botanisk Have

Aarhus Universitet

Riisskov

Den Permanente

DEN FYSISKE BY // 1. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS / RE-CONNECTING SPACES AND PLACES NYE POTENTIALER PÅ KENDTE STRÆKNINGER Kortlægningen er et resultat af en 10 dages workshop på Arkitektskolen Aarhus, som er et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus og Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017. På workshoppen har de studerende kortlagt ikke udforskede steder og forbindelser i det århusianske bymiljø og på baggrund af disse kortlægninger har de identificeret potentialer og udviklet koncepter. I løbet af ugen er der udviklet 13 helt særlige kulturelle, urbane visioner.

[Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

Kortlægningerne kommer vidt omkring: her er både blevet undersøgt og kortlagt fakta, fysiske strukturer, grønne områder og menneskers brug af områderne.

Kun fantasien har sat grænser for de studerendes kortlægninger.

Formålet med de 13 fremadrettede visioner er nu og på sigt at synliggøre og forbedre byens rum i forhold til et arbejde med byens kulturelle status. Århus har siden 2. verdenskrig gennemgået en markant vækst, hvor den historiske bydel udgør en stadig mindre del af byens samlede størrelse. Nye boligforstæder, industriområder og gamle landsbyer danner tilsammen et broget bylandskab, hvor kvarterer og bydele er fysisk afgrænsede af grønne områder og trafikal infrastruktur.

De rumlige forbindelser mellem byens ”steder” har sjældent været genstand for en videre rumlig bearbejdning og lider i store træk af manglende arkitektonisk klarhed.

Workshoppen Re-connecting – spaces and places fokuserer på byens forbindelser for at opdage og skabe potentialer i kendte men ikke-udforskede byrum.

Kortlægningen peger på at byens strækninger er i dag rumlige forbindelser i byen, hvor mange bevæger sig hver dag, men den æstetiske og oplevelsesmæssige bearbejdning udebliver.

GENNEM KORTLÆGNING AF DET EKSISTERENDE OG STRÆKNINGERNES POTENTIALER PEGES DER PÅ, AT VI KAN ARBEJDE MED BYENS MANGE VIGTIGE STRÆKNINGER PÅ HELT NYE MÅDER

2 DEN FYSISKE BY // 2.7 1. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

1 10

4

11

Gennem kortlægning af det eksisterende og potentialer peger den på, at vi kan arbejde med byens mange vigtige strækninger på helt nye måder, der vil være identitetsskabende for byen - også set i en kulturel vision. Alternative ruter bag hovedstrækningen skaber forskellige tempi på strækningen, markering af oversete udsigtpunkter, der forbinder byen visuelt med landskabet og landskabelige overgange, der forbinder byen på ny.

»

3

12 2 78 6

5 9

1 Link spaces 2 Naturlig urbanisme 3 Smutvej 4 Kultur-perler 5 Lounge_scape 6 Arret

7 Kulturøen 8 Cultural connection 9 ReUrbanisme 10 Grænseland 11 Grænsenedbrydning 12 Omega 8-2-10

FORLØB OG PROCES Forløbet fokuserede på redskaber til at kortlægge og analysere byrum. Disse redskaber dannede fundamentet i forhold til at skabe koncepter og begrunde nedslag i byen for fremtidige byrums- og/eller byudviklingsprojekter.

Workshoppen blev indledt med en offentlig forelæsningsrække med urban designer Tina Vestermann (‘metode og redskaber til kortlægning’,) byplanlægger Peer Riesom (‘værdibaseret byudvikling’), antropolog Anna Marie Raahauge (‘kort og territorium’) og v. Christian Nold/Jens Brandt (‘emotional mappings’ ) og derefter forløb workshoppen i 6 faser; TRACING, MAPPING, POTENTIALE, KONCEPT, PROJEKT og FORMIDLING. Med udgangspunkt i tracing og mapping blev der udarbejdet et potentialekort. Dette var afsættet for udviklingen af et overordnet koncept for forbindelsen i helhed.

Afslutningsvis blev et særligt lovende område udvalgt, og der blev udarbejdet til et projektforslag.

Afslutningsvis blev kortlægningen udstillet i glascontaineren på Park Allé i sensommeren 2009 og markeret med en fernisering og taler. Udstillingen blev suppleret med modeller og indbød de besøgende til at se de velkendte strækninger i et nyt lys.

2 DEN FYSISKE BY // 2.7 1. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

strøget, ryesgade

offentligt lag lag offentligt

privat lag privat lag

b_PRTb P]S _[PRTb

AT R^]]TRcX]V

QaĂ&#x;ScTZbc

Plan og snit af strĂŚkningen 1:1000

clemens bro

green stairs

plan

offentligt lag

lag af ejerforhold privat lag

Ruter folk vĂŚlger hvis de skal fra lille torv til banegĂĽrden

Ruter folk vĂŚlger hvis de skal fra banegĂĽrden til lilletorv

the bricks

outdoor cinema

Aarhus2017

hvor bygningskroppene pludselig vender ryggen til ĂŠn

hvor den lige linie skĂŚres over af busgaden

den lige linie

oversigt

bispetorvet

storetorv

Intensitetsøgning

strøget, sønderallÊ

koncept og projekt

B]Xc ^V SXVaP\\Ta U^acĂ?[[Ta bP\\T WXbc^aXT ^\ T] bcaĂ?Z]X]V S^\X]TaTc PU bcĂ?aZ caP Z We^a U^[Z ]Ă&#x;SXVc ^_W^[STa bXV 5Ă&#x;abc ]Ă&#x152;a eX ]Ă?a\Ta ^b Ă&#x152; ^\ aĂ&#x152;STc QTVh]STa U^[Z Pc VĂ&#x;aT [Ă?]VTaT ^_W^[S

banegĂĽrdspladsen

parkallĂŠ

rĂĽdhuspladsen

h. h. seedorffs strĂŚde

frederiksgade

busgaden

telefontorvet

ĂĽen

immervad

lilletorv

mapping

<PaZTaX]V PU dSeP[Vc bcaĂ?Z]X]V

art cafĂŠ

line of art

kortere ophold

lĂŚngere ophold

trafikdiagram

samlet lag

lukket

mindre ĂĽbent

ĂĽben/lukkethed meget ĂĽbent

kun bus

kun gĂĽende

trafikformer blandet trafik

sted folk ikke kan lide

sted folk kan lide

BZP[ \P] UaP 1P]TVĂ&#x152;aSb_[PSbT] cX[ ;X[[T C^ae ZP] \P] eĂ?[VT \P]VT U^abZT[[XVT adcTa 3T U[TbcT eĂ?[VTa STc Z^\\TaRXT[[T W^eTSbcaĂ&#x;V ;XSc UĂ?aaT eĂ?[VTa adcT] VT]]T\ 5aT STaXZbVPST =Ă?bcT] X]VT] eĂ?[VTa adcT] VT]]T\ CT[TU^]b\Ă&#x;VT] CPVTa \P] ST] adcT bcĂ&#x;STa \P] _Ă&#x152; T] WT[c P]ST] bXST PU ÂŹaWdb ?[dSbT[XV ^_[Ă&#x;bTb QhT] ^V eT]STa ahVVT] cX[ <P] QTeĂ?VTa bXV VT]]T\ T] bcaXQT PU ddS]hccTST eX[ST VĂ&#x152;aSad\ b^\ hS\hVc [XVVTa bZYd[c b^\ QPVbXSTa cX[ ST \TaT Z^\\TaRXT[[T ^V UX]c_^[TaTST bcaĂ&#x;V 3Tc Q[Te ^b chST[XVc UaP bcPacT] Pc STc XZZT eX[[T eĂ?aT WT]bXVcb\Ă?bbXVc Pc QTVh]ST Pc Ă?]SaT T[[Ta UX]_dSbT SXbbT Qhad\b bĂ?a[XVT ZPaPZcTa 3TaX\^S [XVVTa STa Tc WT[c bĂ?a[XVc _^cT]cXP[T X Pc QTW^[ST ad\\T]Tb aP\\Ta b^\ ST Ta XSPV ^V VĂ&#x;aT ST\ cX[ PccaPZcXeT Qhad\ T[[Ta ^PbTa :XVVTa \P] _Ă&#x152; adcT] XSPV Ta ST] S^\X]TaTc PU bcĂ?aZ caPUXZ UaP 1P]TVĂ&#x152;aSb_[PSbT] ^V ^_ cX[ CT[TU^]c^aeTc 1dbVPST] bZĂ?aTa adcT] ^_ X c^ ST[T ^V ceX]VTa VĂ&#x152;T]ST ^V RhZ[XbcTa dS _Ă&#x152; P]SaT adcTa ^V ST] X]cT]bT caPUXZ VĂ&#x;a adcT] dPccaPZcXe ^V ZP^cXbZ EX bPcbTa STaU^a _Ă&#x152; Pc UYTa]T P[ WĂ&#x152;aS caPUXZ UaP adcT] 8 bcTSTc Ă&#x;]bZTa eX Pc X]SUĂ&#x;aT bcĂ&#x;YbePVT [TcQP]Ta 1dbVP ST] VĂ&#x;aTb cX[ RhZT[bcX ^V U^aW^[ST]T U^a RhZ[XbcTa]T U^aQTSaTb 0[[T SXbbT cX[cPV Ta bZaXSc X aTc]X]VT] \^S Tc VaĂ&#x;]]TaT ÂŹaWdb 3Tc Ta eXVcXVc U^a ^b Pc adcT]b \P]VT U^abZT[[XVT ad\ dS]hccTb TUcTa WeTac ad\b bĂ?a[XVT _^cT]cXP[T 1P]TVĂ&#x152;aSb_[PSbT] Ta STc bcĂ?aZTbc STUX]TaTST ad\ _Ă&#x152; adcT] ^V eX Ă&#x;]bZTa XZZT Pc Ă?]SaT _Ă&#x152; STccT 8 bcTSTc Ă&#x;]bZTa eX Pc d]STabcaTVT ST]b bcĂ?aZc aTZcP]Vd[Ă?aT U^a\ eTS Pc X]SUĂ&#x;aT cX[bePaT]ST bc^aT aTZcP]Vd[Ă?aT eP]Sb_TY[T _Ă&#x152; _[PSbT] 1P]TVĂ&#x152;aSb _[PSbT] Q[XeTa T]SeXSTaT bcPacbcTS U^a T] ]h {:d]bc AdcT{ 8SĂ?T] Ta Pc T] [X]XT PU [hbT]ST dSbcX[[X]Vb\^]caTa bZP[ QdVcT bXV VT]]T\ bcaĂ?Z]X]VT] 3Tc bZP[ eĂ?aT T] ePaXTaT]ST dS bcX[[X]V bĂ&#x152; adcT] Z^]bcP]c Ta X U^aP]SaX]V 8 STc [X[[T VĂ&#x152;aSad\ _Ă&#x152; 7 7 BTTS^aUUb BcaĂ?ST eTS ZXaZT] ^V QX]SX]VbeĂ?aZbWdbTc Ă&#x;]bZTa eX Pc b_X[[T _Ă&#x152; STc X]cX\T _aĂ?V ^V VĂ&#x;aT VĂ&#x152;aST] cX[ T] Za^V PU aTbcPdaP]cTa T[[Ta RPUĂ?Ta 8 VĂ&#x152;aSad\\Tc [Ă?]VTaT ]TST \^S QdbVP ST] dS]hccTa eX QPVVĂ&#x152;aSbZPaPZcTaT] ^V SP]]Ta T] {P[cP] VĂ&#x152;aS{ \TS Tc {B_TPZTa{b 2^a]Ta{ CT[TU^]b\Ă&#x;VT] VĂ&#x;aTb cX[ T] daQP] _PaZ ^V ST] a^STST QPVVĂ&#x152;aSbi^]T ^eTaSaXeTb eTS Pc P][Ă?VVT _PaZT] X d^aS]TST ^V ePaXTaT]ST ]XeTPdTa 3T ^eTaSĂ?ZZT]ST QhV]X]VTa UYTa]Tb ^V X bcTSTc P][Ă?VVTb T] VaĂ&#x;] caP__T b^\ QĂ&#x;[VTa ]TS _Ă&#x152; CT[TU^]c^aeTc C^aeTc VĂ&#x;aTb cX[ {>_T] PXa{ QX^VaPU We^a ST] VaĂ&#x;]]T caP__T ZP] Ud]VTaT b^\ bXSST_[PSbTa ;X[[T C^ae UĂ&#x152;a Tc ^_W^[SbbcTS X RT]cad\ PU c^aeTc b^\ bZP[ [^ZZT U^[Z cX[ [Ă?]VTaT ^_W^[S E^aTb eXbX^] Ta Pc VXeT ÂŹaWdb Tc VaĂ&#x;]c Zd[cdaT[c ^V P]STa[TSTb X]SQhST]ST bcaĂ&#x;V

Gruppe nr 1 Ingunn Sannes Heiberg, Venessa Lykke Eilert, Trine Guldmann Rasmussen & Astrid Philipsen Bak

Cultural Connection

lydintensitet light railways

speakerâ&#x20AC;&#x2122;s little corner

the water mirrors

urban park

Ruten er en modsĂŚtning til det meget kommercielleâ&#x20AC;&#x2122;hovedstrøgâ&#x20AC;&#x2122;. man kan skabe en kulturel linie gennem byen i kontrast til denne.

Linien kunne desuden gøres grøn, hvilket ville skabe en endnu større kontrast til â&#x20AC;&#x2122;hovedstrøgetâ&#x20AC;&#x2122;

Bygningerne vender ryggen til rummet (skaber et baggĂĽrdsrum) Overdrive niveauerne og understrege forskellene pĂĽ ruten.

Gøre rummet grønt, for at lokke folk til at bruge det.

Ă&#x2026;en fungerer godt.

potentialekort

4c dSeP[V PU ST \Tbc aT[TeP]cT caPRX]Vb

banegĂĽrdspladsen

parkallĂŠ

h. h. seedorff strĂŚde

telefontorvet busgaden

immervad

lilletorv

tracing

Nyt image som forstĂŚrker den karakteriske form

Et stÌrkt tum som bør bevares

Steder der trĂŚnger til en ny funktion

Rummets intimitet og sĂŚrlige identitet (de gamle bygninger og kirken) kan udnyttes.

Udnyttelse af baggĂĽrdskarakteren som byrummet allerede ejer

de overdÌkkende bygninger pü ruten kan med fordel fjernes for at gøre rummet mere übent og lyst

Lille torv fungerer nu nÌsten udelukkende som et gennemgangsrum. Vi ønsker at indbyde til lÌngere ophold.

ruter folk vĂŚlger fra BanegĂĽrdspladsen til Lille Torv

kommerciel strĂŚkning

ikkekommerciel strĂŚkning

vindintensitet

steder folk ikke kan lide

ÂŹaWdb 4da^_Ă?XbZ :d[cdaW^eTSbcPS 0PaWdb 4da^_TP] 2P_XcP[ ^U 2d[cdaT

2017 potentielle forb

steder folk kan lide

Skal indbyde til lĂŚngere opghold

2017

koncept-tegninger

Udnyttelse af rummets baggĂĽrdskarakter og den variation som findes i bygningerne i resten af rummet

ruter folk vĂŚlger fra Lille Torv til BanegĂĽrdspladsen

busser biler

cyklister lukket

trafikdiagram gĂĽende mindre ĂĽbent

ĂĽben/lukkethed ĂĽbent

1:10.000

Parkeringsplads Plads-Ophold

DAG 3 // GRUPPE 2

MAPPING

brødtekst

Grøn kobling

m

i

p ap

ng

- spaces and places

Sigtelinjer

KORT 1.1000

Dominans: Menneskeliv

CYKELSTI

METRO

TOG

Galleri

Oplevelsen af luftighed

LOUNGE_SCAPE

06

5 05

04

Aarhus2017

Projekt_Vision

brødtekst

03

02

01

Re-connecting g

//

DAG 3

Parke ingsplads Plads Ophold

r -

Mapping

Harald Jensens Plads - Viby Torv

k

ce n o

g o pt

Vores vision med sitet er, at g give rummet en anden karakter. Dette vil vi først og g fremmest gøre ved, at ”omdefinerer” trafikken, således at, vi bevarer den dynamik som i den g grad p præger g sitet, men med en mere bæredygtig yg g og g fremtidigsigtet g g trafikform. Vi ønsker at forøge den offentlige transport på bæredygtig vis, ved at indfører en ”svævende” metro, som hurtigt g og g effektivt forbinder de to p pladser. Derudover vil vi forstærke mulighederne g for cykel y –og g mennesketrafik, således, at trafikken hovedsageligt kommer til at bestå af mennesker. Derudover vil vi gerne give rummet en menneskelig g skala, hvilket desuden falder i spænd p med vores tanke om fortætning g af boligområdet g der omfatter p parcelhusene. Vi vil g gerne åbne op p for, og g inddrage g det store vilde g grønne område med åen, der ligger gg i retning g mod Brabrandsøen. Vi vil gerne fortætte strækningen med mennesker således at der opstår masser af liv på det, som vi vil gøre til en grøn boulevard, der indleder til møde, ophold og oplevelser i form af forskellige g kulturelle seværdigheder. g Desuden skal ”bakken” som særlig gp punkt forstærkes ved at understrege g den fantastiske sigtelinje. g j De rå ruinlignende g industribygninger vil vi gerne bibeholde, både deres karakter og rum. Idet de vil udgøre et interessant sted for kreativ udfoldelse.

Vores site g går fra Harald Jensens Plads, Århus C til Viby y Torv, Århus V. Gennem først Tracing g og g derefter Mapping, pp g samt flere registrerende g besøg gp på sitet, dannedes en identitet af vores område. Denne identitet er karakteriseret af den store, altdominerende, stærke trafikerede vej, j som skære g gennem området mellem de to p pladser.

Det er både tung g trafik, som biler, busser og g lastbiler, samt cyklister y og gg gående som færdes p på sitet. Dog g i mindre g grad g gående og g cyklende. y Vores site fremstod meget g åbent og koldt grundet den umenneskelige skala. Da vi gik på sitet føltes det meget monotomt og g bart, idet strækningen g synes y længere g end den egentlig g g er pg pga. ”bakken” på midten, som afskærer sigtelinjen til enten Viby Torv eller Harald Jensens Plads (afhængig g g af retning). g) Samme ”bakke”, som er p placeret lige g over jjernbaneskæringen, g er samtidig g det interessante p punkt p på vores langstrakte g site, idet der pg pga. af jjernbanen er åbnet op p for en fantastisk udsigt g i begge gg retninger. g Den store trafikerede vejj deler det omkringliggende g gg boligområde g op p i to. På den ene side af vejen j p præges g området hovedsageligt g g af ældre villaer,, mens der p på den anden side er nyere y p parcelhuse,, samt et mindre område med kolonihavehuse. Den trafikerede vej medvirker på denne måde til at skabe afstand mellem de to bydele.

LOUNGE_SCAPE

Gruppe 02 Levi Egilsson, Maria Bavnehøj, David Steen Hansen, Fredrik Linge, Lise Eggers Rohde

Lounge_Scape

Viby torv

t k je o pr

brødtekst

Princip

Stok Bebyggelse

Punkt Bebyggelse brødtekst

Karré Bebyggelse

O2

YD

5S

E4

Udsnit af skanderborgvej (2,4 km)

Tracing IER

Fortætning

TOG LIN

O1

s g in c tra

HAVNEN

UM

TR

EN

C

2017

Harald Jensens plads

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

7.

0DSSLQJ DI *HOOHUXS

Aarhus2017 - spaces and places

Re-connecting

CirkulĂŚrt stisystem som definerer og markerer grĂŚnselandet mellem Gellerup og dets omgivelser. GrĂŚnsen intensiveres i udvalgte omrĂĽder ved at forstĂŚrke selve formen og ved at etablere attraktorer.

Som kontrast er det øvrige forløb mindre intenst.

PLAN 1:5000

Fra isoleret

Koncept + Projekt

Til interagerende

6.: Plan 1:10000 af de grønne omrüder i Gellerup. Pü baggrund af undersøgelser i omrüdet fremgür det pü planen hvilke omrüder der er de foretrukne opholdsteder. Desuden ses en optÌlling af fodgÌngere pü de planlagte stier pü omrüdet. (markeret med orange). Undersøgelsen viser hvorledes at fodgÌngere bevÌger sig i lige linie mellem de to centre uden at benytte de grønne omrüder i parken.

7.: Plan 1:10000 af Gellerup som viser hvordan omrĂĽdet er afskĂĽret fra resten af Aarhus.

8.: Plan1:40000 af Gellerup der viser i hvilket omfang at bazaren(rød) og city vest(lilla) bliver brugt af folk i Aarhus.

8.

6.

Mapping

Markering af udvalgt strĂŚkning

46 pct. af de fastboende i Gellerupparken med flytteønsker samt allerede fraflyttede nÌvner mindre kriminalitet, vold og hÌrvÌrk, som faktorer, der kunne fü dem til at overveje at blive boende.

Manglende diversitet befolkningssammensĂŚtning sĂĽvel socialt som kulturelt: 80% af beboerne har en bruttoindtĂŚgt, som er under 150.000 kr. ĂĽrligt. Indvandre 88 procent.

Andelen af børn og unge er ligeledes forholdsvist højt 44 procent af beboerne i Gellerupparken og 41 procent af beboerne i Toveshøj er süledes under 18 ür. 76 procent af alle beboere over 17 ür er pü overførselsindkomst.

Fakta:

Gellerup ligger i Aarhus Vest klods op af den ydre ringvej. Pü omrüdet er der store grønne arealer og det ligger tÌt pü vüdomrüder. Omrüdet er karakteriseret ved dets overvejende ensartede stokbebyggelse og sÌrlige sociale forhold. Høj kriminalitet og arbejdsløshed er blot nogle af de problemer som prÌger Gellerup.

Vi ser Gellerup som en isoleret bydel. OmrĂĽdet er utilgĂŚngeligt bĂĽde pga. dets fysiske placering og afskĂŚrrng i forhold til resten af byen, men ogsĂĽ mentalt fordi stedets identitet er meget negativ.

For at Ìndre omrüdets identitet og gøre det mere atraktivt fokuseres der pü at skabe en ny og klart deffineret grÌnse, som udveksler med sine omgivelser. Denne grÌnsen er gennemtrÌngelig og skal skabe bevÌgelse mellem Gellerup og omverdenen. Ideen med grÌnseland er at grÌnsen bliver mere end bare en linie som krydses. I grÌnseland opstür nye atrakioner som tiltrÌkker folk fra begge sider.

Gruppe nr 3 Siv Bøttcher, Gunhild Buskov Romme, Søren Poulsen, Samuel Davey Dalsgaard, Kristian Lyhne Damgaard.

GrĂŚnseland 2.

5.

3.

Flere attraktioner

To attraktioner

Eksempel pĂĽ udveksling mellem Gellerup og omgivelserne.

Den røde sti fungerer som sammenbindende grÌnseland mellem Gellerup og omgivelserne. GrÌnselandets større og mere veldefinerede byrum er billeder pü udvekslingen, der finder sted.

PLAN OG SNIT 1:1000

Depolarisering

To poler

Potentialekort

Dynamisk bevĂŚgelse

LineĂŚr bevĂŚgelse

Mangfoldig demografi

Homogen demografi

Ă&#x2026;rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017 Aarhus European Capital of Culture

Differentierede opholdsrum

Ensartede opholdsrum

Tegninger 1:10000 1.: Tracing af landskab i Gellerup, reakreative omrĂĽder og bevoksning. 2.: Tracing af opholdsomrĂĽder.3.: tracing af skyggernes bevĂŚgelse i omrĂĽdet, fra morgen til aften.4.:KortlĂŚgning af bygningd typologier i Gellerup og nĂŚrliggende omrĂĽde. 5.: Tracing af det urbane vejnet og sti-systemer i Gellerup.

4.

1.

Tracing

- spaces and places

Aarhus2017

Re-connecting

Det vestlige industriområde skal omdannes til boligområde for studerende. Dette sker gennem en bearbejdning af de nuværende bygninger, hvor de studerende selv kan udforme deres hjem, for eksempel i form af rumdelinger, såvel som fællesrum, med plads til networking mellem de studerende og det kreative omkringliggende område. Formålet er at udvide bymidten og skabe liv i det ellers øde område.

UNIK RUMMELIGHED VOID ÅBENHED FLADT TERRÆN AFSKÅRETHED STILHED RÅHED

TYDELIG NIVEAUFORSKEL MULIGHED FOR OVERDÆKNING ETAGEDELING AF BYRUM INDSNÆVRING KLART DEFINERET RUM

Plateauet er med til at skabe en forbindelse mellem de omkringliggende bydele og området i fokus. Herfra får man et godt overblik over tomrummet, lystæppet og solnedgang mod Øst. Opgangen til plateauet er skabt af rustikke betonklodser, som opfordrer til bevægelse såvel som ophold.

De skraverede flader viser, hvor området er afgrænset, og er samtidig en indikator for høj beplantning. Ikonerne viser områdets tredeling i henholdsvis industri, beboelse samt offentlige/kulturelle rum. I snittet lægges der vægt på niveauforskellene i vores strækning, endvidere fremgår ”rum i rum” –princippet ved broernes placering over jorden.

KULTURBYGNINGER

LIGGER VED RINGGADE BYGNINGSKARAKTER - IDENTITET LET OMDANNELIGT OMRÅDE

KONTINUERLIGT RUM ÅBNING TIL DANMARK UDSIGT TRANSPORTVEJ

Potensiale

Århus Å, der løber i den nordlige del af vores område, får i sin naturlige form lov til at udbrede sig og tiltrække liv og aktivitet, som det ses i bykernen i dag.

Vest for pladsen omdannes industriområdet til studieboliger, så det ikke længere er et udkantsområde, men et sted med liv og plads til kreativ udfoldelse.

Den gamle transportcentral i Nordøst vil blive omdannet til et kulturhus med mulighed for benyttelse til projekter skabt af KaosPiloterne, Frontløberne og andre former for kreative grupper. Disse kan have base i bygningens lokaler. På selve fladen er der plads til større arrangementer såsom koncerter, loppemarkeder og andre almene formål.

Der skal skabes nogle attraktorer i området, som tiltrækker bevægelse, og derved liv.

Attraktorerne er tænkt som vandpytter blandt de nedlagte togskinner, samt små, delvist underjordiske ledepunkter, som udspringer fra de større attraktorer (kulturelle bygninger).

Dette vil skabe en ikke forudbestemt forbindelse i området.

Kilden til liv i området ligger i det omkringliggende. Det er derfor vigtigt at skabe åbne forbindelser til pladsen. Dette gøres ved at lave gangsti i niveau fra Bruuns Bro langs den klart definerede banegrav. Derudover skal en bro forbinde den sydlige del af banegraven, Frederiksbjerg, med gangstien fra Bruuns Bro, der udmunder i et udsigtsplateau til solnedgang over banegravens tomrum.

Vi har valgt at have fokus på den nord-vestlige del af banegraven, da denne indeholder stort potentiale. Området er helt unikt , da det har skabt et tomrum midt i Århus C. Tomheden rent rumligt, og den råhed, der er i området vil vi fastholde og forstærke.

Den mørke, lilla linie midt i kortet og dens tværgående linier viser først og fremmest intensiteten i trafikken, samt de to knudepunkter, der opstår, hvor banegraven og Frederiksgade-broen samt banegraven og M.P. Bruuns Bro er forbundet i niveauerne. Dette tydeliggør samtidig, hvordan Ringgade-broen adskiller sig fra både banegraven og de andre broer på vores strækning.

Mapping

Gruppe nummer fire: Jakob Lotte Malene Martin Tanja

Arret

ADGANG TIL VAND VAND = LIV KOBLING MED ANDRE OMRÅDER FORBINDELSE TIL CENTRUM (ÅEN) BEBOELSE -ALTID LIV

NEDLAGTE SKINNER NEDLAGT BYGNING ÆNDRE FUNKTION - KULTURHUS? CENTRAL BELIGGENHED FLADT TERRÆN ÅBENHED STORT OMRÅDE - STORE BYGNINGER UGENERET

Tracing Shopping

Offentlig institution

Koncept

Tom bygning

Kulturel bygning

Industri

Beboelse

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

1:1000

+

-

-

+ +

-

-

-

-

-

-

+ +

+

+

-

-

+

+

-

+

-

-

+

-

+

+

-

+ -

Sammenstilling af opfattelse af rum samt funktioner og vejnet .

+

+

=

=

Sammenstilling af eksisterende og mulige kulturbygninger.

Bevægelse og syn

Plan 1:1000

Sammenhæng melllem bevægelsesmønster og den visuelle forbindelse på strækningen.

- spaces and places

Re-connecting

Aarhus2017

Her har vi udvalgt et område af strækningen, og ud fra vores koncept er vi kommet med et forslag til, hvordan vi kan forbedre stedet.

- Belægning

- Forbindelse

- Skaterpark

V i s u a l i s e r i n g e r

Projekt

Her har vi samlet potentialerne og fundet et klart koncept for området.

Koncept

Trafik

Parkering

Bygninger

Åbent rum

Viser lukkede bebyggede rum og store åbne ubebyggede rum bliver forbundet af infrastruktur.

Relation mellem åbent og lukket

Her har vi overlejret vores kort fra tracing for at få nye observationer ud af vores kort, som kortene ikke fortæller individuelt.

Plus og minus

-

Mapping Kulturinstitutioner

- Vi udvikler de forskellige institutioner inden for feltet.

- Vi skaber en forbindelse til kommende kulturinstitutioner - Vi bringer bylivet fra indre Århus ind i feltet.

Det er en proces som indvolverer de eksisterende kulturbygninger, men samtidigt inddrager de tidligere industribygninger ved godsbanearealet og Ceres.

Således sluttes ringen omkring Kulturøen i Århus.

Dette giver nogle helt unikke muligheder for tværfagligt arbejde med de forskellige kunstretninger.

Der skal på Kulturøen fremvises den bedste kunst og kultur i Skandinavien, og for at styrke kunsten skal denne produceres og læres “on-site”.

Kulturøen er et tiltag i Århus for at markere sig lokalt og globalt som den bedste kulturby i Europa.

I 2017 er de kulturelle tilbud i Århus samlet på ét sted - Kulturøen!

Vision

Gruppe nr 05 Morten Bjørving, Jens Johansen, Louise Lundgaard, Trine Vittrup, Gudrun Ragna Yngvadottir og Mathias Bentzen

Kulturøen Grænser op til tæt middelalderby og struktureret karrébebyggelse.

“Moderne, funktionelt, ensartet”

“Rodet, gammel bygning, trafik”

Privat

Masse, rum, og service med snit 1:15000

“Gribende, demokratisk, intens puls

“Dejligt stille, pænt, behageligt”

Offentligt

“Flot, trist med vejen, ordentlige mennesker”

“Skateboarding, kultur, bindeled”

“Parkeringsplads, musikhus, hyggeligt”

“Tæt på byen, skøn”

Bevægelse i feltet 1:15000

“Mylder, drejningspunkt, centreret”

“Trafik, forladt erhverv, uattraktive boliger”

“Åen, museum, kran”

“Trafikeret, Byggeplads, grønt”

Meningsmåling 1:15000

“Blotter-sted, studentersted, forsøg på idyl”

“Lyst, trængt friskt”

“Åbent, lyst, åndehul”

Der er potentiale i at samle feltet ved at arbe.jde med hieraki.

Der er potentiale i at arbejde med forbindelsen mellem de to rum.

Negtive

I udvidelsen af vores strækning placerer vi nye funktioner i området. Blandt andet en multifunktionel arena, et teater, kulturelle uddannelsesinstitutioner (Arkitektskolen, Kunstskolen, Designskolen, Kaos-piloter etc), et kulturhostel, samt en skaterrampe. Vi omdanner godsbanehallen til en stor udstillingsbygning.

Masterplan for koncept 1:1500

Parkering

t en Åb

Hele området får fælles belægning og fungerer samtidig som et ’sharedspace’ for tung og blød traffik.

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

Vi graver vejen ned og laver en overdækning, så Rådhusparken og Musikhusparken forbindes til et stort grønt område. Nedgravningen forbindes med en underjordisk parkeringshal.

For at skabe en bedre forbindelse på vores strækning åbner vi op mellem Musikhuset og Scandinavien Center samt forbinder den med ramper.

Vi tilfører omgivelserne et grønt område bag Scandinavien Center samt ved åen. Samtidig giver vi stedet stemning og liv ved at benytte stueetagerne i karréområdet til cafeer, restauranter og specialbutikker.

Der er potentiale i at bearbejde de negativt opfattede rum samt de åbne rum.

Fokus på negative og åbne områder

Udvidelse af feltet

Her har vi ud fra vores mappings fundet ud af hvilke potentialer vores strækning har, og hvor der er muligheder for at gribe ind.

Samling og ligevægt

Visuel forbindelse

Potentialer

Der er potentiale i inddragelse af omkringliggende industrigrund.

Beplantning Asfalt Fliser Brosten Grus

Ortofoto, Belægning

Her har vi lavet observationer og registreringer af vores strækning mellem rådhusparken og bymuseet. Registreringerne har fundet sted på sitet.

Landskab 1:15000

Massivt vejnet ind mod byen står i kontrast til tomrummet mod jernbanen.

Urbant Raster 1:15000

KarréKarré Ka réSolitær So Rend R

Bricollage 1:15000

Tracing

2-5min

4

2-5min

2

2-5min

- spaces and places

Re-connecting

Naturlegeplads i børnezonen

Aarhus2017

Den nordlige og sydlige del af Hasle kobles sammen ved at videreføre landskabet ved og omkring Hasle bakker.

Børnesø, vinter/sommer

1

2-5min

5

Vej

Bus

Negativ

Positiv

Signaturforklaring:

2-5min

Landskab

Gratis

Omega 8-2-10

2-5min

Årstidsuafhængigt

Sundhed

Miljøvenligt

Aktivitet

Projekt + Landskab

koncept og projekt

Kortet viser relationen mellem områdets positive grønne områder og det negative trafikpres på Viborgvej.

Fodgængere

Bus

Sprængt rum

Signaturforklaring:

2-5min

mapping

5

Markering af udvalgt strækning

Dette har vi skabt med forskellige arkitektoniske virkemidler. Det vigtigste er videreførelsen af Hasle Bakker gennem en landskabsbearbejdning. Samtidig åbnes op for indførelsen af mange forskellige aktiviteter for alle aldersgrupper. Fokus er et wellness center med badeland. Idéen er at indføre en række aktiviteter, som har til formål at skabe en øget sundhed i området omkring Hasle.

Det er vores ambition at understrege den bevægelse, som er skabt gennem disse grønne områder. Samtidig er det disse grønne områder, som vi kan konstatere ud fra interviews med beboerne i området, der har den altafgørende positive indvirkning på livet omkring Hasle. Derfor er Hasle Bakker blevet omdrejningspunktet for vores vision for området. Bakkerne skal bære opdriften for et nyt rekreativt område, som følger naturen nordpå over Viborgvej og op igennem et boligområde.

Området er kendetegnet ved den meget dominerende trafik på Viborgvej, med nogle meget voldsomme knudepunkter ved Hasle Torv og Bilka. Trafikken deler således området op og hindrer tilgængeligheden på tværs af vejen. En forbindelse på tværs af vejen er ellers meget oplagt, da et større grønt område, omfattende Hasle Bakker, snævrer sig ind nordpå og på tværs af vejen, for derefter at brede sig ud igen.

Vores vision er at skabe sammenhæng i overgangen på tværs af Viborgvej, mellem Hasle Torv og Bilka. Samtidig har vi et ønske om at samle borgerne i området gennem et fælles byrum med aktiviteter for alle.

Gruppe nr 06 Louise Maria Bregenov, Lasse Nygaard Axelsen, Theis Vestergaard Bendt, Christina Guldhammer Kristensen, Melinda Lyttbacka.

Omega 8-2-10

forhindringsbane

petanque

boldbaner

åbent område

minigolf

grill/bålsted

Potentialet ligger i at udvikle landskabets bevægelse mod nord og i de store trafikknudepunkter på Viborgvej.

Landskabsbrydning

Vejforløb

Bevægelsesforløb

Landskabsbevægelse

Signaturforklaring:

potentialekort

BILK BI BILKA LKA KA

Fra oven: Trafik flowet, overgangen langs Viborgvej, de positive/negative steder samt virksomheder langs vejen.

Fitness

tracings

Hasle Bakker H kke kk k r

badeland

Wellness Gruppen Aps

Hasle Ha H asle T Torvv

BILKA B IL

naturlegeplads

wellness

Hasle Bakker H kke kk k r

Om Omega O mega 8-2-10

Biler

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

Hasle Ha H asle Torv T v

Aktivitet ved wellness/badeland

Bus

Vestre Ringgade / Viborgvej

Fenrisvej / Viborgvej

SNIT

Vesterbro torv

Silkeborgvej / Vesterbrogade / Viborgvej

Stille og roligt.

Ikke nok grønt...

For mange biler!

F

Fint, men

Fint sted, men c ykelstien er for smal!

Men okay!!

Gode indkøbsmuligheder ...

PUFF. .

II

III

b_PRTb P]S _[PRTb

AT R^]]TRcX]V

mareridt!

ForfĂŚrdeligt.

QX[UaXc 5^abZT[[XVT i^]Ta \PaZTaTa QX[UaX ^\aĂ&#x152;STa STa X]SQTUPccTa Ug RT]cTaTc X ^\aĂ&#x152;STc bP\c ^\aĂ&#x152;STa We^a Zd] eTSZ^\\T]ST WPa PSVP]V ?Ă&#x152; bZXcbT] bTb Qhad\\Tc X ST] U^acĂ?ccTST Qh Tc hST]ST ad\ STa TccTa bXV dS ^V X]S \T[[T\ QhV]X]VTa]T ?Ă&#x152; _[P]T] Ta \PaZTaTc STc RT]caP[T c^ae b^\ Ta U^a\VXeTc TUcTa STc VP\[T 7P[bT C^ae ^V ^VbĂ&#x152; WPa bP\\T _[PRTaX]V

IV

Aarhus2017

:^]RT_cZ^acTc eXbTa XSTT] X Pc U^abcĂ?aZT WeTa T]ZT[ Z^Q[X]Vb XST]cXcTc ^V VXeT STc T] bĂ?a[XV ZPaPZcTa 5^a Pc UaT\\T STc daQP]T \X[YĂ&#x; U^acĂ?ccTb QTQhVVT[bT] bP\cXSXV \TS Pc Ud]ZcX^]bSXeTabXcTcT] Q[XeTa bcĂ&#x;aaT 3TadS^eTa Q[XeTa QX[caP ZZT] [TSc bZXUcTeXb d] STa ^V ^eTa Y^aST] d]STa eTS Z]dST_d]ZcTa]T We^a QTQhVVT[bT] Ta U^acĂ?ccTc ^V ^eTa X \T[[T\ad\\T]T 8 Z]dST_d]ZcTa]T ]STb P[cbĂ&#x152; b[PVT]T X ST] _d[b STa bchaTa bcaĂ?Z]X]VT]b U^a[Ă&#x;Q BP\cXSXV QTchSTa STccT Pc STa X Z]dST_d]ZcTa]T eX[ eĂ?aT ST[eXbc

Skitse af det flydende byrum.

Konceptkort 1:10.000. De forskellige bydeles identiteter I, II, III og IV.

I

Koncept og projekt

<P__X]VT] )! Z^]RT]caTaTa bXV ^\ caP ZST]bXcTc ^V ^_[TeT[bT] PU ST]]T ^\ ST UT\ Qhad\ bP\c ^\ [P]SbZPQTc ^V Tc [Ă?]VSTb]Xc STa eXbTa STc bZaĂ&#x152;]T]ST cTaaĂ?]

Hasle torv

Mapping

3T] ]hT U^aQX]ST[bT Q[XeTa T] aĂ?ZZT PU |Zd[cda_Ta[Ta} \TS WeTa bX] daQP]T XST]cXcTc

<P] eX[ _Ă&#x152; bcaĂ?Z]X]VT] ^VbĂ&#x152; bT T] eT][XVTaT caPUXZ STa UĂ&#x;[VTa \Ă&#x;STbcTSTa]Tb ahc\T eTS Q[P]Sc P]STc Pc bZPQT QX[UaX i^]Ta 3Ta bZadTb bĂ&#x152; Pc bXVT ^_ ^V ]TS U^a ST]]T UPZc^a X cPZc \TS \Ă&#x;STbcTSTa]Tb _[PRTaX]V bĂ&#x152; SXbbT eX[ VĂ&#x152; UaX PU ST] cd]VTbcT ST[ PU caPUXZZT]

4] U^abcĂ?aZ]X]V PU ST]]T ahc\T \d[XVVĂ&#x;a T] U^acĂ?c]X]V PU QTQhVVT[bT] ^\ZaX]V |_Ta[ Ta]T} bĂ&#x152;[TSTb Pc WeTa _Ta[T UĂ&#x152;a bXc TVTc [Xe bX] TVT] XST]cXcTc QPbTaTc _Ă&#x152; ]^VTc TZbXbcTa T]ST B^\ Zd[cdaT[[T daQP]T \Ă&#x;STbcTSTa bTa eX ST\ _^__T ^_ ]TS [P]Vb cTaaĂ?]Tc 3T U^abZT[[XVT Qhad\ eX[ eĂ?aT U[TZbXQ[T X bX] PUVaĂ?]b]X]V ^V bĂ&#x;VTa T] daQP]XcTc STa WĂ&#x;Y]Ta _d[bT] ST T]ZT[cT bcTSTa

?Ă&#x152; bcaĂ?Z]X]VT] UX]STb U^abZT[[XVT Z]dST_d]ZcTa b^\ ST[b STUX]TaTb PU cX[bcĂ&#x;ST]ST eTYT ST[b PU QTQhVVT[bT] ^\ZaX]V B^\ _Ta[Ta _Ă&#x152; b]^a [XVVTa ST _Ă&#x152; aĂ?ZZT ]TS VT]]T\ QTQhV VT[bT] ^V SP]]Ta bX] TVT] ahc\T

=Âż6;4>A3) AHC<4 <Âż34BC434A

5^aQX]ST[bT) UaP ETbcTaQa^ C^ae cX[ 7Pb[T C^ae eXP 2TaTbZahSbTc ^V EXQ^aVeTY

Gruppe nr 7 Bjarni Arnason, Ziggie Madsen, Mikkel Asmussen, SnĂŚdĂ­s Bjarnadottir, Jane Lodahl Krejberg

Kultur-perler

Fem byrum

Grønne omrüder

Bygningstypologier

trafik!

Fint!

Fedt!

Meget trafik!

Meget trafik!

Gode indkøbsmuligheder.

Trafikeret -men okay!

Fint sted.

Cyklelstien for smal!

Fine forhold.

Dejligt sted!

Stille og roligt.

Ikke nok grønt.

For mange biler!

Dejligt...

Ingen unge bøller!

Kan godt lide det.

Mindre gode boliger!

Venlige folk.

Fint - dog for meget trafik!

Bilfri zoner.

Funktionsdiversitet:

Kommercielt

ForfĂŚrdeligt.

Afviklingen af trafikken er et mareridt!

Boliger

Erhverv

2017

ÂŹaWdb 4da^_Ă?XbZ :d[cdaW^eTSbcPS 0PaWdb 4da^_TP] 2P_XcP[ ^U 2d[cdaT

Fokus: Hasle Torv (I pĂĽ konceptkort). Ovenfor: plan 1:1000. Nedenfor snit 1:1000.

Institutioner

LĂŚkkert!

Trafik!

Oplevelse af byrum

Kan ikke sige jeg er utilfreds, sĂĽ kunne jeg bare flytte!

Udsigter

Trafikdensitet

8 _^cT]cXP[TZ^acTc ) Ta T] aĂ?ZZT \PaZP]cT ^UUT]c[XVT X]bcXcdcX^]Ta \PaZTaTc b^\ Z]dST_d]ZcTa U^a Qh[Xe ^V d]STaQhVVTa ahc\T] ]TS VT]]T\ bcaĂ?Z]X]VT] >VbĂ&#x152; 7eTa X]bcXcdcX^] Z]hccTa bXV cX[ Tc PU Qhad\\T]T ^V SP]]Ta STaeTS Tc _^cT]cXP[T X T] caP ZZT] UĂ&#x;[VTa ahc\T] XSTc ST] bP\[Tb X Z]dST_d]ZcTa]T ^V b_aTSTb X \T[[T\ad\\T]T Z^Q[X]V \T[[T\ SXbbT 7eTa Z^Q[X]V UĂ&#x152;a bX] TVT] XST]cXcTc X ZaPUc PU Ug QhV]X]VbbcadZcda 4]SeXSTaT eXbTa Z^acTc We^aSP] Z^Q[X]VTa]T ^eTa cXS ZP] Ă?]SaT bXV* e^ZbT T[[Ta bZad\_T T[[Ta X ZaPUc PU STc STa bZTa _Ă&#x152; STc _Ă&#x152;VĂ?[ST]ST ^\aĂ&#x152;ST 1had\\T]T Q[XeTa UPbcW^[Sc

Potentiale

CaPRX]V )!

Tracing

Overdækning

Nybebyggelse

Høj koncentration af private rum

- spaces and places

Aarhus2017

Re-connecting

3D Afbildinger

Grænselinie

Høj koncentration af grønne områder

Grænselinie

Grønt område

Forbindelser

Privat Halvoffentlig Offentlig

Lav koncentration af grønne områder

Mod Aarhus C

af offentlige opholdsarealer

Isolation

Diversitet

Overdækning/ny beplantning Eksisterende beplantning Sti

Udsigt

Grønne arealer

Projekt 1:1000

Larm

Trafik

Skillelinie

Mangfoldighed

Lukket miljø

Åbent område

Gode sociale relationer

Potentialekort 1:10000

Urbane & mentale grænser

Urbane Raster - Zoneindelinger

Kortlægning

Offentlige opholdsarealer

Kortlægning af landskab & udsigt

"

Udsigt

"

2017

Parkering

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

Private opholdsområder

Trafik

Landsby miljø

Privat miljø

Offentlige områder

Erhverv

Karré

Punkt

Parcel / privathuse

Rand

Stok / lejeboliger

"

Koncept

Høj koncentration af offentlige rum

Isoleret fra byen

Mapping: Offentlige & private rum.

Tilgængelighed i det offentlige rum.

Mapping 1:10000

Praksis: Socialisering Aktivitet Rekreation Metapolisering vil opstå på basis af de fysiske tiltag.

Fysisk: Forbindelse mellem de to områder skal establiseres bl.a. via Overdækning.

Opholdspladser og grønne områder skal skabe mulighed for en positiv synergi.

Nybyggeri vil hjælpe med at bryde de grænser der er skabt i de soc. forhold.

Identitet: Soc. Diversitet.

Tilgængelighed og Sammenhæng mellem områderne. Dette skabes bla. ved -ww Grønne områder Fremtidsrettet

Visionen om en grænsenedbrydning, skal ske ved at skabe ny identitet, bedre fysiske rammer og derved i praksis, at forandre mentaliteten for området.

Den nuværende situation: Gennem tracing og inteviews blev konklusioenen at der var både en fysisk og mental barriere mellem Åbyhøj og Gellerup, nemlig Åby/Viby Ringvej. Det stokbebyggede Gellerup præges af lejeboliger, som har været en af årsagerne til at 88 % af indbyggerne er af anden etnisk baggrund. Dette har skabt en social kløft til det parcelhusprægede Åbyhøj, hvor størstedelen er af dansk afstamning.

Fra Gellerup beboernes side anses Gellerupområdet for et socialt område, mens det i mange andres øjne anses som en ”ghetto”, med forholdvis megen kriminalitet.

Landskab - Sigtelinier:

b

Gruppe nr 08 Tinna Friis Bøgh, Ranveig Hessselberg Meland, Jakob Nautrup Simonsen, Peter Stilling, Lærke Zesach Krabbe

Bricollage: Bebygningstyper & Ejerforhold

"

Grænsenedbrydning

"

Tracing 1:10000

"

NP W NP W

NP EUREHUJSDUNHQ

HJn NP W

nUKXV WU¡MERUJ ULVVNRY YHMOE\ n nUKXV

ULVVNRY

YHMOE\ MOE YHULSDUNHQ

- spaces and places

Re-connecting

Aarhus2017

1:20.000

EURYHM

nGDOVYHM

K¡UJnUGVYHM

Frakørsel

Tilkørsel 7,/

VNROHYDQJV DOOp

WUDQHN UYHM

YHMOE\ ULQJJDGH

YHMOE\ FHQWHUYHM

WUHWRPPHUYHM

YHVWUH VDQGDOOp

DV\OYHM

ULVYDQJ DOOp

QRUGUH ULQJJDGH

PDULHQOXQGV DOOp

WU¡MERUJYHM

VDQGJUDYYHM

¡VWEDQHWRUYHW

VLELULHQ

Frakoersel

Tilkoersel

)5$

7,/ )5$.2%/,1*

6/ -)(5

675 -

$)%5<'(/6(5

TERRÆNETS HÆLDNING FORHINDRER VISUEL SAMMENHÆNG MELLEM ÅRHUS OG EGÅ.

- VISUEL ORIENTERING_TVÆRGÅENDE FORBINDELSE

- BYMÆSSIGSAMMENHÆNG_TVÆRGÅENDE FORBINDELSE

RAMPERNES KRUMNING SÆNKER HASTIGHEDEN SÅLEDES AT BILERNE SENDES VIDERE UD I KVARTERENE I DÆMPET TEMPO.

TERÆNNET FORLÆNGES VIA VEJENS FORTSÆTTELSE. TIL/FRAKØRSELSRAMPER TILLADER BILISTER AT GLIDE UFORSTYRRET AF OG PÅ GRENÅVEJ.

HJn KDYYHM

PHMOE\YHM

YLHQJHYHM

O\VWUXSYHM

JUHQn

YHMOE\ FHQWHUYHM

brødtekst

potentialekort POTENTIALE_re-connection

3XQNWEHE\JJHOVH

gr

(UKYHUY

5DQGEHE\JJHOVH

6WRNEHE\JJHOVH

1:20.000

9(' )<6,6. 75('(/,1* 2367c5 08 /,*+('(1 )25 (1 8)2567<5(7 79 5*c(1'( )25%,1'(/6( )25 % %2(51( %< %,//('(7 6$07 (1 ()) 7,9,6(5,1* $) '(1 5(*,21$/( +29

'(9(-6 )/2:

5(*,21$/( /$* 1$785*,9(1( /$* %26 77(/6(

75( '(/,1*

'(7 16.(6 $/76c $7 6.$%( (7 32 7,97 )25+2/' , 0 '(7 0(//(0 '(7 /2.$/( 2* 5(*,21$/( 6c/('(6 $7 '(5 6.$%(6 (1 5(/$7,21 0(//(0 (//(56 ,62/(5('( /$*

6$07,',* (5 '(5 (7 *581' / **(1'( $)+ 1*,+('6)25+2/ 0(//(0 '( /2.$/( )25+2/' 2* ' 5(*,21$/( )25%,1'(/6(56 )81.

7,21 '(7 16.(6 $7 $5%(-'( 8') ,'((1 20 $7 .((3 $// 7+( )/2:6 $1' (5$6( 7+( 5(67

'( 5(*,21$/( )25%,1'(/6(5 *5(1c 9(-(1 %$1(1 6.$%(5 %$5 (5(5 2* $)*5 161,1*(5 , '(7 /2.$/( %<%,//('( 2* 23/(9(6 , 9,66( 7,/) /'( 620 (1 81 '9(1' $)%5<'(/6(

327(17,$/(7 6(6 , 0 '(7 0(//(0 5(*,21$/( )25%,1'(/6(5 '(7 /2.$/( %< %,//('( 2* '( 1$785 *,9(1( (/(0(17(5

MHUQEDQH

SULP UYHM

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

GRENÅBANEN NEDSÆNKES OVER EN KORT STRÆKNING, FOR AT FORHINDRE UNØDVENDIG AFBRYDELSE. OVER DEN NEDSÆNKEDE TOGBANE OPSTÅR EN FRI PASSAGE, SOM KOBLER DE TO BOLIGOMRÅDER PÅ HVER SIDE AF GRENÅVEJ MED DE GRØNNE OMRÅDER OG VANDET.

GRENÅ-BANEN / GRENÅVEJ

brødtekst

koncept/projekt

brødtekst

NP W

nUKXV K

VNROHYDQJV DOOp

VEJLBY RINGGADE / GRENÅVEJ

STRÆKNINGEN OPLEVES SOM EN BRUDT LINIE, SKABT TRAFIKALE VEJKRYDS.

brødtekst

REGIONALE _LAG MHUQEDQH

TERRÆN MHUQEDQH

SULP UYHM

KRYDSNINGS_FELT

SULP UYHM

LANDSKAB

MHUQEDQH

SULP UYHM

HOVEDE KRYDS 90 KM/T

mapping MAPPING_re-connection

VI ØNSKER MED PROJEKTET AT FORBEDRE FORBINDELSERNE BÅDE FOR OMRÅDETS BEBOERE OG FOR DE MANGE, SOM BENYTTER GRENÅVEJEN SOM HOVEDÅRE IND TIL ÅRHUS MIDTBY.

RUTEN ØSTBANETORVET/EGÅ VIA GRENÅVEJ ER EN STÆRKT TRAFIKERET STRÆKNING MED MANGE INDFALDSVEJE, SOM BRYDER FLOWET. LIGELEDES KILER DEN SIG GENNEM TO BOLIGOMRÅDER OG BESVÆRLIGGØR DE TVÆRGÅENDE KOBLINGER FOR DE BLØDERE TRAFIKANTER.

Gruppe nr 09 Sara C.F. Mikkelsen, Salli Lindgreen Kristensen, Nella M. K. Qvist, Pi Fabrin og Stine Støhs Brodersen

SMUTVEJ

tracing

VAND

VEJLBY CENTERVEJ / GRENÅVEJ

Aarhus2017 - spaces and places

Re-connecting

Natur langs å

Arkitektonisk natur

Shared space

Urbanisme

Vision om Vår frue kirkeplads

Øge æstetikken.

Aflæsningspunkter Bevægelse

Skabe identitet - gøre det til noget særligt.

Trække naturen ind i byen - fortsætte Brabrandsstien.

Utryghed

Funktionsforbindelse

Sammenstød

Sammenstød mellem by og landskab

Potentiale:

Semi Hierakisk

Hierakisk

Randbebyggelse

Stokbebyggelse

Karrébebyggelse

Bricollage

FYSISK

Lukket

Semi lukket

Åben

Åbne & lukkede byrum

PRAKSIS

Klostertorv: (Positivt) Grøn oase. Sol.

Dårlig belægning.

For små fortove.

Strøg-miljø. Chamerende. Øde butikker.

Farligt for cyklister.

Meget trafik.

Boligområde.

Ikke velkommen.

Natur. Luftlomme. Mange cykler Ikke opholdssted.

Kedelige omgivelser

Kedelig. Skummelt.

Interview med folk på gaden

IDENTITET

Tracing:

Opholdssteder

Konsept og Prosjekt:

Rummelighed & bevægelse

Vestergades videreføring av Åens forløb

Mapping:

En gade med Naturlig Urbanisme.

En tryg urban åben plads med aktivitet.

Et forløb af grønne omgivelser, et forløb af urbanisme.

Et forløb af cylinderformede objekter.

En gade, hvor blød trafik har førsteret.

En gade med liv, lys, musik og kreativitet. Et grønt transit område som byder velkommen og farvel. Store trapper så åen kan nydes.

Fremtidens Vestergade. En gade, hvor naturen er dominerende mod vest og byen dominerende mod øst. En oplevelse af en flydende ovegang mellem to tydelige modpoler.

Gruppe nr 10 Matilde Karlsen, Cecilie Lund Nissen, Laila Lund Christensen, My Gutke Lunsjø og Hanne Tjørsvaag Heikkilä

Naturlig Urbanisme

Parkering

Urbane raster

Skoler -Visse målgrupper

Boliger -Visse målgrupper

Plejehjem -Visse målgrupper

Galleri -Tiltrækker alle

Restaurant/butikker -Tiltrækker alle

Kirken

Funktion

Live hela dagen.

Kulturellt område.

Hyggligt. Många olika slags människor.

”Annettes Sandwich”

”Orkestergraven” Stora parkeringsproblem!

Arrangemangar skapar liv.

Interview med ansatte i omkringliggende butikker

Vision om Torhvaldsensgade

Glidende overgang mellem natur & by.

- flette.

Indbydende. Charmerende.

Gågade-miljø.

Klostertorv: (Negativt) Ukendt plads. Utrygt. Støj fra trafik.

Ubrugt plads. Ikke opholdssted.

”Frisør Katja”

”LYNfabrikken” Hyggelig. Børnefamilier. Småby-stemning. ”Arty” menesker - stil, kunst og udseende.

Nærmere forhold til kirken enn resten av gaden.

Akut behov av parkeringsplatser.

Jolly KK Hygge. Caféer. Ung miljö. Konst.

Dåliga parkeringsförhållanden.

Øge trygheden.

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

Fremme relationen til midtbyen ved at ændre funktioner.

Skabe opholdssteder.

Styrke bykarakteren.

”Attech Computer”

”Galleri V58” Kreativt. Kunstnerlig. Skevt.

Konstakademiet - många unga människor.

ekreat t bent landskab med tæ lgængelæ ghed tæ l nartæren

Skyggeomr der e term ddag

Skyggeomr de hele dagen

Lyst/ bent omr de

Lysomr der m lt kl og kl oktober

æoræaldet gennemgangsomræde med hæ storæ sk æ slæt

æaotæ sk trafikeret mæ dæænkt

Ældre kæltærelt æentralt omræde

Larmende og trafikeret gennemgangsomræde

,QGXVWULDO W\SRORJL

By overlapping the two different typologies on both side of the division, a third diverse transition space is created.

Existing parrallel networks are unable to interact. By adding a node of mixed typology and functions sampled from the area of interest, the two networks are able to connect, expand to, and incorporate other city spaces in a larger network connected by antispace.

E GRØNT OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT

- spaces and places

HA VN RI HA N ST RI AV

M E DU UST RI H HA B YM ID TE B YMIN T I B YM ID TE B YMN ND US TR I B YM ID TE B YMAV ID N I ND S I DU STR B YM ID TE B YMI H ID V

BY YM ID TE BY YMTR ID HTAE VN IN U T I T B M ID E B MS ID R E A N ND US

BY YM ID TE BY YMDU ID STE RBI YH AV N I ND I D

BY M ID TE BY MIN ID DUTE BTY I H AV T S T N I I R B N B B M D E M D N E U MT I H AV N IN S

BY YM ID TE BY YMAVID NTIE NBDY YM R H U V T

BY M ID TE BY MI H ID AVE NBIY MD ID ST RI A T I H AVN M ID TE BY M R ID I HTE VBY MIN ID DU M IDT TE BY M IDTTRTE HBAY MVN IDTINTE US TR I H ID E B M ID S E BI MA ID N E D S R HAV R N D TE BY YM IDT UTE SBTY YMI H IDTAVTE NBIY DU ST RI TE B M ID E U

BY MTR ID I H E B VY IN DU ST RI Y T E BY M IDT TE NBDY MUIS IDTTR E HBAY MVN IN U T B M ID E B MD D S E BI MA N IND US T

BY YM ID TE BY YMIN ID DTUE SBTYR YMI HID AV D S M ID TE BY M N ID INTE BUY MTR ID H VN IN U M IDT TE BY M IDT NTE INBDY MUS IDTTRTIE HA VN IND ID E B M ID AVE B MD ID S E I D A N D TE BY YM IDT HTE ABVYN YMIN IDTDTUE SBTYR I H AV N IN TE B M I ID EOFFENTLIGE N DTIN E O BUY TR I H V I

BY MVBYGNINGER Y BYGNINGER TE BI HOFFENTLIGE ID NBYGNING A ID BYGNINGER BDY M S LIGE A N M E R E BY M OFFENTLIGE R H N Y HID OFFENTLIGE BIY B MDU ST I AV BBYGNINGER B M ID TOFFENTLIGE II T ATVEOFFENTL R N BYGNINGER TE E B YM M I R H N U B V H D

BY YM ID GER D M T E AVY O I TD I BYGNINGER YMOFFENTLIGE STIDOFFENTLIGE BH BYGNING M N ID N RTIE BYGNINGER M ID TELIGE BBYGNINGER US STR I HA ID STTE OFFENTLIGE BI YM AVIDB NTEI ND OFFENTLIGE B YM BYGNINGER M IDT TE GER U TR I H I TUEBYGNINGER ID E B YOFFENTLIGE BTR YMOFFENTL I HID TVE I YM MID DOFFENTLIGE TED BUS YBYGNINGER ID THEOA BVN IND US TR MTRBYGNING D TE BY BYGNINGER LIGE BYGNINGER OFFENTLIGE Y I Y D T S T TE B M A D I I S B N B D D EBYGNINGER NY MUOFFENTLIGE IN U T Y OFFENTLIGE T RE B HY V E BY M IDT TE NBYI MNID IDT STE RBIY MHA N ND US B M ID E B M I D UE BT M I AV N I IND U

BY YM ID TE BY YMVNID ITNED BUYS YMTRIDT I H V D M ID TE BY M A ID NTE BNYD MUS ID R HA VN IN M IDT TE BY M IDT ATVE NBYI MND IDT STTE RI HA N N ID E E E B L M L ID LI HE BV M I ID UE T I AV N I D Y S Y S T S DBE TEBE BYBE MSE IDTE TRE E B BHYA MVNIDT INE BUY TR I H T B B B B B IE A AV D S SE OEL OEL OEL EB EBTOR I H VN N IN DU STR RI H AV A SE SE SE OES EL R H N B U EB EB B B B LS ST I H AV N I ND UST RI H OE OE EB EB EB UE B TR I H AV I D ST I OD E S SE LSE LSE OEL OEL EL U TR I H AVN N IN DU STR R B B BE SE SE NSDE US TR N U T H EL EBO EBO BO BE IBE D S TRI HAV VN I IND US SE EL EL EL BO BION DU S S RI A N ND U N BE BE SE SE E EVLS IN DU UST RI H HAV VN I IND B BO BE BE BEA E N V N IN DGRØNT EL OEL EL BO BO EBGRØNT A N IN STOMRÅDE RI IGRØNT H N U SE SE SE EL EEL GRØNT HOEALS VOMRÅDE T I AV D OMRÅDE OMRÅDE GRØNT GRØNT S BO BE BE BE SE ESGRØNT E GRØNT OMRÅDE GRØNT BE OMRÅDE E B B BO BE GRØNT OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT SE LSE OEL OEL EL EEBGRØNT OE OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT B B SE SE SEE GRØNT LS OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT BO EBO EBO BE BE EBGRØNT OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT EB E GRØNT OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT

As a result, the direct spacial flow from Nørreport to Filtenborg Plads, will no longer attach itself to the dividing line – the antispace, but instead integrate itself into a fractal network of interaction spaces originating from points on the dividing line and crossing it at the same time, - all the way from Nørreport, to Filtenborg Plads to the south.

By creating spaces of overlap between these various potentials, we are able to introduce linking spaces which can utilise, expand, and layer upon existing conditions, effectively turning these overlapping spaces into nodes of interaction between the two sides. By linking the two sides on these selected spots, the urban scape is once again able to interact with the harbour, integrate itself into existing networks, utilise existing infrastructure, and even expand itself to incorporate other areas, to facilitate a generic urban development.

The stretch contains a rich concentration of typologies, functions, cultural potential, and historical values, however, the present division provides no natural interaction between the two, making the city centre and the harbour area appear as two solitary entities, -one inhabited and the other an industrial scape. The tension created by the division is at the same time both exciting because it separates the harbour area from the city as a major industrial landscape, and problematic because the inaccessibility from one area to the other, makes the two parts appear to be rejecting and detached from each other.

The space from Nørreport all the way to Filtenborg Plads at the southern edge of the city comprises a 2.7 km long stretch between two major recreational nodes, -Riiskov to the north and Marselisborg Skov to the south. The stretch is mainly used as a traffic vein through the city, largely making it an antispace. This space also constitutes the “eastern edge” of Århus, effectively dissecting the city into two major parts, while at the same time marking a clear division of urban and industrial typology.

Aarhus2017

Re-connecting g

8UEDQ W\SRORJLHV

Link spaces

ærafikeret gennemgang

Mapping

Gruppe nr 11 Allan Mulvad Kristensen, Esben Holmslykke Louise z Jørgensen Mikkel Mikkelsen Printz Stine Skov Christiansen

Link spaces

POTENTIAL HARBOUR SPACES

POTENTIAL SPACES

ESTABLISHED SPACES

POINTS OF INTEREST

CENTRAL HEAVY TRAFFIC HIGHLY INACCESSIBLE

lse ygge beb Stok

UNDEFINED TRANSITION SPACE

HISTORICAL VALUE LINK TO THE HARBOUR COMMONLY USED BY PEDESTRIANS TO GET TO THE HARBOUR

MEETING POINT FORDELI HEAVY TRAFFIC TRAFFI

KNOWLEDGE CENTER LOW DIVERSITY VER INACCESSIBLE CESSIB

Potentialekort

1:10000

Tracing

EMPTY OPEN AREA POTENTIAL LINK

Rek

t iv reat

INACCESSIBLE AREA ENCLOSED EMPTY

Boligbebyggelse

URBAN DECAY NOT POPULATED HISTORICAL VALUE UNATTRACTIVE

ATTRACTIVE RESIDENTIAL AREA LOW DIVERSITY

Fællesfunktioner

Punktbebyggelse

PEDESTRIAN CONNECTION BETWEEN LATINERKVARTERET AND FREDERIKSBERG STR G

rt o ek l tia n te o p

CULTURE INNOVATIVE AREA LOW DIVERSITY NOT POPULATED

SHELTERED CLOSE TO THE CITY CENTER VOID OF ACTIVITY NATURE?

s g cin a tr

1:1000

11.

Områdebeskrivelse: -Indgang til havn -Gammelt -Outdated Brug af området: -Transport forbindelse Hvornår: -Sommeren

9.

Områdebeskrivelse: -Lækkert -Dejligt -Hyggeligt Brug af området: -Nyde naturen Hvornår: -Sommeren

7.

Områdebeskrive -Ikke kønt -Historisk områd -ikke kønnebygn Brug af området -Kohalen Hvornår: -En gang om må

5.

Områdebeskrive -Kultur -Bekendt -Specialvarer Brug af området -Gennemgang t butikker+færge Hvornår: -Dagtimer

3.

Områdebeskrive -Livligt -Pletvist grønt -farligt Brug af området -Gennemgang Hvornår: -Dagstimer, til/fr arbejde

Brug af området -Gennemgang Hvornår: -Dagtimerne

1.

Områdebeskrive -Larmende -Under udvikling

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017 Aarhus European Capital of Culture

ATTRACTIVE RECREATION HIDDEN

12.

Områdebeskrivelse: -Lidt larmende -Hyggeligt pga. skoven -By/natur Brug af området: -Gå hjem fra skole -Gå ture Hvornår: -Fritid -Til/fra arbejde/skole

10.

Områdebeskrivelse: - Rekreativt område -Skov -Strand Brug af området: -Gå ture -Arbejde Hvornår: -Weekender

8.

Områdebeskrivelse: -Sol -Vej -Mennesker Brug af området: -Alle Hvornår: -Hverdage og weekende

Brug af området: -Til/fra arbejde Hvornår: -Dagtimer

6.

Områdebeskrivelse: -Kaos -Midtpunkt

4.

Områdebeskrivelse: -Centralt -Gammelt -Klassisk Brug af området: -Til/fra arbejde Hvornår: -Dagtimer

Brug af området: -Arbejde, gennemgang Hvornår: -Dagstimer

2.

Områdebeskrivelse: -Larm -Ikke hyggeligt

- spaces and places

Aarhus2017

Re-connecting g

Rekreativitet møder urbanitet, udnytter hinandens styrker og danner synergi.

trafik

bycentrering

transport forbindelse

Centrum ved vejen = Manglende byliv

private transport

forstyrrende trafik

mangefuld udnyttelse af rekreativt område

raffik

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017 Aarhus European Capital of Culture

Centrum væk fra vejen = Byliv

offentlig transport

omlægning af trafikken

fuld udnyttelse af rekreativt otmråde

ophold på stedet

ophold /gennemgang

ng

trafik

rekreation

private /offentlig

ga

em

Linier fra fikseringspunkter

åbent /lukket

potentialekort

Tracing T ra r ac ac cin ng

landskab

nn

konsept

Mapping over oplevelsen af strækningen, positive vs. negative oplevelser, samt rytmen i beplantningen.

mapping

Markering af udvalgt strækning

Om aftenen skal lyskunst videreføre træernes rytme i dagens byrum, til natten byrum, hvor det kunstneriske forandrer differentierer dagens og nattens rum, ved at forsætte rytmen ud i vandet.

Fra aktivitetscentreringen har man et view over hele strækningen langs vandet, samt en sigtelinie op mod Højbjerg. Sigtelinien vil fungere begge veje, vores aktivitetcenter vil være et lysende pejlemærke for de som kommer ad vejen fra Højbjerg. Aktivitetscenteret vil supplere det rekreative området med nye fuktioner såsom bademuligheder. I vores indgreb fokuserer vi gennemgående på ReUrbitet, som dækker over mødet mellem rekreativitet og urbanitet. Vores mål er at få de to til at smelte sammen til en enhed, med tanke om at de skal styrke hinanden og danne synergi.

Området er et af Århus’ smukkeste friluftsområder, og det har været vigtig for os at bevare denne kvalitet. Gennem analyser er vi kommet frem til at vores område er meget populært og at det i stor grad fungerer godt, men at det kan udnyttes mere mangfoldigt. Derfor fokuserede vi på mottoet “dont fix what works”, og forsøger i stedet at tilføre stedet noget ekstra ved at tilføre det mere mangfoldighed, men på stedets præmisser.

Gennem vores projekt ReUrbitet har vi taget udgangspunkt i et site, hvor man har view over hele vores strækning, som strækker sig fra Chr. Filtenborgs Plads til Højbjerg Torv. Via punktet, yderst på Marselisborg lystbådehavn, forlænger man strækningen som ellers har sin naturlige afslutning ved Chr. Filtenborgs Plads.

Gruppe nr 12 Betinna Pliniussen, Dagbjôrt Jonsdottir, Alain Tang, Mikkel Lang Mikkelsen og Ulrikke Falch Christiansen

ge

DEN FYSISKE BY // 2. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS / BYENS RUM

NYE POTENTIALER I KENDTE RUM Kortlægningen ‘Byens Rum’ på Arkitektskolen Aarhus peger gennem en kortlægning af de eksisterende forhold på potentialerne i Århus’ fremtidige byrum. 44 studerende arbejdede flittigt i halvandet døgn med kortlægning af 14 byrum fra Århus Kommunes temaplaner.

De udvalgte byrum er udvalgt fra de forskellige temaer.

De varierer således både i deres fysiske fremtoning, i deres brug og i deres identitet. Kortlægningen blev gennemført af andetårsstuderende samt bachelor- og kandidatstuderende på Institut for By og Landskab på Arkitektskolen Aarhus. Den blev introduceret og styret af Metopos By- & Landskabsdesign på foranledning af Aarhus 2017.

ik

s fy

praksis

sted

fo

[Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

rt

æl

li

ng

Workshoppens fokus var at afkode Århus’ rum og forstå relationerne mellem rummets fysik (hvordan ser det ud, skala, materialer, sol, vind?), rummets praksis (hvem bruger det, hvordan, hvornår?) og rummets identitet (dets fortælling, historie og hvilket ry har det?)

Formålet var at se på rummet ud fra et helhedsorienteret perspektiv og overveje hvor rummets potentialer er: Er det rummets fysisk, der skal udvikles? Er rummets arkitektur god, men er der potentiale for en ny praksis eller har stedet brug for en helt ny identitet. Med de tre forskellige redskaber blev der for hvert rum lavet forslag til nye muligheder.

2 DEN FYSISKE BY // 2.8 2. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

»

FORMÅLET VAR AT SE PÅ BYENS RUM UD FRA ET HELHEDORIENTERET PERSPEKTIV OG OVERVEJE HVOR RUMMETS POTENTIALER ER.

FORLØB OG PROCES Workshoppen løb over to intense dage

IKEA

Afkodningen foregik på stedet gennem traditionelle rumlige analyser, interviews, observationer, historiske kortaflæsninger, registering af lyd, lys, funktioner, trafik, bevægelsesmønstre.

Risskov- sydlige del

Østbanetorvet

Rosenpassagen Revalgade

Toldbodgade (v/Train)

Vesterbro torv Store torv

Banegårdspladsen

Slagterigrunden/Midtkraft

Værkmestergade Tietgens Plads

Harald Jensens plads

Afkodningerne blev efterfølgende indtegnet og bearbejdet ved tegnebordene og diskutereret i grupperne.

Ud fra den indsamlede viden, blev der givet anbefalinger på, hvad man i pågældende rum bør arbejde videre med – baseret på kortlægningerne og forståelserne af relationerne.

Kortlægningen blev afsluttet med en fælles gennemgang og diskussion. Kan Harald Jensens Plads’ eksisterende rolle som bindeled til den indre by italesættes med kunsterisk lyssætning? Kan man gøre busstopstederne mere venlige som mødesteder på Viby Torv? Kan P-pladsen ved IKEA omdannes til byrum med teater, markeder og fyrværkeri?

Kortlægningerne opfordrer os til at se på arbejdet med byens rum i et mere helhedsorienteret perspektiv.

Måske er det ikke et anlægsprojekt, der skal til, måske er det en ny praksis eller en ny fortælling - eller omvendt - måske skal byrummet omdannes til den praksis, det har potentiale for.

Viby Torv

2 DEN FYSISKE BY // 2.8 2. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

FYSISK PRAKSIS FORTĂ&#x2020;LLING

1870erne

1970

1895

1877

â&#x20AC;&#x153;Stedet har altid vĂŚret beregnet til

var endestation for de første sporomnibusserâ&#x20AC;?

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

! $ ! % " !% ! " ! ! ! ! ! % & " ! $ ! ' rüdet i midten af pladsen som i dag er ingenmandsland, mens de bløde !!

Opførselsür

1895

1890

GĂĽende

BelĂŚgninger

GĂĽende

Børnehuset

Grønt

LĂŚngdesnit

1 0 2

2017

ANBEFALINGER

Paustian

! ! " # " ingerâ&#x20AC;?

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

â&#x20AC;&#x153;De har gjort, hvad

noget grønt, sĂĽ er jeg gladâ&#x20AC;?

TvĂŚrsnit

1H4=B AD< ÂżBC10=4C>AE4C

2017

PERSPEKTIV

-m mørkeste: størst itensitet

SOL _INTENSITET_DIAGRAM SO

BUTIK

OPHOLD

CAFE

ERHVERV

BUTIK

HOTEL

ERHVERV

HOTEL

ERHVERV

HOTEL

KLĂ&#x2DC;FT

LOMMER

SEJL

1:2000

BOLIG

FX

40 m

BOLIG

NEDBRYDNING AF RUMMET

VINDAFSKĂ&#x2020;RMNING

130 m

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

100 PLACES TO REMEMBER

MARKEDSPLADS

- perspektivet opleves forskellige afhĂŚngig af hvilken

FORVRĂ&#x2020;NGET

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

- Jo nžrmere man kommer Domkirken, des mere suser det

VIND _TUNNEL

2017 1H4=B AD< BC>A4 C>AE

Samlingspunkt

Flot struktur

Ă&#x2026;bent

2017

Relationer

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

StøjdÌmpning

P-kĂŚldre

Anbefalinger

Knudepunkt

Overgang til den indre by

2007

kedeligt

Not busy

BevÌgelsesmønstre

Travlt

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

Busser

16.00

Firkantet

1969

12:00

Rumligheder

Sol/skygge

Ruhed

1936

Beplantning

Infrastruktur

Indfaldsvej

1928

Flow

Marselisskoven 0,9 km

O1

Registrering pĂĽ Harald Jensens Plads

P

kr.

2,3 km

Domkirken 2,6 km

BanegĂĽrden 1,3 km

Registrering infrastruktur, 5 min. interval

P

08:00

P

Lyd

Afstande

Viby Torv

Universitetet 3,9 km

P-kĂŚldre

FortĂŚlling

Dynamik

Anvendelse

Praksis

Omgivelser

Overflader

Fysik

1H4=B AD< 70A0;3 94=B4=B ?;

7 1 0 2

BevĂŚgelse

Tolkningen

Rumligheden

Tidsligheder/anvendelse

Lyd og vind

Infrastruktur

Lys og lyd

Historien

Lys og lyd

Beplantning-sparsom

2017

Brugerens Anvendelse

Rumligheder

DGI JĂŚgergĂĽrden

DGI

Sport

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

ANBEFALINGER:

Erhverv

Erhverv

Dsb

Parkering

ikke intimt

lysende bygninger

urbane lyspanĂŠler

spot

spot i belĂŚgning

ventilation fra p-kĂŚlder

mindre trĂŚer

belysning

FÌrdsel foregür pü bilernes prÌmisser, som dominerer omrüdet, hvilket gør det besvÌrligt for fodgÌngere at fÌrdes pü omrüdet. Cykelforholdene er begrÌnsede, idet adgangsforholdende mellem JÌgergürdsgade og VÌrkmestergade og meget dürlige.

OmrĂĽdet bliver brugt som et gennemgangsomrĂĽde, hvor folk bevĂŚger sig til og fra arbejde, til arbejdsformidlingen, til DGI-huset, og mest til alt til shopping i Bruuns Galleri.

Det er Bruuns Galleri og arbejdsformidlingen som giver omrüdet dynamik i dagtimerne, mens DGI-huset er det eneste dynamiske omrüde om aftenen, hvor alt andet ligger øde hen i mørket.

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

NYE BEPLANTNINGSVOLUMENER

URBANT BYRUM

Havde vÌret pü jobcenteret, og var pü vej tilbage gennem Bruuns galleri. Synes der skulle vÌre mere grønt i omrüdet og evt. nogle cafÊterier.

NY FORBINDELSE TIL HAVNEN, DE OG ANSATTES GRATISPARKEREDE BILER.

MERE DOMINERENDE NYE BEPLANTNINGER, SOM MODSPIL TIL PLADSENS VERTIKALITET

GENNEMFĂ&#x2DC;RELSE AF CYKELFLOW

ADGANGEN TIL STEDET ER GENERELT BESVĂ&#x2020;RLIGGJORT. Der er ingen fodgĂŚngerovergang pĂĽ den befĂŚrdede vej der ligger nordøst for VĂŚrkmestergade. En vej mange mĂĽ krydse i løbet af dagen.

Cyklerne har svĂŚrt ved at komme op og ned fra jĂŚgergĂĽrdsgade da der ikke er ordentlige slisker.

Der er enormt mange trapper i omrĂĽdet.

Om aftenen bliver rummet omkring DGI huset og Bruuns oplyst af lyset indefra mens der er mørkt i gaden ned mod DSBs bygninger.

Lidt gadelys er der, men der er en skummel stemning.

Facaderne ud til gaden er lukkede og virker ikke inviterende.

Bygningerne er store og dominerer gadebilledet. Bilerne er ligeledes meget dominerende idet man hele tiden kan høre dem og de nÌsten kan køre over alt pü stedet.

PĂ&#x2026; STEDET der er mennesker, men stedet virker øde eller uindtaget da folk ikke slĂĽr sig ned eller eller standser op.

VED SOCIALFORVALDTNINGEN

VED DGI HUSET

BAGVED BRUUNS GALLERI

STEDSIDENTITET

Jobcenter

Living

Shopping

Ă&#x2026;rhus kommune

Havde parkeret i Bruuns P-kÌlder, gik og ventede og var lige et smut nede og kikke pü bygning nr.15.(jÌgergürden), hvor mødet skulle foregü senere. Var helt forvirret og kunne ikke finde rundt.

P-kĂŚlder

Shopping

Bruuns Galleri

BanegĂĽrd

kummer

bĂŚnk bĂŚ ĂŚnkk ĂŚnk

cykelstativ

standard bĂŚnke og skraldespande

NATelementer

DAG AG

PLADSENS O BJEKTER// MĂ&#x2DC;BLERING:

1H4=B AD< E­A:<4BC4A6034

PLADSENS DYNAMIKKER

VERTIKALE RUMLIGHEDER

centralvĂŚrkstedet

Ă&#x2026;rhus OLie administration

Erindringen/tolkningen

Lydene

Bruuns Galleri

TĂ&#x2020;T KARRĂ&#x2030;BEBYGGELSE

kontra

BLOCKS:

VOLUMENER

Havde shoppet i Bruuns Galleri. Var pĂĽ vej ned til sin bil, som holdt gratis parkeret ved Ă&#x2026;rhus ElvĂŚrk pĂĽ havnen.

Anvendelse HĂŚmmer mulighederne

BEPLANTNINGE ER SPARSOM BEPLANTNINGEN OG STEMMER IKKE OVERENS MED RUMLIGHEDERNE.

BevÌgelsesmønstre SvÌrt at komme rundt

Overflader niveauforskel

INDBYRDES RELATIONER/ PĂ&#x2026;VIRKNINGER

tilgÌngeliggørelse af omrüde

De Danske Statsbaners afgrĂŚnsede/afspĂŚrede

STEDETS HISTORIE

billister - FLOW uden gennemkørsel

cyklende - MANGLENDE FLOW

gĂĽende - FLOW og GENNEMGANG

PLADSENS FLOW

rimelig adgang

ringe adgang

god adgang, dog via trapper

ankomst til fladen:

FLADEN OG PLADSEN

20 17

E AM

FYSIK

TRE

ITE T

PRAKSIS

IN TE GR

PRAKSIS

FORTĂ&#x2020;LLING

FYSIK

ITE T

PRAKSIS

IN TE GR

FORTĂ&#x2020;LLING

E AM

FYSIK

TRE

ITE T

PRAKSIS

IN TE GR

FORTĂ&#x2020;LLING

FYSIK

1890

2017

PĂĽvirking af fysiske parametre

AR

Nutidig situation: Svag fortĂŚlling

FYSIK

Relationsmodellen som princip

FORTĂ&#x2020;LLING

AR

RELATIONER

1840

1907

1920

1950

KvĂŚghandelscentrum 1890

18.00

STOP

1920-2010: KarrÊbebyggelsen indføres. Torvets funktion negligeres.

1840-1907: Torvet bliver kvĂŚghandelscentrum og industrielt omrĂĽde.

1500-1840: Vesterport som indfaldsvej

Bussernes stoppesteder og retningsforløb

STOP

Koncentration af gĂĽende trafik

Biltrafikkens hovedĂĽrer

Husets kulturliv og indre nerve projiceres ud i det urbane byrum. Den brede ensrettede vej omdannes til en smallere gade, som giver plads til byliv.

24.00

Skygger

Pladsens kanter og entrĂŠer

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

2010

Huset

Infrastruktur

1H4=B AD< E4BC4A1A> C>AE

Fysiske indgreb skal forstÌrke den perceptionelle oplevelse igennem forløbet. Overfladerne afspejler diversitet og interessante rummeligheder.

ANBEFALINGER

12.00

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

Torvets betydning som byrum

Historisk set oprinder pladsen fra Vesterport, 1800-tallets urbane ankomstrum. Siden bliver stedet omdannet til et kvĂŚgtorv, mens ogsĂĽ industrien sĂŚtter sit prĂŚg pĂĽ omrĂĽdet.

I 1920Êrne opføres karrÊbebyggelsen, og varsler dermed en ny tid. Gradvist transformeres byrummet til et trafikalt knudepunkt og torvets funktion og betydning er for nedadgüende.

FORTĂ&#x2020;LLING

6.00

Brugerintensitet

Vesterbro Torv er et transit-rum og danner rammen om et støjdominerende miljø. Biltrafikken spÌnder diagonalt og prÌges af en hovedretning fra Ceres-krydset til Nørreport. Den infrastrukturelle organisation har et højt kompleksitetsniveau, og de ensrettede forløb og forskelligrettede lysreguleringer, gør det svÌrt for brugeren at afkode.

Brugerintensiteten over tid ligner til forveksling øvrige transitrum, hvor myldretiden er bestemmende for omfanget.

PRAKSIS

Super Best

Bygningerne omkring pladsen synes frastødende og afskÌrer med en rü og kold attitude uderummet fra det indre liv.

Pladsen figurerer som en selvstĂŚndig bestanddel og udviser mangel pĂĽ integration i byrummet.

P-pladser

7 1 0 2 FYSIK

Pladsen omkranses af bygninger

P P

Fladen

byen stilstand - bagsiden

Rummet flyder ud mod kanten af havnebassinet.

Det afgrĂŚnsede rum

barriere

600 m.

Skibe og bygninger er med til at afgrĂŚnse rummet

bevĂŚgelse -forsiden

Døgnrytme

Varieret rumforløb styret af funktioner og elementer

Visuelle forbindelser

"De 14 dage, hvor vi kun var otte-ti mand dernede, var til at blive deprimeret af. Det var som at komme fra liv og glade dage, til noget, der var dødt."

1999

15.00

Kaos

17.00

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPĂ&#x2020;ISK KULTURHOVEDSTAD

Udsigten

2010

"Nu er arbejdsforholdene anderledes, og derfor ogsĂĽ arbejdsfĂŚllesskaberne noget helt andet her pĂĽ dokken.

24.00

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

REV(IT)ALGADE!

2017

"Men hvad kommer flydedokken til at betyde for Ă&#x2026;rhus' fremtid? Olav de Lindes lejemĂĽl, der er her nu, løber over 99 ĂĽr, og der flytter det ene kontor ind efter det andet. Og nu kommer det nye multimediehus ogsĂĽ til at ligge lige ovre pĂĽ den anden side af bassinet. Hvad kommer det til at betyde for dokken?"

himmel og hav

Udsigt til markante landskabstrĂŚk

Aktivere rummet pü flere tider af døgnet

Rummets mange elementer skaber kaos.

Fokus pĂĽ visuel kontakt til byen og havnebassinet med det nye Multimediehus.

ForstÌrke det rummeligt varierede forløb

Fysisk forbindelse mellem piererne

"Dokken var et spÌndende miljø at vÌre i. Der skete noget. Der var en hamren og banken og lyd af skÌrebrÌndere, og nür man sad i en af kranerne havde man overblik over hele havnen."

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

Varieret rumforløb styret af funktioner og elementer

1977

Turen pĂĽ bagsiden

Kort visuel afstand

10.00

Lange fysiske afstande

1968

08.00

Afstand

06.00

Flow To systemer styrer flowet og bevÌgelsen pü Dokken. En forside og en bagside. Revalgade er bagsiden, der dog har de største kvaliteter med udsigt til büde by og vand.

Funktionelle elementer Elementerne pĂĽ fladen er med til at bestemme den praksis der finder sted. Praksis i rummet bestemmes af det fysiske rums udformning.

Afstand

Turen

"Gaden var tĂŚt pĂĽ havnen, sĂĽ os 10-12-ĂĽrige knĂŚgte rendte tit rundt dernede med fiskestangen."

Kanten

2017 1H4=B AD< A4E0;6034

Bolig

E

D

Funktioner

E

D

B

A

18.00

BevĂŚgelses intensitet

12.00

00.00

Port 1

2017

Intimitet

BevĂŚgelse

Rumvolume

Graven

Port 3

Rosengade

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

Port 2

Parkering

PĂĽ grund af passagens ĂĽbninger mod gaden, er karreens indre et skjult byrum. Man kan fra Rosensgade og Graven skimte den modsatte gade, hvis man stĂĽr det rette sted, men intet fortĂŚller om det indre rum.

Derfor er byrummet allerede i dag for de fĂĽ og for de indviede. Passagen benytter man udelukkende hvis man kender til den. Det giver den indre gĂĽrd en status overfor den omkringliggende by, som en pause, et pusterum, hvor konsumkulturen endnu ikke har gjort sit indtog.

Byens bagside

TĂŚthed Lukkethed

Port

Port

LĂĽge

OverdĂŚkninger og barrierer

Principsnit af forløbet

Oasen

Baggürden har de seneste ür füet et løft, bl.a. med Cadesigns nye bygning.

Gennem porten Ind i passagen

EE 1:500

DD

CC

BB

AA

Om sommeren er der et dejligt liv af unge mennesker, der nyder solen pü det grønne plateu foran tandlÌgeklinikken.

Forbi vinduerne Forbi hegnet

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

FremhÌve og tilføje spor, der leder Ên til det hemmelige byrum.

Udvide passagen til at rumme opholdssteder, sĂĽ identiteten som en pause i byen understreges.

Anbefalinger

Vi er tĂŚt pĂĽ byen, men stadig trukket ind bagved hvor der er ro.

Opdagelse Hemmeligheder

En pause i byen

TrĂŚkke sig tilbage

Under bygningen

Rosenpassagen bruges som smutvej. Folk bruger den for at spare de to minutter det tager at bevĂŚge sig udenom karreen.

Derudover rummer gürden flere funktioner, der hver har deres betydning pü intensiteten af bevÌgelserne igennem passagen. Ved afleverings- og afhentningstid i børnehaven er der større aktivitet, samt nür der er forestillinger pü Rosenteateret.

BevĂŚgelsen i passagen byder pĂĽ forskellige oplevelser, alt efter om man gĂĽr gennem ĂĽbne eller lukkede, offentlige eller private rum.

Pendling Passagen

Skjulested

Intimitet

FortĂŚllingen om det hemmelige, det skjulte og det gemte byrum

Relationer

06.00

1:1000

Passage og udposning

Passagen fører gennem byens bagside. Der foregür en del rumlige sammenstød mellem bygningernes bagsider og materialeholdningen afspejler bagsidekarakteren.

Starter man i Graven stür man foran et diffust rum ved tandlÌgeklinikken, der leder Ên ind i gürden. Her mødes man af endnu et uartikuleret rum, bestüende af parkeringsplads, før man gür videre forbi en lang lav bygning og ind i den sydlige del af passagen. Her har rummet en helt anden intimitet. Den smalle passage fører Ên ud pü Rosensgade hvor man igen stür i en større skala, med Hotel Royal og Domkirken foran sig.

Passagen mellem Graven og Rosensgade løber gennem flere rumligheder. Midt i kareen dannes en udposning pü forløbet, der hvor parkeringspladsen befinder sig.

Pü vejen gennem passagen møder man flere forhindringer i form af lüger og porte.

Forbi teatrets indgang Langs Cadesigns facade Gennem parkeringspladsen

Rosenteateret Cadesign Parkering Laurie Lyrums Rammeri Herre Frisør

C

Stier

Tandklinik Bolig

C

HĂĽrde overflader

B

A

Vuggestue Parkering

Grønne overflader

Forbi private haver Gennem lĂĽgen Langs lukket mur Forbi parkeringsplads

Smutvejen

Stedets praksis

Det Detfysiske fysiske

7 1 0 2 1H4=B AD< A>B4=?0BB064=

Spanien 1

Spanien 1

Toldbodgade 8

KupĂŠ

Europaplads 10 - 14

06:00

06:00

06:00

06:00

12:00

Kurbad monday-friday 7-20 saturday 7-16 sunday 9-16

Svømmehallen monday-friday 7-21 saturday 7--17 sunday 9 - 17

12:00

USAGE OF THE PLACE

Low Use

Medium Use

Full Use

Low Use

Medium Use

Full Use

Low Use

Medium Use

Full Use

Toldbodgade 5

Toldbodgade 6

Europaplads 16

BUILD IN 1933. ARCHITECT: FREDERIK DRAIBY. FUNCTIONALISM - ART DECO BUILDING THE BATH REPLACED ALL OF THE OTHER PUBLIC BATHING FACILITIES IN THE CITY AT THAT TIME. THE OTHER PUBLIC BAHS WERE SPREAD ALL OVER THE CITY BEFORE, AND NOW IT WAS CENTRALIZED. THE INTENTION OF THE NEW PUBLIC BATH WAS THAT IT WOULD BE OPEN FOR EVERYBODY. THE MAN ON THE STREET OR THE DOCK WORKER COULD GO TO HAVE A BATH JUST AFTER FINISHING WORK. THE IDEA WAS TO PROMOTE PUBLIC HEALTH.

2017

psyhic

CONSIDERING FUTURE NEIGHBOURHOOD OF MEDIAHUSET, PLACE COULD BE A FLOWING SPACE, MOSTELY FOR PEDESTRIANS PASSING BY.

SPOT COULD BECAONE AN INVITING PLACE - A QUIET POCKET INSIDE A TOWN

06:00

06:00

06:00

Mødestedet

12:00

Soras Alle Skolen

12:00

Kofoeds SkoleT

12:00

Mødestedet

5R MarketingM

18:00

18:00

18:00

rain koncerter og selskaber

askinmesterskolen og Fredagsbar

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

DOESNâ&#x20AC;&#x2122;T MATTER WITCH STRATEGY WOULD BE CHOOSEN, THE MOTTOS FOR THE SPACE COULD BE UNIVERSAL: - SPENT A NICE TIME WHILE PASSING - STAY LONGER AROUND - REMEMBER A UNIQUE SPOT

QUIET ZONE

impression of quiet pocket inside a structure

INFRASTRUCTURAL NOISE ZONE

from noisy infrastructe to quiet space

DIAGRAMS OF DAILY USING OF DIFFERENT SPACES WITHIN THE CASE

RELATIONS AND RECOMMENDATIONS

TWO POSSIBLE STRATEGIES FOR FUTURE DEVELOPMENT OF THE AREA

THE MAIN ROAD

NOISE ZONES

TRAIN

HARBOUR CRUISE ROAD

PSYHICAL IMPRESSIONS

HARBOUR

PHYSICAL MAP

MAIN ROAD

ISLAND SURRISLAND SURROUNDED BY INFRASTRUCTURE

ROADS NETWORKING - OVERVIEW OF THE SITE

CITY

POCKET INBETWEEN TWO IDENTITIES

LIMITATIONS

SPANIEN (Public Bath):

18:00

18:00

18:00

monday - tuesday

CafĂŠ monday-friday 10-17 saturday-sunday 12-16:30

12:00

18:00

Perron

Kør Danmark uesday monday

Hos Helle & Tine Aps

12:00

tursday - friday

Kør Danmark wensdayt

Hotel Comfort Atlantic

HISTORY

Low Use

Medium Use

Full Use

Low Use

Medium Use

Full Use

Low Use

Medium Use

Full Use

Low Use

Medium Use

Full Use

PRACTICAL

physical investigation inside a place - how do you feel?

INSIDE

site in relation to neighbourhood

OUTSIDE

PHYSICS

2017

low

medium

low

medium

mon

06:00

tue

thu

fri

18:00

sat

sun

CANAL

BUSSTATION

FUTURE MULITMEDIA CENTER

fortaelning

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

PLACE HAS A MOVEMENT, PEOPELS FLOW, ACTIVITIES AROUND. ONE THING WHICH NEEDS AN ATTENTION IS THE PHYSICAL STATE, WHICH COULD BE CHANGED, ADDAPTING THE IDENTITY OF SPANIAN BADEHUSET

psyhic

praksis

IN THIS CASE USERS - PEOPLE ARE THE ONE WHO TIGHT AND CONNECT THE PLACE

PLACE IS USED EVERY DAY, EVERY TIME. DIFFERENT FUNCTIONS, AND ACTIVITIES KEEPS PLACE ALIVE ALMOST EVERY TIME, IN DAILY AND WEEKLY PERSPECTIVE.

CONCLUSION

OPENING OTO THE HARBOUR (FUTURE MULTIMEDIAHUS)

TRAIN STATION

MAIN PEDESTRIAN STREET

PEDESTRIAN CONNECTION NETWORK

SPANIEN is one of most recogniseble objects in Aarhus. History and present times made it an icon of the city.

wed

12:00

00:00

VIEW PERSPECTIVE HARBOUR

DIAGRAMS OF DAILY AND WEEKLY AMOUNT OF USERS WITHIN AND AROUD THE PLACE

OPENING TO THE OLD CITY

VIEW PERSPECTIVE OLD CITY

VISIBILITY

WIDE OPENINGS FOR A NEW AND AN OLD PART OF THE CITY

OPENINGS

1H4=B AD< C>;31>36034

weekend

Resturant - Kohalen

Industri - Isfabrik Service virksomhed - slagteri

Erhverv - hĂĽndvĂŚrker

LUGTE

Indgangs port

2017

Ophold - i nye faciliteter

Nye erhverv

3 min

Slagteri

Ingen boliger

4 min

Billig husleje

!! $

5 min

6 min

Ejerskab

7 min

Dødsgangen

Kreativt miljø

04.00

Lejemül for slagteriet ophører

2017

8 min

?

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

Nyt midlertidig opholdssted der er ĂĽbent for alle og med mulighed for forskellige brug

Olie møllen

ForudsÌtninger for det kreative miljø

2 min

AflĂŚsning

bylivet = bytur

MUU....

SHH PANG PUF

r Musikker.

Fyraften

MUU....

DUKDUK PRSH...

22.00 20.00 17.00

bylivet = møde

Lejemül for nye virksomheder ophører

2012

frokost

bylivet = musik

5 lydstudier - 10 øvelokaler - 1 resturant - 1 hündvÌrker Tegnestuer - Designvirksomhed Casino - Atelieer -Slagteri

Kreativt miljø - ...

2010

Industribygninger

Det midlertidige rum

12.00

bylivet = frokost

Nye erhverv - tegnestue (SLETH)

2007

bylivet = transport

Det permanente rum

Slagterigrunden - byen i byen

Resturant - Kohalen

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

Udveksling

Kunst

Ophold - i eksisterende rum

HĂĽndvĂŚrker

Vi ønsker at beholde det kreative miljø pü Slagterigrunden.

Samtidig vil vi øge muligheden for møder mellem Slagterigrundens bruger. Det gøres ved at tilfører simple elementer der har den samme fleksibilitet som grundenselementer har i dag.

Skabe møder mellem Slagterigrundens brugere

1 min

Ansatte i nye erhverv

Køer + slagtere

MMM...

SIKKE EN DEJLIG BĂ&#x2DC;F

09.00

08.00

bylivet = transport

VOOM...

BLA BLA BLA

LYD

Interresse - øvelokaler

1980

Brug og bevÌgelse over 1 døgn

1960

1940

Brunger + anvnedelse

Ă&#x2026;rhus by Ă&#x2026;

Det lukkede rum

[ RELATIONER + ANBEFALINGER ]

Dødsgangen

AflĂŚsning

Indgangs port

Oplevelsen igennem Slagterigrunden prĂŚges af mange stĂŚrke sanselige oplevelser, udover de visuelle indtryk.

NĂŚrvĂŚret af slagteriet bliver tydelige og tydeligere des lĂŚngere du bevĂŚgere dig ind pĂĽ omrĂĽdet. Og identiteten forstĂŚrkes herved.

Sansediagram gennem slagterigrunden

[ FORTĂ&#x2020;LLING ]

Flow pĂĽ Slagterigrunden

Brugen af omrüdet har Ìndret sig meget gennem tiden. De forskellige perioder har sat sine spor, og har givet mulighed for den brug omrüdet har i dag. Samtidig bruges omrüdet forskelligt gennem døgnet, og dyr og mennesker har sine egne bevÌgelsesmøstre.

Brugernes benyttelse af omrĂĽdet

[ PRAKSIS ]

Byen i byen

Slagterigrunden

Slagterigrunden er og fungerer som sin egen lukkede by i Ă&#x2026;rhus. Med sin fysiske barriere, murer rundt om grunden, virker omrĂĽdet umidbart lukket. OmrĂĽdet ĂĽbner op mod byen med to portĂĽbninger mod JĂŚgergĂĽrdsgade. Indefor murerne er omrĂĽdet ĂĽbent og meget imødekommende for alle. Selv bygningerne er til at bevĂŚge sig i hele døgnet rundt.

Byen i byen

[ FYSISK ]

1H4=B AD< B;06C4A86AD=34=

7 1 0 2

Brugere Relationer Anbefalinger

scenograďŹ

dominans af skulptur

VIND FRA HAVET

VIND_vinden trÌkker langs de lange lige, übne gadenet. Pladsen ligger udenfor den største trekklinien som kommer helt ned fra havet, ved at den er trukket noget l side mot nord. Oveni für den ogsü lè for vinden, omkranset av brede hekke.

Tietgens plads

ANBEFALINGER

Aktivitet

03

06

09

12

15

18

21

00

Tid

ISCENESETTELSE_Hans Broge troner pĂĽ pladsen østlige del med pladsens beplan ng som bagteppe. Om dagen kan man tydelig se de e hierarkiet som preger pladsen. NĂĽr det bliver mørkt ĂŚndres scenograďŹ en. Pladsen og statuen forsvinder i mørket og lys fra leilighedene omkring trĂŚder tydelig fram.

NAT

DAG

TIDLIGHEDER/DYNAMIK_da pladsen er et rum for bevegelse som man bruger som smutvej eller gennemgang i andre omgivelser vil det hovedsagelig bruges i mylder dene hvor folk gĂĽr l og fra arbejde eller skal hente/parkere sin bil.

Ellers er det mulig den bliver brugt om a en af folk der lu er sin hund.

00

SPOR I SNEEN_fo SPO SNEEN_fotogragďŹ SNE N f togra ogr gďŹ af fodspor pĂĽ pladsen giver tydelige tyd tegn pĂĽ bevegelsvege esmønster t og brug. b

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

-EGEN OBSERVATION PĂ&#x2026; STEDET

EDEVĂ&#x2020;RELSE AF FUGLEâ&#x20AC;?

â&#x20AC;&#x153;DET ER KUN FIRE MENNESKER DER PASSERER OMRĂ&#x2026;DET I LĂ&#x2DC;BET AF EN TIMES OPHOLD PĂ&#x2026; PLADSEN. TYDELIGE SPOR I SNEEN BEVIDNER ALLIGEVEL EN AKTIV BRUG SOM TRANSITOMRĂ&#x2026;DE FOR MENNESKER OG HUNDE OG TILST-

-forbipasserende der det bliver s let spørsmül l

Skansen

KL 17

LYS/SKYGGE_ skyggediagrammene viser at pladsen om vinteren ikke fĂĽr noget direkte sollys, mens om sommeren er solforholdene meget bedre. Pladsen fĂĽr alligevel om vinteren meget dagslys da trĂŚrne er bare og transparente, mens om sommeren da sollyset slipper l fungerer trĂŚrne som et ďŹ lter for solen. De e kan pĂĽ varme sommerdager gi et godt og svalt omrĂĽde at opholde sig i.

KL 12

SNIT 1:500_rumlighed - beplantningen bidrager l at skape et in mt og avgrÌnset grønt gennemgangsrum i byen.

JUNI

DECEMBER

â&#x20AC;&#x153; JEG HAR IKKE TID, JEG SKAL NĂ&#x2026; MIT ARBEJDEâ&#x20AC;?

GRĂ&#x2DC;NNE- OG REKREATIVE OMRĂ&#x2026;DER I NĂ&#x2020;R KONTEKST_omrĂĽdet omkring Fredriksbjerg bestĂĽr for det meste af karrèbebyggelse med lejligheder og grønne baggĂĽrder. Oveni ďŹ nnes i nĂŚr kontekst større rekrea ve arealer som Skansen, Mindeparken, RĂĽdhusparken, Marselisskoven og Ingerslevs Boulevard. Tietgensplads er mindre en park, men et ĂĽndehul, som ved smĂĽ lføjelser kan berige oplevelsen af at bevege sig igennem omrĂĽdet.

Ingerslevs Boulevard

RĂĽdhuspladsen

ORGANISATION OG BELĂ&#x2020;GNING_pladsen er organisert med parkering rundt pĂĽ to sider e erfulg af trĂŚrĂŚkke, hekk trĂŚrĂŚkke og en beskjedent antal benker.

Pladsen domineres af sand som underlag, mens den i øst har brostensbelegning pü en forplads og under statuen. I vestsiden ligger en lille indhegnet legeplads

BEVEGELSE OG BRUGERE_ pladsen bruges hovedsakelig som gennemgangsomrüde, eller et sted man velger at gü pü som en afveksling fra asfalt og fortov nür man gür tur med hunden. Det er ogsü tegn e er bruk af legepladsen. Det er oveni sandsynligt at pladsen en gang i mellom beny es af en hjemløs som drikker en enkelt øl i fred og ro pü en bÌnk.

TRAFIK OG STĂ&#x2DC;J_Hans Broges gade, mod øst, er mest traďŹ kkert og skaper en del generende traďŹ kstøj. De andre vejene som omkranser pladsen er ensrĂŚ et og bruges hovedsakelig for at ďŹ nde parkeringsplads. Det er derfor lav has ghet og lite støj herfra.

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

lyselementer i variert størrelse spredes udover pladsen og skaber mulighed for leg om dagen og fremhever pladsen i mørket

lys og mørke

2017

bevegelse

bevegelse

rødt genneomgüende bünd l leg, ophold og bryder op symmetri og dominans

legeplads

Ud i fra et kort kan man se at pladsen ikke fylder stort mer end en almindelig baggĂĽrd i en karrè. I nĂŚrheden ďŹ nder man ogsĂĽ andre og større rekrea ve omrĂĽder som inviterer mer l ophold. Deriblandt Skansen, Mindeparken, RĂĽdhusparken og Ingerslevs Boulevard. Pladsen er omgivet af biler pĂĽ alle ďŹ re sider bĂĽde l parkering og l almindelig traďŹ&#x192;k.

Pladsens organisering, beliggenhed og størrelse fører l den markante brugen af pladsen som et transitomrüde. Den bruges kun som smutvej mellom nord og syd og som en bevegelse pü et annet underlag og i ly for lyd og vind i parkens lengde. E er en rÌkke overvejelser belv resultatet ü beholde dens iten tet som transitomrüde og beholde dens historiske organisering som statuens bagteppe.

RELATIONER

Tietgens plads ble anlagt i 1905, men navngivet allerede i 1904 e er den danske ďŹ nansmanden C.F. Tietgen (1829-1901). Han stod bag opre elsen af en lang rĂŚkke virksomheder, der sidenhen kom l at danne grundlag for den store industrialiseringen i Danmark, sidste del af 1800-tallet.

Pü den østlige delen av pladsen stür Hans Broge og kikker udover Hans Broges gade, med pladsen som bagteppe. Den 2,5 meter høje statuen ,plassert pü nesten lige sü høj sokkel, er udført av billedhugger Aksel Hansen og blev ops llet i 1910 som et mindesmÌrke.

Hans Broge var handelsmand og en af de som i forrige ĂĽrhundrede gjorde Ă&#x2026;rhus l en dri ig handelsby. Han var meds er af en rĂŚkke industrielle og kommercielle foretagender. Han var desuden medlem af Ă&#x2026;rhus ByrĂĽd, kongevalgt medlem af RigsrĂĽdet ,samt ĂŚresmedlem af Landboforeningen og Handelsforeningen. Han nød stor anseelse og bar lnavnet â&#x20AC;&#x153;Jydernes Kong Hansâ&#x20AC;?. En mulighet l at han er plassert nettop her er den korte afstanden l den dligere Handelshøjskolen, i dag advoka irmaet Holst

FORTĂ&#x2020;LLING

Ved adkomst fra øst domineres pladsen av Hans Broges statue som er reist pü en høj sokkel og rager i alt ca 4,5 m over jorden. Pladsen virker fra de e stüsted mest som et bagteppe for den voldsomme statuen. Man kan kun se trÌrekkene og hekkene pü hver side.

Fra den anden side har man god oversikt over den langstrakte parken som fĂĽr en forlengende eďŹ&#x20AC;ekt med beplantningen pĂĽ hver side. PĂĽ grund af lengden virker den ogsĂĽ meget smalere end sine 8 meter bredde.

Parken er ďŹ&#x201A;ankert av noen fĂĽ benker og inviterer ellers ikke meget l ophold med sand som underlag. Legepladsen virker som om den er godt brukt med sine slidte overďŹ&#x201A;ater, men virker ellers ikke spesielt hyggelig med den slidte indhegningen af webnet.

NĂĽr man beďŹ nner seg innenfor pladsens â&#x20AC;&#x153;vegger â&#x20AC;&#x153; kan man ikke se bilene som stĂĽr parkert pĂĽ hver side. Denne følelsen af afskĂŚrmelse vil forstĂŚrkes y erligere om sommeren nĂĽr beplantningen te es l nĂĽr bladene blir grønne.

PRAKSIS

Tietgens pladsen er en lille plads - et tomrum i byen. Pladsen ligger tĂŚt pĂĽ byen, ca fem minu ers gang fra banegĂĽrden og Bruuns galleri.

Pladsen er omkranset af karrèbebyggelse med gĂĽrdhaver, i 4 etager med tagetage og høj sokkel /kĂŚlder mod nord og syd som alle indeholder lejligheder. Mod øst løber den traďŹ kkede Hans Broges gade imens VUC ligger i vest. VUC er en ĂŚrverdig gammel bygning. Fra Tietgenspladsen ses ingeniørhøjskolen.

Selve pladsen strÌkker sig i lÌngden fra øst l vest og er i bredden ca 18 m.

PĂĽ hver langside er det 5 meter brede hekker med en trĂŚrĂŚkke pĂĽ hver side. Man kan krydse pladsen pĂĽ tvers to steder. Langs med hĂŚkken stĂĽr det noen fĂĽ bĂŚnker.

I parkens østlige ende stür en høj delig Hans Broge og vokter mens i den vestlige ende er en indhegnet legeplads for smü børn.

I parkens lengde er det i hver y erkant skrĂĽparkering l en enkelt bilrekke.

Vejene omkring er ensre et og lite traďŹ kkert utenom Hans Broges gade som har mer og tyngre traďŹ kk. De e gir en højere grad af støj mod øst som blir gradsiv mindre mot vest.

FYSIK

2017 1H4=B AD< C84C64=B ?;03B

HANS BROGERS GADE

BELĂ&#x2020;GNING

RELATION

VIND

VIND

KOLDT

2017

UTRYGT

GOLDT

TOMTHED

ALENE

ANVENDELSE

DAGSRYTME

KVALITETER

KVlos or terkirken F rue K irke

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

For at byde folk velkommen til at gĂĽ helt ud til kanten af omrĂĽdet, anbefales et hegn tĂŚt ved kanten.

Ha l

1H4=B AD< A8BB:>E BH3

Pladsen der nu er døkket ar armeret grÌs kan tilfÌres borde og bønke og/eller anden beløgning.

Detter lokker folk ud pü pladsen og øger brugsmulighederne.

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

SkrĂŚnten op mod den tĂŚttere Riis Skov kunne udlĂŚgges som store naturlige trappetrin.

Her kan udsigten nydes eller der kan motioneres.

UBEHAGELIGT

Døkslerne der fører ned til rensealløgget skjules med beplantning.

Vildt voksende eller styret i plantekasser/krukker.

UFĂ&#x2DC;LSOMT

LUGT?

FORBUDT?

Det nye anlĂŚg stĂĽr nu fĂŚrdigt men desvĂŚrre skaber det en del problemer i den sydlige del af skoven i form af...

I den sydligste del af skoven ligger et spildevandsbassin, som forhindrer forurenet vand i at løbe ud i Ă&#x2026;rhus bugten.

Dermed sikres renere badevand for de mange badegĂŚster ved bl.a. Den Permanente. I 1983 blev renseanlĂŚgget nedlagt som et egentligt renseanlĂŚg og fungerede derefter som et aďŹ&#x201A;astningsanlĂŚg for Marselisborg RenseanlĂŚg som er et større anlĂŚg. Det har imidlertid vist sig at denne løsning ikke har den nødvendige kapacitet til at lede spildevandet vĂŚk og byrĂĽdet vedtog derfor i 2005(i lokalplan nr. 744) en plan for tilblivelsen af et nyt og større anlĂŚg i den sydlige del af Riis Skov.

Skoven blev før i tiden brugt som â&#x20AC;&#x2122;lystskovâ&#x20AC;&#x2122; med servering, sommerforlystelser og musik ďŹ&#x201A;ere steder rundt om i skoven. Det var et sted hvor familier ville taget toget for at komme hen. Nu bruges skoven mest af motionister fra det nĂŚrliggende omrĂĽde, som benytter sig af de gode løbestier og af folk som lufter deres hunde.

Frem til 1800-tallet fungerede skoven som storleverandør af tømmer til anlÌg og vedligeholdelse af kajerne pü byens havn.

Et rekreativt omrĂĽde pĂĽ ca. 80 Ha i det nordlige Ă&#x2026;rhus. Den sydlige del af skoven blev indlemmet som en del af Ă&#x2026;rhus by i 1395 da Dronning Margrethe d. 1. â&#x20AC;?red skellet indâ&#x20AC;? og bestemte hvor grĂŚnsen til den sĂĽkaldte bymark skulle ligge.

I 1542 skĂŚnkede Kong Christian d. 3. den resterende del af skoven til Ă&#x2026;rhus.

INFRASTRUKTUR

FLOW

1 0 2

s

s

s

BRUGSMÆSSIGT TOMRUM - UDFYLDNING

s

s

s

TIRSDAG

BRUGSMÆSSIGT TOMRUM

MANDAG

MEDIUM BRUG

ÅBNINGSTIDER / TRAVLHED

MARKED

SKATING

KONCERT PLADS

KØRESKOLE - KRAVLEGÅRD

FREDAG

LØRDAG

MYLDRETID

ASFALT

ÅBEN

SØNDAG

PRINCIPSNIT A-A - 1:2500

FODGÆNGER

INDGANG

KORTLÆGNINGER - 1:7500

0]STcÌabbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ì 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

TORSDAG

GRØN

STRIP

STJERNEKIGGER POST

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

ONSDAG

HØJ BRUG

IKEAOMRÅDET - 1:2500

TEATER SCENE

2017

KONCERN-PLADSDANNELSE

LIVSSTILSMASKINE

JYDSK KNUDEPUNKT

SITUATIONSPLAN - 1:10000

2017 1H4=B AD< 8:40

FYRVÆRKERI - UDSIGTSPUNKT

DRIVE-IN BIO

Person 8

TOG

MERE LYS Viby Torv har en broget fortid med overfald, røverier og voldtÌgter.

Gør stedet mere sikkert om aftenen vha. lys.

IsÌr rundt om busstoppesteder og parkerings pladser, sü man kan føle sig mere tryg, og kan se, hvad der sker omkring Ên.

Person4: Bor ikke her_Kvinde, 54 ĂĽr_Arbejder i Viby center_Kommer

Person 3: Ja, har boet her i halvt ür_Kvinde, 37 ür_Bruger viby torv til at handle fødevarer.

Person 1 og 2: Ja, har boet her hele sit liv._Drenger pĂĽ 14 og 15 ĂĽr._Bruger mest centeret, efter skole, hanging out.

Spørgsmüeler:_1.

Bor du i Viby?_2.

Alder og køn?_3.

Hvad bruger du Viby torv til?_4.

Hvis du bor ikke i Viby hvordan kommer du til Viby torv?

BEDRE BUSSTOP

Person 6

Person 5

Person 4

NĂŚre forhold og andvendensesmuligheder.

Gør busstoppestederne større og mere brugervenlige. Da de benyttes af mange mennesker hele dagen, skal der skabes bedre og større forhold. Flere sidepladser, større overdÌkning og mere belysning. Stor TV-skÌrm sender News, sü der sker lidt for dem der skal vente i lÌngere tid.

Person 1 og 2

PARK ERHVERV / BOLIG

PARK

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

Person 3

SPORT

KIRKE

BUTIK / BOLIG

En 63-ĂĽrig kvinde blev mandag udsat for tricktyveri begĂĽet af tre gerningsmĂŚnd pĂĽ Viby Torv.

BUSSTOP

PARKERING

PLADS

BOLIG

ERHVERV / INDKĂ&#x2DC;B

Person 8: Ja, har boet her mange ür_Kvinde, 68 ür_Arbejdte her før, bruger det nu for at handle og for transport med bussen.

Person 7: Ja_Kvinde, 20 ür_Køber ind og til transport.

Person 6: Nej_Mand, 41ür_ Bruger til transport_Kører med bussen.

Person 5: Nej, bor lÌngere ind i byen_74 ür_Handler, alt pü et sted_Kommer kørende.

ind til Viby torv med bus.

Bus mod Ă&#x2026;rhus N

Bus mod Skanderborg

Bus mod Ă&#x2026;rhus C

Viby Torv har tydeligt en â&#x20AC;&#x153;nyâ&#x20AC;? del og en â&#x20AC;&#x153;gammelâ&#x20AC;? del.

FremhÌv den gamle del ved at nedlÌgge parkeringspladserne ud til Skanderborgvej og skabe et rart grønt omrüde. Et ündehul for dem der venter pü bussen eller holder frokostpause fra de mange omkringliggende arbejdspladser.

Ă&#x2026;NDEHUL

Matrialer og strukturer pĂĽ Viby torv

â&#x20AC;?

â&#x20AC;&#x153;God afmosfĂŚre og gode transport mulighederâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x153;Det er nemt at komme ind til byenâ&#x20AC;?

â&#x20AC;&#x153;Jeg synes ikke om stemningen her, stedet mangler charme og karakter. Jeg vil hellere ind til byen.â&#x20AC;?

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

Rumligheder pĂĽ Viby torv.

Oplysninger i sagen kan gives til Ă&#x2DC;stjyllands Politi pĂĽ 8731 1448.

Ă&#x2DC;stjyllands Politi har kun signalement pĂĽ den ene gerningsmand: Han er cirka 40 ĂĽr, 170-175 centimeter høj og har lyse øjenbryn. Manden var iført hvid hue og blĂĽ jakke.

â&#x20AC;&#x153; Jeg synes Viby Torv er ret hyggeligt, bĂĽde inde og ude.

Selvom jeg mest bruger Viby centeret.â&#x20AC;?

â&#x20AC;&#x153;Det er smart at man kan handle mens man venter pĂĽ sin busâ&#x20AC;?

Brugernes Udsagn â&#x20AC;&#x153;Det er dejligt nemt at parkere her.

Her ďŹ ndes gode butikker og jeg kan godt lide at man kan fĂĽ alt et sted.â&#x20AC;?

â&#x20AC;&#x153;

Gennembruddet i sagen kom efter, at politiet offentliggjorde overvĂĽgningsfotos fra banken af den formodede røver. Den 18-ĂĽrige somaliske mand blev i gĂĽr fremstillet i Retten i Ă&#x2026;rhus og varetĂŚgtsfĂŚngslet i ďŹ re uger.

Kvinden havde vĂŚret i banken i Viby Centret, hvor røveren havde spottet hende og fulgt efter hende til kvindens hjem pĂĽ Ă&#x2DC;ster AllĂŠ i Viby. Her blev hun overfaldet bagfra og ďŹ k taget sin taske.

Kort efter overfaldet ďŹ k hun en hjerneblødning, og den 84-ĂĽrige kvinde er siden blevet lam i den ene side.

Kvinden ville kort efter middag stige pĂĽ bussen. Den ene gerningsmand spĂŚrrede adgangen, og de to andre udnyttede den kortvarige forvirring til at ďŹ ske en kuvert med kontanter op fra kvindes rygsĂŚk.

Tricktyve lĂŚnsede kvinde pĂĽ Viby Torv

En 18-ĂĽrig somalisk mand fra Ă&#x2026;rhus er blevet anholdt og varetĂŚgtsfĂŚngslet i ďŹ re uger for overfald pĂĽ en 84-ĂĽrig kvinde, der ďŹ k en hjerneblødning og er blevet lam i den ene side Ă&#x2DC;stjyllands Politi har anholdt den formodede gerningsmand til et røveri-overfald pĂĽ en 84-ĂĽrig kvinde i Viby.

Somalier fĂŚngslet for overfald pĂĽ 84-ĂĽrig kvinde

Viby Torv i Pressen

Farvediagram over funktionszoner

VibyTorv med Viby Kirke i baggrunden

2010

I 1990 skifter Viby centeret karakter og overdĂŚkkes

Viby Centrets hoved indgang

I 1977 forbindes NordSyd motorvejen til Vibys vestlige del

Viby Centret, før overdÌkning, set mod syd

1970

I 1970 invies Vibycenteret pĂĽ Viby Torv

CENTER / BANK / POST

Hotel Mercur set fra Skolevej

1968

I 1964 bliver Skanderborgvej udvidet til en 4-sporet hovedvej.

Viby Torv, Skanderborgvej og den davĂŚrende Kongevej.

1954

SKOLE

1952

Viby som forstad.

Viby borger nr. 10.000 fødes i 1950. Den hastigt voksende forstad opfattes snart som en bydel af Ă&#x2026;rhus

Viby Torv/Esso

FjĂŚrne forhold

Ă&#x2026;RHUS C

Grønne omrüder rundt om Viby torv.

Ă&#x2026;RHUS N

2017

Person 7

SKANDERBORG

E45 45

1923

Viby som stationsby.

I 1914 oprettes den første busrute VibyĂ&#x2026;rhus.

I 1916 udvider DSB de allerede existerende jernbane forbindelser til Viby

Selvbinder pĂĽ Skolelodden med Viby Skole og Viby Kirke i baggrunden

1906

Det første villakvater udstykkes nÌr Viby Torv i 1904

Viby Skole og Viby Kirke set fra Terpvej (Kirketoften)

Viby har karakter af en landsby med egen skole, fattiggĂĽrd og krike. Der bor i 1901 880 personer i Viby.

1H4=B AD< E81H C>AE

7 1 0 2

USE

EXPERIENCE

EXPERIENCE

USE

PHYSICS

EXPERIENCE

Forslag 2 Adskillelse af güende og kørende trafik. Vi forsøger at gøre pladsen til at møde og opholdsted for güende og cyklende.

USE

PHYSICS

Forslag 1 Organisering af trafik og opholdszoner.

Vi forsøger at skabe lige store opholds-og møderum som trafikalt rum.

Güende trafik møder kørende trafik.

Et af pladsens knudepunkter.

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

PHYSICS

Bustoppested mellem vej og parkering.

2017

GĂĽende trafik.

Panorama hele vejen rundt om pladsen

20 17 Fysik

Praksis FortĂŚlling Relationer og anbefalinger

Foran hovedindgangen venter og mødes man.

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

Foran banegürdens indgang skaber en forhøjning et centrum hvorfra man kan stü hÌvet over menneskemÌngden

Kørende trafik, samt lydniveau.

1H4=B AD< 10=46ÂŹA3B?;03B4=

DEN FYSISKE BY // 3. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS / MIDLERTIDIG KULTURHOVEDSTAD ‘FRIT SPIL’ ‘Frit spil’ var titlen på en workshop for de studerende på Arkitektskolens Institut for By og Landskab, som var arrangeret i et samarbejde mellem Kulturbysekretariatet og Arkitektskolen Aarhus. Fokus var på midlertidige byrum og hvordan midlertidige byrum kan tænkes som en del af Kulturby-ideen. Workshoppen blev ledt af den tyske arkitekt Klaus Overmeyer fra Berlin.

[Tekst af Tom Nielsen og Morten Daugaard]

Vores tilgang var at arbejde både på et konceptuelt og et direkte praktisk niveau, men et helt konkret eksperiment. Ambitionen var at skabe et input i forhold til byens og kulturbyprojektets fortsatte udvikling. De studerende lavede en indledende ’mental kortlægning’ af Århus’ kultur. Den viste at Århus som Kulturhovedstad ville have gavn af ikke bare at tænke kultur ud fra kategorierne ’fin’- og ’sub’-kultur, men også som hverdagspraksis, som forskellige miljøer, som inklusions- og eksklusionsmekanismer, som åndelige værdier, klima, kreativitet og oplevelser. Kortlægningen pegede også på at den centrale by på mange måder er defineret af en konsumptions-kultur, og at det kunne give god mening at fokusere på muligheden for at deltage i ’produktionen’ af kultur og kulturelle begivenheder.

FRIT SPIL

FRIT SPIL

FRIT SPIL - ARKITEKTSKOLEN AARHUS

2 DEN FYSISKE BY // 2.9 3. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

FORLØB OG PROCES Workshoppens konkrete eksperiment foregik på den yderste del af Pier1. Umiddelbart kan det synes paradoksalt at åbne et testområde for Århus’ kulturelle fremtid på et sted som er afskåret fra byen og som er planlagt til nedrivning inden for et par år som et led i realiseringen af helhedsplanen for de bynære havnearealer. Men med de materialer der umiddelbart kunne skrabes sammen via sponsorer og et meget lille budget (561 paller, 30 krydsfinerplader, 170 m lægter, 1500 m snor, 1000 m2 stilladsnet, 30 meter stof, 10 ruller plasticfilm, 4000 skruer, 7 bøtter maling, 50 kg kalk, bøgegrene fra skoven, en graffitimaler, en bil, mm.) skabte de studerende en række rumlige interventioner der åbnede rummet for aktivitet: En afgrænsning af ’Den midlertidige kulturhovedstad’ gennem en rumlig afgrænsning, en trappe/indgangsportal der markerede overgangen og gav overblik, en udkigspost, borde og bænke, en bar, en DJ-pult, et grill område, et ’væksthus’, og et siddeområde med beskyttelse mod den nådesløse majvind. Asfaltfladen blev brugt som et galleri hvor malede talebobler rummede udsagn og ideer om fremtidig kulturel praksis. Eksperimentet kulminerede i en åbningsfest for ’Den midlertidige kulturhovedstad Århus’ og hele den 5 dage lange workshop endte med at vi fjernede stort set ethvert spor af workshoppen, ud over nogle kridtstreger som afventede regnen for at blive skyllet væk.

Den lektie vi lærte af workshoppen var at selv med meget begrænsede ressourcer, og på meget kort tid kan det lade sig gøre at få folk ud på havneområderne for at slappe af, møde andre, opleve ting. Vi lærte hvordan asfaltfladen, det store rum, vandet og udsigten kan være ramme for en urban oplevelse med en markant landskabelig kvalitet lige ved siden af bymidten.

En anden ligeså vigtig lektie er at Århus åbenlyst mangler arealer til ’Frit spil’ og udfoldelse af en masse kulturelle aktiviteter som der ikke umiddelbart er plads til i de fine og færdige byrum byen ellers rummer.

I forhold til Kulturhovedstads-projektet viste workshoppen, at de mange områder i byen der venter på videre udvikling rummer et fantastisk potentiale for at starte og afprøve kulturelle aktiviteter der kan udvikle sig til at blive en central del både af Kulturhovedstaden i 2017 men også Århus’ fremtidige kulturliv. Eller som bare kan finde sted og forsvinde igen. De ting der viser sig levedygtige vil så kunne flyttes til andre steder og få mere permanent karakter.

»

WORKSHOPPEN AF DE MANGE OMRÅDER I BYEN DER VENTER PÅ VIDERE UDVIKLING RUMMER ET FANTASTISK POTENTIALE FOR AT STARTE OG AFPRØVE KULTURELLE AKTIVITETER DER KAN UDVIKLE SIG TIL AT BLIVE EN CENTRAL DEL BÅDE AF KULTURHOVEDSTADEN I 2017 MEN OGSÅ ÅRHUS’ FREMTIDIGE KULTURLIV. [Tom Nielsen]

»

EN [...] VIGTIG LEKTIE ER AT ÅRHUS ÅBENLYST MANGLER AREALER TIL ’FRIT SPIL’ OG UDFOLDELSE AF EN MASSE KULTURELLE AKTIVITETER SOM DER IKKE UMIDDELBART ER PLADS TIL I DE FINE OG FÆRDIGE BYRUM BYEN ELLERS RUMMER. [Tom Nielsen]

2 DEN FYSISKE BY // 2.9 3. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

DEN FYSISKE BY // TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER / INTRODUKTION FORMÅL Byrum er ikke kun sten og asfalt. De er også sociale og kulturelle rammer om vores hverdagsliv. Det er nu en gang mennesker og deres færden, der er udgangspunkt for det gode byrum.

[Tekst af Planlægning & Byggeri, Byarkitektur, Århus Kommune.

Samarbejdspartnere: Kultur & Borgerservice, Århus Kommune; Natur & Miljø, Århus Kommune; Sundhed & Omsog, Århus Kommune; Metopos By- & Landskabsdesign]

Temaplanen introducerer en metode til at vurdere byens rum og deres potentialer. Udgangspunktet er det enkelte byrums fysiske rammer og dets praksis – altså hvordan stedet anvendes. Men også fortællingen, de historier og erindringer, der knytter sig til stedet, spiller ind, når vi vurderer et steds muligheder.

Borgerne stiller stadig større krav til kvaliteteten af byens rum. Byrummenes transformation, fra trafik- og handelsrum via gågader og handelsstrøg til mere rekreative rum med bl.a. caféliv, har givet en anden måde at være i og bruge byen.

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

Første del er en introduktion til temaplanarbejdet, et historisk rids og begrundelsen for valg af byrum samt en forklaring af begreber, der er benyttet.

»

DER ER NYE UDFORDRINGER TIL BYENS RUM. FOKUS ER PÅ AT SKABE AKTIVITET, BEVÆGELSE, SANSELIGHED - EN PRAKSIS, SOM STILLER KRAV TIL DE FYSISKE OMGIVELSER.

Anden del er en analysedel, som er et byrumsatlas, der primært beskæftiger sig med byrummenes fysiske forhold, og hvordan rummene benyttes i dag. Atlasset består af registreringer, beskrivelser og analyser af de valgte byrum.

Tredje del er todelt og består af: 1. en tematisk del, som behandler nye anvendelsesformer. Der arbejdes med fire overordnede temaer: Bevægelse, Arrangementer, Handel, Refleksion. Temaerne er inddelt i tre forskellige niveauer eller praksisser af indgreb: en kortsigtet praksis med minimalt indgreb/ indretning, en forsøgspraksis, hvor der f.eks. opstilles inventar, afmærkninger i beklægning og lignende i en forsøgsperiode, og endelig peges der på en permanent løsning, evt. på baggrund af ovennævnte undersøgelse.

2. en strategisk del, som berører, hvad man kan justere på i forhold til øget anvendelse af byrummene. Der oplistes, hvilke muligheder, der ligger i at arbejde med enkeltelementer af byrummets bestanddele. Strategierne er således en slags mulig værktøjskasse.

Fjerde del er en handlingsplandel, hvor analyserne sammenkobles: Byrummene (det fysiske), temaerne (nye anvendelsesmuligheder) og strategierne (hvad kan man sætte ind med). De foregående analyser ligger således til grund for forslag til handlingsplaner for udvalgte byrum.

INTRODUKTION

» » »

Formålet med denne publikation er at skabe et overblik – hvilke typer byrum har vi, hvad kan de, og hvad vil vi gerne med dem. Det er ambitionen at gøre byens rum til steder, hvor ”tingene sker” og ”hvor mulighederne er”.

Eller med andre ord: at øge anvendelsesmulighederne for byens rum og derved skabe mere levende og vedkommende byrum.

Gennem en forståelse af byens rum, hvor de fysiske omgivelser, de sociale sammenhænge og den helhed, byrummene indgår i forstås i sammenhæng, kan vi udfordre vores tilgang til arbejdet med byens rum.

OPBYGNING AF AFSNITTET Afsnittet er bygget op af 4 dele.

BYRUMSATLAS

4 TEMAER

HANDLINGSPLANER

Lystrup Nordre Kirkegård

Universitetsparken

Lystrup Station Vennelystparken Østbanetorvet Botanisk Have Beboernes Hus Sølystgade

Vestre Kirkegård

Kærlighedsstien

Snevringen Klosterstien

Vesterbro Torv

Møllestien Cereshaven

Voxhall mv.

Højbjerg

Mølleparken Slusebroen

Kridthøj Torv

Rådhusparken Banegårdspladsen

P-plads / Værkmestergade

Lyseng Idrætsanlæg

De klassiske byrum De sammensatte byrum Havnekanten De grønne byrum

Skt. Pauls Kirkeplads

Bykvarterets pladser

Frederiksbjerg Torv Kiers Plads Lukas Kirkeplads

Byrumskategorier

Bruuns Galleri / Værkmestergade

Hall Sti

Beder

Skt. Olufs Kirkegård Maren Smeds Gyde Store Torv Mathilde Fibigers Plads Immervad Stentrappen Bispetorvet Under Clemens Bro Fiskergyde / Passagen Revalgade Telefonsmøgen Posthussmøgen Mindebro Torv Ridderstræde Rådhuspladsen Toldbodgade Rutebilstationen Park Allé

Musikhushaven

Frederiksbjerg Bypark

Klostertorvet Frue Kirkeplads Pustervig Borgporten Lille Torv Rosenpassagen

Annagade Skole

Skanseparken Ingerslevs Plads Tietgens Plads

Ingerslevs Boulevard

Trafikkens rum De nye byrum

Harald Jensens Plads

Forstadens byrum

Beder Butikscenter

Passagerne De midlertidige byrum

Filtenborg Plads Tangkrogen

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

DEN FYSISKE BY // TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER / ET HISTORISK RIDS BYEN OG BYENS RUM I løbet af middelalderen mistede det gamle voldsystem fra vikingetiden sin betydning. Byen udvidede sig og de centrale torve omkring Domkirken og store dele af det gadenet, vi kender i dag i det indre Århus, er opstået i middelalderen.

Den udvidede bykerne var afgrænset af plankeværk med byporte. Bygrænsen, som senere blev kaldt ”Vejen bag om byen”, blev nedlagt omkring 1850 med ophævelse af byens skatteopkrævning. Strækningen fungerer i dag som Allegaderingen og har på moderne måde samme funktion som fordelingsåre med indgange til bykernen.

Flere af de rum, der opstod udenfor portene dengang, eksisterer i dag. Mest markant er Vesterbro Torv, der oprindeligt har fungeret som skarnplads for senere at få status som kvæg- og handelstorv.

Industrialismen sidst i 1800 tallet fik Århus til at udvikle sig voldsomt. Banegården blev anlagt i 1860erne syd for den gamle bykerne og blev startskuddet til den by, vi kender i dag. De tre ringgadesystemer: Allegaderingen, Ringgaden fra 1940'erne og Ringvejen fra sidst i 1900-tallet er i dag med til at inddele byen i genkendelige zoner: City, midtby og nære forstæder.

Der opstod hurtigt behov for nye boligområder. Den ekspanderende industri trak mange mennesker til byen og indbyggertallet i Århus voksede sidst i 1800 tallet fra 15.000 til ca. 50.000. De bynære boligområder blev koncentreret i tre overordnede kvarterer: Øgaderne, Trøjborg og Frederiksbjerg. Hvert kvarter fik sit særpræg og der opstod mere eller mindre planlagte torve og byrum, der til forskel fra midtbyens ”fællesrum” blev rum overvejende benyttet af de omkringboende. Særlig planlagt blev Frederiksbjerg øst, der ud fra datidens moderne strømninger blev anlagt med klare bevidste valg om vedkommende og oplevelsesrige byrum. Byens arkitekt Hack Kampmann var en af hovedmændene bag planen fra 1898.

Ringvejen

Trøjborg

Nørreport

Klosterport

Ringgaden

Øgadekvarteret Vesterbro Torv

Allégaderingen

Domkirken

Domkirken

Domkirken

Åen Banegården

Frederiksgade

Mindebrogade

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

Banegården

Frederiksbjerg

UDVIKLING I NYERE TID Foruden flere boliger voksede behovet også for bedre trafikale løsninger. Udover en optimering via de store Ringgadesystemer, pressede kravet om en mere direkte trafikal adgang til havnen sig på. I 1930’erne overdækkede man blandt andet derfor åens forløb i midtbyen.

Byens ældste torve: Lille Torv og Store Torv fik i perioden også ændret status fra at være byens samlingssteder til at være rum for trafikafvikling. Tendensen gik i retning af, at al færdsel i byen kom til at foregå på den kørende trafiks præmisser.

Efter 1970 skete der langsomt en holdningsændring mod en større forståelse for bymæssige sammenhænge og en vilje til større mangfoldighed og variation i brugen af byens rum. Gågaden blev etableret og blev en ”ny” forbindelse mellem det ældste Århus og byens andet centrum omkring banegården. I starten af 1990’erne besluttede man at genåbne åen. Forståelse for byens identitet, historie og særlige karakteristika blev vægtet højt og blandt andet åens åbning blev starten på de omlægninger og trafikændringer, der i dag kan aflæses særligt i midtbyen.

Store Torvs udvikling

Holdningen i denne Temaplan bygger videre på den omtanke og respekt for de enkelte byrum og de sammenhænge de indgår i, som har været fremme de seneste år. Udover fokus på midtbyens rum, skal tilgangen også omfatte forstadens rum og de muligheder for mangfoldighed og brug, der ligger gemt her.

Åboulevardens udvikling

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

DEN FYSISKE BY // TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER / BYRUMSATLAS INDLEDNING Byrum er ikke kun de fine pladser, den lille oase i al bylarmen, kvarters-pladsen eller landsbytorvet.

Der er også de skæve steder, hjørnerne, hullerne mellem husene, en byggetomt, et forladt havneområde, idrætspladsen som samlingspunkt i lokalområdet.

Byens pladser, torve, passager, byrum har forskellige formål, benyttes på forskellig måde og har forskellig "finish". Nogle steder passeres blot, andre inviterer til at man slår sig ned - rummene er til forskellige aktiviteter og gøremål.

Byrumsatlasset er tænkt som den værktøjskasse, der benyttes til arbejdet med byens rum. Metoden er bygget på dels en intuitiv forståelse og fornemmelse af et byrum, dels en registrerende og analyserende beskrivelse.

Gennem beskrivelse af form, funktion og hensyn, der skal tages i forhold til det liv, der udspilles eller forventes udspillet i det enkelt byrum, sættes der fokus på byrummenes potentialer.

Et øjebliksbillede skal fortælle om opfattelsen af rummet lige nu. Registreringen redegør for form, funktion og potentialer og sidst vises en række billeder på idéer.

Denne måde at anskue og beskrive byrummene på kan benyttes i forhold til andre byrum, som ikke er medtaget i temaplanen.

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

VALG AF BYRUM Der er valgt et antal byrum, som er et repræsentativt udvalg - både som enkelt byrum og som sammenhænge.

Kriterierne for dette valg har været: » » »

Byrumstyper – historiske, nye mv.

Byrummenes beliggenhed – fra forskellige kvarterer/områder i byen Brugen af byrummene – marked, arrangementer, rekreation.

Ud fra disse 3 kriterier er der peget på ca. 60 pladser, torve og strækninger.

De ca. 60 byrum inddeles i 10 byrumskategorier.

10 BYRUMSKATEGORIER » De klassiske byrum. De centrale, historiske pladser og torve. » De sammensatte byrum, hvor det er en strækning, der binder rummene sammen. » Havnekanten. Den oprindelige bykant mod bugten set i samspil med De Bynære Havnearealers kommende pladser og byggeri. » De grønne byrum. De bynære skove, strandarealer og parker, der ligger som perlerække på en snor » Kvarterets pladser. Hvert kvarter har sin plads primært for kvarterets beboere. » Trafikkens rum. Pladser og rumdannelser præget af trafik og mange mennesker, og som er vigtige livsnerver i byen. » De nye byrum, her eksemplificeret ved Værkmestergades rum mellem ny bebyggelse: Bruuns Galleri, Socialforvaltningen, Jobcenter, DGI-huset samt de oprindelige centralværkstedsbygninger, der er tilbage. » Forstadens byrum. Stationsgaden, butikstorvet, ved idrætscenteret osv. » Passagerne. Genvejene, de kendte og ikke-kendte smutveje gennem karreer og bebyggelser. » De midlertidige byrum. Steder, der kommer og går og kun er tilgængelige i en periode.

BYRUMSTYPOLOGIER Anvendelses”stempler” eller piktogrammer, som giver et hurtigt overblik over det enkelte rums anvendelse, altså det umiddelbare indtryk og den dominerende aktivitet i rummet. På de fleste rum kan der sættes mere end én betegnelse. Eksempelvis kan et rum være aktivt, grønt og støjende. Stemplerne bruges også til at fortælle om en ændret/ny anvendelse. Dvs. at et byrum kan få tilføjet nye stempler og/eller få fjernet nogle.

DET TRAVLE Rum, man går igennem, gennemgang fra ét rum til et andet.

DET AKTIVE Caféliv, optræden, sport, underholdning, marked, mødested.

DET TRAFIKALE Vejen, knudepunktet, den centrale parkeringsplads.

DET STØJENDE Legende børn, rislende vand, talende mennesker – ikke nødvendigvis negativ støj.

DET GRØNNE Oasen midt i byens mylder. Sted for afslapning og refleksion.

DET ROLIGE Her er ingen støj, og måske sker der heller ikke så meget. Værestedet og pausen.

DET PASSIVE Ingen aktivitet, ingen betydning i bylivssammenhæng, et øde sted.

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

2 EKSEMPLER På de følgende sider vises to eksempler på temaplanens registreringsmetode.

De klassiske byrum - uddrag af teksten: Et øjebliksbillede I den ældste og mest centrale del af Århus danner Bispetorvet, Store Torv/Lille Torv og Frue Kirkeplads et fint forløb af rum med Klostertorvet, Pustervig Torv og Mathilde Fibigers have som mindre, sluttede rum i området. Torvene er de klassiske byens rum, hvor fællesnævneren er udpræget ”forsamlingshus” med Store Torv/Lille Torv og Bispetorvet som de største og mest betydende. Torvene danner enten overgang til eller er beliggende i det populære Latinerkvarter, hvor detailhandel og caféliv er dominerende.

Klostertorvet

Et skema - uddrag: Store Torv

Frue Kirkeplads

Form Belægninger: Granit, brosten Bygninger: 4½ etager Stueetager: Delvis åben med butikker. Lukket med banker, hotel Inventar: Vandkunst, bænke, pullerter

Funktion Byens rum - hovedrummet Et formelt rum Gennemgangsrum Opholdsrum Trafik: gående trafik, ærindekørsel

Potentiale Storetorv er på grund af de mange passerende et optimalt byrum til opsætning af midlertidige installationer og udstillinger. Det har desuden potentiale til at afholde større arrangementer som koncerter, teater, udendørs biograf, storskærm og andre arrangementer af den type.

Et idéoplæg Vision: Det er målet at fastholde de klassiske byrum som byens fælles byrum. Pladserne skal via deres robusthed kunne anvendes til et bredt spekter af aktiviteter, som typisk er i forbindelse med tilbagevendende begivenheder som f.eks. Århus Festuge og Jazzugen.

Store Torv

Funktion

Belægninger: Granit, brosten Bygninger: 4½ etager Stueetager: Delvis åben med butikker. Lukket med banker, hotel Inventar: Vandkunst, bænke, pullerter

Byens rum - hovedrummet Et formelt rum Gennemgangsrum Opholdsrum Trafik: gående trafik, ærindekørsel

Belægninger: Granit, brosten Bygninger: 4½ etager Stueetager: Åben med butikker, Magasin Inventar: Træ med bænk ved Magasin, Pølsevogn

Gennemgangsrum Fordelingssted Hænger sammen med Store Torv "Port" til den ældste del af byen

Hensyn

Pustervig

Lille Torv

Mathilde Fibigers Have

Store Torv

Bispetorvet

Klostertorvet

Frue Kirkeplads

Klostertorvet er af nyere dato – området var tidligere bebygget og med mindre stiforløb i siderne.

I dag er Klostertorvet et velproportioneret mindre torv, indrettet med et forhøjet plateau med plads til forskellige musikarrangementer og lign. Træer, bænke langs plateauet og de mange cafeer giver indtryk af tid til stille rekreation.

Store Torv

Store Torv Lilletorv

Bispetorvet Mathilde Fibigers Have

Store Torv er et af byens ældste og mest centrale rum. Torvet blev anlagt i 1200 tallet sammen med Lille Torv i forbindelse med opførelsen af byens nuværende Domkirke. I nyere tid har torvet været domineret af trafik, men blev først i 1990erne sammen med Lille Torv trafikomlagt med gågadestatus.

Store Torv er byens store, fine fællesrum med Domkirken som rummets hovedrolleindehaver. Granitbelægningen fremhæver torvets tragtform, og der en stemning af ”alvor” og tyngde. Den smalle overgang mellem Lille Torv ved Borgporten giver en særlig spænding i oplevelsen af rum.

En husrække lang Vestergade indrammede oprindeligt arealet foran kirken. Vestergade har været ubrudt, og de kirkelige bygninger har været mindre synlige end i dag. Vor Frue Kirke stammer fra 1100 tallet, og Vestergade er en af de ældste indfaldsveje til Århus.

Kirken og Klostret er et markant bygningskompleks, som afgrænser den lille plads mod nord. Frue Kirkeplads er opdelt i et fint, stramt anlæg med teglbelagte stier og et større grønt græsareal foran selve kirken. Oplevelsen er ”det stille sted” med mulighed for ophold og refleksion.

Pustervig

Klostertorvet

Vor Frue Kirkeplads

Lille Torv

Bispetorvet

Torvet har oprindeligt været fuldt bebygget med bygninger Pustervig Torv er egentlig et restareal opstået ved nedrivninger tilhørende kirken. Over tid forsvandt de forskellige bygninger og i 1916 – et fint torv med en fortættet stemning og behagelig indtil først i 1900 tallet var der kun en bygning tilbage, der adskilte menneskelig skala. Torvet fungerer som opholdsrum og gennem- Bispetorvet fra Skt. Clemens Torv. I 1920 blev Bispetorvet omlagt gangsrum, og de mange cafeer og de årstidsbestemte aktiviteter ermed halvmure med sandstensbeklædning, omkransende træer og med til at skabe et aktivt byliv på torvet. trapper ned til den brostensbelagte flade.

Bispetorvet er under ombygning, men skal fremover benyttes til forskellige større arrangementer.

Mathilde Fibigers Have

På Lille Torv stod i middelalderen en bygning, ”Borgporten”, der dannede overgang og indgang til byens torv, Store Torv. Bygningen forsvandt i 1600-tallet og Lille Torv blev en del af Store Torv.

De mange tilgange giver torvets status som et gennemgangsrum for gående. Der lægges ikke op til længerevarende ophold, men torvet benyttes som Store Torv i forbindelse med forskellige

arrangementer og begivenheder.

Området har tidligere ligget hen som et mindre restareal bag kvindemuseet, tidligere politistation, og før det byens rådhus.

Mathilde Fibigers have er en lille grusbelagt plads, hvor der i sommerhalvåret afholdes forskellige arrangementer. Til daglig er der mulighed for rekreativt ophold og gennemgang til Domkirkepladsen.

Fokuspunkter: Der skal være fokus på pladsernes individuelle forskellighed og modtagelighed for aktiviteter.

Form

Pustervig

Et øjebliksbillede I den ældste og mest centrale del af Århus danner Bispetorvet, Store Torv/Lille Torv og Frue Kirkeplads et fint forløb af rum med Klostertorvet, Pustervig Torv og Mathilde Fibigers have som mindre, sluttede rum i området. Torvene er de klassiske byrum, hvor fællesnævneren er udpræget ”forsamlingshus” med Store Torv/Lille Torv og Bispetorvet som de største og mest betydende. Torvene danner enten overgang til eller er beliggende i det populære Latinerkvarter, hvor detailhandel og caféliv er dominerende.

Potentialer Storetorv er på grund af de mange passerende et optimalt byrum til opsætning af midlertidige installationer og udstillinger. Det har desuden potentiale til at afholde større arrangementer i form af koncerter, teater, udendørs biograf, storkærm og andre arrangemter af den type.

Vision Det er målet at fastholde de klassiske byrum som byens fælles byrum. Pladserne skal via deres robusthed kunne anvendes til et bredt spekter af aktiviteter, som typisk er i forbindelse med tilbagevendende begivenheder som f.eks. Århus Festuge og Jazzugen.

Fokuspunkter Der skal være fokus på pladserne individuelle forskellighed og modtagelighed for aktiviteter.

Pustervig

Store Torv/Lille Torv

Lille Torv

Bispetorvet

Klostertorvet

Frue Kirke Plads

Mathilde Fibigers Have

Pustervig Torv

Belægninger: Granit Aktivitetsrum Bygninger: Afgrænses af markante bygninger som Domkirken og Århus Teater. Omkranses på 3 sider af sandstensmur og en trærække Stueetager: Inventar: Rytterstatue, bænke, pølsevogn

Lilletorv er et gennemgangsrum, der samler og fordeler de gående til og fra 5 gader. Det er derfor ligesom Storetorv et optimalt rum til opsætning af installationer og udstillinger på grund af de mange passerende. Lilletorv er et rum hvor man bliver set, hvis man stiller sig op og det er derfor også et rum, hvor udfoldelse, aktivitet og gøgleri kan ske.

Idé Midlertidig udstilling og fysisk udfoldelse i form af lidt gøgleri på Lille Torv og i baggrunden en koncert på Store Torv.

Idé Nogle gør ophold og får sig en sludder, mens andre sætter sig og holder pause på vandkunstens kanter eller ved cafébordene.

Bispetorvets fine afgrænsning af sandstensmur på tre sider og dets lave beliggenhed, gør det til et rum man kan overskue og kigge ned på. Det er derfor et rum med stort potentiale for større aktivitetsinstallationer der både indbyder til anvendelse og til det at være tilskuer. Det kan eksempelvis være skøjtebane om vinteren og små fodboldbaner med bander eller andre sportsinstallationer om sommeren. Det er desuden et rum der er optimalt til afholdelse af markeder af forskellig slags og til opsætning af telt.

Belægninger: granit. Hævet plateau Bygninger: 4½ etager på to sider, 3. side afgrænses af klosteret.

Stueetager: Butikker, caféer, advokatfirmaer Inventar: bænke, gammelt asketræ og to rækker tyrkisk hassel som afgrænsning af plateau

Opholdsrum, aktivitetsrum og gennemgangsrum til og fra gågaderne langs siderne af rummet.

Belægninger: røde fliser Bygninger: Afgrænses på den ene side af Vor Frue Kirke, på modsatte side af Vestergades husrække .

Inventar: vandkunst, trærække, klippet hæk

Opholdsrum (Er mere et rum man kigger på end benytter)

Rekreationsrum fyldt med grønne elementer med potentiale til mere ophold og afslapning end tilfældet er på nuværende tidspunkt.

Belægninger: brosten, grus Bygninger: Afgrænses af bygninger på 3 sider og af hæk på den 4. side. Der er adgang til pladsen gennem hækken fra Rosensgade og mellem bygningerne fra Domkirkepladsen.

Stueetager: Café med udeservering på den modsatte side af hækken ved Rosensgade.

Inventar: træer, bænke, hæk

Opholdsrum og et rum der kan anvendes som smutvej til og fra domkirken.

Opholdsrum med grønne elementer, der har potentiale til at indeholde mindre arrangementer og små unikke udendørs koncerter som eksempelvis jazzmusik.

Belægninger:brosten Bygninger: Afgrænset på 2 sider af 2½ etagers bygninger, på den 3. side af 2 endegavle og en mur, på den 4. side af Borgporten 4½ etager.

Stueetager: Butikker, cafeer, boliger Inventar: vandkunst/statue

Gennemgangsrum og opholdsrum

Med caféer i stueetagen, der anvender rummet til udeservering samt flere bænke, indbyder Klostertorvet automatisk til ophold.

Desuden har rummet potentiale til at afholde mellemstore arrangementer såsom koncerter og opsætning af storskærm, både udendørs eller indendørs ved opsætning af stort telt.

Bispetorvet

Vor Frue Kirkeplads Idé

Idé Stor aktivitetsinstallation i form af en skøjtebane er opsat på Bispetorvet, hvilket giver mulighed for fysisk udfoldelse og leg.

Her er der afslapning og idyl. En hviler sig, to spadserer roligt forbi, mens resten sidder og hygger sig i det grønne rum.

Mathilde Fibigers Have

Klostertorvet Idé På Klostertorvet er der flere handlende der passerer, mens der midt på torvet er nogle der gør ophold på bænkene, mens andre hygger og spiser ved caféernes udendørsborde.

Pustervig indbyder ligesom Klostertorvet automatisk til ophold på grund af de caféer, der anvender byrummet til udeservering.

Det er dog et rum, der også har potentiale til at afholde mindre arrangementer.

Idé Jazzmusikerne er i byen. Nogle står helt oppe foran scenen og lytter mens andre sidder afslappende og nyder instrumenternes toner og rytmer.

De sammensatte byrum/Ingerslevs Boulevard strækningen - uddrag af teksten:

Harald Jensens Plads

Skt. Lukas Kirkeplads

Et øjebliksbillede Ingerslevs Boulevards er et stramt og bredt anlagt rum midt i et af midtbyens boligkvarterer. Udover kvartersrum, henvender Ingerslevs Boulevard sig bredt i kraft af størrelse og nær beliggenhed ved Banegården og Strøggaderne. Sammen med Ingerslevs Boulevard er flere mindre rum anlagt og fungerer som interessante variationer. Som endepunkter for Boulevarden ligger Ingerslevs Plads og Harald Jensens Plads. Udenfor Boulevardens veldefinerede rum - men tæt på og som en slags afslutning på Frederiksbjergs mest karaktergivende rum - ligger Skt. Pauls Kirkeplads.

Som indgang til Ingerslevs Boulevard og som overgang til den øvrige by ligger Harald Jensens Plads. Pladsen er et stort kryds, domineret eret af kørende trafik og brede veje (Sønder Ringgade og erborgvej). To markante græsflader er karakteristisk for Skanderborgvej).

Harald Jensens Plads, men de benyttes ikke til noget aktivt i dag.

Både vest for og øst for Skt. Lukas Kirke ligger der mindre og fine pladsdannelser. Enkelt indrettet og lille i skala. De små forhøjede øer er mere en ro for øjet end egentlig brugsarealer. Der er en oaseagtig stemning i et udpræget midtby boligkvarter.

Et skema - uddrag: Ingerslevs Plads Form

Funktion Parkeringsflade med kørsel langs kanterne.

Pladsen har en smuk placering for enden af Boulevarden og Dalgas Avenue, en fin og ensartet belægning og afgrænsning. Pladsens brug virker i dag for pauver og ensidig.

Mulighed for at tidsopdele brugen. Pladsen kan på nogle dage/tidspunkter fungere som parkering - på andre tidspunkter oplagt som handels- og markedsplads eller til begivenheder og events. Brugen af rummet kan på den måde mangfoldiggøres.

Fokuspunkter: Der skal være fokus på områdernes forskellighed og brugergruppers forskellige ønsker og behov fra ro og refleksion til voldsom aktivitet.

Ingerslevs Plads

Skt. Pauls Kirkeplads

Skt. Annagades Skole Skolemarken

Skt. Lucas Kirkeplads

Harald Jensens Plads

Funktion

Hensyn

Potentialer

Belægninger: flisebelagte fortovsarealer langs facader og grusbelagte gåzoner langs det brede midterareal. Asfalt på midterareal mod øst, i den vestlige del græsbeklædte midterarealer med mindre grusbelagte områder. Overgange, heller og kanter i granit.

Bygninger: Fin, homogen karrebebyggelse, 4½ etage. Boligområde.

Markant Lukas Kirke for enden af Stadion Alle og tre skolebygninger i den østlige ende mod Ingerslevs Plads.

Stueetage: Få erhverv, trods næsten ren boligområde, virker stueetagen ikke afvisende.

Inventar: Markant trærække i hver side af det brede midterareal.

Giver flot modspil til det brede rum.

Fordelingsrum, mulighed for gennemkørende trafik i hver side. Den asfaltbelagte del af midterarealet har tilbagevendende torvehandel to gange om ugen. Den græsbeklædte bliver brugt spontant og rekreativt.

Træerne er vigtige for at holde det store rum på plads så det opleves stramt og anlagt.

Bevare stedets nuværende status – at også fremover benytte og bevare rammerne for et af byens meget få torvehandelsaktiviteter.

Belægninger: Granitbelagt (chaussesten) plads.

Bygninger: fin, homogen karrebebyggelse, 4½ etage. Boligområde og skole.

Stueetage: Få erhverv, trods næsten overvejende boligområde, virker stueetagen ikke afvisende.

Inventar: Delvis omkransende trærække. Pullerter.

Enkelt UFF container.

Parkeringsflade med kørsel langs kanterne.

Den fremtidige funktion overvejes

Pladsen har en smuk placering for enden af Boulevarden og Dalgas Avenue, en fin og ensartet belægning og afgrænsning. Pladsens brug virker i dag for pauver og ensidig. Mulighed for at tidsopdele brugen – pladsen kan på nogle dage / tidspunkter fungere som parkering – på andre tidspunkter oplagt som handels- og markedsplads eller til begivenheder og events. Brugen af rummet kan på den måde mangfoldiggøres.

Belægninger: Flisebelagte fortovsarealer langs facaderne. Midterareal med Skt. Pouls Kirke, flisebelagt forplads og haveanlæg med chaussestensbelagte stier.

Bygninger: Fin, homogen karrebebyggelse, 4½ etage. Boliger og erhverv samt butikker.

Stueetage: Bolig, butikker og erhverv Inventar: Smuk og karakteristisk stram træbeplantning. Klippet hækbeplantning ved haveanlæg.

Plantekummer på forplads.

Fordelingsrum, mulighed for gennemkørende trafik langs kanterne. Fint anlæg i midten med mulighed for ophold.

Den stramme og karakteristiske træbeplantning er vigtig for pladsens identitet.

At bevare pladsens udtryk og identitet som stramt anlæg og fordelingsområde.

Skolegårdsarealet: Belægninger: Chaussesten, asfaltbelægning med felter og ramper i beton.

Bygninger: Skolebygninger, 2½ etage Stueetage: Skole Inventar: Skaterbane, indhegnet boldbane, legeområder.

Aktivitetsområde i skolegårdsområdet for unge, udtrykket er det ”hårde” byrum. Skolemarken med dyrehold, ophold og legepladser for mindre børn, udtrykket er grønt og frodigt.

Der skal tages hensyn til områdernes forskellighed.

Øst og vest for kirken:

Fordelingsrum og ophold. De to mindre og velproportionerede pladsrum er med til at skabe luft og harmoni omkring kirken.

Det oaseagtige præg og stille udtryk bevares.

Belægninger: Nyanlagte, mindre forhøjninger, grusbelagte. Kanter af chaussesten. Øvrig belægning asfalt og fortovsfliser.

Bygninger: Karrebebyggelse 4½ etage. Skt. Lukas kirke som fikspunkt og hovedrolle.

Stueetage: Bolig og enkelte småbutikker.

Inventar: Træer i hvert hjørne af forhøjning og bænke.

Belægninger: To hævede græsarealer. Symmetrisk opbygning. Midterrabat med græs - ellers asfalt og brede fortovsfelter.

Bygninger: Homogen karrebebyggelse. 5½ etage.

Symmetrisk anlagt omkring Sdr. Ringgade.

Stueetage: Bolig – enkelte småbutikker.

Inventar: Markant træbeplantning på græsarealer og på Sdr. Ringgades midterrabat. Øvrigt: Nedkast, buslæskærme, reklamesøjler, off. toilet, pølsebod.

Skt. Pauls Kirkeplads

Ingerslevs Plads Ingerslevs Boulevard

Potentiale

Et idéoplæg Vision: Ingerslevs Boulevard er den samlende streng i bydelen og lægger op til stor mangfoldighed og fleksibilitet. Både Boulevarden og de tilknyttede rum kan have forskellig anvendelse både i løbet af en dag, en uge og en årstid.

Ingerslevs Boulevard

Sct. Annagades Skole Skt. Lukas Kirkeplads Harald Jensens Plads

Sct. Annagades Skole og Skolemarken

Skt. Pauls Kirkeplads

Skolegården er det rå areal med skaterramper og aktivitet det meste af dagen.

Området bag ved bygningerne - Skolemarken - er anderledes fredfyldt. En grøn lunge midt i stenbroen. legeplads og dyrehold tiltrækk æ er kvarterets børn. æk tiltrækker

Skt. Pauls Kirkeplads er et meget veldefineret og planlagt rum og Skt. Pauls Kirke danner fikspunkt for forløbet fra BanegårdspladBanegår sen. Trafikken bevæger sig i kanten af rummet og anlægg anlægget syd for kirken bliver brugt til sporadisk ophold. Den mere repræse repræsentative del af pladsen ved kirkens hovedindgang benyttes i forbindelse forbin rummet som med kirkens handlinger – og juletræssalg. Brugen af rumm helhed er stramt og styret.

Skt. Lukas Kirkeplads

Belægninger: Granitbelagt (chaussesten) plads.

Bygninger: fin, homogen karrebebyggelse, 4½ etage. Boligområde og skole.

Stueetage: Få erhverv, trods næsten overvejende boligområde, virker stueetagen ikke afvisende.

Inventar: Delvis omkransende trærække. Pullerter. Enkelt UFF container.

Form

Et øjebliksbillede Ingerslevs Boulevards er et stramt og bredt anlagt rum midt i et af midtbyens boligkvarterer. Udover kvartersrum, henvender Ingerslevs Boulevard sig bredt i kraft af størrelse og nær beliggenhed ved Banegården og Strøggaderne. Sammen med Ingerslevs Boulevard er flere mindre rum anlagt og fungerer som interessante variationer. Som endepunkter for Boulevarden ligger Ingerslevs Plads og Harald Jensens Plads. Udenfor Boulevardens veldefinerede rum - men tæt på og som en slags afslutning på Frederiksbjergs mest karaktergivende rum - ligger Skt. Pauls Kirkeplads.

Skolemarken

Sct. Annagades Skoles skolegård

Harald Jensens Plads

Ingerslevs Boulevard Skt. Pauls Kirkeplads

Ingerslevs Boulevard Ingerslevs Plads Ingerslevs Plads Ingerslevs Boulevard er et imponerende rum, langstrakt og bredt.

Trafikken kører langs med facaderne og midterfeltet benyttes til forskellige formål. Boulevarden er mest kendt for sine torvedage, hvor den ene halvdel af den store midterflade benyttes til de mange sælgende af frugt og grønt mv.

Pladsen som rum er et fint punktum for Boulevarden forløb mod øst. Pladsens granitbelægning og veldefinerede træbeplantning passer fint til kvarterets udtryk, men den passive funktion som parkeringsareal trækker oplevelsen lidt ned.

Vision Ingerslevs Boulevard er den samlende streng i bydelen og lægger op til stor mangfoldighed og fleksibilitet.

Både Boulevarden og de tilknyttede rum kan have forskellig anvendelse både i løbet af en dag, en uge og en årstid.

Ingerslevs Boulevard

Sct. Annagades Skole og Skolemarken

Idé Det store langstrakte byrum er oplagt til bevægelse og leg. Events over 1 dag eller en weekend med f.eks. rulleskøjtning på midlertidig bane. Brug af flytbart inventar og belægninger.

Idé Det gode miljø bevares - forskellen mellem den mere voldsomme leg i skolegården og roen bag bygningerne i Skolemarkens populære område med dyr og legepladser giver mangfoldigheden gode vilkår.

Harald jensens Plads

Ingerslevs Plads

Idé Harald jensens Plads gøres til en mere aktiv del af Ingerslevs Boulevard og de store grønne arealer udnyttes til ophold, venten, møde.

Idé Et oplagt sted at være tilskuer til arrangementer er på Ingerslevs Boulevard. Et sejl kunne ved særlige lejligheder spændes ud mellem de store træer og danne overdækning.

Den trafikale ”støj” har stor dominans og barrierevirkning.

Idé En fleksibel brug af pladsen - nogle dage parkering, andre forskellige arrangementer og begivenheder. F.eks. marked, som en del af torvehandelsen på boulevarden. Brug af fleksibelt og flytbart inventar.

Evt. aktivitet på de forhøjede plateauer tilpasses den ”stille væren”.

Skt. Lukas Kirkeplads

Trafikalt knudepunkt og stort kryds - fordelingsrum.

Underjordisk parkering under græsarealerne.

Parkering på terræn i den sydøstlige del af rummet langs de grønne arealer. Busholdeplads ved Sdr. Ringgade.

Fokuspunkter Der skal være fokus på områdernes forskellighed og brugergruppers forskellige ønsker og behov fra ro og refleksion til voldsom aktivitet.

Udnyttelse af de store græsfelter. Sammenhængen med Ingerslevs Boulevard er oplagt og bør styrkes.

Skt. Pauls Kirkeplads Idé Starten og slutningen på Ingerslevs Boulevard forløbet og overgangen til handelsgaden M. P. Bruuns Gade. Pladsen identitet bevares.

DEN FYSISKE BY // TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER / TEMAER OG STRATEGIER

1. TEMA: BEVÆGELSE

2. TEMA: BEGIVENHEDER

Muligheder for fysisk udfoldelse, sport, dans og leg. Bevægelse kan være spontan og opstå i nuet, hvor mulighederne er til stede, eller være planlagt og organiseret.

Der er øget fokus på samspillet mellem byens rum og ønsket om fysisk udfoldelse.

"Generobring af gader, veje, plæner og pladser som en del af det nære, daglige udendørs miljø.

Attraktive byrum er en vigtig inspiration for både organiserede og uorganiserede begivenheder. Byens rum fungerer i høj grad som scener for forskellige former for underholdning - teater, musik, gøgl, optog, demonstrationer, udendørs udstillinger.

Eventskulturen er en del af byens liv, og byens rum skal være til rådighed.

FOKUS PÅ: at inspirere til mere bevægelse for alle brugere af byens rum, at udvikle omgivelser og gaderum til attraktive bevægelsesfremmende steder, at indtænke fysisk aktivitet i planlægningen af byens rum, at indtænke muligheder og plads til leg ved indretning af byrummene.

FOKUS PÅ: at gøre byrum attraktive i forhold til forskellige former for begivenheder og at fremme muligheder for oplevelser på tværs af kulturer og sociale skel.

Byrumsatlassets kortlægning af en række byrum giver et billede af de forskellige byrums potentialer. Mange af byens rum har gode anvendelsesmuligheder, men ikke alle byrum skal kunne alting. Ønsket om fleksibilitet og mangfoldighed skal ikke gøre de enkelte rum "kønsløse". En anvendelse et sted passer ikke nødvendigvis et andet - mangfoldighed betyder, at der er byrum til forskellig brug på forskellige tidspunkter af døgnet og af året. Der er byrum, som egner sig til store fælles arangementer og begivenheder, og der er rum, som vender sig mere mod et lokalområde. Der er de byrum, som kan rumme mange forskellige aktiviteter, og der er byrum, som umiddelbart fungerer bedst i sin enkle anvendelse. Sådan må det nødvendigvis være!

I de foregående afsnit er byrummenes potentialer beskrevet. Øjebliksbilleder har været med til at slå en stemning an og der er trukket linier fra forhistorien, som kan have betydning for rummenes fremtidige brug.

STRATEGIER DET FLYTBARE BYRUM Opbygning af "Det flytbare byrum". En samling af forskellige byelementer: skærme, scener, bænke, boder, som vil kunne lånes ud til arrangementer i byens rum. F.eks. i forbindelse med festugearrangementer, sports-bevægelsesarrangementer, julemarkeder, skøjteudlejning osv.

En "værktøjskasse" som kan bruges til afprøvning af muligheder i forskellige byrum.

3. TEMA: MARKEDER OG HANDEL

4. TEMA: REFLEKSION

Byens rum som markedsplads?

Byrum, hvor der kan arrangeres markeder, handel, ugentlige, årstidsbestemte (fx. forår, høst, jul). Faste og midlertidige markeder. Markeder, som ikke kun handler med de nødvendige varer, men ligeså meget markeder, hvor man kan gå på opdagelse blandt loppefund, kunsthåndværk mv.

Der er behov både de aktive byrum og de mere stilfærdige små oaser med en bænk. Steder af mere stilfærdig karakter, hvor der er mulighed for øjeblikke til eftertanke og refleksion. Steder med lavt aktivitetsniveau og lav puls!

DE MIDLERTIDIGE BYRUM Opbygning af database for de midlertidige byrum.

Hvor ligger disse steder?

Hvor længe er de i spil, inden de bebygges/indrettes permanent?

Hvad kan de anvendes til?

FOKUS PÅ: Læmuligheder og siddepladser.

ET BYRUMSSEKRETARIAT Hvordan kommer man som interesseret bruger igennem "systemet"?

FOKUS PÅ: Multifunktionelle rum, som i perioder har én funktion og i andre perioder en anden: eksempel: en parkeringsplads i ugens 5 hverdage - en markedplads i weekenden.

"BYENS RUM PÅ NETTET" Opbygning af byrumsdatabase - Registrering af det enkelte rum i forhold til form og funktion. Evt. indbygge brugernes fortællinger - en slags "blog" KUNST I BYENS RUM Den flygtige, midlertidige; den permanente. En diskussion af byrummenes modtagelighed.

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

DEN FYSISKE BY // TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER / HANDLINGSPLANER EKSEMPEL PÅ FORARBEJDE TIL EN HANDLINGSPLAN: Tema: Begivenheder, Byrum: Bruuns Galleri og DGI huset

Registreringer tegnes ind på kortet

Registreringer tegnes ind på kortet

KARAKTERISTIK Byrumskategori: Det nye byrum

PRAKSIS Typologi: Et travlt byrum

En grundig registrering af: • Funktioner: Indkøbscenter, DGI, parkeringshus, jobcenter mv.

• Bygningerne: etagehøjder, materialer, stueetagerne (ude-indesammenhæng) • Byelementer: bænke, træer mv.

• Klimaforhold: sol/skygge/blæst • Trafikale forhold: bilkørsel, parkering, adgang for gående/cyklister • Ejerforhold: privat/kommunalt • Planforhold: gældende planer, fremtidige ideer

En grundig registrering af: Stedets identitet: Hele området er et gennemgangsrum, hvor folk bevæger sig til og fra de forskellige funktioner, eller man benytter stedet som smutvej fra Værkmestergade til Jægergårdsgade. I dagtimerne er der nogen dynamik i området, mens det ligger mere øde om aftenen.

Bevægelsesmønstre for gående, cyklende, kørende

VISION Fra forblæst og øde transitrum til stedet, hvor aktiviteter er med til at skabe byliv.

Fokuspunkter: Der skal fokus på midlertidige aktiviteter, opstilling af flytbart inventar. Der skal være fokus på fodgængere og forbedring af gående adgang til området fra Værkmestergade. Fokus på brugernes "fortællinger" (interviews, bylivsundersøgelser) I dag: Beskrivelse af hvordan rummet kan tages i brug allerede nu f.eks. midlertidig lukning for biltrafik ved et særligt arrangement.

I morgen: Midlertidige tiltag som forsøg. Opstilling af lys, forskelligt inventar mv. Afprøvning og erfaringsopsamling. Dialog med interessenter.

I overmorgen: På baggrund af analyserne af forsøg sættes en egentlig projektudvikling i gang, evt. som byrumskonkurrence.

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER