Kortlægning_AarhusSetIndefra

ÅRHUS SET INDEFRA // INTRODUKTION Formålet med at kortlægge ”Århus set indefra” er at tegne et bilede af Århus som tager afsæt i byen set fra borgernes synsvinkler. For at gøre det har vi valgt at samarbejde med Strong Bright Hearts og der blev arrangeret 8 dialogcaféer, hvor forskellige grupper blevet inviteret til at komme med deres syn på Århus. Der blev afholdt møder, hvor både ældre og yngre borgere, borgere fra både Gellerup og Trøjborg, fysiske handikappede, som fællesnævnere fremkom med deres analyse af negative og positive sider af Århus.

Dertil har vi samarbejdet med Lær Dansk, Århus, for at se på hvordan nytilkommede ser på Århus og netop dette samarbejde forventes at blive udbygget i de kommende faser. Hertil agter vi at arbejde videre med lokale kortlægninger, hvor flere borgergrupper kan komme med deres meninger for derved at danne et mere nuanceret billede af Århus.

ÅRHUS SET INDEFRA // ”ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS

Der er blevet gennemført en række borgerinddragende dialogcaféer der har haft til formål at kortlægge Århus set indefra – anno 2010. Vi har arbejdet med en vifte af forskellige skoler, foreninger og andre organisationer der hver især har bidraget med deres perspektiv på hvordan Århus ser ud. Tilsammen giver disse perspektiver et mangfoldigt billede af Århus NU. [Tekst af proceskonsulenterne Maja Rottbøll & Thomas Hessellund Nielsen]

I begyndelsen af dette kortlægningsprojekt, definerede vi sammen med sekretariatet bag Aarhus 2017 nogle succeshistorier for hvad det var vi gerne ville kortlægge med Århus NU. Det primære formål med kortlægningen Århus NU er at disse succeshistorier går i opfyldelse. Succeshistorierne er: » » »

At vi får forskellige perspektiver på hvad der gør Århus unik, og hvad folk værdsætter ved byen.

At vi ved hvad folk godt kunne tænke sig blev forbedret ved Århus – nu og i relation til Aarhus 2017-projektet.

At vi efter de 8 workshops har et klarere billede af, om menneskene i og omkring Århus ser sig som en del af byen, og i hvilken grad de ønsker at deltage i og medskabe Aarhus 2017.

Ud fra disse succeshistorier har vi designet dialogcaféerne. Det blev stillet følgende 4 spørgsmål til hver dialogcafé: » HVAD GØR ÅRHUS UNIK? » HVAD KAN VI I ÅRHUS BLIVE BEDRE TIL? » JERES BIDRAG – Hvad kunne I bidrage med til Kulturby 2017 som Århus kunne få glæde af? » KULTURBY 2017 – Hvordan kan Kulturby 2017 hjælpe med at løfte Århus så både vi og de kommende generationer vil få glæde af det?

Ved at sammenligne høsten fra de forskellige dialogcaféer, hvor der i alt var 133 deltagere, har vi fået et billede af, hvad der er unikt for de forskellige grupper, samt hvad vi har til fælles i Århus – en slags Århus DNA. Vi har lært meget om hvad århusianerne har på hjerte. Og om hvad der skal til for, at man som borger får lyst til at engagere sig i et stort og ambitiøst projekt som Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Set i bakspejlet er det karakteristisk ved caféerne, at deltagerne var glade for at ”opdage” nye sider af Århus i deres fælles undersøgelser. Mange var positivt overrasket over at finde sig selv i et engageret og uformelt forum, hvor alle var inviteret til at bidrage med deres mening. Som et ungt menneske fra Børnenes Friskole sluttede workshoppen af med at sige: ”Det har været fedt at kunne sige vores mening – og blive hørt – og måden vi har siddet på, har skabt en god dialog, og der er opstået idéer, vi ellers ikke var kommet på.”

6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.2 “ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS

BAGGRUND FOR ”ÅRHUS NU” I starten af 2009 indgik Strong Bright Hearts et samarbejde om at være metodisk samarbejdspartner i kortlægningsfasen af kulturbyprojektet. SBH’s brede erfaring i at engagere folk, afholde inddragelsesprocesser og arbejde med menneskedreven innovation skal bidrage til projektet samt komme andre samarbejdspartnere og interessenter til gode som del af Aarhus 2017’s ønske: ”(...) først og fremmest skal der inddrages borgere fra alle kvarterer med alle baggrunde og i alle aldre. Vi skal ikke fabrikere et kulturhovedstadsår på byens vegne.

Byen skal selv skabe det.”

UDVÆLGELSESPROCESSEN Vores opgave lød på at kortlægge Århus set indefra, altså hvordan århusianerne subjektivt oplever Århus lige nu: “Denne kortlægning lægger op til at finde frem til byens kerneværdier som er mere subjektive, både i forhold til det individuelle synspunkt og i forhold til hvordan disse værdier og særkender kommer til udtryk og kan måles.”

Vi udvalgte derfor nogle forskellige demografiske og geografiske grupper i og omkring Århus ud fra antagelsen om, at de hver især havde unikke perspektiver, samt at der også var noget der gik igen i alle grupperne, nemlig en form for Århus DNA. Fordi alle nu engang er århusianere, lige meget hvor de bor, eller hvilke livsvilkår de har.

6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.2 “ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS

Geografiske grupper: » Skødstrup – en pænere forstad i Århus med 7000 beboere med alt fra børnefamilier til ældre borgere. » Gellerup – en bydel med 7700 beboere med mange forskellige kulturelle baggrunde.

Demografiske grupper: » Café Gallo Huset – en café og værested for psykisk syge. » Muskelsvindfonden – en organisation for folk med muskelsvind og dermed nedsatte fysiske evner. » Kulturelle ildsjæle – meget aktive og ressourcestærke borgere der igangsætter forskellige kulturelle projekter, og på anden vis er engageret i byens kulturliv. » 3. g. samfundsfag på Århus Katedralskole – Århus’ ungdom. » 9. klasse, ”Hvalerne”, på Børnenes Friskole – Århus’ børn/ unge. » Lærdansk – sprogskolen i Århus hvor mange udenlandske tilflyttere til byen lærer dansk.

Vi kontaktede også flere andre som vi godt kunne tænke os at have involveret, men hvor det af den ene eller anden grund ikke kunne lade sig gøre. Det gælder Trøjborg Beboerhus, Børn & Unge-byrådet, Ældre Sagen, Hasle, Studenterhus Århus, Lokalcenter Møllestien og Dansk Blindesamfund.

Vi fandt det især ærgerligt at det ikke lykkedes at få lavet en dialogcafé med ældre århusianere, som vi ellers prøvede at arrangere tre gange. Heldigvis vil deres stemme blive en del af kortlægningen, bl.a. igennem en kortlægning der afholdes i februar/marts 2010.

DIALOGCAFÉ-METODEN Vi har valgt at bruge World Café som workshopmetode for de 8 dialogcaféer – en metode vi tidligere har haft god erfaring med ift. inddragelsesprocesser, og som er fremragende til at få den kollektive intelligens i en gruppe/by i spil.

Selve World Café-metoden opstod i sin tid mellem danske Finn Voldtofte og amerikanske Juanita Brown & David Isaacs, der alle så en enorm gavn i at gå i dialog om vigtige emner og brændende spørgsmål inden for de uformelle, trygge og kærlige rammer en café kan tilbyde.

Deres grundlæggende antagelser er at folks måde at se verden på opstår i samtaler og handlinger mellem mennesker.

World Café er en måde at opdage og udvikle de kollektive mønstre og værdier i grupper af mennesker og i samfundet. Det giver muligheden for at lade Århus ”se sig selv” gennem arbejdet med brændende spørgsmål – vi får indblik i hvad Århus er optaget af som by.

ÅRHUS SET INDEFRA // ”ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS / ANBEFALINGER I FORHOLD TIL BORGERINDDRAGELSE ERFARINGER Da organisationen omkring Aarhus 2017 har til mål at være folkelig - ikke ”kun” kommunal - har vi valgt at fremhæve følgende erfaringer omkring borgerinddragelse og komme med refleksioner og anbefalinger til den videre proces.

TILMELDING OG ENGAGEMENT Udvalgte ildsjæle i lokalmiljøerne hjalp os med at afholde dialogcaféerne. De fandt lokaler og inviterede deltagerne.

Uden dem var vi nok ikke nået ud til særlig mange mennesker, og ”byens stemme” var ikke kommet så smukt til udtryk. Alligevel blev en af vores første erfaringer at det for mange kan være svært at forstå hvorfor man allerede nu skal interessere sig for et projekt der hedder “Aarhus 2017”. ”Det er jo først om 8 år – der ser verden jo helt anderledes ud.”

De dialogcaféer vi har afholdt, har også vist, at det er svært for mange folk at forholde sig til kulturbyprojektet fordi det først er i 2017, at Århus i givet fald bliver europæisk kulturhovedstad og at det først besluttes i 2012. Det afspejlede sig ved, at det i nogle tilfælde var svært at finde deltagere. Derved var der til nogle workshops ikke var så mange som vi havde planlagt (16-25 deltagere).

Vi erfarede, at en god måde at sikre deltagelse af mange mennesker er at afholde dialogcaféerne for eksempelvis klasser, hvor processen indgår som en del af undervisningen. Vi gjorde dette med Katedralskolen, Børnenes Friskole og Lærdansk-sprogskolen med stor succes. Det er på mange måder lettere end for mere løst organiserede organisationer, hvor de lokale ildsjæle skulle bruge væsentlig mere tid på at få deltagere til at deltage.

RESULTATERNE OG PROCESSEN Resultaterne giver et mangfoldigt og levende billede af Århus som vi på ingen måde havde mulighed for at kende på forhånd. Ofte blev vi overrasket over de ting som en bestemt gruppe vægtede højt. Ting som hverken de andre grupper vi havde afholdt dialogcaféer med, eller vi havde skænket en tanke. Vi begyndte at se Århus som et felt hvor de mange stemmer vi hørte igennem workshops tilsammen dannede en helhed – en Århus-stemme.

Denne Århus-stemme har identificeret særpræg, mønstre og værdier, som der er behov for, hvis projektet og dermed Århus skal udvikles videre på en bæredygtig og folkelig måde.

Der har været en livsbekræftende energi omkring dialogcaféerne som er svær at beskrive. Det har været utroligt givende at medvirke. Det lover godt for Århus, at byen indeholder så mange ressourcestærke mennesker der er klar til at give deres engagement og bidrag til byen. Det er måske endda mere værd end resultaterne, at så mange mennesker har bidraget på en konstruktiv måde med deres idéer, meninger og energi – og at de forhåbentlig tager samtalerne med videre ud i deres netværk.

Mange deltagere har givet os deres e-mail adresser og telefonnumre fordi de gerne vil bidrage til byen og projektet fremover. Nogle med flere idéer og drømme, andre med frivillig arbejdskraft, og andre igen vil gerne følge med i hvad der sker, og deltage i fremtidige arrangementer. Det lover godt for Århus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017, for hvis borgerne ikke støtter op, bliver projektet ikke til noget.

6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.2 “ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS

ANBEFALINGER Vi har valgt nogle få anbefalinger ud. Disse ser vi som væsentlige at være opmærksomme på for Aarhus 2017 og fremtidige samarbejdspartnere i forbindelse med at inddrage borgerne i processen: »

Engagér lokale ildsjæle, gør dem til samarbejdspartnere i forhold til at finde deltagere mm., og giv dem derigennem ejerskab til kulturbyprojektet.

»

Hvis der skal involveres mange: Gå igennem institutioner hvor folk alligevel er samlet i dagtimerne (skoler, arbejdspladser mm).

»

Lige nu er Århus som Kulturby i 2017 abstrakt for en del mennesker (der er jo stadig mange år til). Det er derfor vigtigt at vinkle temaet på inddragelsesprocesserne så folk kan se sig som en del af det lige nu. Det skal have relevans.

»

Inddragelsesprocesserne er en fantastisk mulighed for at give århusianerne ejerskab i processen så det bliver VORES kulturby. Alle gik fra dialogcaféerne med meget mere viden omkring kulturbyprojektet, og mange begyndte at mærke et ejerskab og en lyst til at bidrage i den videre proces.

»

Skab allerede nu rummet og muligheden for at folk aktivt kan bidrage til og være med i processen. Flere deltagere bemærkede: Vi er kulturby både før, under og efter 2017 - så hvorfor vente?

»

AT 2017 IKKE ER MÅLET, MEN NÆRMERE MIDLET TIL AT BLIVE EN ”BEDRE” (KULTUR) BY. HVORFOR IKKE SKIFTE NAVN TIL AROS? ‘KULTUR KAN VÆRE BEDRE END MEDICIN’.

» »

VIGTIGT SPØRGSMÅL: HVORDAN HOLDER VI VIGTIGHEDEN AF PROJEKTET IMELLEM 2012–2017?

DET ER FEDT AT SE AT DER ER MERE FOKUS PÅ KULTUR. SPÆNDENDE OM DET KAN FORBEDRE VORES MULTIKULTURALISME – KAN VI VÆRDSÆTTE FORSKELLE FREM FOR AT FRYGTE DEM?

»

NÅR VI FÅR FINE GÆSTER (I FORBINDELSE MED ÅRHUS SOM KULTURBY 2017), VIL VI GERNE VISE OS FRA VORES BEDSTE SIDE SÅ ALLE GÆSTER FØLER SIG VELKOMNE. DET VI GØR FOR GÆSTERNE, FÅR VI OGSÅ GLÆDE AF SELV. ØKONOMISK SATSNING SKULLE GERNE MEDFØRE FLERE GÆSTER OG AT GÆSTERNE KOMMER IGEN. VI FÅR RYDDET OP I HÆNGEPARTIER, DET VI IKKE ER SÅ STOLT AF. DETTE BIDRAGER TIL STØRRE ÅBENHED OG TOLERANCE

»

VI SKAL BLIVE OG TRO PÅ ÅRHUS. VI SKAL VISE AT VI STADIGVÆK ER GODE TALENTUDVIKLERE OG SKABER VÆKSTLAG (VI HAR ALTID GJORT DET).”

» »

’ÅRHUS FOR MANGFOLDIGHED’ – STØRRE VERSION AF MEJLGADE FOR MANGFOLDIGHED. DET BEDSTE VED ARRANGEMENTET VAR AT JEG FIK INDTRYK AF AT MINE KLASSEKAMMERATER GÅR OP I ÅRHUSIANSK KULTUR.

»

HVAD VAR DET BEDSTE/VIGTIGSTE FOR DIG I DAG? AT SÆTTE ÅRHUS – UNDSKYLD AARHUS PÅ VERDENSKORTET.

6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.2 “ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS

ÅRHUS SET INDEFRA // ”ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS / AFRUNDING Vi nævnte i begyndelsen af dette afsnit de tre succeshistorier, som ligger til baggrund for hele denne kortlægning. De tre succeshistorier er: »

At vi har fået forskellige perspektiver på hvad der gør Århus unik, og hvad folk værdsætter ved byen.

»

At vi ved hvad folk godt kunne tænke sig blev forbedret ved Århus – nu og i relation til Aarhus 2017-projektet.

»

At vi efter de 8 workshops har et klarere billede af, om menneskene i og omkring Århus ser sig som en del af byen, og i hvilken grad de ønsker at deltage i og medskabe Aarhus 2017

Igennem de 8 dialogcaféer har vi fået indsigt og viden ift. de tre succeshistorier, og her i afrundingen vil vi kort vil opsummere hvad der kom frem: Hvad gør Århus unik og hvad kan blive forbedret ved Århus?

Deltagerne blev bedt om at forholde sig til disse to spørgsmål og dele dem op ift det kulturelle, sociale og fysiske område. Essenserne er gengivet herunder, hvor vi også har forholdt os til hvad det kan have af betydning for Aarhus 2017.

6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.2 “ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS

KULTURELT Århus NU-kortlægningen viste, at århusianerne generelt kender til de fleste af byens kulturelle institutioner.

Alt fra ARoS og Musikhuset, til de små teatre blev nævnt hver gang. Mange nævnte i den sammenhæng også, at det er svært at overskue alle de kulturelle arrangementer der er i Århus. Selvom AOAA-portalen findes, så er der mange arrangementer – især i den kreative grobund – som aldrig bruger disse officielle kanaler. Det gør det svært gennemskueligt hvad der egentlig sker i byen og også svært at tage til de mindre arrangementer. Kan Aarhus 2017 være med til at skabe en god måde at få information omkring hvad der sker i byen på alle niveauer?

Den kreative grobund blev også nævnt mange gange som et kulturelt særpræg i Århus. Den gør det muligt at lave noget der er mere vildt og med en skæv kant.

Hvis Århus igennem Aarhus 2017-projektet kan støtte og styrke denne unikke talentmasses muligheder for udfoldelse i byen, ville det være en kæmpe gevinst for Århus. Det ville styrke byen kulturelt og give den et særpræg – noget som ingen andre danske byer har.

Der blev også både ytret ønske om at Aarhus 2017 skal være en folkelig fest, og også at det skulle være en (fin-) kulturel begivenhed. Århusianerne vil begge dele. Øltelte og internationale dansetrupper side om side.

Den sidste ting vi vil fremhæve som gør Århus kulturelt spændende, er Århus som studenterby. Det skaber en dynamisk kultur i byen at have en så stor gruppe unge studerende boende i en årrække, hvoraf mange bruger Århus’ kulturtilbud aktivt. Det er en kæmpe ressource som Aarhus 2017 med fordel kan inddrage i hele processen fremover.

SOCIALT Århusianerne vil gerne være åbne og inkludere alle. De vil nedbryde grænserne imellem forskellige befolkningsgrupper i byen samt tage godt imod de nye der kommer til byen. Alle grupper nævnte, at vi kunne blive bedre til at åbne op og inkludere nye Århusianere samt mennesker der skiller sig ud. Vi vil gerne, men ved ikke helt hvordan. Kan Aarhus 2017 hjælpe med at skabe møder på tværs? Hvad kan kultur gøre på dette område?

På Gellerup-dialogcaféen opstod idéen om, at de kunne bidrage med et karneval på tværs af aldre og kulturer.

På Lærdansk-dialogcaféen nævnte folk, at de vil skabe arrangementer der muliggør at folk kan møde kulturer fra andre lande på en god måde. Børnenes friskole foreslog, at man kan lave en større version af ”Mejlgade for Mangfoldighed”-festivalen. Og Gallohuset talte om at holde en ”Madness”-festival som kan hjælpe med at nedbryde fordomme og tabuer ift. psykisk sygdom.

Alt dette samt andre lignende arrangementer kan være skridt på vejen til, at århusianerne kan leve sammen i byen på en åben, inkluderende og imødekommende måde.

FYSISK Århus har ifølge århusianerne helt fantastiske fysiske omgivelser. Det er især de 2 skove og strande i gåafstand fra midtbyen, som bliver fremhævet. Alle grupperne delte begejstringen for naturen. Hvad har det med Aarhus 2017 at gøre? ”Sculptures By the Sea” var en kulturbegivenhed, der formåede at benytte disse omgivelser og fik ufattelig mange århusianere ned til vandet. Hvordan kan Aarhus 2017 benytte denne smukke natur? Skal der laves en ”Sculptures in the forest”?

Havneområdet er et andet område, som århusianerne generelt har nævnt, som en stor mulighed for Århus. At få et helt nyt kvarter med store kulturelle satsninger såsom Multimediehuset, kan virkelig løfte Århus.

Der blev dog også udtrykt en del bekymring nu, hvor finanskrisen har ramt byggebranchen. Under alle omstændigheder ser århusianerne et kæmpe potentiale på havneområdet og de ser muligheden for at det kan spille en central rolle for Aarhus 2017.

Mange talte om, at de offentlige byrum kan benyttes bedre og at de elsker, når der er udstillinger, Open Airbiograf, festivaler og andet på Århus’ pladser og gader.

Så hvordan kan Aarhus 2017 hjælpe Århus til at skabe mere liv og aktivitet i byens offentlige rum både før, under og efter 2017?

Der blev også nævnt, at Århus har en unik landsbystemning (med kun et centrum og rimelig lav bebyggelse), som også afspejler sig i århusianernes mentalitet. Der er mere åbenhed - der hilses og der er lettere til smil. Samtidig var der flere der gerne ville gøre Århus til en global landsby med lidt mere kant: flere højhuse samt aktiviteter der sætter Århus på verdenskortet blev nævnt. Aarhus 2017 vil være en mulighed for at bringe det globale ind i landsbyen Århus, så der kan ske en smuk gensidig udveksling.

DELTAGELSE I PROJEKTET FREMOVER Det er tydeligt at se ud fra resultaterne, at de fleste af deltagerne ser sig selv som en del af Århus og ønsker at bidrage til udviklingen i byen. Det er også nemt at se, at der er stor spredning i hvor aktivt menneskerne i og omkring Århus ønsker at deltage i Aarhus 2017.

De fleste vil gerne informeres løbende om hvad der sker i forberedelsesfasen og støtte op og deltage i arrangementer og workshops, når det er muligt. En del fandt frem til nogle konkrete bidrag som de gerne vil bidrage med i 2017. Nogle har fået så meget blod på tanden, at der endda er opstået konkrete idéer til arrangementer og andet – selv om det ikke var et konkret mål med dialogcaféerne. Som eksempel kan nævnes idéen der opstod på Børnenes Friskole om at lave en stor offentlig væg, hvor folk kan komme og sætte et farverigt aftryk af deres hånd og derved deres præg på byen.

Det er et vigtigt resultat, da det viser, at der er mennesker både i og omkring Århus der ønsker at deltage og tage ansvar i at skabe Århus’ fremtid.

Man kan argumentere for at det er nødvendigt med en mere dybdegående kortlægning for at få et endnu klarere billede, ikke mindst af Region Midtjylland. Men denne kortlægning repræsenterer allerede et positivt tilsagn om støtte og deltagelse fra et bredt udsnit af befolkningen i og omkring Århus.

SET I DET HØJERE PERSPEKTIV...

Kulturbyprojektet Ruhr.2010 vil i år forsøge at vise hvordan en hel region i Tyskland med mange millioner mennesker kan arbejde sammen. Det pengemæssige omfang er enormt. Om Aarhus 2017 bliver en succes, kommer ikke til at blive målt i forhold til tidligere kulturbyers storhed. Aarhus 2017 bliver en succes hvis alle tager fat. Hvis menneskerne i byen, politikere, erhvervsfolk, frivillige – byens borgere – står sammen om at give byen et kulturelt løft der viser, hvordan Århus er den mest fantastiske by i verden.

Det sker KUN hvis menneskene der bor i byen og regionen, støtter aktivt op om projektet og vil vise deres kultur frem – om det er sport, religion eller kunst.

Det sker KUN hvis de mennesker der arbejder inden for det offentlige, interesserer sig for og støtter op om projektet og er åbne for forandringer. Det sker KUN hvis menneskene der arbejder i byen og regionen, støtter op om de enkelte projekter og stiller deres ekspertise til rådighed.

Nu skal resultaterne fra kortlægningsfasen bringes med videre i visionsfasen – bl.a. i form af rapporten Århus NU (som ligger til baggrund for denne opsummering).

Rapporten giver os indblik i, hvordan århusianerne ser Århus lige nu. Mange deltagere har sagt at de gerne vil deltage i projektet fremover. Så lad os endelig invitere hele Århus med til at drømme, godt forankret i det kortlægningsarbejde som vi som by sammen har skabt.

6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.2 “ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS

ÅRHUS SET INDEFRA // ”MIN BY” - LÆR DANSK / ÅRHUS SOM MANGFOLDIG BY Lærdansk Århus underviser pt. 2200 kursister fra 116 nationer. Lærdansk Århus hører under den private, humanitære organisation Dansk Flygtningehjælp og er en del af det største netværk for sprogcentre i Danmark.

Aarhus 2017 opfordrede Lærdansk Århus’ kursister til at reflektere over byens særlige kendetegn som bidrag til udstillingen af første fase i forberedelserne til at blive Europæisk Kulturhovedstad – nemlig de ”kulturelle kortlægninger” af Århus i 2009/10. Seks sproghold og i alt 66 kursister deltog i temaugen ”Min by”, som blev afholdt på sprogskolen Lærdansk Århus den 8. til den 12. februar 2010.

Hvordan byen opleves, afhænger meget af ens individuelle erfaringsbaggrunde – herunder oprindelsesland, -by og –kultur samt uddannelse og sproglige forudsætninger. Hvad der for nogle vil føles fremmed, vil for andre føles velkendt. Nogle betragtninger over særlige fænomener vil være udtryk for noget specifikt århusiansk, mens andre vil forekomme mere generelt ’danske’ eller måske nordiske eller europæiske.

Når vi i disse år skal finde frem til, hvilke bærende styrker og udviklingspotentialer byen har som kandidat til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, kan subjektive refleksioner som disse måske minde os om, at vi skal løfte diskussionerne ud af det indforståede, det ’givne’ og det indlysende – og hjælpe os til at se byen med nye øjne.

Temaet ”Min by” blev fortolket meget forskelligt af de individuelle kursister og sproghold. Produkterne blev samlet på Lærdansk Århus’ intranet, og der var alt fra private, personlige beretninger til gruppearbejde om et fælles produkt. På plancherne vises et lille udpluk af dagbogsoptegnelser, små tekster om Århus samt en 6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.3 “MIN BY” - LÆR DANSK

fotoserie. På skærmen vises en række præsentationer af Århus, som kursisterne har produceret i fællesskab samt en række statements om Århus, som kursisterne har lagt på Voicethread.com.

MIN FØRSTE DAG I ÅRHUS Jeg kom til Århus for to år siden. Jeg husker godt min første dag her. Jeg tog en tur i mit lokale område. På den tid boede jeg på Dalgas Avenue. De gamle huse, gaderne, mange, mange cykler, den rolige og stille atmosfære... det var det som jeg elskede.

Jeg fandt også ud af, at marinaen var nær min nye lejlighed. Jeg bestemte mig for at gå derhen. Det var fantastisk! Havnen, havet, stranden og dejlige skibe... Det var forår, så alt var så grønt. Det imponerede mig meget! I Polen boede jeg i Szczecin. Det er også en havneby, så jeg følte mig lidt som hjemme.

Selvfølgelig savnede jeg min familie, men jeg var også meget glad for at Århus er lidt som min by derhjemme.

MIT YNDLINGSSTED I ÅRHUS Mit yndlingssted i Århus er Brabrand Sø. Det er et dejligt sted hvor man kan slappe af og være i naturen.

Der er mange aktiviteter du kan lave rundt om søen.

Mange mennesker tager på en tur med deres venner.

Søens omegn er så stille og fredfyldt at det er et godt sted til at tænke.

Der er også mennesker der cykler her. Familier kan lære deres små børn at cykle på cykelstier uden biler der kører forbi. Dem, der har lyst til motion, cykler eller løber rundt om søen.

Der er mange fugle nær søen, især ænder. Der er også få huse og sommerhuse nær søen. Nogen nye og nogen gamle der er interessante at kigge på.

MIN BEDSTE DAG I ÅRHUS Min bedste dag i Århus siden jeg kom hertil var den 23. juni 2009.

Først og fremmest var vejret fantastisk. Hvis jeg husker rigtigt, var det 25 grader og blå himmel.

Men det vigtigste den dag var aftenen! Den aften, hvor alle danskere (i det mindste mange) tager en tur på stranden. Jeg cyklede til stranden med min kæreste og en ven. På stranden mødte vi nogle venner. Vi tændte et bål og lavede ”snobrød”. Det smagte virkelig godt og jeg syntes at det var sjovt at lave. Bagefter spillede vi fodbold og volleyball.

Da det begyndte at blive mørkt, tændte nogle mennesker et stort bål. Måske er det derfor den dag hedder ”Sankt Hans aften”. Faktisk er det en tradition i Danmark den dag, og det sker hvert år.

ÅRHUS SET INDEFRA // ”MIN BY” - LÆR DANSK / EN DAG I ÅRHUS Udgangspunktet for temaarbejdet var en præsentation af et projekt, som Nationalmuseet i København lavede tilbage i 1992, hvor alle danskere blev bedt om at skrive dagbog samme dag. Kursisterne valgte at skrive dagbog den 14. februar 2010.

Dagbogsoptegnelserne er meget personlige. Dog kan man spørge: ”når man her siger, vi mødes kl. 10, så mener man det bogstaveligt” – er det noget særlig dansk eller århusiansk?!

DAGBOG 14.02.2010 ”Jeg ligger på en stor, mørk seng i et lille hvidt soveværelse. Der er en masse lys i værelset. Det er sandsynligvis sent. Nu får jeg øje på et søvnigt ansigt tæt på mig: det er min mands. Han sover godt.

I min drøm var jeg alligevel i mit tidligere hjem ved kysten. Her i Danmark bor jeg heller ikke så langt væk fra stranden, men stederne kan slet ikke sammenlignes.

Solen skinnede næsten altid derovre, her har vi haft sne i to måneder. To overordentlig modsatte situationer, men jeg har altid foretrukket ekstremer. Måske er det fordi jeg kommer fra en meget konventionel familie, fra en meget almindelig by, midt i Frankrig.

Nu står min mand og laver pandekager i køkkenet. Jeg står tæt på ham og drikker en stor kop kaffe. Han har sin favorit rødbrune slåbrok på, én jeg slet ikke kan lide, og jeg har en gammel ulden og affarvet pyjamas på.

Sikke et ”moderigtigt” ægtepar! Vi snakker meget og højt, fordi min mand er tunghør.

Vi sidder ved bordet og snakker om de sidste verdensomspændende nyheder, som vi har læst i aviserne eller på nettet: Obamas popularitet, Al Qaida, Haiti,… men ikke så meget om Danmark. Det er mærkeligt. Måske er det fordi at, når jeg ser nyhederne i fjernsynet, har jeg altid det indtryk, at jeg kun kan forstå det halve af hvad jeg

hører. Jeg håber at det snart vil ændre sig til bedre.

Midt i vores samtale banker det på døren. Det er Lotte med sin hund, ”Josefine”. Jeg har glemt igen: vi skal gå en tur på stranden klokken ti. Hvorfor glemmer jeg altid at, når man her siger ”vi ses klokken ti”, mener man det bogstaveligt. Før var jeg meget frustreret over, at skulle lære at dukke op en halv time senere til arbejdsmøder, og nu skal jeg lære at lave lige det modsatte.

Efter turen kører jeg med min mand til hans kontor: han skal rydde op, mens jeg læser i et par timer. Vi har nu vænnet os til at læse og arbejde i weekenden hver anden uge, når børnene er hos deres mor. Det fungerer godt, synes jeg. I eftermiddag tager vi bilen igen fra kontoret ud til et værtshus i byen. Jeg får en varm chokolade og min mand en øl. Nu kører vi hjem igen. Jeg vil lave indisk mad. Jeg er temmelig god til det bortset fra at lave brød.

Jeg har prøvet at lære det i Indien, men det er ikke det samme: man skal have en meget stort varme, og det har jeg ikke i mit køkken. Så skal vi have noget indisk brød, som jeg har købt i Føtex i stedet.

Efter en tidlig aftensmad ser vi en Hitchcock film i fjernsynet, der kalder ”The problem with Harry”. Det er en komedie, med den passer fint til en søndags aften.

Før jeg går i seng, læser jeg mere om social psykologi, om sociale værdier, om klichéer og den slags… Et af mine favoritemner.”

BROER I ÅRHUS Et enkelt hold, Studieværkstedet på Lærdansk Århus, valgte at fortolke temaet ”Min by” helt frit og illustrere et forhold, de mener karakteriserer Århus, nemlig de mange små broer, der er i byens centrum. Det blev til fotoserien ”Broer forener”, der blev vist som diasserie på udstillingen “Her er Aarhus!” i Ridehuset.

[Visit Denmark]

[Visit Denmark]

6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.3 “MIN BY” - LÆR DANSK