8. Visionære fortidsbilleder, der beriger vores fremtidsvisioner
Emne: Kulturarv, tradition, erindring, hukommelse og identitet Greb: En genfortælling af byens historie, søgen efter nye historier i et mangfoldigt samfund, samt en levende og vedkommende kulturhistorie formidlet på ny. Perspektiver: nye rammer for kulturarv, nye rum, ny teknologi og medier, nye historier og vinkler Relevante aktører: Regionale kulturarvsinstitutioner, Den Gamle By, Moesgård Museum, Bymuseet, Kvindemuseet, Naturhistorisk Museum, Dansk Center for Byhistorie, Lokalhistoriske arkiver, turistorganisationer, folkeuniversitet, aftenskoler, andre relevante kulturinstitutioner, vidensinstitutioner inden for digital design og oplevelse, folkeskoler, lokale historiske foreninger m.fl. EU-relevans: forventes at udgøre et aspekt af præsentationen af Århus Århus-relevans: stærke kulturformidlingsinstitutioner, fravær af byens egen fortælling og historie, relevante nye initiativer, vigtig turistmæssigt. Regional relevans: stort potentiale, mange kulturarvsaktører, samarbejde på tværs, kommunikation og formidlingsmæssig fornyelse Specifik indsats 2013-16: ny festivalsatsning i Århus, tematiske samarbejder mellem regionale aktører og evt. samlet formidling.
Uddybning Kulturarv som felt er oplagt at inkludere i Kulturhovedstadsprojektet. I EU’s grundlag for netop Kulturhovedstadsprojekter nævnes det, at man skal ”præsentere den lokale/regionale/nationale kultur” som en del af den Europæiske kulturmosaik. Kulturpolitisk er konceptet ”Et Europa af regioner” udgangspunkt for et mere differentieret og nuanceret Europæisk kulturbegreb. Samtlige kulturhovedstæder har inkluderet kulturarv i deres programmer, men omfanget / formatet har varieret meget. Generelt kan man sige, at man tager det med, som er væsentligt for byens/ regionens nuværende identitet. Fx fokuserer man i Ruhr 2010 på industritiden og efterkrigstiden, Athen, Rom, Bologna og Salamanca fokuserede
1
på græsk/romersk tids kulturarv og København fokuserede på rennaissancetiden og byen som forbindelsesled mellem Norden og Europa. I forhold til Århus er der flere konkrete grunde til at inkludere temaet. Byen rummer markante kulturarvsinstitutioner som Den Gamle By, Moesgaard Museum, Naturhistorisk Museum, Kvindemuseet m.fl. som i sig selv udgør en styrkeposition og som nyder stor national opmærksomhed. I de kommende år sker en radikal fornyelse på området, som dels peger på nye historier og fortællinger og dels på nye rammer og formater, fx den ny udstillingsbygning ved Moesgaard der åbner inden 2017, Den Moderne By i Den Gamle By samt ønsket om at finde nye rammer til Naturhistorisk Museum. Planerne om et fælles projekt om historisk viden med fokus på det 17.-18.-19.-20. århundrede (i henholdsvis 2012-14-16-17) omfatter en række markante partnere, og initiativet er oplagt som ét af de projekter, der skal opbygges fra 2013-16, med en samlet præsentation i 2017. Disse initiativer vil i de kommende år øge publikums opmærksomhed på området og øge museernes relevans for mange. De kommende udstillingsrammer for Moesgård vil i høj grad anvende ny teknologi og medier og kan forventes at være banebrydende inden for sit felt. Det bliver desuden en opgave at formidle Århus’ egen historie, gerne gennem vedkommende og utraditionelle fortællinger, som ikke kun skuer bagud, men også kigger fremad. De lokalhistoriske arkiver er naturlige medaktører, men også andre foreninger kan inddrages. Især udnyttelse af borgernes personlige erfaringer, billeder, lyde og historier kunne være en proces, der understøttede tanken om at ”reflektere over byens identitet”. Tidens udfordring på kulturarvsområdet bliver at implementere nye formidlingskoncepter baseret på oplevelse, ny teknologi og fx kontrafaktiske dramatiseringer samt at engagere borgere i mere åbne kulturarvsprocesser, hvor den levende fortælling og borgernes egne historier anvendes. I Region Midt findes der ligeledes stærke kulturhistoriske museer og mange lokale engagerede aktører – i alt har regionen ca. 56 museer. Temaet har været fremhævet i de regionale Swotworkshops, hvor man dels ser et behov for at sammentænke både museer og de lokalhistoriske arkiver med nye formidlingsmetoder, samt et behov for at samle sig om historier og temaer, der udnytter de mange fremragende historiske rammer i regionen. Her er der strategiske udfordringer vedr. bredere, netværksbaserede formidlingsopgaver. Som led i denne indsats vil det være naturligt at indtænke selve byen. I en regional sammenhæng vil en indsats omkring de gamle bykerner være et indsatsområde, som giver god mening.
2