Kulturel Kortlægning Bind 1 by Aarhus 2017

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

2017

BAGGRUND • PROCES • KORTLÆGNING [FASE 1: 1. JULI 2008 – 31. JULI 2010] // BIND 1: BAGGRUND OG PROCES

2017

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

BAGGRUND • PROCES • KORTLÆGNING [FASE 1: 1. JULI 2008 – 31. JULI 2010] // BIND 1: BAGGRUND OG PROCES

ANALYSER OG DOKUMENTATION ER BLEVET TIL I SAMARBEJDE MED FØLGENDE AKTØRER: Aarhus Amatør Fotografer (AFA), Anne Line Svelle (Børnekulturhuset Århus), Hanne Staahlnacke (SkateMusicPark), Idrættens Analyseinstitut, Kultur & Borgerservice - Århus Kommune, Lær Dansk, Maja Rottbøll (Proceskonsulent), Marie Louise Schultz-Petersen (Kulturforvaltningen - Århus Kommune), Merle Frisch Jensen (Frontløberne), Metopos By- og Landskabsdesign, Morten Daugaard (Arkitektskolen Aarhus), Natur & Miljø - Århus Kommune, Nyx, Pernille Heiberg Stentoft (Kulturformidler), Planlægning & Byggeri – Byarkitektur - Århus Kommune, Sundhed & Omsorg - Århus Kommune, Teknik og Miljø - Århus Kommune, Thomas Hessellund Nielsen (Proceskonsulent), Tom Nielsen (Arkitektskolen Aarhus) og studerende fra Arkitektskolen Aarhus.

FØLGENDE SEKRETARIATETSMEDARBEJDERE OG KONSULENTER HAR MEDVIRKET TIL AT GENNEMFØRE KORTLÆGNINGER OG DOKUMENTATIONSARBEJDE: Anne Sofie Hammer Madsen, Anne-Katrine Haansbæk, Annette Damgaard Hansen, Birgitte Klit Kjær, Hanne Wellendorf, Helle Bendsen, Jesper Abild Jensen, Kasper Andersen, Lene Øster, Linda Ølgaard Christensen, Line Schulz, Line Wagener, Malene Andersen, Martin Lai Andersen, Martin Nielsen, Mette Petersen, Nikolaj Sørensen, Thomas Witzel, Tine Engel Mogensen og Trine Kobborg. REDAKTION: Kirsten Elkjær og Trevor Davies.

Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form, www.aarhus2017.dk 1. udgave Oplag: 2500 stk. i 2 bind Udgivelsesdato: 23.08.2010 Trykkeri: Unitryk, Åbyhøj Kontakt Aarhus 2017-sekretariatet på aarhus2017@mkb.aarhus.dk www.aarhus2017.dk Kulturforvaltningen Århus Kommune Vestergade 55, 4. 8000 Århus C

INDHOLDSFORTEGNELSE // BIND 1: BAGGRUND OG PROCES

1 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8

ÅRHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktion Hvad er europæisk kulturhovedstad? Århus 2017 – Hvorfor? Organisation – Hvem? Processen – Hvordan? Århusprojekter – Byudvikling Århusprojekter – Kulturprojekter Tidligere Europæiske Kulturbyer PROCES OG STRUKTUR

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Introduktion Handlingsplan Det regionale samarbejde Videns- og Kontaktforum Kommunal følgegruppe; Århus Kommune

KONFERENCER

3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Introduktion Lanceringskonference Kortlægningsworkshop Regional præsentationskonference Internationalt seminar: ”Where is Europe?”

SWOT-ANALYSER I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND

4.1 4.2

Introduktion SWOT workshop i Århus

4.2.1 4.2.2 4.2.3 4.2.4 4.2.5 4.2.6 4.2.7 4.2.8 4.2.9 4.2.10 4.2.11 4.2.12 4.2.13 4.2.14 4.2.15 4.2.16

4.3

SWOT- workshops i Region Midtjylland

4.3.1 4.3.2 4.3.3 4.3.3 4.3.3 4.3.3 4.3.3 4.3.3 4.3.3 4.3.3

5 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 5.8 5.9

Introduktion Deltagere Hukommelse, tradition, kulturarv og byen Demokrati og byen Mangfoldighed og byen Byrum, fysisk identitet, arkitektur og byen Ungdom, vækstlag og byen Billedkunst, foto, kunsthåndværk og byen Musik og byen Scenekunst og byen Medier, film og byen Arkitektur, design, mode kreativ erhverv og byen Børn og byen Idræt, krop og byen Litteratur og byen Opsamling – Styrker, svagheder, muligheder og Trusler Introduktion Deltagere Opsamling på tværs af de otte workshops Kunst Kulturarv Kreative erhverv Den fysiske by Mangfoldighed Ungdom Natur-Kultur

KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER

Introduktion Promus Godsbanen Urban Media Space Århus De Bynære Havnearealer Moesgård Museums udbygning Helhedsplan for Gellerup og Toveshøj Børenekulturcenter Den moderne By

UDSTILLING: HER ER AARHUS!

6.1 6.2 6.3

Introduktion Formidling og formål Udstillingens indhold

VISIONSFASE

7.1 7.2 7.3 7.4 7.5 7.6 7.7 7.8 7.9 7.10 7.11 7.12 7.13 7.14 7.15

Introduktion Temaerne 1: Vision om den skabende kunst forandringskraft 2: Vision om den kreative by 3: Vision om den åbne og levende by 4: Vision om den europæiske by 5: Vision om en bæredygtig og grøn kultur 6: Vision om mangfoldighed og interkulturalitet i byen og i kulturen 7: Vision om den engagerede og kompetente borger 8: Visionære fortidsbillederm der beriger vores fremtidsvisioner 9: Vision om den digitale by 10: Vision om den legende by 11: Vision om en by hvor ungdom giver byens profil kant og er en kulturel drivkraft for byen 12: Vision om visionære børn 13: Vision om kulturlandskaber som en fornyelse i det fremtidige samfund - Kultur/Natur

TIDSPLAN 2010-2012

8.1 Introduktion 8.2 Tidsplan 8.3 Visioner

INDHOLDSFORTEGNELSE // BIND 2: KULTURELLE KORTLÆGNINGER

KUNST OG KULTUR

1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10 1.11 1.12

Introduktion Kulturkortlægninger - tværgående temaer Kulturarv Billedkunst, foto og kunsthåndværk Scenekunst Rytmisk musik Klassisk og ny musik Festivaler og events Litteratur Film og nye medier Kulturhuse Idræt og motion

- Region Midtjylland, Århus

DEN FYSISKE BY

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6

Introduktion Baggrund Bordkort Børneworkshop Skjulte steder Kultur- og bevægelsesruter

– Århus

2.7 2.8 2.9 2.10

1. workshop, Arkitektskolen Aarhus 2. workshop, Arkitektskolen Aarhus 3. workshop, Arkitektskolen Aarhus Temaplan: Byrumsatlas og strategier

4.2 Mangfoldighed 4.3 Bæredygtighed 4.4 Demokrati

BØRN OG UNGDOM - Århus

KREATIVE ERHVERV – Region Midtjylland, Århus

3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6

Introduktion De kreative erhvervs betydning Hvem er de kreative erhverv? De kreative erhverv i tal og diagrammer Virksomhedskarakteristika De kreative virksomheder og det offentlige erhvervsfremmesystem 3.7 Virksomhederne mangler forretningskompetencer 3.8 Kompetenceudviklingsinitiativer 3.9 Netværk og samarbejde 3.10 Vejen frem til etablering af Creative (Midt)Jylland 3.11 Behov for en overordnet kreativitetsstrategi

5.1 5.2 5.3

Introduktion Børn: ”MitHood” – en aktiverende kortlægning Ungdom: Århus’ street-scene, Ungdom: Århus’ subkultur og vækstlag

ÅRHUS SET INDEFRA

6.1 6.2 6.3

Introduktion ”Århus NU” - Strong Bright Hearts ”Min by” - Lær dansk

ÅRHUS SET UDEFRA

7.1 7.2 7.3

Introduktion Århus i et internationalt perspektiv Malmö Universitet

egion

n Midtjylland,

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI

4.1

Introduktion

- Århus

EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTÆDER 1985-2019 Vestberlin Tyskland Dublin Irland

Firenze Italien

1985

1986

1987

1989

1990

Luxemburg Luxemburg

Weimar Tyskland

Madrid Spanien

Paris Frankrig

1988

Rotterdam Holland Porto Portugal

Thessaloniki Grækenland

Athen Grækenland

1991

Amsterdam Holland

1992

1993

1994

1995

1996

1997

Lissabon Portugal Glasgow Skotland

Brugge Belgien

Stockholm Sverige

Antwerpen Belgien

København Danmark

1998

1999

2000

2001

2002

Sd Compostela Spanien, Avignon Frankrig, Bergen Norge, Bologna Italien, Bruxelles Belgien, Krakow Polen, Helsinki Finland, Prag Tjekkiet, Reykjavik Island

Liverpool England Stavanger Norge

Cork Irland Patras Grækenland

Graz Østrig

2003

2004

2005

Genova Italien Lille Frankrig

2006

2007

2008

Luxemburg Luxemburg Sibiu Rumænien

2009

Essen Tyskland Pecs Ungarn Istanbul Tyrkiet

2010

Linz Østrig Vilnius Litauen

2011

Umeå Sverige Riga Letland Guimarães Portugal Maribor Slovenien

2012

Turku Finland Tallinn Estland

2013

2014

Marseilles Frankrig Košice Slovakiet

2015 Belgien Tjekkiet

Spanien Polen

2016

Holland Malta

2017

2018

2019 Italien

Danmark Cypern

2020

AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // HVAD ER EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? FORMÅL Europæisk Kulturhovedstad har eksisteret siden 1985, og 40 byer har hidtil haft titlen. Formålet er bl.a. at fremhæve den europæiske kulturrigdom og mangfoldighed. Den Europæiske Kulturhovedstad får mulighed for at vise sit kulturudbud til glæde for byen, regionens borgere og byens besøgende. Europæisk Kulturhovedstad har nu eksisteret i 25 år. Der er sket en markant udvikling i, hvordan byerne griber projektet an i løbet af de 25 år. I dag anvendes projektet i langt højere grad som katalysator for byudvikling og for langsigtede strategiske satsninger. UDPEGNINGEN Værtslandene for Europæisk Kulturhovedstad er udpeget frem til 2019. I 2017 skal Danmark og Cypern være værter. Udpegningen foretages af Rådet for Den Europæiske Union. Den danske og cypriotiske kulturhovedstad udpeges inden udgangen af 2012. Det sker efter en national konkurrence, der er opdelt i to etaper. De danske kandidatbyer skal sende en ansøgning medio 2011. Ansøgningerne behandles af en udvælgelsesjury med repræsentanter fra både EU og Danmark. Juryen afgør, hvilke byer, der skal gå videre og som skal videreudvikle deres ansøgning. Den endelige beslutning træffes inden udgangen af 2012. BUDGETTER De Europæiske Kulturhovedstæders budgetter varierer betydeligt. Eksempelvis havde Reykjavik (Island) i 2000 et af de laveste budgetter på 58 mio. kr., Lille (Frankrig) havde i 2004 et budget på 545 mio. kr., mens Liverpool (England) havde et budget på godt 1 mia. kr. i 2008. Budgetterne dækker kulturaktiviteter, administration, PR og marketing. Dertil kommer anlægsbudgetter til eksempelvis byudvikling, infrastruktur og nye kulturinstitutioner. Finansieringen fordeles typisk mellem de offentlige myndigheder (lokale, regionale, staten samt EU); sponsorer og fonde samt øvrige kilder.

Århus - kandidat til Europæisk Kulturhovedstad 2017

”Århus er en attraktiv og levende by. Vi har et kulturliv med musik, kunst, teater og museer i international verdensklasse. Kulturlivet giver Århus PULS. En attraktiv puls, der gennem årene har fået stadig flere borgere og virksomheder til at flytte til Århus. Den udvikling skal fortsætte. Kulturen skal være lokomotivet, der trækker byudviklingen. Derfor er Århus kandidat til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Det er en unik chance for byen – en chance vi ikke må forspilde. Vi er netop nu på vej mod ansøgningsfasen. Sammen med Region Midtjylland har vi lavet en omfattende kulturel kortlægning af Århus og regionen. Kortlægningen viser de svagheder og styrker, som Århus og regionen har. Det er brugbar viden, når vi skal udstikke kursen for fremtidens Århus. I 2012 bliver det afgjort, om Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad 2017. Hvis vi vinder titlen, venter en ny stor opgave. Sammen med erhvervslivet, kulturinstitutioner, kunstnere og en lang række samarbejdspartnere lokalt, regionalt, nationalt og internationalt skal vi lave et program, der flytter Århus. Kulturhovedstadsprojektet skal give spektakulære oplevelser til både de lokale og byens gæster. Projektet skal skrues sammen, så gevinsterne er store for erhvervslivet, kulturlivet og frem for alt borgerne. Kulturhovedstadstitlen er en investering i fremtiden. En investering, som sikrer, at Århus udvikles som en endnu mere attraktiv og levende by.” Marc Perera Christensen, Kulturrådmand Århus Kommune.

1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.2 HVAD ER EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD?

AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // AARHUS 2017 - HVORFOR? EU har besluttet, at en dansk by skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Århus er kandidat til titlen. Århus ønsker, at kulturen er et centralt og bærende element i byens identitet og fremtid. Derfor har Århus Byråd besluttet, at Århus skal gå efter at blive Europæisk Kulturhovedstad. VISIONEN Udgangspunktet for Århus som Europæisk Kulturhovedstad er formuleret i Kommunens kulturpolitik. Visionen er, at » Århus er internationalt og nationalt kendt som en markant kulturby » Århus overrasker og udfordrer med unikke kulturoplevelser » Århus har et kunstog kulturliv, som er nyskabende, eksperimenterende og som tør gå i front » Kulturen giver Århus PULS via kulturel mangfoldighed; globalt udsyn og lokal indsigt; levende brug af ny teknologi og via vækstlag og talentudvikling HVORFOR VÆRE KULTURHOVEDSTAD? Europæisk Kulturhovedstad er den mest synlige europæiske kulturbegivenhed. Begivenheden har store positive effekter for byen og den omkringliggende region – kulturelt, socialt, økonomisk og turistmæssigt. Kulturhovedstadsåret giver byens borgere og besøgende spektakulære, nyskabende og anderledes kulturoplevelser og tiltrækker nye publikummer. Samtidig øges kreativitet, deltagelse og aktivitet. Kulturhovedstæderne oplever markante stigninger i antallet af turister og antallet af overnatninger. Begivenheden bidrager på den måde til øget vækst og beskæftigelse. Titlen som kulturhovedstad styrker byens image og brand. 2017 – EN FÆLLES VISION Aarhus 2017 er ikke blot et kunstog kulturprojekt. Projektet vil sætte fokus på byudvikling, integration, erhvervsudvikling, turisme, infrastruktur og internationale samarbejder. Vigtigst er dog en bred og folkelig inddragelse og deltagelse. Aarhus 2017-visionen skal løftes af byen i flok og i et tæt samarbejde med samarbejdspartnere.

1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.3 AARHUS 2017 - HVORFOR?

AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // ORGANISATION - HVEM? Århus Kommune står bag beslutningen om Århus’ kandidatur til titlen som Europæisk Kulturhovedstad. Et sekretariat under Kulturforvaltningen i Århus Kommune har ansvar for processen frem mod 2012 – dvs. frem til, at beslutningen træffes om, hvilken dansk by, der får titlen. Hele kommunen er allerede involveret i projektet. REGION MIDTJYLLAND OG REGIONENS KOMMUNER BAKKER OP Århus Kommune har indgået samarbejde med Region Midtjylland om projektet. Regionen bidrager med deltagelse og økonomi i forhold til regionale aktiviteter og til analyse af det erhvervsmæssige udviklingspotentiale. Samarbejdet med regionens kommuner er forankret i en regional styregruppe. Her er de seks store bykommuner - Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg - repræsenteret. De østjyske kommuner i ”Kulturring Østjylland” og de midt- og vestjyske kommuner deltager også i gruppen. Styregruppen sikrer inddragelse af regionale synspunkter og bidrager til at planlægge regionale aktiviteter.

Desuden opbygges mange internationale kontakter. Rencontres, Nordic City Network, Eurocities Kulturforum, Union of the Baltic City, Creative Clusters og andre europæiske netværk forventes bl.a. at holde årsmøder i Århus inden udgangen af 2012. EN SELVSTÆNDIG 2017-ORGANISATION Inden udgangen af 2010 tager Århus Byråd stilling til hvilken organisation, der skal have ansvaret for at gennemføre projektet, hvis titlen tilfalder Århus. Organisationen skal senest være i drift ved udgangen af 2012.

STRATEGISKE PARTNERSKABER Der er i starten af 2010 nedsat et eksternt Videns- og Kontaktforum med repræsentanter fra erhvervslivet, kulturlivet samt videns- og uddannelsesinstitutioner fra hele regionen. Dette forum er en strategisk sparringspartner og en krumtap i det store netværk omkring projektet.

1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.4 ORGANISATIONEN - HVEM?

REGION MIDTJYLLAND

AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // PROCESSEN - HVORDAN? FORBEREDELSERNE ER ET UDVIKLINGS-PROJEKT Udpegningen af en dansk kulturhovedstad sker i 2012. Forberedelserne skal sikre, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad, og at projektet bliver perspektivrigt, ambitiøst og nyskabende. Byrådet har besluttet, at forberedelserne skal give ny viden og være udviklende, så byen og regionen styrkes kulturelt og erhvervsmæssigt – uanset om titlen tilfalder Århus eller ej. Processen skal forandre byen og forbedre vilkår og muligheder for kreativitet og innovation. Som optakt gennemførtes tre konferencer i 2009 - en lokal, en regional samt en international - med i alt 700 deltagere.

2009

Fase 1 Kulturel kortlægning marts 2009 - marts 2010

2010

Fase 2 Visioner august 2010 - oktober 2010

2011

Fase 3 Projektværksteder januar 2011 - marts 2011

2012

TIDSPLAN 2009-2012 Forberedelserne frem til 2012 er opdelt i 4 faser:

Fase 4 Ansøgning og projektforslag januar 2011 - september 2011

FASE 1: KULTUREL KORTLÆGNING AF ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND marts 2009 - marts 2010 Formålet med kortlægningen er at undersøge Århus’ styrker, svagheder, potentialer og udviklingsmuligheder. Kortlægningerne blev kickstartet med 13 SWOT-analyser og debataftener. Fra november 2009 – marts 2010 er der gennemført SWOT-analyser i hovedparten af regionens kommuner. Flere end 900 personer har deltaget i disse analyser. I fase 1 gennemføres følgende kortlægninger: ”Kultursektoren” (musik, teater, litteratur, billedkunst mv.) - flere end 500 kulturinstitutioner, foreninger, biblioteker mv. indgår i kortlægningen. ”Den kreative sektor” (arkitektur, design, nye medier mm.) - 3.700 virksomheder er registreret og 670 indgår i analysen. Kortlægningen ”Den fysiske by” har fokus på byens fysiske rum, ruter og forbindelser. I kortlægningerne ”Århus set indefra” og ”Århus set udefra” belyses Århus fra borgernes individuelle synsvinkler, samt ud fra turisternes, tilflytternes og nye virksomheders synsvinkler. ”Århus’ strategiske styrker” er en kortlægning, der sammenligner Århus med en række danske og europæiske byer. Kortlægningerne ”Århus som børneby” og ”Århus som ungdomsby” gennemføres sideløbende med visionsfasen. De sidste tre kortlægninger er ”Den mangfoldige by”, ”Den demokratiske by” og ”Den bæredygtige by”. To hovedkortlægninger (kultur-sektorkortlægning og kortlægning af den kreative sektor) gennemføres for hele Region Midtjylland. Flere end 500 enkeltpersoner og organisationer har været aktive i kortlægningerne. Her har flere end 5.000 personer bidraget via interviews, spørgeskemaer og workshops.

FASE 2: VISIONER august - oktober 2010 Formålet med fase 2 er at formulere langsigtede mål og visioner for Århus og regionen. I august og september 2010 gennemføres 10-15 visionsseminarer inden for forskellige temaer. Temaerne fastlægges i forsommeren 2010 med afsæt i resultaterne fra kortlægningerne. Eksempler på temaer kunne være ”kunst og nye medier”, ”den kreative by”, ”byens rum som fremtidigt kulturhus” eller ”nye veje med ny viden”. Det er et mål at afvikle seminarerne i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, videns- og forskningscentre, medieog kulturinstitutioner, erhvervsliv samt nationale og internationale samarbejdspartnere. FASE 3: PROJEKTVÆRKSTEDER januar - marts 2011 Fase 3 har til formål at udvikle og formulere konkrete forslag, projekter og strategier, som skal give indhold og struktur til ansøgningen og projektforslaget. Der skal arbejdes inden for de rammer, som er fastlagt i fase 1 og 2. Arbejdet vil foregå i forskellige netværk og grupper. Der skal arbejdes med udvalgte programområder og programelementer til selve ansøgningen samt med strategiske problemstillinger såsom samarbejdsstrategi, sponsorstrategi, kommunikation og markedsføring. FASE 4: PROJEKTFORSLAG OG ANSØGNING januar 2011 - september 2011 Den officielle ansøgning om at blive kulturhovedstad udarbejdes i fase 4. Ansøgning og programforslag debatteres og afstemmes med samarbejdspartnere. Ansøgningen fremsendes i september 2011. Et år efter, i september 2012 udpeges dén danske by, der skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.5 PROCESSEN - HVORDAN?

AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // ÅRHUSPROJEKTER - BYUDVIKLING BYUDVIKLING En række store projekter vil i de kommende år forandre bybilledet og styrke Århus frem mod 2017. Større byomdannelsesprojekter og kulturelle satsninger vil styrke Århus’ profil som levende og internationalt orienteret by.

EN NY BYDEL PÅ HAVNEN De bynære havnearealer er blandt Europas største havnefrontprojekter. Her får Århus i de kommende år en ny bydel. Færdigudbygget får de bynære havnearealer plads til 7.000 beboere og 12.000 arbejdspladser. På arealet placeres bl.a. også et nyopført multimediehus og uddannelses- og forskningsinstitutioner.

BYUDVIKLING PÅ GODSBANEAREALERNE På de gamle godsbanearealer skabes i de kommende år et helt nyt midtbyområde. Bydelen får forskellige funktioner og tæt bebyggelse som i den øvrige midtby. Området omdannes med respekt for kultur-historien.

OMDANNELSE AF GELLERUP OG TOVESHØJ Århus Kommune og Brabrand Bolig-forening har indgået en ambitiøs helhedsplan for to udsatte boligområder. Områderne skal omdannes til attraktive bydele via massiv fysisk forandring.

1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.6 ÅRHUSPROJEKTER - BYUDVIKLING

AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // ÅRHUSPROJEKTER - KULTURPROJEKTER KULTURPROJEKTER På kulturområdet arbejdes i øjeblikket på en række udviklings- og anlægsprojekter, som vil styrke byens kulturtilbud og byens kulturelle profil. Bag projekterne står Århus Kommune, Realdania og selvejende kulturinstitutioner m.fl.

PRODUKTIONSCENTER FOR BILLEDKUNST, SCENEKUNST OG LITTERATUR Den gamle godsbanegård ombygges i 2010-2011 til et nyt kulturproduktionscenter. Byen får et nyt kulturkraftcenter, og vilkårene for at skabe og formidle kunst forbedres. Centret vil også indeholde gæsteboliger til bl.a. internationale kunstnere.

MOESGAARD MUSEUM I 2013 står en helt ny 15.500 m2 stor museumsbygning færdig ved Moesgaard. Henning Larsen står bag projektet som skal forbinde det 21. århundrede med oldtiden. Med de nye rammer får byen en styrket kulturhistorisk forskningsinstitution med moderne udstillingsfaciliteter af international standard.

MULTIMEDIEHUSET I 2015 står et nyt multimediehus færdigt på havnefronten. Multimediehuset bliver et moderne bibliotek og vil huse de nyeste medieformer og informationsteknologier og danne ramme om fremtidens vidensformidling. Der skabes også plads til oplevelser, fordybelse og læring.

1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.7 ÅRHUSPROJEKTER - KULTURPROJEKTER

AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // TIDLIGERE EUROPÆISKE KULTURBYER KØBENHAVN 1996

LIVERPOOL 2008

København var i 1996 den første danske by, der har haft titlen som Europæisk Kulturhovedstad. Det var et kulturhovedstadsår med massiv dansk og international interesse. Ambitionen for København var, at kulturhovedstadsåret ikke kun skulle blive et markant år, men netop et år der satte varige spor i det københavnske kulturlandskab. Ambitionen blev i høj grad indfriet. 42 kommuner i hele hovedstadsregionen deltog i projektet. Begivenheden havde 630 projekter og 11.000 arrangementer fordelt over hele regionen. Arrangementerne tiltrak 11 millioner besøgende. 85% af regionens 1,3 millioner personer deltog i løbet af 1996 i mindst ét arrangement, og 120.000 personer deltog selv aktivt i projektet. København opnåede i 1996 en turismefremgang på 12% i modsætning til en tilbagegang for resten af landet på over 10%. Byen havde samtidig en stigning på 29% i erhvervsturismen.

Liverpool har ca. 540.000 indbyggere - inklusiv forstæder er indbyggertallet 1,4 mio. Byen har haft massive økonomiske og sociale problemer, og befolkningen er blandt de fattigste i Storbritannien. Kulturhovedstadsprojektet blev et startskud til at ændre byens image, selvforståelse og økonomiske udvikling. 2008 markerede et vendepunkt for Liverpool. 15 millioner besøgte byen under kulturhovedstadsåret. Det svarende til en stigning på 33% i forhold til 2007. 3,5 millioner besøgte byen for første gang. Byen vurderer, at det har skabt en øget omsætning på 1,75 mia. kr. alene fra turisme. 2008-projektets samfundsøkonomiske effekt for regionen er opgjort til ca. 7 mia. kr. Samtlige museer, teatre og koncertsale har haft store stigninger i antallet af besøgende.

STORE KULTURINVESTERINGER

Der blev investeret i flere end 30 markante projekter, som i dag er med til at profilere byen: Den Sorte Diamant, Kunstmuseet Arken, Øksnehallen, Vega og indretning af Holmen med bl.a. Arkitektskolen. Endvidere har restaureringer af bl.a. Hedeland på Vestegnen, Frederiksborg Slotshave og Cisternerne på Frederiksberg også tiltrukket hundredetusinder af mennesker. Kulturhovedstadsåret blev det lokomotiv, der fik sat initiativerne på skinner, fik skabt investeringslyst og som matchede initiativer og økonomi på en måde, der sikrede varige resultater.

DEN SORTE DIAMANT

[Andy Burnham, Kulturminister i 2008]

Liverpool præsenterede et omfattende program præget af highlights, som sikrede bred folkelig deltagelse og opbakning. Byen har fået kunstog museumsvifte i verdensklasse, en mere sammenhængende by, en ny havnefront samt verdensomspændende positiv omtale. GRANHØJ DANS

1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.8 TIDLIGERE EUROPÆISKE KULTURBYER

Andy Burnham, Kulturminister under kulturhovedstadsåret, har pointeret, at kunst og kultur fremover skal være et kerneelement i regeringens byfornyelsesprojekter og regionale udviklingsprojekter. ”Kultur kan ændre opfattelsen af en by, en region eller et land (…) som er svært at opnå via andre metoder. Byfornyelse drevet af kultur og kulturelle projekter kan være succesfuldt og kan endda stimulere ny kreativ økonomi.”

STAVANGER 2008 LINZ 2009 Stavanger er Norges fjerdestørste by med ca. 120.000 indbyggere. Stavangerregionen er pga. olieudvinding blandt de rigeste i Europa. Med temaet ”Open Port” signalerede Stavanger, at byen og regionen er åben overfor samarbejde med omverdenen, og året blev et afsæt for mange internationale samarbejds-projekter. Programmet omfattede mange gratis aktiviteter. Målgruppen var det brede familiepublikum såvel som det kunstvante publikum. Landskabet var centralt i programmet, og store naturområder blev brugt til omfattende kunstinstallationer. Flere end 1.100 arrangementer blev gennemført i løbet af året til glæde for ca. 2 mio. publikummer.

MUSEUM OF LIVERPOOL, 3xN

LIVERPOOL

Linz har 190.000 indbyggere og er Østrigs tredjestørste by. Kulturhovedstadsåret i Linz er netop overstået. Byen har i løbet af 2009 haft knap 3 mio. besøgende. Programmet omfattede 220 projekter og 7.700 arrangementer. Flere end 5.000 kunstnere fra 66 lande deltog i programmet. I løbet af 2009 har byen oplevet en stigning i antallet af overnatninger på 11%. Hovedtemaet i Linz 2009 var de europæiske byers fremtidige udvikling samt et lokalkoncept med navnet “månedens kvarter”. Med initiativet “Acoustic City” forsøgte Linz at blive Europas akustiske foregangsby ved at forbedre byens lydmiljø, dæmpe støjniveauet og generelt øge opmærksomheden på lyd og høresans.

STAVANGER, Johannes W Berg

LINZ: PRIVATE MOON, Leonid Tishkov

1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.8 TIDLIGERE EUROPÆISKE KULTURBYER

PROCES OG STRUKTUR // INTRODUKTION DEN FORMELLE ORGANISATION Sekretariatet for Aarhus 2017 er organiseret under Århus Kommune og placeret i Kulturforvaltningen. Projektet fungerer indtil ultimo 2012 som en projektforberedende enhed. Trevor Davies er ansat som projektleder indtil ultimo 2012. Dertil er der knyttet én konsulent fra Region Midtjylland, Lene Øster, samt projektmedarbejdere og et skiftende antal medarbejdere med løntilskud. Herefter forventes det, at der etableres en selvstændig organisation med ansvar for realisering og gennemførelse af projektet fra 2013. Det forventes, at det bliver i form af en fond / SI med egen bestyrelse, hvor hovedpartnerne deltager. Formelt hører 2017’s projektkontor under Kulturforvaltningen og derigennem er der reference både til Kulturudvalg samt den ansvarlige rådmand Mark Perera Christensen. For at sikre kontakt til Region Midtjylland samt til regionens kommuner er der etableret en regional styregruppe, hvor der sidder repræsentanter fra kulturforvaltninger fra 8 kommuner samt 2 repræsentanter for de øvrige kommuner. For at sikre kontakt til Århus Kommunes andre magistratsafdelinger, herunder relevante forvaltninger, hvor der ønskes samarbejde om Aarhus 2017, er der nedsat en følgegruppe der skal sikre løbende kommunikation. Udover projektets forankring i det kommunale system er der skabt enkelte fora, hvor kontakt med potentielle samarbejdspartnere indgår. For at sikre en bredere forankring i både Århus og Region Midtjylland er der oprettet et Videns og Kontakt Forum med ca. 45 udvalgte personer, der mødes for at drøfte projektet og afgive anbefalinger i forberedelsesprocessen. Endeligt er der oprettet et uformelt forum af internationale partnere der alle sammen har erfaring i at udvikle større Europæiske projekter, herunder direktører fra tidligere Kulturhovedstadsprojekter. PROCES ORGANISATION For at sikre løbende kontakt til kulturvidens- og erhvervslivet er selve processen opbygget således, at der inviteres til en række konferencer, workshops og analysefora, hvor deltagere fra over 500 forskellige foreninger, institutioner og virksomheder i regionen allerede har bidraget med input i processen. Denne proces har omfattet 4 konferencer med over 1.100 deltagere, 24 SWOT-workshops med omkring 1.000 deltagere samt en lang række kortlægningsaktiviteter.

PROCES OG STRUKTUR // HANDLINGSPLAN / BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Århus Kommune har taget en væsentlig beslutning: at være kandidat til Europæisk Kulturhovedstad i 2017. EU har besluttet, at Danmark skal være værtsland for begivenheden i 2017. Nu skal byen vælges. Århus har ikke alene markeret sin interesse i sagen, men har samtidig i forbindelse med byens kulturpolitiske handlingsplan for årene 2008 – 2011 placeret netop denne satsning som en krumtap i byens kultur- og udviklingsstrategi. Dette afsnit er et uddrag fra Handlingsplanen, godkendt af Århus Kommune, februar 2009.

VISIONEN I KULTURPOLITIKKEN LYDER “Århus er internationalt og nationalt kendt som en markant kulturby og bærer titlen Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Århus overrasker og udfordrer med unikke kulturoplevelser. Århus har et kunstog kulturliv, der er nyskabende, eksperimenterende og som tør gå i front Kulturen giver Århus PULS via - kulturel mangfoldighed - globalt udsyn og lokal indsigt - levende brug af ny teknologi, vækstlag og talentudvikling”. Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 Samtidig har Århus tydeligt markeret, at man ønsker projektet placeret centralt i forhold til fremtidsvisionerne om den moderne, skabende og mangfoldige by – Europæisk Kulturhovedstad er meget mere end en event: ”Denne kulturpolitiske vision er det fremtidsscenarie, vi ønsker for Århus som Kulturhovedstad. Visionens tidshorisont er længere end de fire år ad gangen, som kulturpolitikken dækker. Vi ser 10 år ud i fremtiden, og konturerne af Århus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 tegner sig. Ønsket om at blive Europæisk Kulturhovedstad er krumtap i den kulturpolitiske vision. Det er ambitiøst, og det kræver store satsninger og investeringer på det kulturelle område. Der skal investeres i udvikling af de kulturinstitutioner, som er bærende i det århusianske kulturliv - små såvel som store. Institutioner, som skal løfte en stor del af opgaven forud for og under et kulturhovedstadsår. Der skal arbejdes målrettet med at udvikle og forbedre vilkårene (herunder også de fysiske rammer) for kunstproduktion, og dermed vilkårene for de professionelle kunstnere og for dét vækstlag og de talenter, som er grundlaget for en fortsat vækst og nytænkning på området. Et stort indsatsområde vedrører formidling af kulturtilbuddene og udvikling af kontakten til publikum. For at blive kulturhovedstad skal borgerne opleve kunsten og kulturen som identitetsskabende - som et element i at opnå større indsigt i og forståelse af samtiden. For den enkelte borger i Århus skal det være tydeligt, at man bor i en kommune/by, hvor kunst og kultur indtager en væsentlig position, og hvor kunsten og kulturen er for borgerne. Kunsten skal være meningsfuld og i dialog med publikum, med sig selv og med omverdenen. Kulturoplevelserne skal overraske og udfordre publikum, og byens samlede kulturliv skal være mangfoldigt med en

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

bred vifte af kunstgenrer, stilarter, kunstog kulturtilbud.

Denne markante og visionære udmelding samt byens øvrige politikker danner den konkrete baggrund for denne handlingsplan.

Handlingsplanen skitserer en proces, hvor visionerne omsættes til en invitation til hele byen om at indgå - og gerne i samarbejde med partnere fra nær og fjern.

Derfor er denne handlingsplan også både åben, visionær og handlekraftig, da det ikke blot handler om at ’ønske sig…’, men lige så meget om at forberede sig og at ruste sig.

Men visionen om Kulturhovedstad 2017 er ikke kun et kulturprojekt. Der skal satses på byudvikling og byrummenes æstetik, på integration og erhvervsudvikling, på turisme og infrastruktur, og på udvikling af internationale kontakter og samarbejde. Større investeringer, som Byrådet allerede har vedtaget at gennemføre, eller hvis realisering drøftes i disse år, er også centrale for et kulturhovedstadsprojekt. Eksempelvis udvikling af Gellerup-området og andre udsatte byområder, de nye byområder på havnen, multimediehuset, multiarenaen og idrætsramblaen. Alle sammen faktorer, der er afgørende for, at Århus ikke blot fremstår, men også fungerer som en moderne og markant by i udvikling — og en by for alle. Kulturhovedstadsprojektet er ikke kun et kommunalt projekt. Visionen kan kun realiseres, hvis hele byen løfter i flok. En lang række personer, organisationer, virksomheder og foreninger uden for den kommunale organisation besidder viden, kompetencer og ressourcer, som er afgørende brikker i det store puslespil. Jo flere parter, der tager del i ansvaret for at udvikle byen og for at løse den lange række af opgaver, der står foran os, desto større er chancen for, at kulturhovedstadsåret ikke blot beriger borgere og besøgende i de 12 pågældende måneder, men tværtimod sætter positive spor langt ud i fremtiden. Visionen om at blive Kulturhovedstad i 2017 er byens projekt. Men kulturen er den faktor, der skaber sammenhæng og binder byens borgere sammen. Med Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011 tages afgørende skridt i en stor investering for byen.”

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

PROCES OG STRUKTUR // HANDLINGSPLAN / FORMÅL MED PROCESSEN 2008-2012 STRUKTURERING OG GENNEMFØRELSE AF FORBEREDELSESFASEN I den foreslåede handlingsplan tages afsæt i følgende: Århus Kommune har besluttet, at Århus skal kandidere til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Forberedelserne er afgørende, ikke alene for at Århus sikrer sig værtskabet for projektet, men også for, at det projekt, Århus gerne vil engagere sig i, lykkes – et projekt, der både er perspektivrigt, ambitiøst, kompliceret og krævende. » »

derfor foreslås det, at forberedelsesfasen præges af samme sans for grundighed, ambition og kvalitet som selve projektet ligeledes pointeres, at forberedelserne har almen værdi for Århus. Forberedelserne vil skabe viden, alliancer, visioner og erfaringer, som under alle omstændigheder er nyttige i forhold til byens og især kulturlivets fremtidsplaner i Århus

Samtidig forpligter det i sig selv at stå med et seriøst forberedelsesarbejde. Det lægger derfor op til markante ambitioner for 2017, ikke alene i en snæver kreds, men i den brede kreds. Forberedelserne er i sidste ende forpligtende, når der skal tages stilling til selve projektet. Det vil være meget svært at træde tilbage eller ’geare ned’ i ambitionsniveau, og man risikerer et enormt troværdighedstab, såfremt man gør det. Dette for at understrege, at der ikke blot er tale om en ”ansøgning”, men om en forpligtende og bindende strategi på byens vegne. EU´S RETNINGSLINJER Med udgangspunkt i EU’s retningslinjer for udvælgelse af Europæiske Kulturhovedstader foreligger der følgende deadlines for denne proces: » » »

i november 2010 skal Kulturministeriet indkalde ”egnede” danske byer til at indsende forslag. Der er afsat 10 måneders frist, og det forventes derfor, at indsendelse af Århus forslag sker september 2011 dernæst tager komiteen (der består både af 6 EU-udpegede og 5 nationalt udpegede repræsentanter) stilling til de indkomne forslag og ansøgninger og udvælger enkelte byer, som inviteres til at bearbejde forslaget efter konsultation der er afsat 4 måneder til bearbejdelse af den endelige ansøgning/det endelige forslag, der forventes at blive indsendt i sommeren 2012. Selve afgørelsen om, hvilken dansk by, der skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017, skal foreligge ultimo 2012

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

FORMÅL MED PROCESSEN 2008-2012 Processen fra 2008 - 2012 har følgende formål: » » » »

» » »

at sikre kendskab, forståelse, opbakning samt aktiv deltagelse til initiativet fra Århus/regionens borgere, samt at der i landet er en positiv indstilling overfor Århus’ kandidatur at sikre opbakning og deltagelse i projektet fra nøglekulturinstitutioner, foreninger mm. i kultur/medie/uddannelsessektorerne, og at opbakning og interesse ikke alene kommer fra byen, men også fra regionen og resten af Danmark at sikre opbakning og medvirken fra en bred kreds i erhvervslivet, medier samt fra offentlige instanser, primært i regionen, men også fra resten af landet at udarbejde en holdbar målsætning for projektet, der tilgodeser og kobles nært til den eksisterende kulturplan i Århus Kommune samt øvrige langsigtede planer og politikker. Herudover skal målsætningen også tilgodese de formelle krav til EU-projektet samt forventninger fra øvrige hovedpartnere, herunder Kulturministeriet og evt. regionen at udarbejde et programudkast, der beskriver Århus’ programrationale, herunder valgte temaer og koncepter, samt skitse til konkrete aktiviteter og strukturering af aktiviteter både op til selve kulturåret samt i selve kulturåret. Her forventes, at man allerede vil skitsere en række nøgleprojekter samt beskrive, hvordan programmet skal vurderes og sammensættes dvs. evt. deadlines og procedurer for indkaldelse af forslag samt bedømmelsessystem at udarbejde en finansieringsmodel for projektet, herunder anvisning af de offentlige investeringer fra Århus Kommune, men også fra andre offentlige partnere, samt fra sponsorer, fonde mm. i Danmark og EU/ internationalt. Herudover skal der foreligge rammeaftaler om investeringer i projektet fra offentlig side, interessetilkendegivelse fra privat side samt en gennemarbejdet sponsorstrategi at præsentere en medieog kommunikationsstrategi, som skal formidle projektet og sørge for opmærksomhed til projektet fra både Danmark og udlandet. Dette forventes at ske i nært samarbejde med relevante institutioner, bl.a. turistorganisationer mm. Som led heri udarbejdes designkoncept, logo mv., som anvendes til selve ansøgningen / projektforslaget at pege på en organisationsform, som skal realisere projektet, herunder den juridiske konstruktion, de organisatoriske rammer samt sammensætning af bestyrelse og evt. repræsentantskabet samt evt. kommunale styre-/ følgegrupper at iværksætte tiltag, der er med til at udvikle Århus’ potentiale med hensyn til at håndtere nyskabende og udviklende projekter, herunder kompetenceudvikling og udvikling af organisationer, institutioner og netværk at udarbejde en evalueringsmodel for projektet, der både ser på projektets proces, aktiviteter samt projektets bredere økonomiske, kulturelle og sociale afsmitning og effekt både på kort og længere sigt. Det bemærkes, at evalueringsaftalen også skal omfatte selve forberedelsesfasen og derfor skal påbegyndes i 2009.

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

PROCES OG STRUKTUR // HANDLINGSPLAN / PRINCIPPER FOR PROCESSEN Processen fra 2008 til 2012 skal tage afsæt i følgende principper for at sikre det optimale forløb: PROCESSEN SKAL KENDETEGNES VED AT VÆRE ÅBEN I hele processen er der lagt op til åbenhed. Det gælder både i forhold til projektformuleringen og selve processen, der synes at være altafgørende for projektets troværdighed og gennemslag. Åbenheden skal også gælde, når der skal tages stilling til det indholdsmæssige og det konceptuelle med idéen om Århus som ”en åben by”, hvor forskellige ideer, input, meninger og interesser ses som udtryk for en mangfoldighed, som projektet gerne må udtrykke. PROCESSEN SKAL SIKRE BORGERINDDRAGELSE Projektet ses som et nøgleprojekt med henblik på inddragelse af borgere. Ikke alene i den afsluttende præsentationsfase, men i hele opbygningen og realisering af projektet. Dels vil projektet leve op til gældende normer omkring borgerinddragelse, som kommunen har vedtaget, men samtidig skal det sikres, at der i alle faser findes aktiviteter, der dels gør det muligt for borgerne at følge med i processen, og dels giver mulighed for at bidrage aktivt. Derfor er det afgørende, at der arbejdes løbende med kulturinstitutioner, biblioteker og idrætsforeninger, virksomheder, skoler og lokalforeninger, samt at der etableres særlige aktiviteter, såsom workshops, udstillinger mm. Herudover forventes det, at der arbejdes med mulighed for projektdeltagelse, åbenhed ift. indkomne forslag samt åbenhed ift. frivillige, der ønsker at bidrage med praktisk arbejde, guidearbejde, projektafvikling osv. Mange byer har søsat omfattende værtsprogrammer, som har skabt positive sociale og kulturelle resultater. PROCESSEN SKAL SIKRE DELTAGELSE Grundlæggende skal Aarhus 2017 ikke laves for Århus, men Aarhus 2017 skal laves af Århus. Med det udgangspunkt er det vigtigt, at organisationen, som både styrer forberedelserne og projektets realisering ikke ser sig selv som værende en selvstændig virksomhed, men at den ser sig selv som tovholder i en proces, der gerne skulle inddrage mange forskellige partnere i et omfattende udviklingsprojekt. Det er afgørende, at man uden at være i selve organisationen gives mulighed for at engagere sig og bidrage, og derfor skal hovedparten af projekter, aktiviteter og initiativer netop tages af eksterne partnere, netværk og samarbejdsgrupper.

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

Dette er ligeledes afgørende både for at sikre, at de optimale ressourcer og den optimale viden inddrages i projektet, og for at sikre at projektet har et perspektiv, der er både bredere og længere end blot til 2017. Dette kan sikres ved: » at inddrage væsentlige partnere både i den foreslåede kortlægning samt i visionsseminarer og de efterfølgende workshops, hvor konkrete forslag til 2017 påbegyndes. Målet er at sikre aktivt engagement og ejerskab af projektet. » at en væsentlig del af de programmidler, der tilvejebringes, allokeres til eksterne projekter, som derigennem kan bruge deltagelsen som en udviklingsplatform, der gavner både egen situation og byen. » at lægge op til utraditionelle partnerskaber på tværs af faggrupper og kommunale grænser. PROJEKTET SKAL VÆRE KOMMUNIKERENDE Det ønskes, at projektet skabes i dialog med omverdenen. Det vil sige, at projektet forpligter sig til at informere løbende om processen, beslutninger og tiltag, der sker undervejs, og at det bifaldes, at folk interesserer sig for processen. Herudover skal projektet som led i selve ansøgningsprocessen bearbejde den offentlige opinion, og dermed kræves det, at der opbygges en kommunikationsplan, der sikrer omtale og opbakning. » » » »

projektets status og videre udvikling drøftes med Århus Kommunes Kulturudvalg 4 gange årligt, og herudover kan gives yderligere rapportering, såfremt det ønskes det foreslås, at der gives orienteringer til Byrådet to gange årligt - juni og december – ud over de beslutninger, som skal træffes af Århus Byråd via egentlige byrådsindstillinger der indgås aftale med ITK (IT og Kommunikation i Kultur og Borgerservice) om varetagelse af projektets kommunikation i den forberedende fase i 2010 udvikles den endelige kommunikationsstrategi og design/identitet, som Århus i 2012 skal bruge til fremlæggelse og lancering af forslaget - med logo, design mm.

PROJEKTET SKAL KNYTTES TIL ØVRIGE PROCESSER I ÅRHUS Århus Kommune ønsker, at projektet indtager en central plads i kommunens kulturelle udviklingsplan. Herudover er der lagt op til, at projektet understøtter byens øvrige udviklingsplaner og satsninger. Heri indgår ønsket om at tænke og agere på tværs af kommunens organisatoriske opdelinger, og det ligger helt i tråd med tanker om integreret byudvikling med kulturelt udgangspunkt.

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

Det er dermed afgørende, at projektet ses i sammenhæng med kommunens øvrige planer, og det forudsætter: » at kommunens gældende værdier inddrages som bærende elementer i projektet » at nøglepersoner fra kommunens forskellige magistratsafdelinger indgår i den foreslåede følgegruppe. Dette vil sikre input fra de relevante magistratsafdelinger til projektet, og at Aarhus 2017-projektet omvendt kan påvirke øvrige tiltag i byen. » at de nøgleprojekter, som kommunen iværksætter fra 2008, ses som væsentlige skridt til at skabe rammerne for Aarhus 2017, herunder udvikling af De Bynære Havnearealer, Multimediehuset, Godsbanen og ”De udsatte byområder” » at Aarhus 2017 omvendt inviteres til at deltage i sammenhænge, der vedrører byens udvikling, herunder information/formidling, kulturplanlægning, større investeringsprojekter samt relevante tværgående projekter. » at der sikres sammenhæng mellem planer og satsninger for Aarhus 2017 og kommunens kulturpolitik for perioden 2012 – 2015 PROCESSEN SKAL VÆRE SØGENDE Kulturhovedstadsprojektet kan hverken ”vindes eller tabes” ud fra en facitliste. Hvis det skal lykkes, skal projektet ikke blot afspejle byen, tiden og kulturen, men gå i clinch med byen, tiden og kulturen. Det vil sige, at der skal søges og endda konfronteres, for at skabe en forløsning af energi, viden og kreativitet. Det at søge, undersøge og afsøge både byen, tiden og kulturen forudsætter åbenhed, tvivl, spontanitet, risikovilje og en parathed, som kan sammenlignes med den kunstneriske, skabende proces.

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

PROCES OG STRUKTUR // HANDLINGSPLAN / HOVEDOPGAVER 2008-2012 Med udgangspunkt i de formål og principper, der er beskrevet i afsnit 2 og 3, kan hovedopgaverne for årene 20082012 skitseres som følgende: »

en ansøgningsopgave, som består i udarbejdelsen af den officielle ansøgning samt programforslag. Heri skal det beskrives, hvordan Århus vil løse opgaven som Europæisk Kulturhovedstad.

en projektudviklingsopgave, der udarbejder det optimale forslag til projektets rammer, indhold og realisering. Kernen heri er afsøgning og indkredsning af nøjagtig de interne målsætninger og strategiske greb, der skal danne ramme omkring programindholdet.

en kommunikationsopgave, der sikrer interesse og deltagelse i projektet lokalt, regionalt og nationalt.

en finansieringsopgave, der skal definere rammen om det forventede udgiftsniveau, herunder forberedelsesudgifter, pr/marketing samt programudgifter. En essentiel opgave er at afsøge finansieringsmuligheder samt indgå rammeaftaler med eventuelle partnere i den offentlige, såvel som den private sektor. Tilmed ønskes det at kortlægge de direkte og indirekte samfundsøkonomiske konsekvenser af Kulturhovedstadssatsningen.

en organisatorisk opgave, der etablerer den valgte organisation samt sikrer opbygning af alliancer og partnerskaber for projektets realisering, herunder en robust og troværdig finansieringsplan. Hertil kommer forslag om den interne organisationsstruktur, som skal være på plads for at kunne træde i kraft senest 1. januar 2013.

en procesopgave med opbygning af en række alliancer og partnerskaber, som skal sikre projektet størst mulig opbakning og samarbejde på flere fronter:

det regionale samarbejde med kulturinstitutioner og kommuner

samarbejde med en bred vifte af erhvervsorganisationer og virksomheder, som skal inddrages i projektet,dels via projektsamarbejde, dels i forhold til finansiering og markedsføring.

internationalt samarbejde, som skal sikre partnerskaber med et valgt antal byer i og evt. udenfor Europa, samt styrkelse af netværk mellem Århus og disse (mht. kultur/ erhverv/ turisme).

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

PROCES OG STRUKTUR // HANDLINGSPLAN / STRATEGISKE RAMMER FOR PROJEKTET Fra Århus Kommunes side skal der i løbet af de kommende måneder foretages en række principielle valg, der vil være afgørende for projektets udformning: » » » » »

projektets aktivitetsmæssige og tematiske rammer projektets geografiske rammer projektets organisatoriske rammer projektets økonomiske rammer projektets alliancer og netværker

PROJEKTETS AKTIVITETSMÆSSIGE RAMMER Udgangspunktet for projektet kan indholdsmæssigt opsummeres med de tre begreber: » » »

KULTUR (skal defineres, fortolkes og formidles) BY (skal defineres, fortolkes og formidles) 2017 (skal defineres, fortolkes og formidles)

Ser man på hidtidige kulturhovedstadsprojekter, tegner der sig følgende billede: » den formelle ”kultursektor” dvs. nutidskunst, kunsthåndværk, billedkunst, klassisk og ny musik, rytmisk musik, teater, performance, dans, litteratur, film, nye medier » for de fleste projekter fylder den ’kultursektorielle’ del mere end 70 procent af det samlede program og for visse byer helt op til 90 procent » hertil kommer en varierende satsning på ”kulturarv”, som omfatter klassisk kunst/musik, historiske udstillinger og projekter, fejring af markante begivenheder, perioder mm. samt ofte væsentlig istandsættelse af historiske bygninger, pladser, parker mm. » en del byer har inkluderet ”fritidsaktiviteter og idræt”, dog har kun få inkluderet deciderede stævner, landsholdsturneringer, klubturneringer mm. Her er tendensen tydeligt, at man inddrager aktiviteter, der har en bymæssig tilknytning, såsom street-idræt, aktiviteter med stærk ungdomskulturel tilknytning som skating eller projekter, der byger på leg og deltagelse samt projekter, hvor der er samspil med vand, luft og miljø (sejlsport, maratonløb mm.) Det anbefales, at man ikke, som visse byer har gjort, foretager en definition, der indirekte eller direkte ekskluderer visse aktiviteter, men betragter programmet i sin helhed og ser på projektets samlede karakter samt de konkrete temaer og koncepter. Det er derimod ikke i sig selv tilstrækkeligt at inkludere samtlige aktiviteter inden for dette brede kulturfelt. Der skal skabes både indholdsmæssige og kvalitetsmæssige kriterier for projektet.

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

Derimod er det i spændingsfeltet mellem kulturen og en række andre ”modpoler”, at projektets individuelle karakter opstår, og her er der en række naturlige punkter, som vil danne projektets orienteringsramme: »

Byens karakter og fremdrift er nok den mest oplagte og afgørende, hvor det er byens egen identitet, der giver med- og modspil i forhold til projektets udformning. » » »

» » »

Dernæst vil projektet naturligt sætte fokus på tiden og det vil fungere som et tidsbarometer i forhold til tidens lokale og globale trends, tendenser og spørgsmål. »

i tidligere projekter har det især været det historiske, der har givet dette modspil, men i de senere år har flere byer haft større bevidsthed og åbenhed omkring byens nutidige og fremtidige karakter, og her har andre aspekter været lige så væsentlige. afsættet behøver ikke være i byens fysik og monumentale karakter, men kunne være i byens underbevidsthed eller i byens mange forskellige identiteter, som udtrykt via lokalområder, subkulturer mm. det forventes derfor, at der søges efter Århus bys selvforståelse, historie, men også efter nyt udviklingspotentiale og nye muligheder for at træde i karakter som europæisk medspiller. Der vil være en række naturlige muligheder i forhold til programmet. Eksempelvis byen som uddannelsesby, byen med et markant potentiale indenfor arkitektur / design / IT og kreative erhverv. følger man denne logik kan man forestille sig, at programmet går langt udover det, man traditionelt opfatter som et decideret kulturprogram med ”oplevelser” i centrum. Oplevelser vil der sikkert være mange og gode. men programmet vil i højere grad være udtryk for en samlet kulturel forståelse og håndtering af byen som et kulturelt fænomen, hvor det kulturelle defineres - udover et kulturprogram - en planlægnings- og udviklingsproces, der vil kendetegne og aftegne byens håndtering af sit kreative potentiale. der vil også dukke andre begreber op, som f.eks. begrebet ”den bæredygtige by” - et naturligt og påkrævet begreb, hvor Århus kunne tage en rolle. Med fokus på klimaforandringer og med topmødet i København i 2009 vil dette tema afgjort være en faktor, der vil påvirke manges tanker i årene fremover og understrege byernes dagsorden.

i denne forbindelse er det oplagt i de kommende år at se på samfunds-/omverdens- afgørende begreber, såsom kulturel mangfoldighed, globalisering, identitet og helt aktuelt de europæiske spørgsmål omkring bevægelighed, ind- og udvandringer. Byens eget slogan ”En god by for alle” rummer også dette aspekt.

Dertil vil man i høj grad fokusere på de muligheder, som de nye medier og den nye teknologi rummer både i forhold til kunst og kultur, men også i forhold til samfundsudformning og -indretning mere generelt. Der har endnu ikke været en Kulturhovedstad, som virkelig har taget springet og tænkt radikalt ift. det globale perspektiv og

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

nye mediers muligheder for skabelse af nye mødesteder, samtaleformer osv. I Århus sammenhæng vil eksempelvis det kommende Multimediehus kunne spille en hovedrolle. »

Som den fjerde modpol vil samfundets værdigrundlag fortsat og muligvis i stigende grad være til debat, og her forventes det, at byerne i stigende grad indtager en rolle, hvor værdier, normer og holdninger bliver konkretiseret i handlinger, og hvor etikken sætter præg på hverdagen. Det er oplagt at lade værdier, samfundsmodeller, demokratiske processer osv. fylde meget i Kulturhovedstadsprojektet.

Afslutningsvis er der en tendens til, at det offentlige rum (fysisk, åndeligt og aktivitetsmæssigt) indtager en stadig mere central rolle i Kulturhovedstadsprojekterne og i søgen efter ”fællesskab”, samtidig med at man i stigende grad accepterer ”forskellighed” som en grundæggende præmis for fællesskab. »

Godtager man ovenstående logik åbnes projektet op og giver den nødvendige frihed til at definere et projekt, der er både er interessant, men også et projekt, der redefinerer begrebet ”kulturbegivenhed”, således at kreative koncepter og kreativ tænkning er drivkraften og essensen. Set med kunstens øjne vil det tilmed være en udfordring at engagere sig og påtage sig en nøglerolle i forhold til samfundsudviklingen

Det er grunden til, at der i handlingsplanen foreslås en ganske betragtelig afsøgningsfase og en visionsfase. Uden de to forløb kunne der være tendens til, at projektet kører på automatpilot og ender som et udmærket, men måske begrænset og i hvert fald knap så betydningsfuldt projekt. Med dette åbne format, hvor kunsten sættes i spil med andre bærende begreber opstår netop mulighed for at præge og præges af byens øvrige udvikling, og at der skabes et dynamisk og enestående forhold mellem kunsten og byens udvikling. KONKLUSIONEN ER DERFOR, » at man ikke afgrænser projektets aktiviteter, men at man derimod arbejder med en proces, der fremtvinger / fremprovokerer en række kernetemaer og holdepunkter for et program, der både skal være sammenhængende og komplekst. Det forventes, at der kommer en lang række kulturaktiviteter under selve kulturåret og derudover en række mere strategiske satsninger, alliancer, investeringer og tiltag, som vil være med til at konfrontere og styrke de positive, skabende kræfter i samfundet og placere Århus som en by, der tør og kan noget exceptionelt og trodser både dens størrelse, placering og historie, dog uden at fornægte hverken dens karakter eller identitet. »

målet med denne tilgang er, at der opstår en logik og nødvendighed, der afgrænser og indrammer projektet og samtidig giver input til mulige temaer, programlinjer og –sammenhænge, og dermed giver programmet mening.

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

PROGRAMMET FOR AARHUS 2017 VIL DERMED BESTÅ AF FØLGENDE ELEMENTER: »

en række markante forbedringer af byens infrastruktur som via Kulturåret vil fungere som et led en større investeringsstrategi for Århus: » » »

nye kulturinstitutioner som skabes i eksisterende bygninger og i nye bygninger, samt eksisterende kulturinstitutioner, der skabes nye rum til. Her kan nævnes Godsbaneprojektet, Multimediehuset, Børnekulturcenteret. nye pladser/ parker/ strandarealer / aktivitetspladser mm. Her er projekter som idrætsramblaen interessant. nye bydelsudviklingsprojekter, som skaber nye sociale og kreative muligheder og er med til at skabe ny identitet for beboere. Her er projektet Gellerup et ambitiøst initiativ.

nye initiativer som vil præge ikke alene kultursektoren, men også byens måde at samarbejde med omverdenen tværsektorielt samarbejde.

nye projekter og nye festivaler vil formentlig allerede starte i årene efter 2013 og frem for at være engangsbegivenheder er det oplagt at tænke mere langsigtet.

nye netværker, alliancer mv., som skal skabes og stimuleres i forhold til de processer, man sætter i gang i de kommende år. Der kan være tale om uformelle processer og mere formelle alliancer og partnerskaber som udvikles, afprøves og cementeres i de kommende år, således at Århus’ kulturelle kompetencer står markant forbedret efter 2017.

der lægges op til ny praksis i selve udviklingsarbejdet. Her vil være tale om processer, der udfordrer eksisterende måder at håndtere tingene inden for kommunen eller i et samarbejde mellem kommunen og andre aktører.

et omfattende kulturprogram i 2017 af begivenheder og aktiviteter som vil udfordre, overraske og overrumple, uanset om man er til gøgl, opera, cutting edge design eller avantgarde film. Denne del af projektet kan Århus bare, så det skal vi ikke spilde så meget krudt på lige nu! Men helt sikkert er det, at eksempelvis Århus Festuge forventes at spille en nøglerolle i denne sammenhæng.

Dette program skal opbygges i en række tematiske forløb hen over året, hvor der er en naturlig sammenhæng, men samtidig frihed til at publikum vil kunne danne deres egen ”rute” gennem denne oplevelsesmæssige labyrint.

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

PROJEKTETS ‘GEOGRAFISKE’ RAMMER Der er stigende tendens til, at der skabes alliancer mellem flere byer i en region, eller at det ligefrem er samarbejde mellem den udpegede by og dens egen region, der danner grundlaget for et Kulturhovedstadsprojekt. Dette ses f.eks. i Lille 2004, hvor store dele af Nordfrankrig blev involveret, og det kan ses i forhold til de kommende franske kandidater for 2013 bl.a. Marseilles, som har regionen Provence som medspiller, og det kan ses i år, hvor Stavanger 2008 har indgået et formaliseret samarbejde med regionen, der betyder en fordobling af budgettet. DER ER MANGE GODE ARGUMENTER FOR AT SØGE ET REGIONALT SAMARBEJDE: »

først og fremmest giver det projektet et meget større grundlag – både med hensyn til projektets mulighed for at involvere kulturinstitutioner og projekter i regionen og ligeledes med hensyn til at sikre det befolkningsmæssige grundlag for en så stor satsning. At regionen er direkte involveret skaber umiddelbart et langt mere engageret publikum via den direkte involvering af bl.a. medier iflg. f.eks. erfaringer fra København i 1996.

desuden er det oplagt, at et regionalt samarbejde vil gavne i arbejdet med at skabe synergi og synlighed nationalt, og især internationalt.

i en tid hvor regionerne selv ønsker at engagere sig stærkere som medspillere i kulturlivet og især i forhold til regionale udviklingsstrategier og internationaliseringsstrategier er det igen oplagt at samarbejde.

samtidig er der fra statens side ofte lagt op til et regionalt samarbejde, således at man derigennem kan sikre en større effekt og spredning af projektet. Også selve satsningen viser sig at være et parameter i forhold til budgetstørrelsen fra statens side (f.eks. den norske regerings bevilling til Stavanger 2008 på 100 mio.kr, Kulturministeriets bidrag til København 1996 på 250 mio. kr. samt den svenske stats budget til Stockholm 2000 på et tilsvarende beløb).

I forhold til Århus’ kandidatur er det oplagt at søge et godt samarbejde med regionale partnere, herunder både kulturinstitutioner, medier, virksomheder samt kommuner og naturligvis Regionsrådet. Man kan forestille sig flere modeller for et samarbejde, afhængigt af politiske ønsker. På den ene side kan man forestille sig en løs netværksmodel opbygget omkring specifikke projekter og samarbejde, og på den anden side kan man forestille sig et mere formaliseret samarbejde med regionen.

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

DET ANBEFALES » at udarbejde en regional samarbejdsmodel, der bygger på en netværksmodel. Modellen vil gøre det muligt at opnå et samarbejde med en række kommuner, der ønsker at være partnere i projektet. »

i dette partnerskab vil der være mulighed for at definere et strategisk partnerskab omkring bestemte aktiviteter og indsatser og dermed involvere kommunernes kultur- og vidensinstitutioner samt at sikre, at en del af Kulturhovedstadsaktiviteterne finder sted i kommunen.

på det regionale niveau vil det være mest oplagt at søge et samarbejde med Region Midtjylland, som vil styrke den strategiske forberedelse, herunder kortlægning, markedsføring af projektet nationalt og internationalt, indsats omkring styrkelse af rammebetingelser for kultur og erhverv samt de projekter, der netop fremmer og styrker nyt samarbejde mellem institutioner i regionen.

man kunne forestille sig, at denne model både vil kunne skabe egen finansiering samt styrke den centrale finansiering, da den vil være med til at tiltrække både nationale bidrag samt sponsorer og fonde

af hensyn til projektets udvikling er det vigtigt at afstemme dette spørgsmål inden der er lagt for mange brikker på plads, og derfor anbefales det, at der rettes kontakt til de relevante kommuner for at invitere til et orienterende møde i løbet af efteråret 2008, hvor samarbejde om projektet kan drøftes.

PROJEKTETS ORGANISATORISKE RAMMER Langt de fleste kandidatbyer har etableret særlige organisationer i relation til byens styre til at organisere og gennemføre projektet. Det anbefales ligeledes i EU’s egne evalueringer i forhold til de fremtidige kulturhovedstæder. Samtidig er det i Palmer Report en klar konklusion, at der bør oprettes et særskilt organ. Det er samtidig en nordisk tradition at oprette en tidsbegrænset organisation, der påtager sig opgaver af denne karakter. Samtidig er det afgørende, at det pågældende organ ikke alene er i stand til at håndtere det praktiske, men skal sikre sig neutralitet og opbakning fra såvel projektets grundlæggere og interessenter og omverdenen. Normalt venter man ikke længere på udpegning, før organisationen dannes. De fleste ansøgere sikrer sig, at byen og evt. regionen sammen med organisationen underskriver og indsender forslaget. Nogle af begrundelserne herfor er, at det kan give den bedste tænkelige start til projektet, hvor projektet går udenom eventuelle problemer i etableringsfasen, ventetid og spildtid mv. Det kan også skabe større tiltro til, at projektet rea-

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

liseres, og at der er enighed mellem by/region og den pågældende organisation om retningslinjer, budgetramme, indholdsramme samt det øvrige strategiske grundlag. Endelig kan det skabe større ejerskab i projektet, når de kredse, der involveres i projektet - herunder samarbejdskommuner og organisationer, virksomheder, internationale partnere mm. – samt relevante personer er organiseret fra starten. En række andre hensyn kan indgå i overvejelserne, og der har eksisteret og kan tænkes mange variationer af organisationsformen. Under alle omstændigheder skal projektets organisatoriske rammer lægges fast i god tid inden afsendelse af ansøgningen, og det anbefales derfor, at der inden udgangen af 2010 træffes beslutning herom. PROJEKTETS ØKONOMISKE RAMMER Budgetrammen for Kulturhovedstadsprogrammerne spænder fra 8 mio. Euro til ca. 150 mio. Euro (København 1996) plus som oftest ekstrabudget til infrastruktur, som varierer mellem 10 mio. og 220 mio. Euro. I gennemsnit har man i årene fra 1996 – 2008 (20 byer) haft et gennemsnitsbudget på i alt 37 mio. Euro, svarende til 300 mio. kr. Hvis man ser bort fra de fire byer med de mindste budgetter (Prag, Krakow, Reykjavik, Bergen) er gennemsnittet på 50 mio. Euro dvs. 375 mio. kr. Forskelligheden skyldes flere faktorer: » » » » »

projektets ambitionsniveau projektets geografiske omfang byernes størrelse omkostningsniveau for det pågældende land (især for byerne i det tidl. Østeuropa) inflation i perioden (tallene opgivet er tallene for det pågældende år)

Et afgørende parameter i forhold til budgetstørrelsen er, om byen står for projektet alene eller om der indgås regionalt samarbejde. Tendensen er, at regionale projekter i stigende grad foretrækkes. Stavanger 2008 er et oplagt eksempel herpå, da man fra starten indgik aftale mellem by, region og stat om fordeling af finansieringen. Modellen blev også anvendt i København og blev en samlende faktor i hele Hovedstadsregionen. Ligeledes kan man se vellykkede regionale tiltag i Lille og i det kommende projekt i Ruhr-distriktet i 2010, hvor over 50 byer deltager i det største netværksprojekt til dato. Ligeledes melder samtlige kandidater i Frankrig, at det er hovedbyerne i samarbejde med deres region, der søger, heriblandt Marseilles med Provence og Lyon med Rhône Alpes region i Frankrig. Lille 2004’s inddragelse af regionen Nord har sikret mange langsigtede fordele.

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

Ser man på de byer, man ellers kunne sammenlignes med, er der følgende budgetramme (igen er der tale om de reelle tal for de pågældende år) Linz Stavanger Stockholm Rotterdam Graz Porto

2009 2008 1998 2001 2003 2001

60 mio. Euro 45 mio. Euro 53 mio. Euro 35 mio. Euro 58 mio. Euro 57 mio. Euro

På det forelæggende grundlag og ambitionsniveau vurderes det, at et budget på 300 mio. kr., svarende til Stavanger 2008, vil være samlignelig for Århus 2017. Et budget på 500 mio. kr. er optimalt. Her vil spørgsmålet om et eventuelt regionalt samarbejde og dermed samfinansiering være en væsentlig faktor. Disse tal omfatter normalt kun det tilvejebragte ekstra tilskud eller kontante finansieringer af projektet og inkluderer ikke ”in kind” udgifter/indtægter, såsom byens/regionens bidrag i form af mandskab, faciliteter og marketing, og ej heller ”in kind” sponsorbidrag i form af forskellige ydelser. Ser man på projektets udgifter, anvendes der i gennemsnit ca. 14 procent til marketing og formidling, 15 procent til sekretariatsudgifter, herunder lønninger og administration, og ca. 62 procent til programmet. Hertil kommer 9 procent til diverse. Der er naturligvis større variationer i denne opdeling. Mest markant er det, at de mindre projekter anvender større budgetandel til administration/forberedelser samt PR, mens de større projekter derimod kan anvende en større budgetandel til selve programindholdet. Projektadministration, -udvikling, marketing og kommunikation kommer man ikke uden om. Disse udgifter har et minimum uanset byens størrelse og potentiale i øvrigt. Samlet vil de fylde mindre i budgettet proportionalt med byens/projektets størrelse. Indholdet afhænger af de lokale forhold, men det er typisk, at der anvendes 60-70 procent til programudgifter, 10-20 procent til administration og forberedelser samt ca. 13-20 procent til marketing/PR. Inden 2012 skal budgetrammen sandsynliggøres, og her er det erfaringsmæssigt værtsbyens/kommunens samt evt.

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

partneres egne bidrag, der er afgørende. Ikke alene vil det udgøre en stor andel af budgettet, men det vil ofte lægge niveauet for det nationale bidrag, og samtidig vil det være et signal overfor sponsorer, fonde mm. Med afsæt i rammebudgettet på 300-500 mio.kr. er følgende realistisk »

at omkostninger til sekretariat/administration til forberedelser/gennemførelse er på mellem 85 og 105 årsværk fordelt over 6 år (2013-2018), svarende til 27 - 35 mio. kr., som sammen med løbende administration/husleje mm. vil give et budget på 47 - 65 mio.kr. til projektforberedelse og -udvikling

at til marketing og formidlingsbudget forventes en ramme på 45 - 60 mio. kr. afhængig af projektstørrelse og formidlingsambitioner.

Rammebeløb til projekter og aktiviteter vil kunne udgøre 205 -360 mio. kr. Dette vil være tilstrækkeligt til at sikre den nødvendige synergi og kritiske masse samt at give den nødvendige spændvidde i programmet. Men såfremt man ønsker at skabe mulighed for opstartsprogrammer samt mulighed for at investere med midler i opbygningsfasen 2013-2016, og såfremt man virkelig ønsker at sikre en spredning ud over kernekulturområdet samt skabe mulighed for markante projekter på tværs af sektorer samt i alle sektorer, vurderes 200 mio. kr. at være for snævert.

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

FINANSIERING AF PROJEKTET Den samlede offentlige finansiering udgør typisk ca. 77 % (lokal, regional og national) med sponsorbidrag på 13 % og egenindtægter på de resterende 10 %. Følger man den model, som har været anvendt i Norden (København, Stockholm og Stavanger), vil det være logisk at tilsigte, at 1/3 af budgettet skulle tilvejebringes af eksterne bidrag, herunder sponsorater og fonde. Samtidig er der gode erfaringer med, at det statslige og det lokale niveau (kommune og evt. region) bidrager med hver en tredjedel. Hertil kommer egenindtægter fra projekterne. Det skitserede minimums- og maksimumsbudget vil medføre en kommunal/regional udgift i størrelsesordenen 125 175 mio.kr. Denne grundlæggende finansiering skal fordeles over årene 2013- 2018, dvs. over 6 år. Med henblik på konkretisering af projektets budgetramme samt de økonomiske konsekvenser samt finansiering skal følgende anbefales: » » » » »

at man sonderer samarbejdsmuligheder i forhold til andre byer i regionen og til Region Midtjylland at man i løbet af 2009 indgår aftale/laver hensigtserklæringer med eventuelle partnere at man i løbet af 2009 initierer en række tiltag, som skal afsøge samarbejdsmuligheder med virksomheder og egnede fonde i Danmark at man undersøger internationale samfinansieringsmuligheder at man i løbet af 2009 tager kontakt til Kulturministeriet med henblik på at drøfte den statslige indsats

Ikke desto mindre er et vigtigt aspekt af projektet at sikre samspil med eksisterende budgetter og projekter, således at man i høj grad bygger på eksisterende ressourcer. Der findes en række muligheder for ”samdrift” med eksisterende institutioner og organisationer. Bidrag kan bestå af at påtage sig opgaver eller at finansiere stillinger i fællesskab, bidrage til kommunikationstiltag mm.

PROCES OG STRUKTUR

// 2.2 HANDLINGSPLAN

PROCES OG STRUKTUR // DET REGIONALE SAMARBEJDE Århus Byråd vedtog i januar 2009 at undersøge muligheden for at forankre Kulturhovedstadssatsningen i et regionalt samarbejde. Der er gode erfaringer med dette fra tidligere Kulturhovedstæder. Det giver bl.a. projektet en større synlighed og tyngde og bidrager til udviklingen af hele området.

Den 7. maj 2009 afholdt Aarhus 2017 en regional præsentationskonference i Brande, hvor aktører fra hele regionen mødtes for at få inspiration fra andre kulturhovedstæder og drøfte mulige samarbejdsfelter.

Der blev i starten af 2009 indgået et samarbejde med Region Midtjylland, som har stillet en medarbejder til rådighed og efter indstilling fra Vækstforum bevilget 1 mio. kr. til et forprojekt i 2009 og 2010.

Den 24., 25., 26. september 2009 inviterede Aarhus 2017, Region Midtjylland og de seks større kommuner til en tre dages konference om det internationale og det interkulturelle i regionalt perspektiv. Konferencen blev afholdt i hhv. Århus, Herning og Holstebro.

Herefter indledtes en dialog med i første omgang de seks største kommuner i regionen: Randers, Viborg, Horsens, Silkeborg, Holstebro og Herning. De seks kommuners byråd vedtog i juni 2009 at indgå i samarbejdet.

Fra november 2009 til marts 2010 afviklede de involverede kommuner en række SWOT-workshops, hvor 350 deltagere fra hele regionen kortlagde styrker, svagheder og muligheder inden for en række temaer.

Som omdrejningspunkt for det regionale samarbejde er der nedsat en styregruppe, hvor hovedparten af regionens 19 kommuner er repræsenteret. Styregruppens opgave er bl.a. at iværksætte fælles tiltag og sikre, at de relevante aktører inddrages i processen.

I starten af 2011 skal de regionale parter afklare den fremtidige organisering af Kulturhovedstadsprojektet, såfremt titlen tilfalder Århus.

Ambitionen er, at forberedelsesfasen bliver en fælles tænketank, en vidensudviklings- og udvekslingsproces med mulighed for ikke bare at styrke kulturlivet, men en række sektorer og netværk i regionen.

DEN REGIONALE STYREGRUPPE FOR AARHUS 2017 Erik Sejersen, afdelingschef Region Midtjylland (fmd.) Ib Christensen, kulturchef Århus kommune (fmd.supl.) Anders Høgstrup, kulturchef Randers Kommune Helga Hjerrild, kulturkonsulent Randers Kommune Tone Lassen, projektleder Kulturaftale Østjysk Vækstbånd Lisbet Gormsen, sektionschef Holstebro Kommune Marianne Jørgensen, sekretariat Kultursamarbejdet Midt- og Vestjylland Hanne Damgård, kulturdirektør Horsens Kommune Ole Wolf, planlægningsmedarbejder Horsens Kommune Lars Munkø, kulturdirektør Viborg Kommune Henrik Hauritz, konsulent Viborg Kommune Freddie Davidsen, kulturchef Silkeborg Kommune Pia Trab Worm, kulturkonsulent Herning Kommune Carsten Ege Møller, kulturkonsulent Ringkøbing-Skjern Kommune (repr. Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande Kommuner) Ulla Egeberg, kulturchef Favrskov Kommune (repr. Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Odder, Skanderborg Kommuner) Trevor Davies, projektleder Aarhus 2017 Lene Øster, udviklingskonsulent Region Midtjylland og Aarhus 2017 (sekretariatsfunktion)

MØDEDATOER – DEN REGIONALE STYREGRUPPE 2009: 19/2, 30/3, 4/6, 6/8, 29/9, 3/12 2010: 21/1, 18/3, 4/5, 2/6, 12/8, 3/11

PROCES OG STRUKTUR

// 2.3

DET REGIONALE SAMARBEJDE

PROCES OG STRUKTUR // VIDENS- OG KONTAKTFORUM I februar 2010 nedsatte Århus Kommune et Videns- og Kontaktforum bestående af ca. 60 centrale ressourcepersoner fra bl.a. kultur- og fritidssektoren, erhvervssektoren, mediesektoren, samt videns- og uddannelsessektoren. Gruppens medlemmer kommer fra hele Region Midtjylland. FORMÅL OG OPGAVER Formålet med videns- og kontaktforum er at sikre strategisk sparring og dialog med centrale ressource- og videnspersoner i de sektorer, der er afgørende for projektet, at kvalificere beslutninger og handlinger og sikre mangfoldighed, idéudvikling og nytænkning i projektet, at sikre, at relevante synspunkter inddrages og indgår konstruktivt i processen og at etablere en platform, som kan fungere som et kontaktskabende forum ud i relevante sektorer. Forummet diskuterer relevante udfordringer og muligheder i projektet og kommer med input til perspektiverne i det samlede projekt. Samtidig fungerer gruppen som strategisk sparringspartner i processen og bidrage til løsning af konkrete udfordringer og problemstillinger. Medlemmerne bidrager med viden fra og om de relevante sektorer og er behjælpelige med at identificere potentielle samarbejdspartnere for projektet. Rådmanden for Kultur og Borgerservice, Århus Kommune, er formand for gruppen. Videns- og kontaktforummet mødtes første gang den 3. marts 2010 og igen den 14. juni 2010. Desuden har en mindre del af medlemmerne været samlet til en workshop d. 25. maj 2010, og forummets medlemmer har derudover været inviteret til og deltaget i øvrige projektaktiviteter i perioden.

PROCES OG STRUKTUR

// 2.4 VIDENS- OG KONTAKTFORUM

MEDLEMMER, PR. 1. AUGUST 2010 Heine Bach, Områdedirektør, Nordea Bank Poul Henning, Bartholin, Domprovst, Århus Domkirke Claus Bech, Direktør, Århus City Forening Anne, Bech-Danielsen, Journalist, politiken Karina Boldsen, Director, Talent Attraction DK / People & Culture Vestas Wind Systems A/S Dan, Boyter, Ordførende direktør, Pressalit Group A/S Dorthe Carlsen, Ansvarshavende chefredaktør, Århus Stiftstidende Line Daugbjerg, Christensen, Biografdirektør, Øst for Paradis René Logie Damkjer, Adm. direktør, AgroTech A/S Christian Dietrichsen, Musiker, Projektleder, konsulent, Fri Lanse Torben Dreier, Skoleleder, FO-Århus John Dybdal, Formand, Ældrerådet Astrid Elbek, Udviklingsleder, Det Jyske Musikkonservatorium Carsten Fode, Advokat, Kromann Reumert Jens Forchhammer, Pensionist, Åbyhøj Fællesråd Iben From, Direktør, KunstCentret Silkeborg Bad Ulla Gad, Dansekonsulent, Dansens Hus Steffen Hartje, Sekretariatschef, Folkeoplysningssamvirket Jens Hausted, Direktør, Fonden Midtjysk Turisme Karin, Hindsbo, Kunstfaglig leder, Århus Kunstbygning Flemming Hvidtfeldt, Chefredaktør Århus Stiftstidende Marie Højlund, Lyddesigner, komponist, underviser Marybell Katastrophy /, Aarhus Universitet Erik Højsholt, Direktør, Medlem af bestyrelsen i bl.a. Aarhus Universitet, Marselisborg Gymnasium, VUC Aarhus, Frontløberne, Vilhelm Kiers Fond, Royal Unibrew A/S, Auriga Industries A/S, Brødrene Hartmann A/S Anders Geert Jensen, CIO, Designit A/S Jens Folmer Jepsen, Direktør, Århus Festuge Jens Kaiser, Redaktør JP Århus Henrik Koch, Sekretariatsleder, Århus Ungdommens Fællesråd Erik Krarup, Direktør, Væksthus Midtjylland Jette Gejl Kristensen, Billedkunstner/studielektor, Kunstrådet/AU Birgit Krøijer, Centerchef, Kulturprinsen Purnima Kumarathas, Formand for Integrationsrådet/Læge,

Integrationsråd, Århus Kommune Morten Constantin Lervig, Afd. chef, CAVI - Aarhus Universitet Annika B. Lewis, Skabende og udøvende scenekunstner, Kassandra Production Gunnar kloppenborg Madsen, Direktør, ROSA & SPOT Festival Ole Lehrmann Madsen, Direktør, Alexandra Instituttet A/S Lars Mandrup, Hovedbestyrelsesmedlem DGI, Næstformand DGI Østjylland, DGI Erik Meistrup, Direktør, Mediehus århus Anders Munk, Formand, LO Århus Jens Møller, Sekretariatschef, Det Boligsociale Fællessekretariat Anne Thorø Nielsen, Direktør, Studenterhus Århus Susanne T. Nielsen, Direktør, Rambøll Management Consulting A/S Torben Nielsen, Rektor, Arkitektskolen Aarhus Aase Højlund, Nielsen, EU konsulent, Central Denmark EU Office Børge Obel, Dekan, universitetsskoleleder, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Mille Obel Høier, Leder, Frontløberne Gerd Rathje, Museumsleder, Museet for Religiøs Kunst Thomas Bloch Ravn, Museumsdirektør, Den Gamle By Lasse Schuleit, Co-founder, LYNfabrikken Odd Sinding, Direktør, Ejendomsselskab Gert Schou, Fmd. for det rådgivende udvalg for regional udvikling, Medl. af regionsrådet, Region Midtjylland Henrik Stampe, Sekretariatschef, Idrætssamvirket Århus Bente Højsgaard Steffensen, Direktør, Erhverv Århus Mads Thimmer, Medstifter, Innovation Lab Morten Thorning, Centerdirektør/Studierektor, The Animation Workshop/VIA UC Sten Tiedemann, Rektor Folkeuniversitetet Ellen Vejle, Business Development Manager, PricewaterhouseCoopers Elisabeth Wedderkopp, Formand for Kultursamvirket, Århus / Skoleleder, Kultursamvirket Århus / Kunst og Design Christer Windeløv-Lidzélius, Rektor KaosPiloterne Jens-Ole Winther, Redaktionschef, DR Østjylland Anne Mette Zachariassen, Direktør, TEKO

PROCES OG STRUKTUR // KOMMUNAL FØLGEGRUPPE / ÅRHUS KOMMUNE I marts 2009 nedsatte Århus Kommune en kommunal følgegruppe bestående af embedsmænd fra alle kommunens magistratsafdelinger.

FORMÅL OG OPGAVER Formålet med den kommunale følgegruppe er at sikre en forankring af projektet internt i kommunen; at sikre løbende tovejskommunikation og erfarings- og videndeling mellem Magistratsafdelingerne i Århus Kommune samt at styrke grundlaget for, at der internt i Århus Kommune kan tænkes og arbejdes på tværs af de enkelte afdelinger i forhold til 2017-projektet Følgegruppens medlemmer følger derfor tæt udviklingen i 2017-projektet, bidrager til at sikre en løbende tovejskommunikation mellem magistratsafdelingerne og 2017-sekretariatet i Kultur og Borgerservice, og bidrager med relevant fagligt viden og kendskab til relevante netværk. Desuden giver gruppens medlemmer løbende sparring og feedback på konkrete initiativer og aktiviteter i projektet og medvirker til udvikling af fælles ideer og tiltag. Kulturchef Ib Christensen er formand for gruppen. Følgegruppen har afholdt fire møder i 2009: Den 4. marts; den 3. juni, den 2. september og den 30. november 2009. I første halvår af 2010 har gruppen holdt tre møder; den 28. januar, den 22. marts og den 6. maj 2009. Gruppens medlemmer har desuden deltaget i en række 2017 aktiviteter, workshops mv.

MEDLEMMER; PR. 1. AUGUST 2010 Borgmesterens Afdeling Jørn Sønderkjær Christensen, Erhverv, by og viden Cecilie Mortensen, Ligestilling og Integration Anne Bruun Nielsen, Erhverv og By Marianne Gjerløv, Erhverv og By Sociale forhold og Beskæftigelse Vibeke Jensen, Beskæftigelsesforvaltningen Anne Marie Frederiksen, Beskæftigelsesforvaltningen Ann-Britt Wetche, Socialforvaltningen Teknik og Miljø Gøsta Knudsen, Stadsarkitekt Michael Troelsen, Ledelsessekretariatet Torkild Gree, Planlægning og byggeri Sundhed og Omsorg Claus Rasmussen, Sundheds- og omsorgsstaben Kultur og Borgerservice Ib Christensen, Kulturforvaltningen Trevor Davies, Kulturforvaltningen, Århus 2017 Finn Lyck, Sport og Fritid Morten Pedersen, Sport og Fritid Knud Schulz, Borgerservice og Biblioteker Pia Buchardt, Kulturforvaltningen, Kulturhus Århus Line Wagener, Kulturforvaltningen, Sekretær for følgegruppen Børn og Unge Irena Kjærgaard, Videncenter for Pædagogisk Udvikling Line Asp Hansen, Videncenter for Pædagogisk Udvikling Linda Oddershede, Områdechef

PROCES OG STRUKTUR

// 2.5 KOMMUNAL FØLGEGRUPPE; ÅRHUS KOMMUNE

PROCES OG STRUKTUR // MÅLSÆTNINGER: KORTLÆGNINGER OG VISIONER Et grundlæggende element i forberedelsesarbejdet i forbindelse med Aarhus 2017 er, at der enighed om et sæt overordnede målsætninger som kan være med til at indramme projektet og til at skabe dets strategiske grundlag.

Målsætningerne for Aarhus 2017 tager afsæt i at forholde sig til følgende overordnende målsætninger: »

Århus Kommunes overordnede målsætninger og vision, samt at der i processen er skabt dialog med relevante magistratsafdelinger for at identificere fælles berøringsflader som kunne udmunde i en fælles indsats. Ser man på kommunens gældende strategiske brandingsoverskrifter ”VIDEN, PULS OG RØDDER” kan man tilmed tydeligt se, at der ligeledes er direkte relationer hertil.

Region Midtjyllands overordnede målsætninger, herunder målsætningen for Vækstforum, hvor den kreative sektor og kultursektoren ses dels i forhold til den regionale sammenhængskraft, dels i forhold til det turistmæssige potentiale og dels ses i forhold til ønsket om at fremme udvikling og vækst.

Målsætningen for selve Kulturhovedstadsprojektet er formuleret i EU’s policy dokument for projektet, som tager afsæt i kultur som en altafgørende faktor for den mangfoldige europæiske (regionale og nationale) identitet, storbyernes stigende centrale rolle i samfundsudviklingen og som tilmed ser kultur i forhold til aktuelle samfundsmæssige emner som mangfoldighed, byudvikling, innovation mm.

Hertil har man taget afsæt i Århus Kommunes Kulturpolitik for 2007-2011, hvori grundlaget for ønsket om, at Århus skal have Kulturhovedstadsprojektet er formuleret (se relevant afsnit i rapporten). Heri understreges det, at projektet skal ses i et bredere og langsigtede perspektiv og hvor kultur skal spille op til byens øvrige udvikling. Ser man på målsætninger for Kulturhovedstadsprojekter fra 1984-2010 er der sket en markant udvidelse, der dels afspejler, at projektet nu ses som en langt mere integreret investering for at skabe positive forandring og udvikling i forhold til byen/regionen. Der findes dog et antal målsætninger som typisk anvendes i forhold til projektet og de angives i diagramform som er blevet anvendt i flere sammenhænge til drøftelse af prioriteringer i forhold til Aarhus 2017. Disse 6 mål har naturligvis et antal mere konkrete undermål og disse forventes at blive udviklet i forbindelse med afholdelsen af visionsseminarerne. Samtidig vil hovedmålsætningerne både testes og debatteres bredt inden vedtagelsen.

2 PROCES OG STRUKTUR // 2.6 MÅLSÆTNINGER: KORTLÆGNINGER OG VISIONER

12 MÅL SOM OFTEST ANVENDES I KULTURHOVEDSTADSPROJEKTER I ÅRENE 1984-2010

2 PROCES OG STRUKTUR // 2.6 MÅLSÆTNINGER: KORTLÆGNINGER OG VISIONER

ET BUD PÅ SEKS STRATEGISKE MÅL FOR 2017 »

AT STYRKE KUNSTENS OG KULTURLIVETS UDVIKLING OG BETYDNING I BYEN/ REGIONEN OG FOR BYEN/REGIONEN

AT STYRKE ÅRHUS’ OG REGIONENS SYNLIGHED INTERNATIONALT OG FREMME INTER NATIONALT SAMARBEJDE OG DIALOG

AT FREMME KREATIVITET, INNOVATION, VIDEN OG EKSPERIMENTER SOM BRÆNDSTOF FOR BYENS OG REGIONENS UDVIKLING

AT SIKRE AKTIV DELTAGELSE OG ENGAGEMENTS MULIGHED FOR HELE BEFOLKNING I KULTURLIVET OG LOKALSAMFUND

AT SKABE EN ÅBEN, OG (MED)LEVENDE BY FOR ALLE OG FREMME ET FÆLLESSKAB MED PLADS TIL FORSKELLIGHED

AT FREMME TVÆRFAGLIGE OG TVÆRSEKTOR LØSNINGER FOR EN VISIONÆR OG BÆREDYGTIG FREMTID I EN GLOBAL KONTEKST

2 PROCES OG STRUKTUR // 2.6 MÅLSÆTNINGER: KORTLÆGNINGER OG VISIONER

ÅRHUS KOMMUNE

STRATEGISKE MÅL

VISIONER

2 PROCES OG STRUKTUR // 2.6 MÅLSÆTNINGER: KORTLÆGNINGER OG VISIONER

KONFERENCER // INTRODUKTION Der arrangeres en række konferencer, seminarer og andre platforme i hele forberedelsesfasen med et klart ønske om dels at inddrage relevante nøglepersoner i processen, dels at fremme opbygning og udvikling af netværker og dels at fremme en ”open source”-tilgang med vidensdeling som et kerneelement i Aarhus 2017. Tanken har været, at der fra starten skulle engageres kulturinstitutioner, kommunale enheder, lokale politikere og virksomheder i et forløb over de 4 år med en egenværdi, uanset om Århus bliver Kulturhovedstad eller ej. Den fælles eksplorative proces ses som et klart opbrud med den daglige sektortænkning og imødekommer kravet om tværgående ledelse og søgen efter nye modeller som er nødvendige i denne tid, hvor kompleksiteten i strategiske satsninger stiger. Det er blevet til 4 store konferencer i de to første år og der planlægges flere i de kommende to år som i stigende grad vil rettes mod konkrete indsatser og resultater. Der findes videooptagelser og yderligere dokumentation fra alle konferencer og seminarer på vores webside.

LANCERINGSKONFERENCE // TOLDBODEN I ÅRHUS DEN 22. OKTOBER 2008 I anledning af lanceringen af Århus Kommunes beslutning om at kandidere til titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 afholdt det nyoprettede sekretariat for ”Aarhus 2017” under ledelse af projektleder Trevor Davies en heldagspræsentationskonference med oplæg fra ind- og udland, paneldiskussioner og debat. Der deltog over 200 aktører fra Århus og Region Midtjylland. Konferencen foregik i Toldboden i Århus den 22. oktober 2008. Formål med konferencen var: » at vise kommende samarbejdspartnere at processen nu er i gang og at Århus’ kandidatur nu er officielt » at præsentere vores ”hovedgreb” for de kommende år » at informere de kommunale samarbejdspartnere om processen og om projektet » at informere kommunale politikere bredt. Der blev arrangeret et særligt aftenarrangement for Byrådet, hvor der deltog 6 politikere fra Socialdemokraterne, Konservative, Venstre og SF » at udtrykke ønsket om dialog med regionale samarbejdspartnere Dagens program blev indledt af Flemming Knudsen, rådmand for Kultur og Borgerservice, Århus Kommune, og derefter gav Trevor Davies, projektleder, Aarhus 2017 en introduktion til projektet. Herefter fortalte fire internationale gæster om deres egne erfaringer med Europæisk Kulturhovedstad. Her blev andre kulturhovedstæders eksempler og erfaringer studeret: Hvordan var forventningerne inden selve kulturåret, og hvordan evaluerede man resultaterne? Effekterne af København som kulturby i 1996 blev også skitseret. Borgmester Nicolai Wammen, rådmand for Kultur og Borgerservice Flemming Knudsen samt rådmand for Teknik og Miljø Peter Thyssen kom med indlæg, der omhandlede hvorledes Aarhus 2017 indtænkes som et væsentligt element i byens overordnede fremtidsvisioner. Slutteligt var der oplæg fra tre paneler, hvor hvert panel bestod af fire/fem personer fra forskellige miljøer, der gav deres bud på, hvad et kulturhovedstadsprojekt kan betyde for Århus og for deres respektive områder. Deltagere til konferencen bød også ind med kommentarer, som ses citeret i det følgende afsnit.

PROGRAM Velkomst og introduktion Flemming Knudsen, rådmand Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Trevor Davies, projektleder, Aarhus 2017 Erfaringer fra Europæiske Kulturhovedstæder 1995-2004. Greg Richards, konsulent, ECoC Sir Bob Scott, formand for EU’s udvalg for Kulturhovedstadsudnævnelse Mary Miller, direktør, Stavanger 2008 Jan Boringer, Stadsdirektør, Umeå København 10 år efter Kulturby´96 Tom Ahlberg, tidl. kulturborgmester, Københavns Kommune Aarhus 2017 som væsentligt element i byens fremtidsvision Nicolai Wammen, borgmester, Århus Kommune Peter Thyssen, rådmand for Teknik og Miljø, Århus Kommune Flemming Knudsen, rådmand Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Panel 1: Kulturpanelet Jørn Langsted, professor, Aarhus Universitet Gunnar Madsen, direktør, ROSA Morten Lervig, afdelingsleder, CAVI Staffan Henriksson, rektor, Arkitektskolen Aarhus Panel 2: Samfundspanelet Rolf Hapel, stadsbibliotekar, Århus Kommune Merete Ipsen, leder, Kvindemuseet Poul Henning Bartholin, domprovst, Århus Stift Signe Lund Hansen, leder, Frontløberne Panel 3: Udviklingspanelet Julius Nørby, direktør, NyX Karina Boldsen, kommunikationschef, Vestas Carsten Petersen, partner, Made By Makers Dan Boyter, direktør, Pressalit / Århus Gruppen Dorthe Carlsen, direktør, Midtjyske Medier

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCER

LANCERINGSKONFERENCE // VELKOMST OG INTRODUKTION NICOLAI WAMMEN Borgmester, Århus Kommune Jeg ser Århus’ satsning på at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 som en investering i mennesker og i kultur, men også i byens udvikling. Og derfor, når man taler om, at det er mange penge, så er svaret ja, men hvis man ser det som en investering i et Århus i fuld udvikling, så vil man også – selvom man tager købmandsbrillerne på, tror jeg – se at det her vil være en god forretning for bysamfundet Århus. Men frem for alt, så vil det være en proces, der vil være med til at trække kreative mennesker til vores by.

PETER THYSSEN Rådmand for Teknik og Miljø, Århus Kommune Multimediehuset på den sydlige bastion vil tilsammen med den nye havnefront danne et helt nyt byrum centralt i Århus. Man kan sige, at vi næsten får genskabt den historiske grundsten for Århus. Vi får Århus tilbage til bugten, og vi får samtidig åbnet åen. Vi får hele bevægelsesmønsteret i midtbyen påvirket og en mere naturlig overgang mellem by og havnebassin, mellem by og bugt, end vi har haft i mange år.” ”På Godsbaneområdet planlægges nu et produktionscenter med omdrejningspunkt i scenekunst, billedkunst og litteratur. Dette område bliver et knudepunkt for byens kultur- og friluftsliv, og det vil med tiden blive omdannet til et moderne bykvarter, med centrum i den gamle godsbanegård som kulturelt kraftcenter.” ”Med helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj vil vi have brudt op med ghettoiseringen i de områder. Enhver god by skal bygge på, at der er mangfoldighed, at der er mange forskellige mennesketyper, og der har vi jo i Gellerup simpelthen en unik mulighed.

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCER

TREVOR DAVIES Projektleder, Aarhus 2017 Af de byer, der har været Kulturhovedstæder siden 1985, er der nogle, der er mere interessante end andre. Man kan her fremhæve bl.a. Glasgow i 1990, Bruges i 2002 og Lille i 2004. De mindre interessante Kulturhovedstæder har måske nok været succeser, men de har ikke i større grad haft betydning internationalt, og de har mere dyrket egne dagsordener og fokuseret på en kortsigtet profilering og eventskabelse. De mest interessante Kulturhovedstæder har til gengæld på en begavet facon arbejdet med at skabe åbninger til en ny fremtid og en bevidsthedsforandring i hele regionen.

afprøve nye og utraditionelle projekter, og til at skabe nye processer og netværk, der kan give regionen anledning til at foretage et kvantespring. Samtidig er det helt essentielt, at projektet er inkluderende og åbent, både i processen og i udførelsen – vi skal ikke tænke i lukkede kredse og institutioner. Når satsningerne i fx Lille, Stavanger og Glasgow var så markante, var det især fordi, man her endte på et helt andet niveau, end det man startede fra. Det er helt centralt at tænke langsigtet. For mange tidligere Kulturhovedstæder er tingene gået ned ad bakke igen en periode efter kulturhovedstadsåret. Derfor skal der inden 2017 ligge en plan for hvad, der skal ske i 2018, og årene derefter.

Det er vigtigt, når vi arbejder med dette projekt, hele tiden at huske at tænke det ind i en større kontekst. Vi skal sikre, at der skabes synergi og samarbejdsgrundlag med andre Kulturhovedstæder. Det er vi heldigvis kommet i gang med, for vi har jo i dag besøg af Stavanger, der var Europæisk Kulturhovedstad sidste år (2008, red.), og Umeå, som vi er sikre på bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2014. Umeå har lavet et fremragende projektkoncept, og andre byer og områder, der ser interessante ud de kommende år, er fx Essen/Ruhrdistriktet og Istanbul.

Dette projekt skabes i en ny tid med nye udfordringer, der kalder på nye svar. Tiden er præget af finanskrise, miljøkrise, klimakrise, værdikrise og kulturkrise. Vi bør her spørge os selv hvilken rolle vi kan spille og hvordan vi kan være med til at sætte en ny dagsorden. At projektet fødes i en underskudstid, snarere end i en overskudstid, er faktisk fremragende, for det kan give projektet mening, retning og en funktion i forhold til hele samfundsdebatten. Det kan ses som en samfundsinvestering, der kan give os mulighed for at finde frem til nye dagsordener, modeller og begreber. Det er et spørgsmål om, hvordan man forvalter tingene og udnytter ressourcerne, og om, hvilke mennesker, der bidrager og hvordan. Det handler om at støtte selvkørende og selvbærende projekter, der tænker og agerer selvstændigt. Vi må ikke komme til at sidde fast i skabeloner, ansøgningsskemaer og frister. I stedet bør vi lægge vægt på medansvar, samarbejdsånd, co-creation og open source-principper. Det er vigtigt, at der er samspil, fokus og handling. Det her er ikke en begivenhed, der kun har noget at gøre med kunst og kultur. Det er et stort, tværsektorielt og

Et nøgleord er motivation. Der skal være et dybtfølt behov for at påtage sig rollen som Europæisk Kulturhovedstad. Vi skal finde ind til kernen af, hvem vi er og hvad vi vil – på politisk, personligt og institutionelt plan. Vi skal finde frem til vores styrker og svagheder - hvad der kan lade sig gøre og ikke kan lade sig gøre. Vi skal se kritisk på hinanden og os selv. Kulturhovedstadsprojektet bør placeres som et kerneelement i byens og regionens udviklingsstrategi. Det skal ses som en platform til at udvikle, igangsætte og

tværgående projekt, der kan bruges på mange måder. Her er ingen faste opskrifter og skabeloner. Der vil være mange modsætninger, og de må gerne være synlige den første tid. Men efter en periode skal vi til at skære til og skære fra, og vi skal fokusere og prioritere. I modsætning til mange andre byer, har vi valgt at foregribe mange ting i planlægningen af processen. Nu skal vi så sørge for opbakning og samarbejde på kryds og tværs, uden for og inden for regionen. På samme måde satser vi også på at etablere en egentlig Aarhus 2017-organisation i løbet af 2012, i stedet for at vente til senere. Den kulturelle kortlægning, vi nu skal i gang med, handler om at kortlægge viden og værdier, i omverden, samfundet og byen. Kortlægningen er ikke bare en opremsning af hvilke konkrete ressourcer, vi har på lager – det går nærmere ud på at kortlægge viden og visioner. Det er en omfattende proces, som har meget at gøre med at engagere folk i at kortlægge sig selv, ved at lave egne beskrivelser af deres egen sektor og deres egen by. I stedet for bare at bruge et konsulentfirma, der arbejder ud fra en bestemt og fastlagt metode, bruger vi mange forskellige metoder, ligesom vi arbejder med mange forskellige grupper og mange forskellige overskrifter. Dette giver ikke et samlet og perfekt billede, men et mangfoldigt billede, som er nødvendigt for, at vi undgår at danne forhastede konklusioner eller tager ting for givet. Kortlægningerne viser vi frem som et formidlingsprojekt i foråret 2010, som grundlag og inspiration for de visionsseminarer, der her skal finde sted, og de idé- og projektværksteder, der skal oprettes. Her vil vi begynde at sammensætte teams på tværs af de institutioner og sektorer, deltagerne kommer fra, og herigennem nå frem til tre-fire bærende overskrifter for projektet, der så vil føre frem mod projektpræsentationen.

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCER

FLEMMING KNUDSEN Rådmand for Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Den konference, som vi nu tager fat på, er en præsentation, der skal kaste lys over en række af de kulturpolitiske satsninger i Århus Kommune i nyere tid. Én af de allerstørste er satsningen på, at vi skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Jeg synes, det er dejligt, at så mange er mødt frem. Det lover godt for det fremtidige samarbejde omkring Kulturhovedstadsprojektet, som jo skal dække hele Midtjylland og Østjylland. Dagen i dag skal gerne gøre os klogere – på hvad vi egentlig vil med Kulturhovedstadsprojektet og hvad det indbefatter, hvordan det kan berige Århus, på kort sigt og på langt sigt. Vi har gæster fra byer, der har prøvet det før. Og de erfaringer kan så forhåbentlig sætte vores projekt i perspektiv og give os nogle billeder af hvad, vi kan forvente, og hvad vi skal være særligt opmærksomme på. Vi skal indlede drøftelserne af, hvordan erhvervsliv, kulturliv, uddannelsesinstitutioner, turistbranchen, civilsamfundet, foreningslivet, osv. kan få aktier i projektet og bidrage på hvert deres område.

Vi vedtog i Århus Byråd en ny kulturpolitik her i foråret. Politikken dækker årene 2008 til 2011. Krumtappen i kulturpolitikken er visionen om at gøre Århus til Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Det er en meget ambitiøs vision, som kræver betydelige satsninger og investeringer. Med kulturpolitikken 2008-2011 har vi fastlagt nogle af de første investeringer og satsningsområder, som skal bane vej for 2017-projektet og som jeg samtidig mener er helt væsentligt skridt, hvis vi skal nå målet. Jeg vil fremhæve nogle enkelte af disse kulturpolitiske satsninger, som jeg synes er særligt væsentlige i en 2017-sammenhæng. Projekter, som forvandler byen og styrker Århus’ profil som en kulturby med et internationalt tilsnit: » » »

Som kulturrådmand vil jeg meget gerne understrege, at dette ikke er et kommunalt projekt. Det er byens projekt, det er befolkningens projekt, og det er hele Østjyllands og Midtjyllands projekt. Der skal være ejerskab til det her, og derfor starter vi allerede i dag med gennem en lang række spændende indlæg at få nogle bud på hvilke muligheder, der ligger i projektet fra flere forskellige miljøer.

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCER

» »

Den første ting jeg vil nævne er Produktionscenteret for Rytmisk Musik som bliver etableret på Vester Alle 15. En pendant til centeret på Vester Alle 15 bliver det nye produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på Godsbanen. Der skal arbejdes med kunstnerisk udsmykning af byrummene, og vi skal synliggøre den stærke profil, som Århus allerede har på det billedkunstneriske område. I Børnekulturhuset arbejdes der visionært med tanker om et nyt oplevelseshus med daglige aktiviteter for børn, forældre, skoler og institutioner. Musikskolen og byens andre kulturskoler vil i de kommende år udvide deres tilbud, så flere børn og unge selv kan prøve kræfter med kunstog kulturaktiviteter.

Men erfaringer fra mange byer viser, at et kulturhovedstadsprojekt som udgangspunkt bør være mangfoldigt, og at det gerne skal skabe fællesskab. Det er efter min mening en af de væsentligste udfordringer vi står overfor på nuværende tidspunkt.

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCER

LANCERINGSKONFERENCE // ERFARINGER FRA EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTÆDER 1995-2004 MARY MILLER Direktør Stavanger 2008 When we have embedded international artists into even very small communities, the effect has been electric! There has been an extraordinary change in the Stavanger region’s ambitions, plans and overall thinking.

SIR BOB SCOTT Formand for EU’s udvalg for Kulturhovedstadsudnævnelse 2013-2015 The first lesson I learned was that you really have to get all the troops facing in the same direction. When I arrived in Liverpool in 2001, I discovered that the city was not speaking with one voice. Everybody can have their own desire to be European Capital of Culture. That is probably one of the reasons we won. The two criteria that really matter are the citizens’ involvement and the European dimension. Those are the two things you must really think about – what is it that Århus is going to do for the European dimension, the European cultural movement? So my advise is, do bid on behalf of your region, but do not let the name of Århus be compromised.

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCER

GREG RICHARDS Konsulent ECoC The Capital of Culture event is no longer just about the city, it is about a proces of regional cultural development, and this introduces a new dynamic to the concept. The programme for the Capital of Culture year needs to be something different – not just another cultural festival.

JAN BORINGER Stadsdirektør, Umeå Det, der sker, er, at en by får en masse energi kanaliseret ud med henblik på at udvikle byen. Men det som først og fremmest sker, er, at mennesker udvikles. Og dette er netop målet med Umeås projektforslag. Vi har haft en omfattende dialog, hvor alle medborgere har kunnet byde ind. Vi er ikke bare ude efter at placere Umeå på Europakortet. En by er for os ikke bare et sted, men en kraft. En kraft, der skal støtte børn, der vokser op, de studerende, alle vores medborgere.

TOM AHLBERG tidl. kulturborgmester, Københavns Kommune Kulturby 96 blev tænkt som noget i sammenhæng med andet og noget der skulle vare for eftertiden.Hvis man så ser på de langsigtede virkninger, på hardwaredelen først, der blev igangsat en række konkrete kulturbyprojekter, som tog form i disse år og som næsten alle sammen var klar til selve året. Et af de større er fx Arken, Den Sorte Diamant, udbygning af Statens Museum for Kunst, etablering af et center for kunstneriske uddannelser på Holmen med ’rytmekons’, arkitektskole, filmskole og skuespillerskole – samtidig blev det et kolossalt indspark til de øvrige kreative erhverv, som så også kom ud i Holmen-området. Etableringen af et filmhus og Dansk Arkitektur Center. Overalt i Danmark møder man stadigvæk aktører i kulturinstitutioner, som har trådt sine barnesko på en eller anden måde i Kulturby ’96-sammenhæng, og som i dag er med til at præge udviklingen, dér hvor de er.

LANCERINGSKONFERENCE // CITATER FRA PANELDEBATTER ”Hvis man vil lege med i Kulturhovedstadsprocesserne, som de tegner sig, er langtidsplanlægning nødvendigt. Kunststykket vil være at udforme denne planlægning på en måde så fodfolket er med, og så der er luft og åndehuller til det, der bare dukker op og som ikke kunne planlægges.”

”Det er af betydning, at vi lægger en infrastruktur, også for den kommende kultursatsning. Og én af de vigtigste ting er at eliminere de mellemrum, de såkaldte ”interstitial spaces”, som findes i byrummet nu, og som forhindrer opfattelsen af Århus som en storby.” [Staffan Henriksson, rektor, Arkitektskolen Aarhus]

[Jørn Langsted, professor, Aarhus Universitet]

”De næste ti år skal vi til at tænke mere på den udfordring for byen, det vil være, at motivere folk til at være aktive i kulturlivet, fremfor kun at være konsumerende.”

[Gøsta Knudsen, Stadsarkitekt, Århus Kommune]

“Der findes i bibliotekernes regi et kulturliv, som sjældent afspejles i avisernes overskrifter.” [Rolf Hapel, stadsbibliotekar Århus Kommune]

[Gunnar Madsen, direktør, ROSA]

“Vi har med 2017 alle tiders chance for at genopfinde de identitetsdannende og oplysende institutioner.”

”Man kan også forestille sig, at det, at Kulturhovedstaden er ved at blive løbet i gang, kunne give anledning til kapitalisering af nogle af de resultater, der allerede ligger i forskningscentre, på universitetet i det hele taget, eller andre steder på Katrinebjerg.”

[Rolf Hapel, stadsbibliotekar, Århus Kommune]

“Når vi ser noget stort, skal vi sætte hinanden til at finde noget småt, der også er godt.” [Merete Ipsen, leder, Kvindemuseet]

[Morten Lervig, afdelingsleder, CAVI]

”Et betydeligt antal af de mest navnkundige danske arkitektur- og designvirksomheder har hjemstavn og oprindelse i Århus. Og af de 300.000 indbyggere i byen er næsten 3.000 beskæftiget inden for arkitektur og design i bred forstand – her inkluderer jeg også Arkitektskolens studerende. Det betyder altså, at Århus med al sandsynlighed er én af de “arkitekttætteste” byer i verden.” [Staffan Henriksson, rektor, Arkitektskolen Aarhus]

”Angående infrastrukturen er jeg enig i, at Århus har på den side nogle fantastiske vilkår, en enestående natur med et landskab, som er langt mere oplevelsesrigt end vi ser i andre danske byer og en bugt, der er helt tæt på, men vi har også haft en fantastisk evne til ikke rigtigt at udnytte det.”

”Man bør prøve at få byen til at hænge sammen på en måde, som måske er knap så planlagt, for det ligger nemlig heller ikke i ungekulturen, at det er planlagt og forberedt i lang tid.” [Anne Line Svelle, børnekultur-koordinator, Århus Kommune]

”Jeg tror, at vi står i en god position for at kunne blive førende inden for kulturel IT, hvis vi tager disse infrastrukturer alvorligt fra starten og begynder at eksperimentere med det allerede nu. Det kan jo også være med til at positionere os som Kulturhovedstad. ”

”Jeg ville synes, det var fantastisk, hvis bureaukratiet var lidt mere fleksibelt og ikke så gummicelleagtigt. Så var det lidt nemmere for nogle unge mennesker at få lov til ting.”

[Kaj Grønbæk, professor, Aarhus Universitet; forsknings- og innovationschef, Alexandra Instituttet]

[Signe Lund Hansen, leder, Frontløberne]

”Når det gælder den uafhængige scenekunst, er det helt klart risikovillige rammer og midler, der kan få tingene til at skride fremad.”

”Min pointe handler om, hvordan de forskellige byer i hele rækken af kulturhovedstæder har arbejdet med at få den fysik og geometri, der er omkring dem, de fysiske strukturer i byen, til at arbejde sammen med den historie og det kulturelle afsæt, de har.”

[Christine Fentz, ordførende for Uafhængige Scenekunstnere]

[Niels-Peter Mohr, Afdelingsarkitekt, Århus Kommune]

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCER

LANCERINGSKONFERENCE RANDERS // DELTAGERE Alexander Muchenberger, Bureau Detours Anders Birch Iversen, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Anders Buhl-Christensen, Randers Kommune Anders Høgstrup, Randers Kommune Anders Nørgaard, Nørgaard Design aps. Anders S. Berthelsen, Ankerhus A/S Anja Christensen, Billedkunstner, bestyrelsesmedlem, PRoKK Anna Margrethe Andersen, Frontløberne Anne Dyhr, Frontløberne Anne K. Sloth, Rådmandssekretariatet, Århus Kommune Anne Knudsen, Århus Kommune Anne Line Svelle, Børnekulturhuset, Århus Anne Mette Boye, Metopos.dk Anne Weber Carlsen, Global City Anne-Katrine Haansbæk, Aarhus 2017 Annette Damgaard, KulturNat Århus Ansa Lønstrup, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet Astrid Elbek, Det Jyske Musikkonservatorium Beate Cegielska, Galleri Image Bente Lykke Sørensen, De Bynære Havnearealer, Århus Kommune Bente Steffensen, Erhverv Århus Berit Mortensen, Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Birgit Johnsen, Kunstner, medl. af Kunstrådet Birgitte Kristensen, Billedkunstner Birte Calmar-Andersen, Region Midtjylland Bjarke Svendsen, Voxhall, LJUD.dk Bo Blaabjerg, Kaospiloterne Bo Larsen, Visit Aarhus Bo Steffensen, Bestyrelsesmedlem, Visit Aarhus Bodil Grønlund, Musikhuset Aarhus Bodil Nielsen, Global Art Bodil Olesen, Kvindemuseet Britta Bitsch, Århus Kommune Carsten Lykke, FOF Århus Carsten Petersen, Made By Makers Carsten René Nielsen, forfatter/Litteraturen på scenen Charlotte Aaby, Gruppe 38 Chresten Ibsen, Koreografisk Center Archauz Christine Fentz, Secret Hotel Danseværket Christoffer Ugilt Jensen, Forfatter/Litteraturen på scenen Claus Hagedorn-Olsen, Horsens Kommune Claus Pettersson, Horsens Kommune Conny Jørgensen, ROSA – Dansk Rock Samråd Dan Boyter, Pressalit/Århus Gruppen Dennis Bo Nielsen, Frontløberne

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCE

Diana Boysen, Frontløberne Ditte Gry Blandfort Westergaard, Machwerket Dorthe Carlsen, Midtjyske Medier Elizabeth L. Wedderkopp, Gruppe 38 Erik L. Würtzenfeld, Sport og Fritid, Århus Kommune Erik Meistrup, Mediehus Århus - lokal-tv og radio i Århus Erik O. Præst, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Erik Sejersen, Region Midtjylland Erling Nielsen, Thorsen Møbler Eva Kvist, TV2/OJ Eva Mikkelsen, Teater Katapult Flemming Adler Petersen, Foreningen Nordatlanten i Århus 2010 Flemming Knudsen, Rådmand, Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Frans van der Woude, Global City Frederick Rickmann, Designfirmaet DN Gitte Nielsen, Musikcaféen Greg Richards, Konsulent Greta Jo Larsen, Medlem af Børn og Ungerådet, Århus Kommune Grethe Krarup, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Gunnar Madsen, ROSA - Dansk Rock Samråd Gøsta Knudsen, Stadsarkitekt, Århus Kommune Hanne Algot Jeppesen, Århus Billed- og Medieskole Hanne Damgaard, Horsens Kommune Hanne Lundgren Nielsen, CHP&EA Museet Herning Kommune Hanne Storvang Nielsen, Teknik og Miljø, Århus Kommune Hanne Sveistrup, Dansens Hus/Kunstrådet Hanne Vestergaard, Business Club Aarhus Hans Christian Christensen, Schmidt/Hammer/Lassen Architects Hans-Jørgen Søgaard Hansen, Århus Katedralskole Hardy Rasmussen, Foreningen Nordatlanten i Århus 2010 Heidi Milan Bilenberg, Planlægning og Byggeri, Århus Kommune Helga Hjerrild, Randers Kommune Helge Tindal, Arkitema Architects Helle Kandeldorff, Århus Kommune Helle Nørgaard, Musikhuset Aarhus Helle Szydlowski, Rådmandssekretariatet, Børn og unge, Århus Kommune Henning Nørbæk, Horsens Kommune Henrik Fink Isaksen, ITK, Århus Kommune Henrik Lindberg, Lindberg A/S Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Henrik Underbjerg, Radiator Film Henrik Vestergaard, Byrådsmedlem(V), Århus Kommune Holger Reenberg, Herning Kunstmuseum

HP Møller Andersen, Århus Filmværksted Ib Christensen, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Iben Hofstede Ilse Vestergaard, Musikhuset Aarhus Jacob Bock, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet Jacob Bundsgaard Johansen, Medlem af Byrådet(S), Århus Kommune Jakob C. Pedersen, Arkitektfirmaet C.F. Møller Jakob Domino, Train Jan Boringer, Umeå, Sverige Jan Frifelt, Deluca Film Jens Kaiser, Jyllands-Posten Jens Klüver, Klüvers Big Band Jens Krogsgaard, Kunstrådet Jens Møller, Det Boligsociale Fællessekretariat Jesper Bork, Faglig Service, Beskæftigelsesforvaltningen, Århus Kommune Jesper de Neergaard, Entré Scenen Jesper Garsdal, Inst. For Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet Jette Bach, FO Århus Jette Gejl Kristensen, Kunstrådet Jette Hammer, Handelshøjskolen i Århus, ASB Jette Skjoldborg, Entré Scenen Jette Sunesen, Kulturhus Århus Johanna Seibt, Inst. For Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet John Mogensen, Foreningen Nordatlanten i Århus 2010 John Mortensen, Kjaer og Richter A/S Julius Nørbo, NyX Jørgen Mikael Andersen, Maler, medlem af Århus Kommunes Billedkunstudvalg Jørn Langsted, Aarhus Universitet Jørn Sønderkjær Christensen, Borgmesterens afdeling, Århus Kommune Kaj Grønbæk, Alexandra Instituttet/ISIS Karen Marie Overgaard Madsen, Borgerservice og Biblioteker, Århus Kommune, Medlem af Århus Kommunes Handicapråd Karen Rais-Nordentoft, Århus Filmfestival Karina Boldsen, Vestas Karl Engelbrecht, Viborg Kommune Kasper Schütt-Jensen, Jyllands-Posten Katja Bjørn Jakobsen, Billedkunstner, Udstillingsstedet Spanien 19C Katrine Rafn Knudsen, Made By Makers Keld K. Ghozati, Exners tegnestue Kenneth Jensen, Forfatter/Litteraturen på scenen Kim Bisgaard, Horsens Kommune Kim Grønborg, Kurator/billedkunstner, Udstillingsstedet Spanien 19C

Kirsten Elkjær, KulturNat Århus Kirsten Jørgensen, Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Kirsten Lynderup, Billedkunstner, Bestyrelsesmedlem i Åbne Døre Kirsten Skov, Egå Gymnasium Kirsten Wisborg, Det Jyske Musikkonservatorium Kirsten Wølch Rasmussen, Handelshøjskolen i Århus, ASB Klaus Krienke, Kunstner Klaus Møller-Jørgensen, Det Jyske Musikkonservatorium Knud Fladeland Nielsen, Arkitektfirmaet Knud Fladeland Nielsen Lars Davidsen, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Lars Keld Hansen, Randers Kommune Lars Lyngsdal, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Leif Leer Sørensen, Arkitektskolen Aarhus Lena Øvig, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Lene Nordfeldt Iversen, medlem af Århus Kommunes Billedkunstudvalg, Århus Kommune Lennart Gustafsen, Global City Line Hedeboe Børch Jensen, Århus Festuge Line Wagener, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Line Wagener, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Lisbeth El Jørgensen, Teater Refleksion Lisbeth Faurholt, Project manager Lisbeth Katborg Bjerre, Viden og kreative erhverv, Borgmesterens Afd., Århus Kommune Lise Ørskov, Opgang 2 Lone Brock, Arbejdernes Andels Boligforening Lone Lindequist, Byhøjskolen Lotte Kofod Erichsen, Silkeborg Kommune Louise Kjærsgaard, Aarhus Universitet Mads Mygind, Forfatter/Litteraturen på scenen Malco Oliveros, Granhøj Dans Marc Perera Christensen, Byrådsmedlem, Politisk ordfører, Konservative, Århus Kommune Mariann Ågaard, Teater Refleksion Marianne Gjerløv, Erhverv, By og Viden, Borgmesterens Afd., Århus Kommune Marianne Jørgensen, medlem af Århus Kommunes Billedkunstudvalg, Århus Kommune Marie Markmann, Metopos.dk Marlene Bjerre, DGI Østjylland Martin Hansen, VIAUC Martin Robert Nielsen, Kulturhus Århus Martin Wienberg, Friis og Moltke Mary Miller, Stavanger 2008 Merete Ipsen, Kvindemuseet

Michael Callesen, SPOT Festival Michael Jaap, Århus Kommune Mikkel Braae-Andersen, Århus Teater Morten C. Lervig, CAVI Morten Søholm, CZOO Nanna Eriksen, HR, Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Nicolai Juhler, Frontløberne Nicolai Wammen, Borgmester, Århus Kommune Niels Andersen, Svalegangen Niels Thyboe Thorsen, Nordea Bank Danmark A/S Niels Vad Sørensen, Århus Kommune Niels-Peter Mohr, Planlægning og Byggeri, Århus Kommune Nina Wöhlk, Machwerket Ole A. Jørgensen, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Ole Bak Jakobsen, KUNSTEN.NU Ole Høiris, Moesgaard Museum P. H. Bartholin, Århus Stift Palle Kjeldgaard, Århus Symfoniorkester Palle Konnerup, Århus Kommunes Idrætsanlæg, Århus Kommune Palle Svendsen, Ankerhus A/S Pernille Lyngsø, Århus Kunstbygning Peter Friese, VIAUC Peter Laugesen¸Forfatter/Litteraturen på scenen Peter Møller Laursen Peter Nørskov, Århus Stiftstidende Peter Thyssen, Rådmand for Teknik og Miljø, Århus Kommune Pia Buchardt, Kulturhus Århus Rachel C. Smith, Århus Filmfestival Rasmus Jensen, Frontløberne Robert Christensen, Litteraturen på scenen Rolf Hapel, Århus Kommune Rui Monteiro, Indvandrer TV & Radio Bazar. Mediehus Aarhus Sacha World, Kunstner Sidse Camilla Sørensen, Århus Billed- og Medieskole Sif Orellana, ARoS Signe Davidsen, Globus 1 Signe Lund Hansen, Frontløberne Sonja Mikkelsen, Borgmesterens Afdeling, Erhvervs- og byudvikling, Århus Kommune Staffan Henriksson, Arkitektskolen Aarhus Steen Bording Andersen, Medlem af Byrådet(S), Århus Kommune Steen Devantier, Kompetencehuset Steen Fiil, Den blå port Steen Mourier, Kunstner Steen Nordahl, Visit Aarhus

Steen Rasmussen, Fonden Århus Kunstbygning Steffen Hartje, Folkeoplysningssamvirket Sten Tiedemann, Folkeuniversitetet i Århus Sune Liltorp, FO Århus Svend Aage Madsen, Forfatter/Litteraturen på scenen Søren K. Hougaard Jensen, Århus Kommune Søren K. Lauridsen, VIAUC Søren Marcussen, Opgang 2 Thomas Kragebæk, Teater Katapult Thomas Winther, Det Jyske Musikkonservatorium Tom Ahlberg, Søndag Aften Tone Lassen, Randers Kommune Tonny Borup Mortensen, Den Jyske Opera Tove Dalberg Bentsen, Global Citizens Trevor Davies, Projektleder, Aarhus 2017 Trine Dige, SUN-AIR of Scandinavia A/S Trine Hansen, Århus Filmværksted Ulla Gad, Dansens Hus, Danseværket Ulla Scharling, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Vibeke Lawaetz, Billedkunstner Øjvind Dahl, Hotel Cab Inn Århus

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCE

KORTLÆGNINGSWORKSHOP // KICK-OFF WORKSHOP DEN 24. FEBRUAR 2009 KORTLÆGNINGSSEMINAR - INTRODUKTION Formålet med workshoppen om kulturel kortlægning / cultural mapping var dels at informere om kulturel kortlægning som en analysemetode og dels at fremlægge forskellige konkrete metoder der kunne anvendes i.f.m. Aarhus 2017. 120 medvirkede til denne heldagsworkshop. LÓA STEFÁNSDÓTTIR, antropolog , har lavet brugerundersøgelser, kulturanalyse og innovation for bl.a. Research International, ReD Associates og Innovation Lab. Har senest i samarbejde med Marcelo Lerer fra The Secret Company udviklet ”Suppemodellen”, et socialt designkoncept, der bringer undersøgelse og implementering tættere sammen gennem brugerinddragende kulturprodukter. FLEMMING MADSEN, direktør for konsulentfirmaet Kultur og Kommunikation. Hans speciale er tilrettelæggelse og gennemførelse af processer, ofte inden for fagområderne oplevelsesøkonomi, uddannelse, kommunal planlægning samt innovation og netværk. Med afsæt i erfaringer med en visionsproces med borgerinddragelse og -forankring for Ballerup Kommune, lægges op til en dialog mellem kommunen og borgere i den kreative proces. JENS BRANDT, arkitekt MAA, er medstifter af Urban Task Force. De har slået sig ned i Sydhavnen, hvor de iværksætter workshops for områdets beboere og studerende. Et nøglebegreb er ”urban interaktion og procesdesign” der bygger på at kulturelle og sociale aktiviteter anvendes i ”mentale byomdannelsesprocesser”.

3 KONFERENCER // 3.3 KORTLÆGNINGSWORKSHOP

PROGRAM KIM HALSKOV er professor i IT og Datalogi og centerdirektør for CAVI (The Centre for Advanced Visualization and Interaction) under Aarhus Universitet, og her arbejdes med bl.a. at anvende nye medier i interaktive design og udviklingsprocesser. ANNE THORØ NIELSEN, cand.mag. i fransk og historie, direktør for Studenterhus Århus. Anne Thorø Nielsen har deltaget i Region Midtjyllands Anna Amalia-projekt, en model for at afsøge regionens kulturelle identitet. METOPOS er en tegnestue, der arbejder innovativt med landskabsarkitekturens og byplanlægningens mange aspekter. Metopos søger gennem dialog og gennem en helhedsorienteret tilgang at udvikle stimulerende uderum, bebyggelsesplaner og byudviklingsstrategier. STRONG BRIGHT HEARTS er en gruppe af unge, der siden 2005 har arbejdet med idéudvikling og byudvikling med udgangspunkt i Århus. Gruppen, der har rødder i miljøet omkring Kaospilotuddannelsen, definerer sit arbejde ud fra et fokus på ”at Århus bliver en rollemodel for hvordan man skaber de bedste forudsætninger for at den enkelte borger, med respekt for dennes unikke personlighed og tro, kan få mest mulig glæde af sit liv i byen”. PER RIISOM har over 20 års erfaring som byplanlægger og byudvikler med bl.a. Gehl Architects. Her er det byrummet som ramme for menneskelivets udfoldelse i alle væsentlige sammenhænge: individuelt, socialt, kulturelt, økonomisk osv.

INTRODUKTION Velkomst og præsentation af dagens program og deltagerne Introduktion til Kulturel kortlægning INSPIRATION: Kortlægningsmetoder, tilgangsvinkler og erfaringer Parallelle forløb, hvor hver deltager får mulighed for at høre tre cases. Oplæggene foregår sideløbende i tre ruminddelinger. Rum 1 Helsingør – Værdibaseret byudvikling v. Lóa Stefánsdóttir, ReD Associates. En kortlægning af, hvilke humanistiske idéer, der udtrykkes i de enkelte byrum – og i hvor høj grad, og hvordan, det sker. Ny teknologi og borgerinddragelse v. Jens Brandt, Urban Task Force. Oplæg v. Metopos. Rum 2 Ballerup Kommune – byens styrker/svagheder v. Flemming Madsen, Kultur og Kommunikation. Det digitale byrum v. Kim Halskov, CAVI. Oplæg om borgerinddragelsesforløb v. Strong Bright Hearts. Rum 3 Oplevelsesdesign og storbyturisme – en undersøgelse af 14 nordiske byer, v. Trevor Davies. Anna Amalias Tesaloner som kulturel kortlægningsmetode for Region Midtjylland, v. Anne Thorø, Studenterhus Århus. Byens rum og identitet samt humanistiske værdier i byplanlægning, v. Per Riisom, Gehl Architects. WORKSHOPS tilrettelagt af Metopos og Strong Bright Hearts Kortlægning af Århus – 3 overordnende temaer Århus set indefra Århus set udefra Århus’ styrker set i forhold til andre byer Tematiske kortlægninger – 4 temaer plus 3 valgfrie Århus som mangfoldig by Århus som børne- og ungdomsby Århus som fysisk sted Århus som kreativ by Århus’ kulturelle ressourcer Århus som social by 3 ”nye” temaer

KORTLÆGNINGSWORKSHOP RANDERS // DELTAGERE Agnete A. Rasmussen, Bymuseet Anders Dahlstrup, Århus Festuge Anja Christensen, Billedkunstner Anna Margrethe Andersen, Frontløberne Anna Pålsson, Arkitektforbundet Anne Bregenov-Larsen, NYP Anne Thorø, Studenterhus Århus Anne Weber Carlsen, Global City Århus Annelis Kuhlmann + to studerende, Inst. For Dramaturgi, Aaarhus Universitet Annette Damgaard, KulturNat Århus Ansa Lønstrup, Inst. For Æstetiske Fag, Aarhus Universitet Astrid Guldhammer, Børnekulturhuset Århus Beate Cegielska, Galleri Image Bente Steffensen, Erhverv Aarhus Birgitte Søndergaard Kristensen, Solbjerg Skole Carsten Lykke, FOF Århus Carsten Petersen, Made by Makers Charlotte Jessen, Rambøll Management Charlotte Thye Petersen, NYX Christian Dietrichsen, Frontløberne Cyril Nexer, Under Århus Dorte Skot Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier v. Danmarks Biblioteksskole Elisabeth Wegger, Foreningen Åbne døre Eva Damholt, Danseværket Flemming Madsen, Kultur og Kommunikation Frank Pedersen, Bymuseet Frans van der Woude, Global City Århus Hanne Staahlnacke, Sankt Anna Gades Skole Hanne Svejstrup, Århus Kommunes Kunstråd Hans Schiøtt, Århus Kommunes Fællesråd Helga Hjerrild, Randers Kommune Henrik Hauritz, Viborg Kommune Henrik Kaare Nielsen, Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet Henrik Ochsner, ARoS Iben Hofstede, Lynfabrikken Ilse Bagge Vestergaard, Musikhuset Århus Inger Hørup, Regional Udvikling - oplevelsesøkonomi og landdistrikter Region Midtjylland Jacob Bock, ICON Jacob E. Lundgaard Jensen, Syddjurs Kommune Jan Skamby Madsen, Moesgård Museum Jeanett Amonsen, Tækker Group Jens Brandt, Urban Task Force

Jens Forchammer, Århus Kommunes Fællesråd Jes Retbøll, Århus Kommunes Fællesråd Jette Bach, FO-Århus Jette Bøjesen, Århus Kommune – Teknik og Miljø Jette Sunesen, Kulturhus Århus John Andreasen, Dramaturgi, Aarhus Universitet Jon Kraabøl, Kultur og Udvikling, Vejle Kommune Jonas Krogh, Under Århus Jonatan Marcussen, Under Århus Julius Nørbo, NYX Jørn Langsted, Kulturpolitisk Forskningscenter Århus Kai Pedersen, Århus Kommune, Område 7, Århus Syd Kaj Grønbæk, ISIS/Katrinebjerg Karin Hindsbo, Århus Kunstbygning Kasper Mølgaard, DGI Østjylland Kathrine Winkelhorn, Malmö University Katrine Bartram Reinert, RUC Kim Grønborg, Kunstner, Spanien 19 C Kim Halskov, CAVI/Digital Urban Living Kirsten Elkjær, Visit Aarhus Kirsten Skov, Egå Gymnasium Klaus Møller-Jørgensen, Det Jyske Musikkonservatorium Klaus Rubin, VIA University College Kristian Krämer, TEKNE Lars Bisbjerg, Rambøll Management Leif Leer Sørensen, Arkitektskolen Aarhus Line Bundgaard, Årstiderne Arkitekter Line Daugbjerg Christensen, Øst for Paradis Line Keiding Petersen, Rambøll Management Lisbet Bjerre, Borgmesterens Afd. Erhvervs- og byudvikling, Århus Kommune Lise Hansen, Egå Gymnasium Lóa Stefánsdóttir, Red Associates Lone Anette Mørch, SF Århus Lone Brock, Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) Lone Wessel, Svalegangen Louise Vroe, NYP Mads Daugbjerg, Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet Maiken Hansen, Bymuseet Malene Hedetoft, Dramatikværkstedet, Filuren Margrete Bak+Stine Tit, Solo Jobdesign Marianne Katborg, Videncenter for Rådgivning & Specialpædagogik, ÅK Børn og Unge Marianne Trouelsen, Årstiderne Arkitekter Martin Hansen, VIA University College

Martin Robert Nielsen, Kulturhus Århus Michael Breum Jacobsen, Innobox Michael Jaap, Århus Kommune, Pressechef Michael Troelsen, Ledelsessekretariatet, Teknik og Miljø, Århus Kommune Mikkel Boesen, Bymuseet Morten Lervig, CAVI Palle Konnerup, Århus Kommunes Idrætsanlæg Per Riisom, Gehl Architects Pernille Lyngsø, Århus Kunstbygning Peter Johansen, Filmby Århus Pia Buchardt, Kulturhus Århus Rikke Edberg, Kommuneplanafd. Århus Kommune Rikke Ullerslev, Made by Makers Ruben Mols Jepsen, VIA University College Rui Monteiro, Mediehuset Århus Ruth Morell, Huset Sander Jensen, Radikale Venstre Århus Signe Lund Hansen, Frontløberne Sinas Svendsen, Under Århus Sonja Mikkelsen, Borgmesterens Afd. Erhvervs- og byudvikling, Århus Kommune Steen Lundbye, Besættelsesmuseet Steen Mourier, Filuren Steen Risom, Filmby Århus Stefan Møller, Studenterhus Århus Steffen Hartje, Fritid-Samfund/Folkeoplysningssamvirket Stine Claesen, VRS, Århus Kommune, Børn og Unge Søren Bitsch Christensen, AU Historisk Afdeling Tina Broberg, ASB Tobias Kierk, Rambøll Management Tove Dalberg Bentsen, Global City Århus Trine Rytter Andersen, Billedkunstner Ulla Krebs Bille, ”DANSEFABRIKKEN” (Danseværkets Kulturskole) Vibeke Jørgensen, VisitAarhus

3 KONFERENCER // 3.3 KORTLÆGNINGSWORKSHOP

REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE // REMISEN BRANDE DEN 7. MAJ 2009 Arbejdet med Aarhus 2017 er stærkt forankret i Region Midtjylland. Målet med det regionale samarbejde er en decentral, engagerende, involverende og bred deltagelse. Det er en klar ambition, at projektet ikke kun kommer Århus til gode, men at det kan gavne udviklingen på tværs af den midtjyske region. Den 7. maj 2009 blev der afholdt en regional præsentationskonference om 2017-projektet på RemisenBrande. Her deltog en bred vifte af regionale aktører, der drøftede perspektiverne i et regionalt samarbejde om Aarhus 2017 og hvordan projektet kan blive en katalysator for udvikling i regionen. Deltagerne udgjorde en bred kreds af regionale aktører fra kommuner, kulturliv, erhvervsliv, turisme- og uddannelsessektoren. Programmet bød på en generel orientering om Kulturhovedstadsprojektet, erfaringer fra tidligere og kommende Kulturhovedstæder, indlæg fra regionale aktører, workshops og debat. Formålet med konferencen var bl.a. at: » Præsentere erfaringer fra andre europæiske kulturhovedstadsprojekter » Afsøge regionale samarbejdsmuligheder » Afdække og opdyrke netværk på tværs af sektorer, fag og geografisk placering » Skitsere rammerne for Aarhus 2017 – herunder forløbet frem til 2012 » Afdække muligheder for synergi med igangværende og planlagte projekter

Dagens konferencier var afdelingschef i Region Midtjylland Erik Sejersen. Første næstformand i regionsrådet Johannes Flensted-Jensen bød velkommen efterfulgt af Århus Kommunes rådmand for Kultur og Borgerservice Jacob Bundsgaard Johansen. Herefter fortalte Aarhus 2017s projektleder Trevor Davies om perspektiverne i projektet og planerne for de kommende år. Efter en række internationale og regionale input fik deltagerne mulighed for at drøfte de regionale muligheder i kulturhovedstadsprojektet i mindre grupper.

3 KONFERENCER // 3.4 REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE

PROGRAM Velkomst Johannes Flensted-Jensen, 1. næstfmd. i regionsrådet Jacob Bundsgaard Johansen, rådmand for Kultur og Borgerservice. Om Aarhus 2017 Trevor Davies, projektleder Aarhus 2017 Internationale erfaringer Greg Richards, konsulent og partner i TRAM – Tourism Research and Marketing. Mary Miller, direktør for Stavanger 2008 Fredrik Lindegren, projektleder Umeå 2014 Regionale perspektiver Birgit Krøijer, Kulturprinsen Elle-Mie Ejdrup Hansen, billedkunstner Ulrik Skeel, Odin Teatret Jens Hausted, Midtjysk Turisme Anne Mette Zachariassen, TEKO Center Danmark Søren Poulsen, Filmby Århus Søren Høy, Den Europæiske Filmhøjskole Birgit Vinge, Foreningen Kulturremisen Workshops Debat & Opsamling Middag

REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE RANDERS // VELKOMST JOHANNES FLENSTED-JENSEN Region Midtjylland Der er enestående muligheder for at bruge dette projekt som afsæt for en større udviklingsproces. Én ting er endemålet, men en anden ting er selve processen, for det er her i denne proces, at en masse spændende ting kan opstå og opnås. Det her er en appelsin, der hænger lige foran os, og nu skal vi have anbragt turbanen under den. Det er jer, der sidder derude i dag, der skal være med til at finde ud af, hvordan de synergier, der skal skabes, bedst bliver skabt. Og det er Jer, der skal være med til at præge indholdet i det samarbejde, der nu skydes i gang.

ERIK SEJERSEN Region Midtjylland Er regional udvikling og kultur ikke i virkeligheden to sider af samme sag? Det må de være, og det er jo også baggrunden for, at det Midtjyske Vækstforum har medfinansieret satsningen bag den regionale udbredelse af Kulturhovedstadsprojektet.

JACOB BUNDSGAARD JOHANSEN Århus Kommune Vi ser ikke Kulturhovedstadsprojektet alene som et kulturprojekt i snæver forstand. Faktisk er projektet et omdrejningspunkt i hele vores udviklingsstrategi. For at kunne gøre visionen til virkelighed er det helt afgørende, at arbejdet baseres på et bredt samarbejde i de netværk, der ikke alene findes i Århus Kommune, men i hele Region Midtjylland.

FREDRIK LINDEGREN Umeå 2014 What we need to find out is where to locate the codes in our society that prohibit people from being co-creative and make them feel not invited. Everyone will not feel invited. Many might not even like it. But we really wanted to see how many we could get involved. So we had to identify how you can connect everybody and what it takes to make people feel connected.

3 KONFERENCER // 3.4 REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE

REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE // INTERNATIONALE ERFARINGER TREVOR DAVIES Projektleder, Aarhus 2017 De mest interessante Kulturhovedstæder har skabt åbninger til en ny fremtid og en bevidsthedsforandring i hele regionen.

GREG RICHARDS Konsulent, ECoC This is not just a cultural event, although obviously, culture is important… It has developed over time into something which has become a major urban and regional regeneration project.

MARY MILLER Stavanger 2008 Without doubt, it is the region, who have gotten the most out of all this, and they’re continuing to work on it in an inspirational and remarkable way.

You have to think about what the region needs now, what it will need in 2017, and how that dovetails with the needs of the Cultural Capital… It has to be part of a much larger cultural vision for the region.

Working throughout all corners of the region was critical, and the results were incredible. When we have brought international artists together and embedded them into very small communities, the effect has been electric and there has been an extraordinary change in the regions ambitions, plans and overall thinking. I urge you to get involved. You have a one time opportunity to do something that will really change the state of mind of your whole region. I wish you all the luck in the world!

3 KONFERENCER // 3.4 REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE

In summary, the most crucial lessons for sustainability of a Capital of Culture project include: Plan for the long term, think holistically, generate sufficient funding, put culture first, invest in creative spaces, develop creative networks and create effective organisational structures. Essentially, in order to win the nomination, you need to be in the right place at the right time, so a key question that you need to think about is: Why is this the right place and why now? It is necessary to work not just on attracting visitors in the year itself, but also on maintaining the long term impact.

REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE // REGIONALE PERSPEKTIVER SØREN POULSEN Filmby Århus Det er min oplevelse, at der ude i disse kreative brancher, herunder film og medier, findes et enormt engagement, en meget stor handlekraft og en vilje til at skabe vækst. Denne ressource synes jeg det bør være en målsætning for Kulturhovedstadsprojektet at få fat i. Når der tales om rammebetingelser, så tales der ofte mest om at skabe rammer og infrastruktur, men her er en vigtig pointe, at det også er en del af rammebetingelserne, at der er noget risikovillig kapital.

SØREN HØY Den Europæiske Filmhøjskole Det er blevet et managementbegreb at tale om oplevelsesøkonomi. Jeg tror ikke på det. Vi skal i stedet tale om noget, der hedder oplysningsøkonomi. Vi skal tænke på, at vi har en forbandet forpligtelse til at gøre folk klogere og ikke bare lade dem opleve. Væk med fyrtårnsteorien. Jeg køber den ikke. Jeg tror på, at man bør tænke i en græsrodsliberalisme, i stedet for sådan en jævn, leverpostejsdansk version af kultur, som vi har en tendens til, fordi den er sikker. Hvis vi kan opbygge en græsrodsliberalisme, hvor man lader græsrødderne tjene penge og udfolde sig, i stedet for hele tiden at skulle tænke dem ind i et eksisterende koncept, så tror jeg rent faktisk, at vi har fat i noget.

ELLE-MIE EJDRUP HANSEN Kunstner Jeg tror man kan skabe en unik synlighed, en unik dialog og man kan frem for alt få en masse mennesker med. Jeg tror på, at kunsten eller kunstneriske koncepter kan skabe vigtige former for platforme… De kunstneriske koncepter indeholder poesi, proces, dialog, koordinering og værker... Den form for rummelig konstruktion kan skabe adgang til forståelse, den kan skabe adgang til identitet, til synlighed, til samarbejde med erhvervslivet, den kan skabe forhold til politikere.

JENS HAUSTED Midtjysk Turisme Vi taler om at skabe oplevelsesøkonomiske værdikæder, og her skal vi tænke meget tværsektorielt. Hvad er det for nogen værdier, der er aktuelle i 2017? Der skal ikke bare laves et kulturprogram, men der skal tænkes tværsektorielt. Så kan vi nemlig få det, vi kalder effektive oplevelsesøkonomiske værdikæder. Et Kulturhovedstadsår er noget, vi kan bruge til noget – det er helt sikkert. Når vi ser på dette fra et erhvervsmæssigt synspunkt, og specielt fra turisterhvervets side, så handler det jo om, at vi skal have nogle vækstspiraler i gang. Vi skal have kulturen, erhvervslivet og turismen til at skabe vækst i vores samfund, og det handler om at se de muligheder, der er for at de ting kan spille sammen.

3 KONFERENCER // 3.4 REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE

ANNE METTE ZACHARIASSEN TEKO Vi skal huske, at der er en række kreative erhverv, som også bør være med i dette fælles liv. Det handler altså om at udnytte og forene de mange kræfter og ressourcer i en fælles bevægelse, at være en kreativ region. Vi skal have alle kompetencer i spil. Min opfordring er, at vi skal turde fare vild, men give os god tid til det – for at finde os selv og finde retningen for hvad vores kreative kulturregion skal bestå af… Lad os få alle liv i spil, alle fagligheder i spil og lad os få noget samklang… Og lad der så være plads til improvisation undervejs.

BIRGIT VINGE KulturRemisen/Swinging Europe Når vi snakker Kulturhovedstad 2017, så bør det også handle om, at man skal gøre regionen synlig. Både her og ude i verden. Selvfølgelig bliver projektet til noget – men det bør være for hele regionen. Her i Brande har vi altid haft det sådan, at vi har fået rigtig mange vilde idéer, og når vi har fået en idé, har vi insisteret på at gennemføre den, hvad enten det så lyner eller tordner. Vi har altid startet fra scratch. Vi har aldrig gidet sætte os ned og snakke om hvor vi skal få pengene fra til at gennemføre det. Vi går i gang… Og så kan det godt være, det ikke går helt i den rigtige retning i første omgang. Men så har vi været utroligt gode til at improvisere. Og så er det blevet til noget.

3 KONFERENCER // 3.4 REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE

ULRIK SKEEL Odin Teatret Vi ved, at vi har nogle enestående ressourcer her i vores del af landet, og jeg er sikker på, at vi, hvis vi tager os sammen, kan vi få lavet nogle fantastiske ting i regi af Kulturhovedstad 2017. I udgangspunktet er der et samspil mellem den indsats, vi laver, og de mennesker, vi laver den indsats for. Vi inddrager byens borgere aktivt og samarbejder med dem, og vi lader dem arbejde med andre kunstnere, som vi inviterer ind... Der kan komme meget stærke ting ud af disse nye relationer.

BIRGIT KRØIJER Kulturprinsen Også for børnekulturens skyld – Kulturhovedstad eller ej – er der gevinster i at tænke i talentudvikling, samarbejde med andre europæiske regioner, møder med danske og internationale kunstnere, børnenes egne produktioner, nye partnerskaber og gerne et længerevarende samarbejde med erhvervslivet. Det er vigtigt, at børnene ikke bare er tilskuere, men gøres til medskabere.

REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE // DELTAGERE Anders Høgstrup, Randers Kommune Anna Pålsson, Arkitektforbundet Anne Brodin, Shakespearetruppen Festes Kompas Anne Elisabeth Toft, Arkitektskolen Aarhus Anne Juul Andersen, Herning Kommune Anne Mette Boye, Metopos.dk Anne Mette Zachariassen, TEKO Center Danmark Anne-Katrine Haansbæk, Aarhus 2017 Annette Damgaard, KulturNatÅrhus Birgit Krøijer, Kulturprinsen Birgit Vinge, Kulturremisen/Swinging Europe Birgitte B. Thomsen, Syddjurs Kommune Birgitte Søndergaard Kristensen, Solbjerg Skole Birte Calmar Andersen, Region Midtjylland Bjarne Schmidt Nielsen, Region Midtjylland Christine Schmidt, Århus Kommune Chresten Ibsen, Koreografisk Center Archauz Claus Hagedorn-Olsen, Horsens Kunstmuseum Dorthe Carlsen, Midtjyske Medier Elle-Mie Ejdrup Hansen, Kunstner Erik Bach Andersen, Region Midtjylland Erik Bjerre, Filmby Århus Erik Sejersen, Region Midtjylland Ernst Greve, Region Midtjylland Flemming Adler Petersen, Nordatlanten i Århus 2010 Frans Reeckmann, Syddjurs Kommune Fredrik Lindegren, Umeå 2014 Gitte Skytte, Opgang 2 Greg Richards, TRAM Gøsta Knudsen, Århus Kommune Hanne Damgård, Horsens Kommune Hanne Jørvang, Randers Kommune Hanne Pedersen, Animation Workshop Hanne Wellendorf, Aarhus 2017 Hans Jørgen Pedersen, Favrskov Kommune Heidi Jul Nielsen, Hedensted Kommune Heidi Kirkegaard Nielsen, Folkemusikkens Fælles-sekretariat Helle Skaarup, Nørre Vosborg Henning Nørbæk, Horsens Kommune Henrik Hauritz, Viborg Kommune Henrik Vestergaard, Århus Kommune Ib Christensen, Århus Kommune Ikki Knudsen, Norddjurs Kulturelt Samvirke Jacob Bundsgaard Johansen, Århus Kommune Jeanette Varberg, Moesgård Museum

Jens Hausted, Midtjysk Turisme Jens Meilvang, Norddjurs Kommune Jesper Simonsen, Skanderborg Kommune Johan Legarth, Norddjurs Kommune Johannes Flensted-Jensen, Region Midtjylland Jonatan Marcussen, Under Århus Julie K. Olsen, Ikast-Brande Kommune Jytte Gottlieb, Ikast-Brande Jørgen Krogh, Herning Kommune Kasper B. Olsen, Lommefilm Katrine West, Destination Djursland Kirsten Elkjær, Visit Aarhus Events Kirsten Jakobsen, Marselisborg Centrets Oplys-ningskreds Kirsten Jørgensen, Århus Kommune Kirstine Bille, Syddjurs Kommune Lars Bornæs, Silkeborgbibliotekerne Lars Bæk-Sørensen, Nordatlanten i Århus 2010 Lars Knudsen, DMF Århus Lene Elsner, Herning Kunstmuseum Lene Kjellerup, Marselisborg Centrets Oplys-ningskreds Lene Mikkelsen, Herning Kommune Lene Øster, Aarhus 2017/Region Midtjylland Linda Stenholt Jensen, Foreningen Kulturremi-sen/Swinging Europe Lisbet Gormsen, Holstebro Kommune Lisbeth Hermansen, Hygum Kunstmuseum Lise Ørskov, Opgang 2 Lone Brock, Arbejdernes Andels Boligforening Lone Wessel, Svalegangen Mai Larsson, Animationsskolen Maria Bach, Gaia Museum Marianne Bedsted, Musikhuset Aarhus Marianne Jørgensen, Holstebro Kommune Lisbeth Katborg, Århus Kommune Martin Ibsgaard, Folkemusikkens Fællessekretariat Martin Nielsen, Aarhus 2017 Martin Spenner, Lommefilm Mary Miller, Stavanger 2008 Mette Kier, MCH Messecenter Herning Mette Thue, Silkeborg Kommune Mette Vildbrad, Hedensted Kommune Michael Callesen, ROSA - Dansk Rock Samråd Michael Troelsen, Århus Kommune, Teknik og Miljø Morten C. Lervig, CAVI, Digital Urban Living Nicolai Juhler, Under Århus Ole Wolf, Horsens Kommune

Palle Kjeldgaard, Århus Symfoniorkester Pia Palmehave, RemisenBrande Poul Møller, Syddjurs Kommune Rasmus Byskov Nielsen, Holstebro Kommune Rasmus Vestergaard, Skive Kunstmuseum Steen Bording Andersen, Århus Kommune Stine Claesen, Århus Kommune Svend Erik Jensen, Skanderborg Kommune Svenning H. Sørensen Søren Aalund, Århus Kommune Søren Høy, Den Europæiske Filmhøjskole Søren Poulsen, Filmby Århus Søren Raffnsøe Thomas Hessellund Nielsen, Strong Bright Hearts Tina Broberg, ASB Tine Eibye, Randers Egnsteater Tone Lassen, Østjysk Vækstbånd Torben Dahl, Teater Katapult Tove Jørvang, Ældresagen, Århus Tove Videbæk, Region Midtjylland Trevor Davies, Aarhus 2017 Ulla Egeberg, Favrskov Kommune Ulrik Skeel, Odin Teatret Vibeke Jørgensen, Visit Aarhus

3 KONFERENCER // 3.4 REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE

INTERNATIONALT SEMINAR: ”WHERE IS EUROPE?” // BYMUSEET ÅRHUS, HEART HERNING KUNSTMUSEUM, MUSIKTEATRET HOLSTEBRO DEN. 24.-26. SEPT. 2009 Den europæiske dimension i kulturhovedstadsprojektet rummer på én gang noget selvindlysende og noget uhåndgribeligt. For selvom Europa måske i nogle henseender er veldefineret og nærværende, rejser dette projekt samtidig spørgsmål om både ’det europæiske’ og om den enkelte bys rolle i Europa. Og selvom det er indlysende at kulturhovedstadsprojektet skal rumme et europæisk udsyn, er det ikke indlysende hvordan denne opgave skal løses. For nærmere at indfange det europæiske, og især for at genrejse diskussionen i forhold til netop 2017-projektet, arrangerede Aarhus 2017 i september 2009 det internationale seminar ”Where is Europe?”. Seminaret, som blev afholdt i samarbejde med Region Midtjylland og de midtjyske kommuner Horsens, Viborg, Silkeborg, Randers, Herning og Holstebro, forløb over tre dage, og gennem et koncentreret og indholdsmættet program udvekslede de omkring 150 deltagere og oplægsholdere fra Danmark og Europa perspektiver og holdninger til en række konkrete problemstillinger i en europæisk kontekst. Med overskrifter som ”New models for international festivals”, ”European Capitals of Culture – putting cities in a European context” og ”From inter-national to intercultural policies and practices” adresserede seminarets 16 taler og 19 workshops alt fra organisatoriske forhindringer til essentielle kulturelle problemstillinger. Seminaret bød ikke på enkle løsninger eller gav klare svar på spørgsmålet ”hvor er Europa?”. Og dette svarer måske til udfordringen. At integrere en international og europæisk dimension i lokale og regionale projekter er aldrig en nem opgave. At begynde opgaven med at stille sig selv en række svære spørgsmål er dog en god begyndelse.

3 KONFERENCER // 3.5 INTERNATIONALT SEMINAR: “WHERE IS EUROPE?”

INTERNATIONALT SEMINAR: ”WHERE IS EUROPE?” PROGRAM PROGRAM

PROGRAM

24. september // Bymuseet Århus

25. september // HEART Herning Museum of Contemporary Art

26. september // Musikteatret Holstebro

Velkomst og introduktion Jacob Bundsgaard Johansen, rådmand for Kultur og Borgerservice Trevor Davies, Aarhus 2017

Introduktion Trevor Davies, Aarhus 2017 Lars Damgaard, HEART

Introduktion Trevor Davies, Aarhus 2017

Oplæg Dorte Skot-Hansen, dir., Centre of Cultural Political Studies, DB Franco Bianchini, prof., European Cultural Policy, Leeds Met University, advisor European Union. Dragan Klaic, Visiting Professor of Cultural Policy, Central European University Budapest and Permanent Fellow, Felix Meritis, Amsterdam

Oplæg Finn Andersen, director, The Danish Cultural Institute. Chairman, the Network of European Union National Institute for Culture, London Christoph Bartmann, Head of Development, Goethe Institute, Munich, former director, Goethe Institute, Denmark Rikke Helms, director, Danish Cultural Institute, St. Petersburg Silvi Teesalu, Danish Cultural Institute, Tallinn

Workshops Putting cities in a European context. Why and how? Panel: Airan Berg, Franco Bianchini, Thorkild Green, Jacob Urup Nielsen. Knowledge and educational exchange programmes in a European context Panel: Jørgen Helstrup, Kristian Thorn, Dorte Skot-Hansen, Marie Viltoft Polli. New models for international festivals and projects Panel: Pia Buchardt, Katrien Verwilt, Claus Petterson, Katrine Bering Lisbeerg. Oplæg Adrian Favell, professor, Aarhus University Steve Green, Team leader, the Network of European Union National Institute for Culture, London Chris Torch, Intercult, Stockholm and Culture Action Europe Airan Berg, artistic director, Linz 2009 Workshops From international to intercultural policies and practice Panel: Chris Torch, Trevor Davies, Niels Righolt, Khaled Ramadan. Music in a European and global context Panel: Gunnar Madsen, Keld Hosbond, Lars-Ole Vestergaard. Performing arts in a European and global context Panel: Jesper de Neergaard, Kamma Siegumfeldt. Museums and Heritage in a European and international context Panel: Brian Wiborg, Karen Margrethe Boe.

Workshops European Capital of Culture - experiences and potential for working internationally Panel: Mary Miller, Fredrik Lindegren, Quinten Peelen. New models for cultural exchange, cultural tourism and profiling Panel: Sten Tiedemann, Trine Rytter Andersen, Thomas Dahl. Where indeed is Europe and how do we define ‘Europe’ for any one city? Panel: Christoph Bartmann, Rikke Helms, Silvi Teesalu. Oplæg Roger Tropeano, President, Les Rencontres, European Network of Cities and regions Virve Sutinen, director, Dansens Hus in Stockholm, Chair European Theatre Meetings, Chair Nordic Contact Point Fredrik Lindegren, director for culture and arts, Umeå 2014 Workshops Art galleries, museums and the visual arts in a European and global context Panel: Jacob Thage, Lene Elsner, Khaled Ramadan, Dorte Eiersbo. Creative education in a European and international context Panel: Hanne Pedersen, Allan Agerbo, Mads Hedelund. Networks, multilateral projects clustering in a European and global context Panel: Roger Tropeano, Thorkild Green, Renee Heijnen, Trevor Davies. Debat og opsamling Præsentation af HEART

Oplæg Uffe Østergaard, professor, European History, Copenhagen Business School Mary Miller, artistic director, Stavanger 2008 Ása Richardsdottir, executive director, Iceland Dance Company Workshops European Cultural Capitals, local, regional and international – how and why? Panel: Mary Miller, Bram Buijze, Pia Buchardt. Arts and cultural centres in a European and global context Panel: Ilse Vestergaard, Peter Q. Rannes, Virve Sutinen. Local, national, Nordic and global identities – issues, conflicts and meaning Panel: Uffe Østergaard, Ása Richardsdottir. Oplæg Trevor Davies, Aarhus 2017 Eugenio Barba, grundlægger og leder af Odin Teatret Workshops Children and youth programmes, projects and networks in a European international context Panel: Sara Topsøe-Jensen, Steen Mourier. Artists and creators in the European and global context Panel: Steen Rasmussen, Ulrik Skeel, Marit Benthe Norheim, Jens Bjerregaard, Morten Thorning. From the international to the intercultural practice in arts institutions Panel: Rui Monteiro, Iben From, Majoran Vivekananthan, Mik Aidt. Opsamling og debat Afrunding og omsummering Trevor Davies, Aarhus 2017 Præsentation og forestilling, Odin Teatret

Rundvisning og præsentation af Godsbanen Debat og opsamling

3 KONFERENCER // 3.5 INTERNATIONALT SEMINAR: “WHERE IS EUROPE?”

INTERNATIONALT SEMINAR: ”WHERE IS EUROPE?” VELKOMST JACOB BUNDSGAARD JOHANSEN Rådmand for Kultur og Borgerservice Engaging with Europe is not an easy task. It is not just a question of markets, EU funding programmes, and mobility packages. Where does it make sence to invest in relations? Should it be geographically, should it be network based? Should it be bilateral or multilateral? Should a city leave these relations to individuel actors, or should it seek to prepare the ground and broker the relationships? These are also some of the questions I hope we will have a chance to discuss today. The title itself is not the main goal for us as a city. Århus is committed to a broad and open strategy to improving conditions in the cultural sector for the long term. This makes sense for this city because we seek to define ourselves as a cultural city regardless of the title. The step from being today the second city of Denmark to being a city in Europe is a large shift and full of challenges. Naturally, we do not want to be just another city in Europe. We want to define a set of values, a point of view, and a role to play in a European context.

3 KONFERENCER // 3.5 INTERNATIONALT SEMINAR: “WHERE IS EUROPE?”

TREVOR DAVIES Projektleder, Aarhus 2017 In a way this European Cultural Capital project has since 1985 mirrored the changing dimensions of Europe. The changing social, political, ecological realities of Europe, and the perception of the European City in particular. So what’s the motivation for Århus and perhaps also for the region to become the capital of culture? The European market? The European cadeau of the prize? The European attraction value? Its normal role as the number two city? ... With three years to prepare this selection process, the city has decided to do whatever is necessary – not just to make an application, we hope – but to use this opportunity to engage a lot of people in this process. The first decade of this millenium has offered a multiple choice of crises. We can choose our crisis, actually: religeous, ethical, democratic, climatic, economic. It has given the start of the millenium a kind of dystopian feeling, a dystopian sense of reality. Which, however, might be a strong advantage for a futuristic project like this, which 2017 is far enough away to be able to dream and formulate new visions. But it is also near enough to require action and decision. So the trajectory is clearly from dystopia to utopia. We still believe in this sort of open process … We think we can come up with a programme which is unlike any other programme made by anybody else. And it is not because we think we are better than anybody else, but because we can learn from all those people who have done it before … This will generate 1-to-1-scale projects, which will address real life issues, allow for unabounded creativity, and generate viable solutions in a social, democratic, and essentially a very human context.

INTERNATIONALT SEMINAR: ”WHERE IS EUROPE?” RANDERS UDDRAG FRA TALER OG OPLÆG MARY MILLER Stavanger 2008 I inherited something, which – please, please – don’t ever do, which was an open call for projects. This set us up to seem like a funding organisation. So you had cues of artists in Stavanger, who had been doing very much the same thing very happily and perfectly well funded for about twenty years. They stood in line, and they said: ”You’ve got 42 mill. euros. We’ve been working here for twenty years, so we work out that we should have X percent of your money!” It was a black hole, and it was very, very hard to dig our way out of. There was no time to get people together, to get people to feel that this was theirs, that they had a part to play in it. All we could do was build a programme that was hugely collaborative. The critical thing for us was to take Stavanger and the region and push away all the boundaries. To push away the boundaries between international and national, regional and local. To really, really bring people together. To really open up people’s thinking. And the point of that was not just to have a fantastic year, but to put in place a habit of sharing ideas, of not being afraid of other people’s ideas and ambitions … And it’s extremely exciting to see what’s happening. In retrospect, what you are doing, in really building towards the future is incredibly important. I wish we had had the opportunity to do that.

You MUST create a year which simply could not happen anywhere else. You MUST create a year which totally belongs to you. There are so many Capitals of Culture in the past, where a kind of package has arrived and dropped into the city, and it’s been Robert Wilson, Tall Ships Race, aging rock stars, and whatever. Address your city, your region head on. Look at its problems, look at its positive things, and build something that is profoundly about you, about your truth, and about what you want to say.

FREDRIK LINDEGREN Umeå 2014 When we got the nomination, many people said ”Well, you’re so exotic, that’s why you got it.” I don’t think we’re that exotic. If we were, we would be one the map. We find that southern Greece and southern Italy are very exotic. And we go there, and we know everything about it. So if you’re exotic, people know about you. So I don’t think that is the explanation. The explanation is the idea of how we have been working closely together in a small city far up north for the good of the cultural infrastructure. That is the key to our success in the end: sticking together.

AIREN BERG Linz 2009 There are a few guiding principles. One of the most important aspects for us, was that we are a cultural capital, not an arts capital. The other one is that the cultural capital of the region are the people living in it. Most of our work is geared to the local population. The tourists come because they hear something exciting is happening, but if you just build your whole cultural capital on that it will be full of tourists, you will have a lot of empty theatres. A child that is six years old today, that will start working maybe in 20 years, we have no way to tell that child what his or her working place is going to look like. So, what we can give them is self esteem, and the ability to solve problems with creativity. And therefore, this project combined creativity and education. We worked in almost a 100 schools, and there were 30 artistic teams. People who had never done these things before, never had experienced these things, this project showed them what’s possible.

VIRVE SUTINEN Dansens Hus, Stockholm Let’s see what we have here and create a collection which is unique for this area. And this kind of uniqueness is the starting point for any institution or cultural initiative – that it looks at the context and the history.

3 KONFERENCER // 3.5 INTERNATIONALT SEMINAR: “WHERE IS EUROPE?”

CHRIS TORCH Intercult / Culture Action Europe Approaches. Co-creation, not representation – that is, don’t just show, but let’s do things together. Approaches. Process and result – let’s make the invisible visible. Let’s let the audience see what’s going on behind what’s happening. Approaches. Scambio, changing together – the Italian word campio means ’to change’. Scambio means ’changing together’. It’s a double effort from both sides. And finding networks. Local, regional and transnational networks are essential work tools in our being able to understand what we can do next.

DORTE SKOT-HANSEN Centre for Cultural Policy Studies We can get an aesthetic experience when we’re singing in the bath, gardening, or participating in an amateur play. The defined fine arts are simply more intense, distilled, and portable versions of the videly dispersed aesthetic impulse. They are valuable because of the aesthetic experience they offer, not beacuse they make us better. This is another way of looking at cultural policy, not as an impact that can be measured, but as way of expression. Seen in this context, we must focus on whether people, groups, communities have access to rich, complex, and diverse experiences … So, using an expressive logic, and basing cultural policy on the rationale of experience, we can broaden the field of cultural policy from tradition fine arts to the whole world of aesthetic experiences.

3 KONFERENCER // 3.5 INTERNATIONALT SEMINAR: “WHERE IS EUROPE?”

FRANCO BIANCHINI Cultural Policy and Planning, Leeds Metropolitan University There are often conflicts between local politicians and ECoC creative teams, and also between whatever foundation or company may be set up to run a European Capital of Culture event. This conflict sometimes have to do with the need for honesty or edge, which is implicit in the need for a good artistic programme. An artistic programme, to be successful, to be interesting, needs to be edgy, needs to be political Historically, the European Capital of Culture year has been the exeption to a rule, a normality of neglect of culture by local politicians … Cities like Bruges and Lille have continued to invest in culture quite seriously after the end of the European Capital of Culture event. But the rule is probably more like Liverpool, which unfortunately have not developed a legacy of sustainability. What counts as culture for the majority of people in many Europan cities is often not represented or in a very marginal position in the programmes of the European Capitals of Culture. So we need perhaps more imagination in the programming of European Capitals of Culture … So how do you in-corporate this hedonistic culture of going to the beach, food, football in to a programme which is an artistic programme? There is a misguided assumption that doing international projects is easy. In fact, it is extremely difficult, particularly for small and medium sized arts organisations. Therefore, I would really advocate the importance of some training to prepare a team or a group which is able to do international cultural coorporation projects.

ADRIAN FAVELL European & International Studies, Aarhus University I hope Århus can present itself in a slightly different way, disconnect itself from the problem of national scale, the scale and smallness of Danish culture in an international context and think different about itself as a eurocity.

DRAGAN KLAICH Central European University, Budapest Yes, it is about celebration, but it is very much about strengthening the debating, the deliberate democracy of the city. Strengthening the reflecive capacity of the city. And strengthening the critical dimension of culture. So yes, culture is a joyful experience, it is expressive, it is participatory. But culture is also critical. Culture’s value is that it engages, critically, with the world we live in. In some kind of ideal world, European Capitals of Culture in the next generation, could be seen as interconnected strongholds of resistant hubs to this uniformizing pressures of globalization. These cities will find strategies for how to resist all the pressures of globalization that are uniformizing and dehumanizing, and for how they will, in this confrontation with globalization, articulate their own specific vision.

INTERNATIONALT SEMINAR: ”WHERE IS EUROPE?” DELTAGERE Adrian Favell, Aarhus University Airan Berg, Linz 2009 Allan Agerbo, Performers House Anders Høgstrup, Randers Kommune Anne Bendtsen Anne Dyhr, Frontløberne Anne Juul Andersen, By, Erhverv, Kultur, Herning Kommune Anne Line Svelle, Børnekulturhuset Anne-Katrine Haansbæk, Aarhus 2017 Arne Nielsen, Holstebro Kommune Ása Richardsdóttir, Iceland Dance Company Astrid Guldhammer, Børnekulturhuset Benedikte Paaske, Dansens Hus Bent Bang Larsen, Herning Museum Bente H. Steffensen, Erhverv Århus Birgit Vinge, Kulturremisen/Swinging Europe Birte Calmar Andersen, Region Midtjylland Bodil Grønlund, Musikhuset Aarhus Bodil Nielsen, Global Artwork Bram Buijze, Treaty of Utrecht Brian Wiborg, Industrimuseet Camilla Grunnet, Koreografisk Center Archauz Chris Torch, Intercult, Stockholm/Culture Action Europe Christina Meiling, Teatret Filuren Christoph Bartmann, Goethe Institute Christopher Thomsen, Cyberhus Claus Pettersson, Horsens Kommune, Kultur og Stab Claus Rasmussen, Sundhed og omsorg Conny Jørgensen, Musikcafeen Dominik Falenski, Århus Musikskole Dorte Skot-Hansen, Centre of Cultural Political Studies, DB Dragan Klaic , Central European University, Budapest Ellen Riis, Basmati Film Erik Bach Andersen, Regional Udvikling Erik Sejersen, Region Midtjylland Eugenio Barba, Odin Theatre Eva Klamméus, Malmö Kulturförvaltning Finn Andersen, EU National Institutes for Culture Franco Bianchini, Faculty of Arts and Society at Leeds Metropolitan University, UK Frederik Behrend Fredrik Lindegren, Umeå 2014 Gitte Lassen, Holstebro Bibliotek Gitte Skytte, Opgang 2 Gry Jensen, Oplevelsesøkonomi, AU Gunnar Madsen, ROSA - Dansk Rock Samråd Hanne Lundgren Nielsen, CHP & Else Alfelt Museum Hanne Pedersen, The Animation Workshop Hanne Svejstrup, Kunstrådet Århus Kommune Hanne Wellendorf, Aarhus 2017 Helga Hjerrild, Randers Kommune, Kultur & Fritid Helle Seiersen, Internationalt Center, AU Henrik Hauritz, Viborg Kommune, Kultur & Service

Henrik Vestergaard, Byrådet, Århus Kommune Ib Christensen, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Iben From, Kunstcentret Silkeborg Bad Ilse Bagge Vestergaard, Musikhuset Århus Jacob Bundsgaard Johansen, Byrådet, Århus Kommune Jacob Thage, Silkeborg Kunstmuseum Jacob Urup Nielsen, British Council, København Janne Thomsen, Holstebro Jesper de Neergaard, Entré Scenen Johanne Søderlund Birn, Taste Aarhus John Andreasen, Dramaturgi, Aarhus Universitet Jon Keutman, Mediehus Århus Jonatan Marcussen, Under Århus Josefine Leopold Jørgen Hansen, Prokk Jørgen Helstrup, Arkitektskolen Aarhus Kamilla Kinimond, Erhverv Århus Kamma Siegumfeldt, Dansens Hus Karen Margrethe Boe, Silkeborg Museum Karen Søndergaard Karina Rask Nordtorp Kasper Møller Larsen, Under Århus Kathrine Winkelhorn, Malmö Högskola Katrien Verwilt, Københavns Internationale Teater Katrine Bering Lisbeerg, Århus Festuge Keld Hosbond, Musikkonservatoriet Kent Sommer, Balletskolen i Holstebro Khaled Ramadan, Kunststyrelsen Kirsten Elkjær, Visit Aarhus Kirsten Jørgensen, Århus Kommune Kirsten Linde, Holstebro Kommune Klaus Mikkelsen, Mikkelsenplus Kristian Thorn Kristoffer Juhl Berilman, KRADS ARCHITECTURE Lars Davidsen, Århus Kommune Lars Illum, Performers House Lars Munkø, Viborg Kommune, Kultur & Service Lars-Ole Vestergaard, Århus Musikskole Lene Elsner, HEART Herning Kunstmuseum Lene Rasmussen, Randers Eventsekretariat Lene Øster, Aarhus 2017 / Region Midtjylland Lisbet Gormsen, Holstebro Kommune, Kultur & Fritid Lisbeth Hermansen, Hygum Kunstmuseum Lone Jensen Mads Bay Møller, KRADS ARCHITECTURE Mads Hedelund, TEKO Maja Krowicki Hansen, Oplevelsesøkonomi AU Majoran Vivekananthan, Utrop, Norway Maria Bach, Gaia Museum Outsider Art Marianne Bedsted, Musikhuset Århus Marianne Jørgensen, Holstebro Kommune Marie Wiltoft Polli, Light and Sound Marie Rasmussen

Marit Benthe Norheim Martin Robert Nielsen, Kulturhus Århus Mary Miller, Stavanger 2008 Mette Bertelsen, Randers Eventsekretariat Mette Højborg, By, Erhverv, Kultur, Herning Kommune Michael Jaap, Århus Kommune Mik Aidt, Center for Kunst og Interkultur Mikael Graaberg, Herning Bibliotekerne Morten Thorning, The Animation Workshop Nicolai Juhler, Frontløberne Niels Righolt, Center for Kunst og Interkultur Niels Sparvath, Holstebro Kommune Nikolaj Sørensen, Aarhus 2017 Ole Jørgensen Ole Wolf, Horsens Kommune Palle Granhøj, Granhøj Dans Peter Hjortkjær Jørgensen, Liberal Alliance Århus Peter Q. Rannes, Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Pia Buchardt, Kulturhus Århus Quinten Peelen, Lieszt Concours Rasmus Byskov-Nielsen, Holstebro Kommune Reiner Kern René Jensen, Mediehus Århus Renée Heijnen, Culture Department/City of Utrecht Rikke Helms, Danish Cultural Institute, St. Petersburg Rikke Tidemann, Frontløberne Roger Tropèano, Les Rencontres Rui Monteiro, Mediehus Århus, CMFE (Community Media Forum Europe) Sander Nielsen, Æstetik & Kultur Sara Topsøe-Jensen, Carte Blanche Silvi Teesalu, Danish cultural Institute, Tallinn Steen Mourier, Teatret Filuren Steen Rasmussen, Fonden Århus Kunstbygning Stefan Rasmussen Sten Tiedemann, Folkeuniversitetet i Århus Steve Green, Network of EU National Institute for Culture Stine Clasen, Børn og Unge, Videncenter for rådgivning og specialpædagogik Svend Åge Ekberg, Mediehus Århus Thomas Dahl, DGI’s Verdenshold Thomas Witzel Thomas Østergaard, Frederikshavn Kommune Thorkild Green, Aarhus Kommune Tina Lyager Lindhardtsen, Swinging Europe, Brande Tone Lassen, Randers Kommune, Tove Videbæk, Regionsrådet Trevor Davies, Århus 2017 Trine Rytter Andersen Uffe Østergård, Copenhagen Business School Ulla Gad, Dansens Hus Ulla Voss Gjesing, Den Kreative Skole Ulrik Skeel, Odin Teatret Virve Sutinen, Dansens Hus, Stockholm

3 KONFERENCER // 3.5 INTERNATIONALT SEMINAR: “WHERE IS EUROPE?”

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // INTRODUKTION Århus Kommune satser på, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Kommunen har vedtaget en handlingsplan i fire faser, som løber frem til 2012, hvor EU og den danske regering skal udpege den danske by, der skal tildeles opgaven. I processen frem mod 2012 skal Århus og regionens styrker, potentialer og udfordringer kortlægges, tidens store emner skal diskuteres, og bæredygtige og visionære projekter skal udvikles. Som en del af denne proces er der gennemført en række tematiske SWOT-analyser i Århus og regionen. Sekretariatet for Aarhus 2017 har i Århus afholdt 13 tematiske workshops i juni 2009 og i regionen har 16 kommuner fra november 2009 til marts 2010 gennemført SWOT-analyser af 7 temaer. Det følgende kapitel om SWOT-analyser i Århus og Region Midtjylland er en fortættet og kortfattet udgave af 2 større publikationer. I det følgende opsummeres hovedpointer fra workshops’ene i henholdsvis Århus og regionen. SWOT står for ”Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats”, på dansk ”Styrker, Svagheder, Muligheder og Udfordringer”. Metoden bygger dermed først og fremmest på den viden, som de deltagende personer bidrog med. Samlet set har der deltaget knap 1000 personer tilsammen i SWOT-workshops’ene i Århus og regionen. Deltagerne er kunstnere, erhvervsaktører, frivillige organisationer, medarbejdere i kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, kommuner m.fl. SWOT-analyserne i Århus og regionen har kickstartet projektets første fase – kortlægningen. Der er gennemført over 20 undersøgelser af byen og regionen, som viser tilstanden på godt og ondt, og som ligeledes ser på, hvordan området skal udvikle sig frem mod 2017. [Trevor Davies, projektleder, Aarhus 2017]

SWOT WORKSHOPS I ÅRHUS // INTRODUKTION I Århus blev der i juni 2009 afholdt 13 tematiske SWOT-workshops som optakt til den kulturelle kortlægning. Temaerne for SWOT-workshops i Århus var: 1. Hukommelse, tradition, kulturarv og byen, 2. Demokrati og byen, 3. Mangfoldighed og byen, 4. Byrum, fysisk identitet, arkitektur og byen, 5. Ungdom, vækstlag og byen, 6. Billedkunst, foto, kunsthåndværk og byen, 7. Musik og byen, 8. Scenekunst og byen, 9. Medier, film og byen, 10. Arkitektur, design, mode, kreative erhverv og byen, 11. Børn og byen, 12. Idræt, krop og byen og 13. Litteratur og byen. Foruden indgående arbejde med temaerne i SWOT-workshops’ene blev temaerne også drøftet ved tilsvarende 13 debataftener. I alt deltog 625 personer med deres erfaringer og høje vidensniveau på disse 13 workshops og debataftener i Århus. Workshops’ene var delt op i to afdelinger: Først analyserede vi den nuværende situation i form af styrker og svagheder, og dernæst så vi på fremtiden i form af muligheder og udfordringer. Deltagerne i de enkelte SWOT-workshops blev typisk delt op i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til dagens overordnede tema ud fra en specifik vinkel, eksempelvis infrastruktur, netværk, ressourcer, kunstnerisk kvalitet osv. Arbejdet med specifikke vinkler under det overordnede tema var valgt for at sikre, at workshoppen inkluderede flere perspektiver inden for emnet. Deltagerne sad opdelt ved fire borde. De blev bedt om først at notere egne vurderinger, dernæst at diskutere og udvælge betragtninger for at nå frem til nogle bud på temaet i fællesskab. Til sidst fremlagde hver gruppe resultaterne overfor resten af deltagerne, og der var diskussion i plenum. Denne kortfattede udgave af resultaterne fra SWOT-analyserne i Århus er bygget på konklusioner og udsagn fra gruppe- og plenumdiskussioner. Hertil afrundes hvert tema med enkelte konkrete forslag.

PROGRAMMET FOR HVER ENKEL DAG 14.00-14.10 Generel introduktion v/Trevor Davies - status for projektet, dagens tema 14.10-14.20 Introduktion til SWOT v/ Metopos - dagens program, formål 14.20-15.30 SWOT session 1 Grupper identificerer: - styrker - svagheder Grupper fremlægger og diskuterer resultat 15.30-15.50 Pause 15.50-17.00 SWOT session 2 Grupper identificerer - muligheder - trusler Afsluttende debat - Hvad er de væsentligste pointer fra dagens workshop, som skal bringes videre til kortlægningsgrupperne?

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.1 INTRODUKTION

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // DELTAGERE DELTAGERE VED 1. SWOT-ANALYSE HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN Annelis Kuhlmann, AU/ Dramaturgi Hanne Teglhus, Steno Museet Jeanette Varberg, Moesgaard Museum Leif Dehnits, Historisk Samfund for Århus Stift Lone Anete Mørk, Socialistisk Folkeparti i Århus Louise Jensen, NyX Mads Daugbjerg, AU, Inst. f. antropologi og etnografi Mads Rosendahl Thomsen, AU/ Æstetiske fag Marie Kruse Larsen, Folkeuniversitetet i Århus Peter Nørskov, Århus Stiftstidende Svend Erik Christiansen, De Lokalhistoriske Arkiver Tonny Skovgård Jensen, Statsbiblioteket Martin Lai Andersen, Konsulent, Aarhus 2017 I panelet under aftenens debat af temaet: Jørgen Carlsen, forstander Testrup højskole Torben Dreier, leder FO Århus DELTAGERE VED 2. SWOT-ANALYSE DEMOKRATI OG BYEN Jens Forchammer, Århus Kommunes Fællesråd Lone Anete Mørk, Socialistisk Folkeparti i Århus Lone Hedelund, Gellerup Bibliotek Peter Bjerregaard, AU/ Etnografi Poul Henning Bartholin Domprovst, Århus Stift Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Sten Tiedemann, Folkeuniversitetet i Århus Therese Isho, Socialistisk Folkeparti i Århus Vibeke Hansen, AU/ Æstetik og Kultur Anne-Katrine Haansbæk, Aarhus 2017 Esben Trige, Tousgårdens Venner I panelet under aftenens debat af temaet: Roger Buch, lektor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Poul Henning Bartholin, domprovst, Århus domkirke Lone Hedelund, afdelingsbibliotekar, Gellerup og Hasle biblioteker DELTAGERE VED 3. SWOT-ANALYSE MANGFOLDIGHED OG BYEN Ann Katrin Dybdahl, Kvindehuset i Århus Anne Weber Carlsen, Facilitator Frans van der Woude, Global City Århus Jørgen Carlsen, Testrup Højskole

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.2 DELTAGERE

Jørgen Skov, Bazar Vest Kirstine Alexandersen, Lærdansk Århus Lea, AU/ Antropologi og Etnografi Louise Staal-Thomsen, AU Margit Johansen, Integrationskonsulent Ole Jessen, Århus Stiftstidende, Dagbladet Djursland Osman Öztoprak Pernille, Kvindeinformationscafeen Sappho Richard, ingeniør Rui Monteiro, Mediehus Århus Ruth Morell, Huset Signe Davidsen, Sport Århus Events Sonja Mikkelsen, Forstadskonsulenterne, Århus Kommune Søren Marcussen, Opgang 2 Torben Dreier, FO Århus Tove Jørvang, Ældresagen Martin Reiter Edelberg, AU/ Antropologi og Etnografi Conny Jørgensen, Musikcafeen+ROSA I panelet under aftenens debat af temaet: Rui Monteiro, indvandrerpolitiker, Tv-tilrettelægger, Mediehus Århus Jørgen Skov, chef for Bazar Vest og tidligere byrådsmedlem for SF Sonja Mikkelsen, konsulent, Borgmesterens afdeling, Århus Kommune og tidligere leder af projektet Urban 2, Gellerup Søren Marcussen, teaterleder, Opgang 2 DELTAGERE VED 4. SWOT-ANALYSE BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN Annette Damgaard, Kulturnat Århus Bente Lykke Sørensen,De Bynære Havnearealer Grith Bech-Nielsen, Institut for Arkitektonisk Kulturarv, Arkitektskolen Aarhus Hans Felthusen, Inst.Arkitektur og Æstetik, Arkitektskolen Aarhus Jonatan Marcussen, Under Århus Keld K. Ghozati, Exners Tegnestue Kristine Jensen Arkitekt, Kristine Jensens Tegnestue Lars Davidsen, Århus Kommune, Kulturforvaltningen Lisbeth Errboe Svendsen, Århus Kommune, Planlægning og Byggeri Lone Koefoed Hansen, AU/ Æstetiske fag Mads Frederiksen, KRADS ARCHITECTURE Michael Troelsen, Århus Kommune, Ledelsessekretariatet, Teknik og Miljø Morten Breinbjerg, AU/ Inst. for Informations- og Medievidenskab Niels-Peter Mohr, Århus Kommune, Teknik og Miljø, Kommuneplanlægning

Rune Nielsen, Kollision Søren Leth, Sleth Modernism Tina Broberg, Strategy Lab/ ASB Trine Lybech Madsen, Akademisk Arkitektforening Østjylland Kirsten Elkjær, Visit Aarhus Events Birgitta Schøndorf, Arkitekt I panelet under aftenens debat af temaet: Niels-Peter Mohr, afdelingsarkitekt, Planlægning og Byggeri, Århus Kommune Kristine Jensen, arkitekt, Kristine Jensen Tegnestue Rune Nielsen, arkitekt, Kollision, assisterende professor ved institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet og projektleder ved Digital Urban Living (CAVI) Annette Damgaard, KulturNat Århus DELTAGERE VED 5. SWOT-ANALYSE UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN Camilla, Fotografisk skole Carl Damm, Strong Bright Hearts Grethe Krarup, Århus Kommune, Kulturforvaltningen Hanne Staahlnacke, Skate Music Park Julie Poulsen, MINDSPOT Kirstine Jacobsen, MINDSPOT/bibliotekerne Lone Lindequist, Byhøjskolen Martin Hansen, VIA University College Merle Maria, Frisch FLirkus Søren K. Lauridsen, VIA University College, Performing Art Thien Do, MINDSPOT Tina Broberg, Strategy Lab/ ASB Christian Dietrichsen, Frontløberne, FLirkus I panelet under aftenens debat af temaet: Christian Detrichsen, Frontløberne, m.m. Hanne Staahlnacke, projektleder, SkateScene Jonatan Marcussen, Under Århus DELTAGERE VED 6. SWOT-ANALYSE BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN Anja Christensen, Prokk Barbara Katzin Beate Cegielska, Galleri Image Faranak Sohi, Billedkunstner

Jesper Rasmussen, Det Jyske Kunstakademi Joaquin Zaragosa, Billedkunstner Jonas Palm, Billedkunstner Karina Rask Nordtorp, AU/ Æstetiske Fag Kim Grønborg, Spanien 19c + c-sam Lars Møller Witt, Galleri MøllerWitt Lone Lindequist, Byhøjskolen Louise Haugaard Jørgensen, Byhøjskolen Marie Nipper, ARoS Ole Bak Jakobsen, KUNSTEN.NU Palle Vinther, Århus Kunstakademi Peder Stougaard, Dansk Plakatmuseum Signe Meisner Christensen, AU/ Æstetiske fag Sverre Tveito Holmen, Billedkunstner Søren Elgaard Trine Rytter Andersen, Kunstner/ kurator Bodil Nielsen, Global Artwork

Louise Jensen, NyX Marianne Bedsted, Musikhuset Aarhus Ole Jørgensen, Århus Kommune, Kulturforvaltningen Palle Kjeldgaard, Århus Symfoniorkester Robert Ulrich, Musikcafeen Sine Maria Vinther, Rock Århus Steffen Rasmussen, Strange Ears/Metal Royale/Under Århus Thomas B. Jørgensen, LJUD Thomas Lassen, Strange Ears, Metale Royale Thomas Winther, Det Jyske Musikkonservatorium

I panelet under aftenens debat af temaet: Ole Bak Jakobsen, kunsten.nu Trine Rytter Andersen, kunstner, kurator, skribent Kim Grønborg, leder af Spanien 19C. billedkunstner Lone Lindequist, forstander Byhøjskolen

DELTAGERE VED 8. SWOT-ANALYSE SCENEKUNST OG BYEN Christina Meiling, Teatret Filuren Christine Fentz, Danseværket Gitte Skytte, Opgang 2 Helga Hjerrild, Randers Kommune Jens Bjerregaard, Archauz Jesper de Neergaard, Entré Scenen Jette Sunesen, Kulturhus Århus John Andreasen, Dramaturgi, Aarhus Universitet Judith Gorski Lena Øvig, Århus Kommune, Kulturforvaltningen Mads Thygesen, AU/ Dramaturgi Malco Oliveros, Granhøj Dans Martin Robert Nielsen, Kulturhus Århus Niels Andersen, Svalegangen Pia Buchardt, Kulturhus Århus Rui Monteiro, Mediehus Århus Signe Davidsen, Sport Århus Events Tina Broberg, Strategy Lab/ ASB Tonny Borup Mortensen, Den Jyske Opera Torben Dahl, Teater Katapult Astrid Moth, Quonga Helga Rosenfeldt-Olsen, Quonga

DELTAGERE VED 7. SWOT-ANALYSE MUSIK OG BYEN Anne Sofie van Nord, Offday Eventbureau Astrid Elbek, Det Jyske Musikkonservatorium Benny Morthorst, World Music Denmark Bjarke Svendsen, Voxhall og LJUD.dk Carsten Hering Nielsen, Dansk Amatør-Orkesterforbund (DAO) og European Brass Ba Carsten Ortmann, Danmarks Radio Christian Vuust, Det Jyske Musikkonservatorium Dominik Falenski, Århus Musikskole Ilse Bagge Vestergaard, Musikhuset Aarhus Jacob Edut, Rock Århus Jens Klüver, Klüvers Big Band Jesper Mardahl, DJM Jørn Okbo, Århus Jazzklub Kasper Hemmer Pihl, Århus Sinfonietta Kim Mikkelsen, SF Lars Kiehn, DMF Lene Ethelberg Jensen, Musikforeningen MONO Lene Kryel, RMT

I panelet under aftenens debat af temaet: Palle Kjeldgaard, chef, Århus Symfoniorkester Astrid Elbek, prorektor, studieleder og docent, Det Jyske Musikkonservatorium, formand for bestyrelsen for Voxhall Bjarke Svendsen, foreningen LJUD, medlem af bestyrelsen for voxhall Jakob Edut og Sine Maria Vinther, koncertarrangører, rock

I panelet under aftenens debat af temaet: Jesper de Neergaard, kunstnerisk leder, EntréScenen Christine Fentz, instruktør og dramaturg, Secret Hotel; ordførende for Uafhængige Scenekunstnere Torben Dahl, teaterchef, Teater katapult Jens Bjerregaard, kunstnerisk leder, Koreografisk Center Archauz DELTAGERE VED 9. SWOT-ANALYSE MEDIER, FILM OG BYEN Line Arlien-Søborg, Det Danske Filminstitut Steen Risom, Filmby Århus/ Den Vestdanske Filmpulje Christian Ulrik Andersen, AU/ Informationsvidenskab Erik Bjerre, Filmby Århus/Film-X Henrik W. Jørgensen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Karen Rais-Nordentoft, Aarhus Filmfestival Kim Halskov, AU/ Digital Urban Living + CAVI Lars Kiehn, DMF Lars Lyngsdal, Århus Kommune, Kulturforvaltningen Line Gerstrand, Knive Konsulent Michael Persson, Poetklub Århus Peter Ole Pedersen, AU/ Æstetiske fag Rui Monteiro, Mediehus Århus Steen Risom, Filmby Århus/ Den Vestdanske Filmpulje Steffen Moestrup, DK4 Tina Broberg, Strategy Lab/ ASB Aage Rais-Nordentoft, Fourhands Film Bodil Sohn, Billedkunstner I panelet under aftenens debat af temaet: Lars Lyngsdal, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Karen Rais-Nordentoft, leder, Aarhus Filmfestival Kim Halskov, professor, ph.d., Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Rui Monteiro, indvandrerpolitiker, og Tv-tilrettelægger, Mediehus Århus DELTAGERE VED 10. SWOT-ANALYSE ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIV ERHVERV OG BYEN Allan Kirkeby, Unity Studios Anders Geert-Jensen, Designit Anders Troelsen, AU/ Æstetiske fag Astrid B. Steffensen, AU/ Æstetiske fag Birthe Havmøller, Billedkunstner Christian Lausten Sørensen, Århus Kommune, Erhverv, By og Viden Christina L. Sørensen, Århus Kommune, Erhverv, By og Viden

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.2 DELTAGERE

Connie Jantzen, Bymuseet Århus Jacob Møller, Kiloo Jens Severin, Salling Jesper Green Frost, Federation of Danish Textile and Clothing Jonatan Marcussen, Under Århus Jørgen Rasmussen, Arkitektskolen Aarhus Kasper Frandsen, Schmidt Hammer & Lassen Knud Jantzen, BYI Århus Kommune Lars Davidsen, Århus Kommune, Kulturforvaltningen Lasse Schuleit, Lynfabrikken Lone Anete Mørk, Socialistisk Folkeparti i Århus Louise Jensen, NyX Maria Funch Mogensen, NyX Peter Bertelsen, POB, Århus Kommune Tina Broberg, Århus School of Business Tobias Løssing, Kollision Trine Lybech Madsen, Akademisk Arkitektforening Østjylland Julius Nørbo, NyX Anders Toft, Toft Arkitektur Dorrit Bøilerehauge, Videncenter for Design og Business Morten C. Lervig, Cavi – TEKNE I panelet under aftenens debat af temaet: Lasse Schuleit, leder, Lynfabrikken Anders Toft, Toft Arkitektur Morten Lervig, CAVI Dorrit Bøilerehauge, Videnscenter for Design og Business DELTAGERE VED 11. SWOT-ANALYSE BØRN OG BYEN Birgit Pedersen, ARoS Erik Foged, Børnekulissen Gunnild Bak de Ridder, Århus Musikskole Hanne Algot Jeppesen, Århus Billed- og Medieskole Karen Marie Demuth, Landsforeningen Børn, kunst og billeder Kirsten Dyhrberg, Grønne Borgerservice og Biblioteker Laura Ræsgaard, Cyberhuset i Mejlgade Lene Juul Langballe, Den Jyske Opera Lisbet Lautrup Knudsen, Gellerupscenen Lone Jensen, Kulturhus Århus Malene Bundgaard, Cyberhuset i Mejlgade Malene Hedetoft Dramatikværket, Filurens teaterskole for børn Mariann Aagaard, Teater Refleksion

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.2 DELTAGERE

Marianne Katborg, Århus Kommune, Videncenter for rådgivning og specialpædagogik Niels Jensen, Cirkus Tværs Per Weile Bak, Århus Symfoniorkester Pernille Stentoft Rui Monteiro, Mediehus Århus Sune T. Sørensen, Filuren Teis Trane, Århus Kommune, Videncenter for Integration Therese Isho, Socialistisk Folkeparti i Århus Aage Rais-Nordentoft, Fourhands Film Irena Kjærgaard, Århus Kommune, Børn og Unge Jens Krogsgaard, Kunstrådet Århus, Den Jyske Opera I panelet under aftenens debat af temaet: Mariann Aagaard, scenograf og dukkemager, Teater Refleksion Sune Sørensen, teaterskoleleder, Teaterskolen for børn / Filuren Gunnild Bak de Ridder, projektudvikler, World Music Center / Århus Musikskole DELTAGERE VED 12. SWOT-ANALYSE IDRÆT, KROP OG BYEN Christine Stitz, Sportzlife Claus Rasmussen, Århus Kommune, Sundhed og Omsorg Finn Lyck, Sport Århus Events Helge Meier, Hasle Bakker Henrik Brandt, Idrættens Analyseinstitut Henrik Løvschall, Idrætshøjskolen i Århus Jacob Lauesen, Århus Kommunes Idrætscentre Johanne Munch Nielsen, Århus Kommunes Idrætscentre Karen Thorkenholdt, KU/ Center for Idræt og Arkitektur Lars Lerche, Idræts Daghøjskolen IDA Lotte Bülow Madsen, Coastzone Lotte Jensen, DGI Niels Rask, Århus Kommune, Sport og Fritid Palle Konnerup, Århus Kommunes Idrætscentre Peter Kjærgård, Atletion Rasmus Korsaa, Sportzlife Sanne Lindberg, Århus Kommune, Sport og Fritid Steffen Wich, ESAA Søren Møller, DGI Verner Møller, AU/ Institut for Idræt

I panelet under aftenens debat af temaet: Henrik Brandt, direktør, Idrættens Analyseinstitut Søren Møller, formand, DGI Henrik Løvschall, forstander, Idrætshøjskolen Århus DELTAGERE VED 13. SWOT-ANALYSE LITTERATUR OG BYEN Birgitte Klit Kjær, Konsulent, Aarhus 2017 Christina Faaborg, Århus Litteraturfestival Vild med ORD Dorthe Larsen, Tranbjerg Bibliotek Jørn Erslev Andersen, AU/ Æstetik og Kultur Lene Rikke Bresson, Team Bresson ApS Lise Dilling, Poetklub Århus Lise Kloster Gram, Århus Kommunes Biblioteker Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen LIPS Michael Persson, Poetklub Århus Robert Christensen, Litteraturen på Scenen LIPS Rolf Hapel, Bibliotekerne, Århus Kommune Stig Pedersen, Litteraturfestival, Vild med ord og Forlaget Siesta Søren Jessen, Kunstrådet Århus Britta Bitsch, Bibliotekerne, Århus Kommune I panelet under aftenens debat af temaet: Peter Laugesen, forfatter Mathias Kokholm, Litteraturen på Scenen Dorthe Larsen, afdelingsleder, Tranbjerg bibliotek Michael Persson, poetklub Århus

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.2 DELTAGERE

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN Tilgangen til emnet var at undersøge dels de forskellige lag, der findes i en bys måde at forvalte og formidle sin fortid på, og dels hvordan der netop er forskel på en bys kulturarv (der oftest varetages af kulturinstitutioner, museer mm.), byens traditioner (som udtryk for folkeliv, ritualer og særlige kendetegn indenfor fx arkitektur/byggekunst, kunsthåndværk mm.) og endelig byens hukommelse (som bl.a. er personlige erfaringer og fortællinger, der overgives mundtligt). Byens fysiske struktur er i sig selv en levende ”kulturformidling”. Ser man på spørgsmålet om en bys identitet, er fortiden naturligvis ét essentielt element, og dette aspekt er tilmed centralt i byens image. Men afspejler dette image et fælles image? Og føler alle, at de har en aktie i denne ”hukommelse”, der danner grundlaget for byen? Forstår Århus at trække på sine mange, gode og levende traditioner? At bygge videre på disse, og udvikle dem? Der er ingen tvivl om, at Århus på den lange historiske bane er rigtig godt med. Der bliver taget kvalificeret hånd om vores fælles fortid af Moesgård Museum, Den Gamle By og Bymuseet. Senest med markeringen af 100-året for Landsudstillingen 1909 kastes der fornyet lys på betydningen af aktiviteter og idéer, som er knap så fjerne i tid. Flere kommenterede et manglende byarkiv, der skulle danne kerne i den historisk formidling, og det berørte alle 13 lokalområder i Århus Kommune. Århus har en lang historie at trække på, som højskoleforstander Jørgen Carlsen siger i aftenens debat. Men netop det, at ikke alle århusianere nødvendigvis har det samme forhold til vores historie, forpligter til at brede perspektivet ud, og åbner samtidig forhåbentlig op for øget dialog. Eller gør det? Der blev spurgt til, om vi forstår at lytte til de mangfoldige stemmer, som giver deres meninger til kende i Århus? Og hvis ikke, hvad skal der så til for, at vi bliver bedre til at lytte efter? Den levende tradition, som omgiver os i vores dagligdag og ved højtider er karakteriseret ved en rigdom af musik, teater og billedkunst, der udmøntes i en lang række festivaler og masser af kulturelle tilbud og kunstneriske produktionsmiljøer. Er disse mange initiativer i stadig udvikling, eller måske præget af begyndende ’metaltræthed’? Kunst og kultur står jo netop centralt i den underbevidste ”fælles hukommelse” og i de traditioner, som præger byens kalender. Når byen omformes, hvordan bliver historien så samlet op? Hvilken betydning får de kommende store initiativer som Multimediehuset på havnen og produktionscentrene på Godsbanen og i Vester Allé 15? Hvor er havnens historie? Godsbanens historie? Eller for den sags skyld Husets historie, som i sig selv repræsenterer 30 års unik kulturhistorie, og dermed en hel generation i byen.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.3 HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN

» »

UNIVERSITETET OG DE STUDERENDE TILFØRER HELE TIDEN BYEN NY HUKOMMELSE. ”SMILETS BY” ER ET EKSEMPEL PÅ EN LIDT KIKSET, LILLEBRORAGTIGT SLOGAN-FIKSERING (VI TROEDE, DET VAR AFSKAFFET). DET SIGNALERER ”LALLEGLADHED”.

» »

DER MANGLER ET BYARKIV OG FOKUS PÅ LOKAL KULTUR. HVAD ER ÅRHUS’ EGEN KULTURARV? RAP-O-PHONIA VAR ET EKSEMPEL PÅ NOGET, VI OPFANDT SELV, I STEDET FOR BARE AT IMPORTERE NOGET UDEFRA.

DET MÅ IKKE BLIVE FOR PÆNT. VED GENÅBNING AF ÅEN, SLETTER MAN SPORENE AF ET ”GAMMELT, BESKIDT” ÅRHUS. VED KOMMERCIALISERING AF HAVNEN RISIKERER VI ET FLADT HAVNEOMRÅDE, DER LIGNER ALLE MULIGE ANDRE HAVNE.

Forstår vi at udnytte de store vidensressourcer i uddannelsesbyen Århus optimalt? Er der kreativt ”hul igennem” mellem ”bjerget” og byen? Lider byen alligevel under det klassiske ”lillebrorkompleks” som landets andenstørste by i forhold til hovedstaden? Den måde, vi omtaler os selv på, bygger på byens samlede bevidsthed. Der var enighed blandt SWOT-deltagerne om, at hvis man interesserer sig for byens fortid, ligger den lige for næsen af en i bymidten. Og man kan stadig søge byens tidløshed, hvis man vandrer langs skov og strand syd for byen. Aarhus Universitet er måske et af det 20. århundredes vigtigste tiltag for byen. Århus kan med rette kalde sig en vidensby, og energien fra bjerget genererer til stadighed ny hukommelse til byen. Århus har opbygget stærke traditioner for musikfestivaler, og man evner at lytte til undergrunden og de nye trends. På museumssiden har byen to fantastisk stærke kort: Moesgaard Museum og Den Gamle By, som hver især evner at formidle væsentlige aspekter af Danmarks fortid til den brede befolkning. Begge institutioner tager markante initiativer i disse år, og med Den Moderne By i Den Gamle By trækker man byens bevidsthed ind i industrialiseringens og modernismens tid. Samtidig vil Moesgårds nye udstillingsrum rumme helt nye muligheder for at formidle nye fortolkninger af verdens historier. Der savnes imidlertid et museum, der magter at være en integreret del af byens nutidige netværk, og som samtidig fortæller byens historie. Og der savnes ligeledes et byarkiv med fokus på lokal kultur, og her gives bolden op til Bymuseets fremtidsplaner. De teknologiske platforme for virkelig at være nyskabende på museums- og arkivområdet udvikles i Århus, og dette burde udnyttes i højere grad. Her er vidensbyen Århus for svagt markeret via museumsverdenen. Netop formidling af byen via internetportaler mm. mangler en historisk dimension, der ikke udelukkende fokuserer på enkelte aspekter, primært af interesse for turister. Flere af byens store festivaler har efterhånden så mange år på bagen, at det er på høje tid med nytænkning og videreudvikling – 60’ernes og 80’ernes univers er allerede langt væk. Der er fare for, at bybilledet i Århus bliver ’for pænt’. Det gamle Århus må ikke glemmes eller pakkes ind som et museum.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG • Der blev opfordret til, at Bymuseet, der pt. ligger underdrejet i forbindelse med forberedelserne til en permanent udstilling, må styrkes, nytænkes og fx sammenlægges med et egentligt byarkiv. Er dette ikke muligt, kunne man overdrage opgaven til Den Gamle By. • Man savner en strategisk løbende fortælling om byen op mod Aarhus 2017, som kunne være med til at give et nuanceret historisk syn på byen. Golden Days i København blev nævnt som en mulig model, men man muligvis kunne satse på andre temaer. Her kan det netop lancerede ”17. århundrede- projekt”, der tager udgangspunkt i Århus som vidensby, danne et muligt udgangspunkt. • Diversitet er en styrke, men der skal arbejdes og ’netværkes’, for at det ikke løber ud i sandet og i stedet skaber opsplitning i bysamfundet. Og netop diversitetens historier er vigtige at indsamle og synliggøre i et storbysamfund - pt. er historierne marginaliserede. Der skæves til Göteborg, som netop har skabt et Verdenskulturhus med bragende succes hos borgerne.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.3 HUKOMMELSE, TRADITION, KULTURARV OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // DEMOKRATI OG BYEN

”Efter min opfattelse svækker mange forskellige faktorer demokratiet i dag. Kulturhovedstads-projektet kan for mig at se være med til at udvikle demokratiet og føre det frem til en position, hvor det vil vise sig at være levedygtigt i mange år fremover. Vi lever i dag i et videnssamfund, og Århus er i meget høj grad en vidensbåret by. Det er der et stort potentiale i, også med henblik på at udvikle demokratiet både som styreform og som kultur. Der er brug for at bryde institutionsgrænser ned”, sagde domprovst Poul Henning Bartholin i aftenens debat. Konceptet om et demokratisk bysamfund er naturligvis en stor dagsorden. Emnet ”demokrati” er brugt og misbrugt i tidens samfundsdebat om det danske samfund, som traditionelt har en styrke i dets åbenhed, dets satsninger og fælles løsninger. For slet ikke at tale om dets selvaktiverende samfundsstruktur med andelsbevægelse, friskoler og i det hele taget en decentral og fri tankegang. Men hvordan kan en by udvikle en demokratisk praksis og engagere folk på kryds og tværs af bysamfundets klassiske opdelinger? Hvor funktionelt er demokratiet i Århus? Forstår vi – borgere og politikere - at få det optimale ud af demokratiet? Eller er vi mere eller mindre låst fast i vanetænkning og bureaukrati? Hvordan sikrer vi en kultur, som netop er udtryk for vores demokratiske principper, og hvordan går det med ”demokratisering af kultur” og ”demokratisk kultur” i den postmoderne storby? Der er mange eksempler på, at Århus er karakteriseret ved åbenhed og udvikling. Byens nye mantra ”Viden, puls og rødder” er ikke bare floskler, der tages frem ved særlige lejligheder. Det udtrykker et ønske om en søgende og bevægelig identitet, der på den ene side udvikler sig og hele tiden konfronterer nye grænser, og samtidig er bevidst om rødder – uanset hvilken slags rødder. Det at engagere sig i samfundet, er dog på mange måder for nedadgående, hvis man ser på den formelle deltagelse i samfunds-styrende organer, som lokalråd, skole- og institutions-bestyrelser mm. Der efterlyses nye modeller og motivation. Samtidig er der enormt bred interesse og engagement i tidens brændende spørgsmål, som klima, miljø og markante enkeltsager. Lukningen af Huset motiverede fx tusinder til at manifestere deres utilfredshed med sagens forløb. Her er et klassisk eksempel på konflikt mellem borgerinddragelse / brugerdreven innovation og det formelle politiske system. SWOT-deltagere mente, at byens borgere har rig mulighed for at engagere sig i, hvad de brænder for. Hvad enten der er tale om professionelle aktiviteter eller ”blot” fritidssysler. Borgerinddragelse fungerer også med god effekt, og modellen anvendes flittigt. Der blev peget på visionsprocessen omkring havnens fremtid, og ser man på kravene til Aarhus 2017-processen, er der lagt op til en løbende dialog om byens fremtid, der i sig selv er friholdt fra snævre interesser og sektoriel tænkning. Muligvis kan Aarhus 2017 anvendes som Danmarks største brugerdrevne innovationsproces, og som sådan være

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.4 DEMOKRATI OG BYEN

» »

ÅRHUS EVNER AT SKABE LEVENDE RUM.

HAVNEN PÅ SPIL” – ”FOR NOGLE ÅR SIDEN VAR DER EN DEBAT OM, HVAD HAVNEN SKAL BRUGES TIL – EN STOR, VELLYKKET OG VÆSENTLIG DISKUSSION, HVOR BORGERINDDRAGELSE LYKKEDES.

DER ER FOR FÅ SAMLENDE MANGFOLDIGE BYRUM. HVOR HAR VI VORES MARKEDSPLADS? HVOR GÅR VI HEN?

DER ER ET STYKKE VEJ FRA ”UNIVERSITETSBY” TIL ”VIDENSBY”. VI SKAL HAVE DEN VIDEN UD, OG FÅ DEN BRAGT I SPIL. EN DEMOKRATISERING AF DEN VIDEN, SOM ER PÅ UNIVERSITETET. DER ER POTENTIALE OG ENERGI OMKRING DET, DER FOREGÅR DÉR. DET HØJAKADEMISKE ER BEGYNDT AT BLIVE MEGET MERE DEMOKRATISK OG FOLKELIGT.

med til at afsøge nye alliancer og tanker. I et sandt og moderne demokrati vil der altid foregå en dialog på kryds og tværs af samfundet. Kritiske røster peger her på, at der er bureaukrati og mangel på demokratisk forpligtelse, åbenhed og dialog i en række sammenhænge – svage punkter/områder, der kræver øget opmærksomhed. Det være sig indenfor byplanlægning, børne- og ungeområdet eller det institutionelle kulturliv. Man lukker sig om sig selv. Og det bliver byen ikke stærkere af, snarere mere provinsiel. Det er vigtigt ikke at glemme engagementet i byens liv. Her kommer imidlertid også en række bud på, hvordan byen kan undgå den vanetænkning, som uvægerligt også følger med en større by i udvikling. Byens mange vidensinstitutioner skal fortsat arbejde på at blive bedre til at komme ud i byen. Dele deres viden og lade sig inspirere af vækstlag og innovative miljøer. De mange foreninger i byen er et væsentligt potentiale. Her er plads til at udvikle viden. Ikke bare på det akademiske plan. Der er plads i byen til nysgerrighed indenfor de forskellige kunstarter. Men der savnes også åbenhed for nye ideer og tiltag. ”Borgerdreven innovation” er en af de vigtigste byggesten i moderne demokrati, men hvordan kan dette princip anvendes i hele kultur-verdenen? Her mangler der både modeller, incitament og engagement fra flere kultur-institutioner. I det hele taget kunne man godt spørge kulturinstitutionerne om deres syn på demokratisk forpligtelse i relation til deres virke. Hvis vi savner nye demokratiske spillerum, må vi selv opfinde dem. Byen savner samlende byrum, hvor borgerne kan mødes. Hvor har vi vores markedsplads, spørges der. Byens rum og forvaltningen heraf er vigtigt, hvis byen skal fungere og opfattes som åben og aktiv. Samtidig med, at livsholdninger og livsstil skal være synlige i byen og skabe interaktion.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG • Der bør satses på at etablere nogle flere samarbejder mellem forskere, kunstnere og erhvervslivet for at skabe nye udviklingsfelter • Byen bør i højere grad træde i karakter i forhold til den globaliserede virkelighed. Vi er på rette kurs med World Music Center og Bazar Vest som levende eksempler på, hvordan demokratiske principper kan være med til at skabe nye muligheder for borgerne. Kan principperne overføres til andre steder? • Man skal være med til at sikre, at de etablerede kulturelle institutioner åbner mere op for dialog med borgerne/publikum/kunstnere i byen. • Fokus på den demokratiske byplanlægning – gældende praksis skal fornys. • Kan man forestille sig, at Århus kunne stille sig i spidsen for udviklingen af en ny moral og etisk kodeks for byen - byggende på gensidig respekt, frihedsbegreber og medmenneskelig forståelse?

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.4 DEMOKRATI OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // MANGFOLDIGHED OG BYEN Mangfoldighed er et af tidens altdominerende mantraer, og begrebet blev anvendt i samtlige SWOT-analyser. I sin bredeste definition omfatter mangfoldighed ikke alene det etniske, men også det kulturelle, sociale, erhvervsmæssige og værdimæssige grundlag for samfundet. Dette kommer til udtryk i forskellige former for sprog, livs- og samfundsformer, værdigrundlag og sociale karakteristika. I denne SWOT er det kulturel mangfoldighed, der er rammen, dvs. den mangfoldighed som omfatter befolkningsgruppers kulturelle baggrund, etniske oprindelse, religion og værdigrundlag. Snævert handler det bl.a. om den mangfoldighed, der efterhånden er i det danske samfund, og som afspejles i kulturlivet. Både set fra brugernes synspunkt og set fra kulturproducenternes synspunkt. En kerneproblemstilling er, om kulturinstitutionerne er tilstrækkeligt åbne. Samtidig handler det om, hvorvidt byen giver tilstrækkelig mulighed for, at denne mangfoldighed kan udtrykke sig som en del af byens kulturliv. På et andet niveau handler det om, hvordan byen som sådan fungerer i forhold til mangfoldighed. Her er byens rum, byens bydele og byens medier væsentlige platforme, hvor mangfoldighed naturligvis skal sikres, for at byen kan fungere som en åben, dynamisk og positiv interaktion for udveksling af engagement og holdninger. Århus har ambitioner om, at byen skal brande sig som en mangfoldig by – både etnisk, kulturelt og socialt. Det er afgørende for dens placering internationalt - både i forhold til at tiltrække arbejdskraft, tiltrække unge studerende og tiltrække erhvervsturister og begivenhedsturister. ”Århus skal brandes gennem kunstnerisk og kulturel mangfoldighed. Kulturel mangfoldighed skal organiseres gennem forskellige organisationer, der kommer til udtryk globalt og lokalt. Byens kulturelle og kunstneriske mangfoldighed skal være til glæde for både byens borgere og for tilrejsende”, udtalte Rui Monteiro under debatten. Spørgsmålet er, om byen formår dette. Ikke alene at være mangfoldig; men at håndtere mangfoldighed og omsætte mangfoldigheden positivt og produktivt. ”Gellerup har udviklet sig til en by i byen. Gellerup er “noget andet”. Århus burde have Gellerup som venskabsby”, sagde Jørgen Skov, leder af Bazar Vest, som er en af byens største kulturelle succeser i de senere år, og som viser, at der kan tænkes radikalt, bæredygtigt og kulturelt. Det blev understreget, at ”[v]i skal ende med et mere åbent og inkluderende Århus som resultat af 2017”, som Sonja Mikkelsen udtrykte det. ”Nye kulturelle infrastrukturer og netværk. Socialt og mentalt. Etablerede institutioner har deres netværk, undergrunden har sit, og etniske grupper har deres. Det skulle være forbudt at leve i egne netværk. Der skal mere interaktion mellem de kulturelle netværk. Hvorfor skabe små nye samfund over det hele, hele tiden?” var et opråb for åbenhed i yderst konsekvens.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.5 MANGFOLDIGHED OG BYEN

ÅRHUS ER IKKE ÉN HELHED, MEN MANGE HELHEDER. BYEN ER PRÆGET AF FORSKELLIGHEDER, DER DANNER BAGGRUND FOR, AT MAN FLYTTER SIG FRA ET STED TIL ET ANDET, SOM ER ANDERLEDES END DER, HVOR MAN KOM FRA.

» » » » »

DER ER FOR LANGT TIL BAZAR VEST.

MANGLEN PÅ ET VERDENSKULTURCENTER, DER MANIFESTERER EN ANDEN FORM FOR TÆNKNING. DE STORE KULTURINSTITUTIONER SKAL OPFORDRES TIL AT MEDTÆNKE MANGFOLDIGHED. SE PÅ SÆRPRÆG - SOM MULIGHEDER.

OMRÅDET OMKRING MUSIKHUSET, OFFICERSBYGNINGEN OSV. ER EN STOR – UFORLØST – KULTUREL MULIGHED. MAN BØR GØRE DET TIL DET KULTURELLE CENTRUM, SOM DET LIGNER, MEN SOM DET IKKE ER ENDNU.

PARALLELUDVIKLING I STEDET FOR FÆLLESUDVIKLING.

Der blev sagt meget rammende, at ”[b]orgerne isolerer sig og er uvidende om byens mangfoldighed”, men man kan også se dette udsagn som et tegn på tidens lukkethed.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG

En af de vel nok største udfordringer for byen i vor tid må være at rumme mangfoldighed. Mangfoldighed, som denne kommer til udtryk igennem globalisering. Ikke mindst, hvad angår etnicitet og befolkningssammensætning.

• Der savnes åbenhed fra de større kulturelle institutioners side overfor ’verdenskulturen’. Der lyder en opfordring til i højere grad at medtænke mangfoldighed i programplanlægningen.

Vi er alle inkluderet i en fælles hovedstrøm, vi er borgere i den samme by, men der er stadig for langt til Bazar Vest – dette paradoks var nok essensen i dagens overvejelser. Der var enighed om, at set fra et kunstnerisk synspunkt har Århus en mangfoldighed, som svarer til langt større byer. Den kunstneriske mangfoldighed blomstrer i undergrunden og på de små og store scener. Denne åbne holdning er et centralt værdigrundlag.

• Tanken om et ”verdenskulturhus ” burde holdes i live og gennemtænkes, således at energien fra Global City og netværket kan fortsætte.

På den formelle front anerkendte man Århus Kommunes progressive integrationspolitik som et nødvendigt politisk værktøj for et bysamfund, der skal favne alle. Men deltagelse i kulturlivet eller i civilsamfundet i det hele taget afspejler ikke denne mangfoldighed i samfundet – der skal en større indsats til. En del deltagere citerede Global Citys visionære målsætning som basis for at tænke større, og som en kobling mellem det globale og det lokale i forhold til viden, uddannelse, kreativitet mm. Som en oplagt vision og som noget, der var på manges ønskeliste over muligheder.

• Det er vigtigt, at Aarhus 2017 kortlægger de kreative kræfter og de kunstnere, der bor og arbejder i Århus, og afspejler den mangfoldighed, som i højere grad skal inddrages i det offentligt støttede kulturliv.

Der blev spurgt til, hvor alle århusianerne egentlig mødes – på tværs af etnicitet? Mindeparken og Moesgaard Strand? Århus Festuge? Her har vi hver vores adfærdsmønstre. Men ét er vi da fælles om: at nyde de rekreative områder, som i praksis er vores ”fælleseje”. Igen blev Bazar Vest fremhævet som et eksempel på, at kulturel mangfoldighed kan lykkes. Kunne man forestille sig en tilsvarende bazar i den indre by?

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.5 MANGFOLDIGHED OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN Omkring temaet byens fysiske identitet blev deltagere fra et bredt felt tiltrukket, og ser man på samtlige SWOTworkshops, var byrum nok et af de meste centrale emner, og det indgik som diskussion i stort set alle temadage. Der var såvel folk, der engagerer sig professionelt med byrum og den mere æstetiske dagsorden, som kulturinstitutioner, der ønskede at udvide deres aktiviteter til byrummet, samt personer og aktiviteter, der i forvejen aktivt bruger byrummet. Byrummet er - mener mange - fremtidens kulturhus, og derved er diskursen omkring byrummet for alvor gået fra at være et spørgsmål om at tage afsæt i funktionelle kriterier og opgaver, til at være et krydsfelt, hvor mangfoldighed, kreativitet, social interaktion, såvel som krav om æstetik og funktion udstilles. Det er ganske enkelt der, hvor byerne i højere og højere grad markerer sig, og hvor alle lag i samfundet skal kunne finde ”deres eget sted”. Krav om fast og formel repræsentation bliver dermed overhalet af krav om dynamik, sanselighed, interaktion og leg. Og dermed er netop byrummet centralt i Aarhus 2017-tankesættet, fordi her er noget, som er fælles, og som skal udvikles over de kommende år. Ser man på enkelte greb som eksempelvis genåbningen af Århus Å, midlertidige udstillingsrum langs strandkanten, hvor hele byen transformeres og får tiltrængt PULS og nye oplevelsesmuligheder, så ser man netop, hvordan sammenhængen mellem havn, skov og vand træder i karakter gennem kunsten. Der var enighed om, at en kvalitet i Århus er den relativt intense bystruktur, der findes i bymidten, samt den uformelle tone og praksis i byen. Byen kendetegnes ved klart definerede kvarterer, som er med til at give byen et præg af mangfoldighed. Også vekselvirkningen mellem den gamle bykerne, havnearealerne og de grønne lunger i byen medvirker til at skabe en dynamisk sammenhæng. Samtidig var der kritiske røster om den manglende håndtering af kvalitet i det offentlige rum og manglende æstetik og brugsmæssige guidelines. Byen mangler både robuste byrum, som kan håndtere store samlede arrangementer, og byrum, der giver ro og plads. Enkelte store pladser dominerer i byen, men mangler helt at være brugs- og brugerorienterede, eksempelvis Europa Plads, Banegårdspladsen, Bispetorv. Der lød også kritik omkring æstetik generelt. Bl.a. Strøget og indfaldsvejene til byen stod for skud. Den kommende arkitekturplan ses her som et væsentligt og nødvendigt strategisk udspil. Der mangler rum og plads til uformelle aktiviteter og spontane aktiviteter. For mange bygninger er afskåret fra byen, og den gennemgående æstetik er 70´er-præget, forvirret og kedelig.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.6 BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN

» »

MEJLGADE OG MILJØ OM MEJLGADE ER ET LANDSKENDT UNGDOMSMILJØ MED SÆREGEN ”KANT” ENSIDIG BRUG AF STEDER. EN ÅBEN PLADS, DER FX KUN BRUGES TIL AT VENTE PÅ BUSSER, ER LIDT SPILD AF MULIGHED FOR LIV I BYRUMMET.

» » »

CENTRUMSFOKUSERING – TIL FESTIVALER. AT BLIVE STORBY!

JERNBANEN VÆK FRA HAVNEN – DER SKER EN HELT FYSISK, MEN OGSÅ MENTAL OVERSKÆRING NÅR JERNBANEN LØBER VED KYSTVEJEN.

LAVERE HUSLEJE TIL VÆKST AF SKÆVE OG TVÆRFAGLIGE IDÉER I UDVALGTE OMRÅDER, FX MULTIMEDIEHUSET.

PLANÆSTETIK FREM FOR LIV.

Angående ønsket om at være ”storby” var havnens mulighed for at tilføje et afgørende element til byen absolut centralt. Samtidig blev det nævnt, at byen præges af bydele som er ”afskåret” fra bymidten, og her var det ikke overraskende, at Gellerup var et centralt emne. Byens dynamik har meget at gøre med det høje antal studerende i byen og de mange kreative erhverv, der er koncentreret i den indre by. Spørgsmålet omkring kreative zoner blev debatteret en del, samt at sikre mulighed for fortsat at kunne finde bygninger med billig husleje. Skrækvisionen for Århus Havn var en havn renset for alt, der ikke passer ind i den postmoderne arkitekturverden. Referencer til visse havneløb i København (Kalvebod Brygge kontra den anden side – Islands Brygge) blev fremhævet her.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG • Forslag om at fremme varieret brug af byrummet kunne indgå i en samlet byrumsstrategi. Udskrivning af idékonkurrencer om udvalgte centrale og decentrale byrum. • Forenkling af brugstilladelser til byrummet og opfordring til kulturinstitutioner om at medtænke byrum i deres aktiviteter. Projekter som ”Sculpture by the Sea” og ”Mejlgade for mangfoldighed”, der udfolder sig i byens rum og skaber sociale rum og nye anvendelsesmuligheder på kortere og længere sigt, giver også helt anderledes bud på skulptur og kunst i byrummet, som ellers ofte skaber modstand. • En opfordring til at se anderledes på kunst og nye medier i byrummet. Et tema som ”den digitale by” kunne udvikles til at være et kendetegn for Århus. Her går eksempelvis Århus Festuge i front med utraditionelle byrumsprojekter, som skaber nye møder og samtalerum i byen.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.6 BYRUM, FYSISK IDENTITET, ARKITEKTUR OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN Med mere end 30.000 studerende sætter ungdommen sit markante præg på undervisningsbyen Århus. Med Aarhus Universitet, Arkitektskolen Århus, Danmarks Journalisthøjskole m.fl . har byen et landsdækkende renommé, et pulserende byliv og et konstant flow af viden, som skal styrke byen fremover. Ved siden af det deciderede studiemiljø, men også integreret i dette, finder man vækstlagsmiljøerne, hvor kreative ungdomsuddannelser, Frontløberne og Kaospiloterne har været med til at give Århus ’storby-kant’. Ungdoms- og vækstlagsmiljøer er næsten pr. definition flygtige miljøer, som det blev udtrykt under aftenens debat. Det kræver omstillingsparathed at forholde sig til disse miljøer, som jo ofte ser sig selv i et modsætningsforhold til ”det etablerede”. Det er idérige og ofte skabende miljøer sammensat af unge, der vil selv og kan selv. Og det i en blanding, der i Århus kan spænde endda meget vidt: fra studiemiljøerne og uddannelsesverdenen til Street-kulturen, autonome …. og alle tænkelige hybrider/ sammensætninger derimellem. Ungdoms-, uddannelses- og vækstlagsmiljøerne udgør de første led i de mange fødekæder, der danner grundlag for udviklingen indenfor de fleste kunstformer – teater, musik, billedkunst, litteratur mm. Af de mere tidssvarende initiativgrupper på området træder især Frontløberne tydeligt frem som veteraner på feltet – nu med 20 år på bagen. Dette, at byen kan huse de mange vækstlag, er medvirkende til, at borgerne til stadighed kan nyde godt af en sprudlende scene med kunstnere og ildsjæle på vej op - og på vej til at finde deres egne udtryk. Her ser vi faktisk et af de vigtigste grundlag for den Kulturhovedstad, vi bor i, og som man ofte kan henfalde til at tage for givet. Århus fremstår på kunstog kulturområdet som en ung og dynamisk by, der hele tiden er i udvikling. Med festivalerne, musikmiljøerne, spillestederne, de unge teatergrupper og den lydhøre kulturpolitik. Dette image har en selvforstærkende effekt, som i sig selv tiltrækker flere unge, der gerne vil bosætte sig og studere i Århus. Kritiske røster fra ungdomsmiljøerne efterlyser mere holdspil, åbenhed og fleksibilitet fra bystyret/ kommunen: Det forekommer stadig uigennemskueligt og unødigt komplekst at trænge igennem med ansøgninger om støtte til aktiviteter. Det efterlyses, at Aarhus 2017 kan være med til at åbne for en mere tværgående tænkning og sikre det kreative engagement og medspil fra ungdommen i byen. Der savnes også huse med helt åbne rammer til nye aktiviteter – tomme bygninger, som vil kunne anvendes til projekter, væresteder og kreative væksthuler i byen. Man savner Berlins åbenhed og råhed!

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.7 UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN

VI ER MANGE STUDERENDE, MEN FLERE KUNNE DELTAGE. I QUONGA OG TEATER KOLLISION ER DER MANGE UNGE.

NÅR MAN HENVENDER SIG TIL POLITIKERNE, SKAL MAN SIGE: ”DET ER DET HER, VI VIL LAVE, ER I MED OS?” I STEDET FOR AT SIGE: ”DET VIL VI GERNE LAVE, MÅ VI FÅ LOV?

ET UNGDOMSFORUM, DER TALER OG HANDLER PÅ DE UNGES VEGNE, BYGGER BRO MELLEM DE UNGE OG DET ETABLEREDE OG SYNLIGGØR UNGE SOM EN RESSOURCE FOR BYEN.

HVIS DET MAN LAVER PÅ UNIVERSITET, HAVDE RELATION TIL DET, DER FOREGÅR UDE I VIRKELIGHEDEN, KUNNE DET MÅSKE OGSÅ FÅ DE STUDERENDE TIL AT VÆRE MERE AKTIVE DERUDE.

OMSTRUKTURERE KOMMUNALE TILSKUDSORDNINGER. DET ER SVÆRT, MEN RIGTIGT AT RÅBE OP OM.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG • Kreative vækstzoner med lav husleje og mulighed for en høj grad af selvorganisering foreslås. Her ser man på Amsterdam-modellen, hvor kommunen, bygningsejere (af ofte tomme bygninger) og ungdoms- og kunstnerforeninger indgår fællesaftaler. Her ser man på udviklingen i Mejlgade som et inspirerende forbillede. • Vækstlagsentreprenører, som gives vide rammer til at agere i miljøerne. Her kunne man udpege et antal unge ”entreprenører” fra kommunens side / Aarhus 2017. • Skabelse af et netværk/ sekretariat, hvis formål det er, at få de bureaukratiske veje til projektstøtte gjort mere gennemskuelige.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.7 UNGDOM, VÆKSTLAG OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN I denne workshop samles et vidtfavnende område, der omfatter alt fra maleri, skulptur, multimedie, performance og installation. Grundlaget for et bredt, originalt og nyskabende kunstnerisk miljø er til stede i Århus. Miljøet har et stort potentiale, der rækker ud over byens grænser. Der findes en række ungdomsuddannelser, som yder en stor indsats for at motivere unge talenter, og der findes to officielle kunstuddannelser, et frodigt kunstnermiljø og markante kunstinstitutioner. Det er svært som by at manifestere sig i en stærkt internationaliseret kunstverden. Der var mange deltagere, der fremhævede, at byen stadig har tendens til provinsialisme og ”tilbageståenhed” overfor København – et klassisk problem for et lands andenstørste by. Mange kunstnere bosat i Århus deltager i internationale netværk og er som sådan ligeså meget verdensborgere, som ”bare” århusianere. Det lokale kombineres løbende med inspiration, input og ideer udefra. Nutidig kunst kender ingen grænser og er på én og samme gang både lokal og international. Kunsten skal imidlertid også nå sit publikum og spille en rolle i samfundet – være aktivt deltagende i at forklare og definere samfundet. Her kan det være svært for den almindeligt kunstinteresserede borger at følge med i, hvad der egentlig sker rundt omkring i de kunstneriske miljøer i byen. På ”fl agskibene”, som ARoS kan man følge med. For pressen deltager gerne på dette niveau, og ARoS manifesterer sig godt i den danske bevidsthed. Men der bliver hurtigt meget stille i medierne, hvad den lokalt baserede kunst angår. Billedkunstnerne kunne sikkert vinde mere opmærksomhed ved simpelthen at stå mere sammen og dele ressourcer omkring formidling i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Som tilstandene er nu, udsultes mange såkaldt smalle kunstoplevelser. Den Århus-baserede webportal kunsten.nu er dog godt i gang med at ændre den gammelkendte medievirkelighed, og man efterlyser mere opbakning hertil. Portalen er et eksemplarisk eksempel på og forbillede for en ”kunstportal”. De mange store og små kunstinstitutioner fra græsrod til top er en styrke. Som videns- og kunstby er der et bredt grundlag for mange samarbejdsrelationer til kunstnere og universitet. I Århus er der gode muligheder for synergi og støtte til projekter. Kunstmiljøet savner imidlertid en fælles organisering og fokusering på fælles behov, ønsker og krav. Blandt andet nævnte man ”et centralt kommunikationsnetværk”- og at et egentligt billedkunstsekretariat ville være et stort fremskridt.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.8 BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN

GODE MULIGHEDER FOR ØKONOMISK HJÆLP TIL PROJEKTER, ISÆR UDVIKLINGSPULJEN OG DE FRIE MIDLER.

LILLEBRORKOMPLEKS – DER ER MANGEL PÅ SELVTILLID OG SELVSTÆNDIGHED, OG VI SAMMENLIGNER OS MED KØBENHAVN.

UPROFESSIONEL ORGANISERING FØRER TIL, AT FORSKELLIGE INTERESSER IKKE ORGANISERES, SAMLES OG SKABER SYNERGI.

Godsbaneprojektet indtager en central plads i kunstnernes tanker om fremtiden. Her er der mulighed for at skabe et enestående miljø for kunstnere, men omkostningerne ved institutionalisering og fælles profil er dog problematisk for de kunstnere, der er vant til individuelle løsninger. Her vil organisationsform, økonomi og profil være afgørende elementer. Kunsten i Århus er i hård konkurrence med den dominerende oplevelsesøkonomi og eventkulturen, hvilket ikke gør det lettere at trænge igennem med den nye, eksperimenterende kunst. Der var flere, der så en mulighed for, at byrummet i endnu højere grad udnyttes til kunstneriske projekter. Ligesom de nye digitale medier også skaber lovende kommunikationsmuligheder. Der efterlyses initiativer og projekter af mere blivende karakter. Idéer, som ikke bare ”popper op” og er væk igen i morgen. Hvem styrer egentlig på området, spørges der? Er kuratorernes æra ved at rinde ud? Og hvem eller hvad står i så fald klar til at overtage? Der var i hvert fald idéer nok til at øve sig på.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • Der efterspørges et fælles billedkunstsekretariat, som kan assistere med at skaffe midler, strukturere og formidle projekterne. Den enkelte kunstner kan have svært ved på egen hånd at navigere i de komplekse systemer. • Der kunne oprettes ”Artists in Residence” programmer i Århus og skabes mulighed for rejsestipendier for lokale kunstnere. • Det er afgørende, at Godsbaneprojektet fungerer som katalysator for de mange forskellige behov og ønsker i miljøet. Dette kræver dels, at miljøet selv formulerer og organiserer sig, dels at der er en visionær og progressiv ramme og ikke mindst en troværdig faglig dialog mellem projektledelsen og kunstnerne.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.8 BILLEDKUNST, FOTO, KUNSTHÅNDVÆRK OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // MUSIK OG BYEN Århus har en veletableret og velfortjent status som en stærk og markant musikby. Især indenfor den populære rytmiske musik har byen medvirket til at sætte dagsordenen på landsplan. En mangeårig status, der rækker helt tilbage til 70’erne og 80’erne. Generation har afløst generation, og her er derfor naturligvis en masse erfaringer og ballast at trække på, og at bygge videre på. Byens kulturpolitik har været en aktiv faktor og medspiller i at bakke op om især den levende musik med banebrydende støtteordninger og dialog med miljøerne. Den rytmiske musik står stadig højt på dagsordenen med især det kommende rytmiske produktionscenter som endnu et flagskib, der snart sættes i søen. Fra klassisk hold kunne man – oveni glæden/euforien over den nye koncertsal - godt ønske sig en konklusion på, og politisk vilje til, den længe ventede udvidelse af orkestret til fuld symfonisk størrelse. Hvordan går det så aktuelt i dag? Hvor ligger styrkerne, der kan bygges videre på? På hvilke områder står scenen i stampe? Hvor kan vi udvikle os hen indenfor de kommende år? De musikalske vækstlag i byen lever og har det rigtig godt. Der menes at være flere orkestre i Århus pt. end nogensinde før. Alligevel forekommer miljøet overskueligt, og der er gode netværk. Formidlingen og samarbejdet med pressen har også gode kår, ikke mindst grundet de to Århus-forankrede musikmagasiner, Gaffa og Geiger.

DER ER EN MANGEÅRIG MUSIKTRADITION OG STÆRK MUSIKKULTUR I BYEN. DER FINDES ET STÆRKT KREATIVT MILJØ MED STOR ERFARING, OG MANGE LOKALE ILDSJÆLE OG STÆRKE ORGANISATIONER.

» » »

MEGEN MUSIKVIDEN PÅ GRUND AF BYENS MUSIKUDDANNELSER OG DET KREATIVE MUSIKMILJØ. GODE RAMMER GENERELT, MEN MUSIKSKOLERNE MANGLER FOR ALVOR PLADS. GODE STØTTEORDNINGER, MEN DER ER FOR MEGET DRYPPERI OG IKKE NOK STORE PENGEREGNSKYL.

» »

DER MANGLER RUM TIL FRIE AKTØRER, - RUM MED BASISNØDVENDIGHEDER.

Med tre regionale spillesteder samt en lang række andre store og små scener for levende musik, kombineret med særlige tilskudsordninger er der solide rammebetingelser for den rytmiske musik i byen.

”GLOKALISME” - UDNYTTE DET INTERNATIONALE POTENTIALE OG STYRKE INTERNATIONALE SAMARBEJDER – F.EKS. ÅRHUS - BERLIN.

Dog har jazzmusikken, såvel som verdensmusikken, længe savnet et spillested dedikeret til disse vigtige genrer. Et sådant spillested etableres i forbindelse med det kommende Produktionscenter for Rytmisk Musik i Vester Allé 15.

NETVÆRK ER EN LØFTESTANG PÅ TVÆRS. MAN SKAL TÆNKE UD AF BOKSEN, - TÆNKE GRANDIOST.

Røster fra vækstlaget og up and coming-scenen slår desuden til lyd for, at der mangler en eller flere fuldstændig åbne scener med de nødvendigste faciliteter, hvor nye bands kan ”gå lige ind” og spille. I stedet for, som nu, at skulle gennem programlæggere og booking-folks filtre og nåleøjer.

UDFORDRENDE AT UDVIKLE STREET-KULTUREN, AT BEVARE FØDEKÆDEN.

Århus bør satse på at øge det musikalske udsyn. Både hvad angår kontakten til herboende internationale musikere og ensembler, og der bør også satses på at videreudvikle forbindelserne og kontakten til musikalske scener og miljøer i 3.verdenslande.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.9 MUSIK OG BYEN

» » »

SVÆRT AT FÅ MUSIKERNE TIL AT BLIVE PÅ MUSIKSKOLERNE, ISÆR BLANDT NICHEINSTRUMENTERNE.

Den klassiske musik har også generelt gode rammer, med god kommunikation ensemblerne imellem. Men i begyndelsen af ’fødekæden’ er der problemer, da der for alvor mangler plads på musikskolerne. Organisatorisk og forretningsmæssigt savnes der indenfor den rytmiske musik en professionel tilgang, især på udgivelsessiden. Ingen større pladeselskaber findes mere i byen. Der savnes generelt en bedre kobling mellem musik og erhverv. Der blev udtrykt bekymring for, at der ikke gøres nok for at vække musikinteressen hos børn og unge. Det er blevet sværere at komme til at spille – i folkeskolerne såvel som på musikskolerne, hvor der er lange ventelister. I det lange løb er dette ikke godt for udviklingen af talentmassen, og for meget talent går til spilde. Miljøerne ser en spændende mulighed i at udvikle et fælles sted for vidensopsamling og -deling: en netværksportal. Her kunne udnyttelse af ressourcer og viden optimeres. Der er et udtrykt ønske fra mange sider om i højere grad at udnytte det internationale potentiale og styrke internationale samarbejder i det hele taget.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • Der er store forhåbninger til de muligheder, de to kommende produktionscentre åbner op for. Her tænkes især på åbningen af et spillested for jazz og verdensmusik i Produktionscentret for Rytmisk Musik. En scene, som byen har savnet længe. • Opbygning af en fælles webportal til deling af ressourcer og viden. • Der efterlyses en eller flere scener/spillesteder med det nødvendigste udstyr og mulighed for bardrift - til brug for præsentation af up coming bands.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.9 MUSIK OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // SCENEKUNST OG BYEN Scenekunst omfatter teater, dramatik, dans, performance, børne- og ungdomsteater, cirkus og i stigende grad tværfaglige aktiviteter, der finder sted, hvor der er et ”performativt” element. Vi valgte at inkludere musikdramatik i musiktemaet. Til stede var en bred skare af aktører fra hele miljøet omfattende både de uafhængige kunstnere/grupper, byens faste teatre - herunder Århus Teater, Svalegangen, Den Jyske Opera, Entré Scenen, Katapult, Filuren og byens to danseteatre Archauz og Granhøj Dans. Herudover omfatter miljøet Kulturhus Århus, Danseværket, Quonga og de toneangivende uddannelsesinstitutioner i byen v/ Århus Teater og Institut for Dramaturgi ved Institut for Æstetiske Fag på Aarhus Universitet. Århus har fortsat et renommé som hjemsted for innovativ scenekunst. Megen debat i de senere år har talt om nedgang i antal producerende teatre/artister, og det dominerende diskussionsemne er pt., hvorvidt Godsbanen kan fungere som primus motor i en revitalisering af scenen som sådan. Samtidig er tiden løbet fra ensembler; scenekunsten er nu præget af enkeltstående projekter, freelance-kunstnere og mere kortvarige forløb. Herunder følger bl.a. manglende synlighed som et kerneemne. Århus har et veludviklet miljø for scenekunst med stærke uddannelser, progressive institutioner, en række af engagerede og ambitiøse skabende kunstnere/ kunstneriske ledere, og der samarbejdes godt på kryds og tværs. Samtidig er der dog bekymring mht. manglende ressourcer, og der savnes en kulturpolitisk handlingsplan for området. Især risikerer måske dansen at forblive betragtet som en ’mikrokunstform’, når der prioriteres.

» » »

DER ER POTENTIELT ET STORT OG NYT PUBLIKUM FORDI ÅRHUS ER EN UDDANNELSESBY. FRIE KULTURMIDLER – KUNSTRÅD OG KUNSTFAGLIGHED. MANGLENDE BREDDE I UDBUD AF PROFESSIONELLE UDDANNELSER INDENFOR SCENEKUNST.

ØKONOMISKE RAMMER, DER IKKE ER TILSTRÆKKELIGE I FORHOLD TIL DEN ARBEJDSMÆNGDE, DER LIGGER I PROJEKTERNE.

» » » »

KULTURBUDGETTETS ANDEL AF DET SAMLEDE BUDGET ER FOR LAVT. EN DANSESTRATEGI SAVNES.

Resultatet er, at mange aktører føler, at det er ”business as usual”, og at man hverken udnytter det potentiale, man har, eller får løst en række presserende problemer. Herunder frie midler til at virkeliggøre nyskabende projekter, en bedre formidling af sektoren til publikum og både øve-, produktions- og forestillingsrum.

VI SKAL BYGGE KULTURPOLITIKKEN PÅ KVALITET OG IKKE ANTAL AF KUNSTNERE.

Under debatten var der et klart opråb til politikerne om at se på de reelle produktionsvilkår, man arbejder under, og samtidig erkende, at i de sidste syv-otte år er der hverken fra stat eller kommune taget markante tiltag.

DE PROFESSIONELLE FRIE MILJØERS OG KOMMENDE GENERATIONERS MULIGHEDER LIGGER I GODSBANEN. PRODUKTIONSRAMMER ER ESSENTIELLE.

Derfor var det ikke overraskende, at Godsbaneprojektet blev nævnt som den væsentligste potentielle forbedring, idet det skal kunne tilbyde en ny platform for mindre scener og projekter. Samtidig var der en udpræget bekymring for, at Godsbanen ikke kunne tiltrække og udvikle det kreative potentiale, og at det ville blive et ”udlejnings-bofællesskab”. Et andet væsentligt fremtidsperspektiv var det internationale, som mange mente skulle integreres i form af work-

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.10 SCENEKUNST OG BYEN

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ KUNSTNERFLUGT? REELT ER DER IKKE FLERE MULIGHEDER I UDLANDET, MEN VI TROR DET.

shops, udviklinger, co-produktioner mm. Der er ligeledes behov for en strategi på området. Betegnelsen ”kreativ virksomhed” som en betegnelse også for teatre blev lanceret med henvisning til behov for at tænke innovativt på nye måder og ikke lade sig ’indsnævre’ i forhold til teaterverdenen. De mest markante trusler, man ser for sig, er, at den oplagte synergi og samspillet synes at udeblive i Århus, hvorved man mister et afgørende element af byens potentiale, som der ellers er tradition for at holde i hævd.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • Godsbaneprojektet tænkes fortsat som en dynamisk platform. Man bør allerede nu udvikle strategier, organisationsformer og profil/ brand for stedet. Derudover bør man se på individuelle behov, således at man er i stand til at sikre en helhedsplan frem for en ”indretningsplan” alene. Desuden bør der skabes mulighed for at sikre plads til vidensinstitutioner og andre former for kreativt tænkende virksomheder. • Se på muligheden for at fokusere på en dansestrategi for Århus som et vigtigt delelement. • Se konkret på muligheder for at skabe en pulje til at fremme internationale/ interkulturelle aktiviteter, der kan være med til at udvikle samarbejde med internationale producere, festivaler, kunstnere, residencies mm. Dette kunne evt. indgå som et element i Aarhus 2017’s samlede strategi. • At man i forbindelse med kortlægningen af scenekunstområdet ser på formidlingsaspektet. Herunder om der er behov for, og fordele ved, at der skabes en ”kulturportal” eller evt. en ”scenekunstportal”. (a la www.kunsten.nu)

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.10 SCENEKUNST OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // MEDIER, FILM OG BYEN Vi valgte at definere temaet bredt, og derfor deltog repræsentanter fra de producerende og formidlende film- og mediemiljøer, såvel som lokalradio og -tv samt Danmarks Journalisthøjskole. Der var dog ikke repræsentanter fra dagbladsverdenen eller DR/TV2 til stede. Medie- og til en vis grad filmområdet er koncentreret i København; men på trods af dette faktum kan man godt definere medier/film som en af byens stærke sider. Dette blev bekræftet bredt. På mediesiden står byen markant stærkt, mens der på filmsiden stadig er et stykke vej at gå. Der findes dog allerede væsentlige brikker for at nå dertil: Filmby Århus, som efterhånden er ved at skabe en platform for filmbranchen, og Århus Filmværksted, som fortsat er med til at udvikle og udbrede filmmediet. Der findes en række velfungerende nichefilmfestivaler, en art cinema, et antal private produktionsfirmaer og Den vestdanske filmpulje, som er afgørende for investorer i filmproduktion. På medieog kommunikationssiden finder vi store private og offentlige medievirksomheder, herunder DR og TV2 Østjylland, samt uddannelserne på Aarhus Universitet og Danmarks Journalisthøjskole og endelig forskning i digitale medier og kommunikation, hvor Alexandra Instituttet spiller en afgørende rolle. Generelt ser man et stort vækst- og udviklingspotentiale i de mange forskellige institutioner og i koncentrationen af medier - med stærke vidensmiljøer i Århus og tilmed et godt samarbejde mellem forskning og produktion. Århus har udviklet en førerposition i forhold til de digitale medier og nye kommunikationsmønstre, og der er udviklet et enestående miljø omkring CAVI/ Katrinebjerg. På filmsiden var der mange, der mente, at Århus forsøger at gabe over alt for meget – og der blev opfordret til en prioritering. Der er en fornemmelse af, at man spænder ben for sig selv, og at for mange dagsordener blokerer for udvikling. I stedet for at opfatte sig selv som en storby, der kan det hele, må byen definere sine specifikke kendetegn. Under alle omstændigheder savnes der et bud på en samlet filmpolitik. I forhold til den kommunale kulturpolitik er det en udfordring, og her skal der afgjort tænkes regionalt. Der er uudnyttet potentiale i filmsatsningen. Rammerne for miljøet er blevet prioriteret, men der er for få penge til produktion, og nogle deltagere pegede på, at støtten er markedsorienteret frem for kunstog udviklingsorienteret. Om dette behøver at være et ”enten-eller”, er naturligvis et centralt spørgsmål. Flere syntes, at der savnes en egentlig filmuddannelse i byen, som vil kunne være medvirkende til at fastholde unge kreative talenter i byen. Der mangler også et mere formelt netværk, der kan sammenbinde et i grunden meget opsplittet område med markant forskellige vilkår for bl.a. DR/TV2 i forhold til uafhængige producenter mv.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.11 MEDIER, FILM OG BYEN

» »

DE MANGE INSTITUTIONER GØR, AT BYEN HAR ET STORT VÆKSTPOTENTIALE. DEN VESTDANSKE FILMPULJE OG FILMBYEN ER EN STOR STYRKE FOR BYEN. DE KUNNE DOG UDNYTTES BEDRE.

FILM OG MEDIER ER PÅ MANGE MÅDER FORÆLDEDE BEGREBER. FX I FORHOLD TIL, HVORDAN DE UNGE FORBRUGER MEDIER.

» »

STØTTEN ER MARKEDSORIENTERET, FREM FOR KUNST- OG UDVIKLINGSORIENTERET. DER SKAL VÆLGES. HVAD MED FX AT VÆLGE, OM MAN VIL HAVE ET PROFESSIONELT SYMFONIORKESTER ELLER OM MAN VIL LAVE FILM I ÅRHUS?

» » » »

FÆLLES STRATEGI OM, HVORDAN MAN KOMMER FRA TALENT TIL ARBEJDSPLADS. MANGLENDE KOMMUNIKATION MELLEM MILJØET OG DET POLITISKE NIVEAU. PRODUCENTDØD. UDEN PRODUCENTER, INGEN FILM. DER ER INGEN PRESSEDÆKNING PÅ KULTUREN I ÅRHUS.

Flere påpegede, at byen skal blive bedre til at formidle og skabe øget synlighed for lokalt producerede film. Der mangler en stor og bred kvalitetsfestival, der kunne markere sig i byen og være med til at udvikle et større publikum. De nichefilmfestivaler, der findes, kan knap nok fastholde deres eksistens. Man savner derudover muligheder for de øvrige nichefestivaler, samt at agere sammen. Filmby Århus har været en meget stor satsning for byen og har været midtpunkt for en løbende debat og kritik igennem årene. Muligvis er tiden inde til at sikre en bearbejdning af det oprindelige koncept, hvor man evt. kunne gentænke og redefinere dens opgave. Multimediehuset åbner i 2015, og en sammentænkning er påkrævet. Der bør foretages nogle konkrete valg. Sat på spidsen bliver der spurgt, om byen ønsker et fuldtalligt symfoniorkester eller en satsning på produktion af spillefilm, som det blev konkluderet i opsamlingen. Flere idéer fremkom med henblik på at understøtte det kreative produktionsmiljø – et miljø, som har brug for større synlighed lokalt. Man kunne vise lokalt producerede film offentligt i byrummet fx ved anvendelse af ny teknologi, så byens borgere fik en bedre fornemmelse for, at der bliver lavet film i Århus. Der blev også udtrykt ønske om i højere grad at deltage i netværk på tværs af faggrænser gennem de nye medier, som fx www.kunsten.nu.dk

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • En langsigtet film- og mediepolitik for Århus Kommune savnes. • En styrkelse af netværk og kommunikation omkring film (website/formelt netværk). • En række residencies for filmskabere og producenter, og rejselegater kunne oprettes med det samme. • En ny større festival baseret på ’klynge-tankegang’ som omdrejningspunkt for opbakning omkring de gode lokalfilmfestivaler kunne overvejes. • En fortsat opbakning til undervisning og formidling til børn og unge på alle niveauer. • Der bør holdes fast i at have en markant art cinema i eget regi i og udviklet i forhold til Øst for Paradis.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.11 MEDIER, FILM OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIV ERHVERV OG BYEN

» » » » » »

SWOT-workshoppen tog udgangspunkt i de klassiske, kreative erhverv, som sammen med kultursektoren udgør et væsentligt afsæt for byens kulturelle udvikling. Her findes en række fag, der understøttes af kreative uddannelser med kunstnerisk islæt, men som først og fremmest skal realiseres indenfor en markedsøkonomi.

STÆRKE ERHVERVSKLYNGER ISÆR INDENFOR ARKITEKTUR OG DESIGN.

Der tales meget om, at disse kreative erhverv er afhængige af at være synlige og af at agere og arbejde både i forhold til klynger og i forhold til tværgående klynger og netværk.

RIGTIG MANGE (U)FORMELLE NETVÆRK OG FAGLIGE MILJØER.

Alle fag er stærkt internationalt orienterede, og dermed er internationale traditioner og forbindelser meget afgørende. De kreative fag er gået fra at være af perifer interesse til at være langt mere centralt placeret i kommunernes udviklingsplaner. I Århus, som andre steder, er det både det erhvervsmæssige potentiale og det kreative potentiale, der er drivkraften bag ønsket om at skabe bedre rammebetingelser for de kreative fag. Med 2000 arkitekter og formentlig mellem 1000 og 2000 professionelle i de øvrige fag udgør området et afgørende potentiale for Århus. SWOT-deltagerne kom fra alle hjørner af området - fra enmandsvirksomheder til de store arkitekt- og designvirksomheder, som er kernen i miljøet, fra netværk og landsorganisationer samt fra uddannelsesinstitutionerne, eksempelvis Arkitektskolen Århus. Refleksionerne over byens styrker gik på, at der er stærke klynger indenfor arkitektur og design med henvisninger til undersøgelsen af Arkitekturklyngen i Århus, der fremhæver Arkitektskolens nøgleplacering. Med Tekos udviklingsplaner i Århus er potentialet for design og mode forøget væsentligt. Et tilsvarende miljø er skabt omkring Katrinebjerg, hvor forskning, undervisning og kunstnere tager afsæt i nye medier som udtryks- og kommunikationsform. Der var bred enighed om, at byens ansigt, appel og tiltrækningskraft var essentiel for de kreative erhverv. Man mente, at der var en mulig konflikt eller uoverensstemmelse mellem ønsket om at være en ”kreativ by” og byens markedsføring som et venligt og familievenligt besøgsmål. Spørgsmålet om manglende karakter og ”cutting edge” blev fremhævet. En dominerende problemstilling er ”tab” af kreativitet, når unge forlader byen efter endt uddannelse. Der efterlystes bedre iværksætterordninger og vejledning.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.12 ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIV ERHVERV OG BYEN

DER ER INGEN STØRRE TALENTFLUGT INDENFOR ARKITEKTUR OG DESIGN. DER ER MANGEL PÅ KULTURELLE FIXPUNKTER. DER ER FOR ENSARTET BYARKITEKTUR. DER SKAL SÆTTES FOKUS PÅ KREATIVITET OG IVÆRKSÆTTERI ALLEREDE I BØRNEHAVEALDEREN. NYE MØDESTEDER – INTERNET I MIDTBYEN, UFORMELLE ARBEJDSSTEDER/PLADSER, INDDRAGELSE AF DE STUDERENDE.

» »

ÅRHUS VÆLGER IKKE, MEN VIL FORTSAT DET HELE. BYEN BLIVER FOR PÆN, CENTRALISERES OG MILJØER FORSVINDER.

Der var stor interesse for at søge flere tværgående samarbejdsforløb i byen, hvor byens tæthed med hensyn til størrelse og uformelle netsværkskarakter kunne udnyttes. Og der lød en opfordring til både virksomheder og offentlige partnere om, at der skal mere konkret handling til for at skabe fremdrift. Endelig var der klare opfordringer til, at byen er nødt til at prioritere, og her savner man en mere håndfast holdning, således at man ikke forsøger at holde alt og alle i gang samtidig.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • Se på mulighederne for at skabe flere kreative centre som ”Lynfabrikken”. Anvende denne tankegang i en mere strategisk plan med henblik på at skabe kreative mødesteder (fx Gellerup, De Bynære Havnearealer). • En opfordring til både Borgmesterens Afdeling og Kulturforvaltningen om at gå sammen omkring en specifik udviklingsplan for de kreative erhverv med afsæt i den forestående Kortlægning af Århus 2009. • Bruge erfaringer fra ”Creative Amsterdam” og ”Creative Berlin” for at skabe konkrete platforme, som internationalt kan være med til at åbne døre for det kreative Århus. • Tankerne omkring AND (Arkitektur, Ny teknologi og Design) kan blive helt centrale i forhold til at skabe bedre rammer for arkitektur og design, men kan også være med til at styrke Århus’ renommé som en kreativ by. • At man fastholder de nævnte fag som udgangspunkt for en detaljeret kortlægning ift. 2017.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.12 ARKITEKTUR, DESIGN, MODE, KREATIV ERHVERV OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // BØRN OG BYEN Århus Kommune har et klart ønske om at skabe optimale muligheder for børns trivsel, og børnekultur fylder meget i byens kulturliv. En talstærk række af byens kunstog kulturinstitutioner deltog i workshoppen sammen med egentlige børnekulturinstitutioner og repræsentanter fra Børn- og Unge-forvaltningen, Århus Kommunes Biblioteker mm. Udover byens rammer og muligheder for at understøtte det skabende og legende barn gennem kultur, diskuterede vi desuden, hvordan byen fungerer fysisk for børn. Den gennemgående holdning blandt deltagerne var, at mens Århus har virkelig gode forudsætninger for at kunne udvikle en fremragende platform for børnekultur og på trods af, at der findes en række markante børnekulturcentre og institutioner, er der en række grundlæggende problemstillinger, som trænger til at blive tacklet. Byens størrelse giver mulighed for at realisere et mangfoldigt udbud af projekter til børn. Det være sig på teater- eller musikområdet, billedkunst mm. Imidlertid er byens geografiske udstrækning en hæmsko for tilgængeligheden. Den skaber en transportmæssig og mental afstand til mange aktiviteter. Der er ikke plads til den store variation i tilbud i lokalsamfundene. Der er ikke lige tilgængelighed til hverken faciliteter eller aktiviteter, og den geografiske og sociale skævhed er en blokering. For børn er geografisk nærhed altafgørende for deltagelse og aktivering. Der meldes generelt om manglende midler og savn af et politisk fokus og commitment. Resultatet er, at der er for høj brugerbetaling, og dette skaber grundlag for social ulighed. Der savnes viden og bevidsthed om værdien af kulturel og æstetisk dannelse for børn. Århus kendetegnes ved, at der findes gode faglige – formelle som uformelle - netværk for de voksne aktører på børneområdet. Børnekulturnetværket er både engageret og bevidst om dets rolle og ansvar. Her er mange engagerede og dygtige ildsjæle med høje kvalitetsfordringer og stor viden. Børnekulturhuset og bibliotekerne er generelt en styrke, der støtter projekter både centralt og decentralt. Synlighed er et centralt emne, og det blev debatteret meget. Synlighed for professionelle imellem, men i særdeleshed for børneinstitutioner og borgere generelt. Hvor finder man en oversigt over arrangementer, undervisning, projekter mm.? Mange taler for, at en fælles børneportal på nettet ville løse mange kommunikationsproblemer. Der blev også peget på introduktion af den norske model med en ”Kulturel Rygsæk” til alle børn. Magistratsstrukturen opleves generelt som en hæmsko - især hvad opretholdelse af fødekæden angår - og her var der et opråb til Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice til at samordne indsatsområder.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.13 BØRN OG BYEN

» » »

BØRNEKULTURHUSET TAGER INITIATIV OG SAMLER RESSOURCER. GODE NETVÆRK FOR DE, DER ARBEJDER FOR OG MED BØRN – BÅDE DE FORMELLE OG UFORMELLE. BYENS STØRRELSE GIVER MULIGHED FOR AT REALISERE PROJEKTER, DER GIVER EN MANGFOLDIGHED AF TILBUD TIL BØRN.

» »

MANGLENDE MIDLER GIVER FOR HØJ BRUGERBETALING – SOCIAL ULIGHED. MANGLENDE FOKUS PÅ BØRNEKULTUR – FYSISKE RAMMER, LIGEGLADE MEDIER, DE PROFESSIONELLE SYNES IKKE, DER ER PRESTIGE I AT ARBEJDE MED BØRN.

» » » » »

MANGLENDE VIDEN OM VÆRDIEN AF KULTUREL OG ÆSTETISK DANNELSE. EN ”KULTUREL RYGSÆK” TIL ALLE BØRN.

FLERE ”FRIE” (VOKSENFRIE) OPLEVELSESMULIGHEDER. BYENS MELLEMRUM. KNYTTE BØRNEKULTUR TIL ALLE DE KUNSTFAGLIGE INSTITUTIONER. MANGLENDE PLADS TIL BØRNS EGEN KULTUR.

Der savnes plads til børns egen kultur. Børnene kunne bruge flere ”frie” (voksenfrie) oplevelses-muligheder. Og man kunne vælge at knytte børnekultur til alle kunstfaglige institutioner i byen. Et egentligt børnekulturcenter blev også efterlyst med udgangspunkt i Brobjergskolen. Byens fysiske planlægning og indretning burde i højere grad indtænke børnenes behov. Der mangler både utraditionelle pladser og aktivitetssteder, ruter og mulighed for at skabe større mobilitet i byen. Forslag om gratis bustransport i forbindelse med kultur- og undervisningsaktiviteter blev fremlagt. En egentlig ”børneguide” eller et ”kørekort” til Århus var en oplagt måde at synliggøre og informere om aktiviteter på. Børnene skal på banen! Vi skal have dem ind og skrive på væggene – hvad er det, de gerne vil?! Århus burde være mere imødekommende overfor tilrejsende børnefamilier, der ønsker at opleve byen.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • I forbindelse med udvikling af ”kulturportal” bør behov for at etablere en samlet, fælles børnekultur-portal/website undersøges. • Idéen om en ”kulturel rygsæk” kunne udvikles. • Tanken om et centralt beliggende børnekulturhus burde fremmes og understøttes. • Aarhus 2017’s kortlægningsaktiviteter burde tage afsæt i børnenes egne holdninger og undersøgelser, og man foreslår en fælles indsats, som omfatter lokale ”kortlægninger” via bl.a. skolerne, hvor Magistratsafdelingen for Børn og Unge involveres.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.13 BØRN OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // IDRÆT, KROP OG BYEN

» » »

Idræts- og sportssektoren er i en forandringsproces. På den ene side oplever man stigende professionalisering omkring eliteidræt og forøget fokus på idræt som oplevelser/events. Men selv om samspillet med medierne inviterer til en markant stigende interesse for idræt, er det måske en passiv interesse – som tilskuer?

BÅDE BREDDEN OG ELITEN HAR RESPEKT FOR HINANDEN.

I den anden ende af skalaen ser man i stigende grad idræt som en integreret del af ungdomskulturen, hvor streetbasket, skatere, klatrere og hiphoppere sammen med musikken danner en street-kulturbevægelse. Byen i sig selv er på vej til at blive en idrætsbane, og derfor er planerne om en idrætsrambla og andre bevægelsesruter i byen centrale.

DGI UNDERGRUND PÅ VEJ, SOM PLATFORM FOR STREET-AKTIVITETER I BRED FORSTAND

Imellem disse to poler finder der en stigende grad af uorganiseret idrætsudøvelse sted. Ofte med individet i centrum, på bekostning af de traditionelle foreningsbaserede aktiviteter.

DET ER SVÆRT AT GENNEMFØRE ÆNDRINGER I DE MÅDER, DER SAMARBEJDES OG ORGANISERES PÅ. DER ER EN STOR GRAD AF KONSERVATISME I KLUBBERNE.

Samtidig er sundhed blevet et centralt begreb i dagens Danmark, hvor kropskulturens wellness-bølge placerer kroppen på (selv) oplevelsesdagsordenen. DGI har som konsekvens af disse tendenser også gennemtænkt sine aktiviteter, herunder de nye kropskultur-centre, hvor der er vidtfavnende aktiviteter for alle aldre og samfundslag. På trods af, at idræt næsten ikke har figureret i tidligere Kulturhovedstadsprogrammer, er der derfor al mulig grund til at se de oplagte tværgående relationer mellem byrum, ungdomskultur, naturoplevelser og sundhed som afsæt for en innovativ programtænkning. Århus har historisk tradition for et omfattende og organiseret idrætsliv. Med såvel bredde som elite, hvor alle aldersgrupper tager del. Deltagelse og selvorganisering er langt større end i København og mange andre byer i Danmark. Århus har i forhold til sin størrelse mange foreninger indenfor området og pga. den omgivende natur helt unikke forhold for idræts- og sportsudøvelse. Netop natur og vand giver gode muligheder for selvorganiseret idrætsøvelse. I det hele taget er det vigtigt, at man satser på en mere fysisk aktiv befolkning. Statistikken viser i disse år et fald i idrætsudøvelse, især når folk kommer i 40’erne, hvor man har så meget andet at se til i tilværelsen. Mens dyrkningsintensiteten stiger, når man igen har tid efter årene på arbejdsmarkedet. De seneste undersøgelser peger på, at folk i højere grad end tidligere fortsætter med at dyrke en eller anden form for idræt til langt efter pensionsalderen. Århus står stærkt som idrætsby. Her er et solidt fundament at bygge videre på og udvikle. Men idrætsverdenen har bestemt også arvegods at gøre op med, som kræver både nytænkning og nye organisationsformer. Netop fordi der er tale om vidt forskellige former for idræt og sport, savnes der synergi mellem de mange aktiviteter og projekter.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.14 IDRÆT, KROP OG BYEN

» »

DER ER SOCIAL ULIGHED INDENFOR IDRÆT – DE SVAGE SVIGTES. FORTIDENS ARGUMENTER BENYTTES TIL AT LØSE FREMTIDENS PROBLEMER – VI SLÆBER EN UNØDVENDIG HISTORIE MED OS.

» »

EN PRIORITERING AF FAMILIEN, SÅ FACILITETERNE INDRETTES TIL DERES BEHOV. SÆTTE FOKUS PÅ DET MULTIKULTURELLE – I LIGHED MED VERDENSMUSIK, BLOT PÅ IDRÆTSOMRÅDET.

» »

DER ER FOR MANGE BOLDE I LUFTEN, OG FOR FÅ BLIVER SPARKET I MÅL. AT FOLK EFTERLYSER UNDERHOLDNING FREM FOR DELTAGELSE.

Svage befolkningsgrupper svigtes, og der er for få åbne faciliteter for de uorganiserede udøvere og nye idrætsformer. Her er de unges ønske om en skaterpark et centralt punkt, hvor ungdomspolitik og idrætspolitik kunne mødes. Talentmassen er stor – også blandt unge fra universitetet og de andre uddannelsesinstitutioner. Men man må også lære at inkludere den multietniske del af befolkningen og street-kulturen. Der var enighed om, at der må gøres en større indsats for bred formidling og motivering i det hele taget. Vi lever i en eventkultur, og ’tivoliseringen’ af idrætten er faretruende. Mange vælger at se på sport som underholdning i stedet for selv at deltage aktivt. Planerne omkring en multihal har været diskuteret meget, og indtil videre er planerne sat på stand by. I den forbindelse er det nærliggende at tænke regionalt, hvor Herning og andre byer allerede er nået vidt. Spørgsmålet er, om ikke regional konkurrence burde afløses af regionalt samarbejde. Her er der allerede gode erfaringer at hente fra internationale stævner i regionen. Der er brug for en øget vidensdeling omkring det organisatoriske. Større gennemskuelighed i forhold til kommunen. Fokus på det multikulturelle og den uorganiserede idræt i det hele taget. Foreningslivet kan ikke løfte alle de aktuelle udfordringer alene, og der er brug for nye samarbejdsformer mellem det offentlige og foreningerne for at udvikle nye driftsformer og netværk.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • Århus bør sikre støtte til samarbejde på tværs af kultur, idræt og viden for at skaffe store internationale konkurrencer, messer og events til byen. • Der bør initieres en tværgående indsats, hvor byens torve og ruter indgår i en større samlet plan for, hvordan byrum kan anvendes til idræt og bevægelse. Her er ”Bevæg Århus” et oplagt startpunkt. • Der bør udvikles flere måder at støtte den uorganiserede idræt på, for at sikre at den ikke alene baseres på kommercielle vilkår. • Der bør udvikles en integreret ungdomskulturpolitik, hvor idræt, kultur, byrum og rammer forholdes til hinanden indbyrdes.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.14 IDRÆT, KROP OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // LITTERATUR OG BYEN Forfatterens og dermed litteraturens rolle og synlighed i samfundet er under forandring i forhold til den traditionelle form. Samtidig er hele formidlings- og læringsområdet under konstant revurdering med hensyn til bl.a. brug af nye medier sammenkoblet med en ny opfattelse af vidensoverførsel i samfundet generelt og et langt mere individuelt udgangspunkt i definitionen af borgere, brugere eller kunder. Bibliotekernes funktion i samfundet er under radikal forandring. Netop planerne omkring Multimediehuset i Århus som fremtidens storbybibliotek åbner for enestående udviklingsperspektiver, hvor individuel læring, oplevelse og social interaktion kommer på dagsordenen. Litteratur nævnes som en af de tre kunstarter, der skal danne basis for Godsbaneprojektet. Multimediehuset ved havnen åbner i 2015. Dermed er der udsigt til nye væsentlige platforme, hvor litteraturen kan styrkes. Samtidig er ansættelsen af en litteraturkonsulent også et vigtigt fremskridt, som bør prioriteres. SWOT-workshoppen forsøgte både at se på den skabende og formidlende litteratur, bibliotekets nye rolle og den debatskabende og demokratiske funktion, som litteratur fortsat har. Litteraturmiljøet har organisationer med en høj kvalitet, som fx Litteraturen På Scenen og Poetklub Århus. Byen er overskuelig, og man kender hinanden. Mange forfattere er i dialog med deres læsere/ publikum gennem oplæsninger og debat i fora som ovennævnte organisationer – og der afholdes arrangementer bl.a. på nogle af byens spillesteder, på bibliotekerne, på Lynfabrikken og ved litteraturfestivaler. Men der er et ønske blandt mange forfattere – etablerede, som up and coming – og fortsat et behov for et fælles samlende hus, et ”litteraturhus” med forfatterværksteder og forfatterskole. Modeller findes der mange af, bl.a. i Tyskland og England. Et sted, som i højere grad kunne sætte fokus på litteraturen, og hvor man kunne samle kræfterne og deles om sine erfaringer med kolleger og læsere. Huset vil kunne placeres på Godsbanen eller i det kommende Multimediehus. Håndtering af Godsbanen i forhold til litteraturområdet er svært, da der er tale om et skrøbeligt miljø baseret på individuelle kunstnere, der ofte arbejder isoleret. Derfor er tanken om et hus eller en platform i et hus nærliggende som en ramme for viden, profilering og sociale aktiviteter. På trods af, at der er kulturpolitisk opbakning fra Århus Kommune, savnes der en klar holdning fra kommunen. Efter gennemførelse af en større undersøgelse af litteraturen i byen for nogle år siden, savnes der en opfølgning og en klar stillingtagen. Der er en klar fornemmelse blandt forfattere af at blive ”marginaliseret”.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.15 LITTERATUR OG BYEN

» »

IT-BYEN SKABER NOGLE GODE MULIGHEDER FOR LITTERATUREN. KULTURPOLITISK OPBAKNING. (MEN KUN EN HALV SIDE OM LITTERATUREN I DEN KULTURELLE HANDLINGSPLAN)

DER MANGLER EN STÆRK LITTERATURPROFIL FOR ÅRHUS. ET ENKELT FOKUSOMRÅDE KAN GIVE MULIGHED FOR AT BRANDE BYEN LITTERATURMÆSSIGT.

» »

LITTERATUREN ER UTROLIGT USYNLIG I DE LOKALE MEDIER. ÅRHUS BØR BLIVE ET STED, HVOR MAN SOM BARN OG UNG KAN VÆLGE AT GÅ PÅ FORFATTERSKOLE, LIGESOM MAN KAN GÅ PÅ MUSIKSKOLE.

» » » »

ET LITTERATURCENTER. DER MANGLER EN SAMLENDE INSTITUTION MED ANSAT PERSONALE. ETABLERING AF ET STED – MED PRODUKTION, FORMIDLING, SCENE, BOGCAFÉ O.L. FOR MANGE ”SMÅ HOP PÅ STEDET” I STEDET FOR EN SAMLET INDSATS. DER ER ET FRAFALD AF ILDSJÆLE. DET ER OFTE ENKELTPERSONER, DER TRÆKKER LÆSSET. STØRSTEDELEN AF ALT ARBEJDET ER BASERET PÅ FRIVILLIGE.

Der findes i Århus et ungt vækstlag samt i det hele taget mange, der arbejder med ord og kommunikation, og således kunne begrebet ”litteratur” udvides. Litteratur er udgangspunkt for teater, musik, film/medier samt reklame- og kommunikationsindustri, og forbindelse til disse områder er vigtigt. Der sker meget omkring de nye IT-baserede medier og elektroniske platforme i kraft af institutioner som Alexandra Instituttet og CAVI. Flere deltagere var optaget af en mulig netportal for litteratur. Der efterlyses internationalt vingefang. Dette kunne være i form af et sted, der kan opfylde forskellige internationale funktioner, som fx Husets Forlag tidligere tog sig af. Vild med Ord var et godt initiativ, men samtidig viste det, hvor svært det er at tiltrække mange mennesker til kvalitetsarrangementer. I Århus mangler litteraturen i det hele taget medspillere i form af forlag, oversættere og undervisning. Der netværkes udenfor byen med fx Berlin og Norge. Litteraturen lever på tværs af territorier.

ENKELTE, KONKRETE FORSLAG: • En konkret opfølgning på den eksisterende rapport om litteratursektoren, og der opfordres til en litteraturpolitik. • Det er afgørende for det litterære miljø, at der laves en platform for forfattere mm., og at denne platform inddrages i processen omkring Godsbanen: Det kunne evt. være starten på et litteraturhus, hvor samarbejdet i miljøet koordineres. • Mulighed for ”Artists in Residence”-programmer samt rejsestipendier for forfattere.

Den internationale gennemstrømning af forfattere bl.a. via universitetet bliver slet ikke markeret nok i medierne. Og det er en skam! Der er behov for mere holdspil og mindre klatspil fra pressen. Forbindelsen mellem universitetet og litteraturmiljøet i byen bør styrkes. Det er ikke tilfredsstillende i det lange løb at satse på, at det er frivillige ildsjæle, der påtager sig de store opgaver.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.15 LITTERATUR OG BYEN

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // OPSAMLING / STYRKER

ÅRHUS ER EN VIDENSBY

Tema: hukommelse, tradition og kulturarv

”Aarhus Universitet – måske et af det 20. Århundredes vigtigste tiltag for byen: Århus kan med rette kalde sig en vidensby”

ÅRHUS ER GOD TIL BORGERINDDRAGELSE

Tema: Demokrati

”Byen har udviklet velfungerende borgerinddragelsesmodeller og brugerdrevne institutioner.”

ÅRHUS HAR TRADITION FOR EN AKTIV KULTURPOLITIK

Tema: Kunst

”Århus har stærke traditioner for at kultur markerer sig i kommunes politik og har bl.a. et selvstændigt Kunstråd der styrker kunstens kvalitet”

ÅRHUS HAR OPTIMAL BELIGGENHED I FORHOLD TIL NATUREN

Tema: Byrum, fysisk identitet og arkitektur

”Byens vekselvirkning mellem grønne arealer, tæt bykerne, synlige fysiske historie med havn og å samt naturområder i nær afstand til centrum.”

ÅRHUS HAR UNG ”PULS” OG ”KANT”

Tema: Ungdom og vækstlag

”Århus’ høje antal studerende og vækstlagsmiljøerne giver byen ’storby-kant’.”

ÅRHUS SATSER PÅ DE KUNSTNERISKE PRODUKTIONSMILJØER

Tema: Billedkunst, foto og kunsthåndværk

”Kunstmiljøet har mange stærke aktører, og nye netværksmodeller som eks. kunstportal på internettet og det kommende produktionsmiljø på Godsbanen ses som styrke for fremtidens Århus.”

ÅRHUS HAR STÆRKE MUSIKMILJØER

Tema: Musik

”Veletableret, mangeårig status på landsplan som markant musikby med gode spillesteder og festivaler (SPOT)”

ÅRHUS HAR GODE NETVÆRK OG KONTAKTER PÅ TVÆRS

Tema: Scenekunst

“Netværker, kontakter og fælles projekter kendetegner byen på tværs af sektorer pga. byens størrelse.”

ÅRHUS HAR INTERNATIONAL STYRKE PÅ OMRÅDET FOR NYE MEDIER

Tema: Medier og film

”Miljøet omkring digitale medier står meget stærkt – CAVI / Alexander Institut - både på uddannelses- og vidensområdet og på udviklingsområdet i privat og offentligt regi.”

ÅRHUS MARKERER SIG PÅ DE KREATIVE ERHVERV

Tema: Arkitektur, design, mode og kreative erhverv

”De kreative fag dvs. arkitektur, mode, design, nye medier er centralt placeret i byens udviklingsplaner og er et meget internationalt orienteret felt med stærke netværk udadtil.”

ÅRHUS HAR EN RÆKKE MARKANTE OG FORNYENDE KULTURINSTITUTIONER

Tema: Kulturarv

”Århus har bl.a. AROS, Kvindemuseet, Moesgård, Den Gamle By m.ﬂ. der alle er gode til at forny sig”

ÅRHUS ER EN BY FOR BØRNEFAMILIER

Tema: Børn

”Børnekultur fylder meget i byens kulturliv – der ﬁndes markante børnekulturcentre, -institutioner og børnekulturfaglige netværk.”

ÅRHUS ER EN OPTIMAL BY FOR SPORTSUDØVELSE

Tema: Idræt og krop

”Århus’ natur er unik med henblik på idræts- og sportsudøvelse.” + ”Århus har tradition for et omfattende og organiseret idrætsliv.”

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.16 OPSAMLING - STYRKER, SVAGHEDER, MULIGHEDER OG TRUSLER

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // OPSAMLING / SVAGHEDER ÅRHUS SAMMENLIGNER SIG MED KØBENHAVN

Tema: Hukommelse, tradition og kulturarv

”Muligvis har vi et lillebrorkompleks overfor hovedstaden.”

ÅRHUS UDNYTTER IKKE LOKALOMRÅDERNES POTENTIALE

Tema: Demokrati

”Vi har for mange lukkede enklaver og miljøer. Der skal meget til for at række os hen til steder, vi normalt ikke kommer.”

ÅRHUS’ KULTURINSTITUTIONER ER FOR MONOKULTURELLE

Tema: Mangfoldighed

”De store kulturinstitutioner mangler en ’mangfoldighedsstrategi’.”

ÅRHUS HAR CENTRALE BYRUM UDEN OPTIMAL FUNKTIONALITET

Tema: Byrum, fysisk identitet og arkitektur

”Århus har for mange udeﬁnerede pladser uden brugerorientering.”

ÅRHUS MANGLER FLEKSIBILITET IFT. MIDLERTIDIGE EVENTS

Tema: Ungdom og vækstlag

”Der er unødigt komplekse ansøgningsprocedurer mht. støtte til aktiviteter og mere risikovillighed savnes.”

ÅRHUS ER IKKE SYNLIG NOK I NATIONALE MEDIER

Tema: Billedkunst, foto og kunsthåndværk

”De landsdækkende medier ser ikke på, hvad der sker i Århus.”

ÅRHUS SAVNER MERE KVALITATIV KULTURFORMIDLING

Tema: Musik

”Der er mangel på kvaliﬁceret kulturjournalistik. De enkelte kulturredaktioner besidder ikke nok viden om kulturens fagområder.”

ÅRHUS’ KULTURELLE NETVÆRK ER FOR SPORADISKE

Tema: Scenekunst

”Forskellige netværksinitiativer løber ud i sandet: Foyernetværket fører ikke til samarbejde. Ligeså med samarbejdet i forbindelse med Kulturnatten.”

ÅRHUS VIL DET HELE

Tema: Film og medier

”Der er en fornemmelse af, at man spænder ben for sig selv, og at for mange dagsordener blokerer for udvikling. I stedet for at opfatte sig selv som storby, der kan det hele, må byen deﬁnere sine speciﬁkke kendetegn.”

ÅRHUS ER FOR PÆN

Tema: Arkitektur, design, mode og kreative erhverv

”Der mangler storbykarakter og cutting edge.”

ÅRHUS’ KULTURTILBUD ER KONCENTRERET I CENTRUM

Tema: Børn

”Byens geograﬁske udstrækning er en svaghed i forhold til udbredelsen af tilbud til børn. Der er både transportafstand og mental afstand, og mindre børn kan ikke færdes selv.”

ÅRHUS MANGLER ÅBNE FACILITETER

Tema: Idræt og krop

”Svage befolkningsgrupper svigtes, og der er for få åbne faciliteter for de uorganiserede udøvere og nye idrætsformer. Der mangler sammentænkning med ungdomspolitik – idræt, kultur og byrum er relevante for hinanden.”

ÅRHUS OPLEVER TALENTFLUGT

Tema: Litteratur

”Der er frafald af ildsjæle. Det er ofte enkeltpersoner, der trækker læsset. Størstedelen af alt arbejdet er baseret på frivillige.”

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.16 OPSAMLING - STYRKER, SVAGHEDER, MULIGHEDER OG TRUSLER

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // OPSAMLING / MULIGHEDER ÅRHUS KUNNE BLIVE BEDRE TIL AT FORMIDLE SIN DIVERSITET

Tema: Hukommelse, tradition og kulturarv

”Der ønskes et netværk med henblik på formidling af diversiteten i byen i dag – kommer mangfoldigheden af stemmer til orde?”

ÅRHUS’ VIDENSMILJØER KUNNE BLANDE SIG MERE MED VÆKSTLAGET

Tema: Demokrati

”Vidensinstitutionerne skal mere ud i byen, dele viden og lade sig inspirere af vækstlag og innovative miljøer.”

ÅRHUS SKAL BRUGE VESTBYENS POTENTIALE MERE

Tema: Mangfoldighed

”Samarbejde mellem Århus Vest og Øst er vigtigt – man kunne fx køre events samtidig. Man skal binde bydelene mere sammen infrastrukturelt. Et globalt kulturhus i byen kunne være en mulighed. Og et mere åbent og inkluderende Århus som følge af 2017-projektet.”

ÅRHUS KUNNE LÆGGE BYRUMMENES FUNKTION UD TIL BORGERNE

Tema: Byrum, fysisk identitet og arkitektur

”Man kunne udskrive idékonkurrencer om brugen af bestemte byrum, og man bør arbejde på at fremme mere varieret brug af byrummene.”

ÅRHUS KUNNE SATSE PÅ KREATIVE ZONER I BYEN

Tema: Ungdom og vækstlag

”Man kunne lave kreative vækstzoner med lavere husleje og høj grad af selvorganisering.”

ÅRHUS KUNNE MARKERE SIG PÅ ”ARTISTS-IN-RESIDENCE”

Tema: Billedkunst

”Der skal være mulighed for større samarbejde med andre byer, mellem institutionerne og internationalt.”

ÅRHUS KUNNE SYNLIGGØRE SINE INTERNATIONALE TALENTER MERE

Tema: Musik

”Der er behov for forøget udsyn, hvad angår kontakt til herboende internationale musikere samt videreudvikling af netværkskontakt til musikalske miljøer i tredjeverdenslande.”

ÅRHUS KAN SATSE MERE PÅ DET INTERKULTURELLE

Tema: Scenekunst

”Det internationale perspektiv er vigtigt, en idé kunne være en pulje til at fremme internationale/ interkulturelle tiltag og aktiviteter.”

ÅRHUS KAN BINDE KUNSTMILJØERNE BEDRE SAMMEN I NETVÆRK

Tema: Medier og film

”Byen er opdelt i fraktioner – de forskellige kunstarter arbejder ikke sammen.”

ÅRHUS KAN STØTTE IVÆRKSÆTTERI MERE

Tema: Arkitektur, design, mode og kreative erhverv

”Der skal sættes tidligere fokus på undervisning i iværksætteri – allerede i gymnasiet.”

ÅRHUS KUNNE HAVE ET SAMLET ”ALT FOR BØRN”-SITE

Tema: Børn

”en fælles oversigt over samtlige arrangementer, undervisning, projekter osv. i hele Århus kunne øge synligheden og tilgængeligheden.”

ÅRHUS KAN SAMARBEJDE MERE MED REGIONENS KULTURTILBUD

Tema: Idræt og krop

”Der bør være mere samarbejde fremfor konkurrence, hvad angår planer om fx multihal, hvervning af internationale konkurrencer, messer, events osv.”

ÅRHUS MARKERER SIG PÅ BIBLIOTEKERNES ROLLE I KULTURLIVET

Tema: Litteratur

”Bibliotekerne har en central rolle i litteraturformidlingen. Multimediehuset i Århus åbner for enestående udviklingsperspektiver indenfor læring, oplevelse og social interaktion.”

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.16 OPSAMLING - STYRKER, SVAGHEDER, MULIGHEDER OG TRUSLER

SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS // OPSAMLING / TRUSLER ÅRHUS KAN BLIVE FOR OPDELT GEOGRAFISK I MILJØER

Tema: Hukommelse, tradition og kulturarv

”Byen kan blive for pæn og steril og mangle synlig forskellighed og diversitet. Kommercialisering af havnen kan fx få den til at ligne enhver anden havn.”

ÅRHUS’ INSTITUTIONER KAN LUKKE SIG FOR MEGET INDE

Tema: Demokrati

”Det er en trussel, hvis institutionerne glemmer at engagere sig i byens liv. Dette er et tegn på provinsialisme.”

ÅRHUS KAN BLIVE FOR HÆMMET AF MENTALE BARRIERER

Tema: Mangfoldighed

”Måske er der for få mennesker i Århus til at være en egentlig storby med kritisk masse. Der er mentale barrierer mellem mennesker og enklaveagtige grupperinger i ’livsstile’. Paralleludvikling frem for fælles udvikling.”

ÅRHUS’ BYLIV KAN BLIVE FOR PLANLAGT

Tema: Byrum, fysisk identitet og arkitektur

”Planæstetik og pænhed frem for liv er en trussel: eksempelvis kan havnen blive renset for alt, hvad der ikke passer ind i en moderne arkitekturverden.”

ÅRHUS KUNNE OVERSE DE UNGES ØNSKER

Tema: Ungdom og vækstlag

”Manglende inddragelse af unge, fx i forbindelse med store projekter som Multimediehuset, vil være en trussel.”

ÅRHUS KUNNE BLIVE FOR KOMMERCIELT ORIENTERET

Tema: Billedkunst

”Kunsten i Århus er i hård konkurrence med oplevelsesøkonomien og eventkulturen – ny eksperimenterende kunst er truet.”

ÅRHUS’ NYE PRODUKTIONSMILJØER BLIVER FOR DYRE FOR BRUGERNE

Tema: Musik

”Produktionsmiljøerne på Godsbanen og Vester Allé 15 må ikke blive huslejebaserede. Der vil mistes potentielle brugere (kunstnere).”

ÅRHUS UDNYTTER IKKE MULIGHEDER FOR SAMARBEJDE PÅ TVÆRS

Tema: Scenekunst

”Der samarbejdes ikke nok på tværs af magistratsafdelingerne. Den oplagte synergi og samspillet i byen udebliver.”

ÅRHUS TØR IKKE PRIORITERE INDSATSERNE

Tema: Medier og film

”Manglende mod til at prioritere politisk er en trussel.”

ÅRHUS’ KREATIVE MILJØER ER GEMTE

Tema: Arkitektur, design, mode og kreative erhverv

”Placering af miljøer i klynger kan bevirke, at man lukker om sig selv. Der kunne være ﬂere kreative mødesteder. Platforme, hvor man rent faktisk kan mødes, og som rummer både design, business og politik på ét sted.”

ÅRHUS UDNYTTER IKKE ARKITEKTERNES KOMPETENCER LOKALT

Tema: Børn

”Manglende plads til børns egen kultur er en trussel. Vi mangler at få nogle af byens fantastiske arkitekter på banen i børnesammenhænge.”

ÅRHUS KAN FOKUSERE FOR MEGET PÅ BREDDEN OG DE STORE EVENTS

Tema: Idræt

”Tendensen mod kommercialisering og ’tivolisering’: større publikum, færre udøvere, er en trussel.”

ÅRHUS KAN MISTE TALENT OG PRODUCERENDE KULTURAKTØRER

Tema: Litteratur

”Det er en trussel, at markedskræfterne samles i København.”

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.2.16 OPSAMLING - STYRKER, SVAGHEDER, MULIGHEDER OG TRUSLER

SKIVE

19. NOV. 2009 RANDERS RANDERS EGNSTEATER

23. NOV. 2009 SILKEBORG. PERFORMERS HOUSE

24. NOV. 2009 VIBORG PALETTEN

25. NOV. 2009 HOLSTEBRO MUSIKTEATRET

26. NOV. 2009 HORSENS VOLA ACADEMY

27. JAN. 2010 HERNING CARL-HENNING PEDERSEN OG ELSE ALFELTS MUSEUM

25. FEB. 2010 LYSTBÆKGAARD IKAST-BRANDE, LEMVIG, STRUER, RINGKØBING-SKJERN

09. MARTS 2010 KULTURRING ØSTJYLLAND SLØJFEN

RANDERS LEMVIG

03 STRUER

VIBORG SYDDJURS

HOLSTEBRO

FAVRSKOV

HERNING

07 RINGKØBINGSKJERN

NORDDJURS

SILKEBORG IKASTBRANDE

ÅRHUS SKANDERBORG

HORSENS

ODDER

SAMSØ HEDENSTED

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // INTRODUKTION I udfoldelsen af det regionale perspektiv i Aarhus 2017 satsningen er der indledt et samarbejde med Region Midtjylland og en række midtjyske kommuner om forberedelsesprocessen frem til 2011, hvor Århus skal ansøge EU om titlen. Som en del af denne proces er der gennemført otte tematiske SWOT analyser i regionen med det formål at få lokale aktørers input til en art ”tilstandsrapport”, der indgår i kulturhovedstadssatsningens første fase: den kulturelle kortlægning. SWOT analyserne satte fokus på i alt syv temaer, som de deltagende kommuner har anset som væsentlige at få belyst: Kulturarv, kunst, kreative erhverv, den fysiske by, mangfoldighed, ungdom og kultur-natur. 350 nøgleaktører fra hele regionen har bidraget til at tegne et mangfoldigt billede af Region Midtjylland, som kan danne grundlag for det videre forløb. Hver by behandlede 5-6 temaer og deltagerne blev opdelt i grupper efter tema. Første del af workshoppen analyserede den nutidige situation – ”styrker” og ”svagheder”. Hver deltager reflekterede individuelt over emnet i fem minutter. Herefter havde gruppen 15 minutter til at drøfte ”styrker” i forhold til temaet. Hver gruppe skulle udvælge tre-fire ”styrker” til fremlæggelse i plenum. Herefter gentog de øvelsen med ”svagheder”.

Ved plenumdebatten fremlagde hver gruppe sine bud på ”styrker” og ”svagheder”. De øvrige deltagere havde herefter mulighed for at supplere og udfordre de fremlagte synspunkter. Efter at have debatteret den nutidige situation gik deltagerne tilbage i grupperne for at drøfte fremtidsscenarier i form af ”muligheder” og ”trusler”. Resultatet af gruppearbejdet blev igen fremlagt og drøftet i plenum. De endelige udsagn fra hver workshop blev samlet på plancher og vist på udstillingen ”Her er Aarhus!” i Ridehuset i foråret 2010 sammen med resultaterne af de øvrige kortlægninger. Den 25. marts 2010 blev der afholdt en opsamlingsworkshop under udstillingen i Ridehuset, hvor deltagere fra de otte workshops udvalgte og diskuterede Styrker, Svagheder, Muligheder og Trusler på tværs af regionen. Ud over at indgå i processen frem mod 2017 har SWOT analyserne leveret gode og konstruktive input til den enkelte kommunes egen proces. For Aarhus 2017 sekretariatet har det været en meget værdifuld og lærerig tur rundt i regionen. Der har vist sig markante forskelle men også bemærkelsesværdigt mange ligheder mellem kommunerne, og vi er blevet en del skarpere på, hvilke temaer der skal bæres videre i det regionale samarbejde om Aarhus 2017. 4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.1 INTRODUKTION

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS Otte workshops, 16 kommuner og ca. 350 deltagere. Det er et omfattende og komplekst materiale, der står tilbage efter de regionale SWOT analyser. En del af resultatet kan vanskeligt måles eller vises frem. Det er de gode diskussioner, de tværfaglige møder og ikke mindst den enorme videndeling, der har fundet sted. Vil man være kulturhovedstad, er det vigtigt, at mennesker med forskellige ståsteder og forskellige opgaver formår at arbejde sammen. Og et af formålene med SWOT analyserne var netop at prøve at belyse mulige samarbejdsfelter på tværs af institutioner, kommuner og faggrænser. På den opsamlende workshop i Ridehuset den 25. marts 2010 gik deltagerne på jagt i samtlige SWOT plancher for at finde de udsagn, der enten gik igen i flere kommuner eller som af andre årsager var særligt interessante. De udvalgte udsagn blev herefter drøftet og udfordret i plenum, og det er i vid udstrækning disse drøftelser, der ligger til grund for følgende opsamling.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.1 INTRODUKTION

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // DELTAGERE RANDERS Allan Midtgaard, Makers Kommunikation Anders Høgstrup, Randers Kommune Anja Tofthøj Warrer, Dynamoen Anne Mette Svenningsen, Randers Kommune Benediks Skov-Petersen, Nørhald Kunstforening Bjarne Riis Nygaard, Dynamoen Charlotte Rønneberg, Randers Ungdomsskole Christian, Randers Ungdomsskole Claus Hansen, SSP Claus Ørsted, Cykelbørsen Conny Nielsen, borger Dorte Eiersbo, Gaia Outsider Art Dorthe Hjort, Randers Kunstforening Ebbe Marxen, VMB Arkitektfirma Else Norvin Madsen, AOF Eva B. Koch, Ungemiljøet Finn Sørensen, Randers Ungdomsskole Helga Hjerrild, Randers Kommune Henrik Bernberg, Randers Kommune Henrik Bille Krebs, Ungemiljøet Inge Mikkelsen, Bureau Substans Inger Skamriis, Randers Bibliotek Jens Erik Thomsen, Randers Musikskole Jørgen Schmidt-Jensen, Randers Museum Keld Jørgensen, Randers Kommune Lars Boelskifte, Historisk Samfund Lars Mathiasen, Dynamoen Leif Bressum, Tante Olga Lisbeth Nielsen, Kastalia Lone B. Clausen, Randers Kommune Mai Kjer, FOF Bifrost Maria Fangel, keramisk designer Mette Berthelsen, Randers Eventsekretariat Mette Gadegaard, Designhøjskolen Mette Geertsen, Randers Kommune Mitten Ferrar, kunstner Peder Vagn Poulsen, Sparekassen Kronjylland Per Kjærsgaard, kunstner Peter Lauenborg Nielsen, Café Von Hatten Peter Sabro, Korby Randers Peter Westphael, Randers Egnsteater Pia Græsbøll Ottesen, billedhugger Søren Jangaard, Dansk Innovation Tina Degn, VisitRanders

Tina Knudsen Jensen, Lokalhistorisk Arkiv Tine Eibye, Randers Egnsteater Tone Lassen, Randers Kommune Tove Schou Pedersen, Handicaprådet Ulla Kjærvang, Kjærvang Arkitekter SILKEBORG Allan Agerbo, Performers House Anne-Mette Juhl, Silkeborg Kommune Arne Juhler, Silkeborg Kunstmuseum Birgit Bieling, Silkeborg Kommune Christian Nørgaard, Ungdomsskolen Claus Sante, Erhverv Silkeborg Dina Dinsen, Ungdomsskolen Flemming Stentz Poulsen, Silkeborg Kommune Ghita Warrer, Silkeborg Kommune Gregers André Pilgaard, Silkeborg Kommune Grethe Koch Juhler, Idræt om Dagen Hanne Arent, Lokalhistorisk Arkiv Hanne Bach Pedersen, Børnekultursamrådet Henrik H. K. Jensen, Silkeborg Kommune Henrik Kamp Ditlev, Arkitekthuset Iben From, Silkeborg Bad Jan Formann, Erhverv Silkeborg Julie Wissing Friis, Silkeborg Kommune Jørgen Thyde, AOF Karen Margrethe Boe, Silkeborg Museum Kirsten Tolstrup, Silkeborg Kunstmuseum Kjeld Dalsgaard, Silkeborg Museum Lars Kristensen, Ungdomsskolen Lis Tavlov, Lokalhistorisk Arkiv Marie Birch Basse, Silkeborg Kommune Mette Thue, Silkeborg Kommune Michael Andersen, Silkeborg Turistbureau Michael Hübertz, Billedkunstsamråd Mike H. Rasmussen, Musiksamrådet Mogens Larsen, Silkeborg Bibliotek Niels Arent, Funder-Lysbro Lokalråd Niels Kaas, Jysk Musik- og Teaterhus Peter Birk, tidl. Stadsbibliotekar Peter Mouritsen, Lokalhistorisk Arkiv Pia Poulsen, Bestseller Steffen Juul Hansen, Riverboat Jazz Festival Steffen Lange, Midtjyllands Avis Svend Jacobsen, Silkeborg Kommune

Thomas Møller Ørum, Erhverv Silkeborg Tove Bitsch Andersen, Silkeborg Kommune Troels Witter, Silkeborg Kommune Ulla Voss Gjesing, Den Kreative Skole VIBORG Anders Kristensen Anne-Marie Fledelius, Viborg Kommune Annemette Myrhøj, Viborg Centralbibliotek Claus Reiche, Kulturprinsen Flemming Pedersen, Kulturelt Samråd Hanne Sørensen, Hvolris Hans Henrik Jakobsen, Viborg Kunstforening Hans Jagd Henrik Holm, Musikskolen Iben Overgaard, Skovgaardmuseet Jesper Raahauge, Borgerhuset Stationen Karen Lintrup, Brænderigården Karl Engelbrecht, Viborg Kommune Kristian Johansen, Bruunshåb Lars Munkø, Viborg Kommune Marianne Fauerholdt, Viborg Kommune Michael Reventlow Mourier, KPF Arkitekter Mona Pedersen, Kulturprinsen Ole Capion, Viborg Innovationsfond Pauli Lydersen, Viborg Ungdomsråd Peter Q. Rannes, Hald Hovedgård Rikke Schmidt, Stiftsmuseet Susanne Mecklenborg, Åbne AtelierDøre Søren Hartly Thorkild Andreasen, Carte Blanche Torben Teglgaard, Viborg Kommune HOLSTEBRO Anders Leth Damgaard, Billedkunstnerisk Grundkursus, Ann Bodilsen, Holstebro Museum Bo Boysen Larsen, Holstebro Kommune Camilla Dalager, Belsac Charlotte Borchhorst, Orkesterefterskolen David, Grundkursus i Scenekunst, Nordvestjysk TalentCenter Dorte Storper, Holstebro Kommune Esben Graugaard, Holstebro Museum Find Gravesen, VIA University College Flemming Vistisen, Musikdramatisk Teater Henrik Hoffmeyer, Landsforeningen for Bygningsog

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.2 DELTAGERE

Ingrid Hvas, Vestjysk Fortælleteater Ivan Jakob Vedsø Vigtoft, designer Jakob Vengberg Sevel, Holstebro Kunstmuseum John Mikkelsen, Proff Art Jørn Madsen, Holstebro Idrætsråd Kent Sommer, Balletskolen i Holstebro Kirsten Marie Hagstrup, Holstebro Bibliotek Landskabskultur Louise Kongsted, Billedkunstnerisk Grundkursus Marianne Jørgensen, Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland Niels Ole Ørgaard, Holstebro Kommune Niels Sparvath, Holstebro Kommune Niklas Morgenstern, Kulturhuset Nordvestjysk TalentCenter Nordvestjysk TalentCenter Ole Nielsen, Holstebro Museum Paul M. Cederdorff, kunstner Peter Høgsberg, Holstebro Kommunes Skolebiblioteker Rasmus Byskov, Holstebro Kommune Simon, Grundkursus i Scenekunst, Nordvestjysk TalentCenter Solveig Mogensen, Nørrelandsskolen Svend Ørgaard, Holstebro Handelsskole Søren Taaning, Billedkunstnerisk Grundkursus Ulrik Skeel, Odin Teatret Vibeke Holmbo, Holstebro Kommune Vita Debel, Holstebro Bibliotek HORSENS Andreas Boesen, byrådsmedlem Anne Bjerrekær, Horsens Museum Anne Louise Mørk, Horsens Gymnasium Annemette Glyngø, VIA Merkantil Bent Riis, fotograf Bo Vestergaard, Horsens Kommune Bodil Møller Knudsen, Byarkivet Claus Fisker Andersen, kunstner Claus Hagedorn-Olsen, Horsens Kunstmuseum Dorthe Rasmussen, CityHorsens Gitte Østergaard, VIA Erhvervsuddannelser Gry Dinesen, Designstudie Hanne Damgård, Horsens Kommune Heidi Mølgaard, Horsens Kommune Helle Laursen, Horsens Kommune Henning H. Jensen, DGI Sydøstjylland

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.2 DELTAGERE

Henning Nørbæk, Horsens Kommune Ingvard Nørgaard, Horsens Kommune Jan Torp, Komediehuset Jannik Broz, Billedskolen Jeppe Vind, Musikstedet Jessie Mogensen, kulturudvalget Jørn Steffensen, Horsens Musikskole Karim Tounsi, studerende Karin Elbæk, RUMarkitekterne Kenni Hede, bruger Musikstedet Kim Kyed, Ungdomsskolen Lene Bjarke Skov, Horsens Kommune Lene Glyngø, Sprogcenter Midt Lene Kamilla Hansen, VisitHorsens Lene Krogh, Horsens Kommune Lene Rikke Bresson, Team Bresson Marianne Hejlsberg, Spirit Aps Martin Esbensen, Bedre Bymiljø i Horsens Mogens Svenning, arkitekt Birk & Svenning Morten Nielsen, Horsens Kommune Nikolaj Christensen, Ungdomsskolen Nikolaj Monberg, Horsens Kommune Ole Gregersen, kulturudvalget Ole Puggaard, Danmarks Industrimuseum Ole Wolf, Horsens Kommune Pia Wilmer, City Horsens og Gadeteaterfestival Robert Hansen, Designstudie Saliem H. Bader, kulturudvalget Signe Maria Schmidt, Horsens Kommune Ulla Lampe, kunstner Slottet Vibeke Holdt, Horsens Kommune Vibeke Johansen, Horsens Bibliotek HERNING Admir Muratovic, Get2sport Aksel Fyhn, Arkitec A/S Anja Harbo Voller, Erhvervsrådet Anne Andersen, KFUM spejder Anne Rasmussen, Birk Campus Anni Jeppesen, Børneskolen Bifrost Bjarne Meldgaard, Herning Fotomuseum Brian Bruhn, Fermaten Camilla Møller Petersen, Ungdomshuset Kontrast Chr. Rahbek, Lokalhistorisk Arkiv Kibæk David Hansen, Studenterhuset Birk

Doris Frederiksen, Lokalhistorisk Arkiv Herning Gagendran Sisurendran, Vores Holtbjerg Hanne Lundgren Nielsen, CHP & EA Museum Ida Mie Kjellstrøm, A New Hope Jakob Knudsen, Parkour Herning Jan Thinggaard, Café Poulsen Jann Ringtved, Herning Kommune Jens Holt, Hjemstavnshuset Arnborg Jonas , Rytmisk Musik Herning Jaan Bonde, Team Teatret Kirsten Marie Kjær, Herning Billedskole Kristine Holm Jensen, Textilforum Laura Jepsen, Herning Kommune Lena Baungaard, Lene Mikkelsen, kulturelt samråd Marianne Helstrup, Teatergruppen Mariekiks Mette Berggreen, Herning Kommune Morten Mathiasen, Herning Folkeblad Peter Albek, Egetæpper Peter Troelsen Peter Vestergaard, Kulturellen René Foshammer, Teatergruppen Replikken Rune Krøjgaard, Studerende Steen Gyldendal Olsen, El Corazon Søren Brøcker, Avila VESTJYSKE KOMMUNER [Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande] Agnethe Maagaard, Maagaard Glas Anne-Marie Helfer, forfatter og fortæller Bent Nielsen, Kongensgaard Efterskole Bente Jensen, Kunstpakhuset Berit Kiilerich, Lystbækgaard Dennis Hensel, kunstner RISKKUNSTDK Dorthe Frydendahl, Holmsland Klit Turistforening Finn Pajbjerg, Nordvestjysk Fjordkultur Flemming Jørgensen, Struer Kommune Gerd Rathje, Museet for Religiøs Kunst Gunnar Thorup, billedkunstner Hans Morten, maler af bogbus bl.a. Ingeborg Svennevig, Lemvig Kommune Jean-Francois Thierion, keramiker Jens Chr. Jensen, billedkunstner Jens Erik Petersen, Landdistriktsrådet i Ikast-Brande Kommune

Jesper Kallesøe, digter Jette Sørensen, Ansatz Kommunikationsbureau Julie K. Olsen, LAG-koordinator, Ikast-Brande Kommune Jytte Gottlieb Turistchef, Ikast-Brande Kommune Karen Havskov Jensen, ET4U Kim Clausen, Ringkøbing-Skjern Museerne Kim Vennevold, Ungerådet og Ungdomsskolen Struer Kirsten Borre, Lemvig Musikskole Klavs Weiss, ET4U Lars Ebbensgaard, Lemvig Gymnasium Lasse Øland, Nordvestjysk Fjordkultur Linda Stenholdt Jensen, Kulturremisen Lisbeth Daugbjerg, lærer og BUKS næstfmd. Marianne Vistisen, Lemvig Kommune Marie-Louise Birch-Jensen, Ikast-Brande Kommune Susanne Aaes, glaskunstner Søren Poulsen, Klosterlund og Vester Palsgaard Museer Thomas Borup Jensen, Skovrider i Klosterheden Tove Lauridsen, Billedskolen Tryllestaven Ulla Fløe Andersen, Ringkøbing-Skjern Kommune Ulrich Helledie, Struer Går Live KULTURRING ØSTJYLLAND [Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Samsø, Skanderborg, Odder] Alfred Borg, formand Danmarks Naturfredningsforening lokalafdeling, Favrskov Anders Baslund, Syddjurs Billedkunstråd Bent Nielsen, arkitekt Bo Jacobsen, Liv i forsamlingshusene Camilla Smidt, Væksthuset for Kunstnerspirer, Odder Carsten Langkilde, kunstner Charlotte Persson, Norddjurs Ungdomsskole Claus Frederik Sørensen, Renæssancearkæolog Gl. Estrup Daniel Skjødt, Norddjurs Ungdomsskole Egil Jørgensen, bestyrelsesmedlem Landsbysamvirket, Skanderborg Hanne Smedegård, Favrskov Landsbyråd Hans J. Pedersen, Kulturelt Samvirke, Favrskov Helle Reinholdt, Skanderborg Museum Inger Nehm, Favrskov Kommune Ingrid Lankstead, Samsø Kommune Irene Bartholin Poulsen, Sløjfen og Hadsten Bibliotek Jesper Simonsen, Skanderborg Kommune Jon Bahl, Kunstrådet Odder Kommune Julie Heebøl Clausen, Skanderborg Musikskole

Kaj Hansen, leder Naturcenter Norddjurs Karen Just, LAG Djursland Kristian Krog, Ebeltoft Kulturhus Lars Andersen, naturvejleder Favrskov Friluftsliv Lars Aastrup Jensen, Art House of Djursland Line Rothmann, Væksthuset for Kunstnerspirer, Odder Lone Bording Jensen, museumsformidler Gl. Estrup Brita Mosdal, Djursland Museum Marianne Purup, Søhøjlandets Turistforening Marie Christensen, leder Den Økologiske Have, Odder Marie Marqvard, Ulstrup Slot Mette Sandahl, Favrskov Musikskole Ole F. Olsen, kunstner Peter Hesselberg, Gammel Estrup Herregårdsmuseet Peter Jeppesen, centerleder FDF Sletten Peter Kromann-Andersen, Odder Kommune Peter Studstrup, Favrskov Kommune Pia Frandsen, Glasmuseet i Ebeltoft Poul Nørgaard Jensen, leder af Favrskov Lokalarkiver Rikke Kroier, landskabsarkitekt Norddjurs Kommune Skjold Fink, eget konsulentfirma Steen Rågård, arkitekt Thorkild Petersen, Kulturelt Samvirke/Kunstudvalget, Favrskov

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.2 DELTAGERE

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS / KUNST KUNST [Randers, Silkeborg, Viborg, Holstebro, Horsens, Herning, Vestjyske Kommuner, Kulturring Østjylland] Regionen har en stærk infrastruktur inden for kunst. På samtlige workshops fremhævede deltagerne de mange institutioner med gode rammer til formidling af kunsten. Som supplement til kunstinstitutionerne er der en række kulturhuse og der kommer stadig flere til. Disse fungerer ofte som en kombination af bibliotek, galleri, spillested, forsamlingshus m.v. og udgør dermed et kulturelt knudepunkt i lokalsamfundet. Regionen har mange udøvende kunstnere på forskelligt niveau, og der er såvel et stærkt vækstlag samt nogle flotte fyrtårne. Generelt italesættes naturen som en stor styrke i forhold til den udøvende del af kunstfeltet og særligt i landdistriktskommunerne understreges stilhed og rum til at skabe som en helt afgørende styrke. En gennemgående svaghed er det manglende politiske fokus på og prioritering af kunstfeltet. Mange af kommunerne har forsvindende små kulturbudgetter, hvilket svækker institutionerne, men også den gødning af vækstlaget, der er nødvendig, hvis man skal opretholde fødekæden og sikre nytænkning inden for feltet. Der er alt for få fuldtidsbeskæftigede inden for kunstens verden. Hvordan kan man så styrke kunstfeltet og skabe større synlighed på trods af knappe ressourcer? Flere nævner en fælles indgang i form af en internetportal som en mulighed. Der er også en bred erkendelse af, at samarbejde på tværs – både på tværs af kunstarter, institutioner og grænser – kan bidrage til udvikling og synliggørelse af feltet. En højere grad af international orientering anses for helt nødvendig. Vi skal hente international inspiration frem for at kopiere hinanden. Dette skal bl.a. ske ved at indgå i internationale netværk og samarbejdsprojekter. Endelig er der bred enighed om, at kunst og kultur med og af de unge skal have langt mere plads end tilfældet er i dag. Blandt truslerne for den videre udvikling af kunsten i regionen nævnes mange steder et skisma mellem på den ene side en manglende politisk vilje ift. kunsten og forståelse af kunstens muligheder og på den anden side kunstfeltets egen mangel på gennemslagskraft – både ift. det politiske niveau og ift. medierne. I relation til den manglende synlighed i medierne nævnes også afstanden mellem centrum og periferi. I takt med at redaktionerne samles i de større byer, bliver det stadigt mere vanskeligt for kunsten i yderområderne at råbe medierne op. Samtlige kommuner nævner talentflugt som en trussel. I regionen flygter de unge talenter til Århus og i Århus flygter talenterne videre til København eller udlandet. Der er dog enighed om, at denne flugt er helt nødvendig for de unge talenters udvikling; problemet opstår, hvis ingen af dem vender tilbage igen.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.3 KUNST

JEG HAR LÆST KOMMUNENS KULTURSTRATEGI. ALDRIG HAR JEG LÆST NOGET SÅ LØST. DET ER SIMPELTHEN FOR UMODIGT. [Lene Rikke Bresson]

» »

VI VIL HAVE EN PROFESSIONEL ANMELDER MED EN PERSONLIG MENING. [Per Kjærsgaard Jensen] DER SKAL ARBEJDES PÅ AT FÅ KULTUREN TYDELIGERE IND I DET STRATEGISKE ARBEJDE MED UDVIKLINGEN AF KOMMUNEN, BL.A. I RELATION TIL TURISME.

DER ER MANGLENDE POLITISK VIDEN OG INDSIGT OM DET LOKALE KULTURLIV OG KULTURENS VÆRDI.

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS / KULTURARV KULTURARV [Randers, Silkeborg, Viborg, Holstebro, Horsens, Herning, Vestjyske Kommuner, Kulturring Østjylland] På kulturarvsfeltet er der, som inden for kunsten, mange aktører – museer, foreninger, lokalhistoriske arkiver og frivillige. Især det stærke foreningsliv og de mange lokalhistoriske arkiver fremhæves som styrker. Mange kommuner betoner det gode samarbejde mellem de forskellige grupper – særligt fremhæves samarbejdet mellem amatører og professionelle inden for feltet. Regionen rummer en rigdom af historiske bygninger og kulturlandskaber, som giver et godt udgangspunkt for spændende kulturarvsformidling. Der er en stor og ekspanderende viden på området, men i den forbindelse også en markant udfordring ift. formidling og videreførelse af denne viden – især i forhold til den næste generation er det en udfordring med kulturarvens lidt ”støvede image”. Dette leder frem til svaghederne, hvor manglende formidling og innovation beskrives som et udbredt problem. Der er ikke nok midler til at løfte opgaverne og det politiske fokus på kulturarv er fraværende. Qua de mange foreninger og frivillige er en stor del af kulturarvsformidlingen uden for museerne baseret på ildsjælenes engagement. Men ildsjælene slides, og der er en stor bekymring ift om næste generation vil kunne mobilisere et tilsvarende engagement. Der er ikke tilstrækkeligt fokus på tværfaglighed og tværinstitutionelt samarbejde. Inden for kulturarven ligger der således en stor mulighed i at fokusere på tværgående samarbejder. Det drejer sig både om samarbejde mellem institutioner og kommuner, men også politisk. Det tværgående samarbejde kan handle om udvikling af nye værktøjer og metoder til formidling, og flere steder fremhæves fælles markedsføring og information via en samlet portal som en oplagt mulighed. Hvis formidlingen af kulturarven ikke når ud over rampen, forbliver feltet ”støvet” og lidt usynligt. Dette betyder i sidste ende tab af viden, da det vanskeliggør rekruttering. Kulturarven interesserer bare ikke de unge.

DER ER STADIG EN LEVENDE DIALEKT I VESTJYLLAND, SOM FÅR OS, DER FORSTÅR DEN, TIL AT SMILE OG ANDRE TIL AT UNDRES. [Ingeborg Svennevig]

» »

HVORDAN SKABER MAN STÆRKE KULTURELLE BÅND, SOM KAN GIVE PLADS TIL ANDRE? [Peter Sabroe] REKRUTTERINGEN AF FRIVILLIGE ER IKKE FREMTIDSSIKRET. DER KAN BLIVE ET PROBLEM VED GENERATIONSSKIFTET FRA NUVÆRENDE FRIVILLIGE TIL YNGRE. [Lis Tavlov]

SYNLIGGØR DET USYNLIGE. HVOR LÅ DEN GAMLE KIRKE FX? FORTÆL HISTORIEN DIREKTE ‘PÅ STEDET’ OG UD PÅ ALLE PLATFORME. [Ole Nielsen]

DER MANGLER EN STRATEGI FOR HVORDAN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE BLIVER INFORMERET OG INDDRAGET I KULTURARVEN. [Bodil Møller Knudsen]

INTERNETTET KAN RISIKERE AT SKABE EN SITUATION, HVOR FOLK BLIVER HJEMME VED COMPUTEREN, FORDI AL HISTORIE KAN FORMIDLES HJEMMEFRA.

HER ER ET MANGLENDE TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. [Iben Overgaard]

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.4

KULTURARV

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS / KREATIVE ERHVERV KREATIVE ERHVERV [Randers, Silkeborg, Viborg, Holstebro, Horsens, Herning, Vestjyske Kommuner, Kulturring Østjylland] De kreative erhverv i regionen præges af et stort og mangfoldigt vækstlag – der er rigtig mange små iværksættere. Kendetegnende for disse er en høj grad af handlekraft. Man venter ikke på evt. støtteordninger og erhvervsfremmetiltag, men går bare i gang. De kreative erhverv har gode fysiske rammer. Der er i de senere år sket en mentalitetsændring i relation til samarbejde på tværs og indgåelse i netværk. Både kommuner og region er engagerede i udviklingen af de kreative erhverv, hvilket betegnes som en stor styrke. Mange steder nævnes naturen som en styrke i relation til at tiltrække virksomheder.

DET SKAL VÆRE LETTERE AT SAMARBEJDE MED POLITIKERNE; PLADS TIL AT LAVE HURTIGE PROJEKTER, SMÅ LYNSUCCESER. [Hanne Smedegård]

DER ER EN UKOORDINERET OG SPREDT INDSATS I FORHOLD TIL AKTØRERNE INDEN FOR DE KREATIVE ERHVERV. [Tine Eibye]

De kreative erhvervsaktører peger på manglende kreativt netværk/forum og manglende koordinering som en stor svaghed. Derudover peges der på talentflugt til de større byer og udlandet med deraf kommende braindrain – især i landdistrikterne. De ofte små erhvervsaktører er ikke synlige nok og mindreværdskomplekser bevirker, at visionerne tabes.

DER KAN ETABLERES ET ‘CREATORS CORNER’ I DET NEDLAGTE SLAGTERI MED DETS RUSTIKKE RAMMER.

På næsten samtlige workshops påpegede man mulighederne i kommunernes omdannelsesområder – fx havnene. De tomme grunde og gamle industribygninger udgør et potentiale ift. de kreative erhverv – især vækstlaget. Ved at stille fysiske rammer til rådighed kan man skabe nye mødesteder for de kreative erhvervsaktører – også på tværs af brancher - og dermed udfordre faggrænserne. En anden mulighed er afholdelsen af en regional talentfestival, hvor de kreative talenter spottes og viden bæres videre.

ERHVERVET MÅ IKKE SIDDE OG VENTE PÅ, AT KOMMUNEN TAGER INITIATIV OG GIVER EN POSE PENGE.

Også de kreative erhverv peger på manglende synlighed som en central trussel. Der ligger et stort potentiale hos disse aktører, men gennemslagskraften mangler.

[Lene Kamilla Hansen]

VIRKSOMHEDERNE SØGER KREATIVE LEVERANDØRER UDENBYS, HVIS DET FAGLIGE NIVEAU IKKE ER HØJT NOK. [Marianne Hejlsberg]

DER MANGLER OVERORDNET SAMARBEJDE INDEN FOR KREATIVE ERHVERV, FX ET WEBSITE, EN FÆLLES PLATFORM OG MERE SAMARBEJDE MELLEM ERHVERV OG KOMMUNE OMKRING ØKONOMI. [Ulrich Helledie]

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.5 KREATIVE ERHVERV

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS / DEN FYSISKE BY DEN FYSISKE BY [Randers, Silkeborg, Viborg, Holstebro, Horsens, Herning] De seks kommuner, der har behandlet temaet på deres workshops, fremhæver alle den bynære natur – de grønne og blå områder - som en stor styrke. Derudover fremhæves flere steder den historiske by, de historiske bygninger og indbyggernes bevidsthed om historien som en styrke ift. byens identitet. Der ligger et stort formidlingspotentiale i det historiske perspektiv. Flere byer fremhæver utydelighed i byrummets organisering som en stor svaghed. Byen vender ryggen til – fx til den besøgende eller til naturen – og de bedste pladser i byen bruges til parkering og handel. Det betyder også, at byen stort set er død fra lørdag kl. 13.30, når butikkerne lukker. Infrastrukturen er indrettet til biler, der dominerer bybilledet på bekostning af cyklister og gående trafikanter. Politikerne mangler mod og visioner, når det kommer til byplanlægningen og er i stedet optaget af at få rejst bautasten. Der ligger således store muligheder, hvis man åbner byrummet op. Der skal i højere grad gives plads til midlertidige projekter – fx lysprojekter. En anden måde at åbne op på er gennem bedre formidling via inddragelse af ny teknologi og web 2.0. Parkeringspladserne skal væk fra solsiden og naturen skal i endnu højere grad drages ind i byrummet. Endelig skal vi have aktivitetsskabende kunst i byrummet, så borgerne kan interagere direkte med byen. En trussel ift. at realisere byrummenes potentialer er manglende politisk mod – både ift. at tænke visionært og ift. at inddrage alle de relevante aktører i processen. Der skal være rum til initiativ og kreativitet, men krav om lighed bevirker, at der smøres et tyndt lag leverpostej ud over det hele.

VI SKAL GØRE RANDERS TIL ET LABORATORIUM FOR BYUDVIKLING. PÅ ALLE TOMTER SKAL DER OPSTILLES TELTE OG STILLADSER MED MIDLERTIDIGE AKTIVITETSMULIGHEDER INDEN FOR KULTUR, HISTORIE OG INTEGRATION.

VI HAR MASSER AF BYNÆR NATUR I KRAFT AF SKOVEN OG SØEN. DET GIVER OS NYE MULIGHEDER. [Henrik H.K. Jensen]

HISTORIEN PRÆGER BYEN OG ER SAMMEN MED ÅEN OG BYENS RUM MED TIL AT GIVE EN FÆLLES FORTÆLLING OM HOLSTEBRO SOM KULTURBY. [Søren Taaning]

’DEN TOMME BY’ ER EN TRUSSEL – EFTER LUKKETID, I WEEKENDERNE OG VED VIRKSOMHEDSLUKNINGER. [Esben Graugaard]

DER ER FOR MEGET FOKUS PÅ HUSENE OG FOR LIDT PÅ HVAD DER SKER MELLEM DEM. [Ole Wolf]

VI SKAL MOTIVERE TIL BYIDRÆT. VI MANGLER LEGEPLADSER I BYMIDTEN, OG VI SKAL TILLADE OVERRASKELSER. [Henning Nørbæk]

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.6 DEN FYSISKE BY

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS / MANGFOLDIGHED MANGFOLDIGHED [Randers, Silkeborg, Horsens, Herning]

VI MANGLER SUBKULTURER. DER SKAL VÆRE MERE PLADS TIL DEM, VI IKKE VIL SE PÅ. [Hanne Bach Pedersen]

Som en helt afgørende styrke inden for mangfoldighed i regionen nævnes de mange foreninger og diversiteten i disse. Især i landdistriktskommunerne står foreningslivet stærkt. Naturen er også mangfoldig – vestkysten, søhøjlandet, hede, bøgeskove, ”bjerge” og åer – grøn, blå og hvid. I denne sammenhæng ser man mangfoldighed i forhold til lokalområdernes historie og geografiske placering. Der er også en mangfoldighed af kulturinstitutioner – mange steder halter det til gengæld med plads til den ikke-institutionaliserede kultur. Definerer man mangfoldighed ud fra et globalt perspektiv, hvor man vurderer ud fra bredere kulturelle, etniske, sproglige og religiøse parametre, er billedet knap så positivt. Under svagheder nævnes bl.a. intolerance – det mentale frirum er for småt til at mangfoldigheden for alvor kan blomstre. I de vestlige kommuner fremhæves pendlervilkåret som en barriere for mangfoldighed i befolkningssammensætningen. Der mangler nicher til det anderledes og der mangler især risikovillighed. Alt bliver så pænt og strømlinet, og der er ikke rum til de ”vilde” kulturelle udtryk. Endelig påpeges en mangel på international bevidsthed som en væsentlig svaghed. De vestjyske kommuner fremlagde idéen om et landdistriktsuniversitet som en vej til at integrere by og land og overkomme problemet med braindrain. Et multikulturhus med plads til alle aldersgrupper og nationaliteter kan også være med til at styrke og synliggøre mangfoldigheden. Det er mangfoldigheden, der gør os rige – der er al for megen fokus på den kreative klasse. Kommunerne skal derfor prioritere risikovillige midler til det anderledes og til grænsesøgende aktiviteter. Hvis mangfoldigheden skal dyrkes, skal vi væk fra landsbymentaliteten med ”nok i os selv”. En anden trussel er præstationskultur – krav om effektivitet og målbare resultater udelukker nogle grupper fra aktiv deltagelse. Det er en trussel, hvis subkulturerne udelukkes og derfor lukker sig helt om sig selv. De politiske beslutningsprocesser skal åbnes op og der skal større fokus på de marginaliserede grupper i den videre udvikling.

DER BØR OPRETTES EN KOORDINATORORDNING MED MENTORER TIL HJÆLP FOR ETNISKE MINORITETER, SÅ DISSE GRUPPER KAN BLIVE EN DEL AF KULTURLIVET OSV. [Dina Dinsen]

DET SKABER GOD DYNAMIK OG OPMÆRKSOMHED, AT KULTURLIV, ERHVERVSVIRKSOMHEDER 0G DE MANGE FRIVILLIGE SAMARBEJDER OM ARRANGEMENTER I BYEN.

STIGENDE INTOLERANCE, NEGATIVE HISTORIER OG TABTE RESSOURCER BØR UNDGÅS.

ENSPORETHED MEDFØRER MANGEL PÅ GENSIDIG INSPIRATION. GODT AT BLIVE TVUNGET TIL MANGFOLDIGHED I STEDET TIL AT KUN AT VÆLGE ÉN KANAL (DAB-RADIO).

MANGFOLDIGHEDEN SKAL SYNLIGGØRES. JEG HAR EN VISION, DER HEDDER GLOBALIA. DET ER EN GLOBAL LANDSBY, SOM REPRÆSENTERER HELE VERDEN, OG SOM SKAL VÆRE ET MIDDEL TIL SYNLIGGØRELSE AF DE ETNISKE MINORITETER OG ET TRÆKPLASTER FOR MULIGE NYE TILFLYTTERE OG TURISTER. DET SKAL VÆRE ET STED I SILKEBORG, HVOR MAN KAN BESØGE HELE VERDEN MED FX STANDE OG BODER. [Michael Andersen]

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.7 MANGFOLDIGHED

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS / UNGDOM UNGDOM [Randers, Silkeborg, Viborg, Holstebro, Horsens, Herning, Vestjyske Kommuner, Kulturring Østjylland] Mange kommuner er meget optaget af dette tema, fordi det på mange måder er nøglen til fremtidsudvikling. Som udgangspunkt er der generel enighed om, at der er en stor talentmasse – et stort potentiale i de mange kulturelt sultne unge i regionen. I mange kommuner er der et rigt foreningsliv med gode rollemodeller – dog domineret af idrætsforeninger – og flere kommuner har et godt udbud af kreative skoler, hvor talentmassen kan dyrkes. De fleste kommuner fremhæver gode og alsidige uddannelsesinstitutioner som en styrke. Mange kommuner oplever, at de unge søger væk. Det skyldes bl.a. manglende udfoldelsesmuligheder og rammer til de alternative aktiviteter. Det skyldes også, at mens mange kommuner har været meget fokuseret på børnekultur, så er der et ”hul” ift. tilbud til de 16+ årige. Der er en skævvridning i tilbuddene mellem sport/idræt og kunst/kultur. Der er gode faciliteter til idræt, men de mange kreative talenter mangler øvelokaler. Det er en stor svaghed, at beslutningstagere og administratorer mangler indsigt i ungdomslivet og de unges kultur, og at de unge ikke i tilstrækkelig grad inddrages i beslutningsprocesserne. Flere kommuner nævner en regional formidlingsportal specifikt målrettet de unges kulturaktiviteter som en oplagt mulighed for at synliggøre ungdomskulturen. Som supplement hertil kunne man indføre en årlig ungdomskulturfestival. Hvis de unge for alvor skal på banen, skal vi have flere ”ja-kontorer”, hvor projekter kan gennemføres uden at drukne i bureaukratiske processer. I det hele taget var skismaet mellem manglende rammer og for veldefinerede rammer centralt for drøftelserne af ungdomskultur i regionen. Næsten samtlige kommuner efterlyste et ungdomshus, hvor de unge selv sætter dagsordenen og får lov til at prøve kræfter med forskellige projekter. En afgørende trussel er netop ”pædagogvældet”, der tager initiativet fra de unge. Det er også en trussel, hvis man tror, at rammerne skaber indholdet og hvis man er angst for at give en del af magten fra sig. Så udfordringen er at definere rammerne så tilpas løst, at der er plads til at de unge kan udfolde deres aktiviteter. Det er også en trussel, hvis man tror at ungdomspolitik er det samme som børnepolitik. Der skal større fokus på de unges kultur, hvis man vil forhindre braindrain, især når man tager den demografiske udvikling i betragtning.

DE UNGE HAR EN RIGTIGT DÅRLIG DEMOKRATISK BEVIDSTHED. VED SIDSTE UNGEVALG DELTOG KUN 13 PROCENT AF EN UNGDOMSÅRGANG. [Kim Kyed]

DER ER MANGEL PÅ REVNER OG SPRÆKKER TIL GRÆSRODSMILJØER. DER ER MANGEL PÅ RAMMER FOR EKSPERIMENTERENDE, UFORMELLE KREATIVE VÆRKSTEDER OG UDFORDRENDE UDERUM. [Ghita Warrer]

DER MANGLER NOGET KOMMUNALT MOD. MAN HAR BERØRINGSANGST OVERFOR DET, DER STRITTER. MAN TØR IKKE SKABE RAMMER, HVOR DE KAN UDFOLDE SIG. [Thorkild Andreasen]

BYRÅDET SKAL TURDE BRUGE NOGLE PENGE PÅ TING, SOM IKKE NØDVENDIGVIS GIVER OVERSKUD PÅ BUNDLINJEN INDEN FOR 12 MDR. [Lisbeth Daugbjerg]

DET AT BØRN SER NOGEN, DER KAN EN MASSE PÅ NOGLE FORSKELLIGE OMRÅDER, OG AT DE FÅR SNUSET TIL NOGET ER VÆRDIFULDT, FORDI DE SENERE I LIVET FÅR SUNDE INTERESSER OG MULIGHEDER. [Vita Debel]

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.8

UNGDOM

SWOT WORKSHOPS I REGION MIDTJYLLAND // OPSAMLING PÅ TVÆRS AF DE OTTE WORKSHOPS / NATUR-KULTUR NATUR-KULTUR [Vestjyske Kommuner, Kulturring Østjylland] Dette tema blev drøftet af de mindre øst- og vestjyske kommuner. Der er enighed om, at god plads er en styrke både i øst og i vest. Der er fokus på benyttelse og beskyttelse af naturen – hvorvidt de to nationalparker udgør en styrke eller en svaghed i den forbindelse, var der bred uenighed om.Naturen i regionen er stor, unik og alsidig med markante forskelle mellem øst og vest. Der er mange muligheder for at benytte naturen til rekreative oplevelser. Der er mange ildsjæle, som tager initiativ til aktiviteter i naturen og mange kunstnere, der bruger naturen i deres virke. I Vestjylland er en stor del af skovene statsejede, hvilket betyder at de er tilgængelige for alle. Og så er der ro! En afgørende svaghed er det manglende samarbejde på tværs af kommunerne og institutionerne. Formidlingen og markedsføringen af de mange muligheder er utilstrækkelig. Det er ikke nok med en blå, rød og grøn rute. En samlet formidling ville give større synlighed og styrke feltet. Der mangler guides og andre formidlingstjenester, som brugerne kan interagere med – gerne via internettet og mobiltelefonen. Den intensiverede landbrugsdrift går ud over miljøet – især vandmiljøet. Der er i det hele taget manglende fokus på naturpleje. Man kunne med fordel inddrage frivillige i naturpleje og formidling af naturen. I Østjylland er der et problem med tilgængelighed, fordi private lodsejere ikke vil tillade offentligheden at få adgang til deres arealer.

En mulighed for at forbedre formidlingen er at lave en naturens pendant til Kultunaut, hvor kommuner, organisationer og frivillige kan samle formidling og arrangementskalender. Man kan lave tværgående oplevelsespakker i naturen og bruge kunsten til at vise naturen på en anderledes måde. Og så skal naturen i langt højere grad ind i turistformidlingen. Deltagerne var enige om, at vi har alt for lidt respekt for naturen - vi tager den for givet. Det betyder, at der tages for lidt medansvar, når vi benytter naturen. Det manglende medansvar gælder også for landbruget i sin nuværende form. Blandt truslerne nævnes også svag politisk bevågenhed og manglende medindflydelse. Der er alt for langt mellem interessenter og beslutningstagere og en træghed i det politiske system. Det giver ikke flere ildsjæle, og netop ildsjælene er en af regionens store styrker.

4 SWOT-WORKSHOPS I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // 4.3.9 NATUR-KULTUR

DER MÅ ALTID VÆRE EN AFVEJNING MELLEM BENYTTELSE OG BESKYTTELSE AF NATUREN. [Rikke Kroier]

HER ER ET SÆRLIGT FOLKELIGT LIV, FX ER DER I LEMVIG KOMMUNE OPRETTET EN FORENINGEN TIL GLÆDEN OVER AT KORNET GROR OG ÉN TIL MARKSTENENES BEVARELSE. SÅDANNE TILTAG ER MEGET KARAKTERISTISK FOR OMRÅDET.

DER MANGLER PLEJE AF NATUROMRÅDER, OG RUINERNE I LANDSKABET ER SKÆMMENDE. DET KAN VI IKKE VÆRE STOLTE AF, NÅR VI GERNE VIL PROMOVERE OMRÅDET. MAN KAN SE FORFALDET I LANDSBYERNE.

DER ER MANGE ILDSJÆLE OG MEGEN FRIVILLIGHED OMKRING KULTUR- OG NATURLIV. DET ER DET DER BÆRER TINGENE I REGIONEN. BÅDE I FORM AF FORENINGER OG INDIVIDUELLE ILDSJÆLE, DER BRÆNDER FOR TINGENE.

HER ER MANGE AKTØRER INDEN FOR KULTUROMRÅDET, DER FORSØGER AT SAMLE OP EFTER AMTERNES FORSVINDEN. MEN NATUREN ER NOK DET DER HAR SAVNET AMTET MEST.

KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER I ÅRHUS // INTRODUKTION Århus Kommune har allerede vedtaget en række anlægsinvesteringer over de kommende år som skal forbedre rammerne for kunst og kultur i byen og dermed underbygge Aarhus 2017-satsningen. Det gælder det nye produktionscenter for rytmisk musik, Promus, indretningen af Godsbanen til et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur og det nye multimediehus som skal erstatte hovedbiblioteket. Der er desuden planer for et børnekulturcenter ved Brobjergskolen og et ønske om et center for Arkitektur og Design. Herudover findes to andre markante satsninger, nemlig udvidelsen af Moesgård Museum og en ny ”bydel” til Den Gamle By, nemlig Den Moderne By. Århus skal også i de kommende år tage fat i to omfattende satsninger, den ene en helhedsplan for Gellerup og den anden en omdannelse af de bynære havnearealer. Både kulturinstitutionerne samt satsningerne på de bynære havnearealer og området Gellerup og Toveshøj vil give oplagte muligheder for en central platform for kultur i de kommende år og samtidig vil kultur være med til at præge byens udvikling. Herudover forventes det, at Aarhus 2017 ligeledes vil omfatte flere byudviklingsprojekter i øvrige kommuner i Region Midtjylland.

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.1 INTRODUKTION

RANDERS PROMUS // PRODUKTIONSCENTER FOR RYTMISK MUSIK BAGGRUND FOR PROJEKTET Den oprindelige beslutning om at etablere et produktionscenter for rytmisk musik, kaldet Promus, kan føres tilbage til Århus Kommunes kulturpolitik 2004-2007. Heri vurderedes det, at der i Århus var et behov for at skabe et miljø, der samler de organiserede kræfter og nye initiativer inden for den rytmiske musik. Beslutningen om at placere produktionscentret for rytmisk musik på Vester Allé 15 hang sammen med den samtidige beslutning om også at etablere et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur i den gamle Godsbanegård. VISIONEN Visionen bag Promus er at skabe en ramme, hvor alle former for rytmisk musik kan dyrkes og nye vildtvoksende musikalske udtryk kan opstå på tværs af konventioner. Det er forhåbningen, at dette vil skabe endnu mere liv og vokseværk i byens i forvejen meget aktive rytmiske musikmiljø, hvilket også gør Århus mere attraktiv for det lokale, nationale og internationale musikmiljø i det hele taget. BYGNINGEN Produktionscentret er rykket ind i Aktivitets- og Kulturcenter Husets gamle bygninger. Bygningerne gennemgik frem til marts 2010 en omfattende renovering og udvidelse. De daværende 1415 m2 blev udvidet til ca. 2300 m2. Heraf er ca. 580 m2 afsat til produktionscentrets faciliteter, mens resten er blevet fordelt på lokaler til de fastboende organisationer og det nye spillested. Den originale bygning bestod af tre adskilte bygninger, hvoraf hovedbygningen blev bygget i 1877. Ved renoveringen af de to bygninger er den oprindelige

arkitektoniske sammenhæng mellem de tre bygninger bevaret. Hovedbygningens facade har således i det store hele bevaret sit udtryk, mens harmonien mellem de to sidebygninger er blevet genoprettet. Mens hovedbygningen hovedsageligt er blevet renoveret indvendigt, har sidebygningen imidlertid gennemgået en mere omfattende forandring. Til den oprindelige bygning er der blevet opført en stor tilbygning ned mod Århus Å. Det er her det nye spillested og produktionscenterets laboratorier ligger.

Ud over de faste brugere af produktionscentret kan aktører på alle niveauer i det rytmiske musikmiljø få tilgang til de forskellige funktioner og faciliteter, som centret indeholder. Der er altså tale om en bred vifte af brugere, hvis tilknytning til stedet kan spænde lige fra længerevarende lokaleleje til et hastigt besøg på husets café.

INDHOLD Promus er indrettet med en række faciliteter og funktioner, der har til hensigt at give de århusianske musikere en række nye, spændende produktionsmæssige muligheder samlet under ét tag. Faciliteterne er tilgængelige for alle aktører i det rytmiske musikmiljø. Promus indeholder produktionslaboratorier, projektpladser, rådgivning samt en café. BRUGERE Det er en blanding af faste og mere løst tilknyttede brugere, der har deres daglige gang i Produktionscentret for Rytmisk Musik. De statsassocierede musikorganisationer, som havde hjemme i Saltholmsgade 22, Århus C, er alle flyttet ind i det nye produktionscenter. Dansk Rock Samråd (ROSA), Levende Musik i Skolen og Folkemusikkens Fællessekretariat er således nu hjemhørende i Vester Allé 15. Derudover har Klüvers Big Band også fået fast plads i centret. De har hér mulighed for at benytte det nye spillested, døbt ATLAS, til øvefacilitet. ATLAS er opført til at varetage specielt genrene jazz, world- og folkmusik.

Visualisering af 3XN

PROMUS Konkurrence- og forhandlingsforløb: maj 2008 - dec. 2008 Opførelsesår for ombygning/nybygning: 2010 Byggesum: 27 mill. dkk Bruttoetageareal: 2300 m2 Finansiering: Århus Kommune Bygherre: Århus Kommune Totalentreprænør: Jorton A/S Arkitekter: Cubo og Kirstine Jensens Tegnestue Ingeniør: Rambøll

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.2 PROMUS

GODSBANEN // PRODUKTIONSCENTER FOR SCENEKUNST, BILLEDKUNST OG LITTERATUR BAGGRUND Det har i efterhånden en del år været en politisk målsætning for Århus Kommune at lave et kulturproduktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur i den gamle godsbanegård. Denne målsætning har nu udmøntet sig i et konkret projekt, der skal sikre, at Århus omkring årsskiftet 2011/2012 får et helt nyt produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur. Valget af den gamle godsbanegård i Skovgaardsgade som rammen for det nye kulturhus har hele tiden været oplagt. Både hovedbygningens karakteristiske arkitektur, de enorme arealer i de to varehaller og anlæggets centrale place-

PRODUKTIONSCENTERET PÅ GODSBANEN Konkurrence- og forhandlingsforløb: 2008 - 2010 Opførelsesår: 2010-2012 Byggesum: 115 mill. dkk Bruttoetageareal: 10.500 m2 Finansiering: Århus Kommune og Realdania Bygherre: Århus Kommune Totalentreprænør: Hans Ulrik Jensen A/S Arkitekter: 3XN, Exners Tegnestue og Nord arkitekter aps Ingeniør: Søren Jensen

ring i nær tilknytning til flere af byens mest markante kulturinstitutioner betyder, at godsbanebygningerne er et ideelt sted for placeringen af et nyt kulturelt kraftcenter. For i kraft af det nye centers fokus på produktionen af kunst er der tale om en ny type kulturcenter, hvor forventningen er, at det vil forbedre betingelserne for kunstproduktion i Århus i mange år fremover og derigennem give hele kulturlivet i byen yderligere et løft. VISIONEN Visionen bag produktionscentret er at skabe et sted, hvor produktionen af kunst står øverst på dagsordenen. Produktionscentret skal med andre ord være med til at stimulere og udvikle de kunstneriske arbejdsprocesser og tværkunstneriske produktioner, ligesom det også skal styrke den kulturelle grundforskning. Derudover er det også et vigtigt mål, at produktionscentret skal underbygge de kulturelle fødekæder og danne ramme for læringsmiljøer og talentudvikling, så både etablerede kunstnere og vækstlaget kan drage nytte af det nye center. Fugleperspektiv af bygningskomplexet. Cubo

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.3 GODSBANEN

INDHOLD Produktionscentret vil helt konkret være centreret omkring de tre kunstarter; scenekunst, billedkunst og litteratur, men frem for alt vil det dog blive et tværkulturelt hus. Derfor er det en helt overordnet målsætning at få skabt nogle rammer, som stimulerer det tværkunstneriske og tværfaglige samarbejde. Ad denne vej er det forhåbningen, at også nye forgreninger inden for kunstproduktionen vil udvikle sig. Dette skal hjælpe med at holde Århus helt i front, når det kommer til produktionen af banebrydende kunst, der er helt på højde med sin tid. Der er det besluttet, at flere eksisterende kulturinstitutioner flytter ned på Godsbanen. Disse er teatrene Entréscenen og Katapult, Husets værkstedfunktioner, Filmskolen og Musikcafeen. I kraft af deres erfaring kan disse institutioner aktivt bidrage med kompetencer, viden og udvikling. BRUGERE Godsbanen vil også indeholde flere gæsteboliger til internationale kunstnere for at styrke kulturudvekslingen og etableringen af netværk mellem århusianske og udenlandske kunstnere via ”artists-in-residence”programmet. Programmet gør det muligt for kulturaktører i det århusianske kulturliv at invitere udenlandske kunstnere og kulturpersonligheder til at opholde sig og arbejde i Danmark i kortere eller længere perioder. Kulturproduktionscentret skal være et arnested for udvikling af kulturelle kompetencer blandt kunstnere, kulturentreprenører og andre, som får deres virke og gang i centret. Produktionscentret skal altså fungere som et mødested ikke bare mellem kunstarter, men også mellem kultur, erhverv og uddannelse. Virksomheder og

uddannelsesinstitutioner skal således kunne anvende faciliteterne i samspil med de kulturelle brugere. Centerets faciliteter skal være multifunktionelle og fleksible, så de kan bruges af forskellige brugere på forskellige tidspunkter og til forskellige formål. Kun på denne måde kan det blive et decideret dynamisk kraftcenter, der stimulerer den innovative kulturproduktion og kulturformidling i Århus. Samtidig er det hensigten, at produktionscentret skal indgå i et aktivt samspil med de omkringliggende byområder. Det skal ikke være en indadvendt institution, men et livgivende omdrejningspunkt, der giver puls til de nye byrum, som i kraft af projektets byudviklingsdel vil skyde op på de omkringliggende banearealer. FORVENTET EFFEKT Det nye produktionscenter forventes bl.a. at resultere i en mere innovativ kunstog kulturproduktion, en fortsat udvikling af de kulturelle kompetencer i kunstog kulturmiljøet og en styrkelse af kvaliteten af de kunstog kulturtilbud, der produceres i byen.

BYUDVIKLING PÅ GODSBANEAREALERNE Godsbanearealerne består formelt set af to områder – de sydlige arealer, som DSB ejer, og de nordlige arealer, som Århus Kommune har købt af DSB. Visionen for byudvikling på godsbanearealerne er at skabe en sprudlende bydel med mange forskellige aktiviteter i både byrum og i nye og gamle bygninger. Godsbanearealerne skal være et spændende sted i sig selv, men også et interessant forbindelsesled mellem midtbyen og de omkringliggende bydele – og ikke mindst mellem de mange kulturinstitutioner i nærområdet. Helhedsplanen for området skal derfor indeholde bud på en etapevis omdannelse, der fortsat muliggør, at de dele af arealet, der ikke skal bebygges, kan bruges til midlertidige aktiviteter indtil den fysiske omdannelse skal i gang. Den detaljerede Helhedsplan for de nordlige arealer forventes at være færdig i 2011.

De mange brugere af byens kulturudbud vil kunne få flere kunstneriske og kulturelle oplevelser af en mere nyskabende, udfarende og tværgående karakter end tidligere og af en højere kvalitet. På denne vis vil man også kunne tiltrække flere og nye brugere af kulturen og i det hele taget styrke byens kulturelle kredsløb. Endelig er det en klar forventning, at etableringen af produktionscentret vil resultere i en betydelig styrkelse af Århus’ position og synlighed inden for de tre kunstgenrer i såvel national som international sammenhæng. Visionen for området, af Nord Arkitekter aps

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.3 GODSBANEN

URBAN MEDIA SPACE ÅRHUS // MULTIMEDIEHUS OG HAVNEBYRUM Med Multimediehuset får århusianerne et helt nyt og fremtidssikret hovedbibliotek med fri og lige adgang til viden og kultur. En medieverden i konstant udvikling stiller store krav til et moderne mediehus. Derfor skal Århus’ nye mediecentrum være et rummeligt og fleksibelt hus med plads til de nyeste medieformer og informationsteknologier. Men bygningen skal ikke kun give udvidede muligheder for udlån af bøger, musik, film og multimedier; ligeså centralt er det, at huset har gode rammer for opholdsog oplevelsesdimensioner, fordybelse og læring. ET NATURLIGT MØDESTED Multimediehuset kommer til at ligge på De Bynære Havnearealers sydlige bastion netop der, hvor Århus Å flyder ud i havet. Husets placering midt på det nye, centrale havnetorv gør det til et attraktivt samlingssted for borgere og besøgende – og til et sted, hvor mulighederne for oplevelse og viden er let tilgængelige for både børn og voksne. BIBLIOTEK OG BORGERSERVICE I ÈT HUS Biblioteket er husets kerne, men Multimediehuset vil foruden Borgerservice også blive hjemsted for andre aktører, der kan styrke Multimediehuset som naturligt krydsfelt for viden, vækst og udvikling. DEL AF BYENS CENTRALE NYE HAVNEBYRUM Multimediehuset åbner i 2014. Det indgår som en del af et større projekt, der også indbefatter åbningen af den sidste del af Århus Å samt byens nye centrale havneplads, som spænder fra å-udløbet til området ved Nørreport.

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.4 URBAN MEDIA SPACE ÅRHUS

BAGGRUND Med byrådets beslutninger i 2003 og 2004 om realiseringen og placeringen af Multimediehuset har Århus Kommune satset stærkt på Århus som vidensby. Byrådsbeslutningen om realiseringen af Multimediehuset bygger dels på erhvervshandlingsplanen Vækst II, dels på en række forudgående analyser og undersøgelser, der samstemmende har peget på behovet for et nyt hovedbibliotek. Det eksisterende Hovedbibliotek i Århus har i mange år været underdimensioneret i forhold til det eksisterende aktivitetsniveau. Da det blev bygget i 1934, var bøger det afgørende medie. Siden har medieverdenen ændret sig drastisk, udlånet og antallet af trykte udgivelser er steget voldsomt og den tid, der bruges på film, TV og multimedier, er vokset eksplosivt. Borgernes behov for livslang læring i vidensamfundet stiller nye krav til bygningen. Den skal ikke kun være ramme om udlån af medier. Den skal også understøtte læring og oplevelse. Multimediehuset skal give brugerne muligheder for såvel fordybelse og koncentration som samspil og videndeling. Der vil være krav om plads til nye medieformer samt opholds-, væren- og oplevelsesdimensioner. Krav, der ikke kan opfyldes i de eksisterende fysiske rammer. MED MENNESKET SOM UDGANGSPUNKT Multimediehuset skal opføres med tanke på frem-tiden, er det et vilkår, at en endnu mere eksplosiv udvikling inden for medier og informationsteknologi vil finde sted. Bygningen skal derfor have en indbygget fleksibilitet over for teknologi, medier og kulturformer. Man skal forstå og erkende, at fremtidens teknologier i bedste fald kun kendes få år inden de markedsføres.

Fugleperspektiv af Multimediehuset og Havnepromenaden Visualisering af smidt hammer lassen architects

NYT CENTRALT HAVNEBYRUM OG MULTIMEDIEHUS I ÅRHUS Konkurrence- og forhandlingsforløb: 2008 - 2009 Opførelsesår: 2009-2014/15 Byggesum: 1.8 mia. dkk Bruttoetageareal: 60.000 m2, heraf 30.000 m2 parkering De nye Havnebyrum: 83.000 m2 Finansiering: Århus Kommune og Realdania/Realea A/S Bygherre: Århus Kommune Arkitekt: schmidt hammer lassen architects Landskabsarkitekt: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Entreprænør: NCC Ingeniør: Alectia

Derfor er det ikke teknologien, men mennesket, der er konstanten i forhold til udviklingen af bygningen. UDVIKLINGSPROJEKTER Der bliver hele tiden arbejdet på og tænkt over, hvad Multimediehuset skal indeholde af forskellige funktioner og oplevelser for brugerne. Multimediehuset skal være et åbent læringscenter, fremtidens bibliotek og et oplevelsescenter for børn og voksne. Ved at prioritere mangfoldighed og tværfaglighed bliver Multimediehuset i stand til at udgøre et dynamisk og inspirerende udviklingsmiljø, der giver unikke muligheder for innovation. Et miljø, hvor borgerne mødes på tværs af alder, social og kulturel baggrund, og hvor professionelle mødes på tværs af fagligheder. 5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.4 URBAN MEDIA SPACE ÅRHUS

Børnebiblioteket

Indgangen under bygningen

Set mod nord

Borgerservice og bibliotek

KIk fra å-udmundingen

Set mod syd

Øverste etage

Set fra havet

Visualiseringer af smidt hammer lassen architects

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.1 INTRODUKTION

DE BYNÆRE HAVNEAREALER // EN NY BYDEL I ÅRHUS HISTORIE DET BEGYNDTE VED VANDET ... I løbet af de næste 15-20 år forvandles De Bynære Havnearealer til en ny, attraktiv bydel, der for alvor knytter de eksisterende byrum sammen med havnen. Men vandet og havnen har altid haft en central betydning for Århus – faktisk lige siden den tidligste vikingetid, hvor byens navn var Aros, som på olddansk betyder åmundingen. I begyndelsen tjente Århus Å som den vigtigste kanal for skibstrafik til og fra byen. Efterhånden som skibene blev større og flere, måtte de lægge til ved bredden, og i 1861 kunne den første egentlige kysthavn tages i brug. Siden er Århus Havn ekspanderet gradvist frem til i dag, hvor den indtager positionen som Danmarks største og mest travle containerhavn. Åen løber stadig gennem det centrale city og er i dag samlingspunkt for et pulserende by- og natteliv. EN NY BYDEL Udviklingen af De Bynære Havnearealer er godt i gang i Århus – Danmarks næststørste by og et af de hurtigst voksende vækstcentre i Skandinavien. Den indre og nordlige del af byens gamle industrihavn bliver i løbet af de kommende 15-20 år omdannet til en ny bydel – en mangfoldig, levende del af city med erhverv, boliger, uddannelses- og forskningsinstitutioner, butikker mv. Det visionære og storstilede byudviklingsprojekt har allerede skabt international opmærksomhed. De Bynære Havnearealer vil samlet rumme 800.000 etagekvadratmeter til boliger og kommercielle formål samt offentlige institutioner. Fuldt udviklet vil det samlede område repræsentere en

værdi på 3-4 milliarder euro. Hermed er der lige nu mulighed for at investere i nogle af europas mest attraktive placeringer i en by i dynamisk udvikling. VISION De Bynære Havnearealer forvandles til en levende, mangfoldig og attraktiv del af city, som alle kan være stolte af, og som vil sætte Århus på landkortet, både nationalt og internationalt. Omdannelsen til ny bydel sker med omtanke for mennesker, miljøet, arkitektur og infrastruktur såvel som kommercielle og økonomiske interesser. Den nye bydel vil have en befolkningstæthed og en sammensætning, der er sammenlignelig med de fleste andre dele af Århus midtby. De nordlige områder omdannes til boliger og erhvervslejemål. Den centrale havneplads, som forbinder byen og bugten, bliver en attraktiv del af city i Århus. To bastionsbebyggelser vil huse en række uddannelses- og forskningsinstitutioner, byens nye hovedbibliotek mv. og dermed medvirke til daglig aktivitet i de centrale områder af De Bynære Havnearealer. BY, BUGT OG BEFOLKNING Visionens første grundelement er udviklingen af det centrale havnebyrum som en attraktiv del af Århus City, der i området fra Domkirken skaber forbindelse mellem byen og bugten. Visionens andet grundelement er en promenadestrækning, der markerer byens oprindelige kystlinje og forbinder bugt og by. Promenaden snor sig i en række rekreative oaser fra skoven og De Bynære Havnearealer i nord til by- og å-miljøet i syd. De Bynære Havnearealer, visioner

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.5 DE BYNÆRE HAVNEAREALER

BAGGRUND Helhedsplanen for De bynære Havnearealer tager udgangspunkt i arkitekter MAA Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesens vinderforslag, der indeholdt ideen om to grundelementer: en promenadestrækning og et havnebyrum. Udover kombinationen af byliv og rekreative områder, er mangfoldighed i boligmassen en stor prioritet. Derfor har Århus Byråd besluttet, at 25 procent af boligerne i første udbudsetape bliver almene. Den nye bydel får tidssvarende infrastruktur af høj kvalitet, og den kollektive trafikbetjening bliver en attraktiv og naturlig forbindelse til og fra bydelen. Visionen er, at De Bynære Havnearealer skal være et levende centrum – for alle. Et centrum skabt med respekt for mennesker, miljø, arkitektur, infrastruktur, erhverv og økonomi. FRA UDBUD TIL NY BYDEL Med de konkrete rammer for udbud og opførelser på plads, kunne første del af de attraktive havnearealer sættes til salg. Første udbudsetape gjaldt den nordøstlige del af Pier 4, og de første udbudsrunder af etapen fandt sted i løbet af 2006, 2007 og 2008. Hermed er de første, visionære byggerier besluttet: Navitas Park, Light*House, Z-Huset, Isbjerget og SHiP. Efterhånden som byens nye, maritime bydel vokser frem, vil havnefronten prydes af i alt 800.000 etagekvadratmeter spændende erhvervs- og boligbyggeri, foruden et væld af pladser, promenader og kanaler – til glæde for byen og alle dens borgere.

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.5 DE BYNÆRE HAVNEAREALER

Multimediehuset Navitas Park

Light*House Isbjerget

Z-huset

SHIP

3D-oversigtskort over De Bynære Havnearealer

MOESGÅRD MUSEUMS UDBYGNING // ”ET MODERNE ELVERHØJ”

ET NYT OG STØRRE MUSEUM I dag er herregården Moesgård hjemsted for både Moesgård Museum og størstedelen af Aarhus Universitets Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik. Begge institutioner har vokseværk, og efterhånden er pladsen blevet for trang for begge parter. Dertil kommer, at museet gerne vil kunne vise langt mere af de enestående og omfattende arkæologiske og etnografiske samlinger frem for offentligheden. Derfor er der i de senere år blevet arbejdet intenst med at planlægge og skaffe støtte til opførelsen af en ny museumsbygning, der vil komme til at ligge nord for herregården, på bakken bag ved Stavkirken.

skiftende særudstillinger, og der vil som noget centralt blive taget udgangspunkt i en kulturel dialog med udviklingslandene.

VINDERPROJEKTET I efteråret 2005 vandt Henning Larsens Tegnestue arkitektkonkurrencen om at tegne en ny museumsbygning. Vinderprojektet er en 15.500 kvadratmeter stor bygning, der spiller hensynsfuldt sammen med herregårdens omgivelser og rejser sig fra landskabet som et ”moderne Elverhøj”.

Formidling til børn stiller helt specielle krav. På det nye museum vil man arbejde på at tilfredsstille børnenes videbegærlighed og oplevelsestrang på alle niveauer i formidlingen. Ikke nødvendigvis med deres eget museum eller egne udstillingslokaler, men således at der i alle udstillingerne er elementer, der specielt er rettet mod at fange børnenes opmærksomhed, ligesom en stor del af undervisningen og aktiviteter vil være tilrettelagt for børn.

FRA ISTID TIL MIDDELALDER I det nye museum præsenteres resultaterne af museets mangeårige arkæologiske virksomhed - herhjemme og i udlandet, i en fortællende form. Begivenheder, der tegner sig i det arkæologiske materiale, vil blive søgt genskabt som en del af den fremadskridende fortælling om livet i Danmark fra slutningen af den sidste istid for ca. 15.000 år siden frem til og med middelalderen. I de etnografiske udstillinger konfronteres den besøgende med fremmede kulturer og med andre måder at tænke og agere på, end vi er vant til i den vestlige verden. Den kulturelle baggrund for vore dages konfliktsituationer rundt om i verden vil blive belyst gennem

PUBLIKUM Museet henvender sig til det brede publikum. Dets primære målgruppe er børn og voksne, der kommer uden særlige forudsætninger. Men også amatørarkæologer og fagligt velorienterede skal kunne hente ny viden. Opgaven er derfor at lave udstillinger og fortælle historier, der kan fænge og forstås umiddelbart, samtidig med at de i deres formidlingsform giver mulighed for at trænge dybere ned i emner, der måtte have særlig interesse.

Museets samlinger, de originale genstande, og den forskning, der ligger bag, er grundlaget for formidlingen og udgangspunktet for de historier, der skal fortælles. Derudover skal publikum have mulighed for gennem forskellige aktivitetstilbud at forme besøget efter individuelle ønsker – gerne som en heldagsoplevelse. Museet skal derfor ud over udstillingerne kunne tilbyde aktiviteter til voksne og børn, med plads til både indlæring, leg og fordybelse under anvendelse af de seneste museologiske og formidlingsteknologiske landvindinger. Kik indefra af Henning Larsens Tegnestue

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.6 MOESGÅRDS MUSEUMS UDBYGNING

BYGNINGEN Ankomsthallen vil være centralt placeret. Den er museets omdrejningspunkt, hvor de besøgende orienteres om de oplevelser, der venter – med fokus på udstillingerne, men også med en klar præsentation af øvrige kulturtilbud og serviceydelser. I ankomsthallen får den besøgende desuden en kort præsentation af Moesgård som herregård med omgivende park, skov og strand. Det vil indbyde til vandreture ad snoede stier gennem oldtidslandskaber fra forskellige perioder med rekonstruktioner af forhistoriske huse, side om side med grave og kultanlæg. Området mellem det nye museum og herregården tænkes anvendt til et kulturhistorisk eksperimentarium, hvor der arbejdes med rekonstruktioner og fortidens teknologi. Dette område er samtidig bindeled mellem det nye museum og herregårdsmiljøet med tilhørende park og skov, således at oplevelsen af herregårdsanlægget forbliver en integreret del af museumsbesøget.

Tegning af bygningen i landskabet af Henning Larsens Tegnestue

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.6 MOESGÅRDS MUSEUMS UDBYGNING

MOESGÅRD MUSEUMS UDBYGNING Konkurrence- og forhandlingsforløb: 2004-2005 Opførelsesår: 2010-2014 Byggesum: ca. 400 mill dkk Bruttoetageareal: 15.500 m2 Finansiering: Århus Kommune og Realdania/Realea A/S Bygherre: Århus Kommune Arkitekt: Henning Larsens Tegnestue Landskabsarkitekt: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Ingeniør: COWI

HELHEDSPLAN FOR GELLERUP OG TOVESHØJ // EN ATTRAKTIV BYDEL Mange beboere i Gellerup og Toveshøj er glade for deres bydel. Boligerne matcher huslejen, og det sociale engagement lever i foreningerne. Men samtidig er flertallet af beboerne ikke i arbejde – og en stor, social og jobmæssig indsats har indtil nu ikke kunne ændre ved dette. Når kun få voksne er i job, kniber det for eksempel med at skabe rollemodeller, der kan vise vejen for børn og unge. Udenlandsk forskning viser, at når boligområder er fysisk lukkede omkring sig selv og kun rummer boliger, er der større risiko for, at de ender som ghettoer. Derfor må der tænkes nyt, hvis Gellerup og Toveshøj skal være en integreret bydel i Århus. Det kræver, at området ikke kun rummer boliger, men også erhverv, butikker og kultur i et omfang, der gør en forskel. Og det kræver, at bydelen åbnes fysisk mod resten af byen. Derfor gennemfører Brabrand Boligforening og Århus Kommune i fællesskab Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj. Helhedsplanen kombinerer som den første i Danmark store fysiske forandringer med arbejdspladser, erhvervsliv, kulturliv, social indsats og arbejde for en tryggere bydel. BAGGRUND Gellerup og Toveshøj har siden opførelsen sidst i 1960’erne udviklet sig til at være et socialt udsat boligområde. Der har løbende været en massiv social indsats i området, men det har ikke været nok til at ændre udviklingen. Udenlandske erfaringer har vist, at man kan vende udviklingen i et udsat boligområde ved at ændre de fysiske rammer. Som lignende bebyggelser i Danmark og udlandet lukker Gellerup og Toveshøj sig om sig selv. Der er ingen gennemgående veje, og området indeholder stort set ikke andre funktioner end almene boliger.

Danske eksperter er enige i, at fysiske årsager til ghettorisering kan fjernes eller reduceres væsentligt. Derfor er radikale fysiske forandringer vejen frem for at kunne skabe en åben, attraktiv bydel med erhverv, uddannelsesinstitutioner, ejer- og lejeboliger, gode friarealer og et velfungerende net af sikre veje og stier. VISIONEN Projektet er det første af sin art i Danmark og indebærer, at Gellerup og Toveshøj om 20 år vil se markant anderledes ud end i dag. Området skal åbnes op, så Gellerup bliver en del af Århus og Århus bliver en del af Gellerup. PROJEKTET INDEHOLDER BL. A.: » Flere arbejdspladser » En renere og mere tryg bydel » En ny bygade » En ny bypark » Nyt vejsystem » Nye kvarterer » Flere boligtyper TRYGHEDSPAKKEN I Helhedsplanen er der foreslået nedrivning af 3 blokke samt omdannelse af 2 blokke. Det betyder, at planen vil berøre nogle af beboerne i Gellerupparken og i Toveshøj. For at sikre disse beboere tilbyder Brabrand Boligforening og Århus Kommune en tryghedspakke. I Tryghedspakken får beboerne en garanti for, at de ikke skal fraflytte området mod deres vilje. Alle de beboere, der bor i en af de berørte blokke, vil blive tilbudt en anden bolig i området af samme størrelse og stand. Beboere, der hellere vil flytte fra området og få en bolig et andet sted i byen, vil få hjælp til det. Sådan kunne den nye byplan tage sig ud

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.7 HELHEDSPLAN FOR GELLERUP OG TOVESHØJ

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.1 INTRODUKTION Visualisering af JWH arkitekter

Efter vedtagelse af dispositionsplanen vil der blive sat navne på de blokke, der skal nedrives eller omdannes.

HELHEDSPLAN FOR GELLERUP OG TOVESHØJ Konkurrence- og forhandlingsforløb : 2010-2030 Opførelsesår for ombygning/nybygning: 2010-2030 Byggesum : Afklares løbende Areal : 75 hektarer Finansiering : Århus Kommune, Brabrand Boligforening og Socialministeriet og støttet lån fra Landsbyggefonden samt jordsalg, fonde og investorer Bygherre : Århus Kommune og Brabrand Boligforening Total entreprænør: Jorton A/S Arkitekter: JWH Arkitekter og Creo Arkitekter A/S i samarbejde med Birk Nielsen Landskabsarkitekter, Forstadskonsulenterne og Via Trafik Ingeniør: COWI

Brabrand Boligforening garanterer, at der er boliger nok til de beboere, der ønsker at blive boende i området. Der er altså ingen beboere, der bliver tvunget væk fra området mod deres vilje på grund af Helhedsplanen. EN PROCES I FLERE FASER Forandringer tager tid, og Helhedsplanen strækker sig over en tyveårig periode. Projektet er dog opdelt i flere faser, og der vil løbende ske forandringer:

Fase 1: Forbedringer i bydelen, hvor der ryddes op i de grønne områder, bedre belysning etableres, og der skabes flere kulturaktiviteter. Fase 2: Større fysiske forbedringer, hvor arbejdet med bygaden, de nye kvarterer og byparken begynder senest i 2013.

Fase 3: Bygges der løbende nyt, og lejligheder lægges sammen og forbedres.

Visualiseringer af JWH arkitekter

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.7 HELHEDSPLAN FOR GELLERUP OG TOVESHØJ

BØRNEKULTURCENTER // FRA SKOLEGÅRD TIL KULTURLANDSKAB VISION En gammel, nedslidt skolegård på Brobjergskolen i det centrale Århus skal forvandles til et sprudlende, humoristisk aktivitets- og kulturlandskab med medieog oplevelsesrum og sanselige oaser for børn og unge. Indretningen af skolegården er første skridt i realiseringen af en kulturpolitisk vision om et center for kunst og kultur med børn og unge i hjertet af Århus. Visionen er, at et sådant center for kunst og kultur skal fungere som et kraftcenter for børnekulturen i kommunen og være et naturligt forum for udvikling og udveksling af viden og kreativitet. Disse og en række andre tiltag iværksættes løbende i forlængelse af byens forberedelser til kandidaturet som Europæisk Kulturby 2017 og med ambitionen om at markere sig som børnekulturhovedstad i årene fremefter. I forbindelse med 2017 satsningen vil der generelt være stor opmærksomhed på udviklingen af nye byrum med henblik på at skabe nye arenaer for kulturelle og kreative aktiviteter, der inddrager byens borgere og besøgende aktivt. CENTRAL PLACERING I BYEN Den centrale beliggenhed midt i Århus er krumtappen i omdannelsen af Brobjergskolen og skolegården til et center for kunst og kultur for og med børn og unge. Denne plan står centralt i en nylig offentliggjort vision for Århus som børnekulturhovedstad. Det gælder dels om at øge børnekulturens status, og i den forbindelse spiller en placering i umiddelbar nærhed af de store kulturinstitutioner som Musikhuset Aarhus, ARoS – Århus Kunstmuseum og med Ridehuset og Officersbygningen som naboer og Århus Rådhus som genbo, en stor rolle. Placeringen er vigtig for at udvikle samarbejdet omkring formidlingen til børn og unge institutionerne imellem.

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.8 BØRNEKULTURCENTER

Endelig tilfredsstiller den centrale placering behovet for at kunne benytte sig af det kommende centers faciliteter med offentlig transport, idet Brobjergskolen er placeret få hundrede meter fra banegård og bustrafik. VISIONEN FOR DET KOMMENDE CENTER FOR KULTUR MED BØRN OG UNGE ER AT: »

Etablere et regionalt fyrtårn, der styrker Århus’ position på det børnekulturelle landkort

Opnå større synergi i samarbejdet mellem de mange aktører i det børnekulturelle felt

Præsentere den professionelle børnekultur

Skabe et rum for præsentation af børns egne kunstbidrag

Styrke og videreudvikle kommunens børnekulturelle miljø med udgangspunkt i et børnekulturelt oplevelseshus

Øge kendskabet til børnekulturområdet og øge kendskabet til Århus

I forlængelse af denne vision skal gamle skolegård også omdannes, så den fungerer som et fysisk udfordrende og arkitektonisk inspirerende samlingspunkt for centrets børn, besøgende og ansatte. Indretningen og faciliteterne i den nye skolegård skal understøtte og danne et udendørs supplement til aktiviteterne i det kommende center for kunst og kultur med børn og unge. Den skal være et sanseligt oplevelses- og læringsrum med plads til løbende forandring. CENTRAL BYPARK Samspillet med de andre grønne områder i nærheden skal ses i forlængelse af visionerne om på sigt at etablere én sammenhængende central park bestående af den nuværende Musikhus´ have og Rådhus Parken. Det kan bl.a. indebære, at trafikken på Frederiks Allé omjusteres. I den forbindelse vil skolegården supplere de øvrige grønne områder som et særligt tilbud til børn, unge og børnefamilier. En central park midt i Århus kulturelle centrum forventes at tiltrække større udendørs kulturelle begivenheder og mange besøgende til området.

En væsentlig del af centrets aktiviteter vil henvende sig til skoler og institutioner. Gennem besøg i centret kan skoleklasser og institutioner tage inspiration til arbejdet med den kreative dimension med sig hjem i lokalmiljøet. De mange forskellige aktører i centret vil sikre, at der i dagligdagen er børn i forskellige aldre, som besøger centret og dermed skolegården. Der vil altså på Brobjergskolen være et naturligt forum for udvikling af nye tilbud og oplevelser for børn og unge. Stemningsbillede af visionen

DEN MODERNE BY // UDVIDELSE AF DEN GAMLE BY HISTORIE Den Gamle By er et statsanerkendt, landsdækkende kulturhistorisk specialmuseum organiseret som selvejende institution. Den Gamle By blev grundlagt i forbindelse med Landsudstillingen i Århus anno 1909 og blev efterfølgende flyttet til sin nuværende placering i Botanisk Have, hvor museet åbnede i 1914. Museets navn var dengang Den gamle Borgmestergård, og foruden denne enestående renæssancegård bestod museet også af den lille havepavillon og af et 7-fags renæssancehus - alle fra Århus, samt et bulhus fra Kolding-egnen.

foregået i kølvandet på industrialiseringen. I bykvarteret kommer museets gæster til at opleve 1900-tallets historie frem til 1974 fortalt i troværdige gademiljøer, butikker, boliger og værksteder - med fokus på 1920erne og 1970erne.

ET LEVENDE MUSEUM I dag er Den Gamle By en 5-stjernet seværdighed i verdensklasse under protektion af Hendes Majestæt Dronningen. Der er 75 historiske bygninger samt haver, udstillinger, boliger, butikker og værksteder. Museet er et levende billede af livet, som det var i de gamle danske byer. Her kan man opleve en købstad som på H.C. Andersens tid, hvor eventyret venter lige om hjørnet. Man kan møde fortidens mennesker, se deres stuer og køkkener, nyde duften i deres haver, eller prøve gammeldags lege og gå på opdagelse i museets store udstillinger. Den Gamle By er ligeledes hjemsted for Dansk Plakatmuseum, Det danske Urmuseum og et stort legetøjsmuseum.

De fleste af husene i den moderne bydel er oprindeligt opført rundt omkring i danske byer. De nedrivningsdømte huse er nænsomt nedtaget af museumsfolk for at blive genopført i Den Gamle By. Enkelte af husene er rekonstruktioner enten af eksisterende huse eller af for længst forsvundne huse, men opført med historisk korrekte håndværksteknikker.

1974-KVARTERET Det andet skæringsår for den moderne bydel er 1974. 1974-kvarteret kommer til at ligge i den nye karré, som opføres i forlængelse af den eksisterende gamle by. 1974 er en slags slutpunkt på højkonjunkturen, som blev indledt i 1958, og som blev afsluttet med oliekrisen i 1973.

1927-KVARTERET Den Gamle By er i færd med at genskabe et bybillede som det kunne se ud i 1927. Kvarteret kommer til at ligge i en eksisterende del af Den Gamle By og vil dermed markere overgangen til 1974-kvarteret. Populært sagt skal museets gæster bevæge sig rundt i en dansk by, omtrent som da Mads Skjern kom til Korsbæk i tv-serien ”Matador”.

Den første butik i 1974-kvarteret, radio/tv-forretningen Pouls Radio, blev åbnet i juni 2010. I løbet af de kommende år vil den blive fulgt af bl.a. en broderiforretning, et konditori, en bagerbutik, et minimarked, en gynækologklinik og et jazzværtshus. Dertil vil der blive indrettet en række lejligheder, som skal vise almindelige danskeres hjem i årene frem til 1974. I baggården vil man kunne opleve et typisk baggårdsværksted samt lokummer i gården.

BAGGRUND FOR DEN MODERNE BY Den Gamle By er i fuld gang med at etablere et bykvarter, som det typisk er vokset frem i de danske provinsbyer i takt med industrialiseringen ca. 1880-1940. Kvarteret kommer til at ligge i forlængelse af den eksisterende Den Gamle By i dens nuværende form. På den måde bliver det en byudvidelse, som den kunne være

BYGNINGERNE Arkitektonisk er det målet med den moderne bydel i Den Gamle By at samle og vise et dækkende udsnit af de bygningstyper, som især blev opført i provinsbyerne samt i en vis udstrækning i stationsbyer og større landsbyer i perioden fra 1870 til 1940.

DEN MODERNE BY Grundareal: 5.600 m2 Bruttoetageareal: 4.380 m2 Opførelsesår : 2008-2015 Byggesum: 217 mio. kr. Finansiering : En lang række private fonde. Størstedelen, nemlig 161 mio, kr. er doneret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål. Bygherre : Den Gamle By Arkitekt: Den Gamle Bys Tegnestue Ingeniør : Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S

I 1927-kvarteret kan man allerede nu besøge en isenkræmmer, en boghandler og et købstadsmuseum. Der arbejdes desuden ihærdigt på genskabelse af et troværdigt gademiljø fra 1920erne med el- og telefontråde over hustagene, fortove langs vejene, elektriske gadelamper og cykler i cykelstativer ved kantstenene.

5 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER // 5.9 DEN MODERNE BY

UDSTILLING: HER ER AARHUS! // INTRODUKTION Efter næsten et år med workshops, debatarrangementer og kortlægninger af byens og hele regionens styrker og svagheder præsenterede Aarhus 2017 en levende udstilling Her er Aarhus!, hvor interesserede borgere og besøgende i byen kunne komme helt tæt på projektet. Ridehuset i Århus var fra den 25. marts til den 11. april 2010 platform for størstedelen af formidlingen af kortlægningerne i form af udstillinger og aktiviteter. Det centrale i udstillingen var en præsentation af de kulturelle kortlægninger og dens resultater, som i udstillingen blev synliggjort via foldere, plancher, modeller, fotoprojekteringer, video mv. Endvidere foregik der på en scene placeret i midten af Ridehuset en række offentlige aktiviteter hver dag under hele udstillingsperioden. Der foregik workshop på det 80 m2 store luftfoto af Århus med emner som kulturel mangfoldighed, bæredygtighed, det offentlige rum, den kreative sektor, Århus’ vækstpotentialer, byggeworkshops for børn og foredrag med toneangivende århusianske forfattere foruden en række workshops, spørgeskemaundersøgelser og rundvisninger arrangeret for og med de besøgende. Som optakt til udstillingen var der opstillet en glascontainer på Lille Torv og under udstillingsperioden var glascontaineren placeret på Rådhuspladsen, hvor den fungerede som reklame for udstillingen.

UDSTILLING: HER ER AARHUS! // FORMIDLING OG FORMÅL FORMIDLING AF KORTLÆGNINGERNE Aarhus 2017 har i samarbejde med Region Midtjylland gennemført en omfattende kulturel kortlægning, der tæller 13 tematiske kortlægninger – herunder 27 delkortlægninger og over 60 forskellige workshops, seminarer og undervisningsforløb. Udstillingen var afslutningen på projektets første fase - de kulturelle kortlægninger og analyser - i Århus’ bestræbelser på at opnå titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Projektet har inddraget en lang række aktører fra de kulturelle sektorer, fra de kreative erhverv og fra uddannelsesinstitutioner, kunstnere, politikere og borgere. I alt har mere end 8000 personer været involveret i kortlægningsprocessen. Nedenfor vises en opgørelse over hvor mange personer, der har været impliceret i kortlægnings-processen: » » » » » » »

950 professionelle deltagere i konferencer, seminarer og workshops 900 personer fra kommunerne i regionen – inkl. Århus – har deltaget i SWOT-workskops 320 lokale borgere har været involveret i åbne workshops 220 kulturinstitutioner og 230 kunstnere og 670 virksomheder inden for de kreative erhverv fra hele regionen har bidraget med information om deres institutioner og arbejde 200 børn har produceret modeller, som var en del af udstillingen Her er Aarhus! 400 studerende har brugt kortlægningen som led i deres studieforløb – det omfatter studerende fra bl.a. Arkitektskolen Aarhus, Antropologi, Æstetik og Kultur og Oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet mere end 600 borgere er adspurgt om deres syn på lokale byrum

AARHUS 2017-UDSTILLING HER ER AARHUS! Udstillingsperiode: 25. marts – 11. april 2010 Sted: Ridehuset, Århus C Besøgstal: I alt 5960 besøgende

Medie- og pressedækning: • Under udstillingsperioden var der 15 artikler i forskellige medier • Et indslag i TV2 Østjylland (åbningsaftenen) • Et indslag i DR P4 Østjylland

FORMÅLET Formålet med at formidle kortlægningerne var at sikre kendskab, forståelse, opbakning samt aktivitetsdeltagelse i forhold til hele 2017-initiativet fra Århus/den midtjyske regions borgere. Ikke kun resultaterne af kortlægningerne blev præsenteret, men der blev også sat fokus på en række projekter, som bl.a. er indeholdt i Århus Kommunes kulturpolitik 2008-2011 og som vil kunne indarbejdes i Kulturpolitikken 20122016.

6 HER ER AARHUS! // 6.2 FORMIDLING OG FORMÅL

2 SWOT-LABYRINT ÅRHUS

ÅRHUS

HOLSTEBRO

SILKEBORG

VIBORG

RINGKØBINGSKJERN

KULTURRING ØSTJYLLAND

KONFERENCER

LUFTFOTO AF ÅRHUS

SCENE

13 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER

STREET COFFEE

HERNING

6 FILM FRA

RESULTATER SWOT, REGION MIDT

INTRO-PLANCHER

BACKSTAGE

“FORANDRING“

RESULTATER FRA WORKSHOPS

1 INTRODUKTION

4 SWOT-WORKSHOP

INDGANG

10 UNGDOM 11 KULTURRUTER

HORSENS

3 FOTOSERIEN

9 BØRN

5 FOTOSERIE AF TEMAERNE

RANDERS

7 KULTUR

11/A BYENS RUM

13 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER

16 MANGFOLDIGHED 8 KREATIVE ERHVERV

7/A IDRÆT

BÆREDYGTIGHED DEMOKRATI & LÆR DANSK

15 ÅRHUS SET UDEFRA

14 SKJULTE STEDER

13 KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER

ÅRHUS

RESULTATER SWOT, ÅRHUS

ARBEJDSOMRÅDE, 2017

INTRO-PLANCHER

CAFÉOMRÅDE

12 FARLIGE FORBINDELSER

UDSTILLING: HER ER AARHUS! // UDSTILLINGENS INDHOLD Udstillingen omfattede 18 ”stationer”, der hver især kaster et blik på Århus og Region Midtjylland og som er relevante i forhold til Århus Kommunes satsning på at gøre Århus til Europæisk Kulturhovedstad i 2017. I det følgende beskrives indholdet af de 18 stationer, som de besøgende kunne opleve under udstillingen. STATION 1: Introduktion De besøgende blev på udstillingen først mødt af 12 store plancher, som gav en introduktion til projektet. STATION 2: SWOT-labyrint Fra 13 tematiske workshops i Århus og 8 workshops i Region Midtjylland med i alt ca. 600 deltagere var konklusionerne herfra samlet i en labyrint af plancher med udsagn fra og om Århus, Herning, Horsens, Holstebro, Randers, Silkeborg, Viborg, de vestjyske kommuner og Kulturring Østjylland. Af plancherne kunne man aflæse byernes styrker, svagheder, muligheder og trusler, som deltagerne til de enkelte SWOT-workshops havde fundet centrale. I de mange ord findes kimen til byens DNA.

STATION 3: Fotoserien ”Forandring” Midtvejs igennem SWOT-labyrinten blev de besøgende mødt af en række ældre fotos fra 1870 op til 1980 samt fotos taget fra nøjagtig samme steder og fotograferet i ugen op til udstillingen af fotograf Anders Bach. Det var også muligt at opleve fotoserien, når de besøgende passerede hovedindgangen i Ridehuset, idet de igennem et afbræk i introduktionen til projektet kunne ane fotoserien ”Foranding”. Med fotoserien ønskede Aarhus 2017 at vise byens foranderlighed. Byen er i evig forandring – den er i konstant bevægelse, og den bliver aldrig ”færdig”. En gang imellem går vi selv tilbage i tiden og finder den gamle by igen; f.eks. ved fritlægningen af Åen. STATION 4: SWOT-workshop for de besøgende Her kunne de besøgende give deres egen bud på Århus’ styrker, svagheder, muligheder og trusler ved at udfylde SWOT-kort og klæbe dem op på plancher.

STATION 5: Fotoserie af udstillingens temaer Aarhus Fotografiske Amatørklub (AFA) havde bidraget til udstillingen med en række fotoserier, der forholdte sig til udstillingens temaer. Med et udvalg af egne fotografier præsenterede 32 fotografer deres syn på byens synlige kvaliteter og steder. STATION 6: Film fra Aarhus 2017-konferencer Der blev vist uddrag fra 4 store afholdte konferencer med op mod 900 deltagere, der har sat fokus på, hvorfor Århus vil være Kulturhovedstad, hvordan Aarhus 2017 vil gøre det, og hvilke erfaringer der er fra tidligere kulturhovedstæder. Der blev bl.a. vist indlæg fra lederen af Stavanger 2008 og Umeå 2009 samt formanden fra EU’s komite, der har ansvaret for at bedømme Århus’ ansøgning. STATION 7: Kulturkortlægning - Århus og Region Midtjylland Aarhus 2017 havde fundet frem til ca. 582 kulturinstitutioner i Region Midtjylland, som var vist på kort. Re-

6 HER ER AARHUS! // 6.3 UDSTILLINGENS INDHOLD

sultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 200 kulturinstitutioner forelå i en samlet rapport, der forsøger at afdække, hvordan spillesteder, udstillingssteder, biblioteker, museer, og festivaler fungerer, og hvordan deres udviklingsmuligheder ser ud i de kommende år. En slags tilstandsrapport for et kulturliv, som har det godt, men som også er stillet over for mange udfordringer.

virksomheder har deltaget i denne kortlægning, og på udstillingen kunne de besøgende læse om resultaterne.

STATION 7/A: Kortlægning - Idræt Idrættens Analyseinstitut har i foråret 2010 gennemført en kortlægning af idræt og motion i Århus. Kortlægningen resulterer i bud på århusiansk idræts styrkepositioner og succesfulde satsninger frem mod 2017. De foreløbige resultater kunne opleves på udstillingen.

STATION 9: Børnekortlægning - MitHood 4. klasserne fra skolerne i Gellerup har deltaget i den første af en række forløb med børn i Århus’ 23 skoledistrikter. Børnene har været ude at se på bydelen og resultatet kunne opleves på udstillingen i form af fotos, tegninger og modeller. Dette materiale udgør en inspirationskilde til, hvordan man kan gøre Århus til en mere legende by. Projektet er gennemført af Børnekulturhus Århus i samarbejde med Børn og Unge, Århus Kommune. Lad os håbe, at helhedsplanen for Gellerup vil kunne omsætte deres drømme og ønsker til virkelighed.

STATION 8: Kreative erhverv Aarhus 2017 har i samarbejde med NyX kortlagt de kreative erhverv i Region Midtjylland. Det omfatter arkitektur, design, mode og nye medier. Der findes ca. 3.000 virksomheder i regionen. Tilsammen udgør de en vigtig del af regionens samlede kreative talentmasse. 670

STATION 10: Ungdomskortlægning - Frontløberne Århus er kendt for sine ungdomsmiljøer, og Aarhus 2017 har bedt Frontløberne om at kortlægge deres egne erfaringer, da de netop i år 2010 fylder 25 år. På stationen var der mindmaps, network maps samt interviews med de unge selv.

6 HER ER AARHUS! // 6.3 UDSTILLINGENS INDHOLD

STATION 11: Tegn en kulturrute igennem byen Tegnestuen Metopos har udarbejdet 8 tematiske bykort, hvorpå de besøgende kunne tegne og komme med forslag til enten steder eller ruter. Resultatet udgives som temabykort i 2011. STATION 11/A: Den fysiske by - Byens rum Århus Kommune er i gang med at lave en handlingsplan for byens rum med forslag til, hvordan bl.a. torve og pladser kan gøres mere levende og mere attraktive for byens borgere og besøgende – som rum for refleksion, for leg og oplevelser, til markeder osv. Planen udarbejdes i 2010, og der vil ske ændringer de kommende år som optakt til 2017. Til inspiration kunne man på udstillingen se 15 forslag lavet af ca. 80 studerende fra Arkitektskolen Aarhus og tegnestuen Metopos. STATION 12: Den fysiske by – farlige forbindelser 60 arkitektstuderende fra Arkitektskolen Aarhus har fundet frem til 15 forskellige strækninger i byen, som

savner både identitet og en fysisk sammenhæng. Resultaterne af analyserne kunne opleves via de mange plancher, tegninger og modeller på udstillingen. STATION 13: Kultur- og byudviklingsprojekter - Region Midtjylland I Århus er der flere ambitiøse kulturbyggerier på vej inden 2017: Produktionscenter for Rytmisk Musik i Vester Allé; godsbanearealerne, som skal omdannes til et 7.000 m2 produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur; Moesgård Museums nye udstillingsbygning samt Multimediehuset på havnen, der bl.a. skal rumme det nye hovedbibliotek. Herudover er der to ambitiøse byudviklingsprojekter, nemlig Helhedsplanen for Gellerup og projektet omkring De Bynære Havnearealer. Endelig er der også 7 kultur- og byudviklingsprojekter fra Region Midtjylland. Alle disse nævnte kultur- og byudviklingsprojekter blev eksponeret på udstillingen i form af plancher og modeller.

STATION 14: Den fysiske by - Skjulte steder I samarbejde med KulturNat Århus er der lavet et fotografisk projekt over byens skjulte steder. I samarbejde med Århus Stiftstidende har Aarhus 2017 inviteret byens borgere til at indsende fotos ud fra forskellige overskrifter. Der blev indsendt over 400 fotos, og på udstillingen kunne de besøgende være med til at udpege vinderen. STATION 15: Århus set udefra - Malmö Universitet Ved denne station kunne de besøgende se, hvordan Århus klarer sig i forhold til andre byer af samme størrelse. Statistikker og målinger af bl.a. ”Smart Cities” i Europa (hvor Århus er nr. 2) samt byens potentiale som turistdestination blev præsenteret. Ved samme station kunne de besøgende læse om Malmø Universitets interviews med 60 udvalgte århusianere inden for byens kulturliv.

STATION 16: Mangfoldighed, bæredygtighed og demokrati & Lær Dansk Her kunne de besøgende læse uddrag af tre antologier, hvor op mod 60 personer har bidraget med deres viden om mangfoldighed, bæredygtighed og demokrati; tre tværgående emner, der kommer til at præge tænkningen omkring 2017. LærDansk har 2.000 elever, hvoraf ca. 100 af dem, der er kommet til Århus inden for de seneste 12 måneder er blevet bedt om at fortælle om deres møde med byen og dens mennesker i skrift, billeder og tale.

6 HER ER AARHUS! // 6.3 UDSTILLINGENS INDHOLD

VISIONSFASE // INTRODUKTION Visionstemaerne, der er beskrevet nedenfor er udarbejdet med afsæt i: » de gennemførte kulturelle kortlægninger under 2017-projektets første fase » en række strategiske overvejelser med afsæt i Århus kommunes overordnede mål, politikker og strategiske satsninger samt prioriteringerne i Region Midtjylland og kommunerne i regionen. » de formelle krav fra EU til et kulturhovedstadsprojekt » erfaringer og praksis fra tidligere Kulturhovedstæder » at relevante samarbejdspartnere og aktører ”kan se sig selv” i projektet » at forskellige målgrupper indtænkes

6 HER ER AARHUS! // 6.2 INTRODUKTION

VISIONSFASE // TEMAERNE OVERSIGT OVER VISIONSTEMAERNE De seks faktorer (der nævnt til venstre) underbygger alle temaerne. I oversigten herunder henvises alene til hovedmotivationen for den enkelte vision: Tre kernevisioner der tager afsæt i de tre CENTRALE KORTLÆGNINGER: 1. Vision om den skabende kunsts forandringskraft 2. Vision om den kreative by 3. Vision om den åbne og levende by; byrum der giver byen puls, genererer fællesskab for byens borgere og fungerer som kulturelle arenaer EU´s specifikke målsætning for DEN EUROPÆISKE DIMENSION 4. Vision om den europæiske by Tre STRATEGISKE TVÆRGÅENDE SAMFUNDSTEMAER, som bygger på centrale samfundsværdier 5. Vision om den bæredygtig/grøn kultur 6. Vision om den mangfoldige og interkulturelle by og kultur. 7. Vision om den engagerede/kompetente borger Tre specifikke TEMATISKE VISIONER, som bygger på Århus´ STRATEGISKE STYRKER 8. Visionære fortidsbilleder, der beriger vores fremtidsvisioner 9. Vision om den digitale by 10. Vision om den legende by To visioner, der tage afsæt de KOMMENDE GENERATIONER som skal være bærende i en fremtidsvision for byen 11. Vision om en by hvor ungdom giver byens profil kant og er en kulturel drivkraft for byen 12. Vision om visionære børn Et tema med afsæt i en REGIONAL STYRKEPOSITION 13. Vision om kulturlandskaber som en fornyelse i det fremtidige samfund. Kultur/natur

7 VISIONSFASE // 7.2 TEMAERNE

VISIONSFASE // 1: VISION OM DEN SKABENDE KUNSTS FORANDRINGSKRAFT EMNER Teater, dans, rytmisk musik, klassisk musik, litteratur, film og medier, bildende kunst, foto, kunsthåndværk mm. GREB En satsning på den frie skabende kunst som kerne i 2017-programmet, men samtidig som kunst der går i clinch med samfundet og er med til at udfordre samfundet qua dens indsigt, intensitet og kreativitet. Er Århus den bedste by i Norden til at understøtte skabende kunstnere? PERSPEKTIVER Nye produktionsmiljøer i Århus for rytmisk musik, litteratur, scenekunst, internationale samproduktioner, residencies, kunstneriske uddannelser styrkes, platforme for lokale kunstnere, stærkere internationale kunstprojekter med århusiansk deltagelse.

7 VISIONSFASE // 7.3 1: VISION OM DEN SKABENDENDE KUNSTS FORANDRINGSKRAFT

RELEVANTE AKTØRER Kunst- og kulturinstitutioner i Århus og regionen, spillesteder, festivaler m.v., kunstnergrupper og –organisationer, kunstuddannelser, Kunstrådet, kommunale kulturforvaltninger, Region Midtjylland m.fl. EU-RELEVANS Den skabende kunst har i samtlige kulturhovedstadsprojekter stået i centrum af programmet – Forventning fra EU om at temaet er kerneelement i programmet. ÅRHUS-RELEVANS Mulighed for at opgradere kultursektoren betydeligt i Århus – både op til 2017 samt i og efter 2017. Mulighed for at styrke ”svage” kunstarter og yderligere profilere centrale kulturinstitutioner. SWOT-analyser samt kulturkortlægning understreger de mange gode rammer som en styrke, men samtidig peges der på en kultursektor under voldsomt pres, hvilket forstærkes af finanskrisen.

REGIONAL RELEVANS Der findes gode kunst-/kulturrammer i regionen, hvilket er en strategisk styrke, men den skabende kunst (kunstnerne) er presset. Regionen prioriterer netværk og vidensudvikling, mens kommunerne prioriterer de fysiske rammer. Udfordringen er at skabe indhold og at sikre en langt større deltagelse i kunstlivet fra befolkningen. Samarbejde på tværs af institutioner og genrer. SPECIFIKKE TILTAG, 2013-16 Århus kommunes kulturplan 2012-15 er en oplagt ramme omkring nye tiltag og udviklingsaktiviteter, herunder evt. styrkelse af visse kunstarter: Litteratur, dans og film/medier, generel vidensudvikling / kompetenceudvikling, understøttelse af nyskabende projekter / festivaler op mod 2017, en samlet publikumsstrategi, partnerskaber med kunstinstitutioner i regionen.

Den skabende kunst, dvs. teater, dans, performance, klassisk og rytmisk musik, litteratur, film og medier osv., har stået centralt i samtlige kulturhovedstæders programmer. For mange er denne snævre definition af kultur endda den eneste ramme om programmet, som således er opdelt i genrer som én stor kunstfestival. Det forventes fra EU’s side, at kunst står som kernen i både ansøgning og i selve programmet, og at der er en præsentation af kunst fra Århus, fra Danmark og fra Europa i hele programfladen. Dette er en given og grundlæggende faktor. Kunstformer og kunstarter vil naturligvis blive set som en integreret del af de øvrige visioner, da koncerter, udstillinger, litteraturprojekter vil præge de øvrige temaer. Der er dog behov for en selvstændig vision for den skabende kunst. Den skabende kunst er fortsat i kernen af dette projekt. Vi har dog valgt allerede i handlingsplanen at se kunsten netop i forhold til både det fysiske bysamfund og i forhold til tiden set i en global/lokal sammenhæng. Visionen om den skabende kunst i forhold til samfundet tager afsæt i det at skabe frem for det at opleve. Der pågår i tiden et kulturpolitisk skifte i Århus, hvor den skabende kunst nu placeres som drivkraft i kulturen, især i forbindelse med Godsbanen, Promus, Filmbyen m.m. Visionen handler om at give yngre, nyskabende kunstnere optimale muligheder for, at de kan agere og udvikle sig professionelt i Århus og i regionen - at fødekæden hænger sammen. Dette kræver de bedst tænkelige uddannelsesmuligheder i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på videregående kreative uddannelser, som er værksteder og platforme for udfoldelse i de afgørende formative år. Det kræver, at der er produktionsmuligheder såvel som præsentationsmuligheder. Herudover forudsætter det, at der opdyrkes internationale forbindelser, og at der sker en løbende international udveksling inden for alle kunstarter. I denne vision står det klart, at kunstnernes og kunstinstitutionernes skaberkraft skal være søgende, eksperimenterende og grænsebrydende. Med i alt over 530 kulturinstitutioner i Århus og resten af Region Midtjylland er der gennemført en analyse af ca. 200 af disse institutioner samt af ca. 200 kunstnere for at finde frem til kulturinstitutionernes og kunstnernes status. Både i Århus og i den øvrige region findes der en imponerende mængde af kulturinstitutioner, og rammerne er generelt gode. Men samtidig peges der på mange svagheder, bl.a. generel usynlighed, manglende ressourcer til at kunne realisere potentialerne, manglende viden om nye medier og formidling, manglende internationale relationer m.m. Kortlægningen viser, at det er oplagt at sammentænke den kommende kulturplan for 2012-2015 med kulturhovedstadsprocessen for at sikre sig, at denne udvikling kan finde sted i en stabil ramme. Her er der både behov for at se på relativt ”svage” kunstarter som litteratur og dans samt at se på generel vidensudvikling (kurser, workshops, seminarer m.m.), opgradering af det internationale samspil og opstart på nye markante tiltag. Nyskabende kunst, der er i stand til at præge samtid og samfund, og hvor kunstens kvalitet(er) højnes, og hvor byen præges langt mere af den skabende kunst. En sådan vision kræver både nye/bedre rum, organisationer og rammer.

[Ib Nicolaisen]

7 VISIONSFASE // 7.3 1: VISION OM DEN SKABENDENDE KUNSTS FORANDRINGSKRAFT

VISIONSFASE // 2: VISION OM DEN KREATIVE BY EMNER Arkitektur, design, mode, nye medier, computerspil og e-games. Kreative løsninger, kreative virksomheder. GREB Kreativitet som brændstof for fremtidens urbane samfund tager afsæt i den kreative sektor, men samtidig – sammen med kunsten – i et helhedssyn på ”den skabende by” som samlende indsats/profilering. PERSPEKTIVER Handlingsplaner for de kreative erhverv (nyt tværgående udviklingsfelt) sammen med Region Midtjylland, platform for kreative virksomheder, nye større fremstød/ events inddrages i kulturpolitikken, kreative guides til Århus/RM, arkitektur/design platform i Århus.

7 VISIONSFASE // 7.4 2: VISION OM DEN KREATIVE BY

RELEVANTE AKTØRER Innovationsbaserede virksomheder, kreative virksomheder (arkitektur, design, mode, PR/kommunikation m.v.), uddannelsesinstitutioner, Region Midtjylland, relevante faglige organisationer, Borgmesterens Afdeling i Århus kommune, Erhverv Aarhus, kommunernes erhvervsafdelinger, Vækstforum for Region Midtjylland, kreative kontorfællesskaber m.fl. EU-RELEVANS EU Year of Creativity 2009 understreger den centrale placering. Kun i Ruhr 2010 er den kreative sektor inkluderet som sådan – ellers har tidligere Kulturhovedstæder kun inkluderet ”arkitektur” ”mode” og ”design” som kunst, men ikke som ”erhverv”.

ÅRHUS-RELEVANS Essentiel for Århus’ fremtid, manglende synlighed (SWOT, kreative erhverv), manglende strategier (kultur og erhverv), gør at denne sektor har en central plads i den samlede strategi. REGIONAL RELEVANS Region Midt har dette som fokusområde i de kommende år, de større kommuner har ligeledes satsninger på området, kortlægningen viser manglende koordinering og synlighed. SPECIFIKKE TILTAG 2013-16 Handlingsplan for de kreative erhverv 2013-16 som ramme om flere tiltag (rådgivning, marketing / profilering, events mm)

I snart 20 år har byer satset på kreativitet. Dette dækker dels over ønsket om at realisere Richard Floridas mantra om den kreative klasse som afsæt for vækst i oplevelsesøkonomien. Og dels reflekterer satsningen en ny måde at forstå byudvikling på som en skabende kreativ proces frem for blot en byggeproces. Som verdens førende skribent om kultur/by udvikling Charles Landry har understreget: ”cities are not built - they are created”. Kreativitet er også en grundlæggende værdi, som man ønsker, at borgere er i besiddelse af. Og evnen til at tænke kreativt og være kreativ er nødvendig for at samfundet kan udvikle sig i takt med nye vilkår, nye muligheder og nye begrænsninger. I EU regi udnævnte man 2009 til ”Year of Innovation”, og den danske regering har nu i mange år satset på den kreative sektor som drivkraften i udvikling og vækst i landet. Samtidig findes der en række EU programmer, som integreres som en del af de regionale vækststrategier. Den kreative sektor anses af mange storbyer som forudsætning for vækst og fremdrift. Århus har en betydelig kreativ sektor, som er med til at fastholde og udbygge byens tiltrækningskraft over for erhvervslivet generelt. Arkitektur er dominerende, men med den regionale tekstil tradition har bl.a. mode en fremtid, og design indtager sammen med nye medier ligeledes en markant position. Denne kreative sektor tager afsæt i kerneerhverv som arkitektur, design, mode samt film og nye medier. Der er gennemført en grundig analyse af 670 ud af de i alt ca. 2.800 kreative virksomheder, der findes i Region Midtjylland, hvoraf omkring 50 % er placeret i Århus. Samtlige SWOT-analyser i de øvrige seks større kommuner pegede på netop denne sektor som en kernesektor for disse kommuner og en sektor, som for kommunerne hænger naturligt sammen med deltagelse i 2017-projektet. Analysen af disse kreative erhverv i regionen har dog vist, at der er behov for en markant indsats, hvis potentialet skal realiseres i de kommende år. Analysen peger desuden på, at man i fremtiden i højere grad bør sammentænke kreative erhverv og kultursektoren som én samlet strategi. Temaet er yderst relevant i forhold til en udviklingsplan for 2013-2016 samt oplagt som et selvstændigt programtema i 2017. Som led i udviklingsstrategien er det naturligt, at man indgår et partnerskab mellem Kulturforvaltningen, Region Midtjylland og Erhvervs- og byudvikling v/ Borgmesterens Afdeling, Århus Kommune, om en strategi for de kommende år.

[Morten Mathiesen]

7 VISIONSFASE // 7.4 2: VISION OM DEN KREATIVE BY

VISIONSFASE // 3: VISION OM DEN ÅBNE OG LEVENDE BY EMNE Byrum, arkitektur, midlertidige rum, iscenesættelse, demokrati, kunst, nye medier, idræt, aktiviteter, byomdannelse og byudvikling GREB Nye arenaer i byerne, hvor der skabes liv og aktivitet, både med midlertidige og flytbare projekter, kunst og medier samt ny praksis for brug af det offentlige rum PERSPEKTIVER Deregulering af det offentlige rum, nye pladser / torve, midlertidige installationer, flytbare enheder og faciliteter, tilbagevendende arrangementer, ruter og stier gennem byen, kulturkort over byen

7 VISIONSFASE // 7.5 3: VISION OM DEN ÅBNE OG LEVENDE BY

RELEVANTE AKTØRER Kommunernes tekniske forvaltninger, kulturforvaltninger og planafdelinger, handelsstands- og cityforeninger, idrætsorganisationer, kunstnere, arkitekter/designere, Arkitektskolen i Aarhus, festivaler og kulturbegivenheder, CAVI, boligselskaber m.fl. EU-RELEVANS Emnet kulturel forståelse ift. byudvikling står centralt i de senere års byomdannelses- og byudviklingsprojekter som led i Kulturhovedstadsprogrammer ÅRHUS RELEVANS Emnet er særdeles relevant ift. bl.a. temaplan for byens rum og arkitekturpolitikken og det er væsentligt i relation til turisme og ”oplevelse af byen”

REGIONAL RELEVANS Åbning og bedre udnyttelse af byrummet fremhæves bl.a. af de store kommuner som indsatsområde i de kommende år: Holstebro, Herning, Viborg, Randers, Horsens og Silkeborg SPECIFIK INDSATS 2013-16 Temaplan for byens rum (Teknik og Miljø/ Kulturforvaltningen), visionskonkurrence om byens rum, omdannelse og indretning af udvalgte pladser /torve, ny formidling, udvikling af temaruter mm. i Århus, brug af Havneplads i forbindelse med større arrangementer, byudviklingsprojekter i det offentlige rum er i fokus, herunder de bynære havnearealer og Gellerup.

Udgangspunkt for Kulturhovedstadsprojektet er netop samspillet mellem kultur og by. Det kan defineres som en ”kulturby” eller som ”bykultur”. I EU’s baggrundsnotat for Kulturhovedstad fremhæves byens arkitektur som en vigtig del af både ”kulturarv”, men også som rammen for kulturaktiviteter (både indendørs og udendørs). I ansøgningen skal man beskrive de infrastrukturelle og de permanente byudviklingsprojekter, nye kulturrammer som byen igangsætter op til selve året, som bevis for at man netop ser projektet som en anledning til at forbedre byen fysisk. Samtlige Kulturhovedstæder har investeret i de fysiske rammer i byen med afsæt i kulturinstitutionerne og byens parker, anlæg, pladser og torve. Herudover har man i f.eks. Glasgow, Liverpool og København satset på bydelsprojekter og byfornyelsesprojekter. Det er dog vigtigt at påpege, at disse infrastrukturprojekter ikke formelt figurerer som en del af Kulturhovedstadsprojektets budget, men som regel finansieres adskilt. I forhold til visionstemaerne foreslås det, at man tager afsæt i det offentlige rum og offentlige fora som kernen i denne vision. Der findes næppe et tema, som er så meget i offentlighedens søgelys i disse år - ”byen som scene og scenen som by” er et væsentligt fokusområde i krydsfeltet mellem by/kultur/image. Emnet har været centralt i både SWOT-analyserne i Århus, hvor det er blevet fremhævet i forbindelse med både kunst, kulturarv, idræt, demokrati, bæredygtighed, mangfoldighed og Århus Festuge, og i de regionale SWOT-analyser i Randers, Horsens, Herning, Silkeborg, Holstebro og Viborg. Der synes ikke alene at være efterspørgsel på skønne og appellerende arkitekttegnede byrum, men også på inddragelse af scenekunst, nye medier og kommunikation, idræt og legeaktiviteter samt midlertidige rum/strukturer. Byen skal således ikke alene give plads, den skal også invitere - væsentligt ift. turisme. Byens rum kan også anskues som rum for demokrati og for ny mangfoldighed. Dette er dels et spørgsmål om arkitektur og byplanlægning. Men samtidig udfordres offentlighedsbegrebet af nye teknologier, som skaber øget tilgængelighed, men også nye forbud og trusler. Temaet kan også udfoldes i diskussion om kulturinstitutionernes rolle om, hvordan man får institutioner til at spille med i det offentlige rum. Temaet er særligt relevant for Århus kommune. Især i forhold til udviklingen af aktiverende byrum, pladser, torve, stier m.v. som både tillader større formelle arrangementer, og som samtidig kan fungere som ramme for ophold og samvær. Projekter som Digital Urban Living, Sculpture By The Sea m.fl. viser nye måder at aktivere byen på, men der er behov for en afbureaukratisering af det offentlige rum og en indsats for at øge interessen i anvendelsen af det offentlige rum. I den forbindelse er det afgørende, at kultur / byrum indtænkes som aktive elementer i byomdannelsesprocesser i Gellerup og i de bynære havnearealer, og her er mulighed for inddragelse af det offentlige rum som kulturarenaer i opstarts- og udviklingsfaser. Det er vigtigt, at mindre projekter, som det kreative kvarter v/ Mejlgade, også indtænkes i disse visioner. Et fælles initiativ (Teknik og Miljø, Kulturforvaltningen, Aarhus 2017) omkring ”Temaplan for byens rum” i Århus kommune er et konkret udspil på baggrund af et politisk ønske om i højere grad at åbne byen for borgerne. Lignende tiltag foretages i andre midtjyske byer.

[Ib Nicolaisen]

7 VISIONSFASE // 7.5 3: VISION OM DEN ÅBNE OG LEVENDE BY

VISIONSFASE // 4: VISION OM DEN EUROPÆISKE BY TEMA Nye forbindelser, nye samarbejder, ny inspiration og nye fællesskaber GREB At skabe væsentlige internationale programmer samt varige forbindelser mellem kulturinstitutioner, virksomheder og kommuner til europæiske partnere m.m. PERSPEKTIVER Involvering i/af europæiske netværk, co-produktioner med europæiske partnere, udvekslingsprogrammer igangsættes, europæiske / internationale programmer i 2017

7 VISIONSFASE // 7.6 4: VISION OM DEN EUROPÆISKE BY

RELEVANTE AKTØRER Større kulturinstitutioner, kreative virksomheder, Borgmesterens Afdeling (Erhverv og By), turistorganisationer (VisitAarhus, Midtjysk Turisme m.fl.), oplysningsorganisationer, Aarhus Universitet, Studenterhus Aarhus, Det Danske Kulturinstitut, International Community, internationale erhvervsvirksomheder, europæiske kulturnetværk, regionens EU-kontor i Bruxelles, regionens internationale afdeling, vidensinstitutioner m.fl. EU RELEVANS Absolut prioritet at Kulturhovedstadsprogrammer ”præsenterer den europæiske kultur” samt skaber varige netværksforbindelser og partnerskaber i Europa.

ÅRHUS RELEVANS Prioritet blandt større / centrale kulturinstitutioner at arbejde internationalt, Århus kommunes internationale profilering, turisme strategi, REGIONAL RELEVANS Region Midtjyllands internationale strategi baseres på en europæisk platform, udvikling og vækst i regionen gennem internationalt samarbejde, fornyelse af venskabsby tradition, udvikling af kultursektorens internationale dimension og kulturaktørers internationale engagement er en prioritet SPECIFIK INDSATS 2013-16 Overvejes.

En klar forudsætning for Århus som Europæisk Kulturhovedstad er netop, at byen træder ind i det europæiske rum. Heri ligger både store udfordringer, men også vejen til både en ny selvforståelse for byen og dermed en lang række oplagte muligheder. Et afgørende parameter for udpegning af Kulturhovedstad er netop en strategi fra de deltagende byer/regioner om, hvordan man vil udvikle den europæiske dimension. Samtlige kulturhovedstadsprojekter har et europæisk/ internationalt aspekt i deres programflade i form af deltagelse i festivaler, udstillinger, koncerter mm. Omfanget varierer fra ca. 2 % - 25 % af programmet. En kritik af de hidtidige Kulturhovedstadsprojekter (Palmer Report 2005) har været, at de ikke udnytter den viden, der findes i de øvrige kulturhovedstæder, og at de ikke arbejder strategisk for at skabe holdbare og produktive relationer. De fleste kulturhovedstæder oplever, at titlen gør dem langt mere synlige i Europa, men det er de færreste, der ser sig i stand til at anvende denne platform optimalt. Heri ligger en udfordring, og netop samspillet med både kulturinstitutioner, byer og netværk står i centrum af denne vision. Visionen om Århus som europæisk by betyder naturligvis ikke, at den ikke fortsat skal være dansk. Men det er en nødvendig erkendelse, at den globale kontekst er altafgørende for mellemstore og store byer i Europa. Århus er en del af flere ”kultur-rum”, både danske, nordiske, europæiske og globale. SWOT-analyserne og kortlægningerne i såvel Århus som i Region Midtjylland peger på, at kultursektoren som sådan mangler en international dimension, at kommunernes internationale by-til-by relationer ofte er uklare, at deltagelse fra regionen i internationale netværk og konferencer generelt er lav, at udnyttelsesgraden af EU-programmer er relativt lav, at det europæiske eller internationale perspektiv ikke integreres på strategisk niveau i kultursektoren, og endelig at mange kreative erhvervsvirksomheder slet ikke kan overskue at arbejde internationalt. Samtidig står Århus over for selv at skulle agere mere internationalt, og også her er der behov for en stærkere profilering, stærkere kommunikation og stærkere internationale relationer. Der er således en oplagt mulighed for synergi mellem kommuner, region og 2017, som om noget bliver et markant brohoved til Europa. At tænke og agere internationalt i det 21. århundrede er ikke at tænke interNATIONALT, men interCITY og interKULTURELT. Begge greb er afgørende for både økonomisk vækst og menneskelig vækst. Og at tænke sig selv som en europæisk by frem for en stor dansk provinsby kan være et væsentligt parameter i denne omdannelsesproces. Århus har brug for at være mere imødekommende over for det europæiske og globale, og samtidig har Århus noget at byde ind med i forhold til Europa og verden. Temaet er både oplagt som et ”udviklingstema fra 2013-2016” og som et programtema i 2017.

[Ib Nicolaisen]

7 VISIONSFASE // 7.6 4: VISION OM DEN EUROPÆISKE BY

VISIONSFASE // 5: VISION OM EN BÆREDYGTIG OG GRØN KULTUR EMNER Klima, natur og miljø, energi, økonomi, ressourcer, livsværdier, kultursyn, glokal tænkning, byen som bæredygtig enhed. GREB At markere 2017 som et skridt på vejen mod 2030, at gennemføre 2017 som et CO2 neutralt projekt, at demonstrere en kulturel tilgang til bæredygtighed i programmet og at præsentere eksemplariske projekter. PERSPEKTIVER Specifikke tematiske kunst- / kulturprojekter med en grøn/bæredygtig vinkel, grøn kreativitet/design/løsning af morgendagens opgaver.

7 VISIONSFASE // 7.7 5: VISION OM EN BÆREDYGTIG OG GRØN KULTUR

RELEVANTE AKTØRER Uddannelsesinstitutioner, forsyningsselskaber, fødevarevirksomheder, kulturinstitutioner, boligselskaber, kommunernes tekniske forvaltninger, erhvervsliv, vidensinstitutioner, interesseorganisationer, grønne virksomheder, grønne butikker/restauranter m.fl. EU-RELEVANS Der er ingen formelle miljøkrav i forbindelse med Kulturhovedstadsprojektet, men det er yderst relevant i forhold til EU’s generelle agenda. Ingen tidligere kulturhovedstad har erklæret sig som ”green capital of culture”.

ÅRHUS-RELEVANS Århus kommunes satsning på at være CO2 neutral i 2030, en styrke inden for bæredygtig arkitektur og byggeri. REGIONAL RELEVANS En styrke inden for bæredygtig teknologi, (en mulighed for at inddrage bl.a. økologisk landbrug og natur, grøn turisme), regional strategi for udvikling af bæredygtighed, tema i erhvervs- og udviklingsstrategier SPECIFIK INDSATS 2013-16 Det grønne kort udvikles, projekt om ”grøn kreativitet / design” udvikles

Oprindelig var bæredygtighed ikke medtaget i kortlægningens tværgående temaer (mangfoldighed og demokrati). Der har dog vist sig en stor interesse for emnet, som manifesterede sig i løbet af SWOT-workshops både i Århus og i regionen, og i indspil fra de 200 kulturinstitutioner i kulturanalysen mener 50 % at emnet er vigtigt eller afgørende i de kommende år. Hertil kommer den almene interesse skabt på baggrund af Klimatopmødet COP15 i december 2009, samt Århus Kommunes mål om at være CO2-neutral i 2030. Samtidig er der en stigende erkendelse af, at løsningerne ikke alene er af teknologisk art. Der er behov for en ændret ”kulturel forståelse” for at bæredygtighed integreres i vores hverdagslige tænkning og praksis. Der er tale om bæredygtighed som paradigme, herunder et nyt ansvarsbegreb, en ny erkendelse. Emnet markerer storbyen som en storforbruger af naturens ressourcer, og her er det oplagt med projekter, der arbejder med både elementerne og med forholdet mellem land/by interaktion. Både kunsten og kultursektoren har i disse år en fornyet åbenhed og interesse for emnet, og tanken om, at kulturinstitutionerne selv arbejder med bæredygtighed i forhold til deres egne virksomheder, er yderst relevant. I regional sammenhæng er det en strategisk styrke, at der findes markante virksomheder og institutioner, som arbejder med ny grøn teknologi, herunder VESTAS og den kommende forskningsenhed NAVITAS samt Agrotech og regionens satsning på ”grøn innovation” er yderst relevant. Udfordringen bliver at fokusere på netop de forsøgsprojekter og strategier, der kan spille sammen med kulturhovedstadssatsningen. Emnet knytter Århus til både Europa og de mange netværk og tiltag, der gøres for at finde frem til bæredygtige løsningsmodeller, og samtidig knytter emnet an til en global dagsorden. Emnet kan involvere ganske mange borgere og er et krydsfelt mellem offentlige, civile/folkelige og kommercielle interesser.

7 VISIONSFASE // 7.7 5: VISION OM EN BÆREDYGTIG OG GRØN KULTUR

VISIONSFASE // 6: VISION OM MANGFOLDIGHED OG INTERKULTURALITET I BYEN OG I KULTUREN EMNER Kulturel mangfoldighed, tolerance, inklusion, minoriteter, interkulturalitet, globalisering, internationale relationer, integrationspolitik. GREB Den mangfoldige kulturby, som afspejler og fremmer befolkningens viden og rødder, og som er med til at placere Århus i den globaliserede urbane kontekst. PERSPEKTIVER Understøttelse af positiv kulturel mangfoldighed som en del af en større interkulturel kontekst, platform for inddragelse af minoriteter og særlige befolkningsgrupper i kulturlivet, åbning af kulturinstitutioner til hele befolkningen, platform for interkulturel viden og kultur.

RELEVANTE AKTØRER Større kulturinstitutioner og festivaler, kommuner, Aarhus Universitet, International Community, Gellerup v/ Brabrand Boligforening, internationale partnere, interkulturelle organisationer, handicaporganisationer, Mejlgade for Mangfoldighed m.fl. EU-RELEVANS Én af EUs store policy-satsninger med bl.a. ”Year of Intercultural Dialogue 2008”, særlig vurdering af ”indsats over for indvandrere og folk med anden etnisk baggrund” som led i vurdering af EU Kulturhovedstadsprojekter, særlig opmærksomhed over for andre ”minoriteter” (seksuelt, bevægelseshæmmede mm.)

7 VISIONSFASE // 7.8 6: VISION OM MANGFOLDIGHED OG INTERKULTURALITET I BYEN OG KULTUREN

ÅRHUS-RELEVANS Med en mangfoldig befolkning, et internationalt udsyn mm. er mangfoldighed et centralt aspekt af kommunens helhedsstrategi med bl.a. en aktiv ”integrationspolitik”, ”medborgerskab” samt engagement i forbindelse med byfornyelse v/Gellerup og Toveshøj. SWOT analyser fremhæver temaet samt Gellerup som udgangspunkt for en kulturel indsats. REGIONAL RELEVANS Mangfoldighed er et tværgående tema i regionale udviklingsstrategier, flere kommuner har interesse i at udvikle en kulturpolitik der rummer mangfoldighed. SPECIFIKKE INDSATSER 2013-16 Udvikling af kompetencer hos kulturinstitutioner / aktører, udvikling af platform for interkulturalitet.

Mangfoldighed i forhold til det moderne urbane samfund i Europa er nok det tema i de sidste 20 år, som mest afgørende har sat sit præg på den (kultur)politiske tænkning. Dels i forhold til kulturens udvikling, og dels i forhold til genoprettelse af byer, der er klaustrofobiske og ”segregerede” frem for byer, der har bevidst udbredt mangfoldighed. At mangfoldighed er en europæisk prioritering, kan aflæses af, at 2008 var udnævnt til ”The Year of Intercultural Dialogue” af EU. Danmark har underskrevet et FN-charter om netop ”kulturelle rettigheder”. I ansøgningen til Kulturhovedstadsprojektet skal man desuden beskrive, hvordan man har sikret inddragelse af minoriteter og særlige befolkningsgrupper, og i det hele taget er dette et nøgleemne for Kulturhovedstæder. Ser man på tidligere Kulturhovedstæder, er denne tilgang dominerende i de senere år og naturligvis især i de byer, der selv har en ”mangfoldighedsagenda” - bl.a. København 1996, Stockholm 1998, Lille 2004, Ruhr 2010; Istanbul 2010, Marseilles 2013. I samtlige SWOT-analyser i Århus blev mangfoldighed nævnt som en kvalitet ved byen, men samtidig som noget man fortsat skulle arbejde med, da denne mangfoldighed normalt har svært ved at manifestere sig i det kulturelle og det urbane landskab. Analysen af kulturinstitutioner pegede f.eks. på et behov for nye redskaber for i højere grad at kunne involvere ”minoritetsgrupper”. Mangfoldighed kan fortolkes bredt eller snævert. Begrebet rummer ikke blot det at acceptere forskellighed, men også at udnytte forskellighed. Dels er det et spørgsmål om ”tilgængelighed” dvs. at sikre sig at der ikke findes barrierer for deltagelse, dels er det et spørgsmål om ”inklusion” og mainstreaming, dels et spørgsmål om at kunne videreudvikle elementer af sin ”egen” kultur i en storbykontekst, og endelig er det et spørgsmål om at fremme dialog eller interkulturalitet for at undgå ”parallelle samfund”. I Århus har 14 % af befolkningen indvandrerbaggrund, og denne kendsgerning er et essentielt aspekt af byens mangfoldighed. Der findes et stigende antal internationale studerende på universitetet, og erhvervslivet bygger i stigende grad på international kunnen. Århus Kommune har en fremsynet integrationspolitik, som er blevet rost. Byen har et ”International Community”, der forsøger at skabe kontakter for de erhvervsaktive tilflyttere. Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj har en central plads i dette tema. Det anbefales, at man sigter mod et tæt samarbejde, så Gellerup bliver en betydningsfuld arena for afvikling af 2017-projektet. Desuden kan 2017-projektet bidrage i forbindelse med udvikling af planerne.

[Ib Nicolaisen]

7 VISIONSFASE // 7.8 6: VISION OM MANGFOLDIGHED OG INTERKULTURALITET I BYEN OG KULTUREN

VISIONSFASE // 7: VISION OM DEN ENGAGEREDE OG KOMPETENTE BORGER EMNER Demokrati, foreninger, frivillighed, folkeoplysning, engagement, dialog. GREB Temaet tager afsæt i traditionelle demokratiske værdier og deltagelse i lokalsamfundet samt ”kulturelt demokrati ”og demokratisk kultur” som fundament i dansk kulturpolitik. 2017 anvendes til at udvikle konkrete modeller for deltagelse i kulturlivet og byens liv bl.a. gennem frivillighedsstrategi, engagement af ældre, lokale initiativer samt nytænkning af fritidsundervisning/bibliotekernes rolle i denne sammenhæng. Også digitale medier som platform for nye demokratiformer kan indtænkes.

7 VISIONSFASE // 7.9 7: VISION OM DEN ENGAGEREDE OG KOMPETENTE BORGER

PERSPEKTIVER En pulje til lokalt drevne kulturelle aktiviteter (bydele), som udvikles og styres af lokale borgere, en ny visionær folkeoplysningsstrategi for Århus RELEVANTE AKTØRER Oplysningsforbund, lokalråd, foreningslivet, højskoler, politiske partiers lokalafdelinger, Kultursamvirket, kommunale socialforvaltninger, biblioteker, lokalmedier, den frivillige sektor m.fl. EU-RELEVANS Direkte henvisning til behov for at være ”inkluderende” i projektet, og desuden skal byerne redegøre for deres ansøgningsproces samt deres programstrategi m.h.t. mulighed for at alle i lokalsamfundet involveres i projektet.

ÅRHUS-RELEVANS Århus har fokus på borgerinddragelse og står stærkt m.h.t. demokratiske rammer og principper, samtidig udfordres den traditionelle opfattelse af demokrati / deltagelse i samfundet, og der skal udvikles relevante modeller, stærkt ønske om at medborgerskab skal være en tværgående strategi for byen REGIONAL RELEVANS Borgerinddragelsesfokus bl.a. i forbindelse med udviklingsstrategier. Samtlige SWOT-analyser har peget på nødvendigheden af at projektet holdes åbent og anvendes som en åben, deltagende ramme for borgerne såvel som for kulturinstitutioner. SPECIFIKKE TILTAG 2013-2016 Strategisk udvikling i forhold til evt. ny folkeoplysningsstrategi der inkluderer folkeoplysningsorganisationer, biblioteker, frivillige organisationer m.fl.

EU stiller ingen krav om ”demokrati” som en formel ramme i forhold til Kulturhovedstadsprojekt. Men samtidig skal man redegøre for inddragelsesprocesser og for en klar handlingsplan i forhold til hvordan projektets forholder sig til alle i lokalsamfundet. Temaet tager afsæt i traditionelle demokratiske værdier og deltagelse i lokalsamfundet. I denne sammenhæng er Danmark en model for mange andre lande. Kortlægningen om demokratiet understregede, at det i høj grad er et spørgsmål om det enkelte individs deltagelse i kulturlivet / civilsamfundet der er udgangspunkt for 2017 og dernæst spørgsmålet om demokratiske kulturinstitutioner. Kortlægningen pegede på, at det er afgørende for samfundet, af der fastholdes rammer der fremmer en demokratisk engageret deltagelse, og at kultursektoren bidrager hertil både i forhold til foreningslivet, ad hoc projekter og netværk. I forhold til kulturlivet er det afgørende, at vi taler om engagerede brugere og deltagere frem for ”publikum”. Kulturinstitutionsanalysen peger netop på, at der er behov for at institutioner påtager sig en mere aktiv rolle i samfundet, og at det at udvikle nye relationer til borgerne er en prioritet. Århus-modellen for borgerinddragelse er desuden blevet fremhævet son eksemplarisk, og Århus er et fremragende eksempel på en dansk tradition for både folkeoplysning og frivillighed, som i europæisk perspektiv er noget helt unikt. Både begreberne demokratisk kultur og kulturelt demokrati har været vigtige som fundamentet for dansk kulturpolitik de sidste 40 år. Samtidig har samfundet i dag forventninger om både almen borgerinddragelse, men også ideen om brugerdreven innovation, som lader til at være gået fra en eksperimenterende løsningsmodel til at være almen praksis. I både SWOT og kortlægningen fremhæves dette overordnet som positive tendenser, men samtidig savnes reelle alternativer til de traditionelle modeller og metoder. Her angives 2017 som en platform for mobilisering af mange lokale kræfter ift. at formulere og håndtere indsatser og tiltag som gavner livskvalitet og sammenhængskraft i byen. Projekter som ”Det kompetente menneske” (Århus Hovedbibliotek) kan være et udgangspunkt for opbyggelsen af processer, som kunne styrke borgernes almene kompetencer. Her findes oplagte alliancer med aftenskoler, højskoler samt foreningslivet generelt. Også de nye digitale medier, hvor brugeren i stadig større grad bliver aktiv medskaber af udvalg og indhold, peger på en reformulering af det enkelte menneskes lyst og evne til deltagelse. I 2017 regi kunne man forestille sig, at der initieres en lang række mikroprojekter, som vil kunne igangsættes med lokale kræfter, og at disse borgerdrevne projekter kunne tænkes i forhold til andre lokale initiativer som noget, der kan forbedre livskvalitet i lokale områder eller for bestemte grupper. Disse mikroprojekter kunne danne grundlag for fornyet samfundsengagement med afsæt i kultur.

[Ib Nicolaisen]

7 VISIONSFASE // 7.9 7: VISION OM DEN ENGAGEREDE OG KOMPETENTE BORGER

VISIONSFASE // 8: VISIONÆRE FORTIDSBILLEDER, DER BERIGER VORES FREMTIDSVISIONER EMNE Kulturarv, tradition, erindring, hukommelse og identitet GREB En genfortælling af byens historie, søgen efter nye historier i et mangfoldigt samfund, samt en levende og vedkommende kulturhistorie formidlet på ny. PERSPEKTIVER Nye rammer for kulturarv, nye rum, ny teknologi og medier, nye historier og vinkler

RELEVANTE AKTØRER Regionale kulturarvsinstitutioner, Den Gamle By, Moesgård Museum, Bymuseet, Kvindemuseet, Naturhistorisk Museum, Dansk Center for Byhistorie, Lokalhistoriske arkiver, turistorganisationer, folkeuniversitet, aftenskoler, andre relevante kulturinstitutioner, vidensinstitutioner inden for digital design og oplevelse, folkeskoler, lokale historiske foreninger m.fl. EU-RELEVANS Forventes at udgøre et aspekt af præsentationen af Århus

7 VISIONSFASE // 7.10 8: VISIONÆRE FORTIDSBILLEDER DER BERIGER VORES FREMTIDSVISIONER

ÅRHUS-RELEVANS Stærke kulturformidlingsinstitutioner, fravær af byens egen fortælling og historie, relevante nye initiativer, vigtig turistmæssigt. REGIONAL RELEVANS Stort potentiale, mange kulturarvsaktører, samarbejde på tværs, kommunikation og formidlingsmæssig fornyelse SPECIFIK INDSATS 2013-16 Ny festivalsatsning i Århus, tematiske samarbejder mellem regionale aktører og evt. samlet formidling.

Kulturarv som felt er oplagt at inkludere i Kulturhovedstadsprojektet. I EU’s grundlag for netop Kulturhovedstadsprojekter nævnes det, at man skal ”præsentere den lokale/regionale/nationale kultur” som en del af den Europæiske kulturmosaik. Kulturpolitisk er konceptet ”Et Europa af regioner” udgangspunkt for et mere differentieret og nuanceret Europæisk kulturbegreb. Samtlige kulturhovedstæder har inkluderet kulturarv i deres programmer, men omfanget / formatet har varieret meget. Generelt kan man sige, at man tager det med, som er væsentligt for byens/ regionens nuværende identitet. Fx fokuserer man i Ruhr 2010 på industritiden og efterkrigstiden, Athen, Rom, Bologna og Salamanca fokuserede på græsk/romersk tids kulturarv og København fokuserede på rennaissancetiden og byen som forbindelsesled mellem Norden og Europa. I forhold til Århus er der flere konkrete grunde til at inkludere temaet. Byen rummer markante kulturarvsinstitutioner som Den Gamle By, Moesgaard Museum, Naturhistorisk Museum, Kvindemuseet m.fl. som i sig selv udgør en styrkeposition og som nyder stor national opmærksomhed. I de kommende år sker en radikal fornyelse på området, som dels peger på nye historier og fortællinger og dels på nye rammer og formater, fx den ny udstillingsbygning ved Moesgaard der åbner inden 2017, Den Moderne By i Den Gamle By samt ønsket om at finde nye rammer til Naturhistorisk Museum. Planerne om et fælles projekt om historisk viden med fokus på det 17.-18.-19.-20. århundrede (i henholdsvis 2012-14-16-17) omfatter en række markante partnere, og initiativet er oplagt som ét af de projekter, der skal opbygges fra 2013-16, med en samlet præsentation i 2017. Disse initiativer vil i de kommende år øge publikums opmærksomhed på området og øge museernes relevans for mange. De kommende udstillingsrammer for Moesgård vil i høj grad anvende ny teknologi og medier og kan forventes at være banebrydende inden for sit felt. Det bliver desuden en opgave at formidle Århus’ egen historie, gerne gennem vedkommende og utraditionelle fortællinger, som ikke kun skuer bagud, men også kigger fremad. De lokalhistoriske arkiver er naturlige medaktører, men også andre foreninger kan inddrages. Især udnyttelse af borgernes personlige erfaringer, billeder, lyde og historier kunne være en proces, der understøttede tanken om at ”reflektere over byens identitet”. Tidens udfordring på kulturarvsområdet bliver at implementere nye formidlingskoncepter baseret på oplevelse, ny teknologi og fx kontrafaktiske dramatiseringer samt at engagere borgere i mere åbne kulturarvsprocesser, hvor den levende fortælling og borgernes egne historier anvendes. I Region Midtjylland findes der ligeledes stærke kulturhistoriske museer og mange lokale engagerede aktører – i alt har regionen ca. 56 museer. Temaet har været fremhævet i de regionale SWOT-workshops, hvor man dels ser et behov for at sammentænke både museer og de lokalhistoriske arkiver med nye formidlingsmetoder, samt et behov for at samle sig om historier og temaer, der udnytter de mange fremragende historiske rammer i regionen. Her er der strategiske udfordringer vedr. bredere, netværksbaserede formidlingsopgaver. Som led i denne indsats vil det være naturligt at indtænke selve byen. I en regional sammenhæng vil en indsats omkring de gamle bykerner være et indsatsområde, som giver god mening.

[Ib Nicolaisen]

7 VISIONSFASE // 7.10 8: VISIONÆRE FORTIDSBILLEDER DER BERIGER VORES FREMTIDSVISIONER

VISIONSFASE // 9: VISION OM DEN DIGITALE BY EMNER Digitale medier, nyskabende mediakunst, medier i det offentlige rum. GREB Satsning på krydsfeltet hvor digitale medier og ny teknologi møder den skabende kunst og formidling samt forskning. PERSPEKTIVER Udvikling af centrale lokale aktører, udforskning af nye, hybride kunstformer, mødet mellem nye medier, højteknologi, sanser og medier, videnskab og kulturformidling.

RELEVANTE AKTØRER CAVI, Alexandra Instituttet, Innovation Lab, udvalgte digitale medievirksomheder, biblioteker, kunstog kulturinstitutioner, turistorganisationer, off. transport, designere, arkitekter, m.fl. EU-RELEVANS Ingen formelle krav m.h.t. Europæisk Kulturhovedstad. Samtlige kulturhovedstæder har beskæftiget sig med nye medier bl.a. Linz 09 med Ars Electronica.

ÅRHUS-RELEVANS En klar styrkeposition med enestående potentiale i bl.a. Alexandra Instituttets mange aktører og tværfaglige samarbejder. Nævnt under næsten samtlige SWOTmøder som en styrke. Potentialet mangler dog at blive udviklet og afprøvet i større projekter og mere slagkraftige tiltag. REGIONAL RELEVANS Satsning ift. oplevelsesøkonomi, herunder anvendelse af ny teknologi bl.a. i forbindelse med kulturformidling er væsentlig og derfor relevant fra en regional vinkel, væsentligt aspekt af regionale fyrtårnsprojekter. SPECIFIK INDSATS 2013-16 Overvejes.

7 VISIONSFASE // 7.11 9: VISION OM DEN DIGITALE BY

Denne vision tager afsæt i krydsfeltet mellem ny teknologi og medier/kunst/forskning. Heri findes både en række markante aktører og muligheder for at præge og påvirke såvel tænkning som praksis inden for kunstens verden, erhvervslivet og formidlingssektoren. Temaet forholder sig desuden til en ny tendens inden for vidensformidling, som baseres på indlevelse og oplevelse. Den er også central i forhold til at se på innovation som et felt, hvor virksomheder og kulturlivet kan finde naturlige partnerskaber f.eks. Innovation Lab, Martin Lys, B&O. I forhold til EU er der ingen krav om at dette tema eksplicit medtages i Kulturhovedstadsprojektet, men ser man på tendensen i programmerne, er det tydeligt, at der er voksende relevans (f.eks. Lille 2004, Linz 2009, Marseilles 2013). Samtidig afspejler temaet en generel udvikling ift. digital kunst mm. som bl.a. ARoS har udviklet som et særkende. Det vil være et oplagt emne som udviklings- og samarbejdsfelt med bl.a. Urban Screens, Berlin m.fl. Det kommende Havets Hus i Grenaa og det nye Kraft ved Ringkøbing er gode eksempler. Den kommende udstillingsbygning v/ Moesgård en anden. Også højteknologisk kunst og formidling kan føres herunder, og samarbejde med institutioner og virksomheder på Katrinebjerg som samlet under Alexandra Instituttet bliver en mulighed for at skabe og formidle såvel kunst og kultur som videnskab på nye måder. I Katrinebjerg har Århus et unikt kreativt krydsfelt, hvor virksomheder, forskning og kunst mødes omkring reelle udviklingsprojekter, og det er en klar strategisk styrke for byen. Ser man på den kommende satsning omkring Multimediehuset, vil der være behov for at udvikle nye formidlingsmetoder, og ser man på informationsteknologi i forhold til det urbane byrum er dette ligeledes oplagt. SWOT-analyserne i Århus har fremhævet netop dette tema som en force i det århusianske videns-/ kulturliv, og feltet er nævnt i stort set samtlige SWOTS som et af de områder, man bør satse på i forhold til 2017. Her er netop et felt, hvor opdelingen mellem kultur/kunst, de kreative erhverv og videninstitutioner er meningsløs, og hvor disse netop burde tænkes som en netværksbaseret innovationsklynge.

[Ib Nicolaisen]

7 VISIONSFASE // 7.11 9: VISION OM DEN DIGITALE BY

VISIONSFASE // 10: VISION OM DEN LEGENDE BY EMNER Bevægelse, lege, idræt, sundhed, helbredelse. GREB At fremme en kropskultur der tager afsæt i en kulturel helhedsopfattelse af den skabende og aktive krop som udgangspunkt for fremtidens idræt, fremtidens fritidsliv og fremtidens sundhedsopfattelse. PERSPEKTIVER Byrummet som legeplads, byrummet som kropsudfoldelsesarena, ruter i byen og naturen for krop og sjæl, nye hybride former for idræt og natur/ kunst /medier, større utraditionelle idrætsprojekter, nye rammer for kropsudfoldelse, den skabende krop.

RELEVANTE AKTØRER Kommunernes børne/unge- og fritidsforvaltninger, idrætsforeninger, folkeskoler, Idrætssamvirket, Sport Aarhus Events, Børn og Unge (RULL), DGI, tekniske forvaltninger, kreative uddannelser, kulturorganisationer og -begivenheder m.fl. EU-RELEVANS Ingen direkte henvisning til idræt og faktisk har ingen af tidl. Kulturhovedstadsprojekter formelt inkluderet konkurrenceidræt i deres program. Der peges dog her på den danske tradition for at inkludere idræt som en del af kulturlivet, og at kropskultur i høj grad blandes med livsstilskultur (skatere og street subkulturer) og med sundhedsdagsorden. ÅRHUS-RELEVANS Byen har en meget stærk idrætskultur og samtidig udfordres idrætssektoren til fornyelse, som skaber nye muligheder for at tænke utraditionelt i forhold til bypolitik, kulturpolitik, børn og ungdomspolitik mm.

7 VISIONSFASE // 7.12 10: VISION OM DEN LEGENDE BY

REGIONAL RELEVANS Mange foreninger, mulighed for samarbejde omkring større tværgående satsninger og tiltrækning af større begivenheder, enkelte kommuner, som f.eks. Herning, er yderst interesseret i større begivenheder inden for sektoren, turistmæssigt potentiale, oplagte muligheder for at indtænke fysiske aktiviteter i.f.m. projektruter i naturen m.m. En kobling til sundhedssektoren vil ikke alene være relevant, men også nyskabende i kulturhovedstadssammenhæng. SPECIFIKKE SATSNINGER 2013–16 Udvikling af større utraditionelle projekter og events som kombinerer dette legende tema med byudvikling (f.eks. havnen) og alternative events/ruter, fornyelse af idrættens organisering og strukturer.

Ingen af de omkring 50 tidligere Europæiske Kulturhovedstadsprojekter har sat fokus på idræt, og temaet er kun perifert medtaget i enkelte, bl.a. København i 1996. Dels findes der i forvejen mange europæiske platforme og konkurrencer for idrætsudøvere inden for samtlige sportsgrene og på alle niveauer i Europa. Dels har der været en modstand mod at promovere konkurrencer (klubhold/landshold mm) i Kulturhovedstadsregi, da der næppe findes holdbare kriterier for, hvordan man skulle udvælge de sportsaktiviteter, der skulle medtages i programmet. Sidst men ikke mindst er idræt ikke formelt inkluderet i ”kultursektoren” i mange europæiske lande (oftest findes idræt sammen med f.eks. ungdom eller med turisme). I dansk sammenhæng er det dog meget naturligt at se idræt og motion som del af en samlet kulturpolitik. Og i forhold til tidens store fokus på fitness og motion synes inddragelsen af idrætten i projektet særlig relevant. Endelig er der street kultur, hip hop og skaterkultur, som alle er en sammenblanding af stil, musik, sprog, kunst, bevægelse og ikke mindst krop. De nye elektroniske medier kan også tilkobles idrætsaktiviteter, og her findes der rige muligheder for kreative samarbejder. Kroppen er således mere end nogensinde blevet genstand for vores opmærksomhed, og kropskultur er om noget blevet en del af oplevelsesindustriens nye turisme- og velfærdsaktiviteter. Hertil kommer den øgede bevidsthed omkring sundhed, som ikke alene handler om udvikling af behandlingssystemet, men også om at finde frem til alternative behandlingsformer, anvendelse af musik, farver etc. til at skabe sundhedsfremmende miljøer og situationer, der fremmer velvære og helbredelse. Opførelsen af Danmarks største hospitalsbyggeri i Skejby i de kommende år kan sætte fokus på sundhed og dermed livsværdier og kulturværdier mm. Idræt ses dermed som en dimension af kultur og giver anledning til, at kunsten kan udfordre og ændre idræts- og bevægelsesvaner. Ifølge Idrættens Analyseinstituts landsdækkende idrætsvaneundersøgelse fra 2007 samt den netop gennemførte analyse for Århus Kommune i 2010 peges der på markante ændringer ift. idrættens organisering. ”56 % af voksne dyrker regelmæssig sport/motion. De syv mest dyrkede aktiviteter blandt voksne er alle individuelle og bærer præg af at kunne dyrkes med stor fleksibilitet: vandring, jogging, styrketræning, gymnastik, aerobic, svømning og cykelsport. Gymnastik er den eneste af disse aktiviteter, som i halvdelen af tilfældene foregår som medlem af en forening, mens flere af de øvrige aktiviteter overvejende foregår i uorganiserede sammenhænge. Styrketræning og aerobic foregår i private centre. Der forekommer for øvrigt et stort frafald fra foreningsidrætten i ungdomsårene fra 13-19… …Foreningsidrætten taber således medlemmer ift. uorganiseret idræt allerede fra ungdomsårene, men efter en nedgang i foreningsaktivitet i aldersgruppen indtil 59 ser det igen ud til at være attraktivt for ældre over 60”. Denne udvikling peger på motionsvaner i storbyen, som især relaterer til en anden livsstil og kropskultur end den, der dannede grundlag for det traditionelle foreningsliv. Samtidig giver det netop mulighed for at forny foreningsidrætten med nye tværgående samarbejder samt nye partnerskaber med kulturlivet/natur og miljø/uddannelsessektor/virksomheder mm. Kortlægningen peger på en række strategiske styrker inden for idræt, et højt antal konkrete initiativer samt en stærk forenings/frivillige sektor i Århus. Kortlægningen bekræftede denne ændrede profil for idrætsaktiviteter i dag, både i Århus og i mange andre storbyer. Samtidig pegede den også på, at en stigende andel af befolkningen deltager i motion og idræt. Kortlægningen pegede også på det stigende potentiale i at anvende det offentlige rum – både det urbane rum og det grønne rum og det blå rum – til kropslige aktiviteter. Planerne for en ny havneudvikling, flere grønne ruter der forbinder Århus med natur, muligheden for at kunne omdanne byrum til aktivitets- og oplevelsesrum er i højere grad med til at placere kroppen som en væsentlig faktor, når der tænkes byudvikling og kulturudvikling. Set i relation til Århus 2017 vil det give mening at beskæftige sig med disse nye og spændende udfordringer i forhold til byens / naturens rum, i forhold til nye teknologier, i forhold til nye typer af kropsbaserede projekter der knytter sig til subkulturer, ungdomskultur mm. og har væsentlige sociale perspektiver. Hertil kan udvikles nye spændende begivenheder i samarbejde med regionale partnere. [Ib Nicolaisen] 7 VISIONSFASE // 7.12 10: VISION OM DEN LEGENDE BY

VISIONSFASE // 11: VISION OM EN BY HVOR UNGDOM GIVER BYENS PROFIL KANT OG ER EN KULTUREL DRIVKRAFT FOR BYEN EMNER Ungdomskultur, vækstlag, subkultur, kreative ungdomsuddannelser. GREB En satsning på at inddrage ungdom i en række særlige tiltag og initiativer, der bygger på egne erfaringer samt erfaringer fra ind- og udland samt at styrke byens kreative/aktive rammer for unge. PERSPEKTIVER Ungdom og vækstlag, ungdomsuddannelser, kreativitet, subkulturer, selvstændighed, kreativ kuvøse.

RELEVANTE AKTØRER Uddannelsesinstitutioner, Frontløberne, Kaospiloterne, efterskoler, fritidsklubber, streetmiljø, kreative ungdomsuddannelser, tekniske skoler mm., unge musikere/ kunstnere m.fl.

REGIONAL RELEVANS Fokus på vækstlag og talentudvikling, SWOT-analyser peger på ungdom og rammer for dennes udfoldelse og engagement som vigtigt indsatsområde, talentflugt tematiseres af flere kommuner.

EU-RELEVANS Ungdom nævnes specifikt med hensyn til kulturprogram og initiativer som skal sikre et bredt engagement fra borgere, ingen specifikke krav til aktiviteter.

SPECIFIK INDSATS 2013-16 Ungdommens kulturproduktion og rammer for unges udfoldelse og engagement.

ÅRHUS-RELEVANS Ungdommen er en af byens nøgler til fremtiden, Århus har en stærk ungdomskultur og har renomme som en fremragende studenterby, byen har interesse i at tiltrække og fastholde unge. Fremhæves som en klar styrke i kulturkortlægning – men vækstlaget er under stort pres og der er en stigende tendens til at mange flytter fra byen.

7 VISIONSFASE // 7.13 11: VISION OM EN BY HVOR UNGDOM GIVER BYENS PROFIL KANT OG ER EN KULTUREL DRIVKRAFT FOR BYEN

EU stiller ingen særlige krav om ungdom, men samtidig er hele formålet med Kulturhovedstadsprojektet at bidrage til at skabe en bedre fremtid for Europa og at sikre at den europæiske kultur har en fremtid. Dermed skal ungdom ses som en nøgle målgruppe i forhold til 2017. Århus er en by hvor unge fylder meget. Hvis Århus vil bruge dette projekt til at se fremad, er det givet, at denne gruppe bliver afgørende for byens udvikling. Børn født i 2000 bliver 17 år i 2017. De er i gymnasiet eller anden ungdomsuddannelse, og nogle er allerede ude på arbejdsmarkedet. Nogle vil være blandt de mange projektmagere, der skal lancere deres tanker og visioner i 2017. En storby som Århus lever først og fremmest af det, man plejer at kalde ”vækstlaget” – det kulturelle vækstlag, videns vækstlag, det skabende vækstlag. Universitetet sammen med de øvrige uddannelsesinstitutioner skaber forudsætninger for Århus som en levende, skabende by, ung by. Århus har kulturpolitisk traditionelt satset på vækstlaget, og det har skabt en særlig profil for byen og en særlig viden om hvordan man opbygger kreative miljøer. Men det er ved at smuldre, peger adskillige af SWOT-analyserne på – bl.a. musik, scenekunst, billedkunst - og denne konstatering bekræftes af kultursektorkortlægningen. Det samme kan siges ift. de kreative fag. Fra Århus’ perspektiv er der derfor to gode grunde til at fokusere på unge. De regionale SWOT-analyser viser meget tydeligt, at mange andre kommuner uden for Århus oplever både ”talentflugt” og manglende platforme ift. at give vækstlaget plads og udfoldelsesmuligheder – hvilket i sidste ende beriger det samfund, de unge er en del af. Der er tegn på, at regionen mister talenter og dermed mulighed for at skabe et mere positivt fremtidsbillede. Blandt de unge møder vi en meget broget og bevægelig kultur, som trives både med og mod byen. Der testes grænser, udformes nye stilarter, og de unge er koblet til alverdens subkulturer med egen musik, mode og sprog. Her er mangfoldigheden størst og det er en mangfoldighed, der går længere end den ”multikulturelle”. Den unge og alternative kultur er en hybridkultur, som låner og anvender alle medier og udtryk i en blandingsform, hvor krop, nye medier, netværk og musik udgør helheder, hvor social-erhvervs-kunst-miljø-politik mixes. Der er foretaget mange interviews og møder med netop denne gruppe, og konklusionen er, at vilkårene for de uortodokse, alternative eller skæve projekter er forringet i de senere år. Ønsker om målrettethed og målbart output dominerer. Mange unge og mange institutionsfolk ytrer, at rammerne for bl.a. de kreative ungdomsuddannelser er for snævre. Århus har både Kaospiloterne og Frontløberne, Århus Medieskole, Kunstakademiet, Studenterhuset, universitetsmiljø og mange flere platforme samt adskillige projekter og festivaler. 2017 er en oplagt platform for at afprøve nye tiltag, der kan understøtte selvstændige initiativer og samtidig skabe mulighed for at disse miljøer kan præge helheden i større grad – både i tænkning og i handling og kulturelt.

[Ib Nicolaisen]

7 VISIONSFASE // 7.13 11: VISION OM EN BY HVOR UNGDOM GIVER BYENS PROFIL KANT OG ER EN KULTUREL DRIVKRAFT FOR BYEN

VISIONSFASE // 12: VISION OM VISIONÆRE BØRN EMNER Børnekultur, leg og læring. GREB En vision om kultur for, af og med børn ses som en naturlig satsning for en dansk storby som satser på at skabe engagerede og skabende borgere og understøtte det at børnekultur er et centralt element i kulturpolitikken. PERSPEKTIVER Satsning på et børnekulturcenter i Århus som drivkraft i børnekultur, regionalt børnekulturnetværk som en ramme om løbende indsats, børn og unges kreative uddannelser, kreativitet i skolerne og i fritidslivet som kerneelement, internationale udvekslinger, generation 00, børn i byen.

RELEVANTE AKTØRER Det regionale børnekulturnetværk, Børnekulturhuset i Århus, Kulturprinsen i Viborg m.fl, musikskoler og andre kreative uddannelsestilbud, kommuner, kulturinstitutioner m.v. EU-RELEVANS Børnekultur nævnes ikke særskilt hverken strategisk i.f.m. EU’s kulturprogrammer eller med henblik på Kulturhovedstadsprogrammet undtagen som led i ”ønskede målgrupper”. Ikke desto mindre vil det netop være en styrke for Århus at medtage denne strategiske satsning for at påpege den danske kulturtradition samt den regionale styrkeposition.

ÅRHUS-RELEVANS Århus har en meget veludviklet børnekultur som dog sagtens kan udvikles yderligere. Mange kulturinstitutioner arbejder proaktivt med børn som målgruppe og kreativitet, leg mm. medtages i kommunens strategiske tænkning. Vigtigt set i relation til at engagere den brede befolkning i kunst og kultur. REGIONAL RELEVANS Der findes en række kommuner med fremragende børnekultursatsninger og programmer (så meget at kommunerne valgte ikke at afholde SWOT temaer om børn) både i produktion af kunst, i at engagere og i at undervise i kreative fag. En enestående styrkeposition. Center for børnekultur i Viborg (Kulturprinsen). Regionalt netværk af aktører inden for børnekultur. SPECIFIKKE TILTAG 2013-16 Udvikling af Børnekulturhuset Århus, videreudvikling af børnerettede arkitektur/design-tiltag.

7 VISIONSFASE // 7.14 12: VISION OM VISIONÆRE BØRN

EU har ingen specifikke krav eller forventninger om, at børnene skal indgå i Kulturhovedstadsprojektet som særskilt målgruppe/ressource. Samtidig kan man dog konstatere, at langt de fleste Kulturhovedstadsprojekter har børn (og unge) som en prioriteret målgruppe – både i forhold til at deltage i projekter med workshops, læringsforløb mm. og også i forhold til selv at bidrage med input. Ser man på den danske kulturtradition generelt, den regionale kompetence der findes inden for børnekultur som sådan, og dertil en stærk pædagogisk tradition med f.eks. kunst, børnefilm og børneteater, fremstår visionen om børn med kulturel kompetence som en klar styrkeposition for Århus og for Region Midtjylland. Når det foreslås, at man prioriterer børn som en decideret vision under 2017 frem for at børn blot prioriteres som målgruppe i forhold til de øvrige temaer, begrundes det dels i den overordnede retning for 2017 som et fremtidsorienteret projekt, og dels at det danske kulturliv i mange år har arbejdet med børnekultur som indsatsområde. Både i Århus og i de øvrige kommuner i Region Midtjylland findes en række exceptionelle institutioner og muligheder for børnekultur. Således tegner det sig som en styrkeposition i regionen. Her kan nævnes Kulturprinsen Viborg, Gruppe 38, Teater Refleksion og Filuren, de kreative skoler i bl.a. Holstebro og Silkeborg, Børnekulturhuset i Århus mm. Kommunerne i regionen valgte ikke at gennemføre SWOT-workshops med børn som tema. Dette var ikke fordi de mente, at det ikke var vigtigt, men fordi kommunerne mente, at det allerede var givet at børnekultur skulle udgøre et væsentligt aspekt af 2017. og at det allerede er en prioritet. Der findes et regionalt netværk af børnekulturaktører, som vil være en naturlig regional platform for denne satsning, og i Århus er planerne om et udvidet Børnekulturhus et naturligt omdrejningspunkt for indsatsområdet. Visionen tager afsæt i de kreative fag og er tænkt både som et fokus på børnenes individuelle evner til at agere kreativt, læring inden for de kreative fag, udviklingen af nye platforme for projekter og aktiviteter, der kan skabes i samarbejde med kulturinstitutioner, byudviklingsprojekter, historiske projekter nye medier mm.

[Ib Nicolaisen]

7 VISIONSFASE // 7.14 12: VISION OM VISIONÆRE BØRN

VISIONSFASE // 13: VISION OM KULTURLANDSKABER SOM EN FORNYELSE I DET FREMTIDIGE SAMFUND, KULTUR/NATUR EMNER Naturfredning, nationalparker, grønne ruter, bæredygtighed, økologiske produkter, land art, kunst i landskab, nye videns/oplevelsescentre. GREB Visionen bygger på at udnytte snitfladen mellem naturen og kultur maksimalt som en styrkeposition for regionen. PERSPEKTIVER Styrkelse af netværker for aktørerne, synlighed nationalt og internationalt, utraditionelle partnerskaber mellem kunstverden og kultur/natur.

RELEVANTE AKTØRER Kommunerne, Region Midtjylland, Skov- og Naturstyrelsen, Midtjysk Turisme, kulturarvsinstitutioner, interesseorganisationer, formidlingsaktører inden for natur, landsbyforeninger, lokalhistoriske foreninger, visse natur- og kulturinstitutioner, landbruget. EU-RELEVANS Kultur som drivkraft i samfundsudviklingen er et underlæggende tema i.f.m. Kulturhovedstadsprojektet men ingen direkte referencer/krav.

7 VISIONSFASE // 7.15 13: VISION OM KULTURLANDSKABER SOM EN FORNYELSE I DET FREMTIDIGE SAMFUND, KULTUR/NATUR

ÅRHUS-RELEVANS Strategisk samarbejde med regionale aktører. REGIONAL RELEVANS Strategisk satsningsområde i f.m. turisme, landkommuners udviklingsstrategier, og nøgletemaer for mange mindre landkommuner. SPECIFIKKE TILTAG 2013-16 Udvikling af specifikke samlende tiltag.

En af Århus’ absolutte styrker er, at byen er omgivet af bakker, skov, hav og sø. At byen og landet fortsat har en umiddelbarhed og er tæt forbundet i både dagligdagen og i bevidstheden hos den enkelte. Uanset hvem der har udtalt sig om byens kvaliteter, er denne kendsgerning tydelig. Ser vi på turisternes foretrukne steder i regionen, tegnes der et klart billede af, at det er kysterne og fredelige natursteder, som trækker. Ser vi på kulturgeografi i regionen, er den tæt forbundet med naturgeografien – erhvervsmæssigt, socialt og åndeligt. Denne sammenhæng er blevet underbygget i forbindelse med de SWOT-workshops, der er gennemført med samtlige kommuner i Region Midtjylland, men i særlig grad kommunerne i Kulturring Østjylland og i det midt- og vestjyske kultursamarbejde. Her er natur og kultur i udpræget grad integrerede begreber. Der findes således et naturligt afsæt for en vision, der bygger på en tradition, men samtidig er der en række afgørende problemstillinger, som bl.a. har manifesteret sig som en mental opdeling i et Øst- og et Vestdanmark. I konteksten af et samfund, der har været i gang med at afskære byen fra naturen i mange år, og hvor samtlige udkantsområder skal kæmpe med forsvindende ungdom, manglende infrastruktur, manglende ressourcer osv., er det oplagt at tage en aktiv rolle i at være med til at finde frem til nye indsatser, som kan give nye fremtidsperspektiver for regionen set fra en kulturel synsvinkel. SWOT-analysen i regionen og den regionale kulturkortlægning peger på en række stærke initiativer og aktører samt et godt netværk, der omfatter kulturarv, lokalsamfund, organisationer, naturforeninger, økologiske landsbrug, miljøvenlige og andre eco-produkter som kendetegnende for regionen. Kulturlandskaber dækker også over de råvarer og produkter, der dyrkes og fremstilles i området, og her er der et oplagt samarbejde med fødevareindustrien, med økologiske landbrug og med særlige naturprodukter, der både kan skabe oplevelser og økonomi. Her kan bl.a. internationale erfaringer være til gavn. At man også kan anvende dette kulturlandskab i forhold til kunsten, er oplagt: Kunstprojekter, der kan aftegne nye ruter, skabe ny kunst i både natursteder og kulturarvsrammer, land art og lys/lyd installationer, som både trækker folk til og giver nye signaler til omverdenen om de kvaliteter, der findes i ofte unikke natur/kulturlandskaber.

[Pia Hernø]

7 VISIONSFASE // 7.15 13: VISION OM KULTURLANDSKABER SOM EN FORNYELSE I DET FREMTIDIGE SAMFUND, KULTUR/NATUR

TIDSPLAN 2010-2012 // INTRODUKTION Planlægning af de kommende to og et halvt år kan nu fastlægges, da Kulturministeriet har udmeldt de konkrete datoer for ansøgningsproceduren. Herudover er der allerede en struktur for de efterfølgende år 2013-17, der omfatter dels en række infrastruktursatsninger i Århus og Region Midtjylland, dels en udviklingsplan og dels op-start på en række større satsninger og projekter op mod 2017. Det er dog vigtigt at bemærke at tidslinjen naturligvis revideres løbende.

TIDSPLAN 2010-2012 // TIDSPLAN TIDSLINJE 1 : ANSØGNINGSPROCEDURE » i november 2010 indkalder Kulturministeriet ansøgninger. » i februar 2011 afholder kulturministeriet et orienteringsmøde for potentielle kandidatbyer. » ansøgningsfristen er nu fastsat til medio september 2010. » i december 2010 foretages et foreløbigt valg (det er normalt, at der frasorteres et antal byer i 1. runde af 2 runder, men i tilfælde af at der kun er få kandidatbyer er det uvist, hvordan det håndteres). Det kan ligeledes forventes, at komitéen anbefaler, at kandidat byer arbejder videre med visse anbefalinger. » i september 2012 aflægger komitéen besøg hos ansøgerbyerne og kort efter forventes det, at der indgives en indstilling. » i november 2011 konformerer EU dette valg. (EU kommissionen stiller med 6 internationale eksperter og den danske regering udpeger 5 danske eksperter til denne komité der skal foretage en kvalitativ vurdering af kandidatbyerne) TIDSLINJE 2: DEN POLITISKE PROCES I ÅRHUS / REGION MIDTJYLLAND » i december 2010 indsendes en beskrivelse af de organisatoriske, økonomiske og programmæssige rammer for projektet til Århus Kommune, Region Midtjylland samt de involverede kommuner. De programmæssige rammer vil udstikke centrale temaer for projektet. Ansøgningen udformes indenfor disse rammer. » projektansøgningen fremsendes til Århus Kommune, Region Midtjylland samt de øvrige kommuner til godkendelse / tilslutning i august 2011. » i efteråret 2011 / foråret 2012 skal der arbejdes

8 TIDSPLAN 2010-12

» »

videre med projektudvikling samt specificering af budget/finansiering samt forberedelse af den organisation der forventes at skulle realisere projektet fra 2013. den endelige og tilrettede ansøgning indsendes i juni 2012. i oktober / november 2012 skal den endelige budgetramme for projektet vedtages af de tilsluttede kommuner / Region Midtjylland

TIDSLINJE 3: PROGRAM / PROJEKTUDVIKLING » der afholdes 14 tematiske visionsseminarer samt supplerende møder efterfølgende i oktober/november 2010 for at sammenfatte en programstrukturramme for 2017-projektet. » der indsendes en sammenfatning af programstrukturen og udgives dokumentation af visionsseminarer til Århus Kommune, Region Midtjylland samt de involverede kommuner i dec. 2010. » i jan. 2011 nedsættes et antal projektgrupper for at videreudvikle 8-12 projekt-”klynger” som danner grundlag for ansøgningen. Det forventes, at ansøgningen inkluderer maks. 50 større, centrale, strategiske projekter. En række strategiske projekter forventes at blive lanceret og udviklet i årene 2013-2016 udover store projekter til selve kulturbyåret. TIDSLINJE 4: STRATEGISK UDVIKLING » interne drøftelser af organisatoriske rammer / økonomi i efteråret 2010. » de organisatoriske og økonomiske rammer fremlægges af de involverede partnere i januar 2011 og videreudvikles, jan - juni 2011. » i efteråret 2011 skal de deltagende kulturinstitutioner vedtage rammerne for deres individuelle

» » »

engagement i 2017. i efteråret 2012 skal der vedtages bidrag til perioden 2013-2017. i samme periode skal der afholdes forhandlinger med bl.a. Kulturministeriet inden udgangen af 2012 for at fastsætte det statslige bidrag. fra 1. januar forventes det at den ny SI/fond er på plads.

TIDSLINJE 5 OG 6: LÆRING / UDVIKLING » fra 2011 forventes iværksat en række udviklingsforløb i samarbejde med bl.a. Region Midtjylland, herunder kurser / workshops / udviklingsforløb for at styrke udviklingen af kulturen og den kreative sektor i regionen. TIDSLINJE 7,8 OG 9 » der holdes et antal møder i Aarhus 2017 Videns- og Kontakt forum på strategiske tidspunkter således at forummet kan bidrage til processen i afgørende faser. » der holdes fortsat møder i den regionale styregruppe samt i den kommunale følgegruppe ved Århus Kommune. » der afholdes en række internationale konferencer med europæiske netværk for at udvikle en platform for samarbejde, bl.a. Euro Cities i juni 2011, Nordic City Network i nov. 2010, Rencontres Europe, Creative Regions m.fl. » der planlægges både et nationalt seminar om Aarhus 2017, hvor potentielle partnere deltager bl.a. ambassader, statslige kulturinstitutioner, landsdækkende netværk, fonde mm. Det planlægges i 2011. Ligeledes planlægges et erhvervsseminar i løbet af 2011.

2010 j j a

2011 j f m

2012 j f m

2013 j f

TIDSPLAN 2010-2012 // VISIONER

PROJEKTETS VISIONER TAGER AFSÆT I MÅLSÆTNINGER OG KORTLÆGNINGER

PROJEKTETS VISIONER BYGGER PÅ VÆRDIER, INDHOLD, DET FYSISKE MILJØ, SÆRLIGE MÅLGRUPPER OG DET EUROPÆISKE

KOMMUNALE, REGIONALE OG EUROPÆISKE MÅLSÆTNINGER & DEN KULTURELLE KORTLÆGNING

AARHUS 2017 KOMMUNALE, REGIONALE OG EUROPÆISKE MÅLSÆTNINGER

STRATGISKE MÅLSÆTNINGER:

DEN BÆREDYGTIGE BY

BØRN

BYRUM

DEN EUROPÆISKE BY

KUNST

DEN DIGITALE BY

DEN DEMOKRATISKE BY

UNGE

DEN LEGENDE BY

KULTUR/NATUR

DEN MANGFOLDIGE BY

» » » »

BØRN

» »

» » » » UNGE

DEN LEGENDE BY

DEN ÅBNE BY

DEN SKABENDE KUNST

DEN KREATIVE BY

FORTIDSBILLEDER, KULTURARV

KULTUR/NATUR

FORTIDSBILLEDER, KULTURARV

DEN UDØVENDE KUNSTS VISIONER

INTERNATIONALE & EUROPÆISKEBASEREDE VISIONER

DEN MANGFOLDIGE BY

DE FYSISKBASEREDE VISIONER

DEN DEMOKRATISKE BY

MÅLGRUPPEBASEREDE VISIONER

DEN BÆREDYGTIGE BY

VÆRDIBASEREDE VISIONER

at styrke kunstens og kulturlivets betydning i og for byen/regionen at sikre aktiv deltagelse og engagementsmuligheder for hele befolkningen i kulturlivet og lokal samfund at skabe en åben og levende by for alle og fremme fællesskab med plads til forskellighed at styrke Århus´ og regionens synlighed internationalt og fremme det internationale samarbejde og dialog at fremme kreativitet, innovation, viden og eksperimenter som brændstof for byens og regionens udvikling at fremme tværfaglige og sektoral løsninger for en visionær og bæredygtige fremtid i en global sammenhæng at fremme tværfaglig og tværsektorale løsninger for en visionær og bæredygtig fremtid

» »

DEN DIGITALE BY

DEN KREATIVE BY

PROJEKTETS VISIONER FORHOLDER SIG TIL 4 ‘NIVEAUER’

VISIONSTEMAER INTERAGERER MED HOVEDIDÉEN OG PROJEKTER SKABES I KLYNGER OG ISÆR I KRYDSFELTET

DEN LOKALE DIMENSION DEN REGIONALE DIMENSION DEN NATIONALE DIMENSION DEN EUROPÆISKE/INERNATIONALE DIMENSION

DEN DEMOKRATISKE BY

UNGE

DEN MANGFOLDIGE BY

INTERNATIONALE & EUROPÆISKEBASEREDE VISIONER

BYRUM

DEN EUROPÆISKE BY

DEN LEGENDE BY

KULTUR/NATUR

DEN UDØVENDE KUNSTS VISIONER DE FYSISKBASEREDE VISIONER KUNST

DEN DIGITALE BY

DEN KREATIVE BY

DEN ÅBNE BY KULTUR/NATUR KULTURARV DEN LEGENDE BY

ÅRHUS SOM EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

BØRN

DE FYSISKBASEREDE VISIONER

MANGFOLDIGHED BÆREDYGTIGHED DEMOKRATI

DEN BÆREDYGTIGE BY

»»

MÅLGRUPPEBASEREDE VISIONER

»»

»» VÆRDIBASEREDE VISIONER

VÆRDIBASEREDE VISIONER

DE SKABENDE OG INDHOLDSDREVNEBASEREDE VISIONER KUNST DEN DIGITALE BY DEN KREATIVE BY

FORTIDSBILLEDER, KULTURARV

MÅLGRUPPEBASEREDE VISIONER BØRN UNGDOM