12. Vision om visionære børn
Emner: Børnekultur, leg og læring, Greb: En vision om kultur for, af og med børn ses som en naturlig satsning for en dansk storby som satser på at skabe engagerede og skabende borgere og understøtte det at børnekultur er et centralt element i kulturpolitikken Perspektiver: Satsning på et børnekulturcenter i Århus som drivkraft i børnekultur, regionalt børnekulturnetværk som en ramme om løbende indsats, børn og unges kreative uddannelser, kreativitet i skolerne og i fritidslivet som kerneelement, internationale udvekslinger, generation 00, børn i byen Relevante aktører: Det regionale børnekulturnetværk, Børnekulturhuset i Århus, Kulturprinsen i Viborg m.fl, musikskoler og andre kreative uddannelsestilbud, kommuner, kulturinstitutioner m.v. EU-relevans: Børnekultur nævnes ikke særskilt hverken strategisk i.f.m. EU’s kulturprogrammer eller med henblik på Kulturhovedstadsprogrammet undtagen som led i ”ønskede målgrupper”. Ikke desto mindre vil det netop være en styrke for Århus at medtage denne strategiske satsning for at påpege den danske kulturtradition samt den regionale styrkeposition. Århus-relevans: Århus har en meget veludviklet børnekultur som dog sagtens kan udvikles yderligere. Mange kulturinstitutioner arbejder proaktivt med børn som målgruppe og kreativitet, leg mm medtages i kommunens strategiske tænkning. Vigtigt set i relation til at engagere den brede befolkning i kunst og kultur. Regional relevans: Der findes en række kommuner med fremragende børnekultursatsninger og programmer (så meget at kommunerne valgte ikke at afholde SWOT temaer om børn) både i produktion af kunst, i at engagere og i at undervise i kreative fag. En enestående styrkeposition. Center for børnekultur i Viborg (Kulturprinsen). Regionalt netværk af aktører inden for børnekultur. Specifikke tiltag 2013-16: Udvikling af børnekulturhuset Århus, videreudvikling af børnerettede arkitektur/design-tiltag.
1
Uddybning EU har ingen specifikke krav eller forventninger om, at børnene skal indgå i Kulturhovedstadsprojektet som særskilt målgruppe / resurse. Samtidig kan man dog konstatere, at langt de fleste Kulturhovedstadsprojekter har børn (og unge) som en prioriteret målgruppe – både i forhold til at deltage i projekter med workshops, læringsforløb mm. og også i forhold til selv at bidrage med input. Ser man på den danske kulturtradition generelt, den regionale kompetence der findes inden for børnekultur som sådan, og dertil en stærk pædagogisk tradition med f.eks. kunst, børnefilm og børneteater, fremstår visionen om børn med kulturel kompetence som en klar styrkeposition for Århus og for Region Midtjylland. Når det foreslås, at man prioriterer børn som en decideret vision under 2017 frem for at børn blot prioriteres som målgruppe i forhold til de øvrige temaer, begrundes det dels i den overordnede retning for 2017 som et fremtidsorienteret projekt, og dels at det danske kulturliv i mange år har arbejdet med børnekultur som indsatsområde. Både i Århus og i de øvrige kommuner i Region Midtjylland findes en række exceptionelle institutioner og muligheder for børnekultur. Således tegner det sig som en styrkeposition i regionen. Her kan nævnes Kulturprinsen Viborg, Gruppe 38, Teater Refleksion og Filuren, de kreative skoler i bl.a. Holstebro og Silkeborg, børnekulturhuset i Århus mm. Kommunerne i regionen valgte ikke at gennemføre SWOT workshops med børn som tema. Dette var ikke fordi de mente, at det ikke var vigtigt, men fordi kommunerne mente, at det allerede var givet at børnekultur skulle udgøre et væsentligt aspekt af 2017. og at det allerede er en prioritet. Der findes et regionalt netværk af børnekulturaktører, som vil være en naturlig regional platform for denne satsning, og i Århus er planerne om et udvidet Børnekulturhus et naturligt omdrejningspunkt for indsatsområdet. Visionen tager afsæt i de kreative fag og er tænkt både som et fokus på børnenes individuelle evner til at agere kreativt, læring inden for de kreative fag, udviklingen af nye platforme for projekter og aktiviteter, der kan skabes i samarbejde med kulturinstitutioner, byudviklingsprojekter, historiske projekter nye medier mm.
2