Kulturel Kortlægning Bind 2

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

2017

BAGGRUND • PROCES • KORTLÆGNING [FASE 1: 1. JULI 2008 – 31. JULI 2010] // BIND 2: KULTURELLE KORTLÆGNINGER

2017

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

BAGGRUND • PROCES • KORTLÆGNING [FASE 1: 1. JULI 2008 – 31. JULI 2010] // BIND 2: KULTURELLE KORTLÆGNINGER

ANALYSER OG DOKUMENTATION ER BLEVET TIL I SAMARBEJDE MED FØLGENDE AKTØRER: Aarhus Amatør Fotografer (AFA), Anne Line Svelle (Børnekulturhuset Århus), Hanne Staahlnacke (SkateMusicPark), Idrættens Analyseinstitut, Kultur & Borgerservice - Århus Kommune, Lær Dansk, Maja Rottbøll (Proceskonsulent), Merle Frisch Jensen (Frontløberne), Metopos By- og Landskabsdesign, Morten Daugaard (Arkitektskolen Aarhus), Natur & Miljø - Århus Kommune, Nyx, Pernille Heiberg Stentoft (Kulturformidler), Planlægning & Byggeri – Byarkitektur - Århus Kommune, Sundhed & Omsorg - Århus Kommune, Teknik og Miljø - Århus Kommune, Thomas Hessellund Nielsen (Proceskonsulent), Tom Nielsen (Arkitektskolen Aarhus) og studerende fra Arkitektskolen Aarhus.

FØLGENDE SEKRETARIATETSMEDARBEJDERE OG KONSULENTER HAR MEDVIRKET TIL AT GENNEMFØRE KORTLÆGNINGER OG DOKUMENTATIONSARBEJDE: Anne Sofie Hammer Madsen, Anne-Katrine Haansbæk, Annette Damgaard Hansen, Birgitte Klit Kjær, Hanne Wellendorf, Helle Bendsen, Jesper Abild Jensen, Kasper Andersen, Lene Øster, Linda Ølgaard Christensen, Line Schulz, Line Wagener, Malene Andersen, Martin Lai Andersen, Martin Nielsen, Mette Petersen, Nikolaj Sørensen, Thomas Witzel, Tine Engel Mogensen og Trine Kobborg.

REDAKTION: Kirsten Elkjær og Trevor Davies.

Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form, www.aarhus2017.dk 1. udgave Oplag: 2500 stk. i 2 bind Udgivelsesdato: 23.08.2010 Trykkeri: Unitryk, Åbyhøj Kontakt Aarhus 2017-sekretariatet på aarhus2017@mkb.aarhus.dk www.aarhus2017.dk Kulturforvaltningen Århus Kommune Vestergade 55, 4.

8000 Århus C

INDHOLDSFORTEGNELSE // BIND 2

1

KUNST OG KULTUR

1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10 1.11 1.12

Introduktion Kulturkortlægninger - tværgående temaer Kulturarv Billedkunst, foto og kunsthåndværk Scenekunst Rytmisk musik Klassisk og ny musik Festivaler og events Litteratur Film og nye medier Kulturhuse Idræt og motion

- Region Midtjylland, Århus

2

DEN FYSISKE BY

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6

Introduktion Baggrund Bordkort Børneworkshop Skjulte steder Kultur- og bevægelsesruter

– Århus

2.7 2.8 2.9 2.10

3

1. workshop, Arkitektskolen Aarhus 2. workshop, Arkitektskolen Aarhus 3. workshop, Arkitektskolen Aarhus Temaplan: Byrumsatlas og strategier

4.2 Mangfoldighed 4.3 Bæredygtighed 4.4 Demokrati

5

BØRN OG UNGDOM - Århus

KREATIVE ERHVERV

– Region Midtjylland, Århus

3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6

Introduktion De kreative erhvervs betydning Hvem er de kreative erhverv?

De kreative erhverv i tal og diagrammer Virksomhedskarakteristika De kreative virksomheder og det offentlige erhvervsfremmesystem 3.7 Virksomhederne mangler forretningskompetencer 3.8 Kompetenceudviklingsinitiativer 3.9 Netværk og samarbejde 3.10 Vejen frem til etablering af Creative (Midt)Jylland 3.11 Behov for en overordnet kreativitetsstrategi

5.1 5.2 5.3

Introduktion Børn: ”MitHood” – en aktiverende kortlægning Ungdom: Århus’ street-scene, Ungdom: Århus’ subkultur og vækstlag

6

ÅRHUS SET INDEFRA

6.1 6.2 6.3

Introduktion ”Århus NU” - Strong Bright Hearts ”Min by” - Lær dansk

7

ÅRHUS SET UDEFRA

7.1 7.2 7.3

Introduktion Århus i et internationalt perspektiv Malmö Universitet

egion

n Midtjylland,

4

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI

4.1

Introduktion

- Århus

KULTUREL KORTLÆGNING AF ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // INTRODUKTION Den kulturelle kortlægning er første fase i kulturhovedstadssatsningen. Kortlægningen og dens resultater udgør således grundstenen i det videre forberedelsesforløb for 2017-projektet.

Kortlægningen gennemførtes som 10 individuelle delkortlægninger med 2 overordnede kortlægninger der tilsammen udgør den kreative sektor (kultursektor, kreative erhverv).

Netop de to kortlægninger er gennemført for hele regionen, hvorimod de andre omfattede udelukkende Århus.

Sammen med kortlægningen af byens fysiske rammer kan de tre kortlægninger betragtes som basiskortlægninger.

Dertil gennemførtes 3 tværgående tematiske analyser (mangfoldighed, bæredygtighed og demokrati) som tilsammen udgør de centrale værdikomplekser i samfundet i forhold til kulturhovedstadssatsningen.

Hertil gennemførtes to målgruppeanalyser (ungdom og børn) og endelige gennemførtes en ”Århus set indefra” og en ”Århus set udefra”-kortlægning, der dels tager pulsen på byen set fra en individuel / social vinkel og en vurdering af Århus, der tager afsæt i Århus som en by i en international sammenhæng. Kortlægningerne er gennemførtes i vinter 2009.

KULTUREL KORTLÆGNING AF ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // BAGGRUND METODE OG BEGREB ”Cultural mapping” (og ikke culture mapping!) er den internationale term. Det oversættes bedst som kulturel kortlægning eller kulturkortlægning. Begrebet kulturel kortlægning er det mest rammende udtryk, da der er tale om en kortlægning ud fra en kulturel forståelse og ikke blot en kortlægning af den kulturelle sektor.

Kulturel kortlægning er en metode til at afdække et områdes, en bys eller et samfunds kulturelle ressourcer.

Den kulturelle kortlægning fokuserer på de materielle ressourcer (bygninger, organisationer, begivenheder, personer mv.) såvel som immaterielle ressourcer (holdninger, erindringer, værdier, kulturarv, netværk mv.).

På samme måde som kartografen (landmåleren) forsøger at indfange mange forskellige detaljer ved virkeligheden og kortlægge dem på en struktureret og systematisk måde, er hensigten med den kulturelle kortlægning at give et nærbillede af et områdes kulturelle ressourcer.

Ud fra dette nærbillede igangsættes kulturplanlægningen - arbejdet med at udvikle kulturpolitiske strategier, der er tilpasset områdets kendetegn.

Kulturel kortlægning skal forstås i tilknytning til begrebet cultural planning (kulturplanlægning) samt ideen om kulturelle ressourcer. Kulturkortlægning er første skridt i en kulturplanlægningsproces, hvor kulturpolitiske strategier udvikles.

Den grundlæggende idé er, at de kulturelle ressourcer er nødvendige at kende og anerkende, og at der forud for den politiske beslutningsproces bør foreligge en detaljeret kortlægning af et givent områdes kulturelle ressourcer, inden der træffes beslutninger om kulturplaner og -strategier.

Hvor kulturpolitik traditionelt er sektorafgrænset, indebærer kulturplanlægning og kulturkortlægning en mere helhedsorienteret og tværsektoriel tilgang til et områdes ressourcer. Afgrænsningen inden for kulturkortlægning er i reglen territoriel. Fokus er på udviklingen af kulturliv, økonomi og det sociale liv mv. inden for et afgrænset geografisk område.

Det centrale i kulturplanlægningsbegrebet og inden for

kulturkortlægningstraditionen er således også et bredt kulturbegreb. Kultur defineres som en ”livsform” (”a way of life”) dvs. som en integration af kunst (både finkultur og kunsthåndværk) med andre aspekter af den lokale kultur, herunder dagligdagens mønstre og rutiner.

Det brede kulturbegreb indfanger således også uddannelse, gastronomi, medier, turisme, videnskab, oplevelsesøkonomi mv.

Indenfor cultural mapping tilgangen rettes fokus på stort set alt af relevans og med tilknytning til kulturen.

Der er altså tale om en holistisk tilgang – som derfor kan være vanskelig at gennemføre, fordi den hurtigt bliver meget omfattende.

Metoden fordrer – såfremt man vil lave denne totale analyse – et meget omfattende dataindsamlings- og analysearbejde, der formentlig ligger langt ud over, hvad der vil kunne gennemføres i de fleste byer eller samfund. Det skyldes bl.a., at en stor del af kortlægningen vil bestå i at formulere, beskrive og dokumentere relationer, netværk, holdninger og værdier mv. (de immaterielle ressourcer).

KAPITEL X/ TEMA X 3

Når dette er sagt, skal det understreges, at en kulturel kortlægning – hvis resultater skal indgå som central viden i en kulturplanlægningsproces - naturligvis er forbundet med en række fordele og positive udfordringer: »

»

»

»

En kortlægning vil være med til at sætte fokus på samspillet mellem blandt andet kultur, uddannelse, erhverv, turisme og det sociale liv, og ikke blot betragte kultur som et afgrænset område.

Dette kan støtte nytænkning i både kommunale og regionale organisationer og endvidere støtte samspil mellem den offentlige og den private sektor.

Processen vil være en mulighed for at få synliggjort og dokumenteret samarbejdsrelationer, traditioner, kulturelle værdier mv. der ellers er usynlige, og dermed øges sandsynligheden for, at der også efterfølgende vil blive sat fokus på at bevare disse dele af det kulturelle liv.

I en tid hvor alle og alt arbejder med netværk, projekter, åbne vidensplatforme mm. er det vigtigt, at man også har et analyseredskab, der faktisk tager afsæt i disse kompetencer og metoder.

KAPITEL X / TEMA X 4

»

»

»

»

Kortlægningsprocessen i sig selv kan være med til at øge deltagelsen i de kulturelle processer, idet kortlægningen fordrer, at en række aktører, der ellers ikke normalt inddrages, nu skal deltage i formuleringen og beskrivelsen af hvilke kulturelle ressourcer, den pågældende by besidder.

Denne inddragelse kan samtidig give en større grad af medansvar for den kulturelle udvikling i en by eller et område.

Metoden er yderst medievenlig. De processer, der igangsættes kan være med til at skabe opmærksomhed på kulturområdet og de emner, der er sat på dagsorden. Herved kan der skabes en offentlig debat og interesse i forskellige temaer.

Ved at bruge en ny, helhedsorienterede metode er man med til at signalere, at man er i færd med en fornyelsesproces og en søgning efter alternative og nye måder at beskrive byer og vores kultur.

Den kulturelle kortlægning skal ses som en integreret del af den forberedelsesproces, der skal gennemføres i årene 2008-2012 frem til, at Århus skal indsende den officielle ansøgning om at blive Kulturhovedstad i 2017.

2017-satsningen baseres på et bredere kultursyn og en mere integreret tilgang end det kulturbegreb, der normalt arbejdes med i Kulturpolitik-regi. De fordele, der er skitseret ovenfor, er samtidig meget ønskværdige i forbindelse med Kulturhovedstadssatsningen: »

der sættes fokus på samspillet mellem kultur og andre sektorer; et samspil der bør styrkes i de kommende år, hvis gevinsterne ved 2017-projektet skal optimeres.

»

kultur bredes ud til ikke at være et afgrænset område.

»

processen synliggør samarbejdsrelationer, netværk mv. som er relevante at få tydeliggjort både i forhold til ansøgningen og det videre udviklingsarbejde frem mod 2017.

»

kortlægningen kan skabe medieomtale og derigennem styrke befolkningens engagement og deltagelse i 2017-projektet.

»

den ”nytænkende proces” er første ”bevis” på, at Århus kan fremvise og gennemføre unikke ideer og processer, som det vil blive forventet, hvis byen skal have titlen som kulturhovedstad.

(herunder de kreative erhverv, uddannelse, forskning, medier mv.), og endelig skal 2017 agere i et socialt rum, hvor grupper som børn og unge, det flerkulturelle mv. også er væsentlige.

Med så bredt et fokusområde som beskrevet ovenfor er det ikke muligt at anvende én metode eller analyse i forhold til hele området.

Man kan sige, at netop kulturel kortlægning og kulturel planlægning er udtryk for det greb, som ”Europæisk Kulturhovedstad” forudsætter.

Det betyder blandt andet, at der skal arbejdes med et udvidet kulturbegreb. Århus som Europæisk Kulturhovedstad indbefatter i sagens natur et mere ”rummeligt” kulturbegreb end ”kultursektoren”, som i snæver forstand defineres som et ressortområde under Magistraten for Kultur og Borgerservice.

Der lægges således op til en decentral kortlægningsmodel, hvor der gennemføres en række selvstændige undersøgelser/kortlægninger af udvalgte områder/temaer, der tilsammen giver et mangedimensionelt billede af byen. Resultaterne kan således også anvendes i forhold til en række selvstændige satsninger, og af mange forskellige interessenter. Samtidig er det forventningen, at denne tilgang vil kunne engagere mange forskellige interessenter.

Under kortlægningen skal der således sættes fokus på byen som en fysisk størrelse (dvs. bydele, pladser, torve mv.), samt på spørgsmål om byens kvaliteter, historie og byens miljø. Projektet skal omfatte flere sektorer

Grundlaget for den kulturelle kortlægning skal være det samme som er udgangspunktet for de kommende års satsninger i lyset af kulturhovedstadssatsningen. Dvs.

»

at der arbejdes indenfor rammen af Århus kommunes borgerinddragelsesmodel, og at der inviteres til deltagelse i processen

»

at der arbejdes med utraditionelle kreative processer i udformning og realisering

»

at viden, der indsamles, kan anvendes af mange/ alle interesserede/interessenter

»

at formidlingsdelen både skal være med til at præsentere Århus som en by der tænker og agerer som en kreativ storby og markere ambitioner overfor Kulturhovedstad 2017.

KAPITEL X/ TEMA X 5

KUNST OG KULTUR // INTRODUKTION Kortlægningen af kultursektoren er gennemført for både Århus Kommune og resten af Region Midtjylland.

Analysen har omfattet følgende områder: rytmisk og klassisk musik, scenekunst, billedkunst, kulturarv, biblioteker og litteratur, film og medier samt festivaler.

Der er primært tale om de kulturinstitutioner, hvor publikum møder kunsten, såsom offentlige kultursteder, festivaler, projekter mm.

Undersøgelsen omfatter således både spillesteder, teatre, kulturhuse, biblioteker, kunstmuseer mm. Dertil har man i både den klassiske musik, scenekunst mm. kortlagt de permanente ensembler, der både skaber og formidler kunsten. Der er blevet registreret 587 kulturinstitutioner, som udgør regionens væsentligste infrastruktur for kulturoplevelser i regionen.

Kortlægningen omfatter flere niveauer. Omkring 200 institutioner har bidraget til en detaljeret undersøgelse med fokus på bl.a. økonomi, organisation og netværk. Herudover har studerende fra Kultur og Æstetik på Aarhus Universitet afholdt en række møder med udvalgte aktører for at tilføre kortlægningen en mere kvalitativ dimension. Endelig er en række eksisterende undersøgelser, såsom Kulturvaneundersøgelsen fra 2004 og Kulturarvsundersøgelsen fra 2010. Kortlægningen har også inddraget Århus Kunstråds virksomhedsevaluering fra 2008 samt specifikke rapporter for bestemte institutioner eller virksomheder.

Kortlægningen er langt fra en komplet undersøgelse, som belyser hele feltet i alle detaljer. Undersøgelsen er i lige så høj grad en platform for videreudvikling. Allerede nu tegner der sig tilstrækkelige tendenser, som dels er nyttige i forhold til 2017 specifikt og dels i forhold til overblikket og indblikket i regionens kulturelle tilstand generel. Der skal følges op på analysen i de kommende år, og enkelte problemfelter skal både redefineres og uddybes.

De omkring 60 studerende fra Aarhus Universitet har gennemført en række detaljerede interviews og fokusgruppemøder med udvalgte århusianske institutioner og aktører fra den kulturelle sektor.

Tilsvarende interviews planlægges med en række regionale kulturledere og aktører. Endelig skal det tilføjes at der med afsæt i det foreløbige arbejde planlægges en mere deltaljeret og omfattende befolkningsanalyse med henblik på at kortlægge både kulturvaner, livsstil og holdninger.

I det følgende præsenteres en opsummering af selve kortlægningen af kultursektoren. Selve kortlægningen er på omkring 120 sider og vil kunne læses og hentes på projektets website, www.aarhus2017.dk. Her findes desuden de supplerende kortlægninger udført af de studerende fra Aarhus Universitet.

KAPITEL X / TEMA X

KUNST OG KULTUR // KULTURKORTLÆGNINGER - TVÆRGÅENDE TEMAER INTRODUKTION I Region Midtjylland findes ca. 600 kulturinstitutioner i kategorierne kulturhuse, biblioteker, spillesteder, koncerthuse, teatre, udstillingssteder og museer, festivaler, biografer mm.

Det er på basis af disse institutioner, at et rigt og facetteret kulturliv skabes, opretholdes og skal udvikles.

Kulturinstitutionerne er arbejdsplads for over 4.000 personer og desuden midlertidig arbejdsplads for tusindvis af kunstnere og frivillige fra regionen og resten af Danmark.

Det samlede besøgstal til kulturinstitutionerne anslås til mellem 12 og 13 millioner pr. år. Det svarer til ca. 10 kulturbesøg årligt for hver af de 1,3 mio. mennesker, der bor i regionen.

Foruden de deciderede kulturinstitutioner findes en mængde vækstlagsinitiativer, kortvarige initiativer og andre indsatser, der ikke kan betragtes som ”permanente” institutioner, samt aktiviteter der drives i en social, uddannelsesmæssig eller lokal kontekst.

Endelig rummer regionen flere store oplevelses- og temaparker, som giver oplevelser for mange mennesker og tiltrækker turister til området. De er også væsentlige spillere på den regionale kulturelle platform, men er ikke omfattet af denne analyse.

Denne analyse er baseret på besvarelserne af spørgeskemaer fra ca. 200 kulturinstitutioner, samt efterfølgende interviews og fokusgruppemøder gennemført af studerende fra Oplevelsesøkonomi samt Kultur og Æstetik på Aarhus Universitet i efteråret 2009 og foråret 2010.

KULTURINSTITUTIONER OG KULTURSEKTORER OG DEN GEOGRAFISK FORDELING Naturligvis er der er større koncentration af kulturinstitutioner i de større byer – alene i Århus findes omkring 160 kulturinstitutioner eller ca. 30 % af regionens samlede udbud. Men det er samtidig opløftende, at kun få kommuner ikke har en grundlæggende kulturel infrastruktur. 7 markante kultur kommuner (Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Århus) danner et vigtig kulturnet i regionen med tilsammen 70 % af kulturinstitutionerne, og der er dermed ikke langt fra borgerne til kulturlivets institutioner. De resterende 30 % af institutionerne er fordelt blandt de øvrige 12 kommuner i regionen.

Ser man på fordelingen efter kultursektor, findes der i alt 19 hovedbiblioteker med en række lokale filialer. På trods af nedgang i de senere år i visse kommuner udgør bibliotekerne stadig en hjørnesten i det lokale kulturliv.

Det er oplagt, at dette netværk vil kunne spille en afgørende rolle i forhold til at nå og engagere mange borgere i 2017.

Der findes 37 kultur- og naturhistoriske museer, som er rygraden i regionens institutionaliserede kulturarv. De fleste af museerne har op til flere underafdelinger, og der er således omkring 60 af disse kulturinstitutioner i Regionen.

Der findes 128 kunstmuseer, kunsthaller og større gallerier, der tilsammen udgør regionens udstillingsfaciliteter for den afbildende kunst. Næsten alle regionens kommuner rummer udstillingssteder for kunst. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at Herning, Holstebro og Horsens hver har over 10 udstillingssteder.

Denne infrastruktur er en af regionens styrker og rummer et enormt potentiale. I fællesskab vil institutionerne kunne løfte internationale tematiske udstillingsrækker med stor national og international tiltrækningskraft.

Alene et udsnit af seks markante kunstmuseer i regionen – ARoS i Århus, det nyåbnede HEART i Herning, Kunstcentret Silkeborg Bad, Horsens Kunstmuseum, Skive Ny Kunstmuseum og det kommende kunstmuseum i Randers – tegner sig for over 15.000 m2 fremragende udstillingsareal af høj klasse, som ikke alene kan måle sig med udbuddet i hovedstadsregionen, men også udgør en kulturel infrastruktur af international klasse.

I forhold til tiltrækningskraften over for borgere og turister er kulturarvsmuseerne vigtige for regionen. Gode eksempler er Moesgaard Museum og Den Gamle By i Århus, Fregatten Jylland i Ebeltoft samt Hjerl Hede ved Vinderup. Regionens kulturarvsmuseer er populære og tiltrækker over 1 million besøgende om året.

Den rytmiske musik tegner sig for over 70 kulturinstitutioner. Der findes fire regionale spillesteder i regionen, VoxHall, Train og MusikCaféen i Århus samt Fermaten i Herning. Dertil kommer en række lokale spillesteder, en stribe af musikfestivaler, som Skanderborg Festival og Skive Festival, samt store musikevents i byer som Horsens og Herning. Samlet har regionen fremragende infrastruktur for koncertafholdelse og en væsentlig rytmisk musikproduktion, som på mange måder kan måle sig med hovedstadsområdet.

Her har især Århus en markant position.

På det klassiske musikområde indtager Århus en central plads med både Århus Symfoniorkester, Den Jyske Opera og Århus Sinfonietta.

1 KUNST OG KULTUR // 1.2 KULTURKORTLÆGNINGER - TVÆRGÅENDE TEMAER

SKIVE

RANDERS NORDDJURS

LEMVIG STRUER

VIBORG

HOLSTEBRO

SYDDJURS FAVRSKOV SILKEBORG HERNING IKASTBRANDE

RINGKØBING-SKJERN

ÅRHUS SKANDERBORG

ODDER HORSENS SAMSØ

HEDENSTED

INSTITUTIONER FORDELT PÅ ART OG KOMMUNE KULTURARV

KUNSTMUSEER, GALLERIER MV.

TEATRE, TEATERPRODUCENTER, MV.

RYTMISK MUSIK OG SPILLESTEDER

KLASSISK MUSIK OG ENSEMBLER

BIOGRAFER & NYE MEDIER

BIBLIOTEKER OG LITTERÆRE INSTITUTIONER

FESTIVALER

KULTURHUSE

I ALT

Favrskov

0

5

2

0

1

2

1

0

3

14

Hedensted

0

2

0

0

0

0

1

0

0

3

Herning

2

14

3

5

2

3

1

1

2

33

Holstebro

2

8

3

8

2

3

1

2

2

31

Horsens

4

11

2

7

2

3

2

7

4

42

Ikast-Brande

1

6

1

2

1

3

1

2

2

19

Lemvig

1

10

1

1

1

2

1

2

0

19

Norddjurs

3

4

0

1

0

4

1

1

2

16

Odder

1

2

2

0

1

2

1

2

1

12

Randers

1

8

4

3

2

2

1

0

1

22

Ringkøbing-Skjern

2

13

2

5

2

1

1

3

1

30

Samsø

1

2

0

1

1

2

1

1

1

10

Silkeborg

3

9

1

6

3

2

1

4

4

33

Skanderborg

1

4

3

1

1

3

1

3

1

18

Skive

4

4

1

2

3

3

1

2

4

24

Struer

1

2

0

2

1

1

1

1

1

11

Syddjurs

2

11

2

3

0

5

1

3

2

29

Viborg

2

9

2

4

2

8

2

1

4

34

Århus

13

23

43

30

5

6

5

50

3

178

I alt

44

147

72

81

30

55

25

85

38

577

NB: Tallene for kulturarv er kun for hovedmuseerne. Der kan være enkelte institutioner, der ikke er medtaget i kortlægningerne.

Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus med 8 sale, som kan rumme over 4000 mennesker samtidigt.

Sammen med bl.a. Musikteatret i Holstebro, Værket i Randers, MCH i Herning og Forum i Horsens har regionens kulturhuse tilsammen en betragtelig kapacitet.

Således har regionen landets bedste infrastruktur for store arrangementer, messer mm. med plads til op mod 10.000 personer indendørs.

Med Viborgs Børnekulturcenter Kulturprinsen i spidsen, Århus Børnekulturhus samt en stribe fremragende børneteatre og børnekulturfestivaler har regionen desuden et yderst veludviklet kulturudbud for børn, og her findes således en anden af regionens styrker.

Der findes 27 biografer i regionen. Herudover findes den internationalt anerkendte Animation Workshop i Viborg og Filmby Århus, som begynder at markere sig som omdrejningspunkt for filmsektoren uden for København.

Endelig er der den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.

Teaterbilledet er broget og mangfoldigt med en række markante institutioner. Århus rummer både regionens store teater, Aarhus Teater, en underskov af mindre scener samt flere professionelle uddannelser og festivaler.

Dermed indtager Århus en markant, men bestemt ikke dominerende rolle i regionen. I den øvrige region kan fremhæves Odin Teatret i Holstebro, Randers Egnsteater samt en række andre egnsteatre og en stribe børneteatre. Senest har Performer’s House i Silkeborg givet et tiltrængt pust til nyudviklingen af området. I alt findes 67 teaterinstitutioner, herunder både producerende enheder, arrangørforeninger og teatersale. Knap halvdelen findes i Århus.

1 KUNST OG KULTUR // 1.2 KULTURKORTLÆGNINGER - TVÆRGÅENDE TEMAER

KULTURINSTITUTIONER SET SOM ORGANISATIONER Fra Aarhus 2017’s spørgeskemaundersøgelsen fra foråret 2010 er der svar fra knap 200 kulturinstitutioner i Regionen.

Ser man på institutionernes ejerforhold, er mangel på statsinstitutioner markant. I forhold til ønsket om at sikre Århus og den øvrige regions kulturelle udvikling – især i lyset af ambitionen om at være en ”europæisk” kulturhovedstad – vil det være naturligt at forfølge denne problemstilling nærmere.

At kommunerne er aktive kulturbærere i regionen ses direkte af deres ejerskab af 39 væsentlige kulturinstitutioner. Der er typisk tale om kommunale biblioteker, men også enkelte kulturhuse og kulturhistoriske museer.

De 48 selvejende institutioner dækker oftest professionelle og producerende kulturinstitutioner, såsom egnsteatre, spillesteder og kunstinstitutioner.

De 77 kulturinstitutioner er organiseret som foreninger.

Det er allermest markant i kommuner uden for de større byområder, hvor der ofte ikke er store kulturbudgetter.

Her er det kunstnerne selv samt frivillige og ildsjæle, der holder kulturlivet i gang.

Der er anslået 2,500 engagerede frivillige i denne sektor uden hvilke mange institutioner antagelig måtte lukke.

KULTURINSTITUTIONER OG NETVÆRK Netværk – formelle og uformelle, faglige og tværgående – anses som afgørende for at agere i det kunstneriske og kulturelle landskab. Samtlige institutioner vurderer deres netværk som værende vigtige og endda afgørende. 90 % af samtlige institutioner vurderer deres lokale netværk som vigtige eller afgørende. 65 % af institutio-

nerne vurderer deres regionale netværk som havende ”nogen” til ”afgørende” betydning, og 75 % vurderer deres nationale netværk som væsentlige.

Netværk er især vigtige for de mange små biografer, teatre og udstillingssteder, der kan få væsentlig opbakning, viden mm. fra deres respektive landsorganisation.

Med hensyn til internationale kontakter og netværk er tendensen todelt. For halvdelen af institutionerne er det slet ikke vigtigt eller relevant, mens det for 50 % synes at spille en rolle. 52 kulturinstitutioner, svarende til ca.

35 %, betegner det som afgørende eller væsentligt, og 15 % mener, at det har en vis betydning.

Ser man på hvad institutionerne savner, peger svarene på en mangel på internationale kontakter og netværk, og her kan 2017 spille en overordentlig vigtig rolle.

Netværk er nøglen til viden, til konkrete kontakter, til partnere og især til regionale og internationale projekter.

Over 40 % af institutionerne savner et netværk. 27 % savner tværfaglige netværk, mens 7 % savner et fagligt netværk og 6% et internationalt netværk.

KULTURINSTITUTIONER OG FORMIDLING I de seneste 10 år er der kommet meget fokus på kulturformidling. Kravene til institutionernes formidling steget markant i takt med fremkomsten af nye medier, nye konkurrenter og et kulturpolitisk krav om udvidelse af publikum.

Kortlægningen af afdækket 12 forskellige formidlingsværktøjer, som anvendes i kultursektoren. Det er bemærkelsesværdigt, at langt de fleste anfører, at samtlige 12 værktøjer skal i spil for at sikre kommunikationen

med omverden. Om man har tid, penge og adgang til disse medier er dog ikke sikkert. Det er tydeligt at egne medier er afgørende. 95 % af institutionerne betegner deres websites som afgørende, mens over 50 % mener at både e-mails, sæsonbrochurer og mund-til-mund er afgørende.

Lokale medier er vigtige, mens regionale medier og nationale medier anses som mindre vigtige.

Der findes en tydelig frustration ift. de nationale medier, som har så godt som lukket for lokale redaktioner, og som konsekvens har kulturstof, der i meget høj grad koncentrerer sig om København. I fokusgruppediskussionerne udgjorde dette et væsentligt tema. Kulturinstitutionerne er efter eget udsagn i god kontakt til deres kernepublikum, men savner generelt mere omtale i offentligheden. Kultursektoren opleves således som usynlig, og efterspørgslen på formidlingsinitiativer er stor.

Der er en klar tilbageholdenhed i forhold til anvendelsen af alternativ markedsføring og virale strategier, hvilket svarer meget godt til institutionernes vurdering af deres manglende kompetencer på dette felt. Værdien af kommunernes websider vurderes lavt, og hele 80 % af institutionerne vurderer, at de har ingen eller mindre betydning.

Tendensen er tydelig: man anvender i stedet faglige netværk og portaler, egne redskaber samt sociale medier. Det skal dog pointeres, at institutionerne under i Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland tillægger deres fælles website og arrangementskalender overordentlig stor betydning og at dette kunne ses som model for andre grupper af aktører.

INSTITUTIONENS UDVIKLINGSPOTENTIALE BARRIERER/ VIDEN Kulturinstitutionerne drives oftest af en ledelse i samarbejde med en bestyrelse. I de mange foreninger er det indimellem foreningens bestyrelse, der faktisk driver institutionen. Bestyrelser er nøglen i den langsigtede udvikling og deres rolle er både at sikre, at institutionerne overlever og at der samtidig tages de rigtige strategiske beslutninger. Stærke kulturinstitutioner har sjældent svage og ineffektive bestyrelser. Bestyrelsesarbejdet er frivilligt og mange indgår i bestyrelsesarbejdet af ren interesse.

Der er generel tilfredshed med institutionernes bestyrelser. Samtidig mener 60 % af institutionerne, at der kan ske forbedringer af bestyrelsens kompetence. 35 % mener, at en anden sammensætning kan forbedre bestyrelsen. 25 % mener at deres bestyrelser har behov for efteruddannelse, workshops og kurser, og ca. 10 % mener, at der gerne må ske en udvidelse af deres bestyrelse.

Ser man nærmere på de kompetencer og den viden, som bør udvikles, peges der på flere felter: Der er tale om en vifte af kompetencer, der kunne udvikles: jura, økonomi og PR peges på som det, der er behov for blandt regionens bestyrelser. Vi har set på samme kompetence vurdering i forhold til institutionernes ansatte.

Her tegnes et andet billede. Institutionerne ser kommunikation, PR og marketing som den største udfordring, hvor 75 % peger på behov for styrkelse. Samtidig markerer omkring 50 % af institutionerne et behov for forbedring på både service, teknisk kunnen, kunstnerisk indsigt og IT.

INSTITUTIONENS UVIKLINGSPOTENTIALE BARRIERER/ PUBLIKUM RESSOURCER Vi har forsøgt at identificere de barrierer, der forhindrer udvikling i kulturinstitutionerne i regionen, både programmæssigt og publikumsmæssigt, og der tegner sig et ret tydeligt billede. 50 % af institutionerne mener, at manglende økonomi og ressourcer er afgørende og 90 % af samtlige institutionerne mener, at dette er en væsentlig forhindring for deres udvikling. Det er kun 10 % af institutionerne der vurderer at økonomi er ingen eller kun en lille hindring.

Dette er måske ikke overraskende, men man skal se denne klare udmelding i lyset af, at offentlige kulturbudgetter stort set er stagneret i det sidste årti. Det gælder både stat og kommunen, og det er interessant, at mange kulturinstitutioner nævner manglen på det amtslige tilskud som en væsentlig faktor. Mange af de mindre kulturinstitutioner havde netop gavn af de ”frie puljer” som amterne kunne bidrag med. Til gengæld var regionens rammebudget på kun 7 mio. til kulturformål noget der blev nævnt ofte til møderne.

Samtidig præges tiden af en generel økonomisk nedgang, som påvirker private bidrag og købekraft hos publikum, hvilket påvirker institutionernes økonomi meget direkte. Endelig er det et velkendt problem, at de færreste institutioner har likvide reserver, som kunne gøre det muligt at stå imod mindre underskud. Og hvis institutionerne ikke har en ”langsigtet kontrakt med kommune/stat”, er det i stigende grad svært at sikre likviditet for at overleve.

Ca. 65 % af kulturinstitutionerne mener, at deres egne bemanding/medarbejderstyrke til en vis grad udgør en barriere i udviklingen af deres institution heraf ca. 30 1 KUNST OG KULTUR // 1.2 KULTURKORTLÆGNINGER - TVÆRGÅENDE TEMAER

% mener at det er en væsentlige barriere Det kan fx handle om, at de er afhængige af frivillig arbejdskraft eller at der simpelthen er for få hænder til at drive institutionen. Der er mange faktorer, der spiller ind.

Ca. 65 % mener, at deres lokaler og lokalernes indretning er en forhindring for udvikling. Mange peger på, at de ofte skal fungere i eksisterende lokaler, som ikke er egnet til deres specifikke aktivitet. Dermed taber de både kvalitativ værdi og attraktionsværdi i forhold til publikum. Problemet er markant i landkommuner, hvor man typisk anvendes multilokaler.

Ca. 50 % peger på publikum som en begrænsende faktor, og her drejer det sig bl.a. om publikumssammensætningen. Der refereres fx oftest til manglen på unge.

Derimod kan vi konstatere, at hverken mangel på viden eller mangel på interesse, kontakter og netværk opfattes som hindringer for institutionernes udvikling.

Gode rammebetingelser for kulturvirksomheder er afgørende, og her tegner sig et billede af en vis utilfredshed over både de fysiske rammer, budgetmæssige rammer og endda over egen personale. Der er altså grund til yderligere analyse af rammebetingelserne.

FREMTIDSPERSPEKTIVER Kulturinstitutionerne er stærkt optagede af verden, af tiden og af mennesker og udviser en betydelig samfundsinteresse og et stærkt engagement. Dette kan både ses som en lyst til at spille en afgørende rolle og som et oplæg til at 2017 skal udfordre institutioner til at engagere sig ud over deres individuelle virkefelt. Vi har bedt kulturinstitutionerne om at vurdere vigtigheden af 12 temaer i forhold til de kommende 5 års strategisk udvikling.

1 KUNST OG KULTUR // 1.2 KULTURKORTLÆGNINGER - TVÆRGÅENDE TEMAER

Ikke overraskende er institutionerne meget optaget af deres egen overlevelse. Derfor er strategier ift. publikumsudvikling, kultur-erhvervssamarbejde og børneunge aktiviteter vurderet højt. Hele 70 % af institutionerne vurderer disse som meget vigtige og afgørende.

Samtidig vurderes mangfoldighed, tværfagligt samarbejde, ny teknologi og kulturarv som vigtige eller afgørende temaer af 60% af institutionerne. Spredning i regionen samt set i forhold til typer af institutioner er vægtningen naturligvis ikke ligelig fordelt. Mest markant er det med emner som mangfoldighed og byrum og internationale samarbejder, som alle markerer sig med over 75 % af institutioner i Århus og næsten lige så mange i de øvrige kommuner. Det overrasker, at hele 25 % af kulturinstitutionerne fremhæver klima og bæredygtighed som meget vigtige/afgørende temaer.

Inkluderer man vurderingen ”vigtig” er der endda tale om over 50 %.

Turisme er dog ikke et emne, der optager de fleste institutioner. Det drejer sig om henholdsvis 15 % og 30 %, der mener, at den internationale og nationale turisme er meget vigtig eller afgørende.

Her findes der en klar forskel mellem de større museer, kunstmuseer, festivaler og kulturhuse, som er oplagte partnere i denne strategi. Tager man vurderingen ”vigtig” med i optællingen, er der dog henholdsvis 60 % og 70 % af kulturinstitutionerne, der peger på international/national turisme.

I forhold til et kulturpolitisk perspektiv kan man betragte den meget store respons på disse samfundsmæssige emner og spørgsmål som yderst tilfredsstillende. I forhold til 2017 underbygger responsen den formodning,

at tværgående temaer som forbinder kulturlivet til det øvrige samfund har umiddelbart opbakning blandt regionens nøgleaktører.

BESØGSTAL PÅ KULTURINSTITUTIONER Andel for Århus Kommune Biblioteker, litterære foreninger

Regionen i alt

1.900.000

6.800.000

Udstillingssteder

300.000

500.000

Biografer, film og nye medier

1.200.000

2.500.000

Kulturarv

650.000

1.500.000

Musik og Festivaler

300.000

780.000

Scenekunst

300.000

500.000

4.650.000

12.580.000

I alt

NB: Nogle tal er beregnet på baggrund af Kulturvaneundersøgelsen fra 2004.

KUNST OG KULTUR // KULTURARV / REGION MIDTJYLLAND Kulturarven i Region Midtjylland er defineret ved et væld af forskellige institutionstyper: fra museer og samlinger over bygninger og bymiljøer til fortidsminder, frilandsog levende museer. Byer som Århus, Randers og Viborg er desuden i sig selv repræsentanter for kulturarven med historiske bykerner og reminiscenser fra oldtid, vikingetid og middelalder.

mere udadvendt museumspraksis og et ønske om at komme nye generationer af museumsbrugere i møde.

umskategori tiltrækker ca. 1,15 mio. besøgende, svarende til næsten ¾ af alle museumsbrugere i regionen.

Regionen savner dog tydeligvis flere utraditionelle aktiviteter, hvor brugerne inddrages i den levende formidling af kulturarven, og hvor formidlingen i højere grad løsrives fra samlingerne.

Kulturarvsstyrelsens nationale brugerundersøgelse fra 2009 peger endvidere på en markant underrepræsentation af de 14-29-årige på de natur- og kulturhistoriske museer i regionen.

AKTØRER OG AKTIVITETER I regionen findes 37 museer og næsten lige så mange underafdelinger, flere mindre specialmuseer, omkring 130 lokalhistoriske arkiver og samlinger samt en lille håndfuld kulturhistoriske festivaler og begivenheder.

Heller ikke tværfaglige aktiviteter i form af f.eks. koncerter, filmfremvisninger og teater er særlig udbredt blandt museerne, selvom en sådan arrangementspraksis ofte er med til at tiltrække flere besøgende og skabe interesse blandt ellers uvante museumsbrugere. En tværfaglig indsats er med til at introducere institutionen på nye og utraditionelle måder og bidrager til en styrket formidling, hvilket gør det til et oplagt fokusområde.

Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse har denne problematik da også stor bevågenhed. Her angives især ungdomsuddannelserne og folkeskolens ældste klasser som værende en svær målgruppe at nå, og der er et udbredt ønske om en fælles målrettet indsats omkring nye publikums- og formidlingsstrategier.

Otte ud af de 37 museer er beliggende i Århus, der også rummer regionens to eneste naturhistoriske museer. På Djursland findes desuden det eneste statslige museum vest for Storebælt, Dansk Landbrugsmuseum. Endelig har regionen en væsentlig andel af fortidsminder med store koncentrationer omkring Århus og på det sydlige Djursland samt omkring Ringkøbing Fjord.

Der er tale om et relativt etableret område, hvor institutionerne med få undtagelser har eksisteret i mere end 25 år. Tematisk spænder institutionerne bredt: fra oldtid og vikingetid over landbrugskultur og maritim historie til industriens og kvindernes historie, og geografisk dækker de det meste af regionen.

Der er en stor diversitet i udbuddet af aktiviteter, der spænder over alt fra udstillinger, seminarer og foredrag til temaweekender og levende værksteder, og hos flere museer har aktiviteter ud af huset, som f.eks. byvandringer og ture rundt i det historiske landskab, tillige en høj prioritering. Det høje og alsidige aktivitetsniveau vidner om et stort engagement, en åbenhed overfor en 1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

Europæisk Middelalderfestival i Horsens, der hvert år besøges af omkring 100.000, opererer tværfagligt med genrer som musik, sang, teater og gøgl og er et konkret eksempel på en levende formidling af kulturarven.

Festivalens intention om at være historieformidlende og dens krav om autenticitet har bidraget til, at den i dag er den største af sin art i Nordeuropa med også mange internationale deltagere. Festivalen kan med fordel tænkes ind i fremtidige overvejelser omkring formidling af kulturarv.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Ifølge Kulturarvsstyrelsens brugerundersøgelse fra 2009 ligger knap ¼ af landets museer i Region Midtjylland, og disse tiltrækker knap 1,54 mio. besøgende årligt, svarende til en femtedel af alle museumsbrugere i Danmark. Det er især de kulturhistoriske museer i regionen, der har det midtjyske publikums interesse; denne muse-

Brugerne synes ligeledes at stille større krav til formidlingen på selve museet, bl.a. i form af øget mulighed for interaktion med udstillingerne. Ifølge Kulturarvsstyrelsens brugerundersøgelsen vurderer de midtjyske museumsbrugere muligheden for aktiv deltagelse samt variation i museets formidling lavest ud af samtlige 10 kerneydelser, hvilket placerer Region Midtjylland et stykke under landsgennemsnittet.

De sociale medier har allerede vist stor effektivitet med hensyn til at udbrede kendskabet til events, institutioner og websites, men der savnes endnu en egentlig dialog med brugerne og en bedre udnyttelse af disse fora. Årsagen til at så få af regionens museer benytter disse medier skal sandsynligvis findes i manglende viden og kompetencer på området.

Den digitale formidling har i løbet af de seneste år fået stigende opmærksomhed, bl.a. med oprettelsen af MMEx Meaning Making Experience – netværk for digital kunst og oplevelser, hvis formål er at kombinere de

nyeste teknologier med viden fra kultursektoren, bl.a. ved at fremme forbindelsen mellem regionens museer og det private erhvervsliv.

står bag MMEx; et projekt der forventes at øve en væsentlig indflydelse på museernes måde at tænke formidling på.

RAMMER OG RESSOURCER Af de fem søjler i museumsarbejdet; indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling, er især de tre første ressourcekrævende områder, og det kan ofte være svært at finde plads i budgettet, når det gælder de mere fremadrettede aktiviteter. På den ene side er formidlingen blevet mere omkostningstung som følge af en stigende orientering mod publikum og mod markedslogik; på den anden side er der flyttet penge fra de årlige driftsmidler til en række puljer, som ofte søges med netop formidling for øje. Formidlingsområdet kræver således en ekstra indsats økonomisk, tidsmæssigt og personalemæssigt.

Til gengæld er der iøjnefaldende mangler, når det gælder forbindelser til udlandet. Mange af museerne i regionen har da også et ønske om flere netværk af netop international karakter.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at samarbejde mellem eksempelvis mindre institutioner og lokale sponsorer kan være til at styrke den lokale forankring samt at skabe større synlighed udadtil.

Dertil kommer tværfaglige arrangements- og aktivitetstyper, der gør det muligt ikke blot at pege på det særlige ved kulturarven men også at formidle den på nye og utraditionelle måder. Her ville eksempelvis festivalgenren være i stand til at rumme tværfagligheden og større tematiske satsninger.

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Kulturarvsinstitutionerne i Region Midtjylland er engageret i et væld af forskellige netværk, der eksempelvis varetager faglige, formidlingsmæssige eller turismeorienterede interesser. Af disse nævnes især nationale sammenslutninger som f.eks. netværkene under ODS, lokale netværk under kommunen og netværk af mere uformel karakter samt ikke mindst Midtjyske Museers Udviklingsråd (MMU). Sidstnævnte er en sammenslutning af de statsanerkendte museer i Region Midtjylland, og har bl.a. som formål at etablere udviklingsprojekter og museumsfaglige netværk. Det er således MMU, der sammen med bl.a. CAVI og The Animation Workshop

De forandringer og udfordringer som kulturarvsinstitutionerne står overfor er mange og forskelligartede, og i de fleste tilfælde også ressourcekrævende. Det er derfor oplagt, at der skabes en fælles regional platform, hvor kompetencer og viden kan samles, f.eks. i form af et formidlingsnetværk og/eller et mere organiseret samarbejde omkring turisme, såvel nationalt som internationalt.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Samarbejde med erhvervslivet, hvilket som nævnt allerede er i støbeskeen hos MMEx – netværk for digital kunst og oplevelser, og tværfagligt samarbejde, f.eks. med institutioner beskæftiget inden for andre kunstarter, bør opprioriteres i de kommende år. Tværfagligt samarbejde er med til at øge synligheden og styrke den enkelte institutions profil.

Museernes formidlingspraksis har i de seneste år fået stor opmærksomhed, og det bør da heller ikke udgøre et mindre satsningsområde i fremtiden. Dette kræver ikke blot flere økonomiske ressourcer, men også udvikling af medarbejderkompetencer og vidensdeling omkring de nye teknologier, der er et uomgængeligt værktøj i markedsførings- og formidlingsstrategier. De digitale muligheder er oplagte medspillere i forhold til dels at skabe variation i formidling af kulturarven og dels at generere en mere interaktiv udstillingspraksis.

1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

FRILANDSMUSEER

EGNSMUSEER Djurslands Museum Ebeltoft Museum Fur Museum Skive

Herning Museum

Mønt- og andre oldtidsfund fra Djursland samt klædedragtens historie. Under museet hører ligeledes Dansk Fiskerimuseum.

Museet består af det gamle rådhus og den tidligere fangekælder samt Siamesisk Samling, Farvergården og Helgenæs Præstegård.

Kultur- og naturhistorisk museum med samling af fossiler samt formidling omkring områdets landskab og undergrund. Hører under Museum Salling.

Fem museer med fokus på den midtjyske historie: fra kultur- og egnshistorie over tekstilindustrien til St. St. Blicher.

Sallingsund og Omegns Museum

Lokalhistorisk museum, indrettet i stationsbygningen fra 1884, med udstilling om Sallingbanen, fiskeri m.m. Hører under Museum Salling.

Silkeborg Museum

Museets samlinger tæller unikke fund som Tollundmanden og Ellingpigen og fortælller områdets historie fra oldtiden til i dag.

Skanderborg Museum

Historien om området omkring Skanderborg og Søhøjlandet med afdelingerne Frihedsmuseet, Øm kloster Museum, Gl. Rye Mølle og Ferskvandsmuseet.

Skive Museum

Kulturhistorisk museum for Skive-egnen med samlinger, der fortæller egnens historie fra oldtid til nutid. Hører under Museum Salling.

Spøttrup Borgmuseum

Hjerl Hede Holstebro

Levende museum, der skildrer ældre dansk landsbyskik og -historie fra 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

SPECIALMUSEER Museet ligger i den gamle præstegård og viser effekter med tilknytning til Blichers liv og forfatterskab og livet på egnen i 1800-tallet.

Danmarks Flymuseum RingkøbingSkjern

Samlingen består af 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra perioden 1911–2000. Museet startede som fond i 1975.

Danmarks Fotomuseum Herning

Fotografiapparatet og fotografiets historie gennem 160 år i en udstilling, der vægter både teknik og brugsværdi.

Middelalderborg, museum siden 1941 og fra og med 2008 en del af Museum Salling.

Danmarks Industrimuseum Horsens

Danmarks udvikling fra ca. 1860 til i dag med en levende formidling af hverdagen på værkstederne og i arbejderboligen.

Struer Museum

Museet formidler bl.a. jernbanen og fiskeriets historie samt historien om ”bysbarnet” Bang & Olufsen.

Dansk Landbrugsmuseum Norddjurs

Museet har til huse ved herregården Gl. Estrup og viser landbrugets historie fra bondestenalder til industrialiseringen.

Viborg Stiftsmuseum

Kulturhistorisk museum for Viborg-egnen med genstande fra oldtid til nutid.

Elmuseet Viborg

Udstillinger om menneskets udnyttelse af vand-, vind- og solenergi med Nordeuropas eneste højspændingslaboratorium for publikum.

Fregatten Jylland Syddjurs

Fregatten Jylland udgør de fysiske rammer omkring den levende formidling af dansk søfartshistorie.

Gammel Estrup Herregårdsmuseet, Norddjurs

Museet beskæftiger sig med herregårdskultur fra det 15. århundrede til midten af det 20.

Papirmuseet Silkeborg

Specialmuseum for papir og papirfremstilling med levende værksteder for publikum.

Samling af oldtidsfund fra området samt udstilling om industriens betydning for byen. Under museet hører også Strandingsmuseum St. George.

Horsens Museum

Museet har en stor samling af oldsager bl.a. med fund fra vikingetiden og middelalderen udgravet i lokalområdet.

Kulturhistoriske Museum Randers

Kulturhistorie fra Randers-egnen gennem samlinger og særudstillinger, fra oldtid til nutid.

Lemvig Museum

Kulturhistorisk museum for Lemvig og omegn med fokus på livet i Limfjordsregionen og det lokale kunstnermiljø.

RingkøbingSkjern Museum

Økomuseum, der på forskellig vis formidler områdets historie gennem bygningskultur, seværdigheder og monumenter.

Kulturhistorisk museum med fokus på kulturlandskabet og fritidslivet i området langs kysten, bl.a. med et levende fjordmuseum i Hou.

Økomuseum Samsø

Museet viser forbindelsen mellem landskab, natur og mennesker og består af forskellige seværdigheder og besøgssteder på øen.

1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

Levende museum, der viser livet på landet og i landsbyen i Østjylland fra ca. 1660 til 1950erne.

Blicheregnens Museum Silkeborg

Holstebro Museum

Odder Museum

Glud Museum Horsens

ØKOMUSEER

STUBMØLLE-KIRKE

MOESGAARD [Henning Larsens Tegnestue]

FREGATTEN JYLLAND

VÆKSTHUSENE [C.F. Møller]

HANS-HENRIK HOEG OBSERVATORIET [Steno Museet]

1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

KUNST OG KULTUR // KULTURARV / ÅRHUS Århus er en by, der bærer fortiden tydeligt med sig. I Århus’ bymidte ligger fortiden fysisk lige for ens fødder med spor fra vikingetid og middelalderby, med Domkirken, Vor Frue Kirke og den historiske bykerne, og byen har en række væsentlige kulturarvsinstitutioner. Men den mangler at iscenesætte og formidle sin egen historie helt op til i dag.

brugerinddragende projekt, idet museet bredt efterlyser tidstypiske effekter.

AKTØRER OG AKTIVITETER Århus’ kulturarvsinstitutioner tæller bl.a. 8 kulturhistoriske museer, 2 naturhistoriske museer, min. 6 festivaler, en række lokalhistoriske foreninger og 23 lokalarkiver.

Kvindemuseet er en enestående kulturinstitution, som belyser kvinders vilkår gennem tiderne – dels gennem museets permanente udstilling, dels gennem særudstillinger. Kvindemuseet formidler tillige børnenes kulturhistorie i den faste udstilling ”Pigernes og drengenes historier”, og det er kendt for sine omfattende formidlingsinitiativer i forhold til børn og unge, f.eks. internetbaseret undervisningsmateriale, kulturhistorisk skattejagt og rollespil.

På museumssiden har Århus stærke kort på hånden.

Moesgård Museum og Den Gamle By har kapacitet til at formidle væsentlige aspekter af Danmarks og Århus’ fortid til den brede befolkning.

Moesgård Museum forventer i 2013 at kunne slå dørene op til en ny museumsbygning på 15.500 m2 tegnet af Henning Larsen Architects. Den vil give museet helt nye muligheder for at formidle aktuelle fortolkninger af verdens historier og er en markant markering ’på vej’ mod 2017.

Den Gamle By fik i 2009 for tredje gang de maksimale fem stjerner af ordningen for mærkning af danske seværdigheder og attraktioner. Guide Michelin giver Den Gamle By de eftertragtede tre stjerner som international seværdighed – som den eneste uden for hovedstadsområdet. Den Gamle Bys nyeste udvidelse, “Den Moderne By”, trækker bevidstheden om købstædernes byudvikling ind i industrialiseringens tidsalder og videre frem.

Den Moderne By har to fokusår: 1927 og 1974. Det er et

1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

Siden 2006 har det kulturhistoriske museum Dansk Plakatmuseum hørt under Den Gamle By, og i slutningen af 2009 slog museet dørene op for en ny udstillingsbygning i Den Gamle Bys moderne kvarter.

Et andet kulturhistorisk museum med fokus på nyere tid er det nystartede Gellerup Museum, der indrettes i en femværelses lejlighed i Gellerupparken. Museet ønsker gennem forskellige udstillinger, film m.v. at formidle både områdets fortid og dets fremtidsvisioner samt dets mange forskellige kulturer.

Andre vigtige aktører i den århusianske museumsverden er Naturhistorisk Museum og Steno Museet, der begge er tilknyttet Aarhus Universitet. Naturhistorisk Museum er landets næststørste af sin art, med bl.a. over 5.000 forskellige dyr.

Steno Museet formidler naturvidenskabernes og lægevidenskabens historie. Antikmuseet er et universitetsmuseum, hvor der forskes i og formidles kunst og kultur fra oldtidens Grækenland og Italien.

En nøgleaktør inden for kulturarvsområdet er Bymuseet (indtil 2004: Århus Bymuseum) placeret i nytegnede rammer ved Århus Å. Museet skal fortælle historien om byens og dens oplands udvikling fra lille vikingetidsbebyggelse til moderne vidensby og arbejder i øjeblikket med etablering af en permanent udstilling. Bymuseet fusionerede i 2008 med Besættelsesmuseet. De nye rammer er en udfordring for Bymuseet, da de ikke lægger op til traditionel museumsindretning. Samtidig kræver en permanent udstilling et budget, som det især i disse tider er vanskeligt at tilvejebringe.

Der ligger desuden en klar udfordring for Bymuseet i at manifestere sig som museum ved siden af de to store, dominerende kulturarvsinstitutioner i Århus: Den Gamle By og Moesgård Museum – og ligeledes Kvindemuseet med dets centrale placering i det gamle rådhus og politistation. Århus rummer desuden en række lokalhistoriske foreninger og 23 lokalarkiver, men byen mangler et decideret byarkiv (som den eneste blandt de 10 største byer i Danmark). Selvom der, som det fremgår, er mange aktører på banen, når det gælder Århus’ historie, er den manglende samling en forhindring i det løbende arbejde med byens fortid – og nutid.

I en by findes der både en fælles historie og hukommelse og mange enkelthistorier, mange forskellige hukommelser, som tilsammen skaber den store fortælling. I Århus mangler der både metoder til at omsætte den fælles fortælling og en bevidsthed om de mangfoldige fortællinger.

Bl.a. savner man en interesse for, at de store forandringsprocesser dokumenteres og kommenteres, f.eks.

Århus havn eller et kultursted som HUSET, der om noget har været et vigtigt sted for mange tusinde borgere; at tilflyttere og indvandreres historier fortolkes etc.

Der savnes desuden inddragelse af befolkningen i den levende fortælling, som hele tiden ajourføres i en by.

Kulturarv skal også omfavne ”levende traditioner” og ”den fælles hukommelse”.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Flere af Århus’ kulturarvsinstitutioner er særdeles velbesøgte. Den Gamle By er byens største turistmagnet med omkring 350.000 besøgende årligt; ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er 25 % af disse fra udlandet.

Moesgård er den anden mest besøgte kulturarvsinstitution (fraset ARoS) og satte i 2009 publikumsrekord med 168.000 besøgende. Samlet besøges kulturarvsmuseer i byen af ca. 650.000 årligt (med 692.000 i rekordåret 2009). Det vurderes, at publikumsskaren vil kunne udvides yderligere via museernes kontinuerlige formidlingsindsats og -udvikling, og at en mere fokuseret markedsføring – evt. i et samarbejde mellem museerne – vil kunne øge publikums interesse for at besøge dem.

Kulturarvsstyrelsens rapport National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer (2009) peger på, at museerne i Århus generelt vurderes meget positivt af deres brugere.

På landsplan har brugerne i gennemsnit bedømt deres samlede museumsoplevelse til 8,2 på en skala fra 1 til 10, og museer i Århus vurderes således: Den Gamle By 8,6; Kvindemuseet og Moesgård 8,3; Naturhistorisk Museum 7,7. Bymuseet vurderes lavest blandt museerne i Århus med 7,2, formentlig pga. manglende basisudstilling.

Den Gamle By indtager en særstatus i kraft af, at 81 % af de besøgende tilbringer mere end to timer på museet, hvilket kun gælder 43 % af de besøgende på alle museer. De besøgende bliver også forholdsvis længe på Moesgård: kun 8 % bruger under en time. Tilsvarende bruger langt færre besøgende end landsgennemsnittet mere end to timer på Bymuseet (16 %), og hele 23 % bruger under en time.

De teknologiske platforme, der bl.a. udvikles i Århus, gør det i højere grad muligt at være nyskabende på museums- og arkivområdet, og de vil i de kommende år finde stigende anvendelse. I Kulturarvsstyrelsens publikation Digital museumsformidling – i brugerperspektiv (2009) understreges det, at museerne i deres fremtidige formidling af samlingerne bør fokusere på kontekstualisering, struktureret og tematisk vidensdeling, storytelling og emotionel påvirkning for at nå publikum.

De fleste besøgende kender til de århusianske museer fra tidligere besøg (mellem 48-55 % mod landsgennemsnittet på 41 %); en del har hørt om dem gennem venner, bekendte eller familie (23-36 %; landsgns. er 24 %), mens der er færre, der har hørt om museerne via avis, internet, radio eller tv (mellem 21 og 24 %, jf. landsgns. på 23 %). Heri ligger der en udfordring.

Kulturarvsstyrelsens tipsbevilling-finansierede pulje Kulturnet Danmark støtter eksperimenterende og innovative digitale formidlingsprojekter med et indhold af væsentlig faglig kvalitet. Puljen har bl.a. støttet Moesgård Museums projekt Kongehøjen, hvor fortidsminder og -fund præsenteres gennem en 3D-model.

De museer, der har besvaret Aarhus 2017’s spørgeskema, vurderer alle ”eget websted” og ”mund til mund” som de vigtigste elementer i deres formidling (5 ud af 5 mulige), efterfulgt af e-mails og nyhedsbreve, foldere, sæsonbrochurer og lokale medier (gns. 4,5-4,25); mens ”virale strategier” spiller en mindre rolle (gns. 3,7); her kunne evt. sættes ind. Lavest vurderes – som inden for bl.a. billedkunst og scenekunst – ”kommunens website” (gns. 2,25).

RAMMER OG RESSOURCER Århus Kommune yder fast driftsstøtte til Den Gamle By, Moesgård Museum, Naturhistorisk Museum, Kvindemuseet og Bymuseet. Kommunens samlede støtte til kulturarvsinstitutioner (minus ARoS) ligger i 2010 på ca.

22,5 mio. kr. Mest støtte får Den Gamle By og Moesgård med hver ca. 7 mio. kr. Moesgård er en statsinstitution, og Den Gamle By drives som de fleste kulturarvsinstitutioner som en fond.

At de besøgende ifølge Kulturarvsstyrelsens brugerundersøgelse, der særligt kender til de århusianske museer fra tidligere besøg, peger på, at sektoren kunne bruge en bredere markedsføringsindsats for at nå nye målgrupper. På Aarhus 2017’s spørgsmål om, hvilke strategiske aktiviteter det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste 5 år, er topscorerne da også ”publikumsstrategier” og ”børn og unge” - man erkender altså udfordringen.

Den Gamle By fik i 2007 en opsigtsvækkende donation: i alt 161 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal til etablering af den moderne bydel i Den Gamle By, særligt den såkaldte Havnegade-etape. Der er tale om den absolut største enkeltdonation i Den Gamle Bys historie.

Der ligger en stor opgave i at finde en løsning på Kvindemuseets begrænsede permanente tilskudsramme (fra 1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

Kulturministeriet/Kulturarvsstyrelsen samt fra Århus Kommune). Museet lever primært i kraft af projektbevillinger.

»

Bymuseet kan ny- og sammentænkes med et decideret byarkiv og burde gives mulighed for at fortolke og formidle byens samlede historier på ny.

Ligeledes udgør Bymuseets/byarkivets begrænsede budgetter en betydelig blokering for, at de centrale opgaver fremover kan løses mere tilfredsstillende.

»

En elektronisk platform, f.eks. en art Wikipedia, til at arkivere fortællinger om byen, hvor folk også kunne lægge deres personlige historier ud.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG I det kommende årti vil Århus’ kulturarvs status styrkes betydeligt med Den Gamle Bys enorme satsning, som vil gøre institutionen til et internationalt centrum, hvor dansk byudvikling kan følges fra middelalderen til det 20. århundrede. Med denne markante satsning er der lagt op til en helt anden og helt naturlig kobling fra samlingen af bygninger til Århus som by, og der vil opstå en lang række potentielle samspilsmuligheder. I denne sammenhæng er projektet et direkte indspark til 2017 både som et selvstændigt projekt i storskala og som et tematisk oplæg.

»

En langt bredere tilgang til ”byens fortælling”: åbne formidlings- eller fortællingsprojekter, hvor byens borgere, skoler, virksomheder og uddannelsesinstitutioner indgår – for at engagere byen i dens egen historie.

»

Også Center for Byhistorie må oplagt kunne spille en rolle i formidlingen af Århus’ historie på længere sigt.

Den anden markante udvidelse sker med Henning Larsens smukt tænkte udstillingsbygning for Moesgård Museum, og også denne vil både skabe enorm interesse og give mulighed for en ny generation af tematiske udstillinger, som det bør sikres har en direkte relevans for 2017.

Et initiativ, som kunne samle byen om en stærk byfortælling, være med til at give et nuanceret historisk syn på byen og bane vejen for et markant udspil op til 2017, er Historisk Kultur- og Videnfestival, et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Århus, Aarhus Universitet og et bredt udsnit af byens kulturinstitutioner. Den finder sted første gang i 2011 under titlen ”Farlige forbindelser – kulturmøder i 1700-tallet”.

1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

NATURHISTORISKE MUSEER Naturhistorisk Museum

Danmarks næststørste naturhistoriske museum, hvis formål er at fremme og formidle naturhistorisk forskning.

Steno Museet

Universitetsmuseum, der formidler natur- og lægevidenskabens historie og de nyeste videnskabelige forskningsresultater; omfatter også Ole Rømer Observatoriet i Højbjerg.

KULTURHISTORIE Bymuseet

Skal formidle Århus bys historie og kulturhistoriske udvikling fra vikingetiden frem til i dag; har særudstillinger, arrangementer m.v.

FESTIVALER OG EVENTS Classic Race Aarhus (CRAA)

Non-profit foretagende, hvor overskuddet går til støtte af børns sikkerhed i trafikken i Århus og til udvikling af grøn teknologi. CRAA køres rundt om Mindeparken i Århus. 12.000 tilskuere i 2010.

Den Gamle By

Danmarks Købstadsmuseum – kulturhistorisk specialmuseum, der viser livet, som det var i de danske byer helt tilbage til 1500-tallet.

Antikmuseet

Universitetsmuseum, hvor der forskes i og formidles kunst og kultur fra Oldtidens Grækenland og Italien.

Kunsthåndværk i Centrum

Danmarks største censurerede marked for kunsthåndværk med deltagelse af danske og internationale kunstnere.

Museet viser med originale genstande, fotos, dokumenter og tableauer begivenheder i Århus under den tyske besættelse 1940-45.

Landsudstilling 2009: Dialog09

Markering af 100-året for Landsudstillingen i Århus med udstillinger, arrangementer etc.

Gellerup Museum

Museet vil fortælle om Gellerupparkens første beboere, de mange forskellige kulturer i området og fremtidsvisionerne.

Moesgård Vikingesmedetræf

Årligt vikingesmedetræf, hvor vikingesmede fra hele Norden sætter hinanden og publikum stævne på pladsen ved vikingehusene på Moesgård Museum.

Kvindemuseet

Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt, landsdækkende specialmuseum, hvis mål er at udforske, opbygge samlinger og sprede viden om kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie.

Pilefestival

Hvert år i den tredje hele weekend i august afholdes Pilefestival på Moesgård Museum, der sætter fokus på pilehåndværket som en levende tradition.

Vikingetræf Moesgård Museum

Specialmuseum for arkæologi og etnografi med fast udstilling, særudstillinger, Vikingemuseum m.v.

Vikingetræffet ved Moesgård Strand (etableret 1977) er Nordens største og en af Århus’ største folkebegivenheder med over 20.000 publikummer.

Århus Søfarts Museum

Søfartsmuseum med bl.a. fotos, malerier, modeller, navigationsudstyr, redningsmateriel, radiomateriel, udklip, søkort, flag, våbenskjolde, emblemer.

Besættelsesmuseet

Aarhus Middelaldermarked

Aarhus Middelalderforenings årlige sommermarked (etableret 2007) i Tangkrogen.

FORENINGER M.V. Dansk center for byhistorie

Et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Den Gamle By om forskning, undervisning og formidling af de danske byers historie.

Historisk Samfund for Århus Stift

Forening, der har til formål at fremme interessen for Østjyllands lokalhistorie og udbrede kendskabet til områdets historiske begivenheder og udvikling over et bredt felt.

Støtteforeningen Århus Byarkiv

Forening etableret 2005. Vil oprette et byarkiv, hvis dækningsområde svarer til købstaden Århus, og støtte de eksisterende lokalarkiver i kommunen.

FREMTIDIGE SATSNINGER Historisk Kultur- og Videnfestival

Biennal festival (fra 2011 til 2017) med det formål at udbrede kendskabet til Århus, Danmark og verden i forskellige historiske perioder og formidle byens historie i nye og aktuelle rammer.

1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

KUNST OG KULTUR // BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK / REGION MIDTJYLLAND Region Midtjylland har en god infrastruktur for den bildende kunst med 15 markante kunstmuseer og institutioner, 3 aktive kunsthaller, et væld af lokalt drevne kunstforeninger og gallerier samt en broget skare af yderst produktive billedkunstnere, ca. 450 i hele regionen, heraf 280 uden for Århus.

AKTØRER OG AKTIVITETER I den samlede kultursektor udgør de store kunstinstitutioner én af regionens klare styrker, med stor variation inden for genre, retning og periode. Uden for Århus findes HEART, Holstebro Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Hygum Kunstmuseum, Randers Kunstmuseum og Skive Ny Kunstmuseum, der alle er karakteriseret ved væsentlige moderne samlinger og skiftende udstillinger af høj kvalitet og originalitet samt national betydning.

Dertil kommer mere specialiserede museer: Museum Jorn, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Skovgaard Museet, Glasmuseet Ebeltoft, Museet for Religiøs Kunst, GAIA Museum Outsider Art, Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet og Museet for Kleinkunst samt kunsthallerne Kunstcentret Silkeborg Bad og Kunsthal Brænderigården, der ligesom Århus Kunstbygning spiller en altafgørende rolle i forhold til samtidskunsten og er at betragte som uvurderlige udviklingsplatforme for unge kunstnere både fra regionen og det øvrige Danmark samt til dels internationalt.

Ud over udstilling tilbyder en tredjedel af kunstinstitutionerne i regionen udelukkende traditionelle arrangementstyper som foredrag, seminar o.l. mens musik, film og teater/dans synes at have en meget ringe prioritering. Når der samtidig blandt institutionerne kan spores en overordnet tilfredshed med aktivitetsni-

veauets omfang og sammensætning, kunne det tyde på en vis tilbageholdenhed i forhold til at søge nye veje og afprøve nye aktiviteter. Denne tilbageholdenhed kan tolkes som et tegn på manglende plads til nytænkning i de enkelte institutioner, formodentlig som et resultat af for få ressourcer eller manglende viden omkring tværfaglighedens potentiale.

PUBLIKUM OG FORMIDLING I 2008 havde kunstinstitutionerne i regionen et samlet besøgstal på omkring 500.000, heraf halvdelen i regionen udenfor Århus, hvortil kommer et stort antal besøgende på gallerier og andre udstillingssteder samt i foreningsregi. Størstedelen af det kunstinteresserede publikum har geografisk tilknytning til samme kommune som institutionen, mens de i mindre omfang trækkes til fra den øvrige region. Det er som forventet kun et fåtal af kunstinstitutionerne, der har tag i et nationalt/ internationalt publikum. Antallet af besøgende fra udlandet ligger mellem 0-10 %. Ikke mindst for de store museer ligger der heri et stort uudnyttet potentiale.

Besøgstallene og deres sammensætning i forhold til målgrupper afspejles ligeledes i institutionernes pr og formidling, der synes forholdsvis traditionel med kun 4-5 museer, der benytter de nationale medier.

I forhold til ønsket om at nå de yngre målgrupper benyttes virale strategier kun i meget ringe grad, og tendensen er, at man frem for at kommunikere og interagere med museets brugere blot gentager informationspraksis fra institutionens website. Flere og flere brugere tilegner sig information om aktiviteter og udstillinger via internettet og brugeranmeldelser, som vil udgøre en stadig vigtigere strategisk platform i fremtiden.

RAMMER OG RESSOURCER De mindre udstillingssteder og billedkunstnerne melder næsten samstemmigt om manglende synlighed og ressourcer. Vækstlaget søger mod de større danske eller internationale byer med den følge, at det kunstneriske grundlag mange steder risikerer at stagnere. Kunstnere og kunstnerenklavers tilstedeværelse i de mindre byer skaber et dynamisk lokalmiljø, som kan være med til at forhindre den generelle affolkning af landdistrikterne. Det er derfor vigtigt, at fokus ikke blot tilfalder de større byer, men at man i højere grad også forsøger at medtænkte de mindre steder og byer rundt omkring i regionen - i forbindelse med særlige arrangementer, men bestemt også generelt.

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Der en tydelig tendens blandt kunstinstitutionerne til at vægte de lokale netværk højest. Især blandt gallerierne prioriteres nationale og internationale netværk lavt i forhold til de regionale og lokale. De lokale netværk er imidlertid ofte ret uformelle med en stor personafhængighed og usikkerhed til følge, og man kunne med fordel honorere det lokale engagement med bedre rammer og ressourcer.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Nytænkning og mangfoldighed er altafgørende, hvis kunstlivet fortsat skal kunne overleve og fungere som dynamo for andre udviklingsprocesser i regionen.

Kunstmiljøer risikerer at blive eksklusive storbyfænomener, ifald de fysiske rammer og ressourcer ikke ydes mere opmærksomhed lokalt og regionalt. Ønskes den kunstneriske fødekæde opretholdt, bør der være større fokus på talent og vækstlag rundt om i hele regionen.

Det kunne blandt andet ske i form af oprettelse af 1 KUNST OG KULTUR // 1.4 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK

flere BGK’er – Billedkunstneriske Grundkurser, der har fokus på unge mellem 15 og 25 år; øget kontakt mellem professionelle kunstnere og børn og unge, f.eks. via hus-kunstnerordninger på skoler m.v. samt etablering af mere uformelle produktionssteder.

De enkelte institutioner bør tænke mere tværfagligt, eksempelvis i form af sparring eller etablering af partnerskaber med teatre, musikinstitutioner o.l. De nuværende aktiviteter og arrangementer hører stadig overordnet set til den traditionelle del af slagsen, og det udgør således et område med plads til vidensdeling og nytænkning – også med henblik på at kunne tiltrække flere og nye besøgende.

KUNSTMUSEER Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum Herning

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt er rigt repræsenteret med mere end 4000 værker, heriblandt malerier, skulpturer, keramik og mosaikker.

GAIA Museum Outsider Art Randers

Museet rummer en stor samling af outsider kunst og er også hjemsted for sekretariatet for European Association for Outsider Art.

Glasmuseet Ebeltoft

Museet udstiller moderne international glaskunst og har opbygget en samling på 1500 værker af danske og internationale kunstnere.

HEART Herning Museum of Contemporary Art

HEART er stiftet i 1977 og huser bl.a. en væsentlig samling af Piero Manzoni samt værker inden for konkret og konstruktiv kunst.

Holstebro Kunstmuseum

Museet blev etableret i 1981 og har en bredt anlagt moderne samling af dansk kunst fra primært det 20. århundrede.

1 KUNST OG KULTUR // 1.4 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK

Der mangler større begivenheder og festivaler, der er særligt orienteret omkring billedkunsten, bl.a. kunstprojekter i sammenspil med naturen har et stort potentiale i regionen. Projektet ”Midt i kunsten” med åbne værksteder har vist, at publikumsinteressen findes, og at begivenheder af denne type er med til både at styrke kunsten indadtil i form af øget netværksdannelse blandt kunstnerne og at profilere regionens kunstliv udadtil. Her kunne der ikke mindst være tale om større tematiske satsninger evt. i form af årligt tilbagevendende begivenheder med mulighed for international profilering. Her er således et oplagt område for nye initiativer, ikke mindst med relevans for 2017-projektet.

En større orientering mod udlandet er ønskværdigt, dels i form af et regionalt netværk, der kan være med til at styrke og profilere regionens museer i udlandet; dels i form af samarbejde med institutioner i udlandet. Også et samarbejde omkring nye formidlingsstrategier er relevant for kunstsektoren i regionen, og her kunne en samlet kunstportal være et godt udgangspunkt.

Kunstinstitutionernes store interesse for det omgivende samfund og deres engagement i lokale såvel som globale dagsordener, som f.eks. bæredygtighed og mangfoldighed, er et godt udgangspunkt for øget samarbejde mellem kunst- og erhvervsliv.

Horsens Kunstmuseum

Horsens Kunstmuseum er etableret i 1984 og rummer værker af især danske kunstnere. Desuden hovedmuseum for kunstneren Mogens Zieler.

Randers Kunstmuseum

Museet blev etableret i 1969 og rummer bl.a. værker fra den danske guldalder, COBRA-kunstnerne samt bysbarnet Sven Dalsgaard.

Hygum Kunstmuseum Lemvig

Nyt eksperimenterende kunstmuseum med værker af danske samtidskunstnere. Alle værker er blevet til in situ og efterfølgende doneret til museet.

Skovgaard Museet Viborg

Museets samling består hovedsageligt af guldalderkunst med Skovgaard-familien, herunder især maleren P.C. Skovgaard, som omdrejningspunkt.

Jens Nielsen og Olivia HolmMøller Museet Holstebro

Foruden værker af Jens Nielsen og Olivia HolmMøller rummer museet en mindre samling af kunst med religiøse temaer.

SNYK Skive Ny Kunstmuseum

Museets samling dækker kunst fra midten af 1800-tallet til i dag med en bredt anlagt moderne samling af dansk kunst fra det 20. århundrede.

Museet for Religiøs Kunst Lemvig

Kunst fra det 20. århundrede med særlig fokus på det religiøse og eksistentielle udtryk.

Museum for Kleinkunst Holstebro

Museet har en fast samling på ca. 2000 værker i kleinformat, det vil sige 8 x 5 cm. Værkerne er donerede eller udlånt af kunstnerne.

Kunstcentret Silkeborg Bad

Internationalt kunstcenter med skiftende udstillinger af dansk og international samtidskunst samt en permanent samling af skulpturer.

Museum Jorn Silkeborg

Museum Jorn huser værker af Asger Jorn samt Jorns samlinger med over 5000 arbejder af kunstnere fra hele verden.

Kunsthal Brænderigården Viborg

Udstillingssted for samtidskunst med årligt 5-6 udstillinger med danske og internationale kunstnere.

Kunsthallen huser desuden en kunstskole.

KUNSTHALLER

MUSEUM JORN [Silkeborg Museum]

AROS, ÅRHUS [Schmidt , Hammer og Lassen]

AROS , ÅRHUS [Aros]

ÅRHUS KUNSTBYGNING [Århus Kunstbygning]

1 KUNST OG KULTUR // 1.4 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK

KUNST OG KULTUR // BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK / ÅRHUS Grundlaget for et bredt, originalt og nyskabende billedkunstnerisk miljø er til stede i Århus, med ungdomsuddannelser, der yder en stor indsats for at motivere unge talenter, to kunstakademier, et frodigt kunstnermiljø og markante kunstinstitutioner. Der er en mangfoldighed af aktører, men også meget uforløst energi og potentiale.

AKTØRER OG AKTIVITETER Det er grundlæggende Århus’ styrke, at byen både har formidlende/præsenterende institutioner (museer, gallerier), producerende institutioner (kunstnerorganisationer, værkstedsmiljøer) og uddannelsesinstitutioner. Og derfor kan byen med rette kalde sig en kunstby.

Mange af byens kunstinstitutioner, uddannelser og selv dele af vækstlaget har været på banen siden 80’erne.

Imidlertid er det velfungerende, men relativt statiske miljø blevet klarere profileret i den senere tid.

ARoS har siden sin åbning i 2004 været Århus’ store, internationalt orienterede ’kunstflagskib’, som har skabt markant øget synlighed og interesse for kvalitetskunst i byen. ARoS har afløst Musikhuset som byens varemærke og markerer sig internationalt. Århus Kunstbygning – Center for Nutidskunst har fokus på samtidskunsten og danner hvert år ramme om Kunstnernes Påskeudstilling, der viser de helt aktuelle tendenser.

Det har altid været et vigtigt element af Århus’ kunstverden, at kunstnere selv har kunnet skabe en levende formidling til offentligheden. Af vigtige kunstnerstyrede udstillingssteder i Århus med mere eller mindre fokus på vækstlag eller undergrund kan nævnes Spanien 19C, 1 KUNST OG KULTUR // 1.4 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK

der fokuserer på ruminstallationer, og rum46, der beskæftiger sig med politisk og diskursiv kunst. Her findes tilhørssteder for byens professionelle kunstnermiljø.

Det ikke-kommercielle Galleri Image er et nationalt og internationalt respekteret fotogalleri.

Af særlige udstillingssteder i Århus inden for billedkunstområdet må nævnes Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By og Museum Ovartaci på Psykiatrisk Hospital Risskov.

Flere nye tiltag fokuserer mere på netværk og events end på traditionelle udstillinger, f.eks. Speciallaboratorium for Kunst og Offentlighed (Splab), som er en del af Det Jyske Kunstakademi, og I DO ART, hvis mål bl.a. er at støtte den danske vækstlags- og undergrundskunst.

Derforuden er der en række kvalitetsgallerier, bl.a. Galerie MøllerWitt og Charlotte Fogh Contemporary.

Der er omkring 170 registrerede billedkunstnere i Århus Kommune, og væsentlige kunstfællesskaber har base i Århus: Ud over det kreative vækstlagsnetværk I DO ART gælder det bl.a. ProKK og netværket C-SAM Center for samtidskunst.

Derudover findes min. 15 ikke-kunstnerbaserede kunstforeninger af forskellig ’tyngde’.

Af andre interessante aktører på området kan nævnes tidsskrifterne ARK og Passepartout, der begge udgår fra Kunsthistorie på Aarhus Universitet, samt miljøet omkring forlaget *[asterisk].

Århus har et veludviklet uddannelsesmiljø inden for billedkunstområdet. Byens to kunstakademier har altid været centrale i fødekæden, hvor Århus Kunstakademi repræsenterer et forberedende og Det Jyske Kunstakademi et professionelt niveau. Begge er afgørende for byens kunstliv.

Også Institut for Æstetiske Fag (afd. for Kunsthistorie og Æstetik & Kultur) bidrager til et stærkt og alsidigt kunstmiljø. Kunstbegrebet og kunstverdenen er udvidet i disse år, og her er Institut for Informations- og Medievidenskab – herunder CAVI, Center for Digital Urban Living og Center for Digital Æstetik-forskning – en vigtig aktør.

Ungdomsuddannelserne på Århus Billed- og Medieskole, Byhøjskolen m.fl. er vigtige med henblik på at tiltrække unge til kunstmiljøet.

Derudover spiller HUSET fortsat, som åbent værkstedsog kulturhus, en afgørende rolle for vækstlagsniveauet og for sammenbindingen af vækstlag, semiprofessionelle og professionelle.

Sammen giver byens uddannelser og forskellige miljøer inden for billedkunst et bredt grundlag for samarbejdsrelationer og basis for synergi.

Kunstens rolle i det offentlige rum er et iøjnefaldende emne i Århus. Med alverdens gavlmalerier har Århus en tradition for, at billedkunstnere arbejder i det offentlige rum. Samtidig har kommunen med skiftende held forsøgt at understøtte kunstværker på byens pladser og torve.

Set i forhold til tidens markante tendenser til at udvikle installationer, lyd-/lysprojekter, konstruktioner, digitale og sociale medier, bevægelige og midlertidige indretninger i byrummet etc., har Århus dog meget at rette op på. Kun få aktører markerer sig – og her er det ikke institutioner, der viser vejen, men bl.a. Århus Festuge og kunstnergruppen Bureau Detours.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Åbningen af ARoS har formidlingsmæssigt været en stor gevinst for Århus. Museet har fortsat over 200.000 besøgende årligt og tiltrækker ikke blot et lokalt, men også et regionalt, nationalt og, som stort set det eneste kunststed i byen, internationalt publikum. Udfordringen – som afspejles i nedadgående besøgstal – ligger i at omdanne de mange nysgerrige engangsbesøg til ændrede kulturvaner. Her er det afgørende, at man tænker i nye sammenhængende strategier i hele miljøet og ikke alene i institutionsprofilering.

Sammenlagt skønnes ca. 300.000 at besøge kunstudstillinger på Århus’ i alt ca. 25 udstillingssteder om året.

Hertil kommer besøg til særlige projekter som Sculpture

By The Sea, som tiltrak omkring 600.000. Netop dette projekt har sat fokus på den problemstilling, at kunstformidling både mangler nye fora og nyt indhold for at tiltrække den store offentlighed.

Mens ARoS er præget af professionel markedsføring, ofte er i medierne og manifesterer sig godt i den danske bevidsthed, er det svært for mindre udstillingssteder og lokal kunst at trænge igennem i samme grad, ligesom det kan være svært for den almindeligt kunstinteresserede borger at følge med i, hvad der sker i byen. De trykte og elektroniske medier koncentrerer sig om bestemte steder og begivenheder.

Med omdannelsen af www.aarhus.nu til en landsdækkende netportal, kunsten.nu, har Århus mistet en særlig platform, som måske vil kunne ’gentænkes’ inden for de nye rammer.

Det fremføres i flere sammenhænge, at billedkunstnerne kunne vinde mere opmærksomhed ved at stå mere sammen og dele ressourcer omkring formidling i langt højere grad, end tilfældet er i dag – f.eks. i forbindelse med det kommende produktionscenter på Godsbanegården. Som tilstandene er nu, udsultes mange såkaldt smalle kunstoplevelser. Der ligger fortsat en stor opgave i at formidle kunsten og få den ud til hele det potentielle publikum.

Kunsten formidles disse år på mange andre måder end i traditionelle gallerier og kunstmuseer. Århus har dog manglet både performance, aktioner, reklamekunst, events, indslag med nye medier og udendørs udstillinger i både det offentlige rum og i utraditionelle rammer. Den forståelse af og for tidens eksplosion af kunst- og virkelighedssammensmeltning, som mange andre europæiske storbyer oplever, er fraværende i Århus.

Kunstinstitutionerne synes i høj grad at være bevidste om de muligheder for anderledes og oplevelsesbaserede formidlingsstrategier, der ligger i ny teknologi og nye medier. Blandt de yngre institutioner, foreninger og netværk benyttes i stadig højere grad sociale netværksmedier som Facebook, Twitter, blogs etc. i forbindelse med formidling, og der vil i det hele taget være mulighed for at nå store brugergrupper – både for de enkelte institutioner og for kulturhovedstadsprojektet – gennem brug af nyere formidlingsformer som de nævnte, podcast, sms m.m.

RAMMER OG RESSOURCER Der findes en relativt skarp opdeling mellem de offentligt drevne kunstinstitutioner og de private – på trods af, at kunstnerne og deres værker/aktiviteter sagtens kan indgå i begge systemer.

Statens engagement ligger primært i at yde støtte til ARoS som et af landets førende kunstmuseer. Med et statstilskud på 22 mio. (2009) samt Århus Kommunes eget bidrag på 7 mio. modtager museet over 70 % af den samlede kunststøtte i Århus.

Kommunen yder desuden faste driftstilskud til flere af byens øvrige kunstinstitutioner, bl.a. til Kunstbygningen 2,9 mio. kr. og Galleri Image 400.000 kr. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der ikke ydes fast driftsstøtte til veletablerede, kunstnerdrevne institutioner som Spanien 19C eller rum46.

Kommunen tilbyder derudover en række andre støttemuligheder. Der er bred enighed i miljøet om, at Kunstrådet, der er nedsat som et mellemled mellem det billedkunstneriske miljø og kommunen, fungerer godt, og her uddeles midler til projekter og særlige tiltag. Åbningen af ARoS gav kunstmiljøet i Århus et vigtigt og tiltrængt løft, men har været medvirkende til, at det lokale kunstmiljø og det mere eksperimenterende miljø til en vis grad føler sig forbigået. Det fremhæves her, at der er et manglende kommunalt fokus på upcoming kunst, og at kommunen mangler føling med engagementet i miljøet – de nye tiltag. Følgelig kan det være svært at skaffe penge. En stor del af Kunstrådets budget går til institutioner som Århus Kunstbygning, hvis kommunale driftstilskud i stedet burde forhøjes.

1 KUNST OG KULTUR // 1.4 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK

ARoS bebrejdes ofte sit manglende engagement i lokalmiljøet og vækstlagskunst, men som internationalt orienteret flagskib kan museet ikke påtage sig denne opgave. Det er derfor vigtigt, at der er andre kanaler for de lokale kunstnere og byens vækstlagskunstnere.

Beklageligvis er adskillige non-profit udstillingssteder for samtidskunst lukket de senere år.

Mange udøvende kunstnere bosat i Århus har internationale forbindelser, rejser ud, deltager i internationale netværk og er som sådan lige så meget verdensborgere som ’bare’ århusianere. En dobbeltrolle, som kan betyde, at kunstnere lægger deres kræfter andre steder end i det lokale kunstmiljø og i sidste ende flytter fra Århus (altså talentflugt), men som også kan give nye input, tanker og ideer til det kunstneriske miljø og dermed både udfordre og styrke det. Dette forudsætter dog naturligvis, at kunstnerne vender tilbage til Århus med den fornyede inspiration og viden og ikke bosætter sig endegyldigt i udlandet. Dette kan opnås ved at gøre byen til et godt sted at være allerede for de vordende kunstnere, satse mere på talentpleje og ved at koble det lokale og det internationale miljø i endnu højere grad, end tilfældet er nu. Denne kobling kan ske gennem glokalisme: enten at trække internationale projekter og events til Århus eller at skabe initiativer, der inkluderer de lokale kunstnere i mere direkte grad, såsom tværnationale samarbejder og udvekslingsaftaler. Ved både kulturpolitisk og i 2017-regi at indtænke glokalisme i det kulturelle miljø kan man udnytte dobbeltrollen hos de udøvende kunstnere og vende den til en fordel for Århus.

1 KUNST OG KULTUR // 1.4 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG » Et bredere samarbejde mellem de forskellige kunstinstitutioner, -uddannelser og -miljøer mhp. at udvikle nye muligheder og nyt potentiale og have større chance for at kommunikere budskaber ud til borgerne. I den forbindelse efterlyses et fysisk samlingssted og et formaliseret organ, der kan facilitere samarbejdet. Hvis flere grupper kunne blive tilknyttet det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen, der med sit potentielt helt enestående miljø indtager en central plads i billedkunstnernes tanker om fremtiden, vil det skabe mulighed for øget samarbejde. » For at kunne udfylde denne rolle må produktionscentret kunne fungere som katalysator for de mange forskellige behov og ønsker i miljøet. Dette kræver dels, at miljøet selv formulerer og organiserer sig og yder en indsats for at udvikle potentialet, dels at der er en visionær og progressiv ramme og ikke mindst en troværdig faglig dialog mellem projektledelsen og kunstnerne. » Her kan der både udvikles mere inspirerende rammer for kunstproduktion, samt kunstneriske og strategiske kompetencer, skabes internationale samarbejdsaftaler, styrkes netværk etc. »

Et centralt netværk eller sekretariat, som kan assistere ved fondsansøgning, pressemeddelelser, tværgående og internationale kontakter og med at strukturere og formidle projekter efterlyses af kunstnere. Opgaverne varetages i øjeblikket i nogen grad af Kulturhus Århus.

»

Oprettelse af ”artists in residence”-programmer i Århus og øget mulighed for rejsestipendier til lokale kunstnere og besøg fra internationale kunstnere.

»

Med Galleri Image som en væsentlig aktør er der basis for en opprioritering af fotokunst i Århus.

Som det er nu, begrænser de utidssvarende rammer muligheden for at sikre store udstillinger, der kunne tiltrække et større publikum.

»

Der er potentiale i i højere grad at indtænke de århusianske kunstneres ’verdensborgermentalitet’ i såvel kulturpolitik som 2017-regi.

»

At byrummet i endnu højere grad udnyttes til kunstneriske projekter, og at der skabes større kompetence inden for netop dette felt. Jf. succesen med Sculpture by the Sea, der viste et enormt publikums- og mediepotentiale i brugen af byens rum som levende galleri.

»

At opbygge et samarbejde med andre større kunstmuseer i Region Midtjylland for at kunne skabe store, sammenhængende tematiske udstillingsserier, der kunne tiltrække stor national og international interesse.

»

NETVÆRK, TIDSSKRIFTER M.V. MUSEER ARoS Aarhus Kunstmuseum

Århus’ internationalt orienterede kunstmuseum, der med sine 17.700 m2 fordelt over ni etager er ét af Nordeuropas største. Faste samlinger, tre årlige særudstillinger samt en række mindre udstillinger.

Dansk Plakatmuseum

Danmarks eneste specialmuseum for plakatkunst.

Kulturhistorisk museum og fra 2006 en del af Den Gamle By. Rummer p.t. en samling på omkring 400.000 plakater fra hele verden.

Museum Ovartaci

Museum for værker af kunstnere med sindslidelser, hvoraf de fleste har været indlagt på Psykiatrisk Hospital Risskov.

GALLERIER Charlotte Fogh Contemporary

Galleri med de nyeste strømninger inden for nutidskunst – maleri, skulptur, installation, fotografi, street art og videokunst.

Galleri Gallo

Græsrodsgalleri primært for psykisk syge kunstnere.

Galleri Jarsbo

Galleri og kunsthandel med præsentation og udstillinger af dansk og international samtidskunst, moderne kunst, COBRA.

Galerie MøllerWitt

Arrangerer bl.a. hvert år 8 separatudstillinger med de tilknyttede kunstnere.

Galleri Profilen

Udgiver, udstiller, udsmykker, vurderer og handler med moderne kunst fra dette og sidste århundrede.

Galleri 77m3

Galleri for samtidskunst med fokus på rum og sted.

Har både stedspecifikke værker og kuraterede udstillinger.

galleriV58

Kunstgalleri for dansk og udenlandsk samtidskunst.

ARK

Eksperimenterende, løsark-baseret kunsttidsskrift, der udgår fra Kunsthistorie, AU, men tillige inddrager studerende fra Det Jyske Kunstakademi.

*[asterisk]

Forlag med tidsskriftsvirksomhed, udstillinger, konferencer, kunstpublikationsmesser m.m.

Feminine Moments

Et internationalt, webbaseret formidlingsprojekt for lesbisk-feministisk-queer samtidskunst.

Global Artwork

Projekt med det formål at opkvalificere og synliggøre kvindelige kunstnere m.v. med en flerkulturel baggrund.

Højbjerg Foto-Grafiske Værksted

Værksted, der spænder fra traditionelle trykketeknikker over analogt fotografi til digital billedbehandling.

ProKK

Foreningen for Professionelle Kunstnere og Kunsthåndværkere arrangerer udstillinger og agerer praktisk/fagpolitisk i kulturlivet i og omkring Århus.

Passepartout

Kunstvidenskabeligt tidsskrift, som udgives to gange årligt fra Afd. for Kunsthistorie, AU. Desuden en særskriftserie.

LYNfabrikken

Et af landets førende fællesskaber for kreative virksomheder inden for design, arkitektur og kommunikation.

Splab

Speciallaboratorium for Kunst og Offentlighed. Del af Det Jyske Kunstakademi.

Bureau Detours

Dansk kunst- og arkitekturfællesskab, som fortrinsvis arbejder i det offentlige rum.

C-SAM – Center for samtidskunst

Et netværk bestående af billedkunstnere, kunstformidlere, kritikere og kuratorer.

KUNSTHALLER OG UDSTILLINGSSTEDER

KUNSTNERSAMMENSLUTNINGER M.V.

Århus Kunstbygning

Velfungerende kunsthal, der viser et bredt udvalg af national og international nutidskunst.

I DO ART

Nyt netværk for visuel kunst med fokus på kunstnere i vækstlaget; udsprang af Frontløberne.

Galleri Image – Center for Fotografi

Ikke-kommercielt galleri, der viser national og international foto- og videokunst af høj kvalitet.

Kunstnernes Påskeudstilling

Forening, der hvert år arrangerer en åbent censureret udstilling af nutidig billedkunst.

rum46

Udstillingssted med fokus på tværdisciplinære og tværæstetiske eksperimenterende projekter.

Åbne Døre

Forening, der arbejder med kunst- og kulturformidling gennem direkte møder og dialog mellem kunstnere og publikum, bl.a. i form af værkstedsbesøg.

Udstillingsstedet Spanien 19C

Et ikke-kommercielt, kunstnerstyret udstillingssted med fokus på samtidskunst.

Kunstforeninger

Der er min. 15 kunstforeninger i Århus og omegn

1 KUNST OG KULTUR // 1.4 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK

KUNST OG KULTUR // SCENEKUNST / REGION MIDTJYLLAND Med landsdelsscenen, Aarhus Teater, Svalegangen og 19 andre producerende teatre i Århus samt 16 i den øvrige del af Region Midtjylland er den del af scenekunsten velrepræsenteret i Region Midtjylland. Der er tale om et forholdsvist etableret miljø, hvor godt halvdelen af de producerende teatre har været på banen i mere end 20 år, men hvor der samtidig har været konstant bevægelse og rum for nytænkning. Også regionens 12 teaterforeninger udfylder vigtige funktioner ved at kunne præsentere turnerende kvalitetsteater rundt om i regionen.

I regionen uden for Århus findes dog kun meget få ensembler med fastansatte skuespillere, og antallet af professionelle scenekunstnere, kun 60 registrerede, er ligeledes overraskende lille, hvilket betyder, at produktionerne ofte må baseres på tilrejsende og projektansatte.

AKTØRER OG AKTIVITETER Syv af i alt 33 egnsteatre i Danmark er beliggende i Region Midtjylland, og de udgør vigtige knudepunkter i de større byer. Midt- og Vestjylland er det område i Danmark, der har flest egnsteatre: Teatret Om i Ringkøbing, Team Teatret i Herning samt Odin Teatret og Operaen i Midten i Holstebro. Holstebro får desuden endnu et egnsteater i det kommende Black Box Theatre.

Regionens tre øvrige egnsteatre er: Randers Egnsteater, Carte Blanche i Viborg og Teaterkompagniet i Rønde i Syddjurs Kommune, hvoraf de to sidstnævnte har valgt at profilere sig eksklusivt på børne- og ungdomsteater.

De ni øvrige teatre tæller blandt andet et dukketeater, et teater dedikeret til Shakespeare samt syv børne- og ungdomsteatre, som alle er yderst produktive og visionære. Der er i alle tilfælde tale om væsentlige institutioner, der tilbyder nyskabende dramatik af høj kvalitet og

det i et område, hvor landsdelsscenen i Århus ofte kan synes meget langt væk.

Uddannelsesmæssigt er der ikke mange muligheder i regionen uden for Århus, hvorfor der med etableringen af Performers House i Silkeborg i 2007 udfyldtes et væsentligt tomrum. Skolen er en moderne udgave af folkehøjskolen med ambitiøs undervisning inden for musik, teater, dans og nycirkus samt et internationalt islæt. Festivalaktiviteter og tværfaglige samarbejder med lokale og nationale aktører er vigtige dele af højskolens profil.

Af festivaler bør nævnes Horsens Børneteaterfestival, der i 2009 havde omkring 5000 besøgende, og dukketeaterfestivalen Festival of Wonder i Silkeborg, der med 11.000 besøgende i 2009 er én af landets førende på området.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Det samlede antal teaterbesøg i regionen inden for samtlige genrer ligger årligt på omkring 500.000, der fordeler sig med ca. 60% i Århus og 40% i den øvrige del af regionen. Teaterforeningerne tegner sig for en markant andel af disse med ca. 55.000 solgte billetter i 2008/2009 fordelt på 256 opførelser, heraf var knap halvdelen til voksenteater.

De fleste teatre har et meget trofast publikum, som hovedsageligt trækkes til fra lokalområdet. Egnsteatrene tiltrækker et aldersmæssigt bredt publikum, mens teaterforeningerne primært henvender sig til det voksne segment. Kun meget få af teatrene har fat i det internationale publikum.

Formidlingen af scenekunst kan ofte synes vanskeli-

gere end af f.eks. musik og visuelle kunstarter, da disse allerede via medierne er integreret i manges hverdag, hvorimod scenekunst kræver en form for tilvænning. Det relativt store fokus på børne- og ungdomsteater i regionen samt udviklingen af nye dramatiske hybridgenrer er således uomgængeligt, hvis teatergenren også skal have et publikum fremover. Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse viser, at mange allerede har fokus på udvikling af nye publikumsstrategier, som endog synes at have en særlig prioritet hos teaterforeningerne, der ikke selv producerer.

RAMMER OG RESSOURCER Teaterstøtten er for de største scener som oftest flerårig og kvantitativ, mens de mindste beløb tildeles årligt efter overvejende kvalitative vurderinger. Denne form for støttepraksis betyder for de små projektteatre o.a. en stor uvished omkring fremtiden, mens der for de større institutioner kan ligge en sovepude i den næsten garanterede regelmæssige støtte.

En stor del af de midtjyske teatre melder selv om manglende ressourcer f.eks. til forbedring af de fysiske rammer, nye ansættelser og andre kompetencegivende foranstaltninger. Men også projekter, der opererer uden for de fastsatte rammer og f.eks. i et mere tværkommunalt regi, er svære at få ført ud i livet. Midlerne synes i alt for høj grad at være bundet til bygninger, drift og administration, hvilket virker begrænsende i forhold til nye idéer og innovation.

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK I 2010 etableredes Scenekunstnetværket, der er et udviklings- og forskningssamarbejde mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Randers Kommune og en række af regionens egnsteatre, små storbyteatre 1 KUNST OG KULTUR // 1.5

SCENEKUNST

samt Aarhus Teater med det formål at styrke og udvikle scenekunsten i regionen. Det er netop tiltag som Scenekunstnetværket, der efterspørges blandt regionens teaterinstitutioner, der mangler fora for vidensdeling på et fagligt, formidlingsmæssigt og organisatorisk niveau.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Ses der bort fra Odin Teatret er den internationale orientering stort set fraværende i regionen, og der er ligeledes en overraskende lille prioritering af samarbejde på tværs af grænser. Her er således et oplagt sted at sætte ind, ikke mindst i forhold til kulturhovedstadsprojektet, eksempelvis med udvekslinger mellem tidligere kulturhovedstæder.

Regionen har generelt svært ved at tiltrække store internationale projekter og mere utraditionelle satsninger,

der netop kunne være med til at tiltrække et bredere og større antal publikummer samt give inspiration og skabe udvikling inden for scenekunsten.

Udviklingsperspektiverne i et regionalt samarbejde synes oplagte, og det bliver ikke mindst interessant at følge Scenekunstnetværkets arbejde fremover. Men også regionens mindre teatre har ytret interesse for samarbejde på tværs af kommunerne; et samarbejde, der f.eks. vil kunne give den enkelte institution øget kapacitet, når det gælder markedsføring og formidling.

Der er alt for få festivaler og andre større begivenheder inden for voksenteater generelt, og eksperimenterende teater i særdeleshed, i forhold til det potentiale, der findes rundt omkring på teatrene og hos de enkelte trupper. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, hvor

PRODUCERENDE TEATERGRUPPER Festes Kompas Ikast-Brande

Turnerende teatergruppe, startet i 2006, med Shakespeare på repertoiret og en målsætning om at bringe professionelt teater ud på de små scener.

Teater Morgana Skanderborg

Turnerende teater siden 1996 for børn og voksne.

Teatertruppen Replikken Herning

Børne- og ungdomsteater stiftet i 1988 med den målsætning at skabe ny og debatskabende dramatik.

Teaterværkstedet Madam Bach Odder

Turnerende børneteater i ind- og udland. Målgruppen er de mindste og der arbejdes med en billedorienteret fortælleform.

Komediehuset Horsens

Etableret i 2000 som teaterskole med projekter for børn og unge samt tilbud til skoler og institutioner.

Pin Pon Skanderborg

Dukketeater etableret i 1976 af chileneren Marcio Egana med et repertoire på ca. 6 forestillinger, heriblandt én nyproduktion hvert år.

Teatret Neo Randers

Turnerende børne- og ungdomsteater siden 1982.

Teater 83 Favrskov

Børneteater, der har eksisteret siden 1983, med speciale i helt små børn mellem halvandet og fire år.

Teatret Vestenvinden Randers

Turnerende teater med fokus på unge. Teatret har fungeret siden 1979 og havde indtil 1999 status som egnsteater.

1 KUNST OG KULTUR // 1.5

SCENEKUNST

lidt gadeteater eller stedsspecifikt teater fylder i det samlede regionale scenekunstfelt. Der er også i disse henseender et stort behov for netværk, der kan indtage en organiserende rolle.

I forlængelse af Schaufuss Ballettens exit fra Holstebro er det blevet endnu mere påkrævet at få udformet en regional strategi for dans, hvis denne genre fortsat skal kunne overleve og udvikle sig i regionen. Et større regionalt danseteater kunne være en oplagt mulighed.

EGNSTEATRE Carte Blanche Viborg

Etableret i 2000 og egnsteater siden 2004 med fokus på børneteater. Arbejder med en abstrakt fortælleform med fokus på forestillingens form og rytme.

Odin Teatret Holstebro

Stiftet i 1964 med stor succes i både ind- og udland samt et omfattende udbud af arrangementer relateret til scenekunsten.

Operaen i Midten Holstebro

Etableret i 1963 med fokus på videreudvikling af opera i en eksperimenterende form, men med afsæt i et klassisk indhold.

Randers Egnsteater Randers

Egnsteater siden 2000 med årligt 2-4 egenproduktioner og afvikling af ca. 150 forestillinger om året.

Team Teatret Herning

Stiftet i 1968, med speciale i debatskabende samtidsteater. Præsenterer 18-20 forestillinger om året, hvoraf ca. 3 er egenproduktioner.

Teaterkompagniet Syddjurs

4-5 produktioner om året og ét af landets flittigste turnéteatre. Oprindeligt et gammelt børneteater fra Århus-området og reetableret i 1999.

Teatret OM Ringkøbing-Skjern

Grundlagt i 1989 og egnsteater siden 2006.

Teatret er særlig optaget af samspillet med billedkunsten og alternative teaterrum.

KUNST OG KULTUR // SCENEKUNST / ÅRHUS Århus’ renommé som innovativ teaterby blev etableret i 80’erne, men de seneste år har tale om stilstand domineret miljøet. Derfor er satsningen på Godsbanen som center for scenekunst et afgørende initiativ.

AKTØRER OG AKTIVITETER Der er i omegnen af 25 teatre og teatergrupper i Århus og 130 professionelle/registrerede skuespillere. Der spilles til hverdag på minimum 4-5 scener i byen, og med over 1.500 forestillinger og et publikum på op mod 300.000 om året er scenekunsten i al sin forskellighed og mangfoldighed en vægtig faktor i det århusianske kulturliv. I sin rapport fra 2007 skriver Århus Kunstråd, at ”Århus har størrelsen, talenterne og ressourcerne til at markere sig i det landsdækkende teaterkulturelle landskab”.

Inden for teaterområdet har Aarhus Teater og Svalegangen traditionelt markeret Århus regionalt og nationalt.

Med nogle få udsving i publikumstallene, men som hovedregel på den gode side af de 100.000, er Aarhus Teater med sine tre scener langt den mest besøgte teaterinstitution i byen, mens Svalegangen med kun én scene er den anden mest besøgte (42.000 publikummer i 2009).

I Entré Scenen og Katapult har byen to energiske og fremsynede mindre scener med stort potentiale. Entré Scenen har siden sin start i 1991 udviklet sig fra at være en lokal eksperimenterende scene for amatører og semiprofessionelle til at være en professionel scene for moderne scenekunst.

Teater Katapult rummer også både den ikke-professionelle del af vækstlaget – dem, der endnu ikke lever af at være scenekunstnere, og som ikke har en scenekunstnerisk uddannelse – og de professionelle, der søger rammerne for en mere eksperimenterende scenekunst.

Både Entré Scenen og Teater Katapult har fysiske rammer, som vurderes at være utidssvarende, idet de fastlåser både teaterformen og omfanget af aktiviteter og sideløbende procesaktiviteter såsom workshops, udviklingsforløb og publikumsarrangementer.

Derudover findes der en lang række ’faste’ teaterensembler og frie grupper, bl.a. Det Andet Teater og Von Baden. Quonga-netværket skaber forbindelser mellem teatervækstlagskunstnere i Århus.

Aarhus Teater får som landsdelsscene et statsligt tilskud på næsten 70 mio. kr. (2010). Dette beløb udgør 61 % af det samlede statslige og kommunale tilskud til scenekunsten i Århus på ca. 114 mio. kr. og resulterer alt andet lige i, at teatret får en altdominerende rolle.

Byen står stærkt på børneteaterfronten med bl.a. Filuren, dukke- og animationsteatret Teater Refleksion og Gruppe 38, der har et decideret internationalt renommé.

Også Aarhus Teater har løbende børneforestillinger på programmet. Filuren, der spiller ret traditionelle episke, dramatiske forestillinger, er den store ’stationære’ aktør på området med omkring 20.000 publikummer årligt og er meget synlig i kraft af sin placering i Musikhuset.

Svalegangen har status af ”lille storbyteater”. Teatret står stærkt efter et stabilt og udviklende årti med flere turnéforestillinger, et bredere netværk og større åbenhed over for byens og landets kunstnere.

Inden for amatørteater spiller Gellerupscenen en meget vigtig rolle som et ungdomsteater, hvor teaterinteresserede unge kan arbejde med teater i professionelle rammer. Opgang2, der kalder sig ”livsteater for og med

unge”, har forestillinger med markant fokus på integration og mangfoldighed. Teatret har nu endelig fået mulighed for at dyrke sit opsøgende arbejde: Projektet ”Andre horisonter”, et treårigt mobilt lokalteaterinitiativ, der henvender sig til unge og voksne i tre boligområder i Århus med stor etnisk og kulturel diversitet, har et samlet budget på godt 10 mio. kr.

DANS OG PERFORMANCE Blandt de vigtige producerende aktører er danseteatret Granhøj Dans, som har slået igennem internationalt og har egen scene. I danse- og performancemiljøet i Århus findes desuden en lang række mindre ensembler og frie grupper, bl.a. dadadans, Club Fisk, Svalholm Dans, Project-GNU, Kassandra Production og Secret Hotel.

Koreografisk Center Archauz blev etableret i 2007 og er Skandinaviens første koreografiske center. Centret står desuden for en kunstnerisk uddannelse for unge dansere, U-Kompagniet. Archauz lægger scene til ca.

100 forestillinger årligt (gæstespil og koproduktioner).

På grund af et voksende underskud har Århus Byråd besluttet, at der indkaldes ansøgninger om at drive centret videre fra sæson 2011/12. Dette valg bør ske inden for en egentlig plan for det samlede dansemiljø i Århus.

Entré Scenen præsenterer også produktioner af ny dans, og Musikhuset har over en årrække præsenteret en række større dansegæstespil, både mere ’klassisk’ moderne dans og enkelte sværvægtere inden for genren.

Musikhuset kunne blive en vigtig brik i dansens fremtid i Århus via dets mulighed for at mobilisere et stort publikum.

Et nyt og tiltrængt forum er den biennale festival ILT, Århus’ nye internationale festival for teater, dans og 1 KUNST OG KULTUR // 1.5

SCENEKUNST

performance. Ellers arrangerer Kulturhus Århus også af og til dansefestivaler/gæstespil.

Danseværket har projektkontor i Officersbygningen og er et samlende kraftcenter for dans for både børn, unge og voksne og for såvel ’nye’ danseinteresserede som professionelt udøvende dansere, koreografer og danseundervisere. Det fungerer som produktionsramme, mødested og netværks- og udviklingscenter, det arrangerer samarbejdsprojekter og udveksling med såvel danske som udenlandske danseinstitutter og kompagnier og indsamler og formidler viden om dans til alle danseinteresserede m.v. Et højt aktivitetsniveau på et yderst spinkelt økonomisk grundlag. Danseværket har i juni 2010 præsenteret sine planer om at fusionere med det nationale Dansens Hus i København, med henblik på at styrke den moderne dans i Århus.

VÆKSTLAGET, DE UAFHÆNGIGE KUNSTNERE OG PROJEKTER Århus Kommunes kulturpolitik formulerer eksplicit en strategi om at støtte vækstlaget og den kunstneriske fødekæde. Såvel Kulturhus Århus som Entré Scenen udfylder en væsentlig funktion over for den professionelle og mere erfarne del af vækstlaget, men ingen af dem kan tilbyde stabile produktionsvilkår.

Scenekunstområdet er disse år præget af enkeltstående projekter, freelancekunstnere og kortvarige forløb.

Internt i det frie miljø er der stor omskiftelighed og fleksibilitet; man grupperer sig hele tiden på ny, på tværs af allerede eksisterende grupper. Kulturhus Århus danner uundværlige rammer for dette miljø og er en afgørende faktor i byens scenekunstneriske fremdrift.

I øjeblikket (sommer 2010) stiller Kulturhus Århus projektkontorer til rådighed for bl.a. ACT!, Art on Stage, 1 KUNST OG KULTUR // 1.5

SCENEKUNST

Beagle, dadadans, Dansens Hus, Danseværket, hvid støj sceneproduktion, Kassandra Production, Move’n Act, Nojazz, SCENEAgenturet, Secret Hotel, Teater Astra, Teater freezeProductions, Teatret Kimbri, Theatret Thalias Tjenere og Von Baden. Kulturhus Århus kommer formentlig til at skulle gentænke rammerne for sit virke i forbindelse med etableringen af det kommende produktionscenter på Godsbanen.

DET INTERNATIONALE Man har i mange år savnet en international profil på scenekunstområdet, og det er nu kommet med teaterfestivalen ILT i 2009, arrangeret af Svalegangen, Kulturhus Århus og Gruppe 38 i tæt samarbejde med Aarhus Teater, Archauz, Musikhuset m.fl. Det er planen, at ILT skal finde sted hvert andet år. Samarbejdet kan også bidrage til en mere overordnet refleksion over mulige tiltag i Århus.

FØDEKÆDE OG UDDANNELSE Byen har et højt vidensniveau og et godt vækstlag på teaterområdet i kraft af uddannelser på bl.a. Aarhus Teater (med 32 elever på Skuespillerskolen og 6 på Dramatikeruddannelsen samt praktikelever fra teaterteknikeruddannelsen på Århus Tekniske Skole) og den toneangivende Afd. for Dramaturgi på Aarhus Universitet, der har haft stor betydning for miljøet.

For børn og unge findes bl.a. Filurens Teaterskole for Børn, der har eksisteret siden 2001 og i dag underviser omkring 200 børn i alderen 5-18. For de lidt større børn og for unge (12-25 år) findes bl.a. den tidligere omtalte teaterskole ved Gellerupscenen. Gøglerproduktionsskolen henvender sig til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

Århus har desuden flere undervisningstilbud inden for dans, herunder Dansestudiet og Jysk Balletakademi. Archauz tilbyder en uddannelse på højt kunstnerisk niveau for unge dansere.

De scenekunstneriske uddannelser er essentielle for Århus. Byen har allerede mistet Nordisk Teaterskole i 1999, og GITIS Scandinavia er et andet eksempel på en alternativ teaterskole i Århus, som i 2009 måtte lukke efter manglende kommunal støtte og anerkendelse fra staten.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Der er potentielt et stort og nyt publikum, fordi Århus er en uddannelsesby, men der skal en øget indsats til.

Der findes ikke fælles websites eller medier som inden for musik og billedkunst, og budgetterne for de mindre scener og projekter rækker ikke til kommerciel pr, hvis aktivitetsniveauet skal opretholdes. Miljøet har et problem med synlighed.

Konsulterer man Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, svarer 10 ud af 11 respondenter, at ”Publikumsstrategier” er en af de strategiske aktiviteter, det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år. Ud af de 11 respondenter har da også kun Granhøj Dans, Svalegangen og Aarhus Teater fastansatte til pr. Der kan altså være en stor gevinst at hente for mange af institutionerne ved at samarbejde.

Med hensyn til formidlingstiltag anfører Århus Kunstråd, at ”Århus burde have et Dansens Hus. Et hus for danserne. Og et hus, hvor publikum kunne opleve dansen i dens vorden, i færdige forestillinger og ved gæstespilsarrangementer, og – ikke at forglemme – selv ville kunne deltage i […] dansearrangementer”.

Flere af scenekunstinstitutionerne er desuden meget varme på ideen om at lave en fælles kommunal kampagne med henblik på at brande al scenekunsten i Århus.

RAMMER OG RESSOURCER Den samlede statslige og kommunale støtte til scenekunsten i Århus udgør knap 114 mio. kr. Århus Kommune yder fast driftstilskud til en række af byens scenekunstinstitutioner: Svalegangen, Filuren, Gruppe 38, Entré Scenen, Teater Refleksion, Granhøj Dans, Teater Katapult, Archauz og Danseværket. Den andel af driftsstøtten, som scenekunsten modtager fra Århus Kommune, udgør i 2010 omkring 23,5 mio. kr. i alt. Derudover støttes scenekunsten via Århus Kommunes frie kulturmidler med ca. 3 mio. kr. Den statslige driftsstøtte, der supplerer det kommunale driftstilskud, udgør i alt 78,5 mio. kr., hvoraf Aarhus Teater altså modtager de 70.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG » Det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen er helt overordnet set den væsentligste potentielle forbedring.

Centret kan tilbyde en ny platform for mindre scener og projekter og derigennem revitalisere miljøet, og set med 2017-øjne kan denne platform spille en central rolle i at samle miljøet. Det er vigtigt, at nye/digitale medier inddrages i centret (CAVI m.fl.), og afgørende, at Godsbanen tilføres midler, der sikrer en nyudvikling og samtidig netop igangsætter nye former for processer og produktioner, hvor det tværfaglige spiller en stor rolle. »

Der er i miljøet stor bekymring over manglende ressourcer. Flere aktører har anført, at byen har en god kulturpolitik, men at den er mere hensigtserklæring end handling, og at der er manglende risikovillighed, kun penge til business as usual, hvilket svækker den kunstneriske udvikling.

NETVÆRK OG SAMARBEJDE Byens scenekunstinstitutioner indgår typisk i mange forskellige netværk, herunder uformelle lokale netværk, og har mange samarbejdspartnere lokalt, nationalt og internationalt. Der er samarbejdsvilje mellem de fleste scener og institutioner, og heri ligger et stort potentiale.

Institutionerne er ifølge 2017’s kulturinstitutionsanalyse mest interesserede i at indgå samarbejder om ”publikumsstrategier”, ”internationalt samarbejde”, ”mangfoldighed”, ”tværfagligt samarbejde” og ”børn og unge”.

En pulje til at fremme internationale og interkulturelle aktiviteter, herunder udvikle samarbejder med internationale producere, festivaler, kunstnere m.m. Her kan ILT-festivalen indgå som et centralt element, men der er behov for, at festivalen løfter sig og ikke blot bliver en af de utallige mindre teaterfestivaler, der findes i Europa. Her kunne man opfordre til en handlingsplan over de kommende år indtil 2017. Lige så vigtigt er det at opfordre til løbende udvekslinger, besøg, samproduktioner.

»

Der opfordres til et større samarbejde mellem kunst-, undervisnings- og forretningsverdenen, hvor samarbejde mellem magistratsafdelingerne burde styrkes, og hvor scenekunst indtænkes i f.eks. helhedsplanen i Gellerup og indarbejdes i de kreative uddannelser for unge.

»

Formidling af scenekunst kunne også ses i et større perspektiv, hvor et formidlingssekretariat for alle kunstsektorer kunne arbejde for at udbrede viden om kunstarter og udbud.

»

Mulighed for en ”scenekunstportal” og i det hele taget digitaliserede platforme.

»

Der mangler både muligheder og kompetencer for at scenekunsten kan agere i det offentlige rum i højere grad, herunder indtage og skabe midlertidige installationer i byrummet, anvende utraditionelle rammer og lave opsøgende projekter i det hele taget.

»

Der efterlyses en ’dansestrategi’ for Århus for at holde fast i de landvindinger inden for danseområdet, der reelt er sket i byen. Meget taler for, at der laves en overordnet udviklingsplan for dans i de kommende år, og at der skabes stærkere og mere rummelige platforme for at maksimere det potentiale, der findes. Ligeledes at der arbejdes intenst på publikumsudvikling (både med hensyn til en udvidelse af publikum og en opdyrkning af mainstream-publikummet).

»

Mulighed for, at Aarhus Teater øger samspillet med byens øvrige teater- og kulturmiljø for at skabe større åbenhed generelt.

»

Mulighed for, at der tænkes i konkrete samarbejdsmuligheder med de øvrige teatre i Region Midtjylland og i resten af landet. Det nystartede netværk for Region Midt kunne være en oplagt platform for dette samarbejde.

»

Der er planer om, at Århus skal være vært for den årlige nationale børneteaterfestival Festival – teater for børn og unge i 2017, og dette kunne eventuelt udvides til også at omfatte en større europæisk dimension.

1 KUNST OG KULTUR // 1.5

SCENEKUNST

STATIONÆRE OG PRODUCERENDE TEATRE

TEATERENSEMBLER OG PROJEKTER

DANS

Aarhus Teater

ACT!

En teatervirksomhed, der arbejder i spændingsfeltet mellem kultur og erhverv.

Archauz

Lille storbyteater. Skandinaviens første koreografiske center, som skal formidle, præsentere og skabe regional forankring for moderne europæisk dans.

Det Andet Teater

Producerer forestillinger – ofte i internationalt samarbejde – der kombinerer fysisk teater, musik og tekstteater.

Club Fisk

Producerer en bred vifte af kvalitativt spændende danseforestillinger.

Kassandra Production

En innovativ tværkunstnerisk platform for professionel scenekunst i spændingsfeltet mellem dans, teater og performance.

Dadadans

Moderne dansekompagni.

Dansens Hus

Et aktivt, selvstændigt professionelt teaterinitiativ med stationære og landsturnerende forestillinger med markant fokus på integration og mangfoldighed.

Dansens Hus i Kbh. har en regional dansekonsulent i Århus, der tilbyder danseprojekter og rådgiver kommune og institutioner om moderne dans for børn og unge.

Danseværket

Forening og netværk, som arbejder på at udbrede, udvikle og forankre dans i Århus og Østjylland.

Produktionsenhed for scenekunst, der arbejder med at udvide teaterbegrebet.

Granhøj Dans

Internationalt anerkendt dansekompagni, som producerer turnerende forestillinger og har egen produktionsscene.

Mancopy

Indtil april 2010 Archauz’ professionelle husdansekompagni (gennem 3 år).

Svalegangen

Entré Scenen

Katapult

Gellerupscenen

Som landsdelsscene har Aarhus Teater den centrale position i regionens teaterliv. Det har et budget på ca. 90 mio., tre scener, teaterskole og dramatikeruddannelse. Repertoire: Populære ’teaterkoncerter’, nyfortolkninger af klassikere og nutidig dramatik.

Lille storbyteater. Kvalitetsteater med landsdækkende turnéforpligtelse. Har i snart 50 år været hjemsted for megen nydramatik i Århus og udvikler sig fortsat med både egne og koproduktioner samt gæstespil.

Ca. 10 produktioner pr. sæson.

Professionel kombineret åben og producerende scene for ny eksperimenterende scenekunst. Har i en årrække arbejdet både internationalt og banebrydende mellem forskellige genrer, bl.a. med de europæiske DNA- og Junge Hunde-festivaler.

Opgang2 Turnéteater

Secret Hotel

Fortrinsvis vækstlagsscene for samtidsdramatik, men også med professionelle egenproduktioner samt eksperimenter som bl.a. AudioMove.

TEATER kollision

Eksperimenterende teatergruppe.

Professionelt ledet amatørteater med integrationsperspektiv.

Teatret Kimbri

Teater, der med rødder i Nordisk Teaterlaboratorium skaber forestillinger for børn og voksne

Thalias Tjenere

Et internationalt turnerende masketeater (teaterkompagni) med base i Århus, men uden fast scene.

BØRNETEATER

FESTIVALER / EVENTS M.V. ILT

Biennal festival for International Levende Teater lanceret i 2009 som byens eneste internationale teaterfestival. Arrangeret af Kulturhus Århus, Svalegangen og Gruppe 38 i samarbejde med bl.a. Aarhus Teater, Archauz, Musikhuset.

AICC

Aarhus International Choreography Competition (etableret 2008) er en biennal international koreografikonkurrence arrangeret af Archauz.

Center for undervisning i og oplysning om scenekunst i Århus.

:DANISH+

Showcase og konference (etableret 2008) for de kvalitativt bedste danske børneteaterforestillinger.

Et åbent netværk for det århusianske teatervækstlag med over 100 medlemmer.

QuongaFest

Teaterfestival etableret i 2008 for vækstlaget i Århus og den uafhængige scenekunst – den største uden for Kbh. – suppleret af indslag med billedkunstnere, musikere og dansere fra det danske vækstlag.

Filuren

Lille storbyteater. Århus’ stationære producerende teater for børn, unge og deres voksne beliggende i Musikhuset Århus.

Gruppe 38

Lille storbyteater. Et internationalt anerkendt børneteater med omfattende turnévirksomhed af høj kvalitet.

LABORATORIET

Entré Scenens åbne forum for danske og nordiske scenekunstnere, der ønsker at gennemføre et eksperiment/en undersøgelse inden for scenekunst.

Højtkvalificeret turnerende børne- og ungdomsteater, der bl.a. samarbejder med Filuren.

Move’n Act

NETVÆRK M.M.

Teater O Teater Refleksion

Internationalt turnerende og stationært dukke- og animationsteater af høj kvalitet for børn og voksne.

Teatret

Turnerende gruppeteater med rødder i teater for unge. Har koproduceret flere forestillinger med Svalegangen.

1 KUNST OG KULTUR // 1.5

SCENEKUNST

Quonga SCENEAgenturet

Løser en række kommunikations- og administrative opgaver for medlemmerne. Produktionscenter.

SVALEGANGEN [Svalegangen]

ÅRHUS TEATER, STORESCENE 2 [Århus Teater]

GRANHØJ DANS

GRANHØJ DANS

ÅRHUS TEATER [Annette Damgaard]

1 KUNST OG KULTUR // 1.5

SCENEKUNST

KUNST OG KULTUR // RYTMISK MUSIK / REGION MIDTJYLLAND Med mere end 50 spillesteder og kulturhuse i de større byer, en god håndfuld festivaler og et væld af genre orienterede foreninger samt alt fra amatører og upcoming bands til superstjerner er Region Midtjylland solidt repræsenteret inden for den rytmiske musik. Med Århus som et stærkt musikalsk centrum, besidder regionen store potentialer, der er værd at satse og bygge videre på.

AKTØRER OG AKTIVITETER På spillestedsniveau, der hvor den rytmiske musik så at sige udfolder sin dagligdag, er Region Midtjylland godt med, med 12 i Århus og syv i den øvrige region. Fire har p.t. status som regionale spillesteder: Musikcaféen, Train og VoxHall i Århus samt Fermaten i Herning. Hver større by i regionen har sit rytmiske spillested med kapacitet til at køre et kontinuerligt program med såvel professionelle som bands fra vækstlaget og for fleres vedkommende i et tæt samarbejde med foreningslivet. I regionens større kulturhuse finder man også den rytmiske musik, oftest i form af mellemstore, populære bands og solister.

Der kan siges at være en overvægt på satsningen omkring store, udenlandske stjerner. En strategi, der kan være medvirkende til at fjerne fokus fra, hvad der ellers foregår i de lokale miljøer, men som samtidig har stor grundlæggende betydning for værtsbyens image og identitet.

Lokale musikforeninger gør en stor indsats for at præsentere upcoming bands og smallere genrer i lokalområdet i såvel de større som mindre bysamfund.

Eksempelvis kan her fremhæves Skive Jazzklub, der i 2009 modtog udmærkelsen ’Årets Jazzspillested’ for

1 KUNST OG KULTUR // 1.6 RYTMISK MUSIK

sit progressive og kvalitetsprægede program gennem mange år.

Vigtigheden af talentpleje i form af bl.a. gode koncertmuligheder må ikke underdrives, hvis et stærkt musikmiljø skal realiseres. Også udviklingsprojektet Plekter, arrangeret af ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) med støtte fra Statens Kunstråd, har bidraget til at styrke området ved at arrangere udvekslinger mellem en række byers vækstlag.

Festivalområdet er også rigt repræsenteret i regionen med flagskibe som Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg, Riverboat Jazz Festival i Silkeborg og Skive Festival samt veteran-originaler som Mosstock Festival med 40 års jubilæum i år.

Hvad angår sammensætningen af programmet på spillestederne, tegner der sig generelt et karakteristisk mønster, idet 70% af koncerterne er med nationale bands, mens de lokale og internationale kunstnere deles om de resterende 30%.

Den positive udlægning af disse klare tal er, at det er muligt at opleve et stort udvalg af professionelle danske bands og solister live fra scenen rundt omkring i hele regionen uden at skulle rejse langt. Den anden side af mønten er til gengæld, at de lokale bands har vanskeligt ved at komme ind på spillestederne og præsentere deres musik fra de lokale scener. Et skisma, der kan have alvorlige følger i forhold til at bevare de lokale musikalske fødekæder intakte, og som i sidste instans kan være til skade for den musikalske dynamik i regionen.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Ifølge Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fra 2004 går midtjyderne lidt oftere til koncert end landsgennemsnittet. Over halvdelen af de aktive koncertgængere går til koncert i hjembyen, og over halvdelen rejser også gerne rundt i regionen efter koncertoplevelser.

Også her ligger midtjyderne over det nationale gennemsnit.

Spillestedernes publikum er primært lokalt, hvilket sandsynligvis skyldes en relativ stor ensartethed i spillestedernes programprofiler. Mellem 80-90 % trækkes fra samme kommune som spillestedet, mens publikum fra det øvrige Danmark og udlandet er stort set fraværende. Publikumstallene på spillestederne svinger mellem 8.000-20.000 publikummer pr. år, med Fermaten i Herning i spidsen.

Hvad PR og formidling angår, er det først og fremmest de større spillesteder, der anvender de nye formidlingsmuligheder på internettet, mens musikforeningerne stadig anvender de mere traditionelle metoder som sæsonbrochurer mv. Begge parter angiver dog mund til mund-metoden som mest afgørende i forhold til at trække publikum til.

RAMMER OG RESSOURCER Den rytmiske musik har overordnet set gode fysiske rammer i Region Midtjylland. Med veletablerede spillesteder og de større scener i kulturhuse og friluftsanlæg har regionen kapacitet til at præsentere såvel de store internationale navne som mellemstore og mere intime koncerter.

De fire regionale spillesteder i regionen, Fermaten i Herning og Musikcaféen, VoxHall og Train i Århus, modtog

i 2009 samlet set 5,8 mio. kroner fra Statens Kunstråd.

Omkring halvdelen af de øvrige spillesteder, foreninger, arrangører m.m. i regionen modtog i 2009 honorarstøtte på i alt 2,6 mio. kroner ud af i alt 14 mio. på landsplan.

Et væsentligt problem er imidlertid udbuddet af øvelokaler, der slet ikke modsvarer efterspørgslen. Ifølge musiklokaler.dk - et formidlingssite mellem udbydere og musikere - findes der i alt 19 øvelokaler i regionen udenfor Århus, beliggende fortrinsvist i de største byer, hvortil der angiveligt skal regnes en del mindre steder med færre faciliteter. Ser man bort fra Århus, er regionen generelt langt bagud på dette område, der således udgør et vigtigt indsatsområde i de kommende år.

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er de fleste spillesteder i regionen engageret i musikfaglige netværk med spillesteder i andre dele af landet og i nationale sammenslutninger som Dansk Musiker Forbund og Spillesteder.dk. Enkelte nævner også samarbejde med andre kulturinstitutioner i kommunen, og det er da også de lokale netværk, der tillægges størst værdi blandt spillesteder. Tværfaglige og regionale netværk samt samarbejde med erhvervslivet efterspørges af flere.

Musikforeningerne har ikke overraskende den største lokale forankring med forbindelse til og samarbejde med spillesteder, festivaler, andre foreninger og institutioner, fortrinsvist beskæftiget inden for musikområdet. Også hos musikforeningerne efterspørges flere tværfaglige samarbejder.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Et større regionalt samarbejde vil først og fremmest kunne afføde nye og utraditionelle konstellationer på musikområdet, men også tværfagligt samarbejde med andre kunstarter, hvilket vil kunne udmønte sig i flere og mere nyskabende arrangementer og projekter i fremtiden.

Bedre regional markedsføring nationalt set ville være en mulighed, og samtidig kunne man overveje større markedsføring i Norge og Sverige, f.eks. i samarbejde med turisterhvervene eller i form af større arrangementer og udvekslinger mellem regioner i Norden.

En række mindre etablerede festivaler og initiativer ville give mulighed for at udvide og fremme den musikalske mangfoldighed i regionen.

SPILLESTEDER Cafe von Hatten Randers

Spillested drevet udelukkende af frivillige med koncerter inden for rock, reggae, jazz m.m.

Fermaten Herning

Regionalt spillested og forening, hvor koncertvirksomheden med omkring 150 koncerter om året drives af frivillige samt 3 ansatte. Fermaten har eksisteret siden 1988 og har efter en omfattende ombygning i 2008 plads til godt 700 publikummer.

Større fokus på vækstlaget med hensyn til rammer og ressourcer, men også i form af opbakning fra spillestederne til de lokale bands.

Oprettelse af et regionalt kontor, hvor musikere kan søge vejledning og konsulentbistand, og hvor der også kunne være basis for netværksdannelse.

Jazz & Rock ved Ringkøbing Fjord RingkøbingSkjern

Forening af frivillige og scene for rock, jazz og blues med ca. 12 koncerter om året og plads til 350 siddende publikummer.

Kielgasten Holstebro

Scene, der præsenterer danske navne inden for rock, pop, jazz mm.

Kulisselageret Horsens

Spillested med omkring 100 koncerter om året med såvel etablerede som up-coming navne inden for en lang række genrer. Stedet har plads til 150 publikummer.

Paletten Viborg

Kulturhus og spillested med rock, jazz, folk, roots m.m. Drives af tre ansatte samt et stort korps af frivillige.

Tante Olga Randers

Spillested med omkring 100 koncerter om året med såvel etablerede som upcoming navne inden for rock, blues, jazz, folk mm.

1 KUNST OG KULTUR // 1.6 RYTMISK MUSIK

KUNST OG KULTUR // RYTMISK MUSIK / ÅRHUS Århus har en mangeårig status på landsplan som et stærkt og markant centrum for rytmisk musik. Med de mange bands, spillesteder, arrangører og foreninger er byens rytmiske miljø – fra vækstlag til top – stadig sprudlende og nyskabende.

Der er i dag flere bands i Århus end nogensinde før. Alle musikgenrer og blandformer kan opleves i byen på de mange spillesteder og festivaler i kommercielle såvel som ikke-kommercielle sammenhænge. Det omfattende aktivitetsniveau til trods forekommer musikmiljøerne overskuelige. Her er mange uformelle netværk og god tværgående kommunikation musikere og arrangører imellem.

Med sin kemi som uddannelsesby og den solide kulturpolitiske opbakning fra kommunen har Århus en stærk og fleksibel basis for til stadighed at videreudvikle den livskraftige rytmiske musikscene som en vigtig del af byens kulturelle profil.

AKTØRER OG AKTIVITETER Krumtappen i byens livescene er de tre regionale spillesteder Train, Voxhall/Atlas og Musikcaféen. Med hver deres programprofil, netværk og samarbejdspartnere er disse tre spillesteder garanter for, at et meget bredt spekter af kontemporær, rytmisk musik præsenteres live året rundt. Disse tre spillesteder suppleres af en lang række større og mindre spillesteder, således at der alt i alt yderst sjældent er en aften, hvor der ikke er levende musik i byen.

Større etablerede, nationale og internationale ensembler og solister præsenteres fortrinsvis i et samarbejde mellem RMT Productions og Musikhuset Aarhus. Byens arrangørmiljø udgøres derudover af en række musikfor-

eninger, der arrangerer festivaler for bl.a. hiphop, metal og avantgarde.

To markante, årlige begivenheder i det århusianske festivallandskab er SPOT (arr.: ROSA) for upcoming bands og Aarhus Jazz Festival, som med 200 koncerter er landets 2. største jazzfestival.

Byens jazzmiljø – der længe har været leveringsdygtigt i musikere og ensembler i topklasse – er centreret omkring nøgleinstitutioner som Århus Musikskole, Det Jyske Musikkonservatorium og det statslige basisensemble Klüvers Big Band. Byen har længe, og især efter lukningen af den legendariske Jazzbar Bent J., savnet et decideret jazzspillested. Den nye scene i Vester Allé, Atlas, der er tiltænkt jazz, world og folkmusik, skal fremover udfylde rollen som byens fokussted for moderne jazz.

Musikuddannelserne står stærkt i Århus. Alle led i en kreativ og produktiv fødekæde må siges at være til stede med institutioner som Århus Musikskole, der tilbyder undervisning for elever i alle aldre samt MGK og afdelingen World Music Center, Musikvidenskab på Aarhus Universitet og endelig Det Jyske Musikkonservatorium, der tilbyder undervisning i såvel klassisk som rytmisk musik. I samarbejde med AU undervises her også i den forretningsmæssige side af musikverdenen i form af linjen Music Management. Århus har derudover landets første officielle kulturinstitution centreret omkring øvelokaler: Musikforeningen MONO, der driver et øvelokalekompleks med over 100 bands/600 musikere som medlemmer.

På baggrund af den teknologiske udvikling i musikverdenen har strukturen inden for branchen ændret sig markant i det seneste årti – især hvad medier og distribution af musik angår. Dette har også præget udviklingen i Århus, og byen står i dag uden tilstedeværelsen af større kommercielle pladeselskaber, da disse vælger hovedstaden som base. Der findes dog en spændende underskov af små og uafhængige labels i byen, og det står til diskussion, hvilken betydning den nævnte udvikling egentlig har for byens musikmiljøer. Det er imidlertid et udtalt ønske fra det rytmiske musikmiljø, at der generelt etableres en bedre kontakt mellem musikken og erhvervslivet som sådan, og der er store forhåbninger til, at det nystartede Produktionscenter for Rytmisk Musik – PROMUS – vil tage handsken op også her.

Statens Kunstråd giver i 2007 udtryk for stor optimisme hvad angår udviklingen i Århus, idet det konstateres, at mængden af spillesteder er forøget med 50 % over 5 år. Optimismen deles af miljøerne og vækstlaget. Og der er enighed om, at de fysiske rammer for en fortsat udvikling er til stede i byen. Med etableringen af det rytmiske produktionscenter i Vester Allé og det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanegården – med Musikcaféen som medindflytter – er der skabt et stærkt grundlag for, at den rytmiske musik i Århus kan møde fremtiden på lige fod og forhåbentlig også på forkant med sammenlignelige miljøer i andre større europæiske bysamfund.

Hvad byen imidlertid stadig mangler er en eller flere passende koncertpladser til de rigtigt store koncerter.

Det er en manglende brik i en branche og et miljø, der ellers har de allerbedste kort på hånden. Selvfølgelig kan århusianerne ’bare’ køre til de megastore koncerter i regionen; men er det tilfredsstillende i det lange løb?

1 KUNST OG KULTUR // 1.6 RYTMISK MUSIK

PUBLIKUM OG FORMIDLING Som uddannelsesby er Århus fortløbende sikret et stort, nysgerrigt publikum til de mange koncerter på spillestederne og til festivalerne samt nye, unge aktører i musikmiljøet. Dette store udbud og den tilsvarende omfattende efterspørgsel skaber imidlertid en kommunikations- og informationsopgave, som det hidtil har været svært for både nye og gamle medier at løse på tilfredsstillende vis. Det er svært som tilrejsende gæst i byen – det være sig som studerende, turist eller forretningsrejsende – at finde rundt i, hvad der sker på byens mange scener. Her efterlyses et stærkt, koordineret bud på en fælles musikinfo-portal, ud over de mange innovative tiltag, som spillesteder og arrangører selv står for.

RAMMER OG RESSOURCER At Århus har et så levende og dynamisk musikmiljø har krævet politisk opbakning fra Århus Kommune. Kommunen har været en aktiv medspiller på området i årtier, og Århus er stadig foregangsby på landsplan med de differentierede støttepuljer, armslængdeprincippet og en gennemført fleksibel og åben holdning til området. De regionale spillesteder Train, VoxHall/Atlas og Musikcaféen er solide forretninger målt med en kulturel målestok.

Succesen er ud over tilskud fra kommune og stat for de to sidstnævnte også baseret på udvidet brug af frivillig arbejdskraft/ildsjæle.

Seneste skud på stammen af nyskabende tiltag i byen er PROMUS. Formålet med centret, som er det første af sin art i Danmark, er at samle viden og innovation, netværks- og vækstlagsarbejde inden for musikmiljøet under ét tag for således at skabe et kraftværk af vidensudveksling inden for en række delområder i den rytmiske musikverden.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Det rytmiske musikmiljø i Århus lever i høj grad op til sit ry som dynamisk, vidtfavnende og nyskabende. Der er generelt en åbenhed i miljøerne mht. samarbejde om fælles aktiviteter, som kan være af stor betydning for Kulturby 2017. Områder, hvor der udtrykkes interesse for, at der bliver sat yderligere ind, er bl.a.: »

En fælles strategi for lancering af lokale bands/ upcoming bands i et samarbejde mellem spillestederne og nichefestivalerne fra hele regionen og interesseorganisationer som ROSA, Jazzdanmark og spillesteder.dk.

»

Fælles internetportal/koncertkalender, der giver overblik over hele musikudbuddet i Århus.

»

Internetportal til opsamling og deling af ressourcer og viden (etableres af PROMUS i 2010).

»

Et fælles erhvervsforum: En erhvervsklub, hvor aktørerne fra musikmiljøerne mødes med repræsentanter fra byens øvrige erhvervsliv.

»

Bedre udnyttelse af byens musikalske uddannelser og større integration af de studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i byens øvrige musikliv.

»

Støtte til vækstlaget, hvor et minimum af ekstra støttekroner kan gøre en stor forskel.

» »

En såkaldt halv-tarif-ordning for lokalt baserede ensembler: Kommunen betaler halvdelen af bandtariffen, og resten betaler arrangøren/spillestedet.

FATTER ESKIL [Anette Damgaard]

MUSIK CAFEEN [Anette Damgaard]

TEATRET 58 [Anette Damgaard]

1 KUNST OG KULTUR // 1.6 RYTMISK MUSIK

SPILLESTEDER

FORENINGER / KONCERTARRANGØRER

Train

DMF

Dansk Musiker Forbund har en afdeling i Århus.

EMMA (Elektronisk Musik Miljø i Aarhus)

Netværksforening, der samler de små miljøer under én hat og er overordnet talerør for både musikere og klubarrangører.

MusikAarhus

Tiltag under VoxHall: musikmagasin, website, releasekoncerter og radioprogram, der promoverer kunstnere fra Århus og omegn og fortæller nyheder fra det århusianske musikmiljø.

Folkemusikkens Fællessekretariat

Formidling af dansk folk- og rootsmusik. Statslig interesseorganisation med adresse i Århus.

Pappagello

Har øvelokaler og lydstudie og leverer teknik og produktion til koncerter, teater og andre events i byen.

Gl. Egå Jazzklub

Forening, der vil fremme jazz-, beat- og folkemusik gennem koncerter og arrangementer med professionelle musikere.

Present Aarhus

Udbyder af original, ny rytmisk musik med fokus på urban-genrer: elektronisk musik, men også rock/ metal, singer/-songwriter og reggae.

RMT Productions

Koncertarrangør af større rytmiske koncerter med internationale artister samt etablerede og upcoming danske grupper og solister i Scandinavian Center, Musikhuset, Arenaen, udendørs venues m.m.

Rock Århus

Non-profit forening, hvis formål er at styrke og fremme rockmusik og give spillerum for upcoming rock/undergrundsbands; planlægger og udfører koncerter.

ROSA

Musikpolitisk paraplyorganisation for en række musikforeninger og organisationer; støtter dansk rockmusik – og beslægtede genrer – via midler fra musikloven. Statslig interesseorganisation med adresse i Århus.

Sun Ship

Koncertforening, der arrangerer smalle jazzkoncerter på Musikcaféen og af og til Gyngen, Train, Voxhall, Café Lobby og Studenterhus Århus.

Aarhus Bluesforening

Forening, der arrangerer koncerter og ønsker at lave et forum for blues i Århus.

Århus Folkemusikhus

Forening med det formål at uddybe kendskabet til dansk folkekultur og at videreføre og forny traditionen (275 medl.).

Aarhus Jazz Klub

Forening med næsten 500 medlemmer, der præsenterer traditionel jazz, sigøjnerjazz og swingmusik; arrangerer 28-30 koncerter om året

Aarhus Took It

Arrangerer bl.a. årlig hiphop-festival.

VoxHall

Musikcaféen

Regionalt spillested med bands fra såvel den lokale og nationale som den internationale pop- og rockscene. Endvidere etableret på den danske klubscene inden for elektronisk musik.

Regionalt spillested, der satser på ny banebrydende og trendsættende rockmusik med kant fra såvel udland som indland.

Regionalt spillested med fokus på nye og eksperimenterende talenter fra den lokale, nationale og internationale musikscene samt mere etablerede navne fra diverse nichegenrer.

Musikhuset Aarhus

Rytmisk Sal i Musikhuset kan rumme 465 siddende eller 1000 stående publikummer. Musikhuset præsenterer også større rytmiske navne i husets øvrige sale samt Foyer og Café.

Jazzselskabet i Århus

Forening, hvis formål er at støtte og fremme interessen for jazz, og som årligt arrangerer 50-60 koncerter på Studenterhus Århus, V58, Musikhuset og i Århus Kunstbygning.

Fatter Eskil

Værtshus og spillested for rytmisk musik med livemusik 5 aftener om ugen og 400 koncerter om året (jazz, blues, pop, rock, elektro, reggae, jamsessions).

LJUD

Promoverer koncerter med både kendte og ukendte inden- og udenlandske kunstnere og driver et lille pladeselskab.

Café, restaurant og scene, drevet af Foreningen Kulturgyngen, hvor der 3-4 gange om ugen er musik (jazz, rock, blues, verdensmusik, folkemusik) eller andre kulturelle arrangementer.

LMS Levende Musik i Skolen

Kompetencecenter for børns møde med professionel levende musik. Arrangerer skolekoncerter over hele landet m.m. Statslig interesseorganisation med adresse i Århus.

Regionalt spillested for verdens-, folk- og jazzmusik.

Starter ultimo august 2010.

Metal Royale

Arrangørforening, der vil fremme fokus på metalmusik og metalmusikkens udfoldelsesmuligheder og aktiviteter i Århus; står bl.a. bag festivalen Royal Metal Fest.

Gyngen

Atlas Pakhuset

Studenterhus Århus’ café og livescene med koncerter, stand-up, dj’s og studiefester. (Lukket juni 2010.

Aktiviteter videreføres i Stakladen.)

V58

Det genåbnede Vestergade 58 med plads til 200-300 mennesker vil igen præsentere en bred palet af rytmisk musik. Lægger også ramme til forskellige genrespecifikke klubber med elektronisk musik.

MONO

Fairbar Café Lobby

KFUM og KFUK’s non-profit café i Århus med koncerter, kunstudstillinger og debat.

Caféen under Archauz huser undergrundsfester, natklubarrangementer og koncerter (fra lokale dj’s til singer-songwriters).

Administrerer driften af øvelokalehuset MONORAMA (40 øvelokaler og ca. 600 musikere samt en mindre scene) og arbejder for at skabe koncerter og events omkring byens upcoming-miljø.

Musikforeningen Kælepunk

Apolitisk punkrock-forening, der bl.a. arrangerer koncerter.

Musikforeningen Oppenheimer

Arrangerer musikeventen Oppenheimers Eftermiddag og booker løbende musik til forskellige arrangementer og koncerter i Århus.

1 KUNST OG KULTUR // 1.6 RYTMISK MUSIK

FESTIVALER Danmarks Grimmeste Festival

Festival (etableret 2004) på Grimhøjgård i Brabrand, der præsenterer upcoming bands, undergrund og eksperimenterende musikere. 2800 publikummer i 2009 og 2010 med planer om en gradvis udvidelse i takt med de økonomiske og praktiske muligheder.

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag

Sports- og fredagsbarsevent for alle videregående uddannelser i Århus og under Aarhus Universitet.

Elektronisk Jazzjuice

Festival (etableret 2004) for et hav af stilarter med hovedvægten på præsentation af elektronisk musik og nyere jazzgenrer.

Emergenza

Emergenza Festival (etableret 1992) er verdens største musikfestival for upcoming bands og Danmarks største musikkonkurrence med over 100 udvalgte bands. De indledende runder + semifinalen for Vestdanmark afvikles i Århus.

PLADESELSKABER / MANAGEMENT Alive Music

Booking- og managementbureau.

Geiger Records

Udgiver bl.a. i samarbejde med Litteraturen på Scenen Lyd+Litteratur-serien, der præsenterer samarbejder mellem forfattere og musikere.

Loveland Records og LongLife Records

Jazz – kontemporær.

Blues, roots, rock m.m.

Monkey Music

Sælger og distribuerer CD’er; råder over professionelt studie.

Rec Art

Newbees Festival

Festivalen (etableret 2008) præsenteres i et samarbejde mellem Studenterhus Århus og Danske Bank og byder over tre dage på én scene på nogle af de bedste danske talenter.

Royal Metal Fest

Metalfestival (etableret 2008) på VoxHall med bl.a. black metal, industrial, klassisk heavy og rock’n’roll.

SPOT

Musikfestival (etableret 1995) arrangeret af ROSA med fokus på nye musikalske trends; regnes i dag for det væsentligste udstillingsvindue for moderne nordisk rockmusik. 152 koncerter, 4.500 publikummer og 1.100 branchefolk i 2010.

Aarhus Jazz Festival

Festivalen blev etableret 1989 og byder på et varieret udbud af jazzbands og orkestergrupper inden for alle jazzens genrer. Der bliver afholdt op mod 200 koncerter på byens spillesteder, caféer, torve etc.

Aarhus Took It

Hiphop-festival (etableret 2000) på VoxHall; ud over koncerterne er der dokumentarfilm, workshops og paneldiskussioner.

Aarhus Vocal Festival

Nordens største festival for moderne rytmisk a cappella og den 3. vokalfestival i Århus (efter 2006/09).

ANDET PROMUS

Nyetableret endags-musikfestival i Tangkrogen med større, veletablerede internationale og nationale navne. Det er hensigten, at man vil samarbejde med de store tyske festivaler Southside og Hurricane.

Byens nye samlingssted for kompetence, netværksog vækstlagsarbejde samt produktion. Tilbyder projektarbejdspladser, produktionsrum, rådgivning, mentorordning, kurser m.v.

Klüvers Big Band

Oppenheimers Eftermiddag

Endags-upcoming-festival (etableret 2002), der spotter og præsenterer dansk musiks nye talenter for musikbranchen.

Århus’ professionelle bigband og statslige basisensemble med en bred og sammensat kunstnerisk profil; spiller flere end 50 koncerter om året og har et stort pædagogisk engagement.

Det Nye Sort

Selskab med to afdelinger: RecArt Live, der beskæftiger sig med event- og managementvirksomhed, og RecArt Music, der indspiller og markedsfører musik.

Gratis, landsdækkende musikmagasin med fokus på den danske undergrund uafhængigt af genre.

Pop Revo

Festival (etableret 2004) for alternativ rock og pop fra kanten af den legesyge indiescene.

Gaffa

Hovedkontoret for Danmarks største musikblad.

Skandinavian Booking & Management

Booking- og managementbureau.

RAMA

Geiger

Tidsskrift, webportal (geiger.dk), koncertarrangør og pladeselskab.

Frekvens

SOPA (Sound Of Perpetual Astonishment)

Legeplads for nye kunstnere, mere etablerede kunstneres sideprojekter og for interessante nye samarbejder; kun et begrænset antal CD’er sættes til salg.

Internetmagasin for alternativ rock og pop; stiller jævnligt dj’s til rådighed ved koncerter på Musikcaféen.

Mer’ monitor!

MONOs magasin for musikere og bands på vej.

1 KUNST OG KULTUR // 1.6 RYTMISK MUSIK

NorthSide Festival

RECession Festivalen

Festivalen (etableret 2002) afholdes af Det Jyske Musikkonservatorium og er en 12 timers musikmaraton med op mod 40 koncerter inden for alle tænkelige genrer med studerende og lærere fra konservatoriet.

Festival (etableret 2000) med fokus på nichemusik inden for genrer som rock, metal, elektronisk musik og hiphop.

PAKHUSET

OPPENHEIMER

KLÜVERS BIG BAND [Richard Skovby]

KLÜVERS BIG BAND [Richard Skovby]

TRAIN [Morten Rygaard]

1 KUNST OG KULTUR // 1.6 RYTMISK MUSIK

KUNST OG KULTUR // KLASSISK OG NY MUSIK / REGION MIDTJYLLAND Indenfor klassisk og ny musik i Region Midtjylland findes i alt 17 orkestre og ensembler, hvoraf 9 er at finde i Århus med Aarhus Symfoniorkester som den væsentligste. Dertil kommer en række klassiske arrangementer og festivaler, mange med fokus på børn og unge talenter.

AKTØRER OG AKTIVITETER I regionen uden for Århus findes i alt 8 orkestre eller ensembler, der på forskellig vis er beskæftiget inden for den klassiske musik. Fire af disse, Ensemble MidtVest i Herning, Det Jyske Ensemble i Viborg, Randers Kammerorkester og Prinsens Musikkorps i Skive er professionelle og har mellem 7-16 ansatte. De øvrige er Den Jyske Sinfonietta i Silkeborg, Silkeborg Kammerorkester, Orkester MidtVest i Holstebro og Skive Symfoniorkester.

De har generelt en god opbakning, og flere når endog ud til et regionalt publikum.

Randers Kammerorkester blev grundlagt i 1945 og er i dag Danmarks eneste permanente professionelle kammerorkester. Orkestret spiller omkring 110 koncerter om året, er fast husorkester på Århus Sommeropera og har tidligere eksperimenteret med andre musikalske genrer samt deltaget i tværfaglige samarbejder med andre kulturinstitutioner.

Ensemble MidtVest i Herning er et relativt ungt ensemble, etableret i 2002, med 10 fastansatte musikere samt en del mere løst tilknyttede musikere i forbindelse med de enkelte koncerter. Ensemblet afholder omkring 73 koncerter om året samt flere arrangementer med forfattere, kunstnere og skuespillere, og denne tværfaglige profil blev yderligere understreget, da ensemblet i 2009 flyttede ind på kunstmuseet HEART.

1 KUNST OG KULTUR // 1.7 KLASSISK OG NY MUSIK

Det Jyske Ensemble holder til i Viborg men afholder koncerter i både Danmark og udlandet, op mod 80 i løbet af en sæson, samt tre årlige koncerter med Skive Symfoniorkester, hvori ensemblet udgør den professionelle kerne. Udover koncertaktiviteterne forestår ensemblets musikere undervisning og foredrag med udgangspunkt i den klassiske musik.

Musikforeningerne i regionen er vigtige aktører inden for det klassiske musikfelt, og de er med til at udbrede kendskabet og øge opbakningen til denne genre.

Samtidig nyder de generelt stor opbakning med årlige publikumstal på mellem 1000 og 2000 til deres koncerter, der afholdes i både lokale kulturhuse, kirker og mere utraditionelle rammer.

Af større arrangementer findes festivalerne Holmboe i Horsens og Klassiske Dage i Holstebro, der begge har international orientering samt fokus på børn og unge talenter; Unge Sangere i Ikast, der siden 1996 har tiltrukket unge fra hele landet til 4 dage med koncerter, undervisning og konkurrence inden for de klassiske genrer samt ikke mindst det mere internationalt orienterede Hvide Sande Master Class, en uge med koncerter og undervisning, der primært henvender sig til kommende eller nuværende studerende på musikakademier eller -konservatorier.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Ifølge Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fra 2004 havde omkring 10% af midtjyderne været til klassisk koncert inden for det seneste år; inden for det sidste halve år var tallet 8%, hvilket er en del lavere end det nationale gennemsnit. Blandt disse koncertgængere har 6,7% været til én koncert og kun 2,4 til flere end to koncerter. Ser man nærmere på disse tal er det tydeligt,

at interessen i Århus Kommune er markant større end i resten af regionen.

Publikum til klassisk og ny musik er på mindre end 75.000 i regionen, men til gengæld er interessen ifølge arrangører og aktører konstant. I forhold til den rytmiske musik, hvor tallene var henholdsvis 44% (inden for det seneste år) og 27% (inden for det seneste halve år) er det imidlertid tydeligt, at denne genre har en større formidlingsopgave foran sig.

Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er publikumssammensætningen ikke særlig varieret, idet både orkestre/ensembler, festivaler og foreninger med meget få undtagelser kun har fat i det voksne publikum, og flere indsnævrer desuden ved at tilføje højtuddannede.

Det er følgelig og måske ikke så overraskende den lidt bredere appel samt de unges opmærksomhed, der synes vanskelig at opnå for de klassiske musikarrangementer i regionen.

Regionens orkestre og ensembler synes at optræde ikke bare inden for egen kommune men i de fleste tilfælde også i den øvrige region og for fås vedkommende også i det øvrige Danmark og internationalt. Aktivitetsniveauet ligger generelt højt, for enkeltes vedkommende med op mod 150 koncerter årligt.

RAMMER OG RESSOURCER Regionen har et omfattende netværk af kulturhuse, og rammerne for klassisk musik synes generelt at være i orden. Der findes tilmed væsentlige traditioner inden for kor- og kirkemusik, og kirkerummet anvendes fortsat til koncerter inden for meget forskellige genrer og traditioner.

Repertoiret i kulturhusene består primært af regionens egne ensembler samt gæstende sangere og ensembler, og her synes der at være en naturlig grænse for udvidelser. Internationale navne er ikke blot vanskelige at tiltrække, de ligger også ofte uden for den økonomiske rækkevidde, og den manglende opmærksomhed fra medierne er ligeledes problematisk for mange arrangører.

Dertil kommer, at de kommunale budgetter som oftest ikke formår alene at opretholde orkestrene. Der skal både egne indtægter og statslige tilskud til, for at det kan fungere. Fremtiden synes derfor ofte usikker, ikke mindst for Det Jyske Ensemble, der fra 2011 ikke længere har status som basisensemble, hvilket betyder at tilskuddet fra Statens Kunstråd frafalder.

De knappe ressourcer virker endvidere stærkt begrænsende på de enkelte aktørers kapaciteter f.eks. i forhold til nye formidlingstiltag og samarbejde med andre institutioner og aktører; initiativer, der ikke desto mindre er vigtige, hvis feltet fortsat skal være i udvikling.

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Regionens ensembler og orkestre har et bredt netværk, der ofte også når ud over landets grænser. Der er imidlertid som oftest tale om forbindelser og samarbejdspartnere inden for den klassiske musik, og ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er der da også flere, der efterlyser et bredere samarbejde omkring formidling og publikumsstrategier samt netværk, der kunne danne ramme for en mere tværfaglig vidensdeling.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG I forhold til at kunne tiltrække et større publikum og udbrede kendskabet til den klassiske musik er det vigtig, at aktørerne på området forsøger sig med alternative strategier og metoder, ikke mindst på formidlingsområdet.

Der er oplagte muligheder i de tendenser inden for genreoverskridelse og crossover-musik, der allerede synes at have bidt sig fast i især det rytmiske musikmiljø og naturligvis hos den eksperimenterende ny musik, men som i højere grad kunne komme til udtryk i f.eks. en tværfaglig koncertpraksis, når det gælder den klassiske musik.

En større orientering mod udlandet og afsøgning af internationale relationer og samarbejder synes at være områder, der er værd at opprioritere i de kommende år.

FESTIVALER OG ARRANGEMENTER Holmboe i Horsens

Klassisk musikfestival med koncerter og arrangementer i byens kulturinstitutioner.

Horsens Klosterkirkes Koncerter Horsens

Koncerter med alt fra klassiske ensembler, kor og gregoriansk munkesang i forbindelse med den årlige middelalderfestival.

Hvide Sande Masterclass RingkøbingSkjern

Årlig workshop siden 2006 for unge talenter og musikstuderende fra hele verden. Deltagerne modtager undervisning og medvirker ved koncerter.

Klassiske Dage Holstebro

Klassisk musikfestival med både international orientering og lokal fokus.

Skive Opera Akademi Skive

Årlig workshop for unge talenter inden for klassisk sang med deltagelse af internationale undervisere og sangstjerner.

Unge Sangere Ikast-Brande

Workshop for unge sangtalenter med kor, koncerter, konkurrencer og teater.

PROFESSIONELLE ORKESTRE OG ENSEMBLER

AMATØRORKESTRE OG -ENSEMBLER

Det Jyske Ensemble Viborg

Ensemble bestående af blæserkvintet, strygetrio og klaver. Ensemblet giver mellem 50 og 80 koncerter hver sæson i Danmark og i udlandet.

Den Jyske Sinfonietta Silkeborg

Klassisk ensemble bestående af ca. 26 professionelle musikere og sangere, uddannede fra landets musikkonservatorier.

Ensemble MidtVest Herning

Ensemble, etableret i 2002, bestående af klaver, strygekvartet og blæserkvintet.

Orkester MidtVest Holstebro

Amatørsymfoniorkester, oprettet i 1994, bestående af professionelle, amatører og elever fra musikskolen.

Prinsens Musikkorps Skive

Ensemble og et af forsvarets i alt tre musikkorps med et repertoire bestående af alt fra klassisk til pop.

Silkeborg Kammerorkester Silkeborg

Amatørorkester, oprettet i 1957, bestående af knap 20 medlemmer.

Randers Kammerorkester Randers

Danmarks eneste permanente professionelle kammerorkester og fast husorkester på Århus Sommeropera

Skive Symfoniorkester Skive

Orkester bestående af Det Jyske Ensemble og amatører fra området. Ca. 3 koncerter om året.

1 KUNST OG KULTUR // 1.7 KLASSISK OG NY MUSIK

KUNST OG KULTUR // KLASSISK OG NY MUSIK / ÅRHUS Med aktive, hæderkronede musikinstitutioner samlet i Nordens mest markante musikhus, en række nye tiltag og grøde i vækstlaget inden for ny og elektronisk musik kan Århus fortsat præsentere en markant og interessant scene for klassisk og ny musik. Dog tyder meget på, at der skal arbejdes med fornyelse, med sammenhængen i musikkens fødekæde, tilkoblingen til det internationale kredsløb og synligheden.

AKTØRER OG AKTIVITETER Siden udvidelsen af Musikhuset i 2007, så bygningen nu er på over 33.000 m2, er byens bærende institutioner for klassisk musik samlet under samme tag, og det udgør dermed et stærkt centrum – lokalt, regionalt og potentielt også både nationalt og internationalt. Her findes en daglig arbejdsplads for over 500 musikere, musikstuderende, musiklærere og andre professionelle, og med sin markante placering i byen fungerer Musikhuset fortsat som et varemærke for Århus.

Aarhus Symfoniorkester fejrer sit 75 års jubilæum i år. Det er et af Danmarks 6 landsdelssorkestre og har 72 musikere. Orkestret er ”som sådan helt afgørende for byens klassisk-symfoniske musikliv” (Kunstrådets evaluering 2007). Symfoniorkestret har med den nye Symfoniske Sal i Musikhuset nu eget hjem for både prøver og koncerter og har i de seneste år udvidet både skolekoncerter, centerkoncerter og andre aktiviteter, der sammen med de faste symfoniske koncerter og funktionen som Den Jyske Operas orkester er kernen i dets virksomhed.

Orkestrets budget er på ca. 50 mio. kr. og deles mellem staten og kommunen med ca. 20 mio. kr. hver. Dertil kommer egenindtægter og sponsorater.

1 KUNST OG KULTUR // 1.7 KLASSISK OG NY MUSIK

Den Jyske Opera er det nationale, turnerende operaensemble og modtager som sådant væsentlige tilskud fra Kulturministeriet. Dens budget er på ca. 48 mio. kr., hvoraf statens bidrag udgør 35 mio. kr. Der er 65 fastansatte. Operaen har altid haft et højt ambitionsniveau og har været både udadvendt og opfindsom i sin virksomhed med bl.a. udvidet samarbejde med erhvervslivet og formidling for børn og unge. Repertoiret omfatter 3 nyproduktioner årligt.

Andre vigtige aktører er bl.a. Aarhus Sommeropera: Danmarks førende kammeropera, som hver sommer spiller én nyopsætning på det historiske Helsingør Theater i Den Gamle By og har haft et forbilledligt samarbejde med lokale kunstnere, bl.a. Svend Åge Madsen.

Og Århus Sinfonietta, der bl.a. arrangerer koncerter i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Unge Tonekunstnere (AUT). AUT er en forening, som arbejder for udbredelsen af kendskabet til den nye musik. Foreningen arrangerer hvert år CRUSH – festival for ny musik.

En anden væsentlig aktør inden for elektronisk musik i Århus er landets førende institution for elektronisk musik, DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik), som har givet Århus en væsentlig rolle inden for genren.

DIEM, der er et center under Det Jyske Muusikkonservatorium, åbnede i 1987 og har fokus på produktion, uddannelse, forskning og formidling inden for elektronisk musik.

Der er et stort vækstlag i kraft af byens musikuddannelser: Det Jyske Musikkonservatorium og Musikvidenskab på universitetet. Det Jyske Musikkonservatorium, der hører under Kulturministeriet, er akademi og skole for 290 studerende og 70 lærere samt administrativt perso-

nale og forestår uddannelse, forskning og kunstnerisk udviklingsarbejde inden for både klassisk, rytmisk og elektronisk musik. Århus Musikskole er den kommunale musikskole i Århus Kommune. Den tager hånd om de alleryngste talenter og underviser hver uge mere end 3.000 elever i alle former for musik.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Op mod 700.000 besøger Musikhuset med dets syv scener årligt – fra gratis koncerter i foyeren til de helt store opsætninger i Store Sal – og dermed er stedet Nordens og et af Europas største musikhuse overhovedet. I 2008 blev der i alt afholdt ca. 1.200 kulturarrangementer i Musikhuset. Der iværksættes markante initiativer som f.eks. skolekoncerter for at gøre det fremtidige publikum interesseret.

Udfordringen er at forstærke et ’nyt’ fælles brand for Musikhusets institutioner og finde nye program- og aktivitetskoncepter, der kan sammentænke musikgenrer og udvide publikumsskaren. Her kan 2017 være med til at gøre en forskel.

RAMMER OG RESSOURCER Den klassiske musik i Århus har generelt fremragende fysiske rammer, som afspejler institutionernes dominerende plads i det kulturpolitiske hierarki i Århus Kommune.

Herudover er der væsentlige statstilskud til de bærende institutioner – Den Jyske Opera, Musikkonservatoriet og Symfoniorkestret – dog ikke Musikhuset selv, som er en kommunal institution.

I begyndelsen af ’fødekæden’ er der generelt bekymring: Der gøres ikke nok for at vække musikinteressen hos børn og unge, og det er blevet sværere at komme til at spille – i folkeskolerne såvel som på musikskolerne, hvor der er lange ventelister. I det lange løb er dette ikke godt for udviklingen i talentmassen.

»

Talentudvikling gennem strategisk samarbejde mellem musikskoler, uddannelsesinstitutioner, de udøvende lag osv.

»

Et bredere musikbegreb og større satsning på at inkludere andre musiktraditioner i Musikhuset.

Et andet forhold er, at der savnes ’store satsninger’ i Århus, da det pga. byens færre midler opleves som svært at konkurrere med København og udlandet, og det er for dyrt at bringe f.eks. gæstende opera og mange store, internationale stjerner og solister til byen. Heri lægges der op til øget kontakt til og samspil med erhvervsliv m.v.

»

Der savnes en større international festival med afsæt i klassisk musik.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG » Udvidelse af Århus Symfoniorkester til fuld symfonisk størrelse er evt. oplagt som et fælles projekt med offentlige/private midler over de kommende år og i et samarbejde med andre ensembler, herunder Randers Kammerorkester. »

»

»

Mange aktører opfordrer til bedre udnyttelse af det internationale potentiale og styrkelse af internationale samarbejder i det hele taget.

Der efterlyses en mere tværgående, helstøbt og dristig musikprofil med Musikhuset som drivkraft, ligesom Musikhuset nationalt og internationalt kan indtage en mere central plads i musikverdenen.

Udvekslingsaftaler med andre markante musikhuse kunne fremmes i forbindelse med 2017.

Musikhusets rammer egner sig til samlede arrangementer som f.eks. SPOT, og højprofilerede tematiske musikarrangementer kunne fremmes i højere grad.

INSTITUTIONER Musikhuset Aarhus

Et landskendt kulturhus (åbnet 1982, udbygget 2007) med 4 koncertsale (300-1200 pladser) samt 3 mindre, fleksible sale, prøvelokaler m.m. Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium har alle til huse i Musikhuset.

Aarhus Symfoniorkester

Orkestret (grundlagt 1935) har 72 fastansatte musikere og tilbyder en bred vifte af koncertoplevelser, herunder familiekoncerter, med dirigenter og solister af internationalt format.

Den Jyske Opera

Danmarks nationale, turnerende operakompagni (grundlagt 1947); har ca. 100 opførelser pr. sæson.

Det Jyske Musikkonservatorium

Akademi og skole (grundlagt 1927) for 290 studerende og 70 lærere og administrativt personale.

FESTIVALER CRUSH

Festival (etableret 2005) for ny musik arrangeret af Aarhus Unge Tonekunstnere.

International Guitar Festival Aarhus

Festival for klassisk guitar (etableret 2001) på Helsingør Theater i Den Gamle By.

Nordisk Korog Kulturfestival

Triennal nordisk festival med klassisk kormusik (Nordklang) etableret 1971. Afholdt i Århus 2010.

DIEM

Dansk Institut for Elektronisk Musik, DJM, har fokus på produktion, uddannelse og formidling inden for elektronisk musik.

RAMA

Festivalen (etableret 2002) afholdes af Det Jyske Musikkonservatorium og er en 12 timers musikmaraton med op mod 40 koncerter inden for alle tænkelige genrer med studerende og lærere fra konservatoriet.

Århus Musikskole

Den kommunale musikskole, der hver uge underviser mere end 3.000 elever.

Århus Sinfonietta

Ensemble for samtidsmusik (etableret 1990). I 2005 udnævnt af Kunststyrelsen til specialensemble for ny og klassisk musik.

Aarhus Sommeropera

Danmarks førende kammeropera, der spiller højkvalitets- og originale værker på Helsingør Theater.

Aarhus Unge Tonekunstnere

Forening (etableret 1966), som vil udbrede kendskabet til ny musik.

SPOR

Vigtig festival (etableret 2005) for nutidig international lyd- og tonekunst.

FORENINGER, NETVÆRK M.V. Aarhus BachSelskab

Stiftet 1990. Har i årenes løb afholdt over 100 koncerter, primært i Vor Frue Kirke i Århus.

1 KUNST OG KULTUR // 1.7 KLASSISK OG NY MUSIK

THE OPERA SHOW [Pressefoto Musikhuset]

DEN JYSKE OPERA [Pressefoto]

1 KUNST OG KULTUR // 1.7 KLASSISK OG NY MUSIK

[Nikolaj Lund]

KUNST OG KULTUR // FESTIVALER OG EVENTS / REGION MIDTJYLLAND Region Midtjylland er stærkt repræsenteret, når det gælder festivaler, med over 50 i og omkring Århus og 28 i den øvrige region, hvortil kommer et væld af større events og arrangementer. Regionen danner ramme om Danmarks anden- og tredjestørste festival inden for rock og pop, henholdsvis Danmarks Smukkeste Festival (Skanderborg Festival) og Skive Festival, samt Danmarks Grimmeste Festival og Nordeuropas største koncertturné, Grøn Koncert, der har base i Århus og således med til at promovere Region Midtjylland som en stærk festivalprofil.

AKTØRER OG AKTIVITETER De fleste festivaler er ikke overraskende orienteret omkring musikken, som foruden et traditionelt rock/pop repertoire på festivaler som f.eks. Skanderborg, Skive og Samsø, er bredt repræsenteret med alt fra Royal Metal Fest i Århus til Klassiske Dage i Holstebro. Desuden er der Sølund Musik Festival, som er en lukket festival for udviklingshæmmede og den største af sin art i Europa.

Inden for andre genrer findes Europæisk Middelalderfestival og festivaler for både børne- og gadeteater i Horsens; Festival of Wonder i Silkeborg, der hvert andet år præsenterer dukketeater af høj kvalitet og ikke mindst de tematiske festuger i Århus og Holstebro.

Også Kulturfestivalen Mørket, der blev afholdt i 2009 i kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Struer og Ringkøbing-Skjern, er et godt eksempel på, hvordan man ved et bredt samarbejde kan skabe noget spektakulært og toneangivende.

Horsens har siden 2000 været vært for utallige koncerter med store internationale navne og har om nogen vist, hvor stor værdi lokal opbakning kan have for en by som Horsens, der har skiftet image fra kedelig industriby til

dynamisk kulturby. De sidste par år har også Randers og Herning meldt sig på banen med større events og koncerter med internationale navne, hvilket er med til at skabe balance i et kulturlandskab, hvor tingene ofte er koncentreret omkring Århus.

Hos mange af de mellemstore musikfestivaler er der en tendens til, at kun de p.t. mest populære bands eftertragtes, hvilket skaber relativt store overlap i programmerne og således markant konkurrence om publikum. Denne ensartethed kan på den ene side være en mulighed for lokale bands at komme til orde; på den anden side risikerer man, at festivalerne udkonkurrerer hinanden, fordi de ikke har nogen særegen profil, og dermed også at festivalområdet stagnerer.

Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke findes større filmfestivaler, litteraturfestivaler eller kunstfestivaler samt mere markante teaterfestivaler og klassiske festivaler i regionen. Det kunne tyde på, at det næppe er kulturinstitutionerne, der står bag festivalerne, og at hensigten ofte har været at skabe liv i byen. Denne tendens understreges yderligere af det faktum, at næsten samtlige festivaler finder sted i sommermånederne og fortrinsvis består af gratis arrangementer. Hvor dette ofte sikrer et stort publikum og gør festivalerne nærværende i byrummet, bidrager det i mindre grad til udvikling og nytænkning inden for de respektive genrer.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Publikumstallene, der varierer fra ca. 450 til op mod 50.000 besøgende, fortæller derimod om stor variation med hensyn til kapacitet og tiltrækningskraft. Samtlige festivaler nyder godt af en enorm lokal opbakning fra såvel publikum som sponsorer, og mange festivaler

har også valgt at inddrage lokale aktører og talenter i programmet.

Virale strategier prioriteres højt af så vidt forskellige aktører som Riverboat Jazz Festival, Sølund Musikfestival og Skive Festival, og kigger man på deres respektive profiler på f.eks. Facebook, er der her en meget flittig kommunikation med publikum i form af information om den forrige og aktuelle festival, kommentarer, forslag til forbedringer, anmeldelser af koncerter og arrangementer samt billeder fra såvel arrangør som publikum.

På den måde formår festivalerne at være til stede også uden for sæsonen ved at skabe et forum, hvor næste års navne og aktiviteter løbende kan annonceres.

RAMMER OG RESSOURCER De fleste festivaler holdes i live dels på grund af publikumsinteressen og billetindtægter samt indirekte indtægter ved salg af merchandise og andet på festivalpladsen, dels i kraft af den lokale opbakning fra både forretningsdrivende og frivillige.

Et særligt kendetegn for festivalsektoren er netop en stor afhængighed af frivillige, der varetager alt fra PR og formidling til servicering af publikum m.m. i forbindelse med afviklingen af festivalerne. Det er en uvurderlig ressource, men også en lidt umedgørlig én af slagsen, idet sammensætningen af kompetencer ofte vil være tilfældig og præget af stor udskiftning. Eksempelvis er der på Skanderborg Festival og Samsø festival hvert år tilknyttet henholdsvis 10.000 og 1.700 frivillige, hvilket i begge tilfælde svarer til en tredjedel af publikumskapaciteterne.

1 KUNST OG KULTUR // 1.8 FESTIVALER OG EVENTS

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Mange af regionens festivaler synes primært at være engagerede i netværk, der dækker en fagspecifik del af festivalområdet, hvilket kan være en fordel, fordi den enkelte festival på den måde får varetaget lige præcis sine interesser, men også en ulempe, fordi man ikke nyder godt af erfaringer fra andre festivaltyper.

del skabes mere plads til programudvikling i regionen og til nytænkning inden for de enkelte festivalprofiler.

De otte største af regionens festivaler er med i det nationale netværk Festival Danmark, der både undersøger og formidler viden omkring festivalgenren samt dens særlige vilkår og behov. Dette samarbejde kunne være en relevant inspirationskilde i forhold til mulighederne for at skabe en større bevidsthed i regionen omkring festivalerne.

Festivalområdet i Region Midtjylland er generelt præget af festivaler inden for samme genre, og heri ligger et oplagt satsningsområde. Der er et markant fravær af festivaler inden for f.eks. film, litteratur og teater/dans uden for Århus, og der bør tages initiativer for at styrke og skabe miljøer inden for disse kunstarter rundt omkring i regionen.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Et afgørende indsatsområde i forhold til at styrke den eksisterende publikumsopbakning og sikre festivalernes overlevelse i fremtiden er en mere målrettet markedsføring samt ikke mindst at imødekomme et udbredt behov for kompetenceudvikling blandt de mange ildsjæle i de enkelte organisationer. Dette kunne blandt andet afhjælpes ved oprettelsen af et regionalt funderet netværk, der kunne danne ramme for erfaringsudvekslinger og vidensdeling samt yde konsulentbistand til især nye initiativer.

Et regionalt netværk ville ligeledes kunne spille en væsentlig rolle i forhold til at profilere regionen i udlandet og skabe forbindelse til internationale netværk.

Især indenfor de rytmiske musikfestivaler bør der i fremtiden være en større udnyttelse af de mange gode initiativer, der allerede findes, samt en øget opbakning omkring de innovative kræfter. Her kunne der med for-

1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

Regionens mange naturskønne områder og særprægede historiske bygninger er oplagte rammer, som bør medtænkes i udviklingen af nye initiativer på festivalområdet.

MUSIKFESTIVALER Klassiske Dage Holstebro

Klassisk musikfestival med både international orientering og lokalt fokus.

Samsø Festival Samsø

Første gang i 1989 og i dag en vigtig begivenhed, der hvert år trækker ca. 7000 besøgende til.

Bluesfestival Horsens Horsens

3-dages bluesfestival med såvel danske som internationale navne samt lokale bands.

Hede Rytmer Silkeborg

3-dages musikfestival med danske kunstnere og et publikumstal på omkring 11.000.

Brædstrup Rock Horsens

Dagsfestival med danske navne inden for pop og rock.

Midtjysk Folkemusikfestival Silkeborg

Festival over fem dage, startet i 2006, med koncerter rundt omkring i hele byen.

Holmboe i Horsens Horsens

Klassisk musikfestival med koncerter og arrangementer i byens kulturinstitutioner.

Riverboat Jazz Festival Silkeborg

Første gang afholdt i 1966 og i dag én af Nordeuropas største, med et årligt publikumstal på omkring 50.000 fordelt over fem dage.

Musik på Endelave Horsens

Dagsfestival med mindre og lokale bands inden for forskellige genrer.

Danmarks Smukkeste Festival Skanderborg

Danmarks næststørste rockfestival efter Roskilde, hvert år med omkring 150 koncerter, 30.000 publikummer og 10.000 frivillige.

Swinging Europe Ikast-Brande

Jazzensemble, hvert år med ny besætning og dirigent, der tager på turné ned gennem Europa.

Mosstock Festival Skanderborg

Danmarks største og ældste amatørfestival, startet i 1971.

Haze Over Haarum Lemvig

3-dages musikfestival, startet i 1980, med populære danske navne samt lokale bands.

Sølund Musik Festival Skanderborg

Nordeuropas største festival for udviklingshæmmede med omkring 16.000 besøgende hvert år.

Hysten Festival Odder

Dagsfestival med danske navne inden for pop, rock og stand up.

KULTen Festival Skive

Tunø Festival Odder

Afholdt første gang i 1987 og lægger i dag scene til navne indenfor jazz, folk og rock/pop.

Bork Havn Musikfestival RingkøbingSkjern

4-dages festival med danske og internationale navne inden for pop og rock. Første gang afholdt i 1979.

Rock i Ringkøbing RingkøbingSkjern

Dagsfestival med danske navne inden for pop og rock.

ØVRIGE FESTIVALER Europæisk Middelalderfestival Horsens

I løbet af en weekend indtager middelalderen Horsens midtby med musik, teater, gøgl m.m.

Horsens Børneteaterfestival Horsens

Har siden 1985 præsenteret dansk børneteater for branchen og teaterinteresserede.

Festival for upcoming bands i Skive-området.

Horsens Gadeteaterfestival Horsens

Weekendfestival, hvor både danske og internationale kunstnere fylder gaderne.

Skive Festival Skive

Startede i 1993 som endagsarrangement og er i dag Danmarks tredjestørste rockfestival.

Festival of Wonder Silkeborg

Over fire dage afholdes et væld af forestillinger, workshops m.m. inden for dukketeater.

EbeltoftLIVE Syddjurs

2-dages festival med etablerede danske navne.

Jazz på Torvet i Ebeltoft Syddjurs

Lørdagskoncerter i løbet af sommeren med danske jazz-navne.

Kulturfestival Mørket Midt- og Vestjylland

4-ugers kulturfestival, afholdt i 2009, med musik, kunst, teater m.m. i såvel de store som i de små byer.

Djurs Bluesland Syddjurs

Med internationale og danske bluesbands og solister, første gang afholdt i 1988.

Sandskulptur Festival Ringkøbing

I 10 dage samles 27 skulptører fra hele verden for skabe kunst på stranden i Søndervig.

1 KUNST OG KULTUR // 1.8 FESTIVALER OG EVENTS

JAZZFESTIVAL [Hreinn Gudlaugsson]

MIDDELALDERFESTIVAL

1 KUNST OG KULTUR // 1.8 FESTIVALER OG EVENTS

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL

KUNST OG KULTUR // FESTIVALER OG EVENTS / ÅRHUS Som mange andre storbyer har Århus et væld af festivaler og events, der spænder fra det bredt appellerende til det specialiserede og nicheprægede. Alene de tilbagevendende festivaler tæller omkring 50.

Festivaler skaber ofte intense, sammensatte oplevelser, men er også arrangementer og projekter, der fremmer kulturel mangfoldighed, inddrager borgerne og skaber netværk og ofte også samarbejde på tværs af kunstarter. Dermed er de en vigtig ressource for udviklingen af byens kulturliv, og de giver ’puls’ til byen.

AKTØRER OG AKTIVITETER Med enkelte undtagelser er festivalerne kommet til i de sidste 20 år, og det er markant, at der, ligesom i 80’erne, nu igen i de sidste 10 år er kommet en bølge af initiativer, der afspejler netop de nye generationer. Her er især rytmisk musik godt repræsenteret med op mod 20 festivaler og events af vidt forskellig beskaffenhed. Århus Festuge har dog siden 1965 været det vigtige kulturelle forankringspunkt for byen – der, hvor byen træder i karakter, og hvor omverdenen fokuserer på Århus. Hvert år præsenterer Festugen et omfattende og mangfoldigt program, og målet er fortsat at være en af Nordeuropas største kunst- og kulturfestivaler. I kraft af Festugens ”åben dør”-programpolitik deltager mange af byens kulturinstitutioner, og vækstlaget kan boltre sig. I alt afvikles omkring 600 arrangementer i løbet af Festugen. Skønsmæssigt deltager over 50.000 mennesker i Århus Festuge – ofte i flere arrangementer.

Blandt de kulturhistoriske festivaler og events indtager Vikingetræffet på Moesgård en særstatus. Det er Nordens største vikingetræf, der tiltrækker vikinger fra hele

Europa og efterhånden er blevet en af Århus’ største folkebegivenheder med over 20.000 besøgende.

Det er i høj grad via projekter og festivaler, at kultursektoren opsluger nye impulser, og det er her, unge initiativer kan få lov til at boltre sig. På den måde har festivaler en afgørende betydning for en bys vækstlag, men de er også vigtige i kraft af den konstante udfordring, de giver den etablerede kunst- og kultursektor. Der er på én gang tale om talentudvikling, udvikling i selve iværksættermiljøet og udvikling af publikum, og derfor er festivalgenren et kernepunkt i en fremadrettet og åben kulturpolitik. Det er tale om fornyelse, som giver en tidsmæssig opdatering af kunstnerisk produktion, men samtidig om en udvidelse af kulturlivet.

En tværgående begivenhed med mange af disse elementer er éndagseventen Mejlgade for Mangfoldighed, lanceret i 2006 af Frontløberne. Gadefestivalen præsenterer musikere og dj’s, dans, billedkunst m.v. for op mod 7.000 deltagere og lægger op til, at alle, institutioner såvel som borgere, kan involvere sig.

Under KulturNat Århus finder mange kulturelle aktiviteter sted på samme aften i byen. KulturNatten inkluderer et væld af små som store aktører og arbejder på at synliggøre kulturlivet i Århus og give byen en markant kulturel profil.

En af de seneste og perspektivrige festivaler i Århus er ”Smag på Kunsten”, en nordisk madkunstfestival, som blev afholdt for første gang i 2009, og som forbinder kunstens verden med madkunst på en begavet måde.

Ud over de tværgående festivaler har Århus også en række festivaler og events inden for de enkelte kunst-

arter. Nævnes kan bl.a. Aarhus Filmfestival, en international kort- og dokumentarfilmfestival, ILT, der er Århus’ nye internationale festival for teater, dans og performance med mulighed for at blive en vigtig brik i byens internationale profil, og de litterære begivenheder Vild med ORD og Verbale Pupiller. Her er der oplagte udviklingsmuligheder i de kommende år – og udfordringer.

Tydeligst markerer den rytmiske musik sig dog med en lang række festivaler og events. Aarhus Jazz Festival er central for byens jazz-liv og rummer et programmæssigt udviklingspotentiale, da den har god publikumsopbakning og en decentraliseret struktur.

SPOT Festival har en særstatus i det rytmiske miljø.

Den bliver arrangeret af ROSA (Dansk Rock Samråd) og er en vigtig branche- og netværksplatform, der har placeret Århus centralt i den rytmiske musiks udvikling – ligesom den nyder international bevågenhed. Under SPOT, der foregår på scener i og omkring Musikhuset Aarhus, transformeres byrummet i Århus kreativt, og en mængde spontane tværgående arrangementer løber af stablen.

Også Oppenheimers Eftermiddag fremmer ny, dansk kvalitetsmusik ved at formidle den direkte kontakt mellem danske upcoming bands og musikbranchen, idet der til arrangementet inviteres bookere, pladeselskaber, managers, musikpresse m.fl. 6 bands udvælges hvert år blandt ca. 200 ansøgere.

Det Jyske Musikkonservatorium afholder hvert år endagseventen RAMA, hvor studerende og lærere fra konservatoriet optræder som komponister, sangskrivere, solister, bandmedlemmer og orkestermusikere.

1 KUNST OG KULTUR // 1.8 FESTIVALER OG EVENTS

Derudover er der en række mere specialiserede musikfestivaler og -events: hiphop- og rapfestivalen Aarhus Took It; Danmarks Grimmeste Festival med upcoming bands og den eksperimenterende undergrund; og RECession Festivalen, der præsenterer industrial, electronica, metal og eksperimenterende musik. Metal er også kernen i Royal Metal Fest, mens SPOR præsenterer nyskabende kunstnere inden for kompositionsmusik og lydkunst og dermed placerer sig et sted i feltet mellem den rytmiske og den nye musik.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse viser, at de deltagende festivaler og events vurderer ”eget websted” som uundværlige for deres formidling (gns. 5 ud af 5), skarpt forfulgt af ”e-mails og nyhedsbreve” og ”mund til mund” (gns. 4,8). I den anden ende af skalaen må man konstatere, at kommunens website vurderes særdeles lavt (gns. 1,2). Hvis kommunen ønsker at indgå aktivt i formidlingen af byens festivaler og events, kunne man måske begynde her.

Af andre unge aktører og tiltag kan nævnes kunstnernetværket I DO ART, foreningen Ska’ vi lege, præsentationseventen Pecha Kucha Night og klubkoncepter som MISK MASK, Who’s The Pussy Now, Klub Stuka og Club Dish. Alle er netværksorienterede, drevet af frivillige fra byens vækstlag og har samme agenda: at samle de unge kreative og innovative kræfter i byen, skabe rum for udveksling og udvikling blandt deltagerne og afholde events af forskellig karakter.

Festivaler vurderer lokale medier til at have størst betydning, efterfulgt af de nationale, mens de regionale medier tillægges noget mindre betydning. I tråd hermed svarer selv et stort og ’tydeligt’ arrangement som Festugen i kulturinstitutionsanalysen, at det er svært at nå det regionale publikum.

Langt de fleste festivaler drives af ildsjæle og netværk, og mens det på den ene side understreger, at Århus rummer mange energiske iværksættere, afspejler det på den anden side også, at byen ikke bakker tilstrækkeligt op om disse og dermed fastholder mange festivaler i et limbo. Det er dog ikke alene et Århus-fænomen.

Samtidig er det tydeligt, at antallet af initiativer fortsat stiger, og det afspejler i høj grad den positive energi og den mangfoldighed, byen rummer. Her er én af de oplagte muligheder for at skabe en langt mere sammenhængende politik og indsats, idet relativt små investeringer vil kunne sikre store kvalitative og kvantitative resultater.

1 KUNST OG KULTUR // 1.8 FESTIVALER OG EVENTS

At Århus Festuge også angiver, at det er svært at nå det nationale og internationale publikum, understreger opgavens alvor.

Mange af de nye aktører inden for festivaler og eventsområdet – som I DO ART, Ska’ vi lege og Pecha Kucha – gør i høj grad brug af ny teknologi og nye medier, og internettets virale strategier er en vigtig ressource i deres formidlingsstrategi. Særligt er sociale netværk som Facebook med til at udbrede kendskabet til de events, der finder sted.

Hvad angår formidling af byens kunstneriske aktører kunne man med fordel udnytte det vindue, en festival som SPOT udgør, til at sætte fokus på talenter også inden for andre områder: f.eks. SPOT on Art, SPOT on Architecture, SPOT on Skaters, SPOT on Design.

NETVÆRK Festivaler tillægger deres lokale og nationale netværk størst værdi, de internationale netværk middel værdi og de regionale netværk ringe værdi. Der kan med fordel sættes ind her, såfremt man ønsker at fremme det regionale samarbejde i forbindelse med Kulturbysatsningen.

RAMMER OG RESSOURCER Kun Århus Festuge og SPOT Festival får fast driftsstøtte fra Århus Kommune (hhv. 7,45 mio. og 516.000 kr. i 2010). Festugen modtager også en årlig statsstøtte på 1.365.000 mio. kr. og har derudover en lang række private sponsorer. Statens Kunstråds Musikudvalg yder bl.a. støtte til SPOT (1.850.000 kr. i 2010), Aarhus Jazz Festival (300.000 kr.), Aarhus Took It (250.000 kr.) og SPOR (225.000 kr.). En række af de øvrige festivaler støttes fra bl.a. Århus Kommunes Kulturarrangementspulje og Kulturudviklingspulje, andre blot af fonde, private sponsorer m.m. Mange festivaler drives dog udelukkende på basis af de mange frivillige, der engagerer sig. Det skønnes, at over 10.000 fortrinsvis unge er involveret i at drive de mange festivaler og events.

Generelt er festivaler i Århus dybt afhængige af frivillig arbejdskraft; Danmarks Grimmeste Festival har f.eks. en stab på over 250 frivillige. Netop den store mængde frivillig arbejdskraft, der findes i byen, ikke mindst i kraft af de mange uddannelsesinstitutioner, er en af de faktorer, der gør den århusianske kulturscene så frodig.

Et tiltag som Blue Days (afholdt første og foreløbig eneste gang i 2009) viser, at kulturlivet sagtens kan drage nytte af en festival, selvom den har et kommercielt formål – i dette tilfælde at promovere Royal Unibrew som ”musikkens øl” i Århus.

VÆKSTLAGET OG KOMMUNEN En del af aktørerne i vækstlaget er glade for deres samarbejde med Århus Kommune, men flere peger på visse problemer i samarbejdet. Kulturaktørerne er præget af en ’open source’-tilgang, der bygger på vidensdeling og netværk, og de arbejder med nye tiltag fra time til time; kommunen derimod har faste strukturer og lange processer.

til eftertanke i et kulturhovedstadsperspektiv, at heller ikke ”miljø, klima og bæredygtighed” vurderes at have den store relevans for festivalerne (gns. 2,2).

Blandt de yngre festivaler er der bred enighed om, at midlerne er svært tilgængelige, og at der er brug for fladere strukturer, som de frivillige aktører kan overskue, og som ikke tager fokus fra de konkrete projekter og dræber motivationen.

Samtidig kunne man evt. stille fælles faciliteter til rådighed, såsom kontorer, arbejdspladser og mødefaciliteter. Der er i miljøet en efterspørgsel efter en fælles ’projektplatform’ for at fremme en større professionalisering uden at kvæle den individuelle foretagsomhed, der udvises. Dette projektkontor vil ligeledes kunne fungere som base for bl.a. koordinering af ansøgninger om tilladelser, støtte m.m.

Endelig ønsker vækstlaget et sted, som kan danne ramme for de frivillige kulturaktørers projekter og tiltag – hvor de arrangementer, der er for små og ikke pengestærke nok til de eksisterende kulturhuse i byen, kan afvikles.

FREMTIDSPERSPEKTIVER I Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse tillægger festivalerne ”Internationalt samarbejde” størst relevans (gns. 4,6 ud af 5,0), når det gælder fremtidige samarbejdsmuligheder. Dette giver god mening, da mange af Århus’ festivaler har en international profil, der formentlig vil kunne fremmes yderligere gennem forskellige samarbejder. Også ”Kultur-erhvervssamarbejde” tillægges stor relevans (gns. 4,2), hvilket givetvis afspejler festivalernes virkelighed, hvor de i høj grad er afhængige af private sponsorer. Endelig vurderes samarbejder omkring ”publikumsstrategier” som relevante (gns.

3,8). Til gengæld er det næppe overraskende, at festivalerne i meget ringe grad ønsker at indgå i samarbejder omkring ”kulturarv” (gns. 1,2), mens det nok kan mane

»

Der er festivaler, der burde samarbejde i højere grad – f.eks. inden for film og medier og inden for litteratur, og her er det vigtigt, at man spiller åbent med arrangørerne om samarbejde, uden at det ender med unødvendig centralisering. Der har i denne forbindelse været tale om en fælles festivalplatform/-netværk, hvilket synes at være et oplagt initiativ, men samtidig behøver det ikke ende med en tidsmæssig/organisatorisk sammensmeltning. Et sådant netværk kunne etableres allerede i 2011 eller 2012, og her vil det være vigtigt, at erfarne spillere også deltager i udviklingen.

»

Man vil evt. kunne støtte samarbejde med internationale partnere, f.eks. gennem en særlig pulje til internationale gæster samt rejsestipendier m.m.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG En fremadrettet politik for festivalområdet vil kunne understøtte de enkelte organisationer gennem vidensudvikling og rådgivning.

En samlet ”festivaler og events-politik” burde have en tidshorisont på 4-5 år og kunne indgå som et kerneelement i 2017-programudviklingen med start i 2013. »

SPOT-modellen kunne overvejes som et koncept for andre kreative sektorer.

»

Der er mulighed for, at flere eksisterende festivaler kunne påtage sig en ’national’ rolle, og her kunne kommunen og regionen spille en større rolle. Frem for at samle festivaler i én periode, hvor der i forvejen er tilstrækkelig kritisk masse, anbefales det, at man placerer festivaler strategisk over hele året i forhold til festivalernes naturlige kontekst m.m.

1 KUNST OG KULTUR // 1.8 FESTIVALER OG EVENTS

RYTMISK MUSIK SPOT

Musikfestival etableret 1995, arrangeret af ROSA med fokus på nye musikalske trends. 152 koncerter, 4.500 publikummer og 1100 branchefolk i 2010.

Aarhus Jazz Festival

Festivalen blev etableret 1989. Der bliver afholdt op mod 200 koncerter på byens spillesteder, torve etc.

Danmarks Grimmeste Festival

Festival (etableret 2004) på Grimhøjgård i Brabrand, der præsenterer upcoming bands og undergrund.

Elektronisk Jazzjuice

Festival (etableret 2004) med hovedvægt på elektronisk musik og nyere jazzgenrer

Emergenza

Emergenza Festival (etableret 1992) er verdens største musikfestival for upcoming bands og Danmarks største musikkonkurrence.

NorthSide Festival

Nyetableret endags-musikfestival i Tangkrogen med større, veletablerede navne.

Oppenheimers Eftermiddag

Endags-upcoming-festival (etableret 2002), der spotter og præsenterer dansk musiks nye talenter.

Pop Revo

Festival (etableret 2004) for alternativ rock og pop fra kanten af den legesyge indiescene.

RAMA

SCENEKUNST ILT

Biennal festival for International Levende Teater (etableret 2009). ILT09 blev arrangeret af Kulturhus Århus, Svalegangen og Gruppe 38 m.fl.

AICC

Aarhus International Choreography Competition (biennale etableret 2008) er en international koreografikonkurrence arrangeret af Archauz.

:DANISH+ QuongaFest

Showcase og konference (etableret 2008) for de kvalitativt bedste danske børneteaterforestillinger.

Teaterfestival (etableret 2008) for vækstlaget og den uafhængige scenekunst – den største uden for København.

LITTERATUR

KLASSISK / NY MUSIK CRUSH

Festival (etableret 2005) for ny musik arrangeret af Aarhus Unge Tonekunstnere.

International Guitar Festival Aarhus

Festival for klassisk guitar (grundlagt 2001) på Helsingør Theater i Den Gamle By; har haft besøg af guitarister og guitarensembler fra hele verden.

Nordklang

Siden 1971 er der hvert 3. år afholdt en nordisk festival med klassisk kormusik (Nordklang).

SPOR

Festival (etableret 2005) for ambitiøs, nutidig dansk og international lyd- og tonekunst.

Festival (etableret i 1999) for kammermusik og romantisk musik.

Lyd+ Litteratur

Lyd+Litteratur er en festival (etableret 2002) og udgivelsesrække for samarbejder i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst.

Aarhus Sommerfestival

Festivalen (etableret 2002) afholdes af Det Jyske Musikkonservatorium og er en 12 timers musikmaraton.

Verbale Pupiller

Kombineret poesifestival, publikationsmesse og udstilling; præsenterede i 2009 ca. 30 digtere, 30 kunstnere og 30 små forlag fra hele Norden.

KULTURHISTORIE

RECession Festivalen

Festival etableret i 2000 med fokus på nichemusik inden for rock, metal, elektronisk musik og hiphop.

Vild med ORD

Royal Metal Festival

Metalfestival (etableret 2008) på VoxHall med bl.a. black metal, industrial, grindcore, klassisk heavy.

Litteraturfestival (etableret 2009) for både børn og voksne. Besøg af såvel udenlandske som danske forfattere; indlæg, oplæsninger, dialog.

Aarhus Took It

Hiphop-festival (etableret 2000) på VoxHall. Koncerter, workshops og paneldiskussioner.

TVÆRGÅENDE FESTIVALER

Nordens største festival for moderne rytmisk a cappella.

Århus Festuge

Aarhus Vocal Festival

FILM Aarhus Filmfestival

Filmfestival (etableret 1997), der hvert år viser de bedste internationale og danske kort- og dokumentarfilm. Op mod 4.000 publikummer.

1 KUNST OG KULTUR // 1.8 FESTIVALER OG EVENTS

Moesgård Vikingesmedetræf

Årligt vikingesmedetræf, hvor vikingesmede fra hele Norden sætter hinanden og publikum stævne på Moesgård Museum.

Middelaldermarked

Aarhus Middelalderforenings årlige sommermarked (etableret 2007) på Tangkrogen.

Vikingetræf

Vikingetræffet ved Moesgård Strand (etableret 1977) er Nordens største. Over 20.000 publ.

Byens samlende kulturbegivenhed. En anset kunstog kulturfestival (siden 1965) for dans, teater, udstillinger, musik, opera, børnekultur, sport etc.

Kunsthåndværk

Danmarks største censurerede marked for kunsthåndværk.

KulturNat Århus

KulturNat (siden 1997) inkluderer et væld af aktører og arbejder på at synliggøre kulturlivet i Århus.

Smag på Kunsten

Nordisk madkunstfestival, hvor gastronomi og forskellige kunstarter skaber nye kreationer. Afholdt første gang på ARoS i 2007.

Mejlgade for Mangfoldighed

En stor, kreativ gadefest (etableret 2005) med det formål at udvikle og agere platform for det kulturelle vækstlag i Århus.

Classic Race Aarhus

Non-profit foretagende, hvor overskuddet går til støtte af børns sikkerhed i trafikken.

KUNST OG KULTUR // LITTERATUR / REGION MIDTJYLLAND Litteraturen i Region Midtjylland bæres primært frem af de 19 hovedbiblioteker og 82 filialer, der trods voldsomme ændringer i medievalg og -vaner blandt især de unge stadig har funktion af litteraturformidlere og læringscentre. De mange lokalbiblioteker er desuden vigtige omdrejningspunkter for kulturlivet udenfor de større byer.

Kravene til bibliotekerne er imidlertid blevet skærpede.

Det klassiske litteraturhus er erstattet af levende og hybride kulturhuse, der tilbyder alt fra foredrag, film og forfatteroplæsninger til teater og koncerter. Mange af hovedbibliotekerne har et højt aktivitetsniveau på mellem 150-250 arrangementer årligt med alt fra oplæsning til musik og teater. Det høje aktivitetsniveau må ses som en naturlig følge af den konkurrencesituation, bibliotekerne befinder sig i: Gratis download af musik, populærlitteratur på tilbud i supermarkeder, digitale søgemaskiner, gratis databaser og leksika m.v. har været med til at lægge pres på bibliotekernes traditionelle ydelser, og nye tiltag har været nødvendige for at tiltrække især de yngre brugere.

På trods af en markant reduktion i antallet af betjeningssteder i forbindelse med Kommunalreformen i 2007 oplever bibliotekerne en stigning i det samlede udlån, hvilket tilskrives digitale ydelser, som f.eks. Netmedier og online fornyelser. De digitale ydelser vil også i fremtiden være et vigtigt satsningsområde i forhold til at nå unge og brugere med langt til biblioteket.

Det gennemsnitlige antal årlige fysiske besøg på bibliotekerne ligger per indbygger på mellem 3,5 i Horsens til 7,6 i Silkeborg. For Århus er tallet ca. 6,3, og på landsplan er tallet 7. Antallet af aktive lånere svinger fra ca.

1 KUNST OG KULTUR // 1.9 LITTERATUR

22-24 % i Horsens og Viborg til ca. 32 % i Silkeborg og Randers.

lignende. Ca. 90 % af disse hentes udenfor regionen, mens 50% af publikum er fra kommunen.

Litteraturformidlingen har fået et stort løft med et stigende antal læseklubber og -kredse, der har givet øget aktivitet på bibliotekerne og øget opmærksomhed omkring litteraturen. Bibliotekernes formidlingspraksis har ligeledes undergået store forandringer. Hvor det tidligere var vigtigt med brochurer og plakater, er det i dag i lige så høj grad bibliotekets eget websted, der benyttes.

Godt halvdelen af regionens biblioteker har endvidere en profil på Facebook, men her opnår kun de færreste en egentlig dialog med brugerne.

Siden 2009 har Hald modtaget støtte til et særligt sommer-refugium, hvor danske og internationale forfattere bor og arbejder side om side. Bog- og litteraturfestivalen St. Bogdag på Hald blev afholdt første gang i 2003 som den første af sin art i Danmark og har hvert år omkring 3000 besøgende. Det er en vigtig litterær begivenhed i regionen med deltagelse af en lang række forfattere og kulturpersonligheder fra hele landet.

Bibliotekerne i Region Midtjylland havde i 2009 et samlet budget på omkring 572 mio. ud af et samlet kulturbudget inkl. folkeoplysning og sport og fritid for hele regionen på næsten 2,7 mia. En stor del af midlerne er bundet til faste udgifter som f.eks. løn og driftsudgifter. Det vil også i de kommende år være en udfordring for bibliotekerne dels at finde ressourcer til nye initiativer, dels at udnytte de eksisterende midler langt mere opfindsomt for at bevare antallet af filialer og brugernes interesse.

ANDRE AKTØRER Hald Hovedgaard ved Viborg er et vigtigt videnscentrum og en væsentlig litterær profil i regionen med såvel national som international orientering. Centeret har siden 1998 fungeret som arbejdsrefugium for danske og internationale forfattere og udgør et vigtigt samlingspunkt for litterære aktiviteter.

Omkring 120 forfattere lægger hvert år vejen forbi Hald pga. et arbejdsophold eller som foredragsholder eller

En anden markant begivenhed er Krimimessen i Horsens, der siden den første afholdelse i 2003 har trukket et stigende antal forfattere og krimiinteresserede til. I 2009 havde messen ca. 3.500 besøgende, i 2010 var tallet ca. 4.300. Publikum, der består af læsere, kritikere, redaktører og bibliotekarer o.a., trækkes naturligvis fra lokalområdet men også fra det meste af Jylland og resten af landet.

I sommeren 2010 starter desuden forfatterskolen FGK i Holstebro, som er et 3-årigt forløb for unge med fokus på talentudvikling og kvalificering i forhold til videre uddannelse inden for litteratur og tekstproduktion.

FORFATTERNE Dansk Forfatterforening har 136 medlemmer i Region Midtjylland, hvoraf 67 har bopæl udenfor Århus. En stor del er forfattere på fuldtid, mens de øvrige også er beskæftiget inden for andre kunstarter eller erhverv med såvel deltids- som fuldtidsansættelse. Flere arbejder endvidere freelance eller som konsulenter.

Forfatterne deltager som oftest i arrangementer uden for regionen eller for et nationalt publikum, mens akti-

viteter i hjemkommunen og regionen er relativt sjældne.

Dette vidner på den ene side om stor villighed til at opsøge og rejse efter jobs og arrangementer, men er på den anden side med til at understrege regionen manglende platforme for litterære aktiviteter.

Der mangler tydeligvis midler til mere utraditionelle litterære arrangementer og projekter i regionen især uden for Århus, og her spiller ikke blot de statslige fonde en afgørende rolle, men i høj grad også private initiativer og frivillig arbejdskraft.

Flere forfattere i regionen efterlyser en bedre formidling af litteraturen og er positive over for en fælles regional indsats, f.eks. i form af en litterær webportal og et mere organiseret netværk.

Udviklingen af litteraturen i Region Midtjylland kræver nytænkning, nye rammer og flere ressourcer sammen med et øget fokus på nye formidlingsstrategier. Her er det oplagt, at bibliotekerne med deres lokale orientering og rolle som kulturformidlere tages i ed. Men litteraturen må imidlertid også tænkes videre end bøger og bygninger og ud i mere utraditionelle rammer og indgå i nye konstellationer og sammenhænge.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Bibliotekernes lokale forandring bør understreges yderligere ved tættere forbindelser til kulturinstitutioner, virksomheder o.a. Nye samarbejder og netværk på tværs af genrer vil kunne fremme de ansattes kompetencer og bibliotekets samlede viden og kapacitet. Her kunne især et regionalt netværk udgøre dels en stærk referenceramme for det enkelte bibliotek, dels en styrket enhed udadtil.

Oplagte projekter frem mod 2017 kunne f.eks. være etablering af samlingspunkter i regionen og litterære ruter i landskabet samt øget investering i den levende formidling af litteraturen. Også det internationale netværk bør styrkes, eksempelvis i form af festivaler og lignende arrangementer.

Et større fokus på forfattere, oversættere og den litterære produktion generelt er ligeledes en nødvendighed for at sikre det litterære miljø og en fortsat udvikling af litteraturen i regionen. Dette kan bl.a. ske i form af nye

HOVEDBIBLIOTEKER

ANDRE AKTØRER

Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs, Viborg, Århus

Det Danske Forfatterog Oversættercenter Hald Hovedgaard Viborg

Arbejdsrefugium for såvel danske som internationale forfattere og et vigtigt regionalt centrum for litterære aktiviteter.

Krimimessen Horsens

Årlig begivenhed, der danner ramme om bl.a. oplæsninger, diskussioner og prisuddelinger inden for krimigenren.

Der findes i alt 19 hovedbiblioteker med tilsammen 82 biblioteksfilialer i Region Midtjylland. Hver kommunes biblioteker har i gennemsnit 244.000 fysiske besøg og 116.000 virtuelle besøg om året, og hele regionen har omkring 360.000 aktive lånere.

støtteordninger, der tilgodeser både de professionelle forfattere og fremmer vækstlagets muligheder for at udvikle talentet.

1 KUNST OG KULTUR // 1.9 LITTERATUR

KUNST OG KULTUR // LITTERATUR / ÅRHUS Århus har et mangfoldigt litterært miljø med flere litteraturforeninger, progressive småforlag, velbesøgte oplæsningsrækker og ambitiøse litteraturfestivaler. De århusianske biblioteker er midt i en spændende udvikling med det kommende Multimediehus som et vigtigt omdrejningspunkt.

Gennem mange år har der været talt om, at Århus skal være ”litteraturens hovedstad”. Århus har et godt udgangspunkt for at lægge sig i spidsen som litteraturby, men for at den ambition skal blive en realitet, kræver det en målrettet politisk satsning, en professionalisering af området, en koordinerende instans og bedre formidling af de eksisterende tilbud.

AKTØRER OG AKTIVITETER Bibliotekerne spiller naturligvis en meget vigtig rolle i byens litteraturliv. Specielt med ansættelsen af en litteraturkonsulent er bibliotekerne i gang med at udvide samarbejdet med byens andre litterære og kulturelle aktører.

Den store satsning på biblioteksområdet bliver det kommende Multimediehus og havnebyrumsprojektet.

Derudover kan nævnes indsatsen i udsatte boligområder med blandt andet ”Bogstartsprojektet”, hvor formålet er at give børn og deres forældre gode oplevelser med litteratur. Desuden er bibliotekerne involveret i det internationale ICORN-projekt, hvor én forfulgt forfatter indtil videre har fået ophold i Århus.

Byens mange studerende er en vigtig ressource for litteraturmiljøet. Mange studerende skriver selv og er på den måde med til at sikre et skrivende vækstlag i byen.

Studerende deltager desuden i det frivillige arbejde i byens litterære foreninger, og de studerende er også i høj grad at finde som publikum til de litterære arrange-

menter. En del litteraturtidsskrifter udspringer fra Aarhus Universitet. Universitetet står desuden bag mange litteraturarrangementer, f.eks. foredrag med internationale forfattere, som også kunne have interesse uden for universitetet. Der er et stort potentiale i forhold til at udnytte de ressourcer, der allerede findes på universitetet, og litteraturmiljøet kunne have gavn af et mere formaliseret samarbejde med de relevante uddannelser på universitetet.

Byen har desuden en hel del mindre forlag, og de udgør et vigtigt led med hensyn til udvikling og pleje af litterære talenter, efter at det er blevet sværere for unge, eksperimenterende forfattere at debutere på de store forlag. Som aktørerne påpeger, er der mange muligheder for at læse op, mens det er langt sværere at blive udgivet – også i et tidsskrift. En måde at stimulere og udvikle det skrivende vækstlag på kan derfor være at støtte de små forlag.

Århus har to centrale litteraturforeninger: Litteraturen på Scenen, der siden midt i 80’erne har formidlet kvalitetslitteratur til publikum i Århus, og Poetklub Århus, der primært henvender sig til dem, der skriver selv, f.eks. med åbne arrangementer, hvor alle kan komme og læse op. Med deres forskellige fokus er foreningerne hver især en vigtig ressource for det århusianske litteraturmiljø.

Der findes mange skrivende i Århus, både vækstlag og etablerede forfattere. Men selvom netop det skrivende vækstlag er i fokus i kulturpolitikken, er der ikke mange tilbud til denne gruppe, som ellers kan plejes på mange måder. Mange skrivende efterspørger mulighed for skrivekurser, workshops og professionel sparring. Her er byens professionelle forfattere en kæmpe ressource. Et samarbejde om inspirationsoplæg eller sparring kunne løfte litteraturmiljøet i Århus og tilføre en ny professionalisme.

Byen huser tre litteraturfestivaler: Vild med ORD, der satser på at være en bred, folkelig festival med fokus på forfattere, Verbale Pupiller, der er en international festival for ny poesi og en publikationsmesse for små, uafhængige forlag samt en kunstudstilling, og Lyd+Litteratur, der præsenterer samarbejder i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst. Århus har mange forlag. De store forlag, bl.a. Klim, Modtryk og Hovedland, er etablerede, private og rent kommercielle forlag, der udgiver et bredt udvalg af litteratur.

De understøtter dog ikke i nævneværdig grad det lokale vækstlag. Der er et potentiale i at (gen)oprette et større samarbejde med byens forlag, f.eks. ved at samarbejde om at hente forfattere til byen til gavn for byens litteraturinteresserede.

FORMIDLING Uden særlige litterære institutioner eller en samlet koordinering er litteraturområdet kendetegnet ved at være meget marginaliseret, fragmenteret og usammenhængende samt ved at mangle synlighed i den brede befolkning. De litterære aktører i Århus vil gerne arbejde mere sammen om formidling af litteraturen, men de mangler en platform at gøre det fra. Der efterlyses bl.a. en litteraturportal på nettet med en arrangementskalender, der opdateres regelmæssigt. Det ville give stor synlighed til litteraturen i Århus og bedre mulighed for, at et bredere publikum vil finde vej til litteraturarrangementerne.

Generelt er bibliotekerne i Århus langt fremme med formidlingen af litteraturen. Ud over internetsiden 1 KUNST OG KULTUR // 1.9 LITTERATUR

www.Littaros.dk står Århus Kommunes Biblioteker bag www.Litteratursiden.dk samt magasinet Litteratursider.

Desuden har Århus Kommunes Biblioteker en litteraturkonsulent, der blandt andet forsøger at motivere målgrupper, der i dag ikke møder litteraturen. Konsulenten har igangsat en lang række aktiviteter, f.eks. etableringen af ”Litterater til låns”: en gruppe studerende, der frivilligt arbejder på at udbrede litteraturen i Århus, blandt andet gennem www.Littaros.dk.

Bibliotekerne står over for nye udfordringer med hensyn til at formidle litterære tendenser i vækst. Det drejer sig om small press-udgivelser, digital litteratur og andre former som litterær performance, litterære hybrider og sms-romaner. I februar 2010 afsluttede Århus Kommunes Biblioteker projektet ”Formidling af nye litterære tendenser”. Det sætter fokus på de litterære tendenser, der i øjeblikket ikke formidles i særlig høj grad og slet ikke systematisk i bibliotekerne, fordi de mangler viden og kompetencer til at formidle dem, men også pga. manglende registrering og søgemuligheder. Der er brug for, at bibliotekerne nytænker litteraturformidlingen og udvikler relevante formidlingsstrategier, der kan rumme de nye litteraturformer.

miljøet. Men hvis (når) frivillige ildsjæle brænder ud eller flytter fra byen, tabes kontinuerligt store dele praktisk erfaring og tiltrækningskraft, og udfordringen for litteraturmiljøet i Århus er derfor at fastholde, udvikle og koordinere de menneskelige ressourcer.

Litteraturområdet adskiller sig fra andre kunstarter som f.eks. dans, scenekunst og musik ved, at der ikke ydes faste driftstilskud til nogen foreninger eller institutioner (ud over bibliotekerne). Al støtte gives via puljer og til konkrete projekter. I 2009 modtog litteraturområdet (ud over biblioteker) i alt 480.000 kr. i kommunale tilskud.

De projekter og initiativer på litteraturområdet, som fik midler gennem Kulturudviklingspuljen i 2009-2010, handler alle om præsentation og formidling af litteratur.

Det vil sige, at der stadig er en stor opgave i at dyrke det skrivende vækstlag målrettet.

RAMMER OG RESSOURCER I modsætning til de andre kunstarter i byen er litteraturen som nævnt institutionsløs. Århus har f.eks. ingen forfatterskole eller et litteraturhus, der kan tiltrække midler og opmærksomhed og profilere litteraturen. Litteraturen i Århus er helt afhængig af frivillige ildsjæle.

LITTERATURPOLITIK Med Kulturpolitikken 2008-2011 fik Århus for første gang en selvstændig politik for litteraturområdet, hvor ansættelsen af en litteraturkoordinator var det væsentligste punkt. Det kulturpolitiske udspil blev mødt med begejstring af det århusianske litteraturmiljø, men begejstringen er nu vendt til skuffelse, efter at det har vist sig, at ingen af initiativerne i det kulturpolitiske udspil er blevet til noget. Ønsket om en samlende formidlende instans i form af et litteratursekretariat eller en litteraturkoordinator er stadig helt centralt i det århusianske litteraturmiljø.

Den måske største udfordring for det århusianske litteraturmiljø er netop, at det udelukkende er baseret på frivillig arbejdskraft. De frivillige aktører betyder, at der hersker en omsiggribende begejstring og idérigdom i

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Litteraturområdet har allerede i 2006 udarbejdet en række forslag til Århus Kommune for at fremme litteraturen i Århus. Den aktuelle kortlægning af området har

1 KUNST OG KULTUR // 1.9 LITTERATUR

understreget, at langt de fleste af disse ønsker fortsat ikke er imødekommet, og at der i miljøet er en klar opfattelse af, at hvis der ikke gøres noget nu, forspilder man chancen for at fastholde de mange spæde initiativer, de mange talenter og det store potentiale, der findes i byen.

Derfor er det nærliggende at påpege, at der mangler en kulturpolitisk ramme, der rækker 3-5 år frem i tiden, med henblik på at tage hånd om de enkelte initiativer og skabe en løbende dialog mellem de relevante parter (biblioteker, skrivende og producerende litterære aktører, uddannelsessektoren, herunder især Aarhus Universitet, lokale forlag m.m.).

Det anbefales ligeledes, at kommunen i den kommende kulturplan (2012-2016) overvejer at satse på en klar opgradering af litteratur som område inden for den samlede kulturpolitik.

I denne sammenhæng er det afgørende, at der er et produktivt samspil mellem Århus Kommunes Bibliotekers udviklingsplan og de gode tiltag, som den nye litteraturkonsulent arbejder med.

Det kommende produktionscenter på Godsbanen kan blive den platform, som kan igangsætte og facilitere den ønskede udvikling til gavn for skrivende århusianere og litterære arrangører, som vil passe ind i et ”produktionscenter” med bl.a. mødefaciliteter, workshopfaciliteter, skriveværksteder, bibliotek, scene til levende litteraturformidlingsarrangementer, samarbejde med medier/ kunst/teater m.m. Et samlet sted for litteraturen i Århus vil være produktivt og netværksskabende for det litterære miljø og give det mere synlighed. Samtidig kan et fysisk centrum for litteraturen give overblik over de

litterære aktører i Århus og mulighed for dialog og sparring mellem dem.

Men som de litterære aktører understreger igen og igen, er rammerne ikke nok. Kunstarten er i sig selv flygtig, og det er ikke realistisk at samle skribenter ét sted. Derimod vil en professionel enhed, som kan være omdrejningspunkt for miljøet, passe godt ind i konstruktionen.

Kortlægningen har vist en stor interesse for Godsbanen fra litteraturmiljøets side, men også en stor usikkerhed over for projektet. Som det ser ud nu, er der nemlig ikke sat penge af til at etablere nye tiltag eller til ansættelser. I litteraturmiljøet tror man ikke meget på Godsbaneprojektet, hvis der ikke tilføres midler.

Miljøets fragmenterede organisering er det største problem. Uden en samlende og formidlende instans er det meget sandsynligt, at produktionscenteret ingen effekt vil have på litteraturmiljøet, og man kan derfor frygte, at centrale litterære aktører vil holde sig væk, og at den ønskede effekt derfor helt vil udeblive.

Der er enighed om, at en ”litterær institution” (herunder en litteraturkoordinator) kunne være med til at løfte, professionalisere og synliggøre litteraturen i Århus, og den institution kunne oplagt tænkes ind som del af Godsbanen.

Litteraturmiljøets visioner for det kommende produktionscenter er derudover: »

»

Et (kommunalt støttet) forlag, hvor det skrivende vækstlag kunne få sparring og vejledning på skriveproces og distribution, og som prioriterer lokale forfattere og varetager arven fra Husets Forlag.

Et litteraturtidsskrift og et udvidet website med arrangementskalender (littaros.dk) er oplagte udviklingsemner.

»

En forfatterskolemodel – enten et forfattergrundkursus som i Esbjerg eller en specialiseret overbygning til Forfatterskolen i København, som kunne være med til at løfte, professionalisere og synliggøre litteraturen i Århus. Desuden skrivekurser, workshops og professionel sparring med byens professionelle forfattere.

»

Forfatterrefugium for danske og udenlandske forfattere og oversættere. Århus er allerede nu et aktivt medlem af ICORN, og der findes en oplagt udviklingsramme med fokus på eksilforfattere og oversættere, hvilket kunne give en positiv afsmittende effekt på byens litteraturliv fra forfattere og universitet til forlag og litteraturinteresserede.

»

Byens tre litterære festivaler bør udvides, hvis de ikke blot skal overleve, og det vil være oplagt at se

Det afgørende er, at der afsættes ressourcer til, at denne platform/litteraturcenteret kan etableres og drives kontinuerligt, og at den kan agere på flere planer: talentudvikling, kontakt til forlag, formidling etc.

Samtidig er det kun naturligt, at man i det kommende multimediehus vil have rammer, der kan være ideelle

på, hvordan man kunne gøre det som en samlet strategi, der også skaber synergi. Den internationale dimension mangler i høj grad i litteraturformidlingen, og her kunne man satse på, at der i de kommende år inddrages en række hovedsprogsområder i festivalerne eller som særskilte projekter herunder.

for at engagere et langt større publikum end Godsbanen med festivaler, temaprojekter m.m., og her vil det være nødvendigt at aftale en klar ’arbejdsdeling’ mellem de to steder. Omvendt kunne man se Multimediehuset som ’anden fase’ af en udvikling. »

Der efterlyses et samlet ”debathus” eller ”dialoghus”, som man har i f.eks. Amsterdam, og som kan skabe et levende forum for kulturelle og samfundsrelevante emner.

»

Udvidet samarbejde mellem litteraturmiljøet og byens større forlag samt støtte til lokale forlag.

»

Øget udnyttelse af universitetets ressourcer og samarbejde med de relevante uddannelser omkring foredrag, debatter, residencies.

1 KUNST OG KULTUR // 1.9 LITTERATUR

FORLAG (UDVALG)

INSTITUTIONER OG FORENINGER Århus Kommunes Biblioteker

Består af 18 lokalbiblioteker og Hovedbiblioteket i Mølleparken.

Litteraturen på Scenen

Formidler litteraturen på mange måder, bl.a. gennem månedlige oplæsninger på LYNfabrikken og arrangementer utraditionelle steder.

Poetklub Århus

Forening, der arbejder på at give lokale vækstlagsforfattere deres forskellige måder at komme ud med deres poesi på, f.eks. gennem oplæsninger på Åben Scene.

Armé

Forlag med det formål at fremme den smalle kunst (litteratur, musik m.v.)

*[asterisk]

Forlag med smalle udgivelser, tidsskriftsvirksomhed, udstillinger, konferencer, kunstpublikationsmesser.

EC Edition

Udgiver faglitterære og skønlitterære bøger med fokus på forfatterskaber og temaer, der bryder med forventninger og trends.

Edition After Hand

Forlag, der bl.a. udgiver tekster, billeder og objekter, samt Edition After Hand Pamphlet, et tidsskrift, der udkommer 4-6 gange om året.

Forlaget Hovedland

Udgiver litterære provokationer, introduktion af verdenslitteratur, fagbøger og debatbøger, der går imod strømmen + unge forfattere.

Husets Forlag

Udgiver kvalitetslitteratur fra hele verden samt forskelligartede kvalitetsbøger til det bredere publikum.

Jorinde & Joringel

Forlag for eksperimenterende tekster og digte, hvor litteraturen og ikke økonomien er i centrum.

WEB OG TIDSSKRIFTER Littaros.dk

Website med litterære arrangementer i Århus.

Foredragsforeningen Variant

Foredragsforening på Afd. for Litteraturhistorie, Aarhus Universitet.

Forfatterstemmer.dk

Website med digtoplæsninger. Et stort arkiv af medieafsøgende digte, der gør brug af stemmen, billeder, video eller musikakkompagnement.

Klematis

Udgiver havebøger, hobbybøger, kogebøger, illustrerede børnebøger samt billedfagbøger for børn og unge.

Læseforeningen

Frivillig forening organiseret på privat initiativ; vil bringe litteraturen ud til alle mennesker, bl.a. ensomme, gamle og udsatte unge.

Litteratursiden.dk

Bibliotekernes website om skønlitteratur. Produceres og finansieres af Foreningen Litteratursiden, der er hjemmehørende i Århus, men laves i et samarbejde mellem ca. 85 danske biblioteker.

Klim

Forlag med bred udgivelsesprofil. Udgiver årligt ca.

60 nye titler, hvoraf halvdelen er fagbøger og den anden halvdel fiktion.

Modtryk Litteratursider

Litteratursiden.dk’s gratismagasin på print om skønlitteratur, tendenser, strømninger og det kulturelle kredsløb omkring litteraturen. Udkom første gang nov. 2009. Støttes af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Udgiver både fag- og skønlitteratur, herunder mange store kriminavne, samt undervisningsmateriale.

Siesta

Udgiver såvel nichepræget faglitteratur som bredere skønlitteratur.

Turbine Forlaget Aps.

Udgiver mange oversatte kvalitetsbøger for børn, undervisningsbøger, skoleavisen.com (i samarbejde med metroXpress), hobbybøger, debat- og fagbøger.

Aarhus Universitetsforlag

Udgiver såvel videnskabelig litteratur som videnskabsformidlende udgivelser og debatbøger forankret i en stærk faglighed. Vægt på formidling og synliggørelse af forskningen ved Aarhus Universitet.

FESTIVALER Lyd+Litteratur-festival

Festival for samarbejder i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst + en udgivelsesrække, der dokumenterer festivalens arbejde.

Verbale Pupiller

International festival for ny poesi, publikationsmesse for små, uafhængige forlag samt kunstudstilling.

Vild med ORD

Forening, der arbejder på at skabe en bred folkelig litteraturfestival, der skal bringe de besøgende bag om bogen og tættere på forfatteren.

1 KUNST OG KULTUR // 1.9 LITTERATUR

Passage

Tidsskrift for litteratur og kritik (etableret 1996).

Ranket af danske forskere til det højeste videnskabelige niveau.

Standart

Litterært magasin (etableret 1987), som i anmeldelser, artikler, interviews og faste klummer præsenterer aktuel dansk og udenlandsk litteratur.

PUBLMESSE

PUBLMESSE

MULTIMEDIEHUSET

1 KUNST OG KULTUR // 1.9 LITTERATUR

KUNST OG KULTUR // FILM OG NYE MEDIER / REGION MIDTJYLLAND Filmsektoren i Region Midtjylland domineres af biograferne, med 4 i Århus og 27 i resten af regionen, hvor samtlige større byer samt flere mindre har én eller flere biografer. Af de 27 biografer i regionen drives 15 som foreninger og udelukkende af frivillige, hvilket vidner om stor lokal opbakning. De øvrige 12 er privatejede biografer, hvoraf enkelte drives som en del af en kæde.

AKTØRER OG AKTIVITETER De fleste kommercielle biografer har mellem 3 og 6 sale og en kapacitet per sal på mellem ca. 50 og 350 pladser.

De to største biografer i regionen uden for Århus er Biocity Herning og Biocity Randers, der begge har en samlet kapacitet på omkring 900 pladser.

Derudover findes 18 filmklubber, hvoraf 11 er børne- og ungdomsfilmklubber, og disse udfylder som oftest en meget vigtig funktion i de mere tyndt befolkede områder, hvor kommerciel drift af biografer skønnes vanskeligt.

I betragtning af det relativt store antal frivillige og den drivkraft man aner bag mange af de små biografer, synes feltet at rumme et endnu uudnyttet potentiale, og man kunne således efterlyse en større diversitet i forhold til aktiviteter og tilbud.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Hvert år sælges der i gennemsnit 2 biografbilletter for hver af regionens indbyggere, svarende til 2,2 mio. billetter. Biograferne kan til gengæld tilbyde 10,7 siddepladser per 1000 indbyggere, svarende til 13.700 biografpladser ud af 58.400 på landsplan. Der udbydes ca. 6 millioner billetter.

1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

Biografernes varierende kapaciteter, fra ca. 100 til 2000 pladser, afspejles i de meget forskellige publikumstal, som i 2009 så således ud: Fotorama Hammel (16.000) og Ry Biograf (18.000); i de større byer og byer med større opland: Ikast Bio (32.000) og Park Bio Skanderborg (33.734); og i byer med over 50.000 indbyggere: BioCity Randers (123.000) og BioCity Herning (252.000).

Biografernes belægningsprocent ligger mellem 25-35%, hos filmklubberne langt højere, 80-85%, da filmene her normalt kun vises én gang.

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse har regionens biografer og filmklubber god forbindelse til kommune, aften- og højskoler, biblioteker, museer m.m.

Flere påpeger vigtigheden af den lokale kontakt og et godt samarbejde med kommunen samt netværksdannelse og erfaringsudveksling med andre lokale aktører.

Der er således en stor lokal forankring i kraft af netværk og publikum, hvilket er med til at sikre de mindre biografer og filmklubbernes eksistensgrundlag.

Ifølge Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fra 2004 havde 63% af midtjyderne været i biografen inden for det seneste år. Af disse havde 61% været i biografen 1-2 gange, 27% 3-5 gange og 11% mere end 5 gange.

Biograferne har generelt en god publikumsopbakning i regionen, og der synes at være en bred aldersmæssig fordeling blandt biografgængerne.

ANDRE AKTØRER På produktionssiden findes der kun enkelte, mindre selskaber i regionen, og de er fortrinsvis placeret i Århus, centreret omkring Filmbyen. The Animation Workshop i Viborg har dog i de seneste år udviklet et yderst interessant miljø med afsæt i animation og nye medier. Herudover findes Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, der både er et væsentligt center for udvikling af talenter inden for film og ikke mindst et væksthus for europæisk samarbejde.

RAMMER OG RESSOURCER I regionen uden for Århus eksisterer filmmiljøet næsten udelukkende i kraft af biografer og filmklubber, og mange små foreninger og privatejede biografer er dybt afhængige af frivillig arbejdskraft, hvilket kan være problematisk, når det gælder kontinuitet og stabilitet og viden omkring den enkelte institution.

Film har ikke tradition for at være en del af den kommunale kulturstøtteordning bortset fra de såkaldte art cinemas, særlige filmfestivaler og i begrænset omfang også filmklubber og -foreninger. Med hensyn til filmkunstens udvikling vil det være oplagt at se på modeller, der fremmer kvalitet og mangfoldighed, f.eks. via flere tematiske samarbejder mellem regionens kulturinstitutioner.

The Animation Workshop i Viborg er Danmarks og én af Europas førende institutioner inden for karakteranimation, interaktiv digital underholdning, pædagogisk anvendelse af animation mv. Skolen, der startede i 1988, tiltrækker professionelle, undervisere og studerende fra hele verden og er et væsentligt videnscentrum. Skolen løser desuden opgaver for bl.a. Danmarks Radio og MTV og samarbejder med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner, blandt andet via The Animation Hub, som er et innovationsnetværk specielt orienteret omkring animation som formidlingsværktøj.

Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft blev etableret i 1993 og har siden undervist mere end 1400 unge

danske og internationale filmentusiaster. Kurserne er af forberedende karakter, og skolens mål er således at give eleverne teoretisk og praktisk viden om filmproduktion, der kan fungere som et solidt fundament i forhold til videregående filmuddannelser rundt om i verden. Ifølge hjemmesiden er der i øjeblikket 120 af skolens tidligere elever, der arbejder i den danske eller internationale filmindustrier. Skolen benytter sig endvidere af en lang række gæstelærere fra ind- og udland og har et tæt samarbejde med andre film- og kulturinstitutioner.

Mark Film ApS i Viborg, der er startet af tre tidligere elever fra The Animation Workshop, er et nyt produktionsselskab, der har specialiseret sig i kommunikation og formidling via animation. Opgaverne er alt fra reklameog undervisningsfilm til private virksomheder til formidlingsløsninger til museer i regionen.

byens øvrige medier, miljøer, festivaler m.m. er ligeledes oplagt.

Som nævnt ovenfor vil et løft i filmudbuddet i regionen være ønskeligt såvel kvalitetsmæssigt og aktivitetsmæssigt. Festivaler og større tematiske arrangementer kunne med fordel udvikles i samarbejde med biograferne i regionen, og dette ville samtidig give mulighed for en fælles markedsføring på tværs af regionen. I den forbindelse ville det også være oplagt at knytte sig til festivaler som f.eks. CPH:DOX i København eller Århus Filmfestival.

Særlige visninger af film, som relaterer til specifikke midtjyske steder, lokaliteter og historier, rummer ligeledes et oplagt potentiale.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Af andre udfordringer bør nævnes digitaliseringen, som af mange opfattes som den næste milepæl inden for branchen. Den er imidlertid så omkostningstung, at den kun vil være tilgængelig for et eksklusivt mindretal af biografer, formodentligt koncentreret omkring de største byer i Danmark. Også af den grund ligger der især for de små institutioner på området et stort potentiale i en udvidelse og intensivering af lokale såvel som regionale samarbejder, hvori nye og større aktiviteter kan tage afsæt.

Nogle oplagte holdepunkter for et mere levende film- og medieområde i Region Midtjylland er at involvere Den Europæiske Filmhøjskole og The Animation Workshop for at skabe større interesse for film, og for at arbejde tematisk og formidle med animation som udgangspunkt. Et samarbejde med Filmbyen i Århus samt 1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

FILMKLUBBER

PRIVATEJEDE BIOGRAFER FORENINGSDREVNE BIOGRAFER

Herning Filmklub

Herning

Holstebro Filmklub

Holstebro

Grenå Filmklub

Norddjurs

BioCity Herning

Herning

Samsø Filmklub

Samsø

Scala Holstebro

Holstebro

Ebeltoft Filmklub

Syddjurs

Fotorama Hammel

Favrskov

Megascope

Horsens

Filmklubben i Viborg

Viborg

Hadsten Bio

Favrskov

Klovborg Kino

Ikast-Brande

Filmklubben Nord for Paradis

Viborg

Horsens Skolebio

Horsens

Kino Grenaa

Norddjurs

Ikast Bio

Ikast-Brande

Malling Bio

Odder

FILMKLUBBER FOR BØRN OG UNGE

Biohuset, Lemvig

Lemvig

BioCity Randers

Randers

Herning Skolebio

Herning

Ørsted Biograf

Norddjurs

Bio Silkeborg

Silkeborg

Børnefilmklubben Buster Holstebro

Holstebro

Biffen Odder

Odder

Cinema3

Skive

Horsens Skolebio

Horsens

Ringkøbing Biograf

Ringkøbing-Skjern

Apollon Struer

Struer

Ikast Børnefilmklub - Popcorner

Ikast-Brande

Biografen Samsø

Samsø

Store Bjørn

Syddjurs

Lemvig Børne- og Ungdomsklub

Lemvig

Bio Huset Galten

Skanderborg

Biograf Center Fotorama

Viborg

Grenaa Børnebio

Norddjurs

Park Bio

Skanderborg

Børne- & ungdomsfilmklubben Oskar

Randers

Ry Biograf

Skanderborg

ØVRIGE AKTØRER

Kjellerupegnens filmklub

Silkeborg

Kom-Bi

Syddjurs

Den Europæiske Filmhøjskole

Syddjurs

Skive Børnefilmklub

Skive

Bjerringbro Biograf

Viborg

The Animation Workshop

Viborg

Børnebiffen

Syddjurs

Karup Bio

Viborg

Mark Film ApS

Viborg

Viborg Børne- og Ungdomsfilmklub

Viborg

1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

MATTEPAINT MARTIN H-G

EFC

1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

KUNST OG KULTUR // FILM OG NYE MEDIER / ÅRHUS Århus har nu en førerposition uden for København, når det kommer til digitale medier og nye kommunikationsmønstre, og byen har udviklet enestående vidensmiljøer inden for området, hvor forskere arbejder sammen med producere og kunstnere. Århus har også traditionelt stået stærkt på mediesiden, og byen har inden for de seneste år satset på at opbygge et filmmiljø, hvor de første væsentlige brikker er lagt.

AKTØRER OG AKTIVITETER Film- og medieområdet i Århus er præget af stor diversitet og mange, meget forskelligartede aktører. I dette spændingsfelt findes Århus kernekompetencer: gode samarbejder mellem forskning og produktion, åbenhed over for nye medier og kobling af nye og gamle medier, der peger på et stort vækst- og udviklingspotentiale på området.

AKTØRER: FILMPRODUKTION Filmby Århus blev etableret i 2003 som en erhvervspark på 12.000 m2, hvoraf de 2.000 m2 udgør to professionelle filmstudier og tilhørende produktionsfaciliteter, mens de resterende 10.000 m2 bruges til kontorer og produktionslokaler for virksomheder i de audiovisuelle brancher. Filmbyen skaber med sin ideelle placering en god ramme for filmbranchen ved at huse mange forskellige kompetencer og gode faciliteter, og den beskæftiger sig med en række udviklingsorienterede opgaver på film- og medieområdet. Målet er at opnå synergi i klyngen af virksomheder og at skabe gode vilkår for udviklingen af fremtidens medievirksomheder.

Erhvervsparken i Filmbyen huser i dag næsten 70 virksomheder, hvoraf langt størstedelen er beskæftiget inden for film og nye medier, bl.a. er der en række private produktionsfirmaer som f.eks. Radiator Film, 1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

Picturewise og M2 Film. Der er dog tillige flere reklamebureauer, konsulentvirksomheder, forlag m.v.

Også Den Vestdanske Filmpulje bor i Filmbyen. Gennem puljen vil Århus Kommune støtte udviklingen af det regionale produktionsmiljø via tilskud til film-, tv- og multimedieproduktion, og puljen arbejder tæt sammen med Filmby Århus om at udvikle produktionsmiljøet og tiltrække eksterne film- og tv-produktioner.

Filmbyen er centrum for en række nyskabende projekter inden for film/medier: »

Det europæiske projekt North Sea Screen Partners, et langsigtet EU-finansieret projekt i samarbejde med bl.a. England, Tyskland, Skotland, Norge, Sverige og Holland. Det har særligt fokus på at opdyrke nye markeder og trække interessante projekter til regionerne.

»

Projekt Cross Media. Region Midtjylland vil sammen med Region Nordjylland skabe flere kreative arbejdspladser baseret på øget samarbejde i kreative erhverv og en stærkere kobling til teknologi- og vidensvirksomheder. Filmby Århus skal i samarbejde med Alexandra Instituttet, Bretteville Hotspot i Aalborg og The Animation Workshop i Viborg være sekretariat for satsningen, og det giver Filmbyen en enestående mulighed for at få en central rolle i udviklingen af nye medier. Satsningen betyder investeringer på 28,5 mio. kr. over tre år (2009-12).

»

Herudover deltager man i både Cine-Regio og Docu Regio, to europæiske netværksprojekter, der fremmer vidensdeling og samarbejde.

Med afsæt i Filmbyens ideelle rammer er der nu lagt op til, at man gennem samarbejde, netværk og formidling kan realisere det store potentiale, der findes i Århus og regionen.

Af andre filmrelaterede aktører og projekter i Århus kan nævnes en række produktionsfirmaer uden for Filmbyen, bl.a. Fourhands Film og Deluca Film, og Film-X Århus, et computerbaseret filmstudie, hvor børn og unge laver film og får indsigt i teknik, illusion og fortælling. Projektet er tænkt som et kulturelt og pædagogisk fyrtårn på filmområdet til gavn for hele regionen. Århus har et fornuftigt talentgrundlag gennem Århus Filmværksted og flere filmuddannelser, f.eks. Station Next, en filmskole for børn og unge, og Super8, en eksklusiv filmforening tilknyttet Filmværkstedet, hvor det kreative vækstmiljø kan mødes for at lave kortfilm.

Flere i miljøet savner dog en egentlig filmuddannelse i byen, som vil kunne fastholde unge, kreative talenter.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Hver århusianer går i gennemsnit i biografen 3,7 gange om året, næsten dobbelt så meget som gennemsnittet for Region Midtjylland, og biograferne kan tilbyde 16 biografsæder pr. 1000 indbyggere. Biograferne i Århus har sammenlagt over 1,2 mio. gæster om året.

Byen har tre store biografer: CinemaxX med i alt 8 sale, 2000 sæder og to af Jyllands største lærreder. Biografen, som havde ca. 600.000 gæster i 2009, er del af en tyskejet kæde og ligger programprofilmæssigt især i konkurrence med den største af Nordisk Films to biografer i Århus, BioCity, som har 9 sale og i alt 1.400 sæder.

Den noget mindre Metropol har i alt 5 sale og 548 sæder.

Nordisk Film havde i 2009 sammenlagt 537.600 gæster

i Århus. De tre biografer forsyner byen med et bredt filmrepertoire.

Men publikum i en storby som Århus kan ikke basere sine film- og medieoplevelser på de kommercielle biografer alene. Der skal en helt anden mangfoldighed i filmtilbuddet til, hvis de mange unge, udenlandske studerende og kreative, engagerede mennesker skal tilfredsstilles.

En helt afgørende del af filmmiljøet i Århus er ”art cinema” Øst for Paradis, som har eksisteret siden 1978.

Biografen, der har 4 sale, viser lidt over 10 film hver dag i gennemsnit og solgte ca. 80.000 billetter i 2009 (61.000 i 2008). Den er omdrejningspunkt for mange initiativer og en kernekulturinstitution i byen. De charmerende, men beskedne faciliteter skal nu gennemrenoveres. Århus har en velfungerende og energisk nichefilmfestival med kvalitetsprogram i Aarhus Filmfestival, en international kort- og dokumentarfilmfestival, der afholdes i november hvert år. Biografernes store publikum peger på, at der formentlig vil være publikumsgrundlag for flere filmfestivaler i byen, både nicheprægede og mere populære.

RADIO OG TV På medie- og kommunikationssiden findes store private og offentlige medievirksomheder, herunder DR og TV 2 Østjylland, som er uhyre vigtige for byens samlede profil og dens rolle som et regionalt mediecentrum. Begge er med til at skabe en mere regional bevidsthed.

Mediehus Århus er et kommunalt støttet, ikke-kommercielt hus med både lokale radio- og tv-stationer; de medievirksomheder, der her er samlet under samme

tag, er Mediehus Århus TV, IndvandrerTV (ITV), Børne og UngdomsTV (BUT), Radio Bazar, U-Radio og Mediehus Århus Radio.

NYE MEDIER Århus har stærke vidensmiljøer med Journalisthøjskolen og It-byen Katrinebjerg. It-byen rummer Aarhus Universitets uddannelser og forskning inden for film, medier og it: Institut for Informations- og Medievidenskab (IMV), der har ca. 1.000 studerende, 40 fastansatte videnskabelige medarbejdere samt ca. 10 ph.d.-studerende og en del eksterne specialister tilknyttet undervisningen. Under IMV findes bl.a. CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion), Center for Digital Urban Living og Center for Digital Æstetik-forskning.

Derudover er der mange netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste it-viden, innovation og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, f.eks.

Alexandra Instituttet.

PROJEKTER Et banebrydende samarbejde er TEKNE, et tværfagligt og tværinstitutionelt netværk med faglig forankring i fire hovedaktører, der hver varetager et fagområde i netværket: DIEM (området ”Elektronisk musik og lyd”), Arkitektskolen Aarhus (”Byrumsdesign og interaktion”), Center for Digital Æstetik-forskning (”Digital æstetik”) og CAVI (”Visualisering og interaktion”). Netværkets formål er at etablere et forum, hvor man kan mødes, blive opdateret med ny teknologisk viden, finde samarbejdspartnere til kunstneriske og kommercielle projekter, få hjælp til at udvikle projekterne og få adgang til workshops, seminarer, udstillinger m.m. Her kan digitale kunstneres kreativitet bringes i spil i forhold til it-forskerens viden og virksomheders kommercielle

behov. Netværket er p.t. på standby, da det står uden finansiering.

Et interessant tiltag inden for brugen af nye medier i kunst- og kulturformidlingen står AudioMove for. Det er stedsspecifik kulturformidling via mobiltelefoner: et interaktivt, narrativt formidlingskoncept, hvor et bestemt tema eller emne bliver formidlet gennem en dramatiseret fortælling, lyddesign og en interaktiv teknologisk platform. AudioMove-projekter er samtidig forbilledlige ved at blive til i brede samarbejder med f.eks. Moesgård Museum, Visit Århus, Teater Katapult, Midtjysk Turisme og Alexandra Instituttet.

Firmaet Lommefilm, der beskæftiger sig med film optaget på mobiltelefon, er innovativt med et didaktisk fokus. Målgruppen er skolelever i alderen 12-17 og deres undervisere, og med en vision om at skabe tilgængelighed, involvere og aktivere Lommefilms brugere i forskellige problematikker udarbejder firmaets to partnere undervisningsmateriale og afvikler konkurrencer, workshops og festivaler. Forretningsmodellen i Lommefilm er den, at kunden eller partneren – f.eks. Kræftens Bekæmpelse – betaler for afholdelsen af workshops, som skolerne derfor kan tilbydes gratis. Det, der gør Lommefilm til et specielt idékoncept, er, at brugerne selv fungerer som skuespillere, instruktører og filmproducenter og dermed selv genererer hele indholdet.

Mobiltelefonen som platform tilbyder nogle helt unikke fordele i forhold til formidling og produktion af kunst og kultur – først og fremmest pga. tilgængeligheden. Med kulturtilbud, der kan downloades til mobiltelefonen, er man uafhængig af tid og ofte også rum, og mediet drager endvidere fordel af at kunne skabe en differentieret formidling, der aktiverer brugeren på en ny måde og 1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

skaber personlige oplevelser. Således giver mobiltelefonen mange nye muligheder for at imødekomme befolkningsgrupper med forskellige forudsætninger og behov, og derved øge antallet af kulturbrugere.

RAMMER OG RESSOURCER Århus Kommune yder fast driftstilskud til Øst for Paradis (ca. ½ mio. kr.), Århus Filmværksted (ca. 1,5 mio. kr.), Mediehuset Århus (ca. 1,5 mio. kr.) og Århus Billedog medieskole, en fusion mellem Århus Billedskole og Multimedieværkstedet (1,2 mio. kr.).

Filmværkstedet har et årligt budget på ca. 3 mio. og er finansieret 50 % af Århus Kommune og 50 % af Det Danske Filminstitut. Filmværkstedet skal flyttes fra sin nuværende placering til det nye produktionscenter ved Godsbanen.

Filmbyen er et resultat af, at Århus Kommune har ønsket at støtte film- og mediebranchen i at skabe vækst og arbejdspladser, så branchen gennem film- og medieproduktion synliggør byen kulturelt. Filmby Århus er således en decentral kommunal enhed under Århus Kommune med 5 fuldtidsmedarbejdere. Den modtager ikke kommunalt driftstilskud, men betaler renter for udgifterne til byggeriet, og indtægter ved driften af erhvervsparken medfinansierer filmstudierne og administrationen. Overskuddet går til at udvikle film- og medieerhvervet, bl.a. gennem Den Vestdanske Filmpulje. Det betyder, at Århus Kommune hvert år direkte og indirekte kan støtte filmerhvervet med ca. 1 mio. kr. via overskuddet fra udlejning af Filmby Århus samt med ca. 3,4 mio. kr. i tilskud til Den Vestdanske Filmpulje. Århus Kommune støtter primært – via Den Vestdanske Filmpulje – produktionen af kunstnerisk interessante 1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

film, der skaber udvikling i det regionale produktionsmiljø. Visse aktører i filmmiljøet mener dog, at der er et uudnyttet potentiale i filmsatsningen, og at det hidtil er rammerne, der er blevet prioriteret, mens der fortsat er for få penge til produktion og formidling.

ANBEFALINGER FRA EVALUERING AF FILMBY ÅRHUS, 2010 Filmby Århus har en betydning for selvopfattelsen af Århus som filmby, da studier og produktionslokaler bidrager til at skabe en identitet inden for film og nye medier. Filmbyen er således på vej til at blive en endnu mere central aktør lokalt, regionalt og internationalt.

Det er dog fortsat en udfordring for Filmby Århus at skabe et kreativt og dynamisk miljø i og omkring Filmbyen.

Der er derfor behov for øget fokus på netværksdannelse mellem virksomheder både internt og eksternt, ligesom der bør være en skarpere profil på de virksomheder, som fremover søger ind i Filmbyen, således at miljøet får større kritisk masse fagligt. »

»

»

De nuværende fysiske rammer indbyder ikke til samarbejde og dialog mellem lejerne. Der bør skabes et bedre miljø og fysiske faciliteter, der understøtter netværksdannelse etc.

Der er plads til flere relevante aktiviteter i studier og produktionslokaler, og man kunne her eksperimentere mere med aktiviteter inden for nye medier.

Flere faglige og sociale arrangementer i Filmby Århus med henblik på at skabe uformelle netværk mellem virksomheder og bedre integration mellem det etablerede miljø inden for film og nye medier/ Filmbyen og det kreative talentlag i Århus.

»

Etablering af et væksthus for nye talenter inden for film og nye medier (som samarbejde mellem Filmby Århus og Århus Filmværksted).

»

Udarbejdelse af en fælles strategi- og handlingsplan for, hvordan Filmby Århus de kommende år kan sikre udvikling af vækstpotentialet inden for film og nye medier.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Der er i Århus store udviklingspotentialer i kraft af nyskabende produktionsmiljøer og innovative distributører af film og nye medier. Pga. faktorer som udbredelse og tilgængelighed har audiovisuelle medier en stærk eksponeringskraft, og såfremt området støttes og prioriteres økonomisk og politisk, kan det bidrage positivt til byens kulturelle mangfoldighed samt være med til at brande og markedsføre Århus lokalt, nationalt og internationalt. »

Filmbyen har været en stor og vigtig satsning, men må nu oplagt tænkes sammen med Multimediehuset, der åbner i 2015.

»

Større integration mellem it-medier og filmbranchen og mellem filmbranchen og byen.

»

En langsigtet film- og mediepolitik for Århus Kommune.

»

En styrkelse af netværk og kommunikation omkring film i form af en hjemmeside/et formelt netværk, der kan sammenbinde det meget opsplittede område, hvor aktørerne har markant forskellige vilkår.

Desuden netværk på tværs af faggrænser.

»

En række residencies for filmskabere og producenter samt rejselegater.

»

En stor og bred kvalitetsfilmfestival, der kunne markere sig i byen og være med til at udvikle et større publikum og en platform for andre filmfestivaler. Århus skal blive bedre til at formidle og skabe synlighed for filmfestivaler og lokalt producerede film.

»

En måde at skabe opmærksomhed omkring Århus og ressourcerne inden for film og nye medier i byen på kunne være at distribuere lokale kortfilm produceret eller optaget i Århus, f.eks. på internettet med mulighed for download til mobiltelefonen.

Mulighed for at downloade kulturarrangementer til mobiltelefonens kalender og sammensætte sin egen kulturkalender ud fra en fælles portal over kulturelle arrangementer på internettet.

FILM Filmby Århus

12.000 m2 med to professionelle filmstudier og produktionsfaciliteter samt kontorer og produktionslokaler for virksomheder i de audiovisuelle brancher.

Den Vestdanske Filmpulje

Gennem puljen vil Århus Kommune støtte udviklingen af det regionale produktionsmiljø via tilskud til film-, tv- og multimedieproduktion.

Århus Filmværksted

Åbent filmværksted; udviklingsmiljø for nye filmtalenter og for professionelle. Fokus ligger på fiktions- og dokumentarfilm samt kunstneriske eksperimenter.

Fokus på postproduktion, animation, 3D, colorgrading og 3D-tracking. Producerer film til alle platforme.

PRODUKTIONSSELSKABER PTV Film ApS

Alle former for video-, tv- og filmproduktion.

I Filmbyen. Har mere end 10 års erfaring med tvproduktion; producerer dokumentarfilm, reklamer, virksomhedsfilm, indslag til nettet m.v.

Radiator Film

I Filmbyen. Producerer dokumentar- og spillefilm lavet af både nye talenter og etablerede filmmagere.

Basmati Film

Arbejder med udvikling, finansiering, produktion, undervisning og rådgivning inden for kortfilm, dokumentarfilm og filmrelaterede projekter.

Retrospect Film & TV Produktion

I Filmbyen. Spillefilm og kortfilmsprojekter på alle niveauer, dokumentarfilm med kunstnerisk perspektiv, lokal talentudvikling.

Blackbird

I Filmbyen. Personlige film til internettet og tv.

Staalfilm

I Filmbyen. Producerer film til tv, web og dvd.

Click Film Aps

I Filmbyen. Idé, tilrettelæggelse, foto og redigering af web-film for virksomheder; dokumentarprogrammer til tv.

SynVision Film og Webdesign

I Filmbyen. Et kreativt multimediebureau, som løser alle opgaver inden for web og film.

Wasabi Film

I Filmbyen.

ABCFilm

Deluca Film

»

Plotpoint

Har gennem de sidste 10 år produceret underholdningsprogrammer, reportage- og rejseprogrammer, satire, fiktion, reklamer, informationsfilm, hjemmesider m.v.

Filmkompagniet

I Filmbyen. Har 10 års erfaring med idéudvikling og fundraising.

Fourhands Film

Bl.a. kortfilm og dokumentarfilm af højt kunstnerisk niveau og talentudvikling.

Frontier Adaptor

Dokumentarfilm, reklamer m.v.

JA Film

Fokus på animation, 3D-arbejde og grafisk design.

Producerer reklame- og infofilm til musikvideoer.

M2 Film

I Filmbyen. Reklamefilm, postproduktion m.v.

BIOGRAFER Øst for Paradis

”Art cinema”, der typisk viser smallere film/kunstfilm fra hele verden.

BioCity og Metropol

Nordisk Films to biografer i Århus. BioCity viser de store mainstreamfilm, mens Metropol viser de lidt mindre mainstreamfilm og populære kunstfilm.

CinemaxX

Biograf, del af tyskejet kæde. Viser primært de store danske og udenlandske film.

FESTIVALER OG EVENTS

NBTV

Aarhus Filmfestival

International kort- og dokumentarfilmfestival.

A Night In Paradise

Gratis kultur-event (etableret 2009). Øst for Paradis åbner dørene for en blandet kulturbegivenhed med musik, open airstumfilm, poesi m.m.

Lommefilm

Firma (etableret 2006), der beskæftiger sig med film optaget på mobiltelefon og afvikler konkurrencer, workshops og festivaler

Bl.a. firmafilm, webcast samt tv-teambuilding.

Paseo Film

I Filmbyen. Eksperimenterende film, spillefilm m.v.

Picturewise

I Filmbyen. Specialister i at bygge bro mellem klassisk fortælling og det nyeste inden for digital film.

1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

NETVÆRK OG PROJEKTER Cine Regio

Cross Media

En fælles organisation for 32 regionale filmfonde i Europa. Skal sikre international forankring af Cross Media-satsningen.

NYE MEDIER It-byen Katrinebjerg

It-byen rummer Aarhus Universitets uddannelser og forskning inden for film, medier og it samt mange netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste it-viden, innovation og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv.

IMV har ca. 1.000 studerende, 40 fastansatte videnskabelige medarbejdere samt ca. 10 ph.d.studerende og en del eksterne specialister tilknyttet undervisningen.

Forskningsinstitut, der arbejder med at bygge bro mellem it-forskning, virksomheder og offentlige institutioner. Fokus er på Interactive Spaces, avanceret visualisering og interaktion.

Sekretariat placeret i Filmby Århus for en ny tværregional indsats for at forbedre de erhvervsmæssige rammer for cross media-virksomheder.

Docu Regio

Uddannelse og netværk for europæiske dokumentarfilmproducenter. Samarbejdet skal fremme koproduktion mellem de europæiske lande.

Institut for Informationsog Medievidenskab, AU

Film-X Århus

Computerbaseret filmstudie, hvor børn og unge laver film og får indsigt i teknik, illusion og fortælling.

Alexandra Instituttet

First Motion

Initiativ, der sætter fokus på de muligheder og barrierer, virksomheder i den audiovisuelle sektor oplever som følge af de teknologiske landvindinger inden for cross media.

JyskFilm

Kortfilmprojekt i regi af Århus Filmværksted og i.s.m. produktionsselskaberne Frontier og Radiator Film samt Huset og Entré Scenen med det formål at identificere og udvikle filmiske talenter i Jylland.

North Sea Screen Partners

Projekt med det formål at styrke film- og mediebranchen i Nordsøregionen og udviklingen af regionens eksisterende klynger på film-/tv-/medieområdet inden for både erhverv og uddannelse samt trække investeringer til landene omkring Nordsøen.

DASK Dansk Skuespiller Katalog

I Filmbyen. Casting og formidling af skuespillere/ statister

1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion)

Forsknings- og produktionscenter for interaktionsdesign, idéudvikling, oplevelsesorienteret anvendelse og teknologisk udvikling af visualisering og interaktionsdesign.

Headstart – New media network

Netværk for alle, der interesserer sig for nye og sociale medier. Etableret af Århus Kommune i samarbejde med Seismonaut.

Interactive Spaces TEKNE

RADIO OG TV DR

DR’s største afdeling i provinsen. Produktion af TV, radio og web.

TV 2 Østjylland

Selvstændig virksomhed, der er økonomisk og organisatorisk uafhængig af, men har sendefællesskab med TV2 Danmark.

Mediehus Århus

Kommunalt støttet, ikke-kommercielt hus med både lokale radio- og tv-stationer.

DIVERSE AudioMove

Et interaktivt formidlingskoncept, der er resultatet af et samarbejde mellem Teater Katapult og Alexandra Instituttet. Henvender sig til erhvervslivet, turisterhverv og uddannelsessektoren.

Tværfagligt forskningscenter med fokus på, hvordan it kan bidrage til at udvikle nye interaktive teknologier.

Århus Billedog Medieskole

Tilbyder undervisning og projekter for børn og unge fra 6-18 år i bl.a. maleri, animation, tegning, skulptur, film, collage og arkitektur.

Tværfagligt og tværinstitutionelt netværk, der arbejder for at skabe vidensdeling, formidling, produktion og partnerskaber inden for digital kunst og oplevelse. Pt. på stand-by.

Århus Studenternes Filmklub

Aarhus Universitets filmklub; blev i 1973 filial af Det Danske Filmmuseum og kan dermed vise film fra en af Europas største filmsamlinger.

SWOT

KUNST OG KULTUR // KULTURHUSE / REGION MIDTJYLLAND Der findes knap 40 kulturhuse i Region Midtjylland med meget varierende kapaciteter, faciliteter og arrangementsudbud: Fra de store huse i f.eks. Århus, Horsens og Herning med plads til over 4.000 siddende publikummer over mindre scener for musik, teater og foredrag til lokale kultur- og aktivitetscentre, der er vigtig omdrejningspunkter for kulturlivet i de mindre byer.

AKTØRER OG AKTIVITETER De 10 største kulturhuse i Region Midtjylland er Forum Horsens, Horsens Ny Teater, Jysk Musik & Teaterhus i Silkeborg, Kulturcenter Limfjord i Skive, MCH Herning, Musikteatret Holstebro, Skive Theater, Tinghallen i Viborg, Værket i Randers og Musikhuset Aarhus. De præsenterer årligt mellem 100 og 200 arrangementer hver og har mellem 100.000 og 250.000 besøgende om året; Musikhuset Aarhus har dog op mod 700.000 besøgende om året alt i alt.

Kulturhuse blev for alvor vigtige aktører i kultursektoren op igennem 80’erne, hvor mange blev bygget. Faktisk bliver Musikhuset Aarhus fra 1982 ofte nævnt som det første af denne nye type ”kulturhuse”. De afløste de mere ”aktivitetsbaserede” kulturhuse som f.eks. Huset i Vestre Allé i Århus. Den tredje bølge af kulturhuse kendetegnes ved, at man ofte har sammenbygget biblioteket med en sal til offentlige kulturaktiviteter og evt. en biograf, som det f.eks. ses i Skanderborg.

Endelig findes der kulturhuse, der samtidig fungerer som kongres- og messecentre, som f.eks. MCH Herning.

Der er stor diversitet i udvalget af arrangementer og aktiviteter, der favner stort set alle genrer inden for kunst og kultur.

1 KUNST OG KULTUR // 1.11 KULTURHUSE

Langt størstedelen af kulturhusenes arrangementer er musikrelaterede, og det er følgelig det område, der tiltrækker det største antal besøgende. For de store institutioner er det endvidere muligt at præsentere store internationale satsninger, ofte i regi af det landsdækkende netværk Danske Koncert- & Kulturhuse.

Horsens har i løbet af de sidste 10 år profileret sig stærkt på kulturområdet, og det er især satsninger på store internationale musiknavne, der har bidraget til den positive udvikling. Samarbejdet med sponsorklubben Horsens & Friends, hvis medlemmer tæller aktører fra det lokale erhvervs- og kulturliv, har her spillet en helt afgørende rolle. De fysiske rammer består af Horsens Ny Teater med plads til mindre teater- og koncertarrangementer samt Forum Horsens, der på stadion har plads til 30.000 og 4.500 koncertgæster indendørs.

MCH Herning, der ligeledes har markeret sig i de seneste år med store koncerter og arrangementer, består af 3 huse: Herning Kongrescenter med faciliteter til teater, koncerter, møder og mindre messer; Messecenter Herning, der har plads til store messer og udstillinger, samt Arena, der kan rumme de store koncerter samt kultur- og sportsbegivenheder. I efteråret 2010 får MCH desuden en ny multiarena med en indendørs publikumskapacitet på 12-15.000 og moderne faciliteter til en lang række af de største kultur- og sportsbegivenheder.

Værket i Randers har valgt at satse på en række koncerter med internationale, men langt mere nicheprægede musiknavne og har derved forsøgt at bevæge sig i en lidt anden retning end Herning og Horsens.

En anden væsentlig, men mindre aktør er Kulturprinsen i Viborg, der har aktiviteter for børn og unge som

fokusområde. Kulturprinsen har ligesom de store huse et bredt samarbejde med virksomheder og kulturinstitutioner i kommunen, men også i regionen og i det øvrige Danmark.

Mens de store og mellemstore kultur- og koncerthuse ofte udfylder en funktion som flagskibe for de enkelte byer, udgør de mindre kulturhuse et centralt omdrejningspunkt for det lokale kulturliv.

Især i de små og mellemstore byer er de i kraft af deres lokale forankring med til at styrke det lokale vækstlag ved at give det en platform for udfoldelse.

Samlet set findes der en enorm kapacitet i regionen.

Udbygningen af sektoren afspejler samtidig, at kommunerne har haft blik for, at kulturhusene er vigtige flagskibe, når det handler om profilering, men også i forhold til den enkelte bys selvbevidsthed.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Regionens kulturhuse er ligeledes bredtfavnende, når det drejer sig om, hvilke dele af befolkningen, der satses på, og hos de fleste er målet netop at ramme et bredt udsnit af befolkningen, såvel aldersmæssigt som geografisk.

Dog er der hos nogle et særligt fokusområde, som f.eks.

Kulturprinsen i Viborg, der henvender sig til børn og unge, mens andre i valget af arrangementer fortrinsvis rækker ud mod et lidt ældre segment.

Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er det for flere af især de mindre kulturhuse i regionen, næsten uanset geografisk placering, vanskeligt at tiltrække unge under 30 år.

Dette skyldes i mange tilfælde en programprofil, der ikke i tilstrækkelig grad medtænker de unge, men årsagen må ligeledes søges i det stigende kulturudbud, som kræver en mere aktiv profilering fra kulturhusenes side.

Med en voksende konkurrence fra medier, festivaler mm. bliver kravet fra publikum ’enestående kvalitetsoplevelser’ og ikke blot ’hverdagsoplevelser’.

kulturhuse med kapacitet på 300-1.300 pladser med primært koncert- og teaterarrangementer. Dette netværk har tre medlemmer i regionen. »

De største kulturhuse er generelt gode til at markedsføre sig selv og deres arrangementer, og de har endvidere et stærkt formidlingsnetværk i sammenslutningen Danske Koncert- & Kulturhuse.

De ofte minimale ressourcer og den deraf følgende store afhængighed af lokal opbakning og frivillige ildsjæle giver de mindste kulturhuse et stort forgrenet netværk af forbindelser til kommunen, kulturinstitutioner og erhverv i nærområdet. Disse netværk er dog ofte af ret løs og uformel karakter, hvilket betyder, at der kan gå værdifuld viden tabt som følge af manglende evalueringer på samarbejder og projekter.

RAMMER OG RESSOURCER Regionens store kulturhuse har generelt gode fysiske rammer med professionelle faciliteter til musik, teater, konferencer m.m., og i kraft af f.eks. netværk, samarbejdspartnere og sponsorer er de ofte i stand til at præsentere store navne og forestillinger også fra udlandet.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG » Et mere formelt netværk blandt de mindre kulturog aktivitetshuse ville kunne styrke den enkelte institution med hensyn til kapacitet og arrangementsudbud samt bane vejen for udvekslinger på tværs af regionen.

En del af de mindre kulturhuse deler desuden fysiske rammer med det lokale bibliotek, hvilket skaber en synergieffekt både med hensyn til synlighed og antal besøgende.

»

Et sådant netværk kunne ligeledes danne afsæt for en udvikling af ”kulturhus-begrebet” som sådan, da man kunne forestille sig, at husene ville kunne indtage en mere aktiv rolle i kulturlivet: frem for ’blot’ at fungere som rammer kunne de være igangsættere med henblik på at inddrage/aktivere flere i kulturen, men også med hensyn til at samproducere forestillinger, koncerter, projekter. Det forudsætter dog en holdningsændring og en oprustning af husenes faglige kapacitet.

»

De store kulturhuse kunne også styrke både deres internationale forbindelser og deres aktive medvirken, så de i højere grad kommer til at fungere som producenter. Det er markant, hvor ’passiv’ en profil kulturhusene har, og man kunne ønske sig et større

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK I Region Midtjylland er de ni største kulturhuse med i det nationale netværk Danske Koncert- & Kulturhuse og udgør dermed knap 1/3 af denne sammenslutning.

Dette netværk muliggør bl.a. en satsning på en lang række arrangementer med internationalt islæt. For de mindre steder er det ikke overraskende de lokale netværk, der spiller en væsentlig rolle, bl.a. i form af tværfagligt samarbejde med andre foreninger og f.eks. børne- og ungdomsinstitutioner. Et andet netværk er Kulturhus Netværk Danmark, der koncentrerer sig om

fokus på det skabende aspekt, især i forhold til regionale kunstnere.

Det internationale er ligeledes et område, hvor de store kulturhuse kunne markere sig i højere grad og dermed skabe basis for bl.a. udvekslinger på nordisk og europæisk plan, gæstespil og produktion.

1 KUNST OG KULTUR // 1.11 KULTURHUSE

RIDEHUSET, ÅRHUS [Annette Damgaard]

PAPIRFABRIKKEN, SILKEBORG

ÅRHUS KUNSTBYGNING [Kim T. Grønborg]

1 KUNST OG KULTUR // 1.11 KULTURHUSE

VIBORG STIFTSMUSEUM

MUSIKHUSET, ÅRHUS [Musikhuset, Århus]

HEART, HERNING

STENO MUSEET

HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM

HALD HOVEDGÅRD

GODSBANEN, ÅRHUS [3XNielsen]

1 KUNST OG KULTUR // 1.11 KULTURHUSE

KUNST OG KULTUR // IDRÆT OG MOTION / HVOR ER ÅRHUS? RESUMÉ Kortlægningen ’Idræt og motion – hvor er Århus?’ er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut i foråret 2010 for Sport & Fritid og sekretariatet for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017, begge Århus Kommune. Kortlægningen er led i en serie kulturelle kortlægninger som del i forberedelsesprocessen af den århusianske ansøgning til Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017.

STORBY OG LANDSBY I ÅRHUS Et gennemgående kendetegn for Århus er byens dobbeltfunktion som både storby og landsby. Det gælder både i befolkningssammensætningen, idrætsdeltagelsen, måder at organisere sig på, facilitetstilgangen og kommunens orientering mod idrætten. Det skaber tilsammen et mangfoldigt billede af idræt og bevægelse i Århus Kommune.

Kortlægningen har til formål at tegne et billede af idræt, motion og bevægelseskulturen i Århus Kommune og i forlængelse deraf pege på nogle af de styrkepositioner og udviklingsmuligheder, der kan tænkes ind i det videre arbejde med Kulturby-projektet og den generelle udvikling af sports- og fritidspolitikken i Århus Kommune.

Byen bevæger sig på den ene side på et parallelt spor af storby. Den har mange specialfaciliteter, standardiserede idrætsarealer og muligheder for at dyrke eliteidræt på den internationale konkurrenceidræts præmisser i en meget bred palet af sportsgrene. Samtidig præger også den selvorganiserede idræt og bevægelse byens rum med bl.a. streetkultur og en strøm af løbere og andre motionister i natur og grønne områder. Også kommercielle fitnesscentre har haft stor vækst i Århus.

Det gælder især i inden for Ringvejen, men flere og flere fitnesscentre, såvel kommercielle som foreningsdrevne, vokser også frem i byens yderområder.

Kortlægningen består af tre hoveddele. Første del er en baggrundsrapport, som på basis af eksisterende materiale tegner et samlet billede af idræt og motion i kommunen. Hvordan ser billedet ud? Anden del af kortlægningen analyserer potentialer og udviklingsmuligheder i idræt og bevægelse i Århus Kommune frem mod 2017. Analysen tager afsæt i baggrundsrapporten og interviews med 16 nøglepersoner fra forskellige dele af den århusianske idræt. Rapporten afsluttes med en tredje hoveddel, som samler en række anbefalinger til idrættens potentielle placering i Århus Kommune, som kan indgå i kulturbyprojektet, men som også kan udføres som selvstændige initiativer i regi af Sport & Fritid.

1 KUNST OG KULTUR // 1.12 IDRÆT OG MOTION

På den anden side har Århus klare træk af landsby med det rige og vitale foreningsliv, der er det naturlige omdrejningspunkt for lokale netværk og aktiviteter. Århus har et langt stærkere foreningsliv end landets største by, København, og der er en stærk lokal forankring i byens mange foreninger, hvoraf ca. halvdelen er flerstrengede.

Med foreningerne følger en solid frivillig opbakning i og omkring foreningerne, og de ca. 50.000 indbyggere, der i forskellig udstrækning er involveret i frivilligt arbejde i Århus Kommunes foreninger, leverer en stor arbejdsindsats i det daglige arbejde med idrætten såvel som til særlige begivenheder, foreningerne engagerer sig i.

Naturen i og omkring Århus spiller en central rolle for århusianernes fritids- og idrætsliv. De lettilgængelige skov- og naturarealer og adgangen til strand og vand fra den centrale by præger i høj grad århusianernes idrætslige aktiviteter. Mere end hver tredje voksne århusianer og hvert fjerde barn dyrker idræt i naturen, og vandaktiviteter som kajak har større tilslutning i Århus end i Danmark generelt. Århusianske børn dyrker desuden mere roning, kano og sejlads end landsgennemsnittet.

IDRÆT OG BEVÆGELSE MOD 2017 Det mangfoldige idræts- og bevægelsesliv i Århus Kommune med både storbyens og landsbyens træk giver en række styrker, som har stort potentiale til at udvikle idræt og bevægelse i Århus fremadrettet. 76 pct. af århusianerne dyrker allerede én eller anden form for idræts- eller motionsaktivitet på ugentligt basis, hvilket overgår landsgennemsnittet, som er på 70 pct.

agepiger – særligt etnisk ikke-danske teenagepiger og kvinder.

Foreningsidrætten står stærkt i Århus Kommune trods byens størrelse, og der ligger muligheder i at udvikle de stærkeste foreninger til at være åbne for nye aktiviteter og organiseringsformer og spille en større rolle som lokale kraftcentre for idræt og bevægelse. Det være sig med hensyn til fleksibel adgang til aktiviteter, idræt på arbejdspladserne, drift af faciliteter m.m. Især byens mange store, flerstrengede foreninger har et stort potentiale for at være med til at udvikle foreningslivet. Det kræver dog vilje og mod til at prøve nyt i foreningerne og til nye samarbejdsflader mellem forskellige aktører i Århus Kommune.

Gode fysiske rammer til aktivitet betyder meget for befolkningens idræts- og motionsdeltagelse. Det gælder for den almindelige århusianer såvel som for eliteudøverne og arrangører af større events. Århus Kommune forsøger at skabe plads til både masserne og de mindre specialidrætter. Det er dog vigtigt, at Århus Kommune også fremover er i stand til at tænke bevægelse ind i byrummene og den omgivende natur. Det være sig ved at gøre byens naturlige udfoldelsesmuligheder mere synlige og attraktive for byens borgere og besøgende og ved at indrette byområderne, så de motiverer til bevægelse. Her ligger eksempelvis et potentiale i mere synlige ruter og i at udnytte tomme og utilgængelige områder til midlertidige bevægelsespladser.

Mange aktører i Århus Kommune er involveret i idræt og bevægelse, men ofte arbejder aktørerne individuelt.

Hver især har de styrker, viden og erfaring på deres område. Hvis kommunen i højere grad opmuntrer til samarbejde, er der gode muligheder for at skabe udvikling på forskellige områder. F.eks. i form af nye idrætstilbud til den århusianske befolkning eller i forhold til større eller bedre idrætsbegivenheder for både elite og bredde.

Der er samtidig behov for en indsats i forhold til nogle af de befolkningsgrupper, som traditionelt ikke dyrker så meget idræt. I Århus er der stor forskel på befolkningens idrætsdeltagelse. Århusianere uden videregående uddannelse dyrker mindre idræt end landsgennemsnittet, og tilsvarende ligger en udfordring i forhold til teen-

Samtidig kan samarbejde mellem aktører bidrage til at bygge bro over kløften, der i manges opfattelse eksisterer mellem idrætten og finkulturen i Århus - noget som er af betydning for at skabe sammenhæng i forhold til Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

For at skabe udvikling i byens idrætsliv og mere samarbejde mellem relevante aktører er det essentielt, at én aktør går foran. Her bør Århus Kommune proaktivt benytte Aarhus Europæisk Kulturby 2017 som platform til at indtage positionen som den samlende aktør med en ambition om at skabe og præsentere et århusiansk idræts- og motionsliv i europæisk topklasse frem mod 2017.

Udadtil i de danske medier bliver Århus’ identitet som idrætsby ofte tegnet gennem AGF’s ligahold i fodbold, men såvel på eliteidrætsfronten som på eventfronten har Århus en stor bredde, som ikke matches af andre byer i Danmark, selv om der sker en hastig udvikling på området såvel internationalt som nationalt. Der er stort potentiale for at udvikle byens profil som eliteidrætsby og eventby yderligere ved at videreudvikle nogle af de store begivenheder og events, som allerede præger byen, gennem målrettede innovationsprocesser i kølvandet på forskellige idrætsbegivenheder.

1 KUNST OG KULTUR // 1.12 IDRÆT OG MOTION

DEN FYSISKE BY // INTRODUKTION Den fysiske by indtager en central plads i den samlede tænkning i forhold til 2017. Dels i forhold til rammerne for kunst og kultur og dels i forhold til byens fremtidige byudviklingsprojekter. De initiativer redegøres for andetsteds i rapporten.

Kortlægning af den fysiske by tager afsæt i at udvide borgenes kendskab til deres by. Det er byen som oplevelsesrum der er i fokus. Byens offentlige pladser og torve, byens gyder, stræder og gemte åndehuller, byens parker og grønne strækninger, byens horisonter og profiler.

De steder vi kender og elsker, men også de steder som trænger til at udnyttes eller som ligger ubenyttede hen. Byrummet er fremtidens kulturrum og der hvor byens mangfoldighed manifesteres og hvor vi leger, løber, spiller, fester, møder og demonstrerer. Man skal kunne mærke byen puls, byens rødder og historie og mærke byens fremtid og drømme når man bevæger sig igennem byen.

På denne måde lægges der op til at byen kortlægges ud fra forskellige synsvinkler og med forskellige hensigter, der både rokker ved denne gængse billede af Århus og den gængse måde at beskrive byen. Rapporten byder på dokumentation fra 9 forskellige kortlægninger, fra det legende til det strategiske.

Det strategiske bygger på et samarbejde med Teknik og Miljø / Planlægning og Byggeri som er ansvarlig for at netop at udvikle en rammeplan for byens rum som skal iværksættes i de kommende år.

Kortlægningerne har involveret ca. 120 studerende fra Århus Arkitektskole, og flere hundrede borgere har selv tegnet ruter, kommenteret byen og indsendt fotos af deres hemmelige steder. Arkitektskolens studerende har både arbejdet med 12 strækninger i Århus og 12 udvalgte byrum i bymidten for at komme med oplagte ideer til forbedringer af de centrale steder som kendetegner Århus på godt og ondt.

Hertil har vi startet et langsigtet projekt med at tegne oplevelses- og kulturruter igennem byen med afsæt i bl.a. musik, litteratur mm., som skal udvikles i de kommende år.

DEN FYSISKE BY // BAGGRUND BYENS RUM MED NI PERSPEKTIVER I løbet af det seneste år er der gennemført ni meget forskellige kortlægninger af Århus by som fysisk sted.

Kortlægning af Århus som fysisk sted er en kortlægning af det Århus vi kan se og røre ved, det Århus vi kan være i og den oplevelse, vi har, når vi er i Århus’ byrum. Oplevelsen af Århus byrum vil være forskellig afhængig af, hvem du spørger. Alligevel finder vi nogle fællestræk, og vi kan ved at stykke en række forskellige svar sammen skabe en mosaik med nogle fælles billeder.

Metopos By- og Landskabsdesign har stået for at udvikle metode samt en række kortlægninger. Analyser er blevet gennemført i samarbejde med hold fra Arkitektskolen Aarhus og Miljø og Teknik, Århus Kommune som er ansvarlig for temaplanen.

Kortlægningen er delt op i ni mindre kortlægninger, hver med forskelligt perspektiv. De er udført af forskellige brugere af byen og med fokus både på byens dele, på ruter, på strækninger og på byrum.

Et formål er at få en differentieret fortælling om Århus, set både fra en faglig og analytisk vinkel på den arkitektoniske kvalitet i byens rum og i forhold til, hvordan Århus opleves af byens borgere og besøgene.

Et andet formål er at skabe opmærksomhed om sammenhængen mellem indsatsen for at blive kulturhovedstad og udviklingen af byens rum.

Et tredje formål er at involvere forskellige parter i diskussionen om byens rum, herunder borgere og ikke mindst byens studerende.

SWOT, SOMMER 2009 SWOT-analysen, der blev gennemført i sommeren 2009, viste, at byens rum er centralt for mange diskussioner om Århus. Både professionelle, kulturinstitutioner og

personer, der bruger byens rum aktivt pegede på at byens rum i fremtiden er byens kulturrum. Det betyder, at vi skal bevæge os fra at fokusere alene på form og funktion til rum med dynamik, sanselighed, interaktion og leg.

Byens rum markerer sig i højere og højere grad som identitetsbærende for byen. Men det stiller samtidig spørgsmål til, hvordan samfundets mange lag og de forskellige bylivsværdier kan finde plads i byen, samt hvordan byen i fremtiden er differentieret og hvordan vi opfordrer til en mangeartet brug af byen.

I Århus betyder den intense bystruktur omkring den gamle kerne, at der findes et klart fælles centrum for byen. De forskellige bykvarterer viser deres styrke gennem forskellige karakteristika, men bliver ofte overset som en del af byen og steder, med stor gennemstrømning. Fx bliver Ikeas p-plads og Banegårdspladsen bliver ikke betragtet som egentlige byrum, men som trafikale rum. Det betyder, at vi skal udfordre den måde, vi ser på byens rum og hvad byens rum kan og skal.

En af byens store forcer er de mange arkitektstuderende, der har deltaget i kortlægningsarbejdet. De er både en del af den professionelle faglige stand, men også en del af byens vækstlag, meningsdannere og brugere. Vi bør bruge de studerende til at etablere en ny generation af arkitekter, der arbejder med byens rum – ikke alene, men i samarbejde med byens borgere og andre faggrupper. SWOT analysen blev den første kortlægning af Århus som fysisk by – set fra en engageret professionel stand og aktive brugere af byens rum. Deres anbefalinger blev brugt som afsæt for de efterfølgende kortlægninger. (Den samlede SWOT-analyse kan downloades på www.aarhus2017.dk)

KORTLÆGNINGERNE AUGUST 2009 - MARTS 2010 I de følgende otte kortlægninger af Århus som fysisk by blev bolden spillet videre med forskellige fokus.

Fælles for kortlægningerne var den betragtning, at byen skal ses som værksted og testfelt for nye typer byrum.

Kortlægningerne blev opdelt i to temaer:

Det oplevede Århus – byens som erfaringsrum set fra borgere og besøgende Kortlægningen fokuserer på den måde, man oplever byens rum som individ -hvor er de særlige kvaliteter og barrierer for at bruge byen?

+ Kortlægning af Århus - nye potentialer på kendte steder Kortlægningen fokuserer på en faglig betragtning og undersøgelse af rummenes kvaliteter set i en bymæssig kontekst, hvor byens rum er fælles referenceramme.

I kortlægningerne er der sat fokus på både at undersøge de formelle repræsentative rum og de uformelle rum som ofte knytter sig til borgernes hverdag og er de rum som besøgende bevæger sig i, men ikke bliver omtalt i turistbrochurerne.

2 DEN FYSISKE BY // 2.1

BAGGRUND

1. DET OPLEVEDE ÅRHUS – BYENS SOM ERFARINGSRUM SET FRA BORGERE OG BESØGENDES PERSPEKTIV Velkommen til bords 100 kort blev fordelt til 10 forskellige cafeer i Århus – fra Musikhuset til Bazar Vest. Hvert kort blev udformet som en borddug med spørgsmål om Århus.

Resultat: En 1x1 m. stor bog med svar fra århusianerne om deres by.

Tegne- og kortlægningsworkshop for børn Børn tegner deres oplevelse af et af byens centrale rum: Banegårdspladsen.

Resultat: 50 børnetegninger af banegårdspladsen og Park Allé.

Skjulte steder Byens borgere blev inviteret til at indsende fotos af byens skjulte steder, for at sætte byen i et nyt perspektiv.

Resultat: ca. 200 fotos af byen.

Kultur- og bevægelsesruter – byens steder i et oplevelsesmæssigt perspektiv Forslag til nye ruter i Århus baseret på nye læsninger af byen, den samlede kortlægning, workshops og inputs fra udstillingen i Århus.

Resultat: 13 forslag til ruter i Århus.

2 DEN FYSISKE BY // 2.2 BAGGRUND

2. KORTLÆGNING AF ÅRHUS - NYE POTENTIALER PÅ KENDTE STEDER Arkitektskolens workshop I – strækninger 50 arkitektstuderende undersøger byens strækninger gennem arkitektoniske kortlægninger af, hvordan de ser ud idag og hvad deres potentialer er for fremtiden Resultat: 11 kortlægninger af udvalgte stærkninger i Århus.

Arkitektskolens workshop II – pladser 50 arkitektstuderende undersøger byens steder og pladser gennem en kortlægning af deres rumlighed, deres brug og deres identitet og giver på den baggrund anbefalinger for fremtiden Resultat: 14 kortlægninger af udvalgte byrum i Århus.

Arkitektskolens workshop III – Frit Spil: Midlertidig kulturhovedstad på Århus Havn 16 arkitektstuderende skaber et deres bud på, hvordan havnen kan bruges som et kulturbærende rum i byen.

Det er en 1:1 kortlægning, der gennem forslag til brug peger på stedets kvaliteter.

Resultat: 1:1 undersøgelse af havnens potentialer som byrum.

Temaplanen – en samlet strategi for udvikling af byens rum Temaplanen skal være med til at skabe et overblik over byens rum – hvilke typer har vi, hvad kan de, og hvad vil vi gerne med dem. Gennem analyser af en række forskellige byrumstyper vurderes deres potentialer.

Udgangspunktet er det enkelte steds fysiske rammer og dets praksis – altså hvordan stedet bruges.

Byrumsstrategien samles i 4 overordnede temaer: Bevægelse, Arrangementer, Handel og Refleksion.

RESULTATER De ni kortlægningerne peger på et komplekst billede af byen.

Det er lykkedes at få involveret de studerende i debatten om byensrum, vi har fået svar fra borgere i meget forskellige kvarterer om deres mening om byen. Endnu flere borgere har sendt deres billeder af hemmelige steder ind, børn har peget på hvad deres drømme er for byens rum og kommunens embedsfolk er blevet involveret i den viden kortlægningerne har produceret og tager det videre i deres fremtidige udvikling af byens rum.

MEN HVAD ER DET SÅ VI SKAL TAGE MED VIDERE? Vi skal tage med videre at ønskerne og vurderingen af byens rum er lige så mangfoldig som der er mennesker i Århus. Det peger på at byens rum skal være både mangeartede og åbne i forhold til fleksibel brug.

Vi skal tage med videre at byens rum ikke alene bliver skabt af nye belægninger, men at mange af de steder som folk holder af har andre og mere grundlæggende kvaliteter. Latinerkvarteret og Mejlgade bliver nævnt fordi de er mangfoldige og hyggelige, skovene og vandet nævnes som steder at gå tur.

Vi skal tage med at de studerende på arkitektskolen entydigt peger på at de rum som mange færdes i og bruger dag har potentialer for at blive særlige steder -også set i et kulturelt perspektiv.

Vi skal tage med videre at kun få efterspørger en renere by, mens at ”pulsen i Århus” både fremhæves og efterspørges i byen. At der efterspørges en alsidig brug af byen, hvor kulturlivet bliver mere synligt.

DEN FYSISKE BY // BORDKORT 300.000 BORGERE = 300.000 MENINGER Århus’ borgere fra alle kvarterer, med alle baggrunde og i alle aldre har haft mulighed for at give deres bud på, hvad det allerbedste ved Århus er, hvad byen mangler, og hvad den skal være i fremtiden, og hvor den er mangfoldig.

[Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

100 kort blev fordelt til 10 forskellige cafeer i Århus – fra Musikhuset til Bazar Vest. Hver kort blev udført som en borddug med spørgsmål om Århus. I ro og mag og i dialog med hinanden svarede gæsterne på spørgsmål som:”Hvad er det mest århusianske ved Århus? Hvor er Århus´hotspots?”

Bordkortene blev placeret på et udvalg af Århus’ spisesteder, caféer og restauranter i løbet af sommeren 2009: Valhalla, Tivoli Friheden A/S, Hos Sofies Forældre, Musikhuset, Fairbar, Café Svej, Lynfabrikken, Café Roma Bazar Vest, Indien Restaurant Bazar Vest & Café Drudenfuss.

Her har personalet været med til at introducere gæsterne for idéen om at kortlægge Århus ved hjælp af de særlige bordduge i projektet ’Velkommen til bords’.

Spisestedernes besøgende har svaret på spørgsmålene,

2 DEN FYSISKE BY // 2.3 BORDKORT

noteret svaret på dugen, og de har markeret udvalgte steder på luftfotoet af Århus. De har altså været med til at kortlægge steder i Århus, som er helt særlige i dag og steder, som kan blive noget særligt i fremtiden.

På tværs af svarene ses byens kompleksitet. Der peges på Mejlgade, Latinerkvarteret, skovene, stranden, havnen og Godsbanearealet som steder, der er særligt identitetsskabende for Århus. Set fra et overordnet perspektiv er det ”oprindelige steder” og steder med kulturarv. Men også steder som Strøget, kaffebaren Baresso, Åen, Aros og Musikhuset nævnes som steder, der er vigtige for byens identitet. Byen beskrives på en gang som rummelig og mangfoldig, med en stærk lokal ånd, og der opfordres til at se mod Europa frem for at sammenligne sig med København. Fælles for mange af svarene er, at de efterspørger synlighed af de studerende i byens liv og kultur og ikke mindst efterspørges plads til spontanitet og puls i byens rum.

2 DEN FYSISKE BY // 2.3 BORDKORT

DEN FYSISKE BY // BØRNEWORKSHOP / TEGNE- OG KORTLÆGNINGSVÆRKSTED FOR BØRN BYENS RUM SET FRA ET BARNEPERSPEKTIV At skulle nå bussen, toget på små ben. At vente efter en lang dag i børnehaven. At sidde stille, når der er uro i benene. At gå pænt når man har lyst til at hoppe. ”Rød mand - stå. Grøn mand - gå”. Byen oplevet fra 1 ,10 m er anderledes end set fra 1,75 m.

[Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

I glaspavillionen på Park Allé i august 2009 tegnede børn deres oplevelse af et af byens centrale rum: Banegårdspladsen og Park Allé. I ugens løb kom børnene ind og tegnede deres tegninger i glaspavillionen. Børnene blev bedt om for det ene at tegne, den måde de oplever byrummene i dag og for det andet hvordan de drømmer om at de kunne se ud. Der var en vejleder, der guidede dem igennem processen og bagefter blev deres tegninger sat på kortet. Ved dagens afslutning blev alle tegningerne hængt op som en uro, som udviklede sig og blev større med mængden af tegninger. I uroen kunne alle se deres egne og andres tegninger.

Tegningerne af byrummene idag afbilder trafikken, detaljer på busserne, venten ved stoppestedet, de mange togskinner og viser derigennem, hvad der er i fokus i byen når man er barn - hvad man ser fra 1,10 m. Mens tegningerne af deres drømme viser grønne bakker, legepladser og zoologisk have og peger på en type anden by - set fra et barneperspektiv.

Kortlægningen udfolder vores syn på byens aktiviteter og byrum. Børnenes besvarelser stiller spørgsmål til om vi kan vi tage højde for at byens opleves anderledes som barn når vi arbejder med byens rum. Den peger på at vi måske nogle steder skal overveje om der også skal være plads til fx. leg ved busstoppestedet og om vi med små indsatser kan skabe byrum, der også rumme børns perspektiv?

2 DEN FYSISKE BY // 2.4 BØRNEWORKSHOP

2 DEN FYSISKE BY // 2.4 BØRNEWORKSHOP

KAPITEL X / TEMA X 10

KAPITEL X/ TEMA X 11

DEN FYSISKE BY // SKJULTE STEDER BYENS IDENTITET OG FORANDRING Alle byer har nogle håndplukkede lokaliteter, der er sat i centrum som noget ganske særligt, der gør byen et besøg værd. Seværdighederne og de pompøse højborge er byens ansigt udadtil, og sammen med de offentlige bygninger og butiksgaderne skaber de byens officielle og udadvendte facade.

Baggårdene, smutvejene, de oversete oaser, mellemrummene og krinkelkrogene fortæller derimod om nogle af de sociale og kulturelle forhold, der er i byen.

Byens bagside er med til at afsløre, hvordan borgerne lever og agerer, da mange af de skjulte steder er kulisser for hverdagens liv og virke. Her går man bag om den formelle og tjenstlige facade. Når vi rejser ud, vil vi gerne vide, hvem vi besøger og ikke kun hvad vi besøger. Et større fokus på byens intime miljøer kan være med til at sætte fokus på, hvem århusianerne er?

Fotodokumentationen af byens skjulte rum viser en by og en kultur, der er i kontinuerlig forandring. Hvad vi ser i dag, er måske væk, renoveret, malet over eller omformet i morgen.

RESEARCH-FORLØBET Kortlægningen af byens skjulte steder udspringer fra KulturNat Århus, hvis grundtanke er at belyse hele Århus-samfundet som kultur og livsform. Kulturnattens hovedmotiv er at trække de gemte talenter frem af skabene, at gå bagom tæppet, åbne de lukkede døre og highlighte de mørke kældre og lofter.

Kulturnatten er på den måde den årlige event, der giver byens borgere mulighed for at gå på opdagelse i egen by. Det faldt derfor naturligt for Kulturnattens ledelse at indgå i et samarbejde med Aarhus 2017 om at kortlægge 2 DEN FYSISKE BY // 2.5 SKJULTE STEDER

byens skjulte og oversete byrum.

I forbindelse med KulturNat Århus 2009 blev der trykt en kortlægningsvejledning, som blev uddelt til nattens gæster og byens borgere for herved at inspirere dem til at gå på opdagelse i de skjulte byrum. Sideløbende hermed fik KulturNat Århus (i samarbejde med It-virksomheden Itide og Aarhus 2017) lagt et interaktivt kort på kulturnattens hjemmeside, hvor fotos af byens skjulte rum løbende er blevet lagt ind. Kulturnattens interaktive kort vil i løbet af 2010 blive overdraget til Aarhus 2017.

Borgerinddragelse har generelt været en væsentlig faktor i denne kortlægning. Det er borgerne, der skaber byen, og ved at inddrage dem opnår man det mest vidtfavnende resultat. Borgernes medvirken i undersøgelsen viser endvidere, hvordan man aflæser sin egen by.

Resultatet af undersøgelsen skal samtidig ses som en formidling af byen til borgerne og de besøgende.

Research-forløbet har sit afsæt i følgende grundlæggende processer: en fotokonkurrence og et udsendt spørgeskema.

Fotokonkurrencen løb af stablen 16. januar – 1. februar 2010 og resulterede i sammenlagt 296 indsendte fotos taget af 19 mænd og 17 kvinder, hvoraf nogle har boet i Århus hele livet, mens andre er tilflyttere fra andre byer og andre lande. Opfattelsen af, hvad skjulte, gemte og glemte steder i et byrum er, er forskellig fra person til person. Nogle af de kortlagte steder er derfor kendte af ganske få, andre af flere og endnu andre er bedst kendt af århusianere, men ikke af udefrakommende. De indsendte fotos dækker derfor bredt og alsidigt.

Spørgeskemaet tog udgangspunkt i, hvorvidt en inddragelse af byens bagside og skjulte rum kan give byen mere kant i event- og turistøjemed. I alt 31 personer fra byens kultur- og erhvervsliv såvel som andre borgere svarede på i alt 26 spørgsmål. Rapporten indeholder endvidere nogle løst skitserede idéer til, hvordan byens skjulte og glemte rum kan tænkes ind i en fremtidig event og turiststrategi, der peger frem mod Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Følgende er et sammendrag af en større rapport med fotos og ruter.

DER ER BRUG FOR ET BRUD PÅ HVERDAGENS RUTINEBLIK En by, der ikke tør invitere sine gæster om bag kulissen er i fare for at fremstå som en lukket og identitetsløs by.

Byen bliver først rigtig interessant, hvis man løfter en flig af sløret for de indre miljøer, der ligger gemt bag byens facade. Men succesen beror dog på en balancegang, hvor der ikke må afsløres mere, end at mystikken fastholdes og ikke mindre end at byen bliver vedkommende.

Hektiske storbyer har brug for hemmelige åndehuller, som kun få kender til. Glemte oaser bør derimod belyses, netop fordi de er glemte eller oversete. På lignende måde bør historiske, smukke og gamle baggårde vises frem med stolthed, imens private og lukkede baggårde naturligvis tilhører privatlivet.

Research-forløbet har vist, at interessen for byens intime miljø og små sociale rum er ganske stor. De positive kommentarer og henvendelser har langt oversteget de kritiske, hvilket viser, at der er et behov for at se Århus i et nyt perspektiv og gerne med det urbane rum og byens bagside som omdrejningspunkt.

Den eskalerende udvikling indenfor street art, hvor skattejagt efter gadens kunstværker nu har fundet plads, understreger, at der er et behov for at bruge byen på en nærværende og medmenneskelig måde. Det falder godt i tråd med den generelle udvikling inden for geocaching og couchsurfing (se faktaboks), men også Street View på Google og gadefotos på krak.dk viser, at der er et stigende behov for at nærlæse de intime og fortrolige miljøer.

Interessen for de små, intime miljøer er fortrinsvis en storbytendens, hvilket i sig selv er indlysende, da små byer er overskuelige og forholdsvis nemme at aflæse.

På regional plan kan undersøgelsen af det århusianske nærmiljø derfor bedst overføres til andre større byer i regionen, der ligesom Århus har baggårde, oaser, stier, bagveje, broer, tunneler og andre krinkelkroge, der ligger skjult bag byens facade. Dog kan et regionalt geocachingprojekt, hvor skatte ligger gemt på skjulte steder i regionens byer og landområder, være et bindeled mellem kommunerne og byerne med 2017 for øje. Skattene kunne være gemt ved skjulte seværdigheder eller på steder, der relaterer til kulturbyprojekter i hele regionen.

Men skattene kunne også være kulturelle events i sig selv.

Inddragelse af byens skjulte rum i et fremtidsperspektiv Der findes mindst to relevante måder, hvorpå man kan inddrage byens skjulte og oversete rum: Eventtænkning og Fremvisning.

Eventtænkning Ved eventtænkning forstås, at de skjulte byrum - baggårde, glemte oaser, tagterrasser, broer, tunneller og forladte steder – i højere grad tages i brug som scener i forbindelse med festivaler – herunder Aarhus 2017.

Byens skæve rum og finurlige krinkelkroge er som en katalysator for stedspecifik kunst så vel som for øjebliksoplevelser eller microevents.

»

En brochure, et hæfte eller en bog med ruter, anvisninger og beskrivelser af de skjulte steder kan være en god og indførende selvhjælps-guide.

»

Skiltning eller symboler på gaden i form af en klar markering i belægningen, på fliserne eller i murværket., der viser, at her er en skjult seværdighed, en metode der bibeholder overraskelsesmomentet.

Man føler trods den lille hjælp, at man selv har fundet noget.

GEOCACHING Skattejagt ved hjælp af GPS. Skattene, der kan være placeret hvor som helst i verden, består som regel af en dåse eller en boks med små ting. Via GPS’en finder man skatten, og bytter en af tingene ud med en anden, hvorefter man noterer i en logbog og på nettet, at man har fundet skatten.

COUCHSURFING Via internettet finder man gratis overnatningsmuligheder på gulv, i sofa eller i forladte rum. En couchsurfer opholder sig som regel et par dage et på sted før han/hun tager videre til det næste hus.

Fremvisning » En fremvisning af byens skjulte rum kan foretages ved en guidet byvandring eller ved ”hjælp-til-selvhjælp”. Byvandring med guide er den klassiske form for fremvisning, hvor man får en god og informativ oplevelse i flok.

AASE CARSTENSEN

2 DEN FYSISKE BY // 2.5 SKJULTE STEDER

DEN FYSISKE BY // SKJULTE STEDER / EN KORTFATTET NÆRLÆSNING AF DE INTIME MILJØER BYENS FORLADTE STEDER, IKKE-STEDER, HULLER OG MELLEMRUM. Det hænder, at århusianske kunstnere viser stedspecifik eller eksperimenterende events i forladte pakhuse, bunkere eller kornsiloer. Men det forbliver som regel ved det intime og hyggelige. Der kunne ligge et stort potentiale i at udvikle et koncept, der sætter fokus på radikalt anderledes kulturoplevelser i byens ”ikke-steder”, overskudsrum eller forladte steder. Til eksempel kan nævnes Velodromen / Århus Cykelbane i Stadionskovene, der kun anvendes sporadisk, men som er en oase med atmosfære, hvortil eksperimenterende og tværæstetiske events med rette kunne udvikles.

BYENS GLEMTE OASER Århus by og omegn er spækket med små, skjulte oaser, fristeder og små åndehuller, der ikke er åbenlyse for alle, og som derfor kun nydes af de borgere, der ved hvor de er. De små, skjulte oaser er livsnødvendige i en hektisk storby. Man bør derfor ikke iscenesætte byens små tilflugtssteder med mindre, der er tale om sporadiske microevents, der kan leve over alt uden at ødelægge intimiteten. Men Århus har også en række glemte oaser, der ofte bliver forbigået af byens borgere. Århus Havn, Vennelystparken og Universitetsparken er nogle af oaser, der med fordel kunne ”highlightes” i event- og festivalsammenhænge.

BAGGÅRDE FORTÆLLER HISTORIE Byens baggårde er med til at afsløre, hvordan borgerne lever og agerer, da mange af de skjulte steder er kulisser for hverdagens liv og virke. Her går man bag om den formelle byfacade. Århus rummer i kraft af sin alder et hav af charmerende, særprægede eller mystiske baggårdsmiljøer, der hver fortæller sin historie om byen.

Nogle baggårde er små fortættede rum, hvor husene 2 DEN FYSISKE BY // 2.5 SKJULTE STEDER

tårner sig op som fascinerende, nærmest faretruende mastodonter. Andre fremstår som kringlede labyrinter med små kældre, kroge og vindeltrapper, mens endnu andre rummer små hyggelige haver og anlæg. At gå på opdagelse i byens baggårde er en anderledes måde at se byen på, og baggårdene kunne med fordel inddrages i eventsammenhænge i højere grad end det sker nu.

ET SPROG AF VISUELLE TEGN OG FINURLIGHEDER Mange bygninger signalerer deres funktion gennem et sprog af visuelle tegn. En kringle fortæller, at her bor en bager, et fad er tegn på en frisør og et kors angiver en kirke. De små visuelle finurligheder er en del af byens identitet, der samtidig udgør en slags alternative seværdigheder. Andre bud på alternative ruter og fokusemner er byens underjordiske stisystemer, bunkere i skrænterne, beskyttelsesrum, så vel som kirkegårde - for eksempel den jødiske kirkegård og Nordre Kirkegård. Noget er let tilgængeligt, mens andet er så skjult, at offentlig tilgængelighed vanskeliggøres.

PÅ TUR I EN TEGNESERIE Sætter man fokus på byens malerier, tegninger, skriblerier og plakatvirvar, sluses man ind i en fiktiv verden.

Byens rum og flader er gadekunstnernes offentlige lærred, hvorfra hurtige signaler, kommentarer og impulser sendes ud. Man går tur i en tegneserie. Gavlmalerier er sædvanligvis lovlig kunst i det offentlige rum, mens vor tids graffiti og street art som oftest er af ulovlig karakter. Graffiti og gadekunst er derfor både elsket og hadet - og med lige god grund. De grå, triste og støvede baggårdsmiljøer og faldefærdige plankeværker får liv og bliver omdannet til farvepletter og skitseblokke, der signalerer, at her sker der noget. Her ulmer subkulturen, der ofte har været trendsættende uden selv at ville det. Gadekunst og gavlmalerier er i dag en så stor del af

vores bykultur, at den det falder naturligt, at tænke det i fremtidens kulturby.

ET NETVÆRK AF SMUTVEJE, BAGVEJE OG GENVEJE Bagom Århus findes et netværk af snørklede smutvej, bagveje og genveje, der fører os væk fra de gængse hovedfærdselsårer, hvor folkemængden følger med strømmen. En vandring ad byens snævre gyder og stier inkluderer skjulte oplysninger om historiske, sociale og kulturelle forhold netop her. Byens skumle, charmerende og overraskende smutveje står nærmest til disposition for en turiststrategi i form af en slags alternativ ”Margueritrute” - eller en ”Stenbrosrute”.

BROER OG TUNNELER SOM PERLER PÅ SNOR Miljøet under broerne langs åen og jernbanestrækningen såvel som i tunnellerne under byens større veje er ofte natlige tilholdssteder og mødesteder for byens rodløse fugle. Her holder de til i ly af finurlige arkitektoniske og historiske konstruktioner. Nogle sover her. Andre “pisser deres territorium af” med tags og graffiti. Mange tunneler har i øvrigt en unik ekkobetonet rumklang, der udgør et potentiale i forhold til lyd-events. Et udvalg af tunneller kunne omdannes til alternative kulturtunneller med lydarrangementer.

PÅ TOPPEN AF ÅRHUS Der er ingen tvivl om, at man leder efter skjulte steder, hvis man er på udkig efter et liv på toppen af de århusianske tage. I takt med at landområderne affolkes, bliver byerne fortættede. Det er derfor en nærliggende tanke, at fremtidens Århus vil komme til at sætte et større fokus på byens tagrygge og deres anvendelsesmuligheder.

Sightseeing fra skylines, Rappellingdans, te-selskaber på tagterrasser, lys-kommunikation mellem byens højeste bygninger, events fra altaner og meget mere.

DEN FYSISKE BY // SKJULTE STEDER / BAGGÅRDE SKABER HISTORIE

[Clement Lindhard Olsen]

[Ejvind Hansen]

[Morten Mathiesen]

[Ane Nygaard Meyer]

[Pia Hernø]

[Jørgen Hansen]

[Hanne Wasniovski]

[Anna Karnov]

[Annette Damgaard]

2 DEN FYSISKE BY // 2.5 SKJULTE STEDER

DEN FYSISKE BY // KULTUR- OG BEVÆGELSESRUTER RUTER SKABER NYE MENTALE BILLEDER AF BYEN Kultur- og Bevægelsesruterne vil indeholde en række ”traditionelle” såvel som “utraditionelle” ruter, som resultatet af de mange optegnelser fra borgerne, forskellige aktører samt Kommunens Kulturforvaltning og Teknik og Miljø.

[Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

Det er målet at formidle nye bevægelsesmønstre gennem Århus med udgangspunkt i forskellige tematiske ruter. Således skabes en ny guide til de mange oplevelser som Århus kan tilbyde.

Kultur- og Bevægelsesruterne giver byens borgere og besøgende en anledning til at lære byen at kende på en ny måde.

KULTURRUTER Kulturruter kan defineres i forhold til kunstsektorer; såsom musik, design, arkitektur, kunsthåndværk mm., hvor virksomheder, gallerier og oplevelsessteder medtages på ruten.

Kulturruter kan også omfatte kulturarvsruter med specifikke historiske spor eller mere utraditionelle ruter, som f.eks. mangfoldighedsruten.

BEVÆGELSESRUTER Bevægelsesruter kan defineres i forhold til måden, man bevæger sig på; såsom gåruter, cykelruter, løberuter, skaterruter, ridestier mm.

Bevægelsesruter kan også baseres på naturens mangfoldighed, f.eks grønne og blå ruter eller kystruten, bjergruten og skovruten.

2 DEN FYSISKE BY // 2.6 KULTUR- OG BEVÆGELSESRUTER

At kultur- og bevægelsesruterne her i beskrivelsen er delt op er alene for overskulighedens skyld - de to typer ruter forventes under udviklingen at flette sig sammen. Således kan man forestille sig en løbetur, der følger en kulturarvsrute eller danseevents på en rute, der har fokus på musik. Ruterne vil giver mulighed for at opdage steder i Århus, man ellers ikke kender eller bruger. Det er ikke tanken, at der skal være et bestemt antal ruter. De kan udvikles og kombineres over tid og dermed skabe nye fysiske og mentale netværk, der arbejder med forståelsen af Århus som by.

FORLØB OG PROCES Udviklingen af kultur- og bevægelsesruterne startede op med en workshop for forvaltningerne i Århus Kommune. Informationerne blev samlet med de input, der er kommet fra SWOTen i juni 2009 og de øvrige kortlægninger.

Ved udstillingen i Ridehuset i marts 2010 blev de første forslag til ruternes temaer og indhold lagt op til videreudvikling og kommentarer.

Resultatet blev en lang række kort, der pegede på nye steder og små historier, der bør indgå i ruterne. Til højre ses et udpluk, mens de efterfølgende opslag viser de forslag, der blev lagt ud i Ridehuset.

»

RUTERNE KAN UDVIKLES OG KOMBINERES OVER TID OG DERMED SKABE NYE FYSISKE OG MENTALE NETVÆRK, DER ARBEJDER MED FORSTÅELSEN AF ÅRHUS SOM BY.

2 DEN FYSISKE BY // 2.6 KULTUR- OG BEVÆGELSESRUTER

3T bP\\T][PVcT Z^ac SP]]Ta Tc ]Tc PU _d]ZcTa b^\ dSb_Í]STa Tc eÍ[S PU QTeÍVT[bTb\d[XVWTSTa X ¬aWdb >VbÌ ^_[TeT[bTa]Tb ZPaPZcTaTa Ta \P]VU^[SXVT ^V STc eX[ eÍaT ^_ cX[ ST] T]ZT[cT Pc ]ST bX] UPe^aXcadcT VT]]T\ QhT] 3TccT Z^ac Ta Q[^c Tc QdS dS PU \P]VT \d[XVT _Ì ¬aWdb Zd[cda ^V QTeÍVT[bTbadcTa

:D;CDA 14E­64;B4BADC4A

:d[cdaPae

3T\^ZaPcX <P]VU^[SXVWTS

1TeÍVT[bT 8SaÍc

<dbXZ

1X[[TSZd]bc

3TbXV] <^ST

0aZXcTZcda 1had\

5X[\ <TSXTa

CTPcTa BRT]T

;XccTaPcda

1ßa] ;TV

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

0A^B

1XQ[X^cTZTc

BZ^[T\PaZT]

5aTSTaXZbQYTaV 5aXcXSbZ[dQ

1ßa]T]Tb 7db

:^acTc eXbTa QhT]b ^UUT]c[XVT [TVT_[PSbTa ^V X]bcX cdcX^]Ta b^\ WPa Tc bÍa[XVc Qßa]T_a^VaP\ 7Pa eX ^eTabTc Qßa]TeT][XVT UPRX[XcTcTa. 4[[Ta WPa Sd XSTTa cX[ We^a ^V We^aSP] ¬aWdb ZP] U^aQTSaT bXV X U^aW^[S cX[ Qßa]T]T. 5Pc T] _T] ^V VXe SXc QdS

1¿A= >6 ;46

;P]VT]Íb :[dQQTa]T

6P\[T 1h

BcT]^

:eX]ST\dbTTc

:d[cdaX]bcXcdcX^]Ta \TS _a^VaP\ U^a Qßa]

;TVT_[PSbTa ^V Qßa]TeT][XVT ^\aÌSTa

;TVT_[PSbTa b^\ hcQPaT T[T\T]cTa X QhT]) bP\[ bT[e [TVT_[PSbTa

CT\PcXbZT X]SST[X]VTa PU [TVT_[PSbTa]T) TZbT\_T[eXb ]Pcda[TVT_[PSbT] Q^[SQP]T] TcR

<PaZTaX]VTa PU bÍa[XVT [TVT_[PSbTa b^\ Ta b_Í]ST]ST U^a QTbcT\cT P[STabVad__Ta

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

8]bcXcdcX^]Ta U^a Qßa]TPZcXeXcTcTa bP\c _ÍSPV^VXbZ [TSTST [TVT_[PSbTa

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

BZP]bT]

368 7dbTc

<XScQhZ[dQQT]

1ßa]T]Tb 9^aS

7^eTSQXQ[X^cTZ

:^acTc eXbTa ^aVP]XbPcX^]Ta ^V bcTSTa STa _Ì U^abZT[[XV eXb XbRT]TbÍccTa [XccTaPcdaT] X ¬aWdb ¬aWdb [TeTa S^V ^VbÌ X [XccTaPcdaT] b^\ X]b_XaPcX^]bZX[ST U^a T] aÍZZT U^aUPccTaT <T] Z^acTc Ta _Ì X]VT] \ÌST Ud[SbcÍ]SXVc eX[ Sd VTa]T cX[UßYT bcTSTa T[[Ta U^acÍ[[X]VTa bÌ UPc _T] ^V _P_Xa ^V cTV] [ßb

;8CC4A0CDA

;XccTaPcda _Ì V^SbQP]T]

;hS ;XccTaPcda

:d[cda ^V ÍbcTcXZ

BcPcbQXQ[X^cTZcTc

EX[S \TS ^aS) ;XccTaPcdaUTbcXeP[

<d[cX\TSXTWdbTc

AdcTa

1^VZ[dQQTa Q^VRPUTTa

;XccTaPcda _Ì adcT]) AdcTa PZZ^\_PV]XTaTc PU cTZbTa [haXZ ^V UhbXbZT \PaZTaX]VTa Ug PU ÌaWdbXP]bZT U^aUPccTaTa b^\ 0bcaXS 6YTbX]V 2PabcT] AT]Ð =XT[bT] ;XbT 7T[[TSXT T[[Ta ;T]T AXZZT 1aTbb^]

5X]STb STa WXbc^aXTa X QhT]b ad\ STa Ta bÍa[XVc cX[Z]hccTc cX[ [XccTaPcdaT].

¬aWdb X [XccTaPcdaT]) BeT]S ¬VT <PSbT]b ¬aWdb Ug X cdVc ^V dcdVc X \T[[T\cXST] 4[bTQTcW 4VW^[\b ¬aWdb Ug ^\ Y^da]P[XbcT] 3XRcT BeT]SbT] 8]VTa F^[Ub ¬aWdb Ug ^\ \^aSTc X <PabT[XbQ^aV bZ^eT]

0]TZS^cTa

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

?d]ZcTa _Ì adcT]) BÍa[XVT bTaeÍaSXVWTSTa.

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

EP]VbVPPaS Q^VRPUT

?^TcZ[dQ) ?^Tcah B[P\ < VPbX] ¬QT] ?^TcXbZ BRT]T 3XVcTaad\ ^V ?^TcTa dST] VaÍ]bTa

3P]bTbcdSXTc SZ

0aRWPdi

CTPcTaZ^[[XbX^]

BeP[TVP]VT]

¬aWdb CTPcTa

A^bT]cTPcTaTc

CTPcTa :PcP_d[c

6ßV[TabZ^[T]

6ad__T "'

>UUT]c[XVT Qhad\ cX[ _TaU^a\P]RT ^V dSU^[ST[bT

6ßV[Ta]Tb U^aTcadZ]T ^_eXb]X]VbbcTSTa

AdcTa

CTPcTaUTbcXeP[ X VPSTa]T

¬aWdbXP]Ta]T b^\ bcPcXbcTa X QhT]b b_X[

7Pe]T] b^\ Ð] bc^a bRT]T

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BRT]Ta bP\c cTPcTa ^V SP]bT^aVP]XbPcX^]Ta

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

:d[cdaBcPcX^]T]

:d[cdaWdb ¬aWdb

5X[daT]

3P]bT]b 7db 3P]bTeÍaZTc

CTPcTa AT TZbX^]

4]caÐ BRT]T] 3P]bTPZPST\XTc

¬aWdb UPe]Ta \P]VT cTPcTa ^V SP]bT^aVP]XbPcX^]Ta 7e^aSP] ZP] SXbbT X]SVÌ X Tc X]b_XaTaT]ST ]TceÍaZ ^V bZPQT UP]cPbcXbZT ^_[TeT[bTa U^a Q^aVTa]T. :P] QhT]b ^UUT]c[XVT ad\ QadVTb b^\ bcTS U^a dSU^[ST[bTa]T. 5Pc T] _T] ^V VXe SXc QdS

C40C4A B24=4

3Tc :^\\T]ST CTPcTa

3T] 6P\[T 1h) 7T[bX]Vßa CTPcTa

6aP]WßY 3P]b

7P]ST[bWßYbZ^[T] :^\\d]XZPcX^] [X]XT]

2X]T\PgG

<d[cX\TSXTWdbTc

<TSXTWdbTcb Ce BcPcX^] ¬aWdb 5X[\eÍaZbcTS [Pe SX] TVT] [\ ¬aWdb 5X[\UTbcXeP[

5X[\QhT] 5X[\QhT]

¿bc U^a ?PaPSXb

5X[\Z[dQQTa

BTaXT[[T eXST^^_cPVT[bTa PU ¬aWdb \X[YßTa

?a^YTZcX^]Ta X QhT]b ^UUT]c[XVT ad\

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BÍa[XVT X]bcXcdcX^]Ta

1X^VaPUTa AdcTa

B[PVcTaWP[ " T] P[cTa]PcXe QX^VaPU^_[TeT[bT

<Tca^_^[

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

¬aWdb BcXUcbcXST]ST

1X^2Xch

5^daWP]Sb 5X[\

¬aWdb BcdST]cTa]Tb 5X[\Z[dQ

9^da]P[XbcWßYbZ^[T]

3A

5X[\ ^V <TSXTZd[cdaT] bcÌa bcÍaZc X 0PaWdb \TS 8C WdbTc ^V 5X[\QhT] b^\ P]ZTa_d]ZcTa ^V STc ]hT <d[cX\TSXTWdb b^\ UaT\cXST]b _[PcU^a\ 7Pa Sd XSÐTa cX[ We^aSP] 0PaWdb ZP] UPbcW^[ST ^V dSQhVVT X]cTaTbbT] ^\ZaX]V [\ ^V \TSXT. 5Pc T] _T] ^V VXe SXc QdS

58;< <4384A

Ce0PaWdb [^ZP[ cebcPcX^]

8C WdbTc) 20E8 C4:=4

8]bcXcdc U^a X]U^a\PcX^]b \TSXTeXST]bZPQ

8C QhT]

CE! ¿bcYh[[P]S

¬aWdb CTPcTa

¬aWdb 3^\ZXaZT

<d[XV adcT

CTV]TbcdT

B_^c _Ì PaZXcTZcdaT]) bÍa[XV UPaeTaXV ^V \ÌbZT bZd[_cdaT[ QT[hb]X]V PU QhT]b eXVcXVbcT QhV]X]VbeÍaZTa

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BcaP]S_PaZT]

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

BZP]bT_PaZT]

BcaP]S_PaZT]

BZc ?Pd[b :XaZT_[PSb

1add]b 6P[[TaX

¬aWdb :PcTSaP[bZ^[T C^[SQ^ST]

;P]VT[X]XT_PaZT] :[X]cTVPPaST]

AXXb BZ^e BhS

0aZXcTZcda bZPccTYPVc) VÌ _Ì YPVc X QhT]b VPSTa ^V Qhad\ ^V ]S UaT\ cX[ STcb bÍa[XVT UhbXbZT ZPaPZcTaXbcXZP 7e^a ]STb QhT]b WT\\T[XVT Qhad\.

BT QhT] UaP ^eT]) ÌQ]X]V PU WdbcPVT bÌ \P] ZP] Z^\\T ^_ ^V SP]]T bXV X]ScahZ PU We^aSP] QhT] Ta ^aVP]XbTaTc bT ST] UaP Tc WT[c ]hc _Tab_TZcXe

¬Q]T cTV]TbcdTSPVT) \d[XVWTS U^a Pc QTbßVT QhT]b cTV]TbcdTa We^a ST ST[cPVT]ST cTV]TbcdTa eXbTa Pc ST X]eXcTaTa X]ST]U^a eTS _Ì\P[TST ]ßV[Ta _Ì SßaT]T

BP]Zc ?Pd[b 6PST

:^acTc X[[dbcaTaTa ]^V[T PU ST \Tbc bXV]X ZP]cT QhV]X]VbeÍaZTa ^V Qhad\ X ¬aWdb bP\c Z^]RT]caPcX^]T] PU QhT]b dcP[[XVT cTV]TbcdTa :^acTc Ta XZZT Ud[SbcÍ]SXVc \T] d]STa dSPaQTYST[bT 7Pa Sd Z^\\T]cPaTa T[[Ta eX[ Sd VTa]T cX[UßYT QhV]X]VTa T[[Ta ad\ bÌ UPc _T] ^V _P_Xa ^V cTV] [ßb

0A:8C4:CDA 1HAD<

?dbcTaeXV

CaßYQ^aV

¿bcQP]TVÌaST]

0aZXcTZcbZ^[T] ¬aWdb

¿VPSTa]T

:aÍUcT]b 1TZÍ\_T[bT

¬aWdb 7^eTSQP]TVÌaS

AÌSWdbTc

AXSTWdbTc

<ß[[T_PaZT]

9ÍVTaVÌaSbVPST

<dbXZWdbTc

0A^B

D]XeTabXcTcb_PaZT]

:eX]ST\dbTTc STc VP\[T aÌSWdb

4aWeTabPaZXeTc cXS[ BcPcbQXQ[X^cTZ

¬aWdb ¬

EÍZbcWdbTc

ETbcTaeP]V

¬aWdb D]XeTabXcTc

;h]UPQaXZZT]

AWTX]^ AT_dQ[XR

?Ì Z^acTc Ta \PaZTaTc bcTSTa b^\ PUb_TY[Ta QhT]b X]bcXcdcX^]Ta QdcXZZTa ^V TaWeTae b^\ Z]hccTa bXV cX[ cT\PTc z3TbXV] ^V <^ST{ :^acTc Ta XZZT Ud[SbcÍ]SXVc eX[ Sd VTa]T cX[UßYT SX]T h]S[X]Vb QdcXZZTa UPe^aXc bW^__X]VadcT T[[Ta bY^eT STbXV]dSbcX[[X]VTa bÌ UPc _T] ^V _P_Xa ^V cTV] [ßb

34B86= <>34

=PdYP ;h]VT ;h]VTbT] PaRcXR STbXV]Tab

8]]^ePcX^] ;PQ

20E8 C4:=4

1hWßYbZ^[T]

\PST Qh \PZTab

3T ZT]ScTb h]S[X]Vb \^STQdcXZZTa

:aTPcXeT TaWeTae XSÐaXVT U^[Z

2PcfP[Z adcT]

<^STQ[PST]Tb U^aTcadZ]T bcTSTa

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BÍa[XVT X]bcXcdcX^]Ta TaWeTa \\

:^\\TaRXT[c AdcTa

1TbcbT[[Ta

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

CWT EXRbW^_

BZ^[T] U^a QX[[TSZd]bc) :d]bc 3TbXV]

BW^T{bWX 1Pa

3TbXV]Xc

0aZXcTZcbZ^[T]

:^acTc eXbTa dSSP]]T[bTb ^V ZdabdbbcTSTa X ¬aWdb We^a STa PaQTYSTb \TS QX[[TSZd]bc 3TacX[ Ta T] ST[ PU QhT]b VP[[TaXTa \PaZTaTc >VbÌ ¬aWdb VPe[\P[TaXTa T[[Ta \P[TaXTa X STc ^UUT]c[XVT ad\ 7ePS WPa eX ^eTabTc. 5Pc _P_Xa ^V _T] ^V VXe ^b SXc QdS

18;;43:D=BC

0A^B 0A^B

:d]bcQhV]X]VT]

EÍaZbcTSbbZ^[T]

BZ^[T] U^a Zd]bc ^V STbXV]

AdcTa

6P[[TaX 6Pe[\P[TaX ^V P]STc

?a^YTZcX^]Ta PU Zd]bc _Ì QhT]b UPRPSTa ST] dZT]ScT Qh 8bRT]TbÍccTb

DST]Sßab PaQTYST]ST eÍaZbcTSTa) \ÌbZT X]ScPVTa VP[[TaXTa ^V Zd]bcWÌ]SeÍaZTaT QhT]b ad\ eTS bÍa[XVT [TY[XVWTSTa

3Tc ^UUT]c[XVT ad\ b^\ dSbcX[[X]VbeX]SdT) dSbcX[[X]V PU Zd]bceÍaZTa ad]Sc ^\ZaX]V X QhT] :P] d]STaeXb]X]VbX]bcXcdcX^]Ta]T VT]]T\UßaT UaT\[ÍVVT[bTa ^V bcPcdb\ßSTa d]STa ÌQ]T U^aW^[S dST]U^a bÌ P[[T ZP] [hccT _Ì ^V bT \TS.

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

8]bcXcdcX^]

8]bcXcdcX^]

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

0PaWdb :d]bcPZPST\X

3Tc 9hbZT :d]bcPZPST\X

1hWßYbZ^[T]

<dbXZWdbTc BRP]SX]PeXP] 2T]cTa

0PaWdb C^^Z 8c

E^gWP[[

?^_ ATe^

AÌSWdb_PaZT]

AXSTWdbTc

;X[[T C^ae

CaPX]

¿eT[^ZP[T ^V P]STc

?PZWdb &&

¬aWdb X \dbXZZT]) ¬aWdb WPa U^bcaTc \P]VT \dbXZP[bZT _Tab^][XVWTSTa b^\ ZP] SP]]T Vad]S[PV U^a T] bÍa[XV \dXbZadcT) STaTb b_X[[TbcTSTa STaTb Q^[XVTa T[[Ta ST bcTSTa b^\ ST bh]VTa ^\

7e^aSP] [hSTa ¬aWdb{ b^d]ScaPRZ. Qhad\\T]Tb QPVVad]Sb\dbXZ

5TbcXeP[

4[TZca^]XbZ 9PiiYdXRT

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

B_X[[TbcTS

B_X[[TbcTS

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

5TS 5aTSPV

4[TZca^]XbZ 9PiiYdXRT

0PaWdb 9Pii 5TbcXeP[

>__T]WTX\Tab 4UcTa\XSSPV

?PZWdbTc

<dbXZRPUÐT]

A42TbbX^] 5TbcXeP[

Bc^aT C^ae

6h]VT]

5PccTa 4bZX[

¿bc U^a ?PaPSXb

7^b 0]STab

B?>C 5TbcXeP[

1XQ[X^cTZTc

ETbcTaVPST $'

:^acTc eXbTa ¬aWdb{ b_X[[TbcTSTa QÌST ST _Ta\P]T]cT ^V \XS[TacXSXVT 3Tc eXbTa ^VbÌ ]^V[T PU P[[T UTbcXeP[Ta]T ^V \d[XVWTSTa]T U^a Pc ßeT 7e^aSP] bZP[ ¬aWdb{ ]ÍbcT eT]dT eÍaT. 7e^a Zd]]T STc eÍaT UTSc Pc WßaT \dbXZ. >V We^a bZP[ \P] Zd]]T ßeT STc. 5Pc _T] ^V _P_Xa ^V VXe Tc QdS

<DB8:

BX\^]bT]b 7PeT

3P]\PaZb 6aX\\TbcT 5TbcXeP[

3T] 1^aVTa[XVT

ET]]T[hbc_PaZT]

CaßYQ^aV 1TQ^TaWdb

1^cP]XbZ 7PeT

8SaÍcbU^aT]X]VT] 0B0

4c QaTSc b_TZcad\ PU QdcXZZTa RT]caT ^V U^aT]X]VTa Ta aT_aÍbT]cTaTc X]ST] U^a cT\PTc z1TeÍVT[bT ^V 8SaÍc{ X ¬aWdb :P] SX] h]S[X]Vb b_^ac ShaZTb X Tc ]TceÍaZ \TS P]SaT b_^acbVaT]T. 7e^aSP] ZP] QTeÍVT[bT ^V XSaÍc \P]XUTbcTaT bXV X QhT]b \P]VT ^UUT]c[XVT _PaZTa ^V _[PSbTa. 7eX[ZT] Ta SX] U^aTcadZ]T bß]SPVbadcT. 5Pc T] _T] ^V VXe SXc QdS

5Xc]Tbb SZ

8]bcXcdc U^a 8SaÍc 0D

BZßYcTQP]T

BPX[X]V ¬aWdb

¬aWdb A^Z[dQ

AdcTa

;TVTSPV X _PaZT]

BZßYcTQP]T

:PYPZ ^V ZP]^ _Ì ÌT]

3hZZTacdaT [P]Vb WPe]T]

?Ì eP]STc X STc Vaß]]T T[[Ta X [dUcT]

<PaPcW^] _Ì bcaßVTc

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BÍa[XVT X]bcXcdcX^]Ta ^V U^aT]X]VTa

1dcXZZTa

0PaWdb <^c^aQÌSZ[dQ

BTY[Z[dQQT] 1dVcT]

¬aWdb BTY[Z[dQ

¬aWdb BcdST]cTa A^Z[dQ

B_^acbShZZTaZ[dQQT] |:ePZ}

AXXbbZ^e DSbXVcT] caÍ]X]VbaTSbZPQTa

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

BcPSX^]

368 WdbTc

5Xc]Tbb SZ

AdVQh =^aS ;PSXTb

¬aWdb D]XeTabXcTcb B_^ac

?PaZadcT]

¬aWdb CPTZf^] S^ :[dQ

@dPcaT 5^aRT 3XeX]V 0_B

¬aWdb 1^f[X]VWP[

14E­64;B4 83A­C

3T] Q[Ì AdcT

BZhccTZ[dQQT] 3B1 0B5

5PSX 5^aT]X]VT] PU SP]bZT Xbb_PaZTaT

1^f[X]V =^aS

5C;5 5^aT]X]VT] cX[ ;P]VcdabTY[PSbT]b 5aT\\T

¬aWdb :PaPcT BZ^[T

<^cX^]badcT] 6d[ AdcT

1TQ^TaWdbTc X BRc 0]]PVPST

1[Ì :^ab

6^SbQP]T]

7dbTc

D WdbTc

3T\^ZaPcXTc ^V ÌQT]WTST] U^a \P]VU^[SXVWTS

]STb ^UcT X e^aTb WP]S[X]VTa ^V cP]ZTa :^acTc WTa _TVTa _Ì ^aVP]XbPcX^]Ta ^V bcTSTa STa _Ì U^abZT[[XV eXb XbRT]TbÍccTa ST\^ZaPcX ^V \P]VU^[SXVWTS X ¬aWdb <T] Z^acTc Ta _Ì X]VT] \ÌST Ud[SbcÍ]SXVc eX[ Sd VTa]T cX[UßYT bcTSTa T[[Ta U^acÍ[[X]VTa bÌ UPc _T] ^V _P_Xa ^V cTV] [ßb

0]TZS^cTa

CX[ hccTaT eXbTa STaTb ¬aWdbadcTa

1TaTc]X]VTa UaP _Tab^]Ta WeXb PaQTYST WPa bÍa[XV U^Zdb _Ì \P]VU^[SXVWTS ^V ST\^ZaPcX Ug AD<#% ^V Zd]bc]TaT] 5aP]b eP] STa F^dST

<ßSTbcTSTa ]TceÍaZ ^aVP]XbPcX^]Ta Ug 6[^QP[ RXch

1TVXeT]WTSTa T[[Ta bh\Q^[Ta X QhT]b ad\ STa Ta bÍa[XVc cX[Z]hccTc cX[ \P]VU^[SXVWTS T[[Ta ST\^ZaPcX.

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

<P]VU^[SXVWTS bÍa[XVT bcTSTa

3T\^ZaPcX bÍa[XVT bcTSTa AdcTa

8]cTa]PcX^]P[ 2^\\d]Xch BcdST]cTaWdb :^]VaTb Z^\_P]XTc

:eX]ST\dbTTc

EPa\TbcdT]

AD<#%

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

BcXUcT]

AÌSWdbTc

=6>

z1Í]ZT]{

5aT[bT]b 7Ía

1TQ^TaWdbTc X Bß[hbcVPST

1ßa]T]Tb Y^aS

7^eTSQXQ[X^cTZ

;Ía 3P]bZ

34<>:A0C8 >6 <0=65>;386743

1^cP]XbZ 7PeT

D]XeTabXcTcb_PaZT]

5^[ZTd]XeTabXcTcTc

7TaQTaV

Musikhuset + haven

Børnenes Jord

Skt. Johannes Kirke

Moesgård Museum

Vikingemuseet

Infrastruktur

Den immaterielle kultur i form af historien, fortællinger og minder

Ruter

Fortidsminder

Havnen og Industrien

Havnen

Bestemte perioder gennem tiden

Bygningsværker eller landskaber

RUTERNE KUNNE FX. VISE:

Særlige steder

SIGNATURFORKLARING:

Strandparken

Bydelen Frederiksbjerg

Rådhuset

Åen

Besættelsesmuseet

Den historiske bymidte

Grenåbanen

Nordre Kirkegård

Århus Domkirke + Store Torv

Gavlmaleri: Atomkraft? Nej tak!

Vor Frue Kirke

Sct. Pouls Kirke

Århus Museum

Biblioteket

Kulturarv kan tolkes på mange måder og kan i princippet være ALT. Det dækker eksempelvis bygninger, landskaber, fortidsminder, genstande etc.

Her er emnet åbnet med nogle eksempler. Hvad synes du er væsentligt i Århus’ kulturelle arv?

Fat en pen og tegn en kulturarvsrute ind på et kort.

KULTURARV

Sankt Markus Kirke

J.E. Schmalfeldts Cigarfabrik

Ingerslev Boulevard

Godsbanen

Byhistorisk Museum

tidligere Ceres bryggeri

Den Gamle By

Botanisk Have

Aarhus Universitet

Riisskov

Den Permanente

DEN FYSISKE BY // 1. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS / RE-CONNECTING SPACES AND PLACES NYE POTENTIALER PÅ KENDTE STRÆKNINGER Kortlægningen er et resultat af en 10 dages workshop på Arkitektskolen Aarhus, som er et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus og Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017. På workshoppen har de studerende kortlagt ikke udforskede steder og forbindelser i det århusianske bymiljø og på baggrund af disse kortlægninger har de identificeret potentialer og udviklet koncepter. I løbet af ugen er der udviklet 13 helt særlige kulturelle, urbane visioner.

[Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

Kortlægningerne kommer vidt omkring: her er både blevet undersøgt og kortlagt fakta, fysiske strukturer, grønne områder og menneskers brug af områderne.

Kun fantasien har sat grænser for de studerendes kortlægninger.

Formålet med de 13 fremadrettede visioner er nu og på sigt at synliggøre og forbedre byens rum i forhold til et arbejde med byens kulturelle status. Århus har siden 2. verdenskrig gennemgået en markant vækst, hvor den historiske bydel udgør en stadig mindre del af byens samlede størrelse. Nye boligforstæder, industriområder og gamle landsbyer danner tilsammen et broget bylandskab, hvor kvarterer og bydele er fysisk afgrænsede af grønne områder og trafikal infrastruktur.

De rumlige forbindelser mellem byens ”steder” har sjældent været genstand for en videre rumlig bearbejdning og lider i store træk af manglende arkitektonisk klarhed.

Workshoppen Re-connecting – spaces and places fokuserer på byens forbindelser for at opdage og skabe potentialer i kendte men ikke-udforskede byrum.

Kortlægningen peger på at byens strækninger er i dag rumlige forbindelser i byen, hvor mange bevæger sig hver dag, men den æstetiske og oplevelsesmæssige bearbejdning udebliver.

GENNEM KORTLÆGNING AF DET EKSISTERENDE OG STRÆKNINGERNES POTENTIALER PEGES DER PÅ, AT VI KAN ARBEJDE MED BYENS MANGE VIGTIGE STRÆKNINGER PÅ HELT NYE MÅDER

2 DEN FYSISKE BY // 2.7 1. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

1 10

4

11

Gennem kortlægning af det eksisterende og potentialer peger den på, at vi kan arbejde med byens mange vigtige strækninger på helt nye måder, der vil være identitetsskabende for byen - også set i en kulturel vision. Alternative ruter bag hovedstrækningen skaber forskellige tempi på strækningen, markering af oversete udsigtpunkter, der forbinder byen visuelt med landskabet og landskabelige overgange, der forbinder byen på ny.

»

3

12 2 78 6

5 9

1 Link spaces 2 Naturlig urbanisme 3 Smutvej 4 Kultur-perler 5 Lounge_scape 6 Arret

7 Kulturøen 8 Cultural connection 9 ReUrbanisme 10 Grænseland 11 Grænsenedbrydning 12 Omega 8-2-10

FORLØB OG PROCES Forløbet fokuserede på redskaber til at kortlægge og analysere byrum. Disse redskaber dannede fundamentet i forhold til at skabe koncepter og begrunde nedslag i byen for fremtidige byrums- og/eller byudviklingsprojekter.

Workshoppen blev indledt med en offentlig forelæsningsrække med urban designer Tina Vestermann (‘metode og redskaber til kortlægning’,) byplanlægger Peer Riesom (‘værdibaseret byudvikling’), antropolog Anna Marie Raahauge (‘kort og territorium’) og v. Christian Nold/Jens Brandt (‘emotional mappings’ ) og derefter forløb workshoppen i 6 faser; TRACING, MAPPING, POTENTIALE, KONCEPT, PROJEKT og FORMIDLING. Med udgangspunkt i tracing og mapping blev der udarbejdet et potentialekort. Dette var afsættet for udviklingen af et overordnet koncept for forbindelsen i helhed.

Afslutningsvis blev et særligt lovende område udvalgt, og der blev udarbejdet til et projektforslag.

Afslutningsvis blev kortlægningen udstillet i glascontaineren på Park Allé i sensommeren 2009 og markeret med en fernisering og taler. Udstillingen blev suppleret med modeller og indbød de besøgende til at se de velkendte strækninger i et nyt lys.

2 DEN FYSISKE BY // 2.7 1. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

strøget, ryesgade

offentligt lag lag offentligt

privat lag privat lag

b_PRTb P]S _[PRTb

AT R^]]TRcX]V

QaĂ&#x;ScTZbc

Plan og snit af strĂŚkningen 1:1000

clemens bro

green stairs

plan

offentligt lag

lag af ejerforhold privat lag

Ruter folk vĂŚlger hvis de skal fra lille torv til banegĂĽrden

Ruter folk vĂŚlger hvis de skal fra banegĂĽrden til lilletorv

the bricks

outdoor cinema

Aarhus2017

hvor bygningskroppene pludselig vender ryggen til ĂŠn

hvor den lige linie skĂŚres over af busgaden

den lige linie

oversigt

bispetorvet

storetorv

Intensitetsøgning

strøget, sønderallÊ

koncept og projekt

B]Xc ^V SXVaP\\Ta U^acĂ?[[Ta bP\\T WXbc^aXT ^\ T] bcaĂ?Z]X]V S^\X]TaTc PU bcĂ?aZ caP Z We^a U^[Z ]Ă&#x;SXVc ^_W^[STa bXV 5Ă&#x;abc ]Ă&#x152;a eX ]Ă?a\Ta ^b Ă&#x152; ^\ aĂ&#x152;STc QTVh]STa U^[Z Pc VĂ&#x;aT [Ă?]VTaT ^_W^[S

banegĂĽrdspladsen

parkallĂŠ

rĂĽdhuspladsen

h. h. seedorffs strĂŚde

frederiksgade

busgaden

telefontorvet

ĂĽen

immervad

lilletorv

mapping

<PaZTaX]V PU dSeP[Vc bcaĂ?Z]X]V

art cafĂŠ

line of art

kortere ophold

lĂŚngere ophold

trafikdiagram

samlet lag

lukket

mindre ĂĽbent

ĂĽben/lukkethed meget ĂĽbent

kun bus

kun gĂĽende

trafikformer blandet trafik

sted folk ikke kan lide

sted folk kan lide

BZP[ \P] UaP 1P]TVĂ&#x152;aSb_[PSbT] cX[ ;X[[T C^ae ZP] \P] eĂ?[VT \P]VT U^abZT[[XVT adcTa 3T U[TbcT eĂ?[VTa STc Z^\\TaRXT[[T W^eTSbcaĂ&#x;V ;XSc UĂ?aaT eĂ?[VTa adcT] VT]]T\ 5aT STaXZbVPST =Ă?bcT] X]VT] eĂ?[VTa adcT] VT]]T\ CT[TU^]b\Ă&#x;VT] CPVTa \P] ST] adcT bcĂ&#x;STa \P] _Ă&#x152; T] WT[c P]ST] bXST PU ÂŹaWdb ?[dSbT[XV ^_[Ă&#x;bTb QhT] ^V eT]STa ahVVT] cX[ <P] QTeĂ?VTa bXV VT]]T\ T] bcaXQT PU ddS]hccTST eX[ST VĂ&#x152;aSad\ b^\ hS\hVc [XVVTa bZYd[c b^\ QPVbXSTa cX[ ST \TaT Z^\\TaRXT[[T ^V UX]c_^[TaTST bcaĂ&#x;V 3Tc Q[Te ^b chST[XVc UaP bcPacT] Pc STc XZZT eX[[T eĂ?aT WT]bXVcb\Ă?bbXVc Pc QTVh]ST Pc Ă?]SaT T[[Ta UX]_dSbT SXbbT Qhad\b bĂ?a[XVT ZPaPZcTa 3TaX\^S [XVVTa STa Tc WT[c bĂ?a[XVc _^cT]cXP[T X Pc QTW^[ST ad\\T]Tb aP\\Ta b^\ ST Ta XSPV ^V VĂ&#x;aT ST\ cX[ PccaPZcXeT Qhad\ T[[Ta ^PbTa :XVVTa \P] _Ă&#x152; adcT] XSPV Ta ST] S^\X]TaTc PU bcĂ?aZ caPUXZ UaP 1P]TVĂ&#x152;aSb_[PSbT] ^V ^_ cX[ CT[TU^]c^aeTc 1dbVPST] bZĂ?aTa adcT] ^_ X c^ ST[T ^V ceX]VTa VĂ&#x152;T]ST ^V RhZ[XbcTa dS _Ă&#x152; P]SaT adcTa ^V ST] X]cT]bT caPUXZ VĂ&#x;a adcT] dPccaPZcXe ^V ZP^cXbZ EX bPcbTa STaU^a _Ă&#x152; Pc UYTa]T P[ WĂ&#x152;aS caPUXZ UaP adcT] 8 bcTSTc Ă&#x;]bZTa eX Pc X]SUĂ&#x;aT bcĂ&#x;YbePVT [TcQP]Ta 1dbVP ST] VĂ&#x;aTb cX[ RhZT[bcX ^V U^aW^[ST]T U^a RhZ[XbcTa]T U^aQTSaTb 0[[T SXbbT cX[cPV Ta bZaXSc X aTc]X]VT] \^S Tc VaĂ&#x;]]TaT ÂŹaWdb 3Tc Ta eXVcXVc U^a ^b Pc adcT]b \P]VT U^abZT[[XVT ad\ dS]hccTb TUcTa WeTac ad\b bĂ?a[XVT _^cT]cXP[T 1P]TVĂ&#x152;aSb_[PSbT] Ta STc bcĂ?aZTbc STUX]TaTST ad\ _Ă&#x152; adcT] ^V eX Ă&#x;]bZTa XZZT Pc Ă?]SaT _Ă&#x152; STccT 8 bcTSTc Ă&#x;]bZTa eX Pc d]STabcaTVT ST]b bcĂ?aZc aTZcP]Vd[Ă?aT U^a\ eTS Pc X]SUĂ&#x;aT cX[bePaT]ST bc^aT aTZcP]Vd[Ă?aT eP]Sb_TY[T _Ă&#x152; _[PSbT] 1P]TVĂ&#x152;aSb _[PSbT] Q[XeTa T]SeXSTaT bcPacbcTS U^a T] ]h {:d]bc AdcT{ 8SĂ?T] Ta Pc T] [X]XT PU [hbT]ST dSbcX[[X]Vb\^]caTa bZP[ QdVcT bXV VT]]T\ bcaĂ?Z]X]VT] 3Tc bZP[ eĂ?aT T] ePaXTaT]ST dS bcX[[X]V bĂ&#x152; adcT] Z^]bcP]c Ta X U^aP]SaX]V 8 STc [X[[T VĂ&#x152;aSad\ _Ă&#x152; 7 7 BTTS^aUUb BcaĂ?ST eTS ZXaZT] ^V QX]SX]VbeĂ?aZbWdbTc Ă&#x;]bZTa eX Pc b_X[[T _Ă&#x152; STc X]cX\T _aĂ?V ^V VĂ&#x;aT VĂ&#x152;aST] cX[ T] Za^V PU aTbcPdaP]cTa T[[Ta RPUĂ?Ta 8 VĂ&#x152;aSad\\Tc [Ă?]VTaT ]TST \^S QdbVP ST] dS]hccTa eX QPVVĂ&#x152;aSbZPaPZcTaT] ^V SP]]Ta T] {P[cP] VĂ&#x152;aS{ \TS Tc {B_TPZTa{b 2^a]Ta{ CT[TU^]b\Ă&#x;VT] VĂ&#x;aTb cX[ T] daQP] _PaZ ^V ST] a^STST QPVVĂ&#x152;aSbi^]T ^eTaSaXeTb eTS Pc P][Ă?VVT _PaZT] X d^aS]TST ^V ePaXTaT]ST ]XeTPdTa 3T ^eTaSĂ?ZZT]ST QhV]X]VTa UYTa]Tb ^V X bcTSTc P][Ă?VVTb T] VaĂ&#x;] caP__T b^\ QĂ&#x;[VTa ]TS _Ă&#x152; CT[TU^]c^aeTc C^aeTc VĂ&#x;aTb cX[ {>_T] PXa{ QX^VaPU We^a ST] VaĂ&#x;]]T caP__T ZP] Ud]VTaT b^\ bXSST_[PSbTa ;X[[T C^ae UĂ&#x152;a Tc ^_W^[SbbcTS X RT]cad\ PU c^aeTc b^\ bZP[ [^ZZT U^[Z cX[ [Ă?]VTaT ^_W^[S E^aTb eXbX^] Ta Pc VXeT ÂŹaWdb Tc VaĂ&#x;]c Zd[cdaT[c ^V P]STa[TSTb X]SQhST]ST bcaĂ&#x;V

Gruppe nr 1 Ingunn Sannes Heiberg, Venessa Lykke Eilert, Trine Guldmann Rasmussen & Astrid Philipsen Bak

Cultural Connection

lydintensitet light railways

speakerâ&#x20AC;&#x2122;s little corner

the water mirrors

urban park

Ruten er en modsĂŚtning til det meget kommercielleâ&#x20AC;&#x2122;hovedstrøgâ&#x20AC;&#x2122;. man kan skabe en kulturel linie gennem byen i kontrast til denne.

Linien kunne desuden gøres grøn, hvilket ville skabe en endnu større kontrast til â&#x20AC;&#x2122;hovedstrøgetâ&#x20AC;&#x2122;

Bygningerne vender ryggen til rummet (skaber et baggĂĽrdsrum) Overdrive niveauerne og understrege forskellene pĂĽ ruten.

Gøre rummet grønt, for at lokke folk til at bruge det.

Ă&#x2026;en fungerer godt.

potentialekort

4c dSeP[V PU ST \Tbc aT[TeP]cT caPRX]Vb

banegĂĽrdspladsen

parkallĂŠ

h. h. seedorff strĂŚde

telefontorvet busgaden

immervad

lilletorv

tracing

Nyt image som forstĂŚrker den karakteriske form

Et stÌrkt tum som bør bevares

Steder der trĂŚnger til en ny funktion

Rummets intimitet og sĂŚrlige identitet (de gamle bygninger og kirken) kan udnyttes.

Udnyttelse af baggĂĽrdskarakteren som byrummet allerede ejer

de overdÌkkende bygninger pü ruten kan med fordel fjernes for at gøre rummet mere übent og lyst

Lille torv fungerer nu nÌsten udelukkende som et gennemgangsrum. Vi ønsker at indbyde til lÌngere ophold.

ruter folk vĂŚlger fra BanegĂĽrdspladsen til Lille Torv

kommerciel strĂŚkning

ikkekommerciel strĂŚkning

vindintensitet

steder folk ikke kan lide

ÂŹaWdb 4da^_Ă?XbZ :d[cdaW^eTSbcPS 0PaWdb 4da^_TP] 2P_XcP[ ^U 2d[cdaT

2017 potentielle forb

steder folk kan lide

Skal indbyde til lĂŚngere opghold

2017

koncept-tegninger

Udnyttelse af rummets baggĂĽrdskarakter og den variation som findes i bygningerne i resten af rummet

ruter folk vĂŚlger fra Lille Torv til BanegĂĽrdspladsen

busser biler

cyklister lukket

trafikdiagram gĂĽende mindre ĂĽbent

ĂĽben/lukkethed ĂĽbent

1:10.000

Parkeringsplads Plads-Ophold

DAG 3 // GRUPPE 2

MAPPING

brødtekst

Grøn kobling

m

i

p ap

ng

- spaces and places

Sigtelinjer

KORT 1.1000

Dominans: Menneskeliv

CYKELSTI

METRO

TOG

Galleri

Oplevelsen af luftighed

LOUNGE_SCAPE

06

5 05

04

Aarhus2017

Projekt_Vision

brødtekst

03

02

01

Re-connecting g

//

DAG 3

Parke ingsplads Plads Ophold

r -

Mapping

Harald Jensens Plads - Viby Torv

k

ce n o

g o pt

Vores vision med sitet er, at g give rummet en anden karakter. Dette vil vi først og g fremmest gøre ved, at ”omdefinerer” trafikken, således at, vi bevarer den dynamik som i den g grad p præger g sitet, men med en mere bæredygtig yg g og g fremtidigsigtet g g trafikform. Vi ønsker at forøge den offentlige transport på bæredygtig vis, ved at indfører en ”svævende” metro, som hurtigt g og g effektivt forbinder de to p pladser. Derudover vil vi forstærke mulighederne g for cykel y –og g mennesketrafik, således, at trafikken hovedsageligt kommer til at bestå af mennesker. Derudover vil vi gerne give rummet en menneskelig g skala, hvilket desuden falder i spænd p med vores tanke om fortætning g af boligområdet g der omfatter p parcelhusene. Vi vil g gerne åbne op p for, og g inddrage g det store vilde g grønne område med åen, der ligger gg i retning g mod Brabrandsøen. Vi vil gerne fortætte strækningen med mennesker således at der opstår masser af liv på det, som vi vil gøre til en grøn boulevard, der indleder til møde, ophold og oplevelser i form af forskellige g kulturelle seværdigheder. g Desuden skal ”bakken” som særlig gp punkt forstærkes ved at understrege g den fantastiske sigtelinje. g j De rå ruinlignende g industribygninger vil vi gerne bibeholde, både deres karakter og rum. Idet de vil udgøre et interessant sted for kreativ udfoldelse.

Vores site g går fra Harald Jensens Plads, Århus C til Viby y Torv, Århus V. Gennem først Tracing g og g derefter Mapping, pp g samt flere registrerende g besøg gp på sitet, dannedes en identitet af vores område. Denne identitet er karakteriseret af den store, altdominerende, stærke trafikerede vej, j som skære g gennem området mellem de to p pladser.

Det er både tung g trafik, som biler, busser og g lastbiler, samt cyklister y og gg gående som færdes p på sitet. Dog g i mindre g grad g gående og g cyklende. y Vores site fremstod meget g åbent og koldt grundet den umenneskelige skala. Da vi gik på sitet føltes det meget monotomt og g bart, idet strækningen g synes y længere g end den egentlig g g er pg pga. ”bakken” på midten, som afskærer sigtelinjen til enten Viby Torv eller Harald Jensens Plads (afhængig g g af retning). g) Samme ”bakke”, som er p placeret lige g over jjernbaneskæringen, g er samtidig g det interessante p punkt p på vores langstrakte g site, idet der pg pga. af jjernbanen er åbnet op p for en fantastisk udsigt g i begge gg retninger. g Den store trafikerede vejj deler det omkringliggende g gg boligområde g op p i to. På den ene side af vejen j p præges g området hovedsageligt g g af ældre villaer,, mens der p på den anden side er nyere y p parcelhuse,, samt et mindre område med kolonihavehuse. Den trafikerede vej medvirker på denne måde til at skabe afstand mellem de to bydele.

LOUNGE_SCAPE

Gruppe 02 Levi Egilsson, Maria Bavnehøj, David Steen Hansen, Fredrik Linge, Lise Eggers Rohde

Lounge_Scape

Viby torv

t k je o pr

brødtekst

Princip

Stok Bebyggelse

Punkt Bebyggelse brødtekst

Karré Bebyggelse

O2

YD

5S

E4

Udsnit af skanderborgvej (2,4 km)

Tracing IER

Fortætning

TOG LIN

O1

s g in c tra

HAVNEN

UM

TR

EN

C

2017

Harald Jensens plads

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

7.

0DSSLQJ DI *HOOHUXS

Aarhus2017 - spaces and places

Re-connecting

CirkulĂŚrt stisystem som definerer og markerer grĂŚnselandet mellem Gellerup og dets omgivelser. GrĂŚnsen intensiveres i udvalgte omrĂĽder ved at forstĂŚrke selve formen og ved at etablere attraktorer.

Som kontrast er det øvrige forløb mindre intenst.

PLAN 1:5000

Fra isoleret

Koncept + Projekt

Til interagerende

6.: Plan 1:10000 af de grønne omrüder i Gellerup. Pü baggrund af undersøgelser i omrüdet fremgür det pü planen hvilke omrüder der er de foretrukne opholdsteder. Desuden ses en optÌlling af fodgÌngere pü de planlagte stier pü omrüdet. (markeret med orange). Undersøgelsen viser hvorledes at fodgÌngere bevÌger sig i lige linie mellem de to centre uden at benytte de grønne omrüder i parken.

7.: Plan 1:10000 af Gellerup som viser hvordan omrĂĽdet er afskĂĽret fra resten af Aarhus.

8.: Plan1:40000 af Gellerup der viser i hvilket omfang at bazaren(rød) og city vest(lilla) bliver brugt af folk i Aarhus.

8.

6.

Mapping

Markering af udvalgt strĂŚkning

46 pct. af de fastboende i Gellerupparken med flytteønsker samt allerede fraflyttede nÌvner mindre kriminalitet, vold og hÌrvÌrk, som faktorer, der kunne fü dem til at overveje at blive boende.

Manglende diversitet befolkningssammensĂŚtning sĂĽvel socialt som kulturelt: 80% af beboerne har en bruttoindtĂŚgt, som er under 150.000 kr. ĂĽrligt. Indvandre 88 procent.

Andelen af børn og unge er ligeledes forholdsvist højt 44 procent af beboerne i Gellerupparken og 41 procent af beboerne i Toveshøj er süledes under 18 ür. 76 procent af alle beboere over 17 ür er pü overførselsindkomst.

Fakta:

Gellerup ligger i Aarhus Vest klods op af den ydre ringvej. Pü omrüdet er der store grønne arealer og det ligger tÌt pü vüdomrüder. Omrüdet er karakteriseret ved dets overvejende ensartede stokbebyggelse og sÌrlige sociale forhold. Høj kriminalitet og arbejdsløshed er blot nogle af de problemer som prÌger Gellerup.

Vi ser Gellerup som en isoleret bydel. OmrĂĽdet er utilgĂŚngeligt bĂĽde pga. dets fysiske placering og afskĂŚrrng i forhold til resten af byen, men ogsĂĽ mentalt fordi stedets identitet er meget negativ.

For at Ìndre omrüdets identitet og gøre det mere atraktivt fokuseres der pü at skabe en ny og klart deffineret grÌnse, som udveksler med sine omgivelser. Denne grÌnsen er gennemtrÌngelig og skal skabe bevÌgelse mellem Gellerup og omverdenen. Ideen med grÌnseland er at grÌnsen bliver mere end bare en linie som krydses. I grÌnseland opstür nye atrakioner som tiltrÌkker folk fra begge sider.

Gruppe nr 3 Siv Bøttcher, Gunhild Buskov Romme, Søren Poulsen, Samuel Davey Dalsgaard, Kristian Lyhne Damgaard.

GrĂŚnseland 2.

5.

3.

Flere attraktioner

To attraktioner

Eksempel pĂĽ udveksling mellem Gellerup og omgivelserne.

Den røde sti fungerer som sammenbindende grÌnseland mellem Gellerup og omgivelserne. GrÌnselandets større og mere veldefinerede byrum er billeder pü udvekslingen, der finder sted.

PLAN OG SNIT 1:1000

Depolarisering

To poler

Potentialekort

Dynamisk bevĂŚgelse

LineĂŚr bevĂŚgelse

Mangfoldig demografi

Homogen demografi

Ă&#x2026;rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017 Aarhus European Capital of Culture

Differentierede opholdsrum

Ensartede opholdsrum

Tegninger 1:10000 1.: Tracing af landskab i Gellerup, reakreative omrĂĽder og bevoksning. 2.: Tracing af opholdsomrĂĽder.3.: tracing af skyggernes bevĂŚgelse i omrĂĽdet, fra morgen til aften.4.:KortlĂŚgning af bygningd typologier i Gellerup og nĂŚrliggende omrĂĽde. 5.: Tracing af det urbane vejnet og sti-systemer i Gellerup.

4.

1.

Tracing

- spaces and places

Aarhus2017

Re-connecting

Det vestlige industriområde skal omdannes til boligområde for studerende. Dette sker gennem en bearbejdning af de nuværende bygninger, hvor de studerende selv kan udforme deres hjem, for eksempel i form af rumdelinger, såvel som fællesrum, med plads til networking mellem de studerende og det kreative omkringliggende område. Formålet er at udvide bymidten og skabe liv i det ellers øde område.

UNIK RUMMELIGHED VOID ÅBENHED FLADT TERRÆN AFSKÅRETHED STILHED RÅHED

TYDELIG NIVEAUFORSKEL MULIGHED FOR OVERDÆKNING ETAGEDELING AF BYRUM INDSNÆVRING KLART DEFINERET RUM

Plateauet er med til at skabe en forbindelse mellem de omkringliggende bydele og området i fokus. Herfra får man et godt overblik over tomrummet, lystæppet og solnedgang mod Øst. Opgangen til plateauet er skabt af rustikke betonklodser, som opfordrer til bevægelse såvel som ophold.

De skraverede flader viser, hvor området er afgrænset, og er samtidig en indikator for høj beplantning. Ikonerne viser områdets tredeling i henholdsvis industri, beboelse samt offentlige/kulturelle rum. I snittet lægges der vægt på niveauforskellene i vores strækning, endvidere fremgår ”rum i rum” –princippet ved broernes placering over jorden.

KULTURBYGNINGER

LIGGER VED RINGGADE BYGNINGSKARAKTER - IDENTITET LET OMDANNELIGT OMRÅDE

KONTINUERLIGT RUM ÅBNING TIL DANMARK UDSIGT TRANSPORTVEJ

Potensiale

Århus Å, der løber i den nordlige del af vores område, får i sin naturlige form lov til at udbrede sig og tiltrække liv og aktivitet, som det ses i bykernen i dag.

Vest for pladsen omdannes industriområdet til studieboliger, så det ikke længere er et udkantsområde, men et sted med liv og plads til kreativ udfoldelse.

Den gamle transportcentral i Nordøst vil blive omdannet til et kulturhus med mulighed for benyttelse til projekter skabt af KaosPiloterne, Frontløberne og andre former for kreative grupper. Disse kan have base i bygningens lokaler. På selve fladen er der plads til større arrangementer såsom koncerter, loppemarkeder og andre almene formål.

Der skal skabes nogle attraktorer i området, som tiltrækker bevægelse, og derved liv.

Attraktorerne er tænkt som vandpytter blandt de nedlagte togskinner, samt små, delvist underjordiske ledepunkter, som udspringer fra de større attraktorer (kulturelle bygninger).

Dette vil skabe en ikke forudbestemt forbindelse i området.

Kilden til liv i området ligger i det omkringliggende. Det er derfor vigtigt at skabe åbne forbindelser til pladsen. Dette gøres ved at lave gangsti i niveau fra Bruuns Bro langs den klart definerede banegrav. Derudover skal en bro forbinde den sydlige del af banegraven, Frederiksbjerg, med gangstien fra Bruuns Bro, der udmunder i et udsigtsplateau til solnedgang over banegravens tomrum.

Vi har valgt at have fokus på den nord-vestlige del af banegraven, da denne indeholder stort potentiale. Området er helt unikt , da det har skabt et tomrum midt i Århus C. Tomheden rent rumligt, og den råhed, der er i området vil vi fastholde og forstærke.

Den mørke, lilla linie midt i kortet og dens tværgående linier viser først og fremmest intensiteten i trafikken, samt de to knudepunkter, der opstår, hvor banegraven og Frederiksgade-broen samt banegraven og M.P. Bruuns Bro er forbundet i niveauerne. Dette tydeliggør samtidig, hvordan Ringgade-broen adskiller sig fra både banegraven og de andre broer på vores strækning.

Mapping

Gruppe nummer fire: Jakob Lotte Malene Martin Tanja

Arret

ADGANG TIL VAND VAND = LIV KOBLING MED ANDRE OMRÅDER FORBINDELSE TIL CENTRUM (ÅEN) BEBOELSE -ALTID LIV

NEDLAGTE SKINNER NEDLAGT BYGNING ÆNDRE FUNKTION - KULTURHUS? CENTRAL BELIGGENHED FLADT TERRÆN ÅBENHED STORT OMRÅDE - STORE BYGNINGER UGENERET

Tracing Shopping

Offentlig institution

Koncept

Tom bygning

Kulturel bygning

Industri

Beboelse

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

1:1000

+

-

-

+ +

-

-

-

-

-

-

+ +

+

+

-

-

+

+

-

+

-

-

+

-

+

+

-

+ -

Sammenstilling af opfattelse af rum samt funktioner og vejnet .

+

+

=

=

Sammenstilling af eksisterende og mulige kulturbygninger.

Bevægelse og syn

Plan 1:1000

Sammenhæng melllem bevægelsesmønster og den visuelle forbindelse på strækningen.

- spaces and places

Re-connecting

Aarhus2017

Her har vi udvalgt et område af strækningen, og ud fra vores koncept er vi kommet med et forslag til, hvordan vi kan forbedre stedet.

- Belægning

- Forbindelse

- Skaterpark

V i s u a l i s e r i n g e r

Projekt

Her har vi samlet potentialerne og fundet et klart koncept for området.

Koncept

Trafik

Parkering

Bygninger

Åbent rum

Viser lukkede bebyggede rum og store åbne ubebyggede rum bliver forbundet af infrastruktur.

Relation mellem åbent og lukket

Her har vi overlejret vores kort fra tracing for at få nye observationer ud af vores kort, som kortene ikke fortæller individuelt.

Plus og minus

-

Mapping Kulturinstitutioner

- Vi udvikler de forskellige institutioner inden for feltet.

- Vi skaber en forbindelse til kommende kulturinstitutioner - Vi bringer bylivet fra indre Århus ind i feltet.

Det er en proces som indvolverer de eksisterende kulturbygninger, men samtidigt inddrager de tidligere industribygninger ved godsbanearealet og Ceres.

Således sluttes ringen omkring Kulturøen i Århus.

Dette giver nogle helt unikke muligheder for tværfagligt arbejde med de forskellige kunstretninger.

Der skal på Kulturøen fremvises den bedste kunst og kultur i Skandinavien, og for at styrke kunsten skal denne produceres og læres “on-site”.

Kulturøen er et tiltag i Århus for at markere sig lokalt og globalt som den bedste kulturby i Europa.

I 2017 er de kulturelle tilbud i Århus samlet på ét sted - Kulturøen!

Vision

Gruppe nr 05 Morten Bjørving, Jens Johansen, Louise Lundgaard, Trine Vittrup, Gudrun Ragna Yngvadottir og Mathias Bentzen

Kulturøen Grænser op til tæt middelalderby og struktureret karrébebyggelse.

“Moderne, funktionelt, ensartet”

“Rodet, gammel bygning, trafik”

Privat

Masse, rum, og service med snit 1:15000

“Gribende, demokratisk, intens puls

“Dejligt stille, pænt, behageligt”

Offentligt

“Flot, trist med vejen, ordentlige mennesker”

“Skateboarding, kultur, bindeled”

“Parkeringsplads, musikhus, hyggeligt”

“Tæt på byen, skøn”

Bevægelse i feltet 1:15000

“Mylder, drejningspunkt, centreret”

“Trafik, forladt erhverv, uattraktive boliger”

“Åen, museum, kran”

“Trafikeret, Byggeplads, grønt”

Meningsmåling 1:15000

“Blotter-sted, studentersted, forsøg på idyl”

“Lyst, trængt friskt”

“Åbent, lyst, åndehul”

Der er potentiale i at samle feltet ved at arbe.jde med hieraki.

Der er potentiale i at arbejde med forbindelsen mellem de to rum.

Negtive

I udvidelsen af vores strækning placerer vi nye funktioner i området. Blandt andet en multifunktionel arena, et teater, kulturelle uddannelsesinstitutioner (Arkitektskolen, Kunstskolen, Designskolen, Kaos-piloter etc), et kulturhostel, samt en skaterrampe. Vi omdanner godsbanehallen til en stor udstillingsbygning.

Masterplan for koncept 1:1500

Parkering

t en Åb

Hele området får fælles belægning og fungerer samtidig som et ’sharedspace’ for tung og blød traffik.

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

Vi graver vejen ned og laver en overdækning, så Rådhusparken og Musikhusparken forbindes til et stort grønt område. Nedgravningen forbindes med en underjordisk parkeringshal.

For at skabe en bedre forbindelse på vores strækning åbner vi op mellem Musikhuset og Scandinavien Center samt forbinder den med ramper.

Vi tilfører omgivelserne et grønt område bag Scandinavien Center samt ved åen. Samtidig giver vi stedet stemning og liv ved at benytte stueetagerne i karréområdet til cafeer, restauranter og specialbutikker.

Der er potentiale i at bearbejde de negativt opfattede rum samt de åbne rum.

Fokus på negative og åbne områder

Udvidelse af feltet

Her har vi ud fra vores mappings fundet ud af hvilke potentialer vores strækning har, og hvor der er muligheder for at gribe ind.

Samling og ligevægt

Visuel forbindelse

Potentialer

Der er potentiale i inddragelse af omkringliggende industrigrund.

Beplantning Asfalt Fliser Brosten Grus

Ortofoto, Belægning

Her har vi lavet observationer og registreringer af vores strækning mellem rådhusparken og bymuseet. Registreringerne har fundet sted på sitet.

Landskab 1:15000

Massivt vejnet ind mod byen står i kontrast til tomrummet mod jernbanen.

Urbant Raster 1:15000

KarréKarré Ka réSolitær So Rend R

Bricollage 1:15000

Tracing

2-5min

4

2-5min

2

2-5min

- spaces and places

Re-connecting

Naturlegeplads i børnezonen

Aarhus2017

Den nordlige og sydlige del af Hasle kobles sammen ved at videreføre landskabet ved og omkring Hasle bakker.

Børnesø, vinter/sommer

1

2-5min

5

Vej

Bus

Negativ

Positiv

Signaturforklaring:

2-5min

Landskab

Gratis

Omega 8-2-10

2-5min

Årstidsuafhængigt

Sundhed

Miljøvenligt

Aktivitet

Projekt + Landskab

koncept og projekt

Kortet viser relationen mellem områdets positive grønne områder og det negative trafikpres på Viborgvej.

Fodgængere

Bus

Sprængt rum

Signaturforklaring:

2-5min

mapping

5

Markering af udvalgt strækning

Dette har vi skabt med forskellige arkitektoniske virkemidler. Det vigtigste er videreførelsen af Hasle Bakker gennem en landskabsbearbejdning. Samtidig åbnes op for indførelsen af mange forskellige aktiviteter for alle aldersgrupper. Fokus er et wellness center med badeland. Idéen er at indføre en række aktiviteter, som har til formål at skabe en øget sundhed i området omkring Hasle.

Det er vores ambition at understrege den bevægelse, som er skabt gennem disse grønne områder. Samtidig er det disse grønne områder, som vi kan konstatere ud fra interviews med beboerne i området, der har den altafgørende positive indvirkning på livet omkring Hasle. Derfor er Hasle Bakker blevet omdrejningspunktet for vores vision for området. Bakkerne skal bære opdriften for et nyt rekreativt område, som følger naturen nordpå over Viborgvej og op igennem et boligområde.

Området er kendetegnet ved den meget dominerende trafik på Viborgvej, med nogle meget voldsomme knudepunkter ved Hasle Torv og Bilka. Trafikken deler således området op og hindrer tilgængeligheden på tværs af vejen. En forbindelse på tværs af vejen er ellers meget oplagt, da et større grønt område, omfattende Hasle Bakker, snævrer sig ind nordpå og på tværs af vejen, for derefter at brede sig ud igen.

Vores vision er at skabe sammenhæng i overgangen på tværs af Viborgvej, mellem Hasle Torv og Bilka. Samtidig har vi et ønske om at samle borgerne i området gennem et fælles byrum med aktiviteter for alle.

Gruppe nr 06 Louise Maria Bregenov, Lasse Nygaard Axelsen, Theis Vestergaard Bendt, Christina Guldhammer Kristensen, Melinda Lyttbacka.

Omega 8-2-10

forhindringsbane

petanque

boldbaner

åbent område

minigolf

grill/bålsted

Potentialet ligger i at udvikle landskabets bevægelse mod nord og i de store trafikknudepunkter på Viborgvej.

Landskabsbrydning

Vejforløb

Bevægelsesforløb

Landskabsbevægelse

Signaturforklaring:

potentialekort

BILK BI BILKA LKA KA

Fra oven: Trafik flowet, overgangen langs Viborgvej, de positive/negative steder samt virksomheder langs vejen.

Fitness

tracings

Hasle Bakker H kke kk k r

badeland

Wellness Gruppen Aps

Hasle Ha H asle T Torvv

BILKA B IL

naturlegeplads

wellness

Hasle Bakker H kke kk k r

Om Omega O mega 8-2-10

Biler

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

Hasle Ha H asle Torv T v

Aktivitet ved wellness/badeland

Bus

Vestre Ringgade / Viborgvej

Fenrisvej / Viborgvej

SNIT

Vesterbro torv

Silkeborgvej / Vesterbrogade / Viborgvej

Stille og roligt.

Ikke nok grønt...

For mange biler!

F

Fint, men

Fint sted, men c ykelstien er for smal!

Men okay!!

Gode indkøbsmuligheder ...

PUFF. .

II

III

b_PRTb P]S _[PRTb

AT R^]]TRcX]V

mareridt!

ForfĂŚrdeligt.

QX[UaXc 5^abZT[[XVT i^]Ta \PaZTaTa QX[UaX ^\aĂ&#x152;STa STa X]SQTUPccTa Ug RT]cTaTc X ^\aĂ&#x152;STc bP\c ^\aĂ&#x152;STa We^a Zd] eTSZ^\\T]ST WPa PSVP]V ?Ă&#x152; bZXcbT] bTb Qhad\\Tc X ST] U^acĂ?ccTST Qh Tc hST]ST ad\ STa TccTa bXV dS ^V X]S \T[[T\ QhV]X]VTa]T ?Ă&#x152; _[P]T] Ta \PaZTaTc STc RT]caP[T c^ae b^\ Ta U^a\VXeTc TUcTa STc VP\[T 7P[bT C^ae ^V ^VbĂ&#x152; WPa bP\\T _[PRTaX]V

IV

Aarhus2017

:^]RT_cZ^acTc eXbTa XSTT] X Pc U^abcĂ?aZT WeTa T]ZT[ Z^Q[X]Vb XST]cXcTc ^V VXeT STc T] bĂ?a[XV ZPaPZcTa 5^a Pc UaT\\T STc daQP]T \X[YĂ&#x; U^acĂ?ccTb QTQhVVT[bT] bP\cXSXV \TS Pc Ud]ZcX^]bSXeTabXcTcT] Q[XeTa bcĂ&#x;aaT 3TadS^eTa Q[XeTa QX[caP ZZT] [TSc bZXUcTeXb d] STa ^V ^eTa Y^aST] d]STa eTS Z]dST_d]ZcTa]T We^a QTQhVVT[bT] Ta U^acĂ?ccTc ^V ^eTa X \T[[T\ad\\T]T 8 Z]dST_d]ZcTa]T ]STb P[cbĂ&#x152; b[PVT]T X ST] _d[b STa bchaTa bcaĂ?Z]X]VT]b U^a[Ă&#x;Q BP\cXSXV QTchSTa STccT Pc STa X Z]dST_d]ZcTa]T eX[ eĂ?aT ST[eXbc

Skitse af det flydende byrum.

Konceptkort 1:10.000. De forskellige bydeles identiteter I, II, III og IV.

I

Koncept og projekt

<P__X]VT] )! Z^]RT]caTaTa bXV ^\ caP ZST]bXcTc ^V ^_[TeT[bT] PU ST]]T ^\ ST UT\ Qhad\ bP\c ^\ [P]SbZPQTc ^V Tc [Ă?]VSTb]Xc STa eXbTa STc bZaĂ&#x152;]T]ST cTaaĂ?]

Hasle torv

Mapping

3T] ]hT U^aQX]ST[bT Q[XeTa T] aĂ?ZZT PU |Zd[cda_Ta[Ta} \TS WeTa bX] daQP]T XST]cXcTc

<P] eX[ _Ă&#x152; bcaĂ?Z]X]VT] ^VbĂ&#x152; bT T] eT][XVTaT caPUXZ STa UĂ&#x;[VTa \Ă&#x;STbcTSTa]Tb ahc\T eTS Q[P]Sc P]STc Pc bZPQT QX[UaX i^]Ta 3Ta bZadTb bĂ&#x152; Pc bXVT ^_ ^V ]TS U^a ST]]T UPZc^a X cPZc \TS \Ă&#x;STbcTSTa]Tb _[PRTaX]V bĂ&#x152; SXbbT eX[ VĂ&#x152; UaX PU ST] cd]VTbcT ST[ PU caPUXZZT]

4] U^abcĂ?aZ]X]V PU ST]]T ahc\T \d[XVVĂ&#x;a T] U^acĂ?c]X]V PU QTQhVVT[bT] ^\ZaX]V |_Ta[ Ta]T} bĂ&#x152;[TSTb Pc WeTa _Ta[T UĂ&#x152;a bXc TVTc [Xe bX] TVT] XST]cXcTc QPbTaTc _Ă&#x152; ]^VTc TZbXbcTa T]ST B^\ Zd[cdaT[[T daQP]T \Ă&#x;STbcTSTa bTa eX ST\ _^__T ^_ ]TS [P]Vb cTaaĂ?]Tc 3T U^abZT[[XVT Qhad\ eX[ eĂ?aT U[TZbXQ[T X bX] PUVaĂ?]b]X]V ^V bĂ&#x;VTa T] daQP]XcTc STa WĂ&#x;Y]Ta _d[bT] ST T]ZT[cT bcTSTa

?Ă&#x152; bcaĂ?Z]X]VT] UX]STb U^abZT[[XVT Z]dST_d]ZcTa b^\ ST[b STUX]TaTb PU cX[bcĂ&#x;ST]ST eTYT ST[b PU QTQhVVT[bT] ^\ZaX]V B^\ _Ta[Ta _Ă&#x152; b]^a [XVVTa ST _Ă&#x152; aĂ?ZZT ]TS VT]]T\ QTQhV VT[bT] ^V SP]]Ta bX] TVT] ahc\T

=Âż6;4>A3) AHC<4 <Âż34BC434A

5^aQX]ST[bT) UaP ETbcTaQa^ C^ae cX[ 7Pb[T C^ae eXP 2TaTbZahSbTc ^V EXQ^aVeTY

Gruppe nr 7 Bjarni Arnason, Ziggie Madsen, Mikkel Asmussen, SnĂŚdĂ­s Bjarnadottir, Jane Lodahl Krejberg

Kultur-perler

Fem byrum

Grønne omrüder

Bygningstypologier

trafik!

Fint!

Fedt!

Meget trafik!

Meget trafik!

Gode indkøbsmuligheder.

Trafikeret -men okay!

Fint sted.

Cyklelstien for smal!

Fine forhold.

Dejligt sted!

Stille og roligt.

Ikke nok grønt.

For mange biler!

Dejligt...

Ingen unge bøller!

Kan godt lide det.

Mindre gode boliger!

Venlige folk.

Fint - dog for meget trafik!

Bilfri zoner.

Funktionsdiversitet:

Kommercielt

ForfĂŚrdeligt.

Afviklingen af trafikken er et mareridt!

Boliger

Erhverv

2017

ÂŹaWdb 4da^_Ă?XbZ :d[cdaW^eTSbcPS 0PaWdb 4da^_TP] 2P_XcP[ ^U 2d[cdaT

Fokus: Hasle Torv (I pĂĽ konceptkort). Ovenfor: plan 1:1000. Nedenfor snit 1:1000.

Institutioner

LĂŚkkert!

Trafik!

Oplevelse af byrum

Kan ikke sige jeg er utilfreds, sĂĽ kunne jeg bare flytte!

Udsigter

Trafikdensitet

8 _^cT]cXP[TZ^acTc ) Ta T] aĂ?ZZT \PaZP]cT ^UUT]c[XVT X]bcXcdcX^]Ta \PaZTaTc b^\ Z]dST_d]ZcTa U^a Qh[Xe ^V d]STaQhVVTa ahc\T] ]TS VT]]T\ bcaĂ?Z]X]VT] >VbĂ&#x152; 7eTa X]bcXcdcX^] Z]hccTa bXV cX[ Tc PU Qhad\\T]T ^V SP]]Ta STaeTS Tc _^cT]cXP[T X T] caP ZZT] UĂ&#x;[VTa ahc\T] XSTc ST] bP\[Tb X Z]dST_d]ZcTa]T ^V b_aTSTb X \T[[T\ad\\T]T Z^Q[X]V \T[[T\ SXbbT 7eTa Z^Q[X]V UĂ&#x152;a bX] TVT] XST]cXcTc X ZaPUc PU Ug QhV]X]VbbcadZcda 4]SeXSTaT eXbTa Z^acTc We^aSP] Z^Q[X]VTa]T ^eTa cXS ZP] Ă?]SaT bXV* e^ZbT T[[Ta bZad\_T T[[Ta X ZaPUc PU STc STa bZTa _Ă&#x152; STc _Ă&#x152;VĂ?[ST]ST ^\aĂ&#x152;ST 1had\\T]T Q[XeTa UPbcW^[Sc

Potentiale

CaPRX]V )!

Tracing

Overdækning

Nybebyggelse

Høj koncentration af private rum

- spaces and places

Aarhus2017

Re-connecting

3D Afbildinger

Grænselinie

Høj koncentration af grønne områder

Grænselinie

Grønt område

Forbindelser

Privat Halvoffentlig Offentlig

Lav koncentration af grønne områder

Mod Aarhus C

af offentlige opholdsarealer

Isolation

Diversitet

Overdækning/ny beplantning Eksisterende beplantning Sti

Udsigt

Grønne arealer

Projekt 1:1000

Larm

Trafik

Skillelinie

Mangfoldighed

Lukket miljø

Åbent område

Gode sociale relationer

Potentialekort 1:10000

Urbane & mentale grænser

Urbane Raster - Zoneindelinger

Kortlægning

Offentlige opholdsarealer

Kortlægning af landskab & udsigt

"

Udsigt

"

2017

Parkering

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

Private opholdsområder

Trafik

Landsby miljø

Privat miljø

Offentlige områder

Erhverv

Karré

Punkt

Parcel / privathuse

Rand

Stok / lejeboliger

"

Koncept

Høj koncentration af offentlige rum

Isoleret fra byen

Mapping: Offentlige & private rum.

Tilgængelighed i det offentlige rum.

Mapping 1:10000

Praksis: Socialisering Aktivitet Rekreation Metapolisering vil opstå på basis af de fysiske tiltag.

Fysisk: Forbindelse mellem de to områder skal establiseres bl.a. via Overdækning.

Opholdspladser og grønne områder skal skabe mulighed for en positiv synergi.

Nybyggeri vil hjælpe med at bryde de grænser der er skabt i de soc. forhold.

Identitet: Soc. Diversitet.

Tilgængelighed og Sammenhæng mellem områderne. Dette skabes bla. ved -ww Grønne områder Fremtidsrettet

Visionen om en grænsenedbrydning, skal ske ved at skabe ny identitet, bedre fysiske rammer og derved i praksis, at forandre mentaliteten for området.

Den nuværende situation: Gennem tracing og inteviews blev konklusioenen at der var både en fysisk og mental barriere mellem Åbyhøj og Gellerup, nemlig Åby/Viby Ringvej. Det stokbebyggede Gellerup præges af lejeboliger, som har været en af årsagerne til at 88 % af indbyggerne er af anden etnisk baggrund. Dette har skabt en social kløft til det parcelhusprægede Åbyhøj, hvor størstedelen er af dansk afstamning.

Fra Gellerup beboernes side anses Gellerupområdet for et socialt område, mens det i mange andres øjne anses som en ”ghetto”, med forholdvis megen kriminalitet.

Landskab - Sigtelinier:

b

Gruppe nr 08 Tinna Friis Bøgh, Ranveig Hessselberg Meland, Jakob Nautrup Simonsen, Peter Stilling, Lærke Zesach Krabbe

Bricollage: Bebygningstyper & Ejerforhold

"

Grænsenedbrydning

"

Tracing 1:10000

"

NP W NP W

NP EUREHUJSDUNHQ

HJn NP W

nUKXV WU¡MERUJ ULVVNRY YHMOE\ n nUKXV

ULVVNRY

YHMOE\ MOE YHULSDUNHQ

- spaces and places

Re-connecting

Aarhus2017

1:20.000

EURYHM

nGDOVYHM

K¡UJnUGVYHM

Frakørsel

Tilkørsel 7,/

VNROHYDQJV DOOp

WUDQHN UYHM

YHMOE\ ULQJJDGH

YHMOE\ FHQWHUYHM

WUHWRPPHUYHM

YHVWUH VDQGDOOp

DV\OYHM

ULVYDQJ DOOp

QRUGUH ULQJJDGH

PDULHQOXQGV DOOp

WU¡MERUJYHM

VDQGJUDYYHM

¡VWEDQHWRUYHW

VLELULHQ

Frakoersel

Tilkoersel

)5$

7,/ )5$.2%/,1*

6/ -)(5

675 -

$)%5<'(/6(5

TERRÆNETS HÆLDNING FORHINDRER VISUEL SAMMENHÆNG MELLEM ÅRHUS OG EGÅ.

- VISUEL ORIENTERING_TVÆRGÅENDE FORBINDELSE

- BYMÆSSIGSAMMENHÆNG_TVÆRGÅENDE FORBINDELSE

RAMPERNES KRUMNING SÆNKER HASTIGHEDEN SÅLEDES AT BILERNE SENDES VIDERE UD I KVARTERENE I DÆMPET TEMPO.

TERÆNNET FORLÆNGES VIA VEJENS FORTSÆTTELSE. TIL/FRAKØRSELSRAMPER TILLADER BILISTER AT GLIDE UFORSTYRRET AF OG PÅ GRENÅVEJ.

HJn KDYYHM

PHMOE\YHM

YLHQJHYHM

O\VWUXSYHM

JUHQn

YHMOE\ FHQWHUYHM

brødtekst

potentialekort POTENTIALE_re-connection

3XQNWEHE\JJHOVH

gr

(UKYHUY

5DQGEHE\JJHOVH

6WRNEHE\JJHOVH

1:20.000

9(' )<6,6. 75('(/,1* 2367c5 08 /,*+('(1 )25 (1 8)2567<5(7 79 5*c(1'( )25%,1'(/6( )25 % %2(51( %< %,//('(7 6$07 (1 ()) 7,9,6(5,1* $) '(1 5(*,21$/( +29

'(9(-6 )/2:

5(*,21$/( /$* 1$785*,9(1( /$* %26 77(/6(

75( '(/,1*

'(7 16.(6 $/76c $7 6.$%( (7 32 7,97 )25+2/' , 0 '(7 0(//(0 '(7 /2.$/( 2* 5(*,21$/( 6c/('(6 $7 '(5 6.$%(6 (1 5(/$7,21 0(//(0 (//(56 ,62/(5('( /$*

6$07,',* (5 '(5 (7 *581' / **(1'( $)+ 1*,+('6)25+2/ 0(//(0 '( /2.$/( )25+2/' 2* ' 5(*,21$/( )25%,1'(/6(56 )81.

7,21 '(7 16.(6 $7 $5%(-'( 8') ,'((1 20 $7 .((3 $// 7+( )/2:6 $1' (5$6( 7+( 5(67

'( 5(*,21$/( )25%,1'(/6(5 *5(1c 9(-(1 %$1(1 6.$%(5 %$5 (5(5 2* $)*5 161,1*(5 , '(7 /2.$/( %<%,//('( 2* 23/(9(6 , 9,66( 7,/) /'( 620 (1 81 '9(1' $)%5<'(/6(

327(17,$/(7 6(6 , 0 '(7 0(//(0 5(*,21$/( )25%,1'(/6(5 '(7 /2.$/( %< %,//('( 2* '( 1$785 *,9(1( (/(0(17(5

MHUQEDQH

SULP UYHM

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

GRENÅBANEN NEDSÆNKES OVER EN KORT STRÆKNING, FOR AT FORHINDRE UNØDVENDIG AFBRYDELSE. OVER DEN NEDSÆNKEDE TOGBANE OPSTÅR EN FRI PASSAGE, SOM KOBLER DE TO BOLIGOMRÅDER PÅ HVER SIDE AF GRENÅVEJ MED DE GRØNNE OMRÅDER OG VANDET.

GRENÅ-BANEN / GRENÅVEJ

brødtekst

koncept/projekt

brødtekst

NP W

nUKXV K

VNROHYDQJV DOOp

VEJLBY RINGGADE / GRENÅVEJ

STRÆKNINGEN OPLEVES SOM EN BRUDT LINIE, SKABT TRAFIKALE VEJKRYDS.

brødtekst

REGIONALE _LAG MHUQEDQH

TERRÆN MHUQEDQH

SULP UYHM

KRYDSNINGS_FELT

SULP UYHM

LANDSKAB

MHUQEDQH

SULP UYHM

HOVEDE KRYDS 90 KM/T

mapping MAPPING_re-connection

VI ØNSKER MED PROJEKTET AT FORBEDRE FORBINDELSERNE BÅDE FOR OMRÅDETS BEBOERE OG FOR DE MANGE, SOM BENYTTER GRENÅVEJEN SOM HOVEDÅRE IND TIL ÅRHUS MIDTBY.

RUTEN ØSTBANETORVET/EGÅ VIA GRENÅVEJ ER EN STÆRKT TRAFIKERET STRÆKNING MED MANGE INDFALDSVEJE, SOM BRYDER FLOWET. LIGELEDES KILER DEN SIG GENNEM TO BOLIGOMRÅDER OG BESVÆRLIGGØR DE TVÆRGÅENDE KOBLINGER FOR DE BLØDERE TRAFIKANTER.

Gruppe nr 09 Sara C.F. Mikkelsen, Salli Lindgreen Kristensen, Nella M. K. Qvist, Pi Fabrin og Stine Støhs Brodersen

SMUTVEJ

tracing

VAND

VEJLBY CENTERVEJ / GRENÅVEJ

Aarhus2017 - spaces and places

Re-connecting

Natur langs å

Arkitektonisk natur

Shared space

Urbanisme

Vision om Vår frue kirkeplads

Øge æstetikken.

Aflæsningspunkter Bevægelse

Skabe identitet - gøre det til noget særligt.

Trække naturen ind i byen - fortsætte Brabrandsstien.

Utryghed

Funktionsforbindelse

Sammenstød

Sammenstød mellem by og landskab

Potentiale:

Semi Hierakisk

Hierakisk

Randbebyggelse

Stokbebyggelse

Karrébebyggelse

Bricollage

FYSISK

Lukket

Semi lukket

Åben

Åbne & lukkede byrum

PRAKSIS

Klostertorv: (Positivt) Grøn oase. Sol.

Dårlig belægning.

For små fortove.

Strøg-miljø. Chamerende. Øde butikker.

Farligt for cyklister.

Meget trafik.

Boligområde.

Ikke velkommen.

Natur. Luftlomme. Mange cykler Ikke opholdssted.

Kedelige omgivelser

Kedelig. Skummelt.

Interview med folk på gaden

IDENTITET

Tracing:

Opholdssteder

Konsept og Prosjekt:

Rummelighed & bevægelse

Vestergades videreføring av Åens forløb

Mapping:

En gade med Naturlig Urbanisme.

En tryg urban åben plads med aktivitet.

Et forløb af grønne omgivelser, et forløb af urbanisme.

Et forløb af cylinderformede objekter.

En gade, hvor blød trafik har førsteret.

En gade med liv, lys, musik og kreativitet. Et grønt transit område som byder velkommen og farvel. Store trapper så åen kan nydes.

Fremtidens Vestergade. En gade, hvor naturen er dominerende mod vest og byen dominerende mod øst. En oplevelse af en flydende ovegang mellem to tydelige modpoler.

Gruppe nr 10 Matilde Karlsen, Cecilie Lund Nissen, Laila Lund Christensen, My Gutke Lunsjø og Hanne Tjørsvaag Heikkilä

Naturlig Urbanisme

Parkering

Urbane raster

Skoler -Visse målgrupper

Boliger -Visse målgrupper

Plejehjem -Visse målgrupper

Galleri -Tiltrækker alle

Restaurant/butikker -Tiltrækker alle

Kirken

Funktion

Live hela dagen.

Kulturellt område.

Hyggligt. Många olika slags människor.

”Annettes Sandwich”

”Orkestergraven” Stora parkeringsproblem!

Arrangemangar skapar liv.

Interview med ansatte i omkringliggende butikker

Vision om Torhvaldsensgade

Glidende overgang mellem natur & by.

- flette.

Indbydende. Charmerende.

Gågade-miljø.

Klostertorv: (Negativt) Ukendt plads. Utrygt. Støj fra trafik.

Ubrugt plads. Ikke opholdssted.

”Frisør Katja”

”LYNfabrikken” Hyggelig. Børnefamilier. Småby-stemning. ”Arty” menesker - stil, kunst og udseende.

Nærmere forhold til kirken enn resten av gaden.

Akut behov av parkeringsplatser.

Jolly KK Hygge. Caféer. Ung miljö. Konst.

Dåliga parkeringsförhållanden.

Øge trygheden.

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

Fremme relationen til midtbyen ved at ændre funktioner.

Skabe opholdssteder.

Styrke bykarakteren.

”Attech Computer”

”Galleri V58” Kreativt. Kunstnerlig. Skevt.

Konstakademiet - många unga människor.

ekreat t bent landskab med tæ lgængelæ ghed tæ l nartæren

Skyggeomr der e term ddag

Skyggeomr de hele dagen

Lyst/ bent omr de

Lysomr der m lt kl og kl oktober

æoræaldet gennemgangsomræde med hæ storæ sk æ slæt

æaotæ sk trafikeret mæ dæænkt

Ældre kæltærelt æentralt omræde

Larmende og trafikeret gennemgangsomræde

,QGXVWULDO W\SRORJL

By overlapping the two different typologies on both side of the division, a third diverse transition space is created.

Existing parrallel networks are unable to interact. By adding a node of mixed typology and functions sampled from the area of interest, the two networks are able to connect, expand to, and incorporate other city spaces in a larger network connected by antispace.

E GRØNT OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT

- spaces and places

HA VN RI HA N ST RI AV

M E DU UST RI H HA B YM ID TE B YMIN T I B YM ID TE B YMN ND US TR I B YM ID TE B YMAV ID N I ND S I DU STR B YM ID TE B YMI H ID V

BY YM ID TE BY YMTR ID HTAE VN IN U T I T B M ID E B MS ID R E A N ND US

BY YM ID TE BY YMDU ID STE RBI YH AV N I ND I D

BY M ID TE BY MIN ID DUTE BTY I H AV T S T N I I R B N B B M D E M D N E U MT I H AV N IN S

BY YM ID TE BY YMAVID NTIE NBDY YM R H U V T

BY M ID TE BY MI H ID AVE NBIY MD ID ST RI A T I H AVN M ID TE BY M R ID I HTE VBY MIN ID DU M IDT TE BY M IDTTRTE HBAY MVN IDTINTE US TR I H ID E B M ID S E BI MA ID N E D S R HAV R N D TE BY YM IDT UTE SBTY YMI H IDTAVTE NBIY DU ST RI TE B M ID E U

BY MTR ID I H E B VY IN DU ST RI Y T E BY M IDT TE NBDY MUIS IDTTR E HBAY MVN IN U T B M ID E B MD D S E BI MA N IND US T

BY YM ID TE BY YMIN ID DTUE SBTYR YMI HID AV D S M ID TE BY M N ID INTE BUY MTR ID H VN IN U M IDT TE BY M IDT NTE INBDY MUS IDTTRTIE HA VN IND ID E B M ID AVE B MD ID S E I D A N D TE BY YM IDT HTE ABVYN YMIN IDTDTUE SBTYR I H AV N IN TE B M I ID EOFFENTLIGE N DTIN E O BUY TR I H V I

BY MVBYGNINGER Y BYGNINGER TE BI HOFFENTLIGE ID NBYGNING A ID BYGNINGER BDY M S LIGE A N M E R E BY M OFFENTLIGE R H N Y HID OFFENTLIGE BIY B MDU ST I AV BBYGNINGER B M ID TOFFENTLIGE II T ATVEOFFENTL R N BYGNINGER TE E B YM M I R H N U B V H D

BY YM ID GER D M T E AVY O I TD I BYGNINGER YMOFFENTLIGE STIDOFFENTLIGE BH BYGNING M N ID N RTIE BYGNINGER M ID TELIGE BBYGNINGER US STR I HA ID STTE OFFENTLIGE BI YM AVIDB NTEI ND OFFENTLIGE B YM BYGNINGER M IDT TE GER U TR I H I TUEBYGNINGER ID E B YOFFENTLIGE BTR YMOFFENTL I HID TVE I YM MID DOFFENTLIGE TED BUS YBYGNINGER ID THEOA BVN IND US TR MTRBYGNING D TE BY BYGNINGER LIGE BYGNINGER OFFENTLIGE Y I Y D T S T TE B M A D I I S B N B D D EBYGNINGER NY MUOFFENTLIGE IN U T Y OFFENTLIGE T RE B HY V E BY M IDT TE NBYI MNID IDT STE RBIY MHA N ND US B M ID E B M I D UE BT M I AV N I IND U

BY YM ID TE BY YMVNID ITNED BUYS YMTRIDT I H V D M ID TE BY M A ID NTE BNYD MUS ID R HA VN IN M IDT TE BY M IDT ATVE NBYI MND IDT STTE RI HA N N ID E E E B L M L ID LI HE BV M I ID UE T I AV N I D Y S Y S T S DBE TEBE BYBE MSE IDTE TRE E B BHYA MVNIDT INE BUY TR I H T B B B B B IE A AV D S SE OEL OEL OEL EB EBTOR I H VN N IN DU STR RI H AV A SE SE SE OES EL R H N B U EB EB B B B LS ST I H AV N I ND UST RI H OE OE EB EB EB UE B TR I H AV I D ST I OD E S SE LSE LSE OEL OEL EL U TR I H AVN N IN DU STR R B B BE SE SE NSDE US TR N U T H EL EBO EBO BO BE IBE D S TRI HAV VN I IND US SE EL EL EL BO BION DU S S RI A N ND U N BE BE SE SE E EVLS IN DU UST RI H HAV VN I IND B BO BE BE BEA E N V N IN DGRØNT EL OEL EL BO BO EBGRØNT A N IN STOMRÅDE RI IGRØNT H N U SE SE SE EL EEL GRØNT HOEALS VOMRÅDE T I AV D OMRÅDE OMRÅDE GRØNT GRØNT S BO BE BE BE SE ESGRØNT E GRØNT OMRÅDE GRØNT BE OMRÅDE E B B BO BE GRØNT OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT SE LSE OEL OEL EL EEBGRØNT OE OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT B B SE SE SEE GRØNT LS OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT BO EBO EBO BE BE EBGRØNT OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT EB E GRØNT OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT

As a result, the direct spacial flow from Nørreport to Filtenborg Plads, will no longer attach itself to the dividing line – the antispace, but instead integrate itself into a fractal network of interaction spaces originating from points on the dividing line and crossing it at the same time, - all the way from Nørreport, to Filtenborg Plads to the south.

By creating spaces of overlap between these various potentials, we are able to introduce linking spaces which can utilise, expand, and layer upon existing conditions, effectively turning these overlapping spaces into nodes of interaction between the two sides. By linking the two sides on these selected spots, the urban scape is once again able to interact with the harbour, integrate itself into existing networks, utilise existing infrastructure, and even expand itself to incorporate other areas, to facilitate a generic urban development.

The stretch contains a rich concentration of typologies, functions, cultural potential, and historical values, however, the present division provides no natural interaction between the two, making the city centre and the harbour area appear as two solitary entities, -one inhabited and the other an industrial scape. The tension created by the division is at the same time both exciting because it separates the harbour area from the city as a major industrial landscape, and problematic because the inaccessibility from one area to the other, makes the two parts appear to be rejecting and detached from each other.

The space from Nørreport all the way to Filtenborg Plads at the southern edge of the city comprises a 2.7 km long stretch between two major recreational nodes, -Riiskov to the north and Marselisborg Skov to the south. The stretch is mainly used as a traffic vein through the city, largely making it an antispace. This space also constitutes the “eastern edge” of Århus, effectively dissecting the city into two major parts, while at the same time marking a clear division of urban and industrial typology.

Aarhus2017

Re-connecting g

8UEDQ W\SRORJLHV

Link spaces

ærafikeret gennemgang

Mapping

Gruppe nr 11 Allan Mulvad Kristensen, Esben Holmslykke Louise z Jørgensen Mikkel Mikkelsen Printz Stine Skov Christiansen

Link spaces

POTENTIAL HARBOUR SPACES

POTENTIAL SPACES

ESTABLISHED SPACES

POINTS OF INTEREST

CENTRAL HEAVY TRAFFIC HIGHLY INACCESSIBLE

lse ygge beb Stok

UNDEFINED TRANSITION SPACE

HISTORICAL VALUE LINK TO THE HARBOUR COMMONLY USED BY PEDESTRIANS TO GET TO THE HARBOUR

MEETING POINT FORDELI HEAVY TRAFFIC TRAFFI

KNOWLEDGE CENTER LOW DIVERSITY VER INACCESSIBLE CESSIB

Potentialekort

1:10000

Tracing

EMPTY OPEN AREA POTENTIAL LINK

Rek

t iv reat

INACCESSIBLE AREA ENCLOSED EMPTY

Boligbebyggelse

URBAN DECAY NOT POPULATED HISTORICAL VALUE UNATTRACTIVE

ATTRACTIVE RESIDENTIAL AREA LOW DIVERSITY

Fællesfunktioner

Punktbebyggelse

PEDESTRIAN CONNECTION BETWEEN LATINERKVARTERET AND FREDERIKSBERG STR G

rt o ek l tia n te o p

CULTURE INNOVATIVE AREA LOW DIVERSITY NOT POPULATED

SHELTERED CLOSE TO THE CITY CENTER VOID OF ACTIVITY NATURE?

s g cin a tr

1:1000

11.

Områdebeskrivelse: -Indgang til havn -Gammelt -Outdated Brug af området: -Transport forbindelse Hvornår: -Sommeren

9.

Områdebeskrivelse: -Lækkert -Dejligt -Hyggeligt Brug af området: -Nyde naturen Hvornår: -Sommeren

7.

Områdebeskrive -Ikke kønt -Historisk områd -ikke kønnebygn Brug af området -Kohalen Hvornår: -En gang om må

5.

Områdebeskrive -Kultur -Bekendt -Specialvarer Brug af området -Gennemgang t butikker+færge Hvornår: -Dagtimer

3.

Områdebeskrive -Livligt -Pletvist grønt -farligt Brug af området -Gennemgang Hvornår: -Dagstimer, til/fr arbejde

Brug af området -Gennemgang Hvornår: -Dagtimerne

1.

Områdebeskrive -Larmende -Under udvikling

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017 Aarhus European Capital of Culture

ATTRACTIVE RECREATION HIDDEN

12.

Områdebeskrivelse: -Lidt larmende -Hyggeligt pga. skoven -By/natur Brug af området: -Gå hjem fra skole -Gå ture Hvornår: -Fritid -Til/fra arbejde/skole

10.

Områdebeskrivelse: - Rekreativt område -Skov -Strand Brug af området: -Gå ture -Arbejde Hvornår: -Weekender

8.

Områdebeskrivelse: -Sol -Vej -Mennesker Brug af området: -Alle Hvornår: -Hverdage og weekende

Brug af området: -Til/fra arbejde Hvornår: -Dagtimer

6.

Områdebeskrivelse: -Kaos -Midtpunkt

4.

Områdebeskrivelse: -Centralt -Gammelt -Klassisk Brug af området: -Til/fra arbejde Hvornår: -Dagtimer

Brug af området: -Arbejde, gennemgang Hvornår: -Dagstimer

2.

Områdebeskrivelse: -Larm -Ikke hyggeligt

- spaces and places

Aarhus2017

Re-connecting g

Rekreativitet møder urbanitet, udnytter hinandens styrker og danner synergi.

trafik

bycentrering

transport forbindelse

Centrum ved vejen = Manglende byliv

private transport

forstyrrende trafik

mangefuld udnyttelse af rekreativt område

raffik

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017 Aarhus European Capital of Culture

Centrum væk fra vejen = Byliv

offentlig transport

omlægning af trafikken

fuld udnyttelse af rekreativt otmråde

ophold på stedet

ophold /gennemgang

ng

trafik

rekreation

private /offentlig

ga

em

Linier fra fikseringspunkter

åbent /lukket

potentialekort

Tracing T ra r ac ac cin ng

landskab

nn

konsept

Mapping over oplevelsen af strækningen, positive vs. negative oplevelser, samt rytmen i beplantningen.

mapping

Markering af udvalgt strækning

Om aftenen skal lyskunst videreføre træernes rytme i dagens byrum, til natten byrum, hvor det kunstneriske forandrer differentierer dagens og nattens rum, ved at forsætte rytmen ud i vandet.

Fra aktivitetscentreringen har man et view over hele strækningen langs vandet, samt en sigtelinie op mod Højbjerg. Sigtelinien vil fungere begge veje, vores aktivitetcenter vil være et lysende pejlemærke for de som kommer ad vejen fra Højbjerg. Aktivitetscenteret vil supplere det rekreative området med nye fuktioner såsom bademuligheder. I vores indgreb fokuserer vi gennemgående på ReUrbitet, som dækker over mødet mellem rekreativitet og urbanitet. Vores mål er at få de to til at smelte sammen til en enhed, med tanke om at de skal styrke hinanden og danne synergi.

Området er et af Århus’ smukkeste friluftsområder, og det har været vigtig for os at bevare denne kvalitet. Gennem analyser er vi kommet frem til at vores område er meget populært og at det i stor grad fungerer godt, men at det kan udnyttes mere mangfoldigt. Derfor fokuserede vi på mottoet “dont fix what works”, og forsøger i stedet at tilføre stedet noget ekstra ved at tilføre det mere mangfoldighed, men på stedets præmisser.

Gennem vores projekt ReUrbitet har vi taget udgangspunkt i et site, hvor man har view over hele vores strækning, som strækker sig fra Chr. Filtenborgs Plads til Højbjerg Torv. Via punktet, yderst på Marselisborg lystbådehavn, forlænger man strækningen som ellers har sin naturlige afslutning ved Chr. Filtenborgs Plads.

Gruppe nr 12 Betinna Pliniussen, Dagbjôrt Jonsdottir, Alain Tang, Mikkel Lang Mikkelsen og Ulrikke Falch Christiansen

ge

DEN FYSISKE BY // 2. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS / BYENS RUM

NYE POTENTIALER I KENDTE RUM Kortlægningen ‘Byens Rum’ på Arkitektskolen Aarhus peger gennem en kortlægning af de eksisterende forhold på potentialerne i Århus’ fremtidige byrum. 44 studerende arbejdede flittigt i halvandet døgn med kortlægning af 14 byrum fra Århus Kommunes temaplaner.

De udvalgte byrum er udvalgt fra de forskellige temaer.

De varierer således både i deres fysiske fremtoning, i deres brug og i deres identitet. Kortlægningen blev gennemført af andetårsstuderende samt bachelor- og kandidatstuderende på Institut for By og Landskab på Arkitektskolen Aarhus. Den blev introduceret og styret af Metopos By- & Landskabsdesign på foranledning af Aarhus 2017.

ik

s fy

praksis

sted

fo

[Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

rt

æl

li

ng

Workshoppens fokus var at afkode Århus’ rum og forstå relationerne mellem rummets fysik (hvordan ser det ud, skala, materialer, sol, vind?), rummets praksis (hvem bruger det, hvordan, hvornår?) og rummets identitet (dets fortælling, historie og hvilket ry har det?)

Formålet var at se på rummet ud fra et helhedsorienteret perspektiv og overveje hvor rummets potentialer er: Er det rummets fysisk, der skal udvikles? Er rummets arkitektur god, men er der potentiale for en ny praksis eller har stedet brug for en helt ny identitet. Med de tre forskellige redskaber blev der for hvert rum lavet forslag til nye muligheder.

2 DEN FYSISKE BY // 2.8 2. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

»

FORMÅLET VAR AT SE PÅ BYENS RUM UD FRA ET HELHEDORIENTERET PERSPEKTIV OG OVERVEJE HVOR RUMMETS POTENTIALER ER.

FORLØB OG PROCES Workshoppen løb over to intense dage

IKEA

Afkodningen foregik på stedet gennem traditionelle rumlige analyser, interviews, observationer, historiske kortaflæsninger, registering af lyd, lys, funktioner, trafik, bevægelsesmønstre.

Risskov- sydlige del

Østbanetorvet

Rosenpassagen Revalgade

Toldbodgade (v/Train)

Vesterbro torv Store torv

Banegårdspladsen

Slagterigrunden/Midtkraft

Værkmestergade Tietgens Plads

Harald Jensens plads

Afkodningerne blev efterfølgende indtegnet og bearbejdet ved tegnebordene og diskutereret i grupperne.

Ud fra den indsamlede viden, blev der givet anbefalinger på, hvad man i pågældende rum bør arbejde videre med – baseret på kortlægningerne og forståelserne af relationerne.

Kortlægningen blev afsluttet med en fælles gennemgang og diskussion. Kan Harald Jensens Plads’ eksisterende rolle som bindeled til den indre by italesættes med kunsterisk lyssætning? Kan man gøre busstopstederne mere venlige som mødesteder på Viby Torv? Kan P-pladsen ved IKEA omdannes til byrum med teater, markeder og fyrværkeri?

Kortlægningerne opfordrer os til at se på arbejdet med byens rum i et mere helhedsorienteret perspektiv.

Måske er det ikke et anlægsprojekt, der skal til, måske er det en ny praksis eller en ny fortælling - eller omvendt - måske skal byrummet omdannes til den praksis, det har potentiale for.

Viby Torv

2 DEN FYSISKE BY // 2.8 2. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

FYSISK PRAKSIS FORTĂ&#x2020;LLING

1870erne

1970

1895

1877

â&#x20AC;&#x153;Stedet har altid vĂŚret beregnet til

var endestation for de første sporomnibusserâ&#x20AC;?

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

! $ ! % " !% ! " ! ! ! ! ! % & " ! $ ! ' rüdet i midten af pladsen som i dag er ingenmandsland, mens de bløde !!

Opførselsür

1895

1890

GĂĽende

BelĂŚgninger

GĂĽende

Børnehuset

Grønt

LĂŚngdesnit

1 0 2

2017

ANBEFALINGER

Paustian

! ! " # " ingerâ&#x20AC;?

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

â&#x20AC;&#x153;De har gjort, hvad

noget grønt, sĂĽ er jeg gladâ&#x20AC;?

TvĂŚrsnit

1H4=B AD< ÂżBC10=4C>AE4C

2017

PERSPEKTIV

-m mørkeste: størst itensitet

SOL _INTENSITET_DIAGRAM SO

BUTIK

OPHOLD

CAFE

ERHVERV

BUTIK

HOTEL

ERHVERV

HOTEL

ERHVERV

HOTEL

KLĂ&#x2DC;FT

LOMMER

SEJL

1:2000

BOLIG

FX

40 m

BOLIG

NEDBRYDNING AF RUMMET

VINDAFSKĂ&#x2020;RMNING

130 m

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

100 PLACES TO REMEMBER

MARKEDSPLADS

- perspektivet opleves forskellige afhĂŚngig af hvilken

FORVRĂ&#x2020;NGET

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

- Jo nžrmere man kommer Domkirken, des mere suser det

VIND _TUNNEL

2017 1H4=B AD< BC>A4 C>AE

Samlingspunkt

Flot struktur

Ă&#x2026;bent

2017

Relationer

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

StøjdÌmpning

P-kĂŚldre

Anbefalinger

Knudepunkt

Overgang til den indre by

2007

kedeligt

Not busy

BevÌgelsesmønstre

Travlt

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

Busser

16.00

Firkantet

1969

12:00

Rumligheder

Sol/skygge

Ruhed

1936

Beplantning

Infrastruktur

Indfaldsvej

1928

Flow

Marselisskoven 0,9 km

O1

Registrering pĂĽ Harald Jensens Plads

P

kr.

2,3 km

Domkirken 2,6 km

BanegĂĽrden 1,3 km

Registrering infrastruktur, 5 min. interval

P

08:00

P

Lyd

Afstande

Viby Torv

Universitetet 3,9 km

P-kĂŚldre

FortĂŚlling

Dynamik

Anvendelse

Praksis

Omgivelser

Overflader

Fysik

1H4=B AD< 70A0;3 94=B4=B ?;

7 1 0 2

BevĂŚgelse

Tolkningen

Rumligheden

Tidsligheder/anvendelse

Lyd og vind

Infrastruktur

Lys og lyd

Historien

Lys og lyd

Beplantning-sparsom

2017

Brugerens Anvendelse

Rumligheder

DGI JĂŚgergĂĽrden

DGI

Sport

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

ANBEFALINGER:

Erhverv

Erhverv

Dsb

Parkering

ikke intimt

lysende bygninger

urbane lyspanĂŠler

spot

spot i belĂŚgning

ventilation fra p-kĂŚlder

mindre trĂŚer

belysning

FÌrdsel foregür pü bilernes prÌmisser, som dominerer omrüdet, hvilket gør det besvÌrligt for fodgÌngere at fÌrdes pü omrüdet. Cykelforholdene er begrÌnsede, idet adgangsforholdende mellem JÌgergürdsgade og VÌrkmestergade og meget dürlige.

OmrĂĽdet bliver brugt som et gennemgangsomrĂĽde, hvor folk bevĂŚger sig til og fra arbejde, til arbejdsformidlingen, til DGI-huset, og mest til alt til shopping i Bruuns Galleri.

Det er Bruuns Galleri og arbejdsformidlingen som giver omrüdet dynamik i dagtimerne, mens DGI-huset er det eneste dynamiske omrüde om aftenen, hvor alt andet ligger øde hen i mørket.

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

NYE BEPLANTNINGSVOLUMENER

URBANT BYRUM

Havde vÌret pü jobcenteret, og var pü vej tilbage gennem Bruuns galleri. Synes der skulle vÌre mere grønt i omrüdet og evt. nogle cafÊterier.

NY FORBINDELSE TIL HAVNEN, DE OG ANSATTES GRATISPARKEREDE BILER.

MERE DOMINERENDE NYE BEPLANTNINGER, SOM MODSPIL TIL PLADSENS VERTIKALITET

GENNEMFĂ&#x2DC;RELSE AF CYKELFLOW

ADGANGEN TIL STEDET ER GENERELT BESVĂ&#x2020;RLIGGJORT. Der er ingen fodgĂŚngerovergang pĂĽ den befĂŚrdede vej der ligger nordøst for VĂŚrkmestergade. En vej mange mĂĽ krydse i løbet af dagen.

Cyklerne har svĂŚrt ved at komme op og ned fra jĂŚgergĂĽrdsgade da der ikke er ordentlige slisker.

Der er enormt mange trapper i omrĂĽdet.

Om aftenen bliver rummet omkring DGI huset og Bruuns oplyst af lyset indefra mens der er mørkt i gaden ned mod DSBs bygninger.

Lidt gadelys er der, men der er en skummel stemning.

Facaderne ud til gaden er lukkede og virker ikke inviterende.

Bygningerne er store og dominerer gadebilledet. Bilerne er ligeledes meget dominerende idet man hele tiden kan høre dem og de nÌsten kan køre over alt pü stedet.

PĂ&#x2026; STEDET der er mennesker, men stedet virker øde eller uindtaget da folk ikke slĂĽr sig ned eller eller standser op.

VED SOCIALFORVALDTNINGEN

VED DGI HUSET

BAGVED BRUUNS GALLERI

STEDSIDENTITET

Jobcenter

Living

Shopping

Ă&#x2026;rhus kommune

Havde parkeret i Bruuns P-kÌlder, gik og ventede og var lige et smut nede og kikke pü bygning nr.15.(jÌgergürden), hvor mødet skulle foregü senere. Var helt forvirret og kunne ikke finde rundt.

P-kĂŚlder

Shopping

Bruuns Galleri

BanegĂĽrd

kummer

bĂŚnk bĂŚ ĂŚnkk ĂŚnk

cykelstativ

standard bĂŚnke og skraldespande

NATelementer

DAG AG

PLADSENS O BJEKTER// MĂ&#x2DC;BLERING:

1H4=B AD< E­A:<4BC4A6034

PLADSENS DYNAMIKKER

VERTIKALE RUMLIGHEDER

centralvĂŚrkstedet

Ă&#x2026;rhus OLie administration

Erindringen/tolkningen

Lydene

Bruuns Galleri

TĂ&#x2020;T KARRĂ&#x2030;BEBYGGELSE

kontra

BLOCKS:

VOLUMENER

Havde shoppet i Bruuns Galleri. Var pĂĽ vej ned til sin bil, som holdt gratis parkeret ved Ă&#x2026;rhus ElvĂŚrk pĂĽ havnen.

Anvendelse HĂŚmmer mulighederne

BEPLANTNINGE ER SPARSOM BEPLANTNINGEN OG STEMMER IKKE OVERENS MED RUMLIGHEDERNE.

BevÌgelsesmønstre SvÌrt at komme rundt

Overflader niveauforskel

INDBYRDES RELATIONER/ PĂ&#x2026;VIRKNINGER

tilgÌngeliggørelse af omrüde

De Danske Statsbaners afgrĂŚnsede/afspĂŚrede

STEDETS HISTORIE

billister - FLOW uden gennemkørsel

cyklende - MANGLENDE FLOW

gĂĽende - FLOW og GENNEMGANG

PLADSENS FLOW

rimelig adgang

ringe adgang

god adgang, dog via trapper

ankomst til fladen:

FLADEN OG PLADSEN

20 17

E AM

FYSIK

TRE

ITE T

PRAKSIS

IN TE GR

PRAKSIS

FORTĂ&#x2020;LLING

FYSIK

ITE T

PRAKSIS

IN TE GR

FORTĂ&#x2020;LLING

E AM

FYSIK

TRE

ITE T

PRAKSIS

IN TE GR

FORTĂ&#x2020;LLING

FYSIK

1890

2017

PĂĽvirking af fysiske parametre

AR

Nutidig situation: Svag fortĂŚlling

FYSIK

Relationsmodellen som princip

FORTĂ&#x2020;LLING

AR

RELATIONER

1840

1907

1920

1950

KvĂŚghandelscentrum 1890

18.00

STOP

1920-2010: KarrÊbebyggelsen indføres. Torvets funktion negligeres.

1840-1907: Torvet bliver kvĂŚghandelscentrum og industrielt omrĂĽde.

1500-1840: Vesterport som indfaldsvej

Bussernes stoppesteder og retningsforløb

STOP

Koncentration af gĂĽende trafik

Biltrafikkens hovedĂĽrer

Husets kulturliv og indre nerve projiceres ud i det urbane byrum. Den brede ensrettede vej omdannes til en smallere gade, som giver plads til byliv.

24.00

Skygger

Pladsens kanter og entrĂŠer

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

2010

Huset

Infrastruktur

1H4=B AD< E4BC4A1A> C>AE

Fysiske indgreb skal forstÌrke den perceptionelle oplevelse igennem forløbet. Overfladerne afspejler diversitet og interessante rummeligheder.

ANBEFALINGER

12.00

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

Torvets betydning som byrum

Historisk set oprinder pladsen fra Vesterport, 1800-tallets urbane ankomstrum. Siden bliver stedet omdannet til et kvĂŚgtorv, mens ogsĂĽ industrien sĂŚtter sit prĂŚg pĂĽ omrĂĽdet.

I 1920Êrne opføres karrÊbebyggelsen, og varsler dermed en ny tid. Gradvist transformeres byrummet til et trafikalt knudepunkt og torvets funktion og betydning er for nedadgüende.

FORTĂ&#x2020;LLING

6.00

Brugerintensitet

Vesterbro Torv er et transit-rum og danner rammen om et støjdominerende miljø. Biltrafikken spÌnder diagonalt og prÌges af en hovedretning fra Ceres-krydset til Nørreport. Den infrastrukturelle organisation har et højt kompleksitetsniveau, og de ensrettede forløb og forskelligrettede lysreguleringer, gør det svÌrt for brugeren at afkode.

Brugerintensiteten over tid ligner til forveksling øvrige transitrum, hvor myldretiden er bestemmende for omfanget.

PRAKSIS

Super Best

Bygningerne omkring pladsen synes frastødende og afskÌrer med en rü og kold attitude uderummet fra det indre liv.

Pladsen figurerer som en selvstĂŚndig bestanddel og udviser mangel pĂĽ integration i byrummet.

P-pladser

7 1 0 2 FYSIK

Pladsen omkranses af bygninger

P P

Fladen

byen stilstand - bagsiden

Rummet flyder ud mod kanten af havnebassinet.

Det afgrĂŚnsede rum

barriere

600 m.

Skibe og bygninger er med til at afgrĂŚnse rummet

bevĂŚgelse -forsiden

Døgnrytme

Varieret rumforløb styret af funktioner og elementer

Visuelle forbindelser

"De 14 dage, hvor vi kun var otte-ti mand dernede, var til at blive deprimeret af. Det var som at komme fra liv og glade dage, til noget, der var dødt."

1999

15.00

Kaos

17.00

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPĂ&#x2020;ISK KULTURHOVEDSTAD

Udsigten

2010

"Nu er arbejdsforholdene anderledes, og derfor ogsĂĽ arbejdsfĂŚllesskaberne noget helt andet her pĂĽ dokken.

24.00

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

REV(IT)ALGADE!

2017

"Men hvad kommer flydedokken til at betyde for Ă&#x2026;rhus' fremtid? Olav de Lindes lejemĂĽl, der er her nu, løber over 99 ĂĽr, og der flytter det ene kontor ind efter det andet. Og nu kommer det nye multimediehus ogsĂĽ til at ligge lige ovre pĂĽ den anden side af bassinet. Hvad kommer det til at betyde for dokken?"

himmel og hav

Udsigt til markante landskabstrĂŚk

Aktivere rummet pü flere tider af døgnet

Rummets mange elementer skaber kaos.

Fokus pĂĽ visuel kontakt til byen og havnebassinet med det nye Multimediehus.

ForstÌrke det rummeligt varierede forløb

Fysisk forbindelse mellem piererne

"Dokken var et spÌndende miljø at vÌre i. Der skete noget. Der var en hamren og banken og lyd af skÌrebrÌndere, og nür man sad i en af kranerne havde man overblik over hele havnen."

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

Varieret rumforløb styret af funktioner og elementer

1977

Turen pĂĽ bagsiden

Kort visuel afstand

10.00

Lange fysiske afstande

1968

08.00

Afstand

06.00

Flow To systemer styrer flowet og bevÌgelsen pü Dokken. En forside og en bagside. Revalgade er bagsiden, der dog har de største kvaliteter med udsigt til büde by og vand.

Funktionelle elementer Elementerne pĂĽ fladen er med til at bestemme den praksis der finder sted. Praksis i rummet bestemmes af det fysiske rums udformning.

Afstand

Turen

"Gaden var tĂŚt pĂĽ havnen, sĂĽ os 10-12-ĂĽrige knĂŚgte rendte tit rundt dernede med fiskestangen."

Kanten

2017 1H4=B AD< A4E0;6034

Bolig

E

D

Funktioner

E

D

B

A

18.00

BevĂŚgelses intensitet

12.00

00.00

Port 1

2017

Intimitet

BevĂŚgelse

Rumvolume

Graven

Port 3

Rosengade

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

Port 2

Parkering

PĂĽ grund af passagens ĂĽbninger mod gaden, er karreens indre et skjult byrum. Man kan fra Rosensgade og Graven skimte den modsatte gade, hvis man stĂĽr det rette sted, men intet fortĂŚller om det indre rum.

Derfor er byrummet allerede i dag for de fĂĽ og for de indviede. Passagen benytter man udelukkende hvis man kender til den. Det giver den indre gĂĽrd en status overfor den omkringliggende by, som en pause, et pusterum, hvor konsumkulturen endnu ikke har gjort sit indtog.

Byens bagside

TĂŚthed Lukkethed

Port

Port

LĂĽge

OverdĂŚkninger og barrierer

Principsnit af forløbet

Oasen

Baggürden har de seneste ür füet et løft, bl.a. med Cadesigns nye bygning.

Gennem porten Ind i passagen

EE 1:500

DD

CC

BB

AA

Om sommeren er der et dejligt liv af unge mennesker, der nyder solen pü det grønne plateu foran tandlÌgeklinikken.

Forbi vinduerne Forbi hegnet

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

FremhÌve og tilføje spor, der leder Ên til det hemmelige byrum.

Udvide passagen til at rumme opholdssteder, sĂĽ identiteten som en pause i byen understreges.

Anbefalinger

Vi er tĂŚt pĂĽ byen, men stadig trukket ind bagved hvor der er ro.

Opdagelse Hemmeligheder

En pause i byen

TrĂŚkke sig tilbage

Under bygningen

Rosenpassagen bruges som smutvej. Folk bruger den for at spare de to minutter det tager at bevĂŚge sig udenom karreen.

Derudover rummer gürden flere funktioner, der hver har deres betydning pü intensiteten af bevÌgelserne igennem passagen. Ved afleverings- og afhentningstid i børnehaven er der større aktivitet, samt nür der er forestillinger pü Rosenteateret.

BevĂŚgelsen i passagen byder pĂĽ forskellige oplevelser, alt efter om man gĂĽr gennem ĂĽbne eller lukkede, offentlige eller private rum.

Pendling Passagen

Skjulested

Intimitet

FortĂŚllingen om det hemmelige, det skjulte og det gemte byrum

Relationer

06.00

1:1000

Passage og udposning

Passagen fører gennem byens bagside. Der foregür en del rumlige sammenstød mellem bygningernes bagsider og materialeholdningen afspejler bagsidekarakteren.

Starter man i Graven stür man foran et diffust rum ved tandlÌgeklinikken, der leder Ên ind i gürden. Her mødes man af endnu et uartikuleret rum, bestüende af parkeringsplads, før man gür videre forbi en lang lav bygning og ind i den sydlige del af passagen. Her har rummet en helt anden intimitet. Den smalle passage fører Ên ud pü Rosensgade hvor man igen stür i en større skala, med Hotel Royal og Domkirken foran sig.

Passagen mellem Graven og Rosensgade løber gennem flere rumligheder. Midt i kareen dannes en udposning pü forløbet, der hvor parkeringspladsen befinder sig.

Pü vejen gennem passagen møder man flere forhindringer i form af lüger og porte.

Forbi teatrets indgang Langs Cadesigns facade Gennem parkeringspladsen

Rosenteateret Cadesign Parkering Laurie Lyrums Rammeri Herre Frisør

C

Stier

Tandklinik Bolig

C

HĂĽrde overflader

B

A

Vuggestue Parkering

Grønne overflader

Forbi private haver Gennem lĂĽgen Langs lukket mur Forbi parkeringsplads

Smutvejen

Stedets praksis

Det Detfysiske fysiske

7 1 0 2 1H4=B AD< A>B4=?0BB064=

Spanien 1

Spanien 1

Toldbodgade 8

KupĂŠ

Europaplads 10 - 14

06:00

06:00

06:00

06:00

12:00

Kurbad monday-friday 7-20 saturday 7-16 sunday 9-16

Svømmehallen monday-friday 7-21 saturday 7--17 sunday 9 - 17

12:00

USAGE OF THE PLACE

Low Use

Medium Use

Full Use

Low Use

Medium Use

Full Use

Low Use

Medium Use

Full Use

Toldbodgade 5

Toldbodgade 6

Europaplads 16

BUILD IN 1933. ARCHITECT: FREDERIK DRAIBY. FUNCTIONALISM - ART DECO BUILDING THE BATH REPLACED ALL OF THE OTHER PUBLIC BATHING FACILITIES IN THE CITY AT THAT TIME. THE OTHER PUBLIC BAHS WERE SPREAD ALL OVER THE CITY BEFORE, AND NOW IT WAS CENTRALIZED. THE INTENTION OF THE NEW PUBLIC BATH WAS THAT IT WOULD BE OPEN FOR EVERYBODY. THE MAN ON THE STREET OR THE DOCK WORKER COULD GO TO HAVE A BATH JUST AFTER FINISHING WORK. THE IDEA WAS TO PROMOTE PUBLIC HEALTH.

2017

psyhic

CONSIDERING FUTURE NEIGHBOURHOOD OF MEDIAHUSET, PLACE COULD BE A FLOWING SPACE, MOSTELY FOR PEDESTRIANS PASSING BY.

SPOT COULD BECAONE AN INVITING PLACE - A QUIET POCKET INSIDE A TOWN

06:00

06:00

06:00

Mødestedet

12:00

Soras Alle Skolen

12:00

Kofoeds SkoleT

12:00

Mødestedet

5R MarketingM

18:00

18:00

18:00

rain koncerter og selskaber

askinmesterskolen og Fredagsbar

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

DOESNâ&#x20AC;&#x2122;T MATTER WITCH STRATEGY WOULD BE CHOOSEN, THE MOTTOS FOR THE SPACE COULD BE UNIVERSAL: - SPENT A NICE TIME WHILE PASSING - STAY LONGER AROUND - REMEMBER A UNIQUE SPOT

QUIET ZONE

impression of quiet pocket inside a structure

INFRASTRUCTURAL NOISE ZONE

from noisy infrastructe to quiet space

DIAGRAMS OF DAILY USING OF DIFFERENT SPACES WITHIN THE CASE

RELATIONS AND RECOMMENDATIONS

TWO POSSIBLE STRATEGIES FOR FUTURE DEVELOPMENT OF THE AREA

THE MAIN ROAD

NOISE ZONES

TRAIN

HARBOUR CRUISE ROAD

PSYHICAL IMPRESSIONS

HARBOUR

PHYSICAL MAP

MAIN ROAD

ISLAND SURRISLAND SURROUNDED BY INFRASTRUCTURE

ROADS NETWORKING - OVERVIEW OF THE SITE

CITY

POCKET INBETWEEN TWO IDENTITIES

LIMITATIONS

SPANIEN (Public Bath):

18:00

18:00

18:00

monday - tuesday

CafĂŠ monday-friday 10-17 saturday-sunday 12-16:30

12:00

18:00

Perron

Kør Danmark uesday monday

Hos Helle & Tine Aps

12:00

tursday - friday

Kør Danmark wensdayt

Hotel Comfort Atlantic

HISTORY

Low Use

Medium Use

Full Use

Low Use

Medium Use

Full Use

Low Use

Medium Use

Full Use

Low Use

Medium Use

Full Use

PRACTICAL

physical investigation inside a place - how do you feel?

INSIDE

site in relation to neighbourhood

OUTSIDE

PHYSICS

2017

low

medium

low

medium

mon

06:00

tue

thu

fri

18:00

sat

sun

CANAL

BUSSTATION

FUTURE MULITMEDIA CENTER

fortaelning

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

PLACE HAS A MOVEMENT, PEOPELS FLOW, ACTIVITIES AROUND. ONE THING WHICH NEEDS AN ATTENTION IS THE PHYSICAL STATE, WHICH COULD BE CHANGED, ADDAPTING THE IDENTITY OF SPANIAN BADEHUSET

psyhic

praksis

IN THIS CASE USERS - PEOPLE ARE THE ONE WHO TIGHT AND CONNECT THE PLACE

PLACE IS USED EVERY DAY, EVERY TIME. DIFFERENT FUNCTIONS, AND ACTIVITIES KEEPS PLACE ALIVE ALMOST EVERY TIME, IN DAILY AND WEEKLY PERSPECTIVE.

CONCLUSION

OPENING OTO THE HARBOUR (FUTURE MULTIMEDIAHUS)

TRAIN STATION

MAIN PEDESTRIAN STREET

PEDESTRIAN CONNECTION NETWORK

SPANIEN is one of most recogniseble objects in Aarhus. History and present times made it an icon of the city.

wed

12:00

00:00

VIEW PERSPECTIVE HARBOUR

DIAGRAMS OF DAILY AND WEEKLY AMOUNT OF USERS WITHIN AND AROUD THE PLACE

OPENING TO THE OLD CITY

VIEW PERSPECTIVE OLD CITY

VISIBILITY

WIDE OPENINGS FOR A NEW AND AN OLD PART OF THE CITY

OPENINGS

1H4=B AD< C>;31>36034

weekend

Resturant - Kohalen

Industri - Isfabrik Service virksomhed - slagteri

Erhverv - hĂĽndvĂŚrker

LUGTE

Indgangs port

2017

Ophold - i nye faciliteter

Nye erhverv

3 min

Slagteri

Ingen boliger

4 min

Billig husleje

!! $

5 min

6 min

Ejerskab

7 min

Dødsgangen

Kreativt miljø

04.00

Lejemül for slagteriet ophører

2017

8 min

?

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

Nyt midlertidig opholdssted der er ĂĽbent for alle og med mulighed for forskellige brug

Olie møllen

ForudsÌtninger for det kreative miljø

2 min

AflĂŚsning

bylivet = bytur

MUU....

SHH PANG PUF

r Musikker.

Fyraften

MUU....

DUKDUK PRSH...

22.00 20.00 17.00

bylivet = møde

Lejemül for nye virksomheder ophører

2012

frokost

bylivet = musik

5 lydstudier - 10 øvelokaler - 1 resturant - 1 hündvÌrker Tegnestuer - Designvirksomhed Casino - Atelieer -Slagteri

Kreativt miljø - ...

2010

Industribygninger

Det midlertidige rum

12.00

bylivet = frokost

Nye erhverv - tegnestue (SLETH)

2007

bylivet = transport

Det permanente rum

Slagterigrunden - byen i byen

Resturant - Kohalen

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

Udveksling

Kunst

Ophold - i eksisterende rum

HĂĽndvĂŚrker

Vi ønsker at beholde det kreative miljø pü Slagterigrunden.

Samtidig vil vi øge muligheden for møder mellem Slagterigrundens bruger. Det gøres ved at tilfører simple elementer der har den samme fleksibilitet som grundenselementer har i dag.

Skabe møder mellem Slagterigrundens brugere

1 min

Ansatte i nye erhverv

Køer + slagtere

MMM...

SIKKE EN DEJLIG BĂ&#x2DC;F

09.00

08.00

bylivet = transport

VOOM...

BLA BLA BLA

LYD

Interresse - øvelokaler

1980

Brug og bevÌgelse over 1 døgn

1960

1940

Brunger + anvnedelse

Ă&#x2026;rhus by Ă&#x2026;

Det lukkede rum

[ RELATIONER + ANBEFALINGER ]

Dødsgangen

AflĂŚsning

Indgangs port

Oplevelsen igennem Slagterigrunden prĂŚges af mange stĂŚrke sanselige oplevelser, udover de visuelle indtryk.

NĂŚrvĂŚret af slagteriet bliver tydelige og tydeligere des lĂŚngere du bevĂŚgere dig ind pĂĽ omrĂĽdet. Og identiteten forstĂŚrkes herved.

Sansediagram gennem slagterigrunden

[ FORTĂ&#x2020;LLING ]

Flow pĂĽ Slagterigrunden

Brugen af omrüdet har Ìndret sig meget gennem tiden. De forskellige perioder har sat sine spor, og har givet mulighed for den brug omrüdet har i dag. Samtidig bruges omrüdet forskelligt gennem døgnet, og dyr og mennesker har sine egne bevÌgelsesmøstre.

Brugernes benyttelse af omrĂĽdet

[ PRAKSIS ]

Byen i byen

Slagterigrunden

Slagterigrunden er og fungerer som sin egen lukkede by i Ă&#x2026;rhus. Med sin fysiske barriere, murer rundt om grunden, virker omrĂĽdet umidbart lukket. OmrĂĽdet ĂĽbner op mod byen med to portĂĽbninger mod JĂŚgergĂĽrdsgade. Indefor murerne er omrĂĽdet ĂĽbent og meget imødekommende for alle. Selv bygningerne er til at bevĂŚge sig i hele døgnet rundt.

Byen i byen

[ FYSISK ]

1H4=B AD< B;06C4A86AD=34=

7 1 0 2

Brugere Relationer Anbefalinger

scenograďŹ

dominans af skulptur

VIND FRA HAVET

VIND_vinden trÌkker langs de lange lige, übne gadenet. Pladsen ligger udenfor den største trekklinien som kommer helt ned fra havet, ved at den er trukket noget l side mot nord. Oveni für den ogsü lè for vinden, omkranset av brede hekke.

Tietgens plads

ANBEFALINGER

Aktivitet

03

06

09

12

15

18

21

00

Tid

ISCENESETTELSE_Hans Broge troner pĂĽ pladsen østlige del med pladsens beplan ng som bagteppe. Om dagen kan man tydelig se de e hierarkiet som preger pladsen. NĂĽr det bliver mørkt ĂŚndres scenograďŹ en. Pladsen og statuen forsvinder i mørket og lys fra leilighedene omkring trĂŚder tydelig fram.

NAT

DAG

TIDLIGHEDER/DYNAMIK_da pladsen er et rum for bevegelse som man bruger som smutvej eller gennemgang i andre omgivelser vil det hovedsagelig bruges i mylder dene hvor folk gĂĽr l og fra arbejde eller skal hente/parkere sin bil.

Ellers er det mulig den bliver brugt om a en af folk der lu er sin hund.

00

SPOR I SNEEN_fo SPO SNEEN_fotogragďŹ SNE N f togra ogr gďŹ af fodspor pĂĽ pladsen giver tydelige tyd tegn pĂĽ bevegelsvege esmønster t og brug. b

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

-EGEN OBSERVATION PĂ&#x2026; STEDET

EDEVĂ&#x2020;RELSE AF FUGLEâ&#x20AC;?

â&#x20AC;&#x153;DET ER KUN FIRE MENNESKER DER PASSERER OMRĂ&#x2026;DET I LĂ&#x2DC;BET AF EN TIMES OPHOLD PĂ&#x2026; PLADSEN. TYDELIGE SPOR I SNEEN BEVIDNER ALLIGEVEL EN AKTIV BRUG SOM TRANSITOMRĂ&#x2026;DE FOR MENNESKER OG HUNDE OG TILST-

-forbipasserende der det bliver s let spørsmül l

Skansen

KL 17

LYS/SKYGGE_ skyggediagrammene viser at pladsen om vinteren ikke fĂĽr noget direkte sollys, mens om sommeren er solforholdene meget bedre. Pladsen fĂĽr alligevel om vinteren meget dagslys da trĂŚrne er bare og transparente, mens om sommeren da sollyset slipper l fungerer trĂŚrne som et ďŹ lter for solen. De e kan pĂĽ varme sommerdager gi et godt og svalt omrĂĽde at opholde sig i.

KL 12

SNIT 1:500_rumlighed - beplantningen bidrager l at skape et in mt og avgrÌnset grønt gennemgangsrum i byen.

JUNI

DECEMBER

â&#x20AC;&#x153; JEG HAR IKKE TID, JEG SKAL NĂ&#x2026; MIT ARBEJDEâ&#x20AC;?

GRĂ&#x2DC;NNE- OG REKREATIVE OMRĂ&#x2026;DER I NĂ&#x2020;R KONTEKST_omrĂĽdet omkring Fredriksbjerg bestĂĽr for det meste af karrèbebyggelse med lejligheder og grønne baggĂĽrder. Oveni ďŹ nnes i nĂŚr kontekst større rekrea ve arealer som Skansen, Mindeparken, RĂĽdhusparken, Marselisskoven og Ingerslevs Boulevard. Tietgensplads er mindre en park, men et ĂĽndehul, som ved smĂĽ lføjelser kan berige oplevelsen af at bevege sig igennem omrĂĽdet.

Ingerslevs Boulevard

RĂĽdhuspladsen

ORGANISATION OG BELĂ&#x2020;GNING_pladsen er organisert med parkering rundt pĂĽ to sider e erfulg af trĂŚrĂŚkke, hekk trĂŚrĂŚkke og en beskjedent antal benker.

Pladsen domineres af sand som underlag, mens den i øst har brostensbelegning pü en forplads og under statuen. I vestsiden ligger en lille indhegnet legeplads

BEVEGELSE OG BRUGERE_ pladsen bruges hovedsakelig som gennemgangsomrüde, eller et sted man velger at gü pü som en afveksling fra asfalt og fortov nür man gür tur med hunden. Det er ogsü tegn e er bruk af legepladsen. Det er oveni sandsynligt at pladsen en gang i mellom beny es af en hjemløs som drikker en enkelt øl i fred og ro pü en bÌnk.

TRAFIK OG STĂ&#x2DC;J_Hans Broges gade, mod øst, er mest traďŹ kkert og skaper en del generende traďŹ kstøj. De andre vejene som omkranser pladsen er ensrĂŚ et og bruges hovedsakelig for at ďŹ nde parkeringsplads. Det er derfor lav has ghet og lite støj herfra.

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

lyselementer i variert størrelse spredes udover pladsen og skaber mulighed for leg om dagen og fremhever pladsen i mørket

lys og mørke

2017

bevegelse

bevegelse

rødt genneomgüende bünd l leg, ophold og bryder op symmetri og dominans

legeplads

Ud i fra et kort kan man se at pladsen ikke fylder stort mer end en almindelig baggĂĽrd i en karrè. I nĂŚrheden ďŹ nder man ogsĂĽ andre og større rekrea ve omrĂĽder som inviterer mer l ophold. Deriblandt Skansen, Mindeparken, RĂĽdhusparken og Ingerslevs Boulevard. Pladsen er omgivet af biler pĂĽ alle ďŹ re sider bĂĽde l parkering og l almindelig traďŹ&#x192;k.

Pladsens organisering, beliggenhed og størrelse fører l den markante brugen af pladsen som et transitomrüde. Den bruges kun som smutvej mellom nord og syd og som en bevegelse pü et annet underlag og i ly for lyd og vind i parkens lengde. E er en rÌkke overvejelser belv resultatet ü beholde dens iten tet som transitomrüde og beholde dens historiske organisering som statuens bagteppe.

RELATIONER

Tietgens plads ble anlagt i 1905, men navngivet allerede i 1904 e er den danske ďŹ nansmanden C.F. Tietgen (1829-1901). Han stod bag opre elsen af en lang rĂŚkke virksomheder, der sidenhen kom l at danne grundlag for den store industrialiseringen i Danmark, sidste del af 1800-tallet.

Pü den østlige delen av pladsen stür Hans Broge og kikker udover Hans Broges gade, med pladsen som bagteppe. Den 2,5 meter høje statuen ,plassert pü nesten lige sü høj sokkel, er udført av billedhugger Aksel Hansen og blev ops llet i 1910 som et mindesmÌrke.

Hans Broge var handelsmand og en af de som i forrige ĂĽrhundrede gjorde Ă&#x2026;rhus l en dri ig handelsby. Han var meds er af en rĂŚkke industrielle og kommercielle foretagender. Han var desuden medlem af Ă&#x2026;rhus ByrĂĽd, kongevalgt medlem af RigsrĂĽdet ,samt ĂŚresmedlem af Landboforeningen og Handelsforeningen. Han nød stor anseelse og bar lnavnet â&#x20AC;&#x153;Jydernes Kong Hansâ&#x20AC;?. En mulighet l at han er plassert nettop her er den korte afstanden l den dligere Handelshøjskolen, i dag advoka irmaet Holst

FORTĂ&#x2020;LLING

Ved adkomst fra øst domineres pladsen av Hans Broges statue som er reist pü en høj sokkel og rager i alt ca 4,5 m over jorden. Pladsen virker fra de e stüsted mest som et bagteppe for den voldsomme statuen. Man kan kun se trÌrekkene og hekkene pü hver side.

Fra den anden side har man god oversikt over den langstrakte parken som fĂĽr en forlengende eďŹ&#x20AC;ekt med beplantningen pĂĽ hver side. PĂĽ grund af lengden virker den ogsĂĽ meget smalere end sine 8 meter bredde.

Parken er ďŹ&#x201A;ankert av noen fĂĽ benker og inviterer ellers ikke meget l ophold med sand som underlag. Legepladsen virker som om den er godt brukt med sine slidte overďŹ&#x201A;ater, men virker ellers ikke spesielt hyggelig med den slidte indhegningen af webnet.

NĂĽr man beďŹ nner seg innenfor pladsens â&#x20AC;&#x153;vegger â&#x20AC;&#x153; kan man ikke se bilene som stĂĽr parkert pĂĽ hver side. Denne følelsen af afskĂŚrmelse vil forstĂŚrkes y erligere om sommeren nĂĽr beplantningen te es l nĂĽr bladene blir grønne.

PRAKSIS

Tietgens pladsen er en lille plads - et tomrum i byen. Pladsen ligger tĂŚt pĂĽ byen, ca fem minu ers gang fra banegĂĽrden og Bruuns galleri.

Pladsen er omkranset af karrèbebyggelse med gĂĽrdhaver, i 4 etager med tagetage og høj sokkel /kĂŚlder mod nord og syd som alle indeholder lejligheder. Mod øst løber den traďŹ kkede Hans Broges gade imens VUC ligger i vest. VUC er en ĂŚrverdig gammel bygning. Fra Tietgenspladsen ses ingeniørhøjskolen.

Selve pladsen strÌkker sig i lÌngden fra øst l vest og er i bredden ca 18 m.

PĂĽ hver langside er det 5 meter brede hekker med en trĂŚrĂŚkke pĂĽ hver side. Man kan krydse pladsen pĂĽ tvers to steder. Langs med hĂŚkken stĂĽr det noen fĂĽ bĂŚnker.

I parkens østlige ende stür en høj delig Hans Broge og vokter mens i den vestlige ende er en indhegnet legeplads for smü børn.

I parkens lengde er det i hver y erkant skrĂĽparkering l en enkelt bilrekke.

Vejene omkring er ensre et og lite traďŹ kkert utenom Hans Broges gade som har mer og tyngre traďŹ kk. De e gir en højere grad af støj mod øst som blir gradsiv mindre mot vest.

FYSIK

2017 1H4=B AD< C84C64=B ?;03B

HANS BROGERS GADE

BELĂ&#x2020;GNING

RELATION

VIND

VIND

KOLDT

2017

UTRYGT

GOLDT

TOMTHED

ALENE

ANVENDELSE

DAGSRYTME

KVALITETER

KVlos or terkirken F rue K irke

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

For at byde folk velkommen til at gĂĽ helt ud til kanten af omrĂĽdet, anbefales et hegn tĂŚt ved kanten.

Ha l

1H4=B AD< A8BB:>E BH3

Pladsen der nu er døkket ar armeret grÌs kan tilfÌres borde og bønke og/eller anden beløgning.

Detter lokker folk ud pü pladsen og øger brugsmulighederne.

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

SkrĂŚnten op mod den tĂŚttere Riis Skov kunne udlĂŚgges som store naturlige trappetrin.

Her kan udsigten nydes eller der kan motioneres.

UBEHAGELIGT

Døkslerne der fører ned til rensealløgget skjules med beplantning.

Vildt voksende eller styret i plantekasser/krukker.

UFĂ&#x2DC;LSOMT

LUGT?

FORBUDT?

Det nye anlĂŚg stĂĽr nu fĂŚrdigt men desvĂŚrre skaber det en del problemer i den sydlige del af skoven i form af...

I den sydligste del af skoven ligger et spildevandsbassin, som forhindrer forurenet vand i at løbe ud i Ă&#x2026;rhus bugten.

Dermed sikres renere badevand for de mange badegĂŚster ved bl.a. Den Permanente. I 1983 blev renseanlĂŚgget nedlagt som et egentligt renseanlĂŚg og fungerede derefter som et aďŹ&#x201A;astningsanlĂŚg for Marselisborg RenseanlĂŚg som er et større anlĂŚg. Det har imidlertid vist sig at denne løsning ikke har den nødvendige kapacitet til at lede spildevandet vĂŚk og byrĂĽdet vedtog derfor i 2005(i lokalplan nr. 744) en plan for tilblivelsen af et nyt og større anlĂŚg i den sydlige del af Riis Skov.

Skoven blev før i tiden brugt som â&#x20AC;&#x2122;lystskovâ&#x20AC;&#x2122; med servering, sommerforlystelser og musik ďŹ&#x201A;ere steder rundt om i skoven. Det var et sted hvor familier ville taget toget for at komme hen. Nu bruges skoven mest af motionister fra det nĂŚrliggende omrĂĽde, som benytter sig af de gode løbestier og af folk som lufter deres hunde.

Frem til 1800-tallet fungerede skoven som storleverandør af tømmer til anlÌg og vedligeholdelse af kajerne pü byens havn.

Et rekreativt omrĂĽde pĂĽ ca. 80 Ha i det nordlige Ă&#x2026;rhus. Den sydlige del af skoven blev indlemmet som en del af Ă&#x2026;rhus by i 1395 da Dronning Margrethe d. 1. â&#x20AC;?red skellet indâ&#x20AC;? og bestemte hvor grĂŚnsen til den sĂĽkaldte bymark skulle ligge.

I 1542 skĂŚnkede Kong Christian d. 3. den resterende del af skoven til Ă&#x2026;rhus.

INFRASTRUKTUR

FLOW

1 0 2

s

s

s

BRUGSMÆSSIGT TOMRUM - UDFYLDNING

s

s

s

TIRSDAG

BRUGSMÆSSIGT TOMRUM

MANDAG

MEDIUM BRUG

ÅBNINGSTIDER / TRAVLHED

MARKED

SKATING

KONCERT PLADS

KØRESKOLE - KRAVLEGÅRD

FREDAG

LØRDAG

MYLDRETID

ASFALT

ÅBEN

SØNDAG

PRINCIPSNIT A-A - 1:2500

FODGÆNGER

INDGANG

KORTLÆGNINGER - 1:7500

0]STcÌabbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ì 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

TORSDAG

GRØN

STRIP

STJERNEKIGGER POST

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

ONSDAG

HØJ BRUG

IKEAOMRÅDET - 1:2500

TEATER SCENE

2017

KONCERN-PLADSDANNELSE

LIVSSTILSMASKINE

JYDSK KNUDEPUNKT

SITUATIONSPLAN - 1:10000

2017 1H4=B AD< 8:40

FYRVÆRKERI - UDSIGTSPUNKT

DRIVE-IN BIO

Person 8

TOG

MERE LYS Viby Torv har en broget fortid med overfald, røverier og voldtÌgter.

Gør stedet mere sikkert om aftenen vha. lys.

IsÌr rundt om busstoppesteder og parkerings pladser, sü man kan føle sig mere tryg, og kan se, hvad der sker omkring Ên.

Person4: Bor ikke her_Kvinde, 54 ĂĽr_Arbejder i Viby center_Kommer

Person 3: Ja, har boet her i halvt ür_Kvinde, 37 ür_Bruger viby torv til at handle fødevarer.

Person 1 og 2: Ja, har boet her hele sit liv._Drenger pĂĽ 14 og 15 ĂĽr._Bruger mest centeret, efter skole, hanging out.

Spørgsmüeler:_1.

Bor du i Viby?_2.

Alder og køn?_3.

Hvad bruger du Viby torv til?_4.

Hvis du bor ikke i Viby hvordan kommer du til Viby torv?

BEDRE BUSSTOP

Person 6

Person 5

Person 4

NĂŚre forhold og andvendensesmuligheder.

Gør busstoppestederne større og mere brugervenlige. Da de benyttes af mange mennesker hele dagen, skal der skabes bedre og større forhold. Flere sidepladser, større overdÌkning og mere belysning. Stor TV-skÌrm sender News, sü der sker lidt for dem der skal vente i lÌngere tid.

Person 1 og 2

PARK ERHVERV / BOLIG

PARK

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

Person 3

SPORT

KIRKE

BUTIK / BOLIG

En 63-ĂĽrig kvinde blev mandag udsat for tricktyveri begĂĽet af tre gerningsmĂŚnd pĂĽ Viby Torv.

BUSSTOP

PARKERING

PLADS

BOLIG

ERHVERV / INDKĂ&#x2DC;B

Person 8: Ja, har boet her mange ür_Kvinde, 68 ür_Arbejdte her før, bruger det nu for at handle og for transport med bussen.

Person 7: Ja_Kvinde, 20 ür_Køber ind og til transport.

Person 6: Nej_Mand, 41ür_ Bruger til transport_Kører med bussen.

Person 5: Nej, bor lÌngere ind i byen_74 ür_Handler, alt pü et sted_Kommer kørende.

ind til Viby torv med bus.

Bus mod Ă&#x2026;rhus N

Bus mod Skanderborg

Bus mod Ă&#x2026;rhus C

Viby Torv har tydeligt en â&#x20AC;&#x153;nyâ&#x20AC;? del og en â&#x20AC;&#x153;gammelâ&#x20AC;? del.

FremhÌv den gamle del ved at nedlÌgge parkeringspladserne ud til Skanderborgvej og skabe et rart grønt omrüde. Et ündehul for dem der venter pü bussen eller holder frokostpause fra de mange omkringliggende arbejdspladser.

Ă&#x2026;NDEHUL

Matrialer og strukturer pĂĽ Viby torv

â&#x20AC;?

â&#x20AC;&#x153;God afmosfĂŚre og gode transport mulighederâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x153;Det er nemt at komme ind til byenâ&#x20AC;?

â&#x20AC;&#x153;Jeg synes ikke om stemningen her, stedet mangler charme og karakter. Jeg vil hellere ind til byen.â&#x20AC;?

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

Rumligheder pĂĽ Viby torv.

Oplysninger i sagen kan gives til Ă&#x2DC;stjyllands Politi pĂĽ 8731 1448.

Ă&#x2DC;stjyllands Politi har kun signalement pĂĽ den ene gerningsmand: Han er cirka 40 ĂĽr, 170-175 centimeter høj og har lyse øjenbryn. Manden var iført hvid hue og blĂĽ jakke.

â&#x20AC;&#x153; Jeg synes Viby Torv er ret hyggeligt, bĂĽde inde og ude.

Selvom jeg mest bruger Viby centeret.â&#x20AC;?

â&#x20AC;&#x153;Det er smart at man kan handle mens man venter pĂĽ sin busâ&#x20AC;?

Brugernes Udsagn â&#x20AC;&#x153;Det er dejligt nemt at parkere her.

Her ďŹ ndes gode butikker og jeg kan godt lide at man kan fĂĽ alt et sted.â&#x20AC;?

â&#x20AC;&#x153;

Gennembruddet i sagen kom efter, at politiet offentliggjorde overvĂĽgningsfotos fra banken af den formodede røver. Den 18-ĂĽrige somaliske mand blev i gĂĽr fremstillet i Retten i Ă&#x2026;rhus og varetĂŚgtsfĂŚngslet i ďŹ re uger.

Kvinden havde vĂŚret i banken i Viby Centret, hvor røveren havde spottet hende og fulgt efter hende til kvindens hjem pĂĽ Ă&#x2DC;ster AllĂŠ i Viby. Her blev hun overfaldet bagfra og ďŹ k taget sin taske.

Kort efter overfaldet ďŹ k hun en hjerneblødning, og den 84-ĂĽrige kvinde er siden blevet lam i den ene side.

Kvinden ville kort efter middag stige pĂĽ bussen. Den ene gerningsmand spĂŚrrede adgangen, og de to andre udnyttede den kortvarige forvirring til at ďŹ ske en kuvert med kontanter op fra kvindes rygsĂŚk.

Tricktyve lĂŚnsede kvinde pĂĽ Viby Torv

En 18-ĂĽrig somalisk mand fra Ă&#x2026;rhus er blevet anholdt og varetĂŚgtsfĂŚngslet i ďŹ re uger for overfald pĂĽ en 84-ĂĽrig kvinde, der ďŹ k en hjerneblødning og er blevet lam i den ene side Ă&#x2DC;stjyllands Politi har anholdt den formodede gerningsmand til et røveri-overfald pĂĽ en 84-ĂĽrig kvinde i Viby.

Somalier fĂŚngslet for overfald pĂĽ 84-ĂĽrig kvinde

Viby Torv i Pressen

Farvediagram over funktionszoner

VibyTorv med Viby Kirke i baggrunden

2010

I 1990 skifter Viby centeret karakter og overdĂŚkkes

Viby Centrets hoved indgang

I 1977 forbindes NordSyd motorvejen til Vibys vestlige del

Viby Centret, før overdÌkning, set mod syd

1970

I 1970 invies Vibycenteret pĂĽ Viby Torv

CENTER / BANK / POST

Hotel Mercur set fra Skolevej

1968

I 1964 bliver Skanderborgvej udvidet til en 4-sporet hovedvej.

Viby Torv, Skanderborgvej og den davĂŚrende Kongevej.

1954

SKOLE

1952

Viby som forstad.

Viby borger nr. 10.000 fødes i 1950. Den hastigt voksende forstad opfattes snart som en bydel af Ă&#x2026;rhus

Viby Torv/Esso

FjĂŚrne forhold

Ă&#x2026;RHUS C

Grønne omrüder rundt om Viby torv.

Ă&#x2026;RHUS N

2017

Person 7

SKANDERBORG

E45 45

1923

Viby som stationsby.

I 1914 oprettes den første busrute VibyĂ&#x2026;rhus.

I 1916 udvider DSB de allerede existerende jernbane forbindelser til Viby

Selvbinder pĂĽ Skolelodden med Viby Skole og Viby Kirke i baggrunden

1906

Det første villakvater udstykkes nÌr Viby Torv i 1904

Viby Skole og Viby Kirke set fra Terpvej (Kirketoften)

Viby har karakter af en landsby med egen skole, fattiggĂĽrd og krike. Der bor i 1901 880 personer i Viby.

1H4=B AD< E81H C>AE

7 1 0 2

USE

EXPERIENCE

EXPERIENCE

USE

PHYSICS

EXPERIENCE

Forslag 2 Adskillelse af güende og kørende trafik. Vi forsøger at gøre pladsen til at møde og opholdsted for güende og cyklende.

USE

PHYSICS

Forslag 1 Organisering af trafik og opholdszoner.

Vi forsøger at skabe lige store opholds-og møderum som trafikalt rum.

Güende trafik møder kørende trafik.

Et af pladsens knudepunkter.

00A7DB :0=3830C 4DA>?­8B: :D;CDA7>E43BC03

PHYSICS

Bustoppested mellem vej og parkering.

2017

GĂĽende trafik.

Panorama hele vejen rundt om pladsen

20 17 Fysik

Praksis FortĂŚlling Relationer og anbefalinger

Foran hovedindgangen venter og mødes man.

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

Foran banegürdens indgang skaber en forhøjning et centrum hvorfra man kan stü hÌvet over menneskemÌngden

Kørende trafik, samt lydniveau.

1H4=B AD< 10=46ÂŹA3B?;03B4=

DEN FYSISKE BY // 3. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS / MIDLERTIDIG KULTURHOVEDSTAD ‘FRIT SPIL’ ‘Frit spil’ var titlen på en workshop for de studerende på Arkitektskolens Institut for By og Landskab, som var arrangeret i et samarbejde mellem Kulturbysekretariatet og Arkitektskolen Aarhus. Fokus var på midlertidige byrum og hvordan midlertidige byrum kan tænkes som en del af Kulturby-ideen. Workshoppen blev ledt af den tyske arkitekt Klaus Overmeyer fra Berlin.

[Tekst af Tom Nielsen og Morten Daugaard]

Vores tilgang var at arbejde både på et konceptuelt og et direkte praktisk niveau, men et helt konkret eksperiment. Ambitionen var at skabe et input i forhold til byens og kulturbyprojektets fortsatte udvikling. De studerende lavede en indledende ’mental kortlægning’ af Århus’ kultur. Den viste at Århus som Kulturhovedstad ville have gavn af ikke bare at tænke kultur ud fra kategorierne ’fin’- og ’sub’-kultur, men også som hverdagspraksis, som forskellige miljøer, som inklusions- og eksklusionsmekanismer, som åndelige værdier, klima, kreativitet og oplevelser. Kortlægningen pegede også på at den centrale by på mange måder er defineret af en konsumptions-kultur, og at det kunne give god mening at fokusere på muligheden for at deltage i ’produktionen’ af kultur og kulturelle begivenheder.

FRIT SPIL

FRIT SPIL

FRIT SPIL - ARKITEKTSKOLEN AARHUS

2 DEN FYSISKE BY // 2.9 3. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

FORLØB OG PROCES Workshoppens konkrete eksperiment foregik på den yderste del af Pier1. Umiddelbart kan det synes paradoksalt at åbne et testområde for Århus’ kulturelle fremtid på et sted som er afskåret fra byen og som er planlagt til nedrivning inden for et par år som et led i realiseringen af helhedsplanen for de bynære havnearealer. Men med de materialer der umiddelbart kunne skrabes sammen via sponsorer og et meget lille budget (561 paller, 30 krydsfinerplader, 170 m lægter, 1500 m snor, 1000 m2 stilladsnet, 30 meter stof, 10 ruller plasticfilm, 4000 skruer, 7 bøtter maling, 50 kg kalk, bøgegrene fra skoven, en graffitimaler, en bil, mm.) skabte de studerende en række rumlige interventioner der åbnede rummet for aktivitet: En afgrænsning af ’Den midlertidige kulturhovedstad’ gennem en rumlig afgrænsning, en trappe/indgangsportal der markerede overgangen og gav overblik, en udkigspost, borde og bænke, en bar, en DJ-pult, et grill område, et ’væksthus’, og et siddeområde med beskyttelse mod den nådesløse majvind. Asfaltfladen blev brugt som et galleri hvor malede talebobler rummede udsagn og ideer om fremtidig kulturel praksis. Eksperimentet kulminerede i en åbningsfest for ’Den midlertidige kulturhovedstad Århus’ og hele den 5 dage lange workshop endte med at vi fjernede stort set ethvert spor af workshoppen, ud over nogle kridtstreger som afventede regnen for at blive skyllet væk.

Den lektie vi lærte af workshoppen var at selv med meget begrænsede ressourcer, og på meget kort tid kan det lade sig gøre at få folk ud på havneområderne for at slappe af, møde andre, opleve ting. Vi lærte hvordan asfaltfladen, det store rum, vandet og udsigten kan være ramme for en urban oplevelse med en markant landskabelig kvalitet lige ved siden af bymidten.

En anden ligeså vigtig lektie er at Århus åbenlyst mangler arealer til ’Frit spil’ og udfoldelse af en masse kulturelle aktiviteter som der ikke umiddelbart er plads til i de fine og færdige byrum byen ellers rummer.

I forhold til Kulturhovedstads-projektet viste workshoppen, at de mange områder i byen der venter på videre udvikling rummer et fantastisk potentiale for at starte og afprøve kulturelle aktiviteter der kan udvikle sig til at blive en central del både af Kulturhovedstaden i 2017 men også Århus’ fremtidige kulturliv. Eller som bare kan finde sted og forsvinde igen. De ting der viser sig levedygtige vil så kunne flyttes til andre steder og få mere permanent karakter.

»

WORKSHOPPEN AF DE MANGE OMRÅDER I BYEN DER VENTER PÅ VIDERE UDVIKLING RUMMER ET FANTASTISK POTENTIALE FOR AT STARTE OG AFPRØVE KULTURELLE AKTIVITETER DER KAN UDVIKLE SIG TIL AT BLIVE EN CENTRAL DEL BÅDE AF KULTURHOVEDSTADEN I 2017 MEN OGSÅ ÅRHUS’ FREMTIDIGE KULTURLIV. [Tom Nielsen]

»

EN [...] VIGTIG LEKTIE ER AT ÅRHUS ÅBENLYST MANGLER AREALER TIL ’FRIT SPIL’ OG UDFOLDELSE AF EN MASSE KULTURELLE AKTIVITETER SOM DER IKKE UMIDDELBART ER PLADS TIL I DE FINE OG FÆRDIGE BYRUM BYEN ELLERS RUMMER. [Tom Nielsen]

2 DEN FYSISKE BY // 2.9 3. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

DEN FYSISKE BY // TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER / INTRODUKTION FORMÅL Byrum er ikke kun sten og asfalt. De er også sociale og kulturelle rammer om vores hverdagsliv. Det er nu en gang mennesker og deres færden, der er udgangspunkt for det gode byrum.

[Tekst af Planlægning & Byggeri, Byarkitektur, Århus Kommune.

Samarbejdspartnere: Kultur & Borgerservice, Århus Kommune; Natur & Miljø, Århus Kommune; Sundhed & Omsog, Århus Kommune; Metopos By- & Landskabsdesign]

Temaplanen introducerer en metode til at vurdere byens rum og deres potentialer. Udgangspunktet er det enkelte byrums fysiske rammer og dets praksis – altså hvordan stedet anvendes. Men også fortællingen, de historier og erindringer, der knytter sig til stedet, spiller ind, når vi vurderer et steds muligheder.

Borgerne stiller stadig større krav til kvaliteteten af byens rum. Byrummenes transformation, fra trafik- og handelsrum via gågader og handelsstrøg til mere rekreative rum med bl.a. caféliv, har givet en anden måde at være i og bruge byen.

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

Første del er en introduktion til temaplanarbejdet, et historisk rids og begrundelsen for valg af byrum samt en forklaring af begreber, der er benyttet.

»

DER ER NYE UDFORDRINGER TIL BYENS RUM. FOKUS ER PÅ AT SKABE AKTIVITET, BEVÆGELSE, SANSELIGHED - EN PRAKSIS, SOM STILLER KRAV TIL DE FYSISKE OMGIVELSER.

Anden del er en analysedel, som er et byrumsatlas, der primært beskæftiger sig med byrummenes fysiske forhold, og hvordan rummene benyttes i dag. Atlasset består af registreringer, beskrivelser og analyser af de valgte byrum.

Tredje del er todelt og består af: 1. en tematisk del, som behandler nye anvendelsesformer. Der arbejdes med fire overordnede temaer: Bevægelse, Arrangementer, Handel, Refleksion. Temaerne er inddelt i tre forskellige niveauer eller praksisser af indgreb: en kortsigtet praksis med minimalt indgreb/ indretning, en forsøgspraksis, hvor der f.eks. opstilles inventar, afmærkninger i beklægning og lignende i en forsøgsperiode, og endelig peges der på en permanent løsning, evt. på baggrund af ovennævnte undersøgelse.

2. en strategisk del, som berører, hvad man kan justere på i forhold til øget anvendelse af byrummene. Der oplistes, hvilke muligheder, der ligger i at arbejde med enkeltelementer af byrummets bestanddele. Strategierne er således en slags mulig værktøjskasse.

Fjerde del er en handlingsplandel, hvor analyserne sammenkobles: Byrummene (det fysiske), temaerne (nye anvendelsesmuligheder) og strategierne (hvad kan man sætte ind med). De foregående analyser ligger således til grund for forslag til handlingsplaner for udvalgte byrum.

INTRODUKTION

» » »

Formålet med denne publikation er at skabe et overblik – hvilke typer byrum har vi, hvad kan de, og hvad vil vi gerne med dem. Det er ambitionen at gøre byens rum til steder, hvor ”tingene sker” og ”hvor mulighederne er”.

Eller med andre ord: at øge anvendelsesmulighederne for byens rum og derved skabe mere levende og vedkommende byrum.

Gennem en forståelse af byens rum, hvor de fysiske omgivelser, de sociale sammenhænge og den helhed, byrummene indgår i forstås i sammenhæng, kan vi udfordre vores tilgang til arbejdet med byens rum.

OPBYGNING AF AFSNITTET Afsnittet er bygget op af 4 dele.

BYRUMSATLAS

4 TEMAER

HANDLINGSPLANER

Lystrup Nordre Kirkegård

Universitetsparken

Lystrup Station Vennelystparken Østbanetorvet Botanisk Have Beboernes Hus Sølystgade

Vestre Kirkegård

Kærlighedsstien

Snevringen Klosterstien

Vesterbro Torv

Møllestien Cereshaven

Voxhall mv.

Højbjerg

Mølleparken Slusebroen

Kridthøj Torv

Rådhusparken Banegårdspladsen

P-plads / Værkmestergade

Lyseng Idrætsanlæg

De klassiske byrum De sammensatte byrum Havnekanten De grønne byrum

Skt. Pauls Kirkeplads

Bykvarterets pladser

Frederiksbjerg Torv Kiers Plads Lukas Kirkeplads

Byrumskategorier

Bruuns Galleri / Værkmestergade

Hall Sti

Beder

Skt. Olufs Kirkegård Maren Smeds Gyde Store Torv Mathilde Fibigers Plads Immervad Stentrappen Bispetorvet Under Clemens Bro Fiskergyde / Passagen Revalgade Telefonsmøgen Posthussmøgen Mindebro Torv Ridderstræde Rådhuspladsen Toldbodgade Rutebilstationen Park Allé

Musikhushaven

Frederiksbjerg Bypark

Klostertorvet Frue Kirkeplads Pustervig Borgporten Lille Torv Rosenpassagen

Annagade Skole

Skanseparken Ingerslevs Plads Tietgens Plads

Ingerslevs Boulevard

Trafikkens rum De nye byrum

Harald Jensens Plads

Forstadens byrum

Beder Butikscenter

Passagerne De midlertidige byrum

Filtenborg Plads Tangkrogen

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

DEN FYSISKE BY // TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER / ET HISTORISK RIDS BYEN OG BYENS RUM I løbet af middelalderen mistede det gamle voldsystem fra vikingetiden sin betydning. Byen udvidede sig og de centrale torve omkring Domkirken og store dele af det gadenet, vi kender i dag i det indre Århus, er opstået i middelalderen.

Den udvidede bykerne var afgrænset af plankeværk med byporte. Bygrænsen, som senere blev kaldt ”Vejen bag om byen”, blev nedlagt omkring 1850 med ophævelse af byens skatteopkrævning. Strækningen fungerer i dag som Allegaderingen og har på moderne måde samme funktion som fordelingsåre med indgange til bykernen.

Flere af de rum, der opstod udenfor portene dengang, eksisterer i dag. Mest markant er Vesterbro Torv, der oprindeligt har fungeret som skarnplads for senere at få status som kvæg- og handelstorv.

Industrialismen sidst i 1800 tallet fik Århus til at udvikle sig voldsomt. Banegården blev anlagt i 1860erne syd for den gamle bykerne og blev startskuddet til den by, vi kender i dag. De tre ringgadesystemer: Allegaderingen, Ringgaden fra 1940'erne og Ringvejen fra sidst i 1900-tallet er i dag med til at inddele byen i genkendelige zoner: City, midtby og nære forstæder.

Der opstod hurtigt behov for nye boligområder. Den ekspanderende industri trak mange mennesker til byen og indbyggertallet i Århus voksede sidst i 1800 tallet fra 15.000 til ca. 50.000. De bynære boligområder blev koncentreret i tre overordnede kvarterer: Øgaderne, Trøjborg og Frederiksbjerg. Hvert kvarter fik sit særpræg og der opstod mere eller mindre planlagte torve og byrum, der til forskel fra midtbyens ”fællesrum” blev rum overvejende benyttet af de omkringboende. Særlig planlagt blev Frederiksbjerg øst, der ud fra datidens moderne strømninger blev anlagt med klare bevidste valg om vedkommende og oplevelsesrige byrum. Byens arkitekt Hack Kampmann var en af hovedmændene bag planen fra 1898.

Ringvejen

Trøjborg

Nørreport

Klosterport

Ringgaden

Øgadekvarteret Vesterbro Torv

Allégaderingen

Domkirken

Domkirken

Domkirken

Åen Banegården

Frederiksgade

Mindebrogade

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

Banegården

Frederiksbjerg

UDVIKLING I NYERE TID Foruden flere boliger voksede behovet også for bedre trafikale løsninger. Udover en optimering via de store Ringgadesystemer, pressede kravet om en mere direkte trafikal adgang til havnen sig på. I 1930’erne overdækkede man blandt andet derfor åens forløb i midtbyen.

Byens ældste torve: Lille Torv og Store Torv fik i perioden også ændret status fra at være byens samlingssteder til at være rum for trafikafvikling. Tendensen gik i retning af, at al færdsel i byen kom til at foregå på den kørende trafiks præmisser.

Efter 1970 skete der langsomt en holdningsændring mod en større forståelse for bymæssige sammenhænge og en vilje til større mangfoldighed og variation i brugen af byens rum. Gågaden blev etableret og blev en ”ny” forbindelse mellem det ældste Århus og byens andet centrum omkring banegården. I starten af 1990’erne besluttede man at genåbne åen. Forståelse for byens identitet, historie og særlige karakteristika blev vægtet højt og blandt andet åens åbning blev starten på de omlægninger og trafikændringer, der i dag kan aflæses særligt i midtbyen.

Store Torvs udvikling

Holdningen i denne Temaplan bygger videre på den omtanke og respekt for de enkelte byrum og de sammenhænge de indgår i, som har været fremme de seneste år. Udover fokus på midtbyens rum, skal tilgangen også omfatte forstadens rum og de muligheder for mangfoldighed og brug, der ligger gemt her.

Åboulevardens udvikling

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

DEN FYSISKE BY // TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER / BYRUMSATLAS INDLEDNING Byrum er ikke kun de fine pladser, den lille oase i al bylarmen, kvarters-pladsen eller landsbytorvet.

Der er også de skæve steder, hjørnerne, hullerne mellem husene, en byggetomt, et forladt havneområde, idrætspladsen som samlingspunkt i lokalområdet.

Byens pladser, torve, passager, byrum har forskellige formål, benyttes på forskellig måde og har forskellig "finish". Nogle steder passeres blot, andre inviterer til at man slår sig ned - rummene er til forskellige aktiviteter og gøremål.

Byrumsatlasset er tænkt som den værktøjskasse, der benyttes til arbejdet med byens rum. Metoden er bygget på dels en intuitiv forståelse og fornemmelse af et byrum, dels en registrerende og analyserende beskrivelse.

Gennem beskrivelse af form, funktion og hensyn, der skal tages i forhold til det liv, der udspilles eller forventes udspillet i det enkelt byrum, sættes der fokus på byrummenes potentialer.

Et øjebliksbillede skal fortælle om opfattelsen af rummet lige nu. Registreringen redegør for form, funktion og potentialer og sidst vises en række billeder på idéer.

Denne måde at anskue og beskrive byrummene på kan benyttes i forhold til andre byrum, som ikke er medtaget i temaplanen.

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

VALG AF BYRUM Der er valgt et antal byrum, som er et repræsentativt udvalg - både som enkelt byrum og som sammenhænge.

Kriterierne for dette valg har været: » » »

Byrumstyper – historiske, nye mv.

Byrummenes beliggenhed – fra forskellige kvarterer/områder i byen Brugen af byrummene – marked, arrangementer, rekreation.

Ud fra disse 3 kriterier er der peget på ca. 60 pladser, torve og strækninger.

De ca. 60 byrum inddeles i 10 byrumskategorier.

10 BYRUMSKATEGORIER » De klassiske byrum. De centrale, historiske pladser og torve. » De sammensatte byrum, hvor det er en strækning, der binder rummene sammen. » Havnekanten. Den oprindelige bykant mod bugten set i samspil med De Bynære Havnearealers kommende pladser og byggeri. » De grønne byrum. De bynære skove, strandarealer og parker, der ligger som perlerække på en snor » Kvarterets pladser. Hvert kvarter har sin plads primært for kvarterets beboere. » Trafikkens rum. Pladser og rumdannelser præget af trafik og mange mennesker, og som er vigtige livsnerver i byen. » De nye byrum, her eksemplificeret ved Værkmestergades rum mellem ny bebyggelse: Bruuns Galleri, Socialforvaltningen, Jobcenter, DGI-huset samt de oprindelige centralværkstedsbygninger, der er tilbage. » Forstadens byrum. Stationsgaden, butikstorvet, ved idrætscenteret osv. » Passagerne. Genvejene, de kendte og ikke-kendte smutveje gennem karreer og bebyggelser. » De midlertidige byrum. Steder, der kommer og går og kun er tilgængelige i en periode.

BYRUMSTYPOLOGIER Anvendelses”stempler” eller piktogrammer, som giver et hurtigt overblik over det enkelte rums anvendelse, altså det umiddelbare indtryk og den dominerende aktivitet i rummet. På de fleste rum kan der sættes mere end én betegnelse. Eksempelvis kan et rum være aktivt, grønt og støjende. Stemplerne bruges også til at fortælle om en ændret/ny anvendelse. Dvs. at et byrum kan få tilføjet nye stempler og/eller få fjernet nogle.

DET TRAVLE Rum, man går igennem, gennemgang fra ét rum til et andet.

DET AKTIVE Caféliv, optræden, sport, underholdning, marked, mødested.

DET TRAFIKALE Vejen, knudepunktet, den centrale parkeringsplads.

DET STØJENDE Legende børn, rislende vand, talende mennesker – ikke nødvendigvis negativ støj.

DET GRØNNE Oasen midt i byens mylder. Sted for afslapning og refleksion.

DET ROLIGE Her er ingen støj, og måske sker der heller ikke så meget. Værestedet og pausen.

DET PASSIVE Ingen aktivitet, ingen betydning i bylivssammenhæng, et øde sted.

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

2 EKSEMPLER På de følgende sider vises to eksempler på temaplanens registreringsmetode.

De klassiske byrum - uddrag af teksten: Et øjebliksbillede I den ældste og mest centrale del af Århus danner Bispetorvet, Store Torv/Lille Torv og Frue Kirkeplads et fint forløb af rum med Klostertorvet, Pustervig Torv og Mathilde Fibigers have som mindre, sluttede rum i området. Torvene er de klassiske byens rum, hvor fællesnævneren er udpræget ”forsamlingshus” med Store Torv/Lille Torv og Bispetorvet som de største og mest betydende. Torvene danner enten overgang til eller er beliggende i det populære Latinerkvarter, hvor detailhandel og caféliv er dominerende.

Klostertorvet

Et skema - uddrag: Store Torv

Frue Kirkeplads

Form Belægninger: Granit, brosten Bygninger: 4½ etager Stueetager: Delvis åben med butikker. Lukket med banker, hotel Inventar: Vandkunst, bænke, pullerter

Funktion Byens rum - hovedrummet Et formelt rum Gennemgangsrum Opholdsrum Trafik: gående trafik, ærindekørsel

Potentiale Storetorv er på grund af de mange passerende et optimalt byrum til opsætning af midlertidige installationer og udstillinger. Det har desuden potentiale til at afholde større arrangementer som koncerter, teater, udendørs biograf, storskærm og andre arrangementer af den type.

Et idéoplæg Vision: Det er målet at fastholde de klassiske byrum som byens fælles byrum. Pladserne skal via deres robusthed kunne anvendes til et bredt spekter af aktiviteter, som typisk er i forbindelse med tilbagevendende begivenheder som f.eks. Århus Festuge og Jazzugen.

Store Torv

Funktion

Belægninger: Granit, brosten Bygninger: 4½ etager Stueetager: Delvis åben med butikker. Lukket med banker, hotel Inventar: Vandkunst, bænke, pullerter

Byens rum - hovedrummet Et formelt rum Gennemgangsrum Opholdsrum Trafik: gående trafik, ærindekørsel

Belægninger: Granit, brosten Bygninger: 4½ etager Stueetager: Åben med butikker, Magasin Inventar: Træ med bænk ved Magasin, Pølsevogn

Gennemgangsrum Fordelingssted Hænger sammen med Store Torv "Port" til den ældste del af byen

Hensyn

Pustervig

Lille Torv

Mathilde Fibigers Have

Store Torv

Bispetorvet

Klostertorvet

Frue Kirkeplads

Klostertorvet er af nyere dato – området var tidligere bebygget og med mindre stiforløb i siderne.

I dag er Klostertorvet et velproportioneret mindre torv, indrettet med et forhøjet plateau med plads til forskellige musikarrangementer og lign. Træer, bænke langs plateauet og de mange cafeer giver indtryk af tid til stille rekreation.

Store Torv

Store Torv Lilletorv

Bispetorvet Mathilde Fibigers Have

Store Torv er et af byens ældste og mest centrale rum. Torvet blev anlagt i 1200 tallet sammen med Lille Torv i forbindelse med opførelsen af byens nuværende Domkirke. I nyere tid har torvet været domineret af trafik, men blev først i 1990erne sammen med Lille Torv trafikomlagt med gågadestatus.

Store Torv er byens store, fine fællesrum med Domkirken som rummets hovedrolleindehaver. Granitbelægningen fremhæver torvets tragtform, og der en stemning af ”alvor” og tyngde. Den smalle overgang mellem Lille Torv ved Borgporten giver en særlig spænding i oplevelsen af rum.

En husrække lang Vestergade indrammede oprindeligt arealet foran kirken. Vestergade har været ubrudt, og de kirkelige bygninger har været mindre synlige end i dag. Vor Frue Kirke stammer fra 1100 tallet, og Vestergade er en af de ældste indfaldsveje til Århus.

Kirken og Klostret er et markant bygningskompleks, som afgrænser den lille plads mod nord. Frue Kirkeplads er opdelt i et fint, stramt anlæg med teglbelagte stier og et større grønt græsareal foran selve kirken. Oplevelsen er ”det stille sted” med mulighed for ophold og refleksion.

Pustervig

Klostertorvet

Vor Frue Kirkeplads

Lille Torv

Bispetorvet

Torvet har oprindeligt været fuldt bebygget med bygninger Pustervig Torv er egentlig et restareal opstået ved nedrivninger tilhørende kirken. Over tid forsvandt de forskellige bygninger og i 1916 – et fint torv med en fortættet stemning og behagelig indtil først i 1900 tallet var der kun en bygning tilbage, der adskilte menneskelig skala. Torvet fungerer som opholdsrum og gennem- Bispetorvet fra Skt. Clemens Torv. I 1920 blev Bispetorvet omlagt gangsrum, og de mange cafeer og de årstidsbestemte aktiviteter ermed halvmure med sandstensbeklædning, omkransende træer og med til at skabe et aktivt byliv på torvet. trapper ned til den brostensbelagte flade.

Bispetorvet er under ombygning, men skal fremover benyttes til forskellige større arrangementer.

Mathilde Fibigers Have

På Lille Torv stod i middelalderen en bygning, ”Borgporten”, der dannede overgang og indgang til byens torv, Store Torv. Bygningen forsvandt i 1600-tallet og Lille Torv blev en del af Store Torv.

De mange tilgange giver torvets status som et gennemgangsrum for gående. Der lægges ikke op til længerevarende ophold, men torvet benyttes som Store Torv i forbindelse med forskellige

arrangementer og begivenheder.

Området har tidligere ligget hen som et mindre restareal bag kvindemuseet, tidligere politistation, og før det byens rådhus.

Mathilde Fibigers have er en lille grusbelagt plads, hvor der i sommerhalvåret afholdes forskellige arrangementer. Til daglig er der mulighed for rekreativt ophold og gennemgang til Domkirkepladsen.

Fokuspunkter: Der skal være fokus på pladsernes individuelle forskellighed og modtagelighed for aktiviteter.

Form

Pustervig

Et øjebliksbillede I den ældste og mest centrale del af Århus danner Bispetorvet, Store Torv/Lille Torv og Frue Kirkeplads et fint forløb af rum med Klostertorvet, Pustervig Torv og Mathilde Fibigers have som mindre, sluttede rum i området. Torvene er de klassiske byrum, hvor fællesnævneren er udpræget ”forsamlingshus” med Store Torv/Lille Torv og Bispetorvet som de største og mest betydende. Torvene danner enten overgang til eller er beliggende i det populære Latinerkvarter, hvor detailhandel og caféliv er dominerende.

Potentialer Storetorv er på grund af de mange passerende et optimalt byrum til opsætning af midlertidige installationer og udstillinger. Det har desuden potentiale til at afholde større arrangementer i form af koncerter, teater, udendørs biograf, storkærm og andre arrangemter af den type.

Vision Det er målet at fastholde de klassiske byrum som byens fælles byrum. Pladserne skal via deres robusthed kunne anvendes til et bredt spekter af aktiviteter, som typisk er i forbindelse med tilbagevendende begivenheder som f.eks. Århus Festuge og Jazzugen.

Fokuspunkter Der skal være fokus på pladserne individuelle forskellighed og modtagelighed for aktiviteter.

Pustervig

Store Torv/Lille Torv

Lille Torv

Bispetorvet

Klostertorvet

Frue Kirke Plads

Mathilde Fibigers Have

Pustervig Torv

Belægninger: Granit Aktivitetsrum Bygninger: Afgrænses af markante bygninger som Domkirken og Århus Teater. Omkranses på 3 sider af sandstensmur og en trærække Stueetager: Inventar: Rytterstatue, bænke, pølsevogn

Lilletorv er et gennemgangsrum, der samler og fordeler de gående til og fra 5 gader. Det er derfor ligesom Storetorv et optimalt rum til opsætning af installationer og udstillinger på grund af de mange passerende. Lilletorv er et rum hvor man bliver set, hvis man stiller sig op og det er derfor også et rum, hvor udfoldelse, aktivitet og gøgleri kan ske.

Idé Midlertidig udstilling og fysisk udfoldelse i form af lidt gøgleri på Lille Torv og i baggrunden en koncert på Store Torv.

Idé Nogle gør ophold og får sig en sludder, mens andre sætter sig og holder pause på vandkunstens kanter eller ved cafébordene.

Bispetorvets fine afgrænsning af sandstensmur på tre sider og dets lave beliggenhed, gør det til et rum man kan overskue og kigge ned på. Det er derfor et rum med stort potentiale for større aktivitetsinstallationer der både indbyder til anvendelse og til det at være tilskuer. Det kan eksempelvis være skøjtebane om vinteren og små fodboldbaner med bander eller andre sportsinstallationer om sommeren. Det er desuden et rum der er optimalt til afholdelse af markeder af forskellig slags og til opsætning af telt.

Belægninger: granit. Hævet plateau Bygninger: 4½ etager på to sider, 3. side afgrænses af klosteret.

Stueetager: Butikker, caféer, advokatfirmaer Inventar: bænke, gammelt asketræ og to rækker tyrkisk hassel som afgrænsning af plateau

Opholdsrum, aktivitetsrum og gennemgangsrum til og fra gågaderne langs siderne af rummet.

Belægninger: røde fliser Bygninger: Afgrænses på den ene side af Vor Frue Kirke, på modsatte side af Vestergades husrække .

Inventar: vandkunst, trærække, klippet hæk

Opholdsrum (Er mere et rum man kigger på end benytter)

Rekreationsrum fyldt med grønne elementer med potentiale til mere ophold og afslapning end tilfældet er på nuværende tidspunkt.

Belægninger: brosten, grus Bygninger: Afgrænses af bygninger på 3 sider og af hæk på den 4. side. Der er adgang til pladsen gennem hækken fra Rosensgade og mellem bygningerne fra Domkirkepladsen.

Stueetager: Café med udeservering på den modsatte side af hækken ved Rosensgade.

Inventar: træer, bænke, hæk

Opholdsrum og et rum der kan anvendes som smutvej til og fra domkirken.

Opholdsrum med grønne elementer, der har potentiale til at indeholde mindre arrangementer og små unikke udendørs koncerter som eksempelvis jazzmusik.

Belægninger:brosten Bygninger: Afgrænset på 2 sider af 2½ etagers bygninger, på den 3. side af 2 endegavle og en mur, på den 4. side af Borgporten 4½ etager.

Stueetager: Butikker, cafeer, boliger Inventar: vandkunst/statue

Gennemgangsrum og opholdsrum

Med caféer i stueetagen, der anvender rummet til udeservering samt flere bænke, indbyder Klostertorvet automatisk til ophold.

Desuden har rummet potentiale til at afholde mellemstore arrangementer såsom koncerter og opsætning af storskærm, både udendørs eller indendørs ved opsætning af stort telt.

Bispetorvet

Vor Frue Kirkeplads Idé

Idé Stor aktivitetsinstallation i form af en skøjtebane er opsat på Bispetorvet, hvilket giver mulighed for fysisk udfoldelse og leg.

Her er der afslapning og idyl. En hviler sig, to spadserer roligt forbi, mens resten sidder og hygger sig i det grønne rum.

Mathilde Fibigers Have

Klostertorvet Idé På Klostertorvet er der flere handlende der passerer, mens der midt på torvet er nogle der gør ophold på bænkene, mens andre hygger og spiser ved caféernes udendørsborde.

Pustervig indbyder ligesom Klostertorvet automatisk til ophold på grund af de caféer, der anvender byrummet til udeservering.

Det er dog et rum, der også har potentiale til at afholde mindre arrangementer.

Idé Jazzmusikerne er i byen. Nogle står helt oppe foran scenen og lytter mens andre sidder afslappende og nyder instrumenternes toner og rytmer.

De sammensatte byrum/Ingerslevs Boulevard strækningen - uddrag af teksten:

Harald Jensens Plads

Skt. Lukas Kirkeplads

Et øjebliksbillede Ingerslevs Boulevards er et stramt og bredt anlagt rum midt i et af midtbyens boligkvarterer. Udover kvartersrum, henvender Ingerslevs Boulevard sig bredt i kraft af størrelse og nær beliggenhed ved Banegården og Strøggaderne. Sammen med Ingerslevs Boulevard er flere mindre rum anlagt og fungerer som interessante variationer. Som endepunkter for Boulevarden ligger Ingerslevs Plads og Harald Jensens Plads. Udenfor Boulevardens veldefinerede rum - men tæt på og som en slags afslutning på Frederiksbjergs mest karaktergivende rum - ligger Skt. Pauls Kirkeplads.

Som indgang til Ingerslevs Boulevard og som overgang til den øvrige by ligger Harald Jensens Plads. Pladsen er et stort kryds, domineret eret af kørende trafik og brede veje (Sønder Ringgade og erborgvej). To markante græsflader er karakteristisk for Skanderborgvej).

Harald Jensens Plads, men de benyttes ikke til noget aktivt i dag.

Både vest for og øst for Skt. Lukas Kirke ligger der mindre og fine pladsdannelser. Enkelt indrettet og lille i skala. De små forhøjede øer er mere en ro for øjet end egentlig brugsarealer. Der er en oaseagtig stemning i et udpræget midtby boligkvarter.

Et skema - uddrag: Ingerslevs Plads Form

Funktion Parkeringsflade med kørsel langs kanterne.

Pladsen har en smuk placering for enden af Boulevarden og Dalgas Avenue, en fin og ensartet belægning og afgrænsning. Pladsens brug virker i dag for pauver og ensidig.

Mulighed for at tidsopdele brugen. Pladsen kan på nogle dage/tidspunkter fungere som parkering - på andre tidspunkter oplagt som handels- og markedsplads eller til begivenheder og events. Brugen af rummet kan på den måde mangfoldiggøres.

Fokuspunkter: Der skal være fokus på områdernes forskellighed og brugergruppers forskellige ønsker og behov fra ro og refleksion til voldsom aktivitet.

Ingerslevs Plads

Skt. Pauls Kirkeplads

Skt. Annagades Skole Skolemarken

Skt. Lucas Kirkeplads

Harald Jensens Plads

Funktion

Hensyn

Potentialer

Belægninger: flisebelagte fortovsarealer langs facader og grusbelagte gåzoner langs det brede midterareal. Asfalt på midterareal mod øst, i den vestlige del græsbeklædte midterarealer med mindre grusbelagte områder. Overgange, heller og kanter i granit.

Bygninger: Fin, homogen karrebebyggelse, 4½ etage. Boligområde.

Markant Lukas Kirke for enden af Stadion Alle og tre skolebygninger i den østlige ende mod Ingerslevs Plads.

Stueetage: Få erhverv, trods næsten ren boligområde, virker stueetagen ikke afvisende.

Inventar: Markant trærække i hver side af det brede midterareal.

Giver flot modspil til det brede rum.

Fordelingsrum, mulighed for gennemkørende trafik i hver side. Den asfaltbelagte del af midterarealet har tilbagevendende torvehandel to gange om ugen. Den græsbeklædte bliver brugt spontant og rekreativt.

Træerne er vigtige for at holde det store rum på plads så det opleves stramt og anlagt.

Bevare stedets nuværende status – at også fremover benytte og bevare rammerne for et af byens meget få torvehandelsaktiviteter.

Belægninger: Granitbelagt (chaussesten) plads.

Bygninger: fin, homogen karrebebyggelse, 4½ etage. Boligområde og skole.

Stueetage: Få erhverv, trods næsten overvejende boligområde, virker stueetagen ikke afvisende.

Inventar: Delvis omkransende trærække. Pullerter.

Enkelt UFF container.

Parkeringsflade med kørsel langs kanterne.

Den fremtidige funktion overvejes

Pladsen har en smuk placering for enden af Boulevarden og Dalgas Avenue, en fin og ensartet belægning og afgrænsning. Pladsens brug virker i dag for pauver og ensidig. Mulighed for at tidsopdele brugen – pladsen kan på nogle dage / tidspunkter fungere som parkering – på andre tidspunkter oplagt som handels- og markedsplads eller til begivenheder og events. Brugen af rummet kan på den måde mangfoldiggøres.

Belægninger: Flisebelagte fortovsarealer langs facaderne. Midterareal med Skt. Pouls Kirke, flisebelagt forplads og haveanlæg med chaussestensbelagte stier.

Bygninger: Fin, homogen karrebebyggelse, 4½ etage. Boliger og erhverv samt butikker.

Stueetage: Bolig, butikker og erhverv Inventar: Smuk og karakteristisk stram træbeplantning. Klippet hækbeplantning ved haveanlæg.

Plantekummer på forplads.

Fordelingsrum, mulighed for gennemkørende trafik langs kanterne. Fint anlæg i midten med mulighed for ophold.

Den stramme og karakteristiske træbeplantning er vigtig for pladsens identitet.

At bevare pladsens udtryk og identitet som stramt anlæg og fordelingsområde.

Skolegårdsarealet: Belægninger: Chaussesten, asfaltbelægning med felter og ramper i beton.

Bygninger: Skolebygninger, 2½ etage Stueetage: Skole Inventar: Skaterbane, indhegnet boldbane, legeområder.

Aktivitetsområde i skolegårdsområdet for unge, udtrykket er det ”hårde” byrum. Skolemarken med dyrehold, ophold og legepladser for mindre børn, udtrykket er grønt og frodigt.

Der skal tages hensyn til områdernes forskellighed.

Øst og vest for kirken:

Fordelingsrum og ophold. De to mindre og velproportionerede pladsrum er med til at skabe luft og harmoni omkring kirken.

Det oaseagtige præg og stille udtryk bevares.

Belægninger: Nyanlagte, mindre forhøjninger, grusbelagte. Kanter af chaussesten. Øvrig belægning asfalt og fortovsfliser.

Bygninger: Karrebebyggelse 4½ etage. Skt. Lukas kirke som fikspunkt og hovedrolle.

Stueetage: Bolig og enkelte småbutikker.

Inventar: Træer i hvert hjørne af forhøjning og bænke.

Belægninger: To hævede græsarealer. Symmetrisk opbygning. Midterrabat med græs - ellers asfalt og brede fortovsfelter.

Bygninger: Homogen karrebebyggelse. 5½ etage.

Symmetrisk anlagt omkring Sdr. Ringgade.

Stueetage: Bolig – enkelte småbutikker.

Inventar: Markant træbeplantning på græsarealer og på Sdr. Ringgades midterrabat. Øvrigt: Nedkast, buslæskærme, reklamesøjler, off. toilet, pølsebod.

Skt. Pauls Kirkeplads

Ingerslevs Plads Ingerslevs Boulevard

Potentiale

Et idéoplæg Vision: Ingerslevs Boulevard er den samlende streng i bydelen og lægger op til stor mangfoldighed og fleksibilitet. Både Boulevarden og de tilknyttede rum kan have forskellig anvendelse både i løbet af en dag, en uge og en årstid.

Ingerslevs Boulevard

Sct. Annagades Skole Skt. Lukas Kirkeplads Harald Jensens Plads

Sct. Annagades Skole og Skolemarken

Skt. Pauls Kirkeplads

Skolegården er det rå areal med skaterramper og aktivitet det meste af dagen.

Området bag ved bygningerne - Skolemarken - er anderledes fredfyldt. En grøn lunge midt i stenbroen. legeplads og dyrehold tiltrækk æ er kvarterets børn. æk tiltrækker

Skt. Pauls Kirkeplads er et meget veldefineret og planlagt rum og Skt. Pauls Kirke danner fikspunkt for forløbet fra BanegårdspladBanegår sen. Trafikken bevæger sig i kanten af rummet og anlægg anlægget syd for kirken bliver brugt til sporadisk ophold. Den mere repræse repræsentative del af pladsen ved kirkens hovedindgang benyttes i forbindelse forbin rummet som med kirkens handlinger – og juletræssalg. Brugen af rumm helhed er stramt og styret.

Skt. Lukas Kirkeplads

Belægninger: Granitbelagt (chaussesten) plads.

Bygninger: fin, homogen karrebebyggelse, 4½ etage. Boligområde og skole.

Stueetage: Få erhverv, trods næsten overvejende boligområde, virker stueetagen ikke afvisende.

Inventar: Delvis omkransende trærække. Pullerter. Enkelt UFF container.

Form

Et øjebliksbillede Ingerslevs Boulevards er et stramt og bredt anlagt rum midt i et af midtbyens boligkvarterer. Udover kvartersrum, henvender Ingerslevs Boulevard sig bredt i kraft af størrelse og nær beliggenhed ved Banegården og Strøggaderne. Sammen med Ingerslevs Boulevard er flere mindre rum anlagt og fungerer som interessante variationer. Som endepunkter for Boulevarden ligger Ingerslevs Plads og Harald Jensens Plads. Udenfor Boulevardens veldefinerede rum - men tæt på og som en slags afslutning på Frederiksbjergs mest karaktergivende rum - ligger Skt. Pauls Kirkeplads.

Skolemarken

Sct. Annagades Skoles skolegård

Harald Jensens Plads

Ingerslevs Boulevard Skt. Pauls Kirkeplads

Ingerslevs Boulevard Ingerslevs Plads Ingerslevs Plads Ingerslevs Boulevard er et imponerende rum, langstrakt og bredt.

Trafikken kører langs med facaderne og midterfeltet benyttes til forskellige formål. Boulevarden er mest kendt for sine torvedage, hvor den ene halvdel af den store midterflade benyttes til de mange sælgende af frugt og grønt mv.

Pladsen som rum er et fint punktum for Boulevarden forløb mod øst. Pladsens granitbelægning og veldefinerede træbeplantning passer fint til kvarterets udtryk, men den passive funktion som parkeringsareal trækker oplevelsen lidt ned.

Vision Ingerslevs Boulevard er den samlende streng i bydelen og lægger op til stor mangfoldighed og fleksibilitet.

Både Boulevarden og de tilknyttede rum kan have forskellig anvendelse både i løbet af en dag, en uge og en årstid.

Ingerslevs Boulevard

Sct. Annagades Skole og Skolemarken

Idé Det store langstrakte byrum er oplagt til bevægelse og leg. Events over 1 dag eller en weekend med f.eks. rulleskøjtning på midlertidig bane. Brug af flytbart inventar og belægninger.

Idé Det gode miljø bevares - forskellen mellem den mere voldsomme leg i skolegården og roen bag bygningerne i Skolemarkens populære område med dyr og legepladser giver mangfoldigheden gode vilkår.

Harald jensens Plads

Ingerslevs Plads

Idé Harald jensens Plads gøres til en mere aktiv del af Ingerslevs Boulevard og de store grønne arealer udnyttes til ophold, venten, møde.

Idé Et oplagt sted at være tilskuer til arrangementer er på Ingerslevs Boulevard. Et sejl kunne ved særlige lejligheder spændes ud mellem de store træer og danne overdækning.

Den trafikale ”støj” har stor dominans og barrierevirkning.

Idé En fleksibel brug af pladsen - nogle dage parkering, andre forskellige arrangementer og begivenheder. F.eks. marked, som en del af torvehandelsen på boulevarden. Brug af fleksibelt og flytbart inventar.

Evt. aktivitet på de forhøjede plateauer tilpasses den ”stille væren”.

Skt. Lukas Kirkeplads

Trafikalt knudepunkt og stort kryds - fordelingsrum.

Underjordisk parkering under græsarealerne.

Parkering på terræn i den sydøstlige del af rummet langs de grønne arealer. Busholdeplads ved Sdr. Ringgade.

Fokuspunkter Der skal være fokus på områdernes forskellighed og brugergruppers forskellige ønsker og behov fra ro og refleksion til voldsom aktivitet.

Udnyttelse af de store græsfelter. Sammenhængen med Ingerslevs Boulevard er oplagt og bør styrkes.

Skt. Pauls Kirkeplads Idé Starten og slutningen på Ingerslevs Boulevard forløbet og overgangen til handelsgaden M. P. Bruuns Gade. Pladsen identitet bevares.

DEN FYSISKE BY // TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER / TEMAER OG STRATEGIER

1. TEMA: BEVÆGELSE

2. TEMA: BEGIVENHEDER

Muligheder for fysisk udfoldelse, sport, dans og leg. Bevægelse kan være spontan og opstå i nuet, hvor mulighederne er til stede, eller være planlagt og organiseret.

Der er øget fokus på samspillet mellem byens rum og ønsket om fysisk udfoldelse.

"Generobring af gader, veje, plæner og pladser som en del af det nære, daglige udendørs miljø.

Attraktive byrum er en vigtig inspiration for både organiserede og uorganiserede begivenheder. Byens rum fungerer i høj grad som scener for forskellige former for underholdning - teater, musik, gøgl, optog, demonstrationer, udendørs udstillinger.

Eventskulturen er en del af byens liv, og byens rum skal være til rådighed.

FOKUS PÅ: at inspirere til mere bevægelse for alle brugere af byens rum, at udvikle omgivelser og gaderum til attraktive bevægelsesfremmende steder, at indtænke fysisk aktivitet i planlægningen af byens rum, at indtænke muligheder og plads til leg ved indretning af byrummene.

FOKUS PÅ: at gøre byrum attraktive i forhold til forskellige former for begivenheder og at fremme muligheder for oplevelser på tværs af kulturer og sociale skel.

Byrumsatlassets kortlægning af en række byrum giver et billede af de forskellige byrums potentialer. Mange af byens rum har gode anvendelsesmuligheder, men ikke alle byrum skal kunne alting. Ønsket om fleksibilitet og mangfoldighed skal ikke gøre de enkelte rum "kønsløse". En anvendelse et sted passer ikke nødvendigvis et andet - mangfoldighed betyder, at der er byrum til forskellig brug på forskellige tidspunkter af døgnet og af året. Der er byrum, som egner sig til store fælles arangementer og begivenheder, og der er rum, som vender sig mere mod et lokalområde. Der er de byrum, som kan rumme mange forskellige aktiviteter, og der er byrum, som umiddelbart fungerer bedst i sin enkle anvendelse. Sådan må det nødvendigvis være!

I de foregående afsnit er byrummenes potentialer beskrevet. Øjebliksbilleder har været med til at slå en stemning an og der er trukket linier fra forhistorien, som kan have betydning for rummenes fremtidige brug.

STRATEGIER DET FLYTBARE BYRUM Opbygning af "Det flytbare byrum". En samling af forskellige byelementer: skærme, scener, bænke, boder, som vil kunne lånes ud til arrangementer i byens rum. F.eks. i forbindelse med festugearrangementer, sports-bevægelsesarrangementer, julemarkeder, skøjteudlejning osv.

En "værktøjskasse" som kan bruges til afprøvning af muligheder i forskellige byrum.

3. TEMA: MARKEDER OG HANDEL

4. TEMA: REFLEKSION

Byens rum som markedsplads?

Byrum, hvor der kan arrangeres markeder, handel, ugentlige, årstidsbestemte (fx. forår, høst, jul). Faste og midlertidige markeder. Markeder, som ikke kun handler med de nødvendige varer, men ligeså meget markeder, hvor man kan gå på opdagelse blandt loppefund, kunsthåndværk mv.

Der er behov både de aktive byrum og de mere stilfærdige små oaser med en bænk. Steder af mere stilfærdig karakter, hvor der er mulighed for øjeblikke til eftertanke og refleksion. Steder med lavt aktivitetsniveau og lav puls!

DE MIDLERTIDIGE BYRUM Opbygning af database for de midlertidige byrum.

Hvor ligger disse steder?

Hvor længe er de i spil, inden de bebygges/indrettes permanent?

Hvad kan de anvendes til?

FOKUS PÅ: Læmuligheder og siddepladser.

ET BYRUMSSEKRETARIAT Hvordan kommer man som interesseret bruger igennem "systemet"?

FOKUS PÅ: Multifunktionelle rum, som i perioder har én funktion og i andre perioder en anden: eksempel: en parkeringsplads i ugens 5 hverdage - en markedplads i weekenden.

"BYENS RUM PÅ NETTET" Opbygning af byrumsdatabase - Registrering af det enkelte rum i forhold til form og funktion. Evt. indbygge brugernes fortællinger - en slags "blog" KUNST I BYENS RUM Den flygtige, midlertidige; den permanente. En diskussion af byrummenes modtagelighed.

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

DEN FYSISKE BY // TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER / HANDLINGSPLANER EKSEMPEL PÅ FORARBEJDE TIL EN HANDLINGSPLAN: Tema: Begivenheder, Byrum: Bruuns Galleri og DGI huset

Registreringer tegnes ind på kortet

Registreringer tegnes ind på kortet

KARAKTERISTIK Byrumskategori: Det nye byrum

PRAKSIS Typologi: Et travlt byrum

En grundig registrering af: • Funktioner: Indkøbscenter, DGI, parkeringshus, jobcenter mv.

• Bygningerne: etagehøjder, materialer, stueetagerne (ude-indesammenhæng) • Byelementer: bænke, træer mv.

• Klimaforhold: sol/skygge/blæst • Trafikale forhold: bilkørsel, parkering, adgang for gående/cyklister • Ejerforhold: privat/kommunalt • Planforhold: gældende planer, fremtidige ideer

En grundig registrering af: Stedets identitet: Hele området er et gennemgangsrum, hvor folk bevæger sig til og fra de forskellige funktioner, eller man benytter stedet som smutvej fra Værkmestergade til Jægergårdsgade. I dagtimerne er der nogen dynamik i området, mens det ligger mere øde om aftenen.

Bevægelsesmønstre for gående, cyklende, kørende

VISION Fra forblæst og øde transitrum til stedet, hvor aktiviteter er med til at skabe byliv.

Fokuspunkter: Der skal fokus på midlertidige aktiviteter, opstilling af flytbart inventar. Der skal være fokus på fodgængere og forbedring af gående adgang til området fra Værkmestergade. Fokus på brugernes "fortællinger" (interviews, bylivsundersøgelser) I dag: Beskrivelse af hvordan rummet kan tages i brug allerede nu f.eks. midlertidig lukning for biltrafik ved et særligt arrangement.

I morgen: Midlertidige tiltag som forsøg. Opstilling af lys, forskelligt inventar mv. Afprøvning og erfaringsopsamling. Dialog med interessenter.

I overmorgen: På baggrund af analyserne af forsøg sættes en egentlig projektudvikling i gang, evt. som byrumskonkurrence.

2 DEN FYSISKE BY // 2.10 TEMAPLAN: BYRUMSATLAS OG STRATEGIER

KREATIVE ERHVERV // INTRODUKTION I de senere år er der blevet sat fokus på de kreative erhverv. Traditionelt definerer man denne sektor som omfattende både kultur (musik, scenekunst, litteratur, billedkunst) samt andre kreative erhverv som arkitektur, design, mode nye medier, reklame. I Aarhus 2017 sammenhæng forsøger vi at skabe et overblik over netop denne del af den kreative sektor i denne kortlægning af Region Midtjylland.

Analysen er gennemført med Nyx som partner i vinteren 2009/10. Metoden omfatter dels et detaljeret analyseskema som er blevet sendt til de 2815 virksomheder i regionen i de 6 brancher som vi har identificeret. Ud af disse har 680 virksomheder indsendt skemaer som dermed har dannet grundlag for en detaljeret analyse af disse brancher. Det er blevet suppleret af både interviews og fokusgrupper, hvor over 40 ledere har deltaget.

Hovedrapporten, der omfatter flere dele, kan downloades fra Aarhus 2017 websitet. Kortlægningen er gennemført i samarbejde med Region Midtjylland og på basis af rapporten forventes der at blive udformet et forslag til en handlingsplan for de kreative erhverv i efteråret 2010.

3 KREATIVE ERHVERV // 3.1 KULTURKORTLÆGNINGER - TVÆRGÅENDE TEMAER 2

DE KREATIVE ERHVERV I REGION MIDTJYLLAND 2009-2010 // INTRODUKTION BAGGRUND I de senere år har oplevelsesøkonomien været et markant vækstområde - nationalt og internationalt - og regnes for at være den fjerde/femte hurtigst voksende sektor i verdens udviklede økonomier.

Derfor er det af stor betydning for Region Midtjylland og dens kommuner at opnå viden om og klare billeder af kulturen og de kreative erhvervs karakter og styrker, for at kunne udvikle slagkraftige og langtidsholdbare strategier for disse sektorers bidrag til den fortsatte udvikling af oplevelsesøkonomien.

Med afsæt i Århus’ ambition om at blive Europæisk Kulturby i 2017 har Århus Kommune i alliance med Region Midtjylland taget initiativ til en ambitiøs kortlægning og mobilisering af kultursektoren såvel som de kreative erhverv.

[Tekst af konsulentfirmaet NyX]

DE OVERORDNEDE KONKLUSIONER De kreative erhverv har store erhvervsøkonomiske styrker og rummer endvidere betydelige muligheder for fremme af regional udvikling.

Samtidig har de imidlertid urealiserede potentialer, der fordrer nye typer af erhvervsfremme tiltag, hvis såvel virksomhederne som Region Midtjylland skal opnå det fulde udbytte af de oplevelsesøkonomiske muligheder.

FORMÅLET MED KORTLÆGNINGEN »

At give et aktuelt billede af de kreative erhvervs struktur og præstationer/styrker

»

At indkredse og konkretisere uudnyttede innovations- og vækstpotentialer og opnå en grad af forståelse af baggrunden for, at de ikke er udnyttet fuldt ud – interne forhold og/eller rammebetingelser

» » » »

At indhente, analysere og vurdere ideer og forslag til, hvordan potentialerne kan realiseres: • Via erhvervenes egen kreativitet og indsats • Via tiltag på områder, som ligger uden for erhvervenes direkte indflydelsessfære (eksempelvis: andre brancher, det offentliges erhvervsfremmesystemer, infrastruktur)

Kortlægningen giver et omfattende indblik i de kreative erhverv – deres position i Region Midtjylland samlet set og sammenlignet med det øvrige Danmark, deres karakteristika med hensyn til udviklingspotentialer, udfordringer og behov, samt forslag til initiativer, der kan fremme deres udvikling.

3 KREATIVE ERHVERV // 3.1 INTRODUKTION

KREATIVE ERHVERV // DE KREATIVE ERHVERVS BETYDNING De kreative erhverv er særdeles relevante i erhvervspolitisk øjemed - af følgende grunde: »

Beskæftigelsen i seks udvalgte kreative brancher i Region Midtjylland steg med 20,7 % i perioden 2005-2007, mens den gennemsnitlige stigning for alle brancher i regionen kun udgjorde 8,7 %.

»

Generelt for de seks kreative brancher er, at de genererer en højere umiddelbar værditilvækst1 pr. fuldtidsansat end gennemsnitligt for alle brancher. I 2007 var den gennemsnitlige værditilvækst pr. fuldtidsansat i de kreative brancher i Region Midtjylland således 59 % højere end den gennemsnitlige værditilvækst pr. fuldtidsansat for alle andre brancher.

»

Aktuelle undersøgelser dokumenterer en høj grad af sammenhæng mellem virksomheders brug af kreativt input fra de kreative erhverv og deres grad af produktinnovativitet.2 Virksomheder, der har et højt input fra de kreative erhverv er 12 % mere produktinnovative end øvrige virksomheder.

NOTER

»

»

Desuden er kreativitet også et nøgleord, når det drejer sig om at forblive attraktiv for virksomheder, udefrakommende arbejdskraft, turister og bosætning. Byer og regioner, som formår at værne om og stimulere menneskelig kreativitet, kan indtage en position i krydsfeltet mellem det lokale og det globale og blive dynamoer i udviklingen af den kreative økonomi og en port til internationale markeder. Også i denne sammenhæng har de kreative erhverv en central rolle at spille – ikke mindst fordi de tiltrækker kreativ arbejdskraft.

De kreative erhverv indgår i en værdikæde, hvor virksomheder i andre brancher anvender det kreative element i deres produktion, markedsføring osv. Eksempelvis er arkitektvirksomhedens idé og tegninger grundlag for bygherrens og entreprenørens virksomhed. Værdikæden omfatter fire forskellige trin – vist i figuren nedenfor.

Et empirisk estimat af værditilvæksten på hvert trin i kæden blev foretaget i et studie af de kreative industrier i Canada i 2002. Ifølge dette var forholdet mellem værditilvæksten på trin 1 og den samlede værditilvækst for de 4 trin ca. 1: 6,5.3

»

DET KREATIVE ELEMENT

»

PRODUKTION

»

DISTRIBUTION

SALG & FORBRUG

1

Værditilvækst = omsætning minus materialer og indkøb af eksterne tjenester.

2

NESTA (2008): Creating Innovation – Do the creative industries support innovation in the wider economy?”

3

Citeret i OECD study (2007) v/ Beilby-Orrin på baggrund af analyse fortaget af Statistics Canada. Culture GDP.

4 Med et erhvervsøkonomisk udgangspunkt defineret som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en større eller mindre andel af produktets værdi.

5

Erhvervs og Byggestyrelsen (2008): Vækst via oplevelser - en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien.

6 Udvalgte mode- og livsstilsvirksomheder inden for beklædning/accessories og møbler/interiør i såvel fremstillings- som handelsleddet. Det er nemlig kun modevirksomheder, hvor selve produktdesignelementet er det primære forretningsområde, som formelt falder ind under produktdesignbranchen og dermed er inkluderet i de ovennævnte seks brancher. I lyset af kortlægningens ambition om at inddrage mode- og livsstilssektoren var dette ikke en acceptabel begrænsning.

7

3 KREATIVE ERHVERV // 3.2 DE KREATIVE ERHVERVS BETYDNING

Gennemført af Aarhus 2017-sekretariatet.

KREATIVE ERHVERV // HVEM ER DE KREATIVE ERHVERV? Betegnelsen ”de kreative erhverv” omfatter her en række brancher, hvis primære kendetegn er, at kreativiteten, og de oplevelseselementer, der udvikles på grundlag heraf, er virksomhedernes primære produkt, og dermed er kreativ arbejdskraft deres primære råvare.

Nedenstående figur viser, hvorledes de kreative erhverv indgår i en oplevelsesøkonomisk kontekst.4 Niveau 1 indeholder de kreative erhverv, der bygger på kreative kompetencer, og hvis produkter indeholder oplevelseselementer.

Hertil føjes et niveau 2 med egentlige oplevelseserhverv, dvs. erhverv, hvis produkter i sig selv er en oplevelse. Det er forlystelsesparker, events m.v., gastronomi og natteliv, sport og fritid samt overnatninger og turistbureauer.

Det 3. niveau indeholder det øvrige erhvervsliv, hvor oplevelser anvendes som supplement til virksomhedens kerneprodukt5.

I denne kortlægning er der fokuseret på: • • • • • • •

Arkitektur Produktdesign Grafisk design Indretningsdesign Reklamebureauer PR og kommunikation Mode- og livsstilsvirksomheder6.

Størstedelen af de øvrige kreative erhverv, herunder film, kunst og kunsthåndværk, er genstand for en selvstændig kortlægning – kortlægningen af den midtjyske kultursektor.7

3 OPLEVELSER I DET ØVRIGE ERHVERVSLIV 2 OPLEVELSESERHVERV Forlystelsesparker & Events Sport & Fritid Overnatninger & Turistbureauer Gastronomi & Natteliv

1 KREATIVE ERHVERV Radio & TV

Musik Reklame

Design

Arkitektur Film & Video Indholdsproduktion

Bøger & Presse Kunst & Kunsthåndværk

3 KREATIVE ERHVERV // 3.3 HVEM ER DE KREATIVE ERHVERV?

KREATIVE ERHVERV // DE KREATIVE ERHVERV I TAL OG DIAGRAMMER Kortlægningen omfatter statistiske analyser, et omfattende spørgeskema samt en række interviews.

For mode- og livsstilsvirksomhederne foreligger der ikke erhvervsøkonomiske nøgletal, da branchen er karakteriseret ved, at virksomhederne er registreret under en lang række forskellige branchekoder, som også omfatter andre typer virksomheder end lige netop mode- og livsstilsvirksomheder, hvorfor det ikke vil give et retvisende billede af branchens styrker og potentialer.

Den følgende statistisk omfatter derfor kun de seks øvrige kreative brancher.

I alt er der i 2009 registreret 2.815 virksomheder indenfor de seks brancher i Region Midtjylland.

Disse virksomheder udgør 18 % af det samlede antal registrerede arbejdssteder indenfor de seks brancher i Danmark, hvor Region Hovedstaden har 55 % af virksomhederne, og Region Syddanmark på tredjepladsen har 13 %.

STRUER

LEMVIG

SKIVE

RANDERS STRUER

HOLSTEBRO

SYDDJURS FAVRSKOV SILKEBORG

HERNING

ÅRHUS RINGKØBING-SKJERN

IKAST-BRANDE

SKANDERBORG

HORSENS

Virksomhederne er fordelt som det ses på kortet til højre.

ODDER SAMSØ

HEDENSTED

3 KREATIVE ERHVERV // 3.4 DE KREATIVE ERHVERV I TAL OG DIAGRAMMER

NORDDJURS

VIBORG

Region Midtjylland

Hedensted

Skanderborg

30

8

28

355

14

15

15

31

44

44

4

38

13

760

Produktdesign

7

10

1

28

14

27

7

11

21

258

4

16

9

17

27

21

3

23

8

507

Grafisk design

1

7

1

17

6

24

2

10

17

171

7

4

7

15

15

11

1

12

1

338

Indretningsdesign

1

2

1

8

3

6

2

0

6

44

3

2

2

2

7

3

0

1

4

84

Reklamebureauer

7

11

4

49

14

40

12

16

44

362

12

23

13

26

52

33

1

35

12

760

PR og kommunikation

4

10

2

11

8

10

5

4

12

168

8

18

8

15

26

11

3

24

8

366

Arbejdspladser i kommunen

26

59

17

145

68

136

58

49

128

1358

48

78

54

106

171

123

12

133

46

2815

Odder

Viborg

Skive

Samsø

Horsens

29

Syddjurs

23

Favrskov

32

Århus

8

Randers

19

Herning

6

Lemvig

Arkitektvirksomhed

Struer

Silkeborg

Norddjurs

kast-Brande

Ringkøbing-Skjern

Holstebro

VIRKSOMHEDERNES FORDELING PÅ DE SEKS KREATIVE BRANCHER

3 KREATIVE ERHVERV // 3.4 DE KREATIVE ERHVERV I TAL OG DIAGRAMMER

Arkitektfirmaerne og reklamebureauerne tegner sig tilsammen for mere end halvdelen af alle arbejdsstederne i Region Midtjylland.

Designbrancherne udgør tilsammen en tredjedel af arbejdsstederne med produktdesignbranchen som den højeste målte på antal registrerede arbejdssteder og indretningsdesignbranchen som den klart mindste af alle brancherne.

»

KUNDERNE BLIVER IRRITEREDE, HVIS VI SIGER TIL DEM, AT DET KOMMUNIKATIVE OG DET TEKNISKE BLIVER FORDELT PÅ TO LEVERANDØRER, FORDI DE SÅ ER UTRYGGE VED, OM VI VIL SIGE; ”DET ER ’DE ANDRE’, DER ER SKYLD I DET”, HVIS DEN ENE ELLER DEN ANDEN DEL IKKE FUNGERER. DERFOR SIGER KUNDERNE, AT DE VIL HAVE ÉN OG SAMME LEVERANDØR. DET ER DE KRAV, SOM KUNDERNE STILLER I DAG. [Jakob Krag, Kreativ direktør, Kompagniet Marketing og Kommunikation A/S]

Imidlertid er virksomhederne generelt aktive på flere forskellige hovedforretningsområder end deres primære forretningsområde ifølge branchekoden. Eksempelvis er det kun 12 % af virksomhederne, der er registreret som grafisk designvirksomheder, men i praksis er det mere end 3 gange så mange virksomheder, der betragter dette som et af deres hovedforretningsområder. Dette hænger navnlig sammen med, at næsten ¾ af reklamebureauerne angiver at have grafisk design som et af deres hovedforretningsområder.

Karakteristisk for den kreative sektor er, at der er behov for stor faglig bredde, fordi de kreative ydelser kræver mange forskelligartede kompetencer samtidig med, at kunderne i stigende omfang efterspørger totalløsninger leveret af én og samme virksomhed. I en sektor domineret af mikrovirksomheder rejser det uundgåeligt spørgsmålet, om virksomhederne i praksis evner at favne både i bredden og i dybden – både at være specialiserede og samtidig tilbyde en bred vifte af ydelser.

3 KREATIVE ERHVERV // 3.4 DE KREATIVE ERHVERV I TAL OG DIAGRAMMER

KREATIVE ERHVERV // VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIKA VIRKSOMHEDSSTØRRELSE Nedenstående tabel viser, hvordan virksomhederne fordeler sig, når det gælder antallet af fuldtidsansatte medarbejdere.8 Antal fuldtidsansatte

Kreativ sektor

Mode- og Livsstilsvirksomheder

0-1

66 %

2-4

14 %

5-9

8%

10-19

4%

20+

2%

17 %

Ikke svaret

6%

13 %

58 %

DE SEKS KREATIVE BRANCHERS ERHVERVSØKONOMISKE STATUS De senest tilgængelige tal fra 2007 viser, at de seks kreative brancher i Region Midtjylland omsatte for 5,8 mia. kr. og beskæftigede 4.134 fuldtidsansatte.

Som nedenstående tabel viser, har de kreative brancher i Region Midtjylland samlet set et udviklingsfelt, når det gælder aktivitetsniveau, indtjeningsevne og eksport pr. fuldtidsansat.

12 %

Midt-jylland

Virksomhederne genererer imidlertid beskæftigelse i et omfang, som rækker et godt stykke ud over antallet af fuldtidsansatte medarbejdere.

Det generelle billede for begge sektorer er, at ca. 1/3 af virksomhederne i et eller andet omfang udvider deres organisation med fast tilknyttede freelancere.

Endvidere gælder det for begge sektorer, at andelen af virksomheder, der beskæftiger deltidsansatte, såvel som andelen af virksomheder, der har fastansatte freelancere, stiger klart med virksomhedsstørrelsen.

Omsætning pr. fuldtidsansat (t.kr.)

Værditilvækst pr. fuldtidsansat (t.kr.)

Eksport pr. fuldtidsansat (t.kr.)

1.406

561

112

Hovedstaden

1.723

631

191

Øvrige regioner

1.575

580

110

Den gennemsnitlige omsætning pr. fuldtidsansat i de kreative brancher i Region Midtjylland ligger således 300.000 kr. under niveauet for de kreative brancher i Region Hovedstaden, den gennemsnitlige værditilvækst pr. fuldtidsansat 70.000 kr. og eksport pr. fuldtidsansat ca. 80.000 kr. under niveauet i Hovedstaden.

Virksomhederne i Region Midtjylland udenfor Århus har i perioden 2005-2007 haft en stigning i omsætning pr. fuldtidsansat på 12,5 %, hvilket ligger langt over stigningen i såvel Region Hovedstaden på 4,3 % som øvrige regioner på kun 0,4 %.

Virksomhederne i Region Midtjylland har samlet set i perioden 2005-2007 haft en stigning i værditilvækst pr. fuldtidsansat, som næsten matcher stigningen i Region Hovedstaden på ca. 3 %, mens landets øvrige regioner alle har oplevet et fald i værditilvækst pr. fuldtidsansat.

Hertil kommer, som den mest markante positive tendens, at Region Midtjylland, samlet set som den eneste af landets fem regioner, havde en markant vækst i eksport pr. fuldtidsansat fra 2005 – 2007 på 27,8 %. I regionen udenfor Århus var stigningen helt oppe på 42 %. I samme periode har Hovedstadsregionen oplevet et mindre fald på 1 % og landets øvrige regioner en markant tilbagegang.

NOTER 8 Tallene er baseret på 645 virksomheders besvarelser af et udsendt spørgeskema. Spørgeskemaundersøgelsen inkluderede også en række virksomheder indenfor mediaplanlægning, reklamefilmsproduktion og reklamefoto samt nye medier.

3 KREATIVE ERHVERV // 3.5 VIRKSOMHEDSKARAKTERISTIKA

KREATIVE ERHVERV // DE KREATIVE VIRKSOMHEDER OG DET OFFENTLIGE ERHVERVSFREMMESYSTEM En væsentlig pointe, der er blevet afdækket gennem spørgeskema, interviews og fokusgrupper, er, at de kreative erhverv har de samme grundlæggende behov som andre erhvervssektorer: kompetenceudvikling, internationalisering, netværksplatforme m.m., men at disse behov ikke kan tilgodeses med eksisterende erhvervsfremmende instrumenter.

Kortlægningen viser, at de kreative erhverv kun i mindre grad anvender det offentlige erhvervsfremmesystem.

Det ville ikke være problematisk, såfremt de i stedet anvendte private konsulenter, brancheorganisationer eller virksomhedsnetværk til at kvalificere deres forretningsmæssige kompetencer. Det gør de imidlertid ikke i større omfang, end de anvender de offentlige services. Derfor er det relevant at vurdere, om det i et erhvervspolitisk perspektiv er muligt at skabe bedre rammer for professionalisering af virksomhederne.

Mange virksomheder giver udtryk for, at de har talt med erhvervsrådgivere, der overhovedet ikke forstår deres forretningsmodel, organisationskultur eller det marked, de agerer på.

Mere end halvdelen af alle virksomhederne i såvel den kreativ sektor som blandt mode- og livsstilsvirksomhederne giver udtryk for, at rådgivningstilbud, som er skræddersyede til udvikling og drift af kreative virksomheder i væsentlig grad vil forbedre deres udviklingsmuligheder. Dette gælder vel at mærke uafhængigt af, om der er tale om iværksættervirksomheder eller etablerede virksomheder.

Kortlægningen peger desuden på, at mikrovirksomhederne ikke hidtil er blevet identificeret og inkluderet i erhvervsfremmesystemets initiativer og services. Det er der flere grunde til. Fra systemets side formentlig navnlig, fordi de små kreative aktører ikke passer særligt godt ind i standardforretningsmodeller. Fra de kreative aktørers side, fordi de generelt har opfattelsen af, at erhvervsfremmesystemets repræsentanter ikke forstår deres særlige behov og måden, hvorpå de balancerer mellem forretnings- og kreativ udvikling.

Det er imidlertid vigtigt at udvikle services målrettet mikrovirksomhederne. For det første udgør de fødekæden til fortsat vækst indenfor de kreative brancher og rummer samtidig en stor underskov af underleverandører / deltidsansatte for den mere etablerede del af den kreative sektor.

For det andet viser kortlægningen et stort sammenfald mellem iværksætternes og mikrovirksomhedernes behov. Selvom sidstnævnte gruppe er ovre de første etableringsår, så er deres forretningsmæssige profil, deres markedsfokus, vidensourcingmønstre samt samarbejds- og netværkspraksis meget lig iværksættervirksomhedernes.

3 KREATIVE ERHVERV // 3.6 DE KREATIVE VIRKSOMHEDER OG DET OFFENTLIGE ERHVERVSFREMMESYSTEM

DET GIVER ANLEDNING TIL EN KONSTRUKTIV KONSTATERING: Inden for de kreative brancher er det ikke bare nystartede virksomheder, som ville kunne nyde godt af initiativer til fremme og understøtning af iværksætteri, idet sådanne initiativer også vil kunne adresseres til små kreative virksomheder mere generelt. Der er med andre ord en meget stor potentiel målgruppe, såfremt initiativerne udformes og tilrettelægges i overensstemmelse med branchernes behov, mindset og særlige karakteristika.

KAARE BÆKGAARD indehaver, Idesign ”Der findes garanteret hundrede gange flere muligheder, end jeg kender til, men man tager jo fat i et hjørne, og så finder man ud af det hen af vejen. Jeg tog f.eks. fat i Væksthus Midtjylland, fordi jeg havde en opfindelse eller et produkt jeg gerne ville have lidt hjælp til at komme ud med, og kom til at snakke med én. Men han begyndte at snakke sådan noget ABC 1. klassesforretningsdrift, så han var overhovedet ikke på det plan, hvor jeg kunne bruge ham til noget. Så tænker man; ej, det her, gider jeg ikke.”

MOGENS SVENNING Direktør, Arkitekterne Birch & Svenning Jensen A/S ”Som arkitekt drømmer jeg også om, at Væksthuset har øjnene åbne for de muligheder, der er ude i markedet. De har måske en større berøringsflade end jeg og firmaet har og kunne videregive informationer om muligheder.

Hvis de kunne oparbejde en kommunikations- og måske formidlingsrolle, så vi og andre fik flere opgaver – også hos hinanden. Ideen er, at den potentielle samarbejdspartner også får glæde af det. Det kunne navnlig være et muligt svar på det problem, de nye og endnu ikke så afprøvede små virksomheder står overfor – nemlig at de ofte bliver fravalgt alene på den konto og derfor har svært ved at få foden indenfor. Et væksthus eller lignende formidlende instans kunne hjælpe med at formidle kontakten til nogen, der kan hjælpe med de ting, man ikke kan klare selv. Det samme gælder selvfølgelig også for os – vi er jo også ude og hente assistance ind imellem.”

3 KREATIVE ERHVERV // 3.6 DE KREATIVE VIRKSOMHEDER OG DET OFFENTLIGE ERHVERVSFREMMESYSTEM

KREATIVE ERHVERV // VIRKSOMHEDER MANGLER FORRETNINGSKOMPETENCER Små virksomheder skal mestre mange discipliner – såvel faglige som kommercielle. Det mener mange af virksomhederne dog ikke er et aktuelt problem. Kun 24 % af mikrovirksomhederne finder, at manglende kompetencer i større grad udgør en begrænsning for deres udvikling. For virksomheder med over 20 ansatte er andelen oppe på 50 %. Det rejser uundgåeligt spørgsmålet, om navnlig de mindre virksomheder har en realistisk vurdering af, hvad der skal til for at opnå større konkurrencedygtighed.

En af kortlægningens konklusioner er, at selv om der blev udbudt branchespecifikke forretningsudviklingsforløb via Væksthus eller tilsvarende, så vil en meget stor del af de kreative virksomheder ikke prioritere deltagelse heri. Kun få oplever en direkte sammenhæng mellem manglende kompetencer og forretningsmæssige resultater.

Imidlertid udtrykker de kreative virksomheder – herunder også mikrovirksomhederne – generelt interesse i at tilegne sig ny viden og nye kompetencer, når det gælder vægtningen af fremtidige indsatsområder. Her vil 43 % fokusere på ny viden og nye kompetencer gennem rekruttering, efteruddannelse, rådgivning m.m. Kortlægningens konklusion er derfor, at motivationen er til stede, men kompetenceudviklingen skal designes, så de kreative aktører opnår en umiddelbar omsættelighed i forhold til egne strategier og aktuelle forretningsmuligheder.

Ifølge undersøgelsen er det kun 9 % af virksomhederne i de kreative brancher, som har en professionel bestyrelse.

Bestyrelser kan ellers være et relevant aktiv, men mange kreative virksomhedsledere finder det svært at overdrage ledelsen til en ekstern personkreds. Det er jo deres hjerteblod og kreativitet det handler om!

Betydningen af at involvere eksterne kompetencer i den forretningsmæssige udvikling, er imidlertid påvist gennem flere undersøgelser, der bl.a. peger på ”at succesfulde designvirksomheder er dygtige til at involvere ekstern ledelsesekspertise i arbejdet med at udvikle forretningen. Nogle virksomheder formår endda at udskifte/variere de eksterne ressourcepersoner afhængigt af, hvilke strategiske hovedtemaer, der optager virksomheden.”9 Advisory Board (AB) er et fleksibelt værktøj, der kan anvendes til at involvere nye kompetencer og profiler i virksomhedens udvikling. Til AB’et udvælges 3-4 personer med erfaringer, som matcher virksomhedens aktuelle udviklingsbehov. AB’et arbejder aktivt over en række temamøder, hvorefter det opløses. Sammensætning af kompetente ABs kræver stor indsigt i de kreative branchers markedsvilkår og karakteristika, og en sådan service vil kunne etableres og testes gennem et regionalt udviklingsprojekt.

3 KREATIVE ERHVERV // 3.7 VIRKSOMHEDERNE MANGLER FORRETNINGSKOMPETENCER

THOMAS JENSEN Partner, Design Partners ApS ”Kompetenceudvikling inden for salg og markedsføring ville kunne bidrage til, at vi tjener nogle flere penge per medarbejder. Sådan nogle som os, der er uddannet til at være kreative, vi er ikke de bedste forretningsfolk. Det må vi bare erkende. Men det kunne være skønt, hvis vi fik nogle muligheder for at blive dygtigere til det her.

En af måderne kunne være, at der kom noget relevant efteruddannelse for de kreative brancher. Vi har prøvet at se, hvad vi kunne finde af uddannelser, men de kurser, som har været udbudt, har ikke været relevante for os.”

ROBERT HANSEN, medindehaver, Designstudie A/S ”Som nystartet virksomhed har vi et stort behov for råd og vejledning – navnlig med hensyn til, hvordan vi kan sælge og formidle det, vi kan. Men for os som kreative iværksættere er det helt afgørende, at bestyrelsen har den rette evne til at sætte sig ind i, hvad vi er for nogle.”

NOTER 9

Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2009): 14 designsucceser

KREATIVE ERHVERV // KOMPETENCEUDVIKLINGSINITIATIVER KOMPETENCEUDVIKLING GENNEM PROJEKTBASEREDE LÆRINGSFORLØB På tilsvarende vis anbefales udvikling af nye kompetenceudviklingskoncepter målrettet de kreative virksomheder.

En velegnet metode er projektbaserede læringsforløb baseret på projekter med et klart forretningsmål – eksempelvis samarbejde med virksomheder i andre brancher om udvikling af nye produkter. En tilknyttet business coach medvirker til, at projektlæringen gøres generel og anvendelig i andre sammenhænge.

THOMAS JENSEN Partner, Design Partners ApS, er moden til internationalisering og er bekendt med de muligheder, som eksempelvis ambassaderne kan tilbyde, men alligevel tøves der:

Internationaliseringskompetencer kan eksempelvis opbygges gennem deltagelse i træningsforløb, hvor målet er at gennemføre og teste et etableringskoncept på et europæisk marked. Forløbet understøttes af erfarne mentorer med internationale erfaringer.

”Jeg tror på, at når du går ind i eksport, så er du nødt til at gøre det 100 %, og du er nødt til at være derude. Du skal bruge en rimelig mængde ressourcer på det. Derfor er det vigtigt, at baglandet er i orden. Jeg tror egentlig ikke, at tiden er der til, at vi tør tage den chance. Jeg synes, det er vigtigt lige nu at fastholde de kunder, som vi har herhjemme, og vinde de markedsandele, som jeg kan se, vi vinder i øjeblikket. Det tror jeg egentlig, er den strategi, vi har valgt på den korte bane. Dette for at sikre, at vi stadigvæk er her, frem for at dø ved at tage en chance i udlandet.”

Målgruppen for ovennævnte initiativer er etablerede virksomheder med vækstpotentiale, og Region Midtjylland/de enkelte kommuner har en vigtig rolle at spille, når det gælder udvikling og medfinansiering af læringsforløbene.

TEKSTILE ILLUSIONER

3 KREATIVE ERHVERV // 3.8 KOMPETENCEUDVIKLINGSINITIATIVER

KREATIVE ERHVERV // NETVÆRK OG SAMARBEJDE FORBEDRING AF NETVÆRKS- OG SAMARBEJDSRELATIONER Der er næppe tvivl om, at det absolutte hovedspor, når det gælder vejen fremad, er kvalificerede netværk og rådgivningsinstanser samt samarbejdskonstellationer med de rette partnere. Forbedring af netværks- og samarbejdsrelationer skal rettes mod forbedring af faglige og navnlig tværfaglige netværk samt forbedring af samarbejdsstrukturer mellem virksomhederne indbyrdes indenfor de respektive brancher og med relaterede faglige brancher. Kvalitativ styrkelse af netværk står helt centralt. Der er meget netværk, men for lidt af den rigtige slags.

Til dette hører en læringsproces for de kreative virksomheder. De skal mere aktivt gøre brug af de tilgængelige ressourcer. Eks. køb af viden, herunder fra kolleger/konkurrenter, som er bedre til at løse netop den relevante delopgave. Mange virksomheder vælger at løse opgaver in-house, som kunne vinde meget ved at blive outsourcet til andre med højt kvalificeret viden på det pågældende punkt.

SAMARBEJDE MED DET ØVRIGE ERHVERVSLIV Der ligger en meget stor udfordring i at få udbygget og opkvalificeret efterspørgslen efter de kreative erhvervs ydelser i det mere traditionelle erhvervsliv. Hvis de kreative erhverv skal realisere de store potentialer som innovationsdynamo for virksomheder indenfor alle brancher, er det ikke nok med kompetenceudvikling inden for de kreative erhverv selv. Der er også behov for at øge awareness og kompetencer på efterspørgselssiden. Store dele af erhvervslivet mangler forståelse for det potentiale, der ligger i de kreative erhvervsprodukter og -ydelser, og overser derfor innovationsmuligheder. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at en indsats på dette område ikke kan bæres af offentlige initiativer alene. Det vil kræve de kreative virksomheders aktive engagement, investering og indsats, før der for alvor ville kunne skabes et markant fremskridt i efterspørgslen på deres ydelser.

Det er relativt indlysende, hvad man ville kunne gøre på individuelt firmaniveau, men udfordringen består i at ændre mindset og forståelse i tusindvis af virksomheder. Så centralt står behovet for tiltag, som har tilstrækkelig gennemslagskraft og skalerbarhed. Erfaringer fra navnlig udlandet viser, at generaliserede opmærksomhedsskabelsesprogrammer ikke vinder megen genklang blandt virksomheder, der ikke har forhåndserfaringer med at anvende kreative input. Retorikken preller af. Disse virksomheder skal derimod nås på meget lokal og meget konkret basis med aktiv understøtning og praktiske demonstrationer af de fordele, der er at vinde.

Udfordringen er at nå så mange som muligt for derved tilstrækkeligt slagkraftigt at få demonstreret det meget konkrete udbytte, der ligger i at gøre brug af kreative færdigheder.

3 KREATIVE ERHVERV // 3.9 NETVÆRK OG SAMARBEJDE

SØREN FRAHM Artlincos Creative Director ”Jeg synes, at det kunne være spændende at samle skabende, kreative virksomheder i et netværk; altså arkitekter, reklamefolk, musikere måske… Kreativitet er jo mange ting. Et netværk, hvor man kan snakke om, hvordan er det vi håndterer vores kunder, eller hvordan får vi penge ud af folk i de her dage, hvor de vil have det hele gratis etc. Så kan det give rigtig meget tror jeg. Fordi der er stor forskel på, hvordan man griber en proces an.”

SØREN LAUGE BOLL Medindehaver af Metopia Søren Lauge Boll har følgende bevæggrund for at efterspørge en brobyggerfunktion: ”Jeg tror også, at vi lider lidt af det, som mange kreative virksomheder lider under; kreative folk kan ikke lide at sælge. Folk kan ikke lide at gå ud og sige: ”se her, det her er vi skide dygtige til, vil I ikke godt købe vores produkt”. Og så ringe op til den næste: ”hør her, vi er pissedygtige, vil I ikke godt købe vores produkt”.

Altså dybest set, så er det nok det værste, vi selv kan forestille os, og jeg tror, at mange kreative har det på den måde, at det er hårdt at sælge. Jeg tror, at der skal et andet mindset til, hvis man selv vil bygge en stor virksomhed op, for så skal man også kunne lide at sælge.”

KREATIVE ERHVERV // VEJEN FREM TIL ETABLERING AF CREATIVE (MIDT)JYLLAND Region Midtjylland kan medvirke til udvikling af tværgående indsatser for såvel iværksætteraktiviteter som erhvervsstøtteinitiativer for de etablerede kreative virksomheder. En arbejdstitel for en sådan strategi kunne være Creative (Midt)Jylland.

Som påpeget ovenfor er der behov for en ny erhvervsfremme approach, når målgruppen er de kreative erhverv.

Nye initiativer og tilgange kan skabes gennem en tretrinsproces – med udvikling, igangsætning og evaluering af demonstrationsprojekter som et helt centralt element.

1

FORBEREDELSESFASEN En række workshops med inddragelse af repræsentanter for kommunerne – erhvervsråd og erhvervsafdelinger - regionen, de kreative erhverv og deres brancheorganisationer, med det formål at: • etablere en fælles vision for den følgende udviklingsproces • skabe en model for erhverv-, kommune- og regionssamarbejde i udviklingsprocessen • identificere de indsatsfelter, som skal danne afsæt for demonstrationsprojekterne Hermed sikres, at de følgende aktiviteter er baseret på branchernes direkte engagement og repræsentation, samt at initiativet er regionalt i sin ambition, men samtidig kommunalt i sit fundament.

2

UDVIKLINGSFASEN Dernæst etableres en udviklingsplatform med det formål at udvikle og teste forskellige aktiviteters effekt gennem en række demonstrationsprojekter. De skal tage udgangspunkt i de prioriterede indsatsfelter samt anvende denne kortlægnings analyser og konklusioner indenfor temaerne: Forretningsudvikling, samarbejde og netværk samt internationalisering.

Periode: August 2011 til december 2012

3 ETABLERINGSFASEN Etablering af en udviklingsenhed, der er ansvarlig for den videre udvikling, facilitering og drift af erhvervsfremme initiativer, der understøtter og medvirker til vækst i de kreative erhverv.

Udviklingsenheden skal fungere som en one-stop-shop for de kreative erhverv.

Listen over potentielle funktioner og services er lige så lang som den liste over behov, der danner sig på baggrund af denne kortlægnings kvantitative og kvalitative aspekter. Udviklingsenhedens mission, strategi, organisatoriske rammer, indhold og økonomi fastlægges endeligt på baggrund af den i udviklingsfasen opbyggede viden og indvundne erfaringer.

Periode: 2013 - 2016

Periode: Frem til sommeren 2011

3 KREATIVE ERHVERV // 3.10 VEJEN FREM TIL ETABLERING AF CREATIVE (MIDT)JYLLAND

KREATIVE ERHVERV // BEHOV FOR EN OVERORDNET KREATIVITETSSTRATEGI Denne kortlægning har afdækket nødvendigheden af en målrettet og resultatorienteret erhvervsfremmeindsats på mikroniveau for at styrke og udvikle de kreative brancher. Det er imidlertid vigtigt samtidig hermed at holde sig for øje, at de brancher, som er omfattet af denne kortlægning kun omfatter en mindre del af den kreative økonomis fundament.

Løst defineret befinder de kreative erhverv sig der, hvor kunst, kultur, forretning og teknologi mødes. De omfatter alt fra kulturarv, folklore, festivaler, musik, bøger, billedkunst, musik, teater og opera til mere teknologiintensive delsektorer som filmindustrien, radio og tv over nye medier til mere serviceorienterede områder som design, arkitektur og reklame.

De kreative erhvervsfragmenterede og multidimensionelle karakterer - koblet med den til traditionen bundne opdeling i henholdsvis kulturbrancher og kreative business-to-business brancher – rummer risikoen for tilsvarende fragmenterede strategier på policy niveau. Hvis dette fører til drypvise tiltag, er der risiko for, at strategierne i bedste fald bliver suboptimale og i værste fald reelt modsætningsfyldte i deres virkning.

Aktuelt er der på internationalt plan en trend under udvikling, som går i retning af en policy rettet mod kreativitet og de kreative erhverv i deres helhed.

Denne bevægelse fra en rigid opdeling i kultur- og erhvervspolitik hen imod en kreativitetspolitik løber parallelt med udviklingen i den kreative økonomi.

3 KREATIVE ERHVERV // 3.11 BEHOV FOR EN OVERORDNET KREATIVITETSSTRATEGI

Hvis Region Midtjylland skal udfolde sit fulde potentiale indenfor udvikling af en kreativ økonomi, er der brug for en tilgang på overordnet strategisk niveau, som er tværgående frem for sektoriel. Der er brug for en bred vifte af redskaber, som forener kulturpolitik, innovationspolitik og erhvervsudviklingsstrategier i en integreret tilgang til udvikling af regionens kreative økonomi.

Kun via en nedbrydning af traditionelle grænser mellem kulturpolitik og erhvervspolitik kan de kreative erhvervs fulde dynamiske potentiale i relation til såvel generering af vækst i omsætning, eksport og beskæftigelse, tiltrækning af turisme, by- og regional udvikling, mangfoldighedsdagsordener, uddannelse etc. realiseres.

I et langsigtet udviklingsperspektiv er der behov for at udvikle og styrke forbindelser mellem den kreative økonomis mange forskellige elementer – såvel indenfor de kreative brancher som indenfor kulturbrancherne – ved at integrere det lokale niveau med det kommunale niveau og det kommunale niveau med det regionale.

En immateriel infrastruktur som skaber overblik over regionens kreative bestanddele, hvordan de kan understøtte hinanden og virke sammen med henblik på at udvikle regionens kreative profil.

Undersøgelser viser, at det der for alvor skiller bukkene fra fårene, når det gælder byer eller regioner som kalder sig kreative, er hvorvidt de har stærke integrerende mekanismer på tværs af geografi og indsatsniveauer.

Hvis den beskrevne udvidelse af perspektivet også skal udmønte sig på et operationelt plan – hvor et mål af stykkevis og delt er uundgåelig i udførelsen er der behov for en hidtil uset grad af samarbejde og nedbrydning af skotter såvel på tværs af kommunal geografi som på tværs af afdelinger på politisk administrativt niveau.

I en sådan henseende kan Europæisk Kulturby 2017-projektet blive en endog meget værdifuld platform for støbning af fundamentet til en storstilet kreativitetsstrategi for hele Region Midtjylland med tilhørende nye samarbejdsstrukturer ved at sætte fokus på initiativer, som styrker fællesskab og fællestænkning og med blik for potentielle synergieffekter på tværs af kultur og erhverv.

CLIK FILM

3 FISK

TEKSTILE ILLUSIONER

[Bibi Chemnitz]

NYHOLM/CANTRELL GLAS

BUREAU DETOURS

3 KREATIVE ERHVERV // 3.11 BEHOV FOR EN OVERORDNET KREATIVITETSSTRATEGI

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // INTRODUKTION Aarhus 2017 har valgt at sætte fokus på demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed.

Det vil vi gøre gennem tre kulturelle kortlægninger, som afdækker styrker, potentialer og udfordringer på de tre områder. Kortlægningerne vil i løbet af foråret blive samlet i tre rapporter, som bl.a. kommer til at bestå af en antologi med indlæg af og interviews med forskellige ressourcepersoner.

Derudover kommer rapporterne til at indeholde hver sin SWOT-analyse.

De tre kortlægninger tegner på hver sin måde et kulturelt tværsnit af byen og understreger dermed Århus 2017s fokus på et komplekst og dynamisk kulturbegreb.

Et kulturbegreb, som ikke kun omfatter musik, dans, kunst, teater og litteratur, men hele byen som kulturelt og kreativt fænomen. Det kommer f.eks. til udtryk i måden, hvorpå vi bosætter os, uddanner os og bevæger os rundt i byen. Derfor indgår også byens vaner, mønstre og rutiner i de tre tværgående kortlægninger. Både borgere, kommune, foreninger, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner er repræsenteret. De kommer hver især med interessante bud på, hvordan Århus kan træde i karakter som Europæisk Kulturby indenfor demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed.

VEDRØRER OS ALLE Alle tre kortlægninger vedrører på den ene eller anden måde alle byens borgere. Både demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed er så at sige en naturlig del af byens rum. De tre kortlægninger kan derfor bidrage til at skabe nysgerrighed og engagement hos byens borgere og dermed fremme deres aktive deltagelse i byens kreative og kulturelle rum. Derudover er demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed del af mange forskellige sektorer, om det så er politik, forskning, foreningsliv, erhvervsliv eller kulturinstitutioner.

De tre kortlægninger er derfor særlig interessante i kraft af deres overskridende karakter, som giver muligheder for at skabe interessante synergier på tværs af gængse sektorinddelinger.

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.1 INTRODUKTION

EUROPÆISK DIMENSION Demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed er ikke kun en vigtig del af århusianernes hverdag. Også i europæisk sammenhæng spiller de en stor rolle. Det blev bl.a. understreget i EU’s temaår i 2007 og 2008, som havde fokus på hhv. lige muligheder for alle og interkulturel dialog. 2007 var desuden officielt miljøår i Ingeniørforeningen i Danmark.

Også i analyseprojektet European Smart Cities vægtes områderne højt. Her vurderes udviklingspotentialet i en række mellemstore europæiske byer på baggrund af 6 hovedkategorier, herunder demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed. De tre områder hører således til tidens mest omdiskuterede emner og understreger Århus 2017s relevans, ikke bare i national forstand, men også som del af en større international sammenhæng med interesse for både århusianere, danskere og europæere.

LANGSIGTET PLANLÆGNING Hverken demokrati, mangfoldighed eller bæredygtighed er flygtige overgangsfænomener. De peger derimod både fremad og tilbage i tid og bygger på værdier og idealer, som mange af os gerne vil sikre i fremtiden. I en spørgeskemaundersøgelse, som Århus 2017 har gennemført hos 546 midtjyske kulturinstitutioner fremgår det, at både mangfoldighed og bæredygtighed betragtes som vigtige indsatsområder i institutionernes fremtid. De tre kortlægninger kan derfor være med til at udstikke forslag til en varig og langsigtet kulturel strategi på områderne demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed.

METODE Vi har valgt at kortlægning sker ved at vi har fundet frem til 45 udvalgte personer som ser på de tre begreber fra eget ståsted. Samtlige deltagere har netop en hverdag hvor de begreber er centrale. Den samlede antologi giver meget stof til eftertanke.

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // MANGFOLDIGHED / INTRODUKTION Århus har erklæret sig som en rummelig og inkluderende by med plads til kulturel mangfoldighed.

manglende indsats og manglende indlevelse i andre kulturnormer har præget dette.

Aarhus 2017 har derfor valgt den mangfoldige by som tema for en af de tværgående kortlægninger. I globaliseringens tidsalder betragtes mangfoldighed som et grundelement i storbyens udvikling og vækst, bl.a. som den meget omtalte ”kreative klasses” logik af den amerikanske analytiker Richard Florida.

Begrebet ”mangfoldighed” dækker ikke alene kulturel mangfoldighed (defineret gennem religion, etnicitet, nationalitet, race, normer/værdier og kulturel praksis mm) men også seksuel mangfoldighed, social mangfoldighed og en mangfoldighed der inkluderer både fysisk og mentalt handicappede. Der er i forhold til mangfoldighed både et aspekt af ”inklusion” og et aspekt af ”respekt for forskellighed” i forhold til livsførelse.

Erkendelse af mangfoldighed er på mange måder udgangspunktet for det moderne bysamfund. Den tager afsæt i de grundlæggende demografiske, kulturelle og fysiske karakteristikker, som er både medførte, selvvalgte og påførte. Globaliseringen har naturligvis forstærket vores opfattelse af mangfoldighed som en grundlæggende forudsætning for samfundet i den moderne tid, idet udgangspunktet for vores samfundsforståelse netop er den mangfoldige globale virkelighed frem for den mere monokulturelle nære virkelighed.

Set med historiske briller er der dog med hundrede års videns- og kulturoverførelse, folkevandringer, immigration og emigration mm. tale om, at denne mangfoldighed vi nu ser også er stærk betinget og formet af historiske bevægelser – fysiske såvel som åndelige.

Den moderne tænkning omkring det moderne bysamfund har i længere tid fremhævet mangfoldighed som en forudsætning for udvikling. Men samtidig er det storbyen og det moderne samfunds manglende forståelse og håndtering af netop mangfoldighed, der stiller især de større europæiske byer overfor udfordringer. Her har dagsordenen for længst været at skabe et sammenhængende bysamfund, men manglede viden,

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

I forhold til 2017 er udgangspunktet den bredt definerede kulturelle mangfoldighed, hvor afsættet er i den moderne urbane kulturelle virkelighed og hvor kulturelle ”vaner” afspejler denne mangfoldighed.

Mangfoldighed i forhold til det moderne urbane samfund i Europa er nok det tema, som i de sidste 20 år har sat det mest afgørende præg på den (kultur)politiske tænkning. Dels i forhold til kulturens udvikling, og dels i forhold til genoprettelse af byer, der er klaustrofobiske og ”segregerede” frem for byer, der bevidst har udbredt mangfoldighed.

Den amerikanske sociolog Richard Sennett har kendetegnet den moderne by som ”den segregerede by” og sagt at opgaven nu er at skabe den integrerede by. Hans udgangspunkt er, at vi har inddelt vores byer i funktioner i forhold til zoner og netop denne fysiske opdeling har skabt en bevidsthed i det 20. århundrede som har præget hele vores måde at tænke på. Vi har adskilt industrien fra kontorer, fra boliger, fra fritid, fra butikker og indkøb og fra beboelsesområder. Vi har adskilt de gående fra cyklister og fra biler. Samtidig har vi opdelt befolkningen i klasser, enklaver og ghettoer, dels via

en nyindretning af byen med monotone byggerier med ensformede, sociale byggerier eller énfamiliehuse og at det forstærkes af markedsmekanismen.

Denne fysiske indretning af byen bygger på en moderne og funktionalistisk tankegang, som endelig i de sidste år er blevet udfordret af en mere humanistisk og kulturel bevidsthed. Her stilles der krav om, at storbyens kernekompetence, som netop er ”forskellighed i byen” og ”forskellighed” mellem byerne, er nøglen til en urban identitet. Forskellighed skal både kunne ses fysisk og den skal også findes i forhold til byens organisationer, virke og praksis.

Den danske kultursociolog Dorte Skot Hansen skitserer en kulturpolitisk model med tre forskellige kulturpolitiske greb i forhold til mangfoldighed. Modellen rummer begreberne: ”enhedskultur, hvor udgangspunktet er at integrere forskellighed i det allerede eksisterende”; ”det flerkulturelle, hvor udgangspunktet er en dynamisk samfundsmodel, hvor mangfoldighed understøttes og synliggøres; ”hybridkultur; som bygger på netop interaktion og dynamik mellem de forskellige samfundsgrupperinger”. På trods af at de tre begreber kan spores tilbage til henholdsvis 70´erne, 90´erne og 00’erne, er der brug for alle tre ”greb” i forhold til at fremme en positiv mangfoldighed.

Den amerikanske analytiker Richard Florida har om nogen placeret mangfoldighed ind i den postmoderne storbykontekst med hans mantra om de tre ”t´er ”, ”tolerance, talent, technology”.

Den overordnede vision i Århus Kommunes integrationspolitik er ”Århus – en god by for alle. Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed”. Byen er på

denne måde kendetegnet ved en rummelig og progressiv tilgang til mangfoldighed.

Ser vi primært på kulturel mangfoldighed har Århus et stærkt udgangspunkt. Århus er nemlig kendetegnet ved sin store andel af borgere med udenlandsk herkomst. De udgør således 43.785 ud af byens 306.650 indbyggere.

Det er 14,3 % af den samlede århusianske befolkning, hvilket er en del over landsgennemsnittet på 9,5 %. Århus har desuden en større andel af borgere fra lande udenfor EU end de øvrige danske byer, hvilket er med til at styrke byens profil som mangfoldig by.

[Annette Damgaard]

[Annette Damgaard]

At mangfoldighed er en europæisk prioritering, kan ses i lyset af, at 2008 var udnævnt til ”The Year of Intercultural Dialogue” af EU. Danmark har underskrevet et FN-charter om netop ”kulturelle rettigheder”. I ansøgningen til Kulturhovedstadsprojektet skal man desuden beskrive, hvordan man har sikret inddragelse af minoriteter og særlige befolkningsgrupper, og i det hele taget er dette et nøgleemne for Kulturhovedstæderne.

Ser man på tidligere Kulturhovedstæder, er denne tilgang dominerende i de senere år og naturligvis især i de byer, der selv har en ”mangfoldighedsagenda” - bl.a.

København 1996, Stockholm 1998, Lille 2004, Ruhr 2010; Istanbul 2010, Marseilles 2013.

I samtlige SWOT-analyser i Århus blev mangfoldighed nævnt som en kvalitet ved byen, men samtidig som noget man fortsat skulle arbejde med, da denne mangfoldighed normalt har svært ved at manifestere sig i det kulturelle og det urbane landskab. Analysen af kulturinstitutioner pegede f.eks. på et behov for nye redskaber for i højere grad at kunne involvere ”minoritetsgrupper”.

[Annette Damgaard]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

Med en mangfoldig befolkning, et internationalt udsyn m.m. er mangfoldighed et centralt aspekt af kommunens helhedsstrategi med bl.a. en aktiv ”integrationspolitik”, ”medborgerskab” samt engagement i forbindelse med byfornyelse v/ Gellerup / Toveshøj.

SWOT-analyserne fremhæver temaet samt Gellerup som udgangspunkt for en kulturel indsats.

Mangfoldighed er et tværgående tema i regionale udviklingsstrategier, hvor flere kommuner har interesse i at udvikle en kulturpolitik der rummer mangfoldighed Specifikke indsatser 2013-16: Udvikling af kompetencer hos kulturinstitutioner / aktører, udvikling af platform for interkulturalitet.

Byen har et ”International Community”, der forsøger at skabe kontakter for de erhvervsaktive tilflyttere. Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj har en central plads i dette tema. Det anbefales, at man sigter mod et tæt samarbejde, så Gellerup bliver en betydningsfuld arena for afvikling af 2017-projektet. Desuden kan 2017-projektet bidrage i forbindelse med udvikling af planerne.

Mangfoldighed kan fortolkes bredt eller snævert. Begrebet rummer ikke blot det at acceptere forskellighed, men også at drage fordel af forskellighed. Dels er det et spørgsmål om ”tilgængelighed” dvs. at sikre sig, at der ikke findes barrierer for deltagelse, dels er det et spørgsmål om ”inklusion” og mainstreaming, dels et spørgsmål om at kunne videreudvikle elementer af sin ”egen” kultur i en storbykontekst, og endelig er det et spørgsmål om at fremme dialog eller interkulturalitet for at undgå ”parallelle samfund”.

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

I Århus har 14 % af befolkningen indvandrerbaggrund, og denne kendsgerning udgør et essentielt aspekt af byens mangfoldighed. Der findes et stigende antal internationale studerende på universitetet, og erhvervslivet bygger i stigende grad på international kunnen. Århus Kommune har en fremsynet integrationspolitik, som er blevet en rost. Kommunens politik bygger på begrebet ”medborgerskab”, der i sig selv bygger på et syn på det inkluderende lokalsamfund, hvor der er plads til netop mangfoldighed. Denne mangfoldighed kendetegner en klar fornyelse af ”integrationsbegreb”, som tager afsæt i det monokulturelle samfund.

Alligevel bliver Århus i europæisk sammenhæng betragtet som en forholdsvis homogen størrelse. Det fremgår af European Smart Cities, hvor Århus rangerer lavt på områderne kreativitet og mangfoldighed. På workshoppen ”Mangfoldighed og byen”, som Aarhus 2017 afholdt i juni 2009, blev fraværet af mangfoldighed i byens gadebillede også fremhævet. Bazar Vest og Globus1 blev dog fremhævet som gode og synlige eksempler på byens kulturelle mangfoldighed. Det mislykkede projekt Global City understreger desuden behovet for et globalt kulturog videnscenter i byen.

EN BY MED MANGE INITIATIVER MED AFSÆT I MANGFOLDIGHED Der er mange, der netop peger på Aarhus 2017 som en oplagt mulighed for at få synliggjort de mange multiog interkulturelle tiltag i byen, som f.eks. Lærdansk, Opgang2, World Music Center og Mejlgade for Mangfoldighed. Århus Kommune og Aarhus Universitet står bag initiativet ”International Community” i samarbejde med en række lokale virksomheder såsom Vestas, Danisco og Bestseller. Formålet er at tiltrække international viden og arbejdskraft til byen. Projektet hjælper derfor nye århusianere med at skabe en hverdag i byen og opbygge et professionelt netværk. Især Aarhus Universitet har de seneste år gjort en stor indsats for at styrke sin internationale profil. Således er 2.938 ud af universitets 30.414 studerende udlændinge. Århus Kommune og Brabrand Boligforening har sammen udarbejdet ”Helhedsplan Gellerup og Toveshøj.”

Formålet er at ændre området fra socialt udsat til åbent og attraktivt. Gellerup og Toveshøj består af 2400 almene boliger med 7377 beboere. Heraf har 87,7 % udenlandsk herkomst. Århus er kendetegnet ved en høj koncentration af borgere med udenlandsk herkomst. De bidrager alle til byens kulturelle diversitet. De 8 største udenlandske nationaliteter i Århus er fra hhv. Libanon, Tyrkiet, Somalia, Irak, Vietnam, Iran, Polen, Tyskland og Afghanistan.

Der ligger altså et stort kulturelt potentiale i områdets etniske, sproglige og religiøse forskelle. Den 31. marts åbner Gellerup Museum i en 5-værelses lejlighed på Gudrunsvej. Her fortælles historien om alle de forskellige mennesker, der har præget Gellerup og Toveshøj i

de 40 år, området har eksisteret. I forlængelse heraf vil Aarhus 2017 kunne bidrage til i endnu højere grad at få åbnet op for områdets mangfoldige kultur- og foreningsliv med det formål at skabe større samspil med byens øvrige kulturinstitutioner.

Som en del af Danmarks største netværk af sprogcentre underviser ”Lærdansk Århus” flygtninge og indvandrere i dansk sprog, kultur og samfund, som de for en kortere eller længere periode er del af. Pt. har ”Lærdansk Århus” ca. 2200 kursister fra 116 nationer, hvoraf langt de fleste, nemlig 81 %, er selvforsørgende.

Teaterensemblet Opgang2 har siden 2001 arrangeret debatskabende film, foredrag og teaterforestillinger for unge, voksne og ældre om integration og mangfoldighed i Danmark. Ofte opføres teaterforestillingerne udenfor det traditionelle teaterområde med det formål også at få teateruvante publikumsgrupper i tale.

I en nedlagt varmekedelfabrik i Gellerup ligger Bazar Vest. Et multietnisk indkøbscenter med købmænd, grønthandlere, spisesteder, genbrugsbutik, møbelforretning osv. Efter en større udvidelse i 2009 dækker Bazaren nu et areal på 16000 km2 fordelt på 110 butikker med ca. 200 beskæftigede. Bazar Vest har op mod 30.000 besøgende om ugen.

Projektet International Community blev etableret i 2008 af Erhverv Århus og bakkes op af bl.a. Vestas, Danisco, Aarhus Universitet og Århus kommune. Siden er Arla Foods og Bestseller indgået i projektets rådgivningspanel. Der er flere end 580 medlemmer i IC. Initiativet er primært skabt til at understøtte udenlandske personer der kommer til Århus for at arbejde eller studere og virksomheder der satser på at tilknytte international arbejdskraft.

Kulturinstitutioner, kulturprojekter og kunstnere er naturligvis essentielle i forhold til kulturel mangfoldighed og dermed indgår det som et centralt element i kommunens gældende kulturpolitik. De er naturligvis også udgangspunktet for væsentlige dele af 2017 tænkningen. Set i relation til både SWOT analyser i Århus og Regionen, i forhold til den landsdækkende kulturvaneundersøgelse fra 2004 og Kulturarvstyrelsens analyse fra 2008, peges der utvetydigt på, at der er behov for en indsats på flere niveauer. Med hensyn til at sikre et mere mangfoldigt publikum, en mere mangfoldig kunst og kulturproduktion og mere mangfoldige kulturinstitutioner (i form af ledelse, medarbejdere, tænkning mm.).

[Annette Damgaard]

I antologien er det netop mange af de ovenstående vinkler, der afspejler sig i de 15 udvalgte personers tilgang og refleksioner over ”mangfoldighed”.

I 1997 gik IndvandrerTV i luften i Mediehus Århus som den første flerkulturelle tv-station i Danmark. Formålet var at lade etniske minoriteter komme til orde i det danske medielandskab. Tv-stationen viser diversiteten i en gruppe mennesker, man typisk betragter under ét, og fungerer således som et vindue til det multikulturelle Århus.

[Annette Damgaard]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2

MANGFOLDIGHED

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // MANGFOLDIGHED / INTERVIEWS IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, journalist peger på betydningen af, at man nu i Århus taler om ”inklusion” frem for ”integration”.

MARGIT JOHANSEN, integrationskonsulent, Århus Biblioteker fremhæver den manglende mangfoldighed i kultur og byliv i Århus.

”Da Århus for et par år siden vedtog en ny integrationspolitik, var det for mig at se helt exceptionelt. Der var tale om et paradigmeskifte, fra alene at se økonomisk selvstændighed som målet for integration, til at se inklusion af alle minoriteter som målet. Vi skal alle være aktive medborgere med rettigheder og pligter. En af de afgørende metoder er servicedifferentiering.

”Der hvor jeg synes, det er rigtig dejligt, at man i større omfang begynder at snakke om inklusion i stedet for integration, det er den betydning, som integration meget har fået i hvert fald i politisk- og medieregi… Det med at droppe integrationsbegrebet og snakke om inklusion i stedet for, der bliver det lettere igen at tale om, at det er en fælles proces. Det er en skabelse af et nyt Århus.

Mange i Århus arbejder målrettet og bevidst med at tilpasse deres tilbud, så de inkluderer de forskellige borgergrupper. For eksempel har biblioteker tilbud, som rent faktisk interesserer de borgerne i det enkelte lokalområde. Men desværre er der også fortsat institutioner og organisationer, som operer efter devisen: ”vi behandler alle ens – og tager ikke særlige hensyn til nogen”.

Så har jeg personligt det, at det som tit skaber overskrifter og problemer med integration, det er jo ghettoerne. Jeg er antropolog af uddannelse, og der er jo store dele af den antropologiske faglitteratur, som siger, at der er ikke noget specielt dårligt ved at bo i ghettoer.

Det gør vi jo faktisk alle sammen, for mange af de ældre bor jo i samme områder, og de rige bor i samme områder, og alle de faglærte.

I min tid som netværkskoordinator i KVINFOs mentornetværk på Kvindemuseet i Århus så jeg, hvor effektivt fordomme nedbrydes, og hvordan gensidig kendskab udvikles til venskab.

Fælles for mange af de etnisk danske kvinder, jeg interviewede, var, at de ikke mødte kvinder med anden etnisk baggrund i deres hverdag. De havde engagementet og nysgerrigheden og søgte derfor en organiseret mulighed for at lære disse ”andre” at kende. Omvendt mødte jeg kvinder med udenlandsk baggrund, som havde boet i Danmark både 12 og 15 år uden, at have de havde besøgt et eneste dansk hjem.

Det ikke er lysten, der er noget i vejen med. Men at vi i vores hverdag færdes i fastlåste cirkler – og det løser en helhedsplan for Gellerup ikke på Århus vegne.”

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

Mangfoldighed præger ikke gadebilledet ret meget, og det kunne jeg godt tænke mig, at den gjorde noget mere… Men hvis man kigger på centrum af byen, så synes jeg, at det er rigtig rigtig svært at se, at det er en by, som har den befolkningssammensætning, som vi har.

I forhold til kultursektoren i Århus synes jeg at det rytmiske musik miljø er meget mangfoldigt. Men ellers synes jeg ikke at mangfoldighed præger kultursektoren ret meget... Der synes jeg, at kulturinstitutionerne godt kunne blive bedre.”

[Annette Damgaard]

KELD HVALSØ NEDERGAARD, medlem af Handicaprådet i Århus og Anne Bech Voldstedlund, Landsforeningen Ligeværd tager afsæt i både den inkluderende kulturdefinition og mangfoldighed som udtryk for hele samfundet. ”Men hovedpointen i Kulturhovedstadsprojektet bør netop være, at kultur også er de kommunale kerneydelser, og citerer Scharnberg ”Kultur er også teater, og sange, danse og spil. Kultur er hele den samlede sum, af det, vi kæmper os til. Kultur er hele vor viden. Vor måde at leve på. Kultur er hele den samlede sum. Af det, vi slås for at nå. Århus kan fremvise byens mangfoldige arbejdspladser, hvor også dem, der aldrig har fået en chance i uddannelsessystemet, har arbejde. Den offentlige transport kan fremhæves, der hvor der er fuld tilgængelighed. Ligesom mangfoldigheden, når det for eksempel handler om alder og funktionsevne, vil kunne findes blandt andet i regionens lokalcentre for ældre; Hvordan vi giver unge med særlige behov mulighed for uddannelse, gennem den særlige tilrettelagte Uddannelse; Hvordan de kommunale handicapråd kan være med til at sikre de kommunale demokratiske processer også anskues ud fra en handicap vinkel; boligområder, hvor mennesker lever og arbejder side om side med hinanden, uanset om man er professor eller udviklingshæmmet; de lokale beboerhuse som et naturligt kulturelt samlingspunkt.”

PURNIMA KUMARATHAS er formand for Århus Kommunes Integrationsråd og ser på integrationens tilstand i Århus i dag. ”Århus er på mange måder mangfoldig. Mangfoldighed er en bred vifte af kulturer, religioner og etniske ophav, men det er mere end det. Det kan også indebære forskellige handicaps, seksuel orientering, alder og køn. En udfoldelse af mangfoldigheden leder tankerne videre til overvejelser om begrebet kultur.

Mangfoldighed skaber dynamik i kulturen, og kan være med til at flytte grænser og kulturelle rammer - kulturen og de handlinger og præferencer vi ser som naturlige påvirkes konstant, både inde- og udefra.

Jeg tror udfordringerne i forbindelse med kulturmødet har eksisteret siden de første immigranter kom til Danmark, men i dag er der formentlig mere fokus på problemstillingerne, og udfordringerne og synspunkterne er i højere grad synlige nu.

En af styrkerne ved Danmark er den reelle mulighed, man har for at bruge sin stemme,og Århus skaber i mange sammenhænge rammerne for en vedkommende borgerinddragelse.

Integrationsrådet er en af de muligheder, man som borger med etnisk minoritetsbaggrund har for at komme til orde, og rådet kan bidrage til at frigive de styrker, der er blandt byens etniske minoriteter.

Rådet fungerer på mange måder som et vigtigt bindeled imellem Århus Byråd og bysamfundet, og synergien generer forhåbentlig viden og relevans begge veje.

Et konkret eksempel på Århus Kommunes målsætning om at etniske minoriteter reelt skal have de samme muligheder, rettigheder og pligter som byens andre borgere er mainstreamingen. Dette betyder at integrationspolitikken og dens målsætning om at ”Århus skal være en god by for alle med plads til forskellighed og mangfoldighed” skal tænkes ind overalt og på alle niveauer i Århus Kommune.

Mangfoldighed kan være med til at flytte grænser, og det er nødvendigt, at vi flytter os. Vi skal give plads til, at de mange kulturer i Århus kan udfolde sig, og at mangfoldigheden derigennem kommer til sin ret.

Fra tid til anden oplever jeg en misforstået respekt for kultur. I min optik er det ikke respekt for en given kultur at isolere kulturen og dens udfoldelsesmuligheder i en bestemt del af byen. Ingen gavner af misforstået hensyntagen og isolation – hverken kulturer eller enkeltpersoner.

I stedet bør vi gå i dialog med hinanden, og skabe mulighed for at kulturer kan mødes og påvirke hinanden. Her er det oplagt at tænke bl.a. byens kulturinstitutioner, skoler og sportsfaciliteter ind.

Som jeg ser det, er Århus absolut styrket igennem den mangfoldighed byen rummer på mange niveauer, og vi kan bruge hinandens forskellighed til i fællesskab at skabe de absolut bedste betingelser for byens borgere og byens udvikling.”

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

Internationale Koordinator KRISTIAN THORNING v/ Aarhus Universitet ser på viden som det mangfoldige råstof som byen skal leve af i de kommende år.

ANETET SÄLLSÄTER CHRISTIANSEN. Forfatter, pædagog og beboer i Gellerup peger på den mangfoldighed i Gellerup som en plus for både Gellerup og for byen og at ”Gellerup er for alle” ”Velkommen til Gellerup, der ligger i Århus og velkommen til mangfoldighedernes land, der på en magisk måde ofte bliver en magnet i begivenhedernes centrum, et parallelsamfund og et projekternes land. De unge, omtaler området Beverly Hills 8220 eller 8220 Århus V. Kært barn har mange navne. Men det vi har til fælles er, at vi er naboer og vi bor i Gellerup, identiteten er 8220 også når medierne dyrker os.

Et multikulturelt samlingssted er i Gellerup kirke, her findes et tæt samarbejde mellem de danske præster og områdets imamer. Temaet religion fylder ikke ret meget, det er snarere de konflikter omkring traditioner, normer og værdier der spænder ben, end det er den gældende trosretning i området. Nogle taler om segregation, der var meget markant, men tiden har ændret familiemønstrene via uddannelse og arbejde.

At trave rundt i et Gellerup fyldt med ro en sen aften i et selskab med en imam og en præst, hvor vi taler om alt mellem himmel og jord - er og forbliver en meget særlig oplevelse, også for dem som vi møder af de unge på gaden og de andre frivillige.

Helhedsplan er ikke nok. Det kræves en indsats fra begge sider at nedbryde fordomme om hinanden og images ved at lade omverdenen komme tættere på. Gellerup har en enorm vidensbase af kulturer og har den fordel at kunne bidrage med initiativer. At slippe dialogen løs og bytte kulturer med hinanden, vil måske åbne andre døre til at mangfoldiggøre en international by og give den en identitet udenfor både by- og landegrænser og for alvor sætte Århus på verdenskortet.”

Selvfølgelig er Gellerup ikke altid rosenrødt, ej heller verdens navle. Der findes faktorer der gør, at nogle har det svært og som er et samfundsansvar at løse. Vi har alle forskellige oplevelser af en virkelighed, men det at være beboere i en tid, kræver en anden tolerance og frem for alt forståelse for kulturer og traditioner, specielt hvor en hel verden er til stede i en og samme bydel. Hvis man vælger at se det som en positiv ting bliver det til en unik indsigt i en ellers tavs viden. Identiteten sidder i mennesket og i området. Kulturen drejer rundt omkring dig og den findes lige foran dig. - grib den!!

[Ane Nygaard Meyer]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

”I den globale verden er viden, kompetencer og færdigheder meget vigtige ressourcer – og ressourcer, som vi i Danmark og i Århus modsat guld og diamanter faktisk har som råstof. På Aarhus Universitet er vi meget bevidste om, at vi på langt sigt skal kunne leve af den viden, vi kan producere. Viden er en vare, som i stigende grad efterspørges, og personer/institutioner/byer som kan producere den nyeste, den bedste, den mest innovative viden, klarer sig bedst i konkurrencen ikke bare lokalt men også globalt.

Viden er mange ting og kan opstå i mange forskellige kontekster. Aarhus Universitet ser diversitet som en meget vigtig forudsætning for at skabe kvalitet i viden.

Mangfoldighed i tilgange, i fagdiscipliner og i iderigdom er helt nødvendig, når der skal skabes udvikling og innovation. Derfor er evnen til at tiltrække internationalt talent i stigende grad blevet en konkurrenceparameter for såvel offentlige som private virksomheder. Det er i mødet mellem forskelligheder, når vi bliver udfordret på de indgroede selvfølgeligheder, at den nye viden opstår.

Aarhus Universitet er hvert år vært for mere end 1.100 udvekslingsstuderende og 2.400 internationale studerende, som gennemfører en hel uddannelse på universitetet.

Internationalt Center ved Aarhus Universitet arbejder målrettet for at bidrage til at skabe en by, hvor internationale studerende og forskere føler sig velkomne, hurtigt får det praktiske og logistiske på plads, kommer i gang med det faglige indhold og socialt kommer til at føle sig hjemme.”

RENÉ DYBDAL PEDERSEN, cand.mag., Ph.d. har gennemført en omfattende kortlægning af den religiøse mangfoldighed der kendetegner Århus. ”Hvor mange religioner har egentlig til huse i Århus og hvad kendetegner det religiøse miljø i byen? Jo, udover de godt 85 folkekirker og frikirker (63 folkekirker og godt 20 frikirker), som findes i Aarhus Stift, er det lykkes at registrere mere end 50 selvstændige religioner eller religiøse grupper i byen. Blandt disse er der godt ti muslimske bedesteder til byens godt 19.000 muslimer.

Selvom de fleste ved første øjekast overraskes over, at det i en by som Århus er muligt at deltage i religiøse aktiviteter mere end 130 steder, så siger antallet af religioner dog kun ganske lidt om det, man kunne kalde ’religionernes liv’ i byen. Tallene i sig selv fortæller ikke om, hvad det vil sige at være religion i Århus. For at få sådanne nuancer med må man dykke ned på gadeplan og se religionerne dér.

Jo, det viser bl.a., at Århus er en dynamisk by. En by hvor mange religioner og kulturer mødes og hvor byens borgere med tiden er blevet vante til at møde og forholde sig til forskellige livsanskuelser, til forskellige måder at se og handle i verden på.

Religionerne findes ikke bare isoleret side ved side, men forholder sig til og deltager aktivt i hinandens virke. Og netop det punkt kan være vigtigt i forhold til at definere Århus som by. Er det en storby eller er det ikke? Århus adskiller sig her fra de fleste større provinsbyer i Danmark. Her er der netop en udbredt grad af interaktion, hvilket gør Århus til en multikulturel og multireligiøs by - på det punkt ligner Århus derfor mere København, London og Paris end Køge, Thisted og Sønderborg.”

KIRSTINE ALEXANDERSEN fra Lær Dansk er en varm fortaler for sproglig mangfoldighed i Århus ”Jeg synes det er rigtig fint det med bl.a. Toldboden med International Community, hvor man ligesom har skabt et internationalt center. Det synes jeg er en rigtig god idé. Det at man ved, at der kan man gå ned, både som etnisk dansk og som ikke-dansk. Det er et sted, hvor man ved, man kan mødes, at der kan man gå ned, hvis man er interesseret i forskellige kulturer og sprog osv.

Så vil man sikkert kunne finde det dernede.

Hvor meget det egentlig også er det samme, de fokuserer på. Så der er også de der krydsningspunkter, hvor der bare er et eller andet universelt, vi samles om og synes om, samtidig med at der er forskellige vinkler på meget. Det synes jeg kunne være rigtig spændende, hvis man kunne bruge det, italesætte det eller vise det frem.

I forhold til 2017 er det jo også oplagt, at der sker ting nede hos os. For her er mangfoldigheden og det interkulturelle bare så tydeligt.”

Så gerne flere områder, som lægger op til den her interkulturelle dialog. Det synes jeg kunne styrke byen.

Og hvor man ligesom sætter rammen for det. At det er i orden, at det hele ikke er på dansk og på dansk præmis.

Det synes jeg kunne være rigtig spændende. Så mere synlighed og flere initiativer af den art.”

Det er det der med de spontant opståede steder at mødes. Altså det med, at der åbnes op, f.eks. som i Mølleparken. Der er simpelthen bare et liv dernede på godt og ondt, som kunne være spændende at inddrage i kulturbyen. Så steder at mødes med kultur og interkultur som samlingspunkt. Kursisterne nede fra os har jo simpelthen så mange forskellige ressourcer at kunne inddrage i sådan noget.

Så der håber jeg, at man vil kunne bruge dem, for der vil kunne komme noget andet frem, end vi normalt er vant til i Århus.

Alle de der forskellige udtryk alt efter, hvor i verden, de kommer fra. Det er så fascinerende. Men egentlig også at se de der ting, hvor man er ens, f.eks. når folk får en opgave om at gå ud og tage billeder af Århus og beskrive byen gennem billeder.

[Ane Nygaard Meyer]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

LUCA RASMUSSEN, Mejlgade for Mangfoldighed: Tør Århus slippe mangfoldigheden løs?

RUI MONTERO spørger om Århus kan brande sig som en mangfoldig by ?

”Århus er en by med potentiale og gåpåmod. Den måde som folk har støttet op om et projekt som Mejlgade for Mangfoldighed på er fantastisk.

”Her har man et kulturpolitik (2008 -2011), hvor man sætter fokus på kulturel mangfoldighed. Det hilser jeg meget velkommen, men kulturel mangfoldighed handler ikke om, at alle kulturtilbud skal være for alle, men netop, at der skal eksistere en mangfoldighed af kulturelle institutioner og aktiviteter, som kan dække de mange behov, herunder også behovet for fordybelse og for udfordring. De etniske, aldersspecifikke, eller subkulturelle kulturudtryk skal sikres plads og synlighed i bybilledet. De unge netværksprægede vækstlag mellem kunst, multimedier og kreativ industri skal have en arena til udfoldelse.

Alle disse positive og dejlige oplevelser skabt af folk fra nær og fjern, som samledes om lysten til kreation og mangfoldighed. Århus vil jo gerne, så længe man ikke dikterer, hvad der skal ske, men i stedet skaber er rum, hvor folk selv kan skabe. Er man klar til for en gangs skyld at bede om noget og ikke bestemme hvad man får?

Det er altid nemt at ville have kultur og mangfoldighed, men er man i så fald klar til at lade for eksempel godsbanen være præcis som den er, og så se hvad den ”efterspurgte” kulturelle mangfoldighed så finder på?

Den største udfordring, som vi ser for Århus er at give slip. Lade kontrollen blive derhjemme, og lade drømmene og fantasien indtage byen.

Spørgsmålet er om man vil lade mangfoldigheden udvikle sig naturligt i sit eget tempo eller om man forcerer, retningsbestemmer og strømliner, for at opnå det, i så fald, konstruerede mangfoldige image.

[Annette Damgaard]

Så, kan Århus brande sig som mangfoldig by? Jo, det kan den, og det betyder, at der skal planlægges med kultur i den forstand, at kunst og kultur inddrages ikke kun som glasur på lagkagen, men som et integreret aspekt i andre sektorer (f. eks. integration og byplanlægning).”

Som vi ser det, har Århus alt mulig grund til succes med ønsket om en kulturel mangfoldig by, men vi skal være utroligt opmærksomme på, at alle folk har muligheden for at lave det de brænder for, for det er nu engang det, der er det sjoveste og mest motiverende.”

[Simona Conti]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

Byens kulturelle, etniske og sociale forskelle må afspejles og synliggøres i byens rum og tilbud. Jo bedre muligheder borgerne har for at deltage i en mangfoldighed af kulturelle og kunstneriske tilbud og for at udtrykke sig selv æstetisk og kulturelt ( her tænker jeg bl.a. på Huset, som blev reddet i sidste øjeblik) desto mere dynamisk, komplekst og oplevelsesrigt vil byen fremstå, både for århusianere og for tilrejsende.

SØREN MARCUSSEN, Teaterchef, og LISE ØRSKOV, Udviklingschef, hos Opgang 2 Turnéteater kommenterer på kulturinstitutionerne og mangfoldighed ”Kulturinstitutionerne har et ansvar, fordi de er pålagt et ansvar. Vi er som kulturinstitution pålagt et ansvar om at arbejde med mangfoldighed. Og hvis man får støtte af Århus Kommune, så er man helt sikkert pålagt et ansvar om at forholde sig til og arbejde med mangfoldighed på alle niveauer. Men jeg kan da godt have en forestilling om, at der er nogen, som slet ikke gør det.

Der er sikkert også nogen, som er meget i vildrede med, hvordan de skal gøre.

Det vigtigste for mig er, at man gør op med sig selv, hvem man gerne vil have til at komme i ens kulturinstitution.

Måske skulle man måske bruge året til at lave nogle statements omkring mangfoldighed. Hvor er vi henne lige nu? Hvor vil vi gerne hen? Hvad er mangfoldighedens historie? Hvordan kommer den til udtryk? Hvilken historie, vil vi gerne fortælle? Hvad skal der til? Hvad ville det betyde for byen?”

TABISH KHAIR peger på de globale litterære forbindelser til Århus.

“There is something deceptive about Århus. It comes across as a large provincial town in very Danish settings at times… But I am also surprised by the many international literary links to Århus, for instance the interest that Århus would evoke in any scholar of Shakespeare’s Hamlet, for the original ‘Hamlet’ came from these regions… The role Århus plays in the seminal ‘bog’ poems of the Irish Nobel Laureate, Seamus Heaney: “Some day I will go to Aarhus, To see his peat-brown head, The mild pods of his eye-lids, His pointed skin cap…” Seamus Heaney, ‘The Tollund Man’. There was also a time when Århus University led Europe – that is, European countries other than UK – in what came to be called postcolonial studies, with writers like Salman Rushdie performing here… the Black British novelist, Jamal Mahjoub, who lived here or the French novelist and poet, Sebastien Doubinsky”

Lise Ørskov: ”Der, hvor jeg synes, det bliver interessant, er, når det fjerner sig fra folklore. Jeg synes, folklore er fint. Al respekt for det og al respekt for et projekt som [REAL]*, som stiller scener til rådighed for musik med tyrkiske, afrikanske, palæstinensiske oma. rødder. Den type projekter har en stor berettigelse. Men der, hvor det bliver interessant for mig, er, når man går i samproduktion. Det er, når kunstnere med forskellige baggrunde mødes og får skabt nogle helt særlige udtryk sammen.

I dansen og musikken har man gjort det i mange år, så det er det, vi forsøger med Opgang2 Turnéteater” [Annette Damgaard]

En interview med ESBEN TRIGE, Formand for bestyrelsen i Beboerhuset Tousgårdsladen ser på mangfoldighed i en lokal sammenhæng. ”Jamen, det tror jeg nok, Århus er ved at være mere mangfoldig . Århus har været en lille storby i mange år, men så blev den pludselig noget andet. Århus er, selvom det går langsomt, måske nok ved at blive lidt mere metropolagtigt. Så den mangfoldighed, som rent faktisk er i Århus, får ligesom mere lov til at udfolde sig.

Nu hænger der en meget stor og flot plakat herovre, som hedder helhedsplan. Der er fandeme ikke meget helhed over det. For det handler jo kun om Gellerup.

Politikerne tør ikke give slip. Aarhus 2017 handler vel ret beset om at vise mangfoldigheden. Og det, vi ville kunne gøre herude i Gellerup, det er jo lige præcis at vise, at mangfoldigheden trives i mange forskellige sammenhænge. Man kunne sagtens forestille sig, at området kunne lave nogle selvstændige initiativer i sådan en sammenhæng. At være del af en stor by i et område som det her, er jo også del af en større mangfoldighed i byen.

Mangfoldigheden er her allerede, og så kan man støtte op om den og udvikle den. Men jeg synes bestemt, der er et stort potentiale for at få udfoldet Århus som mangfoldig by. Det, Århus mangler at erkende, er, at Gellerup er der. Det er på en måde to forskellige byer.

Det er forskellige folk, der bor der. Det er klart. Sådan er det. Inde i byen handler man en hel masse, og det gør man også i Bazaren og i City Vest. Det er organiseret på forskellige måder. Men der kommer jo utrolig mange danskere over i Bazaren. Så jeg tror egentlig, man kan sige, at det er nok et af de allerbedste integrationsprojekter, der nogensinde er lavet, for der mødes man.”

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // MANGFOLDIGHED / OPSUMERING

Århus kommune har sat mangfoldighed på dagsordenen. Det er vigtigt for byens udviklingsmuligheder, tiltrækningskraft og kulturelle kvaliteter at netop mangfoldighedens terminologi og politiske tænkning forfølges, men ambitionerne om at fremme byens potentiale som en mangfoldig storby kræver det rette afsæt.

Mange af indlæggene i debatten fremhæver, at indsatsen er baseret på den rette indstilling og gode hensigter.

Men andre peger på, at flere dårlige erfaringer og til dels mislykkede indsatser har belastet udgangspunktet for fremtidige initiativer. Århus står næppe alene med denne problematik, men spørgsmålet er om man i de kommende år kan skabe en platform, hvor de mange aktører kan tage lære af fortiden og omsætte erfaringer og engagement til mere positiv og fremadrettet handling.

De nævnte eksempler i indledningen er netop enkelte initiativer der kendetegner en ny proaktiv indsats der efterlyses f.eks. Bazar Vest, International Community, Indvandrer TV og Radio, Mejlgade for Mangfoldighed osv.

[Århus Kunstbygning]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

Kortlægningen peger også på, at mens disse initiativer er vigtige og vellykkede, at der fortsat en efterspørgsel efter nye greb, metoder i kulturlivet. Det gælder om at udvide vores kulturbegreb, udvide vores aktiviteter, udvide vores institutioner, således at de tænkes og opbygges som mere mangfoldige virksomheder. Et godt skridt på vejen kunne være at erhvervssektoren, uddannelsessektoren og kultursektoren i højere grad end i dag kunne udveksle erfaringer og samarbejde om fremtidige indsatser.

I forhold til 2017 vil det være oplagt, at mangfoldighed placeres som en central dimension af kulturlivet, i forhold til eksisterende institutioner især. Her efterlyses der mere handlekraft, større opfindsomhed og stærkere social bevidsthed.

Det tredje mangfoldighedsbegreb, hybriditet, giver anledning til idéer om nye, hybride kulturinstitutioner og projekter, som kan tage afsat i en eksplicit mangfoldighed. Her er modeller som Verdens Kulturhus i Göteborg et fremragende eksempel, der tager et globalt perspektiv som afsat for sin virksomhed i stedet for en lokal horisont. Netop sammenhængen mellem det internationale og det lokale udgør en interkulturalitet.

Projektet Global City lykkedes ikke, men det betyder bestemt ikke at behovet ikke findes. Tværtimod vidner forsøget om at der potentielt er en væsentlig rolle at spille for et mangfoldighedscenter for viden og kreativitet. Et center som forener indsatser inden for både kultur, erhverv, uddannelse og medier. Her kunne Århus overraske ved at finde en model der kunne realiseres i de kommende år.

Ser man på byrummet, har flere kommenteret at den fysiske by ofte forstærker opdeling og adskillelse. De fremtidige planer for både de bynære havnearealer samt til en nytænkning omkring eksisterende byrum bør således bidrage til at fremme mangfoldighed og kulturel inklusion. Alle byens borgere skal føle et reelt tilhørsforhold til den fysiske by, og de skal have plads til at bruge byen på egne betingelser.

Denne tænkning kræver både nye samarbejder, nye designmodeller og nye procesdrevne metoder til at inddrage og aktivere borgerne. Borgerne skal ikke alene

inviteres til at kommentere planerne, men også deltage i udformning og realisering af planerne. Visionen om brugerdreven innovation og planlægning forudsætter at såkaldt kulturel planlægning eller ”cultural planning” anvendes som den centrale metode. Det kræver desuden at man er parat til at eksperimentere med utraditionelle modeller. Her er det vigtigt at infrastruktur tænkes sammen med både den sociale og den kulturelle dimension.

Ligeledes er det indlysende at der i langt højere grad satset på den kulturelle dimension i forhold til byfornyelse, f.eks. i ”helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj”.

De utallige erfaringer fra andre storbyer peger på, at den fysiske planlægning, indretning eller ligefrem nedrivning langt fra er tilstrækkelig. Hvis man ønsker sig velfungerende lokalsamfund, skal kulturperspektivet medtages på sammen niveau som det tekniske. Ikke alene den sociokulturelle forståelse for områdets befolkningsgrupper, men også kulturelle og kreative processer og aktiviteter samt den interkulturelle dialog må være væsentlige indsatsområder. Dialogen er nødvendig både internt i bysamfundet og i mødet mellem lokalsamfund og resten af verden.

udfordring. Set udefra er Århus i høj grad fortsat en østjysk mellemstor by midt imellem provinsialisme og den europæiske storby. Der skal satses på fortællinger om dynamik, mangfoldighed og om en by med internationalt og interkulturelt udsyn. Her vil 2017 naturligvis kunne spille en afgørende rolle.

[Annette Damgaard]

Med hensyn til den producerende dimension foreligger en klar udfordring i forhold til både de kunstneriske fag, de kreative erhverv, og innovation som et bredere begreb. Man kunne forestille sig at kompetenceudviklingsforløb igangsættes, og at sprogskoler o. lign. udvikler sig til steder hvor den kulturelle kompetence kan omsættes til projekter og aktiviteter.

Byen Århus er, jf. de foreliggende turistanalyser, meget ringe belyst af informationer og formidling der afspejler byens voksende mangfoldighed. Heri findes en klar

[Annette Damgaard]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.2 MANGFOLDIGHED

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // BÆREDYGTIGHED / HVAD ER BÆREDYGTIGHED? Bæredygtighed var oprindeligt ikke medtaget som én af de tværgående kortlægninger sammen med demokrati og mangfoldighed. I løbet af kortlægningsfasen har der dog vist sig en stor interesse for emnet, som dels manifesterede sig i flere af de afholdte SWOT-workshops i 2009, dels i spørgeskemaundersøgelsen med deltagelse af over 200 kulturinstitutioner i Århus og Regionen. Derudover er der for alvor kommet fokus på klima, miljø og bæredygtighed i forbindelse med COP15. Det har resulteret i, at bæredygtighed nu dukker op i nye sammenhænge, om det så er inden for kunst, design, turisme, forskning, arkitektur eller fødevareproduktion. Bæredygtighed er på den måde blevet en samlebetegnelse for en helt ny måde at bo, leve og organisere sig på, hvor ansvarlighed og global bevidsthed er i centrum. Kortlægningen af den bæredygtige by har dels til formål at vise byens potentialer på området, dels at demonstrere en kulturel tilgang til klima, miljø og bæredygtighed.

Kortlægningen af den bæredygtige by består af to dele: en SWOT-analyse og en antologi. Swotanalysen bygger på en workshop afholdt i Ridehuset under udstillingen ”Her er Aarhus!” i marts-april 2010. Her mødtes en række ressourcepersoner på området for at diskutere styrker, svagheder, muligheder og trusler ved Århus som bæredygtig by. Antologien består af 15 artikler af og interviews med enkeltpersoner, der til dagligt beskæftiger sig med bæredygtighed. På baggrund af deres specifikke fagområder giver de hver især deres bud på, hvordan bæredygtighed kan blive en mere integreret del af byens image som bæredygtig by.

[Annette Damgaard]

På baggrund af workshops, artikler og interviews kommer kortlægningen af den bæredygtige by vidt omkring. Deltagerne kommer fra såvel kommune, erhvervsliv, studenterliv, foreningsliv og det kreative vækstlag, hvor de beskæftiger sig med så forskellige områder som arkitektur, byplanlægning, energiforsyning, møbeldesign, cyklisme, kollektiv trafik, digital kunst, fødevareinnovation, turisme, tekstildesign, økologisk livsstil, ingeniørvirksomhed, folkeskole, studenterliv, museum, hotel og konference samt formidling, vejledning og information.

[Annette Damgaard]

[Annette Damgaard]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.3 BÆREDYGTIGHED

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // BÆREDYGTIGHED / OPSUMERING Udsagnene i workshoppen, artiklerne og interviewene samler sig omkring nogle generelle tendenser i byen, tiden og samfundet. På den måde kan man udlede udsagn om byens tilgang og forhold til en bæredygtig byudvikling.

De fælles tendenser omkring bæredygtig byudvikling kan sammenfattes indenfor følgende 5 områder: ÅRHUS KOMMUNE Århus Kommune har en række tiltag og visioner på området, som langt de fleste vægter positivt. Det gælder bl.a. CO2030, Cykelhandlingsplanen, Multimediehuset, Letbanevisionen og Lavenergiklassebyggeri. Der er dog bred enighed om, at Århus Kommune er for dårlig til at skabe synlighed omkring sine mange tiltag og handlingsplaner. Det gør, at den enkelte borger har svært ved at opnå en følelse af ansvar og ejerskab for byens bæredygtige udvikling.

Der ligger således en udfordring i at skabe mere synlighed og større folkeligt ejerskab omkring byens bæredygtige udvikling. Kunne man forestille sig 2017 som et skridt på vejen mod 2030.

CIVILSAMFUNDET Mange er enige om, at Århus Kommune har ansvaret for at skabe de overordnede rammer for en bæredygtig udvikling, men at de pågældende rammer må være så rummelige, at den bæredygtige udvikling også kan vokse op nede fra gennem foreningslivet og det kreative vækstlag. I forbindelse med Aarhus 2017 kunne man tematisere en ny grøn civil kultur ved at skabe interessante synergier og samarbejder omkring kultur og bæredygtighed på tværs af gængse sektorer og områder.

INFORMATIONSKANALER De globale klima- og miljøudfordringer kræver, at man breder diskussionen om bæredygtighed ud til nye fora, medier og informationskanaler. På den måde bliver bæredygtighed ikke kun et politisk anliggende, men giver også den almindelige borger mulighed for at indgå i netværk og samarbejder omkring bæredygtighed.

Det handler således om at synliggøre og konkretisere bæredygtige tiltag og problemstillinger for den almindelige borger, og her kan kunst og kultur gå ind og spille en afgørende rolle. I en Aarhus 2017-sammenhæng kunne man eventuelt arbejde med at skabe en virtuel kulturby som parallel til den fysiske kulturby, hvor alle europæere havde mulighed for at deltage uanset fysisk tilstedeværelse.

BYRUMMET Byrummet spiller en væsentlig rolle for byens bæredygtige udvikling. De fleste peger på, at en bæredygtig byudvikling nødvendigvis må afspejle sig som oplevelser i gadebilledet og byrummet. Flere foreslår derfor, at man bruger Aarhus 2017 som showcase eller udstillingsvindue for byens bæredygtige tiltag.

KULTURINSTITUTIONER Kombinationen af kultur og bæredygtighed kan foregå på tre måder: Kunstnerisk udtryk, Organisation og Formidling. Ikke desto mindre har de enkelte kulturinstitutioner svært ved at se sig selv som aktiv deltager i klima- og miljøspørgsmål. Kunsten og kulturen burde se sig selv som katalysator for implementeringen af en bæredygtig byudvikling, fordi de netop kan konkretisere abstrakte problemstillinger og dermed gøre dem tilgængelige for den almindelige borger i hans eller hendes hverdag. Aarhus 2017 kunne således bruges til at demonstrere en kulturel tilgang til bæredygtighed.

Samtidig ville Aarhus 2017 kunne styrke byens grønne og kreative identitet, hvor ansvarlighed, bevægelse og oplevelser blev en integreret del af byens kulturelle værdier, mønstre og rutiner.

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.3 BÆREDYGTIGHED

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // BÆREDYGTIGHED / SWOTANALYSE Workshoppen Den Bæredygtige By blev afholdt i Ridehuset under Aarhus 2017’s formidlingsarrangement ”Her er Aarhus!” i marts-april 2010. Deltagerne blev opdelt i fire grupper, der hver især blev bedt om at forholde sig til bæredygtighed ud fra en specifik vinkel, som var hhv. Byggeri og arkitektur, Trafik og infrastruktur, Blå og grønne områder samt Tværfaglige grønne projekter.

Dette for at sikre, at workshoppen kom hele vejen rundt i forhold til emnet.

Der var bred enighed om, at Århus har potentialet til at blive en bæredygtig by. Byen står stærkt på områderne trafik, energi, byggeri, forskning og arkitektur. Derudover blev byens mange blå og grønne områder fremhævet som værende af stor betydning for en fremtidig bæredygtig udvikling. Der blev peget på byens mange grønne forbindelser og de mange muligheder for leg og bevægelse i natur, skov og parker, hvor de mange cykelstier, fitnesspladsen i Riis Skov samt Sculptures by the Sea blev fremhævet som gode eksempler. Der blev opfordret til også at indtænke det urbane i det grønne. Byen må ikke blive for pæn og velfriseret, men man må gerne kunne skimte det rå og grimme bagved alt det grønne.

Byens størrelse blev ligeledes fremhævet som en stor styrke. Der er kun ét centrum, hvor man hele tiden møder hinanden. Det er derfor nemt at skabe sig et overblik og opbygge et netværk omkring emnet bæredygtighed.

Fordi alle kender alle, er der desuden en enorm vilje og parathed til i fællesskab at få sat skub i tingene. Selvom Århus er en lille storby, huser byen mange aktører på forskellige områder inden for bæredygtighed, f.eks.

Vestas, Skykon, Agro Tech, Økologisk Landsforening, Foreningen Ingen CO2, Boligforeningen Ringgården, Designfirmaet Grünbag, Andelssamfundet i Hjortshøj, Organisationen for Vedvarende Energi og Bæredygtig4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.3 BÆREDYGTIGHED

hedsbureauet World Perfect. Dertil kommer forskning i klima, miljø og energi hos byens uddannelsesinstitutioner. Det er således ikke nødvendigt at gå ud og ”opfinde” nye aktører for at få et samarbejde op at stå. Århus Kommunes vision om CO2-neutralitet i 2030 blev langt hen ad vejen vægtet positivt. Kommunen blev rost for sit stærke fokus på miljø og klima, f.eks. i sin vision om cykelbyen, fokus på formidling og miljøcertificeringsprogrammer, vejledning omkring el og varme samt udbygningen af havnen med Navitas og Multimediehuset.

På den anden side blev kommunen kritiseret for at være sig selv nok og tage for let på hele aspektet omkring borgerinddragelse. I forlængelse heraf blev det påpeget, at der i høj grad mangler synlighed og markedsføring af byens bæredygtige tiltag, visioner og målsætninger. Den manglende synlighed skaber usikkerhed omkring fælles mål, vej og visioner, som gør det svært for den enkelte borger at opnå ejerskab og ansvarsfølelse for byens bæredygtige udvikling.

Tid, økonomi og tomme ord blev betragtet som de største trusler på vej mod en bæredygtig byudvikling.

Der blev udtrykt bekymring for, om byen overhovedet har de politiske og økonomiske ressourcer, der skal til for at realisere ambitionerne om en bæredygtig by. Det blev flere gange understreget, at CO2- neutralitet er et stærkt, men ambitiøst mål. Hvis man vil tematisere bæredygtighed i 2017 og 2030 må man derfor snarest i gang med at formulere en skarp og synlig retning og målsætning for indsatsen. Derudover blev det understreget, at byen ikke kan favne alt.

Det er derfor nødvendigt, at nogle få tager ansvaret for koordinering og prioritering.

DELTAGERLISTE Anders Dyrelund, Rambøll Andreas Hansen, Grønt AU Anne Bach, Letbanesekretariatet Anne Mette Benzon, COWI Annette Damm, Moesgård Museum Birte Buhl, Grønne Guider, FO Århus Brian Strandbygaard, Niras Carl Damm, World Perfect Gøsta Knudsen, Teknik og miljø Jacob Baungaard, World Perfect Jacob Worm, Energitjenesten John Christensen, Teknik og miljø John Erik Kristensen, Grønlykkeskolen Kristian Rødbro, Visit Århus Kaare Eriksen, Det Grønne Møbel Maja Rottbøll, World Perfect Martin Thim, World Perfect Michael Troelsen, Teknik og miljø Pablo Celis, Teknik og miljø Peter Christensen, Samsø Energiakademi Rasmus Hørsted Jensen, World Perfect Thea Green, World Perfect

”ÅRHUS ER KENDT SOM EN CYKELBY. DET ER ET GODT BRAND FOR BYEN.” [Anne Bach] ”Århus er en lille, men stor by. Man kender hinanden, og der er et stort netværk samtidig med, at der er stor volumen.

Vi kan få ting til at ske, hvis folk finder hinanden.” [Jacob Baungaard]

”DER ER PROBLEMER MED AT ENGAGERE BORGERNE OG SKABE EJERSKAB OG FORANKRING OMKRING DE POLITISKE INITIATIVER OG HANDLINGSPLANER.” [Maja Rottbøll]

”VI SKAL HAVE DET GRØNNE IND I BAGGÅRDENE OG OP PÅ TAGENE.” [Martin Thim] ”Når man bygger nyt udenfor byen skal man sørge for, at de bæredygtige transportmuligheder er med fra starten. Hvis folk først har været ude og købe en bil, er det meget svært at flytte dem over til offentligt transport.” [John Kristensen] ”Der er for mange både-og-løsninger. Der er letbane OG dejlige brede veje. Det bliver for nemt at vælge bilen. Folk vælger kun offentlige transportmidler, hvis de er presset ud i det.” [Kristian Rødbro]

”Vi kan ikke bare gå ind og ændre alt. Vi må arbejde frem mod nogle områder, som vi gerne vil fremhæve.” [Annette Damm]

”VI SKAL INDTÆNKE DE GRØNNE OMRÅDER SOM URBANE STEDER. DET ER IKKE FARLIGT, AT DER ER CEMENT INDBLANDET. MAN MÅ GODT KUNNE SKIMTE DET RÅ BAGVED.” [Thea Green] ”INDTÆNK SAMSØ-MODELLEN I ÅRHUS I TILRETTET FORM: INDDRAG BORGERNE, STYRK LOKAL ØKONOMI OG OPSÆT KONKRETE DELMÅL.” [Jacob Baungaard]

”Borgerinddragelse skal besluttes og slås bredt an helt fra begyndelsen. Det skal ikke påklistres hen ad vejen.” [Birte Buhl] ”Vi skal passe på med at ville favne det hele. Der skal være en balance mellem de små økologiske caféer og de store byggeprojekter, som kan genkendes i hele verden.

Vi skal ikke favne alt, men skal sælge byen på en række unikke højdepunkter.” [Gøsta Knudsen]

”DET ER SVÆRT AT DIFFERENTIERE SIG. BÆREDYGTIGHED ER ET BUZZWORD, OG DER ER MANGE OM BUDDET.” [Brian Strandbygaard]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.3 BÆREDYGTIGHED

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // BÆREDYGTIGHED / ARTIKLER OG INTERVIEWS Til forskel fra workshoppen giver artiklerne og interviewene mulighed for, at enkeltpersoner kan komme med forslag og uddybende kommentarer til byens potentialer og udfordringerne som bæredygtig by.

Ligesom i workshoppen er der bred enighed om, at bæredygtighed nødvendigvis må integreres i en kulturbysammenhæng. Bæredygtighed betragtes som et grundvilkår, der vedkommer os alle sammen. Bidragsyderne er således enige om, at begrebet bæredygtighed er kommet for at blive. Det er ikke bare et modefænomen, men beskriver fremtidens udvikling af bysamfundet.

Der er enighed om, at byen på nuværende tidspunkt ikke syner særlig bæredygtig, men at potentialet i den grad er til stede og til at få øje på. Bæredygtighed er et område, hvor byen står stærkt og et område, som byen med fordel kan bruge til at profilere sig med i fremtiden.

Mange peger på, at man skal huske at tænke i helstøbte løsninger og peger på betydningen af en holistisk tilgang til bæredygtighed.

I de enkelte artikler og interviews fremhæves byens mange bæredygtige tiltag og initiativer gang på gang, som f.eks. CO2030, bycyklerne, fødevareinnovation, lavenergibyggeriet, kommunens grønne kontorhus, de grønne parker og områder, de grønne foreninger, den store mængde viden og knowhow, skoven, stranden og vandet, byens størrelse, udstillingen ”100 Places to Remember Before They Disappear” fra 2009 samt letbanevisionen. Der er således enighed om, at der ligger et stort potentiale for bæredygtig udvikling i byens allerede eksisterende tiltag og visioner. Der peges dog også flere gange på byens problemer med skrald og affald i gaderne, hvilket der også må tages hånd om, hvis byen skal fremstå som bæredygtig destination.

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.3 BÆREDYGTIGHED

Mange fremhæver det gode samarbejde, der er mellem de eksisterende aktører på området. Der er mange bæredygtige ressourcer at bygge videre på, som lægger op til et tværsektorielt arbejde som svar på de globale klima- og miljøudfordringer.

den måde kan man få gjort økologi og bæredygtighed til en naturlig og integreret del af hverdagen.

Målet er således at integrere bæredygtighed i en hverdagssammenhæng, så det bliver en naturlig del af borgernes dagligdag.

Ligesom under workshoppen er et af kritikpunkterne, at byens bæredygtige tiltag og initiativer ikke er synlige.

Selvom byen har potentiale, understeger mange samtidig, at det ikke præger bybilledet, og at byen som sådan ikke fremstår som en bæredygtig destination. Den almindelige borger søger ikke information om bæredygtige tiltag af sig selv, men bliver nærmere inspireret, hvis de er synlige i gadebilledet og byrummet.

Mange peger på, at profileringen af bæredygtighed ikke må blive til løftede pegefingre, for det gider ingen ikke høre på. Man skal i stedet integrere bæredygtighed i oplevelser og oplevelsesbaserede tiltag, så den almindelige borger opnår ejerskab og ikke bare ser det som en sur tjans at være bæredygtig. Formidlingen skal således fungere som bindeled mellem borgere og kommune.

Der er generelt enighed om, at kommunen har ansvaret for at skabe de overordnede rammer for en bæredygtig byudvikling, men at der også skal være plads til, at den bæredygtige udvikling kan vokse op nedefra gennem foreninger og det kreative vækstlag. Det kræver modige og visionære politikere, som tør satse på innovative og alternative løsninger. Derudover er der bred enighed om, at en bæredygtig udvikling kræver, at byen løfter i flok. Den enkelte borger bærer derfor også en stor del af ansvaret, da han eller hun er med til at skabe billedet af en bæredygtig destination. Der opfordres derfor til i højere grad at få engageret borgerne og lokalområderne, så de føler ejerskab og ansvar for byens grønne profil. På

[Annette Damgaard]

”Folk har haft et kæmpe forbrug, men nu tyder det på, at de har fundet ud af, at det faktisk ikke var fladskærmen eller de store åbne køkkener, der gjorde dem lykkelige.”

[Anja Dalby, Place Design]

”JEG TROR, DET HANDLER OM AT FÅ GJORT FOLK OPMÆRKSOMME PÅ, HVAD DERES MULIGHEDER ER. FOR JEG SYNES FAKTISK, DET ER MEGET, MEGET NEMT AT VÆRE GRØN I EN BY SOM ÅRHUS.” [Andreas Hansen, Grønt AU] ”Koblingen af kunst og nye digitale teknologier vil fremover have meget at tilbyde i diskussioner om bæredygtighed og klima.”

[Anne Sophue Witzke, Alexandrainstituttet]

”BÆREDYGTIGHED KUNNE VÆRE DET, DER SKABER HOMOGENITETEN, HVOR VI GÅR IND OG FINDER VORES FÆLLES KONKURRENCEEVNE.” [Kristian Rødbro, VisitAarhus]

”ÅRHUS SOM MODEL FOR FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BYSAMFUND – DET ER GRUNDTONEN, DYNAMIKKEN, FREMTIDSPERSPEKTIVET OG DEN SAMMENBINDENDE KRAFT, SOM KAN GIVE KULTURBYPROJEKTET POWER.” [Rie Øhlenschlæger, AplusB] ”Man kunne med fordel inddrage byens mange og forskelligartede niveauer: byens tage og facader; byens ’mellemrum’ (gaderne) og byens ’huller’ (gårdrummene).

Fortæt i højden, byg broer over byen med hængende haver og begrønnede flader. Skab fortætning med bæredygtige og kvalitative tiltag.” [Lars Sylvester, Aarhus Arkitekterne]

”JEG TROR, DET ER ATTRAKTIVT AT VÆRE BÆREDYGTIG. JEG TROR, DET ER NOGET, MAN SOM DESTINATION KAN SLÅ PÅ.” [Peter M. Laursen, Radisson Blu]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.3 BÆREDYGTIGHED

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // DEMOKRATI / INTRODUKTION OG BAGGRUND Kortlægningen af demokratiet i Århus er en af tre tværgående kortlægninger sammen med mangfoldighed og bæredygtighed. Den består af en antologi, hvor indledningen belyser relevante emner inden for området, efterfulgt af en række interviews og skriftlige indlæg og slutteligt en opsummering over de vigtigste tendenser, der viste sig under udarbejdelsen af kortlægningen. De to centrale temaer i kortlægningen er nærdemokrati og borgerinddragelse.

I Danmark har vi tradition for et stærkt udviklet foreningsliv, og Århus er ingen undtagelse. I Århus findes der en forening for hver 267 indbyggere, hvor dette tal i Ålborg og Odense er hhv. 377 og 351, mens der i København er en forening for hver 434 indbyggere. (6-bys nøgletal, 2009) Medlemmerne i disse foreninger kan deltage i nærdemokratiet, hvad enten der er tale om en brugerforening, idrætsforening eller lignende, via generalforsamlinger, møder eller netværk. [Århus Kunstbygning]

Tidens satsninger på borgerinddragelse, på kravet om synlighed i beslutningsprocesser, på begrebet medborgerskabet, på brugerdreven innovation mm. er alle tegn på, at konsensussamfundet omdefineres. Derudover kan storbyens pluralitet og mangfoldighed kun håndteres, hvis de demokratiske spilleregler kan omsættes til positive rammer og processer for engagement og ytring. Den kulturelle profil af en by skal afspejle byens mange forskelligheder, og der skal fremmes kontakt og engagement på tværs af sociale grupperinger, indkomst, lokalgeografi, religion og kulturel baggrund.

[Annette Damgaard]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.4 DEMOKRATI

DEMOKRATIET I ÅRHUS Der behandles i kortlægningen en række områder med relevans for det samlede billede af demokratiet i Århus.

INTERNETTET OG SOCIALE MEDIER Med den øgede adgang til internettet samt dets kolossale udvikling over de sidste bare 10 år, har borgernes og brugernes vaner, når det kommer til demokrati, ændret sig. Hvor man tidligere ikke har haft den store mulighed for at give sin mening til kende, undtaget ved folkeafstemninger, læserbreve eller demonstrationer, findes der i dag mange måder at søge at påvirke den offentlige mening, eller for at organisere demonstrationer og lignende via de elektroniske medier. Ligeledes er traditionelle underskriftindsamlinger stort set ikke længere eksisterende, men erstattet af digitale, enten på specielle hjemmesider eller via sociale medier såsom Facebook.

FRA HELHEDSPOLITIK TIL ISSUES Ifølge Magtudredningen fra 2004 er der sket en ændring i måden, hvorpå borgerne involverer sig i politik. Hvor man tidligere identificerede sig med et parti eller en ideologi, er man i dag i højere grad fokuseret på enkeltsager. Dette kan også ses på partiernes medlemstal, der i perioden fra 1980 til 2000 faldt med 26 %.

RESULTATER AF KOMMUNESAMMENLÆGNINGER Med en centralisering af magten kommer politikerne i kommuner og regioner til at koncentrere sig om større opgaver, der berører flere borgere. Dette medfører, at mindre beslutninger, som tidligere blev taget af byrådene, nu i højere grad, ligger hos de enkelte institutioner og foreninger. Dette kan ses som en styrkelse af nærdemokratiet, da beslutningerne nu tages tættere på lokalbefolkningen.

De senere år har vi i Danmark set en centralisering af den demokratiske magt i form af kommunesammenlægninger og amternes nedlæggelser. Der er blevet markant færre politikere, der samtidig dækker større geografiske områder. Der er så at sige blevet længere mellem borgerne og politikerne. Dette problem gør både, at borgerne føler, at det er sværere at træffe politikerne, og politikerne har samtidig ikke den samme mulighed for at have en føling med, hvad der sker i deres kommuner og regioner.

BORGERINDDRAGELSE, BRUGERDREVEN INNOVATION OG CO-CREATION Borgerinddragelse er en mulighed for Århus Kommune og andre institutioner at engagere de enkelte borgere og brugere og dermed skabe en følelse af ejerskab. I Århus Kommune har man udviklet en model for dette, den såkaldte Århusmodel. Der er meget, der tyder på, at borgerinddragelse kan udvikles til ”borgerdreven innovation” og ”co-creation” i en by som Århus, hvor de formelle rammer findes, hvor engagementet er til stede, og hvor borgerinddragelse handler om inddragelse af borgeren i forskellige processer. For det første sikrer borgerinddragelse et ejerskab hos borgerne, således at de føler sig knyttet til stedet og ønsker at bidrage til stedet med enten økonomi, viden, frivilligt arbejde eller andet. For det andet har det, i visse tilfælde, til formål at redde eller søge at redde en kulturinstitution, hvis denne er truet af lukning, har økonomiske problemer, eller oplever andre former for modgang. Dette oplevede man f.eks. i Århus, da Aktivitets- og Kulturcentret Huset var truet af lukning. Her demonstrerede tusindvis af århusianere mod denne lukning, da de følte et ejerskab over for stedet.

Hvis man tager borgerinddragelsen et skridt videre, kan man kalde det brugerdreven innovation. Dette er

traditionelt kendt fra erhvervslivet, hvor firmaer bruger deres kunder i innovationen af nye produkter. Man nøjes ikke med at inddrage dem i en proces, men bruger dem aktivt i innovationen.

Næste skridt, efter borgerinddragelse/brugerinddragelse og brugerdreven innovation, kaldes co-creation. Hos virksomheder er dette et værktøj til at indsamle specifik viden om den enkelte brugers ønsker, og sammen med brugerne udvikle produktet, der efterspørges. Når der er tale om at inddrage brugerne i udviklingen af produkterne ligger der en barriere i, at brugerne ikke nødvendigvis har den viden, der behøves i udviklingen. Det er derfor, som oftest, nødvendigt at arbejde inden for rammer definerede af virksomheden eller institutionen, og der er sjældent tale om et ligeværdigt samarbejde. ÅRHUS I EUROPÆISK PERSPEKTIV I undersøgelsen ”Smart Cities” sammenlignes mellemstore europæiske byer på flere forskellige områder.

At Århus opnåede en plads som nummer to i undersøgelsen, skyldes, at byen klarede sig rigtig godt på flere af områderne. I kategorierne ”Smart People”, ”Smart Economy” og ”Smart Governance” ligger Århus i top ti.

På området Smart Governance er Århus placeret som nummer seks. Denne kategori dækker bl.a. over antallet af medlemmer i byrådet pr. indbygger, borgernes aktive deltagelse i politik samt hvordan borgerne mener at kunne gennemskue bureaukratiet. At Århus er placeret i den bedste tiendedel af byerne i undersøgelsen, er et udtryk for, at borgerne har en stor tiltro til det lokale demokrati, og at der er et velfungerende nærdemokrati med et højt antal folkevalgte i forhold til antallet af borgere.

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.4 DEMOKRATI

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // DEMOKRATI / INTERVIEWS OG ARTIKLER Filosoffen PREBEN ASTRUP tager afsæt i indvandrere og nydanskere i sit indlæg og peger på, at den største udfordring i forhold til vores demokrati er ”evnen til, eller måske rettere graden af hvorvidt man i demokrati formår at anerkende og respektere de nedstemtes behov for at udfolde det liv, de drømmer om og tror på, er en meget god indikation for, om et givent nærdemokrati er mere eller mindre velfungerende; mere eller mindre generøst!” ”Jeg vil derfor foreslå, at vi bruger 2017 som anledning til påbegyndelsen af en demokratisk generøsitet, der gør forhandlingen af vores stadig mere forskellige (globale) referencer og erfaringer til centrum for vores demokratiske handlen.”

Fremtidsforsker ANNE-MARIE DAHL erkender, at ”Vi er kendt for at have et sprudlende foreningsliv med lokale idrætsforeninger, spejderliv, interesseorganisationer og politiske markeringer. Men det frivillige foreningsliv får stadig sværere ved at tiltrække de unge til aktiviteterne, men måske især til forskellige tillids- og bestyrelsesposter… I undersøgelser og ved interviews med unge viser det sig nemlig, at mange faktisk drømmer om at gøre en forskel. De vil have en vigtig mission, men også kunne se sig selv i det. De vil gerne kaste deres energi ind på et fedt og meningsfuldt projekt, men til gengæld vil de også bruges fra dag 1; use me or loose me.

De skræmmes væk af for meget struktur og ufleksible deltagelsesformer” ”Måske en af opgaverne for Århus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 bliver at skabe de virtuelle og fysiske platforme, der kan facilitere popstars-generationens hang til her og nu-aktiviteter.

En fed kulturby er for de unge også en fed eventby – med plads til spontanitet og sværmkløgt.”

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.4 DEMOKRATI

Museumsinspektør MERETE IBSEN tager afsæt i særlige befolkningsgrupper – børn, handicappede og kvinder med anden etnisk baggrund – og ser som en oplagt opgave i den kommende tid, at de inddrages mere i de demokratiske processer i byen. ”Koordinering af skolefester, så er det måske alligevel ikke udfordrende nok for børn.

Det kunne være et interessant eksperiment at nedsætte et børneråd af børn i alderen fra 10-14 år, og som fik ansvar for at drøfte emner, som er til debat i Århus Byråd.” ”Der er ressourcer at hente i den store, brogede skare af kvinder med anden baggrund end dansk, som kunne komme ind og sætte farver og kraft på det demokratiske liv – hvis vi tør give dem en stemme. ”.

Forvaltningschef ROLF HAPEL, Århus Kommunes Biblioteker, redegør for planlægningsprocessen omkring byens nye og visionære Multimediehus – borgerne hus. Han understreger at huset skal være et ”sted for menneskelig udvikling og interaktion, som skal fremme oplevelse, tilegnelse, læring, innovation, sansning, fordybelse og inspiration gennem en flexibel og programmérbar bygning med specielt fokus på børn og familier”.

Her gives der praktiske eksempler på, hvordan en sådan proces kun kan lade sig gøre ved at inddrage de kommende brugere i alle faser af tilblivelsen af stedet, og her arbejdes med mange metoder, som evt. kunne overføres til andre større projekter i byen.

JENS RETBØLL er formand for Skødstrup Fællesråd, et af de i alt 30 fællesråd som udgør et samlingspunkt i den lokale demokratiske struktur i Århus. Fællesråd består af repræsentanter for det lokale foreningsliv, og dermed fungerer fællesrådene som en afspejling af civilsamfundet. Sammen med det partipolitiske system skaber fællesrådene forankring og sikrer mod- og medspil byens beslutningsprocesser. Her har byen netop en af dens absolutte styrker, og Retbøll foreslår derfor, at 2017 inddrager lokalrådene for at sikre en aktiv deltagelse på det lokale plan.

Domprovst P.H. BARTHOLIN behandler i sit indlæg emnet religion, og diskuterer, hvorvidt det er at betragte som en med- eller modspiller i forhold til demokratiet. ”Demokratiet er i dag præget af en række indbyrdes modstridende forhold. Politikerne er kendt fra medierne som aldrig før. Deres budskaber kommer let frem, men i en meget forenklet form. Politik ligner af og til underholdning. Folketing og regering går i lovgivningen af og til ned i mindste detalje og foreskriver normer på en lang række områder. Der udstedes flere og flere krav centralt, og flere kontrolrapporter skrives og læses.” ”Det forekommer evident, at både demokratiet og de forskellige religioner lider under de nuværende globale og lokale forhold, hvor man gensidigt mistænkeliggør hinanden og lægger hinanden for had i en som hovedregel uforsonlig debat. Det kan forekomme mærkeligt, fordi både demokratiet og religionerne rummer en forståelse for og anerkendelse af det anderledes og fremmede.”

JØRGEN CARLSEN, idéhistoriker og forstander for Testrup Højskole, debatterer den demokratiske kultur i Århus. ”Er det ikke en demokratisk falliterklæring, at borgere vægrer sig ved at påtage sig ansvar? Svaret er nej! Demokrati er ikke til for sin egen skyld. Det er ikke et tomt ritual, der blot skal overholdes for enhver pris.

Demokrati er en mulighed for medindflydelse. Denne mulighed skal til enhver tid stå åben. Men den skal ikke proppes ned i halsen på folk. I stedet for at beklage den manglende folkelige deltagelse bør man nøgternt notere sig, at „det tavse flertal“ har valgt at tale ved at tie.” ”Den demokratiske kultur i Århus har vist sig som en høj grad af borgerinddragelse i en række markante sager.

Senest i forbindelse med det forestående byggeri af Multimediehuset ved havnefronten.”

Videre udvikling af det lokale demokrati i Århus er titlen på indlægget fra PALLE SVENSSON, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Han diskuterer bl.a. nedlæggelsen af magistratsstyret i Århus, med de fordele og ulemper dette måtte medføre. ”Nogle mener, at det vil gøre det kommunale styre mere gennemskueligt, således at det bliver klarere, hvem man skal holde ansvarlig. Andre mener, at det vil øge risikoen for blokpolitik, og at det går imod den danske tradition for at tilgodese mindretal og søge brede løsninger. Under alle omstændigheder er der ikke tale om noget vidtgående forslag, idet det ikke bryder med det grundlæggende princip, at det kommunale demokrati i Danmark er et indirekte demokrati.”

Ydermere lufter han ideen om en mere direkte form for demokrati. ”Kunne man ikke i en kommune som Århus give et antal vælgere ret til at stille forslag, som byrådet skulle tage på dagsordenen? Kunne man ikke give et antal borgere ret til at begære en folkeafstemning om beslutninger med vidtrækkende konsekvenser...?”

Interviewet med ERIK MEISTRUP, Direktør & chefredaktør hos Mediehus Århus, havde titlen Borgerinddragelse og nærdemokrati i Århus. ”Der hvor nærdemokratiet måske mest finder udtryk, det er jo igennem fællesrådene, hvor der er en løbende diskussion, som er godkendt af kommunen, mht. at her er der et formelt diskussionsforum omkring områder, veje eller enkelte huse. Så på den måde er der jo en formel måde at forsøge at tackle en række af de forhold, der er i bybilledet. Det viser sig dog bare gang på gang, at når der opstår et eller andet nyt, så hagler det ned med protester, og det er som regel udenom de her formelle organisationer.” ”Det må være institutionerne, der prøver og række ud og tale til borgerne og ikke tale til publikum, og der tror jeg, man kan sige, at både Aros og Århus Teater viser en krise, fordi man har fokuseret på, at det er publikum, man er interesseret i. Man er ikke i så høj grad interesseret i at have en dialog med borgerne om, hvad det her er for nogle institutioner, og det de gør har en klangbund hos borgerne i nærområdet.”

RUTH MORELL er daglig leder af Aktivitets- og Kulturcentret Huset og stillede op til et interview med titlen Borgerinddragelse og nærdemokrati – den aktive borger. ”Der er ikke så mange demonstrationer som i de glade 80ere og 90ere, men man gør det på en anden måde nu.

Der er meget mere, der foregår digitalt via Facebook, og jeg synes egentlig, at evnen til at danne netværk og til at samle nogle grupper - den er mindst ligeså stærk som tidligere.” ”Jeg har selv været med til at arrangere nogle udendørsfestivaller her i Århus ... Århus Teater var meget modtagelige for, at der kom nogle initiativer udefra. Det mener jeg, man skal være som kulturinstitution.”

STEFFEN HARTJE, sekretariatschef for Fritid & Samfund samt for Folkeoplysningssamfundet, behandler i sit indlæg det deltagende demokrati i Århus. Med udgangspunkt i Århusmodellen for borgerinddragelse foreslår han, at man tager deltagelsen et skridt videre med netværksstyring. ”Bortset fra indførelsen af Århusmodellen for borgerinddragelse har kommunen ikke været særlig god til at udvikle nye tanker om, hvordan man kan udvikle samspillet mellem det repræsentative og det deltagende demokrati f.eks. ved hjælp af it-teknologien og netværksstyring. De vigtigste kommunale arbejdsgrupper er stadig i høj grad domineret af deltagere fra de store og ofte lidt tunge organisationer i kommunen.” ”Netværksstyring kan defineres som en ny model for borgerinddragelse, der overskrider den repræsentative tankegang, så man åbner for, at borgere kan bidrage i løsningen af enkeltstående opgaver, hvis de har interesse og virkelyst.

En netværksstyring kræver en tilvænning af både kommunalpolitikerne og de foreningsrepræsentanter, der deltager i netværket.”

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.4 DEMOKRATI

Projektleder på etableringen af et Kulturproduktionscenter for scene-, billedkunst og litteratur i den gamle Godsbanegård i Århus Midtby, LARS DAVIDSEN, blev interviewet under titlen Borgerinddragelse i Århus – Godsbanen og byen. ”Jeg tror altid nogen bliver hørt mere end andre, men for lige at vende tilbage, så noget af det der er sjovt, det er, at selvom man i Århus Kommune har alle de her udvalg, hvor man kan få foretræde, der er faktisk ikke særligt mange der er klar over, at man bare kan møde op i udvalget eller søge om foretræde.

Jeg siger det, hver gang nogen spørger om, hvordan og hvorledes man kan komme i kontakt med dem – men man kan hele tiden søge om foretræde for udvalg og komme i kontakt med udvalget i forhold til, hvis der er nogle sager. Så selve den formelle del kunne man godt gøre en større dyd ud af at sige, at man har alle de her muligheder.” ”I forhold til andre byer, så det man har en styrke i i Århus, det er sådan set, at man er rigtig god til at samarbejde, samtidig med at man faktisk har nogle, for mig at se, meget kompetente mennesker indenfor uddannelseslivet, erhvervslivet, det politiske liv, kulturlivet og så videre, så man har faktisk en høj grad af kompetence, samtidig med at man har en udpræget historie og tradition for at samarbejde på tværs, så det i sig selv, synes jeg, er styrkende for både borgerinddragelse og også for demokratiet, fordi man har noget at spille bold opad.”

LINE DAUGBJERG CHRISTENSEN er til daglig direktør for Øst for Paradis. Hendes interview tog udgangspunkt i brugerinddragelsen i biografen, nærmere bestemt støtteforeningen Paradisets Engle. Omkring kulturhovedstadsprojektet havde hun bl.a. flere anbefalinger: ”Jeg synes, at Kulturby 2017 er rigtig vigtig, men kulturby 2016, og 17½ og 15 er ligeså vigtig, for at der bliver en kontinuitet af noget, vi skaber. Selvfølgelig kan man godt sige, at nogle ting skal være færdige omkring 2017, men det skal være byen, vi viser, som den er. Vi skal ikke lade som om...”Se hvad vi kan”, for så bliver det ikke ægte. Hvad vil folk huske? De vil huske, hvis det var ægte, de vil huske, hvis det var spændende, og man var inddraget, de vil ikke huske, hvis det bare var flot og skinnende, Festugen og øller eller et stort fyrværkeri. ” I interviewet med PREBEN MEJER, direktør for Innovation Lab, var der i høj grad fokus på nærdemokratiet i Århus. ”Det der er Århus’ udfordring i dag, det er, at nu sagde du Smilets by før, det er jo det mest tåbelige brand... Det afspejler jo lige præcis det problem, der er, nemlig at det her er en landsby, der ligger rundt om et universitet. Et universitet i verdensklasse, som er vokset ud over alle grænser, hvor der har været en spændende udvikling omkring det, og så ligger der så en landsby omkring, der prøver at vænne sig til deres ånd.

Der er vi stadigvæk.” ”Det der sker ud af nærdemokratiet, er også, at vi i de kommende år vil se community-tankerne blive styrket, altså det der med hvordan man hjælper hinanden og arbejder sammen i nærmiljøer og sådan noget, tror jeg, kommer til også at vil betyde mere og mere i den her udvikling.”

[Annette Damgaard]

[Annette Damgaard]

[Annette Damgaard]

4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.4 DEMOKRATI

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // DEMOKRATI / KONKLUSION OG ANBEFALINGER På baggrund af kortlægningsarbejdet vedrørende demokrati har det været muligt at sammenfatte en række konklusioner og anbefalinger.

På den overordnede politiske plan kan den forestående afskaffelse af magistratsstyret i Århus betragtes som et skridt mod en mere gennemsigtig styreform, hvor ansvaret er lettere at placere, selvom det dog indebærer en risiko for blokpolitik uden bredt samarbejde. Man kunne overveje at gøre demokratiet i Århus endnu mere direkte ved at gøre det muligt for et udvalg af borgere at stille forslag til byrådet eller at bruge folkeafstemninger på visse kernespørgsmål.

Generelt er holdningen hos ressourcepersonerne i antologien, til bl.a. Århusmodellen for Borgerinddragelse, at borgerinddragelsen i Århus er god og effektiv, selvom den ikke i alle tilfælde bruges nok eller i vid nok udstrækning.

Den forslåede sammenkobling mellem den repræsentative og den deltagende model for demokrati, dvs. ”Netværksstyring” synes at rumme et stort potentiale. Den foreslås som en mulighed for at få flere med, samtidig med at man ad denne vej kunne få flere kompetencer ind i processerne udefra, som man måske ikke besidder i de store kommunale organisationer. Ligeledes foreslås det at oprette en model for kulturel inddragelse, således at det i højere grad er muligt at få kulturen og demokratiet til at smelte sammen. Her kunne Århus markere sig positivt.

Flere af bidragsyderne til antologien har ønsket øget fokus på de demokratiske mindretal, såsom indvandrere, handicappede og børn. Der opfordres til en øget demokratisk generøsitet og en højere grad af positive

forventninger af disse mindretal, så de i videre udstrækning kan være med til at bidrage til og forme det politiske system, de er en del af. Netop i forhold til 2017 vil det kunne udvikles specifikt.

Brugen af sociale medier og internet generelt har været i kraftig vækst de sidste mange år. Hjemmesider som Facebook har gjort det let at vise sine meninger, danne grupper og organisere projekter og lignende. Dette kan ses som et udtryk for, at de unge i dag arbejder med en kortere tidshorisont, hvor impulsivitet og spontanitet er i højsædet, mens langsigtet planlægning og lange seje træk er røget i baggrunden. Der er dog en risiko for at miste meget af denne energi, da disse projekter ofte har brug for offentlig støtte, hvilket gør, at mange opgiver, da de ikke orker at gå igennem de mange instanser, det kræver at søge støtte og skaffe eventuelt nødvendige tilladelser. Man kunne forstille sig en model, der lettede denne proces for kortsigtede og relativt små projekter, så man ikke mister den energi, spontanitet og de visioner, der ligger indlejret i dem. Ligeledes kunne man forestille sig, at store kommunale projekter i højere grad lærer af disse mindre initiativer og måske endda, at der opstartes samarbejder mellem de to former for projekter.

skyldes, at de ikke føler ejerskab over den, eller at de ikke er en del af målgruppen. Frem for at søge at trække folk til diverse kulturoplevelser, kunne man forestille sig, at kulturlivet (kulturinstitutioner, foreninger mm.) i højere grad skabte flere forskellige kontaktflader med samfund, og dermed sikrede en mere dynamisk og deltagende rolle.

Som nævnt er der under kortlægningsfasen af blevet inddraget rigtig mange borgere og ressourcepersoner.

En anbefaling fra mange af bidragsyderne til denne kortlægning har været, at dette fortsættes og udvikles. Ydermere kunne man forstille sig, at lokalrådene i Århus involveres i projektet, for på den måde at sikre en forankring i store dele af befolkningen, samtidig med at man ville kunne trække på erfaringer fra rådene, der ofte har været med til at kvalificere og realisere store projekter.

Der ligger en stor udfordring for kulturinstitutionerne i Århus i at søge at demokratisere kulturtilbuddene. De offentlige kulturinstitutioner er jo i sidste ende ejet af borgerne. En af opgaverne ligger i at ændre kulturvanerne hos borgerne, således at kulturen i højere grad henvender sig til alle. Der er en stor gruppe af ikke-brugere, der af forskellige årsager ikke benytter de eksisterende kulturtilbud. Årsagerne kan være geografiske eller økonomiske, hvilket er de to primære begrænsninger, men at denne gruppe ikke bruger kulturen kan også 4 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 4.4 DEMOKRATI

BØRN OG UNGDOM // INTRODUKTION BØRN OG KULTUR Kortlægningen af børnekultur har to aspekter. Det første er at inddrage børn i selve kortlægningsprocessen. Dette sker i samarbejde med Børn og Unge, Århus Kommune. Her er der gennemført et workshopforløb med børn på 4.-7. klassetrin i Gellerup, som har resulteret i en kortlægning af deres nærområde. Projektet blev gennemført med Kulturhus Aarhus som projektleder. Med afsæt i dette pilotprojekt planlægges et workshopforløb på en række skoler i Århus Kommune i efteråret 2010. Desuden planlægges aktiviteter i samarbejde med lokale ungdomsuddannelser.

Det andet aspekt er at kortlægge, hvordan kultursektoren som sådan indretter sig på at børn skal deltage aktiv i kulturlivet. Denne kortlægning skal gennemføres i efteråret 2010 og vil dels omfatte de kulturinstitutioner og -aktiviteter der tager afsæt i børnekultur og dels de øvrige kulturinstitutioner som tilbyder særlige aktiviteter for børn.

UNGE OG KULTUR Kortlægningen af ungdomskulturen i Århus omfatter flere delkortlægninger. Ud af en række tematiske og sektorbaserede SWOT-workshops afholdt i juni 2009 havde én workshop ungdom som tema. Kortlægningen af kultursektoren rummer bl.a. en række interviews og fokusgrupper med fokus på vækstlaget, især under den rytmiske musik og kulturfestivaler. Og i en analyse af Århus som kreativ by har studerende fra universitetet i Malmö gennemført interviews med en række unge iværksættere i deres analyse af Århus som kreativ by.

For at danne sig et overblik over vigtigheden af vækstlaget i Århus har Aarhus 2017 bedt Frontløberne om at kortlægge deres egen institution og erfaringer ud fra en bredere afsøgning af ca. 100 tidligere og nuværende medlemmer. Denne rapport bygger både på interviews og spørgeskemaer samt aktiviteter fra sommeren 2009, hvor Frontløberne markerede sit 25 års jubilæum.

Hertil har man ønsket en særlig undersøgelse af streetkulturen i Århus. SkateMusikPark har således stået for en brugeranalyse, der bygger på interviews med ca. 160 unge aktive inden for miljøet.

Endelig planlægges i efteråret 2010 en analyse af ungdomsorienterede kulturinstitutioner, relevante ungdomsuddannelser og projekter. Analysen forventes afsluttet i januar 2011.

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.1 INTRODUKTION

BØRN OG UNGDOM // BØRN / ”MITHOOD” - EN AKTIVERENDE KORTLÆGNING TIDLIGERE ERFARINGER Børnekulturhuset i Århus arbejder med empowerment som et grundlæggende element i størsteparten af de projekter, som vi udvikler til børn og unge. Tanken er, at børn og unge gennem arbejdet med kunst, kultur og kulturarv opnår ny viden og indsigt, og at de gennem projekterne får nye redskaber at udtrykke deres egne tanker og følelser med. Igennem den kreative proces og dialogen med kunstnere og arkitekter får børn og unge oplevelsen af at have indflydelse på de ting, de arbejder med. Ønsket om at producere empowerment er udtryk for en grundholdning, som vi laver alle vores projekter ud fra – også når vi får en bestillingsopgave som fx at deltage i Kulturby 2017’s store kortlægningsprojekt.

[Tekst af Børnekulturkoordinator Anne Line Svelle og Kulturformidler Pernille Helberg Stentoft]

Med udgangspunkt i denne grundholdning har vi bl.a. gennemført en række projekter med fokus på formidling af arkitektur og kulturarv til børn og unge. Projekterne er udviklet i forlængelse af de børnekulturelle modelforsøg, som blev iværksat af Børnekulturens Netværk i perioden 2007 – 2009. Her blev Århus Kommune udvalgt som modelkommune med projektet ”Søge spor – sætte spor”, der netop fokuserede på at udvikle metoder med henblik på formidling af arkitektur til børn og unge.

BØRNEKULTURHUS ÅRHUS

Fælles for flere af vores arkitekturprojekter er, at de foregår i et lokalt område, som deltagerne kender. Det kan være et landsby-, midtby- eller ghetto-område. Her søger børn og unge efter historiske og arkitektoniske spor fra fortid og nutid, som de registrerer ved hjælp af særligt designede notesbøger og digitale kameraer. Med udgangspunkt i disse registreringer laver deltagerne modeller af nye bygninger eller andre ting, som de ønsker at forbedre eller forandre deres område med.

Dette arbejde foregår i tæt dialog med en kulturformidler og en arkitekt, som understøtter deltagernes egne refleksioner over deres område, de ting, de sætter pris på, og det, de ønsker anderledes. Børnene og de unge præsenterer og argumenterer for de forandringer, de ønsker, og i de områder, hvor der skal ske ændringer, indgår deres modeller og refleksioner i det forberedende arbejde, arkitekterne skal lave.

BØRNEKULTURHUS ÅRHUS

Projektet Bydetektiverne stod helt centralt i modelkommuneforsøget, fordi der her blev gjort en række erfaringer og udviklet en del metoder, som dannede afsæt for metoder og struktur i flere efterfølgende projekter. I Bydetektiverne går børn og unge på jagt efter arkitektoniske spor i byens rum med arkitekter og billedkunstnere som guider. De lokale æstetiske og kulturhistoriske ressourcer formidles i en dialogisk form, hvor børnenes egne erfaringer og syn på byen inddrages i vandringen og den efterfølgende workshop.

BØRNEKULTURHUS ÅRHUS

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.2 BØRN: “MITHOOD” - EN

AKTIVERENDE KORTLÆGNING

FRA BYDETEKTIVER TIL ”MITHOOD” Det var ikke mindst disse erfaringer, der gav os mod på at indgå i det kulturelle kortlægningsprojekt i foråret 2010. Vores indspil var baseret på en vision om at få børn og unges bud på de tanker og visioner, de havde for deres lokalområde. Da projektet blev gennemført med kort varsel, valgte vi at fokusere på et enkelt område. I samarbejde med Videncenter for Pædagogisk Udvikling blev projektet ”MitHood” gennemført i boligområdet Gellerupparken. Deltagerne i projektet var børn, der enten boede i området, boede i nærheden af området eller jævnligt færdedes i området. De kom fra forskellige skoler og deltog sammen med deres lærere og pædagoger.

Som eksperter skulle børnene trække på de erfaringer, de allerede havde fra området. De børn, der boede eller færdedes i området til daglig havde selvsagt en særlig lokal ekspertviden, mens de øvrige børn ivrigt tog imod rollen som eksterne eksperter, der kunne spejle den lokale viden i deres egne erfaringer. Samtidig skulle alle børnene i høj grad indtage og opleve området på ny og derigennem opnå en erfaring af at være eksperter i oplevelsen af de rum, som vandringen i området bød på.

Denne nyindtagelse krævede en åbenhed og et nærvær fra børnenes side, som måtte fremkaldes af kyndige supervisere.

I en kulturel kortlægning er det sociale rum, brugen af steder og brugerne af steder lige så vigtigt at få kortlagt som stedets indretning. Med henblik på at skabe et projekt med dette dobbelte formål for øje kunne vi tage udgangspunkt i vores tidligere erfaringer, men på den anden side var det nødvendigt at foretage en del ændringer.

Muligheden for at indtage området på ny blev skabt i mødet med kulturformidleren og arkitekten, som stod for både vandringen i Gellerupparken og den efterfølgende workshop. Som udgangspunkt var vandringen planlagt med det formål, at børnene skulle opleve nogle af områdets forskelligartede rum, ude såvel som inde. Vandringen førte således børn og lærere omkring boliger, kirke, oaser, legepladser, mødesteder, mellemrum og gemmesteder.

I Bydetektiverne drejede det sig om at formidle arkitektur og kulturarv gennem en dialog med deltagerne, hvor børnenes egne iagttagelser dannede grundlag for den videre formidling. I ”MitHood” var det afgørende at få adgang til den uformelle viden om deres lokalområder, som børnene besad og de følelser og tanker, de forbandt med det. Forskellen handler om en afgørende vægtforskydning fra at fokusere på selve arkitekturen til at anvende arkitektur som indgangsvinkel til andre formål. Med det i mente besluttede vi at iscenesætte børnene i rollen som eksperter i ”MitHood”.

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.2 BØRN: “MITHOOD” - EN

I planlægningen af vandringen var der indarbejdet en række sanseoplevelser, som vi har erfaring for åbner børnenes øjne for nye aspekter af deres område. Duften af nybagt brød er en identifikationsfaktor på lige fod med den grønne farve på en bestemt facade eller lyden af et springvand på en plads. Sanseoplevelserne sætter sig i erindringen og åbner for nye eller glemte indtryk.

Det viste sig også at være tilfældet her, hvor børnene ivrigt udvekslede oplevelser og indtryk.

AKTIVERENDE KORTLÆGNING

Dermed var der åbnet for det møde mellem en formel form for ekspertise og børnenes uformelle ekspertviden om området og de nye indtryk, som vandringen bød på. Én ting var nemlig, hvad vi voksne og udefrakommende ønskede at pege på og vise frem. En helt anden ting var de utallige steder, som vi ikke kendte, og som områdets eksperter kunne vise til klassens andre børn, lærerne og os.

VANDRINGEN Under vandringerne var eksperterne i front og udpegede steder, hvor det f.eks. er hyggeligt at gemme sig sammen med sin kusine, hvor man kan lege alene, hvor man kan skjule sig, hvor man kan mødes med sine venner, hvor man mødes nytårsaften, hvor man købe bazarens bedste kebab, og hvor det er godt at grille om sommeren.

Vi lagde op til, at eksperterne præsenterede disse steder for resten af klassen, og vi erfarede, at eksperterne inspirerede hinanden og blev mere og mere ivrige undervejs. Flere gange oplevede vi også, at børnene næsten ikke kunne vente med at komme i gang med ekspertrollen. Allerede mens den korte introduktion ved vandringens begyndelse fandt sted, ville flere af eksperterne gerne vide, om de ikke snart skulle i gang med at være eksperter.

Vandringen med kulturformidler og arkitekt gav både nye oplysninger om området og et nyt syn på de steder og aktiviteter, som findes her. Samtidig blev det tydeligt for børnene, at de besad en særlig viden og erfaring med området, som de kunne dele med andre. Gennem fokus på bestemte sanseindtryk, bygninger eller konkrete og sociale rum blev børnenes egne erfaringer og viden sat i scene.

Netop fordi børnene blev udnævnt til eksperter i deres eget område, tog de så meget desto mere opgaven på sig og oplevede stor stolthed og medansvar for forløbet.

Denne erfaring er en af de væsentligste på trods af, at vi på forhånd ikke havde specifikke forventninger til eksperterne. Og det er helt sikkert en af de erfaringer, vi vil videreføre og arbejde aktivt med i kommende projekter af lignende karakter.

I tråd med kortlægningens formål fik vi på denne måde peget mange af de skjulte ressourcer i området ud. De steder, som børnene fremhævede, kunne kategoriseres som legepladser, mellemrum, mødesteder eller gemmesteder.

WORKSHOP I den efterfølgende workshop fik børnene desuden et helt nyt sprog til at beskrive de kendte omgivelser med gennem mødet med arkitektens faglighed og gennem arbejdet med at omsætte deres egne tanker og visioner for området i modeller. En dreng valgte f.eks. at bygge en model af en have, der skulle ligge uden for den lejlighed, han bor i. Han ønskede sig brændende en have med pæretræer, og han vidste nøjagtigt, hvor træerne skulle plantes. Dette ønske kunne han realisere og fastholde via sin model.

En anden opgave gik ud på, at børnene på et bestemt sted måtte bygge lige, hvad de ville. En pige ønskede fx at opføre en politistation på stedet – hun syntes, at nærpolitiet i Gellerupparken skulle være mere synligt.

De mange sanseoplevelser under vandringen var sammen med arbejdet i workshoppen med til at understøtte børnenes oplevelse af at være eksperter. Det er muligt at mødes ligeværdigt i netop beskrivelsen af en duft eller en smagsoplevelse – eller i den individuelle vision for, hvilke tilføjelser der vil gavne et område.

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.2 BØRN: “MITHOOD” - EN

AKTIVERENDE KORTLÆGNING

UDBYTTET I ”MitHood” fik også lærerne et anderledes indblik i et af de lokalområder, som børnene bor og færdes i. De oplevede, at børnene i kraft af deres lokalkendskab og deres roller som eksperter, trådte i karakter på en ny måde og viste nye sider af sig selv.

Samtidig var det en stor tilfredshed, at projektet lod sig gennemføre som et ligeværdigt samarbejde mellem to magistratsafdelinger i kommunen. Repræsentanter for Videncenter for Pædagogisk Udvikling fulgte ”MitHood” på nært hold. De deltog i både vandringer og workshops og bidrog med deres erfaring og konstruktive kommentarer. Den store satsning på differentierede læringsstile, som Børn og Unge er i fuld gang med at implementere, faldt godt i tråd med de mange forskellige aspekter af ”MitHood”.

For Børnekulturhuset bekræftede erfaringen fra ”MitHood”, at når børn og unge får mulighed for at engagere sig i kreative processer sammen med professionelle kunstnere og arkitekter, så tilegner de sig et nyt sprog – og ofte også en ny rolle – hvor de oplever sig kompetente til at udtrykke det, de mener, og får lyst til at indgå aktivt i et fællesskab med andre.

I ”MitHood” er den lokale kulturarv således med til at stimulere børnenes ejerskab til de områder, de færdes i, og til at skabe en fornemmelse for byens placering i tid og rum. Alt dette forekommer os at være vægtige momenter i den empowerment, vi sigter mod på Børnekulturhuset. For os er det det vigtigste udbytte, men man skal selvfølgelig ikke forklejne den anden store effekt af projektet.

Med byen som projektets omdrejningspunkt fik vi nemlig adgang til en række interessante informationer om de kvaliteter, børn holder for vigtige i deres lokalområder. Denne viden kom på meget forskellig vis til udtryk i den udstilling af børnenes værker, som afsluttede projektet. Og der kan være god grund til at tage denne viden alvorligt. Den afslører nemlig, at der er opgaver, som vi voksne – lærere, byplanlæggere eller andre – utvivlsomt ville løse helt anderledes og bedre, hvis vi lærte os at anskue dem i børnehøjde. For os at se er det en ikke helt uvæsentlig lære at drage i forbindelse med formuleringen af en vision om Århus som kulturhovedstad 2017 … det er jo trods alt børnene, der skal forme og føre erfaringerne fra 2017 videre i tiden efter.

Dermed er projekter som fx ”MitHood” med til at understøtte udviklingen af børnenes personlige, sociale, kulturelle og faglige kompetencer. Dertil oplevede vi, at projektet var med til at stimulere udviklingen af fælles værdier og interesse for at engagere sig i sit eget ”Hood”.

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.2 BØRN: “MITHOOD” - EN

AKTIVERENDE KORTLÆGNING

BØRN OG UNGDOM // UNGDOM / ÅRHUS’ STREET-SCENE INTRODUKTION I forbindelse med Århus som Kulturby 2017 har SkateMusicPark (SMP) fået til opgave at kortlægge den del af kulturlivet der ofte omtales som ’street’, ’subkultur’, ’undergrund’ og ’unge udenfor foreningslivet’.

STREET-SCENEN DELT OP Som tidligere nævnt er grupperingerne i street-scenen meget overlappende. Figur 1 viser i et diagram grupperne i procentsatser. Der skal gøres opmærksom på, at totalen er flere end 166 personer, da mange har udtrykt, at de tilhører flere grupperinger.

[Tekst af Hanne Staahlnacke]

Denne kortlægning er baseret på et online spørgeskema med 20 spørgsmål der er blevet distribueret til målgruppen via Facebook, e-mails, opslag på Frontløbernes hjemmeside samt telefonisk kontakt til ’nøglepersoner’ indenfor de forskellige grupperinger i miljøet. Det er svært at få et præcist tal på hvor mange der har modtaget spørgeskemaet, men det drejer sig om over 400 personer i Århus Kommune. I alt har 166 personer svaret på spørgeskemaet.

I denne kortlægning har vi valgt at kalde denne svært definerbare gruppe for Århus ’street-scene’. Vi er samtidig klar over, at der ikke er tale om én scene, men flere.

Indenfor rammen Århus street-scene finder man flere grupperinger som ofte overlapper hinanden. På spørgsmålet om hvilken gruppe man tilhører, er der 13,5% der har svaret med flere grupperinger. fx har en person svaret ”hiphop, streetbasket og longboarding”. De tre største grupperinger er skateboard, musik og street art, hvilke samlet set udgør mere end 2/3 af alle respondenter. Skate-board alene udgør 43% og har derfor fået mest opmærksomhed hele vejen igennem rapporten om kortlægning af Århus ’street-scene’, hvor en opsummering heraf bringes her.

GRUPPEFORDELING (FIG.1) 43% Skate Musik** Street art Streetbasket BMX 14%

8%

Street soccer Gade hangͲout

2%

Parkour

3% 3%

12%

5%

Andet*

10%

ALDERSFORDELING AF ALLE RESPONDENTER (FIG.2) Under 10; 1%

Over 30; 17%

11Ͳ15; 6% Under 10 16Ͳ20; 25%

26Ͳ30; 17%

11Ͳ15år 16Ͳ20 21Ͳ25 26Ͳ30 Over 30

21Ͳ25; 34%

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’

STREET-SCENE

STREET-SCENEN I ALDER Vi var overraskede, da vi opdagede, at ca. 64% af målgruppen er over 20 år (fig. 2) og at næsten 20% er over 30 år. Hvis man kigger isoleret på de, der er over 30 år kan man se, at andelen af streetart/graffiti er overrepræsenteret (47%) i forhold til hvis man tager alle aldre og grupperinger i betragtning, hvor streetart/graffiti kun udgør 12%.

HVOR MANGE ER DE – OG BLIVER DE FLERE ELLER FÆRRE? Dette er svært at svare på. I spørgeskemaet har vi stillet spørgsmålet: ”Hvor mange mener du tilhører ’din gruppe’?” Da mange tilhører flere grupperinger er det svært at vide hvilken gruppe de refererer til, når de sætter tal på. Hvis vi kigger isoleret på den største gruppe, skaterne, har flest (32%) svaret, at der er et sted mellem 101-200 skatere i Århus Kommune. Samtidig er der lige mange (10%) der mener, at det kun er 51-100 skatere som dem der mener, at de er flere end 300 skatere. Streetbasketspillere er dog lidt mere enige i deres vurdering.

Her mener 45%, at der er over 300 af slagsen i kommunen.

Hvis man kigger på alle respondenter, er der en klar majoritet med 65% der mener, at antallet af ’medlemmer’ i deres gruppering er stigende. Under 10% mener, at antallet er faldende og 15% mener, at antallet er stagnerende. De resterende 10% har svaret, at de ikke ved.

På spørgsmålet: ”Hvor levende synes du at Århus’ street-scene er?” blev målgruppen bedt om at rangere fra 1-10, hvor 10 er ensbetydende med ’mest levende’.

Der blev givet flest 5’ere og 8’ere (20% hver især), 10% gav en 2’er og 6,5% gav topkarakteren 10. Gennemsnitskarakteren er 5,8.

KØNSFORDELING Ud fra alle respndenter udgør kvinder 17% og mænd 83%. Af alle kvinder er der en klar majoritet der er over 20 år (73%). Fordelingen af kvinder i de forskellige grupperinger er relativt jævn.

KONKLUSIONER Vi kan konstatere, at street-scenen er svær at konkludere på. I modsætning til fx de etablerede sporter med faste mødesteder, faste træningstidspunkter, faste hold, spilleregler, kontingent osv. har vi som sagt at gøre med en meget svært definerbar gruppe uden lignende faste holdepunkter. Generelt set arbejder streetscenen netop uden faste mødepladser, uden faste træningspunkter, uden faste hold, uden kontingent og ugen et fast regelsæt. Det betyder dog ikke, at man ikke har mødepladser, uformelle hold og uskrevne regler.

For at gå endnu dybere og danne sig et mere dækkende billede ville det være nødvendigt at følge målgruppen på tæt hold og fx arbejde med kvalitative interviews.

NOGLE STEREOTYPER STEREOTYP 1 – DEN TYPISKE STREET-PERSON Mand, 22 år, står på skateboard flere gange i ugen, lytter til hip-hop. Om sommeren holder han til ved skateparken Skt. Annagade og om vinteren i skøjtehallen på Skovvejen. Han bruger Skt. Annagade som en mødeplads, hvor han møder op på ubestemte tidspunkter. Herfra tager han ofte ud i gaderne for at stå på skateboard med vennerne. Hvis han var borgmester for en dag ville han afsætte midler til at styrke hele street-kulturen, åbne en indendørsfacilitet med ramper og med plads til flere af grupperingerne.

STEREOTYP 2 – 30+ Mand, 32 år, maler graffiti rundt omkring i Århus C. Han har ikke nogle bestemte steder hvor han hænger ud, men flere gange om måneden finder han og vennerne en passende væg i byen hvor de kan udtrykke deres kunst. Ofte bliver det Skøjtehallen der lægger lærred til. Hvis han blev udset til borgmester for en dag, ville han arbejde for at overbevise de andre politikere om, at der en forskel mellem gadekunst og hærværk. Han ville lovliggøre de kedelige grå flader såsom gangtunneler i byen, så de i stedet kan blive udsmykket med kunst til folket.

STEREOTYP 3 – MINORITET Kvinde, 16 år, streetdanser. Hun bor udenfor Århus Kommune, men kommer ofte til byen, når der er et kulturelt arrangement der tiltaler hende. Hun deltager fx hvert år i hiphop-festivalen Århus Took-it. Nogle gange kommer hun til Århus Havn for at træne sammen med vennerne. Hun synes, at Århus er en førende by indenfor street-arrangementer, men hun savner et indendørs sted hvor hun kan træne og bare hænge ud. Hvis hun var borgmester for en dag ville hun sørge for, at streetdansere havde et sted, hvor de kan træne og ’battle’ hinanden.

HVOR ER DE? Da det er karakteristisk for street-scenen, at man netop bruger gaderne, er det svært at fastlægge de præcise steder, hvor målgruppen holder til. Nogle af grupperingerne fx street art, street-skate og BMX bruger hele det urbane miljø for at udføre deres aktivitet. Dog er der nogle grupperinger fx streetbasket og streetsoccer der har nogle faste mødesteder, hvor de nødvendige redskaber er placeret. De mest populære tilholdspladser for streetbasket-miljøet er Skt. Annagade og N. Kochs Skole om sommeren. Mange af streetbasketspillerne pointerer, at der ikke er nogen steder at spille om vinteren.

Hvis vi kigger på den største gruppering, skaterne, kan vi se at der er to steder, der er de klart mest populære, navnlig Skt. Annagade og hallen ved Skovvejen.

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’

STREET-SCENE

HVIS DU VAR BORGMESTER FOR EN DAG? ”Svært.. Vi bruger gader og stræder til vores udfoldelse - måske fortælle folket, at vi ikke gør det for at provokere dem, men blot for at hygge os, udvikle os og nok også dyrke det der motion…”

”JEG VILLE FÅ UNGE DER ER GODE TIL PARKOUR OG NOGLE COOLE SKATERE OG RAPPERE TIL OG KOMME OG FÅ DEM TIL AT LAVE OPVISNING” ”JEG VIL SKABE FLERE RUM I MIDTBYEN, HVOR FLEST UNGE I MIN TILHØRSKREDS BOR, SOM INDBYDER TIL MERE STREETAKTIVITET. VI GIDER GODT BÅDE AT SPILLE BASKET OG FODBOLD, DET KOMMER SIG IKKE SÅ NØJE, MEN LIGE NU KAN VI INGEN AF DELENE. VI HAR BRUG FOR STEDER SOM I KBH., HVOR MAN I MIDTBYEN SER MANGE MULTIBANER”. ”..ændre måden man får fondsmidler fra kommunen. I stedet for underskudsgarantier skulle der gives penge der gerne måtte være med til at skabe et overskud.

Kommunen skulle desuden tage sig af alt administrativt så flere unge folk ville få mod til at skabe kulturliv...”

”…DEFINERE EN POLITIK, DER SKELNER MELLEM HÆRVÆRK OG GADEKUNST…” ”lave flere dynamiske miljøer i Århus for ungdomskulturen – Basketkurv opsat ved Mølleparkens nye område. Gennemføre SkateMusicPark med basketbane. Bibeholde basketbanen oppe på Annagade (nogle har snakket om at nedlægge dem pga. udbyggelse af skolen.

Pt. den eneste basketbane med en decideret basketkultur).” ”Jeg ville tænke Skate-, rulleskøjte- og BMX-kulturen ind i byplanlægningen. Fx i Mølleparken, der ligger meget centralt, kunne man lave forskellige ramper, kasser ol. der både kunne fungere som sidde/opholdsplads og samtidig som forhindringer for div. udøvere af sport på hjul. Samtidig er det oplagt at få lavet en decideret hal hvor de sprotsgrene der har glæde af ramper og lignende kan mødes. Det ville være oplagt at så hallen appellerer til flere borgere ved af fylde den med andre indslag som fx koncerter og workshops.”

”OPSTILLE FLERE LOVLIGE GRAFFITI-VÆGGE OG LOVLIGGØRE GRAFFITI I GANG- OG CYKELTUNNELLER RUNDT OM I BYEN DER ALLIGEVEL ER GRÅ OG KEDELIGE”.

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’

STREET-SCENE

[Carsten Skovfoged Laursen]

[Carsten Skovfoged Laursen]

[Carsten Skovfoged Laursen]

[Carsten Skovfoged Laursen]

[Carsten Skovfoged Laursen]

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’

STREET-SCENE

BØRN OG UNGDOM // UNGDOM / ÅRHUS’ SUBKULTUR OG VÆKSTLAG INTRODUKTION For at finde frem til hvad der rører sig i Århus’ vækstlag og undergrund på nuværende tidspunkt, samt diverse problemstillinger vækstlaget står overfor i forbindelse med udviklingen, har man igangsat en kortlægning af dette miljø. Aarhus 2017 har indledt et samarbejde med Frontløberne som har udmøntet sig i udarbejdelsen af en rapport, der beskæftiger sig med kortlægningen af Århus’ subkultur og vækstlag. Arbejdet med at kortlægge Århus’ subkultur og vækstlag er udført parallel med Frontløbernes 20 års jubilæumsprojekt ”FLirkus”.

[Tekst af Merle Frisch Jensen]

På det landsdækkende kulturpolitiske plan er der i dag ikke en høj grad af fokus på vækstlaget og subkulturen.

Faktisk har konkrete hændelser, samt nedskrevne missioner og visioner for den landsdækkende kultur vist sig, at sende det modsatte signal. Byplanlægning handler om at indrette en by, mens politik handler om at indrette et samfund – men begge discipliner bør have fundament i samme grundlag. Det bør skabe de bedst mulige rammer for flest mulige mennesker, og de rammer fastsættes bedst af indbyggerne selv. Det handler om at opfordre og aktivere frem for at pålægge og ansætte.

FRONTLØBERNE

Brugerundersøgelsen med respondenter fra vækstlagsprojektet FLirkus viser, at projektet har givet større tro på evnen til at bidrage til Århus’ kulturelle scene samt på- og medvirke i forberedelserne mod Århus som Europæisk Kulturby i 2017.

Frontløberne er en veteran indenfor feltet med 20 år på bagen og med utallige succeshistorier, samt lærerige fiaskoer indenfor projektskabelse. Frontløberne er en bærende platform for Århus kreative ungdomsmiljø, vækstlag og subkultur. Århus som Kulturhovedstad i 2017 kan være med til vise hvordan involvering og støtte af vækstlag og den eksisterende subkultur med fordel vil kunne skabe banebrydende opmærksomhed gennem kultur. Et godt eksempel på hvordan man tidligere har haft succes med en sådan opskrift, viste sig ved Københavns afholdelse af World Out Games i 2009, hvor en århusiansk delegation var inviteret for at repræsentere Danmark. En by ved navn One Love City skød op ved Den Sorte Diamant og alle medvirkende var fra vækstlagsgrupper i Århus. Sammen formåede de at skabe et helt unikt rum med kultur og kunst, som skabte stor opsigt og positiv omtale.

FRONTLØBERNE

Projektet FLirkus har muligvis ikke sat Århus’ vækstlag på landkortet, men det har skabt opmærksomhed omkring, at der findes et vækstlag og en subkultur i Århus der ikke er bange for at eksperimentere og som formår at skabe alternative og banebrydende kulturinitiativer. FLirkus har lavet et stort stykke forarbejde med involvering af den eksisterende subkultur og vækstlagsmiljø i forhold til Kulturhovedstad 2017, hvilket belyses nærmere i den følgende konklusion.

FRONTLØBERNE

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’ SUBKULTUR OG VÆKSTLAG

FORSLAG Hvordan vil Kulturhovedstad 2017 med fordel kunne drage nytte af Århus’ vækstlag og subkultur i bestræbelserne derpå?

Hvilke projekter der er relevante og interessante for Århus som Kulturhovedstad i 2017 er svære at forudse. Men et forslag i forbindelse med inddragelse af subkultur og vækstlag kunne være at åbne op for alle sluser, inddrage byens ungdom, studerende, vækstlagsmiljøer og den dannede kultur til at eksperimentere med frie rammer indenfor kulturprojekter.

Man skal helt konkret ”lade lavinen rulle” i den forstand, at man fra kommunens side løsner grebet om ”kontrol” i forhold til nye initiativers indhold. Kommunen skal udvise omstillingsparathed og imødekomme folk, der kommer med impulsive ideer, hvor kvaliteten af kunst og kultur ikke er i centrum, men hvor der gives plads til og afsættes rum til frie udfoldelser. Hvor de bureaukratiske beslutningsprocesser skæres helt ned til bunden. Hvor man åbner op for mere liv, larm og farver i byrummet - at gøre byen til et midlertidigt værksted. Vækstlag og subkulturer eksisterer og fungerer bedst uden alt for mange rammer og langtidsplanlægning samt krav fra diverse myndigheder. Hvis man turde lade lavinen rulle og give frit spil, vil det medføre nogle helt konkrete ressourcemæssige tiltag.

Dette kræver ekstra midler fra kommunal side, da man skal være omstillingsparate, hvilket krævet ekstra mandskab.

Her vil praktikanter fra relevante uddannelser være en mulighed for at spare på de økonomiske midler og ikke mindst ville unge mennesker være brugbare på poster som kommunikationsmedarbejder mellem projektinitiativtager og kommunale foranstaltninger.

Forståelse for eksperimentet fra kommunens side samt kommunikation af dette eksperiment ud til hele byen er afgørende for at tiltrække de stærke ressourcer i god tid og for et produktivt resultat.

Endvidere er en idé at lade de instanser der har været impliceret i kulturhovedstadsprojektet være dommere over hvad der fungerer og hvad der ikke gør i udvælgelsen af projekter til kulturhovedstadsåret. Man kunne forstille sig, at de projekter der fungerede blot ville bibeholdes og videreudvikles. Århus har altid haft et vækstlag, der har været med til at sætte Århus på landkortet, og hvis man forstår at anvende disse ressourcer, vil det være et trumfkort i ærmet i kampen om og realiseringen af at blive Kulturhovedstad i 2017.

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’ SUBKULTUR OG VÆKSTLAG

KONKLUSION Vil Århus’ kulturelle undergrund og vækstlag kunne spille en rolle i forhold til ”Århus som Kulturhovedstad 2017”? Århus’ vækstlag er en flygtig størrelse, hvilket et vækstlag altid må konkluderes at være, eftersom definitionen på vækstlag er et stadie / en proces man befinder sig i. FLirkus-projektet har vist, at der er mange kræfter i Århus - både i form af vækstlagsgrupper og indenfor subkulturen. At FLirkus ikke har formået at aktivere alle eksisterende grupper og enkeltpersoner i det lange forløb er ikke ensbetydende med, at subkulturen hverken findes eller har nogle uudnyttede kræfter, der kan drages nytte af i forhold til kulturhovedstad 2017.

FLirkus har været med til at sætte endnu større fokus på og skabe forbindelser mellem Århus´ vækstlag og undergrundskultur og bestemt også i forhold til Kulturhovedstadsprojektet. Det kan bl.a. ses i SWOT-analysen, der er blevet foretaget og endvidere i workshops i sommeren 2009, hvor myndigheder og aktører inden for vækstlaget var samlet og deltog i workshops. Disse har resulteret i, at der er foregået vidensdeling myndigheder og aktører imellem.

Og også internt i vækstlagskulturen er der blevet dannet netværk på kryds og tværs til fordel for nye projektinitiativer.

FLirkus er en netværksorganisation og undersøgelser viser, at deltagelse grunder i venners indvirkning og netværk, fællesskab osv. Altså har de menneskelige værdier været et væsentligt grundlag for deltagelse.

Mund til mund markedsføring har fungeret godt, men

indenfor et snævert felt. Der kan dog argumenteres for, at andre former for markedsføring ville kunne tiltrække en mere mangfoldig gruppe mennesker. Der kunne have været afsat midler til professionelle markedsføringsmetoder som eksempelvis PR-stunts for mere mediedækning og generel distribuering af det udarbejdede PR-materiale for en mere dækkende og breddemæssig markedsføring.

chancer, hvilket er en stor styrke. Disse initiativer bliver blandt andet støttet af projektvuggen Frontløberne og kommunen. Århus Kommune samt Aarhus 2017 har vækstlaget med i visioner og det er positivt, for det er vigtigt for udviklingen og energien i byen, at der bliver støttet op omkring nye initiativer, da ungdommen og subkulturen har en energi og alternativ tanke-gang, der kan skabe noget unikt og opsigtsvækkende.

I og med at aktørerne selv har skabt indhold og retningslinjer for FLirkus’ konceptet har det bidraget til personlige succesoplevelser, hvor personlig udvikling er realiseret for de der har prøvet kræfter med ansvarsroller inden for områder såsom organisering, planlægning og medarbejderhåndtering og kompetenceudvikling.

Dertil en tro på, at ”man kan hvad man vil” og at Århus’ vækstlag vil kunne bidrage til Århus som kulturhovedstad i år 2017. Disse er blot nogle af de positive effekter FLirkus-projektet har skabt.

Kritikpunkter i projektet FLirkus er også til at tage og føle på. Projektets åbne struktur og selvaktivering har givet få rigtigt meget, men mange er tabt på vejen og andre har syntes ikke at få nok ud af at deltage og derfor forladt projektet med en mindre tro på Århus’ subkultur og vækstlagets ressourcer.

Brugerundersøgelsen samt intern evaluering har vist, at aktørerne har manglet trygheden og støtten i form af mere strukturerede rammer. Dog har et udfald, der viste sig at være succesfuldt i projektet været personlig udvikling hos de aktører der har været involveret i FLirkus store dele af vejen.

Et tredje område rapporten ”Kortlægning af Århus’ subkultur og vækstlag” belyser, er, at der findes et stort gåpåmod i Århus i forhold til at lave grænsebrydende og anderledes kultur, hvor man tør skille sig ud og tage

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’ SUBKULTUR OG VÆKSTLAG

Alternativ kultur henvender sig oftest til mindre befolkningsgrupper. Med regeringens privatisering i form af samarbejdet kultur og erhverv imellem, hvor succeskriterier for kulturprojekter oftest måles ved publikumsantal og mediedækning, giver det vækstlagsprojekter svære forhold på det åbne marked.

Specielt under finanskriser som vi oplever i dag, hvor virksomhederne lukker kasserne i og efterlader offentlige instanser afklædt i forhold til at varetage de mindretalskulturprojekter der derfor kommer i klemme.

Derfor er det vigtigt for projekter som FLirkus og andre vækstlagsprojekter, at man fra regeringens side arbejder på et holdbart sammenspil erhverv, kultur og offentlige instanser, hvis man vil værne om et mangfoldigt kulturudbud i Danmark.

[Anne Dyhr]

[Anne Dyhr]

MEJLGADE FOR MANGFOLDIGHED [Anne Dyhr]

[Anne Dyhr]

5 MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI // 5.3 UNGDOM: ÅRHUS’ SUBKULTUR OG VÆKSTLAG

ÅRHUS SET INDEFRA // INTRODUKTION Formålet med at kortlægge ”Århus set indefra” er at tegne et bilede af Århus som tager afsæt i byen set fra borgernes synsvinkler. For at gøre det har vi valgt at samarbejde med Strong Bright Hearts og der blev arrangeret 8 dialogcaféer, hvor forskellige grupper blevet inviteret til at komme med deres syn på Århus. Der blev afholdt møder, hvor både ældre og yngre borgere, borgere fra både Gellerup og Trøjborg, fysiske handikappede, som fællesnævnere fremkom med deres analyse af negative og positive sider af Århus.

Dertil har vi samarbejdet med Lær Dansk, Århus, for at se på hvordan nytilkommede ser på Århus og netop dette samarbejde forventes at blive udbygget i de kommende faser. Hertil agter vi at arbejde videre med lokale kortlægninger, hvor flere borgergrupper kan komme med deres meninger for derved at danne et mere nuanceret billede af Århus.

ÅRHUS SET INDEFRA // ”ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS

Der er blevet gennemført en række borgerinddragende dialogcaféer der har haft til formål at kortlægge Århus set indefra – anno 2010. Vi har arbejdet med en vifte af forskellige skoler, foreninger og andre organisationer der hver især har bidraget med deres perspektiv på hvordan Århus ser ud. Tilsammen giver disse perspektiver et mangfoldigt billede af Århus NU. [Tekst af proceskonsulenterne Maja Rottbøll & Thomas Hessellund Nielsen]

I begyndelsen af dette kortlægningsprojekt, definerede vi sammen med sekretariatet bag Aarhus 2017 nogle succeshistorier for hvad det var vi gerne ville kortlægge med Århus NU. Det primære formål med kortlægningen Århus NU er at disse succeshistorier går i opfyldelse. Succeshistorierne er: » » »

At vi får forskellige perspektiver på hvad der gør Århus unik, og hvad folk værdsætter ved byen.

At vi ved hvad folk godt kunne tænke sig blev forbedret ved Århus – nu og i relation til Aarhus 2017-projektet.

At vi efter de 8 workshops har et klarere billede af, om menneskene i og omkring Århus ser sig som en del af byen, og i hvilken grad de ønsker at deltage i og medskabe Aarhus 2017.

Ud fra disse succeshistorier har vi designet dialogcaféerne. Det blev stillet følgende 4 spørgsmål til hver dialogcafé: » HVAD GØR ÅRHUS UNIK? » HVAD KAN VI I ÅRHUS BLIVE BEDRE TIL? » JERES BIDRAG – Hvad kunne I bidrage med til Kulturby 2017 som Århus kunne få glæde af? » KULTURBY 2017 – Hvordan kan Kulturby 2017 hjælpe med at løfte Århus så både vi og de kommende generationer vil få glæde af det?

Ved at sammenligne høsten fra de forskellige dialogcaféer, hvor der i alt var 133 deltagere, har vi fået et billede af, hvad der er unikt for de forskellige grupper, samt hvad vi har til fælles i Århus – en slags Århus DNA. Vi har lært meget om hvad århusianerne har på hjerte. Og om hvad der skal til for, at man som borger får lyst til at engagere sig i et stort og ambitiøst projekt som Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Set i bakspejlet er det karakteristisk ved caféerne, at deltagerne var glade for at ”opdage” nye sider af Århus i deres fælles undersøgelser. Mange var positivt overrasket over at finde sig selv i et engageret og uformelt forum, hvor alle var inviteret til at bidrage med deres mening. Som et ungt menneske fra Børnenes Friskole sluttede workshoppen af med at sige: ”Det har været fedt at kunne sige vores mening – og blive hørt – og måden vi har siddet på, har skabt en god dialog, og der er opstået idéer, vi ellers ikke var kommet på.”

6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.2 “ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS

BAGGRUND FOR ”ÅRHUS NU” I starten af 2009 indgik Strong Bright Hearts et samarbejde om at være metodisk samarbejdspartner i kortlægningsfasen af kulturbyprojektet. SBH’s brede erfaring i at engagere folk, afholde inddragelsesprocesser og arbejde med menneskedreven innovation skal bidrage til projektet samt komme andre samarbejdspartnere og interessenter til gode som del af Aarhus 2017’s ønske: ”(...) først og fremmest skal der inddrages borgere fra alle kvarterer med alle baggrunde og i alle aldre. Vi skal ikke fabrikere et kulturhovedstadsår på byens vegne.

Byen skal selv skabe det.”

UDVÆLGELSESPROCESSEN Vores opgave lød på at kortlægge Århus set indefra, altså hvordan århusianerne subjektivt oplever Århus lige nu: “Denne kortlægning lægger op til at finde frem til byens kerneværdier som er mere subjektive, både i forhold til det individuelle synspunkt og i forhold til hvordan disse værdier og særkender kommer til udtryk og kan måles.”

Vi udvalgte derfor nogle forskellige demografiske og geografiske grupper i og omkring Århus ud fra antagelsen om, at de hver især havde unikke perspektiver, samt at der også var noget der gik igen i alle grupperne, nemlig en form for Århus DNA. Fordi alle nu engang er århusianere, lige meget hvor de bor, eller hvilke livsvilkår de har.

6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.2 “ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS

Geografiske grupper: » Skødstrup – en pænere forstad i Århus med 7000 beboere med alt fra børnefamilier til ældre borgere. » Gellerup – en bydel med 7700 beboere med mange forskellige kulturelle baggrunde.

Demografiske grupper: » Café Gallo Huset – en café og værested for psykisk syge. » Muskelsvindfonden – en organisation for folk med muskelsvind og dermed nedsatte fysiske evner. » Kulturelle ildsjæle – meget aktive og ressourcestærke borgere der igangsætter forskellige kulturelle projekter, og på anden vis er engageret i byens kulturliv. » 3. g. samfundsfag på Århus Katedralskole – Århus’ ungdom. » 9. klasse, ”Hvalerne”, på Børnenes Friskole – Århus’ børn/ unge. » Lærdansk – sprogskolen i Århus hvor mange udenlandske tilflyttere til byen lærer dansk.

Vi kontaktede også flere andre som vi godt kunne tænke os at have involveret, men hvor det af den ene eller anden grund ikke kunne lade sig gøre. Det gælder Trøjborg Beboerhus, Børn & Unge-byrådet, Ældre Sagen, Hasle, Studenterhus Århus, Lokalcenter Møllestien og Dansk Blindesamfund.

Vi fandt det især ærgerligt at det ikke lykkedes at få lavet en dialogcafé med ældre århusianere, som vi ellers prøvede at arrangere tre gange. Heldigvis vil deres stemme blive en del af kortlægningen, bl.a. igennem en kortlægning der afholdes i februar/marts 2010.

DIALOGCAFÉ-METODEN Vi har valgt at bruge World Café som workshopmetode for de 8 dialogcaféer – en metode vi tidligere har haft god erfaring med ift. inddragelsesprocesser, og som er fremragende til at få den kollektive intelligens i en gruppe/by i spil.

Selve World Café-metoden opstod i sin tid mellem danske Finn Voldtofte og amerikanske Juanita Brown & David Isaacs, der alle så en enorm gavn i at gå i dialog om vigtige emner og brændende spørgsmål inden for de uformelle, trygge og kærlige rammer en café kan tilbyde.

Deres grundlæggende antagelser er at folks måde at se verden på opstår i samtaler og handlinger mellem mennesker.

World Café er en måde at opdage og udvikle de kollektive mønstre og værdier i grupper af mennesker og i samfundet. Det giver muligheden for at lade Århus ”se sig selv” gennem arbejdet med brændende spørgsmål – vi får indblik i hvad Århus er optaget af som by.

ÅRHUS SET INDEFRA // ”ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS / ANBEFALINGER I FORHOLD TIL BORGERINDDRAGELSE ERFARINGER Da organisationen omkring Aarhus 2017 har til mål at være folkelig - ikke ”kun” kommunal - har vi valgt at fremhæve følgende erfaringer omkring borgerinddragelse og komme med refleksioner og anbefalinger til den videre proces.

TILMELDING OG ENGAGEMENT Udvalgte ildsjæle i lokalmiljøerne hjalp os med at afholde dialogcaféerne. De fandt lokaler og inviterede deltagerne.

Uden dem var vi nok ikke nået ud til særlig mange mennesker, og ”byens stemme” var ikke kommet så smukt til udtryk. Alligevel blev en af vores første erfaringer at det for mange kan være svært at forstå hvorfor man allerede nu skal interessere sig for et projekt der hedder “Aarhus 2017”. ”Det er jo først om 8 år – der ser verden jo helt anderledes ud.”

De dialogcaféer vi har afholdt, har også vist, at det er svært for mange folk at forholde sig til kulturbyprojektet fordi det først er i 2017, at Århus i givet fald bliver europæisk kulturhovedstad og at det først besluttes i 2012. Det afspejlede sig ved, at det i nogle tilfælde var svært at finde deltagere. Derved var der til nogle workshops ikke var så mange som vi havde planlagt (16-25 deltagere).

Vi erfarede, at en god måde at sikre deltagelse af mange mennesker er at afholde dialogcaféerne for eksempelvis klasser, hvor processen indgår som en del af undervisningen. Vi gjorde dette med Katedralskolen, Børnenes Friskole og Lærdansk-sprogskolen med stor succes. Det er på mange måder lettere end for mere løst organiserede organisationer, hvor de lokale ildsjæle skulle bruge væsentlig mere tid på at få deltagere til at deltage.

RESULTATERNE OG PROCESSEN Resultaterne giver et mangfoldigt og levende billede af Århus som vi på ingen måde havde mulighed for at kende på forhånd. Ofte blev vi overrasket over de ting som en bestemt gruppe vægtede højt. Ting som hverken de andre grupper vi havde afholdt dialogcaféer med, eller vi havde skænket en tanke. Vi begyndte at se Århus som et felt hvor de mange stemmer vi hørte igennem workshops tilsammen dannede en helhed – en Århus-stemme.

Denne Århus-stemme har identificeret særpræg, mønstre og værdier, som der er behov for, hvis projektet og dermed Århus skal udvikles videre på en bæredygtig og folkelig måde.

Der har været en livsbekræftende energi omkring dialogcaféerne som er svær at beskrive. Det har været utroligt givende at medvirke. Det lover godt for Århus, at byen indeholder så mange ressourcestærke mennesker der er klar til at give deres engagement og bidrag til byen. Det er måske endda mere værd end resultaterne, at så mange mennesker har bidraget på en konstruktiv måde med deres idéer, meninger og energi – og at de forhåbentlig tager samtalerne med videre ud i deres netværk.

Mange deltagere har givet os deres e-mail adresser og telefonnumre fordi de gerne vil bidrage til byen og projektet fremover. Nogle med flere idéer og drømme, andre med frivillig arbejdskraft, og andre igen vil gerne følge med i hvad der sker, og deltage i fremtidige arrangementer. Det lover godt for Århus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017, for hvis borgerne ikke støtter op, bliver projektet ikke til noget.

6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.2 “ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS

ANBEFALINGER Vi har valgt nogle få anbefalinger ud. Disse ser vi som væsentlige at være opmærksomme på for Aarhus 2017 og fremtidige samarbejdspartnere i forbindelse med at inddrage borgerne i processen: »

Engagér lokale ildsjæle, gør dem til samarbejdspartnere i forhold til at finde deltagere mm., og giv dem derigennem ejerskab til kulturbyprojektet.

»

Hvis der skal involveres mange: Gå igennem institutioner hvor folk alligevel er samlet i dagtimerne (skoler, arbejdspladser mm).

»

Lige nu er Århus som Kulturby i 2017 abstrakt for en del mennesker (der er jo stadig mange år til). Det er derfor vigtigt at vinkle temaet på inddragelsesprocesserne så folk kan se sig som en del af det lige nu. Det skal have relevans.

»

Inddragelsesprocesserne er en fantastisk mulighed for at give århusianerne ejerskab i processen så det bliver VORES kulturby. Alle gik fra dialogcaféerne med meget mere viden omkring kulturbyprojektet, og mange begyndte at mærke et ejerskab og en lyst til at bidrage i den videre proces.

»

Skab allerede nu rummet og muligheden for at folk aktivt kan bidrage til og være med i processen. Flere deltagere bemærkede: Vi er kulturby både før, under og efter 2017 - så hvorfor vente?

»

AT 2017 IKKE ER MÅLET, MEN NÆRMERE MIDLET TIL AT BLIVE EN ”BEDRE” (KULTUR) BY. HVORFOR IKKE SKIFTE NAVN TIL AROS? ‘KULTUR KAN VÆRE BEDRE END MEDICIN’.

» »

VIGTIGT SPØRGSMÅL: HVORDAN HOLDER VI VIGTIGHEDEN AF PROJEKTET IMELLEM 2012–2017?

DET ER FEDT AT SE AT DER ER MERE FOKUS PÅ KULTUR. SPÆNDENDE OM DET KAN FORBEDRE VORES MULTIKULTURALISME – KAN VI VÆRDSÆTTE FORSKELLE FREM FOR AT FRYGTE DEM?

»

NÅR VI FÅR FINE GÆSTER (I FORBINDELSE MED ÅRHUS SOM KULTURBY 2017), VIL VI GERNE VISE OS FRA VORES BEDSTE SIDE SÅ ALLE GÆSTER FØLER SIG VELKOMNE. DET VI GØR FOR GÆSTERNE, FÅR VI OGSÅ GLÆDE AF SELV. ØKONOMISK SATSNING SKULLE GERNE MEDFØRE FLERE GÆSTER OG AT GÆSTERNE KOMMER IGEN. VI FÅR RYDDET OP I HÆNGEPARTIER, DET VI IKKE ER SÅ STOLT AF. DETTE BIDRAGER TIL STØRRE ÅBENHED OG TOLERANCE

»

VI SKAL BLIVE OG TRO PÅ ÅRHUS. VI SKAL VISE AT VI STADIGVÆK ER GODE TALENTUDVIKLERE OG SKABER VÆKSTLAG (VI HAR ALTID GJORT DET).”

» »

’ÅRHUS FOR MANGFOLDIGHED’ – STØRRE VERSION AF MEJLGADE FOR MANGFOLDIGHED. DET BEDSTE VED ARRANGEMENTET VAR AT JEG FIK INDTRYK AF AT MINE KLASSEKAMMERATER GÅR OP I ÅRHUSIANSK KULTUR.

»

HVAD VAR DET BEDSTE/VIGTIGSTE FOR DIG I DAG? AT SÆTTE ÅRHUS – UNDSKYLD AARHUS PÅ VERDENSKORTET.

6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.2 “ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS

ÅRHUS SET INDEFRA // ”ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS / AFRUNDING Vi nævnte i begyndelsen af dette afsnit de tre succeshistorier, som ligger til baggrund for hele denne kortlægning. De tre succeshistorier er: »

At vi har fået forskellige perspektiver på hvad der gør Århus unik, og hvad folk værdsætter ved byen.

»

At vi ved hvad folk godt kunne tænke sig blev forbedret ved Århus – nu og i relation til Aarhus 2017-projektet.

»

At vi efter de 8 workshops har et klarere billede af, om menneskene i og omkring Århus ser sig som en del af byen, og i hvilken grad de ønsker at deltage i og medskabe Aarhus 2017

Igennem de 8 dialogcaféer har vi fået indsigt og viden ift. de tre succeshistorier, og her i afrundingen vil vi kort vil opsummere hvad der kom frem: Hvad gør Århus unik og hvad kan blive forbedret ved Århus?

Deltagerne blev bedt om at forholde sig til disse to spørgsmål og dele dem op ift det kulturelle, sociale og fysiske område. Essenserne er gengivet herunder, hvor vi også har forholdt os til hvad det kan have af betydning for Aarhus 2017.

6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.2 “ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS

KULTURELT Århus NU-kortlægningen viste, at århusianerne generelt kender til de fleste af byens kulturelle institutioner.

Alt fra ARoS og Musikhuset, til de små teatre blev nævnt hver gang. Mange nævnte i den sammenhæng også, at det er svært at overskue alle de kulturelle arrangementer der er i Århus. Selvom AOAA-portalen findes, så er der mange arrangementer – især i den kreative grobund – som aldrig bruger disse officielle kanaler. Det gør det svært gennemskueligt hvad der egentlig sker i byen og også svært at tage til de mindre arrangementer. Kan Aarhus 2017 være med til at skabe en god måde at få information omkring hvad der sker i byen på alle niveauer?

Den kreative grobund blev også nævnt mange gange som et kulturelt særpræg i Århus. Den gør det muligt at lave noget der er mere vildt og med en skæv kant.

Hvis Århus igennem Aarhus 2017-projektet kan støtte og styrke denne unikke talentmasses muligheder for udfoldelse i byen, ville det være en kæmpe gevinst for Århus. Det ville styrke byen kulturelt og give den et særpræg – noget som ingen andre danske byer har.

Der blev også både ytret ønske om at Aarhus 2017 skal være en folkelig fest, og også at det skulle være en (fin-) kulturel begivenhed. Århusianerne vil begge dele. Øltelte og internationale dansetrupper side om side.

Den sidste ting vi vil fremhæve som gør Århus kulturelt spændende, er Århus som studenterby. Det skaber en dynamisk kultur i byen at have en så stor gruppe unge studerende boende i en årrække, hvoraf mange bruger Århus’ kulturtilbud aktivt. Det er en kæmpe ressource som Aarhus 2017 med fordel kan inddrage i hele processen fremover.

SOCIALT Århusianerne vil gerne være åbne og inkludere alle. De vil nedbryde grænserne imellem forskellige befolkningsgrupper i byen samt tage godt imod de nye der kommer til byen. Alle grupper nævnte, at vi kunne blive bedre til at åbne op og inkludere nye Århusianere samt mennesker der skiller sig ud. Vi vil gerne, men ved ikke helt hvordan. Kan Aarhus 2017 hjælpe med at skabe møder på tværs? Hvad kan kultur gøre på dette område?

På Gellerup-dialogcaféen opstod idéen om, at de kunne bidrage med et karneval på tværs af aldre og kulturer.

På Lærdansk-dialogcaféen nævnte folk, at de vil skabe arrangementer der muliggør at folk kan møde kulturer fra andre lande på en god måde. Børnenes friskole foreslog, at man kan lave en større version af ”Mejlgade for Mangfoldighed”-festivalen. Og Gallohuset talte om at holde en ”Madness”-festival som kan hjælpe med at nedbryde fordomme og tabuer ift. psykisk sygdom.

Alt dette samt andre lignende arrangementer kan være skridt på vejen til, at århusianerne kan leve sammen i byen på en åben, inkluderende og imødekommende måde.

FYSISK Århus har ifølge århusianerne helt fantastiske fysiske omgivelser. Det er især de 2 skove og strande i gåafstand fra midtbyen, som bliver fremhævet. Alle grupperne delte begejstringen for naturen. Hvad har det med Aarhus 2017 at gøre? ”Sculptures By the Sea” var en kulturbegivenhed, der formåede at benytte disse omgivelser og fik ufattelig mange århusianere ned til vandet. Hvordan kan Aarhus 2017 benytte denne smukke natur? Skal der laves en ”Sculptures in the forest”?

Havneområdet er et andet område, som århusianerne generelt har nævnt, som en stor mulighed for Århus. At få et helt nyt kvarter med store kulturelle satsninger såsom Multimediehuset, kan virkelig løfte Århus.

Der blev dog også udtrykt en del bekymring nu, hvor finanskrisen har ramt byggebranchen. Under alle omstændigheder ser århusianerne et kæmpe potentiale på havneområdet og de ser muligheden for at det kan spille en central rolle for Aarhus 2017.

Mange talte om, at de offentlige byrum kan benyttes bedre og at de elsker, når der er udstillinger, Open Airbiograf, festivaler og andet på Århus’ pladser og gader.

Så hvordan kan Aarhus 2017 hjælpe Århus til at skabe mere liv og aktivitet i byens offentlige rum både før, under og efter 2017?

Der blev også nævnt, at Århus har en unik landsbystemning (med kun et centrum og rimelig lav bebyggelse), som også afspejler sig i århusianernes mentalitet. Der er mere åbenhed - der hilses og der er lettere til smil. Samtidig var der flere der gerne ville gøre Århus til en global landsby med lidt mere kant: flere højhuse samt aktiviteter der sætter Århus på verdenskortet blev nævnt. Aarhus 2017 vil være en mulighed for at bringe det globale ind i landsbyen Århus, så der kan ske en smuk gensidig udveksling.

DELTAGELSE I PROJEKTET FREMOVER Det er tydeligt at se ud fra resultaterne, at de fleste af deltagerne ser sig selv som en del af Århus og ønsker at bidrage til udviklingen i byen. Det er også nemt at se, at der er stor spredning i hvor aktivt menneskerne i og omkring Århus ønsker at deltage i Aarhus 2017.

De fleste vil gerne informeres løbende om hvad der sker i forberedelsesfasen og støtte op og deltage i arrangementer og workshops, når det er muligt. En del fandt frem til nogle konkrete bidrag som de gerne vil bidrage med i 2017. Nogle har fået så meget blod på tanden, at der endda er opstået konkrete idéer til arrangementer og andet – selv om det ikke var et konkret mål med dialogcaféerne. Som eksempel kan nævnes idéen der opstod på Børnenes Friskole om at lave en stor offentlig væg, hvor folk kan komme og sætte et farverigt aftryk af deres hånd og derved deres præg på byen.

Det er et vigtigt resultat, da det viser, at der er mennesker både i og omkring Århus der ønsker at deltage og tage ansvar i at skabe Århus’ fremtid.

Man kan argumentere for at det er nødvendigt med en mere dybdegående kortlægning for at få et endnu klarere billede, ikke mindst af Region Midtjylland. Men denne kortlægning repræsenterer allerede et positivt tilsagn om støtte og deltagelse fra et bredt udsnit af befolkningen i og omkring Århus.

SET I DET HØJERE PERSPEKTIV...

Kulturbyprojektet Ruhr.2010 vil i år forsøge at vise hvordan en hel region i Tyskland med mange millioner mennesker kan arbejde sammen. Det pengemæssige omfang er enormt. Om Aarhus 2017 bliver en succes, kommer ikke til at blive målt i forhold til tidligere kulturbyers storhed. Aarhus 2017 bliver en succes hvis alle tager fat. Hvis menneskerne i byen, politikere, erhvervsfolk, frivillige – byens borgere – står sammen om at give byen et kulturelt løft der viser, hvordan Århus er den mest fantastiske by i verden.

Det sker KUN hvis menneskene der bor i byen og regionen, støtter aktivt op om projektet og vil vise deres kultur frem – om det er sport, religion eller kunst.

Det sker KUN hvis de mennesker der arbejder inden for det offentlige, interesserer sig for og støtter op om projektet og er åbne for forandringer. Det sker KUN hvis menneskene der arbejder i byen og regionen, støtter op om de enkelte projekter og stiller deres ekspertise til rådighed.

Nu skal resultaterne fra kortlægningsfasen bringes med videre i visionsfasen – bl.a. i form af rapporten Århus NU (som ligger til baggrund for denne opsummering).

Rapporten giver os indblik i, hvordan århusianerne ser Århus lige nu. Mange deltagere har sagt at de gerne vil deltage i projektet fremover. Så lad os endelig invitere hele Århus med til at drømme, godt forankret i det kortlægningsarbejde som vi som by sammen har skabt.

6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.2 “ÅRHUS NU” - STRONG BRIGHT HEARTS

ÅRHUS SET INDEFRA // ”MIN BY” - LÆR DANSK / ÅRHUS SOM MANGFOLDIG BY Lærdansk Århus underviser pt. 2200 kursister fra 116 nationer. Lærdansk Århus hører under den private, humanitære organisation Dansk Flygtningehjælp og er en del af det største netværk for sprogcentre i Danmark.

Aarhus 2017 opfordrede Lærdansk Århus’ kursister til at reflektere over byens særlige kendetegn som bidrag til udstillingen af første fase i forberedelserne til at blive Europæisk Kulturhovedstad – nemlig de ”kulturelle kortlægninger” af Århus i 2009/10. Seks sproghold og i alt 66 kursister deltog i temaugen ”Min by”, som blev afholdt på sprogskolen Lærdansk Århus den 8. til den 12. februar 2010.

Hvordan byen opleves, afhænger meget af ens individuelle erfaringsbaggrunde – herunder oprindelsesland, -by og –kultur samt uddannelse og sproglige forudsætninger. Hvad der for nogle vil føles fremmed, vil for andre føles velkendt. Nogle betragtninger over særlige fænomener vil være udtryk for noget specifikt århusiansk, mens andre vil forekomme mere generelt ’danske’ eller måske nordiske eller europæiske.

Når vi i disse år skal finde frem til, hvilke bærende styrker og udviklingspotentialer byen har som kandidat til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017, kan subjektive refleksioner som disse måske minde os om, at vi skal løfte diskussionerne ud af det indforståede, det ’givne’ og det indlysende – og hjælpe os til at se byen med nye øjne.

Temaet ”Min by” blev fortolket meget forskelligt af de individuelle kursister og sproghold. Produkterne blev samlet på Lærdansk Århus’ intranet, og der var alt fra private, personlige beretninger til gruppearbejde om et fælles produkt. På plancherne vises et lille udpluk af dagbogsoptegnelser, små tekster om Århus samt en 6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.3 “MIN BY” - LÆR DANSK

fotoserie. På skærmen vises en række præsentationer af Århus, som kursisterne har produceret i fællesskab samt en række statements om Århus, som kursisterne har lagt på Voicethread.com.

MIN FØRSTE DAG I ÅRHUS Jeg kom til Århus for to år siden. Jeg husker godt min første dag her. Jeg tog en tur i mit lokale område. På den tid boede jeg på Dalgas Avenue. De gamle huse, gaderne, mange, mange cykler, den rolige og stille atmosfære... det var det som jeg elskede.

Jeg fandt også ud af, at marinaen var nær min nye lejlighed. Jeg bestemte mig for at gå derhen. Det var fantastisk! Havnen, havet, stranden og dejlige skibe... Det var forår, så alt var så grønt. Det imponerede mig meget! I Polen boede jeg i Szczecin. Det er også en havneby, så jeg følte mig lidt som hjemme.

Selvfølgelig savnede jeg min familie, men jeg var også meget glad for at Århus er lidt som min by derhjemme.

MIT YNDLINGSSTED I ÅRHUS Mit yndlingssted i Århus er Brabrand Sø. Det er et dejligt sted hvor man kan slappe af og være i naturen.

Der er mange aktiviteter du kan lave rundt om søen.

Mange mennesker tager på en tur med deres venner.

Søens omegn er så stille og fredfyldt at det er et godt sted til at tænke.

Der er også mennesker der cykler her. Familier kan lære deres små børn at cykle på cykelstier uden biler der kører forbi. Dem, der har lyst til motion, cykler eller løber rundt om søen.

Der er mange fugle nær søen, især ænder. Der er også få huse og sommerhuse nær søen. Nogen nye og nogen gamle der er interessante at kigge på.

MIN BEDSTE DAG I ÅRHUS Min bedste dag i Århus siden jeg kom hertil var den 23. juni 2009.

Først og fremmest var vejret fantastisk. Hvis jeg husker rigtigt, var det 25 grader og blå himmel.

Men det vigtigste den dag var aftenen! Den aften, hvor alle danskere (i det mindste mange) tager en tur på stranden. Jeg cyklede til stranden med min kæreste og en ven. På stranden mødte vi nogle venner. Vi tændte et bål og lavede ”snobrød”. Det smagte virkelig godt og jeg syntes at det var sjovt at lave. Bagefter spillede vi fodbold og volleyball.

Da det begyndte at blive mørkt, tændte nogle mennesker et stort bål. Måske er det derfor den dag hedder ”Sankt Hans aften”. Faktisk er det en tradition i Danmark den dag, og det sker hvert år.

ÅRHUS SET INDEFRA // ”MIN BY” - LÆR DANSK / EN DAG I ÅRHUS Udgangspunktet for temaarbejdet var en præsentation af et projekt, som Nationalmuseet i København lavede tilbage i 1992, hvor alle danskere blev bedt om at skrive dagbog samme dag. Kursisterne valgte at skrive dagbog den 14. februar 2010.

Dagbogsoptegnelserne er meget personlige. Dog kan man spørge: ”når man her siger, vi mødes kl. 10, så mener man det bogstaveligt” – er det noget særlig dansk eller århusiansk?!

DAGBOG 14.02.2010 ”Jeg ligger på en stor, mørk seng i et lille hvidt soveværelse. Der er en masse lys i værelset. Det er sandsynligvis sent. Nu får jeg øje på et søvnigt ansigt tæt på mig: det er min mands. Han sover godt.

I min drøm var jeg alligevel i mit tidligere hjem ved kysten. Her i Danmark bor jeg heller ikke så langt væk fra stranden, men stederne kan slet ikke sammenlignes.

Solen skinnede næsten altid derovre, her har vi haft sne i to måneder. To overordentlig modsatte situationer, men jeg har altid foretrukket ekstremer. Måske er det fordi jeg kommer fra en meget konventionel familie, fra en meget almindelig by, midt i Frankrig.

Nu står min mand og laver pandekager i køkkenet. Jeg står tæt på ham og drikker en stor kop kaffe. Han har sin favorit rødbrune slåbrok på, én jeg slet ikke kan lide, og jeg har en gammel ulden og affarvet pyjamas på.

Sikke et ”moderigtigt” ægtepar! Vi snakker meget og højt, fordi min mand er tunghør.

Vi sidder ved bordet og snakker om de sidste verdensomspændende nyheder, som vi har læst i aviserne eller på nettet: Obamas popularitet, Al Qaida, Haiti,… men ikke så meget om Danmark. Det er mærkeligt. Måske er det fordi at, når jeg ser nyhederne i fjernsynet, har jeg altid det indtryk, at jeg kun kan forstå det halve af hvad jeg

hører. Jeg håber at det snart vil ændre sig til bedre.

Midt i vores samtale banker det på døren. Det er Lotte med sin hund, ”Josefine”. Jeg har glemt igen: vi skal gå en tur på stranden klokken ti. Hvorfor glemmer jeg altid at, når man her siger ”vi ses klokken ti”, mener man det bogstaveligt. Før var jeg meget frustreret over, at skulle lære at dukke op en halv time senere til arbejdsmøder, og nu skal jeg lære at lave lige det modsatte.

Efter turen kører jeg med min mand til hans kontor: han skal rydde op, mens jeg læser i et par timer. Vi har nu vænnet os til at læse og arbejde i weekenden hver anden uge, når børnene er hos deres mor. Det fungerer godt, synes jeg. I eftermiddag tager vi bilen igen fra kontoret ud til et værtshus i byen. Jeg får en varm chokolade og min mand en øl. Nu kører vi hjem igen. Jeg vil lave indisk mad. Jeg er temmelig god til det bortset fra at lave brød.

Jeg har prøvet at lære det i Indien, men det er ikke det samme: man skal have en meget stort varme, og det har jeg ikke i mit køkken. Så skal vi have noget indisk brød, som jeg har købt i Føtex i stedet.

Efter en tidlig aftensmad ser vi en Hitchcock film i fjernsynet, der kalder ”The problem with Harry”. Det er en komedie, med den passer fint til en søndags aften.

Før jeg går i seng, læser jeg mere om social psykologi, om sociale værdier, om klichéer og den slags… Et af mine favoritemner.”

BROER I ÅRHUS Et enkelt hold, Studieværkstedet på Lærdansk Århus, valgte at fortolke temaet ”Min by” helt frit og illustrere et forhold, de mener karakteriserer Århus, nemlig de mange små broer, der er i byens centrum. Det blev til fotoserien ”Broer forener”, der blev vist som diasserie på udstillingen “Her er Aarhus!” i Ridehuset.

[Visit Denmark]

[Visit Denmark]

6 ÅRHUS SET INDEFRA // 6.3 “MIN BY” - LÆR DANSK

ÅRHUS SET UDEFRA // INTRODUKTION Denne kortlægning omfatter primært Århus set i en national og international sammenhæng og den bygger primært op eksisterende analyser og data.

Vi har set på Århus i forhold til både de fem største danske kommunebyer og regionens større byer for at sammenligne Århus på kulturområdet herunder kulturbudgetterne.

Vi har dog primært valgt at fokusere på Århus som en by set i en europæiske kontekst og her er det tal og statistikker fra Eurostats der benyttes i forhold til analysen European Smart Cities som blev gennemførte i 2008 og hvor en række mellemstore byer sammenlignes.

Den anden vinkel har været at se på Århus i den turistmæssige kontekst og her er det en række analyser som er gennemført af Region Midtjylland i 2009, rapporten ”Experience Design in City Tourism” samt Visit Aarhus´ strategi der danner grundlag for turisme 2010, der sammenligner turisternes oplevelser i 14 nordiske byer.

Endelig har vi inviteret et hold studerende fra masterprogrammet, kultur- og medieproduktion på Malmø Højskole til at se på byens kreative aktører. De har gennemført over 60 interviews.

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / INTRODUKTION OG KONKLUSIONER Rapporten ”Århus set udefra” beskæftiger sig med Århus fra en europæisk, nordisk og dansk vinkel ud fra en række forskellige temaer, som kulturaktivitet og kulturinstitutioner, turisme, økonomi, mennesker, uddannelse, bæredygtighed og miljø samt kulturbudgetter.

Der indgår fire delrapporter i ”Århus set udefra”. Smart Cities-benchmarkingen er lavet af Wiens Universitet, hvor Århus opnår en andenplads ud af 70 mellemstore byer i Europa. Derfor er det interessant at uddybe Århus’ styrker i forhold til de generelle konklusioner fra benchmarkingen og også for at blive klogere på Århus’ svage sider.

Den anden del af rapporten er en sammenligning af mellem-store kultur- og vidensbyer i Europa. Denne rapportdel er lavet på baggrund af en analyse af Eurostats database. Her gås i dybden med en af Århus’ styrker, nemlig den store gruppe af unge og veluddannede i byen og den udvikling, der kan spores gennem analysen af databasen.

Den tredje del af rapporten ser på danske byers kulturbudgetter, herunder specielt en sammenligning af kulturbudgetter mellem de største danske byer. Dertil kommer en sammenligning mellem midtjyske byers kulturbudgetter og perspektiverne i forhold til udviklingen af Århus’ kulturbudget og kulturhovedstadssatsningen.

Den fjerde del af rapporten omfatter opsummering af en række analyser og rapporter der ser på turismen i Region Midtjylland og Århus Kommune. Heri indgår konklusionerne fra rapporten ”Turismens Vækstpotentiale i Region Midt”, som blev gennemført i foråret 2010, analysen ”Attraktioner og Events i Region Midt i et Samfundsmæssigt Perspektiv”, Visit Aarhus’ strategi for turisme 2010 og endelige rapporten ”Experience

Design in City Tourism”, der sammenligner turisternes oplevelser i 14 nordiske byer.

Tematisk konklusion: ØKONOMI Samlet set er den velgearede århusianske økonomi, der er international og innovativ, fleksibel og produktiv et af Århus’ bedste kort sammenlignet med andre mellemstore byer i Europa, viser Smart City-undersøgelsen.

For Århus vil det være centralt at fastholde den høje internationale indlejring af virksomheder i Århus, hvilket betyder en kontinuerlig indsats for at fastholde og udbygge incitamenter for øge attraktionen ved at lave virksomhed i Århus. Iværksætteri er samtidig fortsat et væsentligt indsatsområde for Århus Kommune, idet det er en af akilleshælene i den århusianske økonomi.

Der er en række muligheder for at øge væksten i de kreative erhverv f.eks. at styrke netværket mellem aktørerne i Århus og regionen.

Tematisk konklusion: MENNESKENE OG VÆRDIER I Århus er menneskene veluddannede, deltagende, dynamiske og videbegærlige, viser byprofilen i Smart Cities-analysen. Som helhed har indbyggerne en høj viden og interesse for europæiske forhold samt en høj deltagelse i demokratiet og en generel deltagelse i samfundet som helhed. Det er de karakteristika, der ligger til grund for at Århus indtager førstepladsen blandt 70 andre vidensbyer i mellemlaget i Europa.

Samtidig har indbyggerne i Århus også markante miljøvenlige holdninger sammenlignet med indbyggerne i de andre byer, men med en relativ lav placering som nr. 20 i Smart Cities-indekset, er det her, der skal satses i de kommende år.

Meget tyder på at byen grundlæggende er stærk hvad angår dens demokratiske struktur og det kunne være et af de mest oplagt værdier at anvende og fremhæves i forhold til Kulturhovedstad 2017.

Den sociale og etniske pluralitet er lav sammenlignet med de øvrige byer i undersøgelsen. Der er målt på antallet af udlændinge og folk der er født i udlandet. Det er et vigtigt parameter, fordi det er afgørende for Århus kontinuerligt at kunne tiltrække og fastholde ressourcestærke immigranter for at bibeholde sin styrkeposition på parametre som økonomi og mennesker.

Tematisk konklusion: KULTURAKTIVITET I forhold til antallet af kulturelle aktiviteter ligger Århus neutralt placeret efter indekseringen i Smart Cities-undersøgelsen, hvor kulturvaner måles på antal museumsbesøg, antal bog- og medielån samt teaterbesøg.

Det indikerer, at der er muligheder for at øge århusianernes kulturaktivitet, og at det samlet set vil være med til at øge århusianernes livskvalitet målt i forhold til andre europæiske vidensbyer. Her kan et kulturhovedstadsprojekt ses som en meget relevant tilgang til at øge århusianernes kulturaktivitet og dermed optimere Århus’ position blandt vidensbyer.

Imidlertid viser det sig, at når der måles direkte på Eurostats tal i ”Komparationen af Europæiske kultur- og vidensbyer”, er befolkningen i Århus meget kulturaktive også efter europæisk målestok.

Det høje kulturaktivitetsniveau i Århus har baggrund i flere forskellige tendenser. For det første er en relativ stor andel af studerende på højt niveau. For det andet 7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

er en meget stor gruppe højtuddannede i hele befolkningen. For det tredje knytter den fine placering sig an til den omfattende livslange læringssektor i Danmark.

Aftenskole, folkeuniversiteter, folkeoplysning, videreuddannelse mv. giver danskerne ualmindeligt gode muligheder for at lære hele livet igennem.

Udfordringen ligger muligvis i at brede nysgerrigheden ud fra de mere traditionelle kulturtiltag og aktiviteter, sådan at nysgerrigheden over for avantgarde og subkulturelle tiltag også oplever stor søgning.

Der kan et byudviklingsprojekt som Godsbanen spille en afgørende rolle, men samtidig kan det næppe stå alene.

At øge paletten i kulturudbuddet og ikke mindst kulturnysgerrigheden i befolkningen kan ses som en særdeles relevant rolle for en Kulturhovedstads-satsning, koblet med en stærk profilering af kvaliteten af de eksisterende kulturinstitutioner.

Tematisk konklusion: KULTURBUDGETTER Kommunernes udgifter er ikke i sig selv entydige, men det er nærliggende at se på Århus’ ambitioner om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 i sammenhæng med, at kulturområdet ikke er højt prioriteret i Århus Kommune sammenlignet med andre danske byer. Århus står svagere end byer som Randers, Holstebro, Viborg, Herning, Ålborg, Odense og Esbjerg når budgettal for kulturaktiviteter omregnes til udgifter per borger.

Ser man dette i en større sammenhæng er der mange faktorer der spiller ind bl.a. det store bidrag fra frivillige organisationer og foreninger, statsstøtte til de centrale museer, teatre mm., et aktivt erhvervsliv samt et vækstlag der ”gør det selv”. Disse faktorer er med til at [Peder Stougård]

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

give større aktivitet i Århus men samtidig er det tydeligt at den forholdsvis begrænsede kommunale støtte faktisk forhindrer både nytækning, kvalitet og formidling i kultursektoren og det faktum er blevet fremhævet af mange lokale aktører og er uden tvivl problematisk på længere sigt.

Det kan i hvert fald gøre det sværere at indfri forventningerne til en kulturhovedstadssatsning indenfor de eksisterende budgetter.

Tematisk konklusion: MANGEL PÅ INTERNATIONAL SYNLIGHED OG BEVIDSTHED I alle fire rapporter der bidrager til en analyse af turisme nævnes der, at kultursektoren spiller en for lille rolle i forhold til dens potentiale. Samtidig er det tydeligt, at kultursektoren er ikke tilstrækkelig profileret og at Århus såvel som kultursektoren i sin helhed er relativ usynlig. Heri ligger der en store udfordring i den kommende år som ikke alene påvirker turistsektor men også påvirker den alm. formidling og engagement i regionen.

Samtidig skal man ikke underkende opgaven ved at markedsføre en ”region” som ikke i sig selv er en kulturel enhed. Region Midt er naturligvis meget ”usynlig” i de internationale markeder og det er forståeligt. Derfor er andre tematiske netværksbaserede profileringer absolut nødvendige og sammentænkning og samarbejde er nøgleordene i arbejdet.

Samtidig peger samme analyse på, at der mangler en naturlig international dimension af kultursektoren – i forhold til at udtænke deres aktiviteter/produkter og i forhold til marketing/formidling.

Tematisk konklusion: TURISME Flere af rapporterne peger på, at turisme er et område, hvor Århus såvel som Region Midtjylland er under pres.

I analysen af Smart Cities-benchmarkingen kommer det frem, at Århus har mulighed for at forbedre sig især på attraktioner som turistmål sammenlignet med de øvrige europæiske mellemlagsbyer. Som det fremgår af delrapporten om ”Turisme i Region Midtjylland og Århus” har storby-turismen i Århus i længere tid været under pres i forhold til antallet af overnatninger. Det er således faldet over de seneste fem år.

Rapportens anden del viser, at Århus har en relativt lille hotelkapacitet sammenlignet med de øvrige mellemlags-byer i Europa, og samtidig viser det sig, at søgningen af turister til Århus er lav sammenlignet med andre byer på Århus’ niveau.

laveste rangeringer i mange af de enkelte undersøgelser.

Det betyder grundlæggende, at der skal arbejdes med selve destinationen, og den skal forbedres på afgørende felter. Først og fremmest fortællingen om byen selv, om byens historie og de historiske museer. Det er en oplevelse, som er afgørende for halvdelen af turisterne, og som der burde være gode muligheder for at løfte via de historiske museer af høj kvalitet, der er i Århus.

Samtidig skal Århus’ ambitioner om at blive international arkitekturby indfries på en måde, der er med til at skærpe oplevelsen af bylivet og byrummene og levere mere interessant og markant moderne arkitektur, som indfrier turisternes forventninger til oplevelser af nye, moderne og anderledes steder i byen. De mange events, som er karakteristiske for Århus er en afgørende styrke i forhold til at have et interessant byliv.

Der ligger et stort potentiale i at Århus kan komme til at stå stærkere på turismeområdet og især erhvervsturismeområdet viser delrapporten ”Turisme Reigion Midtjylland og Århus”. Byens eksisterende kapacitet på sport og eventområdet viser, at der muligheder for kontinuerligt at etablere events af international karakter med mange besøgende i Århus med øget erhvervsturisme såvel som større kulturprojekter af international karakter.

Det kan være en del af en løsning i forhold til at vende udviklingen på turismeområdet, hvor Århus og Region Midtjylland har store udfordringer. Et kerneelement i en positiv udvikling kan være byudviklingsprojekter.

Dog savnes sammenhæng med erhvervsturismen.

Problemet er, at det er meget afgrænsede oplevelser i tid og rum, og at der mest er tale om underholdning.

Det er afgørende at flytte de besøgendes oplevelser til også i høj grad at være oplevende i forhold til atmosfæren, byen og byrummene. Udviklingen af byrum og fortællingen af byen i sig selv, er afgørende for at turisterne får en mere udforskende tilgang til byen og dermed længere og mere afkastgivende ophold til byen.

Der skal skabes en fortælling og dermed en branding af en by, der har sine historiske rødder med sig, hvor der kan opleves en unik atmosfære, markant moderne arkitektur og et væld af attraktive events, der kalder på en unik oplevelse som turist.

Byprofilen udarbejdet på baggrund af ”Experience Design in City Tourism” viser, at der er rigtig mange elementer i turistoplevelsen af Århus by, der skal arbejdes med. I forhold til 14 byer i Østersøregionen har Århus de

Kulturhovedstadssatsningen er i høj grad relevant for skabelsen af byens identitet og samtidig synliggøre den i Europa. Der er lang vej endnu kan man konkludere.

[Peder Stougård]

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / EUROPEAN SMART CITIES Århus er en af Europas fremmeste mellemstore byer i relation til at være ung vidensby. Det fremgår af en analyse foretaget af Wiens Universitet, kaldet ”European Smart Cities – benchmarking medium-sized cities (2007)”, lavet med professor Rudolf Giffinger i spidsen. Studiet er lavet i et samarbejde mellem flere forskellige afdelinger på Wiens Universitet og Ljubljana Universitet, samt Delft Universitet.

I undersøgelsen kommer Århus ind på en imponerende andenplads efter Luxemburg, som har naturlige fordele, da byen samtidig er regeringsby. Analysens liste over ”kloge byer” indeholder flere byer, som Århus normalt sammenligner sig med, bl.a. Turku ( 5), Tampera (6), Eindhoven (7), Linz (8), og Salzburg (9).Montpelier (11) k, Innsbruck(12), Graz (13), Groningen (14), Ghent (16 ), Lubjiana (17), Mastricht (18), Brugge (21), Umea (24) mm.

MOBILITET – ÅRHUS NR. 9 Lokal tilgængelighed

Århus’ placering

Offentlig transportnetværk per indbygger Tilfredshed med adgang til offentlig transport Tilfredshed med kvaliteten af offentlig transport

Høj

International tilgængelighed

International tilgængelighed

Neutral

Adgang til IKTinfrastruktur

Bredbåndsadgang i husholdninger

Meget høj

Bæredygtige, innovative og sikre transport systemer

Grøn mobilitetsandel Trafiksikkerhed Brug af økonomiske biler

Lav

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Samlet set er det en yderst relevant undersøgelse at dykke et lag dybere ned i for at analysere Århus’ styrker og svagheder. Undersøgelsen dækker en række områder, som viser Århus’ styrker såsom økonomi og unge, veluddannede mennesker, og hvor Århus som by har interesse i fortsat at ligge i den europæiske top. Samtidig kan det også give nogle gode indikationer på, hvor Århus har mulighed for at forbedre sig sammenlignet med en række byer, der kan ses som Århus’ dirkete konkurrenter, fordi de er af sammenlignelig størrelse og ligeledes vidensbyer.

Selvom Århus over hele linjen er særdeles højt placeret på listen, er der en stor variation i i de placeringer som Århus indkasserer indenfor de forskellige dimensioner, der indgår i analysen. Seks dimensioner indgår i analysen: økonomi, mobilitet, mennesker, miljø og bæredygtighed, demokrati og livskvalitet. Indenfor

MILJØ OG BÆREDYGTIGHED – ÅRHUS NR. 20

Århus’ placering

Attraktivitet af naturlige betingelser

Solskinstimer Andel af grønne områder

Neutral

Forurening

Smog i sommerhalvåret Partikelforurening Åndedrætssygdomme

Lav

Miljøbeskyttelse

Bestræbelser på naturbeskyttelse Mening om naturbeskyttelse

Meget høj

Bæredygtig ressource management

Effektiv brug af vand (brug pr BNP) Effektivt brug af elektricitet (brug per BNP)

Høj

dimensionen ”mennesker” er der eksempelvis stor variation i byens placering på de enkelte faktorer indenfor dimensionen. Byens førsteplads på dimensionen mennesker skyldes et generelt højt uddannelsesniveau, stor fleksibilitet og muligheder for livslang læring. Men Århus scorer dårligt på både kreativitet, social og etnisk mangfoldighed samt åbenhed. Analysen giver byen flotte plusser, men peger således også på, hvor Århus kunne udvikle sig.

Der findes omkring 600 byer i Europa med mellem 100.000 og 500.000 indbyggere. Disse byer tegner sig for i alt 120 mio. indbyggere og dermed 60% af samtlige europæere, der bor i byer. Globalisering, transformation af tidligere østeuropæiske lande og den løbende europæiske integration har sat fokus på, hvordan storbyerne klarer sig i evig konkurrence med hinanden.

Dette understøttes af den kendsgerning, at fordelingen af viden, medier og kapital er alt andet end lige i Europa.

DEMOKRATI – ÅRHUS NR. 6

Århus’ placering

Deltagelse i beslutningstagning

Byrådsmedlemmer per indb.

Indbyggernes politiske aktivitet Vigtighed af politik for indb.

Andel af kvindelig rep. i byrådet

Høj

Offentlig og social service

Kommunens udgifter pr indbygger i PPS Andel af børn i børnehaver Tilfredshed med kvaliteten af skolerne

Høj

Gennemsigtighed i Governance

Tilfredshed med gennemsigtighed Tilfredshed med indsats mod korruption

Meget høj

Tabellerne viser kriterierne for udvælgelse af byerne i Smart Cities undersøgelsen, som er fungerende urbane områder i Europa, befolkningstal mellem 100.000500.000, mindst et universitet, samt et oplandsområde på mindre en 1,5 mio. mennesker.

Der tages udgangspunkt i seks parametre: Økonomi, befolkning, styreform og demokrati, mobilitet, miljø og livskvalitet. Århus’ flotte placering skyldes at Århus generelt placerer sig rigtigt højt sammenlignet med andre europæiske byer. Aalborg og Odense er også med i undersøgelsen og scorer ligeledes højt og lander på hhv.

ØKONOMI - ÅRHUS NR. 2 Innovative spirit

Iværksætteri

image og trademarks

Århus’ placering

Forskning- og udviklings andel i % af BNP Ansættelsesrate indenfor videnssektorer Patentansøgninger

Høj

Andel af selvstændige og registrerede nye virksomheder

Lav

Vigtighed som beslutningstagende center

Meget Høj

Produktivitet

BNP per ansat

Høj

Fleksibiliteten af arbejdsmarkedet

Arbejdsløshedsrate Andelen af deltidsansatte

Høj

International indlejring

Virksomheder med hovedkvarter i byen Luftpassagerer Luftfragt

Meget høj

en 4. og 5. plads i undersøgelsen. Det er på økonomien og livskvalitet at Århus slår Odense og Aalborg.

På miljøområdet får alle tre danske byer en relativt dårlig placering, som hhv. 25., 26. og 50. plads. Det tyder på, at der er muligheder for forbedringer på det område.

Det er centralt at forholde sig til de steder, hvor der er muligheder for forbedring, fordi konkurrencen mellem byerne ikke bliver mindre i fremtiden og områder med dårligere placering kan indikere nogle muligheder for udvikling, der kan bringe Århus komparativt længere fremad.

MENNESKER - ÅRHUS NR. 1

Århus’ placering

Niveau af kvalifikationer

Vigtighed af videnscenter Befolkningsandel af ISCED 5-6

Meget høj

Forkærlighed for livslang læring

Boglån per indbygger Deltagelse i livslang læring Deltagelse i sprogkurser

Social og etnisk pluralitet

ÅRHUS’ PLACERING PÅ DE SEKS PARAMETRE I SMART CITIES ANALYSEN Økonomi

2

Mennesker

1

Demokrati

6

Mobilitet

9

Miljø & Bæredygtighed

20

Livskvalitet

12

SMART LIVING – ÅRHUS NR. 12

Århus’ placering

Kulturelle aktiviteter

Biograf-/museums-/teaterbesøg per person

Neutrallav

Meget høj

Sundhedsbetingelser

Forventet levetid Hospitalssenge/læger per indb.

Tilfreds med sundhedssystemet

Høj

Andel af udlændinge og fødte personer i udlandet

Neutral

Individuel sikkerhed

Kriminalitetsrate Dødsfald grundet overfald

Neutral

Fleksibilitet

Opfattelse af få nyt job

Meget høj

Kvalitet af boligforhold

Boliger over minimumstandard Gns. antal m2 bolig per person

Høj

Kreativitet

Beskæftigelse i kreative erhverv

Neutral

Uddannelsesfaciliteter

Høj

Kosmopolitanisme, openmindedness

Stemmeprocent ved EU-valg Viden om EU Immigrationsvenligt miljø

Høj

Antal studerende per indbygger Tilfreds med adgang og kvalitet

Attraktion som turistmål

Vigtighed som turistmål Overnatninger per år per indb.

Lav

Deltagelse i det offentlige liv

Stemmeprocent ved lokalvalg Deltagelse i frivilligt arbejde

Høj

Social sammenhængskraft

Opfattelse af fattigdom Fattigdomsrate

Meget høj

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / DANSKE KOMMUNERS KULTURBUDGETTER Som man kunne forvente viser 6-by nøgletallene at København har det største kulturbudget i kroner og øre.

Men samtidig er det interessant at bemærke, at Århus, Aalborg og Odense har kulturbudgetter på nogenlunde samme størrelse, på trods af at Århus har et indbyggertal, der er betydeligt større end de to andre kommuner.

Odense kommunes kulturbudget på 143,1 mio. kr. er endda større end Århus Kommunes, på trods at der er 113.000 færre indbyggere i Odense kommunen.

Ser man på kulturbudgetter opgjort per indbygger i kommunerne er Københavns kulturbudget langt det laveste med 369 kr. per indbygger. Det skyldes først og fremmest, at staten påtager sig ansvaret for en række kulturinstitutioner, hvorfor Københavns Kommune indirekte kan ”undgå” en række udgiftsposter. Århus Kommunes kulturbudget på 455 kr. per indbygger er markant lavere end både Randers, Aalborg og Odenses kulturbudgetter.Det drejer sig om en forskel på mellem 135-309 kr. per indbygger om året. Hvis Århus skulle satse ligeså meget som Odense på kulturområdet, ville det dreje sig om 92 mio. kr. om året. Selv hvis Århus vælger at tage efter Randers’ niveau som er 135 kr. per indbygger mere om året, drejer det sig om 42 mio. kroner mere årligt. Århus Kommunes kulturbudget for museer er lavere end alle de øvrige kommuner og det afspejler blandt andet, at staten bidrager med væsentlige tilskud til byens to store kulturarvsmuseer, Den Gamle by og Moesgaard Museum, samt ARoS. Samtidig kan det også ses som et udtryk for, at de øvrige kommuner prioriterer deres bymuseer og byarkiver højere end det sker i Århus. På teaterområdet er budget7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

tet i Århus lidt højere end de øvrige kommuner, undtagen København. Det afspejler byens mange teaterensembler og teaterprojekter og mindre scener. Andre kulturelle udgifter omfatter blandt andet musik og film, samt puljer og såkaldt frie midler. Her er det markant at Århus, næstefter København, har langt de laveste antal midler afsat hertil.

KONKLUSION Niveauet for kulturaktivitet i en kommune er naturligvis et resultat af mange faktorer, herunder den kommunale investering i kulturlivet. Det er f.eks. også afhængig af følgende faktorer:

Ved en sammenligning med en række større midtjyske kommuner som Herning, Holstebro og Silkeborg ses det, at både Herning og Holstebro har større kulturbudget per indbygger end Århus, især Holstebro har en betydelig satsning med 715 kr. per indbygger om året. Det vidner også om, at netop et samarbejde med disse kommuner giver god mening i og med at samtlige af disse kommuner rangerer højt hvad angår kultursatsning.

»

Randers indgår i begge disse opgørelser over kommunale budgetter på kulturområdet. I sam-menligningen med de største bykommuner i Danmark fremgår det, at Randers’ kulturbudget per indbygger beløber sig til 590 kr. per indbygger i 2009. I den opgørelse der fremgår af ”Nøgletal 2009” fremgår det at Randers’ kulturbudget beløber sig til 471 kr. per indbygger, når man lægger budgetposterne på de enkelte kulturområder sammen, som det er gjort her. Den opgørelse giver et betydeligt lavere beløb per indbygger. På den ene side siger det noget om hvor svært det er at sammenligne kommunale budgetter på tværs. Samtidig sandsynliggør dette også, at en række midtjyske kommuner har kulturbudgetter, der opgjort per indbygger højst sandsynligt overgår Århus. De midtjyske kommuner kan således anses for at være en række meget kulturaktive kommuner, som er særdeles relevante samarbejdspartnere i forhold til en kulturhovedstadssatsning.

»

» »

udnyttelse af markedet i forhold til kommercielle aktiviteter og arrangementer vækstlags- og græsrodstiltag der først og fremmest bygger på egne initiativer uden offentlige tilskud statslige investeringer i kultursektor kulturlivets effektivitet i forhold til brug af offentlige ressourcer

Det er dog i denne sammenhæng værd at understrege at Århus Kommune på den ene side kan være glad for at den investering kommunen fortager sig kan opretholde et så højt aktivitetsniveau og højt kvalitetsniveau i kommunen som der faktisk er tale om. Derimod viser de mange meldinger som kunstnere og kulturinstitutioner er fremkommet med i både SWOT-analyser og i analyser af kulturinstitutionerne, at der er en generel bekymring i kulturlivet der føler sig presset i både daglig drift og med hensyn til mulighed for udvikling og udvidelse.

Kommunernes udgifter er ikke i sig selv entydige, men det er nærliggende at se på Århus’ ambitioner om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 i sammenhæng med, at kulturområdet ikke er højt prioriteret i Århus Kommune sammenlignet med andre danske byer. Det kan gøre det sværere at indfri forventningerne til en kulturhovedstadssatsning indenfor de eksisterende budgetter. Samtidig indikerer kulturbudgetterne for de danske kommuner at Århus blot ved at hæve kulturbudgetniveauet til Randers-niveau stort set vil kunne finansiere byens andel af en normal Kulturhovedstadssatsning.

DANSKE BYER

Indbyggere

Befolkningstæthed (befolkning/km2)

Kulturbudget i alt i mio. kroner

Kulturbudget opgjort i kroner pr. indbygger

Århus

300.711

641

136,8

455

Odense

187.410

171

143,1

764

Aalborg

196.176

152

126,5

645

Esbjerg

114.211

126

71,6

627

Randers

94.153

616

55,6

590

København

514.649

5.848

189,9

369 [6-by nøgletallene 2009]

MIDTJYDSKE BYER

Indbyggere

Kulturbudget i mio. kroner

Kulturbudget opgjort i kroner pr. indbygger

Herning

88.217

46.8

528

Holstebro

57.267

40.9

715

Horsens

81.565

34.1

418

Silkeborg

88.016

36.5

415

Skive

48.300

21.4

444

Viborg

92.823

44.3

477

Randers

94.221

44,4

471 [Nøgletal 2009, Herning kommune]

[Peder Stougård]

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / TURISME I REGION MIDTJYLLAND OG ÅRHUS TURISMENS VÆKSTPOTENTIALE I REGION MIDTJYLLAND Turismen i Region Midtjylland er under pres, men regionen har mulighed for at vende minus til plus gennem en fokuseret og ambitiøs indsats. Det forudsætter politisk prioritering og mod til at vælge til og vælge fra. Sker det ikke, vil turismen med stor sandsynlighed fortsat ligge underdrejet. Analysen viser, at turismens krise i regionen langt fra alene kan forklares med udefrakommende forhold som valutakurser og finanskrise. Problemerne hænger først og fremmest sammen med, at turismeproduktet i regionen har en ringe konkurrenceevne.

Der er FIRE KERNEPROBLEMER: » Manglende synlighed. Regionen har ikke internationale fyrtårne, der som LEGOLAND i sig selv er en driver for kendskab og kan trække turister til. I et marked, hvor konkurrenterne hele tiden forbedrer sig, og hvor kommunikationen bliver stadig mere intens, er regionens tilbud ganske enkelt ikke synlige nok. Selv regionens stærkeste aktører har hver for sig vanskeligt ved at løfte en international markedsføringsindsats. » Værdikæderne er svage. Turismeprodukter er komplekse, fordi mange aktører som oftest spiller sammen om at skabe den samlede oplevelse.

Regionen er generelt præget af svage værdikæder. » Kapacitet under kritisk masse. På en række punkter synes regionen at mangle kritisk masse i turismeudbuddet. Mest udtalt er kapacitetsproblemerne på hotelområdet og inden for erhvervsturismen – navnlig mht. kongresfaciliteter. » Svag tradition for planlægning af turisme. Midtjyllands tradition for planlægning af turisme er 7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ikke stærk. Region Midtjylland har etableret et forholdsvist lille turismeselskab, der sætter strategiske rammer og initierer indsatser, der operationelt gennemføres lokalt. Dermed har man lagt sig an på, at der er en meget tæt sammenhæng mellem turismeudvikling og den fysiske planlægning, som er forankret i kommunerne. Der er imidlertid i mange kommuner ikke tradition for planlægning med sigte på turisme.

Afgørende for turismens potentiale er samtidig, at Region Midtjylland besidder en række RESSOURCER OG GRUNDLÆGGENDE GODE FORUDSÆTNINGER for at kunne forbedre præstationerne og skabe vækst via turismen. » Regionen har provinsens bredeste udbud af attraktioner. » Den har en attraktiv natur. » Den har mange meget loyale gæster. » Den har stærke geografiske centre for turismen – noget der erfaringsmæssigt er en styrke for hele den region, centrene ligger i. » Samtidig er der en åbenhed over for nytænkning, og man har bl.a. gjort en stor indsats for at opdyrke nye muligheder i grænseområdet mellem turisme og andre oplevelseserhverv.

MULIGHEDERNE FOR AT SKABE NY TURISMEMÆSSIG VÆKST vurderes i særlig grad at ligge inden for tre områder: » Højtforbrugende ferieturister (især voksne og især voksne tyskere i segmentet ”det gode liv”) – disse søger allerede i dag regionen i stigende omfang.

Potentiel omsætningsvækst 1/4 mia.kr. » Erhvervsturister (især kongresser) – regionen, som rummer landets næststørste by, fylder i dag

»

slet ikke sin naturlige position ud som Danmarks ubestridte nummer to inden for erhvervsturisme bredt og i særdeleshed inden for kongresser. Samlet set er det vurderingen, at der kan ligge potentiel årlig omsætnings-vækst inden for mødeturismen på ca. 1 mia. kr. Øget omsætning på eksisterende gæster: Regionen har et gennemsnitligt døgnforbrug pr. overnattende gæst, der ligger under landsgennemsnittet. Det synes ikke urealistisk at øge omsætningen på eksisterende gæster inden for alle højtforbrugende motivbaserede målgrupper med ca. ¼ mia. kr.

Konkret er anbefalingen herudover at sætte ind på fire UDVALGTE INDSATSOMRÅDER. » En regional PR-enhed skal bidrage til at løfte regionens synlighed. Den bør være koblet tæt til udviklingsindsatsen. PR-arbejdet vil også være et internt redskab til at fremme samarbejdet og den internationale tænkning i regionen, som også betyder at man bliver bedre til at se på sig selv ude fra. » En målrettet indsats for at videreudvikle få stærke feriesteder som drivere for den samlede turismeudvikling. Det handler om udvikling af nye modeller til finansiering af udvikling og markedsføring, tilpasning af de planmæssige rammer, så der bliver mulighed for at investere og udvikle på feriestederne, udvikling af turismemæssig infrastruktur og oplevelsesudbuddet på feriestederne. » Et stærkt partnerskab om erhvervsturisme skal styrke regionens muligheder på møde- og kongresområdet. Der skal arbejdes aktivt for at afklare mulighederne for at etablere en større kongresfacilitet i Århus. Indsatsen, som i dag er

»

forankret i kommunalt funderede strukturer og tidsbegrænsede projekter, skal samles og løftes Et styrket indsalg til gæster bør fremover være en hovedmission for regionens turistbureauer og -informationer m.fl. Disse aktører bør i endnu højere grad omstille sig fra at være præsenterende/informerende til at blive sælgende/kanaliserende. Det kræver nogle langt stærkere kommercielle platforme end hidtil – fx fællesbilletter, vouchersystemer, fordelskort, loyalitetsprogrammer, brugerklubber m.v.

UDGANGSPUNKTET: HVOR STÅR VI NU? Med en omsætning på 12,1 mia. kr. i turismen i 2006 er Region Midtjylland den tredjestørste turismeregion i Danmark, kun overgået af Region Hovedstaden (29,7 mia. kr.) og næsten på niveau med Region Syddanmark (14,5 mia. kr.).

Men turismen i Region Midtjylland er aktuelt i krise. Og tilbagegangen er ikke et nyt fænomen: Turismen har gennem en årrække været kendetegnet ved stagnation og tabt terræn.

På landsplan udgjorde turismeforbruget i 2006 1,9 pct. af det samlede indenlandske forbrug af varer og tjenesteydelser. I Region Midtjylland var andelen 1,5 pct., lavest af alle regioner i Danmark. Også målt på værditilvækst og beskæftigelse har turismen som selvstændigt erhverv relativ lille betydning for Region Midtjylland.

På væsentlige områder har væksten i en årrække været under landsgennemsnittet, og internationalt er regionen gået mere tilbage end landet som helhed.

Dertil kommer, at regionen på de motivbaserede

højtforbrugende segmenter af turister, der af VisitDenmark er udpeget som de mest perspektivrige, også ligger et godt stykke under det umiddelbart forventelige. Kun på ét segment ”sjov, leg og læring”, ligger regionen på niveau med Danmark som helhed: 23 pct. På alle andre områder har regionen væsentlig lavere andele.

Det er bemærkelsesværdigt, at Århus igennem en årrække har tabt terræn internationalt og klarer sig dårligere end sammenlignelige europæiske byer. ICCA har i en årrække opgjort antallet af internationale foreningsmøder i en lang række byer i verden. Her er Århus i den seneste måling nummer 111 på listen med 14 møder, mens København er nummer 11 med 82 møder. Århus er i øvrigt aktuelt den næstdyreste hotelby i Norden, kun overgået af Bergen.

Turismen i Region Midtjylland er altså kendetegnet ved en række strukturelle krisetegn. Men det er kun en del af billedet. Regionen besidder nemlig også en række styrker, der kan udgøre afsættet for at vende udviklingen og tegne en ny fremtid.

Både Vest- og Østjylland er stærke brands på det danske feriemarked. Analyser dokumenterer, at både Vest- og Østjylland står stærkt i danskernes ”feriebevidsthed” .

Således har regionen to destinationer, der især er stærke drivere i turismen – Ringkøbing-Skjern og Djursland. For danskere er naturoplevelser og landskab de vigtigste grunde til at vælge ferie i Jylland. Men besøg på attraktioner mv. er også en vigtig faktor.

Destinationerne ved Vestkysten i regionen trækker alene 26 pct. af samtlige udlændinges feriehusovernatninger i Danmark.

Regionen har også en god basis af attraktioner. Hele 43 pct. af de 4- og 5-stjernede attraktioner i provinsen ligger i Region Midtjylland mod blot 17 pct. i Nordjylland og 28 pct. i Syddanmark.

Region Midtjylland har en af tre jyske attraktioner på den danske top 10-liste. Med 550.000 besøgende er Djurs Sommerland klart den største attraktion i regionen og nummer 7 på listen. Faarup Sommerland ligger på samme niveau, men begge er langt efter LEGOLAND, der har et besøgstal på ca. 1,6 mio. LEGOLAND er det eneste virkeligt markante internationale fyrtårn i landsdelen med betydning som ”reason to go” for mange udlændinge.

Selv hos en stærk attraktion som Djurs Sommerland er kun omkring hver tiende gæst fra udlandet. Horsens og senest Herning har haft succes med at opbygge en profil som arrangører af store koncerter. Men heller ikke her er andelen af udenlandske gæster højere. En analyse har estimeret den samlede andel af udenlandske gæster ved attraktioner og events i regionen til 15 pct. Samlet er det dog en styrke i regionen, at den kan byde på en bred vifte af attraktioner.

Sammenfattende kan man sige, at turismen i Region Midtjylland står i et kritisk vadested – med mange ressourcer og muligheder, men med svigtende resultater. Det er en krise, der ikke bare kan forklares med udefra kommende forhold som den finansielle krise, dårlige konjunkturer og en stærk dansk valuta.

Valuta kan forklare noget i den aktuelle situation, men kun en del. Stagnationen skyldes heller ikke mindre efterspørgsel efter den type turismeprodukter, som regionen tilbyder. Danskerne og andre nordeuropæere rejser mere end nogensinde både privat og i jobsammenhæng.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / ATTRAKTIONER OG EVENTS I REGION MIDTJYLLAND BESØGSTAL De 20 attraktioner, som der er udført ABS-beregninger for, repræsenterer samlet set et besøgstal på over 2,1 mio. besøgende. Den største har over ½ mio. årlige gæster, og den mindste har under 10.000 årlige gæster.

SUMMARY AF ANALYSEN GENNEMFØRT FOR REGION MIDT AF JYSK ANALYSE A/S 2008/2009 Attraktioner & events spiller en stor rolle i samfundet og som turistmagnet.

Region Midtjylland, og i særdeleshed den østlige del af regionen, er karakteriseret ved en stor koncentration af attraktioner og events sammenlignet med den øvrige del af landet. Samlet er der i størrelsesordenen 265 attraktioner og events, der dækker følgende typer: Lokale kulturhistoriske museer, Landsdækkende kulturhistoriske museer, Kunstmuseer, Forlystelsesparker, Dyreparker/zoo/akvarium, Festivaler/events.

I denne del af analysen deltager 34 attraktioner og events, hvilket således svarer til knap 10 % af det samlede antal attraktioner og events i Midtjylland. De deltagende attraktioner og events repræsenterer godt 25 % af det samlede antal gæster. Herudover har i alt 20 attraktioner/events leveret tilstrækkelige regnskabsoplysninger til at kunne gennemføre beregningerne i ABS-modellen.

Den samlede afledte omsætning eksklusiv overnatningsomsætningen for de deltagende attraktioner og events udgør 492 mio. Når dette tal reguleres for overnatningsomsætningen, svarer det til ca. 6% af den samlede turismeomsætning i Midtjylland, som andrager knap 12 mia. kr. Den samlede omsætning eksklusiv overnatningsomsætningen for samtlige attraktioner og events i Midtjylland opgøres til ca. 1,6 mia. Når dette tal reguleres for overnatningsomsætningen, svarer det til ca. en femtedel af den samlede turismeomsætning i Midtjylland. Beregningerne på antallet af arbejdspladser, som omsætningen giver anledning til, viser at man også skal beregne og inddrage den effekt, publikum har på omsætningen og arbejdspladser uden for attraktionen.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ATTRAKTIONER

Antal

Besøgstal

Lokale kulturhistoriske museer

5

333.000

Landsdækkende kulturhistoriske museer

7

669.000

Kunstmuseer

3

288.000

Forlystelsesparker

2

777.000

Festivaler/events

2

51.000

Total

20

2,1 mio.

I tabellen kan man se, at museerne udgør den største andel af deltagere, nemlig 16 ud af de 20 deltagende attraktioner, der er udført ABS-beregninger for. Man kan også se, at forlystelser er repræsenteret med 2, der til gengæld har et samlet besøgstal på 777.000.

Hvis man sammenligner de deltagende attraktioner med en samlet oversigt over attraktioner og besøgstal i Region Midtjylland, som er udarbejdet til formålet, fremgår det, at festivaler og events er underrepræsenteret i undersøgelsen i forhold til sammensætningen i Region Midtjylland. I analysen med ABS-beregninger indgår endvidere ikke attraktioner med fokus på dyr, til trods for at området har et stort udbud af disse.

[Peder Stougård]

OMSÆTNING Den samlede afledte omsætning skabt af de attraktioner, der indgår i undersøgelsen, er således på 492 mio. kr. Nedenfor er vist den samlede afledte omsætning for hver type af attraktioner i Region Midtjylland.

ATTRAKTIONER

Antal

Besøgstal

Lokale kulturhistoriske museer

90

1.107.926

Landsdækkende kulturhistoriske museer

58

2.675.699

Kunstmuseer

13

473.716

Forlystelsesparker

11

914.040

ATTRAKTIONER

Omsætning

Festivaler/events

77

1.523.844

Lokale kulturhistoriske museer

208 mio.kr.

Dyreparker/Zoo/akvarier

16

925.905

Landsdækkende kulturhistoriske museer

543 mio.kr.

Total

265

7,6 mio.

Kunstmuseer

105 mio.kr.

Forlystelsesparker

259 mio.kr.

Festivaler/events

318 mio.kr.

Dyreparker/Zoo/akvarier

188 mio.kr.

Total

1.621 mio.kr.

Det fremgår også, at lidt under 10 % af attraktionerne i Region Midtjylland har deltaget i undersøgelsen. Disse 10 % repræsenterer til gengæld ca. 25 % af gæsterne.

Der er med andre ord en overrepræsentation af store attraktioner.

OMREGNEDE BESØGSTAL Nedenfor er vist det samlede besøgstal for de forskellige typer og de omregnede besøgstal.

LOKALE KULTURHISTORISKE MUSEER

Antal (omregnet til hele)

Årligt besøgstal

Besøgstal 1.107.926

Endagsturister

0,33

366.437

Overnattende turister

0,05

57.412

Omregnet til turistbesøg

0,38

423.850

Som det fremgår af tabellen, så har de lokale kulturhistoriske museer i Region Midtjylland et samlet estimeret brutto besøgstal på 1.107.926.

Samlet er den afledte regionale omsætning fra attraktionernes publikum således beregnet til ca. 1,6 mia. kr.

De deltagende attraktioners afledte omsætning på 492 mio. kr. udgør i forlængelse heraf 30% af den samlede afledte omsætning. Overnatning indgår ikke i ABSmodellens omsætningstal, og det betyder, at det afledte regionale omsætningstal ikke direkte kan sammenlignes med den samlede turistomsætning i Region Midtjylland på knap 12 mia. kr.

Reguleres de 1,6 mia. kr. imidlertid for overnatning, svarer den afledte attraktions- og eventbaserede omsætning i Midtjylland, ifølge beregninger foretaget af Midtjysk Turisme, til ca. en femtedel af den samlede turismeomsætning i regionen (dvs. ca. 2,4 mia.kr.).

omsætning er beregnet som den samlede turistskabte omsætning/det totale antal årlige gæster Attraktionens egen omsætning (entre, mad/drikke, souvenir etc.) indgår ikke i denne beregning. Omsætningen, der beregnes med udgangspunkt i det gennemsnitlige døgnforbrug, er forskellene i omsætning/gæst bestemt på baggrund af attraktionens betydning for, at turisten er i området.

Det skal understreges, at attraktionernes egne ansatte ikke indgår direkte i disse tal. Det er alene et beregnet antal arbejdspladser skabt på baggrund af omsætningen i turisterhvervet.

Med 265 kulturattraktioner i regionen findes der et solidt grundlag for at kultursektoren kan bidrage betydeligt som en attraktionsværdi for turister i og til regionen.

Med skønnet 20% af omsætningen, svarende til ca. 2,4 mia.kr., er det allerede en betydelig faktor.

Men meget tyder på at der findes uudnyttede potentialer. Ikke alene denne analyse men også 2017-sekretariatets egne kulturinstitutionsanalyser bekræfter at turismepotentialet langt fra er udnyttet. Mange institutioner har ikke medtaget turisme i deres handlings-planer. Desuden er det tydeligt at kulturinstitutioner ofte arbejder løsrevet fra både geografiske eller tematiske netværk som vil kunne optimere dette potentiale.

I tabellen er vist den beregnede omsætning pr. gæst i hver af de 6 attraktionstyper. Den gennemsnitlige 7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / VISITAARHUS’ TURISME STRATEGI 2010 - 2017 VisitAarhus har lanceret en ny strategi, der skal løfte turismen i byen i de kommende år. Strategien bygges op i tre faser, der kan ses som parallel til Kulturhovedstadsopbygningen:

VIDEN, PULS OG RØDDER Analysen tager afsæt i byens tre kerneværdier: viden, puls og rødder. Blandt de meste væsentlige styrker som byen har nævnes bl.a.

2009 2010-2013 2014-2017

VIDEN » at Århus har procentvis den største koncentration af studerende i Danmark. 12% af indbyggerne er studerende på en kort, mellemlang eller en lang videregående uddannelse. » at Århus har en stor tilgang af vidensvirksomheder med højtkvalificeret internationale medarbejdere, eksempelvis Vestas og Google. » at det nye Universitetshospital i Skejby ligger i Århus. » at århusianske arkitektfirmaer i 2006 stod for 55 % af den samlede danske eksport af arkitekturydelser.

Herudover huser Århus 4 af Nordens 10 største tegnestuer. » at Århus har INCUBA Science Park – Danmarks bedste hjemsted for innovationsvirksomheder. » at ombygningen af Århus Havn vil være en af Danmarks mest spændende byfornyelser, der vil sætte et stort aftryk på fremtidens Århus. » at Aarhus Universitet på to uafhængige undersøgelser er i Top 100 over verdens 17.000 universiteter.

Strategisk tænkning, reorganisering Udvikling og nye koncepter International vækst og positionering

Udgangspunkt for den nye vision er, at andelen af udenlandske turister er faldet drastisk i Århus, fra 40% i 1992 til ca. 20% i 2009. Det er stort set fra alle udenlandske destinationer, at antallet af gæster er nedadgående. Det er kun i kraft af en stigning af antallet af besøgende fra Danmark, at det samlede overnatningstal stiger totalt set.

Konklusionen i strategigruppen har været, at Århus ikke har realiseret sit potentiale som værtsby. Byens størrelse og kvalitet kan bære et meget større og stærkere turisterhverv, der i langt højere grad kan være en ressource for byens internationalt orienterede erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt kulturorganisationer.

Visit Aarhus tager udgangspunkt i et bredere syn på byens målgrupper når der skal tiltrækkes turister, således at der fremadrettet arbejdes med begrebet ”gæster” og ikke ”turister”. Dette indbefatter således også målgrupper, som tidligere ikke har haft relevans for turismebranchen f.eks. studerende og kortere varende erhvervsophold i byen.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

PULS » at Århus med Den Gamle By har en international attraktion og at AROS og ÅrhusFestuge er attraktioner med international appeal. Musikhuset og Moesgaard har et internationalt potentiale.

» »

»

»

at Århus tiltrækker nationale og internationale sportevents og konkret har manifesteret sig som Danmarks sejlads by nr. 1. at Århus har et meget stort udbud af kulturaktiviteter på vækstlagsniveau, der i dag primært henvender sig til lokale og regionale målgrupper. at Århus har et varieret udbud af special- og mærkevarebutikker. Kombinationen af flere storcentre og hyggelige shoppinggader med specialprodukter. Århus har over de seneste år øget den samlede omsætning væsentligt i.f.t. provinsbyerne i Vestdanmark. Denne position skal ikke blot intensiveres på nærmarkedet, men også anvendes til at manifestere Århus internationalt. at Århus har mulighed for at manifestere sig som Danmarks musikby nr. 1 qua det mangfoldige og talentfulde musikliv i byen – fra græsrod over 8210 til en SPOT-festival med international appeal.

RØDDER » at man kan nå det meste til fods, hvilket værdsættes af gæsterne i dag. » at der er kort afstand til skov, strand og vand. » at Århus har Moesgaard Museum og Den Gamle By. » at byen ligger smukt ved vandet, hvor hele havnearealet over de næste 15 år vil give Århus en ny og unik identitet.

VISION, MISSION, MÅLSÆTNING OG STRATEGI VISION ”Århus skal manifestere sig internationalt og kendes og anerkendes, som en af Skandinaviens bedste byer at besøge samt arbejde, studere og bo i” MISSION ”Turismen i Århus skaber resultater for byen, regionen og landet ved at positionere Århus som en passioneret videns- og oplevelsesby med kvalitetsoplevelser for dets borgere og gæster” MÅLSÆTNING » 3 gange flere beskæftigede indenfor turisme branchen - målet er 16.000 » 3 internationale Århus-ikoner » 3-dobling af turismeomsætningen fra i dag ca. 1 mia. til 3 mia. kr. » 3 gange så mange hotelværelser – målet er 4.500 » Strategi bygger på en treleddet tilgang » » »

RELATION TIL 2017 Set i relation til 2017 er det naturligvis væsentligt at sikre at de to satsninger ses sammen – og endda ses sammen med byens erhvervsstrategi.

Det er naturligvis en udfordring byen står overfor, men netop satsningen på Kulturhovedstadsprojektet i 2017 giver en tidsmæssig ramme for og et tydeligt fokus for denne satsning.

Satsninger på både ’ikoner’ og på internationale medier og marketingskampagne vil være vigtige at afstemme.

2017 vil som en regional indsats give mulighed for at se bredere på turismen og se sammenhæng i temaer, målgrupper mm.

Viden: som en universitetsby, en studenterby, en erhvervsby Puls: bygger på kulturel by, en shopping by, en mangfoldig by Rødder: bygger på en kulturhistorisk by, en urban landsby, en ny by.

[Peder Stougård]

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / EXPERIENCE DESIGN IN CITY TOURISM På de vigtigste grunde til at besøge en by fra en turists synspunkt klarer Århus sig relativt dårligt sammenlignet med 14 nordiske og baltiske byer; Aarhus, Vilnius, Uppsala, Turku, Tampera, Tallin, Stockholm, Riga, Reykjavik, Oslo, Malmø, København, Helsinki, Bergen.

Gennem over 5000 interviews og 2500 geninterview af turister i 14 nordiske byer belyser undersøgelsen ”Experience Design in City Tourism” turistoplevelsen i Norden på en meget grundig og nyskabende måde.

BEGRUNDELSE FOR AT BESØGE BYEN Der er lang vej til toppen af turistdestinationer i Norden for Århus på nogle af de vigtigste motivationer til at opleve, såsom byen og dens historie og slet ikke vigtige attraktioner som udgør et grundlæggende problem for byen.

I følge tabellen går det den forkerte retning for Århus - byen og dens historie er tilsyneladende ikke vigtige attraktioner og det er et grundlæggende problem.

Omvendt ses det på motivationen ”Nye, moderne og anderledes steder” at det er en motivation, der nævnes hyppigt. Koblet sammen med at forskellige former for events som at gå i teatret, se udstillinger og gå til koncerter, så tegner der sig en profil af at det er moderne oplevelser der er i centrum for Århus, som turistby.

Det hænger også godt sammen med Århus’ ambition om at blive en arkitektby i international klasse, hvilket giver muligheder for 2017 i forhold til at skabe et sammenhængende moderne, internationalt image af Århus.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

HVILKE AKTIVITETER FORETAGER TURISTER SIG Århus markerer sig ikke som en traditionel turistby i forhold til hvad turister foretager sig. Turister i Århus besøger i meget mindre grad turistattraktioner, markante gader og åbne pladser, sightseeing tour eller køber souvenirs end turister i andre nordiske byer. For Århus’ vedkommende er det kun på lån eller leje af cykler, at der indkasseres en flot placering som første plads. I forhold til besøg på museer indkasseres en 9. plads, hvilket trods alt viser, at nogle af Århus’ mange gode museer tiltrækker sig turisternes opmærksomhed.

Samlet set er det et billede af tilfredsheden hos turister, der besøger Århus, der peger på at der i høj grad er brug for forbedringer på oplevelsen af Århus som by, byrummene og de oplevelser der er betalt for. Det er elementer i en ferieoplevelse, der for en stor dels vedkommende er indenfor rækkevidde af, hvad byen har muligheder for at rette op på. Placeringernes lidenhed indikerer, at der er behov for handling på kort sigt.

FORVENTNINGER TIL BYEN Når man ser på hvorvidt turisters forventninger til byen stemmer overens med turisternes oplevelse af byens værdier, falder resultatet for Århus’ vedkommende meget blandet ud. Det bedste resultat er, at Århus opnår en placering som nummer 4 i forhold til at blive opfattet som rig på events. Det er en flot placering, for det er direkte efter de tre største hovedstæder i undersøgelsen, nemlig Stockholm, København og Helsinki. Det indikerer, at der er et stort potentiale i Århus kulturelt set.

Men samtidig viser undersøgelsen, at der tilsyneladende ikke er nogen sammenhæng med at byen opfattes som kulturel og samtidig rig på events. Stadig får Århus dog en fornuftig mellemplacering på elementer som

TURISTERS BEGRUNDELSE FOR AT BESØGE BYEN

Århus’ placering

Atmosfære

12

Arkitektur og design

14

Historie

14

Afslapning

14

Bruge tid med familie og venner

6

Shopping

3

Event

1

Natteliv

1

Placeringerne vægter således at 1 er højest og 14 er lavest

TILFREDSHED MED FERIEELEMENTER

Århus’ placering

Mennesker, som byen er oplevet med

7

Byen i sig selv

11

Steder du besøgte

13

Mennesker du mødte

9

Anbefalinger du fulgte

13

Oplevelser du betalte for

10

Steder du spiste

7

Stedet du boede

12

Placeringerne vægter således at 1 er højest og 14 er lavest

moderne, kulturel og charmerende (henholdsvis 6, 8 og 9). I forhold til elementer som romantisk, grøn, ren, historisk er placeringerne dog forholdsvist tæt på bunden og kalder på nogle forbedringer.

Sammenhængen mellem turisters motivation for at tage af sted og opleve byen - og byens evne til at leve op til forventningerne.

INSPIRATIONSKILDER TIL DESTINATIONER

Århus’ placering

Anbefalinger

7

Internettet generelt

13

Guidebøger

14

Placeringerne vægter således at 1 er højest og 14 er lavest

STEMMER FORVENTNINGERNE TIL BYEN OVERENS MED TURISTERNES OPLEVELSE?

Århus’ placering

Historisk

10

Charmerende

9

Kulturel

8

Grøn

11

Ren

11

Dyr

7

Unik

13

Moderne

6

Rig på events

4

Romantisk

12

Lille

10

Placeringerne vægter således at 1 er højest og 14 er lavest

I det følgende bliver turisters motivation for at besøge Århus holdt op mod i hvilken grad byen levede op til forventningerne analyseret i det første afsnit. I det andet afsnit bliver de motiver turister har for at opleve byen analyseret i forhold til i hvor høj grad oplevelserne har indfriet de besøgendes forventninger.

I hvilken grad lever faktorer, der motiverer turister til at besøge byen op til forventningerne i Århus?

Generelt set er Århus ikke højt vurderet som turistdestination i Norden. Der er lave forventninger til byen på kernemotiver til at besøge en by. På en kerneparameter overrasker Århus rigtigt positivt, og det er atmosfæren i byen. Der er relativt lave forventninger til byens atmosfære i forhold til gennemsnittet af byer i Norden, men dog stadig lige over 40 %.

Tilfredsheden med atmosfæren i Århus ligger noget over gennemsnittet, hvilket er rigtigt godt, fordi atmosfære er en kerneparameter og samtidig en faktor som er svær at indfange og ændre på, hvis byen ikke har det. Der kan være en sammenhæng med at det lader til at besøgende i relativt høj grad kommer i kontakt med menneskene i Århus, dvs. besøger venner og familie eller har ønske om at komme i kontakt med lokale. Begge dele har besøgende i Århus en rigtig positiv oplevelse af.

Hvis man kigger på kernefaktorer som ”byens historie” og ”arkitektur” ligger Århus under gennemsnittet

sammenlignet med de øvrige nordiske byer i undersøgelsen i forhold til både motiv for at besøge byen og forventningsopfyldelse. I relation til ”byens historie” er der 25 %, der har det som motiv til at besøge Århus og den oplevelse lever kun middelmådigt op til forventningerne hos de besøgende. Det samme gør sig gældende for arkitektur, hvor kun 25 % af turisterne til Århus har arkitektur som en del af deres motiv for at besøge byen. Den generelle oplevelse af arkitekturen i byen er omkring middel generelt, men det er lavt i forhold til de øvrige byer i undersøgelsen, hvor langt de fleste har rigtig gode oplevelser af arkitekturen i byen.

HVORDAN LEVER OPLEVELSER I ÅRHUS OP TIL TURISTERS FORVENTNINGER? Samlet set mangler Århus at udvikle på de væsentligste grunde, der motiverer til at turister søger oplevelser i en by. På en lang række faktorer ligger Århus højt sammenlignet med andre nordiske byer, men det er ikke faktorer som at vide mere om byens historie, se byens historiske museer og besøge markante turistattraktioner eller afslapning/opladning. På de vigtige faktorer leverer Århus ikke varen for turisterne, dvs. at de besøgende oplever ikke at de forventninger og motivationer de havde helt bliver indfriet.

Der er en række mindre væsentlige faktorer, hvor de besøgende trods alt har forholdsvist høje forventninger til Århus, såsom ”se nye, moderne og anderledes steder”, ”gå på attraktive restauranter” og ” bruge tid med venner og familie”. Men desværre er tendensen den, at forventningerne ikke helt bliver indfriet. Der er nogle få undtagelser som at feste og lave sjov og opleve undergrundsmiljøer, men det er langt fra kerneområder for turister generelt.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Gennemsnit for alle 14 byer

Forventning til Århus

Atmosfære

52 %

Lav

Byens historie

40 %

Arkitektur og design af byen

MOTIVATION TIL AT BLIVE TURIST

Tilfredshed med oplevelsen

TILFREDSHED MED FERIEELEMENTER

Århus’ placering

Mennesker, som byen er oplevet med

7

Høj

Byen i sig selv

11

Lav

Lav

Steder du besøgte

13

43 %

Lav

Lav

Mennesker du mødte

9

Anbefalinger fra familie og venner

20 %

Lav

Lav

Anbefalinger du fulgte

13

Besøge folk, du kender

17 %

Høj

Høj

Oplevelser du betalte for

10

Lære lokale at kende

17 %

Høj

Høj

Steder du spiste

7

Natteliv

10 %

Høj

Middel

Stedet du boede

12

Lave omkostninger ved ophold i byen

4,5 %

Lav

Høj

Lave omkostninger ved transport til byen

8%

Middel

Middel

Vide mere om byen og dens historie

60 %

Lav

Lav

Se nye, moderne og anderledes steder

40 %

Høj

Middel

Se byens historiske museer

40 %

Middel

Lav

Besøge markante turistattraktioner

44 %

Lav

Lav

Afslapning og opladning

33 %

Lav

Lav

Gå på attraktive restauranter

29 %

Høj

Middel

Bruge tid med familie og venner

25 %

Høj

Middel

Se det kulturelle liv, f.eks. teatre

25 %

Høj

Lav

Feste og lave sjov

22 %

Høj

Høj

Shopping

18 %

Høj

Middel

Besøge trendy in-places

14 %

Middel

Lav

Opleve undergrundsmiljøer

12 %

Høj

Høj

Egen interesse/hobby

7%

Høj

Lav

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Den sidste tabel viser sammenhængen mellem de motivationer, som turisterne havde til at opleve byen, og hvordan oplevelsen lever op til deres forventninger.

Tendensen i forhold til at opleve byen og dens historie er, at Århus ligger til den lave side sammenlignet med de øvrige nordiske byer. Her er det under 50 % af turisterne, der angiver det som en grund til at opleve noget i byen modsat gennemsnittet der ligger omkring 60. Der er en meget lav grad af tilfredshed med oplevelsen af byen, modsat de andre byer i undersøgelsen, hvor langt de fleste ligger over middel med nogle få undtagelser.

Men samtidig er det værd at holde fast i at det er en oplevelse af byen som omkring 50 % af turisterne i Århus søger, og derfor er det et vigtigt punkt at lave en indsats for, når turisterne har en lav grad af forventningsopfyldelse på dette punkt. Det er relativt set mere

vigtigt end shopping, fordi det kun er 25 % af turisterne, der søger shopping som oplevelse, selvom Århus klarer sig relativt godt på dette punkt.

Derfor er det et vigtigt indsatsområde at rette op på turisters oplevelse af Århus som by og byens historie, sammenlignet med langt den overvejende del af de øvrige turistoplevelser.

Tendensen i forhold til at se byens historiske museer er ikke tilfredsstillende, idet der er en forholdsvis stor interesse for at opleve historiske museer (40 %), men der er samtidig en relativt meget lav oplevelse af at forventningerne bliver indfriet.

Det er et problem, som det tyder på kan hænge sammen med oplevelsen af byen og dens historie, men det er problematisk at sige ud fra denne undersøgelse alene.

Men samlet set indikerer de to oplevelser, at der er noget at vinde ved at lave en klarere profil på byens historie og oplevelsen af de historiske museer, kan det måske i endnu højere grad gøres tilgængelig for turister.

At opleve nye, moderne steder er noget af det som en relativt stor del af turisterne ønsker at opleve under deres ophold i Århus (41 %). Desværre lever byen ikke helt op til de høje forventninger - Århus får kun middel karakter.

Koblet sammen med interessen for at opleve undergrundsmiljøer, hvor besøgende i høj grad oplever at deres forventninger bliver indfriet, tyder det på at der er et potentiale for Århus at udvikle videre på.

Samlet set for alle byer ligger de fleste byer samlet omkring gennemsnittet med 25 %, der gerne vil opleve det kulturelle liv og middel til høj forventningsopfyldelse.

I forhold til interesse for kulturelle oplevelser er der høje forventninger til Århus sammenlignet med gennemsnittet af byerne i undersøgelsen. Der er dog samtidig en meget lav grad af forventningsopfyldelse.

Det kan være et udtryk for at turisterne har været meget opsatte på den kulturelle oplevelse og dermed er meget svære at tilfredsstille. Men det er en bekymrende trend, der ligger op til at der skabes høj kvalitet i kulturlivet i Århus, men samtidig også at der skabes kulturelle oplevelser, der også er rettet mod at modtageren kan være turist.

I relation til at feste og lave sjov er Århus atypisk sammenlignet med de øvrige byer i undersøgelsen. De ligger tæt placeret omkring 20 % i forhold til at feste og lave sjov vurderes som årsag til at besøge Århus, og de får varierende tilfredshed/forventningsopfyldelse.

Men Århus ligger helt for sig selv med omkring 35 % af turister, der har angivet det som en vigtig motivation til at opleve noget. Samtidig er det en oplevelse, hvor turisterne angiver at de i høj grad får forventningerne indfriet.

Århus’ placering

Motivation for turister i Århus

Højest rangeret by

Højest rangering i%

Byen og dens historie

14

46 %

Riga

74, 8

Vigtigste attraktioner

12

36,6 %

Riga

63,6

Nye, moderne og anderledes steder

5

42,1 %

Helsinki

49,3

Se historiske museer

6

39,1 %

Uppsala

56,5

Afslapning og opladning

14

26,2 %

Riga

40,2

Shopping

1

39,6 %

Århus

39,6

Attraktive restauranter/cafeer

2

36,6 %

Riga

42,2

Gå i teatret, udstillinger ol

1

37,1 %

Århus

37,1

Møde lokale

6

25,7 %

Vilnius

37,9

Natteliv og fest

1

34,7 %

Århus

34,7

Besøge trendy steder

4

14,9 %

København

18,1

MOTIVATIONER TIL AT OPLEVE BYEN

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV / KONKLUSION INTERNATIONALE SYNLIGHED Rapporten undersøger desuden byernes synlighed i forhold til de internationale kontaktflader hvor potentielle rejsende kan få information.

Synlighed på websider, turistorganisationernes egne websider, Facebook og andre sociale medier mm. er i høj grad med til at tiltrække og informere potentielle turister om byen.

Af de 12 medier der undersøges ligger Århus langt nede i forhold til de øvrige byer og deres synlighed i forhold til de respektive medier – faktisk i flere målinger ligger byen lavest (bl.a. City Web, brochurer, web 2,0, internettet total set, rejsebrochurer mm.).

Det eneste punkt, hvor Århus ligger højere end nr. 10 er i forhold til betalte turistannoncer i fagblade / medier. Til gengæld viser undersøgelsen at under 5 % af turisterne lader sig lokke med denne form for betalt annoncering.

Det tyder på at Århus er meget usynlig internationalt set og at der er behov for at iværksætte en langt mere proaktiv og opfindsom kontaktflade i forhold til omverdenen og at der konkret mangler langt bedre indhold og en større bevidsthed om målgrupper og om konkrete tiltag.

KONKLUSION Generelt set er Århus lavt vurderet som turistdestination i Norden. Der er lave forventninger til byen, hvad angår kernemotivet til at besøge Århus.

På et kerneparameter overrasker Århus rigtigt positivt, nemlig atmosfæren i byen. Oplevelsen af byen og dens historie er dårligere i Århus sammenlignet med de øvrige nordiske byer. Det er oplevelsen af byen som omkring 50 7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

% af turisterne i Århus søger, og derfor er det et vigtigt punkt at lave en indsats for. Det er relativt set mere vigtigt end shopping, fordi det kun er 35 % af turisterne, der søger shopping som oplevelse, selvom Århus klarer sig relativt godt på dette punkt. Derfor er det et vigtigt indsatsområde at rette op på turisters oplevelse af Århus som by og byens historie sammenlignet med langt den overvejende del af de øvrige turistoplevelser.

Der er rigtig mange elementer i turistoplevelsen af Århus by, der skal arbejdes med.

Samtidig skal Århus’ ambitioner om at blive international arkitekturby indfries på en måde, der er med til at skærpe oplevelsen af bylivet og byrummene og levere mere interessant og markant moderne arkitektur, som indfrier turisternes forventninger til oplevelser af nye, moderne og anderledes steder i byen.

Tendensen i forhold til at besøge byens historiske museer er ikke tilfredsstillende, idet der er en forholdsvis stor interesse for at opleve historiske museer (40 %). Men samlet set indikerer de to oplevelser, at der er noget at vinde ved at lave en klarere profil på byens historie og oplevelsen af de historiske museer, kan måske i endnu højere grad gøres tilgængelig for turister.

De mange events, som er karakteristisk for Århus er en afgørende styrke i forhold til at have et interessant byliv.

Dog savnes sammenhæng med erhvervsturismen.

Problemet er, at det er meget afgrænsede oplevelser i tid og rum, der mest er underholdning.

At opleve nye, moderne steder er noget af det som en relativt stor del af turisterne ønsker at opleve under deres ophold i Århus (41 %).

Byen lever ikke helt op til de høje forventninger. Koblet sammen med interessen for at opleve undergrundsmiljøer, hvor besøgende i høj grad oplever en at deres forventninger bliver indfriet, tyder det på at der er et potentiale for Århus at udvikle videre på.

I forhold til interessen for kulturelle oplevelser er der høje forventninger til Århus sammenlignet med gennemsnittet af byerne i undersøgelsen. Der er dog samtidig en meget lav grad af forventningsopfyldelse.

Det kan være et udtryk for at turisterne har været meget opsatte på den kulturelle oplevelse og dermed er meget svære at tilfredsstille.

Det er afgørende at flytte de besøgendes oplevelser til også i høj grad at være oplevende i forhold til atmosfæren, og til byen og byrummene. Udviklingen af byrum og fortællingen om byen i sig selv, er afgørende for at turisterne får en mere udforskende tilgang til byen og et længere og mere afkastgivende ophold i byen. En fortælling og dermed en branding af en by, der har sine historiske rødder med sig, hvor der kan opleves en unik atmosfære, markant moderne arkitektur og et væld af attraktive events, der kalder på en unik oplevelse.

Ser man mere generelt på potentialet for byen som en ”oplevelse” i sig selv, er planerne med Århus Havn og Gellerup oplagte som stærke elementer i de kommende år. Ligeledes er planerne omkring en mere udfordrende anvendelse af de mange byrum og naturrum der enten mangler karakter eller som blot ikke er blevet aktiveret.

I denne forbindelse kan den kommende Arkitekturpolitik være et vigtigt element, såvel som den kommende ”Temaplan for byens rum”.

[Peder Stougård]

[Peder Stougård]

[Peder Stougård]

[Peder Stougård]

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.2 ÅRHUS I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

ÅRHUS SET UDEFRA // MALMÖ UNIVERSITET / INTRODUKTION Det var en brokig skara studenter från masterprogrammet, kultur- och medieproduktion på Malmö Högskola som anlände till Århus central en lördag i november 2009. Fem av oss är från Sverige och fyra är från Danmark med olika kompetenser och bakgrunder men med en viktig gemensamt nämnare att vi inte var närmare bekanta med Århus. Vi blev inbjudna av Sekretariatet för kulturby Århus för att bidra med en utifrånkommande blick av Århus inför ansökan till Kulturhuvudstad 2017.

VÅRT ARBETE I vår publikation som slutligen blev ett snapshot i ord och bild fokuserade vi på fyra områden kulturlivet, de interkulturella, det hållbara och näringsliv. Utifrån dessa fyra teman har vi sett på och undersökt Århus som stad. Varje tema i sig var intressant att undersöka men det är i dess brytpunkter som vi tror att möjligheterna ligger för att skapa en kreativ stad - inte som en kliché utan som en dynamisk, öppen stad i samklang med sina invånare och omvärlden.

METOD Utifrån vår insamlade fakta om Århus, SWOT-anlaysen som gjorts inför kulturhuvudstadsansökan samt utifrån våra fyra teman valde vi ut 60 relevanta respondenter till våra intervjuer. Urvalet gjordes med tanken på diversitet när det gäller kön, ålder och befattning. Vi har använt en kvalitativ metod i form av entimmes långa djupintervjuer som grund till vår rapport.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.3 MALMÖ UNIVERSITET

ÅRHUS SET UDEFRA // MALMÖ UNIVERSITET / KONKLUSIONER ÅRHUS SOM KUVÖS Vårt material ger indikationer på att Århus fungerar som en grogrund för unga musiker. Vissa anser att det innebär att man hela tiden måste återskapa kulturlivet gång på gång medan andra talar om att det är helt naturligt att för Danmarks största stad att agera språngbräda till en fortsatt karriär i Köpenhamn. Potentialen för kulturhuvudstad 2017 kan vara att skapa ramar för ett nätverk som kan rymma samtliga skikt i Århus och som kan agera kuvös och växthus för goda idéer som kan inkorporeras som en parameter för kulturhuvudstaden samtidigt som Århus statuerar exempel för omvärlden.

»

MAN ER NØDT TIL AT BESTEMME SIG FOR, OM KULTURÅRET SKAL VÆRE NOGET FOR NOGEN ELLER ALT FOR ALLE [Gitte Skytte]

SAMARBETE En stor utmaning inför Kulturhuvudstad 2017 som framkommit i vårt material är att man inom alla sektorer efterlyser ett bättre samarbete mellan olika parter. Inom hållbarheten talas det om bristande kommunikation och samarbete mellan kommunen och ”oss andra”. Kan man inför Kulturhuvudstad 2017 dra nytta av stadens storlek och utnyttja den potential som en mindre stad har med ett brett och sammansatt nätverken till att skapa bättre samarbete? Vad skulle hända med utbudet till kulturhuvudstad 2017 om grupper som vanligtvis inte mötes skulle börja göra något ihop?

Materialet pekar på att många inte ser sig som delaktiga inför ett framtida kulturhuvudstadsår. Samtidigt som den finns en rädsla för att kulturhuvudstaden kommer att innebära finkultur, så finns det motsatta; att kulturhuvudstaden kommer sträva efter att tillfredställa så många smaklökar som möjligt så att det till slut bara blir en smaklös smet kvar. Kulturhuvudstadens utmaning blir att blanda högt och lågt, kommersiellt och avantgard med ambitionen att skapa något för alla men utan att anpassa allt till alla.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.3 MALMÖ UNIVERSITET

ÅRHUS SET UDEFRA // MALMÖ UNIVERSITET / KULTURLIV

Kategorin Kulturliv har tittat närmre på det som vi sorterar under den kulturella sektorn. Framförallt har vi fokuserat på samspelet mellan kulturinstitutioner och mindre aktörer, där vi upplevde fanns en klyfta.

Generellt ser man en styrka i de unga i Århus eftersom de är framtidens kulturkonsumenter och utövare. Men vi ser två olika synsätt, ett där man anser att de unga idag är väldigt fokuserade på studier och mindre kulturellt intresserade. Man upplever att de unga inte deltar i de olika kulturarrangemang Århus kommun utför.

plevs som ett hinder för att genomföra sina idéer, men att de unga kulturintresserade finns. Kanske främst inom i undergrundsmiljön där många är verksamma, men miljö rymmer inte mycket rum för nya iniativ.

Utmaningen för Århus kommun är således att hitta en väg för att nå dem. ”Det er gået helt ned af bakke de sidste 10 år, når det kommer til de forskellige subkulturer. Århus kommune støtter ikke op med rum til de unges behov, kræfter og energi.” [Hanne Staahnacke]

”De unge og studerende i byen er en kæmpe energi kilde, som vi ikke får fat i. I dag er der meget mere disciplin på studierne og ude i arbejdslivet, så unge vil være hurtigere færdige ” [Jens Folmer Jespen]

Den alternativa kulturen och subkulturer är en styrka för Århus där det finns en stor utmaning att bevara och utveckla dess potential.

Samtidigt möter vi en annan uppfattning bland unga kulturproducenter som menar att det byråkratiska up-

Att Århus är en musikstad vill man gärna ta med sig till ett eventuellt Kulturhuvudstadsår. Men 2017 känns

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.3 MALMÖ UNIVERSITET

avlägset för de flesta aktörer idag, och framförallt kanske hur man tidsmässigt ska hinna ta sig an ett så stort evenemang. ”Det är svårt att kunna vara med och säga vad man tycker på grund av att man varken har tid eller råd. Det är viktigt att ha med sig alla de som jobbar inom institutionerna. Så varför inte ge ett anslag till all de som är med och jobbar fram planerna för Århus kulturstad 2017, det ger ju engagemang från vår sida. […] Jag tycker även att Århus stad ska se till vad vi är bra på och boosta det istället för att titta på andra städer och härma dem” [Lasse Schuleit]

ÅRHUS SET UDEFRA // MALMÖ UNIVERSITET / INTERKULTUR

Kan Århus ses som en interkulturell stad? Vi har sökt efter det kreativa Århus med fokus på det interkulturella. Interkultur innebär att kulturerna integreras utan att assimileras, de ska bidra till staden utan att landa i att bli enbart exotiska inslag. Multikulturell är det vedertagna begreppet för en stad med mångfald av kulturer, något fler och fler större städer har idag.

Men begreppet interkultur syftar till kulturerna integreras i staden. mening att förutom etniciteter även inkludera minoriteter. I rapporten Århus – Et Kulturelt Snapshot fokuserar vi på tre områden inom det interkulturella. Först segrationen mellan Århus city och Gellerup, vilket inte är ett nytt dilemma, men oerhört påtagligt för den utomkommande blicken. Vi menar att en kreativ stad som en stad som kan hantera mångfald på ett konstruktivt vis. Som vi har pekat på i vår rapport det många goda social och kreativa iniativer för att

sudda ut dem/oss-känslan och skapa samklang mellan Gellerup och Århus. Men konklusionen är ändå att de kan ses som två parallella samhällen. Vi såg även en intern segration i Gellerup mellan olika grupper, där vi tror det finns kreativa potential att öppna upp.

Det finns en tilltro till Helhetsplanen i Gellerup som förändrar Gellerup fysiskt, men hur Kulturhuvudstaden 2017 kan vara en tillgång är inte helt tydligt. ”Ska vi bli ett levande museum eller få folk att komma från deras hemland? alla killarna sitter i bilarna och lyssnar på sin musik. Det är en länk till deras hemland. Är det för att hålla fast i sin bakgrund. Några av de populära från Turkiet skulle vi kanske kunna få hit men vad skulle det betyda?” [Helle Hansen] Vi uppmärksammar kulturinstitutionernas roll i en pågående diskussion om kulturens roll i samhället. Det

finns en kritik mot att man satsar på byggmaterial men glömmer innehållet. Man upplever att diskussionerna om kulturens värde (frånsett det ekonomiska) har stagnerat. ”Århus lider af samme problem som resten af verden.

Der er en tredjedel af befolkningen, som ikke benytter sig af de kulturudbud byen har. En stor udfordring for politikerne og kulturinstitutionerne er at få bedre fat om byens multikulturelle grupperinger. vi skal satse på børn og unge, da det er dem, der kommer til at bruge kulturtilbuddene senere.” [Peter Nörskov] En annan minoritet i samhället är homo/bi/transsexuella och handikappade. Deras integration i Århus kollar vi närmre på i rapporten. Gayvärlden i Århus verkar haft sina glansdagar under 1980-talet och nu hamnat lite i skymundan.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.3 MALMÖ UNIVERSITET

ÅRHUS SET UDEFRA // MALMÖ UNIVERSITET / HÅLLBAR

Det gröna Århus kännetecknas av en “lysande görn ande” som vill utnyttja teknologi, näringsliv och tillväxt. Den går hand i hand med innovation och skapar ett fundament för en allsidig grön klass.

Vi ser den gröna klassen som tongivande för en visionär framtid i Århus. Ett bra exempel på det är Philip Hahn Petersen, student på Kaospiloterna.

Hans vision är: “År 2017 eftersträvar man att öka den biodiversiteten i allt man gör. Det är så man skapar välstånd. Det är det man nätverkar för, det är det man strävar efter, det är det man utbildar sig till.”

Många av respondenterna talar om ett paradigmskifte genom ett ökat miljöintresse. I dag är långt många fler engagerade i miljöfrågor än för 10-15 år sedan. Vi ser det som en stor potential att sammankoppla det kunnande 7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.3 MALMÖ UNIVERSITET

som finns i väletablerade företag med det nytänkande och den kreativitet som finns i nystartade verksamheter och i studentmiljöer. Århus har som vision att vara CO2 neutralt år 2030. Men flera av respondenterna är missnöjda med kommunens insats i miljöarbetet och flera nämner att det finns ett gap mellan vision och praktik.

Företagare, gräsrötter och ideella organisationer har haft problem när de ska samarbeta med kommunen, politikerna anses ha en likgiltig inställning till ett samarbete. Många efterlyser därför ett bättre samarbete mellan organisationer vad det gäller miljöfrågor.

Många talar om en ”vi och dom” uppdelning där ”vi” är företag och organisationer och ”dom” är kommunen.

Många av respondenterna jämför Kulturhuvudstaden 2017 med Århus festuge och ser det som ett kommersiellt jippo och den allmänna inställningen till festugen är att den är sval och trist. Hur får man Kulturhuvudstaden

att framstå som något helt annat än festugen?

Det finns generellt två grupperingar under hållbarhetsparaplyet, de som anser att hållbarhetsstrukturerna ska komma ovanifrån (trickle down) och de som anser att den ska komma underifrån (bubble op), att initiativ sker frivilligt och får möjlighet att bubble op. Här ses det som en fördel att kommunen håller sig passiv då det är viktigt för stadens utveckling att initiativ sprids utan att kommunen dikterar reglerna.

Vi tror på att den gröna klassen kommer att växa sig stark och breda ut sig över Århus och övriga Danmark och att många kommer vilja vara en del av den gröna klassen.

ÅRHUS SET UDEFRA // MALMÖ UNIVERSITET / NÄRINGSLIV

Vi har intervjuat personer i ledande ställning från allt från små företag på mejlgade i södra delen av Århus till multinationella företag i stadens utkant.

Vi har funnit att det är lätt för näringslivet att samarbeta med kommunen men att det eftersöks ett närmare samarbete med kultur och finans på det politiska planet. ”Jag tror inte Kulturhuvudstaden kommer att vara intresserad av Bazar Vest.” [Olav de Linde] För oss som utomstående gav Bazar Vest som är en multikulturell inomhusmarknad i stadsdelen Gellerup en bit utanför Århus stad oss ett starkt intryck. Vi anser att det är en viktig plats i Århus som språngbräda för integrationen i staden då många kulturer möts här.

- Men vad kan man göra för att framhäva Bazar Vest ännu mer?

Hamburg lyfts fram som en viktig framtida samarbet-

spartner för näringslivet. Men skulle inte kultursektorn också samarbeta med Större städer i högre utsträckning än vad som görs idag?

Man kan jämföra staden med en kropp, där infrastrukturen är skelettet och samarbetet är blodomloppet och integrationen är immunförsvaret med ett starkt immunförsvar är kroppen välmående. Ett kulturhuvudstadsår kan förbättra kopplingen till andra städer nationellt och internationellt.

Kan man jämföra städer med människor och säga att tillsammans är vi starka, städer som människor?

Många av de intervjuade inom näringslivet tror att Kulturhuvudstaden kommer bli högkulturell. De menar att många sektorer måste engageras och inte bara kultursektorn.

Kulturinitiativet måste lyftas fram så att allmänheten uppmärksammar den. När Köpenhamn blev Kulturhu-

vudstad 1996 och Stockholm 1998 så var det inte klart för befolkningen vad en Kulturhuvudstad innebär.

Det finns en tydlig distinktion mellan näringslivet och kultursektorn. Men hur kan man engagera näringslivet i kulturhuvudstaden och få dem som att delta i projekt som kan intressera båda lägren och minska avståndet dem emellan? Kulturhuvudstaden bör engagera så många sektorer som möjligt och inte vara för högkulturellt utan rikta sig till en stor publik.

Många anser att Århus utveckling går för långsamt och att viktiga beslut tar lång tid att fatta. Flera anser att utvecklingen av stadens infrastruktur måste gå snabbare för att möta framtidens utveckling.

Kulturhuvudstadens inverkan är inte begränsad till just år 2017. Arbetet och samarbetet har redan börjat och kommer att pågå fram tills att det eventuella kulturhuvudstadsåret infinner sig.

7 ÅRHUS UDE INDEFRA // 7.3 MALMÖ UNIVERSITET