Kulturel Kortlægning Bind 2 by Aarhus 2017

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

2017

BAGGRUND • PROCES • KORTLÆGNING [FASE 1: 1. JULI 2008 – 31. JULI 2010] // BIND 2: KULTURELLE KORTLÆGNINGER

2017

AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

BAGGRUND • PROCES • KORTLÆGNING [FASE 1: 1. JULI 2008 – 31. JULI 2010] // BIND 2: KULTURELLE KORTLÆGNINGER

ANALYSER OG DOKUMENTATION ER BLEVET TIL I SAMARBEJDE MED FØLGENDE AKTØRER: Aarhus Amatør Fotografer (AFA), Anne Line Svelle (Børnekulturhuset Århus), Hanne Staahlnacke (SkateMusicPark), Idrættens Analyseinstitut, Kultur & Borgerservice - Århus Kommune, Lær Dansk, Maja Rottbøll (Proceskonsulent), Merle Frisch Jensen (Frontløberne), Metopos By- og Landskabsdesign, Morten Daugaard (Arkitektskolen Aarhus), Natur & Miljø - Århus Kommune, Nyx, Pernille Heiberg Stentoft (Kulturformidler), Planlægning & Byggeri – Byarkitektur - Århus Kommune, Sundhed & Omsorg - Århus Kommune, Teknik og Miljø - Århus Kommune, Thomas Hessellund Nielsen (Proceskonsulent), Tom Nielsen (Arkitektskolen Aarhus) og studerende fra Arkitektskolen Aarhus.

FØLGENDE SEKRETARIATETSMEDARBEJDERE OG KONSULENTER HAR MEDVIRKET TIL AT GENNEMFØRE KORTLÆGNINGER OG DOKUMENTATIONSARBEJDE: Anne Sofie Hammer Madsen, Anne-Katrine Haansbæk, Annette Damgaard Hansen, Birgitte Klit Kjær, Hanne Wellendorf, Helle Bendsen, Jesper Abild Jensen, Kasper Andersen, Lene Øster, Linda Ølgaard Christensen, Line Schulz, Line Wagener, Malene Andersen, Martin Lai Andersen, Martin Nielsen, Mette Petersen, Nikolaj Sørensen, Thomas Witzel, Tine Engel Mogensen og Trine Kobborg. REDAKTION: Kirsten Elkjær og Trevor Davies.

Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form, www.aarhus2017.dk 1. udgave Oplag: 2500 stk. i 2 bind Udgivelsesdato: 23.08.2010 Trykkeri: Unitryk, Åbyhøj Kontakt Aarhus 2017-sekretariatet på aarhus2017@mkb.aarhus.dk www.aarhus2017.dk Kulturforvaltningen Århus Kommune Vestergade 55, 4. 8000 Århus C

INDHOLDSFORTEGNELSE // BIND 2

KUNST OG KULTUR

1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10 1.11 1.12

Introduktion Kulturkortlægninger - tværgående temaer Kulturarv Billedkunst, foto og kunsthåndværk Scenekunst Rytmisk musik Klassisk og ny musik Festivaler og events Litteratur Film og nye medier Kulturhuse Idræt og motion

- Region Midtjylland, Århus

DEN FYSISKE BY

2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6

Introduktion Baggrund Bordkort Børneworkshop Skjulte steder Kultur- og bevægelsesruter

– Århus

2.7 2.8 2.9 2.10

1. workshop, Arkitektskolen Aarhus 2. workshop, Arkitektskolen Aarhus 3. workshop, Arkitektskolen Aarhus Temaplan: Byrumsatlas og strategier

4.2 Mangfoldighed 4.3 Bæredygtighed 4.4 Demokrati

BØRN OG UNGDOM - Århus

KREATIVE ERHVERV

– Region Midtjylland, Århus

3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6

Introduktion De kreative erhvervs betydning Hvem er de kreative erhverv? De kreative erhverv i tal og diagrammer Virksomhedskarakteristika De kreative virksomheder og det offentlige erhvervsfremmesystem 3.7 Virksomhederne mangler forretningskompetencer 3.8 Kompetenceudviklingsinitiativer 3.9 Netværk og samarbejde 3.10 Vejen frem til etablering af Creative (Midt)Jylland 3.11 Behov for en overordnet kreativitetsstrategi

5.1 5.2 5.3

Introduktion Børn: ”MitHood” – en aktiverende kortlægning Ungdom: Århus’ street-scene, Ungdom: Århus’ subkultur og vækstlag

ÅRHUS SET INDEFRA

6.1 6.2 6.3

Introduktion ”Århus NU” - Strong Bright Hearts ”Min by” - Lær dansk

ÅRHUS SET UDEFRA

7.1 7.2 7.3

Introduktion Århus i et internationalt perspektiv Malmö Universitet

egion

n Midtjylland,

MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI

4.1

Introduktion

- Århus

KULTUREL KORTLÆGNING AF ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // INTRODUKTION Den kulturelle kortlægning er første fase i kulturhovedstadssatsningen. Kortlægningen og dens resultater udgør således grundstenen i det videre forberedelsesforløb for 2017-projektet. Kortlægningen gennemførtes som 10 individuelle delkortlægninger med 2 overordnede kortlægninger der tilsammen udgør den kreative sektor (kultursektor, kreative erhverv). Netop de to kortlægninger er gennemført for hele regionen, hvorimod de andre omfattede udelukkende Århus. Sammen med kortlægningen af byens fysiske rammer kan de tre kortlægninger betragtes som basiskortlægninger. Dertil gennemførtes 3 tværgående tematiske analyser (mangfoldighed, bæredygtighed og demokrati) som tilsammen udgør de centrale værdikomplekser i samfundet i forhold til kulturhovedstadssatsningen. Hertil gennemførtes to målgruppeanalyser (ungdom og børn) og endelige gennemførtes en ”Århus set indefra” og en ”Århus set udefra”-kortlægning, der dels tager pulsen på byen set fra en individuel / social vinkel og en vurdering af Århus, der tager afsæt i Århus som en by i en international sammenhæng. Kortlægningerne er gennemførtes i vinter 2009.

KULTUREL KORTLÆGNING AF ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND // BAGGRUND METODE OG BEGREB ”Cultural mapping” (og ikke culture mapping!) er den internationale term. Det oversættes bedst som kulturel kortlægning eller kulturkortlægning. Begrebet kulturel kortlægning er det mest rammende udtryk, da der er tale om en kortlægning ud fra en kulturel forståelse og ikke blot en kortlægning af den kulturelle sektor. Kulturel kortlægning er en metode til at afdække et områdes, en bys eller et samfunds kulturelle ressourcer. Den kulturelle kortlægning fokuserer på de materielle ressourcer (bygninger, organisationer, begivenheder, personer mv.) såvel som immaterielle ressourcer (holdninger, erindringer, værdier, kulturarv, netværk mv.). På samme måde som kartografen (landmåleren) forsøger at indfange mange forskellige detaljer ved virkeligheden og kortlægge dem på en struktureret og systematisk måde, er hensigten med den kulturelle kortlægning at give et nærbillede af et områdes kulturelle ressourcer. Ud fra dette nærbillede igangsættes kulturplanlægningen - arbejdet med at udvikle kulturpolitiske strategier, der er tilpasset områdets kendetegn.

Kulturel kortlægning skal forstås i tilknytning til begrebet cultural planning (kulturplanlægning) samt ideen om kulturelle ressourcer. Kulturkortlægning er første skridt i en kulturplanlægningsproces, hvor kulturpolitiske strategier udvikles. Den grundlæggende idé er, at de kulturelle ressourcer er nødvendige at kende og anerkende, og at der forud for den politiske beslutningsproces bør foreligge en detaljeret kortlægning af et givent områdes kulturelle ressourcer, inden der træffes beslutninger om kulturplaner og -strategier. Hvor kulturpolitik traditionelt er sektorafgrænset, indebærer kulturplanlægning og kulturkortlægning en mere helhedsorienteret og tværsektoriel tilgang til et områdes ressourcer. Afgrænsningen inden for kulturkortlægning er i reglen territoriel. Fokus er på udviklingen af kulturliv, økonomi og det sociale liv mv. inden for et afgrænset geografisk område. Det centrale i kulturplanlægningsbegrebet og inden for

kulturkortlægningstraditionen er således også et bredt kulturbegreb. Kultur defineres som en ”livsform” (”a way of life”) dvs. som en integration af kunst (både finkultur og kunsthåndværk) med andre aspekter af den lokale kultur, herunder dagligdagens mønstre og rutiner. Det brede kulturbegreb indfanger således også uddannelse, gastronomi, medier, turisme, videnskab, oplevelsesøkonomi mv. Indenfor cultural mapping tilgangen rettes fokus på stort set alt af relevans og med tilknytning til kulturen. Der er altså tale om en holistisk tilgang – som derfor kan være vanskelig at gennemføre, fordi den hurtigt bliver meget omfattende. Metoden fordrer – såfremt man vil lave denne totale analyse – et meget omfattende dataindsamlings- og analysearbejde, der formentlig ligger langt ud over, hvad der vil kunne gennemføres i de fleste byer eller samfund. Det skyldes bl.a., at en stor del af kortlægningen vil bestå i at formulere, beskrive og dokumentere relationer, netværk, holdninger og værdier mv. (de immaterielle ressourcer).

KAPITEL X/ TEMA X 3

Når dette er sagt, skal det understreges, at en kulturel kortlægning – hvis resultater skal indgå som central viden i en kulturplanlægningsproces - naturligvis er forbundet med en række fordele og positive udfordringer: »

En kortlægning vil være med til at sætte fokus på samspillet mellem blandt andet kultur, uddannelse, erhverv, turisme og det sociale liv, og ikke blot betragte kultur som et afgrænset område. Dette kan støtte nytænkning i både kommunale og regionale organisationer og endvidere støtte samspil mellem den offentlige og den private sektor. Processen vil være en mulighed for at få synliggjort og dokumenteret samarbejdsrelationer, traditioner, kulturelle værdier mv. der ellers er usynlige, og dermed øges sandsynligheden for, at der også efterfølgende vil blive sat fokus på at bevare disse dele af det kulturelle liv. I en tid hvor alle og alt arbejder med netværk, projekter, åbne vidensplatforme mm. er det vigtigt, at man også har et analyseredskab, der faktisk tager afsæt i disse kompetencer og metoder.

KAPITEL X / TEMA X 4

Kortlægningsprocessen i sig selv kan være med til at øge deltagelsen i de kulturelle processer, idet kortlægningen fordrer, at en række aktører, der ellers ikke normalt inddrages, nu skal deltage i formuleringen og beskrivelsen af hvilke kulturelle ressourcer, den pågældende by besidder. Denne inddragelse kan samtidig give en større grad af medansvar for den kulturelle udvikling i en by eller et område. Metoden er yderst medievenlig. De processer, der igangsættes kan være med til at skabe opmærksomhed på kulturområdet og de emner, der er sat på dagsorden. Herved kan der skabes en offentlig debat og interesse i forskellige temaer. Ved at bruge en ny, helhedsorienterede metode er man med til at signalere, at man er i færd med en fornyelsesproces og en søgning efter alternative og nye måder at beskrive byer og vores kultur.

Den kulturelle kortlægning skal ses som en integreret del af den forberedelsesproces, der skal gennemføres i årene 2008-2012 frem til, at Århus skal indsende den officielle ansøgning om at blive Kulturhovedstad i 2017. 2017-satsningen baseres på et bredere kultursyn og en mere integreret tilgang end det kulturbegreb, der normalt arbejdes med i Kulturpolitik-regi. De fordele, der er skitseret ovenfor, er samtidig meget ønskværdige i forbindelse med Kulturhovedstadssatsningen: »

der sættes fokus på samspillet mellem kultur og andre sektorer; et samspil der bør styrkes i de kommende år, hvis gevinsterne ved 2017-projektet skal optimeres.

kultur bredes ud til ikke at være et afgrænset område.

processen synliggør samarbejdsrelationer, netværk mv. som er relevante at få tydeliggjort både i forhold til ansøgningen og det videre udviklingsarbejde frem mod 2017.

kortlægningen kan skabe medieomtale og derigennem styrke befolkningens engagement og deltagelse i 2017-projektet.

den ”nytænkende proces” er første ”bevis” på, at Århus kan fremvise og gennemføre unikke ideer og processer, som det vil blive forventet, hvis byen skal have titlen som kulturhovedstad.

(herunder de kreative erhverv, uddannelse, forskning, medier mv.), og endelig skal 2017 agere i et socialt rum, hvor grupper som børn og unge, det flerkulturelle mv. også er væsentlige. Med så bredt et fokusområde som beskrevet ovenfor er det ikke muligt at anvende én metode eller analyse i forhold til hele området.

Man kan sige, at netop kulturel kortlægning og kulturel planlægning er udtryk for det greb, som ”Europæisk Kulturhovedstad” forudsætter. Det betyder blandt andet, at der skal arbejdes med et udvidet kulturbegreb. Århus som Europæisk Kulturhovedstad indbefatter i sagens natur et mere ”rummeligt” kulturbegreb end ”kultursektoren”, som i snæver forstand defineres som et ressortområde under Magistraten for Kultur og Borgerservice.

Der lægges således op til en decentral kortlægningsmodel, hvor der gennemføres en række selvstændige undersøgelser/kortlægninger af udvalgte områder/temaer, der tilsammen giver et mangedimensionelt billede af byen. Resultaterne kan således også anvendes i forhold til en række selvstændige satsninger, og af mange forskellige interessenter. Samtidig er det forventningen, at denne tilgang vil kunne engagere mange forskellige interessenter.

Under kortlægningen skal der således sættes fokus på byen som en fysisk størrelse (dvs. bydele, pladser, torve mv.), samt på spørgsmål om byens kvaliteter, historie og byens miljø. Projektet skal omfatte flere sektorer

Grundlaget for den kulturelle kortlægning skal være det samme som er udgangspunktet for de kommende års satsninger i lyset af kulturhovedstadssatsningen. Dvs.

at der arbejdes indenfor rammen af Århus kommunes borgerinddragelsesmodel, og at der inviteres til deltagelse i processen

at der arbejdes med utraditionelle kreative processer i udformning og realisering

at viden, der indsamles, kan anvendes af mange/ alle interesserede/interessenter

at formidlingsdelen både skal være med til at præsentere Århus som en by der tænker og agerer som en kreativ storby og markere ambitioner overfor Kulturhovedstad 2017.

KAPITEL X/ TEMA X 5

KUNST OG KULTUR // INTRODUKTION Kortlægningen af kultursektoren er gennemført for både Århus Kommune og resten af Region Midtjylland. Analysen har omfattet følgende områder: rytmisk og klassisk musik, scenekunst, billedkunst, kulturarv, biblioteker og litteratur, film og medier samt festivaler. Der er primært tale om de kulturinstitutioner, hvor publikum møder kunsten, såsom offentlige kultursteder, festivaler, projekter mm. Undersøgelsen omfatter således både spillesteder, teatre, kulturhuse, biblioteker, kunstmuseer mm. Dertil har man i både den klassiske musik, scenekunst mm. kortlagt de permanente ensembler, der både skaber og formidler kunsten. Der er blevet registreret 587 kulturinstitutioner, som udgør regionens væsentligste infrastruktur for kulturoplevelser i regionen. Kortlægningen omfatter flere niveauer. Omkring 200 institutioner har bidraget til en detaljeret undersøgelse med fokus på bl.a. økonomi, organisation og netværk. Herudover har studerende fra Kultur og Æstetik på Aarhus Universitet afholdt en række møder med udvalgte aktører for at tilføre kortlægningen en mere kvalitativ dimension. Endelig er en række eksisterende undersøgelser, såsom Kulturvaneundersøgelsen fra 2004 og Kulturarvsundersøgelsen fra 2010. Kortlægningen har også inddraget Århus Kunstråds virksomhedsevaluering fra 2008 samt specifikke rapporter for bestemte institutioner eller virksomheder. Kortlægningen er langt fra en komplet undersøgelse, som belyser hele feltet i alle detaljer. Undersøgelsen er i lige så høj grad en platform for videreudvikling. Allerede nu tegner der sig tilstrækkelige tendenser, som dels er nyttige i forhold til 2017 specifikt og dels i forhold til overblikket og indblikket i regionens kulturelle tilstand generel. Der skal følges op på analysen i de kommende år, og enkelte problemfelter skal både redefineres og uddybes. De omkring 60 studerende fra Aarhus Universitet har gennemført en række detaljerede interviews og fokusgruppemøder med udvalgte århusianske institutioner og aktører fra den kulturelle sektor. Tilsvarende interviews planlægges med en række regionale kulturledere og aktører. Endelig skal det tilføjes at der med afsæt i det foreløbige arbejde planlægges en mere deltaljeret og omfattende befolkningsanalyse med henblik på at kortlægge både kulturvaner, livsstil og holdninger. I det følgende præsenteres en opsummering af selve kortlægningen af kultursektoren. Selve kortlægningen er på omkring 120 sider og vil kunne læses og hentes på projektets website, www.aarhus2017.dk. Her findes desuden de supplerende kortlægninger udført af de studerende fra Aarhus Universitet.

KAPITEL X / TEMA X

KUNST OG KULTUR // KULTURKORTLÆGNINGER - TVÆRGÅENDE TEMAER INTRODUKTION I Region Midtjylland findes ca. 600 kulturinstitutioner i kategorierne kulturhuse, biblioteker, spillesteder, koncerthuse, teatre, udstillingssteder og museer, festivaler, biografer mm. Det er på basis af disse institutioner, at et rigt og facetteret kulturliv skabes, opretholdes og skal udvikles. Kulturinstitutionerne er arbejdsplads for over 4.000 personer og desuden midlertidig arbejdsplads for tusindvis af kunstnere og frivillige fra regionen og resten af Danmark. Det samlede besøgstal til kulturinstitutionerne anslås til mellem 12 og 13 millioner pr. år. Det svarer til ca. 10 kulturbesøg årligt for hver af de 1,3 mio. mennesker, der bor i regionen. Foruden de deciderede kulturinstitutioner findes en mængde vækstlagsinitiativer, kortvarige initiativer og andre indsatser, der ikke kan betragtes som ”permanente” institutioner, samt aktiviteter der drives i en social, uddannelsesmæssig eller lokal kontekst. Endelig rummer regionen flere store oplevelses- og temaparker, som giver oplevelser for mange mennesker og tiltrækker turister til området. De er også væsentlige spillere på den regionale kulturelle platform, men er ikke omfattet af denne analyse. Denne analyse er baseret på besvarelserne af spørgeskemaer fra ca. 200 kulturinstitutioner, samt efterfølgende interviews og fokusgruppemøder gennemført af studerende fra Oplevelsesøkonomi samt Kultur og Æstetik på Aarhus Universitet i efteråret 2009 og foråret 2010.

KULTURINSTITUTIONER OG KULTURSEKTORER OG DEN GEOGRAFISK FORDELING Naturligvis er der er større koncentration af kulturinstitutioner i de større byer – alene i Århus findes omkring 160 kulturinstitutioner eller ca. 30 % af regionens samlede udbud. Men det er samtidig opløftende, at kun få kommuner ikke har en grundlæggende kulturel infrastruktur. 7 markante kultur kommuner (Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Århus) danner et vigtig kulturnet i regionen med tilsammen 70 % af kulturinstitutionerne, og der er dermed ikke langt fra borgerne til kulturlivets institutioner. De resterende 30 % af institutionerne er fordelt blandt de øvrige 12 kommuner i regionen. Ser man på fordelingen efter kultursektor, findes der i alt 19 hovedbiblioteker med en række lokale filialer. På trods af nedgang i de senere år i visse kommuner udgør bibliotekerne stadig en hjørnesten i det lokale kulturliv. Det er oplagt, at dette netværk vil kunne spille en afgørende rolle i forhold til at nå og engagere mange borgere i 2017. Der findes 37 kulturog naturhistoriske museer, som er rygraden i regionens institutionaliserede kulturarv. De fleste af museerne har op til flere underafdelinger, og der er således omkring 60 af disse kulturinstitutioner i Regionen. Der findes 128 kunstmuseer, kunsthaller og større gallerier, der tilsammen udgør regionens udstillingsfaciliteter for den afbildende kunst. Næsten alle regionens kommuner rummer udstillingssteder for kunst. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at Herning, Holstebro og Horsens hver har over 10 udstillingssteder.

Denne infrastruktur er en af regionens styrker og rummer et enormt potentiale. I fællesskab vil institutionerne kunne løfte internationale tematiske udstillingsrækker med stor national og international tiltrækningskraft. Alene et udsnit af seks markante kunstmuseer i regionen – ARoS i Århus, det nyåbnede HEART i Herning, Kunstcentret Silkeborg Bad, Horsens Kunstmuseum, Skive Ny Kunstmuseum og det kommende kunstmuseum i Randers – tegner sig for over 15.000 m2 fremragende udstillingsareal af høj klasse, som ikke alene kan måle sig med udbuddet i hovedstadsregionen, men også udgør en kulturel infrastruktur af international klasse. I forhold til tiltrækningskraften over for borgere og turister er kulturarvsmuseerne vigtige for regionen. Gode eksempler er Moesgaard Museum og Den Gamle By i Århus, Fregatten Jylland i Ebeltoft samt Hjerl Hede ved Vinderup. Regionens kulturarvsmuseer er populære og tiltrækker over 1 million besøgende om året. Den rytmiske musik tegner sig for over 70 kulturinstitutioner. Der findes fire regionale spillesteder i regionen, VoxHall, Train og MusikCaféen i Århus samt Fermaten i Herning. Dertil kommer en række lokale spillesteder, en stribe af musikfestivaler, som Skanderborg Festival og Skive Festival, samt store musikevents i byer som Horsens og Herning. Samlet har regionen fremragende infrastruktur for koncertafholdelse og en væsentlig rytmisk musikproduktion, som på mange måder kan måle sig med hovedstadsområdet. Her har især Århus en markant position. På det klassiske musikområde indtager Århus en central plads med både Århus Symfoniorkester, Den Jyske Opera og Århus Sinfonietta.

1 KUNST OG KULTUR // 1.2 KULTURKORTLÆGNINGER - TVÆRGÅENDE TEMAER

SKIVE

RANDERS NORDDJURS

LEMVIG STRUER

VIBORG

HOLSTEBRO

SYDDJURS FAVRSKOV SILKEBORG HERNING IKASTBRANDE

RINGKØBING-SKJERN

ÅRHUS SKANDERBORG

ODDER HORSENS SAMSØ

HEDENSTED

INSTITUTIONER FORDELT PÅ ART OG KOMMUNE KULTURARV

KUNSTMUSEER, GALLERIER MV.

TEATRE, TEATERPRODUCENTER, MV.

RYTMISK MUSIK OG SPILLESTEDER

KLASSISK MUSIK OG ENSEMBLER

BIOGRAFER & NYE MEDIER

BIBLIOTEKER OG LITTERÆRE INSTITUTIONER

FESTIVALER

KULTURHUSE

I ALT

Favrskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

Ikast-Brande

Lemvig

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Struer

Syddjurs

Viborg

Århus

178

I alt

147

577

NB: Tallene for kulturarv er kun for hovedmuseerne. Der kan være enkelte institutioner, der ikke er medtaget i kortlægningerne.

Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus med 8 sale, som kan rumme over 4000 mennesker samtidigt. Sammen med bl.a. Musikteatret i Holstebro, Værket i Randers, MCH i Herning og Forum i Horsens har regionens kulturhuse tilsammen en betragtelig kapacitet. Således har regionen landets bedste infrastruktur for store arrangementer, messer mm. med plads til op mod 10.000 personer indendørs. Med Viborgs Børnekulturcenter Kulturprinsen i spidsen, Århus Børnekulturhus samt en stribe fremragende børneteatre og børnekulturfestivaler har regionen desuden et yderst veludviklet kulturudbud for børn, og her findes således en anden af regionens styrker. Der findes 27 biografer i regionen. Herudover findes den internationalt anerkendte Animation Workshop i Viborg og Filmby Århus, som begynder at markere sig som omdrejningspunkt for filmsektoren uden for København. Endelig er der den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. Teaterbilledet er broget og mangfoldigt med en række markante institutioner. Århus rummer både regionens store teater, Aarhus Teater, en underskov af mindre scener samt flere professionelle uddannelser og festivaler. Dermed indtager Århus en markant, men bestemt ikke dominerende rolle i regionen. I den øvrige region kan fremhæves Odin Teatret i Holstebro, Randers Egnsteater samt en række andre egnsteatre og en stribe børneteatre. Senest har Performer’s House i Silkeborg givet et tiltrængt pust til nyudviklingen af området. I alt findes 67 teaterinstitutioner, herunder både producerende enheder, arrangørforeninger og teatersale. Knap halvdelen findes i Århus.

1 KUNST OG KULTUR // 1.2 KULTURKORTLÆGNINGER - TVÆRGÅENDE TEMAER

KULTURINSTITUTIONER SET SOM ORGANISATIONER Fra Aarhus 2017’s spørgeskemaundersøgelsen fra foråret 2010 er der svar fra knap 200 kulturinstitutioner i Regionen. Ser man på institutionernes ejerforhold, er mangel på statsinstitutioner markant. I forhold til ønsket om at sikre Århus og den øvrige regions kulturelle udvikling – især i lyset af ambitionen om at være en ”europæisk” kulturhovedstad – vil det være naturligt at forfølge denne problemstilling nærmere. At kommunerne er aktive kulturbærere i regionen ses direkte af deres ejerskab af 39 væsentlige kulturinstitutioner. Der er typisk tale om kommunale biblioteker, men også enkelte kulturhuse og kulturhistoriske museer. De 48 selvejende institutioner dækker oftest professionelle og producerende kulturinstitutioner, såsom egnsteatre, spillesteder og kunstinstitutioner. De 77 kulturinstitutioner er organiseret som foreninger. Det er allermest markant i kommuner uden for de større byområder, hvor der ofte ikke er store kulturbudgetter. Her er det kunstnerne selv samt frivillige og ildsjæle, der holder kulturlivet i gang. Der er anslået 2,500 engagerede frivillige i denne sektor uden hvilke mange institutioner antagelig måtte lukke. KULTURINSTITUTIONER OG NETVÆRK Netværk – formelle og uformelle, faglige og tværgående – anses som afgørende for at agere i det kunstneriske og kulturelle landskab. Samtlige institutioner vurderer deres netværk som værende vigtige og endda afgørende. 90 % af samtlige institutioner vurderer deres lokale netværk som vigtige eller afgørende. 65 % af institutio-

nerne vurderer deres regionale netværk som havende ”nogen” til ”afgørende” betydning, og 75 % vurderer deres nationale netværk som væsentlige. Netværk er især vigtige for de mange små biografer, teatre og udstillingssteder, der kan få væsentlig opbakning, viden mm. fra deres respektive landsorganisation. Med hensyn til internationale kontakter og netværk er tendensen todelt. For halvdelen af institutionerne er det slet ikke vigtigt eller relevant, mens det for 50 % synes at spille en rolle. 52 kulturinstitutioner, svarende til ca. 35 %, betegner det som afgørende eller væsentligt, og 15 % mener, at det har en vis betydning. Ser man på hvad institutionerne savner, peger svarene på en mangel på internationale kontakter og netværk, og her kan 2017 spille en overordentlig vigtig rolle. Netværk er nøglen til viden, til konkrete kontakter, til partnere og især til regionale og internationale projekter. Over 40 % af institutionerne savner et netværk. 27 % savner tværfaglige netværk, mens 7 % savner et fagligt netværk og 6% et internationalt netværk. KULTURINSTITUTIONER OG FORMIDLING I de seneste 10 år er der kommet meget fokus på kulturformidling. Kravene til institutionernes formidling steget markant i takt med fremkomsten af nye medier, nye konkurrenter og et kulturpolitisk krav om udvidelse af publikum. Kortlægningen af afdækket 12 forskellige formidlingsværktøjer, som anvendes i kultursektoren. Det er bemærkelsesværdigt, at langt de fleste anfører, at samtlige 12 værktøjer skal i spil for at sikre kommunikationen

med omverden. Om man har tid, penge og adgang til disse medier er dog ikke sikkert. Det er tydeligt at egne medier er afgørende. 95 % af institutionerne betegner deres websites som afgørende, mens over 50 % mener at både e-mails, sæsonbrochurer og mund-til-mund er afgørende. Lokale medier er vigtige, mens regionale medier og nationale medier anses som mindre vigtige. Der findes en tydelig frustration ift. de nationale medier, som har så godt som lukket for lokale redaktioner, og som konsekvens har kulturstof, der i meget høj grad koncentrerer sig om København. I fokusgruppediskussionerne udgjorde dette et væsentligt tema. Kulturinstitutionerne er efter eget udsagn i god kontakt til deres kernepublikum, men savner generelt mere omtale i offentligheden. Kultursektoren opleves således som usynlig, og efterspørgslen på formidlingsinitiativer er stor. Der er en klar tilbageholdenhed i forhold til anvendelsen af alternativ markedsføring og virale strategier, hvilket svarer meget godt til institutionernes vurdering af deres manglende kompetencer på dette felt. Værdien af kommunernes websider vurderes lavt, og hele 80 % af institutionerne vurderer, at de har ingen eller mindre betydning. Tendensen er tydelig: man anvender i stedet faglige netværk og portaler, egne redskaber samt sociale medier. Det skal dog pointeres, at institutionerne under i Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland tillægger deres fælles website og arrangementskalender overordentlig stor betydning og at dette kunne ses som model for andre grupper af aktører.

INSTITUTIONENS UDVIKLINGSPOTENTIALE BARRIERER/ VIDEN Kulturinstitutionerne drives oftest af en ledelse i samarbejde med en bestyrelse. I de mange foreninger er det indimellem foreningens bestyrelse, der faktisk driver institutionen. Bestyrelser er nøglen i den langsigtede udvikling og deres rolle er både at sikre, at institutionerne overlever og at der samtidig tages de rigtige strategiske beslutninger. Stærke kulturinstitutioner har sjældent svage og ineffektive bestyrelser. Bestyrelsesarbejdet er frivilligt og mange indgår i bestyrelsesarbejdet af ren interesse. Der er generel tilfredshed med institutionernes bestyrelser. Samtidig mener 60 % af institutionerne, at der kan ske forbedringer af bestyrelsens kompetence. 35 % mener, at en anden sammensætning kan forbedre bestyrelsen. 25 % mener at deres bestyrelser har behov for efteruddannelse, workshops og kurser, og ca. 10 % mener, at der gerne må ske en udvidelse af deres bestyrelse. Ser man nærmere på de kompetencer og den viden, som bør udvikles, peges der på flere felter: Der er tale om en vifte af kompetencer, der kunne udvikles: jura, økonomi og PR peges på som det, der er behov for blandt regionens bestyrelser. Vi har set på samme kompetence vurdering i forhold til institutionernes ansatte. Her tegnes et andet billede. Institutionerne ser kommunikation, PR og marketing som den største udfordring, hvor 75 % peger på behov for styrkelse. Samtidig markerer omkring 50 % af institutionerne et behov for forbedring på både service, teknisk kunnen, kunstnerisk indsigt og IT.

INSTITUTIONENS UVIKLINGSPOTENTIALE BARRIERER/ PUBLIKUM RESSOURCER Vi har forsøgt at identificere de barrierer, der forhindrer udvikling i kulturinstitutionerne i regionen, både programmæssigt og publikumsmæssigt, og der tegner sig et ret tydeligt billede. 50 % af institutionerne mener, at manglende økonomi og ressourcer er afgørende og 90 % af samtlige institutionerne mener, at dette er en væsentlig forhindring for deres udvikling. Det er kun 10 % af institutionerne der vurderer at økonomi er ingen eller kun en lille hindring. Dette er måske ikke overraskende, men man skal se denne klare udmelding i lyset af, at offentlige kulturbudgetter stort set er stagneret i det sidste årti. Det gælder både stat og kommunen, og det er interessant, at mange kulturinstitutioner nævner manglen på det amtslige tilskud som en væsentlig faktor. Mange af de mindre kulturinstitutioner havde netop gavn af de ”frie puljer” som amterne kunne bidrag med. Til gengæld var regionens rammebudget på kun 7 mio. til kulturformål noget der blev nævnt ofte til møderne. Samtidig præges tiden af en generel økonomisk nedgang, som påvirker private bidrag og købekraft hos publikum, hvilket påvirker institutionernes økonomi meget direkte. Endelig er det et velkendt problem, at de færreste institutioner har likvide reserver, som kunne gøre det muligt at stå imod mindre underskud. Og hvis institutionerne ikke har en ”langsigtet kontrakt med kommune/stat”, er det i stigende grad svært at sikre likviditet for at overleve. Ca. 65 % af kulturinstitutionerne mener, at deres egne bemanding/medarbejderstyrke til en vis grad udgør en barriere i udviklingen af deres institution heraf ca. 30 1 KUNST OG KULTUR // 1.2 KULTURKORTLÆGNINGER - TVÆRGÅENDE TEMAER

% mener at det er en væsentlige barriere Det kan fx handle om, at de er afhængige af frivillig arbejdskraft eller at der simpelthen er for få hænder til at drive institutionen. Der er mange faktorer, der spiller ind. Ca. 65 % mener, at deres lokaler og lokalernes indretning er en forhindring for udvikling. Mange peger på, at de ofte skal fungere i eksisterende lokaler, som ikke er egnet til deres specifikke aktivitet. Dermed taber de både kvalitativ værdi og attraktionsværdi i forhold til publikum. Problemet er markant i landkommuner, hvor man typisk anvendes multilokaler. Ca. 50 % peger på publikum som en begrænsende faktor, og her drejer det sig bl.a. om publikumssammensætningen. Der refereres fx oftest til manglen på unge. Derimod kan vi konstatere, at hverken mangel på viden eller mangel på interesse, kontakter og netværk opfattes som hindringer for institutionernes udvikling. Gode rammebetingelser for kulturvirksomheder er afgørende, og her tegner sig et billede af en vis utilfredshed over både de fysiske rammer, budgetmæssige rammer og endda over egen personale. Der er altså grund til yderligere analyse af rammebetingelserne. FREMTIDSPERSPEKTIVER Kulturinstitutionerne er stærkt optagede af verden, af tiden og af mennesker og udviser en betydelig samfundsinteresse og et stærkt engagement. Dette kan både ses som en lyst til at spille en afgørende rolle og som et oplæg til at 2017 skal udfordre institutioner til at engagere sig ud over deres individuelle virkefelt. Vi har bedt kulturinstitutionerne om at vurdere vigtigheden af 12 temaer i forhold til de kommende 5 års strategisk udvikling. 1 KUNST OG KULTUR // 1.2 KULTURKORTLÆGNINGER - TVÆRGÅENDE TEMAER

Ikke overraskende er institutionerne meget optaget af deres egen overlevelse. Derfor er strategier ift. publikumsudvikling, kultur-erhvervssamarbejde og børneunge aktiviteter vurderet højt. Hele 70 % af institutionerne vurderer disse som meget vigtige og afgørende. Samtidig vurderes mangfoldighed, tværfagligt samarbejde, ny teknologi og kulturarv som vigtige eller afgørende temaer af 60% af institutionerne. Spredning i regionen samt set i forhold til typer af institutioner er vægtningen naturligvis ikke ligelig fordelt. Mest markant er det med emner som mangfoldighed og byrum og internationale samarbejder, som alle markerer sig med over 75 % af institutioner i Århus og næsten lige så mange i de øvrige kommuner. Det overrasker, at hele 25 % af kulturinstitutionerne fremhæver klima og bæredygtighed som meget vigtige/afgørende temaer. Inkluderer man vurderingen ”vigtig” er der endda tale om over 50 %. Turisme er dog ikke et emne, der optager de fleste institutioner. Det drejer sig om henholdsvis 15 % og 30 %, der mener, at den internationale og nationale turisme er meget vigtig eller afgørende. Her findes der en klar forskel mellem de større museer, kunstmuseer, festivaler og kulturhuse, som er oplagte partnere i denne strategi. Tager man vurderingen ”vigtig” med i optællingen, er der dog henholdsvis 60 % og 70 % af kulturinstitutionerne, der peger på international/national turisme. I forhold til et kulturpolitisk perspektiv kan man betragte den meget store respons på disse samfundsmæssige emner og spørgsmål som yderst tilfredsstillende. I forhold til 2017 underbygger responsen den formodning,

at tværgående temaer som forbinder kulturlivet til det øvrige samfund har umiddelbart opbakning blandt regionens nøgleaktører.

BESØGSTAL PÅ KULTURINSTITUTIONER Andel for Århus Kommune Biblioteker, litterære foreninger

Regionen i alt

1.900.000

6.800.000

Udstillingssteder

300.000

500.000

Biografer, film og nye medier

1.200.000

2.500.000

Kulturarv

650.000

1.500.000

Musik og Festivaler

300.000

780.000

Scenekunst

300.000

500.000

4.650.000

12.580.000

I alt

NB: Nogle tal er beregnet på baggrund af Kulturvaneundersøgelsen fra 2004.

KUNST OG KULTUR // KULTURARV / REGION MIDTJYLLAND Kulturarven i Region Midtjylland er defineret ved et væld af forskellige institutionstyper: fra museer og samlinger over bygninger og bymiljøer til fortidsminder, frilandsog levende museer. Byer som Århus, Randers og Viborg er desuden i sig selv repræsentanter for kulturarven med historiske bykerner og reminiscenser fra oldtid, vikingetid og middelalder.

mere udadvendt museumspraksis og et ønske om at komme nye generationer af museumsbrugere i møde.

umskategori tiltrækker ca. 1,15 mio. besøgende, svarende til næsten ¾ af alle museumsbrugere i regionen.

Regionen savner dog tydeligvis flere utraditionelle aktiviteter, hvor brugerne inddrages i den levende formidling af kulturarven, og hvor formidlingen i højere grad løsrives fra samlingerne.

Kulturarvsstyrelsens nationale brugerundersøgelse fra 2009 peger endvidere på en markant underrepræsentation af de 14-29-årige på de natur- og kulturhistoriske museer i regionen.

AKTØRER OG AKTIVITETER I regionen findes 37 museer og næsten lige så mange underafdelinger, flere mindre specialmuseer, omkring 130 lokalhistoriske arkiver og samlinger samt en lille håndfuld kulturhistoriske festivaler og begivenheder.

Heller ikke tværfaglige aktiviteter i form af f.eks. koncerter, filmfremvisninger og teater er særlig udbredt blandt museerne, selvom en sådan arrangementspraksis ofte er med til at tiltrække flere besøgende og skabe interesse blandt ellers uvante museumsbrugere. En tværfaglig indsats er med til at introducere institutionen på nye og utraditionelle måder og bidrager til en styrket formidling, hvilket gør det til et oplagt fokusområde.

Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse har denne problematik da også stor bevågenhed. Her angives især ungdomsuddannelserne og folkeskolens ældste klasser som værende en svær målgruppe at nå, og der er et udbredt ønske om en fælles målrettet indsats omkring nye publikums- og formidlingsstrategier.

Otte ud af de 37 museer er beliggende i Århus, der også rummer regionens to eneste naturhistoriske museer. På Djursland findes desuden det eneste statslige museum vest for Storebælt, Dansk Landbrugsmuseum. Endelig har regionen en væsentlig andel af fortidsminder med store koncentrationer omkring Århus og på det sydlige Djursland samt omkring Ringkøbing Fjord. Der er tale om et relativt etableret område, hvor institutionerne med få undtagelser har eksisteret i mere end 25 år. Tematisk spænder institutionerne bredt: fra oldtid og vikingetid over landbrugskultur og maritim historie til industriens og kvindernes historie, og geografisk dækker de det meste af regionen. Der er en stor diversitet i udbuddet af aktiviteter, der spænder over alt fra udstillinger, seminarer og foredrag til temaweekender og levende værksteder, og hos flere museer har aktiviteter ud af huset, som f.eks. byvandringer og ture rundt i det historiske landskab, tillige en høj prioritering. Det høje og alsidige aktivitetsniveau vidner om et stort engagement, en åbenhed overfor en 1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

Europæisk Middelalderfestival i Horsens, der hvert år besøges af omkring 100.000, opererer tværfagligt med genrer som musik, sang, teater og gøgl og er et konkret eksempel på en levende formidling af kulturarven. Festivalens intention om at være historieformidlende og dens krav om autenticitet har bidraget til, at den i dag er den største af sin art i Nordeuropa med også mange internationale deltagere. Festivalen kan med fordel tænkes ind i fremtidige overvejelser omkring formidling af kulturarv. PUBLIKUM OG FORMIDLING Ifølge Kulturarvsstyrelsens brugerundersøgelse fra 2009 ligger knap ¼ af landets museer i Region Midtjylland, og disse tiltrækker knap 1,54 mio. besøgende årligt, svarende til en femtedel af alle museumsbrugere i Danmark. Det er især de kulturhistoriske museer i regionen, der har det midtjyske publikums interesse; denne muse-

Brugerne synes ligeledes at stille større krav til formidlingen på selve museet, bl.a. i form af øget mulighed for interaktion med udstillingerne. Ifølge Kulturarvsstyrelsens brugerundersøgelsen vurderer de midtjyske museumsbrugere muligheden for aktiv deltagelse samt variation i museets formidling lavest ud af samtlige 10 kerneydelser, hvilket placerer Region Midtjylland et stykke under landsgennemsnittet. De sociale medier har allerede vist stor effektivitet med hensyn til at udbrede kendskabet til events, institutioner og websites, men der savnes endnu en egentlig dialog med brugerne og en bedre udnyttelse af disse fora. Årsagen til at så få af regionens museer benytter disse medier skal sandsynligvis findes i manglende viden og kompetencer på området. Den digitale formidling har i løbet af de seneste år fået stigende opmærksomhed, bl.a. med oprettelsen af MMEx Meaning Making Experience – netværk for digital kunst og oplevelser, hvis formål er at kombinere de

nyeste teknologier med viden fra kultursektoren, bl.a. ved at fremme forbindelsen mellem regionens museer og det private erhvervsliv.

står bag MMEx; et projekt der forventes at øve en væsentlig indflydelse på museernes måde at tænke formidling på.

RAMMER OG RESSOURCER Af de fem søjler i museumsarbejdet; indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling, er især de tre første ressourcekrævende områder, og det kan ofte være svært at finde plads i budgettet, når det gælder de mere fremadrettede aktiviteter. På den ene side er formidlingen blevet mere omkostningstung som følge af en stigende orientering mod publikum og mod markedslogik; på den anden side er der flyttet penge fra de årlige driftsmidler til en række puljer, som ofte søges med netop formidling for øje. Formidlingsområdet kræver således en ekstra indsats økonomisk, tidsmæssigt og personalemæssigt.

Til gengæld er der iøjnefaldende mangler, når det gælder forbindelser til udlandet. Mange af museerne i regionen har da også et ønske om flere netværk af netop international karakter.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at samarbejde mellem eksempelvis mindre institutioner og lokale sponsorer kan være til at styrke den lokale forankring samt at skabe større synlighed udadtil.

Dertil kommer tværfaglige arrangements- og aktivitetstyper, der gør det muligt ikke blot at pege på det særlige ved kulturarven men også at formidle den på nye og utraditionelle måder. Her ville eksempelvis festivalgenren være i stand til at rumme tværfagligheden og større tematiske satsninger.

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Kulturarvsinstitutionerne i Region Midtjylland er engageret i et væld af forskellige netværk, der eksempelvis varetager faglige, formidlingsmæssige eller turismeorienterede interesser. Af disse nævnes især nationale sammenslutninger som f.eks. netværkene under ODS, lokale netværk under kommunen og netværk af mere uformel karakter samt ikke mindst Midtjyske Museers Udviklingsråd (MMU). Sidstnævnte er en sammenslutning af de statsanerkendte museer i Region Midtjylland, og har bl.a. som formål at etablere udviklingsprojekter og museumsfaglige netværk. Det er således MMU, der sammen med bl.a. CAVI og The Animation Workshop

De forandringer og udfordringer som kulturarvsinstitutionerne står overfor er mange og forskelligartede, og i de fleste tilfælde også ressourcekrævende. Det er derfor oplagt, at der skabes en fælles regional platform, hvor kompetencer og viden kan samles, f.eks. i form af et formidlingsnetværk og/eller et mere organiseret samarbejde omkring turisme, såvel nationalt som internationalt.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Samarbejde med erhvervslivet, hvilket som nævnt allerede er i støbeskeen hos MMEx – netværk for digital kunst og oplevelser, og tværfagligt samarbejde, f.eks. med institutioner beskæftiget inden for andre kunstarter, bør opprioriteres i de kommende år. Tværfagligt samarbejde er med til at øge synligheden og styrke den enkelte institutions profil.

Museernes formidlingspraksis har i de seneste år fået stor opmærksomhed, og det bør da heller ikke udgøre et mindre satsningsområde i fremtiden. Dette kræver ikke blot flere økonomiske ressourcer, men også udvikling af medarbejderkompetencer og vidensdeling omkring de nye teknologier, der er et uomgængeligt værktøj i markedsførings- og formidlingsstrategier. De digitale muligheder er oplagte medspillere i forhold til dels at skabe variation i formidling af kulturarven og dels at generere en mere interaktiv udstillingspraksis.

1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

FRILANDSMUSEER

EGNSMUSEER Djurslands Museum Ebeltoft Museum Fur Museum Skive

Herning Museum

Mønt- og andre oldtidsfund fra Djursland samt klædedragtens historie. Under museet hører ligeledes Dansk Fiskerimuseum. Museet består af det gamle rådhus og den tidligere fangekælder samt Siamesisk Samling, Farvergården og Helgenæs Præstegård. Kultur- og naturhistorisk museum med samling af fossiler samt formidling omkring områdets landskab og undergrund. Hører under Museum Salling. Fem museer med fokus på den midtjyske historie: fra kulturog egnshistorie over tekstilindustrien til St. St. Blicher.

Sallingsund og Omegns Museum

Lokalhistorisk museum, indrettet i stationsbygningen fra 1884, med udstilling om Sallingbanen, fiskeri m.m. Hører under Museum Salling.

Silkeborg Museum

Museets samlinger tæller unikke fund som Tollundmanden og Ellingpigen og fortælller områdets historie fra oldtiden til i dag.

Skanderborg Museum

Historien om området omkring Skanderborg og Søhøjlandet med afdelingerne Frihedsmuseet, Øm kloster Museum, Gl. Rye Mølle og Ferskvandsmuseet.

Skive Museum

Kulturhistorisk museum for Skive-egnen med samlinger, der fortæller egnens historie fra oldtid til nutid. Hører under Museum Salling.

Spøttrup Borgmuseum

Hjerl Hede Holstebro

Levende museum, der skildrer ældre dansk landsbyskik og -historie fra 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

SPECIALMUSEER Museet ligger i den gamle præstegård og viser effekter med tilknytning til Blichers liv og forfatterskab og livet på egnen i 1800-tallet.

Danmarks Flymuseum RingkøbingSkjern

Samlingen består af 50 danske og udenlandske luftfartøjer fra perioden 1911–2000. Museet startede som fond i 1975.

Danmarks Fotomuseum Herning

Fotografiapparatet og fotografiets historie gennem 160 år i en udstilling, der vægter både teknik og brugsværdi.

Middelalderborg, museum siden 1941 og fra og med 2008 en del af Museum Salling.

Danmarks Industrimuseum Horsens

Danmarks udvikling fra ca. 1860 til i dag med en levende formidling af hverdagen på værkstederne og i arbejderboligen.

Struer Museum

Museet formidler bl.a. jernbanen og fiskeriets historie samt historien om ”bysbarnet” Bang & Olufsen.

Dansk Landbrugsmuseum Norddjurs

Museet har til huse ved herregården Gl. Estrup og viser landbrugets historie fra bondestenalder til industrialiseringen.

Viborg Stiftsmuseum

Kulturhistorisk museum for Viborg-egnen med genstande fra oldtid til nutid.

Elmuseet Viborg

Udstillinger om menneskets udnyttelse af vand-, vind- og solenergi med Nordeuropas eneste højspændingslaboratorium for publikum.

Fregatten Jylland Syddjurs

Fregatten Jylland udgør de fysiske rammer omkring den levende formidling af dansk søfartshistorie.

Gammel Estrup Herregårdsmuseet, Norddjurs

Museet beskæftiger sig med herregårdskultur fra det 15. århundrede til midten af det 20.

Papirmuseet Silkeborg

Specialmuseum for papir og papirfremstilling med levende værksteder for publikum.

Samling af oldtidsfund fra området samt udstilling om industriens betydning for byen. Under museet hører også Strandingsmuseum St. George.

Horsens Museum

Museet har en stor samling af oldsager bl.a. med fund fra vikingetiden og middelalderen udgravet i lokalområdet.

Kulturhistoriske Museum Randers

Kulturhistorie fra Randers-egnen gennem samlinger og særudstillinger, fra oldtid til nutid.

Lemvig Museum

Kulturhistorisk museum for Lemvig og omegn med fokus på livet i Limfjordsregionen og det lokale kunstnermiljø.

RingkøbingSkjern Museum

Økomuseum, der på forskellig vis formidler områdets historie gennem bygningskultur, seværdigheder og monumenter.

Kulturhistorisk museum med fokus på kulturlandskabet og fritidslivet i området langs kysten, bl.a. med et levende fjordmuseum i Hou.

Økomuseum Samsø

Museet viser forbindelsen mellem landskab, natur og mennesker og består af forskellige seværdigheder og besøgssteder på øen.

1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

Levende museum, der viser livet på landet og i landsbyen i Østjylland fra ca. 1660 til 1950erne.

Blicheregnens Museum Silkeborg

Holstebro Museum

Odder Museum

Glud Museum Horsens

ØKOMUSEER

STUBMØLLE-KIRKE

MOESGAARD [Henning Larsens Tegnestue]

FREGATTEN JYLLAND

VÆKSTHUSENE [C.F. Møller]

HANS-HENRIK HOEG OBSERVATORIET [Steno Museet]

1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

KUNST OG KULTUR // KULTURARV / ÅRHUS Århus er en by, der bærer fortiden tydeligt med sig. I Århus’ bymidte ligger fortiden fysisk lige for ens fødder med spor fra vikingetid og middelalderby, med Domkirken, Vor Frue Kirke og den historiske bykerne, og byen har en række væsentlige kulturarvsinstitutioner. Men den mangler at iscenesætte og formidle sin egen historie helt op til i dag.

brugerinddragende projekt, idet museet bredt efterlyser tidstypiske effekter.

AKTØRER OG AKTIVITETER Århus’ kulturarvsinstitutioner tæller bl.a. 8 kulturhistoriske museer, 2 naturhistoriske museer, min. 6 festivaler, en række lokalhistoriske foreninger og 23 lokalarkiver.

Kvindemuseet er en enestående kulturinstitution, som belyser kvinders vilkår gennem tiderne – dels gennem museets permanente udstilling, dels gennem særudstillinger. Kvindemuseet formidler tillige børnenes kulturhistorie i den faste udstilling ”Pigernes og drengenes historier”, og det er kendt for sine omfattende formidlingsinitiativer i forhold til børn og unge, f.eks. internetbaseret undervisningsmateriale, kulturhistorisk skattejagt og rollespil.

På museumssiden har Århus stærke kort på hånden. Moesgård Museum og Den Gamle By har kapacitet til at formidle væsentlige aspekter af Danmarks og Århus’ fortid til den brede befolkning. Moesgård Museum forventer i 2013 at kunne slå dørene op til en ny museumsbygning på 15.500 m2 tegnet af Henning Larsen Architects. Den vil give museet helt nye muligheder for at formidle aktuelle fortolkninger af verdens historier og er en markant markering ’på vej’ mod 2017. Den Gamle By fik i 2009 for tredje gang de maksimale fem stjerner af ordningen for mærkning af danske seværdigheder og attraktioner. Guide Michelin giver Den Gamle By de eftertragtede tre stjerner som international seværdighed – som den eneste uden for hovedstadsområdet. Den Gamle Bys nyeste udvidelse, “Den Moderne By”, trækker bevidstheden om købstædernes byudvikling ind i industrialiseringens tidsalder og videre frem. Den Moderne By har to fokusår: 1927 og 1974. Det er et

1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

Siden 2006 har det kulturhistoriske museum Dansk Plakatmuseum hørt under Den Gamle By, og i slutningen af 2009 slog museet dørene op for en ny udstillingsbygning i Den Gamle Bys moderne kvarter.

Et andet kulturhistorisk museum med fokus på nyere tid er det nystartede Gellerup Museum, der indrettes i en femværelses lejlighed i Gellerupparken. Museet ønsker gennem forskellige udstillinger, film m.v. at formidle både områdets fortid og dets fremtidsvisioner samt dets mange forskellige kulturer. Andre vigtige aktører i den århusianske museumsverden er Naturhistorisk Museum og Steno Museet, der begge er tilknyttet Aarhus Universitet. Naturhistorisk Museum er landets næststørste af sin art, med bl.a. over 5.000 forskellige dyr. Steno Museet formidler naturvidenskabernes og lægevidenskabens historie. Antikmuseet er et universitetsmuseum, hvor der forskes i og formidles kunst og kultur fra oldtidens Grækenland og Italien.

En nøgleaktør inden for kulturarvsområdet er Bymuseet (indtil 2004: Århus Bymuseum) placeret i nytegnede rammer ved Århus Å. Museet skal fortælle historien om byens og dens oplands udvikling fra lille vikingetidsbebyggelse til moderne vidensby og arbejder i øjeblikket med etablering af en permanent udstilling. Bymuseet fusionerede i 2008 med Besættelsesmuseet. De nye rammer er en udfordring for Bymuseet, da de ikke lægger op til traditionel museumsindretning. Samtidig kræver en permanent udstilling et budget, som det især i disse tider er vanskeligt at tilvejebringe. Der ligger desuden en klar udfordring for Bymuseet i at manifestere sig som museum ved siden af de to store, dominerende kulturarvsinstitutioner i Århus: Den Gamle By og Moesgård Museum – og ligeledes Kvindemuseet med dets centrale placering i det gamle rådhus og politistation. Århus rummer desuden en række lokalhistoriske foreninger og 23 lokalarkiver, men byen mangler et decideret byarkiv (som den eneste blandt de 10 største byer i Danmark). Selvom der, som det fremgår, er mange aktører på banen, når det gælder Århus’ historie, er den manglende samling en forhindring i det løbende arbejde med byens fortid – og nutid. I en by findes der både en fælles historie og hukommelse og mange enkelthistorier, mange forskellige hukommelser, som tilsammen skaber den store fortælling. I Århus mangler der både metoder til at omsætte den fælles fortælling og en bevidsthed om de mangfoldige fortællinger. Bl.a. savner man en interesse for, at de store forandringsprocesser dokumenteres og kommenteres, f.eks.

Århus havn eller et kultursted som HUSET, der om noget har været et vigtigt sted for mange tusinde borgere; at tilflyttere og indvandreres historier fortolkes etc. Der savnes desuden inddragelse af befolkningen i den levende fortælling, som hele tiden ajourføres i en by. Kulturarv skal også omfavne ”levende traditioner” og ”den fælles hukommelse”. PUBLIKUM OG FORMIDLING Flere af Århus’ kulturarvsinstitutioner er særdeles velbesøgte. Den Gamle By er byens største turistmagnet med omkring 350.000 besøgende årligt; ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er 25 % af disse fra udlandet. Moesgård er den anden mest besøgte kulturarvsinstitution (fraset ARoS) og satte i 2009 publikumsrekord med 168.000 besøgende. Samlet besøges kulturarvsmuseer i byen af ca. 650.000 årligt (med 692.000 i rekordåret 2009). Det vurderes, at publikumsskaren vil kunne udvides yderligere via museernes kontinuerlige formidlingsindsats og -udvikling, og at en mere fokuseret markedsføring – evt. i et samarbejde mellem museerne – vil kunne øge publikums interesse for at besøge dem. Kulturarvsstyrelsens rapport National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer (2009) peger på, at museerne i Århus generelt vurderes meget positivt af deres brugere. På landsplan har brugerne i gennemsnit bedømt deres samlede museumsoplevelse til 8,2 på en skala fra 1 til 10, og museer i Århus vurderes således: Den Gamle By 8,6; Kvindemuseet og Moesgård 8,3; Naturhistorisk Museum 7,7. Bymuseet vurderes lavest blandt museerne i Århus med 7,2, formentlig pga. manglende basisudstilling.

Den Gamle By indtager en særstatus i kraft af, at 81 % af de besøgende tilbringer mere end to timer på museet, hvilket kun gælder 43 % af de besøgende på alle museer. De besøgende bliver også forholdsvis længe på Moesgård: kun 8 % bruger under en time. Tilsvarende bruger langt færre besøgende end landsgennemsnittet mere end to timer på Bymuseet (16 %), og hele 23 % bruger under en time.

De teknologiske platforme, der bl.a. udvikles i Århus, gør det i højere grad muligt at være nyskabende på museums- og arkivområdet, og de vil i de kommende år finde stigende anvendelse. I Kulturarvsstyrelsens publikation Digital museumsformidling – i brugerperspektiv (2009) understreges det, at museerne i deres fremtidige formidling af samlingerne bør fokusere på kontekstualisering, struktureret og tematisk vidensdeling, storytelling og emotionel påvirkning for at nå publikum.

De fleste besøgende kender til de århusianske museer fra tidligere besøg (mellem 48-55 % mod landsgennemsnittet på 41 %); en del har hørt om dem gennem venner, bekendte eller familie (23-36 %; landsgns. er 24 %), mens der er færre, der har hørt om museerne via avis, internet, radio eller tv (mellem 21 og 24 %, jf. landsgns. på 23 %). Heri ligger der en udfordring.

Kulturarvsstyrelsens tipsbevilling-finansierede pulje Kulturnet Danmark støtter eksperimenterende og innovative digitale formidlingsprojekter med et indhold af væsentlig faglig kvalitet. Puljen har bl.a. støttet Moesgård Museums projekt Kongehøjen, hvor fortidsminder og -fund præsenteres gennem en 3D-model.

De museer, der har besvaret Aarhus 2017’s spørgeskema, vurderer alle ”eget websted” og ”mund til mund” som de vigtigste elementer i deres formidling (5 ud af 5 mulige), efterfulgt af e-mails og nyhedsbreve, foldere, sæsonbrochurer og lokale medier (gns. 4,5-4,25); mens ”virale strategier” spiller en mindre rolle (gns. 3,7); her kunne evt. sættes ind. Lavest vurderes – som inden for bl.a. billedkunst og scenekunst – ”kommunens website” (gns. 2,25).

RAMMER OG RESSOURCER Århus Kommune yder fast driftsstøtte til Den Gamle By, Moesgård Museum, Naturhistorisk Museum, Kvindemuseet og Bymuseet. Kommunens samlede støtte til kulturarvsinstitutioner (minus ARoS) ligger i 2010 på ca. 22,5 mio. kr. Mest støtte får Den Gamle By og Moesgård med hver ca. 7 mio. kr. Moesgård er en statsinstitution, og Den Gamle By drives som de fleste kulturarvsinstitutioner som en fond.

At de besøgende ifølge Kulturarvsstyrelsens brugerundersøgelse, der særligt kender til de århusianske museer fra tidligere besøg, peger på, at sektoren kunne bruge en bredere markedsføringsindsats for at nå nye målgrupper. På Aarhus 2017’s spørgsmål om, hvilke strategiske aktiviteter det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste 5 år, er topscorerne da også ”publikumsstrategier” og ”børn og unge” - man erkender altså udfordringen.

Den Gamle By fik i 2007 en opsigtsvækkende donation: i alt 161 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal til etablering af den moderne bydel i Den Gamle By, særligt den såkaldte Havnegade-etape. Der er tale om den absolut største enkeltdonation i Den Gamle Bys historie. Der ligger en stor opgave i at finde en løsning på Kvindemuseets begrænsede permanente tilskudsramme (fra 1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

Kulturministeriet/Kulturarvsstyrelsen samt fra Århus Kommune). Museet lever primært i kraft af projektbevillinger.

Bymuseet kan ny- og sammentænkes med et decideret byarkiv og burde gives mulighed for at fortolke og formidle byens samlede historier på ny.

Ligeledes udgør Bymuseets/byarkivets begrænsede budgetter en betydelig blokering for, at de centrale opgaver fremover kan løses mere tilfredsstillende.

En elektronisk platform, f.eks. en art Wikipedia, til at arkivere fortællinger om byen, hvor folk også kunne lægge deres personlige historier ud.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG I det kommende årti vil Århus’ kulturarvs status styrkes betydeligt med Den Gamle Bys enorme satsning, som vil gøre institutionen til et internationalt centrum, hvor dansk byudvikling kan følges fra middelalderen til det 20. århundrede. Med denne markante satsning er der lagt op til en helt anden og helt naturlig kobling fra samlingen af bygninger til Århus som by, og der vil opstå en lang række potentielle samspilsmuligheder. I denne sammenhæng er projektet et direkte indspark til 2017 både som et selvstændigt projekt i storskala og som et tematisk oplæg.

En langt bredere tilgang til ”byens fortælling”: åbne formidlings- eller fortællingsprojekter, hvor byens borgere, skoler, virksomheder og uddannelsesinstitutioner indgår – for at engagere byen i dens egen historie.

Også Center for Byhistorie må oplagt kunne spille en rolle i formidlingen af Århus’ historie på længere sigt.

Den anden markante udvidelse sker med Henning Larsens smukt tænkte udstillingsbygning for Moesgård Museum, og også denne vil både skabe enorm interesse og give mulighed for en ny generation af tematiske udstillinger, som det bør sikres har en direkte relevans for 2017. Et initiativ, som kunne samle byen om en stærk byfortælling, være med til at give et nuanceret historisk syn på byen og bane vejen for et markant udspil op til 2017, er Historisk Kultur- og Videnfestival, et samarbejde mellem Folkeuniversitetet i Århus, Aarhus Universitet og et bredt udsnit af byens kulturinstitutioner. Den finder sted første gang i 2011 under titlen ”Farlige forbindelser – kulturmøder i 1700-tallet”. 1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

NATURHISTORISKE MUSEER Naturhistorisk Museum

Danmarks næststørste naturhistoriske museum, hvis formål er at fremme og formidle naturhistorisk forskning.

Steno Museet

Universitetsmuseum, der formidler natur- og lægevidenskabens historie og de nyeste videnskabelige forskningsresultater; omfatter også Ole Rømer Observatoriet i Højbjerg.

KULTURHISTORIE Bymuseet

Skal formidle Århus bys historie og kulturhistoriske udvikling fra vikingetiden frem til i dag; har særudstillinger, arrangementer m.v.

FESTIVALER OG EVENTS Classic Race Aarhus (CRAA)

Non-profit foretagende, hvor overskuddet går til støtte af børns sikkerhed i trafikken i Århus og til udvikling af grøn teknologi. CRAA køres rundt om Mindeparken i Århus. 12.000 tilskuere i 2010.

Den Gamle By

Danmarks Købstadsmuseum – kulturhistorisk specialmuseum, der viser livet, som det var i de danske byer helt tilbage til 1500-tallet.

Antikmuseet

Universitetsmuseum, hvor der forskes i og formidles kunst og kultur fra Oldtidens Grækenland og Italien.

Kunsthåndværk i Centrum

Danmarks største censurerede marked for kunsthåndværk med deltagelse af danske og internationale kunstnere.

Museet viser med originale genstande, fotos, dokumenter og tableauer begivenheder i Århus under den tyske besættelse 1940-45.

Landsudstilling 2009: Dialog09

Markering af 100-året for Landsudstillingen i Århus med udstillinger, arrangementer etc.

Gellerup Museum

Museet vil fortælle om Gellerupparkens første beboere, de mange forskellige kulturer i området og fremtidsvisionerne.

Moesgård Vikingesmedetræf

Årligt vikingesmedetræf, hvor vikingesmede fra hele Norden sætter hinanden og publikum stævne på pladsen ved vikingehusene på Moesgård Museum.

Kvindemuseet

Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt, landsdækkende specialmuseum, hvis mål er at udforske, opbygge samlinger og sprede viden om kvinders liv og virke i den danske kulturhistorie.

Pilefestival

Hvert år i den tredje hele weekend i august afholdes Pilefestival på Moesgård Museum, der sætter fokus på pilehåndværket som en levende tradition.

Vikingetræf Moesgård Museum

Specialmuseum for arkæologi og etnografi med fast udstilling, særudstillinger, Vikingemuseum m.v.

Vikingetræffet ved Moesgård Strand (etableret 1977) er Nordens største og en af Århus’ største folkebegivenheder med over 20.000 publikummer.

Århus Søfarts Museum

Søfartsmuseum med bl.a. fotos, malerier, modeller, navigationsudstyr, redningsmateriel, radiomateriel, udklip, søkort, flag, våbenskjolde, emblemer.

Besættelsesmuseet

Aarhus Middelaldermarked

Aarhus Middelalderforenings årlige sommermarked (etableret 2007) i Tangkrogen.

FORENINGER M.V. Dansk center for byhistorie

Et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Den Gamle By om forskning, undervisning og formidling af de danske byers historie.

Historisk Samfund for Århus Stift

Forening, der har til formål at fremme interessen for Østjyllands lokalhistorie og udbrede kendskabet til områdets historiske begivenheder og udvikling over et bredt felt.

Støtteforeningen Århus Byarkiv

Forening etableret 2005. Vil oprette et byarkiv, hvis dækningsområde svarer til købstaden Århus, og støtte de eksisterende lokalarkiver i kommunen.

FREMTIDIGE SATSNINGER Historisk Kultur- og Videnfestival

Biennal festival (fra 2011 til 2017) med det formål at udbrede kendskabet til Århus, Danmark og verden i forskellige historiske perioder og formidle byens historie i nye og aktuelle rammer.

1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

KUNST OG KULTUR // BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK / REGION MIDTJYLLAND Region Midtjylland har en god infrastruktur for den bildende kunst med 15 markante kunstmuseer og institutioner, 3 aktive kunsthaller, et væld af lokalt drevne kunstforeninger og gallerier samt en broget skare af yderst produktive billedkunstnere, ca. 450 i hele regionen, heraf 280 uden for Århus. AKTØRER OG AKTIVITETER I den samlede kultursektor udgør de store kunstinstitutioner én af regionens klare styrker, med stor variation inden for genre, retning og periode. Uden for Århus findes HEART, Holstebro Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Hygum Kunstmuseum, Randers Kunstmuseum og Skive Ny Kunstmuseum, der alle er karakteriseret ved væsentlige moderne samlinger og skiftende udstillinger af høj kvalitet og originalitet samt national betydning. Dertil kommer mere specialiserede museer: Museum Jorn, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Skovgaard Museet, Glasmuseet Ebeltoft, Museet for Religiøs Kunst, GAIA Museum Outsider Art, Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet og Museet for Kleinkunst samt kunsthallerne Kunstcentret Silkeborg Bad og Kunsthal Brænderigården, der ligesom Århus Kunstbygning spiller en altafgørende rolle i forhold til samtidskunsten og er at betragte som uvurderlige udviklingsplatforme for unge kunstnere både fra regionen og det øvrige Danmark samt til dels internationalt. Ud over udstilling tilbyder en tredjedel af kunstinstitutionerne i regionen udelukkende traditionelle arrangementstyper som foredrag, seminar o.l. mens musik, film og teater/dans synes at have en meget ringe prioritering. Når der samtidig blandt institutionerne kan spores en overordnet tilfredshed med aktivitetsni-

veauets omfang og sammensætning, kunne det tyde på en vis tilbageholdenhed i forhold til at søge nye veje og afprøve nye aktiviteter. Denne tilbageholdenhed kan tolkes som et tegn på manglende plads til nytænkning i de enkelte institutioner, formodentlig som et resultat af for få ressourcer eller manglende viden omkring tværfaglighedens potentiale. PUBLIKUM OG FORMIDLING I 2008 havde kunstinstitutionerne i regionen et samlet besøgstal på omkring 500.000, heraf halvdelen i regionen udenfor Århus, hvortil kommer et stort antal besøgende på gallerier og andre udstillingssteder samt i foreningsregi. Størstedelen af det kunstinteresserede publikum har geografisk tilknytning til samme kommune som institutionen, mens de i mindre omfang trækkes til fra den øvrige region. Det er som forventet kun et fåtal af kunstinstitutionerne, der har tag i et nationalt/ internationalt publikum. Antallet af besøgende fra udlandet ligger mellem 0-10 %. Ikke mindst for de store museer ligger der heri et stort uudnyttet potentiale. Besøgstallene og deres sammensætning i forhold til målgrupper afspejles ligeledes i institutionernes pr og formidling, der synes forholdsvis traditionel med kun 4-5 museer, der benytter de nationale medier. I forhold til ønsket om at nå de yngre målgrupper benyttes virale strategier kun i meget ringe grad, og tendensen er, at man frem for at kommunikere og interagere med museets brugere blot gentager informationspraksis fra institutionens website. Flere og flere brugere tilegner sig information om aktiviteter og udstillinger via internettet og brugeranmeldelser, som vil udgøre en stadig vigtigere strategisk platform i fremtiden.

RAMMER OG RESSOURCER De mindre udstillingssteder og billedkunstnerne melder næsten samstemmigt om manglende synlighed og ressourcer. Vækstlaget søger mod de større danske eller internationale byer med den følge, at det kunstneriske grundlag mange steder risikerer at stagnere. Kunstnere og kunstnerenklavers tilstedeværelse i de mindre byer skaber et dynamisk lokalmiljø, som kan være med til at forhindre den generelle affolkning af landdistrikterne. Det er derfor vigtigt, at fokus ikke blot tilfalder de større byer, men at man i højere grad også forsøger at medtænkte de mindre steder og byer rundt omkring i regionen - i forbindelse med særlige arrangementer, men bestemt også generelt. FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Der en tydelig tendens blandt kunstinstitutionerne til at vægte de lokale netværk højest. Især blandt gallerierne prioriteres nationale og internationale netværk lavt i forhold til de regionale og lokale. De lokale netværk er imidlertid ofte ret uformelle med en stor personafhængighed og usikkerhed til følge, og man kunne med fordel honorere det lokale engagement med bedre rammer og ressourcer. UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Nytænkning og mangfoldighed er altafgørende, hvis kunstlivet fortsat skal kunne overleve og fungere som dynamo for andre udviklingsprocesser i regionen. Kunstmiljøer risikerer at blive eksklusive storbyfænomener, ifald de fysiske rammer og ressourcer ikke ydes mere opmærksomhed lokalt og regionalt. Ønskes den kunstneriske fødekæde opretholdt, bør der være større fokus på talent og vækstlag rundt om i hele regionen. Det kunne blandt andet ske i form af oprettelse af 1 KUNST OG KULTUR // 1.4 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK

flere BGK’er – Billedkunstneriske Grundkurser, der har fokus på unge mellem 15 og 25 år; øget kontakt mellem professionelle kunstnere og børn og unge, f.eks. via hus-kunstnerordninger på skoler m.v. samt etablering af mere uformelle produktionssteder. De enkelte institutioner bør tænke mere tværfagligt, eksempelvis i form af sparring eller etablering af partnerskaber med teatre, musikinstitutioner o.l. De nuværende aktiviteter og arrangementer hører stadig overordnet set til den traditionelle del af slagsen, og det udgør således et område med plads til vidensdeling og nytænkning – også med henblik på at kunne tiltrække flere og nye besøgende.

KUNSTMUSEER Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum Herning

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt er rigt repræsenteret med mere end 4000 værker, heriblandt malerier, skulpturer, keramik og mosaikker.

GAIA Museum Outsider Art Randers

Museet rummer en stor samling af outsider kunst og er også hjemsted for sekretariatet for European Association for Outsider Art.

Glasmuseet Ebeltoft

Museet udstiller moderne international glaskunst og har opbygget en samling på 1500 værker af danske og internationale kunstnere.

HEART Herning Museum of Contemporary Art

HEART er stiftet i 1977 og huser bl.a. en væsentlig samling af Piero Manzoni samt værker inden for konkret og konstruktiv kunst.

Holstebro Kunstmuseum

Museet blev etableret i 1981 og har en bredt anlagt moderne samling af dansk kunst fra primært det 20. århundrede.

1 KUNST OG KULTUR // 1.4 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK

Der mangler større begivenheder og festivaler, der er særligt orienteret omkring billedkunsten, bl.a. kunstprojekter i sammenspil med naturen har et stort potentiale i regionen. Projektet ”Midt i kunsten” med åbne værksteder har vist, at publikumsinteressen findes, og at begivenheder af denne type er med til både at styrke kunsten indadtil i form af øget netværksdannelse blandt kunstnerne og at profilere regionens kunstliv udadtil. Her kunne der ikke mindst være tale om større tematiske satsninger evt. i form af årligt tilbagevendende begivenheder med mulighed for international profilering. Her er således et oplagt område for nye initiativer, ikke mindst med relevans for 2017-projektet.

En større orientering mod udlandet er ønskværdigt, dels i form af et regionalt netværk, der kan være med til at styrke og profilere regionens museer i udlandet; dels i form af samarbejde med institutioner i udlandet. Også et samarbejde omkring nye formidlingsstrategier er relevant for kunstsektoren i regionen, og her kunne en samlet kunstportal være et godt udgangspunkt. Kunstinstitutionernes store interesse for det omgivende samfund og deres engagement i lokale såvel som globale dagsordener, som f.eks. bæredygtighed og mangfoldighed, er et godt udgangspunkt for øget samarbejde mellem kunstog erhvervsliv.

Horsens Kunstmuseum

Horsens Kunstmuseum er etableret i 1984 og rummer værker af især danske kunstnere. Desuden hovedmuseum for kunstneren Mogens Zieler.

Randers Kunstmuseum

Museet blev etableret i 1969 og rummer bl.a. værker fra den danske guldalder, COBRA-kunstnerne samt bysbarnet Sven Dalsgaard.

Hygum Kunstmuseum Lemvig

Nyt eksperimenterende kunstmuseum med værker af danske samtidskunstnere. Alle værker er blevet til in situ og efterfølgende doneret til museet.

Skovgaard Museet Viborg

Museets samling består hovedsageligt af guldalderkunst med Skovgaard-familien, herunder især maleren P.C. Skovgaard, som omdrejningspunkt.

Jens Nielsen og Olivia HolmMøller Museet Holstebro

Foruden værker af Jens Nielsen og Olivia HolmMøller rummer museet en mindre samling af kunst med religiøse temaer.

SNYK Skive Ny Kunstmuseum

Museets samling dækker kunst fra midten af 1800-tallet til i dag med en bredt anlagt moderne samling af dansk kunst fra det 20. århundrede.

Museet for Religiøs Kunst Lemvig

Kunst fra det 20. århundrede med særlig fokus på det religiøse og eksistentielle udtryk.

Museum for Kleinkunst Holstebro

Museet har en fast samling på ca. 2000 værker i kleinformat, det vil sige 8 x 5 cm. Værkerne er donerede eller udlånt af kunstnerne.

Kunstcentret Silkeborg Bad

Internationalt kunstcenter med skiftende udstillinger af dansk og international samtidskunst samt en permanent samling af skulpturer.

Museum Jorn Silkeborg

Museum Jorn huser værker af Asger Jorn samt Jorns samlinger med over 5000 arbejder af kunstnere fra hele verden.

Kunsthal Brænderigården Viborg

Udstillingssted for samtidskunst med årligt 5-6 udstillinger med danske og internationale kunstnere. Kunsthallen huser desuden en kunstskole.

KUNSTHALLER

MUSEUM JORN [Silkeborg Museum]

AROS, ÅRHUS [Schmidt , Hammer og Lassen]

AROS , ÅRHUS [Aros]

ÅRHUS KUNSTBYGNING [Århus Kunstbygning]

1 KUNST OG KULTUR // 1.4 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK

KUNST OG KULTUR // BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK / ÅRHUS Grundlaget for et bredt, originalt og nyskabende billedkunstnerisk miljø er til stede i Århus, med ungdomsuddannelser, der yder en stor indsats for at motivere unge talenter, to kunstakademier, et frodigt kunstnermiljø og markante kunstinstitutioner. Der er en mangfoldighed af aktører, men også meget uforløst energi og potentiale. AKTØRER OG AKTIVITETER Det er grundlæggende Århus’ styrke, at byen både har formidlende/præsenterende institutioner (museer, gallerier), producerende institutioner (kunstnerorganisationer, værkstedsmiljøer) og uddannelsesinstitutioner. Og derfor kan byen med rette kalde sig en kunstby. Mange af byens kunstinstitutioner, uddannelser og selv dele af vækstlaget har været på banen siden 80’erne. Imidlertid er det velfungerende, men relativt statiske miljø blevet klarere profileret i den senere tid. ARoS har siden sin åbning i 2004 været Århus’ store, internationalt orienterede ’kunstflagskib’, som har skabt markant øget synlighed og interesse for kvalitetskunst i byen. ARoS har afløst Musikhuset som byens varemærke og markerer sig internationalt. Århus Kunstbygning – Center for Nutidskunst har fokus på samtidskunsten og danner hvert år ramme om Kunstnernes Påskeudstilling, der viser de helt aktuelle tendenser. Det har altid været et vigtigt element af Århus’ kunstverden, at kunstnere selv har kunnet skabe en levende formidling til offentligheden. Af vigtige kunstnerstyrede udstillingssteder i Århus med mere eller mindre fokus på vækstlag eller undergrund kan nævnes Spanien 19C, 1 KUNST OG KULTUR // 1.4 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK

der fokuserer på ruminstallationer, og rum46, der beskæftiger sig med politisk og diskursiv kunst. Her findes tilhørssteder for byens professionelle kunstnermiljø. Det ikke-kommercielle Galleri Image er et nationalt og internationalt respekteret fotogalleri. Af særlige udstillingssteder i Århus inden for billedkunstområdet må nævnes Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By og Museum Ovartaci på Psykiatrisk Hospital Risskov. Flere nye tiltag fokuserer mere på netværk og events end på traditionelle udstillinger, f.eks. Speciallaboratorium for Kunst og Offentlighed (Splab), som er en del af Det Jyske Kunstakademi, og I DO ART, hvis mål bl.a. er at støtte den danske vækstlags- og undergrundskunst. Derforuden er der en række kvalitetsgallerier, bl.a. Galerie MøllerWitt og Charlotte Fogh Contemporary. Der er omkring 170 registrerede billedkunstnere i Århus Kommune, og væsentlige kunstfællesskaber har base i Århus: Ud over det kreative vækstlagsnetværk I DO ART gælder det bl.a. ProKK og netværket C-SAM Center for samtidskunst. Derudover findes min. 15 ikke-kunstnerbaserede kunstforeninger af forskellig ’tyngde’. Af andre interessante aktører på området kan nævnes tidsskrifterne ARK og Passepartout, der begge udgår fra Kunsthistorie på Aarhus Universitet, samt miljøet omkring forlaget *[asterisk].

Århus har et veludviklet uddannelsesmiljø inden for billedkunstområdet. Byens to kunstakademier har altid været centrale i fødekæden, hvor Århus Kunstakademi repræsenterer et forberedende og Det Jyske Kunstakademi et professionelt niveau. Begge er afgørende for byens kunstliv. Også Institut for Æstetiske Fag (afd. for Kunsthistorie og Æstetik & Kultur) bidrager til et stærkt og alsidigt kunstmiljø. Kunstbegrebet og kunstverdenen er udvidet i disse år, og her er Institut for Informations- og Medievidenskab – herunder CAVI, Center for Digital Urban Living og Center for Digital Æstetik-forskning – en vigtig aktør. Ungdomsuddannelserne på Århus Billed- og Medieskole, Byhøjskolen m.fl. er vigtige med henblik på at tiltrække unge til kunstmiljøet. Derudover spiller HUSET fortsat, som åbent værkstedsog kulturhus, en afgørende rolle for vækstlagsniveauet og for sammenbindingen af vækstlag, semiprofessionelle og professionelle. Sammen giver byens uddannelser og forskellige miljøer inden for billedkunst et bredt grundlag for samarbejdsrelationer og basis for synergi. Kunstens rolle i det offentlige rum er et iøjnefaldende emne i Århus. Med alverdens gavlmalerier har Århus en tradition for, at billedkunstnere arbejder i det offentlige rum. Samtidig har kommunen med skiftende held forsøgt at understøtte kunstværker på byens pladser og torve.

Set i forhold til tidens markante tendenser til at udvikle installationer, lyd-/lysprojekter, konstruktioner, digitale og sociale medier, bevægelige og midlertidige indretninger i byrummet etc., har Århus dog meget at rette op på. Kun få aktører markerer sig – og her er det ikke institutioner, der viser vejen, men bl.a. Århus Festuge og kunstnergruppen Bureau Detours. PUBLIKUM OG FORMIDLING Åbningen af ARoS har formidlingsmæssigt været en stor gevinst for Århus. Museet har fortsat over 200.000 besøgende årligt og tiltrækker ikke blot et lokalt, men også et regionalt, nationalt og, som stort set det eneste kunststed i byen, internationalt publikum. Udfordringen – som afspejles i nedadgående besøgstal – ligger i at omdanne de mange nysgerrige engangsbesøg til ændrede kulturvaner. Her er det afgørende, at man tænker i nye sammenhængende strategier i hele miljøet og ikke alene i institutionsprofilering. Sammenlagt skønnes ca. 300.000 at besøge kunstudstillinger på Århus’ i alt ca. 25 udstillingssteder om året. Hertil kommer besøg til særlige projekter som Sculpture By The Sea, som tiltrak omkring 600.000. Netop dette projekt har sat fokus på den problemstilling, at kunstformidling både mangler nye fora og nyt indhold for at tiltrække den store offentlighed. Mens ARoS er præget af professionel markedsføring, ofte er i medierne og manifesterer sig godt i den danske bevidsthed, er det svært for mindre udstillingssteder og lokal kunst at trænge igennem i samme grad, ligesom det kan være svært for den almindeligt kunstinteresserede borger at følge med i, hvad der sker i byen. De trykte og elektroniske medier koncentrerer sig om bestemte steder og begivenheder.

Med omdannelsen af www.aarhus.nu til en landsdækkende netportal, kunsten.nu, har Århus mistet en særlig platform, som måske vil kunne ’gentænkes’ inden for de nye rammer. Det fremføres i flere sammenhænge, at billedkunstnerne kunne vinde mere opmærksomhed ved at stå mere sammen og dele ressourcer omkring formidling i langt højere grad, end tilfældet er i dag – f.eks. i forbindelse med det kommende produktionscenter på Godsbanegården. Som tilstandene er nu, udsultes mange såkaldt smalle kunstoplevelser. Der ligger fortsat en stor opgave i at formidle kunsten og få den ud til hele det potentielle publikum. Kunsten formidles disse år på mange andre måder end i traditionelle gallerier og kunstmuseer. Århus har dog manglet både performance, aktioner, reklamekunst, events, indslag med nye medier og udendørs udstillinger i både det offentlige rum og i utraditionelle rammer. Den forståelse af og for tidens eksplosion af kunstog virkelighedssammensmeltning, som mange andre europæiske storbyer oplever, er fraværende i Århus. Kunstinstitutionerne synes i høj grad at være bevidste om de muligheder for anderledes og oplevelsesbaserede formidlingsstrategier, der ligger i ny teknologi og nye medier. Blandt de yngre institutioner, foreninger og netværk benyttes i stadig højere grad sociale netværksmedier som Facebook, Twitter, blogs etc. i forbindelse med formidling, og der vil i det hele taget være mulighed for at nå store brugergrupper – både for de enkelte institutioner og for kulturhovedstadsprojektet – gennem brug af nyere formidlingsformer som de nævnte, podcast, sms m.m.

RAMMER OG RESSOURCER Der findes en relativt skarp opdeling mellem de offentligt drevne kunstinstitutioner og de private – på trods af, at kunstnerne og deres værker/aktiviteter sagtens kan indgå i begge systemer. Statens engagement ligger primært i at yde støtte til ARoS som et af landets førende kunstmuseer. Med et statstilskud på 22 mio. (2009) samt Århus Kommunes eget bidrag på 7 mio. modtager museet over 70 % af den samlede kunststøtte i Århus. Kommunen yder desuden faste driftstilskud til flere af byens øvrige kunstinstitutioner, bl.a. til Kunstbygningen 2,9 mio. kr. og Galleri Image 400.000 kr. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der ikke ydes fast driftsstøtte til veletablerede, kunstnerdrevne institutioner som Spanien 19C eller rum46. Kommunen tilbyder derudover en række andre støttemuligheder. Der er bred enighed i miljøet om, at Kunstrådet, der er nedsat som et mellemled mellem det billedkunstneriske miljø og kommunen, fungerer godt, og her uddeles midler til projekter og særlige tiltag. Åbningen af ARoS gav kunstmiljøet i Århus et vigtigt og tiltrængt løft, men har været medvirkende til, at det lokale kunstmiljø og det mere eksperimenterende miljø til en vis grad føler sig forbigået. Det fremhæves her, at der er et manglende kommunalt fokus på upcoming kunst, og at kommunen mangler føling med engagementet i miljøet – de nye tiltag. Følgelig kan det være svært at skaffe penge. En stor del af Kunstrådets budget går til institutioner som Århus Kunstbygning, hvis kommunale driftstilskud i stedet burde forhøjes.

1 KUNST OG KULTUR // 1.4 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK

ARoS bebrejdes ofte sit manglende engagement i lokalmiljøet og vækstlagskunst, men som internationalt orienteret flagskib kan museet ikke påtage sig denne opgave. Det er derfor vigtigt, at der er andre kanaler for de lokale kunstnere og byens vækstlagskunstnere. Beklageligvis er adskillige non-profit udstillingssteder for samtidskunst lukket de senere år. Mange udøvende kunstnere bosat i Århus har internationale forbindelser, rejser ud, deltager i internationale netværk og er som sådan lige så meget verdensborgere som ’bare’ århusianere. En dobbeltrolle, som kan betyde, at kunstnere lægger deres kræfter andre steder end i det lokale kunstmiljø og i sidste ende flytter fra Århus (altså talentflugt), men som også kan give nye input, tanker og ideer til det kunstneriske miljø og dermed både udfordre og styrke det. Dette forudsætter dog naturligvis, at kunstnerne vender tilbage til Århus med den fornyede inspiration og viden og ikke bosætter sig endegyldigt i udlandet. Dette kan opnås ved at gøre byen til et godt sted at være allerede for de vordende kunstnere, satse mere på talentpleje og ved at koble det lokale og det internationale miljø i endnu højere grad, end tilfældet er nu. Denne kobling kan ske gennem glokalisme: enten at trække internationale projekter og events til Århus eller at skabe initiativer, der inkluderer de lokale kunstnere i mere direkte grad, såsom tværnationale samarbejder og udvekslingsaftaler. Ved både kulturpolitisk og i 2017-regi at indtænke glokalisme i det kulturelle miljø kan man udnytte dobbeltrollen hos de udøvende kunstnere og vende den til en fordel for Århus.

1 KUNST OG KULTUR // 1.4 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG » Et bredere samarbejde mellem de forskellige kunstinstitutioner, -uddannelser og -miljøer mhp. at udvikle nye muligheder og nyt potentiale og have større chance for at kommunikere budskaber ud til borgerne. I den forbindelse efterlyses et fysisk samlingssted og et formaliseret organ, der kan facilitere samarbejdet. Hvis flere grupper kunne blive tilknyttet det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen, der med sit potentielt helt enestående miljø indtager en central plads i billedkunstnernes tanker om fremtiden, vil det skabe mulighed for øget samarbejde. » For at kunne udfylde denne rolle må produktionscentret kunne fungere som katalysator for de mange forskellige behov og ønsker i miljøet. Dette kræver dels, at miljøet selv formulerer og organiserer sig og yder en indsats for at udvikle potentialet, dels at der er en visionær og progressiv ramme og ikke mindst en troværdig faglig dialog mellem projektledelsen og kunstnerne. » Her kan der både udvikles mere inspirerende rammer for kunstproduktion, samt kunstneriske og strategiske kompetencer, skabes internationale samarbejdsaftaler, styrkes netværk etc. »

Et centralt netværk eller sekretariat, som kan assistere ved fondsansøgning, pressemeddelelser, tværgående og internationale kontakter og med at strukturere og formidle projekter efterlyses af kunstnere. Opgaverne varetages i øjeblikket i nogen grad af Kulturhus Århus.

Oprettelse af ”artists in residence”-programmer i Århus og øget mulighed for rejsestipendier til lokale kunstnere og besøg fra internationale kunstnere.

Med Galleri Image som en væsentlig aktør er der basis for en opprioritering af fotokunst i Århus. Som det er nu, begrænser de utidssvarende rammer muligheden for at sikre store udstillinger, der kunne tiltrække et større publikum.

Der er potentiale i i højere grad at indtænke de århusianske kunstneres ’verdensborgermentalitet’ i såvel kulturpolitik som 2017-regi.

At byrummet i endnu højere grad udnyttes til kunstneriske projekter, og at der skabes større kompetence inden for netop dette felt. Jf. succesen med Sculpture by the Sea, der viste et enormt publikums- og mediepotentiale i brugen af byens rum som levende galleri.

At opbygge et samarbejde med andre større kunstmuseer i Region Midtjylland for at kunne skabe store, sammenhængende tematiske udstillingsserier, der kunne tiltrække stor national og international interesse.

NETVÆRK, TIDSSKRIFTER M.V. MUSEER ARoS Aarhus Kunstmuseum

Århus’ internationalt orienterede kunstmuseum, der med sine 17.700 m2 fordelt over ni etager er ét af Nordeuropas største. Faste samlinger, tre årlige særudstillinger samt en række mindre udstillinger.

Dansk Plakatmuseum

Danmarks eneste specialmuseum for plakatkunst. Kulturhistorisk museum og fra 2006 en del af Den Gamle By. Rummer p.t. en samling på omkring 400.000 plakater fra hele verden.

Museum Ovartaci

Museum for værker af kunstnere med sindslidelser, hvoraf de fleste har været indlagt på Psykiatrisk Hospital Risskov.

GALLERIER Charlotte Fogh Contemporary

Galleri med de nyeste strømninger inden for nutidskunst – maleri, skulptur, installation, fotografi, street art og videokunst.

Galleri Gallo

Græsrodsgalleri primært for psykisk syge kunstnere.

Galleri Jarsbo

Galleri og kunsthandel med præsentation og udstillinger af dansk og international samtidskunst, moderne kunst, COBRA.

Galerie MøllerWitt

Arrangerer bl.a. hvert år 8 separatudstillinger med de tilknyttede kunstnere.

Galleri Profilen

Udgiver, udstiller, udsmykker, vurderer og handler med moderne kunst fra dette og sidste århundrede.

Galleri 77m3

Galleri for samtidskunst med fokus på rum og sted. Har både stedspecifikke værker og kuraterede udstillinger.

galleriV58

Kunstgalleri for dansk og udenlandsk samtidskunst.

ARK

Eksperimenterende, løsark-baseret kunsttidsskrift, der udgår fra Kunsthistorie, AU, men tillige inddrager studerende fra Det Jyske Kunstakademi.

*[asterisk]

Forlag med tidsskriftsvirksomhed, udstillinger, konferencer, kunstpublikationsmesser m.m.

Feminine Moments

Et internationalt, webbaseret formidlingsprojekt for lesbisk-feministisk-queer samtidskunst.

Global Artwork

Projekt med det formål at opkvalificere og synliggøre kvindelige kunstnere m.v. med en flerkulturel baggrund.

Højbjerg Foto-Grafiske Værksted

Værksted, der spænder fra traditionelle trykketeknikker over analogt fotografi til digital billedbehandling.

ProKK

Foreningen for Professionelle Kunstnere og Kunsthåndværkere arrangerer udstillinger og agerer praktisk/fagpolitisk i kulturlivet i og omkring Århus.

Passepartout

Kunstvidenskabeligt tidsskrift, som udgives to gange årligt fra Afd. for Kunsthistorie, AU. Desuden en særskriftserie.

LYNfabrikken

Et af landets førende fællesskaber for kreative virksomheder inden for design, arkitektur og kommunikation.

Splab

Speciallaboratorium for Kunst og Offentlighed. Del af Det Jyske Kunstakademi.

Bureau Detours

Dansk kunstog arkitekturfællesskab, som fortrinsvis arbejder i det offentlige rum.

C-SAM – Center for samtidskunst

Et netværk bestående af billedkunstnere, kunstformidlere, kritikere og kuratorer.

KUNSTHALLER OG UDSTILLINGSSTEDER

KUNSTNERSAMMENSLUTNINGER M.V.

Århus Kunstbygning

Velfungerende kunsthal, der viser et bredt udvalg af national og international nutidskunst.

I DO ART

Nyt netværk for visuel kunst med fokus på kunstnere i vækstlaget; udsprang af Frontløberne.

Galleri Image – Center for Fotografi

Ikke-kommercielt galleri, der viser national og international foto- og videokunst af høj kvalitet.

Kunstnernes Påskeudstilling

Forening, der hvert år arrangerer en åbent censureret udstilling af nutidig billedkunst.

rum46

Udstillingssted med fokus på tværdisciplinære og tværæstetiske eksperimenterende projekter.

Åbne Døre

Forening, der arbejder med kunstog kulturformidling gennem direkte møder og dialog mellem kunstnere og publikum, bl.a. i form af værkstedsbesøg.

Udstillingsstedet Spanien 19C

Et ikke-kommercielt, kunstnerstyret udstillingssted med fokus på samtidskunst.

Kunstforeninger

Der er min. 15 kunstforeninger i Århus og omegn

1 KUNST OG KULTUR // 1.4 BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK

KUNST OG KULTUR // SCENEKUNST / REGION MIDTJYLLAND Med landsdelsscenen, Aarhus Teater, Svalegangen og 19 andre producerende teatre i Århus samt 16 i den øvrige del af Region Midtjylland er den del af scenekunsten velrepræsenteret i Region Midtjylland. Der er tale om et forholdsvist etableret miljø, hvor godt halvdelen af de producerende teatre har været på banen i mere end 20 år, men hvor der samtidig har været konstant bevægelse og rum for nytænkning. Også regionens 12 teaterforeninger udfylder vigtige funktioner ved at kunne præsentere turnerende kvalitetsteater rundt om i regionen. I regionen uden for Århus findes dog kun meget få ensembler med fastansatte skuespillere, og antallet af professionelle scenekunstnere, kun 60 registrerede, er ligeledes overraskende lille, hvilket betyder, at produktionerne ofte må baseres på tilrejsende og projektansatte. AKTØRER OG AKTIVITETER Syv af i alt 33 egnsteatre i Danmark er beliggende i Region Midtjylland, og de udgør vigtige knudepunkter i de større byer. Midt- og Vestjylland er det område i Danmark, der har flest egnsteatre: Teatret Om i Ringkøbing, Team Teatret i Herning samt Odin Teatret og Operaen i Midten i Holstebro. Holstebro får desuden endnu et egnsteater i det kommende Black Box Theatre. Regionens tre øvrige egnsteatre er: Randers Egnsteater, Carte Blanche i Viborg og Teaterkompagniet i Rønde i Syddjurs Kommune, hvoraf de to sidstnævnte har valgt at profilere sig eksklusivt på børne- og ungdomsteater. De ni øvrige teatre tæller blandt andet et dukketeater, et teater dedikeret til Shakespeare samt syv børne- og ungdomsteatre, som alle er yderst produktive og visionære. Der er i alle tilfælde tale om væsentlige institutioner, der tilbyder nyskabende dramatik af høj kvalitet og

det i et område, hvor landsdelsscenen i Århus ofte kan synes meget langt væk. Uddannelsesmæssigt er der ikke mange muligheder i regionen uden for Århus, hvorfor der med etableringen af Performers House i Silkeborg i 2007 udfyldtes et væsentligt tomrum. Skolen er en moderne udgave af folkehøjskolen med ambitiøs undervisning inden for musik, teater, dans og nycirkus samt et internationalt islæt. Festivalaktiviteter og tværfaglige samarbejder med lokale og nationale aktører er vigtige dele af højskolens profil. Af festivaler bør nævnes Horsens Børneteaterfestival, der i 2009 havde omkring 5000 besøgende, og dukketeaterfestivalen Festival of Wonder i Silkeborg, der med 11.000 besøgende i 2009 er én af landets førende på området. PUBLIKUM OG FORMIDLING Det samlede antal teaterbesøg i regionen inden for samtlige genrer ligger årligt på omkring 500.000, der fordeler sig med ca. 60% i Århus og 40% i den øvrige del af regionen. Teaterforeningerne tegner sig for en markant andel af disse med ca. 55.000 solgte billetter i 2008/2009 fordelt på 256 opførelser, heraf var knap halvdelen til voksenteater. De fleste teatre har et meget trofast publikum, som hovedsageligt trækkes til fra lokalområdet. Egnsteatrene tiltrækker et aldersmæssigt bredt publikum, mens teaterforeningerne primært henvender sig til det voksne segment. Kun meget få af teatrene har fat i det internationale publikum. Formidlingen af scenekunst kan ofte synes vanskeli-

gere end af f.eks. musik og visuelle kunstarter, da disse allerede via medierne er integreret i manges hverdag, hvorimod scenekunst kræver en form for tilvænning. Det relativt store fokus på børne- og ungdomsteater i regionen samt udviklingen af nye dramatiske hybridgenrer er således uomgængeligt, hvis teatergenren også skal have et publikum fremover. Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse viser, at mange allerede har fokus på udvikling af nye publikumsstrategier, som endog synes at have en særlig prioritet hos teaterforeningerne, der ikke selv producerer. RAMMER OG RESSOURCER Teaterstøtten er for de største scener som oftest flerårig og kvantitativ, mens de mindste beløb tildeles årligt efter overvejende kvalitative vurderinger. Denne form for støttepraksis betyder for de små projektteatre o.a. en stor uvished omkring fremtiden, mens der for de større institutioner kan ligge en sovepude i den næsten garanterede regelmæssige støtte. En stor del af de midtjyske teatre melder selv om manglende ressourcer f.eks. til forbedring af de fysiske rammer, nye ansættelser og andre kompetencegivende foranstaltninger. Men også projekter, der opererer uden for de fastsatte rammer og f.eks. i et mere tværkommunalt regi, er svære at få ført ud i livet. Midlerne synes i alt for høj grad at være bundet til bygninger, drift og administration, hvilket virker begrænsende i forhold til nye idéer og innovation. FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK I 2010 etableredes Scenekunstnetværket, der er et udviklings- og forskningssamarbejde mellem Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Randers Kommune og en række af regionens egnsteatre, små storbyteatre 1 KUNST OG KULTUR // 1.5

SCENEKUNST

samt Aarhus Teater med det formål at styrke og udvikle scenekunsten i regionen. Det er netop tiltag som Scenekunstnetværket, der efterspørges blandt regionens teaterinstitutioner, der mangler fora for vidensdeling på et fagligt, formidlingsmæssigt og organisatorisk niveau. UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Ses der bort fra Odin Teatret er den internationale orientering stort set fraværende i regionen, og der er ligeledes en overraskende lille prioritering af samarbejde på tværs af grænser. Her er således et oplagt sted at sætte ind, ikke mindst i forhold til kulturhovedstadsprojektet, eksempelvis med udvekslinger mellem tidligere kulturhovedstæder. Regionen har generelt svært ved at tiltrække store internationale projekter og mere utraditionelle satsninger,

der netop kunne være med til at tiltrække et bredere og større antal publikummer samt give inspiration og skabe udvikling inden for scenekunsten. Udviklingsperspektiverne i et regionalt samarbejde synes oplagte, og det bliver ikke mindst interessant at følge Scenekunstnetværkets arbejde fremover. Men også regionens mindre teatre har ytret interesse for samarbejde på tværs af kommunerne; et samarbejde, der f.eks. vil kunne give den enkelte institution øget kapacitet, når det gælder markedsføring og formidling. Der er alt for få festivaler og andre større begivenheder inden for voksenteater generelt, og eksperimenterende teater i særdeleshed, i forhold til det potentiale, der findes rundt omkring på teatrene og hos de enkelte trupper. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, hvor

PRODUCERENDE TEATERGRUPPER Festes Kompas Ikast-Brande

Turnerende teatergruppe, startet i 2006, med Shakespeare på repertoiret og en målsætning om at bringe professionelt teater ud på de små scener.

Teater Morgana Skanderborg

Turnerende teater siden 1996 for børn og voksne.

Teatertruppen Replikken Herning

Børne- og ungdomsteater stiftet i 1988 med den målsætning at skabe ny og debatskabende dramatik.

Teaterværkstedet Madam Bach Odder

Turnerende børneteater i ind- og udland. Målgruppen er de mindste og der arbejdes med en billedorienteret fortælleform.

Komediehuset Horsens

Etableret i 2000 som teaterskole med projekter for børn og unge samt tilbud til skoler og institutioner.

Pin Pon Skanderborg

Dukketeater etableret i 1976 af chileneren Marcio Egana med et repertoire på ca. 6 forestillinger, heriblandt én nyproduktion hvert år.

Teatret Neo Randers

Turnerende børne- og ungdomsteater siden 1982.

Teater 83 Favrskov

Børneteater, der har eksisteret siden 1983, med speciale i helt små børn mellem halvandet og fire år.

Teatret Vestenvinden Randers

Turnerende teater med fokus på unge. Teatret har fungeret siden 1979 og havde indtil 1999 status som egnsteater.

1 KUNST OG KULTUR // 1.5

SCENEKUNST

lidt gadeteater eller stedsspecifikt teater fylder i det samlede regionale scenekunstfelt. Der er også i disse henseender et stort behov for netværk, der kan indtage en organiserende rolle. I forlængelse af Schaufuss Ballettens exit fra Holstebro er det blevet endnu mere påkrævet at få udformet en regional strategi for dans, hvis denne genre fortsat skal kunne overleve og udvikle sig i regionen. Et større regionalt danseteater kunne være en oplagt mulighed.

EGNSTEATRE Carte Blanche Viborg

Etableret i 2000 og egnsteater siden 2004 med fokus på børneteater. Arbejder med en abstrakt fortælleform med fokus på forestillingens form og rytme.

Odin Teatret Holstebro

Stiftet i 1964 med stor succes i både ind- og udland samt et omfattende udbud af arrangementer relateret til scenekunsten.

Operaen i Midten Holstebro

Etableret i 1963 med fokus på videreudvikling af opera i en eksperimenterende form, men med afsæt i et klassisk indhold.

Randers Egnsteater Randers

Egnsteater siden 2000 med årligt 2-4 egenproduktioner og afvikling af ca. 150 forestillinger om året.

Team Teatret Herning

Stiftet i 1968, med speciale i debatskabende samtidsteater. Præsenterer 18-20 forestillinger om året, hvoraf ca. 3 er egenproduktioner.

Teaterkompagniet Syddjurs

4-5 produktioner om året og ét af landets flittigste turnéteatre. Oprindeligt et gammelt børneteater fra Århus-området og reetableret i 1999.

Teatret OM Ringkøbing-Skjern

Grundlagt i 1989 og egnsteater siden 2006. Teatret er særlig optaget af samspillet med billedkunsten og alternative teaterrum.

KUNST OG KULTUR // SCENEKUNST / ÅRHUS Århus’ renommé som innovativ teaterby blev etableret i 80’erne, men de seneste år har tale om stilstand domineret miljøet. Derfor er satsningen på Godsbanen som center for scenekunst et afgørende initiativ. AKTØRER OG AKTIVITETER Der er i omegnen af 25 teatre og teatergrupper i Århus og 130 professionelle/registrerede skuespillere. Der spilles til hverdag på minimum 4-5 scener i byen, og med over 1.500 forestillinger og et publikum på op mod 300.000 om året er scenekunsten i al sin forskellighed og mangfoldighed en vægtig faktor i det århusianske kulturliv. I sin rapport fra 2007 skriver Århus Kunstråd, at ”Århus har størrelsen, talenterne og ressourcerne til at markere sig i det landsdækkende teaterkulturelle landskab”. Inden for teaterområdet har Aarhus Teater og Svalegangen traditionelt markeret Århus regionalt og nationalt. Med nogle få udsving i publikumstallene, men som hovedregel på den gode side af de 100.000, er Aarhus Teater med sine tre scener langt den mest besøgte teaterinstitution i byen, mens Svalegangen med kun én scene er den anden mest besøgte (42.000 publikummer i 2009).

I Entré Scenen og Katapult har byen to energiske og fremsynede mindre scener med stort potentiale. Entré Scenen har siden sin start i 1991 udviklet sig fra at være en lokal eksperimenterende scene for amatører og semiprofessionelle til at være en professionel scene for moderne scenekunst. Teater Katapult rummer også både den ikke-professionelle del af vækstlaget – dem, der endnu ikke lever af at være scenekunstnere, og som ikke har en scenekunstnerisk uddannelse – og de professionelle, der søger rammerne for en mere eksperimenterende scenekunst. Både Entré Scenen og Teater Katapult har fysiske rammer, som vurderes at være utidssvarende, idet de fastlåser både teaterformen og omfanget af aktiviteter og sideløbende procesaktiviteter såsom workshops, udviklingsforløb og publikumsarrangementer. Derudover findes der en lang række ’faste’ teaterensembler og frie grupper, bl.a. Det Andet Teater og Von Baden. Quonga-netværket skaber forbindelser mellem teatervækstlagskunstnere i Århus.

Aarhus Teater får som landsdelsscene et statsligt tilskud på næsten 70 mio. kr. (2010). Dette beløb udgør 61 % af det samlede statslige og kommunale tilskud til scenekunsten i Århus på ca. 114 mio. kr. og resulterer alt andet lige i, at teatret får en altdominerende rolle.

Byen står stærkt på børneteaterfronten med bl.a. Filuren, dukke- og animationsteatret Teater Refleksion og Gruppe 38, der har et decideret internationalt renommé. Også Aarhus Teater har løbende børneforestillinger på programmet. Filuren, der spiller ret traditionelle episke, dramatiske forestillinger, er den store ’stationære’ aktør på området med omkring 20.000 publikummer årligt og er meget synlig i kraft af sin placering i Musikhuset.

Svalegangen har status af ”lille storbyteater”. Teatret står stærkt efter et stabilt og udviklende årti med flere turnéforestillinger, et bredere netværk og større åbenhed over for byens og landets kunstnere.

Inden for amatørteater spiller Gellerupscenen en meget vigtig rolle som et ungdomsteater, hvor teaterinteresserede unge kan arbejde med teater i professionelle rammer. Opgang2, der kalder sig ”livsteater for og med

unge”, har forestillinger med markant fokus på integration og mangfoldighed. Teatret har nu endelig fået mulighed for at dyrke sit opsøgende arbejde: Projektet ”Andre horisonter”, et treårigt mobilt lokalteaterinitiativ, der henvender sig til unge og voksne i tre boligområder i Århus med stor etnisk og kulturel diversitet, har et samlet budget på godt 10 mio. kr. DANS OG PERFORMANCE Blandt de vigtige producerende aktører er danseteatret Granhøj Dans, som har slået igennem internationalt og har egen scene. I danse- og performancemiljøet i Århus findes desuden en lang række mindre ensembler og frie grupper, bl.a. dadadans, Club Fisk, Svalholm Dans, Project-GNU, Kassandra Production og Secret Hotel. Koreografisk Center Archauz blev etableret i 2007 og er Skandinaviens første koreografiske center. Centret står desuden for en kunstnerisk uddannelse for unge dansere, U-Kompagniet. Archauz lægger scene til ca. 100 forestillinger årligt (gæstespil og koproduktioner). På grund af et voksende underskud har Århus Byråd besluttet, at der indkaldes ansøgninger om at drive centret videre fra sæson 2011/12. Dette valg bør ske inden for en egentlig plan for det samlede dansemiljø i Århus. Entré Scenen præsenterer også produktioner af ny dans, og Musikhuset har over en årrække præsenteret en række større dansegæstespil, både mere ’klassisk’ moderne dans og enkelte sværvægtere inden for genren. Musikhuset kunne blive en vigtig brik i dansens fremtid i Århus via dets mulighed for at mobilisere et stort publikum. Et nyt og tiltrængt forum er den biennale festival ILT, Århus’ nye internationale festival for teater, dans og 1 KUNST OG KULTUR // 1.5

SCENEKUNST

performance. Ellers arrangerer Kulturhus Århus også af og til dansefestivaler/gæstespil. Danseværket har projektkontor i Officersbygningen og er et samlende kraftcenter for dans for både børn, unge og voksne og for såvel ’nye’ danseinteresserede som professionelt udøvende dansere, koreografer og danseundervisere. Det fungerer som produktionsramme, mødested og netværks- og udviklingscenter, det arrangerer samarbejdsprojekter og udveksling med såvel danske som udenlandske danseinstitutter og kompagnier og indsamler og formidler viden om dans til alle danseinteresserede m.v. Et højt aktivitetsniveau på et yderst spinkelt økonomisk grundlag. Danseværket har i juni 2010 præsenteret sine planer om at fusionere med det nationale Dansens Hus i København, med henblik på at styrke den moderne dans i Århus. VÆKSTLAGET, DE UAFHÆNGIGE KUNSTNERE OG PROJEKTER Århus Kommunes kulturpolitik formulerer eksplicit en strategi om at støtte vækstlaget og den kunstneriske fødekæde. Såvel Kulturhus Århus som Entré Scenen udfylder en væsentlig funktion over for den professionelle og mere erfarne del af vækstlaget, men ingen af dem kan tilbyde stabile produktionsvilkår. Scenekunstområdet er disse år præget af enkeltstående projekter, freelancekunstnere og kortvarige forløb. Internt i det frie miljø er der stor omskiftelighed og fleksibilitet; man grupperer sig hele tiden på ny, på tværs af allerede eksisterende grupper. Kulturhus Århus danner uundværlige rammer for dette miljø og er en afgørende faktor i byens scenekunstneriske fremdrift. I øjeblikket (sommer 2010) stiller Kulturhus Århus projektkontorer til rådighed for bl.a. ACT!, Art on Stage, 1 KUNST OG KULTUR // 1.5

SCENEKUNST

Beagle, dadadans, Dansens Hus, Danseværket, hvid støj sceneproduktion, Kassandra Production, Move’n Act, Nojazz, SCENEAgenturet, Secret Hotel, Teater Astra, Teater freezeProductions, Teatret Kimbri, Theatret Thalias Tjenere og Von Baden. Kulturhus Århus kommer formentlig til at skulle gentænke rammerne for sit virke i forbindelse med etableringen af det kommende produktionscenter på Godsbanen. DET INTERNATIONALE Man har i mange år savnet en international profil på scenekunstområdet, og det er nu kommet med teaterfestivalen ILT i 2009, arrangeret af Svalegangen, Kulturhus Århus og Gruppe 38 i tæt samarbejde med Aarhus Teater, Archauz, Musikhuset m.fl. Det er planen, at ILT skal finde sted hvert andet år. Samarbejdet kan også bidrage til en mere overordnet refleksion over mulige tiltag i Århus. FØDEKÆDE OG UDDANNELSE Byen har et højt vidensniveau og et godt vækstlag på teaterområdet i kraft af uddannelser på bl.a. Aarhus Teater (med 32 elever på Skuespillerskolen og 6 på Dramatikeruddannelsen samt praktikelever fra teaterteknikeruddannelsen på Århus Tekniske Skole) og den toneangivende Afd. for Dramaturgi på Aarhus Universitet, der har haft stor betydning for miljøet. For børn og unge findes bl.a. Filurens Teaterskole for Børn, der har eksisteret siden 2001 og i dag underviser omkring 200 børn i alderen 5-18. For de lidt større børn og for unge (12-25 år) findes bl.a. den tidligere omtalte teaterskole ved Gellerupscenen. Gøglerproduktionsskolen henvender sig til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

Århus har desuden flere undervisningstilbud inden for dans, herunder Dansestudiet og Jysk Balletakademi. Archauz tilbyder en uddannelse på højt kunstnerisk niveau for unge dansere. De scenekunstneriske uddannelser er essentielle for Århus. Byen har allerede mistet Nordisk Teaterskole i 1999, og GITIS Scandinavia er et andet eksempel på en alternativ teaterskole i Århus, som i 2009 måtte lukke efter manglende kommunal støtte og anerkendelse fra staten. PUBLIKUM OG FORMIDLING Der er potentielt et stort og nyt publikum, fordi Århus er en uddannelsesby, men der skal en øget indsats til. Der findes ikke fælles websites eller medier som inden for musik og billedkunst, og budgetterne for de mindre scener og projekter rækker ikke til kommerciel pr, hvis aktivitetsniveauet skal opretholdes. Miljøet har et problem med synlighed. Konsulterer man Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, svarer 10 ud af 11 respondenter, at ”Publikumsstrategier” er en af de strategiske aktiviteter, det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år. Ud af de 11 respondenter har da også kun Granhøj Dans, Svalegangen og Aarhus Teater fastansatte til pr. Der kan altså være en stor gevinst at hente for mange af institutionerne ved at samarbejde. Med hensyn til formidlingstiltag anfører Århus Kunstråd, at ”Århus burde have et Dansens Hus. Et hus for danserne. Og et hus, hvor publikum kunne opleve dansen i dens vorden, i færdige forestillinger og ved gæstespilsarrangementer, og – ikke at forglemme – selv ville kunne deltage i […] dansearrangementer”.

Flere af scenekunstinstitutionerne er desuden meget varme på ideen om at lave en fælles kommunal kampagne med henblik på at brande al scenekunsten i Århus. RAMMER OG RESSOURCER Den samlede statslige og kommunale støtte til scenekunsten i Århus udgør knap 114 mio. kr. Århus Kommune yder fast driftstilskud til en række af byens scenekunstinstitutioner: Svalegangen, Filuren, Gruppe 38, Entré Scenen, Teater Refleksion, Granhøj Dans, Teater Katapult, Archauz og Danseværket. Den andel af driftsstøtten, som scenekunsten modtager fra Århus Kommune, udgør i 2010 omkring 23,5 mio. kr. i alt. Derudover støttes scenekunsten via Århus Kommunes frie kulturmidler med ca. 3 mio. kr. Den statslige driftsstøtte, der supplerer det kommunale driftstilskud, udgør i alt 78,5 mio. kr., hvoraf Aarhus Teater altså modtager de 70.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG » Det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen er helt overordnet set den væsentligste potentielle forbedring. Centret kan tilbyde en ny platform for mindre scener og projekter og derigennem revitalisere miljøet, og set med 2017-øjne kan denne platform spille en central rolle i at samle miljøet. Det er vigtigt, at nye/digitale medier inddrages i centret (CAVI m.fl.), og afgørende, at Godsbanen tilføres midler, der sikrer en nyudvikling og samtidig netop igangsætter nye former for processer og produktioner, hvor det tværfaglige spiller en stor rolle. »

Der er i miljøet stor bekymring over manglende ressourcer. Flere aktører har anført, at byen har en god kulturpolitik, men at den er mere hensigtserklæring end handling, og at der er manglende risikovillighed, kun penge til business as usual, hvilket svækker den kunstneriske udvikling. NETVÆRK OG SAMARBEJDE Byens scenekunstinstitutioner indgår typisk i mange forskellige netværk, herunder uformelle lokale netværk, og har mange samarbejdspartnere lokalt, nationalt og internationalt. Der er samarbejdsvilje mellem de fleste scener og institutioner, og heri ligger et stort potentiale. Institutionerne er ifølge 2017’s kulturinstitutionsanalyse mest interesserede i at indgå samarbejder om ”publikumsstrategier”, ”internationalt samarbejde”, ”mangfoldighed”, ”tværfagligt samarbejde” og ”børn og unge”.

En pulje til at fremme internationale og interkulturelle aktiviteter, herunder udvikle samarbejder med internationale producere, festivaler, kunstnere m.m. Her kan ILT-festivalen indgå som et centralt element, men der er behov for, at festivalen løfter sig og ikke blot bliver en af de utallige mindre teaterfestivaler, der findes i Europa. Her kunne man opfordre til en handlingsplan over de kommende år indtil 2017. Lige så vigtigt er det at opfordre til løbende udvekslinger, besøg, samproduktioner.

Der opfordres til et større samarbejde mellem kunst-, undervisnings- og forretningsverdenen, hvor samarbejde mellem magistratsafdelingerne burde styrkes, og hvor scenekunst indtænkes i f.eks. helhedsplanen i Gellerup og indarbejdes i de kreative uddannelser for unge.

Formidling af scenekunst kunne også ses i et større perspektiv, hvor et formidlingssekretariat for alle kunstsektorer kunne arbejde for at udbrede viden om kunstarter og udbud.

Mulighed for en ”scenekunstportal” og i det hele taget digitaliserede platforme.

Der mangler både muligheder og kompetencer for at scenekunsten kan agere i det offentlige rum i højere grad, herunder indtage og skabe midlertidige installationer i byrummet, anvende utraditionelle rammer og lave opsøgende projekter i det hele taget.

Der efterlyses en ’dansestrategi’ for Århus for at holde fast i de landvindinger inden for danseområdet, der reelt er sket i byen. Meget taler for, at der laves en overordnet udviklingsplan for dans i de kommende år, og at der skabes stærkere og mere rummelige platforme for at maksimere det potentiale, der findes. Ligeledes at der arbejdes intenst på publikumsudvikling (både med hensyn til en udvidelse af publikum og en opdyrkning af mainstream-publikummet).

Mulighed for, at Aarhus Teater øger samspillet med byens øvrige teater- og kulturmiljø for at skabe større åbenhed generelt.

Mulighed for, at der tænkes i konkrete samarbejdsmuligheder med de øvrige teatre i Region Midtjylland og i resten af landet. Det nystartede netværk for Region Midt kunne være en oplagt platform for dette samarbejde.

Der er planer om, at Århus skal være vært for den årlige nationale børneteaterfestival Festival – teater for børn og unge i 2017, og dette kunne eventuelt udvides til også at omfatte en større europæisk dimension. 1 KUNST OG KULTUR // 1.5

SCENEKUNST

STATIONÆRE OG PRODUCERENDE TEATRE

TEATERENSEMBLER OG PROJEKTER

DANS

Aarhus Teater

ACT!

En teatervirksomhed, der arbejder i spændingsfeltet mellem kultur og erhverv.

Archauz

Lille storbyteater. Skandinaviens første koreografiske center, som skal formidle, præsentere og skabe regional forankring for moderne europæisk dans.

Det Andet Teater

Producerer forestillinger – ofte i internationalt samarbejde – der kombinerer fysisk teater, musik og tekstteater.

Club Fisk

Producerer en bred vifte af kvalitativt spændende danseforestillinger.

Kassandra Production

En innovativ tværkunstnerisk platform for professionel scenekunst i spændingsfeltet mellem dans, teater og performance.

Dadadans

Moderne dansekompagni.

Dansens Hus

Et aktivt, selvstændigt professionelt teaterinitiativ med stationære og landsturnerende forestillinger med markant fokus på integration og mangfoldighed.

Dansens Hus i Kbh. har en regional dansekonsulent i Århus, der tilbyder danseprojekter og rådgiver kommune og institutioner om moderne dans for børn og unge.

Danseværket

Forening og netværk, som arbejder på at udbrede, udvikle og forankre dans i Århus og Østjylland.

Produktionsenhed for scenekunst, der arbejder med at udvide teaterbegrebet.

Granhøj Dans

Internationalt anerkendt dansekompagni, som producerer turnerende forestillinger og har egen produktionsscene.

Mancopy

Indtil april 2010 Archauz’ professionelle husdansekompagni (gennem 3 år).

Svalegangen

Entré Scenen

Katapult

Gellerupscenen

Som landsdelsscene har Aarhus Teater den centrale position i regionens teaterliv. Det har et budget på ca. 90 mio., tre scener, teaterskole og dramatikeruddannelse. Repertoire: Populære ’teaterkoncerter’, nyfortolkninger af klassikere og nutidig dramatik. Lille storbyteater. Kvalitetsteater med landsdækkende turnéforpligtelse. Har i snart 50 år været hjemsted for megen nydramatik i Århus og udvikler sig fortsat med både egne og koproduktioner samt gæstespil. Ca. 10 produktioner pr. sæson. Professionel kombineret åben og producerende scene for ny eksperimenterende scenekunst. Har i en årrække arbejdet både internationalt og banebrydende mellem forskellige genrer, bl.a. med de europæiske DNA- og Junge Hunde-festivaler.

Opgang2 Turnéteater

Secret Hotel

Fortrinsvis vækstlagsscene for samtidsdramatik, men også med professionelle egenproduktioner samt eksperimenter som bl.a. AudioMove.

TEATER kollision

Eksperimenterende teatergruppe.

Professionelt ledet amatørteater med integrationsperspektiv.

Teatret Kimbri

Teater, der med rødder i Nordisk Teaterlaboratorium skaber forestillinger for børn og voksne

Thalias Tjenere

Et internationalt turnerende masketeater (teaterkompagni) med base i Århus, men uden fast scene.

BØRNETEATER

FESTIVALER / EVENTS M.V. ILT

Biennal festival for International Levende Teater lanceret i 2009 som byens eneste internationale teaterfestival. Arrangeret af Kulturhus Århus, Svalegangen og Gruppe 38 i samarbejde med bl.a. Aarhus Teater, Archauz, Musikhuset.

AICC

Aarhus International Choreography Competition (etableret 2008) er en biennal international koreografikonkurrence arrangeret af Archauz.

Center for undervisning i og oplysning om scenekunst i Århus.

:DANISH+

Showcase og konference (etableret 2008) for de kvalitativt bedste danske børneteaterforestillinger.

Et åbent netværk for det århusianske teatervækstlag med over 100 medlemmer.

QuongaFest

Teaterfestival etableret i 2008 for vækstlaget i Århus og den uafhængige scenekunst – den største uden for Kbh. – suppleret af indslag med billedkunstnere, musikere og dansere fra det danske vækstlag.

Filuren

Lille storbyteater. Århus’ stationære producerende teater for børn, unge og deres voksne beliggende i Musikhuset Århus.

Gruppe 38

Lille storbyteater. Et internationalt anerkendt børneteater med omfattende turnévirksomhed af høj kvalitet.

LABORATORIET

Entré Scenens åbne forum for danske og nordiske scenekunstnere, der ønsker at gennemføre et eksperiment/en undersøgelse inden for scenekunst.

Højtkvalificeret turnerende børne- og ungdomsteater, der bl.a. samarbejder med Filuren.

Move’n Act

NETVÆRK M.M.

Teater O Teater Refleksion

Internationalt turnerende og stationært dukke- og animationsteater af høj kvalitet for børn og voksne.

Teatret

Turnerende gruppeteater med rødder i teater for unge. Har koproduceret flere forestillinger med Svalegangen.

1 KUNST OG KULTUR // 1.5

SCENEKUNST

Quonga SCENEAgenturet

Løser en række kommunikations- og administrative opgaver for medlemmerne. Produktionscenter.

SVALEGANGEN [Svalegangen]

ÅRHUS TEATER, STORESCENE 2 [Århus Teater]

GRANHØJ DANS

ÅRHUS TEATER [Annette Damgaard]

1 KUNST OG KULTUR // 1.5

SCENEKUNST

KUNST OG KULTUR // RYTMISK MUSIK / REGION MIDTJYLLAND Med mere end 50 spillesteder og kulturhuse i de større byer, en god håndfuld festivaler og et væld af genre orienterede foreninger samt alt fra amatører og upcoming bands til superstjerner er Region Midtjylland solidt repræsenteret inden for den rytmiske musik. Med Århus som et stærkt musikalsk centrum, besidder regionen store potentialer, der er værd at satse og bygge videre på. AKTØRER OG AKTIVITETER På spillestedsniveau, der hvor den rytmiske musik så at sige udfolder sin dagligdag, er Region Midtjylland godt med, med 12 i Århus og syv i den øvrige region. Fire har p.t. status som regionale spillesteder: Musikcaféen, Train og VoxHall i Århus samt Fermaten i Herning. Hver større by i regionen har sit rytmiske spillested med kapacitet til at køre et kontinuerligt program med såvel professionelle som bands fra vækstlaget og for fleres vedkommende i et tæt samarbejde med foreningslivet. I regionens større kulturhuse finder man også den rytmiske musik, oftest i form af mellemstore, populære bands og solister. Der kan siges at være en overvægt på satsningen omkring store, udenlandske stjerner. En strategi, der kan være medvirkende til at fjerne fokus fra, hvad der ellers foregår i de lokale miljøer, men som samtidig har stor grundlæggende betydning for værtsbyens image og identitet. Lokale musikforeninger gør en stor indsats for at præsentere upcoming bands og smallere genrer i lokalområdet i såvel de større som mindre bysamfund. Eksempelvis kan her fremhæves Skive Jazzklub, der i 2009 modtog udmærkelsen ’Årets Jazzspillested’ for

1 KUNST OG KULTUR // 1.6 RYTMISK MUSIK

sit progressive og kvalitetsprægede program gennem mange år. Vigtigheden af talentpleje i form af bl.a. gode koncertmuligheder må ikke underdrives, hvis et stærkt musikmiljø skal realiseres. Også udviklingsprojektet Plekter, arrangeret af ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) med støtte fra Statens Kunstråd, har bidraget til at styrke området ved at arrangere udvekslinger mellem en række byers vækstlag. Festivalområdet er også rigt repræsenteret i regionen med flagskibe som Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg, Riverboat Jazz Festival i Silkeborg og Skive Festival samt veteran-originaler som Mosstock Festival med 40 års jubilæum i år. Hvad angår sammensætningen af programmet på spillestederne, tegner der sig generelt et karakteristisk mønster, idet 70% af koncerterne er med nationale bands, mens de lokale og internationale kunstnere deles om de resterende 30%. Den positive udlægning af disse klare tal er, at det er muligt at opleve et stort udvalg af professionelle danske bands og solister live fra scenen rundt omkring i hele regionen uden at skulle rejse langt. Den anden side af mønten er til gengæld, at de lokale bands har vanskeligt ved at komme ind på spillestederne og præsentere deres musik fra de lokale scener. Et skisma, der kan have alvorlige følger i forhold til at bevare de lokale musikalske fødekæder intakte, og som i sidste instans kan være til skade for den musikalske dynamik i regionen.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Ifølge Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fra 2004 går midtjyderne lidt oftere til koncert end landsgennemsnittet. Over halvdelen af de aktive koncertgængere går til koncert i hjembyen, og over halvdelen rejser også gerne rundt i regionen efter koncertoplevelser. Også her ligger midtjyderne over det nationale gennemsnit. Spillestedernes publikum er primært lokalt, hvilket sandsynligvis skyldes en relativ stor ensartethed i spillestedernes programprofiler. Mellem 80-90 % trækkes fra samme kommune som spillestedet, mens publikum fra det øvrige Danmark og udlandet er stort set fraværende. Publikumstallene på spillestederne svinger mellem 8.000-20.000 publikummer pr. år, med Fermaten i Herning i spidsen. Hvad PR og formidling angår, er det først og fremmest de større spillesteder, der anvender de nye formidlingsmuligheder på internettet, mens musikforeningerne stadig anvender de mere traditionelle metoder som sæsonbrochurer mv. Begge parter angiver dog mund til mund-metoden som mest afgørende i forhold til at trække publikum til. RAMMER OG RESSOURCER Den rytmiske musik har overordnet set gode fysiske rammer i Region Midtjylland. Med veletablerede spillesteder og de større scener i kulturhuse og friluftsanlæg har regionen kapacitet til at præsentere såvel de store internationale navne som mellemstore og mere intime koncerter. De fire regionale spillesteder i regionen, Fermaten i Herning og Musikcaféen, VoxHall og Train i Århus, modtog

i 2009 samlet set 5,8 mio. kroner fra Statens Kunstråd. Omkring halvdelen af de øvrige spillesteder, foreninger, arrangører m.m. i regionen modtog i 2009 honorarstøtte på i alt 2,6 mio. kroner ud af i alt 14 mio. på landsplan. Et væsentligt problem er imidlertid udbuddet af øvelokaler, der slet ikke modsvarer efterspørgslen. Ifølge musiklokaler.dk - et formidlingssite mellem udbydere og musikere - findes der i alt 19 øvelokaler i regionen udenfor Århus, beliggende fortrinsvist i de største byer, hvortil der angiveligt skal regnes en del mindre steder med færre faciliteter. Ser man bort fra Århus, er regionen generelt langt bagud på dette område, der således udgør et vigtigt indsatsområde i de kommende år. FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er de fleste spillesteder i regionen engageret i musikfaglige netværk med spillesteder i andre dele af landet og i nationale sammenslutninger som Dansk Musiker Forbund og Spillesteder.dk. Enkelte nævner også samarbejde med andre kulturinstitutioner i kommunen, og det er da også de lokale netværk, der tillægges størst værdi blandt spillesteder. Tværfaglige og regionale netværk samt samarbejde med erhvervslivet efterspørges af flere. Musikforeningerne har ikke overraskende den største lokale forankring med forbindelse til og samarbejde med spillesteder, festivaler, andre foreninger og institutioner, fortrinsvist beskæftiget inden for musikområdet. Også hos musikforeningerne efterspørges flere tværfaglige samarbejder.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Et større regionalt samarbejde vil først og fremmest kunne afføde nye og utraditionelle konstellationer på musikområdet, men også tværfagligt samarbejde med andre kunstarter, hvilket vil kunne udmønte sig i flere og mere nyskabende arrangementer og projekter i fremtiden. Bedre regional markedsføring nationalt set ville være en mulighed, og samtidig kunne man overveje større markedsføring i Norge og Sverige, f.eks. i samarbejde med turisterhvervene eller i form af større arrangementer og udvekslinger mellem regioner i Norden. En række mindre etablerede festivaler og initiativer ville give mulighed for at udvide og fremme den musikalske mangfoldighed i regionen.

SPILLESTEDER Cafe von Hatten Randers

Spillested drevet udelukkende af frivillige med koncerter inden for rock, reggae, jazz m.m.

Fermaten Herning

Regionalt spillested og forening, hvor koncertvirksomheden med omkring 150 koncerter om året drives af frivillige samt 3 ansatte. Fermaten har eksisteret siden 1988 og har efter en omfattende ombygning i 2008 plads til godt 700 publikummer.

Større fokus på vækstlaget med hensyn til rammer og ressourcer, men også i form af opbakning fra spillestederne til de lokale bands. Oprettelse af et regionalt kontor, hvor musikere kan søge vejledning og konsulentbistand, og hvor der også kunne være basis for netværksdannelse.

Jazz & Rock ved Ringkøbing Fjord RingkøbingSkjern

Forening af frivillige og scene for rock, jazz og blues med ca. 12 koncerter om året og plads til 350 siddende publikummer.

Kielgasten Holstebro

Scene, der præsenterer danske navne inden for rock, pop, jazz mm.

Kulisselageret Horsens

Spillested med omkring 100 koncerter om året med såvel etablerede som up-coming navne inden for en lang række genrer. Stedet har plads til 150 publikummer.

Paletten Viborg

Kulturhus og spillested med rock, jazz, folk, roots m.m. Drives af tre ansatte samt et stort korps af frivillige.

Tante Olga Randers

Spillested med omkring 100 koncerter om året med såvel etablerede som upcoming navne inden for rock, blues, jazz, folk mm.

1 KUNST OG KULTUR // 1.6 RYTMISK MUSIK

KUNST OG KULTUR // RYTMISK MUSIK / ÅRHUS Århus har en mangeårig status på landsplan som et stærkt og markant centrum for rytmisk musik. Med de mange bands, spillesteder, arrangører og foreninger er byens rytmiske miljø – fra vækstlag til top – stadig sprudlende og nyskabende. Der er i dag flere bands i Århus end nogensinde før. Alle musikgenrer og blandformer kan opleves i byen på de mange spillesteder og festivaler i kommercielle såvel som ikke-kommercielle sammenhænge. Det omfattende aktivitetsniveau til trods forekommer musikmiljøerne overskuelige. Her er mange uformelle netværk og god tværgående kommunikation musikere og arrangører imellem. Med sin kemi som uddannelsesby og den solide kulturpolitiske opbakning fra kommunen har Århus en stærk og fleksibel basis for til stadighed at videreudvikle den livskraftige rytmiske musikscene som en vigtig del af byens kulturelle profil. AKTØRER OG AKTIVITETER Krumtappen i byens livescene er de tre regionale spillesteder Train, Voxhall/Atlas og Musikcaféen. Med hver deres programprofil, netværk og samarbejdspartnere er disse tre spillesteder garanter for, at et meget bredt spekter af kontemporær, rytmisk musik præsenteres live året rundt. Disse tre spillesteder suppleres af en lang række større og mindre spillesteder, således at der alt i alt yderst sjældent er en aften, hvor der ikke er levende musik i byen. Større etablerede, nationale og internationale ensembler og solister præsenteres fortrinsvis i et samarbejde mellem RMT Productions og Musikhuset Aarhus. Byens arrangørmiljø udgøres derudover af en række musikfor-

eninger, der arrangerer festivaler for bl.a. hiphop, metal og avantgarde. To markante, årlige begivenheder i det århusianske festivallandskab er SPOT (arr.: ROSA) for upcoming bands og Aarhus Jazz Festival, som med 200 koncerter er landets 2. største jazzfestival. Byens jazzmiljø – der længe har været leveringsdygtigt i musikere og ensembler i topklasse – er centreret omkring nøgleinstitutioner som Århus Musikskole, Det Jyske Musikkonservatorium og det statslige basisensemble Klüvers Big Band. Byen har længe, og især efter lukningen af den legendariske Jazzbar Bent J., savnet et decideret jazzspillested. Den nye scene i Vester Allé, Atlas, der er tiltænkt jazz, world og folkmusik, skal fremover udfylde rollen som byens fokussted for moderne jazz. Musikuddannelserne står stærkt i Århus. Alle led i en kreativ og produktiv fødekæde må siges at være til stede med institutioner som Århus Musikskole, der tilbyder undervisning for elever i alle aldre samt MGK og afdelingen World Music Center, Musikvidenskab på Aarhus Universitet og endelig Det Jyske Musikkonservatorium, der tilbyder undervisning i såvel klassisk som rytmisk musik. I samarbejde med AU undervises her også i den forretningsmæssige side af musikverdenen i form af linjen Music Management. Århus har derudover landets første officielle kulturinstitution centreret omkring øvelokaler: Musikforeningen MONO, der driver et øvelokalekompleks med over 100 bands/600 musikere som medlemmer.

På baggrund af den teknologiske udvikling i musikverdenen har strukturen inden for branchen ændret sig markant i det seneste årti – især hvad medier og distribution af musik angår. Dette har også præget udviklingen i Århus, og byen står i dag uden tilstedeværelsen af større kommercielle pladeselskaber, da disse vælger hovedstaden som base. Der findes dog en spændende underskov af små og uafhængige labels i byen, og det står til diskussion, hvilken betydning den nævnte udvikling egentlig har for byens musikmiljøer. Det er imidlertid et udtalt ønske fra det rytmiske musikmiljø, at der generelt etableres en bedre kontakt mellem musikken og erhvervslivet som sådan, og der er store forhåbninger til, at det nystartede Produktionscenter for Rytmisk Musik – PROMUS – vil tage handsken op også her. Statens Kunstråd giver i 2007 udtryk for stor optimisme hvad angår udviklingen i Århus, idet det konstateres, at mængden af spillesteder er forøget med 50 % over 5 år. Optimismen deles af miljøerne og vækstlaget. Og der er enighed om, at de fysiske rammer for en fortsat udvikling er til stede i byen. Med etableringen af det rytmiske produktionscenter i Vester Allé og det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanegården – med Musikcaféen som medindflytter – er der skabt et stærkt grundlag for, at den rytmiske musik i Århus kan møde fremtiden på lige fod og forhåbentlig også på forkant med sammenlignelige miljøer i andre større europæiske bysamfund. Hvad byen imidlertid stadig mangler er en eller flere passende koncertpladser til de rigtigt store koncerter. Det er en manglende brik i en branche og et miljø, der ellers har de allerbedste kort på hånden. Selvfølgelig kan århusianerne ’bare’ køre til de megastore koncerter i regionen; men er det tilfredsstillende i det lange løb? 1 KUNST OG KULTUR // 1.6 RYTMISK MUSIK

PUBLIKUM OG FORMIDLING Som uddannelsesby er Århus fortløbende sikret et stort, nysgerrigt publikum til de mange koncerter på spillestederne og til festivalerne samt nye, unge aktører i musikmiljøet. Dette store udbud og den tilsvarende omfattende efterspørgsel skaber imidlertid en kommunikations- og informationsopgave, som det hidtil har været svært for både nye og gamle medier at løse på tilfredsstillende vis. Det er svært som tilrejsende gæst i byen – det være sig som studerende, turist eller forretningsrejsende – at finde rundt i, hvad der sker på byens mange scener. Her efterlyses et stærkt, koordineret bud på en fælles musikinfo-portal, ud over de mange innovative tiltag, som spillesteder og arrangører selv står for. RAMMER OG RESSOURCER At Århus har et så levende og dynamisk musikmiljø har krævet politisk opbakning fra Århus Kommune. Kommunen har været en aktiv medspiller på området i årtier, og Århus er stadig foregangsby på landsplan med de differentierede støttepuljer, armslængdeprincippet og en gennemført fleksibel og åben holdning til området. De regionale spillesteder Train, VoxHall/Atlas og Musikcaféen er solide forretninger målt med en kulturel målestok. Succesen er ud over tilskud fra kommune og stat for de to sidstnævnte også baseret på udvidet brug af frivillig arbejdskraft/ildsjæle. Seneste skud på stammen af nyskabende tiltag i byen er PROMUS. Formålet med centret, som er det første af sin art i Danmark, er at samle viden og innovation, netværks- og vækstlagsarbejde inden for musikmiljøet under ét tag for således at skabe et kraftværk af vidensudveksling inden for en række delområder i den rytmiske musikverden.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Det rytmiske musikmiljø i Århus lever i høj grad op til sit ry som dynamisk, vidtfavnende og nyskabende. Der er generelt en åbenhed i miljøerne mht. samarbejde om fælles aktiviteter, som kan være af stor betydning for Kulturby 2017. Områder, hvor der udtrykkes interesse for, at der bliver sat yderligere ind, er bl.a.: »

En fælles strategi for lancering af lokale bands/ upcoming bands i et samarbejde mellem spillestederne og nichefestivalerne fra hele regionen og interesseorganisationer som ROSA, Jazzdanmark og spillesteder.dk.

Fælles internetportal/koncertkalender, der giver overblik over hele musikudbuddet i Århus.

Internetportal til opsamling og deling af ressourcer og viden (etableres af PROMUS i 2010).

Et fælles erhvervsforum: En erhvervsklub, hvor aktørerne fra musikmiljøerne mødes med repræsentanter fra byens øvrige erhvervsliv.

Bedre udnyttelse af byens musikalske uddannelser og større integration af de studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i byens øvrige musikliv.

Støtte til vækstlaget, hvor et minimum af ekstra støttekroner kan gøre en stor forskel.

» »

En såkaldt halv-tarif-ordning for lokalt baserede ensembler: Kommunen betaler halvdelen af bandtariffen, og resten betaler arrangøren/spillestedet.

FATTER ESKIL [Anette Damgaard]

MUSIK CAFEEN [Anette Damgaard]

TEATRET 58 [Anette Damgaard]

1 KUNST OG KULTUR // 1.6 RYTMISK MUSIK

SPILLESTEDER

FORENINGER / KONCERTARRANGØRER

Train

DMF

Dansk Musiker Forbund har en afdeling i Århus.

EMMA (Elektronisk Musik Miljø i Aarhus)

Netværksforening, der samler de små miljøer under én hat og er overordnet talerør for både musikere og klubarrangører.

MusikAarhus

Tiltag under VoxHall: musikmagasin, website, releasekoncerter og radioprogram, der promoverer kunstnere fra Århus og omegn og fortæller nyheder fra det århusianske musikmiljø.

Folkemusikkens Fællessekretariat

Formidling af dansk folk- og rootsmusik. Statslig interesseorganisation med adresse i Århus.

Pappagello

Har øvelokaler og lydstudie og leverer teknik og produktion til koncerter, teater og andre events i byen.

Gl. Egå Jazzklub

Forening, der vil fremme jazz-, beat- og folkemusik gennem koncerter og arrangementer med professionelle musikere.

Present Aarhus

Udbyder af original, ny rytmisk musik med fokus på urban-genrer: elektronisk musik, men også rock/ metal, singer/-songwriter og reggae.

RMT Productions

Koncertarrangør af større rytmiske koncerter med internationale artister samt etablerede og upcoming danske grupper og solister i Scandinavian Center, Musikhuset, Arenaen, udendørs venues m.m.

Rock Århus

Non-profit forening, hvis formål er at styrke og fremme rockmusik og give spillerum for upcoming rock/undergrundsbands; planlægger og udfører koncerter.

ROSA

Musikpolitisk paraplyorganisation for en række musikforeninger og organisationer; støtter dansk rockmusik – og beslægtede genrer – via midler fra musikloven. Statslig interesseorganisation med adresse i Århus.

Sun Ship

Koncertforening, der arrangerer smalle jazzkoncerter på Musikcaféen og af og til Gyngen, Train, Voxhall, Café Lobby og Studenterhus Århus.

Aarhus Bluesforening

Forening, der arrangerer koncerter og ønsker at lave et forum for blues i Århus.

Århus Folkemusikhus

Forening med det formål at uddybe kendskabet til dansk folkekultur og at videreføre og forny traditionen (275 medl.).

Aarhus Jazz Klub

Forening med næsten 500 medlemmer, der præsenterer traditionel jazz, sigøjnerjazz og swingmusik; arrangerer 28-30 koncerter om året

Aarhus Took It

Arrangerer bl.a. årlig hiphop-festival.

VoxHall

Musikcaféen

Regionalt spillested med bands fra såvel den lokale og nationale som den internationale pop- og rockscene. Endvidere etableret på den danske klubscene inden for elektronisk musik. Regionalt spillested, der satser på ny banebrydende og trendsættende rockmusik med kant fra såvel udland som indland. Regionalt spillested med fokus på nye og eksperimenterende talenter fra den lokale, nationale og internationale musikscene samt mere etablerede navne fra diverse nichegenrer.

Musikhuset Aarhus

Rytmisk Sal i Musikhuset kan rumme 465 siddende eller 1000 stående publikummer. Musikhuset præsenterer også større rytmiske navne i husets øvrige sale samt Foyer og Café.

Jazzselskabet i Århus

Forening, hvis formål er at støtte og fremme interessen for jazz, og som årligt arrangerer 50-60 koncerter på Studenterhus Århus, V58, Musikhuset og i Århus Kunstbygning.

Fatter Eskil

Værtshus og spillested for rytmisk musik med livemusik 5 aftener om ugen og 400 koncerter om året (jazz, blues, pop, rock, elektro, reggae, jamsessions).

LJUD

Promoverer koncerter med både kendte og ukendte inden- og udenlandske kunstnere og driver et lille pladeselskab.

Café, restaurant og scene, drevet af Foreningen Kulturgyngen, hvor der 3-4 gange om ugen er musik (jazz, rock, blues, verdensmusik, folkemusik) eller andre kulturelle arrangementer.

LMS Levende Musik i Skolen

Kompetencecenter for børns møde med professionel levende musik. Arrangerer skolekoncerter over hele landet m.m. Statslig interesseorganisation med adresse i Århus.

Regionalt spillested for verdens-, folk- og jazzmusik. Starter ultimo august 2010.

Metal Royale

Arrangørforening, der vil fremme fokus på metalmusik og metalmusikkens udfoldelsesmuligheder og aktiviteter i Århus; står bl.a. bag festivalen Royal Metal Fest.

Gyngen

Atlas Pakhuset

Studenterhus Århus’ café og livescene med koncerter, stand-up, dj’s og studiefester. (Lukket juni 2010. Aktiviteter videreføres i Stakladen.)

V58

Det genåbnede Vestergade 58 med plads til 200-300 mennesker vil igen præsentere en bred palet af rytmisk musik. Lægger også ramme til forskellige genrespecifikke klubber med elektronisk musik.

MONO

Fairbar Café Lobby

KFUM og KFUK’s non-profit café i Århus med koncerter, kunstudstillinger og debat. Caféen under Archauz huser undergrundsfester, natklubarrangementer og koncerter (fra lokale dj’s til singer-songwriters).

Administrerer driften af øvelokalehuset MONORAMA (40 øvelokaler og ca. 600 musikere samt en mindre scene) og arbejder for at skabe koncerter og events omkring byens upcoming-miljø.

Musikforeningen Kælepunk

Apolitisk punkrock-forening, der bl.a. arrangerer koncerter.

Musikforeningen Oppenheimer

Arrangerer musikeventen Oppenheimers Eftermiddag og booker løbende musik til forskellige arrangementer og koncerter i Århus.

1 KUNST OG KULTUR // 1.6 RYTMISK MUSIK

FESTIVALER Danmarks Grimmeste Festival

Festival (etableret 2004) på Grimhøjgård i Brabrand, der præsenterer upcoming bands, undergrund og eksperimenterende musikere. 2800 publikummer i 2009 og 2010 med planer om en gradvis udvidelse i takt med de økonomiske og praktiske muligheder.

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag

Sports- og fredagsbarsevent for alle videregående uddannelser i Århus og under Aarhus Universitet.

Elektronisk Jazzjuice

Festival (etableret 2004) for et hav af stilarter med hovedvægten på præsentation af elektronisk musik og nyere jazzgenrer.

Emergenza

Emergenza Festival (etableret 1992) er verdens største musikfestival for upcoming bands og Danmarks største musikkonkurrence med over 100 udvalgte bands. De indledende runder + semifinalen for Vestdanmark afvikles i Århus.

PLADESELSKABER / MANAGEMENT Alive Music

Booking- og managementbureau.

Geiger Records

Udgiver bl.a. i samarbejde med Litteraturen på Scenen Lyd+Litteratur-serien, der præsenterer samarbejder mellem forfattere og musikere.

Loveland Records og LongLife Records

Jazz – kontemporær. Blues, roots, rock m.m.

Monkey Music

Sælger og distribuerer CD’er; råder over professionelt studie.

Rec Art

Newbees Festival

Festivalen (etableret 2008) præsenteres i et samarbejde mellem Studenterhus Århus og Danske Bank og byder over tre dage på én scene på nogle af de bedste danske talenter.

Royal Metal Fest

Metalfestival (etableret 2008) på VoxHall med bl.a. black metal, industrial, klassisk heavy og rock’n’roll.

SPOT

Musikfestival (etableret 1995) arrangeret af ROSA med fokus på nye musikalske trends; regnes i dag for det væsentligste udstillingsvindue for moderne nordisk rockmusik. 152 koncerter, 4.500 publikummer og 1.100 branchefolk i 2010.

Aarhus Jazz Festival

Festivalen blev etableret 1989 og byder på et varieret udbud af jazzbands og orkestergrupper inden for alle jazzens genrer. Der bliver afholdt op mod 200 koncerter på byens spillesteder, caféer, torve etc.

Aarhus Took It

Hiphop-festival (etableret 2000) på VoxHall; ud over koncerterne er der dokumentarfilm, workshops og paneldiskussioner.

Aarhus Vocal Festival

Nordens største festival for moderne rytmisk a cappella og den 3. vokalfestival i Århus (efter 2006/09).

ANDET PROMUS

Nyetableret endags-musikfestival i Tangkrogen med større, veletablerede internationale og nationale navne. Det er hensigten, at man vil samarbejde med de store tyske festivaler Southside og Hurricane.

Byens nye samlingssted for kompetence, netværksog vækstlagsarbejde samt produktion. Tilbyder projektarbejdspladser, produktionsrum, rådgivning, mentorordning, kurser m.v.

Klüvers Big Band

Oppenheimers Eftermiddag

Endags-upcoming-festival (etableret 2002), der spotter og præsenterer dansk musiks nye talenter for musikbranchen.

Århus’ professionelle bigband og statslige basisensemble med en bred og sammensat kunstnerisk profil; spiller flere end 50 koncerter om året og har et stort pædagogisk engagement.

Det Nye Sort

Selskab med to afdelinger: RecArt Live, der beskæftiger sig med event- og managementvirksomhed, og RecArt Music, der indspiller og markedsfører musik.

Gratis, landsdækkende musikmagasin med fokus på den danske undergrund uafhængigt af genre.

Pop Revo

Festival (etableret 2004) for alternativ rock og pop fra kanten af den legesyge indiescene.

Gaffa

Hovedkontoret for Danmarks største musikblad.

Skandinavian Booking & Management

Booking- og managementbureau.

RAMA

Geiger

Tidsskrift, webportal (geiger.dk), koncertarrangør og pladeselskab.

Frekvens

SOPA (Sound Of Perpetual Astonishment)

Legeplads for nye kunstnere, mere etablerede kunstneres sideprojekter og for interessante nye samarbejder; kun et begrænset antal CD’er sættes til salg.

Internetmagasin for alternativ rock og pop; stiller jævnligt dj’s til rådighed ved koncerter på Musikcaféen.

Mer’ monitor!

MONOs magasin for musikere og bands på vej.

1 KUNST OG KULTUR // 1.6 RYTMISK MUSIK

NorthSide Festival

RECession Festivalen

Festivalen (etableret 2002) afholdes af Det Jyske Musikkonservatorium og er en 12 timers musikmaraton med op mod 40 koncerter inden for alle tænkelige genrer med studerende og lærere fra konservatoriet. Festival (etableret 2000) med fokus på nichemusik inden for genrer som rock, metal, elektronisk musik og hiphop.

PAKHUSET

OPPENHEIMER

KLÜVERS BIG BAND [Richard Skovby]

TRAIN [Morten Rygaard]

1 KUNST OG KULTUR // 1.6 RYTMISK MUSIK

KUNST OG KULTUR // KLASSISK OG NY MUSIK / REGION MIDTJYLLAND Indenfor klassisk og ny musik i Region Midtjylland findes i alt 17 orkestre og ensembler, hvoraf 9 er at finde i Århus med Aarhus Symfoniorkester som den væsentligste. Dertil kommer en række klassiske arrangementer og festivaler, mange med fokus på børn og unge talenter. AKTØRER OG AKTIVITETER I regionen uden for Århus findes i alt 8 orkestre eller ensembler, der på forskellig vis er beskæftiget inden for den klassiske musik. Fire af disse, Ensemble MidtVest i Herning, Det Jyske Ensemble i Viborg, Randers Kammerorkester og Prinsens Musikkorps i Skive er professionelle og har mellem 7-16 ansatte. De øvrige er Den Jyske Sinfonietta i Silkeborg, Silkeborg Kammerorkester, Orkester MidtVest i Holstebro og Skive Symfoniorkester. De har generelt en god opbakning, og flere når endog ud til et regionalt publikum. Randers Kammerorkester blev grundlagt i 1945 og er i dag Danmarks eneste permanente professionelle kammerorkester. Orkestret spiller omkring 110 koncerter om året, er fast husorkester på Århus Sommeropera og har tidligere eksperimenteret med andre musikalske genrer samt deltaget i tværfaglige samarbejder med andre kulturinstitutioner. Ensemble MidtVest i Herning er et relativt ungt ensemble, etableret i 2002, med 10 fastansatte musikere samt en del mere løst tilknyttede musikere i forbindelse med de enkelte koncerter. Ensemblet afholder omkring 73 koncerter om året samt flere arrangementer med forfattere, kunstnere og skuespillere, og denne tværfaglige profil blev yderligere understreget, da ensemblet i 2009 flyttede ind på kunstmuseet HEART.

1 KUNST OG KULTUR // 1.7 KLASSISK OG NY MUSIK

Det Jyske Ensemble holder til i Viborg men afholder koncerter i både Danmark og udlandet, op mod 80 i løbet af en sæson, samt tre årlige koncerter med Skive Symfoniorkester, hvori ensemblet udgør den professionelle kerne. Udover koncertaktiviteterne forestår ensemblets musikere undervisning og foredrag med udgangspunkt i den klassiske musik. Musikforeningerne i regionen er vigtige aktører inden for det klassiske musikfelt, og de er med til at udbrede kendskabet og øge opbakningen til denne genre. Samtidig nyder de generelt stor opbakning med årlige publikumstal på mellem 1000 og 2000 til deres koncerter, der afholdes i både lokale kulturhuse, kirker og mere utraditionelle rammer. Af større arrangementer findes festivalerne Holmboe i Horsens og Klassiske Dage i Holstebro, der begge har international orientering samt fokus på børn og unge talenter; Unge Sangere i Ikast, der siden 1996 har tiltrukket unge fra hele landet til 4 dage med koncerter, undervisning og konkurrence inden for de klassiske genrer samt ikke mindst det mere internationalt orienterede Hvide Sande Master Class, en uge med koncerter og undervisning, der primært henvender sig til kommende eller nuværende studerende på musikakademier eller -konservatorier. PUBLIKUM OG FORMIDLING Ifølge Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fra 2004 havde omkring 10% af midtjyderne været til klassisk koncert inden for det seneste år; inden for det sidste halve år var tallet 8%, hvilket er en del lavere end det nationale gennemsnit. Blandt disse koncertgængere har 6,7% været til én koncert og kun 2,4 til flere end to koncerter. Ser man nærmere på disse tal er det tydeligt,

at interessen i Århus Kommune er markant større end i resten af regionen. Publikum til klassisk og ny musik er på mindre end 75.000 i regionen, men til gengæld er interessen ifølge arrangører og aktører konstant. I forhold til den rytmiske musik, hvor tallene var henholdsvis 44% (inden for det seneste år) og 27% (inden for det seneste halve år) er det imidlertid tydeligt, at denne genre har en større formidlingsopgave foran sig. Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er publikumssammensætningen ikke særlig varieret, idet både orkestre/ensembler, festivaler og foreninger med meget få undtagelser kun har fat i det voksne publikum, og flere indsnævrer desuden ved at tilføje højtuddannede. Det er følgelig og måske ikke så overraskende den lidt bredere appel samt de unges opmærksomhed, der synes vanskelig at opnå for de klassiske musikarrangementer i regionen. Regionens orkestre og ensembler synes at optræde ikke bare inden for egen kommune men i de fleste tilfælde også i den øvrige region og for fås vedkommende også i det øvrige Danmark og internationalt. Aktivitetsniveauet ligger generelt højt, for enkeltes vedkommende med op mod 150 koncerter årligt. RAMMER OG RESSOURCER Regionen har et omfattende netværk af kulturhuse, og rammerne for klassisk musik synes generelt at være i orden. Der findes tilmed væsentlige traditioner inden for korog kirkemusik, og kirkerummet anvendes fortsat til koncerter inden for meget forskellige genrer og traditioner.

Repertoiret i kulturhusene består primært af regionens egne ensembler samt gæstende sangere og ensembler, og her synes der at være en naturlig grænse for udvidelser. Internationale navne er ikke blot vanskelige at tiltrække, de ligger også ofte uden for den økonomiske rækkevidde, og den manglende opmærksomhed fra medierne er ligeledes problematisk for mange arrangører. Dertil kommer, at de kommunale budgetter som oftest ikke formår alene at opretholde orkestrene. Der skal både egne indtægter og statslige tilskud til, for at det kan fungere. Fremtiden synes derfor ofte usikker, ikke mindst for Det Jyske Ensemble, der fra 2011 ikke længere har status som basisensemble, hvilket betyder at tilskuddet fra Statens Kunstråd frafalder.

De knappe ressourcer virker endvidere stærkt begrænsende på de enkelte aktørers kapaciteter f.eks. i forhold til nye formidlingstiltag og samarbejde med andre institutioner og aktører; initiativer, der ikke desto mindre er vigtige, hvis feltet fortsat skal være i udvikling. FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Regionens ensembler og orkestre har et bredt netværk, der ofte også når ud over landets grænser. Der er imidlertid som oftest tale om forbindelser og samarbejdspartnere inden for den klassiske musik, og ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er der da også flere, der efterlyser et bredere samarbejde omkring formidling og publikumsstrategier samt netværk, der kunne danne ramme for en mere tværfaglig vidensdeling.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG I forhold til at kunne tiltrække et større publikum og udbrede kendskabet til den klassiske musik er det vigtig, at aktørerne på området forsøger sig med alternative strategier og metoder, ikke mindst på formidlingsområdet. Der er oplagte muligheder i de tendenser inden for genreoverskridelse og crossover-musik, der allerede synes at have bidt sig fast i især det rytmiske musikmiljø og naturligvis hos den eksperimenterende ny musik, men som i højere grad kunne komme til udtryk i f.eks. en tværfaglig koncertpraksis, når det gælder den klassiske musik. En større orientering mod udlandet og afsøgning af internationale relationer og samarbejder synes at være områder, der er værd at opprioritere i de kommende år.

FESTIVALER OG ARRANGEMENTER Holmboe i Horsens

Klassisk musikfestival med koncerter og arrangementer i byens kulturinstitutioner.

Horsens Klosterkirkes Koncerter Horsens

Koncerter med alt fra klassiske ensembler, kor og gregoriansk munkesang i forbindelse med den årlige middelalderfestival.

Hvide Sande Masterclass RingkøbingSkjern

Årlig workshop siden 2006 for unge talenter og musikstuderende fra hele verden. Deltagerne modtager undervisning og medvirker ved koncerter.

Klassiske Dage Holstebro

Klassisk musikfestival med både international orientering og lokal fokus.

Skive Opera Akademi Skive

Årlig workshop for unge talenter inden for klassisk sang med deltagelse af internationale undervisere og sangstjerner.

Unge Sangere Ikast-Brande

Workshop for unge sangtalenter med kor, koncerter, konkurrencer og teater.

PROFESSIONELLE ORKESTRE OG ENSEMBLER

AMATØRORKESTRE OG -ENSEMBLER

Det Jyske Ensemble Viborg

Ensemble bestående af blæserkvintet, strygetrio og klaver. Ensemblet giver mellem 50 og 80 koncerter hver sæson i Danmark og i udlandet.

Den Jyske Sinfonietta Silkeborg

Klassisk ensemble bestående af ca. 26 professionelle musikere og sangere, uddannede fra landets musikkonservatorier.

Ensemble MidtVest Herning

Ensemble, etableret i 2002, bestående af klaver, strygekvartet og blæserkvintet.

Orkester MidtVest Holstebro

Amatørsymfoniorkester, oprettet i 1994, bestående af professionelle, amatører og elever fra musikskolen.

Prinsens Musikkorps Skive

Ensemble og et af forsvarets i alt tre musikkorps med et repertoire bestående af alt fra klassisk til pop.

Silkeborg Kammerorkester Silkeborg

Amatørorkester, oprettet i 1957, bestående af knap 20 medlemmer.

Randers Kammerorkester Randers

Danmarks eneste permanente professionelle kammerorkester og fast husorkester på Århus Sommeropera

Skive Symfoniorkester Skive

Orkester bestående af Det Jyske Ensemble og amatører fra området. Ca. 3 koncerter om året.

1 KUNST OG KULTUR // 1.7 KLASSISK OG NY MUSIK

KUNST OG KULTUR // KLASSISK OG NY MUSIK / ÅRHUS Med aktive, hæderkronede musikinstitutioner samlet i Nordens mest markante musikhus, en række nye tiltag og grøde i vækstlaget inden for ny og elektronisk musik kan Århus fortsat præsentere en markant og interessant scene for klassisk og ny musik. Dog tyder meget på, at der skal arbejdes med fornyelse, med sammenhængen i musikkens fødekæde, tilkoblingen til det internationale kredsløb og synligheden. AKTØRER OG AKTIVITETER Siden udvidelsen af Musikhuset i 2007, så bygningen nu er på over 33.000 m2, er byens bærende institutioner for klassisk musik samlet under samme tag, og det udgør dermed et stærkt centrum – lokalt, regionalt og potentielt også både nationalt og internationalt. Her findes en daglig arbejdsplads for over 500 musikere, musikstuderende, musiklærere og andre professionelle, og med sin markante placering i byen fungerer Musikhuset fortsat som et varemærke for Århus. Aarhus Symfoniorkester fejrer sit 75 års jubilæum i år. Det er et af Danmarks 6 landsdelssorkestre og har 72 musikere. Orkestret er ”som sådan helt afgørende for byens klassisk-symfoniske musikliv” (Kunstrådets evaluering 2007). Symfoniorkestret har med den nye Symfoniske Sal i Musikhuset nu eget hjem for både prøver og koncerter og har i de seneste år udvidet både skolekoncerter, centerkoncerter og andre aktiviteter, der sammen med de faste symfoniske koncerter og funktionen som Den Jyske Operas orkester er kernen i dets virksomhed. Orkestrets budget er på ca. 50 mio. kr. og deles mellem staten og kommunen med ca. 20 mio. kr. hver. Dertil kommer egenindtægter og sponsorater.

1 KUNST OG KULTUR // 1.7 KLASSISK OG NY MUSIK

Den Jyske Opera er det nationale, turnerende operaensemble og modtager som sådant væsentlige tilskud fra Kulturministeriet. Dens budget er på ca. 48 mio. kr., hvoraf statens bidrag udgør 35 mio. kr. Der er 65 fastansatte. Operaen har altid haft et højt ambitionsniveau og har været både udadvendt og opfindsom i sin virksomhed med bl.a. udvidet samarbejde med erhvervslivet og formidling for børn og unge. Repertoiret omfatter 3 nyproduktioner årligt. Andre vigtige aktører er bl.a. Aarhus Sommeropera: Danmarks førende kammeropera, som hver sommer spiller én nyopsætning på det historiske Helsingør Theater i Den Gamle By og har haft et forbilledligt samarbejde med lokale kunstnere, bl.a. Svend Åge Madsen. Og Århus Sinfonietta, der bl.a. arrangerer koncerter i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Unge Tonekunstnere (AUT). AUT er en forening, som arbejder for udbredelsen af kendskabet til den nye musik. Foreningen arrangerer hvert år CRUSH – festival for ny musik. En anden væsentlig aktør inden for elektronisk musik i Århus er landets førende institution for elektronisk musik, DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik), som har givet Århus en væsentlig rolle inden for genren. DIEM, der er et center under Det Jyske Muusikkonservatorium, åbnede i 1987 og har fokus på produktion, uddannelse, forskning og formidling inden for elektronisk musik. Der er et stort vækstlag i kraft af byens musikuddannelser: Det Jyske Musikkonservatorium og Musikvidenskab på universitetet. Det Jyske Musikkonservatorium, der hører under Kulturministeriet, er akademi og skole for 290 studerende og 70 lærere samt administrativt perso-

nale og forestår uddannelse, forskning og kunstnerisk udviklingsarbejde inden for både klassisk, rytmisk og elektronisk musik. Århus Musikskole er den kommunale musikskole i Århus Kommune. Den tager hånd om de alleryngste talenter og underviser hver uge mere end 3.000 elever i alle former for musik. PUBLIKUM OG FORMIDLING Op mod 700.000 besøger Musikhuset med dets syv scener årligt – fra gratis koncerter i foyeren til de helt store opsætninger i Store Sal – og dermed er stedet Nordens og et af Europas største musikhuse overhovedet. I 2008 blev der i alt afholdt ca. 1.200 kulturarrangementer i Musikhuset. Der iværksættes markante initiativer som f.eks. skolekoncerter for at gøre det fremtidige publikum interesseret. Udfordringen er at forstærke et ’nyt’ fælles brand for Musikhusets institutioner og finde nye program- og aktivitetskoncepter, der kan sammentænke musikgenrer og udvide publikumsskaren. Her kan 2017 være med til at gøre en forskel. RAMMER OG RESSOURCER Den klassiske musik i Århus har generelt fremragende fysiske rammer, som afspejler institutionernes dominerende plads i det kulturpolitiske hierarki i Århus Kommune. Herudover er der væsentlige statstilskud til de bærende institutioner – Den Jyske Opera, Musikkonservatoriet og Symfoniorkestret – dog ikke Musikhuset selv, som er en kommunal institution.

I begyndelsen af ’fødekæden’ er der generelt bekymring: Der gøres ikke nok for at vække musikinteressen hos børn og unge, og det er blevet sværere at komme til at spille – i folkeskolerne såvel som på musikskolerne, hvor der er lange ventelister. I det lange løb er dette ikke godt for udviklingen i talentmassen.

Talentudvikling gennem strategisk samarbejde mellem musikskoler, uddannelsesinstitutioner, de udøvende lag osv.

Et bredere musikbegreb og større satsning på at inkludere andre musiktraditioner i Musikhuset.

Et andet forhold er, at der savnes ’store satsninger’ i Århus, da det pga. byens færre midler opleves som svært at konkurrere med København og udlandet, og det er for dyrt at bringe f.eks. gæstende opera og mange store, internationale stjerner og solister til byen. Heri lægges der op til øget kontakt til og samspil med erhvervsliv m.v.

Der savnes en større international festival med afsæt i klassisk musik.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG » Udvidelse af Århus Symfoniorkester til fuld symfonisk størrelse er evt. oplagt som et fælles projekt med offentlige/private midler over de kommende år og i et samarbejde med andre ensembler, herunder Randers Kammerorkester. »

Mange aktører opfordrer til bedre udnyttelse af det internationale potentiale og styrkelse af internationale samarbejder i det hele taget. Der efterlyses en mere tværgående, helstøbt og dristig musikprofil med Musikhuset som drivkraft, ligesom Musikhuset nationalt og internationalt kan indtage en mere central plads i musikverdenen. Udvekslingsaftaler med andre markante musikhuse kunne fremmes i forbindelse med 2017. Musikhusets rammer egner sig til samlede arrangementer som f.eks. SPOT, og højprofilerede tematiske musikarrangementer kunne fremmes i højere grad.

INSTITUTIONER Musikhuset Aarhus

Et landskendt kulturhus (åbnet 1982, udbygget 2007) med 4 koncertsale (300-1200 pladser) samt 3 mindre, fleksible sale, prøvelokaler m.m. Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Musikkonservatorium har alle til huse i Musikhuset.

Aarhus Symfoniorkester

Orkestret (grundlagt 1935) har 72 fastansatte musikere og tilbyder en bred vifte af koncertoplevelser, herunder familiekoncerter, med dirigenter og solister af internationalt format.

Den Jyske Opera

Danmarks nationale, turnerende operakompagni (grundlagt 1947); har ca. 100 opførelser pr. sæson.

Det Jyske Musikkonservatorium

Akademi og skole (grundlagt 1927) for 290 studerende og 70 lærere og administrativt personale.

FESTIVALER CRUSH

Festival (etableret 2005) for ny musik arrangeret af Aarhus Unge Tonekunstnere.

International Guitar Festival Aarhus

Festival for klassisk guitar (etableret 2001) på Helsingør Theater i Den Gamle By.

Nordisk Korog Kulturfestival

Triennal nordisk festival med klassisk kormusik (Nordklang) etableret 1971. Afholdt i Århus 2010.

DIEM

Dansk Institut for Elektronisk Musik, DJM, har fokus på produktion, uddannelse og formidling inden for elektronisk musik.

RAMA

Århus Musikskole

Den kommunale musikskole, der hver uge underviser mere end 3.000 elever.

Århus Sinfonietta

Ensemble for samtidsmusik (etableret 1990). I 2005 udnævnt af Kunststyrelsen til specialensemble for ny og klassisk musik.

Aarhus Sommeropera

Danmarks førende kammeropera, der spiller højkvalitets- og originale værker på Helsingør Theater.

Aarhus Unge Tonekunstnere

Forening (etableret 1966), som vil udbrede kendskabet til ny musik.

SPOR

Vigtig festival (etableret 2005) for nutidig international lyd- og tonekunst.

FORENINGER, NETVÆRK M.V. Aarhus BachSelskab

Stiftet 1990. Har i årenes løb afholdt over 100 koncerter, primært i Vor Frue Kirke i Århus.

1 KUNST OG KULTUR // 1.7 KLASSISK OG NY MUSIK

THE OPERA SHOW [Pressefoto Musikhuset]

DEN JYSKE OPERA [Pressefoto]

1 KUNST OG KULTUR // 1.7 KLASSISK OG NY MUSIK

[Nikolaj Lund]

KUNST OG KULTUR // FESTIVALER OG EVENTS / REGION MIDTJYLLAND Region Midtjylland er stærkt repræsenteret, når det gælder festivaler, med over 50 i og omkring Århus og 28 i den øvrige region, hvortil kommer et væld af større events og arrangementer. Regionen danner ramme om Danmarks anden- og tredjestørste festival inden for rock og pop, henholdsvis Danmarks Smukkeste Festival (Skanderborg Festival) og Skive Festival, samt Danmarks Grimmeste Festival og Nordeuropas største koncertturné, Grøn Koncert, der har base i Århus og således med til at promovere Region Midtjylland som en stærk festivalprofil. AKTØRER OG AKTIVITETER De fleste festivaler er ikke overraskende orienteret omkring musikken, som foruden et traditionelt rock/pop repertoire på festivaler som f.eks. Skanderborg, Skive og Samsø, er bredt repræsenteret med alt fra Royal Metal Fest i Århus til Klassiske Dage i Holstebro. Desuden er der Sølund Musik Festival, som er en lukket festival for udviklingshæmmede og den største af sin art i Europa. Inden for andre genrer findes Europæisk Middelalderfestival og festivaler for både børne- og gadeteater i Horsens; Festival of Wonder i Silkeborg, der hvert andet år præsenterer dukketeater af høj kvalitet og ikke mindst de tematiske festuger i Århus og Holstebro. Også Kulturfestivalen Mørket, der blev afholdt i 2009 i kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Struer og Ringkøbing-Skjern, er et godt eksempel på, hvordan man ved et bredt samarbejde kan skabe noget spektakulært og toneangivende. Horsens har siden 2000 været vært for utallige koncerter med store internationale navne og har om nogen vist, hvor stor værdi lokal opbakning kan have for en by som Horsens, der har skiftet image fra kedelig industriby til

dynamisk kulturby. De sidste par år har også Randers og Herning meldt sig på banen med større events og koncerter med internationale navne, hvilket er med til at skabe balance i et kulturlandskab, hvor tingene ofte er koncentreret omkring Århus. Hos mange af de mellemstore musikfestivaler er der en tendens til, at kun de p.t. mest populære bands eftertragtes, hvilket skaber relativt store overlap i programmerne og således markant konkurrence om publikum. Denne ensartethed kan på den ene side være en mulighed for lokale bands at komme til orde; på den anden side risikerer man, at festivalerne udkonkurrerer hinanden, fordi de ikke har nogen særegen profil, og dermed også at festivalområdet stagnerer. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke findes større filmfestivaler, litteraturfestivaler eller kunstfestivaler samt mere markante teaterfestivaler og klassiske festivaler i regionen. Det kunne tyde på, at det næppe er kulturinstitutionerne, der står bag festivalerne, og at hensigten ofte har været at skabe liv i byen. Denne tendens understreges yderligere af det faktum, at næsten samtlige festivaler finder sted i sommermånederne og fortrinsvis består af gratis arrangementer. Hvor dette ofte sikrer et stort publikum og gør festivalerne nærværende i byrummet, bidrager det i mindre grad til udvikling og nytænkning inden for de respektive genrer. PUBLIKUM OG FORMIDLING Publikumstallene, der varierer fra ca. 450 til op mod 50.000 besøgende, fortæller derimod om stor variation med hensyn til kapacitet og tiltrækningskraft. Samtlige festivaler nyder godt af en enorm lokal opbakning fra såvel publikum som sponsorer, og mange festivaler

har også valgt at inddrage lokale aktører og talenter i programmet. Virale strategier prioriteres højt af så vidt forskellige aktører som Riverboat Jazz Festival, Sølund Musikfestival og Skive Festival, og kigger man på deres respektive profiler på f.eks. Facebook, er der her en meget flittig kommunikation med publikum i form af information om den forrige og aktuelle festival, kommentarer, forslag til forbedringer, anmeldelser af koncerter og arrangementer samt billeder fra såvel arrangør som publikum. På den måde formår festivalerne at være til stede også uden for sæsonen ved at skabe et forum, hvor næste års navne og aktiviteter løbende kan annonceres. RAMMER OG RESSOURCER De fleste festivaler holdes i live dels på grund af publikumsinteressen og billetindtægter samt indirekte indtægter ved salg af merchandise og andet på festivalpladsen, dels i kraft af den lokale opbakning fra både forretningsdrivende og frivillige. Et særligt kendetegn for festivalsektoren er netop en stor afhængighed af frivillige, der varetager alt fra PR og formidling til servicering af publikum m.m. i forbindelse med afviklingen af festivalerne. Det er en uvurderlig ressource, men også en lidt umedgørlig én af slagsen, idet sammensætningen af kompetencer ofte vil være tilfældig og præget af stor udskiftning. Eksempelvis er der på Skanderborg Festival og Samsø festival hvert år tilknyttet henholdsvis 10.000 og 1.700 frivillige, hvilket i begge tilfælde svarer til en tredjedel af publikumskapaciteterne.

1 KUNST OG KULTUR // 1.8 FESTIVALER OG EVENTS

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Mange af regionens festivaler synes primært at være engagerede i netværk, der dækker en fagspecifik del af festivalområdet, hvilket kan være en fordel, fordi den enkelte festival på den måde får varetaget lige præcis sine interesser, men også en ulempe, fordi man ikke nyder godt af erfaringer fra andre festivaltyper.

del skabes mere plads til programudvikling i regionen og til nytænkning inden for de enkelte festivalprofiler.

De otte største af regionens festivaler er med i det nationale netværk Festival Danmark, der både undersøger og formidler viden omkring festivalgenren samt dens særlige vilkår og behov. Dette samarbejde kunne være en relevant inspirationskilde i forhold til mulighederne for at skabe en større bevidsthed i regionen omkring festivalerne.

Festivalområdet i Region Midtjylland er generelt præget af festivaler inden for samme genre, og heri ligger et oplagt satsningsområde. Der er et markant fravær af festivaler inden for f.eks. film, litteratur og teater/dans uden for Århus, og der bør tages initiativer for at styrke og skabe miljøer inden for disse kunstarter rundt omkring i regionen.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Et afgørende indsatsområde i forhold til at styrke den eksisterende publikumsopbakning og sikre festivalernes overlevelse i fremtiden er en mere målrettet markedsføring samt ikke mindst at imødekomme et udbredt behov for kompetenceudvikling blandt de mange ildsjæle i de enkelte organisationer. Dette kunne blandt andet afhjælpes ved oprettelsen af et regionalt funderet netværk, der kunne danne ramme for erfaringsudvekslinger og vidensdeling samt yde konsulentbistand til især nye initiativer. Et regionalt netværk ville ligeledes kunne spille en væsentlig rolle i forhold til at profilere regionen i udlandet og skabe forbindelse til internationale netværk. Især indenfor de rytmiske musikfestivaler bør der i fremtiden være en større udnyttelse af de mange gode initiativer, der allerede findes, samt en øget opbakning omkring de innovative kræfter. Her kunne der med for-

1 KUNST OG KULTUR // 1.3 KULTURARV

Regionens mange naturskønne områder og særprægede historiske bygninger er oplagte rammer, som bør medtænkes i udviklingen af nye initiativer på festivalområdet.

MUSIKFESTIVALER Klassiske Dage Holstebro

Klassisk musikfestival med både international orientering og lokalt fokus.

Samsø Festival Samsø

Første gang i 1989 og i dag en vigtig begivenhed, der hvert år trækker ca. 7000 besøgende til.

Bluesfestival Horsens Horsens

3-dages bluesfestival med såvel danske som internationale navne samt lokale bands.

Hede Rytmer Silkeborg

3-dages musikfestival med danske kunstnere og et publikumstal på omkring 11.000.

Brædstrup Rock Horsens

Dagsfestival med danske navne inden for pop og rock.

Midtjysk Folkemusikfestival Silkeborg

Festival over fem dage, startet i 2006, med koncerter rundt omkring i hele byen.

Holmboe i Horsens Horsens

Klassisk musikfestival med koncerter og arrangementer i byens kulturinstitutioner.

Riverboat Jazz Festival Silkeborg

Første gang afholdt i 1966 og i dag én af Nordeuropas største, med et årligt publikumstal på omkring 50.000 fordelt over fem dage.

Musik på Endelave Horsens

Dagsfestival med mindre og lokale bands inden for forskellige genrer.

Danmarks Smukkeste Festival Skanderborg

Danmarks næststørste rockfestival efter Roskilde, hvert år med omkring 150 koncerter, 30.000 publikummer og 10.000 frivillige.

Swinging Europe Ikast-Brande

Jazzensemble, hvert år med ny besætning og dirigent, der tager på turné ned gennem Europa.

Mosstock Festival Skanderborg

Danmarks største og ældste amatørfestival, startet i 1971.

Haze Over Haarum Lemvig

3-dages musikfestival, startet i 1980, med populære danske navne samt lokale bands.

Sølund Musik Festival Skanderborg

Nordeuropas største festival for udviklingshæmmede med omkring 16.000 besøgende hvert år.

Hysten Festival Odder

Dagsfestival med danske navne inden for pop, rock og stand up.

KULTen Festival Skive

Tunø Festival Odder

Afholdt første gang i 1987 og lægger i dag scene til navne indenfor jazz, folk og rock/pop.

Bork Havn Musikfestival RingkøbingSkjern

4-dages festival med danske og internationale navne inden for pop og rock. Første gang afholdt i 1979.

Rock i Ringkøbing RingkøbingSkjern

Dagsfestival med danske navne inden for pop og rock.

ØVRIGE FESTIVALER Europæisk Middelalderfestival Horsens

I løbet af en weekend indtager middelalderen Horsens midtby med musik, teater, gøgl m.m.

Horsens Børneteaterfestival Horsens

Har siden 1985 præsenteret dansk børneteater for branchen og teaterinteresserede.

Festival for upcoming bands i Skive-området.

Horsens Gadeteaterfestival Horsens

Weekendfestival, hvor både danske og internationale kunstnere fylder gaderne.

Skive Festival Skive

Startede i 1993 som endagsarrangement og er i dag Danmarks tredjestørste rockfestival.

Festival of Wonder Silkeborg

Over fire dage afholdes et væld af forestillinger, workshops m.m. inden for dukketeater.

EbeltoftLIVE Syddjurs

2-dages festival med etablerede danske navne.

Jazz på Torvet i Ebeltoft Syddjurs

Lørdagskoncerter i løbet af sommeren med danske jazz-navne.

Kulturfestival Mørket Midt- og Vestjylland

4-ugers kulturfestival, afholdt i 2009, med musik, kunst, teater m.m. i såvel de store som i de små byer.

Djurs Bluesland Syddjurs

Med internationale og danske bluesbands og solister, første gang afholdt i 1988.

Sandskulptur Festival Ringkøbing

I 10 dage samles 27 skulptører fra hele verden for skabe kunst på stranden i Søndervig.

1 KUNST OG KULTUR // 1.8 FESTIVALER OG EVENTS

JAZZFESTIVAL [Hreinn Gudlaugsson]

MIDDELALDERFESTIVAL

1 KUNST OG KULTUR // 1.8 FESTIVALER OG EVENTS

DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL

KUNST OG KULTUR // FESTIVALER OG EVENTS / ÅRHUS Som mange andre storbyer har Århus et væld af festivaler og events, der spænder fra det bredt appellerende til det specialiserede og nicheprægede. Alene de tilbagevendende festivaler tæller omkring 50. Festivaler skaber ofte intense, sammensatte oplevelser, men er også arrangementer og projekter, der fremmer kulturel mangfoldighed, inddrager borgerne og skaber netværk og ofte også samarbejde på tværs af kunstarter. Dermed er de en vigtig ressource for udviklingen af byens kulturliv, og de giver ’puls’ til byen. AKTØRER OG AKTIVITETER Med enkelte undtagelser er festivalerne kommet til i de sidste 20 år, og det er markant, at der, ligesom i 80’erne, nu igen i de sidste 10 år er kommet en bølge af initiativer, der afspejler netop de nye generationer. Her er især rytmisk musik godt repræsenteret med op mod 20 festivaler og events af vidt forskellig beskaffenhed. Århus Festuge har dog siden 1965 været det vigtige kulturelle forankringspunkt for byen – der, hvor byen træder i karakter, og hvor omverdenen fokuserer på Århus. Hvert år præsenterer Festugen et omfattende og mangfoldigt program, og målet er fortsat at være en af Nordeuropas største kunstog kulturfestivaler. I kraft af Festugens ”åben dør”-programpolitik deltager mange af byens kulturinstitutioner, og vækstlaget kan boltre sig. I alt afvikles omkring 600 arrangementer i løbet af Festugen. Skønsmæssigt deltager over 50.000 mennesker i Århus Festuge – ofte i flere arrangementer. Blandt de kulturhistoriske festivaler og events indtager Vikingetræffet på Moesgård en særstatus. Det er Nordens største vikingetræf, der tiltrækker vikinger fra hele

Europa og efterhånden er blevet en af Århus’ største folkebegivenheder med over 20.000 besøgende. Det er i høj grad via projekter og festivaler, at kultursektoren opsluger nye impulser, og det er her, unge initiativer kan få lov til at boltre sig. På den måde har festivaler en afgørende betydning for en bys vækstlag, men de er også vigtige i kraft af den konstante udfordring, de giver den etablerede kunstog kultursektor. Der er på én gang tale om talentudvikling, udvikling i selve iværksættermiljøet og udvikling af publikum, og derfor er festivalgenren et kernepunkt i en fremadrettet og åben kulturpolitik. Det er tale om fornyelse, som giver en tidsmæssig opdatering af kunstnerisk produktion, men samtidig om en udvidelse af kulturlivet. En tværgående begivenhed med mange af disse elementer er éndagseventen Mejlgade for Mangfoldighed, lanceret i 2006 af Frontløberne. Gadefestivalen præsenterer musikere og dj’s, dans, billedkunst m.v. for op mod 7.000 deltagere og lægger op til, at alle, institutioner såvel som borgere, kan involvere sig. Under KulturNat Århus finder mange kulturelle aktiviteter sted på samme aften i byen. KulturNatten inkluderer et væld af små som store aktører og arbejder på at synliggøre kulturlivet i Århus og give byen en markant kulturel profil. En af de seneste og perspektivrige festivaler i Århus er ”Smag på Kunsten”, en nordisk madkunstfestival, som blev afholdt for første gang i 2009, og som forbinder kunstens verden med madkunst på en begavet måde. Ud over de tværgående festivaler har Århus også en række festivaler og events inden for de enkelte kunst-

arter. Nævnes kan bl.a. Aarhus Filmfestival, en international kort- og dokumentarfilmfestival, ILT, der er Århus’ nye internationale festival for teater, dans og performance med mulighed for at blive en vigtig brik i byens internationale profil, og de litterære begivenheder Vild med ORD og Verbale Pupiller. Her er der oplagte udviklingsmuligheder i de kommende år – og udfordringer. Tydeligst markerer den rytmiske musik sig dog med en lang række festivaler og events. Aarhus Jazz Festival er central for byens jazz-liv og rummer et programmæssigt udviklingspotentiale, da den har god publikumsopbakning og en decentraliseret struktur. SPOT Festival har en særstatus i det rytmiske miljø. Den bliver arrangeret af ROSA (Dansk Rock Samråd) og er en vigtig branche- og netværksplatform, der har placeret Århus centralt i den rytmiske musiks udvikling – ligesom den nyder international bevågenhed. Under SPOT, der foregår på scener i og omkring Musikhuset Aarhus, transformeres byrummet i Århus kreativt, og en mængde spontane tværgående arrangementer løber af stablen. Også Oppenheimers Eftermiddag fremmer ny, dansk kvalitetsmusik ved at formidle den direkte kontakt mellem danske upcoming bands og musikbranchen, idet der til arrangementet inviteres bookere, pladeselskaber, managers, musikpresse m.fl. 6 bands udvælges hvert år blandt ca. 200 ansøgere. Det Jyske Musikkonservatorium afholder hvert år endagseventen RAMA, hvor studerende og lærere fra konservatoriet optræder som komponister, sangskrivere, solister, bandmedlemmer og orkestermusikere.

1 KUNST OG KULTUR // 1.8 FESTIVALER OG EVENTS

Derudover er der en række mere specialiserede musikfestivaler og -events: hiphop- og rapfestivalen Aarhus Took It; Danmarks Grimmeste Festival med upcoming bands og den eksperimenterende undergrund; og RECession Festivalen, der præsenterer industrial, electronica, metal og eksperimenterende musik. Metal er også kernen i Royal Metal Fest, mens SPOR præsenterer nyskabende kunstnere inden for kompositionsmusik og lydkunst og dermed placerer sig et sted i feltet mellem den rytmiske og den nye musik.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse viser, at de deltagende festivaler og events vurderer ”eget websted” som uundværlige for deres formidling (gns. 5 ud af 5), skarpt forfulgt af ”e-mails og nyhedsbreve” og ”mund til mund” (gns. 4,8). I den anden ende af skalaen må man konstatere, at kommunens website vurderes særdeles lavt (gns. 1,2). Hvis kommunen ønsker at indgå aktivt i formidlingen af byens festivaler og events, kunne man måske begynde her.

Af andre unge aktører og tiltag kan nævnes kunstnernetværket I DO ART, foreningen Ska’ vi lege, præsentationseventen Pecha Kucha Night og klubkoncepter som MISK MASK, Who’s The Pussy Now, Klub Stuka og Club Dish. Alle er netværksorienterede, drevet af frivillige fra byens vækstlag og har samme agenda: at samle de unge kreative og innovative kræfter i byen, skabe rum for udveksling og udvikling blandt deltagerne og afholde events af forskellig karakter.

Festivaler vurderer lokale medier til at have størst betydning, efterfulgt af de nationale, mens de regionale medier tillægges noget mindre betydning. I tråd hermed svarer selv et stort og ’tydeligt’ arrangement som Festugen i kulturinstitutionsanalysen, at det er svært at nå det regionale publikum.

Langt de fleste festivaler drives af ildsjæle og netværk, og mens det på den ene side understreger, at Århus rummer mange energiske iværksættere, afspejler det på den anden side også, at byen ikke bakker tilstrækkeligt op om disse og dermed fastholder mange festivaler i et limbo. Det er dog ikke alene et Århus-fænomen. Samtidig er det tydeligt, at antallet af initiativer fortsat stiger, og det afspejler i høj grad den positive energi og den mangfoldighed, byen rummer. Her er én af de oplagte muligheder for at skabe en langt mere sammenhængende politik og indsats, idet relativt små investeringer vil kunne sikre store kvalitative og kvantitative resultater.

1 KUNST OG KULTUR // 1.8 FESTIVALER OG EVENTS

At Århus Festuge også angiver, at det er svært at nå det nationale og internationale publikum, understreger opgavens alvor. Mange af de nye aktører inden for festivaler og eventsområdet – som I DO ART, Ska’ vi lege og Pecha Kucha – gør i høj grad brug af ny teknologi og nye medier, og internettets virale strategier er en vigtig ressource i deres formidlingsstrategi. Særligt er sociale netværk som Facebook med til at udbrede kendskabet til de events, der finder sted. Hvad angår formidling af byens kunstneriske aktører kunne man med fordel udnytte det vindue, en festival som SPOT udgør, til at sætte fokus på talenter også inden for andre områder: f.eks. SPOT on Art, SPOT on Architecture, SPOT on Skaters, SPOT on Design.

NETVÆRK Festivaler tillægger deres lokale og nationale netværk størst værdi, de internationale netværk middel værdi og de regionale netværk ringe værdi. Der kan med fordel sættes ind her, såfremt man ønsker at fremme det regionale samarbejde i forbindelse med Kulturbysatsningen. RAMMER OG RESSOURCER Kun Århus Festuge og SPOT Festival får fast driftsstøtte fra Århus Kommune (hhv. 7,45 mio. og 516.000 kr. i 2010). Festugen modtager også en årlig statsstøtte på 1.365.000 mio. kr. og har derudover en lang række private sponsorer. Statens Kunstråds Musikudvalg yder bl.a. støtte til SPOT (1.850.000 kr. i 2010), Aarhus Jazz Festival (300.000 kr.), Aarhus Took It (250.000 kr.) og SPOR (225.000 kr.). En række af de øvrige festivaler støttes fra bl.a. Århus Kommunes Kulturarrangementspulje og Kulturudviklingspulje, andre blot af fonde, private sponsorer m.m. Mange festivaler drives dog udelukkende på basis af de mange frivillige, der engagerer sig. Det skønnes, at over 10.000 fortrinsvis unge er involveret i at drive de mange festivaler og events. Generelt er festivaler i Århus dybt afhængige af frivillig arbejdskraft; Danmarks Grimmeste Festival har f.eks. en stab på over 250 frivillige. Netop den store mængde frivillig arbejdskraft, der findes i byen, ikke mindst i kraft af de mange uddannelsesinstitutioner, er en af de faktorer, der gør den århusianske kulturscene så frodig. Et tiltag som Blue Days (afholdt første og foreløbig eneste gang i 2009) viser, at kulturlivet sagtens kan drage nytte af en festival, selvom den har et kommercielt formål – i dette tilfælde at promovere Royal Unibrew som ”musikkens øl” i Århus.

VÆKSTLAGET OG KOMMUNEN En del af aktørerne i vækstlaget er glade for deres samarbejde med Århus Kommune, men flere peger på visse problemer i samarbejdet. Kulturaktørerne er præget af en ’open source’-tilgang, der bygger på vidensdeling og netværk, og de arbejder med nye tiltag fra time til time; kommunen derimod har faste strukturer og lange processer.

til eftertanke i et kulturhovedstadsperspektiv, at heller ikke ”miljø, klima og bæredygtighed” vurderes at have den store relevans for festivalerne (gns. 2,2).

Blandt de yngre festivaler er der bred enighed om, at midlerne er svært tilgængelige, og at der er brug for fladere strukturer, som de frivillige aktører kan overskue, og som ikke tager fokus fra de konkrete projekter og dræber motivationen.

Samtidig kunne man evt. stille fælles faciliteter til rådighed, såsom kontorer, arbejdspladser og mødefaciliteter. Der er i miljøet en efterspørgsel efter en fælles ’projektplatform’ for at fremme en større professionalisering uden at kvæle den individuelle foretagsomhed, der udvises. Dette projektkontor vil ligeledes kunne fungere som base for bl.a. koordinering af ansøgninger om tilladelser, støtte m.m.

Endelig ønsker vækstlaget et sted, som kan danne ramme for de frivillige kulturaktørers projekter og tiltag – hvor de arrangementer, der er for små og ikke pengestærke nok til de eksisterende kulturhuse i byen, kan afvikles. FREMTIDSPERSPEKTIVER I Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse tillægger festivalerne ”Internationalt samarbejde” størst relevans (gns. 4,6 ud af 5,0), når det gælder fremtidige samarbejdsmuligheder. Dette giver god mening, da mange af Århus’ festivaler har en international profil, der formentlig vil kunne fremmes yderligere gennem forskellige samarbejder. Også ”Kultur-erhvervssamarbejde” tillægges stor relevans (gns. 4,2), hvilket givetvis afspejler festivalernes virkelighed, hvor de i høj grad er afhængige af private sponsorer. Endelig vurderes samarbejder omkring ”publikumsstrategier” som relevante (gns. 3,8). Til gengæld er det næppe overraskende, at festivalerne i meget ringe grad ønsker at indgå i samarbejder omkring ”kulturarv” (gns. 1,2), mens det nok kan mane

Der er festivaler, der burde samarbejde i højere grad – f.eks. inden for film og medier og inden for litteratur, og her er det vigtigt, at man spiller åbent med arrangørerne om samarbejde, uden at det ender med unødvendig centralisering. Der har i denne forbindelse været tale om en fælles festivalplatform/-netværk, hvilket synes at være et oplagt initiativ, men samtidig behøver det ikke ende med en tidsmæssig/organisatorisk sammensmeltning. Et sådant netværk kunne etableres allerede i 2011 eller 2012, og her vil det være vigtigt, at erfarne spillere også deltager i udviklingen.

Man vil evt. kunne støtte samarbejde med internationale partnere, f.eks. gennem en særlig pulje til internationale gæster samt rejsestipendier m.m.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG En fremadrettet politik for festivalområdet vil kunne understøtte de enkelte organisationer gennem vidensudvikling og rådgivning.

En samlet ”festivaler og events-politik” burde have en tidshorisont på 4-5 år og kunne indgå som et kerneelement i 2017-programudviklingen med start i 2013. »

SPOT-modellen kunne overvejes som et koncept for andre kreative sektorer.

Der er mulighed for, at flere eksisterende festivaler kunne påtage sig en ’national’ rolle, og her kunne kommunen og regionen spille en større rolle. Frem for at samle festivaler i én periode, hvor der i forvejen er tilstrækkelig kritisk masse, anbefales det, at man placerer festivaler strategisk over hele året i forhold til festivalernes naturlige kontekst m.m.

1 KUNST OG KULTUR // 1.8 FESTIVALER OG EVENTS

RYTMISK MUSIK SPOT

Musikfestival etableret 1995, arrangeret af ROSA med fokus på nye musikalske trends. 152 koncerter, 4.500 publikummer og 1100 branchefolk i 2010.

Aarhus Jazz Festival

Festivalen blev etableret 1989. Der bliver afholdt op mod 200 koncerter på byens spillesteder, torve etc.

Danmarks Grimmeste Festival

Festival (etableret 2004) på Grimhøjgård i Brabrand, der præsenterer upcoming bands og undergrund.

Elektronisk Jazzjuice

Festival (etableret 2004) med hovedvægt på elektronisk musik og nyere jazzgenrer

Emergenza

Emergenza Festival (etableret 1992) er verdens største musikfestival for upcoming bands og Danmarks største musikkonkurrence.

NorthSide Festival

Nyetableret endags-musikfestival i Tangkrogen med større, veletablerede navne.

Oppenheimers Eftermiddag

Endags-upcoming-festival (etableret 2002), der spotter og præsenterer dansk musiks nye talenter.

Pop Revo

Festival (etableret 2004) for alternativ rock og pop fra kanten af den legesyge indiescene.

RAMA

SCENEKUNST ILT

Biennal festival for International Levende Teater (etableret 2009). ILT09 blev arrangeret af Kulturhus Århus, Svalegangen og Gruppe 38 m.fl.

AICC

Aarhus International Choreography Competition (biennale etableret 2008) er en international koreografikonkurrence arrangeret af Archauz.

:DANISH+ QuongaFest

Showcase og konference (etableret 2008) for de kvalitativt bedste danske børneteaterforestillinger. Teaterfestival (etableret 2008) for vækstlaget og den uafhængige scenekunst – den største uden for København.

LITTERATUR

KLASSISK / NY MUSIK CRUSH

Festival (etableret 2005) for ny musik arrangeret af Aarhus Unge Tonekunstnere.

International Guitar Festival Aarhus

Festival for klassisk guitar (grundlagt 2001) på Helsingør Theater i Den Gamle By; har haft besøg af guitarister og guitarensembler fra hele verden.

Nordklang

Siden 1971 er der hvert 3. år afholdt en nordisk festival med klassisk kormusik (Nordklang).

SPOR

Festival (etableret 2005) for ambitiøs, nutidig dansk og international lyd- og tonekunst. Festival (etableret i 1999) for kammermusik og romantisk musik.

Lyd+ Litteratur

Lyd+Litteratur er en festival (etableret 2002) og udgivelsesrække for samarbejder i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst.

Aarhus Sommerfestival

Festivalen (etableret 2002) afholdes af Det Jyske Musikkonservatorium og er en 12 timers musikmaraton.

Verbale Pupiller

Kombineret poesifestival, publikationsmesse og udstilling; præsenterede i 2009 ca. 30 digtere, 30 kunstnere og 30 små forlag fra hele Norden.

KULTURHISTORIE

RECession Festivalen

Festival etableret i 2000 med fokus på nichemusik inden for rock, metal, elektronisk musik og hiphop.

Vild med ORD

Royal Metal Festival

Metalfestival (etableret 2008) på VoxHall med bl.a. black metal, industrial, grindcore, klassisk heavy.

Litteraturfestival (etableret 2009) for både børn og voksne. Besøg af såvel udenlandske som danske forfattere; indlæg, oplæsninger, dialog.

Aarhus Took It

Hiphop-festival (etableret 2000) på VoxHall. Koncerter, workshops og paneldiskussioner.

TVÆRGÅENDE FESTIVALER

Nordens største festival for moderne rytmisk a cappella.

Århus Festuge

Aarhus Vocal Festival

FILM Aarhus Filmfestival

Filmfestival (etableret 1997), der hvert år viser de bedste internationale og danske kort- og dokumentarfilm. Op mod 4.000 publikummer.

1 KUNST OG KULTUR // 1.8 FESTIVALER OG EVENTS

Moesgård Vikingesmedetræf

Årligt vikingesmedetræf, hvor vikingesmede fra hele Norden sætter hinanden og publikum stævne på Moesgård Museum.

Middelaldermarked

Aarhus Middelalderforenings årlige sommermarked (etableret 2007) på Tangkrogen.

Vikingetræf

Vikingetræffet ved Moesgård Strand (etableret 1977) er Nordens største. Over 20.000 publ.

Byens samlende kulturbegivenhed. En anset kunstog kulturfestival (siden 1965) for dans, teater, udstillinger, musik, opera, børnekultur, sport etc.

Kunsthåndværk

Danmarks største censurerede marked for kunsthåndværk.

KulturNat Århus

KulturNat (siden 1997) inkluderer et væld af aktører og arbejder på at synliggøre kulturlivet i Århus.

Smag på Kunsten

Nordisk madkunstfestival, hvor gastronomi og forskellige kunstarter skaber nye kreationer. Afholdt første gang på ARoS i 2007.

Mejlgade for Mangfoldighed

En stor, kreativ gadefest (etableret 2005) med det formål at udvikle og agere platform for det kulturelle vækstlag i Århus.

Classic Race Aarhus

Non-profit foretagende, hvor overskuddet går til støtte af børns sikkerhed i trafikken.

KUNST OG KULTUR // LITTERATUR / REGION MIDTJYLLAND Litteraturen i Region Midtjylland bæres primært frem af de 19 hovedbiblioteker og 82 filialer, der trods voldsomme ændringer i medievalg og -vaner blandt især de unge stadig har funktion af litteraturformidlere og læringscentre. De mange lokalbiblioteker er desuden vigtige omdrejningspunkter for kulturlivet udenfor de større byer. Kravene til bibliotekerne er imidlertid blevet skærpede. Det klassiske litteraturhus er erstattet af levende og hybride kulturhuse, der tilbyder alt fra foredrag, film og forfatteroplæsninger til teater og koncerter. Mange af hovedbibliotekerne har et højt aktivitetsniveau på mellem 150-250 arrangementer årligt med alt fra oplæsning til musik og teater. Det høje aktivitetsniveau må ses som en naturlig følge af den konkurrencesituation, bibliotekerne befinder sig i: Gratis download af musik, populærlitteratur på tilbud i supermarkeder, digitale søgemaskiner, gratis databaser og leksika m.v. har været med til at lægge pres på bibliotekernes traditionelle ydelser, og nye tiltag har været nødvendige for at tiltrække især de yngre brugere. På trods af en markant reduktion i antallet af betjeningssteder i forbindelse med Kommunalreformen i 2007 oplever bibliotekerne en stigning i det samlede udlån, hvilket tilskrives digitale ydelser, som f.eks. Netmedier og online fornyelser. De digitale ydelser vil også i fremtiden være et vigtigt satsningsområde i forhold til at nå unge og brugere med langt til biblioteket. Det gennemsnitlige antal årlige fysiske besøg på bibliotekerne ligger per indbygger på mellem 3,5 i Horsens til 7,6 i Silkeborg. For Århus er tallet ca. 6,3, og på landsplan er tallet 7. Antallet af aktive lånere svinger fra ca.

1 KUNST OG KULTUR // 1.9 LITTERATUR

22-24 % i Horsens og Viborg til ca. 32 % i Silkeborg og Randers.

lignende. Ca. 90 % af disse hentes udenfor regionen, mens 50% af publikum er fra kommunen.

Litteraturformidlingen har fået et stort løft med et stigende antal læseklubber og -kredse, der har givet øget aktivitet på bibliotekerne og øget opmærksomhed omkring litteraturen. Bibliotekernes formidlingspraksis har ligeledes undergået store forandringer. Hvor det tidligere var vigtigt med brochurer og plakater, er det i dag i lige så høj grad bibliotekets eget websted, der benyttes. Godt halvdelen af regionens biblioteker har endvidere en profil på Facebook, men her opnår kun de færreste en egentlig dialog med brugerne.

Siden 2009 har Hald modtaget støtte til et særligt sommer-refugium, hvor danske og internationale forfattere bor og arbejder side om side. Bog- og litteraturfestivalen St. Bogdag på Hald blev afholdt første gang i 2003 som den første af sin art i Danmark og har hvert år omkring 3000 besøgende. Det er en vigtig litterær begivenhed i regionen med deltagelse af en lang række forfattere og kulturpersonligheder fra hele landet.

Bibliotekerne i Region Midtjylland havde i 2009 et samlet budget på omkring 572 mio. ud af et samlet kulturbudget inkl. folkeoplysning og sport og fritid for hele regionen på næsten 2,7 mia. En stor del af midlerne er bundet til faste udgifter som f.eks. løn og driftsudgifter. Det vil også i de kommende år være en udfordring for bibliotekerne dels at finde ressourcer til nye initiativer, dels at udnytte de eksisterende midler langt mere opfindsomt for at bevare antallet af filialer og brugernes interesse. ANDRE AKTØRER Hald Hovedgaard ved Viborg er et vigtigt videnscentrum og en væsentlig litterær profil i regionen med såvel national som international orientering. Centeret har siden 1998 fungeret som arbejdsrefugium for danske og internationale forfattere og udgør et vigtigt samlingspunkt for litterære aktiviteter. Omkring 120 forfattere lægger hvert år vejen forbi Hald pga. et arbejdsophold eller som foredragsholder eller

En anden markant begivenhed er Krimimessen i Horsens, der siden den første afholdelse i 2003 har trukket et stigende antal forfattere og krimiinteresserede til. I 2009 havde messen ca. 3.500 besøgende, i 2010 var tallet ca. 4.300. Publikum, der består af læsere, kritikere, redaktører og bibliotekarer o.a., trækkes naturligvis fra lokalområdet men også fra det meste af Jylland og resten af landet. I sommeren 2010 starter desuden forfatterskolen FGK i Holstebro, som er et 3-årigt forløb for unge med fokus på talentudvikling og kvalificering i forhold til videre uddannelse inden for litteratur og tekstproduktion. FORFATTERNE Dansk Forfatterforening har 136 medlemmer i Region Midtjylland, hvoraf 67 har bopæl udenfor Århus. En stor del er forfattere på fuldtid, mens de øvrige også er beskæftiget inden for andre kunstarter eller erhverv med såvel deltids- som fuldtidsansættelse. Flere arbejder endvidere freelance eller som konsulenter. Forfatterne deltager som oftest i arrangementer uden for regionen eller for et nationalt publikum, mens akti-

viteter i hjemkommunen og regionen er relativt sjældne. Dette vidner på den ene side om stor villighed til at opsøge og rejse efter jobs og arrangementer, men er på den anden side med til at understrege regionen manglende platforme for litterære aktiviteter.

Der mangler tydeligvis midler til mere utraditionelle litterære arrangementer og projekter i regionen især uden for Århus, og her spiller ikke blot de statslige fonde en afgørende rolle, men i høj grad også private initiativer og frivillig arbejdskraft.

Flere forfattere i regionen efterlyser en bedre formidling af litteraturen og er positive over for en fælles regional indsats, f.eks. i form af en litterær webportal og et mere organiseret netværk.

Udviklingen af litteraturen i Region Midtjylland kræver nytænkning, nye rammer og flere ressourcer sammen med et øget fokus på nye formidlingsstrategier. Her er det oplagt, at bibliotekerne med deres lokale orientering og rolle som kulturformidlere tages i ed. Men litteraturen må imidlertid også tænkes videre end bøger og bygninger og ud i mere utraditionelle rammer og indgå i nye konstellationer og sammenhænge.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Bibliotekernes lokale forandring bør understreges yderligere ved tættere forbindelser til kulturinstitutioner, virksomheder o.a. Nye samarbejder og netværk på tværs af genrer vil kunne fremme de ansattes kompetencer og bibliotekets samlede viden og kapacitet. Her kunne især et regionalt netværk udgøre dels en stærk referenceramme for det enkelte bibliotek, dels en styrket enhed udadtil.

Oplagte projekter frem mod 2017 kunne f.eks. være etablering af samlingspunkter i regionen og litterære ruter i landskabet samt øget investering i den levende formidling af litteraturen. Også det internationale netværk bør styrkes, eksempelvis i form af festivaler og lignende arrangementer.

Et større fokus på forfattere, oversættere og den litterære produktion generelt er ligeledes en nødvendighed for at sikre det litterære miljø og en fortsat udvikling af litteraturen i regionen. Dette kan bl.a. ske i form af nye

HOVEDBIBLIOTEKER

ANDRE AKTØRER

Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs, Viborg, Århus

Det Danske Forfatterog Oversættercenter Hald Hovedgaard Viborg

Arbejdsrefugium for såvel danske som internationale forfattere og et vigtigt regionalt centrum for litterære aktiviteter.

Krimimessen Horsens

Årlig begivenhed, der danner ramme om bl.a. oplæsninger, diskussioner og prisuddelinger inden for krimigenren.

Der findes i alt 19 hovedbiblioteker med tilsammen 82 biblioteksfilialer i Region Midtjylland. Hver kommunes biblioteker har i gennemsnit 244.000 fysiske besøg og 116.000 virtuelle besøg om året, og hele regionen har omkring 360.000 aktive lånere.

støtteordninger, der tilgodeser både de professionelle forfattere og fremmer vækstlagets muligheder for at udvikle talentet.

1 KUNST OG KULTUR // 1.9 LITTERATUR

KUNST OG KULTUR // LITTERATUR / ÅRHUS Århus har et mangfoldigt litterært miljø med flere litteraturforeninger, progressive småforlag, velbesøgte oplæsningsrækker og ambitiøse litteraturfestivaler. De århusianske biblioteker er midt i en spændende udvikling med det kommende Multimediehus som et vigtigt omdrejningspunkt. Gennem mange år har der været talt om, at Århus skal være ”litteraturens hovedstad”. Århus har et godt udgangspunkt for at lægge sig i spidsen som litteraturby, men for at den ambition skal blive en realitet, kræver det en målrettet politisk satsning, en professionalisering af området, en koordinerende instans og bedre formidling af de eksisterende tilbud. AKTØRER OG AKTIVITETER Bibliotekerne spiller naturligvis en meget vigtig rolle i byens litteraturliv. Specielt med ansættelsen af en litteraturkonsulent er bibliotekerne i gang med at udvide samarbejdet med byens andre litterære og kulturelle aktører. Den store satsning på biblioteksområdet bliver det kommende Multimediehus og havnebyrumsprojektet. Derudover kan nævnes indsatsen i udsatte boligområder med blandt andet ”Bogstartsprojektet”, hvor formålet er at give børn og deres forældre gode oplevelser med litteratur. Desuden er bibliotekerne involveret i det internationale ICORN-projekt, hvor én forfulgt forfatter indtil videre har fået ophold i Århus. Byens mange studerende er en vigtig ressource for litteraturmiljøet. Mange studerende skriver selv og er på den måde med til at sikre et skrivende vækstlag i byen. Studerende deltager desuden i det frivillige arbejde i byens litterære foreninger, og de studerende er også i høj grad at finde som publikum til de litterære arrange-

menter. En del litteraturtidsskrifter udspringer fra Aarhus Universitet. Universitetet står desuden bag mange litteraturarrangementer, f.eks. foredrag med internationale forfattere, som også kunne have interesse uden for universitetet. Der er et stort potentiale i forhold til at udnytte de ressourcer, der allerede findes på universitetet, og litteraturmiljøet kunne have gavn af et mere formaliseret samarbejde med de relevante uddannelser på universitetet.

Byen har desuden en hel del mindre forlag, og de udgør et vigtigt led med hensyn til udvikling og pleje af litterære talenter, efter at det er blevet sværere for unge, eksperimenterende forfattere at debutere på de store forlag. Som aktørerne påpeger, er der mange muligheder for at læse op, mens det er langt sværere at blive udgivet – også i et tidsskrift. En måde at stimulere og udvikle det skrivende vækstlag på kan derfor være at støtte de små forlag.

Århus har to centrale litteraturforeninger: Litteraturen på Scenen, der siden midt i 80’erne har formidlet kvalitetslitteratur til publikum i Århus, og Poetklub Århus, der primært henvender sig til dem, der skriver selv, f.eks. med åbne arrangementer, hvor alle kan komme og læse op. Med deres forskellige fokus er foreningerne hver især en vigtig ressource for det århusianske litteraturmiljø.

Der findes mange skrivende i Århus, både vækstlag og etablerede forfattere. Men selvom netop det skrivende vækstlag er i fokus i kulturpolitikken, er der ikke mange tilbud til denne gruppe, som ellers kan plejes på mange måder. Mange skrivende efterspørger mulighed for skrivekurser, workshops og professionel sparring. Her er byens professionelle forfattere en kæmpe ressource. Et samarbejde om inspirationsoplæg eller sparring kunne løfte litteraturmiljøet i Århus og tilføre en ny professionalisme.

Byen huser tre litteraturfestivaler: Vild med ORD, der satser på at være en bred, folkelig festival med fokus på forfattere, Verbale Pupiller, der er en international festival for ny poesi og en publikationsmesse for små, uafhængige forlag samt en kunstudstilling, og Lyd+Litteratur, der præsenterer samarbejder i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst. Århus har mange forlag. De store forlag, bl.a. Klim, Modtryk og Hovedland, er etablerede, private og rent kommercielle forlag, der udgiver et bredt udvalg af litteratur. De understøtter dog ikke i nævneværdig grad det lokale vækstlag. Der er et potentiale i at (gen)oprette et større samarbejde med byens forlag, f.eks. ved at samarbejde om at hente forfattere til byen til gavn for byens litteraturinteresserede.

FORMIDLING Uden særlige litterære institutioner eller en samlet koordinering er litteraturområdet kendetegnet ved at være meget marginaliseret, fragmenteret og usammenhængende samt ved at mangle synlighed i den brede befolkning. De litterære aktører i Århus vil gerne arbejde mere sammen om formidling af litteraturen, men de mangler en platform at gøre det fra. Der efterlyses bl.a. en litteraturportal på nettet med en arrangementskalender, der opdateres regelmæssigt. Det ville give stor synlighed til litteraturen i Århus og bedre mulighed for, at et bredere publikum vil finde vej til litteraturarrangementerne. Generelt er bibliotekerne i Århus langt fremme med formidlingen af litteraturen. Ud over internetsiden 1 KUNST OG KULTUR // 1.9 LITTERATUR

www.Littaros.dk står Århus Kommunes Biblioteker bag www.Litteratursiden.dk samt magasinet Litteratursider. Desuden har Århus Kommunes Biblioteker en litteraturkonsulent, der blandt andet forsøger at motivere målgrupper, der i dag ikke møder litteraturen. Konsulenten har igangsat en lang række aktiviteter, f.eks. etableringen af ”Litterater til låns”: en gruppe studerende, der frivilligt arbejder på at udbrede litteraturen i Århus, blandt andet gennem www.Littaros.dk. Bibliotekerne står over for nye udfordringer med hensyn til at formidle litterære tendenser i vækst. Det drejer sig om small press-udgivelser, digital litteratur og andre former som litterær performance, litterære hybrider og sms-romaner. I februar 2010 afsluttede Århus Kommunes Biblioteker projektet ”Formidling af nye litterære tendenser”. Det sætter fokus på de litterære tendenser, der i øjeblikket ikke formidles i særlig høj grad og slet ikke systematisk i bibliotekerne, fordi de mangler viden og kompetencer til at formidle dem, men også pga. manglende registrering og søgemuligheder. Der er brug for, at bibliotekerne nytænker litteraturformidlingen og udvikler relevante formidlingsstrategier, der kan rumme de nye litteraturformer.

miljøet. Men hvis (når) frivillige ildsjæle brænder ud eller flytter fra byen, tabes kontinuerligt store dele praktisk erfaring og tiltrækningskraft, og udfordringen for litteraturmiljøet i Århus er derfor at fastholde, udvikle og koordinere de menneskelige ressourcer. Litteraturområdet adskiller sig fra andre kunstarter som f.eks. dans, scenekunst og musik ved, at der ikke ydes faste driftstilskud til nogen foreninger eller institutioner (ud over bibliotekerne). Al støtte gives via puljer og til konkrete projekter. I 2009 modtog litteraturområdet (ud over biblioteker) i alt 480.000 kr. i kommunale tilskud. De projekter og initiativer på litteraturområdet, som fik midler gennem Kulturudviklingspuljen i 2009-2010, handler alle om præsentation og formidling af litteratur. Det vil sige, at der stadig er en stor opgave i at dyrke det skrivende vækstlag målrettet.

RAMMER OG RESSOURCER I modsætning til de andre kunstarter i byen er litteraturen som nævnt institutionsløs. Århus har f.eks. ingen forfatterskole eller et litteraturhus, der kan tiltrække midler og opmærksomhed og profilere litteraturen. Litteraturen i Århus er helt afhængig af frivillige ildsjæle.

LITTERATURPOLITIK Med Kulturpolitikken 2008-2011 fik Århus for første gang en selvstændig politik for litteraturområdet, hvor ansættelsen af en litteraturkoordinator var det væsentligste punkt. Det kulturpolitiske udspil blev mødt med begejstring af det århusianske litteraturmiljø, men begejstringen er nu vendt til skuffelse, efter at det har vist sig, at ingen af initiativerne i det kulturpolitiske udspil er blevet til noget. Ønsket om en samlende formidlende instans i form af et litteratursekretariat eller en litteraturkoordinator er stadig helt centralt i det århusianske litteraturmiljø.

Den måske største udfordring for det århusianske litteraturmiljø er netop, at det udelukkende er baseret på frivillig arbejdskraft. De frivillige aktører betyder, at der hersker en omsiggribende begejstring og idérigdom i

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Litteraturområdet har allerede i 2006 udarbejdet en række forslag til Århus Kommune for at fremme litteraturen i Århus. Den aktuelle kortlægning af området har

1 KUNST OG KULTUR // 1.9 LITTERATUR

understreget, at langt de fleste af disse ønsker fortsat ikke er imødekommet, og at der i miljøet er en klar opfattelse af, at hvis der ikke gøres noget nu, forspilder man chancen for at fastholde de mange spæde initiativer, de mange talenter og det store potentiale, der findes i byen. Derfor er det nærliggende at påpege, at der mangler en kulturpolitisk ramme, der rækker 3-5 år frem i tiden, med henblik på at tage hånd om de enkelte initiativer og skabe en løbende dialog mellem de relevante parter (biblioteker, skrivende og producerende litterære aktører, uddannelsessektoren, herunder især Aarhus Universitet, lokale forlag m.m.). Det anbefales ligeledes, at kommunen i den kommende kulturplan (2012-2016) overvejer at satse på en klar opgradering af litteratur som område inden for den samlede kulturpolitik. I denne sammenhæng er det afgørende, at der er et produktivt samspil mellem Århus Kommunes Bibliotekers udviklingsplan og de gode tiltag, som den nye litteraturkonsulent arbejder med. Det kommende produktionscenter på Godsbanen kan blive den platform, som kan igangsætte og facilitere den ønskede udvikling til gavn for skrivende århusianere og litterære arrangører, som vil passe ind i et ”produktionscenter” med bl.a. mødefaciliteter, workshopfaciliteter, skriveværksteder, bibliotek, scene til levende litteraturformidlingsarrangementer, samarbejde med medier/ kunst/teater m.m. Et samlet sted for litteraturen i Århus vil være produktivt og netværksskabende for det litterære miljø og give det mere synlighed. Samtidig kan et fysisk centrum for litteraturen give overblik over de

litterære aktører i Århus og mulighed for dialog og sparring mellem dem. Men som de litterære aktører understreger igen og igen, er rammerne ikke nok. Kunstarten er i sig selv flygtig, og det er ikke realistisk at samle skribenter ét sted. Derimod vil en professionel enhed, som kan være omdrejningspunkt for miljøet, passe godt ind i konstruktionen. Kortlægningen har vist en stor interesse for Godsbanen fra litteraturmiljøets side, men også en stor usikkerhed over for projektet. Som det ser ud nu, er der nemlig ikke sat penge af til at etablere nye tiltag eller til ansættelser. I litteraturmiljøet tror man ikke meget på Godsbaneprojektet, hvis der ikke tilføres midler. Miljøets fragmenterede organisering er det største problem. Uden en samlende og formidlende instans er det meget sandsynligt, at produktionscenteret ingen effekt vil have på litteraturmiljøet, og man kan derfor frygte, at centrale litterære aktører vil holde sig væk, og at den ønskede effekt derfor helt vil udeblive. Der er enighed om, at en ”litterær institution” (herunder en litteraturkoordinator) kunne være med til at løfte, professionalisere og synliggøre litteraturen i Århus, og den institution kunne oplagt tænkes ind som del af Godsbanen.

Litteraturmiljøets visioner for det kommende produktionscenter er derudover: »

Et (kommunalt støttet) forlag, hvor det skrivende vækstlag kunne få sparring og vejledning på skriveproces og distribution, og som prioriterer lokale forfattere og varetager arven fra Husets Forlag. Et litteraturtidsskrift og et udvidet website med arrangementskalender (littaros.dk) er oplagte udviklingsemner.

En forfatterskolemodel – enten et forfattergrundkursus som i Esbjerg eller en specialiseret overbygning til Forfatterskolen i København, som kunne være med til at løfte, professionalisere og synliggøre litteraturen i Århus. Desuden skrivekurser, workshops og professionel sparring med byens professionelle forfattere.

Forfatterrefugium for danske og udenlandske forfattere og oversættere. Århus er allerede nu et aktivt medlem af ICORN, og der findes en oplagt udviklingsramme med fokus på eksilforfattere og oversættere, hvilket kunne give en positiv afsmittende effekt på byens litteraturliv fra forfattere og universitet til forlag og litteraturinteresserede.

Byens tre litterære festivaler bør udvides, hvis de ikke blot skal overleve, og det vil være oplagt at se

Det afgørende er, at der afsættes ressourcer til, at denne platform/litteraturcenteret kan etableres og drives kontinuerligt, og at den kan agere på flere planer: talentudvikling, kontakt til forlag, formidling etc. Samtidig er det kun naturligt, at man i det kommende multimediehus vil have rammer, der kan være ideelle

på, hvordan man kunne gøre det som en samlet strategi, der også skaber synergi. Den internationale dimension mangler i høj grad i litteraturformidlingen, og her kunne man satse på, at der i de kommende år inddrages en række hovedsprogsområder i festivalerne eller som særskilte projekter herunder.

for at engagere et langt større publikum end Godsbanen med festivaler, temaprojekter m.m., og her vil det være nødvendigt at aftale en klar ’arbejdsdeling’ mellem de to steder. Omvendt kunne man se Multimediehuset som ’anden fase’ af en udvikling. »

Der efterlyses et samlet ”debathus” eller ”dialoghus”, som man har i f.eks. Amsterdam, og som kan skabe et levende forum for kulturelle og samfundsrelevante emner.

Udvidet samarbejde mellem litteraturmiljøet og byens større forlag samt støtte til lokale forlag.

Øget udnyttelse af universitetets ressourcer og samarbejde med de relevante uddannelser omkring foredrag, debatter, residencies.

1 KUNST OG KULTUR // 1.9 LITTERATUR

FORLAG (UDVALG)

INSTITUTIONER OG FORENINGER Århus Kommunes Biblioteker

Består af 18 lokalbiblioteker og Hovedbiblioteket i Mølleparken.

Litteraturen på Scenen

Formidler litteraturen på mange måder, bl.a. gennem månedlige oplæsninger på LYNfabrikken og arrangementer utraditionelle steder.

Poetklub Århus

Forening, der arbejder på at give lokale vækstlagsforfattere deres forskellige måder at komme ud med deres poesi på, f.eks. gennem oplæsninger på Åben Scene.

Armé

Forlag med det formål at fremme den smalle kunst (litteratur, musik m.v.)

*[asterisk]

Forlag med smalle udgivelser, tidsskriftsvirksomhed, udstillinger, konferencer, kunstpublikationsmesser.

EC Edition

Udgiver faglitterære og skønlitterære bøger med fokus på forfatterskaber og temaer, der bryder med forventninger og trends.

Edition After Hand

Forlag, der bl.a. udgiver tekster, billeder og objekter, samt Edition After Hand Pamphlet, et tidsskrift, der udkommer 4-6 gange om året.

Forlaget Hovedland

Udgiver litterære provokationer, introduktion af verdenslitteratur, fagbøger og debatbøger, der går imod strømmen + unge forfattere.

Husets Forlag

Udgiver kvalitetslitteratur fra hele verden samt forskelligartede kvalitetsbøger til det bredere publikum.

Jorinde & Joringel

Forlag for eksperimenterende tekster og digte, hvor litteraturen og ikke økonomien er i centrum.

WEB OG TIDSSKRIFTER Littaros.dk

Website med litterære arrangementer i Århus.

Foredragsforeningen Variant

Foredragsforening på Afd. for Litteraturhistorie, Aarhus Universitet.

Forfatterstemmer.dk

Website med digtoplæsninger. Et stort arkiv af medieafsøgende digte, der gør brug af stemmen, billeder, video eller musikakkompagnement.

Klematis

Udgiver havebøger, hobbybøger, kogebøger, illustrerede børnebøger samt billedfagbøger for børn og unge.

Læseforeningen

Frivillig forening organiseret på privat initiativ; vil bringe litteraturen ud til alle mennesker, bl.a. ensomme, gamle og udsatte unge.

Litteratursiden.dk

Bibliotekernes website om skønlitteratur. Produceres og finansieres af Foreningen Litteratursiden, der er hjemmehørende i Århus, men laves i et samarbejde mellem ca. 85 danske biblioteker.

Klim

Forlag med bred udgivelsesprofil. Udgiver årligt ca. 60 nye titler, hvoraf halvdelen er fagbøger og den anden halvdel fiktion.

Modtryk Litteratursider

Litteratursiden.dk’s gratismagasin på print om skønlitteratur, tendenser, strømninger og det kulturelle kredsløb omkring litteraturen. Udkom første gang nov. 2009. Støttes af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Udgiver både fag- og skønlitteratur, herunder mange store kriminavne, samt undervisningsmateriale.

Siesta

Udgiver såvel nichepræget faglitteratur som bredere skønlitteratur.

Turbine Forlaget Aps.

Udgiver mange oversatte kvalitetsbøger for børn, undervisningsbøger, skoleavisen.com (i samarbejde med metroXpress), hobbybøger, debat- og fagbøger.

Aarhus Universitetsforlag

Udgiver såvel videnskabelig litteratur som videnskabsformidlende udgivelser og debatbøger forankret i en stærk faglighed. Vægt på formidling og synliggørelse af forskningen ved Aarhus Universitet.

FESTIVALER Lyd+Litteratur-festival

Festival for samarbejder i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst + en udgivelsesrække, der dokumenterer festivalens arbejde.

Verbale Pupiller

International festival for ny poesi, publikationsmesse for små, uafhængige forlag samt kunstudstilling.

Vild med ORD

Forening, der arbejder på at skabe en bred folkelig litteraturfestival, der skal bringe de besøgende bag om bogen og tættere på forfatteren.

1 KUNST OG KULTUR // 1.9 LITTERATUR

Passage

Tidsskrift for litteratur og kritik (etableret 1996). Ranket af danske forskere til det højeste videnskabelige niveau.

Standart

Litterært magasin (etableret 1987), som i anmeldelser, artikler, interviews og faste klummer præsenterer aktuel dansk og udenlandsk litteratur.

PUBLMESSE

MULTIMEDIEHUSET

1 KUNST OG KULTUR // 1.9 LITTERATUR

KUNST OG KULTUR // FILM OG NYE MEDIER / REGION MIDTJYLLAND Filmsektoren i Region Midtjylland domineres af biograferne, med 4 i Århus og 27 i resten af regionen, hvor samtlige større byer samt flere mindre har én eller flere biografer. Af de 27 biografer i regionen drives 15 som foreninger og udelukkende af frivillige, hvilket vidner om stor lokal opbakning. De øvrige 12 er privatejede biografer, hvoraf enkelte drives som en del af en kæde. AKTØRER OG AKTIVITETER De fleste kommercielle biografer har mellem 3 og 6 sale og en kapacitet per sal på mellem ca. 50 og 350 pladser. De to største biografer i regionen uden for Århus er Biocity Herning og Biocity Randers, der begge har en samlet kapacitet på omkring 900 pladser. Derudover findes 18 filmklubber, hvoraf 11 er børne- og ungdomsfilmklubber, og disse udfylder som oftest en meget vigtig funktion i de mere tyndt befolkede områder, hvor kommerciel drift af biografer skønnes vanskeligt. I betragtning af det relativt store antal frivillige og den drivkraft man aner bag mange af de små biografer, synes feltet at rumme et endnu uudnyttet potentiale, og man kunne således efterlyse en større diversitet i forhold til aktiviteter og tilbud. PUBLIKUM OG FORMIDLING Hvert år sælges der i gennemsnit 2 biografbilletter for hver af regionens indbyggere, svarende til 2,2 mio. billetter. Biograferne kan til gengæld tilbyde 10,7 siddepladser per 1000 indbyggere, svarende til 13.700 biografpladser ud af 58.400 på landsplan. Der udbydes ca. 6 millioner billetter.

1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

Biografernes varierende kapaciteter, fra ca. 100 til 2000 pladser, afspejles i de meget forskellige publikumstal, som i 2009 så således ud: Fotorama Hammel (16.000) og Ry Biograf (18.000); i de større byer og byer med større opland: Ikast Bio (32.000) og Park Bio Skanderborg (33.734); og i byer med over 50.000 indbyggere: BioCity Randers (123.000) og BioCity Herning (252.000). Biografernes belægningsprocent ligger mellem 25-35%, hos filmklubberne langt højere, 80-85%, da filmene her normalt kun vises én gang.

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse har regionens biografer og filmklubber god forbindelse til kommune, aften- og højskoler, biblioteker, museer m.m. Flere påpeger vigtigheden af den lokale kontakt og et godt samarbejde med kommunen samt netværksdannelse og erfaringsudveksling med andre lokale aktører. Der er således en stor lokal forankring i kraft af netværk og publikum, hvilket er med til at sikre de mindre biografer og filmklubbernes eksistensgrundlag.

Ifølge Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fra 2004 havde 63% af midtjyderne været i biografen inden for det seneste år. Af disse havde 61% været i biografen 1-2 gange, 27% 3-5 gange og 11% mere end 5 gange. Biograferne har generelt en god publikumsopbakning i regionen, og der synes at være en bred aldersmæssig fordeling blandt biografgængerne.

ANDRE AKTØRER På produktionssiden findes der kun enkelte, mindre selskaber i regionen, og de er fortrinsvis placeret i Århus, centreret omkring Filmbyen. The Animation Workshop i Viborg har dog i de seneste år udviklet et yderst interessant miljø med afsæt i animation og nye medier. Herudover findes Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft, der både er et væsentligt center for udvikling af talenter inden for film og ikke mindst et væksthus for europæisk samarbejde.

RAMMER OG RESSOURCER I regionen uden for Århus eksisterer filmmiljøet næsten udelukkende i kraft af biografer og filmklubber, og mange små foreninger og privatejede biografer er dybt afhængige af frivillig arbejdskraft, hvilket kan være problematisk, når det gælder kontinuitet og stabilitet og viden omkring den enkelte institution. Film har ikke tradition for at være en del af den kommunale kulturstøtteordning bortset fra de såkaldte art cinemas, særlige filmfestivaler og i begrænset omfang også filmklubber og -foreninger. Med hensyn til filmkunstens udvikling vil det være oplagt at se på modeller, der fremmer kvalitet og mangfoldighed, f.eks. via flere tematiske samarbejder mellem regionens kulturinstitutioner.

The Animation Workshop i Viborg er Danmarks og én af Europas førende institutioner inden for karakteranimation, interaktiv digital underholdning, pædagogisk anvendelse af animation mv. Skolen, der startede i 1988, tiltrækker professionelle, undervisere og studerende fra hele verden og er et væsentligt videnscentrum. Skolen løser desuden opgaver for bl.a. Danmarks Radio og MTV og samarbejder med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner, blandt andet via The Animation Hub, som er et innovationsnetværk specielt orienteret omkring animation som formidlingsværktøj. Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft blev etableret i 1993 og har siden undervist mere end 1400 unge

danske og internationale filmentusiaster. Kurserne er af forberedende karakter, og skolens mål er således at give eleverne teoretisk og praktisk viden om filmproduktion, der kan fungere som et solidt fundament i forhold til videregående filmuddannelser rundt om i verden. Ifølge hjemmesiden er der i øjeblikket 120 af skolens tidligere elever, der arbejder i den danske eller internationale filmindustrier. Skolen benytter sig endvidere af en lang række gæstelærere fra ind- og udland og har et tæt samarbejde med andre film- og kulturinstitutioner. Mark Film ApS i Viborg, der er startet af tre tidligere elever fra The Animation Workshop, er et nyt produktionsselskab, der har specialiseret sig i kommunikation og formidling via animation. Opgaverne er alt fra reklameog undervisningsfilm til private virksomheder til formidlingsløsninger til museer i regionen.

byens øvrige medier, miljøer, festivaler m.m. er ligeledes oplagt. Som nævnt ovenfor vil et løft i filmudbuddet i regionen være ønskeligt såvel kvalitetsmæssigt og aktivitetsmæssigt. Festivaler og større tematiske arrangementer kunne med fordel udvikles i samarbejde med biograferne i regionen, og dette ville samtidig give mulighed for en fælles markedsføring på tværs af regionen. I den forbindelse ville det også være oplagt at knytte sig til festivaler som f.eks. CPH:DOX i København eller Århus Filmfestival. Særlige visninger af film, som relaterer til specifikke midtjyske steder, lokaliteter og historier, rummer ligeledes et oplagt potentiale.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Af andre udfordringer bør nævnes digitaliseringen, som af mange opfattes som den næste milepæl inden for branchen. Den er imidlertid så omkostningstung, at den kun vil være tilgængelig for et eksklusivt mindretal af biografer, formodentligt koncentreret omkring de største byer i Danmark. Også af den grund ligger der især for de små institutioner på området et stort potentiale i en udvidelse og intensivering af lokale såvel som regionale samarbejder, hvori nye og større aktiviteter kan tage afsæt. Nogle oplagte holdepunkter for et mere levende film- og medieområde i Region Midtjylland er at involvere Den Europæiske Filmhøjskole og The Animation Workshop for at skabe større interesse for film, og for at arbejde tematisk og formidle med animation som udgangspunkt. Et samarbejde med Filmbyen i Århus samt 1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

FILMKLUBBER

PRIVATEJEDE BIOGRAFER FORENINGSDREVNE BIOGRAFER

Herning Filmklub

Herning

Holstebro Filmklub

Holstebro

Grenå Filmklub

Norddjurs

BioCity Herning

Herning

Samsø Filmklub

Samsø

Scala Holstebro

Holstebro

Ebeltoft Filmklub

Syddjurs

Fotorama Hammel

Favrskov

Megascope

Horsens

Filmklubben i Viborg

Viborg

Hadsten Bio

Favrskov

Klovborg Kino

Ikast-Brande

Filmklubben Nord for Paradis

Viborg

Horsens Skolebio

Horsens

Kino Grenaa

Norddjurs

Ikast Bio

Ikast-Brande

Malling Bio

Odder

FILMKLUBBER FOR BØRN OG UNGE

Biohuset, Lemvig

Lemvig

BioCity Randers

Randers

Herning Skolebio

Herning

Ørsted Biograf

Norddjurs

Bio Silkeborg

Silkeborg

Børnefilmklubben Buster Holstebro

Holstebro

Biffen Odder

Odder

Cinema3

Skive

Horsens Skolebio

Horsens

Ringkøbing Biograf

Ringkøbing-Skjern

Apollon Struer

Struer

Ikast Børnefilmklub - Popcorner

Ikast-Brande

Biografen Samsø

Samsø

Store Bjørn

Syddjurs

Lemvig Børne- og Ungdomsklub

Lemvig

Bio Huset Galten

Skanderborg

Biograf Center Fotorama

Viborg

Grenaa Børnebio

Norddjurs

Park Bio

Skanderborg

Børne- & ungdomsfilmklubben Oskar

Randers

Ry Biograf

Skanderborg

ØVRIGE AKTØRER

Kjellerupegnens filmklub

Silkeborg

Kom-Bi

Syddjurs

Den Europæiske Filmhøjskole

Syddjurs

Skive Børnefilmklub

Skive

Bjerringbro Biograf

Viborg

The Animation Workshop

Viborg

Børnebiffen

Syddjurs

Karup Bio

Viborg

Mark Film ApS

Viborg

Viborg Børne- og Ungdomsfilmklub

Viborg

1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

MATTEPAINT MARTIN H-G

EFC

1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

KUNST OG KULTUR // FILM OG NYE MEDIER / ÅRHUS Århus har nu en førerposition uden for København, når det kommer til digitale medier og nye kommunikationsmønstre, og byen har udviklet enestående vidensmiljøer inden for området, hvor forskere arbejder sammen med producere og kunstnere. Århus har også traditionelt stået stærkt på mediesiden, og byen har inden for de seneste år satset på at opbygge et filmmiljø, hvor de første væsentlige brikker er lagt. AKTØRER OG AKTIVITETER Film- og medieområdet i Århus er præget af stor diversitet og mange, meget forskelligartede aktører. I dette spændingsfelt findes Århus kernekompetencer: gode samarbejder mellem forskning og produktion, åbenhed over for nye medier og kobling af nye og gamle medier, der peger på et stort vækst- og udviklingspotentiale på området. AKTØRER: FILMPRODUKTION Filmby Århus blev etableret i 2003 som en erhvervspark på 12.000 m2, hvoraf de 2.000 m2 udgør to professionelle filmstudier og tilhørende produktionsfaciliteter, mens de resterende 10.000 m2 bruges til kontorer og produktionslokaler for virksomheder i de audiovisuelle brancher. Filmbyen skaber med sin ideelle placering en god ramme for filmbranchen ved at huse mange forskellige kompetencer og gode faciliteter, og den beskæftiger sig med en række udviklingsorienterede opgaver på film- og medieområdet. Målet er at opnå synergi i klyngen af virksomheder og at skabe gode vilkår for udviklingen af fremtidens medievirksomheder. Erhvervsparken i Filmbyen huser i dag næsten 70 virksomheder, hvoraf langt størstedelen er beskæftiget inden for film og nye medier, bl.a. er der en række private produktionsfirmaer som f.eks. Radiator Film, 1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

Picturewise og M2 Film. Der er dog tillige flere reklamebureauer, konsulentvirksomheder, forlag m.v. Også Den Vestdanske Filmpulje bor i Filmbyen. Gennem puljen vil Århus Kommune støtte udviklingen af det regionale produktionsmiljø via tilskud til film-, tv- og multimedieproduktion, og puljen arbejder tæt sammen med Filmby Århus om at udvikle produktionsmiljøet og tiltrække eksterne film- og tv-produktioner. Filmbyen er centrum for en række nyskabende projekter inden for film/medier: »

Det europæiske projekt North Sea Screen Partners, et langsigtet EU-finansieret projekt i samarbejde med bl.a. England, Tyskland, Skotland, Norge, Sverige og Holland. Det har særligt fokus på at opdyrke nye markeder og trække interessante projekter til regionerne.

Projekt Cross Media. Region Midtjylland vil sammen med Region Nordjylland skabe flere kreative arbejdspladser baseret på øget samarbejde i kreative erhverv og en stærkere kobling til teknologi- og vidensvirksomheder. Filmby Århus skal i samarbejde med Alexandra Instituttet, Bretteville Hotspot i Aalborg og The Animation Workshop i Viborg være sekretariat for satsningen, og det giver Filmbyen en enestående mulighed for at få en central rolle i udviklingen af nye medier. Satsningen betyder investeringer på 28,5 mio. kr. over tre år (2009-12).

Herudover deltager man i både Cine-Regio og Docu Regio, to europæiske netværksprojekter, der fremmer vidensdeling og samarbejde.

Med afsæt i Filmbyens ideelle rammer er der nu lagt op til, at man gennem samarbejde, netværk og formidling kan realisere det store potentiale, der findes i Århus og regionen. Af andre filmrelaterede aktører og projekter i Århus kan nævnes en række produktionsfirmaer uden for Filmbyen, bl.a. Fourhands Film og Deluca Film, og Film-X Århus, et computerbaseret filmstudie, hvor børn og unge laver film og får indsigt i teknik, illusion og fortælling. Projektet er tænkt som et kulturelt og pædagogisk fyrtårn på filmområdet til gavn for hele regionen. Århus har et fornuftigt talentgrundlag gennem Århus Filmværksted og flere filmuddannelser, f.eks. Station Next, en filmskole for børn og unge, og Super8, en eksklusiv filmforening tilknyttet Filmværkstedet, hvor det kreative vækstmiljø kan mødes for at lave kortfilm. Flere i miljøet savner dog en egentlig filmuddannelse i byen, som vil kunne fastholde unge, kreative talenter. PUBLIKUM OG FORMIDLING Hver århusianer går i gennemsnit i biografen 3,7 gange om året, næsten dobbelt så meget som gennemsnittet for Region Midtjylland, og biograferne kan tilbyde 16 biografsæder pr. 1000 indbyggere. Biograferne i Århus har sammenlagt over 1,2 mio. gæster om året. Byen har tre store biografer: CinemaxX med i alt 8 sale, 2000 sæder og to af Jyllands største lærreder. Biografen, som havde ca. 600.000 gæster i 2009, er del af en tyskejet kæde og ligger programprofilmæssigt især i konkurrence med den største af Nordisk Films to biografer i Århus, BioCity, som har 9 sale og i alt 1.400 sæder. Den noget mindre Metropol har i alt 5 sale og 548 sæder. Nordisk Film havde i 2009 sammenlagt 537.600 gæster

i Århus. De tre biografer forsyner byen med et bredt filmrepertoire. Men publikum i en storby som Århus kan ikke basere sine film- og medieoplevelser på de kommercielle biografer alene. Der skal en helt anden mangfoldighed i filmtilbuddet til, hvis de mange unge, udenlandske studerende og kreative, engagerede mennesker skal tilfredsstilles. En helt afgørende del af filmmiljøet i Århus er ”art cinema” Øst for Paradis, som har eksisteret siden 1978. Biografen, der har 4 sale, viser lidt over 10 film hver dag i gennemsnit og solgte ca. 80.000 billetter i 2009 (61.000 i 2008). Den er omdrejningspunkt for mange initiativer og en kernekulturinstitution i byen. De charmerende, men beskedne faciliteter skal nu gennemrenoveres. Århus har en velfungerende og energisk nichefilmfestival med kvalitetsprogram i Aarhus Filmfestival, en international kort- og dokumentarfilmfestival, der afholdes i november hvert år. Biografernes store publikum peger på, at der formentlig vil være publikumsgrundlag for flere filmfestivaler i byen, både nicheprægede og mere populære. RADIO OG TV På medie- og kommunikationssiden findes store private og offentlige medievirksomheder, herunder DR og TV 2 Østjylland, som er uhyre vigtige for byens samlede profil og dens rolle som et regionalt mediecentrum. Begge er med til at skabe en mere regional bevidsthed. Mediehus Århus er et kommunalt støttet, ikke-kommercielt hus med både lokale radio- og tv-stationer; de medievirksomheder, der her er samlet under samme

tag, er Mediehus Århus TV, IndvandrerTV (ITV), Børne og UngdomsTV (BUT), Radio Bazar, U-Radio og Mediehus Århus Radio. NYE MEDIER Århus har stærke vidensmiljøer med Journalisthøjskolen og It-byen Katrinebjerg. It-byen rummer Aarhus Universitets uddannelser og forskning inden for film, medier og it: Institut for Informations- og Medievidenskab (IMV), der har ca. 1.000 studerende, 40 fastansatte videnskabelige medarbejdere samt ca. 10 ph.d.-studerende og en del eksterne specialister tilknyttet undervisningen. Under IMV findes bl.a. CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion), Center for Digital Urban Living og Center for Digital Æstetik-forskning. Derudover er der mange netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste it-viden, innovation og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, f.eks. Alexandra Instituttet. PROJEKTER Et banebrydende samarbejde er TEKNE, et tværfagligt og tværinstitutionelt netværk med faglig forankring i fire hovedaktører, der hver varetager et fagområde i netværket: DIEM (området ”Elektronisk musik og lyd”), Arkitektskolen Aarhus (”Byrumsdesign og interaktion”), Center for Digital Æstetik-forskning (”Digital æstetik”) og CAVI (”Visualisering og interaktion”). Netværkets formål er at etablere et forum, hvor man kan mødes, blive opdateret med ny teknologisk viden, finde samarbejdspartnere til kunstneriske og kommercielle projekter, få hjælp til at udvikle projekterne og få adgang til workshops, seminarer, udstillinger m.m. Her kan digitale kunstneres kreativitet bringes i spil i forhold til it-forskerens viden og virksomheders kommercielle

behov. Netværket er p.t. på standby, da det står uden finansiering. Et interessant tiltag inden for brugen af nye medier i kunstog kulturformidlingen står AudioMove for. Det er stedsspecifik kulturformidling via mobiltelefoner: et interaktivt, narrativt formidlingskoncept, hvor et bestemt tema eller emne bliver formidlet gennem en dramatiseret fortælling, lyddesign og en interaktiv teknologisk platform. AudioMove-projekter er samtidig forbilledlige ved at blive til i brede samarbejder med f.eks. Moesgård Museum, Visit Århus, Teater Katapult, Midtjysk Turisme og Alexandra Instituttet. Firmaet Lommefilm, der beskæftiger sig med film optaget på mobiltelefon, er innovativt med et didaktisk fokus. Målgruppen er skolelever i alderen 12-17 og deres undervisere, og med en vision om at skabe tilgængelighed, involvere og aktivere Lommefilms brugere i forskellige problematikker udarbejder firmaets to partnere undervisningsmateriale og afvikler konkurrencer, workshops og festivaler. Forretningsmodellen i Lommefilm er den, at kunden eller partneren – f.eks. Kræftens Bekæmpelse – betaler for afholdelsen af workshops, som skolerne derfor kan tilbydes gratis. Det, der gør Lommefilm til et specielt idékoncept, er, at brugerne selv fungerer som skuespillere, instruktører og filmproducenter og dermed selv genererer hele indholdet. Mobiltelefonen som platform tilbyder nogle helt unikke fordele i forhold til formidling og produktion af kunst og kultur – først og fremmest pga. tilgængeligheden. Med kulturtilbud, der kan downloades til mobiltelefonen, er man uafhængig af tid og ofte også rum, og mediet drager endvidere fordel af at kunne skabe en differentieret formidling, der aktiverer brugeren på en ny måde og 1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

skaber personlige oplevelser. Således giver mobiltelefonen mange nye muligheder for at imødekomme befolkningsgrupper med forskellige forudsætninger og behov, og derved øge antallet af kulturbrugere. RAMMER OG RESSOURCER Århus Kommune yder fast driftstilskud til Øst for Paradis (ca. ½ mio. kr.), Århus Filmværksted (ca. 1,5 mio. kr.), Mediehuset Århus (ca. 1,5 mio. kr.) og Århus Billedog medieskole, en fusion mellem Århus Billedskole og Multimedieværkstedet (1,2 mio. kr.). Filmværkstedet har et årligt budget på ca. 3 mio. og er finansieret 50 % af Århus Kommune og 50 % af Det Danske Filminstitut. Filmværkstedet skal flyttes fra sin nuværende placering til det nye produktionscenter ved Godsbanen. Filmbyen er et resultat af, at Århus Kommune har ønsket at støtte film- og mediebranchen i at skabe vækst og arbejdspladser, så branchen gennem film- og medieproduktion synliggør byen kulturelt. Filmby Århus er således en decentral kommunal enhed under Århus Kommune med 5 fuldtidsmedarbejdere. Den modtager ikke kommunalt driftstilskud, men betaler renter for udgifterne til byggeriet, og indtægter ved driften af erhvervsparken medfinansierer filmstudierne og administrationen. Overskuddet går til at udvikle film- og medieerhvervet, bl.a. gennem Den Vestdanske Filmpulje. Det betyder, at Århus Kommune hvert år direkte og indirekte kan støtte filmerhvervet med ca. 1 mio. kr. via overskuddet fra udlejning af Filmby Århus samt med ca. 3,4 mio. kr. i tilskud til Den Vestdanske Filmpulje. Århus Kommune støtter primært – via Den Vestdanske Filmpulje – produktionen af kunstnerisk interessante 1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

film, der skaber udvikling i det regionale produktionsmiljø. Visse aktører i filmmiljøet mener dog, at der er et uudnyttet potentiale i filmsatsningen, og at det hidtil er rammerne, der er blevet prioriteret, mens der fortsat er for få penge til produktion og formidling. ANBEFALINGER FRA EVALUERING AF FILMBY ÅRHUS, 2010 Filmby Århus har en betydning for selvopfattelsen af Århus som filmby, da studier og produktionslokaler bidrager til at skabe en identitet inden for film og nye medier. Filmbyen er således på vej til at blive en endnu mere central aktør lokalt, regionalt og internationalt. Det er dog fortsat en udfordring for Filmby Århus at skabe et kreativt og dynamisk miljø i og omkring Filmbyen. Der er derfor behov for øget fokus på netværksdannelse mellem virksomheder både internt og eksternt, ligesom der bør være en skarpere profil på de virksomheder, som fremover søger ind i Filmbyen, således at miljøet får større kritisk masse fagligt. »

De nuværende fysiske rammer indbyder ikke til samarbejde og dialog mellem lejerne. Der bør skabes et bedre miljø og fysiske faciliteter, der understøtter netværksdannelse etc. Der er plads til flere relevante aktiviteter i studier og produktionslokaler, og man kunne her eksperimentere mere med aktiviteter inden for nye medier. Flere faglige og sociale arrangementer i Filmby Århus med henblik på at skabe uformelle netværk mellem virksomheder og bedre integration mellem det etablerede miljø inden for film og nye medier/ Filmbyen og det kreative talentlag i Århus.

Etablering af et væksthus for nye talenter inden for film og nye medier (som samarbejde mellem Filmby Århus og Århus Filmværksted).

Udarbejdelse af en fælles strategi- og handlingsplan for, hvordan Filmby Århus de kommende år kan sikre udvikling af vækstpotentialet inden for film og nye medier.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG Der er i Århus store udviklingspotentialer i kraft af nyskabende produktionsmiljøer og innovative distributører af film og nye medier. Pga. faktorer som udbredelse og tilgængelighed har audiovisuelle medier en stærk eksponeringskraft, og såfremt området støttes og prioriteres økonomisk og politisk, kan det bidrage positivt til byens kulturelle mangfoldighed samt være med til at brande og markedsføre Århus lokalt, nationalt og internationalt. »

Filmbyen har været en stor og vigtig satsning, men må nu oplagt tænkes sammen med Multimediehuset, der åbner i 2015.

Større integration mellem it-medier og filmbranchen og mellem filmbranchen og byen.

En langsigtet film- og mediepolitik for Århus Kommune.

En styrkelse af netværk og kommunikation omkring film i form af en hjemmeside/et formelt netværk, der kan sammenbinde det meget opsplittede område, hvor aktørerne har markant forskellige vilkår. Desuden netværk på tværs af faggrænser.

En række residencies for filmskabere og producenter samt rejselegater.

En stor og bred kvalitetsfilmfestival, der kunne markere sig i byen og være med til at udvikle et større publikum og en platform for andre filmfestivaler. Århus skal blive bedre til at formidle og skabe synlighed for filmfestivaler og lokalt producerede film.

En måde at skabe opmærksomhed omkring Århus og ressourcerne inden for film og nye medier i byen på kunne være at distribuere lokale kortfilm produceret eller optaget i Århus, f.eks. på internettet med mulighed for download til mobiltelefonen. Mulighed for at downloade kulturarrangementer til mobiltelefonens kalender og sammensætte sin egen kulturkalender ud fra en fælles portal over kulturelle arrangementer på internettet.

FILM Filmby Århus

12.000 m2 med to professionelle filmstudier og produktionsfaciliteter samt kontorer og produktionslokaler for virksomheder i de audiovisuelle brancher.

Den Vestdanske Filmpulje

Gennem puljen vil Århus Kommune støtte udviklingen af det regionale produktionsmiljø via tilskud til film-, tv- og multimedieproduktion.

Århus Filmværksted

Åbent filmværksted; udviklingsmiljø for nye filmtalenter og for professionelle. Fokus ligger på fiktions- og dokumentarfilm samt kunstneriske eksperimenter.

Fokus på postproduktion, animation, 3D, colorgrading og 3D-tracking. Producerer film til alle platforme.

PRODUKTIONSSELSKABER PTV Film ApS

Alle former for video-, tv- og filmproduktion.

I Filmbyen. Har mere end 10 års erfaring med tvproduktion; producerer dokumentarfilm, reklamer, virksomhedsfilm, indslag til nettet m.v.

Radiator Film

I Filmbyen. Producerer dokumentar- og spillefilm lavet af både nye talenter og etablerede filmmagere.

Basmati Film

Arbejder med udvikling, finansiering, produktion, undervisning og rådgivning inden for kortfilm, dokumentarfilm og filmrelaterede projekter.

Retrospect Film & TV Produktion

I Filmbyen. Spillefilm og kortfilmsprojekter på alle niveauer, dokumentarfilm med kunstnerisk perspektiv, lokal talentudvikling.

Blackbird

I Filmbyen. Personlige film til internettet og tv.

Staalfilm

I Filmbyen. Producerer film til tv, web og dvd.

Click Film Aps

I Filmbyen. Idé, tilrettelæggelse, foto og redigering af web-film for virksomheder; dokumentarprogrammer til tv.

SynVision Film og Webdesign

I Filmbyen. Et kreativt multimediebureau, som løser alle opgaver inden for web og film.

Wasabi Film

I Filmbyen.

ABCFilm

Deluca Film

Plotpoint

Har gennem de sidste 10 år produceret underholdningsprogrammer, reportage- og rejseprogrammer, satire, fiktion, reklamer, informationsfilm, hjemmesider m.v.

Filmkompagniet

I Filmbyen. Har 10 års erfaring med idéudvikling og fundraising.

Fourhands Film

Bl.a. kortfilm og dokumentarfilm af højt kunstnerisk niveau og talentudvikling.

Frontier Adaptor

Dokumentarfilm, reklamer m.v.

JA Film

Fokus på animation, 3D-arbejde og grafisk design. Producerer reklameog infofilm til musikvideoer.

M2 Film

I Filmbyen. Reklamefilm, postproduktion m.v.

BIOGRAFER Øst for Paradis

”Art cinema”, der typisk viser smallere film/kunstfilm fra hele verden.

BioCity og Metropol

Nordisk Films to biografer i Århus. BioCity viser de store mainstreamfilm, mens Metropol viser de lidt mindre mainstreamfilm og populære kunstfilm.

CinemaxX

Biograf, del af tyskejet kæde. Viser primært de store danske og udenlandske film.

FESTIVALER OG EVENTS

NBTV

Aarhus Filmfestival

International kort- og dokumentarfilmfestival.

A Night In Paradise

Gratis kultur-event (etableret 2009). Øst for Paradis åbner dørene for en blandet kulturbegivenhed med musik, open airstumfilm, poesi m.m.

Lommefilm

Firma (etableret 2006), der beskæftiger sig med film optaget på mobiltelefon og afvikler konkurrencer, workshops og festivaler

Bl.a. firmafilm, webcast samt tv-teambuilding.

Paseo Film

I Filmbyen. Eksperimenterende film, spillefilm m.v.

Picturewise

I Filmbyen. Specialister i at bygge bro mellem klassisk fortælling og det nyeste inden for digital film.

1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

NETVÆRK OG PROJEKTER Cine Regio

Cross Media

En fælles organisation for 32 regionale filmfonde i Europa. Skal sikre international forankring af Cross Media-satsningen.

NYE MEDIER It-byen Katrinebjerg

It-byen rummer Aarhus Universitets uddannelser og forskning inden for film, medier og it samt mange netværksorganisationer og virksomheder med fokus på den nyeste it-viden, innovation og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv. IMV har ca. 1.000 studerende, 40 fastansatte videnskabelige medarbejdere samt ca. 10 ph.d.studerende og en del eksterne specialister tilknyttet undervisningen. Forskningsinstitut, der arbejder med at bygge bro mellem it-forskning, virksomheder og offentlige institutioner. Fokus er på Interactive Spaces, avanceret visualisering og interaktion.

Sekretariat placeret i Filmby Århus for en ny tværregional indsats for at forbedre de erhvervsmæssige rammer for cross media-virksomheder.

Docu Regio

Uddannelse og netværk for europæiske dokumentarfilmproducenter. Samarbejdet skal fremme koproduktion mellem de europæiske lande.

Institut for Informationsog Medievidenskab, AU

Film-X Århus

Computerbaseret filmstudie, hvor børn og unge laver film og får indsigt i teknik, illusion og fortælling.

Alexandra Instituttet

First Motion

Initiativ, der sætter fokus på de muligheder og barrierer, virksomheder i den audiovisuelle sektor oplever som følge af de teknologiske landvindinger inden for cross media.

JyskFilm

Kortfilmprojekt i regi af Århus Filmværksted og i.s.m. produktionsselskaberne Frontier og Radiator Film samt Huset og Entré Scenen med det formål at identificere og udvikle filmiske talenter i Jylland.

North Sea Screen Partners

Projekt med det formål at styrke film- og mediebranchen i Nordsøregionen og udviklingen af regionens eksisterende klynger på film-/tv-/medieområdet inden for både erhverv og uddannelse samt trække investeringer til landene omkring Nordsøen.

DASK Dansk Skuespiller Katalog

I Filmbyen. Casting og formidling af skuespillere/ statister

1 KUNST OG KULTUR // 1.10 FILM OG NYE MEDIER

CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion)

Forsknings- og produktionscenter for interaktionsdesign, idéudvikling, oplevelsesorienteret anvendelse og teknologisk udvikling af visualisering og interaktionsdesign.

Headstart – New media network

Netværk for alle, der interesserer sig for nye og sociale medier. Etableret af Århus Kommune i samarbejde med Seismonaut.

Interactive Spaces TEKNE

RADIO OG TV DR

DR’s største afdeling i provinsen. Produktion af TV, radio og web.

TV 2 Østjylland

Selvstændig virksomhed, der er økonomisk og organisatorisk uafhængig af, men har sendefællesskab med TV2 Danmark.

Mediehus Århus

Kommunalt støttet, ikke-kommercielt hus med både lokale radio- og tv-stationer.

DIVERSE AudioMove

Et interaktivt formidlingskoncept, der er resultatet af et samarbejde mellem Teater Katapult og Alexandra Instituttet. Henvender sig til erhvervslivet, turisterhverv og uddannelsessektoren.

Tværfagligt forskningscenter med fokus på, hvordan it kan bidrage til at udvikle nye interaktive teknologier.

Århus Billedog Medieskole

Tilbyder undervisning og projekter for børn og unge fra 6-18 år i bl.a. maleri, animation, tegning, skulptur, film, collage og arkitektur.

Tværfagligt og tværinstitutionelt netværk, der arbejder for at skabe vidensdeling, formidling, produktion og partnerskaber inden for digital kunst og oplevelse. Pt. på stand-by.

Århus Studenternes Filmklub

Aarhus Universitets filmklub; blev i 1973 filial af Det Danske Filmmuseum og kan dermed vise film fra en af Europas største filmsamlinger.

SWOT

KUNST OG KULTUR // KULTURHUSE / REGION MIDTJYLLAND Der findes knap 40 kulturhuse i Region Midtjylland med meget varierende kapaciteter, faciliteter og arrangementsudbud: Fra de store huse i f.eks. Århus, Horsens og Herning med plads til over 4.000 siddende publikummer over mindre scener for musik, teater og foredrag til lokale kulturog aktivitetscentre, der er vigtig omdrejningspunkter for kulturlivet i de mindre byer. AKTØRER OG AKTIVITETER De 10 største kulturhuse i Region Midtjylland er Forum Horsens, Horsens Ny Teater, Jysk Musik & Teaterhus i Silkeborg, Kulturcenter Limfjord i Skive, MCH Herning, Musikteatret Holstebro, Skive Theater, Tinghallen i Viborg, Værket i Randers og Musikhuset Aarhus. De præsenterer årligt mellem 100 og 200 arrangementer hver og har mellem 100.000 og 250.000 besøgende om året; Musikhuset Aarhus har dog op mod 700.000 besøgende om året alt i alt. Kulturhuse blev for alvor vigtige aktører i kultursektoren op igennem 80’erne, hvor mange blev bygget. Faktisk bliver Musikhuset Aarhus fra 1982 ofte nævnt som det første af denne nye type ”kulturhuse”. De afløste de mere ”aktivitetsbaserede” kulturhuse som f.eks. Huset i Vestre Allé i Århus. Den tredje bølge af kulturhuse kendetegnes ved, at man ofte har sammenbygget biblioteket med en sal til offentlige kulturaktiviteter og evt. en biograf, som det f.eks. ses i Skanderborg. Endelig findes der kulturhuse, der samtidig fungerer som kongres- og messecentre, som f.eks. MCH Herning. Der er stor diversitet i udvalget af arrangementer og aktiviteter, der favner stort set alle genrer inden for kunst og kultur.

1 KUNST OG KULTUR // 1.11 KULTURHUSE

Langt størstedelen af kulturhusenes arrangementer er musikrelaterede, og det er følgelig det område, der tiltrækker det største antal besøgende. For de store institutioner er det endvidere muligt at præsentere store internationale satsninger, ofte i regi af det landsdækkende netværk Danske Koncert- & Kulturhuse. Horsens har i løbet af de sidste 10 år profileret sig stærkt på kulturområdet, og det er især satsninger på store internationale musiknavne, der har bidraget til den positive udvikling. Samarbejdet med sponsorklubben Horsens & Friends, hvis medlemmer tæller aktører fra det lokale erhvervs- og kulturliv, har her spillet en helt afgørende rolle. De fysiske rammer består af Horsens Ny Teater med plads til mindre teater- og koncertarrangementer samt Forum Horsens, der på stadion har plads til 30.000 og 4.500 koncertgæster indendørs. MCH Herning, der ligeledes har markeret sig i de seneste år med store koncerter og arrangementer, består af 3 huse: Herning Kongrescenter med faciliteter til teater, koncerter, møder og mindre messer; Messecenter Herning, der har plads til store messer og udstillinger, samt Arena, der kan rumme de store koncerter samt kulturog sportsbegivenheder. I efteråret 2010 får MCH desuden en ny multiarena med en indendørs publikumskapacitet på 12-15.000 og moderne faciliteter til en lang række af de største kulturog sportsbegivenheder. Værket i Randers har valgt at satse på en række koncerter med internationale, men langt mere nicheprægede musiknavne og har derved forsøgt at bevæge sig i en lidt anden retning end Herning og Horsens. En anden væsentlig, men mindre aktør er Kulturprinsen i Viborg, der har aktiviteter for børn og unge som

fokusområde. Kulturprinsen har ligesom de store huse et bredt samarbejde med virksomheder og kulturinstitutioner i kommunen, men også i regionen og i det øvrige Danmark. Mens de store og mellemstore kulturog koncerthuse ofte udfylder en funktion som flagskibe for de enkelte byer, udgør de mindre kulturhuse et centralt omdrejningspunkt for det lokale kulturliv. Især i de små og mellemstore byer er de i kraft af deres lokale forankring med til at styrke det lokale vækstlag ved at give det en platform for udfoldelse. Samlet set findes der en enorm kapacitet i regionen. Udbygningen af sektoren afspejler samtidig, at kommunerne har haft blik for, at kulturhusene er vigtige flagskibe, når det handler om profilering, men også i forhold til den enkelte bys selvbevidsthed. PUBLIKUM OG FORMIDLING Regionens kulturhuse er ligeledes bredtfavnende, når det drejer sig om, hvilke dele af befolkningen, der satses på, og hos de fleste er målet netop at ramme et bredt udsnit af befolkningen, såvel aldersmæssigt som geografisk. Dog er der hos nogle et særligt fokusområde, som f.eks. Kulturprinsen i Viborg, der henvender sig til børn og unge, mens andre i valget af arrangementer fortrinsvis rækker ud mod et lidt ældre segment. Ifølge Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse er det for flere af især de mindre kulturhuse i regionen, næsten uanset geografisk placering, vanskeligt at tiltrække unge under 30 år.

Dette skyldes i mange tilfælde en programprofil, der ikke i tilstrækkelig grad medtænker de unge, men årsagen må ligeledes søges i det stigende kulturudbud, som kræver en mere aktiv profilering fra kulturhusenes side. Med en voksende konkurrence fra medier, festivaler mm. bliver kravet fra publikum ’enestående kvalitetsoplevelser’ og ikke blot ’hverdagsoplevelser’.

kulturhuse med kapacitet på 300-1.300 pladser med primært koncert- og teaterarrangementer. Dette netværk har tre medlemmer i regionen. »

De største kulturhuse er generelt gode til at markedsføre sig selv og deres arrangementer, og de har endvidere et stærkt formidlingsnetværk i sammenslutningen Danske Koncert- & Kulturhuse.

De ofte minimale ressourcer og den deraf følgende store afhængighed af lokal opbakning og frivillige ildsjæle giver de mindste kulturhuse et stort forgrenet netværk af forbindelser til kommunen, kulturinstitutioner og erhverv i nærområdet. Disse netværk er dog ofte af ret løs og uformel karakter, hvilket betyder, at der kan gå værdifuld viden tabt som følge af manglende evalueringer på samarbejder og projekter.

RAMMER OG RESSOURCER Regionens store kulturhuse har generelt gode fysiske rammer med professionelle faciliteter til musik, teater, konferencer m.m., og i kraft af f.eks. netværk, samarbejdspartnere og sponsorer er de ofte i stand til at præsentere store navne og forestillinger også fra udlandet.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG FORSLAG » Et mere formelt netværk blandt de mindre kulturog aktivitetshuse ville kunne styrke den enkelte institution med hensyn til kapacitet og arrangementsudbud samt bane vejen for udvekslinger på tværs af regionen.

En del af de mindre kulturhuse deler desuden fysiske rammer med det lokale bibliotek, hvilket skaber en synergieffekt både med hensyn til synlighed og antal besøgende.

Et sådant netværk kunne ligeledes danne afsæt for en udvikling af ”kulturhus-begrebet” som sådan, da man kunne forestille sig, at husene ville kunne indtage en mere aktiv rolle i kulturlivet: frem for ’blot’ at fungere som rammer kunne de være igangsættere med henblik på at inddrage/aktivere flere i kulturen, men også med hensyn til at samproducere forestillinger, koncerter, projekter. Det forudsætter dog en holdningsændring og en oprustning af husenes faglige kapacitet.

De store kulturhuse kunne også styrke både deres internationale forbindelser og deres aktive medvirken, så de i højere grad kommer til at fungere som producenter. Det er markant, hvor ’passiv’ en profil kulturhusene har, og man kunne ønske sig et større

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK I Region Midtjylland er de ni største kulturhuse med i det nationale netværk Danske Koncert- & Kulturhuse og udgør dermed knap 1/3 af denne sammenslutning. Dette netværk muliggør bl.a. en satsning på en lang række arrangementer med internationalt islæt. For de mindre steder er det ikke overraskende de lokale netværk, der spiller en væsentlig rolle, bl.a. i form af tværfagligt samarbejde med andre foreninger og f.eks. børne- og ungdomsinstitutioner. Et andet netværk er Kulturhus Netværk Danmark, der koncentrerer sig om

fokus på det skabende aspekt, især i forhold til regionale kunstnere. Det internationale er ligeledes et område, hvor de store kulturhuse kunne markere sig i højere grad og dermed skabe basis for bl.a. udvekslinger på nordisk og europæisk plan, gæstespil og produktion.

1 KUNST OG KULTUR // 1.11 KULTURHUSE

RIDEHUSET, ÅRHUS [Annette Damgaard]

PAPIRFABRIKKEN, SILKEBORG

ÅRHUS KUNSTBYGNING [Kim T. Grønborg]

1 KUNST OG KULTUR // 1.11 KULTURHUSE

VIBORG STIFTSMUSEUM

MUSIKHUSET, ÅRHUS [Musikhuset, Århus]

HEART, HERNING

STENO MUSEET

HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM

HALD HOVEDGÅRD

GODSBANEN, ÅRHUS [3XNielsen]

1 KUNST OG KULTUR // 1.11 KULTURHUSE

KUNST OG KULTUR // IDRÆT OG MOTION / HVOR ER ÅRHUS? RESUMÉ Kortlægningen ’Idræt og motion – hvor er Århus?’ er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut i foråret 2010 for Sport & Fritid og sekretariatet for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017, begge Århus Kommune. Kortlægningen er led i en serie kulturelle kortlægninger som del i forberedelsesprocessen af den århusianske ansøgning til Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017.

STORBY OG LANDSBY I ÅRHUS Et gennemgående kendetegn for Århus er byens dobbeltfunktion som både storby og landsby. Det gælder både i befolkningssammensætningen, idrætsdeltagelsen, måder at organisere sig på, facilitetstilgangen og kommunens orientering mod idrætten. Det skaber tilsammen et mangfoldigt billede af idræt og bevægelse i Århus Kommune.

Kortlægningen har til formål at tegne et billede af idræt, motion og bevægelseskulturen i Århus Kommune og i forlængelse deraf pege på nogle af de styrkepositioner og udviklingsmuligheder, der kan tænkes ind i det videre arbejde med Kulturby-projektet og den generelle udvikling af sports- og fritidspolitikken i Århus Kommune.

Byen bevæger sig på den ene side på et parallelt spor af storby. Den har mange specialfaciliteter, standardiserede idrætsarealer og muligheder for at dyrke eliteidræt på den internationale konkurrenceidræts præmisser i en meget bred palet af sportsgrene. Samtidig præger også den selvorganiserede idræt og bevægelse byens rum med bl.a. streetkultur og en strøm af løbere og andre motionister i natur og grønne områder. Også kommercielle fitnesscentre har haft stor vækst i Århus. Det gælder især i inden for Ringvejen, men flere og flere fitnesscentre, såvel kommercielle som foreningsdrevne, vokser også frem i byens yderområder.

Kortlægningen består af tre hoveddele. Første del er en baggrundsrapport, som på basis af eksisterende materiale tegner et samlet billede af idræt og motion i kommunen. Hvordan ser billedet ud? Anden del af kortlægningen analyserer potentialer og udviklingsmuligheder i idræt og bevægelse i Århus Kommune frem mod 2017. Analysen tager afsæt i baggrundsrapporten og interviews med 16 nøglepersoner fra forskellige dele af den århusianske idræt. Rapporten afsluttes med en tredje hoveddel, som samler en række anbefalinger til idrættens potentielle placering i Århus Kommune, som kan indgå i kulturbyprojektet, men som også kan udføres som selvstændige initiativer i regi af Sport & Fritid.

1 KUNST OG KULTUR // 1.12 IDRÆT OG MOTION

På den anden side har Århus klare træk af landsby med det rige og vitale foreningsliv, der er det naturlige omdrejningspunkt for lokale netværk og aktiviteter. Århus har et langt stærkere foreningsliv end landets største by, København, og der er en stærk lokal forankring i byens mange foreninger, hvoraf ca. halvdelen er flerstrengede. Med foreningerne følger en solid frivillig opbakning i og omkring foreningerne, og de ca. 50.000 indbyggere, der i forskellig udstrækning er involveret i frivilligt arbejde i Århus Kommunes foreninger, leverer en stor arbejdsindsats i det daglige arbejde med idrætten såvel som til særlige begivenheder, foreningerne engagerer sig i.

Naturen i og omkring Århus spiller en central rolle for århusianernes fritids- og idrætsliv. De lettilgængelige skov- og naturarealer og adgangen til strand og vand fra den centrale by præger i høj grad århusianernes idrætslige aktiviteter. Mere end hver tredje voksne århusianer og hvert fjerde barn dyrker idræt i naturen, og vandaktiviteter som kajak har større tilslutning i Århus end i Danmark generelt. Århusianske børn dyrker desuden mere roning, kano og sejlads end landsgennemsnittet.

IDRÆT OG BEVÆGELSE MOD 2017 Det mangfoldige idræts- og bevægelsesliv i Århus Kommune med både storbyens og landsbyens træk giver en række styrker, som har stort potentiale til at udvikle idræt og bevægelse i Århus fremadrettet. 76 pct. af århusianerne dyrker allerede én eller anden form for idræts- eller motionsaktivitet på ugentligt basis, hvilket overgår landsgennemsnittet, som er på 70 pct.

agepiger – særligt etnisk ikke-danske teenagepiger og kvinder.

Foreningsidrætten står stærkt i Århus Kommune trods byens størrelse, og der ligger muligheder i at udvikle de stærkeste foreninger til at være åbne for nye aktiviteter og organiseringsformer og spille en større rolle som lokale kraftcentre for idræt og bevægelse. Det være sig med hensyn til fleksibel adgang til aktiviteter, idræt på arbejdspladserne, drift af faciliteter m.m. Især byens mange store, flerstrengede foreninger har et stort potentiale for at være med til at udvikle foreningslivet. Det kræver dog vilje og mod til at prøve nyt i foreningerne og til nye samarbejdsflader mellem forskellige aktører i Århus Kommune.

Gode fysiske rammer til aktivitet betyder meget for befolkningens idræts- og motionsdeltagelse. Det gælder for den almindelige århusianer såvel som for eliteudøverne og arrangører af større events. Århus Kommune forsøger at skabe plads til både masserne og de mindre specialidrætter. Det er dog vigtigt, at Århus Kommune også fremover er i stand til at tænke bevægelse ind i byrummene og den omgivende natur. Det være sig ved at gøre byens naturlige udfoldelsesmuligheder mere synlige og attraktive for byens borgere og besøgende og ved at indrette byområderne, så de motiverer til bevægelse. Her ligger eksempelvis et potentiale i mere synlige ruter og i at udnytte tomme og utilgængelige områder til midlertidige bevægelsespladser.

Mange aktører i Århus Kommune er involveret i idræt og bevægelse, men ofte arbejder aktørerne individuelt. Hver især har de styrker, viden og erfaring på deres område. Hvis kommunen i højere grad opmuntrer til samarbejde, er der gode muligheder for at skabe udvikling på forskellige områder. F.eks. i form af nye idrætstilbud til den århusianske befolkning eller i forhold til større eller bedre idrætsbegivenheder for både elite og bredde. Der er samtidig behov for en indsats i forhold til nogle af de befolkningsgrupper, som traditionelt ikke dyrker så meget idræt. I Århus er der stor forskel på befolkningens idrætsdeltagelse. Århusianere uden videregående uddannelse dyrker mindre idræt end landsgennemsnittet, og tilsvarende ligger en udfordring i forhold til teen-

Samtidig kan samarbejde mellem aktører bidrage til at bygge bro over kløften, der i manges opfattelse eksisterer mellem idrætten og finkulturen i Århus - noget som er af betydning for at skabe sammenhæng i forhold til Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

For at skabe udvikling i byens idrætsliv og mere samarbejde mellem relevante aktører er det essentielt, at én aktør går foran. Her bør Århus Kommune proaktivt benytte Aarhus Europæisk Kulturby 2017 som platform til at indtage positionen som den samlende aktør med en ambition om at skabe og præsentere et århusiansk idræts- og motionsliv i europæisk topklasse frem mod 2017.

Udadtil i de danske medier bliver Århus’ identitet som idrætsby ofte tegnet gennem AGF’s ligahold i fodbold, men såvel på eliteidrætsfronten som på eventfronten har Århus en stor bredde, som ikke matches af andre byer i Danmark, selv om der sker en hastig udvikling på området såvel internationalt som nationalt. Der er stort potentiale for at udvikle byens profil som eliteidrætsby og eventby yderligere ved at videreudvikle nogle af de store begivenheder og events, som allerede præger byen, gennem målrettede innovationsprocesser i kølvandet på forskellige idrætsbegivenheder.

1 KUNST OG KULTUR // 1.12 IDRÆT OG MOTION

DEN FYSISKE BY // INTRODUKTION Den fysiske by indtager en central plads i den samlede tænkning i forhold til 2017. Dels i forhold til rammerne for kunst og kultur og dels i forhold til byens fremtidige byudviklingsprojekter. De initiativer redegøres for andetsteds i rapporten. Kortlægning af den fysiske by tager afsæt i at udvide borgenes kendskab til deres by. Det er byen som oplevelsesrum der er i fokus. Byens offentlige pladser og torve, byens gyder, stræder og gemte åndehuller, byens parker og grønne strækninger, byens horisonter og profiler. De steder vi kender og elsker, men også de steder som trænger til at udnyttes eller som ligger ubenyttede hen. Byrummet er fremtidens kulturrum og der hvor byens mangfoldighed manifesteres og hvor vi leger, løber, spiller, fester, møder og demonstrerer. Man skal kunne mærke byen puls, byens rødder og historie og mærke byens fremtid og drømme når man bevæger sig igennem byen. På denne måde lægges der op til at byen kortlægges ud fra forskellige synsvinkler og med forskellige hensigter, der både rokker ved denne gængse billede af Århus og den gængse måde at beskrive byen. Rapporten byder på dokumentation fra 9 forskellige kortlægninger, fra det legende til det strategiske. Det strategiske bygger på et samarbejde med Teknik og Miljø / Planlægning og Byggeri som er ansvarlig for at netop at udvikle en rammeplan for byens rum som skal iværksættes i de kommende år. Kortlægningerne har involveret ca. 120 studerende fra Århus Arkitektskole, og flere hundrede borgere har selv tegnet ruter, kommenteret byen og indsendt fotos af deres hemmelige steder. Arkitektskolens studerende har både arbejdet med 12 strækninger i Århus og 12 udvalgte byrum i bymidten for at komme med oplagte ideer til forbedringer af de centrale steder som kendetegner Århus på godt og ondt. Hertil har vi startet et langsigtet projekt med at tegne oplevelses- og kulturruter igennem byen med afsæt i bl.a. musik, litteratur mm., som skal udvikles i de kommende år.

DEN FYSISKE BY // BAGGRUND BYENS RUM MED NI PERSPEKTIVER I løbet af det seneste år er der gennemført ni meget forskellige kortlægninger af Århus by som fysisk sted. Kortlægning af Århus som fysisk sted er en kortlægning af det Århus vi kan se og røre ved, det Århus vi kan være i og den oplevelse, vi har, når vi er i Århus’ byrum. Oplevelsen af Århus byrum vil være forskellig afhængig af, hvem du spørger. Alligevel finder vi nogle fællestræk, og vi kan ved at stykke en række forskellige svar sammen skabe en mosaik med nogle fælles billeder. Metopos By- og Landskabsdesign har stået for at udvikle metode samt en række kortlægninger. Analyser er blevet gennemført i samarbejde med hold fra Arkitektskolen Aarhus og Miljø og Teknik, Århus Kommune som er ansvarlig for temaplanen. Kortlægningen er delt op i ni mindre kortlægninger, hver med forskelligt perspektiv. De er udført af forskellige brugere af byen og med fokus både på byens dele, på ruter, på strækninger og på byrum. Et formål er at få en differentieret fortælling om Århus, set både fra en faglig og analytisk vinkel på den arkitektoniske kvalitet i byens rum og i forhold til, hvordan Århus opleves af byens borgere og besøgene. Et andet formål er at skabe opmærksomhed om sammenhængen mellem indsatsen for at blive kulturhovedstad og udviklingen af byens rum. Et tredje formål er at involvere forskellige parter i diskussionen om byens rum, herunder borgere og ikke mindst byens studerende. SWOT, SOMMER 2009 SWOT-analysen, der blev gennemført i sommeren 2009, viste, at byens rum er centralt for mange diskussioner om Århus. Både professionelle, kulturinstitutioner og

personer, der bruger byens rum aktivt pegede på at byens rum i fremtiden er byens kulturrum. Det betyder, at vi skal bevæge os fra at fokusere alene på form og funktion til rum med dynamik, sanselighed, interaktion og leg. Byens rum markerer sig i højere og højere grad som identitetsbærende for byen. Men det stiller samtidig spørgsmål til, hvordan samfundets mange lag og de forskellige bylivsværdier kan finde plads i byen, samt hvordan byen i fremtiden er differentieret og hvordan vi opfordrer til en mangeartet brug af byen. I Århus betyder den intense bystruktur omkring den gamle kerne, at der findes et klart fælles centrum for byen. De forskellige bykvarterer viser deres styrke gennem forskellige karakteristika, men bliver ofte overset som en del af byen og steder, med stor gennemstrømning. Fx bliver Ikeas p-plads og Banegårdspladsen bliver ikke betragtet som egentlige byrum, men som trafikale rum. Det betyder, at vi skal udfordre den måde, vi ser på byens rum og hvad byens rum kan og skal. En af byens store forcer er de mange arkitektstuderende, der har deltaget i kortlægningsarbejdet. De er både en del af den professionelle faglige stand, men også en del af byens vækstlag, meningsdannere og brugere. Vi bør bruge de studerende til at etablere en ny generation af arkitekter, der arbejder med byens rum – ikke alene, men i samarbejde med byens borgere og andre faggrupper. SWOT analysen blev den første kortlægning af Århus som fysisk by – set fra en engageret professionel stand og aktive brugere af byens rum. Deres anbefalinger blev brugt som afsæt for de efterfølgende kortlægninger. (Den samlede SWOT-analyse kan downloades på www.aarhus2017.dk)

KORTLÆGNINGERNE AUGUST 2009 - MARTS 2010 I de følgende otte kortlægninger af Århus som fysisk by blev bolden spillet videre med forskellige fokus. Fælles for kortlægningerne var den betragtning, at byen skal ses som værksted og testfelt for nye typer byrum. Kortlægningerne blev opdelt i to temaer:

Det oplevede Århus – byens som erfaringsrum set fra borgere og besøgende Kortlægningen fokuserer på den måde, man oplever byens rum som individ -hvor er de særlige kvaliteter og barrierer for at bruge byen?

+ Kortlægning af Århus - nye potentialer på kendte steder Kortlægningen fokuserer på en faglig betragtning og undersøgelse af rummenes kvaliteter set i en bymæssig kontekst, hvor byens rum er fælles referenceramme.

I kortlægningerne er der sat fokus på både at undersøge de formelle repræsentative rum og de uformelle rum som ofte knytter sig til borgernes hverdag og er de rum som besøgende bevæger sig i, men ikke bliver omtalt i turistbrochurerne.

2 DEN FYSISKE BY // 2.1

BAGGRUND

1. DET OPLEVEDE ÅRHUS – BYENS SOM ERFARINGSRUM SET FRA BORGERE OG BESØGENDES PERSPEKTIV Velkommen til bords 100 kort blev fordelt til 10 forskellige cafeer i Århus – fra Musikhuset til Bazar Vest. Hvert kort blev udformet som en borddug med spørgsmål om Århus. Resultat: En 1x1 m. stor bog med svar fra århusianerne om deres by. Tegne- og kortlægningsworkshop for børn Børn tegner deres oplevelse af et af byens centrale rum: Banegårdspladsen. Resultat: 50 børnetegninger af banegårdspladsen og Park Allé. Skjulte steder Byens borgere blev inviteret til at indsende fotos af byens skjulte steder, for at sætte byen i et nyt perspektiv. Resultat: ca. 200 fotos af byen. Kultur- og bevægelsesruter – byens steder i et oplevelsesmæssigt perspektiv Forslag til nye ruter i Århus baseret på nye læsninger af byen, den samlede kortlægning, workshops og inputs fra udstillingen i Århus. Resultat: 13 forslag til ruter i Århus.

2 DEN FYSISKE BY // 2.2 BAGGRUND

2. KORTLÆGNING AF ÅRHUS - NYE POTENTIALER PÅ KENDTE STEDER Arkitektskolens workshop I – strækninger 50 arkitektstuderende undersøger byens strækninger gennem arkitektoniske kortlægninger af, hvordan de ser ud idag og hvad deres potentialer er for fremtiden Resultat: 11 kortlægninger af udvalgte stærkninger i Århus. Arkitektskolens workshop II – pladser 50 arkitektstuderende undersøger byens steder og pladser gennem en kortlægning af deres rumlighed, deres brug og deres identitet og giver på den baggrund anbefalinger for fremtiden Resultat: 14 kortlægninger af udvalgte byrum i Århus. Arkitektskolens workshop III – Frit Spil: Midlertidig kulturhovedstad på Århus Havn 16 arkitektstuderende skaber et deres bud på, hvordan havnen kan bruges som et kulturbærende rum i byen. Det er en 1:1 kortlægning, der gennem forslag til brug peger på stedets kvaliteter. Resultat: 1:1 undersøgelse af havnens potentialer som byrum. Temaplanen – en samlet strategi for udvikling af byens rum Temaplanen skal være med til at skabe et overblik over byens rum – hvilke typer har vi, hvad kan de, og hvad vil vi gerne med dem. Gennem analyser af en række forskellige byrumstyper vurderes deres potentialer. Udgangspunktet er det enkelte steds fysiske rammer og dets praksis – altså hvordan stedet bruges. Byrumsstrategien samles i 4 overordnede temaer: Bevægelse, Arrangementer, Handel og Refleksion.

RESULTATER De ni kortlægningerne peger på et komplekst billede af byen. Det er lykkedes at få involveret de studerende i debatten om byensrum, vi har fået svar fra borgere i meget forskellige kvarterer om deres mening om byen. Endnu flere borgere har sendt deres billeder af hemmelige steder ind, børn har peget på hvad deres drømme er for byens rum og kommunens embedsfolk er blevet involveret i den viden kortlægningerne har produceret og tager det videre i deres fremtidige udvikling af byens rum. MEN HVAD ER DET SÅ VI SKAL TAGE MED VIDERE? Vi skal tage med videre at ønskerne og vurderingen af byens rum er lige så mangfoldig som der er mennesker i Århus. Det peger på at byens rum skal være både mangeartede og åbne i forhold til fleksibel brug. Vi skal tage med videre at byens rum ikke alene bliver skabt af nye belægninger, men at mange af de steder som folk holder af har andre og mere grundlæggende kvaliteter. Latinerkvarteret og Mejlgade bliver nævnt fordi de er mangfoldige og hyggelige, skovene og vandet nævnes som steder at gå tur. Vi skal tage med at de studerende på arkitektskolen entydigt peger på at de rum som mange færdes i og bruger dag har potentialer for at blive særlige steder -også set i et kulturelt perspektiv. Vi skal tage med videre at kun få efterspørger en renere by, mens at ”pulsen i Århus” både fremhæves og efterspørges i byen. At der efterspørges en alsidig brug af byen, hvor kulturlivet bliver mere synligt.

DEN FYSISKE BY // BORDKORT 300.000 BORGERE = 300.000 MENINGER Århus’ borgere fra alle kvarterer, med alle baggrunde og i alle aldre har haft mulighed for at give deres bud på, hvad det allerbedste ved Århus er, hvad byen mangler, og hvad den skal være i fremtiden, og hvor den er mangfoldig. [Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

100 kort blev fordelt til 10 forskellige cafeer i Århus – fra Musikhuset til Bazar Vest. Hver kort blev udført som en borddug med spørgsmål om Århus. I ro og mag og i dialog med hinanden svarede gæsterne på spørgsmål som:”Hvad er det mest århusianske ved Århus? Hvor er Århus´hotspots?” Bordkortene blev placeret på et udvalg af Århus’ spisesteder, caféer og restauranter i løbet af sommeren 2009: Valhalla, Tivoli Friheden A/S, Hos Sofies Forældre, Musikhuset, Fairbar, Café Svej, Lynfabrikken, Café Roma Bazar Vest, Indien Restaurant Bazar Vest & Café Drudenfuss. Her har personalet været med til at introducere gæsterne for idéen om at kortlægge Århus ved hjælp af de særlige bordduge i projektet ’Velkommen til bords’. Spisestedernes besøgende har svaret på spørgsmålene,

2 DEN FYSISKE BY // 2.3 BORDKORT

noteret svaret på dugen, og de har markeret udvalgte steder på luftfotoet af Århus. De har altså været med til at kortlægge steder i Århus, som er helt særlige i dag og steder, som kan blive noget særligt i fremtiden. På tværs af svarene ses byens kompleksitet. Der peges på Mejlgade, Latinerkvarteret, skovene, stranden, havnen og Godsbanearealet som steder, der er særligt identitetsskabende for Århus. Set fra et overordnet perspektiv er det ”oprindelige steder” og steder med kulturarv. Men også steder som Strøget, kaffebaren Baresso, Åen, Aros og Musikhuset nævnes som steder, der er vigtige for byens identitet. Byen beskrives på en gang som rummelig og mangfoldig, med en stærk lokal ånd, og der opfordres til at se mod Europa frem for at sammenligne sig med København. Fælles for mange af svarene er, at de efterspørger synlighed af de studerende i byens liv og kultur og ikke mindst efterspørges plads til spontanitet og puls i byens rum.

2 DEN FYSISKE BY // 2.3 BORDKORT

DEN FYSISKE BY // BØRNEWORKSHOP / TEGNE- OG KORTLÆGNINGSVÆRKSTED FOR BØRN BYENS RUM SET FRA ET BARNEPERSPEKTIV At skulle nå bussen, toget på små ben. At vente efter en lang dag i børnehaven. At sidde stille, når der er uro i benene. At gå pænt når man har lyst til at hoppe. ”Rød mand - stå. Grøn mand - gå”. Byen oplevet fra 1 ,10 m er anderledes end set fra 1,75 m. [Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

I glaspavillionen på Park Allé i august 2009 tegnede børn deres oplevelse af et af byens centrale rum: Banegårdspladsen og Park Allé. I ugens løb kom børnene ind og tegnede deres tegninger i glaspavillionen. Børnene blev bedt om for det ene at tegne, den måde de oplever byrummene i dag og for det andet hvordan de drømmer om at de kunne se ud. Der var en vejleder, der guidede dem igennem processen og bagefter blev deres tegninger sat på kortet. Ved dagens afslutning blev alle tegningerne hængt op som en uro, som udviklede sig og blev større med mængden af tegninger. I uroen kunne alle se deres egne og andres tegninger. Tegningerne af byrummene idag afbilder trafikken, detaljer på busserne, venten ved stoppestedet, de mange togskinner og viser derigennem, hvad der er i fokus i byen når man er barn - hvad man ser fra 1,10 m. Mens tegningerne af deres drømme viser grønne bakker, legepladser og zoologisk have og peger på en type anden by - set fra et barneperspektiv. Kortlægningen udfolder vores syn på byens aktiviteter og byrum. Børnenes besvarelser stiller spørgsmål til om vi kan vi tage højde for at byens opleves anderledes som barn når vi arbejder med byens rum. Den peger på at vi måske nogle steder skal overveje om der også skal være plads til fx. leg ved busstoppestedet og om vi med små indsatser kan skabe byrum, der også rumme børns perspektiv? 2 DEN FYSISKE BY // 2.4 BØRNEWORKSHOP

2 DEN FYSISKE BY // 2.4 BØRNEWORKSHOP

KAPITEL X / TEMA X 10

KAPITEL X/ TEMA X 11

DEN FYSISKE BY // SKJULTE STEDER BYENS IDENTITET OG FORANDRING Alle byer har nogle håndplukkede lokaliteter, der er sat i centrum som noget ganske særligt, der gør byen et besøg værd. Seværdighederne og de pompøse højborge er byens ansigt udadtil, og sammen med de offentlige bygninger og butiksgaderne skaber de byens officielle og udadvendte facade. Baggårdene, smutvejene, de oversete oaser, mellemrummene og krinkelkrogene fortæller derimod om nogle af de sociale og kulturelle forhold, der er i byen. Byens bagside er med til at afsløre, hvordan borgerne lever og agerer, da mange af de skjulte steder er kulisser for hverdagens liv og virke. Her går man bag om den formelle og tjenstlige facade. Når vi rejser ud, vil vi gerne vide, hvem vi besøger og ikke kun hvad vi besøger. Et større fokus på byens intime miljøer kan være med til at sætte fokus på, hvem århusianerne er? Fotodokumentationen af byens skjulte rum viser en by og en kultur, der er i kontinuerlig forandring. Hvad vi ser i dag, er måske væk, renoveret, malet over eller omformet i morgen. RESEARCH-FORLØBET Kortlægningen af byens skjulte steder udspringer fra KulturNat Århus, hvis grundtanke er at belyse hele Århus-samfundet som kultur og livsform. Kulturnattens hovedmotiv er at trække de gemte talenter frem af skabene, at gå bagom tæppet, åbne de lukkede døre og highlighte de mørke kældre og lofter. Kulturnatten er på den måde den årlige event, der giver byens borgere mulighed for at gå på opdagelse i egen by. Det faldt derfor naturligt for Kulturnattens ledelse at indgå i et samarbejde med Aarhus 2017 om at kortlægge 2 DEN FYSISKE BY // 2.5 SKJULTE STEDER

byens skjulte og oversete byrum. I forbindelse med KulturNat Århus 2009 blev der trykt en kortlægningsvejledning, som blev uddelt til nattens gæster og byens borgere for herved at inspirere dem til at gå på opdagelse i de skjulte byrum. Sideløbende hermed fik KulturNat Århus (i samarbejde med It-virksomheden Itide og Aarhus 2017) lagt et interaktivt kort på kulturnattens hjemmeside, hvor fotos af byens skjulte rum løbende er blevet lagt ind. Kulturnattens interaktive kort vil i løbet af 2010 blive overdraget til Aarhus 2017. Borgerinddragelse har generelt været en væsentlig faktor i denne kortlægning. Det er borgerne, der skaber byen, og ved at inddrage dem opnår man det mest vidtfavnende resultat. Borgernes medvirken i undersøgelsen viser endvidere, hvordan man aflæser sin egen by. Resultatet af undersøgelsen skal samtidig ses som en formidling af byen til borgerne og de besøgende. Research-forløbet har sit afsæt i følgende grundlæggende processer: en fotokonkurrence og et udsendt spørgeskema. Fotokonkurrencen løb af stablen 16. januar – 1. februar 2010 og resulterede i sammenlagt 296 indsendte fotos taget af 19 mænd og 17 kvinder, hvoraf nogle har boet i Århus hele livet, mens andre er tilflyttere fra andre byer og andre lande. Opfattelsen af, hvad skjulte, gemte og glemte steder i et byrum er, er forskellig fra person til person. Nogle af de kortlagte steder er derfor kendte af ganske få, andre af flere og endnu andre er bedst kendt af århusianere, men ikke af udefrakommende. De indsendte fotos dækker derfor bredt og alsidigt.

Spørgeskemaet tog udgangspunkt i, hvorvidt en inddragelse af byens bagside og skjulte rum kan give byen mere kant i event- og turistøjemed. I alt 31 personer fra byens kulturog erhvervsliv såvel som andre borgere svarede på i alt 26 spørgsmål. Rapporten indeholder endvidere nogle løst skitserede idéer til, hvordan byens skjulte og glemte rum kan tænkes ind i en fremtidig event og turiststrategi, der peger frem mod Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Følgende er et sammendrag af en større rapport med fotos og ruter.

DER ER BRUG FOR ET BRUD PÅ HVERDAGENS RUTINEBLIK En by, der ikke tør invitere sine gæster om bag kulissen er i fare for at fremstå som en lukket og identitetsløs by. Byen bliver først rigtig interessant, hvis man løfter en flig af sløret for de indre miljøer, der ligger gemt bag byens facade. Men succesen beror dog på en balancegang, hvor der ikke må afsløres mere, end at mystikken fastholdes og ikke mindre end at byen bliver vedkommende. Hektiske storbyer har brug for hemmelige åndehuller, som kun få kender til. Glemte oaser bør derimod belyses, netop fordi de er glemte eller oversete. På lignende måde bør historiske, smukke og gamle baggårde vises frem med stolthed, imens private og lukkede baggårde naturligvis tilhører privatlivet. Research-forløbet har vist, at interessen for byens intime miljø og små sociale rum er ganske stor. De positive kommentarer og henvendelser har langt oversteget de kritiske, hvilket viser, at der er et behov for at se Århus i et nyt perspektiv og gerne med det urbane rum og byens bagside som omdrejningspunkt. Den eskalerende udvikling indenfor street art, hvor skattejagt efter gadens kunstværker nu har fundet plads, understreger, at der er et behov for at bruge byen på en nærværende og medmenneskelig måde. Det falder godt i tråd med den generelle udvikling inden for geocaching og couchsurfing (se faktaboks), men også Street View på Google og gadefotos på krak.dk viser, at der er et stigende behov for at nærlæse de intime og fortrolige miljøer. Interessen for de små, intime miljøer er fortrinsvis en storbytendens, hvilket i sig selv er indlysende, da små byer er overskuelige og forholdsvis nemme at aflæse.

På regional plan kan undersøgelsen af det århusianske nærmiljø derfor bedst overføres til andre større byer i regionen, der ligesom Århus har baggårde, oaser, stier, bagveje, broer, tunneler og andre krinkelkroge, der ligger skjult bag byens facade. Dog kan et regionalt geocachingprojekt, hvor skatte ligger gemt på skjulte steder i regionens byer og landområder, være et bindeled mellem kommunerne og byerne med 2017 for øje. Skattene kunne være gemt ved skjulte seværdigheder eller på steder, der relaterer til kulturbyprojekter i hele regionen. Men skattene kunne også være kulturelle events i sig selv. Inddragelse af byens skjulte rum i et fremtidsperspektiv Der findes mindst to relevante måder, hvorpå man kan inddrage byens skjulte og oversete rum: Eventtænkning og Fremvisning. Eventtænkning Ved eventtænkning forstås, at de skjulte byrum - baggårde, glemte oaser, tagterrasser, broer, tunneller og forladte steder – i højere grad tages i brug som scener i forbindelse med festivaler – herunder Aarhus 2017. Byens skæve rum og finurlige krinkelkroge er som en katalysator for stedspecifik kunst så vel som for øjebliksoplevelser eller microevents.

En brochure, et hæfte eller en bog med ruter, anvisninger og beskrivelser af de skjulte steder kan være en god og indførende selvhjælps-guide.

Skiltning eller symboler på gaden i form af en klar markering i belægningen, på fliserne eller i murværket., der viser, at her er en skjult seværdighed, en metode der bibeholder overraskelsesmomentet. Man føler trods den lille hjælp, at man selv har fundet noget.

GEOCACHING Skattejagt ved hjælp af GPS. Skattene, der kan være placeret hvor som helst i verden, består som regel af en dåse eller en boks med små ting. Via GPS’en finder man skatten, og bytter en af tingene ud med en anden, hvorefter man noterer i en logbog og på nettet, at man har fundet skatten. COUCHSURFING Via internettet finder man gratis overnatningsmuligheder på gulv, i sofa eller i forladte rum. En couchsurfer opholder sig som regel et par dage et på sted før han/hun tager videre til det næste hus.

Fremvisning » En fremvisning af byens skjulte rum kan foretages ved en guidet byvandring eller ved ”hjælp-til-selvhjælp”. Byvandring med guide er den klassiske form for fremvisning, hvor man får en god og informativ oplevelse i flok.

AASE CARSTENSEN

2 DEN FYSISKE BY // 2.5 SKJULTE STEDER

DEN FYSISKE BY // SKJULTE STEDER / EN KORTFATTET NÆRLÆSNING AF DE INTIME MILJØER BYENS FORLADTE STEDER, IKKE-STEDER, HULLER OG MELLEMRUM. Det hænder, at århusianske kunstnere viser stedspecifik eller eksperimenterende events i forladte pakhuse, bunkere eller kornsiloer. Men det forbliver som regel ved det intime og hyggelige. Der kunne ligge et stort potentiale i at udvikle et koncept, der sætter fokus på radikalt anderledes kulturoplevelser i byens ”ikke-steder”, overskudsrum eller forladte steder. Til eksempel kan nævnes Velodromen / Århus Cykelbane i Stadionskovene, der kun anvendes sporadisk, men som er en oase med atmosfære, hvortil eksperimenterende og tværæstetiske events med rette kunne udvikles. BYENS GLEMTE OASER Århus by og omegn er spækket med små, skjulte oaser, fristeder og små åndehuller, der ikke er åbenlyse for alle, og som derfor kun nydes af de borgere, der ved hvor de er. De små, skjulte oaser er livsnødvendige i en hektisk storby. Man bør derfor ikke iscenesætte byens små tilflugtssteder med mindre, der er tale om sporadiske microevents, der kan leve over alt uden at ødelægge intimiteten. Men Århus har også en række glemte oaser, der ofte bliver forbigået af byens borgere. Århus Havn, Vennelystparken og Universitetsparken er nogle af oaser, der med fordel kunne ”highlightes” i event- og festivalsammenhænge. BAGGÅRDE FORTÆLLER HISTORIE Byens baggårde er med til at afsløre, hvordan borgerne lever og agerer, da mange af de skjulte steder er kulisser for hverdagens liv og virke. Her går man bag om den formelle byfacade. Århus rummer i kraft af sin alder et hav af charmerende, særprægede eller mystiske baggårdsmiljøer, der hver fortæller sin historie om byen. Nogle baggårde er små fortættede rum, hvor husene 2 DEN FYSISKE BY // 2.5 SKJULTE STEDER

tårner sig op som fascinerende, nærmest faretruende mastodonter. Andre fremstår som kringlede labyrinter med små kældre, kroge og vindeltrapper, mens endnu andre rummer små hyggelige haver og anlæg. At gå på opdagelse i byens baggårde er en anderledes måde at se byen på, og baggårdene kunne med fordel inddrages i eventsammenhænge i højere grad end det sker nu. ET SPROG AF VISUELLE TEGN OG FINURLIGHEDER Mange bygninger signalerer deres funktion gennem et sprog af visuelle tegn. En kringle fortæller, at her bor en bager, et fad er tegn på en frisør og et kors angiver en kirke. De små visuelle finurligheder er en del af byens identitet, der samtidig udgør en slags alternative seværdigheder. Andre bud på alternative ruter og fokusemner er byens underjordiske stisystemer, bunkere i skrænterne, beskyttelsesrum, så vel som kirkegårde - for eksempel den jødiske kirkegård og Nordre Kirkegård. Noget er let tilgængeligt, mens andet er så skjult, at offentlig tilgængelighed vanskeliggøres. PÅ TUR I EN TEGNESERIE Sætter man fokus på byens malerier, tegninger, skriblerier og plakatvirvar, sluses man ind i en fiktiv verden. Byens rum og flader er gadekunstnernes offentlige lærred, hvorfra hurtige signaler, kommentarer og impulser sendes ud. Man går tur i en tegneserie. Gavlmalerier er sædvanligvis lovlig kunst i det offentlige rum, mens vor tids graffiti og street art som oftest er af ulovlig karakter. Graffiti og gadekunst er derfor både elsket og hadet - og med lige god grund. De grå, triste og støvede baggårdsmiljøer og faldefærdige plankeværker får liv og bliver omdannet til farvepletter og skitseblokke, der signalerer, at her sker der noget. Her ulmer subkulturen, der ofte har været trendsættende uden selv at ville det. Gadekunst og gavlmalerier er i dag en så stor del af

vores bykultur, at den det falder naturligt, at tænke det i fremtidens kulturby. ET NETVÆRK AF SMUTVEJE, BAGVEJE OG GENVEJE Bagom Århus findes et netværk af snørklede smutvej, bagveje og genveje, der fører os væk fra de gængse hovedfærdselsårer, hvor folkemængden følger med strømmen. En vandring ad byens snævre gyder og stier inkluderer skjulte oplysninger om historiske, sociale og kulturelle forhold netop her. Byens skumle, charmerende og overraskende smutveje står nærmest til disposition for en turiststrategi i form af en slags alternativ ”Margueritrute” - eller en ”Stenbrosrute”. BROER OG TUNNELER SOM PERLER PÅ SNOR Miljøet under broerne langs åen og jernbanestrækningen såvel som i tunnellerne under byens større veje er ofte natlige tilholdssteder og mødesteder for byens rodløse fugle. Her holder de til i ly af finurlige arkitektoniske og historiske konstruktioner. Nogle sover her. Andre “pisser deres territorium af” med tags og graffiti. Mange tunneler har i øvrigt en unik ekkobetonet rumklang, der udgør et potentiale i forhold til lyd-events. Et udvalg af tunneller kunne omdannes til alternative kulturtunneller med lydarrangementer. PÅ TOPPEN AF ÅRHUS Der er ingen tvivl om, at man leder efter skjulte steder, hvis man er på udkig efter et liv på toppen af de århusianske tage. I takt med at landområderne affolkes, bliver byerne fortættede. Det er derfor en nærliggende tanke, at fremtidens Århus vil komme til at sætte et større fokus på byens tagrygge og deres anvendelsesmuligheder. Sightseeing fra skylines, Rappellingdans, te-selskaber på tagterrasser, lys-kommunikation mellem byens højeste bygninger, events fra altaner og meget mere.

DEN FYSISKE BY // SKJULTE STEDER / BAGGÅRDE SKABER HISTORIE

[Clement Lindhard Olsen]

[Ejvind Hansen]

[Morten Mathiesen]

[Ane Nygaard Meyer]

[Pia Hernø]

[Jørgen Hansen]

[Hanne Wasniovski]

[Anna Karnov]

[Annette Damgaard]

2 DEN FYSISKE BY // 2.5 SKJULTE STEDER

DEN FYSISKE BY // KULTUR- OG BEVÆGELSESRUTER RUTER SKABER NYE MENTALE BILLEDER AF BYEN Kultur- og Bevægelsesruterne vil indeholde en række ”traditionelle” såvel som “utraditionelle” ruter, som resultatet af de mange optegnelser fra borgerne, forskellige aktører samt Kommunens Kulturforvaltning og Teknik og Miljø. [Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

Det er målet at formidle nye bevægelsesmønstre gennem Århus med udgangspunkt i forskellige tematiske ruter. Således skabes en ny guide til de mange oplevelser som Århus kan tilbyde. Kultur- og Bevægelsesruterne giver byens borgere og besøgende en anledning til at lære byen at kende på en ny måde. KULTURRUTER Kulturruter kan defineres i forhold til kunstsektorer; såsom musik, design, arkitektur, kunsthåndværk mm., hvor virksomheder, gallerier og oplevelsessteder medtages på ruten. Kulturruter kan også omfatte kulturarvsruter med specifikke historiske spor eller mere utraditionelle ruter, som f.eks. mangfoldighedsruten. BEVÆGELSESRUTER Bevægelsesruter kan defineres i forhold til måden, man bevæger sig på; såsom gåruter, cykelruter, løberuter, skaterruter, ridestier mm. Bevægelsesruter kan også baseres på naturens mangfoldighed, f.eks grønne og blå ruter eller kystruten, bjergruten og skovruten.

2 DEN FYSISKE BY // 2.6 KULTUR- OG BEVÆGELSESRUTER

At kulturog bevægelsesruterne her i beskrivelsen er delt op er alene for overskulighedens skyld - de to typer ruter forventes under udviklingen at flette sig sammen. Således kan man forestille sig en løbetur, der følger en kulturarvsrute eller danseevents på en rute, der har fokus på musik. Ruterne vil giver mulighed for at opdage steder i Århus, man ellers ikke kender eller bruger. Det er ikke tanken, at der skal være et bestemt antal ruter. De kan udvikles og kombineres over tid og dermed skabe nye fysiske og mentale netværk, der arbejder med forståelsen af Århus som by. FORLØB OG PROCES Udviklingen af kulturog bevægelsesruterne startede op med en workshop for forvaltningerne i Århus Kommune. Informationerne blev samlet med de input, der er kommet fra SWOTen i juni 2009 og de øvrige kortlægninger. Ved udstillingen i Ridehuset i marts 2010 blev de første forslag til ruternes temaer og indhold lagt op til videreudvikling og kommentarer. Resultatet blev en lang række kort, der pegede på nye steder og små historier, der bør indgå i ruterne. Til højre ses et udpluk, mens de efterfølgende opslag viser de forslag, der blev lagt ud i Ridehuset.

RUTERNE KAN UDVIKLES OG KOMBINERES OVER TID OG DERMED SKABE NYE FYSISKE OG MENTALE NETVÆRK, DER ARBEJDER MED FORSTÅELSEN AF ÅRHUS SOM BY.

2 DEN FYSISKE BY // 2.6 KULTUR- OG BEVÆGELSESRUTER

3T bP\\T][PVcT Zâc SP]]Ta Tc ]Tc PU _d]ZcTa b^\ dSb_Í]STa Tc eÍ[S PU QTeÍVT[bTb\d[XVWTSTa X ¬aWdb >VbÌ ^_[TeT[bTa]Tb ZPaPZcTaTa Ta \P]VU^[SXVT ^V STc eX[ eÍaT ^_ cX[ ST] T]ZT[cT Pc ]ST bX] UPeâXcadcT VT]]T\ QhT] 3TccT Zâc Ta Q[^c Tc QdS dS PU \P]VT \d[XVT _Ì ¬aWdb Zd[cda ^V QTeÍVT[bTbadcTa

:D;CDA 14E64;B4BADC4A

:d[cdaPae

3T\^ZaPcX <P]VU^[SXVWTS

1TeÍVT[bT 8SaÍc

<dbXZ

1X[[TSZd]bc

3TbXV] <^ST

0aZXcTZcda 1had\

5X[\ <TSXTa

CTPcTa BRT]T

;XccTaPcda

1ßa] ;TV

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

0A^B

1XQ[X^cTZTc

BZ^[T\PaZT]

5aTSTaXZbQYTaV 5aXcXSbZ[dQ

1ßa]T]Tb 7db

:âcTc eXbTa QhT]b ÛUT]c[XVT [TVT_[PSbTa ^V X]bcX cdcX^]Ta b^\ WPa Tc bÍa[XVc Qßa]T_a^VaP\ 7Pa eX êTabTc Qßa]TeT][XVT UPRX[XcTcTa. 4[[Ta WPa Sd XSTTa cX[ Weâ ^V WeâSP] ¬aWdb ZP] UâQTSaT bXV X UâW^[S cX[ Qßa]T]T. 5Pc T] _T] ^V VXe SXc QdS

1¿A= >6 ;46

;P]VT]Íb :[dQQTa]T

6P\[T 1h

BcT]^

:eX]ST\dbTTc

:d[cdaX]bcXcdcX^]Ta \TS _a^VaP\ U^a Qßa]

;TVT_[PSbTa ^V Qßa]TeT][XVT ^\aÌSTa

;TVT_[PSbTa b^\ hcQPaT T[T\T]cTa X QhT]) bP\[ bT[e [TVT_[PSbTa

CT\PcXbZT X]SST[X]VTa PU [TVT_[PSbTa]T) TZbT\_T[eXb ]Pcda[TVT_[PSbT] Q^[SQP]T] TcR

<PaZTaX]VTa PU bÍa[XVT [TVT_[PSbTa b^\ Ta b_Í]ST]ST U^a QTbcT\cT P[STabVad__Ta

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

8]bcXcdcX^]Ta U^a Qßa]TPZcXeXcTcTa bP\c _ÍSPV^VXbZ [TSTST [TVT_[PSbTa

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

BZP]bT]

368 7dbTc

<XScQhZ[dQQT]

1ßa]T]Tb 9^aS

7^eTSQXQ[X^cTZ

:âcTc eXbTa âVP]XbPcX^]Ta ^V bcTSTa STa _Ì UâbZT[[XV eXb XbRT]TbÍccTa [XccTaPcdaT] X ¬aWdb ¬aWdb [TeTa S^V ^VbÌ X [XccTaPcdaT] b^\ X]b_XaPcX^]bZX[ST Uâ T] aÍZZT UâUPccTaT <T] ZâcTc Ta _Ì X]VT] \ÌST Ud[SbcÍ]SXVc eX[ Sd VTa]T cX[UßYT bcTSTa T[[Ta UâcÍ[[X]VTa bÌ UPc _T] ^V _P_Xa ^V cTV] [ßb

;8CC4A0CDA

;XccTaPcda _Ì V^SbQP]T]

;hS ;XccTaPcda

:d[cda ^V ÍbcTcXZ

BcPcbQXQ[X^cTZcTc

EX[S \TS ^aS) ;XccTaPcdaUTbcXeP[

<d[cX\TSXTWdbTc

AdcTa

1^VZ[dQQTa Q^VRPUTTa

;XccTaPcda _Ì adcT]) AdcTa PZZ^\_PV]XTaTc PU cTZbTa [haXZ ^V UhbXbZT \PaZTaX]VTa Ug PU ÌaWdbXP]bZT U^aUPccTaTa b^\ 0bcaXS 6YTbX]V 2PabcT] AT]Ð =XT[bT] ;XbT 7T[[TSXT T[[Ta ;T]T AXZZT 1aTbb^]

5X]STb STa WXbc^aXTa X QhT]b ad\ STa Ta bÍa[XVc cX[Z]hccTc cX[ [XccTaPcdaT].

¬aWdb X [XccTaPcdaT]) BeT]S ¬VT <PSbT]b ¬aWdb Ug X cdVc ^V dcdVc X \T[[T\cXST] 4[bTQTcW 4VW^[\b ¬aWdb Ug ^\ Y^da]P[XbcT] 3XRcT BeT]SbT] 8]VTa F^[Ub ¬aWdb Ug ^\ \âSTc X <PabT[XbQâV bZêT]

0]TZS^cTa

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

?d]ZcTa _Ì adcT]) BÍa[XVT bTaeÍaSXVWTSTa.

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

EP]VbVPPaS Q^VRPUT

?^TcZ[dQ) ?^Tcah B[P\ < VPbX] ¬QT] ?^TcXbZ BRT]T 3XVcTaad\ ^V ?^TcTa dST] VaÍ]bTa

3P]bTbcdSXTc SZ

0aRWPdi

CTPcTaZ^[[XbX^]

BeP[TVP]VT]

¬aWdb CTPcTa

A^bT]cTPcTaTc

CTPcTa :PcP_d[c

6ßV[TabZ^[T]

6ad__T "'

>UUT]c[XVT Qhad\ cX[ _TaU^a\P]RT ^V dSU^[ST[bT

6ßV[Ta]Tb U^aTcadZ]T ^_eXb]X]VbbcTSTa

AdcTa

CTPcTaUTbcXeP[ X VPSTa]T

¬aWdbXP]Ta]T b^\ bcPcXbcTa X QhT]b b_X[

7Pe]T] b^\ Ð] bc^a bRT]T

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BRT]Ta bP\c cTPcTa ^V SP]bT^aVP]XbPcX^]Ta

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

:d[cdaBcPcX^]T]

:d[cdaWdb ¬aWdb

5X[daT]

3P]bT]b 7db 3P]bTeÍaZTc

CTPcTa AT TZbX^]

4]caÐ BRT]T] 3P]bTPZPST\XTc

¬aWdb UPe]Ta \P]VT cTPcTa ^V SP]bTâVP]XbPcX^]Ta 7eâSP] ZP] SXbbT X]SVÌ X Tc X]b_XaTaT]ST ]TceÍaZ ^V bZPQT UP]cPbcXbZT ^_[TeT[bTa Uâ QâVTa]T. :P] QhT]b ÛUT]c[XVT ad\ QadVTb b^\ bcTS Uâ dSU^[ST[bTa]T. 5Pc T] _T] ^V VXe SXc QdS

C40C4A B24=4

3Tc :^\\T]ST CTPcTa

3T] 6P\[T 1h) 7T[bX]Vßa CTPcTa

6aP]WßY 3P]b

7P]ST[bWßYbZ^[T] :^\\d]XZPcX^] [X]XT]

2X]T\PgG

<d[cX\TSXTWdbTc

<TSXTWdbTcb Ce BcPcX^] ¬aWdb 5X[\eÍaZbcTS [Pe SX] TVT] [\ ¬aWdb 5X[\UTbcXeP[

5X[\QhT] 5X[\QhT]

¿bc U^a ?PaPSXb

5X[\Z[dQQTa

BTaXT[[T eXST^^_cPVT[bTa PU ¬aWdb \X[YßTa

?a^YTZcX^]Ta X QhT]b ^UUT]c[XVT ad\

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BÍa[XVT X]bcXcdcX^]Ta

1X^VaPUTa AdcTa

B[PVcTaWP[ " T] P[cTa]PcXe QX^VaPU^_[TeT[bT

<Tca^_^[

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

¬aWdb BcXUcbcXST]ST

1X^2Xch

5^daWP]Sb 5X[\

¬aWdb BcdST]cTa]Tb 5X[\Z[dQ

9^da]P[XbcWßYbZ^[T]

5X[\ ^V <TSXTZd[cdaT] bcÌa bcÍaZc X 0PaWdb \TS 8C WdbTc ^V 5X[\QhT] b^\ P]ZTa_d]ZcTa ^V STc ]hT <d[cX\TSXTWdb b^\ UaT\cXST]b _[PcU^a\ 7Pa Sd XSÐTa cX[ We^aSP] 0PaWdb ZP] UPbcW^[ST ^V dSQhVVT X]cTaTbbT] ^\ZaX]V [\ ^V \TSXT. 5Pc T] _T] ^V VXe SXc QdS

58;< <4384A

Ce0PaWdb [^ZP[ cebcPcX^]

8C WdbTc) 20E8 C4:=4

8]bcXcdc U^a X]U^a\PcX^]b \TSXTeXST]bZPQ

8C QhT]

CE! ¿bcYh[[P]S

¬aWdb CTPcTa

¬aWdb 3^\ZXaZT

<d[XV adcT

CTV]TbcdT

B_^c _Ì PaZXcTZcdaT]) bÍa[XV UPaeTaXV ^V \ÌbZT bZd[_cdaT[ QT[hb]X]V PU QhT]b eXVcXVbcT QhV]X]VbeÍaZTa

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BcaP]S_PaZT]

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

BZP]bT_PaZT]

BcaP]S_PaZT]

BZc ?Pd[b :XaZT_[PSb

1add]b 6P[[TaX

¬aWdb :PcTSaP[bZ^[T C^[SQ^ST]

;P]VT[X]XT_PaZT] :[X]cTVPPaST]

AXXb BZ^e BhS

0aZXcTZcda bZPccTYPVc) VÌ _Ì YPVc X QhT]b VPSTa ^V Qhad\ ^V ]S UaT\ cX[ STcb bÍa[XVT UhbXbZT ZPaPZcTaXbcXZP 7e^a ]STb QhT]b WT\\T[XVT Qhad\.

BT QhT] UaP êT]) ÌQ]X]V PU WdbcPVT bÌ \P] ZP] Z^\\T ^_ ^V SP]]T bXV X]ScahZ PU WeâSP] QhT] Ta âVP]XbTaTc bT ST] UaP Tc WT[c ]hc _Tab_TZcXe

¬Q]T cTV]TbcdTSPVT) \d[XVWTS Uâ Pc QTbßVT QhT]b cTV]TbcdTa Weâ ST ST[cPVT]ST cTV]TbcdTa eXbTa Pc ST X]eXcTaTa X]ST]Uâ eTS _Ì\P[TST ]ßV[Ta _Ì SßaT]T

BP]Zc ?Pd[b 6PST

:^acTc X[[dbcaTaTa ]^V[T PU ST \Tbc bXV]X ZP]cT QhV]X]VbeÍaZTa ^V Qhad\ X ¬aWdb bP\c Z^]RT]caPcX^]T] PU QhT]b dcP[[XVT cTV]TbcdTa :^acTc Ta XZZT Ud[SbcÍ]SXVc \T] d]STa dSPaQTYST[bT 7Pa Sd Z^\\T]cPaTa T[[Ta eX[ Sd VTa]T cX[UßYT QhV]X]VTa T[[Ta ad\ bÌ UPc _T] ^V _P_Xa ^V cTV] [ßb

0A:8C4:CDA 1HAD<

?dbcTaeXV

CaßYQ^aV

¿bcQP]TVÌaST]

0aZXcTZcbZ^[T] ¬aWdb

¿VPSTa]T

:aÍUcT]b 1TZÍ\_T[bT

¬aWdb 7^eTSQP]TVÌaS

AÌSWdbTc

AXSTWdbTc

<ß[[T_PaZT]

9ÍVTaVÌaSbVPST

<dbXZWdbTc

0A^B

D]XeTabXcTcb_PaZT]

:eX]ST\dbTTc STc VP\[T aÌSWdb

4aWeTabPaZXeTc cXS[ BcPcbQXQ[X^cTZ

¬aWdb ¬

EÍZbcWdbTc

ETbcTaeP]V

¬aWdb D]XeTabXcTc

;h]UPQaXZZT]

AWTX]^ AT_dQ[XR

?Ì ZâcTc Ta \PaZTaTc bcTSTa b^\ PUb_TY[Ta QhT]b X]bcXcdcX^]Ta QdcXZZTa ^V TaWeTae b^\ Z]hccTa bXV cX[ cT\PTc z3TbXV] ^V <^ST{ :âcTc Ta XZZT Ud[SbcÍ]SXVc eX[ Sd VTa]T cX[UßYT SX]T h]S[X]Vb QdcXZZTa UPeâXc bW^__X]VadcT T[[Ta bYêT STbXV]dSbcX[[X]VTa bÌ UPc _T] ^V _P_Xa ^V cTV] [ßb

34B86= <>34

=PdYP ;h]VT ;h]VTbT] PaRcXR STbXV]Tab

8]]^ePcX^] ;PQ

20E8 C4:=4

1hWßYbZ^[T]

\PST Qh \PZTab

3T ZT]ScTb h]S[X]Vb \^STQdcXZZTa

:aTPcXeT TaWeTae XSÐaXVT U^[Z

2PcfP[Z adcT]

<^STQ[PST]Tb U^aTcadZ]T bcTSTa

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BÍa[XVT X]bcXcdcX^]Ta TaWeTa \\

:^\\TaRXT[c AdcTa

1TbcbT[[Ta

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

CWT EXRbW^_

BZ^[T] U^a QX[[TSZd]bc) :d]bc 3TbXV]

BW^T{bWX 1Pa

3TbXV]Xc

0aZXcTZcbZ^[T]

:âcTc eXbTa dSSP]]T[bTb ^V ZdabdbbcTSTa X ¬aWdb Weâ STa PaQTYSTb \TS QX[[TSZd]bc 3TacX[ Ta T] ST[ PU QhT]b VP[[TaXTa \PaZTaTc >VbÌ ¬aWdb VPe[\P[TaXTa T[[Ta \P[TaXTa X STc ÛUT]c[XVT ad\ 7ePS WPa eX êTabTc. 5Pc _P_Xa ^V _T] ^V VXe ^b SXc QdS

18;;43:D=BC

0A^B 0A^B

:d]bcQhV]X]VT]

EÍaZbcTSbbZ^[T]

BZ^[T] U^a Zd]bc ^V STbXV]

AdcTa

6P[[TaX 6Pe[\P[TaX ^V P]STc

?a^YTZcX^]Ta PU Zd]bc _Ì QhT]b UPRPSTa ST] dZT]ScT Qh 8bRT]TbÍccTb

DST]Sßab PaQTYST]ST eÍaZbcTSTa) \ÌbZT X]ScPVTa VP[[TaXTa ^V Zd]bcWÌ]SeÍaZTaT QhT]b ad\ eTS bÍa[XVT [TY[XVWTSTa

3Tc ÛUT]c[XVT ad\ b^\ dSbcX[[X]VbeX]SdT) dSbcX[[X]V PU Zd]bceÍaZTa ad]Sc ^\ZaX]V X QhT] :P] d]STaeXb]X]VbX]bcXcdcX^]Ta]T VT]]T\UßaT UaT\[ÍVVT[bTa ^V bcPcdb\ßSTa d]STa ÌQ]T UâW^[S dST]Uâ bÌ P[[T ZP] [hccT _Ì ^V bT \TS.

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

8]bcXcdcX^]

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

0PaWdb :d]bcPZPST\X

3Tc 9hbZT :d]bcPZPST\X

1hWßYbZ^[T]

<dbXZWdbTc BRP]SX]PeXP] 2T]cTa

0PaWdb C^^Z 8c

E^gWP[[

?^_ ATe^

AÌSWdb_PaZT]

AXSTWdbTc

;X[[T C^ae

CaPX]

¿eT[^ZP[T ^V P]STc

?PZWdb &&

¬aWdb X \dbXZZT]) ¬aWdb WPa U^bcaTc \P]VT \dbXZP[bZT _Tab^][XVWTSTa b^\ ZP] SP]]T Vad]S[PV U^a T] bÍa[XV \dXbZadcT) STaTb b_X[[TbcTSTa STaTb Q^[XVTa T[[Ta ST bcTSTa b^\ ST bh]VTa ^\

7e^aSP] [hSTa ¬aWdb{ b^d]ScaPRZ. Qhad\\T]Tb QPVVad]Sb\dbXZ

5TbcXeP[

4[TZca^]XbZ 9PiiYdXRT

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

B_X[[TbcTS

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

5TS 5aTSPV

4[TZca^]XbZ 9PiiYdXRT

0PaWdb 9Pii 5TbcXeP[

>__T]WTX\Tab 4UcTa\XSSPV

?PZWdbTc

<dbXZRPUÐT]

A42TbbX^] 5TbcXeP[

Bc^aT C^ae

6h]VT]

5PccTa 4bZX[

¿bc U^a ?PaPSXb

7^b 0]STab

B?>C 5TbcXeP[

1XQ[X^cTZTc

ETbcTaVPST $'

:âcTc eXbTa ¬aWdb{ b_X[[TbcTSTa QÌST ST _Ta\P]T]cT ^V \XS[TacXSXVT 3Tc eXbTa ^VbÌ ]^V[T PU P[[T UTbcXeP[Ta]T ^V \d[XVWTSTa]T Uâ Pc ßeT 7eâSP] bZP[ ¬aWdb{ ]ÍbcT eT]dT eÍaT. 7eâ Zd]]T STc eÍaT UTSc Pc WßaT \dbXZ. >V Weâ bZP[ \P] Zd]]T ßeT STc. 5Pc _T] ^V _P_Xa ^V VXe Tc QdS

<DB8:

BX\^]bT]b 7PeT

3P]\PaZb 6aX\\TbcT 5TbcXeP[

3T] 1^aVTa[XVT

ET]]T[hbc_PaZT]

CaßYQ^aV 1TQ^TaWdb

1^cP]XbZ 7PeT

8SaÍcbU^aT]X]VT] 0B0

4c QaTSc b_TZcad\ PU QdcXZZTa RT]caT ^V UâT]X]VTa Ta aT_aÍbT]cTaTc X]ST] Uâ cT\PTc z1TeÍVT[bT ^V 8SaÍc{ X ¬aWdb :P] SX] h]S[X]Vb b_âc ShaZTb X Tc ]TceÍaZ \TS P]SaT b_âcbVaT]T. 7eâSP] ZP] QTeÍVT[bT ^V XSaÍc \P]XUTbcTaT bXV X QhT]b \P]VT ÛUT]c[XVT _PaZTa ^V _[PSbTa. 7eX[ZT] Ta SX] UâTcadZ]T bß]SPVbadcT. 5Pc T] _T] ^V VXe SXc QdS

5Xc]Tbb SZ

8]bcXcdc U^a 8SaÍc 0D

BZßYcTQP]T

BPX[X]V ¬aWdb

¬aWdb A^Z[dQ

AdcTa

;TVTSPV X _PaZT]

BZßYcTQP]T

:PYPZ ^V ZP]^ _Ì ÌT]

3hZZTacdaT [P]Vb WPe]T]

?Ì eP]STc X STc Vaß]]T T[[Ta X [dUcT]

<PaPcW^] _Ì bcaßVTc

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

BÍa[XVT X]bcXcdcX^]Ta ^V U^aT]X]VTa

1dcXZZTa

0PaWdb <^c^aQÌSZ[dQ

BTY[Z[dQQT] 1dVcT]

¬aWdb BTY[Z[dQ

¬aWdb BcdST]cTa A^Z[dQ

B_^acbShZZTaZ[dQQT] |:ePZ}

AXXbbZ^e DSbXVcT] caÍ]X]VbaTSbZPQTa

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

BcPSX^]

368 WdbTc

5Xc]Tbb SZ

AdVQh =^aS ;PSXTb

¬aWdb D]XeTabXcTcb B_^ac

?PaZadcT]

¬aWdb CPTZf^] S^ :[dQ

@dPcaT 5^aRT 3XeX]V 0_B

¬aWdb 1^f[X]VWP[

14E64;B4 83AC

3T] Q[Ì AdcT

BZhccTZ[dQQT] 3B1 0B5

5PSX 5^aT]X]VT] PU SP]bZT Xbb_PaZTaT

1^f[X]V =^aS

5C;5 5^aT]X]VT] cX[ ;P]VcdabTY[PSbT]b 5aT\\T

¬aWdb :PaPcT BZ^[T

<^cX^]badcT] 6d[ AdcT

1TQ^TaWdbTc X BRc 0]]PVPST

1[Ì :^ab

6^SbQP]T]

7dbTc

D WdbTc

3T\^ZaPcXTc ^V ÌQT]WTST] U^a \P]VU^[SXVWTS

]STb ÛcT X eâTb WP]S[X]VTa ^V cP]ZTa :âcTc WTa _TVTa _Ì âVP]XbPcX^]Ta ^V bcTSTa STa _Ì UâbZT[[XV eXb XbRT]TbÍccTa ST\^ZaPcX ^V \P]VU^[SXVWTS X ¬aWdb <T] ZâcTc Ta _Ì X]VT] \ÌST Ud[SbcÍ]SXVc eX[ Sd VTa]T cX[UßYT bcTSTa T[[Ta UâcÍ[[X]VTa bÌ UPc _T] ^V _P_Xa ^V cTV] [ßb

0]TZS^cTa

CX[ hccTaT eXbTa STaTb ¬aWdbadcTa

1TaTc]X]VTa UaP _Tab^]Ta WeXb PaQTYST WPa bÍa[XV U^Zdb _Ì \P]VU^[SXVWTS ^V ST\^ZaPcX Ug AD<#% ^V Zd]bc]TaT] 5aP]b eP] STa F^dST

<ßSTbcTSTa ]TceÍaZ ^aVP]XbPcX^]Ta Ug 6[^QP[ RXch

1TVXeT]WTSTa T[[Ta bh\Q^[Ta X QhT]b ad\ STa Ta bÍa[XVc cX[Z]hccTc cX[ \P]VU^[SXVWTS T[[Ta ST\^ZaPcX.

ADC4A=4 :D==4 5G E8B4)

<P]VU^[SXVWTS bÍa[XVT bcTSTa

3T\^ZaPcX bÍa[XVT bcTSTa AdcTa

8]cTa]PcX^]P[ 2^\\d]Xch BcdST]cTaWdb :^]VaTb Z^\_P]XTc

:eX]ST\dbTTc

EPa\TbcdT]

AD<#%

B86=0CDA5>A:;0A8=6)

BcXUcT]

AÌSWdbTc

=6>

z1Í]ZT]{

5aT[bT]b 7Ía

1TQ^TaWdbTc X Bß[hbcVPST

1ßa]T]Tb Y^aS

7^eTSQXQ[X^cTZ

;Ía 3P]bZ

34<>:A0C8 >6 <0=65>;386743

1^cP]XbZ 7PeT

D]XeTabXcTcb_PaZT]

5^[ZTd]XeTabXcTcTc

7TaQTaV

Musikhuset + haven

Børnenes Jord

Skt. Johannes Kirke

Moesgård Museum

Vikingemuseet

Infrastruktur

Den immaterielle kultur i form af historien, fortællinger og minder

Ruter

Fortidsminder

Havnen og Industrien

Havnen

Bestemte perioder gennem tiden

Bygningsværker eller landskaber

RUTERNE KUNNE FX. VISE:

Særlige steder

SIGNATURFORKLARING:

Strandparken

Bydelen Frederiksbjerg

Rådhuset

Åen

Besættelsesmuseet

Den historiske bymidte

Grenåbanen

Nordre Kirkegård

Århus Domkirke + Store Torv

Gavlmaleri: Atomkraft? Nej tak!

Vor Frue Kirke

Sct. Pouls Kirke

Århus Museum

Biblioteket

Kulturarv kan tolkes på mange måder og kan i princippet være ALT. Det dækker eksempelvis bygninger, landskaber, fortidsminder, genstande etc. Her er emnet åbnet med nogle eksempler. Hvad synes du er væsentligt i Århus’ kulturelle arv? Fat en pen og tegn en kulturarvsrute ind på et kort.

KULTURARV

Sankt Markus Kirke

J.E. Schmalfeldts Cigarfabrik

Ingerslev Boulevard

Godsbanen

Byhistorisk Museum

tidligere Ceres bryggeri

Den Gamle By

Botanisk Have

Aarhus Universitet

Riisskov

Den Permanente

DEN FYSISKE BY // 1. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS / RE-CONNECTING SPACES AND PLACES NYE POTENTIALER PÅ KENDTE STRÆKNINGER Kortlægningen er et resultat af en 10 dages workshop på Arkitektskolen Aarhus, som er et samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus og Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017. På workshoppen har de studerende kortlagt ikke udforskede steder og forbindelser i det århusianske bymiljø og på baggrund af disse kortlægninger har de identificeret potentialer og udviklet koncepter. I løbet af ugen er der udviklet 13 helt særlige kulturelle, urbane visioner. [Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

Kortlægningerne kommer vidt omkring: her er både blevet undersøgt og kortlagt fakta, fysiske strukturer, grønne områder og menneskers brug af områderne. Kun fantasien har sat grænser for de studerendes kortlægninger. Formålet med de 13 fremadrettede visioner er nu og på sigt at synliggøre og forbedre byens rum i forhold til et arbejde med byens kulturelle status. Århus har siden 2. verdenskrig gennemgået en markant vækst, hvor den historiske bydel udgør en stadig mindre del af byens samlede størrelse. Nye boligforstæder, industriområder og gamle landsbyer danner tilsammen et broget bylandskab, hvor kvarterer og bydele er fysisk afgrænsede af grønne områder og trafikal infrastruktur.

De rumlige forbindelser mellem byens ”steder” har sjældent været genstand for en videre rumlig bearbejdning og lider i store træk af manglende arkitektonisk klarhed. Workshoppen Re-connecting – spaces and places fokuserer på byens forbindelser for at opdage og skabe potentialer i kendte men ikke-udforskede byrum. Kortlægningen peger på at byens strækninger er i dag rumlige forbindelser i byen, hvor mange bevæger sig hver dag, men den æstetiske og oplevelsesmæssige bearbejdning udebliver.

GENNEM KORTLÆGNING AF DET EKSISTERENDE OG STRÆKNINGERNES POTENTIALER PEGES DER PÅ, AT VI KAN ARBEJDE MED BYENS MANGE VIGTIGE STRÆKNINGER PÅ HELT NYE MÅDER

2 DEN FYSISKE BY // 2.7 1. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

1 10

Gennem kortlægning af det eksisterende og potentialer peger den på, at vi kan arbejde med byens mange vigtige strækninger på helt nye måder, der vil være identitetsskabende for byen - også set i en kulturel vision. Alternative ruter bag hovedstrækningen skaber forskellige tempi på strækningen, markering af oversete udsigtpunkter, der forbinder byen visuelt med landskabet og landskabelige overgange, der forbinder byen på ny.

12 2 78 6

5 9

1 Link spaces 2 Naturlig urbanisme 3 Smutvej 4 Kultur-perler 5 Lounge_scape 6 Arret

7 Kulturøen 8 Cultural connection 9 ReUrbanisme 10 Grænseland 11 Grænsenedbrydning 12 Omega 8-2-10

FORLØB OG PROCES Forløbet fokuserede på redskaber til at kortlægge og analysere byrum. Disse redskaber dannede fundamentet i forhold til at skabe koncepter og begrunde nedslag i byen for fremtidige byrums- og/eller byudviklingsprojekter. Workshoppen blev indledt med en offentlig forelæsningsrække med urban designer Tina Vestermann (‘metode og redskaber til kortlægning’,) byplanlægger Peer Riesom (‘værdibaseret byudvikling’), antropolog Anna Marie Raahauge (‘kort og territorium’) og v. Christian Nold/Jens Brandt (‘emotional mappings’ ) og derefter forløb workshoppen i 6 faser; TRACING, MAPPING, POTENTIALE, KONCEPT, PROJEKT og FORMIDLING. Med udgangspunkt i tracing og mapping blev der udarbejdet et potentialekort. Dette var afsættet for udviklingen af et overordnet koncept for forbindelsen i helhed. Afslutningsvis blev et særligt lovende område udvalgt, og der blev udarbejdet til et projektforslag. Afslutningsvis blev kortlægningen udstillet i glascontaineren på Park Allé i sensommeren 2009 og markeret med en fernisering og taler. Udstillingen blev suppleret med modeller og indbød de besøgende til at se de velkendte strækninger i et nyt lys.

2 DEN FYSISKE BY // 2.7 1. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

strĂ¸get, ryesgade

offentligt lag lag offentligt

privat lag privat lag

b_PRTb P]S _[PRTb

AT R^]]TRcX]V

QaĂ&#x;ScTZbc

Plan og snit af strĂŚkningen 1:1000

clemens bro

green stairs

plan

offentligt lag

lag af ejerforhold privat lag

Ruter folk vĂŚlger hvis de skal fra lille torv til banegĂĽrden

Ruter folk vĂŚlger hvis de skal fra banegĂĽrden til lilletorv

the bricks

outdoor cinema

Aarhus2017

hvor bygningskroppene pludselig vender ryggen til ĂŠn

hvor den lige linie skĂŚres over af busgaden

den lige linie

oversigt

bispetorvet

storetorv

IntensitetsĂ¸gning

strĂ¸get, sĂ¸nderallĂŠ

koncept og projekt

B]Xc ^V SXVaP\\Ta UâcĂ?[[Ta bP\\T WXbcâXT ^\ T] bcaĂ?Z]X]V S^\X]TaTc PU bcĂ?aZ caP Z Weâ U^[Z ]Ă&#x;SXVc ^_W^[STa bXV 5Ă&#x;abc ]Ă&#x152;a eX ]Ă?a\Ta ^b Ă&#x152; ^\ aĂ&#x152;STc QTVh]STa U^[Z Pc VĂ&#x;aT [Ă?]VTaT ^_W^[S

banegĂĽrdspladsen

parkallĂŠ

rĂĽdhuspladsen

h. h. seedorffs strĂŚde

frederiksgade

busgaden

telefontorvet

ĂĽen

immervad

lilletorv

mapping

<PaZTaX]V PU dSeP[Vc bcaĂ?Z]X]V

art cafĂŠ

line of art

kortere ophold

lĂŚngere ophold

trafikdiagram

samlet lag

lukket

mindre ĂĽbent

ĂĽben/lukkethed meget ĂĽbent

kun bus

kun gĂĽende

trafikformer blandet trafik

sted folk ikke kan lide

sted folk kan lide

BZP[ \P] UaP 1P]TVĂ&#x152;aSb_[PSbT] cX[ ;X[[T Câe ZP] \P] eĂ?[VT \P]VT UâbZT[[XVT adcTa 3T U[TbcT eĂ?[VTa STc Z^\\TaRXT[[T WêTSbcaĂ&#x;V ;XSc UĂ?aaT eĂ?[VTa adcT] VT]]T\ 5aT STaXZbVPST =Ă?bcT] X]VT] eĂ?[VTa adcT] VT]]T\ CT[TU^]b\Ă&#x;VT] CPVTa \P] ST] adcT bcĂ&#x;STa \P] _Ă&#x152; T] WT[c P]ST] bXST PU ÂŹaWdb ?[dSbT[XV ^_[Ă&#x;bTb QhT] ^V eT]STa ahVVT] cX[ <P] QTeĂ?VTa bXV VT]]T\ T] bcaXQT PU ddS]hccTST eX[ST VĂ&#x152;aSad\ b^\ hS\hVc [XVVTa bZYd[c b^\ QPVbXSTa cX[ ST \TaT Z^\\TaRXT[[T ^V UX]c_^[TaTST bcaĂ&#x;V 3Tc Q[Te ^b chST[XVc UaP bcPacT] Pc STc XZZT eX[[T eĂ?aT WT]bXVcb\Ă?bbXVc Pc QTVh]ST Pc Ă?]SaT T[[Ta UX]_dSbT SXbbT Qhad\b bĂ?a[XVT ZPaPZcTa 3TaX\^S [XVVTa STa Tc WT[c bĂ?a[XVc _^cT]cXP[T X Pc QTW^[ST ad\\T]Tb aP\\Ta b^\ ST Ta XSPV ^V VĂ&#x;aT ST\ cX[ PccaPZcXeT Qhad\ T[[Ta ^PbTa :XVVTa \P] _Ă&#x152; adcT] XSPV Ta ST] S^\X]TaTc PU bcĂ?aZ caPUXZ UaP 1P]TVĂ&#x152;aSb_[PSbT] ^V ^_ cX[ CT[TU^]câeTc 1dbVPST] bZĂ?aTa adcT] ^_ X c^ ST[T ^V ceX]VTa VĂ&#x152;T]ST ^V RhZ[XbcTa dS _Ă&#x152; P]SaT adcTa ^V ST] X]cT]bT caPUXZ VĂ&#x;a adcT] dPccaPZcXe ^V ZP^cXbZ EX bPcbTa STaUâ _Ă&#x152; Pc UYTa]T P[ WĂ&#x152;aS caPUXZ UaP adcT] 8 bcTSTc Ă&#x;]bZTa eX Pc X]SUĂ&#x;aT bcĂ&#x;YbePVT [TcQP]Ta 1dbVP ST] VĂ&#x;aTb cX[ RhZT[bcX ^V UâW^[ST]T Uâ RhZ[XbcTa]T UâQTSaTb 0[[T SXbbT cX[cPV Ta bZaXSc X aTc]X]VT] \^S Tc VaĂ&#x;]]TaT ÂŹaWdb 3Tc Ta eXVcXVc Uâ ^b Pc adcT]b \P]VT UâbZT[[XVT ad\ dS]hccTb TUcTa WeTac ad\b bĂ?a[XVT _^cT]cXP[T 1P]TVĂ&#x152;aSb_[PSbT] Ta STc bcĂ?aZTbc STUX]TaTST ad\ _Ă&#x152; adcT] ^V eX Ă&#x;]bZTa XZZT Pc Ă?]SaT _Ă&#x152; STccT 8 bcTSTc Ă&#x;]bZTa eX Pc d]STabcaTVT ST]b bcĂ?aZc aTZcP]Vd[Ă?aT Uâ\ eTS Pc X]SUĂ&#x;aT cX[bePaT]ST bcâT aTZcP]Vd[Ă?aT eP]Sb_TY[T _Ă&#x152; _[PSbT] 1P]TVĂ&#x152;aSb _[PSbT] Q[XeTa T]SeXSTaT bcPacbcTS Uâ T] ]h {:d]bc AdcT{ 8SĂ?T] Ta Pc T] [X]XT PU [hbT]ST dSbcX[[X]Vb\^]caTa bZP[ QdVcT bXV VT]]T\ bcaĂ?Z]X]VT] 3Tc bZP[ eĂ?aT T] ePaXTaT]ST dS bcX[[X]V bĂ&#x152; adcT] Z^]bcP]c Ta X UâP]SaX]V 8 STc [X[[T VĂ&#x152;aSad\ _Ă&#x152; 7 7 BTTSâUUb BcaĂ?ST eTS ZXaZT] ^V QX]SX]VbeĂ?aZbWdbTc Ă&#x;]bZTa eX Pc b_X[[T _Ă&#x152; STc X]cX\T _aĂ?V ^V VĂ&#x;aT VĂ&#x152;aST] cX[ T] Za^V PU aTbcPdaP]cTa T[[Ta RPUĂ?Ta 8 VĂ&#x152;aSad\\Tc [Ă?]VTaT ]TST \^S QdbVP ST] dS]hccTa eX QPVVĂ&#x152;aSbZPaPZcTaT] ^V SP]]Ta T] {P[cP] VĂ&#x152;aS{ \TS Tc {B_TPZTa{b 2â]Ta{ CT[TU^]b\Ă&#x;VT] VĂ&#x;aTb cX[ T] daQP] _PaZ ^V ST] a^STST QPVVĂ&#x152;aSbi^]T êTaSaXeTb eTS Pc P][Ă?VVT _PaZT] X dâS]TST ^V ePaXTaT]ST ]XeTPdTa 3T êTaSĂ?ZZT]ST QhV]X]VTa UYTa]Tb ^V X bcTSTc P][Ă?VVTb T] VaĂ&#x;] caP__T b^\ QĂ&#x;[VTa ]TS _Ă&#x152; CT[TU^]câeTc CâeTc VĂ&#x;aTb cX[ {>_T] PXa{ QX^VaPU Weâ ST] VaĂ&#x;]]T caP__T ZP] Ud]VTaT b^\ bXSST_[PSbTa ;X[[T Câe UĂ&#x152;a Tc ^_W^[SbbcTS X RT]cad\ PU câeTc b^\ bZP[ [^ZZT U^[Z cX[ [Ă?]VTaT ^_W^[S EâTb eXbX^] Ta Pc VXeT ÂŹaWdb Tc VaĂ&#x;]c Zd[cdaT[c ^V P]STa[TSTb X]SQhST]ST bcaĂ&#x;V

Gruppe nr 1 Ingunn Sannes Heiberg, Venessa Lykke Eilert, Trine Guldmann Rasmussen & Astrid Philipsen Bak

Cultural Connection

lydintensitet light railways

speakerâ&#x20AC;&#x2122;s little corner

the water mirrors

urban park

Ruten er en modsĂŚtning til det meget kommercielleâ&#x20AC;&#x2122;hovedstrĂ¸gâ&#x20AC;&#x2122;. man kan skabe en kulturel linie gennem byen i kontrast til denne. Linien kunne desuden gĂ¸res grĂ¸n, hvilket ville skabe en endnu stĂ¸rre kontrast til â&#x20AC;&#x2122;hovedstrĂ¸getâ&#x20AC;&#x2122;

Bygningerne vender ryggen til rummet (skaber et baggĂĽrdsrum) Overdrive niveauerne og understrege forskellene pĂĽ ruten. GĂ¸re rummet grĂ¸nt, for at lokke folk til at bruge det.

Ă&#x2026;en fungerer godt.

potentialekort

4c dSeP[V PU ST \Tbc aT[TeP]cT caPRX]Vb

banegĂĽrdspladsen

parkallĂŠ

h. h. seedorff strĂŚde

telefontorvet busgaden

immervad

lilletorv

tracing

Nyt image som forstĂŚrker den karakteriske form

Et stĂŚrkt tum som bĂ¸r bevares

Steder der trĂŚnger til en ny funktion

Rummets intimitet og sĂŚrlige identitet (de gamle bygninger og kirken) kan udnyttes.

Udnyttelse af baggĂĽrdskarakteren som byrummet allerede ejer

de overdĂŚkkende bygninger pĂĽ ruten kan med fordel fjernes for at gĂ¸re rummet mere ĂĽbent og lyst

Lille torv fungerer nu nĂŚsten udelukkende som et gennemgangsrum. Vi Ă¸nsker at indbyde til lĂŚngere ophold.

ruter folk vĂŚlger fra BanegĂĽrdspladsen til Lille Torv

kommerciel strĂŚkning

ikkekommerciel strĂŚkning

vindintensitet

steder folk ikke kan lide

ÂŹaWdb 4da^_Ă?XbZ :d[cdaW^eTSbcPS 0PaWdb 4da^_TP] 2P_XcP[ ^U 2d[cdaT

2017 potentielle forb

steder folk kan lide

Skal indbyde til lĂŚngere opghold

2017

koncept-tegninger

Udnyttelse af rummets baggĂĽrdskarakter og den variation som findes i bygningerne i resten af rummet

ruter folk vĂŚlger fra Lille Torv til BanegĂĽrdspladsen

busser biler

cyklister lukket

trafikdiagram gĂĽende mindre ĂĽbent

ĂĽben/lukkethed ĂĽbent

1:10.000

Parkeringsplads Plads-Ophold

DAG 3 // GRUPPE 2

MAPPING

brødtekst

Grøn kobling

p ap

- spaces and places

Sigtelinjer

KORT 1.1000

Dominans: Menneskeliv

CYKELSTI

METRO

TOG

Galleri

Oplevelsen af luftighed

LOUNGE_SCAPE

5 05

Aarhus2017

Projekt_Vision

brødtekst

Re-connecting g

DAG 3

Parke ingsplads Plads Ophold

r -

Mapping

Harald Jensens Plads - Viby Torv

ce n o

g o pt

Vores vision med sitet er, at g give rummet en anden karakter. Dette vil vi først og g fremmest gøre ved, at ”omdefinerer” trafikken, således at, vi bevarer den dynamik som i den g grad p præger g sitet, men med en mere bæredygtig yg g og g fremtidigsigtet g g trafikform. Vi ønsker at forøge den offentlige transport på bæredygtig vis, ved at indfører en ”svævende” metro, som hurtigt g og g effektivt forbinder de to p pladser. Derudover vil vi forstærke mulighederne g for cykel y –og g mennesketrafik, således, at trafikken hovedsageligt kommer til at bestå af mennesker. Derudover vil vi gerne give rummet en menneskelig g skala, hvilket desuden falder i spænd p med vores tanke om fortætning g af boligområdet g der omfatter p parcelhusene. Vi vil g gerne åbne op p for, og g inddrage g det store vilde g grønne område med åen, der ligger gg i retning g mod Brabrandsøen. Vi vil gerne fortætte strækningen med mennesker således at der opstår masser af liv på det, som vi vil gøre til en grøn boulevard, der indleder til møde, ophold og oplevelser i form af forskellige g kulturelle seværdigheder. g Desuden skal ”bakken” som særlig gp punkt forstærkes ved at understrege g den fantastiske sigtelinje. g j De rå ruinlignende g industribygninger vil vi gerne bibeholde, både deres karakter og rum. Idet de vil udgøre et interessant sted for kreativ udfoldelse.

Vores site g går fra Harald Jensens Plads, Århus C til Viby y Torv, Århus V. Gennem først Tracing g og g derefter Mapping, pp g samt flere registrerende g besøg gp på sitet, dannedes en identitet af vores område. Denne identitet er karakteriseret af den store, altdominerende, stærke trafikerede vej, j som skære g gennem området mellem de to p pladser. Det er både tung g trafik, som biler, busser og g lastbiler, samt cyklister y og gg gående som færdes p på sitet. Dog g i mindre g grad g gående og g cyklende. y Vores site fremstod meget g åbent og koldt grundet den umenneskelige skala. Da vi gik på sitet føltes det meget monotomt og g bart, idet strækningen g synes y længere g end den egentlig g g er pg pga. ”bakken” på midten, som afskærer sigtelinjen til enten Viby Torv eller Harald Jensens Plads (afhængig g g af retning). g) Samme ”bakke”, som er p placeret lige g over jjernbaneskæringen, g er samtidig g det interessante p punkt p på vores langstrakte g site, idet der pg pga. af jjernbanen er åbnet op p for en fantastisk udsigt g i begge gg retninger. g Den store trafikerede vejj deler det omkringliggende g gg boligområde g op p i to. På den ene side af vejen j p præges g området hovedsageligt g g af ældre villaer,, mens der p på den anden side er nyere y p parcelhuse,, samt et mindre område med kolonihavehuse. Den trafikerede vej medvirker på denne måde til at skabe afstand mellem de to bydele.

LOUNGE_SCAPE

Gruppe 02 Levi Egilsson, Maria Bavnehøj, David Steen Hansen, Fredrik Linge, Lise Eggers Rohde

Lounge_Scape

Viby torv

t k je o pr

brødtekst

Princip

Stok Bebyggelse

Punkt Bebyggelse brødtekst

Karré Bebyggelse

Udsnit af skanderborgvej (2,4 km)

Tracing IER

Fortætning

TOG LIN

s g in c tra

HAVNEN

2017

Harald Jensens plads

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

0DSSLQJ DI *HOOHUXS

Aarhus2017 - spaces and places

Re-connecting

CirkulĂŚrt stisystem som definerer og markerer grĂŚnselandet mellem Gellerup og dets omgivelser. GrĂŚnsen intensiveres i udvalgte omrĂĽder ved at forstĂŚrke selve formen og ved at etablere attraktorer. Som kontrast er det Ă¸vrige forlĂ¸b mindre intenst.

PLAN 1:5000

Fra isoleret

Koncept + Projekt

Til interagerende

6.: Plan 1:10000 af de grĂ¸nne omrĂĽder i Gellerup. PĂĽ baggrund af undersĂ¸gelser i omrĂĽdet fremgĂĽr det pĂĽ planen hvilke omrĂĽder der er de foretrukne opholdsteder. Desuden ses en optĂŚlling af fodgĂŚngere pĂĽ de planlagte stier pĂĽ omrĂĽdet. (markeret med orange). UndersĂ¸gelsen viser hvorledes at fodgĂŚngere bevĂŚger sig i lige linie mellem de to centre uden at benytte de grĂ¸nne omrĂĽder i parken. 7.: Plan 1:10000 af Gellerup som viser hvordan omrĂĽdet er afskĂĽret fra resten af Aarhus. 8.: Plan1:40000 af Gellerup der viser i hvilket omfang at bazaren(rĂ¸d) og city vest(lilla) bliver brugt af folk i Aarhus.

Mapping

Markering af udvalgt strĂŚkning

46 pct. af de fastboende i Gellerupparken med flytteĂ¸nsker samt allerede fraflyttede nĂŚvner mindre kriminalitet, vold og hĂŚrvĂŚrk, som faktorer, der kunne fĂĽ dem til at overveje at blive boende. Manglende diversitet befolkningssammensĂŚtning sĂĽvel socialt som kulturelt: 80% af beboerne har en bruttoindtĂŚgt, som er under 150.000 kr. ĂĽrligt. Indvandre 88 procent. Andelen af bĂ¸rn og unge er ligeledes forholdsvist hĂ¸jt 44 procent af beboerne i Gellerupparken og 41 procent af beboerne i ToveshĂ¸j er sĂĽledes under 18 ĂĽr. 76 procent af alle beboere over 17 ĂĽr er pĂĽ overfĂ¸rselsindkomst.

Fakta:

Gellerup ligger i Aarhus Vest klods op af den ydre ringvej. PĂĽ omrĂĽdet er der store grĂ¸nne arealer og det ligger tĂŚt pĂĽ vĂĽdomrĂĽder. OmrĂĽdet er karakteriseret ved dets overvejende ensartede stokbebyggelse og sĂŚrlige sociale forhold. HĂ¸j kriminalitet og arbejdslĂ¸shed er blot nogle af de problemer som prĂŚger Gellerup. Vi ser Gellerup som en isoleret bydel. OmrĂĽdet er utilgĂŚngeligt bĂĽde pga. dets fysiske placering og afskĂŚrrng i forhold til resten af byen, men ogsĂĽ mentalt fordi stedets identitet er meget negativ. For at ĂŚndre omrĂĽdets identitet og gĂ¸re det mere atraktivt fokuseres der pĂĽ at skabe en ny og klart deffineret grĂŚnse, som udveksler med sine omgivelser. Denne grĂŚnsen er gennemtrĂŚngelig og skal skabe bevĂŚgelse mellem Gellerup og omverdenen. Ideen med grĂŚnseland er at grĂŚnsen bliver mere end bare en linie som krydses. I grĂŚnseland opstĂĽr nye atrakioner som tiltrĂŚkker folk fra begge sider.

Gruppe nr 3 Siv BĂ¸ttcher, Gunhild Buskov Romme, SĂ¸ren Poulsen, Samuel Davey Dalsgaard, Kristian Lyhne Damgaard.

GrĂŚnseland 2.

Flere attraktioner

To attraktioner

Eksempel pĂĽ udveksling mellem Gellerup og omgivelserne.

Den rĂ¸de sti fungerer som sammenbindende grĂŚnseland mellem Gellerup og omgivelserne. GrĂŚnselandets stĂ¸rre og mere veldefinerede byrum er billeder pĂĽ udvekslingen, der finder sted.

PLAN OG SNIT 1:1000

Depolarisering

To poler

Potentialekort

Dynamisk bevĂŚgelse

LineĂŚr bevĂŚgelse

Mangfoldig demografi

Homogen demografi

Ă&#x2026;rhus EuropĂŚisk Kulturhovedstad 2017 Aarhus European Capital of Culture

Differentierede opholdsrum

Ensartede opholdsrum

Tegninger 1:10000 1.: Tracing af landskab i Gellerup, reakreative omrĂĽder og bevoksning. 2.: Tracing af opholdsomrĂĽder.3.: tracing af skyggernes bevĂŚgelse i omrĂĽdet, fra morgen til aften.4.:KortlĂŚgning af bygningd typologier i Gellerup og nĂŚrliggende omrĂĽde. 5.: Tracing af det urbane vejnet og sti-systemer i Gellerup.

Tracing

- spaces and places

Aarhus2017

Re-connecting

Det vestlige industriområde skal omdannes til boligområde for studerende. Dette sker gennem en bearbejdning af de nuværende bygninger, hvor de studerende selv kan udforme deres hjem, for eksempel i form af rumdelinger, såvel som fællesrum, med plads til networking mellem de studerende og det kreative omkringliggende område. Formålet er at udvide bymidten og skabe liv i det ellers øde område.

UNIK RUMMELIGHED VOID ÅBENHED FLADT TERRÆN AFSKÅRETHED STILHED RÅHED

TYDELIG NIVEAUFORSKEL MULIGHED FOR OVERDÆKNING ETAGEDELING AF BYRUM INDSNÆVRING KLART DEFINERET RUM

Plateauet er med til at skabe en forbindelse mellem de omkringliggende bydele og området i fokus. Herfra får man et godt overblik over tomrummet, lystæppet og solnedgang mod Øst. Opgangen til plateauet er skabt af rustikke betonklodser, som opfordrer til bevægelse såvel som ophold.

De skraverede flader viser, hvor området er afgrænset, og er samtidig en indikator for høj beplantning. Ikonerne viser områdets tredeling i henholdsvis industri, beboelse samt offentlige/kulturelle rum. I snittet lægges der vægt på niveauforskellene i vores strækning, endvidere fremgår ”rum i rum” –princippet ved broernes placering over jorden.

KULTURBYGNINGER

LIGGER VED RINGGADE BYGNINGSKARAKTER - IDENTITET LET OMDANNELIGT OMRÅDE

KONTINUERLIGT RUM ÅBNING TIL DANMARK UDSIGT TRANSPORTVEJ

Potensiale

Århus Å, der løber i den nordlige del af vores område, får i sin naturlige form lov til at udbrede sig og tiltrække liv og aktivitet, som det ses i bykernen i dag.

Vest for pladsen omdannes industriområdet til studieboliger, så det ikke længere er et udkantsområde, men et sted med liv og plads til kreativ udfoldelse.

Den gamle transportcentral i Nordøst vil blive omdannet til et kulturhus med mulighed for benyttelse til projekter skabt af KaosPiloterne, Frontløberne og andre former for kreative grupper. Disse kan have base i bygningens lokaler. På selve fladen er der plads til større arrangementer såsom koncerter, loppemarkeder og andre almene formål.

Der skal skabes nogle attraktorer i området, som tiltrækker bevægelse, og derved liv. Attraktorerne er tænkt som vandpytter blandt de nedlagte togskinner, samt små, delvist underjordiske ledepunkter, som udspringer fra de større attraktorer (kulturelle bygninger). Dette vil skabe en ikke forudbestemt forbindelse i området.

Kilden til liv i området ligger i det omkringliggende. Det er derfor vigtigt at skabe åbne forbindelser til pladsen. Dette gøres ved at lave gangsti i niveau fra Bruuns Bro langs den klart definerede banegrav. Derudover skal en bro forbinde den sydlige del af banegraven, Frederiksbjerg, med gangstien fra Bruuns Bro, der udmunder i et udsigtsplateau til solnedgang over banegravens tomrum.

Vi har valgt at have fokus på den nord-vestlige del af banegraven, da denne indeholder stort potentiale. Området er helt unikt , da det har skabt et tomrum midt i Århus C. Tomheden rent rumligt, og den råhed, der er i området vil vi fastholde og forstærke.

Den mørke, lilla linie midt i kortet og dens tværgående linier viser først og fremmest intensiteten i trafikken, samt de to knudepunkter, der opstår, hvor banegraven og Frederiksgade-broen samt banegraven og M.P. Bruuns Bro er forbundet i niveauerne. Dette tydeliggør samtidig, hvordan Ringgade-broen adskiller sig fra både banegraven og de andre broer på vores strækning.

Mapping

Gruppe nummer fire: Jakob Lotte Malene Martin Tanja

Arret

ADGANG TIL VAND VAND = LIV KOBLING MED ANDRE OMRÅDER FORBINDELSE TIL CENTRUM (ÅEN) BEBOELSE -ALTID LIV

NEDLAGTE SKINNER NEDLAGT BYGNING ÆNDRE FUNKTION - KULTURHUS? CENTRAL BELIGGENHED FLADT TERRÆN ÅBENHED STORT OMRÅDE - STORE BYGNINGER UGENERET

Tracing Shopping

Offentlig institution

Koncept

Tom bygning

Kulturel bygning

Industri

Beboelse

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

1:1000

+ +

+ -

Sammenstilling af opfattelse af rum samt funktioner og vejnet .

Sammenstilling af eksisterende og mulige kulturbygninger.

Bevægelse og syn

Plan 1:1000

Sammenhæng melllem bevægelsesmønster og den visuelle forbindelse på strækningen.

- spaces and places

Re-connecting

Aarhus2017

Her har vi udvalgt et område af strækningen, og ud fra vores koncept er vi kommet med et forslag til, hvordan vi kan forbedre stedet.

- Belægning

- Forbindelse

- Skaterpark

V i s u a l i s e r i n g e r

Projekt

Her har vi samlet potentialerne og fundet et klart koncept for området.

Koncept

Trafik

Parkering

Bygninger

Åbent rum

Viser lukkede bebyggede rum og store åbne ubebyggede rum bliver forbundet af infrastruktur.

Relation mellem åbent og lukket

Her har vi overlejret vores kort fra tracing for at få nye observationer ud af vores kort, som kortene ikke fortæller individuelt.

Plus og minus

Mapping Kulturinstitutioner

- Vi udvikler de forskellige institutioner inden for feltet. - Vi skaber en forbindelse til kommende kulturinstitutioner - Vi bringer bylivet fra indre Århus ind i feltet.

Det er en proces som indvolverer de eksisterende kulturbygninger, men samtidigt inddrager de tidligere industribygninger ved godsbanearealet og Ceres. Således sluttes ringen omkring Kulturøen i Århus.

Dette giver nogle helt unikke muligheder for tværfagligt arbejde med de forskellige kunstretninger.

Der skal på Kulturøen fremvises den bedste kunst og kultur i Skandinavien, og for at styrke kunsten skal denne produceres og læres “on-site”.

Kulturøen er et tiltag i Århus for at markere sig lokalt og globalt som den bedste kulturby i Europa.

I 2017 er de kulturelle tilbud i Århus samlet på ét sted - Kulturøen!

Vision

Gruppe nr 05 Morten Bjørving, Jens Johansen, Louise Lundgaard, Trine Vittrup, Gudrun Ragna Yngvadottir og Mathias Bentzen

Kulturøen Grænser op til tæt middelalderby og struktureret karrébebyggelse.

“Moderne, funktionelt, ensartet”

“Rodet, gammel bygning, trafik”

Privat

Masse, rum, og service med snit 1:15000

“Gribende, demokratisk, intens puls

“Dejligt stille, pænt, behageligt”

Offentligt

“Flot, trist med vejen, ordentlige mennesker”

“Skateboarding, kultur, bindeled”

“Parkeringsplads, musikhus, hyggeligt”

“Tæt på byen, skøn”

Bevægelse i feltet 1:15000

“Mylder, drejningspunkt, centreret”

“Trafik, forladt erhverv, uattraktive boliger”

“Åen, museum, kran”

“Trafikeret, Byggeplads, grønt”

Meningsmåling 1:15000

“Blotter-sted, studentersted, forsøg på idyl”

“Lyst, trængt friskt”

“Åbent, lyst, åndehul”

Der er potentiale i at samle feltet ved at arbe.jde med hieraki.

Der er potentiale i at arbejde med forbindelsen mellem de to rum.

Negtive

I udvidelsen af vores strækning placerer vi nye funktioner i området. Blandt andet en multifunktionel arena, et teater, kulturelle uddannelsesinstitutioner (Arkitektskolen, Kunstskolen, Designskolen, Kaos-piloter etc), et kulturhostel, samt en skaterrampe. Vi omdanner godsbanehallen til en stor udstillingsbygning.

Masterplan for koncept 1:1500

Parkering

t en Åb

Hele området får fælles belægning og fungerer samtidig som et ’sharedspace’ for tung og blød traffik.

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

Vi graver vejen ned og laver en overdækning, så Rådhusparken og Musikhusparken forbindes til et stort grønt område. Nedgravningen forbindes med en underjordisk parkeringshal.

For at skabe en bedre forbindelse på vores strækning åbner vi op mellem Musikhuset og Scandinavien Center samt forbinder den med ramper.

Vi tilfører omgivelserne et grønt område bag Scandinavien Center samt ved åen. Samtidig giver vi stedet stemning og liv ved at benytte stueetagerne i karréområdet til cafeer, restauranter og specialbutikker.

Der er potentiale i at bearbejde de negativt opfattede rum samt de åbne rum.

Fokus på negative og åbne områder

Udvidelse af feltet

Her har vi ud fra vores mappings fundet ud af hvilke potentialer vores strækning har, og hvor der er muligheder for at gribe ind.

Samling og ligevægt

Visuel forbindelse

Potentialer

Der er potentiale i inddragelse af omkringliggende industrigrund.

Beplantning Asfalt Fliser Brosten Grus

Ortofoto, Belægning

Her har vi lavet observationer og registreringer af vores strækning mellem rådhusparken og bymuseet. Registreringerne har fundet sted på sitet.

Landskab 1:15000

Massivt vejnet ind mod byen står i kontrast til tomrummet mod jernbanen.

Urbant Raster 1:15000

KarréKarré Ka réSolitær So Rend R

Bricollage 1:15000

Tracing

2-5min

- spaces and places

Re-connecting

Naturlegeplads i børnezonen

Aarhus2017

Den nordlige og sydlige del af Hasle kobles sammen ved at videreføre landskabet ved og omkring Hasle bakker.

Børnesø, vinter/sommer

2-5min

Vej

Bus

Negativ

Positiv

Signaturforklaring:

2-5min

Landskab

Gratis

Omega 8-2-10

2-5min

Årstidsuafhængigt

Sundhed

Miljøvenligt

Aktivitet

Projekt + Landskab

koncept og projekt

Kortet viser relationen mellem områdets positive grønne områder og det negative trafikpres på Viborgvej.

Fodgængere

Bus

Sprængt rum

Signaturforklaring:

2-5min

mapping

Markering af udvalgt strækning

Dette har vi skabt med forskellige arkitektoniske virkemidler. Det vigtigste er videreførelsen af Hasle Bakker gennem en landskabsbearbejdning. Samtidig åbnes op for indførelsen af mange forskellige aktiviteter for alle aldersgrupper. Fokus er et wellness center med badeland. Idéen er at indføre en række aktiviteter, som har til formål at skabe en øget sundhed i området omkring Hasle.

Det er vores ambition at understrege den bevægelse, som er skabt gennem disse grønne områder. Samtidig er det disse grønne områder, som vi kan konstatere ud fra interviews med beboerne i området, der har den altafgørende positive indvirkning på livet omkring Hasle. Derfor er Hasle Bakker blevet omdrejningspunktet for vores vision for området. Bakkerne skal bære opdriften for et nyt rekreativt område, som følger naturen nordpå over Viborgvej og op igennem et boligområde.

Området er kendetegnet ved den meget dominerende trafik på Viborgvej, med nogle meget voldsomme knudepunkter ved Hasle Torv og Bilka. Trafikken deler således området op og hindrer tilgængeligheden på tværs af vejen. En forbindelse på tværs af vejen er ellers meget oplagt, da et større grønt område, omfattende Hasle Bakker, snævrer sig ind nordpå og på tværs af vejen, for derefter at brede sig ud igen.

Vores vision er at skabe sammenhæng i overgangen på tværs af Viborgvej, mellem Hasle Torv og Bilka. Samtidig har vi et ønske om at samle borgerne i området gennem et fælles byrum med aktiviteter for alle.

Gruppe nr 06 Louise Maria Bregenov, Lasse Nygaard Axelsen, Theis Vestergaard Bendt, Christina Guldhammer Kristensen, Melinda Lyttbacka.

Omega 8-2-10

forhindringsbane

petanque

boldbaner

åbent område

minigolf

grill/bålsted

Potentialet ligger i at udvikle landskabets bevægelse mod nord og i de store trafikknudepunkter på Viborgvej.

Landskabsbrydning

Vejforløb

Bevægelsesforløb

Landskabsbevægelse

Signaturforklaring:

potentialekort

BILK BI BILKA LKA KA

Fra oven: Trafik flowet, overgangen langs Viborgvej, de positive/negative steder samt virksomheder langs vejen.

Fitness

tracings

Hasle Bakker H kke kk k r

badeland

Wellness Gruppen Aps

Hasle Ha H asle T Torvv

BILKA B IL

naturlegeplads

wellness

Hasle Bakker H kke kk k r

Om Omega O mega 8-2-10

Biler

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

Hasle Ha H asle Torv T v

Aktivitet ved wellness/badeland

Bus

Vestre Ringgade / Viborgvej

Fenrisvej / Viborgvej

SNIT

Vesterbro torv

Silkeborgvej / Vesterbrogade / Viborgvej

Stille og roligt. Ikke nok grĂ¸nt... For mange biler!

Fint, men

Fint sted, men c ykelstien er for smal!

Men okay!!

Gode indkĂ¸bsmuligheder ...

PUFF. .

III

b_PRTb P]S _[PRTb

AT R^]]TRcX]V

mareridt!

ForfĂŚrdeligt.

QX[UaXc 5âbZT[[XVT i^]Ta \PaZTaTa QX[UaX ^\aĂ&#x152;STa STa X]SQTUPccTa Ug RT]cTaTc X ^\aĂ&#x152;STc bP\c ^\aĂ&#x152;STa Weâ Zd] eTSZ^\\T]ST WPa PSVP]V ?Ă&#x152; bZXcbT] bTb Qhad\\Tc X ST] UâcĂ?ccTST Qh Tc hST]ST ad\ STa TccTa bXV dS ^V X]S \T[[T\ QhV]X]VTa]T ?Ă&#x152; _[P]T] Ta \PaZTaTc STc RT]caP[T câe b^\ Ta Uâ\VXeTc TUcTa STc VP\[T 7P[bT Câe ^V ^VbĂ&#x152; WPa bP\\T _[PRTaX]V

Aarhus2017

:^]RT_cZâcTc eXbTa XSTT] X Pc UâbcĂ?aZT WeTa T]ZT[ Z^Q[X]Vb XST]cXcTc ^V VXeT STc T] bĂ?a[XV ZPaPZcTa 5â Pc UaT\\T STc daQP]T \X[YĂ&#x; UâcĂ?ccTb QTQhVVT[bT] bP\cXSXV \TS Pc Ud]ZcX^]bSXeTabXcTcT] Q[XeTa bcĂ&#x;aaT 3TadSêTa Q[XeTa QX[caP ZZT] [TSc bZXUcTeXb d] STa ^V êTa YâST] d]STa eTS Z]dST_d]ZcTa]T Weâ QTQhVVT[bT] Ta UâcĂ?ccTc ^V êTa X \T[[T\ad\\T]T 8 Z]dST_d]ZcTa]T ]STb P[cbĂ&#x152; b[PVT]T X ST] _d[b STa bchaTa bcaĂ?Z]X]VT]b Uâ[Ă&#x;Q BP\cXSXV QTchSTa STccT Pc STa X Z]dST_d]ZcTa]T eX[ eĂ?aT ST[eXbc

Skitse af det flydende byrum.

Konceptkort 1:10.000. De forskellige bydeles identiteter I, II, III og IV.

Koncept og projekt

<P__X]VT] )! Z^]RT]caTaTa bXV ^\ caP ZST]bXcTc ^V ^_[TeT[bT] PU ST]]T ^\ ST UT\ Qhad\ bP\c ^\ [P]SbZPQTc ^V Tc [Ă?]VSTb]Xc STa eXbTa STc bZaĂ&#x152;]T]ST cTaaĂ?]

Hasle torv

Mapping

3T] ]hT U^aQX]ST[bT Q[XeTa T] aĂ?ZZT PU |Zd[cda_Ta[Ta} \TS WeTa bX] daQP]T XST]cXcTc

<P] eX[ _Ă&#x152; bcaĂ?Z]X]VT] ^VbĂ&#x152; bT T] eT][XVTaT caPUXZ STa UĂ&#x;[VTa \Ă&#x;STbcTSTa]Tb ahc\T eTS Q[P]Sc P]STc Pc bZPQT QX[UaX i^]Ta 3Ta bZadTb bĂ&#x152; Pc bXVT ^_ ^V ]TS U^a ST]]T UPZc^a X cPZc \TS \Ă&#x;STbcTSTa]Tb _[PRTaX]V bĂ&#x152; SXbbT eX[ VĂ&#x152; UaX PU ST] cd]VTbcT ST[ PU caPUXZZT]

4] UâbcĂ?aZ]X]V PU ST]]T ahc\T \d[XVVĂ&#x;a T] UâcĂ?c]X]V PU QTQhVVT[bT] ^\ZaX]V |_Ta[ Ta]T} bĂ&#x152;[TSTb Pc WeTa _Ta[T UĂ&#x152;a bXc TVTc [Xe bX] TVT] XST]cXcTc QPbTaTc _Ă&#x152; ]^VTc TZbXbcTa T]ST B^\ Zd[cdaT[[T daQP]T \Ă&#x;STbcTSTa bTa eX ST\ _^__T ^_ ]TS [P]Vb cTaaĂ?]Tc 3T UâbZT[[XVT Qhad\ eX[ eĂ?aT U[TZbXQ[T X bX] PUVaĂ?]b]X]V ^V bĂ&#x;VTa T] daQP]XcTc STa WĂ&#x;Y]Ta _d[bT] ST T]ZT[cT bcTSTa

?Ă&#x152; bcaĂ?Z]X]VT] UX]STb U^abZT[[XVT Z]dST_d]ZcTa b^\ ST[b STUX]TaTb PU cX[bcĂ&#x;ST]ST eTYT ST[b PU QTQhVVT[bT] ^\ZaX]V B^\ _Ta[Ta _Ă&#x152; b]^a [XVVTa ST _Ă&#x152; aĂ?ZZT ]TS VT]]T\ QTQhV VT[bT] ^V SP]]Ta bX] TVT] ahc\T

=Âż6;4>A3) AHC<4 <Âż34BC434A

5âQX]ST[bT) UaP ETbcTaQa^ Câe cX[ 7Pb[T Câe eXP 2TaTbZahSbTc ^V EXQâVeTY

Gruppe nr 7 Bjarni Arnason, Ziggie Madsen, Mikkel Asmussen, SnĂŚdĂs Bjarnadottir, Jane Lodahl Krejberg

Kultur-perler

Fem byrum

GrĂ¸nne omrĂĽder

Bygningstypologier

trafik!

Fint!

Fedt!

Meget trafik!

Meget trafik! Gode indkĂ¸bsmuligheder.

Trafikeret -men okay! Fint sted. Cyklelstien for smal!

Fine forhold. Dejligt sted!

Stille og roligt. Ikke nok grĂ¸nt. For mange biler!

Dejligt... Ingen unge bĂ¸ller!

Kan godt lide det. Mindre gode boliger! Venlige folk.

Fint - dog for meget trafik!

Bilfri zoner. Funktionsdiversitet:

Kommercielt

ForfĂŚrdeligt. Afviklingen af trafikken er et mareridt!

Boliger

Erhverv

2017

ÂŹaWdb 4da^_Ă?XbZ :d[cdaW^eTSbcPS 0PaWdb 4da^_TP] 2P_XcP[ ^U 2d[cdaT

Fokus: Hasle Torv (I pĂĽ konceptkort). Ovenfor: plan 1:1000. Nedenfor snit 1:1000.

Institutioner

LĂŚkkert!

Trafik!

Oplevelse af byrum

Kan ikke sige jeg er utilfreds, sĂĽ kunne jeg bare flytte!

Udsigter

Trafikdensitet

8 _^cT]cXP[TZâcTc ) Ta T] aĂ?ZZT \PaZP]cT ÛUT]c[XVT X]bcXcdcX^]Ta \PaZTaTc b^\ Z]dST_d]ZcTa Uâ Qh[Xe ^V d]STaQhVVTa ahc\T] ]TS VT]]T\ bcaĂ?Z]X]VT] >VbĂ&#x152; 7eTa X]bcXcdcX^] Z]hccTa bXV cX[ Tc PU Qhad\\T]T ^V SP]]Ta STaeTS Tc _^cT]cXP[T X T] caP ZZT] UĂ&#x;[VTa ahc\T] XSTc ST] bP\[Tb X Z]dST_d]ZcTa]T ^V b_aTSTb X \T[[T\ad\\T]T Z^Q[X]V \T[[T\ SXbbT 7eTa Z^Q[X]V UĂ&#x152;a bX] TVT] XST]cXcTc X ZaPUc PU Ug QhV]X]VbbcadZcda 4]SeXSTaT eXbTa ZâcTc WeâSP] Z^Q[X]VTa]T êTa cXS ZP] Ă?]SaT bXV* e^ZbT T[[Ta bZad\_T T[[Ta X ZaPUc PU STc STa bZTa _Ă&#x152; STc _Ă&#x152;VĂ?[ST]ST ^\aĂ&#x152;ST 1had\\T]T Q[XeTa UPbcW^[Sc

Potentiale

CaPRX]V )!

Tracing

Overdækning

Nybebyggelse

Høj koncentration af private rum

- spaces and places

Aarhus2017

Re-connecting

3D Afbildinger

Grænselinie

Høj koncentration af grønne områder

Grænselinie

Grønt område

Forbindelser

Privat Halvoffentlig Offentlig

Lav koncentration af grønne områder

Mod Aarhus C

af offentlige opholdsarealer

Isolation

Diversitet

Overdækning/ny beplantning Eksisterende beplantning Sti

Udsigt

Grønne arealer

Projekt 1:1000

Larm

Trafik

Skillelinie

Mangfoldighed

Lukket miljø

Åbent område

Gode sociale relationer

Potentialekort 1:10000

Urbane & mentale grænser

Urbane Raster - Zoneindelinger

Kortlægning

Offentlige opholdsarealer

Kortlægning af landskab & udsigt

Udsigt

2017

Parkering

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

Private opholdsområder

Trafik

Landsby miljø

Privat miljø

Offentlige områder

Erhverv

Karré

Punkt

Parcel / privathuse

Rand

Stok / lejeboliger

Koncept

Høj koncentration af offentlige rum

Isoleret fra byen

Mapping: Offentlige & private rum. Tilgængelighed i det offentlige rum.

Mapping 1:10000

Praksis: Socialisering Aktivitet Rekreation Metapolisering vil opstå på basis af de fysiske tiltag.

Fysisk: Forbindelse mellem de to områder skal establiseres bl.a. via Overdækning. Opholdspladser og grønne områder skal skabe mulighed for en positiv synergi. Nybyggeri vil hjælpe med at bryde de grænser der er skabt i de soc. forhold.

Identitet: Soc. Diversitet. Tilgængelighed og Sammenhæng mellem områderne. Dette skabes bla. ved -ww Grønne områder Fremtidsrettet

Visionen om en grænsenedbrydning, skal ske ved at skabe ny identitet, bedre fysiske rammer og derved i praksis, at forandre mentaliteten for området.

Den nuværende situation: Gennem tracing og inteviews blev konklusioenen at der var både en fysisk og mental barriere mellem Åbyhøj og Gellerup, nemlig Åby/Viby Ringvej. Det stokbebyggede Gellerup præges af lejeboliger, som har været en af årsagerne til at 88 % af indbyggerne er af anden etnisk baggrund. Dette har skabt en social kløft til det parcelhusprægede Åbyhøj, hvor størstedelen er af dansk afstamning. Fra Gellerup beboernes side anses Gellerupområdet for et socialt område, mens det i mange andres øjne anses som en ”ghetto”, med forholdvis megen kriminalitet.

Landskab - Sigtelinier:

Gruppe nr 08 Tinna Friis Bøgh, Ranveig Hessselberg Meland, Jakob Nautrup Simonsen, Peter Stilling, Lærke Zesach Krabbe

Bricollage: Bebygningstyper & Ejerforhold

Grænsenedbrydning

Tracing 1:10000

NP W NP W

NP EUREHUJSDUNHQ

HJn NP W

nUKXV WU¡MERUJ ULVVNRY YHMOE\ n nUKXV ULVVNRY YHMOE\ MOE YHULSDUNHQ

- spaces and places

Re-connecting

Aarhus2017

1:20.000

EURYHM

nGDOVYHM

K¡UJnUGVYHM

Frakørsel

Tilkørsel 7,/

VNROHYDQJV DOOp

WUDQHN UYHM

YHMOE\ ULQJJDGH

YHMOE\ FHQWHUYHM

WUHWRPPHUYHM

YHVWUH VDQGDOOp

DV\OYHM

ULVYDQJ DOOp

QRUGUH ULQJJDGH

PDULHQOXQGV DOOp

WU¡MERUJYHM

VDQGJUDYYHM

¡VWEDQHWRUYHW

VLELULHQ

Frakoersel

Tilkoersel

)5$

7,/ )5$.2%/,1*

6/ -)(5

675 -

$)%5<'(/6(5

TERRÆNETS HÆLDNING FORHINDRER VISUEL SAMMENHÆNG MELLEM ÅRHUS OG EGÅ.

- VISUEL ORIENTERING_TVÆRGÅENDE FORBINDELSE

- BYMÆSSIGSAMMENHÆNG_TVÆRGÅENDE FORBINDELSE

RAMPERNES KRUMNING SÆNKER HASTIGHEDEN SÅLEDES AT BILERNE SENDES VIDERE UD I KVARTERENE I DÆMPET TEMPO.

TERÆNNET FORLÆNGES VIA VEJENS FORTSÆTTELSE. TIL/FRAKØRSELSRAMPER TILLADER BILISTER AT GLIDE UFORSTYRRET AF OG PÅ GRENÅVEJ.

HJn KDYYHM

PHMOE\YHM

YLHQJHYHM

O\VWUXSYHM

JUHQn

YHMOE\ FHQWHUYHM

brødtekst

potentialekort POTENTIALE_re-connection

3XQNWEHE\JJHOVH

(UKYHUY

5DQGEHE\JJHOVH

6WRNEHE\JJHOVH

1:20.000

9(' )<6,6. 75('(/,1* 2367c5 08 /,*+('(1 )25 (1 8)2567<5(7 79 5*c(1'( )25%,1'(/6( )25 % %2(51( %< %,//('(7 6$07 (1 ()) 7,9,6(5,1* $) '(1 5(*,21$/( +29 '(9(-6 )/2:

5(*,21$/( /$* 1$785*,9(1( /$* %26 77(/6(

75( '(/,1*

'(7 16.(6 $/76c $7 6.$%( (7 32 7,97 )25+2/' , 0 '(7 0(//(0 '(7 /2.$/( 2* 5(*,21$/( 6c/('(6 $7 '(5 6.$%(6 (1 5(/$7,21 0(//(0 (//(56 ,62/(5('( /$*

6$07,',* (5 '(5 (7 *581' / **(1'( $)+ 1*,+('6)25+2/ 0(//(0 '( /2.$/( )25+2/' 2* ' 5(*,21$/( )25%,1'(/6(56 )81. 7,21 '(7 16.(6 $7 $5%(-'( 8') ,'((1 20 $7 .((3 $// 7+( )/2:6 $1' (5$6( 7+( 5(67

'( 5(*,21$/( )25%,1'(/6(5 *5(1c 9(-(1 %$1(1 6.$%(5 %$5 (5(5 2* $)*5 161,1*(5 , '(7 /2.$/( %<%,//('( 2* 23/(9(6 , 9,66( 7,/) /'( 620 (1 81 '9(1' $)%5<'(/6(

327(17,$/(7 6(6 , 0 '(7 0(//(0 5(*,21$/( )25%,1'(/6(5 '(7 /2.$/( %< %,//('( 2* '( 1$785 *,9(1( (/(0(17(5

MHUQEDQH

SULP UYHM

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

GRENÅBANEN NEDSÆNKES OVER EN KORT STRÆKNING, FOR AT FORHINDRE UNØDVENDIG AFBRYDELSE. OVER DEN NEDSÆNKEDE TOGBANE OPSTÅR EN FRI PASSAGE, SOM KOBLER DE TO BOLIGOMRÅDER PÅ HVER SIDE AF GRENÅVEJ MED DE GRØNNE OMRÅDER OG VANDET.

GRENÅ-BANEN / GRENÅVEJ

brødtekst

koncept/projekt

brødtekst

NP W

nUKXV K

VNROHYDQJV DOOp

VEJLBY RINGGADE / GRENÅVEJ

STRÆKNINGEN OPLEVES SOM EN BRUDT LINIE, SKABT TRAFIKALE VEJKRYDS.

brødtekst

REGIONALE _LAG MHUQEDQH

TERRÆN MHUQEDQH

SULP UYHM

KRYDSNINGS_FELT

SULP UYHM

LANDSKAB

MHUQEDQH

SULP UYHM

HOVEDE KRYDS 90 KM/T

mapping MAPPING_re-connection

VI ØNSKER MED PROJEKTET AT FORBEDRE FORBINDELSERNE BÅDE FOR OMRÅDETS BEBOERE OG FOR DE MANGE, SOM BENYTTER GRENÅVEJEN SOM HOVEDÅRE IND TIL ÅRHUS MIDTBY.

RUTEN ØSTBANETORVET/EGÅ VIA GRENÅVEJ ER EN STÆRKT TRAFIKERET STRÆKNING MED MANGE INDFALDSVEJE, SOM BRYDER FLOWET. LIGELEDES KILER DEN SIG GENNEM TO BOLIGOMRÅDER OG BESVÆRLIGGØR DE TVÆRGÅENDE KOBLINGER FOR DE BLØDERE TRAFIKANTER.

Gruppe nr 09 Sara C.F. Mikkelsen, Salli Lindgreen Kristensen, Nella M. K. Qvist, Pi Fabrin og Stine Støhs Brodersen

SMUTVEJ

tracing

VAND

VEJLBY CENTERVEJ / GRENÅVEJ

Aarhus2017 - spaces and places

Re-connecting

Natur langs å

Arkitektonisk natur

Shared space

Urbanisme

Vision om Vår frue kirkeplads

Øge æstetikken.

Aflæsningspunkter Bevægelse

Skabe identitet - gøre det til noget særligt.

Trække naturen ind i byen - fortsætte Brabrandsstien.

Utryghed

Funktionsforbindelse

Sammenstød

Sammenstød mellem by og landskab

Potentiale:

Semi Hierakisk

Hierakisk

Randbebyggelse

Stokbebyggelse

Karrébebyggelse

Bricollage

FYSISK

Lukket

Semi lukket

Åben

Åbne & lukkede byrum

PRAKSIS

Klostertorv: (Positivt) Grøn oase. Sol.

Dårlig belægning. For små fortove.

Strøg-miljø. Chamerende. Øde butikker.

Farligt for cyklister. Meget trafik.

Boligområde. Ikke velkommen.

Natur. Luftlomme. Mange cykler Ikke opholdssted.

Kedelige omgivelser

Kedelig. Skummelt.

Interview med folk på gaden

IDENTITET

Tracing:

Opholdssteder

Konsept og Prosjekt:

Rummelighed & bevægelse

Vestergades videreføring av Åens forløb

Mapping:

En gade med Naturlig Urbanisme.

En tryg urban åben plads med aktivitet. Et forløb af grønne omgivelser, et forløb af urbanisme.

Et forløb af cylinderformede objekter. En gade, hvor blød trafik har førsteret. En gade med liv, lys, musik og kreativitet. Et grønt transit område som byder velkommen og farvel. Store trapper så åen kan nydes.

Fremtidens Vestergade. En gade, hvor naturen er dominerende mod vest og byen dominerende mod øst. En oplevelse af en flydende ovegang mellem to tydelige modpoler.

Gruppe nr 10 Matilde Karlsen, Cecilie Lund Nissen, Laila Lund Christensen, My Gutke Lunsjø og Hanne Tjørsvaag Heikkilä

Naturlig Urbanisme

Parkering

Urbane raster

Skoler -Visse målgrupper

Boliger -Visse målgrupper

Plejehjem -Visse målgrupper

Galleri -Tiltrækker alle

Restaurant/butikker -Tiltrækker alle

Kirken

Funktion

Live hela dagen.

Kulturellt område. Hyggligt. Många olika slags människor.

”Annettes Sandwich”

”Orkestergraven” Stora parkeringsproblem! Arrangemangar skapar liv.

Interview med ansatte i omkringliggende butikker

Vision om Torhvaldsensgade

Glidende overgang mellem natur & by. - flette.

Indbydende. Charmerende.

Gågade-miljø.

Klostertorv: (Negativt) Ukendt plads. Utrygt. Støj fra trafik. Ubrugt plads. Ikke opholdssted.

”Frisør Katja”

”LYNfabrikken” Hyggelig. Børnefamilier. Småby-stemning. ”Arty” menesker - stil, kunst og udseende.

Nærmere forhold til kirken enn resten av gaden. Akut behov av parkeringsplatser.

Jolly KK Hygge. Caféer. Ung miljö. Konst. Dåliga parkeringsförhållanden.

Øge trygheden.

2017

Århus Europæisk Kulturhovedstad Aarhus European Capital of Culture

Fremme relationen til midtbyen ved at ændre funktioner.

Skabe opholdssteder.

Styrke bykarakteren.

”Attech Computer”

”Galleri V58” Kreativt. Kunstnerlig. Skevt. Konstakademiet - många unga människor.

ekreat t bent landskab med tæ lgængelæ ghed tæ l nartæren

Skyggeomr der e term ddag

Skyggeomr de hele dagen

Lyst/ bent omr de

Lysomr der m lt kl og kl oktober

æoræaldet gennemgangsomræde med hæ storæ sk æ slæt

æaotæ sk trafikeret mæ dæænkt

Ældre kæltærelt æentralt omræde

Larmende og trafikeret gennemgangsomræde

,QGXVWULDO W\SRORJL

By overlapping the two different typologies on both side of the division, a third diverse transition space is created.

Existing parrallel networks are unable to interact. By adding a node of mixed typology and functions sampled from the area of interest, the two networks are able to connect, expand to, and incorporate other city spaces in a larger network connected by antispace.

E GRØNT OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT

- spaces and places

HA VN RI HA N ST RI AV

M E DU UST RI H HA B YM ID TE B YMIN T I B YM ID TE B YMN ND US TR I B YM ID TE B YMAV ID N I ND S I DU STR B YM ID TE B YMI H ID V BY YM ID TE BY YMTR ID HTAE VN IN U T I T B M ID E B MS ID R E A N ND US BY YM ID TE BY YMDU ID STE RBI YH AV N I ND I D BY M ID TE BY MIN ID DUTE BTY I H AV T S T N I I R B N B B M D E M D N E U MT I H AV N IN S BY YM ID TE BY YMAVID NTIE NBDY YM R H U V T BY M ID TE BY MI H ID AVE NBIY MD ID ST RI A T I H AVN M ID TE BY M R ID I HTE VBY MIN ID DU M IDT TE BY M IDTTRTE HBAY MVN IDTINTE US TR I H ID E B M ID S E BI MA ID N E D S R HAV R N D TE BY YM IDT UTE SBTY YMI H IDTAVTE NBIY DU ST RI TE B M ID E U BY MTR ID I H E B VY IN DU ST RI Y T E BY M IDT TE NBDY MUIS IDTTR E HBAY MVN IN U T B M ID E B MD D S E BI MA N IND US T BY YM ID TE BY YMIN ID DTUE SBTYR YMI HID AV D S M ID TE BY M N ID INTE BUY MTR ID H VN IN U M IDT TE BY M IDT NTE INBDY MUS IDTTRTIE HA VN IND ID E B M ID AVE B MD ID S E I D A N D TE BY YM IDT HTE ABVYN YMIN IDTDTUE SBTYR I H AV N IN TE B M I ID EOFFENTLIGE N DTIN E O BUY TR I H V I BY MVBYGNINGER Y BYGNINGER TE BI HOFFENTLIGE ID NBYGNING A ID BYGNINGER BDY M S LIGE A N M E R E BY M OFFENTLIGE R H N Y HID OFFENTLIGE BIY B MDU ST I AV BBYGNINGER B M ID TOFFENTLIGE II T ATVEOFFENTL R N BYGNINGER TE E B YM M I R H N U B V H D BY YM ID GER D M T E AVY O I TD I BYGNINGER YMOFFENTLIGE STIDOFFENTLIGE BH BYGNING M N ID N RTIE BYGNINGER M ID TELIGE BBYGNINGER US STR I HA ID STTE OFFENTLIGE BI YM AVIDB NTEI ND OFFENTLIGE B YM BYGNINGER M IDT TE GER U TR I H I TUEBYGNINGER ID E B YOFFENTLIGE BTR YMOFFENTL I HID TVE I YM MID DOFFENTLIGE TED BUS YBYGNINGER ID THEOA BVN IND US TR MTRBYGNING D TE BY BYGNINGER LIGE BYGNINGER OFFENTLIGE Y I Y D T S T TE B M A D I I S B N B D D EBYGNINGER NY MUOFFENTLIGE IN U T Y OFFENTLIGE T RE B HY V E BY M IDT TE NBYI MNID IDT STE RBIY MHA N ND US B M ID E B M I D UE BT M I AV N I IND U BY YM ID TE BY YMVNID ITNED BUYS YMTRIDT I H V D M ID TE BY M A ID NTE BNYD MUS ID R HA VN IN M IDT TE BY M IDT ATVE NBYI MND IDT STTE RI HA N N ID E E E B L M L ID LI HE BV M I ID UE T I AV N I D Y S Y S T S DBE TEBE BYBE MSE IDTE TRE E B BHYA MVNIDT INE BUY TR I H T B B B B B IE A AV D S SE OEL OEL OEL EB EBTOR I H VN N IN DU STR RI H AV A SE SE SE OES EL R H N B U EB EB B B B LS ST I H AV N I ND UST RI H OE OE EB EB EB UE B TR I H AV I D ST I OD E S SE LSE LSE OEL OEL EL U TR I H AVN N IN DU STR R B B BE SE SE NSDE US TR N U T H EL EBO EBO BO BE IBE D S TRI HAV VN I IND US SE EL EL EL BO BION DU S S RI A N ND U N BE BE SE SE E EVLS IN DU UST RI H HAV VN I IND B BO BE BE BEA E N V N IN DGRØNT EL OEL EL BO BO EBGRØNT A N IN STOMRÅDE RI IGRØNT H N U SE SE SE EL EEL GRØNT HOEALS VOMRÅDE T I AV D OMRÅDE OMRÅDE GRØNT GRØNT S BO BE BE BE SE ESGRØNT E GRØNT OMRÅDE GRØNT BE OMRÅDE E B B BO BE GRØNT OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT SE LSE OEL OEL EL EEBGRØNT OE OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT B B SE SE SEE GRØNT LS OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT BO EBO EBO BE BE EBGRØNT OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT EB E GRØNT OMRÅDE GRØNT OMRÅDE GRØNT

As a result, the direct spacial flow from Nørreport to Filtenborg Plads, will no longer attach itself to the dividing line – the antispace, but instead integrate itself into a fractal network of interaction spaces originating from points on the dividing line and crossing it at the same time, - all the way from Nørreport, to Filtenborg Plads to the south.

By creating spaces of overlap between these various potentials, we are able to introduce linking spaces which can utilise, expand, and layer upon existing conditions, effectively turning these overlapping spaces into nodes of interaction between the two sides. By linking the two sides on these selected spots, the urban scape is once again able to interact with the harbour, integrate itself into existing networks, utilise existing infrastructure, and even expand itself to incorporate other areas, to facilitate a generic urban development.

The stretch contains a rich concentration of typologies, functions, cultural potential, and historical values, however, the present division provides no natural interaction between the two, making the city centre and the harbour area appear as two solitary entities, -one inhabited and the other an industrial scape. The tension created by the division is at the same time both exciting because it separates the harbour area from the city as a major industrial landscape, and problematic because the inaccessibility from one area to the other, makes the two parts appear to be rejecting and detached from each other.

The space from Nørreport all the way to Filtenborg Plads at the southern edge of the city comprises a 2.7 km long stretch between two major recreational nodes, -Riiskov to the north and Marselisborg Skov to the south. The stretch is mainly used as a traffic vein through the city, largely making it an antispace. This space also constitutes the “eastern edge” of Århus, effectively dissecting the city into two major parts, while at the same time marking a clear division of urban and industrial typology.

Aarhus2017

Re-connecting g

8UEDQ W\SRORJLHV

Link spaces

ærafikeret gennemgang

Mapping

Gruppe nr 11 Allan Mulvad Kristensen, Esben Holmslykke Louise z Jørgensen Mikkel Mikkelsen Printz Stine Skov Christiansen

Link spaces

POTENTIAL HARBOUR SPACES

POTENTIAL SPACES

ESTABLISHED SPACES

POINTS OF INTEREST

CENTRAL HEAVY TRAFFIC HIGHLY INACCESSIBLE

lse ygge beb Stok

UNDEFINED TRANSITION SPACE

HISTORICAL VALUE LINK TO THE HARBOUR COMMONLY USED BY PEDESTRIANS TO GET TO THE HARBOUR

MEETING POINT FORDELI HEAVY TRAFFIC TRAFFI

KNOWLEDGE CENTER LOW DIVERSITY VER INACCESSIBLE CESSIB

Potentialekort

1:10000

Tracing

EMPTY OPEN AREA POTENTIAL LINK

Rek

t iv reat

INACCESSIBLE AREA ENCLOSED EMPTY

Boligbebyggelse

URBAN DECAY NOT POPULATED HISTORICAL VALUE UNATTRACTIVE

ATTRACTIVE RESIDENTIAL AREA LOW DIVERSITY

Fællesfunktioner

Punktbebyggelse

PEDESTRIAN CONNECTION BETWEEN LATINERKVARTERET AND FREDERIKSBERG STR G

rt o ek l tia n te o p

CULTURE INNOVATIVE AREA LOW DIVERSITY NOT POPULATED

SHELTERED CLOSE TO THE CITY CENTER VOID OF ACTIVITY NATURE?

s g cin a tr

1:1000

11. Områdebeskrivelse: -Indgang til havn -Gammelt -Outdated Brug af området: -Transport forbindelse Hvornår: -Sommeren

9. Områdebeskrivelse: -Lækkert -Dejligt -Hyggeligt Brug af området: -Nyde naturen Hvornår: -Sommeren

7. Områdebeskrive -Ikke kønt -Historisk områd -ikke kønnebygn Brug af området -Kohalen Hvornår: -En gang om må

5. Områdebeskrive -Kultur -Bekendt -Specialvarer Brug af området -Gennemgang t butikker+færge Hvornår: -Dagtimer

3. Områdebeskrive -Livligt -Pletvist grønt -farligt Brug af området -Gennemgang Hvornår: -Dagstimer, til/fr arbejde

Brug af området -Gennemgang Hvornår: -Dagtimerne

1. Områdebeskrive -Larmende -Under udvikling

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017 Aarhus European Capital of Culture

ATTRACTIVE RECREATION HIDDEN

12. Områdebeskrivelse: -Lidt larmende -Hyggeligt pga. skoven -By/natur Brug af området: -Gå hjem fra skole -Gå ture Hvornår: -Fritid -Til/fra arbejde/skole

10. Områdebeskrivelse: - Rekreativt område -Skov -Strand Brug af området: -Gå ture -Arbejde Hvornår: -Weekender

8. Områdebeskrivelse: -Sol -Vej -Mennesker Brug af området: -Alle Hvornår: -Hverdage og weekende

Brug af området: -Til/fra arbejde Hvornår: -Dagtimer

6. Områdebeskrivelse: -Kaos -Midtpunkt

4. Områdebeskrivelse: -Centralt -Gammelt -Klassisk Brug af området: -Til/fra arbejde Hvornår: -Dagtimer

Brug af området: -Arbejde, gennemgang Hvornår: -Dagstimer

2. Områdebeskrivelse: -Larm -Ikke hyggeligt

- spaces and places

Aarhus2017

Re-connecting g

Rekreativitet møder urbanitet, udnytter hinandens styrker og danner synergi.

trafik

bycentrering

transport forbindelse

Centrum ved vejen = Manglende byliv

private transport

forstyrrende trafik

mangefuld udnyttelse af rekreativt område

raffik

Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017 Aarhus European Capital of Culture

Centrum væk fra vejen = Byliv

offentlig transport

omlægning af trafikken

fuld udnyttelse af rekreativt otmråde

ophold på stedet

ophold /gennemgang

trafik

rekreation

private /offentlig

Linier fra fikseringspunkter

åbent /lukket

potentialekort

Tracing T ra r ac ac cin ng

landskab

konsept

Mapping over oplevelsen af strækningen, positive vs. negative oplevelser, samt rytmen i beplantningen.

mapping

Markering af udvalgt strækning

Om aftenen skal lyskunst videreføre træernes rytme i dagens byrum, til natten byrum, hvor det kunstneriske forandrer differentierer dagens og nattens rum, ved at forsætte rytmen ud i vandet.

Fra aktivitetscentreringen har man et view over hele strækningen langs vandet, samt en sigtelinie op mod Højbjerg. Sigtelinien vil fungere begge veje, vores aktivitetcenter vil være et lysende pejlemærke for de som kommer ad vejen fra Højbjerg. Aktivitetscenteret vil supplere det rekreative området med nye fuktioner såsom bademuligheder. I vores indgreb fokuserer vi gennemgående på ReUrbitet, som dækker over mødet mellem rekreativitet og urbanitet. Vores mål er at få de to til at smelte sammen til en enhed, med tanke om at de skal styrke hinanden og danne synergi.

Området er et af Århus’ smukkeste friluftsområder, og det har været vigtig for os at bevare denne kvalitet. Gennem analyser er vi kommet frem til at vores område er meget populært og at det i stor grad fungerer godt, men at det kan udnyttes mere mangfoldigt. Derfor fokuserede vi på mottoet “dont ﬁx what works”, og forsøger i stedet at tilføre stedet noget ekstra ved at tilføre det mere mangfoldighed, men på stedets præmisser.

Gennem vores projekt ReUrbitet har vi taget udgangspunkt i et site, hvor man har view over hele vores strækning, som strækker sig fra Chr. Filtenborgs Plads til Højbjerg Torv. Via punktet, yderst på Marselisborg lystbådehavn, forlænger man strækningen som ellers har sin naturlige afslutning ved Chr. Filtenborgs Plads.

Gruppe nr 12 Betinna Pliniussen, Dagbjôrt Jonsdottir, Alain Tang, Mikkel Lang Mikkelsen og Ulrikke Falch Christiansen

DEN FYSISKE BY // 2. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS / BYENS RUM

NYE POTENTIALER I KENDTE RUM Kortlægningen ‘Byens Rum’ på Arkitektskolen Aarhus peger gennem en kortlægning af de eksisterende forhold på potentialerne i Århus’ fremtidige byrum. 44 studerende arbejdede flittigt i halvandet døgn med kortlægning af 14 byrum fra Århus Kommunes temaplaner. De udvalgte byrum er udvalgt fra de forskellige temaer. De varierer således både i deres fysiske fremtoning, i deres brug og i deres identitet. Kortlægningen blev gennemført af andetårsstuderende samt bachelor- og kandidatstuderende på Institut for By og Landskab på Arkitektskolen Aarhus. Den blev introduceret og styret af Metopos By- & Landskabsdesign på foranledning af Aarhus 2017.

s fy

praksis

sted

[Tekst af Metopos By- og Landskabsdesign]

æl

Workshoppens fokus var at afkode Århus’ rum og forstå relationerne mellem rummets fysik (hvordan ser det ud, skala, materialer, sol, vind?), rummets praksis (hvem bruger det, hvordan, hvornår?) og rummets identitet (dets fortælling, historie og hvilket ry har det?) Formålet var at se på rummet ud fra et helhedsorienteret perspektiv og overveje hvor rummets potentialer er: Er det rummets fysisk, der skal udvikles? Er rummets arkitektur god, men er der potentiale for en ny praksis eller har stedet brug for en helt ny identitet. Med de tre forskellige redskaber blev der for hvert rum lavet forslag til nye muligheder.

2 DEN FYSISKE BY // 2.8 2. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

FORMÅLET VAR AT SE PÅ BYENS RUM UD FRA ET HELHEDORIENTERET PERSPEKTIV OG OVERVEJE HVOR RUMMETS POTENTIALER ER.

FORLØB OG PROCES Workshoppen løb over to intense dage

IKEA

Afkodningen foregik på stedet gennem traditionelle rumlige analyser, interviews, observationer, historiske kortaflæsninger, registering af lyd, lys, funktioner, trafik, bevægelsesmønstre.

Risskov- sydlige del

Østbanetorvet

Rosenpassagen Revalgade

Toldbodgade (v/Train)

Vesterbro torv Store torv

Banegårdspladsen

Slagterigrunden/Midtkraft

Værkmestergade Tietgens Plads

Harald Jensens plads

Afkodningerne blev efterfølgende indtegnet og bearbejdet ved tegnebordene og diskutereret i grupperne. Ud fra den indsamlede viden, blev der givet anbefalinger på, hvad man i pågældende rum bør arbejde videre med – baseret på kortlægningerne og forståelserne af relationerne. Kortlægningen blev afsluttet med en fælles gennemgang og diskussion. Kan Harald Jensens Plads’ eksisterende rolle som bindeled til den indre by italesættes med kunsterisk lyssætning? Kan man gøre busstopstederne mere venlige som mødesteder på Viby Torv? Kan P-pladsen ved IKEA omdannes til byrum med teater, markeder og fyrværkeri? Kortlægningerne opfordrer os til at se på arbejdet med byens rum i et mere helhedsorienteret perspektiv. Måske er det ikke et anlægsprojekt, der skal til, måske er det en ny praksis eller en ny fortælling - eller omvendt - måske skal byrummet omdannes til den praksis, det har potentiale for.

Viby Torv

2 DEN FYSISKE BY // 2.8 2. WORKSHOP, ARKITEKTSKOLEN AARHUS

FYSISK PRAKSIS FORTĂ&#x2020;LLING

1870erne

1970

1895

1877

â&#x20AC;&#x153;Stedet har altid vĂŚret beregnet til

var endestation for de fĂ¸rste sporomnibusserâ&#x20AC;?

00A7DB :0=3830C 4DA>?Â8B: :D;CDA7>E43BC03

! $ ! % " !% ! " ! ! ! ! ! % & " ! $ ! ' rĂĽdet i midten af pladsen som i dag er ingenmandsland, mens de blĂ¸de !!

OpfĂ¸rselsĂĽr

1895

1890

GĂĽende

BelĂŚgninger

GĂĽende

BĂ¸rnehuset

GrĂ¸nt

LĂŚngdesnit

1 0 2

2017

ANBEFALINGER

Paustian

! ! " # " ingerâ&#x20AC;?

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

â&#x20AC;&#x153;De har gjort, hvad noget grĂ¸nt, sĂĽ er jeg gladâ&#x20AC;?

TvĂŚrsnit

1H4=B AD< ÂżBC10=4C>AE4C

2017

PERSPEKTIV

-m mĂ¸rkeste: stĂ¸rst itensitet

SOL _INTENSITET_DIAGRAM SO

BUTIK

OPHOLD

CAFE

ERHVERV

BUTIK

HOTEL

ERHVERV

HOTEL

ERHVERV

HOTEL

KLĂ&#x2DC;FT

LOMMER

SEJL

1:2000

BOLIG

40 m

BOLIG

NEDBRYDNING AF RUMMET

VINDAFSKĂ&#x2020;RMNING

130 m

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

100 PLACES TO REMEMBER

MARKEDSPLADS

- perspektivet opleves forskellige afhĂŚngig af hvilken

FORVRĂ&#x2020;NGET

00A7DB :0=3830C 4DA>?Â8B: :D;CDA7>E43BC03

- Jo nÂžrmere man kommer Domkirken, des mere suser det

VIND _TUNNEL

2017 1H4=B AD< BC>A4 C>AE

Samlingspunkt

Flot struktur

Ă&#x2026;bent

2017

Relationer

00A7DB :0=3830C 4DA>?Â8B: :D;CDA7>E43BC03

StĂ¸jdĂŚmpning

P-kĂŚldre

Anbefalinger

Knudepunkt

Overgang til den indre by

2007

kedeligt

Not busy

BevĂŚgelsesmĂ¸nstre

Travlt

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

Busser

16.00

Firkantet

1969

12:00

Rumligheder

Sol/skygge

Ruhed

1936

Beplantning

Infrastruktur

Indfaldsvej

1928

Flow

Marselisskoven 0,9 km

Registrering pĂĽ Harald Jensens Plads

kr.

2,3 km

Domkirken 2,6 km

BanegĂĽrden 1,3 km

Registrering infrastruktur, 5 min. interval

08:00

Lyd

Afstande

Viby Torv

Universitetet 3,9 km

P-kĂŚldre

FortĂŚlling

Dynamik

Anvendelse

Praksis

Omgivelser

Overflader

Fysik

1H4=B AD< 70A0;3 94=B4=B ?;

7 1 0 2

BevĂŚgelse

Tolkningen

Rumligheden

Tidsligheder/anvendelse

Lyd og vind

Infrastruktur

Lys og lyd

Historien

Lys og lyd

Beplantning-sparsom

2017

Brugerens Anvendelse

Rumligheder

DGI JĂŚgergĂĽrden

DGI

Sport

00A7DB :0=3830C 4DA>?Â8B: :D;CDA7>E43BC03

ANBEFALINGER:

Erhverv

Dsb

Parkering

ikke intimt

lysende bygninger

urbane lyspanĂŠler

spot

spot i belĂŚgning

ventilation fra p-kĂŚlder

mindre trĂŚer

belysning

FĂŚrdsel foregĂĽr pĂĽ bilernes prĂŚmisser, som dominerer omrĂĽdet, hvilket gĂ¸r det besvĂŚrligt for fodgĂŚngere at fĂŚrdes pĂĽ omrĂĽdet. Cykelforholdene er begrĂŚnsede, idet adgangsforholdende mellem JĂŚgergĂĽrdsgade og VĂŚrkmestergade og meget dĂĽrlige.

OmrĂĽdet bliver brugt som et gennemgangsomrĂĽde, hvor folk bevĂŚger sig til og fra arbejde, til arbejdsformidlingen, til DGI-huset, og mest til alt til shopping i Bruuns Galleri. Det er Bruuns Galleri og arbejdsformidlingen som giver omrĂĽdet dynamik i dagtimerne, mens DGI-huset er det eneste dynamiske omrĂĽde om aftenen, hvor alt andet ligger Ă¸de hen i mĂ¸rket.

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

NYE BEPLANTNINGSVOLUMENER

URBANT BYRUM

Havde vĂŚret pĂĽ jobcenteret, og var pĂĽ vej tilbage gennem Bruuns galleri. Synes der skulle vĂŚre mere grĂ¸nt i omrĂĽdet og evt. nogle cafĂŠterier.

NY FORBINDELSE TIL HAVNEN, DE OG ANSATTES GRATISPARKEREDE BILER.

MERE DOMINERENDE NYE BEPLANTNINGER, SOM MODSPIL TIL PLADSENS VERTIKALITET

GENNEMFĂ&#x2DC;RELSE AF CYKELFLOW

ADGANGEN TIL STEDET ER GENERELT BESVĂ&#x2020;RLIGGJORT. Der er ingen fodgĂŚngerovergang pĂĽ den befĂŚrdede vej der ligger nordĂ¸st for VĂŚrkmestergade. En vej mange mĂĽ krydse i lĂ¸bet af dagen. Cyklerne har svĂŚrt ved at komme op og ned fra jĂŚgergĂĽrdsgade da der ikke er ordentlige slisker. Der er enormt mange trapper i omrĂĽdet.

Om aftenen bliver rummet omkring DGI huset og Bruuns oplyst af lyset indefra mens der er mĂ¸rkt i gaden ned mod DSBs bygninger. Lidt gadelys er der, men der er en skummel stemning.

Facaderne ud til gaden er lukkede og virker ikke inviterende. Bygningerne er store og dominerer gadebilledet. Bilerne er ligeledes meget dominerende idet man hele tiden kan hĂ¸re dem og de nĂŚsten kan kĂ¸re over alt pĂĽ stedet.

PĂ&#x2026; STEDET der er mennesker, men stedet virker Ă¸de eller uindtaget da folk ikke slĂĽr sig ned eller eller standser op.

VED SOCIALFORVALDTNINGEN

VED DGI HUSET

BAGVED BRUUNS GALLERI

STEDSIDENTITET

Jobcenter

Living

Shopping

Ă&#x2026;rhus kommune

Havde parkeret i Bruuns P-kĂŚlder, gik og ventede og var lige et smut nede og kikke pĂĽ bygning nr.15.(jĂŚgergĂĽrden), hvor mĂ¸det skulle foregĂĽ senere. Var helt forvirret og kunne ikke finde rundt.

P-kĂŚlder

Shopping

Bruuns Galleri

BanegĂĽrd

kummer

bĂŚnk bĂŚ ĂŚnkk ĂŚnk

cykelstativ

standard bĂŚnke og skraldespande

NATelementer

DAG AG

PLADSENS O BJEKTER// MĂ&#x2DC;BLERING:

1H4=B AD< EÂA:<4BC4A6034

PLADSENS DYNAMIKKER

VERTIKALE RUMLIGHEDER

centralvĂŚrkstedet

Ă&#x2026;rhus OLie administration

Erindringen/tolkningen

Lydene

Bruuns Galleri

TĂ&#x2020;T KARRĂ&#x2030;BEBYGGELSE

kontra

BLOCKS:

VOLUMENER

Havde shoppet i Bruuns Galleri. Var pĂĽ vej ned til sin bil, som holdt gratis parkeret ved Ă&#x2026;rhus ElvĂŚrk pĂĽ havnen.

Anvendelse HĂŚmmer mulighederne

BEPLANTNINGE ER SPARSOM BEPLANTNINGEN OG STEMMER IKKE OVERENS MED RUMLIGHEDERNE.

BevĂŚgelsesmĂ¸nstre SvĂŚrt at komme rundt

Overflader niveauforskel

INDBYRDES RELATIONER/ PĂ&#x2026;VIRKNINGER

tilgĂŚngeliggĂ¸relse af omrĂĽde

De Danske Statsbaners afgrĂŚnsede/afspĂŚrede

STEDETS HISTORIE

billister - FLOW uden gennemkĂ¸rsel

cyklende - MANGLENDE FLOW

gĂĽende - FLOW og GENNEMGANG

PLADSENS FLOW

rimelig adgang

ringe adgang

god adgang, dog via trapper

ankomst til fladen:

FLADEN OG PLADSEN

20 17

E AM

FYSIK

TRE

ITE T

PRAKSIS

IN TE GR

PRAKSIS

FORTĂ&#x2020;LLING

FYSIK

ITE T

PRAKSIS

IN TE GR

FORTĂ&#x2020;LLING

E AM

FYSIK

TRE

ITE T

PRAKSIS

IN TE GR

FORTĂ&#x2020;LLING

FYSIK

1890

2017

PĂĽvirking af fysiske parametre

Nutidig situation: Svag fortĂŚlling

FYSIK

Relationsmodellen som princip

FORTĂ&#x2020;LLING

RELATIONER

1840

1907

1920

1950

KvĂŚghandelscentrum 1890

18.00

STOP

1920-2010: KarrĂŠbebyggelsen indfĂ¸res. Torvets funktion negligeres.

1840-1907: Torvet bliver kvĂŚghandelscentrum og industrielt omrĂĽde.

1500-1840: Vesterport som indfaldsvej

Bussernes stoppesteder og retningsforlĂ¸b

STOP

Koncentration af gĂĽende trafik

Biltrafikkens hovedĂĽrer

Husets kulturliv og indre nerve projiceres ud i det urbane byrum. Den brede ensrettede vej omdannes til en smallere gade, som giver plads til byliv.

24.00

Skygger

Pladsens kanter og entrĂŠer

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

2010

Huset

Infrastruktur

1H4=B AD< E4BC4A1A> C>AE

Fysiske indgreb skal forstĂŚrke den perceptionelle oplevelse igennem forlĂ¸bet. Overfladerne afspejler diversitet og interessante rummeligheder.

ANBEFALINGER

12.00

00A7DB :0=3830C 4DA>?Â8B: :D;CDA7>E43BC03

Torvets betydning som byrum

Historisk set oprinder pladsen fra Vesterport, 1800-tallets urbane ankomstrum. Siden bliver stedet omdannet til et kvĂŚgtorv, mens ogsĂĽ industrien sĂŚtter sit prĂŚg pĂĽ omrĂĽdet. I 1920ĂŠrne opfĂ¸res karrĂŠbebyggelsen, og varsler dermed en ny tid. Gradvist transformeres byrummet til et trafikalt knudepunkt og torvets funktion og betydning er for nedadgĂĽende.

FORTĂ&#x2020;LLING

6.00

Brugerintensitet

Vesterbro Torv er et transit-rum og danner rammen om et stĂ¸jdominerende miljĂ¸. Biltrafikken spĂŚnder diagonalt og prĂŚges af en hovedretning fra Ceres-krydset til NĂ¸rreport. Den infrastrukturelle organisation har et hĂ¸jt kompleksitetsniveau, og de ensrettede forlĂ¸b og forskelligrettede lysreguleringer, gĂ¸r det svĂŚrt for brugeren at afkode. Brugerintensiteten over tid ligner til forveksling Ă¸vrige transitrum, hvor myldretiden er bestemmende for omfanget.

PRAKSIS

Super Best

Bygningerne omkring pladsen synes frastĂ¸dende og afskĂŚrer med en rĂĽ og kold attitude uderummet fra det indre liv. Pladsen figurerer som en selvstĂŚndig bestanddel og udviser mangel pĂĽ integration i byrummet.

P-pladser

7 1 0 2 FYSIK

Pladsen omkranses af bygninger

P P

Fladen

byen stilstand - bagsiden

Rummet flyder ud mod kanten af havnebassinet.

Det afgrĂŚnsede rum

barriere

600 m.

Skibe og bygninger er med til at afgrĂŚnse rummet

bevĂŚgelse -forsiden

DĂ¸gnrytme

Varieret rumforlĂ¸b styret af funktioner og elementer

Visuelle forbindelser

"De 14 dage, hvor vi kun var otte-ti mand dernede, var til at blive deprimeret af. Det var som at komme fra liv og glade dage, til noget, der var dĂ¸dt."

1999

15.00

Kaos

17.00

KANDIDAT 2017 AARHUS EUROPĂ&#x2020;ISK KULTURHOVEDSTAD

Udsigten

2010

"Nu er arbejdsforholdene anderledes, og derfor ogsĂĽ arbejdsfĂŚllesskaberne noget helt andet her pĂĽ dokken.

24.00

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

REV(IT)ALGADE!

2017

"Men hvad kommer flydedokken til at betyde for Ă&#x2026;rhus' fremtid? Olav de Lindes lejemĂĽl, der er her nu, lĂ¸ber over 99 ĂĽr, og der flytter det ene kontor ind efter det andet. Og nu kommer det nye multimediehus ogsĂĽ til at ligge lige ovre pĂĽ den anden side af bassinet. Hvad kommer det til at betyde for dokken?"

himmel og hav

Udsigt til markante landskabstrĂŚk

Aktivere rummet pĂĽ flere tider af dĂ¸gnet

Rummets mange elementer skaber kaos.

Fokus pĂĽ visuel kontakt til byen og havnebassinet med det nye Multimediehus.

ForstĂŚrke det rummeligt varierede forlĂ¸b

Fysisk forbindelse mellem piererne

"Dokken var et spĂŚndende miljĂ¸ at vĂŚre i. Der skete noget. Der var en hamren og banken og lyd af skĂŚrebrĂŚndere, og nĂĽr man sad i en af kranerne havde man overblik over hele havnen."

00A7DB :0=3830C 4DA>?Â8B: :D;CDA7>E43BC03

Varieret rumforlĂ¸b styret af funktioner og elementer

1977

Turen pĂĽ bagsiden

Kort visuel afstand

10.00

Lange fysiske afstande

1968

08.00

Afstand

06.00

Flow To systemer styrer flowet og bevĂŚgelsen pĂĽ Dokken. En forside og en bagside. Revalgade er bagsiden, der dog har de stĂ¸rste kvaliteter med udsigt til bĂĽde by og vand.

Funktionelle elementer Elementerne pĂĽ fladen er med til at bestemme den praksis der finder sted. Praksis i rummet bestemmes af det fysiske rums udformning.

Afstand

Turen

"Gaden var tĂŚt pĂĽ havnen, sĂĽ os 10-12-ĂĽrige knĂŚgte rendte tit rundt dernede med fiskestangen."

Kanten

2017 1H4=B AD< A4E0;6034

Bolig

Funktioner

18.00

BevĂŚgelses intensitet

12.00

00.00

Port 1

2017

Intimitet

BevĂŚgelse

Rumvolume

Graven

Port 3

Rosengade

00A7DB :0=3830C 4DA>?Â8B: :D;CDA7>E43BC03

Port 2

Parkering

PĂĽ grund af passagens ĂĽbninger mod gaden, er karreens indre et skjult byrum. Man kan fra Rosensgade og Graven skimte den modsatte gade, hvis man stĂĽr det rette sted, men intet fortĂŚller om det indre rum. Derfor er byrummet allerede i dag for de fĂĽ og for de indviede. Passagen benytter man udelukkende hvis man kender til den. Det giver den indre gĂĽrd en status overfor den omkringliggende by, som en pause, et pusterum, hvor konsumkulturen endnu ikke har gjort sit indtog.

Byens bagside

TĂŚthed Lukkethed

Port

LĂĽge

OverdĂŚkninger og barrierer

Principsnit af forlĂ¸bet

Oasen

BaggĂĽrden har de seneste ĂĽr fĂĽet et lĂ¸ft, bl.a. med Cadesigns nye bygning.

Gennem porten Ind i passagen

EE 1:500

Om sommeren er der et dejligt liv af unge mennesker, der nyder solen pĂĽ det grĂ¸nne plateu foran tandlĂŚgeklinikken.

Forbi vinduerne Forbi hegnet

0]STcĂ&#x152;abbcdSTaT]ST bP\c QPRWT[^a ^V ZP]SXSPcbcdSTaT]ST _Ă&#x152; 8]bcXcdc U^a 1h ^V ;P]SbZPQ 0aZXcTZcbZ^[T] 0PaWdb

FremhĂŚve og tilfĂ¸je spor, der leder ĂŠn til det hemmelige byrum. Udvide passagen til at rumme opholdssteder, sĂĽ identiteten som en pause i byen understreges.

Anbefalinger

Vi er tĂŚt pĂĽ byen, men stadig trukket ind bagved hvor der er ro.

Opdagelse Hemmeligheder

En pause i byen

TrĂŚkke sig tilbage

Under bygningen

Rosenpassagen bruges som smutvej. Folk bruger den for at spare de to minutter det tager at bevĂŚge sig udenom karreen. Derudover rummer gĂĽrden flere funktioner, der hver har deres betydning pĂĽ intensiteten af bevĂŚgelserne igennem passagen. Ved afleverings- og afhentningstid i bĂ¸rnehaven er der stĂ¸rre aktivitet, samt nĂĽr der er forestillinger pĂĽ Rosenteateret. BevĂŚgelsen i passagen byder pĂĽ forskellige oplevelser, alt efter om man gĂĽr gennem ĂĽbne eller lukkede, offentlige eller private rum.

Pendling Passagen

Skjulested

Intimitet

FortĂŚllingen om det hemmelige, det skjulte og det gemte byrum

Relationer

06.00

1:1000

Passage og udposning

Passagen fĂ¸rer gennem byens bagside. Der foregĂĽr en del rumlige sammenstĂ¸d mellem bygningernes bagsider og materialeholdningen afspejler bagsidekarakteren.

Starter man i Graven stĂĽr man foran et diffust rum ved tandlĂŚgeklinikken, der leder ĂŠn ind i gĂĽrden. Her mĂ¸des man af endnu et uartikuleret rum, bestĂĽende af parkeringsplads, fĂ¸r man gĂĽr videre forbi en lang lav bygning og ind i den sydlige del af passagen. Her har rummet en helt anden intimitet. Den smalle passage fĂ¸rer ĂŠn ud pĂĽ Rosensgade hvor man igen stĂĽr i en stĂ¸rre skala, med Hotel Royal og Domkirken foran sig.

Passagen mellem Graven og Rosensgade lĂ¸ber gennem flere rumligheder. Midt i kareen dannes en udposning pĂĽ forlĂ¸bet, der hvor parkeringspladsen befinder sig. PĂĽ vejen gennem passagen mĂ¸der man flere forhindringer i form af lĂĽger og porte.

Forbi teatrets indgang Langs Cadesigns facade Gennem parkeringspladsen

Rosenteateret Cadesign Parkering Laurie Lyrums Rammeri Herre FrisĂ¸r

Stier

Tandklinik Bolig

HĂĽrde overflader

Vuggestue Parkering

GrĂ¸nne overflader

Forbi private haver Gennem lĂĽgen Langs lukket mur Forbi parkeringsplads

Smutvejen

Stedets praksis

Det Detfysiske fysiske

7 1 0 2 1H4=B AD< A>B4=?0BB064=

Spanien 1

Toldbodgade 8

KupĂŠ

Europaplads 10 - 14

06:00

12:00

Kurbad monday-friday 7-20 saturday 7-16 sunday 9-16

SvĂ¸mmehallen monday-friday 7-21 saturday 7--17 sunday 9 - 17

12:00

USAGE OF THE PLACE

Low Use

Medium Use

Full Use

Low Use

Medium Use

Full Use

Low Use

Medium Use

Full Use

Toldbodgade 5

Toldbodgade 6

Europaplads 16

BUILD IN 1933. ARCHITECT: FREDERIK DRAIBY. FUNCTIONALISM - ART DECO BUILDING THE BATH REPLACED ALL OF THE OTHER PUBLIC BATHING FACILITIES IN THE CITY AT THAT TIME. THE OTHER PUBLIC BAHS WERE SPREAD ALL OVER THE CITY BEFORE, AND NOW IT WAS CENTRALIZED. THE INTENTION OF THE NEW PUBLIC BATH WAS THAT IT WOULD BE OPEN FOR EVERYBODY. THE MAN ON THE STREET OR THE DOCK WORKER COULD GO TO HAVE A BATH JUST AFTER FINISHING WORK. THE IDEA WAS TO PROMOTE PUBLIC HEALTH.

2017

psyhic

CONSIDERING FUTURE NEIGHBOURHOOD OF MEDIAHUSET, PLACE COULD BE A FLOWING SPACE, MOSTELY FOR PEDESTRIANS PASSING BY.

SPOT COULD BECAONE AN INVITING PLACE - A QUIET POCKET INSIDE A TOWN