AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
2017
BAGGRUND • PROCES • KORTLÆGNING [FASE 1: 1. JULI 2008 – 31. JULI 2010] // BIND 1: BAGGRUND OG PROCES
2017
AARHUS KANDIDAT EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
BAGGRUND • PROCES • KORTLÆGNING [FASE 1: 1. JULI 2008 – 31. JULI 2010] // BIND 1: BAGGRUND OG PROCES
ANALYSER OG DOKUMENTATION ER BLEVET TIL I SAMARBEJDE MED FØLGENDE AKTØRER: Aarhus Amatør Fotografer (AFA), Anne Line Svelle (Børnekulturhuset Århus), Hanne Staahlnacke (SkateMusicPark), Idrættens Analyseinstitut, Kultur & Borgerservice - Århus Kommune, Lær Dansk, Maja Rottbøll (Proceskonsulent), Marie Louise Schultz-Petersen (Kulturforvaltningen - Århus Kommune), Merle Frisch Jensen (Frontløberne), Metopos By- og Landskabsdesign, Morten Daugaard (Arkitektskolen Aarhus), Natur & Miljø - Århus Kommune, Nyx, Pernille Heiberg Stentoft (Kulturformidler), Planlægning & Byggeri – Byarkitektur - Århus Kommune, Sundhed & Omsorg - Århus Kommune, Teknik og Miljø - Århus Kommune, Thomas Hessellund Nielsen (Proceskonsulent), Tom Nielsen (Arkitektskolen Aarhus) og studerende fra Arkitektskolen Aarhus.
FØLGENDE SEKRETARIATETSMEDARBEJDERE OG KONSULENTER HAR MEDVIRKET TIL AT GENNEMFØRE KORTLÆGNINGER OG DOKUMENTATIONSARBEJDE: Anne Sofie Hammer Madsen, Anne-Katrine Haansbæk, Annette Damgaard Hansen, Birgitte Klit Kjær, Hanne Wellendorf, Helle Bendsen, Jesper Abild Jensen, Kasper Andersen, Lene Øster, Linda Ølgaard Christensen, Line Schulz, Line Wagener, Malene Andersen, Martin Lai Andersen, Martin Nielsen, Mette Petersen, Nikolaj Sørensen, Thomas Witzel, Tine Engel Mogensen og Trine Kobborg. REDAKTION: Kirsten Elkjær og Trevor Davies.
Publikationen kan downloades fra vores hjemmeside i enkelte moduler eller i samlet form, www.aarhus2017.dk 1. udgave Oplag: 2500 stk. i 2 bind Udgivelsesdato: 23.08.2010 Trykkeri: Unitryk, Åbyhøj Kontakt Aarhus 2017-sekretariatet på aarhus2017@mkb.aarhus.dk www.aarhus2017.dk Kulturforvaltningen Århus Kommune Vestergade 55, 4. 8000 Århus C
INDHOLDSFORTEGNELSE // BIND 1: BAGGRUND OG PROCES
1 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8
2
ÅRHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Introduktion Hvad er europæisk kulturhovedstad? Århus 2017 – Hvorfor? Organisation – Hvem? Processen – Hvordan? Århusprojekter – Byudvikling Århusprojekter – Kulturprojekter Tidligere Europæiske Kulturbyer PROCES OG STRUKTUR
2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Introduktion Handlingsplan Det regionale samarbejde Videns- og Kontaktforum Kommunal følgegruppe; Århus Kommune
3
KONFERENCER
3.1 3.2 3.3 3.4 3.5
Introduktion Lanceringskonference Kortlægningsworkshop Regional præsentationskonference Internationalt seminar: ”Where is Europe?”
4
SWOT-ANALYSER I ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND
4.1 4.2
Introduktion SWOT workshop i Århus
4.2.1 4.2.2 4.2.3 4.2.4 4.2.5 4.2.6 4.2.7 4.2.8 4.2.9 4.2.10 4.2.11 4.2.12 4.2.13 4.2.14 4.2.15 4.2.16
4.3
SWOT- workshops i Region Midtjylland
4.3.1 4.3.2 4.3.3 4.3.3 4.3.3 4.3.3 4.3.3 4.3.3 4.3.3 4.3.3
5 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 5.8 5.9
Introduktion Deltagere Hukommelse, tradition, kulturarv og byen Demokrati og byen Mangfoldighed og byen Byrum, fysisk identitet, arkitektur og byen Ungdom, vækstlag og byen Billedkunst, foto, kunsthåndværk og byen Musik og byen Scenekunst og byen Medier, film og byen Arkitektur, design, mode kreativ erhverv og byen Børn og byen Idræt, krop og byen Litteratur og byen Opsamling – Styrker, svagheder, muligheder og Trusler Introduktion Deltagere Opsamling på tværs af de otte workshops Kunst Kulturarv Kreative erhverv Den fysiske by Mangfoldighed Ungdom Natur-Kultur
KULTUR- OG BYUDVIKLINGSPROJEKTER
Introduktion Promus Godsbanen Urban Media Space Århus De Bynære Havnearealer Moesgård Museums udbygning Helhedsplan for Gellerup og Toveshøj Børenekulturcenter Den moderne By
6
UDSTILLING: HER ER AARHUS!
6.1 6.2 6.3
Introduktion Formidling og formål Udstillingens indhold
7
VISIONSFASE
7.1 7.2 7.3 7.4 7.5 7.6 7.7 7.8 7.9 7.10 7.11 7.12 7.13 7.14 7.15
8
Introduktion Temaerne 1: Vision om den skabende kunst forandringskraft 2: Vision om den kreative by 3: Vision om den åbne og levende by 4: Vision om den europæiske by 5: Vision om en bæredygtig og grøn kultur 6: Vision om mangfoldighed og interkulturalitet i byen og i kulturen 7: Vision om den engagerede og kompetente borger 8: Visionære fortidsbillederm der beriger vores fremtidsvisioner 9: Vision om den digitale by 10: Vision om den legende by 11: Vision om en by hvor ungdom giver byens profil kant og er en kulturel drivkraft for byen 12: Vision om visionære børn 13: Vision om kulturlandskaber som en fornyelse i det fremtidige samfund - Kultur/Natur
TIDSPLAN 2010-2012
8.1 Introduktion 8.2 Tidsplan 8.3 Visioner
INDHOLDSFORTEGNELSE // BIND 2: KULTURELLE KORTLÆGNINGER
1
KUNST OG KULTUR
1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10 1.11 1.12
Introduktion Kulturkortlægninger - tværgående temaer Kulturarv Billedkunst, foto og kunsthåndværk Scenekunst Rytmisk musik Klassisk og ny musik Festivaler og events Litteratur Film og nye medier Kulturhuse Idræt og motion
- Region Midtjylland, Århus
2
DEN FYSISKE BY
2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6
Introduktion Baggrund Bordkort Børneworkshop Skjulte steder Kultur- og bevægelsesruter
– Århus
2.7 2.8 2.9 2.10
3
1. workshop, Arkitektskolen Aarhus 2. workshop, Arkitektskolen Aarhus 3. workshop, Arkitektskolen Aarhus Temaplan: Byrumsatlas og strategier
4.2 Mangfoldighed 4.3 Bæredygtighed 4.4 Demokrati
5
BØRN OG UNGDOM - Århus
KREATIVE ERHVERV – Region Midtjylland, Århus
3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6
Introduktion De kreative erhvervs betydning Hvem er de kreative erhverv? De kreative erhverv i tal og diagrammer Virksomhedskarakteristika De kreative virksomheder og det offentlige erhvervsfremmesystem 3.7 Virksomhederne mangler forretningskompetencer 3.8 Kompetenceudviklingsinitiativer 3.9 Netværk og samarbejde 3.10 Vejen frem til etablering af Creative (Midt)Jylland 3.11 Behov for en overordnet kreativitetsstrategi
5.1 5.2 5.3
Introduktion Børn: ”MitHood” – en aktiverende kortlægning Ungdom: Århus’ street-scene, Ungdom: Århus’ subkultur og vækstlag
6
ÅRHUS SET INDEFRA
6.1 6.2 6.3
Introduktion ”Århus NU” - Strong Bright Hearts ”Min by” - Lær dansk
7
ÅRHUS SET UDEFRA
7.1 7.2 7.3
Introduktion Århus i et internationalt perspektiv Malmö Universitet
egion
n Midtjylland,
4
MANGFOLDIGHED, BÆREDYGTIGHED OG DEMOKRATI
4.1
Introduktion
- Århus
EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTÆDER 1985-2019 Vestberlin Tyskland Dublin Irland
Firenze Italien
1985
1986
1987
1989
1990
Luxemburg Luxemburg
Weimar Tyskland
Madrid Spanien
Paris Frankrig
1988
Rotterdam Holland Porto Portugal
Thessaloniki Grækenland
Athen Grækenland
1991
Amsterdam Holland
1992
1993
1994
1995
1996
1997
Lissabon Portugal Glasgow Skotland
Brugge Belgien
Stockholm Sverige
Antwerpen Belgien
København Danmark
1998
1999
2000
2001
2002
Sd Compostela Spanien, Avignon Frankrig, Bergen Norge, Bologna Italien, Bruxelles Belgien, Krakow Polen, Helsinki Finland, Prag Tjekkiet, Reykjavik Island
Liverpool England Stavanger Norge
Cork Irland Patras Grækenland
Graz Østrig
2003
2004
2005
Genova Italien Lille Frankrig
2006
2007
2008
Luxemburg Luxemburg Sibiu Rumænien
2009
Essen Tyskland Pecs Ungarn Istanbul Tyrkiet
2010
Linz Østrig Vilnius Litauen
2011
Umeå Sverige Riga Letland Guimarães Portugal Maribor Slovenien
2012
Turku Finland Tallinn Estland
2013
2014
Marseilles Frankrig Košice Slovakiet
2015 Belgien Tjekkiet
Spanien Polen
2016
Holland Malta
2017
2018
2019 Italien
Danmark Cypern
2020
AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // HVAD ER EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD? FORMÅL Europæisk Kulturhovedstad har eksisteret siden 1985, og 40 byer har hidtil haft titlen. Formålet er bl.a. at fremhæve den europæiske kulturrigdom og mangfoldighed. Den Europæiske Kulturhovedstad får mulighed for at vise sit kulturudbud til glæde for byen, regionens borgere og byens besøgende. Europæisk Kulturhovedstad har nu eksisteret i 25 år. Der er sket en markant udvikling i, hvordan byerne griber projektet an i løbet af de 25 år. I dag anvendes projektet i langt højere grad som katalysator for byudvikling og for langsigtede strategiske satsninger. UDPEGNINGEN Værtslandene for Europæisk Kulturhovedstad er udpeget frem til 2019. I 2017 skal Danmark og Cypern være værter. Udpegningen foretages af Rådet for Den Europæiske Union. Den danske og cypriotiske kulturhovedstad udpeges inden udgangen af 2012. Det sker efter en national konkurrence, der er opdelt i to etaper. De danske kandidatbyer skal sende en ansøgning medio 2011. Ansøgningerne behandles af en udvælgelsesjury med repræsentanter fra både EU og Danmark. Juryen afgør, hvilke byer, der skal gå videre og som skal videreudvikle deres ansøgning. Den endelige beslutning træffes inden udgangen af 2012. BUDGETTER De Europæiske Kulturhovedstæders budgetter varierer betydeligt. Eksempelvis havde Reykjavik (Island) i 2000 et af de laveste budgetter på 58 mio. kr., Lille (Frankrig) havde i 2004 et budget på 545 mio. kr., mens Liverpool (England) havde et budget på godt 1 mia. kr. i 2008. Budgetterne dækker kulturaktiviteter, administration, PR og marketing. Dertil kommer anlægsbudgetter til eksempelvis byudvikling, infrastruktur og nye kulturinstitutioner. Finansieringen fordeles typisk mellem de offentlige myndigheder (lokale, regionale, staten samt EU); sponsorer og fonde samt øvrige kilder.
Århus - kandidat til Europæisk Kulturhovedstad 2017
”Århus er en attraktiv og levende by. Vi har et kulturliv med musik, kunst, teater og museer i international verdensklasse. Kulturlivet giver Århus PULS. En attraktiv puls, der gennem årene har fået stadig flere borgere og virksomheder til at flytte til Århus. Den udvikling skal fortsætte. Kulturen skal være lokomotivet, der trækker byudviklingen. Derfor er Århus kandidat til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Det er en unik chance for byen – en chance vi ikke må forspilde. Vi er netop nu på vej mod ansøgningsfasen. Sammen med Region Midtjylland har vi lavet en omfattende kulturel kortlægning af Århus og regionen. Kortlægningen viser de svagheder og styrker, som Århus og regionen har. Det er brugbar viden, når vi skal udstikke kursen for fremtidens Århus. I 2012 bliver det afgjort, om Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad 2017. Hvis vi vinder titlen, venter en ny stor opgave. Sammen med erhvervslivet, kulturinstitutioner, kunstnere og en lang række samarbejdspartnere lokalt, regionalt, nationalt og internationalt skal vi lave et program, der flytter Århus. Kulturhovedstadsprojektet skal give spektakulære oplevelser til både de lokale og byens gæster. Projektet skal skrues sammen, så gevinsterne er store for erhvervslivet, kulturlivet og frem for alt borgerne. Kulturhovedstadstitlen er en investering i fremtiden. En investering, som sikrer, at Århus udvikles som en endnu mere attraktiv og levende by.” Marc Perera Christensen, Kulturrådmand Århus Kommune.
1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.2 HVAD ER EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD?
AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // AARHUS 2017 - HVORFOR? EU har besluttet, at en dansk by skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Århus er kandidat til titlen. Århus ønsker, at kulturen er et centralt og bærende element i byens identitet og fremtid. Derfor har Århus Byråd besluttet, at Århus skal gå efter at blive Europæisk Kulturhovedstad. VISIONEN Udgangspunktet for Århus som Europæisk Kulturhovedstad er formuleret i Kommunens kulturpolitik. Visionen er, at » Århus er internationalt og nationalt kendt som en markant kulturby » Århus overrasker og udfordrer med unikke kulturoplevelser » Århus har et kunst- og kulturliv, som er nyskabende, eksperimenterende og som tør gå i front » Kulturen giver Århus PULS via kulturel mangfoldighed; globalt udsyn og lokal indsigt; levende brug af ny teknologi og via vækstlag og talentudvikling HVORFOR VÆRE KULTURHOVEDSTAD? Europæisk Kulturhovedstad er den mest synlige europæiske kulturbegivenhed. Begivenheden har store positive effekter for byen og den omkringliggende region – kulturelt, socialt, økonomisk og turistmæssigt. Kulturhovedstadsåret giver byens borgere og besøgende spektakulære, nyskabende og anderledes kulturoplevelser og tiltrækker nye publikummer. Samtidig øges kreativitet, deltagelse og aktivitet. Kulturhovedstæderne oplever markante stigninger i antallet af turister og antallet af overnatninger. Begivenheden bidrager på den måde til øget vækst og beskæftigelse. Titlen som kulturhovedstad styrker byens image og brand. 2017 – EN FÆLLES VISION Aarhus 2017 er ikke blot et kunst- og kulturprojekt. Projektet vil sætte fokus på byudvikling, integration, erhvervsudvikling, turisme, infrastruktur og internationale samarbejder. Vigtigst er dog en bred og folkelig inddragelse og deltagelse. Aarhus 2017-visionen skal løftes af byen i flok og i et tæt samarbejde med samarbejdspartnere.
1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.3 AARHUS 2017 - HVORFOR?
AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // ORGANISATION - HVEM? Århus Kommune står bag beslutningen om Århus’ kandidatur til titlen som Europæisk Kulturhovedstad. Et sekretariat under Kulturforvaltningen i Århus Kommune har ansvar for processen frem mod 2012 – dvs. frem til, at beslutningen træffes om, hvilken dansk by, der får titlen. Hele kommunen er allerede involveret i projektet. REGION MIDTJYLLAND OG REGIONENS KOMMUNER BAKKER OP Århus Kommune har indgået samarbejde med Region Midtjylland om projektet. Regionen bidrager med deltagelse og økonomi i forhold til regionale aktiviteter og til analyse af det erhvervsmæssige udviklingspotentiale. Samarbejdet med regionens kommuner er forankret i en regional styregruppe. Her er de seks store bykommuner - Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg - repræsenteret. De østjyske kommuner i ”Kulturring Østjylland” og de midt- og vestjyske kommuner deltager også i gruppen. Styregruppen sikrer inddragelse af regionale synspunkter og bidrager til at planlægge regionale aktiviteter.
Desuden opbygges mange internationale kontakter. Rencontres, Nordic City Network, Eurocities Kulturforum, Union of the Baltic City, Creative Clusters og andre europæiske netværk forventes bl.a. at holde årsmøder i Århus inden udgangen af 2012. EN SELVSTÆNDIG 2017-ORGANISATION Inden udgangen af 2010 tager Århus Byråd stilling til hvilken organisation, der skal have ansvaret for at gennemføre projektet, hvis titlen tilfalder Århus. Organisationen skal senest være i drift ved udgangen af 2012.
STRATEGISKE PARTNERSKABER Der er i starten af 2010 nedsat et eksternt Videns- og Kontaktforum med repræsentanter fra erhvervslivet, kulturlivet samt videns- og uddannelsesinstitutioner fra hele regionen. Dette forum er en strategisk sparringspartner og en krumtap i det store netværk omkring projektet.
1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.4 ORGANISATIONEN - HVEM?
REGION MIDTJYLLAND
AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // PROCESSEN - HVORDAN? FORBEREDELSERNE ER ET UDVIKLINGS-PROJEKT Udpegningen af en dansk kulturhovedstad sker i 2012. Forberedelserne skal sikre, at Århus bliver Europæisk Kulturhovedstad, og at projektet bliver perspektivrigt, ambitiøst og nyskabende. Byrådet har besluttet, at forberedelserne skal give ny viden og være udviklende, så byen og regionen styrkes kulturelt og erhvervsmæssigt – uanset om titlen tilfalder Århus eller ej. Processen skal forandre byen og forbedre vilkår og muligheder for kreativitet og innovation. Som optakt gennemførtes tre konferencer i 2009 - en lokal, en regional samt en international - med i alt 700 deltagere.
2009
Fase 1 Kulturel kortlægning marts 2009 - marts 2010
2010
Fase 2 Visioner august 2010 - oktober 2010
2011
Fase 3 Projektværksteder januar 2011 - marts 2011
2012
TIDSPLAN 2009-2012 Forberedelserne frem til 2012 er opdelt i 4 faser:
Fase 4 Ansøgning og projektforslag januar 2011 - september 2011
FASE 1: KULTUREL KORTLÆGNING AF ÅRHUS OG REGION MIDTJYLLAND marts 2009 - marts 2010 Formålet med kortlægningen er at undersøge Århus’ styrker, svagheder, potentialer og udviklingsmuligheder. Kortlægningerne blev kickstartet med 13 SWOT-analyser og debataftener. Fra november 2009 – marts 2010 er der gennemført SWOT-analyser i hovedparten af regionens kommuner. Flere end 900 personer har deltaget i disse analyser. I fase 1 gennemføres følgende kortlægninger: ”Kultursektoren” (musik, teater, litteratur, billedkunst mv.) - flere end 500 kulturinstitutioner, foreninger, biblioteker mv. indgår i kortlægningen. ”Den kreative sektor” (arkitektur, design, nye medier mm.) - 3.700 virksomheder er registreret og 670 indgår i analysen. Kortlægningen ”Den fysiske by” har fokus på byens fysiske rum, ruter og forbindelser. I kortlægningerne ”Århus set indefra” og ”Århus set udefra” belyses Århus fra borgernes individuelle synsvinkler, samt ud fra turisternes, tilflytternes og nye virksomheders synsvinkler. ”Århus’ strategiske styrker” er en kortlægning, der sammenligner Århus med en række danske og europæiske byer. Kortlægningerne ”Århus som børneby” og ”Århus som ungdomsby” gennemføres sideløbende med visionsfasen. De sidste tre kortlægninger er ”Den mangfoldige by”, ”Den demokratiske by” og ”Den bæredygtige by”. To hovedkortlægninger (kultur-sektorkortlægning og kortlægning af den kreative sektor) gennemføres for hele Region Midtjylland. Flere end 500 enkeltpersoner og organisationer har været aktive i kortlægningerne. Her har flere end 5.000 personer bidraget via interviews, spørgeskemaer og workshops.
FASE 2: VISIONER august - oktober 2010 Formålet med fase 2 er at formulere langsigtede mål og visioner for Århus og regionen. I august og september 2010 gennemføres 10-15 visionsseminarer inden for forskellige temaer. Temaerne fastlægges i forsommeren 2010 med afsæt i resultaterne fra kortlægningerne. Eksempler på temaer kunne være ”kunst og nye medier”, ”den kreative by”, ”byens rum som fremtidigt kulturhus” eller ”nye veje med ny viden”. Det er et mål at afvikle seminarerne i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, videns- og forskningscentre, medie- og kulturinstitutioner, erhvervsliv samt nationale og internationale samarbejdspartnere. FASE 3: PROJEKTVÆRKSTEDER januar - marts 2011 Fase 3 har til formål at udvikle og formulere konkrete forslag, projekter og strategier, som skal give indhold og struktur til ansøgningen og projektforslaget. Der skal arbejdes inden for de rammer, som er fastlagt i fase 1 og 2. Arbejdet vil foregå i forskellige netværk og grupper. Der skal arbejdes med udvalgte programområder og programelementer til selve ansøgningen samt med strategiske problemstillinger såsom samarbejdsstrategi, sponsorstrategi, kommunikation og markedsføring. FASE 4: PROJEKTFORSLAG OG ANSØGNING januar 2011 - september 2011 Den officielle ansøgning om at blive kulturhovedstad udarbejdes i fase 4. Ansøgning og programforslag debatteres og afstemmes med samarbejdspartnere. Ansøgningen fremsendes i september 2011. Et år efter, i september 2012 udpeges dén danske by, der skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017.
1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.5 PROCESSEN - HVORDAN?
AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // ÅRHUSPROJEKTER - BYUDVIKLING BYUDVIKLING En række store projekter vil i de kommende år forandre bybilledet og styrke Århus frem mod 2017. Større byomdannelsesprojekter og kulturelle satsninger vil styrke Århus’ profil som levende og internationalt orienteret by.
EN NY BYDEL PÅ HAVNEN De bynære havnearealer er blandt Europas største havnefrontprojekter. Her får Århus i de kommende år en ny bydel. Færdigudbygget får de bynære havnearealer plads til 7.000 beboere og 12.000 arbejdspladser. På arealet placeres bl.a. også et nyopført multimediehus og uddannelses- og forskningsinstitutioner.
BYUDVIKLING PÅ GODSBANEAREALERNE På de gamle godsbanearealer skabes i de kommende år et helt nyt midtbyområde. Bydelen får forskellige funktioner og tæt bebyggelse som i den øvrige midtby. Området omdannes med respekt for kultur-historien.
OMDANNELSE AF GELLERUP OG TOVESHØJ Århus Kommune og Brabrand Bolig-forening har indgået en ambitiøs helhedsplan for to udsatte boligområder. Områderne skal omdannes til attraktive bydele via massiv fysisk forandring.
1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.6 ÅRHUSPROJEKTER - BYUDVIKLING
AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // ÅRHUSPROJEKTER - KULTURPROJEKTER KULTURPROJEKTER På kulturområdet arbejdes i øjeblikket på en række udviklings- og anlægsprojekter, som vil styrke byens kulturtilbud og byens kulturelle profil. Bag projekterne står Århus Kommune, Realdania og selvejende kulturinstitutioner m.fl.
PRODUKTIONSCENTER FOR BILLEDKUNST, SCENEKUNST OG LITTERATUR Den gamle godsbanegård ombygges i 2010-2011 til et nyt kulturproduktionscenter. Byen får et nyt kulturkraftcenter, og vilkårene for at skabe og formidle kunst forbedres. Centret vil også indeholde gæsteboliger til bl.a. internationale kunstnere.
MOESGAARD MUSEUM I 2013 står en helt ny 15.500 m2 stor museumsbygning færdig ved Moesgaard. Henning Larsen står bag projektet som skal forbinde det 21. århundrede med oldtiden. Med de nye rammer får byen en styrket kulturhistorisk forskningsinstitution med moderne udstillingsfaciliteter af international standard.
MULTIMEDIEHUSET I 2015 står et nyt multimediehus færdigt på havnefronten. Multimediehuset bliver et moderne bibliotek og vil huse de nyeste medieformer og informationsteknologier og danne ramme om fremtidens vidensformidling. Der skabes også plads til oplevelser, fordybelse og læring.
1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.7 ÅRHUSPROJEKTER - KULTURPROJEKTER
AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // TIDLIGERE EUROPÆISKE KULTURBYER KØBENHAVN 1996
LIVERPOOL 2008
København var i 1996 den første danske by, der har haft titlen som Europæisk Kulturhovedstad. Det var et kulturhovedstadsår med massiv dansk og international interesse. Ambitionen for København var, at kulturhovedstadsåret ikke kun skulle blive et markant år, men netop et år der satte varige spor i det københavnske kulturlandskab. Ambitionen blev i høj grad indfriet. 42 kommuner i hele hovedstadsregionen deltog i projektet. Begivenheden havde 630 projekter og 11.000 arrangementer fordelt over hele regionen. Arrangementerne tiltrak 11 millioner besøgende. 85% af regionens 1,3 millioner personer deltog i løbet af 1996 i mindst ét arrangement, og 120.000 personer deltog selv aktivt i projektet. København opnåede i 1996 en turismefremgang på 12% i modsætning til en tilbagegang for resten af landet på over 10%. Byen havde samtidig en stigning på 29% i erhvervsturismen.
Liverpool har ca. 540.000 indbyggere - inklusiv forstæder er indbyggertallet 1,4 mio. Byen har haft massive økonomiske og sociale problemer, og befolkningen er blandt de fattigste i Storbritannien. Kulturhovedstadsprojektet blev et startskud til at ændre byens image, selvforståelse og økonomiske udvikling. 2008 markerede et vendepunkt for Liverpool. 15 millioner besøgte byen under kulturhovedstadsåret. Det svarende til en stigning på 33% i forhold til 2007. 3,5 millioner besøgte byen for første gang. Byen vurderer, at det har skabt en øget omsætning på 1,75 mia. kr. alene fra turisme. 2008-projektets samfundsøkonomiske effekt for regionen er opgjort til ca. 7 mia. kr. Samtlige museer, teatre og koncertsale har haft store stigninger i antallet af besøgende.
STORE KULTURINVESTERINGER
Der blev investeret i flere end 30 markante projekter, som i dag er med til at profilere byen: Den Sorte Diamant, Kunstmuseet Arken, Øksnehallen, Vega og indretning af Holmen med bl.a. Arkitektskolen. Endvidere har restaureringer af bl.a. Hedeland på Vestegnen, Frederiksborg Slotshave og Cisternerne på Frederiksberg også tiltrukket hundredetusinder af mennesker. Kulturhovedstadsåret blev det lokomotiv, der fik sat initiativerne på skinner, fik skabt investeringslyst og som matchede initiativer og økonomi på en måde, der sikrede varige resultater.
DEN SORTE DIAMANT
[Andy Burnham, Kulturminister i 2008]
Liverpool præsenterede et omfattende program præget af highlights, som sikrede bred folkelig deltagelse og opbakning. Byen har fået kunst- og museumsvifte i verdensklasse, en mere sammenhængende by, en ny havnefront samt verdensomspændende positiv omtale. GRANHØJ DANS
1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.8 TIDLIGERE EUROPÆISKE KULTURBYER
Andy Burnham, Kulturminister under kulturhovedstadsåret, har pointeret, at kunst og kultur fremover skal være et kerneelement i regeringens byfornyelsesprojekter og regionale udviklingsprojekter. ”Kultur kan ændre opfattelsen af en by, en region eller et land (…) som er svært at opnå via andre metoder. Byfornyelse drevet af kultur og kulturelle projekter kan være succesfuldt og kan endda stimulere ny kreativ økonomi.”
STAVANGER 2008 LINZ 2009 Stavanger er Norges fjerdestørste by med ca. 120.000 indbyggere. Stavangerregionen er pga. olieudvinding blandt de rigeste i Europa. Med temaet ”Open Port” signalerede Stavanger, at byen og regionen er åben overfor samarbejde med omverdenen, og året blev et afsæt for mange internationale samarbejds-projekter. Programmet omfattede mange gratis aktiviteter. Målgruppen var det brede familiepublikum såvel som det kunstvante publikum. Landskabet var centralt i programmet, og store naturområder blev brugt til omfattende kunstinstallationer. Flere end 1.100 arrangementer blev gennemført i løbet af året til glæde for ca. 2 mio. publikummer.
MUSEUM OF LIVERPOOL, 3xN
LIVERPOOL
Linz har 190.000 indbyggere og er Østrigs tredjestørste by. Kulturhovedstadsåret i Linz er netop overstået. Byen har i løbet af 2009 haft knap 3 mio. besøgende. Programmet omfattede 220 projekter og 7.700 arrangementer. Flere end 5.000 kunstnere fra 66 lande deltog i programmet. I løbet af 2009 har byen oplevet en stigning i antallet af overnatninger på 11%. Hovedtemaet i Linz 2009 var de europæiske byers fremtidige udvikling samt et lokalkoncept med navnet “månedens kvarter”. Med initiativet “Acoustic City” forsøgte Linz at blive Europas akustiske foregangsby ved at forbedre byens lydmiljø, dæmpe støjniveauet og generelt øge opmærksomheden på lyd og høresans.
STAVANGER, Johannes W Berg
LINZ: PRIVATE MOON, Leonid Tishkov
1 AARHUS 2017 - KANDIDAT TIL EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD // 1.8 TIDLIGERE EUROPÆISKE KULTURBYER