Kortlægning1_3_Konferencer

KONFERENCER // INTRODUKTION Der arrangeres en række konferencer, seminarer og andre platforme i hele forberedelsesfasen med et klart ønske om dels at inddrage relevante nøglepersoner i processen, dels at fremme opbygning og udvikling af netværker og dels at fremme en ”open source”-tilgang med vidensdeling som et kerneelement i Aarhus 2017.

Tanken har været, at der fra starten skulle engageres kulturinstitutioner, kommunale enheder, lokale politikere og virksomheder i et forløb over de 4 år med en egenværdi, uanset om Århus bliver Kulturhovedstad eller ej. Den fælles eksplorative proces ses som et klart opbrud med den daglige sektortænkning og imødekommer kravet om tværgående ledelse og søgen efter nye modeller som er nødvendige i denne tid, hvor kompleksiteten i strategiske satsninger stiger. Det er blevet til 4 store konferencer i de to første år og der planlægges flere i de kommende to år som i stigende grad vil rettes mod konkrete indsatser og resultater.

Der findes videooptagelser og yderligere dokumentation fra alle konferencer og seminarer på vores webside.

LANCERINGSKONFERENCE // TOLDBODEN I ÅRHUS DEN 22. OKTOBER 2008 I anledning af lanceringen af Århus Kommunes beslutning om at kandidere til titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 afholdt det nyoprettede sekretariat for ”Aarhus 2017” under ledelse af projektleder Trevor Davies en heldagspræsentationskonference med oplæg fra ind- og udland, paneldiskussioner og debat. Der deltog over 200 aktører fra Århus og Region Midtjylland. Konferencen foregik i Toldboden i Århus den 22. oktober 2008.

Formål med konferencen var: » at vise kommende samarbejdspartnere at processen nu er i gang og at Århus’ kandidatur nu er officielt » at præsentere vores ”hovedgreb” for de kommende år » at informere de kommunale samarbejdspartnere om processen og om projektet » at informere kommunale politikere bredt. Der blev arrangeret et særligt aftenarrangement for Byrådet, hvor der deltog 6 politikere fra Socialdemokraterne, Konservative, Venstre og SF » at udtrykke ønsket om dialog med regionale samarbejdspartnere Dagens program blev indledt af Flemming Knudsen, rådmand for Kultur og Borgerservice, Århus Kommune, og derefter gav Trevor Davies, projektleder, Aarhus 2017 en introduktion til projektet.

Herefter fortalte fire internationale gæster om deres egne erfaringer med Europæisk Kulturhovedstad. Her blev andre kulturhovedstæders eksempler og erfaringer studeret: Hvordan var forventningerne inden selve kulturåret, og hvordan evaluerede man resultaterne? Effekterne af København som kulturby i 1996 blev også skitseret.

Borgmester Nicolai Wammen, rådmand for Kultur og Borgerservice Flemming Knudsen samt rådmand for Teknik og Miljø Peter Thyssen kom med indlæg, der omhandlede hvorledes Aarhus 2017 indtænkes som et væsentligt element i byens overordnede fremtidsvisioner.

Slutteligt var der oplæg fra tre paneler, hvor hvert panel bestod af fire/fem personer fra forskellige miljøer, der gav deres bud på, hvad et kulturhovedstadsprojekt kan betyde for Århus og for deres respektive områder. Deltagere til konferencen bød også ind med kommentarer, som ses citeret i det følgende afsnit.

PROGRAM Velkomst og introduktion Flemming Knudsen, rådmand Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Trevor Davies, projektleder, Aarhus 2017 Erfaringer fra Europæiske Kulturhovedstæder 1995-2004.

Greg Richards, konsulent, ECoC Sir Bob Scott, formand for EU’s udvalg for Kulturhovedstadsudnævnelse Mary Miller, direktør, Stavanger 2008 Jan Boringer, Stadsdirektør, Umeå København 10 år efter Kulturby´96 Tom Ahlberg, tidl. kulturborgmester, Københavns Kommune Aarhus 2017 som væsentligt element i byens fremtidsvision Nicolai Wammen, borgmester, Århus Kommune Peter Thyssen, rådmand for Teknik og Miljø, Århus Kommune Flemming Knudsen, rådmand Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Panel 1: Kulturpanelet Jørn Langsted, professor, Aarhus Universitet Gunnar Madsen, direktør, ROSA Morten Lervig, afdelingsleder, CAVI Staffan Henriksson, rektor, Arkitektskolen Aarhus Panel 2: Samfundspanelet Rolf Hapel, stadsbibliotekar, Århus Kommune Merete Ipsen, leder, Kvindemuseet Poul Henning Bartholin, domprovst, Århus Stift Signe Lund Hansen, leder, Frontløberne Panel 3: Udviklingspanelet Julius Nørby, direktør, NyX Karina Boldsen, kommunikationschef, Vestas Carsten Petersen, partner, Made By Makers Dan Boyter, direktør, Pressalit / Århus Gruppen Dorthe Carlsen, direktør, Midtjyske Medier

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCER

LANCERINGSKONFERENCE // VELKOMST OG INTRODUKTION NICOLAI WAMMEN Borgmester, Århus Kommune Jeg ser Århus’ satsning på at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 som en investering i mennesker og i kultur, men også i byens udvikling. Og derfor, når man taler om, at det er mange penge, så er svaret ja, men hvis man ser det som en investering i et Århus i fuld udvikling, så vil man også – selvom man tager købmandsbrillerne på, tror jeg – se at det her vil være en god forretning for bysamfundet Århus. Men frem for alt, så vil det være en proces, der vil være med til at trække kreative mennesker til vores by.

PETER THYSSEN Rådmand for Teknik og Miljø, Århus Kommune Multimediehuset på den sydlige bastion vil tilsammen med den nye havnefront danne et helt nyt byrum centralt i Århus. Man kan sige, at vi næsten får genskabt den historiske grundsten for Århus. Vi får Århus tilbage til bugten, og vi får samtidig åbnet åen. Vi får hele bevægelsesmønsteret i midtbyen påvirket og en mere naturlig overgang mellem by og havnebassin, mellem by og bugt, end vi har haft i mange år.” ”På Godsbaneområdet planlægges nu et produktionscenter med omdrejningspunkt i scenekunst, billedkunst og litteratur. Dette område bliver et knudepunkt for byens kultur- og friluftsliv, og det vil med tiden blive omdannet til et moderne bykvarter, med centrum i den gamle godsbanegård som kulturelt kraftcenter.” ”Med helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj vil vi have brudt op med ghettoiseringen i de områder. Enhver god by skal bygge på, at der er mangfoldighed, at der er mange forskellige mennesketyper, og der har vi jo i Gellerup simpelthen en unik mulighed.

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCER

TREVOR DAVIES Projektleder, Aarhus 2017 Af de byer, der har været Kulturhovedstæder siden 1985, er der nogle, der er mere interessante end andre. Man kan her fremhæve bl.a. Glasgow i 1990, Bruges i 2002 og Lille i 2004. De mindre interessante Kulturhovedstæder har måske nok været succeser, men de har ikke i større grad haft betydning internationalt, og de har mere dyrket egne dagsordener og fokuseret på en kortsigtet profilering og eventskabelse. De mest interessante Kulturhovedstæder har til gengæld på en begavet facon arbejdet med at skabe åbninger til en ny fremtid og en bevidsthedsforandring i hele regionen.

afprøve nye og utraditionelle projekter, og til at skabe nye processer og netværk, der kan give regionen anledning til at foretage et kvantespring. Samtidig er det helt essentielt, at projektet er inkluderende og åbent, både i processen og i udførelsen – vi skal ikke tænke i lukkede kredse og institutioner. Når satsningerne i fx Lille, Stavanger og Glasgow var så markante, var det især fordi, man her endte på et helt andet niveau, end det man startede fra. Det er helt centralt at tænke langsigtet. For mange tidligere Kulturhovedstæder er tingene gået ned ad bakke igen en periode efter kulturhovedstadsåret. Derfor skal der inden 2017 ligge en plan for hvad, der skal ske i 2018, og årene derefter.

Det er vigtigt, når vi arbejder med dette projekt, hele tiden at huske at tænke det ind i en større kontekst. Vi skal sikre, at der skabes synergi og samarbejdsgrundlag med andre Kulturhovedstæder. Det er vi heldigvis kommet i gang med, for vi har jo i dag besøg af Stavanger, der var Europæisk Kulturhovedstad sidste år (2008, red.), og Umeå, som vi er sikre på bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2014. Umeå har lavet et fremragende projektkoncept, og andre byer og områder, der ser interessante ud de kommende år, er fx Essen/Ruhrdistriktet og Istanbul.

Dette projekt skabes i en ny tid med nye udfordringer, der kalder på nye svar. Tiden er præget af finanskrise, miljøkrise, klimakrise, værdikrise og kulturkrise. Vi bør her spørge os selv hvilken rolle vi kan spille og hvordan vi kan være med til at sætte en ny dagsorden. At projektet fødes i en underskudstid, snarere end i en overskudstid, er faktisk fremragende, for det kan give projektet mening, retning og en funktion i forhold til hele samfundsdebatten. Det kan ses som en samfundsinvestering, der kan give os mulighed for at finde frem til nye dagsordener, modeller og begreber.

Det er et spørgsmål om, hvordan man forvalter tingene og udnytter ressourcerne, og om, hvilke mennesker, der bidrager og hvordan. Det handler om at støtte selvkørende og selvbærende projekter, der tænker og agerer selvstændigt. Vi må ikke komme til at sidde fast i skabeloner, ansøgningsskemaer og frister. I stedet bør vi lægge vægt på medansvar, samarbejdsånd, co-creation og open source-principper. Det er vigtigt, at der er samspil, fokus og handling.

Det her er ikke en begivenhed, der kun har noget at gøre med kunst og kultur. Det er et stort, tværsektorielt og

Et nøgleord er motivation. Der skal være et dybtfølt behov for at påtage sig rollen som Europæisk Kulturhovedstad. Vi skal finde ind til kernen af, hvem vi er og hvad vi vil – på politisk, personligt og institutionelt plan. Vi skal finde frem til vores styrker og svagheder - hvad der kan lade sig gøre og ikke kan lade sig gøre. Vi skal se kritisk på hinanden og os selv.

Kulturhovedstadsprojektet bør placeres som et kerneelement i byens og regionens udviklingsstrategi. Det skal ses som en platform til at udvikle, igangsætte og

tværgående projekt, der kan bruges på mange måder.

Her er ingen faste opskrifter og skabeloner. Der vil være mange modsætninger, og de må gerne være synlige den første tid. Men efter en periode skal vi til at skære til og skære fra, og vi skal fokusere og prioritere.

I modsætning til mange andre byer, har vi valgt at foregribe mange ting i planlægningen af processen. Nu skal vi så sørge for opbakning og samarbejde på kryds og tværs, uden for og inden for regionen. På samme måde satser vi også på at etablere en egentlig Aarhus 2017-organisation i løbet af 2012, i stedet for at vente til senere.

Den kulturelle kortlægning, vi nu skal i gang med, handler om at kortlægge viden og værdier, i omverden, samfundet og byen. Kortlægningen er ikke bare en opremsning af hvilke konkrete ressourcer, vi har på lager – det går nærmere ud på at kortlægge viden og visioner.

Det er en omfattende proces, som har meget at gøre med at engagere folk i at kortlægge sig selv, ved at lave egne beskrivelser af deres egen sektor og deres egen by.

I stedet for bare at bruge et konsulentfirma, der arbejder ud fra en bestemt og fastlagt metode, bruger vi mange forskellige metoder, ligesom vi arbejder med mange forskellige grupper og mange forskellige overskrifter. Dette giver ikke et samlet og perfekt billede, men et mangfoldigt billede, som er nødvendigt for, at vi undgår at danne forhastede konklusioner eller tager ting for givet.

Kortlægningerne viser vi frem som et formidlingsprojekt i foråret 2010, som grundlag og inspiration for de visionsseminarer, der her skal finde sted, og de idé- og projektværksteder, der skal oprettes. Her vil vi begynde at sammensætte teams på tværs af de institutioner og sektorer, deltagerne kommer fra, og herigennem nå frem til tre-fire bærende overskrifter for projektet, der så vil føre frem mod projektpræsentationen.

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCER

FLEMMING KNUDSEN Rådmand for Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Den konference, som vi nu tager fat på, er en præsentation, der skal kaste lys over en række af de kulturpolitiske satsninger i Århus Kommune i nyere tid. Én af de allerstørste er satsningen på, at vi skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Jeg synes, det er dejligt, at så mange er mødt frem. Det lover godt for det fremtidige samarbejde omkring Kulturhovedstadsprojektet, som jo skal dække hele Midtjylland og Østjylland.

Dagen i dag skal gerne gøre os klogere – på hvad vi egentlig vil med Kulturhovedstadsprojektet og hvad det indbefatter, hvordan det kan berige Århus, på kort sigt og på langt sigt.

Vi har gæster fra byer, der har prøvet det før. Og de erfaringer kan så forhåbentlig sætte vores projekt i perspektiv og give os nogle billeder af hvad, vi kan forvente, og hvad vi skal være særligt opmærksomme på. Vi skal indlede drøftelserne af, hvordan erhvervsliv, kulturliv, uddannelsesinstitutioner, turistbranchen, civilsamfundet, foreningslivet, osv. kan få aktier i projektet og bidrage på hvert deres område.

Vi vedtog i Århus Byråd en ny kulturpolitik her i foråret.

Politikken dækker årene 2008 til 2011. Krumtappen i kulturpolitikken er visionen om at gøre Århus til Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Det er en meget ambitiøs vision, som kræver betydelige satsninger og investeringer. Med kulturpolitikken 2008-2011 har vi fastlagt nogle af de første investeringer og satsningsområder, som skal bane vej for 2017-projektet og som jeg samtidig mener er helt væsentligt skridt, hvis vi skal nå målet.

Jeg vil fremhæve nogle enkelte af disse kulturpolitiske satsninger, som jeg synes er særligt væsentlige i en 2017-sammenhæng. Projekter, som forvandler byen og styrker Århus’ profil som en kulturby med et internationalt tilsnit: » » »

Som kulturrådmand vil jeg meget gerne understrege, at dette ikke er et kommunalt projekt. Det er byens projekt, det er befolkningens projekt, og det er hele Østjyllands og Midtjyllands projekt. Der skal være ejerskab til det her, og derfor starter vi allerede i dag med gennem en lang række spændende indlæg at få nogle bud på hvilke muligheder, der ligger i projektet fra flere forskellige miljøer.

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCER

» »

Den første ting jeg vil nævne er Produktionscenteret for Rytmisk Musik som bliver etableret på Vester Alle 15.

En pendant til centeret på Vester Alle 15 bliver det nye produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på Godsbanen.

Der skal arbejdes med kunstnerisk udsmykning af byrummene, og vi skal synliggøre den stærke profil, som Århus allerede har på det billedkunstneriske område.

I Børnekulturhuset arbejdes der visionært med tanker om et nyt oplevelseshus med daglige aktiviteter for børn, forældre, skoler og institutioner.

Musikskolen og byens andre kulturskoler vil i de kommende år udvide deres tilbud, så flere børn og unge selv kan prøve kræfter med kunst- og kulturaktiviteter.

Men erfaringer fra mange byer viser, at et kulturhovedstadsprojekt som udgangspunkt bør være mangfoldigt, og at det gerne skal skabe fællesskab. Det er efter min mening en af de væsentligste udfordringer vi står overfor på nuværende tidspunkt.

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCER

LANCERINGSKONFERENCE // ERFARINGER FRA EUROPÆISKE KULTURHOVEDSTÆDER 1995-2004 MARY MILLER Direktør Stavanger 2008 When we have embedded international artists into even very small communities, the effect has been electric!

There has been an extraordinary change in the Stavanger region’s ambitions, plans and overall thinking.

SIR BOB SCOTT Formand for EU’s udvalg for Kulturhovedstadsudnævnelse 2013-2015 The first lesson I learned was that you really have to get all the troops facing in the same direction. When I arrived in Liverpool in 2001, I discovered that the city was not speaking with one voice.

Everybody can have their own desire to be European Capital of Culture. That is probably one of the reasons we won.

The two criteria that really matter are the citizens’ involvement and the European dimension. Those are the two things you must really think about – what is it that Århus is going to do for the European dimension, the European cultural movement?

So my advise is, do bid on behalf of your region, but do not let the name of Århus be compromised.

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCER

GREG RICHARDS Konsulent ECoC The Capital of Culture event is no longer just about the city, it is about a proces of regional cultural development, and this introduces a new dynamic to the concept.

The programme for the Capital of Culture year needs to be something different – not just another cultural festival.

JAN BORINGER Stadsdirektør, Umeå Det, der sker, er, at en by får en masse energi kanaliseret ud med henblik på at udvikle byen. Men det som først og fremmest sker, er, at mennesker udvikles. Og dette er netop målet med Umeås projektforslag.

Vi har haft en omfattende dialog, hvor alle medborgere har kunnet byde ind.

Vi er ikke bare ude efter at placere Umeå på Europakortet. En by er for os ikke bare et sted, men en kraft. En kraft, der skal støtte børn, der vokser op, de studerende, alle vores medborgere.

TOM AHLBERG tidl. kulturborgmester, Københavns Kommune Kulturby 96 blev tænkt som noget i sammenhæng med andet og noget der skulle vare for eftertiden.Hvis man så ser på de langsigtede virkninger, på hardwaredelen først, der blev igangsat en række konkrete kulturbyprojekter, som tog form i disse år og som næsten alle sammen var klar til selve året. Et af de større er fx Arken, Den Sorte Diamant, udbygning af Statens Museum for Kunst, etablering af et center for kunstneriske uddannelser på Holmen med ’rytmekons’, arkitektskole, filmskole og skuespillerskole – samtidig blev det et kolossalt indspark til de øvrige kreative erhverv, som så også kom ud i Holmen-området. Etableringen af et filmhus og Dansk Arkitektur Center.

Overalt i Danmark møder man stadigvæk aktører i kulturinstitutioner, som har trådt sine barnesko på en eller anden måde i Kulturby ’96-sammenhæng, og som i dag er med til at præge udviklingen, dér hvor de er.

LANCERINGSKONFERENCE // CITATER FRA PANELDEBATTER ”Hvis man vil lege med i Kulturhovedstadsprocesserne, som de tegner sig, er langtidsplanlægning nødvendigt.

Kunststykket vil være at udforme denne planlægning på en måde så fodfolket er med, og så der er luft og åndehuller til det, der bare dukker op og som ikke kunne planlægges.”

”Det er af betydning, at vi lægger en infrastruktur, også for den kommende kultursatsning. Og én af de vigtigste ting er at eliminere de mellemrum, de såkaldte ”interstitial spaces”, som findes i byrummet nu, og som forhindrer opfattelsen af Århus som en storby.”

[Staffan Henriksson, rektor, Arkitektskolen Aarhus]

[Jørn Langsted, professor, Aarhus Universitet]

”De næste ti år skal vi til at tænke mere på den udfordring for byen, det vil være, at motivere folk til at være aktive i kulturlivet, fremfor kun at være konsumerende.”

[Gøsta Knudsen, Stadsarkitekt, Århus Kommune]

“Der findes i bibliotekernes regi et kulturliv, som sjældent afspejles i avisernes overskrifter.”

[Rolf Hapel, stadsbibliotekar Århus Kommune]

[Gunnar Madsen, direktør, ROSA]

“Vi har med 2017 alle tiders chance for at genopfinde de identitetsdannende og oplysende institutioner.”

”Man kan også forestille sig, at det, at Kulturhovedstaden er ved at blive løbet i gang, kunne give anledning til kapitalisering af nogle af de resultater, der allerede ligger i forskningscentre, på universitetet i det hele taget, eller andre steder på Katrinebjerg.”

[Rolf Hapel, stadsbibliotekar, Århus Kommune]

“Når vi ser noget stort, skal vi sætte hinanden til at finde noget småt, der også er godt.”

[Merete Ipsen, leder, Kvindemuseet]

[Morten Lervig, afdelingsleder, CAVI]

”Et betydeligt antal af de mest navnkundige danske arkitektur- og designvirksomheder har hjemstavn og oprindelse i Århus. Og af de 300.000 indbyggere i byen er næsten 3.000 beskæftiget inden for arkitektur og design i bred forstand – her inkluderer jeg også Arkitektskolens studerende. Det betyder altså, at Århus med al sandsynlighed er én af de “arkitekttætteste” byer i verden.”

[Staffan Henriksson, rektor, Arkitektskolen Aarhus]

”Angående infrastrukturen er jeg enig i, at Århus har på den side nogle fantastiske vilkår, en enestående natur med et landskab, som er langt mere oplevelsesrigt end vi ser i andre danske byer og en bugt, der er helt tæt på, men vi har også haft en fantastisk evne til ikke rigtigt at udnytte det.”

”Man bør prøve at få byen til at hænge sammen på en måde, som måske er knap så planlagt, for det ligger nemlig heller ikke i ungekulturen, at det er planlagt og forberedt i lang tid.”

[Anne Line Svelle, børnekultur-koordinator, Århus Kommune]

”Jeg tror, at vi står i en god position for at kunne blive førende inden for kulturel IT, hvis vi tager disse infrastrukturer alvorligt fra starten og begynder at eksperimentere med det allerede nu. Det kan jo også være med til at positionere os som Kulturhovedstad. ”

”Jeg ville synes, det var fantastisk, hvis bureaukratiet var lidt mere fleksibelt og ikke så gummicelleagtigt. Så var det lidt nemmere for nogle unge mennesker at få lov til ting.”

[Kaj Grønbæk, professor, Aarhus Universitet; forsknings- og innovationschef, Alexandra Instituttet]

[Signe Lund Hansen, leder, Frontløberne]

”Når det gælder den uafhængige scenekunst, er det helt klart risikovillige rammer og midler, der kan få tingene til at skride fremad.”

”Min pointe handler om, hvordan de forskellige byer i hele rækken af kulturhovedstæder har arbejdet med at få den fysik og geometri, der er omkring dem, de fysiske strukturer i byen, til at arbejde sammen med den historie og det kulturelle afsæt, de har.”

[Christine Fentz, ordførende for Uafhængige Scenekunstnere]

[Niels-Peter Mohr, Afdelingsarkitekt, Århus Kommune]

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCER

LANCERINGSKONFERENCE RANDERS // DELTAGERE Alexander Muchenberger, Bureau Detours Anders Birch Iversen, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Anders Buhl-Christensen, Randers Kommune Anders Høgstrup, Randers Kommune Anders Nørgaard, Nørgaard Design aps.

Anders S. Berthelsen, Ankerhus A/S Anja Christensen, Billedkunstner, bestyrelsesmedlem, PRoKK Anna Margrethe Andersen, Frontløberne Anne Dyhr, Frontløberne Anne K. Sloth, Rådmandssekretariatet, Århus Kommune Anne Knudsen, Århus Kommune Anne Line Svelle, Børnekulturhuset, Århus Anne Mette Boye, Metopos.dk Anne Weber Carlsen, Global City Anne-Katrine Haansbæk, Aarhus 2017 Annette Damgaard, KulturNat Århus Ansa Lønstrup, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet Astrid Elbek, Det Jyske Musikkonservatorium Beate Cegielska, Galleri Image Bente Lykke Sørensen, De Bynære Havnearealer, Århus Kommune Bente Steffensen, Erhverv Århus Berit Mortensen, Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Birgit Johnsen, Kunstner, medl. af Kunstrådet Birgitte Kristensen, Billedkunstner Birte Calmar-Andersen, Region Midtjylland Bjarke Svendsen, Voxhall, LJUD.dk Bo Blaabjerg, Kaospiloterne Bo Larsen, Visit Aarhus Bo Steffensen, Bestyrelsesmedlem, Visit Aarhus Bodil Grønlund, Musikhuset Aarhus Bodil Nielsen, Global Art Bodil Olesen, Kvindemuseet Britta Bitsch, Århus Kommune Carsten Lykke, FOF Århus Carsten Petersen, Made By Makers Carsten René Nielsen, forfatter/Litteraturen på scenen Charlotte Aaby, Gruppe 38 Chresten Ibsen, Koreografisk Center Archauz Christine Fentz, Secret Hotel Danseværket Christoffer Ugilt Jensen, Forfatter/Litteraturen på scenen Claus Hagedorn-Olsen, Horsens Kommune Claus Pettersson, Horsens Kommune Conny Jørgensen, ROSA – Dansk Rock Samråd Dan Boyter, Pressalit/Århus Gruppen Dennis Bo Nielsen, Frontløberne

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCE

Diana Boysen, Frontløberne Ditte Gry Blandfort Westergaard, Machwerket Dorthe Carlsen, Midtjyske Medier Elizabeth L. Wedderkopp, Gruppe 38 Erik L. Würtzenfeld, Sport og Fritid, Århus Kommune Erik Meistrup, Mediehus Århus - lokal-tv og radio i Århus Erik O. Præst, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Erik Sejersen, Region Midtjylland Erling Nielsen, Thorsen Møbler Eva Kvist, TV2/OJ Eva Mikkelsen, Teater Katapult Flemming Adler Petersen, Foreningen Nordatlanten i Århus 2010 Flemming Knudsen, Rådmand, Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Frans van der Woude, Global City Frederick Rickmann, Designfirmaet DN Gitte Nielsen, Musikcaféen Greg Richards, Konsulent Greta Jo Larsen, Medlem af Børn og Ungerådet, Århus Kommune Grethe Krarup, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Gunnar Madsen, ROSA - Dansk Rock Samråd Gøsta Knudsen, Stadsarkitekt, Århus Kommune Hanne Algot Jeppesen, Århus Billed- og Medieskole Hanne Damgaard, Horsens Kommune Hanne Lundgren Nielsen, CHP&EA Museet Herning Kommune Hanne Storvang Nielsen, Teknik og Miljø, Århus Kommune Hanne Sveistrup, Dansens Hus/Kunstrådet Hanne Vestergaard, Business Club Aarhus Hans Christian Christensen, Schmidt/Hammer/Lassen Architects Hans-Jørgen Søgaard Hansen, Århus Katedralskole Hardy Rasmussen, Foreningen Nordatlanten i Århus 2010 Heidi Milan Bilenberg, Planlægning og Byggeri, Århus Kommune Helga Hjerrild, Randers Kommune Helge Tindal, Arkitema Architects Helle Kandeldorff, Århus Kommune Helle Nørgaard, Musikhuset Aarhus Helle Szydlowski, Rådmandssekretariatet, Børn og unge, Århus Kommune Henning Nørbæk, Horsens Kommune Henrik Fink Isaksen, ITK, Århus Kommune Henrik Lindberg, Lindberg A/S Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Henrik Underbjerg, Radiator Film Henrik Vestergaard, Byrådsmedlem(V), Århus Kommune Holger Reenberg, Herning Kunstmuseum

HP Møller Andersen, Århus Filmværksted Ib Christensen, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Iben Hofstede Ilse Vestergaard, Musikhuset Aarhus Jacob Bock, Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet Jacob Bundsgaard Johansen, Medlem af Byrådet(S), Århus Kommune Jakob C. Pedersen, Arkitektfirmaet C.F. Møller Jakob Domino, Train Jan Boringer, Umeå, Sverige Jan Frifelt, Deluca Film Jens Kaiser, Jyllands-Posten Jens Klüver, Klüvers Big Band Jens Krogsgaard, Kunstrådet Jens Møller, Det Boligsociale Fællessekretariat Jesper Bork, Faglig Service, Beskæftigelsesforvaltningen, Århus Kommune Jesper de Neergaard, Entré Scenen Jesper Garsdal, Inst. For Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet Jette Bach, FO Århus Jette Gejl Kristensen, Kunstrådet Jette Hammer, Handelshøjskolen i Århus, ASB Jette Skjoldborg, Entré Scenen Jette Sunesen, Kulturhus Århus Johanna Seibt, Inst. For Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet John Mogensen, Foreningen Nordatlanten i Århus 2010 John Mortensen, Kjaer og Richter A/S Julius Nørbo, NyX Jørgen Mikael Andersen, Maler, medlem af Århus Kommunes Billedkunstudvalg Jørn Langsted, Aarhus Universitet Jørn Sønderkjær Christensen, Borgmesterens afdeling, Århus Kommune Kaj Grønbæk, Alexandra Instituttet/ISIS Karen Marie Overgaard Madsen, Borgerservice og Biblioteker, Århus Kommune, Medlem af Århus Kommunes Handicapråd Karen Rais-Nordentoft, Århus Filmfestival Karina Boldsen, Vestas Karl Engelbrecht, Viborg Kommune Kasper Schütt-Jensen, Jyllands-Posten Katja Bjørn Jakobsen, Billedkunstner, Udstillingsstedet Spanien 19C Katrine Rafn Knudsen, Made By Makers Keld K. Ghozati, Exners tegnestue Kenneth Jensen, Forfatter/Litteraturen på scenen Kim Bisgaard, Horsens Kommune Kim Grønborg, Kurator/billedkunstner, Udstillingsstedet Spanien 19C

Kirsten Elkjær, KulturNat Århus Kirsten Jørgensen, Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Kirsten Lynderup, Billedkunstner, Bestyrelsesmedlem i Åbne Døre Kirsten Skov, Egå Gymnasium Kirsten Wisborg, Det Jyske Musikkonservatorium Kirsten Wølch Rasmussen, Handelshøjskolen i Århus, ASB Klaus Krienke, Kunstner Klaus Møller-Jørgensen, Det Jyske Musikkonservatorium Knud Fladeland Nielsen, Arkitektfirmaet Knud Fladeland Nielsen Lars Davidsen, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Lars Keld Hansen, Randers Kommune Lars Lyngsdal, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Leif Leer Sørensen, Arkitektskolen Aarhus Lena Øvig, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Lene Nordfeldt Iversen, medlem af Århus Kommunes Billedkunstudvalg, Århus Kommune Lennart Gustafsen, Global City Line Hedeboe Børch Jensen, Århus Festuge Line Wagener, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Line Wagener, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Lisbeth El Jørgensen, Teater Refleksion Lisbeth Faurholt, Project manager Lisbeth Katborg Bjerre, Viden og kreative erhverv, Borgmesterens Afd., Århus Kommune Lise Ørskov, Opgang 2 Lone Brock, Arbejdernes Andels Boligforening Lone Lindequist, Byhøjskolen Lotte Kofod Erichsen, Silkeborg Kommune Louise Kjærsgaard, Aarhus Universitet Mads Mygind, Forfatter/Litteraturen på scenen Malco Oliveros, Granhøj Dans Marc Perera Christensen, Byrådsmedlem, Politisk ordfører, Konservative, Århus Kommune Mariann Ågaard, Teater Refleksion Marianne Gjerløv, Erhverv, By og Viden, Borgmesterens Afd., Århus Kommune Marianne Jørgensen, medlem af Århus Kommunes Billedkunstudvalg, Århus Kommune Marie Markmann, Metopos.dk Marlene Bjerre, DGI Østjylland Martin Hansen, VIAUC Martin Robert Nielsen, Kulturhus Århus Martin Wienberg, Friis og Moltke Mary Miller, Stavanger 2008 Merete Ipsen, Kvindemuseet

Michael Callesen, SPOT Festival Michael Jaap, Århus Kommune Mikkel Braae-Andersen, Århus Teater Morten C. Lervig, CAVI Morten Søholm, CZOO Nanna Eriksen, HR, Kultur og Borgerservice, Århus Kommune Nicolai Juhler, Frontløberne Nicolai Wammen, Borgmester, Århus Kommune Niels Andersen, Svalegangen Niels Thyboe Thorsen, Nordea Bank Danmark A/S Niels Vad Sørensen, Århus Kommune Niels-Peter Mohr, Planlægning og Byggeri, Århus Kommune Nina Wöhlk, Machwerket Ole A. Jørgensen, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Ole Bak Jakobsen, KUNSTEN.NU Ole Høiris, Moesgaard Museum P. H. Bartholin, Århus Stift Palle Kjeldgaard, Århus Symfoniorkester Palle Konnerup, Århus Kommunes Idrætsanlæg, Århus Kommune Palle Svendsen, Ankerhus A/S Pernille Lyngsø, Århus Kunstbygning Peter Friese, VIAUC Peter Laugesen¸Forfatter/Litteraturen på scenen Peter Møller Laursen Peter Nørskov, Århus Stiftstidende Peter Thyssen, Rådmand for Teknik og Miljø, Århus Kommune Pia Buchardt, Kulturhus Århus Rachel C. Smith, Århus Filmfestival Rasmus Jensen, Frontløberne Robert Christensen, Litteraturen på scenen Rolf Hapel, Århus Kommune Rui Monteiro, Indvandrer TV & Radio Bazar. Mediehus Aarhus Sacha World, Kunstner Sidse Camilla Sørensen, Århus Billed- og Medieskole Sif Orellana, ARoS Signe Davidsen, Globus 1 Signe Lund Hansen, Frontløberne Sonja Mikkelsen, Borgmesterens Afdeling, Erhvervs- og byudvikling, Århus Kommune Staffan Henriksson, Arkitektskolen Aarhus Steen Bording Andersen, Medlem af Byrådet(S), Århus Kommune Steen Devantier, Kompetencehuset Steen Fiil, Den blå port Steen Mourier, Kunstner Steen Nordahl, Visit Aarhus

Steen Rasmussen, Fonden Århus Kunstbygning Steffen Hartje, Folkeoplysningssamvirket Sten Tiedemann, Folkeuniversitetet i Århus Sune Liltorp, FO Århus Svend Aage Madsen, Forfatter/Litteraturen på scenen Søren K. Hougaard Jensen, Århus Kommune Søren K. Lauridsen, VIAUC Søren Marcussen, Opgang 2 Thomas Kragebæk, Teater Katapult Thomas Winther, Det Jyske Musikkonservatorium Tom Ahlberg, Søndag Aften Tone Lassen, Randers Kommune Tonny Borup Mortensen, Den Jyske Opera Tove Dalberg Bentsen, Global Citizens Trevor Davies, Projektleder, Aarhus 2017 Trine Dige, SUN-AIR of Scandinavia A/S Trine Hansen, Århus Filmværksted Ulla Gad, Dansens Hus, Danseværket Ulla Scharling, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Vibeke Lawaetz, Billedkunstner Øjvind Dahl, Hotel Cab Inn Århus

3 KONFERENCER // 3.2 LANCERINGSKONFERENCE

KORTLÆGNINGSWORKSHOP // KICK-OFF WORKSHOP DEN 24. FEBRUAR 2009 KORTLÆGNINGSSEMINAR - INTRODUKTION Formålet med workshoppen om kulturel kortlægning / cultural mapping var dels at informere om kulturel kortlægning som en analysemetode og dels at fremlægge forskellige konkrete metoder der kunne anvendes i.f.m.

Aarhus 2017. 120 medvirkede til denne heldagsworkshop.

LÓA STEFÁNSDÓTTIR, antropolog , har lavet brugerundersøgelser, kulturanalyse og innovation for bl.a.

Research International, ReD Associates og Innovation Lab. Har senest i samarbejde med Marcelo Lerer fra The Secret Company udviklet ”Suppemodellen”, et socialt designkoncept, der bringer undersøgelse og implementering tættere sammen gennem brugerinddragende kulturprodukter.

FLEMMING MADSEN, direktør for konsulentfirmaet Kultur og Kommunikation. Hans speciale er tilrettelæggelse og gennemførelse af processer, ofte inden for fagområderne oplevelsesøkonomi, uddannelse, kommunal planlægning samt innovation og netværk. Med afsæt i erfaringer med en visionsproces med borgerinddragelse og -forankring for Ballerup Kommune, lægges op til en dialog mellem kommunen og borgere i den kreative proces.

JENS BRANDT, arkitekt MAA, er medstifter af Urban Task Force. De har slået sig ned i Sydhavnen, hvor de iværksætter workshops for områdets beboere og studerende. Et nøglebegreb er ”urban interaktion og procesdesign” der bygger på at kulturelle og sociale aktiviteter anvendes i ”mentale byomdannelsesprocesser”.

3 KONFERENCER // 3.3 KORTLÆGNINGSWORKSHOP

PROGRAM KIM HALSKOV er professor i IT og Datalogi og centerdirektør for CAVI (The Centre for Advanced Visualization and Interaction) under Aarhus Universitet, og her arbejdes med bl.a. at anvende nye medier i interaktive design og udviklingsprocesser.

ANNE THORØ NIELSEN, cand.mag. i fransk og historie, direktør for Studenterhus Århus. Anne Thorø Nielsen har deltaget i Region Midtjyllands Anna Amalia-projekt, en model for at afsøge regionens kulturelle identitet.

METOPOS er en tegnestue, der arbejder innovativt med landskabsarkitekturens og byplanlægningens mange aspekter. Metopos søger gennem dialog og gennem en helhedsorienteret tilgang at udvikle stimulerende uderum, bebyggelsesplaner og byudviklingsstrategier.

STRONG BRIGHT HEARTS er en gruppe af unge, der siden 2005 har arbejdet med idéudvikling og byudvikling med udgangspunkt i Århus. Gruppen, der har rødder i miljøet omkring Kaospilotuddannelsen, definerer sit arbejde ud fra et fokus på ”at Århus bliver en rollemodel for hvordan man skaber de bedste forudsætninger for at den enkelte borger, med respekt for dennes unikke personlighed og tro, kan få mest mulig glæde af sit liv i byen”.

PER RIISOM har over 20 års erfaring som byplanlægger og byudvikler med bl.a. Gehl Architects. Her er det byrummet som ramme for menneskelivets udfoldelse i alle væsentlige sammenhænge: individuelt, socialt, kulturelt, økonomisk osv.

INTRODUKTION Velkomst og præsentation af dagens program og deltagerne Introduktion til Kulturel kortlægning INSPIRATION: Kortlægningsmetoder, tilgangsvinkler og erfaringer Parallelle forløb, hvor hver deltager får mulighed for at høre tre cases.

Oplæggene foregår sideløbende i tre ruminddelinger.

Rum 1 Helsingør – Værdibaseret byudvikling v. Lóa Stefánsdóttir, ReD Associates. En kortlægning af, hvilke humanistiske idéer, der udtrykkes i de enkelte byrum – og i hvor høj grad, og hvordan, det sker.

Ny teknologi og borgerinddragelse v. Jens Brandt, Urban Task Force.

Oplæg v. Metopos.

Rum 2 Ballerup Kommune – byens styrker/svagheder v. Flemming Madsen, Kultur og Kommunikation.

Det digitale byrum v. Kim Halskov, CAVI. Oplæg om borgerinddragelsesforløb v. Strong Bright Hearts.

Rum 3 Oplevelsesdesign og storbyturisme – en undersøgelse af 14 nordiske byer, v. Trevor Davies.

Anna Amalias Tesaloner som kulturel kortlægningsmetode for Region Midtjylland, v. Anne Thorø, Studenterhus Århus.

Byens rum og identitet samt humanistiske værdier i byplanlægning, v. Per Riisom, Gehl Architects.

WORKSHOPS tilrettelagt af Metopos og Strong Bright Hearts Kortlægning af Århus – 3 overordnende temaer Århus set indefra Århus set udefra Århus’ styrker set i forhold til andre byer Tematiske kortlægninger – 4 temaer plus 3 valgfrie Århus som mangfoldig by Århus som børne- og ungdomsby Århus som fysisk sted Århus som kreativ by Århus’ kulturelle ressourcer Århus som social by 3 ”nye” temaer

KORTLÆGNINGSWORKSHOP RANDERS // DELTAGERE Agnete A. Rasmussen, Bymuseet Anders Dahlstrup, Århus Festuge Anja Christensen, Billedkunstner Anna Margrethe Andersen, Frontløberne Anna Pålsson, Arkitektforbundet Anne Bregenov-Larsen, NYP Anne Thorø, Studenterhus Århus Anne Weber Carlsen, Global City Århus Annelis Kuhlmann + to studerende, Inst. For Dramaturgi, Aaarhus Universitet Annette Damgaard, KulturNat Århus Ansa Lønstrup, Inst. For Æstetiske Fag, Aarhus Universitet Astrid Guldhammer, Børnekulturhuset Århus Beate Cegielska, Galleri Image Bente Steffensen, Erhverv Aarhus Birgitte Søndergaard Kristensen, Solbjerg Skole Carsten Lykke, FOF Århus Carsten Petersen, Made by Makers Charlotte Jessen, Rambøll Management Charlotte Thye Petersen, NYX Christian Dietrichsen, Frontløberne Cyril Nexer, Under Århus Dorte Skot Hansen, Center for Kulturpolitiske Studier v. Danmarks Biblioteksskole Elisabeth Wegger, Foreningen Åbne døre Eva Damholt, Danseværket Flemming Madsen, Kultur og Kommunikation Frank Pedersen, Bymuseet Frans van der Woude, Global City Århus Hanne Staahlnacke, Sankt Anna Gades Skole Hanne Svejstrup, Århus Kommunes Kunstråd Hans Schiøtt, Århus Kommunes Fællesråd Helga Hjerrild, Randers Kommune Henrik Hauritz, Viborg Kommune Henrik Kaare Nielsen, Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet Henrik Ochsner, ARoS Iben Hofstede, Lynfabrikken Ilse Bagge Vestergaard, Musikhuset Århus Inger Hørup, Regional Udvikling - oplevelsesøkonomi og landdistrikter Region Midtjylland Jacob Bock, ICON Jacob E. Lundgaard Jensen, Syddjurs Kommune Jan Skamby Madsen, Moesgård Museum Jeanett Amonsen, Tækker Group Jens Brandt, Urban Task Force

Jens Forchammer, Århus Kommunes Fællesråd Jes Retbøll, Århus Kommunes Fællesråd Jette Bach, FO-Århus Jette Bøjesen, Århus Kommune – Teknik og Miljø Jette Sunesen, Kulturhus Århus John Andreasen, Dramaturgi, Aarhus Universitet Jon Kraabøl, Kultur og Udvikling, Vejle Kommune Jonas Krogh, Under Århus Jonatan Marcussen, Under Århus Julius Nørbo, NYX Jørn Langsted, Kulturpolitisk Forskningscenter Århus Kai Pedersen, Århus Kommune, Område 7, Århus Syd Kaj Grønbæk, ISIS/Katrinebjerg Karin Hindsbo, Århus Kunstbygning Kasper Mølgaard, DGI Østjylland Kathrine Winkelhorn, Malmö University Katrine Bartram Reinert, RUC Kim Grønborg, Kunstner, Spanien 19 C Kim Halskov, CAVI/Digital Urban Living Kirsten Elkjær, Visit Aarhus Kirsten Skov, Egå Gymnasium Klaus Møller-Jørgensen, Det Jyske Musikkonservatorium Klaus Rubin, VIA University College Kristian Krämer, TEKNE Lars Bisbjerg, Rambøll Management Leif Leer Sørensen, Arkitektskolen Aarhus Line Bundgaard, Årstiderne Arkitekter Line Daugbjerg Christensen, Øst for Paradis Line Keiding Petersen, Rambøll Management Lisbet Bjerre, Borgmesterens Afd. Erhvervs- og byudvikling, Århus Kommune Lise Hansen, Egå Gymnasium Lóa Stefánsdóttir, Red Associates Lone Anette Mørch, SF Århus Lone Brock, Arbejdernes Andels Boligforening (AAB) Lone Wessel, Svalegangen Louise Vroe, NYP Mads Daugbjerg, Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet Maiken Hansen, Bymuseet Malene Hedetoft, Dramatikværkstedet, Filuren Margrete Bak+Stine Tit, Solo Jobdesign Marianne Katborg, Videncenter for Rådgivning & Specialpædagogik, ÅK Børn og Unge Marianne Trouelsen, Årstiderne Arkitekter Martin Hansen, VIA University College

Martin Robert Nielsen, Kulturhus Århus Michael Breum Jacobsen, Innobox Michael Jaap, Århus Kommune, Pressechef Michael Troelsen, Ledelsessekretariatet, Teknik og Miljø, Århus Kommune Mikkel Boesen, Bymuseet Morten Lervig, CAVI Palle Konnerup, Århus Kommunes Idrætsanlæg Per Riisom, Gehl Architects Pernille Lyngsø, Århus Kunstbygning Peter Johansen, Filmby Århus Pia Buchardt, Kulturhus Århus Rikke Edberg, Kommuneplanafd. Århus Kommune Rikke Ullerslev, Made by Makers Ruben Mols Jepsen, VIA University College Rui Monteiro, Mediehuset Århus Ruth Morell, Huset Sander Jensen, Radikale Venstre Århus Signe Lund Hansen, Frontløberne Sinas Svendsen, Under Århus Sonja Mikkelsen, Borgmesterens Afd. Erhvervs- og byudvikling, Århus Kommune Steen Lundbye, Besættelsesmuseet Steen Mourier, Filuren Steen Risom, Filmby Århus Stefan Møller, Studenterhus Århus Steffen Hartje, Fritid-Samfund/Folkeoplysningssamvirket Stine Claesen, VRS, Århus Kommune, Børn og Unge Søren Bitsch Christensen, AU Historisk Afdeling Tina Broberg, ASB Tobias Kierk, Rambøll Management Tove Dalberg Bentsen, Global City Århus Trine Rytter Andersen, Billedkunstner Ulla Krebs Bille, ”DANSEFABRIKKEN” (Danseværkets Kulturskole) Vibeke Jørgensen, VisitAarhus

3 KONFERENCER // 3.3 KORTLÆGNINGSWORKSHOP

REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE // REMISEN BRANDE DEN 7. MAJ 2009 Arbejdet med Aarhus 2017 er stærkt forankret i Region Midtjylland. Målet med det regionale samarbejde er en decentral, engagerende, involverende og bred deltagelse. Det er en klar ambition, at projektet ikke kun kommer Århus til gode, men at det kan gavne udviklingen på tværs af den midtjyske region.

Den 7. maj 2009 blev der afholdt en regional præsentationskonference om 2017-projektet på RemisenBrande. Her deltog en bred vifte af regionale aktører, der drøftede perspektiverne i et regionalt samarbejde om Aarhus 2017 og hvordan projektet kan blive en katalysator for udvikling i regionen.

Deltagerne udgjorde en bred kreds af regionale aktører fra kommuner, kulturliv, erhvervsliv, turisme- og uddannelsessektoren. Programmet bød på en generel orientering om Kulturhovedstadsprojektet, erfaringer fra tidligere og kommende Kulturhovedstæder, indlæg fra regionale aktører, workshops og debat.

Formålet med konferencen var bl.a. at: » Præsentere erfaringer fra andre europæiske kulturhovedstadsprojekter » Afsøge regionale samarbejdsmuligheder » Afdække og opdyrke netværk på tværs af sektorer, fag og geografisk placering » Skitsere rammerne for Aarhus 2017 – herunder forløbet frem til 2012 » Afdække muligheder for synergi med igangværende og planlagte projekter

Dagens konferencier var afdelingschef i Region Midtjylland Erik Sejersen. Første næstformand i regionsrådet Johannes Flensted-Jensen bød velkommen efterfulgt af Århus Kommunes rådmand for Kultur og Borgerservice Jacob Bundsgaard Johansen. Herefter fortalte Aarhus 2017s projektleder Trevor Davies om perspektiverne i projektet og planerne for de kommende år.

Efter en række internationale og regionale input fik deltagerne mulighed for at drøfte de regionale muligheder i kulturhovedstadsprojektet i mindre grupper.

3 KONFERENCER // 3.4 REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE

PROGRAM Velkomst Johannes Flensted-Jensen, 1. næstfmd. i regionsrådet Jacob Bundsgaard Johansen, rådmand for Kultur og Borgerservice.

Om Aarhus 2017 Trevor Davies, projektleder Aarhus 2017 Internationale erfaringer Greg Richards, konsulent og partner i TRAM – Tourism Research and Marketing.

Mary Miller, direktør for Stavanger 2008 Fredrik Lindegren, projektleder Umeå 2014 Regionale perspektiver Birgit Krøijer, Kulturprinsen Elle-Mie Ejdrup Hansen, billedkunstner Ulrik Skeel, Odin Teatret Jens Hausted, Midtjysk Turisme Anne Mette Zachariassen, TEKO Center Danmark Søren Poulsen, Filmby Århus Søren Høy, Den Europæiske Filmhøjskole Birgit Vinge, Foreningen Kulturremisen Workshops Debat & Opsamling Middag

REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE RANDERS // VELKOMST JOHANNES FLENSTED-JENSEN Region Midtjylland Der er enestående muligheder for at bruge dette projekt som afsæt for en større udviklingsproces. Én ting er endemålet, men en anden ting er selve processen, for det er her i denne proces, at en masse spændende ting kan opstå og opnås.

Det her er en appelsin, der hænger lige foran os, og nu skal vi have anbragt turbanen under den.

Det er jer, der sidder derude i dag, der skal være med til at finde ud af, hvordan de synergier, der skal skabes, bedst bliver skabt. Og det er Jer, der skal være med til at præge indholdet i det samarbejde, der nu skydes i gang.

ERIK SEJERSEN Region Midtjylland Er regional udvikling og kultur ikke i virkeligheden to sider af samme sag? Det må de være, og det er jo også baggrunden for, at det Midtjyske Vækstforum har medfinansieret satsningen bag den regionale udbredelse af Kulturhovedstadsprojektet.

JACOB BUNDSGAARD JOHANSEN Århus Kommune Vi ser ikke Kulturhovedstadsprojektet alene som et kulturprojekt i snæver forstand. Faktisk er projektet et omdrejningspunkt i hele vores udviklingsstrategi.

For at kunne gøre visionen til virkelighed er det helt afgørende, at arbejdet baseres på et bredt samarbejde i de netværk, der ikke alene findes i Århus Kommune, men i hele Region Midtjylland.

FREDRIK LINDEGREN Umeå 2014 What we need to find out is where to locate the codes in our society that prohibit people from being co-creative and make them feel not invited.

Everyone will not feel invited. Many might not even like it. But we really wanted to see how many we could get involved. So we had to identify how you can connect everybody and what it takes to make people feel connected.

3 KONFERENCER // 3.4 REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE

REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE // INTERNATIONALE ERFARINGER TREVOR DAVIES Projektleder, Aarhus 2017 De mest interessante Kulturhovedstæder har skabt åbninger til en ny fremtid og en bevidsthedsforandring i hele regionen.

GREG RICHARDS Konsulent, ECoC This is not just a cultural event, although obviously, culture is important… It has developed over time into something which has become a major urban and regional regeneration project.

MARY MILLER Stavanger 2008 Without doubt, it is the region, who have gotten the most out of all this, and they’re continuing to work on it in an inspirational and remarkable way.

You have to think about what the region needs now, what it will need in 2017, and how that dovetails with the needs of the Cultural Capital… It has to be part of a much larger cultural vision for the region.

Working throughout all corners of the region was critical, and the results were incredible. When we have brought international artists together and embedded them into very small communities, the effect has been electric and there has been an extraordinary change in the regions ambitions, plans and overall thinking.

I urge you to get involved. You have a one time opportunity to do something that will really change the state of mind of your whole region. I wish you all the luck in the world!

3 KONFERENCER // 3.4 REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE

In summary, the most crucial lessons for sustainability of a Capital of Culture project include: Plan for the long term, think holistically, generate sufficient funding, put culture first, invest in creative spaces, develop creative networks and create effective organisational structures.

Essentially, in order to win the nomination, you need to be in the right place at the right time, so a key question that you need to think about is: Why is this the right place and why now?

It is necessary to work not just on attracting visitors in the year itself, but also on maintaining the long term impact.

REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE // REGIONALE PERSPEKTIVER SØREN POULSEN Filmby Århus Det er min oplevelse, at der ude i disse kreative brancher, herunder film og medier, findes et enormt engagement, en meget stor handlekraft og en vilje til at skabe vækst. Denne ressource synes jeg det bør være en målsætning for Kulturhovedstadsprojektet at få fat i.

Når der tales om rammebetingelser, så tales der ofte mest om at skabe rammer og infrastruktur, men her er en vigtig pointe, at det også er en del af rammebetingelserne, at der er noget risikovillig kapital.

SØREN HØY Den Europæiske Filmhøjskole Det er blevet et managementbegreb at tale om oplevelsesøkonomi. Jeg tror ikke på det. Vi skal i stedet tale om noget, der hedder oplysningsøkonomi. Vi skal tænke på, at vi har en forbandet forpligtelse til at gøre folk klogere og ikke bare lade dem opleve.

Væk med fyrtårnsteorien. Jeg køber den ikke. Jeg tror på, at man bør tænke i en græsrodsliberalisme, i stedet for sådan en jævn, leverpostejsdansk version af kultur, som vi har en tendens til, fordi den er sikker. Hvis vi kan opbygge en græsrodsliberalisme, hvor man lader græsrødderne tjene penge og udfolde sig, i stedet for hele tiden at skulle tænke dem ind i et eksisterende koncept, så tror jeg rent faktisk, at vi har fat i noget.

ELLE-MIE EJDRUP HANSEN Kunstner Jeg tror man kan skabe en unik synlighed, en unik dialog og man kan frem for alt få en masse mennesker med.

Jeg tror på, at kunsten eller kunstneriske koncepter kan skabe vigtige former for platforme… De kunstneriske koncepter indeholder poesi, proces, dialog, koordinering og værker... Den form for rummelig konstruktion kan skabe adgang til forståelse, den kan skabe adgang til identitet, til synlighed, til samarbejde med erhvervslivet, den kan skabe forhold til politikere.

JENS HAUSTED Midtjysk Turisme Vi taler om at skabe oplevelsesøkonomiske værdikæder, og her skal vi tænke meget tværsektorielt. Hvad er det for nogen værdier, der er aktuelle i 2017? Der skal ikke bare laves et kulturprogram, men der skal tænkes tværsektorielt. Så kan vi nemlig få det, vi kalder effektive oplevelsesøkonomiske værdikæder. Et Kulturhovedstadsår er noget, vi kan bruge til noget – det er helt sikkert.

Når vi ser på dette fra et erhvervsmæssigt synspunkt, og specielt fra turisterhvervets side, så handler det jo om, at vi skal have nogle vækstspiraler i gang. Vi skal have kulturen, erhvervslivet og turismen til at skabe vækst i vores samfund, og det handler om at se de muligheder, der er for at de ting kan spille sammen.

3 KONFERENCER // 3.4 REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE

ANNE METTE ZACHARIASSEN TEKO Vi skal huske, at der er en række kreative erhverv, som også bør være med i dette fælles liv. Det handler altså om at udnytte og forene de mange kræfter og ressourcer i en fælles bevægelse, at være en kreativ region. Vi skal have alle kompetencer i spil.

Min opfordring er, at vi skal turde fare vild, men give os god tid til det – for at finde os selv og finde retningen for hvad vores kreative kulturregion skal bestå af… Lad os få alle liv i spil, alle fagligheder i spil og lad os få noget samklang… Og lad der så være plads til improvisation undervejs.

BIRGIT VINGE KulturRemisen/Swinging Europe Når vi snakker Kulturhovedstad 2017, så bør det også handle om, at man skal gøre regionen synlig. Både her og ude i verden. Selvfølgelig bliver projektet til noget – men det bør være for hele regionen.

Her i Brande har vi altid haft det sådan, at vi har fået rigtig mange vilde idéer, og når vi har fået en idé, har vi insisteret på at gennemføre den, hvad enten det så lyner eller tordner. Vi har altid startet fra scratch. Vi har aldrig gidet sætte os ned og snakke om hvor vi skal få pengene fra til at gennemføre det. Vi går i gang… Og så kan det godt være, det ikke går helt i den rigtige retning i første omgang. Men så har vi været utroligt gode til at improvisere. Og så er det blevet til noget.

3 KONFERENCER // 3.4 REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE

ULRIK SKEEL Odin Teatret Vi ved, at vi har nogle enestående ressourcer her i vores del af landet, og jeg er sikker på, at vi, hvis vi tager os sammen, kan vi få lavet nogle fantastiske ting i regi af Kulturhovedstad 2017.

I udgangspunktet er der et samspil mellem den indsats, vi laver, og de mennesker, vi laver den indsats for. Vi inddrager byens borgere aktivt og samarbejder med dem, og vi lader dem arbejde med andre kunstnere, som vi inviterer ind... Der kan komme meget stærke ting ud af disse nye relationer.

BIRGIT KRØIJER Kulturprinsen Også for børnekulturens skyld – Kulturhovedstad eller ej – er der gevinster i at tænke i talentudvikling, samarbejde med andre europæiske regioner, møder med danske og internationale kunstnere, børnenes egne produktioner, nye partnerskaber og gerne et længerevarende samarbejde med erhvervslivet.

Det er vigtigt, at børnene ikke bare er tilskuere, men gøres til medskabere.

REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE // DELTAGERE Anders Høgstrup, Randers Kommune Anna Pålsson, Arkitektforbundet Anne Brodin, Shakespearetruppen Festes Kompas Anne Elisabeth Toft, Arkitektskolen Aarhus Anne Juul Andersen, Herning Kommune Anne Mette Boye, Metopos.dk Anne Mette Zachariassen, TEKO Center Danmark Anne-Katrine Haansbæk, Aarhus 2017 Annette Damgaard, KulturNatÅrhus Birgit Krøijer, Kulturprinsen Birgit Vinge, Kulturremisen/Swinging Europe Birgitte B. Thomsen, Syddjurs Kommune Birgitte Søndergaard Kristensen, Solbjerg Skole Birte Calmar Andersen, Region Midtjylland Bjarne Schmidt Nielsen, Region Midtjylland Christine Schmidt, Århus Kommune Chresten Ibsen, Koreografisk Center Archauz Claus Hagedorn-Olsen, Horsens Kunstmuseum Dorthe Carlsen, Midtjyske Medier Elle-Mie Ejdrup Hansen, Kunstner Erik Bach Andersen, Region Midtjylland Erik Bjerre, Filmby Århus Erik Sejersen, Region Midtjylland Ernst Greve, Region Midtjylland Flemming Adler Petersen, Nordatlanten i Århus 2010 Frans Reeckmann, Syddjurs Kommune Fredrik Lindegren, Umeå 2014 Gitte Skytte, Opgang 2 Greg Richards, TRAM Gøsta Knudsen, Århus Kommune Hanne Damgård, Horsens Kommune Hanne Jørvang, Randers Kommune Hanne Pedersen, Animation Workshop Hanne Wellendorf, Aarhus 2017 Hans Jørgen Pedersen, Favrskov Kommune Heidi Jul Nielsen, Hedensted Kommune Heidi Kirkegaard Nielsen, Folkemusikkens Fælles-sekretariat Helle Skaarup, Nørre Vosborg Henning Nørbæk, Horsens Kommune Henrik Hauritz, Viborg Kommune Henrik Vestergaard, Århus Kommune Ib Christensen, Århus Kommune Ikki Knudsen, Norddjurs Kulturelt Samvirke Jacob Bundsgaard Johansen, Århus Kommune Jeanette Varberg, Moesgård Museum

Jens Hausted, Midtjysk Turisme Jens Meilvang, Norddjurs Kommune Jesper Simonsen, Skanderborg Kommune Johan Legarth, Norddjurs Kommune Johannes Flensted-Jensen, Region Midtjylland Jonatan Marcussen, Under Århus Julie K. Olsen, Ikast-Brande Kommune Jytte Gottlieb, Ikast-Brande Jørgen Krogh, Herning Kommune Kasper B. Olsen, Lommefilm Katrine West, Destination Djursland Kirsten Elkjær, Visit Aarhus Events Kirsten Jakobsen, Marselisborg Centrets Oplys-ningskreds Kirsten Jørgensen, Århus Kommune Kirstine Bille, Syddjurs Kommune Lars Bornæs, Silkeborgbibliotekerne Lars Bæk-Sørensen, Nordatlanten i Århus 2010 Lars Knudsen, DMF Århus Lene Elsner, Herning Kunstmuseum Lene Kjellerup, Marselisborg Centrets Oplys-ningskreds Lene Mikkelsen, Herning Kommune Lene Øster, Aarhus 2017/Region Midtjylland Linda Stenholt Jensen, Foreningen Kulturremi-sen/Swinging Europe Lisbet Gormsen, Holstebro Kommune Lisbeth Hermansen, Hygum Kunstmuseum Lise Ørskov, Opgang 2 Lone Brock, Arbejdernes Andels Boligforening Lone Wessel, Svalegangen Mai Larsson, Animationsskolen Maria Bach, Gaia Museum Marianne Bedsted, Musikhuset Aarhus Marianne Jørgensen, Holstebro Kommune Lisbeth Katborg, Århus Kommune Martin Ibsgaard, Folkemusikkens Fællessekretariat Martin Nielsen, Aarhus 2017 Martin Spenner, Lommefilm Mary Miller, Stavanger 2008 Mette Kier, MCH Messecenter Herning Mette Thue, Silkeborg Kommune Mette Vildbrad, Hedensted Kommune Michael Callesen, ROSA - Dansk Rock Samråd Michael Troelsen, Århus Kommune, Teknik og Miljø Morten C. Lervig, CAVI, Digital Urban Living Nicolai Juhler, Under Århus Ole Wolf, Horsens Kommune

Palle Kjeldgaard, Århus Symfoniorkester Pia Palmehave, RemisenBrande Poul Møller, Syddjurs Kommune Rasmus Byskov Nielsen, Holstebro Kommune Rasmus Vestergaard, Skive Kunstmuseum Steen Bording Andersen, Århus Kommune Stine Claesen, Århus Kommune Svend Erik Jensen, Skanderborg Kommune Svenning H. Sørensen Søren Aalund, Århus Kommune Søren Høy, Den Europæiske Filmhøjskole Søren Poulsen, Filmby Århus Søren Raffnsøe Thomas Hessellund Nielsen, Strong Bright Hearts Tina Broberg, ASB Tine Eibye, Randers Egnsteater Tone Lassen, Østjysk Vækstbånd Torben Dahl, Teater Katapult Tove Jørvang, Ældresagen, Århus Tove Videbæk, Region Midtjylland Trevor Davies, Aarhus 2017 Ulla Egeberg, Favrskov Kommune Ulrik Skeel, Odin Teatret Vibeke Jørgensen, Visit Aarhus

3 KONFERENCER // 3.4 REGIONAL PRÆSENTATIONSKONFERENCE

INTERNATIONALT SEMINAR: ”WHERE IS EUROPE?” // BYMUSEET ÅRHUS, HEART HERNING KUNSTMUSEUM, MUSIKTEATRET HOLSTEBRO DEN. 24.-26. SEPT. 2009 Den europæiske dimension i kulturhovedstadsprojektet rummer på én gang noget selvindlysende og noget uhåndgribeligt. For selvom Europa måske i nogle henseender er veldefineret og nærværende, rejser dette projekt samtidig spørgsmål om både ’det europæiske’ og om den enkelte bys rolle i Europa. Og selvom det er indlysende at kulturhovedstadsprojektet skal rumme et europæisk udsyn, er det ikke indlysende hvordan denne opgave skal løses.

For nærmere at indfange det europæiske, og især for at genrejse diskussionen i forhold til netop 2017-projektet, arrangerede Aarhus 2017 i september 2009 det internationale seminar ”Where is Europe?”. Seminaret, som blev afholdt i samarbejde med Region Midtjylland og de midtjyske kommuner Horsens, Viborg, Silkeborg, Randers, Herning og Holstebro, forløb over tre dage, og gennem et koncentreret og indholdsmættet program udvekslede de omkring 150 deltagere og oplægsholdere fra Danmark og Europa perspektiver og holdninger til en række konkrete problemstillinger i en europæisk kontekst.

Med overskrifter som ”New models for international festivals”, ”European Capitals of Culture – putting cities in a European context” og ”From inter-national to intercultural policies and practices” adresserede seminarets 16 taler og 19 workshops alt fra organisatoriske forhindringer til essentielle kulturelle problemstillinger. Seminaret bød ikke på enkle løsninger eller gav klare svar på spørgsmålet ”hvor er Europa?”. Og dette svarer måske til udfordringen. At integrere en international og europæisk dimension i lokale og regionale projekter er aldrig en nem opgave. At begynde opgaven med at stille sig selv en række svære spørgsmål er dog en god begyndelse.

3 KONFERENCER // 3.5 INTERNATIONALT SEMINAR: “WHERE IS EUROPE?”

INTERNATIONALT SEMINAR: ”WHERE IS EUROPE?” PROGRAM PROGRAM

PROGRAM

PROGRAM

24. september // Bymuseet Århus

25. september // HEART Herning Museum of Contemporary Art

26. september // Musikteatret Holstebro

Velkomst og introduktion Jacob Bundsgaard Johansen, rådmand for Kultur og Borgerservice Trevor Davies, Aarhus 2017

Introduktion Trevor Davies, Aarhus 2017 Lars Damgaard, HEART

Introduktion Trevor Davies, Aarhus 2017

Oplæg Dorte Skot-Hansen, dir., Centre of Cultural Political Studies, DB Franco Bianchini, prof., European Cultural Policy, Leeds Met University, advisor European Union.

Dragan Klaic, Visiting Professor of Cultural Policy, Central European University Budapest and Permanent Fellow, Felix Meritis, Amsterdam

Oplæg Finn Andersen, director, The Danish Cultural Institute. Chairman, the Network of European Union National Institute for Culture, London Christoph Bartmann, Head of Development, Goethe Institute, Munich, former director, Goethe Institute, Denmark Rikke Helms, director, Danish Cultural Institute, St. Petersburg Silvi Teesalu, Danish Cultural Institute, Tallinn

Workshops Putting cities in a European context. Why and how?

Panel: Airan Berg, Franco Bianchini, Thorkild Green, Jacob Urup Nielsen.

Knowledge and educational exchange programmes in a European context Panel: Jørgen Helstrup, Kristian Thorn, Dorte Skot-Hansen, Marie Viltoft Polli.

New models for international festivals and projects Panel: Pia Buchardt, Katrien Verwilt, Claus Petterson, Katrine Bering Lisbeerg.

Oplæg Adrian Favell, professor, Aarhus University Steve Green, Team leader, the Network of European Union National Institute for Culture, London Chris Torch, Intercult, Stockholm and Culture Action Europe Airan Berg, artistic director, Linz 2009 Workshops From international to intercultural policies and practice Panel: Chris Torch, Trevor Davies, Niels Righolt, Khaled Ramadan.

Music in a European and global context Panel: Gunnar Madsen, Keld Hosbond, Lars-Ole Vestergaard.

Performing arts in a European and global context Panel: Jesper de Neergaard, Kamma Siegumfeldt.

Museums and Heritage in a European and international context Panel: Brian Wiborg, Karen Margrethe Boe.

Workshops European Capital of Culture - experiences and potential for working internationally Panel: Mary Miller, Fredrik Lindegren, Quinten Peelen.

New models for cultural exchange, cultural tourism and profiling Panel: Sten Tiedemann, Trine Rytter Andersen, Thomas Dahl.

Where indeed is Europe and how do we define ‘Europe’ for any one city?

Panel: Christoph Bartmann, Rikke Helms, Silvi Teesalu.

Oplæg Roger Tropeano, President, Les Rencontres, European Network of Cities and regions Virve Sutinen, director, Dansens Hus in Stockholm, Chair European Theatre Meetings, Chair Nordic Contact Point Fredrik Lindegren, director for culture and arts, Umeå 2014 Workshops Art galleries, museums and the visual arts in a European and global context Panel: Jacob Thage, Lene Elsner, Khaled Ramadan, Dorte Eiersbo.

Creative education in a European and international context Panel: Hanne Pedersen, Allan Agerbo, Mads Hedelund.

Networks, multilateral projects clustering in a European and global context Panel: Roger Tropeano, Thorkild Green, Renee Heijnen, Trevor Davies.

Debat og opsamling Præsentation af HEART

Oplæg Uffe Østergaard, professor, European History, Copenhagen Business School Mary Miller, artistic director, Stavanger 2008 Ása Richardsdottir, executive director, Iceland Dance Company Workshops European Cultural Capitals, local, regional and international – how and why?

Panel: Mary Miller, Bram Buijze, Pia Buchardt.

Arts and cultural centres in a European and global context Panel: Ilse Vestergaard, Peter Q. Rannes, Virve Sutinen.

Local, national, Nordic and global identities – issues, conflicts and meaning Panel: Uffe Østergaard, Ása Richardsdottir.

Oplæg Trevor Davies, Aarhus 2017 Eugenio Barba, grundlægger og leder af Odin Teatret Workshops Children and youth programmes, projects and networks in a European international context Panel: Sara Topsøe-Jensen, Steen Mourier.

Artists and creators in the European and global context Panel: Steen Rasmussen, Ulrik Skeel, Marit Benthe Norheim, Jens Bjerregaard, Morten Thorning.

From the international to the intercultural practice in arts institutions Panel: Rui Monteiro, Iben From, Majoran Vivekananthan, Mik Aidt.

Opsamling og debat Afrunding og omsummering Trevor Davies, Aarhus 2017 Præsentation og forestilling, Odin Teatret

Rundvisning og præsentation af Godsbanen Debat og opsamling

3 KONFERENCER // 3.5 INTERNATIONALT SEMINAR: “WHERE IS EUROPE?”

INTERNATIONALT SEMINAR: ”WHERE IS EUROPE?” VELKOMST JACOB BUNDSGAARD JOHANSEN Rådmand for Kultur og Borgerservice Engaging with Europe is not an easy task. It is not just a question of markets, EU funding programmes, and mobility packages. Where does it make sence to invest in relations? Should it be geographically, should it be network based? Should it be bilateral or multilateral?

Should a city leave these relations to individuel actors, or should it seek to prepare the ground and broker the relationships? These are also some of the questions I hope we will have a chance to discuss today.

The title itself is not the main goal for us as a city. Århus is committed to a broad and open strategy to improving conditions in the cultural sector for the long term. This makes sense for this city because we seek to define ourselves as a cultural city regardless of the title.

The step from being today the second city of Denmark to being a city in Europe is a large shift and full of challenges. Naturally, we do not want to be just another city in Europe. We want to define a set of values, a point of view, and a role to play in a European context.

3 KONFERENCER // 3.5 INTERNATIONALT SEMINAR: “WHERE IS EUROPE?”

TREVOR DAVIES Projektleder, Aarhus 2017 In a way this European Cultural Capital project has since 1985 mirrored the changing dimensions of Europe. The changing social, political, ecological realities of Europe, and the perception of the European City in particular.

So what’s the motivation for Århus and perhaps also for the region to become the capital of culture? The European market? The European cadeau of the prize?

The European attraction value? Its normal role as the number two city? ... With three years to prepare this selection process, the city has decided to do whatever is necessary – not just to make an application, we hope – but to use this opportunity to engage a lot of people in this process.

The first decade of this millenium has offered a multiple choice of crises. We can choose our crisis, actually: religeous, ethical, democratic, climatic, economic. It has given the start of the millenium a kind of dystopian feeling, a dystopian sense of reality. Which, however, might be a strong advantage for a futuristic project like this, which 2017 is far enough away to be able to dream and formulate new visions. But it is also near enough to require action and decision. So the trajectory is clearly from dystopia to utopia.

We still believe in this sort of open process … We think we can come up with a programme which is unlike any other programme made by anybody else. And it is not because we think we are better than anybody else, but because we can learn from all those people who have done it before … This will generate 1-to-1-scale projects, which will address real life issues, allow for unabounded creativity, and generate viable solutions in a social, democratic, and essentially a very human context.

INTERNATIONALT SEMINAR: ”WHERE IS EUROPE?” RANDERS UDDRAG FRA TALER OG OPLÆG MARY MILLER Stavanger 2008 I inherited something, which – please, please – don’t ever do, which was an open call for projects. This set us up to seem like a funding organisation. So you had cues of artists in Stavanger, who had been doing very much the same thing very happily and perfectly well funded for about twenty years. They stood in line, and they said: ”You’ve got 42 mill. euros. We’ve been working here for twenty years, so we work out that we should have X percent of your money!” It was a black hole, and it was very, very hard to dig our way out of.

There was no time to get people together, to get people to feel that this was theirs, that they had a part to play in it. All we could do was build a programme that was hugely collaborative.

The critical thing for us was to take Stavanger and the region and push away all the boundaries. To push away the boundaries between international and national, regional and local. To really, really bring people together.

To really open up people’s thinking. And the point of that was not just to have a fantastic year, but to put in place a habit of sharing ideas, of not being afraid of other people’s ideas and ambitions … And it’s extremely exciting to see what’s happening.

In retrospect, what you are doing, in really building towards the future is incredibly important. I wish we had had the opportunity to do that.

You MUST create a year which simply could not happen anywhere else. You MUST create a year which totally belongs to you. There are so many Capitals of Culture in the past, where a kind of package has arrived and dropped into the city, and it’s been Robert Wilson, Tall Ships Race, aging rock stars, and whatever. Address your city, your region head on. Look at its problems, look at its positive things, and build something that is profoundly about you, about your truth, and about what you want to say.

FREDRIK LINDEGREN Umeå 2014 When we got the nomination, many people said ”Well, you’re so exotic, that’s why you got it.” I don’t think we’re that exotic. If we were, we would be one the map.

We find that southern Greece and southern Italy are very exotic. And we go there, and we know everything about it. So if you’re exotic, people know about you. So I don’t think that is the explanation. The explanation is the idea of how we have been working closely together in a small city far up north for the good of the cultural infrastructure. That is the key to our success in the end: sticking together.

AIREN BERG Linz 2009 There are a few guiding principles. One of the most important aspects for us, was that we are a cultural capital, not an arts capital. The other one is that the cultural capital of the region are the people living in it.

Most of our work is geared to the local population. The tourists come because they hear something exciting is happening, but if you just build your whole cultural capital on that it will be full of tourists, you will have a lot of empty theatres.

A child that is six years old today, that will start working maybe in 20 years, we have no way to tell that child what his or her working place is going to look like. So, what we can give them is self esteem, and the ability to solve problems with creativity. And therefore, this project combined creativity and education. We worked in almost a 100 schools, and there were 30 artistic teams.

People who had never done these things before, never had experienced these things, this project showed them what’s possible.

VIRVE SUTINEN Dansens Hus, Stockholm Let’s see what we have here and create a collection which is unique for this area. And this kind of uniqueness is the starting point for any institution or cultural initiative – that it looks at the context and the history.

3 KONFERENCER // 3.5 INTERNATIONALT SEMINAR: “WHERE IS EUROPE?”

CHRIS TORCH Intercult / Culture Action Europe Approaches. Co-creation, not representation – that is, don’t just show, but let’s do things together. Approaches. Process and result – let’s make the invisible visible. Let’s let the audience see what’s going on behind what’s happening. Approaches. Scambio, changing together – the Italian word campio means ’to change’.

Scambio means ’changing together’. It’s a double effort from both sides. And finding networks. Local, regional and transnational networks are essential work tools in our being able to understand what we can do next.

DORTE SKOT-HANSEN Centre for Cultural Policy Studies We can get an aesthetic experience when we’re singing in the bath, gardening, or participating in an amateur play. The defined fine arts are simply more intense, distilled, and portable versions of the videly dispersed aesthetic impulse. They are valuable because of the aesthetic experience they offer, not beacuse they make us better. This is another way of looking at cultural policy, not as an impact that can be measured, but as way of expression. Seen in this context, we must focus on whether people, groups, communities have access to rich, complex, and diverse experiences … So, using an expressive logic, and basing cultural policy on the rationale of experience, we can broaden the field of cultural policy from tradition fine arts to the whole world of aesthetic experiences.

3 KONFERENCER // 3.5 INTERNATIONALT SEMINAR: “WHERE IS EUROPE?”

FRANCO BIANCHINI Cultural Policy and Planning, Leeds Metropolitan University There are often conflicts between local politicians and ECoC creative teams, and also between whatever foundation or company may be set up to run a European Capital of Culture event. This conflict sometimes have to do with the need for honesty or edge, which is implicit in the need for a good artistic programme. An artistic programme, to be successful, to be interesting, needs to be edgy, needs to be political Historically, the European Capital of Culture year has been the exeption to a rule, a normality of neglect of culture by local politicians … Cities like Bruges and Lille have continued to invest in culture quite seriously after the end of the European Capital of Culture event. But the rule is probably more like Liverpool, which unfortunately have not developed a legacy of sustainability.

What counts as culture for the majority of people in many Europan cities is often not represented or in a very marginal position in the programmes of the European Capitals of Culture. So we need perhaps more imagination in the programming of European Capitals of Culture … So how do you in-corporate this hedonistic culture of going to the beach, food, football in to a programme which is an artistic programme?

There is a misguided assumption that doing international projects is easy. In fact, it is extremely difficult, particularly for small and medium sized arts organisations. Therefore, I would really advocate the importance of some training to prepare a team or a group which is able to do international cultural coorporation projects.

ADRIAN FAVELL European & International Studies, Aarhus University I hope Århus can present itself in a slightly different way, disconnect itself from the problem of national scale, the scale and smallness of Danish culture in an international context and think different about itself as a eurocity.

DRAGAN KLAICH Central European University, Budapest Yes, it is about celebration, but it is very much about strengthening the debating, the deliberate democracy of the city. Strengthening the reflecive capacity of the city.

And strengthening the critical dimension of culture. So yes, culture is a joyful experience, it is expressive, it is participatory. But culture is also critical. Culture’s value is that it engages, critically, with the world we live in.

In some kind of ideal world, European Capitals of Culture in the next generation, could be seen as interconnected strongholds of resistant hubs to this uniformizing pressures of globalization. These cities will find strategies for how to resist all the pressures of globalization that are uniformizing and dehumanizing, and for how they will, in this confrontation with globalization, articulate their own specific vision.

INTERNATIONALT SEMINAR: ”WHERE IS EUROPE?” DELTAGERE Adrian Favell, Aarhus University Airan Berg, Linz 2009 Allan Agerbo, Performers House Anders Høgstrup, Randers Kommune Anne Bendtsen Anne Dyhr, Frontløberne Anne Juul Andersen, By, Erhverv, Kultur, Herning Kommune Anne Line Svelle, Børnekulturhuset Anne-Katrine Haansbæk, Aarhus 2017 Arne Nielsen, Holstebro Kommune Ása Richardsdóttir, Iceland Dance Company Astrid Guldhammer, Børnekulturhuset Benedikte Paaske, Dansens Hus Bent Bang Larsen, Herning Museum Bente H. Steffensen, Erhverv Århus Birgit Vinge, Kulturremisen/Swinging Europe Birte Calmar Andersen, Region Midtjylland Bodil Grønlund, Musikhuset Aarhus Bodil Nielsen, Global Artwork Bram Buijze, Treaty of Utrecht Brian Wiborg, Industrimuseet Camilla Grunnet, Koreografisk Center Archauz Chris Torch, Intercult, Stockholm/Culture Action Europe Christina Meiling, Teatret Filuren Christoph Bartmann, Goethe Institute Christopher Thomsen, Cyberhus Claus Pettersson, Horsens Kommune, Kultur og Stab Claus Rasmussen, Sundhed og omsorg Conny Jørgensen, Musikcafeen Dominik Falenski, Århus Musikskole Dorte Skot-Hansen, Centre of Cultural Political Studies, DB Dragan Klaic , Central European University, Budapest Ellen Riis, Basmati Film Erik Bach Andersen, Regional Udvikling Erik Sejersen, Region Midtjylland Eugenio Barba, Odin Theatre Eva Klamméus, Malmö Kulturförvaltning Finn Andersen, EU National Institutes for Culture Franco Bianchini, Faculty of Arts and Society at Leeds Metropolitan University, UK Frederik Behrend Fredrik Lindegren, Umeå 2014 Gitte Lassen, Holstebro Bibliotek Gitte Skytte, Opgang 2 Gry Jensen, Oplevelsesøkonomi, AU Gunnar Madsen, ROSA - Dansk Rock Samråd Hanne Lundgren Nielsen, CHP & Else Alfelt Museum Hanne Pedersen, The Animation Workshop Hanne Svejstrup, Kunstrådet Århus Kommune Hanne Wellendorf, Aarhus 2017 Helga Hjerrild, Randers Kommune, Kultur & Fritid Helle Seiersen, Internationalt Center, AU Henrik Hauritz, Viborg Kommune, Kultur & Service

Henrik Vestergaard, Byrådet, Århus Kommune Ib Christensen, Kulturforvaltningen, Århus Kommune Iben From, Kunstcentret Silkeborg Bad Ilse Bagge Vestergaard, Musikhuset Århus Jacob Bundsgaard Johansen, Byrådet, Århus Kommune Jacob Thage, Silkeborg Kunstmuseum Jacob Urup Nielsen, British Council, København Janne Thomsen, Holstebro Jesper de Neergaard, Entré Scenen Johanne Søderlund Birn, Taste Aarhus John Andreasen, Dramaturgi, Aarhus Universitet Jon Keutman, Mediehus Århus Jonatan Marcussen, Under Århus Josefine Leopold Jørgen Hansen, Prokk Jørgen Helstrup, Arkitektskolen Aarhus Kamilla Kinimond, Erhverv Århus Kamma Siegumfeldt, Dansens Hus Karen Margrethe Boe, Silkeborg Museum Karen Søndergaard Karina Rask Nordtorp Kasper Møller Larsen, Under Århus Kathrine Winkelhorn, Malmö Högskola Katrien Verwilt, Københavns Internationale Teater Katrine Bering Lisbeerg, Århus Festuge Keld Hosbond, Musikkonservatoriet Kent Sommer, Balletskolen i Holstebro Khaled Ramadan, Kunststyrelsen Kirsten Elkjær, Visit Aarhus Kirsten Jørgensen, Århus Kommune Kirsten Linde, Holstebro Kommune Klaus Mikkelsen, Mikkelsenplus Kristian Thorn Kristoffer Juhl Berilman, KRADS ARCHITECTURE Lars Davidsen, Århus Kommune Lars Illum, Performers House Lars Munkø, Viborg Kommune, Kultur & Service Lars-Ole Vestergaard, Århus Musikskole Lene Elsner, HEART Herning Kunstmuseum Lene Rasmussen, Randers Eventsekretariat Lene Øster, Aarhus 2017 / Region Midtjylland Lisbet Gormsen, Holstebro Kommune, Kultur & Fritid Lisbeth Hermansen, Hygum Kunstmuseum Lone Jensen Mads Bay Møller, KRADS ARCHITECTURE Mads Hedelund, TEKO Maja Krowicki Hansen, Oplevelsesøkonomi AU Majoran Vivekananthan, Utrop, Norway Maria Bach, Gaia Museum Outsider Art Marianne Bedsted, Musikhuset Århus Marianne Jørgensen, Holstebro Kommune Marie Wiltoft Polli, Light and Sound Marie Rasmussen

Marit Benthe Norheim Martin Robert Nielsen, Kulturhus Århus Mary Miller, Stavanger 2008 Mette Bertelsen, Randers Eventsekretariat Mette Højborg, By, Erhverv, Kultur, Herning Kommune Michael Jaap, Århus Kommune Mik Aidt, Center for Kunst og Interkultur Mikael Graaberg, Herning Bibliotekerne Morten Thorning, The Animation Workshop Nicolai Juhler, Frontløberne Niels Righolt, Center for Kunst og Interkultur Niels Sparvath, Holstebro Kommune Nikolaj Sørensen, Aarhus 2017 Ole Jørgensen Ole Wolf, Horsens Kommune Palle Granhøj, Granhøj Dans Peter Hjortkjær Jørgensen, Liberal Alliance Århus Peter Q. Rannes, Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Pia Buchardt, Kulturhus Århus Quinten Peelen, Lieszt Concours Rasmus Byskov-Nielsen, Holstebro Kommune Reiner Kern René Jensen, Mediehus Århus Renée Heijnen, Culture Department/City of Utrecht Rikke Helms, Danish Cultural Institute, St. Petersburg Rikke Tidemann, Frontløberne Roger Tropèano, Les Rencontres Rui Monteiro, Mediehus Århus, CMFE (Community Media Forum Europe) Sander Nielsen, Æstetik & Kultur Sara Topsøe-Jensen, Carte Blanche Silvi Teesalu, Danish cultural Institute, Tallinn Steen Mourier, Teatret Filuren Steen Rasmussen, Fonden Århus Kunstbygning Stefan Rasmussen Sten Tiedemann, Folkeuniversitetet i Århus Steve Green, Network of EU National Institute for Culture Stine Clasen, Børn og Unge, Videncenter for rådgivning og specialpædagogik Svend Åge Ekberg, Mediehus Århus Thomas Dahl, DGI’s Verdenshold Thomas Witzel Thomas Østergaard, Frederikshavn Kommune Thorkild Green, Aarhus Kommune Tina Lyager Lindhardtsen, Swinging Europe, Brande Tone Lassen, Randers Kommune, Tove Videbæk, Regionsrådet Trevor Davies, Århus 2017 Trine Rytter Andersen Uffe Østergård, Copenhagen Business School Ulla Gad, Dansens Hus Ulla Voss Gjesing, Den Kreative Skole Ulrik Skeel, Odin Teatret Virve Sutinen, Dansens Hus, Stockholm

3 KONFERENCER // 3.5 INTERNATIONALT SEMINAR: “WHERE IS EUROPE?”