http://www.aarhus2017.dk/uploads/Rapport_Aarhus%20Billedkunst

BILLEDKUNST, FOTO OG KUNSTHÅNDVÆRK – ÅRHUS

Grundlaget for et bredt, originalt og nyskabende billedkunstnerisk miljø er til stede i Århus, med ungdomsuddannelser, der yder en stor indsats for at motivere unge talenter, to kunstakademier, et frodigt kunstnermiljø og markante kunstinstitutioner. Der er en mangfoldighed af aktører, men også meget uforløst energi og potentiale.

I denne rapport tegnes et billede af billedkunstmiljøet i Århus, som det ser ud sommeren 2010. Rapporten er bl.a. baseret på en rapport om billedkunstmiljøet i Århus fra Institut for Æstetiske Fag (IÆF), Aarhus Universitet, der særligt fokuserer på vækstlag og talentflugt og bl.a. bygger på 8 interviews gennemført med en række nøglepersoner fra såvel etablerede institutioner som vækstlaget, 3 fokusgruppeinterviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt vækstlagskunstnere. Desuden anvendes Kulturarvsstyrelsens to rapporter Digital museumsformidling – i brugerperspektiv (2009) og National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer (2009), delrapporten om ARoS, samt Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007). Endelig inddrages Sekretariatet for Aarhus 2017‟s SWOTanalyse (gennemført juni 2009) med 22 professionelle aktører samt sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse.

Som baggrund for Aarhus 2017‟s kulturinstitutionsanalyse blev et spørgeskema udsendt til 21 kerneinstitutioner i Århus, der på forskellig vis beskæftiger sig med billedkunst, kunsthåndværk og foto. Der er indkommet besvarelser fra 7 institutioner: ARoS, Århus Kunstbygning, Galleri Image, rum46, Charlotte Fogh Contemporary, Galerie MøllerWitt og ProKK. Da disse syv institutioner er meget forskellige af såvel størrelse som funktion, er det begrænset, hvilke statistiske konklusioner man kan udlede af materialet. Besvarelserne fungerer derfor primært som kvalificering og eksemplificering af visse konklusioner.

AKTØRER OG AKTIVITETER Det er grundlæggende Århus‟ styrke, at byen både har formidlende/præsenterende institutioner (museer, gallerier), producerende institutioner (kunstnerorganisationer, værkstedsmiljøer) og uddannelsesinstitutioner. Og derfor kan byen med rette kalde sig en kunstby.

Mange af byens kunstinstitutioner, uddannelser og selv dele af vækstlaget har været på banen siden 1980‟erne. Imidlertid er det velfungerende, men relativt statiske miljø blevet klarere profileret i den senere tid.

Med afsæt i Århus Kunstmuseum, som i mange år kæmpede med utilstrækkelige rammer, har ARoS siden sin åbning i 2004 været Århus‟ store, internationalt orienterede ‟kunstflagskib‟, som har skabt markant øget synlighed og interesse for kvalitetskunst i byen. ARoS har afløst Musikhuset som byens vigtigste varemærke og markerer sig internationalt.

1

ARoS afholder en populær Junior Biennale med det formål at skærpe børn og unges interesse for kunst samt finde nye talenter. Museet har i 2010 modtaget mere end 400 værker til konkurrencen. Århus Kunstbygning – Center for Nutidskunst har fokus på samtidskunsten og danner hvert år ramme om Kunstnernes Påskeudstilling, der viser de helt aktuelle tendenser. Kunstbygningen lancerer fra 2010 en ny strategi, hvor hvert års udstillingsprogram tilrettelægges ud fra et overordnet tema, der skal være aktuelt og udfordrende og rumme centrale emner i samtidskunsten. I 2010 er temaet ”Modifikationer”. Kunsthallen fik i 2003 nye rammer i form af en tilbygning, der blev finansieret af flytningen af Kunstnernes Hus fra Saltholmsgade til netop Kunstbygningen. Kunstbygningen overgik ved årsskiftet 2005/2006 til en selvejende fond, Fonden Århus Kunstbygning, og i forbindelse med denne omstrukturering nedlagde man foreningen Kunstnernes Hus; dette gav anledning til stiftelsen af Foreningen for Professionelle Kunstnere og Kunsthåndværkere (ProKK).

Det har altid været et vigtigt element af Århus‟ kunstverden, at kunstnere selv har kunnet skabe en levende formidling til offentligheden. Af vigtige kunstnerstyrede udstillingssteder i Århus med mere eller mindre fokus på vækstlag eller undergrund kan nævnes Spanien 19C, etableret i 1998, der fokuserer på ruminstallationer, og rum46, etableret i 1995, der beskæftiger sig med politisk og diskursiv kunst.

Derforuden er der en række kvalitetsgallerier, bl.a. Galerie MøllerWitt, et kommercielt galleri og udstillingssted for anerkendte samtidskunstnere, og Charlotte Fogh Contemporary, der på én gang er kommercielt og progressivt med en national og international snarere end lokal profil.

Det ikke-kommercielle Galleri Image er et nationalt og internationalt respekteret fotogalleri, der har været strategisk placeret ved Århus Kunstakademi i mange år. Fotokunsten har dog ikke haft mulighed for at markere sig i offentligheden på grund af de meget beskedne rammer.

Der er her et stort udviklingspotentiale.

Af særlige udstillingssteder i Århus inden for billedkunstområdet må nævnes Dansk Plakatmuseum, Danmarks eneste specialmuseum for plakatkunst, der er en del af Den Gamle By og p.t. rummer en samling på omkring 400.000 plakater fra hele verden, og Museum Ovartaci på Psykiatrisk Hospital Risskov. Museet drives af Region Midtjylland, og alle udstillede kunstværker er skabt af kunstnere med sindslidelser, hvoraf de fleste har været indlagt på hospitalet. Museet er opkaldt efter sin mest berømte kunstner, Louis Marcussen – bedre kendt som Ovartaci.

Mens førnævnte Spanien 19C og rum46 er forholdsvis etablerede i vækstlaget, fokuserer flere nye tiltag mere på netværk og events end på traditionelle udstillinger. Der er bl.a. Splab, Speciallaboratorium for Kunst og Offentlighed, som er en del af Det Jyske Kunstakademi og vil skabe sammenhæng mellem akademiet og omverdenen gennem forskellige arrange-

2

menter (bl.a. udstilling, poesioplæsning, koncerter). Det andet tiltag er I DO ART, der startede hos Frontløberne og har sine rødder som kunstfestival tilbage i 2006. Netværkets mål er bl.a. at støtte den danske undergrundskunst og hjælpe kunstnere i vækstlaget med at komme ud til et publikum og få gang i deres karrierer. Over 120 kunstnere, flere udstillingssteder, kunst- og kulturmagasiner, virksomheder og projektmagere er nu (foråret 2010) tilknyttet netværket.

Feminine Moments er et Århus-baseret, internationalt netværk: et nonprofit kunstformidlingsprojekt i form af et ressource site og en art blog om lesbisk-feministisk-queer samtidskunst.

Der er omkring 170 registrerede billedkunstnere i Århus Kommune, og væsentlige kunstfællesskaber har base i Århus: Ud over det kreative vækstlagsnetværk I DO ART gælder det bl.a. ProKK med 150 medlemmer og netværket C-SAM Center for samtidskunst med 33 aktive medlemmer og forbindelse til bl.a. Designskolen i Kolding. Tilsammen udgør de velfungerende platforme for byens og regionens kunstnere.

Derudover findes min. 15 ikke-kunstnerbaserede kunstforeninger af forskellig ‟tyngde‟, der arrangerer kunstudstillinger, besøg på udstillinger og museer for medlemmerne etc.

Af andre interessante aktører på området kan nævnes tidsskriftet ARK, der blev etableret i 1994 og er et eksperimenterende, løsark-baseret kunsttidsskrift. ARK udgår fra Kunsthistorie på AU, men inddrager tillige studerende fra Det Jyske Kunstakademi. Tidsskriftet Passepartout udgår ligeledes fra Kunsthistorie og er et af Danmarks mest velrenommerede kunsttidsskrifter. Også miljøet omkring forlaget *[asterisk] er interessant i billedkunstsammenhæng med både tidsskriftsvirksomhed, udstillinger, konferencer og kunstpublikationsmesser m.m. Århus har et veludviklet uddannelsesmiljø inden for billedkunstområdet. Byens to kunstakademier har altid været centrale i byens fødekæde inden for billedkunst, hvor Århus Kunstakademi repræsenterer et forberedende og Det Jyske Kunstakademi et professionelt niveau. Århus Kunstakademi tilbyder bl.a. en fireårig kunstuddannelse inden for maleri, skulptur, medie eller keramik og er en betalingsskole, hvor der går ca. 110 studerende på basis- og fagskolen, 1.100 kursister og ca. 200 børn om året. Det Jyske Kunstakademi tilbyder en statsanerkendt, SU-berettiget videregående kunstuddannelse; den har hvert år ca.

150 ansøgere, hvoraf 20 bliver udvalgt til en personlig samtale med optagelsesudvalget. Af de 20 ansøgere udvælges der 8-10 til at påbegynde den 5-årige uddannelse; der går i øjeblikket i alt ca. 40 studerende på akademiet. Ulighederne mellem Det Jyske Kunstakademi og Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, der tilbyder statsanerkendte uddannelser på samme høje niveau, er slående: Hvor Det Jyske Kunstakademi kun modtager 1 mio. kr. i statsstøtte årligt, har Det Kongelige Danske Kunstakademi, der optager 30 studerende om året og i alt har tilknyttet ca. 200 studerende, en årlig bevilling på op mod 40 mio. kr. Der er altså tale om et op mod 40 gange større statstilskud til 5 gange så mange studerende.

3

Også Institut for Æstetiske Fag (afd. for Kunsthistorie og Æstetik & Kultur) bidrager til et stærkt og alsidigt kunstmiljø. Kunstbegrebet og kunstverdenen er som nævnt udvidet i disse år, og her er Institut for Informations- og Medievidenskab – herunder Center for Avanceret Visualisering og Interaktion (CAVI), Center for Digital Urban Living og Center for Digital Æstetik-forskning – en vigtig aktør.

Ser man på ungdomsuddannelser, er Århus Billed- og Medieskole, Byhøjskolen m.fl. vigtige med henblik på at tiltrække unge til kunstmiljøet. Disse institutioner spiller en væsentlig rolle med hensyn til forberedelse af unge med talent til landets kunstakademier, designuddannelser m.m., men leverer også unge med et veludviklet kunstsyn til hele vækstlaget generelt. Århus Billed- og Medieskole har ligefrem et decideret Talentudviklingshold, etableret i samarbejde med ARoS: et 2-årigt forløb for unge mellem 15 og 18 med særlig interesse for billedkunst. Der er optagelsesprøve. Skolens mål med talentudviklingsholdet er, at det på længere sigt opnår status som et treårigt BGK – Billedkunstnerisk Grunduddannelses Kursus.

Derudover spiller HUSET fortsat, som åbent værksteds- og kulturhus, en afgørende rolle for vækstlagsniveauet og for sammenbindingen af vækstlag, semiprofessionelle og professionelle.

Sammen giver byens uddannelser og forskellige miljøer inden for billedkunst et bredt grundlag for samarbejdsrelationer og basis for synergi.

Kunstens rolle i det offentlige rum er et iøjnefaldende emne i Århus. Med alverdens gavlmalerier har Århus en tradition for, at billedkunstnere arbejder i det offentlige rum. Samtidig har kommunen med skiftende held forsøgt at understøtte kunstværker på byens pladser og torve.

Set i forhold til tidens markante tendenser til at udvikle installationer, lyd-/lysprojekter, konstruktioner, digitale og sociale medier, bevægelige og midlertidige indretninger i byrummet etc., har Århus dog meget at rette op på. Kun få aktører markerer sig – og her er det ikke institutioner, der viser vejen, men bl.a. Århus Festuge og kunstnergruppen Bureau Detours.

----”Vi har det hele her i Århus.” (Jette Gejl, udøvende kunstner og formand for Kunstrådet)

DE SENESTE ÅRS UDVIKLING I sin evaluering af Århus Kunstbygning i 2007 skriver Kunstrådet følgende om billedkunstområdet generelt:

4

”På samtidskunstområdet har Århus i de seneste 5-7 år været i en markant udvikling. Det skyldes bl.a., at Det Jyske Kunstakademi i midten af 90‟erne skærpede sit fokus på den mere eksperimenterende kunst, så der blev åbnet for mere utraditionelle værkkategorier som lyd og digitalkunst. Hermed blev den igangværende værkdiskussion sat på dagsordenen, og akademiet har siden tegnet en selvstændig profil, som har tiltrukket elever fra hele landet.

Samtidigt opstod flere non-profit udstillingssteder for samtidskunst. Først LXX så rum 46, Splab og Artbox, som alle har rødder i Det Jyske Kunstakademi. Spanien 19 c og nu også Überkunst har etableret sig og driver samtidskunstvirksomhed med uforfærdet ildhu og for ganske små midler. Galleri Image er Nordens ældste fotogalleri og viser ligeledes samtidskunst. Flere og flere unge lokale kunstnere får deres værker ud i verden gennem disse galleriers netværk. Desuden findes en række kommercielle gallerier: Galerie MøllerWitt, Charlotte Fogh Contemporary, Mogadishni, Galleri Udengaard, som alle viser og sælger samtidskunst af høj kvalitet, og som også viser lokale navne. Århus Kunstbygning er en del af alt dette og er nu i færd med at skabe nye muligheder for samtidskunstscenen i Århus.

ARoS er med et stort spektakulært internationalt fokus med til at skærpe den publikumsmæssige interesse for billedkunsten generelt, ligesom institutionen også har mulighed for aktivt at medvirke til synliggørelsen af lokale kræfter inden for samtidskunsten.

Samtidskunstscenen i Århus er i de senere år endvidere blevet styrket af bl.a. C-SAM Center for Samtidskunst, hvis formål er at skabe en faglig og kollegial platform for byens samtidskunstnere, etablere ”artists in residens” [sic] i Århus og udvikle faglige samarbejder, som kan bidrage til kendskab og udviklingen af samtidskunsten i byen.

Derudover findes en lang række eksempler på kulturelle projekter, som med forskellig afsender har involveret samtidskunst: bl.a. Kulturhus Århus: Kulturama og i samarbejde med Svalegangen Inbetween; CAVI: visning af ny digital kunst; Århus Festival for Samtidskunst: Minority Report; Digital Kunstfestival i samarbejde med bl.a. Århus Kunstbygning: På grænsen af funktion og forstyrrelse; rum 46: Gæstebud.

Til sidst skal nævnes helt private udstillingsinitiativer i alternative rum og værksteder, Streetart [sic], interventionskunst og performance i det offentlige rum udført på eget initiativ af kunstnere, som arbejder inden for disse felter og endelig internetportalen www.aarhus.nu, som har gjort samtidskunstscenen i Århus synlig for hele verden.

Tilsammen er alle disse aktører et bevis på, at samtidskunsten trives i Århus, og de udgør et kolossalt potentiale og et enormt nationalt og internationalt netværk, som giver adgang til uendeligt mange samarbejdsmuligheder og oplevelser i fremtiden.

I denne frodige skov af institutioner og initiativer, som også breder sig ud i mange andre områder i byen, er Århus Kunstbygning en kvalificeret partner, som i høj grad er både selvstændigt normdannende og aktiv sparringspartner og medudvikler i forbindelse med forskellige faglige samarbejder på tværs af institutioner og praksisser.” (Kunstrådet, s. 176 ff.)

Kunstrådets rapport fra 2007 er optimistisk på samtidskunstens vegne, men rapporten kommer i et 2010-perspektiv til at pege på, at det billedkunstneriske miljø i Århus er særdeles omskifteligt – og i værste fald: at udstillingsmulighederne for vækstlaget er blevet noget indskrænkede. Tre af de nonprofit udstillingssteder for samtidskunst, Kunstrådet nævner, er nemlig i

5

2010 ikke længere aktive i det århusianske kunstmiljø: LXX, Artbox og Überkunst. Også Machwerket, der satsede på unge upcoming kunstnere – og som ikke nævnes i Kunstrådets rapport, formentlig fordi det åbnede efter rapportens deadline – er lukket, da hovedkvinden bag det efter en periode i Berlin er flyttet til København. Det kommercielle galleri Mogadishni flyttede i 2009 til Valby, men er nu lukket, og også Galleri Udengaard er lukket.

PUBLIKUM OG FORMIDLING Åbningen af ARoS har formidlingsmæssigt været en stor gevinst for Århus. Med 342.000 besøgende i åbningsåret 2004, 373.000 besøgende i rekordåret 2006 (pga. store særudstillinger med Michael Kvium og ”Racing Cars – The Art Dimension”) og publikumstal, der, trods en nedadgående tendens med 232.000 i 2007 og 215.000 i 2008, stadig ligger over de 200.000 (201.000 i 2009), er der ikke blot tale om, at århusianere opsøger museet, men også, at der kommer besøgende fra både resten af regionen og Danmark – ligesom museet, som stort set det eneste kunststed i byen, besøges af udenlandske turister (ca. 14 % af de besøgende kommer fra udlandet). Udfordringen for en institution som ARoS – som afspejles i det nedadgående besøgstal – ligger i at omdanne de mange nysgerrige engangsbesøg til ændrede kulturvaner. Her er det afgørende, at man tænker i nye sammenhængende strategier i hele miljøet og ikke alene i institutionsprofilering. Åbningen af ARoS synes ikke at have påvirket besøgstallene på byens øvrige kunststeder i nævneværdig grad. Den andenstørste kunstinstitution i Århus efter ARoS er Århus Kunstbygning, der i samme periode har svinget mellem 27.500 (i 2004) og blot 14.000 (i 2009, formentlig fordi kunsthallen grundet renovering lignede en byggeplads en del af året).

Det er svært præcist at estimere, hvor mange besøgende mindre udstillingssteder, gallerier og kunstevents har årligt, men et konservativt skøn vil være, at sammenlagt ca. 300.000 for indeværende besøger kunstudstillinger på Århus‟ i alt ca. 25 udstillingssteder om året. I dette regnestykke indgår ikke ”Sculpture By The Sea”-udstillingen sommeren 2009, der ikke blot i sin form, men også med sine mere end 661.000 besøgende sprængte alle rammer.

Mens ARoS ofte er i medierne og manifesterer sig godt i den danske bevidsthed, er det svært for mindre steder og lokal kunst at trænge igennem i samme grad, ligesom det kan være svært for den almindeligt kunstinteresserede borger at følge med i, hvad der sker i byen. De trykte og elektroniske medier koncentrerer sig om bestemte steder og begivenheder.

Hvad angår andre formidlingsstrategier er den oprindeligt Århus-baserede netportal kunsten.nu forbilledlig, ikke mindst ved at samle de forskellige grupper i miljøet (udøvende/ skrivende, kunstnere og akademikere). Den blev lanceret som en ”Århus-portal” i 2003, www.aarhus.nu, men lukkede i 2008, blot for at genopstå som kunsten.nu med større dækning (hele Danmark og udlandet). Netop den lokale relevans er derfor blevet mindre: Århus har mistet en særlig platform, som måske kunne ‟gentænkes‟ inden for de nye rammer.

6

Kunsten formidles disse år på mange andre måder end i traditionelle gallerier og kunstmuseer. Århus har dog manglet både performance, aktioner, reklamekunst, events, indslag med nye medier og udendørs udstillinger i både det offentlige rum og i utraditionelle rammer. Århus Festuge har senest taget initiativ til, at kunst i byen tilføres en vis dynamik med forskellige installationer på bl.a. torve og i åen, mens den forståelse af og for tidens eksplosion af kunstog virkelighedssammensmeltning, som mange andre europæiske storbyer oplever, er fraværende i Århus.

Sculpture By The Sea viste et enormt publikums- og mediepotentiale i brugen af byens rum som et levende galleri, og projektet er oplagt som et eksempel på byrumskunst – og som optakt til 2017. Man arbejder foreløbig på en gentagelse af succesen i 2011.

Foreningen Åbne Døre har siden 1997 arbejdet på at medvirke til kunst- og kulturformidling i et direkte møde og dialog mellem kunstnere og publikum. Foreningen tæller omkring 80 medlemmer, der hvert år åbner dørene til deres værksteder i en weekend. Gennemsnitligt har hver enkelt kunstner besøg af ca. 100 mennesker. Foreningen arrangerer derudover en fælles præsentationsudstilling. Her er det vigtigt at påpege, at netop synliggørelse af miljøet, dvs. både kunstnere og kunstneriske arbejdsprocesser m.m., er vigtige, og at man ikke kan ‟nøjes‟ med at præsentere færdige værker.

Blandt de mulige trusler mod billedkunstmiljøet i Århus, der bl.a. er nævnt under SWOT, er, at det er svært som by at manifestere sig i en stærkt internationaliseret kunstverden, og at der er tendens til provinsialisme og følelse af ‟tilbageståenhed‟ over for København (lillebrorkomplekset).

I denne sammenhæng er ARoS som internationalt flagskib en vigtig spiller. Kulturarvsstyrelsens rapport National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer (2009), delrapporten om ARoS, viser, at brugerne vurderer deres samlede museumsoplevelse på ARoS til 8 på en skala fra 1 til 10. Dermed ligger museet en anelse under landsgennemsnittet på 8,2 for både kunstmuseer som gruppe og alle museer. Museet scorer dog højere end gennemsnittet for kunstmuseer på parametre som egnethed for børn (7,4 mod 6,7) og muligheden for at deltage aktivt (7 mod 6). Desuden bliver de besøgende længe på ARoS: 70 % bruger over 2 timer på museet mod 43 % for landsgennemsnittet for såvel kunstmuseer som alle museer, og kun 6 % bruger under en time (mod hhv. 13 % og 16 %).

I forhold til publikums aldersfordeling har ARoS en ‟ung‟ profil: Museet har godt fat i det unge publikum (14-29-årige) i forhold til landsgennemsnittet for såvel kunstmuseer som alle museer (31 % mod 13 %), en større andel af 30-49-årige end landsgennemsnittet for kunstmuseer (40 % mod 27 %) og til gengæld en markant mindre andel af 50-64-årige og 65+ (hhv.

20 % og 8 % mod 36 % og 24 %).

Meget betegnende har 42 % af de besøgende hørt om ARoS via avis, internet, radio eller tv mod landsgennemsnittet for kunstmuseer og alle museer på hhv. 28 % og 23 %. Mens ARoS

7

skaber synlighed om kunst i Århus og er præget af professionel markedsføring, bliver der hurtigt stille i medierne, hvad den lokalt baserede kunst angår. Det fremføres i flere sammenhænge, at billedkunstnerne kunne vinde mere opmærksomhed ved at stå mere sammen og dele ressourcer omkring formidling i langt højere grad, end tilfældet er i dag – f.eks. i forbindelse med det kommende produktionscenter på Godsbanegården. Som tilstandene er nu, udsultes mange såkaldt smalle kunstoplevelser. Der ligger fortsat en stor opgave i at formidle kunsten og få den ud til hele det potentielle publikum.

Ser vi på besvarelserne af Aarhus 2017‟s spørgeskema og på spørgsmålet om, hvor vigtige en række formidlingsformer er for institutionens formidling (fra 1: ingen betydning til 5: uundværlig), svarer alle 7 institutioner, at e-mails og nyhedsbreve er uundværlige for deres formidling. Også mund-til-mund vurderes som uundværlig for 6 ud af 7 institutioner, ligesom eget websted vurderes som uundværligt af 5 ud af 7. Kommunens website vurderes derimod til ingen betydning at have for 4 af de 7 institutioner (ARoS, Kunstbygningen, Galerie MøllerWitt, rum46). Hvis kommunen ønsker at spille en rolle i formidlingen af Århus‟ kunstinstitutioner, kan der tilsyneladende med fordel sættes ind her.

Virale strategier har stor betydning for Århus Kunstbygning og Galleri Image, middel betydning for ARoS og Charlotte Fogh Contemporary og ringe betydning for Galerie MøllerWitt, rum46 og ProKK. Det synes her relevant at inddrage spørgsmålet om institutionernes fremtidsperspektiver i forhold til brugen af ny teknologi og nye medier. På spørgsmålet om, hvilke strategiske aktiviteter det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år (fra 1: uvæsentligt til 5: afgørende), vurderer både ARoS og rum46, at ny teknologi og nye medier er afgørende. Også Århus Kunstbygning, Galerie MøllerWitt og ProKK vurderer relevansen heraf som høj (4). Dette tyder på, at institutionerne i høj grad er bevidste om de muligheder, der ligger i ny teknologi og nye medier – også i forhold til formidling.

Ny teknologi giver netop muligheder for anderledes og oplevelsesbaserede formidlingsstrategier. ARoS udviklede i 2007 formidlingsprojektet The Sound & Contemplation of Art i forbindelse med særudstillingen Mariko Mori – Oneness. I antologien Digital museumsformidling – i brugerperspektiv (2009) præsenterer tidligere overinspektør på ARoS Gitte Ørskou formidlingsprojektet, hvis formål var at føje lag til værkoplevelsen via håndgribelig, intuitiv og kropslig interaktion med vægt på dels den legende dimension, dels social interaktion publikum imellem. Det er meningen, at de nye interaktive formidlingsværktøjer på længere sigt skal danne afsæt for en samlet satsning på interaktiv formidling af den permanente samling på ARoS. Evalueringen af The Sound & Contemplation of Art har i høj grad været positiv: publikum oplevede de særlige formidlingstilgange som interessante, de appellerede til alle aldersgrupper og medførte en høj grad af brugerdeltagelse. Overordnet set vurderede publikum, at det var en styrke med den tætte sammenknytning af kunst og formidling – men at det kunne være problematisk i forhold til f.eks. historisk kunst.

8

Hvad angår nye medier i formidlingssammenhæng kan man konstatere, at der er en generel tendens blandt de yngre institutioner, foreninger og netværk til, at der i stadig højere grad benyttes sociale netværksmedier – Facebook, Twitter, blogs etc. – i forbindelse med formidling. Under informationsjagt på internettet bliver man stadig oftere henvist til sådanne sider frem for ‟traditionelle‟ hjemmesider. Dette gør sig ikke blot gældende inden for billedkunstområdet, men også i høj grad inden for festivaler, events og mere ‟flygtige‟ kunstformer. Dette indikerer samtidig, at der vil være mulighed for at nå store brugergrupper – både for de enkelte institutioner og for kulturhovedstadsprojektet – gennem brug af nyere formidlingsformer som de nævnte, podcast, sms m.m.

----”Vi har lige fået lov at arbejde nede på Godsbanen i en måned. Her har vi 40 nye, måske kommende kunstnere, som laver en elevudstilling. Når man fortæller pressen det, er de uinteresserede.” (Lone Lindequist, forstander for Byhøjskolen) ”Et sted som Kunstbygningen: Hvis man ser på besøgstallet, så er det jo alt for lidt, når man tænker på beliggenheden og alle de studerende. Der må være noget galt med hele formidlingen.” (Søren Elgaard, fotograf, studielektor og kunstner)

RAMMER OG RESSOURCER Der er en relativt skarp opdeling mellem de offentligt drevne kunstinstitutioner og de private – på trods af, at kunstnerne og deres værker/aktiviteter sagtens kan indgå i begge systemer.

Ser vi på statens engagement, ligger dette primært i at yde støtte til ARoS som et af landets førende kunstmuseer. Med et statstilskud på 22 mio. kr. (2009) – som i øvrigt er mærkbart lavere end Louisianas og Arkens statstilskud på hhv. 32 og 31 mio. kr. – samt Århus Kommunes eget bidrag på 7 mio. modtager museet over 70 % af den samlede kunststøtte i Århus. Århus Kommune yder faste driftstilskud til en række af byens kulturinstitutioner. Inden for billedkunstområdet gælder det ARoS, Kunstbygningen og Galleri Image. Også foreningen Kunstnernes Påskeudstilling modtager fast driftsstøtte til den årlige udstilling og kulturformidling.

Kommunen tilbyder derudover en række andre støttemuligheder, bl.a. udviklingspuljen. Der er bred enighed i miljøet om, at Kunstrådet, der er nedsat som et mellemled mellem det billedkunstneriske miljø og kommunen, fungerer godt, og her uddeles midler til projekter og særlige tiltag. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der ikke ydes fast driftsstøtte til veletablerede, kunstnerdrevne institutioner som Spanien 19C eller rum46.

9

En række styrker nævnes jævnligt (i Aarhus 2017‟s SWOT, interviews, fokusgrupper etc.), når det billedkunstneriske område i Århus diskuteres. Blandt de oftest forekommende er, at der er flere forskellige miljøer, både hvad angår niveau og bredde; et godt lokalt netværk; gode støttemuligheder; store institutioner (bl.a. ARoS) med et højt kunstnerisk niveau, der smitter af på resten af kunstmiljøet; føling med et internationalt højt niveau; gode uddannelsesmuligheder, ikke mindst i kraft af de to kunstakademier, Århus Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi; og sidst, men ikke mindst: at Århus er et godt sted at være.

Når det kommer til byens svagheder, er billedet straks mere broget. Svagheder, forhindringer og trusler kommenteres dog især af aktører i vækstlaget. Åbningen af ARoS gav kunstmiljøet et vigtigt og tiltrængt løft, men det er tydeligt, at denne satsning har været medvirkende til, at det lokale kunstmiljø og det mere eksperimenterende miljø til en vis grad føler sig forbigået.

Det fremhæves her, at der er et manglende kommunalt fokus på upcoming kunst, og at kommunen mangler føling med engagementet i miljøet – de nye tiltag. Følgelig kan det være svært at skaffe penge. Formanden for Kunstrådet, Jette Gejl, fremfører i den sammenhæng, at kommunen skal have modet til at give frie midler, så upcoming kunst har noget at lege med.

En stor del af Kunstrådets budget går til institutioner, som er faste poster i budgettet, f.eks. Århus Kunstbygning (ÅK). Herom skriver Kunstrådet: ”ÅK har i sit nuværende budget 400.000 kr. årligt til udstillinger. Denne situation betyder, at ÅK i meget høj grad må deltage i kampen om de frie midler, som f.eks. fra Kulturudviklingspuljen, der først og fremmest burde tilgå kunstnerne og de små uafhængige udstillingssteder.

Det virker paradoksalt, når store institutioner med statslige og kommunale driftstilskud støvsuger de puljer, som er skabt for direkte at støtte kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

I den sammenhæng kan man kritisere Fonden Århus Kunstbygning og Århus Kommune for urealistisk budgettering i forhold til de tårnhøje ambitioner. I dag er det lederens daglige problem at skaffe tilstrækkelige midler, men uden en forholdsmæssig og ligeværdig egenfinansiering på udstillinger er det svært at være overbevisende i den skærpede konkurrence om fondsmidler. Kunstrådet anbefaler derfor, at driftstilskuddet forhøjes med fokus på netop dette problem” (s. 179).

FOKUS: TALENTFLUGT OG TALENTTILTRÆKNING En trussel mod det billedkunstneriske miljø i Århus, der ofte nævnes, er talentflugt. Det fremgår bl.a. af en række interviews med vækstlagskunstnere, at der er mange faktorer, der spiller ind med hensyn til spørgsmålet om talentflugt eller talenttiltrækning. Ud over et oplevet manglende mod fra kommunens og andre beslutningstageres side til at satse på upcoming kunstnere og lokalt talent peger flere på byens størrelse og mangel på billige,

10

centrale værksteder som faktorer, der i en direkte grad påvirker overvejelser om at flytte fra Århus. I vækstlaget fremfører man desuden, at der mangler flere ikke-kommercielle, kunstnerstyrede gallerier/udstillingssteder, da disse har andre dagsordener end de kommercielle eller kuratorstyrede, og begge typer er vigtige for dynamikken i kunstmiljøet. Et udstillingssted uden interesse i salg kan vise kunst, der ikke skal forsøge at behage en evt. køber. Ikke-kommercielle udstillingssteder er på den måde med til at sikre et mangfoldigt og eksperimenterende udstillingsprogram. Man efterlyser desuden et bedre samarbejde de forskellige institutioner imellem.

Samtidig med en oplevet talentflugt er der dog også tale om en talenttiltrækning bl.a. i kraft af de gode støtte- og uddannelsesmuligheder, Århus tilbyder, og den kunstneriske diversitet, der fremhæves at eksistere såvel på professionelt niveau som i vækstlaget.

Mange udøvende kunstnere bosat i Århus har internationale forbindelser, rejser ud, deltager i internationale netværk og er som sådan lige så meget verdensborgere som ‟bare‟ århusianere.

En dobbeltrolle, som kan betyde, at kunstnere med en stærk ‟verdensborgermentalitet‟ lægger deres kræfter andre steder end i det lokale kunstmiljø og i sidste ende flytter fra Århus (altså talentflugt), men som også kan give nye input, tanker og ideer til det kunstneriske miljø og dermed både udfordre og styrke det – skabe dynamik og forhindre, at miljøet bliver statisk og indspist. Det forudsætter dog naturligvis, at kunstnerne vender tilbage til Århus med den fornyede inspiration og viden og ikke bosætter sig endegyldigt i udlandet. Dette kan opnås ved at gøre byen til et godt sted at være, ikke mindst mens de vordende kunstnere er under uddannelse, så de har lyst til at vende tilbage, ved at satse mere på talentpleje og ved at koble det lokale og det internationale miljø i endnu højere grad, end tilfældet er nu. Denne kobling kan ske gennem glokalisme: enten at trække internationale projekter og events til Århus eller skabe initiativer, der mere direkte inkluderer de lokale kunstnere, såsom tværnationale samarbejder og udvekslingsaftaler. Ved både kulturpolitisk og i 2017-regi at indtænke glokalisme i det kulturelle miljø kan man udnytte dobbeltrollen og ‟verdensborgermentaliteten‟ hos de udøvende kunstnere og vende den til en fordel for Århus.

----”Det handler om at sende talenterne af sted med en rød hotline til Århus, så de ved, at de altid kan komme tilbage til Århus og investere deres talent og erfaringer her igen. At skabe en platform, man kan vende tilbage til.” (Jette Gejl, formand for Kunstrådet) ”Vi har potentialet til at skabe ’glokalisme’. At kombinere det lokale med nationalt og internationalt udsyn.” (Marie Nipper, ARoS) ”Det, jeg læser ind i det [begrebet glokalisme], er det her med at prøve at udnytte de lokale potentialer, der er, men samtidig tænke det ind i en global kontekst. F.eks. at lade sig inspirere af internationale projekter, men adoptere dem og omforme dem, så de bliver lokalt forankret.” (Marie Nipper, ARoS)

11

”Århus er lille nok til, at vi kan tale sammen og få tingene til at lade sig gøre.” (Beate Cegielska, Galleri Image) ”Vi skal udnytte det regionale potentiale – folk i Jylland vil meget gerne køre til Århus.” (Lars Møller Witt, Galerie MøllerWitt)

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK Institutionerne vurderer generelt værdien af deres formelle og tværfaglige netværk højt.

Lokale netværk har stor værdi (4-5 på en skala fra 1: ingen betydning til 5: uundværlig) for 6 ud af 7 institutioner, nationale netværk for 4 ud af 7 og internationale for 6 ud af 7. Der er en tydelig tendens til, at institutionerne vurderer værdien af de regionale netværk lavest: 6 ud af 7 vurderer værdien til mellem 1 og 3. Undtagelsen er ProKK med 4, som netop er et (øst)regionalt foretagende. I forhold til Århus Europæisk Kulturhovedstad 2017 som regionalt projekt kan man således med fordel tænke i at fremme og facilitere regionale netværk.

Hvad angår de udøvende kunstnere har professionelle kunstnere i Århus ofte internationale netværk, og det lokale kombineres løbende med inspiration og ideer udefra. Men der efterlyses et bredere samarbejde mellem de forskellige kunstinstitutioner, -uddannelser og -miljøer for at udvikle nye muligheder og nyt potentiale. I den forbindelse efterlyses et fysisk samlingssted og et formaliseret organ, der kan facilitere samarbejdet.

----”Vi skal kombinere det lokale, som kan noget, som har udsyn, med noget kvalificeret udefra – så har vi chancen for at skabe noget banebrydende. Med mit kendskab til den lokale kunstverden tror jeg, at hvis man bad dem lave et relationskort over deres internationale netværk, så ville man blive imponeret. Deres netværk er voldsomt forgrenet. Hvis man gennem de netværk kunne invitere nogle partnere, så er der grundlag for noget unikt.” (Trine Rytter Andersen, kunstner, kurator, skribent)

FREMTIDSPERSPEKTIVER – INSTITUTIONER I Aarhus 2017‟s kulturinstitutionsanalyse er institutionerne blevet spurgt: ”Hvilke strategiske aktiviteter kunne det være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år?” (på en skala fra 1: ingen relevans til 5: stor relevans). Der spørges til: ”Internationalt samarbejde”, ”Turisme (nationalt)”, ”Turisme (internationalt)”, ”Kultur-erhvervssamarbejde”, ”Byrum og udendørsarealer”, ”Tværfagligt samarbejde”, ”Mangfoldighed”, ”Børn- og ungeaktiviteter”, ”Lokale kunstnere”, ”Miljø, klima og bæredygtighed”, ”Ny teknologi og nye medier”, ”Publikumsstrategier” og ”Kulturarv”.

12

Internationalt samarbejde prioriteres højt (4-5) af 6 ud af 7 institutioner. Med hensyn til den nationale og internationale turisme sker der ikke overraskende en polarisering: Den prioriteres højt (4-5) af ARoS, Århus Kunstbygning, Galleri Image og ProKK og lavt (1) af Charlotte Fogh Contemporary, Galerie MøllerWitt og rum46. Dette afspejler en vis realisme hos institutionerne.

ARoS prioriterer “Miljø, klima, bæredygtighed” lavt (2 ud af 5 mulige). Da museet er en yderst vigtig aktør i det århusianske kulturliv, bør museet nok tages i ed, hvis man med hensyn til 2017 vælger at satse på et „grønt‟ tema.

ARoS er kun moderat interesseret i ”Byrum” (3) – som til gengæld har topprioritet for rum46 og Århus Kunstbygning (5) – samt ”Tværfagligt samarbejde” (3), der ellers har topprioritet hos 5 ud af 7 institutioner. Da begge områder er vigtige i en kulturhovedstadssatsning, kan det også her være en idé at tage museet i ed på forhånd.

Mht. ”Børn- og unge-aktiviteter” ligger ARoS til gengæld helt i top sammen med Århus Kunstbygning. Også mht. ”Kulturarv” ligger ARoS højt (4 – sammen med Charlotte Fogh Contemporary), mens de decideret samtidskunstorienterede institutioner ikke overraskende prioriterer kulturarv lavt. Der lader således til at være en fornuftig og logisk fordeling af opgaverne blandt institutionerne.

Hvad angår ”Kultur-erhvervssamarbejde” skiller rum46 sig markant ud, idet den prioriterer det meget lavt (1), mens de øvrige institutioner prioriterer det højt (4-5). Dette stemmer i og for sig fint overens med udstillingsstedets særlige ikke-kommercielle og samfundskritiske profil.

FOKUS: INSTITUTIONERNES BRUG AF LOKALE KUNSTNERE Et emne, som ofte dukker op i fokusgrupper og interviews, er ARoS‟ forhold til de lokale kunstnere. Mange Århus-kunstnere mener, at ARoS skal tage mere ansvar over for lokalmiljøet for at stimulere vækstlaget. Det må her bemærkes, at også århusianske vækstlagskunstnere formentlig nyder godt af, at ARoS skaber en generel interesse for billedkunst blandt byens borgere. Når det er sagt, har ARoS dog et andet formål end at stimulere byens vækstlag, idet det blev bygget som Århus‟ internationale flagskib. Et internationalt image kan ikke opnås gennem udstrakt brug af lokale kunstnere: Hvis museet opererer i vækstlaget, kan det ikke samtidig tiltrække de store, internationale stjerner. ARoS tager derfor først kunstnere ind, når de har konsolideret sig som en del af samtidskunsten. Bettina Bach Nielsen, marketingchef for ARoS, påpeger, at man heller ikke ser nye lokale kunstnere på Louisiana, Arken, MoMa eller Tate Modern – altså de museer, ARoS ønsker at sammenligne sig med.

At ARoS ikke selv prioriterer lokale kunstnere, bekræftes af Aarhus 2017‟s kulturinstitutionsanalyse, hvor museet i forhold til fremtidsperspektiver prioriterer satsningen på lokale

13

kunstnere lavt: 2 på en skala fra 1 til 5. Hvis ARoS skulle ønske større opbakning fra miljøet i Århus, kunne det evt. vælge at samarbejde med vækstlaget gennem mindre projekter, men museet kan ikke være forpligtet på at fremvise lokale upcoming kunstnere. Det er derfor vigtigt, at der er andre kanaler for de lokale kunstnere og byens vækstlagskunstnere.

Brugen af lokale kunstnere bliver da også prioriteret højt af 4 ud af de 7 institutioner, der har besvaret spørgeskemaet, når der spørges til fremtidsperspektiver: ProKK og Århus Kunstbygning (5), Charlotte Fogh Contemporary og rum46 (4). I Kunstrådets evaluering af Århus Kunstbygning opfordres kunsthallen direkte til at ”skabe gode relationer til det lokale kunstnermiljø, således at dygtige lokale kunstnere også får den opmærksomhed, de fortjener.

Kunstbygningen bør derfor være både opsøgende og særdeles lydhør overfor talent og potentiale i det lokale kunstnermiljø” (s. 178).

FOKUS: FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR VÆKSTLAGET I en spørgeskemaundersøgelse blandt 53 vækstlagskunstnere, udført af studerende fra IÆF, spørges: ”Hvilke konkrete tiltag synes du er vigtige at prioritere for at forbedre forholdene for det billedkunstneriske miljø?” (på en skala fra 1: ikke vigtigt til 5: meget vigtigt). Kunstnerne svarede: 1. Et fælles samlingssted – f.eks. et hus for kunst og kunstperformance.

2. Værksteds-/atelierpladser.

3. Rådgivning i praktiske og økonomiske anliggender – f.eks. fondsansøgning, udstillings- og støttemuligheder.

Mens det er blevet påpeget, at der faktisk er ledige værksteds- og atelierpladser at få i Århus – og at problemet måske snarere er, at kunstnerne ikke ønsker at rykke uden for Ringvejen – synes de to andre punkter såvel reelle som relevante, og de vil kunne blive – i hvert fald delvis – imødekommet gennem det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen.

Et af de fire kulturpolitiske mål, der opstilles i Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011, er at fremme udviklingen i produktionsmiljøerne, hvor talenter sikres albuerum, og hvor der er fokus på det eksperimenterende, kreative og nytænkende. Vækstlagskunstnere påpeger det paradoksale i, at Århus Kommune ifølge denne målsætning ønsker at vise nyskabende og banebrydende kunst og samtidig håndhæver visse regler og love, der modvirker dette. Som konkret eksempel nævnes bl.a., at der i Århus i 2004 blev vedtaget en nul-tolerance-politik over for graffiti og street art, hvorefter der få år efter blev opsat en stor udstilling, Icons For Now, med netop street art for at demonstrere åbenhed og mangfoldighed. Dette blev i miljøet opfattet som utroværdigt. Udfordringen vil derfor være at skabe et rum med tolerance og plads til eksperimenter mellem struktur og anarki.

14

FOKUS: GODSBANEN Det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen indtager med sit potentielt helt enestående miljø en central plads i billedkunstnernes tanker om fremtiden. Produktionscentret vil kunne opfylde flere af de efterlyste funktioner: Her kan der både udvikles mere inspirerende rammer for kunstproduktion, udvikles både kunstneriske og strategiske kompetencer, skabes internationale samarbejdsaftaler, styrkes netværk etc.

Flere anfører dog, at stedet, for at kunne udfylde denne rolle, må kunne fungere som katalysator for de mange forskellige behov og ønsker i miljøet. Dette kræver dels, at miljøet selv formulerer og organiserer sig og yder en indsats for at udvikle potentialet, dels at der er en visionær og progressiv ramme og ikke mindst en troværdig faglig dialog mellem projektledelsen og kunstnerne. Organisationsform, økonomi og profil vil være afgørende for, om kunstnere, der er vant til individuelle løsninger, vil kunne affinde sig med institutionalisering og fælles profil.

Vækstlagsnetværket I DO ART har i perioden januar-maj 2010 fået mulighed for at slå sig ned på Godsbanen og bl.a. udleje værksteder til unge kunstnere og iværksættere i Århus. Det har skabt et innovativt og progressivt miljø med mange nye tiltag og kunstudstillinger fra forskellige grupper – netop noget af det, man håber at opnå med det færdige produktionscenter. Der er dog bekymringer i vækstlaget over, hvad der sker med dette miljø, når ombygningen af Godsbanen går i gang.

Af andre mulige trusler eller ulemper forbundet med Godsbane-projektet kan nævnes, at det ud fra et mangfoldighedsperspektiv kan være uhensigtsmæssigt at flytte fokus fra de små udstillingssteder i midtbyen og samle meget kultur på et sted. Andre ser en risiko i, at Godsbanen suger alle projektmidler til sig eller udvikler sig til et kommunalt pedelvælde.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG - Et bredere samarbejde mellem de forskellige kunstinstitutioner, -uddannelser og -miljøer med henblik på at udvikle nye muligheder og nyt potentiale og for at have større chance for at kommunikere budskaber ud til borgerne. I den forbindelse efterlyses et fysisk samlingssted og et formaliseret organ, der kan facilitere samarbejdet. Hvis flere grupper kunne blive tilknyttet det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen, vil det skabe mulighed for øget samarbejde. Det kræver dog også en indsats fra grupperne for at udvikle potentialet.

- Et centralt netværk eller sekretariat, som kan assistere ved fondsansøgning, pressemeddelelser, tværgående og internationale kontakter og med at strukturere og formidle projekter efterlyses af kunstnere. Opgaverne varetages i øjeblikket i nogen grad af Kulturhus Århus.

15

- Oprettelse af ”artists in residence”-programmer i Århus og øget mulighed for rejsestipendier til lokale kunstnere og besøg fra internationale kunstnere.

- Med Galleri Image som en væsentlig aktør er der basis for en opprioritering af fotokunst i Århus. Som det er nu, begrænser de utidssvarende rammer muligheden for at sikre store udstillinger, der kunne tiltrække et større publikum.

- Der er potentiale i i højere grad at indtænke de århusianske kunstneres ‟verdensborgermentalitet‟ i såvel kulturpolitik som 2017-regi.

- At byrummet i endnu højere grad udnyttes til kunstneriske projekter, og at der skabes større kompetence inden for netop dette felt. Jf. succesen med Sculpture by the Sea. - At opbygge et samarbejde med andre større kunstmuseer i Region Midtjylland for at kunne skabe store, sammenhængende tematiske udstillingsserier, der kunne skabe stor national og international interesse.

----”Man har sådan en romantisk tanke om slum som sådan et slags Østberlin. Det er en forudsigelig retorik, som falder tilbage [på kunstnerne]. Århus vil altid blive pænere fra midten og ud, det er naturligt. Bare tag ud i Gellerup, der er masser af slum. Godt at Godsbanen bliver skabt under ordnede forhold, som er tænkt som et produktionsværksted. Lad anarki være udenfor. Århus skal være en blanding af tunge institutioner og upcoming kunst. Hvis der er noget, kunstnere er gode til, så er det skyttegravskrig.” (Jette Gejl, formand for Kunstrådet) ”Jeg kunne også drømme om, at billedkunsten i 2017 er nået et sted hen, hvor den kommer ordentligt ud i byens forskellige rum, og der er blevet skabt nogle alternative stærkt visuelle miljøer, hvor folk kan få et sug i maven. Ikke bare, fordi man kan sidde og drikke fadøl, men fordi hele iscenesættelsen sætter nogle tanker i gang i skallen på én. Jeg ønsker mig indhold tilbage i kunsten, og fokus på dette indhold.

Formidlingsdelen er også min evige kæphest. Vi har aldrig tid nok til at snakke om, hvad det handler om.” (Trine Rytter Andersen, kunstner, kurator, skribent) ”Noget af det vigtigste er på den ene side at fremme en kvalitet i forhold til kunst og selvstændighed – at afsøge nogle ekstreme udtryk og greb, der ikke er mainstream – men på den anden side ikke at køre sig selv ud på et sidespor og blive elitær og nicheagtig.” (Trevor Davies, projektleder Aarhus 2017) “Vi har jo en stærk kulturbalast i Århus. Vi har så mange produkter af høj kvalitet, så for mig at se, kan det kun være positivt, hvis man får [titlen], og der bliver skabt en ordentlig platform, og tingene kommer til at spille sammen i et univers, hvor man hele

16

tiden kan se, hvad der sker på tværs. Og jeg tror også på […], at ARoS er en af hovedattraktionerne i denne by, så vi vil også være en af årsagerne til, at tingene fungerer. […] Det kan kun være at sætte Århus på landkortet i endnu højere grad, hvis kommunikationen er skarp nok, for det var Dialog09 ikke. Den fungerede ikke. [...] Der var ingen linje i det. Det gav ikke noget. Det var synd for landsudstillingen – den havde simpelthen ikke nok pondus, historien var simpelthen ikke god nok. Hvis vi kan det med det her, skabe et produkt […], så vil det være super fedt for ARoS, helt klart. Det skal vi da. Masser af aktiviteter rundt i byen. Århus kan jo sagtens levere varen på kryds og tværs. Vi har Den Gamle By, vi har os, vi har dans, vi har teater, jamen, vi har det hele.

(Bettina Bach Nielsen, Marketingschef ARoS)

REFERENCER Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad.

Opsamlingsdokument. Århus.

Kortlægningsrapport, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet (2009): Hellerup, Carina: ”Rio, Berlin, London… eller Århus” Ipsen, Henriette Wittendorff: ”I placeringen mellem århusianer og verdensborger” Sørensen, Signe Mejstrup: ”Det billedkunstneriske vækstlag i Århus” Kulturarvsstyrelsen (2009a): Digital museumsformidling – i brugerperspektiv. Kbh. Kulturarvsstyrelsen (2009b): National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer (delrapporten om ARoS), Kbh. Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007), udarbejdet af Århus Kommunes Kunstråd i samarbejde med Kunstrådets evalueringskoordinator. Århus. Århus Kommune (red.) (2008): Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011, Kulturforvaltningen Århus Kommune. Århus: Scanprint.

OVERSIGT OVER AKTØRER MUSEER ARoS Aarhus Kunstmuseum Dansk Plakatmuseum

Århus‟ internationalt orienterede kunstmuseum, der med sine 17.700 kvadratmeter fordelt over ni etager er ét af Nordeuropas største. Faste samlinger, tre årlige særudstillinger samt en række mindre udstillinger.

Danmarks eneste specialmuseum for plakatkunst. Kulturhistorisk museum og fra 2006 en del af Den Gamle By. En permanent samling af klassiske plakater, skiftende udstillinger og butik med salg. Rummer pt. en samling på omkring 400.000 plakater fra hele verden.

17

Museum Ovartaci

Museum for værker af kunstnere med sindslidelser, hvoraf de fleste har været indlagt på Psykiatrisk Hospital Risskov.

KUNSTHALLER OG UDSTILLINGSSTEDER Århus Kunstbygning Galleri Image – Center for Fotografi rum46

Udstillingsstedet Spanien 19C

GALLERIER (UDVALG) Charlotte Fogh Contemporary Galleri Gallo Galleri Jarsbo Galerie MøllerWitt Galleri Profilen Galleri 77m3 galleriV58

Velfungerende kunsthal, der viser et bredt udvalg af national og international nutidskunst.

Ikke-kommercielt galleri, der viser national og international foto- og videokunst af høj kvalitet.

Udstillingssted (etableret 1995) med fokus på tværdisciplinære og tværæstetiske projekter, der kombinerer kunst med sociale og politiske tematikker eller problemstillinger.

Et ikke-kommercielt kunstnerstyret udstillingssted (etableret 1998) med fokus på samtidskunst.

Galleri med nyeste strømninger inden for nutidskunst – maleri, skulptur, installation, fotografi, street art og videokunst.

Græsrodsgalleri primært for psykisk syge kunstnere.

Galleri og kunsthandel med præsentation og udstillinger af dansk og international samtidskunst, moderne kunst, COBRA. Arrangerer bl.a. hvert år 8 separatudstillinger med de tilknyttede kunstnere.

Udgiver, udstiller, udsmykker, vurderer og handler med moderne kunst fra dette og sidste århundrede.

Galleri for samtidskunst med fokus på rum og sted. Har både stedspecifikke værker og kuraterede udstillinger.

Kunstgalleri for dansk og udenlandsk samtidskunst.

KUNSTNERSAMMENSLUTNINGER ProKK

LYNfabrikken

Bureau Detours C-SAM – Center for samtidskunst I DO ART

Kunstnernes Påskeudstilling

Foreningen for Professionelle Kunstnere og Kunsthåndværkere arrangerer udstillinger og agerer praktisk/fagpolitisk i kulturlivet i og omkring Århus.

Et af landets førende fællesskaber for kreative virksomheder inden for design, arkitektur og kommunikation.

Dansk kunst- og arkitekturfællesskab, som fortrinsvis arbejder i det offentlige rum.

Et netværk bestående af billedkunstnere, kunstformidlere, kritikere og kuratorer.

Nyt netværk for visuel kunst med fokus på kunstnere i vækstlaget; udsprang af Frontløberne og begyndte som en kunstfestival i 2006.

Forening, der som tilskudsberettiget institution har til formål hvert år at arrangere en åbent censureret udstilling af nutidig billedkunst samt yde støtte som kulturformidler.

18

Åbne Døre

Forening, der arbejder med kunst- og kulturformidling gennem direkte møder og dialog mellem kunstnere og publikum, bl.a. i form af værkstedsbesøg.

KUNSTFORENINGER (UDVALG) Hasle Kunstforening Jyllands-Postens Kunstforening Kunstforeningen af 1847 Kunstforeningen Arkitektskolen Aarhus Kunstforeningen Havkær Kunstforeningen HK Østjylland Kunstforeningen Ingeniørhøjskolen i Århus Kunstforeningen på Århus Sygehus Kunstforeningen Vennelyst Kunstforeningen VUC Århus Sabro Kunstforening Skt. Lukas Sogns Kunstforening VIA Uddannelsescenters kunstforening Åby Sogns Kunstforening Århus Rådhus Kunstforening

NETVÆRK, TIDSSKRIFTER M.V. ARK

*[asterisk] Feminine Moments Global Artwork

Højbjerg FotoGrafiske Værksted Passepartout

Splab

Eksperimenterende, løsark-baseret kunsttidsskrift, der udgår fra Kunsthistorie, AU, men tillige inddrager studerende fra Det Jyske Kunstakademi.

Forlag med tidsskriftsvirksomhed, udstillinger, konferencer, kunstpublikationsmesser m.m.

Et internationalt, webbaseret formidlingsprojekt for lesbiskfeministisk-queer samtidskunst.

Projektet har som formål at opkvalificere og synliggøre kvindelige kunstnere, kunsthåndværkere og designere med en flerkulturel identitet/etnisk minoritetsbaggrund.

Værksted (under Århus Kommune), der spænder over traditionelle grafiske dybtryksteknikker, analogt fotografi, ædeltryksteknikker og digital billedbehandling.

Kunstvidenskabeligt tidsskrift, som udgives to gange årligt af Afd. for Kunsthistorie, AU. Bidrag fra kunsthistorikere, museumsfolk, udøvende kunstnere og fra den nyeste æstetiske og humanvidenskabelige forskning. Desuden en særskriftserie.

Speciallaboratorium for Kunst og Offentlighed. Del af Det Jyske Kunstakademi.

19

CASES ARoS Aarhus Kunstmuseum Århus Kunstmuseum fra 1859 blev 2004 til ARoS og flyttede ind i en ny stor kunstbygning tegnet af arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen. ARoS er et internationalt billed- og oplevelseshus for børn og voksne og et af Nordeuropas største kunstmuseer. Dets vartegn er Boy af den australske kunstner Ron Mueck. Museet viser både nyindkøb af dansk og international kunst samt den øvrige samling på i alt næsten 9.000 værker. Heriblandt er landets fineste samling af danske modernister fra starten af 1900-tallet, verdens største Per Kirkeby-samling og værker af en række fremtrædende, internationale nutidskunstnere. Eksempler på nyere kunstnere er Tal R, Katrine Ærtebjerg, Eske Kath, Michael Kvium og Maurizio Nannucci. Tre gallerier rummer værker fra den permanente samling, dvs. kunst fra 1770 til i dag. Der er bl.a. en meget fin samling af guldaldermalerne. ”De 9 rum” er et særligt udstillingsafsnit reserveret og specialindrettet til international lys-, video- og installationskunst. I det store særudstillingsgalleri bydes årligt på tre store, internationalt orienterede udstillinger, mens der vises en række mindre særudstillinger i Vestgalleriet. Man har kunnet se Olafur Eliasson, Bill Viola m.fl. Desuden indeholder bygningen et Juniormuseum med værksted for børn og unge. Olafur Eliassons spektakulære kunstværk på museets tag, Your Rainbow Panorama, forventes indviet efteråret 2010. Antal gæster i 2009: 201.000, 2008: 215.000, 2007: 232.000 og 2006: 372.000.

Fonden Århus Kunstbygning Århus Kunstbygning var fra begyndelsen i 1917 et udstillingssted for moderne kunst. Den blev tegnet af arkitekten A. Høeg-Hansen i national klassicistisk stil og har senere fået to tilbygninger, som tegnestuen C.F. Møller har stået for. Fonden Århus Kunstbygning blev i 2005/2006 selvejende. Fra 2010 tilrettelægges hvert års udstillingsprogram ud fra et overordnet, aktuelt udfordrende tema, der skal rumme centrale emner i samtidskunsten. Eksempler på kunstnere, der senest har udstillet i Kunstbygningen, er Marianne Markvad, Mikael Hallstrøm Eriksen, Niels Pugholm, LR Baladi, Nadipha Mntambo og Lucia Nimcova. I tilknytning til udstillingerne afholdes forskellige aktiviteter som foredrag, seminarer, artist talks, koncerter, forfatterbesøg, performances og eksperimenterende lydkunst. Antal gæster i 2009: 14.000, 2008: 24.000, 2007: 17.000 og 2006: 22.600.

ProKK ProKK blev skabt i 2005 i forbindelse med omstruktureringen af Århus Kunstbygning.

Det er en forening bestående af et bredt udsnit af professionelle kunstnere og kunsthåndværkere. Foreningen, der har ca. 150 medlemmer, ønsker at støtte og udvikle udstillingsmuligheder og andre kunstneriske aktiviteter for medlemmerne. ProKK indledte 2006 et udstillingskoncept, der hver påske viser ikke tidligere udstillede værker af lokale, professionelle kunstnere. Alle medlemmer er sikret plads til minimum ét værk. Målet er at synliggøre de professionelle kunstneres arbejde, at indgå i dialog med publikum og skabe en udviklende dialog kunstnerne imellem med konstruktiv kritik og modspil. Det er planen, at de årlige udstillinger fremover skal være tematiske. ProKK har base i Århus Kunstbygning og er med til at præge dens udstillingsvirksomhed. Antal gæster i 2009: 1.000, 2008: 2.000, 2007: 3.000 og 2006: 2.500.

20

Charlotte Fogh Contemporary Kunstgalleri Privatejet kunstgalleri for dansk og international samtidskunst etableret i 2006. Her vises de nyeste strømninger inden for nutidskunst – maleri, skulptur, installation, fotografi, street art og videokunst. Galleriet har fokus på upcoming kunstnere inden for forskellige medier og udtryk.

Disse er bl.a. Jacob Tækker, Zven Balslev, Anne Torpe, Birgitte Storm, Christina Malbek, Katja Bjørn, Hesselholdt & Mejlvang, HuskMitNavnn og Søren Behncke. Galleriet præsenterer varierede og dynamiske udstillinger, events og forretningsarrangementer. Antal gæster i 2009: 2.500, 2008: 1.800, 2007: 1.800 og 2006: 900. rum46 Udstillingsstedet rum46 blev etableret i 1995 og drives på frivillig basis af 6 aktive kunstnere på et ikke-kommercielt grundlag. Tilsammen trækker medlemmerne på en række forskellige kompetencer og uddannelser fra danske og internationale Kunstakademier. rum46 er både udstillingssted, residency-program og kunstnerkollektiv for Nordiske og Baltiske kunstnere. rum46 ønsker at forholde sig kritisk til kommunikationen i det offentlige rum og til, hvordan idéer bliver overtaget, misbrugt og meninger taget ud af kontekst og fordrejet. Blandt de udstillende kunstnere har været Nis Rømer, Marie Markman og Jesper Dyrehauge, der stod bag de mobile bænke i Århus’ byrum, samt en række internationale kunstnere som f.eks. 16Beavergroup, Shirin Sabahi, Luke Fowler, Lan-Thao Lam og Lana Lin. Antal gæster 2009: 1.500, 2008: 1.000, 2007: 1.000 og 2006: 1.000.

Galleri Image Galleri Image er et ikke-kommercielt galleri etableret i 1977 med det formål at vise national og international foto- og videokunst. Det er Skandinaviens ældste galleri af sin art og både nationalt og internationalt respekteret. Galleriet viser 8 - 10 udstillinger om året. På udstillingerne har man kunnet se fotografier af bl.a. Mette Bersang, Hans Gindlesberger, Daniel Barroca, Lucia Ganieva, Timotheus Tomicek, Nata Pirskalava, Michelle Eistrup, Maja Ingerslev, Tomas Lagermand Lundme, Mariana Vassileva, Inès d'Orey, Adam Jeppesen, Kyungwoo Chun, Trine Søndergaard etc.

Desuden arrangeres både seminarer og artist talks i forbindelse med udstillingerne. Antal gæster i 2009: 3.000, 2008: ca. 2.500, 2007: ca. 2.000 og 2006: ca. 2.000.

Spanien 19C Fra 1998 et nonprofit, kunstnerstyret udstillingssted. Spanien 19C er en platform for nye tiltag og et rum for mødet mellem subkulturen og det etablerede kunstmiljø. Her vises samtidskunst, og der arrangeres i gennemsnit 4-6 udstillinger af installationskunst om året, både med danske og internationale kunstnere. Udstillingsstedet Spanien 19C´s beliggenhed og indretning lægger op til afsøgende produktioner på stedet. Det er et rum for eksperimenterende og stedspecifik kunst, performance og avantgardistiske lydbilleder, der ikke nødvendigvis kan genskabes. Eksempler på kunstnere, som har været repræsenteret, er Boris Reihle, Signe Kleis & Niels Rønsholt, Lars Hempler & Anders Reventlov Larsen, Bernhard Frankel, Jesper Fabricius, Hans E Madsen m.fl.

Spanien 19C bidrager også til et levende og engageret kunstmiljø ved at give kunstnere mulighed for at mødes til diskussion og udveksling af tanker og idéer på tværs af faggrænser og positioner.

21

Det Jyske Kunstakademi Det Jyske Kunstakademi blev selvejende institution i 1964, men startede sit virke allerede 1959.

Det er en statsanerkendt, moderne videregående kunstuddannelse. Uddannelsen er 5-årig, opdelt i en basisuddannelse på 3 år og en specialuddannelse på 2 år. Kunstakademiets aktiviteter er rettet mod at skabe et kunstnerisk udviklende og intellektuelt stimulerende studiefællesskab. Al undervisning tilbydes samtlige studerende, på tværs af medierne, i form af bl.a. tematisk anlagte workshopforløb, studiekredse i aktuelle emner, foredrag, tekniske kurser og forskellige former for vejledning med fokus på den kunstneriske proces. Hvert år har akademiet ca. 150 ansøgere, hvoraf 20 bliver udvalgt til en personlig samtale. Af de 20 udvælges der 8-10 til at påbegynde studiet. Århus Kunstakademi Århus Kunstakademi har fra 1963 tilbudt en bred og klassisk funderet undervisning i billedkunst og kunsthåndværk, både på den 4-årige uddannelse og på kortere kurser samt på et børneværksted. Århus Kunstakademi er blandt landets største kunstakademier. Akademiet underviser og uddanner nybegyndere og erfarne kunstudøvere i alle aldre. Der går ca. 110 studerende på basis- og fagskolen, 1.100 kursister og ca. 200 børn om året på Århus Kunstakademi, der ligger i en nedlagt Tobaksfabrik. Bygningskomplekset rummer bygninger fra det tidlige 1700-tal, 1800-tallet og 1900-tallet, der stilistisk indeholder bindingsværksbyggeri, klassicisme, typiske industribygninger fra omkring 1900 og en mindre tilbygning fra 1920’erne.

Sculpture by the Sea Sculpture by the Sea havde sin første udstilling i Århus i 2009 i form af et 3 km langt friluftsgalleri, der præsenterede værker af 60 kunstnere fra 10 forskellige lande. Udstillingsformen betyder, at havet og stranden bliver baggrund for kunsten, skulpturernes potentiale for at skabe rum udnyttes, og de opleves i samspil med omgivelserne og publikum, ligesom udstillingen påvirkes af de aktuelle lys og vejrforhold, der skaber stemningen. Sculpture by the Sea havde 661.000 besøgende i 2009. Man arbejder på en gentagelse af succesen i 2011.

22