RYTMISK MUSIK – ÅRHUS
Århus har en veletableret mangeårig status på landsplan som en stærk og markant by inden for rytmisk musik. Det rytmiske miljø er kreativt med stor erfaring, men samtidig med drivkraft og fornyelse. Der er mange spillesteder, arrangører og foreninger, og vækstlaget er fortsat frodigt og fremsynet. I denne rapport tegnes et billede af det rytmiske musikmiljø i Århus, som det ser ud foråret 2010. Ved ’rytmisk musik’ forstås pop, rock, jazz, hiphop, punk, heavy, elektronisk musik, folk, blues, soul, salsa, reggae samt diverse hybridgenrer. Genrer fusionerer og blandes til stadighed, og der findes næppe en præcis definition på, hvornår en given genre bør betragtes som en særegen del af musikfeltet. Rapporten er bl.a. baseret på en rapport om rytmisk musik i Århus fra Institut for Æstetiske Fag (IÆF), der særligt fokuserer på mangfoldighed, talent og profilering og bl.a. bygger på 4 interviews gennemført med nøglepersoner fra såvel etablerede institutioner som vækstlaget, 2 fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser blandt publikum på Musikcaféen og Fatter Eskil samt en online-spørgeskemaundersøgelse. Endvidere inddrages Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007), Sekretariatet for Århus 2017’s SWOTanalyse ”Musik og byen” (juni 2009) med 31 professionelle aktører inden for rytmisk og klassisk musik samt sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Kulturinstitutionsanalysen er baseret på et spørgeskema udsendt til 18 kerneinstitutioner i Århus, der på forskellig vis beskæftiger sig med rytmisk musik. Der er indkommet besvarelser fra 7 institutioner: Train, Kulturgyngen, Musikcaféen, Musikforeningen MONO, Aarhus Jazzklub, Klüvers Big Band og Strange Ears. Da disse syv institutioner er forskellige af såvel kategori som størrelse og funktion, er det begrænset, hvilke statistiske konklusioner man kan udlede af materialet. Besvarelserne fungerer derfor primært som kvalificering og eksemplificering af visse dele af analysen.
AKTØRER OG AKTIVITETER Århus har mange aktører inden for rytmisk musik – fra traditionel jazz over mainstream rock, folk og world til eksperimenterende elektronisk musik. Alligevel er miljøet overskueligt og præget af mange uformelle netværk og tværgående kommunikation. Byen har ca. 700 professionelle musikere og sandsynligvis omkring 10.000 aktive musikere og 1.000 bands. Der sker uundgåeligt en vis talentflugt til København og udlandet, men det kan ikke betragtes som et væsentligt problem for byens musikmiljø. Snarere er det en naturlig del af mange musikeres karrieremæssige udvikling. I stedet for at dyrke sit ’lillebrorkompleks’ må Århus fokusere på, hvad det er, byen allerede kan, og se på, hvordan man kan fastholde, forbedre og udvikle disse elementer.
1