http://www.aarhus2017.dk/uploads/Rapport_Aarhus%20Rytmisk%20musik

RYTMISK MUSIK – ÅRHUS

Århus har en veletableret mangeårig status på landsplan som en stærk og markant by inden for rytmisk musik. Det rytmiske miljø er kreativt med stor erfaring, men samtidig med drivkraft og fornyelse. Der er mange spillesteder, arrangører og foreninger, og vækstlaget er fortsat frodigt og fremsynet.

I denne rapport tegnes et billede af det rytmiske musikmiljø i Århus, som det ser ud foråret 2010. Ved ’rytmisk musik’ forstås pop, rock, jazz, hiphop, punk, heavy, elektronisk musik, folk, blues, soul, salsa, reggae samt diverse hybridgenrer. Genrer fusionerer og blandes til stadighed, og der findes næppe en præcis definition på, hvornår en given genre bør betragtes som en særegen del af musikfeltet.

Rapporten er bl.a. baseret på en rapport om rytmisk musik i Århus fra Institut for Æstetiske Fag (IÆF), der særligt fokuserer på mangfoldighed, talent og profilering og bl.a. bygger på 4 interviews gennemført med nøglepersoner fra såvel etablerede institutioner som vækstlaget, 2 fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser blandt publikum på Musikcaféen og Fatter Eskil samt en online-spørgeskemaundersøgelse. Endvidere inddrages Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007), Sekretariatet for Århus 2017’s SWOTanalyse ”Musik og byen” (juni 2009) med 31 professionelle aktører inden for rytmisk og klassisk musik samt sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse.

Kulturinstitutionsanalysen er baseret på et spørgeskema udsendt til 18 kerneinstitutioner i Århus, der på forskellig vis beskæftiger sig med rytmisk musik. Der er indkommet besvarelser fra 7 institutioner: Train, Kulturgyngen, Musikcaféen, Musikforeningen MONO, Aarhus Jazzklub, Klüvers Big Band og Strange Ears. Da disse syv institutioner er forskellige af såvel kategori som størrelse og funktion, er det begrænset, hvilke statistiske konklusioner man kan udlede af materialet. Besvarelserne fungerer derfor primært som kvalificering og eksemplificering af visse dele af analysen.

AKTØRER OG AKTIVITETER Århus har mange aktører inden for rytmisk musik – fra traditionel jazz over mainstream rock, folk og world til eksperimenterende elektronisk musik. Alligevel er miljøet overskueligt og præget af mange uformelle netværk og tværgående kommunikation. Byen har ca. 700 professionelle musikere og sandsynligvis omkring 10.000 aktive musikere og 1.000 bands. Der sker uundgåeligt en vis talentflugt til København og udlandet, men det kan ikke betragtes som et væsentligt problem for byens musikmiljø. Snarere er det en naturlig del af mange musikeres karrieremæssige udvikling. I stedet for at dyrke sit ’lillebrorkompleks’ må Århus fokusere på, hvad det er, byen allerede kan, og se på, hvordan man kan fastholde, forbedre og udvikle disse elementer.

1

Med de tre regionale spillesteder VoxHall, Train og Musikcaféen samt en række andre store og små scener for levende musik er der gode rammer for rytmiske koncerter. Det skønnes, at der årligt finder mindst 2.000 rytmiske koncerter sted i byen, og at de sammenlagt trækker omkring 300.000 gæster, naturligvis afhængigt af mængden af helt store (40.000-personers) koncerter.

De regionale spillesteder har hver deres distinkte programmæssige profil, og det lykkes langt hen ad vejen spillestederne at supplere hinanden, dog med en vis konkurrence omkring præsentation af især populære danske kunstnere.

Train (etableret 1998) er det spillested for rytmisk musik i Århus, der har det største publikum og det bredeste repertoire. Spillestedet præsenterer bands fra såvel den lokale og nationale som den internationale scene og fokuserer især på pop og rock, men afholder koncerter inden for stort set alle rytmiske genrer og med såvel bred som smal publikumsappel. Train har de seneste år udvidet sin virksomhed med Kupé, der var tænkt som en lounge, men nu er gledet over til at være et mindre spillested, der også udlejes til forskellige arrangementer.

Train ønsker at være provinsens mest intime scene for de større internationale navne inkl. deciderede top-verdensnavne og har et stort flow af udenlandske bands, men spillestedet plejer også i nogen grad lokale talenter, før de er kendt af offentligheden. Spillestedet samarbejder med en række musikfestivaler og Århus Festuge, deltager i koproduktioner og yder konsulentbistand/rådgivning til lokale talenter.

Train roses i Kunstrådets evalueringsrapport fra 2007 for samarbejdsvillighed og ’omstillingsparathed’, idet spillestedet trods forholdsvis lang levetid i et hurtigt miljø stadig har kræfter og mod til at forny og udvikle sig – og gennem sin koncertvirksomhed også inspirere lokale bands til deres videre udvikling.

VoxHall har eksisteret siden 1999, hvor det blev ombygget fra det tidligere Husets Musikteater, der har præsenteret livemusik siden 1972. VoxHall satser primært på progressiv rockmusik med kant, dvs. banebrydende, original, trendsættende rockmusik fra såvel udland som indland, og har en international ambition, idet man gennem den relativt skarpe profil og et højt niveau inden for lyd- og scenelys ønsker at vinde respekt ikke blot over for publikum, men også over for agenter og kunstnere uden for landets grænser. VoxHall satser på at være et ’brand’, som publikum har så meget tillid til, at de også vil købe billetter til koncerter med kunstnere, de ikke har hørt om før. VoxHall, der for nylig er blevet udvidet og ombygget, har netop lanceret et nyt spillested, Atlas, som åbner august 2010 med det formål at skabe en vigtig ny platform for verdens-, folk- og jazzmusik i Århus.

Kunstrådet anerkender i sin evaluering VoxHalls kompromisløse booking- og programlægningspolitik, hvor spillestedet magter at være bølgebryder og bringe bands til byen, som ellers ikke ville være blevet præsenteret her – også som inspirationskilde for byens bands og musikere, der her får mulighed for at se forbilleder live. Kunstrådet mener dog, at spillestedet kunne arbejde for større bredde i repertoiret set fra et genremæssigt perspektiv.

2

Århus’ tredje regionale spillested er Musikcaféen (etableret 1978), der også indtager en nøgleposition i byens rytmiske miljø. Profilen er især nye talenter fra den lokale, nationale og internationale musikscene samt mere etablerede navne fra diverse nichegenrer, med særligt fokus på den elektroniske livescene og på aktuelle, eksperimenterende navne inden for rock, pop, jazz, støj m.v. Der foregår her en kontinuerlig præsentation af smalle og såkaldt ’krævende’ stilarter, af musikgenrer og blandformer med aktuel relevans, og det er her, vækstlagstalenter har mulighed og vide grænser for at udfolde deres musik på en professionel scene.

Som scene for de nyeste musikalske tendenser i Århus har Musikcaféen været startscene for mange af de navne, der siden blev store. Ikke blot hybride musikudtryk, men også krydsfelterne mellem musik og andre kunstarter som litteratur, poesi, multimedie og billedkunst har Musikcaféens interesse, og spillestedet er vært for og medarrangør af tværgående arrangementer og festivaler.

Kunstrådet skriver i sin evaluering, at Musikcaféen i sin egenskab af et egentligt udviklingslaboratorium for musik er en simpel nødvendighed for det brede kludetæppe af idéer og tiltag, Århus-scenen er, og som sådan fortjener al den opbakning, det overhovedet er muligt at give.

Musikcaféen samarbejder bl.a. med foreningen Sun Ship og lægger rammer til REAL, et interkulturalisme-inspireret initiativ, som præsenterer en række koncerter med udgangspunkt i specifikke etniske musiktraditioner. Musikcaféen opnår derigennem øget musikalsk variation i programmet, de inddrager nye musikere i koncertvirksomheden, tiltrækker et nyt publikumssegment og tilbyder alle publikumsgrupper nye, ellers utilgængelige musikalske oplevelser.

Af koncertarrangører og foreninger kan nævnes RMT, der står for mange af de større rockkoncerter i byen, ofte i samarbejde med Musikhuset; den aktive nonprofit græsrodsforening Rock Århus, hvis fokus er upcoming rock; og Studenterhus Århus med spillestedet Pakhuset (netop lukket – ultimo juni 2010). Aktiviteterne forventes flyttet til Stakladen). Derudover Musikforeningen Oppenheimer, der bl.a. arrangerer endags-upcoming-festivalen Oppenheimers Eftermiddag, Metale Royale (heavy), Aarhus Took It (rap, hiphop) og LJUD (avantgarde).

En markant aktør – også på landsplan – er ROSA (Dansk Rock Samråd), der har base i Århus og siden 1995 har været hovedarrangør af SPOT, den største danske festival orienteret mod den nationale og internationale musikbranche.

Hvad angår den kunstnerisk interessante elektroniske musik har Århus et internationalt potentiale med vigtige festivaler som SPOR og Elektronisk Jazzjuice samt afdelingen for elektronisk musik, DIEM, på Det Jyske Musikkonservatorium.

Byens jazzscene er centreret omkring få, men vægtige institutioner. Klüvers Big Band (etableret 1977) er Århus’ professionelle, 18 mand store bigband, kendetegnet af høj kunstnerisk standard med en bred og sammensat kunstnerisk profil. Bigbandet er af afgørende betydning for jazzmusikken og jazzmiljøet i Århus. Det er sammen med Musikkonservatoriet centrum for byens jazz-fødekæde: fra folkeskole over gymnasium og konservatorium til orkester-

3

erfaring, turnéerfaring og kunstnerisk videreudvikling. Bigbandet spiller over 50 koncerter om året, heraf en del skole- og gymnasiekoncerter, da bandet qua sin status som statsligt basisensemble bl.a. er forpligtet på pædagogisk formidlingsarbejde. Ensemblet turnerer i Danmark og udlandet og entrerer med mange højtestimerede udenlandske solister, arrangører og dirigenter, ofte i samarbejde med konservatoriet, der så bruger de pågældende som gæsteundervisere/artists in residence.

Ensemblet Blood Sweat Drum'n'Bass Big Band – oprindeligt med afsæt i Det Jyske Musikkonservatorium – fremstår i dag som et stærkt bud på original musik med sit kontemporære og nyskabende udtryk. Det meget store orkester (28 musikere) oplever en voksende efterspørgsel såvel i Danmark som udlandet.

Aarhus Jazz Festival er en nøglebegivenhed for jazzscenen i Århus med stort udviklingspotentiale. Endelig er der flere jazzforeninger, bl.a. Jazzselskabet i Århus og Aarhus Jazz Klub. Koncertforeningen Sun Ship arrangerer smalle jazzkoncerter på bl.a. Musikcaféen.

Hvad angår spillesteder, markerede Bent J. sig – sin beskedne publikumskapacitet til trods – i 35 år stærkt nationalt og internationalt. Både lokale talenter og danske og internationale stjerner kunne her opleves i intime omgivelser, og stedet var centrum for ugentlige jamsessions.

Efter at Bent J. lukkede i 2008 – dog med udsigt til at blive ’genåbnet’ i Den Gamle By i 2014 – har byen savnet et mindre spillested dedikeret til jazz. Heller ikke de tre regionale spillesteder har hidtil i særlig høj grad løftet opgaven med at dække og styrke jazzen i Århus.

Med VoxHalls nye scene i Vester Allé, Atlas, får byen endelig igen en kontinuerlig scene for jazz, folk- og verdensmusik.

Musikuddannelserne står stærkt i Århus. Det Jyske Musikkonservatorium, der i 2010 er fusioneret med konservatoriet i Aalborg, er i dag det eneste sted i landet, hvor man integrerer klassisk og rytmisk musik. Konservatoriets Music Management-linje uddanner i samarbejde med Aarhus Universitet de studerende inden for den organisatoriske og merkantile side af musikbranchen. Også Musikvidenskab på universitetet forsyner det rytmiske musikmiljø med talenter. Århus Musikskole optager elever mellem 14 og 25 på den 3-årige, intensive uddannelse Musikalsk Grundkursus, men udbyder i øvrigt undervisning for elever i alle aldre. World Music Center er en afdeling under Århus Musikskole, der bl.a. underviser i flerkulturel musik i folkeskoler og SFO’er; centeret er det første af sin art i Norden og vil fungere som et eksperimentarium i forhold til at skabe positive kulturmøder med musikken og dansen som kulturel isbryder. Byhøjskolen er ligeledes et vigtigt omdrejningspunkt for uddannelse af rytmiske musikere; dens ’musikfakultet’, Frontsession, udbyder intensiv undervisning inden for afro, latin, jazz og elektro.

Et forholdsvis nyt tiltag (februar 2009) er de seks rapskoler i Århus, etableret af 8210 Rap Dance Center i samarbejde med FU-områderne og de boligsociale kulturhuse i Århus V, Gellerup og Rosenhøj. Rapskolerne tilbyder ungdomsskoleundervisning i rap for unge mellem 12

4

og 25 år og sigter på at lære unge med anden etnisk baggrund at udtrykke sig gennem rapmusik sammen med kendte rappere fra hiphop-miljøet i Århus.

En anden betydningsfuld aktør er Musikforeningen MONO, der driver et moderne øvelokalekompleks med over 100 bands/600 musikere. MONO har status af at være Danmarks første officielle kulturinstitution, hvis virke er centreret omkring øvelokaler for rytmisk musik.

Vigtige aspekter af musikbranchen – pladeselskaber, management- og bookingbureauer – mangler i dag i forhold til tidligere i Århus. En udvikling, der må ses på baggrund af generelle trends og udviklingen i musikbranchen som sådan. Et af landets største bureauer har dog stadig domicil i Århus. Det drejer sig om Skandinavian Booking & Management – det tidligere Århus Musikkontor. Der er ligeledes flere små, uafhængige pladeselskaber, som f.eks.

Loveland (jazz), Long Life Records (roots, rock og blues) og Geiger Records, der bl.a. samarbejder med Litteraturen på Scenen om festivalen Lyd+Litteratur og udgiver en pladeserie af samme navn.

Generelt savnes en bedre kobling mellem musik og erhverv i byen. Med etableringen i indeværende år af PROMUS – Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Århus skulle byen dog have gode kort på hånden til at ændre markant ved dette fremover.

----”Billedet ikke er det samme inden for alle genrer. Den teknologiske udvikling har gjort, at man ikke er afhængig af centre på samme måde som før. Altså at hele pladebranchen er i København […] Metalscenen har hovedpunkt i Jylland, forskellige steder i Jylland og det er fordi, at mange af orkestrene har kontrakt med udenlandske pladeselskaber, fordi der ikke er nogen danske, sådan for alvor, og så kan det jo være lige meget, hvor man bor henne. Teknologien gør det muligt at distribuere musik, så du ikke er afhængig at skulle flytte til København. Igen den elektroniske genre, hvor man i mindre omfang er afhængig af det der med branche, og at det nødvendigvis skal være dansk-baseret det hele.” (Robert Ulrich, souschef på Musikcaféen) ”Århus er måske et rigtigt værdifuldt stop på vejen. Måske er det egentlig os, der får lov til at opleve noget, mens det faktisk er rigtigt nyt, og rigtig sådan friskt og sprødt. […]

Det er måske noget med at holde fast i, hvad det er, aktørerne i musiklivet herovre vil, og hvad det er for ting, man vil stimulere, og der kan du jo stimulere nogle skridt på en karrierevej på forskellig vis, og måske er det det, vi er gode til herovre,[…] det er faktisk en talentudvikling.” (Conny Jørgensen, ROSA – Dansk Rock Samråd) ”Jeg ser musiklivet i Århus som enormt sprudlende og kreativt. Der sker utroligt mange ting […]. Man kan altid finde et arrangement inden for de fleste genrer, publikum er nysgerrige, og arrangørerne tænker skævt.” (Steffen Rasmussen, Strange Ears)

5

”En af de ting, der er fabelagtige ved Århus, er, at den er så koncentreret. Så mange spillesteder. Århus har en rigtig god størrelse, og lokalitetsmæssigt er det en fordel.”

(Peter Vuust, musiker og hjerneforsker v. Århus Universitet) ”Det er ligegyldigt, om de største kommer til Århus. Man kan køre efter dem, hvis man vil se dem. Det nødvendige skal være i byen, og det går sådan set godt nok. Men der er nogle genrer, der er udsultet, som f.eks. jazz.” (Astrid Elbek, Det Jyske Musikkonservatorium) ”Vi er ikke en metropol, vi er en stor by i provinsen, og det er det. Lev med det.” (Robert Ulrich, souschef på Musikcaféen) "Set herfra ville det være skønt, om folk vil komme rejsende til vores by, skabe liv og lægge penge i den. Store koncerter er imidlertid svære at få til Århus, da vi ikke har optimale forhold hertil. Vi kunne ønske os følgende for at forbedre den nuværende situation: 1. Multihal (indendørs) med en kapacitet på mellem 8.000 og 20.000.

2. Forbedring af indlæsningsforhold i Arenaen, som p.t. er så besværlige, at det øger produktionsomkostningerne på et arrangement betragteligt.

3. Forbedring af generelle produktionsforhold på Stadion (kapacitet 30-40.000).

4. Stor udendørs koncertplads med en kapacitet på 20-60.000 til afløsning af Vestereng.

En indsats på et eller flere af disse områder vil forøge mulighederne for at få nogle af de store arrangementer til byen, som p.t. vælger andre jyske/fynske byer med bedre produktionsmuligheder." (Lene Bønnelycke, RMT)

DE SENESTE ÅRS UDVIKLING I 2007 skriver Kunstrådet, at der hele tiden kommer nye spillesteder til, så mængden over fem år er blevet forøget med 50 %, og at der set over tid afholdes stadig flere, og flere gode koncerter i Århus.

Denne optimisme deles af repræsentanter fra vækstlaget i 2010, bl.a. formanden for arrangørforeningen Metal Royale, Steffen Rasmussen – som selv stod bag et spændende initiativ, der desværre netop er lukket (juni 2010), nemlig Strange Ears: et Århus-baseret pladeselskab, bookingagentur og eventfirma. I en artikel i Basunen (2009) anfører Rasmussen, at der de sidste fem år har været en markant udvikling i vækstlagene i Århus, så byen p.t. nok har Danmarks stærkeste og mest definerede vækstlagskultur, og at antallet af arrangører og initiativer er boomet. Dette tilskriver han bl.a. kulturforvaltningens brede udbud af støttepuljer, tydelige kærlighed til kulturen og interesse for vækstlagene samt grundlæggende anti-bureaukratiske indstilling, der giver økonomi, lyst og overskud til at forsøge sig som aktør. Samtidig nævner han vigtigheden af, at HUSET blev reddet på målstregen, eftersom det gav de mange ildsjæle, aktører, musikere etc. mulighed for at producere ordentligt pr-materiale billigt. En lukning ville have kostet kulturlivet mange penge pga. manglende pr og markedsføring.

6

De musikalske talenter og vækstlag spiller en stor rolle med hensyn til mængden, mangfoldigheden og kvaliteten af byens musikliv. Med blikket rettet mod Århus’ kandidatur til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er det således af yderste vigtighed fortsat at sikre musiklivet gunstige betingelser for udvikling. De fysiske rammer synes faktisk at være til stede for de århusianske talenter, og udfordringen i Århus er at sikre en maksimal udnyttelse af de eksisterende steder og institutioner samt at sørge for, at tilgangen til dem er synlig.

Af helt nye institutioner, der kan gavne det rytmiske musikmiljø og hele det kunstneriske vækstlag, men som i sagens natur endnu ikke har haft mulighed for at bevise deres værd, er PROMUS og det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen. PROMUS har potentialet til at blive et sted, der kan samle, udfordre og skabe; men det kan også risikere at blive et sted for de få. Godsbanen er for længst blevet opdaget af den århusianske undergrund og er et sted, hvor byens kreative sjæle gerne vil udfolde sig. Med Musikcaféen som med-indflytter her er der lagt op til yderligere muligheder for samproduktioner på tværs af kunstarterne.

PUBLIKUM OG FORMIDLING I kraft af byens musikuddannelser og kreative musikmiljø er der megen musikviden og et stort og kvalitetsbevidst publikum. At Århus er en stor uddannelsesby sikrer, at der altid kommer nyt publikum, men også nye, unge aktører til musikmiljøet. Hver aften året rundt er der levende musik i byen, og en fredag aften byder typisk på mindst 5-10 koncerter.

De tre regionale spillesteder, som er forpligtede på et vist antal spilledage/koncerter i forhold til deres kontrakt med kommunen og staten, er vigtige drivkræfter i miljøet. Med en kapacitet på 750-850 stående koncertgæster og i alt 40-45.000 koncertgæster om året fordelt på ca. 105 koncerter er Train ’storebroderen’ (heri medregnes hverken de 25-35 koncerter med tilhørende publikum, der hvert år afholdes på Train af eksterne arrangører, eller gæster til Kupé- eller dj-koncerter). VoxHall har plads til 750 stående koncertgæster, og op mod 24.000 gæster finder vej til spillestedets årlige 95 koncerter. Musikcaféen er lillebroderen, der har plads til 200 stående gæster og afholder ca. 120 arrangementer om året; i alt var godt 12.000 til koncert på Musikcaféen i 2009.

Train og VoxHall er attraktive steder for kunstnerne, men begrænsede af deres størrelse. I den anden ende af skalaen har Atletions NRGi Park plads til op til 40.000 koncertgæster, hvilket mest appellerer til de helt store, udenlandske navne. Af andre muligheder findes Scandinavian Congress Center, der kan rumme 4000 koncertgæster, men synes mere beregnet til konferencer end til koncerter, mens Musikhusets attraktive Rytmisk Sal har plads til 1000 stående koncertgæster, men synes utilgængelig for vækstlaget inden for den rytmiske musik.

Formidlingen og samarbejdet med pressen har relativt gode kår, bl.a. via de to Århusforankrede magasiner Gaffa og Geiger, der også begge findes i en netversion. Gaffa er

7

Danmarks største musikblad for rock, pop og af og til jazz; det er gratis og har et månedligt oplag på 65.000. Geiger dækker den lidt mere alternative scene og udkommer fire gange om året i 4.000 eksemplarer. Dog kan det være svært at danne sig et samlet overblik over arrangementerne inden for rytmisk musik i Århus. En online-spørgeskemaundersøgelse blandt 118 koncertgæster bekræfter, at den genremæssige mangfoldighed er til stede, men at det kan være svært at få øje på den. Synligheden af de mange forskellige musikalske udbud i byen er ikke overbevisende, og en samlet kalender efterlyses.

I Aarhus 2017’s spørgeskema spørges, hvor vigtige en række formidlingsformer er for institutionens formidling (fra 1: ingen betydning til 5: uundværlig). Alle 6 rytmisk musik-institutioner svarer, at e-mails og nyhedsbreve samt eget websted er uundværlige for deres formidling, skarpt forfulgt af mund til mund-metoden, der er uundværlig for 5 ud af 6 institutioner.

Mens lokale medier tillægges stor betydning (gns. 4), falder relevansen med den geografiske distance, idet regionale medier tillægges middel betydning (gns. 3,2) og nationale medier mindre endnu (2,8) – hvilket samtidig afspejler en vis realisme hos institutionerne. Mindst betydning vurderes – igen – kommunens hjemmeside til at have (gns. 2,3).

I sin 2007-evaluering af Klüvers Big Band anfører Kunstrådet, at bigbandet har en relativt svag pr og synliggørelse, og at de så at sige ’burde’ være mere kendte, da de kvalitetsmæssigt er på højde med DR’s anderledes højprofilerede bigband. Med Klüvers pædagogiske og turnémæssige virksomhed in mente burde bandet således også have mulighed for at slå igennem i de regionale medier, hvis betydning bandet på nuværende tidspunkt vurderer lavt (2).

Train arbejder professionelt og målrettet med differentieret pr og marketing i forhold til målgrupper med henblik på at sikre en optimering af formidlingen af de enkelte koncerter over for en given målgruppe. Spillestedet vurderer således også, at virale strategier er uundværlige for dem. Train har i øvrigt udtrykt ønske om et større samarbejde med de andre regionale spillesteder, evt. i form af en fælles hjemmeside, markedsføring eller samtaler om fælles problemer og muligheder.

VoxHall er medinitiativtager til formidlingsforsøget Musik Aarhus, som p.t. udgøres af en webbaseret kalender for koncerter på byens spillesteder samt et online-magasin, der også udkommer på tryk.

I gruppen af yngre iværksættere er der en klar tendens til, at meget af markedsføringen og formidlingen foregår via virale strategier, særligt internettets sociale medier som Facebook og MySpace, der giver mulighed for hurtig videresending af f.eks. nyhedsbreve og invitationer.

Også en aktør som Musikcaféen er meget aktiv på Facebook, og der er ingen tvivl om, at de virale strategier kommer til at spille en stadig større rolle i fremtidens formidling.

8

RAMMER OG RESSOURCER Byens kulturpolitik har været en aktiv medspiller og bakket op om især den levende musik gennem dialog med miljøerne og banebrydende støtteordninger til såvel spillesteder som musikforeninger, koncertarrangører, upcoming orkestre og motiverede enkeltpersoner. Det er særegent for Århus, at der findes et rytmisk udvalg med armslængdeprincip og gode tilskudsmuligheder. At byen har et så frodigt vækstlag kan bl.a. tilskrives den gennem årtier førte kulturpolitik i byen og dennes udmøntning i Kulturforvaltningens fleksible indsats på området.

Ud over Driftsstøtte og Basistilskud, der gives til etablerede kulturprojekter, som forventes at kunne bidrage yderligere til kulturlivet i Århus, udgøres Århus Kommunes støttepuljer af Kulturudviklingspuljen (støtter tilbagevendende begivenheder eller foreninger, der arbejder med koncertrækker); Orkesterkontoen (støtte til indspilning, transport, pr m.v. til århusianske bands – 90-100 musikere og bands støttes årligt); Honorarstøtte (støtter århusianske spillesteder og musikforeninger, der har en kontinuerlig præsentation af rytmisk musik); Initiativpuljen (yder støtte til at afholde mindre, offentlige, kulturelle arrangementer i Århus); Kulturarrangementspuljen (skal fremme og tiltrække større kulturbegivenheder, som har økonomisk, turist- eller pr-mæssig værdi for kommunen). Mere specifikt kan der i Pulje for Elektronisk Musik søges om støtte til afholdelse af koncerter eller bandudgifter inden for elektronisk musik – et udtryk for, at denne genre udgør et satsningsområde i Århus Kommune.

Train er privatejet, men støttes som regionalt spillested af såvel stat som kommune. Det kommunale tilskud er ca. 900.000 kr. i 2010, mens det statslige Kunstråds Musikudvalg støtter med et tilsvarende beløb. Indtjeningen fra Trains diskotek/natklub er desuden med til at finansiere koncerterne på Train. VoxHall modtager ligeledes driftsstøtte fra Århus Kommune – 1.350.000 kr. i 2010 – og 1.340.000 kr. fra Statens Kunstråd.

Med sin særlige profil og kompromisløse repertoire er Musikcaféen stærkt afhængig af sin status som regionalt spillested og det deraf følgende driftstilskud. Musikcaféen modtager i 2010 godt 1 mio. i driftsstøtte fra Århus Kommune og 1.400.000 fra Statens Kunstråd.

Det er karakteristisk for det rytmiske miljø, at der er et stort antal ildsjæle involveret, og at selv de meget veletablerede spillesteder er afhængige af et stort antal frivillige medarbejdere, f.eks. har både VoxHall og Musikcaféen op til 30 frivillige tilknyttet.

Det nye Produktionscenter for Rytmisk Musik (PROMUS) vil blive en væsentlig organisatorisk faktor, der kan være med til at forbedre vilkårene for og fremme samarbejder blandt aktører, musikere og branchefolk. Visionen bag PROMUS er at samle viden og innovation, netværks- og vækstlagsarbejde inden for det århusianske musikmiljø under ét tag. Som samlingssted for kompetence, netværk og produktion bliver PROMUS det første af sin art herhjemme.

9

PROMUS vil tilbyde projektarbejdspladser, tre multifunktionelle produktionsrum og information om iværksætteri, rådgivning/sparring og en mentorordning, hvor nye aktører kan hente erfaring fra de allerede etablerede aktører; med disse aktiviteter opfyldes et stort ønske i musikmiljøet. PROMUS vil endvidere jævnligt arrangere kurser og debataftener. Endelig vil man etablere en internetportal, bl.a. med en oversigt over aktører og basisviden om musikbranchens arbejdsforhold. Århus Kommune støtter PROMUS med 860.000 kr. i 2010.

Generelt synes der at være tilfredshed med vilkårene og rammerne for den rytmiske musik i Århus. Kritiske røster høres dog også. Nogle mener, at der sker en skævvridning af den kommunale støtte, idet f.eks. klassisk musik fylder meget i budgettet i forhold til den rytmiske musik; i stedet burde der kanaliseres flere penge til promovering og formidling af genrer, der betragtes som smalle og utilgængelige, men som sætter byen på landkortet rent kunstnerisk.

Trods generel ros til Kulturforvaltningen anføres det også, at bureaukratiet undertiden er for massivt, med mange regler at overholde mht. støj, alkohol, brandfare m.v., og at dette kan virke dræbende for det spontane niveau og dermed dynamikken og kreativiteten hos initiativtagere og arrangører.

Med kontraktstyringen af bl.a. de regionale spillesteder pågår et løbende arbejde for at sikre kvalitet og mangfoldighed. Faldgruben i forhold til kontraktstyring, der bruges til at opsætte meget konkrete målsætninger, kan være overflødig administration og konstant evaluering, der bl.a. beskyldes for at tage tid fra det egentlige arbejde, samt et fokus på kvantitet frem for kvalitet.

På baggrund af den teknologiske udvikling i musikverdenen har strukturen inden for branchen ændret sig markant i det seneste årti – især hvad medier og distribution af musik angår. Dette har også præget udviklingen i Århus, og byen står i dag uden tilstedeværelsen af større kommercielle pladeselskaber, da disse vælger hovedstaden som base. Der findes en spændende underskov af små og uafhængige labels i byen, og det står til diskussion, hvilken betydning den nævnte udvikling egentlig har for byens musikmiljøer.

Det er imidlertid et udtalt ønske fra det rytmiske musikmiljø, at der generelt etableres en bedre kontakt mellem musikken og erhvervslivet som sådan, og der er store forhåbninger til, at PROMUS vil tage handsken op her. En idé, der er blevet fremført, er, at man i højere grad kunne gøre brug af de studerende fra Music Management-uddannelsen på Konservatoriet, der f.eks. kunne coache og vejlede de konservatoriestuderende i deres karriereudvikling.

----”Der er et skel mellem institutioner og selvstændige aktører. Og når man skal opkvalificere i Århus, gøres det ofte ved at styrke institutionerne. Mange af de væsentlige musikalske bidrag kommer også fra de selvstændige aktører, men det afspejles ikke i den måde, man kulturpolitisk satser på. […] Den rytmiske musik er en meget autodidakt kultur, som

10

måske bedre kan håndteres af de små arrangører. Derfor burde man give dem bedre vilkår for at udføre deres arbejde.” (Bjarke Svendsen, Foreningen LJUD, i bestyrelsen for VoxHall) ”Når det kommer til vækstlagsmusikken, er Århus i vores øjne mulighedernes by. Modsat de andre store byer er kulturpolitikken forholdsvist visionær i forhold til vækstlagene.

Hovedgrundlaget for vækstlagets store eksistens i Århus er, at […] Kulturforvaltningen er i besiddelse af både forståelse for, hvad der foregår i Århus, og ligeledes giver plads og rum til dem, som arbejder med vækstlagene.” (Steffen Rasmussen, Strange Ears) ”Det er nemt at lave et arrangement, hvor man propper en masse penge ind, men det er ikke det, det går ud på. Det, det går ud på, er at få nogle kunstnere til at føle sig tiltrukket af Århus og føle, at de har det godt i Århus, og at de har mulighederne for at udøve noget.” (Ejner Miranda-Dam, forpagter af Fatter Eskil)

FREMTIDSPERSPEKTIVER I 2017’s spørgeskema spørges: ”Hvilke strategiske aktiviteter kunne det være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år?” (på en skala fra 1: ingen betydning til 5: uundværlig). Blandt den rytmiske musiks institutioner vurderes hhv. brugen af lokale kunstnere (gns. 4,5), publikumsstrategier (4,3), ny teknologi og nye medier (4,2) og kulturerhvervssamarbejde (4) til at have størst relevans, mens national og international turisme vurderes lavest (hhv. 2,3 og 2,2). Heller ikke kulturarv tillægges stor strategisk betydning (gns. 2,7). Relevansen af tværfagligt samarbejde vurderes højt (4) af Train, middel (3) af Musikcaféen, Kulturgyngen og Klüvers Big Band og lavt (1) af Aarhus Jazzklub. Blandt de deltagende institutioner tegnes alt i alt et billede af et rytmisk musikmiljø, der er parat til at indgå i en række samarbejder om aktiviteter, der er særdeles relevante for miljøet selv, og som kan være af stor betydning for Kulturby 2017-projektet.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG Det rytmiske musikmiljø i Århus lever i høj grad op til sit ry som dynamisk, vidtfavnende og nyskabende, men det er selvsagt vigtigt fortsat at holde gryden i kog. Der er generelt en åbenhed i miljøerne med hensyn til samarbejde om fælles aktiviteter, som kan være af stor betydning for Kulturby 2017-satsningen. Områder, hvor der udtrykkes interesse for, at der bliver sat yderligere ind, er bl.a.: - En fælles strategi for lancering af lokale bands/upcoming bands i et samarbejde mellem spillestederne og nichefestivalerne (som Oppenheimers m.fl.) fra hele regionen og interesseorganisationer som ROSA, Jazzdanmark og spillesteder.dk.

11

- En velfungerende, samlet internetportal/koncertkalender, der giver overblik over hele musikudbuddet i Århus. Én samlet oversigt vil ikke blot imødekomme en snæver skares behov, men give nye og flerkulturelle århusianere samt turister en mere direkte adgang til musiklivet.

- Fælles internetportal til opsamling og deling af ressourcer og viden. Etableres af PROMUS i 2010 (www.promus.dk).

- Kommunal informationsinstans, der henvender sig til alle nye aktører i det århusianske musikmiljø (nye musikere, iværksættere, koncertarrangører, foreninger etc.) med information om støtteordninger, puljer, ansøgningsfrister mv. Kunne oplagt løses i PROMUS-regi.

- Et fælles erhvervsforum: En erhvervsklub, hvor aktører fra musikmiljøerne mødes med repræsentanter fra byens øvrige erhvervsliv.

- Bedre udnyttelse af byens musikalske uddannelser og større integration af de studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i det øvrige musikliv. Dette kan ske i form af 1) bedre udnyttelse af konservatoriets koncertarrangementer i Rytmisk Sal (som nu er svære at få øje på); 2) blandede koncerter med konservatoriemusikere og solister og bands uden direkte tilknytning til Konservatoriet; 3) samarbejde mellem Music Management-uddannelsen og de andre dele af konservatoriet – der er her et stort, uudnyttet potentiale, og det kunne få en markant positiv effekt på de studerende, talenterne og på det musikalske vækstlag og musikmiljø i Århus.

- Spillestederne er overvejende centralt beliggende, og det kunne måske være en fordel at foranstalte en decentralisering for at fremme mangfoldigheden og demokratisere kulturen, dog kun såfremt infrastrukturen også styrkes. En mulig sidegevinst ved decentralisering er større interaktion mellem forskellige befolkningssegmenter og vekselvirkning mellem bydele: Der er tale om en synergieffekt med et integrationsperspektiv, også i og med at en del musikere af anden etnisk herkomst er bosiddende i Århus, men mangler føling med musiklivet.

- Århus bør satse på at øge det musikalske udsyn. Dette gælder kontakten til herboende internationale musikere og ensembler, ligesom der bør satses på at videreudvikle forbindelserne og kontakten til musikalske scener og miljøer i 3. verdenslande. Ligeledes er der et udtrykt ønske fra mange sider om i højere grad at udnytte det internationale potentiale og styrke internationale samarbejder i det hele taget. Gennem interkulturalisme-inspirerede initiativer som f.eks.

REAL kan Århus skille sig ud og markere sig musikkulturelt. Et fokus på integration synes at have mange fordele, også i et rytmisk musikøjemed.

- De eksisterende spillesteder må satse endnu mere på kontinuerlig præsentation af nye bands f.eks. på ’off-days’ (søndag, mandag, tirsdag, onsdag ).

- En såkaldt halv-tarif-ordning for lokalt baserede ensembler: Kommunen betaler halvdelen af bandtariffen, og resten betaler arrangøren/spillestedet. Dette vil givetvis skabe flere jobs med

12

tarifmæssig betaling på de mindste spillesteder, som caféer og lignende. (En lignende ordning fungerede med stort udbytte for alle parter – musikere, publikum og arrangører – i 198090’erne.)

- Støtte til vækstlaget, hvor et minimum af ekstra støttekroner kan gøre en stor forskel. Et mangfoldigt kulturliv tager hensyn til hele fødekæden, hvorfor særligt de mindre iværksættere og smallere udbydere må støttes eksplicit, hvis mangfoldighed er et kernepunkt i ambitionen om at gøre Århus til kulturhovedstad. Iværksætterånden skal støttes, så århusianerne ikke bare finder det musikudbud, de søger efter, men får lige så gode muligheder for at opleve de impulsive, måske ’smallere’ initiativer.

----”Det ville være rigtig oplagt, at Konservatoriet, som en udklækningsinstans for nye musikere, gik ind og var primus motor i forhold til det frie musikliv i Århus. At man blandede kortene der.” (Conny Jørgensen, souschef på ROSA) ”Det er et stort problem, at når man går på den skole [Det Jyske Musikkonservaorium], så kigger man indad og ikke så meget udad. Det vil sige, at de koncerter, man arrangerer, er for medstuderende. Der sidder rigtigt mange musikere i skumle lokaler rundt omkring i Århus, som de konservatoriestuderende kunne lære rigtigt meget af og omvendt.”

(Jimmi Riise, direktør for RecArt Live og musiker) ”Jeg synes, det er vigtigt at udvikle noget infrastruktur, så man kan få gang i nogle flere bydele. Gør noget, så det ikke er så mærkeligt at komme ud over den ringvej. Man skal tænke i publikum, og hvad der gør det nemmere for publikum at nå oplevelserne.” (Conny Jørgensen, souschef på ROSA) ”Jeg er jo primært musiker, og sådan er det også for alle andre på Konservatoriet, og det er jo seriøst et fuldtidsarbejde også at være sin egen manager. Jeg synes tit, at det kan være uoverskueligt, men det er præmissen i øjeblikket, at hvis man vil frem, så er det fint at lave god musik, men man skal også være dygtig rent markedsføringsmæssigt, og det sier også rigtigt mange fra. […] Man ville få så meget ud af at snakke med én, der vidste noget om, hvordan man kommer videre med et musikprodukt, så det ikke bare går i glemmebogen. Det er da sådan noget, jeg mangler.” (Esben N. Andersen, musiker og studerende på Det Jyske Musikkonservatorium) ”Hvis man er på god fod med spillestederne, kan man jo som regel få lov at afholde events hos dem og ligeledes gøre brug af deres pr, men hvis man er ny, kan det godt være svært at finde et ordentligt sted til sine arrangementer.” (Steffen Rasmussen, Strange Ears)

13

REFERENCER Andersen, Martin A.; Andersen, Simon M.; Jensen, Anne; Kristensen, Ditte Marie A. (2009): Den rytmiske livemusik i Århus – mangfoldighed, talent og profilering. Kortlægningsrapport, Århus: Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet.

Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007), udarbejdet af Århus Kommunes Kunstråd i samarbejde med Kunstrådets evalueringskoordinator. Århus.

Rasmussen, Steffen (2009): ”Vækstlags-kultur i Århus”, i Basunen – Tidsskrift for professionel musik i Midtjylland nr. 4, 22. årgang.

Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad.

Opsamlingsdokument. Århus.

OVERSIGT OVER AKTØRER SPILLESTEDER Train

VoxHall Musikcaféen

Musikhuset Aarhus Fatter Eskil Gyngen

Atlas Pakhuset V58

Spektrum Fairbar Café Lobby

Regionalt spillested med bands fra såvel den lokale og nationale som den internationale pop- og rockscene. Endvidere etableret på den danske klubscene inden for elektronisk musik.

Regionalt spillested, der satser på ny banebrydende og trendsættende rockmusik med kant fra såvel udland som indland.

Regionalt spillested med fokus på nye og eksperimenterende talenter fra den lokale, nationale og internationale musikscene samt mere etablerede navne fra diverse nichegenrer.

Rytmisk Sal i Musikhuset kan rumme 465 siddende eller 1.000 stående publikummer. Musikhuset præsenterer også større rytmiske navne i husets øvrige sale samt Foyer og Café.

Spillested for rytmisk musik med livemusik 5 aftener om ugen og 400 koncerter om året (jazz, blues, pop, rock, elektro, reggae, jamsessions).

Café, restaurant og scene, drevet af Foreningen Kulturgyngen, hvor der 3-4 gange om ugen er musik (jazz, rock, blues, verdensmusik, folkemusik) eller andre kulturelle arrangementer.

Regionalt spillested for verdens-, folk- og jazzmusik; drives sammen med VoxHall. Starter ultimo august 2010.

Studenterhus Århus’ café og livescene med koncerter, stand-up, dj’s og studiefester. (Lukket juni 2010. Aktiviteter videreføres i Stakladen.)

Det genåbnede Vestergade 58 med plads til 200-300 mennesker vil igen præsentere en bred palet af rytmisk musik. Lægger også ramme til forskellige genrespecifikke klubber med elektronisk musik.

Natklub med dj’s og live acts inden for elektronisk musik.

KFUM og KFUK’s non-profit café i Århus med koncerter, kunstudstillinger og debat.

Caféen under Archauz huser undergrundsfester, natklubarrangementer og koncerter (fra lokale dj’s til singer-songwriters).

14

FORENINGER / KONCERTARRANGØRER DMF EMMA (Elektronisk Musik Miljø i Aarhus)

Dansk Musiker Forbund har en afdeling i Århus.

Netværksforening, der samler de små miljøer under én hat og er overordnet talerør for både musikere og klubarrangører.

Folkemusikkens Fællessekre- Formidling af dansk folk- og rootsmusik. Statslig interesseorganisation med adresse i Århus. tariat Forening, der vil fremme jazz-, beat- og folkemusik gennem Gl. Egå Jazzklub koncerter og arrangementer med professionelle musikere.

Forening, hvis formål er at støtte og fremme interessen for Jazzselskabet i Århus jazz, og som årligt arrangerer 50-60 koncerter på Studenterhus Århus, V58, Musikhuset og i Århus Kunstbygning.

Promoverer koncerter med både kendte og ukendte indenLJUD og udenlandske kunstnere og driver et lille pladeselskab.

Kompetencecenter for børns møde med professionel levende LMS Levende Musik i Skomusik. Arrangerer skolekoncerter over hele landet m.m. len Statslig interesseorganisation med adresse i Århus.

Arrangørforening, der vil fremme fokus på metalmusik og Metal Royale metalmusikkens udfoldelsesmuligheder og aktiviteter i Århus; står bl.a. bag festivalen Royal Metal Fest.

Administrerer driften af øvelokalehuset MONORAMA (40 MONO øvelokaler og ca. 600 musikere samt en mindre scene) og arbejder for at skabe koncerter og events omkring byens upcoming-miljø.

Musikforeningen Kælepunk Apolitisk punkrock-forening, der bl.a. arrangerer koncerter.

Arrangerer musikeventen Oppenheimers Eftermiddag og Musikforeningen Oppenbooker løbende musik til forskellige arrangementer og konheimer certer i Århus.

Tiltag under VoxHall: magasin, website, releasekoncerter og MusikAarhus radioprogram, der promoverer kunstnere fra Århus og omegn og fortæller nyheder fra det århusianske musikmiljø.

Har øvelokaler og lydstudie og leverer teknik og produktion Pappagello til koncerter, teater og andre events i byen.

Udbyder af original, ny rytmisk musik med fokus på urbanPresent Aarhus genrer: elektronisk musik, men også rock/metal, singer/songwriter og reggae.

Koncertarrangør af større rytmiske koncerter med internatiRMT Productions onale artister samt etablerede og upcoming danske grupper og solister i Scandinavian Center, Musikhuset, Arenaen, udendørs venues m.m.

Non-profit forening, hvis formål er at styrke og fremme Rock Århus rockmusik og give spillerum for upcoming rock/undergrundsbands; planlægger og udfører koncerter.

Musikpolitisk paraplyorganisation for en række musikforROSA eninger og organisationer; støtter dansk rockmusik – og beslægtede genrer – via midler fra musikloven. Statslig interesseorganisation med adresse i Århus.

15

Sun Ship

Aarhus Bluesforening Århus Folkemusikhus

Aarhus Jazz Klub

Aarhus Took It PLADESELSKABER / MANAGEMENT Alive Music Geiger Records

Monkey Music Rec Art

Loveland Records LongLife Records SOPA (Sound Of Perpetual Astonishment) Skandinavian Booking & Management Tubescream Booking & Management ANDET PROMUS – Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Århus Klüvers Big Band

Det Nye Sort Gaffa Geiger Frekvens Mer’ monitor!

Koncertforening, der arrangerer smalle jazzkoncerter på Musikcaféen og af og til Gyngen, Train, VoxHall, Café Lobby og Studenterhus Århus.

Forening, der arrangerer koncerter og ønsker at lave et forum for blues i Århus.

Forening med det formål at uddybe kendskabet til dansk folkekultur og at videreføre og forny traditionen (275 medl.).

Forening med næsten 500 medlemmer, der præsenterer traditionel jazz, sigøjnerjazz og swingmusik; arrangerer 28-30 koncerter om året.

Arrangerer bl.a. årlig hiphop-festival.

Booking- og managementbureau.

Pladeselskab etableret 2006 – udgiver bl.a. i samarbejde med Litteraturen på Scenen Lyd+Litteratur-serien, der præsenterer samarbejder mellem forfattere og musikere.

Sælger og distribuerer CD’er; råder over professionelt studie.

Musikselskab med to afdelinger: RecArt Live, der beskæftiger sig med event- og managementvirksomhed, og RecArt Music, der indspiller og markedsfører musik.

Jazz – kontemporær.

Blues, roots, rock m.m.

Vil fungere som legeplads for nye kunstnere, for mere etablerede kunstneres sideprojekter og for interessante nye samarbejder; kun et begrænset antal CD’er sættes til salg.

Booking- og managementbureau.

Freelance booking og management med det formål at fremme upcoming musik.

Byens nye samlingssted for kompetence, netværks- og vækstlagsarbejde samt produktion. Tilbyder projektarbejdspladser, produktionsrum, rådgivning, mentorordning, kurser m.v. Århus’ professionelle bigband og statslige basisensemble med en bred og sammensat kunstnerisk profil; spiller flere end 50 koncerter om året og har et stort pædagogisk engagement.

Gratis, landsdækkende musikmagasin med fokus på den danske undergrund uafhængigt af genre.

Hovedkontoret for Danmarks største musikblad ligger i Århus.

Tidsskrift, webportal (geiger.dk), koncertarrangør og pladeselskab.

Internetmagasin for alternativ rock og pop; stiller jævnligt dj’s til rådighed ved koncerter på Musikcaféen.

MONOs musikermagasin for musikere og bands på vej.

16

FESTIVALER Danmarks Grimmeste Festival (etableret 2004) på Grimhøjgård i Brabrand, der præsenterer upcoming bands, undergrund og eksperimenterende musikere.

Festival 2800 publikummer i 2009 og 2010 med planer om en gradvis udvidelse i takt med de økonomiske og praktiske muligheder.

Sports- og fredagsbarsevent for alle videregående uddannelser i Danmarks Største Århus og under Aarhus Universitet.

Fredagsbar og Idrætsdag Elektronisk Jazzjuice Festival (etableret 2004) for et hav af stilarter med hovedvægten på præsentation af elektronisk musik og nyere jazzgenrer: japansk improvisationsmusik, bløde folkemelodier, skæv og syret freejazz mv.

Emergenza Festival (etableret 1992) er verdens største musikfestiEmergenza val for upcoming bands og Danmarks største musikkonkurrence med over 100 udvalgte bands. De indledende runder + semifinalen for Vestdanmark afvikles i Århus.

Festivalen (etableret 2008) præsenteres i et samarbejde mellem Newbees Festival Studenterhus Århus og Danske Bank og byder over tre dage på én scene på nogle af de bedste danske talenter.

Nyetableret endags-musikfestival i Tangkrogen med større, veletabNorthSide Festival lerede internationale og nationale navne. Man har til hensigt at samarbejde med de store tyske festivaler Southside og Hurricane.

Oppenheimers Efter- Endags-upcoming-festival (etableret 2002), der spotter og præsenterer dansk musiks nye talenter for musikbranchen. middag Festival (etableret 2004) for alternativ rock og pop fra kanten af den Pop Revo legesyge indiescene.

Festivalen (etableret 2002) afholdes af Det Jyske MusikkonservatoRAMA rium og er en 12 timers musikmaraton med op mod 40 koncerter inden for alle tænkelige genrer med studerende og lærere fra konservatoriet.

RECession Festivalen Festival (etableret 2000) med fokus på nichemusik inden for genrer som rock, metal, elektronisk og hiphop.

Metalfestival (etableret 2008) på VoxHall med bl.a. black metal, Royal Metal Fest industrial, grindcore, klassisk heavy og rock’n’roll.

Musikfestival (etableret 1995) arrangeret af ROSA med fokus på SPOT nye musikalske trends; regnes i dag for det væsentligste udstillingsvindue for moderne nordisk rockmusik. 152 koncerter, 4.500 publikummer og 1100 branchefolk i 2010.

Festivalen blev etableret 1989 og byder på et varieret udbud af små Aarhus Jazz Festival og store jazzbands og orkestergrupper inden for alle jazzens genrer.

Der bliver afholdt op mod 200 koncerter på byens spillesteder, caféer, torve etc.

Hiphop-festival (etableret 2000) på VoxHall; ud over koncerterne Aarhus Took It er der dokumentarfilm, workshops og paneldiskussioner.

Aarhus Vocal Festival Nordens største festival for moderne rytmisk a cappella og den 3. vokalfestival i Århus (de forrige var i 2006 og 2009).

17

CASES

Train Det regionale spillested Train blev etableret i 1998 og er det spillested for rytmisk musik i Århus, der har det største publikum og det bredeste repertoire. Spillestedet præsenterer bands fra såvel den lokale og nationale som den internationale scene og fokuserer især på pop og rock, men afholder koncerter inden for stort set alle rytmiske genrer og med såvel bred som smal publikumsappel. Train har de seneste år udvidet sin virksomhed med Kupé, der var tænkt som en lounge, men nu er gledet over til at være et mindre spillested, der også udlejes til forskellige arrangementer. Train ønsker at være provinsens mest intime scene for de større internationale navne inkl. deciderede top-verdensnavne og har et stort flow af udenlandske bands, men spillestedet plejer også i nogen grad lokale talenter, før de er kendt af offentligheden. Spillestedet samarbejder med en række musikfestivaler og Århus Festuge, deltager i koproduktioner og yder konsulentbistand/rådgivning til lokale talenter. Train er privatejet, men støttes som regionalt spillested af såvel stat som kommune; desuden er indtjeningen fra Trains diskotek/natklub med til at finansiere koncerterne på stedet. Train har plads til 750-850 stående koncertgæster og afholder ca. 105 koncerter om året. Det samlede publikum udgjorde 40.000 i 2009.

VoxHall Det regionale spillested VoxHall har eksisteret siden 1999, hvor det blev ombygget fra det tidligere Husets Musikteater, der har præsenteret livemusik siden 1972. VoxHall afholder ca. 95 koncerter om året og satser primært på progressiv rockmusik med kant, dvs. banebrydende, original, trendsættende rockmusik fra såvel udland som indland. Det har en international ambition, idet man gennem den relativt skarpe profil og et højt niveau inden for lyd- og scenelys ønsker at vinde respekt ikke blot over for publikum, men også over for agenter og kunstnere uden for landets grænser. VoxHall satser på at være et ’brand’, som publikum har så meget tillid til, at de også vil købe billetter til koncerter med kunstnere, de ikke har hørt om før. VoxHall, der for nylig er blevet udvidet og ombygget, så det nu har plads til 750 stående koncertgæster, har netop lanceret et nyt spillested, Atlas, som åbner august 2010 med det formål at skabe en vigtig ny platform for verdens-, folk- og jazzmusik i Århus. VoxHall havde op mod 24.000 koncertgæster i 2009.

Musikcaféen Musikcaféen, der er kategoriseret som regionalt spillested, er organiseret som en forening og selvejende institution. Musikcaféens lokaler har været brugt til spillestedsdrift siden 1978. Fra midten af 80’erne har scenen udviklet sig til en differentieret professionel scene, hvor den tidligere primært var amatørscene og undergrundsklub. Musikcaféen har spillet en central rolle for de nyeste musikalske tendenser i Århus og har været og er stadig startscene for mange nye talenter.

Disse talenter kommer fra den lokale, nationale og internationale musikscene sammen med mere etablerede navne fra nichegenrer. Musikcaféen har særligt fokus på den elektroniske livescene og på eksperimenterende præsentationer inden for både rock, pop, jazz, støj m.m. Der er en særlig interesse for krydsfelterne mellem musik og andre kunstarter som litteratur, poesi, multimedie, billedkunst. Der er plads til 200 stående gæster. Musikcaféen får tilskud til musikpræsentation og

18

drift fra Århus Kommune og Statens Kunstråd. Der afholdes koncerter/arrangementer 3 eller 4 aftener om ugen, i alt ca. 120 arrangementer om året. Musikcaféen har særlige tiltag, der skal tiltrække et nyt publikum og præsentere nye genrer. Der er REAL, som er koncerter med herboende professionelle musikere med flerkulturel baggrund, og der er 1317 – koncerter for unge fra 13 til 17 år. Musikcaféen drives af nogle få fastansatte og ca. 40 frivillige. Antal gæster i 2009: ca. 12.000, 2008: 8.000, 2007: 7.000 og 2006: 8.500.

PROMUS – Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Århus PROMUS er åbnet 2010 i nyrenoverede lokaler i Vester Allé 15. Produktionscenteret tilbyder projektarbejdspladser i et kontorfællesskab for musikkens aktører, hvor man kan leje sig ind for en kortere eller længere periode, ligesom der er tre multifunktionelle produktionsrum/-laboratorier.

Der tilbydes desuden information om iværksætteri, rådgivning/sparring og en mentorordning, hvor nye aktører kan hente erfaring fra de allerede etablerede aktører. PROMUS vil endvidere jævnligt arrangere kurser, paneldiskussioner og debataftener om aktuelle emner inden for musikbranchen. Endelig er man i gang med at etablere en internetportal, www.promus.dk, med bl.a. en oversigt over aktører, kalender og basisviden om musikbranchens arbejdsforhold. Det forventes, at PROMUS vil blive en væsentlig organisatorisk faktor, der kan være med til at forbedre vilkårene for og fremme samarbejder blandt aktører, musikere og branchefolk i Århus. Visionen bag PROMUS er at samle viden og innovation, netværks- og vækstlagsarbejde inden for det århusianske musikmiljø under ét tag. Som samlingssted for kompetence, netværk og produktion bliver PROMUS det første af sin art herhjemme. Centeret er støttet af Århus Kommune.

Musikforeningen MONO MONO har status af at være Danmarks første officielle kulturinstitution, hvis virke er centreret omkring øvelokaler for rytmisk musik. Foreningen administrerer driften af øvelokalehuset MONORAMA. Det består af 40 øvelokaler primært for rytmisk musik i alle genrer, på alle niveauer fra amatører til de etablerede, professionelle orkestre. Hensigten er at styrke og forbedre mulighederne for den rytmiske musiks vækstlag. Ca. 600 musikere/100 bands øver døgnet rundt i huset, hvor der også findes et lydstudie og en scene, ”Ægget”. Foreningen er en nonprofit kulturinstitution, der drives af frivillige og 4 fastansatte. Foreningen er initiativtager til og samlingspunkt for koncerter og events i MONORAMA og samarbejder med forskellige aktører lokalt, regionalt og på landsplan. MONO modtager økonomisk støtte fra Århus Kommune og har status af kulturinstitution. Inzitu Arkitekter har stået bag projektet MONORAMA med AB Studiedesign som rådgivende akustiker.

Klüvers Bigband Bigbandet blev dannet i 1977 og udnævnt til Danmarks 1. rytmiske basisensemble i 1988. Orkestret støttes af stat og kommune. Den musikalske profil er ny bigband-musik, der bygger på traditionerne og tilføjer elementer fra moderne jazzmusik. Gennem årene har bandet samarbejdet med mange store solister, komponister og arrangører, bl.a. vokalisten Kurt Elling. Nogle af landets bedste jazzmusikere spiller i bigbandet, og flere af dem er solister på internationalt niveau. Bigbandets vigtigste formål er at udbrede kendskabet til bigband jazz, og det spiller over 50 koncerter om året. En del af disse er skole- og gymnasiekoncerter. Der samarbejdes med musiklærerne

19

på undervisningsstederne, således at børn og unge får mulighed for at være kor på en bigbandkoncert for forældre. Orkestret har udgivet plader med solister som sangerne Cæcilie Norby og Veronica Mortensen samt saxofonisten Jesper Thilo. Publikum i 2009: 20.000, 2008: 50.000, 2007: 17.000 og 2006: 17.000.

Aarhus Jazzklub ”Aarhus Jazzklub” er en forening, hvis formål er at støtte og bevare den traditionelle jazzmusik i Århus og omegn. Foreningens daglige ledelse og drift varetages af en bestyrelse. Klubben præsenterer klassisk jazz: traditionel jazz- og swingmusik. Danmarks bedste musikere, lokale og nye talenter står for den musikalske oplevelse. Aarhus Jazzklub har næsten 500 medlemmer, og 3-4 månedlige frokostarrangementer; den arrangerer i alt 28-30 koncerter om året. Jazzklubben har bl.a. præsenteret Hot 'n Spicy, Red Hot 4 plus 1, Fodvarmerne og Jazz Five, BG Swing Quartet, Zigøjner Project, Kim Menzer Jazz & Blues Band. Koncerterne foregår primært på bodegaen ”Hos Anders” i et lille lokale med en akustik, der er velegnet til jazz, med ca. 70 tilhørerpladser og en lille scene med plads til et band på 7 personer. Antal gæster i 2009: 2.000, 2008: 2.000, 2007: 1.700, 2006: 1.700. Århus Musikskole Århus Musikskole blev oprettet i 1932 af private musikpædagoger, der fra starten gav musikundervisning til ca. 50 personer om året. I 1977 blev Århus Musikskole en kommunal institution. Musikskolens elever modtager solo- og holdundervisning og er med i kor, ensembler, bigbands og orkestre. De mange undervisningstilbud henvender sig til alle aldre, og man kan få undervisning i et hav af instrumenter, sang, sammenspil, musik og bevægelse, værksteder samt orkestre. Formålet er at udvikle elevernes kreative evner, give dem musikalske færdigheder, medvirke til personlighedsudvikling gennem musik og fremme det lokale musikmiljø. Musikskolen arrangerer turnéer og samarbejder med andre kulturskoler og -institutioner. Desuden kan den unge elite (mellem 14 og 25 år) tage et Musikalsk Grundkursus (MGK) inden for 3 linjer: rytmisk, klassisk eller lydskaberlinjen. En anden del af Århus Musikskole er World Music Center, der er den første af sin art i Norden. Centeret arbejder tæt sammen med Århus Skoleforvaltning og Det Jyske Musikkonservatorium om at skabe positive kulturmøder, udvikle pædagogiske metoder til flerkulturel musik og koordinere udveksling af erfaringer og resultater nationalt og internationalt. Musikskolen samarbejder med udvalgte folkeskoler og SFO’er samt afholder workshops, kurser og koncerter i Danmark og udlandet. Antal elever: 3.000. Århus Musikskole afholdt i 2009 ca. 70 koncerter med et samlet publikum på 7.000.

20