SCENEKUNST (TEATER, DANS, PERFORMANCE) – ÅRHUS Århus har siden 80’erne haft et renommé som en by med et veludviklet teatermiljø med en mangfoldighed af scenetyper, scenekunsttilbud og kunstneriske udtryk, dynamiske uddannelsesinstitutioner og et stort antal ambitiøse og internationalt orienterede skabende kunstnere og ledere. Scenen for dans og performance i Århus har flere vægtige og dedikerede institutioner, der sikrer miljøet bredde samt en vis stabilitet og kontinuitet. Miljøet er derudover mangfoldigt og fragmenteret med en række frie grupper og unge initiativer, der dog har et fælles samlingspunkt i Danseværket og de faciliterende rammer, det tilbyder. Byen har fortsat et renommé som hjemsted for innovativ scenekunst med et frodigt vækstlag, men der er også store udfordringer, bl.a. har området disse år visse problemer med kunstnerflugt, ligesom miljøet har været præget af tale om stilstand. Derfor er satsningen på Godsbanen som center for bl.a. scenekunst et afgørende initiativ. I denne rapport tegnes et billede af scenekunstmiljøet i Århus, som det ser ud foråret 2010. Rapporten er bl.a. baseret på rapporter om scenekunstmiljøet i Århus fra Institut for Æstetiske Fag (IÆF), der bygger på 8 interviews gennemført med en række nøglepersoner fra såvel etablerede institutioner som vækstlaget, 3 fokusgruppeinterviews samt forskellige mindre spørgeskemaundersøgelser blandt publikum og vækstlag. Derudover indgår rapporten Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus fra 2007 og Teaterudvalgets Scenekunst i Danmark – Veje til udvikling fra 2010, og endelig inddrages Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-analyse (gennemført juni 2009) med 22 professionelle aktører samt Sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Kulturinstitutionsanalysen baserer sig på et spørgeskema, som er udsendt til 21 kerneinstitutioner i Århus, der beskæftiger sig med scenekunst på enten producerende, præsenterende eller faciliterende vis. Der er indkommet besvarelser fra 11 institutioner: Dansens Hus, Det Kommende Teater, Gellerupscenen, Granhøj Dans, Opgang2, Secret Hotel, Svalegangen, Teater Katapult, Teatret Kimbri, Theatret Thalias Tjenere og Aarhus Teater.
AKTØRER OG AKTIVITETER Århus har relativt mange teatre og scener, både etablerede, professionelt drevne institutioner og en levende og aktiv undergrund. Der er i omegnen af 25 teatre og teatergrupper i byen og 130 professionelle/registrerede skuespillere. Der spilles til hverdag på minimum 4-5 scener i byen, og med over 1.500 forestillinger og et publikum på op mod 300.000 om året er scenekunsten i al sin forskellighed og mangfoldighed en vægtig faktor i det århusianske kulturliv. I sin rapport fra 2007 fastslår Århus Kommunes Kunstråd, at ”Århus har størrelsen, talenterne og ressourcerne til at markere sig i det landsdækkende teaterkulturelle landskab”.
1
Inden for teaterområdet har Aarhus Teater og Svalegangen traditionelt markeret Århus regionalt og nationalt. Med nogle få udsving i publikumstallene, men som hovedregel på den gode side af de 100.000 (godt 111.000 i 2009) er Aarhus Teater med sine tre scener langt den mest besøgte teaterinstitution i byen, mens Svalegangen med kun én scene er den anden mest besøgte (42.000 publikummer i 2009). Aarhus Teater får som landsdelsscene et statsligt tilskud på næsten 70 mio. kr. (2010). Dette beløb udgør 61 % af det samlede statslige og kommunale tilskud til hele scenekunsten i Århus på ca. 114 mio. kr. og resulterer alt andet lige i, at teatret får en altdominerende rolle. I perioder har teatret lyst op med forestillinger af høj kvalitet, men der har på mange måder manglet et brud med dets forholdsvis traditionelle profil og et langt større samspil mellem teatret og byens miljø; et samspil, der vil kunne bidrage til en udvikling af scenekunsten til gavn for hele byen. Dette er oplagte emner for teatret i de kommende år, når de nuværende økonomiske problemer er løst. Svalegangen har status af ”lille storbyteater”, hvilket betyder, at Århus Kommune får halvdelen af sit tilskud til teatret refunderet af staten. Teatret står stærkt efter et stabilt og udviklende årti med flere turnéforestillinger, et bredere netværk og større åbenhed over for byens og landets kunstnere. Og teatret belønnes af publikum: belægningsprocenten er 85 (til sammenligning ligger Aarhus Teaters belægningsprocent på 73). I Entré Scenen og Katapult har byen to energiske og fremsynede mindre scener med stort potentiale. Entré Scenen har siden sin start i 1991 udviklet sig fra at være en lokal eksperimenterende scene for amatører og semiprofessionelle til at være en professionel scene for moderne scenekunst. Teatret udfylder sin helt egen plads både i det kulturelle landskab i Århus og som del af teatermiljøet i hele Danmark i kraft af sit forsknings- og udviklingsarbejde i nye metoder og udtryk i europæisk scenekunst: LABORATORIET giver det professionelle teatermiljø mulighed for at skubbe grænserne for scenekunst mod mere tidssvarende udtryk via dokumenterede forsøg. Samtidig med, at Entré Scenen har blikket vendt mod Europa, ikke mindst i kraft af den europæisk funderede festival for unge scenekunstnere, Junge Hunde, holder teatret også døren åben for de lokale kunstnere. Hermed bliver teatrets professionelle scene en væsentlig del af fødekæden, det ikkeetablerede og eksperimenterende vækstlag og netværket i teaterlivet i Århus. Teater Katapult rummer også både den ikke-professionelle del af vækstlaget – dem, der endnu ikke lever af at være scenekunstnere, og som ikke har en scenekunstnerisk uddannelse – og de professionelle, der søger rammerne for en mere eksperimenterende scenekunst. Her får teatervækstlaget et sted at spille og videreudvikle sig, ligesom de professionelle får mulighed for at spille og synliggøre sig. Både Entré Scenen og Teater Katapult har fysiske rammer, som vurderes at være utidssvarende, idet de fastlåser både teaterformen og omfanget af sideløbende procesaktiviteter såsom workshops, udviklingsforløb og publikumsarrangementer. 2
Derudover findes der en lang række ’faste’ teaterensembler og frie grupper, bl.a. Det Andet Teater og Von Baden. Quonga er et netværk, der skaber forbindelser mellem teatervækstlagskunstnere i Århus og mellem vækstlaget og det professionelle miljø. Foreningen består primært af studerende mellem 20 og 30 år, men når ud til en bredere gruppe i forbindelse med arrangementer som den årligt tilbagevendende QuongaFest. Byen står stærkt på børneteaterfronten med bl.a. Filuren, dukke- og animationsteatret Teater Refleksion og Gruppe 38, der har et decideret internationalt renommé. Også Aarhus Teater har løbende børneforestillinger på programmet. Både Gruppe 38 og Filuren har status af ”lille storbyteater”. Børneteatrene har meget forskellige profiler. Filuren, der spiller ret traditionelle episke, dramatiske forestillinger, er den store aktør på området med omkring 20.000 publikummer årligt og er meget synlig i kraft af sin placering i Musikhuset Aarhus. I sin rapport fra 2007 kritiserer Kunstrådet Filuren for ikke at udfylde teatrets optimale rammer tilfredsstillende og anbefaler en kunstnerisk revitalisering. Rådet lægger op til, at man med fordel kunne have et større samarbejde med de andre børneteatre i byen, og at der evt. kunne laves en lokal børneteaterfestival på Filurens scene. Gruppe 38 og Teater Refleksion har en anden tilgang til både teatrets udtryksform og til deres publikum end Filuren. For begge gælder, at teateroplevelsen skabes med få og enkle virkemidler og taler til alle aldre og til både krop, sjæl og hjerne. Der er en særlig fordybelse og ro i fortælleformen og plads til identifikation også på børns vilkår. Begge teatre formår at bibeholde publikum uanset alder, selv om teatrene netop ikke dyrker det (politiske) formål at skabe morgendagens teaterpublikum af nutidens børn. Gruppe 38 er i kraft af sin egenart og sin høje kunstneriske kvalitet en vigtig faktor i teaterudbuddet og er internationalt efterspurgt. Teatret bør dog ifølge Århus Kommunes Kunstråd finde en balance mellem det inspirerende turnéliv og større synlighed – også over for lokalpolitikere – i kraft af flere stationære forestillinger. Teater Refleksion er dukketeater på internationalt niveau for både børn og voksne. Teatret turnerer verden rundt med sine animationsforestillinger og er i 2010 flyttet fra en dårlig og begrænsende beliggenhed i Brabrand til nye lokaler i Frederiksgade: Det bliver den første scene uden for København med en dukke- og animationsteaterprofil, og teatret bliver langt mere synligt. Både Aarhus Teater og Filuren har i kraft af deres store tilskud kunnet iscenesætte store og spektakulære forestillinger og har dertil haft et stort formidlingsapparat og adgang til et stort publikum gennem deres samarbejde med Jysk Skolescene: en forening, der består af et netværk af teaterrepræsentanter, henvender sig til undervisningsinstitutioner i hele Region Midtjylland og fungerer som et bindeled mellem teaterinteresserede elever/studerende og de teatre, der er med i samarbejdet. Fra sæson 2008/2009 er samarbejdet blevet udvidet til også at omfatte Gruppe 38 og Teater Refleksion, hvilket vil kunne gøre konkurrencen lidt mere lige. 3
I sin rapport fra 2007 anfører Kunstrådet, at de mindre – men gode – børneteatre bør have større kommunal og statslig bevågenhed, og at der bør ske en omprioritering af støttemidler, så disse teatre kan få bedre udfoldelsesmuligheder og større værdsættelse. De understreger desuden, at et bedre og mere vidtforgrenet samarbejde mellem alle teatrene i Århus er ønskeligt, eftersom Århus har en rigdom i det varierede tilbud af høj kvalitet til børn og unge og mange forskellige teaterformer. Inden for amatørteater spiller Gellerupscenen en meget vigtig rolle. Det er et ungdomsteater, hvor teaterinteresserede unge kan arbejde med teater i professionelle rammer. Som professionel teaterpædagogisk kulturinstitution rummer scenen Teaterskolen for Unge (Gellerupscenens Teaterskole), der hvert år sender en række unge videre inden for kunst, kultur, film, musik og teater. Som en platform for afprøvning af muligt talent bliver Gellerupscenen til et betydningsfuldt led i fødekæden for det århusianske teater- og kulturliv, ligesom scenen skaber kulturel udveksling dels gennem sin placering, dels ved at arbejde med integration som element i alle produktioner og give plads på scenen til unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Teatret havde et publikum på godt 11.500 i sæson 2008/09. Også Opgang2, der kalder sig ”livsteater for og med unge”, har forestillinger med markant fokus på integration og mangfoldighed. Teatret er udviklet som et selvstændigt professionelt initiativ med stationære og landsturnerende forestillinger. På Opgang2’s ”Ungdomsspor” samarbejder unge med professionelle kunstnere om at skabe teater, musik og billedkunst. Teatret har nu endelig fået mulighed for at dyrke sit opsøgende arbejde: Projektet ”Andre horisonter”, et treårigt mobilt lokalteaterinitiativ, der henvender sig til unge og voksne i tre boligområder i Århus med stor etnisk og kulturel diversitet, har et samlet budget på godt 10 mio. kr., og det modtager støtte fra bl.a. Statens Kunstråd, Integrationsministeriet og Bikubenfonden, ligesom Århus Kommune muligvis vil bidrage. Men Opgang2 kunne i øvrigt spille en større rolle i det århusianske scenekunstmiljø.
DANS OG PERFORMANCE Den moderne dans er kommet meget sent til Danmark i forhold til andre europæiske lande, og det er først fra omkring 1990, at der er blevet skabt særlige rammer og scener for moderne dans, efterfulgt af en uddannelse – i København. I Århus er udviklingen fulgt efter, og nu, hvor man står med ca. 10 års erfaringer i at opdyrke et dansemiljø, er der igen behov for at se overordnet på dansens placering i det århusianske kulturliv. Dette behov aktualiseres i høj grad af den beslutning, som byrådet i juni 2010 har taget om, at der skal indbydes til forslag om, hvordan byens dansescene/-center, som p.t. drives af Archauz, skal videreføres. Det skal afgøres inden januar 2011, og her vil det være vigtigt at se på dansens samlede vilkår i byen, på samspillet mellem aktørerne og desuden på sammenhængen mellem dans og de øvrige kunstarter – især teater/musik/billedkunst/medier, da dansen i dag netop bygger på flittig anvendelse af scenografiske virkemidler og nye medier samt ny musik. Den ’rene’ moderne dans fra 80’erne til 90’erne, hvor dansen løsrev sig fra 4
den mere klassiske dans, er nu afløst af et langt mere broget udtryk. Set i denne sammenhæng er mulige forbindelser med f.eks. det kommende Godsbanemiljø, Musikhuset og musikproduktionscentret (PROMUS) oplagte. Dansen er en vital, men ’skrøbelig’ og marginaliseret kunstart, som ofte bygges på individuelle indsatser. Samtidig viser erfaringerne, at det er vigtigt, at dansen ikke lukker sig om sig selv. Århus har fremragende kulturcentre som f.eks. Musikhuset, et yderst aktivt sportsdansermiljø med en meget aktiv kropskultur, Århus Festuge og et scenekunstmiljø, hvor kropsteater/performance/nycirkus er beslægtede kunstformer, og en ny plan for dans bør tænkes i denne sammenhæng. Samtidig udgør moderne dans et miljø, der lever i en international sammenhæng, og det er utænkeligt, at dans i Århus vil kunne overleve/trives uden væsentlig tilknytning til miljøet i København, men lige så vigtigt: uden tilknytning til det europæiske miljø, hvor der kan hentes megen inspiration og støtte. Det nordiske projekt Kedja er et godt eksempel herpå. Der er meget, der taler for, at der laves en overordnet udviklingsplan for dans i de kommende år, og at der skabes stærkere og mere rummelige platforme for at maksimere det potentiale, der findes. Ligeledes at der arbejdes intenst på publikumsudvikling (både med hensyn til en udvidelse af publikum og en opdyrkning af mainstream-publikummet). Som det ser ud netop nu, er dans og performance i Århus præget af meget forskellige typer henholdsvis producerende, præsenterende og faciliterende institutioner og aktører. Blandt de vigtige producerende aktører er danseteatrene Granhøj Dans og Mancopy samt Koreografisk Center Archauz. Granhøj Dans er et internationalt anerkendt dansekompagni med et stort internationalt netværk og mange samarbejdsprojekter. Det producerer typisk en ny forestilling pr. sæson og har derudover stor national og international turnévirksomhed; kompagniet havde 167 opførelser i ind- og udland i 2009. Granhøj Dans er blevet et markant ’brand’ gennem stilsikre, visuelle forestillinger og Palle Granhøjs ”obstruktionsteknik”, og det appellerer til et forholdsvis bredt publikum. Dansekompagniet har formået at overleve adskillelsen fra dansescenen ved Brobjergskolen og har etableret sig i Klosterport. Koreografisk Center Archauz blev etableret i 2007 og er Skandinaviens første koreografiske center. Archauz’ mål er at skabe en regional forankring for den moderne dans, at formidle og præsentere europæisk dans og at opdyrke den moderne dans som bredt anerkendt kunstart i Århus, Region Midtjylland og Danmark. Centret står desuden for en kunstnerisk uddannelse for unge dansere, U-Kompagniet. Archauz’ ’huskompagni’ Mancopy Dansekompagni stræber efter at repræsentere essensen af innovativ scenekunst og at bidrage til udviklingen af moderne dans. Archauz lægger scene til ca. 100 forestillinger årligt (gæstespil og koproduktioner; 25 % er produceret af Mancopy). På grund af et voksende underskud har Århus Byråd besluttet, at der indkaldes ansøgninger om at drive centret videre fra sæson 2011/12. Dette valg bør ske inden for en egentlig plan for det samlede dansemiljø i Århus.
5
Archauz står desuden bag Aarhus International Choreography Competition (AICC), en international, biennal koreografikonkurrence, hvis formål er at finde og udvikle nye professionelle talenter inden for international contemporary dans. AICC giver koreograferne mulighed for at skabe netværk på tværs af landene og på den måde skabe nye værker. Den første AICC blev afholdt i 2008 og var en stor succes. I 2010 er 8 blandt 138 ansøgere udvalgt til konkurrencen. Entré Scenen præsenterer ud over ny scenekunst også årligt produktioner af eksperimenterende danske danseforestillinger og især dans/performance-genren, som også har kendetegnet den moderne dans’ udvikling i de senere år. Musikhuset har over en årrække præsenteret en række større dansegæstespil, både ’klassisk’ moderne dans samt enkelte sværvægtere inden for genren. Derudover danner Musikhuset også ramme for den mere publikumsvenlige internationale dans og ballet, og netop her synes der at være en oplagt mulighed for at skabe mere synergi for at sikre sig, at ”moderne dans” ikke forbliver en ’lukket’ og perifer kunstart. Modellen, som f.eks. Barbican Arts Centre og Sadlers Wells Theatre i London samt Het Muziektheater i Amsterdam m.fl. anvender med stor succes. Musikhuset kunne blive en vigtig brik i dansens fremtid i Århus via dets mulighed for at mobilisere et stort publikum. Med hensyn til gæstespil har Aarhus Teater sjældnere danseforestillinger på programmet, men da typisk større internationale produktioner. Et nyt og tiltrængt forum er den biennale festival ILT, Århus’ nye internationale festival for teater, dans og performance. Ellers arrangerer Kulturhus Århus også af og til dansefestivaler/gæstespil. Danseværket har projektkontor i Officersbygningen og er et samlende kraftcenter for dans for både børn, unge og voksne og for såvel ’nye’ danseinteresserede som professionelt udøvende dansere, koreografer og danseundervisere. Det arbejder for at udbrede, udvikle og forankre dans i Århus og Østjylland og har nær kontakt til det århusianske miljø for moderne dans og de mange frie grupper. Danseværket tilbyder støtte, udfordring og udvikling af miljøets professionelt uddannede talenter i overgangen fra projektbaseret vækstlag til det kontinuerligt professionelt producerende niveau – det understøtter med andre ord en hel og sammenhængende fødekæde for dansen i Århus. Danseværket fungerer som produktionsramme, mødested og netværks- og udviklingscenter, det arrangerer samarbejdsprojekter og udveksling med såvel danske som udenlandske danseinstitutter og kompagnier og indsamler og formidler viden om dans til alle danseinteresserede samt jobs til dansemiljøets aktører. Et højt aktivitetsniveau på et yderst spinkelt økonomisk grundlag. I sin evaluering anfører Århus Kommunes Kunstråd: ”Danseværket og byens øvrige dansemiljø har været fødselshjælpere for både dansere, koreografer og danseteatre. Dansefolk fra hele landet, som har uddannet sig enten her, i København eller i udlandet, har valgt at slå sig ned i Århus, fordi miljøet er frugtbart. […] Det er forståeligt, at den fleksibilitet, der er nødvendig på et så hastigt voksende område som dansen, kræver klarsyn og målrettet dagligdag. Med de få ansatte, den voksende administration, brugen af spredte øverum samt den omfattende rådgivning og planlægning er Danseværkets ressourcer presset til det maksimale. […] Danseværkets største svaghed er en svigtende vilje til at prioritere bestemte indsatsområder; 6
set positivt kan man sige, at de gerne vil det hele. Men mandskabsmæssige, pladsmæssige og økonomiske begrænsninger kræver større prioritering” (Kunstrådet, s. 23-24). Danseværket har i juni 2010 præsenteret sine planer om at fusionere med det nationale Dansens Hus i København (der allerede har to medarbejdere placeret på samme kontor som Danseværket hos Kulturhus Århus), en fusion, der har været i støbeskeen i halvandet år. Fusionen skal styrke den moderne, professionelle dans i byen, give dansepublikummet endnu flere oplevelser og sikre en udveksling mellem dansemiljøerne i hele landet. I danse- og performancemiljøet i Århus findes desuden en lang række mindre ensembler og frie grupper, bl.a. dadadans, Club Fisk, Svalholm Dans, Project-GNU, Kassandra Production, Rus Kompagni og Secret Hotel. I sin rapport fra 2007 skriver Kunstrådet: ”Gennem nogle år har dansen været politisk indsatsområde. Det har medført en tydelig opblomstring i hele dansemiljøet. Danseværket har sin del heri og har været meget aktiv i at udbrede den moderne dans og opdyrke nye markeder for dansen, både hos publikum og de kommende dansere. Godt støttet af både kommune, amt og stat. Da Marie Brolin-Tani (MBT) stoppede sit virke i Århus og dermed sit danseskoleprojekt med tilhørende ungdomskompagni, tog bl.a. Danseværket over og videreførte dansetilbuddene for børn og unge. Efter en intensiv og gennemtænkt indsats og med gode lærerkræfter, bl.a. byens nye professionelle dansere og koreografer, lever dansen i Århus nu i bedste velgående. Aktiviteterne foregår mest på Brobjergskolen, GRAN – Teater for Dans, Entré Scenen, Gøglerskolen, men også på mange andre lokaliteter som f.eks. Musikhuset Aarhus og ARoS.” (Kunstrådet, s. 20-21)
VÆKSTLAGET, DE UAFHÆNGIGE SCENEKUNSTNERE OG PROJEKTER Scenekunstområdet er disse år præget af enkeltstående projekter, freelancekunstnere og mere kortvarige forløb. Internt i det frie miljø er der stor omskiftelighed og fleksibilitet; man grupperer sig hele tiden på ny, på tværs af allerede eksisterende grupper, og der skabes hele tiden nye samarbejder, ligesom flere grupper også arbejder med varierende kunstneriske udtryk fra projekt til projekt. Denne tendens mærkes også i Århus, hvor der er en del uafhængige scenekunstnere og scenekunstgrupper, både professionelle og fra det semiprofessionelle vækstlag. Århus Kommunes kulturpolitik formulerer eksplicit en strategi om at støtte vækstlaget og den kunstneriske fødekæde. Der eksisterer en række forskellige institutioner, som hver især opfylder en funktion i forhold til den del af scenekunstmiljøet, der ikke arbejder inden for institutionsteatrets rammer: Teater Katapult giver teatervækstlaget et sted at spille og videreudvikle sig, Entré Scenen er en åben professionel scene, og Svalegangen har inviteret scenekunstgrupper ind i huset i et forsøg på at bringe dem videre til at kunne klare sig selv. I Opgang2 får unge mulighed for at samarbejde med professionelle udøvere. Endelig er 7
Kulturhus Århus samlingspunkt for både det professionelle scenekunstmiljø og vækstlagsmiljøet og har gennemført en række interessante projekter gennem årene. Kulturhuset giver uundværlige rammer for det frie miljø og er en afgørende faktor i byens scenekunstneriske fremdrift. I øjeblikket (forår 2010) stiller Kulturhus Århus projektkontorer til rådighed for bl.a. ACT!, Art on Stage, Beagle, dadadans, Dansens Hus, Danseværket, hvid støj sceneproduktion, Kassandra Production, Move’n Act, Nojazz, SCENEAgenturet, Secret Hotel, Teater Astra, Teater freezeProductions, Teatret Kimbri, Theatret Thalias Tjenere og Von Baden. Kulturhus Århus kommer formentlig til at skulle gentænke rammerne for sit virke i forbindelse med etableringen af det kommende produktionscenter på Godsbanen. Teater Katapult, Entré Scenen, Svalegangen, Opgang2 og Kulturhus Århus er således alle platforme for det professionelle uafhængige scenekunstmiljø og de ikke-etablerede scenekunstnere, som gennem disse steder har mulighed for at producere. Såvel Kulturhus Århus som Entré Scenen udfylder samtidig en væsentlig funktion over for den professionelle og mere erfarne del af vækstlaget, men ingen af stederne kan tilbyde stabile produktionsvilkår. Der opstår et spænd mellem de nystartede scenekunstnere, som stadig er på vej til at etablere sig som professionelle kunstnere, og dem, der allerede har vist deres værd, og som ønsker mere stabile rammer for deres kunstneriske arbejde. Der er god vilje fra kommunen, men det kniber med dynamikken, og der stilles store krav til teatergrupperne, før de får mulighed for at opnå mere stabile produktionsvilkår. Århus har med andre ord stadig ikke fundet den model, der netop sikrer en sammenhængende fødekæde, og at talentmassen i vækstlagsmiljøet får mulighed for at videreudvikle sig som professionelle inden for de ikke-institutionelle produktionsmiljøer. Flere i miljøet anfører, at selve betegnelsen ”vækstlag” er problematisk. I forhold til den professionelle del af det ikke-etablerede scenekunstmiljø passer vækstlagstermen – og faktisk også begrebet ”ikke-etablerede” – dårligt, da det implicerer, at de kunstnere, der befinder sig her, er i en venteposition i forhold til det etablerede. I modsætning hertil rummer begrebsparret institutionelt og ikke-institutionelt muligheden for også at se fordelene i at fastholde et ikke-institutionelt scenekunstmiljø som et supplement til det institutionelle. Ifølge Christine Fentz, kunstnerisk leder af Secret Hotel, er det karakteristisk, at der er opstået en større dynamik mellem det institutionelle og det ikke-institutionelle scenekunstfelt. En del scenekunstnere arbejder både inden for murene på institutionerne og laver i andre perioder egne projekter. Fentz beskriver derved miljøet og hele scenekunstlandskabet i dag mere horisontalt end vertikalt. Her er der plads til et større flow ind og ud af institutioner.
8
FOKUS: EKSEMPEL PÅ VÆKSTLAG Teatervækstlagsnetværket Quonga blev etableret i 2006 ud fra et behov for netværk i et miljø, hvor gruppedannelserne disse år – i modsætning til f.eks. i 1970’erne og 1980’erne – er få og individet er i fokus. Quonga skaber først og fremmest forbindelser indbyrdes mellem teatervækstlagskunstnere i Århus og mellem det klassiske amatørteater og de aktører i det århusianske scenekunstmiljø, der forstår sig selv som det professionelle vækstlag. Quonga bliver på den måde et samlingspunkt for teatervækstlaget og er samtidig meget afhængig af de etablerede foreninger og kulturhuses velvilje. Allerede nu har DATS (landsforeningen for Dramatisk Virksomhed), Katapult, Rosenteatret og Frontløberne ydet stor hjælp, og i takt med at Quonga bliver større og mere alment kendt i scenekunstmiljøet, oplever arrangørerne, at flere mulige samarbejdspartnere kommer til. Det er pengene fra DATS, der har muliggjort Quongas hidtidige udvikling, og man vil også fremover være afhængig af støttekroner og lokalelån. Foreningens arrangementer er drevet udelukkende af frivillige, der går sammen i grupper om et tiltag. Arrangementerne skaber en platform, der giver teatergrupper mulighed for at blive set og få spilleplads og virker som talentudviklingsbase. Navnet Quonga er efterhånden kendt og har en positiv klang, men den har hverken de samme midler som Den Fri Ungdomsuddannelse eller de samme muligheder for at finde mentorer. Quongas forbindelse til det professionelle scenekunstmiljø er ikke stærk nok til, at netværket kan bruges som et direkte springbræt. Siden 2008 har Quonga årligt arrangeret en festival for vækstlagsteater under navnet QuongaFest. Festivalen er indtil videre foreningens største tilbagevendende aktivitet og derfor også af afgørende betydning for foreningens økonomi. Derudover arrangerer netværket workshops, happenings, fredagscaféer på Katapult og StorySlam. Foreningen vokser hurtigt i form af nye initiativer og allerede eksisterende arrangementer, der bliver markant større fra år til år. Således er antallet af billetter i udbud til QuongaFest steget med 732 stk. (fra 685 til 1417) fra 2008 til 2009, men på trods heraf er festivalens belægningsprocent øget fra 65 i 2008 til 80 % i 2009, hvor festivalen havde 1121 publikummer. At festivalens popularitet og synlighed er øget mærkes i forhold til antallet af ansøgende grupper og frivillige samt i forhold til variationen inden for alder og beskæftigelse hos de ansøgende grupper og hos publikum. ----”Hvis man skal stille en diagnose på ”hvordan det er de her år”… så er det sådan meget selvcentreret, når man ser det udefra. Man går meget op i form og æstetik. For mig er det svært at finde sådan en konstellation som Von Baden i dag, de er der ikke rigtigt […]. De [Von Baden] havde jo en publikumsappel og et rigtigt stort ungt publikum til deres forestillinger, og det har jeg svært ved at få øje på i den konstellation, der er nu, at der er nogen, der skiller sig ud og ligesom brænder igennem, som de gjorde på daværende tidspunkt.” (Niels Andersen, tidl. teaterchef ved Svalegangen) 9
”Århus er stadig en uddannelsesby, men i 70’erne og 80’erne var der en lang række studerende, hvor drama eller teater indgik i deres uddannelse, eller som søgte til de her miljøer, for her skete der noget. Dels var det altså muligt fagligt at understøtte, og dels var der ikke den her million af eksaminer, som der er i dag. Altså, eksamensmaskinen har skåret noget i stykker… Og det tredje meget væsentlige er, at a-kassereglerne er blevet nogle helt andre og mere restriktive i dag. Det fjerde, det er penge: at det er blevet rasende meget dyrere at lave noget. Og i dag er der ikke mange, der laver forfærdeligt meget uden løn.” (John Andreasen, lektor på Dramaturgi, AU) ”Århus er ikke specielt god til at sikre, at de bedste talenter bliver i byen, når de rykker videre fra vækstlaget. Der er masser af plads og ressourcer til en, når man er ny og ikke koster så meget og bare skal bruge nogle øvelokaler og en minimal sjat at producere for – men når man er blevet dygtigere, vil mere, kan mere og bliver dyrere og mere krævende, så er det svært at komme videre. Mange af de dygtigste kunstnere og bedste projekter hutler sig igennem i en årrække, indtil de kører trætte og flytter til København.” (Barbara Simonsen, Det Andet Teater og LABORATORIET) ”Det er også frustrerende om og om igen af kommune og institutioner at blive kaldt vækstlag og nyt talent, når man er ved at være gråhåret og har arbejdet fuldt professionelt i en årrække – blot fordi man ikke har en scene eller et driftsbudget, eller måske blot fordi disse instanser simpelthen ikke forstår det nye scenekunstlandkort, der er vokset frem de sidste 10-15 år.” (Barbara Simonsen, Det Andet Teater og LABORATORIET)
DET INTERNATIONALE Man har savnet en international profil på scenekunstområdet i mange år, og det er nu kommet med teaterfestivalen ILT i 2009, arrangeret af Svalegangen, Kulturhus Århus og Gruppe 38 i tæt samarbejde med Aarhus Teater, Archauz, Musikhuset m.fl. Det er planen, at ILT skal finde sted hvert andet år. Samarbejdet kan også bidrage til en mere overordnet refleksion over mulige tiltag i Århus.
FØDEKÆDE OG UDDANNELSE Byen har et højt vidensniveau og et godt vækstlag på teaterområdet i kraft af uddannelserne på bl.a. Aarhus Teater (med 32 elever på Skuespillerskolen og 6 elever på Dramatikeruddannelsen samt praktikelever fra teaterteknikeruddannelsen på Århus Tekniske Skole) og den toneangivende Afdeling for Dramaturgi på Aarhus Universitet, der har haft stor betydning for miljøet. For børn og unge findes bl.a. Filurens Teaterskole for Børn, som har eksisteret siden 2001 og i dag underviser omkring 200 børn i alderen 5-18. Teaterskolen har et bredt udbud af 10
teatertræning, og for de mindste findes en Teaterlegestue, hvor de 5-7-årige kan lege sig ind i teaterverdenen. Dramatikværket er en naturlig videreudvikling af Filurens Teaterskole for børn. Dramatikværket udvikler stykker, der både i sprog, form og tematik udfordrer og fanger børn og unge – og kan spilles af dem. Mens Filuren som producerende teater kritiseres for kunstnerisk stagnation af Kunstrådet, vurderes den som en velorganiseret og velfungerende institution, hvad angår det pædagogiske arbejde. For de lidt større børn og for unge (12-25 år) findes bl.a. den tidligere omtalte teaterskole ved Gellerupscenen. Gøglerproduktionsskolen henvender sig til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller som har afbrudt én. Gøglerskolen tilbyder et undervisningsforløb baseret på praktisk arbejde og produktion. Man kan højst være tilknyttet skolen ét år, og den er ikke formelt kompetencegivende. Århus har desuden flere undervisningstilbud inden for dans, herunder Dansestudiet og Jysk Balletakademi. Archauz opdyrker vækstlaget i moderne dans ved at tilbyde en kunstnerisk uddannelse for unge dansere: U-Kompagniet giver unge dansere i alderen 13-21 år chancen for at træne dans som kunstart på et højt kunstnerisk niveau. De scenekunstneriske uddannelser i Århus er en væsentlig faktor for, hvordan vækstlaget i byen ser ud. John Andreasen, der er lektor på Dramaturgi, AU, peger på, at nedlæggelsen af Nordisk Teaterskole i 1999 var et stort tab for byen både i forhold til talentudvikling, men også fordi skolen tiltrak mange højt kvalificerede gæstelærere til byen. Denne funktion er ifølge Andreasen delvis overtaget af Entré Scenen, der stadig henter gæstelærere ind med henblik på kunstneriske udviklingsprocesser gennem tiltag som Junge Hunde og LABORATORIET. GITIS Scandinavia var også et eksempel på en alternativ teaterskole i Århus, som i 2009 måtte lukke efter manglende kommunal støtte og anerkendelse fra staten. Selvom GITIS Scandinavias æstetik var anderledes end det performanceorienterede, kan man stadig bruge lukningen af GITIS som eksempel på, at der ikke er rum for den diversitet, de lokale kunstnere efterspørger. Hvis der ingen steder er, hvor der bliver dyrket noget nyt, øger det risikoen for, at talenterne flygter til København. Som Statens Teaterudvalg anfører, kunne man ved at have en anden type uddannelse af scenekunstnere forestille sig, at der dukkede flere grænsesprængende, tværkunstneriske initiativer og flere ”auteur-typer” op i dansk teater. ----”De generelle vilkår er forringet igennem de senere år. Reelt bliver der færre og færre midler til rådighed. I virkeligheden burde man fordoble de frie midler, hvis man ville have noget ud af det miljø. Også når man på den lange bane snakker Kulturby 2017 – at det skal være det producerende kulturliv, der skal være hovedhjørnestenen i kulturbysatsningen – så mener jeg, man burde se på, hvordan man forøger de frie midler.” (Niels Andersen, tidl. teaterchef ved Svalegangen) 11
”Det handler om at fokusere indsatsområderne. Hvis man styrker produktions-, salgsforhold og fundraising, så vil der virkelig ske noget. Hjælp til administration og projektledelse er gode eksempler på, hvordan man kan hjælpe kunstnerne til at få mere tid til det vigtige: kunsten.” (Christine Fentz, kunstnerisk leder, Secret Hotel) ”I 90’erne havde Århus et rigtigt spændende performance-miljø på vej frem, og så valgte man at skære en af dets hovedpulsårer over ved at lukke Nordisk Teaterskole. [...] Lige nu er der NUL alternative teaterskoler i Århus, nul steder at rekruttere performere med moderne og anderledes kompetencer i forhold til de almindelige skuespillerskoler.” (Barbara Simonsen, Det Andet Teater og LABORATORIET)
PUBLIKUM OG FORMIDLING Der er potentielt et stort og nyt publikum, fordi Århus er en uddannelsesby, men der skal en øget indsats til. Der findes ikke fælles websites eller medier som inden for musik og billedkunst, og budgetterne for de mindre scener og projekter rækker ikke til kommerciel pr, hvis aktivitetsniveauet skal opretholdes. Miljøet har et problem med synlighed. Kommunalpolitikere, medarbejdere i kulturforvaltningen samt ikke mindst teatermedarbejderne må holde sig for øje, at deres institutioner ikke kun konkurrerer med hinanden og jagter publikum og opmærksomhed inden for Århus’ egen kulturelle og traditionelle jagtrevir. Kulturen og kunsten står i øjeblikket over for ganske nye, komplekse problemstillinger, hvor teatret mister kernekunder, og hvor oplevelsesproduktion ikke længere er noget, som kun er forbeholdt kunst- og kulturinstitutionerne. Teatrene står over for en vanskelig opgave, hvis de skal fastholde deres publikum, og derfor kan en fælles markedsføringsstrategi mellem teatrene i Århus være en interessant idé. Konsulterer man Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, svarer 10 ud af 11 respondenter da også, at publikumsstrategier er én af de strategiske aktiviteter, det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år. Ud af de 11 respondenter har da også kun Granhøj Dans, Svalegangen og Aarhus Teater fastansatte til pr. Der kan altså være en stor gevinst at hente for mange af institutionerne ved at samarbejde. Med hensyn til institutionernes nuværende formidlingsstrategier tegner der sig et lidt broget billede, men dog med nogle tydelige tendenser. På spørgsmålet om, hvor vigtige en række formidlingsformer er for institutionens formidling (fra 1: ingen betydning til 5: uundværlig), er topscorerne mund til mund og eget websted (gns. hhv. 4,7 og 4,6). Også e-mails og nyhedsbreve vurderes til at være vigtige (gns. 4,2; en undtagelse er her Teatret Kimbri, der vurderer dem til 1). Mindst betydning tildeles generelt hhv. sæsonbrochure (gns. 2,5) og, lavest scorende, kommunens website (gns. 2,4). Ligesom det var tilfældet med billedkunstinstitutionerne, kan kommunen altså med fordel sætte ind her, hvis den ønsker at spille en rolle i formidlingen af Århus’ scenekunstinstitutioner.
12
Med hensyn til formidlingstiltag anfører Århus Kommunes Kunstråd, at ”Århus burde have et Dansens Hus. Et hus for danserne. Og et hus, hvor publikum kunne opleve dansen i dens vorden, i færdige forestillinger og ved gæstespilsarrangementer, og – ikke at forglemme – selv ville kunne deltage i de dansearrangementer, der kunne være på bestemte dage, f.eks. dage med byens koreografer, hvor publikum selv kunne komme ”på gulvet”, se film, høre foredrag, deltage i workshops osv. Det ville løfte byens anseelse som et sted, hvor man havde evnen til at lokalisere et frugtbart vækstområde og turde satse på en stærk og fortsat udvikling” (s. 27). Dette ønske kan måske opfyldes gennem føromtalte mulige fusion mellem Dansens Hus og Danseværket. I rapporten Scenekunst i Danmark – Veje til udvikling (2010) anfører Kulturministeriets Teaterudvalg en række områder, hvor udvalget mener, der bør sættes ind i forhold til formidling af dansk teater, og dette er naturligvis også af relevans for scenekunsten i Århus: ”I forhold til formidling af dansk teater bør der f.eks. af den nye udviklingspulje afsættes nødvendige midler til videreudvikling af f.eks. Scenekunstportalen, således at den kan udvikle sig til den fælles platform for publikum, som den var tiltænkt. Man kunne f.eks. forestille sig, at en del af udviklingspuljen skal gå til markedsførings- og formidlingsaktiviteter, som ikke blot kommer det enkelte teater eller den enkelte forestilling til gode, men som netop skal gå til udvikling af digitale formater for markedsføring af dansk teater på nettet. Dette er ligeledes nødvendigt for at understøtte strategien om at nå ud til målgrupperne børn, unge og nye danskere, der typisk er ’online’ og mobile. Derudover anbefaler Teaterudvalget, at dansk teater lancerer en årlig teaterrapport (i forlængelse af ITI’s årbog), der dels brander dansk teater, dels bliver en samlende begivenhed, og som ikke mindst bygger på et validt datagrundlag. Her er det oplagt at implementere en digitaliseringsstrategi for dansk teater, som både kan lette teatrene hvad angår de administrative byrder og formidling af de kunstneriske produkter” (Teaterudvalget, s. 45). ----”Man kunne lave en fælles kommunal kampagne. En fælles kampagne! Til at brande al scenekunsten i Århus. Der kunne sættes fokus på: hvad er teater i det hele taget og highlighte hvert enkelt teater, dets særlige egenart og teatrets bidrag til Århus’ kulturliv. Så ville man endelig bevæge sig væk fra en provinsiel konkurrencetænkning – hvor det forventes, at man er i opposition, til en form for ressourcetænkning. Det fordrer dog at få politikerne med på idéen. Der sidder jo allerede nu et levende, brændende og aktivt miljø – et helt landskab af mindre fraktioner, som allerede nu VIL noget helt inde fra deres inderste. De er sat i gang af en indre nødvendighed. [...] Her er et spændende fællesskab at søge. [...] JA! Den fedeste form for samarbejde kunne være et fælles kulturfremstød i Århus: Kulturby Århus – et tog, man skal hoppe på.” (Citat fra fokusgruppe med deltagere fra Filuren og Gruppe 38) 13
RAMMER OG RESSOURCER Den samlede statslige og kommunale støtte til scenekunsten i Århus udgør i 2010 knap 114 mio. kr. Århus Kommune yder faste driftstilskud til en række af byens scenekunstinstitutioner: Svalegangen, Filuren, Gruppe 38, Entré Scenen, Teater Refleksion, Granhøj Dans, Teater Katapult, Archauz og Danseværket. Den andel af driftsstøtten, som scenekunsten modtager fra Århus Kommune, udgør i 2010 omkring 23,5 mio. kr. i alt. Derudover støttes scenekunsten via Århus Kommunes frie kulturmidler med ca. 3 mio. kr. Hertil kommer tilskud til Kulturhus Århus, der er en kommunal institution. Den statslige driftsstøtte, der supplerer det kommunale driftstilskud, udgør i alt 78,5 mio. kr., hvoraf Aarhus Teater altså modtager de 70 mio. Derudover støttes scenekunsten via statslige puljer med knap 8 mio. Alligevel er der i miljøet stor bekymring over manglende ressourcer. Flere aktører har anført, bl.a. i SWOT-workshoppen afholdt af Sekretariatet for Aarhus 2017 i juni 2009, at byen har en god kulturpolitik, men at den er mere hensigtserklæring end handling, og at der er manglende risikovillighed, kun penge til business as usual, hvilket svækker den kunstneriske udvikling. Flere påpeger, at man kunne udnytte byens potentiale bedre med flere frie midler til nyskabende projekter, bedre formidling til publikum og flere øve-, produktions- og forestillingsrum. Der er tegn på, at fødekæden er delvis knækket, også som følge af statens stagnerende tilskud. Der savnes i miljøet en kulturpolitisk handlingsplan for området. Især er man bange for, at dansen risikerer fortsat at blive betragtet som en ’mikrokunstform’, når der prioriteres. Også de efterhånden meget skærpede arbejdsmarkedsregler for arbejdsledige og kravet om en hurtig vej gennem uddannelsessystemet fjerner engagement og mulighed for den fordybelse, som er nødvendig for en kunstnerisk udfoldelse. Også Århus Kommunes Kunstråd understreger i sin rapport, at det er vigtigt, at der i den veludbyggede fødekæde på dansens område vedbliver at være både top og bund, dvs. kunstneriske fyrtårne og veludviklet pædagogisk arbejde, og at det er afgørende, at den politisk/økonomiske støtte bibeholdes og gerne udvides, så de senere års store indsats fra dansere, koreografer og scenografer og det interne netværk, men også fra politisk niveau ikke tabes på gulvet. Kunstrådet mener, at Århus har en enestående chance for at fastholde eller endda udbygge sin centrale position, så byen ikke bare er markant nationalt, men også internationalt. Teaterfolk i Århus peger på, at det er svært at gå fra at være et talent i det uetablerede vækstlag til at etablere sig som professionel scenekunstner inden for de ikke-institutionelle produktionsmiljøer, og byen oplever da også en kunstnerflugt. Talentudvikling og -pleje efterlyses.
14
Under debatten i førnævnte SWOT efterlyste flere af repræsentanterne for de mange teatre og scener i Århus større sammenhæng mellem byens kulturpolitiske visioner og den konkrete, oplevede virkelighed på teatrene. I den sammenhæng er det klart, at de kulturpolitiske målsætninger opleves mest frugtbare, hvis de kan forbinde sig med teatrenes eget kunstneriske arbejde. Sker det ikke, opleves de som udefrakommende og som opgaver, der tager energi og ressourcer fra det kunstneriske arbejde – at man skal opfinde et engagement for projekter, som man er forpligtet på uden at have et ejerskab til projektet og den vision, der ligger bag. Spørgsmålet om forholdet mellem udefrakommende målsætninger/krav og det, teatrene betegner som indre nødvendighed, er også relevant i forhold til Aarhus 2017-projektet. Det er afgørende, at det mangfoldige teaterliv deltager aktivt i at gøre Århus kvalificeret til titlen Europæisk Kulturhovedstad 2017. Det vil kræve af teatrene, at de i perioden frem mod 2017 i deres egne strategier og visioner forholder sig til den politiske vision og dermed får den inkorporeret i deres udviklingsplaner, ifald de skal være kvalificerede og engagerede aktører i projektet. Ligeledes er det af væsentlig betydning, at der er en generel politisk bevidsthed omkring forholdet mellem politiske visioner og teatrenes praksis. Det kan således være frugtbart at overveje, hvad kommunalpolitikere og scenekunstmiljøets aktører i fremtiden hver især skal bidrage med i visionsprocessen. Et mere vidtrækkende samarbejde og bedre kommunikation mellem samtlige instanser ville være ønskeligt.
NETVÆRK OG SAMARBEJDE Byens scenekunstinstitutioner indgår typisk i mange forskellige netværk, herunder uformelle lokale netværk, og har mange samarbejdspartnere lokalt, nationalt og internationalt. Der er samarbejdsvilje mellem de fleste scener og institutioner, og heri ligger et stort potentiale. De institutioner, der har deltaget i Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse, vurderer generelt værdien af de lokale og nationale faglige og tværfaglige netværk til at være højere end værdien af de regionale netværk. Dog vurderer Dansens Hus, Gellerupscenen, Granhøj Dans og Svalegangen alle tre typer af netværk som uundværlige. Ligesom på det billedkunstneriske felt må man imidlertid notere, at den regionale forankring/orientering typisk står svagere end den lokale og nationale. I sin evaluering anfører Kunstrådet, at det ville være gavnligt, hvis Granhøj Dans kunne bruge flere af byens mange andre talenter i fremtiden og i højere grad indgå i byens netværk, så andre også kunne få gavn af Palle Granhøjs nationale og internationale kontakter. Granhøj afviser dog selv denne kritik af en relativt svag lokal forankring og samarbejde.
15
Teaterudvalget beklager i sin rapport, at det internationale samarbejde inden for voksenteatermiljøet ikke er så fremherskende, som det er i mange andre lande, og at Danmark ikke har en international teaterfestival, som kunne udgøre et omdrejningspunkt for dansk teaters udveksling og dialog med omverdenen. Heller ikke, hvad angår både internationale gæstespil og koproduktioner med udenlandske kompagnier, er dansk teater tilstrækkeligt med. Blandt de positive undtagelser nævner Teaterudvalget dog netop ILT i Århus og Århus Festuges Scenekunstprogram; der er med andre ord noget at bygge videre på.
FREMTIDSPERSPEKTIVER Hvad angår Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse og spørgsmålet om, hvilke strategiske aktiviteter det kunne være relevant for institutionen at indgå samarbejder om i de næste fem år (på en skala fra 1: ingen relevans til 5: stor relevans), er publikumsstrategier, som tidligere nævnt, et af de områder, der bliver fremhævet af de scenekunstinstitutioner, der har besvaret spørgeskemaet (gennemsnit 4 på en skala fra 1: uvæsentligt til 5: afgørende). Internationalt samarbejde topper her (med gennemsnit 4,1), men også mangfoldighed (4), tværfagligt samarbejde (3,9) og børn og unge (3,9) er populære potentielle samarbejdsområder. Til gengæld ligger national og international turisme i bunden med gennemsnit på hhv. 2,4 og 2,1. Dette er ikke overraskende set i lyset af, at der generelt mangler en overordnet satsning på markedsføring inden for området, og at de fleste institutioner satser på at tiltrække et lokalt og regionalt publikum frem for turister (hvor der f.eks. kan være barrierer i forhold til sprog, spilleperiode (f.eks. lav sommeraktivitet), at man som turist foretrækker dags- frem for aftenarrangementer osv.). I forhold til 2017 og en evt. satsning på et ”grøn by”-tema er det værd at bemærke, at den største institution på scenekunstområdet, Aarhus Teater, finder samarbejde omkring miljø, klima og bæredygtighed uvæsentligt. Teatret kunne således med fordel tages i ed. Scenekunsten har på mange måder i stigende grad overladt det samfundsmæssige engagement til andre kunstarter. Samtidig synes der ikke at være den æstetiske fornyelse og klarhed i scenekunsten, der gør, at den formår at gendanne et nyt kunstnerisk ståsted. Der er muligvis mangel på markante personligheder, som formår at placere sig centralt i landskabet og dermed skabe en vision, der tiltrækker både spillere, publikum og medier. I dette vakuum kommer Godsbaneprojektet sandsynligvis til at være altafgørende for scenekunsten i Århus. Den opgave, der ligger i at kunne rumme alle individuelle forventninger og krav og samtidig forløse en ny måde at muliggøre samarbejde blandt de skabende kunstnere på, er en massiv udfordring. Det kan undre, at begrebet ”scenekunst” ofte ikke inkluderer dans, som efter en periode med ’frigørelse’ fra teaterområdet fortsat har brug for engagement på tværs. Imellem tekstbaseret teater og kropsbaseret dans findes performance, og her er det muligt, at Århus vil kunne markere sig – især når der lægges op til, at produktionscentret på Godsbanen også skal danne ramme om billedkunst. Både billedkunst og performancekunst baseres oftest på individuelle kunstnere med flydende udtryk. Her er der linjer tilbage til Odin 16
Teatret, til den nye scenekunstuddannelse i Silkeborg, til europæiske partnere og til tidens strømninger m.m. Desuden bør også digitale medier indtænkes i konceptet for at sikre, at den nye teknologi indarbejdes i den kunstneriske udvikling. I det hele taget vil man med fordel kunne prioritere tværfaglige projekter i det videre arbejde på scenekunstområdet i Århus. Godsbanens succes afhænger af, hvilke kunstnere og kunstinstitutioner der tilslutter sig stedet, hvordan overgangen til en ny form for ’kunstcenter’ faciliteres, og hvordan stedet kan strukturere sig for at kombinere det at være yderst åben med at være yderst markant. Det er ganske afgørende, at Godsbanen ikke blot bliver en ’ramme’ om det fysiske og organisatoriske. Ikke alene i Århus, men i Norden som sådan er der tale om et eksperiment af dimensioner, og det kan ikke andet end at indtage en central plads i hele kunstudviklingen i Århus op mod 2017.
ANBEFALINGER – ÅRHUS KOMMUNES KUNSTRÅD I sin evaluering af Danseværket fra 2007 kommer Kunstrådet med en række anbefalinger: ”For at bevare, opgradere og videreudvikle Danseværket er der behov for mere af alt. Flere ansatte, mere plads og lokaler samlet på ét sted. Med et ”Dansens Hus” f.eks. på Brobjergskolen ville et stort skridt blive taget i den rigtige retning. Det store og betydningsfulde arbejde, som først MBT Danseteatret og siden Granhøj Dans / GRAN – Teater for Dans har gjort, skal ikke gå til spilde. Lad de, der har erfaring, lyst, visioner, kampiver og udviklingspotentialer tage over og føre stafetten videre. Kombinationen af Danseværkets bredspektrede aktiviteter og en højt kvalificeret gæstespilsscene ville skabe en helhed og placere Århus som et center for moderne dans i bredere forstand. Danseværkets ønske om en rådgivende enhed, med administrativ bistand til de producerende dansekunstnere, kunne med fordel efterkommes. Kunstrådet har undret sig over, hvorfor så få dansere fra Danmark får ansættelse i forestillinger og dansekompagnier herhjemme. Er niveauet ikke højt nok, er der for få danseteatre, eller er pengene til produktion af danseforestillinger for små i Danmark, når danserne er uddannede? Mangler der opfølgning på den satsning, der har været på dansen fra politisk side, når danserne er færdiguddannede?” (Kunstrådet, s. 26-27) Dette er fortsat interessante spørgsmål i 2010.
ANBEFALINGER: TEATERUDVALGET Også Teaterudvalget har i sin rapport en række anbefalinger, hvoraf nogle direkte og andre indirekte vedrører Århus. Bl.a. anfører udvalget, at Entré Scenen i Århus med forbedrede faciliteter i endnu højere grad kunne realisere sin funktion som åben, koproducerende scene for gæstespil fra ind- og udland, og at Archauz på sigt bør opgraderes til en såkaldt ”dansemetropol”, dvs. en åben scene som produktions- og aktivitetscentre med ressourcer til udvikling, gæstespil og (ko)produktioner. Udvalget fremfører desuden, at det vil fremme 17
udviklingen, at der etableres et produktionshus i Århus (evt. inden for rammerne af det nye Godsbaneprojekt) for at fremme vækstlaget, dvs. de helt unge, nye talenter. Et sådant produktionshus kan give nye grupper og enkeltpersoner husly, kunstnerisk sparring samt administrativ konsulentbistand til at arbejde med projekter, laboratorieaktiviteter m.v. Derudover anbefaler Teaterudvalget, at der arbejdes på at skabe et nyt turnerende moderne kompagni med base i Århus (frem for i København) for at sikre dansen en større gennemslagskraft, geografisk og publikumsmæssigt. Kunstudvalget foregriber den indvending, der går på, at skuespillerne befinder sig i København, fordi de der kan vælge imellem langt flere arbejdspladser også inden for film, radio og tv: Det er ifølge udvalget sandt nok, men også en selvforstærkende og selvopfyldende profeti, og spørgsmålet er, om det ikke ville være attraktivt at kunne vælge imellem flere baser. Placeringen i Århus vil klart appellere til samarbejde med landsdelsscenerne parallelt med formidling af københavnske forestillinger. Teaterudvalget fremfører også, at et stort kulturhus som Musikhuset i Århus har potentiale til at blive en vigtig aktør i internationale koproduktioner, hvis det får mulighed for at søge udviklingspuljen til produktioner af dansk og/eller internationalt teater.
UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG - Det kommende produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur på Godsbanen er helt overordnet set den væsentligste potentielle forbedring. Centret kan tilbyde en ny platform for mindre scener og projekter og derigennem revitalisere miljøet, og set med 2017-øjne kan denne platform spille en central rolle i at samle miljøet. Det er vigtigt, at nye/digitale medier inddrages i centret (CAVI m.fl.) – og afgørende, at Godsbanen tilføres midler, der sikrer en nyudvikling og samtidig netop igangsætter nye former for processer og produktioner, hvor det tværfaglige spiller en stor rolle. - En pulje til at fremme internationale og interkulturelle aktiviteter, herunder udvikle samarbejder med internationale producere, festivaler, kunstnere m.m. Her kan ILT-festivalen indgå som et centralt element, men der er behov for, at festivalen løfter sig og ikke blot bliver en af de utallige mindre teaterfestivaler, der findes i Europa. Her kunne man opfordre til, at der laves en handlingsplan for de kommende år indtil 2017. Lige så vigtigt er det at opfordre til løbende udvekslinger, besøg, samproduktioner etc. - Der opfordres til et større samarbejde mellem kunst-, undervisnings- og forretningsverdenen, hvor samarbejde mellem magistratsafdelingerne burde styrkes, og hvor scenekunst indtænkes i f.eks. helhedsplanen i Gellerup og indarbejdes i de kreative uddannelser for unge. - Videreudvikling af den nystartede ILT-festival for scenekunst i såvel omfang – for at skabe et langt større impact i forhold til både medier og publikum – som konceptmæssigt med
18
workshops/seminarer/koproduktioner. Projektet egner sig til en etapevis udvikling med henblik på 2017. - Formidling af scenekunst kunne også ses i et større perspektiv, hvor et formidlingssekretariat for alle kunstsektorer kunne arbejde for at udbrede viden om kunstarter og udbud, forsøge at nå et større publikum og finde nye metoder til at øge behovet for erkendelse og oplevelse gennem mødet med kunstneriske udtryk. - Muligheden for en scenekunstportal og i det hele taget digitaliserede platforme for scenekunsten burde undersøges. Denne kunne evt. indgå i en samlet kulturportal i de førstkommende år, som 2017 kunne være med til at løfte. Herudover består opgaven klart i at udvide publikum både aldersmæssigt og socialt. - Der mangler både muligheder og kompetencer for, at scenekunsten kan agere i det offentlige rum i højere grad, herunder indtage og skabe midlertidige installationer i byrummet, anvende utraditionelle rammer og lave opsøgende projekter i det hele taget. - Der efterlyses en ’dansestrategi’ for Århus for at holde fast i de landvindinger inden for danseområdet, der reelt er sket i byen, for at sikre en langt større synlighed og for at sikre større åbenhed over for et mere omfattende ’dansemiljø’ og et samarbejde med andre institutioner, herunder oplagt Musikhuset og Godsbanen. Meget taler for, at der laves en overordnet udviklingsplan for dans i de kommende år, og at der skabes stærkere og mere rummelige platforme for at maksimere det potentiale, der findes. Ligeledes at der arbejdes intenst på publikumsudvikling (både med hensyn til en udvidelse af publikum og en opdyrkning af mainstream-publikummet). - Mulighed for, at Aarhus Teater øger samspillet med byens øvrige teater- og kulturmiljøer for at skabe større åbenhed generelt. - Mulighed for, at der tænkes i konkrete samarbejdsmuligheder med de øvrige teatre i Region Midtjylland og i resten af landet. Det nystartede netværk for Region Midt kunne være en oplagt platform for dette samarbejde, og det netop planlagte udviklingsprojekt med base i Randers Egnsteater er et fremragende eksempel på et samlende, kompetenceudviklende initiativ. - Der er planer om, at Århus skal være vært for den årlige nationale børneteaterfestival Festival – teater for børn og unge i 2017, og dette kunne eventuelt udvides til også at omfatte en større europæisk dimension.
19
REFERENCER Davies, Trevor m.fl. (red.) (2009): SWOT analyser – Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Opsamlingsdokument. Århus. Gorski, Judith (2009): ”Synlighed og samarbejde på børneteaterområdet i Århus”. I kortlægningsrapport. Århus: Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet. Kunstrådets evalueringer af 20 kulturinstitutioner i Århus (2007), udarbejdet af Århus Kommunes Kunstråd i samarbejde med Kunstrådets evalueringskoordinator. Århus. Roesen, Morten (2009): ”Den kunstneriske fødekæde”. I kortlægningsrapport. Århus: Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet. Teaterudvalget (Monna Dithmer, Staffan Valdemar Holm og Lars Seeberg) (2010): Scenekunst i Danmark – Veje til udvikling. Kulturministeriet. Århus Kommune (red.) (2008): Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011, Kulturforvaltningen Århus Kommune. Århus: Scanprint.
OVERSIGT OVER AKTØRER STATIONÆRE OG PRODUCERENDE TEATRE Aarhus Teater Som landsdelsscene har Aarhus Teater den centrale position i regionens teaterliv. Det har et budget på ca. 90 mio., tre scener, teaterskole og dramatikeruddannelse. Repertoiret omfatter både populære ’teaterkoncerter’, nyfortolkninger af klassikere samt nutidig dramatik. Svalegangen Lille storbyteater. Kvalitetsteater med landsdækkende turnéforpligtelse. Har i snart 50 år været hjemsted for megen nydramatik i Århus og udvikler sig fortsat med både egne og koproduktioner samt gæstespil. Ca. 10 produktioner pr. sæson. Entré Scenen Professionel kombineret åben og producerende scene for ny eksperimenterende scenekunst. Har i en årrække arbejdet både internationalt og banebrydende mellem forskellige genrer, bl.a. med de europæiske DNA- og Junge Hunde-festivaler. Katapult Fortrinsvis vækstlagsscene for samtidsdramatik, men også med professionelle egenproduktioner samt eksperimenter som bl.a. AudioMove. Gellerupscenen Professionelt ledet amatørteater med integrationsperspektiv. Rosenteatret En livlig intimscene og amatørteater i Århus’ midtby TEATERENSEMBLER OG PROJEKTER ACT! En teatervirksomhed, der arbejder i spændingsfeltet mellem kultur og erhverv. Art on Stage Projektgruppe, der producerer ny kompositionsmusik, lyrik og scenekunstprojekter. Beagle En projektgruppe, hvis formsprog bygger på fysisk teater, mime, kontaktimprovisation m.m. Det Andet Teater Producerer forestillinger – ofte i internationalt samarbejde – der kombinerer fysisk teater, musik og tekstteater. Det Kommende Turnerende teater for ny dansk dramatik. Teater FreezeProductions Iscenesætter nyskabende dansk dramatik i krydsfeltet mellem teater og performance. Hvid støj Teaterprojekt, der producerer og udforsker scenekunsten med et visuelt formudtryk.
20
Kassandra Production Nojazz
En innovativ tværkunstnerisk platform for professionel scenekunst i spændingsfeltet mellem dans, teater og performance. Produktionsselskab, der skaber forestillinger med inspiration fra teaterimprovisationsmiljøet. Et aktivt, selvstændigt professionelt teaterinitiativ med stationære og landsturnerende forestillinger med markant fokus på integration og mangfoldighed. Produktionsenhed for scenekunst, der arbejder med at udvide teaterbegrebet. Eksperimenterende teatergruppe.
Opgang2 Turnéteater Secret Hotel TEATER kollision Teaterselskabet PSV Teater Viva
Teaterselskabet PSV (Pulchra Semper Veritas) opfører historiske komedier og tragedier. Forestillinger (for børn, unge og voksne) i grænselandet mellem teater og historiefortælling. Teater, der med rødder i Nordisk Teaterlaboratorium skaber forestillinger for børn og voksne Et internationalt turnerende masketeater (teaterkompagni) med base i Århus, men uden fast scene.
Teatret Kimbri Thalias Tjenere
NETVÆRK m.m. LABORATORIET Move’n Act Quonga SCENEAgenturet
BØRNETEATER Filuren Gruppe 38 Teater Astra Teater MY Teater O Teater Refleksion Teater Spektaklo Teatret Tulipanteatret DANS Archauz Club Fisk Dadadans Dansens Hus Danseværket Granhøj Dans Kinesats
Entré Scenens åbne forum for danske og nordiske scenekunstnere, der ønsker at gennemføre et eksperiment/en undersøgelse inden for scenekunst. Center for undervisning i og oplysning om scenekunst i Århus. Et åbent netværk for det århusianske teatervækstlag med over 100 medlemmer. Løser en række kommunikations- og administrative opgaver for medlemmerne. Produktionscenter.
Lille storbyteater. Århus’ stationære producerende teater for børn, unge og deres voksne beliggende i Musikhuset Århus. Lille storbyteater. Et internationalt anerkendt børneteater med omfattende turnévirksomhed af høj kvalitet. Producerer forestillinger (ny dansk/finsk dramatik) præget af musik, poesi, humor og livslyst. Turnerende børneteater af høj kvalitet. Højtkvalificeret turnerende børne- og ungdomsteater, der bl.a. samarbejder med Filuren. Internationalt turnerende og stationært dukke- og animationsteater af høj kvalitet for børn og voksne. Teaterturnéforestillinger, der henvender sig til både børn og voksne. Turnerende gruppeteater med rødder i teater for unge. Har koproduceret flere forestillinger med Svalegangen. Spiller musikteaterforestillinger for børn og unge.
Lille storbyteater. Skandinaviens første koreografiske center, som skal formidle, præsentere og skabe regional forankring for moderne europæisk dans. Producerer en bred vifte af kvalitativt spændende danseforestillinger. Moderne dansekompagni. Dansens Hus i Kbh. har regionale dansekonsulenter i Århus, der tilbyder danseprojekter og rådgiver kommune og institutioner om moderne dans for børn og unge. Forening og netværk, som arbejder for at udbrede, udvikle og forankre dans i Århus og Østjylland. Internationalt anerkendt dansekompagni, som producerer turnerende forestillinger og har egen produktionsscene. Dansekompagni, der producerer egne stykker og arbejder for at udvide kendskabet til moderne dans gennem workshops, danseprojekter etc.
21
Mancopy Out of Joint produktion Project-GNU Rus Kompagni Svalholm Dans
Indtil april 2010 Archauz’ professionelle hus-dansekompagni (gennem 3 år). Danse- og teaterkompagni, der arbejder med stærke visuelle udtryk i et krydsfelt mellem dans, performance, design, video- og installationskunst og med omdrejningspunkt i kroppen. Producerer moderne dans kombineret med andre kunst- og udtryksformer. Moderne dansekompagni. Danseteaterkompagni, der arbejder i spændingsfeltet mellem ballet og moderne dans. Har stort mellemøstligt samarbejde.
FESTIVALER / EVENTS M.V. AICC Aarhus International Choreography Competition (etableret 2008) er en biennal international koreografikonkurrence arrangeret af Archauz for unge koreografer. :DANISH+ Showcase og konference (etableret 2008) for de kvalitativt bedste danske børneteaterforestillinger. Dansens Festival (etableret 2007), der samler alle danseformer for at fejre kunstformen ifm. den Dage internationale Dansens Dag 29. april. Fra 2009 udvidet fra én til tre dage. East Gate Teaterfestival på Entré Scenen for nyt østeuropæisk performanceteater og dans. I 2010 7 Europe forestillinger fra Slovakiet, Polen, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Danmark. ILT Biennal festival for International Levende Teater lanceret i 2009 som byens eneste internationale teaterfestival. Arrangeret af Kulturhus Århus, Svalegangen og Gruppe 38 i.s.m. bl.a. Aarhus Teater, Archauz, Musikhuset. QuongaFest Årlig teaterfestival etableret i 2008 for vækstlaget i Århus og den uafhængige scenekunst – den største uden for København – suppleret af indslag med billedkunstnere, musikere og dansere fra det danske vækstlag.
CASES Aarhus Teater Aarhus Teater åbnede for publikum i 1900 som det første teater i provinsen med en fast skuespillerstab. Aarhus Teater er Danmarks største landsdelsscene. Bygningen, der er opført til teater, er et typisk eksempel på Jugendstil og havde oprindeligt kun 1 scene, Store Scene. Scenen har plads til 700 tilskuere. Fra 1955 fik teatret med Scala endnu en scene. Scala, der oprindeligt var bygget som biograf og koncertsal, har 270 pladser. Studio blev forsøgsscene i 1968, og Stiklingen kom til i 1982. Begge har plads til mellem 80 og 100 tilskuere. Teatret er en selvejende institution, støttet af Kulturministeriet. Aarhus Teater producerer ca. 16 forestillinger om året. På Cabaretscenen, der også er Scalas foyer, arrangeres foredrag og lyrikoplæsninger, ligesom rummet ofte har dannet ramme om gæstespil, teatersport og børneaktiviteter. 2001 genåbnede teatercafeen, nu Cafe Hack. Teatret er forpligtet til at spille et alsidigt repertoire af klassisk og nyt med særlig hensyntagen til dansk dramatik. Siden 1973 har teatret, som noget unikt i dansk teater, haft skiftende husdramatikere tilknyttet for at styrke den danske dramatik. Fra denne sæson er der også en fast husinstruktør. Landsdelscenen har som særlige indsatsområder øverste ansvar for Skuespillerskolen v. Aarhus Teater og Dramatikeruddannelsen. Antal gæster i 2009: 211.000, 2008: 104.000, 2007: 94.000 og 2006: 107.000. Entré Scenen Entré Scenen er en åben scene for ny scenekunst fra ind- og udland. Scenen præsenterer lokale urpremierer, nationale og internationale gæstespil samt festivalerne ”Junge Hunde” og “East Gate Europe Festival”. ”Junge Hunde” er et 15 år gammelt netværk af 15 europæiske teatre.
22
Formålet er at bakke op om unge kunstnere fra den alternative scenekunst, at udvikle talent og skabe en platform for den ny generation af nationale og internationale kunstnere. Festivalen er støttet af Kunstrådets sceneudvalg, Nordisk Kunstfond, Århus Kommune, Augustinus Fonden og Region Midtjylland. DNA (Development of New Art), der er et fælles projekt for Entré Scenen og kulturelle partnere i Tjekkiet, Polen, Slovakiet, Ungarn og Slovenien, står for den tilbagevendende festival “East Gate Europe Festival”, som viser performance og samtidsdans fra Østeuropa og Danmark. Projektet får EU-midler og støtter unge talenter inden for nyt teater, der befinder sig i grænseområdet mellem bevægelse, dans, mime, visuelt, nonverbalt, fysisk og eksperimentelt teater samt cross-over-genrer, som søger nye tilgange i deres arbejde og arbejder projektbaseret uden for det etablerede og repertoirebaserede teater. Målet er at støtte nytænkning, nye ideer og nye udøvende inden for scenekunsten. Som det eneste teater i Danmark har Entré Scenen fra 2005 tilknyttet et forsknings- og udviklingslaboratorium inden for moderne scenekunst: LABORATORIET. Her indsamles viden og igangsættes eksperimenter med kunstnere fra Europa og Danmark, f.eks. udvikling af nye arbejdsmetoder, en vidensbank om prøveprocesser og møder mellem forskellige teatertraditioner. Teater Refleksion Teater Refleksion har en kunstneriske profil som dukke- og animationsteater af særlig høj kvalitet i sit indhold og i sit udtryk og er enestående i Danmark. Teatret startede 1990 og dets særkende er brugen af dukker og animationer på scenen. Teater Refleksion udforsker animationens muligheder ved at søge nye veje ved hver produktion. Fælles for forestillingerne er, at de koncentrerer sig om fordybelsen i det magiske. Derfor er nærværet en af de væsentligste ingredienser. Forestillingerne taler både til alle sanser og til intellektet. Teater Refleksion samarbejder med internationale kunstnere både i teatrets egne produktioner og ved at præsentere internationale gæstespil. Det turnerer over hele Europa, i Japan, Kina og USA. Der er forestillinger for alle aldersgrupper. Teatret tilbyder desuden kurser i dukkekonstruktion. Refleksion modtager driftsstøtte fra Kunstrådets Scenekunstudvalg, Århus Kommune samt en række offentlige og private fonde. Granhøj Dans Granhøj Dans er et internationalt anerkendt dansekompagni. Kompagniet har de seneste 20 år skabt ca. 20 værker baseret på Obstruction-teknikken, som kompagniets leder Palle Granhøj har udviklet ud fra ønsket om at præsentere mænd og kvinder, som de er: uforfalskede, levende og komplekse. Obstruction-teknikken forhindrer danserne i deres bevægelser for derved at skabe nye udtryk. Produktionerne skabes i samarbejde mellem kompagniets leder og koreograf og ensemblet. Kompagniet arbejder med sceneperformances, dansevideoer, workshops og foredrag. Granhøj Dans fik 2009 og 2001 en Reumert og har efterfølgende været nomineret flere gange. En af Granhøjs største succeser er Obstrucsong, der havde urpremiere 2005. Her benyttes dansernes stemmer, lyd, lys, bevægelse, humor og menneskelighed i et samlet scenisk udtryk. Forestillingen er set af mere end 10.000 i 14 europæiske lande. Granhøj Dans har gennem tiden præsenteret danseforestillinger mange forskellige steder – fra Statens Museum for Kunst til LitteraturHaus og på egen scene. Danserne har deltaget i flere festivaler og turnerer i Danmark og internationalt. Aktuelt er kompagniet inviteret til Biennale nationale de danse du Val de Marne i Paris 2011. OPGANG2
23
OPGANG2 er både et turnerende teaterensemble og en kulturinstitution.OPGANG2 TURNÉTEATER har fra 2001 spillet debatforestillinger og vist debatfilm i hele landet med fokus på integration og mangfoldighed. Der vises både stationære og turnerende teaterforestillinger for unge, voksne og ældre. Ofte opføres forestillingerne uden for det traditionelle teaterrum og for et ikke-teatervant publikum. Fra 1995 har den selvejende institution OPGANG2s UNGDOMSSPOR haft som formål at skabe kulturproduktioner med unge på kontanthjælp. Professionelle kunstnere arbejder sammen med disse om at skabe teater, musik og billedkunst. Dette arbejde vises i OPGANG2’s lokaler. Deltagerne er unge mellem 18 og 30 år med et kreativt og kunstnerisk potentiale, der er i aktivering hos OPGANG2. Indholdet i produktionerne tager afsæt i de unges oplevelser, drømme, tanker og erfaringer. Antal opførelser i 2009: 90. Samlet antal gæster i 2009: 5.800, 2008: 5.500 og 2007: 5.200. Svalegangen Svalegangen er et lille storbyteater og landets 4. største teater uden for hovedstaden. Svalegangen flyttede til Danmarks 1. varietébygning i 1982, hvor det har haft til huse siden, men startede allerede i 1963 i Vestergade. Repertoiremæssigt placerer teatret sig mellem Aarhus Teaters mere traditionelle repertoire og de eksperimenterende teatergrupper i byen. Svalegangen satser på ny dansk og nyere udenlandsk dramatik, især angloamerikansk. Svalegangen spiller hovedsageligt for voksne og viser årligt 6 egenproduktioner, 2 årlige samproduktioner og gæstespil. Teatret har også en forpligtelse som nationalt turnéteater. Huset rummer desuden som noget særligt et dukketeater med 20 pladser. Svalegangen står bag flere festivaler (senest: ILT09-festivalen) og samarbejder med flere af byens øvrige institutioner som f.eks. Teatret Gruppe 38 og Kulturhus Århus. Desuden prioriterer Svalegangen samarbejde med andre teatre i landet – ofte i forbindelse med turnéforestillinger – som Jomfru Ane Teatret (Aalborg) og Teater V (Valby). Antal gæster i 2009: ca. 42.000, 2008: 40.000 og 2007: 39.000. Teater Katapult I 1995 blev foreningen Katapult stiftet, og den overtog i 2002 ”Byens åbne scene”. Katapult har organiseret sig i 3 fokusområder. Det 1. område er teaterdelen, der præsenterer samtidsdramatik for et ungt voksent publikum. Teatret satser på nærværende og underholdende forestillinger med aktuelt indhold, der vækker til eftertanke. Man kan opleve teatrets egne forestillinger, gæstespil og forestillinger fra vækstlaget. Det 2. område er kultur-/erhvervsdelen med AudioMove. AudioMove er et digitalt og interaktivt videns- og oplevelsesprodukt, som primært tilbydes erhvervslivet, uddannelsessektoren og turistbranchen. Det 3. område er udviklingsdelen. Teatret lægger hus til iscenesættelse og udvikling af ny, dansk dramatik og fungerer som bindeled mellem dramatikerne og den professionelle scene. I Café Sanatoriet afholdes kulturelle debataftner, storytelling, livemusik-arrangementer og fredagsbar med kulturquiz, livemusik og poesi. Antal gæster i 2009: 5.000, 2008: 3.000 og 2007: 3.000. Quonga Teaternetværket Quonga, der blev etableret i 2006, er en forening, der skaber forbindelse mellem vækstlaget og det professionelle miljø med forskellige initiativer. Der arrangeres f.eks. den årligt tilbagevendende festival QuongaFest, Big Bang, Quonga På Banen, caféarrangementer og
24
StorySlam. Alle aktiviteterne udføres af frivillige. Netværket præsenterer forestillinger, events, workshops, debatarrangementer og har erfaringsudveksling med Vildskudsfestivalen og Bühne Spiel i København samt samarbejder med Teater Katapult. Quonga står for et mangfoldigt vækstlagsteater med forskellige udtryk og tilgange, og det vil gerne ramme en bred målgruppe bl.a. med billige festivalbilletter og happenings på gaden. Teatret Gruppe 38 Gruppe 38 er et lille storbyteater, der har eksisteret siden 1972. Det er en selvejende institution, der fungerer som en fond med en bestyrelse. Gruppe 38 har som formål at producere og udvikle professionelt teater primært for børn. Gruppe 38 blev dannet som børneteatergruppe i 1972. I 1983 blev teatret splittet i to: Teater 83 og Teatret Gruppe 38. Teatret har fra 2004 haft til huse i en gammel sæbefabrik. Foruden egne forestillinger præsenterer Gruppe 38 gæstespil. Det er teatrets ambition, at deres forestillinger viser det sofistikerede og komplekse i det enkle for derved at skabe uforudsigelige oplevelser med ganske få og enkle virkemidler. Gruppe 38 producerer en ny egenproduktion om året. I teatrets arbejdsmetode ligger et bevidst fravalg af det sprog, den form eller den løsning, der synes mest nærliggende for at kunne undersøge og efterprøve muligheder. Dets produktionsform baserer sig på viljen og evnen til kunstnerisk udvikling og fornyelse. Det er også afgørende for teatret, at livet er på spil. En historie må være så grusom, så livsfarlig og uendeligt trist, som den gør krav på, for at give den stærkeste emotionelle oplevelse. Teatret samarbejder bl.a. med Teater Refleksion og Svalegangen og i den kommende sæson også med Aalborg Teater. Gruppe 38 har modtaget flere priser, bl.a. har det været nomineret til en Reumert 3 gange og fået den 2 gange i kategorien Årets Børneteaterforestilling. Teatret blev i 1999 udpeget som "kulturelt flagskib" i Århus Kommunes kulturpolitik. Gruppe 38 har gennem årene turneret og optrådt ved festivaler i bl.a. Norge, Kroatien, USA, Australien, Tyskland, Irland, Canada og Belgien. Antal gæster sæson 2008/09: 15.500. Secret Hotel Secret Hotel blev stiftet i 1999 ud fra idéen om at skabe et forum for mangfoldige kunstneriske undersøgelser. Secret Hotel kan defineres som en produktionsenhed frem for et teater. Der arbejdes med tværgående scenekunst, stedsspecifikt og med publikumsdeltagelse. Secret Hotel arbejder på at udvide teaterbegrebet og være vært for møder mellem forskelligartede kunstneriske udtryk. Den kunstneriske linje er styret af den aktuelle interesse, hvorfor projekterne er mangfoldige og af afsøgende karakter. Ønsket er at inddrage tilskueren i det skabte univers, så alle sanser bliver aktive medspillere i oplevelsen. Secret Hotel har gennem årene også arrangeret gæstespil, kunstnerophold og workshops samt kurateret og produceret for danske og internationale kunstnere. Antal gæster i 2009: ca. 500.
25