http://www.aarhus2017.dk/uploads/RAPPORT_Region_Litteratur_seneste

LITTERATUR REGION MIDTJYLLAND

I denne rapport tegnes et billede af litteraturen i Region Midtjylland, som den ser ud forår 2010. Rapporten inddrager konklusioner fra Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-workshops, gennemført efterår/vinter 2009/2010, hvor en lang række aktører fra bl.a. kunst- og kulturlivet i Region Midtjylland deltog, samt resultater fra sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse.

Som baggrund for Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse blev et spørgeskema udsendt til biblioteker og andre institutioner, der beskæftiger sig med litteratur i regionen uden for Århus. Der er indkommet besvarelser fra 15 ud af i alt 18 hovedbiblioteker, en svarprocent på 79%. Idet et flertal af hovedbibliotekerne også har valgt at svare for deres filialer, vurderes besvarelserne at være repræsentativt for området. Der er ligeledes indkommet besvarelse fra Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgaard, der behandles særskilt i rapporten.

Der er endvidere udsendt spørgeskema til 51 forfattere i regionen uden for Århus, hvoraf 17 har svaret. Den relativt lave svarprocent, ca. 33%, bevirker, at besvarelserne primært fungerer som kvalificering og eksemplificering af visse konklusioner.

BIBLIOTEKER Litteraturen i Region Midtjylland bæres primært frem af de godt 100 biblioteker, der, trods voldsomme ændringer i både medievalg og medievaner blandt især de unge, stadig har funktion af litteraturformidlere og viden- og læringscentre. De mange lokalbiblioteker er desuden vigtige omdrejningspunkter for kulturlivet uden for de større byer.

Der findes 19 hovedbiblioteker samt 82 lokalfilialer fordelt over hele Region Midtjylland. Litteraturen i regionen uden for Århus er dybt afhængig af bibliotekernes arbejde og formidling på området, og selvom det samlede udlån af fysiske materialer, herunder bøger, siden 2000 er faldet med 22%, indtager bøgerne stadig en førsteplads, når der spørges til grunden til et biblioteksbesøg. Ifølge Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fra 2004 angiver 87% af de midtjyske biblioteksbrugere det at låne bøger som den primære årsag til at gå på biblioteket; et tal, der for nyligt blev bekræftet i en undersøgelse fra 2009 foretaget af Gallup for bl.a. Danmarks Biblioteksforening.

Imidlertid er kravene til bibliotekerne blevet skærpet. Det klassiske litteraturhus er blevet erstattet af levende og hybride kulturhuse, der tilbyder alt fra traditionelle 1

biblioteksarrangementer som foredrag, film og forfatteroplæsninger til teater og koncerter samt ydelser i forbindelse med Borgerservice. En stor del af bibliotekerne har et ret højt aktivitetsniveau, som f.eks. Randers Bibliotek, der i 2009 havde omkring 250 arrangementer med alt fra oplæsning til musik og teater samt 134 workshops med i alt 1300 deltagere samt Horsens Kommunes Biblioteker og Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne, begge med omkring 140 arrangementer af meget forskellig art. Der er generelt en tendens til, at de biblioteker, der afholder flest aktiviteter, også har størst alsidighed i arrangementsudbuddet.

Det høje aktivitetsniveau må ses som en naturlig følge af den konkurrencesituation, bibliotekerne befinder sig i. Gratis download af musik i forbindelse med mobilabonnement, populærlitteratur på tilbud i supermarkeder, digitale søgemaskiner, gratis databaser og leksika m.v. har været med til at lægge pres på bibliotekernes traditionelle ydelser, og andre tiltag har været nødvendige for at tiltrække især de yngre brugere.

PUBLIKUM OG FORMIDLING På trods af en markant reduktion i antallet af betjeningssteder som følge af nedskæringer og ikke mindst Kommunalreformen i 2007 oplever bibliotekerne generelt en stigning i det samlede udlån, hvilket tilskrives de digitale services som f.eks. udlån via Netmedier og fornyelser af hjemlån. Det er dog stadig en udfordring at nå dels unge mellem 14-25 år, dels immobile eller brugere, der har langt til biblioteket, hvilket gør digital formidling til et vigtigt satsningsområde. Her er der plads til visionær tænkning for at finde den digitale alders afløser for bogbussen.

På trods af det mangfoldige aktivitetsudbud er det dog stadig i høj grad de såkaldte fastformsmaterialer, der trækker brugere til biblioteket. Således udgjorde bøger ca. 68% af det samlede udlån i 2009, et niveau der faktisk har været stabilt i en årrække. Et udvidet udbud af bøger angives endvidere i den årlige rapport fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra 2010, som et væsentligt incitament for at bruge biblioteket mere i fremtiden.

Antal besøg per indbygger ligger nationalt på ca. 7 om året, mens Region Midtjylland varierer fra 3,5 i Horsens til 7,6 i Silkeborg. For Århus er tallet ca. 6,3. Antallet af aktive lånere svinger fra ca. 22-24 % i Horsens og Viborg til ca. 32 % i Silkeborg og Randers.

Litteraturformidlingen har fået et stort løft med et stigende antal læseklubber og -kredse, der har givet øget aktivitet på bibliotekerne, øget opmærksomhed omkring litteraturen samt en tidligere helt uhørt mulighed for inddragelse af og kommunikation mellem brugerne ikke mindst på de mange netbaserede læsefora.

2

Bibliotekernes formidlingspraksis har ligeledes undergået store forandringer. Hvor det tidligere var flyers, brochurer og plakater, er det i dag i høj grad bibliotekets eget websted, der bruges som formidlingsværktøj. Ifølge Danmarks Biblioteksindex er Århus, Silkeborg, Herning og Holstebro de biblioteker i regionen, der har det største antal besøgende på eget websted målt i forhold til antal indbyggere. Over halvdelen af bibliotekerne har oprettet en profil på Facebook, men mange har svært ved at nå til en egentlig dialog med brugerne.

RAMMER OG RESSOURCER Bibliotekerne fylder meget i de kommunale kulturbudgetter, men trods de høje udgifter prioriterer mange kommuner fortsat bibliotekerne som et kerneområde. Bibliotekerne i Region Midtjylland havde i 2009 et samlet budget på omkring 572 mio. ud af et samlet kulturbudget for hele regionen på næsten 2,7 mia.

I betragtning af bibliotekernes rolle som kultur- og vidensinstitution og som vigtigt læringssted, når det gælder demokrati og digital udvikling, må denne prioritering siges at være både rigtig og vigtig. Dertil kommer, at langt størstedelen af disse midler er bundet til faste udgifter som f.eks. løn og alm. drift.

Det vil i de kommende år være en udfordring for bibliotekerne at finde overskud og ressourcer til nye tiltag og initiativer samt at finde veje at udnytte de eksisterende midler langt mere opfindsomt for at sikre fortsat udvikling og bevare antallet af filialer.

FORMELLE FAGLIGE OG TVÆRFAGLIGE NETVÆRK De fleste af bibliotekerne er primært engagerede i biblioteksfaglige netværk, som f.eks.

Danmarks Biblioteksforening, og enkelte også det regionale Biblioteksnetværk Midtjylland. I forhold til bibliotekernes status som kulturhuse ville en større tværfaglig orientering være et oplagt udviklingsområde i fremtiden.

FREMTIDSPERSPEKTIVER Trods de ændrede vilkår og konkurrence fra andre medier har litteraturen på bibliotekerne det overvejende godt. Det stabiliserede bogudlån samt tilstrømningen til litterære arrangementer og læseklubber vidner om stor interesse for litteraturen.

Nødvendigheden af nytænkning og udvikling på formidlingsområdet bør dog ikke undervurderes, og her vil blandt andet de nye medier komme til at spille en endnu vigtigere rolle. Både formidling og de nye medier synes også blandt bibliotekerne at have en stadig stigende prioritering.

3

Blandt bibliotekerne er der ligeledes et udbredt ønske om også at arbejde med andre genrer og indgå i tværfagligt samarbejde med andre institutioner – og her markerer børn, mangfoldighed, nye medier, demokrati og bæredygtighed sig som vigtige temaer.

Bibliotekerne medvirker desuden i det regionale netværk, Børnekultur i Midtjylland (BIM), der er et samarbejde mellem forskellige kulturinstitutioner og Region Midt med det formål at vidensdele, inspirere og udvikle på børneområdet. Netværket er en af regionens helt afgørende styrker på området og et oplagt satsningsområde frem mod 2017.

ANDRE AKTØRER Udover litteraturfestivalerne, poetklubberne og andre aktører med base i Århus er der ikke mange andre litterære aktører i regionen. Enkelte højskoler er udbydere af litteratur- og skrivekurser og arrangementer med forfattere, men derudover er Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgaard og Krimimessen i Horsens de eneste aktører p.t., der har et særligt fokus på litteraturen.

Et væsentligt litterært videnscentrum og en hovedaktør i regionen er Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgaard ved Viborg, der er en selvejende institution. Kommunen yder et årligt driftstilskud til centeret på 346.000 kr. og kulturministeriet yder støtte gennem Kunststyrelsens DIVA-ordning. Centeret har siden 1998 fungeret som arbejdsrefugium for såvel danske som internationale forfattere og udgør et vigtigt regionalt centrum for litterære aktiviteter.

Bog- og litteraturfestivalen St. Bogdag på Hald, blev afholdt første gang i 2003 som den første af sin art i Danmark og har hvert år omkring. 3000 besøgende. Det er en vigtig litterær begivenhed i regionen. bl.a. med deltagelse af en lang række forfattere og kulturpersonligheder fra hele landet. Af andre større arrangementer kan nævnes Det litterære folkekøkken og Viborg Bogby, sidstnævnte i samarbejde med Viborg Stiftsmuseum og Viborg Bibliotekerne.

Samtidig har Hald været initiativtager på projekter af mere tværgående karakter som f.eks. et samarbejde i 2005 med Thise Mejeri, hvor resultatet var 5 kortere historier med tilhørende illustrationer udformet til mælkekartoner med det formål at fremme læselysten ved morgenbordet. Projektet indgik som en del af Kulturministeriets læselystkampagne.

Sammen med Det Kongelige Bibliotek udgiver Hald Bogens Verden – tidskrift for kultur og litteratur, der udkommer 4 gange om året.

Omkring 120 forfattere lægger hvert år vejen forbi Hald enten pga. et arbejdsophold eller som foredragsholder eller lignende ved de 3-4 arrangementer, der hvert år 4

afholdes. Ca. 90 % af disse hentes udenfor regionen, mens publikum primært trækkes fra kommunen (50%) og resten af regionen (30%).

Hald modtager desuden støtte til et særligt sommerrefugium, første gang afholdt i 2009, hvor danske og internationale forfattere bor og arbejder side om side. Foruden inspiration og litterære udvekslinger har disse møder givet et internationalt netværk og været med til at rykke ved forestillingen om, at de sproglige grænser følger de geografiske.

Både den nationale og internationale orientering er en vigtig del af Halds profil, men institutionen angiver samtidig inddragelse af flere lokale forfattere og kunstnere som et fremtidigt satsningsområde.

--”Det vigtigste for kunstnerne er, at der skal være noget at komme til. Der skal simpelthen være en sammenhæng for de udenlandske kunstnere, de kan indgå i. Det er ikke nok med tre dages litteraturfestival, hvor man mødes og taler med forskellige forfattere. Det kræver, at man synliggør det litterære miljø, de kan indgå i og giver dem en konkret ramme at arbejde i.”

(Peter Q. Rannes, leder af Hald Hovedgaard, om at tiltrække forfattere og andre kunstnere fra udlandet. Citeret fra kunst.dk) Krimimessen i Horsens bestod i de første par år af en krimidag, men i 2003 afholdtes den første krimiweekend; et koncept, der siden har trukket et stigende antal forfattere og krimiinteresserede til. For den netop overståede messe i 2010 var publikumstallet oppe på omkring 4.300. Til sammenligning lå besøgstallet for 2009 på ca. 3500, hvor også omtrent 45 danske og internationale forfattere deltog. Publikum, der består af læsere, kritikere, redaktører og bibliotekarer o.a., trækkes naturligvis fra lokalområdet men også fra store dele af Jylland og resten af landet.

Messen, der meget passende holder til i det tidligere Horsens Statsfængsel, danner ramme om bl.a. oplæsninger, diskussioner og prisuddelinger inden for krimigenren og har tidligere også haft arrangementer for vækstlaget i form af skriveværksteder med tilhørende bogprojekt. Messen, der arrangeres af Horsens Bibliotek i samarbejde med forlag og boghandlere i byen, er blevet en vigtig aktør på litteraturområdet i regionen.

Antologien ”Midtjyske fortællinger” blev udgivet i 2008 som en del af Region Midts projekt Kend din Region, der bl.a. handler om at styrke områdets identitet og skabe forståelse for dets særkender. 19 skønlitterære forfattere med tilknytning til Region Midtjylland bidrog med hver sin fortælling fra et område, der har haft en særlig betydning for den enkelte forfatter. Resultatet er et broget portræt af regionen og en profilering af de deltagende forfattere.

5

I sommeren 2010 starter desuden forfatterskolen FGK i Holstebro, som er et 3-årigt forløb for unge med fokus på talentudvikling og kvalificering i forhold til videre uddannelse inden for litteratur og tekstproduktion.

FORFATTERNE Dansk Forfatterforening har i øjeblikket 136 medlemmer, der er bosiddende i Region Midtjylland, hvoraf 67 har bopæl udenfor Århus, dog fortrinsvist i den østlige del af regionen. Ifølge Aarhus 2017’s spørgeskemaundersøgelse er over halvdelen fuldtidsforfattere og selvstændige, mens de øvrige er beskæftiget inden for andre kunstarter med såvel deltids- som fuldtidsansættelse. Flere arbejder endvidere som freelance eller konsulenter for f.eks. erhvervslivet.

Forfatterne deltager som oftest i arrangementer uden for regionen og med et nationalt publikum, mens aktiviteter i hjemkommunen og regionen er relativt sjældne. Dette vidner på den ene side om stor villighed til at opsøge og rejse efter jobs og arrangementer, men er på den anden side med til at understrege regionens manglende rammer, når det gælder litterære arrangementer og aktviteter. Et stort flertal af de forfattere, der har deltaget i Aarhus 2017’s spørgeskemaundersøgelse, savner da også flere muligheder for litteraturen i regionen, herunder især aktiviteter, der henvender sig til et bredere publikum, samt flere aktiviteter med international islæt.

Generelt efterspørger forfatterne en større satsning på markedsføring og formidling af kulturen i hele Region Midtjylland, og flere er positive over for en fælles regional indsats, f.eks. i form af en litterær webportal. Dertil kommer et ønske om mulighed for at styrke egne kompetencer inden for økonomi og pr, eksempelvis via faglige og tværfaglige netværk.

UDVIKLINGSMULIGHEDER OG KONKRETE FORSLAG »

Bibliotekernes lokale forandring bør understreges yderligere ved tættere forbindelser til kulturinstitutioner, virksomheder o.a. Nye samarbejder og netværk på tværs af genrer vil kunne fremme de ansattes kompetencer og bibliotekets samlede viden og kapacitet. Her kunne især et regionalt netværk udgøre dels en stærk referenceramme for det enkelte bibliotek, dels en styrket enhed udadtil.

»

Der mangler tydeligvis midler til mere utraditionelle litterære arrangementer og projekter i regionen især uden for Århus, og her spiller ikke blot de statslige fonde en afgørende rolle, men i høj grad også private initiativer og frivillig arbejdskraft.

6

»

Udviklingen af litteraturen i Region Midtjylland kræver nytænkning, nye rammer og flere ressourcer sammen med et øget fokus på nye formidlingsstrategier. Her er det oplagt, at bibliotekerne med deres lokale orientering og rolle som kulturformidlere tages i ed. Men litteraturen må imidlertid også tænkes videre end bøger og bygninger og ud i mere utraditionelle rammer og indgå i nye konstellationer og sammenhænge.

»

Et større fokus på forfattere, oversættere og den litterære produktion generelt er ligeledes en nødvendighed for at sikre det litterære miljø og en fortsat udvikling af litteraturen i regionen. Dette kan bl.a. ske i form af nye støtteordninger, der tilgodeser både de professionelle forfattere og fremmer vækstlagets muligheder for at udvikle talentet.

»

Oplagte projekter frem mod 2017 kunne f.eks. være etablering af samlingspunkter i regionen og litterære ruter i landskabet samt øget investering i den levende formidling af litteraturen. Også det internationale netværk bør styrkes, eksempelvis i form af festivaler og lignende arrangementer.

REFERENCER Styrelsen for Bibliotek og Medier: (2010): Folkebibliotekerne i vidensamfundet.

(Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet) TNS Gallup (2009): Biblioteksundersøgelse 2009 Kulturministeriet (2004): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964. (Kulturvaneundersøgelse 2004) Styrelsen for Bibliotek og Medier (2009): Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik 2008

LISTE OVER AKTØRER HOVEDBIBLIOTEKER Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig

Der findes i alt 19 hovedbiblioteker med tilsammen 82 biblioteksfilialer i Region Midtjylland. Hver kommunes biblioteker har i gennemsnit 244.000 fysiske besøg og 116.000 virtuelle besøg om året, og hele regionen har omkring 360.000 aktive lånere.

7

Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus ANDRE AKTØRER Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgaard Viborg Krimimessen Horsens

Arbejdsrefugium for såvel danske som internationale forfattere og et vigtigt regionalt centrum for litterære aktiviteter. Årlig begivenhed, der danner ramme om bl.a. oplæsninger, diskussioner og prisuddelinger inden for krimigenren.

8