http://www.aarhus2017.dk/uploads/RAPPORT_Region_Litteratur_seneste

Page 1

LITTERATUR REGION MIDTJYLLAND

I denne rapport tegnes et billede af litteraturen i Region Midtjylland, som den ser ud forår 2010. Rapporten inddrager konklusioner fra Sekretariatet for Aarhus 2017’s SWOT-workshops, gennemført efterår/vinter 2009/2010, hvor en lang række aktører fra bl.a. kunst- og kulturlivet i Region Midtjylland deltog, samt resultater fra sekretariatets egen kulturinstitutionsanalyse. Som baggrund for Aarhus 2017’s kulturinstitutionsanalyse blev et spørgeskema udsendt til biblioteker og andre institutioner, der beskæftiger sig med litteratur i regionen uden for Århus. Der er indkommet besvarelser fra 15 ud af i alt 18 hovedbiblioteker, en svarprocent på 79%. Idet et flertal af hovedbibliotekerne også har valgt at svare for deres filialer, vurderes besvarelserne at være repræsentativt for området. Der er ligeledes indkommet besvarelse fra Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald Hovedgaard, der behandles særskilt i rapporten. Der er endvidere udsendt spørgeskema til 51 forfattere i regionen uden for Århus, hvoraf 17 har svaret. Den relativt lave svarprocent, ca. 33%, bevirker, at besvarelserne primært fungerer som kvalificering og eksemplificering af visse konklusioner.

BIBLIOTEKER Litteraturen i Region Midtjylland bæres primært frem af de godt 100 biblioteker, der, trods voldsomme ændringer i både medievalg og medievaner blandt især de unge, stadig har funktion af litteraturformidlere og viden- og læringscentre. De mange lokalbiblioteker er desuden vigtige omdrejningspunkter for kulturlivet uden for de større byer. Der findes 19 hovedbiblioteker samt 82 lokalfilialer fordelt over hele Region Midtjylland. Litteraturen i regionen uden for Århus er dybt afhængig af bibliotekernes arbejde og formidling på området, og selvom det samlede udlån af fysiske materialer, herunder bøger, siden 2000 er faldet med 22%, indtager bøgerne stadig en førsteplads, når der spørges til grunden til et biblioteksbesøg. Ifølge Kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fra 2004 angiver 87% af de midtjyske biblioteksbrugere det at låne bøger som den primære årsag til at gå på biblioteket; et tal, der for nyligt blev bekræftet i en undersøgelse fra 2009 foretaget af Gallup for bl.a. Danmarks Biblioteksforening. Imidlertid er kravene til bibliotekerne blevet skærpet. Det klassiske litteraturhus er blevet erstattet af levende og hybride kulturhuse, der tilbyder alt fra traditionelle 1


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.