Temaer for visionsfasen

Aarhus 2017: Temaer for visionsfasen Bestræbelserne på at gøre Århus til Europæisk Kulturhovedstad er inddelt i fire faser: Kulturel kortlægning, visionsfase, idéværksteder, ansøgning. På baggrund af det omfattende kortlægnings- og analysearbejde i første fase har Aarhus 2017 udformet 13 temaer, som skal danne grundlag for arbejdet med visioner i efteråret 2010.

Temaerne rummer en strategisk dimension, herunder en hensyntagen til fx byens eller regionens styrker og indsatsområder. Desuden afspejler temaerne et ønske om at kulturhovedstadsprojektet skal udfordre og forandre nutidige tilstande og fortællinger. Og endelig spiller temaerne en rolle i forhold til at udfordre og katalysere den igangværende proces. Rammerne for 2017-projektet er altså stadig et åbent spørgsmål, og netop diskussionen af de 13 temaer indgår i afklaringen.

Temaerne skal således først og fremmest danne grundlag for en engagerende og idérig udviklingsproces, hvor både byens, regionens og kulturhovedstadens fremtid skal diskuteres og udvikles. De 13 temaer angiver dermed ikke målet med projektet, men er derimod et vigtigt skridt på vejen mod 2017.

Indholdsfortegnelse 1.

Vision om den skabende kunsts forandringskraft

2

2.

Vision om den kreative by

5

3.

Vision om den åbne og levende by …

7

4.

Vision om den europæiske by

10

5.

Vision om en bæredygtig/grøn kultur

12

6.

Vision om mangfoldighed og interkulturalitet i byen og i kulturen

14

7.

Vision om den engagerede/kompetente borger

16

8.

Visionære fortidsbilleder, der beriger vores fremtidsvisioner

18

9.

Vision om den digitale by

20

10. Vision om den legende by

22

11. Vision om en by hvor ungdom giver byens profil kant …

25

12. Vision om visionære børn

27

13. Vision om kulturlandskaber …

29

1

1. Vision om den skabende kunsts forandringskraft

Emner: Teater, dans, rytmisk musik, klassisk musik, litteratur, film og medier, bildende kunst, foto, kunsthåndværk mm.

Greb: En satsning på den frie skabende kunst som kerne i 2017-programmet, men samtidig som kunst der går i clinch med samfundet og er med til at udfordre samfundet qua dens indsigt, intensitet og kreativitet. Er Århus den bedste by i Norden til at understøtte skabende kunstnere?

Perspektiver: Nye produktionsmiljøer i Århus for rytmisk musik, litteratur, scenekunst, internationale samproduktioner, residencies, kunstneriske uddannelser styrkes, platforme for lokale kunstnere, stærkere internationale kunstprojekter med århusiansk deltagelse.

Relevante aktører: Kunst- og kulturinstitutioner i Århus og regionen, spillesteder, festivaler m.v., kunstnergrupper og –organisationer, kunstuddannelser, Kunstrådet, kommunale kulturforvaltninger, Region Midtjylland m.fl.

EU-relevans: Den skabende kunst har i samtlige kulturhovedstadsprojekter stået i centrum af programmet – Forventning fra EU om at temaet er kerneelement i programmet. Århus-relevans: Mulighed for at opgradere kultursektoren betydeligt i Århus – både op til 2017 samt i og efter 2017. Mulighed for at styrke ”svage” kunstarter og yderligere profilere centrale kulturinstitutioner. SWOT analyser samt kulturkortlægning understreger de mange gode rammer som en styrke, men samtidig peges der på en kultursektor under voldsomt pres, hvilket forstærkes af finanskrisen.

Regional relevans: Der findes gode kunst-/kulturrammer i regionen, hvilket er en strategisk styrke, men den skabende kunst (kunstnerne) er presset. Regionen prioriterer netværk og vidensudvikling, mens kommunerne prioriterer de fysiske rammer. Udfordringen er at skabe indhold og at sikre en langt større deltagelse i kunstlivet fra befolkningen. Samarbejde på tværs af institutioner og genrer.

2

Specifikke tiltag, 2013-16: Århus kommunes kulturplan 2012-15 er en oplagt ramme omkring nye tiltag og udviklingsaktiviteter, herunder evt. styrkelse af visse kunstarter: Litteratur, dans og film/medier, generel vidensudvikling / kompetenceudvikling, understøttelse af nyskabende projekter / festivaler op mod 2017, en samlet publikumsstrategi, partnerskaber med kunstinstitutioner i regionen.

Uddybning Den skabende kunst, dvs. teater, dans, performance, klassisk og rytmisk musik, litteratur, film og medier osv., har stået centralt i samtlige kulturhovedstæders programmer. For mange er denne snævre definition af kultur endda den eneste ramme om programmet, som således er opdelt i genrer som én stor kunstfestival.

Det forventes fra EU’s side, at kunst står som kernen i både ansøgning og i selve programmet, og at der er en præsentation af kunst fra Århus, fra Danmark og fra Europa i hele programfladen. Dette er en given og grundlæggende faktor. Kunstformer og kunstarter vil naturligvis blive set som en integreret del af de øvrige visioner, da koncerter, udstillinger, litteraturprojekter vil præge de øvrige temaer. Der er dog behov for en selvstændig vision for den skabende kunst.

Den skabende kunst er fortsat i kernen af dette projekt. Vi har dog valgt allerede i handlingsplanen at se kunsten netop i forhold til både det fysiske bysamfund og i forhold til tiden set i en global/lokal sammenhæng.

Visionen om den skabende kunst i forhold til samfundet tager afsæt i det at skabe frem for det at opleve. Der pågår i tiden et kulturpolitisk skifte i Århus, hvor den skabende kunst nu placeres som drivkraft i kulturen, især i forbindelse med Godsbanen, Promus, Filmbyen m.m.

Visionen handler om at give yngre, nyskabende kunstnere optimale muligheder for, at de kan agere og udvikle sig professionelt i Århus og i regionen - at fødekæden hænger sammen. Dette kræver de bedst tænkelige uddannelsesmuligheder i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og på videregående kreative uddannelser, som er værksteder og platforme for udfoldelse i de afgørende formative år. Det kræver, at der er produktionsmuligheder såvel som præsentationsmuligheder. Herudover forudsætter det, at der opdyrkes internationale forbindelser, og at der sker en løbende international udveksling inden for alle kunstarter.

I denne vision står det klart, at kunstnernes og kunstinstitutionernes skaberkraft skal være søgende, eksperimenterende og grænsebrydende.

Med i alt over 530 kulturinstitutioner i Århus og resten af Region Midtjylland er der gennemført en analyse af ca. 200 af disse institutioner samt af ca. 200 kunstnere for at finde frem til kulturinstitutionernes og kunstnernes status. Både i Århus og i den øvrige region findes der en imponerende mængde af kulturinstitutioner, og rammerne er generelt gode. Men samtidig peges der på mange svagheder, bl.a. generel usynlighed, manglende resurser til at kunne

3

realisere potentialerne, manglende viden om nye medier og formidling, manglende internationale relationer m.m.

Kortlægningen viser, at det er oplagt at sammentænke den kommende kulturplan for 20122015 med kulturhovedstadsprocessen for at sikre sig, at denne udvikling kan finde sted i en stabil ramme. Her er der både behov for at se på relativt ”svage” kunstarter som litteratur og dans samt at se på generel vidensudvikling (kurser, workshops, seminarer m.m.), opgradering af det internationale samspil og opstart på nye markante tiltag.

Nyskabende kunst, der er i stand til at præge samtid og samfund, og hvor kunstens kvalitet(er) højnes, og hvor byen præges langt mere af den skabende kunst. En sådan vision kræver både nye/bedre rum, organisationer og rammer.

4

2. Vision om den kreative by

Emner: Arkitektur, design, mode, nye medier, computerspil og e-games. Kreative løsninger, kreative virksomheder.

Greb: Kreativitet som brændstof for fremtidens urbane samfund tager afsæt i den kreative sektor, men samtidig – sammen med kunsten – i et helhedssyn på ”den skabende by” som samlende indsats/profilering Perspektiver: Handlingsplaner for de kreative erhverv (nyt tværgående udviklingsfelt) sammen med Region Midt, platform for kreative virksomheder, nye større fremstød/events, inddrages i kulturpolitikken, kreative guider til Århus/RM, arkitektur/design platform i Århus Relevante aktører: Innovationsbaserede virksomheder, kreative virksomheder (arkitektur, design, mode, pr/kommunikation m.v.), uddannelsesinstitutioner, Region Midtjylland, relevante faglige organisationer, Borgmesterens Afdeling i Århus kommune, Erhverv Aarhus, kommunernes erhvervsafdelinger, Vækstforum for Region Midtjylland, kreative kontorfællesskaber m.fl.

EU-relevans: EU Year of Creativity 2009 understreger den centrale placering. Kun i Ruhr 2010 er den kreative sektor inkluderet som sådan – ellers har tidligere Kulturhovedstæder kun inkluderet ”arkitektur” ”mode” og ”design” som kunst, men ikke som ”erhverv”. Århus-relevans: Essentiel for Århus’ fremtid, manglende synlighed (SWOT, kreative erhverv), manglende strategier (kultur og erhverv), gør at denne sektor har en central plads i den samlede strategi.

Regional relevans: Region Midt har dette som fokusområde i de kommende år, de større kommuner har ligeledes satsninger på området, kortlægningen viser manglende koordinering og synlighed.

Specifikke tiltag 2013-16: Handlingsplan for de kreative erhverv 2013-16 som ramme om flere tiltag (rådgivning, marketing / profilering, events mm)

Uddybning I snart 20 år har byer satset på kreativitet. Dette dækker dels over ønsket om at realisere Richard Floridas mantra om den kreative klasse som afsæt for vækst i oplevelsesøkonomien. Og dels reflekterer satsningen en ny måde at forstå byudvikling på som en skabende kreativ proces

5

frem for blot en byggeproces. Som verdens førende skribent om kultur/by udvikling Charles Landry har understreget: ”cities are not built - they are created”.

Kreativitet er også en grundlæggende værdi, som man ønsker, borgere er i besiddelse af. Og evnen til at tænke kreativt og være kreativ er nødvendig, for at samfundet kan udvikle sig i takt med nye vilkår, nye muligheder og nye begrænsninger.

I EU regi udnævnte man 2009 til ”Year of Innovation”, og den danske regering har nu i mange år satset på den kreative sektor som drivkraften i udvikling og vækst i landet. Samtidig findes der en række EU programmer, som integreres som en del af de regionale vækststrategier.

Den kreative sektor anses af mange storbyer som forudsætning for vækst og fremdrift. Århus har en betydelig kreativ sektor, som er med til at fastholde og udbygge byens tiltrækningskraft over for erhvervslivet generelt. Arkitektur er dominerende, men med den regionale tekstil tradition har bl.a. mode en fremtid, og design indtager sammen med nye medier ligeledes en markant position.

Denne kreative sektor tager afsæt i kerneerhverv som arkitektur, design, mode samt film og nye medier. Der er gennemført en grundig analyse af 670 ud af de i alt ca. 2.800 kreative virksomheder, der findes i Region Midtjylland, hvoraf omkring 50 % er placeret i Århus.

Samtlige SWOT-analyser i de øvrige seks større kommuner pegede på netop denne sektor som en kernesektor for disse kommuner og en sektor, som for kommunerne hænger naturligt sammen med deltagelse i 2017-projektet. Analysen af disse kreative erhverv i regionen har dog vist, at der behøves en markant indsats hvis potentialet skal realiseres i de kommende år.

Analysen peger desuden på, at man i fremtiden i højere grad bør sammentænke kreative erhverv og kultursektoren som én samlet strategi.

Temaet er yderst relevant i forhold til en udviklingsplan for 2013-2016 samt oplagt som et selvstændigt programtema i 2017. Som led i udviklingsstrategien er det naturligt, at man indgår et partnerskab mellem Kulturforvaltningen, Region Midtjylland og Erhvervs- og byudvikling v/ Borgmesterens Afdeling, Århus kommune, om en strategi for de kommende år.

6

3. Vision om den åbne og levende by; byrum der giver byen puls, genererer fællesskab for byens borgere og fungerer som kulturelle arenaer

Emne: Byrum, arkitektur, midlertidige rum, iscenesættelse, demokrati, kunst, nye medier, idræt, aktiviteter, byomdannelse og byudvikling Greb: Nye arenaer i byerne, hvor der skabes liv og aktivitet, både med midlertidige og flytbare projekter, kunst og medier samt ny praksis for brug af det offentlige rum Perspektiver: deregulering af det offentlige rum, nye pladser / torve, midlertidige installationer, flytbare enheder og faciliteter, tilbagevendende arrangementer, ruter og stier gennem byen, kulturkort over byen Relevante aktører: kommunernes tekniske forvaltninger, kulturforvaltninger og planafdelinger, handelsstands- og cityforeninger, idrætsorganisationer, kunstnere, arkitekter/designere, Arkitektskolen i Aarhus, festivaler og kulturbegivenheder, CAVI, boligselskaber m.fl.

EU-relevans: Emnet kulturel forståelse ift. byudvikling står centralt i de senere års byomdannelses- og byudviklingsprojekter som led i Kulturhovedstadsprogrammer Århus relevans: Emnet er særdeles relevant ift. bl.a. temaplan for byens rum og arkitekturpolitikken og det er væsentligt i relation til turisme og ”oplevelse af byen” Regional relevans: Åbning og bedre udnyttelse af byrummet fremhæves bl.a. af de store kommuner som indsatsområde i de kommende år: Holstebro, Herning, Viborg, Randers, Horsens og Silkeborg Specifik indsats 2013-16: Temaplan for byens rum (Teknik og Miljø/ Kulturforvaltningen), visionskonkurrence om byens rum, omdannelse og indretning af udvalgte pladser /torve, ny formidling, udvikling af temaruter mm. i Århus, brug af Havneplads i forbindelse med større arrangementer, byudviklingsprojekter i det offentlige rum er i fokus, herunder de bynære havnearealer og Gellerup.

7

Uddybning Udgangspunkt for Kulturhovedstadsprojektet er netop samspillet mellem kultur og by. Det kan defineres som en ”kulturby” eller som ”bykultur”. I EU’s baggrundsnotat for Kulturhovedstad fremhæves byens arkitektur som en vigtig del af både ”kulturarv”, men også som rammen for kulturaktiviteter (både indendørs og udendørs). I ansøgningen skal man beskrive de infrastrukturelle og de permanente byudviklingsprojekter, nye kulturrammer som byen igangsætter op til selve året, som bevis for at man netop ser projektet som en anledning til at forbedre byen fysisk. Samtlige Kulturhovedstæder har investeret i de fysiske rammer i byen med afsæt i kulturinstitutionerne og byens parker, anlæg, pladser og torve. Herudover har man i f.eks. Glasgow, Liverpool og København satset på bydelsprojekter og byfornyelsesprojekter.

Det er dog vigtigt at påpege, at disse infrastrukturprojekter ikke formelt figurerer som en del af Kulturhovedstadsprojektets budget, men som regel finansieres adskilt.

I forhold til visionstemaerne foreslås det, at man tager afsæt i det offentlige rum og offentlige fora som kernen i denne vision. Der findes næppe et tema, som er så meget i offentlighedens søgelys i disse år - ”byen som scene og scenen som by” er et væsentligt fokusområde i krydsfeltet mellem by/kultur/image.

Emnet har været centralt i både SWOT-analyserne i Århus, hvor det er blevet fremhævet i forbindelse med både kunst, kulturarv, idræt, demokrati, bæredygtighed, mangfoldighed og Århus Festuge, og i de regionale SWOT-analyser i Randers, Horsens, Herning, Silkeborg, Holstebro og Viborg. Der synes ikke alene at være efterspørgsel på skønne og appellerende arkitekttegnede byrum, men også på inddragelse af scenekunst, nye medier og kommunikation, idræt og legeaktiviteter samt midlertidige rum/strukturer. Byen skal således ikke alene give plads, den skal også invitere - væsentligt ift. turisme.

Byens rum kan også anskues som rum for demokrati og for ny mangfoldighed. Dette er dels et spørgsmål om arkitektur og byplanlægning. Men samtidig udfordres offentlighedsbegrebet af nye teknologier, som skaber øget tilgængelighed, men også nye forbud og trusler. Temaet kan også udfoldes i diskussion om kulturinstitutionernes rolle om, hvordan man får institutioner til at spille med i det offentlige rum.

Temaet er særligt relevant for Århus kommune. Især i forhold til udviklingen af aktiverende byrum, pladser, torve, stier m.v. som både tillader større formelle arrangementer, og som samtidig kan fungere som ramme for ophold og samvær. Projekter som Digital Urban Living, Sculpture By The Sea m.fl. viser nye måder at aktivere byen på, men der er behov for en afbureaukratisering af det offentlige rum og en indsats for at øge interessen i anvendelsen af det offentlige rum.

I den forbindelse er det afgørende, at kultur / byrum indtænkes som aktive elementer i byomdannelsesprocesser i Gellerup og i de bynære havnearealer, og her er mulighed for inddragelse af det offentlige rum som kulturarenaer i opstarts- og udviklingsfaser. Det er vigtigt, at mindre projekter, som det kreative kvarter v/ Mejlgade, også indtænkes i disse visioner.

8

Et fælles initiativ (Teknik og Miljø, Kulturforvaltningen, Aarhus 2017) omkring ”Temaplan for byens rum” i Århus kommune er et konkret udspil på baggrund af et politisk ønske om i højere grad at åbne byen for borgerne. Lignende tiltag foretages i andre midtjyske byer.

9

4. Vision om den europæiske by

Tema: Nye forbindelser, nye samarbejder, ny inspiration og nye fællesskaber Greb: At skabe væsentlige internationale programmer samt varige forbindelser mellem kulturinstitutioner, virksomheder og kommuner til europæiske partnere m.m.

Perspektiver: Involvering i/af europæiske netværk, co-produktioner med europæiske partnere, udvekslingsprogrammer igangsættes, europæiske / internationale programmer i 2017 Relevante aktører: Større kulturinstitutioner, kreative virksomheder, Borgmesterens Afdeling (Erhverv og By), turistorganisationer (VisitAarhus, Midtjysk Turisme m.fl.), oplysningsorganisationer, Aarhus Universitet, Studenterhus Aarhus, Det danske Kulturinstitut, International Community, internationale erhvervsvirksomheder, europæiske kulturnetværk, regionens EU-kontor i Bruxelles, regionens internationale afdeling, vidensinstitutioner m.fl.

EU relevans: absolut prioritet at Kulturhovedstadsprogrammer ”præsenterer den europæiske kultur” samt skaber varige netværksforbindelser og partnerskaber i Europa. Århus relevans: prioritet blandt større / centrale kulturinstitutioner at arbejde internationalt, Århus kommunes internationale profilering, turisme strategi, Regional relevans: Region Midtjyllands internationale strategi baseres på en europæisk platform, udvikling og vækst i regionen gennem internationalt samarbejde, fornyelse af venskabsby tradition, udvikling af kultursektorens internationale dimension og kulturaktørers internationale engagement er en prioritet Specifik indsats 2013-16: Overvejes.

Uddybning En klar forudsætning for Århus som Europæisk Kulturhovedstad er netop, at byen træder ind i det europæiske rum. Heri ligger både store udfordringer, men også vejen til både en ny selvforståelse for byen og dermed en lang række oplagte muligheder. Et afgørende parameter for udpegning af Kulturhovedstad er netop en strategi fra de deltagende byer/regioner om, hvordan man vil udvikle den europæiske dimension.

Samtlige kulturhovedstadsprojekter har et europæisk/ internationalt aspekt i deres programflade i form af deltagelse i festivaler, udstillinger, koncerter mm. Omfanget varierer fra

10

ca. 2 % - 25 % af programmet. En kritik af de hidtidige kulturhovedstadsprojekter (Palmer Report 2005) har været, at de ikke udnytter den viden, der findes i de øvrige kulturhovedstæder, og at de ikke arbejder strategisk for at skabe holdbare og produktive relationer. De fleste kulturhovedstæder oplever, at titlen gør dem langt mere synlige i Europa, men det er de færreste, der ser sig i stand til at anvende denne platform optimalt. Heri ligger en udfordring, og netop samspillet med både kulturinstitutioner, byer og netværk står i centrum af denne vision.

Visionen om Århus som europæisk by betyder naturligvis ikke, at den ikke fortsat skal være dansk. Men det er en nødvendig erkendelse, at den globale kontekst er altafgørende for mellemstore og store byer i Europa. Århus er en del af flere ”kultur-rum”, både danske, nordiske, europæiske og globale.

SWOT-analyserne og kortlægningerne i såvel Århus som i Region Midt peger på, at kultursektoren som sådan mangler en international dimension, at kommunernes internationale by-by relationer ofte er uklare, at deltagelse fra regionen i internationale netværk og konferencer generelt er lav, at udnyttelsesgraden af EU-programmer er relativt lav, at det europæiske eller internationale perspektiv ikke integreres på strategisk niveau i kultursektoren, og endelig at mange kreative erhvervsvirksomheder slet ikke kan overskue at arbejde internationalt.

Samtidig står Århus over for selv at skulle agere mere internationalt, og også her er der behov for en stærkere profilering, stærkere kommunikation og stærkere internationale relationer. Der er således en oplagt mulighed for synergi mellem kommuner, region og 2017, som om noget bliver et markant brohoved til Europa.

At tænke og agere internationalt i det 21. århundrede er ikke at tænke interNATIONALT, men interCITY og interKULTURELT. Begge greb er afgørende for både økonomisk vækst og menneskelig vækst. Og at tænke sig selv som en europæisk by frem for en stor dansk provinsby kan være et væsentligt parameter i denne omdannelsesproces. Århus har brug for at være mere imødekommende over for det europæiske og globale, og samtidig har Århus noget at byde ind med i forhold til Europa og verden.

Temaet er både oplagt som et ”udviklingstema fra 2013-2016” og som et programtema i 2017.

11

5. Vision om en bæredygtig/grøn kultur

Emner: Klima, natur og miljø, energi, økonomi, resurser, livsværdier, kultursyn, glokal tænkning, byen som bæredygtig enhed Greb: At markere 2017 som et skridt på vejen mod 2030, at gennemføre 2017 som et CO2 neutralt projekt, at demonstrere en kulturel tilgang til bæredygtighed i programmet og at præsentere eksemplariske projekter Perspektiver: Specifikke tematiske kunst- / kulturprojekter med en grøn/bæredygtig vinkel, grøn kreativitet/design/løsning af morgendagens opgaver Relevante aktører: Uddannelsesinstitutioner, forsyningsselskaber, fødevarevirksomheder, kulturinstitutioner, boligselskaber, kommunernes tekniske forvaltninger, erhvervsliv, vidensinstitutioner, interesseorganisationer, grønne virksomheder, grønne butikker/restauranter m.fl.

EU-relevans: Der er ingen formelle miljøkrav i forbindelse med Kulturhovedstadsprojektet, men det er yderst relevant i forhold til EU’s generelle agenda. Ingen tidligere kulturhovedstad har erklæret sig som ”green capital of culture” Århus-relevans: Århus kommunes satsning på at være CO2 neutral i 2030, en styrke inden for bæredygtig arkitektur og byggeri, Regional relevans: En styrke inden for bæredygtig teknologi, (en mulighed for at inddrage bl.a. økologisk landbrug og natur, grøn turisme), regional strategi for udvikling af bæredygtighed, tema i erhvervs- og udviklingsstrategier Specifik indsats 2013-16: Det grønne kort udvikles, projekt om ”grøn kreativitet / design” udvikles

Uddybning Oprindelig var bæredygtighed ikke medtaget i kortlægningens tværgående temaer (mangfoldighed og demokrati). Der har dog vist sig en stor interesse for emnet, som manifesterede sig i løbet af SWOT-workshops både i Århus og i regionen, og i indspil fra de 200 kulturinstitutioner i kulturanalysen mener 50 % at emnet er vigtigt eller afgørende i de kommende år.

12

Hertil kommer den almene interesse skabt på baggrund af Klimatopmødet COP15 i december 2009, samt Århus Kommunes mål om at være CO2-neutral i 2030.

Samtidig er der en stigende erkendelse af, at løsningerne ikke alene er af teknologisk art. Der er behov for en ændret ”kulturel forståelse” for at bæredygtighed integreres i vores hverdagslige tænkning og praksis. Der er tale om bæredygtighed som paradigme, herunder et nyt ansvarsbegreb, en ny erkendelse.

Emnet markerer storbyen som en storforbruger af naturens resurser, og her er det oplagt med projekter, der arbejder med både elementerne og med forholdet mellem land/by interaktion.

Både kunsten og kultursektoren har i disse år en fornyet åbenhed og interesse for emnet, og tanken om, at kulturinstitutionerne selv arbejder med bæredygtighed i forhold til deres egne virksomheder, er yderst relevant.

I regional sammenhæng er det en strategisk styrke, at der findes markante virksomheder og institutioner, som arbejder med ny grøn teknologi, herunder VESTAS og den kommende forskningsenhed NAVITAS samt Agrotech og regionens satsning på ”grøn innovation” er yderst relevant. Udfordringen bliver at fokusere på netop de forsøgsprojekter og strategier, der kan spille sammen med kulturhovedstadssatsningen.

Emnet knytter Århus til både Europa og de mange netværk og tiltag, der gøres for at finde frem til bæredygtige løsningsmodeller, og samtidig knytter emnet an til en global dagsorden.

Emnet kan involvere ganske mange borgere og er et krydsfelt mellem offentlige, civil/folkelige og kommercielle interesser.

13

6. Vision om mangfoldighed og interkulturalitet i byen og i kulturen

Emner: kulturel mangfoldighed, tolerance, inklusion, minoriteter, interkulturalitet, globalisering, internationale relationer, integrationspolitik Greb: Den mangfoldige kulturby, som afspejler og fremmer befolkningens viden og rødder, og som er med til at placere Århus i den globaliserede urbane kontekst.

Perspektiver: Understøttelse af positiv kulturel mangfoldighed som en del af en større interkulturel kontekst, platform for inddragelse af minoriteter og særlige befolkningsgrupper i kulturlivet, åbning af kulturinstitutioner til hele befolkningen, platform for interkulturel viden og kultur.

Relevante aktører: større kulturinstitutioner og festivaler, kommuner, Aarhus Universitet, International Community, Gellerup v/ Brabrand Boligforening, internationale partnere, interkulturelle organisationer, handicaporganisationer, Mejlgade for Mangfoldighed m.fl.

EU-relevans: Én af EUs store policy-satsninger med bl.a. ”Year of Intercultural Dialogue 2008”, særlig vurdering af ”indsats over for indvandrere og folk med anden etnisk baggrund” som led i vurdering af EU Kulturhovedstadsprojekter, særlig opmærksomhed over for andre ”minoriteter” (seksuelt, bevægelseshæmmede mm) Århus-relevans: Med en mangfoldig befolkning, et internationalt udsyn m.m. er mangfoldighed et centralt aspekt af kommunens helhedsstrategi med bl.a. en aktiv ”integrationspolitik”, ”medborgerskab” samt engagement i forbindelse med byfornyelse v/ Gellerup / Toveshøj. SWOT analyser fremhæver temaet samt Gellerup som udgangspunkt for en kulturel indsats.

Regional relevans: Mangfoldighed er et tværgående tema i regionale udviklingsstrategier, flere kommuner har interesse i at udvikle en kulturpolitik der rummer mangfoldighed Specifikke indsatser 2013-16: Udvikling af kompetencer hos kulturinstitutioner / aktører, udvikling af platform for interkulturalitet,

Uddybning

14

Mangfoldighed i forhold til det moderne urbane samfund i Europa er nok det tema i de sidste 20 år, som mest afgørende har sat sit præg på den (kultur)politiske tænkning. Dels i forhold til kulturens udvikling, og dels i forhold til genoprettelse af byer, der er klaustrofobiske og ”segregerede” frem for byer, der har bevidst udbredt mangfoldighed.

At mangfoldighed er en europæisk prioritering, kan aflæses af, at 2008 var udnævnt til ”The Year of Intercultural Dialogue” af EU. Danmark har underskrevet et FN-charter om netop ”kulturelle rettigheder”. I ansøgningen til kulturhovedstadsprojektet skal man desuden beskrive, hvordan man har sikret inddragelse af minoriteter og særlige befolkningsgrupper, og i det hele taget er dette et nøgleemne for Kulturhovedstæder.

Ser man på tidligere kulturhovedstæder, er denne tilgang dominerende i de senere år og naturligvis især i de byer, der selv har en ”mangfoldighedsagenda” - bl.a. København 1996, Stockholm 1998, Lille 2004, Ruhr 2010; Istanbul 2010, Marseilles 2013.

I samtlige SWOT-analyser i Århus blev mangfoldighed nævnt som en kvalitet ved byen, men samtidig som noget man fortsat skulle arbejde med, da denne mangfoldighed normalt har svært ved at manifestere sig i det kulturelle og det urbane landskab. Analysen af kulturinstitutioner pegede f.eks. på et behov for nye redskaber for i højere grad at kunne involvere ”minoritetsgrupper”.

Mangfoldighed kan fortolkes bredt eller snævert. Begrebet rummer ikke blot det at acceptere forskellighed, men også at udnytte forskellighed. Dels er det et spørgsmål om ”tilgængelighed” dvs. at sikre sig at der ikke findes barrierer for deltagelse, dels er det et spørgsmål om ”inklusion” og mainstreaming, dels et spørgsmål om at kunne videreudvikle elementer af sin ”egen” kultur i en storbykontekst, og endelig er det et spørgsmål om at fremme dialog eller interkulturalitet for at undgå ”parallelle samfund”.

I Århus har 14 % af befolkningen indvandrerbaggrund, og denne kendsgerning er et essentielt aspekt af byens mangfoldighed. Der findes et stigende antal internationale studerende på universitetet, og erhvervslivet bygger i stigende grad på international kunnen. Århus Kommune har en fremsynet integrationspolitik, som er blevet rost. Byen har et ”International Community”, der forsøger at skabe kontakter for de erhvervsaktive tilflyttere. Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj har en central plads i dette tema. Det anbefales, at man sigter mod et tæt samarbejde, så Gellerup bliver en betydningsfuld arena for afvikling af 2017-projektet.

Desuden kan 2017-projektet bidrage i forbindelse med udvikling af planerne.

15

7. Vision om den engagerede/kompetente borger

Emner: Demokrati, foreninger, frivillighed, folkeoplysning, engagement, dialog.

Greb: Temaet tager afsæt i traditionelle demokratiske værdier og deltagelse i lokalsamfundet samt ”kulturelt demokrati ”og demokratisk kultur” som fundament i dansk kulturpolitik. 2017 anvendes til at udvikle konkrete modeller for deltagelse i kulturlivet og byens liv bl.a. gennem frivillighedsstrategi, engagement af ældre, lokale initiativer samt nytænkning af fritidsundervisning/bibliotekernes rolle i denne sammenhæng. Også digitale medier som platform for nye demokratiformer kan indtænkes.

Perspektiver: En pulje til lokalt drevne kulturelle aktiviteter (bydele), som udvikles og styres af lokale borgere, en ny visionær folkeoplysningsstrategi for Århus Relevante aktører: Oplysningsforbund, lokalråd, foreningslivet, højskoler, politiske partiers lokalafdelinger, Kultursamvirket, kommunale socialforvaltninger, biblioteker, lokalmedier, den frivillige sektor m.fl.

EU-relevans: Direkte henvisning til behov for at være ”inkluderende” i projektet, og desuden skal byerne redegøre for deres ansøgningsproces samt deres programstrategi m.h.t. mulighed for at alle i lokalsamfundet involveres i projektet. Århus-relevans: Århus har fokus på borgerinddragelse og står stærkt m.h.t. demokratiske rammer og principper, samtidig udfordres den traditionelle opfattelse af demokrati / deltagelse i samfundet, og der skal udvikles relevante modeller, stærkt ønske om at medborgerskab skal være en tværgående strategi for byen Regional relevans: Borgerinddragelsesfokus bl.a. i forbindelse med udviklingsstrategier.

Samtlige SWOT-analyser har peget på nødvendigheden af at projektet holdes åbent og anvendes som en åben, deltagende ramme for borgerne såvel som for kulturinstitutioner.

Specifikke tiltag 2013-2016: strategisk udvikling i forhold til evt. ny folkeoplysnings strategi der inkluderer folkeoplysningsorganisationer, biblioteker, frivillige organisationer m.fl.

Uddybning

16

EU stiller ingen krav om ”demokrati” som en formel ramme i forhold til Kulturhovedstadsprojekt. Men samtidig skal men redegøre for inddragelsesprocesser og for en klar handlingsplan i forhold til hvordan projektets forholder sig til alle i lokalsamfund.

Temaet tager afsæt i traditionelle demokratiske værdier og deltagelse i lokalsamfundet. I denne sammenhæng er Danmark en model for mange andre lande.

Kortlægningen om demokratiet understregede, at det i høj grad er et spørgsmål om det enkelte individs deltagelse i kulturlivet / civilsamfundet der er udgangspunkt for 2017 og dernæst spørgsmålet om demokratiske kulturinstitutioner. Kortlægningen pegede på, at det er afgørende for samfundet, af der fastholdes rammer der fremmer en demokratisk engageret deltagelse, og at kultursektoren bidrager hertil både i forhold til foreningslivet, ad hoc projekter og netværk. I forhold til kulturlivet er det afgørende, at vi taler om engagerede brugere og deltagere frem for ”publikum”. Kulturinstitutionsanalysen peger netop på, at der er behov for at institutioner påtager sig en mere aktiv rolle i samfundet, og at det at udvikle nye relationer til borgerne er en prioritet. . Århus-modellen for borgerinddragelse er desuden blevet fremhævet son eksemplarisk, og Århus er et fremragende eksempel på en dansk tradition for både folkeoplysning og frivillighed, som i europæisk perspektiv er noget helt unikt. Både begreberne demokratisk kultur og kulturelt demokrati har været vigtige som fundamentet for dansk kulturpolitik de sidste 40 år.

Samtidig har samfundet i dag forventninger om både almen borgerinddragelse, men også ideen om brugerdreven innovation, som lader til at være gået fra en eksperimenterende løsningsmodel til at være almen praksis. I både SWOT og kortlægningen fremhæves dette overordnet som positive tendenser, men samtidig savnes reelle alternativer til de traditionelle modeller og metoder. Her angives 2017 som en platform for mobilisering af mange lokale kræfter ift. at formulere og håndtere indsatser og tiltag som gavner livskvalitet og sammenhængskraft i byen.

Projekter som ”Det kompetente menneske” (Århus Hovedbibliotek) kan være et udgangspunkt for opbyggelsen af processer, som kunne styrke borgernes almene kompetencer. Her findes oplagte alliancer med aftenskoler, højskoler samt foreningslivet generelt.

Også de nye digitale medier, hvor brugeren i stadig større grad bliver aktiv medskaber af udvalg og indhold, peger på en reformulering af det enkelte menneskes lyst og evne til deltagelse.

I 2017-regi kunne man forestille sig, at der initieres en lang række mikroprojekter, som vil kunne igangsættes med lokale kræfter, og at disse borgerdrevne projekter kunne tænkes i forhold til andre lokale initiativer som noget, der kan forbedre livskvalitet i lokale områder eller for bestemte grupper. Disse mikroprojekter kunne danne grundlag for fornyet samfundsengagement med afsæt i kultur.

17

8. Visionære fortidsbilleder, der beriger vores fremtidsvisioner

Emne: Kulturarv, tradition, erindring, hukommelse og identitet Greb: En genfortælling af byens historie, søgen efter nye historier i et mangfoldigt samfund, samt en levende og vedkommende kulturhistorie formidlet på ny.

Perspektiver: nye rammer for kulturarv, nye rum, ny teknologi og medier, nye historier og vinkler Relevante aktører: Regionale kulturarvsinstitutioner, Den Gamle By, Moesgård Museum, Bymuseet, Kvindemuseet, Naturhistorisk Museum, Dansk Center for Byhistorie, Lokalhistoriske arkiver, turistorganisationer, folkeuniversitet, aftenskoler, andre relevante kulturinstitutioner, vidensinstitutioner inden for digital design og oplevelse, folkeskoler, lokale historiske foreninger m.fl.

EU-relevans: forventes at udgøre et aspekt af præsentationen af Århus Århus-relevans: stærke kulturformidlingsinstitutioner, fravær af byens egen fortælling og historie, relevante nye initiativer, vigtig turistmæssigt.

Regional relevans: stort potentiale, mange kulturarvsaktører, samarbejde på tværs, kommunikation og formidlingsmæssig fornyelse Specifik indsats 2013-16: ny festivalsatsning i Århus, tematiske samarbejder mellem regionale aktører og evt. samlet formidling.

Uddybning Kulturarv som felt er oplagt at inkludere i Kulturhovedstadsprojektet. I EU’s grundlag for netop Kulturhovedstadsprojekter nævnes det, at man skal ”præsentere den lokale/regionale/nationale kultur” som en del af den Europæiske kulturmosaik. Kulturpolitisk er konceptet ”Et Europa af regioner” udgangspunkt for et mere differentieret og nuanceret Europæisk kulturbegreb. Samtlige kulturhovedstæder har inkluderet kulturarv i deres programmer, men omfanget / formatet har varieret meget. Generelt kan man sige, at man tager det med, som er væsentligt for byens/ regionens nuværende identitet. Fx fokuserer man i Ruhr 2010 på industritiden og efterkrigstiden, Athen, Rom, Bologna og Salamanca fokuserede

18

på græsk/romersk tids kulturarv og København fokuserede på rennaissancetiden og byen som forbindelsesled mellem Norden og Europa.

I forhold til Århus er der flere konkrete grunde til at inkludere temaet. Byen rummer markante kulturarvsinstitutioner som Den Gamle By, Moesgaard Museum, Naturhistorisk Museum, Kvindemuseet m.fl. som i sig selv udgør en styrkeposition og som nyder stor national opmærksomhed.

I de kommende år sker en radikal fornyelse på området, som dels peger på nye historier og fortællinger og dels på nye rammer og formater, fx den ny udstillingsbygning ved Moesgaard der åbner inden 2017, Den Moderne By i Den Gamle By samt ønsket om at finde nye rammer til Naturhistorisk Museum.

Planerne om et fælles projekt om historisk viden med fokus på det 17.-18.-19.-20. århundrede (i henholdsvis 2012-14-16-17) omfatter en række markante partnere, og initiativet er oplagt som ét af de projekter, der skal opbygges fra 2013-16, med en samlet præsentation i 2017.

Disse initiativer vil i de kommende år øge publikums opmærksomhed på området og øge museernes relevans for mange. De kommende udstillingsrammer for Moesgård vil i høj grad anvende ny teknologi og medier og kan forventes at være banebrydende inden for sit felt.

Det bliver desuden en opgave at formidle Århus’ egen historie, gerne gennem vedkommende og utraditionelle fortællinger, som ikke kun skuer bagud, men også kigger fremad. De lokalhistoriske arkiver er naturlige medaktører, men også andre foreninger kan inddrages. Især udnyttelse af borgernes personlige erfaringer, billeder, lyde og historier kunne være en proces, der understøttede tanken om at ”reflektere over byens identitet”. Tidens udfordring på kulturarvsområdet bliver at implementere nye formidlingskoncepter baseret på oplevelse, ny teknologi og fx kontrafaktiske dramatiseringer samt at engagere borgere i mere åbne kulturarvsprocesser, hvor den levende fortælling og borgernes egne historier anvendes.

I Region Midt findes der ligeledes stærke kulturhistoriske museer og mange lokale engagerede aktører – i alt har regionen ca. 56 museer. Temaet har været fremhævet i de regionale Swotworkshops, hvor man dels ser et behov for at sammentænke både museer og de lokalhistoriske arkiver med nye formidlingsmetoder, samt et behov for at samle sig om historier og temaer, der udnytter de mange fremragende historiske rammer i regionen. Her er der strategiske udfordringer vedr. bredere, netværksbaserede formidlingsopgaver. Som led i denne indsats vil det være naturligt at indtænke selve byen. I en regional sammenhæng vil en indsats omkring de gamle bykerner være et indsatsområde, som giver god mening.

19

9. Vision om den digitale by

Emner: Digitale medier, nyskabende mediakunst, medier i det offentlige rum Greb: Satsning på krydsfeltet hvor digitale medier og ny teknologi møder den skabende kunst og formidling samt forskning Perspektiver: Udvikling af centrale lokale aktører, udforskning af nye, hybride kunstformer, mødet mellem nye medier, højteknologi, sanser og medier, videnskab og kulturformidling Relevante aktører: CAVI, Alexandra Instituttet, Innovation Lab, udvalgte digitale medievirksomheder, biblioteker, kunst- og kulturinstitutioner, turistorganisationer, off. transport, designere, arkitekter, m.fl.

EU-relevans: Ingen formelle krav m.h.t. Europæisk Kulturhovedstad. Samtlige kulturhovedstæder har beskæftiget sig med nye medier bl.a. Linz 09 med Ars Electronica Århus-relevans: en klar styrkeposition med enestående potentiale i bl.a. Alexandra Instituttets mange aktører og tværfaglige samarbejder. Nævnt under næsten samtlige SWOT-møder som en styrke. Potentialet mangler dog at blive udviklet og afprøvet i større projekter og mere slagkraftige tiltag.

Regional relevans: Satsning ift. oplevelsesøkonomi, herunder anvendelse af ny teknologi bl.a. i forbindelse med kulturformidling er væsentlig og derfor relevant fra en regional vinkel, væsentligt aspekt af regionale fyrtårnsprojekter Specifik indsats 2013-16: Overvejes.

Uddybning Denne vision tager afsæt i krydsfeltet mellem ny teknologi og medier/kunst/forskning. Heri findes både en række markante aktører og muligheder for at præge og påvirke såvel tænkning som praksis inden for kunstens verden, erhvervslivet og formidlingssektoren. Temaet forholder sig desuden til en ny tendens inden for vidensformidling, som baseres på indlevelse og oplevelse. Den er også central i forhold til at se på innovation som et felt, hvor virksomheder og kulturlivet kan finde naturlige partnerskaber f.eks. Innovation Lab, Martin Lys, B&O. I forhold til EU er der ingen krav om at dette tema eksplicit medtages i Kulturhovedstadsprojektet, men ser man på tendensen i programmerne, er det tydeligt, at der

20

er voksende relevans (f.eks. Lille 2004, Linz 2009, Marseilles 2013). Samtidig afspejler temaet en generel udvikling ift. digital kunst mm. som bl.a. ARoS har udviklet som et særkende. Det vil være et oplagt emne som udviklings- og samarbejdsfelt med bl.a. Urban Screens, Berlin m.fl.

Det kommende Havets Hus i Grenaa og det nye Kraft ved Ringkøbing er gode eksempler. Den kommende udstillingsbygning v/ Moesgård en anden.

Også højteknologisk kunst og formidling kan føres herunder, og samarbejde med institutioner og virksomheder på Katrinebjerg som samlet under Alexandra Instituttet bliver en mulighed for at skabe og formidle såvel kunst og kultur som videnskab på nye måder. I Katrinebjerg har Århus et unikt kreativt krydsfelt, hvor virksomheder, forskning og kunst mødes omkring reelle udviklingsprojekter, og det er en klar strategisk styrke for byen.

Ser man på den kommende satsning omkring Multimediehuset, vil der være behov for at udvikle nye formidlingsmetoder, og ser man på informationsteknologi i forhold til det urbane byrum er dette ligeledes oplagt.

SWOT-analyserne i Århus har fremhævet netop dette tema som en force i det århusianske videns-/ kulturliv, og feltet er nævnt i stort set samtlige SWOTS som et af de områder, man bør satse på i forhold til 2017. Her er netop et felt, hvor opdelingen mellem kultur/kunst, de kreative erhverv og videninstitutioner er meningsløs, og hvor disse netop burde tænkes som en netværksbaseret innovationsklynge.

21

10. Vision om den legende by

Emner: Bevægelse, lege, idræt, sundhed, helbredelse Greb: At fremme en kropskultur der tager afsæt i en kulturel helhedsopfattelse af den skabende og aktive krop som udgangspunkt for fremtidens idræt, fremtidens fritidsliv og fremtidens sundhedsopfattelse.

Perspektiver: byrummet som legeplads, byrummet som kropsudfoldelsesarena, ruter i byen og naturen for krop og sjæl, nye hybride former for idræt og natur/ kunst /medier, større utraditionelle idrætsprojekter, nye rammer for kropsudfoldelse, den skabende krop Relevante aktører: Kommunernes børne/unge- og fritidsforvaltninger, idrætsforeninger, folkeskoler, Idrætssamvirket, Sport Aarhus Events, Børn og Unge (RULL), DGI, tekniske forvaltninger, kreative uddannelser, kulturorganisationer og -begivenheder m.fl.

EU-relevans: ingen direkte henvisning til idræt og faktisk har ingen af tidl. kulturhovedstadsprojekter formelt inkluderet konkurrenceidræt i deres program. Der peges dog her på den danske tradition for at inkludere idræt som en del af kulturlivet, og at kropskultur i høj grad blandes med livsstilskultur (skatere og street subkulturer) og med sundhedsdagsorden Århus-relevans: Byen har en meget stærk idrætskultur og samtidig udfordres idrætssektoren til fornyelse, som skaber nye muligheder for at tænke utraditionelt i forhold til bypolitik, kulturpolitik, børn og ungdomspolitik mm.

Regional relevans: Mange foreninger, mulighed for samarbejde omkring større tværgående satsninger og tiltrækning af større begivenheder, enkelte kommuner, som f.eks. Herning, er yderst interesseret i større begivenheder inden for sektoren, turistmæssigt potentiale, oplagte muligheder for at indtænke fysiske aktiviteter i.f.m. projektruter i naturen m.m. En kobling til sundhedssektoren vil ikke alene være relevant, men også nyskabende i kulturhovedstadssammenhæng.

Specifikke satsninger 2013–16: Udvikling af større utraditionelle projekter og events som kombinerer dette legende tema med byudvikling (f.eks. havnen) og alternative events/ruter, fornyelse af idrættens organisering og strukturer

22

Uddybning Ingen af de omkring 50 tidligere Europæiske Kulturhovedstadsprojekter har sat fokus på idræt, og temaet er kun perifert medtaget i enkelte, bl.a. København i 1996. Dels findes der i forvejen mange europæiske platforme og konkurrencer for idrætsudøvere inden for samtlige sportsgrene og på alle niveauer i Europa. Dels har der været en modstand mod at promovere konkurrencer (klubhold/landshold mm) i Kulturhovedstadsregi, da der næppe findes holdbare kriterier for, hvordan man skulle udvælge de sportsaktiviteter, der skulle medtages i programmet. Sidst men ikke mindst er idræt ikke formelt inkluderet i ”kultursektoren” i mange europæiske lande (oftest findes idræt sammen med f.eks. ungdom eller med turisme).

I dansk sammenhæng er det dog meget naturligt at se idræt og motion som del af en samlet kulturpolitik. Og i forhold til tidens store fokus på fitness og motion synes inddragelsen af idrætten i projektet særlig relevant. Endelig er der street kultur, hip hop og skaterkultur, som alle er en sammenblanding af stil, musik, sprog, kunst, bevægelse og ikke mindst krop. De nye elektroniske medier kan også tilkobles idrætsaktiviteter, og her findes der rige muligheder for kreative samarbejder.

Kroppen er således mere end nogensinde blevet genstand for vores opmærksomhed, og kropskultur er om noget blevet en del af oplevelsesindustriens nye turisme- og velfærdsaktiviteter.

Hertil kommer den øgede bevidsthed omkring sundhed, som ikke alene handler om udvikling af behandlingssystemet, men også om at finde frem til alternative behandlingsformer, anvendelse af musik, farver etc. til at skabe sundhedsfremmende miljøer og situationer, der fremmer velvære og helbredelse. Opførelsen af Danmarks største hospitalsbyggeri i Skejby i de kommende år kan sætte fokus på sundhed og dermed livsværdier og kulturværdier mm. Idræt ses dermed som en dimension af kultur og giver anledning til, at kunsten kan udfordre og ændre idræts- og bevægelsesvaner.

Ifølge Idrættens Analyseinstituts landsdækkende idrætsvaneundersøgelse fra 2007 samt den netop gennemførte analyse for Århus Kommune i 2010 peges der på markante ændringer ift. idrættens organisering. ”56 % af voksne dyrker regelmæssig sport/motion. De syv mest dyrkede aktiviteter blandt voksne er alle individuelle og bærer præg af at kunne dyrkes med stor fleksibilitet: vandring, jogging, styrketræning, gymnastik, aerobic, svømning og cykelsport.

Gymnastik er den eneste af disse aktiviter, som i halvdelen af tilfældene foregår som medlem af en forening, mens flere af de øvrige aktiviteter overvejende foregår i uorganiserede sammenhænge. Styrketræning og aerobic foregår i private centre. Der forekommer for øvrigt et stort frafald fra foreningsidrætten i ungdomsårene fra 13-19… …Foreningsidrætten taber således medlemmer ift. uorganiseret idræt allerede fra ungdomsårene, men efter en nedgang i foreningsaktivitet i aldersgruppen indtil 59 ser det igen ud til at være attraktivt for ældre over 60”.

Denne udvikling peger på motionsvaner i storbyen, som især relaterer til en anden livsstil og kropskultur end den, der dannede grundlag for det traditionelle foreningsliv. Samtidig giver det

23

netop mulighed for at forny foreningsidrætten med nye tværgående samarbejder samt nye partnerskaber med kulturlivet/natur og miljø/uddannelsessektor/virksomheder mm.

Kortlægningen peger på en række strategiske styrker inden for idræt, et højt antal konkrete initiativer samt en stærk forenings/frivillige sektor i Århus. Kortlægningen bekræftede denne ændrede profil for idrætsaktiviteter i dag, både i Århus og i mange andre storbyer. Samtidig pegede den også på, at en stigende andel af befolkningen deltager i motion og idræt.

Kortlægningen pegede også på det stigende potentiale i at anvende det offentlige rum – både det urbane rum og det grønne rum og det blå rum – til kropslige aktiviteter.

Planerne for en ny havneudvikling, flere grønne ruter der forbinder Århus med natur, muligheden for at kunne omdanne byrum til aktivitets- og oplevelsesrum er i højere grad med til at placere kroppen som en væsentlig faktor, når der tænkes byudvikling og kulturudvikling.

Set i relation til Århus 2017 vil det give mening at beskæftige sig med disse nye og spændende udfordringer i forhold til byens / naturens rum, i forhold til nye teknologier, i forhold til nye typer af kropsbaserede projekter der knytter sig til subkulturer, ungdomskultur mm. og har væsentlige sociale perspektiver. Hertil kan udvikles nye spændende begivenheder i samarbejde med regionale partnere.

24

11. Vision om en by hvor ungdom giver byens profil kant og er en kulturel drivkraft for byen

Emner: Ungdomskultur, vækstlag, subkultur, kreative ungdomsuddannelser, Greb: En satsning på at inddrage ungdom i en række særlige tiltag og initiativer, der bygger på egne erfaringer samt erfaringer fra ind- og udland samt at styrke byens kreative/aktive rammer for unge.

Perspektiver: Ungdom og vækstlag, ungdomsuddannelser, kreativitet, subkulturer, selvstændighed, kreativ kuvøse, Relevante aktører: Uddannelsesinstitutioner, Frontløberne, Kaospiloterne, efterskoler, fritidsklubber, streetmiljø, kreative ungdomsuddannelser, tekniske skoler mm., unge musikere/kunstnere m.fl.

EU-relevans: Ungdom nævnes specifikt med hensyn til kulturprogram og initiativer som skal sikre et bredt engagement fra borgere, ingen specifikke krav til aktiviteter Århus-relevans: Ungdommen er en af byens nøgler til fremtiden, Århus har en stærk ungdomskultur og har renomme som en fremragende studenterby, byen har interesse i at tiltrække og fastholde unge. Fremhæves som en klar styrke i kulturkortlægning – men vækstlaget er under stort pres og der er en stigende tendens til at mange flytter fra byen Regional relevans: Fokus på vækstlag og talentudvikling, swotanalyser peger på ungdom og rammer for dennes udfoldelse og engagement som vigtigt indsatsområde, talentflugt tematiseres af flere kommuner Specifik indsats 2013-16: ungdommens kulturproduktion og rammer for unges udfoldelse og engagement

Uddybning EU stiller ingen særlige krav om ungdom, men samtidig er hele formålet med Kulturhovedstadsprojektet at bidrage til at skabe en bedre fremtid for Europa og at sikre at den europæiske kultur har en fremtid. Dermed skal ungdom ses som en nøgle målgruppe i forhold til 2017.

25

Århus er en by, hvor unge fylder meget. Hvis Århus vil bruge dette projekt til at se fremad, er det givet, at denne gruppe bliver afgørende for byens udvikling.

Børn født i 2000 bliver 17 år i 2017. De er i gymnasiet eller anden ungdomsuddannelse, og nogle er allerede ude på arbejdsmarkedet. Nogle vil være blandt de mange projektmagere, der skal lancere deres tanker og visioner i 2017.

En storby som Århus lever først og fremmest af det, man plejer at kalde ”vækstlaget” – det kulturelle vækstlag, videns vækstlag, det skabende vækstlag. Universitetet sammen med de øvrige uddannelsesinstitutioner skaber forudsætninger for Århus som en levende, skabende by, ung by. Århus har kulturpolitisk traditionelt satset på vækstlaget, og det har skabt en særlig profil for byen og en særlig viden om hvordan man opbygger kreative miljøer. Men det er ved at smuldre, peger adskillige af SWOT-analyserne på – bl.a. musik, scenekunst, billedkunst - og denne konstatering bekræftes af kultursektorkortlægningen. Det samme kan siges ift. de kreative fag. Fra Århus’ perspektiv er der derfor to gode grunde til at fokusere på unge.

De regionale SWOT-analyser viser meget tydeligt, at mange andre kommuner uden for Århus oplever både ”talentflugt” og manglende platforme ift. at give vækstlaget plads og udfoldelsesmuligheder – hvilket i sidste ende beriger det samfund, de unge er en del af. Der er tegn på, at regionen mister talenter og dermed mulighed for at skabe et mere positivt fremtidsbillede.

Blandt de unge møder vi en meget broget og bevægelig kultur, som trives både med og mod byen. Der testes grænser, udformes nye stilarter, og de unge er koblet til alverdens subkulturer med egen musik, mode og sprog. Her er mangfoldigheden størst og det er en mangfoldighed, der går længere end den ”multikulturelle”. Den unge og alternative kultur er en hybridkultur, som låner og anvender alle medier og udtryk i en blandingsform, hvor krop, nye medier, netværk og musik udgør helheder, hvor social-erhvervs-kunst-miljø-politik mixes.

Der er foretaget mange interviews og møder med netop denne gruppe, og konklusionen er, at vilkårene for de uortodokse, alternative eller skæve projekter er forringet i de senere år. Ønsker om målrettethed og målbart output dominerer. Mange unge og mange institutionsfolk ytrer, at rammerne for bl.a. de kreative ungdomsuddannelser er for snævre. Århus har både Kaospiloterne og Frontløberne, Århus Medieskole, Kunstakademiet, Studenterhuset, universitetsmiljø og mange flere platforme samt adskillige projekter og festivaler. 2017 er en oplagt platform for at afprøve nye tiltag, der kan understøtte selvstændige initiativer og samtidig skabe mulighed for at disse miljøer kan præge helheden i større grad – både i tænkning og i handling og kulturelt.

26

12. Vision om visionære børn

Emner: Børnekultur, leg og læring, Greb: En vision om kultur for, af og med børn ses som en naturlig satsning for en dansk storby som satser på at skabe engagerede og skabende borgere og understøtte det at børnekultur er et centralt element i kulturpolitikken Perspektiver: Satsning på et børnekulturcenter i Århus som drivkraft i børnekultur, regionalt børnekulturnetværk som en ramme om løbende indsats, børn og unges kreative uddannelser, kreativitet i skolerne og i fritidslivet som kerneelement, internationale udvekslinger, generation 00, børn i byen Relevante aktører: Det regionale børnekulturnetværk, Børnekulturhuset i Århus, Kulturprinsen i Viborg m.fl, musikskoler og andre kreative uddannelsestilbud, kommuner, kulturinstitutioner m.v.

EU-relevans: Børnekultur nævnes ikke særskilt hverken strategisk i.f.m. EU’s kulturprogrammer eller med henblik på Kulturhovedstadsprogrammet undtagen som led i ”ønskede målgrupper”. Ikke desto mindre vil det netop være en styrke for Århus at medtage denne strategiske satsning for at påpege den danske kulturtradition samt den regionale styrkeposition. Århus-relevans: Århus har en meget veludviklet børnekultur som dog sagtens kan udvikles yderligere. Mange kulturinstitutioner arbejder proaktivt med børn som målgruppe og kreativitet, leg mm medtages i kommunens strategiske tænkning. Vigtigt set i relation til at engagere den brede befolkning i kunst og kultur.

Regional relevans: Der findes en række kommuner med fremragende børnekultursatsninger og programmer (så meget at kommunerne valgte ikke at afholde SWOT temaer om børn) både i produktion af kunst, i at engagere og i at undervise i kreative fag. En enestående styrkeposition. Center for børnekultur i Viborg (Kulturprinsen). Regionalt netværk af aktører inden for børnekultur.

Specifikke tiltag 2013-16: Udvikling af børnekulturhuset Århus, videreudvikling af børnerettede arkitektur/design-tiltag.

27

Uddybning EU har ingen specifikke krav eller forventninger om, at børnene skal indgå i Kulturhovedstadsprojektet som særskilt målgruppe / resurse. Samtidig kan man dog konstatere, at langt de fleste Kulturhovedstadsprojekter har børn (og unge) som en prioriteret målgruppe – både i forhold til at deltage i projekter med workshops, læringsforløb mm. og også i forhold til selv at bidrage med input.

Ser man på den danske kulturtradition generelt, den regionale kompetence der findes inden for børnekultur som sådan, og dertil en stærk pædagogisk tradition med f.eks. kunst, børnefilm og børneteater, fremstår visionen om børn med kulturel kompetence som en klar styrkeposition for Århus og for Region Midtjylland.

Når det foreslås, at man prioriterer børn som en decideret vision under 2017 frem for at børn blot prioriteres som målgruppe i forhold til de øvrige temaer, begrundes det dels i den overordnede retning for 2017 som et fremtidsorienteret projekt, og dels at det danske kulturliv i mange år har arbejdet med børnekultur som indsatsområde. Både i Århus og i de øvrige kommuner i Region Midtjylland findes en række exceptionelle institutioner og muligheder for børnekultur. Således tegner det sig som en styrkeposition i regionen. Her kan nævnes Kulturprinsen Viborg, Gruppe 38, Teater Refleksion og Filuren, de kreative skoler i bl.a.

Holstebro og Silkeborg, børnekulturhuset i Århus mm.

Kommunerne i regionen valgte ikke at gennemføre SWOT workshops med børn som tema.

Dette var ikke fordi de mente, at det ikke var vigtigt, men fordi kommunerne mente, at det allerede var givet at børnekultur skulle udgøre et væsentligt aspekt af 2017. og at det allerede er en prioritet. Der findes et regionalt netværk af børnekulturaktører, som vil være en naturlig regional platform for denne satsning, og i Århus er planerne om et udvidet Børnekulturhus et naturligt omdrejningspunkt for indsatsområdet.

Visionen tager afsæt i de kreative fag og er tænkt både som et fokus på børnenes individuelle evner til at agere kreativt, læring inden for de kreative fag, udviklingen af nye platforme for projekter og aktiviteter, der kan skabes i samarbejde med kulturinstitutioner, byudviklingsprojekter, historiske projekter nye medier mm.

28

13. Vision om kulturlandskaber som en fornyelse i det fremtidige samfund.

Kultur/natur

Emner: Naturfredning, nationalparker, grønne ruter, bæredygtighed, økologiske produkter, land art, kunst i landskab, nye videns/oplevelsescentre, Greb: Visionen bygger på at udnytte snitfladen mellem naturen og kultur maksimalt som en styrkeposition for regionen Perspektiver: Styrkelse af netværker for aktørerne, synlighed nationalt og internationalt, utraditionelle partnerskaber mellem kunstverden og kultur/natur, Relevante aktører: Kommunerne, Region Midtjylland, Skov- og Naturstyrelsen, Midtjysk Turisme, kulturarvsinstitutioner, interesseorganisationer, formidlingsaktører inden for natur, landsbyforeninger, lokalhistoriske foreninger, visse natur- og kulturinstitutioner, landbruget.

EU-relevans: Kultur som drivkraft i samfundsudviklingen er et underlæggende tema i.f.m.

Kulturhovedstadsprojektet men ingen direkte referencer/krav. Århus-relevans: Strategisk samarbejde med regionale aktører Regional relevans: Strategisk satsningsområde i f.m. turisme, landkommuners udviklingsstrategier, og nøgletemaer for mange mindre landkommuner Specifikke tiltag 2013-16: udvikling af specifikke samlende tiltag.

Uddybning En af Århus’ absolutte styrker er, at byen er omgivet af bakker, skov, hav og sø. At byen og landet fortsat har en umiddelbarhed og er tæt forbundet i både dagligdagen og i bevidstheden hos den enkelte. Uanset hvem der har udtalt sig om byens kvaliteter, er denne kendsgerning tydelig.

Ser vi på turisternes foretrukne steder i regionen, tegnes der et klart billede af, at det er kysterne og fredelige natursteder, som trækker.

29

Ser vi på kulturgeografi i regionen, er den tæt forbundet med naturgeografien – erhvervsmæssigt, socialt og åndeligt. Denne sammenhæng er blevet underbygget i forbindelse med de SWOT workshops, der er gennemført med samtlige kommuner i Region Midt, men i særlig grad kommunerne i Kulturring Østjylland og i det midt- og vestjyske kultursamarbejde.

Her er natur og kultur i udpræget grad integrerede begreber. Der findes således et naturligt afsæt for en vision, der bygger på en tradition, men samtidig er der en række afgørende problemstillinger, som bl.a. har manifesteret sig som en mental opdeling i et Øst- og et Vestdanmark.

I konteksten af et samfund, der har været i gang med at afskære byen fra naturen i mange år, og hvor samtlige udkantsområder skal kæmpe med forsvindende ungdom, manglende infrastruktur, manglende resurser osv., er det oplagt at tage en aktiv rolle i at være med til at finde frem til nye indsatser, som kan give nye fremtidsperspektiver for regionen set fra en kulturel synsvinkel.

SWOT-analysen i regionen og den regionale kulturkortlægning peger på en række stærke initiativer og aktører samt et godt netværk, der omfatter kulturarv, lokalsamfund, organisationer, naturforeninger, økologiske landsbrug, miljøvenlige og andre eco-produkter som kendetegnende for regionen.

Kulturlandskaber dækker også over de råvarer og produkter, der dyrkes og fremstilles i området, og her er der et oplagt samarbejde med fødevareindustrien, med økologiske landbrug og med særlige naturprodukter, der både kan skabe oplevelser og økonomi. Her kan bl.a. internationale erfaringer være til gavn.

At man også kan anvende dette kulturlandskab i forhold til kunsten, er oplagt: Kunstprojekter, der kan aftegne nye ruter, skabe ny kunst i både natursteder og kulturarvsrammer, land art og lys/lyd installationer, som både trækker folk til og giver nye signaler til omverdenen om de kvaliteter, der findes i ofte unikke natur/kulturlandskaber.

30