http://www.aarhus2017.dk/uploads/Vision_den_engagerede_borger

7. Vision om den engagerede/kompetente borger

Emner: Demokrati, foreninger, frivillighed, folkeoplysning, engagement, dialog.

Greb: Temaet tager afsæt i traditionelle demokratiske værdier og deltagelse i lokalsamfundet samt ”kulturelt demokrati ”og demokratisk kultur” som fundament i dansk kulturpolitik. 2017 anvendes til at udvikle konkrete modeller for deltagelse i kulturlivet og byens liv bl.a. gennem frivillighedsstrategi, engagement af ældre, lokale initiativer samt nytænkning af fritidsundervisning/bibliotekernes rolle i denne sammenhæng. Også digitale medier som platform for nye demokratiformer kan indtænkes.

Perspektiver: En pulje til lokalt drevne kulturelle aktiviteter (bydele), som udvikles og styres af lokale borgere, en ny visionær folkeoplysningsstrategi for Århus Relevante aktører: Oplysningsforbund, lokalråd, foreningslivet, højskoler, politiske partiers lokalafdelinger, Kultursamvirket, kommunale socialforvaltninger, biblioteker, lokalmedier, den frivillige sektor m.fl.

EU-relevans: Direkte henvisning til behov for at være ”inkluderende” i projektet, og desuden skal byerne redegøre for deres ansøgningsproces samt deres programstrategi m.h.t. mulighed for at alle i lokalsamfundet involveres i projektet. Århus-relevans: Århus har fokus på borgerinddragelse og står stærkt m.h.t. demokratiske rammer og principper, samtidig udfordres den traditionelle opfattelse af demokrati / deltagelse i samfundet, og der skal udvikles relevante modeller, stærkt ønske om at medborgerskab skal være en tværgående strategi for byen Regional relevans: Borgerinddragelsesfokus bl.a. i forbindelse med udviklingsstrategier.

Samtlige SWOT-analyser har peget på nødvendigheden af at projektet holdes åbent og anvendes som en åben, deltagende ramme for borgerne såvel som for kulturinstitutioner.

Specifikke tiltag 2013-2016: strategisk udvikling i forhold til evt. ny folkeoplysnings strategi der inkluderer folkeoplysningsorganisationer, biblioteker, frivillige organisationer m.fl.

Uddybning

1

EU stiller ingen krav om ”demokrati” som en formel ramme i forhold til Kulturhovedstadsprojekt. Men samtidig skal men redegøre for inddragelsesprocesser og for en klar handlingsplan i forhold til hvordan projektets forholder sig til alle i lokalsamfund.

Temaet tager afsæt i traditionelle demokratiske værdier og deltagelse i lokalsamfundet. I denne sammenhæng er Danmark en model for mange andre lande.

Kortlægningen om demokratiet understregede, at det i høj grad er et spørgsmål om det enkelte individs deltagelse i kulturlivet / civilsamfundet der er udgangspunkt for 2017 og dernæst spørgsmålet om demokratiske kulturinstitutioner. Kortlægningen pegede på, at det er afgørende for samfundet, af der fastholdes rammer der fremmer en demokratisk engageret deltagelse, og at kultursektoren bidrager hertil både i forhold til foreningslivet, ad hoc projekter og netværk. I forhold til kulturlivet er det afgørende, at vi taler om engagerede brugere og deltagere frem for ”publikum”. Kulturinstitutionsanalysen peger netop på, at der er behov for at institutioner påtager sig en mere aktiv rolle i samfundet, og at det at udvikle nye relationer til borgerne er en prioritet. . Århus-modellen for borgerinddragelse er desuden blevet fremhævet son eksemplarisk, og Århus er et fremragende eksempel på en dansk tradition for både folkeoplysning og frivillighed, som i europæisk perspektiv er noget helt unikt. Både begreberne demokratisk kultur og kulturelt demokrati har været vigtige som fundamentet for dansk kulturpolitik de sidste 40 år.

Samtidig har samfundet i dag forventninger om både almen borgerinddragelse, men også ideen om brugerdreven innovation, som lader til at være gået fra en eksperimenterende løsningsmodel til at være almen praksis. I både SWOT og kortlægningen fremhæves dette overordnet som positive tendenser, men samtidig savnes reelle alternativer til de traditionelle modeller og metoder. Her angives 2017 som en platform for mobilisering af mange lokale kræfter ift. at formulere og håndtere indsatser og tiltag som gavner livskvalitet og sammenhængskraft i byen.

Projekter som ”Det kompetente menneske” (Århus Hovedbibliotek) kan være et udgangspunkt for opbyggelsen af processer, som kunne styrke borgernes almene kompetencer. Her findes oplagte alliancer med aftenskoler, højskoler samt foreningslivet generelt.

Også de nye digitale medier, hvor brugeren i stadig større grad bliver aktiv medskaber af udvalg og indhold, peger på en reformulering af det enkelte menneskes lyst og evne til deltagelse.

I 2017-regi kunne man forestille sig, at der initieres en lang række mikroprojekter, som vil kunne igangsættes med lokale kræfter, og at disse borgerdrevne projekter kunne tænkes i forhold til andre lokale initiativer som noget, der kan forbedre livskvalitet i lokale områder eller for bestemte grupper. Disse mikroprojekter kunne danne grundlag for fornyet samfundsengagement med afsæt i kultur.

2