Bryllupsmusik i en dansk folkemusiktradition - arr. for orgel af Tobias Dahl

Bryllupsmusik i en dansk

Tobias Dahl

Bryllupsmusik i en dansk folkemusiktradition

8 marcher, menuetter og danse arrangeret for orgel af Tobias Dahl

© Forlaget Mixtur 2022 FMX 01-043 ISMN 979-0-706823-08-9

Forsidefoto: Julius Exner “Bruden danser ind i de giftes lag” Statens Museum for Kunst

Udgivelsen er støttet af DOKS’ Gramexmidler

Trykt hos/printed by Tarm Bogtryk a/s

Forlaget Mixtur

ved Søren Storm Larsen & Lasse Toft Eriksen Aarhus Musik - www.noder.dk Stormgade 48 6700 Esbjerg Telefon: 86 13 66 55

www.forlagetmixtur.dk

Forord

Jeg har altid undret mig over, at der i Danmark næsten er en konsensus om at spille Treulich geführt fra Wagners opera Lohengrin, når bruden går ind i kirken ved bryllupper og Bryllupsmarchen fra Mendelssohns En Skærsommernats Drøm, når brudeparret går ud af kirken, for dette er ikke musik der tager udgangspunkt i en dansk musiktradition.

Jeg har længe kendt til bryllupsmarcher fra Sverige og Norge skrevet i en folkemusiktradition, som organister af og til spiller til bryllupper, (også organister i Danmark) når de altså ikke lige spiller Wagner og Mendelssohn.

På Fanø eksisterer stadig en levende folkemusiktradition. Det har jeg selv oplevet på nærmeste hold som studerende på Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) i Esbjerg. Jeg har af flere omgange været på Fanø, både i Sønderho og Nordby, til bal, og jeg har været en aktiv del af folkemusikmiljøet i Esbjerg. Af den vej lærte jeg de tre brudestykker at kende: Det søde, det sure og det bitre tre Sønderhoninger (dansetyper) som brudeparret danser ved selve bryllupsfesten på Fanø. Imellem dansene drikker brudeparret noget surt, noget sødt og noget bittert. Melodierne bliver flittigt spillet til jamsessions, og er på den måde kommet på mit eget repertoire af melodier. Derudover har Fanø en bryllupsmarch, som bliver spillet af øens spillemænd. De går i front for optoget fra kirken over til det sted, hvor bryllupsfesten bliver holdt. De lokale fra Fanø, bl.a. spillemand og underviser på folkemusiklinjen på SDMK i Esbjerg, Tove de Fries, fortæller, at både brudestykkerne og brudemarchen flittigt bliver brugt til bryllupper den dag i dag.

På baggrund heraf udsprang idéen om at prøve at finde nogle brugbare bryllupsmarcher eller anden bryllupsmusik skrevet i en dansk folkemusiktradition, som kunne arrangeres for kirkeorgel.

Jeg har ikke kunnet finde andre steder i Danmark, hvor en lignende tradition, med bryllupsmarcher som på Fanø, er levende i dag. Men der er ingen tvivl om, at der har været det tidligere. Kåre Lind, er indsamler af nordisk folkemusik. Han har sendt mig en node på en brudemarch fra Strynø. Kåre har skrevet følgende om melodien og traditionen til mig:

“

Her er Strynø Brudemarch (jeg har også en andenstemme nånstans[et sted]). Der kan knyttes forskellige historier til melodien: Først melodien har jeg fra Arne, spillemand på Falster… Arne havde den fra en kone på Strynø han havde fået den som lærerstuderende: Da han nåede frem til konen på Strynø havde hun kaffen klar: ”Jo, de havde ringet fra færgen, at nu var han på vej” Hun fortalte, at melodien var blevet spillet af to violinspillemænd, der havde gået foran brudefølget. Dernæst: senere erfarede jeg, at Alfred organist og spillemand på Strynø gennem 50 år også havde spillet den, på harmonika. Da Alfred døde han boede i et alt for fugtigt hus og fik hele tiden lungebetændelse; men kommunen ville ikke hjælpe ham, da de ikke syntes ”han var syg nok” var jeg og jeg pudsede også lokalhistorisk på Strynø på opgaven ude efter hans noder, der lå i nogle plastikposer. Men da vi endelig fandt frem til noderne, havde vedkommende der havde dem, netop brændt dem…” (personlig kommunikation)

Brudemarchen har altså været brugt på samme måde på Strynø som på Fanø. Traditionen må være ophørt, for hvad der ikke kan være så mange generationer siden, engang i det 20. årh.

Fra Himmerland findes også to brudemarcher. Jeg har fået en optagelse af folkemusiker Henrik Jansberg, hvor han selv spiller. Han har fortalt mig, at han har lært dem af bl.a. spillemændene Bent Melvej, Ivan Damgård, Kenneth Krak m.fl. Hvor langt tilbage brudemarcherne fra Himmerland går, og hvem der har skrevet dem, har været svært at finde ud af. Jeg har dog fået kontakt til folkemusikerne Bent Melvej og Ivan Damgård. De kan begge bekræfte, at de har været brugt til bryllupper, og at de har gået under navnene Gå march og Køre march. Hvad der er hvad melder historien dog ikke noget om. Bent Melvej har skrevet følgende til mig: “Det er 2 såkaldte køremarcher, dvs de blev spillet til og fra kirkebryllup, fra en medkørende hestevogn, de er optegnet efter Jens Frederiksen i Als, Østhimmerland. Han var Gårdmand, strandfoged og storspillemand, en høvding i sin tid.” Jens Jørgen Frederiksen blev født i Als By og sogn i Himmerland i 1854 og døde samme sted i 1943. Han var bonde og spillemand hele sit liv, og i følge det lokalhistoriske arkiv for Als og om-

2

egn, har han været et enormt aktiv for musikmiljøet i området igennem hele sit liv, både som spillemand til fester, og når det kom til at lære den nye generation at spille, samt at indsamle og bevare den lokale musik.

Johannes V. Jensen omtaler i sin historie Jørgine fra samlingen Himmerlandshistorier to bryllupsmarcher som blev brugt ved bryllupper. Den ene når brudetoget bevægede sig til fods på kortere strækninger, den anden når brudefølget kom kørende til kirke. Marcherne blev spillet af en enkelt musikant på klarinet, senere horn. 1 Det kunne være de to bryllupsmarcher, som jeg har lært af Henrik Jansberg. Der findes imidlertid andre Brudemarcher fra Himmerland. Annikki Kaivola Bregenhøj har optegnet to i sin udgivelse Bondebryllup. 2

Ud over at være festlig og underholdende, har bryllupsmarcher også haft en vigtig funktion i forbindelse med vielser.

I 1582 blev det ved kongelig ordinans bestemt, at vielsen i kirken skulle være den egentlige ægteskabsstiftende handling. Indtil da var ægteskabsindgåelsen juridisk adskilt fra vielsen. Vielsen og især brudetoget kunne så være med til at vise omverdenen, at man havde indgået ægteskab. 3 Længe havde man den mening, at det egentligt var trolovelsen, som beseglede ægteskabet, og det var ikke ualmindeligt, at parret flyttede sammen efter trolovelsen inden selve vielsen. Selvom kirken og myndighederne forsøgte at forhindre den praksis og brug med regler og forordninger, så lykkedes det ikke rigtigt før trolovelsen helt blev afskaffet i 1799. 4

I en centraleuropæisk tradition har musik og lydstyrke været et udtryk for retmæssig magt. I Danmark har den også haft en rolle i retsudøvelsen. Ikke mindst ved bryllupper. Musikken ved brudetoget og brudedansen var med til at give brylluppet legitimitet I så høj grad, at selv par der blev viet i hjemmet opretholdt brudetoget til og fra kirke, dog bare til en almindelig gudstjeneste. 5 I perioden 1660 1800 var det at spille musik til et bryllup et privilegeret erhverv, som blev varetaget af stadsmusikanten. I det 18. århundrede blev det

1 Jensen Himmerlandshistorier bind 2, 2018: 159 162

Kaivola Bregenhøj Bondebryllup, 1983: 113 114

3

mere almindeligt at holde et såkaldt “stille bryllup” uden musik. Den nye skik afstedkom, at mange stadsmusikanter ansøgte om en fast bryllupsafgift, dvs. at man skulle betale en afgift til stadsmusikanten selvom man ikke skulle bruge musik, da de ellers mistede en betydelig indtægtskilde det lykkedes dog de færreste stadsmusikanter at få det bevilget. Det stille bryllup var primært et byfænomen. Bønderne, og til dels det jævne borgerskab, fastholdt bryllupsfester med musik og dans. 6

Først i 1636 begyndte man i Danmark at indføre vielser, fødsler og dødsfald i kirkebøgerne. Før 1636 betød det altså, at det ved indgåelse af ægteskab var utroligt vigtigt med vidner, da man ellers ville kunne betvivle ægteskabets ægthed. Derfor havde brudetoget til og fra kirken en vigtig funktion, da den viste at brudeparret anså hinanden som ægtefolk. Selvom brudetoget mistede sin betydning efter 1636, så fortsatte traditionen op til det 20. århundrede især hos bønderne. 7

Foruden de nævnte brudemarcher og brudestykkerne fra Fanø, findes der en del folkemusik, som har været brugt rituelt til bryllupsfesten. Heriblandt musik fra Mandø.

Den sidste spillemand på Mandø, Herold Jørgensen, døde tilbage i 1970’erne, 8 og med ham forsvandt folkemusiktraditionen på Mandø, i hvert fald i en mundtlig overleveret form. Beskrivelser af skik og brug samt selve musikken på noder findes heldigvis stadig bevaret i kraft af det stykke indsamlingsarbejde Thorkild Demuth og Karen Marie Demuth lavede tilbage i 1970’erne. De har indsamlet og forfattet Mandø: Trindanse Bryllupsskikke Sange Danse.

Fra Mandø findes nogle brudestykker, som har været brugt i forbindelse med dansen ved selve bryllupsfesten. Her har der været knyttet traditioner til, hvem bruden skulle danse med og i hvilken rækkefølge. Brudeparret har så at sige danset sig fra ungdommen og ind i de giftes rækker. Skikkene har været velkendte blandt beboerne på Mandø helt op til 1970’erne hvor Thorkild Demuth og Karen Marie Demuth har indsamlet deres materiale, om end bryllupsskikkene ikke har

5

Kaivola Bregenhøj Bondebryllup, 1983: 12

4 Kaivola Bregenhøj Bondebryllup, 1983: 13 og 14

Koudal For borgere og bønder 2000: 81 82

Koudal For borger og bønder 2000: s. 82

6 Koudal For borger og bønder 2000: s. 82 83, 156, 386

7 Kaivola Bregenhøj Bondebryllup, 1983: 12 og 22

Koudal For borgere og bønder 2000: 157

8 Demuth, Mandø,, 1979: 3

9

været i brug i 70’erne. 9 Der findes tre nedskrevne brudedanse fra Mandø De danses med samme trin som en Sønderhoning. De er gengivet i Mandø: Trindanse Bryllupsskikke Sange Danse 10

Ivan Damgård gjorde mig opmærksom på, at på Randersegnen og på Ærø har der været en stærk tradition med at danse menuet især til bryllupper: Menuetten kender vi som en dansetype fra barokken, hvor den opstod som præsentationsdans ved det franske hof i anden halvdel af 1600 tallet. I Danmark kom den på mode i borgerlige kredse i første halvdel af 1700 tallet og senere blandt bønderne. Lokalt er dansen også blevet kaldet monnevet og mollevit. Menuetten startede som pardans, men udviklede sig senere til rækkedans hvor flere par dansede samtidig. Man kan finde mange eksempler på menuetter i gamle spillemandsbøger. I Danmark har den været overleveret som levende tradition helt op i det 20. århundrede, hvor indsamlingsture fra slutningen af 70’erne og start 80’erne har påvist brugen af menuetten på Randersegnen og på Ærø op i det 20 årh.. 11 Ifølge Anders Chr. N. Christensen, forfatter til Monnevet og Mollevit, er det fælles for menuetterne fra Randersegnen og Ærø, at de er kreative omformninger af barokkens menuet, hvor flere af barokkens danseelementer er bevaret i de folkelige menuetter. 12 Menuetten har været flittigt brugt i forbindelse med selve bryllupsfesten, hvilket Anders Chr. N. Christensen giver gode eksempler på: Fra området nær Støvring og Mellerup, hvor menuettraditionen har stået stærkest op i mod i dag, findes der beskrivelser af, hvordan det har gået for sig. I 1891 og 1892 nedskrev Evald Tang Kristensen to optegnelser fra området. Begge er beskrivelser fra andenbryllupsdagen (man har altså holdt bryllupsfest flere dage i træk):

I den første optegnelse fra Gassum beskrives det, at ungkarlene skulle gemme brudgommen for mændene mens brudepigerne og pigerne skulle gemme bruden for konerne. Når brudeparret var fundet, blev der danset en vals, monnevet (me-

Demuth, Mandø, 1979: 10 18

10

Demuth, Mandø, 1979: 12 14

11 Christensen, Monnevet og Mollevit: 94

12 Christensen, Monnevet og Mollevit:124

13 Christensen, Monnevet og Mollevit: 102

14 Christensen, Monnevet og Mollevit:103

nuet) eller en firetur ude på agrene og så var brudeparret danset ud af de unges lag. 13 Af den anden optegnelse fra Tørring fremgår det at: “Musikanterne spillede op og gik foran, til de kom ud på en jævn grøn plads, der stilledes folkene så an i en lang række, og så fik de en rundtenom (der ikke varede så længe) dernæst en monnevet… dernæst dansedes en firetur, og så skulle brudeparret danses af lavet.” 14 Dansen har altså været et rituelt led til bryllupsfesten, hvor menuetten har været den eller en af de centrale danse.

På Ærø hørte menuetten, her kaldet mollevitten, i sidste halvdel af 1800 tallet til de rituelle danse og den blev brugt ved bryllupper. Dansen foregik oftest efter middagen inde i en stor stue. Spillemændene sad klar derinde i et hjørne. Brudeparret blev ført derind med forloverne og to nært beslægtede kvinder det kunne ofte være brudeparrets forældre. Forloverne, kvinderne og brudeparret dansede så bryllupsmenuet med brudeparret i midten. Dernæst var det alle andres tur til på skift at danse mollevit med brudeparret. Senere på aftenen blev bruden trukket ind i et andet værelse, hvor pigerne tog brudekronen af håret og hun blev iført konernes hovedtøj. I mellemtiden skulle brudgommen holde sig klar i stuen til at give bruden det første “konekys”. 15

I slutningen af 1800 tallet er brudemenuetten blevet erstattet af valsen på Ærø. Selvom menuetten ikke længere var en rituel dans ved bryllupperne på Ærø, så var den dog stadig en vigtig dans ved de store fester, såsom bryllupper, og den er forsat blevet danset på Ærø helt op til 1940’erne. 16 Det lader ikke til, at der nødvendigvis har været en bestemt menuet som er blevet spillet ved bryllupperne, men at spillemænd har skrevet og anvendt et utal af melodier. 17

Hver egn har haft deres egne traditioner og brudedanse, og kun en brøkdel er nævnt her. Man kan dog fremdrage nogle gennemgående tendenser i bondesamfundets traditioner omkring dansen ved bryllupper. Dansen var en symbolsk overdragelse af brudeparret til de giftes lag, 18 som det også gør sig gældende i ovenfor omtalte eksempler fra

15

Christensen, Monnevet og Mollevit:112 113 16 Christensen, Monnevet og Mollevit:113 114 17 Christensen, Monnevet og Mollevit:103 104 18 Kofod Traditionen Tro? 2008: 347

Mandø, Randersegnen og Ærø. Bruden kunne f.eks. danse først med festens skaffer, dernæst faderen og brudgommen, men det kunne dog variere fra egn til egn. Dette blev overværet af hele selskabet. Brudeparret kunne også blive løbet af de unges lag og ind i de voksnes, hvilket kunne udfolde sig som en form for kamp om parret imellem de gifte og ugifte, hvor de gifte i sidste ende ville løbe af med sejren. 19

I forbindelse med mit researcharbejde, skrev jeg et opslag på Facebooksiden “Dansk Folkemusik” og spurgte, om der var nogen der kendte til danske brudemarcher. I den forbindelse er der flere, der har nævnt, at de enten har spillet eller danset til brudevalse komponeret af forskellige spillemænd. I dag danser de fleste brudepar til brudevalsen komponeret af Niels W. Gade, som et fast ritual til bryllupsfesten. En sidste rest af denne tradition. Men det lader altså til, at ved de bryllupper, hvor folk har en tilknytning til folkemusikmiljøet, bliver der stadig danset brudevals til melodier skrevet i en folkemusiktradition i stedet for Niels W. Gades vals. Ifølge Else Marie Kofod, forfatter til Traditionen Tro? Hverdag og fest igennem 200 år, så har brudedansen eller valsen bredt sig til borgerskabet i 1800 tallet fra bondekulturen pga. den idyllisering, der foregik af netop bondekulturen. Efterhånden vandt Gades melodi hævd, og brudevalsen blev en symbolsk markering af, at parret nu var gift og havde ret til den fysiske kontakt med hinanden. 20 I stedet for den oprindelige form, hvor brudeparret blev danset fra det ene lag til det andet.

I samlingen her har jeg arrangeret de to brudemarcher fra Himmerland, som er omtalt tidligere. Det samme gør sig gældende for brudemarchen fra Strynø, en Brujdans fra Mandø samt den første af de tre brudestykker fra Fanø også kaldet Det Søde De øvrige stykker følger der en beskrivelse af her.

Velkomststykket Har jeg fundet i Annikki

Kaivola Bregenhøjs bog Bondebryllup. Melodien blev optegnet i 1915. Ved bryllupper i Nykøbing Sjælland gik spillemændene foran brudeparret og spillede stykket på vej til kirken. Ligeledes spillede de Velkomststykket ved ankomsten til selve bryllupsfesten. 21

19 Kofod Traditionen Tro? 2008: 347 348 Bødker Hej Spil op! 1978: 4 5

Menuet No 40 Har jeg fundet i brødrene Basts nodebog. Brødrene Christian Frederik Bast og Poul Danchel Bast (f. i 1740’erne) blev født på Lolland som sønner af en degn. Begge studerede de teologi og virkede som præster ved kirker på Sjælland og i København. Brødrene spillede formentligt som amatørmusikere i København under deres studier. Melodierne i deres nodebog blev samlet i perioden 1763 1782 og består af 350 melodier til danse som f.eks. menuet og engelskdans. Om Menuet No 40 har været spillet til bryllupper er svært at sige noget om. Jeg har alligevel valgt at benytte den, da den har en karakter, som jeg synes vil kunne gøre sig godt til et bryllup i kirken, og fordi menuetten som dans, som tidligere nævnt, har været brugt som rituel dans ved bryllupsfesten.

Menuet No 13 har jeg ligeledes fundet i en gammel nodebog, Skovsgaard samlingen. Forfatteren og oprindelige indehaver er ukendt. Nodebogen skulle stamme fra Skovsgaard Gods på Langeland og formodes at være fra omkring 1780. Ligesom Menuet No 40, er det svært at sige, om denne menuet har været spillet til bryllup, men mon ikke den er blevet spillet i festligt lag. Igen har melodien en karakter som fint gør sig gældende på orgelet til et bryllup i kirken. I det hele taget er der meget guld at hente i de gamle danske spillemandsbøger. Brødrene Basts nodebog, Skovsgaard samlingen, Rasmus Storms nodebog er bare et lille udpluk. De indeholder alle datidens populære danse og marcher som bare venter på at blive taget i brug.

Satserne i denne udgivelse er forsøgt arrangeret således, at der er lidt for enhver. Både den erfarne organist og den, der netop er begyndt. Enkelte satser vil fint kunne bruges som koncertrepertoire, men først og fremmest er musikken skrevet som brugsmusik så gentag, spring over, reducér, ornamentér alt det du vil. Jeg håber musikken her vil inspirere andre til at gå på skattejagt i glemte traditioner og nodearkiver.

Tobias Dahl, 2022

20 Kofod Traditionen Tro? 2008: 348 349

21 Kaivola Bregenhøj Bondebryllup, 1983: 57

Litteraturliste

Anonym: Skovsgaard samlingen - nodebog fra Skovsgaard gods, Humble sogn på Langeland Bast, Christian Frederik og Bast, Poul Danchel: Brødrene Bast’s Violinbog[nodebog] Brødrene Bast (DK), spillefolk.dk

Bødker, Knud (1978): Hej spil op! - Jyske spillemænd og melodier, SI MI TRYK

Christensen, Anders Chr. N: Monnevet og Mollevit - menuettraditioner på Randersegnen og på Ærø Demuth, Karen Marie og Demuth, Thorkild (1979): Mandø: Trindans - Bryllupsskikke - Danse - Sange, Seem Gamle skoles forlag

Jensen, Johannes V. (2018): Himmerlandshistorier, Bind 2, Danske klassikere, Det danske sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal

En Spillemand fra Himmerland, Lokalhistorisk arkiv for Als og omegn.

Kaivola Bregenhøj, Annikki (1983): Bondebryllup, Foreningen Danmarks folkeminder

Kofod, Else Marie (2008): Traditionen tro? - Hverdag og fest igennem 200 år, Syddansk Universitetsforlag

Koudal, Jens Henrik (2000): For borgere og bønder - Stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660 1800, Museum Tusculanums Forlag

Niels W. Gade: Brudevalsen, 1854 Aarhus universitet: danmarkshistorien.dk.

Schou Pedersen, Jørgen & Urup, Henning (2009): Den store danske: menuet.

Indhold

Velkomststykket ............................................................ 8

Brudemarch fra Himmerland 1 .................................... 9

Brudemarch fra Himmerland 2 12

Strynø Brudemarch 16 Menuet No 13 20 Menuet No 40 .............................................................. 22

Mandø Brujdans .......................................................... 26 Første Brudestykke, Det Søde.................................... 28

Nyere orgeludgivelser på Forlaget Mixtur:

FMX 01-024 Flemming Chr. Hansen, Lasse Toft Eriksen og Mads Høck 15 præludier over lovsange

FMX 01-025 Philip Aggesen - Mixtur portræt 30 salmeforspil og ledsagesatser

FMX 01-026 Steen Wrensted Jensen - Mixtur portræt 30 salmeforspil og ledsagesatser

FMX 01-027 Bo Grønbech Vignetti semplici - otte orgelstykker

FMX 01-028 Pasta, piber og pedaler Orgelmusik til familiegudstjenester

FMX 01-029 Peter Arendt - Mixtur portræt 33 salmeforspil

FMX 01-030 Birgitte Skovmand - Mixtur portræt 35 salmeforspil og intonationer

FMX 01-031 Når dagen hælder Orgelmusik til begravelser

FMX 01-032 Når dagen hælder Koralbog med salmeforspil til begravelser

FMX 01-033 Christian Præstholm Siseby-suite

FMX 01-034 Leif Martinussen Orgelkalender

FMX 01-035 Anne Kirstine Mathiesen 31 salmeforspil og ledsagesatser

FMX 01-036 Ejvind Amorsen 30 salmeforspil

FMX 01-037 Katrine Immerkjær Kristiansen Lærebog i orgelpædagogik

FMX 01-038 Lasse Toft Eriksen 350 salmeforspil

FMX 01-039 Mads Høck 60 barokforspil i duo- trio- og aria-stil

FMX 01-040 Lasse Toft Eriksen 25 enkle orgelstykker

FMX 01-041 Merete Kuhlmann Op, al den ting, som Gud har gjort - 10 satser for orgel

FORLAGET MIXTUR

Copyright © 2022 FMX 01-043