Arrangeret af Phillip Faber, Jakob Lorentzen, Michael Bojesen, Matti Borg, Søren Birch, Mads Høck, Pernille Sejlund, Lasse Toft Eriksen
2017 udkom Kirkesangbogen som et supplement til Den Danske Salmebog. I forlængelse af Kirkesangbogens succesrige modtagelse og store udbredelse, har vi oplevet en markant efterspørgsel fra organister og korledere efter korarrangementer af bogens indhold til både børnekor og voksenkor.
Det er derfor en stor glæde, at det i samarbejde med Folkekirkens Ungdomskor (FUK), Forlaget Mixtur og Det Kgl. Vajsenhus, er lykkedes at præsentere fire hæfter med et udvalg af Kirkesangbogens indhold i forskellige sværhedsgrader og til forskellige målgrupper.