Billund

Page 1

Billund Børnenes Hovedstad www.billundcapitalofchildren.com

Collage fra gaden ved Arkitekt- og Designskole


Diagrammer

LEGOLAND ANKOMST TIL BILLUND BY

LALANDIA VANDLAND

LALANDIA VANDLAND

BOLIGER, LEGO FABRIK & KONFERRENCE

BILLUND CENTRUM

LALANDIA SOMMERHUS BY

BILLUND INDRE BY

BILLUND INDRE BY

-

-

-

ANKOMST TIL BILLUND BY BILLUND ERHVERSPARK

Den rekreative rute samler de 6 primære områder i Billund bymidte.

Oplevelsen af at ankomme til Billund indre by forstærkes på vejen ind mod centrum.

Byen skal samles og forbindelserne på tværs af Vejlevej skal styrkes for at modarbejde Vejlevej som barriere.


Helhedsplan for Billund bymidte At skabe verdens første centrum for, om og med børn. Alle byer leder efter noget der kan sætte dem et skridt foran de andre, sætte dem i stand til selv at påvirke udviklingen – med andre ord: alle byer leder efter deres identitet, efter den idé, der kan gøre dem til noget særligt. For Billund er det ikke anderledes. For mange kan Billund lige nu virke som noget, der ikke helt har sin egen identitet, sin egen idé, men snarere som noget, der ligger lige ved siden af en god idé, nemlig LEGO og LEGOLAND. Vi tror på, at der ligger en idé lige for næsen af os alle her i Billund, en idé, som faktisk kan gøre Billund by til noget særligt, ikke kun i Danmark, men også i den Nordeuropæiske region, som Billund skal leve af i fremtiden – og måske endda i en global sammenhæng. Ideen tager udgangspunkt i et stærkt samarbejde i byen, som vi tror byen og dens borgere og dens erhvervsliv er parate til at kaste sig ud i. En idé, der tager udgangspunkt i de styrker, der allerede findes kimen til i Billund. I sin kerne består attraktionen Billund i dag, af LEGOLAND og Lalandia, hvor omdrejningspunktet i attraktionerne er underholdning for børn. Vores forslag bygger på at forstærke og udbygge dette aspekt.

Vores forslag til en helhedsplan for Billund Bymidte tager derfor afsæt i at forstærke den eksisterende by ved at tilføre den noget mere indhold. Bymidten skal tilføres flere boliger, flere butikker og flere erhvervsmuligheder, men det giver ikke alene liv til bymidten. Der skal være et bæredygtigt forretningsgrundlag for at give det liv og dette forretningsgrundlag er visionen om Billund som Børnenes Hovedstad. Udover at bygge videre på det handels- og kulturliv der allerede findes i Billund bymidte i dag, forudsætter ideen udbygning af nye institutioner og attraktioner samt udvikling af en koncentreret midtby fyldt med interessante destinationer, som vil tiltrække såvel gæster som byens beboere. Helt konkret indbyder visionen til at der over tid etableres følgende nye midtby elementer: Et nyt videncenter for, om og med børn; Nye underholdningsaktiviteter; Et nyt børnehospital og en ny international skole; Et nyt business center, samt et forstærket fokus på turistattraktioner og Billund som ferieby. Den traditionelle planmæssige løsning på dette er, at etablere et campusområde, en isoleret del af byen hvor alt dette kan finde sted. Sådan har man gjort mange andre steder og samtidig spildt en oplagt mulighed for at styrke den eksisterende by. Billund har bedt om en plan for midtbyen og det er vores opfattelse, at lige præcis den vision vi præsenterer, kan styrke

Derfor foreslår vi at Billund gør det anderledes. Vi foreslår at denne nye vision – Billund som Børnenes Hovedstad - integrerer alle de nye aktiviteter og tiltag i den eksisterende bymidte. Vi skaber plads til studenterboliger, forskerboliger og hotel i bymidten. Vi skaber muligheder for almindelige indkøb i bymidten, men samtidig også muligheder for indkøb af produkter der henvender sig direkte til børn og til de der arbejder med børn. Selve forskningen og uddannelsen kommer ikke til at foregå i én stor universitetsbygning, men i bygninger placeret rundt omkring i bymidten. På den måde omdannes Billund bymidte til en vidensklynge hvor international forskning, formidling og undervisning foregår side om side med det daglige liv i Billund by. Med denne vision vil livet i Billund bymidte være båret af:          

At midtbyen bliver et besøgsmål på linje med LEGOLAND og Lalandia At der skabes nye beskæftigelsesmuligheder på højt niveau At der etableres nye ”state-of-the-art” uddannelsesfaciliteter En fornyet, fokuseret og bæredygtig bymidte, som tilbyder et righoldigt handels- og serviceudbud En forstærket bymæssig attraktivitet og charme via æstetisk byudvikling baseret på designstandarder og rammer med fokus på by- og livskvalitet Sikring af ejendomsmarkedet og øget tilflytning med baggrund i øget attraktivitet En profitabel konferenceturisme året rundt En styrket lufthavn og øgede skatteindtægter Global anerkendelse for innovation, byplanlægning og fremtidssikring Ejerskab til en uvurderlig international marketing platform

Fakulteter

En vision på dette internationale niveau, kan for alvor skabe det liv der ønskes i Billund bymidte. Og Billund har, til forskel fra mange andre byer, allerede flere af grundstenene til at udvikle dette miljø: Et velfungerende lokalsamfund, der er vant til at håndtere turisme; en god infrastruktur (Billund er den dominerende lufthavn mellem København og Hamborg); Lego og Legoland med et særdeles godt internationalt omdømme; Lalandia - en ny familiepark med overnatningsmuligheder. Og så er Billund et godt og sikkert sted at bo for familier med børn.

Ideen bygger videre på det solide fundament, der allerede eksisterer i Billund i relation til børn; LEGOLAND, Lalandia og ikke mindst Lego virksomheden, hvoraf sidstnævnte indeholder en oplagt og uudnyttet mulighed for at tiltrække yderligere besøgende til selve Billund.

midtbyen og gøre Billund bymidte og Billund by til en destination på europæisk niveau.

Fakulteter som et campusområde

Fakulteter som en del af Billund Bymidte

Helhedsplan for Billund bymidte 1

Der findes i dag, ikke noget sted i verden der har et internationalt forsknings- og vidensmiljø omkring børn. Som Silicon Valley er blevet udgangspunktet for al viden og udvikling indenfor IT, forestiller vi os at Billund kan blive fremtidens internationale vidensklynge om børn. Vi forestiller os at vi samler al den globale viden om børn på et sted. Et sted hvor man underviser og praktiserer, pionerer og eksperimenterer, producerer og konsulterer. Et sted som inviterer og huser verdens mest inspirerende tænkere. Et sted som forbinder og kommunikerer med hele verden om børns behov, ønsker, udvikling, helbred og vilkår. Et sted, en by, Billund.

Visionen og den bærende ide er at udvikle Billund til et globalt centrum FOR, OM og MED børn. Vi har valgt at kalde det ”BILLUND – BØRNENES HOVEDSTAD”.


Center for sundhed og ernæring

Forum for innovation og systematisk kreativitet

Arkitektekt- og Design skole

Biograf og auditorium

Udstillingscenter og eksperimentarium Mediatek og turistinformation

Outletområde

Flagskibsbutik for børn Institut for unge, forældre og samfund

Akademi for børns udvikling og leg

Det grønne Businesscenter Den rekreative rute

Børnehospital

International skole

3D-Model


Konkrete løsningsforslag Billund bliver stedet der indeholder en lang række interessante attraktioner og fritidsmuligheder. De enkelte elementer i visionen spiller sammen og styrker hinanden gensidigt. Fakulteter, tænke-tanke og hospitalet vil tiltrække en række højtuddannede eksperter fra ind- og udland. Hvis disse skal bosætte sig i Billund er det nødvendigt at vi etablerer et internationalt uddannelses tilbud. En bymidte fyldt med liv og fritidsmuligheder er ligeledes en forudsætning for at fastholde nuværende og tiltrække nye beboere. Samtidigt er det nødvendigt at skabe en bymidte som er interessant for byens gæster – det store potentiale for øget kendskab og indtægt, som Billund er særlig om at have – idet beboergrundlaget i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at bære en bymidte med de ambitioner der forudsættes i visionen og som kan være med til for alvor at placere byen Billund på verdenskortet. Videnscenter (placeringen angivet med gult på planen)

1. En arkitekt- og designskole. Skolen skal blive verdens første arkitekt- og designskole med fokus på børn. Skolen skal være førende når det gælder viden vedrørende innovation, research og testmarkedsføring til børn. Her skal undervises i design og udvikling af produkter, fysiske rammer, oplevelser og produktsikkerheds standarder til børn. Samtidig kan der tilbydes efteruddannelse og karriereforløb. Skolen tænkes som et ikonbyggeri i international arkitektonisk kvalitet. Skolen er placeret ved starten af Hans Jensens vej og vil skabe en flot markering af indgangen til bymidten og sende signaler om kreativitet. 2. Et forum for innovation og systematisk kreativitet. Dette forum skal blive det globale center for viden, trends og indsigt om leg, formativ robotics og computerspil. Det skal være på forkant når det gælder innovation, udvikling, research, produktsikkerhed og produkt testning. Det er målet, at det kan blive en

3. Et akademi for børns udvikling og leg. At blive et globalt center for “vidensdeling” når det gælder Kreativ Indlæring. At tilbyde lærere overalt i verden redskaber, indsigt, research, eksempler og råd til hvordan man udvikler det kreative potentiale i børn på tværs af samtlige fag. Akademiet kan også støtte opbygningen og udviklingen af en Rollemodel International Skole. Akademiet er placeret vi forbindelse med Enggårdsskolens idrætshal, hvor der også bygges lokaler til fitnessfaciliteter og indendørs skater hal til brug for Billunds borgere og for turister. 4. Et institut for unge, forældre og samfund. Instituttet skal være et videnscenter vedrørende mentale, psykiske og psykologiske udviklings-problemer i relation til børn. Det skal blive den førende tænke-tank vedrørende forældrerolle, familieinteraktion, samfundets påvirkning ifm. Børns udvikling. Instituttet kan tilbyde stimulerende ”Børn og forældre programmer” og fastholde ‘best practices’ når det gælder om at hjælpe udsatte, misbrugte eller kriminelle børn, samt børn udsat for forældre svigt og “single” familie udfordringer. Instituttet er placeret ved Billund centeret og rummer også en højskolefunktion. Højskolen vil rette sig mod en bred målgruppe, der ønsker at tilegne sig viden om børn. Instituttet kan desuden drage stor nytte af både mediatek, bibliotek og kirke. 5. Et center for sundhed og ernæring. At blive et videnscenter for hvordan man hjælper børn med at overvinde de fysiske og psykiske traumer som følge af sygdom og ulykker. Det kan støtte opbygning og udviklingen af et Rollemodel Center for genoptræning, post-kirurgi og terapi af Børn. Det kan være den dynamiske kraft når det gælder om at promovere sund livsstil samt at bekæmpe overvægt blandt børn, ved at tilbyde viden og research, etc. Der kan være mulighed for kursus i madlavning og børnekost. Måske kan der etableres en restaurant hvor der tilberedes og serveres retter med særlig fokus på børns sundhed og smag. Centeret får i første omgang sin placering i Rådhuscenteret, men kan evt. senere fungere i forbindelse med børnehospitalet.

De tre første (1, 2, 3) er der allerede i dag særlige forudsætninger tilstede i Billund for – ikke mindst igennem LEGO – at få udviklet og etableret. De to sidste (4 & 5) knytter an til det eksisterende potentiale og fokus på børn og er samtidig udtryk for, at Billund tager hånd om udfordringer, man efterspørger løsninger på, på både regionalt, nationalt og internationalt plan. Billund træder med andre ord i karakter på den store scene. Underholdningsaktiviteter(placeringen angivet med orange på planen) I midtbyen etableres også en række underholdningsaktiviteter der alle har et tilsnit af leg og læring. Mellem torvet og Billundcenteret bygges der et udstillingscenter og eksperimentarium. Centeret vil være vært for gæsteudstillinger fra verdens førende museer – feks. fra Londons naturhistoriske museum, Københavns eksperimentarium eller Boston videnskabsmuseum. Her etableres også en dynamisk ”hall of fame & fun” der fejrer de mennesker der har gjort en ekstraordinær og vedvarende forskel til gavn for børns udvikling, velbefindende og miljø. Dette byggeri tænkes som et ikonbyggeri, tegnet af en international arkitekt, for at markere bygningen som noget særligt og hæve dens attraktionsværdi. Pladsen foran bygningen fungerer også som en udstillingsflade, så udstillingerne kan ses i gadebilledet. I forbindelse med Billundcenteret etableres et mediatek/butikskoncept der udstiller og sælger de nyeste produkter og ideer fra hele verden til børn og unge. Samtidig er det en mediebutik der servicerer de omkringliggende fakulteter. Her placeres også byens turistinformation. På den måde kan mediateket også servicere turisterne med information om attraktionerne i Billund. Selve Billund midtby skal gøres til et centrum for arrangementer for, om og med børn. Her kan holdes events og festivals (LEGO byggeevents, First LEGO League konkurrence, LEGO World, etc.), summer camps for børn, ekspertkonferencer og investormesser. Torvet i Billund bliver udgangspunktet for dette og derfor bygges der her, en overdækket scene. Ved at afspærre området omkring tovet for biler ved særlige arrangementer, kan hele området omdannes til festivalområde. På torvet står selvfølgelig også byens juletræ.

Konkrete løsningsforslag Helhedsplan for Billund bymidte 2 1

Videnscenteret er tænkt som uddannelses- og forskningstilbud indenfor fem forskellige områder eller fakulteter, for at bruge et begreb fra uddannelsesverdenen. Vi forudser at der kan opstå spændende og innovativt samarbejde mellem de enkelte fakulteter.

internationalt anerkendt uddannelsesinstitution i relation til professionelle som arbejder med forretningsområder med børn som målgruppe. Dette forum får sit naturlige hjemsted i forbindelse med udviklingsafdelingen hos LEGO.


Fakulteter Infotainment


NORD

Situationsplan 1:3000 3



Den rekreative rute

Børnehospital og international skole

Businesscenter

I Billund etableres der også et væld af gratis aktiviteter for børn i alle aldre, som gør forbindelserne mellem de forskellige områder og attraktioner til en oplevelse og en fornøjelse. Der skabes en stiforbindelse der forbinder Lalandia, LEGOLAND og bymidten som vi kalder den rekreative rute. Langs den rekreative rute findes der Legelandskaber, skattejagtstier, ”stop-og-oplev”-steder, kæmpe skaterpark, ny naturpark med amfiteater, fodboldbaner til børn i forskellige størrelser, fodboldgolf og vandoplevelser. Skulptur stien som er en stærk karakter i Billund i dag, indgår i den nye stiforbindelse. At samle legepladser, sociale mødesteder, sports faciliteter og skulpturer i et og samme netværk forstærker oplevelsen af det rekreative netværk, der vil fremstå dynamisk, integrerende og attraktiv for alle aldersgrupper.

I Billund bygges Danmarks første børnehospital for genoptræning og terapi. Med det klart definerede mål at hjælpe børn med at overvinde traumerne efter sygdomme eller operationer, bliver børnehospitalet et vigtigt kompetencecenter både hvad angår behandling og ressourcer. De nærtliggende ferieboliger i Lalandia og attraktionerne i LEGOLAND giver familierne til de unge patienter mulighed for at tilbringe langt mere kvalitets tid sammen i den afgørende restitutionsperiode efter en alvorlig sygdom. Børnehospitalet placeres i grønne omgivelser og med udsigt til det grønne festivalområde med badesø, aktivitetsbaner og legelandskaber. Der er gåafstand til LEGOLAND og Lalandia.

I umiddelbar tilknytning til midtbyen forventes visionen at medføre en lang række nye forretningsmuligheder både for nye og eksisterende virksomheder. Businesscentret er en slags rugekasse og bofællesskab for nystartede virksomheder med fokus på udvikling, salg og markedsføring af produkter og ydelser til børn. Vi kalder det Idefabrikken. Som støttefunktioner udover HR, Finans, jura etc. findes i Idefabrikken også MarketingHuset (støtte til salg og markedsføring til børn, herunder etiske regler) og et Sikkerheds- og kvalitetssikrings laboratorium (produkt testning). Businesscenteret kan bruge de tilgængelige ressourcer i Børnenes hovedstad til at udvikle nye produkter.

I det grønne område etableres en International skole i forbindelse med en ny folkeskole for Billunds borgere til erstatning for Enggårdsskolen. Med etablering af videncentret er der et stadig større behov for at kunne uddanne børn af en voksende international arbejdsstyrke. Et behov der kræver internationalt anerkendte læseplaner og undervisningsfaciliteter af højeste kvalitet. Den internationale skole bliver frontløber inden for såvel kreative undervisningsmetoder som fysisk og psykisk uddannelsesmiljø. Den internationale skole kan i begyndelsen etableres som en del af Enggårdsskolen, men tænkes på sigt etableret som en selvstændig, kreativ skolebygning i høj arkitektonisk kvalitet.

Planudsnit 1:2000

4


Collage fra omrüdet ved Akademi for børns udvikling og leg


Billund som ferieby Med visionen om Børnenes Hovedstad, vil der blive stadig flere grunde til at besøge og more sig i Billund. I bymidten etableres et nyt hotel for forretningsfolk og turister. Hotellet placeres i byens hjerte i forbindelse med Rådhuscenteret som en 4 etager høj bygning. Hotellets foyer vender ud mod torvet, hvorfra taxaer kan køre gæsterne til og fra lufthavnen. På øverste etage findes en bar med udsigt over Billund. Outletcenteret er i helhedsplanen placeret som et sammenhængende butiksområde, der knytter sig til den eksisterende by. Outletcenteret tænkes i sin arkitektur som mindre bygningskroppe med passager igennem bygningerne. Facaderne er åbne og imødekommende. Bygningshøjderne er tilpasset det eksisterende Billund og outletcenteret udgøres derfor af 2- og 3 etagers bygninger. Der forslås boliger øverst, så outletområdet ikke udelukkende bliver et handelsområde, men rummer liv døgnet rundt. Outletbutikkerne kunne tænkes at indeholde designeroutlet af børneprodukter, så det underbygger tanken om børnenes hovedstad. I området placeres også en flagskibsbutik med legetøj fra verdens mest kendte legetøjsproducenter. Restauranter og cafeer blandes med outletbutikkerne, der også kan rumme butikskoncepter hvor der både er salg og udstilling af fremtidens produkter

til børn. Området kommer til at indeholde handel og underholdning på samme tid. Derfor er det også naturligt at etablere Billunds nye biograf i outletområdet. Biografen er tænkt med ”dobbelt facade”. Der kan vises film uden på bygningen som ”open air” forestillinger hvor man fra en amfiscene kan følge filmen. Der kan naturligvis også vises film indendørs, men her fungerer biografsalen også som arena for 3D events og som auditorium i forbindelse med forelæsning på arkitektskolen eller for forskere. At placere outletcenteret på dette sted, skaber efter vores mening den bedste og mest levende bymidte. Den gamle og den nye bymidte smelter sammen hen over Jens Hansens vej og kunder og turister ledes naturligt fra outletområdet til bymidten og omvendt. Dette kan skabe en stærk handelsmæssig synergieffekt, hvor turister der ikke havde planlagt at handle, ledes til ouletområdet. Konsekvensen af at lægge outletcenteret i bymidten er, at der skal rives bygninger ned. Det drejer sig dog i første omgang om en ældre landbrugsejendom, nogle villaer og mindre erhvervslokaler. Dette har naturligvis en omkostning, men omfanget af denne nedrivning vurderes dog at være begrænset i forhold til den indvirkning outletcentrets placering vil få på Billund. Outletcenteret tænkes udbygget etapevis og i første etape kan de eksisterende boligblokke i området blive liggende.

I Billund Centrum er der i helhedsplanen etableret mulighed for 14.000 m² nybyggeri. Der er tilføjet ca. 320 nye parkeringspladser, heraf nogle i parkeringskælder. Et fuldt udbygget outletområde i 2 etager samt akademi for børns udvikling og leg udgør i helhedsplanen 46.000 m². Det samlede parkeringsareal udgør i dette område 930 parkeringspladser. Vælger man at lave outletcenteret i en etage og i stedet bygge boliger og erhverv på 1. sal vil det svare til 23.000 m², hvilket stemmer nogenlunde overens med konkurrenceprogrammets efterspurgte 22.000 m².

Billund som ferieby 5

Collage fra pladsen ved biograf , outlet, auditorium

Den forslåede placering kan lade sig gøre inden for den gældende planlovgivning, og outletcenteret kan derfor umiddelbart realiseres. Skal Outletcenteret placeres uden direkte sammenhæng til den eksisterende bymidte kræver det lovændringer. Skulle dette alligevel vise sig muligt, er helhedsplanen strikket sådan sammen, så der forholdsvis let kan ske et bytte mellem den planlagte Internationale skole og outletcenteret.


Skabe en intens by Skabe tætte gaderum og pladser for at styrke den rummelige oplevelse af at være i byen. Styre oplevelsen af byen ved at skabe aktive facader langs de vigtige ruter

Samle byens funktioner Som en hoved regel for planen er det vigtigt at samle i stedet for at sprede. Dette betyder at samles funktioner omkring fx en gade så skabes en synergieffekt der kommer hele byen til gode.

Skabe mødesteder Det offentlige rum er ikke blot et mellemrum, men et mødested. Det er vigtigt at skabe gode rum for møde. Planlagte såvel som tilfældige. Møder mellem lokale og møder mellem tilflyttere, lokale og turisterne. Skabes der ikke muligheder for disse møder, mistes muligheden for at skabe et godt byliv.

Integrere og udfolde ankerpunkter i byens struktur og uderum Alle funktioner skal indtænkes ind i byen som struktur. Det er vigtigt bevidst at placere forsider og bagsider for alle bygninger. Ankerpunkterne bliver særligt vigtige, idet disse er særlige eventskabende funktioner som kan invitere ’alle’ indenfor. Events der er interessante for borgerne såvel som turisten.

Skabe en by der er tilgængelig for alle og hvor transportmulighederne er mange ting Mobilitet er et kodeord. Skabes der mange muligheder for at transportere sig rundt, så gøres aktiviteterne mere tilgængelige. F.eks. at bussen muliggør at turisten kommer ’de rigtige steder hen’ og at etablering af cykelruter i hele Billund muliggør at børnene (samt voksne) let kan komme fra A til B.

Skabe en klarhed i by-strukturen At gøre byen ’let læselig’ for den forståelse som turisterne får af byen. Ruter, destinationer, funktioner og aktiviteter skal skiltes på en enkle måde så læsningen kan ske på mange niveauer både for turisten og for borgeren.

Skabe et vej og gade hieraki Skabe et gade og vej hierarki der matcher byens profil. Gader og veje skal invitere gående såvel som biler med i byen. Her er det bylivet og børnene der er i fokus, hvilket betyder at biltrafikken bør underordne sig og derfor nedtones.

Skabe et integreret netværk af pladser og byrum. Skabe mange offentlige rum og pladser for at i mødekomme, udfordre og muliggøre ’leg og kreativitet’ for børnene i Børnenes Hovedstad. Et netværk af gode pladser til leg vil styrke nysgerrigheden og bevægelsen rundt i Billund. Pladserne tænkes ligeledes ind i området udenfor konkurrence området, for på den måde at samle, integrere og styrke hele Billund.

Skabe bevægelsesmønstre der samler og danner serier af gode oplevelser Skabe ruter og serier af oplevelser, der inviterer til leg, spil og interaktion. Ruter der forbinder Billund by til ankerpunkterne Lalandia og LEGOLAND.

Omdanne centrale rundkørsler til lysregulerede kryds for at opnå større tæthed mellem husene Skabe kryds der signalerer at man er ankommet til byen Billund. Lyskryds er let forståelige overgange, der sikrer at børn og cyklister færdes sikkert i traffikken.

Bygninger i bymidten Skaber liv i gadeplan med åbne butiksfacader. Øvrige etager med boliger har altaner og karnapper der skaber liv i højden.

Fakulteterne som særlige karakterer i Billunds bymidte Fakulteterne er synlige i byens miljø. Funktionerne i stueetagerne er udadvente og inddragende så de invitere både borgeren og turisten.

12 principper.


Koncept for Billund Bymidte For at sikre, at den eksisterende by samtidig med at den tilføres nye aktiviteter og byggemuligheder også tilføres et attraktivt bymiljø er der udviklet et kvalitetsværktøj, bestående af 12 principper (se diagrammer). De 12 principper bruges både i forhold til den aktuelle vision og planen for dens gennemførelse, men er også anvendelige til al fremtidig udvikling i Billund og kan bruges som et redskab når de enkelte lokalplaner og masterplaner skal udarbejdes for området. Kvalitetsværktøjets principper er udviklet på baggrund af forskning i menneskers adfærd i byer verden over. De er robuste og afprøvede i både store og mindre byer i hele verden, og har vist sig at kunne skabe grundlaget for fornyelse af bymidter og intensivering af by- og livskvalitet i det hele taget. For at skabe en højere bykvalitet skaber vi nye forbindelser og attraktive destinationer og nye steder hvor mennesker mødes og får positive oplevelser af at være i byens rum. Vi skaber højere bykvalitet ved at skabe nærhed og menneskelighed i skala, både hvad angår husenes højde men også hvad angår rummet mellem husene, så der sættes ind på at skabe sammenhæng og rumlighed, som mennesker vil have det godt med at opholde sig i. Og især gør vi det ved at samle, at integrere og at respektere og udnytte den menneskelige skala og

de menneskelige dimensioner i arbejdet med at udvikle Billund bymidte til et sted præget af et attraktivt bymiljø. Med principper som disse som de bærende for udviklingen af Billund bymidte er vi overbeviste om, at kimen er lagt til en udvikling af et kvalitativt byrum og bymiljø med fokus på mennesker. Og dette fokus på bykvalitet, bymiljø og mennesker i sammenhæng med de nye aktiviteter Billund tilføres i visionen, er der også lagt vægt på, at den kommende udvikling skal være til gavn og glæde for både nuværende som kommende beboere samt for byens gæster. Alle får noget ud af det, når Billund satser på at skabe et attraktivt bymiljø. Bevægelser, Struktur og Forbindelser City ruten er en bevægelse der sikrer en oplevelse af byen og af de bymæssige kvaliteter, som Billund bliver udstyret med. Bevægelsen i de nye byrum, præget af nærhed og menneskelig skala, skal drage de besøgende og de lokale til at slentre igennem byen og opleve gode, dynamiske og spændende byrum via interessante gadeforløb. City ruten kan (hvis det ønskes) gøres bilfri ved særlige lejligheder og i forbindelses med turisterne indtræden og

i spidsbelastnings perioder. Dette kan medvirke til, at gaderummene bliver endnu mere børnevenlige, og at stemningen i gaderummene yderligere kan indtages og inddrages til både kulturelle og kommercielle formål som f.eks. markeder, udesalg, udeservering, gøgl og festivals. Det er et greb der med stor succes benyttes i flere byer rundt om i verden, og som både skaber oplevelser og nye muligheder men især er udtryk for, at man vil beboerne og byens gæster det godt, ved at skabe mulighed for at opleve byen i sikkerhed og tryghed og med maksimalt fokus på den menneskelige skala. Facaderne i bygaderne er åbne og imødekommende, så man kan se hvad der sker bag facaderne i form af aktiviteter og for at opnå en oplevelsesrig rute i byen, der sikrer at vinduesshopping og følelsen af tryghed er maksimal hele døgnet. Trygheden i byen sikres yderligere ved at placere boligerne på toppen af alle butiks- og erhvervslokaler, da dette bevirker at passiv overvågning – et af de stærkeste kriminalpræventive greb – er en selvfølgelighed i byen.

Koncept for Billund bymidte 6

Collage fra

Rådhustorvet


Snit A-A Hans Jensens Vej: en bygade Gaderummets ca. bredde: 15 meter Aktive facader mod gaden By inventar i særlige zoner, som er markeret med særlig belægning. Stoopested for Loopet Bus Rute 1 Parkering i gaden Belysning: særlig belysning for både biltrafik og cyklister og fodgængere

Snit C-C Urban ”indre” by gade: Ny type i Billund Gaderummets ca. bredde: 20 meter En gå-gade med butikker på begge sider. Enkel by-inventar Direkte adgang fra gaden til bygningerne Af- og pålæsning tilladt mellem 8.00-11.00 Belysning: comfort for fodgængere og cyklister


Snit B-B Gade igennem outlet område Gaderummets ca. bredde: 20-25 meter Aktive / visuelle facader Indgange mod gaden Træer og armaturer langs vejen - ingen off. bænke Parkering på bygningernes bagside. Belysningen skal tage særlig højde for cykel trafik og fodgænger trafik.

Principsnit

Principsnit ved International skole & folkeskole

1:250

7


A

A C

C

B

Fakulteter Infotainment

B


Parkeringsstrategi og trafik Projektets parkeringsstrategi tager afsæt i, at den parkerede bil ikke bringer byen yderlige kvaliteter, end at den enkelte bilist kommer af med bilen. Derfor ’gemmes’ størstedelen af parkeringen i bygningernes indre gårdrum, hvilket betyder, at der i bygaderne kun forefindes parkering i tidsbegrænset omfang samt plads for af og pålæsning. Parkeringspladserne i bygningernes indre gårdrum kan justeres efter behov, og rummene kan for så vidt også indtages til anden brug (events) ved særlige lejligheder. Vi foreslår, at den eksisterende og overordnede vejstruktur, som allerede i dag i princippet knytter Billund bymidte, LEGOLAND og Lalandia sammen, udnyttes i en ny lokal trafikstrategi, hvor en el-drevet, reklamefinansieret og gratis bus (måske fra Dong Energy’s elbilprojekt Better Place) gør det muligt for folk nemt at komme fra LEGOLAND og Lalandia til den nye Billund bymidte. Vi kalder turen rundt mellem de tre attraktioner – de to eksisterende attraktioner, LEGOLAND og Lalandia, og den nye attraktion, Billund bymidte – for ’Loopet’. ’Loopet’ er et nyt transportsystem der medvirker til at Billund sænker behovet for at bruge privat bil for at komme rundt i byen. Man udnytter eksisterende muligheder til at sætte ind på en mere bæredygtig og klimavenlig lokaltransport og man knytter an til de greb som fremtidsorienterede og grønne byer som Portland i USA og Singapore arbejder med for tiden. Vi mener det er en på alle måder god og enkel strategi, der på omkostningsbevidst vis sætter Billund i top på globalt plan hvad angår mobilitet og bæredygtighed. Ved introduktionen af en

busrute kan denne ligeledes tilbyde direkte kontakt mellem distancerede parkeringsarealer, der via bussen kan transportere folk mellem parkeringsarealerne – byen – LEGOLAND og Lalandia. Denne løsning kan på mange måder afhjælpe de parkeringsproblemer der opstår i spidsbelastningsperioden om sommeren. Samtidig sættes der ind på at gøre det mere attraktivt at cykle ved dels at prioritere etablering af cykelruter og cykelstier som supplement til de eksisterende og ved dels at arbejde med et mere bevidst udformet vejhierarki, der inviterer til mere cyklisme, flere fodgængere og dermed en mere bæredygtig og grøn mobilitet i Billund. Også her har Billund alle muligheder for at sætte sig i førersædet på både lokalt og regionalt plan ved at prioritere en sundere og mere bæredygtig måde at bevæge sig rundt i byen på. Det er lykkedes at placere outletcenteret som et boost til det eksisterende handelsliv i bycentrum. Parkeringsmæssigt er dette løst ved at disponere 1 parkeringsplads pr. 50 m² erhvervsareal og 1 parkeringsplads pr. bolig (100 m² boligareal). Trafikalt bevares det vejnet der allerede findes i Billund i dag. Der er altså ikke planlagt med omlægninger af selve vejføringerne. I stedet er der arbejdet detaljeret med vejprofilerne. (se principsnit) Der er tilført flere mindre biveje der forbinder områderne i outletcenteret på tværs af Vejlevej. Ved at lægge outletområdet på begge sider af Vejlevej, føres trafikken nu igennem

byen. Der er mulighed for sideparkering langs Vejlevej, bygningerne ligger tæt ud til gaden og vejprofilet får en meget mere bymæssig karakter med belysning og belægninger. I den eksisterende bymidte åbnes der til åen, så der kan komme et vandelement ind i bymidten. I forbindelse med dette anlæg skal der graves en del i bymidten, og derfor foreslås det at der bygges parkeringskældre under de nye bygninger, der etableres her. Det er fortrinsvis parkering til boligerne der vil finde sted i parkeringskælderen. Parkering til butikker og restauranter vil foregå på terræn og som sideparkering langs med gaden. På Hans Jensensvej er der arbejdet med en decideret pladsdannelse. Der er etableret busholdeplads, og der lægges bygninger tæt ud til gaden. Her skal etableres en særlig belægning og beplantning og der bliver bænke og byinventar til ophold og leg. Hans Jensensvej får på den måde en helt ny karakter. Den bliver det samlende byrum – et strøg. Her findes udlejning af rulleskøjter og cykler til børn i alle størrelser. Her tager den rekreative rute og city ruten begyndelse. Her findes turistbureauet og her findes Billundcenteret og Billund kirke, der får en flot ankomstplads, hvor de nygifte brudepar træder ud! Vi anbefaler at Brugsen også åbner sin facade mod Hans Jensensvej, måske endda placerer indgangen her så handelslivet foregår fra pladsen. På den anden side af gaden tager outletområdet sin begyndelse og i hver sin ende af gaden kan man opleve et arkitektonisk ikonbyggeri der huser hhv. arkitektskole og udstillingscenter & eksperimentarium.

Planudsnit 1:2000

8

Collage fra den ny Hans Jensens Vej



Planudsnit 1:500 9


etape II

etape I

Nye bygninger Parkering Bus

Bus

Rekreativ rute

Rekreativ rute

City rute

City rute

Bycykler etc.

Bycykler etc.

Eksisterende bygninger

Eksisterende bygninger


Implementering I det efterfølgende har vi angivet en foreløbig implementeringsrækkefølge. Vi kan starte allerede på mandag. (se etapeplaner) Fase 1: Skabe mere liv og dermed flere grunde til at besøge Billund midtby: - et outletcenter med et vist fokus på børneprodukter - nye restauranter og cafeer - LEGO Visitors Center - summer camps for børn - flere lejligheder Kickstarte Billunds nye image som videnscenter i relation til børn: - arkitektur- og designskole, - forum for innovation og systematisk kreativitet - akademi for børns udvikling og leg

Fase 2: Skabe mere liv og dermed flere grunde til at besøge Billund midtby: - udstillingscenter og eksperimentarium, - hall of fame & fun, - unikke butikskoncepter; ”Verden i morgen” (blanding af udstilling og salg af de nyeste produkter til børn) og flagskibsbutikker for børn f.eks. LEGO Brand Store. - LEGO Event arena - events og festivals (LEGO byggeevents, First LEGO League konkurrence, LEGO World, etc.) - flere lejligheder Øge grund til bosætning (her tænkes specifik på ansatte og tilknyttede eksperter) - rollemodel børnehospital (behandling og genoptræning) Videreudvikling af Billunds videnscenter i relation til børn: - institut for unge, forældre og samfund - center for sundhed og ernæring

Øge grund til bosætning: - rollemodel skole inklusiv international afdeling

Øge antallet af grunde til at besøge Billund midtby - moderne state-of-the-art mediebutik (mediatek) - ny biograf - nyt forretningshotel Videreudvikling af Billunds videnscenter i relation til børn: - Højskole med fokus på kreativitet og samfund Udnyttelse af den akkumulerede viden om børn til at skabe koncepter, produkter og miljøer til børn: - MarketingHuset - Sikkerheds- og kvalitetssikrings laboratorium - ekspertkonferencer - investormesser

Udnyttelse af den akkumulerede viden om børn til at skabe koncepter, produkter og miljøer til børn - idefabrikken Gøre det endnu mere interessant for gæsterne at færdes i Billund: - Ny Naturpark med amfiteater, fodboldbaner i forskellige størrelser, fodboldgolf, - Vandoplevelser

etape III

Gøre det enklere og mere interessant for gæsterne at færdes i Billund - ”Loopet” et transportsystem der forbinder lufthavn, attraktioner, p-pladser, hoteller og midtbyen. - Stier for gående, cyklende samt rulleskøjter - Cykeludlejning af cykler i alle størrelser - Legelandskaber, skattejagtstier, ”stop-og-oplev”-steder, mv. - Skaterpark

Fase 3

Parkering Bus Rekreativ rute City rute Bycykler etc. Eksisterende bygninger

Etaper 1:7500 10

Nye bygninger


Collage fra pladsen ved Center for sundhed & ernĂŚring


Realisering For at få visionen til at blive til virkelighed anbefaler vi at der udarbejdes en bæredygtig forretningsplan; Der skal skabes alliancer og samarbejde med partnere, både offentlige og private og der skal skabes opbakning fra globale autoriteter. Det tager tid og kræver ressourcer. Det kan kun ske i Billund, men man er nødt til at være ambitiøs og international i alt hvad man skaber, gør og sigter til. Billund er i dag hjemsted for det mest respekterede børnebrand i verden, LEGO. Det har en global autoritet vedrørende børns udvikling, læring og kreativitet. Det er førende indenfor innovation og design og det er i dag arbejdsgiver for opfindere, designere, marketingsfolk og eksperter på et internationalt niveau. Vi synes det er oplagt at bruge dette brand som løftestang for den fremtidige udvikling i Billund. Med denne vision kan der peges på finansiering fra mange forskellige interessenter herunder både kommercielle udviklere, offentlige og private partnerskaber omkring den Internationale skole, Centret for genoptræning, post-kirurgi & terapi og omkring transport, parkering, mv.… Det vil desuden være oplagt at fakulteterne skal kunne tilbyde brugerbetalte kurser og ”master classes” inklusiv stipendiater til studenter fra udviklingslande. Desuden skal de organisere brugerbetalte events og konferencer, producere og publicere media indhold og skabe online indkomster via E-learning og virtuelle konferencer.

Start bylivet allerede 2010 For at starte en udvikling og invitere turisterne og de lokale til at bruge Billund bymidte fra næste sommer kan der allerede nu igangsættes en række initiativer. Her nævnes 3 strategier som hver især tager afsæt i 3 forskellige udgangspunkter og som kan være med til at starte Billund bymidtes nye byliv allerede fra 2010. En Event Strategi - Bymidten i centrum - en kalender for sommerens events og arrangementer, som f.eks. markeder, teater spil, kulturnat og By-night shopping. Hvis der gøres en indsats for at koordinere og arrangere dette, kan både kommercielle og kulturelle kræfter i byen være værter på forskellige måder. Billund borgerne får et fælles mål og sociale netværk skabes i lokalsamfundet. Events i weekenden vil være at foretrække, da Lalandia har den højeste belægning omkring weekenderne.

Et Cykelrute Kort - Et kort over det lokale cykelrute netværk, der belyser de mange kvaliteter der allerede i dag findes i og omkring Billund. Det kan være naturoplevelser, kulturhistorisk steder og seværdigheder som befinder sig i en radius af 20 km. Kortet skal gøre de besøgende opmærksom på det ’rige’ landskab som Midtjylland besidder og som kan opleves ved korte cykelture ud i landskabet. Cykelturismen er stigende og kombinationen af børn, Legoland, Lalandia og cykelferie falder helt i samme tråd. Sammen med Billund bys satsning på grøn, bæredygtig mobilitet vil en fokuseret indsats på cykelområdet – både hvad angår cykelinfrastruktur men også hvad angår mere bløde cykelinitiativer, som Cykelrutekortet – sætte Billund helt frem på landkortet hvad angår initiativ og vilje til at bidrage positivt til Danmarks udvikling til et klimavenligt og miljøvenlig land.

Loopet Bus Rute 1 – Busruten introduceres i et loop mellem Lalandia, Legoland, lufthavnen og Billund By. Den skal sikre tilgængelighed mellem de store attraktioner og selve byen og den skal gøre byen til et synligt knudepunkt både i gadebilledet og på turistmateriale mm. Bussen kan være et symbol på det nye energivenlige Billund og kan ligeledes være med til at understøtte parkerings- strategien i højsæsonen. Danmarks muligheder og behov for at profilere sig på grøn, bæredygtig transport kan finde udtryk i Billund ved at der satses på dette punkt. Der er store profileringsmuligheder forbundet med initiativet ’gratis el-bus’ og også klare medfinansieringsmuligheder. Og vi mener det kan starte straks.

Realisering 11


Forum for innovation og systematisk kreativitet Center for sundhed og ernæring

Arkitektekt- og Design skole

Udstillingscenter og eksperimentarium Ved at sprede fakulteterne ud i byen bliver xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Mediatek og turistinformation Biograf og auditorium

En samlet enhed med fakulteter skaber et kampus i byen

Institut for unge, forældre og samfund Outletområde

Flagskibsbutik for børn

City rute Bycykler etc.

Parkering

Bus

Bus

Rekreativ rute City rute Bycykler etc. Eksisterende bygninger

Rekreativ rute City rute Bycykler etc. Eksisterende bygninger

Collage fra gaden ved Arkitekt- og Designskole

Det grønne

Børnehospital

Skabe mødesteder Det offentlige rum er ikke blot et mellemrum, men et mødested. Det er vigtigt at skabe gode rum for møde. Planlagte såvel som tilfældige. Møder mellem lokale og møder mellem tilflyttere, lokale og turisterne. Skabes der ikke muligheder for disse møder, mistes muligheden for at skabe et godt byliv.

Helhedsplan for Billund bymidte - At skabe verdens første centrum for, om og med børn. Alle byer leder efter noget der kan sætte dem et skridt foran de andre, sætte dem i stand til selv at påvirke udviklingen – med andre ord: alle byer leder efter deres identitet, efter den idé, der kan gøre dem til noget særligt. For Billund er det ikke anderledes. For mange kan Billund lige nu virke som noget, der ikke helt har sin egen identitet, sin egen idé, men snarere som noget, der ligger lige ved siden af en god idé, nemlig Lego og Legoland. Vi tror på, at der ligger en idé lige for næsen af os alle her i Billund, en idé, som faktisk kan gøre Billund by til noget særligt, ikke kun i Danmark, men også i den Nordeuropæiske region, som Billund skal leve af i fremtiden – og måske endda i en global sammenhæng. Ideen tager udgangspunkt i et stærkt samarbejde i byen, som vi tror byen og dens borgere og dens erhvervsliv er parate til at kaste sig ud i. En idé, der tager udgangspunkt i de styrker, der allerede findes kimen til i Billund. I sin kerne består attraktionen Billund i dag, af Legoland og Lalandia, hvor omdrejningspunktet i attraktionerne er underholdning for børn. Vores forslag bygger på at forstærke og udbygge dette aspekt. Der findes i dag, ikke noget sted i verden der har et internationalt forsknings- og vidensmiljø omkring børn. Som Silicon Valley er blevet udgangspunktet for al viden og udvikling indenfor IT, forestiller vi os at Billund kan blive fremtidens internationale vidensklynge om børn. Vi forestiller os at vi samler al den globale viden om børn på et sted. Et sted hvor man underviser og praktiserer, pionerer og eksperimenterer, producerer og konsulterer. Et sted som inviterer og huser verdens mest inspirerende tænkere. Et sted som forbinder og kommunikerer med hele verden om børns behov, ønsker, udvikling, helbred og vilkår. Et sted, en by, Billund.

Billund Børnenes Hovedstad

En vision på dette internationale niveau, kan for alvor skabe det liv der ønskes i Billund bymidte. Og Billund har, til forskel fra mange andre byer, allerede flere af grundstenene til at udvikle dette miljø: Et velfungerende lokalsamfund, der er vant til at håndtere turisme; en god infrastruktur (Billund er den dominerende lufthavn mellem København og Hamborg); Lego og Legoland med et særdeles godt internationalt omdømme; Lalandia - en ny familiepark med overnatningsmuligheder. Og så er Billund et godt og sikkert sted at bo for familier med børn. Visionen og den bærende ide er at udvikle Billund til et globalt centrum FOR, OM og MED børn. Vi har valgt at kalde det ”BILLUND – BØRNENES HOVEDSTAD”. Ideen bygger videre på det solide fundament, der allerede eksisterer i Billund i relation til børn; Legoland, Lalandia og ikke mindst Lego virksomheden, hvoraf sidstnævnte indeholder en oplagt og uudnyttet mulighed for at tiltrække yderligere besøgende til selve Billund. Vores forslag til en helhedsplan for Billund Bymidte tager derfor afsæt i at forstærke den eksisterende by ved at tilføre den noget mere indhold. Bymidten skal tilføres flere boliger, flere butikker og flere erhvervsmuligheder, men det giver ikke alene liv til bymidten. Der skal være et bæredygtigt forretningsgrundlag for at give det liv og dette forretningsgrundlag er visionen om Billund som Børnenes Hovedstad. Udover at bygge videre på det handels- og kulturliv der allerede findes i Billund bymidte i dag, forudsætter ideen udbygning af nye institutioner og attraktioner samt udvikling af en koncentreret midtby fyldt med interessante destinationer, som vil tiltrække såvel gæster som byens beboere. Helt konkret indbyder visionen til at der over tid etableres følgende nye midtby elementer: Et nyt videncenter for, om og med børn; Nye underholdningsaktiviteter; Et nyt børnehospital og en ny international skole; Et nyt business center, samt et forstærket fokus på turistattraktioner og Billund som ferieby. Den traditionelle planmæssige løsning på dette er, at etablere et campusområde, en isoleret del af byen hvor alt dette kan finde sted. Sådan har man gjort mange andre steder og samtidig spildt en oplagt mulighed for at styrke den eksisterende by. Billund har bedt om en plan for midtbyen og det er vores opfattelse, at lige præcis den vision vi præsenterer, kan styrke midtbyen og gøre Billund bymidte og Billund by til en destination på europæisk niveau. Derfor foreslår vi at Billund gør det anderledes. Vi foreslår at denne nye vision – Billund som Børnenes Hovedstad - integrerer alle de nye aktiviteter og tiltag i den eksisterende bymidte. Vi skaber plads til studenterboliger, forskerboliger og hotel i bymidten. Vi skaber muligheder for almindelige indkøb i bymidten, men samtidig også muligheder for indkøb af produkter der henvender sig direkte til børn og til de der arbejder med børn.

Integrere og udfolde ankerpunkter i byens struktur og uderum Alle funktioner skal indtænkes ind i byen som struktur. Det er vigtigt bevidst at placere forsider og bagsider for alle bygninger. Ankerpunkterne bliver særligt vigtige, idet disse er særlige eventskabende funktioner som kan invitere ’alle’ indenfor. Events der er interessante for borgerne såvel som turisten.

Skabe en by der er tilgængelig for alle og hvor transportmulighederne er mange ting Mobilitet er et kodeord. Skabes der mange muligheder for at transportere sig rundt, så gøres aktiviteterne mere tilgængelige. F.eks. at bussen muliggør at turisten kommer ’de rigtige steder hen’ og at etablering af cykelruter i hele Billund muliggør at børnene (samt voksne) let kan komme fra A til B.

Skabe en klarhed i by-strukturen At gøre byen ’let læselig’ for den forståelse som turisterne får af byen. Ruter, destinationer, funktioner og aktiviteter skal skiltes på en enkle måde så læsningen kan ske på mange niveauer både for turisten og for borgeren.

Selve forskningen og uddannelsen kommer ikke til at foregå i én stor universitetsbygning, men i bygninger placeret rundt omkring i bymidten. På den måde omdannes Billund bymidte til en vidensklynge hvor international forskning, formidling og undervisning foregår side om side med det daglige liv i Billund by. Med denne vision vil livet i Billund bymidte være båret af: x x x x x x x x x x

At midtbyen bliver et besøgsmål på linje med LEGOLAND og Lalandia At der skabes nye beskæftigelsesmuligheder på højt niveau At der etableres nye ”state-of-the-art” uddannelsesfaciliteter En fornyet, fokuseret og bæredygtig bymidte, som tilbyder et righoldigt handels- og serviceudbud En forstærket bymæssig attraktivitet og charme via æstetisk byudvikling baseret på designstandarder og rammer med fokus på by- og livskvalitet Sikring af ejendomsmarkedet og øget tilflytning med baggrund i øget attraktivitet En profitabel konferenceturisme året rundt En styrket lufthavn og øgede skatteindtægter Global anerkendelse for innovation, byplanlægning og fremtidssikring Ejerskab til en uvurderlig international marketing platform

Konkrete løsningsforslag Billund bliver stedet der indeholder en lang række interessante attraktioner og fritidsmuligheder. De enkelte elementer i visionen spiller sammen og styrker hinanden gensidigt. Fakulteter, tænke-tanke og hospitalet vil tiltrække en række højtuddannede eksperter fra ind- og udland. Hvis disse skal bosætte sig i Billund er det nødvendigt at vi etablerer et internationalt uddannelses tilbud. En bymidte fyldt med liv og fritidsmuligheder er ligeledes en forudsætning for at fastholde nuværende og tiltrække nye beboere. Samtidigt er det nødvendigt at skabe en bymidte som er interessant for byens gæster – det store potentiale for øget kendskab og indtægt, som Billund er særlig om at have – idet beboergrundlaget i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at bære en bymidte med de ambitioner der forudsættes i visionen og som kan være med til for alvor at placere byen Billund på verdenskortet. Videnscenter (placeringen angivet med gult på planen) Videnscenteret er tænkt som uddannelses- og forskningstilbud indenfor fem forskellige områder eller fakulteter, for at bruge et begreb fra uddannelsesverdenen. Vi forudser at der kan opstå spændende og innovativt samarbejde mellem de enkelte fakulteter. 1. En arkitekt- og designskole. Skolen skal blive verdens første arkitekt- og designskole med fokus på børn. Skolen skal være førende når det gælder viden vedrørende innovation, research og testmarkedsføring til børn. Her skal undervises i design og udvikling af produkter, fysiske rammer, oplevelser og produktsikkerheds standarder til børn. Samtidig kan der tilbydes efteruddannelse og karriereforløb. Skolen tænkes som et ikonbyggeri i international arkitektonisk kvalitet. Skolen er placeret ved starten af Hans Jensens vej og vil skabe en flot markering af indgangen til bymidten og sende signaler om kreativitet. 2. Et forum for innovation og systematisk kreativitet. Dette forum skal blive det globale center for viden, trends og indsigt om leg, formativ robotics og computerspil. Det skal være på forkant når det gælder innovation, udvikling, research, produktsikkerhed og produkt testning. Det er målet, at det kan blive en internationalt anerkendt uddannelsesinstitution i relation til professionelle som arbejder med forretningsområder med børn som målgruppe. Dette forum får sit naturlige hjemsted i forbindelse med udviklingsafdelingen hos LEGO. 3. Et akademi for børns udvikling og leg. At blive et globalt center for “vidensdeling” når det gælder Kreativ Indlæring. At tilbyde lærere overalt i verden redskaber, indsigt, research, eksempler og råd til hvordan man udvikler det kreative potentiale i børn på tværs af samtlige fag. Akademiet kan også støtte opbygningen og udviklingen af en Rollemodel International Skole. Akademiet er placeret

Skabe et vej og gade hieraki Skabe et gade og vej hierarki der matcher byens profil. Gader og veje skal invitere gående såvel som biler med i byen. Her er det bylivet og børnene der er i fokus, hvilket betyder at biltrafikken bør underordne sig og derfor nedtones.

Skabe et integreret netværk af pladser og byrum. Skabe mange offentlige rum og pladser for at i mødekomme, udfordre og muliggøre ’leg og kreativitet’ for børnene i Børnenes Hovedstad. Et netværk af gode pladser til leg vil styrke nysgerrigheden og bevægelsen rundt i Billund. Pladserne tænkes ligeledes ind i området udenfor konkurrence området, for på den måde at samle, integrere og styrke hele Billund.

Skabe bevægelsesmønstre der samler og danner serier af gode oplevelser Skabe ruter og serier af oplevelser, der inviterer til leg, spil og interaktion. Ruter der forbinder Billund by til ankerpunkterne Lalandia og Legoland.

i forbindelse med Enggårdsskolens idrætshal, hvor der også bygges lokaler til fitnessfaciliteter og indendørs skater hal til brug for Billunds borgere og for turister. 4. Et institut for unge, forældre og samfund. Instituttet skal være et videnscenter vedrørende mentale, psykiske og psykologiske udviklings-problemer i relation til børn. Det skal blive den førende tænke-tank vedrørende forældrerolle, familieinteraktion, samfundets påvirkning ifm. Børns udvikling. Instituttet kan tilbyde stimulerende ”Børn og forældre programmer” og fastholde ‘best practices’ når det gælder om at hjælpe udsatte, misbrugte eller kriminelle børn, samt børn udsat for forældre svigt og “single” familie udfordringer. Instituttet er placeret ved Billund centeret og rummer også en højskolefunktion. Højskolen vil rette sig mod en bred målgruppe, der ønsker at tilegne sig viden om børn. Instituttet kan desuden drage stor nytte af både mediatek, bibliotek og kirke. 5. Et center for sundhed og ernæring. At blive et videnscenter for hvordan man hjælper børn med at overvinde de fysiske og psykiske traumer som følge af sygdom og ulykker. Det kan støtte opbygning og udviklingen af et Rollemodel Center for genoptræning, postkirurgi og terapi af Børn. Det kan være den dynamiske kraft når det gælder om at promovere sund livsstil samt at bekæmpe overvægt blandt børn, ved at tilbyde viden og research, etc. Der kan være mulighed for kursus i madlavning og børnekost. Måske kan der etableres en restaurant hvor der tilberedes og serveres retter med særlig fokus på børns sundhed og smag. Centeret får i første omgang sin placering i Rådhuscenteret, men kan evt. senere fungere i forbindelse med børnehospitalet. De tre første (1, 2, 3) er der allerede i dag særlige forudsætninger tilstede i Billund for – ikke mindst igennem Lego – at få udviklet og etableret. De to sidste (4 & 5) knytter an til det eksisterende potentiale og fokus på børn og er samtidig udtryk for, at Billund tager hånd om udfordringer, man efterspørger løsninger på, på både regionalt, nationalt og internationalt plan. Billund træder med andre ord i karakter på den store scene. Underholdningsaktiviteter(placeringen angivet med orange på planen) I midtbyen etableres også en række underholdningsaktiviteter der alle har et tilsnit af leg og læring. Mellem torvet og Billundcenteret bygges der et udstillingscenter og eksperimentarium. Centeret vil være vært for gæsteudstillinger fra verdens førende museer – feks. fra Londons naturhistoriske museum, Københavns eksperimentarium eller Boston videnskabsmuseum. Her etableres også en dynamisk ”hall of fame & fun” der fejrer de mennesker der har gjort en ekstraordinær og vedvarende forskel til gavn for børns udvikling, velbefindende og miljø. Dette byggeri tænkes som et ikonbyggeri, tegnet af en international arkitekt, for at markere bygningen som noget særligt og hæve dens attraktionsværdi. Pladsen foran bygningen fungerer også som en udstillingsflade, så udstillingerne kan ses i gadebilledet. I forbindelse med Billundcenteret etableres et mediatek/butikskoncept der udstiller og sælger de nyeste produkter og ideer fra hele verden til børn og unge. Samtidig er det en mediebutik der servicerer de omkringliggende fakulteter. Her placeres også byens turistinformation. På den måde kan mediateket også servicere turisterne med information om attraktionerne i Billund. Selve Billund midtby skal gøres til et centrum for arrangementer for, om og med børn. Her kan holdes events og festivals (LEGO byggeevents, First LEGO League konkurrence, LEGO World, etc.), summer camps for børn, ekspertkonferencer og investormesser. Torvet i Billund bliver udgangspunktet for dette og derfor bygges der her, en overdækket scene. Ved at afspærre området omkring tovet for biler ved særlige arrangementer, kan hele området omdannes til festivalområde. På torvet står selvfølgelig også byens juletræ. Den rekreative rute I Billund etableres der også et væld af gratis aktiviteter for børn i alle aldre, som gør forbindelserne mellem de forskellige områder og attraktioner til en oplevelse og en fornøjelse. Der skabes en stiforbindelse der forbinder Lalandia, Legoland og bymidten som vi kalder den rekreative rute. Langs den rekreative rute findes der Legelandskaber, skattejagtstier, ”stop-og-oplev”-steder, kæmpe skaterpark, ny naturpark med amfiteater, fodboldbaner til børn i forskellige størrelser, fodboldgolf og vandoplevelser. Skulptur stien som er en stærk karakter i Billund i dag, indgår i den nye stiforbindelse. At samle legepladser, sociale mødesteder, sports faciliteter og skulpturer i et og samme netværk forstærker oplevelsen af det rekreative netværk, der vil fremstå dynamisk, integrerende og attraktiv for alle aldersgrupper. Børnehospital og international skole I Billund bygges Danmarks første børnehospital for genoptræning og terapi. Med det klart definerede mål at hjælpe børn med at overvinde

Omdanne centrale rundkørsler til lysregulerede kryds for at opnå større tæthed mellem husene Skabe kryds der signalerer at man er ankommet til byen Billund. Lyskryds er let forståelige overgange, der sikrer at børn og cyklister færdes sikkert i traffikken.

Bygninger i bymidten Skaber liv i gadeplan med åbne butiksfacader. Øvrige etager med boliger har altaner og karnapper der skaber liv i højden.

Fakulteterne som særlige karakterer i Billunds bymidte Fakulteterne er synlige i byens miljø. Funktionerne i stueetagerne er udadvente og inddragende så de invitere både borgeren og turisten.

traumerne efter sygdomme eller operationer, bliver børnehospitalet et vigtigt kompetencecenter både hvad angår behandling og ressourcer. De nærtliggende ferieboliger i Lalandia og attraktionerne i Legoland giver familierne til de unge patienter mulighed for at tilbringe langt mere kvalitets tid sammen i den afgørende restitutionsperiode efter en alvorlig sygdom. Børnehospitalet placeres i grønne omgivelser og med udsigt til det grønne festivalområde med badesø, aktivitetsbaner og legelandskaber. Der er gåafstand til Legoland og Lalandia. I det grønne område etableres en International skole i forbindelse med en ny folkeskole for Billunds borgere til erstatning for Enggårdsskolen. Med etablering af videncentret er der et stadig større behov for at kunne uddanne børn af en voksende international arbejdsstyrke. Et behov der kræver internationalt anerkendte læseplaner og undervisningsfaciliteter af højeste kvalitet. Den internationale skole bliver frontløber inden for såvel kreative undervisningsmetoder som fysisk og psykisk uddannelsesmiljø. Den internationale skole kan i begyndelsen etableres som en del af Enggårdsskolen, men tænkes på sigt etableret som en selvstændig, kreativ skolebygning i høj arkitektonisk kvalitet. Businesscenter I umiddelbar tilknytning til midtbyen forventes visionen at medføre en lang række nye forretningsmuligheder både for nye og eksisterende virksomheder. Businesscentret er en slags rugekasse og bofællesskab for nystartede virksomheder med fokus på udvikling, salg og markedsføring af produkter og ydelser til børn. Vi kalder det Idefabrikken. Som støttefunktioner udover HR, Finans, jura etc. findes i Idefabrikken også MarketingHuset (støtte til salg og markedsføring til børn, herunder etiske regler) og et Sikkerheds- og kvalitetssikrings laboratorium (produkt testning). Businesscenteret kan bruge de tilgængelige ressourcer i Børnenes hovedstad til at udvikle nye produkter. Billund som ferieby Med visionen om Børnenes Hovedstad, vil der blive stadig flere grunde til at besøge og more sig i Billund. I bymidten etableres et nyt hotel for forretningsfolk og turister. Hotellet placeres i byens hjerte i forbindelse med Rådhuscenteret som en 4 etager høj bygning. Hotellets foyer vender ud mod torvet, hvorfra taxaer kan køre gæsterne til og fra lufthavnen. På øverste etage findes en bar med udsigt over Billund.

Fakulteter som et campusområde.

Den rekreative rute samler de 6 primære områder i Billund bymidte.

Et fuldt udbygget outletområde i 2 etager samt akademi for børns udvikling og leg udgør i helhedsplanen 46.000 m². Det samlede parkeringsareal udgør i dette område 930 parkeringspladser. Vælger man at lave outletcenteret i en etage og i stedet bygge boliger og erhverv på 1. sal vil det svare til 23.000 m², hvilket stemmer nogenlunde overens med konkurrenceprogrammets efterspurgte 22.000 m². Koncept for Billund Bymidte For at sikre, at den eksisterende by samtidig med at den tilføres nye aktiviteter og byggemuligheder også tilføres et attraktivt bymiljø er der udviklet et kvalitetsværktøj, bestående af 12 principper (se diagrammer). De 12 principper bruges både i forhold til den aktuelle vision og planen for dens gennemførelse, men er også anvendelige til al fremtidig udvikling i Billund og kan bruges som et redskab når de enkelte lokalplaner og masterplaner skal udarbejdes for området. Kvalitetsværktøjets principper er udviklet på baggrund af forskning i menneskers adfærd i byer verden over. De er robuste og afprøvede i både store og mindre byer i hele verden, og har vist sig at kunne skabe grundlaget for fornyelse af bymidter og intensivering af by- og livskvalitet i det hele taget. For at skabe en højere bykvalitet skaber vi nye forbindelser og attraktive destinationer og nye steder hvor mennesker mødes og får positive oplevelser af at være i byens rum. Vi skaber højere bykvalitet ved at skabe nærhed og menneskelighed i skala, både hvad angår husenes højde men også hvad angår rummet mellem husene, så der sættes ind på at skabe sammenhæng og rumlighed, som mennesker vil have det godt med at opholde sig i. Og især gør vi det ved at samle, at integrere og at respektere og udnytte den menneskelige skala og de menneskelige dimensioner i arbejdet med at udvikle Billund bymidte til et sted præget af et attraktivt bymiljø. Med principper som disse som de bærende for udviklingen af Billund bymidte er vi overbeviste om, at kimen er lagt til en udvikling af et kvalitativt byrum og bymiljø med fokus på mennesker. Og dette fokus på bykvalitet, bymiljø og mennesker i sammenhæng med de nye aktiviteter Billund tilføres i visionen, er der også lagt vægt på, at den kommende udvikling skal være til gavn og glæde for både nuværende som kommende beboere samt for byens gæster. Alle får noget ud af det, når Billund satser på at skabe et attraktivt bymiljø.

Outletcenteret er i helhedsplanen placeret som et sammenhængende butiksområde, der knytter sig til den eksisterende by. Outletcenteret tænkes i sin arkitektur som mindre bygningskroppe med passager igennem bygningerne. Facaderne er åbne og imødekommende. Bygningshøjderne er tilpasset det eksisterende Billund og outletcenteret udgøres derfor af 2- og 3 etagers bygninger. Der forslås boliger øverst, så outletområdet ikke udelukkende bliver et handelsområde, men rummer liv døgnet rundt. Outletbutikkerne kunne tænkes at indeholde designeroutlet af børneprodukter, så det underbygger tanken om børnenes hovedstad. I området placeres også en flagskibsbutik med legetøj fra verdens mest kendte legetøjsproducenter. Restauranter og cafeer blandes med outletbutikkerne, der også kan rumme butikskoncepter hvor der både er salg og udstilling af fremtidens produkter til børn. Området kommer til at indeholde handel og underholdning på samme tid. Derfor er det også naturligt at etablere Billunds nye biograf i outletområdet. Biografen er tænkt med ”dobbelt facade”. Der kan vises film uden på bygningen som ”open air” forestillinger hvor man fra en amfiscene kan følge filmen. Der kan naturligvis også vises film indendørs, men her fungerer biografsalen også som arena for 3D events og som auditorium i forbindelse med forelæsning på arkitektskolen eller for forskere.

Bevægelser, Struktur og Forbindelser

At placere outletcenteret på dette sted, skaber efter vores mening den bedste og mest levende bymidte. Den gamle og den nye bymidte smelter sammen hen over Jens Hansens vej og kunder og turister ledes naturligt fra outletområdet til bymidten og omvendt. Dette kan skabe en stærk handelsmæssig synergieffekt, hvor turister der ikke havde planlagt at handle, ledes til ouletområdet. Konsekvensen af at lægge outletcenteret i bymidten er, at der skal rives bygninger ned. Det drejer sig dog i første omgang om en ældre landbrugsejendom, nogle villaer og mindre erhvervslokaler. Dette har naturligvis en omkostning, men omfanget af denne nedrivning vurderes dog at være begrænset i forhold til den indvirkning outletcentrets placering vil få på Billund. Outletcenteret tænkes udbygget etapevis og i første etape kan de eksisterende boligblokke i området blive liggende.

Facaderne i bygaderne er åbne og imødekommende, så man kan se hvad der sker bag facaderne i form af aktiviteter og for at opnå en oplevelsesrig rute i byen, der sikrer at vinduesshopping og følelsen af tryghed er maksimal hele døgnet. Trygheden i byen sikres yderligere ved at placere boligerne på toppen af alle butiks- og erhvervslokaler, da dette bevirker at passiv overvågning – et af de stærkeste kriminalpræventive greb – er en selvfølgelighed i byen.

City ruten er en bevægelse der sikrer en oplevelse af byen og af de bymæssige kvaliteter, som Billund bliver udstyret med. Bevægelsen i de nye byrum, præget af nærhed og menneskelig skala, skal drage de besøgende og de lokale til at slentre igennem byen og opleve gode, dynamiske og spændende byrum via interessante gadeforløb. City ruten kan (hvis det ønskes) gøres bilfri ved særlige lejligheder og i forbindelses med turisterne indtræden og i spidsbelastnings perioder. Dette kan medvirke til, at gaderummene bliver endnu mere børnevenlige, og at stemningen i gaderummene yderligere kan indtages og inddrages til både kulturelle og kommercielle formål som f.eks. markeder, udesalg, udeservering, gøgl og festivals. Det er et greb der med stor succes benyttes i flere byer rundt om i verden, og som både skaber oplevelser og nye muligheder men især er udtryk for, at man vil beboerne og byens gæster det godt, ved at skabe mulighed for at opleve byen i sikkerhed og tryghed og med maksimalt fokus på den menneskelige skala.

Parkeringsstrategi og trafik

Den forslåede placering kan lade sig gøre inden for den gældende planlovgivning, og outletcenteret kan derfor umiddelbart realiseres. Skal Outletcenteret placeres uden direkte sammenhæng til den eksisterende bymidte kræver det lovændringer. Skulle dette alligevel vise sig muligt, er helhedsplanen strikket sådan sammen, så der forholdsvis let kan ske et bytte mellem den planlagte Internationale skole og outletcenteret.

Projektets parkeringsstrategi tager afsæt i, at den parkerede bil ikke bringer byen yderlige kvaliteter, end at den enkelte bilist kommer af med bilen. Derfor ’gemmes’ størstedelen af parkeringen i bygningernes indre gårdrum, hvilket betyder, at der i bygaderne kun forefindes parkering i tidsbegrænset omfang samt plads for af og pålæsning. Parkeringspladserne i bygningernes indre gårdrum kan justeres efter behov, og rummene kan for så vidt også indtages til anden brug (events) ved særlige lejligheder.

I Billund Centrum er der i helhedsplanen etableret mulighed for 14.000 m² nybyggeri. Der er tilføjet ca. 320 nye parkeringspladser, heraf nogle i parkeringskælder.

Vi foreslår, at den eksisterende og overordnede vejstruktur, som allerede i dag i princippet knytter Billund bymidte, Legoland og Lalandia

Samtidig sættes der ind på at gøre det mere attraktivt at cykle ved dels at prioritere etablering af cykelruter og cykelstier som supplement til de eksisterende og ved dels at arbejde med et mere bevidst udformet vejhierarki, der inviterer til mere cyklisme, flere fodgængere og dermed en mere bæredygtig og grøn mobilitet i Billund. Også her har Billund alle muligheder for at sætte sig i førersædet på både lokalt og regionalt plan ved at prioritere en sundere og mere bæredygtig måde at bevæge sig rundt i byen på. Det er lykkedes at placere outletcenteret som et boost til det eksisterende handelsliv i bycentrum. Parkeringsmæssigt er dette løst ved at disponere 1 parkeringsplads pr. 50 m² erhvervsareal og 1 parkeringsplads pr. bolig (100 m² boligareal). Trafikalt bevares det vejnet der allerede findes i Billund i dag. Der er altså ikke planlagt med omlægninger af selve vejføringerne. I stedet er der arbejdet detaljeret med vejprofilerne. (se principsnit) Der er tilført flere mindre biveje der forbinder områderne i outletcenteret på tværs af Vejlevej. Ved at lægge outletområdet på begge sider af Vejlevej, føres trafikken nu igennem byen. Der er mulighed for sideparkering langs Vejlevej, bygningerne ligger tæt ud til gaden og vejprofilet får en meget mere bymæssig karakter med belysning og belægninger.

I det efterfølgende har vi angivet en foreløbig implementeringsrækkefølge. Vi kan starte allerede på mandag. (se etapeplaner) Fase 1: Skabe mere liv og dermed flere grunde til at besøge Billund midtby: - et outletcenter med et vist fokus på børneprodukter - nye restauranter og cafeer - LEGO Visitors Center - summer camps for børn - flere lejligheder Kickstarte Billunds nye image som videnscenter i relation til børn: - arkitektur- og designskole,

Fakulteter Infotainment

Rådhustorvet

Collage fra pladsen ved biograf , outlet, auditorium

Ptincipsnit 1:500

Snit A-A Snit C-C Urban ”indre” by gade: Ny type i Billund Gaderummets ca. bredde: 20 meter En gå-gade med butikker på begge sider. Enkel by-inventar Direkte adgang fra gaden til bygningerne Af- og pålæsning tilladt mellem 8.00-11.00 Belysning: comfort for fodgængere og cyklister

Snit B-B

Nedfotograferede plancher

Gøre det enklere og mere interessant for gæsterne at færdes i Billund - ”Loopet” et transportsystem der forbinder lufthavn, attraktioner, p-pladser, hoteller og midtbyen. - Stier for gående, cyklende samt rulleskøjter - Cykeludlejning af cykler i alle størrelser - Legelandskaber, skattejagtstier, ”stop-og-oplev”-steder, mv. - Skaterpark Fase 2: Skabe mere liv og dermed flere grunde til at besøge Billund midtby: - udstillingscenter og eksperimentarium, - hall of fame & fun, - unikke butikskoncepter; ”Verden i morgen” (blanding af udstilling og salg af de nyeste produkter til børn) og flagskibsbutikker for børn f.eks. LEGO Brand Store. - LEGO Event arena - events og festivals (LEGO byggeevents, First LEGO League konkurrence, LEGO World, etc.) - flere lejligheder Øge grund til bosætning (her tænkes specifik på ansatte og tilknyttede eksperter) - rollemodel børnehospital (behandling og genoptræning) Videreudvikling af Billunds videnscenter i relation til børn: - institut for unge, forældre og samfund - center for sundhed og ernæring

På Hans Jensensvej er der arbejdet med en decideret pladsdannelse. Der er etableret busholdeplads, og der lægges bygninger tæt ud til gaden. Her skal etableres en særlig belægning og beplantning og der bliver bænke og byinventar til ophold og leg. Hans Jensensvej får på den måde en helt ny karakter. Den bliver det samlende byrum – et strøg. Her findes udlejning af rulleskøjter og cykler til børn i alle størrelser. Her tager den rekreative rute og city ruten begyndelse. Her findes turistbureauet og her findes Billundcenteret og Billund kirke, der får en flot ankomstplads, hvor de nygifte brudepar træder ud! Vi anbefaler at Brugsen også åbner sin facade mod Hans Jensensvej, måske endda placerer indgangen her så handelslivet foregår fra pladsen. På den anden side af gaden tager outletområdet sin begyndelse og i hver sin ende af gaden kan man opleve et arkitektonisk ikonbyggeri der huser hhv. arkitektskole og udstillingscenter & eksperimentarium.

Collage fra pladsen ved Center for sundhed & ernæring

Gade igennem outlet område Gaderummets ca. bredde: 20-25 meter Aktive / visuelle facader Indgange mod gaden Træer og armaturer langs vejen - ingen off. bænke Parkering på bygningernes bagside. Belysningen skal tage særlig højde for cykel trafik og fodgænger trafik.

Øge grund til bosætning: - rollemodel skole inklusiv international afdeling

I den eksisterende bymidte åbnes der til åen, så der kan komme et vandelement ind i bymidten. I forbindelse med dette anlæg skal der graves en del i bymidten, og derfor foreslås det at der bygges parkeringskældre under de nye bygninger, der etableres her. Det er fortrinsvis parkering til boligerne der vil finde sted i parkeringskælderen. Parkering til butikker og restauranter vil foregå på terræn og som sideparkering langs med gaden.

Implementering

Collage fra området ved Akademi for børns udvikling og leg

Oplevelsen af at ankomme til Billund indre by forstærkes på vejen ind mod centrum.

- forum for innovation og systematisk kreativitet - akademi for børns udvikling og leg

sammen, udnyttes i en ny lokal trafikstrategi, hvor en el-drevet, reklamefinansieret og gratis bus (måske fra Dong Energy’s elbilprojekt Better Place) gør det muligt for folk nemt at komme fra Legoland og Lalandia til den nye Billund bymidte. Vi kalder turen rundt mellem de tre attraktioner – de to eksisterende attraktioner, Legoland og Lalandia, og den nye attraktion, Billund bymidte – for ’Loopet’. ’Loopet’ er et nyt transportsystem der medvirker til at Billund sænker behovet for at bruge privat bil for at komme rundt i byen. Man udnytter eksisterende muligheder til at sætte ind på en mere bæredygtig og klimavenlig lokaltransport og man knytter an til de greb som fremtidsorienterede og grønne byer som Portland i USA og Singapore arbejder med for tiden. Vi mener det er en på alle måder god og enkel strategi, der på omkostningsbevidst vis sætter Billund i top på globalt plan hvad angår mobilitet og bæredygtighed. Ved introduktionen af en busrute kan denne ligeledes tilbyde direkte kontakt mellem distancerede parkeringsarealer, der via bussen kan transportere folk mellem parkeringsarealerne – byen – Legoland og Lalandia. Denne løsning kan på mange måder afhjælpe de parkeringsproblemer der opstår i spidsbelastningsperioden om sommeren.

Collage fra den ny Hans Jensens Vej

Principsnit ved International skole & folkeskole

BILLUND INDRE BY

-

-

Fakulteter som en del af Billund Bymidte.

Collage fra

Hans Jensens Vej: en bygade Gaderummets ca. bredde: 15 meter Aktive facader mod gaden By inventar i særlige zoner, som er markeret med særlig belægning. Stoopested for Loopet Bus Rute 1 Parkering i gaden Belysning: særlig belysning for både biltrafik og cyklister og fodgængere

LALANDIA VANDLAND

BILLUND INDRE BY

-

Udnyttelse af den akkumulerede viden om børn til at skabe koncepter, produkter og miljøer til børn - idefabrikken Gøre det endnu mere interessant for gæsterne at færdes i Billund: - Ny Naturpark med amfiteater, fodboldbaner i forskellige størrelser, fodboldgolf, - Vandoplevelser Fase 3

Øge antallet af grunde til at besøge Billund midtby - moderne state-of-the-art mediebutik (mediatek) - ny biograf - nyt forretningshotel Videreudvikling af Billunds videnscenter i relation til børn: - Højskole med fokus på kreativitet og samfund Udnyttelse af den akkumulerede viden om børn til at skabe koncepter, produkter og miljøer til børn: - MarketingHuset - Sikkerheds- og kvalitetssikrings laboratorium - ekspertkonferencer - investormesser

Planudsnit 1:500

Situationsplan 1:2000

www.billundcapitalofchildren.com

ANKOMST TIL BILLUND BY

LALANDIA VANDLAND

LALANDIA SOMMERHUS BY

ANKOMST TIL BILLUND BY

Skabe en intens by Samle byens funktioner Skabe tætte gaderum og pladser for at styrke den rumme- Som en hoved regel for planen er det vigtigt at samle i stedet lige oplevelse af at være i byen. for at sprede. Dette betyder at samles funktioner omkring fx Styre oplevelsen af byen ved at skabe aktive facader langs en gade så skabes en synergieffekt der kommer hele byen de vigtige ruter til gode.

International skole

LEGOLAND

BOLIGER, LEGO FABRIK & KONFERRENCE

BILLUND CENTRUM

BILLUND ERHVERSPARK

Den rekreative rute

Businesscenter

Diagrammer

Fakulteter

Eksisterende bygninger

Nye bygninger

Parkering

etape III

Rekreativ rute

Nye bygninger

12 principper

Akademi for børns udvikling og leg

etape II

etape I

Bus

Byen skal samles og forbindelserne på tværs af Vejlevej skal styrkes for at modarbejde Vejlevej som barriere.

Realisering For at få visionen til at blive til virkelighed anbefaler vi at der udarbejdes en bæredygtig forretningsplan; Der skal skabes alliancer og samarbejde med partnere, både offentlige og private og der skal skabes opbakning fra globale autoriteter. Det tager tid og kræver ressourcer. Det kan kun ske i Billund, men man er nødt til at være ambitiøs og international i alt hvad man skaber, gør og sigter til. Billund er i dag hjemsted for det mest respekterede børnebrand i verden, LEGO. Det har en global autoritet vedrørende børns udvikling, læring og kreativitet. Det er førende indenfor innovation og design og det er i dag arbejdsgiver for opfindere, designere, marketingsfolk og eksperter på et internationalt niveau. Vi synes det er oplagt at bruge dette brand som løftestang for den fremtidige udvikling i Billund. Med denne vision kan der peges på finansiering fra mange forskellige interessenter herunder både kommercielle udviklere, offentlige og private partnerskaber omkring den Internationale skole, Centret for genoptræning, post-kirurgi & terapi og omkring transport, parkering, mv.… Det vil desuden være oplagt at fakulteterne skal kunne tilbyde brugerbetalte kurser og ”master classes” inklusiv stipendiater til studenter fra udviklingslande. Desuden skal de organisere brugerbetalte events og konferencer, producere og publicere media indhold og skabe online indkomster via E-learning og virtuelle konferencer. Start bylivet allerede i 2010 For at starte en udvikling og invitere turisterne og de lokale til at bruge Billund bymidte fra næste sommer kan der allerede nu igangsættes en række initiativer. Her nævnes 3 strategier som hver især tager afsæt i 3 forskellige udgangspunkter og som kan være med til at starte Billund bymidtes nye byliv allerede fra 2010. En Event Strategi - Bymidten i centrum - en kalender for sommerens events og arrangementer, som f.eks. markeder, teater spil, kulturnat og By-night shopping. Hvis der gøres en indsats for at koordinere og arrangere dette, kan både kommercielle og kulturelle kræfter i byen være værter på forskellige måder. Billund borgerne får et fælles mål og sociale netværk skabes i lokalsamfundet. Events i weekenden vil være at foretrække, da Lalandia har den højeste belægning omkring weekenderne. Loopet Bus Rute 1 – Busruten introduceres i et loop mellem Lalandia, Legoland, lufthavnen og Billund By. Den skal sikre tilgængelighed mellem de store attraktioner og selve byen og den skal gøre byen til et synligt knudepunkt både i gadebilledet og på turistmateriale mm. Bussen kan være et symbol på det nye energivenlige Billund og kan ligeledes være med til at understøtte parkerings- strategien i højsæsonen. Danmarks muligheder og behov for at profilere sig på grøn, bæredygtig transport kan finde udtryk i Billund ved at der satses på dette punkt. Der er store profileringsmuligheder forbundet med initiativet ’gratis el-bus’ og også klare medfinansieringsmuligheder. Og vi mener det kan starte straks. Et Cykelrute Kort - Et kort over det lokale cykelrute netværk, der belyser de mange kvaliteter der allerede i dag findes i og omkring Billund. Det kan være naturoplevelser, kulturhistorisk steder og seværdigheder som befinder sig i en radius af 20 km. Kortet skal gøre de besøgende opmærksom på det ’rige’ landskab som Midtjylland besidder og som kan opleves ved korte cykelture ud i landskabet. Cykelturismen er stigende og kombinationen af børn, Legoland, Lalandia og cykelferie falder helt i samme tråd. Sammen med Billund bys satsning på grøn, bæredygtig mobilitet vil en fokuseret indsats på cykelområdet – både hvad angår cykelinfrastruktur men også hvad angår mere bløde cykelinitiativer, som Cykelrutekortet – sætte Billund helt frem på landkortet hvad angår initiativ og vilje til at bidrage positivt til Danmarks udvikling til et klimavenligt og miljøvenlig land.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.