AART / Redefining architecture

Redefining architectureTM

For os handler arkitektur ikke kun om form. Det handler først og fremmest om effekt. Om at omsætte vores kunders visioner til arkitektur med målbar og mærkbar effekt, så vi bevæger deres verden i en mere berigende og bæredygtig retning.

Profil

CEO Torben Skovbjerg Larsen holder foredrag om vores redefinerende tilgang til arkitektur.

Forankret i den nyeste forskning

Ikke alene genbesøger vi vores opfør te projekter for at lære af dem og løfte effektbaseret viden ind i udviklingen af nye projekter. Vi samarbejder også med Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet om hele tre erhvervs-ph.d.-projekter. Vores råd givning er derfor solidt forankret i den nyeste forskning om, hvordan vi med arkitekturen kan skabe størst mulig effekt – socialt, økonomisk og miljømæssigt.

Målbar og mærkbar effekt

Vi skaber målbar og mærkbar effekt. Det er løftet til vores kunder, som driver vo res arbejde med arkitektur hver dag i alt, hvad vi gør – fra den indledende dialog til den arkitektoniske eksekvering og det opfølgende genbesøg. For ja, vores trang til at skabe er aldrig uden viljen til at følge op. For ved at følge op får vi veldokumen teret viden om arkitekturens effektfulde potentiale. Et potentiale, som vi ser som vores fornemste opgave at forløse i et hvert projekt.

I tråd med den nyeste forskning er grøn beplantning inte greret i Huset på Torvet for at styrke medarbejdernes trivsel.

Løftet til vores kunder er lige så ambitiøst, som det er enkelt. For vi går til ethvert samarbejde med ambitionen om at skabe størst mulig effekt –socialt, økonomisk og miljømæssigt.

Musholm

Effektkompas™

For os er det afgørende at sætte handling bag vores ord og en fælles retning for vores projekter. Med effektkompasset har vi derfor udviklet et strategisk værktøj at navigere efter i alle faser af et projekt –med det klare sigte at omsætte vores kunders visioner til arkitektur med målbar og mærkbar effekt.

Kort fortalt

... så er effektkompasset et strategisk værktøj til at skabe størst mulig effekt i alle projekter og navigere vores kunder trygt igennem hele processen – fra den indledende definition af den ønskede effekt, over det effektbaserede design af arkitekturen og til sidst den opfølgende dokumentation af effekten, efter at pro jektet er afleveret og taget i brug.

Fælles fokus

Med kontorer i hele Skandinavien arbejder vi på tværs af kulturer og kompetencer, men sammen deler vi ambitionen om at skabe målbar og mærkbar effekt med arkitekturen. En ambition, som vi med effektkompasset omsætter til et fælles fokus for, hvordan vi driver vores projekter hver dag i alt, hvad vi gør – i tæt dialog med både kunder og samarbejdspartnere.

Med effektkompasset rådgiver vi om at skabe største mulig effekt med arkitekturen, samtidig med at vi navigerer vores kunder trygt igennem hele processen.

Effektbaseret rådgivning

Profil

Opdrag

I kommer med et opdrag til jeres projekt, som vi studerer og indlever os i for at skabe et solidt afsæt for det videre samarbejde.

Effektvision

Vi inspirerer med indsigter og tendenser til at sætte en effektfuld retning for projeket med både miljøet, mennesket og økonomien for øje.

Effektmål

Vi konkretiserer sammen visionen til en række klart definerede og dokumenterbare effektmål.

Adfærd og oplevelse

Vi definerer den brugeradfærd og -oplevelse, der skal skabes og sættes i scene for at indfri effektmålene.

Arkitektoniske virkemidler

Vi skaber arkitektur, der med sin disponering, sit materialevalg og sit samspil med omgivelserne fremmer den definerede brugeradfærd og -oplevelse.

Genbesøg

Vi genbesøger projektet efter ibrugtagning for at dokumentere effekten af arkitekturen.

Specialiseret uafhængig rådgivning

Som

Lejlighedskomplekser

Hoteller

Sygehuse

Skoler

Kultur

Museer

Bolig

Erhverv

Planlægning

Effekt Transformation

Med vores effektteam rådgiver vi vores kunder om at skabe størst mulig effekt med arkitek turen – socialt, økonomisk og miljømæssigt. Det gør vi fra den helt tidlige dialog over selve den arkitektoniske eksekvering til det opfølgende genbesøg, hvor vi dokumenterer effekten af ar kitekturen efter ibrugtagning.

Byrum & Landskab

Vi dokumenterer effekten af arkitekturen her i forbindelse med genbesøg af Bikuben Kollegiet i København.

Byliv / Biodiversitet / Klimatilpasning

Lokalplaner / Masterplaner / Mulighedsstudier

DGNB / BREEAM / WELL / Svanemærkning / LEED

Renovering / Transformation

Trivsel / Arbejdsflow / Identitet

Et stærkt match i kultur og arkitektur

Mangor & Nagel - en del af AART

Tidligere i år opkøbte vi den traditionsrige arkitektvirksomhed Mangor & Nagel. Som uafhængige arkitektvirksomheder går vi sammen og mod strømmen i branchen og skaber dermed en af Skandinaviens mest betydningsfulde arkitektvirksomheder. Det gør vi med ambitionen om at møde kunder på tværs af Skandinavien, og ikke mindst Danmark, med rendyrket rådgivning og højt specialiserede kompetencer inden for alle grene af arkitektur. Hos både AART og Mangor & Nagel står vi stærkt inden for mange segmenter og sammen kan vi tilbyde en endnu stærkere spændvidde i kompetencer – fra byplanlægning og landskabsdesign til bygningsdesign, transformation og spaceplanning.

Almene boliger

Byrum & Landskab

Den Grønne FatningFalkoner Allé

Endnu tættere på vores kunder Boliger

Sammen rykker vi endnu tættere på vores kunder i Danmark. Det gør vi med en stærk repræsentation i både Jylland og på Sjælland. For mens vi hos AART har skabt en af Skandinaviens førende, arkitektvirk somheder med base i Aarhus – suppleret af kontorer i København, Oslo og Stockholm er Mangor & Nagel stærkt repræsenteret med base på Sjælland med kontorer i København, Roskilde og Frederikssund. Sammen bygger vi derfor bro over Storebælt, så kunder på tværs af Danmark vil opleve en stærk, lokal forankring og en dyb forståelse for konteksten, dens betingelser og potentialer.

Undervisning Erhverv

tilbyder

en endnu stærkere spændvidde

kompetencer

denne side ses et udvalg af projekter

Nagel

en del af AART

Foto: Enghave Brygge

Sundbyøster Skole

Fortkaj 1.23 - Hotel Stay

Kronløbshuset

Rovsinggade

Fællesskabet giver en følelse af at være med i noget. Man er ikke en isoleret ø her.

/ Kvalitativ undersøgelse

Bolig for Livet viser effekten af adfærd

I 2007 flyttede familien Simonsen ind som testfamilie i Bolig For Livet nord for Aarhus, der som verdens første Active House er skabt til at balancere et sundt indeklima med et overskud af energi. Antropologer fulgte familiens hverdag i huset i et helt år, og det gav unikke, effektbaserede indsigter. For det viste sig, at en ting er beregninger på papiret, noget andet er virkeligheden. En virkelighed, hvor adfærden er afgørende for, hvor bæredyg tigt arkitekturen reelt performer - og dermed bidrager til den grønne omstilling af samfundet.

Bolig For Livet var ambitiøst fra starten. Målet om at få elmåle ren til at løbe baglæns samtidig med at skabe et sundt indeklima var dog svært at indfri i virkeligheden. For på papiret ville huset bruge 15 kWh pr. kvadratmeter pr. år, men familien

Familien Simonsen boede i et år som testfamilie i Bolig for Livet. Foto: Velux.

Stinna Winther / Beboer på Bikuben Kollegiet

Selvom du er alene en aften, så kan du se beboere på de andre etager, og så føler du dig ikke ensom. ‘‘

Berit Grotkjær

Kompetencechef

MOE

Strandbakkehuset er skabt som det første nybyggede børne- og ungehospice i Danmark. Det er dermed skabt til at give rum for liv, leg og lindring og på den måde til byde et livsvigtigt hjem for børn, unge og familier i en svær og sårbar livssituation. En arkitektonisk ambition, som blandt meget andet har sikret hospicet titlen som Danmark bedste sundhedsbyggeri i 2021.

Giver rum for livskvalitet

Livskvalitet er et nøgleord i designet af Strandbakkehuset, der rummer fire fa milieboliger, et personaleafsnit og flere fællesfunktioner. For som hospice skal det favne livet for børn og unge i en sår bar situation. Liv, leg og lindring er derfor essentielle værdier for hospicet, og med afsæt i disse værdier har vi, ikke alene studeret byggeprogrammet, men også lavet grundig research og antropologiske feltstudier. Resultatet er fem fokuspunkter for designet af hospicet, så det giver rum for en meningsfuld hverdag for børn og unge, deres familier og det personale, der skal støtte dem i deres tid på hospicet.

Strandbakkehuset inviterer naturen ind gennem åbninger og forskydninger, så nærheden til søen og skoven bliver bragt i spil som husets særegne styrke.

Personaleafsnit

og familieboliger

Personaleafsnittet er placeret som en naturlig del af husets hovedindgang. En strategisk placering, der giver fuldt overblik over, hvem der ankommer til og forlader huset, og optimal nærhed og synlighed til samtlige funktioner i huset. Familieboligerne forskyder sig udover skrænten i to etager, så de kommer helt tæt på skovgrænsen – med et smukt panoramakig over de grønne omgivel ser. Læg dertil, at alle familieboliger er ligestillet i forhold til både udsigten og afstanden til personaleafsnittet.

Tilbyder nye oplevelser

Strandbakkehuset bygger videre på Hospice Djurslands særegne kvaliteter, hvor den smukke placering på toppen af skrænten giver plads til fordybelse og re fleksion. Det er et sted, der dyrker udsig ten og det lange perspektiv. Strandbak kehuset nøjes dog ikke med at videreføre det eksisterende hospices kvaliteter. Det tilbyder også nye oplevelser, som kommer stedets nye beboere til gode – børn, unge og deres familier. For her er fokus ikke på det lange perspektiv, men derimod det helt nære, de sanselige oplevelser og det at dyrke livet og leve i nuet.

Effekt

Det oversete middel til at skabe effekt

Med visionen om at skabe de bedst mulige rammer for patien terne havde Hospice Djursland som bygherre lagt stort fokus på netop denne gruppe fra starten. Men ekstern forskning og egne undersøgelser viser, at persona lets trivsel er en væsentlig forud sætning for patienternes trivsel.

Derfor anbefalede vores effekt team blandt andet et dedikeret personalerum, hvor personalet har plads til privat og uformel udveksling af erfaring, der kan give dem den rette ro og styrke til at yde støtte og lindring for de unge patienter og deres pårøren de i en sårbar livssituation.

Kilde: Egne undersøgelser / McConnell 2017

Samlingspunktet

Universitetsbyen

Fleksible studiemiljøer og bæredygtige løsninger kombine ret med høje arkitektoniske kvaliteter. Det er de bærende elementer i fremtidens Aarhus BSS, der bliver et nyt var tegn og samlingspunkt i Universitetsbyen – det kommen de byintegrerede campus på Aarhus Universitet. Særligt markant bliver det store auditorium, der etableres som en rotunde i glas og aluminium på den centrale plads og der med bliver et opsigtsvækkende centrum i campussen.

Aarhus BSS

Fleksible løsninger

Træ bliver et gennemgående materiale i de nye bygningers arkitektoniske udtryk, samtidig med at studieområder og under visningslokaler designes, så de kan anven des til flere formål. Det gælder for eksem pel det store auditorium, der kan opdeles i både to og tre mindre auditorier og be nyttes til både forelæsninger og eksterne arrangementer. En fleksibilitet, der også er indtænkt i undervisningslokalerne, der i alle bygningerne bliver en velintegreret del af studiemiljøerne.

Bæredygtige ambitioner

De bæredygtige ambitioner er høje for fremtidens Aarhus BSS. Såvel aktive som passive bæredygtige løsninger er derfor indtænkt fra start i projektet, der sigter efter en DGNB Guldcertificering – på niveau med den præcertificering, som Universitetsbyen som byområde har opnået.

I 2025 rykker Aarhus BSS sine aktiviteter fra Fuglesangs Allé til Universitetsbyen. Med flytningen kan studerende og medarbejdere blandt andet se frem til en række nye og større auditorier – ét af dem bliver Aarhus Universitets største med plads til 800 personer.

Et samlet og integreret campus i Aarhus

Med sin placering midt i Universitetsbyen og sine 37.000 kvadratmeter udgør Aarhus BSS en stor og vigtig del af Aarhus Universitets samlede fysiske udvikling. Samtidig kommer de nye bygninger til at ligge tættere på fakulte tets øvrige aktiviteter i Universitetsparken i Aarhus. Med sit arkitektoniske udtryk og kvalitet formår det at skabe en tydelig sammenhæng på tværs af Universitetsparken og Universitetsbyen. Det er dermed et vigtigt skridt på vejen mod en endnu mere samlet og integreret campus i Aarhus, hvor synergierne styrkes mellem forsknings miljøer, studiemiljøer, undervisning og samarbejde med universitetets eksterne interessenter.

Det sunde samlingspunkt

Det nye kontor- og medborgerhus, Huset på torvet, er en vigtig brik i omdannelsen af Viby Syd fra belastet boligområde til blandet bydel. Mange gode visioner er allerede realiseret i omdannelsen af Viby Syd, og som et træhus med miljøet og mennesket for øje er kontor- og medborgerhuset skabt til at give bydelen et bæredygtigt løft, så det bliver et sundt og socialt stimulerende sted at bo, arbejde og, ja, leve sin hverdag.

Huset på Torvet

Det forbedrede indeklima kan reducere sygefraværet med 10 procent.

Først torvet

Med plads til ikke uformelle ophold og dag lig færden, markedsdage og bydelsfester, bliver Torvet det naturlige samlingspunkt for beboere og besøgende i Viby Syd, og skaber nye forbindelser i bydelen indadtil og kobler den med den omkringliggende by udadtil. Den karakterfulde, røde tegl belægning og grønne elementer trækkes hele vejen igennem huset, så det sammen med husets form og fremspring skaber en nuanceret og oplevelsesrig overgang fra Torvet til den offentlige passage igennem huset. Dermed nedbrydes grænsen mellem ude og inde, og det offentlige liv kan flyde mellem huset, torvet og videre ud i bydelen.

så huset

Huset placerer sig ikke alene ved torvet, men på torvet, så torvets liv bliver en naturlig del af huset og omvendt. Huset placerer sig på det teglbelagte torv som en let og indbydende træstruktur, der med sin åbne stueetage (indeholdende medborgerhus, kantine og café) bliver et aktiv for både huset og torvet. På 1. og 2. sal fordeler kontorfunktionerne sig langs den offentlige passage, der strækker sig hele vejen igennem huset, og fælles for alle kontorer er den store nærhed til cafémiljø, adgangsveje og naturen både inde og ude.

Den grønne passage

Den grønne passage trækker træer og planter dybt ind huset, så der opstår en naturlig bufferzone mellem husets forskelli ge organisationer. Her opstår de uformelle mødesteder, der i husets hjerte samler sig til et grønt atrium, hvor dagslyset trækkes dybt ned i huset til glæde for både besø gende og medarbejdere. Integrationen af grønne elementer – træ og planter – i huset refererer både tilbage til den tidligere funk tion som gartneriet Rosenhøj, men også frem, da elementerne både er miljøvenlige og genanvendelige, samtidig med at de har en positiv effekt på indeklimaet.

Kan

Et grønt indeklima i Huset på Torvet kan potentielt spare Aar hus Kommune 385.000 kroner om året – alene som resultat af lavere sygefravær. Forskning viser nemlig, at grønne elemen ter har direkte effekt på indekli maet og dermed på medarbej dernes trivsel. Helt konkret kan sygefraværet reduceres med 10 procent. Med effekten for øje er træer og planter derfor inte greret som en strategisk del af arkitekturen og arbejdsmiljøet.

Kilde: Browning (2015) / Augustin & Fell (2015)

Sammen skaber vi en bydel på en helt ny måde – det er visionen med udviklingen af Sydhavnskvarteret i Aarhus, der ikke alene udfordrer idéen om et traditionelt erhvervsområde, men også hvordan byliv skabes og sættes i scene.

Udviklingen af

bygger

Lader livet vokse nedefra og op

Fundamentet for udviklingen af Sydhavnskvarteret har hele vejen igennem været at skabe byliv før bygninger og lade bylivet vokse nedefra og op. Med en aktørba seret proces har ambitionen derfor været at styrke de eksisterende fagfællesskaber og skabe nye – blandt andet inden for mad, mode, kunst, musik, animation, spil og uddannelse – så der opstår en bydel med et erhvervsøkosystem af international klasse. En bydel, som giver mulighed for at fastholde og udvikle nye talenter i Aarhus, og som træder i karakter som bliver en integreret del af byen. Og så handler det selvfølge lig om at åbne bydelen mod resten af byen.

Byliv før bygningerFundamentet for udviklingen af Sydhavnskvarteret har hele vejen igennem været at skabe byliv før bygninger

Involverer alle fra starten

Som noget hidtil uset i Danmark involveres bydelens nuværende og kommende aktører fra starten i by udviklingen, inden der er tegnet en masterplan eller en eneste bygning. Forretningsfolk, iværksættere, kunastnerea og socialt udsatte – alle inddrages de i udviklingen af Sydhavnskvarteret. Det hele med sigte på at skabe et unikt fundament for at udvikle det til et levende og mangfoldigt erhvervsområde med et væld af udadvendte funktioner – fra kunst- og kulturpro duktion til samarbejder med socialt udsatte.

leg og

Vrå Børne- og Kulturhus åbner for nye perspektiver på at stimulere børns evne og lyst til at lære. Det sker ved at sammentænke læring og landskab, så børn kan lege og lære i et komplet økosystem, der forandrer sig over tid – i løbet af dagen og året og med tiden.

Jensen

Vrå Børne- og Kulturhus

600 træer vil ikke alene trække skoven helt tæt på skolen. De vil også fungere som passiv solafskærmning om sommeren.

En vifte af tilbud

Vrå Børne- og Kulturhus er et unikt projekt, der sætter fokus på børns leg, læring og udvikling og samler en bred vifte af tilbud for byens borgere på tværs af alder. Som del af skolen opføres således et børnehus samt tilhørende bibliotek, idrætshal og udendørs aktivitetslandskab – alt sammen i tæt samspil med de naturskønne omgivelser.

Skolens hjerte

Skolen er opbygget af klynger omkring et hjerterum. Som det samlende torv forener rummet både landskabet, ankomsten og klyngerne med idrætshallen, biblioteket, børnehuset, fagområderne og klassetrin nene i et åbent og stemningsfuldt greb. Læg dertil, at to indre gårdhaver giver rummet en let, lys og levende karakter samtidig med at underopdele det i en række klart definerede zoner.

Lege- og læringslandskab

Unikt for projektet er samspillet mellem læring og landskab. Det bygger på en bæ redygtig ambition om at skabe et komplet økosystem for leg og læring. En ambiti on, som er omsat til et lege- og lærings landskab, hvor skoven bliver til skolen og omvendt. Ude og inde smelter sammen, så skolen opleves som ’Læringsskoven’, hvor kultur og natur, pædagogik og bæ redygtighed, mødes i et nærværende og nytænkende læringsmiljø.

Hvilken forskel vil den nye skole gøre? Med førmålingen af Vrå Skole og Børnehus får vi et unikt indblik i, hvordan det fysiske miljø påvirker hverdagen på den eksisterende skole. Det giver os et godt udgangspunkt for at arbejde med ibrugtagningen af den nye skole og undersøge på hvilke måder, og i hvilket omfang designintentionerne for den nye skole kan indfries i praksis - og om arkitekturen har haft de øn skede effekter på læringsmiljøet og hverdagen på skolen.

Kilde: Browning (2015) / Augustin & Fell (2015)

Koldkrigsbunkeren REGAN Vest var en statslig hemme lighed i årtier. Nu åbner vi bunkeren for offentligheden. Det gør vi med vores vinderforslag til danskernes nye koldkrigsmuseum, der er skabt som fire sorte bokse gemt dybt i skoven – inspireret af den mystik, som i årtier har præget Danmarks mest hemmelighedsfulde bunker 60 meter under jorden i Rold Skov i Nordjylland.

REGAN Vest - Danskernes Koldkrigsmuseum

Lars Christian Nørbach

På overfladen bliver velkomst- og udstillingsbygningen den eneste synlige manifestation af det nye koldkrigsmuseum.

Sorte bokse

Massive og introverte står boksene frem i landskabet som nærmest hermetisk lukkede udstillingsmontre, hvor kun et diskret tilbagetræk i facaden indikerer indgangen til museet. Klædt i anodise ret aluminium har boksene sin helt egen struktur, der gør dem modstandsdygti ge i forhold til vind og vejr og samtidig spiller karakterfuldt sammen med det omgivende landskab, der rummer en af Danmarks bedst bevarede hemmelig heder – det 5.500 kvadratmeter store, atomsikre bunkeranlæg skabt til at huse regenten og regeringen.

Overflader i beton og metal viderefører bunkerens rå ud tryk, der indvendigt brydes af inventar i lyst træ.

Klart koncept

De fire bokse bygger på et klart koncept. For mens deres ydre er ens, så rummer de hver sin funktion og stemning. Administra tionen er privat og pragmatisk, caféen og butikken er lys og levende, læringscentret er fleksibelt og fokuseret, og udstillingen er fri og fortællende - og alle funktioner er bundet sammen af mellemrum, der giver rum for lys og refleksion, før den næste op levelse udfolder sig. Boksene indskriver sig som fragmenter i landskabet i den samlede fortælling om REGAN Vest med indgangen til bunkeren, den eksisterende maskinme sterbolig og andre historiske fragmenter.

Hjertet af bygningen

REGAN Vest er et håndgribeligt bevis på truslen under den kolde krig og er muse ets ultimative omdrejningspunkt. I hjertet af velkomst- og udstillingsbygningen er derfor en skalamodel af den imponeren de, underjordiske bunker. Velkomst- og udstillingsbygningen er skabt, så besøgs flowet centrerer sig om modellen, og fra det centrale rum har besøgende overblik over og let adgang til museets mange funktioner, heriblandt udstillingsafsnit tene og opsamlingsrummet for guidede ture for de besøgende til REGAN Vest.

Modellen af REGAN Vest ligger i hjertet af velkomstbygningen.

Miljø og mennesker er i fokus i udviklingen af NYE, der udspringer af et samarbejde mellem Tækker Group og 10 af Danmarks førende arkitektvirksomheder. Hos AART står vi for udviklingen af de første byggeetaper med 30 rækkehuse og 20 etageboliger i træ.

Forener byen med landskabet

Rækkehusene og etageboligerne fordeler sig i et topografisk grid, hvor de kom binerer kvaliteterne fra den ordnede og mere organiske by. Mod syd er boligerne således spændt relativt stramt ind i det overordnede grid som rektangulære byg ningsvoluminer, mens de mod nord oplø ser den kompakte geometri og forskyder sig indbyrdes, så der opstår en variation af mellemrum, der åbner byen mod det omgivende landskab.

Boligerne skaber ikke alene forskellige grader af kobling til landskabet, men også forskellige grader af privatliv og fælles skab. For eksempel skaber variationen af rækkehuse og lejligheder en bred vifte af private uderum – fra lejlighedernes altaner til rækkehusenes haver. Fællesskabet er et bærende element i vores bidrag til Nye, hvor den store fælled, de grønne kiler mel lem boligerne og de mange opholdsmulig heder langs villavejen giver rum for forskel lige former for fællesskab.

Skaber forskellige grader af fællesskab

Privatlivet er også vægtet højt

Privatlivet er også vægtet højt, hvilket kommer til udtryk i de forskudte byg ninger, der giver mulighed for dagslys fra alle verdenshjørner og skaber nicher i både forhaven og baghaven, hvor bebo erne uforstyrret kan nyde solen, udsigten og den friske luft. Ved baghaven stræk ker landskabets uplejede græsarealer sig helt op til boligerne, så der opstår en fæl les puls mellem landskabet og boligerne.

Fællesskaber får os til at leve bedre og længere. Det viser forskning. Med fællesskabet i fokus er Nye skabt til at løf te livskvaliteten – og det med succes. For hele 95 procent af beboerne i Nye har meget høj tillid til hinanden, mens 66 pro cent oplever et godt og aktivt naboskab – og det er over det dobbelte sammenlignet med danskerne generelt. Som resultat viser Nye, hvordan arkitektur kan bidrage til at skabe et samfund bygget på tillid.

Kilde: Egne undersøgelser / Kantar Gallup, Videnscentret Bolius & Realdania (2019)

tillid og godt

Læs mere om NYE på side 20

Igangværende og færdige projekter i Skandinavien

Med sine unikke fund fra vikingetiden, heriblandt verdens ældste og bedst bevarede vikingeskibe, er Vikingtidsmuse et i Oslo udråbt til et af verdens mest betydningsfulde mu seer. Det rummer Norges vigtigste bidrag til verdens kultur arv, og med den kommende udvidelse og ombygning løftes det fra et nationalt museum til et internationalt førende videnscenter for formidling af viden om vikingetiden.

Vikingtidsmuseum

Slår en cirkel om historien

Udvidelsen indfrier visionen om at bevare og berette om Norges unikke kulturarv. Det sker ved at føje et cirkelslag til det eksisterende museum fra 1926, så nyt og gammelt forenes i et klart og karakter fuldt greb. Med cirkelslaget åbnes museet mod omgivelserne, og en indre gårdhave skabes, samtidig med at museet får en ny ikonisk signatur, så der opstår nye mulig heder for at tiltrække besøgende – faktisk forventes besøgstallet at blive fordoblet til mere end én million om året.

‘‘

Bevæger sig gennem vikingernes verden

Udvidelsen giver de besøgende mulighed for at bevæge sig gennem vikingernes verden og opleve den fra et nyt helhedsperspektiv –fra det åbne arkadeforløb til de brede sidde trapper, der giver mulighed for at bevæge sig ned på niveau med skibene og opleve dem helt tæt på. Tilsammen giver arkaden og udstillingsrummene en facetteret fortæl ling om vikingetiden. De giver mulighed for både korte og længerevarende besøg, hvor besøgende kan bevæge sig ned i vikingernes verden fyldt med maritime eventyr.

Harald Nikolaisen / Adm. direktør i Statsbygg

Det nye museum vil sørge for en sikker bevaring af den unikke vikingetidssamling, som hører til blandt verdens vigtigste kulturminder.

puls

Nicolinehus er et nyt bolig- og erhvervsbyggeri i hjertet af Aarhus Ø – formet af pulsen af midtbyen og forenet med livet ved vandet. Ambitionen er at bringe liv til den nye havnebydel og åbne for nye perspektiver på de muligheder, konteksten giver derude, hvor byen møder bugten.

Nicolinehus har fundet inspiration i midt byens gamle karréer, gentænkt ideen om gårdhaven indrammet af lejligheder og til passet den til livet og klimaet ved vandet. Resultatet er en hybrid mellem den klassi ske karré og det terrasserende landskab, hvor funktion og æstetik smelter sammen til en ny helhed.

Martin Busk / Direktør i Bricks

Mødet mellem karréens stringente struktur og terrasselandskabets forskudte flader skaber et visionært stykke arkitektur –åben, levende og med masser af udsigt, hvor livet leves i gårdhaver, taghaver og på altaner. Delt i en bolig- og erhvervsdel, som skråner ned mod lystbådehavnen og havnebadet, åbner Nicolinehus op for to gårdhaver, mens taghaverne lader udsigten åbne sig for beboere og medarbejdere.

Pakhusene løfter deleøkonomien ind i udviklingen af bolig- og kontorbyggerier. Resultatet er et bæredygtigt byggeri bygget på fællesskab – til glæde for både virksomheder, beboere og byen i et bredere perspektiv.

Emmer af liv fra morgen til aften

Pakhusene er et markant og nytænkende byggeri på Aarhus Ø. Markant i kraft af sine stramme linjer, taktile teglfacader og 40.000 kvadratmeter, og nytænkende i kraft af sit fokus på at udnytte deleøkono miens mange muligheder. Det er på den måde et bæredygtigt kraftcenter med fællesskabet i fokus. Et kraftcenter, der emmer af liv fra tidlig morgen til sen aften, og som det første byggeri på den nye hav nebydel er blevet DGNB Guld certificeret.

Tilpasser sig konteksten

Mens det i sit indhold er tilpasset det moderne arbejdsliv, så er Pakhusene i sit udtryk tilpasset havnen som kontekst –klimatisk og kulturelt. Med pakhuset som typologi har byggeriet således hentet inspiration i den arkitektur, der kendeteg net det klassiske havnemiljø, men omsat typologien til et moderne udtryk – på én gang solidt forankret og åbent inviteren de. Med sin teglarkitektur er Pakhusene samtidig tilpasset det hårdføre klima på havnen, så det fremstår lige så smukt i morgen som i dag.

Deler en lang række faciliteter

Inspireret af deleøkonomien har virksom heder og beboere mulighed for at dele en lang række faciliteter – fra fitness med sau na, havnebad og streetfodbold til kantine, mødelokaler og store tagterrasser. I week enderne kan mødelokalerne tilmed bookes til sociale formål, og det samme gælder for kantinen, der allerede har dannet ramme om bryllupper og konfirmationer. Alt sam men med fokus på at skabe en bygning, der rækker ud over sig selv og bidrager til at udvikle livet i den nye havnebydel.

Skaber liv i en forvandlet bydel

INCUBA Next er en del af Aarhus Kommu nes udviklingsplaner for Katrinebjerg, som skal forvandle det gamle industriområde til en blandet bydel med bolig, studie, erhverv og caféliv. Derfor vil der i byg ningens stueplan ligge både restaurant og café, som henvender sig åbent og imø dekommende mod INCUBA-pladsen, der med sin centrale placering skal være med til at skabe liv i og omkring bygningen og den forvandlede bydel.

Bliver synlig fra det meste af Aarhus

Som en udvidelse af det nuværende INCU BA vil INCUBA Next rejse sig i 80 meters højde og dermed blive synlig fra det me ste af Aarhus. Som et vækstfyrtårn vil det rumme 20.000 kvadratmeter fordelt på 18 etager med tagterrasser samt møde- og konferencefaciliteter på de øverste etager. Sidst, men ikke mindst, vil det blive projek teret som et bæredygtigt byggeri med nye smart building-teknologier og en certifice ring til DGNB Guld .

Mai Louise Agerskov. / administrerende direktør for INCUBA

Et stærkt startup-økosystem kræver, at vi også kan rumme de virksomheder, der har taget næste trin på vækststigen. I INCUBA Next kan de største af vores virksomheder forblive en del af miljøet.

Fra historisk hospital til fremtidens campus

Udviklingsplanen åbner for nye perspektiver på at omdanne Aarhus Kommunehospital til en byintegreret campus, hvor Aarhus Universitet møder bylivet og erhvervslivet på helt nye måder – indrammet af et af Danmarks mest karakterfulde byggede miljøer med en unik homogenitet i geometri og materialer.

Beliggenhed Aarhus Størrelse 110.000 kvm

Bygherre FEAS Status Under udvikling Rådgivergruppe AART E+N Møller & Grønborg Trafikplan

Styrker stedets kvaliteter

Den konsekvente komposition af byrum og bygninger klædt i rød tegl har siden 1930’erne kendetegnet Aarhus Kommu nehospital, men er i løbet af de seneste årtier blevet sløret af nye pavilloner og tilbygninger. Med omdannelsen til Univer sitetsbyen fornys og forstærkes stedets oprindelige kvaliteter.

Universitetesbyen

Forbinder byen med universitetet

Udviklingsplanen for Universitetsbyen bygger på fire dogmer: det forstærker stedets historiske potentiale, forbinder det med den omkringliggende by, bringer det i spil med moderne livsformer og indrammer det i en robust planløsning. Tilsammen åbner de fire dog mer for nye perspektiver på udvekslingen mellem by og universitet, så byen tager farve af universitetet og omvendt. Alt sammen med fokus på at styrke fortæl lingen om Aarhus – nationalt og internationalt – som en levende og attraktiv universitetsby til glæde for både studerende, forskere, borgere og virksomheder.

Skaber helt nye muligheder

Udviklingsplanen værner om stedets historiske potentiale samtidig med at skabe en fremsynet forandring af dette enestående sted i hjertet af Aarhus. En forandring, hvor det bedste fra fortiden bevares og bringes i spil med fremtidens studieliv og byliv – med helt nye mulighe der for forskning, erhverv, boliger, caféer og oplevelser i smukt samspil med Univer sitetsparken og den omgivende by.

Tom Nielsen / Professor ved Arkitektskolen Aarhus

Ved at behandle og fremhæve de bevarede bygninger med nye elementer bringes en livlighed ind i bebyggelsen, samtidig med at den kommer til at fremstå som et af Danmarks arkitektonisk set allermest markante byområder.

Butikker, kontorer, lejligheder, bynatur og legesti. Det er de bærende elementer i det nye butikstorv, der som Billunds nye bymidte skaber rammer for et aktivt og attraktivt hverdagsliv for både borgere og besøgende.

Steen Pedersen / Global ejendomschef i KIRKBI

i

aldre.

både ophold og

Giver rum for leg, læring og kreativitet

Butikstorvet huser seks bygninger, der forener butikker og kontorfaciliteter med attraktive boliger. Med udgangspunkt i Billund Byvision, som understøtter byens særlige karakter som Børnenes Hovedstad, hvor leg, læring og kreativitet er omdrej ningspunkt, er der mellem bygningerne skabt en grøn bynatur med en kreativ legesti, Playline, og forlængelse af Billund Bæk fra LEGO House som de bærende, rekreative elementer.

Leg og bevægelse er nøgleord i designet af det nye byrum og Det nye Butikstorv har plads både til cyklister, fodgængere og legende børn

Skaber en mangfoldig midtby

På terræn rummer Butikstorvet en blan ding af butikker, der sammen med den øvrige midtby skaber helt nye muligheder for et mangfoldigt butiks- og hverdags liv. Ovenpå butikkerne ligger lejligheder i varierende størrelser, hvor unge og ældre, singler og familier kan trække sig tilba ge og nyde udsigten over midtbyen Læg dertil, at Butikstorvet både giver adgang til parkering over og under jorden, hvilket giver mere plads til livet på torvet og let adgang til midtbyens mange nye tilbud.

Hedda Anderssongymnasiet bliver ikke alene Sveriges største gymnasium. Det bygger også på et socialt sigte med fokus på at bevæge eleverne og berige den omgivende by, hvorved det føjer et nyt kapitel til Lunds lange historie som uddannelsesby.

Hedda Anderssongymnasiet

Åbner sig mod byen

Lunds grønne omgivelser er brugt aktivt og integreret i gymnasiet i form af en central park med muligheder for studier, frokost og uformelle ophold. Som et stort, sydvendt uderum henvender parken sig til hele byen, så gymnasiet bliver til glæde, ikke alene for de flere end 2.000 elever, men for alle borgere i byen.

Det er et smukt og gennemarbejdet forslag med rumlige kvaliteter indefra og

Her kan moderne pædagogik drives i et åbent, levende og imødekommende miljø.

Uddrag fra dommerbetænkningen

Føjer liv og fællesskab til hverdagen

Gymnasiet kommer til at bestå af fire for skudte bygninger, der forbindes af atrier i højden og flettes yderligere sammen af fællesområder i stueetagen. Her findes reception, café, bibliotek, administration, spisestue og aula, og det hele bliver sam let langs et åbent gadeforløb – gymnasi ets hjerte. På den måde skabes en række klart definerede miljøer med hver sin iden titet, samtidig med at fællesskabet bliver betonet som et gennemgående element i gymnasiets liv og hverdag.

Med restaureringen og udviklingen af Strängnäs domkirke føjes et nyt kapitel til området i og omkring kirken, der er kendt som domkirkebjerget og i mere end 1000 år har været et knudepunkt for religion og kultur. Et nyt kapitel, der har til formål at favne kirkens mange aktører og fremme et levende, kulturhistorisk miljø for både børn, unge og ældre.

Et samlet kulturhistorisk miljø

Med vinderforslaget restaureres domkirken, så den med respekt for sin stolte historie får mulighed for at rumme flere aktiviteter end i dag – heriblandt ud stillinger. Samtidig bringes uderummene i spil på ny, ligesom der i tæt samspil domkirken etableres tre nye bygninger for at give rum til de aktiviteter, som ikke kan rummes i kirken. Et møde mellem nyt og gam melt, der skaber en konceptuel helhed, så domkirke bjerget kommer til at stå som et samlet, kulturhisto risk miljø med moderne, tilgængelige funktioner.

Arkitektur til livet som aktiv senior

Modsat tidligere generationer lever seniorer i dag i den ’tredje alder’. De har overskud til at være aktive og engagere sig i andre mennesker. Og faktisk viser undersøgelser, at mere end 80.000 seniorer overvejer at flytte i bofællesskab. Visionen for Havtorn - Fremtidens Seniorbofællesskab er derfor at genbesøge bofællesskabet som koncept, gentænke det og tilpasse det livet som aktiv senior.

Beliggenhed Naturbydelen, Ringkøbing

Størrelse 1.300 kvm

Bygherre Realdania

Status Opført 2020 Rådgivergruppe AART Gustin Landskab Tækker Gemeinshaft

Entreprenør Jens Jensen

Styrker samspillet mellem boligerne

Visionen forløses arkitektonisk ved at fortætte bofællesskabets funktioner, så fællesområder og boliger integreres med hinanden i stedet for at være adskilte. De 14 boliger samles derfor i tre huse på mel lem to og tre etager, som alle indeholder ét eller flere fællesområder – fra værksted til syslestue, bibliotek og meget mere. Målet er at styrke samspillet mellem boligerne og fællesområderne og skabe et inkluderende miljø, hvor de spontane møder bliver en helt naturlig del af beboernes hverdag – og hvor samværet ikke altid skal opsøges.

Havtorn - Fremtidens Seniorbofællesskab

For at skabe samspil med den omgivende natur er boligerne indrettet med massive trægulve, stor rumlighed og gulv til loft vinduer, som bader boligernes indre i et naturligt lys. Med facader klædt i ceder træ og baser i teglsten forankrer boliger ne sig samtidig solidt i de, vestjyske natur og fungerer på én og samme tid som kontrast til og en naturlig forlængelse af de naturskønne omgivelser.

Ligesom det er tilfældet for de indre rum, giver uderummene også masser af plads til aktive og rekreative formål. Det gør sig for eksempel gældende ved aftensolplet ten, parkeringspladsen med basketballkurv, soldækket mod vest, kyssebænken mod solnedgangen, landskabet omkring oran geriet og den aktive fællesplads i hjertet af bofællesskabet, der som samlingspunkt forbinder alle de indendørs fællesområder. Alt sammen for at skabe rammer om det gode liv som senior.

Giver rum til aktive og rekreative

den omgivende natur

Fra Realdania / Rum og fællesskab for ældre

kan

drage til at skabe

og bekæmpe

Leg med byrummet, og skab en bygning med rum for innovation og inspiration for virksomheder inden for den digitale visuelle branche. Det er visionen for udvidelsen af Filmby Aarhus på Sydhavnen i Aarhus, hvor en ny bygning føjer yderligere 4.400 kvadratmeter til den eksisterende filmby, mens et nyt byrum åbner filmbyen mod resten af byen.

Filmby Aarhus

Går i dialog med filmbyen

Udvidelsen af Filmby Aarhus er designet til at gå i dialog med den eksisterende del af filmbyen og skabe synergi på tværs af de mange funktioner og kontorlejemål. Med den nye bygning vil filmbyen derfor træde endnu tydeligere i karakter som et sted, der inviterer til innovation, samar bejde og kreativitet inde for den digitale visuelle branche.

Danmarks største klynge af digitale, visuelle virksomheder

Som et kreativt kraftcenter for film- og medieproduktion rummer Filmby Aarhus to filmstudier og mere end 80 medievirk somheder. Filmbyen er derfor en væsentlig drivkraft for film- og medieproduktionen, ikke alene i Jylland, men hele Danmark. Faktisk rummer den Danmarks største klynge af digitale, visuelle virksomheder, og den nye bygning er derfor designet til rumme og fremme fremtidens muligheder inden for film- og medieverdenen.

Byens Hus

Byens Hus bygger på tanken om at ska be en terrasseret by. Resultatet er et hus, der vokser op af byens gulv som en vertikal fortolkning af livet i byen. Et hus, der med sine mange terrasser og for skydninger i facaden fremstår varieret og levende – på alle niveauer fra nederst til øverst. Læg dertil tegl som det gennem gående facademateriale, hvilket er med til at skabe et udtryk, der harmonerer med stedet og tanken om et landskabe ligt bearbejdet bygningsmassiv.

I tæt kontakt til Asger Jorn Plads og en af Naturpark Amagers kommende hovedind gange bliver Byens Hus – i sammenhæng med en daginstitution og et boligbyggeri – hjertet i Ørestad Syd. Det bliver et hus, hvor nye muligheder opstår, når forskelli ge funktioner stables og sidestilles, samti dig med at de knyttes tæt til det offentlige byrum. Det hele med sigte på at skabe et sted, der foruden at fungere som bebo erhus bliver et moderne og mangfoldigt kulturhus for hele bydelen.

Bliver hjertet i bydelen

Vokser frem som en terrasseret by

Byens Hus bygger på en vision om at give mennesker i alle aldre rige muligheder for at dyrke forskellige fællesskaber og fritidsaktiviteter.

og

som et hus, hvor

og

i

relation til

Porten til Århusgadekvarteret

Med fælles kantine og fitness/coworking-café vil fler brugerhuset bidrage til at udvikle fremtidens fælles skaber i Nordhavn. Det kommer til at rumme 8.000 etagekvadratmeter og ligge ud til Kalkbrænderi havnsgade og Århusgade, hvormed det bliver synligt og let tilgængeligt fra både Nordhavn s-togstation og metrostation. Med sin centrale beliggenhed og fællesskabende fokus bliver det porten til det livlige Århusgadekvarter, samtidig med at det er skabt til at opfylde kravene til DGNB Platin.

Mads Nygaard / Partner i AART

Vest for Vejle vokser Ny Rosborg frem som en resilient bydel, der ikke alene forbinder byen med ådalen, men også forvandler byens tidligere deponi til et blandet og klimatilpasset boligområde.

Ny Rosborg

Går forrest i en global bevægelse

Ny Rosborg indfrier Vejles vision om at skabe en mangfoldig og klimatilpasset by, hvor livet kan le ves i tæt tilknytning til både bymidten og ådalen. Udviklingsplanen bygger således videre på Vejles bymæssige og landskabelige DNA, samtidig med at understøtte de høje klimaambitioner som en del af det globale netværk '100 Resilient Cities'. Derfor er den nye bydel tænkt som et laboratorium, hvor fremtidens klimaudfordringer undersøges og formid les i øjenhøjde med bydelens beboere og besøgende, så Vejle sættes på verdenskortet som et fyrtårn for resilient byudvikling.

Bliver bygget på holme

Ny Rosborg forbinder byen med naturen i et klimabevidst greb. Det sker ved at træk ke ådalen ind i byen og lade den blågrønne natur omslutte syv holme, der danner den nye bydels kvarterer. Alle kvarterer får direkte kontakt til naturen, men hver deres karakter, så boformer blandes og forskel ligartede fællesskaber trives. Læg dertil, at holmene bliver hævet over terræn, så de sikres mod skybrud og forhøjet vandstand.

For Vejle er i særlig risiko for oversvøm melser, hvorfor det blågrønne landskab mellem holmene er tænkt som et rekreativt regnvandsreservoir, hvor vandet bliver et aktiv for bydelens beboere og besøgende.

Ny Rosborg bygger på en robust udvik lingsplan, som gør det muligt at udvikle bydelen etape for etape - fra holmene nær byen til holmene længere ude i ådalen. På den måde bliver det muligt at udvikle bydelen i takt med behovet for boliger, li gesom det bliver muligt at tage viden med fra den ene etape til den næste. Udvik lingsplanen er på den måde tænkt som en resilient, tilpasningsdygtig struktur, som giver rum for at eksperimentere, så ny viden kan bringes i spil og planen justeres undervejs i processen.

Verdens bedste boligbyggeri

Vannkanten er historien om omdannelsen af Stavangers tidligere industrihavn til et attraktivt boligområde. Hvor tung industri tidligere adskilte byen fra bugten står i dag et af Europas største boligbyggerier i træ med en rigdom af offentlige pladser og passager – kåret til verdens bedste boligbyggeri af World Architecture News.

Beliggenhed Stavanger

Størrelse 19.500 kvm

Bygherre Kruse Smith Opført 2014 Rådgivergruppe AART Kraftverk

Nyfortolker den lokale træarkitektur

Vannkanten er inspireret af Norges dra matiske landskab, samtidig med at den nyfortolker Stavangers stolte tradition med at bygge i træ. Faktisk er det den by i Nordeuropa med den højeste koncentra tion af træhuse. Med sine forskudte geo metrier, dramatiske passager og gennem gående brug af træ fremstår Vandkanten derfor som skarptskårne fjelde af træ, der rejser sig på kanten mellem byen og det omgivende landskab.

Vannkanten

Tiltrækker interesse lokalt og internationalt

Vannkanten har tiltrukket stor interes se lokalt og internationalt. Det er blevet fremhævet af Dagens Næringsliv som et af Norges mest nyskabende boligbyggeri er og kåret som verdens bedste af World Architecture News – med en stor interesse for lejlighederne til følge. I første bygge etape blev lejlighederne udsolgt på blot 40 minutter med en kvadratmeterpris på 100.000 norske kroner.

Vannkanten er uden tvivl et af Norges bedste boligbyggerier. ‘‘

Favner en bred beboergruppe

De forskudte facader og tagflader refe rerer ikke alene til de norske fjelde. De skaber også størst mulig udsigt fra de 128 lejligheder, som alle varierer i form og stør relse og dermed henvender sig til en bred beboergruppe – fra singler til nyetablerede og mere veletablerede familier. De spæn der fra 44 til 225 kvadratmeter, nogle er i to planer, og enkelte har tagterrasse med panoramaudsigt over byen og bugten.

Erling Dokk Holm / Arkitekturredaktør på Dagens Næringsliv

Et knudepunkt for liv og kollektiv trafik

Visionen med Ski Stationsby er at udvikle en blandet bydel med boliger, butikker, kontorer og konferencehotel i tæt kontakt med den kollektive trafik – heriblandt den nye Follobanen med højhastighedstog mellem Ski og Oslo.

Beliggenhed Ski, Norge

Størrelse 24.000 kvm

Bygherre Bane NOR Eiendom

Status Under udvikling

Rådgivergruppe AART SLA

Vores bud på den vestlige del af stationsområdet, som LPO Arkitekter står for at udvikle.

Bliver et oplagt alternativ til Oslo

En bymæssig udvikling af Ski – og lignen de byer nær Oslo – er et vigtigt greb for at aflaste tilflytningen til den norske hovedstad. For når Follobanen indvies i 2022, og rejseti den til Oslo bliver blot 11 minutter, bliver Ski et oplagt alternativ for mange tilflyttere. Det fordrer dog en høj udnyttelse og bymæssig udvikling af området omkring Ski station –og det med øje for både gående, cyklende og kollektivt rejsende, som hver især stiller særlige krav til, hvordan man skaber en at traktiv bydel.

Ski Stationsby

et vartegn for Ski

Som en smal og sammenhængende bygningskrop vil en ny bygning rejse sig øst for jernbanen – mellem Ski station og Ski storcenter. Bygningen vil rumme kontorer, konferencefaciliteter og et hotel, der med sine 13 etager bliver byens højeste punkt og nye vartegn. Arkitektonisk er bygningen afstemt stedet med referencer til den eksisterende bystruktur omkring jernbanen, og med sine varierende bygningshøjder og rytmiske komposition af store vinduespartier føjer arkitekturen liv og dynamik til området. En arkitektonisk kvalitet, som også kommer til udtryk i de grønne tagterrasser med udsigt til alle verdenshjørner.

Vi

for at udvikle den østlige del af området med kontorer og et

konferencehotel –med sigte på at opfylde kravene

Er led i en større

Udviklingen af området øst for jernbanen med kontorer og konferencehotel er led i udviklingen af det 120.000 kvadratmeter stationsområde. Formålet er at fortætte byen med gode opholdsarealer og blan dede bygningstypologier, så der skabes et trygt og tilgængeligt stationsområde i centrum af Ski. Et stationsområde, der bli ver attraktivt for både rejsende, pendlere og lokale borgere – og som på den måde bidrager til at løfte det lokale erhvervsliv.

Anders Strange / Stiftende partner i AART

Med sin centrale placering i den nye bydel, Verket, i Moss og sine stærke referencer til stedets papirindustrielle historie står Papirhuset som et vartegn for bydelen med udsigt over det idylliske Mossesundet.

Papirhuset rummer 34 boliger på 46 til 119 kvadratmeter. Boligerne fordeler sig på de seks øvre etager, mens stueetagen rummer caféer og butikker, så huset bliver en levende del af bygulvet i Verket. Livet leves dog ikke kun på gadeplan, men også i højden, hvor de private altaner og den fælles taghave giver rum for udeophold. Med drivhus, køkkenhave og loungeområ der er taghaven et samlingspunkt for alle beboere, hvor de kan dyrke fællesskabet højt hævet over byen.

Inspireret af Verkets papirindustrielle historie – i form af den tidligere papirfabrik M. Peterson & Søn – er Papirhusets skabt, så dets skarpe linjer og lyse beklædning leder tankerne hen på papirets folder og origami. Resultatet er en næsten papirtynd ar kitektur formet af lyset og udsigten. Sammen med den tilbagetrukne glasfacade giver det huset et let og svævende udtryk, hvor de fremskudte etage- og lejlighedsadskillelser giver hver bolig en individuel identitet og det samlede hus en ekspressiv identitet uden en tydelig retning eller bagside. Læg dertil, at den tilbagetrukne glasfacade afskærmer boligerne for indkig og eksponering.

Projekter

Sundhed

Med mere end 800.000 helende og højt specialiserede kvadratmeter under udvikling er vi en af Skandinaviens førende rådgivere, når det gælder design af fremtidens sundhedssektor.

Dagslys har en dokumenteret effekt på patienters evne til at komme sig efter en operation. Akutcentret er derfor designet med fokus på dagslyssom her i foyeren.

Akutcenter

Det nye akutcenter ved Regionhospitalet Viborg er skabt som et helende behand lingsmiljø med sammenhængende pa tientforløb. Akutcentret byder på masser af dagslys, udsigt og varme materialer, samtidig med at kort afstand mellem spe cialer og funktioner bidrager til at styrke arbejdsflowet. Det hele med bevidstheden om, at hver unødig meter, som personalet skal løbe, har betydning for patienternes sikkerhed, personalets trivsel og dermed også for hospitalets økonomi på sigt.

Gødstrup, Danmark

Gødstrup, DanmarkGlostrup, Danmark

DNV-Gødstrup

PsykiatriklyngeNeurorehabiliteringshus

Radiumhospital

Stavanger Universitetssygehus

Voksenpsykiatri OUH

Visionen med Voksenpsykiatrien i det nye Odense Universitetshospital (Nyt OUH) er at skabe et nytænkende og helende be handlingsmiljø, som kobler funktionalitet og effektivitet med en stærk indlevelse i patienternes behov og personalets trivsel. Med sine lyse og rekreative rammer skal den nye afdeling skabe tryghed og udgøre et fast holdepunkt i hverdagen for en sårbar gruppe af mennesker med mange forskelli ge udgangspunkter og skæbner.

Tryghed og hjemlige rammer er nøgleord i udviklingen af den 20.000 kvadratmeter store Voksenpsykiatri.

Aker SygehusUniversitetssygehus

Sarpsborg, Norge

Oslo, NorgeÖrebro, Sverige

Oslo, Norge

Kungälv, Sverige

Stavanger, Norge

Kungälv Sygehus

Krediteringer

Forside

Vrå Børne- og Kulturhus, Hjørring Foto: Kontraframe

Fotos

Kontraframe

Adam Mørk

Helene Høyer Mikkelsen Jens Markus Lindhe Kirstine Mengel Martin Schuber Hans Ravn Thomas Mølvig Realdania By og Byg / Steffen Stamp Velux

Illustrationer

AART Layout

Hooray Studio / AART

Tryk Buchs

Oplag 1. oplag 2022