Abena information november 2011

Et magasin om mennesker, inkontinens og sygepleje

Den aktuelle debat om etik og økonomi i ældrepleje

INFORMATION December 2011

DEBAT: Side 2

Hvad kommer besparelserne til at betyde?

Side Side 2 3

København vil og kan stoppe Helhedsorienteredeløsninger ble-tankegangen giver bedre resultater

Side 4 4 Side

Hjemmeplejen i Tønder har Det drejer sig brugerens fået ny urologileverandør behov Side 5 5 Side

Temadage Glyngøre og God plejei er et spørgsmål Fredericia om prioritering

Side 7 6 Side

NyContinence viden om urinvejsMangement infektioner sikrer en individuel løsning for hver enkelt Side 7 bruger Updates

Hvad kommer besparelserne til at betyde for fremtidens ældrepleje?

8.-10. 2011:

2.dk, 1 Nyhederne,tv

e illionbesparels ble kan give m en iud ill re m ld to “Æ fund t danske sam Det koster de i lønudgifter at e en al om året er on kr r de ar selv kan gå ne, når de ikke tirsdag. re re ld æ e ld ho itiken et skriver Pol på toilettet. D r kroner til ne io ill 200 m er m m ko til er D til ældre på dkøb af bleer in l e al un m m ko n. Det viser ta i hjemmepleje rog de m un je eh en ej pl baseret på en ch an br fra hygiejne enhavn. Men ejehjem i Køb pl på e ls ge sø e spare store pleje ville kunn iv kt fe ef e er m r det.” beløb, fremgå

Der bliver flere og flere plejekrævende ældre, men hver 4. kommune planlægger at spare på hjemmeplejen.

Det har sat gang i debatten og fået både professionelle og almindelige borgere op af stolene. Her citerer vi fra den aktuelle debat i medierne.

Lars Jensen i JydskeVestkysten, 30.-10. 2011: “Havde man undersøgt den økonomiske effekt, ville det være interessant at få tal på, hvad lidt almindelig værdighed koster.

Om vi er så fattige, at vi vitterligt ikke har råd til den. Man kan ikke påstå, at man har sparet penge på den lange bane, da det ikke er blevet undersøgt. Man har i blinde reguleret nogle arbejdsrutiner, så de løfter de økonomiske budgetrammer her og nu.”

Berlingske, 18.-10.2011:

.-10. 2011:

e, 15 TV2 Nyhedern

plejecenpå plejehjem og De fleste ældre lv om en del går med ble, se tre i Danmark Det viser en nne undgå det. af dem godt ku earch, der fra Politiken Res undersøgelse jemsledere. fra 381 plejeh omfatter svar mellem 60 og t plejehjem er På hvert ande ebrugere.”

100 procent bl

“Formanden for Dansk Urologisk Selskab, Susanne Axelsen, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, er ikke i tvivl om, at for mange ældre ender i en ble.

Hun er rystet over den undersøgelse fra Politiken Research, som i søndags viste, at på hvert andet plejehjem er andelen af brugere mellem 60 og 100 procent. Susanne Axelsen kalder det “utænkeligt”, at så mange mennesker ikke kan behandles for deres inkontinens.”

2

Ninna Thomsen, Københavns Sundheds- og omsorgsborgmester og Jo Helvad, der er forstander på Rundskuedagens Plejecenter på Vesterbro i København, deltager i den aktuelle debat om ældreplejen med følgende indlæg:

INDLÆG I den seneste tids debat om brugen af bleer på plejehjem har manglende tid været et tilbageværende tema. Men en travl hverdag må aldrig betyde, at vi bliver nødt til at gå på kompromis med vores faglige stolthed, og at de ældre skal tage til takke med at blive permanent udstyret med en ble.

I ældreplejen går vi altid løsningsorienteret til værks, og denne her udfordring kan vi også løse. Det er befriende, at der endelig kommer fokus på et i mange år helt tabubelagt emne. Inkontinens er på verdensplan et meget overset område, til trods for at det griber markant ind i mange ældres hverdag og påvirker deres livskvalitet i en negativ retning.

Inkontinens er også kilden til en stor og stigende samfundsøkonomisk byrde, som - når vi nu skal tale om tid - binder rigtig mange arbejdstimer på plejehjemmene.

Timer, som blandt andet kommer til at gå til personlig hygiejne og vask af tøj og sengetøj, men som kunne have været sat fri til anden pleje og aktiviteter for beboerne på vores plejecentre.

Erfaringen viser, at det rent faktisk tager længere tid at skifte en beboers ble end at hjælpe beboeren på toilettet. I bund og grund handler det derfor om god planlægning og uddannelse af medarbejderne.

Så vi på den måde sikrer, at de ældre kommer på toilettet regelmæssigt og får den rigtige inkontinensudredning - og ikke bleudredning, som vi har haft en tendens til at kalde det. For så har vi på forhånd vedtaget, at der er en ble på banen fra starten. Det, vi i stedet skal, er, at finde ud af, hvad problemet er? I hvor stor en grad

København vil og kan stoppe ble-tankegangen er beboeren inkontinent? Og hvad kan vi i givet fald gøre ved det?

I Københavns Kommune har vi et mål om at forebygge frem for at behandle og om at investere i de ældre borgeres ressourcer. Vi vil for eksempel tilbyde ældre borgere bækkenbundstræning frem for bleer og på den både behandle og forebygge inkontinens. Det er dog ikke et tilbud, der nødvendigvis kan hjælpe alle ældre på plejehjem. Det kan derimod en individuel plan, der tilgodeser den enkelte beboers toiletbehov. Når de ældre kommer på toilettet regelmæssigt, er der i flere tilfælde slet ikke brug for en ble, men måske bare et lille indlæg som sikkerhed.

Det er enkelt og et spørgsmål om kendskab til beboerne og almen planlægning af arbejdsdagen. Det er grundlæggende pleje, og det er det, vi er her for. Og det skal der være tid og ressourcer til.”

Plejehjemsleder Jo Helvad går i rette med klynkeriet og foreslår i stedet, at ledelsen af plejeinstitutionerne sætter en faglig standard

3

”Vi skal sikre brugerne en ordentlig udredning” Abena Information har spurgt Jo Helvad om baggrunden for debatindlægget, og hun forklarer her, hvorfor hun og borgmester Ninna Thomsen gik ind i den aktuelle debat.

”

Jeg blev simpelthen så harm, da jeg læste debatindlæggene, der klagede over nedskæringer og besparelser”, forklarer Jo Helvad og fortsætter: ” Jeg har været plejehjemsleder siden 2002 og i den tid har der ikke været nedskæringer i lønbudgetterne i Københavns kommune. Der har aldrig været så mange ansatte.

Jo Helvad mener ikke, at der er nogen undskyldning for at give de ældre brugere en ble på, i stedet for at tilbyde at hjælpe dem på toilettet. ”Jeg bliver irriteret over klynkeriet og påstanden om manglende tid”, siger Jo Helvad. ”Det tager absolut ikke længere tid at hjælpe en beboer på toilettet end at skifte ble”, mener hun.

Jo Helvad slår fast, at det er et spørgsmål om planlægning og ledelse. ”Det er vigtigt, at man som leder sætter en standard for den faglige kvalitet, man ønsker”, forklarer hun og fortsætter: ”Vi skal ikke bare bede brugeren om at tisse i en ble - vi skal sikre en professionel udredning”.

Jo Helvad mener, at mange ældre bliver blebrugere i forbindelse med hospitalsophold, og at der er en tendens til at fortsætte brugen af ble på plejeinstitutionerne uden først at have foretaget den fornødne udredning. ”Der er virkelig brug for Abenas undervisning på institutionerne, hvis vi skal sikre beboerne en ordentlig udredning og pleje”, siger Jo Helvad.

”

”Det drejer sig om brugerens behov og ikke om skiftefrekvens” ”Selvom man er inkontinent, har man krav på et normalt vandladningsmønster og toiletbesøg”, mener Birgit Straube, der er kontinenssygeplejerske og teamleder hos Abena.

Kontinenssygeplejerske Birgit Straube fra Abena er dybt engageret i den aktuelle debat om anvendelse af ressourcer i plejen. Som teamleder er hun kontaktperson imellem ledelsen og en gruppe af kontinenssygeplejersker, og hun er én af garanterne for, at Abenas plejemodel føres ud i praksis i hverdagen.

Brugeren i centrum ”Vi oplever en øget fokus på at måle totaløkonomi på skiftefrekvenser og personaleomkostninger”, forklarer kontinenssygeplejerske Birgit Straube. ”Det kan opfattes som en anbefaling af færre skift og anvendelse af større produkter”, konstaterer hun. Birgit Straube mener derimod, at det er brugerens behov, der skal bringes i fokus. ”Abenas grundholdning er, at brugeren har krav på et normalt vandladningsmønster med toiletbesøg i naturlige intervaller, fx med 3-4 timers mellemrum i de vågne timer”.

”Hvis brugeren ikke får lov at komme på toilettet, opnår man aldrig den rigtige siddestilling, når blæren skal tømmes” forklarer hun. Birgit Straube mener, at en naturlig tømning af blæren giver brugeren en større følelse af kontrol over sin inkontinens, og at det sikrer en bedre livskvalitet. Samtidig kan en naturlig, regelmæsig tømning af blæren medvirke til at reducere risikoen for urinvejsinfektioner.

Mindre produkter kan betyde bedre økonomi Abena arbejder ud fra det princip, at der i hvert enkelt tilfælde skal anvendes et

produkt, der er så lille som muligt, men så stort som nødvendigt”, forklarer Birgit Straube. Hendes erfaring er, at jo mindre bleen er, jo større sandsynlighed er der for, at brugeren selv kan klare toiletbesøg og bleskift, hvilket gør det muligt at forblive selvhjulpen.

føle sig fristet til at anvende større produkter, der kræver færre skift. ”Men toilettider og mindre produkter giver større komfort, færre komplikationer og flere selvhjulpne brugere, og det frigiver tid hos plejepersonalet til andre opgaver. Samtidig bliver omkostninger til indkøb mindre, da mindre produkter er billigere end store produkter, og det kan have en betydelig indflydelse på totaløkonomien i plejen”, forklarer Birgit Straube.

Fokus på økonomien Birgit Straube oplever ofte i kontakten med beslutningstagere, at der ikke er det fornødne fokus på problemstillingen.

Her er det som regel økonomi, der er i højsædet, indtil der er etableret en god, faglig dialog om sammenhængen mellem økonomi og livskvalitet. ”Tal og økonomiske rapporter kan godt fjerne opmærksomheden fra det menneskelige, og det kan hverken brugere eller plejepersonale være tjent med”, slutter Birgit Straube.

Birgit Straube ønsker at sætte fokus på brugerens behov i debatten om ressourcer i plejesektoren.

”Det er ikke givet, at det er mere økonomisk at anvende større produkter med en lavere skiftefrekvens, end at anvende mindre produkter, der er tilpasset præcist til brugerens behov”, fastslår Birgit Straube.

Hun forstår godt, at plejen er arbejdsmæssigt presset. Nogle steder oplever personalet en større arbejdsbyrde, og de er i mange tilfælde færre til at løfte opgaven, end tidligere. Derfor kan man måske 4

FAKTA Professionel rådgivning om inkontinens Birgit Straube har været ansat som kontinenssygeplejerske hos Abena siden 2003. Hendes arbejde er at undervise, rådgive og vejlede på inkontinensområdet. Arbejdsfeltet dækker både faglig og økonomisk opfølgning samt fastlæggelse af fokusområder.

Birgit Straube arbejder i områderne Københavns og Frederiksberg kommuner samt Vestegnen.

”God pleje af inkontinente er et spørgsmål om prioritering” ”Vi skal se kritisk på, hvordan vi bruger pengene i kommunerne, så vi undgår at placere brugerne i uværdige situationer i deres dagligdag”, fastslår Tove Larsen, der er medlem af Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Aabenraa Kommune.

Værdighed for brugeren Den aktuelle debat om økonomi og etik giver borgmester Tove Larsen anledning til at sætte fokus på værdighed og anstændighed, når det gælder pleje og omsorg i forbindelse med inkontinens. ”Et vigtigt element i god pleje af inkontinente er at sikre, at man bevarer brugerens værdighed”, forklarer Tove Larsen. ”Mennesker, der lider af inkontinens skal have adgang til udredning og pleje, og de skal have frihed til at bruge inkontinensprodukter, når de har behov for det. Men vi skal ikke bruge bleer for at spare personale, og vi må aldrig parkere en bruger med en våd ble på grund af problemer med at prioritere ressourcerne i plejen”, mener hun.

Dialog er vejen til løsning Tove Larsen gør det klart, at en god dialog er en nødvendig forudsætning for en forsvarlig pleje, der sætter brugerens behov i centrum. ”Kommunen skal først og fremmest have en konstruktiv og fornuftig dialog med brugeren og dennes pårørende og få redegjort for muligheder og begrænsninger fra begyndelsen”, forklarer hun. ”Dernæst skal vi sørge for, at der bliver etableret en god dialog om løsningsmuligheder imellem de implicerede fagpersoner i det aktuelle tilfælde, så alt bliver sat ind på at sikre brugeren den bedste behandling inden for rammerne af det mulige”, mener Tove Larsen.

Egenbetaling under overvejelse ”Der er stor forskel på de ældres økonomi”, siger Tove Larsen og fortsætter: ”Hvis vi skal sikre alle en god pleje i frem-

tiden, er vi allerede nu nødt til at se på en form for brugerbetaling - og så må vi komme ud over diskussionen om, at folk, der har sparet op hele deres liv skal betale til dem, der ikke har kunnet”.

De svageste skal prioriteres Tove Larsen vil gerne opfordre til, at man overvejer at indføre en form for egen-betaling for praktisk hjælp til de mest velhavende pensionister. ”Kommunerne har reelt overtaget en væsentlig del af det, der tidligere var sygehusenes ansvar, men uden at der er fulgt penge med til løsning af opgaven”, lyder det fra Tove Larsen.

Hun mener, at man i fremtiden er nødt til at prioritere benhårdt i kommunerne for at sikre de svageste brugere en forsvarlig pleje.

højt skattetryk”, siger Tove Larsen og fortsætter: ”Derfor må vi se på, hvordan vi bruger ressourcerne bedre. Det kan godt tænkes, at vi også skal overveje at indføre ny teknologi og ændrede arbejdsmetoder for at sikre, at plejen af de svageste bliver tilført flere midler.”

Stordrift sparer ressourcer ”Alle de steder, hvor jeg kommer, diskuterer man i øjeblikket etik og økonomi i ældreplejen, og her i kommunen prøver vi faktisk at gøre noget ved fremtidens udfordringer”, forklarer Tove Larsen. ”Vi er fx netop nu i gang med at etablere nyt stort plejehjem med plads til 84 beboere.

Det sparer penge, som vi har hårdt brug for i plejen - vi vil gerne spare på de kolde ting og dermed sikre et anstændigt niveau”, slutter Tove Larsen.

”Der er ikke vilje til at lade skatten stige nævneværdigt, og vi har vel også et tilpas

Blå bog sen Tove Lar

5

Tove Larsen, der er socialdemokrat, har siden 2007 været borgmester i Aabenraa Kommune. Hun var i perioden 1998-2010 formand for Social- og Sundhedsudvalget i KL, Kommunernes Landsforening, der er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommuner i Danmark, og Tove Larsen er i dag menigt medlem af udvalget. Hun arbejdede oprindeligt som teknisk assistent i Sønderjyllands Amt, og hun blev i begyndelsen af 1980’erne valgt til kommunalbestyrelsen i Rødekro Kommune. I 1994 blev Tove Larsen borgmester i Rødekro, og ved kommunalvalget i 2005 opnåede hun en jordskredssejr med mere end 13.000 personlige stemmer, der sikrede hende borgmesterposten i den nye Aabenraa Kommune. Tove Larsen er desuden medlem af repræsentantskabet for Fonden Realdania.

Tove Larsen har altid haft et socialt grundsyn, og hun har i en årrække kæmpet for flere midler til ældreplejen i kommunerne. Tove Larsen har givet udtryk for, at hun frygter et samfund, hvor graden af velfærd afhænger af størrelsen på borgerens private forsikring.

Continence Management sikrer en individuel løsning for hver enkelt bruger Continence Management er en dynamisk proces, der hjælper plejepersonale til at skabe og vedligeholde individuelle, holdbare løsninger for den enkelte bruger. Konceptet fungerer som et praktisk værktøj, der kan anvendes af alle, der arbejder med kontinensproblemer i hverdagen.

Abena anvender Continence Management både i rådgivning og uddannelse af plejepersonale og ressourcepersoner samt i udviklingen af nye produkter.

Problemidentifikation Det er væsentligt at få indkredset det aktuelle problem for hver enkelt bruger så systematisk og effektivt som muligt. Hvis en kunde fx kontakter Abena på grund af et lækageproblem, så forsøger sygeplejersken at spørge ind til symptomerne hos brugeren og identificere problemet, så det kan løses optimalt og individuelt.

Først og fremmest er det vigtigt at få klarlagt, hvornår lækagen opstår. Er det i løbet af dagen eller natten, eller sker lækagen i forbindelse med forskellige hændelser? Hvor stor er lækagen? Hvad viser bleens vådindikator? Hvis der er sket en betydelig lækage, selvom vådindikatoren viser, at der stadig er kapacitet i bleen, kan man hurtigt udelukke manglende kapacitet i det produkt, der anvendes. Der er altså andre årsager til lækagen.

Det skal derfor klarlægges, om bleen er lagt korrekt på, eller om bleen har ændret position, efter at den er lagt på. Det kan fx skyldes, at bleen flyttes under søvn på grund af hudproblemer, der får brugeren til at klø sig på huden under bleen, eller fordi brugeren er dement og forsøger at fjerne bleen.

Der kan også være sket en udvikling i brugerens situation, som kræver en ny løsning. Forskellige symptomer giver altså mulighed for kortlægning af problemet hos den enkelte bruger, og alle informationer bør give anledning til overvejelser om valg og anvendelse af inkontinensprodukt.

Abena tilbyder rådgivning Continence Management er først og fremmest en dynamisk proces, der tager udgangspunkt i dén situation, som medarbejderen i plejen befinder sig i. Abena arbejder hele tiden på at udvikle redskaber til at gennemføre sygeplejeprocessen på et højt, fagligt niveau, så brugeren opnår en individuel løsning, der forbedrer livskvaliteten. Abena tilbyder løsningsmodeller, der kan fungere i praksis og skabe bedre løsninger for brugeren - løsninger, som de involverede fagpersoner kan håndtere i hverdagen.

6

Udvikling af bedre produkter Kommunikationsvejene fra personalet i plejen og til Abenas produktudvikling er korte, og erfaringerne fra brugere og personale når hurtigt frem gennem Abenas kontinenssygeplejersker.

Vidensdeling om inkontinens går begge veje, når kunder og personale udveksler erfaringer og ideer med fagpersonerne hos Abena.

Mange erfaringer fra plejen bliver udmøntet i nye produkter eller produktudvikling ling. Økonomistyring i plejen Fagpersonerne hos Abena tilbyder desuden kommunerne at beregne de omkostninger, der er forbundet med behandling og pleje af brugere med inkontinens. Beregningerne omfatter både udgiften til inkontinenshjælpemidler og de følgeudgifter, der er en del af kommunens totalomkostninger. Beregningerne kan give den enkelte kommune et kvalificeret overblik over de totale udgifter til behandling og pleje på inkontinensområdet, og beregningerne kan være med til at kortlægge områder, der har behov for ekstra fokus.

Mange kommuner benytter sig af tilbuddet, der også omfatter et fagligt samarbejde med Abenas kontinenssygeplejersker om indsatsen på fokusområder.

Abena har udviklet informationsmateriale om Continence Management.

Her kan du læse mere om konceptet, og hvordan det anvendes i plejen.

Materialet kan rekvireres gratis hos Abena.

T C

FAKTA Dansk Standard Abena følger vejledningerne som er beskrevet fra Dansk Standard. Retningslinjerne er gældende for kontinensplejen i både primær og sekundær sundhedssektor.

DS: 4.4.3.9 a) Ble og bukseble SKAL skiftes mindst 3 gange i døgnet samt når bleen/buksebleen er våd. b) Ved skift af ble og bukseble skal disse straks kasseres. Dette gælder for såvel tør som våd ble/bukseble.

indeh old række er et logis k fa proble ser fra id forløb og entifik bestå m o r a v udvikli ng a er analys tion af brug af en ma f en e af af lø erens nglen lø d s s evalu ningen o ning, imp problemet, anvende e kapacite er g til lemen lækag s. Der er t i det p blive ing af ind te e r n afs en. ing ro altså udgan satse andre dukt, der lutt gspun n - d D dynam årsag er ig ende er et skal d kt iske er til en ka erfor proce for et ny i bru lagt k k n t g la s e o fo rlægg rrekt sikrer rløb. æ n result rens situ November 2010 d e r Den , at på, e et po s, om ation erer i æ ll s e p ndr bleen itio r om å. b tilpas b ning a liver fulgt inger un Det kan n, efter at de leen har fx sky f nye d Proble n er løsnin op og d er søvn ldes, m p e g id a lagt å r e ”D t e r får gr ble n et er Interv ie under brugeren und af hu en flyttes væs tifikatio aktue dprob Intern w med Ma til at bleen lle pr entligt at n le Propatioonal N rianne K d k e , m lø s ob menSy få ind så sy er eller stem lem for h kreds sal ufrose Adv jærgaard fordi ig på hud , De fra tgepog fo atisk forkla ”Inko r imispor ved , og eff ver enkelt et det i rafskaBnispolegjer rsøger a brugeren en rer nt s l s e t r b å A u p k b fo M o r e b e blot e inensprod ti k r u fj r e v r v u v t a a e ge tsæ t get b e ær ria rn emnean n u Maria mindre de kter er i v t os på ttgrer: ”Hvis ennne Kjærsgoama muligt”,r ke19nderenfrtyafdløeleristenunddsjaerg SsyitBuirgaittieonsket en ued bleen. irkelig l af lø nne v g in n , r e u a ik S k d 9 n g n u n li sning h ng d af n som Kjærg og Sme 5h-9avr ei uger .nel Berpulegetrau som k en fa eden et læ de fx kon In ræve hv så r påle se jes renbes ta kagep s slå Aben ternation aard, de ”,Id t 9 pr dvik r Bt sbig k r a e inko r ar eta a roble kter yodr ehu edkelint avrbalgimte m, såar Bi rn opik ej ær pisrpe lev hoovleri 1 er nud ntinens bejde mene i Aabenra l Nurse A d ke a de sy od r a. b e ktun 9 dpa erio r, d e lo og bejdInkrgoitn fik e tim n l b dees ge ju et su at Contin Marianne visor vhe rg aiknke86 nn de, ti n r k p p e o e y p s tt f .

Va b t ment St naspr å et veræ ence K E ng B leels H sat læ nt inkE Mana jærgaard ha lby eha m rau ringobBleismiergti je. e om sp odp fter ere onvta t inlua vænrktøj, geme ble r b Sy ndli ålre be me peb t SkaInpe ital, ålæ e kag er løsnin entetio nt er bruge der kan ve l.a. ge ng tte ha d p jer tra riofx ogkotm eB. sam o ger g g r s lig e irg m t ple e op r ikre, ro g ub de m t ennem af alle m a e u i e j n m H a n j e år i t dfø ud ur a it S en e e f eleme e k o r re ple dfø klin ur me en tarb spi på nter i n styret ko optimale ka inin rtike tra me Analy u d ho I erko dnin men rt, ik. inin d n l ko ordin plejen år ejd tal, w 2 k a æ n l ” be ko e s n g t u H . ring Initia Conti sis ko e on dr ræ e.

A 00 to sm er t /? ww. ses tine Udr er lleg ne nt ed fo er og ntin ben 3 rer eto et s Min nde tine edn kke s i proce nce Manation n i y ns in tA ge sin e k nin rfa fr s du ve ens a, ble sam de om ima s g g a rt pl i til at , der kan ement er icl ej hel vind g o tter he i o kte jled syg og v B t i på be l Ca nds på en dy le s eID er he er g hjælp ha re ats Objec m pst r. H ning eple hun irgi visit n sk d ”, be til d lan holdb kabe og V n = u t a p e a e j a d h vedlig e plejepe amisk fo d are lø e a 10 n. å: tin ne rt nd i er an en det r r S tio lb lin er rs e rsøgetives s Conti 17 dk/ st ens r, im af es bru ske bejd trau nen ys gsm dlin fag . r nence ninger for holde indiv onale Pla n v i y e 7 sy g m e . hos of a at s ø tre fo r p p s a d ga den e iduelle Mana prakti ge rge in vide ing. lejen lem ama rbej af ed u r i d be a log f nke , så brugerecntiopn g be r, a s ple d tilre Ho s en rb de in nd ag ns -in der a k værktøj, ement fung lte bruger d be drin t ur jer s A am ter ejd be kon er de . er et kan løs og identific syinm rb e so at vo pto ha g inin m s v i e s r t e n b e t k r e i i hver ejder me r kan anve rer som e l e n e en t å nødt til at s optimalt re prvoerbeleena nedel gtial f u me tår d inens snin m d d n ef ttet dlin ller kon rsag g s dtrd og ind t m e t kende både agen. Abe inkontinen des af alle at fekt mo gen blive tine i h ivid i u et,r B asge tru yknyei eshudyppro, n s tu æ k enpiger ell find ivt k d a af he nte plejep i rådgivnin a anvende problemer ingen lø vert enke den bagve uelt.dVvikil irgi tølsrerekm e r e l e r kon vandla g og få r s e e un t fi u bre k produ sning blo lt tilfælde dliggende ing hvt eStrr ieønk i innk godme- r væ cepte samt rsonale d udd , og kt pr. t at er et m top n b ne o nde rinin dt. t og r i udvik uadf rnedaub koenolt ovna- nd ske i forb ning eller det e pe eh p et ko a v u æ e essou annelse a to y a lingen m in n o e la F lg in m e delse ørst o dn r n e et g n g n atik”. a s l rce f af nye m se so lide ge æka ndl uge hjæ tin større Det kapnro ende- fti-erB Mn ing. Her produ personer klarlagt, g fremmes anbefa ed af nes m lse til a ge ing, ur lpem ir imal e fra ble dvuis hvor kter. te i løbe er afk- s”igEn, agtit Sløs Care-princ les ku alle te u man , de t tr n. D der inen t af d når lækag r det vigtig e produ re ur nd m r Absyrgi-S m tr ninge nn ka , fr t e lækag a k o, r n er ippet. kt. i ep anålrtypaub en i gen eller n opstår. at få et sk op Fo et d nink ersø å læ omm at u e ho n m lej et ene til Er na F forbin ift er on ge r er te sk et A ell nå r es tin ls e er rinin ldni in delse tten, eller det mu orskellige b sk t r a r e d in F m a i e t li le r e og ur en r gh v e o sy med s x t n e ko g forske ker den ed for kor mptomr eorg g e er i a sy e helb fri den inin te k vise leve d a ntin h tlæ en ko an r, llige lde en g nsear rt til. gep nsar red hed, m n s i a bør g kelte brug gning af pr læiv u r k r få Er leje tet els de rin tine få b t c ed. en, er, og ive an obgleermtet altlsenå Proble le b e og an a en r til farin rske ind e, k r fø inko ns. edr a. 7 De vende dning til ov lle inform ert hinodssa l.a.: bu g r, s ræ lg nt 0 e miden t m t % e a ati d en lse af e il ell kv ts ve r m inen tifikat er inkon rvejelser o onneødrv ts fr h ed fæ t tinens m valg en a h udg at h ldig symp vise inde fra s en ed te AnDaly ion Evalu r produ v dig e n b et se af be orim ner ave udva tom , at h de må edr kan k t.

E ering u n k ontin dg fakgv en læ lr in Ko ha o pr lg be g d g e d a e a o t en nd enspr h e v o g inr n lig lific Ing ntin er let d g blem ble and kv end er ttet oblem ko kogne tignsep n e t eret rid en .” in er o , , få e, li r er g dgmanngne unskprilloæbg lem analyse af um M ssy r m de ecid er i ofte ng i der or ge t un sm , d sig p for Imple b i a u n v r f f n i i s A i k o o tn e e f n it f t e p tager enaly ds b re m ort rm er et ment ud ns urgaetionu,n oørt et i detb se les j ke live nd af sæ a re deg hivo ud teruger n ere a ering e sk af pr by ganudvveik t lt f e læ t id ns ell r g e k nu g d ler smig r o Brdavin oblem er ud cy kag ter Sygep fje re sti e, et syg Progjelvsåe ospIundktehjænnlpeed.snayverskorrnhollimnbgsrpurmgmererens praokbtuelle lejepr rn dt ter ocess oje ta lem idemeift et ud ep ek dginsdiki k af m P s en er n e te a mr M nt hn æn kt ge roduk de og , ha dan leje so t e und oto , et dyn r re p givine ific "U gRekgan rs m tudvik Udvik amisk s og r ar net H errdifudr io defxr ble ke r g kahn ed ebte imavæ li e v b v ld n n e li e r n e is s æ u g n e n l p t s I g e s r c d g enkelt af løs ktøj ti lej ble jde yg Ingdernne o fre eues C i in ni opsly Bo m s n l a n v e m e en må ninge e bru so rs v ståmr dvi re akno alyg 2 ingren r, ods t sådin pledikrid mp Det u f lr n h m 0 r til d ke d o ger ettet iB e læklk g, em ti- sefo M ø j ato o æ proble en or udv , in daknapmacciteersk ror rt vaise”. ina g, , edme blervlø0b3e, t. lm tnin Conti praktiske nh ikl d h ne he t eikk ten f k r mløsn ne afotre- dnkombleseanmshvor sin g til olm ing en ovet dr f p fr e esre on ing. hænd sygep nce Ma udgangs m åefl a o e p s e t p s g s n r e b o i m h ls s d r r n s o u , p er? lejepr n ktene en 5 e truk reste Re yikgekeunsk m lereko1n9klu de eungt, ka på su Hvad ocess agement unkt Hvor yldeks p 77derres s- nyn dæet kulle ts . R la ks tu n gios pl for en. S stor trå ontforlejela . H er, at e ldr som der e viser blee rerjeer btille ntø ind efo gt t iste rref af D ygeple er selv s a e v e p r i r sk r ns d n c sunge om fø rm il B re orm an e læ jeproc løsnkoin m ske staendsen en u evs "M orbbelem n eka6g e e r essen vådindik et en bety vådindikSid ator? en?6 kon gm.unNiåÆrl mstil ysnsliyggvtrise ikk omntyer ,p oing p ajtdsm rtåde es en n ha ornh de alle mark delig e l kapac atoren v r a d k å i e e n lu H e n Side 4 læ i sion, i rep gee r n- å ha rråddenst mæeento t m ny r b olm kom red fik vis kage, iser, itet i b k r 2 a l d r e ig a v ta e ru tigr se le n at g t fr leen, k e ed irk .a. s R mu e i 0n m en so be eg ne an ma der sta lvom til nalysere s07. ajenn beghaynod h evæmre tit",l fdo ektur ee op r. d g ig d n hur ny mh tyd ion r t e rklnneog ga tigt ud ig er på rund for læ frem mtiel, ft eejæslypste st eds et, sn atiasre kv ve ? Er elukke ru kagen Ab d hvat dm d af m st kr ali ha d ktu form at e o e . e s r r d t h r E b e har r li r e ro fikser rugt den nab". leyegenp lagget yggtigg eropg un o t på vær g rigtig ingsp 2 lej t krigtie e g a ko t e e o gk v roduk tet d fikserrsinkeg nstr olleg e, m tilføj ntin at få o e e en k gu e orrekBir ktivt er, o n je r: "D nsteg g g e

INFORMATION

?

Sygep

lejepr

Ud m red sy ed i nin ge nk g ple on og jer tin be sk ens ha er er ndli o g l et ng ”Cont æ an af inenc ge s kv e Ma sikrer nagem r var , at hv e e n opnår r fo t en op enkelt bru g timal løsnin er g”

ocess

en

K og valit ud beh etsu vik an dv lin dl ikl gs ing ing pr oje af i i ud kt nko red på nt ni Bo ine ng, rn ns ple ho - e je lm t

?

: Tema nce e Contingement Mana Side 2

“Continence Management” - et værktøj der sikrer en optimal løsning

Sorø fik succes med r valg af ny bleleverandø Side 6

g Udredning og behandlin tion ink d af kvinder me nens er et ansvar for både sygeplejerske og læger

Interview med Ingrid Mortensen, kontinenssygeplejerske

it

Side 7

Updates

7

s t f St ama jeg ået ra rb ha ub ej r e de fra

BR367/DK/12.2011/933114/Abena Grafisk

Abena A/S . Egelund A 35 . 6200 Aabenraa Tlf. 74 31 18 10 . Fax 74 62 97 37 . salg1810@abena.dk . www.abena.dk