City Assemble by Elias Jensen

CITY

ASSEMBLE

AD:MT BA4 GROUP 7 2011

TITELBLAD TITEL: CITY ASSEMBLE PROJEKTENHED: BYGNING OG BEBYGGELSE TEMA: BYGNINGS- OG BEBYGGELSESDESIGN PERIODE: 1. FEBRUAR-1. JUNI 2011 GRUPPE: 7 VEJLEDER: HANS BRUUN OLESEN TEKNISKE VEJLEDERE: ANDREAS FALCH OG JENS CHRISTIAN O. MADSEN SIDEANTAL: 63 OPLAGSTAL: 11 AFLEVERINGSDATO: 1. JUNI 2011 AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR ARKITEKTUR, DESIGN OG MEDIETEKNOLOGI ARKITEKTUR OG DESIGN 4. SEMESTER

LOUISE KRUGER JENSEN __________________________________________ MARC JØRGENSEN

__________________________________________

ANDERS KOBSTRUP

__________________________________________

ELIAS MOHR JENSEN

__________________________________________

TINE SLOTH __________________________________________ LOUISE HELMER NIELSEN

__________________________________________

FORORD

Denne rapport er udarbejdet af gruppe 7 på 4. semester Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet. Projektet tager udgangspunkt i de to fagområder; arkitektur og urban design, der i projektet skal indgå i en integreret sammenhæng ud fra hovedtemaet ”Bygning og bebyggelse”. Temaet er baseret på begrebet bybygning, og det er ønsket at skabe et tæt samspil mellem de overvejelser, der opstår omkring henholdsvis bygningens og byens skala. Målet for projektet er at skabe et nyt byområde på Sygehus Nord arealet i Aalborg, hvor der sideløbende arbejdes med formgivningen af et kollegium, der skal integreres i bybilledet. Hermed arbejdes der gennem projektet på flere skalaniveauer med fokus på både formgivningsmæssige og tekniske aspekter. Rapporten er udarbejdet således, at den formidler selve projektet, og derudover reflekterer over to workshops og en studietur til Holland, der knytter sig til hovedprojektet. Vedlagt er tegningsmateriale, som knytter sig til projektet.

SYNOPSIS

“Three” is a combined urban planning and architectural project based on the theme of ‘Building and site design’. The urban concept is designed for a specific site in Aalborg, including the area around ‘Sygehus Nord’ and ‘Gåsepigen’. The aim of the project is to develop a new city district as well as design a student dormitory as an integrated part of the social city life. The site is situated not far from the city center in Aalborg, but is currently a neglected area used for mostly hospital matters and parking. In addition to this the removal of the large hospital building will give the area a lack of identity that will need to be restored. To make the new city district an integrated part of the city, the site is divided into three zones and surrounding building typologies are brought into the area to give each zone its own identity. The barriers of the current area are broken down and leading paths are created between the new district and important destinations in Aalborg. The student dormitory is based on the concept of community feeling. The residents are invited to interact with each other by focusing the individual apartments around a social area. The outdoor area of the dormitory is connected to the green areas of the district to create an interaction between building and site design.

METODE

I opstartsfasen af projektet er der benyttet flere forskellige metoder. Som udgangspunkt benyttes en kombination af James Corner’s Mapping, og egne perceptuelle opfattelser af området og dets kvaliteter oplevet gennem fysisk tilstedeværelse i og omkring området. Dermed dannes en basisopfattelse af områdets egenskaber og muligheder idag. Workshoppen ”Abstraktistan City” bidrog med et indblik i byplanlægningens dyder, og blev startskuddet til den urbane udvikling af området. Herefter fulgte en længere skitserings og modelleringssproces, hvor hovedsageligt modelarbejde i 1:500 skala med skum dannede den nødvendige forståelse for volumenerne og rummet imellem disse. Sideløbende dannedes en vision for området som fødte nogle casestudier af forskellige byrum, indeholdende kvaliteter beskrevet i visionen. De mest sigende for projektets endelige udformning er inkluderet i rapporten. Endelig er benyttet teori omkring bydesign fra Jan Gehls: Livet

mellem husene. I kombinationen af skitsering med model og erfaringerne fra casestudierne dannes den nye masterplan. Kollegiets arkitektoniske udformning er et resultat af en iterativ proces, hvor tektoniske overvejelser og æstetik har spillet ind på designet gennem hele projektet. Workshoppen “Arkitektonisk Form” introducerede en abstrakt tilgang til opfattelsen af rum og relationerne mellem rumskabende elementer som planer og pinde. Den tektoniske pendant blev brugt til at udforske muligheden for at undersøge stabiliteten i konstruktive skalamodeller. Herefter blev der arbejdet med analyser af eksisterende kollegier og minimalboliger, med efterfølgende idéudvikling både digitalt og gennem skitsering med tegning og model. Således har udformningen af kollegiet fulgt en integreret designprocess, hvor struktur og æstetik går op i en højere enhed. (Det danske filminstitut, Livet mellem husene)

INDHOLD

SYGEHUS NORD OMRÅDET

OMRÅDETS AFGRÆNSNING

DET OMKRINGLIGGENDE OMRÅDE

KONKLUSION PÅ ANALYSE

URBAN VISION

URBANE CASESTUDIER

ABSTRAKTISTAN CITY WORKSHOP

DET NYE SYGEHUS NORD OMRÅDE

DET URBANE KONCEPT

DEN TÆTTE BY

KULTURBYEN

DEN ÅBNE BY

KORTLÆGNING AF OMRÅDET

DET MODERNE KOLLEGIE

ARKITEKTONISK VISION

KOLLEGIECASESTUDIER

ARKITEKTONISK FORM WORKSHOP

ARKITEKTONIK WORKSHOP

KOLLEGIEKONCEPT

UDFORMNING AF KLYNGEN

VÆRELSETS UDFORMNING

KLYNGESAMMENSÆTNING

FÆLLESAREALER

PRÆSENTATION

KONKLUSION

PERSPEKTIVERING

KILDELISTE

APPENDIX

48 7

ANALYSE

SYGEHUS NORD OMRÅDET

Reberbansgade 290 m

I Aalborgs centrum finder vi Sygehus Nord området. Området er 45.000 m2 stort og vil med andre ord kunne rumme godt 5 fodboldbaner. Området domineres af sygehusets bygninger, samt større arealer med parkering, hvilket får det til at fremstå trist og øde. Parkeringen, som udgør op mod halvdelen af området, betjener hovedsageligt sygehuset. Sygehusbygningerne langs Urbansgade forholder sig skalamæssigt til byen, men i stor kontrast til disse finder vi de nyere sygehusbygninger fra 1960’erne. Her kommer de dominerende, hvide bygninger op i 14 etager, og der skabes et stort skalamæssigt spring i området, som får det til at skille sig ud fra den omkringliggende by. (Aalborg kommune, Sygehus nord). Området er meget lukket mod sine omgivelser med banelegemet mod vest og en krans af bygninger mod dets andre yderkanter. Der er ingen oplagte ruter gennem, hvilket tvinger byens flow udenom. Der er fem mulige adgangsveje til området, men de er alle smalle og to af disse er portindgange. Aktiviteten på området er domineret af bilister, der oftest benytter indgangen ved Gåsepigen, hvorefter de parkerer og forlader parkeringsområdet til fods. Der er ingen mulighed for ophold i området, og det efterlader stedet næsten uden liv.

8 1.0 Sygehus nord området

Urbansgade 135 m Banelegemet 420 m Vesterbro 145 m

1.2

Parkering Sygehusbygninger Bolig og erhverv

1.3

1.4

ANALYSE

OMRÅDETS AFGRÆNSNING

Sygehus Nord områdets afgrænsing af forskellige former for liv i Reberbansgademiljøet og på Vesterbro, og dets ryg mod jernbanen, giver mulighed for at skabe et attraktivt område i centrum af Aalborg. Disse tre tilstødende områder kan være med til at skabe et dynamisk møde, som kan give området en karakteristisk atmosfære.

1.5.1 Sygehusbygninger

1.6 Parkeringsområde

Rebe r

bans

gade

1.7 Indgang til området fra Vesterbro

1.8 Banelegemet

1.9 Vesterbro

2.0 Reberbansgade

ter br o

t me

le ne Ba

I kontrast til Vesterbros bildominerede vejforløb finder vi Reberbansgade nord for området. I denne gade er der Aalborg vendt om på prioriteringen afVestby biler og fodgængere, og det er nu bilisterne, der skal passe på fodgængerne, hvilket gør gaden befærdet og livlig blandt gående. Reberbansgades tætte bebyggelse rummer mange mindre detail- og serviceforretninger i stueplan med boligbyggeri i etagerne over. Hverdagslivet i denne gade er påvirket og forstærket af de omkringliggende arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, der især til frokost gør Reber-

bansgade til et af de mest intense områder i byen.

Ve s

Øst for området ligger Vesterbro. Denne gade forbinder yderkanten af Aalborg med centrum og løber mod Nord over Limfjordsbroen til Nørresundby. Vesterbro kendetegnes af dens karakteristiske funkisbebyggelse, der er et arkitektonisk indsatsområde fra Aalborg kommune. Gaden består hovedsageligt af 5-6 etagers boligbyggeri, med erhverv i den nederste etage, hvilket bidrager til livet i gadebilledet. Livet i denne gade er larmende og hurtigt, og er et af de områder, der kunne forveksle Aalborg med en storby. (Aalborg kommune ,Bispensgade).

1.5

tion

sta estby org v Aalb eter g m s gan 600 utter 6 min

ANALYSE

Lim 48 fjord 0 5 m met broen inu er tte rs ga ng

DET OMKRINGLIGGENDE OMRÅDE

ang

Kildeparken 600 metter 7 minutters gang

Kareer 2.1

Stokke Punkter

rden egå Ban meter g gan 500 utters n i 6m

2.3

TRAFIKALE FLOWS Området omringes af flere trafikale forbindelser; Vesterbro, Kastetvej og Hasserisgade udgør alle primære forbindelser for biltrafikken, mens Reberbansgade, Saxogade m.fl. udgør sekundære forbindelser. Der er desuden et stort flow af cyklister og gående mellem Reberbansgade og Bispensgade, samt fra de forskellige uddannelsesinstitutioner ind mod byen.

Kast etve j

Saxog

ade

e ad

isg

er ass

Bo ul e va rde n

Rekreative områder Bolig Offentlig Erhverv Institution

PROGRAMFORDELING Mange studerende har deres daglige gang på uddannelsesinstitutioner placeret omkring området. De studerende fra både gymnasiet, VUC, handelsgymnasiet og Aalborg Universitet benytter sig i høj grad af den service og handel, der er placeret i Reberbansgade, Bispensgade og på Vesterbro. Mange køber deres frokost i Reberbansgade, men det er observeret, at alle handlende bevæger sig væk fra området for at nyde deres nyindkøbte mad, da der mangler plads til ophold. En anden problemstilling i området er, at de studerende må bevæge sig uden om det svært tilgængelige Sygehus Nord område for at komme til og fra institutionerne og rundt til byens knudepunkter. Området kommer dermed til at fremstå som en barriere for flowet mellem dets omkringliggende områder og deres adgang til Aalborg midtby.

KNUDEPUNKTER En gåafstand på ca. 5 minutter til hovedparten af byens knudepunkter, giver området en central placering i Aalborg. Banelegemet udgør dog en uigennemtrængelig barriere, som afskærer dens vestlige og østlige side fra hinanden. Havde området været gjort lettere tilgængeligt, ville der formentlig være en attraktiv rute gennem området på tværs af samlingspunkterne i Aalborg midtby.

Ve ste rb

TYPOLOGIER Sygehus Nord området omringes i dag af flere forskellige bygningstypologier. Mod nordøst afgrænses området af karréstrukturer, der føres videre fra den tætte middelaldermidtby i form af byhuse på 4-5 etager. Disse huse med ubrudte facader præger bybilledet i Reberbansgade og langs Vesterbro, hvor der bagved findes lukkede gårdhaver. Mod sydvest afgrænses området af banelegemet. Her sker der en ændring i typologierne, hvor den nyere bydel primært er domineret af stokke og punkter.

Ny t 460 orv 5 m mete r inu tter sg

2.4

Gågader 2.2

Primære veje i Aalborg midtby Blandet trafik

ANALYSE

KONKLUSION

På baggrund af analysen af Sygehus Nord området er der blevet klarlagt en række problemstillinger. Områdets dominans af parkering og sygehusbygninger skaber et uigennemtrængeligt område, hvilket ikke er hensigtsmæssigt på så stort et areal i centrum af Aalborg. Området skiller sig meget ud fra sine omgivelser med sine høje, hvide bygninger og fremstår som en lukket struktur, da vejene ind i området er få og besværlige, mens der mangler direkte ruter gennem området. Der er observeret en åre af liv, som bevæger sig mellem Reberbansgade og Bispensgade, og netop Reberbansgades handelsmiljø benyttes flittigt af omkringliggende erhverv og institutioner. Desværre må eleverne fra fx gymnasiet, på den vestlige side af banelegemet, finde sig i en omvej for at nå dertil. Yderligere giver det store område ingen mulighed for ophold, hvor der eksempelvis kan nydes en sandwich udendørs i frokostpausen, hvilket ellers synes oplagt. Områdets placering midt mellem nogle af byens knudepunkter, gør det oplagt at skabe direkte forbindelser mellem disse gennem området. Områdets afgrænsning af de livlige miljøer i både Reberbansgade og langs Vesterbro, samt den rekreative afskærmning fra banelegemet, danner et godt grundlag for at trække aktivitet

ind i området, men i dag synes livet i stedet at stoppe netop der, hvor Sygehus Nord området begynder.

VISION

På baggrund af analysearbejdet opsættes en vision for det nye Sygehus Nord område: Den urbane vision er at skabe et let tilgængeligt område, der fungerer som en naturlig fortsættelse af den strømning af liv og aktivitet, der i dag går mellem Bispensgade og Reberbansgade. Den tætte 3-4 etagers byggestil fra miljøet mod nordøst ønskes fortsat ind i området, ligesom Vesterbros antydning af storby bør gå igen i det nye. For at gøre det lettere at bevæge sig gennem området, end det er i dag, skal de mulige adgangsveje tydeliggøres og der skal oprettes klare forbindelser mellem disse. En overgang over banelegemet skal skærpe områdets tilgængelighed og åbne op mod sydvest for dermed at skabe større interaktion mellem jernbanens to sider. Der skal indføres grønne områder, der indbyder til ophold og aktivitet i området. Den nye togstation skal fungere som et nøglepunkt for byen og skabe en strøm af mennesker i transit gennem området.

2.8

2.5

2.6

2.9

2.7

Billederne illlustrerer visionen for det nye område.

URBANE

CASESTUDIER

For at opfylde visionen er der set på tre cases, der indeholder nogle af de kvaliteter, som skal være en del af det nye område. Carlsbergområdet er et eksempel på en aktiv by, Java i Amsterdam et eksempel på en kompakt, men åben boligstruktur, mens Latinerkvarteret i Århus på nogle områder minder om Reberbansgade med sine hyggelige forretningsgader og tætte byggeri. LATINERKVARTERET Arkitekt: Forskellige arkitekter Sted: Latinerkvarteret, Aarhus Tid: 1400-tallet, restaureret i 1960 Latinerkvarteret er lokaliseret i den centrale del af Aarhus og stammer tilbage fra 1400-tallet. Typologien i kvarteret består hovedsagligt af store karréer med mindre karréer integreret heri. Der er en gennemgående tæt bystruktur med smalle brostensbelagte gader, hvor bygningerne varierer i facaderne såvel som i højden. Yderligere er det et område med både specialforretninger, beboelse og cafeliv, hvilket bidrager til den livlige intime atmosfære i kombination med den arkitektoniske udformning. (Teknik og miljø Aarhus, latinerkvarteret)

3.0 Latinerkvarteret

CARLSBERG OMRÅDET Arkitekt: Arkitektfirmaet Entasis Sted: ”Carlsberg – vores rum”, Valby, København Tid: Under opførsel, projekt fra 2007

JAVA Arkitekt: Forskellige arkitekter Sted: Java, Amsterdam Tid: fra 1980 og frem Java i Amsterdam er et nyere boligområde, hvor flere arkitekter har haft indflydelse på boligerne. Det skaber en variation, der er tilsvarende den, der opleves i latinerkvarteret i Aarhus. Strukturen er dog meget mere åben i Java, hvor karréerne åbnes op og brydes af sidebygninger, der skaber skalaspring i de indadvendte gårdrum. Dette skaber samtidig en naturlig gennemgang mellem boligerne, der bryder grænsen mellem det private og det offentlige. Det giver forbipassrende mulighed for at opleve det liv, der foregår bag facaderne. Beboerne flytter tilsvarende ud i bymiljøet ved at anvende fortovet og de begrænsede arealer ude foran deres boliger til terrasser. (Java, Amsterdam)

3.1 Java

Forslaget til det nye Carlsbergområde beskrives som ”byen der lever 24 timer i døgnet”. Dette opnås ved at skabe byrum, der aldrig tømmes for liv, men derimod lever lige så snart de indtrædes i kraft af sin arkitektur. Visionen er at skabe en bydel med identitet, byliv, struktur og bæredygtighed. Morgen og eftermiddag skabes aktivitet ved en stor diversitet i placeringen af boliger, institutioner og arbejdspladser, mens der om aftenen skabes et flow i byen gennem metro, kunst, kultur og leisure. Aktiviteterne i de forskellige byrum varieres alt efter årstiden, og der skabes dermed liv året rundt. (Carlsberg, Vores rum)

Forslaget tager afstand fra de rene funktionsopdelte ”byer” uden skalaspring og kompleksitet, og ønsker i stedet at genindføre den tætte og massive by. Ud af en massiv bydel på 3-7 etager skæres 11 primære byrum med hver deres stærke identitet og hver deres pejlemærke i form af 11 tårne. Det er ønsket at skabe attraktive, forskellige byrum, hvor den besøgende ledes gennem gader, over pladser og ind i parker, og fornemmer stor diversitet i oplevelser og funktioner.

KONKLUSION For at skabe et spændende og tilgængeligt område, kan der som i Carlsberg området arbejdes med at lede de besøgende gennem forskellige rum, der undervejs bidrager med nye oplevelser i form af diversitet i funktioner, aktivitet og skalaspring. Den tætte bystruktur fremkommer i Latinerkvarteret, hvor handel og bolig er kombineret i smalle, hyggelige gader. I Java gøres brug af variation i bygningernes facader for at skabe diversitet, både ved brug af forskellige materialer og fremskudte bokse i facaderne. Der skabes offentlig gennemgang gennem området ved at åbne karréerne op og på den måde undgås et helt lukket område.

3.2 Carlsbergområdet

DET NYE SYGEHUS NORD OMRÅDE

KONCEPT

I relation til den forudgående vision og de behandlede cases, udvikles i det følgende et overordnet koncept for området. BEVAREDE BYGNINGER Bygningerne i yderkanten af sygehus nord området bibeholdes. Det er ønsket at bevare Reberbansgades hyggelige forretningsgade og denne er bevaret med tanke om at føre stemningen videre ind i det nye sygehus nord område. Bygningerne langs Vesterbro fastholdes ligeledes for at give området en følelse af storby med sit høje etagebyggeri. De store volumener udgjort af Sygehus Nord bygninger fjernes for at gøre området lettere tilgængeligt og undgå uhensigtsmæssige skalaspring.

ABSTRAKTISTAN CITY WORKSHOP Målet med workshoppen var at skabe simple bystrukturer og lære at anvende kvaliteterne i de forskellige typologier samtidig med, at en forståelse af forskellige bebyggelsesforhold udvikledes. Der blev eksperimenteret med, hvad der sker, når de forskellige typologier omformes, stables, repeteres og kombineres, og samtidig blev der sat fokus på forholdet mellem soliden/ tomrummet, fortætning/densitet og de rumlige forløb, der opstår i sammensætningen af typologier.

HOVEDÅRE Ved at styrke de indfaldsveje som området har i dag, er det målet at skabe få, men stærke indgange og ruter gennem området. Fra indgangen ved Gåsepigen, midt på Vesterbro, skal der være mulighed for gennemgang ned midt på Reberbansgade. Desuden skal porten på hjørnet ved Prinsensgade være mere tilgængelig end den er idag.

I løbet af workshoppen blev der udviklet en forståelse for brugen af de forskellige typologier og deres rumdannende egenskaber. Hermed er der i den efterfølgende proces skabt et grundlag for arbejdet med, hvordan et byrum defineres, samt hvordan rumlige forløb gennem byen opstår.

3.4

3.5

Højt intensitetsniveau

Lavt intensitetsniveau

En hovedåre gennem området skal danne forbindelse mellem Vesterbro og Reberbansgade. Langs denne åre er der møder med byområder af forskellig karakter og forskellige intensitetsniveau, der således bidrager til diversitet i det nye område. 3.6

19 3.3 Model udarbejdet i Abstrektistan city workshop

UDARBEJDNING AF

DEN TÆTTE BY PARKERINGSOMRÅDE Området domineres i dag af parkeringspladser og for at gøre dem mindre synlige, er det valgt at hæve en stor del af området op i 2 meters højde, hvorunder der er placeret parkeringspladser. Parkeringsområdet spredes ud på et stort areal for at muliggøre parkering i et enkelt dæk, og samtidig benytte det hævede areal til at skabe en karakter, der afviger øvrige del af området. PLACERING AF TOGSTATION Aalborg midtby har på nuværende tidspunkt 2 stationer, som er placeret henholdsvis på banegården sydøst og i Aalborg vestby nordvest. Ved at placere en station på sygehus nordområdet kunne Aalborg centrum blive bedre dækket, da det derved tjener de mange rejsende, der hver dag har sin gang i midtbyen, da en ny midtby station på området har kortere vej til centrum. Samtidig er der omkring området tæt pakket af uddannelsesinstitutioner, der hver dag anvender toget som transportmiddel. Stationen ønskes blive integreret med en overgang over området, der således bedre kunne tjene sydsyden også, hvor især katedralskolen og handelsskolen har sin anvendelse. Samtidig er det vigtigt, der er nogen klare paths mod stationen, derfor placeres stationen i knudepunktet mellem de 3 zoner, hvor hovedåren løber mod fra både Vesterbro og Reberbansgade. OPDELING AF OMRÅDET I arbejdet med at implementere Vesterbro og Reberbansgade er området delt op i tre zoner; den tætte by, kulturbyen og den åbne by. Hvert område har sin egen identitet, som uddybes i det følgende.

3.7

Den nye togstation

Reberbansgade

Gårdrum

I udarbejdningen af det første område er der set tilbage på metoderne som blev introduceret i ”Abstraktistan City” workshoppen. Her blev arbejdet med en tæt bystruktur i skum, der stod i kontrast til mere åbne områder. Området er stærkt domineret af boliger, og den tætte struktur åbnes op for at give plads til gårdrum med grønne arealer. Ligesom i Java, Amsterdam, er der arbejdet med gennembrudte karréer for at skabe mere luft til ophold og grønne arealer mellem bygningerne og samtidig give mulighed for, at offentligheden kan bevæge sig gennem byområdet.

boliger med undtagelse af en daginstitution ved krydset mellem Urbansgade og Ladegårdsgade, samt nogle caféer og andet service. Disse er placeret i nederste etage af de bebyggelser, der vender ud mod den åbne by.

De små altaner og terrasser på bagsiden af Reberbansgade mødes af boligbyggeri på 3-4 etager og små grønne arealer. Området består primært af

3.8

4.0

Beboerne har mulighed for at køre ind i området til deres bolig via Urbansgade eller Ladegårdsgade, men der lægges op til en bilfri zone med stille gader og belægning, som tilgodeser de bløde trafikanter. Området har tre indfaldsveje – en fra Urbansgade, en fra Ladegårdsgade og en fra midten af området mod togstationen. Der er anlagt en gennemkørselsrute mellem de to førstnævnte, som betjener størstedelen af boligerne. Boligbyggeriet er sammensat af nogle store, klart definerede karréer, mens fremskudte bokse og forskelligheder i facaderne bryder bygningerne op og skaber mindre rum i gårdrummene, som indbyder til udeliv blandt beboerne. CAFEMILJØ I STUEETAGEN

CAFEMILJØ I STUEETAGEN

3.9

DAGINSTITUTIONER

21 4.1

UDARBEJDNING AF

KULTURBYEN

DEN ÅBNE BY

Vesterbro

Kulturhus

Kulturbyen adskiller sig fra den tætte by. Ud over at være hævet to meter over parkeringsområdet, er det domineret af høje erhvervs og kulturbygninger på 5-6 etager, der modsat boligbyggeriet i den tætte by, primært har boliger på de øverste etager. De høje bygninger langs Vesterbro fortsætter ind på området, og lader storbylivets puls fortsætte lidt endnu.

Området indeholder et Casino, der er placeret på en sigtelinje fra Vesterbro, mens der i baggrunden tårner et kulturhus op med sine seks etager. En rampe fører op til området fra Vesterbro ved Gåsepigen, og herfra går ruten mod områdets centrum, hvor kulturhus, supermarked og træningscenter er placeret. Det er endvidere muligt at køre biler op på området ved ærindekørsel og i tilfælde af brand.

KULTURHUS

SUPERMARKED OPGANG FRA PARKERINGSOMRÅDE

FITNESSCENTER

CASINO

For gående er det yderligere muligt at bevæge sig op på området ad smalle trappeopgange mellem bygningerne mod Ladegårdsgade. I hjørnet mellem banelegemet og Vesterbro er der lavet fri adgang gennem den eksisterende port, som giver mulighed for let at gå eller cykle direkte fra Prinsensgade og ind på det nye område da den eksisterende niveauforskel her ophæves ved at hæve området. Parkeringsdækket under området giver mulighed for at lede biltrafikken væk, og der lægges dermed op til, at alle parkerer under de respektive bygninger og bevæger sig op i området. I midten af kulturtorvet findes en stor opgang. Denne hovedopgang er et stort brud i fladen, og binder samtidig niveauerne sammen.

4.2

Reberbansgade

Kollegium

I den åbne by i den nordvestlige del af området er der lagt vægt på udendørsarealer og frirum. Det grønne fra banelegemet føres ind, og der lægges op til ophold langs dette. En trappe fører op til Kulturbyen og herfra er det muligt at bevæge sig gennem kulturhuset, som fører over jernbanen, eller ned til stationen. Trappen er kombineret med små plateauer, hvor det er muligt at slå sig ned og nyde solen eller en sandwich. Foran denne er der gjort plads til udfoldelse på de grønne arealer. Dermed udnyttes niveauforskellen

Kollegium

Kulturhus

også her til at danne kvaliteter i byrummet. Pladsen foran trappen er udlagt som shared space, for at skærpe opmærksomheden fra alle trafikanter. Området ved pladsen er et knudepunkt med mange mennesker i transit til og fra togstationen. Dette foregår ofte som gående eller cyklist, og derfor er området hovedsageligt indrettet til bløde trafikanter. Miljøet fra Reberbansgade er ført videre ind på pladsen ved små cafeer og forretninger langs en allé, der fører ind mod områdets midte. I den vestlige del af pladsen ligger kollegiet, som er med til at føje liv til pladsen. Bag kollegiet er anlagt erhvervsbygninger, som fortsætter i samme stil og højde som bygningerne langs Reberbansgade og dermed tegner kanten af grunden og danner en samlet bydel.

KOLLEGIE

SHARED SPACE OPHOLDSPLATEAUER TOGSTATION OG OVERGANG

22 20

23 4.3

4.5

4.4

KORTLÆGNING AF OMRÅDET

FLOW De primære flows for gående i området går mellem Reberbansgade, Gåsepigen og den nye togstation, der udgør de primære destinationer og adgangsveje. Ligeledes opstår der flows mellem området og de nærtliggende uddannelsesinstitutioner, samt over den nye baneovergang. De sekundære flows opstår fra de mindre adgangsveje; gennem porten fra Vesterbro og åbningerne fra Reberbans- og Urbansgade ind til den tætte bydel. Samtidig opstår der et sekundært flow mellem kollegiet og pladsen ved baneovergangen.

Primære flows for gående Sekundære flows for gående

PARKERING Parkering af biler foregår under parkeringsdækket, samt ved mindre parkeringspladser ved daginstitutionerne og kollegiet. Derudover er der mulighed for parkering langs vejene i den tætte by. Parkering af cykler foregår i opsatte cykelskure på begge sider af baneovergangen, ved kulturhuset, samt ved de største indgange til kollegiet. Nedkørsel til parkeringsdækket er placeret i krydset mellem Urbansgade og Ladegårdsgade.

Bilparkering Cykelparkering

TRAFIK Den primære biltrafik bevæger sig ind fra Ladegårdsgade og Urbansgade, hvor der i mødet mellem de to er adgang til parkeringsdækket via en nedkørsel. Det er muligt at cirkulere mellem de to adgangsveje ved at følge vejen ind i den tætte by, der giver adgang til boliger og daginstitutioner. Ligeledes er der mulighed for, at bilerne kan benytte sig af parkeringsarealet bag kollegiet. Den sekundære biltrafik foregår ovenpå parkeringsdækket, samt over pladsen ved baneovergangen gennem et shared space-område. Disse forbindelser giver mulighed for ærindekørsel og fungerer som lavfartszoner. Cykeltrafikken bevæger sig primært fra Vesterbro og Gåsepigen mod togstationen, samt fra Reberbansgade mod togstationen og kollegiet.

Nedkørsel til parkeringsdæk 4.7

Primær biltrafik Primær cykeltrafik Lyskryds ved nedkørsel Shared space Mulig adgang for biltrafik, lavfartszone

4.8

25 4.6

Primært græsarealer og træer Primært småbeplantning og græs Grønne gårdrum 4.9

Brostensbelægning Græs og flisebelægning Flisebelægning

5.0

GRØNNE OMRÅDER Den tætte by præges af grønne terrasser og grønne gårdrum, der flyder ud i gadebilledet. Smalle gader med få biler danner grundlag for at føre det grønne uden for facaderne ved hjælp af beplantning og krukker. Den åbne by åbner op mod banelegemet, hvor det grønne trækkes ind på pladsen. Der skabes et stort rekreativt område med græsbeklædte niveauer til ophold og grønne arealer til aktiviteter og sport. Langs forløbet gennem Kulturbyen åbnes der op til parkeringsniveauet, der dermed kan danne base for træbeplantning. Den del af byen, der vender op mod Vesterbro bærer primært præg af et storby miljø, dog kan der her gennem smalle passager findes vej ind til karréernes grønne gårdrum. BELÆGNING Belægningen i byen kan bidrage til atmosfæren og hele oplevelsen af bybilledet. I dette tilfælde anvendes belægningen til at forstærke og afgrænse identiteter. Belægningen kommunikerer ligeledes, i hvilken henseende flowet foregår i områderne. De markante brosten i den tætte by lægger op til en langsom færden både i bil og til fods. Brostenene bidrager til at skabe en rolig og intim atmosfære i området. I Kulturbyen anvendes en mere jævn belægning, der består af større fliser. Dette er et hurtigere underlag, som spiller godt sammen med stemningen fra Vesterbro og det mere erhvervsprægede område, hvor aktiviteten er høj. I Den åbne by står belægningen i kontrast til de hårdere belægninger i de andre områder. Det bløde græs bevirker, at der skabes en mere afslappende atmosfære, hvor der er plads til fri leg og hygge.

Fra Gåsepigen ved Vesterbro er det muligt at øjne Casinoet, der i dets kontekst virker prangende og skiller sig ud med sin højde. Udenfor holder taxaer klar til at transportere gæster rundt, mens den dertil liggende plads tæller travle cyklister og spadserende. I baggrunden tårner kulturhuset med sine nitten meter. Folk synes at strømme gennem bygningen, men forsvinder gennem nedgangen på den anden side af jernbanen. En vifte af trapper fører den modsatte strøm ned på den åbne plads, hvor den opløses og spredes i retning af supermarkedet, stationen og cafébordene, der sluser ind til de tætte gader. Her er der ingen travlhed at finde, og i forløbet mellem de grønne karréer synes tiden ikke at spille nogen rolle. På den anden side af det stille miljø hersker kollegielivet. Aktiviteten er i højsæde på de grønne arealer, der har lokket kollegianerne ud af deres private sfære. Kollegiet afgrænser pladsen og smelter ved sine transparente flader sammen med bylivet udenfor facaderne, hvor strømmen igen samles i retning mod Reberbansgade.

27 5.1 Sygehus Nord området med det nye område indsat

VISION

KOLLEGIE

DET MODERNE KOLLEGIE

CASESTUDIER

Efter Kollegiernes storhedstid i 60’erne og 70’erne, hvor fællesskabets kvaliteter blev sat i højsædet og de studerendes krav blev mindre glamourøse, har kollegiet som typologi fået en renæssance gennem de sidste 10-15 år. De nye kollegier bringer de gamle dyder videre og kombinerer dem med den moderne studerendes krav til et privatliv. Det moderne samfund bevæger sig mod en større grad af individualisme på trods af en konstant omskiftelig interaktiv verden. Behovet for et fast fællesskab opstår dermed på ny og arkitekterne forsøger således med de moderne kollegier at viderebringe traditionerne og samtidig eksperimentere med disponeringen af rum og funktioner for at danne de perfekte rammer om et moderne studieliv. (Information, Se dit netværk i kollegie kikkerten) Om kollegiernes funktion i den moderne studieby:

“... Når man er enlig studerende i en større

by, kan man nemt komme til at føle sig vægtløs, uden holdepunkter. Her kan bygningen, du bor i, blive identitetsskabende. Når du går ud i fælleskøkkenet og ser andre i de andre køkkener, kommer du til at føle dig som en del af en større organisme, ...

“

- Torben Skovbjerg Larsen, partner i tegnestuen aart A/S, om bikuben kollegiet. (Det moderne kollegie, Information)

VISION Visionen for kollegiet er at skabe et sted, hvor beboerne kan føle sig som en del af et større fællesskab. ’Jeg’ bliver en del af ’vi’, og klyngens indre transparens skal være med til at skabe grobund for social aktivitet. Kollegianernes færden på kollegiet skal give flest mulige interaktioner. Der skal være åbne forbindelser, og beboerne skal have mange udsyn og møder med fællesrummene, så der hurtigt kan skabes et overblik over om der sker noget, og hvor der sker noget. Barrieren mellem det private og det fælles opfattes som en variabel og vil blive behandlet med henblik på, at beboerne kan vælge forskellige grader af åbenhed, alt efter hvad de har lyst til i øjeblikket. Dermed åbnes der op for både auditiv og visuel forbindelse til fælleszonerne, og der gives en åbenhed både ud af og ind i det private. For at fordre en høj grad af fællesskab lægges der vægt på at styrke fællesfunktioner og fjerne nogle af disse fra den private sfære. Kollegiet som bygning skal forholde sig til den omgivende by og indgå i en symbiose, hvor kollegiet bidrager med liv til bydelen ved at benytte sig af offentlige funktioner placeret tæt på, såsom caféer, rekreative områder og kulturfaciliteter.

For at opfylde visionen er der analyseret kollegier og minimalboliger. Her undersøges en række rum- og bygningskompositioner med henblik på at komme nærmere et koncept for kollegiets opbygning og organisering.

TIETGENKOLLEGIET Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S Sted: Ørestaden, København Tid: 2006 Et meget omtalt moderne dansk kollegiebyggeri fra 00’erne er Tietgenkollegiet. Dette kollegium står i sin runde grundform som kontrast til omgivelserne i det ellers kubiske moderne Ørestad Nord. Hovedgrebet behandler kollegiebyggeriets kerne ved at placere fællesfunktionerne orienteret mod en indre gård, og de private værelser orienteret mod byen på ydersiden. Kollegiet spejler altså i sin arkitektoniske form dialogen mellem det individuelle og det kollektive. For at udtrykke individualitet i fællesskabet er fællesrummene mod gården og de enkelte boliger formet med forskellige dybder i en vekslende rytme: nogle er større end andre og nogle har altan, mens andre ikke har. Kollegiets størrelse og de næsten 400 beboere danner grundlag for mange forskellige grader af privathed: fra værelsernes intime sfære, over fælleskøkkenernes sammenhold til kollegiets fællesgård, der ofte danner grundlag for halvoffentlige begivenheder som mindre koncerter mv. (Ørestad, Tietgenkollegiet)

5.2 Tietgenskollegiet

ARKITEKTONISK FORM WORKSHOP WOODEN HOUSE Arkitekter: Sou Fujimoto Architects Sted: Kumamoto, Japan Tid: 2007-2008 Størrelse: 15,13 m2

HOUSE IN FUKAWA Arkitekter: Makoto Tanijiri Sted: Hiroshima, Japan Tid: 2009 – 2010 Størrelse: 50 m2

Dette japanske sommerhus er en eksperimenterende minimalbolig opbygget af et bjælkemodulsystem. Materialet er træbjælker med et tværsnit på 350x350mm. Bjælkernes orientering i planet skifter for hvert lag, og længden af bjælkerne definerer det indre tomrum. Således udgør 12 bjælker i bredden, dybden samt højden de ydre dimensioner, altså en kube med sidelængden 4,2 m. Det indre netto areal i grundplanet bliver således maksimalt 12,25 m2. Boligen er karakteriseret ved at indeholde mange nicher, platforme og vinduer. Her indbydes således til at bruge sin intuition og nysgerrighed til at finde forskellige anvendelser indenfor det kompakte volumen. (Archdaily.com, Final Wooden House)

Vertikalitet er om noget nøgleordet i dette japanske boligprojekt, hvor der på kun 50 m2 er skabt et hjem til en familie på 4. Husets indre er disponeret ud fra et stort volumen, hvor der i midten er placeret en trappeopgang. Denne opgang udgør stammen for fordelingen af husets rum, der skyder ud fra denne i tilfældige vinkler og højder. Rummene står som mindre elementer i det store volumen og indeholder både indre private funktioner, som for eksempel soveværelse og en platform på toppen, som kan benyttes i åben forbindelse med det store volumen. (Archdaily.com, House in Fukawa)

5.4 Wooden House

5.5 House in Fukawa

5.6 Wooden House

KONKLUSION På Tietgenkollegiet skabes et fællesskab, hvor der fortsat er plads til den individuelle beboer. Dette opnås ved at centrere fællesrummene, mens de individuelle boliger placeres ud mod byen. Der arbejdes således med forskellige grader af privathed, der gør det op til den enkelte beboer, hvor meget denne ønsker at deltage i fællesskabet. Wooden House arbejder på sine få kvadratmeter med mange nicher og forskellige niveauer, der muliggør fleksibilitet i brugen af de forskellige rum. Samtidig eksperimenteres med lysindtag fra oven, for at få de minimale rum til at fremstå større. I House in Fukawa er skabt en vertikal forbindelse gennem hele boligen ved at skyde de individuelle rum ind i den centrale opgang. Dette skaber en interessant rumlighed i det store volumen, og en intim følelse i de mindre rum.

ARKITEKTONISK FORM WORKSHOP Workshoppen havde til formål at danne en arkitektonisk formkomposition ved anvendelse af et vilkårligt antal planer og pinde. Der blev i løbet af ugen arbejdet med at skærpe opmærksomheden på de enkelte elementers form, proportion og orientering, deres møde og relation, samt helheden af den samlede komposition. Som et resultat af workshoppen blev der udviklet en forståelse for forskellige formelementers relation til hinanden, vigtigheden af den samling, der forener dem, samt kvaliteten af de rum, der opstår mellem dem. Der blev dannet et grundlag for at arbejde med de rumlige kvaliteter, der blev undersøgt, og viderebearbejde dem til en boligkomposition.

31 5.7 Model udarbejdet i “Arkitektonisk formworkshop”

KONCEPT

KOLLEGIE

UDFORMNING AF KLYNGEN Med ønsket om at skabe et kollegium, der har fokus på fællesskabet, er selve kollegiestrukturen essentiel. Mange af de ældre traditionelle kollegier er opbygget af lange svalegange, der i sig selv ikke lægger op til mange møder beboerne i mellem (5.9).

5.9

Ved i stedet at placere værelsesdørene overfor hinanden øges muligheden for at komme i kontakt med flere på kollegiet end bare naboen(6.0). 6.0

Med udgangspunkt i denne tankegang, opstår trekanten, der består af de tre længer, hvilke endnu engang forøger chancerne for direkte møder mellem beboerne. I modsætning til gangprincippet opnås der her direkte kontakt til fem andre lejligheder(6.1).

ARKITEKTONIK WORKSHOP

To af disse strukturer placeres ovenpå hinanden, og det skaber et atrium i midten, hvorfra der er udsyn til endnu flere lejligheder på tværs af etagerne. Ved at indskyde endnu en etage nederst skabes der plads til et stort fællesareal, hvortil der er udsyn fra alle lejlighederne. Dette gør det let for beboerne at finde ud af om der er aktivitet i fællesarealet, både visuelt og auditivt. (6.2) Denne struktur danner rammerne om et kollegium, med godt potentiale for et blomstrende fællesskab mellem dets beboere. (6.3)

Workshoppen havde til formål at undersøge konstruktioner i model og anvende arbejdsmodeller og skitser til at udforme arkitektur i samspil med konstruktionsprincipper. Der blev arbejdet med et selvvalgt konstruktionsprincip, samt dens funktion og betydning for arkitekturen. Som et resultat af workshoppen blev der udviklet et konstruktionsprincip for kollegiet. Her består den bærende konstruktion af træsøjler og bjælker, hvori de enkelte lejligheder indsættes som bokse, der hjælper til at afstive konstruktionen. Lejlighedsboksene kan skydes ud fra konstruktionen for at skabe et varierende udtryk.

6.1

6.2

6.3

33 5.8 Model udarbejdet i “Arkitektonik workshop”

KONCEPT

VÆRELSETS UDFORMNING

Studieplads

PRIORITERET RUMPROGRAM

For at få et overblik over arealfordelingen af funktioner i de individuelle boliger, opstilles de i prioriteret rækkefølge. Da der i den individuelle bolig skal være mulighed for privatliv, er funktioner som soveplads, 1. Soveplads arbejdsplads og bad/toilet, der ikke findes i fællesa2. Arbejdsplads realerne opprioriterede. Derimod er ophold en smule 3. Bad/toilet 4. Opbevaringsplads nedprioriteret, og køkkenfaciliteter helt fjernet fra de enkelte boliger, da disse aktiviteter primært ønskes 5. Opholdsplads foretaget i fællesrummet. 6. Entré

Badeværelse Seng

6.7

Plan af værelse 1:50 Værelset tager udgangspunkt i en rektangulær minimalgrundplan på 3,5 x 4,25 m. eller ca. 15 m2. Dette areal vælges for at sikre, at alle funktioner bliver optimeret til en minimalbolig(6.4). Efter undersøgelser er det konkluderet, at badeværelsesfunktionen, indeholdende toilet, håndvask og bruser, behøver et areal mellem 3 og 3,5 m2. Badeværelsesfunktionen placeres i hjørnet væk fra svalegangen, da det vurderes, at muligheden for udluftning gennem et vindue er en ønsket værdi, samt placering af vådrummet langs ydervæggen, så instalationer kan føres i væggen og det luftige udtryk indadtil bibeholdes(6.5). Sengen er dimensioneret som en 3/4-seng, da det vurderes, at enkeltmandsværelserne som udgangspunkt betjener en person, men med mulighed for én ekstra overnattende. Denne placeres i samme side som badeværelset, for på denne måde at skabe en side af værelset som opfylder to af primærfunktionerne: soveplads og bad/toilet(6.6). For at programmere værelset og sigte mod optimal udnyttelse af pladsen skabes et multifunktionelt plateau under sengen. Plateauet indeholder store skuffer til opbevaring og skaber samtidig mulighed for ophold på kanten, der er dimensioneret efter almindelig siddehøjde. 34

Derudover får sengen en mere privat plads i rummet, da placeringen i højden skaber en mere intim stemning med mindre loftshøjde. Plateauet skaber referencer til nichedannelsen som ses i casen om Wooden House(6.8).

6.4

6.5

6.6

Værelsets facade mod udemiljøet trækkes 70 cm ud i den ene side. Dette skaber plads til den tredje hovedfunktion, studiepladsen. Denne placeres langs væggen op mod facaden for at give mulighed for et behageligt arbejdslys(6.9). Det sidste trin er det sociale gennembrud, det bestemmer lejlighedens transparens. Konceptuelt dannes en gennemgående rumlighed, der kan defineres som sammenhængende. Denne danner grundlag for to store åbninger i rummet. Vinduet placeres for enden af denne rumlighed og skydes ud af facaden. I den brede vindueskarm dannes mulighed for mere privat ophold, hvor solens lys og varme kan nydes. I den modsatte ende indsættes en stor skydedør ud mod svalegangen. Denne giver mulighed for at åbne værelset op ud mod svalegangen og understøtter dermed visionen om det sociale kollegium. Det er således meningen, at svalegangen foran de respektive værelser tænkes med som en del af værelset, når der åbnes helt op. Dette rum spiller sammen med siddepladserne på plateauet og kollegiets øvrige fællesfunktioner(7.0).

6.8

6.9

7.0

TEKNISKE TEGNINGER

KONCEPT

PLAN OG SNIT

KLYNGESAMMENSÆTNING

Fællesskabet skal videreføres fra klyngen, så der opstår et sammenhold klyngerne imellem. Dette gøres ved at være bevidst om klyngernes placering og relation til hinanden. Sammensætningen af klynger afhænger af, hvor vidt kollegiet skal åbne op til byen og dermed invitere bylivet ind i kollegiets fællesarealer, eller om dette skal forblive en privat sfære. En helt åben form, der giver bylivet fuldt udsyn, har den konsekvens, at sammenholdet på kollegiet mindskes, idet muligheden for udsyn klyngerne imellem forsvinder (7.1).

7.1

Snit A

7.2

I det modsatte tilfælde, hvor der skabes en sammen sluttet form, relaterer klyngerne sig ind mod hinanden. Det giver en god relation klyngerne imellem, men derimod går interaktionen med bylivet tabt (7.2).

7.3

Plan at kollegie, 1. og 2. etage 1:500

Ved en u-form, som åbner sig op mod byen, opstår usikkerheden om, hvorvidt byens borgere vil bevæge sig ind på fællesarealet, da det nemt stadig føles som et privat område (7.3). Da visionen for kollegiet vægter fællesskabet højt, er løsningen en til dels sammensluttet form, hvor den visuelle kontakt klyngerne imellem er af høj prioritet. Hermed opstår der udsyn fællesrummene imellem, så beboerne opfordres til at besøge de andre klynger. Den visuelle forbindelse mellem byen og livet i kollegiet er stadig i fokus, da kollegiets bredeste indgange placeres mod bylivet sammen med fælleshuset. Denne består af en enkelt etage, der dermed muliggør udkig ind til fællesarealerne fra baneovergangen.(7.4, 7.5)

7.6

Snit B 7.4

Snit A kollegie 1:500

7.7

7.5 7.8

Snit B kollegie 1:500 36

FÆLLESAREALER

FÆLLESRUMMET Fællesrummet danner rammerne om fællesskabet i klyngen, og det er derfor afgørende, at det virker indbydende. Formen på fællesrummet udspringer af kollegiestrukturen, der er bestemt af værelsernes placering i forhold til hinanden. Den nederste etage består af tre nicher, hvoraf de to inddrages til fællesrum. I den første niche er et stort køkken, imens den anden indrettes med tv og opholdstue, der består af sofaer og siddemøbler. I det midterste treetagers høje rum, der åbner sig op mod det store atrium, placeres et stort bord med plads til alle beboere. Herfra er der udkig til alle lejlighederne ovenfor, hvilket skaber overblik og mulighed for hurtig kontakt mellem beboerne. Der er med vilje ikke indsat visuelt blokerende vægge i fællesrummet, så alle kan følge med i alle aktiviteter og samtaler på tværs af fællesrummet. Den sidste niche lukkes af og anvendes i stedet til et praktisk rum for hele kollegiet, som f.eks. cykelparkering eller vaskerum. Klyngerne er forbundet sådan, at fællesrummene åbner sig op mod hinanden. Det vil sige, at beboerne kan se og høre hvad der forgår i naboklyngerne. Fællesrummene har yderligere en transparent væg ud mod det fælles udeareal, hvilket bevirker, at samtlige klynger har mulighed for udkig til hinanden. Fællesrummene binder klyngerne sammen og er en vigtig del af hele det sociale koncept.

Opholdsrum

7.9

Køkken Kollegie funktioner

FÆLLESHUSET Fælleshuset er stedet hvor beboerne fra de forskellige klynger kan samles. Det er placeret for enden af klyngerækken og fungerer som et mellemled mellem byen og kollegiets udearealer. Hermed er det muligt at følge med i de aktiviteter, der udspiller sig i fælleshuset både fra de andre klynger, udearealet, samt fra pladsen i den omgivende by. Fælleshuset er organiseret således, at det blandt andet indeholder spiseborde, toiletter, bar, køkken, depotrum og opholdsfaciliteter. Dermed er det både muligt for kollegianerne at benytte det som festlokale ved større arrangementer og som et dagligt mødested, hvor der kan hygges med en enkelt øl, bordfodbold eller tv. Yderligere er der mulighed for at sætte fælleshuset i forbindelse med de fælles udearealer ved at åbne to af nicherne op mod en stor udendørs terrasse. Hermed er det muligt at kombinere udendørsarrangementer med fælleshuset og de andre fællesrum.

8.1

8.0

Plan af fællesrum i klyngen 1:200

Plan af fælleshus 1:200

PRÆSENTATION

OPLEVELSEN Kollegiets trækonstruktion udnyttes rent æstetisk. Træet gemmes ikke væk, men udstilles og bliver en del af det samlede udtryk for kollegiet. De overdimensionerede træsøjler i fællesrummene fremstår så vidt muligt i deres rå form. De bærende søjler, der holder værelserne, bliver ført fra gulv til loft og skaber illusionen om små træhytter i trækronerne. Søjlerne er placeret med et mellemrum, hvilket giver en lethed til byggeriet. Derudover giver mellemrummet mulighed for kig ned til fællesrummet samtidig med, at det øger lydisoleringen mellem værelserne. Med kollegianerens mulighed for at åbne sin skydedør op, gør at nogen lejligheder flyder ud i den tværgående svalegang, og bidrager med liv til fællesskabet.

Opstalt, Nord

Opstalt, syd

Nederst i fællesrummene er der åbent videre ud mod opgangene, der i baggrunden smelter sammen med fællesskabet i de næste klynger. Væggene i klyngen er hvide, hvilket får de enkelte lejlighedsbokse i træ til at stå tydeligere frem. Der opstår dermed et samspil mellem lejlighederne og konstruktionen. For at opnå flest mulige kig til resten af kollegiet, videreføres de transparente glasflader ud mod udearealet. På bund etagen emmer der af liv i køkkenet. Et par kollegianere har smidt sig i sofaen foran tv’et. Her er der åbnet op ud til de grønne arealer udenfor, hvor solen kan nydes i fællesskab med de andre klynger.

Opstalt, øst

Opstalt, vest

8.2

41 8.3 kollegiet set indefra

tes

8.4 kollegieværelset

KOLLEGIEVÆRELSET Det individuelle værelse fremstår med neutrale hvide vægge, der står i kontrast til trægulvet og de specialindbyggede træelementer, der udgøres af sengeplateauet og skab/reol systemet. Svalegangene, der kan blive en forlængelse af værelset er ligeledes i

træ, dog med et transparent gelænder, så der er frit udsyn til lejlighederne på den anden etage. Her er der mulighed at åbne op og indgå i fællesskabet, eller skyde sin dør for, og give ro til sin arbejdsplads ved skrivebordet eller blot nyde vejret og udsigten til Aalborgs byliv fra de bredde vindueskarme.

8.5 natbillede af kolleiget

KLYNGERNE IMELLEM Indgangspartierne med trapperne op til svalegangene består af en trækonstruktion beklædt med glas. Dette giver lyset ud ad til en varm glød, og udsyn til aktiviteten bag kollegiets vægge, der derved giver byen liv i mørket. På aften illustrationen ses det tydeligt hvordan livet i kollegiet koncentrerer sig omkring stueplanet, og opgangene

tjener som vertikale forbindelser der er jævnt fordelt på facaden. På denne måde virker kollegiet med den oplyste stueetage og enkelte lysende værelser som en meget levende og transparent bygning. Ved at klyngernes stueplaner forholder sig ind mod hinanden fornemmer kollegianeren livet i hele kollegiet, og derved skabes mulighed for fællesskab klyngerne imellem.

BYEN OG KOLLEGIET På byoversigts illustrationen ses tydeligt de 3 opdelte zoner. Den tætte by står med sine meget åbne rektangulære karreer helt afgrænset til både den åbne by og kulturbyen, der skaber sin identitet gennem det løftede plateau og høje bygninger med highrises, som henvender sig mod Vesterbro. I byen står kulturhuset centralt placeret som pejlemærke til området, her mødes de 3 identiteter; Kulturbyen, Den tætte by og den åbne by.

8.6 den nye by set fra oven

44 8.7 indgangen til det nye område fra Reberbansgade

Kulturhuset ligger på kanten af kulturbyen og understreger opdelingen af områderne som en kontrast skalamæssigt. Herfra falder niveauet, og den åbne by begynder. Den åbne by er stærkt præget af forlængelsen af Reberbansgade ind i området, her føres cafeer og små service og detail butikker langs en allé, her er belægningen skiftet og de bløde trafikanter har nu sin førsteret. I enden af allén ligger kulturhuset som visuel afgrænsning, der giver en overskuelighed over aktiviteten. Langs denne allé ligger kollegiet med store indgangspartier ud mod strædet, der lader kollegiets liv flyde ud i bybilledet. Facaden af kollegiet er beklædt med mørke træplanker, der går i sammenspil med græsset foran, hvor det for eksempel er muligt 45 at nyde sin nyindkøbte sandwich.

KONKLUSION

Det utilgængelige Sygehus Nord område, der ikke rummer meget andet end parkering og sygehus, er gennem projektforløbet blevet udviklet til en integreret del af byen. Et område med livet fra Reberbansgade, tilgængelighed og en stærk identitet. Området præges af mangfoldighed, hvilket skabes ved at tildele det forskellige atmosfærer og tempoer i flowet. Ved at videreføre stemningen og kvaliteterne fra Vesterbro og Reberbansgade ind i området, vil der ske et naturligt møde mellem byens forskellige identiteter. Området inddeles i tre zoner, hvor i der er indlagt en diversitet i programmeringen. Kulturbyen mod Vesterbro er præget af erhverv med et miks af boliger. Dette kombineret med de store volumener som Kasino, Kulturcenter og supermarked betyder, at der er aktivitet både om dagen og aftenen. Dermed skabes det ønskede liv for området, hvor stemningen fra Vesterbro afspejles. Aktiviteten, de store volumener, typologien og belægningen er alt sammen med til at skabe en atmosfære af summende storby. Fra den hævede kulturby er der direkte udsyn til det liv, der foregår i de to lavt liggende zoner. Det er med til at forbinde områderne sammen med de flows, der ligeledes krydser zonerne. Fra Reberbansgade er gaden videreført ind i området, der skaber en fællesindgang til de to nedre zoner. Mod øst findes det tæt bebyggede boligområde, hvor der er mulighed for at opleve livet mellem karréerne. Det ligger ud mod den aflange plads, hvor 46

PERSPEKTIVERING

det hyggelige cafemiljø udfolder sig. Det er et område med en mere intim og rolig atmosfære, hvor karreerne er åbnet op, så lejlighedernes baggårdsliv kan gå i sammenspil med byen. Mod vest er det primært kollegiet og de grønne arealer, der præger stemningen. Der er en afslappet atmosfære, hvor der ikke dikteres en bestemt brug af zonen. Her udfolder sig et flow fra Reberbansgade, hvor cafemiljøet drages ind på området langs en allé, der løber mod kulturhuset, som visuel afgrænsning. Langs denne allé ligger vores transparente kollegium, der med et græstæppe foran med siddemuligheder inviterer til ophold. Kollegiets gennemsigtighed bevirker, at kollegiet bliver en større del af byen, idet der er mulighed for at følge med i beboernes aktivitet. Livet inde i kollegiet opfattes derfor af byen og omvendt. Transparentheden af Kollegiet udadtil videreføres indadtil, hvilket skaber grundlag for det sociale aspekt, der har været designparameter nummer ét gennem hele processen. Fra den enkelte klynge til klyngerne imellem, har de visuelle kig været afgørende for designet. Livet i klyngernes fællesrum er konstant til skue for de andre klynger. Fra de enkelte værelser er der udsyn til deres egen klynges fællesrum og til de andre værelser. Det vil sige, at beboerne altid har mulighed for at opfange det liv, der foregår på kollegiet. Værelserne har yderligere store skydedøre, så beboerne frit kan åbne op og dele hverdagen med hinanden, hvorved det sociale liv opstår.

Projektområdet er igennem projektforløbet blevet sat i kontekst med de omkringliggende områder. Det kunne dog være fordelagtigt at se længere ud over kanten af sitet ved at sætte den nye bydel i forhold til Aalborg by som helhed. I den forbindelse ville projektområdet med tiden have potentiale til at tjene som en sammenkobling mellem gågademiljøerne øst for Vesterbro og handelsmiljøet vest for Vesterbro. Flowet af mennesker fra Bispensgade til Reberbansgade kan fortsættes igennem området og bringes tilbage til gågademiljøet via Gåsepigen. Hermed kan byen vest for Vesterbro inkluderes i opfattelsen af Aalborg bycentrum og skabe en cirkulation af flow, der kan bringe liv til det nye område. Kollegiet fremkommer af et forholdsvist simpelt konstruktionsprincip. Dette vil kunne videreudbygges til et slags modulsystem, der kan gøre det muligt at variere både den indre og ydre struktur af bygningen. De konstruktive principper ville kunne varieres for fx at gøre plads til større eller flere lejligheder. Samtidig ville det være muligt at konstruere forskellige typer af værelser indenfor boksene, så de kan varieres alt efter hvilket type kollegium eller bolig der ønskes. Yderligere ville det være oplagt at udvikle kollegiet i en mere bæredygtig retning. Den nuværende struktur har muligvis et uhensigtsmæssigt energiforbrug, der med fordel kunne optimeres.

KILDELISTE

S. 3 Det danske filminstitut - Livet mellem husene: http://bibliotek.dk/linkme.php?ccl=lid%3D27660037+og+l ok%3D870970 - Besøgt d. 26 ma j 2011 S. 7 Aalborg Kommune – Sygehus Nord: http://aakwww.aalborgkommune.dk/NR/exeres/166CDE22-E4BA-4500-A40C-92B53EF14FB2,frameless. htm?dup=1 - Besøgt d. 26. ma j 2011 S. 8 Aalborg Kommune – Bispensgade: http://aakwww.aalborgkommune.dk/NR/exeres/21A8DDBB-AED6-4B8A-BCC6-A82A851BF990,frameless. htm?dup=1 - Besøgt d. 26. ma j 2011 S. 14 Teknik og Miljø Aarhus - Latinerkvarteret : http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Teknik-og-Miljoe/Ledelsessekretariatet/Teknik-og-Miljoe/ Eksempler-paa-opgaver/Eksempler-paa-opgaver.ashx - Besøgt d. 26. ma j 2011 Java – Amsterdam: http://www.easterndocklands.com/east1.html - Besøgt d. 26. ma j 2011 S. 15 Projekt fra 2007, Carlsberg – Vores rum: www.voresby.com/submissions/039/67811_booklet.pdf - Besøgt d. 26. ma j 2011 S.26 Information – Se dit netværk i kollegie kikkerten: http://www.information.dk/139036 - Besøgt d. 26. ma j 2011 S. 27 Ørestad - Tietgenkollegiet: http://www.orestad.dk/da-dk/Indhold/Boliger/Kollegier+og+ungdomsboliger/ Tietgenkollegiet.aspx - Besøgt d. 26. ma j 201 S. 28 Archdaily.com - Final Wooden House http://www.archdaily.com/7638/final-wooden-house-sou-fujimoto/ - Besøgt d. 26 ma j 2011 Archdaily.com - House in Fukawa http://www.archdaily.com/103092/house-in-fukawa-suppose-design-office/ - Besøgt d. 26. ma j 2011

BILLEDKILDELISTE

1.0 Satelitfoto over området google maps satelitfoto 2.5 Trækrone http://trustrup-lyngby.dk/arkiv/arkiv%202006/2006.10.04%20Platantræet/3.10.06%20053.jpg 2.6 Casino http://www.metroplexcasinoparties.com/j0399268.jpg 2.7 kaffekop http://thuongmai.vn/Vung-Tau-Logistics/images/stories/Thang-04-2011/1266723356_cafe6_68.jpg 2.9 Det nye Carlsbergområde http://1.bp.blogspot.com/_OuNWRnlaky4/TLQp50ynbsI/AAAAAAAAADk/6rl4_ZIF72c/s1600/boble_plads_ åbning_101007_2.JPG 3.0 Latinerkvarteret http://www.dagbladet.no/dinside/2005/10/25/447436.html 3.2 Det nye Carlsbergområde http://www.carlsbergbyen.dk/data/image/artikler/Artikler%20efteraar%202010/Banner_980_400_BryggernesPl.jpg 5.1 Satelitfoto over området, med det nye område indsat google maps satelitfoto 5.2 Tietgenkollegiet http://static.panoramio.com/photos/original/3476006.jpg 5.4 Wooden house udefra http://www.architectoo.com/wp-content/uploads/2010/01/wooden-house.jpg 5.5 HOUSE IN FUKAWA http://cdn.archdaily.net/wp-content/uploads/2011/01/1294761816-fukawa9799-375x500.jpg 5.6 Wooden house indefra http://plusmood.com/wp-content/uploads/2008/10/final-wooden-house-sou-fujimoto-7.jpg

Alle øvrige billeder er egne illustrationer.

APPENDIX 2

BILAG 1

BILAG 2

BEBYGGELSESPROCENT

8 9

10 14

PROGRAM

12 13

18 16 17

19 21 52

Kvadratmeter 1191218,0% 3440064,4% 1147658,3%

Erhverv i alt: Bolig i alt: Kultur i alt: Areal 217,0 452,0 329,4 201,3 302,3 4657,0

Etager 3,0 3,0 3,0 3,5 3,5 1,0

Total 651,0 1356,0 988,2 704,6 1057,9 4657,0

Erhverv, etager 3,0 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0

22 23

Procent 20,6% 59,5% 19,9%

29 47

Bolig, etager 0,0 0,0 2,0 2,5 2,5 1,0

Bolig, areal 0,0 0,0 658,8 503,3 755,6 4657,0

Kultur, etager 0,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,0

Kultur, areal 0,0 329,4 201,3 302,3 0,0

Areal i alt: 9414,6

Erhverv i kvm 1555,0

Bolig i kvm 6574,7

Kultur i kvm 833,0

Bebyggelsesprocent Bebyggelse i m2 87,9% 8962,6

Erhverv i procent 17,3%

Bolig i procent 73,36%

Kultur i procent 9,29%

Bolig Erhverv

Erhverv, areal 651,0 904,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Program i forhold til gadeplan

Den åbne by DEN ÅBNE BY BEBYGGELSESPROCENT Bygning nr 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0

Kultur, service og handel

Bebyggelsesprocent for området: 139,5%

33 36 37

38 39

43 40 42 41

Areal af område 10715,0

DEN TÆTTE BY BEBYGGELSESPROCENT

Den tætte by Bygning nr 7,0 8,0 9,0 10,0 11,0 12,0 13,0 14,0 15,0 16,0 17,0 18,0 19,0 20,0 21,0 22,0 23,0 24,0 25,0 26,0 27,0

Areal 445,2 825,8 358,9 443,0 488,1 350,0 76,5 790,4 60,0 720,0 421,4 288,2 28,4 77,2 213,4 64,0 200,0 277,7 270,7 572,4 183,6

Etager 3,0 3,0 1,0 4,0 2,0 4,0 1,0 3,0 2,0 4,0 4,0 4,0 2,0 5,0 4,0 1,0 3,0 4,0 4,0 3,0 2,0

Areal af område 13700,0

Total 1335,6 2477,5 358,9 1771,9 976,1 1400,0 76,5 2371,3 120,0 2880,0 1685,5 1152,6 56,7 385,9 853,5 64,0 600,0 1110,9 1082,6 1717,3 367,2

Erhverv, etager 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,0 0,0 0,0 0,0 2,0

Bebyggelsesprocent Bebyggelse i m2 166,74% 22843,9

Erhverv, areal 445,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 288,2 0,0 0,0 0,0 0,0 400,0 0,0 0,0 0,0 367,2

Bolig, etager 2,0 2,0 0,0 3,0 2,0 4,0 1,0 3,0 2,0 4,0 3,0 3,0 2,0 3,0 2,0 1,0 1,0 4,0 3,0 3,0 0,0

Bolig, areal 890,4 1651,7 0,0 1328,9 976,1 1400,0 76,5 2371,3 120,0 2880,0 1264,1 864,5 56,7 231,5 426,7 64,0 200,0 1110,9 812,0 1717,3 0,0

Kultur, etager 0,0 1,0 1,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 0,0 0,0 2,0 2,0 0,0 0,0 0,0 1,0 0,0 0,0

Kultur, areal 0,0 825,8 358,9 443,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 421,4 0,0 0,0 154,3 426,7 0,0 0,0 0,0 270,7 0,0 0,0

Erhverv i m2 1500,6

Bolig i m2 18442,6

Kultur i m2 2900,8

Erhverv i procent 6,57%

Bolig i procent 80,73%

Kultur i procent 12,70%

Stueplan

3 etage

Kulturbyen

KULTURBYEN BEBYGGELSESPROCENT Bygning nr 28,0 29,0 30,0 31,0 32,0 33,0 34,0 35,0 36,0 37,0 38,0 39,0 40,0 41,0 42,0 43,0 44,0 45,0 46,0 47,0 48,0 49,0 50,0 51,0 52,0

Areal 666,6 364,0 234,0 275,2 497,2 138,7 539,1 270,7 77,3 527,3 458,5 167,6 1155,7 450,4 175,9 532,2 642,5 248,5 142,2 72,1 876,1 297,5 11,9 481,2 198,2

Areal af område 20388,0

Etager 2,0 1,0 3,0 3,0 4,0 3,0 3,0 6,0 2,0 3,0 1,0 3,0 5,0 5,0 5,0 4,0 4,0 4,0 2,0 3,0 3,0 2,0 1,0 6,0 3,0

Total 1333,2 364,0 702,0 825,7 1988,7 416,0 1617,4 1624,2 154,6 1581,9 458,5 502,8 5778,6 2252,2 879,7 2128,8 2569,8 994,0 284,3 216,4 2628,3 595,0 11,9 2886,9 594,7

Erhverv, etager 0,0 0,0 3,0 1,0 2,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,0 0,0 3,0 0,0 2,0 3,0 2,0 2,0 0,0 0,0 0,0

Bebyggelsesprocent Bebyggelse i m2 163,77% 33389,7

Erhverv, areal 0,0 0,0 702,0 275,2 994,3 0,0 0,0 0,0 0,0 1581,9 0,0 0,0 0,0 0,0 527,8 0,0 1927,4 0,0 284,3 216,4 1752,2 595,0 0,0 0,0 0,0 Erhverv i m2 8856,6 Erhverv i procent 26,52%

Bolig, etager 0,0 0,0 0,0 2,0 2,0 3,0 3,0 0,0 0,0 0,0 1,0 3,0 4,0 4,0 2,0 4,0 1,0 4,0 0,0 0,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Bolig, areal 0,0 0,0 0,0 550,5 994,3 416,0 1617,4 0,0 0,0 0,0 458,5 502,8 4622,8 1801,7 351,9 2128,8 642,5 994,0 0,0 0,0 876,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Bolig i m2 15957,3 Bolig i procent 47,79%

Kultur, etager 2,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6,0 2,0 0,0 0,0 0,0 1,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 6,0 3,0

Kultur, areal 1333,2 364,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1624,2 154,6 0,0 0,0 0,0 1155,7 450,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,9 2886,9 594,7 Kultur i m2 8575,7 Kultur i procent 25,68%

1 etage

4 etage

5 etage 2 etage

BILAG 3

BILAG 4

BANEOVERGANG

PARKERING

Antallet af parkeringspladser på området er udregnet ud fra det samlede areal af hhv. bolig, erhverv og service, handel og kultur. I Aalborg Vestby er der krav om 0,5 parkeringspladser pr. lejlighed og disse er sat til 70 kvm. Erhverv kræver én parkeringsplads for hver 100 kvm. Kultur, handel og service dækker over mange områder med forskellige krav til parkeringsantal for fx daginstitutioner, casino og cafeer, men der er regnet med et gennemsnit af de forskellige værdier, svarende til 1 parkeringsplads pr. 100 kvm. I alt giver det 481 parkeringspladser, men da nogle af pladserne som bag kollegiet, kan deles mellem bolig og erhverv, skønnes det, at 80 af pladserne kan undværes. Det giver et samlet antal parkeringspladser på 400.

13 m

2,3 m

Plan af baneovergang

6m 2m

Opstalt af 2,75 baneovergangen fra sydøst m 8,85 m

Parkering:

krav

Erhverv: Bolig: Kultur, service og handel:

11912,0 34473,0 11485,0

1 pr. 100 kvm 119,1 0,5 pr. 70 kvm 246,2 1 pr. 100 kvm 114,9

antal dobebeltudnyttede pladser: 80,0

I alt

antal pladser:

I alt: 480

400,0

13 m

Opstalt af baneovergangen fra sydvest 52

BILAG 5

BILAG 6

BRANDVEJE

VEJPROFILER

KOLLEGIET Eftersom kollegiets lejligheder består af indskudte bokse, kan de fremstilles som brandceller, hvilket sikrer den enkelte beboer. Hver klynge har direkte adgang til to trappeopgange og har yderligere adgang til alle nedgange på grund af klyngernes sammensætning og åbenhed. Samme princip gælder for stueetagen, hvor nærmeste udgang altid er få meter væk. Det er muligt at færdes hele vejen rundt om trappen, hvilket formindsker opholds tiden inde i klyngerne. Fælleslokalerne som cykelparkering og vaskerum konstrueres alle som brandceller. Der installeres yderligere et sprinklerstystem på hele kollegiet.

OMRÅDET Der er mulig adgang for brandvæsnet fra Vesterbro, Gåsepigen, Urbansgade og Reberbansgade. Alle veje markeret med rødt er over tre meter i bredden og giver derfor mulighed for at en brandbil kan passere.

Bogstaverne over tværprofilerne betyder:

ADGANGSVEJE (Urbansgade, Ladegårsgade og adgang til parkering)

P: C: K: F: Y:

11.04 L 8,50m

Parkeringsspor Cykelspor Kørespor Fortov Yderrabat

DEN TÆTTE BY 11.02 M 9,50m

Adgangsvej.

Stamvej i område med trafikadskillelse, men dog med nogen fodgængertrafik mellem de boligveje, som munder ud i vejens ene side. Beskeden cykeltrafik. Brandcelle Brandvej

15.01 5,50m

stuen

1. og 2. etage

Brandcelle Brandvej

DEN ÅBNE BY OG KULTURBYEN

Brandveje

Hovedsti med stor cykeltrafik og moderat fodgængertrafik, samt mulighed for ærindekørsel

stuen

BILAG 7

KOLLEGIETS KONSTRUKTIONSELEMENTER Tagkonstruktion:

Der er løbende gennem projektet taget stilling til konstruktionen af kollegiet og opbygningen af de konstruktive elementer, deriblandt facadevæg, indervægge, etagedæk, terrændæk og tag. Bestemmelserne af disse er taget i forhold til æstetiske overvejelser, tanke på konstruktiv kvalitet og brand.

5 mm tagpap 15 mm krydsfiner 50x30 mm lægter 15 mm afstandsliste 10 mm op til undertag 280 mm isolering (FlexiBatts) Dampspærre 100x21 mm forskalling pr. 0,3m 2x13 mm gips

Da der i dette projektforløb er arbejdet med træ som byggemateriale for at undersøge træets konstruktive og arkitektoniske muligheder, er det valgt at benytte lette ydervægge med træskelet.

Tykkelse: 402 mm U-værdi: 0,126 W/m2 K

Facadevæg (klimaskærm):

Lejlighedsvæg (indervæg):

Badevær. væg (indervæg): Etagedæk: 10 mm egeplankegulv 5 mm filt 20 mm krydsfiner 245 mm isolering (FlexiBatts) 245x100 mm bjælker pr. 0,6 m 0,2 mm dampspærre 20 mm krydsfiner Tykkelse: 300 mm U-værdi: 0,141 W/m2 K

Terrændæk: 1:10

1:10

20 mm krydsfiner 154 mm isolering (FlexiBatts) 2x13 mm gips

13 mm gips 115 mm isolering (FlexiBatts) 13 mm gips 9 mm linoleum

1:10

20 mm lærkprofil 24 mm ventileret hulrum 24x50 mm vandretlig. lægter 0,2 mm vindpap 280 mm isolering (FlexiBatts) 195x60 mm træskelet 85x50 mm vandretlig. lægter 0,2 mm dampspærre 2x13 mm gips

Tykkelse: 200 mm U-værdi: 0,218 W/m2 K

Tykkelse: 150 mm U-værdi: 0,292 W/m2 K

10 mm egeplankegulv 70 mm isolering (FlexiBatts) 0,2 mm dampspærre 100 mm beton 200 mm isolering (TerrænBatts) Tykkelse: 380 mm U-værdi: 0,171 W/m2 K

Tykkelse: 350 mm U-værdi: 0,126 W/m2 K

Materialedata Karakteristiske styrke og stivhedstal for konstruktionstræ C18, jf. DS 413, tabel 3.2,(hhv. EC 5) Træ C18 fm,k = 18 MPa fm,d = 8,0 MPa (P-last), 10,7 MPa (M-last) fv,k = 3,0 MPa fv,d = 1,3 MPa (P), 1,8 MPa (M) fc,90,k = 3,5 MPa fc,90,d = 1,6 MPa (P), 2,1 MPa (M) E0 = 9000 MPa

BILAG 8

KONSTRUKTIONSBEREGNINGER Bjælke i lejlighedsgulv

(bøjning parallelt med fibrene) (forskydning) (tryk vinkelret på fibrene) (elasticitetsmodul parallelt med fibrene)

Last Egenlast: g = 0,6 kN/m2 (inkl. bjælke) Nyttelast: q = 1,5 kN/m2

I gulvkonstruktionen i lejlighederne anvendes 100 x 245 mm bjælker i konstruktionstræ i styrkeklassen C24. Bjælkerne ligger med en centerafstand på c/c 0,6 m. og er sikret mod kipning.

Anvendelsesgrænsetilstand (AGT):

Last: Egenlasten: g = 0,6 kN/m2 (inkl. bjælke) Nyttelast: q = 1,5 kN/m2 iht. EC1

Bjælken skal undersøges i anvendelsestilstand for at eftervise at bjælken ikke har større nedbøjning end acceptabelt. Bjælken undersøges i anvendelsestilstand i lastkombination 1.0 jf. EC1 (egenlast + nyttelast).

Disse laster er estimeret på baggrund af vejledning.

p d   G g k   Q q k,1

I det følgende beregnes nedbøjningen af bjælkerne i lejlighedsgulvet som spænder 4,2 meter fra ydervæg til understøtning i fællesrummet.

Partialkoefficienter (ߛ) anvendes for at tage højde for usikkerheder på bestemmelsen af laster og materialeparametre. Dvs. lasterne forøges og styrken reduceres. Fx ߛ௙ på egenlast = 1,0 (lille usikkerhed) ߛ௙ på vindlast = 1,5 (stor usikkerhed)

Eftersom centerafstanden c/c er 0,6 m bliver den regningsmæssige linjelast pr. bjælke:

pd  1, 0  0, 6

Træbjælkerne er simpelt understøttet med en egenlast g og en nyttelast q. Konsekvensklasse CC2 (Normal konsekvensklasse) Anvendelsesklasse 1 (Indendørs)

Anvendelsesklasse 1 er karakteriseret ved et fugtindhold i materialerne svarende til en lufttemperatur på 20o C og en relativ luftfugtighed, som kun overstiger 65 i nogle få uger om Det vil sige at det regningsmæssige styrketal iht. EC1 og EC5 er; året. (jf. DS 413)

f m,d 

f m,k

M

 k mod ,

 M  1,35 ,

k mod

0,6  0,8

( P) (M )

Laster P: permanent last (egenlast) L: langtidslast (fx oplagrede varer) M: mellemlang last (øvrige variable laster) K: korttidslast (fx snelast) Ø: øjeblikkelig last (fx ulykkeslast, vindlast)

kN kN  0, 6m  1, 0 1,5 2  0, 6m  1, 26kN / m 2 m m

I henhold til EC1 gælder der for etageboliger, at nedbøjningen for en punktlast (Ø-last) på 1 kN ikke bør overstige 1,7 mm. Den største acceptable nedbøjning umax jf. EC5, tabel A7.2 ved permanente og variable laster:

u max 

l 300 ,

og ved variable laster alene:

u3 

l 400

I følgende afsnit undersøges nedbøjningen ved en jævnt fordelt last (ikke punktlast). For en simpelt understøttet bjælke med jævnt fordelt egenlast g og nyttelast q bliver de øjeblikkelige nedbøjninger uinst, g og uinst, q;

uinst , g

5 Gl 4 5 0,36  42004    1,32mm 384 E0 I 384 9000 1 / 12 100  2453

uinst ,q

5 Ql 4 5 0,8  42004    2,94mm 384 E0 I 384 9000 1 / 12 100  2453

Eftersom bjælken regnes indenfor anvendelsesklasse 1 er følgende faktorer fra EC5 for lastandel ψ2 og lastvarighed kdef til udregning af den totale samlede nedbøjning: -

ψ2 = 1,0 og kdef = 0,6 for permanent last ψ2 = 0,3 og kdef = 0,6 for variabel last i bolig

Den totale samlede nedbøjning umax,g for egenlast g bliver

u max, g  uinst , g  (1   2 k def )  1,32  (1,0  1,0  0,6)  2,11mm

Regningsmæssig bøjningsspænding σm,d er således:

Den totale samlede nedbøjning umax,q for nyttelast q bliver

u max,q  uinst ,q  (1  2 k def )  2,94  (1,0  0,3  0,6)  3,47 mm Den totale samlede nedbøjning umax for permanente og variable laster bliver:

umax  umax, g  umax,q  2,11  3, 47  5,58mm

Md  1/ 6  b  l 2 0,79 10 6  0,79  f m ,d 0,79  8,0 MPa  OK 2 2.A-1: 1 / 6 100  245

 m ,d 

2.A-2:

4200  300 OK 5,58  14  umax 

Den totale samlede nedbøjning u3 for variable laster bliver

3, 75 106  3, 75  f m,d  3, 75  10, 7 MPa  OK 1/ 6 100  2452

Da bøjningsspændingen er mindre end de regningsmæssige styrketal for bøjning af konstruktionstræ, er kravet for bjælken opfyldt og dimensioneringen af bjælken derfor tilstrækkelig i forhold til bøjningsspændingen.

u3  u max,q  3,47

4200  400 3,47  10,5  OK

Søjle i fællesrum

u3 

Derved bliver nedbøjningen af bjælkerne i gulvet i lejlighederne mindre end det tilladte og de er derfor dimensioneret tilstrækkeligt store. Brudgrænsetilstand (BGT) Bjælken undersøges i brudgrænsetilstand med lastkombination 2.A jf. EC1

p d   G g k   Q q k,1 Det vil sige at den regningsmæssige last er: 2.A-1: pd = 1,0g 2.A-2: pd = 1,0g + 1,5q

(P-last) (M-last)

Da bjælkerne har en centerafstand på 0,6 m bliver den regningsmæssig last per. Bjælke: 2.A-1:

pd  1, 0  0, 6  0, 6  0,36kN / m

(P)

2.A-2:

pd  1, 0  0, 6  0, 6  1,5 1,5  0, 6  1, 7kN / m

(M)

Herefter kan det regningsmæssige brudmoment Md beregnes:

Md 

2.A-1:

2.A-2: 60

1 pd l 2  8

1  0,36  4,2 2  0,79kN / m 8 1 M d  pd l 2  8 1 1,7  4,2 2  3,75kN / m 8

Konsekvensklasse CC2 (Normal konsekvensklasse) Anvendelsesklasse 1 (Indendørs) Det vil sige at regningsmæssige styrketal iht. EC1 og EC5 er;

f m,d 

f m,k

M

 k mod ,

 M  1,35 , afhænger af lasttilfælde (P), (L), (M), (K), (Ø)

Materialedata Egenlast g = 1 kN/m2, da både vægge, gulv og konstruktionsmateriale indgår i etagerne. Nyttelast q = 1,5 kN/m2 Der er valgt søjler (med rektangulært tværsnit) af løvtræ i styrkeklasse C30.

fc,0,k = 29 MPa Brudgrænsetilstand: Søjlen der ønskes dimensioneret undersøges i brudgrænsetilstand. Den regningsmæssige bæreevne Nd regnes ved

29 MPa f 0,d   0,6  12,89 MPa( P) 1,35 29 MPa f 0,d   0,8  17,19 MPa( M ) 1,35 29 MPa f 0,d   0,9  19,33MPa( K ) 1,35

N d  k c  f c , 0,d  A Søjlen er en som udgangspunkt dimension til 300x400mm og har en højde på 9 meter.



E0 = 16000 MPa

l  i

l 1  b  h3 12 bh

Der beregnes for en større søjle, som derefter overvejes opdelt i 2 mindre søjler, der er punktfæstet sammen i flere steder. Dette skyldes æstetiske overvejelser og mindsket risiko for at der sker udbøjning ved kun en høj slank søjle. Søjlen der beregnes på er centralt belastet, samt simpelt understøttet.

P 1, 0  Gk ( P ) d

l 1  b  h3 12 bh



9 103 mm  77,95 1  300  4003 12 300  400

Det relative slankhedstal bliver (EC5):

rel

Pd  1, 0  Gk  1,5  N ( M )



1, 05





f c ,0, k E0,05

 

1, 05





29MPa  77,95 1,11 16000Mpa

Søjlefaktoren beregnes nu

Pd  1, 0  Gk  1,5  N  1,5  0  S ( K ) hvor  0 er en faktor ved fastsættelse af repræsentative værdier for variable laster (for nyttelast 0,6 og snelast 0,3).

k ½(1   (rel  0,5)  rel 2 ),  opslagsværdiforløvtræ (0,5) k ½(1  0,5(1,11  0,5)  1,112 ) 1, 27

Tag (lastpåvirkning)

Pd  1,0 1,0kN / m 2  1,0kN / m 2 ( P ) Pd  1,0 1,0kN / m 2  1,5 1,5kN / m 2  3,25kN / m 2 ( M ) Pd  1,0 1,0kN / m 2  1,5 1,5kN / m 2  1,5  0,3  0,72kN / m 2  3,57 kN / m 2 ( K ) Samlet lastpåvirkning på taget

Pd ,tag  A  ( K )  (25m 2  2)  (3,57kN / m 2 )  178,5kN

 kc

1 1   0,53 2 2 k  k  rel 1, 27  1, 27 2  1,112

Det er nu muligt at beregne den regningsmæssige bæreevne for henholdsvis permanent, mellemlang og kortvarig last;

( P) N d  kc  f c ,0, d  A  0,53 12,89 MPa   0.300m  0, 400m   822kN ( M ) N d  kc  f c ,0, d  A  0,53 17,19 MPa   0,300m  0, 400m   1097 kN ( K ) N d  kc  f c ,0,d  A  0,53 19,33MPa   0,300m  0, 400m   1233kN

Lejligheder (lastpåvirkning)

Pd ,lejligheder  A  ( M )

Pd ,lejligheder  A  (1,0  Gk  1,5  N ) 2

Pd ,lejligheder  (4  25m )  (1,0 1kN / m  1,5 1,5kN / m )

Ud fra beregninger ses det at bæreevnen (Nd) er større end den samlede last på bjælken (Pialt). Søjlen er derfor tilstrækkeligt dimensioneret.

Pd ,lejligheder  325kN Den samlede lastpåvirkning på søjlen:

Pialt  Pd ,lejligheder  Pd ,tag  325kN  178,5kN  503,5kN

Dette er den last søjlen som et minimum skal kunne understøtte. 62

BILAG 9

PARKERINGSDÆK

Plan over parkeringsdæk 1:1000 Med plads til 430 biler

Dimensioneringsovervejelser af søjlen i forhold til brand

I kraft af at der i kollegiet forekommer flere steder med synlig trækonstruktion, er der taget nogle forholdsregler med hensyn til brand. Der er gjort et såkaldt ”teknisk bytte”, hvor et installeret sprinklersystem i kollegiet, som sætter ind ved brand, opvejer de blottede træmaterialer i forhold til brandsikkerhed. Et andet punkt der højner sikkerheden med henblik på brand, er at kollegiet er hurtigt og nemt at komme frem til for redningsmandskab og -køretøjer, samt at flugtvejene fra kollegiet er mange og let tilgængelige.

gå

rd s

Ve ste

Ild brænder mellem 0,6-1,0 mm træ væk i minuttet. Træ har dog den egenskab at det forkuller når det bliver udsat for ild, hvilket skaber en selvisolerende effekt og ilden vil derefter kun brænde omkring 0,7 mm/min. Med tanke på BD60 kravet er den bærende søjle i fællesrummet dimensioneret således, at den kan understøtte konstruktionen efter at have været udsat for ild i den tid det tager at evakuere bygningen. Den endelige dimensionering og konstruktive løsning for søjle-understøtningen af lejlighederne i fællesrummet er besluttet på baggrund af beregninger af brudgrænse, overvejelser om holdbarhed i tilfælde af brand, æstetiske overvejelser, muligheden for kig ind mellem lejlighedsenhederne, samt en tryghedsfaktor, som bunder i det visuelle indtryk af konstruktionen som værende sikker at færdes under.

Konstruktionsovervejelser

Rampe ned til parkeringsdæk

450cm 7.5°

550cm 15.0°

450cm 7.5°

1424cm