2 minute read

Lykønskninger

Daniel

Daniel Donciu (født 18.6.21) blev barnevelsignet i Horsens menighed den 9. april 2022. Vi ønsker forældrene Mihail og Nadia og broren David Guds velsignelser. Vi er enormt glade for at have jeres familie som en del af vores menighed! Eduardo Folster

Liva

Sabbatten den 26. marts havde Herning menighed den glæde at kunne velsigne Liva, datter af Sarah og Mats Gille. Vi ønsker hele Livas familie Guds rige velsignelse. Allan Falk Diamerci

Diamerci Giranezu blev velsignet i Viborg menighed sabbatten den 2. april 2022. Mor Nyiramugisha fødte Diamerci lige før årsskiftet, 14 dage efter sin ankomst til Danmark, og far Amiel vil tilslutte sig sin lille familie, når hans papirer som flygtning fra Congo også er blevet godkendt. Diamerci betyder ”Tak til Gud“, og vi takker Herren for en ny lille dreng i vores skønne flok af børn i menigheden. Må Herren hjælpe forældre og menighed i at drage omsorg og videregive troen på Jesus. Sven Hagen Jensen

Oswald og Gorm

Sabbatten den 16. april havde vi i Vejlefjord menighed den glæde at have barnevelsignelse for både Oswald og Gorm Bidstrup. Vi glæder os over disse to børn, som beriger både familien og menigheden. Vi bad om Guds velsignelse over børnene og om styrke og visdom til forældrene til at opdrage dem i Guds kærlighed og hver dag lære dem mere om alle de mægtige ting, Gud har gjort for os. Må Gud altid føles nær! Anne-May Müller

Betina

Det var en skøn sabbat i Aarhus Adventistkirke, da Betina Sandfeldbo sagde JA til at følge sin Frelser i dåben. Betina har været trofast i sin deltagelse, siden hun gik gennem kirkens dør for første gang. Det har også været nogle gode bibelstudier, og det glæder vi os til at fortsætte med. Vi byder hende velkommen i menigheden. Thomas Rasmussen

Thierry

På en solrig forårssabbat den 16. april 2022 blev Thierry Nezeza døbt og optaget i vores internationale menighed i Viborg. Den højtidelige begivenhed blev overværet af familie og venner og velsignet med skønne sangindslag på kinyarwanda, kirundi og engelsk, foruden de danske fællessange. På billedet ses Thierry sammen med med sin mor og Ingelis, som gennem de sidste mange uger har studeret Bibelens enestående sandheder med ham. Vi ønsker Guds velsignelse i vandringen med Frelseren fremover. Sven Hagen Jensen Krondiamantbryllup

Conny og Hardi Ovesen tilhørte oprindelig Nærum menighed, men flyttede fra Gl. Holte i 1979. Hardi var i sin ungdom meget aktiv i spejderarbejdet. Han var patruljefører og bl.a. rejsekoordinator, når spejderne skulle på de store årsture. Han var murermester i mange år og uddannede sig senere som sygehjælper, ligesom Conny, som også var sygehjælper. Conny arbejdede bl.a. på Aftenhvile og Skodsborg Badesanatorium.  I 1979 flyttede de til Silkeborg kommune, hvor de begge arbejdede i flere år. Herefter gik turen til Frederikshavn, hvor Conny er født og opvokset. De er i dag tilbage i Silkeborg kommune og bor i Kjellerup, omgivet af venner, børn, børnebørn og oldebørn. Allan Falk

This article is from: