1 minute read
Clinton Biswas fra sponsorbarn til sponsor supervisor
Clintons mor var hjemmegående og hans far solgte bøger dør-til-dør. Hans forældre kunne ikke betale for hans skolegang, så han blev sendt på kostskolen Kellogg Mookerjee Memorial Seminary (KMMS), hvor han fra 2003 modtog støtte fra en fadder. Efter han færdiggjorde 12. klasse, fortsatte han sin uddannelse på Bangladesh Adventist Seminary and College (BASC). December 2018 blev han færdiguddannet, men han var allerede i januar 2018 blevet ansat som matematiklærer på BASCs engelske dagskole.
Foruden at være matematiklærer for skolens elever, så er han i år også blevet udnævnt til at være Sponsorship Supervisor på BASC. Han fortæller, at han er glad for at arbejde med børnene og have kontakt med donorer – som os. Han fortalte os, at hvis han ikke havde været sponsorbarn, så ville han nok ikke være, hvor han er nu. Han ville måske være endt som daglejer eller arbejdsløs. Han er meget glad for sit liv som det er; han har et godt job, en smuk kone og en sød lille datter.