1 minute read

Takkehilsen fra Kingsley Nkrumah

Kingsley bor på børnehjemmet i Ghana og går også i Esaase Skole, der ligger samme sted.

En af vores faddere (i Norge) tog for 30 år siden sin uddannelse sammen med danskeren Janni.

Den norske fadder hørte tilfældigvis, at Janni planlagde at besøge Ghana og spurgte hende i den forbindelse, om hun ville besøge Kingsley – hendes fadderbarn – og det lykkedes.

På billedet ses Kingsley sammen med de andre elever, som Dansk Børnefond hjælper på børnehjemmet Esaase. De fik alle glæde af den ekstra gave, som Janni medbragte fra vores norske fadder . . . bl.a. skoletasker, skrivemateriale, fodbolde, tennisbolde, en masse brætspil, sjippetove og sæbebobler.

Skolen ligger et godt stykke uden for Kumasi, som er en stor by midt i Ghana. Man kører ad hullede grusveje for at komme dertil.

Det var en positiv og opmuntrende oplevelse at se, at Kingsleys 9. klasse havde computere og WiFi, hvilket er meget usædvanligt i skolerne. WiFi er praktisk talt ikke eksisterende i Ghana.

På Dansk Børnefonds vegne takker vi for de ekstra gaver, I som faddere bidrager med.

Hvis du ønsker at give en ekstra gave, anbefaler vi et kontant beløb, som vi overfører 100% til vores partner, som dernæst enten udleverer beløbet i lokalvaluta til eleven eller hjælper med indkøb af et særligt behov.

Det er også altid til stor glæde, når flere elever får god gavn af en ekstra gave.

This article is from: