1 minute read
AAU UPDATE
AAU
UPDATE
Advertisement
1) 2) 3)
1) Ny AAU-forskning: Rammerne for ungdomslivet skaber mistrivsel
Forskning, der blev foretaget af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet med formålet at klarlægge årsagerne til hvorfor unge mistrives, har fundet at en ny form for udsathed er opstået. Denne nye udsathed har at gøre med de rammer der er for ungdomslivet – der kan eksempelvis være tale om øget præstationspres, øget tempo i uddannelsessystemet eller tendensen til at se indad for at finde løsninger på hverdagens problemer. Forskningen fandt desuden at man om muligt vil kunne afhjælpe denne mistrivsel ved eksempelvis at fjerne fokusset fra præstation og karakterer, samt sænke tempoet i uddannelsessystemet.
2) Ny hjemmeside samler al information til AAU-studerende ét sted
En ny hjemmeside, studerende.aau.dk, der er etableret af AAU, har til formål at gøre det nemmere for AAU-studerende at finde forskelligt studierelevant information. Hjemmesiden fungerer som et samlingssted for alt studierelevant information, hvor man førhen skulle tilgå flere sider for at finde forskelligt information. Hjemmesidens forside byder på en samlet oversigt over diverse nyheder samt arrangementer, som samtlige studerende på AAU kunne have interesse i. Noget andet man også kan få information omkring via hjemmesiden er fredagsbarer, studie- og trivselsvejledning, regler, praktiske informationer samt meget mere.
3) Nyt AAU-projekt skal fastholde internationale studerende i Dansk beskæftigelse
Efter at have modtaget en millionbevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet søsætter AAU Karriere og ENGINEERING nu et projekt der skal forsøge at fastholde flere internationale STEM-studerende i dansk beskæftigelse, efter de har endt deres uddannelse. Projektet, ’Supporting Engineers’ Employability through Mentoring’ (SEEM), har en mentor-mentee ordning mellem internationale studerende og danske virksomheder som sit omdrejningspunkt, og igangsættes allerede i 2022. Planen er at projektet skal løbe fra 2022 til 2026.