Sølvpapirshatte: Er konspirationsteorier

Konspirationsteorier eksisterer i massevis, hvad end man er af den overbevisning, at månelandingen er fake, eller at den kinesiske regering har kreeret COVID-19-virussen i et reagensglas – der er noget til enhver smag. Vi kalder ofte dem, der er tilbøjelige til at tro på konspirationsteorier, for sølvpapirshatte. Især når de deler deres holdning på sociale medier. Det er en måde at lave lidt sjov med dem på, men er det overhovedet særlig sjovt, hvis man virkelig tænker over det? Kan det ikke anses som et samfundsproblem, hvis en procentdel af befolkningen for eksempel tror fuldt og fast på, at regeringen er styret af reptilmennesker?

sisteret i et vist omfang. Der har altid eksisteret grupper af mennesker, der tror, at regeringen er ond, eller at Illuminati forsøger at overtage verden. Vi er dog mere eksponerede over for det nu, end hvad vi nogensinde har været før – men hvad så? Kan det ikke være lige meget, hvis det alligevel kun er en lille procentdel af befolkningen, der rent faktisk tror på det her? Svaret er desværre nej.

Selvom de fleste mennesker afviser konspirationsteorier eller kun tror på dem lidt, så kan de alligevel være enormt farlige – især når de er så synlige, som vi ser på de sociale medier. For selvom vi selv vil mene, at vi er rationelt tænkende mennesker, der ikke vil kunne tro på skøre teorier, så er det stadig en mulighed. Selv det rationelle menneske vil sommetider vælge at følge sin mavefornemmelse frem for sin hjerne. Og det er her, det bliver farligt.

Det var især under corona-pandemien, at konspirationsteorier i høj grad blev en del af den offentlige bevidsthed, men de har altid ek-

Et eksempel på dette kan være corona-vaccinerne. Der var meget debat om, hvorvidt disse vacciner var sund-