1 minute read
Dystopiske
The Day After Tomorrow (2004)
En film der omhandler de katastrofale efterfølgere af klimaforandringer og global opvarmning. Som resultat af de voldsomme vejrændringer bliver New York lagt under is, mens Los Angeles oplever flere tornadoer og Tokyo voldsomt haglvejr. Filmen følger klimaeksperten Jack Hall, der, efter at have indset, at en ny istid er lige rundt om hjørnet, rejser til New York i håb om at finde og redde sin søn Sam, der sammen med sine venner er fanget i den voldsomme kulde.
Advertisement
The Impossible (2012)
The Impossible, der er baseret på en virkelig hændelse, omhandler en familie på fem, der tager på juleferie til Thailand i 2004. Mens familien slapper af og nyder deres tid ved hotellets pool, ulmer katastrofen ikke langt fra dem. På få sekunder forvandler deres ferie sig fra et paradis til det rene helvede, da en voldsom tsunami skyller ind over kysten og skiller familien ad.
The Purge (2013)
Hvad gør man, når alt kriminalitet er tilladt? Filmen udspiller sig i et dystopisk Amerika, hvor alt kriminalitet tillades en gang om året. Den følger en amerikansk familie, der bevidst opholder sig indendørs i deres hjem under denne lovløse periode. På trods af deres ellers topsikre hjem, der er udstyret med et veludviklet sikkerhedssystem, må familien alligevel se deres handlinger i et nyt lys og acceptere, at alt har konsekvenser, da maskerede personer trænger ind i deres hjem med intentionen om at slå dem ihjel.
The Hunger Games (2012)
I det dystopiske og autokratisk-styrede land Panem, der er inddelt i 12 distrikter, afholdes der hvert år et landsdækkende realityshow, også kendt som The Hunger Games. Hvert år skal der findes to personer fra hvert distrikt, der skal kæmpe om overlevelse i spillet indtil kun én står tilbage. Da den unge Primrose Everdeen udvælges som en af repræsentanterne for distrikt 12, træffer hendes storesøster Katniss et hurtigt valg, der skal vise sig at ændre deres liv for altid.
Blackfish (2013)
Blackfish, en Amerikansk dokumentar fra 2013, fortæller den sande historie om spækhuggeren Tilikum, der blev holdt indespærret i SeaWorld Orlando, Florida, og brugt som underholdning. Tilikum blev verdenskendt i 2010, da han dræbte sin træner for øjnene af et publikum i SeaWorld. Dokumentaren tager især udgangspunkt i denne hændelse, og forsøger at påvise, hvordan et liv i fangenskab påvirker spækhuggere, så de bliver mere aggressive, men også mere depressive.